42 0 1 0A P R I L

www.blikroer.dk

Flertal i hovedbestyrelsen anbefaler

blik- og rørarbejderne til at stemme

ja ved den kommende urafstemning

– bedøm selv resultatet

VVS-overenskomstenpunkt for punkt

Se side 11, 12, 13 og 14

Skorstensfejernes nye overenskomst punkt for punkt

Side 17

120 lærlinge samlet til træf i Svendborg

Side 20-24

Se datoerne for overenskomstmøderne i din kredsSide 2

2 Blik og Rør • 4 • 2010

Kreds Nordjylland Kjellerupsgade 22, 9000 Aalborg Tlf. 9816 0866

nordjylland@blikroer.dk

Kreds Vestjylland Lundborgvej 3, 8800 Viborg Tlf. 8661 2033

vestjylland@blikroer.dk

Kreds Østjylland Sonnesgade 9, Postboks 133, 8000 Århus C.Tlf. 8612 7210

oestjylland@blikroer.dk

Kreds Sydjylland Stigårdsvej 1, 6000 Kolding Tlf. 7454 3767

sydjylland@blikroer.dk

Kreds Fyn Cikorievej 3,

5220 Odense SØ Tlf. 6611 4263 fyn@blikroer.dk

Kreds Sjælland Syd Riddergade 16, 4700 Næstved Tlf. 5573 5160 sj.syd@blikroer.dk

Kreds Sjælland NordGrønnegade 14, 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097 sj.nord@blikroer.dk

Kreds BornholmFabriksvej 1, 3700 Rønne Tlf. 5695 1417

bornholm@blikroer.dk

Kreds KøbenhavnByggefagenes Hus,

Lygten 10, 2400 København NV Tlf. 3583 2422 kbh@blikroer.dk

Blik- og RørarbejderforbundetImmerkær 42 2650 Hvidovre

Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639www.blikroer.dk

A-kasse: Telefon 3638 3400

BLIK OG RØRRedaktion:

Max Meyer (ansv.), Jørgen Steen (DJ) og Allan Guldberg (DJ). Redaktionudvalg:

Max Meyer, Bjarne G. Petersen, Finn Guldbech og

Jørgen Steen (DJ).

Forsidefoto: Glaus Boesen.Grafik: Susanne Hamilton.Tryk: KLS Grafisk Hus.ISSN 0907-7243.

Tid og tilmelding● Medlemsmøderne starter alle steder kl. 17. Dog starter mødet i kreds Bornholm kl. 16.15. På mødernevil forbundet være vært for lidt mad. Af hensyn til bestilling af mad, skal du tilmelde dig mødet. Telefonnummeret til din kreds kan du finde på denne side.

Her holdes møderneKreds Bornholm • Tirsdag den 6. april • Orienteringsmødet holdes på kredskontoret, Fabriksvej 1, Rønne

Kreds Sjælland Syd • Mandag den 12. april • Orienteringsmødet holdes i kantinen på EUC, Jagtvej 2, Næstved.

Kreds Sjælland Nord • Mandag den 12. april • Orienteringsmødet holdes på kredskontoret Grønnegade 14, Roskilde.

Kreds Østjylland • Tirsdag den 13. april • Orienteringsmødet holdes på kredskontoret, Sonnesgade 9, Århus.

Kreds Vestjylland • Onsdag den 14. april • Orienteringsmødet holdes på Hotel Aulum Kro, Jernbanegade 1, Aulum.

Kreds Nordjylland • Mandag den 19. april • Orienteringsmødet holdes i 3F’s lokaler i Søndergade 62, 4. sal, Aalborg.

● Medlemmerne i Blik- og Rørarbejderforbundet hari de sidste mange år leveret nogle af de højeste stem-meprocenter ved urafstemninger om overenskomster.

Det er man stolt af i forbundet, for det siger no-get om medlemmernes engagement og medleven.

På midtersiderne i dette fagblad kan du punkt forpunkt se resultatet af årets overenskomstforhandlin-ger på VVS-området. Men en sådan gennemgang gi-ver ofte anledning til en række spørgsmål.

Derfor holder forbundet og kredsene også veddenne overenskomst en række fyraftensmøder, så top-forhandlerne fra forbundet kan uddybe resultatet ogsvare på spørgsmål sammen med repræsentanter frakredsene.

VVS-overenskomsten hører ind under minimal -løns området, og det betyder, at blik- og rørarbejder-nes løn- og arbejdsforhold dels bestemmes af de cen-trale forhandlinger om overenskomsten og de årligelokale forhandlinger i virksomhederne.

På fyraftensmøderne kan man derfor ikke undgåat komme til også at tale om de lokale forhandlinger,der så småt er ved at starte op i virksomhederne. Nor-malt går de lokale forhandlinger allerede i gang op til1. marts, men i de år, hvor der er overenskomstfor-handlinger, venter man som regel med de lokale for-handlinger, indtil man har resultatet af urafstemnin-gen.

Fyraftensmødet i København er holdt, når detteblad er på gaden, mens kreds Sydjylland og kreds Fynhar valgt at give orienteringen om VVS-overenskom-sten på afdelingernes generalforsamlinger.

Forbundet og kredsene inviterer dig til

Fyraftensmøder om VVS-overenskomstenResultatet af de centrale forhandlin-ger er i centrum, men på mødernevil man også have tid til at snakkeom de lokale forhandlinger, der såsmåt er ved at starte op

Arkivfoto: Søren Madsen

Blik og Rør • 4 • 2010 3

● Borgerne må stadig leve mednedslidte skoler, utidssvarendeplejehjem og hullede veje. Forløftet om stærkt øgede offentli-ge bygge- og anlægsinvesterin-ger, som regeringen ellers lovedei forbindelse med Forårspakke2.0, hvor bl.a. det kommunaleanlægsloft blev øget, er slet ikkeblevet indfriet.

Det brudte løfte har kostetflere tusinde arbejdspladser ogforværret krisen i byggebran-chen. Og med udsigt til regerin-gens forestående økonomiskehestekur, er der mere end usik-kerhed om kommunernes inve-steringsløft i år.

Det er den nedslående kon-klusion i en ny analyse fra Arbej-derbevægelsens Erhvervsråd(AE), der bygger sin vurdering pånationalregnskabstallene fraDanmarks Statistik. Tallene viser,at kommunerne ikke er kommet igang med bygge- og renove-ringsopgaver i den målestok,som regeringen meldte ud.

Planen var, at kommunernesidste år skulle bruge yderligere4,6 milliarder kroner på offentli-ge investeringer. Det er kun ble-vet til under en fjerdedel, og be-regningerne fra AE viser, at dethar kostet 3700 arbejdspladser.

- Det her er et tydeligt eksem-pel på, at regeringens politik slårfuldstændig fejl. De har stoletblindt på, at skattelettelser og etløft af kommunernes anlægsloftvar den rette medicin mod denkriseramte økonomi. Men effek-ten er udeblevet, og det betydertab af endnu flere arbejdsplad-ser, siger forbundsformand, MaxMeyer, fra Blik- og Rørarbejder-forbundet.

Kommuner på hestekurI den seneste kommuneaftalemellem regeringen og Kommu-nernes Landsforening er der bud-getteret med anlægsaktiviteterfor næsten 20 milliarder kroner i

2010. Umiddelbart lover detgodt for byggeriet, men alligeveler det mere end tvivlsomt, ommange af de offentlige bygge-og anlægsprojekter overhovedetbliver realiseret.

Det skyldes, at kommunernesom følge af skattestoppet harudsigt til en regulær ”hestekur”fra næste år og de kommende årfrem. Allerede nu har en langrække kommuner problemermed at få budgetterne til athænge sammen, og når fyresed-lerne fyger i det offentlige, bliverder som regel heller ikke brugtpenge på at bygge nyt og reno-vere.

- Nu kan man virkelig se denegative følger af regeringensskattestop. Kommunernes skran-tende økonomi tvinger dem til atspænde livremmen ind, og deter det rene gift for skabelse afvækst og beskæftigelse i danskøkonomi, siger Blik- og Rørarbej-derforbundets forbundsformand.

Opfordrer til energirenoveringer Arbejderbevægelsens Erhvervs-råd (AE) har udregnet, at inve-steringer på 10 milliarder i ener-girenoveringer af offentlige byg-ninger og grøn transport kanskabe beskæftigelse for 10.000.Det er knap fem gange så man-ge job, som regeringen selv skøn-ner, at et tilsvarende beløb vil gi-ve som følge af skattelettelser.

Af samme årsag opfordrerBlik- og Rørarbejderforbundetsformand derfor også regeringentil at komme i arbejdstøjet, ogmålrette indsatsen mod mere beskæftigelse.

- Regeringen kunne startemed at tage deres egne klimaløf-ter alvorligt, og påbegynde ener-girenoveringer af blandt andetskoler, børnehaver og plejehjem.Det vil ikke alene gavne voresmedlemmer, men også hele sam-fundet, siger Max Meyer.

Kommuner sylter renoveringsopgaver

Kommunerne levede sidste år ikke op til regerin-gens løfte om en ekstraordinær stor fremgang i de offentlige bygge- og anlægsaktiviteter. Det har kostet flere tusinde arbejdspladser ogforværret krisen i byggebranchen.

Løfterne om ekstraordi-nære bygge- og anlægs-

aktiviteter i kommunerneer udeblevet i 2009, og

det har kostet 3700 jobs.

Arkivfoto: Søren Madsen

4 Blik og Rør • 4 • 2010

● Christian Olsen blev uddannet somblikkenslager for tre år siden og har detsidste år arbejdet på en timeløn på175 kr. En ganske pæn løn, hvis manaltså ikke er mere værd.

For at finde ud af, om han egentligvar mere værd, havde Christian i læn-gere tid gået og tænkt på, om hanskulle prøve at arbejde på akkord og fået stykke arbejde målt op efter Lands -priskuranten for Blikkenslagerarbejde.

