BE BO ERBLADET MARIEHØNEN - mariehjem.dk · Der er fred til at vide, at livet går sin gang…....

12
BE BO ERBLADET MARIEHØNEN December 2008 Rødovrevej 325 2610 Rødovre tlf. forstander: 3670 5300 e-mail: [email protected]

Transcript of BE BO ERBLADET MARIEHØNEN - mariehjem.dk · Der er fred til at vide, at livet går sin gang…....

Page 1: BE BO ERBLADET MARIEHØNEN - mariehjem.dk · Der er fred til at vide, at livet går sin gang…. Til hver og én, beboer som pårørende: tak for samtalen, mødet, blikket, det gode

BEBOERBLADET MARIEHØNEN

December 2008

Rødovrevej 325 � 2610 Rødovre � tlf. forstander: 3670 5300 � e-mail: [email protected]

Page 2: BE BO ERBLADET MARIEHØNEN - mariehjem.dk · Der er fred til at vide, at livet går sin gang…. Til hver og én, beboer som pårørende: tak for samtalen, mødet, blikket, det gode

█ Kære læser!

Tavshed bor på eng og høje stjernen tindrer klart i luft,

hver en busk har lukt sit øje, hver en stilk har gemt sin duft.

Chr. Winther

Fra TV Serien ”Sommer” Kære læser! Tre døgn med klar frostluft og højtryksvejr sidst i november er atter aflyst af lavtryk og vort typiske november/december mørke. –Vor sol er bleven kold, som Johannes V. formulerede det. Men i denne måned vender det. Vi passerer vintersolhverv, og dagene vil igen begynde at tage til. Det nye kirkeår tager sin begyndelse med første søndag i advent….og julen nærmer sig med en hastighed, der forekommer større for hvert år, man bliver ældre….tid er et relativt begreb, kan man af og til føle… November blev den måned, hvor vi nok en gang så terroren ude i den store verden. ---I det lys kan danske problemer á la dem, vi skal trækkes med i Reimers talk show jo unægtelig forekomme noget små… Det seneste, kan jeg forstå, var: ”Alexandra fortæller hele sandheden”…. Tjah…! Men ellers sluttede på TV en varm og vedkommende serie, her ved indgangen til vinteren, nemlig … ”Sommer”, -hvor vi - ud over at se fortræffelige skuespilpræstationer - også konfronteres med masser af små, meget fin fangede pointer fra virkeligheden: at der er mange facetter ved dette at blive dement, at det både er trist og af og til også rørende og varmt, at der er masser af liv og historie i hver eneste familie og hvert eneste menneske, som har ubeskrivelig – og ubetalelig!!!- dybde og værdi, at der træder en meget stor gruppe af nye medarbejdere ind i omsorgssektoren i disse år, nemlig nydanskere med nyt syn, nye udfordringer og nye vinkler på omsorgs- og plejefunktionen, at dette at skulle flytte på plejehjem efter et helt liv sammen med ægtefællen er så stor en begivenhed, at den næsten ikke lader sig beskrive og begribe. Den er næsten ufattelig indgribende! –Og det skal vi huske! Vi, som arbejder i sektoren. Vi, som har forældre, der skal igennem den proces. Vi, som er vælgere og skal skabe os en mening om den politik, vi vil have på området, når vi skal sætte vort kryds. Vi, som er skatteborgere, og som skal tage os sammen til at forholde os til, om det er godt med det herostratisk berømte skattestop. Vi, som om føje tid måske selv skal konfronteres med den skæbnens tildragelse, at vi bliver gamle eller svagelige eller demente og ikke kan klare os selv. Vi, som er unge og travle og skal hente børn i daginstitutionen, men også har en mormor eller bedstefar, der er en Christian Sommer, som man kender og elsker og ser op til, fordi han er sådan en vigtig figur i ens eget liv: den statelige, den karismatiske, den store bamse-bedstefar, den kloge samtale-bedstefar, den varme ferie-bedstefar, som man spillede matador med, og som man vandt over og fik en is af… Det er ham, der midt i sin formørkelse med sin livslange værdighed og integritet siger: ”Der er ingen, der taler dårligt om mine patienter!!” –Og samtidigt i samme formørkelse siger til sin bedste ven eller sin søn: ”Har vi ikke mødt hinanden før???” -Her på Dorthe Mariehjemmet hedder han ikke Sommer; men hun er mindst lige så smukt et menneske, hun har mindst ligeså smuk en aura omkring sig, og hun var mindst ligeså vidunderlig en mormor/farmor. Hun er hele meningen med at arbejde i omsorgssektoren: på hendes skuldre står vi alle sammen: som børn, som pårørende, som vælgerkorps, som samfundsborgere, som mennesker!! -Og, ja!!! Ind imellem er der også ham, der ikke var sådan en far, man så op til, sådan en bamse-bedstefar, man kunne slå i brætspil og få en is af, fordi han ikke kunne finde ud af det, dette med at leve livet og få det gode ud af det. Men netop han skal selvfølgelig også ”kunne lande” i livets efterår og bare …være..! Slappe af og opleve, at nu er der ikke mere at kæmpe imod. Nu er der kun bevidstheden om, at det bliver vinter og jul og stjerneklart og buske uden blade og alting i hi… Der er fred til at vide, at livet går sin gang…. Til hver og én, beboer som pårørende: tak for samtalen, mødet, blikket, det gode råd, den konstruktive kritik og viljen til at bidrage i arbejdet med at Dorthe Mariehjemmet skal være en værdig ramme om værdig alderdom… Nyd julemåneden, nyd billederne fra en pragtfuld ”græsk aften”. Find glæden ved at være og…god læselyst og rigtig glædelig jul!!

