amputationsnyt_oktober_2005

AMPUTATIONSAMPUTATIONSOktober 2005

NYT

NYT

Guds strafGuds strafFra Cairo til Cape Town på cykelFra Cairo til Cape Town på cykel

Når lynet rammer hårdtNår lynet rammer hårdt

Clever Knee Ken Dall från

erimedA1 tryggt & lätt bromsknävikt 630 g

A6 minimal bygghöjd med eller utan lås vikt 580 g

A72H geometriskt lås hydraulsystem 760 g

Cupid barn/ vuxen viktop-timering 385 g/ 670 g

En svensk uppfi nning av Anders Johansson. Dictusbandet tar ingen plats i skon, är diskret och lätt att montera.

erimed international Box 5028, 141 05 Huddinge Tel +46 8- 449 56 50, Fax +46 8- 646 47 67, [email protected], www.erimed.se

Ring för gratis CD-video

DS-02 DS-03

finns även

Dictus till barn

Dictusbandet, lyfter foten direkt efter toeoff. Vilket minskar snubblings risken vid vardag-liga hinder så som trösklar och mattor.

KK-303 nållagrad så som alla andra vikt 610 g

3A · nyt oktober 2005

Udgives af Amputationskredsen, Dansk Handicap Forbund.

Artikler til næste nummer:Lene [email protected] senest 15. november 2005

Annoncering:Dansk Handicap [email protected] 8. december

Næste nummer:Udkommer omkring 10. januar 2006

Bladet udkommer 4 gange om året.

Redaktion:Steen Nielsen (Ansvh.)Lene OlesenBerit Holm PetersenSolveig HansenMichael Soelberg PedersenJournalist Mette Vosgerau

Konstitueret formand for Amputationskredsen:Solveig HansenRemstrupvej 418600 SilkeborgTlf. 98 22 33 89E-mail: [email protected]

Abonnement:Dansk Handicap ForbundAmputationskredsenHans Knudsens Plads 1A, 1.2100 København ØTlf. 39 29 35 55E-mail: [email protected]: www.dhf-net.dk

Fotos:Manuela Langer, Jørgen Gade, Gangskolen i Hvidovre

Forside:Det ekstreme cykel race Tour d Afrique

Design og produktion:AN Marketing I/S

Leder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5

Libanon glemmer de handicappede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 6

Nordic Walking eller stavgang – en sportsgren for dig? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 9

Fra Cairo til Cape Town på cykel! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10

Test af computerknæ. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12

Når alderen trykker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14

Invitation til Amputationskredsens generalforsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16

Gangskolen Hvidovre Hospital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 18

Når lynet rammer hårdt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20

Hubbe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 23

Guds straf . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 24

Spektakulært åbningsshow . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26

Vær stærk, men gør andre stærkere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 27

Kort nyt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 28

Ferietips . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 30

Den paralympiske guldvinder, Jackie Christiansen, i en klasse for sig . . . . . . . . . . . . . side 31

Løb for livet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 32

Roarrangement i Viborg Roklub . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 34

Kontaktpersoner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 35

Indhold

4

The Elite FootTM gives the right response, in the

right places, no matter what the terrain. It offers

the perfect solution for achieving the healthiest

sports/life balance.

US patent number 6719807

Kerbøllingvej 1267182 Bredsten, Danmark

Tlf.: 76 50 00 57Fax: 76 50 00 58

E-mail: [email protected]

Møllendalsveien 15009 Bergen, NorgeTlf.: +47 55 20 61 00Fax: +47 55 20 61 01


Den 19. november 2000 blev Ampu-

tationskredsen (AK) stiftet på Dansk

Handicap Forbunds kursusejendom,

Sct. Knudsborg på Fyn. Jeg har siden

været formand for AK og synes, når jeg

ser tilbage på den forgangne tid, at vi

er nået langt.

Det er efterhånden velkendt blandt

sundhedspersonalet over det ganske

land, at der eksisterer en forening for

amputerede. Jeg har i perioden også

været på mange besøg og haft mange

samtaler med nyamputerede. Mange

har haft stor gavn af et medlemskab,

og andre igen har kun lige haft et kort

behov for foreningen, og er derefter

vendt tilbage til en tilværelse som am-

putant uden at have yderligere behov

for et medlemskab.

Jeg har i min formandsperiode haft et

godt samarbejde og en stor støtte i

Dansk Handicap Forbund. Uden denne

forankring var vi ikke blevet til det, vi er

i dag og ikke haft de samme mulighe-

der. Jeg mener, det var en rigtig beslut-

ning, vi traf i 2000 og ikke bare gik vore

egne veje.

Som det er de fl este læsere bekendt,

har jeg været igennem et sygdoms-

forløb og et behandlingsforløb for en

lungekræft. For et år siden sluttede

denne behandling – desværre uden at

jeg kunne helbredes. Jeg har således

det sidste år været klar over, i hvilken

retning det gik.

Jeg synes, det nu er ved at være tiden

til, at jeg – mens jeg endnu selv kan

– takker af og overlader styringen og

formandsposten. På førstkommende

bestyrelsesmøde vil jeg bede næstfor-

manden om at varetage mine opgaver

som formand. Jeg vil i den udstræk-

ning, det er mig muligt, stå til rådighed

for bestyrelsen og øse ud af min viden

og indsigt. Det er mit største ønske, at

AK fortsat vil være et tilbud til de man-

ge, der hvert år oplever en amputa-

tion, og at AK vil videreudvikle sig efter

medlemmernes ønsker og behov.

AK har så småt indledt lidt samarbejde

med vore søsterorganisationer i Norge

og Sverige, jeg håber, der fremover vil

være ressourcer til at videreudvikle det-

te samarbejde, da jeg er af den overbe-

visning, at sammen kan vi løfte mere.

Dansk Handicap Forbund er i fuld

gang med at tilpasse organisationen i

forhold til den kommende ny struktur.

Jeg synes, de indledende diskussioner

og forslag ser meget fornuftige ud. Vi

skal selvfølgelig som selvstændig spe-

cialkreds, sammen med de tre øvrige

specialkredse søge indfl ydelse og vare-

tage vore medlemmers interesser, også

i denne proces.

På hovedkontoret har vi fået ansat Tina

Herløv og Kirsten Gøttsche, som skal

forsøge at sælge annoncer i vores blad.

Dette er et pilotprojekt, som skal dan-

ne grundlag for at træff e beslutning

om de øvrige specialkredse og Dansk

Handicap Forbunds medlemsblade

også skal varetages af os selv. Der er

store forventninger til de to nyansatte,

og jeg synes, at de indledningsvis gør

det rigtig godt.

Skulle nogle have kontakter eller kend-

skab til virksomheder, der gerne vil

købe annonceplads, eller have lyst til

at være sponsor for vore aktiviteter, kan

henvendelse ske til Tina eller Kirsten.

Jeg vil ønske Amputationskredsen alt

mulig held og lykke i fremtiden. Tak til

alle de medlemmer, der har bidraget

på den ene eller den anden måde. En

særlig tak skal lyde til bestyrelsen og

bladudvalget.

Med venlig hilsen

Sten Nielsen

Formand for Amputationskredsen

Leder


Libanon glemmer de handicappede

Af Mette Vosgerau, [email protected]

Der er sket mange fremskridt i Liba-

non – men bedre forhold for handi-

cappede er ikke et af dem. Hverken

behandling eller proteser er en selv-

følge, fortæller Sylvana Lakis, for-

kvinde for Den Libanesiske Union for

Fysisk Handicappede.

Hassan Haider er på vej til dagens in-

terview. Men det tager ham lang tid at

fi nde en parkeringsplads i Beirut, og da

han endelig fi nder den, skal han over

store huller i vejen og høje fortovskan-

ter, før han kan gå ind af døren til det

kontor, hvor Den Libanesiske Union for

Fysisk Handicappede (LPHU) holder til.

Hassan Haider bor i Libanons hovedstad

Beirut. Han er 32 år gammel, og hans

højre underben er amputeret. Det skete

under krigen, da en granat tilfældigt

ramte hans families hus. 15-årige Hassan

sad på altanen og spejdede efter sin far,

der var ude for at hente brød og havde

været længe væk. Det var Hassans mor

og bror, der måtte bære ham ned.

Det er en historie, man kan høre igen

og igen i Libanon, hvor borgerkrigen

rasede fra 1975 til 1990. Og vilkårene

for handicappede er ikke gode i Liba-

non, fortæller Sylvana Lakis, der er for-

kvinde for Den Libanesiske Union for

Fysisk Handicappede (LPHU).

- Der er sket mange fremskridt i Liba-

non, men handicap er stadig en glemt

dimension. Efter krigen var første prio-

ritet at genopbygge landet, og nu er

det den dårlige økonomi. Forholdene

for handicappede har altid ligget langt

nede på den liste, fortæller hun.

Og hun ved, hvad hun snakker om

efter mange års arbejde i græsrods-

miljøet. I 2000 lykkedes det endelig at

få indført en ny lov, der stort set giver

handicappede alle tænkelige rettighe-

der. For eksempel skal alle nye skoler

bygges med handicapadgang. Men

der er langt fra lov til virkelighed, og

mange handicappede går stadig på

specialskoler uden mulighed for at

blive en del af det lokale samfund.

- Alle resourser går stadig til de for-

ældede institutioner. Så der er ingen

penge til at opfylde alle de gode inten-

tioner i loven, siger Sylvana Lakis.

Statistik er ikke tilgængeligt i Libanon,

så ingen ved præcis, hvor mange am-

puterede, eller endsige handicappede,

der fi ndes. Et offi cielt tal fra 1997 lyder

på, at 1,5 procent af befolkningen har

et handicap. Men LPHU skønner det

tal til at være mindst dobbelt så højt,

og det svarer cirka til 120.000 menne-

sker ud af Libanons knap fi re millioner

indbyggere. Det er ikke muligt at sige,

hvor mange af dem, der er amputere-

de, men på grund af krig og miner an-

slår Sylvana Lakis, at det er et forholds-

vist højt tal.

En af Libanons mange amputerede er

altså Hassan Haider. Han sidder helt roligt

og fortæller om den dag for 17 år siden,

hvor han mistede sit højre underben

– og stort set fi k sit venstre ben ødelagt.

- Jeg var vågen hele vejen, og jeg hu-

sker hele køreturen til hospitalet. Vi

kørte i vores nabos Mercedes, fortæller

han og fortsætter:

- Mine forældre var meget bange. Men

jeg tog det faktisk roligt. Jeg kendte en

pige, der havde mistet sit ben, og hun

havde protese. Så jeg tænkte, at det

nok ikke ville være så slemt.

Det første hospital afviste ham, fordi

hans tilfælde var for kompliceret. Bom-

ben havde stort set revet højre under-

ben af, og det ville ikke blive nemt at

redde venstre ben. Så naboens Merce-

des måtte køre videre til næste syge-

hus, hvor ventetiden var fem timer.

- Det var jo under krigen, og folk der

var sårede i maven eller andre vitale or-

ganer skulle behandles først. Og da jeg

endelig kom til hospitalet, gav de mig

smertestillende medicin og blod, så

det var ikke så slemt, forklarer Hassan.

