amputationsnyt_februar_2009

nytAmputAtions

Februar 2009

Medlemsarrangementer i 2008

2

erimed

www.erimed.se

College Park Accent

Accent, en knapptryckning mellan högklackat och barfota. Sandaltån och ett genialiskt fl exibelt ankelblock tar upp rörelsen i ankeln.

TM

Accent.indd 1 08-10-21 13.30.34

Artikler til næste nummer:Lene [email protected] senest 1. april 2009

Annoncering:Dansk Handicap [email protected] 21. april 2009

Abonnement/Medlemsskab:Dansk Handicap ForbundAmputationskredsenHans Knudsens Plads 1A, 1.2100 København ØTlf. 39 29 35 55E-mail: [email protected]: www.dhf-net.dk

Bladet udkommer 4 gange om året.

Næste nummer:Udkommer ca. 11. maj 2009

Redaktion:Lene Olesen, Solveig Hansen ogBerit Holm Petersen

Fotograf:Jørgen Gade

Næstformand forAmputationskredsen:Annelise Hansen (ansv. red.)Tlf. 40 19 98 61E-mail: [email protected]

Forside:Fotokavalkade over aktiviteter i amputationskredsen i 2008

Først en forsinket glædelig jul og et godt nytår. Håber alle er kommet godt gennem årsskiftet.

Vi fik den sørgelige meddelelse d. 30. dec., at vores allesammens Henning, vores formand, var død.Hans betydning for os var ufatte-lig stor. Hans altid smittende hu-mør, hans gåpåmod kan ikke beskri-ves, men skulle opleves. Hans ildhu for, at kontaktpersoner kan hjælpe nyamputerede, hans omsorg for os, hans medmenneskelighed - ja Hen-ning var HENNING. Han sagde engang til mig, at han al-drig gik i seng med en mørk sky hæn-gende over hovedet, men sørgede for, at den var lyseblå. Jeg håber, han sidder på denne lyseblå sky og våger over os, så vi kan arbejde videre i hans ånd. ”Græd ikke over jeg er død, men glæd jer over, jeg har levet.”

Vi fortsætter i Hennings ånd arbejdet i Amputationskredsens bestyrelse. Vi er ved at planlægge medlemsmøde på Sct. Knudsborg d. 5.-7. juni, hvor vi håber at se så mange medlemmer, som der er plads til. Vi forventer, det bliver lige så dejlig en sammenkomst, som vi plejer at have.

Vi søger også ildsjæle, så vi rundt om i landet kan få kontakt på lo-kalt plan. Henvendelse til mig på tlf. 40 19 98 61 eller på mail til: [email protected].

Annelise Hansen

Udgives AF AMpUtAtioNskRedseN, dANsk HANdicAp FoRbUNd

3A · nyt februar 2009

græd ikke over jeg er død, men glæd jer over, jeg har levet

4

soMMeReN 2003, sveRigeDen dengang 43-årige Britt Bram-minge er til ridestævne i Sverige. Det er der ikke noget usædvanligt i, og hun synes som altid, det er hyggeligt at møde andre ryttere. Da hun tager støvlerne af for at få lidt luft til tæ-erne, bliver hun stukket af myg. Hun opdager det ikke. Men det kommer hun til. Det er myggestik, der kom-mer til at ændre hendes liv.

JUleN 2008, bRøNdby stRANd, klokkeN 13Britt tager imod i sin lejlighed på 13. etage med fantastisk udsigt over Køge Bugt. Proteserne sidder ikke så godt den dag, så hun triller rundt på en kontorstol med en bremse på. Men inden jeg kommer, har hun al-ligevel trænet i tre timer, som hun gør hver eneste morgen. Op og ned af trapper. Kaste en bold op af væg-gen. Sætte ting på plads i de øverste skabe. - Hvis man vil sin krop noget godt, så skal man have den rørt, siger hun, og hun har for længst bevist, at det ikke er tomme ord. Ud over den daglige træning rider hun hver dag, hun står på rulleskøj-ter, og når hun skal til og fra toget eller bare rundt i byen, foregår det på et løbehjul. Men hun går dog med til at sidde stille så længe, at hun kan nå

at fortælle sin historie. Vi skal tilbage til Sverige.

Efter ridestævnet tager Britt op til sin søster og hendes mand i deres sommerhus. Efter få dage begynder bylderne at komme, en efter en, på begge underben. Det er nok aller-gi, er hendes første tanke. Men hun bliver alligevel så bekymret, at hun tager hjem før tid og lægger vejen forbi skadestuen. Fra den dag kom-mer hun ikke hjem i seks måneder. Lægerne kan lynhurtigt konkludere, at hun har fået en infektion, det er de store, betændte bylder et symp-tom på – tilsammen er der 14. Men hvad det er, og hvor det kommer fra, kan ingen svare på, før hun møder en ekspert på Bispebjerg Hospital. Han kan fortælle, at det var en bakterie, der stammer fra strudse og blandt andet spredes via myg.

Der havde ganske rigtigt været en strudsefarm lige ved siden af det sted, hvor ridestævnet blev holdt i Sverige, og infektionsprøver bekræf-tede mistanken. Men der er heller ikke tvivl om, at bylderne sidder uen-deligt godt fast. De bliver mere og mere åbne og betændte. - Mine ben stank ligesom et lig – og jeg har engang arbejdet på et pleje-hjem, der havde et rum til de døde.

Den lugt vil jeg altid kunne genken-de, fortæller Britt, der egentlig er ud-dannet kemiingeniør og de seneste mange år har arbejdet som uddan-nelseskonsulent. Hun bor alene, og hun har altid brugt rigtig meget af sin fritid på hestene.Bakterien angriber ledbåndet til lil-letåen på højre ben, og den eneste løsning er en amputation af lilletåen og en del af hælen. Så da Britt Bram-ming forlader hospitalet igen, er det efter 14 hudtransplantationer, en for hver byld, og med store smerter i højre fod, der ikke skulle fortage sig de kommende fire år.

soMMeReN 2007Foden er ikke blevet bedre. Tværti-mod har den drejet sig mere og mere indad, fordi ledbåndet, der fungerer som en slags elastik, mangler. Det er blevet svært at gå, besværligt at have gæster, umuligt at stå på rulleskøj-ter, og ja i det hele taget at nyde livet som hun gjorde før. - Jeg havde smerter altid, og det er svært. Ens nydelse er jo ikke på niveau med andre menneskers, der er altid no-get, der lægger sig imellem, siger hun.Så da Britt en sommerdag i 2007 går rundt i solen i sin fars have, har hun egentlig indstillet sig på, at hun vil have underbenet amputeret. Det var jo mest til smerter og besvær, og hun

Med bare seks måneders mellemrum fik Britt Bramminge amputeret først det venstre og så det højre underben. Det er et år og en uendelig mængde træningstimer siden, og i dag rider hun hver dag, står på rulleskøjter – og hendes transportmiddel er et løbehjul.

op på hesten igen!

