2010 # 3 Greenkeeperen

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

Administration: BioNutria Danmark ApS · Glagården, Glava Glasbruk · 67020 Glava · Sverige · Telefon +46 (0) 570 411 90 · Fax +46 (0) 570 411 91Produceres af: BioNutria Danmark ApS · Europavej 6 · 8990 Fårup · Danmark · Telefon +45 86 45 28 88 · Fax +45 86 45 28 14

www.bionutria.dk · [email protected]

KVALITETSGØDNINGERBioGolf® Colour- en gødning i harmoni med naturentil farvegødskning af Green,Tee og Fairway.BioGolf Colour anvendes efter behovgennem hele sæsonen.Der opnås en smuk dybgrøn farvepå de behandlede græsser i løbet af få timer.

BioStar ClassicBioStar Classic er den mestsuveræne blanding af næringsstoffer,der findes på markedet. Den dækkerethvert behov for mikronæringsstofferog sporstoffer samtmakronæringstofferne magnesium og Svovl.Som positiv sideeffekt er gødningen svampehæmmende.

BioGolf® Fusarium Inhibitor- en gødning med svampehæmmendenæringsstoffer til farvegødskningaf Green og Tee.

Gødningen indeholder endvidereplanteoptagelige kulhydrater.

BioFlow- et højeffektivt afspændingsmiddel,som fjerner væskers overfladespænding.Derudover stimulerer BioFlow, gennemsit indhold af kulhydrater,jordens indhold af mikroorganismerog øger dermed mineraliseringenaf organisk materiale f.eks. filtlaget.

ANVENDES3 dage før

match

ANVENDESHele vækst-

sæsonen


sæsonen

ANVENDESHele året

SE FLERE AF VoRE pRoDuKTER på www.BIoNuTRIA.DK

SALG DANmARK:Kontakt Jens peder Lilholt · Tlf. 40 37 90 86

[email protected]

SALG DANmARK:Kontakt Lasse Rasmussen · Tlf. 40 12 90 86

[email protected]

Afsender:Danish Greenkeepers AssociationKirkedalsvej 68732 Hovedgård

w w w . g r e e n k e e p e r . d k

No

3

20

10

GR

EE

NK

EE

PE

RE

N

reenkeeperen > > N o 3 2 0 1 0 < <

Vinterklargøring, hærdning svampesygdomme

Tema:

&

Græs i skygge

Hundehvene himmel eller helvede

Optimer dit klip af golfgreens

Glem ikke engrapgræs

På det grønne område sikrer 3F dig gode arbejdsforholdgennem overenskomstaftaler, der bl.a. giver dig ret tilpension, løn under sygdom, barselsorlov samt ekstrafridage med løn.

Vi arbejder også for et bedre arbejdsmiljø.

Nærmere oplysninger om, hvilke golfbaner der er med ioverenskomstdækket, kan fås ved henvendelse til dinafdeling eller:

Ring på telefon 70 300 300www.3f.dk

Pleje af job, plæne og fremtid...

- VI ER EN FAGFORENING MED HJERTE OG FORNUFT. www.3f.dk

Indenfor det grønne område findes følgende uddannelser:

● Greenkeeper

● Greenkeeperassistent

● Groundsman

● Anlægsgartner

● Anlægsplejer

● Produktionsgartner

● Væksthusgartner

● Væksthusgartnerassistent

● Skov- og Naturtekniker

● Skov- og Naturassistent

● Dyrepasser

● Dyrepasserassistent

● Jordbrugsassistent

● Jordbrugsmaskinfører

A4_Greenkeeper_3k 06/02/08 8:30 Side 1

Agrometer a/sFælledvej 10 • 7200 Grindsted • Tlf. 76 72 13 00 • Fax 76 72 13 98 • [email protected] • www.agrometer.dk

Vandingsanlæg fra Agrometer

Med et fuldautomatisk vandingsanlæg fra Agrometer får du mere tid til andre opgaver, og sparer samtidig penge på driften.

Vandingen foretages på det mest hensigtsmæssige tidspunkt, og med et optimaltenergi- og vandforbrug.

Så er det nemt at holde den rette kulør på banen!

Agrometer har siden 1988 anlagt mere end 100 skræddersyede vandingsanlægpå danske golfbaner og idrætsanlæg, og udfører service på mere end 150 anlæg.

Nellemann Agro ASEgeskovvej 2, 2665 Vallensbæk Strand

Telefon 43 73 64 00 Telefax 43 73 71 62E-mail [email protected]

På den tid det tager at læse dette, kunne du have indstillet klippehøjden

Nye hurtigjusterende “Quick Adjust” klippeled. Ja, så let er det blevet at justere klippehøjden. Du benytter bare en håndboremaskine på hver side af klippeleddet, tryk på aftrækkeren og hold øje med måleren, så er det klaret.

Nul værktøj, og det er ikke nødvendigt at dobbeltjekke på begge sider. (Takket være SpeedLink teknologien, matcher de perfekt hver gang.)

Se selv, hvordan det virker. Bed din John Deere forhandler demonstrere det for dig. Betragt os som en del af dit team.

B112

1

Salg og Service vest for Storebælt: Ole Mathiesen MaskinCenter A/SRavnhøjvej 1, 8543 HornsletTlf.: 86995541, Fax: [email protected]

Salg og Service øst for Storebælt: A/S Havdrup MaskinforretningSalbjergvej 4, 4622 HavdrupTlf.: 46185544, Fax: 46185043hm@havdrup-maskinforretning.dkwww.havdrup-maskinforretning.dk

B1121_Quick Adjust_210x297+.indd 1 11/08/09 13.12

L e d e r > > G r e e n k e e p e r e n n o 3 2 0 1 0 < <

4 < <

Nye tider i dansk golfDet er uomtvisteligt, at udbud og efterspørgsel – som i andre brancher, styrer en del af udviklingen i den danske golfverden.

Det er klart, at danskernes voksende lyst til golfrejser til især nogle af Europas bedste golfbaner samt TV’s dækning af flere og flere store golfturneringer som Europatouren og den Amerikanske PGA-tour har fået krav og forventninger til de nye, danske golfanlæg til at vokse, og mange af de nye golfbane-investorer har været villige til at forsøge at leve op til disse krav. Anlæggene er blevet større og større, verdenskendte golfbanedesignere har gjort deres indtog i Danmark, klubhusene har fået flere og flere kvadratmeter og er blevet mere og mere elegante, alt sammen faktorer, som har betydet, at investeringerne i de nye anlæg er blevet enorme, ofte 30-40-50 mil-lioner kroner og i flere tilfælde meget mere end dette.

Driftsomkostningerne på de store golfanlæg blev meget betydelige med deraf følgende forhøjede klubkontin-genter og indskud til følge. Fantasien kendte ingen grænser, der blev solgt anparter, A- og B-aktier og greenfee-priserne steg langt mere end sundt var, alle skulle i sagens natur have mindst deres del af kagen.

Samtidig steg golfspillernes forventninger og krav til banepasning og medlemsservice i betydelig grad, hvilket igen medførte, at mange etablerede golfklubber følte sig nødsaget til at investere i dyre baneændringer/-forbed-ringer, nye og større klubhuse, nye golfbanemaskiner, flere medarbejdere osv. osv. Alle ønskede naturligvis at forsøge at leve op til udviklingen og de forøgede krav og ingen ville stå tilbage for naboklubben eller det nye store kommercielle golfanlæg i nærheden.

Økonomisk krise – vendepunktDet er naturligvis nemt at kigge i bagspejlet og være bagklog, men det siger vel næsten sig selv, at stigningen i antallet af golfspillere på et tidspunkt måtte stagnere, med den uundgåelige konsekvens, at udbudet af golfbaner dækkede efterspørgslen, ja at udbudet oversteg efterspørgslen, hvilket igen medførte en helt ny situation, at der nu opstod konkurrence, ja ligefrem kamp om medlemmerne og greenfee-spillerne. Det blev nu svært for de store anlæg med de høje driftsomkostninger og det blev ligeledes svært for de klubber, som var placeret i yder-områderne uden tilstrækkeligt, naturligt medlemsgrundlag.

At store dele af verden så for ca. 3 år siden bevægede sig ud i en temmelig uforudset, økonomisk afmatning, ja ligefrem krise, gjorde naturligvis ikke tingene nemmere i golfbranchen, selvom vi vel må fastslå, at vi danskere, bortset fra de, som desværre har mistet deres arbejde på grund af krisen, aldrig har haft flere penge mellem hæn-derne end nu (lav inflation, rekordlave renter, skattestop, skatteomlægninger osv osv).

I øvrigt kan der vel stilles spørgsmål ved, i hvor høj grad den verdensomspændende økonomiske krise har in-flueret på den nuværende krise i den danske golfbranche. Betydning har det naturligvis haft, men mon ikke det enorme udbud af nye golfanlæg har spillet en større rolle, samtidig med at mange danskeres indstilling (måske især de unge golfspillere) til afstande til golfbanen og medlemskab af en golfklub har ændret sig?

Hvad mener Dgu om situationen?Dansk Golf Union er jo de danske golfklubber’s – og dermed de organiserede golfspilleres interesseorganisation og hvad mener DGU om situationen i den danske golfverden?

Vi har talt med DGU’s formand, Søren Clemmensen og spurgte først formanden, om der er krise i den danske Golfverden?

– Svaret på dette må jo nok være ja, måske ikke decideret krise, men i hvert fald en alvorlig økonomisk af-matning, som især har ramt nogle af de store, kommercielle golfanlæg, men også en del etablerede golfklubber.

Vi har indtil nu desværre måttet konstatere 5 konkurser i den danske Golfverden, men da det er vanskelige tider, særligt for de anlæg, som har store driftsomkostninger, kan vi jo ikke udelukke, at der kommer flere til.

Hvad gør I så i DGU for at ændre på situationen?– Ja, nu er DGU jo ikke en privat virksomhed, som selv kan bestemme, hvad vi ønsker at foretage os. Vi er

de danske golfklubbers paraplyorganisation, og det er flertallet af klubber (klub-delegerede), som på årsmødet beslutter, hvad der skal gøres. Vi har naturligvis arbejdet meget med sagen i DGU, og det lykkedes faktisk på det sidst afholdte årsmøde at få vedtaget helt nye principper omkring medlemskab af en golfklub under DGU.

– Disse helt nye principper, som træder i kraft pr. 1. januar 2011, tilgodeser mange golfspilleres ønske om at kunne opnå meget mere nuancerede medlemskaber, f.eks del-medlemskaber af en golfklub. Det er fra d. 1 januar 2011 de enkelte golfklubber, som afgør, hvilke medlemskaber, man ønsker at tilbyde. Som et eksempel kunne man f.eks forestille sig et medlemskab specielt for frisører, som jo normalt kun har fri søndag og mandag, eller man kunne forestille sig et medlemskab, som kun gælder i weekenden, på hverdage, om formiddagen, om morgenen, om aftenen, der sættes faktisk ingen grænser for fantasien.

– Hvis disse golfspillere med “begrænsede” medlemskaber så ønsker at spille golf uden for de tider, som medlemskabet dækker, ja så skal der betales green-fee.

– Jeg vil dog gerne slå fast, at der ikke ændres på de kvalitetskrav, som der stilles til en golfspiller, for at denne kan få udstedt “golfkørekort”, “grønt kort”, eller hvad det kommer til at hedde fremover.

– Det er stadigvæk den lokale klub-professionelle træner, som skal skrive under på, at den nye golfspiller be-sidder de tekniske færdigheder, har det regelkendskab, kender den golfetikette om opførsel på golfbanen osv osv, som er nødvendig for at måtte spille golf sammen med andre golfspillere i en golfklub, som er tilsluttet DGU.