Indtil for ganske nylig var han imid -lertid stoppet ved spørgsmålene: Mondet kan betale sig, og er der mon pen-ge i det?

Det vil han i dag svare klart ja til,skønt han kun er halvvejs igennem sinførste opgave som akkordholder på etstykke tyndpladearbejde, som han la-ver sammen med en kollega.

Da hans firma VVS Company i Vibyved Århus fik en rimelig simpel opgavemed at sætte fodblik, frontspejle ogtag render på 21 huse, tog Christian Ol-sen mod til sig og sagde, at han gerneville udføre den opgave på ak kord.

Nervøs- Hvad holdt dig tilbage i så lang tid?

- Jeg var nervøs for, om jeg var hur-tig nok til at hive min egen timelønhjem på akkord, siger Christian Olsentil fagbladet Blik og Rør.

- Og så blev det ikke meget bedre afat bladre i Landspriskuranten for Blik-kenslagerarbejde og se mange pri serpå ganske få kroner, for så tænker dujo uvilkårligt, at du sørme skal have no-get fra hånden for at få din timelønhjem.

Firmaet syntes, at det var en godide at udføre arbejde på akkord, bl.a.fordi det også var interesseret i at fånoget at sætte dets egne priser efter,mener Christian. Og da han også gerneville have noget at gå efter, ringedehan til fagforeningen Blik og Rør, somsendte en opmåler ud.

- På den måde fik min makker ogjeg at vide, hvad der var af penge i etenkelt hus, og det var en god målestokat have at rette sig efter, siger Christian.

Arbejder anderledes - Arbejder du anderledes nu, end du vil-le have gjort på timeløn?

- Ja, det gør jeg. Man kan altså ikkegå og fise ret mange timer af, før dukan se det på din akkord.

- Så du er nødt til at planlægge no-get mere, end du gør normalt. Du kørerf.eks. ikke lige hjem på værkstedet, hvisdu mangler en meter af et eller andet.Så går du i stedet i gang med noget an-det, hvor du har materialerne til at lig-ge.

- Hvis vi mangler noget, så skriver

jeg det op på en seddel, og når det såpasser, tager en af os på værkstedet ogfår klaret det hele på en gang.

- Løber I stærkere nu end på time -løn?

- Nej, det gør vi ikke. Men jeg arbej -der mere koncentreret og planlæggermere nu, og det gør arbejdet mere ef-fektivt og hurtigere, fordi du på denmåde får spildtiden ned til det rene in-genting, siger den 35-årige ChristianOlsen.

Ikke træls med kopisedlerAlt hvad der ikke decideret hører til sel-ve arbejdet, men altså udenomstingsåsom at flytte stilladser og værktøj fradet ene hus til det andet findes der ik-ke priser for i Landspriskuranten. Tidentil disse ting skriver akkordholderen såpå en såkaldt kopiseddel, som derefterafleveres til arbejdsgiveren.

- Er det træls med de kopisedler?- Næh, det synes jeg faktisk ikke.

Egentlig er det en god måde, måskeisær for nye blikkenslagere, at få enstørre forståelse for, hvad der er det de-ciderede arbejde, og hvad der er altudenomsarbejdet. Når man først bliveropmærksom på det, bliver man ogsåbedre til at planlægge, siger Christian.

Når Christian Olsen har sagt ja tilat stille op til denne artikel, er det for-di han håber, at den kan være med tilat gøre andres tilløb til at prøve at ar-bejde på akkord mindre end hans.

- Da det er min første egentlige ak-kordopgave, var mine forventninger ik-ke skruet for meget i vejret. Bare jegtjente lidt over min hidtidige timeløn,ville jeg betragte det som en god de-but. Og det gør jeg. Det er helt sikkertog formentlig noget mere end lidt over,siger Christian.

Bliv overrasketNår han ikke kan sige det mere præ -cist, er det fordi han og makkeren kuner knapt halvvejs igennem opgaven, ogat de hidtil på grund af sne og is kunhar kunnet lave frontblikket, og det erden letteste del. Men delregnskabet vi-ser, at der er mange timer at gøre godtmed for at nå en indtjening et pæntstykke over den normale timeløn.

- Jeg vil helt klart anbefale andreblikkenslagere at prøve at arbejde påakkord. Det behøver ikke at være destore opgaver. 40 meter tagrende oglidt nedløb er nok til at se, hvad deegentlig kan gå hjem med af pengesom blikkenslager.

- Efter min egen oplevelse så trorjeg, at mange blikkenslagere ville bliveoverrasket over, hvad de egentlig erværd, siger Christian Olsen.

Mange blikkensved ikke,hvad de egentlig værd

For nogle uger siden vidste den 35-årige jyske blik-kenslager Chri stian Olsen egentlig ikke, hvad haner værd. Men det har hans debut på akkord ænd-ret på. Jeg tror, at der er mange blikkenslagere, der ville blive overrasket over, hvor meget de kan komme hjem med ved at arbejde efter prislisten

Blik og Rør • 4 • 2010 5

● Jeg ved, at det kommer som enstor overraskelse for mange, ikkemindst de yngre blik ken slagere,men sådan er det altså.

Sådan siger Blik- og Rørarbej -derforbundets ansvarlige på blik -området, Søren Schytte, idet hanhenviser til, at forbundet har en af-tale med arbejdsgiverne i Tek niqom, at alt blik ken sla gerar bej de skaludføres i akkord.

- Der er sikket mange gode for - klaringer på, hvorfor der så ikke erret mange blikkenslagere, der rentfaktisk arbejde på akkord, men en afdem er, at de ikke ved, at der er ensådan aftale.

- En anden forklaring er, prisli-sten for blikarbejde, altså Landspris -kuranten for Blikkenslagerarbejdemange steder har fået et nogetdårligt ry. Men det er ufor tjent. Forhver eneste gang, der er nogen, derkaster sig ud i det og udfører deresarbejde på akkord, så tjener de pen-ge, siger Søren Schytte.

Sådan er det også for blikken -slager Christian Olsen i artiklen herpå siden. Som debutant på akkordhar han fået øjnene op for, atdet kan betale sig. Ikke bare

for ham og makkeren, men også forhans arbejdsgiver.

Og som han siger: - Jeg vil heltklart anbefale andre blikken slagereat prøve at arbejde på ak kord. Detbehøver ikke at være de store opga-ver. 40 meter tag ren de og lidt ned-løb er nok til at se, hvad de egent-

lig kan gå hjem med af penge somblik ken slager.

- Efter min egen oplevelse, så trorjeg, at mange blikkenslagere ville bli -ve overrasket over, hvad de egentliger værd, siger Christian Olsen.

lagere

,

er

Overraskelse forblikkenslagerneDer er penge i Landspriskuranten for Blik enslager-arbejder, siger forbundssekretær Søren Schytte.

● Ring efter Landspriskuranten for Blikkenslager-arbejde i din kreds. Du finder telefonnummeretpå side 2 her i fagbladet.

Ring

”Alt arbejde, som er anført iLandspriskuranten,skal udføres i akkord.”Akkordpligt i Landspriskurantenspkt. 1, stk. 1

Der er penge iLandspriskuran-ten for Blikken -slagerarbejder,siger forbunds -sekretær SørenSchytte.

Jeg vil helt klart anbefale andre blik-kenslagere at prøve

at arbejde på akkord.Efter min egen

oplevelse, så tror jeg,at mange blikken -slagere ville blive

overrasket over, hvadde egentlig er værd,siger Christian Olsen.

Foto: Blik og Rør

6 Blik og Rør • 4 • 2010

Hvad sker der med pensionen ved ledighed?

Pas på pensionen Hvis du bliver ledig, stopper indbetalinger-ne til din pension. Det har betydning fordin pension og dine forsikringer.

● Ledigheden blandt landetsVVS’ere og skorstensfejere ersteget markant det senestehalvandet år, og mange bli-ver ramt af ledighed i entenkortere eller længere perio-der. Men selv om indbetalin-gerne til pensionen stopper,så fortsætter pensionsopspa-ringen med at trække renter.

I pensionsordningernehos PensionDanmark og In-dustriens Pension fortsætterpensionsordningens forsikrin-ger også i en periode. Typiskvil du være forsikret ved før-tidspension, visse kritiske syg-domme og død i op til 12må neder efter, at indbetalin-gerne er stoppet.

Forlæng dine forsikringer Forsikringerne kan dog for-længes. Medlemmerne hosPensionDanmark vil cirka enmåned før forsikringerne op-hører, modtage et tilbud, omat forlænge forsikringsperio-den i op til 36 måneder. Be-talingen for forsikringernebliver trukket fra din opspa-ring. Også medlemmerne hosIndustriens Pension kan for-længes, hvis man fortsættersom selvbetaler.

Hvis man ikke ønsker atforlænge forsikringerne, bli-ver man hvilende medlem af

pensionsselskabet. Det bety-der, at forsikringerne veddød, invaliditet og kritisk syg-dom bliver mindre eller stop-per, og at der ikke længerebetales for dem.

Når et medlem kommer iarbejde igen under sammeoverenskomst, starter indbe-talingerne igen, og alt fort -sætter som før perioden medledighed. I tilfælde af, atmedlemmet får et andet jobunder en anden pensions -ordning, kan pensionsopspa-ringen flyttes.

Hvad ved konkurser?Hvis ens arbejdsgiver gårkonkurs eller er i betalings-standsning, skal man hur-tigst muligt tjekke om bådeløn og pension er blevet ind-betalt korrekt.

Har man ikke fået det rig-tige beløb, hjælper Blik- ogRørarbejderforbundet digmed at få pengene gennemLønmodtagernes Garanti-fond. Fonden dækker typiskmanglende løn, indbetalingtil pension, feriepenge og løn i opsigelsesperioden vedkonkurser.

