Blik & Rør - Oktober
-
Upload
fagbladet-blik-og-ror -
Category
Documents
-
view
252 -
download
0
description
Transcript of Blik & Rør - Oktober
OK 2014: Vagtordning til skorstensfejerne
OK 2014: Forlis på VVS-området04 |
09 |
Forsvar din overenskomstVVS SOM I 1970’ERNE
08 |
LAVESTE ARBEJDSLØSHED I 6 ÅR 03 |
Med på job:
BLIKKENSLAGERMED 50 ÅRS JUBILÆUM
12 |
UDFYLD DITOPLYSNINGS-
KORTOG VIND EN
IPAD
BLIK RØRFAGBLADET BLIK OG RØR NR. 10 2014
14
20 BLIKKENSLAGER OG JERNMAND06 07 AKKORDFOLK OPLEVER SMØL
MED AKKORDAFTALESEDLERUTILFREDSE BYGNINGSARBEJDERE KÆMPER MOD SOCIAL DUMPING
Foto
: Tho
mas
will
ads.
FAGBLADET BLIK OG RØR
Immerkær 42, 2650 Hvidovre Telefon: 36383638 E-mail: [email protected] Web: www.blikroer.dk
Ansvarshavende chefredaktør: Max MeyerRedaktør: Allan Guldberg (DJ) Annoncesalg: Dansk Mediaforsyning ApS Tlf. 7022 4088, www.dmfnet.dkDesign og produktion: KLS Grafisk Hus A/S
Oplag kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol til 10.985 i perioden 1. juli 2009 – 30. juni 2010. ISSN 0907-7243.
Fagbladet Blik og Rør udkommer 11 gange årligt, og næste gang er det den 31. oktober.Forsidefoto: Carsten Ingemann.
LEDER
Der er igen kommet godt gang i den dan-
ske byggebranche. Antallet af konkurser i
byggebranchen er de laveste siden 2006,
og de seneste tal fra Danmarks Statistik
viser også, at ledigheden i byggeriet igen
er faldet.
Den positive udvikling smitter også af
på medlemmerne i Blik- og Rørarbejder-
forbundet. Siden den økonomiske krise
sendte antallet af ledige på himmelflugt
i efteråret 2008, er den gennemsnitlige
ledighed på landsplan nu nede på blot
4,2 procent. Nogle steder har virksom-
hederne endda problemer med at skaffe
folk nok til de opgaver, de er i gang med.
Det er rigtig gode nyheder, og vi burde
alle gå rundt med et stort smil og armene
hævet. Men det er der alligevel ingen
som helst grund til. For midt mellem alle
de positive tal, gemmer der sig også en
tendens, vi helst vil være foruden. For
selv om opsvinget giver mere arbejde, så
har vi en gruppe unge svende, som altid
står bagerst i køen, når virksomhederne
skal bruge flere folk.
For gruppen af unge svende under
25 år er ledigheden på landsplan på
12,3 procent, og det er altså alt for højt
i forhold til landsgennemsnittet for alle
medlemmer. Det er noget rigtig skidt.
Det er ikke det eneste sted, at de
unge bliver svigtet. På trods af opsvinget
optages der stadig alt for få lærlinge, og
det gælder både VVS- og skorstensfejer-
branchen.
I Blik- og Rørarbejderforbundet opfor-
drer vi derfor til, at give plads til flere af
de unge svende og nye lærlinge, når I
ude i virksomhederne og i akkordsjakke-
ne skal bruge ekstra arbejdskraft. Udover
at hjælpe de unge, er der også en anden
god grund til dette.
I de kommende år meldes der om
massiv mangel på dygtige håndværkere.
Det bliver en manglevare, og derfor er
der er ingen som helst tvivl om, at hvis
vi i branchen ikke selv kan levere den
fornødne arbejdskraft, står andre klar til
at overtage vores arbejde.
Det er en situation vi for alt i verden
skal undgå.
GIV PLADS TIL FLERE AF DE UNGE
I Blik- og Rørarbej-derforbundet op-
fordrer vi derfor til, at give plads til flere af de unge svende og nye lærlinge, når I ude i virksomhederne og i akkordsjakkene skal bruge ekstra arbejdskraft.
Max Meyer
Forbundsformand
2 | BLIK OG RØR 10-2014
BLIK OG RØR 10-2014 | 3
GIV PLADS TIL FLERE AF DE UNGE
BLIK OG RØR 10-2014 | 3
Ledigheden blandt VVS’ere og blikken-slagere falder fortsat. I august er ledighe-den opgjort til blot 4,2 procent, og det er den laveste ledighed siden efteråret 2008.
DER ER ØGET grund til optimisme. De mange bygge- og
renoveringsprojekter over hele landet har positiv indfly-
delse på ledigheden blandt Blik- og Rørarbejderforbundets
medlemmer.
Det er særligt de mange store bygge- og anlægsopgaver, som
sørger for den lave ledighed, men også energirenovering i både
det offentlige og private betyder øget efterspørgsel på VVS’ere og
blikkenslagere.
Den seneste opgørelse over ledigheden fra Byggefagenes
Arbejdsløshedskasse viser, at ledigheden blandt forbundets med-
Kreds Ledige i procent
Nord-Midtjylland 3,9 %
Sydjylland-Fyn 3,4 %
Sjælland-Bornholm 4,4 %
København 5,0 %
Totalt 4.2 %
FULDTIDSLEDIGE VVS’ERE I UGE 34 - 2014
lemmer i VVS-branchen i august
var på blot 4,2 procent. Det er
den laveste ledighed siden
finanskrisen sendte tusindvis af
bygningsarbejdere i arbejdsløs-
hedskøen i efteråret 2008.
Herefter steg ledigheden
konstant frem til foråret 2010,
hvor den gennemsnitlige ledig-
hed for VVS’ere og blikkenslagere
toppede med 15 procent. Siden er det
langsomt gået den rigtige vej, og særligt
i de seneste par år er der igen kommet gang
i byggeriet.
Malurt i bægeretPå landsplan er ledigheden nogenlunde jævnt fordelt. Den
laveste ledighed er registreret i Kreds Sydjylland-Fyn, hvor blot
3,4 procent af VVS’erne var ledige i uge 34, mens ledigheden i
København var på 5,0 procent.
De eneste som tilsyneladende endnu ikke har fået glæde af
opsvinget i byggeriet, er de yngste svende under 25 år. For den
gruppe er ledigheden på landsplan målt til hele 12,3 procent.
Særligt for de unge svende øst for Storebælt er den gennemsnit-
lige ledighed over 15 procent.
Også ledigheden for svende mellem 25 og 30 år er høj. Her var
ledigheden i august på 6,9 procent i forhold til landsgennemsnit-
tet på 4,2.
Murere topper ledighedenBlandt alle bygningsarbejdere og håndværkere var 3.500 uden
arbejde i august, hvilket svarer til 4,1 procent.
Den højeste ledighed har murerne i 3F med 5,6 procent, mens
bygningsmalerne følger lige efter med 5,2 procent. Elektrikerne
har med 2,2 procent laveste ledighedsprocent.
Den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at arbejds-
løsheden for hele arbejdsmarkedet i juli var 5,1 procent.