– Vi håber naturligvis, at vore danske golfklubber, med denne væsentlige ændring af mulighederne for med-lemskaber, vil få forøgede medlemstal og dermed forøgede indtægtsmuligheder, samtidig med at “kvaliteten” af golfspillere ikke ændres.Af

Jacq

ues B

orgg

ild &

Kar

sten

Bje

rgø

Plænegræs Vor Verden • Græsfrø• Rullegræs• Gødning• Maskiner• Jordbundsanalyser

Se mere på www.prodana.dk

Prodana Seeds A/S · Fåborgvej 248 · DK-5250 Odense SV · Tlf.: 6317 1600 · Fax: 6317 1619 · [email protected] · www.prodana.dk

Foreningsblad for Danish greenkeepers Association

i n d h o L d > > I n F o < <

6 < <

N o 3 2 0 1 0

Nummer3 24. årgang

RedaktørKarsten Bjergø

RedaktionsadresseFrederikshaldparken 418300 Odder

Redaktion/info-udvalgKarsten BjergøJacques BorggildJacob ArnkvistSøren NicholsonAsbjørn NyholtBente Mortensen

Tryk og grafisk layoutZeuner Grafi sk asSkovdalsvej 228300 OdderTelefon 8746 4010www.zeuner.dk

AnnoncesalgDGA’s sekretariatVibeke JensenTelefon 7566 2800

Deadlinefor næste nummer:19. november 2010









ANVENDES3 dage før

match


sæsonen


sæsonen

ANVENDESHele året



[email protected]


[email protected]



No

3

20

10

gr

ee

nk

ee

pe

re

n



Tema:

&

Græs i skygge




Glem ikke engrapgræs ......................................... 10Møde mellem svenske og danske greenkeepere . 12Fire klubber skaber Golfens Guldfirer ................. 16Præcis RTK-autostyring giver stor besparelse ... 18Formandens klumme ........................................... 20Bæredygtige golfbanedrift ................................... 22Fra overmod til nederlag ...................................... 26Græs i skygge ....................................................... 28Golfklubhus i Michelin-klasse ............................. 32Toro Academy ....................................................... 34Tuegræs – så slap vi af med det .......................... 36Pas godt på vækstjorden ...................................... 38Efteråret afslører træets sundhed ....................... 42Rødsvingelsorters konkurrenceevne overfor enårig rapgræs ........................................ 44Vand til vanding af golfbaner i USA ...................... 48Lines og Sørens golfbane på vej .......................... 50Fremtidens golfbane findes i Sverige .................. 54Spændende tiltag fra Toro .................................... 56Hundehvene – himmel eller helvede? ................. 58STERF’s forsknings- og udviklingsprogram om IPM 61Græsklippe-robotter ............................................. 62Konkurs betyder billigere golfhuse ..................... 66Vand- og naturplaner vil også berøre golfsporten . 67Optimer dit klip af golfgreens .............................. 68God spillekvalitet – er det hurtige greens? ......... 72Integreret græsplejeprogram .............................. 74Langhårede greens har det bedre ....................... 76

Læs bl.a. om:

Forsiden: Scandinavian Golf Club, Farum · Foto: Frank Undall

t e m A vinterkLArGørinG, hærdninG oG svAmpesyGdomme

De bedstematerialertil golfbaner

Topdress og vækstlag m.m.GreenMixGreen Mix (ph-reguleret)

TeestedMixBoldMixTopdres KvartsandVækstlagBunkersand

DiverseDressNetDækbark

Maskinløsninger f.eks.VertikalskæringVerti-drainTopdresningEftersåningOmlægningKlipning af rough

Solum Gruppen er specialister i produktion af dress-, greenop-bygnings- og reparationsma-teriale af høj kvalitet til golf-baner.

Produktet GreenMix anvendes ved anlæg og vedligeholdelse af golfgreens og er produceret

af rent kvartssand, som følger USGA’s høje krav, og en orga-nisk fraktion som er specielt tilpasset formålet.

Den organiske fraktion består af madraskompost eller spag-num. Madraskomposten er helt unik eftersom den er ensartet og

ikke indeholder vækstpatogener(komposten udsættes for tem-peraturer over 70°C i lang tid).

GreenMix

Ensartet høj kvalitet– uafhængig af årstiden

Stabilt produkt– med høj mikrobiel aktivitet

Intet ukrudt– ingen plantesygdomme

Ingen urenheder– fri for forureninger

KnudHvid Petersen DirektørMobil 21 61 30 40

JanJuellundDriftschefMobil 21 61 30 49

KarinaGalsklintSekretærTel. 43 99 50 20

ClausSvenstrup NielsenSalgskonsulent Mobil 21 61 30 45

ThomasPetersenMaskinløsningerMobil 21 61 30 47

Dansk Jordforbedring, Vadsby Stræde 6 , 2640 HedehuseneTlf. 43 99 50 20, Email: [email protected], www.danskjordforbedring.dk

Golf salg- serviceann.indd 1 10/02/10 12:17:30

BornholmBent Ruben LarsenBornholms Golf KlubTelefon arbejde: 5648 9041Mobil: 2021 9044E-mail: [email protected]

Jylland NordNiels AndersenBlokhus Klit GolfklubMobil: 4076 3002E-mail: [email protected]

Jylland SydP.t. ingen

Jylland ØstKevin K. Christensen Torben Nybro PedersenJelling Golfklub Randers Fjord GolfklubMobil: 2128 7240 Mobil: 4040 8673E-mail: [email protected] E-mail: gretor@ofi r.dk

Jylland VestJørgen JensenStruer GolfklubMobil: 2048 4324E-mail: [email protected]

Bent KristensenÅskov GolfklubMobil: 2887 9908

FynThomas Kjær NielsenSct. Knuds GolfklubMobil: 2246 8078E-mail: [email protected]

København og NordsjællandNicholas Juul AndersenBrøndby GolfklubMobil: 2068 4242E-mail: [email protected]

Formand: Martin NilssonNebbegårdsbakken 44, 1., 2400 Kbh NVTelefon privat: 5194 6990Mobil: 4128 4905E-mail: [email protected]

Næstformand: Jan EbdrupBygdevej 25, 2830 VirumMobil: 2292 6995 E-mail: [email protected]

Kasserer: Per SørensenÅvænget 15, Mogenstrup4700 NæstvedMobil: 5124 0771E-mail: [email protected]

Redaktør: Karsten BjergøHenvendelse via Sekretariatet

guldklubbens repræsentant i bestyrelsen:Benny SvenningsenSvenningsensTelefon: 3246 5451Mobil: 2122 4589E-mail: [email protected]

Jens Jørgen PoulsenSolbakken 15, Hvidbjerg, 7860 SpøttrupMobil: 4026 5650E-mail: [email protected]

Bendy SørensenBavnedamvej 50, 5250 Odense SVTelefon privat: 6617 0260Mobil: 2049 0336E-mail: [email protected]

Morten TerkelsenBøgely 116740 BrammingMobil: 2292 6343E-mail: [email protected]

SuppleanterMichael SandbergMøllevej 165260 Odense SMobil: 3063 9228E-mail: [email protected]

Karsten SchmidtM. Altersvej 127080 BørkopMobil: 3017 3708E-mail: [email protected]

SekretariatDanish Greenkeepers AssociationKirkedalsvej 6, 8732 HovedgårdTelefon: 7566 2800Fax: 7566 2602E-mail: [email protected]

KontortidMandag-torsdag: 8.00-16.00Fredag: 8.00-12.00

DgA’s advokat:Morten LigaardStrandvejen 52, 2900 HellerupMobil: 4031 0189E-mail: [email protected]

Dgu Konsulenter:Banekonsulent: Allan Brandt PetersenMobil: 4040 9103Direkte nr. DGU: 4326 2695E-mail: [email protected]

Banechef: Torben Kastrup PetersenMobil: 4040 9102Direkte nr. DGU: 4326 2709E-mail: [email protected]

Alle henvendelser omkring markvandringer m.v. skal rettes direkte til regionslederen.

Sjælland og Lolland-FalsterAnita LaugesenStorstrømmen GolfklubTelefon arbejde: 5482 8080Telefon privat: 2349 1861E-mail: [email protected]

B e s t y r e L s e > > I n F o < <

r e G i o n s l e d e r e > > I n F o < <

G R E E N K E E P E R E N > > 3 2 0 1 0 < <8 < <

BornholmBent Ruben LarsenBornholms Golf KlubTelefon arbejde: 5648 9041Mobil: 2021 9044E-mail: [email protected]

Jylland NordNiels AndersenBlokhus Klit GolfklubMobil: 4076 3002E-mail: [email protected]

Jylland SydP.t. ingen

Jylland ØstKevin K. Christensen Torben Nybro PedersenJelling Golfklub Randers Fjord GolfklubMobil: 2128 7240 Mobil: 4040 8673E-mail: [email protected] E-mail: gretor@ofi r.dk

Jylland VestJørgen JensenStruer GolfklubMobil: 2048 4324E-mail: [email protected]

Bent KristensenÅskov GolfklubMobil: 2887 9908

FynThomas Kjær NielsenSct. Knuds GolfklubMobil: 2246 8078E-mail: [email protected]

København og NordsjællandNicholas Juul AndersenBrøndby GolfklubMobil: 2068 4242E-mail: [email protected]

Lunden 10 · Aasum · DK 5320 AgedrupTlf. +45 6610 9200 · Fax +45 6610 7694www.sc-svendcarlsen.dk

TORO gør det endnumere e�ektivt !

a company in Lely Group

MASKINHANDLER

SVEND CARLSEN A/S

Propass® 200/400TORO’s gennemtænkte arbejds-løsning til topdresning med trådløs �ernbetjening for hurtig og ekstrem præcis indstilling af spredebredde og mængde. Propass 200 leveres bugseret, ladmonteret eller som 5th wheel. Propass 400 leveres bugseret. Begge modeller kan leveres med ekstraudstyr som f.eks udlæggerbånd, der sikrer let og ubesværet opfyldning af sand i bunkers m.m.

Den uovertrufne TORO kvalitet sikrer din drift og investering, langt ud i fremtiden. Count on it !

ProCore® 648 med Quick ChangePrikling kan ikke gøres meget mere e�ektivt end med denneWalk-behind greenslufter fra TORO. Hurtig, e�ektiv og skånsom for greens, især i et vådt forår og efterår, samt et lynhurtigt skift af piber og spyd - er et par af de ting der gør denne, meget �eksible hurtigprikker, til den mest efter-tragtede på markedet.

Quick Change af tines og piberer en meget enkelt og hurtigénmandsopgave.

Leveres også somefterhængt model

glem ikke engrapgræsEt islæt af engrapgræs på teesteder og fairways er med til at give en sund græsbestand, der regenererer sikkert qua sine underjordiske udløbere. Den bedste tid at etablere engrapgræs på er her i sensommeren, hvor jorden både er lun og fugtig. Sidste vinter har vist mig, at vi

gennem de sidste år har forsømt, at understøtte bestanden af engrapgræs

Af Asbjørn Nyholt, hortonom

Valget af græsart er gået udenom engrapgræs de seneste 5-10 år, når der skulle vælges græs til eftersåning af teesteder og fairways. Der har været meget fokus på rødsvinglens nøjsomhed og sundhed samt egenskaberne som hurtig etablering og slidstyrke hos rajgræs. Derimod har vi været skræmte af den langsomme spiring i engrap-græs og næsten dømt den ude, som værende for besværlig. Den sidste vinter har lært mig noget andet. Engrapgræs tåler klipning ned til 8-10 mm, og kan give en megen tæt og slidstærk spillefl ade.

Sikker genvækstI det kolde forår, hvor behovet for regenerering var enormt efter vinterens skader, var min oplevelse, at udløberne af engrapgræs gjorde sin gavn. På de belastede arealer var det meget vanskeligt at få en eftersåning igennem fra den kolde jord. Betingelser der giver enårig rapgræs frit spil. Det var som at modtage en gave, da temperaturen blot steg en smule, brød skuddene af engrapgræs igennem, og de fyldte hurtigt mindst lige så meget, som de små frøplanter af enårig rapgræs (fi gur 2). Engrapgræs fyldte hurtigt meget, lettede trykket fra det spirende rajgræs og vupti var hul-

Figur 3: Hul efter vinteren, der er ved at være lukket, dels af eftersået rajgræs, men bemærk de brede blålige blade i bunden – udløbere af engrapgræs. Billedet er taget 15. maj 2010.

Figur 1: Engrapgræs har en kraftig udvikling af underjordiske udløbere, der danner nye skud. Udløberne kommer hurtigt 10 cm omkring. Billedet er taget 5. august 2010.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < <10 < <

A r t i k e L t e m A vinterkLArGørinG, hærdninG oG svAmpesyGdomme

Greenkeeperen nr. 4 - 2005 11

BUNKEREN ?Problem for nogen

– en udfordring for andre …

Med mere end 25 års erfaring indenforproduktion af rengørings-, affedtnings- og special-

produkter til stort set alle brancher erFR Kemi en yderst erfaren samarbejdspartner.

