Skoleblad for Mariendal Friskole / Januar 2009 / 11. årgang

mariehønen /107

ups!

2

mariehønen / 107 — januar 09LEDER

Mariendal FriskoleStenosgade 4c1616 København V

Tel.: 33 22 72 20Fax: 33 24 80 28e-mail: kontoret.101185@skolekom.dkMariehønen: rene@mariendalfriskole.dk

www.mariendalfriskole.dk

AL MATERIALE SKAL AFLEVERES SOM REN TEKST I WORD !!

LEDER /HvoR bLivER snEEn af?

På grund af manglen på lys, gråvejr, regnvejr, slud, er januar og februar for mange et par hårde måneder at komme igennem, ikke mindst for skoleelever. Julen elsker vi alle, eller dvs. næsten alle, der findes nogle vindtørre sjæle, der forsager julen, men generelt tror jeg, at tiden efter nytår er svær. Havde der nu bare ligget dyner af sne og landet! Så havde det hele været noget andet! Intet opløfter sjælen og gør tanken lynende klar, som høje frostgrader og knitrende sne. Når vinteren viser sig med istapper fra tagene, isblomster på ruderne, når bilerne skal skrabes rene i morgenmørket, tænker jeg tilbage på min barndom i den lille Haslund ved Randers. Når vejret blev sådan, halsede vi over til Djælvlebakken. Det var en mark, der sluttede i en grusgrav, og derfor havde en stejl skrænt. Var man så modig, at man styrtede ned af den på sin kælk, endte man som regel ude på en lille brandam, hvor man, hvis den begyndte at knage, skulle skynde sig af komme væk! En dag var jeg ikke så hurtig og endte da i et hul i isen. Jo, det var farligt, men det, jeg husker bedst, var de 2 kilometer hjem, jeg skulle gå med bundfrosne tæer. Den var slem. Når sneen var landet, lavede vi selvfølgelig også snemænd, med gulerodsnæse og en gammel tophue. Vi lavede sne engle med baskene armene, og vi lavede snelamper dvs. små huler af sne, som vi satte tændte lysestumper i. De lyste smukt i mørket. Vi lavede selvfølgelig også sneborge og havde

sneboldkampe med naboens børn. Særlig ond var man, hvis man kunne kunsten at pakke en hundelort ind i sne, og så sende den af sted adresseret mod nakken. Jeg kan også huske en vinter i halvfjerdserne, hvor snedriverne langs landevejene var højere end vores bil, men det var også en udsædvanlig vinter.Frank Jæger, vores vidunderlige digter, beskriver her de tre vinter måneder meget smukt:

Mørkt allerede ved firetiden?Den vejfarende ser de venlige lysSidde uden på husene i december.

Den øde januar forstaar at styrkeSvag støj og dagenes stilhed.Mellem de sorte buske galer en solsort.

Maaneden sætter sin mund til skorstens-Piben og suger graadigt. Ilden faarIkke fem minutters søvn i hele februar.

Ja, vi må vente tålmodigt på den sne.— René

3

mariehønen / 107 — januar 09b2

Hva LavER DE stoRE Dog, nåR DE ER bLEvEt stoRE?

Med denne overskrift vil jeg hurtigt forklare noget af det, der møder de store elever efter juleferien. Det er nemlig sådan, at B2 siden juleferiens afslutning har haft med deres projekt at gøre. Vi, Rune og undertegnet, havde vejledning med grupperne allerede den første søndag i det nye år. Selve optakten til projektet startede dog allerede midt i oktober, hvor emnet, grupperne og introduktionen til arbejdsprocesserne blev sat på plads. Dengang blev vi mødt med, "der er jo så længe til" og "væk mig når tiden nærmer sig", men de fleste blev dog allerede på det tidspunkt klædt nogenlunde på til det store arbejde det kræver. Det overordnede emne var valgt i samråd med eleverne: "Mødet med det anderledes", og ud fra dette skulle eleverne så vælge et underemne. Mange strabadser, tanker, frustrationer og glædesudtryk har i hele den mellemliggende periode været fast inventar i podernes indre møblement. Vi forsøgte at give dem så mange forskellige indtryk af overemnet som muligt, og derfor blev hele uge 2 og 3 brugt til at lære" mødet med det anderledes" bedre at kende. Vi befandt os pludselig på et buddhistisk tempel i et villakvarter i Kastrup, hvor de vise ord var "Jo mere jeg ved, des mere ved jeg, at jeg ikke ved", vi var på besøg i et af Forsvarets mediebiler, der fortalte om missioner og kendskab til fjendens strategi og metoder, vi så film og mærkede derudover den surrealistiske verden gennem lyd og billeder på Arken.Uge 4 var så den længe ventede projektuge. Her fik eleverne undervisningsfri til at fordybe sig i deres eget emne. Ugen skulle munde ud i et produkt, der skulle suppleres med en fremlæggelse ugen efter, uge 5. Den selv samme uge, hvor deres terminsprøver skulle afvikles. Jo, det er hårdt i perioder at være B2´er, men samtidig også begivenhedsrigt og smukt på samme tid.Som en slags kompensation på den afskaffede obligatoriske praktikuge i uge 6 skal de i hele denne uge have et lille teaterprojekt, der skal ende ud med, at de viser en lille forestilling for de andre elever fredag d. 6.1.2009, og mon ikke de så glæder sig til alt den "almindelige" undervisning, der venter på dem efter vinterferien.