LAVESTE ARBEJDSLØSHED
I
ÅR
KORT NYT
4 | BLIK OG RØR 10-2014
TREDOBLINGAF PÅBUD FOR MANGELFULD OPLÆRING
Der er sket en tredobling i antallet af afgørelser for manglende instruktioner og
oplæring fra 2011 til 2013, viser tal fra Arbejdstilsynet.
Der er lige så stor risiko for, at du kommer ud for en arbejdsulykke på din
første arbejdsdag, som i de følgende fire uger tilsammen, viser erfaringer fra
Arbejdstilsynet.
Når der er sket en arbejdsulykke, kan Arbejdstilsynet ofte spore ulykkerne
tilbage til arbejdsgiverens manglende instruktion og oplæring af medarbejderne.
Og netop antallet af afgørelser, som tilsynet har truffet for manglende instruk-
tion og oplæring, er steget fra 172 i 2011 til 582 i 2013.
Ulykker på grund af manglende oplæring og instruktion forekommer i alle
brancher, men ses især i bygge- og anlægsbranchen samt industri. Det er ar-
bejdsgiveren, der har ansvaret for, at de undgås.
Antal afgørelser 2011 2012 2013 Total
Afgørelser uden påbud 2 2 17 21
Påbud 51 109 141 301
Straks påbud 119 243 424 786
Total 172 354 582 1.108
Afgørelser om manglende oplæring og instruktion
Kilde: Arbejdstilsynet.
I et brev til EU-kommissionen
beskylder Polen det danske RUT-
register for at være i strid med den
frie bevægelighed.
Det er den polske vicepremiermi-
nister, Janusz Piechociski, der i et
brev til EU-kommissionen udtryk-
ker bekymring over det danske
RUT-register, der i dag er et vigtigt
redskab i indsatsen mod social
dumping.
RUT-registret benyttes af både
Skat, Arbejdstilsynet og fagbevæ-
gelsen til blandt andet at udtrække
oplysninger for at finde adresser
på de østeuropæiske virksomheder
i Danmark, så der kan stilles over-
enskomstkrav.
Det skal det blive ved med, me-
ner sekretariatsleder i BAT-kartellet
Gunde Odgaard. Han mener ikke,
at registret er i strid med den frie
bevægelighed.
- Der er ikke noget at komme
efter. Jeg er træt af polakkerne og
deres angreb på vores system - og
det er mange andre lande også.
Der er stort set ingen af de polske
virksomheder, der kommer til Dan-
mark, som opfylder betingelserne
om egenproduktion i hjemlandet.
Det gør de polske myndigheder
intet ved. Det ville derfor tjene dem
til ære, at holde deres kæft eller i
det mindste feje for egen dør først,
siger han til dagbladet Licitationen.
Der er stor forskel på, hvor lang barsel mænd holder.
Mange byggearbejdere går reelt ned på halv løn - det gør arkitekten eller ingeniø-
ren ikke. For mens ingeniøren holder 40,4 dages barselsorlov, holder ansatte i byg-
geriet langt mindre barsel. Særligt VVS’ere og malere skraber bunden. Det viser tal,
som Danmarks Statistik har trukket for LO.
Hvor fædre i LO’s a-kasser i gennemsnit holder 25,5 dages barsel, så halter
ansatte i byggeriet langt efter. Således holder et medlem
af byggefa genes a-kasse, som organiserer VVS’ere og
malere, kun 18,3 dages barselsorlov,
hvilket er 7,2 dage mindre en gennem-
snittet. For bygningsarbejdere, som er
medlem af 3F’s a-kasse, er situationen
noget bedre. De holder kun 1,1 dag mindre
end gennem snittet.
En undersøgelse af omfanget af mænds barsel
viser, at det for mange mandlige medlemmer er
en dyr omgang at holde barselsorlov. Det gæl-
der særligt ansatte, som ikke en fast måneds-
løn. De grupper går reelt ned på halv løn - det
gør arkitekten eller ingeniøren ikke.
BYGGEARBEJDERE HOLDER KORTERE BARSEL
POLEN GÅR TIL
ANGREBPÅ RUT-REGISTER
BLIK OG RØR 10-2014 | 5
A rbejdstilsynet, Skat
og politiet måtte
alle i arbejdstøjet, da
de rykkede ud på årets
femte fælles, landsdæk-
kende aktion mod social
dumping.
Der var både problemer
med arbejdsmiljøet, regi-
strering af udenlandske virk-
somheder og indberetning af løn, da
Arbejdstilsynet, Skat og politiet onsdag rykkede ud på årets femte
fælles, landsdækkende aktion mod social dumping.
På 91 kontrolbesøg gav Arbejdstilsynet 76 reaktioner – heraf var
54 for alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Herudover var
ni virksomheder ikke korrekt anmeldt i Registret for Udenland-
ske Tjenesteydere (RUT), og det undersøges nu, om de skal have
bøder.
Skat besøgte 97 virksomheder, hvoraf 56 skal undersøges nær-
mere blandt andet for, om de har indberettet rigtig løn. Politiet
var også i aktion og anholdt en udenlandsk statsborger, der arbej-
dede ulovligt i Danmark.
Aktionen er den femte af i alt otte fælles, landsdækkende
aktioner i år.
Lønsedler, arbejdstid og sikkerhedsregler.
Leverandørerne i Københavns Kommune skal
fremover dokumentere, at reglerne bliver
overholdt, når konsulentfirmaet Bureau Veri-
tas inden længe begynder at udføre uanmeld-
te og anmeldte kontrolbesøg på eksempelvis
byggepladser.
Indsatsen kommer i forlængelse af, at et fler-
tal i Københavns Borgerrepræsentation. Den
anden del af den danske model, arbejdsgiver-
ne, er dog knapt så begejstrede. De mener, at
kommunen blander sig i den danske model.
Ifølge Danmarks Statistiks tal for konkurser blev 27 bygge- og anlægsvirksomheder i august offer for en konkurs. Man skal tilbage til september 2007 for at finde et tilsvarende lavt antal - og faktisk tilbage til efteråret 2006 for at finde et lavere antal konkurser i bygge og anlæg for en enkelt måned.
LAVESTE ANTAL KONKURSER I BYGGEBRANCHEN I SYV ÅR
AT, SKAT OG POLITIET
MÅTTE I ARBEJDS-
TØJET
KØBENHAVN VIL TJEKKE LØNVILKÅR NØJE
Branchearbejdsmiljørådet laver kampag-
ne målrettet de små byggefirmaer, hvor
det af og til halter med sikkerheden.
Det er forholdsvis mere risikabelt at
være medarbejder i en mindre byg-
gevirksomhed. Statistikkerne viser, at
halvdelen af alle ulykker i byggefagene
sker i virksomheder med mindre end 20
ansatte. Farligst er det at være ansat i en
lille virksomhed med op til fem medar-
bejdere.
Den ulykkeskurve skal knækkes. Det
er der enighed om i branchen. Derfor
afholder Branchearbejdsmiljørådet for
Bygge og Anlæg (BAR-BA) 14 informati-
onsmøder målrettet mindre virksomheder
overalt i landet.
Møderne giver et solidt indblik i Ar-
bejdstilsynets skærpede indsats overfor
virksomhederne i byggebranchen, i
handleplanen "Sikkerhed hver dag – knæk
kurven for alvorlige arbejdsulykker" og i
mulighederne for at få økonomisk tilskud
i form af en forebyggelsespakke.