Godt år for pensionsselskaberneBåde PensionDanmark og IndustriensPension melder om gode afkast på de-res investeringer i 2009. ● Trods økonomisk krise kan både VVS’ere og skorstens-fejere glæde sig over, at de overenskomstdækkede pensi-onsopsparinger gav gode afkast i 2009.

PensionDanmark, hvor hovedparten af Blik- og Rørar-bejderforbundets medlemmer har deres pension, har of-fentliggjort deres årsrapport for sidste år. Selskabet harsåledes opnået et afkast på 10,5 mia. kroner, hvilket erdet hidtil største i PensionDanmarks historie.

Dermed blev afkastet på opsparingen til den livsvari-ge alderspension på hele 14,2 procent, mens opsparin-gen til rate- og kapitalpension gav et afkast på mellem11 og 17 procent, hvilket afhænger af den pulje, hvor op-sparingen er placeret.

Også Industriens Pension opnåede med et afkast pårekordhøje 22,4 procent gode resultater i 2009. Selska-bet nyder godt af store investeringer i aktier og kredit -obligationer, og resultatet betyder, at medlemmer af pen-sionsselskabet blandt andet kan se frem til seks procenti kontorente i 2010.

● Kontakt dit pensionsselskab oghør mere om mulig hederne for at forlænge pensionsordningensforsikringer.

PensionDanmarkpå telefon 7012 1330. Telefontid: Alle hverdage mellemkl. 8.00 og 21.00.

Industriens Pension på telefon 7033 7070.Telefontid: Mandag til torsdag kl.8.30 til 16.30 og fredag 8.30 til 16.00

Blik og Rør • 4 • 2010 7

Over de seneste to år er antallet af ledigeVVS’ere 10-doblet. Ledigheden forventesendda at stige yderligere, da udsigterne tilbeskæftigelse er lave.

● Som følge af den økonomiske krise faldt omsætningen i Byg-ge- og anlægsbranchen hele 23 procent i 2009. Også VVS-om-rådet er ramt af krisen, og ledigheden blandt landets VVS’ere ernu 10-doblet over de seneste to år. Det viser den seneste op-gørelse fra Byggefagenes Arbejdsløshedskasse, som er opgjort iuge 7.

Trods vinter og kulde var ledigheden helt i bund i februar2008, hvor blot 1,4 procent af landets VVS’ere var meldt ledigei a-kassen. Men i takt med den økonomiske krises indtog i efter -året 2008 har ledigheden udviklet sig negativt, og efter en kraf-tig stigning gennem vintermånederne er ledigheden nu helt op-pe på 13,6 procent.

Kan stige yderligere Forventningerne til stigende beskæftigelse i byggebranchen erheller ikke opmuntrende læsning. Således vurderer arbejdsgiver-organisationen Dansk Byggeri i deres seneste konjunkturanaly-se, at nedgangen i byggeriet vil fortsætte i både 2010 og 2011.

Heller ikke arbejdsgiverne på VVS-området forventer frem-gang i 2010, men i modsætning til det øvrige byggeområdehåber installatørerne, at der kommer mere gang i beskæftigel-sen til næste år. Optimismen skyldes blandt andet, at installa -tionsbranchen i modsætning til det øvrige byggeområde har enstørre mængde opgaver inden for service, reparation og vedli-geholdelse.

Nyudlærte rammes hårdt Udsigterne til mere gang i beskæftigelsen er derfor ikke særliggode. Det går i særlig grad ud over de nyudlærte og unge sven-de, hvor hele 28,6 procent af VVS’erne fra 20 til 24 år er ramtaf ledighed. Allerværst er det for de yngste svende på Fyn og påBornholm, hvor henholdsvis 40 og 44,4 procent i aldersgruppener ledige.

Til sammenligning er ledigheden blandt de 25 til 30-årigesvende på 17,5 procent, mens ledigheden i gruppen af svendemellem 55 og 60 år er på 14,3 procent.

Ledigheden 10-doblet på to år:

Ledighedenstiger fortsat

Ledigheden tredobletVVS-ledigheden i kredsene i uge 7 2010 i forhold tilsamme uge forrige år.

Uge 7 - 2008 Uge 7 - 2010

Kreds Nordjylland 1,8 % 14,8 %Kreds Vestjylland 0,7 % 13,8 %Kreds Østjylland 0,8 % 14,0 %Kreds Sydjylland 0,6 % 11,9 %Kreds Fyn 1,0 % 16,0 %Kreds Sjælland Syd 1,1 % 13,9 %Kreds Sjælland Nord 0,9 % 13,1 %Kreds Bornholm 4,1 % 10,1 %Kreds København 2,3 %. 13,1 %

Forbundet i alt, hele landet 1,4 % 13,6 %VVS-ledigheden og de ungeVVS-ledigheden i kredsene i uge 7 2010 - for de yng-ste svende og for alle VVS’ere.

20-24 årige Alle VVS

Kreds Nordjylland 29,8 % 14,8 %Kreds Vestjylland 22,5 % 13,8 %Kreds Østjylland 30,3 % 14,0 %Kreds Sydjylland 22,2 % 11,9 %Kreds Fyn 40,0 % 16,0 %Kreds Sjælland Syd 25,4 % 13,9 %Kreds Sjælland Nord 29,9 % 13,1 %Kreds Bornholm 44,4 % 10,1 %Kreds København 26,9 %. 13,1 %

Forbundet i alt, hele landet 28,6 % 13,6 %

Fortsat lav ledighed hos skorstensfejerne● Selvom skorstensfejernes ledighed er tredoblet siden sommeren 2008, så ligger ledighe-den langt fra de tal, som kendetegner den øvrige byggebranche.

Ledigheden blandt landets skorstensfejere toppede op til jul med 6,8 procent, men alle-rede i januar faldt ledighedsprocenten til 4,3 procent, og det niveau er fastholdt i februar.

Blot 2,5 procent af de fynske og sønderjyske skorstensfejerne er ramt af ledighed, mensledighedsprocenten blandt kollegerne i den øvrige del af landet er knap dobbelt så højt. I Nord jylland er ledighed 5,0 procent, mens 4,9 procent af skorstensfejerne i København ogdet øvrige Sjælland er ramt af ledighed.

Udsigterne til beskæf -tigelse er alt andet endpositive for de yngstesvende, hvor hele 28,6procent af gruppen 20 til 24-årige er ramt af ledighed.

Arkivfoto: Søren Madsen

8 Blik og Rør • 4 • 2010

● Der arbejdes stadig på Lindøværf-tet, og arbejdet med opførelsen afSøværnets tre nye fregatter kan bådeses og høres på lang afstand. Blandtvrimlen af utallige værftsarbejdere erventilationsteknikere fra GK Ventilati-onsgruppen A/S godt i gang med atmontere alle de rør og kanaler, somsikrer skibets kommende besætning etordentligt indeklima.

Et krigsskib skal kunne holde til etutal af strabadser under forskelligevejrbetingelser. Blandt andet skal detkunne modstå sprængning af dyb -vands bomber, og det stiller en rækkeekstraordinære krav til, hvordan arbej-det udføres. Som minimum skal der al-tid være mindst fem centimeterssåkaldt ”chokafstand” mellem alle ski-bets tekniske installationer.

- Det lyder ikke af meget, men om-bord på et skib er det en ekstrem storafstand. Især når der i forvejen ikke ermeget plads til alle installationerne.Så bare det at overholde chokafstan-dene giver os masser af udfordringerhver eneste dag, siger Henrik Bilde Ja-kobsen, mens han og projektleder Troels Rasmussen viser fagbladets ud-sendte rundt på den første af tre nyefregatter til Søværnet.

Øjne på fingreneDet 139 meter lange krigsskib får so-vepladser til 165 besætningsmedlem-mer og andet personel. De mange ka-hytter med eget bad og toilet, samt etvæld af teknologisk isenkram, giverlangt flere installationer i forhold tilældre fartøjer. Derfor er der rigtigt

trangt, når det hele skal klemmes sam-men rundt i skibets mange små ogsnævre hulrum.

- Den manglende plads er detværste af det hele. Tit kan man ikke se,hvad man laver, så det gælder om athave nogle lange arme, og øjne påfingrene, fortæller Henrik Bilde Jakob-sen, mens vi bevæger os ned i bundenaf fregatten på i alt syv dæk.

Dernede er der endnu mindreplads at boltre sig på, og kombineretmed lugten af svejsearbejde og denkonstante larm af arbejdende hånd-værkere, bliver stemningen nærmestklaustrofobisk. På hver side af skibetsforreste motorrum ude mod skibssi-den, løber nogle store ventilationska-naler i stål, hvor der er udført en delmonteringsarbejde.

- Her er der trangt, og derfor hardet været nødvendigt at få stålkana-lerne ind på plads, inden skibet lukkestil, forklarer Troels Rasmussen.

Om og om igenArbejdet på det første af de tre nye fre-gatter har budt på en række ændrin-

ger undervejs. Specielt skibets mangeinstallationer har givet problemer, ogfor at få plads til dem alle, er tegnin-gerne ofte blevet ændret undervejs iprocessen.

- Sådan er det at arbejde på skibe.Når pladsen er så trang, kan tingeneikke altid laves, som det er anvist påtegningerne. Det kræver, at man kantænke selv og komme med forslag tilløsninger uden at gå på kompromismed kravene, siger Troels Rasmussen,der anslår, at der er brugt 40 procentflere bøjninger på ventilationsrørene iforhold til de oprindelige tegninger.

De mange ændringer undervejsbetyder også , at arbejde, som alleredeer udført, må laves om. Og bare en en-kel svejsning på bagsiden af en færdigvæg betyder, at området på den fær-dige væg skal slibes ned og overflade-behandles en gang til.