Fordi Hassan var krigsskadet, betalte

regeringen for hans første operation.

Den tog fem timer, men så lykkedes

det også for lægerne at bevare hans

venstre underben. Højre måtte ampu-

teres. Indtil videre har regeringen be-

talt for hans proteser, men det gør de

6

ikke længere, fortæller han. Derfor har

han lige fået repareret sin protese med

reservedele fra en af dem, han tidligere

har brugt.

Situationen er temmelig vanskelig for

krigsskadede, fortæller Sylvana Lakis.

- De får kun den akutte behandling be-

talt af det off entlige. Men netop med

krigsskader er der ofte brug for meget

opfølgende behandling og ikke mindst

en nyindretning af hjemmet. Derfor

må folk ofte tage et hvilket som helst

arbejde, de kan få, og det ender med

at gøre deres handicap mere kronisk,

fortæller hun.

Blandt krigsskadede bliver også regnet

de mineofre, der hele tiden kommer

nye af i Libanon (se boks næste side).

Andre handicappede i Libanon er i

princippet sikret gratis behandling.

Men fordi regeringen skylder hospita-

lerne store summer, bliver langt de fl e-

ste afvist ved indgangen, hvis de ikke

kan fremvise penge på stedet. Sylvana

Lakis anslår, at hospitalerne kun tager

15 handicappede, for hver 100 der sø-

ger behandling.

- Nogle har penge til at betale eller kan

falde tilbage på deres familie. Det er de

heldige. Resten lider eller klarer sig, som

de nu bedst kan, fortæller Sylvana Lakis.

Hassan hører til det heldige mindretal.

Hans familie har haft råd til at betale for

de operationer, der fulgte efter ulyk-

ken. Og han har råd til at betale for en

ny protese, når det bliver nødvendigt.

Han havde også mulighed for at få sig

en uddannelse og et arbejde, og også

på den måde adskiller han sig posi-

tivt fra fl ertallet. For netop de to ting

er nogle af de helt store problemer i

Libanon.

- I princippet er der lige adgang til uni-

versiteterne. Men der er overhovedet

ingen handicapadgang eller faciliteter,

og derfor er det umuligt for de fl este at

studere, fortæller Sylvana Lakis.

Hassan Haider gik ud af skolen som

18-årig og gik derefter i lære som sko-

mager. Men siden åbnede hans bror

en butik med mobiltelefoner, og nu

arbejder han der. Hans håb er, at han

en dag kan overtage den. Hans største

problem i forhold til arbejde er, at han

ikke kan stå op ret længe ad gangen.

Dels på grund af det amputerede ben,

men også fordi det venstre ben aldrig

har fået sin fulde styrke igen.

- Efter skolen tænkte jeg meget over,

hvad jeg kunne lave, siger han.

Og arbejde er og bliver et vigtigt emne

for handicappede i et land, hvor man

ikke har nogen indtægt, hvis man ikke

har et job.

- Enhver handicappet vil svare arbejds-

løshed og medicinsk behandling, hvis

du spørger om deres største bekymrin-

ger. Her er man altid bekymret for da-

gen i morgen, siger Sylvana Lakis.


I et forsøg på at ændre situationen, har

LPHU startet et projekt rettet mod det

private erhvervsliv. Det skal afl ive for-

dommene og overbevise arbejdsgiver-

ne om handicappedes kvaliteter. Indtil

videre har resultaterne været gode, men

projektet løber ofte ind i problemer.

- Hvis et fi rma efterlyser for eksempel

en ingeniør, så tager det tid for os

at fi nde, fordi det er så svært for

handicappede at få en uddannelse,

siger Sylvana Lakis.

Til gengæld har hun oplevet en mar-

kant fremgang i libanesernes holdning

til handicappede.

- Det er bestemt blevet bedre. Jeg tror, det

er fordi, at fl ere handicappede er en del af

gadebilledet nu. Før troede mange liba-

nesere, at handicappede ingenting kunne

og bare skulle pakkes væk, siger hun.

Det er en udvikling, som Hassan er

enig i, selv om han aldrig selv har

oplevet de store problemer.

- Men folk kigger nu en del, når jeg er

på stranden. Sådan er det vist alle ste-

der, siger han med et smil.

LIBANON

• Der bor knap fi re millioner mennesker i Libanon

• Omkring 40 procent er kristne og 60 procent muslimer

• Landet er cirka fi re gange mindre end Danmark

• En borgerkrig raserede landet fra 1975 til 1990, og frem til 2000

var Sydlibanon besat af Israel.

• Landet grænser op til Israel og Syrien og har kyst til Middel-

havet

• læs mere om Den Libanesiske Union for Fysiske Handicap-

pede på www.lphu.com

MINER I LIBANON

15 års krig og 22 års israelsk besættelse har spredt miner over hele Libanon, og ingen kender det nøjagtige antal eller pla-

ceringer. Tidligere blev det sat til 150.000, men efter Israel har indrømmet alene at have plantet 70.000 landminer, er det tal

vokset. Minerne ligger i 429 forskellige områder – måske mere – og det er vel at mærke i et land, der er fi re gange mindre

end Danmark.

En undersøgelse i 2001 viste, at det samlede antal af mineofre indtil da var på 2758. Heraf blev cirka halvdelen amputeret,

og omkring 40 procent døde. Alene mellem maj 2000 og oktober 2001 var der 166 tilfælde af mineulykker. Det skyldes

blandt andet, at miner ligger spredt ud over landbrugsjord, og i mange områder er bønderne så fattige, at de ikke har an-

det valg end at tage risikoen.Kilde: The Landmines Resource Center for Lebanon

8

9

Hvis man kan gå med sin protese, kan

man også dyrke stavgang. Ved rigtig

udnyttelse af stavene udnytter man 90

% af kroppens muskler. For at opnå for-

bedret kondition skal man gå mindst

en halv time, men her skal man tænke

på, at en underbensamputeret bruger

mellem 25 og 50 % mere energiudfol-

delse ved at gå end en ikke-amputeret;

en lårbensamputeret bruger mellem

50 til 100% mere energi. Sportsgrenen

har fl ere fordele for mennesker med et

handicap:

• en evt. krykstok bliver skiftet ud med

en stav, og man ser ikke specielt han-

dicappet ud med den

• koordinationen bliver forbedret, og

man opnår dermed en forbedret

gang med protesen

• stavene afl aster protesen

• man får frisk luft og god kondition

• en billig sportsgren

• man bestemmer selv tid og tempo

Der fi ndes en mængde information på

markedet om rigtig brug af stavene,

både i form af bøger og dvd. Desuden

afholdes diverse kurser, bl.a. under af-

tenskolerne rundt om i landet.

I Tyskland er det en voksende sports-

gren blandt amputerede, hvor både

over- , underbens- og dobbeltampu-

terede dyrker stavgang. I juli måned

afholdtes et stort stavgangsmaraton

med deltagelse af 520 stavgængere,

heraf 50 benamputerede, og i den an-

ledning var der lavet en speciel 6 kilo-

meters strækning til dem.

Af Berit Holm Petersen, [email protected]

Nordic Walking eller stavgang – en sportsgren for dig?

A · nyt oktober 2005

10

At cykle hele vejen gennem Afrika

fra nord til syd, lyder som en umulig

præstation, men ikke desto mindre er

det, hvad deltagerne i det ekstreme

cykel race Tour d´Afrique udsætter sig

selv for. En af deltagerne i 2004 var

amputeret.

I den tidlige afrikanske morgendis den

17. januar 2004 tog omkring 35 frygt-

løse og trænede mænd og kvinder ud

på en rejse, som ville kræve alt; jernvilje,

rå styrke og mentalt overskud. I løbet af

120 dage skulle de seje atleter, tilbage-

lægge 11.750 kilometer på deres toptu-

nede mountainbikes. 99 løbsdage og

21 hviledage skulle de igennem. Ti lan-

de skulle gennemkøres, før de nåede

deres mål i det sydligste Afrika. Starten

gik fra Cairo i Egypten videre gennem

Sudan, Etiopien, Kenya, Tanzania, Ma-

lawi, Zambia, Botswana og Namibia, for

til sidst at slutte i Cape Town i Sydafrika.

Omkring 35 dage foregik løbet gennem

stenrige, sandede og mudrede ruter, de

øvrige dage på asfalterede veje.

GENNEMFØRTE MED TO

PROTESER

En af deltagerne i denne rejse for krop

og sjæl var Armin Köhli. Den dengang

38-årige redaktør fi k amputeret begge

fødder efter en togulykke i 1981. I otte

år havde han dyrket cykelløb, og i 2004

kulminerede så hans løbskarriere i en

tredjeplads ved det prestigefyldte Afri-

karace. Armin gennemførte således tu-

ren med to proteser. Og ikke bare selve

cykelturen var strabadserende. Under-

vejs boede rytterne oftest i egne telte

enten på bushen eller campingplad-

ser. Som Armin selv fortæller det i det

tyske tidsskrift HANDICAP, så meldte

der sig hver dag en række spørgsmål

udover det rent konkurencemæssige:

”Hvor skal vi mon overnatte i aften? Er

der håb om et bad? Måske med varmt

vand? Findes der et toilet? Hvis ikke,

hvor kan jeg så gå hen? Er der cola?

Måske endda en kold cola?”

HÅRDFØR MATERIEL

I årene op til racet havde han tæt

kontakt til sin bandagist. I fællesskab

udviklede de forskellige materialer, og

det gjorde de så godt, at proteserne

faktisk holdt hele turen. Karbonhyl-

strene begyndte godt nok at smuldre

undervejs, men dem kunne Armin

nødtørftigt reparere med noget klæ-

Af Lene Olesen, [email protected] · Foto: Manuela Langer

Fra Cairo til Cape Town...........på cykel!

Start

ÆGYPTEN

SUDAN

ETHIOPIEN

KENYA

TANZANIA

ZAMBIA MALAWI

ZIMBABWENAMIBIA

BOTSWANA

SYDAFRIKA

Cairo

Cape TownMål

RUTEN


bebånd. Han havde også mulighed for

at lægge ny laminat på, hvis det blev

nødvendigt. Bandagisten Stucki havde

givet ham de nødvendige remedier

med. Men selvom proteserne holdt, så

var fødderne dog godt slidte, da han

kom hjem. Karbonsålen på fl eksfødder-

ne var et par millimeter tykke ved vejs

ende. Anderledes problematisk var det

med cyklen. Den måtte undervejs have

udskiftet støddæmper og andre ting,

hvilket morede bandagisten kosteligt.

FOKUS PÅ BRUGEN AF

LANDMINER

Men Armin ville ikke kun af personlige

grunde køre den lange tur gennem

det afrikanske kontinent. Han gjorde sit

race til et symbolsk løb mod landminer.

Særligt i Afrika er antipersonelminer

årsag til utallige amputationer. Det lyk-

kedes Armin at samle godt 10.000 Euro

ind i forbindelse med løbet. Pengene

gik til FSD, en schweizisk organisation,

som arbejder med minerydning, og til

Appel de Genève, der er en organisa-

tion, som gennem forhandlinger med

oprørs- og befrielsesgrupper, forsøger

at få disse til at undlade at udlægge

landminer.