— Claus

4

mariehønen / 107 — januar 09fLYvEsiDER

fLYvEsiDERJanUaR 2009

Puhha, for en hård tid!Nu, hvor jeg sætter mig ved computeren for at påbegynde årets første flyvesider, kan jeg mærke en tydelig lettelse over, at december og også snart januar er fortid. Det er ikke, fordi jeg er julehader eller noget, men i december var vi så hårdt ramt af sygdom i lærergruppen, at vores – heldigvis meget dygtige - vikarer havde fuldtidsarbejde. Og samtidigt skulle vi finde afløsere for Anna Teilgaard og Arne, der jo som bekendt har vinket farvel til Mariendal. Vi sluttede året af med at køre Andreas, Pernilles barselsvikar nr. 2, ind, og efter at de fleste af os havde brugt et par ugers juleferie på at ligge i sygesengen, så var den primære opgave i januar at hjælpe Helle og Nina ind i henholdsvis Annas og Arnes skema. Da 2009 så begyndte med et - muligvis to - tilfælde af fnat, som jo er stærkt smitsom, og en samtidig varsling i medierne om, at Danmark er blevet angrebet af en voldsom influenza-epidemi, som vil ramme 1 million danskere i løbet af januar, ja, så tænkte jeg, at jeg snart ikke orker at lave flere kreative skemaer; og jeg havde nok på fornemmelsen, at mine imødekommende smil var en smule anstrengte, når jeg stod overfor forældre, der ikke lige kunne se det geniale i mine løsninger. Nu ser det heldigvis ud, som om fnatten ikke kom for at blive, og influenzaen har også mere eller mindre fredet Mariendal. I de to sidste uger har der været flere dage med helt ren tavle (ingen sygemeldinger) bortset fra Tine, der jo sidder derhjemme og holder sin brækkede skulder i ro og venter på, at lægen giver grønt lys til, at hun atter går på arbejde og færdes blandt livlige børn. (Tine har heldigvis lige meldt sig klar fra 1. februar).

En hyldest til vikarer og lærereJeg skal understrege, at jeg selvfølgelig forstår de forældre, der udtrykker bekymring eller utilfredshed på deres egne børns vegne under en længerevarende periode med vikarer, som naturligvis ikke kan levere den samme kontinuitet i undervisningen for ikke at tale om risikoen for at miste overblikket over den sociale udvikling i klassen. Men når det er sagt, kan jeg med tilfredshed se tilbage på en vanskelig periode, som vi har klaret uden nævneværdig uro, med gennemgående meningsfuld undervisning og samtidigt med plads til godt humør, julehygge, fest og traditionel juleafslutning m.m. uden kompromisser. Dette sidste skyldes ikke mindst vores lille gruppe vikarer, som lige nu er usædvanligt velfungerende.

Emil, Sofie Cæcilie, Hanne og Rikke E, dem må I gerne lette på hatten for, næste gang i møder dem, for de har altså gåpåmod og forstår at tage ansvar på et niveau, som langt overgår, hvad man normalt kan forvente af en skoles tilkaldevikarer. I samme åndedrag bliver jeg også nødt til at nævne, at lærerne, som jo bar, mens andre var syge, fortjener et klap på skulderen efter sådan en sygeperiode. Lærerne her på Mariendal indvilliger altid i, at vi uanset personalesituationen gennemfører det planlagte. Vi aflyser meget sjældent ture, projekter, forestillinger eller øvrige traditioner, bare fordi halvdelen af lærergruppen ligger med feber. Det har jeg det rigtig godt med og ved, at både elever og forældre sætter stor pris på.

