Miss Landmine

En underlig ”kriblen-krablen”

At gå i ét med sin cykel

nytAmputAtions

November 2008

2

erimed

www.erimed.se

College Park Accent

Accent, en knapptryckning mellan högklackat och barfota. Sandaltån och ett genialiskt fl exibelt ankelblock tar upp rörelsen i ankeln.

TM

Accent.indd 1 08-10-21 13.30.34

Artikler til næste nummer:Lene Olesenleneolesen@stofanet.dkIndleveres senest 1. januar 2009

Annoncering:Dansk Handicap ForbundSponsorafdelingenfirma@dhf-net.dkMaterialefrist 22. januar 2009

Abonnement/Medlemsskab:Dansk Handicap ForbundAmputationskredsenHans Knudsens Plads 1A, 1.2100 København ØTlf. 39 29 35 55E-mail: dhf@dhf-net.dkHjemmeside: www.dhf-net.dk

Bladet udkommer 4 gange om året.

Næste nummer:Udkommer ca. 10. februar 2009

Redaktion:Lene Olesen, Solveig Hansen ogBerit Holm Petersen

Fotograf:Jørgen Gade

Formand forAmputationskredsen:Henning Baagøe Andresen(ansv. red.)Tlf. 66 15 09 06E-mail: baag@galnet.dk

Forside:Miss LandminedeltagerMaria Fatima da Conceicão

Siden jeg som teenager mødte en kammerats lillebror, der havde en misfarvet tand, har jeg spekuleret og fantaseret. Lillebroderen var faldet og havde slået en fortand ud, men snarrådigt havde han samlet den op og presset den på plads, til han kunne få hjælp. Og hjælpen var, at tanden kunne gro fast igen, og ene-ste ulempe var den lette misfarvning, ellers fungerede tanden ganske som de andre.

Mine tanker og fantasier har gået på muligheden for at erstatte manglen-de fingre, arme og ben. Jeg selv hav-de en enormt upraktisk armprotese, tung, klodset og kun i vejen. Tænk hvis jeg i stedet kunne få transplante-ret en brugbar arm? Men hvor skulle den komme fra? – Dér stoppede spe-kulationerne så alligevel.

Siden har jeg med stor interesse iagt-taget, hvordan andre fik smartere og mere brugbare proteser, opøve-de dygtighed i at bruge dem osv. I Amputationskredsen har vi videoer

med atleter, der løber, skater og kan alt muligt på særlig gode proteser, men også én med en fyr, der ikke har nogen arme, og hvordan han klarer at montere to armproteser, der er for-bundne med remme bag om ryggen, hvordan kan klarer morgentoilette, barbering, påklædning og sin videre hverdag.

Hvis økonomien vil, er teknologien langsomt ved at kunne kompensere optimalt for manglende arme og ben. Og pludselig, på Youtube, duk-ker et filmklip op om en tysk farmer, der efter seks år uden arme har fået transplanteret to nye (brugte) arme, og hvordan han allerede har mulig-hed for at bevæge og føle en smu-le… Filmklippet er fra før man véd, om kroppen vil acceptere eller af-støde de 12 kilo store transplantater, men farmeren giver på pressemødet udtryk for, at han allerede kort ef-ter den femten timer lange opera-tion har en oplevelse af, at armene er hans egne. ”Vi har et udmærket forhold til hinanden, og det er jo mit

blod, der flyder i årerne” smiler han til journalister og kameraer.

Så nu spekulerer og fantaserer jeg igen…

Solveig HansenNæstformand

Udgives AF AMpUtAtioNskRedseN, dANsk HANdicAp FoRbUNd

3A · nyt november 2008

Leder

4

Marts 2008. I hospitalssengen ligger Freddie Førster, 64. Gennem det store vindue kan han se ud på den høje, lyseblå martshimmel. Den udstråler samme nøgterne kølighed som hospi-talsstuens apparater og kliniske vægge. Freddie Førster har netop fået foreta-get en hudtransplantation fra låret til maven. Gennem de sidste ti år har han gennemgået talrige operationer i ma-veregionen. Efter den første maveope-ration opstod der komplikationer, der førte til infektion i hans venstre ben, og i 2001 blev det amputeret midt på låret.

FReddies FANtoMsMeRteR Efter amputationen havde Freddie Førster fortsat ondt i det ben, læger-ne havde amputeret. ”Jeg levede videre med de smerter, jeg havde, inden de amputerede mig. Det, der var dårligt, var væk, men det accepterede min hjerne ikke,” fortæl-ler han. Desuden havde Freddie Førster gen-tagne gange en mærkelig oplevelse med det manglende ben: ”Når jeg lå i min seng på ryggen, føl-tes det som om, mit ben gik direkte vinkelret ned igennem madrassen, så min fod havde kontakt med gulvet. Hvis den altså var der, men det var den jo ikke.”

FoRkLARiNg MANgLeR I Danmark får omkring 1000 patien-ter årligt amputeret en legemsdel, og op mod 80 % af alle amputations-patienter oplever efterfølgende fan-tomsmerter. Der er endnu ikke fundet en fuld-stændig forklaring på, hvad fan-tomsmerter skyldes, men de fleste forskere er enige om, at der efter amputationen sker nogle ændringer i både nervesystemet og hjernen. Begge kan have svært ved at vænne sig til den nye situation, hvor den tidligere legemsdel ikke længere er forbundet til kroppen.

beHANdLiNgeN i dAg Behandlingen af fantomsmerter er i dag meget mangelfuld. Man forsøger med nervemedicin, antidepressiv og antiepileptisk medicin, samt smerte-stillende. Desuden benyttes forskel-lige alternative behandlings-metoder. Efter sin amputation modtog Freddie Førster blandt andet små doser epi-lepsimedicin som behandling for sine fantomsmerter, men han stoppede ef-ter et halvt år: ”Det hjalp jo ikke. Jeg kunne ikke se nogen grund til at skulle fylde mig med ting, som de ikke vidste om hjalp.”

Freddie Førster har lært at leve med sine fantomsmerter, og i dag oplever han dem kun sjældent. Så føles det som om, der går ”et elektrisk stød” el-ler en underlig ”kriblen-krablen” gen-nem det amputerede ben.

