Mariehønen 112

Mariehønen

/112

Skoleblad for Mariendal Friskole / Oktober 2009

- Vi planter træer

mariehønen /112 – oktober 09

LEDER

Én gang om året er Mariendal Friskole vært

for sit personale til en ”kulturel” aften. Det

sker lidt i forbindelse med et rygklap skolen

gerne vil give sit hårdt arbejdende personale.

Og det er fortjent. Ikke nogen tvivl om det. Vi

knokler her på stedet! Men det er stadig med

taknemmelighed vi tager ud for at hygge os. I

år havde Claus arrangeret, at vi skulle ind og

overvære ”Nick Cave – teaterkoncert” på

Betty Nansen anneks scene. Vi var der næsten

alle sammen: Anders, Rikke, Grete, Claus,

Søren, Lise, Nina, Jeanette, Preben, Marlene,

Pernille og René. Måske har jeg glemt en,

men hvor var det dog hyggeligt! Og hvor var

det et godt stykke. Det var i øvrigt en elevs far

der havde en af hovedrollerne! Tak for det..

Oktober. Efteråret er på fuld blus. Vejret

skifter mellem regn, storm og stille solrige

dage. Børnene har kastanjer i lommerne, når

de kommer i skole. I Krummer og Frøer

arbejder vi med skov, klima og andre

spændende ting. Lise og jeg havde planlagt en

tur til Hareskoven, hvor vi sammen med Skov

og Naturstyrelsen skulle plante 200 Douglas

og Rødgran træer. Det var i forbindelse med

projektet ”Genplant planeten”. Dét havde vi

glædet os til, men det var med stor spænding

vi gennem weekenden afventede vejret

mandag. Det var den dag vi skulle af sted.

Lørdagen før stod det skråt ned med regn i

tykke stænger. Søndag blæste det som ude på

havet. Men mandag, turdag, stod solen klar og

smuk over en vindstille by. Yes! Børnene var

i højt humør og lærerne godt forberedte. Det

kunne kun blive en god dag. Da vi ankom til

Skovbrynet med S-toget, skulle vi finde vej til

de to skovløbere, der ville stå og vente på os.

Det ville nu være klassisk at fare vild, men

det gjorde vi faktisk ikke – vi gik direkte til

dem. De stod ved deres pick-up-truck og

tyggede strå og ventede. Bag dem stod 50

spader ned i jorden og ventede på børnene.

Efter et pænt goddag og et lille foredrag, gik

børnene i gang. På jorden var der afsat

krydser med spray. Der skulle der stikkes.

Hurtigt gik der sport i at give træerne navne

og personlighed. Et dejligt karakteristika ved

børn. De inderliggøre tingene.

Træplantningen gik faktisk lidt hurtigere end

vi havde regnet med, så vi havde en del tid til

overs inden vi skulle hjem igen. Vi manglede

dog at spise vores madpakker. Vi fandt en

bålplads og fik tændt os et pænt bål – det viste

sig at være en god idé, da flere af børnene frøs

trods det fine vejr. Da vi sad rundt om bålet

om gumlede rugbrød, var der flere der udbrød

” Nu er vi på lejrskole..” Længere væk i

erindringen lå den ikke.

Vi havde en skøn dag.

Se billeder fra turen inde i bladet.

René.

Mariendal Friskole

Stenosgade 4C

1616 København V

Tlf: 33 32 72 20

Fax: 33 24 80 28

e-mail: [email protected]

Mariehønen: [email protected]

WWW.MARIENDALFRISKOLE.DK

mailto:[email protected]

mailto:[email protected]


3

Flyvesider oktober

I dette nummer fylder mine flyvesider ikke mange

linjer. Til gengæld er der jo en del læsestof i

forbindelse med Generalforsamlingen.

Jeg vil blot kort konstatere, at

Generalforsamlingen forløb i en behagelig og

afslappet tone og samtidig var vi effektive og

færdige med alle punkter efter blot 1½ time,

hvorefter en del blev hængende og hyggesnakkede

i en halv eller hel time. Vi var som sædvanlig ikke

mange deltagere. Jeg talte, at der var 19, som ikke

tilhørte enten bestyrelse eller læregruppe.