Formålet med Tour d’Afrique generelt

er at skabe international goodwill og

interesse om det afrikanske kontinent

og at samle opmærksomhed og øko-

nomisk støtte for cykler som transport-

middel i Afrika gennem Tour d’Afrique

Foundation.

DANSK TRIUMF I 2005

Hvor hård Tour d’Afrique er for delta-

gerne, kunne vi også herhjemme læse

om i dagspressen denne sommer. Det

var nemlig den danske mountainbiker

Kim Bremer, som vandt dette års tur.

Han sagde om strabadserne i et inter-

view til Århus Stiftstidende den femte

juni: ”Jeg var heldig. På trods af løbets

længde og varme klarede jeg mig

overraskende godt – ikke mindst men-

talt. Jeg nåede aldrig derud, hvor jeg

kollapsede eller brød ned psykisk. Men

til sidst var min krop brugt op. Den er

det, jeg kalder grundtræt. Det værkede

over det hele, jeg havde diarre og var

konstant træt, også når jeg stod op om

morgenen og burde være frisk”.

Ikke alle var lige heldige på dette års tur.

Ifølge Århus Stiftstidende var der under-

vejs på turen et dødsfald, tre brækkede

kraveben, en brækket hofte, et alvorligt

kæbebrud og et tilfælde af malaria!

Har du fået lyst til at læse mere detalje-

ret om den barske tur, kan du gå ind på

www.tourdafrique.com

Du kan også læse specielt om Armin

Köhlis på: www.tourdarmin.ch

- eller om Kim Bremer på:

www.cairo2cape.dk

Kilder: HANDICAP og Århus Stiftstidende

Endelig i mål

12

Det tyske blad HANDICAP har sam-

men med en lårbensamputeret bruger

testet Otto Bocks C-Leg og Össurs

Rheo-Knee, begge ”computerknæ”

men med forskellig styringsteknik.

Testen blev foretaget på rullebånd,

konventionelle trapper, hurtig gang,

spadseren, løbehjulsløb m.m. Vi brin-

ger uddrag af testen. Hele testen kan

læses i bladet ”HANDICAP”, nr.1, 2005.

Siden Otto Bock lancerede deres C-Leg

i 1997, har over 11.000 brugere på ver-

densplan brugt det computerstyrede

knæ. Det giver en mere sikker og natur-

lig gang, også i ujævnt terræn i forhold

til mekaniske knæ, og med mulighed

for forskellig ganghastighed medvirker

computerknæ til større livskvalitet. Nu

har Össur introduceret Rheo-Knee, som

de siger, er en forløber for det kom-

mende Power-Knee.

Selve styringsteknologien i de to knæ

er forskellig, men i praksis mærkede

testpersonen ingen forskel på knæe-

nes hastighed med hensyn til at ændre

sving- og ståfasen. Rheo-knæet bliver

styret af svømmende jernpartikler i en

olie. Et magnetfelt ændrer oliens visko-

sitet ved forskellig modstand. 80 små

magnetiserede stålplader bevæger sig

mod hinanden og styrer hastigheden

af sving- og ståfasen, og denne proces

sker 1000 gange i sekundet. I C-Leg sty-

res gangcyklussen af en hydraulikzylin-

der ved hjælp af servostyrede ventiler,

som aktiveres 50 gange i sekundet.

SOFTWARE

Begge knæ anvender software, der for-

vandler måleværdier til et menneske-

ligt bevægemønster. Ved C-leg benyt-

ter ortopædi-teknikeren en computer

under gangprøven med den ampute-

rede. Skal knæets indstillinger ændres

efter længere tids brug, fx fordi man er

blevet mere mobil, må man til banda-

gisten igen til ny indstilling. Ud over

de faste indstillinger kan man vippe 3

gange på protesens forfod, og således

kan man for eksempel programmere

knæet til cykelløb eller lange ståfaser

med bøjet knæ.

Rheo-knæet er indstillet på forhånd, og

alle senere ændringer med protesen

måler det selv vha. sensorer i knæet.

Brugeren får en lille håndholdt com-

puter med billedsymboler, så man selv

kan indstille knæet, hvis man har be-

hov for det. Man kan lagre oplysninger

til knæet om forskellige aktiviteter som

cykling, skiløb, rulleskøjteløb osv.

Begge producenter arbejder på at

gøre deres betjeningskoncepter endnu

mere brugervenlige, bl.a. ved hjælp af

trådløs kommunikation mellem knæ

og computer.

TESTEN

Otto Bocks knæ og rørsystemer hæn-

ger sammen og kan kun sættes sam-

men med fødder fra samme fi rma.

Össur anbefaler fl ex-fod sammen med

knæet, men man kan kombinere med

andre fi rmaers fødder.

Testpersonen følte ingen forskel, da han

testede knæene i hurtig gang på græn-

sen til løb, pludselige stop og overgang

til slendren / indkøbshastighed.

Begge knæ har batterier med en 48

timers kapacitet og op til 5 timers gen-

opladning. Hos C-Leg bliver knæet næ-

sten stift og dermed meget besvær-

ligt at gå med, hvis batteriet løber tørt.

Rheo-Knee kan man slå fra, når man

ikke bruger det, fx på kontoret eller om

natten, hvormed man sparer batteri. Til

gengæld er lade-apparatet mere klun-

tet at se på end C-Legs ditto.

Batterierne lades op i knæet, og her er

det nemmest at komme til Rheo-Knee.

Placeringen af genoplademuligheden

bevirker ofte, at man ikke har kosmetik

på protesen, og det kan let se tyndt ud

med et par lange bukser ud over.


Test af computerknæ


Udseendet på de to knæ adskiller sig

noget, hvor C-Leg måske er mere high-

tech, moderne i sit design.

Rheo-Knee kan kun bruges af ampute-

rede med en max-vægt på 90 kilo, hvor

C-Leg tillader brugeren at veje 125 kilo.

Både på trapper og skrånende terræn er

begge knæ gode med deres indbyg-

gede bremsemulighed i bøjningsfasen.

Rheo-Knee har dog den fordel, at man

selv kan bestemme, hvor længe brem-

sefasen skal vare, og dermed hvor hur-

tig man kan gå ned ad trapper.

HVILKET KNÆ TIL HVEM?

Össur nævner, at deres Rheo-Knee

ikke er til sportsudøvelse. Det er be-

regnet til brugere med begrænset til

ubegrænset udendørs gangkapacitet.

C-Leg er til brugere med uindskrænket

udendørs gangkapacitet, men i prin-

cippet kan også mindre aktive ampu-

terede anvende knæene, fordi de letter

gangen og yder sikkerhed i gangfasen.

Kilde: ”HANDICAP”, nr.1, 2005

13

RHEOKNEE

Fordele:

• intelligent software, der selv til-

passer sig

• betjeningsvenligt koncept med

mange indstillingsmuligheder via

håndcomputer

• indlæsning af mobilitetsprofi l i

computeren

• prioriterer dynamisk svingfasesty-

ring sammen med høj sikkerhed

• adskilte indstillinger af modstand

afhængig af terrænet, fx gang på

trapper, ramper osv.

• strømsparefunktion

• muligt at gå uden strøm, fordi

man aktivt kan sikre knæleddet

• muligt at anvende andre produ-

centers fødder

• skridttæller, batteristandsmåler,

bremseeff ekt m.m. kan læses i

computeren

• opladning sker bag på knæet –

nemmere ved eventuel kosmetik

• ved proteseændringer skal knæet

ikke indstilles igen

Ulemper:

• relativt nyt system med få udby-

dere

• låser sig ikke ved tomt batteri

• relativt tungt og æstetisk mindre

pæn

• uhåndterlig og tung genoplader

• ingen Bluetooth-mulighed

• tillader max 90 kilo

• længden af underbenet skal

mindst være 45 cm

• dyrt

CLEG

Fordele:

• kan serviceres i mange lande

• kendt mærke

• prioriterer sikkerheden sammen

med en dynamisk svingfase-sty-

ring

• let og æstetisk udseende

• lille og let anvendelig batteri-op-

lader

• Bluetooth-mulighed

• garanti

• egnet op til 125 kilo

• muligt at anvende med en under-

benslængde på 36 cm

Ulemper:

• kun Otto Bocks fødder kan an-

vendes

• ringe indstillingsmuligheder for

brugeren

• uden strøm faktisk umulig at gå

med

• opladningsstik foran på knæet

• ved ændringer skal det indstilles

igen

• meget aktive mennesker kan

bremses af systemet

• dyrt

Post-syndromer gælder ifølge ameri -

kanske forskere alle former for han-

dicap. I PTU-Nyt nr. 3 – 2005 redegør

foreningspsykolog Pia Bilde Kuhlman

for 20 års systematisk forskning på

området, og hvad vi kan gøre for at

forebygge problemerne. Amputations-

Nyt har valgt at referere dele af

artiklen og har bragt emnet op i ple-

num på årets Løbeskole for benam-

puterede.

De fl este mennesker har deres optima-

le funktionsniveau i 20-25 års alderen,

hvorefter det svinder med ca. 1 % om

året, så vi ved pensionsalderen er nede

på 40 % af det optimale, og det er nor-

malt også i den alder, kroppen bliver

mere modtagelig for aldersrelaterede

sygdomme. Den amerikanske forsk-

ning gennem 20 år viser, at hastighe-

den af den normale aldringsproces ikke

gælder for handicappede – vi ældes

mindst en halv gang hurtigere – og

varigheden af handicappet har større

indfl ydelse end den faktiske levealder.

Post-syndromer viser sig typisk som

svaghed, træthed og smerter.

FORKLARINGER

Amerikanerne forsøger at forklare den

øgede alderssvækkelse med

• Overudnyttelse af allerede svækkede

nerver og muskler

• For lavt brug eller misbrug af nerver

og muskler som følge af gangvanske-

ligheder og immobilitet eller dårlig

kondition

• Komplikationer til den oprindelige

sygdom eller traume – eller den om-

sorg og behandling, der blev givet i

den forbindelse

• Forringet livsstil, mangel på motion,

dårlig ernæring, for stort kalorieindtag

eller alkoholisme og mangel på ad-

gang til træning og forebyggelse

LIVSVILKÅR

Mange amputerede må leve med

smerter, stumpsmerter, fantomsmerter

og overbelastningsgener som livsvil-

kår. Dette var derfor et af emnerne, der

blev berørt på Løbeskolen for benam-

puterede. Nogle har smerterne kon-

stant, andre i belastende situationer,

ved vejrskifte, i kulde osv.

Ifølge amerikanerne er vi tilligemed

udsat for post-syndromer allerede i 30-

40 års alderen, hvor kravene fra familie

og karriere er størst, hvis vi er blevet

handicappede som børn eller unge.

Vores risiko for ”oveni” at blive ramt af

de aldersrelaterede sygdomme længe

før andre er vigtig at være opmærksom

på, så vi ved de første symptomer kan

sørge for at blive behandlet og selv

handle, så helbredet bedres, og syg-

dommene holdes nede.

VI VÉD DET JO GODT

Både på Løbeskolen og fra det ameri-

kanske forsknings- og rehabiliteringscen-

ter får vi de gode råd, vi kender så godt:

• Dyrk motion

• Spis sundt

• Vær aktiv

For mig var det nyt, at oddsene er, som

de er, og de tiltagende smerter rundt

omkring i kroppen er mere end tidligere

antaget advarsler om, at hvis min krop

ikke får nok af den gode opmærksom-

hed, er straff en kontant og mærkbar.