Af Mette Vosgerau · Foto: Kenn Thomsen

havde flere gange været nede på or-topædkirurgisk afdeling for at snakke med de nyamputerede. Hvordan havde de det? Kunne de dyrke sport? Havde de smerter?

Men man kan roligt sige, at skæb-nen kom hende i forkøbet. For den dag blev Britt Bramming indlagt akut med dehydrering, og da der efter to dage viste sig en lille rød plamage på hendes venstre underben, blev læ-gerne bekymrede. Kunne bakterien være blusset op igen i det raske ben? Det var den ikke, viste undersøgelser. Til gengæld var hun på de få dage på hospitalet blevet smittet med gule stafylokokker, en af de værste former, fordi den på meget kort tid sætter sig på knogler og organer. Og ganske

rigtigt, bakterien var nået ind til hen-des skinnebensknogle. Der var ingen vej tilbage. Ti dage efter hun var ble-vet indlagt med dehydrering, blev venstre underben amputeret. Tanken om også at få amputeret højre un-derben var igen langt væk.

deceMbeR 2007Det går egentlig meget godt med det amputerede ben. Amputationen var tæt på at koste Britt Bramming livet på grund af forkert medicine-ring, men så snart hun fik sin prøve-protese, begyndte hun at øve sig på at gå. Der gik kun yderligere et par dage, før hun sad på sin hest igen. Men højre fod bliver stadig ikke bedre, og ved en rutinekontrol i de-cember 2007 opdager hendes læge

en lille rød plamage på højre storetå. Han kan ikke sige, hvad det er – men de frygtede begge, at den bakterie der kostede lilletåen var blusset op igen. Der blev aldrig afklaret, for Britt havde fået nok.- Jeg gad ikke mere. Jeg havde brugt fire år og var ikke rigtigt kommet no-gen vegne, så jeg ville hellere bruge de næste par år på at træne mig op til at gå på to proteseben og få en ordentlig gang. Og det gik jo rigtig godt med det første proteseben, si-ger hun om beslutningen. Lægen støtter hende. Han mener, det er den eneste måde, hun kan få sit aktive liv tilbage på. I januar 2008, bare seks måneder efter første am-putation, er hun på operationsbordet for anden gang.


6

De smerter Britt har levet med i fire år forsvinder sammen med hendes underben. Til gengæld dukker der masser af spørgsmål op. Kan hun ride igen? Hvor godt kan man gå på to proteser? Og hvorfor tager det så lang tid at få de ben? Det kører rundt i hovedet på hende, og hun må vente længe på svar. På grund af fejl under operationen er stumpen lang tid om at hele, proteserne passer slet ikke, og så starter en strejke blandt sygeplejerskerne. Så der går faktisk et halvt år, før hun kommer rigtigt i gang med genoptræningen. Det er en svær tid. Men så begynder det til gengæld at gå fremad.

JUli 2008Der er fest hjemme hos Britt. Hende og familien fejrer, at hun for første gang har rejst sig og taget nogle skridt på de to proteser. - Jeg fik en gave, da jeg første gang kunne rejse mig. Det gav mig lyst til at fortsætte træningen, også selv om jeg da ind imellem har mere lyst til at sidde og læse i en bog, siger hun.De først skridt blev taget umiddel-bart efter, at hun havde skiftet ban-dagist. - Min nye bandagist gav mig mit liv tilbage. Indtil da sad mine prote-ser simpelthen så dårligt – de faldt nærmest af, hvis jeg rystede benene. Men jeg tænkte, at sådan var det nok bare, forklarer hun. Igen og igen i løbet af samtalen tak-ker hun sin nye bandagist, Erik Poul-sen fra Ortos i Brøndby, sine fysiote-rapeuter på Dalvangen i Glostrup. Og sin familie. - Man har brug for støtte. Man kan ikke komme igennem sådan et forløb


alene. Det tager i hvert fald lang tid, siger hun.

JUleN 2008I dag, et halvt år efter genoptræ-ningen begyndte, rider Britt Bram-ming hver dag. Det sværeste er at få svinget proteserne op over hesten uden at sparke til den – for så er den løbet. Så det er noget med at stable borde og stole, og hun har købt en lille trampolin til at sætte af på. Når hun er oppe, tager hun proteserne af, og selv om hun kan ride i flere timer ad gangen, og på ganske højt niveau, bliver hun ind imellem smidt af – også når hun rider ture.- Så er det godt, at der findes mo-biltelefoner. Ellers skulle jeg kravle hele vejen hjem, for mine ben står jo hjemme i stalden, griner hun. Lige nu venter hun på at par ride-proteser, som forhåbentligt gør det meget nemmere at komme op på he-sten – og holde sig på den. Hun kan ikke få tilskud fra kommunen men har valgt selv at betale dem.

Før 2003 og infektionen løb hun hver dag på rulleskøjter på arbejde. Det måtte hun opgive, da foden begynd-te at dreje indad, men efter den an-den amputation ville hun i gang igen. - Min fysioterapeut synes ikke, det var verdens bedste ide. Men en dag med godt vejr tænkte jeg, at det måtte jeg prøve. Jeg kunne ikke bremse, så det så vist ret sjovt ud. Men nu går det faktisk rigtig godt, siger hun og fortæller om, hvordan folk kigger, og til tider klapper, når hun kommer kørende med krykker under armen. Dem bruger hun som bremseklodser.

- Lige fra starten har det været mit mål at blive 100 procent optimal igen, og det er det stadig. Jeg kom-mer jo nok aldrig til at løbe en mara-ton, men det gør ikke noget, for jeg kan så meget andet, siger hun.Lige fra starten besluttede hun at lægge et træningsprogram for sig selv – og holde det. Det var hårdt i starten, til tider et helvede, fortæller hun. Men nu er det blevet en vane, ligesom at børste tænder. - Der sker noget, når man ser resulta-terne. Så kan man sige til sig selv, at det hele er træning, og at man bliver glad bagefter, siger hun.Det er også det, hun siger, når hun står foran rulletrappen på Brøndby Strand Station, og alligevel tager trappen. - For mig er hver dag blevet en lille sejr. Og det kan lyde rigtig grotesk og grimt, men jeg tror, jeg har haft godt af skulle kæmpe så meget for min egen skyld.