Nyt FoRskNiNgspRojekt I fremtiden behøver amputations-patienter som Freddie Førster ikke leve med fantomsmerterne. Det håber partnerne på det nye, EU-støttede forskningsprojekt, som netop er skudt i gang og løber over de næste fire år: ”Vi håber, at vi som minimum kan gå ind og minimere eller delvist afhjælpe fantomsmerterne. Kan vi helt fjerne dem, er det vores ultimative mål,” siger Winnie Jensen, lektor ved Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi på Aalborg Universitet, der er projektets danske partner. Udover Danmark deltager partnere fra seks andre europæiske lande og en enkelt fra USA. Projektet støttes med godt 27 mio. kroner fra EU.

ideeN bAg pRojektet Den nye behandlingsmetode tager udgangspunkt i nervebanerne: ”Vi vil prøve at stimulere nerven elektrisk og sende nogle signaler til hjernen, der modvirker den situation det er, at

Freddie Førster, 64, har levet med sine fantomsmerter siden 2001, men nu kan en ny behandling være på vej

en underlig”kriblen-krablen”

Af Signe Kammersgaard

legemsdelen er blevet fjernet,” siger Winnie Jensen. Over de næste fire år skal forskerne udvikle elektroder, som kan implan te-res i nervebanerne, dér hvor legems-delen er blevet amputeret: ”Vores mål er at udvikle et system, som er fuldimplantérbart. Det vil sige, det ligger inde i kroppen og kan ikke ses. Der ligger en elektrode i nervebanen, og så skal der typisk sidde en lille boks

oppe i skulderen. Den styrer systemet, så man ikke stimulerer elektrisk hele tiden, men måske 15-20 minutter om dagen,” forklarer Winnie Jensen.

FReMtideN I øjeblikket døjer mellem 300.000 og 400.000 europæere med fantom-smerter, og partnerne bag det nye forskningsprojekt håber i fremtiden at kunne tilbyde dem en behandling,

som slet ikke eksisterer i dag: ”Måske kan vi hjælpe en stor gruppe af de patienter, som ikke i dag kan blive hjulpet med almindelig smer-testillende medicin,” siger Winnie Jensen. Freddie Førster er netop én af disse patienter, og han er glad for, at der fortsat forskes på området. Om projektet siger han med et smil: ”Det lyder utroligt spændende.”

5A · nyt november 2008

Freddie var min venMin gode ven gennem seks år – tom-rummet vil føles meget længere – døde i august efter flere års svære lidelser, hvor dét at være amputeret nærmest blot var en generende biting. Som ven fik jeg lov at besøge ham un-der den sidste måneds indlæggelse, - og lov til at tale ved hans bisættelse. I en alder af 65 år sluttede Freddies liv lige så stærkt, som han levede det. En af de ting, jeg nævnte ved bisættelsen, var hans idelige kamp for lige mulig-heder og hans parathed til at stå frem i medierne, hvad enten det var om kom-munens nye handicappolitik, manglen-de invalideparkeringspladser ved de

kulturelle steder, hærværk i nabolaget eller med egen historie i fagrelevante blade. Derfor har vi også i redaktionen med sindsro valgt at bringe artiklen, hvor Freddie kommer til orde omkring fantomsmerter og forskning.

Freddie var blandt sine handicappoli-tiske poster bisidder i Dansk Handi-cap Forbund og kontaktperson for Amputationskredsen. Vi er mange, der vil savne Freddies ildsjæl og smittende humør. Æret være hans minde.

Solveig

6

Klokken er lidt over syv, og morgenso-len er brudt frem over Nordby på Fanø. En ældre mand i en kørestol ruller ud på en rampe foran sit gule parcelhus. Han er iført tyndt nylontræningstøj og har en sølvgrå cykelhjelm på. Man-den ruller ned mod garagen for enden af indkørslen og trækker sin aflange hånddrevne racercykel frem i lyset. Nu skal han bare op på cyklen. Det kræver ikke kun tålmodighed og præcision, men også en grøn mælkekasse. Med mælkekassen i skødet ruller han helt tæt på racercyklen, hvor han pla-cerer kassen på den modsatte side af cyklen. Nu er han klar til at skifte fra kørestol til racercykel. Han læner sig fra stolen ind over cyklen og støtter sin venstre hånd på mælkekassen. Den anden hånd hviler på køresto-len. Langsomt, men sikkert, spæn-der han sine armmuskler, så armene strækkes, og overkroppen frigør sig fra kørestolen. Hans muskuløse over-

krop hænger i luften, og han bugse-rer sig over på racercyklens lille sadel. Nu er han klar. Med hænderne drejer han baghjulene i gang og bakker ud af indkørslen mod endnu en af sine værdsatte morgenture. - Der er noget specielt ved at cykle om morgenen. Alle er glade. Fuglene er glade. Dyrene er glade, og der er ingen stress. Græsset står friskt, det er ikke væltet af solen. Alt sammen er nyt. Alt er genskabt i løbet af natten, fortæller han begejstret om morgen-turene på Danmarks vestligste ø.

kAMbeR oveRLevede opeRAtioNeN Manden på cyklen hedder Franz Xaver Kamber og er 67 år. Hans ven-stre ben har været lammet af polio, siden han var helt lille, men det var det højre ben, han fik amputeret for fire år siden.

Da han var atten år tilbød lægerne ham nemlig en operation, der kunne få ham til at gå normalt. Han fik for-kortet det raske højreben til samme længde som det syge, men det kom aldrig til at fungere. Operationen gik galt, og han måttet døje med betæn-delse i benet de næste 40 år. I 2003 bredte betændelsen sig op over knæet, og Franz Kamber var nær ved at miste livet. Men i elvte time lykkedes det lægerne at fjerne det betændte højreben, så Kamber i dag kan leve videre. Og han lever videre, som om intet var hændt. Et år efter amputationen købte han sin første hånddrevne cykel. - Det gør overhovedet ingen forskel, om man har et eller to ben. Jeg er kortere, men jeg har viljen til at gøre, det jeg vil. Sådan er det bare, erklæ-rer han.

At gå i ét med sin cykel

Tekst og foto af Peter Helles Eriksen

Lige dele passion og fightervilje får Franz Xaver Kamber til at bruge en stor del af sin pensionist-tilværelse på at træne cykling og deltage i internationale løb

7A · nyt november 2008

LykkeLig i beRLiN Den stålsatte vilje har ført Franz Kamber vidt omkring i livet. Han har blandt andet arbejdet som land-mand, fisker og byrådspolitiker, og sidste år var han klar til endnu en udfordring. Han tog til Berlin for at køre maraton mod 200 andre hånd-cykelryttere. Forud var gået tre års cykelture i eget selskab op og ned ad det vindblæste Fanø, men nu ville han prøve kræfter i en større sam-menhæng. Der lyder et sug, når Franz Kamber drøner forbi sammen med en 10-12 andre cykler. Hver især trækker de cyklerne gennem Berlins gader med håndkraft. Det er som et tog, der glider forbi de jublende tilskuere. Franz yder lidt ekstra i dag, for det er specielt for ham at deltage i et stort maratonløb.

