Manden der brød ud af systemet:

RASKE PENGEStort interview om at finde sig selv

i et uddannelsessystem, der vil finde penge.

EXTENDED - APRIL 2014

Stop selskabernes skattesnyd!I Hele Danmark har SFU’ere været på gaden for at kritisere skattesnydere og hylde skatteydere. Læs om skattesnyd i verden, nær dig og SFU’s kamp imod skattely i Jyske Bank og Danske Bank!”

Valg i EuropaAktivisten har interviewet to unge kandidater til Europapar-lamentsvalget, der kæmper for et rød-grønt Europa. SFU’s egen kandidat Teis Volstrup og De Grønnes Ska Keller fortæller om at være så grønne, at man rødmer!”

Vend bladet om og læs hvorfor du skal med til Politisk Festival!

Stærkere sammen

1. m

aj

Det er os med overenskomster og faglige fællesskaber

Stærkere sammen

1. m

aj

Det er os med overenskomster og faglige fællesskaber

LEDER

STORE KAMPE FORUDE

Der er ikke sket så lidt, siden sidste nummer af Aktivisten udkom. SF er både trådt ud af regeringen og har fået ny formand. Noget af en omvælt-ning – for at sige det mildt.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at SFU fra start til slut har forsvaret, at SF sad med i regeringen. Også selvom den til tider har ført politik, som ikke harmonerer med, hvad vi står for som socialister. Det har vi gjort, fordi vi har kunnet se, at SF fik mere indflydelse ved at sidde med ved bordet end ved at stå udenfor.

Desværre måtte vi konstatere, at det delvise salg af DONG til investerings-banken Goldman Sachs var dråben, der fik bægeret til at flyde over.

Heldigvis er alt ikke så forandret, som man måske kunne føle. Vi er stadig socialister, og vi vil stadig gøre alt, hvad der står i vores magt for at trække samfundet i en mere solidarisk og bæredygtig retning. At regeringen efter SF’s udtrædelse er trådt et skridt til højre gør det kun endnu vigtigere, at vi giver den fuld skrue.

I disse dage fører SFU kampagnen ”Stop multinationale skattesnydere”, og jeg har sjældent følt, at en kampagne har været så meningsfuld. Vi er gået i kødet på Burger King og Q8, der ikke har betalt én krone i skat i Danmark i årevis. Vi har købt aktier i Jyske Bank og Danske Bank og taget med til deres generalforsamlinger og krævet, at de tager afstand til brug af skattely. Og vi lægger pres på politikerne både i Europa-Parlamentet og i Folket-inget for at ændre lovgivningen, så de multinationale selskaber og rig-mændene ikke længere kan snige sig uden om at bidrage til fællesskabet.

Med andre ord: Kampen for retfærdighed fortsætter – med al den styrke, vi overhovet kan mønstre.

Tak fordi du er medlem. Det betyder alt. Jeg håber, vi ses på landsmødet i påsken!

CARL VALENTIN, FORMAND FOR SF UNGDOM

AKTIVISTEN UDGIVES AF SF UNGDOMBlegdamsvej 24A, Baghuset2200 København N

Tlf.: 35 36 17 77E-mail: sfu@sfu.dk

REDAKTØRKristian Klitgaard

ART DIRECTIONInumineq Copenhagen

OPLAG2500

TRYKCS Grafisk

Aktivisten udgives af Socialistisk Folkepartis Ungdom. Alle artikler er udtryk for skribentens egne holdninger og betragninger med mindre andet er angivet.

I DETTE BLADSiden sidst s. 4

Tema: Europaparlmentsvalget s. 6

Tema: Griske banker og firmaernes skattely s. 8

Ideologihjørnet: Nyt principprogram? s. 13

Kampagneplakat Midtersiderne

Raske Skoler. Raske Børn. Raske Penge s. 16

Den røde tråd: Tilbageblik s. 19

Interview med Pia Olsen-Dyhr s. 20

Voxpop: Hvorfor skal du til LM? s. 24

Reform af erhvervsuddannelserne s. 25

Kalender s. 27

SIDEN SIDST

4

AK

TIV

ISTEN

- AP

RIL

2014

7.-9. Marts var 100 SFU’ere samlet på Høje Taastrup Gymnasium til en weekend med politiske oplæg og workshops om vores helt grundlæggende ideologiske værdier som marxisme og feminisme.

Højrepolulismen og årsagerne til finanskrisen blev analyseret, og ikke mindst blev der taget hul på debatten af SFU’s nye principprogram, der skal vedtages på landsmødet i påsken.

SOCIALISMETRÆF

17.000 KR. TIL BØRN I FATTIGDOMSFU’s julekampagne ”Ingen børn skal vokse op i fattigdom” satte i december fokus på, at 10.000 børn vokser op i fattigdom – målt efter Regeringens nye fattigdomsgrænse. Alle skal have råd til at holde fød-selsdag, var et af budskaberne, der nåede ud over rampen, og var med til at indsamle 17.000 kr., der blev doneret til Red Barnet – ikke mindst bidrog støttekoncerten afholdt af SFU Aalborg, der sikrede afdelingen kampagnens vandrerpokal.

SFU SLOG SKATTEN AF TØNDENSFU’ere i Horsens, København og Aalborg fik folk til at slå Skatten af tønden. Pengene hører hjemme i fælleskassen, og det budskab var heldigvis til at forstå for de forbipasserende borgere, der også syntes, at gratis tandlægehjælp lød mere attraktivt end hensynet af de multi-nationale skattesnydere, og slog et slag for retfærdighed sammen med SFU’erne.

5

AK

TIV

ISTEN

- AP

RIL

2014

JEG ELSKER MIN SKAT”Kære Skat. Du betyder så meget for mig i min hverdag. Du er grunden til, at jeg står op om morgenen og går i skole…” sådan lød budska-berne til skatteminister Morten Østergaard, da SFU’ere i Guldborgsund, Vordingborg, Århus, Roskilde og Nordkøbenhavn sendte lyserøde va-lentinskort.