Jeg må give hende ret, det lyder faktisk lidt grotesk. Jeg er nødt til at spørge, hvad det har gjort ved hen-de, at hun har været så uheldig – og har været udsat for så mange men-neskers fejl.- Et eller andet sted har jeg været lidt vred over det, for jeg har følt mig me-get som en brik i et spil. Men jeg har erkendt, at jeg ikke kan lave om på mit sygdomsforløb, det må jeg bare lære at leve med. Jeg har set det som en udfordring, at få tingene til at lyk-kedes, og jeg tror, at alle mennesker, der har haft alvorlige sygdomme inde på livet, har oplevet uheld og komplikationer, siger hun.Og at leve med situationen det går

efter alt at dømme meget godt. - Jeg er blevet mere glad for mig selv, og jeg er jo sluppet for smerterne. I dag er jeg bare glad, når jeg tager proteserne på om morgenen. De er jo blevet mine ben, jeg kan slet ikke huske, hvordan det er at have rigtige ben mere. Heldigvis kan hjernen åbenbart blokere for den slags, så man ikke behøver at ærgre sig over, hvordan det var engang. Det kan man jo ikke bruge til noget.Hendes største fortrydelse bliver da heller ikke sendt mod uheld, fejl eller andre mennesker, men mod et tungt system.- Det er drønærgerligt, at det skal tage så lang tid at få proteser, og at der er en begrænsning på genoptræ-ningen. Man føler, at man hele tiden skal kæmpe mod systemet, når man er nyamputeret, og det har man altså ikke energi til. Det er ærgerligt for både de amputerede og for samfun-det, at det ikke går lidt hurtigere, for det er især i starten, det er så vigtigt at sætte ind, siger hun.

8

Efter i ni år at have tilbudt genoptræ-ning af høj kvalitet til amputerede, er løbet kørt for gangskolen i Hammel. Kassen er smækket i og tommelskru-erne skruet på sygehusvæsenet i hele regionen, og gangskolen i Hammel er et af stederne, der er blevet vejet og

fundet for let. Et valg, der kom meget bag på nu afdøde formand for Ampu-tationskredsen under Dansk Handicap Forbund, Henning Baagøe: ”Jeg sidder ret magtesløs, og jeg fø-ler, at vi er blevet tromlet ned i den her sag. Vi har selvfølgelig skrevet og

lavet indsigelser, men der er ikke rig-tig blevet reageret,” forklarer han.

Selvom Gangskolen er lukket som et led i besparelser var Henning Baagøe alvorligt bekymret for, at det i det lange løb faktisk ender med at være lige præcis det modsatte:”Manglen på en Gangskole resulte-rer ikke blot i en ringere livskvalitet for flere amputerede. Det kan også forøge antallet af skader som følge af proteser, der bruges forkert. De ska-der kan igen give følgesygdomme, og i sidste ende kan de give store omkostninger i form af sygedagpen-ge, operationer og hospitalsindlæg-gelser,” sagde han.

At det i første omgang går ud over de amputerede, der har benyttet Gangskolen, er ingen i tvivl om. En af brugerne af gangskolen er Malene Lysgaard, der gennem det meste af 2008 har benyttet sig af Gangskolens specialiserede tilbud til genoptræ-ning efter en benamputation i 2007. Hun er også ked af lukningen:”Det er forfærdeligt, at den lukker. Det har været helt fantastisk for mig at gå deroppe, og jeg er sikker på, at hvis jeg ikke var kommet derop,

Af Jeppe Funder · Fotograf: Jesper Bech Pedersen

gangskolen i Hammel sparet vækGangskolen i Hammel er lukket, og med den forsvinder ni års opsparet erfaring og know-how. Lukningen forringer kraftigt forholdene for amputerede med brug for træning, og Amputations-kredsen frygter øgede udgifter for samfundet i det lange løb.


havde jeg stadig siddet i kørestol,” forklarer Marlene. Hun blev i februar henvist af sin læge til Gangskolen og har kun ros til den fysioterapi, hun har modtaget på stedet. ”De er gode til at presse på på den gode måde, så man bliver bedre og bedre. For mig er det gået fra at være irriterende at have en protese på til at være en stor fordel,” fortæller Malene Lysgaard.

Lukningen af Gangskolen er et di-rekte resultat af besparelser på sund-hedsområdet i Region Midtjylland. Allerede da besparelserne i regionen i august blev foreslået, var lukning af Gangskolen på tale. Af forslaget date-ret 25. august fremgår, at ’det foreslås ligeledes, at gangskolen lukkes’. Vide-re hedder det om lukningen, at ’kon-sekvenserne heraf er, at de benam-puterede ikke fremover kan modtage et specialiseret rehabiliteringstilbud’. Besparelserne løber samlet op i 435

millioner kroner for hele regionen i 2009. I 2010 er kravet 1.096 milliarder. Kravene blev fremsat i august og er blevet forhandlet igennem i løbet af efteråret og hen imod slutningen af året. ”Vi er i en situation, hvor vi skal af-vikle ventelister fra konflikten, sam-tidig med at vi skal spare. Det er en uheldig kombination, fordi omkring 780 millioner kroner af besparelserne skyldes, at vi går glip af store stats-tilskud pga. ændrede tilskudsregler efter strukturreformen. Set i forhold til Region Syddanmark, der også har 1,2 millioner indbyggere, får de 650 kr. mere i årligt tilskud pr. borger. Det er rigtig mange penge,” forklarede direktør for Region Midtjylland, Per Askholm, til Dagens Medicin i forbin-delse med besparelserne på sund-hedsområdet.

På selve Gangskolen er nyheden om lukningen også blevet modtaget med skuffelse. Fysioterapeut William

Sloth har arbejdet på skolen næsten siden den startede, og han er ked af, at dels ekspertise og dels træningsfa-ciliteter for amputerede går tabt:”Det er meget ærgerligt. Dels mister patienter en mulighed for efteram-bulant træning, når de først er kom-met hjem fra hospitalet, og dels har vi med Gangskolen lykkedes med at samle alt viden om amputation et sted. Den viden går desværre tabt nu,” konstaterer han og tilslutter sig Henning Baagøes bekymring om, at beslutningen kan vise sig at være en økonomisk bjørnetjeneste:”Hvis træningen på Gangskolen f.eks. kan holde patienterne bare lidt længere på arbejdsmarkedet, vil de penge, skolen koster at drive, hurtigt være tjent ind igen,” siger William Sloth, der når Gangskolen lukker, skal arbejde med genoptræning af ampu-terede på halv tid i Viborg.

De første faser af genoptræningen vil fremover som sædvanlig blive

10

”Det er ikke kun i Hammel, at en Gangskole har måttet lade livet ved udgangen af 2008. Det projekt, der i 2004 startede som et forsøg på Hvid-ovre Hospital og siden har fungeret som Gangskole for amputerede, blev lukket pr. 1 september 2008. Hovedårsagen til lukningen er den nye sundhedsaftale fra 2007 som følge af kommunalreformen, der æn-drede på, hvor genoptræningen af amputerede skal foretages.”Sundhedsaftalerne ændrede den opdeling, der er mellem kommuner og regioner, sådan at vi i regionerne skal behandle indlagte patienter og

tilbyde specialiseret genoptræning. Den ambulante almene genoptræ-ning ligger nu hos kommunerne, og det er derfor Gangskolen på Hvidov-re Hospital er lukket,” forklarer Jette Christensen, ledende overfysiotera-peut på Hvidovre Hospital, i udkan-ten af København.

