2013 # 2 Greenkeeperen

k e e p e r e n no.2 // 2013

Mos i greens // Læs side 58

Madopskrifter på ukrudt // Læs side 24

Får på golfbanen // Læs side 6

TEMA // Ukrudt og konkurrenceevne

ww

w.

gr

ee

nk

ee

pe

r.

dk

2

2013GREENKEEPEREN

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

Salg Danmark: kontakt Jens Peder lilholt · Tlf. 40 37 90 86 · [email protected] eller niels-Peter Jensen · Tlf. 40 12 90 86 · [email protected]: BioNutria Danmark ApS · Glagården, Glava Glasbruk · 67020 Glava · Sverige · Telefon +46 (0) 570 411 90 · Fax +46 (0) 570 411 91

Produceres af: BioNutria Danmark ApS · Europavej 6 · 8990 Fårup · Danmark · Telefon +45 86 45 28 88 · Fax +45 86 45 28 14

www.bionutria.dk · [email protected]

BEMÆRK!BioFosfit, BioGolf Vinter, BioGolf Fusarium

Inhibitor, BioStar Classic, BioStar Artic

og BioStar Links har...

SVAMPEHÆMMENDE EFFEKT!

TIDlIgT FOrÅr FOrÅr SOmmEr SOmmEr SOmmEr TIDlIgT EFTErÅr EFTErÅr VInTEr

BioGolf Quick Starteller

BioGolf PreStart

BioGolf StartBioFosfit

BioCalcium

BioCalcium BioGolf NK-gødningf.eks. 7-0-9 eller

anden BioGolf-gødningi kombination medBioStar Classic eller

BioStar LinksUndgå tørkepletter

tilsæt 6 literBioFlow / ha

Ultimo juni - primo juliMeget vigtig med

BioFosfit-behandlingHusk tørre græsser

og våd jordgiver bedst effekt.BioGolf Fusarium

Inhibitor

BioGolf Vinter,BioFosfit

BioFlow, BioCalcium

BioGolf FusariumInhibitor


Hvis vejrforholdenetillader det

Specialister anvenderBioGolf Fusarium Inhibitorgennem hele sommeren

BioGolf startGødninGerBioGolf startgødninger repræsenter det bedste inden for startgødninger og med den nyeste gødning, vi netop har introduceret, garanterer vi, at ingen gødning giver en hurtigere eller bedre effekt.

BioGolf KMG, bladgødningDen næsten nye gødning med navnet BioGolf Foliar KMg + Fe hæver og justerer kalium og magnesiumindholdet i planten gennem bladoptagelse.

soMMerproGraMMetSommerprogrammet sammensættes typisk af en NK gødning, f.eks NK 7-0-9 og vores BioStar som fås i følgende standardsammensætninger - Bio Star Classic, BioStar Nordic, BioStar Arctic og BioStar Links.

Gødningerne giver en enestående mulighed for at styre væksten og far-ven på græsserne. Gødningerne giver samtidig en svampehæmmende effekt.

efterårsproGraMMetFormålet med efterårsgødskning er, at sikre at planten har det højst mulige indhold af kulhydrater, hvilket giver den bedst mulige overvin-tring. Derudover skal svampetrykket reduceres til det lavest tænkelige niveau. Dermed er grunden lagt for den bedst mulige start på den kom-mende sæson.

et optimeret efterårsprogram er sammensat af:BioCalcium. BioFosfit, næringsstoffet som hæmmer skadelige svampe. Bi-oGolf Vinter. BioGolf Fusarium Inhibitor. BioFlow, fjerner overskydende vand og reducerer dermed svampetrykket.

fairwayGødninGerBioGolf fairwaygødning anvendes af specialisten som ønsker den bedst mulige gødning til den lavest tænkelige pris. Gødningerne kan udbringes alene eller sammen med en gødning som indeholder mikronæringsstof-fer som f.eks BioStar eller BioGolf Fusarium Inhibitor. Mulighederne er næsten utallige.

BEMÆRK OGSÅ...at vi tilbyder at øge den svampehæmmendeeffekt af gødningerne ved at sænke pHpå flere af vore produkter.

Afsender:Danish Greenkeepers AssociationKirkedalsvej 68732 Hovedgård

Vi besøger ca. 135 baner årligt og holder vandingsanlægget i orden.

Vi er også klar til at hjælpe jer med

• Etablering• Service• Reservedele

Vandingsanlæg

Vi har kontakt til den største forhandler af brugte golfbanema-skiner

i uSA. derfor kan vi skaffe alle slags brugte maskinermed lavt timetal til gode

nye og brugte golfbiler sælges

Boldvaskernormal kr. 1200,-

nuKun kr.

Jysk golf importStængervej 30, Hansted, 8700 Horsens Tlf. 7565 6009

AlT til golfbanen til lAVe PriSerVi prøver at skaffe alt. Forhør på tlf. 7565 6009

Trådspandkr. .................. 40,-

excl. moms

900,-

nye

yam

aha

golf

bile

r–10%

Vertikalskærer med opsamler nyca. 1/2 pris

Tip bolde af i graven, hvorefter boldene automatisk

kommer op i automaten.

undgå dårlige rygge

250 brugte golfbiler på lager

Alle MÆrKer





nuKun kr.



Trådspandkr. .................. 40,-

excl. moms

900,-

nye

yam

aha

golf

bile

r–10%


Jysk Golf ImportStængervej 30, Hansted, 8700 Horsens Tlf. 7565 6009

ALT til golfbanen til LAVE PRISER • Vi prøver at skaffe alt

2 stk. Toro 4500 sælges

Golfrelateret træpleje Konsulentbistand Torben Lorentzen Nielsen Beplantningsplaner Vurdering af risikotræer tlf 40 51 95 31Beplantningsplaner Vurdering af risikotræer tlf. 40 51 95 31Hugstplaner Planlægning af vindsluser [email protected] Sundere græs via træpleje www.toloni.com

John Deere er din totalleverandør till golfbanen

Vest for StorebæltOle Mathiesen MaskinCenter A/SRavnhøjvej 1, 8543 HornsletTlf.: 86 99 55 41, Fax: 86 99 55 [email protected]

Øst for Storebælt A/S Havdrup MaskinforretningSalbjergvej 4, 4622 HavdrupTlf.: 46 18 55 44, Fax: 46 18 50 [email protected]

Salg og Service

899

899_Golfannonce_totalleverandør_210x297+.indd 1 22/01/13 14.31

ndholdGreenkeeperen nr.2 2013 // Foreningsblad for Danish Greenkeepers Association

// TEMA: Ukrudt og konkurrenceevne

Får på golfbanen .............................. 6Får som ukrudtsbekæmpere ........... 10Madopskrifter på ukrudt ............... 24Ukrudt er føde for får ..................... 32Udtynding af rough ........................ 46Landskabsukrudt ............................. 54Mos i greens ...................................... 58Ukrudt i græsfrø .............................. 62Danmark står for ukrudt ................ 64Miljøstyrelsens nye regneark .......... 74

// FAGLIGTPesticider på golfbanen .................. 20Eftersåning i Norge ......................... 28Græskonference på vej til DK ....... 37Proline og gravide ............................ 44Store vinterskader ............................ 56Bekendtgørelse om plantebeskyttelsesmidler ................. 60Greenens mikrobiologi ................... 72

// ØVRIGEEventyr Golf i Odense ................... 14Formandens Klumme ...................... 22

DGA

1963-2013

ÅR

KOLOFONno. 2 // 27. årgang

REDAKTØRKarsten BjergøFrederikshaldparken 418300 Odder

REDAKTION/INFO-UDVALGKarsten BjergøJacques BorggildJacob ArnkvistAsbjørn NyholtBente Mortensen

TRYK & LAYOUTZeuner Grafi sk asSkovdalsvej 228300 OdderTelefon 8746 4010www.zeuner.dk

ANNONCESALGDGA’s sekretariatVibeke JensenTelefon 7566 2800

DEADLINE NÆSTE NUMMER5. august 2013

FORSIDEN:Fra Odder Golfklub. Dobbeltgreen hul 9 og 18.Foto: Herluf Vestergaard.

Toro Student of the Year 2012 .... 26Minimér pesticideforbruget ........... 36Carsten Juhl Jensen .......................... 38Lely Turfcare ..................................... 48Hold chefgreenkeepere afsluttet RTS – Vilvorde ................. 52Kolding Golf Club .......................... 66Duften af nyslået græs .................... 75

// PRESSELely Turfcare ..................................... 35Kubota-titel til nyt fi rma ................ 42Stiga .................................................... 50

Spis dit ukrudtLæs mere side 24

LEDER

Ja, og så dog. Egentlig har udviklingen i den danske golf- andedam fulgt samfundsudviklingen ganske tæt i de for- løbne 20-25 år. Først var der de brølende 90’ere, efter-

fulgt af de første år af 00’erne. Dengang gik det stærkt. Tho-mas Bjørn effekten var umiskendelig, det stadig større antal af efter-lønnere greb til golfkøllerne og flokkedes om tilmeldingsskrankerne i stort set alle danske golfklubber, ja selv Audi-drengene indså, at det var et vist image omkring det at spille golf, så der var rigtig gang i sa-gerne, medlemstallet boomede helt op til omkring 180.000 – golf var faktisk med et slag blevet det næststørste specialforbund under Dan-marks Idræts Forbund, DGU’s ledelse sukkede af begejstring, hvad skulle det dog ikke ende med?

Men med 1 golfslag ændrede udviklingen sig markant i negativ ret-ning. Den økonomiske verdenskrise greb også fat i det ellers så sunde, danske samfund, i 2008 var det at vore græske venner – efter et åre-langt overforbrug, og kun med en hånlig hovedrysten til overs for de fælleseuropæiske samfundsregler, pludselig opdagede, at de kiggede ned i en gabende tom statskasse, og snart fulgte Portugal, Spanien og Italien efter. Den Europæiske økonomiske krise var en realitet, med stigende arbejdsløshed, høje renter og spareplaner til følge.

Og krisen skulle vise sig at få fatale følger – også for den danske golf-branche. En lang række nye golfprojekter måtte skrinlægges, særligt de store professionelle projekter, branchen rystedes af adskillige kon-kurser – størst var Proark Golf Plus' økonomiske nedsmeltning, en lang række golfklubber opdagede pludseligt, at man nok havde sat større brød i ovnen, end man kunne bage, sparekniven blev taget frem, og der blev skåret hårdt i omkostningerne – alt for hårdt efter vores mening.

Vi forstår simpelthen ikke, at man tror at man kan spare sig ud af golfkrisen, når det nu engang er de golfbaner, som passes bedst, som også stadig formår at holde på medlemmerne, og endda få nye til.

Tror man mon virkelig på, at det at fyre greenkeeperen, skære ned på medarbejderstaben og spare på udgifterne til at passe og pleje golfbanen, og lade medlemmerne selv stå for pasningen af golfbanen, får nye medlemmer til at melde sig ind? Nej vel?

Man kunne selvfølgelig også forsøge sig med fjernmedlemskaber, flex-ordninger, aftaler med nabogolfklubber, men mon det dog forøger om-sætningen på den enkelte golfbane? Mon det ikke i stedet for belaster golfbanen i unødig grad – den golfbane, som medlemmerne måske del-vist selv passer!

Efter vor mening er det skruen uden ende, vel at mærke den nega-tive skrue.

Og det med at ”golf er en mærkelig størrelse”, det var egentlig også møntet på de enkelte golfere.

Hvorfor er det så uendelig svært at få golfspillerne til at lade være med at kaste cigaretskod på golfbanen, hvorfor vil golfspillerne ikke rette deres nedslagsmærker på greens op, hvorfor vil de ikke rive i bunkeren efter sig, hvorfor vil de ikke lægge opslået tørv på plads? Mærkeligt ikke?

For slet ikke at tale om tempoet på golfbanen, hvorfor er det så svært at lukke igennem, når der er plads foran og holdet bagved er væsentlig hurtigere spillende?

Ja der er mange spørgsmål og desværre er de forfærdeligt svære at besvare.

Nå men lad os nu ikke fortvivle helt. Der er da heldigvis masser af golfklubber, som har lugtet lunten, som har forstået, at det naturligvis stadig kan svare sig at passe golfbanen ordentligt med professionelle greenkeepere og som har forstået, at frivilligt arbejde kan være godt nok, hvis man altså indskrænker det til at samle sten, rive i bedene omkring klubhuset og lignende aktiviteter, og lader greenkeepersta-ben tage sig af den professionelle pleje af golfbanen.

Golfsæsonen er vist nok kommet lidt sent i gang i år på grund af den lange vinter, men Greenkeeperens redaktion ønsker jer alligevel en rigtig god golfsæson og et rigtigt godt jubilæumsår. //

Af // Jacques Borggild & Karsten Bjergø

Golf er en mærkelig størrelse

Hvorfor fårpå golfbanen

Det startede med, at vi skulle bekæmpe roughen, fordi den var for tæt

Der går allerede får i området, som bliver brugt til naturpleje og derfor var det en løsning, som lå

lige for, fortæller chefgreenkeeper Erling Ravn fra Lemvig Golfklub.

Golfbanen ligger på en god lerjord og de våde somre har medført, at roughen er vokset for meget og blevet for tæt. Det betyder, at spillerne ikke kan finde deres

// fortsættes side 8 //

bolde og bliver straffet uhensigtsmæssigt. Vi har en åben bane uden forhindringer og så forventer man måske ikke så mange udfordringer, som den tætte rough giver. Det handler selvfølgelig at spille banen som den er, men vi oplevede, at spillerne begyndte at vælge banen fra fordi man bliver straffet spillemæssigt, når man ikke kan finde sin bold. Resultatet er, at spil-

lerne lidt mister lysten til at spille en bane med en tæt rough.

Nogle baner har derfor valgt at klippe roughen helt ned en gang om ugen. Men klubben har valgt, at vi stadig skal have en rough, der er med til at forme banen og give den karakter.

De nye regler er blevet lagt frem fra Miljøstyrelsen og Dansk Golf Union betyder også, at vi skal finde nye løsnin-ger på at bekæmpe ukrudt i roughen, så

tidsler og mælkebøtter ikke opfor-meres.

Mange baner tænker, er det noget for os og flere spillere har da også været skepti-ske. Derfor har vi afholdt 2 oplysningsmøder, hvor vi har forklaret spillerne om, hvad der kommer

til at ske og svaret på de spørgsmål, så spillerne for-

står hvad baggrunden og får at vide hvilke konsekvenser det

får for spillet og mulighederne for at tiltrække nye potentielle spillere til klubben, siger Erling.

Ukrudt og konkurrenceevne

TE

MA

6 Greenkeeperen // no. 2 2013

Af

Hortonom

Bente Mortensen, G

reenProjectFår på golfbanen

Prodana Seeds A/S · Højmevej 12 · DK-5250 Odense SV · Tlf.: 6317 1600 · Fax: 6317 1619 · [email protected] · www.prodana.dkProdana Seeds A/S · Højmevej 12 · DK-5250 Odense SV · Tlf.: 6317 1600 · Fax: 6317 1619 · [email protected] · www.prodana.dk

Ren k valitet... - hvad vælger du?

Rent frø 90,0% Affald 8,5% Andre frø 1,5%

Rent frø Affald Andre frø

Eksempel på frø af rødsvingel i EU kvalitet

Eksempel på frø af rødsvingel i Masterline kvalitet

Ann. Greenkeeper 181x267 04.2013.indd 1 25/04/13 10.07

Roskilde Tekniske SkoleVilvorde

Køgevej 1314000 Roskilde

46 300 400

FåredriFt på golFbaner47239, Græs, pleje - ajourføring

Få ny viden om hold af får på golfbanernes arealer, og hvilken positiv effekt det har på banen. Kurset er et tredages kursus målrettet greenkeepere og baneudvalgsmedlemmer, kurset afholdes af bl.a. Bente Mortensen samt underviser og fåreholder Tove Rasmussen.

Kurset bliver aFholdt den 9., 10. og 11. september

tilmelding på www.rts.dK

Læs mere om vores uddannelser og AMU-kurser på www.rts.dk eller scan koden.

Danmarks største jordbrugsskole med

masser af arbejdsmarkeds- og erhvervs-

uddannelser inden for alle grønne fag. RoskildeTekniskeSkole

RoskildeTekniskeSkole

Græs, pleje - ajourføringRoskilde Tekniske Skole • www.rts.dk

Hvem har ansvaret?Vi har samarbejdet med en forening af kvinder det hedder “Får til kanten”, hvor fl ere af medlemmerne er professionelle fårehyrder.

Vi har også lænet os på af, hvad de har gjort i Hørsholm Golfklub og haft glæde af hvad greenkeeper Antoine har fortalt os om pleje af deres bane ved brug af får.

Det er os greenkeepere, der har det daglige opsyn med fårene og vi har også ansvaret for at fl ytte hegn.

Klubben er også stærkt interesseret i, at få udbredt budskabet. Der går en natursti gennem banen og vi håber, at det kan give en ekstra oplevelse – også for folk, der ikke spiller golf, men bare gerne vil ud og se fårene. På sigt er der også mulighed for at få et rigere fugleliv. Håber, at der er en synergieffekt, så fl ere kan blive inspirerede til at spille golf.

Kommunen har stillet et stykke jord til rådighed, hvor fårene kan være hele året. Lokale borgere fra boligerne i nærområdet også været involveret i projektet og sammen med stisystemet, har de lokale større mulighed for at komme tættere på fårene og få en god naturoplevelse.

Vi skal have sat 30 moderfår ud først i maj måned på 4-5 større områder på golfbanen. Vi har 3 folde, hvor der skal gå får i de 2 og det tredje har vi mulighed for at fl ytte rundt. Efterhån-den som vi får erfaringer, kan vi lukke fårene ud på de mindre arealer på golfbanen. Fordelen er, at helårsfolden ligger lige op til golfbanens arealer, så der er mulighed for at tilpasse mængde af får til behovet for afgræsning i løbet af sæsonen.

Vi glæder os til sæsonen og til at opsamle vores erfaringer

med brug af får til at holde roughen nede og spillernes tilbage-meldinger.

Andre golfbaner med får Foruden Hørsholm Golfklub har også Hornbæk Golfklub har glæde af de fi rbenede til at holde rough og ukrudt nede. I Smø-rum Golfcenter blev fårene i sin tid løsningen på problemer med bjørneklo, hvilket de har klaret fi nt og er blevet en naturlig del af banens naturpleje.

På Värpinge Golfklubs baner i Skåne går fårene frit på hele banen. Banen har været plejet uden brug af pesticider de sidste 10 år og her er fårene er med til at holde ukrudtet nede, læs herom i artiklen andet sted i denne udgave af Greenkeeperen. //

Foto

Ben

te M

orte

nsen

SandmoseskolenSandmosevej 486, 9460 Brovst

tlf. 9633 2626, www.amunordjylland.dk

13. juni 2013

Sandmoseskolen

Kl 8.30 – 15Husk

Årets store brancheudstilling • Grønne nyheder • Nye maskiner til innovativ græspleje • Eldrev-ne maskiner m/solcellepanel • Akkumaskiner • Græsklipningskonkurrencer • Tilbehør til golf-baner • Pølser på grillen • Skønne omgivelser • 8. år i træk!

Følg program og udstillerliste på www.groenfagmesse.dk

8


TE

MA

Greenkeeperen // no. 2 2013

Får på golfbanen

For os er det også en sportat være bæredygtigVi er specialister i løsninger til golfbaner og produktion af vækstmedier ogreparationsmateriale af høj kvalitet. Produktionen er bæredygtig og Solumer som eneste producent af vækstmedier tilkendt EU’s miljømærke.

Læs mere på www.solum.dk eller kontakt:Solum Roskilde, Vestre Hedevej 34, 3000 Roskilde

Entreprenørydelser Jan Juellund tel. 2161 3049Maskinløsninger Thomas Petersen tel. 2161 3047Vækstmedier Claus Svenstrup tel. 2161 3045 Knud Hvid Petersen tel. 2161 3040

Solum er landsdækkende leverandør

Solum er Danmarks største leverandør af kompost,

vækstmedier og græsplejeprodukter. Vi leverer

mere end 200.000 tons vækstmedier om året.

Vores vækstmedier er produceret efter USGA-standard.

Produktsortimentn GreenMix®

n TeestedMix®

n BoldMix®

n Topdres Kvartssandn Vækstlagn Bunkersandn m.m.

Maskinløsningern Vertikalskæringn Verti-drainn Topdresningn Eftersåningn Omlægningn Høvlingn Oppretning med lasern Klipning af rough

Entreprenørydelsern Neddelingn Sortering

Solum er Guldsponsor i

Dansk Greenkeeper Forening

Golfann 2012.indd 1 13/02/12 13.33

Fårene bevæger sig frit rundt på hele golfbanen – ikke kun i roughen.

Fårenes ekskrementer er største årsag til

irritation fra spillerne.

Firbenedeukrudtsbekæmpere

Erfaringer med fritgående får på Värpinge Golfbane

Värpinge Golfbane ligger i Skåne lige uden for Lund. Banen blev etableret i 1998 af Håkan Ras-

musson, har 9 huller og tæller i dag 700-800 medlemmer.

Jorden, hvor banen ligger, har tidligere været brugt til konventionelt landbrug med intensiv brug af pesticider. Golfba-nen har siden etableringen været plejet helt uden brug af kemiske bekæmpelses-midler og der har været brug for at tænke alternativt, når ukrudtet skulle bekæm-

Foto

: Håk

an R

asm

usso

n.

Foto

: Håk

an R

asm

usso

n.

pes. En af de store udfordringer har været mælkebøtter og kløver og derfor har der været brug for fårene på græsarealerne.

Siden 2010 har fårene græsset frit på hele golfbanen både fordi de er fanta-stiske til at bekæmpe ukrudt og pleje græsset og fordi det er meget mere en-kelt end at hegne dem inde, siger Håkan

Rasmusson. Fårene elsker ukrudt som kløver og mælkebøtte og de giver den mest naturlige og fine, tynde rough man kan forestille sig.

Der anvendes forholdsvis små arter af får for at hindre trampeskader på greens. Gotlandske pelsfår vejer kun halvdelen af de tunge racer af kødfår og risikoen for skader er derfor mindre.

Fårene er udlånt til golfklubben og greenkeeperne står for den daglige pas-ning. Det er ejeren af fårene, der har

ansvar at klippe dem og sørge for dem i løbet af vinteren. Spillerne er også gode til at fortælle, hvis der eksempelvis er et får som halter.

Når der er får mange golfspillere eller for stor koncentration af får, så flyttes fårene ved hjælp af fårehunden Peg, som er en Border Collie. Det samme sker i forbindelse med konkurrencer.

Der er lokale regler for spillet på banen for at imødegå de udfordringer, der kan være med de fritgående dyr på golfbanen.

10


TE

MA


Af

Får som ukrudtsbekæm

pereH

ortonom Bente M

ortensen, GreenProject

Billedet er taget i maj 2010. Der har ikke været anvendt pesticider på hele arealet de sidste

10 år. På venstre side af hegnet har fårene ikke græsset. På højre side af hegnet har fårene

græsset. Her er ikke længere problemer med kløver og mælkebøtte.

Värpinge “Weedmaster” – en modificeret

fairway vertikalskærer.

Foto

s: H

åkan

Ras

mus

son.

nemlig at holde ukrudtet nede i rough og semirough.

Kombiner får og vertikalskæring på fair-way, da fårene ikke kan klare arbejdet alene.

Ukrudt på fairwayFårene spiser de nye spæde blade og blomster, men har ikkelyst til at spise gamle blade. Det betyder ikke så meget i roughen, men kan være et problem på fairway. Derfor arbejder vi her med inten-sivt med vertikalskæring for at mindske mængden af to-kimbladet ukrudt.

FordeleFårene producerer en lav, tynd og fin rough. De spiser ikke græs, som er gået i frø, men kun den tykke, frodige under-vegetation, hvilket giver en sparsom og smukt vejende rough.

Den tynde rough giver en bedre og mere jævn rough, der gør det betydelig lettere for spillerne, at finde fejlslagne bolde.

Fårene er effektive til at bekæmpe ukrudt og der er ingen problemer med hverken kløver eller mælkebøtter i roug-hen, se billede. De elsker især blomster-

ne og spiser dem alle, hvorfor sprednin-gen af ukrudtet bliver langt mindre, da planterne ikke har mulighed for at sætte frø og sprede dem rundt på banen.

Der er stadig mange mælkebøtteplan-ter i roughen, men det har ikke betydning for spillet. Sidste år havde vi pludselig en stor bestand af hvid okseøje, men dem klarede fårene også.

Fårene plejer roughen både bedre og betydelig billigere end den dyre maski-nelle klipning. Roughklipperen er ofte den største, dyreste og mest dieselkræ-vende klipper og den maskine, som kø-rer i flest timer på det største areal samti-dig med, at det er den græsflade, som vi prioritere lavest.

Der er stor og positiv opmærksomhed fra medierne.

UlemperVi gør alt hvad vi kan for at mindske de negative effekter fra fårene og vælger nogle gange at flytte fårene, når der er meget spil på banen og fjerne deres ef-terladenskaber på greens tees og fairway.

Greens kan få svidninger på grund af urin. Det er dog ikke et problem på greens med krybende hvene, men rød-svingel og enårig rapgræs kan være mere ømfindtlige.

Värpinge Golfbane har ingen trampe-skader. Det kræver, at greens er tørre og faste og det er de her, fordi der vandes ganske sjældent og greens er bygget op med et sandbaseret vækstlag efter US-GAs anbefalinger.

Den største årsag til irritation hos spil-lerne er ekskrementer på tees, fairway og

greens. At fjerne disse er det, som giver den største arbejdsbyrde. Hver morgen bliver der taget en runde og samlet op fra greens. De fleste fårelorte findes, hvor fårene rejser sig op lige efter, at de har sovet. Derfor lukker vi dem i fold lørdag eftermiddag, så undgår vi “problemer” søndag formiddag. Fårene bliver lukket ud igen i løbet af eftermiddagen.

Fårene vælter markeringspæle, når de klør sig og selv flagene på greens får en tur, når de ikke er nyklippede. De kan være meget aggressive mod buske som fx hyld.

AnbefalingerDet er vigtigt med mange får tidligt i sæsonen, så de kan holde ukrudtet nede fra starten af sæsonen og indtil juni/juli måned.

Det er næsten lige så vigtigt, at de får lov at bide hårdt og intensivt i slutningen af sæsonen i september/oktober måned.

Antallet af får varieres alt efter græssets væksthastighed i løbet af sæsonen fra 2 får/ha til 6 får/ha.