HYLDEST TIL SKATTEYDERNESFU Roskilde kom i de landsdækkende medier, da de overrakte medar-bejderne på Burger King et diplom som tak for, at de betaler mere i skat til fællesskabet, end hele koncernen, de er ansat i. Også i Sorø/Slagelse blev skatteyderne fejret – her var det det lokale ishus, der blev belønnet med lækkersultne kunder i forårssolen.

7

AK

TIV

ISTEN

- AP

RIL

2014

På årets første forårsdag, den første weekend i marts, blev SF’s ekstraordinære landsmøde afholdt. En af gæsterne var De Grøn-nes unge spidskandidat til Europaparlamentsvalget Ska Keller, der oprinder fra det gamle Østtyskland, tæt på den polske grænse. Til Landsmødet var naturligvis også SFU’s egen spidskandidat, Teis Volstrup, der på talerstolen karakteriserede sig selv som en ’vred, ung mand’ i lyset af hvor hårdt den europæiske krise ramte ung-dommen i hele Europa. Aktivisten mødte dem til en snak om det, der binder røde og grønne dagsordner sammen.

På redaktionen er vi ikke afhol-dende med at spørge, hvordan de to kandidater kan sætte røde og grønne dagsordener i samme kasse på europæisk plan. Deres svar synes at være indlysende, i forhold til de mennesker, som især rammes af problemerne.”Environmental problems, health issues, etc. hits the lower clas-ses harder. The rich can go to the countryside and have their fresh air or buy healthy food, but the poor can’t”, forklarer Ska Keller. I forlængelse heraf mener Teis Volstrup også, at disse dagsord-ner hænger meget sammen. Især fremhæver han lighed I sundhed og forurening. “Man kan heller ikke kun tænke på, at sikre lighed i sundhed uden at tænke over at modarbejde den forurening vi op-lever i byerne og fra landbruget”, forklarer han.

Hvad foregår der i EU?EU er ikke noget der fylder meget i danskernes daglige debat. I hvert

fald synes det ikke at være noget, hvis indflydelse vi er særligt op-mærksomme på til daglig. Og med mindre end 2 måneder til valget, er det presserende at få afklaret hvad der egentlig foregår I EU.

Ska Keller, der har siddet I EU-parlamentet de seneste 5 år, me-ner at der er muligheder I EU, som ikke findes på national plan. Det skyldes hovedsageligt sammen-sætning af de politiske strømnin-ger. ”You can change a lot in the European Parliament. In the na-tional parliaments there is a clear coalition and a clear opposition. In the European Parliament you can always change minority groups to gain a majority support.”, forklarer hun.

Blandt resultaterne I denne perio-de, fremhæver hun især virksomhe-dernes ansvar for at give arbejdere I europa nogle grundlæggende rettigheder:”Companies have to take care of workers social rights

and working conditions. Even though the companies only have to pledge to uphold their respon-sibilities, it’s still a step in the right direction. Although Greens al-ways want binding agreements”, mener hun. Teis mener der ligger nogle fælles opgaver når det kom-mer til virksomhedernes ansvar, men også, at det er et kompliceret område: ”Jeg er anerkender for-delene ved det indre marked og arbejdskraftens fri bevægelighed. Men jeg ser det som medlemslan-dendes og Europa-Parlamentets største opgave at løse de udfor-dringer der løbende dukker op. Jeg vil kæmpe imod arbejdsgivere, der udnytter social dumping alene ud fra deres egen profits skyld. Det er essentielt, at vi sikrer danske løn- og arbejdsvilkår på danske arbejdspladser”, forklarer han.

I det hele taget mener Teis Vol-strup, at der ligger nogle store op-gaver på den europæiske kamp-plads. ”De borgerlige kræfter i Europa-Parlamentet er langt mere rabiate end herhjemme. De skal have kamp til stregen! Dét har jeg tænkt mig at give dem”, konstaterer han. Især fremhæver han finanssektoren, som mangler at betale deres del af kriseregnin-gen. Skatter, der kunne bruges investeringer i nye arbejdsplad-ser, modarbejdes indædt af de

borgerlige og deres tro støtter i de store virksomheder. ”Jeg tror på retfærdighed. Jeg vil ikke have, at finanssektoren kan tage min ge-neration som gidsel!”, siger han.

I det hele taget er der nogle slåen-de ligheder mellem SF’s historiske udvikling og den grønne bevægel-ses udvikling I Europa. De peger begge på evnen til samle folke-lige bevægelser og bruge disse som drivkraften for den politiske udvikling. ”And we think these movements together in our politics. We think feminism, environmentalism and workers rights together in our economical agenda”, forklarer Ska Keller.

Teis Volstrup peger især på miljø-bevægelsens betydning for udvik-lingen af den grønne dagsorden i Danmark, hvor den nyder bred opbakning: ”Miljøbevægelsen skabte i høj grad det grønne fun-dament vi står på i dag, og aktu-elt i disse tider, handler det om kampen imod skifergas og fossile brændsler”.

Kampen OM

Europa

8

AK

TIV

ISTEN

- AP

RIL

2014

De sidste par dage har være i ko-ordinationens tegn. Men nu er det endelig blevet tirsdag og klokken er ved at blive 12, to journalister fra DR er lige ankommet til Landskon-toret. Stemning er god og T-shirts med sloganet ”Unge siger nej til skattely” bliver delt ud.

Ventetiden inden selve general-forsamlingen bliver brugt på kaffe og kage. I år er der to slags kage efter kritik fra talerstolen ved sid-ste generalforsamling. Efter en times præsentation fra Formanden og Direktøren åbner de for debat. Det viser sig hur-tigt, at antallet af landsbytosser til stede, er stort. Eksempelvis er det et stort debatemne, om års-rapporten fremover skal aflægges på engelsk.

Derfor var det forfriskende, da Carl bliver kaldt frem til talerstolen. ”Som i nok kan forestille jer, er jeg ikke ligefrem typen der har aktier i en masse virksomheder”, Starter han, hvilket bringer smil frem hos de mange konservativt udseende aktionærer i salen. Han forsæt-ter sin tale og argumenterer for at Danske Bank skal tage afstand fra skattely. Jeg kigger rundt og ser langsomt de alvorlige miner træde

frem igen. Det bliver en hård kamp.