Region Hovedstaden og kommu-nerne udarbejdede i forbindelse med sundhedsaftalerne et såkaldt snit-fladekatalog, der fastslår de faglige kriterier og sondringer mellem almen og specialiseret genoptræning. Heri beskrives, at ambulant genoptræ-

ning efter amputation som hoved-regel er almen genoptræning. Den almene genoptræning er den type, der efter sundhedsaftalen skal foregå i kommunerne, mens den specialise-rede genoptræning foregår i regio-nerne - og det er altså som følge af den aftale, at Gangskolen i Hvidovre er lukket.”Der er ingen tvivl om, at både pa-tienter og personale har været rigtig glade for Gangskolen, men vi håber og forventer selvfølgelig, at kommu-nerne tager bolden op - måske gen-nem et tværkommunalt samarbejde,” siger Jette Christensen.

gangskolen i Hvidovre også lukketSiden 2004 har Hvidovre Hospital haft egen Gangskole, men det er slut nu. Skolen er lukket som følge af en ny aftale mellem kommuner og Region Hovedstaden.

foretaget på sygehusene inden pa-tienterne sendes hjem, men efter den træning er der altså nu forsvun-det et af de mest avancerede og kompetente tilbud til at blive trænet op til at klare endnu mere i hverda-gen – f.eks. flere jobfunktioner eller en sportsgren. Amputerede, der har været i gang med genoptræning i slutningen af 2008 umiddelbart in-den Gangskolens lukning, vil overgå til genoptræning i almindelig kom-munalt regi.

Gangskolen har sorteret under Ham-mel Neurocenter, der efter struktur-reformen også har fået titlen Regi-onshospital. På Neurocenteret er man kede af at måtte sige farvel til Gangskolen: ”Der er ingen tvivl om, at det har været en helt unik funktion, vi har haft etableret herude, og at vi med lukningen af Gangskolen mister et meget stærkt fagligt specifikt tilbud,” siger ledende terapeut og centerle-der på Hammel Neurocenter Lis Kle-

instrup og fortsætter:”Der skal heller ikke herske nogen tvivl om, at vi har forsøgt at fastholde Gangskolen, men på grund af ren økonomi, har det ikke kunnet lade sig gøre.” Lis Kleinstrup tillader sig dog at være glad for, at det er lykkedes at fasthol-de William Slot og fysioterapeut-kol-legaen Marianne Elmkjær på halv tid i Ganglaboratoriet, hvor deres faglige ekspertise fortsat vil være til gavn for neurocenteret.

A · nyt februar 2009 11

Vælg frit din leverandør

Bandagist SYD A/S leverer og servicererproteser – ortoser – indlæg og sko m.m.

Autoriserede bandagister:Ketill NæsborgMarna OttosenSusanne Funk

Jette Skøtt

Se også www.bandagistsyd.dk

Horsens 75 54 21 00Esbjerg 75 45 40 71Kolding 75 54 21 00Haderslev 74 52 88 21Åbenrå 74 63 00 97Sønderborg 74 42 12 00

Bandagist-Centret i Jylland

HjørringTlf. 98 90 23 00

AalborgTlf. 98 12 07 00

RandersTlf. 86 41 56 00

ÅrhusTlf. 87 42 51 00

Silkeborg Tlf. 86 80 51 77

HerningTlf. 97 14 77 66

VejleTlf. 75 42 51 50

HorsensTlf. 75 62 27 00

Bandagist-Centret tilbyder alt inden for proteser, ortoser/bandager og ortopædiskfodtøj. Ring til din lokale afdeling og bestil tid eller besøg os på www.bandagist-centret.dk

Vi glæder os til at tage imod dig.

Fusion™-fotenFunktion utan kompromiss.

För folk som Tim kan amputering helt enkelt inte betyda en minskad aktivitetsnivå. Ta hand om familj, egendom och grannar är en del av det dagliga livet utan rum för kompromiss. En protetisk fot med något mindre än exceptionell funktion kommer inte på fråga.

Fusion Foots integrerade design låter fotens alla delar arbeta tillsammans i harmoni istället för oberoende komponenter. Jämn häl-till-tå-rörelse, markant inversion/eversion, stark energiåtergivning, och vertikal stötkomprimering kombineras för att ge aktiva amputerade den prestanda de behöver.

För mEr inFormaTion ring ohio WilloW Wood+46 (0)18 34 92 91 WWW.oWWco.sE

mångsysslare

friluftare

farfar

bra granne

humorist

amputerad

VErKliga lösningar För VErKliga PErsonEr

AmputNYT_Fusion_due12209.indd 1 1/22/09 10:32 PM

12

”Hvis der er nogen, der er i godt hu-mør, så er det deres egen skyld!!” og ”Latteren får os til at være i nuet” er to sætninger plukket fra den sidste leder, Henning skrev til os amputerede. Det var sådan, han selv tacklede tilværelsen, der alt for brat fik ende efter den sidste tids gentagne blod-propper og hjerteoperationer. Bare tre uger inden sin død lod han sig interviewe til Familie Journalen og på Facebook kunne vi følge med i hans glæde ved julefrokosterne med po-litikollegerne, familien og et par po-kerspil. Henning, der talte varmt om både sine egne og sine bonusbørn, svigerbørn og bør-nebørn, satte fa-milien højt men fandt alligevel tid og energi til det vigtige

foreningsarbejde, i judo-verdenen og som formand for sin lokale Amputati-onsforening og den landsdækkende Amputationskreds. Desuden var han en flittig foredragsholder, hvor em-net blandt andet var »Ingen ben i et godt liv«Henning blev i 1970 ansat ved po-litiet og fik fire år senere tjeneste i Odense, hvor han blev leder af uro-patruljen. I maj 1981 blev der sat en brat stopper for den del af hans virke, fordi han sammen med to kolleger fra Rigspolitiets Færdselsafdeling var med en i helikopter, der styrtede ned ved Haderslev. Han fik amputeret begge ben, men halvandet år senere

kunne han genoptage sit arbejde ved politiet, nu i en administrativ stilling. Inden den tragiske ulykke var han en meget aktiv sports-mand. Han havde sort bælte i judo, var fynsk-jysk mester og

med på landsholdet.

Der var fulde huse både under bisæt-telsen i Kirkegårdskapellet ved Oden-se Universitetshospital og i Hjallese Forsamlingshus, hvor vi i Hennings ånd nød samværet, og mange fik sat ord på den svære sorg og det store indtryk, han har gjort på sine omgi-velser. Her sang vi ”Kald det kærlig-hed” og Hennings yndlingssang ”Se Venedig og dø”.Hennings enke, Kirsten Leslie beder os have følgende citat i mente, når vi tænker på hendes dejlige mand, Henning: ”Græd ikke over, at jeg er død, men glæd dig over, at jeg har levet.”

Og Henning, som præsten sagde, så var du ven med livet. Du gjorde en stor forskel. Du foregik med et godt eksempel ved at acceptere dig selv og nyde dine lyster og laster, sprede humor og give folk livsmod. Tak for dit venskab og æret være dit minde.