En anden konstatering er, at baderummene er

færdige. Vi er efter at have udvist stor

tålmodighed med håndværkerne meget tilfredse

med resultatet – og børnene giver højlydt udtryk

for deres begejstring.

Mere får I ikke fra min hånd i denne udgave af

flyvesiderne – og det er der sikkert også en del,

der forstår at sætte pris på.

Venlig hilsen Anders


4

Referat af general-

forsamling på Mariendal

Friskole den 30.09.09.

Ad 1. Dirigent Poul Rasmussen fra

bestyrelsen, som godkendte

generalforsamlingen som lovlig indkaldt.

Ad 2. Referent Hanne Vandal Hansen.

Ad 3. Bestyrelsens beretning for skoleåret

2008/2009 kan læses i Mariehønen.

Der blev stillet et spørgsmål til bestyrelsen, da

det blev oplyst, at denne fik en næse ved

sidste gennemgang af beretningen. Der blev

svaret, at bestyrelsen havde fået besked på, at

beretningen skulle indeholde information om

skolens grundlag og målsætninger og

lignende. Derfor blev beretningen i år lidt

længere end tidligere år.

Ad 4. Skolelederens beretning for skoleåret

2008/2009 kan læses i Mariehønen.Ingen

spørgsmål til beretningen fra de fremmødte

efter skolelederens fremlæggelse.

Ad 5. Bestyrelsens forelæggelse af regnskabet

for 2008.

Et forventet underskud på 180.000 kr. blev

vendt til overskud på 150.000kr. Det

forventede underskud skyldtes den planlagte

udbygning af mediateket på rundt regnet

140.000 kr. (nye computere, server og

”biografen” i billedkunstlokalet) samt

ledelsens beslutning om at bibeholde den

aktuelle lærernormering i Røde på trods af en

uventet elevudmeldelse fra den gamle Røde i

skoleåret 2007-08 med dermed førende

bortfald af tilskud. Overskuddet skyldtes

først og fremmest et større tilskud end

forventet – bl.a. pga. flere elever end ventet

indskrevet i den nye Røde Springere.

Ad 6. Budgetforslag for 2010. Christina

fremlagde budgettet, og hun havde ikke

yderligere kommentarer end de fremsendte

skriftlige. Christina informerede om, at der

blev forventet et lille underskud på 30.000 kr.

Det forklarede hun med ekstra udgifter til

etablering af intranet, afskrivning af

baderummene, forventning om lavere

specialundervisningstilskud og midler afsat til

nyt gulv på mellemtrinnet.

Spørgsmål fra de fremmødte:

Er 30.000 kr. nok til intranet?, spurgte

Charlotte. Ifølge Anders og Christina har et

udvalg i bestyrelsen undersøgt udgifterne.

Intranet kræver et engangsbeløb på 20.000 kr.

samt et årsabonnement på 8.000 kr.

Ad 7. Erklæring fra skolens tilsynsførende

Erik Ørsted Schultz kan findes på skolens

hjemmeside.


5

Han udtrykte sin store glæde over de mange

kompetencer, der fandtes på denne skole. Han

fortalte bl.a., at han efter et besøg på

Mariendal altid kan bringe megen inspiration

til sig selv og sine kolleger på den skole, hvor

han er ansat. ”Pas godt på lærerne”, var hans

opfordring til de fremkomne forældre.

”Lærere med den slags kompetencer findes

ikke på alle skoler”.

Ad 8. Indkomne forslag.

Der er ikke indsendt nogen.

Ad 9. Valg af bestyrelsesmedlemmer efter

indstilling fra klasserne.

Ifølge vedtægterne skal der vælges en

repræsentant/suppleant efter indstilling fra

hvert klassetrin, hvor Røde Springere opfattes

som et trin for sig. Således skal på

Generalforsamlingen vælges 12 indstillede.