- Det oplever vi hele tiden. I detilfælde, hvor vi kommer i konflikt medchokafstanden på 5 centimeter, er detnødvendigt for os at svejse nogle ek-stra bæringer på væggen, og så har viballaden, siger Henrik Bilde Jakobsen,

På mission i flådens skibe

Ventilationsfolk på udfordrende opgave:

Kravene til ventilationsarbejdet på Søværnets tre nyefregatter grænser til det ekstreme. Opgaven kan ikkesammenlignes med traditionelle ventilationsopgaver, ogofte må svendene selv finde løsninger, så tingene lyk-kes uden at slække på kravene.

mens vi bevæger os fra bunden af fre-gatten og op på kommandobroen.

Ekstra arbejdsgangPå kommandobroen er der frit udsynover skibets stævn. Rundt i rummetstår en række store kasser, som inde-holder de mange kontrolpulte, derskal bruges til at styre skibet. På grundaf størrelsen har det været nødvendigat få dem om bord, inden kommando-broen blev lukket til.

- De kasser er efterhånden blevetflyttet nogle gange. Vi måtte lave enhalvdel ad gangen, og så bagefter flyt-te alle kasserne, inden vi kunne laveden anden halvdel. Det var lidt bøvlet,siger Troels Rasmussen om ventila - tionsarbejdet på kommandobroen.

Alle fregattens tekniske installatio-ner er i princippet udført to gange. Fori tilfælde af, at det ene system sætterud, skal et nødsystem sørge for, at ski-bet fortsat kan agere i en kritisk situa-tion. Men selv om skibet bygges til atagere i krig, bliver der ikke gået påkompromis med den færdige finish.

- Flådens folk stiller store krav til fi-nishen. Tingene skal bare være 100procent i orden, og man kan godtkomme i tvivl om, det er meningen, atskibet er bygget til at skulle i krig, si-ger Henrik Bilde Jakobsen og nævneren episode, hvor inspektionsfolkenefra Søværnet forlangte en række kob-berrør skiftet ud, efter at et af dem varblevet lidt ridset under opsætningen.

Efter turen til skibets kommando-bro har vi igen fået fast grund underfødderne. På kajen lige nedenfor den

halvfærdige fregat har GK Ventilati-onsgruppen fået opstillet deres egenlille skurby med værksted, projektkon-tor, omklædnings- og frokostfacilitetertæt på arbejdsstedet.

Undgår tidsspilde- Det har man ikke haft tidligere, ogdet er en af de gode erfaringer, vi harbragt med fra byggepladserne og her -ind på værftet. Når projektledelsen ertæt på svendene, kan beslutningernetræffes på stedet, og vi undgår også

en masse tidsspilde med transportrundt på hele området, forklarer TroelsRasmussen.

Han betragter de mange udford -ringer og problemer som en lærepro-ces og ser frem til arbejdet på de to re-sterende fregatter.

- Vi havde forventet, at det gik lidtnemmere. Men vi har forhåbentligtoverlevet de største overraskelser, såmon ikke, det bliver nemmere på de toandre skibe, lyder det fra Troels Ras -mussen.

● Forsvarets tre nye fregatter bygges på Odense Staalskibsværft i Lin-dø. Arbejdet på den første fregat Iver Huitfeldt blev påbegyndt i2008. De to andre har fået navnene Peter Willemoes og Niels Juel.

Alle tre fregatter ligger i øjeblikket i dok, men i løbet af noglemåneder deles dokken op med en midlertidig dokport, så Iver Huit-feldt får vand under kølen før sine to søsterskibe. I begyndelsen af2011 er det planen, at Iver Huitfeldt sætter kurs mod FlådestationKorsør, hvor Forsvarets egne værksteder udfører installationen af detmilitære udstyr.

Fire hovedmotorer sørger for, at fregatterne kan nå en fart på over28 knob, hvilket er hurtigt for et skib med en længde på 139 meterog bredde på knap 20 meter. Fregatten er udrustet med både helik-opterdæk og hangar.

Fregatterne er desuden udrustet med køle- og airconditionsystem,der gør det muligt at operere under tropiske forhold, både med hen-syn til personellets komfort og materiellets udholdenhed.

Systemet består af tre køleunits, som hver indeholder fire skrue-kompressorer, kondensator og fordamper. Det kolde vand bliver ledtrundt i skibet i et ekstra rørnet og leverer køling til blandt andet luft-forsvarssystemerne og airconditioncentralerne.

Kilde: Forsvarets Materieltjeneste

FAKTA OM FORSVARETS FREGATTER

Troels Rasmussen og Henrik Bilde Jakobsen viser,hvor lidt plads der er til installationerne under loftet.

Det er ikke altid, attegningerne passer,og derfor må sven-

dene være indstilletpå masser af ænd -ringer undervejs ibyggeprocessen.

Svejsearbejde er en stor del af arbejdet, når der

udføres ventilations -arbejde ombord på skibe.

For overhovedet at fåplads til alle installati-oner er der brugt 40procent flere bøjningerend planlagt på fre-gatten Iver Huitfeldt.

Det kræver lange arme og øjne på

fingrene, når svejsnin-gerne skal laves bag andre installationer.

Pladsen er trang, når alle installa tioner skal på plads samtidig.

Dan Boholdt Larsen, Mogens Jørgensen, Frank Pedersen og

Henrik Bilde Jakobsen har haft masser af udfordringer med at

installere ventilation på Søværnets nye fregatter,

som bygges på Lindøværftet.

Blik og Rør • 4 • 2010 9

Foto: Lars Skaaning

10 Blik og Rør • 4 • 2010

g

Medlemsinformation om VVS-overenskomsten 2010

STEM JANu skal resultatet til urafstemningHer skal blik- og rørarbejderne give deres mening til kende Alle landets kredse undtagen København giver medlemmerne denne anbefaling

Blik og Rør • 4 • 2010 11

Foto: Blik og Rør

12 Blik og Rør • 4 • 2010

✔ Højere S/H-tillægSøgnehelligdagstillægget får et lille nøk opad, ogdet er noget alle svende og voksenlærlinge har glæ-de af. Stigningen er på 0,15 %, så S/H-tillæggetfra 1. juli i år er på 7,0 %. Ved fratrædelse sker opgørelse og udbetaling af restbeløbet ved først-kommende lønudbetaling.

✔ Flere får fuld løn under sygdomHidtil har man skulle være ansat et halvt år i et firma, før man fik fuld løn under sygdom. Ancienni-tetskravet nedsættes fra 1. juli 2010 til 3 måneder.Dermed får langt flere fuld løn under sygdom.

✔ Alle satser stigerAlle genetillæg forhøjes. Satserne for smudstillæg,tillæg ved skiftende arbejdssteder, rådighedsvagt,udkald uden for rådighedsvagt, overarbejde, for-skudt arbejdstid og tillæg for overarbejde i forbin-delse med rejsearbejde stiger 1. marts i år med 1,5 %, og med 2 % til 1. marts 2011.

✔ Zonepengene forhøjesZonepengene – både i overenskomsten og i prisli-sterne – forhøjes fra 1. marts i år med 6,89 %. Zo nepengene fra 7 til 10 km stiger eksempelvis fra835 øre pr. time til 895 øre pr. time.

✔ Betalt efteruddannelse i fritidenVed forrige overenskomst blev den betalte efterud-dannelse udvidet til også at gælde almene kurser,som sprog, matematik, fysik osv. Hvis svendene harlyst til at tage nogle af disse kurser på aftenskole,betaler arbejdsgiveren op til 1.500 kr. pr. år i doku-menterede udgifter til kursusafgift og materialer.

✔ Betalt forældreorlov udvidesDen betalte forældreorlov udvides med 2 uger, såden nu er oppe på i alt 11 uger. Af disse uger er 4uger øremærket faderen og 4 uger til moderen. Dis-se uger kan efter ønske holdes samtidigt. De sidste3 uger kan tages af enten faderen eller moderen. I vores mandsdominerede fag, hvor normalt kun fa-deren arbejder i VVS-firmaet, betyder det, at han nuhar mulighed for at tage 7 ugers betalt forældre -orlov. De skal i givet fald ligge i umiddelbar forlæn-gelse af de 14 ugers barselsorlov. Arbejdsgivernebetaler som hidtil 130 kr. i timen under forældre -orlov, mens betalingen fra 1. marts 2011 er forhøjettil 135 kr. i timen i de to ugers fædreorlov.

Værn i overenskomsten✔ Værn mod social dumpingSelv om vi i VVS-faget har været forskånet for dethelt store rykind af underbetalte østeuropæere, hardet været naturligt at kræve værn mod socialdumping i overenskomsten. Der er taget flere skridti den retning. Der nedsættes derfor et udvalg mel-lem parterne, der løbende skal overvåge overens-komstens bestemmelser om anvendelse af uden-landsk arbejdskraft og underentreprenører i VVS-branchen.

✔ Underentreprenører med overenskomst

Der er indarbejdet en henstilling i overenskomstenom, at virksomhederne i entreprise-kontakterne børindføre bestemmelser om, at underentreprenørerneskal være omfattet af det relevante LO forbundsoverenskomster i relation til de medarbejdere, somudfører arbejdet og, at det betragtes som en væs-entlig misligholdelse af entreprisekontrakten, så -fremt dette krav ikke opfyldes. I forbindelse med enfagretlig behandling af misligholdelse, er det op tilunderentreprenøren at bevise, at overenskomstensbestemmelser overholdes.

✔ Værn mod social udnyttelseVi kender det kun alt for godt. Smarte arbejdsgive-re, der postulerer, at deres udenlandske arbejderefår en rimelig løn, men som samtidig kun udbetaler40-50 kr. i timen, fordi de har lavet en kontraktmed medarbejderne om tårnhøj betaling for et usselt logi osv. I overenskomsten forsøger man atgå imod sådanne aftaler ved bl.a. at fastslå, at deter i strid med overenskomsten at betinge et ansæt-telsesforhold af, at medarbejderne indgår en sådanaftale.