BEVÆGELSE SKAL DER TIL

PTU-Nyt anbefaler mindst et kvarters

daglig træning, og først når træningen

Når alderen trykker

Af Solveig Hansen, [email protected]

14

Aktivitet skal der til

Det gælder om at få pulsen op


er så anstrengende, at pulsen øges

til mindst 60 % af maximum har man

chance for at forbedre eller vedligehol-

de sit funktionsniveau.

Løbeskolen gav mange anvisninger

på rigtige bevægemønstre og bud på

gode motionsformer, dels via løbe-

træningen, de mange boldspil, en tur i

svømmehallen og i år også øvelser på

træningsbold.

MAXPULS

Der fi ndes måder at måle sin egentlige

maxpuls, men som handicappet er

muligheden for at nå maxpulsen ikke

optimal, og man kan derfor i stedet

benytte sig af en formel, der beregner

maxpulsen til at være 220 minus per-

sonens alder. En beregning kan således

vise, at 60 % af maxpulsen for en per-

son på 45 er ca. 105.

FORSKNINGS OG

REHABILITERINGSCENTER

Mere om undersøgelserne og forebyg-

gelse af aldring på forskningscentrets

hjemmeside

www.agingwithdisability.org

15

Vand giver dejlig bevægelsesfrihed

BRAUN UVL

BRAUN 800 Sving

BRAUN 955

- Med sideindkørsel kan du klare megetsnævre parkeringer.

- Afrullestoppet er så stærkt at det kan skubbeen el-kørestol ind i sikkerhed på platformen.

- Parkering: Kræver kun 70 cm i bredden - detsamme som en åben fordør.

- Kan løfte en Minicrosser 125.- Fri adgang til kabinen for gående familie og

venner. Liftenspærrer ikke forskydedøren.

Ring eller mail til Langhøj for yderligere oplysnin-ger og anvisning af nærmeste forhandler.e-mail: [email protected]

- Verdens tyndeste underliggende lift kanmonteres uden tab af frihøjde på flere biler.

- Intelligent styring giver let betjening og storsikkerhed.

WWW.LANGHOEJ.DK

Invitation til

Amputationskredsens generalforsamlingLØRDAG/SØNDAG DEN 5.6. NOVEMBER 2005 PÅ SCT. KNUDSBORG, LILLE BROGÅRDSVEJ 12, 5464 BRENDERUP PÅ FYN.

TILMELDING

Senest d. 20. oktober til:

Lea Dernov

Amputationskredsen

Dansk Handicap Forbund

Hans Knudsens Plads 1 A, 1.

2100 København Ø.

Tlf. 39 29 35 55


Princippet “Først til mølle” gælder.

PROGRAM

Lørdag:

Kl. 10.00 - 11.30: Indkvartering og møder for kontaktpersoner og kredsrepræsen-

tanter. (Særskilt invitation udsendes)

Kl. 12.00 - 13.00: Frokost.

Kl. 14.00 - 17.00: Oplæg med efterfølg ende spørgsmål og debat. Kaff e.

Kl. 18.00 : Middag og hyggeligt samvær.

Søndag:

Kl. 8.00 - 9.00: Morgenmad.

Kl. 9.30 - 11.30: Generalforsamling.

Kl. 12.00 - 13.00: Frokost og afrejse.

Kl. 13.00 : Den nye bestyrelse holder

konstituerende møde. GENERALFORSAMLINGEN FØLGER

KREDSENS VEDTÆGTER

Foreløbig dagsorden

1. Valg af dirigent

2. Beretning

3. Forelæggelse af revideret regnskab

4. Beretninger fra kredsrepræsentanter

5. Indkomne forslag

6. Valg af formand – Solveig Hansen er

på valg

7. Valg af øvrige bestyrelsesmedlem-

mer – Krista Hansen, Annelise Hansen,

Henning Baagøe og Lene Bonde Niel-

sen er på valg. Krista Hansen og Lene

Bonde Nielsen ønsker ikke genvalg

8. Valg af suppleanter

9. Fremtidigt arbejde

10. Eventuelt

16

Spændende foredrag.

Man kan komme omkring på forskellige måder.


TILMELDING TIL AMPUTATIONSKREDSENS GENERALFORSAMLING

Navn: ______________________________________________________________________________________________

Adresse: ____________________________________________________________________________________________

Postnr./By: __________________________________________________________________________________________

Telefon: _____________________________________________________________________________________________

E-mail: ______________________________________________________________________________________________

■■ Ryger ■■ Ikke ryger

Specialkost: Hvilken? __________________________________________________________________________________

Kuponen sendes senest 20. oktober til: Lea Dernov, Amputationskredsen, Dansk Handicap Forbund, Hans Knudsens Plads 1 A, 1., 2100 København Ø.


Og der blev danset...

Festligt indslag

under

festmiddagen.

Lidt rollespil.

Den nyligt konstituerede formand og næstformand.

...og danset.

Gangskolen henvender sig til alle ben-

amputerede i H:S og Københavns Amt.

Formålet er at give den benampute-

rede mulighed for at fastholde eller

forbedre gangfunktionen og færdes i

et inspirerende miljø, hvor ligestillede

mødes. Endvidere kan gangskolen vur-

dere og behandle sår, smerter, protese-

problemer og formidle kontakt til løs-

ning af eventuelle sociale problemer.

Personalet består af fysioterapeut, sy-

geplejerske og læge. Derudover er der

fast besøg fra bandagist alle dage.

Henvisning til gangskolen sker via egen

praktiserende læge, ortopædkirurgisk

ambulatorium eller primær hospitals-

læge. Man kan også selv rette henven-

delse til gangskolen.

Der kan enten ringes, skrives, faxes el-

ler mailes. (Se adresser og numre sidst

i artiklen).

Når gangskolen har modtaget første

henvendelse, kontaktes man pr. tele-

fon. Her udfyldes et visitations-ark, og

der aftales en mødetid.

Den første mødedag har patienten

en samtale med en fysioterapeut og

en sygeplejerske. Her vurderes det

endeligt, om gangskolen er det rette

træningssted. Sammen med fysiote-

rapeuten afdækkes ønsker og mål, og

der fastlægges en plan for forløbet.

Ved et af de første besøg i gangskolen

foretager en fysioterapeut en “gang-

test” sammen med patienten. Denne

test gentages efter tre måneder eller

ved afslutningen i gangskolen. Som

deltager er man medansvarlig for træ-

ningen, fysioterapeuten støtter op og

kan give råd og vejledning.

Så vidt det er muligt, lægges der ud

med fælles opvarmning, hvorefter hver

enkelt deltager går i gang med det, der

er vigtigt for vedkommende: balance-,

styrke-, gang- og/eller trappetræning,

bandagisttilsyn, sygepleje, lægekon-

takt, m.m.

Der afsluttes sædvanligvis med en kort

fælles pause, hvor der serveres lidt at

drikke, udveksles erfaringer og stilles

spørgsmål.

Gangskolen har åbent mandag, ons-

dag og fredag fra 13.30 til 15.15 og om

fredagen til kl. 14.45, hvor man kan

deltage en dag om ugen på en fastlagt

ugedag. Der deltager højst 9 personer

mandag og onsdag, og 5 om fredagen.

Kørsel til og fra gangskolen skal man

som hovedregel selv sørge for. I sær-

lige tilfælde kan der gives dispensation

fra denne regel.

Gangskolen Hvidovre Hospital

18

A · nyt oktober 2005 19

Otto Bock Scandinavia ABTel. 49 22 42 11 • Fax 49 22 23 99

www.ottobock.dk

Otto Bock C-Leg® repræsenterer markeds første mikropros styret knæled med indbygget sensor teknik, der måler og tilpasser knæleddets eneskaber til brugerens bevægemønster.Med C-Leg® kan den amputerede nu gå bekvemt på ujævnt underlag med varierende hastighed, uden at tænke på hvordan de går. Takket være den hydrauliske ståfase-kontrol, forenkles gang på trapper, ujævnt underlag og gang ned ad bakke. Otto Bock C-Leg® er tilegnet en bred brugergruppe af ben amputerede. C-Leg® kan bruges af meget aktive brugere, og de amputerede der kræver mere ståfase sikkerhed.Kontakt din bandagist for nærmere information.

C-Leg®– det intelligente knæ

DER KAN RETTES

HENVENDELSE TIL:

Gangskolen, afd. 348

Hvidovre Hospital

Kettegård Allé 30

2650 Hvidovre

Tlf. 36322374

Telefontid: Mandag, onsdag og fredag

fra kl. 08.30 - 09.30

Mail adresse.: [email protected]

Fax.: 36323756

Det er en mandag, en strålende og

meget varm solskinsdag. Jeg er på

vej til Sydals, næsten nede på syd-

spidsen af halvøen, hvor den 32-åri-

ge Bjarne Müller bor. Bjarne sidder i

kørestol og har gjort det de sidste tre

år. Han er dobbelt knæledsampute-

ret pga. refl eksdystrofi .

Bjarne havde ellers en lovende frem-

tid foran sig. Både i det private liv og

arbejdsmæssige liv. Han ville gøre kar-

riere inden for handel. I 1992 bliver han

handelsstudent, afslutter værnepligten

og kommer i lære som engroshandels-

assistent i en større virksomhed. I 1993

fl ytter han sammen med sin kæreste.

Alting fl asker sig for ham. Fritiden er

bl.a. fyldt ud med en lovende karriere

inden for fl yvevåbnet i hjemmeværnet,

hvor han er instruktør i førstehjælp for

hele Sønderjyllandsområdet.

En dag på arbejdspladsen i oktober

1993, bakker en gaff eltruck på 5 tons ind

i ham, vælter ham og kører over hans

højre fod. Han bliver med lynets hast

bragt ind på skadestuen. Røntgenbille-

derne viser tilsyneladende ingenting og

han bliver sendt hjem. I 14 dage ligger

Bjarne på langs og begynder så atter på

arbejde. Han har dog konstante smerter

i foden og får nu andet arbejde i køk-

kenafdelingen i fi rmaet. I juni måned `94

kommer han på sygehuset og får foden

i gips i 3 uger. Det har ikke den store ef-

fekt og han får den besked, at man ikke

kan gøre mere. ”Det må jeg så affi nde

mig med,” fortæller Bjarne.

August `95 er læretiden forbi, og selv-

om det har været rimelig svært pga.

smerter, håber Bjarne det bedste, han

har lært. Han får nyt arbejde som køk-

kensælger i en virksomhed i Padborg,

men smerterne tager til, og han bliver

sendt fra den ene læge til den anden

– uden positive resultater. Han ender

på sygehuset, hvor nye røntgenbilleder

bliver taget uden målbare resultater.

En dag ringer telefonen, og det er det

gamle fi rma, som gerne vil have Bjarne

tilbage i deres fold. En ny afdeling skal

etableres inden for køkkener, og Bjarne

skal være en del af teamet.