Vi er kendt for god kvalitet,hurtige leverancer og ikke mindst god service.

Tåstruphøj 364300 HolbækTlf. 59 43 55 03 www.fr-kemi.dk

� din leverandør

� til det meste

� og de fleste

� Rengøringsmidler

� SvanemærkedeProdukter

� Affedtningsmidler

� OrganiskeOpløsningsmidler

� Bilvask- ogBilplejemidler

� Shampoo ogflydende Håndsæbe

� Håndrensemidler

� Aerosoler

� Specialprodukter

� Papirvarer

� Diverse Rengørings-tilbehør

� Private Label Produktion

Bl

ue

tim

e G

ra

fis

k D

es

ign

· 2

9 7

0 0

0 9

6

www.dansand.dk

Individuelle bland. efter dit ønske Konkurrencedygtige priserKort leveringstidKvalitet uden kompromisRationel produktion, sikker levering

Optimal kornkurve 0,5 - 1,4 mmEns spillebetingelser i alle vejrforholdIngen ekstraordinære udgifter til slibning af greenklippere

OPTIMÉR DINBANE MED

VÆKSTLAG OGTOPDRESSINGtil sportsbaner, teesteder, fair-ways og greens

BUNKERSANDEfter USGA

255641_bladet_4_05 12/12/05 16:24 Side 11

Figur 2: I dette forår var det svært at skabe regenerering efter vinterens skader ved eftersåning i den kolde jord. Udløberne af engrapgræs (ved pilen) var lige så hurtigt på færde som nye frøplanter af enårig rapgræs (ved kniven). Billedet er fra 1. maj 2010.

Figur 4: De store skader efter den forgangne vinter har generelt givet en større invasion af enårig rapgræs end normalt. Først i august så jeg eksempler på, at invasionen af enårig rapgræs, var langt mindre i områder med en høj bestand af engrapgræs.

lerne næsten lukket (figur 3). Her sidst på sommeren har jeg set eksempler på, hvordan områder med en god bestand af engrap-græs, var blevet langt mindre invaderet af enårig rapgræs end om-råder f.eks. domineret af rajgræs.

Efterså i sensommerenHvis du også kan se en fordel i engrapgræsens egenskaber på din bane, er der god logik i at fokusere på engrapgræs, når der skal eftersås sidst på sæsonen. Som altid et det vigtigt med en god kontakt mellem frø og jord, men engrapgræs skal højest dækkes 5 mm for at kunne spire igennem. Perioden fra først i august til først i oktober er ideel.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < < > > 11

> > G l e m i k k e e n G r a p G r æ s < < A r t i k e L

Møde mellem svenske og danske greenkeepere

– erfaringsudveksling om pesticidfri plejeDen 4. maj havde svenske og danske greenkeepere sat hinanden stævne på Furesø golfbane.

Dagens formål var at erfaringsudveksle omkring pesticidfri-pleje.Med artiklen her vil vi videreformidle de synspunkter som kom frem under mødet

Af Anne Mette Dahl Jensen, Skov & Landskab, Københavns Universitet & Kim Sintorn, Det Svenske Golfforbund

De 12 baner som var repræsenteret denne dag så alle ukrudt som det største problem når der ikke må anvendes kemiske bekæmpelsesmidler. De ukrudtsarter som der er størst problemer med er kløver, mælkebøtte og vejbred. Det til trods for at de har forskel-lige græsser på spillefl aderne, forskellige jordbundsforhold og praktisere forskellig pleje. Disse tre ukrudtsarter er svære at få bugt med når der ikke bruges herbicider.

De største ukrudtsproblemer er på fairway og i semiroughen. Erfaringen fra Sverige er at gøde mere på fairways for at holde kløvertrykket nede. Der gødes lidt men ofte. Ca. 150 kg N/ha pr år holder kløveren nede. Normalt i Sverige og Danmark er at man er mere til-bageholdene med fairwaygødningen og i gennemsnit kun giver ca. 50 kg N/ha pr ha pr år.

Konklusionen i forhold til ukrudt på fairways blev at der skal mere fokus på pleje af denne del af banen med bl.a. gødning, luftning, vertikalskæring, topdressing og efterså-ning. Det har der ikke været tradition for tidligere, men inden for de sidste år har det dog

ændret sig i nogle klubber i et forsøg på at holde ukrudtstrykket nede.

HåndlugningVisse golfbaner praktiserer håndlugning for at komme ukrudt til livs både på selve greens og på ”approach” områderne op til greens (de sidste 40-50 meter)

På Ledreborg golfbane nær Roskilde har man fået medlemmerne til med hånden at fjerne ukrudt i nærgreen-områderne. Man har haft store problemer med rajgræs og det er manuelt fjernet. Det kan dog bedst lade sig gøre på en forholdsvis nyanlagt bane. Greenkeeperne har selv håndluget greens hvor der også var rajgræs og hvad der tidli-gere var 70 % rødsvingel er efter håndlug-ning blevet til 90-95 % rødsvingel.

Alle deltagerne på mødet kæmper des-uden med Poa annua (enårig rapgræs).

Et par mesterskabsbaner i Sverige så som Brohof og Hills praktiserer også håndlug-

Forsøg med mekanisk bekæmpelse af ukrudt på fairway.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < <12 < <


ning. Poa fjernes kontinuerligt fra greens med fi ne resultater. Et stort budget gør det muligt at have personale som udfører arbejdet.

Måske man i klubberne nu skal arrange-re miljødage hvor medlemmerne hjælper med at fjerne ukrudt. Det var faktisk ikke et problem at få medlemmerne med ud på Ledreborg golfbane sagde chefgreenkeeper Anders Linnet. Dog skal man nok holde medlemmerne væk fra greens.

VinterproblemerEt af de største problemer som de svenske greenkeepere står med er vinterskader i form af sneskimmelangreb og isbelægning.

Ved sæsonstart 2010 havde mange dan-ske baner det også svært efter 3 måneders snedække.

En af de danske golfbaner kunne para-doksalt nok rapportere at de greens der kla-rede vinteren bedst var de der havde haft det dårligst sidste år. Hvorvidt en form for

induceret resistens er en del af forklaringen kan der kun gisnes om. Det er her forsk-ning og erfaringsopsamling er vigtig.

Hvad denne gruppe generelt har erfaret er at man kommer langt med gode opbyggede sandgreens. Så er problemet med sneskim-mel ikke afhængig af om der bruges eller ikke bruges kemiske bekæmpelsesmidler.

Biologiske midlerGenerelt er det meget få biologiske midler

Danske og svenske greenkeepere inspicerer en af Furesøs greens.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < < > > 13

> > m Ø D e m e L L e m S V e n S k e o G D A n S k e G r e e n k e e p e r e < < A r t i k e L

som er afprøvet rundt på banerne i Dan-mark. Derimod har deltagerne fra Sverige som indgår i gruppen ”miljöoptimerad banskötsel” (baner der ikke må anvende bekæmpelsesmidler overhovedet) igen-nem årene prøvet de fl este biologiske præ-parater som fi ndes på markedet dog uden nogen mærkbar effekt mod sneskimmel.

Et præparat er dog undtaget. Afprøv-ning hos en af deltagerne på mødet viste positiv effekt af produktet i nogle tilfælde, men det fungerer ikke under snedække. Desuden var der en stor variation fra år til år og det er jo et generelt problem med mange af de biologiske midler. Lige nu afprøves midlet i England men uden sne-dække. Der ses med spænding frem mod disse resultater.

Midler mod forskellige ukrudtstyper er også blevet afprøvet. Man må dog konsta-tere at intet middel er i nærheden af at give den effektive effekt som man opnår ved at bruge et godt kemisk bekæmpelsesmiddel.

Økologisk golfbaneEn dansk, økologisk golfbane var præ-senteret på mødet. De anvender hverken kunstgødning eller kemiske bekæmpelses-midler. Også de har som alle andre store problemer med ukrudt og mener at det beror på at de gøder så lidt. En del af de-res bane ligger på gammelt havbund som er rigtig næringsrigt. På dette areal er der meget lidt ukrudt og intet kløver. Spørgs-målet som vi må stille os selv er, om vi er ved at nå ud hvor vi giver så lidt gødning at vi selv skaber de store problemer?

SaltNogle svenske golfbane har prøvet at be-kæmpe vejbred og mælkebøtte ved brug af vejsalt. Salt blev hældt i et langt rør og der doseres fra enden der trykkes mod planten. En lille mængde salt rækker til at dræbe hele planten. Metoden er dog meget tidskrævende hvilket kan være et problem hvis ikke man har et rigtigt stort budget til banepleje. Desuden må man spørge sig selv om metoden er mil-jøvenlig da kalium- klorid spredes ud i jorden.

Voldsom angreb af sneskimmel. Golfbane på den svenske vestkyst.

Græsset har ligget under is i 3 måneder og er død da isen forsvandt.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < <14 < <

A r t i k e L > > m Ø D e m e L L e m S V e n S k e o G D A n S k e G r e e n k e e p e r e < <

Biologiske GødningerBiologisk UkrudtsbekæmpelseLaboratorietests - jord, sygdom, vandBiologiske Græspleje produkterMykorrhiza til græs, træer og buskeGødningsspredereBiologisk Vandpleje Specialgødninger til fairways

Grønt Bæredygtigt

Ren biologi fra Europas førende producenter

E. Marker A/SPadborgvej 3, BovDK-6330 Padborg

Telefon +45 74 67 08 08Telefax +45 74 67 08 90

[email protected]

Forhandler og distribuerer:

Mekanisk bekæmpelse af ukrudtHovedanledningen til at dette møde blev afholdt på Furesø golfbane var at vi skulle kunne se på det forsøg som er i gang om-kring mekanisk bekæmpelse af ukrudt på fairways.

Et forsøg som er fi nansieret af dansk Golf Union, Københavns Universitet og STERF. Efter 2 år ses dog ikke nogen markant effekt på ukrudtsforekomsten i de forskellige forsøgsled.

Resultaterne er ved at blive gjort op men vi må formodentlig indse at vi ikke kan bru-ge de mekaniske metoder til at fjerne vores ukrudt. Vi kan måske på sigt holde nogle af ukrudttyperne lidt nede men effekten man får af mekanisk bekæmpelse vil være afhæn-gig af hvilke ukrudtstyper man har.

En anden vigtig pointe som blev nævnt er at når man taler mekanisk bekæmpelse bliver CO

2 regnskabet belastet. Det blev

pointeret på mødet at man bør huske det når der diskuteres mekanisk bekæmpelse i forhold til kemisk bekæmpelse.

Øvrige tips og ideerUnder diskussionen på mødet kom det endnu nogle tips og ideer frem som kan være værd at nævne:· En kraftig dosis af jernsulfat uden van-

ding kan brænde og dræbe Bellis· Omkring tidsler i roughen har vertikal-

skæring med Thatch Away (organisk produkt med mikroorganismer der ned-bryder fi lt) givet et godt resultat

· Jernsulfat, 12-15 liter pr ha pr uge, hol-der svampetrykket og mos nede.

· Rent svovl har vist god effekt mod sne-skimmel men håndteringen er meget svær.

SammenfatningAlle på mødet var enige om, at skal man pleje en golfbane uden pesticider, kræver det at plejen er fokuseret mod at fremme græssets egen modstandskraft.

Vigtige bestanddele i forhold til greens kan være:· Tørre greens og spillefl ader er et grund-

krav. Der må være godt drænet, opbyg-

ningen skal være rigtig (USGA sandbase-ret) og der skal være tilstrækkelig til gang af lys og luft

· Valg af græsart og en pleje der nøje er til-passet dem

· Restriktiv gødning og vanding (gød med små mængder)

· Vertikalskæring, prikning og topdres-sing. Filten skal kontrolleres og ikke tage overhånd

· Dybdelufte forår og efterår· Slibe knivene på klippeaggregaterne· Veksle mellem klipning og tromling· Afdækning (ikke praksis i DK)· Vækstregulatorer (ikke tilladt i DK)· Biostimulanter og biologiske bekæm-

pelsesmidler

Et fortsat problem er dog ukrudt på spillefl a-derne uden for greenen. Som tidligere nævnt er der ingen der har tilstrækkelig god erfaring der kan erstatte kemisk bekæmpelse. Fort-satte forsøg med præparater eller mekanisk bekæmpelse er derfor af stor vigtighed.