Anvend fårene til det de er gode til,

Fairway vertikalskæres mindst 4 og op til 7 gange på en sæson. Vi starter i slut-ningen af april og fortsætter efter behov i løbet af sæsonen, når græsset er i god vækst. Der anvendes en modificeret fairway-vertikalskærer, hvor afstanden mellem skærene er 3 cm, hvilket er tæt-tere end normalt, så den virker som en modificeret groomer.

Natur og miljø Värpinge golfbane ligger i et naturføl-somt område i den vestlige Lund mel-lem by og land. Ambitionen er, at være ekstra påpasselige med, hvordan vi på-virker naturen og miljøet. Vi arbejder på, at golfbanen skal bidrage positivt til omgivelserne og her er fårene et vigtigt redskab i den daglige drift, siger Håkan Rasmusson, der afslutter med at fortælle, at de lige har indkøbt en lille vindmølle, som skal stå på golfbanens areal og bi-drage til den daglige drift.

Du kan se mere om får og ukrudt samt klubbens natur- og miljøarbejde på www.varpingegolfbana.se. //

11no. 2 2013 // Greenkeeperen

Kom til DGAJubilæums-arrangement i Zirkus Nemoi Odense !Lørdag d. 14. september

Jubilæet afholdes på Dyrskupladsen i Odense

Kl. 11.30 Teltet åbnerKl. 12.00 Jubilæumsforestilling i Zirkus Nemo’s telt

Pause med bar ( for egen regning )

Forestillingen slutter ca. kl. 14.30

Kl. 15.00 Gratis Jubilæums-reception - 17.30 med øl/vin/vand. Afholdes i de nærliggende selskabslokaler ved Fyens Væddeløbsbane: Prins Haralds Alle 51 5250 Odense SV

Gratis !

Husk at tilmelde dig !Senest d. 1. august 2013

Bindende tilmelding er nødvendig, efter først til mølle-princippet, da der kun er 530 pladser i Zirkus Nemo’s telt !

Du skal også huske at tilmelde dig/jer om I vil deltage i receptionen bagefter !

Tilmelding skal ske til Vibeke Jensen på DGA’s sekretariat [email protected]

Hvert medlem må medtage max. 1 gæst.

Gratis Zirkus-og receptionsbillettertilsendes ultimo august.

Bager Jørgen Smadre-mandenog... !? !? !? !? !? !? !?

Kære Publikum!

Så er det tid til at byde velkommen til dette års gæstestjerne i Zirkus Nemo: Tag godt imod Patricia Schumann, mine damer og herrer! Patricia Schumann er ud af den største danske cirkusslægt nogensinde, og jeg er meget stolt af, at hun har sagt ja til at være med i Zirkus Nemo, og jeg glæder mig meget til at arbejde sammen med hende. Hun er en fremragende skuespiller med savsmuld og cirkusblod i årerne. Vi har en god kemi, så vi skal nok få det sjovt, og det skal I - publikum - også! Patricia har det hele; talent, humor og sødme. Og så ser hun bedre ud end sin oldefar, den verdensberømte klovn, Charlie Rivel!

Jeg glæder mig til at byde jer allesammen velkommen i teltet, og jeg kan fortælle, at det som altid er den gode kapelmaestro Frans Bak og hans skarpe drenge, der sørger for musikken. Og så har jeg fundet landets, nej, Europas, nej VERDENS aller-allerbedste artister til jer.

Jeg er forfærdelig stolt over at kunne præsentere den uforlignelige fuglemagiker, Marko Karvo, som lagde Tivoli ned, da han gæstede min varieté derinde for nogle år siden. Jeg har også været en tur i Kina for at sikre mig de smukke og smidige kvindelige artister, der udgør Duo YingLing, og så er det endelig lykkes mig at få verdens dygtigste jonglør, Picaso Jr., med i år. Og endelig bliver det til et gensyn med de forrygende muskelmænd, Die Sorellas, der er tilbage i Zirkus Nemo med et nyt fantastisk nummer og stramme bukser!

Lørdag d. 14. september

Eventyr Golffylder 20 år

Indtil 1993 sov det let kuperede om- råde i Sanderum Tørhave Tornerose- søvn, idet området var ejet af en ræk-

ke landmænd, som nok vidste, at deres fortrinlige landbrugsjord – med sin fi ne beliggenhed tæt på Odense Centrum – nok kunne blive mange penge værd.

Men i 1993 skete der ting og sager i Sanderum Tørhave, og det skyldtes ini-tiativer taget af iværksætterparret Gerda – og Niels Ibsen.

De to havde allerede – på Gerda’s barn-domsgård ved Hjarbæk Fjord igangsat et stort golfprojekt, tegnet af den Århu-sianske banearkitekt Michael Tradsdal Møller, så erfaringer og idégrundlag var tilstede.

En dag blev Niels Ibsen kontaktet af daværende direktør i Odense Congress Center Jan Hansen, som kunne fortælle om problemer med hotelgæster, som gerne ville spille en runde golf, men som havde svært ved at få spilletid i områdets dengang eneste golfklub, Odense Golf-klub.

“Hvorfor starter du ikke et nyt golfpro-jekt her i Odense” spurgte Jan Hansen og

denne opfordring satte Niels Ibsen i gang.

Han kontaktede Odense Kommu-ne, hvor man var positive overfor tan ken om at star-te et nyt golfcenter i kommunen og man anviste 4 mu-ligheder, hvor det nye golfanlæg kun-ne placeres. Niels udvalgte straks om rådet i Sande-rum Tørhave som det perfekte sted for den nye golf-bane og Odense Kommune startede med at stille et styk-ke jord ved 1000-Årsskoven til rådighed for kr. 10 pr. kvadratmeter. Men der var stadig 7 lodsejere, som skulle være parate til at sælge jord for at projektet kunne realiseres og dette skulle vise sig at blive en endog meget svær opgave.

Vi lader Niels Ibsen selv fortælle, om hvordan han greb denne opgave an:

– Ja, det skulle vise sig at blive en meget vanskelig sag. For det første skulle for-handlingerne gennemføres i hemmelig-hed for at de enkelte lodsejere ikke skulle snakke sammen og sætte priserne for højt.

1993. Den

første green

fee i OEG.


ØV

RIG

E Eventyr G

olf i Odense

Af

Jacques Borggild

For det andet skulle det gå hurtigt, da jeg jo nok var klar over, at der på et tidspunkt ville blive snakket om jordsalget.

– En anden ting var, at jeg jo på dette tidspunkt slet ikke kendte lokalplanen, som først skulle udarbejdes, hvis jeg kunne købe jorden.Jeg vidste med andre ord ikke, hvor meget jord jeg ville få brug for og dette faktum viste sig at være godt argument for at bede lodsejerne om ikke at tale med naboerne om jordsalget.

– Jeg arrangerede derfor en række aftenmøder in-denfor 1 uge, hvor jeg sim-pelthen besøgte de enkelte lodsejere.

– Det var en meget svær uge, og jeg var ved at opgive projektet fl ere gange. Land-mændene var meget sindige, hvad skulle jorden bruges til?, og hvor meget ville jeg betale for jorden.

– Jeg besluttede mig for, efter at have regnet baglæns på hele projektet – jeg vidste med andre ord præcist, hvor meget jeg kunne tillade mig at byde for jorden – at tilbyde kr. 10 – pr. kvadrat-meter, (kr. 100.000,- pr. hektar, red.) altså ca. det dobbelte af landbrugsvær-dien for jorden og dette skulle vise sig at være en god disposition. Det betød, at vi kom i realitetsforhand-linger med de enkelte lodsejere og – med visse forsinkelser, særligt fra en lodsejer, – lykkedes det faktisk at få købet af jor-den på plads. Min advo-kat, Erik Ellebye Ågesen havde på forhånd udar-bejdet slutsedler, som var betinget af, at kommunen udarbejdede lokalplaner for området og at golfpro-jektet blev en realitet.

Odense Kommunes Tekniske Forvalt-ning, med Rådmand Lennart Larsson i spidsen udarbejdede herefter, i expres-fart, lokalplan for området, der var in-gen indvendinger mod projektet, som nu kunne realiseres.

Golfbanearkitekt Michael Tradsdal Møller kunne herefter lave detailtegninger

for anlægget, som blev til et 27-hullers anlæg med 3 x 9 hullerssløjfer samt en 6-hullers par 3 bane beliggende ved greenkee-pergården.

Allerede på et tidligt tidspunkt kom Niels Ib-sen i kontakt med pensi-onsselskabet PENSAM, via sit selskab GOLF-SAM på daværende tidspunkt havde luftet interesse i at investere i

Her skal

klubhuset ligge.

1992

som først skulle udarbejdes, hvis jeg

pelthen besøgte de enkelte

– Det var en meget svær uge, og jeg var ved at opgive projektet fl ere gange. Land-mændene var meget sindige, hvad skulle jorden bruges til?, og hvor meget ville jeg betale

Ibsen klipper.

1993

skovbrug og fritidsprojekter og der blev hurtigt lavet aftale om, at Golfsam købte Gerda og Niels Ibsens to golfanlæg, Hjar-bæk Fjord Golfcenter og Odense Eventyr Golf Center. Der blev udarbejdet kon-trakter, som indebar, at Gerda og Niels skulle leje og drive de to golfprojekter.

Det var Det Danske Hedeselskab, som i øvrigt var medejer af Golfsam, der blev valgt som hovedentrepenør for anlægget af de 3-9-hulssløjfer og snart gik man i gang med anlæg af sydbanen. Entrepenør Helge Ågren blev valgt som totalentrepenør for bygning af det fl otte klubhus, som efter en del besværligheder blev placeret højt beliggende med udsigt ind mod Odense Centrum, i nærheden af den kommunale vandforsyning.

// fortsættes side 16 //Harry Pape H.


Men der var stadig en lang række op-gaver, som skulle løses, inden de første golfslag på Sydbanen kunne slås.

Der skulle oprettes en golfklub, ind-kaldes til stiftende generalforsamling, Vælges formand og bestyrelse, udarbej-des spilleretsdokumenter for de nye med-lemmer, vedtægter for den nye golfklub, aftaler mellem driftsselskabet og den nye golfklub, som skulle være acceptable for Dansk Golf Union, ansættes baneperso-nale og folk i administrationen, samtidig med at anlæg af golfbanen og klubhus-byggeriet skulle inspiceres, og der skulle ansættes en forpagter af “Eventyr Re-stauranten” i det nye klubhus.

Det var på dette tidspunkt, at man kom i forbindelse med en del klubmedlemmer i Odense Golfklub, som mente, at klike-dannelsen i den gamle, hæderkronede golfklub i Odense havde taget overhånd og som derfor kunne være interesserede i at melde sig ind i den nye golfklub, Et af disse medlemmer blev Harry Pape Henriksen, som indvilligede i at blive den nye golfklubs første formand, et tillidshverv, som han trofast har be-stridt lige siden og frem til skrivende stund.

Som chefgreenkeeper valgte man en uddannet anlægsgartner, men det

skulle snart vise sig, at dennes erfaringer med golfbaner var ret begrænset, roughen var tyk og uigennemtrængelig og mange golfspillere mistede endnu fl ere golfbol-de. Man måtte derfor skille sig af med chefgreenkeeperen og det var på dette tidspunkt, at en murer fra Vestfyns Golf-klub i Glamsbjerg kom i kontakt med Niels Ibsen og de to blev hurtigt enige om et fremtidigt samarbejde, som skulle vise sig at holde gennem hele Niels Ibsens tid i Eventyr Golf og endog videre frem.

Denne murer hed Bendy Sørensen og det skulle vise sig, at han – forbavsende hurtigt og selvlært – satte sig ind i green-keeper-hvervets mange mysterier og – sammen med dygtige medarbejdere– fremtryllede et golfanlæg, som frem til dags dato går for at være et af Danmarks mest velplejede golfanlæg.

Som det har været for stort set alle de professionelle golfan-læg i Danmark, så var startperioden vanskelig at komme igennem. Medlemsantallet var – selvom det steg fra år til år – begrænset, men det lykkedes for Gerda og Niels Ibsen at komme igennem denne tid, om-end de måtte spæde til af deres personlige formue. Heldigvis havde Niels, samtidig med fuldtids-

Det er skam græs.

Om 3C koncernen• 3C koncernen er ejet af Direktør Niels

Thorborg, som anses for at være Fyns rigeste mand.

• Niels Thorborg startede virksomhed i 1985 med fi rmaet VaskRent, som i 1992 skiftede navn til L’easy.

• Gennem en stærk markedsføring har L’easy opnået betydelige markedsandele i Danmark, Sverige, Norge og Holland.

• L’easy beskæftiger sig primært med salg/leasing af langvarige forbrugsvarer og har hovedkontor i Odense.

• Niels Thorborg er bestyrelsesformand for OB’s professionelle afdeling, som efter fusionen med Odense Congress Center har dannet koncernen Odense Sport & Event, hvor Niels Thorborg ligeledes er bestyrelsesformand.

• 3C koncernen ejer ligeledes 50 % af internet-salgsfi rmaet Wupti.com, 25 % af detailvarekæden Inspiration, samt D:E:R.

• Niels Thorborg var i 2004 medstifter af Kapitalfi rmaet CAPIDEA sammen med dynekongen Lars Larsen og Asger Åmund.

FA K TA

Niels Ibsen.

hvervet i Eventyr Golf, andre virksomhe-der, som var indtægtsgivende, og så er han dygtig og stædig og giver ikke så let op.

1993


ØV

RIG

EEventyr G

olf i Odense

Tropisk entre.

fremtiden. I efteråret 2012 måtte Proark Golf Plus dog sande, at den investerede kapital var opbrugt og da der ikke fandtes muligheder for tilførsel af ny kapital eller financiering gik selskabet konkurs.

Siden da har Odense Eventyr Golf Klub’s bestyrelse analyseret situationen grundigt og afgivet købstilbud til kura-tor i konkursboet efter Proark Golf Plus, et tilbud, som kurator dog ikke kunne acceptere. Der blev i den mellemliggen-de tid afgivet garanti for, at alle golfan-læg, med undtagelse af Hjarbæk Fjord Golfcenter ville holdes åbne i 2013, således at de ca. 6.000 medlemmer i de involverede klubber ikke blev berørte på deres muligheder for at spille golf.

Formandens 20 årVi har mødt klubbens formand Harry Pape Henriksen og talt med ham om hans tid som formand i Odense Eventyr Golf Klub.

Harry hvordan – generelt set – har ti-den som formand været?

– Lad mig først sige, at det jo ikke er et – i golfklubmæssig forstand – traditio-nelt set, almindeligt formandshverv, jeg har haft. Det har jo fra starten i 1993 væ-ret en opgave, hvor bestyrelserne og jeg har skullet lede en golfklub og samtidig repræsentere medlemmernes interesser overfor ejerne / driftsselskabet i klubben. Vi har altså ikke kunnet beslutte f.eks ændringer på golfbanen, i klubhuset, af kontingenter osv. uden først at skulle forhandle med driftsselskabet, idet det jo er driftsselskabets udgifter/indtægter, som det drejer sig om. Når det så er sagt, så vil jeg gerne slå fast, at de forskellige driftsselskaber, som vi har haft, altid har været lydhøre og positive overfor vore ønsker. Vi er ikke altid kommet igennem med det, som vi gerne ville, men vi har altid fået enderne til at nå sammen

– Vi har naturligvis haft vanskelige forhandlinger igennem tiden, men der er stort set altid kommet fornuftige løs-ninger ud af det.

– Ellers vil jeg gerne sige, at jeg jo har været med helt fra den spæde begyndel-se, hvilket har været en stor fordel. Det har været udfordrende og spændende at være formand i OEGK, derom ingen tvivl. Hvis ikke havde jeg nok ikke holdt ud så længe.

Har der ikke været tilfælde, hvor du har tænkt: “Nu kan det være nok”.

– Jo selvfølgelig har der været det, men jeg har altid haft en stor støtte i min kone og hun har altid fået mig til at besinde mig og tænke rationelt.Det, som det drejer sig om, er jo at bevare roen og overblikket i ophedede situationer og jeg føler selv, at det har jeg været rimeligt god til.

– Jeg husker tydeligt en generalfor-samling, hvor et medlem foreslog ved-tægtsændringer, som havde til formål at

Den sidste, meget behagelige udvikling, kom så her for få dage siden (i skriven-de stund), da den Fynske koncern 3C, som ligeledes ejer OB, Odense Sport & Event, delvist Wupti.com, D:E:R, L’easy samt delvist Inspiration, har købt Oden-se Eventyr Golf Center (for et ikke op-lyst beløb) og indehaveren af 3C, Direk-tør Niels Thorborg oplyser, at Odense Eventyr Golf snarest mulig vil blive en del af Odense Sport & Event og at han glæder sig voldsomt til samarbejdet med én af landets mest veldrevne golfklubber. Niels Thorborg har hidtil – på grund af sin tæt besatte kalender ikke kunnet finde tid til selv at spille golf, men han

forsikrer, at det vil der snarest blive æn-dret på.

Bestyrelsen med Formand Harry Pape Henriksen fortsætter som hidtil og glæ-der sig ligeledes til samarbejdet med de nye ejere.

Chefgreenkeeper Bendy Sørensen fortsætter som chef for baneplejen, lige-som de administrative medarbejdere og kontrakten med restauratørparret Jea-nette & Jørn Kühn fortsætter.

Odense Eventyr Golf er altså igen på fynske hænder, hvilket de ca. 1.650 medlemmer af én af Danmarks største golfklubber naturligvis kun kan være glade over og tilfredse med. // fortsættes side 18 //

2002

På et tidspunkt blev samarbejdet med Pensam dog for belastende og Gerda og Niels valgte at opsige samarbejdet, hvor-efter Pensam, under ledelse af Direktør Thomas Lauritsen selv drev de 6 golfan-læg, som selskabet dengang ejede (dog ikke Fredensborg Golfcenter, som klub-ben selv drev). Efter en del kritik og stor medieopmærksomhed valgte Pensam så i 2006 at sælge de 6 golfanlæg til ejen-domsmatadoren Michael Kaa Andersen’s selskab Proark Golf . Dette selskab blev reorganiseret få år efter i Proark Golf Plus, som fik tilført ny kapital, og som indgik aftaler om driften af yderligere 5 golfan-læg og havde meget store planer om


“kuppe mig ud”. Det var ubehageligt og det gjorde ondt, når man nu føler noget for den sag, som man bruger en stor del af sin fritid på – ubetalt.

Forholdet til Odense Golfklub har i mange år været anstrengt, hvorfor det?

– Ja bare jeg vidste det. Det var bestemt ikke populært, da vi forlod Odense Golfklub for at starte i Eventyr Golf, vi mistede faktisk mindst 6 gode ven-skabspar i den anledning. Jeg ved ikke om der har været en vis misundelse over, at vi holdt banen åben hele året og over, at vore medlemstal hele tiden voksede og over, at vi altid har haft fuldt styr på vores økonomi. Odense Golfklub var jo “klubben” her i området og så kom der pludselig sådan en opkomling, som man skulle konkurrere med. Men det er rig-tigt, det har i perioder været vanskeligt at samarbejde med Odense Golfklub. Jeg synes dog, at det i de seneste år er blevet bedre. Jeg tror, at de har indset, at vi er kommet for at blive og at man når længst med et godt samarbejde.Vi afholdt jo LET (Ladies European Tour) på vores bane, et arrangement, som i øvrigt forløb fantastisk for os, og som vi har fået megen ros for, og i den anled-ning forhandlede vi faktisk med Odense Golfklub om skiftevis afholdelse af LET hvertandet år. Disse forhandlinger gik desværre i sig selv, men jeg håber da, at vi kan tage dette op igen.

Vi har haft LET, Challenge Tour og Ama-tørernes individuelle Europamesterskaber på vores bane, hvornår skal vi opleve mæn-denes Europatour på Odense Eventyr Golf?

– Ja, jeg håber da, at det sker i overkom-melig fremtid. Jeg ved jo, at vores nye baneejer, Niels Thorborg har en vis kon-takt til Lars Larsen, som har ombygget Himmelands Golf & Country Klub for millioner, nok med det formål at kun-ne afholde europatouren. Måske var et samarbejde muligt her. Det er jo ganske betragtelige pengebeløb, som skal rejses for at afholde en Europatour-turnering af passende størrelse. Jeg tror, at vore medlemmer er positive overfor tanken og vi sagtens kan skaffe de mange frivil-lige som er nødvendigt.Vi har golfbanen

til det, vore greenkeepere kan levere en golfbane i super-velplejet stand og golf-banen kan sættes op i en passende svær-hedsgrad. Jeg håber bestemt da, at det lykkes i min formandstid.

Hvor lang tid fortsætter du som for-mand?

– Det er svært at sige, der er jo også noget, som hedder helbred, men så længe, som jeg synes at det er sjovt, spændende og udfordrende og så længe, som vore med-lemmer ønsker det, så har jeg da tænkt mig at fortsætte. Lad mig for øvrigt sige, at vi for øjeblikket har den bedste besty-relse, som vi har haft i meget lang tid. Når tingene fungerer, som de gør lige nu, så er det jo nemt at være formand.

– Den dag, hvor det ikke mere er sjovt, så stopper jeg øjeblikkeligt.

Hvad har de bedste øjeblikke været i din tid som formand for OEGK?

– Det bedste – set over en længere pe-riode – har været at vi har fået “Even-tyr-ugen” op at stå og til at fungere så godt som den gør.Det har udviklet sig til Danmarks størstge golfturnering og der kommer – år efter år – golfere fra hele landet, ja sogar fra udlandet for at nyde turneringen og det sociale liv, som er omkring turneringen.

– Det er et stort arrangement, men det fungerer fantastisk. Lad mig for øv-rigt lige minde vore medlemmer om, at det er på tide at tilmelde jer til Eventyr Ugen, hvis I vil være sikre på at få plads.

– Hvis jeg skal nævne et enkeltstå-ende arrangement, så må det blive LET-arrangementet. Vore medlemmer

var meget fine til at huse de kvindelige professioneller golfere fra stort set hele verden, spillerne var meget tilfredse med golfbanen og med hele afviklingen af ar-rangementet og vi modtog stor ros for hele arrangementer. Det var virkelig en oplevelse, som jeg sent glemmer.

– Og at der så var danskere med helt fremme og at det var en dansk pige, som vandt turneringen, det gør jo bestemt ikke oplevelsen mindre.

– Jeg vil også gerne nævne det fortræf-felige arbejde i vores elite-afdeling.Vi op-lever stor interesse for elite-afdelingen, ja vi må faktist advare lav-handicapspillere, som ønsker at melde sig ind om, at det nok bliver meget svært at tilkæmpe sig en plads på førsteholdet. Hvem skulle have troet for få år siden, at vi skulle blive danske mestre i holdgolf det ene år og komme i finalen det næste år.

Hvordan ser fremtiden ud for Odense Eventyr Golf, de seneste år har jo været no-get turbulente?

– Jeg er helt sikker på, at fremtiden teg-ner meget lys for Odense Eventyr Golf, på trods af krisen i den danske golfver-den. Vi har naturligvis – som de fleste golfklubber en del ældre medlemmer, som vi skal sige farvel til på et tidspunkt, men vi har en stor og sund juniorafde-ling og vi har stadig fin tilgang af nye medlemmer, når vi har behov for det.

– Jeg kunne tænke mig, at klublivet var lidt mere intenst, men vi er en stor golfklub, og der er plads til alle katego-rier af medlemmer, også dem, som blot spiller golf, men som ikke har tid til et besøg i restauranten efter spillet. Det eneste, som jeg ikke bryder mig om, er når nogle medlemmer står og drikker øl ved bagagerummet på deres bil efter golfrunden. 19-hul er nu engang 19-hul og det foregår – efter min mening – i restauranten eller på terrassen.

– Jeg forventer mig også et rigtigt godt samarbejde med den (de) nye baneejere. Jeg har allerede hørt en fugl synge om en gennemgribende restaurering af klubhus-faciliteterne, vi har spændende planer om selve golfbanens udvikling i de kommende år, og jeg er sikker på, at vi og Odense Sport & Event kan få stor glæde af hinanden. //

Thomas Bjørn på Eventyr marts.

2006


ØV

RIG

EEventyr G

olf i Odense

Niels-Peter udtaler:

Naturpynt er nu blevet sølvsponsor i DGA og ser frem til godt samarbejde med de danske greenkeepere.

Jeg kan levere alle slags træer, bu-ske, hæk og haveplanter, i god kvali-tet og til konkurrence dygtige priser.

Kontakt mig gerne for rådgivning og plantepleje.

Derudover har jeg også forhand-

Rotadairon RGD 140, skivesåmaskine.

Til alle frø størrelser

NATURPYNT · Hastrupvej 10 B · 4621 Gadstrup · Tlf.: 4619 0066 · E-Mail: [email protected]

"Jeg ønsker Svendborg, Nexø

og Bornholms golfklubber tillykke

med deres nye såmaskiner"

lingen af en række gode maskiner til græspleje bla. Rotadairons skivesåma-skine og deres dybde vertikalskærer med opsamler.

Jeg kan også nævne Kioti´s arbejds bil som er et helt unikt køretøj med lad og til en meget fornuftig pris

Maskinerne importeres af HA Fog i Brøndby.

Kontakt mig venligst for informa-tion eller ønske om maskindemon-strationer på tlf. 2427 1787

Vi er 30 engagerede medarbejdere med mange års erfaring og er stolte over at være kendt for god service,

troværdighed, høj kompetence og stabilitet. Vores målsætning er, at skabe

værdi for vores kunder ved altid levere miljørigtige og pålidelige kvalitetsmaskiner til den rigtige pris.

Vi importerer maskiner fra hele verden og pro-ducerer det meste af tilbehøret selv, fordi det er vigtigt, at det færdige produkt er konstrueret til Nordiske forhold og tilpasset vores kunders ønsker og be-hov.

I Brøndby har vi en salgsafdeling, et værksted med servicebiler, samt et stort reservedelslager og vi sælger nyt og brugt direkte til slutbrugeren. Vi sælger også igennem et nøje udvalgt professionelt forhandlernet i hele Danmark samt i Sverige, Norge og på Færørene og en betydelig del af vores egen produktion af redskaber bliver eksporteret, primært til EU.

Se mere på www.hafog.dk

Henrik A. Fog A/SLyngager 5-11 · 2605 Brøndby

Tlf. +45 96 66 11 · www.hafog.dk

ducerer det meste af tilbehøret selv, fordi det er vigtigt, at det færdige produkt er konstrueret til Nordiske forhold og tilpasset vores kunders ønsker og be-ducerer det meste af tilbehøret selv, fordi det er vigtigt, at det færdige produkt er konstrueret til Nordiske forhold og tilpasset vores kunders ønsker og be-

Sølvsponsor DGA


Lovlig anvendelseaf pesticider på golfbaner

Det er lovligt, men er det forsvarligt?