I efteråret `97 begynder han at læse til

merkonom. Han har ambitioner om at

være mere end en sælger. På et tids-

punkt i studiet møder han en lærer på

erhvervsjura, som efterfølgende bliver

hans advokat på arbejdsskadesagen.

Nu kommer der endelig gang i sager-

ne. Den har nemlig ikke ført til det helt

store. Han fortæller, at fl inkeskolen er

passé. På samme tid møder Bjarne en

overlæge på Sønderborg sygehus. Det

må nu være slut med et utal af røntgen-

billeder. Overlægen kan godt se, at man

må gå andre veje for at fi nde problemet.

Foden har alle regnbuens farver og er

særdeles øm, den er skiftevis varm og

kold, der er svie og brændende smer-

ter, han halter og må gå på krykker. Der

bliver bestilt en MR-skanning i januar

`99. Ved den skanning opdager man for

første gang 5 brud på foden, som man

ikke tidligere har lokaliseret.

At man ikke har opdaget bruddene, får

fatale følger for Bjarne. Han har udviklet

refl eksdystrofi . En sygdom med symp-

tomer som: svie og brændende smer-

ter, skiftevis kulde og varme i foden

og med skiftende farver. ”Den skiftede

farver som en kamæleon,” fortæller

Bjarne.

Arbejdspladsen er godt klar over, at

han har nogle skavanker, men fi rmaet

bakker fl ot op om hans situation og

tager tingene, som de kommer, ”Men

hvem havde også forestillet sig, at min

situation ville udvikle sig så dramatisk,”

fortæller Bjarne.

I april `99 kommer han for første gang

under kniven. Overlægen åbner fo-

den og konstaterer, at bløddelene er

ødelagte og et stykke af knoglen på

størrelse med en 5-krone har revet sig

løs. Det bliver fj ernet. Senere kommer

Bjarne på Odense Universitetshospital

i håb om, at en læge her kan hjælpe

ham. Hvis ikke, taler man om at gøre

foden stiv, men ingen nævneværdig

hjælp er at hente. Dybest set er situa-

tionen uforandret. Smerterne er stadig

voldsomme, men trods det er Bjarne

tilbage på arbejdet – på krykker. Han

har en vilje og er ikke til sinds at opgive

sit arbejde. ”Jeg ville jo ikke give op, det

var mig meget magtpåliggende at ud-

føre et ordentligt stykke arbejde,” for-

tæller Bjarne. Men når han kom hjem

fra arbejde, havde han så vanvittig

mange smerter, at han næsten græd

hver aften.

Når lynet rammer hårdt

Af Michael Soelberg, [email protected]

20

Familien bliver nødt til at sælge to-

planshuset og bygger et nyt etplans-

hus. Samme år afslutter Bjarne mer-

conom-studiet i markedsføring og

påbegynder et HD-studie i regnskab,

men må opgive studiet pga. smerter.

I marts 2000 besvimer Bjarne ganske

pludseligt og får en tid på hospitalet

med henblik på forskellige undersøgel-

ser. Resultatet er ikke lovende. Overlæ-

gen fortæller i utvetydige vendinger, at

Bjarne skal stoppe på arbejdet, ellers vil

han dø. En karriere med henblik på en

stilling som afdelingschef, en arbejds-

uge på 50 – 60 timer og en tilsidesæt-

telse af smerterne var mere end foden

kunne klare.

For første gang i samtalen holder

Bjarne en pause, der helt klart viser, at

denne meddelelse var svær at sluge.

”Det var at vælge mellem pest og ko-

lera”, fortæller han. Men foden var be-

gyndt at få blåsorte mærker, og det var

begyndelsen til koldbrand i foden.

Bjarne kan ikke se sig selv som invali-

depensionist og søger derfor et fl eks-

job på halvtid med fuld løn og må se

drømmen om lederjob forsvinde ud i

den blå luft.

En kort overgang forsøger han sig på

smerteklinikken i Herlev, men opgiver

relativt hurtigt igen, virkningen har in-

gen eff ekt.

I december 2000 er foden så medtaget,

at amputation midt på skinnebenet er

nødvendig. ”Det var en befrielse at få

den amputeret,” fortæller Bjarne. ” Nu

skulle jeg ikke passe på, at jeg slog min

fod eller andre kom til at ramme den.”

Med venners hjælp fi k Bjarne god støt-

te og hjælp til genoptræning. Han går

til fi tness og svømning for at komme

i form, men ligeså meget for at have

noget at stå op til. Tre måneder senere

vender Bjarne tilbage på arbejdet. Men

i september 2001 falder han og bræk-

ker højre hofte og får en kunstig hofte.

På ny må Bjarne sygemeldes, men i

forløbet tager han beslutningen om at

stoppe på arbejdsmarkedet. Det er ble-

vet alt for besværligt og søger kommu-

nen om pension. Mens sagen kører sin

gang, får Bjarne en ubehagelig ople-

velse: Direktøren kommer hjem til ham

med en fyreseddel. En oplevelse som

han gerne havde undværet. ”Det er

jeg mega, mega ked af”, fortæller han.

Der var så kort tid til pensionssagen

ville falde på plads, at Bjarne gerne selv

ville sige op. ”Jeg ville sætte stor pris

på, at han ville lade være. Det betød

meget for min psyke”, fortæller Bjarne.

Men der var ingen kære mor! Økono-

misk havde det ingen betydning. ”Det

var ren og skær stolthed, det handlede

om,” uddyber Bjarne. En måned se-

nere, 1. januar 2002, får Bjarne tilkendt

pension.

Problemerne tårner sig imidlertid op.

Bjarne får slidgigt i skuldrene og må

nu sidde i elkørestol, men det værste

er, at det andet ben er overbelastet

og giver samme symptomer som det

højre. Benet får hele farvepaletten, der

kommer åbne sår, det lugter fælt, og


der går koldbrand i benet. Hvorfor det

er gået over i det andet ben, er der in-

gen, der kan give et klart svar på. I 2004

må Bjarne igen på operationsbordet.

Denne gang bliver han amputeret i

begge ben midt på knæene. Desuden

lurer en skilsmisse lige om hjørnet,

som dog intet har med sygdommen at

gøre. Efter 10 års ægteskab er der ikke

mere at give af.

Bjarne erkender, at han aldrig kommer

til at gå igen, dertil er smerterne alt for

voldsomme. Han har dog prøvet at stå

på proteser, men det var forbundet

med så store smerter, at han ikke øn-

sker at gentage det. I denne del af sam-

talen bryder han ud i latter. ”Jeg blev

sgu helt overrasket over, hvor høj jeg

egentlig er, når jeg står op,” griner han.

Sandsynligheden for yderligere ampu-

tation er dog til stede. En lægeerklæ-

ring giver udtryk for, at man må regne

med amputation i begge ben op til

lysken. ”Jeg har på fornemmelsen, at

uanset hvor meget lægerne ampute-

rer, følger refl eksdystrofi en med op,”

fortæller Bjarne meget nøgternt. Det

eneste, han kan gøre mod smerterne,

er, at fylde sig med piller. Han har prø-

vet alternative veje, såsom akupunktur,

men uden den store eff ekt. Han håber,

at et ophold på Monte Bello i Spanien

kan lindre mod smerterne. Det er et

stort ønske for ham at blive smertefri.

”Hvis jeg bare kunne blive smertefri,

kunne jeg godt undvære at gå,” siger

Bjarne og håber på et mirakel, men er

nok også kommet til den erkendelse, at

det er en livstidssygdom.

Fritidsinteresser har han stadig, om end

på et andet niveau. Det bliver både til

svømning, bordtennis og skydning, og

sidste gren på stammen er et besty-

relsesarbejde for DHF i Sønderjyllands-

kredsen.

Inden jeg atter vender snuden nordpå,

fortæller Bjarne, at han skal på en ferie

til Tyrkiet sammen med sin nye kæ-

reste. Han mødte hende i den lokale

svømmehal, hvor hun hjalp til med

handikapsvømning og sød musik op-

stod. For få måneder siden fl yttede de

sammen og ganske tæt på Bjarnes søn

på 7 år. ”At være tæt på min søn, gør

mig rigtig glad,” slutter Bjarne.

22

Refl eksdystrofi er en kronisk smertetilstand. Tilstanden

opstår sædvanligvis efter en skade, men kan også komme

efter operationer, betændelser og efter gipsbehandling

med for stram gips. Den kan også komme efter blodprop

i hjertet, samt hvis nerver har været indeklemt, fx under

håndledsbåndet, hvis ikke nerven bliver afl astet i tide.

Der sker det, at hjernen på grund af ødelagte eller ska-

dede nerver det sted, hvor skaden har ramt, ikke kan gen-

kende nervesignaler gennem det normale system. Der

vil så aktiveres nervesignaler fra hjernen og rygmarven

gennem det ubevidste nervesystem. Der kommer oftest

svære og brændende smerter i området, og samtidig in-

tens smertefølsomhed i huden ved berøring og varme.

Huden begynder at hæve og ændre farve til blårød, og

det ender med, at huden bliver blå, svedende og kold,

med tiltagende smerter og stivhed i led og senebånd.

Der kommer muskelsvind og nedsat funktion. Knoglerne

afkalker, senerne trækker sig sammen, og armen eller be-

net kan ligesom “visne”. Der kan også komme tendens til

“hvide fi ngre” eller tæer. De svære kroniske smerter er dog

oftest det mest belastende.

Kilde: læge, Carsten Vagn Hansen


Heller ikke du?

Hunde ingen adgang

Halvblind, sky og stivlemmet blev

Kevin hentet ud af hyttens mørke.

I fi re år havde hans mor holdt ham

skjult på grund af hans handicap.

Det lyder absurd, at ovenstående kan

fi nde sted, men ikke desto mindre er

det virkelighed for et stort antal af han-

dicappede i denne verden. Eksemplet

her stammer fra Kenya. Kevins mor

ventede tvillinger, men fødslen blev

problematisk, og uden det nødvendige

sundhedspersonale til at afhjælpe blev

Kevin lam fra halsen og ned. Normalt

er en tvillingefødsel her en velsignelse

og giver anledning til fest i landsbyen,

men denne gang blev der ikke festet.

Moderen skjulte det ene barn, når der

kom gæster på besøg. Hun var over-

bevist om, at barnets handicap var en

straf fra Gud, fordi hun havde gjort no-

get forkert. Kevin var heldig. Han blev

opdaget af en socialarbejder og lever i

dag et liv i fuld off entlighed.

Men ikke alle er så heldige. På Mel-

lemfolkeligt Samvirkes hjemmeside

kan man læse om den 16-årige dreng

i Etiopien, der bliver holdt inden for

hjemmets fi re vægge, fordi familien

er overbevist om, at han er besat af

djævelen. Drengen er halvsidig lam-

met, sikkert efter en hjerneblødning,

men familien føler, at handicappet er

en skamplet og straf, efter at de på en

markedsplads så blodet fra slagtnin-

gen af nogle okser fl yde anderledes

end normalt. Denne slags overtro ska-

ber umenneskelige forhold for mange

handicappede, og nogle gange bliver

de ydermere udsat for diverse tradi-

tionelle behandlere, som forsøger at

udrydde det onde gennem uheldige

metoder, for eksempel ved at brænde-

mærke patienterne.