Mine varmeste hilsner Flemming Høj Jermiin

Page 3: BE BO ERBLADET MARIEHØNEN - mariehjem.dk · Der er fred til at vide, at livet går sin gang…. Til hver og én, beboer som pårørende: tak for samtalen, mødet, blikket, det gode

█ Nyheder fra gruppe A __________________________________________________ I november har vi været ude og købe juletræ, og vi har også lavet julepynt og set en masse danske film.

Det er også blevet til flere gåture i området, når vejret har været godt. Vi har haft besøg af en journalist fra Kristelig Dagblad, som vil skrive om Dorthe Mariehjemmet.

I skrivende stund har vi alle travlt med at pynte op til jul. Karen Marie er gået i gang med at bage julesmåkager så her dufter af jul. Adventskransen er klar for på søndag er jo første søndag i advent.

I november har vi sagt goddag til Jette Larsen, som er gruppe A’s nye gruppeleder. Vi håber, hun må falde godt til.

Mange kærlige julehilsener fra gruppe A

█ Nyheder fra gruppe B _________________________________________________

Velkommen til Pernille, som er startet i gruppen 1/11-08. Pernille er pædagog og ansat 32 timer pr. uge. Det har været en travl, men hyggelig måned. Vi har bagt og set video, når vejret har været dårligt og gået små ture, når det har været godt vejr. Vi har været en tur i Rødovre Centret hvor vi hyggede, shoppede og spiste is. Vi har også været en tur til Ishøj for at vælge vores juletræer. Der, hvor der blev solgt juletræer, var der en juleudstilling.

Bagefter var vi i Golfcenter og fik gløgg og æbleskiver. Det var rigtig hyggeligt. Materiale til at lave adventskrans og kalender lys er indkøbt, så nu skal vi bare lave dem. Susanne skal klippe julepynt med beboerne. Vi har planlagt julefrokost med julebanko den 10. december kl. 12, så husk at afsætte dagen. Invitation følger. Ønskemenu: Stjerneskud med hvidvin Hamburgerryg med brune kartofler og grønlangkål.

Hvis der er nogen, der har noget julepynt liggende, som de ikke bruger, modtager vi det gerne.