> > m Ø D e m e L L e m S V e n S k e o G D A n S k e G r e e n k e e p e r e < < A r t i k e L

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < < > > 15

Fire klubberskaber golfens guldfirer

Nyt og spændende samarbejde betyder, at man kan være medlem af fire golfklubber på én gang

Af Jens Christensen

Et nyskabelse i den danske golfverden, Golfens Guldfi rer, har sat kurs mod nye mål. Det er Comwell Kellers Park Golf-klub, Gyttegård Golf Klub, Haderslev Golfklub og Kolding Golf Club, der står bag dette nye initiativ, som indebærer mange fordele for medlemmer og sponso-rer i de fi re klubber, der ser store mulighe-der i samarbejdet på mange fronter.

Resten af 2010 kan fuldgyldige medlem-mer af klubberne købe et specielt medlem-skab af og bagmærke til Golfens Guldfi rer. Dermed står klubhus og træningsfaciliteter i de tre andre klubber frit til rådighed, li-gesom det således er muligt at spille gratis på de tre baner resten af 2010. Eneste be-grænsning er, at spil i weekender og hellig-dage først er muligt efter kl. 12:00.

– Med dette enestående tilbud til vo-res mange medlemmer tror vi på, det kan være medvirkende til at give deres medlemskab en merværdi. Vi er ligeledes overbevist om, at de fi re klubber vil blive mere attraktive at melde sig ind i for nye golfspillere, siger Laurids V. Caspersen, formand i Haderslev Golfklub.

Der er indgået en samarbejdsaftale for resten af 2010, og i efteråret vil de fi re bestyrelser evaluere på Golfens Guldfi rer med henblik på at komme med et lignen-de tilbud i 2011.

Udover fordelen ved at kunne spille en anden bane uden at betale greenfee vil de fi re klubber arbejde hen imod at tilbyde yderligere fordele til de medlemmer, der tegner dette ekstra medlemskab. Det kun-ne være fordele ved f.eks. booking af hotelværelse i Comwell kæden.

unikt samarbejdeAftalen giver også de fi re klubber en lang række andre fordele, som naturligvis også vil komme klubbernes medlemmer til gode. F.eks. vil man arbejde på at koor-dinere klubbernes turneringsprogram for 2011. Lukkes en bane i én eller fl ere dage på grund af af en turnering, vil det nu være muligt at spille én af de tre andre baner.

De fi re klubbers juniorudvalg vil også have fl ere muligheder for at danne et tæt samarbejde, og det gælder i det hele taget for de fl este af klubbernes mange udvalg.

– I Kolding Golf Club ser vi store for-dele i samarbejdet omkring selve pleje og pasning af vore baner. Skal en bane top-dresses/prikles, hvilket ofte er til stor gene for såvel spillere som greenkeepere, får vi nu mulighed for helt at lukke vores bane og henvise til én af de tre andre baner, siger Frede Sørensen, formand i Kolding Golf Club.

– Faktisk er tanken at sende tre-fi re

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < <16 < <

A r t i k e L

Medlemmerne af Golfens Guldfirer kan spille i fire forskellige klubber uden at skulle betale.

greenkeepere hen og hjælpe deres kolle-gaer med det store arbejde, det er at top-dresse/prikle banen – det vil være en stor hjælp for netop den klub, og når det så er os til at komme igennem den proces, ja, så kommer der andre greenkeepere og hjæl-per vores. På denne måde kan vi tilbyde endnu bedre baner til alle medlemmerne, slutter Frede Sørensen.

Sponsor-netværk Hver af de fi re klubber arbejder hvert år hårdt på at få nye samt fastholde eksiste-rende sponsorer, som er en vigtig del af klubbernes økonomi. Med etableringen af Golfens Guldfi rer vil det være muligt at fi -redoble netværket for klubbens sponsorer – til gavn og glæde for såvel klubber som for sponsorer.

En helt ny form for sponsorturnering vil se dagens lys i 2011, hvor de fi re klubbers sponsorer vil få mulighed for at deltage i fi re turneringer, for-

delt på de fi re baner.– Jeg tror fuldt og fast på, at vi med det-

te tilbud har bedre mulighed for at fastholde samt udvide kredsen af vore sponsorer. Fra at være sponsor for ca. 1.000 medlemmer, kan fi rmaets budskab med ét slag nu nå ud til 4.500 medlemmer, fastslår Hans Bennet-zen, formand for Gyttegård Golf Klub.

– Vi vil allerede i efteråret 2010 til-byde vore sponsorer et nyt og spæn-dende arrangement, som vi endnu ikke kan løfte sløret for, udover at sige, det bliver både anderledes, underhol-dende, energisk og lærerigt, siger Hans Bennetzen.

FordelshæfteI samarbejde med hoteller omkring de fi re baner vil det fra 2011 blive muligt for hele “Golfdanmark” at tage en tur rundt sammen med Golfens Guldfi rer.

Målet er at etablere et fordelshæfte, der primært tilbyder spil på alle fi re baner til en fordelagtig pris, men sam-tidigt knytter en række fordele som ek-sempelvis hoteller og restauranter samt forlystelser i området.

– Sammen råder vi over fi re fl otte og anderledes golfbaner, og alle fi re klub-ber råder over gode samarbejdspartne-re i form af hoteller tæt på banen. Den kombination vil vi udnytte, og med et godt tilbud til alle landets golfspillere håber vi, at mange vil tage en tur rundt i Golfens Guldfi rer, udtaler Stig Bur-gdorf, formand for Comwell Kellers Park Golfklub.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < < > > 17

> > f i r e k l u B B e r s k a B e r G o l f e n s G u l d f i r e r < < A r t i k e L

Præcis RTK-autostyring giver stor besparelse

Regnestykket viser en besparelse på næsten 20 procent, og piloten på maskinen får et meget bedre arbejdsmiljø ved at køre med autostyring,

mener chefgreenkeeper Gunnar Eskesen, Stensballegaard Golf

Af Niels Damsgaard

Skærm og antenne er det eneste umiddelbart synlige, som viser, at der er monteret præcis Case IH RTK-autostyring.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < <18 < <

A r t i k e L

Tallene svirrer i luften næsten som de korte græsstrå, maskinen klipper af, når Gunnar Eskesen klipper ud over fairwayen uden hænder på rattet. Han har nemlig, som den første i Danmark på en golfbane, fået mon-teret RTK-autostyring på sin maskine – en Toro Reelmaster 6500-D fairwayklipper.

Vi er ved at regne ud, hvad det egentlig betyder at køre med mindre overlap, når en præcis RTK-baseret autostyring har overtaget kontrollen med rattet på fair-wayklipperen.

– Vi har 50 hektar med fairways.– Med en effektiv klippebredde på 2,35

meter, når vi kører med autostyring, bety-der det, at vi sparer cirka 500 vendinger og kommer over et 15 procent mindre areal, end vi ellers ville have gjort, konstaterer Gunnar Eskesen, chef greenkeeper hos Stensballegaard Golf ved Horsens.

Så i stedet for at skulle køre 250 kilome-ter med klipperen for at komme over de 50 hektar fairway, kan de nu nøjes med at køre 213 kilometer.

Antal vendinger bliver tilsvarende redu-ceret, nemlig fra omkring 3.300 til om-kring 2.800, når der er regnet med gen-nemsnitlige strækninger på 75 meter for hver vending.

En række fordeleGunnar Eskesen ser derfor store perspekti-ver i at køre med den præcise Case IH RTK-autostyring, som han nu har haft monteret

på sin fairwayklipper i knapt en måned.– Udover at give os et mindre forbrug af

tid er det også betydeligt mere komforta-belt for piloten at lave kurvevendinger i ste-det for at stoppe, bakke og køre frem igen.

– Vending i kurver giver færre ryk, og man bliver ikke så træt, når maskinen selv tager sig af at styre præcist ved selve klip-ningen, forklarer Gunnar Eskesen.

Han peger også på, at slitagen på græs-set er mindre på den måde – og at det er vigtigt for at bevare et godt, ensartet græs-dække i enderne af fairwayen.

Endvidere er der hele miljøfordelen, som kan blive et vigtigt punkt før eller siden.

En mere bæredygtig baneGunnar Eskesen og hans arbejdsgiver, Stensballegaard Golf, er også bevidste om, at sporten golf ofte bliver kritiseret for sit forholdsvis høje forbrug af ressourcer.

– Det kan vi blandt andet gøre noget for at ændre på ved at køre med den præcise RTK-autostyring, forklarer han.

Systemet, han kører med, kan både køre helt lige eller i parallelle kurver – det be-stemmer man selv.

Autostyringen på hans fairwayklipper er leveret af Horsens Maskiner, der er autori-seret CASE IH forhandler. Systemet, der bliver brugt, anvendes således også på an-dre CASE IH produkter.

Det er derfor også et velafprøvet pro-dukt, der anvendes af mange, der for-drer stor præcision og pålidelighed. RTK korrektionssignalet leveres fra Case IH’s landsdækkende netværk af RTK basesta-tioner som leverer et stabilt radio baseret RTK signal til maskinen i marken.

For Gunnar Eskesen er der så meget perspektiv i den nye præcision, at han overvejer investering i en større fairway-klipper.

– Hvis vi går op i en effektiv klippebred-de på 3,30 meter, vil vi kunne spare en maskine og en mand.

– Det er en meget stor effektivisering, fastslår han.

Gunnar Eskesen er på vej hen over fairwayen, mens hans klipper selv styrer lige – så lige, at hvert andet spor kan springes over, når han laver kurvevendinger uden stop. Maskinen kan også finde tilbage til nøjagtig det sted, hvor han eventuelt stopper.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < < > > 19

> > p r æ c i s r t k - a u t o s t y r i n G G i v e r s t o r B e s p a r e l s e < < A r t i k e L

Om at “kommunikere” med sine arbejdsgivere.Måske læser jeg de forkerte klubblade eller tjekker de forkerte hjemmesider, men jeg

synes, at vi generelt ikke er dygtige nok til at kommunikere med vores golfklubmedlem-mer. Artikler eller info i klubblade er uregelmæssige eller forekommer kun når der er noget, der er gået “galt” på banen, som f.eks. den strenge vinter eller som august måneds banelukninger pga. den kraftige nedbør. Desværre er artiklen så tit skrevet af en aktiv baneudvalgsformand i stedet for greenkeeperen, hvad der som sådan ikke er noget galt i, men nyheder fra banen bør nu komme fra greenkeeperen.

Mange klubbers hjemmesider ejer heller ikke funktionen med “aktuel banestatus” eller bare en henvisning til banepleje. Typisk begrænser informationen sig til gamle portræt-fotos af greenkeeperstaben blandet ind i fotos fra banen, handikapnøgler og en rosende anmeldelse af banen fra et eller andet magasin.

Det er greenkeeperen, der har ansvaret for banens dagligdags gøremål så nyheder om disse er også hans/hendes ansvar. Det er greenkeeperen, der har ansvaret for etablering af de langsigtede mål for banen i relation til de faglige udfordringer den kommer til at stå over for i fremtiden og der opnås ikke støtte fra vores arbejdsgivere dvs. medlemmerne hvis der ikke kommunikeres med dem.

Og udfordringerne er store. Jeg nævner i fl æng: klimaforandringer, pesticidbegræns-ninger, evigt stigende forventninger til banens præsentation, formåen og længde af sæ-son. Oven i dette kommer måske vigende indtægter og budgettilpasninger.

Hvordan overkommer vi de udfordringer hvis vi ikke kommunikerer bredt og lang-sigtet med vores arbejdsgivere? Forestil jer hvis vi alle tog opgaven lige alvorligt med at formidle god baneplejeskik videre til golfspillerne. At alle landets klubblade altid havde en klumme med “nyt fra greenkeeperen” og det samme på hjemmesider og nyhedsbreve. Måske blev vi fl ere ansatte så vi bedre kunne imødekomme medlemmernes forventnin-ger? Måske fi k vi bedre arbejds- og lønningsforhold? Måske blev der færre fyringer af chefer, nedslidte og stressede som de er af det dårlige samarbejdsklima med bestyrelser og baneudvalg? Der er muligheder i kommunikation.

Nu skal der ikke sidde en greenkeeperassistent og sige, at denne klumme kun er for chefer og dermed deres problem. Nej, vi kan alle bidrage. Hvis du er bedre til at skrive end din egen chef så tilbyd din hjælp. Skriv om arbejdsfunktioner du udfører og kurser du har deltaget i. Stop op på banen når spillerne vil tale med dig og hjælp dem med at forstå arbejdet der udføres.