Et middel, der er godkendt til mindre anvendelser (tidligere off-label), har en særlig godkendelse fra Miljøstyrelsen.

Denne gør det lovligt at anvende midlet i en afgrøde, som ikke er nævnt på midlets etikette.

Anvendelsen sker dog på eget ansvar

Hvad står derom Proline EC 250

På etiketten (godkendt af Miljøstyrelsen)

DGUs brugsanvisning(godkendt af Miljøstyrelsen)

Personlige værnemidler Opblanding• Åndedrætsværn, helmaske. Filtertype A

2P

3

• Beskyttelsesdragt uden hætte.• Handsker og støvler

Udbringning• Åndedrætsværn, halvmaske. Filtertype A

2P

3

• Beskyttelsesdragt uden hætte.• Handsker og støvler

Sprøjteføreren skal bruge handsker ved opblan-ding og udsprøjtning.

Virkning/effekt Midlet virker, når temperaturen er minimum 6oC og planterne er i vækst. Midlet virker opti-malt ved 15-18oC, når planterne er i god vækst.

Sprøjtningen gennemføres fra oktober til marts og kan udføres, som en morgensprøjtning på fros-sen jord, blot planterne tør op i løbet af dagen.

Tabel 1: Forskellen mellem informationer på midlets etikette og DGUs brugsanvisning skaber usikkerhed.

Dansk Golf Union har godkendelse fra Miljøstyrelsen til brug af pesticider til mindre anvendel-

ser (off-label) for en række produkter: Folicur EC 250, Proline EC 250, Ex-press ST og Hussar OD.

Bemærk, at der er knyttet en særlig brugsanvisning til et produkt, som er godkendt til mindre anvendelser. Du kan finde de forskellige brugsanvisnin-ger på ww.turfgrass.dk

Vær opmærksom på, at midler til min-dre anvendelser (off-label) ikke er testet så grundigt, som normalt godkendte midler. Man må derfor – alt andet lige – gå ud fra, at der er større risiko for skader forbundet med anvendelse af midlerne.

Anvendelsen af midler til mindre an-vendelser/off-label sker på eget ansvar. Ansvaret for anvendelsen af midlerne, herunder eventuelle sprøjteskader eller udeblevet virkning, påhviler dig selv.

Hverken DGU eller kemikaliefirmaet kan gøres ansvarlige for eventuelle sprøj-teskader eller udeblevet virkning.

Forskel på anvendelseI en tid med stort fokus på golfbanernes pesticidforbrug og ny lovgivning med krav om at reducere forbruget af hensyn til natur og miljø, virker det besynder-ligt, at Miljøstyrelsen fx i brugsanvisnin-gen for Proline, anbefaler golfklubberne


FA

GL

IGT

Pesticider på golfbanen

Af

Hortonom

Bente Mortensen, G

reenProject og Asbjørn N

yholt, Hortonom

og græskonsulent

at sprøjte midlet ud på frossen jord uden effekt og med risiko for forurening af vandmiljøet. Proline er et systemisk vir-kende pesticid og det fremgår klart af etiketten, at midlet først virker ved 6oC, når græsset er i vækst.

Forskel på værnemidlerDet giver også anledning til eftertanke, at hvis en landmand bruger Proline, skal han iføre sig hel/halvmaske, gas– og partikelfilter, beskyttelsesdragt samt handsker og støvler ved opblanding og udbringning af midlet. En greenkeeper kan ifølge brugsanvisningen (off-label) nøjes med at tage et par handsker på, når han anvender samme middel i den samme dosering.

Vi spurgte Camilla Meyer fra Miljø-styrelsen om dette kunne være rigtigt. Hun svarede: “at Miljøstyrelsen vurderer de miljømæssige og sundhedsmæssige risici, der kan være ved de mindre anvendelser (off-label) og de ting som MST vurderer

E. Marker er specialist i biologiske løsninger til pleje af golfbaner, fodboldbaner, parkanlæg og lign. Kontakt os – og hør mere om helt naturlige og bæredygtige produkter.

• Græspleje/græsfrø• Organiske gødninger• Specialgødninger• Mykorrhiza• Ukrudtsbekæmpelse• Vandpleje• Analyser og sygdomstests

Spil sammen med miljøet– sund fornuft, idag og for fremtiden!

Biologiske løsninger:

E. Marker A/STlf.: +45 74 67 08 [email protected]

www.emarker.dk

Steen Tinning: Dobbelt vinder på Europa Touren.

skal med til den konkrete anvendelse fx på golfbaner, fremgår af brugsanvisningen.”

Arbejdspladsens ansvarMiljøstyrelsen vurderer altså, at Proline virker på frossen jord på golfbaner men ikke på en frossen kornmark. Det er også Miljøstyrelsens vurdering, at mid-let er langt mindre farligt at bruge for en greenkeeper end for en landmand. Dog henviser Camilla Meyer til: “at ar-bejdsgiveren har pligt til, at udarbejde en arbejdspladsbrugsanvisning, herunder en præcis beskrivelse af hvilke værnemidler og sikkerhedsmæssige tiltag, der skal sikres ved den konkrete anvendelse.”

Det er med til at skabe forvirring og usikkerhed og i værste tilfælde kan det gå ud over både menneskers sikkerhed og miljøet, når det udarbejdes brugsanvisnin-ger til mindre anvendelser, der strider mod oplysningerne på etiketten og hvor man i øvrigt henviser til, at arbejdsgiverens skal udarbejde APV ved den konkrete anven-

delse, hvis arbejdet skal udføres sikker-heds– og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Hold dig til etikettenVi kan kun anbefale, at for at beskytte greenkeepere og miljøet, bør man altid anvende etikettens forholdsregler om brug af personlige værnemidler. Det er også en god ide, at holder sig til de minimumtem-peraturer, som er angivet på etiketten for at få en virkning af det udbragte middel og undgå unødig forurening af miljøet.

Husk at der er særlige forholdsregler for gravide – især hvor der er R-sætninger om at det kan skade fosteret, se www.barjordtilbord.dk

Bemærk, at godkendelserne til mindre anvendelse kun gælder for det produkt, som er nævnt i godkendelsen/vejlednin-gen. Godkendelsen gælder ikke paral-lelprodukter, uanset at disse er identiske med det i godkendelsen nævnte pro-dukt. En godkendelse af Proline gælder ikke for fx Agros Prothio (Proline). //


Før påske var denne formand og foreningens kasserer ude på en rutsjetur. Ikke på min golfbanes

veletablerede skiløjper, men på DGU’s repræsentantskabsmøde. Et møde som vi havde store forventninger til fordi der var en del DGA kæpheste, der så ud til at ville lykkes. Fortsat sikring af forsknings-midler til STERF, indstiftelse af en fælles miljøpris og velfortjent hæderstegn til Karsten Bjergø for hans 20 år som uvur-derlig chefredaktør på Greenkeeperen. Samarbejdet med DGU så ud til at bære frugt. Men nej. Svig og bedrag fra taler-stolen. Troede vi. Hvis episoden havde foregået på Island i sagaernes tid havde der ikke været meget tilbage af DGU ef-ter påsken. Hver eneste sten af Idrættens hus ville være blevet kastet rundt og græ-dende børn ville sidde alene tilbage på de rygende tomter. Så skulle jeg så bagefter gå rundt at undskylde fordi vrede green-keeperhorder var gået lidt for rask frem.

Per Sørensen fra Sydsjællands GK og jeg har hygget os de sidste par år med at deltage på repræsentantskabsmødet. Vi får talt med en masse repræsentanter fra landets golfbaner. Vi har DGA banner-reklamer opstillet og gratis eksemplarer af Greenkeeperen med og hvert år får vi på den konto hvervet nogle nye klub-medlemmer. Det er godt for forenin-gens økonomi, men bedst fordi, at vi får spredt budskabet om god forskningsba-seret greenkeeping med vægt på det mil-jøansvarlige.

Men hvorfor var det, at Per og jeg

blev så vrede? DGU havde i deres bud-get varslet en nedskæring af deres forsk-ningsbidrag til STERF fra 500.000 kr. til 400.000 kr. og det havde en stor gruppe greenkeepere og DGA kæmpet imod. Der var blevet mobiliseret mange golfklubber i forsvaret for forskningen. Sydsjællands GK stillede selv modfor-slaget om en bibeholdelse af forsknings-bidraget, men dette var ikke nok for på dagen blev forslaget stemt ned. Klart. Dansk golf har åbenbart ikke brug for en intensiveret forskning i ukrudtsbe-kæmpelse og overvintringsskader. DGU havde solgt deres nedskæring godt med skarpe formuleringer som “forsknings-projekterne var ikke gode nok”. Kig på jeres tilsendte sortsguide fra sidste num-mer af Greenkeeperen. Er det ikke god forskning? Det der blev dråben var, at DGU’s formand Søren Clemmesen fi k afsluttet debatten med at tage DGA til indtægt for at vi støttede nedskæringen. Telefonsamtaler med Morten Backhau-sen og Søren Clemmesen og afl ytning af lydbånd fra mødet skulle der til før DGA’s krigsøkse var begravet. Han sagde det ikke, men det lød sådan i salen. Og resultatet udeblev ikke. Sådan gik det for sig. DGU fi k sin nedskæring på forsk-ning igennem. Samtidigt med, at de pla-ger Miljøstyrelsen om forskningsmidler til at løse udfordringerne efterladt af den nye pesticidlovgivning.

Forskning er hjerteblod for DGA. Uden forskning hvordan skal vi så kunne bevæge os fremad? Vi har per 15. marts i år verdens strammeste miljølovgiving og DGU satser på erfaringsopsamling blandt greenkeeperne. “Løsningerne er derude” siger de! Denne formand ser frem til de kommende numre af Green-keeperen hvor DGU-konsulenternes

guldkorn fra deres mange erfaringsop-samlingsmøder vil bliver bragt i artikel-form og klargjort til præsentationer ved årets DGA uge. Nu vil vi have “value-for-money”. Lad os se om deres erfa-ringsopsamling kommer frem i banebe-søgsrapporterne. Kommer der ny viden frem eller bliver det produktbrugsanvis-ninger på Express, Hussar og Proline?

Det tager mange år at opbygge en forskningskultur med masser af succes. Jeg sidder selv med i STERF’s styregrup-pe og ser alle de forskellige forskningsan-søgninger og bevares, der er også dårlige imellem. Men at der forekommer dårlige ansøgninger er for DGA ikke nok til at motivere en nedskæring i bevillingen. Støt de gode projekter i større grad, må-ske med et større fokus på formidling af resultaterne.

For der er afl edte positive effekter af at havde en nordisk forskningskultur. Alle de 130 greenkeepere, der hvert år deltager i DGA Ugen i november har glæde af di-rekte formidling af forskningsresultater-ne, da STERF forskerne bliver brugt som foredragsholdere. Ligeså formidles deres forskningsresultater i dette blad til gavn for alle medlemmer af foreningen. Vores europæiske greenkeeperkollegaer ser mis-undeligt til. De mangler fuldstændigt de-res egen regionale forskningskultur og har kun den amerikanske at trække fra.

DGA er glade for, at samarbejdet med DGU kan fortsætte og at det ikke slutte-de i påsken. For vi har gode initiativer på vej sammen med DGU. Vi skal sammen opbygge en chefgreenkeeperuddannelse og vi lancerer en miljøpris sammen. Men lad det være helt klart for DGU, at DGA vil kæmpe for at få de STERF penge på budgettet igen. Og mere til. Med rentes rente. //

Af // Martin Nilsson


FO

RM

AN

DE

NS

KLUMME

Din

mas

kinl

ever

andø

r - å

ret r

undt

!

Kastrup Tlf.: 32 50 29 02Salgskonsulent Ole Knuth tlf.: 40 30 12 12

SkanderborgTlf.: 86 52 42 11Salgschef Boye Thomsen tlf.: 40 30 12 12

GRUNDLAGT 1861

TraktorerGræsklippere

GravemaskinerFejemaskinerSaltspredere

El-biler

Greensklipper GP400Markedets mest driftsikre greensklipper - til den rigtige pris

Legendarisk Jacobsen klippe-kvalitet, forbedret ergonomi og vægtfordeling

Den nye GP400 har bevaret mange af funk-tionerne fra sin berømte forgænger G-Plex III, herunder:

Sving-ud centerenhed for nem vedligeholdelse og justering

Legendariske klippe- aggregater med et udvalg af 7, 9 eller 11- blads cylindre

Kubota 3-cylindret dieselmotor 17,7 HK ved 3200 rpm

Leveres som standard med Trueset® kliksystem

på klippeled

Greenkeeperen_210x297_2_2013.indd 1 25-04-2013 11:37:29

Spis dit ukrudt

Hvordan kommer du af med dit ukrudt? Det nyeste indenfor madmode er at spise sit ukrudt. Det er hipt at fi nde sit eget

ukrudt og tilberede det i køkkenet. Mange ukrudtsarter er rige på vitaminer og mineraler og har været brugt

som lægeplanter igennem tiden. Her kommer enkle og velsmagende opskrifter, som enhver golfspiller, greenkeeper

eller baneudvalgsformand med lethed vil kunne fremtrylle i sit eget køkken. Opskrifterne tager udgangspunkt

i ukrudtsarter, som du nemt fi nder på golfbanen. God appetit!

Gulerodsmos med BellisSmagen af Bellis er mild og let syrlig. Både blade og blomster kan spises. Bel-lis er god i både frugtsalat og fl øderand, men er også fi n i det salte køkken f.eks. i salater eller som pynt på frisk gedeost.

Du skal bruge:En håndfuld bellis2 store gulerødder2 spsk. cidereddike3 spsk. koldpresset rapsolie1 tsk. honningHavsalt og friskkværnet peber

Skræl gulerødderne og skær dem i min-dre stykker. Kog dem møre i vand – det tager ca. 20 min. Hæld vandet fra og hæld dem op i en blender. Tilsæt eddike, olie, honning, salt og peber. Blend det hele til en mos. Smag evt. mosen til med lidt ekstra eddike og honning. Drys bel-lis ud over mosen, inden du serverer den til lyst kød, stegt fi sk eller som snack til et stykke ristet brød.

MælkebøttesalatSmagen er behagelig bitter, så længe bladene er unge – ældre blade smager

kraftigere. Mælkebøtter kan være meget forskellige. Faktisk er der ikke kun tale om én art, men op mod 1000 småarter med hver deres udseende. Hvis man skal spise den er det nok at vide, at det er en mælkebøtte.

Du skal bruge:200 g små friske mælkebøtteskud4 radiser1 lille rødløg2 spsk. cidereddike2 spsk. koldpresset rapsolieHavsalt og friskkværnet peber

Vask mælkebøttebladene grundigt og lade dem dryppe af i et dørslag. Pil løg og nip top og rod af radiserne og skær begge dele ud i helt fi ne strimler. Bland mælkebøtter, rødløg og radiser sammen i en skål. Vend med rapsolie og eddike og krydr med havsalt og friskkværnet peber. Salaten er et frisk pust til f.eks. stegt eller braiseret kød.

Omelet med fuglegræs og parmesanost Før i tiden blev fuglegræs brugt som pla-ster på sår og bylder og hvis man drak en suppe kogt på fuglegræs, skulle feberen

falde. Saften af den friske urt blev også smurt på sår og naturlæger anbefaler sta-dig fuglegræs mod mavesår.

Du skal bruge:8-10 ægSalt og peber2 løgSmør4 spsk. friskrevet parmesanostEn håndfuld fuglegræs

Pisk æggene sammen med lidt salt og peber. Skær løgene i skiver. Smelt smør-ret på to pander og steg løg heri. Hæld halvdelen af æggemassen i hver pande. Lad omeletterne stivne lige så stille. Drys ost og fuglegræs henover. Servér straks, når omeletterne er stivnet.

Uhm ... så er der serveret!

24


TE

MA


Af

Karin N

ormann Petersen og A

sbjørn Nyholt, A

sbjørn Nyholt, A

pS M

adopskrifter på ukrudt

Kilder:Frit efter Claus Mayer, Almanak, 2011,

Lindhardt og Ringhof forlag A/S

Anemette Olesen og Maria Meldgaard, Spis dit ukrudt, Haven, nr. 4. april 2013


Fra“Toro Student

of the Year 2012”-vindertil ledende greenkeeper

Finn Nielsen fra Golfklubben Storstrømmen giver i forbindelse med dette års ”Toro Student of the Year” gode råd

til de kommende finalister samt beretter om, hvad titlen medførte ham af oplevelser og gode erfaringer

Finn Nielsen blev den første danske greenkeeper elev, der vandt Lely Turfcare DKs igangsatte projekt

“Toro Student of the Year” i samarbejde med Danish Greenkeepers Association samt de to grønne skoler Vilvorde og Sandmosen.

Med titlen som “Toro Student of the Year 2012” fulgte der et fire ugers prakti-kophold på St. Andrews i Skotland, hvil-ket sidenhen medførte at Finn Nielsen har fået jobbet som ledende greenkeeper på Golfklubben Storstrømmen.

Forbered jer godtDeadline for tilmeldingen til dette års “Toro Student of the Year” lød den 17. maj og til de greenkeeper elever, der har ansøgt, har Finn Nielsen et godt råd til at klare finaleeksaminationen.

– Mit råd til de fem finale kandidater vil være, at de skal forberede sig godt og grundigt. Hav en plan klar for hvordan du vil styre eksaminationen, og så er der ingen grund til at være nervøs. Gør det bedste du kan og se om det rækker.

– Vi er vant til at fremlægge på sko-leopholdene, så det var bare at bruge de redskaber, man lærer under uddannelsen. Generelt var der en meget afslappet stem-ning i lokalet, uddyber Finn Nielsen om det at være nervøs til eksaminationen.

Pleje og gødningsplanSelv havde Finn Nielsen lagt en stor del arbejde i jagten på at få oplevelsen på “The Home of Golf” med sig hjem. Korrekt pleje og brug af gødning på golfbanen er meget vigtig for ham, hvil-ket han heller ikke ligger skjul på.

– Jeg valgte et emne, som jeg har en meget stor indsigt i. Jeg skrev en større

rapport understøttet af en pleje- og gød-ningsplan, som blev udleveret til dommer-komiteen på finaledagen. Jeg havde øvet mig på fremlæggelsen inden da, så det pas-sede med tiden, der var mig til rådighed.

– Selve rapporten ville have taget over en time og 15 minutter at fremlægge, så der måtte skæres lidt til, men det endte jo med at gå rigtig fint.


ØV

RIG

E

Af

AM

U N

ordjylland, Roskilde Tekniske Skole, D

GA

og Lely Turfcare DK

A/S

Toro Student of the Year 2012

Et fantastisk sted at arbejdeFinn Nielsen ikke bare endte med at få sig en god oplevelse, men lærte også en del, som han har taget med sig hjem til Danmark.

– Udover at vinderen kan se frem til en oplevelse, der er ud over det sædvan-lige, så er det også et fantastisk sted at arbejde. Har man indgangsvinklen om, at man er kommet for at lære, så er der rig mulighed for at få et indblik i, hvad der kræves for at holde den standard, som The Old Course har.

– Efter at have været på S.A.L.T. er jeg bl.a. begyndt at bruge AlgaeGreen på greens. Det er et koldpresset tangalge produkt, som skal hjælpe imod svampe-sygdomme. Bruget af AlgaeGreen er en udløber af en af de mange gode samtaler, som jeg havde med personalet, b.la. Si-mon Connah, på St. Andrews.

– I hverdagen prøver jeg at indføre så mange af de ting, som bliver gjort på S.A.L.T. for at golfspillerne får en så god oplevelse som muligt. En anden ting, der for mig virkelig var tankevækkende, var at de under ingen omstændigheder vil have organisk materiale i deres jord/sand. Det punkt har jeg ligeledes taget til mig.

Finn Nielsen knytter ligeledes en kommentar til, at hans køb af slibema-

• Finalen afvikles den 5. september hos Lely Turfcare DK på Fyn, Agedrup.

• Chefgreenkeepere, greenkeepere og elever er alle velkomne til at møde op, hvor der foruden fi nalerunden vil være foredrag, maskinfremvisning og pølser samt vand/øl til alle fremmødte.

• Yderligere information om fi naleda-gens program samt tilmelding udsen-des i løbet af sommeren.

FA K TAskiner hos Lely Turfcare DK også grun-der i hans ophold.

– Det handler kort og godt om at kunne levere en bedre oplevelse for vores golfspillere på Golfklubben Storstrøm-men.

Et personligt boostAt vinde “Toro Student of the Year” gi-ver ikke kun noget rent fagligt, i hvert fald ikke hvis man spørger Finn Niel-sen.

– Personligt har jeg udviklet mig som menneske; jeg har fået meget mere selv-tillid og tro på, at de retninger jeg me-ner en golfbane skal udvikle sig i, er de rigtige.

– Der er også kommet meget mere op-mærksomhed omkring min person, når jeg deltager i arrangementer DGA eller andre i branchen arrangerer, hvilket jeg intet har imod. Det er nødvendigt, at vi alle påtager os et ansvar og bliver bedre til vores job, hvilket bl.a. sker via dialog.

Foruden “Toro Student of the Year” titlen tilbage i 2012 kan Finn Nielsen se frem til et spændende 2013, der by-der på en afsluttende prøve på Vilvorde i slutningen af maj, mens jobbet som ledende greenkeeper på Golfklubben Storstrømmen er i hus. Sammen med Leo Jensen, der er ansvarlig for maskiner,

hegn, dræn og vandledning, har Finn Nielsen det daglige ansvar for anlægget.

– Jeg er dog ikke blevet bedre til golf efter mit ophold på St. Andrews. Jeg havde et bedre handicap inden jeg star-tede på uddannelsen, men sådan er det, når fokus ligger på golfbanen frem for selve spillet, smiler Finn Nielsen i hans afsluttende kommentar. //


Engrapgræs som basis og rajgræs til eftersåning

Hvordan får man det bedste græstæppe ved nyanlæg af en boldbane? Er det bedst at bruge rullegræs eller

at så med en græsfrøblanding? Dette undersøgte Bioforsk i perioden 2008-2011. Frøblanding og såtidspunkt

havde indfl ydelse på mængden af enårig rapgræs. På golfbanen kæmper vi også mod enårige rapgræs.

Derfor er resultaterne værd at skele til. I denne artikel vil jeg gengive nogle af konklusionerne

fra projektet “Engrapgræs eller rajgræs til naturgræsbaner i forskellige landsdele”.

Den ivrige læser kan fi nde artiklen i sin fulde længde på www.sterf.golf.se


FA

GL

IGT

Eftersåning i Norge

Af

Trygve, S. Aam

lid, Trond Pettersen, Lars Nesheim

, Per Vesterbukt og Frank Enger, Bioforsk · O

versat af Karin N

ormann Petersen, A

sbjørn Nyholt A

pS

De mest brugte græsarter til fod-boldbaner er engrapgræs og rajgræs. I Norge har man oftest

brugt engrapgræs, da engrapgræs over-vintrer bedre end rajgræs. Erfaringer viser dog, at enårig rapgræs udgør en større og større andel af græstæppet på baner alene baseret på engrapgræs.

Da engrapgræs er sen til at spire og etab-lere sig har nogle baner valgt at bruge rul-legræs. Det giver en hurtigere og mere ef-fektiv etablering, men det medfører større omkostninger til indkøb og udlægning af græsset og til efterfølgende topdressing, luftning og /eller vertikalskæring.

Forsøg i Rogaland i Norge i 2001-2003 viste, at de fi k de en bedre banekvalitet med mindre enårig rapgræs efter etab-lering af en boldbane fra rajgræsfrø end efter frø af engrapgræs (Andersen, 2004).

Men valg af græs til fodboldbaner er ikke kun et spørgsmål om nyetablering. De fl este er enige om, at eftersåning med nyt frø mindste en gang om året bør være en del af den almindelige pleje på fodboldbaner, men der er uenighed om, hvornår på året det skal gøres og om man skal bruge en ren rajgræsblanding eller en blanding af rajgræs og engrapgræs. Andre har hævdet at engrapgræs etablerer sig så sent fra frø, at eftersåning i et etableret græstæppe er at smide penge væk.

I vinterudsatte områder har mange været skeptiske overfor eftersåning med rajgræs, da de mener det vil ændre ba-nens karakter og gøre græstæppet mere udsat for vinterskader. Der var mange uafklarede spørgsmål, som mundede ud i følgende mål for projektet:

Projektets mål1. Hvilken etableringsmåde “Rullegræs

bestående af engrapgræs” eller “Di-rekte såning af rajgræs” giver bedst banekvalitet ved nyetablering af na-turgræsbaner.

Effekten af eftersåning med engrapgræs eller rajgræs i rullegræs af ren engrapgræs for året

2010 og 2011. Effekten af eftersåningen blev opgjort ved at tælle antallet af skud/m2 af enårig

rapgræs, rajgræs og engrapgræs.

2. At dokumentere dækningsgrad, bota-nisk sammensætning (herunder fore-komst af enårig rapgræs) og slidstyrke efter eftersåning med rajgræs eller en-grapgræs på forskellige tider af året (herunder overvintring af græsarterne).

Eftersåning i rullegræs af ren engrapgræsFigur 1 viser resultaterne for eftersåning med frø af enten engrapgræs eller rajgræs i et eksisterende rullegræstæppe af en-grapgræs for året 2010 og 2011. Effek-ten af eftersåningen blev opgjort ved at tælle antallet af skud/m2 af engrapgræs, rajgræs og enårig rapgræs.

En sammenligning af kontrolparcel-lerne (ingen eftersåning 2010 og 2011) viste, at der naturligt hen over tid kom mere enårig rapgræs ind i græstæppet.

Overordnet set var forekomsten af en-årig rapgræs størst i kontrolparcellerne, hvor der ikke var blevet eftersået og i par-celler eftersået med engrapgræs om foråret. Da engrapgræs kræver en høj jordtempe-ratur for at kunne spire og etablere sig kan luftning og eftersåning med engrapgræs tidligt om foråret virke mod hensigten.

Resultatet bliver, at man får etableret flere nye planter af enårig rapgræs end af

engrapgræs, når jorden er kold.

Eftersåning med rajgræs i rullegræs be-stående af engrapgræs førte til en klar forbedring af kvaliteten af græstæppet. Græstæppet blev tættere, jævnere og så mere indbydende ud. I gennemsnit for alle såtidspunkter og tællinger på for-søgsstation Landvik udgjorde det isåede rajgræs 33 % af plantebestanden i 2010 og 62 % i plantebestanden i 2011. På grund af et langt og mildt efterår var be-standen af rajgræs særligt stor om efter-året 2011.