✔ Værn mod ”arme-ben-firmaer”Overenskomsten indeholder også for første gang etværn mod de såkaldte ”arme-ben-firmaer”. Parterneer enige om, at man betragter det som en omgåel-se af overenskomsten, hvis ”arme-ben-firmaer” ellersåkaldte falske svende udfører et bestemt arbejde iet lønmodtagerlignende ansættelsesforhold. En ægte enmandsvirksomhed har således selv ledelses-retten, er selv ansvarlig for arbejdets kvalitet og erselv økonomisk ansvarlig og bærer den økonomiskerisiko ved arbejdet.

Vejrlig, arbejdsfordeling,ligeløn m.m.✔ Aftale om arbejdsfordelingDer er nu mulighed for arbejdsfordeling iht. lovgiv-ningen. Aftalen om arbejdsfordeling kan dog ikkeindgås for arbejde, der udføres på akkord. Der op-fordres dog til, at man har set på muligheder for efteruddannelse, inden der søges om arbejdsforde-ling. Ved arbejdsdeling vil tillids- og sikkerheds -repræsentanters beskyttelse iht. overenskomstenstadig være gældende.

✔ Vejrlig i overenskomstenDer er nu mulighed for at hjemsende medarbejderepå grund af vejrlig iht. a-kasseregler. Virksomhedener forpligtet til at give en frigørelsesattest, og hjem-sendelsesperioden tæller med i medarbejderens an-ciennitet. Tillidsmand og sikkerheds repræsentantkan normalt ikke sendes på vejrlig.

✔ Lige løn for lige arbejdeLigelønsloven er nu implementeret i overenskom-sten. Enhver arbejdsgiver skal herefter yde kvinderog mænd lige løn for samme arbejde. Tvister ved-rørende ligeløn skal løses i det fagretlige system.Som på de øvrige overenskomstområder på det pri-vate arbejdsmarked indstiller overenskomstparterne,at DA og LO etablerer et ligelønsnævn. Såfremt detikke sker inden 1. oktober i år, etablerer Blik- ogRørarbejderforbundet, Dansk Metal og Tekniq selvet nævn.

✔ Forhøjelse af minimallønVVS-overenskomstens minimallønsatser stiger pr. 1. marts i år med 1,10 kr. til 104,20 kr. Og igen til1. marts næste år med 1,75 kr. til 105,95 kr.

VVS-overenskomsten 2010

2-årig overenskomst● VVS-overenskomsten gælderlige som alle de øvrige overens-komster på det private arbejds-marked i 2 år.

Resultatet punkt P å to ben● VVS-overenskomsten hørerind under minimallønsområdet.Det betyder, at forbedringer afløn- og arbejdsforhold går på to ben. Det ene er de centraleforhandlinger og det andet erde lokale forhandlinger i virk-somhederne.

Blik og Rør • 4 • 2010 13

Akkorden ioverenskomsten✔ Alle prislister forhøjesPriserne i Rørprislisten, Fjernvarmeprislisten ogLandspriskuranten for Blikkenslagerarbejde stigermed 1,6 % pr. 1. juli i år, og igen med 1,7 % pr. 1. juli 2011.

✔ Akkordaftaleseddel på bordetFremover skal arbejdsgiveren allerede ved akkord -arbejde over fem dages varighed fremlægge et for-slag til en akkordaftaleseddel ved opstart af arbej-det. Og senest 8 arbejdsdage efter skal akkordhol-deren aflevere akkordaftalesedlen tilbage i under-skrevet stand, hvis ikke andet er aftalt.

✔ Mere sikker daglønsprocentFra nu af kan der udfærdiges en supplerende aftaletil akkordaftalesedlen. Den omfatter ydelser, der ikke er indeholdt i Rørprislistens priser og bestem-melser. Når sedlen er udfyldt er der ingen tvivl om,hvad daglønsprocenten er, og hvad den dækker.Dermed skulle der være lukket af for nogle af demest udbredte fælder på dette område. Ordningener frivillig.

✔ Kraftig forenklingRørprislisten er denne gang blevet kraftigt forenkletpå en række områder. De mange forskellige slagslette rør er erstattet, så der nu kun findes rør ilængder og rør i ruller. Derudover er de mange pri-ser ved forskellige opgaver blevet sat til en fast prisfor hele opgaven med f.eks. håndvaske, toilet, køk-kenvask og radiator. Derved kan bl.a. også service -svendene gøre bedre brug af prislisten.

Lærlinge i overenskomsten✔ Lærlingene får stemmeretLærlingebestemmelserne rykkes nu ind og bliver endel af overenskomsten. Det betyder ifølge forbun-dets love, at lærlingene ved den næste overens-komst om to år kan være med til at stemme om resultatet. Lærlingene får altså stemmeret, men dehar fortsat ingen strejkeret.

✔ Lærlingenes løn stigerLærlingenes løn på alle trin stiger her pr. 1. martsmed 2,0 %. Det svarer i år for en fjerde års lærlingtil 1,80 kr. mere i timen. Næste år fra 1. marts sti-ger lærlingenes løn igen. Denne gang med 2,5 %.

✔ Lærlingenes satser stigerLigesom svendene stiger lærlingenes satser også.Lærlingenes overarbejdsbetaling og smudstillæg sti-ger med 1,5 % fra 1. marts i år. Og 1. marts næsteår stiger disse satser med yderligere 2,0 %.

✔ Mentorordning for lærlingeAlt for mange lærlinge dropper ud af deres uddan-nelse. Parterne er enige om, at såfremt lærlinge fiken svend som mentor kunne det sandsynligvis væremed til at mindske frafaldet. Svendene kompense-res lønmæssigt for den efter aftale forbrugte ar-bejdstid til dette hverv.

✔ Sundhedsordning til alle lærlingeEt af lærlingenes absolutte topkrav var en sund-hedsordning i lighed med svendene. Det lykkedesat få kravet opfyldt, og sundhedsordningen gældernu for alle lærlinge fra 1. marts 2011.

✔ Forsikringsydelser til lærlingeneAlle lærlinge, der ikke allerede er omfattet af en ar-bejdsgiverbetalt pensionsordning og dermed forsik-ringsydelserne, får nu ret til forsikringsydelserne.Dækningen er en skattefri udbetaling på 100.000kr. ved henholdsvis førtidspension, kritisk sygdomog dødsfald. Dækningen sker fra 1. marts 2011.

✔ Lærlinge i akkordLærlinge i akkord sikres bedre, såfremt en akkordaf-tale ændres til en timelønsaftale. Hidtil har lærlin-ge bare måtte tilbage på sin egentlige lærlingeløn.Nu bibeholder lærlingen sin andel af den forhøjedeløn, hvilket for f.eks. en 3-års lærling betyder, athan får 50 procent af svendenes aftalte timeløn forarbejdet.

kt for punkt

Arkivfoto: Claus Boesen

14 Blik og Rør • 4 • 2010

● VVS-overenskomsten 2010 er i hus, og medlemmerne skal nu tage stilling til resultatet ved denkommende urafstemning. Resultatet har været diskuteret i Blik- og Rørarbejderforbundets hoved -bestyrelse, og et stort flertal anbefaler medlemmerne at stemme ja.

Der var ingen i hovedbestyrelsen – heller ikke forbundets topforhandlere – der gik rundt med armenehævet over hovedet i begejstring over resultatet. Men et stort flertal i hovedbestyrelsen vurderede resultatet til at være godt håndværk og det bedst opnåelige.

Resultatet skal ses i lyset af den værst tænkelige forhandlingssituation i mange, mange år. Økono-misk krise, halvtomme ordrebøger og stigende ledighed havde i den grad fået arbejdsgiverne i DanskArbejdsgiverforening i offensiven med krav om nulløsning, individuelle aftaler og andre uhyrligheder.

Det er klart, at et overenskomstresultat skal bedømmes ud fra hvad der er opnået, men det kan ogsåvære på sin plads at se på, hvad der ikke står. Og i den trængte situation er det værd at lægge mær-ke til, at ikke en eneste tidsel fra arbejdsgivernes side i Tekniq er kommet med i resultatet.

Men som du selv kan se ved at læse resultatet punkt for punkt på de foregående sider, er der enrække ting, som vi ikke ville have undværet. Og det er jo netop det, man risikerer ved at stemme nej.

Her kan vi bl.a. nævne, at langt flere nu kan få fuld løn under sygdom end hidtil, hvor man skullehave været i firmaet i et halvt år. Nu skal man kun have været ansat i tre måneder. At vi har fået givet medlemmer, der vil gå på aftenskole i fritiden, et kontant tilskud fra deres arbejdsgiver. At S/H-tillægget forhøjes en smule. At den betalte forældreorlov udvides. At alle prislisterne forhøjes.Og sidst, men ikke mindst at lærlingene har fået en række markante forbedringer.

Det var det, der fik repræsentanterne fra alle forbundets kredse på nær København til at anbefalemedlemmerne til at stemme ja ved den kommende urafstemning.

Kreds København anbefaler at stemme nej. Kredsen finder, at de økonomiske rammer, som mere ellermindre er fastsat af forliget på industriområdet, er for små, hvilket kredsen mener fremgår af resulta-tet. I diskussionen i hovedbestyrelsen lagde københavnske repræsentanter endvidere vægt på, atoverenskomsten i for ringe grad sikrer imod misbruget af udenlandsk arbejdskraft og uorganiseredeunderentreprenører.

Vi havde meget gerne set kravet om f.eks. kædeansvar opfyldt, men når man ikke kunne kommeigennem med det i de store overenskomster i byggeriet, synes vi, at det er mere rimeligt at se på, atvi – se punkterne under værn i overenskomsten - trods alt tager de første skridt mod social dumping,uorganiserede underentreprenører og de såkaldte arme-ben-firmaer. Det er i hvert fald et skridt i denrigtige retning, og store nye gennembrud i overenskomsterne har det med at starte i det små.