Af Solveig Hansen, [email protected]

ven med livetNekrolog over Henning Baagøe Andersen, Odense S.

Af: Berit H. Petersen: [email protected]

Av, det gør ondt!

Flere kvinder end mænd har kroniske smerter. Kroniske smerter er smerter, der har varet længere, end man kan forvente ud fra skadens omfang. Det er også smerter, der er kommet for at blive. Før den smerteramte har nået den erkendelse, er der ofte gået man-ge år med konsultation hos læger og andre behandlere, forbrug af diverse medicin og – måske - desværre en social deroute med tab af arbejde, forringet økonomi, indskrænkede ak-tiviteter og problemer på familiefron-ten. Fx er skilsmisseprocenten blandt smertepatienter på 70 %.

To bøger kan måske give dig gode råd og hjælp til at leve med smer-terne:

”Kroniske smerter. Kan man lære at leve med det?” er skrevet af psykolog Søren Frølich, der i 30 år har arbej-det med smertepatienter. Næsten alle kan lære at leve bedre med deres smerter. Bogen beskriver let-forstå-eligt forskellen på akut og kronisk

smerte og de problemer, smertepa-tienter møder i behandlersystemet og blandt kolleger, venner og familie. Smertens fysiologi og psykologi og forskellige typer smertebehandling forklares med eksempler. Smerter har en del følgevirkninger, som fx angst, vrede og træthed. I bogen følges de teoretiske afsnit op med eksempler ”fra det virkelige liv”.

Når man har læst hertil, sidder man måske med en fornemmelse af, at der er en ’logisk’ og naturlig forkla-ring på de spørgsmål, man har haft i forbindelse med smerter eller de pro-blemer, der er opstået efterfølgende. Alene det kan være en lettelse, men hjælper ikke på smerterne. Bogens sidste sider er derfor en guide til selv-hjælp – smerterne forsvinder ikke, men man kan lære at leve med dem. Der er konkrete forslag til aktiviteter på både kort og langt sigt, der kan gøre livet med smerter lettere at leve.

Bogen er ikke skrevet specifikt til folk med fantomsmerter, men smertens fysiologi og psykologi er den samme lige som mange af selvhjælpsrådene kan bruges.

”Smertehåndtering” er udgivet i 2008, skrevet af en amerikansk smer-teforsker, Dennis C. Turk og hollæn-deren Frits Winter, der har sin egen smerteklinik. Bogen er udgivet på Dansk psykologisk Forlag, og Søren Frølich har skrevet forordet. Indhol-det er baseret på grundig forskning i smerter.

Forskning i smerter viser bl.a., at de bedste behandlingsresultater opnås, hvis man kombinerer medicinsk be-handling med også at arbejde med psyken, den sociale situation og det daglige aktivitetsniveau. Bogen er en selvhjælpsbog, der i 10 lektioner gi-ver konkrete, detaljerede anvisninger på øvelser og teknikker, der begræn-ser smerter og deres følgevirkninger. Lektionerne omfatter bl.a. afspæn-ding; aktivitets- og hvilebehov; over-vindelse af træthed; relationer til an-dre; adfærdsændring; større selvtillid med mere.

Lige som den førnævnte bog, er den let-forståelig med eksempler og ca-ses, og indholdsmæssigt minder de om hinanden.

Det kan alle sige ind imellem, men 825.000 danskere siger det måske oftere end andre. De har nemlig enten stærke smerter, hyppigt tilbagevendende smerter eller kroniske smerter i mild grad. 325.000 af de smerteplagede er invaliderede af deres smerter – af disse har 200.000 nervesmerter af forskellig art, herunder fantomsmerter.



Amputationskredsen har fået en pårørendetelefon

14

Vi kender alle til, at pårørende kan leve et noget anonymt og tilbage-trukket liv. Mange gange har man spørgsmål eller funderinger, som man ikke vil belaste sin mand/kone/partner med. Og så går man med en masse tanker inde i sig selv. Og det kan fylde mere og mere i hverdagen.

Vi fra pårørendegruppen indenfor Amputationskredsen har derfor be-stemt at lave en pårørendetelefon. Der vil vi, som kender til de samme funderinger, sidde og lytte og måske komme med gode råd.

Vi har pårørende siddende i næsten alle landsdele klar til at hjælpe dig.

For danmark vest sidder Ninna på telefon: 31166432 eller email: [email protected] For danmark øst sidder søren linke på telefon: 31794804 eller email: [email protected] Du kan altid nå os, men aftener vil nok være det bedste tidspunkt.

Disse to kontaktpersoner kan, hvis du ønsker det, henvise dig til en anden kontaktperson i dit nærområde for videre samtaler.Ønsker du mere kontakt med pårø-rendegruppen, eller ønsker du kom-me på email-listen for informationer om gruppen, kan du skrive til Søren Linke på [email protected]


Amputationskredsen har fået en pårørendetelefon

Dette forsøg undersøger en ny behandling til stumpsmerter hos voksne, der: • lider af kroniske, moderate til svære stumpsmerter efter amputation af underbenet,

over eller gennem knæet • har fået foretaget amputationen for minimum 6 måneder siden • er 18 år eller derover

Behandlingen består af en opløsning, der skal smøres på huden.

Hvis du er interesseret i at finde ud af mere om deltagelse i dette forsøg, der er godkendt af Den Videnskabsetiske Komité, Lægemiddelstyrelsen og relevant datamyndighed, kontakt da venligst en af nedenstående:

Ikke alle personer der henvender sig, vil være egnede til deltagelse i forsøget, men du hører under alle omstændigheder fra os.

Forskningsoverlæge Lone NikolajsenÅrhus Universitetshospital, Århus Sygehus,Dansk Smerteforskningscenter, bygning 1A,Nørrebrogade 44,8000 Århus C.Telefon nr.: 8949 4317 / 8949 3267

Læge Gitte Irene JuhlHerlev Hospital,Anæstesiologisk afd., Tværfagligt Smertecenter,Herlev Ringvej 75,2730 HerlevTelefon nr.: 4488 3720

Overlæge Michael Kamp-JensenHvidovre Hospital, Smerteklinikken,Anæstesiologisk afdeling,Kettegård Allé 30,2650 HvidovreTelefon nr.: 3632 2496

Nyt stumpsmerte forsøg

16

MIDTVESTORTOPÆDI

Da du har valgfrihed af leverandørtil dine hjælpemidler, kan vi alleredei dag byde dig velkommen hos os.På gensyn hos:

Lundholmvej 7 • 7500 HolstebroTel 97 42 74 00 • Fax 97 42 74 [email protected]

Er et solidt indarbejdet team med mere end 15 års erfaring i fremstilling af orto-pædiske hjælpemidler, bl.a.:

BenproteserBenstativerFodkapslerDropfodsortoserKnæ-, arm-, og håndledsbandagerSpecialfremstillede stofstøttekorsetterPlastkorsetterBrokbandagerHåndsyet fodtøjSemiortopædisk fodtøjOrtopædiske tilretninger og reparationerSpecialfremstillede indlæg