Læs mere om informationsmøderne på
bar-ba.dk
FÅ HJÆLP TIL AT FOREBYGGE ARBEJDSULYKKER I DIN VIRKSOMHED
KÆMPER MOD SOCIAL DUMPING PÅ HOSPITALSBYGGERI:
Utilfredse bygningsarbejdere sender hilsen til politikere
DA FOLKETINGETS BESKÆFTIGELSESUDVALG skulle besøge Danmarks i øjeblikket største
byggeplads, det nye universitetshospital
i Skejby, blev de mødt af et hav af klare
budskaber fra utilfredse bygningsarbejdere.
På pladsen er der nemlig beskæftiget
knap 100 udenlandske arbejdere fra Polen
og Slovakiet, som aflønnes langt under,
hvad deres danske kolleger arbejder for.
- På DNU forgår massiv løndumping.
Det vrimler med uorganiseret udenlandsk
arbejdskraft, skriver bygningsarbejderne i
en udtalelse, som de utilfredse bygningsar-
bejdere omdelte under aktionen.
Ifølge de danske håndværkere på plad-
sen, har de udenlandske kolleger på plad-
sen accepteret en lønnedgang på cirka 10
procent af den i forvejen noget lavere løn.
Utilfredse bygningsarbejdere på sygehusbyg-geriet i Skejby protesterede mod social dum-
ping, da Folketingets beskæftigelsesudvalg besøgte byggepladsen.
- Derudover har de skrevet under på,
at dele af lønnen bliver udbetalt kontant.
Hvis det sker på baggrund af skatte und-
dragelse, er det svindel, men uanset hvad
er det Løndumping – og det skal stoppes,
var budskabet i udtalelsen, som også
de fremmødte Folketingspolitikerne fik
udleveret.
Tøver med indgribenNogle af de udenlandske arbejdere har
tidligere oplyst, at de aflønnes med den
overenskomstfastsatte mindsteløn, men
at de efterfølgende og kontant skal be-
tale nogle af pengene tilbage til firmaet.
Derved modtager de reelt kun en timeløn
på 70-75 kroner i timen.
Alligevel tøver byggeledelsen med at
gribe ind. Den mangler nemlig konkrete
beviser for, at de udenlandske polakker
og slovakker får for lidt i løn.
Også politikere fra Folketingets
Beskæftigelsesudvalg, som besøgte byg-
gepladsen, tøver med at gribe ind i den
aktuelle sag.
- Jeg kan kun opfordre bygningsarbej-
derne til at blive ved med at protestere.
De skal blive ved med at kræve en
indsats af os politikere og af offentlige
bygherrer. Samtidig skal de også være
lidt tålmodige og huske, at ting tager tid,
siger Jens Joel (S) til Aarhus Stiftstidende.
Han forventer, at Region Midtjylland
vil trænge til bunds for at finde ud af,
om forholdene er i orden på byggeplad-
sen i Skejby.
6 | BLIK OG RØR 10-2014
Utilfredse bygningsarbejdere sender hilsen til politikere
DER ER TALE om brud på overenskomsten, hvis virksom-heden ved opstart af akkordarbejde ikke forelægger et forslag til en akkordaftaleseddel.
I takt med at der igen er kommet godt gang i bygge-riet, udføres en større og større del af VVS-arbejdet efter prislisten. Desværre er det ikke alle virksomheder, som er lige gode til at overholde overenskomstens basale bestem-melser ved akkordarbejde.
Det er særligt i forbindelse med opstart af akkordar-bejde, at der ikke er fremlagt et forslag til en akkordaf-taleseddel. Ifølge prislistens bestemmelser skal akkord-aftalesedlen fremlægges ved opstart, men det er ifølge forbundssekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet, Stig Søllested, efterhånden kun undtagelsesvis at det sker ret-tidigt.
- Vi oplever oftere og oftere, at virksomhederne ikke overholder reglerne. Det er bare ikke i orden, og samtidig er det en overtrædelse af prislisten. Derfor anbefaler vi ak-kordholderne at kontakte deres opmålere i fagforeningen,
AKKORDFOLK OPLEVER SMØL MED AKKORDAFTALESEDLER
hvis virksomheden er for langsomme i optrækket, siger Stig Søllested.
Også problemer ved afslutning Det er ikke kun ved opstart af akkordopgaver, at mange virksomheder ikke overholder gældende regler. Også ved afslutning af akkordarbejde oplever mange svende, at de skal vente dage og uger, inden de modtager den samlede opgørelse over akkorden – de såkaldte fordelingslister.
- Det er et kæmpe problem. De her fordelingslister er jo svendenes lønseddel, og derfor skal de naturligvis være klar sammen med udbetaling af lønnen. Ellers kan hverken sven-de eller akkordholder kontrollere, om de har fået udbetalt den rigtige løn. Det siger jo sig selv, forklarer Stig Søllested.
Han anbefaler derfor deltagerne i en akkord, som ikke har modtaget fordelingslisten sammen med lønnen, og derfor er tvivl om, hvorvidt lønnen er korrekt udbetalt, at kontakte fagforeningen hurtigst muligt, så tingene kan blive bragt i orden.
BLIK OG RØR 10-2014 | 7
HAR DU UDFYLDT DIT OPLYSNINGSKORT?
Gør det nu og deltag i lodtrækningen om en iPad2 til en værdi af 4000 kroner.Se bagsiden
BLIKKENSLAGER MED 50 ÅRS JUBILÆUM:
ALT ER BLEVET MEGET NEMMEREA
F M
ALE
NE
MØ
LGA
AR
D.
Det er her, jeg skal slutte. Det er blevet en fast arbejdsplads. Det er sådan set derfor,
jeg ikke holder op. For når man er 66, er man jo ikke, som da man var 40, griner
Carsten Sørensen.
8 | BLIK OG RØR 10-2014
HAR DU UDFYLDT DIT
OPLYSNINGSKORT?
Gør det nu og deltag i lodtrækningen
om en iPad2 til en værdi af
4000 kroner.
Se bagsiden
BLIK OG RØR 10-2014 | 9
ALT ER BLEVET MEGET NEMMERE
50 år i samme firma kan de færreste prale med. Men det kan Carsten H. Sørensen, der har været i faget, siden den-gang blikkenslagere kravlede ud gennem tagvinduer med et reb om livet, og rør var noget, man selv bøjede.
DER ER OVER 10.000 mennesker på Dan-
marks Tekniske Universitet, DTU, når man
tæller både ansatte og elever. En af dem
er Carsten Sørensen. Egentlig er han ansat
hos Københavns VVS, men de sidste syv år,
har han haft sin daglige gang på DTU som
fast ekstern VVS’er.
På Carsten Sørensens svendebrev står
der blikkenslager. Han er udlært dengang,
der ikke var forkortelser som VVS og spe-
cialiserede titler som tag- og facademon-
tør. I år har han 50 års jubilæum – endda
i det samme firma. Dengang hed det
SkjoldGrøntved, i dag hedder det Køben-
havns VVS.
- Mester bad mig tage herud i 14 dage.
Nu har jeg været her i syv år, griner Carsten
Sørensen.
Men han er nu godt tilfreds med at
møde på den samme arbejdsplads hver
dag. Og at han kan køre sine efterhånden
velkendte ruter mellem universitetets gule
murstensbygninger.
- Det er også grunden til, at jeg bliver
ved. Jeg skal ikke andre steder, siger den
66-årige blikkenslager med 50 arbejdsår
på bagen.