Har man ikke en 10. klasse, kan der vælges en

suppleant ved direkte valg. Derudover vælges

3 ikke-indstillede personer direkte på

Generalforsamlingen efter krav fra

undervisningsministeriet. Disse 3 fordeles

som 2 repræsentanter og 1 suppleant.

Man vælges normalt for en 2-årig periode.

Men da en del medlemmer trådte ud af

bestyrelsen i løbet af første år i valgperioden,

vil nogle af de valgte i år kun vælges for

sidste år i den toårige valgperiode. Således

forløb valget:

0. Klasse Quentin (Mathilda) 2 årig

periode.

2. Klasse Petruscka (Manon) 2 årig

periode.

9. klasse Charlotte (Malene og Ulrik) 1

årig periode.

Røde springere: Lise (Anna) 1 årig

periode.

Ad 10. Direkte valg af 1 bestyrelsesmedlem

og direkte valg af 2 suppleanter.

Som bestyrelsesmedlem blev valgt:

Henning (Ditlev og Søren)

Som suppleanter blev valgt:

Frederik (Louise og Ludvig)

Thomas (Othilia)

Ad 11. Reklame for Club Standard, som

arbejder for at få folk med på lejrskole, og

som planlægger og strukturerer praktiske og

organisatoriske opgaver i forbindelse med

forældrearbejdet på lejrskolen. Der vil komme

advisering ud, så man kan melde sig til.

Møderne indeholder både hygge og arbejde

og Club Standard har inviteret forskellige

oplægsholdere.


6

Anders’ beretning

for skoleåret 2008-09

En beretning om et år præget af opsigelser,

afskedigelser, nyansættelser, nyudnævnelser,

gravide og langtidssyge og deres vikarer,

pensionister og deres efterfølgere … kan

sagtens begynde sådan her: SUK! Det var

godt nok hårdt. En kæde af væltende

dominobrikker. Mens jeg rejser den ene,

vælter den anden. Først en ung lærer, der skal

føde. Så en ung barselsvikar, der også skal

føde. Oveni en temmelig langtidsholdbar

skulderskade og en dygtig vikar, men

desværre med et uacceptabelt stort fravær. En

jyde, der vil hjem, hvor han hører til. En

ældre kvinde, der vil pensioneres. En

souschef, der vil studere. En tidligere

souschef, der ringer med sin opsigelse midt i

påskeferien. Og en københavner, som flytter

til Roskilde Fjord og derfor afleverer sin

opsigelse lige akkurat, når fagfordelingen er

færdiglavet og godkendt. Og ja, det er da ikke

nogen hemmelighed, at jeg sukkede lidt i den

lange periode fra december til juli, hvor jeg

måtte opbyde al min kreativitet og positive

vilje, hver gang jeg skulle ryste posen af

lærere og vikarer, lave skemaer og lave nye

skemaer, lave fagfordelinger og lave nye

fagfordelinger.

Men jeg kan også vælge at begynde

beretningen således: I sidste uge har flere

forældre grebet fat i mig for at sige noget i stil

med: ”Hvor har I været heldige med de nye

lærere. Lise, Jeanette, Nina, Marlene … de er

tydelige, skarpe og fagligt dygtige, og vores

børn er glade og tilfredse”. Selv Anna, vores

barselsvikar for Claus, har på blot 6 uger gjort

så godt et indtryk, at flere forældre har

opfordret mig til aldrig at lade hende løbe.

Det har jeg naturligvis heller ikke gjort.

Barselsvikariatet er godt nok udløbet, men

Anna har bevaret nogle få timer i fast skema

og dermed en tilknytning, som forhåbentlig

bliver langvarig. Jeg er nemlig helt enig med

alle de forældre - og glad for det. For nok er

det sørgeligt at tage afsked med gode

kolleger, men sikken masse nye kræfter, vi

har tilført Mariendal med dette års

nyansættelser. Det er både tilfredsstillende og

spændende at se, hvordan disse nye

lærerpersonligheder finder fodfæste, folder

sig ud og allerede nu sætter deres helt eget

aftryk på vores skole.