OvervintringEt vigtig spørgsmål var om eftersåning med rajgræs ville føre til dårligere over-vintring af engrapgræs? Resultaterne viste, at der kun var relativt beskedne forskelle i levende plantedække om foråret mellem kontrolparceller og parceller eftersået med rajgræs. Tidligt om foråret kunne man dog tydeligt se, at engrapgræs eftersået med rajgræs var lidt svagere end kontrol-parcellerne (billedet side 30), men denne forskel udjævnede sig i løbet af 2-3 uger. Engrapgræsset blev altså ikke udkonkur-reret af det isåede rajgræs, men lå som et basisdække i bunden af græstæppet.

Figur 1: Eftersåning i ren engrapgræs – rullegræs


60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

0

Skud

pr.

m2

Gns. af opgørelse i 2010 Gns. af opgørelse i 2011

Inge

n ef

ters

ånin

g

Inge

n ef

ters

ånin

g

Engr

apgr

æs

forå

r

Engr

apgr

æs

forå

r

Raj

græ

s fo

rår

Raj

græ

s fo

rår

Engr

apgr

æs

som

mer

Engr

apgr

æs

som

mer

Raj

græ

s so

mm

er

Raj

græ

s so

mm

er

Engr

apgr

æs

efte

rår

Engr

apgr

æs

efte

rår

Raj

græ

s ef

terå

r

Raj

græ

s ef

terå

r

Enårigrapgræs

Rajgræs

Engrapgræs


Fordelene med et tættere, jævnere og mere indbydende græstæppe efter

eftersåning med rajgræs er langt større end ulempen med en moderat reduktion af

plantedækket af engrapgræs tidligt om foråret.

Billedet er taget d. 7. april 2011 på forsøgsstation Landvik i Norge. Tidligt om foråret kunne

man tydeligt se, at engrapgræs eftersået med rajgræs var lidt svagere end kontrolparceller

(længst til højre i billedet), men denne forskel udjævnede sig i løbet af 2-3 uger.

Figur 2: Eftersåning i ren rajgræs – anlagt ved såning

Effekten af eftersåning med rajgræs eller engrapgræs i ren rajgræs anlagt ved såning 2010 og

2011. Effekten af eftersåningen blev opgjort ved at tælle antallet af skud/m2 af enårig rapgræs,

rajgræs og engrapgræs.

Hvornår er det bedst at efterså med rajgræs?Forsøgene gav ikke nogen entydige svar på, hvornår det er bedst at efterså med rajgræs. Etableringen af rajgræs var god, hvad enten det blev sået om foråret, om sommeren eller om efteråret. I modsæt-

ning til engrapgræsset spirede rajgræsset godt og konkurrerede måske lige så godt med den enårige rapgræs om det blev sået ved lav jordtemperatur om foråret eller ved højere jordtemperaturer om sommeren.

Med hensyn til vinterhårdførhed viste resultaterne, at rajgræsset døde i hårde vintre uanset om det var sået om for-året, sommeren eller efteråret. I områ-der, hvor der er stor sandsynlighed for at rajgræsset vil gå ud om vinteren, an-befaler Bioforsk, at eftersåning foretages om foråret, for at man kan drage nytte af rajgræsset igennem hele vækstsæsonen.

Eftersåning i ren rajgræs anlagt ved såningFigur 2 viser, at der naturligt kom mere enårig rapgræs ind i græstæppet i kon-trolparcellerne, som var anlagt ved så-ning med rent rajgræs (Ingen eftersåning 2010 og 2011).

Eftersåning med engrapgræs i rajgræs gav som forventet en langt dårligere etablering end eftersåning med rajgræs i engrapgræs. Et gennemsnit for alle såtider og målinger på forsøgsstation Landvik viste, at 15 % af skuddene var engrapgræs både i 2010 og 2011.

De fleste af skuddene var dog små og bukkede under i konkurrencen fra rajgræsset. At få introduceret

engrapgræs i en eksisterende bestand af rajgræs er derfor mere vanskeligt.

SlidstyrkeGræstæppets modstandsevne mod skrid og vrid var gennemgående lige gode i parceller etableret med rullegræs af ren engrapgræs som i parceller med ren raj-græs anlagt ved såning. På grund af filten som fulgte med rullegræsset var græs-tæppet noget blødere i starten på parcel-ler med engrapgræs end på rajgræspar-cellerne, men denne forskel udjævnede sig efter nogle runder med dressning og luftning. //

Kilde:Andersen, O. 2004.

Engrapp og raigras i frøblandinger til fotballbaner. Bioforsk Særheim

forskningssenter. 4. s.

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

0

Skud

pr.

m2

Gns. af opgørelse i 2010 Gns. af opgørelse i 2011

Inge

n ef

ters

ånin

g

Inge

n ef

ters

ånin

g

Engr

apgr

æs

forå

r

Engr

apgr

æs

forå

r

Raj

græ

s fo

rår

Raj

græ

s fo

rår

Engr

apgr

æs

som

mer

Engr

apgr

æs

som

mer

Raj

græ

s so

mm

er

Raj

græ

s so

mm

er

Engr

apgr

æs

efte

rår

Engr

apgr

æs

efte

rår

Raj

græ

s ef

terå

r

Raj

græ

s ef

terå

r

Enårigrapgræs

Rajgræs

Engrapgræs

100 % rajgræs

Engrapgræs eftersået med rajgræs

Engrapgræs uden eftersåning eller eftersået med engrapgræs


FA

GL

IGT

Eftersåning i Norge

Giv golfen fair vilkår

“Kunne man forestille sig, at boldbanerne i kommunen skulle købes af de klubber, som benyttede anlæggene

og at klubberne selv skulle stå for vedligeholdelsen? Nej vel?” skriver Søren Clemmensen, formand DGU i debatindlæg

Gengivet af Asbjørn Nyholt, græskonsulent

Kort Nyt

Søren Clemmesen formand for Dansk Golf Union rejser debatten i en kronik lørdag d. 20. april i Fyens Stiftstidende. Her spørger Søren Clemmesen, hvorfor golfsporten ikke skal have samme vild-kår som andre idrætsklubber?

I 1977 meldte han sig ind i Odense golfklub, som på daværende tidspunkt lå på kommunalt ejet jord og kommu-nen tog sig af pasningen samt løn til greenkeeperne og indkøb/ vedligehold af maskinellet. Den gang havde Odense

golfklub næsten samme vilkår som andre idrætsklubber i byen. Sidenhen fl yttede golfklubben til området ved Hollufgård. Kommunen lejede jorden af staten og klubben betalte ikke leje af jorden til kommunen, men klubben måtte selv af-holde alle udgifter til anlæg af golfbanen og det var mange millioner. Da golfklub-ben senere blev tvunget til at erhverve hele arealet af kommunen blev golf-klubbens økonomiske rammebetingeler ændret radikalt på ganske få år.

Ikke så underligt at folk får opfattelsen af, at det ikke er billigt at spille golf. Det er ganske enkelt politikernes skyld, fordi golfspillet ikke behandles på samme måde som fodbold, håndbold, badmin-ton, svømning med videre. Kunne man forestille sig, at boldbanerne i kommunen skulle købes af de klubber, som benyttede anlæggene og at klubberne selv skulle stå for vedligeholdelsen? Nej vel? Og hvorfor denne forskel? Det mangler vi svaret på argumenterede Søren Clemmesen. //

Birger Bromann · Sagavej 2 · 5210 Odense NV · 6616 0506 · www.SportSign.dk

Freelance grafisk produktion med masser af prisbevidst service og know-how

Få et godt tilbud på scorekort, baneguides, bagtags, magnetskilte, baneskiltning, pyloner, plakater...

Idé & Layout · Digital print · Offset trykUdskåren vinyl · Serigrafi · WebdeleMasser af fleksible muligheder...


Ukrudti golfbanen erføde for får

Ukrudt skal bekæmpes eller forebygges, undertrykkes eller overskygges, slås eller ædes.

Golfbanerne er områder med masser af lys og vand og mange planter vokser godt i de betingelser.

Heldigvis er de fleste af golfbanens mest problematiske ukrudtsarter meget attraktiv føde for får

Får er veludviklede krudtsbekæmpe- re på Golfbanen. Fårets græsnings adfærd er specielt egnet til at finde

de mest interessante urter såsom kløver, mælkebøtter og andet golf-ukrudt. Får vil derfor være udsøgte til biologisk be-kæmpelse af ukrudtet på Golfbanerne.

Spiser mange plantearterHvidkløver vokser i roughen, fordi den-ne ikke gødes så stærkt. Kløver og andre bælgplanter er meget mineral– og prote-inholdige og derfor attraktive for får, der skal bruge ekstra protein og mineraler

* Sheep and Goat Consult v. Annette Rosengaard Holmenlund

Mobil 2485 8817Telefon 8697 9717www.hyrdetimer.dk

til at danne uld og mælk til lammene. Humlesneglebælg er i familie med klø-ver og fårene tager dem også meget gerne. Et system, hvor får kan græsse rougen vil altså være en løsning for at undgå ud-bredelsen og frøspred-ning fra kløver.

Enårig rapgræs ædes gerne af får og de-res frøstande ædes først, så spredningen undgås fra roughen.

Bekæmpelse af kæmpebjørneklo er et af fårenes specialer. Især hvis fårene har

32


TE

MA


Af

Agronom

Annette R

osengaard Holm

enlund, Sheep and Goat C

onsult*U

krudt er føde for får

Billede 1: Får har som andre drøvtyggere ingen tænder i overmunden. De har en hård tandplade(gumme) uden tænder.

lært at æde den i forvejen. Får æder tid-ligt på sæsonen de unge skud, men er de løbet i stok kan fårene hjælpes ad med at nedlægge en blomstrende kæmpebjør-neklo. Bjørnekloens saft er farlig at få på huden for mennesker, fordi den frem-kalder fotosensibilitet, som medfører slemme brandsår ved sollys. Men fårenes uld i beskytter dem imod dette problem.

Skræpper og tidsler kan får også æde– især hvis de er sultne.

Brændenælder er kun spiselige for får på visse årstider og en slåning kan anbe-fales – Tørrede brændenælder er et kær-komment mineraltilskud for fårene.


Æder meget gerne• Ahorn (blade og bark)• Ask (blade og bark)• Alm. hvene• Miliegræs • Hundegræs (tidligt på året)• Tagrør (unge stadier)• Bidende ranunkel (giftig irriterer

mundslimhinder)• Ager snerle• Gråbynke (parasithæmmende)• Gederams• Mælkebøtte• Hybenroser (rynket rose, Rosa Ra-

gusa)– især blade• Vild Kørvel

M e n u ko r t t i l f å r

Æder gerne• Alm. Røn• Gyvel (kun op til bidhøjde)• Bjørneklo (især hvis nogle i fl okken

kender den)• Bævreasp• Elm• Pil• Blåtop• fl øjlsgræs• Lav ranunkel (giftig, kan irritere

mundslimhinder)• Hindbær (blade tidligt)• Ramsløg (helst tidligt, der dannes

blåsyre i bladene med alderen)• Brændenælder (i et afblomstret stadie)


Tidspunkt for græsning er afgørendeFår bekæmper ukrudt mest effektivt, når de er tidligt ude. De nipper bladene af de lækre urter og disse bliver svækket betyde-ligt. Allerede i april kan fårene med fordel komme ud på rough og semirough, hvor mælkebøtterne og kløveren meget hurtigt bliver en udvalgt spise. Græsset er naturligvis også lækkert på dette tidspunkt, men får har evnen til at gå efter specialiteterne.

Får har som andre drøvtyggere ingen tænder i overmunden. De har en hård tandplade(gumme) uden tænder (se billede 1, side 33), men får har evnen til at bruge deres spaltede overlæbe til at tage fat om netop det de, gerne vil æde. Får kan lige gå ned og vælge enårig rapræs frem for svingel eller sneglebælg og klø-ver frem for græsset, fordi deres overlæbe tillader dem at vælge.

Menukort til fårEn oversigt fra et forsøg med naturpleje med får i pyntegrønt i 80-erne har givet følgende liste over ukrudtet på fårs favorit-

tallerken (se faktaboks side 33). Det vil selvfølgeligt altid være planter, som fårene kender i forvejen, de først vil forsøge at æde.

Planter som kløver og enårigt rapgræs er ikke nævnt i denne oversigt for kløver regnes som foderplanter og ikke ukrudt.

Billede 2 viser, hvordan fårene lystigt afbider blade af glans-bladet hæg. Det væsentligste grund til at æde en ukrudt er, at fårene kender den i forvejen, og at den er mere velsmagende end de øvrige planter i området. Erfaringer med får på roughen viser, at fårene æder ukrudtet og holder rougen tynd. Denne egenskab hos fårene gør det attraktivt at få får ind på roughen i vækstsæsonen.

Sheep and Goat Consult kan hjælpe med at etablere et fårehold eller skabe kontakt til en hyrde, der vil passe roughen med får. //

Billede 2: Fåret æder nemt bladene af glansbladet hæg.

34

TE

MA



Ukrudt er føde for får

Golfklubben Storstrømmen går efter

det bedste resultat

Billede taget ved Golfklubben Storstrømmen.

Fra venstre ses Finn Nielsen, ledende

greenkeeper på Golfklubben Storstrømmen,

Ian Fear fra Foley samt ledende greenkeeper/

mekaniker Leo Jensen fra Golfklubben

Storstrømmen.

golFklUbben storstrØmmen HAr valgt at forbedre kvaliteten på sine allerede velplejede greens. Siden opstarten af golfklubben i 1969 har der været kon-stant fokus på at give spillerne en god oplevelse. Denne opgave er Golfklubben Storstrømmen nu gået skridtet videre med ved investeringen i slibning af deres klippeled med en netop anskaffet Foley slibestation.

Ledende greenkeeper Finn Nielsen, der vandt Toro Student of the Year 2012, har med sit ophold på St. Andrews og plejen af The Old Course, fået et større indblik i, hvor vigtigt det er at klippe græsset korrekt, så det bedste resultat for golfspillet opnås. Med det i baghovedet har Golfklubben Storstrømmen valgt at tage Foley til sig, hvilket Finn Nielsen ikke ligger skjul på:

– Vi har længe ønsket at slibe vores klippeled i løbet af sæsonen. Et ordent-ligt klip af græsset er ekstremt vigtigt for græssets sundhed og dermed også for golfspillernes oplevelse.

Salgschef for Lely Turfcare DK A/S

Lars Rævsager er glad for, at yderligere en golfbane i Danmark vælger at tilføje Foley til deres produkt port folio:

– Foley er kendetegnet ved høj kvalitet til overskuelige priser, samtidig med en uovertruffen nøjagtighed og let betje-ning. Golfklubben Storstrømmen går en ny tid i møde, hvor golfspillerne tydeligt vil kunne mærke en forskel.

Ledende greenkeeper Finn Nielsen fortsætter:

– Netop muligheden for både at kunne rundslibe og gradslibe på samme maskine gjorde reelt valget nemt – sam-tidigt med at vores samarbejde med Lely Turfcare DK A/S er yderst tilfredsstil-lende. Nu glæder vi os bare til at kunne starte sæson 2013 med maskiner i abso-lut topform. //

Mere information kan bestilles ved at kontakte Lely Turfcare DK på

tlf. +45 6610 [email protected]

eller ved at besøge www.lelyturfcare.dk

Om Lely Turfcare DKSiden 1966 har Svend Carlsen A/S, nu Lely Turfcare DK A/S, været enedistri-butør af Toro i Danmark. Lely Turfcare DK varetager Toros enorme produktpa-let af kvalitetsudstyr til “turfcare” (ved-ligeholdelse af græs). Lely Turfcare DK, der har bosted i Agedrup, udkanten af Odense, leverer foruden salg og service af Toros produkter præget af en excep-tionel høj standard, slibere fra Foley og græsplejeudstyr fra SISIS.

Om FoleyFoley, der er et amerikansk produkt, har lavet slibere fra starten af 1900-tal-let. Foley har længe udmærket sig ved at tilbyde maskiner, der både kan rund– og gradslibe. En fremgangsmåde Toro anbefaler. Foley er kendt for deres høje kvalitet og lange holdbarhed.

FA K TA

PR

ES

SE

Lely Turfcare


Minimér ditpesticidforbrug

ved at få det til at strække længere

Rigtig mange ting kan forebygges på banen. Ved rettidig omhu af drift kan brugen af pestici-

der minimeres. Men der kan komme et tidspunkt, hvor det kniber med det rette værktøj i værktøjskassen og brug af pesticider er eneste udvej. I sådanne tilfælde gælder det om at få indsatsen til at strække så langt som muligt.

Ved at tage stilling og følge de 5 følgende tips er der skabt basis for gode resultater af en eventuel behandling med et pesticid.

1. TimingEt lille vindue på få uger er ofte det tids-rum man har for, hvornår det er optimalt at behandle med herbicider for ukrudt. Det er vigtigt, at ukrudtsplanten er i god vækst uden at vokslaget (kutikula) på bla-doverfladen bliver for kraftigt. Hvis dette vindue ikke rammes, forringes effekten og det uønskede ukrudt vil kun blive sat lidt tilbage. Anderledes er det med fungicider, hvor en “mindre” effekt ikke tolereres. De fleste af os kender konsekvensen af ikke at have haft muligheden for at behandle rettidigt. Behandling skal sættes ind, når skadevolderen er mest sårbar/modtagelig.

2. ProduktvalgDet er vigtig at kende sin udfordring, om det er et insekt, en svamp eller anden

uønsket vækst i form af ukrudt. Vælg et produkt, der er specifik målrettet pro-blemet. Ved at bruge midler, der ikke belaster så hårdt, kan man behandle flere hektar. Her er et lille tip til at holde øje med om ens behandling har haft den øn-skede effekt: Lav et “sprøjtevindue” ved at overdække et mindre areal på fx 1 m2 med en plade eller lignende, så kan man let se, om ens behandling har haft ønsket effekt.

3. Syrer og additiverEn del pesticider er svage syrer, som bliver nedbrudt ved et højt pH. Når vandet som bruges i sprøjtevæsken, har et pH over 7, kan disse midler blive udsat for en hurtig nedbrydning. Processen kaldes hydrolyse og opstår ved at OH– -ioner binder sig til de aktive sider af pesticidet, som derved bliver nedbrudt. Ved at sænke pH til 5,5 i tank-blandingen, vil stabiliteten derfor kunne øges ganske væsentligt. En pH-måling gø-res ganske enkelt med fx pH-strips – efter omrøring, men før tilsætning af pesticidet. Udover syrer, findes der en lang række ad-ditiver fx midler til at bryde overfladespæn-ding, klæbe og penetreringsolier til at bryde gennemtrænge vokslaget (kutikulaen).

4. PræcisionAt være nøjagtig kan være mange ting. For at få succes med nye midler med me-

get lav dosering, helt ned til 30 ml. (sva-rende til 2 spisesker) pr. ha, er præcision et nøgleord. Nogle af os kender til, at lave en “helligdag”, et mindre areal, der ikke har fået behandling. Det modsatte, overlap, er i bedste fald straks sværere at se, i værste fald fører en dobbeltdosering til svidning.

Skum-markører har været kendt i åre-vis. En uheldig sidevirkning er, at skum-met kan forveksles med en bold. Flere og flere gør brug af et farvestof, der nedbry-des af UV-lys efter få timer. Det sikrer maksimal præcision. Et sådant farvestof vil også kunne bruges ved gødskning.

5. TeknikHvis alle de ovenstående parametre er i top og udstyret ikke er, så er det en ´om-mer´. Udover at sprøjten selvfølgelig skal være lovlig, så skal der være styr på fremkørselshastighed, sprøjtetryk og at alle dyser yder det samme.

Er disse 5 parametre i hus, kan man strække sine midler lidt længere ved at bruge lavest mulige dosering til gavn for miljø og pengepung. //


ØV

RIG

E

Af

Jordbrugstekniker Knud H

øeg Rasm

ussen Garta

Minim

ér pesticideforbruget

Stor international græskonference

på vej til Danmark i 2021

Den nordiske forskningsfond STERF er ved at forberede et bud på afholdelse af en stor

international græskonference med del-tagelse af forskere fra hele verden. Det handler om “the International Turf-grass and Research Conference” i 2021. Der er tale om et fælles nordisk bud fra STERF, hvor Danmark og København er valgt som vært.

Konferencen forventes at forløbe over 5 dage med en lang række indlæg fra hele verden, hvor især USA forventes at være stærkt repræsenteret. Under konferen-cen vil der desuden være indlagt ture til

relevante lokaliteter hvor anvendelsen af græs vil blive diskuteret. Det foreløbige program til turene indeholder eksempel-vis både golf– og fodboldbaner, park– og slotsplæner samt græsanvendelse i for-bindelse med klimatilpasning.

Det overordnede tema for konferen-cen bliver ”bæredygtig græspleje”, der selvsagt er knyttet tæt sammen med STERF´s formålsparagraf.

At få samlet græsforskere fra hele ver-den vil være en fantastisk mulighed for at især de danske greenkeepere, der vil kunne få direkte adgang til nyeste viden. Derfor ligger der også i forslaget til kon-

I 2021 kan Danmark måske blive vært for den

store internationale græskonference

”The International Turfgrass and Research Conference”

fortæller Torben Kastrup Petersen, DGU

ferencen, at der skal være en seance spe-cielt rettet mod greenkeeperne og andre praktikere der beskæftiger sig med græs.

Om STERF og Danmark får konferen-cen vil blive afgjort på dette års konfe-rence i Beijing til sommer. Herefter vil den endelige planlægning kunne påbe-gyndes. //


Af

Torben Kastrup Petersen, K

omm

unikations– og banechef, Dansk G

olf Union

Græskonference på vej til D

anmark

FA

GL

IGT

Formand Carsten Juhl

JensenI vores profilserie omhandlende de sidste 4 formænd i DGA er vi i dette nummer nået til Carsten Juhl Jensen,

som var formand i perioden fra 1994-1999 og som i øvrigt fortsatte i bestyrelsen frem til 2001

Vi har besøgt Carsten i hans og fru-ens dejlige villa i Hundslund ved Horsens for at høre lidt om Car-

stens formandstid i DGA – og naturlig-vis også lidt om tiden derefter.

Carsten, du fik en noget turbulent start som formand i DGA, hvad var der galt?

– Ja, jeg ønsker ikke at nævne navne her, det har ligesom ikke noget formål, men sagen er den, at der havde været visse uregelmæssigheder i foreningens regn-skaber, og det var faktisk et fallitbo, som vi overtog.

– Jeg måtte, sammen med Karsten Bjergø en tur til Sparekassen Østjylland for at kautionere for et lån til greenkee-perforeningen, således at vi kunne betale trykkeriet for trykning af “Greenkeepe-ren” samt løn til Vibeke Jensen.

– Men det lykkedes da heldigvis at få lånet, således at vi kunne svare enhver


"... jeg finder den nuværende “sparerunde” på danske golfbaner

meget problematisk. Samtidig med at vi har lagt meget stor vægt på

greenkeeperuddannelsen og på pasningskvaliteten af golfbanerne, så må vi

desværre se på, at der fyres greenkeepere, som følge af spareplaner og at en del

golfklubber forsøger sig med frivilligt arbejde blandt medlemmerne.

sit, og lånet er da også for længst betalt tilbage.

– Jeg var i øvrigt redaktør på “Green-keeperen”, da jeg blev valgt som for-mand, men det lykkedes mig da heldig-vis at få Karsten Bjergø til at overtage dette vigtige job, og det har han jo klaret med bravour lige frem til dags dato.

Hvad var det første, som I i bestyrelsen ar-bejdede med, da du blev formand?

– Ja, det var greenkeeperuddannelsen, som ubetinget havde førsteprioritet den-

gang. Der var allerede sat noget i gang i min forgængers tid, og jeg følte – og fø-ler i øvrigt stadig, at uddannelsen af vore greenkeepere var det vigtigste, som vi overhovedet kunne beskæftige os med.

– Husk på, at det jo i mange år havde været således, at mange golfklubber valg-te en pensioneret landmand i det lokale område, måske ham, som man havde købt jorden til golfbanen af, og det var jo


ØV

RIG

E

Af

Jacques BorggildC

arsten Juhl Jensen

desværre ret begrænset, hvad disse land-mænd vidste om greenkeeping, selvom deres deres indsats uden tvivl var stor, og selvom de ville det bedste.

– Det at passe et golfanlæg er faktisk et ret kompliceret og vanskeligt job. Det er levende organismer, som man har med at gøre, og de teer sig ikke altid som “præ-sten prædiker”. Man skal vide meget om, hvordan græsset har det bedst, have kendskab til en lang række sygdomme, man skal have et godt kendskab til, hvad golfspillerne forventer af banepasningen, man skal vide hvordan man sætter banen op til større og mindre turneringer, man skal være entrepenør i forbindelse med baneændringer, der er faktisk ret meget, som man gerne skulle have styr på.

– Vi fik dengang hurtigt sat et tæt og godt samarbejde i gang med AMU-sko-len i Sandmosen og jeg tror faktisk, at det er det bedste, som er sket for dansk greenkeeping og dermed for kvaliteten på de danske golfbaner i det hele taget.

– Vi fik startet en uddannelse som an-lægsgartner med specielt henblik på green-keeping og denne uddannelse har jo da også udviklet sig kolossalt gennem årene, så godt, at jeg faktisk mener, at vi i Dan-mark i dag har én af de allerbedste green-keeper-uddannelser overhovedet.

– En anden ting, som vi arbejdede meget med var foreningens generelle økonomi, og vi fik den idé at oprette guld – sølv og bronze sponsorater, som vore leverandører så kunne tegne og på denne måde støtte greenkeeperforeningen. Denne klub af sponsorer har jo eksisteret lige siden og den har været af stor betydning for foreningens økonomi, ligesom den har betydet meget for sammenholdet i branchen.

– Noget, som vi også beskæftigede os med var det internationale samarbejde. FEGGA startede bl.a. dengang, ligesom vi havde et udmærket samarbejde med SGA, den svenske greenkeeperforening. Vi arrangerede ture til svenske udstillin-ger, f.eks i Norkøbing og vi besøgte også tyske greenkeepere, et samarbejde, som vi havde megen glæde af.

Du stoppede som formand i DGA i 1999, hvorfor?

– Ja, det var faktisk et samvittigheds-spørgsmål. Der går meget tid med at

være formand for DGA og jeg følte, at min arbejdsplads, Horsens Golfklub hav de ydet nok på dette tidspunkt. Derudover mente jeg, at det er vigtigt, at man ikke fastlåser sig i et sådant job, der skal nye kræfter til med jævne mel-lemrum, folk, som ser på tingene med friske øjne.