Julehilsener fra gruppe B

Page 4: BE BO ERBLADET MARIEHØNEN - mariehjem.dk · Der er fred til at vide, at livet går sin gang…. Til hver og én, beboer som pårørende: tak for samtalen, mødet, blikket, det gode

Den 20. november 2008

havde i samarbejde med vores nattevagt Dimitrios Papadopoulos og vores aktivitets koordinator, Rikke Rasmussen tilrettelagt en dejlig aften med lækker græsk mad, flot græsk dans og genuin græsk musik. Over 70 mennesker havde meldt sig til og havde en rar aften…….. Har du sørget for at melde dig ind i ????? Ellers: skynd dig at få det gjort. Næste temaaften bliver: - - - ja gæt selv!

Page 5: BE BO ERBLADET MARIEHØNEN - mariehjem.dk · Der er fred til at vide, at livet går sin gang…. Til hver og én, beboer som pårørende: tak for samtalen, mødet, blikket, det gode

Nyheder fra gruppe C

____________________________________________________

Så dalede sneen hvid og fin ned med frost i snude og kolde tæer. Når det er koldt derude, er det dejligt at sidde inde og kikke ud og hygge sig med varm kaffe og hjemmebag. Vi har pyntet op med nisser, hjerter og stjerner rundt omkring; det hygger så godt i vores fællesstue……. Aktiviteter: En tur i Tivoli Julebanko Gløgg og æbleskiver Selv lave mad

Ønskemenu: Biksemad med spejlæg og frugtsuppe.

20. oktober Hygget med hjemmebag og musik til kaffen

21. oktober Beboermøde

22. oktober Bustur til Fisketorvet

24. oktober Fået snaps til sildemad, spillet kort og ludo, set

Vild med dans

25. oktober Set film

26. oktober Set Matador og spillet billedlotteri

27. oktober Set Matador

31. oktober Spillet kort og sunget sange

03. november Set Matador

04. november Set Matador

10. november Set Matador

14. november Bankospil, kortspil og Den lille Café

17. november Set Matador

Vi tænder et lys for Knud Kristiansen og Frede B. Christiansen og ærer deres minde.

hilsner fra gruppe C

Page 6: BE BO ERBLADET MARIEHØNEN - mariehjem.dk · Der er fred til at vide, at livet går sin gang…. Til hver og én, beboer som pårørende: tak for samtalen, mødet, blikket, det gode

Nyheder fra gruppe D ____________________________________________ I gruppe D er følgende medarbejdere ansat: Gruppeleder Tomas Julskov. Camilla Rasmussen, Susan Darnell, Anette Hansen, Heidi Hansen, Tine Nielsen og Aja Johansen. Der er sket en hel del i gruppe D. Vi siger velkommen til Tomas, som er vores nye gruppeleder. Også velkommen tilbage fra barsel til Camilla. Det blev et barn ☺ November er gået med en masse aktiviteter. Vi har f.eks. været ude og vælge juletræer. Her fik vi gløgg og æbleskiver. Det var hyggeligt, selv om vejret ikke helt var med os. Vi har pyntet op med julepynt. Imens det blev gjort gik beboerne rundt og nynnede julesange. Gymnastik har vi også haft på programmet. Det er ikke alle, der synes, det er en god idé; men dem, der har lyst til at deltage, hygger sig. Ayse, som var vores elev, stoppede den 20. november 2008, og i den forbindelse lavede hun mad til hele gruppen. Menuen stod på til forret en dejlig tyrkisk suppe, og til hovedret havde hun lavet spaghetti med tyrkisk kødsovs. Til dessert fik vi æbleskiver. Tusinde tak for dejlig mad, og vi siger held og lykke fremover med hendes uddannelse. Vi har også været med til Græsk Aften. Beboerne syntes, det var en succes med dejlig mad, sang og dans. Søndags Matiné i Palermo, hvor en sangerinde sang gamle sange af Grethe Ingemann, var noget der lunede hos beboerne. Vi glæder os til december, hvor vi skal julebage og lave konfekt. Vi skal selvfølgelig også have en julefrokost; men datoen er ikke fastsat endnu.

Vi tænder et lys for Ketty Reimer og ærer hendes minde.

Mange julehilsner gruppe D

--------------------------------------------------------------------------------------------

LUCIA - OPTOG

Dorthe hjemmet arrangerer i samarbejde med

Lucia optog den 11. december 2008.