Et lyspunkt er tidligere medlem af landsledelsen i SFU Lars H. Nielsen, der roser Danske bank for initiativer der gør det lettere for ældre at bruge banken, men sam-tidig opfordrer banken til at skabe flere samfundsværdiskabende initiativer, og ikke blot skabe mer-værdi for aktionærerne.

Katrine Kaspersen er den næste på talerstolen til at motivere et af forslagene. En opfordring til at tage afstand fra alle former af skattely. bestyrelsen er tavs. vi stemmer. Nu kommer resultatet, 100.000 stemmer for, 495.000.000 imod.

Teis Volstrups taler dunder om problemerne ved bankhemmelig-heden og siger at banken aktivt skal støtte op om bilateral udleve-ring af oplysninger. En enkelt æl-dre aktionær går på stolen. Han mener at ”forslaget ikke er klart defineret og derfor opfordres alle om at stemme imod!”, siger han med en arm viftende i vejret, som om Teis var en ung bølle. Selvom forslagene faldt, har vi fået god taletid.

Fortsættes på næste side.

Reportage:

Skattely i bankerne

Forskelle og ligheder på Jyske og Danske Banks

Generalforsamlinger:

Mistillid om Generalforsamlingens gyldighed

Danske – Jyske

Debat om årsrapporten skal være på engelsk

Danske – Jyske

Ønske om højere udbyttebetaling

Danske – Jyske

Vedtagelse af SFU’s forslag om afstandstagen

til brug af skattely

Danske – Jyske

Varighed: præcis 5 timer

Danske – Jyske

Fællessang

Danske – Jyske

Gennemsnitsalder ca. 60

Danske – Jyske

AF ANDERS WASE HANSEN

9

AK

TIV

ISTEN

- AP

RIL

2014

Vi træder ud i mørket, 6 timer er gået, sms’er tikker ind. Min mor har set mig i DR-nyhederne. Jeg tjekker finansnyheder mens jeg venter på S-toget. Vi har fået dækning i Børsen, Ber-lingske Business og Finanswatch. Fantastisk!

Dagen efter møder jeg Carl fuld af godt humør på hovedbanegården. Nu skal vi til Silkeborg og generalforsamling i Jyske Bank. Silkeborg er grå og regnfuld. Jeg håber ikke det er dæk-kende for generalforsamlingen. De andre, om muligt endnu ældre aktionærer, er godt i gang

med kaffe og kage i hvad der allermest minder om dagligstueomgivelser. Nysgerrige blikke falder på vores trøjer og ellers formelle på-klædning.I sin beretning forklarer formanden sig kort om dokumentaren ”I skattely”: ”Jyske Bank har ikke gjort noget ulovligt, det har DR. Men i øvrigt er det muligt at enkelte medarbejdere har begået ’fejl’”, siger direktøren.

Carl taler om åbenhed og mulighederne for at forbedre bankens image, hvis de åbent er

imod brug af skattely. Direktøren svarer, at der ikke nogen officiel politik omkring skatteråd-givning i banken, da det naturligvis ligger hos medarbejderne.

Teis Volstrup bliver kaldt op til talerstolen. Han forklarer, at EU vedtager nye regler om udleve-ringer af bankoplysninger og opfordrer banken til at stemme for vores forslag, for at komme dem i møde.

TO HURTIGE FRA GENERALFORSAMLINGERNE

Hvad er ligheden mellem Anders Wase og Johanne Schmidt-Nielsen?

SVAR: ”Neej, du er flot klædt på, er du tjener?” var kommentaren til Anders Wase fra en ældre aktionær, da han kom ud fra toilettet. I lighed med Johanne Schmidt-Nielsen, der af Bendt Bendtsen blev forvekslet med en picoline på sin første dag i Folketinget.

Hvorfor blev Christian Dagnæs bedt om at rette på jakken til Jyske Banks generalforsamling?

SVAR: Fotografen påpegede, at han fremstod som fortaler for ”unge siger nej til katte”.

•

10

AK

TIV

ISTEN

- AP

RIL

2014

Virksomhedernes skatteunddragelse

Af Rikke Kofoed

En virksomhed etablerer sig i Danmark. Virksomheden sælger en vare i Danmark. Danskere køber produktet, og virksomhe-den opnår en profit. Virksomheden betaler skat af profitten til staten – også kaldet selskabsskat. Pengene bruges på at finansiere offentlige ydelser i Danmark, som er til gavn for alle.

Sådan burde det være. Alligevel betaler mange multinationale sel-skaber ikke en krone i selskabsskat! På det nationale plan går vi hvert år glip af skatteindtægter for mellem 7 og 14 mia. kr. fra multinatio-nale selskaber. Det svarer til gratis tandlægehjælp til alle danskere. Derudover vil unge mennesker kunne få en tilbagerulning af SU- og hurtigere-ud-reformen. Dette er blot to eksempler på, hvad de tabte penge kunne anvendes til.Er det ikke kun rimeligt, at virksomheder skal betale skat, når de i Danmark får stærk infrastruktur, veluddannet arbejdskraft og mulighed for gratis lægehjælp til deres medarbejdere? De nyder godt af vores velfærd, ligesom vi alle gør. Skal virksomheder ikke også bidrage til samfundet?