Og til sidst et eksempel på god kommunikation. Himmerlands greens blev lagt ned af vinteren og er først kommet tilbage en gang i juli, men igennem hele forløbet har klub-bens chefgreenkeeper Johnny Kristensen ukueligt formidlet sine tanker og handlinger på klubbens hjemmeside om det store projekt det er, at vække disse greens til live igen. Jeg har ikke set Himmerlands greens i år og jeg kender ikke Johnny, men det har på én gang været underholdende og spændende, at følge hans kamp og tro på et godt resultat. Johnnys ønske og vilje til at kommunikere med sine medlemmer viser, at det ikke alene er gjort med hårdt arbejde ude på banen, men at der også må lægges energi i tasterne for at vinde et sådant slag. Tjek klubbens hjemmeside og læs alle Johnnys lange beretninger. Eneste minus er, at det er kropumuligt at styre musen hen af de smalle faneblade .

God efterårssæson og vi ses til DGA-ugen i uge 45. “Be there!”

formandens [ klumme ]

Martin Nilsson.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < <20 < <

F o r m A n d e n s k L U m m e

Den nye Greensklipper Eclipse 322Verdens første diesel elektriske hybrid greensklipper uden hydraulik

Medlem af

- det blå stempel

Der er allerede stor efterspørgsel i Europa på denne længe ventede nyhed fra Jacobsen! Meget støjsvag, lavt brændstofforbrug og minimal vedligeholdelse, d.v.s. lavere driftomkostninger•Elektrisk driftsystem, d.v.s. ingen hydraulikudslip, der skader greenen•Diesel hybrid version•Klipning med uendelige tilpasningsmuligheder til enhver bane/enhver green•Ergonomisk designet førerposition reducerer træthed og giver et uhindret udsyn•

Ring nu og bestil en demonstration og få et uforpligtende tilbud fra vores forhandlers golfteam hos Prodana A/S. Sådan bliver du blandt de første til at prøve denne banebrydende nyhed inden for greensklipning!

Jylland: Sjælland/Fyn: Salgskonsulent Per Knudsen Salgskonsulent Niels Peter Jensentlf.: 40 11 95 05 tlf.: 22 87 71 21

Verdensnyhed!

Bæredygtige golfbanedrift – faglig tur til Holland den 3.-5. juni 2010

Erfaguppen, som står i spidsen for udvikling af bæredygtig drift på 6 golfbaner i Holland, var i begyndelse af juni vært for et besøg af 2 danske erfagrupper: Golfens Sønner og Erfagruppe Nord

Af hortonom Bente Mortensen, GreenProject

Formålet med turen var dels at udveksle erfaringer omkring drift og miljømæssig pleje dels at få en introduktion til det måle-system, som hollænderne har igangsat for at dokumentere effekten af de forskellige mil-jømæssige plejetiltag i forhold til kvaliteten på greens. Udover foredrag og besøg i Golf-club Almeerderhout, Golfclub Heelsumse Velduntry Club, Golfbanen Princenbrosch og Royal Hague Golf Club, var der også tid til at besøge forsøgsarealerne hos Baren-brug, hvor afprøvning af miljøvenlige græs-ser til boldbaner fi nder sted.

De frivillige står i spidsen for udviklingen3 mænd med en stort engagement og kær-lighed til golfsporten, blev i 2005 enige om, at deres golfbaner burde drives mere bæredygtigt. De hollandske visioner dri-ves af Flip Wirth, tidligere kaptajn i fl å-den, Jeff Collinge, pensioneret ingeniør og Marten von Erde, passioneret golfspiller. For 5 år siden besøgte de Danmark for at lære om, hvordan man plejer golfbaner

Dannebro var hejst, da vi blev budt velkommen af Martin Von Erde på Almeerderhout Golfclub.

Rotterdam

Amsterdam

[ Holland ]

med et lille eller intet forbrug af pestici-der og med et begrænset forbrug af vand og gødning. Efter besøget tog de tilbage og stiftede en erfagruppe bestående af i

alt 6 golfbaner og repræsentation fra Ba-renbrug. Denne erfagruppe har fortsat arbejdet med at indføre mere bæredygtig golfbanedrift i Holland.

golfbanen Princenbrosch• Græs: Tilsået med en 80/20 rødsvingel/alm. hvene (vægtprocent). • 27 huller: De 18 huller er anlagt 1992-93 og 9 huller 2002. • Sygdomsproblemer: Sneskimmel og Dollar Spot• Medlemmer: 1.000 på den gamle bane og 1500 på den nye bane. • 70-80 kg N/ha/år på greens

Breda

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < <


Arthur Wollenswinkel fortæller om afprøvning af miljøvenlige græsser hos Barenbrug.

Golfbanen Princenbrosch var en af de første til at indføre systematisk dataindsamling.

Tabel 1

At måle, er at vide – at gætte er gamblingDe fleste af klubberne i erfagruppen har løst udfordringen omkring bæredygtig drift ved at indføre rødsvingel på greens. Royal Hague Golf Club´s golfbane er lagt helt om til rødsvingel mens de 5 andre golfbaner arbejder målrettet for at udkon-kurrere den enårig rapgræs.

En af de store udfordringer har været, at det er svært at finde dokumentation for, hvilke plejemæssige tiltag, der virker og hvilke der ikke virker, når det gælder bære-dygtig banepleje. Erfagruppen ønsker bl.a. svar på, hvor meget gødning skal anvendes og hvor ofte, det skal det udbringes, hvor ofte der skal topdresses, eftersås, vandes, vertikalskæres osv.

Indsamling af dataErfaruppen har derfor udarbejdet et data-indsamlingsystem, hvor fysiske, kemiske og visuelle målinger af både vækstlag og græs-overflade bliver kombineret med parametre som fx slid og indvirkning fra de forskellige plejetiltag for i den sidste ende, at kunne relatere disse resultater til spillekvalite-ten på greens. Hver af de deltagende klubber har forpligtet sig til at deltage i dataindsamlingsprojektet i en 5-årig periode.

Hvilke parametre bliver målt? Måling af både græskvalitet og spille-kvalitet bliver fortaget med forskelligt udstyr og via observationer. Nogle re-sultater opgøres hver uge, andre hver måned og enkelte 1 gang om året. Greenkeeperne, der deltager vurderer, at opgørelserne svarer til 1 times arbejde om ugen.

I tabel 1 ses fordelingen af græsser på den greens på Princenbrosch Golfbane etableret i 1992. Golfbanen blev plejet ef-ter alm. hollandsk standard de første 10 år. Herefter startede en målrettet indsat for at udkonkurrere enårig rapgræs og indføre mere rødsvingel på greens.

Sammensætning af græsarter på greensHollands Golf Union har støttet op om målesystemet med et økonomisk tilskud til betaling af de mere tekniske målinger, som bliver foretaget en gang årligt af STRI med særligt måleudstyr og opsamling af resultater, som foretages af konsulent.

I målesystemet anvendes bl.a. fotogra-

fering til at vurdere sammensætning af græs ser på greens. Andre parametre som fx kompakthed, hårdhed, vandinfiltrations-evne, pH og fugtighed bliver undersøgt.

Fugtighed måles hver måned i 3 forskel-lige tykkelser (toplag, 6 cm´s dybde og 20 cm´s dybde). Højeste fugtighed er fundet det toplaget (mellem 25 og 45 %). Fugtighe-den kan sammenholdes med både vandings-strategi og med mængden af organisk stof, der kan være med til at “holde på vandet”.

Fugtighed i vækstlag på greens (2007-2009)Måling af fugtighed i toplaget sammen-holdes også, når hårdheden af greens bli-ver vurderet en gang årligt ved hjælp af en Clegg-hammer.

Toplag 25-45%

6 cm 18-28%

20 cm 12-20%

Resultater fra Golfbanen Princenbrosch.

Enårig rapgræs Alm. Hvene Rødsvingel

1992 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < < > > 23

> > B æ r e d y G t i G e G o l f B a n e d r i f t < < A r t i k e L

De vander mere i Holland end herhjemme.

Vækstjorden vurderes bl.a. ved at måle indholdet af organisk stof. Ovenfor er et eksempel på måling af organisk stof på greens Princenbrosch Golfbane. Efterfølgende er det hensigten, at

sammenholde resultaterne med den aktuelle plejeindsats som fx eftersåning, vertikalskæring, topdressing og reduktion i tilførsel af gødning og vand.

Dansk-hollandsk erfaringsudveksling på Royal Hague Golfclub.

2002 2004 2008 2009

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < <24 < <

A r t i k e L > > B æ r e d y G t i G e G o l f B a n e d r i f t < <

STERF-projekter– ny ansøgningsrunde den 1. oktoberDeadline for ansøgninger bliver d. 1. december. 2010 og beslutning om tildeling af midler til de udvalgte projek-ter vil ske i februar 2011.

STERF kræver, som en generel regel, at der skal være medfi nanciering. Men hvis ovennævnte deadlines passer dårligt med andre deadlines for fi nanciering, har STERF tidligere givet forhåndstilsagn således at en mulig med-

fi nansiering kan søges . Demonstrationsanlæg bør inklu-deres i forsøg.

Projekter bør indeholde en referencegruppe af forske-re, erfarne greenkeepere, agronomer mm. fra mindst to nordiske lande.

Yderligere oplysninger: www.sterf.se

Hvad er den største forskel på de danske og de hollandske golfbaner med bæredygtig drift?

· I store træk benyttes de samme de samme mængder kvælstof og pleje-tiltag, som på de danske golfbaner, der drives miljørigtigt.

· Den største forskel er vandingsstra-tegien, hvor hollænderne anvender større mængder vand i den daglige pleje, hvilket gør det sværere for dem, at udkonkurrere enårig rapgræs.

· I Holland drives udviklingen imod en mere miljøvenlig drift af frivillige, hvor det i I Danmark er det greenke-erne, der er frontløbere.

· Flere af de hollandske baner anvend-te vækstregulering, som blev bragt ud sammen med gødningen. Dette er ikke tilladt herhjemme og vel ikke særlig miljøvenligt.

· Uddannelsen i Danmark er både længere og indeholdere fl ere fag sam-menlignet med Holland, hvor man kan blive greenkeeper ved at deltage på kursus 1 dag om ugen i ½ år.

Hvad er formålet med alle disse tal? Den endelige rapport vil blive offentlig-gjort om 2 år (i alt 5 års dataopsamling) efter en vurdering af hvilke nøgleparame-tre, det fi ndes relevante for at kunne vur-dere kvaliteten i relation til indsatsen af baneplejen . Herefter er missionen, at den nuværnde gruppe splitter sig op og hver deltager danner sin egen lokale gruppe. I dag er de deltagende klubber spredt over hele Holland og selv om Holland geo-grafi sk ikke er meget større end Jylland, så tager det rigtig lang tid at komme fra den ene del af landet til den anden på grund af trafi kken. Derfor ønsker man at styrke samarbejdet regionalt. Det betyder ikke noget, hvilken type græs, man har på greens, da arbejdet er bygget op omkring dataindsamling.

Hvordan får man spredt budskabet?I starten troede bestyrelser og medlemmer i de deltagende golfklubber, at bæredyg-tige golfbaner betød nedgang i kvaliteten, men det har ikke vist sig at være tilfældet,

tværtimod. Men det kræver både formid-ling og dialog med golfspillerne for at få dem til ændre holdning. Ifølge den hol-landske erfagruppe, er det også vigtigt, at

der er nogen, der kan overbevise både be-styrelserne, pro´erne og medlemmerne om bæredygtig golfbanedrift for det kommer ikke af sig selv.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < < > > 25

> > B æ r e d y G t i G e G o l f B a n e d r i f t < < A r t i k e L

Fra overmod til nederlagDen berømte Valderrama-bane i Spanien ligner en fredelig skønhed,

men viser sig som et glubende uhyre

Af Jens Christensen

Der findes golfbaner, man glæder sig til at spille mere end andre. Til de fleste golfspilleres drøm hører en runde på den meget eks-klusive og meget berømmede Valderrama ved Sotogrande på den spanske solkyst, men kun de færreste oplever denne fornøjelse. Dels fordi Valderrama kun lukker greenfee-spillere ind i to timer hver dag – helt nøjagtigt otte 4-bolde med et kvarters mellemrum – og dels fordi prisen, 300 Euro, afskrækker mange fra at prøve kræfter med banen, der både har lagt græs til Ryder Cup (1997), to World Golf Championship-turneringer samt, ikke mindst, den årlige finaleturnering på herrernes European Tour, Volvo Masters.