Det er samtidigt meget tilfredsstillende at

opleve, hvordan de gamle kræfter også i takt

med voksende udfordringer folder sig ud, så

deres potentialer mere og mere tydeligt

kommer til udtryk. Det forgangne skoleår har

helt sikkert trukket hårde veksler på den

etablerede lærergruppe, og jeg har behov for

at fremhæve dem alle for en ekstraordinær

arbejdsindsats sidste år, hvor de med højt

humør og ansvarlighed formåede at gøre året

til meget, meget mere end overlevelse. Også

Gretes stabile og uundværlige arbejdsindsats

for skolen har givet mig ro på i en periode,

hvor alt ellers nemt kunne køres op i en spids.

Det er næsten urimeligt at fremhæve nogen

frem for andre. Alligevel bliver jeg nødt til at

nævne Røde Springeres lærerteam. Hvor har

de dog slidt for føden hver eneste dag. Faktisk

må jeg indrømme, at vi slet ikke har budt

lærerne i Røde rimelige arbejdsvilkår. De har

knoklet i et år praktisk talt uden pauser i løbet

af en arbejdsdag. De er både følelsesmæssigt

og fysisk blevet rusket og rystet, så aftenerne

hjemme i det private har været præget af

meget tidlig godnat. For de 7 røde-elever var

fra første dag 7 meget forskellige

personligheder, viljestærke individualister,


7

som ikke bare lige satte sig rundt om bordet

og tog penalhuset frem i første lektion … for

nu at sige det mildt. Lærerne har bevæget sig i

et rum af langsommelighed og hyperaktivitet,

afvisning og omklamring, talende vandfald og

stumhed, udstødning af høje lyde og en

udpræget mangel på disciplin (dvs. en

udpræget tendens til at forfølge egne

impulser). Men i dette rum af kaos har røde-

lærerne med tålmod, kærlighed og omsorg,

humor og kreativitet, stor faglighed, vilje og

fleksibilitet … for bare at nævne nogle af de

kompetencer, der har været i spil … i dette

rum af kaos har lærerne formået at etablere

den tryghed, struktur og forudsigelighed, som

skal til for at læring sker og fællesskab

etableres.

Røde Springere er fortsat en udfordring.

Men klassen er ikke længere strukturløs.

Eleverne hører til, de er i udvikling, er glade

for at gå i skole, og så er vi nået dertil, at vi

med stolthed kan sige: Der undervises. Jeg

ved positivt, at vores forældre i Røde deler

denne oplevelse.

I denne sammenhæng er det også på sin

plads at nævne vores elever og i særdeleshed

hestene, som har været og fortsat er guld værd

i deres samvær med eleverne fra Røde. Det er

en særskilt stor oplevelse at observere den

omsorg og varme, som Røde Springere

omfattes med og at se, hvor trygt og

tillidsfuldt de hver især har kastet sig ind i det

store elevfællesskab. Denne konstatering kan

jeg roligt udbrede til at omfatte hele

elevgruppen. Vi har en skole, hvor eleverne

grundlæggende behandler hinanden godt,

forstår betydningen af det personlige ansvar

og formår at give plads til individualismen i

fællesskabet. Det er en stor ting at konstatere,

og jeg gør det med stolthed, for det kommer

ikke af sig selv. Naturligvis skyldes det gode

samarbejdende familier og gode og kloge

elever, men det skyldes også en bunke

velfungerende traditioner, som styrker

fællesskabet, samt en stor seriøsitet og god

menneskekundskab hos lærerne i deres

daglige arbejde med socialisering,

konflikthåndtering, insisteren på ordentlig

sprogtone og hensynsfuld adfærd. Fremmede,

som møder elever fra Mariendal, undres ofte

højlydt: ”Sikke nogle rare og behagelige

børn”, skrev landmanden i sidste uge, da B1

havde været på besøg. ”Sikke nogle søde og

høflige unge mennesker”, udbrød en mand

blandt publikum i forgårs, da han til en

teaterforestilling var blevet bænket sammen

med hele B2. Resultatet af alt det her er jo en

skole, hvor eleverne godt kan lide at være,

hvilket er og bliver selve fundamentet for

læring.