Optoget starter kl. 16 på torvearealet på 3. sal for gruppe

E og F. Pigerne vil synge Lucia sangen og et par andre

sange, før de går videre til torvearealerne på 1.(A og B) og

2. (C og D) sal. Lucia optoget varer ca. en ½

time på hvert af torvearealerne.

I forbindelse med arrangementet vil der blive serveret pølser og brød.

Alle er hjerteligt velkommen!

Page 7: BE BO ERBLADET MARIEHØNEN - mariehjem.dk · Der er fred til at vide, at livet går sin gang…. Til hver og én, beboer som pårørende: tak for samtalen, mødet, blikket, det gode

Nyheder fra Gruppe E

En lille stor julehilsen fra gruppe E. Gruppe E siger et forsinket stor tak til fordi de gjorde det muligt at beboerne fra gruppe E og F fik en dejlige tur over Øresundsbroen til Sverige i oktober måned. Det var en dejlig oplevelse for både gruppe E og F. 20. oktober Spillet billedlotteri og Begærlige fyr 24. oktober Vise verse hus med øl og snaps 25. oktober Set nye danske film og spist ferskentærte 26. oktober Set Familien Gyldenkål og spist chips og drukket portvin 27. oktober Køretur til Rebæk Søpark samt en rundtur i byen 28. oktober Set danske film 29. oktober Lavet frikadeller med stuvet hvidkål 30. oktober Holdt fødselsdag og sunget med på danske schlagere 31. oktober Hygget til finale i Vild med dans 05. november Lavet stegt flæsk med persillesovs 06. november Hygget med dansk musik 09. november Bagt æbleskiver og spillet billedlotteri 10. november Fælles spisning, and og fløderand 11. november Set dansk film, hygget med kaffe og portvin 13. november Klip og lim, uroer til at pynte med 14. november Hygget med kakao og hjemmelavet æblekage, set film med Margrete Viby 15. november Bagt rugbrød, lavet agurkesalat og set håndbold 16. november Bagt franskbrød. Fællesspisning E1+E2, flæskesteg, rødkål og agurkesalat 18. november Spil med ord 19. november Fællespisning E1+E2, brændende kærlighed, figner og vanille is

hilsen Gruppe E

har arrangeret bustur se

Gruppe A og B den 08. december 2008, kl. 18.00 Gruppe C og D den 09. december 2008, kl. 18.00 Gruppe E og F den 11. december 2008, kl. 18.00 God fornøjelse!

Page 8: BE BO ERBLADET MARIEHØNEN - mariehjem.dk · Der er fred til at vide, at livet går sin gang…. Til hver og én, beboer som pårørende: tak for samtalen, mødet, blikket, det gode

█ Nyheder fra gruppe F

En regnvejrshilsen fra gruppe F.

Nu nærmer julen sig med hastige skridt, og vi har mange arrangementer.

Den 18/11 skal vi ud og vælge juletræer. Den 20/11 holder vi græsk aften. Den 24/11 købes der julegaver til beboerne. Den 02/12 holder vi julefrokost med beboerne og de pårørende. Den 04/12 kommer Sandy og Dorrit og underholder. Den 09/12 holder gruppe E og F fælles julefrokost. Den 11/12 er der Lucia optog og om aftenen skal vi ud og se byens lys. Vi har holdt beboermøde, hvor rigtig mange af beboerne var mødt op. Vi talte om alt det, der sker her op til jul. Ønskemenu: Mørbrad, abrikosdessert og chokolademousse.

Gymnastik holder vi en gang om ugen, er stadig meget populært.

Busturene har bl.a. gået til Furesøen, Brøndby Skoven, Christianshavn og Langelinie. Vi har også spillet en masse spil, set danske film og spist popcorn til. Bankospil er det også blevet til; der var mange gode gevinster. Den lille café om onsdagen er altid en rigtig god oplevelse for mange af beboerne. Nybagte boller ”bagt af Hanne” kan vi rigtig godt lide.