Uanset din vurdering af resultatet er det vigtigt at deltage i urafstemningen. Men som sagt anbefa-ler et stort flertal i hovedbestyrelsen, og det vil sige repræsentanterne fra kreds Nordjylland, kreds Vestjylland, kreds Østjylland, kreds Sydjylland, kreds Fyn, kreds Sjælland Syd, kreds Sjælland Nord,kreds Bornholm og repræsentanterne fra forbundets daglige ledelse, dig til at stemme ja.

STEM JA

Blik og Rørarbejderforbundet

Foto: Blik og Rør

VVS-overenskomsten 2010

Blik og Rør • 4 • 2010 15

● Medlemmer under DS-overens-komsten har en fritvalgskonto, somarbejdsgiverne skal indbetale til.Det er dog op til medlemmerne atvælge, om pengene på kontoen skalbruges til at holde fri, sættes til sidetil pensionen, eller om de slet og retskal udbetales.

Medarbejdere under DS-overens-komsten har fra det kommendeferie år råderet over hele 7,5 procentaf lønnen på fritvalgskontoen, somogså skal finansiere udbetalingenaf løn på søgnehelligdage og ferie-fridage.

Hvorfor vælge pension?I princippet kan alle pengene sæt-tes ind på pensionskontoen, men såhar man ingen penge til hverken fe-riefridage eller søgnehelligdage.Mindre kan dog gøre en forskel, vi-ser beregninger fra Industriens Pen-sion.

Hvis et medlem på 45 år for ek-sempel vælger at overføre 250 kro-ner ekstra til pensionen hver måned- frem til han fylder 65 år, så vil hanårligt få udbetalt knap 7300 kronerfør skat i de efterfølgende 10 år.

Gratis a-kassetil lærlinge

Få mere at vide om gratis a-kasse i din kreds, hvor du også kan melde dig ind i a-kassen.

Er du lærling og medlem af Blik og Rør Ungdom kan du nu få et gratis medlemskab i a-kassen.

Dermed er din økonomi sikret, hvis du ikke har job, når læretiden er forbi.

Medlemskab af en a-kasse er den bedste måde at sikre din økono-mi i tilfælde af ledighed. Har du været medlem i a-kassen i mindst et år, kan du få dagpenge allerede fra den første dag som ledig, når læretiden er forbi.

Du kan gratis blive medlem af a-kassen, hvis:•Du er lærling i Blik og RørUngdom og mellem 18 og 30 år. •Du er i lære hos en arbejdsgiver, som betaler dig løn. Skolepraktik betragtes ikke som uddannelse med løn.

•Du ikke har bijob eller andre indtægter end din lærlingeløn.

sel

GNyt

medlemstilbud

til lærlingene

i Blik og

RørUngdom

Få mere at vide om gratis a-kasse i din kreds, hvor du også kan melde dig ind i a-kassen.

Frihed eller pension?Inden den 30. april skal medlemmer, der er beskæf-tiget under DS-overenskomsten vælge, hvordan pen-gene på fritvalgskontoen skal bruges.

Fritvalgskonto og pension● Hvis det indestående på Fritvalgskontoen indbetales til IndustriensPension, bliver pengene sat ind på en ratepension, som kaldes ek-strapension. Ekstrapension udbetales hver måned i ti år, fra det fyld-te 60 år.

Læs mere om din pensionsordning på www.industrienspension.dk

Arkivfoto: Søren Madsen

16 Blik og Rør • 4 • 2010

Blik og Rør • 4 • 2010 17

✔ Højere timeløn til svendeneSkorstensfejersvendenes timeløn stiger med 3,71 kr.i timen fra 1. marts i år, og ligeledes med 3,71 kr.fra 1. marts næste år. Stigningen i procent liggerbegge år mellem 2 og 2,2 %, og med en forvent-ning om en inflation i år på et par procent, bevarerskorstensfejerne trods krise og krav om nulløsningderes realløn.

✔ Sygelønnen stigerSkorstensfejernes løn under sygdom stiger i sammetakt procentmæssigt som lønnen. Fra 1. marts i århæves sygelønnen fra 142,00 kr. til 145,08 kr. i timen. Og 1. marts næste år stiger den til 148,16 kr.i timen.

✔ Fuld løn ved arbejdsulykke udvides

Ved arbejdsulykke betaler arbejdsgiveren nu fuldløn i op til 6 uger efter ulykken. Den udvidede periode træder i kraft fra 1. marts i år, og det er enudvidelse med en uge.

✔ Højere løn ved barns hospitalsindlæggelse

Ligesom skorstensfejernes løn under sygdom er ste-get ved denne overenskomst, stiger også betalingenfor medarbejderens frihed ved barns hospitalsind-læggelse. Både stigning og sats er den samme somfor betaling under sygdom.

✔ 2 ugers udvidelse af fædreorloven

Skorstensfejersvendene får nu 4 ugers fædreorlovmed løn. Det er en udvidelse med 2 uger. De fireuger holdes i umiddelbar forbindelse med barnetsfødsel. Ændringen træder i kraft 1. marts næste år,og arbejdsgivernes betaling til skorstensfejere påfædreorlov er på 159,75 kr. i timen.

✔ Udvidet forældreorlovForældreorloven udvides fra de nuværende 4 ugertil 6 uger. Udvidelsen med 2 uger træder i kraft fra1. marts næste år. Faderen og moderen har herefterret til hver tre ugers forældreorlov, som skal holdes iumiddelbar forlængelse af de 14 ugers barselsorlov.Arbejdsgiverens betaling under forældreorloven er159,75 kr. i timen.

✔ Fejerne i Københavns CityLønnen for skorstensfejerne i Københavns City sti-ger for svendene 2 løntrin i hele perioden.

Lærlinge i overenskomsten✔ Lærlingenes løn stigerDa lærlingene i skorstensfejerfaget aflønnes i for-hold til svendenes løn, stiger lærlingene her fra 1. marts i år og igen til 1. marts næste år. Stignin-gen ligger begge år lige over de 2 procent, og f.eks.vil en fjerdeårslærling i provinsen her fra 1. marts iår have en timeløn på 104,89 kr.

✔ Sygeløn til voksenlærlingeVoksenlærlinge oppebærer nu fuld løn under sygdom i indtil 2 uger. Hidtil har voksenlærlingenemåtte nøjes med den til enhver tid gældende offentlige dagpengesats under sygdom. De øvrigelærlinge får som hidtil fuld løn under sygdom.

✔ Lærlingene får sundhedsordningAlle lærlinge i skorstensfejerfaget bliver her fra 1. marts i år omfattet af den sundhedsordning, somsvendene har. Det vil sige, at de nu har ret til gratisbehandling af fysioterapeut, kiropraktor, massageog zoneterapi. Der er ingen øvre grænse for antalaf behandlinger.

✔ Forsikringsydelser til alle lærlingeAlle lærlinge omfattes nu af forsikringsydelserne iden arbejdsgiverbetalte pensionsordning. Hidtil harkun voksenlærlinge været omfattet, da de er med ipensionsordningen. Fra 1. marts i år omfattes allefagets lærlinge af forsikringsydelserne. Dækningener en skattefri udbetaling på 100.000 kr. ved hen-holdsvis førtidspension, kritisk sygdom og dødsfald.

Skorstensfejer-overenskomsten 2010

Resultatet punkt for punkt

2-årig overenskomst● Skorstensfejer-overenskom-sten, der hører under normal -lønsområdet, gælder lige somalle de øvrige overenskomsterpå det private arbejdsmarked i2 år.

● Blik- og Rørarbejderforbundets hoved -bestyrelse er enig om at anbefale skor-stensfejerne til at stemme ja til overens-komsten ved den kommende urafstemning.Anbefalingen kommer efter en enig indstil-ling fra skorstensfejernes landsudvalg.Stem JA

Arkivfoto: Søren Madsen

18 Blik og Rør • 4 • 2010

● En undersøgelse blandt Blik- ogRørarbejderforbundets 36 afdelingerviser, at der er forskel på, hvor mangeaf medlemmerne i afdelingerne, sommøder frem til den årlige generalfor-samling. Nogle steder dukker blot etpar enkelte medlemmer op udover be-styrelsen, mens andre afdelinger nydergodt af mange fremmødte på gene-ralforsamlingerne.

Flere medlemmer på generalfor-samlingerne og andre aktiviteter varderfor et centralt tema, da de lokaleafdelingsformænd i marts måned varsamlet til konference.

Afdelingen i Sønderborg skiller sigdog positivt ud i forhold til gennem-snittet, da knap 37 procent af med-lemmerne møder frem til den årligegeneralforsamling.

- Det er nu ikke fordi vi har opfun-det den dybe tallerken. Men gennemde seneste 20 år har generalforsam-lingen startet med morgenbrød ogsluttet med frokost en lørdag formid-dag, og det er altså gået hen og bleveten tradition, fortæller afdelingsfor-mand Finn Nordbag.

Sociale aktiviteter tællerDet er dog ikke hele hemmelighedenbag succesen i Sønderborg. I afdelin-gen har de meget fokus på, at derløbende arrangeres aktiviteter til med-lemmerne, så de føler sig knyttet meretil fagforeningen end blot et måned-ligt girokort.

- Det er ikke nok, at medlemmernekun oplever deres fagforening engang om året, når der er generalfor-

samling. Det er også vigtigt, at der af-holdes nogle sociale arrangementerved siden af, så det kollegiale sam-menhold styrkes på tværs af firmaer-ne, forklarer Finn Nordbag, som for-tæller, at afdelingen blandt andet hararrangeret bryggeribesøg, virksom-hedsbesøg og fisketure med god suc-ces.