•

11

AK

TIV

ISTEN

- AP

RIL

2014

De borgerliges argument ville være: ”Det kommer til at ramme de ansatte, hvis man beskatter multinationale selskaber. Det vil bare resultere i lavere løn og fyrin-ger”. Nej, svarer vi socialister – vi ved, at beskatningen vil komme til at gavne lønmodtageren, når pen-gene havner i statskassen. Der vil være penge til mere velfærd til den enkelte borger eller en lavere be-skatning af arbejdsindkomsten. I den økonomiske krise er det sær-ligt vigtigt, at vi danskere vender enhver krone i systemet. Vi skal spare, hvor vi kan. Velfærdssyste-

met i Danmark er ikke selvkørende eller billigt, derfor skal vi netop tage kampen op med de multina-tionale selskaber. På det globale plan skønner man, at der er et tab på 160 mia. dol-lars, fordi de multinationale sel-skaber ikke betaler skat. Det er ca. halvanden gang så meget som verdens samlede bistandshjælp. Pengene kunne man have brugt på en grundskoleuddannelse til hvert eneste barn på jorden, for-bedre kvinders sundhed under graviditet, bekæmpe smitsomme sygdomme, indfri de internatio-

nale mål for at nedbringe børne-dødeligheden og stoppe sult i ud-viklingslandene ved at investere i deres landbrug og fødevarepro-duktion.

Der er derfor mulighed for at komme problemet til livs. Lukning af skattely kan være en mulighed. OECD’s Global Forum har i denne forbindelse identificeret 40 skat-tely. En anden løsning kunne være land-for-land regnskaber. Det vil med denne løsning blive muligt at identificere og retsforfølge de selskaber, som snyder.

Åbne regnskaber kan ikke fjerne muligheden for snyd, men det kan være med til at tydeliggøre skatte-snyd. I det hele taget er oplysning i sig selv en afgørende faktor for at få folk op af stolene. De skal vide, hvad de går glip af. De skal vide, hvor meget de bliver snydt.

En ting er i hvert fald sikkert – alle mennesker har ret til at kæmpe for et retfærdigt og bedre samfund, og det gør vi SFU’ere!

Er det ikke kun rimeligt, at virksomheder skal betale skat, når de i Danmark får stærk infrastruktur, veluddannet arbejdskraft og mulighed for gratis lægehjælp til deres medarbejdere?

12

AK

TIV

ISTEN

- AP

RIL

2014

Victor Ottosen, Distriktssekretær I København

Hvad forarger dig mest ved virksomheders brug af skattely?At bruge alle de goder fællesskabet kan give er fint nok, det gør almindelige mennesker også. Forskellen er, at almindelige mennesker giver noget tilbage til fællesskab. Det burde virksom-heder også gøre. Hvordan har jeres afdeling gjort en forskel i kampagnen?Vi har skrevet læserbreve, slået skatten af tøn-den og lavet så har vi en flashmob på Bur-ger King planlagt. Derudover var der nogen af vores aktivister der tog til Danske Banks generalforsamling. Hvad ville du bruge 7 mia. På hvis det ikke var dine egne penge?Jeg ville ikke bruge dem på noget. Det er jævnt dårlig stil at bruge andre folks penge.

Tom H. Weinreich, Formand SFU Aalborg

Hvad forarger dig mest ved virksomheders brug af skattely?At de firmaer som benytter sig af det, viser at de ikke vil betale til fællesskabet. Det er ikke et spørgsmål om at de ikke kan dele ud af deres massive overskud, men om at direktionsgan-gens grådighed overskygger deres ansvars-følelse over for samfundet. Det er dybt provo-kerende, når de her slyngler putter pengene i deres egen lomme i stedet for at bruge den til at gøre noget ved den ulighed som er i verden.

Hvordan har jeres afdeling gjort en forskel i kampagnen?Vi har lavet en aktion foran Burger King i Aal-borg hvor vi fortalte folk om skattesnyd. Vi fik stor opbakning fra folk på gaden!

Hvad ville du bruge 7 mia. På hvis det ikke var dine egne penge?Jeg ville gøre tandlæge gratis for dem over 18. Jeg kender alt for mange som på grund af at de lever på en SU er nødt til at fravælge det. I velfærdssamfundet skulle det ikke være noget spørgsmål.

Line Højager Madsen, SFU Horsens

Hvad forarger dig mest ved virksomheders brug af skattely?Det der forarger mig mest ved virksomheders brug af skattely er at virksomheder som fx Q8 vil kunne klare sig godt selvom de betalte skat. det gør at vi i Danmark bliver snydt for rigtig mange skattepenge, som vi kunne bruge på velfærd, som virksomhederne i øvrigt også får gavn af uden at betale til det.

Hvordan har jeres afdeling gjort en forskel i kampagnen?Min afdeling i Horsens har været ude og slå skatten af tønden til fastelavn og på den måde delt budskabet med en masse morgenfriske mennesker. Derudover har vi også sendt nogle søde Va-lentins hilsner til Skat på valentinsdag.

Hvad ville du bruge 7 mia. På hvis det ikke var dine egne penge?Hvis jeg fik lov at fordele 7 mia. kr. ville jeg bruge en del af dem på at forbedre den psykiatriske behandling sådan at folk med sådanne lidelser ikke behøver at købe sig fattig i rigtig vigtig behandling. Derudover ville jeg give nogle penge til at for-bedre folkeskolerne. Til slut ville jeg give nogle penge til ældreplejen da jeg synes vi tager os for dårligt af de ældre mennesker i vores samfund.

VOXPOP:LOKALAFDELINGERNE

OM SKATTELY

13

AK

TIV

ISTEN

- AP

RIL

2014

I påsken skal SFU vedtage et nyt principprogram. Det er en stor begivenhed, som du skal glæde dig til, af især to grunde:For det første er principprogrammet det grundlæggende politiske papir i organisationen. Det er her vi bestemmer vores analyse af samfundet og udpeger de vigtigste udfordringer for socialismen. For det andet er det sjældent man vedtager principprogrammer. Det nuværende principprogram er fra 2008, det forrige var fra 2002 og gangen før det var i 1991.

Principprogrammet er måske SFU’s vigtigste papir. Uden et princip-program er det ikke til at sige, hvilket samfund vi kæmper for. Uden et principprogram, er der ikke noget der sikrer en fælles forståelse af, hvordan samfundets tandhjul drejer rundt. Uden et principprogram mangler vi en aftale om hvordan vi arbejder. Kort sagt er SFU’s prin-cipprogram det papir, der forklarer hvad SFU er for en organisation – hvad SFU er for et parti. Derfor er det også vigtigt, at princip-programmet passer til det SFU vi er og til det SFU vi gerne vil være.