Vi har holdt fødselsdag for Emma Poulsen 90 år. Hip, hip, hurra!! Chaufføren, Hanne, forlader os med udgangen af november. Vi takker for de kræfter, hun har lagt hos os! Vi siger velkommen til Anita, som starter i gruppen den 1. december.

Mange kærlige hilsener gruppe F

Rita Bæk, beboer i gruppe F, har skrevet om ”En festlig indkøbstur”

Tirsdag den 18/11-08, kom vi på en udflugt, vi aldrig vil glemme. Med på turen var naturligvis først og fremmest vores chauffør Hanne, der var Ayse, der var Teresa, og af beboerne var der Dora, Stefania samt Rita. Vejret var blæsende, nærmest stormende, og så regnede det tilligemed. Alt andet end hyggeligt! Heldigvis var der godt i bilen.

Ved bestemmelsesstedet, måtte vi naturligvis af og gik ind i butikken, hvor der var lunt og hyggeligt.

Der var udstillet mange skønne ting, som fremkaldte gamle minder. Efter træerne var bestilt, skulle vi blot gå få skridt – og så kom vi ind i en restaurant eller lignende, hvor vi fik varm Gløgg, som smagte så godt. Tillige fik vi tre æbleskiver. Det var et helt festmåltid.

Svend-Åge der hidtil intet havde sagt, blev så veltalende, at han i sin jubel begyndte at synge: ”Alfred skal giftes nu til morgen!” Lidt efter begyndte han at lovprise alle de piger, han var omgivet af på ”Dorthe Marie” . Piger er det dejligste vi har! sagde han. Derpå begyndte han at synge ”Rør ved mig….” . Pludselig blev han alvorlig og fortalte om den store kærlighed, han havde haft til sin kone, en kærlighed, der var lige stor hele livet. Smukt sagt!! Denne udflugt ville Svend Åge aldrig glemme. Den kunne man fortælle om til andre mennesker. Inklusiv Svend Åges kommentarer havde vi det meget muntert. Gløggen havde sikkert lagt bunden. Da vi skulle hjem måtte vi flere gange sige: Rita – vi kører nu. Rita kunne godt blive lidt længere. Vi slutter med vor varmeste tak til Hanne for de mange køreture, som hun har kørt i ca. 9 måneder. Hun sørgede for, at vi kom både godt ud, og også godt hjem, og vi er alle blevet en oplevelse rigere. Tak Hanne!!

Page 9: BE BO ERBLADET MARIEHØNEN - mariehjem.dk · Der er fred til at vide, at livet går sin gang…. Til hver og én, beboer som pårørende: tak for samtalen, mødet, blikket, det gode

Menuplan for december 2008

01. mandag

02. tirsdag

03. onsdag

04. torsdag

05. fredag

Kotelet i fad m/kartofler og grønt

Pølser og varm kartoffelsalat

Millionbøf m/kartoffelmos og rødbeder

Paprikagryde m/kartofler og grønt

Rullesteg m/skysauce, kartofler og grønt

Sveskegrød m/fløde

Blomkålssuppe

Frugt m/vanillecreme

Abrikosgrød m/fløde

Minestronesuppe

06. lørdag Kalveragout m/kartofler og grønt Æblegrød m/fløde 07. søndag Flæskesteg m/skysauce, kartofler og rødkål Is og kys 08. mandag

09. tirsdag

10. onsdag

11. torsdag

12. fredag

Høns i karry m/ris og grønt

Frikadeller m/skysauce, kartofler og grønt

Ønskemenu

Skipperlabskovs m/rødbeder

Skinkefars m/paprikasauce, kartofler og grønt

Kirsebærgrød m/fløde

Hybensuppe m/tvebakker

-

Budding m/saftsauce

Æbleskiver m/solbærsyltetøj

13. fredag Enebærgryde m/kartofler og asier Jordbærgrød m/fløde 14. lørdag Rødvinskam m/skysauce, kartofler og grønt Citronfromage m/skum 15. mandag