– Jeg fortsatte dog i bestyrelsen indtil 2001 og jeg har faktisk siddet i det lokale uddannelsesudvalg på Sandmoseskolen lige indtil 2012.

Uddannet væksthusgartnerCarsten Juhl Jensen, som er 66 år gam-mel, blev færdiguddannet som vækst-husgartner i 1991 og arbejdede dengang som frugtavler. Han fik derefter tilbudt jobbet som chefgreenkeeper i Horsens Golfklub, et job, som han havde helt frem til 2007.

På dette tidspunkt indgik Horsens Golfklub aftale med Hedeselskabet om pasning af hele golfanlægget, og Carsten stor faktisk uden job i 2007. Det varede


ØV

RIG

EC

arsten Juhl Jensen

Baroness – japanen med det lilla extra!Under våren levereras de första fairwayklipparna

Baroness Fairwayklippare LM2700 har tack vare sin effektivitet och klippkvalitét blivit en stor framgång. Det är den snabbaste klipparen i sin klass och den japanska stålkvalitén ger perfekt klippresultat och lång livslängd på såväl cylinder som understål.

Under våren levereras de första maskinerna till Danmark...

www.golfmaskiner.se l [email protected] Malmö: 0372-88511 l Huvudkontor: 0372-88500

LM2700

SP05 LM315 LM56/66 GM2800

Baroness marknadsförs i Danmark och Sverige av:

NYHET!

dog ikke længe, idet Hedeselskabet tilbød ham en 5-årig kontrakt med opbygnin-gen af et netværk, som havde til formål at tilbyde særopgaver og banepasning til Danske golfklubber over hele landet.

Carsten hvad er fordelene ved at Hedesel-skabet overtager banepasningen?

– De umiddelbare fordele er , at de en-kelte klubber slipper for personalean-svaret, maskinindkøb, maskinpleje samt indkøb af forskellige råvarer til pasning af golfbanen.Man må dog ikke tro, at der er økonomiske fordele ved at ud-delegere banepasningen, Hedeselskabet er jo også en forretning, som skal skabe overskud, og det har jo vist sig at de stor-driftsfordele, som Hedeselskabet mente at kunne tilbyde, ikke er blevet aktuelle, på grund af de ganske få golfbaner, som har indgået aftale med Hede Danmark.

– Man må jo heller ikke glemme, at der stadig er mange opgaver at arbejde med, selvom man har aftaler med Hede-

selskabet, f.eks indkøb af forskellige ar-tikler til golfbanens daglige vedligehold.

– Jeg havde jo en 5-årig kontrakt med Hede Danmark, som er udløbet i 2012. Jeg har dog lovet at arbejde med ad hoc opgaver i indeværende sæson. Derefter må vi så se hvorlænge lysten – og hel-bredet holder.

DGA i dag?Hvordan ser du på DGA’s arbejde i dag.

– Lad mig starte med at sige, at jeg ingen mening har om tidligere, nuværende el-ler kommende formænds arbejde. Man skal acceptere udviklingen og nye tider.

– En ting, som jeg imidlertid godt kunne tænke mig, er at bestyrelsen ar-bejder mere med det Nordiske og det internationale samarbejde. Vi bør ikke have nok i os selv og jeg finder det vigtigt at følge den internationale udvikling, selvom jeg erkender, at de nuværende og kommende miljøkrav til golfbaner stiller store krav til bestyrelsens arbejde.

– Lad mig i øvrigt tilføje, at jeg finder den nuværende “sparerunde” på danske golf-baner meget problematisk. Samtidig med at vi har lagt meget stor vægt på greenkee-peruddannelsen og på pasningskvaliteten af golfbanerne, så må vi desværre se på, at der fyres greenkeepere, som følge af spa-replaner og at en del golfklubber forsøger sig med frivilligt arbejde blandt medlem-merne.

– Jeg har intet imod frivilligt arbejde, men det skal begrænses til f.eks at samle sten og grene, rydde op i skove osv. Selve banepasningen skal udføres af profes-sionelle folk, såfremt man ønsker at fast-holde pasningskvaliteten.

Carsten Juhl Jensen har fastholdt famili-ens traditioner omkring frugtavl – sådan da, han har i dag en større produktion af juletræer, som ligeledes kræver sin pas-ning. Imidlertid er priserne på juletræer for øjeblikket så gode, at det nok er værd at ofre tid på og arbejde med. //


Nyt firmasnuppede flot Kubota-titel

Fredensborg Skov & Have kåret som Årets Forhandler

Al begyndelse er svær. Tilsyneladende bare ikke for Henrik Brunholm, der driver firmaet Fredensborg Skov & Have med forhandling af en lang række maskinmær-ker. Det er kun et par år siden, Henrik Brunholm overtog virksomheden. Allige-vel blev det ham, der løb med titlen Årets Kubota-forhandler 2012 i Danmark.

Kort efter, at Henrik Brunholm over-tog firmaet i begyndelsen af 2011, blev han også forhandler for Svenningsens Maskinforretning med hovedbase i Ka-strup. Svenningsens kunne bruge en for-handler til at sælge ikke mindst Kubota-traktorer i Nordsjælland.

– Der havde tidligere været en Kubota-forhandler i området. Da Svenningsens overtog Kubota-importen i 2009, kom vi imidlertid til at mangle en forhandler. En dag ringede en af Henrik Brunholms be-kendte til mig og fortalte, at Henrik godt kunne tænke sig at blive Kubota-forhand-ler. Det fandt vi så ud af, fortæller salgs-konsulent Lars Pedersen hos Svenningsens.

– Henrik Brunholm blev forhand-ler for Svenningsens næsten samtidig med, at han overtog Fredensborg Skov & Have. Og han er virkelig gået til den, ikke mindst med salget af Kubota-trak-torer. Og det er meget imponerende, at han tager titlen som Årets Kubota-for-handler blot et par år efter, at han blev selvstændig maskinhandler. Det var fjer- Landets Kubota-forhandlere samlet til forhandlermøde hos Svenningsens i Kastrup.

de gang, vi kårede årets forhandler, siger salgskoordinator Martin Hvidesten hos Svenningsens Maskinforretning.

Et utroligt skulderklapDen fornemme titel og pokalen får ikke Henrik Brunholm til at hvile på laur-bærrene.

– Jeg ser et stort potentiale for Kubo-ta-traktorer i Fredensborg-, Humlebæk– og Espergærde-området. Her er rigtig

mange anlægsgartnere og hestefolk, som kan finde helt ideelle løsninger i Kubotas traktorprogram. Jeg har da også allerede fået kunder til at skifte fra andre mærker til Kubota. Det handler om en kombina-tion af rigtige priser og god service. Og så sætter mange pris på, at Kubotas trak-torer fungerer logisk og enkelt, fortæller Henrik Brunholm.

– Titlen Årets Kubota-forhandler er et utroligt skulderklap. Det fortæller mig,


PR

ES

SE

Kubota-titel til nyt firm

aSvenningsens

Årets Kubota-forhandler 2012, Henrik Brunholm fra Fredensborg

Skov & Have, flankeret af salgskoordinator Martin Hvidesten (til

venstre) og salgskonsulent Lars Pedersen. Pokalen satser Henrik

Brunholm også at tage med til Fredensborg næste år.

at det nytter noget at klø på. Så jeg satser da på også at snuppe titlen næste år, fastslår den nordsjællandske maskinhandler.

Fokus på løftekraftKåringen foregik i forbindelse med et landsdækkende møde for Kubota-forhandlere i Svenningsens hovedkvarter i Kastrup. Foruden at hædre topsælgeren fra 2012, satte de mange for-handlere fokus på Kubotas L4240-traktor, som ikke mindst im-ponerer ved sin store løftekapacitet.

– L4240’eren vejer selv 1700 kg, og bagliften har en løfte-kapacitet på 1750 kg. Traktoren har en særdeles stærk foraksel, som giver mulighed for at køre også med tunge redskaber. Mo-toren er en 44 hk diesel-Kubota, og L4240 har hydrostat med tre gearområder, forklarer salgskoordinator Martin Hvidesten.

Med vinteren frisk i bakspejlet havde landets Kubota-for-handlere også god anledning til en snak om SneKUB program-met til de forskellige traktor-modeller. SneKUB Maxi de Luxe med netop Kubota L4240-HST i en komplet vinterpakke har fået en rigtig fin modtagelse og vil naturligvis også være en vig-tig del af SneKUB-programmet til næste vinter.

Forhandler-træffet for de danske forhandlere og kåringen af Årets Kubota-forhandler blev i øvrigt fulgt op af et salgstræ-ningskursus for landbrugstraktorer i Kubotas M-serie. Her sam-lede Svenningsens sine forhandlere fra både Danmark, Sverige og Norge til en direkte indsprøjtning til den nye sæson. Der var hentet ekspertise fra Kubota i England, og forhandlerne fik også lejlighed til selv at teste maskinerne af i Kastrup. //

NCC Roads leverer de fi neste råstoffer direkte fra den danske undergrund, hvad enten det drejer sig om sand til bunkers, topdressing til greens eller stigrus/stenmel til golfbanens stier. Alle produkter leveres fra vore egne søpladser eller grusgrave.

Smukke søer eller vandløb, der bryder fairwayens grønne fl ade, er visuelle topscorere hos de fl este golfnydere. En vandtæt og holdbar løsning er NCC’s Dantonit fra Tåsinge, der er 100 % natur-materiale. Læs mere på www.dantonit.dk

Find din lokale afdeling på www.raastoffer.dk og www.dantonit.dk eller kontakt NCC Roads på tlf. 79 96 23 23.

Ædle råstoffer til en ædel sport!

ncc.dk/roads


Advarsel!Banen er midlertidigt

lukket for gravideSvampemidlet Proline EC 250 er forsynet med to risikosætninger, der er værd at bemærke sig.

R63: Mulighed for skade på barnet under graviditeten og R61: Der dannes et nedbrydningsprodukt

(desthio-prothioconazol) af produktet som er fosterskadende. I landbruget skal der gå 35 dage

inden en sprøjtet afgrøde må bruges som foder/fødevare. Spørgsmålet rejser sig derfor:

Kan vi sende gravide golfspillere ind på greenen 10 minutter efter, vi har sprøjtet med Proline?

I Miljøstyrelses nye regneark tildeles Proline en langt mildere risikovur-dering end Folicur. Et tydeligt signal

til erhvervet om, at vi først og fremmest skal bruge Proline frem for Folicur for at agere miljøbevidst. Det er til at forstå.

Det er derimod ganske uforståeligt, at hensynet til golfspillerne tilsyneladende slet ikke er indregnet i denne risiko-vurdering. R 61 er særdeles tydelig i sit ordvalg. Et nedbrydningsprodukt ER fosterskadende. Kan du se det for dig. Greenkeeperen sprøjter med Proline en efterårsmorgen iført de anbefalede vær-nemidler, men kort tid efter kommer den gravide kvinde ind på banen og ta-ger den våde bold op i sin ubeskyttede hånd, klør sig i øret og holder hånden

forbavset op for munden. En ko må først spise det 35 dage efter sprøjtning – tankevækkende.

Flere pesticider i golfspillereUndersøgelser fra Lunds Universitet fra årene 2004-2005 og fra 2005-2007 vi-ser, at golfspillere har et lidt højere ind-hold af pesticider i deres morgenurin sammenlignet med resten af befolk-ningen. Spillerne kan altså være mere udsatte end andre til at få pesticider på sig fx på hænderne, hvor de optages via huden.

I både Danmark og Sve-rige tages der stikprøver af fødevarer for at overvåge, hvor stor

risiko vi har for at indtage pesticider gennem kosten. Lunds Universitet har gennem en årrække suppleret disse stik-prøver med undersøgelse af indholdet af pesticider i morgenurin for at få et sam-let billede af befolkningens eksponering for pesticider. Dette har givet et godt overblik over den totale belastning fra både kosten og fra andre kilder.

Med andre ord, så er der tydelige indikationer på, at golfspillerne får

nogle af de sprøjtemidler i sig, som der bruges på banerne.

Venter på svarVi har derfor stillet en

lang række spørgsmål til Anita Fjeldsted,


FA

GL

IGT

Af

Hortonom

Bente Mortensen, G

reenProject & A

sbjørn Nyholt, hortonom

og græskonsulent Proline og gravide

Miljøstyrelsen for at skaffe vished inden faget igen står i en ny sprøjtesæson. Usikkerheden kan have stor betydning ikke mindst for de gravide golfspillere, men også for de medarbejdere, som i ugerne efter en sprøjtning håndterer græsafklip mm. //

ReferencerUppskattning av befolkningens exponering för kemiska

bekämpningsmedel 2004-2008/2009.

Rapport till Naturvårdsverket 2009. Margareta Littorin, Christian Lindh, Åsa Amilon, Gunvor Johannesson,

Eva Assarsson, Bo AG Jönsson.

www.middeldatabasen.dk

Er det forsvarligt at sende gravide golfspillere på greenen

10 minutter efter der er sprøjtet med Prolne?


Udtyndingaf rough

Flere og flere klubber er begyndt at udtynde roughen. Roughen spiller en meget vigtig rolle i banens design

og må ikke ændres grundlæggende. Det gør en udtynding heller ikke, men sikrer, at man undgår den

meget tætte og tykke rough, hvor boldene ikke kan findes

Roughen på danske golfbaner hånd- teres meget forskelligt fra golfbane til golfbane, og årsagerne

til dette er mangeartede. Dels er der stor variation i vegetationen rundt om i Dan-mark, og dels kan der være praktiske og økonomiske hensyn at tage stilling til.

Definitionen af rough er: områder på en golfbane udenfor fairways, hvor græsset typisk er højt og tykt eller består af naturlig og uplejet vegetation. Roughen er designet til at være straffende for spillere, der mis-ser fairways. Den kan variere i højde og tykkelse afhængig af området på banen og findes ofte omkring bunkers og greens i til-læg til fairways.

Nærbillede af udtyndet rough gjort med

den nye TRILO C15. Kun hver anden

kniv er monteret på maskinen, og det

afklippede materiale er opsamlet i samme

arbejdsgang.

Der har ikke rigtigt været tradition for at pleje roughen på golfbaner i Danmark, men det er så småt ved at ændre sig, og årsagerne til det er bl.a.:

• Bedre flow i spillet hvis man hurtigt kan finde sin bold. Man bliver straffet fordi bolden stadig skal være svær at spille ud.

• Mindre frustration for green-fee spil-lere, der ikke kender banen.

Det man efterhånden ser er, at flere og flere klubber er begyndt at udtynde roug-hen. Roughen spiller en meget vigtig rolle i banens design og må ikke ændres grund-

46


TE

MA


AfPer Lindhold, Lindholm

Maskiner A

/SU

dtynding af rough

Hver anden kniv kan nemt afmonteres.

De kraftige blæsevinger bevares for at

opsamle mest muligt materiale. Typen af

kniv, man vælger, afhænger af opgaven. Ved

udtynding af rough er de viste Y-knive med

vertikalskærekniv i midten det bedste valg.

Det er denne løsning, der er kørt med på

billedet side 46.

Den nye TRILO C15 er her monteret med slaglekniv, som afklipper rough’en

uden der står striber tilbage. Klipning og opsamling i én arbejdsgang.

De større TRILO feje- og sugevogne kan også monteres med

slagleaksel, så de kan benyttes til udtynding af rough. På denne

måde får man større udnyttelse af maskinen, som typisk benyttes til

vertikalskæring og opsamling på fairways m.m.

læggende. Det gør en udtynding heller ikke, men sikrer, at man undgår den me-get tætte og tykke rough, hvor boldene ikke kan findes.

Andre steder ser man, at roughen klippes helt ned. Det har dog den be-tydning, at det både ændrer på designet og gør banen helt anderledes at spille i vinterperioden i forhold til i vækstsæso-nen, og det er reelt ikke det, man ønsker. Der er endvidere en del golfbaner, hvor det afklippede materiale får lov at blive liggende, og udover et mindre kønt re-

sultat for spillerne at se på, så giver det en endnu tættere rough efterfølgende. Dette skyldes dels, at frøene fra de af-klippede græsplanter og ukrudtsarter får mulighed for at etablere sig og dels, at det afklippede materiale giver god næ-ring til den eksisterende vegetation.

Såfremt man vælger at udtynde roug-hen og opsamle det afklippede materiale, kan dette foregå på flere måder. Vigtigst er det dog, at man så vidt muligt klipper og opsamler det afklippede materiale i én og samme arbejdsgang. Alternativt at

roughen klippes/udtyndes, og materialet umiddelbart herefter opsamles. På den-ne måde undgår man, at frøene spredes og giver næring og grobund for ny og endnu tættere rough.

I praksis kan man eksempelvis fjerne hver anden kniv fra klipperen for der-ved at opnå, at der stadig vil stå uklippet rough tilbage.

Før man for alvor ser resultatet af ud-tyndingen, skal man forvente, at der vil gå 2-3 år, forudsat at der foretages to klipninger og opsamlinger pr. sæson. //


Greenspro 1200 fra Toro

Jævne greens sikrer tilfredse spillere!

Kontaktinformation kan fi ndes på hjemmesiden www.lelyturfcare.dk eller ved at kontakte personalet

på telefon 6610 9200 for yderligere oplysninger.

Efter en lang og kold vinter trænger mange greens til en kærlig hånd. Frosten har skabt en ujævn over-

fl ade, mens manglende temperatur har hindret en ordentlig græsvækst.

Rul dine greens i formGode råd kan være dyre og løsningerne mange, men en relativ billig og enkel måde hvorved en jævn overfl ade opnås er ved at stryge / rulle greens.

Optimal spilleoverfl ade– At bevæge sig ind i diskussionen om spilleoverfl ade og boldhastighed, kan være et farligt emne, udtaler Lars Rævsa-ger og fortsætter, men et er sikkert og det er at rulning / strygning jævner overfl a-den med eksempelvis højere hastighed som positiv sideeffekt.

– Vi har set en stigende interesse for strygejern og med introduktionen af Toro Greenspro 1200 er jeg sikker på, at efterspørgslen fortsætter.

TruenessGolfklubben Lillebælt har i hele sæsonen 2012 benyttet sig af et strygejern fra Toro.

– Vi er særdeles tilfredse med maski-nen, som virkelig gør en forskel, udtaler Chefgreenkeeper Jesper Hjort og uddy-ber, vi oplever at spilleoverfl aden bliver mærkbart mere jævn, hvilket er tydeligt at se på boldrullet. En sidegevinst hos os er en højere boldhastighed.

Spar greenklipperenVed at rulle greens opnås endvidere en mulighed for at springe over klipninger.

Eksempelvis er det ofte ikke nødvendigt at klippe regelmæssigt i ydersæsonerne, hvor en rulning vil kunne erstatte klip-ningen.

– Vi har indarbejdet strygejernet i vores daglige arbejde og bruger det tre gange om ugen, forklarer Jesper Hjort og slut-ter, tiden der bruges på rulning spares på klipning, som betyder, at det rent tids-mæssigt ikke koster ekstra. Jeg mener faktisk, at vi sparer penge, når regnestyk-ket gøres op grundet mindre slitage på greenklipperen. //


ØV

RIG

E Lely Turfcare

LELY TURFCARE DK A/SLunden 10, Aasum, 5320 Agedrup - Tel. +45 6610 9200E-mail: [email protected] - www.lelyturfcare.dk

Tidligere SC Svend Carlsen A/Spartners in turfcare

- Selvkørende greensrulle m. integreret vogn- To uafhængige ruller sikrer optimal følgning af konturer- Arbejdsbredde på 120 cm- Hastigheden styres af fodpedaler- Lavt tryk (0,26 bar) / stor effekt-- Honda benzin motor på 6,5 hk- Justerbar luksussæde

Kontakt for demo:Lars Ræ[email protected]+45 4016 9200

Nyhed 2013 - Toro Greenspro 1200

Stiga klar med Titan-opgradering

Øget trækkraft, en mere støjsvag kabine og et nyt kølesystem er blandt forbedringerne

på den ny generation Titan-modeller til det professionelle segment

For yderligere information:GGP Denmark A/S

Priorparken 8782605 Brøndby

Tel: +45 4343 7766 Fax. +45 4343 7765

Email: [email protected]

ArbejdsplAdsen er kommet i centrum på den opgraderede Titan, som svenske Stiga netop har sendt på markedet. For selvom maskinen til forveksling ligner den tidligere model, så er der en lang række praktiske ændringer, der både øger komfort, kapacitet og køreegenska-ber.

Den dieseldrevne Titan findes i fire varianter – 540 D og 740 D er åbne modeller med sikkerheds-bøjle, mens 740 DC og 740 DCR er med kabine. Sidstnævnte har desuden fabriksmonte-ret aircondition og trafiklys.

Den ny generation af Stigas topmodel udmærker sig blandt andet ved at have lav vibration og en særdeles støjsvag kabine. Kabinen på den nye model er nemlig 100 % gummiophængt, og dette tiltag har betydet, at det har været mu-ligt at sænke støjen markant. Desuden er klimaanlægget blevet forbedret, så komforten for føreren er endnu højere. Samtidig kan alle redskaber betjenes fra førersædet, der i sig selv er en ergono-misk arbejdsplads, hvor komforten gør det nemt for føreren at arbejde hele da-gen uden problemer.

Titan-modellen er forbedret på en lang række områder, der alt i alt gør det lettere at arbejde med maskinen. Den er blevet lettere at gå til i forbindelse med service og tilkobling af redskaber, og den generelle komfort er øget væsentligt, for-klarer distriktschef Ulrick Havndrup fra GGP Denmark A/S, virksomheden der bl.a. står for salget af Stiga i Danmark.

Lettere serviceadgangEt optimeret kølesystem forhindrer øge-de temperaturer under varme vejrfor-hold. Den ny Titan kan klare at arbejde i temperaturer op til 50 grader. Og så er der lettere adgang til blandt andet luftfil-ter, elektriske komponenter og hydrau-liske udtag – i det hele taget er det nu væsentligt lettere at servicerer maskinen.

Titan 740 er en fuldvoksen maskine med stor kapacitet og hydraulisk trans-mission som retter sig mod det profes-sionelle marked. Kunderne er for eksem-pel kommuner, boligselskaber, kirker, anlægsgartnere campingpladser.

Takket være Titans kapacitet og brede tilbehørssortiment kan den arbejde dag

ud og dag ind – hele året. Klippeag-gregater kan udskiftes med for eksem-pel transportskovl, sandspreder, kost og sneplov eller sneslynge. Der er masser af muligheder. Og udskiftning af redskaber foregår let uden brug af værktøj, fortæl-ler Ulrick Havndrup.


PR

ES

SE

Stiga

Siden 1934 har STIGA været et af de førende mærker til ved-ligeholdelse af grønne områder. Innovativ teknologi, miljøven-lig og med løsninger, der har været ledende i branchen. GGP (Global Garden Products) er Nordeuropas førende producent af plæneklippere og udstyr til haven. De har 1.100 ansatte og en omsætning på mere end EUR 430 mio. GGPs brands er Stiga, Alpina, Mountfi eld, Atco og Castelgarden.

GGP Denmark har kontor i Brøndby – og sælger og markeds-fører Stiga, Castelgarden og Alpina plæneklippere, ridere, trim-mere, hækkeklippere, kompostkværne, fræsere og kædesave.

Viden om plæner og vækst hen-

vender sig først og fremmest til

dig, der arbejder professionelt

med plænegræs og har behov

for uvildig rådgivning.

Ring gerne - så ser vi, hvor vi kan samarbejde

Asbjørn NyholtHortonom

Gl. Nyborgvej 61DK-5772 KværndrupTlf. +45 6227 2292Mobil +45 4020 [email protected]

En kompromisløs maskineTitan har permanent hydraulisk fi rehjulstræk og har i denne udgave fået et harmoniseret hydrauliksystem med lavere olie-tryk.

Især på skrånende og glat underlag kommer fi rehjulstrækket til sin ret. Den hydrauliske knækstyring betyder samtidig, at man selv under trange forhold med lette manøvrer kan opnå rigtig gode klipperesultater, siger han.

Distriktschefen forklarer, at rigtig mange af de forbedringer, som på forhånd var ønsket fra dansk side, er blevet implemen-teret på den nye model.

Den nye Titan er kompromisløs. Den skal kunne arbejde under mange forskellige forhold, f.eks. i særdeles høje tempera-turer i Sydeuropa og også levere et perfekt snerydningsresultat i det kolde nordlige Sverige. Med den nye generation har vi af Titan lancerer vi en stærk og kompromisløs maskine, fastslår Ulrick Havndrup. //

Roskilde Tekniske SkoleVilvorde

Køgevej 1314000 Roskilde

46 300 400

En grøn frEmtid...GREEN, Teested, bunker, driving range, forgreen, FAIRWAY,

pot bunker, rough...

Bliv grEEnkEEpEr hos os

EllEr uddan dig til mEllEmlEdEr

Læs mere om vores uddannelser og AMU-kurser

på www.rts.dk eller scan koden.

Danmarks største jordbrugsskole med

masser af arbejdsmarkeds- og erhvervs-

uddannelser inden for alle grønne fag. RoskildeTekniskeSkole

RoskildeTekniskeSkole

Vejen til en grøn fremtidwww.rts.dk


Et hold chefer afsluttetpå RTS – Vilvorde

Formål på uddannelsen er at blive bedre til ledelse og økonomi

og derved skabe værdi for medarbejdere og golfklubben

Alle kender det, vi går ind og ud af kommunikation med hinanden, vi skal bringe en besked videre og

forstå nytte af opgaven. Pludselig kom-mer der et kraftigt udfald “hvad skete der lige her tænker man”. Der er mange situationer fra vores dagligdag, hvor vi har brug for at blive bedre til kommuni-kation og til at forstå kommunikations-processer. På uddannelsen har vi brugt meget tid på at koble teori og øvelser sammen, sådan at man bliver bedre til at forstå og få kommunikeret rigtig.

Forstå sig selv førstDet har været gennemgående på uddan-nelsen, at man hele tiden arbejder med sig selv. Vi kalder det at komme ud af ens komfort zone. Vi har været så privi-legerede at rammerne var til stede for at kursisterne turde lukke op for nogle af de svagheder/udfordringer alle går med i deres dagligdag. At forstå sig selv giver grundlaget for bedre ledelse.