Vil skabe netværkI Slagelse kan afdelingsformanden og-så genkende billedet af et svingendefremmøde til generalforsamlingen.Han kunne derfor godt bruge nogle afde mange idéer, som blev diskuteret iløbet af konferencen.

- Vi kunne da godt ønske os flerefremmødte på generalforsamlingen,men for os er det lige så vigtigt at fågang i nogle flere lokale aktiviteter.Derfor vil jeg i mit område forsøge atsamle de medlemmer, som har delta-get på forbundets tillidsmandskurser,siger afdelingsformand Stig Stærk Lar-

sen, som høstede gode erfaringer un-der gruppearbejdet.

- Gruppearbejdet gav et godt ind-blik i, hvordan de gør tingene i andreafdelinger. De erfaringer og idéer, vifik udvekslet dér, var meget brugbare,fortæller den sjællandske afdelingsfor-mand.

Støtte til de ungeOgså manglen på lære- og praktik-pladser blev diskuteret på konferen-cen. BAT-kartellet har skrevet til samt-lige borgmestre, hvor de opfordrerkommunerne til at stille krav om, atkun virksomheder, som har lærlingeog praktikanter, kan udføre offentligebygge- og anlægsopgaver.

Flere kommuner er indstillet på atimødekomme initiativet og hjælpenogle af de knap 300 grundforløbs -elever fra teknisk skole, som ikke kanfå en praktikplads i VVS-branchen.

Lokalt skal der presses på, for atflere kommuner stiller krav til virksom-

Mere fart på det lokale arbejde

Afdelingsformændene samlet til idé og erfaringsudveksling:

Større opbakning til det lokale arbejde og manglendelærepladser var blandt emnerne, da de lokale afdelings-formænd var samlet til konference.

Flere medlemmer på generalforsamlingerne og forbundets fremtid blevdiskuteret, da afdelingsformændene var samlet til konference.

Blik og Rør • 4 • 2010 19

hederne, og flere afdelingsformænd erklar til at støtte med lokale initiativer.

- Det er en rigtig god idé, og det erhelt sikkert noget, som vi gerne vil ta-ge fat på i vores lokalområde. Vi vilforsøge at tage fat i lokalpressen, forat få sat fokus på problemet, siger Ni-colai Frederiksen, der er formand i Kol-ding.

Også formanden for Sønderborg erklar til at rejse debatten lokalt.

- Jeg er ansat i det offentlige og vilderfor forsøge at rejse debatten i voresinterne personaleblad. Det er i hvertfald et initiativ, som er rigtig godt.

Danske byggepladser er livsfarlige at arbejdeog opholde sig på. Ved Arbejdstilsynets senesteaktion blev arbejdet stoppet på hver andenbyggeplads.

● Ved Arbejdstilsynets seneste razzia blev der besøgt 214 bygge-pladser. Det afstedkom ikke færre end 138 strakspåbud på i alt 113byggepladser. Dermed kunne der konstateres alvorlige problemer påover halvdelen af pladserne.

- Det betyder, at arbejdet bliver stoppet, indtil forholdene erbragt i orden, siger Hasse Mortensen, der er tilsynschef i Arbejdstil-synet til Avisen.dk.

Arbejdstilsynet besøgte blandt andet skoler, villabyggerier, nybyg-geri og landbrugsbyggeri - og tendensen er den samme: Rod og uor-den præger byggepladserne.

Udover at håndværkere er i fare for at styrte ned og ofte betje-ner værktøj og maskiner forkert, er det farligt, når bygningsarbejdere 'glemmer' at rydde op efter sig selv.

- Især hvis der også er dårlige vejrforhold, kan det være farligt.Der kan ligge værktøj og materialer i sneen, som man kan faldeover eller slå sig på, siger han.

Razziaen bekræfter ifølge Hasse Mortensen, at en række entre-prenører og bygherrer ikke har fået styr på deres planlægning og in-terne kontrol af, hvordan arbejdet udføres.

- Det at løbe efter den enkelte håndværker kan vi blive ved medtil evig tid, men skal vi rykke noget ved sikkerheden, så skal vi havefat i dem, der leder og fordeler arbejdet, siger Hasse Mortensen.

Han mener, at nogle entreprenører hver gang forsøger at springeover, hvor gærdet er lavest.

- Der er sket en polarisering. Nogle har helt fået styr på sikkerhe-den, og så er der nogle, der slet ikke har, siger han.

Arbejdet stopper på113 byggepladser

For at øge aktivitetsniveauet i Slagelse vil Stig Stærk Larsen for-søge at samle de medlemmer, somhar deltaget på forbundets tillids-mandskurser.

Nicolai Frederiksen vil forsøge at rej-se debatten om manglen på lære-og praktikpladser i lokalpressen.

Finn Nordbag synes ikke det er nok, hvis medlemmerne kun opleverderes fagforening til den årlige generalforsamling.

Foto: Blik og Rør

Arkivfoto: Blik og Rør

20 Blik og Rør • 4 • 2010

Læ

o

Lærlingene tog godt imodresultaterne fra overens-komstforhandlingerne, somblandt andet sikrer dem enlønfremgang, forsikring ogen sundhedsordning.

Det sociale er i top● Det sociale sammenhold mellem lærlingene trækkermange deltagere til årsmødet. Blandt andet Kasper Nielsen fra Hjørring, som havdetaget turen til Svendborg sam-men med flere af sine kollegaer,som han kender fra skoleopholde-ne på teknisk skole i Aalborg.

- Flere af os fra skolen aftalteat tage af sted sammen. Det harværet et helt forrygende arrange-ment, siger Kasper Nielsen, dersammen med sine lærlingekolle-ger, tog godt imod resultaternefra overenskomstforhandlinger.

- Jeg kunne nu godt havetænkt mig noget mere i lønningsposen, for lønnen somlærling er altså meget lav, siger den nordjyske lærling,som heller ikke er utilfreds med, at flere lærlinge franæste år bliver omfattet af den sundhedsordning, somsvendene allerede har i forvejen.

- Jeg døjer selv lidt med ryggen, så det er helt sikkertet tilbud, jeg vil bruge, fortæller Kasper Nielsen.

Ønsker flere piger● Blot tre kvindelige lærlinge havde funder vejtil årsmødet i Svendborg. Blandt andet Mette

Sommerby fra Fredericia,som opfordrer flere pigertil at være med.

- Det har været heltvildt sjovt, og en rigtiggod oplevelse. Men jegkunne godt ønske mig,at vi var nogle flere pi-ger, siger den 22-årigeVVS-lærling, som deltogfor andet år i træk.

Mette Sommerby del-tog også i fodboldturne-

ringen på lige fod med sine mandlige kolleger.Alligevel var det de faglige emner på årsmødet,hun satte mest pris på.

- Det har været rigtig godt at blive orienteretom de nye lærlingebestemmelser. Så ved med,hvilke ændringer man kan se frem til, siger denkvindelige lærling.

● Flere og flere elever på grundfor-løbet får ikke mulighed for at gennem-føre deres uddannelse. De er havnet ien slags ingenmandsland, efter at der i2009 var en nedgang i antallet af ind-gåede uddannelsesaftaler på 40 pro-cent.

Problemet med de manglende prak-tikpladser har optaget Blik og RørUng-doms landsudvalg meget det senesteår. Det fremgik af den beretning, somlandsudvalget fremlagde på årsmødet.Her kunne det også læses, at antalletaf faglige sager med lærlinge er stigen-de, hvilket blandet andet skyldes, at flere firmaer, som følge af krisen, ønsker at afskedige deres lærlinge.

Flot regnskabDer er styr på økonomien i Blik ogRørUngdom, som igen præsterede etregnskab med overskud. For selv omindtægterne var faldet lidt, og udgifter-ne såmænd også var øget i forhold tildet foregående år, så blev resultatet for2009 et overskud på 64.143 kroner.

Manglende praktik -pladser bekymrer

Foto: Søren Madsen

Årsmøde

2010

Blik og Rør • 4 • 2010 21

● Overenskomstforhandlinger gav ikke alenelærlingene lidt ekstra i lønningsposen. Fremoverbliver alle lærlinge omfattet af pensionsordnin-gens forsikringsbetingelser, og lærlingene får og-så glæde af den sundhedsordning, som svendenehar i forvejen.

På trods af den stigende ledighed og generel-le stilstand i byggeriet, lykkedes det Blik- og Rørar-bejderforbundet at sikre lærlingene både en løn -stigning, forsikringer og en sundhedsordning vedde nyligt overståede overenskomstforhandlinger.

- Mulighederne for en god aftale var ikke debedste, men det lykkedes os at få nogle goderforhandlet hjem til lærlingene, sagde Forbunds-formand Max Meyer, da han orienterede lærlin-gene om overenskomstforhandlingerne.

Overenskomstresultatet betyder, at lærlingenebåde i år og til næste år kan se frem til lidt ek-stra penge fra mester. Derudover bliver alle de

lærlinge, som ikke har en ar-bejdsgiverbetalt pensionsord-ning, fra 1. marts 2011 omfattetaf både en sundhedsordning ogen forsikring, som giver en skat-tefri udbetaling på 100.000 kro-ner ved henholdsvis førtids -pension, kritisk sygdom og døds-fald.

- Det ser godt ud, og samletset er resultaterne en fordel forlærlingene, lød det fra flerelærlinge som en reaktion på for-bundsformandens redegørelse.

Læs mere om overens-komstresultatet forlærlinge på side 13.

Årsmøde 2010

ærlingene tog godt imod ny overenskomst

Vil give erfaringerne videre ● Blot to dage inden årsmødet bestod EliasAbou Arrakha sin svendeprøve. Årsmødet iSvendborg var derfor samtidig et farvel tilBlik og RørUngdom.