Det politiske billede i Danmark og Verden har ændret sig gevaldigt siden 2008, og derfor vedtog landsmødet sidste år, at der skulle skrives et nyt principprogram. 176 dage efter SFU havde vedtaget et principprogram sidst, krakkede den amerikanske investerings-bank Lehman Brothers og krisen satte ind. På mange måder har den økonomiske krise været grundlag for SFU’s arbejde de seneste år og for arbejdet med at skrive et principprogram. Vi sætter fokus på hvordan kapitalismen altid er til gavn for de rigeste, men skaber kriser, der rammer ungdommen og de fattigste. Vi sætter fokus på hvordan lighed er en nødvendighed, for at mennesker kan blive frie. Vi sætter fokus på nødvendigheden af at skabe bæredygtige løsninger i folks hverdag.

På den måde afspejler det nye principprogram SFU, som vi opfatter det. Men det er ikke nok. For at være et godt principprogram skal det også afspejle SFU, som du opfatter det. Kom derfor med på landsmøde i påsken og vær med til at skabe SFU-historie.

IDEOLOGIHJØRNET

NYT PRINCIPPROGRAM – ER DET NU OGSÅ NØDVENDIGT?

Af Benjamin Bilde

14

AK

TIV

ISTEN

- AP

RIL

2014

15

AK

TIV

ISTEN

- AP

RIL

2014

16

AK

TIV

ISTEN

- AP

RIL

2014

RASKE SKOLER. RASKE BØRN. RASKE PENGE.

17

AK

TIV

ISTEN

- AP

RIL

2014

Raske Penge er en mand der de seneste år har været med til at præge både Dancehall- og Reg-gaescenen i stor stil. For ham betyder musik nær-mest alt. Han har skrevet om alt fra Nordvest til sin dedikation til musik og så er han medvirkende på kæmpehittet ”Faxe Kondi” sammen med Klum-ben. Hans sidste EP blev udgivet i december og i maj måned begynder en mindre forårstour sam-men med Klumben, hvor de efter sigende har gjort virkelig meget ud af det. Aktivisten mødte ham i hans studie på Nørrebro til en snak om livet, penge og det at følge sine interesser i et uddannelsessystem, der prøver at få os alt for hurtigt igennem.

Inden vi begynder, sætter han noget stille musik på og begynder at forklare, hvad musik betyder for ham og hvordan det, uanset hvilken situation han er i, bare gør alt bedre. ”Musik har hele mit liv været min største interesse. Lige meget om man skal cykle en lang tur eller om det er dårligt vejr; hvis man lige har sin walkman, så

er det egentlig meget fedt. Selv det at have nederen på kan blive lidt sjovere, hvis man lige har det rigtige musik til.”

For meget handler om pengeRaske Penge vil gerne give sin egen version af de emner, der normalt bliver skrevet om i Dancehall- og Reggae-genren, da han mener, at de temaer der skrives om er for mate-rialistiske.

”Det er svært at undgå, at meget kommer til at handle om penge. Sangen ’På Beløbet’ er måske mit take på det der ’get rich’. Hip hop musik handler virkelig meget om at være rig og have de rigtige biler og mærkevarer og jeg synes, det er en blindgyde. Jeg kommer selv fra en baggrund, hvor begge mine forældre er skolelærere og vi har aldrig manglet noget. Jeg har kendt nok velstand til at vide, at man ikke bliver lykkelig af penge. Det er kliche nummer 1 fra alle eventyrerne. Jeg kan også selv mærke, at jo flere penge jeg får, jo mere bekymret bliver jeg over de skide penge, om de forsvinder igen. Pludselig synes man ikke, at det er nok med de penge, man har.”

Vi bliver pisket gennem uddannelsessystemet I stedet mener Raske Penge, at vi burde fokusere på det, der giver os selv mest værdi, frem for det, der er mest værdifuldt for systemet. Skolebørn kan ikke reduceres til små BNP-enheder. Det beder vi ham uddybe:

JEG HAR KENDT NOK VELSTAND TIL AT VIDE,

AT MAN IKKE BLIVER LYKKELIG AF PENGE.

Fortsættes på næste side.

18

AK

TIV

ISTEN

- AP

RIL

2014

”Vi er opdraget til at tænke på vækst og at vi bare skal ud på arbejdsmarkedet hurtigst muligt. Det, vi virkelig har brug for, er at holde fri. Det skal handle om at have det godt og at vi laver det, vi egentlig gerne vil. Vi er egentlig en belastning for samfundet, hvis vi ikke finder det, vi virkelig brænder for. Og det finder vi ikke ved at blive pisket igennem uddannelses-systemet.”

Som kun 20-årig skrev han bogen ”Graffiti i Danmark” og senere bogen ”Natasja” i sam-arbejde med Karen Mukupa. Han har arbejdet som freelance journalist, været radiovært og lavet filmen ”Man Ooman” (udtales ”Man Wo-man”) om dansestilen ’daggering’. Alt sammen uden en videregående uddannelse(!)

For Raske Penge handler det om at sætte men-nesker før systemer. Han synes det er et stort problem, at de unge allerede i folkeskolen bli-ver testet på deres faglige kunnen.”Jeg synes, at den resultatorienterede folke-skole med tests hele tiden lægger et stort pres på eleverne. Selvfølgelig skal børn lære at læse og skrive, men jeg tror, at man får mere ud af at fokusere på elevernes udvikling og hvordan de trives. Jeg tror, det giver det bedste resultat for både erhvervslivet og væksten i samfundet, da det øger elevernes kreativitet.”

Han er ikke i tvivl om, at han ville være kommet meget længere med det han virkelig brænder for, hvis han havde fået lov til at fokusere på det i folkeskolen.

”Virkeligheden handler meget om at finde en kreativ løsning og ikke i så høj grad om det man lærer i folkeskolen. Da jeg opdagede Hip Hop, var jeg fuldstændig opslugt og hvis jeg ikke havde brugt min tid på alle de ting, jeg overho-vedet ikke bruger i dag, ville jeg være kommet meget længere med hip hoppen.”