Ledelsesbaseret coachingVed at bruge coaching i måden at lede på,

kan man frigøre og bruge uanede ressour-cer og potentiale i ens medarbejdere. Som coach har du ukuelig tro på det andet men-neskes potentiale. Denne tilgang gør, at man giver medarbejderen mulighed for, at forøge deres arbejdsglæde og præstationer. Typisk var undervisningen en blanding af oplæg og øvelser. Ved at træne med øvelser kan den lærte teori få fæste som læring.

Økonomi i praksisMange falder for tanken, at man i øko-nomi skal sidde og regne teoretiske opga-

Den 28. februar 2013 blev 9 Greenkeeper og Groundsman færdig med mellemlederuddannel-

sen på Vilvorde – Roskilde Tekniske Skole.


ØV

RIG

E

Af

Hold chefgreenkeepere afsluttet RT

S – Vilvorde

Roskilde Tekniske Skole

ver, den ene efter den anden. Vi vendte det om og sagde, hvad har vi af opgaver og maskiner i dag, som påvirker vores økonomi. Vi tager udgangspunkt i hverdagen, så man kan bruge viden og kundskaber her og nu. Typiske opgaver i hverdagen er overvejel-ser som – er det billigere at leje mandskab ind her, skal vi have en entreprenør til denne opgave, skal vi eje eller lease. Spændende opgaver der motiverer en greenkeeper. Vi kom frem til forskellige svar afhængige af klubbens størrelse, økonomi og valg af mand-skab. Sjovt er det, når der bliver diskuteret og man får indsigt I den økonomiske teori der ligger bag. Vi har haft gennemgang af golfklubbers regnskaber med beregning af nøgletal. Det er i de her år utrolig givtigt. Der er store forskelle, og det giver indsigt og forståelse for hvilke udfordringer den konkrete golfklub har.

MaskinanalyseI starten var der en faglig skepsis: kan en maskinanalyse på en golfklubs maskinpark bruges til noget? Der var alligevel en

Dele viden og skabe kontakter har været en styrke.

Anders Mortensen – Kalundborg Golf Klub får

overrakt uddannelsesbevis af Claus Egede

Cornelius – Vilvorde, Roskilde Tekniske Skole.

stor åbenhed i at gå ind i arbejdet, med at få vurderet klub-bens maskiner, anvende egen viden om forventet vedligehold og få regnet på de renteomkostninger og værditab som ma-skiner har. Efterfølgende blev chefgreenkeeperen inviteret ind på skolen, hvor de enkelte grupper fremlagde beregningerne, som hele tiden understøtter, at det er viden der skal anvendes i driften.

Afsluttede med specialeI den sidste uge fik greenkeeperne en case opgave, med etable-ring af fælles drift af 5 golfbaner. Det blev løst i grupper, hvor de skulle svare på hvordan de vil organisere driften med ledelse og medarbejdere og svar på maskinsammensætning, med de økonomiske kalkulationer det giver. På den sidste dag var hver enkelt greenkeeper inde hos de to gennemgående lærere på ud-dannelsen hvor de fremlagde den del af projektet de hver især særligt vil fremhæve. //


Landskabs-ukrudt

Invasive plantearter som fx bjørneklo fi ndes på fl ere danske golfbaner

og nyt besværligt ukrudt kan være på vej til at etablere sig

Invasive arter Udbredelse Bekæmpelse

Sildig Gyldenris (Solidago gigantea)

og Kanadisk Gyldenris (Solidago canadensis)

De 2 gyldenris arter udkonkurrerer stort set alle andre plantearter i deres nærhed. De kan vokse på stort set alle jordtyper.

Forekommer i store dele af Danmark. Sildig Gyldenris udgør det største problem som land-skabsukrudt. Kanadisk Gyldenris er ikke nær så almindeligt og optræder ikke nær så talrigt som Sildig Gyldenris.

OprykningNyspirede planter kan trækkes op, da de endnu kun består af et enkelt skud.

Opgravning Er meget arbejdskrævende.

SlåningDet er mest effektivt at slå gyldenris omkring Sankt Hans. Slåning i starten af juni er også effektivt, mens slåning i starten af september har en ringe effekt.

GræsningAfgræsning alene er ikke tilstrækkeligt til at kontrollere etablerede bestande. Hård græs-ning i kombination med forudgående slåning eller afbrænding kan dog kontrollere arterne.

Invasive plantearter kaldes også landskabsukrudt. Landskabsukrudt er en betegnelse for plantearter, der i

løbet af de sidste 100-150 år er kom-met til Danmark og har vist sig at være så aggressive og konkurrencedygtige, at de fortrænger den naturlige danske fl ora. Samtidig kan de være svære at bekæmpe.

Nedenfor er et overblik over nogle af de planter, som kan være på vej til at give problemer på de danske golfarealer og en

beskrivelse af, hvordan de kan bekæmpes uden brug af pesticider.

Vær opmærksom på, at hvis arealet, man påtænker at bekæmpe ukrudtet på arealer, der er omfattet af Naturbeskyt-telseslovens §3, kræver detforudgående tilladelse fra kommunen.

Indberetning af de invasive arterHvis du ser en af arterne markeret med en*, beder Naturstyrelsen om at indberette

dem og på den måde hjælpe med at følge udviklingen i arternes udbredelse, se www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/invasi-vearter/Arter/Plantearter/Plantearter.htm• Almindelig vandpest

(Elodea canadensis)*• Bjergfyr (Pinus mugo)• Butblæret sargassotang

(Sargassum muticum)*• Bynke-ambrosie

(Ambrosia artemisiifolia)*

54


TE

MA


Af

Hortonom

Bente Mortensen, G

reenProject · Fotos Bente Mortensen

Landskabsukrudt

Invasive arter Udbredelse Bekæmpelse

Glansbladet hæg (Prunus serotina)

Glansbladet hæg invaderer især heder, overdrev og plantager og tåler stærk vind og tørke

Etablerer sig let i skygge under andre træ-er. Her kan den vegetere i mange år som en dværgform, indtil den kommer frem i lyset og skyder i vejret.

Arten er næsten fast inventar i de moderne fl errækkede løvtræshegn. Fugle er glade for frugterne, som spredes til nye lokaliteter, bl.a. hedeområder på lette jorder, hvor opvækst af glansbladet hæg giver store problemer for he-delyng, revling og andre hedeplanter.

Glansbladet hæg kan forveksles med almin-delig hæg (Prunus padus ), som er oprindeligt hjemmehørende i Danmark.

OprykningOprykning af småplanter ved håndkraft er ar-bejdskrævende og dyrt, men effektiv

Opgravning Er dyrt og arbejdskrævende.

SlåningFældning af glansbladet hæg kan efterfølges af kontinuerlig pleje i form af græsning eller slå-ning en gang hvert år.

GræsningKan tilsyneladende holde planten i skak, men ikke udrydde den, da den skyder igen fra stø-dende. De visne blade er giftige.

Japansk Pileurt(Fallopia japonica)

Japansk pileurt danner fl ere meter høje, me-get tætte bestande, hvor under der er meget mørkt, og næsten ingen andre planter, dyr eller fugle trives.

I Danmark fi ndes de store pileurter på forskel-lige jorder sure som basiske

Japansk pileurt kan blive 1-3 m høj og danner ofte meget tætte bestande med ca. 80 skud pr. m2. De nøgne stængler og det rigt forgrenede netværk af jordstængler overvintrer. Planternes underjordiske dele kan nå 2 m ned i jorden og ud til 7 m fra centrum.

I Danmark fi ndes to arter af store pileurter: japansk pileurt og kæmpe-pileurt (Fallopia sa-chalinensis), samt hybrider af disse. Den største forskel på de to arter er, at bladenes midtribbe hos kæmpe-pileurt ofte er rød, mens den hos japansk pileurt er lys grøn.

Al bekæmpelse bør starte tidligt om foråret. Den bedste bekæmpelse er konstant nedskæ-ring i et par år eller gentagen slåning

OprykningEgner sig kun til nyetablerede planter - ikke til etablerede bestande.

OpgravningEr svær at bekæmpe ved opgravning da der kun skal være ca. 1 cm lang stump tilbage af rod- eller stængeldele, for at planten kan skyde igen.

Slåning Bør foretages hyppigt, og bør fortsætte mindst 10 år.

GræsningDa dyrene ikke æder de store planter kan græs-ning kun anvendes til at holde japansk pileurt nede – den bliver ikke udryddet.

• Canadisk bakkestjerne (Conyza canadensis)*

• Contortafyr/Klitfyr (Pinus contorta)• Engelsk vadegræs (Spartina anglica)• Glansbladet hæg (Prunus serotina)*• Gul kæmpekalla

(Lysichiton americanus)• Gyldenris (Canadisk gyldenris (So-

lidago canadensis) og Sildig gyldenris (Solidago gigantea))*

• Japansk pileurt (Fallopia japonica)*

• Kæmpe-balsamin (Impatiens glandulifera)*

• Kæmpe-bjørneklo (Heracleum mantegazzianum)*

• Kæmpe-pileurt (Fallopia sachalinensis)*

• Mangebladet lupin (Lupinus polyphyllus)*

• Pastinak (Pastinaca sativa)• Rød hestehov (Petasites hybridus)*• Rynket rose (Rosa rugosa)*

Du kan fi nde oversigter og mere uddy-bende beskrivelser af de invasive og hjem-mehørende plantearter på linkene her:

www.fugleognatur.dk

Forebyggelse og bekæmpelse af invasive arter, Hans Nielsen 2007,

www.ecocouncil.dk

40 danske træer og buske,www.naturstyrelsen.dk


Landets tilstand

2013I skrivende stund lader foråret vente på sig! Ifølge DMI var årets første forårsmåned faktisk også den koldeste måned

denne vinter og såmænd også koldeste marts i 26 år. Og ikke nok med det! Marts 2013 var faktisk den solrigeste marts

i 70 år og samtidig den nedbørsfattigste i 17 med blot 9 mm nedbør

Nu er marts overstået og vi har be- væget os langt ind i april. Men det er som om, at vinterens

kulde ikke rigtigt vil slippe sit tag i Dan-mark og det sætter sine tydelige spor på vores golfbaner. Fra nord til syd og øst til vest er meldingen den samme. Græs-set er grundet kulden endnu ikke i vækst og mange golfbaner døjer kraftigt med sneskimmel på især greens samt skader fra vinterspil og sne– og isdække.

Proline godkendt til brug på golfbanerMed til historien hører det sig også, at der kun er begrænsede muligheder for at bekæmpe og forebygge svampean-greb på golfgreens. Gennem målret-tet og korrekt pleje kan der oparbejdes en sund jordbund og dermed sundt og modstandsdygtigt græs. Men desværre er det ikke altid nok til at holde svamp fra døren, hvorfor der også benyttes be-

Sneskimmel kan, som det ses på billedet, efterlade greens i næsten uspillelig tilstand.

Skaderne, som er fra i år, vil utvivlsomt kunne ses og mærkes langt ind i sæsonen.

Foto

Alla

n B

rand

t.


FA

GL

IGT

Af

Store vinterskaderT

homas H

. Jepsen og Allan Brandt, Banekonsulenter, D

ansk Golf U

nion

• Mange skader, som ses i dette forår, er forårsaget af den meget lange vinter med snedække i meget af tiden.

• Fjende nr. 1 er sneskimmel. Den forår-sager ofte meget store skader på greens.

• Der er ingen 100 % garanti for at klare sig skadesfri igennem sådan en vinter. Men en rigtig god løsning er efterså-ning om efteråret i kombination med et biologiske program fra din gødnings-forhandler. Ligeledes vil en sprøjtning med kemi omkring uge 44 være at fore-trække. Forebyggelsen skal afsluttes med sprøjtning omkring uge 51 eller før sne-dække. Så skulle man være 80 % sikret mod svampeskader i vintersæsonen.

Banekonsulent, Allan Brandt

FA K TA

kæmpelsesmidler i denne kamp. Indtil nu har det kun været Folicur, som kunne benyttes på golfbaner ift. sneskimmel og det med resultater, der spænder fra gode til udeblivende. Nu er også Proline ble-vet godkendt til brug på golfbaner og forsøg taler sit tydelig sprog. Proline er både mere effektivt mod sneskimmel end Folicur og har samtidig en lavere miljøbelastning.

Store vinterskaderMange greenkeepere melder dog tilbage, at der blandt klubbernes medlemmer er stor forståelse for banernes tilstand i marts og april, der ellers betragtes som

en del af sæsonen. Mange klubber har afl yst eller udskudt den traditionelle åbningsmatch for ikke at skade banen yderligere – og det med god grund. For der er ikke tvivl om, at vinterens skader vil række langt ind i sæsonen og for nog-le klubber måske helt ind i juni!

Kommuniker med medlemmerneHvordan klubbernes medlemmer vil forholde sig til banernes tilstand på det tidspunkt, vides naturligvis ikke. Men vi kan kun anbefale klubbernes personale til at prioritere kommunikation til med-lemmerne højt, så de får forståelse for årsagen til situationen. //

HAVE & LANDSKAB

2013Udstillingen finder sted på Selandia – Jernbjerggården, C.A. Olesensvej, Slagelse

Besøg årets største udstilling for fagfolk inden for have, park og landskab

ar r angører:

Danske Anlægsgartnere

Skov og Landskab

Maskinleverandørerne Park, Vej og Anlæg

Danske Planteskoler

www.hl13.dkLæs alt om udstillingen på

Følg os på Facebook.com/HaveogLandskab

Have & Landskab 2013 SLAgeLSe 28.-30. AUgUSt 2013


Hvorforhar vi fået mere mos i greenen?

Sølvbryum har ikke som andre planter et ledningsvæv (xylem og phlo- em), som transporterer vand og

næring, men mosset optager vand og mineraler direkte gennem hele overfl a-den. Alle forsøg viste, at mosset kun har brug for meget lidt vand og næring for at overleve og det trives allerbedst under meget næringsfattige forhold.

Spredning af SølvbryumSølvbryum kan formere sig både med spo-rer (kønnet formering) og med plantedele (ukønnet formering). Den kan altså sprede sig uden at få kønsceller fra andre indivi-

I 2012 havde jeg glæden af at lytte til et foredrag med professor Jack Fry, Kansas State University,

hvor han delte ud af sin viden om blandt andet Sølvbryum (Bryum argenteum). Han sagde, at over hele verden

er det uden tvivl Sølvbryum, som er den mest almindelige mos på greens. Efter foredraget var jeg så heldig

at diskutere emnet nærmere med ham. Her kommer et sammendrag af samtalen

der. Det er uden tvivl den sidste måde, hvorpå mosset spreder sig på greens. Både i laboratoriet og i markforsøg havde Jack Fry set, at mosset som oftest opstod fra plantedele og i mindre udstrækning fra sporer. Mosset kan spredes med maskiner, redskaber og på golfspillernes fødder.

Jeg stillede spørgsmålet: Er det rigtig at antage, at stigningen i mos de sidste år skyldes, at vi er begyndt at bruge fl yden-de gødning med små kvælstofmængder, at vi ofte vander med små vandmængder og at vi er begyndt at klippe betydeligt lavere? Jack Fry svarede, at det afgjort var kraftigt medvirkende til at mosset havde

vundet frem. På denne måde hjælper vi mosset med at overleve, for den har in-gen rødder, som tager vand og næring op fra vækstlaget.

Før vi afsluttede vores samtale fortalte han, at i forsøg med ren urea havde mos-set spredt sig med op til 200 % nogle steder. Der hvor de havde brugt granu-leret gødning, havde de set en nedgang på op til 50 % i forhold til kontrollen. Den bedste måde at undgå Sølvbryum på er ved sund og god greenkeeping med meget topdressing (gerne 10-12 mm i løbet af sæsonen for at holde top-laget tørt), luftning, vertikalskæring og

58


TE

MA


Af

Mikael “Bobban” Frisk, Banekonsulent, SG

F · Oversat af K

arin Norm

ann Petersen, Asbjørn N

yholt ApS

Mos i greens

Rengøring oppe og nede – ude og inde.

MotorScrubber™ kommer frem overalt – uden 230 V

Individuelle blandning efter ønske · Konkurrencedygtige priser · Kort leveringstid Kvalitet uden kompromis · Rationel produktion · Sikker levering

Også Danmarks største leverandør af Super-liga stadions

BUNKERSAND I FLERE VARIANTER

Lervejdal 8b, Addit · 8740 Brædstrup · Tel: 8682 5811

www.dansand.dkIvan MortensenTlf. 4056 5822

Optimér dine Greens og Bunkers

GR E E N L I N

E

pReMIuM goLfpRoDukTeR

AIR AID! Lifesaver for your turff!

BunkeRsAnD

DAnsAnD TopDRessIng

gReen-sMILe (Infill sand)

DAnsAnD – næsten for god til at være sand!

!Dansand er Danmarks førende sandspecia-list. Vi producerer 350.000 tons sand om året, i mere end 20 forskellige sorteringer - plus en lang række specialprodukter. Vores fine kvartssand hentes op fra den midtjyske undergrund og er resultatet af mere end 22 mio. års geologisk evolution.

For Dansand er sand ikke bare sand. Vi fo-kuserer meget på vores kunders behov og satser løbende på produktudvikling. Vi går

også forrest, når det handler om miljøven-lige alternativer. Vores erfaring, ekspertise og entusiasme har gjort os til den foretruk-ne partner – både i professionelle sammen-hænge og på gør-det-selv markederne.

Hos Dansand eksporterer vi ca. en tredjedel af vores produktion til nære markeder som Tyskland, Norge, Sverige, England, Frankrig og Polen, men også til lande som Saudi-Arabien, Kuwait, USA og Caribien.

sand til golf er ikke bare sand...

Denne folder er en kortfattet orientering om hvad DANSAND kan gøre for Jer. Hvordan vi kan maksimere banen, forbedre glæden ved spillet og sørge for I altid ligger i top på banens udseende.

Vælger i det forkerte sand kan det have sto-re følger for banen og spillet og ikke mindst økonomien.

Vi præsentere her 4 meget forskellige pro-dukter – som hver er i flere varianter. Så

læs dette korte informationsmateriale og få indsigt i hvorfor sand ikke bare er sand.

Vi kommer gerne og rådgiver uforpligtende og giver ligeså uforpligtende tilbud på etab-lering, optimering og renorvering.

Dansand er nordens førende specialist og du er altid velkommen til at kontakte Ivan Mortensen på ...........

www.dansand.dk

behovstilpasset vanding og gød-ning. Samtidig trives mosset ikke, hvor der er meget trafi k.

Forsøg med bekæmpelse af mosSammen med Henrik Wissin-ger, Hooks Golf Klub og Hasse Karlsson, Ekerum Golf Klub fi k jeg midler fra STERF til at lave et demonstrationsforsøg fra 2011-2013. Formålet med forsøget var at fi nde ud af, om nedenstående produkter havde nogen indvirkning på forekom-sten af Sølvbryum på greens:

1. Jernsulfat 16 kg2. Jernsulfat 24 kg3. Jernsulfat 32 kg4. Afspændingsmiddel Ekovett 10 l5. Mangansulfat (32 %) 15 kg6. Mangansulfat 15 kg + jernsulfat 16 kg7. Ammoniumchlorid (8 % opløsning)

også kaldet Mos Buster8. 300 kg N som en blanding af urea,

ammonium og nitrat9. Bensaltensid (mos og algefjerner)

Vi behandlede forsøgsparcellerne igen-nem hele sæsonen fra midt i maj til slut-ningen af oktober måned, ca. hver 14. dag. Sidste vækstsæson blev parcellerne sprøjtet 9 gange. Greens blev plejet nor-malt, som alle andre greens, og der blev naturligvis ikke brugt nogen form for svampemidler i forsøget. Der blev lavet en visuel vurdering af forsøgsparcellerne og læseren bør huske på, at forsøget ikke munder ud i en egentlig traditionel vi-

denskabelig rapport, men kun vil være baseret på visuelle bedøm-melser.

Foreløbige resultaterForsøget har nu kørt i to år og de foreløbige resultater viser, at jern-sulfat kan reducere mængden af mos. Resultaterne fra Växjo GK viser, at greens behandlet med 24 kg jernsulfat havde det bedste ud-seende. Lige efter lå parcellerne, som blev behandlet med afspæn-dingsmiddelet Ekovett og am-

moniumklorid (Pronto). På parceller som blev behandlet med 32 kg jernsulfat var græsset kraftig stresset og planterne meget dårlige. Parcellen, som fi k 3 kg N, var næ-sten 100 % angrebet af sneskimmel.

I forsøget så vi også på, hvordan parcel-lerne klarede sig mod angreb af svampe. Både i 2011 og 2012 havde vi store an-greb af Dollar Spot (Sclerotinia homoeo-carpa). Næsten samtlige parceller klarede sig godt mod dette angreb og i øvrigt også mod andre svampe. //

Sølvbryum trives allerbedst under meget næringsfattige forhold.


Ny bekendtgørelse om anvendelse af

plantebeskyttelsesmidler

“ Vi er enige med Miljøstyrelsen om formålet med bekendtgørelsen, men der vil være golfklubber,

som kan blive hårdt ramt af de nye krav, da bekendtgørelsen ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til de meget forskel-ligartede forhold, som golfklubberne har. Vi er derfor også glade for, at der kommer en tilhørende vejledning, som uddyber den endelige bekendtgørelse. Der påhviler Dansk Golf Union en stor opgave i den kommende tid, hvor vi skal rådgive og vejlede de danske klubber i, hvordan de skal håndtere og efterleve de nye krav, fortæller Søren Clemmensen, formand i Dansk Golf Union.

Bekymring hos Greenkeeperforeningen I Greenkeeperforeningen er de også be-kymrede for, hvad de nye krav fører med sig:

– For mange klubber bliver den stør-ste udfordring at tilpasse plejestrategien til de nye krav. Tidligere havde vi en fri-villig aftale om minimering af brug af pesticider, og der er mange baner, der allerede lever op til de nye bestemmel-ser, men hvis en klub ikke tidligere har

arbejdet med at mindske afhængigheden af svampemidler eller optimeret brugen af ukrudtsmidler, bliver den kraftigt ud-fordret fremadrettet, forklarer Martin Nilsson, formand for Greenkeeperfor-eningen.

– Greenkeeperne står med en kolossal stor opgave i at forventningsafstemme med de altid krævende golfspillere. Det er vigtigt, at vi får klædt især chefgreen-keeperne på til at møde og kommuni-kere med spillerne på banen, men også via hjemmesider, medlemsmøder og i bestyrelseslokalet. Jeg kan godt være be-kymret for greenkeepernes arbejdsmiljø, som helt sikkert kommer under mere pres, pointerer Martin Nilsson, men etablering af en chefgreenkeeperuddan-nelse i Danmark er et fokusområde for Greenkeeperforeningen.

– Fremtidens succesrige golfbane star-ter i klubbernes bestyrelseslokaler. Hvis ikke bestyrelser og baneudvalg står fuldt bag greenkeeperen i tilpasningen til den nye virkelighed, vil de opleve, at de kommer til at stavre rundt mellem poli-tianmeldelser, miljøbøder og fyringer af nedslidte chefgreenkeepere og med en

konstant dalende spillekvalitet på deres anlæg til følge, slutter Martin Nilsson.

Pleje under skrappere forhold Golfspillerne kommer altså med stor sandsynlighed til at møde nogle andre baner i Danmark, end de er vant til.

– Vi skal til at finde os i, at græsset ikke er så rent. Vi skal måske finde os i mere ukrudt såsom mælkebøtter. Men dermed ikke sagt, at banerne ikke kan være i god stand, eller at det går ud over spilkvaliteten. Det er dog sindssygt vig-tigt, at klubberne får kommunikeret ud, at banerne må plejes under nye skrap-pere forhold, siger Kristian Nielsen, pro-fessionel golfspiller i Furesø Golfklub.

Miljøkampagne 2013Som en konsekvens af de udfordringer, den nye bekendtgørelse bringer med sig, vil Dansk Golf Union i golfsæsonen 2013 udfolde en miljøkampagne i sam-arbejde med Miljøstyrelsen, som har til formål at informere de danske golfspil-lere om, hvordan de skærpede krav kan påvirke golfbanens udseende. //

Miljøstyrelsen kunne fredag den 15. marts fremlægge den nye bekendtgørelse om anvendelse

af plantebeskyttelsesmidler på golfbaner. Der er lagt op til stramninger, og flere klubber kan blive udfordret

ved at skulle overholde de nye belastningstal, er konklusionen fra Dansk Golf Union


FA

GL

IGT

Af

Torben Kastrup Petersen, kom

munikations– og banechef, D

ansk Golf U

nionBekendtgørelse om

plantebeskyttelsesmidler

De økologiske køer venter også på foråret

Normalt skal økologiske køer på græs den 15. april. Men de meget kolde måneder, som vi har haft indtil nu,

betyder, at køerne må vente med at komme ud, indtil jorden er frostfri og græsset i vækst

Af Hortonom, Bente Mortensen, GreenProject

www.garta.dk

Minimer dit pesticidforbrug - få det til at strække længere! Til fælles glæde for miljøet og din bundlinje. Hos Garta er der altid fokus på den optimale løsning for dig. I et stærkt samarbejde mellem plantesundhedsklinikken og vores salgsmedarbejdere hjælper vi med det rette produktvalg i.f.t. udfordringen.

Vi har den faglige viden og stiller os gerne til rådighed.

Altid nyeste pesticider på lager: Dicotex, Hussar, Express, Proline, etc.

Additiver og sikker syreteknologi: Exchange (syre), Renol, AlgaeGreen, etc.

Præcisionsmarkører: Direktion Blue (midlertidigt farvestof) pH Strips

Kontakt Garta Knud Høeg Rasmussen, mobil: 6010 5289 og Evan Visby, mobil: 2010 5068

Kort Nyt

Efter reglerne skal økologisk kvæg nor-malt have adgang til græsarealer i perio-den fra 15. april til 1. november, hvis vejrforholdene og dyrenes fysiske kondi-

tion tillader det. Som det ser ud nu, be-tyder den kolde start på året, at marker-ne formentlig ikke er klar til afgræsning den 15. april. Derfor kan de økologiske

landmænd vente med at sætte dyrene ud til temperaturen er stigende, og der er vækst i græsset. //


Er dit græsfrø fyldt med ukrudt?

Når du køber græsfrø, er det ikke altid kun græsfrø, du får leveret. 1 kg Græsfrø må ifølge EU-normerne

nemlig indeholde op mod 33.000 frø af eksempelvis enårig rapgræs. Dertil kommer, at det må

indeholde mellem 0,5-1,0 % frø af andre ukrudtsarter eksempelvis kløver, ærenpris eller mælkebøtte.