Lavede alt selvSom lærling startede han med en løn
på 37 kroner om ugen, mens han gik på
produktionsskole – og fik hele fire kroner i
timen, mens han var i lære. Dengang blev
lønnen udbetalt i en kuvert med kontan-
ter. Og lørdag var en arbejdsdag.
- Om lørdagen sagde mester: Du kan
bare lave endebunde. Så lavede man en
20-30 stykker, så man havde dem på la-
ger. Dengang lavede man selv tagrender,
endebunde og tude og bøjninger, fortæller
Carsten Sørensen, som synes, det er helt
fint, at materialer i dag bare kan hentes i
byggemarkedet.
- Dengang var materialerne dyre og
arbejdslønnen billig. Man sparede på
materialerne, og så måtte det hellere tage
nogle flere timer. Nu er det omvendt, siger
han.
Men hvad så med håndværket?
- Ja, det er væk, siger han uden større
nostalgi.
- I dag laver man ikke noget fra bunden.
Man bruger fittings med muffer og gum-
miringe, som man presser sammen i stedet
for at lave gevind. Alting er blevet nem-
mere. Både hvad værktøj og materialer
angår. Men det vil de unge nok protestere
imod, griner han drillende.
Det gjorde man bare dengangSikkerhed gik man til gengæld ikke så højt
op i, da Carsten Sørensen var blikkensla-
gerlærling for 50 år siden.
- Mig og min lærlingekammerat kravlede
ud af tagvinduer og så gik vi hen ad tag-
ryggen med vores værktøj og løftede det
hen over skorstenene. Og vi hoppede fra
kvist til kvist over tagene. Det gjorde man
faktisk. Der var da nogle, der faldt ned,
Foto
: Sør
en M
adse
n.
10 | BLIK OG RØR 10-2014
men det var ikke mange, siger fortæller
han.
- Hvis man spurgte: Skal vi ikke have
stillads? Nej, det var der ikke råd til. Så var
det bare ud af tagvinduet med en snor.
Men det var ikke kun vilkårene, der var
hårdere. Det var tonen også.
- Da jeg var i lære, lavede vi central-
varme i en villa, og der arbejdede jeg sam-
men med en meget højtråbende svend.
Faktisk havde de lov til at stikke mig en,
siger han eftertænksomt.
- Men han var meget opfarende og
råbte. Og de to gamle damer, der boede
der, de havde sådan en medlidenhed med
mig, så de smurte madpakke til mig, og
jeg fik chokolade, griner han.
- Mange arbejdsgange var anderledes
dengang. Når vi lavede, faldrør var det
med blystøbninger. Der stod vi tit inde i en
opgang og smeltede bly, så der var dampe
i hele opgangen, siger han og ryster på
hovedet.
- Der var mange ting, der var asbest i.
Alt, hvad vi pillede ned i et fyrrum, var der
asbest i. Det gjorde man bare i 60’erne. Så
tog man sin kniv og kradsede isoleringen
op, mens det flagrede ud, fortæller han.
- Mine lunger fejler heldigvis ikke noget,
men så har jeg så mange andre skavanker
i knæene, fingrene og håndleddene.
I foråret fik Carsten Sørensen et nyt knæ.
Det gamle var slidt op efter 50 år på hug og
på knæ ved toiletter, håndvaske og i fyrrum.
Men han er i fuld gang med arbejdet
igen og har ikke tænkt sig at stoppe trods
jubilæum og pensionsgivende alder.
- Jeg har altid haft det godt med at stå
op om morgenen og gå en tur med hunden
og så gå på arbejde bagefter, smiler han
afvisende.
Toiletter og håndvaskeDenne formiddag har han sat toiletrulle-
holdere op på dametoilettet i bygning 307,
der huser DTU Fysik og Danmarks Nationale
Metrologiinstitut.
- Det er jo bare en bagatelopgave. For
fem-seks år siden har jeg nok også sat
de to håndvaske op, siger han og nikker
pegende med hovedet over mod de gamle
porcelænsvaske på væggen.
Håndvaske og toiletter er især Carstens
Sørensens ansvarsområde. Han har efter-
hånden udskiftet rigtig mange toiletter på
DTU fra de gamle, der skyller med 12 liter
til nye og mere vandbesparende.
- Det jeg bedst kan lide ved arbejdet på
DTU er, at jeg passer mig selv. Det er også
det, der gør, at jeg bliver ved. At jeg kan få
lov at gå og passe alle de her bygninger.
Man går ikke og får mavepine over, om det
er noget, man ikke kender, siger han.
Med tiden har han fået nok af at køre
byen rundt til otte steder hver dag og
ordne en vandhane her og et toilet der og
måske et fjernvarmeeftersyn et tredje sted.
Han har været med, siden dengang folk
fyrede med koks i kedlerne og skiftede til
oliefyr, som senere blev skiftet til gasked-
ler og til sidst fjernvarme.
- At skulle hen til fru Hansen med et toilet
på ryggen, det gider jeg ikke mere. Det er et
helt andet tempo. Man har ikke de samme
kræfter, som da man var 40, griner han.
Og hvad har han så lært gennem alle de
år?
- At huske at tage værktøjet med ind
første gang, så man ikke skal gå så mange
gange, griner Carsten Sørensen.
Mig og min lærlingekammerat kravlede ud af tagvinduer og så gik vi hen ad tag-
ryggen med vores værktøj og løftede det hen over skorstenene.”
Carsten Sørensen har efterhånden udskiftet utallige toiletter på DTU til nye med vandbe-sparende skyl.
I varmecentralen, som leverer fjernvarme og køl til DTU’s bygninger, kommer Carsten Sørensen, når der skal skiftes faldstam-mer, repareres toiletter og laves kølerør til airconditionen i mødelokalerne ovenpå.
HAR DU UDFYLDT DIT
OPLYSNINGSKORT?
Gør det nu og deltag i lodtrækningen
om en iPad2 til en værdi af
4000 kroner.
Se bagsiden
Foto
: Sør
en M
adse
n.
Nyt kursustilbud til skorstensfejereEr du skorstensfejer, og gerne vil vide mere om service
og indregulering af træpilleovne. Så er det nu, du skal
lade kosten få en pause og få dig tilmeldt.
Det er skorstensfejernes faglige udvalg, som står bag
de nye kurser, og første af fire planlagte forløb starter
op den 3. november. Kurserne varer i 3 dage og i løbet
af kurset opnår deltageren teoretisk viden og praktiske
færdigheder til at foretage fejlfinding og reparation
af mekaniske og elektriske komponenter der indgår i
træpilleovne.
Alle kurserne afvikles på skorstensfejerskolen i
Tønder
DATO OG TILMELDINGI november 2014 udbydes de første fire kurser i
Opbygning, service & indregulering af træpilleovne.
Varighed: 3 dage
Dato: 3. november 2014
10. november 2014
17. november 2014
24. november 2014
Tilmelding: Efteruddannelse.dk
Kontakt: Mette Jørgensen på tlf. 74124263
Kreds Medlemmer Ledige Ledige i %
Nord-Midtjylland 139 2 1,4 %
Sydjylland-Fyn 101 2 2,0 %
Sjælland-Bornholm 156 2 1,3 %
Totalt 396 6 1.5 %
FULDTIDSLEDIGE BLIK OG RØR SKORSTENSFEJERE I UGE 34 - 2014
Den faldende ledighed smitter også positivt af på skor-
stensfejerbranchen. Siden august 2010 er antallet af
ledige skorstensfejere faldet fra 18 til blot 6.