Vi skal acceptere hinandens forskellighederSamtidig mener han, at der skal sættes større fokus på de sociale problemer i folkeskolen. Der skal være plads til de elever, der er særligt kloge og i sangen ’Intelligent’, prøver han at give en reminder om, at der skal være plads til, at man kan være sig selv og at vi skal huske at behandle hinanden ordentligt: ”Det er en mekanisme, jeg har iagttaget: At børn, der er intelligente, bliver socialt udstødte. Man skal lige ’dumme sig lidt ned’, for hvis man siger tingene så klogt man kan, er der nogle, der bliver provokeret af det. Specielt i folke-skolen er det et stort problem, hvis man er en stræber eller nørd. Folk har svært ved at være sig selv. Og det skal der netop være plads til i folkeskolen, da det netop er her, man prøver at finde ud af, hvem man er. I stedet bliver der desværre fokuseret på, hvilken udgave man får flest point for at være og hvilken udgave der er mest spiselig for de andre. Der er mange, som tænder på viden, men det giver ikke altid point i skolegården. Sangen er en lille hyldest til nørder. Eller måske mere en reminder om, at man skal behandle hinanden ordentligt.”

BIOGRAFIRaske Penge (kunstnernavn for Rasmus

Poulsen, født i 1977) er også kendt som

Ras Money og er en dansk DJ og reggae/

dancehall-rapper. Han blev kendt på num-

meret ’Bor Her’ og har siden haft hits som

’Rundt’ og ’Faxe Kondi’ som begge er skrevet

med Klumben.

Han har optrådt på SPOT Festival 2012 og

Roskilde Festival 2013 og 2014. Derudover

har både sangen ’Rundt’ og ’Intelligent’ op-

nået mange visninger på youtube og sangen

’Bor Her’ blev nr. 1 på Det Elektriske Barome-

ter. Til sommer kommer vi med garanti til at

høre mere fra Raske Penge, men først er der

en lille forårstour vi kan glæde os til!

19

AK

TIV

ISTEN

- AP

RIL

2014

TILBAGEBLIKAKTIVISTEN ANNO 2002

Jeg tror de nuværende kræfter i SFU har lige så stort potentiale for at præge samfundet, som de forrige generationer har gjort. Vi skal bare blive bedre til at involvere dem i SF.

Interview med SF’s nye formand:

Pia Olsen Dyhr

AF KRISTIAN KLITGAARD

På årets første forårsdag fik SF formelt ny formand. Aktivisten mødte Pia Olsen Dyhr på Christiansborg til en snak om tiden vi går i møde og det vi har med i bagagen.

Personligt var det mit første besøg på Christiansborg, så indtrykkene var mange. SF’s kontor ligger relativt tæt på indgangen – og er let at huske. Man drejer til venstre op af trapperne, herefter drejer man til højre ved den første dør, der misvisende nok hedder ’toilet’. Bag døren leder nogle backstage-agtige trapper op til 1. salen, hvor der ofte sidder en SF’er og spiser frokost.

Vi medbragte en gave fra SFU’s landskontor i anledningen af for-mandskabet: Pia’s gamle opstilling som SFU-formand. Ved første øjekast virker det foldede A3-ark som en beskeden gave, i forhold til store blomsterbuketter og dets lige som andre NGO’er sender, så formanden også husker dem. Denne gave var mere så formanden

Fortsættes på næste side. 21

AK

TIV

ISTEN

- AP

RIL

2014

huskede sig selv og hvor hun kom fra. Pia Olsen Dyhr har nemlig været aktiv SFU’er i stort set hele hendes ungdom og var formand i 90’erne. Dengang hejste man Palæstina-flag op i rådhusets flagstang og la-vede fredelige sit down-besættelser imod bolighajer, der havde skruet huspriserne op for almindelige men-nesker. I opstillingen står der blandt andet, at SFU skal ”give et bud på de samfundsforandringer, der skal være” og ”vise det er muligt at have et velfærds-samfund, hvor der ikke er hetz mod de mindre velstil-lede”. Måske var det minder som disse, der fik SF’s nye formand til at fordybe sig i det foldede A3-ark fra Fjällraven-tasken, før vi gik i gang.

Forholdet mellem SF og SFUEfter at have skimtet opstillingen igennem, slår Pia blikket op med et nostalgisk smil. ”Der var et mere studentikost miljø dengang. Siden da er SFU blevet gode til at opfange strømningerne i samfundet. Man kan ikke lade være med at følge med, for man er nysgerrig. Kampagnerne handler jo om de problema-tikker, der optager folket. Dem kan SF bestemt lære

noget af”, forklarer hun. Dengang brugte man mere tid på at diskutere marxistisk teori og noget så smart som ’diskurser’ på møderne. ”Der var heller ikke den samme familiefølelse mellem SF og SFU dengang. De var et parti - vi var en organisation”, forklarer hun.

Derfor preller det måske mere af på Pia Olsen Dyhr, når unge, folkesocialistiske håb hopper væk. Datidens SFU’ere tællede blandt andre Bjarke Møller, som i dag er chef-redaktør på Mandag Morgen og Anne-Mette Svane, som er chefredaktør på Politiken. Og der er mange flere, når man først kaster et blik på de gamle lister med landsledel-sesmedlemmer. På sin vis har SFU længe været en kilde til personlig udvikling for unge med ambitioner om at præge samfundet. Men er det ikke et problem, at så mange ender med at præge samfundet udenfor SF? Det mener Pia Olsen Dyhr bestemt det er. ”Jeg tror de nuværende kræfter i SFU har lige så stort potentiale for at præge samfundet, som de forrige generationer har gjort. Vi skal bare blive bedre til at involvere dem i SF. Det er sådan set dét, der gør os til en dynamisk organisation, hvor politik også videreudvikles”, forklarer hun.