Derfor er det vigtigt også at spørge ind til den tekniske kvalitet af dit græsfrø

Ukrudt på golfbaner er kommet for at blive – ikke mindst med fortsat færre muligheder for at

bekæmpe problemet kemisk. Det be-tyder at alternative strategier må tages i anvendelse. Eftersåning er en effektiv metode til at styrke kulturgræssernes konkurrenceevne overfor ukrudtet, men er du ikke opmærksom på hvilken kvali-tet frøet har, risikerer du i stedet at tilføre mere ukrudtsfrø til arealet. Det skyldes, at græsfrø ifølge EU´s mindstekrav må indeholde en del ukrudt. I tabel 1 ses ud-drag af mindstekravene for de alminde-ligste golfgræsser.

Over 100.000 ukrudtsfrø pr. kg græsfrøI tabel 1 er det især kolonnerne med “mindste renhed” og “største indhold af frø af andre plantearter”, der er interes-sante. En mindste renhed på 85 % bety-der, at der for engrapgræs må være 15 % bestanddele der ikke er græsfrø. Så længe

der kun er tale om tomme frøskaller, små klumper jord og stængelstykker gør det i sig selv ingen skade, men man betaler jo reelt så for urenhederne også. Kigger vi nærmere på hvor meget frø af

andre plantearter, der må være i græs-frøet, ses det, at der af

én enkelt art må

Vær opmærksom på frøkvaliteten.

Her ses rent frø af rødsvingel.

62


TE

MA


Af

Agronom

Henrik A

gerskov Rom

me, Prodana Seeds

Ukrudt i græsfrø

lindholmmaskiner.dk [email protected] T: +45 7244 1112

Rink DS Topdressere

Solide og bruger- venlige topdressere,

som spreder både tørt og fugtigt materiale med godt resultat.

Progressive TD65 rotorklipper

Driftssikker og solid klipper til semi-rough

og andre større arealer. Høj knivhas-

tighed som sikrer flot klipperesultat.

Lindholm Maskiner a s

Stort varelager og hurtig levering af tilbehør og reservedele

Rekvirér produktkatalog på tlf. 7244 1112

Selvkørende Verti-DrainLetvægts Verti-Drain med motor til greens og andre følsomme områder – udskift-ningsmulighed af Verti-Drain enhed til vertikalskæring og eftersåning.

Tour-BrushDen helt nye Tour-Brush er med sine 2 børster, der roterer hurtigt modsat kørselsretningen, særdeles effektiv til nedmåtning af topdressing. Over-fladen efterlades ren og spilbar.

Nyhed

Lindholm Ann greenkeeperen_181x131_januar2013.indd 1 17/01/13 20.39

Art Mindste spireevne (antalsprocent)

Mindste renhed

Største indhold af frø af andre plantearter (vægtprocent)

I alt En enkelt art Alm. kvik

Andre hvenearter* 75 90 2,0 1,0 0,3

Rødsvingel 75 90 1,5 1,0 0,5

Alm. rajgræs 80 96 1,5 1,0 0,5

Rapgræs, øvrige arter** 75 85 2,0 1,0 0,3

*Herunder krybhvene og alm. hvene; **Herunder engrapgræs

Tabel 1

være op til 1 %. Det lyder måske ikke af så meget, men hvis vi antager, at den ene procent udgøres af enårig rapgræs, betyder det, at den må indgå med over 33.000 frø pr kg græsfrø. Dertil kom-mer, at der samtidig må være mellem 0,5 og 1 % frø af andre ukrudtsarter. Hvis dette “andet frø” er f.eks. mark-ærenpris, vil det svare til yderligere mellem 40.000 og 80.000 ukrudtsfrø pr. kg.

Selv ved en beskeden udsædsmængde på 1,0 kg pr 100 m2 vil det resultere i, at du sår 330 frø af enårig rapgræs og op til 800 frø af mark-ærenpris pr m2. Dermed opnår du langt fra den ønskede effekt af din eftersåning – nemlig at øge andelen af kulturgræsser på bekostning af ukrudtet. Stil derfor krav om at få en bedre kvalitet end de minimumskrav for græsfrø, der defi neres af EU. //

Kilde:Bekendtgørelse om markfrø

(www.retsinformation.dk)


Prioriteret forskning 2012 Prioriteret forskning 2011

• IPM (integreret plantebeskyttelse)• Det multifunktionelle golfanlæg• Bæredygtig omgang med vandressourcer• Styring af vinterstress

• Forædling og afprøvning af plænegræs • Styring af vinterstress• Kontrol af sygdomme, skadedyr og ukrudt• Effektiv brug af energi, vand og gødning• Økosystemer, biodiversitet og kulturarv

Det er Danmark, der går i front når det gælder forskning om kontrol af ukrudt på fairway med Anne Mette Dahl Jensen i spidsen.

Det er Danmark med Anne Mette Dahl Jensen i front, som står for de forskningsprojekter, der har med kontrol af ukrudt at gøre. Her er der fokus på biologien i de enkel ukrudtsarter

og konkurrencekraften mellem ukrudt og græs. Der laves forsøg med gødning, eftersåning, mekanisk behandling og timing af behandlinger mm. Det bliver spændende at se de endelige resultater.

Danmark står for ukrudt

STERF

64


TE

MA


Af

Asbjørn N

yholt, hortonom græskonsulent

Danm

ark står for ukrudt

Forsøg med ukrudt i regi af STERFDu kan følge med i projekterne på http://sterf.golf.se

AnsvarligBudget totalt 20

08

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Overseeding of fairways – a strategy for fi ne turf with less broadleaved weeds and Poa annua

A. M. D. Jensen956.000 SEK

Weed Control on fairwaysA. M. D. Jensen140.000 SEK

Development of methods for non-pesticide weed control on golf fairways

A. M. D. Jensen2.072.000 SEK

Årbogen 2012 fra STERF er netop ud-kommet. Her er det værd at bemærke, at de prioriterede forskningsområder er justeret. Nu er IPM (integreret plante-

beskyttelse) for alvor kommet på dagsor-denen; en gruppe, der samler hidtidige fokuspunkter omring sortsafprøvning, kontrol af skadedyr og ukrudt mm. Det

multifunktionelle golfanlæg er nu blevet ophøjet til af have sit eget punkt. //


En kortfornøjelse har varet i 80 år

Kolding Golf Clubs 18 hullers-bane er stadig en nydelse, selvom scorekortet ikke indikerer

de store udfordringer rent længdemæssigt


ØV

RIG

E

Af

Jens Christensen

Kolding G

olf Club

En tværgående sø sørger for en smuk afslutning på 9. hul, par 5,

hvor de langtslående som regel går efter greenen med andetslaget.

Foto: Jens-Erik Wind-Friis.

En 18 hullers golfbane med par 69, uden backtee og på beskedne 5419 meter fra herretee og 4770

meter fra dametee afskrækker ikke umid-delbart på scorekortet, men alligevel hø-rer en sådan til klassikerne blandt danske baner. Dét gælder banen i Kolding Golf Club, i Danmarks syvende ældste, som blev stiftet helt tilbage i marts 1933, og som altså fornylig har rundet sin 80 års fødselsdag. Dét skete i forholdsvis stil-hed den 23. marts, hvor alle klubbens medlemmer og sponsorer var inviteret til kaffe og lagkage i klubhuset. Senere på året følger så en sommerfest for med-lemmerne.

I mange år – helt nøjagtigt 45 – havde Kolding Golf Club kun en forholdsvis

kort 9 hullers bane, men det forhindrede ikke, at banen alligevel nød et godt ry blandt greenfeespillere, som var bege-jstrede for både dens udfordrende sko-vhuller og smukke beliggenhed i kanten af Marienlundskoven. Og begejstringen er vel at mærke ikke blevet mindre med årene, idet banen i disse krisetider sta-dig formår at tiltrække mellem 5000 og 6000 greenfeespillere om året – flot for en kort fornøjelse rent længdemæssigt.

Det er ikke for meget sagt, at begrebet fornøjelse karakteriserer Kolding-banen, fordi de første ni huller, som blev omlagt og forlænget i forbindelse med udvide-lsen til 18 huller i 1978, primært excel-lerer i traditionelle, flade udformninger med brede fairways, mens de sidste ni

huller til gengæld byder på ganske andre udformninger som store højdeforskelle og smalle fairways. Det generelle indtryk bliver derfor stor hulvariation og vidt forskellige udfordringer.

FlytteplanerDa de første ni huller blev anlagt i 1933, lå Kolding Golf Club temmeligt afsides et godt stykke udenfor Kolding, men siden er byen vokset så meget, at klubben i dag faktisk ligger klods op ad byens nordlige erhvervsområde – med bl.a. Bilka og Elgiganten. Dét medfører



en særdeles trafikeret, blind adgangsvej (Egtved Allé) til både disse lavprisvare-huse og golfklubben – samt planer om at flytte golfbanen til Drejens Odde i Kolding Fjord.

Selvom en sådan flytning efterhånden er diskuteret i årevis mellem Kolding Kommune og golfklubben, synes ud-sigterne i den retning ikke længere at være nært forestående – primært fordi den økonomiske krise i 2008 kom på tværs. (Læs nærmere andetsteds).

Dermed ser det ud til, at golfklubbens mange medlemmer og greenfeegæster i en årrække fortsat kan hygge sig på den in-time, korte 18 hullers-bane og på den sær-skilt 9 hullers-bane, der blev åbnet i 1995.

9 hullers-banen har dog slet ikke den gam-le banes intimitet, hvilket også illustreres af, at den faktisk ikke benyttes så meget som forventet af klubbens mange ældre medlemmer. De vil hellere stå i kø for at spille den gamle bane, hvor historik og følelser stadig påvirker og tiltrækker dem. Netop seniorerne var ellers tænkt som de mest flittige brugere af den kortere og mindre anstrengende 9 hullers-bane. Mest bruges den faktisk i vinterhalvåret, hvor den, i modsætning til 18 hullers-banen, opererer med sommergreens.

Uharmonisk hulforløbDen gamle banes store popularitet er lidt overraskende i betragtning af, at hulfor-

løbet ikke kan siges at være særligt har-monisk. F.eks. ligger banens to eneste par 5-huller lige efter hinanden – som 9. og 10. hul – ligesom tre af banens sidste fire huller alle er par 3. Derfor spekulerer et nyvalgt baneudvalg i at etablere et nyt par 3-hul over en sø mellem mellem 9. og 10. hul og nedlægge et andet par-3, 17. hul, så banen ikke slutter med to par 3-hul-ler. Det nye par 3-hul kræver, at 10. hul forkortes til et par 4, men til gengæld skal 12. hul så forlænges fra par 4 til par 5. Dét ændrer ikke banens par, som fortsat vil være 69, men hulforløbet vil i givet fald blive bedre end det nuværende.

Det var den svenske banearkitekt Jan Sederholm, som stod for ombygningen

Klubhuset og driving rangen ligger perfekt for hinanden i Kolding Golf Club. Kombinationen af overdækkede udslagssteder og bagrum er i øvrigt

belønnet med en kommunal arkitektpris.Fo

to: J

ens-

Erik

Win

d-Fr

iis.


ØV

RIG

EK

olding Golf C

lub

BANENÅbnet: 1933Arkitekter: Jan Cederholm/Line Mortensen

18 huller, par 69Herretee: 5.419 meterDametee: 4.770 meterHandicapgrænse: 42

9 huller, par 31Herretee: 2065 meterDametee: 1735 meterHandicapgrænse: 54.

GREENFEE:18 hullers-banen:Hverdage, 18 huller: 350 kr.Weekend, 18 huller: 400 kr.9 hullers-banen:Alle dage, 18 huller: 200 kr.Træningsbolde inkluderet.Rabat på tidlige og sene starttider.

af de gamle ni huller og udvidelsen til 18 huller i 1978, og det er overordnet stadig hans design, der består, selvom 18 hull-ers-banen blev grundigt renoveret op til klubbens 75 års jubilæum i 2008. Denne opgave blev pålagt den anerkendte dan-ske banearkitekt med bopæl i Skotland, Line Mortensen, som i 1990’erne var elitespiller og derfor kendte Kolding-banen fra mange eliteturneringer. Hun blev bedt om at udarbejde en banerap-port, der skulle belyse mulighederne for en generel optimering af banen, og hun kom frem til, at primært de gamle greens og teesteder skulle omlægges, fordi de henholdsvis var for nedslidte og for små. Desværre var det ikke muligt for hende at forlænge banen, men til gengæld gennemførte hun en opstramning af spilstrategien med hensyn til bunkers og gav hele anlægget en kosmetisk ansigt-sløftning – uden at det gik ud over ban-ens alderstegn. Det er dog primært to lokale ildsjæle, græseksperten Per Gund-toft og klubbens chefgreenkeeper Jesper Enggaard, der har “fi npudset” banen, så den ser bedre ud end nogensinde.

Mange talenterDe forholdsvis små greens har altid ken-detegnet Kolding-banen og bidraget til at skabe masser af elitespillere, der har præget dansk amatørgolf. Det begyndte allerede i 1960’erne, da trioen John Ja-cobsen, Kjeld Fricke og Klaus Hove do-minerede både de danske mesterskaber, det danske landshold og klubmester-skaberne. Klaus Hove gjorde det også i 1970’erne, inden en ny generation med talenter som Per Søgaard Jensen, Vi-cente Danielsen, Ole Eskildsen og Gert Meeske tog over.

Meget betegnende er det to lokale eliteamatører, Gert Meeske og Martin Glavind Krogh, der deler banerekorden på 62 slag, syv under par, med profes-sionelle Danny Sejer. Meeske og Krogh har dermed bevist, at deres lokalkend-skab til de enkelte huller betyder kolos-salt meget. Mange andre professionelle end Danny Sejer har i tidens løb spillet Kolding-banen uden at være i nærheden af en 62’er.

Det er først og fremmest banens 6. hul, par 4 med handicapnøgle 1, der af-gør, om runden bliver fejlfri for selv den

bedste spiller. Fra herretee er distancen 399 meter, og skovkant langs hele højre side af fairway gør både drivet og andet-slaget svært at placere rigtigt, og at begge slag skal være lange. To fairwaybunkers foran green plus tre greenbunkers bety-der, at man skal være lykkelig for en par. Til gengæld har man gode chancer for at slutte for-9 med to birdier, idet 8. hul, par 4, kun måler 319 meter fra gul tee og 9. hul, par 5, kun 445 meter.

To farlige hullerVæsentlig mere tricky, bliver banen på bag-9, hvor det først og fremmest gælder om at slippe helskindet fra det korte 13. hul, par 4, 306 meter. Trods den besked-ne længde har hullet handicapnøgle 4, og dét må først og fremmest skyldes, at teestedet ligger i læ af høje træer, så man ikke fornemmer vindretningen og -styr-ken. De modigste slår driver i håb om at ramme greenen, mens de forsigtige slår

Ko l d i n g G o l f C l u b

Den 80 år gamle klub er

velsignet med et moderne

og arkitektonisk elegant

klubhus, der blev indviet

ved 70 års-jubilæet i 2003.

KLUBBEN:Indskud: 5.500 kr.Kontingent: 5.600 kr.

KONTAKT:Tlf. 7552 [email protected]

OVERNATNING:Hotel Koldingfjordwww.koldingfjord.dkTlf. 7551 0000

Comwell Koldingwww.comwellkolding.dkTlf. 7634 1100

et behersket 5-jern for med sikkerhed at holde bolden på fairway. Der er tæt skov langs venstre side og out of bounds mel-lem træerne i højre side, så en skævert fra teestedet koster med stor sandsynlighed en katastrofe på scorekortet.

Lige så farligt lever man livet med drivet på det smalle 14. hul, par 4, 315 meter. Et hooket teeslaget sender for-mentlig bolden out of bounds, mens et slicet drive havner i skoven til højre for fairway. Out of bounds-pæle til venstre for en lille, afl ang green gør også indspil-let nervebetonet.


Foto

: Jen

s-Er

ik W

ind-

Friis

.


Flotte efterårsfarver i Marienlundskoven gør en runde på Kolding-banen til en ekstra dejlig

naturoplevelse. Her er 4. green smukt indrammet.

Drivet på 16. hul kræver stor præcision,

fordi det skal placeres i højre side

af den skrånende fairway.

Ellers blive andetslaget blindt.

Nyt “nøglehul”16. hul, par 4, 382 meter og handicap-nøgle 2, betragtes af de fleste som Kol-ding-banens bedste hul. Det skyldes dels et svært drive til en fairway, der skråner fra højre mod venstre og har to solitære træer i spil. Hullet doglegger en smule mod venstre, og det betyder, at en drive i venstre side skal efterfølges af et hooket, blindt andetslag. En bæk krydser fairway foran green og gør 16. hul til et “nøgle-hul” – ligesom 6. hul.

Birdie-mulighederne på bag-9 ligger helt klart på 12. hul, par 4, 281 meter, og 14. hul, par 4, 315 meter, fordi de langt-slående kan nå greenen med driveren.

Desværre slutter man af med to or-dinære par 3-huller, men 18. hul, 148 me-ter, vil alligevel altid være interessant for både spilleren og det nysgerrige publikum på klubhusterrassen umiddelbart bag 18. green. Et godt teeslag vil under den store bevågenhed formentlig redde en del af dagen for spilleren, mens et dårligt til

gengæld vil mindske spillerens begejstring for “den korte fornøjelse.” Men et dårligt spillet afslutningshul glemmer man som regel hurtigt, når man kort efter selv sid-der på klubhusterrassen og overvåger an-dre dårligdomme ...

Det er i øvrigt lidt underligt, at 9 hull-ers-banen ikke har særlig stor tiltrækn-ingskraft, for 9 hullers-banen byder f.eks. på fire spændende huller med vand i spil,

henholdsvis to par 3-huller og to par 4-huller. 9 hullers-banen har par 31 i kraft af fem par 3-huller og fire par 4-huller og måler 1735 meter fra rød tee og 2065 me-ter fra gul.

Fire klubhuseTil Kolding Golf Clubs popularitet blandt både medlemmer og greenfeegæster hører et velfungerende og rummeligt klubhus, der blev indviet i forbindelse med klub-

Foto

: Jen

s-Er

ik W

ind-

Friis

.


ØV

RIG

EK

olding Golf C

lub

bens 70 års jubilæum i foråret 2003. Klubhuset kostede sam-men med et bagrum i kombination med overdækkede udslags-steder på driving rangen 6,3 millioner kroner, en nødvendigt udgift, fordi klubhusforholdene for tredje gang i klubbens hi-storie var blevet for små i forhold til medlemstallet.

Den første klubhus, et lille charmerende træskur, hvor medlem-merne kunne nyde deres medbragte madder og drikkevarer, så dagens lys i 1934 og kostede 3900 kroner. Disse beskedne ram-mer forblev klubben i helt indtil 1966, hvor man opførte et Tjæreborg-typehus på 150 kvadratmeter med kælder til en pris af 150.000 kroner. I 1990 blev Tjæreborg-huset udbygget med forskellige faciliteter for 2,6 millioner kroner, men denne udgave blev allerede for lille umiddelbart efter årtusindeskiftet, hvor golfklubben for første gang måtte oprette en venteliste for nye medlemmer. Ved 75 års jubilæet i foråret 2008 var ventelisten stadig på 250 medlemmer, men den økonomiske krise i efteråret samme år fik ventelisten til at skrumpe hurtigt og kraftigt ind. I dag er den tom, fordi tilgangen af nye medlemmer kun udligner den naturlige medlemsafgang på grund af alder.

FormandsskifteUdover 80 års jubilæet får Kolding Golf Club også national op-mærksomhed rent turneringsmæssigt i løbet af 2013. Det sker, når klubben for tredje år i træk afvikler eliteturneringen BMW

Masters, hvor klubbens juniorer optræder som hvidklædte US Masters-caddier for de deltagende spillere. BMW Masters har hurtigt udviklet sig til en populær afløser for en anden elitetur-nering i Kolding Golf Club, EGAF-mesterskabet, en årlig begi-venhed fra 1987 til 2003 – med Thomas Bjørn, Anders Hansen og Søren Kjeldsen blandt vinderne.

I øvrigt har Kolding Golf Club netop fået ny formand i skikkelse af Flemming Jakobsen, som til daglig er direktør for Hotel Vejlefjord. Han blev direkte opfordret til at overtage for-mandsposten af bestyrelsen, hvor to medlemmer, heriblandt formanden William Bredholt, faldt for klubbens regel om, at ingen må sidde i bestyrelsen i flere end seks år. Flemming Jakob-sen er holdleder for klubbens talenthold og kender derfor den generation, der skal fortsætte med holde klubbens udvikling af nye elitespillere i hævd.

Med hensyn til Drejens-projektet (omtalt andetsteds) har Flemming Jakobsen klart meldt ud, at han håber den nu-værende bane vil blive liggende, som den gør. Uklarheden om en eventuel flytning til Drejens får ham foreløbig til udeluk-kende at fokusere banen og klubhuset, som man kender disse for klubben så store aktiver i dag. Der vil ikke blive sparet, fordi man – måske – skal flytte. Denne udmelding huer sikkert både medlemmer og greenfeegæster, som håber, at “den korte fornøjelse” fortsætter mange år endnu. //

Foto: Jens-Erik Wind-Friis.


Greenens mikrobiologi

Mikroorganismer løsner ikke op i et kompakt vækstlag!

Budskabet var kort og præcist da ph.d. Doug Soldat fra universitetet i Wisconsin fortalte om mikrolivet i vækstjorden:

“Fremdyrker vi stærke planter, med sunde rødder får vi et rigt mikroliv forærende og et meget robust

og stabilt dyrkningssystem, men vi kan ikke gå den anden vej rundt”

Anbefalingen var klar fra ph.d. Doug

Soldat. Det er traditionel god greenkeeping

som tæller. Det altafgørende er, at der er

tilstrækkeligt med ilt nede i vækstlaget.

Her er rigelig topdressing en nøgleopgave.

Det Svenske Golf Forbund invite- rede i marts til en seminardag, hvor vækstjordens mikrobiolo-

gi var på dagsordenen. En dag hvor vi gik på opdagelse i de mindste kringelkroge i vækstjordens porøse tredimensionelle struktur. En vandring i et stort kompleks med få gange, men med et utal af adskilte rum – lige fra store sale til de mindste kamre. Der var kun undtagelsesvis kon-takt mellem disse hulrum i vækstjorde. Når du er indlogeret på et hotelværelse, har du nødvendigvis heller ikke ’kon-takt’ til personen i naboværelset blot 0,5 meter fra dig. På denne måde lærte vi at betragte vækstjorden som et øhav med små isolerede øer, hvor der kun sjældent

var færgeforbindelser eller broer imel-lem. Organismerne bor på overfalden af jordpartiklerne typisk i vandfilm. I en sandjord er det kun ca. 3,5 ‰ af jordpar-tiklernes overfalder der er beboet. Så vi er virkeligt kommet til øde egne.

Vi kender dem ikkeFrem til midt i 1990’erne har der kun væ-ret forsket meget lidt i mikrolovet i jorden, men nu er interessen kraftigt stigende. Man kan sige, at vi står overfor tærskelen til en ny forståelse, som vi først vil se rulle sig ud om måske 20-50 år fra nu. Mang-foldigheden af organismer er ufattelig stor.

Doug fortalte at der i 10 g jord var fundet 8.3 millioner forskellige arter af

bakterier. Til sammenligning er der 1,0 million kendte insekter på hele kloden el-ler blot 4.500 arter af pattedyr i verden.

Det er dokumenteret, at der er en form for kommunikation (kemisk, elek-trisk?) mellem disse mikroorganismer. Det betyder, at vi ikke blot skal kende til de enkelet arters egenskaber, men også til deres interaktion – god arbejdslyst!

Lægevidenskaben står over for den samme udfordring, da menneskekrop-


FA

GL

IGT

AfG

reenens mikrobiologi

Asbjørn N


Foto

Lin

dhol

m M

aski

ner

A/S

pen består af 10 gange så mange bakte-rieceller om menneske celler!

Ingen analysemetoderDoug trak en parallel til analyse af jord-prøver til brug for gødskningsvejledning. Her 120 år efter det store gennembrud med viden om næringsstoffer stridens de lærte forsat om så grundlæggende ting som: Hvordan udtager man en repræ-sentativ prøve? Hvilken analysemetode skal man vælge? Er metoden rationel og billig til stordrift? Hvordan skal vi tolke resultaterne? Et eksempel var, at fosforindholdet i en jordprøve var mere afhængig af, hvor dybt prøven var taget i vækstlaget, end af hvordan der havde været gødsket! I forhold til mikroorga-

nismerne, står vi forsat på det nederst trin på trappestigen og tror vi kan røre månen. Der er en spændende, men der er lang vej at gå endnu.

Den stærke krigerDer blev opstillet detaljerede bereg-ninger for, hvor mange ny bakterier og eventuelt ‘gode’ bakterier der tilføres med kompost-the. Facit blev, at der tilføres én ny bakterier for hver af 250 milliarder bakterier, som er i jorden i forvejen. Det skal være en stærk lille kri-ger, for at han slår igennem. Den samme beregning blev lavet med en lang række handelsvarer og med et resultat af sam-me størrelsesorden.

Der var dog en undtagelse. Mange af

handelsprodukterne har en vis effekt overfor stress – vel at mærke sommer-stress. Det vil sige, i perioder med en nat-temperatur på over 220C og en dagtem-peratur på over 280C.

AnbefalingAnbefalingen var klar. Det er traditio-nel god greenkeeping som tæller. Det altafgørende er, at der er tilstrækkeligt med ilt nede i vækstlaget. Her er rigelig topdressing en nøgleopgave. Doug talte ihærdigt for rigelig topdressing – gerne en årlig udlagt lagtykkelse på 15 mm. Hertil kommer naturligvis regelmæssigt løsning for at bevare overfladen af vækst-laget så porøst, at ilten kan komme ned i jorden og kuldioxid op. //


Ukrudtsmidler og belastningspoint

Du kan sprøjte alle fairways mod ukrudt med minimidlet Express ST, men kun 10 % af arealet, hvis du vælger

at bruge Dicotex. En af de mange informationer vi skal til at forholde os til i Miljøstyrelsens nye regneark

Den største udfordring med ukrudt er altid kløverplanter, fordi vi generelt gødsker meget

lidt. Efter en sprøjtning kommer kløverne ofte igen. De olieholdige frø kan overleve mange år

i jorden og spirer frem ved bar jord. Forsøg derfor at undgå, at kløverne blomstrer og sætter

frø. Frøsætningen begunstiges betydende ved bestøvning med bier.