Ikke alene er der stor uvidenhed om

årsagen til og behandlingen af han-

dicaps i store dele af verden, men risi-

koen for at pådrage sig et handicap er

også mange steder meget stor. I lande

med dårlig adgang til lægehjælp, fører

små lidelser ofte til alvorlige handicaps

som følge af manglende eller forkert

behandling. En brækket arm kan føre

til senere amputation, et sår på anklen

kan betyde det samme. Harmløse lidel-

ser kan få katastrofale følger.

Som følge heraf er en stor del af be-

folkningerne i udviklingslande ramt

af sygdomme eller handicaps. Og et

handicap betyder ikke bare nedsat

mobilitet. Det får store følger for andre

livsvilkår blandt andet uddannelse og

beskæftigelse og dermed forsørgelse.

GLOBAL LINE

Handicappede i hele verden organise-

rer sig for at stå stærkere i kampen om

bedre rettigheder. Men nogle gange

har de brug for viden og inspiration

andre steder fra. I den forbindelse

har Egmonthøjskolen hvert år et hold

udenlandske organisationsfolk på de-

res halvårlige kursus ”International Li-

nie”. Kursisterne er inviterede af forskel-

lige danske handicaporganisationer.

Arbejdstitlen på dette efterårs kursus er

”Demokrati og handicappedes rettig-

heder i Nord og Syd”. På kurset arbej-

der danskere og udlændinge sammen

om blandt andet: ”Kultur og kulturmø-

det, demokrati, rettigheder, handicap-

pedes integration i samfundet og på

arbejdsmarkedet, projektredskaber, u-

landsarbejde.”

RAM FRA NEPAL

På dette års linie er en af deltagerne

39-årige Ram Prasad Dhungana fra Ne-

pal. Ram har taget et halvt års orlov fra

sit hverv som generalsekretær i Natio-

nal Federation of the Disabled – Nepal

(NFDN), altså en sammenslutning af

fl ere handicaporganisationer i Nepal.

Ram er en mand med mange års erfa-

ring indenfor handicapområdet. Han

har arbejdet for fl ere organisationer og

Guds straf

Af Lene Olesen, [email protected]

24

haft en succesfuld karriere her.

Da Ram var seksten år, skulle han til

Indien, hvor hans far arbejdede for

den indiske regering. Men rejsen blev

skæbnesvanger for ham. Han faldt af

toget og kom på et indisk hospital,

hvor han fi k amputeret begge ben. Det

ene ved hoften og det andet under

knæet. Nu begyndte et nyt og anderle-

des liv. Som 18-årig vendte han tilbage

til Nepal, hvor han blandt andet fi k mu-

lighed for at fortsætte sin uddannelse. I

1991 forlod han Universitetet i Kath-

mandu med en Master Degree i en-

gelsk. Det lykkedes ham at fi nde et job,

men det var et job, som han var over-

kvalifi ceret til. Han forlod jobbet efter

en periode, da arbejdspladsen mente,

at hans handicap stod i vejen for at

avancere. Måske gav denne diskrimine-

rende besked Ram fornyede kræfter, i

hvert fald har han vist sit værd gennem

fl ere års arbejde i forskellige handicap-

organisationer, og ikke mindst da han i

2004 blev valgt for en tre-årig periode

til den højeste post i NFDN. Sammen-

slutningen af handicaporganisationer,

som har 149 afdelinger under sig.

Og der er meget arbejde at gøre for

organisationerne. Cirka ti procent af

befolkningen er ifølge Ram handicap-

pede, og heraf udgør amputerede den

største gruppe. Årsagen til amputatio-

nerne er mange. Det kan være krig, tra-

fi kulykker, det uvejsomme terræn i de

mange bjerge eller fald fra træer, hvor

man plukker løv til at fodre dyrene.

For de amputerede kan det være me-

get vanskeligt at skaff e proteser. Der er

ingen hjælp at hente fra det off entlige,

man må sælge sine ejendele og selv

betale eller eventuelt fi nde en spon-

sor. Det samme gælder kørestole og

andre hjælpemidler, og det betyder

at de handicappede børn oftest ikke

kommer i skole eller får en uddannelse

senere. Kun 1 procent af de handicap-

pede er uddannede. Problemerne

betyder selvfølgelig også, at den han-

dicappede har meget vanskeligt ved

at fi nde og bestride et job. Man bliver

således helt afhængig af familien.

På andre områder er det også uhyre

vanskeligt at være handicappet. Også

i Nepal tror man ofte, at det er Guds

straf, fordi man har gjort noget galt i et

tidligere liv. Familien risikerer derfor at

miste anseelse og respekt fra omgi-

velserne. Nyfødte børn bliver også her

gemt væk og sendes ikke ud i sam-

fundet. Især de mentalt retarderede er

genstand for denne praksis. Det er en

skamplet for familien at få et handicap-

pet barn.

Ram har været privilegeret, også i for-

hold til familieliv. Han er i dag gift og

har to børn på ti og tolv år. Han bor i

eget hus og tjener en god løn, så han

kan forsørge sin familie. Han arbejder

som engelsklærer udover sit politiske

hverv, og er også redaktør af et handi-

cappolitisk tidsskrift.

Har du fået lyst til at læse mere om

handicappolitisk u-landsarbejde kan

du tjekke DSI s hjemmeside på adres-

sen: http://www.handicap.dk/

Her kan du blandt andet også fi nde

FN s standardregler om Ligebehand-

ling af Handicappede, som blev vedta-

get i 1993.

Kilde: Mellemfolkeligt Samvirke

LYST TIL BESØG?Der er to elever fra henholdsvis Uganda, Ghana, Nepal og Filippinerne på

Globallinjen på Egmont Højskolen i Hou (Odder). Har du lyst til at besøge/

have besøg af nogen af disse elever og give dem indblik i en dansk hverdag?

Du skal kunne begå dig på engelsk og ikke bo for langt fra skolen - der er

tilskud til transport og andre relevante udgifter.

Hvis du er interesseret, så kontakt Michael Madsen på tlf. 2078 4573 eller

[email protected]

Læs mere om globallinjen på www.egmont-hs.dk


Spektakulært åbningsshowI juli måned var USA vært for ver-

denslegene for spastisk lammede, og

til åbningsceremonien, der traditio-

nen tro betød indmarch af over tu-

sind spastisk lammede og deres hjæl-

pere og trænere, havde værtslandet

indbudt Dana Bowman til at markere

åbningen af stævnet for atleter fra

mere end 40 lande.

GIV ALDRIG OP

Dana Bowman tilhørte indtil 1994

specialstyrkerne og den amerikanske

hærs elite-faldskærmsudspringere. En

luftkollision betød tabet af begge ben

og en elitær karriere, men Dana Bow-

man er verdenskendt for sit gå på mod,

sin foredragsvirksomhed, sin opmun-

tring til andre med handicap og til alle,

der har svære betingelser: It’s Not the

Disability, It’s the Ability, Never Quit,

lyder hans motto, der nogenlunde kan

oversættes med: Det er ikke handicap-

pet, men mulighederne, der betyder

noget, så giv aldrig op!

PROFESSIONELT SPRING

Han hang deroppe, først som en lille

plet, så lidt større, og suset gik gennem

tilskuerskaren og alle på stadion - det

så ud, som ville Dana Bowman forfejle

sit spring og lande ude på motorvejen.

Han kom dog hastigt nærmere, og os

med et ”dårligt boldøje” gispede igen,

nu var han da på vej lige ned mod til-

skuerbænkene. Men den målbevidste

mand og hans pilot på det lille fl y, der

kredsede en enkelt gang og derefter

forsvandt, havde ikke fejlberegnet vind

og vejr. Den dobbelt benamputerede

Dana Bowman landede på grønsværen

få meter fra talerstolen, hurtigt var han

henne og gribe mikrofonen og ønske

alle et godt stævne, et godt fællesskab,

fair konkurrence og et godt liv.

Se mere på www.danabowman.com

og www.cpworldchampionships.org

26


“ I hele mit liv som bjergguide,

(mountaineer) har jeg kigget op på

bjergene. Dette var stunden, hvor jeg

ikke kunne kigge højere op. Vi var på

det højeste sted på jorden og kunne se

alt – selv krumningen på vores fanta-

stiske planet. Ingen af os kunne virke-

lig tro på det, der var sket, at vi faktisk

var der, men det var den smukkeste

plet jeg nogen sinde har set. ”

Citat: Gary Guller, 36-årig armamputeret

bjergbestiger fra Texas. Stod som den første

armamputerede på Mount Everest i 2003.

Den 8. juni 2005 kunne man i BT læse en

notits om den enarmede australier Paul

Hockey, der netop havde nået toppen

af Mount Everest. Den 39-årige australier

forsøgte sig også sidste år men måtte

vende om 300 meter fra toppen. Det

lykkedes altså i år under så store anstren-

gelser, at det nær havde kostet ham livet.

Paul Hockey mistede armen som tre

uger gammel baby på grund af knog-

lekræft, og nu klatrer han for at samle

penge ind til kræftforskning.

Flere oplysninger er der ikke kommet om

Paul Hockey, og man må tro, det har haft

for store omkostninger at nå toppen.

Andre handicappede har forsøgt sig

med bjerget. I 1998 lykkedes det en

underbensamputeret at nå toppen og i

2001 kunne en blind vinke deroppe fra.

Gary Guller mistede sin arm i en klat-

reulykke og har siden ønsket at stå på

verdens tag. Han var en del af Team

Everest ’03, som blev organiseret af

”Sammenslutningen af texakanere

med handicap” for at sætte fokus på

den udbredte misopfattelse i samfund-

et, at mennesker med et handicap er

svage og ikke-duelige. En gruppe med

forskellige former for handicap, herun-

der amputerede og kørestolsbrugere,

gik til Everest base camp, hvilket i sig

selv er en bedrift. Gary Guller fortsatte

videre til toppen. 2003 var 50-året for

den første erobring af Everest, da Hil-

lary og hans sherpa Tenzing Norgay

nåede derop, så dette satte endnu

større fokus på de klatrende.

Siden Hillary og Norgay stod på top-

pen, har over 1300 klatrere forsøgt det

samme. Mere end 175 er omkommet

i forsøget. Klatrerne risikerer laviner,

styrt, højdesyge, unormalt lav krops-

temperatur, desorientering pga. iltman-

gel på vej mod toppen, stærke storme

og ekstremt lave temperaturer.

Nogle af kommentarerne efter Gary

Gullers succesfulde top-forsøg lød:

”Jeg tror det giver inspiration til alle, som

forsøger at tage udfordringer op, der

umiddelbart ser umulige ud. Og når

folk hører om dette, vil de ændre deres

mening om, hvad mennesker med et

handicap er i stand til at udføre.”

” Samfundet skal aldrig begrænse det

menneskelige sind eller de potentialer

mennesket besidder.”

”Vær stærk, men gør andre stærkere”

var Tenzing Norgays motto, som Gary

Guller citerer og siger: ”Der er lang vej

at gå endnu, før vi får ændret de stereo-

type forestillinger, man stadig forbin-

der med mennesker med et handicap.”