Hun fik, hvad hun fortjenteEn af de ting, vi gennemførte i december, var jo den store afskedsreception for Anna Teilgaard. Der dukkede heldigvis mange mennesker op for at tage afsked med Anna, og vores husorkester The Mariendales forvandlede hurtigt receptionen til en rigtig fest. Det betød meget for mig at tage ordentligt afsked med Anna, der har lagt så stor en del af sit liv og sin sjæl i denne skole, og det gjorde vi altså i fællesskab rigtig, rigtig godt. Så godt, at jeg senere på aftenen hørte Anna med tårer i øjnene udbrede sig til sine venner om, at hun aldrig havde hørt om nogen i hele verden, der havde fået så flot en reception. Så Anna var i hvert fald glad og taknemmelig for vores afskedsfest.

En gæv jydeDer var ikke nær så megen ståhej om Arnes afsked. Dertil har han ikke været på Mariendal længe nok. Men det ændrer dog ikke ved, at Arne har sat sit præg på skolen. Han har knyttet nærkontakt til mange børn, og der skulle da også både tørres øjne og næser på hulkende elever i salen, da vi sidste dag før juleferien tog afsked med Arne. En af Arnes store udfordringer som lærer var og er nok, at den kvalitet at knytte bånd til eleverne samtidigt mindsker den professionelle distance, som skal til for, at du ikke tager eleven med hjem i dit privatliv, når denne har forvoldt dig sorg eller skuffelser eller uforløste ambitioner. Men Arne knyttede bånd, og han blev ked af det, når han følte sig svigtet – og det er svært ikke at sympatisere med det. Arne er en stor og stærk og meget følsom kleppert, der har brug for struktur og forudsigelighed i sit arbejdsliv, og som krævede af os andre lærere, at vi var noget mere

5

mariehønen / 107 — januar 09fLYvEsiDER

tjekkede i vores planlægning af fællesaktiviteter. Han var samtidigt en seriøs og ambitiøs underviser, som konstant evaluerede sin praksis og sin lærerperson og glad tog imod råd og vejledning. Således har Arne sat både sig selv og sine pædagogiske tanker i spil på lærerværelset. Han er savnet på lærerværelset (og som bassist i The Mariendales), men jeg under ham også den glæde at have fået Østjylland under fødderne igen. For det er der, han hører til. Til slut kan jeg orientere jer om, at han har fået et arbejde, som er lige i øjet for Arne. Han er primærlærer for en lille gruppe utilpassede 10. klasses elever, som skal ud i skoven og have nogle fysiske udfordringer og helt grundlæggende have banket lidt selvværd ind i kroppen.

Lidt mere ordenVi forsøger jo løbende at stramme op. Der er altid noget at stramme op på. Lige nu er det den uorden, som kendetegner skolen. Vi har for længe siden erkendt, at lærerne bærer en stor del ansvaret for alt det rod, der hersker overalt. Men hvis eleverne bruger os, som rollemodeller, så må man sige, at de er lærenemme og også har videreudviklet den uordentlige adfærd til noget, der er nærmest ubegribeligt. Jeg tror faktisk ikke, at det er en overdrivelse, når jeg påstår, at det hører til sjældenhederne, at en elev smider sit affald i skraldespanden. Helt aktuelt har vi givet en lærer tid til at sørge orden på lærerværelset og derved sikre, at materialer ender i de respektive materialesamlinger i de skabe, hvor de hører til. Og fra januar har vi praktiseret, at sidste lektion hver fredag afbrydes 10 minutter før ringetid for at give tid til, at alle elever tømmer skuffer, sætter i mapper eller bortsmider papirer, rydder knagerækker for gammelt idrætstøj og tørklæder, fjerner madpapir fra vindueskarme og piller æbleskrog ned fra tavlen, så rengøringsholdene kan komme til at gøre rent, og så klasseværelserne hver eneste mandag vil byde velkommen til en ny uge. Desuden forsøger vi endnu engang at stramme op om rengøringsordningen. Der er tilfældigvis tre nye rengøringslærere på ordningen. Derfor har jeg samlet både lærere og elever for at repetere krav og struktur til rengøringsfredage. Her sagde jeg bl.a.: Alle elever på et hold melder sig kl. 13.15 hos rengøringslæreren, som tildeler dem en opgave. Når opgaven er løst, melder eleven klar, så rengøringslæreren kan kontrollere. Hvis tiden endnu ikke er brugt, tildeles

man et nyt område, hvor man kan hjælpe til. Således kan det ikke betale sig at skynde sig med sit område. Alle elever med rengøringstjans har fri kl. 13.50.