- Jeg føler virkelig, at vi er en samling. Nu ruller det. Vi er én sammenhæn-gende rytme. Jeg tænker, at jeg er så skideheldig, at jeg kan være med til Berlin Maraton. Alle de mennesker, der står og klapper, og mig der kører. Det er bare en stor fest! Det er jo ikke alle i min situation, der har så meget frihed, fortæller han lykkeligt.

deN æLdste viL væRe FøRst Kamber sluttede midt i feltet af de 200 ryttere, og han cykler ikke kun for sjov. Han har altid haft en sejrsvilje i sig, og ved en helt bestemt episode i Berlin Maraton fik denne drift fornyet styrke. - Der var fem kilometer til mål, og pludselig blev jeg overhalet af den eneste, der var ligeså gammel som

mig. Men det var en fornøjelse. Det var en fornøjelse at se, hvordan han var én enhed med sin cykel. Alt var dynamisk ved den krop, der suste forbi mig. Oplevelsen gav Kamber endnu mere blod på tanden, og nu skal hans cykel på værksted hos en af hans venner på Fanø. Cyklen skal nemlig bygges om på en helt alternativ måde. Men hvad Kamber præcis har fundet på, vil han ikke ud med, for opfindelsen skal nemlig patenteres. Til gengæld vil han gerne fortælle, hvad opfindelsen kommer til at betyde. Når opfindelsen virker, mener Kamber, at også han kan blive ét med sin cykel. På den måde vil han kunne køre 25 % hurtigere og sænke sin maratontid fra to timer til halvanden. Derfor har den nye opfin-delse også skruet hans ambitioner i vejret til Hamborg Maraton. - Helt ærligt, så vil jeg give alle dan-skere baghjul. Jeg ville nyde at kunne sige: ’Nå knægte, hvor blev I af?’ Men det bliver nok snarere dem, der kommer til at sige: ’Nå, der kom den gamle’, griner Franz Kamber.

8

pRopRio Foot FRA ÖssUR – FodeN Med bevægeLigt ANkeLLed Proprio-foden er mikroproces-styret, dvs. at sensorer 1600 gange i minut-tet får besked om fodens bevægel-sesmønster. Disse data sætter en lille motor i gang, der tilpasser ankelled-det til brugerens gang. Går man fx ned eller op ad bakke, vipper ankel-leddet, så foden følger underlaget, i stedet for at kun hælen eller tæerne berører underlaget, og resten af fo-den stritter ud i luften, sådan som de fleste protesebrugere kender det. Desuden løfter Proprio-foden

tæerne/forfoden under gang, sådan som ’normale’ tæer gør, og dermed forhindres at man falder.

Foden er udviklet til underbensampu-terede, men efter ønske fra lårbens-amputerede arbejder Össur nu med at videreudvikle den. Der skal fore-tages ændringer som bl.a. at flytte batteriet og ændre indstillinger, før foden er virkelig anvendelig for lår-bensamputerede.

Foden vil være anvendelig sammen med både mikroproces-styrede og mekaniske knæled.

HeLix 3d – Nyt HoFteLed FRA otto bock Helix 3D er det første kunstige hofte-led, hvis tredimensionelle bevægel-ser er hydraulisk styrede. Hofteleddet er udstyret med flere led, der ’efter-ligner’ det spiralformede kurveforløb, som rigtige hofter bevæger sig i un-der gang. En ingeniør, der selv er hof-teledsamputeret, har været med til at udvikle hofteleddet. Hun bruger Helix 3D sammen med C-Leg og synes, de to komponenter giver hende en mere dynamisk gang; hun går ubesværet i ujævnt terræn og forcerer kantsten og trapper nemmere.

Det er nemmere at sidde og at få sko på, fordi leddet har stor bøjevinkel. Svingfasen bliver forkortet, og det mindsker risikoen for at falde.

Bladets udsendte så ”forsøgspersoner” udstyret med C-Leg og Helix-hofteled-det gå på trapper, ramper og i jævnt terræn. Gangmønsteret så faktisk godt ud – mere naturligt og jævnt, ligesom hoften bevægede sig mere naturligt. Det så ikke ud som om, brugeren skulle ”kaste” hoften frem for at få protesen til at gå i samme grad, som man skal ved mekaniske hofteled. Ulempen er måske, at hofteleddet kun kan bruges i forbin-delse med C-Leg, og at man får mere teknik at bære på. Begge led skal lades op hver nat.

MAgNet-pedAL-systeM Hvis du cykler med click-peda-ler, er her måske en nyhed. På

Af Berit H Petersen, berithp@webspeed.dk og Lene Olesen, leneolesen@stofanet.dkFoto: Jørgen Gade og Lene Olesen

orthopädie +Reha-technik messei Leipzig 2008

Proprio foot© Össur

Hel

ix 3

D

9A · nyt november 2008

www.magnet-pedal.de kan du se magneter, der kan erstatte click-systemet i pedalerne. Magneterne gør det muligt at ændre lidt på fod- og knæstilling, når man cykler. Det er let at udløse pedalerne, og de er stærke nok til fx mountainbiking i terræn. Hvis du kun træder med et ben eller sætter protesen i en click-

pedal, er dette et oplagt alternativ til en nem, sikker og bekvem pedal.

i-LiMb HANd Næste generation af myo-elektriske armproteser er på gaden. Det irske firma Touch bionics præsenterede den nye i-LIMB Hand. Med den nye hånd har brugeren fået nye greb til

rådighed, som han aldrig har haft før. En af grundene er, at tommelfingeren her har fået forskellige indstillings-muligheder. Vi håber at kunne bringe en mere beskrivende og udførlig be-retning om denne nye hånd i næste nummer af Ampu tations-Nyt. Kig allerede nu på www.touchbionics.com

seAL-iN LiNe WAWe – Ny LiNeR Med bøLgestRUktUROssur har lanceret en ny bølgestruk-tur i liners, som skulle give mere frihed til at bevæge knæet. Bølge-strukturen gør det lettere at bøje line ren omkring knæet, idet materi-alets opbygning betyder, at lineren strækker godt på forsiden og folder på en kontrolleret måde bag knæet. Læs mere på www.ossur.com

HANdicApveNLigt HoteL i Leipzig Skulle din vej slå forbi det østlige Tyskland, nærmere bestemt Leipzig, og har du brug for et kørestolsvenligt hotel, så er B&B et fortræffeligt valg til overnatningen. Prisen er rimelig, og stedet er helt handicapvenligt. Parkering ved døren, niveaufri adgang og et rigtig godt handicapværelse i stueniveau. God plads i værelset og et meget fint badeværelse, hvor selv håndtaget var sat ned i højde, så det matcher en kørestolsbruger. Du finder hotellet ved at søge på Leipzig på www.hotelbb.de Det kan anbefales.

Seal-in line© Össur

10

skiNdHANdskeR tiL deN koLde tid

Mangler du en hånd, men bli-ver alligevel nødt til at købe en både venstre og højre handske, eller har du mistet nogle fingre eller dele af hånden, eller er du bare anderledes skabt og har svært ved at finde handsker som passer, så var det måske en mulighed at få syet et par hos Claus Schmidt i Magde-burg i Tyskland.