Årets gang på Mariendal er genkendelig via

sine mange traditioner, og også 2008-09 har

budt på mange gamle kendinge, som

indholdsmæssigt er en blanding af faglige

projekter og fælles oplevelser. Jeg nævner i

flæng: Første skoledag, hvor skolen er pyntet

med bøgegrene, heste møder føl og bånd

knyttes; sidste års føl springer ind i 1. klasse;

120 elever hilser på vores lindetræ i

Frederiksberg Have; skovturen – en

obligatorisk skoledag - dette år temmelig

tyndt besøgt, men afviklet i styrtende regnvejr

med effektive glidende taklinger i

fodboldkampen; lejrskolen, som altid

fantastisk, i år med temaet Stenalder; den

sponsorerede motionsdag, hvor vores seje

elever for tredje år i træk på blot 1½ time løb

omkring 30.000 kr. ind til Red Barnet, der

bruger pengene til at etablere skolegang for

afrikanske børn; rødspættebørnene opførte for

jeg ved ikke hvilken gang et flot gymnastik-


8

multimedia-danse-juleshow; alle klasser fra

Frøer til B2 har lavet projektopgaver; B1

deltog i konkurrencen: Skriv Til Avisen;

Krummer og Frøer havde detektivuge, fra

Krummer og ned har vi haft de to årlige

læseuger; emneugen tog udgangspunkt i

Darwins 150 års fødselsdag og mundede ud i

åbningen af et velbesøgt naturhistorisk

museum på Mariendal Friskole; B2 opførte

for andet år i træk før vinterferien et

teaterstykke – denne gang handlede stykket

om … øhh om … altså, ja, om nogle sure

handskedukker, en talende blomst og lidt

filosofi omkring et hul i jorden; vi opførte

musicalen Ronja Røverdatter på

mellemtrinnet; skabslærerdagen blev igen i år

(for tredje gang) til en spændende dag og et

succesfuldt alternativ til almindelig

lærerundervisning; så var der et positivt

storforældremøde, hvor temaet i år var

præsentation ved lærerne af skolens

undervisningsfilosofi; idrætsdag i

Valbyparken; dimissionstaler med både bid

og varme; og det hele afsluttet med en dejlig

sidste skoledag, hvor alle elever endnu

engang bestod sommerferieprøverne og derfor

fik lov at gå på sommerferie. Det er helt

utroligt. Det sker hvert år uden en eneste, der

falder igennem..

Men vi har skam ikke kun lænet os op ad det

gammelkendte. Vi har også etableret nyt i

dette skoleår:

Juniplanen er en nyskabelse. Planen er et led i

en trivselspolitik. Målet har været at frigøre

tid, som kan bruges på i god tid at forberede

nogle større opgaver, som traditionelt ligger i

begyndelsen af et skoleår. I år var planen kun

halvt gennemført, da den ikke var helt

færdigplanlagt i juni. men fremover vil der i

løbet af juni afsættes tid til 6

overleveringsmøder, et

lejrskoleplanlægningsmøde, et p-fags møde

og et møde om næste års udeskole-indhold.

Ud over at fjerne et stort arbejdspres fra

skolestarten for lærerne vil planen også

opleves som en væsentlig optimering af vores

overleveringspraksis. Overlevering er vigtig

på en skole som vores med en struktur, der

indebærer automatiske lærerskift hvert år. Før

lå alle overleveringer på de 3

forberedelsesdage i sommerferien. Nu har vi

etableret en struktur, hvor hver overlevering

gives 6 timer og således gør det realistisk

rettidigt at nå igennem alle punkter i vores

overleveringsstruktur.