16. tirsdag

17. onsdag

18. torsdag

19. fredag

Stegt kalvelever m/løgsauce, kartofler og grønt

Ugens fisk

Ønskemenu

Kalvesylte m/stuvet kartofler og rødbeder

Paprikagryde m/kartofler og grønt

Champignonsuppe

Pandekager m/syltetøj

-

Risengrød m/kanel og smør

Æblegrød m/fløde

20. lørdag Millionbøf m/mos og rødbeder Hindbærgrød m/fløde 21. søndag Kylling m/skysauce, kartofler og grønt Vafler m/syltetøj 22. mandag

23. tirsdag

24. onsdag

25. torsdag

26. fredag

Ugens fisk

Tarteletter m/høns i asparges

Kl. 12.00 : Risengrød m/smør, kanel og juleøl Kl. 17.30: Andebryst, flæskesteg, skysauce, Brune/hvide kartofler og rødkål

Bøf stroganoff m/kartofler og ærter

Kalvesteg m/flødekartofler og broccoli

Tomatsuppe m/boller

Æbleskiver m/solbærsyltetøj

-

Ris a la mande med kirsebærsauce Kage m/flødeskum

Is og vafler

27. lørdag Forloren skildpadde m/æg og brød Skovbærgrød m/fløde 28. søndag Ribbensteg m/brun sauce, kartofler og grønt Chokolademousse m/skum 29. mandag

30. tirsdag

31. onsdag

Frikadeller med remouladesauce, kartofler og grønt

Karrygryderet, kartofler og grønt

Forlorenhare m/vildtsauce, små kartofler og rosenkål

Frugt m/skum

Sveskegrød m/fløde

Fløderand m/frugt

Afbestilling af mad kan ske med 3 dages varsel Ved afbestilling af mad refunderes det forudbetalte beløb

VELBEKOMME

RET TIL OVERRASKELSER FORBEHOLDES

Page 10: BE BO ERBLADET MARIEHØNEN - mariehjem.dk · Der er fred til at vide, at livet går sin gang…. Til hver og én, beboer som pårørende: tak for samtalen, mødet, blikket, det gode

█ Nyheder fra Serviceafdelingen Som på så mange andre arbejdspladser afholdes der medarbejdersamtaler på Dorthe hjemmet. I Serviceafdelingen er der i øjeblikket fokus på samtaler med teamlederne. Formålet med medarbejdersamtalen er, at teamleder tager ansvar for – sammen med den øvrige del af ledelsen og de ansatte – at udvikle Dorthe hjemmet gennem løbende forbedringer. Husets mission er, at vi er her for at støtte den enkelte beboer i at have en dagligdag med indhold og kvalitet. Dette gøres ved, at vi sammen udvikler en fælles kultur, og at vi er rollemodeller i forhold til værdigrundlag, mission og vision.

I det følgende har vi beskrevet lidt om rengøringsteamets udviklingsområder – med afsæt i husets mission og vision og de medarbejdersamtaler, der har været med rengøringsteamets teamleder – Vibeke Nielsen - omkring emnet.

Overordnet er det rengøringsteamets mål at højne rengøringsstandarden.

Rengøringsteamets mission er at bidrage til at give Dorthe hjemmet og beboerne et rent og grønt miljø. Visionen for 2008 er at gennemføre undervisning til kollegaer i huset om rengøring. De strategiske delmål er at højne hygiejnen, have rene omgivelser, at forbedre indeklimaet, at forbedre trivslen, at arbejde for grøn arbejdsplads og faglig udvikling.

Teamleder i rengøringen vejleder således dels i aktuelt opståede situationer omkring rengøringen og dels som opfølgning på henvendelser fra plejepersonalet. Herudover har der været gennemført egentlig undervisning – eller lad os kalde det sidemandsoplæring –i forhold til plejepersonalet i de grupper, der selv sørger for rengøring i boligerne.

Teamet stiller sig til rådighed med sin viden og ekspertise indenfor rengøringsområdet, og vil i den kommende tid arbejde videre med undervisningen, ligesom teamet vil arbejde for at sikre en opretholdelse af rengøringsstandarden med stikprøver.