På landsplan svarer det til en ledighedsprocent blandt
landets skorstensfejere på blot 1,5 procent. De seks
ledige er fordelt jævnt i de tre kredse, idet der pt. er 2
ledige skorstensfejere i hver kreds.
FÅ LEDIGE SKORSTENSFEJERE
Investeringsafkastet i PensionDanmark blev på knap 10 mia. kro-
ner i 1. halvår og er dermed det højeste nogensinde i et halvår.
Også indbetalingerne nåede nye højder i perioden.
Det samlede investeringsafkast blev på 9,9 mia. kroner før
skat, hvilket er ny rekord for et halvår. I 1. halvår
i år fik medlemmerne forrentet deres
opsparing med mellem 6,5 procent og
6,6 procent. Og afkastet for disse
puljer er vokset yderligere siden
halvårsskiftet til nu at være
henholdsvis 8,3 procent og 8,4
procent før skat.
Også de samlede indbeta-
linger til PensionDanmark
på 6,8 mia. kroner i 1.
halvår i år er ny rekord
for et halvår. Til sammen-
ligning var indbetalingerne
i 1. halvår 2013 på 5,2 mia.
kroner. Det rekordhøje niveau
for indbetalingerne er trukket af
vækst i både indgående overførs-
ler og de løbende indbetalinger.
PENSIONDANMARK FIK AFKAST PÅ 10 MIA. KR. I 1. HALVÅR
BLIK OG RØR 10-2014 | 11
Foto
: Ulri
k Ja
ntze
n.
MED PÅ JOB:
12 | BLIK OG RØR 10-2014
VVS som i 1970’erneI Den Gamle By i Århus er 70’erne kommet på mu-seum. Det samme er fald-stammer af jern, tunge søjleradiatorer, træk-og-slip toiletter og tage af natur-skifer. Det betyder masser af opgaver med gammelt håndværk, gevind og krea-tive tilpasninger for både VVS’ere og blikkenslager.
AF
MA
LEN
E M
ØLG
AA
RD
.
MIDT I ÅRHUS vokser en ny bydel
frem fra de fede 70’ere med købmand,
kernefamilie og kollektiv. Husene er fra
dengang, verden var i batikfarver, og folk
gik i hønsestrik og hotpants. I Den Gamle
By er året 1974 kommet på museum. Her
bliver bygningerne indrettet med toiletter
med højtskyllende cisterne, faldstammer
af jern og tunge søjleradiatorer.
En af håndværkerne i det store byg-
geprojekt er Kent Laursen fra Åbyhøj VVS.
Han har haft opgaver for Den Gamle By
i otte år, og meget af det seneste år er
gået med 1974-bydelen.
- Alt det, vi har gået og pillet ned de
sidste 20 år er det, vi går og sætter op
igen nu. Normalt piller vi jernfaldstam-
mer ned. Her sætter vi dem op. Det er lidt
sjovere, smiler han, mens han viser rundt
i husene.
På hjørnet af den lille 70’er gade ligger
et hus med konditori i stueetagen. Her
har Kent og kollegerne monteret store,
sorte støbejernsradiatorer, som blev trillet
ind på sækkevogne. Og sørget for, at kun-
Helt som i 1974 er her toiletter med højtskyllende cisterner og træk-og-slip.
Foto
: Car
sten
Inge
man
n.
BLIK OG RØR 10-2014 | 13
VVS som i 1970’erne
detoiletterne i bygningen er helt i tidens
stil med højtskyllende cisterne med træk
og slip, porcelænsvaske med blå bølger
fra Den Kongelige Porcelænsfabrik og
tidstypisk søjleradiator.
Flere steder har VVS’erne været nødt til
at gå på kompromis med originaliteten
eller tænke i kreative løsninger, man nor-
malt ikke bruger på moderne byggeplad-
ser og nye badeværelser.
- Røret fra cisternen og ned til kummen
har vi lavet i moderne mepla rør. Vi har
fået fremstillet et specialværktøj, der kan
udvide det, så det har samme dimension
som blyrør. Vi kunne ikke skaffe blyrør
nogen steder, og jernrør var alt for træls
at arbejde med, forklarer han tilfreds.
- Vi kigger mange billeder og studerer
tegninger og snakker med dem ovre
på tegnestuen, fortæller Kent Laursen,
der går så meget op i projektet, at han
holder øje med gamle dele og rør, som
kan bruges til museet, når han er ude hos
nutidens kunder. Et af hans fund er bag
stuedøren i en af lejlighederne, som skal
forestille et gammelt hippiekollektiv.
Her er monteret en stor søjleradiator
i støbejern med et indbygget skab midt
i, der kan bruges til tallerkenvarmer.
VVS’erne minder også jævnligt kolleger
fra andre firmaer om, at gamle rør og
faldstammer, blandingsbatterier, termo-
stater og skruehaner har stor interesse
for Den Gamle By.
Gamle fritstående faldstammer, som er blevet skjult bag vægge og skabe i takt med renovering og moderni-sering, er blevet fundet frem igen. Mange af faldstammerne er fra et stort lager i en bunker ved Sølund.
Gamle fritstående faldstammer, som er blevet skjult bag vægge og skabe i takt med renovering og moderni-sering, er blevet fundet frem igen. Mange af faldstammerne er fra et stort lager i en bunker ved Sølund.
Træk-og-slip skyllet havde originale porcelænshåndtag, men de blev smadret allerede under indvielsen, når gæsterne skyllede ud og slap håndtagene, som knaldede ind i flisevæggen.
VVS’erne får de gamle rør leveret i store kasser. Rørene er mærket med små lapper, hvor der står, hvilke huse, etager og rum, de skal monteres i.
Helt som i 1974 er her toiletter med højtskyllende cisterner og træk-og-slip.
Foto
: Car
sten
Inge
man
n.
14 | BLIK OG RØR 10-2014
Falske blystøbningerFor tiden arbejder han på faldstammer
i ’Københavnerhjørnet’, hvor der skal
etableres et knallertværksted i kælderen
med skruebænk og håndvask.
- I gamle dage blystøbte man. Først
hamrede man hamp ned i samlingerne,
og så tog man en gryde med varm bly og
støbte samlingerne op. Det gør vi ikke i
dag, for vi må jo ikke arbejde med bly.
Så vi putter nogle gummeringe i, og så
støber vi op med beton, så det kom-
mer til at ligne gamle samlinger. Når de
bliver malet, så kan du ikke set forskel,
forklarer Kent Laursen, mens han sidder
på knæ og samler bøjningen til afløbet
under vasken.
- Her har vi også gået og lavet fald-
stammer og rør og isoleret med pap og
lærred, siger han og peger på de fire
MED PÅ JOB:
De gamle åbne- og lukke ventiler til radiatorerne har været svære at skaffe.- Vi havde svært ved at finde alle de haner, vi skal bruge hertil. Heldigvis fandt vi rigtig mange hos produkthandlere eller kunder, som vi kom-mer ud til, når vi skifter noget gammelt til noget nyt, fortæller Kent Laursen.
Et gammelt Grohe batteri fra 1970’erne (dog af nyere dato end dette), satte vi bare to nye pakninger i, og det virker upåklageligt, siger Kent Laursen i et af museumskøkkenerne.