For eleverne vil juniplanen betyde to

særlige fag- og fordybelses-uger i juni, en

slags emneuger med overskrifterne Læs &

Fortæl samt Mig Selv. Læs & Fortæl er en

hjemmelavet bogmesse, hvor der først og

fremmest skal læses, læses, læses, men også

anmeldes bøger, digtes, holdes bogmarked

med højtlæsning og fortælling, inviteres

fortællere og forfattere og poetryslam’ere og

illustratorer og lignende til skolen. I den

anden uge, Mig Selv, skal eleverne producere

et lille hæfte, hvor de med forskellige faglige

vinkler præsenterer og beskriver sig selv.

Tanken er, at efter 10 års skolegang vil

eleverne kunne forlade Mariendal med 10 små

Mig-Selv hæfter, der forhåbentlig fremviser

en tydelig faglig progression og et sjovt

billede af sig selv og sin modning.

August plejer at være en hektisk periode for

lærere, der har så mange forskellige deadlines

i begyndelsen af et skoleår. Jeg er overbevist

om, at juniplanen både vil forbedre

planlægningen og samtidigt skabe bedre

trivsel blandt lærerne ved at give os en mere

rolig start.


9

Den allerede omtalte UDESKOLE er også en

nyskabelse på Mariendal. Udeskole foregår i

B1. Ideen stammer fra en periode tilbage i

tiden, hvor vi igen og igen oplevede B1-

alderen som mere eller mindre uegnet til

traditionel skolegang. En alder, hvor det var

som om al integreret lærdom raslede af ellers

kloge og dygtige elever, mens de larmende

krævede frihed uden ansvar. Vi diskuterede

selvfølgelig det faktum, at det ikke er alderen

eller børnene, der er noget galt med, men

derimod en skoles traditionelle rammer, der

ikke imødekommer udviklingstrinnets

hormonprægede adfærd. En gang udbrød jeg:

Kan vi ikke bare flytte al undervisning ud i

skoven? Her er vie rammer, plads til fysisk

aktivitet og støjende adfærd, mulighed for at

finde sin egen arbejdsrytme uden at genere

sine klassekammerater, og skoven er fuld af

faglige angrebsvinkler. Den tanke gentog jeg

for mig selv flere gange, indtil jeg blev

overbevist om, at det er den rigtige vej, og

B1s daværende lærerteam var med på ideen.

Derfor gjorde vi skoleåret 2008-09 til et

introduktionsår, hvor blot to ugers

undervisning blev henlagt til skoven. Første

vigtige erfaring var, at eleverne skal lære, at

udendørs undervisning ikke bare skal forstås

som hyggelige udflugter med sociale mål,

men at der undervises, og at der er

forventninger om, at der leveres en

arbejdsindsats. I indeværende skoleår har vi

planlagt 4 udeuger. Og det er sandsynligt, at

projektet udvides med tiden – både hvad

angår antal undervisningstimer og de fysiske

rammer. F.eks. kan man på sigt forestille sig,

at vi i Skovbrynet eller på Kalvebod Brygge

eller andetsteds får etableret en base med

vores egen hytte eller halvtag eller lignende.

Fjernundervisning i B2 var en succes, som

helt sikkert også er kommet for at blive. I en

filosofisk samtale om fremtidens skole

besluttede vi at etablere en uges undervisning

baseret udelukkende på kommunikation over

nettet via fælles konferencer og lukkede

chatrum i Skolekom og via sms og

produktaflevering i form af digitale billeder.

Eleverne skulle forestille sig at arbejde i

samme firma på kontorer spredt over den

ganske klode. I løbet af dagen modtog de over

nettet opgaver, deadlines, talmateriale,

korrektioner, kritik osv. Der var endda

morgengymnastik styret af kaptajn Claus, og

de kunne på skrift følge med i fællesmødernes

daglige julekalenderafsnit. Vi så masser af

muligheder i denne form for undervisning –

og selve den rollespilslignende situation

vækkede eleverne til at yde betragteligt mere,

end vi syntes, vi oplevede i dagligdagen. I

indeværende skoleår er der også planlagt

fjernundervisning.

Hvis der er noget, lærerne på Mariendal med

rette kan savne, så er det sparring med og

modspil fra faglærere, der står overfor de

samme udfordringer som en selv. Hvis f.eks.