På messen var firmaet til stede, og bladets to forfængelige udsendte øjnede straks en chance for at få syet en personlig handske for messetil-bud. Vi udvalgte materialer og farver, der blev taget nogle mål og vupti,

– en dag lå de i post-kassen hjem-me i

Danmark. Firmaet har en hjemmeside med onlinebestilling. Adressen er: www.handschuhschmidt.de

voRes FotogRAF påsLA p LiNeJørgen Gade gør megetfor at forstå os. Og nufik han også chancenfor at prøve at gå påproteser. Det var sjovtat kigge på:

11A · nyt november 2008

AR

OS

KO

MM

UN

IKAT

ION

Vindinggård Center 9 A · 7100 Vejle · Tlf. 75 42 51 50 · bandagist-centret.dk

Bandagist-Centret udvider nu sine aktiviteter mod syd og åbner en ny og moderne afdeling i Vindinggård Center i Vejle. Det er Bandagist-Centrets 8. afdeling i Nord- og Midtjylland, hvor vi er markedsledende inden for skomageri- og bandagistopgaver.

I Bandagist-Centret arbejder vi hver dag med mennesker, der er ramt af funktionsnedsættelser, traumer, handicaps eller varige sygdomme. Ved hjælp af proteser, ortoser og ortopædisk fodtøj hjælper og behandler vi både børn og voksne, så deres funktions-nedsættelse mindskes og livskvaliteten forbedres.

Bandagist-Centret er kommet til Vejle

Leder af den nye afdelinger autoriseret bandagistHenrik Tingleff

LimbLogic™ VSSäker vakuum suspension

Säker, pålitlig suspension tillåter brukare som Stacie att leva livet fullt ut. Tack vare den avancerade vakuum teknologin LimbLogic VS, sitter hennes protes kvar på ett säkert sätt. Systemets “ställ in och tänk inte på” teknologi kontrollerar kontinuerligt vakuum nivån i hylsan så säkerhet är aldrig något problem.

Med fjärrkontroll funktion, justerbar vakuum motor, ger LimbLogic VS en överlägsen vakuum suspension. Allt i en liten och kompakt enhet.

ReAL SoLuTionSfoR ReAL peopLe

För mer inFormation ring ohio WilloW Wood+46 (0)18 34 92 91 WWW.oWWco.se

fostermor

Dotter

Ryttare

Tränare

Affärskvinna

Brukare

OWW_LLVS_AmputationsNYT.indd 1 10/21/08 12:42:26 PM

Vælg frit din leverandør

Bandagist SYD A/S leverer og servicererproteser – ortoser – indlæg og sko m.m.

Autoriserede bandagister:Ketill NæsborgMarna OttosenSusanne Funk

Jette Skøtt

Se også www.bandagistsyd.dk

Horsens 75 54 21 00Esbjerg 75 45 40 71Kolding 75 54 21 00Haderslev 74 52 88 21Åbenrå 74 63 00 97Sønderborg 74 42 12 00

12

Nå, De er altså portrætfotograf?

tjah, jeg fotograferer, hvaD Der falDer mig i øjNeNe

13A · nyt november 2008

Tænk hvis din protese var selvlærende og tilpasser sig dit bevægelsesmønster.

RHEO KNEE® lærer hvordan du går, opdager og reagerer umiddelbart på forandringer, f.eks. ganghastighed, vægtforandringer eller gang i ujævnt terræn. RHEO KNEE® er det eneste selvlærende og selvjusterende proteseknæled. Det er enkelt at håndtere og giver dig helt nye oplevelser og hjælper dig til at gå længere.

Kontakt din bandagist for at finde ud af, om RHEO KNEE® passer til netop dig.

Tænk nyt. Tænk Rheo.

tænk nyt. tænk rheo.

for mere information, kontakt össur nordic info@ossur.com eller mmadsen@ossur.com,

telefon 48 24 45 99 – www.ossur.com.

Össur er et internationalt firma på det ortopædiske marked.

Vi bruger en stor del af vores omsætning til forskning og

udvikling og har for tiden 211 registrerede patenter.

Vores mission er at udvikle og finde løsninger indenfor

ortopædien. Løsninger, der forbedrer menneskers liv.

”Life Without Limitations”, er vores motto.

Af Anne-Mette Gravgaard

den barmhjertigesamaritaner –penislægen jørn ege

14

Som sagt, jeg troede, at jeg havde lagt den bag mig i den version, den har haft for mig i de sidste fire et halvt år. Og at jeg var på vej til en ny og anderledes tilgang til lignelsen om samaritane-ren og den døende jøde, som der skal prædikes over hvert andet år i kirken. Men så var der en udsendelse i fjernsy-net med penislægen Jørn Ege i serien ”Ærlig talt”, hvor Kåre Quist præsente-rede lægen for nogle af de fejl, der er sket ved operationer, han havde været ansvarlig for: mænd der efterfølgen-de måtte gå med ble, og kvinder der havde fået foretaget overdrevne fedt-sugninger, som efterlod dem med van-sirede kroppe. Desuden fik vi at vide, at en retssag mod Ege for en enorm und-dragelse af skat starter i efteråret. Ege har i flere år været på flugt for politiet og har gemt sig med farvet rødt hår i fjerne lande, hvor han havde fortsat sin metier. Ingen tvivl – simpelthen en grænseoverskridende helt igennem ”bad guy”.

Så var der et ”Tro og eksistens”- pro-gram i radioen, hvor en tidligere

kræftpatient, journalisten Flemming Flyvholm, talte om, hvor vigtigt det var ikke at glemme den indsigt, man får undervejs i en livstruende situa-tion, og lektor Henrik Jensen fra RUC talte om skyld og skyldfølelse som to meget forskellige størrelser, den ene som noget helt reelt, den anden som noget generelt, alle normale menne-sker har. Noget eksistentielt!

Og så er jeg faktisk netop i gang med at læse Camus’ klassiker ”Fal-det”. Den bodfærdige dommer, Jean-Baptiste Clamence’s monolog om det at være et skyldigt men-neske og have en samvittighed: at være ”god” i verdens øjne, men pludselig ved en uventet hændelse blive klar over, at alle ens handlin-ger er dikteret af egenkærlighed. Og så at ville forsøge ærligt at vise den egenkærlighed og griskhed, som bor i os alle. Men dermed fremstå som en ”bad guy” og et spejl for en verden, der ikke vil tage én alvorligt i manglende erkendelse af sin egen skyldighed.

Som sagt jeg troede, at jeg havde lagt historien om min ”barmhjertige sama-ritaner” bag mig. Men disse to DR-pro-grammer og min nattelæsning fik mig overbevist om noget andet. Derfor vil jeg fortælle historien om min barm-hjertige samaritaner endnu engang!