Foto
: Car
sten
Inge
man
n.
BLIK OG RØR 10-2014 | 15
Smedene Kent og Peter fra Åbyhøj VVS har monteret de originale radiatorer i Viborg-huset, der blev nedtaget i 2007. Efter syv år på magasin kan de opsættes på deres pladser. Viborghuset fik indlagt centralvarme omkring 1960, og selvom de gamle GOLF-radiatorer er over 50 år gamle, er de stadig i rigtig god stand.
Bag den første gade med 1970’er huse er en gigantisk
udgravning. Her skal placeres endnu to rækker hus, baghuse
og et bageri, som skal bage brød til konditoriet.
Fadebure, teaktræs-møbler og store runde keramikaskebægre er en del af indretning i Den Gamle By’s nye bydel. Selv farverne er som i 1970’erne.
Foto
: Car
sten
Inge
man
n.Fo
to: D
en G
amle
By.
VIS OS DIT ARBEJDE
VVS- og skorstensfejerfaget byder på
masser af spændende opgaver og
udfordringer.
Løser du nogle anderledes opgaver
eller er du i gang med en særlig udfor-
dring, er du velkommen til at invitere
dit fagblad med på job.
Skriv til [email protected] eller kon-
takt fagbladet på tlf. 36 38 36 38.
Mange af bygningerne i Den Gamle Bys
70’er bydel er fra århundredeskiftet mel-
lem 1800 og 1900, hvor det var morderne
med naturskifer på tagene. Blikkenslager
Karl Frank har stået for det meste af tag-
arbejdet i gaden fra 1974.
- Der har været meget skiferarbejde,
fortæller han og tilføjer:
- Det halve af tiden har jeg brugt på at
rense pladerne og hugge dem til.
Karl Frank peger op på de tre-fire etager
høje huse, der alle sammen er belagt med
firkantede og sekskantede skiferplader.
- Mange af de skiferplader deroppe er
de originale, og nogle har jeg hugget til.
Undervejs har han måttet sluge noget
af sin faglige stolthed. For pænt og
perfekt er ikke nødvendigvis det bedste
resultat af hans arbejde.
- Det er problemet her. Sommetider
tænker man: Arj, sådan skal du ikke lave
det! Men det skal jeg, hvis det skal være
historisk korrekt.
- Blikarbejdet her er egentlig gan-
ske almindeligt blikarbejde. Det er ikke
så specielt. Det, der sommetider kan
være, er, at det skal være nyt, men det
skal også samtidig se gammelt ud. Da
jeg startede her, gik jeg meget op i, at
tingene skulle være lige. Jeg kan huske
den første tagrende, jeg lavede… Så kom
en af murerne og sagde: ”Ved du hvad?
Det der, det er jeg altså ikke sikker på,
du får ros for!” Det var simpelthen lavet
for godt. Og så stikker det jo ud, fortæller
han og tilføjer:
- Det siger murerne også, at det første,
de får besked på, er, at de kan godt smide
vaterpasset væk, smågriner Karl Frank,
der i sin tid kom til Den Gamle By via det
firma, han var ansat i.
Da firmaet gik konkurs, gik han på ef-
terløn og blev tilknyttet som timelønsan-
sat. Det er han fortsat med, selvom han i
mellemtiden er blevet folkepensionist.
- Jeg nyder at komme her, smiler han.
Faktisk er det planen, at han skal
fungere som et ”levende værksted” fra
næste år, hvor museet åbner et gammelt
blikkenslagerværksted, som Den Gamle
By har fået fra en familie, der har haft det
i fem generationer.
HELLERE HISTORISK KORREKT END PÆNTKarl Frank har været blikkenslager for Den Gamle By gennem snart 25 år. Med tiden har han lært, at tagrender og skifertage hellere skal se historisk korrekte ud end perfekte.
tykke rør, der løber under loftet i knal-
lertværkstedet.
Alt skal se gammelt ud. Også selvom
det egentlig er nyt. I en af lejlighedernes
stue er stukken revnet, der hvor vand- og
varmerørene er stukket op igennem.
- Ja, og vi får ikke skældud, for det må
vi gerne. Det skal se sådan lidt brugt ud.
Det var det samme, da vi kørte radia-
torer frem og tilbage over dørtrinnene.
Der måtte vi gerne skramme dem. Og i
vindueskarmene måtte vi gerne lægge
noget værktøj, for ellers skulle de selv til
at slå på dem med en hammer, fortæller
VVS’eren.
Før i tiden blev de gamle huse skilt ad
sten for sten, som blev nummereret og
sat sammen igen i Den Gamle By. I dag
bliver husene skåret ud i større stykker,
løftet væk af en kran og fragtet i blokke
på lastbiler. Det betyder, at de gamle bæ-
ringer stadig sad i væggen flere steder.
- Derfor har vi bare kunnet montere
radiatorerne direkte på ophængene – det
hele passede samme i mindste detalje.
Alle de forskellige håndværkere sørger
også for, at det hele passer og gør sig lidt
ekstra umage. Det er skønt, synes Kent
Laursen.
MED PÅ JOB:
16 | BLIK OG RØR 10-2014
Foto
: Car
sten
Inge
man
n.
SPIL OG VIND PÅ LOPLUS.DK/10
LO Plus fylder 10 år, og det er dig, der får gaverneVIND FLOTTE GAVER
BESPARELSER OG TILBUDMED DIT LO PLUS KORT
SPIL OG VIND PÅ LOPLUS.DK/10
Hos De3Bedste får du 5,5 % rabat på hele udvalget lige fra tørretumblere og vaske maskiner til støvsugere og køkkenmaskiner.
Læs mere på loplus.dk/de3bedste
FÅ 5,5 % HOS DE3BEDSTE.DK
5,5 %RABAT
Få 10 % rabat på auto-service inkl. reserve-dele og arbejdsløn hos dit Fordelsværksted.
Du finder en række nøje udvalgte auto-værksteder rundt om i Danmark.
Læs mere på loplus.dk/vaerksteder
SKAL BILEN SNART PÅ VÆRKSTED?
10 %RABAT
SPAR 9 % HOS NANNA XL
Læs mere på loplus.dk/nannaxl
NANNA XL er en tøjkæde, der sælger stormode i str. 42-56.
NANNA XL køber ind hos de bedste produ-center og har derfor også altid de bedste varer i butikken.
9 %RABAT
MERE FOR PENGENE...
Læs mere på loplus.dk/quickpot
Hos QuickPot får du udskiftet tandrem, bremser og kobling, billigt. Meget billigt!
Og husk, at du får 10 % rabat på det hele.
10 %RABAT
2088 LO Plus annonce Blik & Rør 210x297 10M.indd 1 01/09/14 14.13
FERIEGARANTI OPTAGET
Følgende firmaer er blevet
optaget,enten i DS Håndværk
& Industri,Tekniq eller Dansk
Industri,og er derfor omfattet
afferiekortordningen med
garanti for feriepenge.