Claus og Pernille skal mødes om faget dansk,

så er Pernille mest interesseret i

læseindlæring, mens Claus hellere vil tale om

essay-genrens virkemidler - lidt firkantet sagt.

Det er klart, at det kunne være inspirerende af

og til at mødes med andre faglærere, som

underviser på samme alderstrin. For at

imødekomme dette behov etablerede vi sidste

år et samarbejde med den mere end tre gange

større Bordings Friskole, hvor vi mødtes for

at diskutere større pædagogiske udfordringer.

Med tiden håber vi at dette samarbejde bliver

udbygget til, at vi både arrangerer flere fælles


10

pædagogiske møder, men også støtter de

forskellige fagudvalg i at mødes uafhængigt

af resten af skolen. Så sent som i går blev jeg

faktisk kontaktet af deres matematikudvalg

med forespørgsel om at afholde et fælles

matematiklærerkursus om matematikfagets

nyudkomne Fælles Mål 2009 med

formuleringen af de 8 matematikkompetencer.

Dette samarbejde vil jeg meget gerne yde en

indsats for at styrke og vedligeholde.

Det var lidt om nye tildragelser indenfor

undervisning og pædagogik. Så er der det

fysiske miljø på skolen. Her er der jo også

sket store ting. Baderummene har vi, så længe

jeg husker, talt om at få renoveret. Børnene

græd, fordi der var edderkopper på væggene,

forældrene græd, fordi der var

sundhedsskadelig svamp i hjørnerne, Preben

græd, fordi der ikke så rent ud, når han med

knofedt, skurepulver og sprit havde renset og

desinficeret flisernes ru overflader, og lærerne

græd, fordi de måttet bruge for mange kræfter

på at skubbe børnene ind under den kolde

bruser. Al den gråd har vi lyttet til, og nu … i

morgen kl. 8.15 … skulle baderummene efter

sigende stå klar til brug. (Der mangler lige lidt

finpudsning: 2 drikkevandskummer, en smule

reparation efter en uforudset lækkende

nedfaldsstamme og klatmaling). Men tæt på

målet er vi, tæt nok til at tage det i brug i

morgen, og jeg vil da gerne invitere jer ned at

kigge på forholdene efter endt møde i aften.

Som nævnt i sidste Mariehønen kan en stor

del af æren for, at projektet endelig blev

realiseret, tildeles Peter Riber, der har været

igangsætter og et langt stykke ad vejen

projektleder. Tusind tak for din indsats, Peter.

Her kan det nok også lige nævnes, at det

langstrakte projekt har været en hård nyser for

Preben, der igen og igen er kommet ind til

oversvømmede afløb og centimetertykke lag

puds på gange og trapper. Tak til Preben for

en tålmodig indsats – og endda uden at miste

sit gode humør.

Et andet fremtidigt byggeprojekt, som i

skoleåret 2008-09 tog fart, er det, vi har døbt:

Fleksibelt undervisningsmiljø på

Springergangen. Ideen er at skabe rum for en

mere dynamisk undervisning med muligheder

for nemt og hurtigt at ændre møblementet fra

katederundervisningsopstillingen til

gruppearbejde til fri gulvplads samtidig med,

at der på gangen og i lokalerne på sigt skal

frembringes halvlukkede arbejdsrum og huler,

hvor eleverne kan finde ro blandt de mange.

Til første del af dette projekt modtog vi lige

før sommerferien 80.000 kr. fra Real Kredit

Danmarks Kloge m2-fond. Disse penge skal

bruges til at etablere nogle mobile

arbejdsaflukker på Springergangen.