Scenen er en sensommerdag for snart fem år siden. Solen varmer. Vandet i havnen funkler. Vi er på Sankt Annæ Plads i København. Klokken er 15.29. En kvinde i flagrende laksefarvet kjole er på vej på cykel nede fra Amaliepar-ken op mod Bredgade. En lastvogn med anhænger kommer kørende fra Bornholmerfærgen i samme retning, men i midterbanen. Ingen af dem har set hinanden. Et øjeblik efter suges det lyserøde skørt ind i førerhusets hjul. Lastbilen drejer om hjørnet af Toldbodgade op mod Amalienborg. Kvinden og cyklen hives med rundt i svinget og ind under lastbilen. Kvin-den skriger, at chaufføren skal standse. Folk løber til i den grå gade, hvor so-len ikke når ind. Kvinden og hendes cykel ligger fastklemt under lastbilen.

Egentlig troede jeg, at jeg havde sluppet historien, men den har tydeligvis ikke sluppet mig – endnu! For gang på gang mindes jeg om den. Historien om den barmhjertige samaritaner. Den miskendte fremmede, som ikke er god nok i det dannede selskab. Ham som ingen vil have som ven. Og som så alligevel bliver den ”næste”, der redder ens liv

15A · nyt november 2008

Chaufføren prøver at bakke kvinden fri. Hun råber, at der er brug for en kran, og at han skal stoppe, nu! Halvt uden for bilen ligger kvindens arm, uden hud med blottede scener i lyseblåt, lyserødt og lysegult. Den kæmpestore lastvogns ene dobbelthjul står oven på kvindens venstre lår. Hvad der er sket med det andet ben, kan man ikke se, men blodet pulser ud.

Pludselig kommer en mand med flag-rende gyldent hår, i hvidt tøj og med en operationsmaske for underansigtet løbende. ”Jeg er læge! Af vejen!” råber han. De sammenstimlede giver plads i den grå gade. Jeg – for det er mig, der er kvinden - hører min kjole blive revet i stykker bag mig. Jeg prøver at holde mit ansigt fri af asfalten og har vendt det bort fra den afrevne arm, der ligner muskelplanchen på væg-gen hos min mensendieck- lærerinde, som jeg var på vej til. Jeg stønner, som når man har veer ved en fødsel og endnu ikke må give los: Åh nej, Åh nej, Åh nej! Så endelig får jeg en sprøjte og er væk. Helt væk.

Tre uger senere lever jeg stadig, godt nok uden venstre arm og højre ben og med et knust bækken og et venstre ben uden følelse. Jeg ligger på Rigshospitalets plastikkirurgiske afdeling og har været igennem trau-mecentret med en ti-timers opera-tion, er blevet sprættet op fra brystet og ned, har fået 64 portioner blod, hvoraf de 60 er løbet lige igennem mig, været en lille uge i respirator på intensivafdelingen og gennemgået diverse revideringer på ortopædki-rurgisk afdeling, dvs. afskæringer ef-ter salamimetoden af højre ben.

Og nu ligger jeg så her og venter på, om en muskel, man har taget fra min ryg vil vokse sammen med mit højre lår, så knæskallen kan bevares. Det er nat, men for mig er der ingen forskel på dag og nat. Jeg sover alligevel ikke rigtigt på noget tidspunkt. Så kommer en mandlig sygeplejerske ind. Han har en BT i hånden. Han siger, at Jørn Ege er i avisen og fortæller, at han har givet førstehjælp til en ukendt kvinde, som han ikke aner om er levende el-ler død. Mon ikke det er mig? Kan jeg tåle, at han læser artiklen for mig? Jeg er nysgerrig, ved i øvrigt ikke, hvem Jørn Ege er, og beder sygeplejersken Kjeld om at læse højt.

Det fremgår af artiklen, at lægen, Jørn Ege, 12/8 2003 kl. 15.30 var i gang med en fedtsugningsoperation i sin klinik i Toldbodgade, da han pludse-lig hørte en kvindes ”dødsskrig”. ”Så er det nu”, råbte Eges assistent, og Ege og assistenten lod fedtsugning være fedtsugning og styrtede ned på gaden til den smadrede kvinde, der lå fastklemt under lastbilen. I artiklen beskrev han kvinden som velsoigne-ret og med en slidt skoletaske, der fik ham til at forestille sig, at hun var universitetsforsker. Han beskrev, hvor maltrakteret hun var, og hvordan han havde ydet førstehjælp til hende, før en pionérbil nåede frem og fik hævet hjulene fra hendes krop. At to ventende patienter takkede nej til en fedtsugning den dag, og at han der-med gik glip af 50.000 kr., fik Ege også nævnt i artiklen. Der er et fotografi af Ege, knælende på hjørnet af Toldbod-gade og Sankt Annæplads, og neden-for på kørebanen er der stadig en mørk plamage fra kvindens blod.

Kjeld fortæller mig, at Jørn Ege er en kontroversiel plastikkirurg og sær-deles kendt på afdelingen. Netop nu i denne nat går en kvinde rundt på gangen udenfor. Hun kan ikke sidde ned, fordi Ege har strammet hendes baller for meget op. Ege er ikke persona grata på Rigshospita-lets plastikkirurgiske afdeling. Men det er han for mig nu. For det er ham, der har reddet mit liv. Uden ham ville jeg ikke have været til i den varme indiansummernat på hospitalet. Selv sygeplejersken må erkende dette.

Så snart jeg blev i stand til at sidde op en måneds tid senere, skrev jeg et brev til Jørn Ege og præsenterede mig som den kvinde, hvis liv han havde reddet. I ly af natten kom han senere og besøgte mig, da jeg igen var over-ført til ortopædkirurgisk afdeling. Han fortalte mig i detaljer om, hvad han havde foretaget sig, f.eks. hvordan han havde slået knude på min arms af-revne årer og strammet mit bælte om, hvad der var tilbage af mit ben. Foden var vist blevet i hjulet! Da jeg spurg-te ham, om det ikke havde været en voldsom oplevelse for ham, må jeg er-kende min skuffelse. For han svarede mig, at han havde oplevet langt værre ulykker end min, hvor han også havde assisteret: F.eks. en flyvemaskine, som var styrtet ned under looping. - Jeg spurgte ham ikke, om han også havde fået nogen til at overleve her!

Man kan ikke vælge sin samaritaner eller sin næste. Jørn Ege er min barm-hjertige samaritaner. Uden hans græn-seoverskridende indsats havde jeg ikke overlevet. Og der er vi , tror jeg, nogle stykker, der er ham taknemmelige for.

16

Armproteser

Benproteser

Bandager til arme og ben

Lycradragter

Hårde og bløde korsetter

Behandlings-bandager

Specialhjelme og halskraver

Benstativer og kapsler

Kompressions-strømper

Specialsyet fodtøj

Specialindlæg

Vi hjælper dig på vejHos Ortos AS ved vi meget om, hvordan det er at leve med en protese eller en anden form for kropsbåret hjælpemiddel. Uanset hvilken form for hjælp, du har brug for, så er vi der for dig.

Ortos AS er et nyt navn i bandagist-branchen, men du kender os alligevel. I årevis har vi arbejdet i faget som autoriserede bandagister. Vi har stor erfaring med samarbejde i tværfaglige teams på landets sygehuse og institutioner.