Tiden i regeringDet har været en hæsblæsende tid for SF. Der synes ikke at være lette svar, hverken på tiden vi lægger bag os eller tiden vi går i møde. Men et godt sted at starte, er ved at se nærmere på resultaterne. ”For det første skabte vi tusindvis af nye arbejdspladser, i en økonomisk svær tid”, indleder Pia Olsen Dyhr. Inden SRSF trådte til, havde VK-rege-ringen brugt landets opsparing på skattelettelser. Mest til de rige, mindst til de lavtløn-

22

AK

TIV

ISTEN

- AP

RIL

2014

Nogle tror, at vi kun skal bevare og forsvare – sådan må det ikke blive. Vi er da dem, der skal udfordre og udvikle velfærdsstaten, når den ikke løser folkets problemer.

nede. Det betød, at SRSF overtog et yderst sparsomt husholdnings-budget for Danmark. Derfor kunne flere penge til flere arbejdsplad-ser heller ikke stå alene. ”Mere grundlæggende handlede det om at sikre, at virksomhederne hyrer, i stedet for at fyre. Blandt andet ved at løfte ufaglærte til faglærte. Eller flytte 28 milliarder fra oliesel-skaber til kollektiv trafik, som både skaber jobs og gør det menings-fuldt at søge de jobs, der ligger længere væk”, fortsætter hun.

Hun mener heller ikke, at regerin-gen glemte de mindst velstillede, som den blå-sorte blok havde sendt ud i mørket med deres in-famøse fattigdomsydelser. Netop afskaffelsen af disse ydelser mar-kerede et opgør med den barske

fattigdom, hvor familier var nød-saget til at hoppe i butikkernes af-faldscontainere i ly af natten. ”Lof-tet på kontanthjælp, der sendte tusinder af mennesker helt ud af velfærdssystemet. Eller starthjæl-pen, som var en særlig lav ydelse til nydanskere. Det afskaffede vi, så de kom tilbage på en tryggere velfærdsydelse”, forklarer hun.At sætte mennesker før systemerPia Olsen Dyhr mener netop, at SF skal turde gå kritisk til de systemer i vores velfærdsstat, der oprethol-der uligheden. Populært sagt skal mennesker sættes før systemer. ”Nogle tror, at vi kun skal bevare og forsvare – sådan må det ikke blive. Vi er da dem, der skal udfor-dre og udvikle velfærdsstaten, når den ikke løser folkets problemer. Hvad enten det er kontanthjæl-

pen, folkeskolen eller dagpen-gene”, forklarer hun. Hun fremhæver blandt andet ar-bejdsløshedssystemet som et sted, hvor der er for ringe fokus på at frigøre mennesker: ”Skal mennesker tilbydes pipfuglekur-ser og meningsløs aktivering el-ler skal de have anden hjælp til at finde arbejde igen? De skal da have reel uddannelse, som giver arbejdsmuligheder! Og så skal fagbevægelsen spille en central rolle i beskæftigelsesindsatsen”, mener hun.

Disse opgaver, og mange andre, må SF påtage sig frem til næste valg. ”Men hvis vi overlader indfly-delsen til de blå, kan vi netop ikke forbedre velfærdsstaten”, konsta-terer hun.

BIOGRAFIPia Olsen Dyhr (født 30. november 1971 i Vallensbæk) er en dansk politiker og fra 2014 formand for SF. Hun var transportminister i S-R-SF-Regeringen Hun blev valgt til folketinget for SF i Nordsjæl-lands Storkreds den 13. november 2007. Før ministerrokaden 9. august 2013 var hun handels- og investeringsminister. Moren var rengøringsdame, og faren var førtidspensionist, Pia er derfor er et klassisk eksempel på en mønster-bryder. Pia Olsen Dyhr er uddannet cand.scient.pol., og var indtil ministerudnævnelsen SF’s EU- og forbrugerordfører. Fra 13. januar 2012 til 10. april 2012 var hun endvidere fungerende minister for sundhed og forebyggelse, mens Astrid Krag var på barselsorlov.

23

AK

TIV

ISTEN

- AP

RIL

2014

24

AK

TIV

ISTEN

- AP

RIL

2014

Anton Thorell Steinø, SFU-Østerbro:Jeg tager med på landsmøde, fordi det plejer at være super hyggeligt. Det bliver mit 5. LM, men to landsmøder er aldrig ens. Ingen andre steder kan man rigtigt feste på den fede måde, samtidig med, at man synger løs af sangskatten og diskuterer forbrugeraktivisme Det er både længere og lidt mere nørdet end træf, og så er det jo enormt vigtigt fordi vi laver vores politik. På mit første LM vedtog vi, at vi gerne ville have millionærskat, og derfor kom det som bekendt næsten med i et regeringsgrundlag! Og så sagde Peter Kroman, at jeg skulle tage med.

Louise Andreassen, SFU-Silkeborg:Det kommende landsmøde er mit tredje landsmøde, og jeg glæder mig virkelig som en gal. Landsmødet er den vigtigste begivenhed i SFU, fordi vi på dette landsmøde skal have vedtaget et helt nyt principprogram, skal sætte nye prioriteringer for det kommende år, og selvfølgelig have valgt en landsledelse. Jeg bruger glædeligt min påskeferie på at drage fra det mørke Jylland til Høje-Taastrup, fordi vi har nogle konstruktive og gode politiske debatter, og man lære sfuere fra hele landet at kende. Vi ses i Høje-Tåstrup!

Clara Knudsen, SFU-Aalborg:Landsmødet er dét tidspunkt på året, hvor man kan få indflydelse på den politik vi fører, og det vi skal lave det kommende år. Det vil jeg ikke gå glip af! Især i år, fordi vores nye princip-program har brug for så mange inputs som muligt. Landmødet er også det oplagte sted at møde nye mennesker fra hele SFU-land. Ej at forglemme er fodboldkampen fredag aften, hvor distrikterne konkurrerer om æren og håneretten resten af året. Når vi så har lavet politik den halve påske er der ikke nogen bedre måde at slippe tøjlerne på end festen lørdag som altid er et brag.

VOXPOP:HVORFOR SKAL MAN

TAGE TIL LANDSMØDE?