••••••••••••

Ort. Skomagermester Annegrethe Olesen

Aut. Bandagist Carsten Olsen

Aut. Bandagist Rikke Søgaard

Ort. SkomagermesterTina Jensen

Walgerholm 16-183500 Værløse

En hilsen fraHANDICAPPEDES KUVERTERINGSBUREAU

pRøv køRestols-bAsket Kørestols-basket er for kørestolsbrugere og andre med gangbesvær. En ak-tivitet, hvor der er ”gang i den”, hvor man får sved på panden og masser af grin og hygge.Handicapidrætten inviterer til Åbent hus lørdag den 28. februar 2009 kl. 10.00-13.00 og lørdag den 21. marts 2009 kl. 11.00-14.00 i Pedersborghallen, Rustkammervej 76, 4180 Sorø.”Vi forventer, du medbringer et godt humør, er i sportstøj og har lyst til og interesse i at være sammen med andre, der vil prøve kørestols-basket.”Erfarne trænere vil stå for aktiviteterne, udlåne basket-stole, samt sørge for frugt og drikkelse i pauserne. vi glæder os til at se digPalle Toft, Sorø, Tonny Ploug, Næstved (begge benamputerede) og Bent Gaarsted, idrætskonsulent DHIF, der kan træffes på 21 77 00 17.

koRt Nyt

kAleNdeReN23. aprilHandicap og senfølger i Århus

12. – 14. majHEALTH & REHAB I Fredericia

5. – 7. juniMedlems-arrangement på Sct. Knusborg

6. – 8. novemberDen årlige generalforsamling

tysk gRUNdigHed elleR…..Lige syd for den dansk-tyske grænse kan man forrette sin nødtørft, hvad enten man er i kørestol eller har et el-ler begge ben på jorden....

søstJeRNeR, FiRbeN og sAlAMANdeReDet er kendt, at mister en søstjerne en arm eller et firben sin hale, vokser der nyt ben og hale ud, bare ikke så store som de oprindelige.Nu har engelske forskere opdaget, at proteinet nAG kun dannes efter ampu-tation. Ved at tilføre det særlige protein til en salamander, det havde mistet sit forben, kunne forskere ved University College London konstatere, at efter bare 40 dage voksede et helt forben ud igen. At en så kompleks proces kan sættes i gang af et enkelt protein giver forskerne tro på, at vi mennesker engang kan opnå noget lignende. SH/kilde: Illustreret Videnskab nr. 8/2008

HeAltH & ReHAb – veJeN til et NeMMeRe livNordens største messe for hjælpemidler, serviceydelser samt pleje- og sygehusud-styr finder i år sted i messehallerne i Fredericia 12. – 14. maj, alle dage åbent fra 9-17. Amputationskredsen er at finde sammen med de øvrige specialkredse i forbun-dets stand. Se efter Dansk Handicap Forbund, der nok byder på en kop kaffe. SH

til Alle MedleMMeRFor at kunne kommunikere bedre og billigere med jer beder vi om jeres e-mail-adresse, send en e-mail med navn og adresse til [email protected]

lokAltRæFPå generalforsamlingen blev der foreslået og vedtaget, at der rundt i landet bliver gjort forsøg på at danne lokale netværksgrupper blandt amputerede og evt. pårørende. Derfor blev østjyderne inviteret til et inspirationsmøde lørdag 17. januar i Århus. Vi vil i fællesskab finde en model og køreplan for fremtidige møder og der er allerede nu planer om at mødes i Århus til et arrangement om handicap og senfølger 23. april og at følges til REHAB-messen i Fredericia i maj. Hør nærmere ved Solveig på 41 17 29 45.


MedleMsMøde på sct. kNUdsboRg Fra fredag 5. juni til søndag 7. juni.Temaer er bl.a.: Balance og positivt livssyn.Vi plejer jo at ”fylde” Sct. Knudsborg helt op, så det håber vi også at gøre denne gang. Tilmelding på e-mail til [email protected] Har du ikke e-mail så send pr. post til: Erling Heinze, Tømmerholtåsen 19, 3200 Helsinge.Tilmelding senest den 18. maj. Pladser tildeles efter princippet ”først til mølle.”

den bioniske håndFølgende artikel omhandler den nye generation af protesehænder. Det nyeste på markedet er den bioniske hånd – en hånd, der gør det muligt at efterligne de naturlige håndbevægelser bedst muligt. Denne hånd kan bruges til underarms- og overarms-amputerede.

Af Tobias Kruemmel, Bandagist Jan Nielsen A/S

18

HvAd eR så specielt ved deNNe HåNd?Elektriske protesehænder bliver ud-styret med en motor, der giver mulig-hed for at åbne og lukke hånden. Det fungerer ved, at musklerne udsender små elektriske impulser, der bliver opfanget af en elektrode i armprote-sen. Denne elektrode giver informa-tionen videre til protesehånden, der så udfører det, den bliver bedt om, fx at åbne eller lukke. Det vil sige, at jo kraftigere signal, en muskel kan sende, jo hurtigere kan hånden reagere, og man kan på denne måde regulere hastigheden af funktionerne og gribefunktionens styrke. Impulserne videregives gen-nem en ”forstærker”.Dagens proteseforskning giver mu-lighed for at fremstille proteser med

et naturligt be-vægelsesmønster, der kan efterligne håndens normale, naturlige gribefunktion.

Den bioniske hånd er lidt anderledes end disse, da den er udstyret med

fem elektriske motorer. For hver finger er der således en mo-

tor, der kan videregive in-formation om at bøje eller strække fingrene.

Den bioniske hånd har kevlar-remme, der starter ude ved fingerspidserne og strækker sig ind i håndfladen, hvor mo-toren er placeret. Når motoren aktiveres, kan fingrene bøjes i alle tre led, omslut-te det ønskede emne og gribe fat i det. Dette naturlige greb giver vores pro-tesebrugere en positiv fornemmelse af at kunne bruge hånden naturligt ved at bøje/strække fingrene i alle led og ikke kun som tidligere gennem et trefingersgreb.


Tommelfingeren kan bru-ges uafhængigt af de andre fingre, idet der er mulighed for at dreje den ud eller ind og sam-tidig gribe. Altså sådan, som en tom-melfinger normalt fungerer. Dette gør det muligt for brugeren at bruge pincetgreb, hvor tommelfin-geren og pegefingeren kan samar-bejde om at holde små genstande. At kunne bruge kreditkort i en automat og taste pinkoden med en finger er bare et eksempel på en ting, der kan gøre dagligdagen nemmere.Vi har haft mulighed til at afprøve denne hånd og har indtil videre fået meget god respons.