• Vi samarbejder med din læge og din fysio-terapeut

• Vi udvikler og tilpasser det hjælpemiddel, som giver dig størst mulig frihed og støtte

• Vi lærer dig at bruge og leve bedst muligt med dit hjælpemiddel

• Vi finder nye løsninger, når dit behov eller produktmulighederne ændrer sig

- Kvalitet i bevægelser

Børstenbindervej 12 5230 Odense MTelefon 63 15 05 05Fax 63 15 05 25mail@ortos.dk www.ortos.dk

Sognevej 25 - Bygning 872605 BrøndbyTelefon 43 53 05 05Fax 43 53 75 05mail@ortos.dk

Annonce1/2 f2 side fagblade1.qxd 11/02/08 13:52 Side 1

MIDTVESTORTOPÆDI

Da du har valgfrihed af leverandørtil dine hjælpemidler, kan vi alleredei dag byde dig velkommen hos os.På gensyn hos:

Lundholmvej 7 • 7500 HolstebroTel 97 42 74 00 • Fax 97 42 74 43mail@midtvest-ortopaedi.dk

Er et solidt indarbejdet team med mere end 15 års erfaring i fremstilling af orto-pædiske hjælpemidler, bl.a.:

BenproteserBenstativerFodkapslerDropfodsortoserKnæ-, arm-, og håndledsbandagerSpecialfremstillede stofstøttekorsetterPlastkorsetterBrokbandagerHåndsyet fodtøjSemiortopædisk fodtøjOrtopædiske tilretninger og reparationerSpecialfremstillede indlæg

••••••••••••

Ort. Skomagermester Annegrethe Olesen

Aut. Bandagist Carsten Olsen

Aut. Bandagist Rikke Søgaard

Ort. SkomagermesterTina Jensen

FRA LæseRNe Jeg hedder Lis og er 66, jeg er ud-dannet pædagog og har været insti-tutionsleder gennem mange år. I min fritid er jeg rytter på højere plan, des-uden har vi en stor hund, som også kræver megen fysisk udfoldelse. Desværre lider jeg af slidgigt og har fået udskiftet begge knæ og repare-ret begge skuldre. Efter operationer-ne er min bevægelsesfrihed blevet indskrænket, musklerne er blevet stive, ryg og nakke smertede så meget, at det krævede stærk smertestillende me-dicin. I en lang periode måtte jeg indstille min ridning. Løft og leg med mit barnebarn på 2½ var en smertefuld oplevelse, min livs-kvalitet var stærkt reduceret. Min jævnaldrende ægtefælle er benamputeret og har ligeledes problemer, dog ikke i så voldsom grad, men alligevel med et knæk på livskvaliteten.

På medlemsmødet i maj i Amputationskredsen, kom vi begge tilfældigvis til at prøve en massagestol, der blev demonstreret på mødet. Uden det skal lyde religiøst, blev det et slags vendepunkt i livskvaliteten for os begge.

To dage efter vi havde bestilt stolen, blev den leveret og professionelt op-stillet. Den blev taget i brug af os begge med det samme. Her tre uger efter er min mand smertefri, og han har fået meget større bevægelighed i ryg og nakke. Jeg selv kunne efter en uge lægge de smertestillende piller væk, skulderog nakkesmerterne er næsten væk, og min ryg er i stærk bedring, samtidig er det, som om mine stive muskler er blevet løst op. Min bevægelsesfrihed er stærkt forbedret, hvilket både har gjort de daglige gøremål og ikke mindst min hobby med hesten til en virkelig fornøjelse.

For os har det været et stort held, at vi blev opmærksomme på, at der fand-tes sådan en stol, og vi kan varmt anbefale den til alle potentielle brugere.

Erling og Lis

koRt Nyt

FoRskNiNg søgeR deLtAgeRe tiL spøRge-skeMA UNdeRsøgeLseEt samarbejde mellem Sahva A/S og Aalborg Universitet fokuserer på forskningen i kontrol og styring af fremtidens armprotese. I denne for-bindelse søger vi hjælp fra ampute-rede til besvarelse af en spørgeske-maundersøgelse. Dette gælder såvel protesebrugere som de personer, der har valgt proteserne fra.Projektet har et stort ønske om, at inddrage amputerede i flest mulige aspekter. Dette gøres for at sikre, at projektet skaber løsninger til réelle problemer, men også for at sikre størst mulig brugervenlighed og in-tuitivitet. Spørgeskemaundersøgelsen er til-gængelig på projektets hjemmeside, og kan findes på www.hst.aau.dk/ ~djoh/spoergeskema.html. Alle be-svarelser heraf vil være en stor hjælp for projektet.Spørgsmål til projeket eller førnævnte spørgeskemaundersøgelse kan ret-tes til: Daniel.Johansen@sahva.dk.

geNeRALFoRsAMLiNgBeretning, referat og oversigt over den nye bestyrelse kan læses på dhf-net.dk og rekvireres på kontoret ved Lene Bangsgaard på 39 29 35 55 eller mail ak@dhf-net.dk.

A · nyt november 2008 17

på FALdeRebetLige før deadline forlød det, at Gangskolen i Hammel lukker pr. 1. januar 2009!

Foto: Preben Søborg

stoRt tiLLykketiL jAckie–og de øvrige danske medalje tagere ved PL.

18

A hvad????

I forbindelse med en stor international lægekongres i Bella Centret efteråret 2008 havde CIRSE valgt at invitere til et dansk-sproget patientarrangement om IR, interventionel radiologi.

et ALteRNAtiv I al sin enkelhed er IR et alternativ til kirurgiske indgreb. Hver gang pro-fessor og radiolog Jim A. Reekers, formand for CIRSE, møder nye men-nesker, lyder det ”A hvad????”. Han er vant til at skulle forklare, hvad IR er og kan, da hans fag nærmest er både ukendt og usynligt. IR kan bruges som behandlingsmeto-de ved en lang række sygdomme, og på patientarrangementet midt

i september var der fokus på muskel-knuder i livmoderen, åreforkalkning i benene og kræft.

ikke HeLt Nyt Overlæge på Radiologisk afdeling på Odense Universitetshospital, Poul Erik Andersen tog os med på et hi-storisk tilbageblik: I 1895 opdagede Wilhelm Conrad Röntgen nærmest ved et tilfælde den teknik, de fleste i dag kender fra røntgenfotos, og de karundersøgelser, der dengang kun-ne foretages med krudtemulsion i en amputeret hånd blev videreudviklet, så man i 1923 kunne undersøge lem-mer på levende personer.