Skal man bestige Mount Everest for at

bevise, at man som handicappet dur til

noget overfor omverdenen? Er det for

at bevise noget overfor sig selv? Eller er

det i det daglige, man beviser sin due-

lighed i samfundet? Når man arbejder

på lige fod med sine kolleger, tager sig

af sin familie og venner?

Det er jo trods alt ikke de sværest han-

dicappede, der bestiger Mount Everest,

men nogle funktionsdygtige

mennesker med

et handicap, de

sikkert mestrer

fi nt i hverdagen.

Vær stærk, men gør andre stærkere

27


Har du lyst til at læse mere om Gary Guller kan du prøve

www.teameverest03.org/overview.html og

www.everestnews.com/everestnews2/teameverest03u06082005.htm


Pressemeddelelse 20. juni 2005

FULDT UDSYN UDEN AT DREJE HOVEDET

TV rykker ind i bilen og skaber

forøget færdselssikkerhed

Ældre bilister kan have svært ved at se til siderne og eller bagud, når de færdes i

deres bil. De vil nødigt indrømme problemerne, fordi politiet eller deres børn så

kan fi nde på at stille spørgsmålstegn ved deres evner som bilister. Sahva Auto

har nu udviklet et system, som giver usikre bilister ny sikkerhed med hensyn til

udsynet fra førerpladsen.

Bilen med det fulde udsyn til alle sider via tv-skærme er en Toyota Yaris. Den er

egentlig indrettet til gigtpatienter, som kan have særligt store problemer med

at dreje hovedet. Men løsningen med de fi re indbyggede tv-kameraer og to

billedskærme på instrument-bordet kan benyttes af alle, som vil være sikre på

at se alt, hvad der til enhver tid sker omkring og bag bilen.

Ét kamera er indbygget i bagruden og aktiveres i samme øjeblik bilen sættes

i bakgear. Dets fi skeøjeobjektiv viser så – på den ene af de to tv-skærme foran

føreren – hele området bag bilen. I Toyotaens venstre sidespejl er indbygget

det kamera, som viser, hvad der sker til venstre i bilens retning. I højre sidespejl

er der indbygget to kameraer. Ét, som viser, hvad der sker til højre, et andet ka-

mera som peger skråt bagud til højre, og som dækker den såkaldte cyklistvin-

kel. Sidstnævnte kamera aktiveres med en knap på gearstangen.

Sahva Autos løsning vil i de kommende måneder blive udstillet på Dansk De-

sign Centers udstilling ”Danish – framing the future of design,” som åbner i

morgen i DDC s lokaler på HC Andersens Boulevard 27 i København.

Udstillingsbilen er specielt indrettet til mennesker med bevægelseshandicap,

men Sahva Autos løsning er lige så aktuel for bilister, der blot ønsker fuldstæn-

dig sikkerhed, f.eks. bus- og lastbilchauff ører, der kan have store problemer

med at se alt trafi k bag fra ved højresving – trods cyklistspejle.

Prisen for den fulde version af det store udsyn ligger i underkanten af 30.000 kr.

KORT NYT

TILGÆNGELIGE BOLIGERÆldreboligrådet sætter fokus på til-

gængelighed til boliger på en heldags-

konference den 24. oktober 2005 på

Copenhagen Marriott Hotel.

Handicappet er ikke noget, man er,

men noget der påføres en udefra. Der,

hvor omgivelserne er tilgængelige og

holdningerne indrettes efter, at her

lever og bor et menneske, som har

en funktions-nedsættelse, der er der

ikke noget handicap. Først når man

kommer til ‘et nyt sted’, bliver det at

være f.eks. i en kørestol til et handicap.

Derfor er tilgængelighed så vigtigt. Til-

gængelighed er nøglen til det, det hele

handler om, nemlig muligheden for, at

alle kan begå sig på lige fod i alle dele

af samfundet. Ældreboligrådet ønsker

derfor med konferencen den 24. okto-

ber 2005 at sætte fokus på, hvordan vi

sikrer, at alle skal kunne bo alle steder.

Ældreboligrådet er nedsat af social-

ministeren. Det skal følge og vurdere

boligforholdene for ældre og personer

med handicap, bl.a. med henblik på at

overveje planlægningen og udform-

ningen af fremtidige boliger.

SH/kilde: DSI ugepost

28

HØRT I DET VIRKELIGE LIVMed Hella Joofs debutfi lm in mente;

Lørdag aften på løbeskolen var vi sam-

let for at høre om eliteatleten Jacob

Mathiassens bedrifter, og som supple-

ment havde han en video fra Paralym-

pics. Da rummet blev mørklagt, og folk

satte sig til rette, lød det fra første række:

”Hmmm, ska´ vi se “En kort en lang”?”

BØFFER I SYGEJOURNALEN:Patienten har brystsmerter, hvis hun ligger på venstre side i mere end et år.

Patientens siger, at der er en brændende smerte i penis, der går helt ned til fødderne.

STRUKTURREFORMFolketinget har vedtaget, at kommunerne fremover skal være borgerens ind-

gang til bl.a. den sociale service. Dette får en væsentlig betydning for handi-

capområdet. Indfl ydelsen på handicappolitikken og dens udmøntning kom-

mer til at ske i kommunerne, og især gennem de nye lovpligtige handicapråd,

som træder i arbejde 1. april 2006.

Fremover er det nødvendigt at søge tættere sammen organisationerne imel-

lem for at skabe en fælles holdning til en god handicappolitik. Det er organi-

sationerne, med deres viden, som skal give De Samvirkende Invalideorganisa-

tioner, DSI input og indstillinger til gode tillidsfolk til vores råd og nævn. Dette

arbejde søges muliggjort ved oprettelse af DSI lokalafdelinger i samtlige 98

kommende kommuner – allerede her i efteråret.

Dansk Handicap Forbund, DHF har siden årsskiftet også arbejdet med en ny struk-

tur som følge af den nye kommunalreform. I løbet af efteråret vil der blive afholdt en

lang række møder ude i DHF s lokalafdelinger og kredse, hvor DHF s ledelse vil infor-

mere om de kommende planer, og hvor man lokalt kan diskutere konsekvenserne.

En ting er sikkert. Der vil blive brug for mange nye hænder og hoveder. Og DSI

tilbyder derfor nogle modulopdelte tillidsmandskurser, så vi får fælles fodslag og

fornyet viden. Amputationskredsen opfordrer sine medlemmer til at blande sig i

debatten og stille op til nogle af de tillidsposter, der skal besættes i fremtiden.

Følg med på www.dhf-net.dk og www.handicap.dk SH

29

DHFKURSERForbundet holder tillidsmandskurser 18.-20. november (mo-

dul I) og 3.-5. februar (modul II).

På første modul gennemgår man organisationsarbejde, krav til

bestyrelser, ansvar og opgaver, møde- forhandlings- og samar-

bejdsteknik, gruppepsykologi og kropssprog – og en masse om

økonomi. Andet modul er om handicappolitik, rådgivning af

medlemmer, hjemmesider, artikelskrivning, pressekontakt, arran-

gementer fra ide til planlægning og afvikling.

Kurserne er for bestyrelsesmedlemmer og tillidsvalgte fra

hele forbundet, holdes på Fyn og koster i alt 2.000,-. Rejseud-

gifter dækkes af forbundet.

Tilmelding senest 7. oktober. Kursusfoldere kan fås på hoved-

kontoret 39 29 35 55.

SH

BADMINTON SPILLERE SØGESDHIF, Dansk Handicap Idræts-Forbund, efterlyser bad-

mintonspillere og interesserede med henblik på at lave

et landsdækkende netværk for denne idrætsgren.

Læs eller hør mere om

spillet, regler og

muligheder for udøvelse

hos DHIF, www.dhif.dk ved

breddekonsulent Marlene Fauerholdt,

tlf. 43 26 24 55 eller mail:

[email protected] SH

HØRT I DET VIRKELIGE LIVSøndag morgen på DHF s kongres: - Uf, jeg har sådan en hovedpine!

- Dig? Hovedpine? Det må da være fantomsmerter....

NYT FRA BESTYRELSENGrundet sit svigtende helbred har Steen

på Amputationskredsens (AKs) besty-

relsesmøde i september trukket sig fra

formandsposten, og Inger, der bor sam-

men med Steen, har ligeledes valgt be-

styrelsesarbejdet fra (for en periode). På

samme møde meddelte næstformand

Krista, at hun ligeledes pga. sygdom og

personlige årsager trak sig fra næstfor-

mandsposten men ikke fra bestyrelsen.

AKs bestyrelse efter nykonstituering:

Solveig Hansen, formand

Henning Baagøe, næstformand

Erling Heinze, kasserer

Annelise Hansen, repræsentant i

Hovedstyrelsen

Mona Lisa Serritslev

Lene Bonde Nielsen

Krista Hansen

Generalforsamlingen gennemføres som

planlagt første weekend i november,

tilmelding via Lea på kontoret, nærmere

herom andetsteds i bladet. Der bliver

brug for nye kræfter, så vi håber, rigtig

mange møder op med gode ideer og

lyst til at være med i bestyrelse og udvalg.

SH


SCHWEIZ

Hvorfor ikke tage til den gamle mid-

delalderby Luzern, der ligger smukt

ved Vierwaldstätter-søen og dens ud-

løb, fl oden Reuss omkranset af bjerge.

Turistkontoret, der ligger ved banegår-

den, udleverer gerne en fl ere sider stor

fortegnelse til gæster med handicap,

hvor man bl.a. kan se adgangsforhold

til diverse kulturelle seværdigheder,

butikker m.m. og også se, hvordan par-

keringsmulighederne er.

Luzerns vartegn er vel nok den gamle

Kapelbrücke, Europas ældste træbro

bygget i 1333, som er 200 meter lang

og forbinder den nordlige og sydlige

del af byen. Broen er kendt for sine

111 gavlmalerier, der beskrev

byens historie. Desværre

brændte store dele af broen i 1993, så

man i dag efter genopbygningen har

erstattet en del af malerierne med an-

dre gamle originalbilleder af legender.

For at komme op på broen er der trap-

peelevatorer, hvis man har brug for det.

Det kræver, at man for 25 sch.fr. køber

en Eurokey, som betjener trappeliften.

Denne Eurokey kan man bruge i hele

Europa, står der. Men ellers er det mu-

ligt at leje en nøgle fl ere steder i byen

– bl.a. på banegården.

Har man lyst til en tur i bjergene, inde-

holder den omtalte fortegnelse udover

oplysninger om parkeringspladser

også oplysninger om adgangsforhold

til bjergbanerne i området samt toilet-

muligheder på bjerget.

Samme fortegnelse oplyser om Cam-

pingplatz Lido i Luzern, at den har fl adt

terræn, handicapegnede toiletter samt

udlejer hytter og campingvogn egnet

til kørestole.

MONT BLANC, FRANKRIG

Trækker bjergene i én, skal man se

Mont Blanc, Europas højeste bjerg.

Bjerget ses fra byen Chamonix, dalens

største by med rigtig mange turister

og bjergbestigere i højsæsonen. Ar-

gentière er en lille by med atmosfære

ca. 8 km fra Chamonix. Vi valgte at bo

på campingpladsen i byens sydlige

udkant. Den var lige blevet udstyret

med et stort handicap-toiletbaderum i

laden. Nøglen skal man have i recep-

tionen ved hvert toilet-besøg, men de

stod nærmest på spring for at udlevere

Ferietips


30

Pressemeddelelse – 23.08.2005 – Finland.