De fleste professionelle topspillere frygter Valderrama, som er så unikt udtænkt af den amerikanske banearkitekt Robert Trent Jones, at den mange gange er kåret som Europas bedste – både af spillere og presse. Det er svært at argumentere mod disse første-pladser, for ingen andre europæiske baner ligner Valderrama, som umiddelbart minder om en fredelig skønhed, men ved nærmere bekendtskab viser sig at være et glubende uhyre, som langsomt, men sikkert »æder« slag for slag – med for mange dobbelt-bogeys på scorekortet til følge.

Maksimalt på dagenNøjagtig sådan udviklede det sig også, da jeg fik min debut på Valderrama – takket være Den Spanske Stats Turistbureau, der inviterede til international presseturnering. Undertegnede har spadseret Valderrama-banen rundt mange gange, men udeluk-kende som tilskuer i form af akkrediteret journalist i forbindelse med nogle af de føromtalte professionelle turneringer.

Kun én dansker, Søren Kjeldsen, har mestret Valderrama til fuld-kommenhed, da han vandt Volvo Masters i efteråret 2008 – i øv-rigt den sidste udgave af denne turnering. Imponerende otte under par lød Kjeldsens vinderscore på efter fire runder. Jeg skulle kun spille én runde, og da jeg ved ankomsten erfarede, at jeg – fra gul tee – blev tildelt samme antal slag på Valderrama, 16, som på min hjemmebane, Silkeborg, forventede jeg at kunne spille nogenlunde til mit handicap. Dét skulle vise sig at være et udslag af overmod,

for resultatet blev et nederlag – i hvert fald på scorekortet. Alligevel var jeg nogenlunde tilfreds med mine 28 sta-blefordpoints, fordi jeg undervejs udrettede små mirakler omkring greens. Når tre huller kiksede helt og aldeles for mig, så jeg måtte strege dem, var 28 points simpelthen det maksimale, jeg kunne score på dagen.

grænseløs beundringMin første spilleroplevelse af Valderrama betød, at min be-undring over Søren Kjeldsens Volvo Masters-sejr i 2008 steg til det grænseløse. Ufatteligt, at han kunne spille 72 huller – fra back tee – uden en eneste dobbelt-bogey, for det ekstremt svært ikke at tabe hovedet og undgå bare ét katastrofe-hul på Valderrama, hvor hver eneste fejl næsten med sikkerhed koster ét eller to slag. Dét skyldes først og fremmest både paraply-pinjerne, hvis trækroner straffer hårdt og ubarmhjertigt, når éns bold kommer i karambo-lage med dem. Hvis man tror, det er nok at ramme fair-ways med sine drives på Valderrama, kan man godt tro om igen. Næh, det er et spørgsmål om at ramme den rigtige side af fairway, så langt væk fra pinje-trækronerne som

Overmodet fejlede ikke noget, inden jeg skulle spille min første runde på Valderrama.

Foto: John Njor.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < <26 < <

A r t i k e L

muligt. Ligger bolden i kanten af fair-way, rager pinje-grenene tit så langt ud over fairway, at man nødvendigvis må slå et fl adt slag fremad – eksempelvis et 3- eller 4-jern, selvom distancen til hul-let måske kun kræver et 5- eller 6-jern. Dermed opfanger én af de store og dybe greenbunkers oftest bolden, medmindre man bevidst vælger af slå kort af green-bunkerne og satse på et perfekt indspil med en pitch-, lob- eller sandwedge. Men sådanne korte, bløde slag skal man absolut være skrap til, for slår man dem ikke i den rigtige længde, havner den ofte langt væk fra fl aget på de kuperede greens – med stor fare for at tre-putte.

Tre mistede jernSpecielt på en varm dag taber man hurtigt hovedet på Valderrama, fordi det er svært at tænke klart på de var-meste, lavtliggende og vindstille ste-der, hvor der kan være en halv snes grader varmere end på de højstliggen-de steder, hvor vinden køler. Har man kun set Valderrama-banen via en en tv-transmitteret turnering, forbavses man meget over de store kuperinger, man kommer ud for. Kombinationen af varmen og det kuperede terræn gør faktisk, at man bør leje en buggy – faktisk, at man bør leje en buggy –

medmindre man vil pine sig selv rent fy-sisk. Buggy-kørslen køler også hjernen, så man ikke så let taber koncentrationen.

Dét gjorde jeg nu alligevel på tre huller, jeg måtte strege – simpelthen fordi varmen, 35 grader, i den grad spillede mig et puds, så jeg efterlod ét jern på hver af tre fairways. Det opdagede jeg imidlertid først, da jeg havde færdigspillet runden! Vi måtte kun køre på buggy-stierne, og dét betød, at jeg ofte tog to forskellige jern med fra stien til bolden – og altså tre gange glemte dét jern, jeg ikke slog med. Jeg må indrømme, at jeg følte mig lidt fl ov, da jeg henvendte mig til caddie-masteren og fortalte ham om mine tre mistede jern. Heldigvis tog han det roligt og mente, at greenkeeperne nok skulle fi nde dem. Dét gjorde de, og selve-ste golfdirektøren Derek Brown foranledi-gede faktisk, at de blev sendt hjem til mig i Danmark, fordi jeg skulle direkte hjem til Danmark efter runden. Det var service på et niveau, der matchede banen.

Den bedste oplevelseLidt pudsigt fi k jeg min bedste spillemæs-sige oplevelse på Valderramas mest fryg-tede hul, 17. hul, par 5, med en sø foran

Alle frygter indspillet over vandet til 17. green på Valderrama-banen, men dette lobslag lykkedes så godt for mig, at jeg var meget tæt på en birdie.

Foto: John Njor.

en fi nurlig, lynhurtig green. Men jeg slog også mine tre bedste golfslag i rækkefølge på hele runden, fuld driver, fuld 3-wood og en lob-wedge fra 60 meter til tre meter fra fl aget. Desværre rullede birdie-puttet rundt i hulkan-ten, uden at bolden faldt i, men denne skuffelse blev alligevel overtrumfet af glæden ved, at jeg ikke, som de fl e-ste andre Valderrama-debutanter og mange store professionelle spillere slap helskindet over det svære signaturhul.

Det varer længe, før jeg glemmer min første Valderrama-runde, men jeg hå-ber, jeg får mulighed for at vende tilba-ge en dag og genopfriske minderne. De små mirakler, jeg udrettede omkring greens, gik hurtigt i glemmebogen – mærkeligt nok, fordi man som regel kun husker de gode slag. På Valderra-ma husker man i højere grad de dårlige slag, for de straffer mere end andre ste-der. Det siges, at paraplytræerne sørger for, at man sjældent får sin drømme om at besejre Valderrama opfyldt. Dét vil jeg godt skrive under på – indtil jeg næ-ste gang står på 1. tee og atter i overmod tror på, at det kan lade sig gøre.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < < > > 27

> > f r a o v e r m o d t i l n e d e r l a G < < A r t i k e L

græs i skyggeAf Samuel Eriksson, Henrik Norén og Jimmy Fröberg · dansk oversættelse Asbjørn Nyholt, hortonom

uanset hvem du er, hvor du befi nder dig, hvilken græsart du passer eller hvilket bud-get du har, står der en kendsgerning tilbage. Uden tilstrækkeligt med lys vil du aldrig opnå en god græskvalitet på dit anlæg. Der er behov for en øget forståelse for, hvordan lyset eller mangel på lys påvirker græsset. Det gælder om at fi nde egnede metoder til at forbedre besværlige forhold på golfbanen og det skal helst ske uden negativ påvirk-ning af spillefl aden.

Sollys er en nødvendighed for, at plan-terne kan producere sukker. Det er dette sukker som giver: ny tilvækst, optagelse af næring, transport, blomstring, forråd, mulighed for symbiose og udskillelse af

exudater. Ved mangel på lys nedsættes fo-tosyntesen og opbygningen af kulhydrater. Planten vil strække sig for at komme op i lyset og bruger den lille mængde energi der opsamles til at opretholde livet med. Planter i skygge danner færre udløbere og sideskud. De får lange, tynde og opretstå-ende blade med lille skudtæthed. Selv den mikrobiologiske aktivitet bliver mindre, da jordtemperaturen bliver lavere i skygge.

Det rigtige røde lys er vigtigtSollyset (globalstrålingen), der når jord-overfl aden, består af et bredt energispek-trum med bølgelængder mellem 300 og 3000 nanometer (nm). Den mængde lys

som et blad kan optage afhænger af bla-dets vækstform og vinkel samt fi ltreringen ned gennem skyer og løv. Blanke, våde og duggede blade refl ekterer mere lys, det vil sige, at de optager strålerne dårligere end tørre balde. Det fotosynteseaktive lys fi n-der man i området 400-700 nm, med det mest effektive område fra 575 til 675 nm (se fi gur 2).

Udover den direkte effekt på fotosynte-sen har det røde lys også en anden positiv effekt ved at aktivere et pigment i bla-dets celler (fytokrom). Fytokromet regulerer en række lysafhængige processer som vækst, dannel-se af sideskud, strækning af

Måned Dagslængde den 15. Soltimer* Middeltemp.** Solvinkel***

Maj 17 t 00 min. 270 9°C 49,6

Juli 17 t 52 min. 260 16°C 52,1

September 12 t 45 min. 150 11°C 33,5

Oktober 10 t 14 min. 100 7°C 22,0

* Solskindstimer (soltimer) definers som det tidstrum, hvor indstrålingen overstiger 120 W/m². Når der er tynde skyer for solen, begynder man at registere solskinstoimer, når konturen af en skygge bliver svage men fortsat kan erkendes. (smhi.se).

** Meddeltemperaturen over døgnet målt 1961–1990 af SMHI.*** Solvinklen er fra den 15. I hver måned midt på dagen.

Figur 1: Udtynding så det skaber en korridor på Bro-Bålsta Golfklub, green 11.

Tabel 1: Forskellen i solskinstimer i Stokholm (efter Time and date AS 2010 & SMHI 2009.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < <28 < <


blade og blomstring. Når sollyset fi ltreres gennem blade på træer fanges meget af det røde lys. Græsset i skygge modtager derfor langrødt lys (700-800 nm). Langrødt lys inaktiverer fytokromet og påvirker derfor plantens vækst og udvikling negativt.

Den lavtstående sol om efteråret giver ringere vækstDen mest kritiske tid for græsset er efter-året, hvor lys og temperaturforholdene er værst. Planten forbereder sig på vinteren ved at indlejre kulhydrater, men det sker kun i utilstrækkelig grad, når lysforholdene er mangelfulde. I f.eks. Stokholm er der 4 timer og 15 minutters forskel i daglængden

Uvildig rådgivning

Græspleje: Strategi og sparring

Jordprøver: Analyse og tolkning

Ring gerne - så ser vi, hvor vi kan samarbejde

Asbjørn NyholtHortonom

Gl. Nyborgvej 61

DK-5772 Kværndrup

Mobil +45 4020 9613

[email protected]

www.nyholt.dk

Vilvorde•Vejen til en grøn fremtidRoskilde Tekniske Skole • Akademiet for grønne udddannelser

GREENKEEPERUDDANNELSEN– bliv greenkeeper med specialerne greenkeeper eller groundsman...

Under uddannelsen lærer du blandt andet:• at pleje græsarealer og de tilhørende grønne anlæg• at indstille og vedligeholde vandingsanlæg • at registrere vandforbrug• at vedligeholde og foretage mindre reparationer af maskiner• at anlægge eller omlægge eksisterende baner/anlæg.

Vi starter grundforløb d. 6/12-2010 og 1. hovedforløb d. 25/10-2010 for greenkepere.

Adgangskrav til grundforløb: 9. kl.Adgangskrav til hovedforløb: grundforløb og foregående hovedforløb eller tilsvarende AMU kurser.

Derudover afholdes der løbende aktuelle kurser, se kursus-program på www.rts.dk eller ring og få et tilsendt. Kontakt uddannelses- og erhvervsvejlederne, på telefon 46 300 400, hverdage mellem kl. 8.15-11.30, eller besøg os på www.rts.dk.