I 1964 var der 50 % succes med at åbne forsnævrede eller lukkede kar med sondekatetre i USA, og i 1977 blev danske ballonudvidelser supple-ret med såkaldte stens, et ståltråds-gitter, der indsættes i de udvidede kar, også i hjertet. Denne præcise og målrettede behandlingsmetode har reddet mange patienter med fx mu-skelknuder i livmoderen, mave-tarm-blødninger og traumeblødninger. I forhold til almindelige operationer er det enkle indgreb med sonder gen-nem lysken eller evt. armen.

kAFFe og kiNgs Overlæge John Grønvall fra Radio-logisk afdeling på Rigshospitalet forklarede, hvordan vores blodårer kan være udsat for fremmedlege-mer, være udvidede (grundet nedsat elasticitet), hullede grundet fx vold eller forhøjet blodtryk, lukkede el-ler forsnævrede på grund af fx fedt, kalk eller tryk. Der var fart på John Grønvalls gennemgang, men han nåede med et smil at nævne, at op-skriften på IR ikke længere rummer kaffe og Kings, men stadig er enkel:

CIRSE er Det Europæiske Selskab for Cardiovaskulær og Interventionel Radiologi

Af Solveig Hansen, sol@dhf-net.dk

En gæst på lægekongressen får lov at testehelt ny simultan-maskine og prøve at følgeen imaginær sonde på vej ned til en åre ieget skinneben, som han skanner med højrehånd, mens hans venstre hånd styrer musenmed sonden.

19A · nyt november 2008

en nål, en ledetråd og lidt kontrast i åren, så kan problemerne lokaliseres - skrumpelever og blodstyrtninger kan være svære at operere, men med lidt ti-sekunders lim kan man isætte en IR-prop, stent eller cols-krøller - et endnu finere netværk af ståltrådsgit-ter.

Risiko ved ALt - Udvidelse af blodkarrene, ja, det er fx rygning rigtig god til!, forklarede Poul Erik Andersen i en efterfølgende workshop om åreforkalkning i be-nene - og tilføjede, at der jo er risiko ved ALT. Og som en beroligende bemærkning nævnte han forskellige symptomer i forhold til åreforkalkning i benene. Den erhvervsaktive, der går sygemeldt grundet stærke smerter bliver anbe-falet behandling. Vindues kiggere (os,

der stopper jævnligt på en gåtur for lige at sunde os og samle kræfter) behøver måske ikke behandling for den lette åreforkalkning, men blot en ”garanti” for, at vi ikke risikerer at skulle amputeres. Og det er suverænt patienten, der træffer beslutningen om indgreb - efter vejledning og in-formation om lettelse og risiko. Man bliver garanteret afhjulpet en del af sine symptomer ved ændring af livs-stil, dvs. ændring i kost, mere gang/bevægelse/motion, og som det helt nødvendige: ved at lægge smøgerne på hylden. Bliver man opereret, er det det! Fore-tages der interventionel radiologi, kan det om nødvendigt gentages. Men ofte ser man efter kort tid en na-turlig heling og afhjælpning af pro-blemet. Og rekonvalesensperioden er til at overskue, 12 timer i snit…

Der er også gået mode irøntgen-forklæder.

20

Miss Landmine

10. april 2008 viste DR2 – Udland klip fra Miss Landmine-konkurrencen i Angola og bragte et interview med den norske kunstner og teaterin-struktør Morten Traavik, manden bag

den kontroversielle skønhedskonkur-rence. 18 angolanske landmineofre konkurrerede om titlen som Miss Landmine og førstepræmien – en kunstig arm eller ben lavet af Norges førende ortopædiske klinik. Traavik er blevet beskyldt for at afholde et ”freakshow” med ”udstilling og udnyttelse” af fattige kvinder med manglende lemmer. Morten Traavik ville sætte fokus på landmineofrene på en måde, som ikke var en gentagelse af tidligere sete sort/hvide kampagner med triste menneskeskæbner. Som et re-sultat af 20 års borgerkrig har Angola over 80.000 landmineofre.

Angola har en lang tradition for skønhedskonkurrencer, og Morten Traavik valgte dette til at vise, at ”alle har ret til at være smuk”. I Angola er landmineofre en belast-ning for samfundet. De er misfostre, der kan bringe folk ulykker, og selv om de fleste mangler en legemsdel pga. markarbejde, tror mange, det er skæbnen eller Guds straf, der er skyld i uheldet.

HjæLpeoRgANisAtioNeRNe sAgde FRA Langt de fleste store hjælpeorga-nisationer – bl.a. Røde Kors, Unicef, Handicap International, Mine Action

Under sloganet ”Alle har ret til at være smuk” har en norsk kunstner gennemført Miss Landmine– en skønhedskonkurrence for landmineofre i Angola

Af Berit Holm Petersen, berithp@webspeed.dk · Foto: Morten Traavik, Copyright: Miss Landmine 2008

Maria Fatima da Conceicão.

Morten Traavik besøg-te Sygeplejehistorisk Museum, i Kolding til et arrangement, hvor der blev sat fokus på miner og deres ofre.

Mange af minerne er godt camouflerede. De ligner sten.Andre er mere farvestrålende.

21

Group, Menschen gegen Minen - var imod projektet. Begrundelserne for ikke at støtte en ”Miss”-konkurrence er, at det er kvindeundertrykkende, og at det er et freakshow. Traavik ud-nytter og udstiller lemlæstede kvin-der til sit ’eget’ show. Til dette siger Morten, at det siger mere om, hvad ’modstanderne’ mener, er freaks, og hvad man mener, freaks må have lov at gøre. Han er også blevet beskyldt for at foregøgle kvinderne en status, som de ikke har, hvortil han mener, han giver dem helt nye muligheder for at blive set og hørt. Som sort han-dicappet kvinde er ens muligheder lig nul i det afrikanske samfund. De medvirkende kvinder nød at blive set som de smukke, sensuelle og værdi-ge kvinder, de er. Kvinderne har fuld-

stændigt vidst, hvad de stillede op til, og selv på regeringsniveau har der været stor opbakning om projektet. Morten Traavik har ønsket at fremstil-le kvinderne som smukke stjerner og ikke som lidende ofre.

Morten Traavik siger: ”Kontroverser opstår når etablerede opfattelser ud-fordres. At sige, at deltagerne ikke er i stand til at vurdere fordele og ulem-per ved at deltage, er nedladende og et udtryk for den racisme, kritikerne selv mener, de er modstandere af.” Den cambodianske regering har nu henvendt sig om et lignende projekt, fordi de mener, det er en ny og for-friskende måde at sætte problemet i fokus på.

A · nyt november 2008

Miss Benguela - Ana Diogo,Miss Huíla - Paulina Vadi.

Fra venstre mod højre:Miss Malanje - Filomena Domingos da Costa,Miss Uíge - Anita Pedro,Miss Cuanza Sul - Maria Restino Manuel.

Vinderen af Miss Landmineblev Agusta Huríca.