Den paralympiske guldvinder, Jackie Christiansen, i en klasse for sig

Jürg Frischmann

14.82 m

Jackie Christiansen

17.47 m

Edwin Cockrell

14.59 m

31

Ny verdensrekord og sejr med mere

end 2½ meter ved EM i handicap atletik

Tirsdag den 23. august 2005 vil stå som

en positionering af atletikken under

Dansk Handicap Idræts-Forbund. Den

ben amputerede kuglestøder, Jackie

Christiansen, forbedrede sin egen ver-

densrekord fra de Paralympiske Lege

i Athen, med mere end 1½ meter, til

17.47 meter. Et fantastisk resultat der

viser, hvilken eksplosiv udvikling Jackie

Christiansen har gennemgået det sid-

ste år med sin træner Eg Gregersen,

Aarhus 1900. Resultatet betyder, at

Danmark fi k sin første Europamester i

handicap atletik, der foregik i perioden

22. – 27. august i Espoo, Finland.

Med Venlig Hilsen

Torben Koue

Chefl andstræner – Dansk Handicap

Idræts-Forbund – Atletik.

Tlf: +45 5188 4344

email: [email protected]

den, så det gav ingen problemer.

Den lille by har 3 handicap-p-plad-

ser, ligesom der ved hver bjergbane,

vi kørte med, var en p-plads. Man kan

bl.a. komme op på Plan Praz i Chamo-

nix med sin kørestol, hvorfra der er en

fl ot udsigt til Mt. Blanc.

Hvis du vil gå i bjergene og bruger

krykker, er min erfaring, at ekstra dup-

per er nødvendige at have med. Jeg

skiftede to sæt på under en uge, fordi

det skrå terræn, man går i, får krykkerne

til at gnave sig ud af duppernes bund.

( Heldigvis sælger de franske apoteker

– Pharmacie – dupper - embout! )


Årets løbeskole fandt sted på Køng

Idrætshøjskole i Glamsbjerg på Fyn, dels

for at ligge geografi sk mere centralt i

Danmark end Århus Idrætshøjskole gør,

dels for at opleve samværet under de

lidt mere besværlige rammer, som en

højskole siden 1877 har i forhold til mo-

derne forventninger – og dog, på sko-

lens hjemmeside kan man bl.a. læse:

En anderledes højskole

Køng var anderledes, fordi den opstod

som et alternativ til den bestående

idræt. Der blev lagt vægt på leg og

samvær på tværs af køn og alder, der

blev arbejdet med hele mennesker og

ikke kun med hoveder eller kroppe.

Køng Idrætshøjskole fremtræder derfor

i dag som en gammel skole, der har

holdt sig ny.

Og løbeskolen blev holdt i samme ånd.

På tværs af køn, alder og mobilitet blev

deltagerne udfordret i det intense pro-

gram fra tidlig morgen til sen aften, in-

klusive de korte pauser. Ville man nå på

sit værelse, skulle man enten på anden

sal – uden elevator – eller til den nær-

liggende efterskole, der enten kunne

nås gående via – trapper – eller i bil ad

en omvej på et par km.

MOD OG SVEDDRYP

Jeg har før været på løbeskole og har

altid været blandt de ældste og en af

dem med de dårligste forudsætnin-

ger for at løbe. Sådan var det ikke i år,

spredningen både i alder og mobili-

tet var enorm. Så enorm, at jeg havde

langt større mod på at tage udfordrin-

gerne op (jeg hader at indrømme, at

jeg hader at klare mig dårligt). Jeg var

på grønsværen med lukkede øjne til

høje knæløft og beslutsomme skridt,

jeg turde lunte så hurtigt, som jeg ikke

har kunnet siden min tidlige barndom,

jeg turde tage fat i ukendte menne-

skers hænder, støde fødderne sammen

og udfordre både de andres og egen

balance og styrke. Og trods gnavsår og

slidgener dansede jeg næste morgen

zorba med stor entusiasme, lavede

styrkeøvelser ved ribben, som min fys

har frarådet mig, spillede sveddryp-

pende badminton og ærgrede mig

over, at vi ikke var samlet lokalt til konti-

nuerlig træning.

PROBLEMER?

I gymnastiksalen havde vi en grundig

gennemgang af øvelser, der stabiliserer

og styrker led og ryg, ja, hele kroppen,

og vi tog en snak om nogle af de em-

ner og problemer, der trængte sig på.

Af gode råd omkring benstumpen

var, at har den ”forkert” facon kan man

starte dagen med at forme den med

hylsteret, mens man endnu ligger i

sengen. Er problemet permanent, er

løsningen selvfølgelig en justering af

den nuværende protese eller en ny

protese.

Har man svedgener, var rådene ud

over god hygiejne, både af stump

og proteseelementer, at bruge gode

cremer (der ikke fedter, når man skal i

protesen igen) og enten en krystal-deo

eller PerspireX. Sidstnævnte er uparfu-

meret, men man skal først afprøve den

Løb for livet


32

et andet sted, og se om man kan tåle

den, behandle i fi re dage og derefter

ved behov.

Smerterne er sværere at tackle. Nogen

har haft held med TENS, et elektrisk im-

puls-apparat (se mere på http://www.

bodyclock.net/), nogle med smerte-

mestringskurser, nogle med varme-

behandling, og andre har endnu ikke

fundet den rette løsning.

Vi blev mindet om, at er man under-

bensamputeret, er daglig gang og

bevægelse 30-70 % så svært som for

normaltgående, og er man lårbensam-

puteret, er det dobbelt så svært. Så er

det vel ikke så sært, vi har gener, men

også langt mere indlysende, at vi skal

tage os i agt og holde os i gang.

UDBYTTE

Nogle havde så svært ved at udføre de

mange øvelser, at de måtte trække sig

tilbage, både under de enkelte øvelser

eller fra hele programmet. Andre kun-

ne tydeligvis ikke udfordres for meget

og ønskede programmet forlænget

med et ekstra døgn og opdeling i hold

og turneringer og…

Det var tydeligt, at mange i løbet af lø-

beskolen har fået inspiration til et mere

aktivt liv, men vi undrer os meget over,

at der trods omtaler i Amputations-Nyt

og aktiv hvervning blandt bandagister-

ne var ledige pladser på løbeskolen.

Ram fra Nepal, der havde ”fået lov” at

deltage, var meget taknemmelig for

denne mulighed for at møde så man-

ge amputerede med så god energi

og så fl otte præstationer. Ram er bl.a.

konsulent på fem rehabiliteringscen-

tre i Nepal og fi k god inspiration med

hjem. Særlig imponeret var han over

eliteudøveren Jacob Mathiassens de-

monstrationer af proteser og teknik

– og videoen fra Paralympics, der med

stor indlevelse afspejler facetter i livet

og muligheder for sportspræstationer

uanset grad af handicap.

Under evalueringen kom det også fra

en af de unge, at det havde været fi nt

at opleve, at det er OK at gå lidt ander-

ledes, og at han gerne havde haft mere

tid til at drøfte dagligliv.

Tak for et par skønne dage, jeg håber, jeg

ikke er blevet for gammel til at deltage

næste år…

LEGS


34

En lun sensommer eftermiddag i slut-

ningen af august samledes en lille

gruppe benamputerede i Viborg Roklub.

Klubben havde i samarbejde med Gang-

skolen i Hammel taget initiativ til dette

arrangement, hvor amputerede kunne

prøve kræfter med den populære idræt.

Aftenen blev en succes for de frem-

mødte. Efter en introduktion om klub-

ben af formanden og fysioterapeuten

Inger Madsen, blev deltagerne sat ind i

romaskiner, for at lære lidt om teknik-

ken. Derefter blev det mere realistisk

i ro-simulatoren, hvor årene skulle

beherskes. Her krævedes også samar-

bejde, hvor de bagerste roere måtte

indrette sig efter de forreste. Efter en

omgang i hallen, hvor de fi ne både

bliver opbevaret, skulle talenterne nu

luftes i det virkelige vand. Et par fi rere

med styrmand blev søsat, og vore

deltagere fi k udfordret både balance,

teknik og udholdenhed. Efter en times

tid med fl ere indlagte pauser, bød ro-

klubben på tiltrængte sandwich og

sodavand i klubhuset.

Alt i alt en god og vellykket aften.

Vil du vide mere om roning, kan du

kigge på Viborg Roklubs hjemmeside

på adressen: www.viborgroklub.dk

Roarrangement i Viborg Roklub

Af Lene Olesen, [email protected]

Velfortjent mad og drikke i klubhuset bagefter

Hvordan fungerer teknikken med protese?

Så skal prøven bestås

Og så skal årerne med

SJÆLLAND OG ØERNE

Annelise Hansen

Mangler underarm

Gilleleje

Tlf. 49 71 98 61

Ea Svendsen

Lårbensamputeret

Vanløse

Tlf. 60 15 91 61

Gerda Andersen

Underbensamputeret

Nr. Alslev

Tlf. 54 43 43 15

Hans Ole Hansen

Underbensamputeret

Stubbekøbing

Tlf. 54 60 03 67

Poul Marcussen

Lårbensamputeret

Næstved

Tlf. 55 73 27 15

FYN

Arvid Westad

Dobbelt benamputeret

u/knæ

Middelfart

Tlf. 64 41 63 16

Hanne Lillelund

Underbensamputeret

Odense

Tlf. 60 11 28 70

Henning Baagøe

Andersen

Dobbelt benamputeret

u/knæ

Odense, Tlf. 66 15 09 06

NORDJYLLAND

Lene Bonde Nielsen

Lårbensamputeret

Randers

Tlf. 87 12 05 99

Steen Nielsen

Underbensamputeret

Aalborg

Tlf. 96 30 07 71

MIDTJYLLAND

Bent Dam Nielsen

Lårbensamputeret

Horsens

Tlf. 75 61 00 48

Freddie Førster

Lårbensamputeret

Silkeborg

Tlf. 86 80 60 41

Ib Hoch

Amputeret i hofteleddet

Skanderborg

Tlf. 86 53 80 85

Michael Soelberg

Pedersen

Arm- og skulderamputeret

Solbjerg, Århus

Tlf. 86 16 30 18

Solveig Hansen

Arm- og benamputeret

Silkeborg

Tlf. 98 22 33 89

SYDJYLLAND

Bjarne Müller

Dobbelt knæleds-

amputeret

Sønderborg

Tlf. 73 68 50 40

Krista Hansen

Underbensamputeret

Esbjerg

Tlf. 75 45 97 19

KontaktpersonerHar du brug for en snak?

En række kontaktpersoner, som selv er

amputerede, vil efter aftale komme

på besøg til en personlig snak. Tilbudet

er først og fremmest rettet mod

nyamputerede og hospitalsindlagte i

det amt, hvor kontaktpersonen bor,

men private besøg og besøg i na-

boamterne kan også aftales.


Id nr.: 46172

Dansk Handicap Forbund

Hans Knudsens Plads 1A

2100 København Ø

amputationsnyt_oktober_2005

Documents

Transcript of amputationsnyt_oktober_2005