KREDS NORD-MIDTJYLLAND
Nøddelund VVS,
Nørresundby ApS
Amalienborgvej 39
9400 Nørresundby
Cvr. Nr. 36022663
1. juli 2014 - Tekniq
VVS Teknik Vest ApS
Baunbækvej 10
6880 Tarm
Cvr.nr. 20225785
1. september 2014 – Tekniq
tage madsen & Søn
Rødkælkevej 1
9990 Skagen
Cvr.nr. 34651086
01. august 2014 - Tekniq
KREDS SYDJYLLAND - FYN
Dansk Energi Rør ApS
Smedegade 9
6000 Kolding
Cvr.nr. 35811443
8. august 2014 - DS
KREDS SJÆLLAND-BORNHOLM
Sjællands Byggeservice ApS
Ordrupvej 65, kld.
2920 Charlottenlund
Cvr.nr. 36066563
1.Juli 2014 - Tekniq
Winthers VVS og Energiteknik
Ryesgade 1
4800 Nykøbing F.
Cvr.nr. 35938141
1. september 2014 – Tekniq
Slagelse VVS og CO ApS
Norgesvej 12
4200 Slagelse
Cvr.nr. 33061013
1. September 2014 – Tekniq
TN VVS ApS
Håndværkervej 4
3390 Hundested
Cvr.nr. 31587085
1. juli 2014 – Tekniq
Jørn`s Smedie & VVS ApS
Aalborgvej 5
4800 Nykøbing F
Cvr.nr. 26085403
15. august 2014 – DS
MH Smeden
Dyrlundsvej 3
4672 Klippinge
Cvr.nr. 26710006
27. august 2014 - DS
FILIAL
Dahl A/S
Perlestikkergade 23A
4900 Nakskov
Cvr.nr. 12700377
1. september 2014 - Tekniq
ANNULERING AF TIDLIGERE UDMELDELSE:
Bornholms VVS Teknik
Ø. Slamravej 6, Bodilsker
3730 Nexø
Cvr.nr. 25561740
31. juli 2014 – Tekniq
KREDS KØBENHAVN
Alltech VVS ApS
Hvidovrevej 235 B
2650 Hvidovre
Cvr.nr. 37931616
1. august 2014 – Tekniq
ENERGISERVICE + A/S
Nyholm Allé 39
2610 Rødovre
Cvr.nr. 30362748
1. august 2014 - Tekniq
FERIEGARANTI OPHØRT
I følgende firmaer er
feriegarantien ophørt.
Medlemmer der har arbejdet
i firmaerne skal have udstedt
feriekort.
KREDS NORDJYLLAND-MIDT
AS Blikkenslagerforretning ApS
Havtornvej 25
8200 Aarhus N
Cvr.nr. 29977240
30. juli 2014 – DS
(under konkurs)
Jens Andersen VVS ApS
Godske Lindenovs Vej 211
9210 Aalborg SØ
Cvr.nr. 26102901
30. september 2014 –
Konkurs - Tekniq
Stenderup VVS A/S
Hedenstedvej 48
8781 Stenderup
Cvr.nr. 25494431
31. marts 2014 - DS
KREDS SYDJYLLAND - FYN
MUUS Svejseteknik A/S
Thujavej 13
5250 Odense SV
Cvr.nr. 35377999
1. august 2014 – DS
(under konkurs)
KREDS KØBENHAVN
ML-Byg/Skadeservice
Ordrupvej 65
2920 Charlottenlund
Cvr.nr. 25284801
30. juni 2014 – Tekniq
De blå Mænd
Arnold Nielsens Boulevard 128
2650 Hvidovre
Cvr.nr. 15003006 –
P-nr. 1016911018
30. september 2014
– Fusion - Tekniq
Tilmeld dig Blik og Rørs
Nyhedsbrev, og få flere ny-
heder fra forbundet samt
informationer om møder,
kurser og faglige aktivite-
ter direkte i din mailboks.
Blik og Rørs Nyhedsbrev er
et elektronisk nyhedsbrev,
som er målrettet med
nyheder og informationer
til forbundets tillidsfolk,
arbejdsmiljørepræsentan-
ter, akkordholdere m.m.
Alle medlemmer og øvrige
interesserede er naturlig-
vis velkommen til også
at modtage Blik og Rør
Nyhedsbrev, som udkom-
mer en til to gange hver
måned.
Tilmeld dig nyhedsbrevet
på forbundets hjemmeside
www.blikroer.dk.
Klik ind på menupunktet
Nyheder, hvor du finder
skemaet for tilmelding til
Blik og Rør Nyhedsbrev.
Få information fra Blik og Rør I DIN MAILBOKS
18 | BLIK OG RØR 10-2014
Kreds Nord-Midtjylland [email protected]
AALBORG Hadsundsvej 184 B 9000 Aalborg Tlf. 3638 3510
VIBORG Lundborgvej 3 8800 Viborg Tlf. 3638 3510
AARHUS Sonnesgade 9 Postboks 133 8000 Århus C Tlf. 3638 3510
Kreds Sydjylland-Fyn [email protected]
KOLDING Stigårdsvej 1 6000 Kolding Tlf. 3638 3550
ODENSE Cikorievej 3 5220 Odense SØ Tlf. 3638 3550
Kreds Sjælland-Bornholm sjæ[email protected]
ROSKILDE Grønnegade 14 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097
NÆSTVED Åderupvej 12 4700 Næstved Tlf. 5573 5160
BORNHOLM Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 5153 3181
Kreds København [email protected] Hus, Lygten 10 2400 København NV Tlf. 3583 2422
Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 www.blikroer.dk
Byggefagenes Arbejdsløshedskasse Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3400 www.bf-a.dk
Blik- og Rørarbejderforbundet
BLIK OG RØR 10-2014 | 19
- Fra tilbudsgivning til aflevering
Arbejdsmiljøet skal tænkes ind i byggeprocessen fra start til slut. Det er temaet for rækken af informationsmøder, som Blik- og Rørarbejderforbundet og arbejdsgiverorganisation Arbejds-giverne afholder i fællesskab.
Informationsmøderne afholdes fire steder i landet i oktober, og er åbne for mestre, ledere og medarbejdere. Møderne er gratis for medlemmer af Arbejdsgiverne, og seneste tilmeldingsfrist er 8 dage før afholdelse af mødet.
PROGRAM • Erfaringer fra byggepladsbesøg og efterfølgende debat v/Arbejdstilsynet• Fra tilbudsgivning til aflevering - Hvad skal du/I være opmærksomme på i tilbudsfasen og i
byggeprocessen v/ Søren Schytte, forbundssekretær- Blik og Rør, Ulrik Rasmussen, faglig sekretær- Dansk Metal og Frederik Sauerberg, advokat- Arbejdsgiverne
MØDERNE AFHOLDES FRA KL. 14.00 – CA. 17.00. Evt. spørgsmål kan rettes til industrikonsulent Jens Krogsgaard på mobil 20 70 01 35.
HER HOLDES MØDERNE:6. oktober: Hotel Søparken, Søparken 1, 9440 Aabybro 7. oktober: Langsøhus, Vester Ringvej 51, 8600 Silkeborg8. oktober: Scandic Kolding, Kokholm 2, 6000 Kolding9. oktober: Scandic Ringsted, Nørre Torv 57, 4100 Ringsted
Tilmelding på www.arbejdsgiverne.dk/nyheder/kalender
ARBEJDSMILJØ
DS Håndværk & Industri skifter navn
Den 1. september skiftede DS Håndværk & Industri navn til Arbejdsgiverne.
For ikke at skabe unødig forvirring i forbindelse med navneskiftet, vil den nye organisation i en
overgangsperiode bruge det nye navn og logo sammen med en brancheforklarende undertekst.