22

Tekst og foto: Jens Thomsen

Fra læserne:

Malta med kørestolog rollator

Gennem adskillige år, forår eller efter-år, tog vi til Malta – nærmest som et must. År efter år har vi nydt husene i Mellieha Holiday Centre, de blom-strende bougainvillea’er i gårdhaven, tagterrassen med udsigt til det blå Middelhav, den utroligt charmerende frokostniche med et storslået kig til kirken i Mellieha by. Vi har slentret i timevis i Valletta, Sliema og Mdina og taget med den gule bus til fjerne ste-der som Marsaxlokk for at spise ste-dets fisk. Vi har beruset os i øens klima og robuste skønhed og med Malta langt ind i sjælen, når vi landede i Danmark. Og med et stærkt cemente-ret ønske om et gensyn næste år.

Pludselig en dag var det slut. En me-ningsløs ulykke på den lokale gen-brugsstation foranlediget af en ube-tænksom bevægelse med en tung container ramte Kirsten, min kone, så alvorligt, at begge hendes ben måtte amputeres fra knæet. Hun fik pro-teser og gennem mange måneder, lærte hun langsomt at gå. Men alt var forandret – også muligheden for at rejse til Malta blev lukket de næste par år, vi gik i vinterhi og affandt os

med, at det var forbi med de gode, gamle dage.

Men efterhånden vågnede ønsket om at se øen igen.

Det er en ganske særlig oplevelse at rejse med diverse hjælpemidler for at være så mobil som mulig. Det er slut med de lange vandreture i natu-ren og i byerne, bevægelserne bliver pludseligt reduceret til, hvad en kø-restol kan klare, horisonten snævres ind - det var, hvad vi så for os som det mest sandsynlige på vores næste besøg på Malta, men alligevel – da Mærskflyet kurvede hen over Valletta med kurs mod Luca, følte vi et bevæ-gende sug ved at være der igen.

Man forestiller sig nok, at oplevelses-graden vil blive væsentlig minimeret ved udsigten til det daglige besvær med proteser, og hvad det fører med sig, men det er ikke tilfældet. Det er lige ved , at man kan sige tværtimod. Bevidstheden om reducerede mulig-heder forhøjer trangen til – med et lidt dramatisk udtryk – at byde skæb-nen trods, at skærpe sanserne ekstra.

Så vi oplevede Malta igen under an-dre forudsætninger. Bedst erindrer vi en dag, hvor vi bestilte en taxa til at køre os til Mdina. Vi nåede vist samt-lige gader i den tavse by, vi var næ-sten alene, Kirsten og kørestolen og skubberen, det var den samme for-underlige fornemmelse af stilhed og fremmedhed, og alligevel helt ulig situationen fra den gang, da vi havde fire raske ben at gå på.

Det er sagt om turister, at det er men-nesker, der kun bladrer i et fremmed land. Vi har en fornemmelse af, at de indgange, vi har haft til øen i form af dels en rask og rørig medleven, dels den tvungne, mere statiske situation, hvor hver eneste udflugt, stor eller lil-le, altid var ledsaget af et hjælpemid-del, der satte grænser for, hvad der kunne klares af diverse forhindringer, trapper, dårlige veje og fortove m.m. har givet os – ikke en enkeltstående begivenhed, men en samlet sum af Malta, ulykken til trods, og bundet os stærkt til et sted, hvor man hver gang næsten føler, at man er kom-met hjem.

At rejse på ferie til fremmede lande vil normalt være forbundet med forventning, sorgløshed og opstemthed. Men rejser kan også være en stor fysisk belastning, når uheldet er ude.Det handler denne historie om

A · nyt november 2008 23

Har du brug for en snak?

Alex geertsenLårbensamputeretMariboMobil: 23 30 50 61

sjæLLANd og øeRNe

Annelise HansenMangler underarmGillelejeTlf. 49 71 98 61

ea eskildsenLårbensamputeretVanløseTlf. 60 15 91 61

Lillian LarsenArmamputeretJægersprisTlf. 47 53 65 17

poul MarcussenLårbensamputeretNæstvedTlf. 55 73 27 15

tonny plougLårbensamputeretNæstvedTlf. 55 44 21 51Mobil: 20 42 66 68

Hans ole HansenUnderbensamputeretStubbekøbingTlf. 54 60 03 67

Heidi christiansenLårbensamputeretFrederikssundTlf. 25 30 14 08

Arvid WestadDobbelt benamputeret u/knæMiddelfartTlf. 64 41 63 16

FyN

dora jensenUnderbensamputeretSvendborgTlf. 62 20 53 90

Henning baagøe Dobbelt benamputeret u/knæOdenseTlf. 66 15 09 06

jakob Nielsen LårbensamputeretSvendborgTlf. 62 22 95 46

bjarne MüllerDobbelt knæleds-amputeretSønderborgTlf. 73 68 50 40

sydjyLLANd

krista HansenUnderbensamputeretEsbjergTlf. 75 45 97 19

Almaz Næsborg-AndersenDobb. benamp. u/knæHaderslevTlf. 74 52 82 78

Lise MoseLårbensamputeretVojensTlf. 62 66 14 26Mobil 40 45 14 26

bent dam NielsenLårbensamputeretHorsensTlf. 75 61 00 48

NoRd- og MidtjyLLANd

ib HochAmputeret i hofteleddetHorsensTlf. 86 53 80 85

Michael soelberg pedersenArm- og skulderamputeretSolbjerg, ÅrhusTlf. 86 16 30 18

solveig HansenArm- og benamputeretGjernTlf. 41 17 29 45

Helle szydlowskiLårbensamputeretÅrhusTlf. 86 26 24 58

birte HaarboLårbensamputeretFredericiaTlf. 75 91 01 82Mobil: 50 49 82 88

kim brogaard christensenDobb. lårbensamputeretHirtshalsTlf. 96 56 04 22

erling HeinzeMangler underbenHelsingeTlf. 48 71 18 17

Henrik elkær pedersenLårbensamputeretMåløvTlf. 40 98 86 23

Talux® – en alsidig Flex-Foot til brug overalt

Kontakt din bandagist eller besøg vores hjemmeside, www.ossur.com, for yderligere informationer.

Össur er et internationalt firma på det ortopædiske marked. Vi bruger en

stor del af vores omsætning til forskning og udvikling og har for tiden 211

registrerede patenter.

Vores mission er at udvikle og finde løsninger indenfor ortopædien.

Løsninger, der forbedrer menneskers liv. ”Life Without Limitations”, er

vores motto.

Alle protesebrugere, uanset alder og aktivitetsniveau, har glæde og nytte af Flex-føddernes unikke funktion.

Talux® giver brugeren en behage-lig, smidig og stabil gang.

Protesefodens evne til at efterligne den naturlige ankels bevægelse giver brugeren god kontrol og sikkerhed i alle situationer og omgivelser.

Gå derhen du vil med Talux®.

TALUX® – en alsidig Flex-Foot

til brug overalt.

Id nr.: 46172Dansk Handicap ForbundHans Knudsens Plads 1A2100 København Ø