Går du ind på Miljøstyrelsens hjem- meside www.mst.dk under 'Virksomhed & Myndighed’

over ’Bekæmpelsesmidler’ og ’Pestici-der’ under ’Strategi og aftaler’ finder du ’GOLFBANER’ – enkelt! Når først du er fremme på den rigtige side, ligger alt til gengæld klar til dig, med hele regelsætte og oversigt over de midler vi må bruge på golfbaner og ikke mindst det omfat-tende regneark med belastningstallene. Jeg kan varmt anbefale at bruge lidt tid på at sætte sig ind i, hvordan regnearket fungerer. Der er faktisk mening med gal-skaben.

Inden du sprøjterInden du skal sprøjte mod ukrudt, kan du gå ind i regnearket og med det samme se, hvordan den behandling du har tænkt dig at lave, vil påvirke ba-nens samlede belastning. Hvis du plejer at sprøjte med Dicotex med de tilladte 10 l/ha og du taster det ind i skemaet, lyser den røde advarselslamper med det samme. Det tilladte belastningstal er langt overskredet, faktisk kan du kun sprøjte 10 % af arealet. Vælger du deri-mod Express med 2 tabletter pr. ha kan du sprøjte hele arealet. Det samme gør sig gældende med maksdosis af Hussar

OD. Med Hussar skal du huske på, at midlet også har en vis virkning på f.eks. rajgræs og hvener. Så ønsker du at raj-græs og hvene står tilbage, skal du vælge et andet middel.

Express skal blive på plantenFor at sikre dig, at du få det fulde ud-bytte af en sprøjtning med Express, skal planterne være i god vækst – også ukrud-tet. Det vil sige inden de væsentligste ukrudtsarter blomstrer. Det er oftest

først til midt i maj. Midlet skal optages i bladene. Der er ingen effekt hvis midlet render af bladene. Det er derfor godt at sprøjte om morgenen, så snart duggen er tørret op. Husk at tilsætte et klæbemiddel som Lissapol eller Citrowett i tanken for at forbedre fordelingen og vedhæftningen på planterne. Der skal være sikkert tørvejr også mindst 4 timer efter sprøjtningen. Det giver tid til, at planterne kan nå at optage midlet. Den fulde effekt ser du først efter ca. en måned. //

74


TE

MA


Af

Asbjørn N


Miljøstyrelsens nye regneark

Lykken er:

Duften afnyslået græs

DANMARK ENGLAND

Nybagt brød Nyslået græs

Friskbrygget kaffe Aftershave

Blomster Nyrengjort hus

Nyslået græs Nybagt brød

Havluft Søndagsmiddagen

Rent tøj Friske blomster

Sæbe Nyvasket sengetøj

Eksotiske krydderier Hårspray

Babyer Bacon

Parfume Læder

Top 10 over de dejligste dufte

Nyslået græs er duften af forår, en fodboldkamp, der fløjtes i gang, eller en solrig lørdag morgen

på villavejen. Så spil næseborene ud, tip hovedet tilbage og tag en dyb indånding af græsduften og nyd det!

Duften af friskbrygget kaffe, ny-bagt brød og nyslået græs får de flestes næsebor til at vibrere frydefuldt. For danskerne vil langt hellere snuse til na-turlige dufte end kunstige af slagsen. Duften af nybagt brød tiltrækker os mere end parfume. Også kaffe og ny-slået græs er blandt vores yndlingsdufte. Det viser en stor undersøgelse med over 1.000 deltagere, som Søndagsavisen.dk omtaler.

Seks ud af 10 danskere mener, at duften af nybagt brød er en af de bed-ste dufte, mens under 10 procent synes det samme om parfume. Vi vil altså hel-

lere have kildet næseborene af kaffe og nyslået græs end parfume. I Danmark bager mange mennesker selv. Desuden er Danmark en nation af kaffedrikkere, så den duft vokser næsten alle småbørn op med. Og de indbydende græsplæner hjemme, i parker og på sportsanlæg er også en del af danskernes hverdag.

Efter friskbagt brød og friskbrygget kaffe ligger blomster, nyslået græs og duften af havet i top fem på danskernes favoritliste.

I England har man lavet tilsvarende undersøgelser over de mest populære dufte. Her kommer duften af nyslået græs helt til tops på top ti listen.

Det menes, at dufte associeres positivt med gode minder fra ens hjem og fra ens barndom og opvækst. Faktisk begynder vi allerede at udvikle lugtesansen, inden vi fødes.

Græsforædler Niels Roulund fra DLF-TRIFOLIUM arbejder med plænegræs til daglig. ”Når vi slår græsplænen ud-skilles en række letfordampelige stoffer fra græsstråenes snitflader. Græssets sam-mensætning har indflydelse på de duft-toner, som man registrerer,” oplyser han.

Så er du græsnørd eller bare fan af dej-ligt naturligt grønt græs, så husk at snuse godt ind, næste gang du kommer forbi en smuk grøn og nyslået græsplæne. //

Kilder:http://sondagsavisen.dk/2013/09/vi-

kan-bedst-lide-duften-af-brod.aspxwww.dailymail.co.uk/femail/

article-2157519/Our-favourite-smells-Cut-grass-aftershave-freshly-cleaned-

house-baking-Sunday-roast.html


Duften af nyslået græs

ØV

RIG

E

Af

DLF T

rifolium

2013F

IRM

AG

UID

E

D A N I S H G R E E N K E E P E R S A S S O C I A T I O ND A N I S H G R E E N K E E P E R S A S S O C I A T I O N

Firmalogo Firma Kontaktperson Produkt Formål

Agrometer a/sFælledvej 107200 GrindstedTlf. 76721300Fax [email protected]

BioNutria Danmark ApSEuropavej 68990 FårupTlf. 8645 2888Fax 8628 2814e-mail:[email protected]

www.cmate.eucmate ApS

Birkemosevej 77 • 6000 KoldingTlf. 2185 5660 • [email protected]: Jørgen Vestergaard

Dansk Jordforbedring ApSVadsby Stræde 62640 HedehuseneTlf. 4399 5020Fax 4399 5231www.danskjordforbedring.dk

DanskOverfladebehandling I/SRugårdsvej 2065464 BrenderupTlf. 6444 2533Fax 6444 2507

DELTA OIL – SYDØstvej 5, Esbønderup3230 Græ[email protected]

Floratine Scandinavia ABc/o Floratine Norge A/SGullfunnet 50N-1570 DillingTlf. +46 120 103 12www.floratine.se

Dansand A/SLervejdal 8b, Addit8740 BrædstrupTlf. 8682 5811Fax 8680 1472

Salg & projektering:Knud K. NielsenMobil 2012 [email protected]

Service, reservedele:Lars F. DahlmannMobil 4029 [email protected]

Jens Peder LilholtSalgskonsulentMobil: 4037 [email protected] JensenSalgskonsulentMobil: 4012 [email protected] AndersenMobil: 2043 [email protected]

Knud Hvid PetersenMobil: 2161 [email protected] Svenstrup Nielsen, salgskonsulentJylland/Fyn/Sjælland,mobil 2161 3045

Charlotte NyengTlf. 2168 1835E-mail: [email protected]

Johannes Stegertlf. 4045 9770

Jørgen RømerSales [email protected] 51 34 10 25

Poul K. BeckIvan Mortensene-mail: [email protected]. dansand.dk

Hos Agrometer finder du alle komponenter til dit vandingsanlæg fra bl.a. Rain Bird, Toro, Hunter og Perrot.

Producerer og forhandler:Flydende biologiske gødninger opbygget på basis af firmaets egne patentanmeldte biologiske aktivatorer.

• Træflyttere

• Udstyr til frontlæssere

• Tipvogne

Topdressprodukter, vækst-lag, bunkersand m.v.GreenMix, BoldMix,FairwayMix bl.a.

Vi udfører belægninger på STIER, PLADSER, KØREVEJE OG P-AREALER.Kan anvendes på underlag som stabilt grus, asfalt og lign.Belægningen har mange fordele, så som:

• Motor og Gear-olie• Hydraulik-olie• Fedt • Special-olie og spray

• Floratine• Andersons• Gro Power• Plant Marvel• JRM Pipes – underknive

Topdressing, vækstlag, bunkersand, ovntørret sand, filtersand, sandblæs-ningssand, faldsand m.m.

Nyetablering, renovering og daglig service, vedligehold og reservedele til alle typer vandingsanlæg på golfbaner, tennisbaner, ridehaller, idrætspladser m.v.

Bionutria Danmark ApShenviser til nærmesteforhandler.

Tipvogne og udstyr til frontlæssere til-passet behovet på golfbaner.Ombygning af eksisterende læssere til hurtigskift.

Vertikalskæring ogverti-drain. Topdressing, eftersåning m. m. med specialmaskiner.

• Vedligeholdelsesfri• Ingen støvgener• Vandtæt /-afledende• Fås i naturafstemte farver• Konkurrencedygtig i pris• Kvalitet til tiden

Vi har smøremidler, der kan klare de hårde og våde vilkår, som greenkeeperens maskinerarbejder under.

Att erbjuda gödning, jordprover och rådgiv-ning till golfbanor och fotbollsplaner. För att uppnå miljövänlig sköt-sel och starkt gräs.


D A N I S H G R E E N K E E P E R S A S S O C I A T I O ND A N I S H G R E E N K E E P E R S A S S O C I A T I O N

Firmalogo Firma Kontaktperson Produkt Formål

Golf baneProdukter ApSSvendestykket 103230 GræstedTlf. 4920 0699www.golfname.com

HUNSBALLE FRØ A/SEnergivej 3, 7500 HolstebroTlf. 9742 0533Fax 9742 [email protected]

Jysk Golf ImportStængervej 308700 HorsensTlf. 7565 6009Mobil 4010 6009

E. Marker A/SPadborgvej 36330 PadborgTlf. 7467 0808Fax 7467 0890www.emarker.dk

Lely Turfcare DK A/SLunden 10, Aasum5320 AgedrupTlf. 6610 9200Fax 6610 [email protected]

Svenningsens Turf CareTømmerupvej 13-152770 KastrupTlf. 3250 2902Fax 3246 5460

Jyllands afd.:Danmarksvej 32 H8660 SkanderborgTlf. 86 52 42 11Fax 86 52 55 60

Patrick [email protected]

Morten From-NielsenMobil: 2213 0891e-mail:[email protected]

E. Marker A/STlf.: 7467 0808Fax: 7467 0890www.emarker.dk

Carsten [email protected] · Mobil: 40 59 74 67Administration og Salg

Bjarne [email protected] · Mobil: 40 17 72 22Salgschef Danmark

Jan Kjær [email protected] · Mobil: 30 55 26 78Salgskonsulent · Sjælland / Skåne

Kontor:6610 [email protected]: Lars Rævsager4016 [email protected]: Carsten Brandt4016 [email protected]

Boye R. ThomsenSalgschef, GolfMobil 4030 [email protected]

Ole KnuthSalgskonsulent, GolfMobil 4030 [email protected]

Vi kan levere alt udstyr til din golfba-ne. Autoriseret StandardGolf partner og egen produktion af både standard produkter og individuelle løsninger. Vi har eget skilteværksted og trykkeri.Vi er lagerførende af egne pro-dukter og har direkte adgang til StandardGolfs europæiske lager. Det giver dig garanti for det største sortiment, markedets bedste priser og hurtig levering.

• Golfbiler: Nye og brugte

• ALT til golfbanen fra førende producenter.

• Brugte maskinparker fra USA.

• Blandinger og enkeltsorter med stærke golf-egenskaber: f.eks. Kryb-Hvene 007, Mackenzie og TYEE.

Stærke specialblandinger til Tee, Fairway, green og rough.

TourTurf – afspændingsmidler, gødning, biostimulanser, jern og mikronæring

HumberPalmers – prisbilligt gødnings-koncept til fairways og stadions

Osmo – organiske og biologiske gød-ningsprodukter

Hunsballe Frø – frø af højeste kvalitet

Toro importør, leverandør af maskiner til alt indenfor plænepleje, jordbearbejdning og vandingssyste mer til landets mest krævende golf baner, sportspladser, parker og private haver, samt øvrige grønne områder. Der er tanke bag vore produkter.

Cylinder- Rotor & Slagleklippere.

Fejemaskiner, Topdresser, Prikluftere.

Vogne & Transport, Golfvogne, Eftersåningsmaskiner, Traktorer – Redskaber, Flishuggere, Saltspredere.

Jysk Golf Import skaffer alt udstyr til de bedste priser, da vi har lave omkostninger (ingen sælgere, ingen dyre firmabiler).

• Plænæegræsfrø – til alle formål• Vi tager plænegræsset seriøst!• Forskning, forædling og

markedsføring af plænegræsser – også til golfmarkedet.

• Altid kvalitetssorter specielt udvalgte til formålet.

At tilbyde miljøvenlige gødnings- og plejekoncepter til græs på greens, tees og fairways så golfbanerne kan undgå kemikalier, kunstgødning og pesticider. En biologisk løsning fra os giver golf-banen 100 % problemfrie greens hele året. Med dokumentation for effekt og virkning. Produkterne tilpasses i pleje-planen til bane, græstype og analyser.

Vi tilbyder maskinløsninger, der lever op til de stadigt stigende krav. Produktudvikling på højeste niveau sikrer maskiner i særklasse, både når det gælder kvalitet, sik-kerhed og komfort.

Svenningsens produktprogram omfatter i dag nogle af de største og mest attraktive mærker inden for maskiner og udstyr til pleje ogvedligeholdelse af græs- ogvejområder.

FSH machines apsKlokkestøbervej 31Tlf: 8725 0015Email: [email protected]

Finn HansenTlf: 8725 0015Email: [email protected]

eCutter – det elektriske hulbor, O-System – verdens absolut bedste fl agstangssy-stem, Easy Bunker – elektrisk kantskærer, samt en masse andre smarte løsninger

Vi udvikler, producerer og forhandler et bredt udvalg af produkter til golfbaner i hele verden. Alle vore produkter udvælges nøje med fokus på anvendelighed, kvalitet og pris.

Salgschef:Brian Kjær4016 [email protected]

X3Mgolf v/ Morten Carlsen

Knud Bro Allé 9 • 3660 StenløseTlf: 7020 2207 • Fax: 4738 [email protected] • www.x3mgolf.dk

Alt til golfanlæg, golfcentre, golfklub-ber, på banen, ved klubområdet og på Driving Rangen. Vi leverer boldautomater, skilte, bagskabe, ba-neudstyr, måtter, golfudstyr, golfcarts, kunstgræs, bagmærker og alt hvad der behøves i driften året rundt.

Vi vil være din foretrukne leve-randør af alt udstyr til golfbaner: Fordi vi kan give dig de bedste priser, service i verdensklasse og markedets hurtigste levering. Hos os får du samtidig den mest profes-sionelle rådgivning og mulighed for udvikling af individuelle løsninger i top kvalitet for dig, dine baner og din klub.

X3Mgolf ønsker at være total lev-erandør til danske golfanlæg ved at levere en komplet og koncentreret service til alle vores kunder i hele Dan-mark med produkter i den aller bedste kvalitet.


Guldmedlemmermedlemmermedlemmermedlemmer

Hovedsponsorer i Danish Greenkeepers Association


Bronzemedlemmer

BronzeBronzeBronze

Sølvmedlemmer

Helms TMT A/S

Semenco A/S

Floratine Scandinavia AB

Agrometer A/S

Thode Erhverv

FSH Machines

X3Mgolf

Golfmaskiner Landscaping AB

Naturpynt

Henrik A. Fog A/S

Lyngfeldt A/S

Hauna Golf

GolfbaneProdukter ApS

MP Motorservice

OPSLAGSt a v l e n

Tommy EbelingFredensborg Golfklub40 år den 23. juli

Bo Rubæk HansenCopenhagen Golfcenter50 år den 27. juli

Erik M JensenHørsholm Golfklub70 år den 29. august

Knud Erik SørensenSkærbæk Mølle Golfklub60 år den 19. september

fødselsdage

DGA er snart kommet igennem de første 50 år, med ned- og opture, og egentligt går det jo ganske godt. Vi skal i år mødes i Zirkus NEMO’s store telt på Dyrskue-pladsen i Odense og fejre denne store begivenhed. Og bagefter er der stor reception i Fyns Vædde-løbsbanes dejlige lokaler fra kl. 15.00-18.00, hvor der bydes på lidt til ganen og maven. Det bliver en stor dag. Husk nu at tilmelde jer, max. 2 stk. deltagere pr. medlem, i DGA’s sekretariat i god tid.

DGA

1963-2013

ÅR


InfoB

ES

TY

RE

LS

E

Bestyrelsen i DGA:Formand: Martin NilssonKøbenhavns GolfklubAnsvarlig for: DGA-Ugen 2011 samt internationalt samarbejdeMobil: 4128 4905E-mail: [email protected]

Næstformand: Michael SandbergOdense GolfklubMobil: 4296 9228E-mail: [email protected]

Kasserer: Per SørensenSydsjællands GolfklubAnsvarlig for: Økonomi, ERFA og Regioner, Gule ærter match, DM for greenkeepere, LovgivereMobil: 5124 0771E-mail: [email protected]

Redaktør: Karsten BjergøOdder GolfklubAnsvarlig for: Jubilæum 2013, Greenkeepe-ren samt hjemmesiden, Nationalt samar-bejde (GAF, PGA, DGU)Henvendelse via Sekretariatet

Guldklubbens repræsentant i bestyrelsen:Jens Peder LilholtBionutria Danmark ApSTelefon: 8645 2888Mobil: 4037 9086E-mail: [email protected]

Anders NielsenJammerbugtens GolfklubMobil: 6049 6930E-mail: greenkeeperjbg@ live.dk

Jacob ArnkvistLyngbygård GolfklubMobil: 4031 6714E-mail: [email protected]

Kenneth RungstedSvendborg GolfklubMobil: 2575 1750E-mail: [email protected]

SuppleanterNiels Kvist SørensenRanders GolfklubMobil: 5360 2452E-mail: [email protected]

René Juel AndersenStorådalen GolfklubE-mail: [email protected]

SekretariatDanish Greenkeepers AssociationKirkedalsvej 6, 8732 HovedgårdTelefon: 7566 2800Fax: 7566 2602E-mail: [email protected]

KontortidMandag-torsdag: 8.00-16.00Fredag: 8.00-12.00

DGA’s advokat:Morten LigaardMobil: 4031 0189E-mail: [email protected]

DGU Konsulenter:Banekonsulent: Thomas Hoffmann JepsenMobil: 5116 2695E-mail: [email protected]

Banekonsulent: Allan Brandt PetersenMobil: 4040 9103Direkte nr. DGU: 4326 2695E-mail: [email protected]

Banechef: Torben Kastrup PetersenMobil: 4040 9102Direkte nr. DGU: 4326 2709E-mail: [email protected]

BornholmP.t. ingen

Jylland NordAnders NielsenJammerbugtens GolfklubMobil: 6049 6930

Jylland SydP.t. ingen

Jylland ØstKevin K. ChristensenJelling GolfklubMobil: 2128 7240E-mail: [email protected]

Torben Nybro PedersenRanders Fjord GolfklubMobil: 4040 8673E-mail: [email protected]

Jylland VestJørgen JensenStruer GolfklubMobil: 2048 4324E-mail: [email protected]

Bent KristensenÅskov GolfklubMobil: 2887 9908

FynThomas Kjær NielsenSct. Knuds GolfklubMobil: 2246 8078E-mail: [email protected]

København og NordsjællandNicholas Juul AndersenBrøndby GolfklubMobil: 2068 4242E-mail: [email protected]

Lolland-FalsterJesper JacobsenFalster GolfklubMobil: 2859 9613E-mail: [email protected]

SjællandNiels AndersenKorsør GolfklubMobil: 4094 9240

RE

GIO

NS

LE

DE

RE

Alle henvendelser omkring markvandringer m.v. skal rettes direkte til regionslederen.


Klubbens navn

Adr.

Postnr. / By

Medlemskab … Ja, tak• Jeg vil gerne være medlem af Danish Greenkeepers Association. (Skal have lønnet beskæftigelse på en dansk golfbane).

• Når mit medlemskab er godkendt, modtager jeg et medlemskort, der giver mig adgang til en masse informationer og tilbud omkring efteruddannelse, deltagelse i årsmøde, Gule Ærter Match osv. Samtidig modtager jeg »GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen.• Medlemsperiode 1/7 til 30/6.

Navn:

Privat adresse:

Postnummer: By:

Mobil.: Arb. tlf.:

Golfklub:

Greenkeeper kr. 1.025,- årligt. Chefgreenkeeper kr. 1.025,- årligt.

Fødselsdato

Abonnement … Ja, tak• Jeg vil gerne tegne et abonnement på »GREENKEEPEREN«.• Når min bestilling er modtaget og godkendt, modtager jeg »GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen til kr. 545,- årligt.• Abonnementssperiode 1/7 til 30/6.

Navn:

Privat adresse:

Klubabonnement …

Ja, tak

• Vi vil gerne tegne et klubabonnement på »GREENKEEPEREN«.• Når vores bestilling er modtaget og godkendt, modtager vi »GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen.

Abonnement for 3 personer kr. 845,-, 5 pers. kr. 1.070,- eller 8 personer til kr. 1.345,- • Abonnementssperiode 1/7 til 30/6.

Navn / Adr. / Postnr. / By








1

2

3

4

5

6

7

8

GR

EENK

EEPEREN

+ +

+ 19728 +

+ +

7993 Sydjylland - Fyn USF B

GR

EENK

EEPEREN

, Kirkedalsvej 6, 8732 H

ovedgård

Vi besøger ca. 135 baner årligt og holder vandingsanlægget i orden.

Vi er også klar til at hjælpe jer med

• Etablering• Service• Reservedele

Vandingsanlæg





nuKun kr.



Trådspandkr. .................. 40,-

excl. moms

900,-

nye

yam

aha

golf

bile

r–10%


Tip bolde af i graven, hvorefter boldene automatisk

kommer op i automaten.

undgå dårlige rygge

250 brugte golfbiler på lager

Alle MÆrKer





nuKun kr.



Trådspandkr. .................. 40,-

excl. moms

900,-

nye

yam

aha

golf

bile

r–10%


Jysk Golf ImportStængervej 30, Hansted, 8700 Horsens Tlf. 7565 6009

ALT til golfbanen til LAVE PRISER • Vi prøver at skaffe alt

2 stk. Toro 4500 sælges

Golfrelateret træpleje Konsulentbistand Torben Lorentzen Nielsen Beplantningsplaner Vurdering af risikotræer tlf 40 51 95 31Beplantningsplaner Vurdering af risikotræer tlf. 40 51 95 31Hugstplaner Planlægning af vindsluser [email protected] Sundere græs via træpleje www.toloni.com

k e e p e r e n no.2 // 2013

Mos i greens // Læs side 58

Madopskrifter på ukrudt // Læs side 24

Får på golfbanen // Læs side 6

TEMA // Ukrudt og konkurrenceevne

ww

w.

gr

ee

nk

ee

pe

r.

dk

2

2013GREENKEEPEREN

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

Salg Danmark: kontakt Jens Peder lilholt · Tlf. 40 37 90 86 · [email protected] eller niels-Peter Jensen · Tlf. 40 12 90 86 · [email protected]: BioNutria Danmark ApS · Glagården, Glava Glasbruk · 67020 Glava · Sverige · Telefon +46 (0) 570 411 90 · Fax +46 (0) 570 411 91

Produceres af: BioNutria Danmark ApS · Europavej 6 · 8990 Fårup · Danmark · Telefon +45 86 45 28 88 · Fax +45 86 45 28 14

www.bionutria.dk · [email protected]

BEMÆRK!BioFosfit, BioGolf Vinter, BioGolf Fusarium

Inhibitor, BioStar Classic, BioStar Artic

og BioStar Links har...

SVAMPEHÆMMENDE EFFEKT!

TIDlIgT FOrÅr FOrÅr SOmmEr SOmmEr SOmmEr TIDlIgT EFTErÅr EFTErÅr VInTEr

BioGolf Quick Starteller

BioGolf PreStart

BioGolf StartBioFosfit

BioCalcium

BioCalcium BioGolf NK-gødningf.eks. 7-0-9 eller

anden BioGolf-gødningi kombination medBioStar Classic eller

BioStar LinksUndgå tørkepletter

tilsæt 6 literBioFlow / ha

Ultimo juni - primo juliMeget vigtig med

BioFosfit-behandlingHusk tørre græsser

og våd jordgiver bedst effekt.BioGolf Fusarium

Inhibitor

BioGolf Vinter,BioFosfit

BioFlow, BioCalcium



Hvis vejrforholdenetillader det

Specialister anvenderBioGolf Fusarium Inhibitorgennem hele sommeren

BioGolf startGødninGerBioGolf startgødninger repræsenter det bedste inden for startgødninger og med den nyeste gødning, vi netop har introduceret, garanterer vi, at ingen gødning giver en hurtigere eller bedre effekt.

BioGolf KMG, bladgødningDen næsten nye gødning med navnet BioGolf Foliar KMg + Fe hæver og justerer kalium og magnesiumindholdet i planten gennem bladoptagelse.

soMMerproGraMMetSommerprogrammet sammensættes typisk af en NK gødning, f.eks NK 7-0-9 og vores BioStar som fås i følgende standardsammensætninger - Bio Star Classic, BioStar Nordic, BioStar Arctic og BioStar Links.

Gødningerne giver en enestående mulighed for at styre væksten og far-ven på græsserne. Gødningerne giver samtidig en svampehæmmende effekt.

efterårsproGraMMetFormålet med efterårsgødskning er, at sikre at planten har det højst mulige indhold af kulhydrater, hvilket giver den bedst mulige overvin-tring. Derudover skal svampetrykket reduceres til det lavest tænkelige niveau. Dermed er grunden lagt for den bedst mulige start på den kom-mende sæson.

et optimeret efterårsprogram er sammensat af:BioCalcium. BioFosfit, næringsstoffet som hæmmer skadelige svampe. Bi-oGolf Vinter. BioGolf Fusarium Inhibitor. BioFlow, fjerner overskydende vand og reducerer dermed svampetrykket.

fairwayGødninGerBioGolf fairwaygødning anvendes af specialisten som ønsker den bedst mulige gødning til den lavest tænkelige pris. Gødningerne kan udbringes alene eller sammen med en gødning som indeholder mikronæringsstof-fer som f.eks BioStar eller BioGolf Fusarium Inhibitor. Mulighederne er næsten utallige.

BEMÆRK OGSÅ...at vi tilbyder at øge den svampehæmmendeeffekt af gødningerne ved at sænke pHpå flere af vore produkter.

Afsender:Danish Greenkeepers AssociationKirkedalsvej 68732 Hovedgård

2013 # 2 Greenkeeperen

Documents

Transcript of 2013 # 2 Greenkeeperen