25

AK

TIV

ISTEN

- AP

RIL

2014

Det batterEndelig kom der en reform af er-hvervsuddannelserne. Hvis man skal være murer, tømrer, kok eller SOSU-assistent kræver det, at du tager en erhvervsuddannelse. Men der bliver set ned på, at tage en uddannelse, der er praktisk. Og således er frafaldet stort og enga-gementet lavt på uddannelserne. Derfor har SFU længe kæmpet for RESPEKT for erhvervsuddan-nelserne. Nu er næste skridt flere lærepladser.

For flere lærepladserOp til reformen tog vores kam-pagne rundt på landets erhvervs-uddannelser for at høre, hvad eleverne synes, der er brug for. Svaret er klart; der er brug for flere lærepladser. Faktisk mang-ler 11.000 elever lige nu en læ-replads. ”Politikerne kunne godt tage at skaffe nogle lærepladser, så vi ikke spilder tiden” sagde en elev i Holbæk, der havde oplevet ikke at kunne blive færdig med sin uddannelse. I SFU slår et slag for flere lærepladser – helt bogsta-veligt, da vi smadrede et kæmpe ’11.000’-midt i København. Hå-bet er at råbe politikerne op.

Reform af erhvervs- uddannelsen

3fu.dk

MIT NAVN ER DENNIS

For 7 år siden rejste jeg fra Tyskland til Dan-

mark, fordi jeg ikke kunne finde et arbejde i

mit hjemland. Årsagen var, at arbejdsgiverne

i Berlin ansatte udenlandsk arbejdskraft til

lave lønninger og under uhensigtsmæssige

arbejdsvilkår. Lønnen blev presset så langt

ned, at jeg ikke kunne leve af mit arbejde som

faglært tømrer.

Jeg stemmer til europaparlamentsvalget

den 25. maj, fordi jeg vil have kædeansvar,

ordentlige arbejdsvilkår og ikke mindst et

sikkerhedsnet for alle arbejdere i EU.

Jeg har mærket konsekvenskerne af social

dumping på egen krop. Det er vigtigt, at

vi står sammen, så det i fremtiden ikke er

nødvendigt for vores børn at rejse fra deres

hjemland for at få et arbejde de kan leve af.DENNIS GARTIGAKTIV I 3F UNGDOM

3fu.dk

MIT NAVN ER DENNIS

For 7 år siden rejste jeg fra Tyskland til Dan-

mark, fordi jeg ikke kunne finde et arbejde i

mit hjemland. Årsagen var, at arbejdsgiverne

i Berlin ansatte udenlandsk arbejdskraft til

lave lønninger og under uhensigtsmæssige

arbejdsvilkår. Lønnen blev presset så langt

ned, at jeg ikke kunne leve af mit arbejde som

faglært tømrer.

Jeg stemmer til europaparlamentsvalget

den 25. maj, fordi jeg vil have kædeansvar,

ordentlige arbejdsvilkår og ikke mindst et

sikkerhedsnet for alle arbejdere i EU.

Jeg har mærket konsekvenskerne af social

dumping på egen krop. Det er vigtigt, at

vi står sammen, så det i fremtiden ikke er

nødvendigt for vores børn at rejse fra deres

hjemland for at få et arbejde de kan leve af.DENNIS GARTIGAKTIV I 3F UNGDOM

skattely

SFU vil lukke hullerne i lovgivningen. Det er ikke fair, at ham, der langer burgere over disken, betaler mere i skat end hele Burger King-koncernen.

Stop multinationale skattesnydere

Det svarer til gratis tandlægehjælp til alle danskere samt en tilbagerulning af SU- oghurtigere-ud-reformen.

Danmark hvert år går glip af skatteindtægter for mellem 7 og 14 mia. kr. fra multinationale selskaber?

Vil du være med til at kæmpe imod uretfærdighed?

Meld dig ind i dag på sfu.dk/blivmedlem og like facebook.com/stopskattesnyd

27

AK

TIV

ISTEN

- AP

RIL

2014

17.-20. april: LandsmødeDen første store event, der står for døren er Landsmødet, der hvert år af-holdes torsdag til søndag i påskeferien. I år foregår det på Høje Taastrup Gymnasium, og du kan finde meget mere information på sfu.dk/LM.

1. maj: I år kickstartes EP-valgkampen med en national aktionsdag med fokus på social dumping. Skal I være med i din by? Kontakt anne@sfu.dk

2. maj: PlakatophængningLørdag lyder det officielle startskud til EP-valgkampen - her er det nemlig tilladt at hænge plakater på i lygtepæle mv. og vi har brug for din hjælp!

9.-11. maj: LandsledelsesmødeDen nye landsledelse, der vælges på landsmødet, holder sit første møde denne weekend, hvor blandt andet rammen for det kommende års kampagner og aktiviteter skal lægges fast og en lang række udvalg og arbejdsgrupper nedsættes. I ugen op til vil der være møder i alle distrikter, hvor du kan blive taget med på råd, og du kan følge med på sfunet.dk, hvor der kommer nærmere information om opstilling til bl.a. internationalt udvalg, skolingsudvalg og Aktivistens redaktion.

25/5: Valg til Europaparlamentet

Uge 31: Politisk Festival - se mere på bagsiden

KALENDER

KOM MED TIL

POLITISKFESTIVAL30.juli – 3.august

Synes du politik er spændende?Kan du lide at debattere?

Kunne du tænke dig det i uformelle festivalrammer?

Så kom med til politisk festival 2014, d. 30.juli-3. august på Femmøller efterskole på Djursland. I år tager vi fat på den røde tråd i SF og venstrefløjen og kigger på vores fortid, nutid og fremtid, så vi er klar til at tage kampen op mod de borgerlige efter en skøn sommerferie.

Festivalen afholdes d. 30. juli – 3. august på Femmøller efterskole på Djursland. Tilmelding kan ske ved at sende navn og adresse til sfu@sfu.dK

LÆS MERE PÅ SFU.DK ELLER FIND OS PÅ FACEBOOK