20 | BLIK OG RØR 10-2014
TIL DAGLIG laver Henrik Larsen fjernvarme
på sit arbejde for VVS-virksomheden
Brøndum, hvor han håndterer store rør
og arbejder udendørs hele året. Men når
han har fri klokken 15, så går turen aldrig
direkte hjem på sofaen til en middagslur
efter dagens hårde arbejde.
I stedet tager han sine løbesko,
sin cykel eller sine
badebukser og
BLIKKENSLAGERog JERNMAND
Henrik Larsen er blikkenslager af Guds nåde, som han selv siger det. Men han er tilsyneladende også en gudsbenådet sportsmand. I august gennemførte den 50-årige blikkensla-ger sin første Ironman. Og gjorde det så godt, at han kvalifi-cerede sig til Ironman på Hawaii i oktober.
AF
MA
LEN
E M
ØLG
AA
RD
.
svømmebriller og presser sin krop yderligere
med et par timers intens træning. Han har
løbet omkring 16-17 maraton gennem sit
50-årige liv. Men sidste sommer begyndte
han at udvide træningen med cykling for at
aflaste ben og ryg. Og så var han jo godt på
vej mod at træne til triatlon.
- Jeg havde nogle kammerater, der
havde lavet Ironman, som sagde: ”Kom nu
Henrik! Det er noget for dig, du har jo løbet
maraton.” Men jeg har ’hvide fingre’ – de
er altid kolde. Så jeg tænkte: Nej, jeg kan
ikke svømme i åbent vand og i den kulde,
fortæller Henrik Larsen.
I det hele taget er svømning ikke hans
stærke side.
- Men så tog jeg mig sammen sidste
år efter at have været i vandet tre uger i
træk i sommerferien. Jeg har altid hadet
klorvand og at gå i svømmehallen. Jeg har
altid været en frossenpind. Så det var
en udfordring bare at komme af
sted. Jeg startede med 20 meter
20 | BLIK OG RØR 10-2014
Foto
: Ulri
k Ja
ntze
n.
BLIK OG RØR 10-2014 | 21
BLIKKENSLAGERog JERNMAND
Man siger i runde tal, at
du skal træne ved at svømme 3,8 km, cykle 180 km og løbe et maraton om ugen. Hvis man gør det, så kan alle komme igennem.
BLIK OG RØR 10-2014 | 21
22 | BLIK OG RØR 10-2014
FAKTA
Ved KMD Ironman i København i august blev
Henrik Larsen efter 10 timer, 7 minutter og
55 sekunder nummer tre i sin aldersgruppe
ud af 240. Og kvalificerede sig dermed til
verdensmesterskabet i Ironman på Hawaii i
oktober for 80.000 triatleter fra hele verden.
Da jeg havde gennemført, skulle jeg bare over og have en kold bajer.
Jeg elsker øl. Og jeg havde drukket alkoholfrie øl hele sommeren.
tarzancrawl og så svømmede jeg de sidste 980 meter brystsvømning. Så
havde jeg svømmet en kilometer, fortæller han.
Sidste efterår og vinter meldte han sig til svømmetræning for at lære
teknikken. Og selvom svømning ikke er hans favoritdisciplin, så gav ihær-
digheden tydeligvis gevinst i form af kvalificering til verdensmesterska-
bet i Ironman på Hawaii i oktober.
Får energi af træningMen hvordan finder han tid og energi til al den træning i en ar-
bejdsuge på fuld tid, hvor han ligger i huller rundt om i København i
anstrengende stillinger og svejser fjernvarmerør?
- Jeg synes, man får energi af at træne. Men jeg vil da godt
indrømme, at klokken 22, så er jeg på vej i seng. Så er der ikke mere
energi tilbage. Jeg skal jo op igen halv seks, siger ”Jern-Henrik” Larsen,
der træner mellem 8 og 15 timer om ugen.
- Jeg er 50, og mange af mine kolleger på samme alder har dårlig ryg.
Jeg har også haft problemer med ryggen. Men træningen har en gavnlig
effekt på mit arbejdsliv. Det synes jeg.
Han har sommerhus på Sjællands Odde og udnytter turen derop til
træning.
- Der er små 100 kilometer, så jeg cykler derop om fredagen og hjem
igen om søndagen, mens familien tager bilen.
Seks ud af syv dage er der træning, og han har aldrig tænkt tanken: ”I
dag gider jeg ikke”.
- Jeg tænker ikke over det. Jeg gør det bare, ligesom at jeg børster
tænder. Man får jo et fix. Man bliver lidt afhængig af det, forklarer
blikkenslageren.
Foto
: Ulri
k Ja
ntze
n.
Medlemmer af Blik og Rørarbejderforbundet sparer i snit 1.700 kr. om året ved at fl ytte deres bilforsikring til Alka. Er du en af dem? Lav en hurtig beregning på alka.dk eller ring til os på 70 12 14 16. Hvis vi mod forventning ikke kan tilbyde dig en billigere bilforsikring, end den du har i dag, giver vi en gratis bilvask hos Q8 inkl. en kop kaffe (værdi 120 kr.).
UDNYT DINE MEDLEMSFORDELERING 70 12 14 16 ELLER BESØG ALKA.DK
Medlemmer af Blik og Rørarbejderforbundet sparer i snit 1.700 kr. om året ved at fl ytte deres bilforsikring til Alka. Er du en af dem? Lav en hurtig beregning på alka.dk eller ring til os på 70 12 14 16. Hvis vi mod forventning ikke kan tilbyde dig en billigere bilforsikring, end den du har i dag, giver vi en gratis bilvask hos Q8 inkl. en kop kaffe (værdi 120 kr.).
UDNYT DINE MEDLEMSFORDELERING 70 12 14 16 ELLER BESØG ALKA.DK
Billigere bilforsikring eller gratis bilvask?
Medlemmer
sparer i snit 1.700 kr.
årligt ved at fl ytte
bilforsikringen til Alka
6069-ALKA-blik-rør_Forsikringstjek-186x269.indd 1 05/09/14 09.52
SÅ ER DET IGEN TID til at udfylde det årlige oplysningskort. Gør det nu og deltag i
lodtrækningen om en iPad til en værdi af 4000 kroner.
Oplysningskortet udfyldes elektronisk. Det gør du ved at klikke ind på www.blikroer.
dk og derefter følge vejledingen på forbundets hjemmeside.
Hvis du ikke har mulighed for at udfylde oplysningskortet elektronisk, kan du natur-
ligvis også kontakte din kreds og give dem de ønskede oplysninger over telefonen.
DU HAR GAVN AF OPLYSNINGERNEDet er en vigtig og væsentlig faglig aktivitet,
at have et samlet billede af lønudviklingen i
vores fag. Men det er ikke kun os, der har gavn
af disse oplysninger. Det har du også, da det er
med til at give et billede af, om den løn du får
er under eller over dine kollegaer i området.
Udfyld oplysningskortet elektronisk.
Klik ind på www.blikroer.dk og følg
vejledingen på forbundets hjemmeside.
Er din løn OK?
HAR DU UDFYLDT DIT OPLYSNINGSKORT?
Det tager kun få minutter, og så er det gjort.
VIND EN IPADUdfyld dit oplysningskort på forbundets hjemmeside og deltag i lodtrækningen
om en iPad til en værdi af 4000 kroner.