RoskildeTekniskeSkole

RoskildeTekniskeSkole

Roskilde Tekniske SkoleKøgevej 172

4000 Roskilde

Figur 2: Fotosynteseaktiviteten hos græs ved forskellig bølgelængde (Led grow lights, 2010).

mellem 15. maj og 15. september (tabel1). Forskellen i antallet af solskinstimer er 120 timer (maj 270 timer, september 150 timer) og solvinklen er ændret. Kl. 12.44 den 15. maj er vinklen 49,6o. Den 15.

september er den 33,5o på samme tid. For-skellen bliver at solen står 16,1o lavere på himlen. Temperaturen er i gennemsnit 2oC højere i september end i maj og dermed en højere tilvækst en i maj, samtidigt med at

Rela

tiv re

spon

s

Responskurve for fotosyntesen

375

1,0

0,9

0,8

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

450 525 600 675

Bølgelængde, nm

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < < > > 29

> > G r æ s i s k y G G e < < A r t i k e L

forudsætningen for fotosyntese er lavere på grund af den begrænsede indstråling. Ser vi på forskellen mellem 15. maj og 15. okto-ber bliver forskellen i daglængde 6 timer og 46 minutter, 170 solskinstimer og en sol-vinkel, der er 27,6o lavere end i maj.

Muligheden for fotosyntese bliver end-nu ringere, hvis det er overskyet i læn-gere perioder eller græsset ligger i skygge. Generelt gælder der, at græs har brug for mindst 4 timer med sollys om dagen for at producere tilstrækkeligt med kulhydrater.

Pleje af græs i skyggeGræs som vokser i skygge kræver mere in-dividuel pleje. De skyggede områder skal have gødning lige så ofte som områder i sol, men har kun behov for halvt så meget kvælstof eller 2/3 af mængde i sol. Greens i skygge skal vandes sjældnere og kun når det er absolut nødvendigt og lav da en ordent-lig gennembløder så rodzonen vandes op. Klippehøjden bør om muligt være højere end i sol for at give en større bladoverfal-de til at fange sollyset. Tromling kan med fordel erstatte hver anden klipning. Det er specielt vigtigt at trække duggen af græsset på greens i skygge for at minimere svam-petrykket, nedsætte lysrefleksionen og der igennem forbedre fotosyntesaktiviteten.

udtynding og fældning af træerDe træer som skygger mest om efteråret bør fældes. Når der fældes bør der være fokus på de højeste træer og generelt at få træerne længere væk fra greenen. Ved at koncentrere udtyndingen til et begrænset område, kan man opnå korridorlignende områder i skoven (se figur 1) til stor gavn for græsset. De huller der skabes giver en god lyskvalitet – det røde lys. Det giver en bedre effekt end at udtynde i et større om-råde, så sollyset forsat filtreres af træernes blade og græsset modtager det langrøde lys. Prioriter at udtynde træer som skygger om morgenen for at opnå en tidlig optørring af græsset, en højere temperatur og øget gen-nemstrømning af luft. Man kan opstamme eller tynde træer ud som står i den fremher-skende vindretning, det giver en hurtigere optørring af fugten på bladene.

Det bedste er at arbejde forebyggende ved at have en plejeplan for de træer, der står nærmest spillefladen på greens. Så kan de beskæres på et tidligt stadium i for-

Bell, G. & Denneberger, K. 1999. Research – Man-aging creeping bentgrass in shade. GCM. Octo-ber, 56-60.

Fry, J. & Huang, B. 2004. Shade. Applied turf-grass science and physiology, 111-113.

Led grow lights. 2010. The first, the best and the brightest. www.ledgrowlights.com. 2010-01-24.

Liu, H., Baldwin, C.M., Luo, H. & Pessarakli, M. 2008. Enhancing turfgrass nitrogen use under stresses. I: M. Pessarakli (red.): Turfgrass manage-ment and physiology. CRC Press, 557-604.

Salisbury, F. & Ross, C. 1985. Plant physiology. Third edition. Wadsworrth Publishing Company. 540 pp.

SMHI. 2009. Klimatdata. www.smhi.se/kli-matdata. December 2009.

Steinke, K. & Stier, J.C. 2003. Nitrogen se-lection and growth regulator applications for improved shaded turfgrass performance. Crop Science 43, 1399-1406.

Stier, J.C & Gardner, D.S. 2008. Shade stress and management. Handbook of turfgrass man-agement and physiology, 447-454, 463-465.

Time and date AS. www.timeanddate.com/worldclock/sunrise.html. Januari 2010.

Turgeon A.J. & Vargas J.M. Jr. 2006, Env-ironmental problems. The turf problem solver, 47-51.

Personlig kommunikationAamlid, S. Trygve. 2009. Gräs för golfbanor. Bio-forsk, Landvik, Norge. Oktober.

hold til højde- og breddevækst og der ved undgå man i fremtiden at skulle fælde eller lave dramatiske beskæringer af karaktergi-vende træer. Træer der ikke bliver så store, kan man beholde nærmest greenen for at bevare spilleoplevelsen.

AfslutningGreens, teesteder og fairways som lider un-der mangel på lys vil altid være en af golfens svageste led. Disse områder vil altid være mere modtagelige for bl.a. sygdom, slid og vinterskader. Skyggede områder kræver en speciel pleje og medfører altid øgede om-kostninger i form af senere åbning i foråret, behov for mere kemisk bekæmpelse, evt. vinterdækning med dug, behov for efterså-

“Græs til golfbaner” er et fælles nordisk kursus med lærere og deltagere fra flere af de nordiske lande. Kurset er inddelt i tre temaer: Plantefysiologi og plante-materiale, Plantebeskyttelse og biologisk sygdomskontrol samt overvintrings-strategier for golfgræs. Tre fælles møder er den centrale del af kurset. En stor del af kurset består af selvstudier kombineret med gruppearbejde. Den måske vigtigste del af uddannelsen er at dele erfaringer, få mulighed for at danne nye netværk. Kurset modsvarer fem ugers arbejde og giver 7,5 højskolepoint. Du kan finde mere information om det seneste kursus på STERF´s (Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation hjemmeside: http://sterf.golf.se/extra/pod show&id=95&module instance=1. Er du interesseret eller har du spørgsmål er du også velkommen til at henvende dig til Nilla Nilsdotter-Linde, SLU, [email protected] eller Maria Strandberg. STERF. [email protected]

ning og individuel gødskning. For at kunne imødekomme krav til miljø, økonomi og spillekvalitet vil det være nødvendigt at re-gistrere alle banes træområder og lave pla-ner for beskæring, udtynding og fældning. Når der skaffes mere lys til greens, opnår man forbedret græs- og spillekvalitet. At skabe gode lysforhold er en grundforud-sætning for at arbejde med tidens banepleje (integreret plantebeskyttelse, IPM).

Denne artikel er baseret på en projekt-opgave udarbejdet i forbindelse med kurset “Græs til golfbaner 2009-2010”. Projektvejleder: Trygve S. Aamlid, Bio-forsk.

Referencer

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < <30 < <

A r t i k e L > > G r æ s i s k y G G e < <

Vi har kontakt til den største forhandler af brugte golfbanema-skiner

i USA. Derfor kan vi skaffe alle slags brugte maskinermed lavt timetal til gode

Nye og brugte golfbiler sælges

BoldvaskerNormal kr. 1200,-

NUKUN kr.

Jysk Golf ImportStængervej 30, Hansted, 8700 Horsens Tlf. 7565 6009

ALT til golfbanen til LAVE PRISERVi prøver at skaffe alt. Forhør på tlf. 7565 6009

Trådspandkr. .................. 40,-

excl. moms

900,-

Nye

Yam

aha

golf

bile

r–10%

Vertikalskærer med opsamler NYca. 1/2 pris

6 stk bunkerriver

Kvalitetsbiler til lavpris

Tip bolde af i graven, hvorefter boldene automatisk

kommer op i automaten.

undgå dårlige rygge

Vi har kontakt til den største forhandler af brugte golfbanema-skiner

i USA. Derfor kan vi skaffe alle slags brugte maskinermed lavt timetal til gode

Nye og brugte golfbiler sælges

5-leds boldopsamlerKUN .........................kr. 19.500,-

BoldvaskerNormal kr. 1200,-

NUKUN kr.

Jysk Golf ImportStængervej 30, Hansted, 8700 Horsens Tlf. 7565 6009

ALT til golfbanen til LAVE PRISERVi prøver at skaffe alt. Forhør på tlf. 7565 6009

Trådspandkr. .................. 40,-

excl. moms

Strigler fra kr. 10.000,-

Træningsboldegule

excl. moms– pr. Dz kr. .. 24,-

2

250 brugte golfbiler på lager

Alle MÆrKer

Rive med buet skaft kr. 70,-Flag (sæt á 9 stk) kr. 400,-Cups kr. 35,-Udslagsmåtter fra kr. 1.000,-OG MANGE ANDRE GODE TILBUD

golfklubhus i Michelin-klasseThe Scandinavian Golf Club i Farum har åbnet sit klubhus for offentligheden,

men ikke sine 36 golfhuller

Af Jens Christensen

Det markante klubhus i The Scandinavian Golf Club er bygget med tre gennemgående materialer, skifer, fyrretræ og metallegeringen tombak, så det falder bedst muligt ind i naturen.

Foto: Frank Undall.

Normalt åbner golfbanen før klubhuset i en ny golfklub, men i den måske mest eks-klusive golfklub nogensinde i Danmark, The Scandinavian Golf Club på Oldvej i Farum, er det lige omvendt. Her åbnede klubhuset med restauranten The Waters i maj for offentligheden, selvom golfbanens 36 huller endnu ikke er åbnet for hverken medlemmer eller greenfeespillere.

Men The Scandinavian Golf Club lig-ner heller ikke nogen anden dansk golf-klub – fordi den rangerer i en klasse for sig med hensyn til både bane og klubhus.

Det er en hemmelighed, hvor mange penge de tre oprindelige stiftere af it-virk-

somheden Navision, Jesper Balser, Torben Wind og Peter Bang, har postet i det im-ponerende anlæg, men skøns- og rygte-mæssigt menes beløbet at ligge i nærheden af en halv milliard kroner.

Ideen om en unikt golfanlæg på Farum Kasernes tidligere øvelsesareal fostrede Bal-ser, Wind og Bang helt tilbage i 2002 sam-men med vennen Lars Peter Wilhelmsen, da Microsoft havde opkøbt Navision for et tocifret milliardbeløb. Wilhelmsen var indtil da direktionsmedlem i Navision. I dag han administrerende direktør for og daglig leder af golfklubben.

Det tog hele fi re år, før projektet blev

igangsat, fordi det krævede både mange politiske vedtagelser og godkendelser i Naturklagenævnet. I virkeligheden er der tale om et storstilet naturgenopretnings-projekt, der tilgodeser plante- og dyrelivet i henhold til EU’s habitatsdirektiver. Det betyder, at kun 50 af arealets 200 hektar anvendes til golfbanen, men de resterende 150 ligger som vild natur – og afkræfter eventuelle forestillinger om et ødelagt landskab efter mange års militærøvelser.

Stor sværhedsgradÈn af verdens førende golfbanearkitekter, amerikanske Robert Trent Jones Jr., har

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < <32 < <

A r t i k e L

Klubhuset i The Scandinavian Golf Club blev åbnet i maj for offentligheden, men det vides ikke, hvornår de to 18 hullers bliver åbnet for medlemmer og greenfeespillere.

tegnet de 36 huller med så stor variation, at to huller ikke ligner hinanden i det blødt bølgende terræn med åbne vidder, skovare-aler og masser af søer. Navnlig sidstnævnte betyder mange svære slag på begge 18 hullers-baner, Old Course og New Course, og en generel sværhedsgrad, som så rigeligt matcher de to første Trent Jones-baner i Danmark – i Skjoldenæsholm Golf Center og i Lübker Golf Resort.

Old Course og New Course stod faktisk færdige sidste år, men allligevel er de ikke åbnet officielt. Det sker ifølge Lars Peter Wilhelmsen først, når han og hans tre in-vestorvenner er 100 procent tilfredse med enhver detalje. Om det bliver i år, eller det må vente til næste år, véd han ikke. Det haster hverken med at finde en officiel åb-ningsdag eller med at melde ud, hvad det skal koste at blive medlem eller at spille greenfee!