tre nye lærereAndreas har arbejdet i Marlenes skema siden november. Nina har arbejdet i Annas skema - tilført nogle ekstra timer i Røde - siden januar. Og Helle, som vikarierede for Tine i december, har her i 2009 påbegyndt et halvårsvikariat i Arnes skema. (Dog har Peter, som vi jo i forvejen har i huset, overtaget Arnes matematiktimer, da Peter er linjefagsuddannet matematiklærer). Det er den aktuelle situation – og det lyder muligvis noget indviklet og i hvert fald som så stor en invasion af lærerværelset, at man må forvente en del uro. Men jeg må sige, at jeg er både lettet og overrasket over, hvor gnidningsfrit disse tre nye lærere glider ind i deres tildelte funktioner. Andreas har vist sig som en ung mand med pædagogiske visioner og en seriøs tilgang til realiseringen af disse og en tydelig glæde ved samværet med børn. Nina har meget hurtigt givet os et billede af en dygtig og samvittighedsfuld underviser, som spreder en behagelig ro omkring sig og er god til selv at tage initiativ, og Helle, som jeg kender fra et tidligere ansættelsesforhold på Mariendal for omtrent 10 år siden, har tydeligvis bevaret sin sprudlende glæde ved at være underviser, og så er det meget åbenlyst for enhver, at hun har små to årtiers undervisningserfaring som ballast. Det er da en lykke, at alle tre nyansatte har vist sig at være så selvkørende, når nu jeg var tvunget til at ansætte tre på en gang.

Og lad os så nyde en tid, hvor håbet er til stede. Skolen kører roligt videre og opfylder alle planlagte løfter og giver sig endda tid til både videre fordybelse i konflikthåndtering, en snarlig realisering af den store baderumsrenovering, en begyndende arkitektonisk undersøgelse af mulighederne for at skabe et mere fleksibelt (fysisk) undervisningsmiljø på springergangen og en fortsættelse af Projekt Udeskole i B1. Al sygdom er blæst langt væk. Danmark har lige tævet Tyskerne og skal møde Frankrig i semifinalen. Vinterferien nærmer sig allerede. Og lige på den anden side lurer foråret.

— Mange hilsener fra Anders

6

mariehønen / 107 — januar 09

stavning eller kaosSom alle ved kræver god indlæring et minimum af orden i omgivelserne. Derfor har vi på skolen valgt at gøre en indsats på det område. Klasser skal være ryddelige og behagelige at være i. Som I kan se på billederne er indsatsen lidt forskellig. Der nævnes ingen navne i denne forbindelse. Vi lader billedet stå lidt..

Røde springere har tegnet dyrI Røde Springere har de i uge 5 arbejdet med dyr. De har besøgt Zoologisk museum, set film og tegnet. Her nogle dejlige streger af Rebecca, Lukas og Esma. Alle kan selvfølgelig godt se hvilke dyr der er tale om her.

7

mariehønen / 107 — januar 09

b1 læser digte op til fællesmødeHer ser vi Karl F. og Anna og Jonas læse nogle af de digte op, de har lavet i forbindelse med et emne i dansk. Det kunne være dejligt med en smagsprøve på digtene, men de er ikke nået frem til redaktionen endnu. Men skulle de dukke op, kommer de selvfølgelig i næste nummer.

”Rød” hygge i salenPå billedet ses tydeligt hvad digte kan gøre ved én. Her ses Esma og Rebecca i favnen på de store piger, mens der læses op af skønlitteraturen.