- Det har været etfint arrangement, ogjeg er rigtig godt til-freds. Men morgenma-den kunne de godtservere lidt senere endklokken otte om mor-genen, siger EliasAbou Arrakha, der harværet medlem af Blikog RørUngdom gen-nem hele sin læretid.

- Jeg har fået mange gode oplevelser ogerfaringer gennem min fagforening. Og deter helt sikkert noget jeg vil give videre til delærlinge, jeg skal arbejde sammen med ifremtiden, siger 21-årige Elias Abou Arrakha.

Det var svendene i hans lærefirma, som isin tid fik ham meldt ind i Blik og RørUng-dom. Og det har han siden sat meget prispå.

- De svende jeg har haft i min læretid,har alle lært mig om mine rettigheder. Så bli-ver man ikke snydt, og den viden vil jeg ogsågive videre, forklarer Elias Abou Arrakha.

Med for første gang● Det var første gang, at JonasSchmidt deltog på årsmødet. Og detvar med en oplevelse rigere, at den19-årige skorstensfejerlærling fra Fal-ster gjorde status efter to dages fagli-ge og sociale aktiviteter.

- Det har været rigtig fedt. Allehar taget rigtig god imod én, så jeger godt tilfreds, siger Jonas Schmidt,som især var glad for at høre mereom, hvordan andre lærlingene har detpå deres arbejdspladser.

- De erfaringer andre har gjort,kan jeg jo også bruge i min daglig-

dag. Det synesjeg har væretgodt, fortællerJonas, som erglad for, at al-le skorstensfe-jerlærlinge bli-ver omfattetaf sundheds-ordningen.

- Det synesjeg lyder rigtiggodt, og jeg er

ret sikker på, at det er noget, jeg vilbenytte mig af, siger skorstensfejer-lærlingen fra Falster.

● Over 1400 lærlinge er medlem iBlik og RørUngdom og i den senesteopgørelse er mere end 90 procent afalle landets VVS- og skorstensfejer-lærlinge organiseret. Men trods dengode medlemsopbakning ser den nyeformand i Blik og RørUngdom gerne,at endnu flere lærlinge melder sig indi fagforeningen.

- En organisationsprocent på over90 er flot. Men der er plads til flere, ogderfor skal vi arbejde for, at alle lærlin-ge bliver medlem i Blik og RørUng-dom, siger Christian Hansen, som påårsmødet i Svendborg afløste TonniEversen som formand for landets VVS-og skorstensfejerlærlinge.

Flere aktiviteterChristian Hansen sidder med ibestyrelsen i Blik og RørUng-

dom i København. Der har de gennemflere år haft gode erfaringer med atkombinere de faglige og sociale akti-viteter, så endnu flere lærlinge har lysttil at deltage. Samtidig skal det op-søgende arbejde på skolerne styrkesendnu mere.

- Vi skal øge aktivitetsniveauet. Detgælder både det opsøgende arbejdepå skolerne og antallet af aktiviteter ifagforeningen. På den måde bliver vimere synlige, og det skal få endnu fle-re lærlinge til at melde sig ind i Blik ogRørUngdom, siger den nyvalgte for-mand, som er 21 år gammel og tredjeårs lærling hos Finlow VVS på Amager.

Lærlinge skal ligestillesPå årsmødet tog lærlingene godtimod de forbedringer af lærlingebe-stemmelserne, som blev forhandlet

hjem ved overenskomstforhandlinger-ne. Men trods højere løn, forsikring ogflere lærlinge med sundhedsordning,har han ønskelisten klar til fremtiden.

- Det er positivt, at flere nu får denher sundhedsordning. Men der er sta-dig et stykke vej til, at alle vores kravtil overenskomsten bliver gennemført,siger Christian Hansen, som især fin-der det utilfredsstillende, at mangelærlinge ikke er omfattet af pensions-opsparingen.

- Det er noget af det, jeg som for-mand vil arbejde på at få ændret. Detkan ikke være rigtigt, at to lærlinge be-handles forskelligt, bare fordi den eneer omfattet af pensionen, mens denanden ikke er det, siger formanden,som også gerne ser, at lærlingene fårdel i flere af de goder, som svendeneer omfattet af.

- Det er kun rimeligt. Bare fordi vier lærlingene, er der vel ingen grundtil, at vi skal undertrykkes, lyder fraBlik og RørUngdoms nye frontfigur.

22 Blik og Rør • 4 • 2010

Ny formand i spidsen for Blik og RørUngdom:

Vi skal være mere synligeChristian Hansen er nyformand for Blik og Rør -Ungdom. Han ønsker fleremedlemmer, og de skalskaffes gennem øget akti-vitet på skolerne og flereaktiviteter til lærlingene.

Lærlingenes nyelandsudvalg● På årsmødet blev der valgt etnyt landsudvalg i Blik og Rør -Ungdom. Landsudvalget er repræsenteret af lærlinge frahele landet, og består af:• Formand: Christian Hansen,

Kreds København• Kasserer: Kasper Sloth Johann -

sen, Kreds Sjælland Nord• Per Gresell og Anders

Elstrøm, Kreds Nordjylland• Gokhan Merkit,

Kreds Østjylland • Peter Markussen,

Kreds Sydjylland• Kenneth Andersen,

Christian Hierath, Kreds Fyn• Jonas Schmidt,

Kreds Sjælland Nord• Christian Hviid,

Kreds København• David Poppe og Emil Jensen,

Skorstensfejerne

21-årige Christian Hansen fraKøbenhavn er ny formand forBlik og RørUngdom.

Foto: Søren Madsen

Årsmøde

2010

Blik og Rør • 4 • 2010 23

● Årets finale var en gentagelse af sid-ste års finale mellem Kreds Fyn og de for-svarende mestre fra Kreds Nordjylland.Men i modsætning til sidste år, var detdenne gang fynboerne, som fuldt fortjentvandt den prestigefyldte pokal.

Allerede i det indledende gruppespilviste de to senere finalehold klassen, ogbegge kvalificerede sig uden de store pro-blemer i semifinalerne. Her var nordjyder-ne dog tæt på at snuble mod Køben-havn, og det var først i den forlængedespilletid, at finalebillet blev sikret efter ensmal sejr på 3-2. Fynboerne viste tilgengæld ingen nåde mod Kreds Sjælland3, som blev ekspederet ud af turneringenmed et nederlag på hele 5-2.

I finalen forsøgte fynboerne at kon-trollere spillet, men et par dummeboldtab kostede den modsatte vej. Bag-ud med to mål fandt det fynske mand-skab til gen gæld klassespillet frem, ogmed blot fem sekunder tilbage af kam-pen fik de udlignet til 2-2.

Afgørelsen skulle herefter findes i denforlængede spilletid, og efter 1 minut og11 sekunders spil afgjorde Kreds Fyn enyderst velspillet finale.

Undervejs i turneringen, som samletbød på hele 98 mål i 22 kampe, var detmedlevende publikum vidner til masseraf dramatik, syngende tacklinger og fæleafbrændere, inden holdet fra Kreds Fynkunne løfte den eftertragtede pokal i triumf.

3. pladsen gik til Kreds Sjælland Nord3, som slog Kreds København med 4-1.

Se flere billeder fra Årsmødet● På forbundets hjemmeside kan du se alle billederne fraBlik og RørUngdoms årsmøde. Du skal blot klikke ind påwww.blikroer.dk og så videre til Ungdom.

Tredje gang blev lykkens gangfor lærlingene fra Kreds Fyn,som efter to tabte finaler itræk endelig strøg til tops iBlik og RørUngdoms årligefodboldturnering.

Vinderne fra Fyn med det synlige bevis på,at de vandt årsmødets prestigefyldte fod-boldturnering. Fra venstre er det FerhatKilic, Caner Polat, Erkin Demerciaglu, AliDemerciaglu og René Dall Henriksen.

Slutstilling1. Kreds Fyn12. Kreds Nordjylland 13. Kreds Sjælland Nord 34. Kreds København 1

Foto: Søren Madsen

Årsmøde

2010Fynboer omsider til tops

24 Blik og Rør • 4 • 2010

Magasinpost - UMMId.nr. 42331

Ændringer vedr. abonnement - ring venligst 3638 3638Udsendt via Portoservice Aps Postboks 9490, 9490 Pandrup

Blik- og Rørarbejderforbundet • Immerkær 42 • 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 • Telefax 3638 3639 • forbundet@blikroer.dk • www.blikroer.dk

Blik og RørUngdom efterlyser de gode lærepladser:

Jagten på Årets læreplads er skudti gang, og du kan nu indstille ensvend eller dit firma til at blivekåret til årets bedste i 2008.

● En god læreplads er guld værd, og det er bare super at gå med nogle gode kolleger ogsvende, der kan det der med at lære fra sig.Det giver kvalitet i uddannelsen, og det er jodet man skal leve af, når man bliver svend.

De gode lærepladser fortjener at kommefrem i lyset, og hvis du mener, at dit lærestedhar gjort sig fortjent til titlen som ”ÅretsLæreplads 2010”, så vil Blik og RørUngdomrigtig gerne have en indstilling fra dig.

Fagbladet Blik & Rør sætter naturligvisfokus på vinderne, som også modtager enpræmie. Desuden deltager de lærlinge,der indstiller deres lærested til konkurren-cen også i lodtrækningen om andre flottepræmier fra Blik og Rør.

Sådan gør du!● Senest den 1. maj 2010 skal duindsende dit bud på Årets Læreplads2010 til Blik og RørUngdom.

Du indstiller dit lærested til kon-kurrencen ved at gå ind på forbun-dets hjemmeside www.blikroer.dkog derefter klikke dig ind på Ung-dom. Du kan også sende din indstillingpå e-mail til fagbladet@blikroer.dk

Husk at have argumenterne i orden. For det er dem, der tæller.

2010Årets læreplads