Projektet kommer jo nok til at koste

arbejdstimer på de ordinære eller en

ekstraordinær arbejdsweekend. Det vil jeg

vende tilbage til. Men nu, jeg er ved det, så

har vores nye struktur for arbejdsweekends

tilsyneladende givet bonus. Langt flere

forældre, end vi er forvænt med, har deltaget i

vedligehold af skolen. I det hele taget har vi

en forældregruppe, som samlet set yder en

meget stor indsats i løbet at et år. Jeg har nu

nævnt arbejdsweekenderne og

baderumsprojektledelsen, men dertil skal

tilføjes alle dem, der smadrede vægge og

savede rør over i de gamle baderum,

skabslærerne, de 13 forældrehjælpere på

lejrskolen og selvfølgelige bestyrelsen – alle

skal have en tak for jeres tid. Christina, som

nu holder op i bestyrelsen, skal have en

særskilt tak for sin indsats som kasserer. Det,


11

som skolen har brug for, er en kasserer, som

stiler spørgsmål til alt uforståeligt i

regnskaberne og som altid samvittighedsfuldt

følger op på sit ansvarsområde. Christina har

til fulde skabt tryghed på kontoret pga. netop

disse to evner. Det er absolut ikke med min

gode vilje, at du får lov at træde ud af rollen

som kasserer, og jeg skulle hilse fra Grete og

sige det samme.

En af dette skoleårs største udfordringer har

været min kamp for at tilvejebringe

tilskudsmidler til specialundervisning. Pga. ny

struktur i ansøgningsproceduren samt

nyansatte i den PPR-afdeling, som håndterer

vores røde-elever og samtidig på grund af en

heftig stigning i søgningen på landsplan

modtog vi i første omgang under 50 % af

forrige års samlede tilskud til

specialundervisning. Dette var temmelig

kritisk, men via en ret ihærdig indsats endte vi

heldigvis med at få suppleret tilskuddene, så

fremtiden igen så lys ud. Samtidig blev jeg

klogere på den nye tildelingspolitik og fik

heldigvis etableret et godt forhold til vores

sagsbehandler i SU Styrelsen, hvilket er godt

med henblik på næste års ansøgninger.

Det med de stærkt reducerede tilskud var nok

sidste års vanskeligste opgave – endnu

sværere end de mange ansættelser og

skemaændringer. Og meget lidt sjov. Til

gengæld arrangerede vi den ene happening

eller fest efter den anden – og det er jo helt

anderledes sjovt. Vi afholdt en god og

velbesøgt reception for Anna Teilgaard, der

skulle pensioneres. Hun fik ostebord og taler

og musik fra Mariendales og ikke et øje var

tørt - i hvert fald ikke Annas. Nogle måneder

senere overraskede vi alle sammen Grete på

hendes 60 års fødselsdag med morgenbrød i

salen og musik fra ingen ringere end … The

Mariendales. Og straks efter lavede vi en

mindre, men også hyggelig

overraskelsesreception for Torben oppe på

sfo-gangen, fordi han har været på skolen i nu

20-år. Her stod den på samozas til alle samt

musikalsk underholdning fra … nemlig, The

Mariendales. Og i samme åndedrag skal jeg

huske at takke Torben for, at han i dette

skoleår tilførte Rødspætten den store ære at

spille en uafgjort fodboldkamp. De andre 25

kampe var nederlag. Og det var noget bedre

end de foregående år. Tak for det Torben.

Ellers vil jeg bare understrege: Jeg er glad og

stolt over at være leder på denne skole. Selv

et år, som på papiret ikke har været sjovt,

husker jeg alligevel som et godt og

sprudlende år præget af høj faglighed, skønne

elever og masser af vellykket samarbejde. Det

hele blev afsluttet med lærernes

sommerafslutning oppe på tagterrassen, hvor

jeg til min store overraskelse modtog en kurv

med rødt kød, god vin, chokolade, god

litteratur og meget andet luksus. Fra

personalet til mig. Og flere varmende taler.

Tænk, tænkte jeg på vej hjem den nat, at

lederen modtager den slags opbakning. Det

tror jeg ikke er mange ledere forundt, og det

fik da også hurtigt alle sukkene fra det

forgangne år til at synke ned i glemslen.


12

Mandag den 5. Oktober var blandt andet

krummerne i Hareskoven for at plante en

masse træer, der om få år kan begynde at

opsamle noget af det overskydende CO2, der

produceres i Danmark.

Mariehønen 112

Documents

Transcript of Mariehønen 112