2009 KaLEnDER

Jan

uar

fe

bru

ar

Mart

sto

rsda

g1

Nyt

årsd

agsø

ndag

1fr

idag

sønd

ag1

frid

ag

fred

ag2

Jule

ferie

man

dag

2Te

ater

B2;

dete

ktiv

Kr/

Frø

man

dag

2sk

oled

ag

lørd

ag3

Jule

ferie

tirsd

ag3

Teat

erug

e B

2; læ

rer-

best

-mød

e

tirsd

ag3

skol

edag

sønd

ag4

Pro

jekt

vejle

dnin

g B

2on

sdag

4Te

ater

B2;

dete

ktiv

Kr/

Frø

onsd

ag4

skol

edag

man

dag

5sk

oled

agto

rsda

g5

Teat

er B

2;de

tekt

iv K

r/Fr

øto

rsda

g5

skol

edag

tirsd

ag6

skol

edag

fred

ag6

Teat

er B

2;de

tekt

iv K

r/Fr

øfr

edag

6sk

oled

ag

onsd

ag7

skol

edag

lørd

ag7

frid

aglø

rdag

7fr

idag

tors

dag

8sk

oled

agsø

ndag

8fr

idag

sønd

ag8

frid

ag

fred

ag9

skol

edag

man

dag

9fe

riem

anda

g9

skol

edag

lørd

ag10

frid

agtir

sdag

10fe

rietir

sdag

10sk

oled

ag

sønd

ag11

frid

agon

sdag

11fe

rieon

sdag

11sk

oled

ag

man

dag

12sk

oled

agto

rsda

g12

ferie

tors

dag

12sk

oled

ag

tirsd

ag13

skol

edag

fred

ag13

ferie

fred

ag13

alle

fri k

l. 12

.30,

dog

reng

ørin

g til

kl.

13.3

0

onsd

ag14

skol

edag

lørd

ag14

frid

aglø

rdag

14fr

idag

tors

dag

15sk

oled

agsø

ndag

15fr

idag

sønd

ag15

frid

ag

fred

ag16

skol

edag

man

dag

169.

-10.

kl. k

ons.

man

dag

16em

neug

e 9

– 13

lørd

ag17

frid

agtir

sdag

17sk

oled

agtir

sdag

17em

neug

e 9

– 13

sønd

ag18

frid

agon

sdag

18sk

oled

agon

sdag

18em

neug

e 9

– 13

man

dag

19P

roje

kt B

2;læ

seug

e S

prin

gere

tors

dag

19sk

oled

agto

rsda

g19

emne

uge

9 –

13

tirsd

ag20

Pro

jekt

B2;

læse

uge

Spr

inge

refr

edag

20sk

oled

agfr

edag

20em

neug

e 9

– 13

onsd

ag21

Pro

jekt

B2;

læse

uge

Spr

inge

relø

rdag

21fr

idag

lørd

ag21

Frem

læg.

foræ

ldre

10

– 14

tors

dag

22P

roje

kt B

2;læ

seug

e S

prin

gere

sønd

ag22

frid

agsø

ndag

22fr

idag

fred

ag23

Pro

jekt

B2;

læse

uge

Spr

inge

rem

anda

g23

Fast

elav

n 9-

12m

anda

g23

skol

edag

lørd

ag24

frid

agtir

sdag

24sk

oled

agtir

sdag

24al

le fr

i kl.

12.0

0 pg

a pæ

d. a

ften

sønd

ag25

frid

agon

sdag

25sk

oled

agon

sdag

25sk

oled

ag

man

dag

26Te

rmin

sprø

ve B

2to

rsda

g26

Spr

inge

rne

skov

tur

tors

dag

26S

prin

gern

e sk

ovtu

r

tirsd

ag27

Term

insp

røve

B2

fred

ag27

skol

edag

fred

ag27

skol

edag

onsd

ag28

Term

insp

røve

B2

lørd

ag28

Foræ

ldre

reng

ørin

glø

rdag

28Fo

ræld

rere

ngør

ing

tors

dag

29P

roje

ktaf

ten

B2,

kl.

17 –

22

sønd

ag29

Olle

rup

fred

ag30

skol

edag

man

dag

30O

lleru

p, tv

ærf

ag. u

ge K

R/

Frø

lørd

ag31

Foræ

ldre

reng

ørin

gtir

sdag

31O

lleru

p, tv

ærf

ag. u

ge K

R/

Frø

tJE

K D

in D

ag

fo

R f

oR

ÆL

DR

ER

En

gØ

Rin

g P

å

WW

W.M

aR

iEn

Da

Lf

Ris

Ko

LE

.DK