Rengøringsteamet arbejder i mange henseender tæt sammen med ejendomsteamet. I næste udgave af bladet vil vi fortælle lidt om ejendomsteamets fokusområder i forhold til mission og vision.

Med venlig hilsen Serviceafdelingen

Page 11: BE BO ERBLADET MARIEHØNEN - mariehjem.dk · Der er fred til at vide, at livet går sin gang…. Til hver og én, beboer som pårørende: tak for samtalen, mødet, blikket, det gode

█ Kort og godt

Fodplejen: Anne Wahl er her torsdag og fredag: Anne kan træffes

på tlf. 44 92 36 01 og mobil nr. 28 89 89 05. Fodplejen har til huse på 1. sal.

Tandlægen: Omsorgstandplejen har klinik på 2. sal, hvor alle beboere bliver undersøgt og behandlet. Klinikken har åben hver tirsdag fra kl. ca.

8.30 – 12.00. Venlig hilsen Benedikte og Jette

Frisør: Anne Lise Hansen er her mandag og onsdag fra kl. 9.00 - 15.00. Anne Lise kan træffes på mobil nr. 31 37 61 66.

Frisør har salon på 3. sal. Ferie 25/12-08 – 01/01-09.

Kirkelige handlinger:

Samvær med præst Anne Fuglsang-Damgaard den 9. december er aflyst.

24.december, kl. 11, julegudstjeneste ved Lotte Uglebjerg Høck, i kirkesalen på 3. sal

Vi ønsker til lykke med fødselsdage i december:

04. december Harald Rasmussen, 3A 89 år 13. december Aase Jacobsen, 5 E 78 år 15. december Vagner Jacobsen, 8C 86 år 18. december Grace D. Petersen, 12A 79 år 19. december Edel Thomsen, 2 C 90 år 19. december Ingeborg Hansen, 16C 89 år

22. december Erik Johannsen, 11B 83 år

Vi ønsker også til lykke til Ayse, som har 5 års jubilæum på Dorthe Mariehjemmet den 8. december 2008.

Den lille Café Onsdags arrangementet i Den Lille Café foregår på 3. sal. I december måned er det gruppe A, der står for arrangementerne hver onsdag i måneden. Velkommen.

Husk! Kortspilledagen i gruppe C er fredag kl. 10.00. Alle er velkomne!

Page 12: BE BO ERBLADET MARIEHØNEN - mariehjem.dk · Der er fred til at vide, at livet går sin gang…. Til hver og én, beboer som pårørende: tak for samtalen, mødet, blikket, det gode

Præstetanker

Advent Løft jeres hoveder, I porte Løft jer, ældgamle døre, så ærens konge kan drage ind. Sådan lyder salme 24 i det Gamle Testamente. Det er poesi fra meget gamle dage og det bliver læst første søndag i advent ved kirkens gudstjeneste. Kan I høre de gamle kirkedøre knirke og de tunge porte slæbe henover gruset, når de åbnes på vid gab ? Billedet er poetisk og gælder både kirkedørene og dørene ind til et menneskes hjerte. Begge steder kan være tillukkede og rustne i hængslerne, men ved det nye kirkeårs begyndelse opfordres vi til at åbne os imod det, der skal komme – og det er ærens konge. Hvem er ærens konge ? I det Gamle Testamente en stærk og vældig Gud, der kan besejre sine fjender. Men i vores sammenhæng er det Jesus Kristus. Han er ikke stærk som konger var det i gamle dage, men i kærlighed. Styrken i hans kærlighed er, at den ikke giver op, ikke udmattes og ikke slukkes, men bliver ved med at komme ridende ind igennem byporte og menneskehjerter på et æsel, sagtmodig og ydmyg.

I adventstiden venter vi på at få det at se helt bogstaveligt i det lille barn, der fødes julenat. Så vældig og så skrøbelig gør Gud sig for at vi skal turde ryste rusten af hjertet og af stemmen, og lukke kærlighed og varme og julesalmer ind i livet og i kroppen og i kirken – endnu engang!

God advents tid!

Anne Fuglsang-Damgaard