Den protesebruger, der har afprøvet hånden, fik elektroder fastsat direkte på huden. Deres placering blev ud-målt via et specielt måleapparatur, og der blev fremstillet en individuel silikoneliner med åbninger til elektro-derne. På den måde kan elektroder-ne ligge direkte på huden og modta-ge signaler direkte fra muskulaturen, der videregives i systemet. Silikonelineren fungerer som beskyt-telse af huden, men er også det, der gør, at selve protesen sidder fast. Pro-tesen består bl.a. af et protesehylster, der kommer uden på silikonelineren.Det er vigtigt at have et mål.

Fra begyndelsen skal man sammen med brugeren finde ud af, hvilken type protese, brugeren ønsker, for på den måde at finde ud af hvilke protese–

komponen-ter, der skal til. Brugeren kan f.eks. have et ønske om at have en let armprotese, der ikke vejer noget, eller at den skal være funktionel og bestå af en hånd, der kan gøre dagligdagen nemmere.

At kunne kontrollere de elektriske komponenter i en armprotese kræver meget tid og energi af protesebruge-ren, så det er vigtigt, at man finder ud af den bedst mulige løsning sammen. Man skulle gerne undgå, at der bliver lavet en avanceret armprotese med mange funktioner, der bliver stillet i skabet derhjemme, fordi den måske er for tung eller for kompliceret for brugeren.

Den bioniske hånd er til armprotese-brugere med god muskelkontrol, der kan give gode muskelsignaler/impul-ser. Det har vist sig, at jo mere man kan træne i starten, jo bedre resultater kan der opnås i indlæringsprocessen og ved videre brug af denne hånd. I træningsfasen bliver brugeren optræ-net til at opnå optimal muskelkontrol og til at bruge protesehånden i man-ge forskellige praktiske øvelser.Brugeren skal have fornemmelsen af, at den bioniske hånd giver nye mu-

ligheder og åbner nye døre - den skal ikke

give forhindringer.Den bioniske hånd giver brugeren mulighed for en naturlig dagligdag og for at bruge sin protesehånd nor-malt, ligesom andre bruger deres ra-ske hånd. De ny gribefunktioner, den bioniske hånd giver mulighed for, vil forbedre livskvaliteten.Ønsker du yderligere informationen, kan du kontakte

Bandagist Jan Nielsen A/STobias KruemmelFrederiksborggade 231360 København

20

protese eller ejFørst fik hun en ret almindelig pro-tese, der ikke kunne noget som helst, men så gik bandagist Holger Terkel-sen ind i opgaven med stor kreativi-tet og engagement, så Laura fik en protese, der kunne fungere sam-men med tøjlen til en hest. Normalt får man ikke tilkendt fritidsproteser i Danmark, men hensigten var, at pigen Laura, der fra fødslen mangler det meste af venstre underarm og hånd, skulle få lyst til (igen) at bruge armprotese. Laura havde et par pro-teser som helt lille, som hun egentlig kun havde på, når forældrene syntes, hun skulle. Laura Wulf Villadsen på 12 bor til daglig hos sin mor i Silkeborg, men hver anden weekend og hver tirsdag er hun og lillesøster Tilde hos deres

far i Gjern. Om tirsdagen er de to piger elever på Silkeborg Sportsri-deskole, og i weekenderne nyder de samværet med bl.a. otte heste hos faderen og hans nye familie. Laura og Tilde startede med at ride på egne ponyer i Gjern, undervist af stedmo-deren Charlotte og –søsteren Cecilie, men så blev der mulighed for, at de kunne komme på hold sammen på Sportsrideskolen, et handicaphold med en fysioterapeut tilknyttet. Det fungerede egentlig helt fint i starten med at bruge armprotesen. Til det første stævne opdagede dom-merne ikke noget, og der gik også tid, før de andre på rideholdet fik kend-skab til Lauras handicap. Protesen gnavede lidt og var uhyggelig varm om sommeren og blev næsten kun

brugt på rideskolen. I starten var den let at bruge. Et træk på højre skul-der åbnede hånden, så tøjlen kunne lukkes ind eller ud, men det var ikke altid, den fungerede optimalt. Der blev opfundet en tøjle med små stop-klodser, og Laura fandt en teknik med at sætte tøjlen både ind i hånden og mellem et par af protesens fingre.

Laura fik mere og mere føling med at ride og blev samtidig klar over, hvor lidt føling hun i grunden havde med hestens venstre side. Efter et par år opgav hun protesen og fik udviklet en tøjle med løkker, hun kunne stikke armstumpen ind i. Desværre har hun nedsat følelse i underarmen, og det var så som så, hvordan den nye tek-nik virkede, for når Laura var ved at miste tøjlen, rykkede hun reflektorisk armen meget højt op, hvilket forvir-rede hesten.Nu rider Laura kun med højre hånd på tøjlen. Der er monteret et særligt håndtag, som hun holder på mid-ten af, midt foran sin krop, og nu har hun fuld føling med begge sider af hesten. Hun er blevet en ferm rytter,


Laura fandt en teknik med at sætte tøjlen både ind i hånden og mellem et par af prote-sens fingre.


der jævnligt deltager i stævner. For nylig placerede hun sig som nr. fem ud af 23 deltagere til et skolestævne for 10-15-årige.

Jeg har fået lov at overvære en ride-time og bemærker, at Laura har en tendens til at sidde lidt skævt, noget hun dog er meget bevidst om og med det samme og helt naturligt kompenserer for. Og som timen skri-der frem bliver jeg slået over den na-turlighed og ynde, hun hvirvler rundt i hallen med, hun får flere gange ros af ridelæreren - der også kommer med skarp kritik og kærlige bemærk-ninger til eleverne. Ud over alminde-lige dressur-discipliner og vekslende tempo er der fysiske øvelser på he-steryggen, de rider med armene ud til siden, her ses Lauras handicap ty-deligt, men ryggen er lige rank, også da øvelsen bliver sværere, rytterne roterer i overkroppen, stadig med strakte arme, der nu skiftevis peger frem og bagud. Derefter er det med armene krummet op over hovedet…Med glæde og værdighed rider de syv elever rundt, meget tæt på hal-

lens vægge . . . jeg lister stille hjemad, fuld af beundring over det mod, der efter min mening må til.Laura bruger, efter eget ønske, slet ikke protesen mere. Hun har selv

valgt den fra efter at have givet den de chancer, hun og familien syntes, den fortjente. Nu bliver hun snart teenager og får måske ny interesse i at prøve at gå med protese?

Laura er blevet en ferm rytter, der jævnligt deltager i stævner.

Nu rider Laura kun med højre hånd på tøjlen. Der er monteret et særligt håndtag, som hun holder på midten af, midt foran sin krop, og nu har hun fuld føling med begge sider af hesten.

22

Fra læserne:

Manglende amputationsvagtJeg fatter ikke, hvorfor bandagister ikke har aften, weekend- og hellig-dagsvagter på lige fod med tandlæger, tandteknikere, vagtlæger mv. Selv en bil kan man få hjælp til at få fjernet og kørt på værksted aften, nat, weekender og helligdage. Men en så livsnødven-dig ting for at fungere i det sociale liv - i mit tilfælde en benprotese - kan man ikke få hjælp til efter kl. 12.00 om freda-gen og til tidligst mandag morgen.

Jeg har flere gange haft uheld med min protese. Så sent som i går (23/10 08) var jeg til styrke- og balancetræ-ning, og snoren sprang, hvorfor benet naturligvis ikke sidder fast.Da det nu var en torsdag i åbningsti-den, kørte jeg direkte til Sahva i Aal-borg, og der blev sat ny snor på.Men siden den nye snor er sat på, låser knæet ikke ordentlig, med det resul-tat at jeg for mindre end en halv time siden faldt og slog mig her og der, men værst i hovedet, som jeg slog mod køleskabet. Har nu en ordentlig bule i nakken. Ok, det kan jeg leve med, men var benet gået i stykker, havde jeg væ-ret godt gammeldags handicappet, indtil Sahva har tid til at tage mig ind.

Havde det nu været over middag en fredag - for slet ikke at tale om jul, påske, pinse, at protesen af en eller anden grund ikke fungerede, havde

jeg været henvist til min kørestol. Da de fleste af vores familier og venner har trapper og smalle døre, kan jeg ikke komme ind med kørestol.

Dette er et råb om hjælp til os, der i forvejen er handicappede. Uden af-ten-, weekend- og helligdagsvagter, er vi amputerede overladt til os selv. Men det velfærdssamfund Danmark normalt hylder sig under, gælder åbenbart ikke her.

Jeg tror ikke, at jeg er den eneste person i Danmark, der har eller har haft problemer uden for lukketid hos vores bandagister.

I Amputations-Nyt er der så mange fine nyheder og tilbud, men aldrig har jeg endnu set en klage over sy-stemet, er det fordi, handicappede tier og samtykker, eller kommer kla-ger ikke i bladet? (Forkortet af red.)

Annalisa Linda Madsen

Den 10. dec. 2008 kom dette svar fra Henning Baagøe Andersen –daværen-de formand for Amputationskredsen.

Kære Annalise.

Jeg kan godt se, at du er opsat på at få en bandagist-døgnvagt.

I anledning af din henvendelse har jeg talt med flere bandagerier på Fyn.I en periode på ca. fem år har der i ca. fem tilfælde været brug for en akut bandagist. I fire af tilfældene fik de uheldige fat i bandagisten privat.

I et tilfælde sad protesen så fast, at pgl. ikke på nogen måde kunne få den af.Pgl. kørte til sygehusets skadestue, der simpelthen sleb/flækkede prote-sen, så den var ødelagt.Det er almindeligvis strømpen, der presses ned sammen med stålspid-sen til underbensproteser, der bloke-rer totalt.

Uagtet det sidste grelle eksempel, var bandagisten sikker på, at ingen kom-muner vil betale for en sådan vagt.Ingen bandagister vil af venlighed indgå i en vagt, når de ikke får penge for det.Samtidig blev det anført, at næsten alle protesebrugere har mindst én re-serveprotese.

Vi arbejder fortsat langsom men sik-kert med det - men udsigterne er be-stemt ikke lyse.

Med venlig hilsen

Henning Baagøe Andersen


Har du brug for en snak?

Alex geertsenLårbensamputeretMariboMobil: 23 30 50 61

sJællANd og øeRNe

ea eskildsenLårbensamputeretVanløseTlf. 60 15 91 61

lillian larsenArmamputeretJægersprisTlf. 47 53 65 17

poul MarcussenLårbensamputeretNæstvedTlf. 55 73 27 15

tonny plougLårbensamputeretNæstvedTlf. 55 44 21 51Mobil: 20 42 66 68

lars v. lauritsenLårbensamputeretJyllingeTlf. 28 11 78 66

elisabet sindingBækkenamputeretGentofteTlf. 39 61 69 08Mobil: 30 24 69 08

Hans ole HansenUnderbensamputeretStubbekøbingTlf. 54 60 03 67

Heidi christiansenLårbensamputeretFrederikssundTlf. 25 30 14 08

Annelise HansenMangler underarmGillelejeTlf. 49 71 98 61

Arvid WestadDobbelt benamputeret u/knæMiddelfartTlf. 64 41 63 16

FyN

dora JensenUnderbensamputeretSvendborgTlf. 62 20 53 90

Jakob Nielsen LårbensamputeretSvendborgTlf. 62 22 95 46

bjarne MüllerDobbelt knæleds-amputeretSønderborgTlf. 73 68 50 40

sydJyllANd

krista HansenUnderbensamputeretEsbjergTlf. 75 45 97 19

Almaz emiliussenDobb. benamp. u/knæHaderslevTlf. 74 52 82 78

lise MoseLårbensamputeretVojensTlf. 62 66 14 26Mobil 40 45 14 26

bent dam NielsenLårbensamputeretHorsensTlf. 75 61 00 48

NoRd- og MidtJyllANd

ib HochAmputeret i hofteleddetHorsensTlf. 86 53 80 85

Michael soelberg pedersenArm- og skulderamputeretSolbjerg, ÅrhusTlf. 86 16 30 18

solveig HansenArm- og benamputeretGjernTlf. 41 17 29 45

Helle szydlowskiLårbensamputeretÅrhusTlf. 86 26 24 58

birte HaarboLårbensamputeretFredericiaTlf. 75 91 01 82Mobil: 50 49 82 88

kim brogaard christensenDobb. lårbensamputeretHirtshalsTlf. 96 56 04 22

erling HeinzeMangler underbenHelsingeTlf. 48 71 18 17

Henrik elkær pedersenLårbensamputeretMåløvTlf. 40 98 86 23

Id nr.: 46172Dansk Handicap ForbundHans Knudsens Plads 1A2100 København Ø

Iceross® – skræddersyet funktion

Kontakt din bandagist eller besøg vores hjemmeside, www.ossur.com, for yderligere informationer.

Össur er et internationalt firma på det ortopædiske marked. Vi bruger en

stor del af vores omsætning til forskning og udvikling og har for tiden 211

registrerede patenter.

Vores mission er at udvikle og finde løsninger indenfor ortopædien.

Løsninger, der forbedrer menneskers liv. ”Life Without Limitations”, er

vores motto.

Med vores viden og erfaring skræddersyr vi silikonens egenskaber, så den passer til for skellige behov og forudsætninger. Alt sammen for at sikre, at ICEROSS®lineren altid giver den rette funktion til dig.

HUDPLEJEI de nye Iceross®

er Aloe Vera og

vaseline integreret i

silikonematerialet,

for at forebygge og

behandle hud

problemer og ved

ligeholde hudens

styrke og fugt

balance.

WAVE

Iceross® med Wavefunktion

giver øget komfort ved

stillesiddende

arbejde og

forbed rer

bevægelig

heden ved

hverdags

og motions

aktivi teter.

amputationsnyt_februar_2009

Documents

Transcript of amputationsnyt_februar_2009