I øvrigt er banen kun delvis lukket. 18 af hullerne, Old Course, tager nemlig imod company days-arrangementer for at promovere anlægget og skabe interesse for medlemskaber – når sådanne bliver

tilgængelige. Til gengæld har ingen endnu spillet på New Course, der efter sigende minder så meget om Old Course, at man sagtens kan kombinere de fire 9 hullers-sløjfer til forskellige 18 hullers-baner.

udbredt anerkendelseDet nyåbnede klubhus imponerer, om muligt, endnu mere en golfbanen. Arki-tekt Søren Øllgaard fra Henning Larsen Architects har slået stregerne til et både iøjnefaldende og elegante klubhus i skan-dinavisk stil, bygget af Otta-skiferplader fra Norge og af 120 år gamle Oregon Pines (nordamerikanske fyrretræer) som gennemgående materialer sammen med metallet tombak (en legering af kobber og zink.) Klubhuset er allerede hædret med Tømrerprisen, som uddeles af Køben-havns Tømrerlaug. Den flotte begrundelse lød således: “Med arkitekt Søren Øllgaard i spidsen har Henning Larsens tegnestue designet et mesterværk, som ligger et sted mellem Frank Lloyd Wrights supervillaer og den funktionelle skandinaviske arki-tektur. Klubhuset er med store udkragnin-

ger, dristige linjer og en kombination af få, men udsøgte materialer en nydelse at beskue og at opholde sig i.”

Totalt spænder klubhuset over 2570 kvadratmeter, fordelt på 1450 i kælder-plan og 1120 meter i stueplan. Henning Larsen Architects er kendt viden om for at have designet The Opera of Copen-hagen – og vil med garanti også høste udbredt anerkendelse for klubhuset i The Scandinavian Golf Club.

Bag klubhusrestauranten The Waters står ægteparret Lone og Per Krarup, som drev Divan 1 i Tivoli indtil 1997, hvor de overtog Restaurant Nokken i Rungsted Havn. På samme tid var de også restaura-tører i The Royal Danish Yachtclub sam-me sted og i Gladsaxe Teater. Med sig til The Scandinavian Golf Club har de bragt deres favoritkok, Morten Kirk – med en fortid på to restauranter i London med henholdsvis én og to Michelin-stjerner. Nu præsenterer han sin berømmede kok-kekunst i passende omgivelser, The Scan-dinavian Golf Club – et golfklubhus i Michelin-klasse.

Foto: Frank Undall.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < < > > 33

> > G o l f k l u B h u s i m i c h e l i n - k l a s s e < < A r t i k e L

Toro AcademyAf Jacques Borggild

Spændende nyheder fra ToroFa. SC Svend Carlsen A/S meddeler os, at man vil præsentere følgende nyheder

på det danske marked til sæsonen 2011

Af Jacques Borggild

I forbindelse med sin overtagelse af Fa. SC Svend Carlsen A/S, den danske importør af Toro golfbanemaskiner, fortæller Direk-tør Carsten Brandt, at man nu forbereder et helt nyt tiltag på det danske golfmar-ked, nemlig TORO ACADEMY.

Mange vil sikkert spørge: “Hvad er nu det”? “Hvad har de nu fundet på”?

Konceptet lyder meget interessant. Car-sten Brandt fortæller:

– Den Hollandske koncern LELY, som jo nu er indehavere af SC Svend Carlsen A/S er samtidig importør af Toro’s pro-

duktprogram på det meget store Engelske golfmarked og det Engelske Toro-selskab gennemfører med meget stor succes et projekt, som man har kaldt “Toro Aca-demy”.

– Vi vil i løbet af kort tid gennemføre et lignende projekt i Danmark, inspireret af de meget spændende erfaringer fra Eng-land.

– Som importør af et så kendt kvalitets-mærke som Toro, føler vi simpelthen, at vi har pligt til at tilsikre, at vore kunder har den størst mulige viden om maskinerne,

om deres drift, deres pasning, service og vedligehold.

– På denne måde tilbyder vi vore kun-der den højest mulige kvalitet i brugen af Toro-maskinerne.

– Toro Academy kurserne, som både kan foregå her i vores virksomhed i Age-drup ved Odense, eller mobilt et hvilket somhelst sted i Danmark, drejer sig om, via praktisk undervisning, fremprovoke-ring af fejl på maskinerne, undervisning i f.eks slibning af klippeled, samt en mæng-de andre vigtige detaljer i forbindelse med

• En nykonstrueret sprøjtebil, MultiPro 5800• Ny Hybrid green- og teesteds-klipper. Der er tale om en helt nyudviklet

maskine med anvendelse af nyeste teknologi• Ny groundsmaster 360. Maskinen henvender sig primært til Kommu-

ner, anlægsentrepenører, parker og lignende.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < <34 < <

A r t i k e L

Svend Andersen, Plantefokus yder professionel rådgivning og sparring indenfor træ- og planteområdet.

· Fælles årlig gennemgang i felten

· Beskærings vejledning på stedet

· Mål, pleje og indsatsbeskrivelser

· Optimering af indsats

· Plantevalg, størrelser, kvalitet

· Råd om plantekøb, vækstforhold m.v.

www.plantefokus.dk

Svend Andersen

Professionel træ- og planterådgivning

Tlf.: 64 49 12 33 · Mobil: 30 32 72 33 · [email protected]

Få styr på kvaliteten og klimaet og spar penge!- og spar penge!

Klimaregnskab Reduktion af energiforbrug = Øk i k b l= Økonomiske besparelser

Plejestrategier Visioner, mål og handlingsplaner = Bedre golfbanekvalitet

Bente MortensenHortonom, Master of Environmental Management4119 8995 b @ j dk

g

GreenProject4119 8995, [email protected]

brugen og den daglige drift af en Toro maskine, at de greenkee-pere, som kører med og betjener maskinerne i dagligdagen, får den størst mulige viden om maskinen.

– Erfaringerne fra England viser med al tydelighed, at Toro Academy tilsikrer, at brugerne opnår den højst mulige kvalitet i den daglige brug af maskinen, samt at maskinen får den størst mulige driftssikkerhed og den længst mulige levetid via korrekt brug og servicering. Det er vores påstand, at en korrekt vedlige-holdt maskine giver langt større tilfredshed til brugerne, og ikke mindst en større tilfredshed blandt de golfspillere, som har for-nøjelsen af at spille en runde golf på et anlæg, som er velplejet.Slutteligt er der ingen tvivl om, at det vil være væsentligt nem-mere at opnå en god byttepris for en vel vedligeholdt maskine i forbindelse med nyindkøb.

– Endvidere har vi planer om at tilbyde kunden (den daglige bruger af en ny maskine) at komme her på vores virksomhed og deltage i samlingen / monteringen af en ny maskine. Dette vil til-

sikre, at den enkelte kunde får den størst mulige viden om sin nye maskine og det vil kunne medvirke til at kunden får den højest mulige daglige kvalitet i brugen af sin maskine.

Vi glæder os meget til at gå i gang med dette helt nye tiltag og er sikre på, at vore kunder vil få enorm glæde af Toro Academy.

– Det vil koste et mindre beløb at deltage i Toro Academy, men da vi naturligvis ikke skal tjene på dette servicetiltag, er beløbet meget begrænset og skal udelukkende dække vore direkte om-kostninger.

– Vore Toro-kunder vil naturligvis få direkte indbydelse til at deltage i Toro Academy. Brugere af andre maskinmærker er vel-komne til at kontakte os vedr. uforpligtende deltagelse i kurserne.

“Greenkeeperen” fi nder dette nye tiltag yderst interessant for alle greenkeepere og vi vil deltage på et af kurserne med henblik på at interviewe nogle af deltagerne og høre om deres erfaring og mening om Toro Academy.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < < > > 35

> > t o r o a c a d e m y < < A r t i k e L

Tuegræs – så slap vi af med det – erfaringer fra Hornbæk golfbane

Som så mange andre golfklubber kæmper vi på Hornbæk golfbane også med tuegræs-områder der kraftigt forstyrrer golfspillet. Sidste år valgte vi at gå drastisk til værks

i et forsøg på at løse problemet

Af Søren Petersen, chefgreenkeeper, Hornbæk golfklub & Anne Mette Dahl Jensen, Skov & Landskab, Københavns Universitet

Tuegræs-områderne findes primært i nærgreen-områderne, hvor der er meget slid fra spillerne og deres golfvogne. Områderne er domineret af kraftige rajgræs-tuer, hvor der alt efter årstiden fin-des lidt græs imellem eller bar jord i løbet af en tør sommer. Den primære årsag til at problemet er blevet forværret er, at plejen af disse områder har været negligeres da fokus har været rette mod greens.

Rajgræs-tuerne forstyrre spillerne meget og som spiller bliver man straffet hvis ens bold ligger op af en tue, specielt hvis den ligger foran en tue. Så dårlig en græskvalitet nær greens er ikke noget vi som klub kan acceptere i længden da spillet ikke bliver retfærdigt.

Tiltag på banenVi har på Hornbæk golfbane forsøgt forskellige tiltag i årenes løb (nedsprøjtning, gødning og eftersåning) men har ikke kunne løse problemet. Derfor bestemte vi i 2009 at skrælle det dår-lige græs af og lægge rullegræs. Det blev gjort vi i efteråret 2009 (1-2 uge i oktober).

Vi skrællede græsmåtten af i 5-10 cm dybde med gravemaskine og fræsede i 20-30 cm dybde med en stennedlægningsfræser. Området blev deref-ter revet fri for sten og ca. 5 cm sandblandet muld blev påført og let komprimeret. Oven på blev rullegræsset (engrapgræs, rajgræs og rødsvingel) lagt og efterfølgende blev der vandet om natten i ca. en uge. Desuden blev der gødet med en 6-5-25 gødning, dres-

Tuegræs nær green.

set med fairway dress og til sidst tromlet let med en havetromle. På hul 10 var jorden meget vandmættet så der blev lagt et dræn samt et lag ekstra muld.

Resultatet er at vi i foråret 2010 havde nogle helt fantastiske greenområder på hul 4 og 10 uden de spilforstyrrende tuer. Eneste

Hul 4, forår 2010. Her var tidligere tuegræs. Hul 10, forår 2010. Her var der et voldsomt tuegræs område bag de hvide snore.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < <36 < <

A r t i k e L

Mængde Pris (kr.)

Rullegræs 600 m2 18.500

Dressing 3 m3 750

Supermuld 28 m3 6.600

Gødning 10 kg 250

Dræn 1.800

Leje stennedlægger 2.600

I alt – materialer 30.500

Timer (egne folk) 125

Tabel 1: Udgifter forbundet med renovering af tuegræs-arealerne (anlægsfasen).

Græsområder med tuegræs nær green 4 er skrællet af.

en fordel for græsset da disse sukkerstoffer skal fungerer som en madpakke når græsset starter sin vækst i foråret.

Det lyder måske voldsomt totalt at omlægge arealerne med tuegræs men vi mener det er en god investering (Tabel 1) og vi har fået en kraftig forbedring af spil-lefl aden hvad ikke mindst medlemmerne har noteret og kommenteret.

En vigtig ting er desuden at vi nu har fået meget mere fokus på vedligehold af nærgreen-områderne og har udarbejdet en plejeplan for potentielle tuegræsområder. Vedligehold der inkluderer; topdressing, eftersåning, prikning og vertikalskæring.

Det er vigtigt at vi ikke får skabt samme problem igen. Derfor gør vi nu også mere for at lede spillerne væk fra potentielle tuegræsområder. Det er gjort synligt med snore og pinde samt klipning af tydelige stier nær greens.

De gode resultater gør at vi igen her i efteråret 2010 tager fat på at renovere fl ere af tuegræs-områderne.

Der lægges rullegræs nær greenen på hul 10, på det areal som tidligere var fyldt med rajgræs-tuer.

Umiddelbart efter udlægningen

af rullegræs i oktober 2009.

ulempe er den æstetiske. Rullegræsset har en anden farve end det omkringliggende, men det kan vi fi nt leve med og på sigt æn-dre det sig efterhånden som vi får eftersået.

Rullegræsset fi k vi leveret af to gange. Den ene portion rullegræs var frisk og meget grøn mens den anden var mere medtaget – tør og gul. Erfaringen er dog at det græs som i dag ser pænest ud er det som havde det dårligst

da det blev lagt. Forklaringen må være at den første portion græs simpelthen havde fået for meget gødning. I efteråret når jord-temperaturen bliver lav går græsserne ind i en ”dvaletilstand” og rodaktiviteten aftager. For megen gødning holder dog græsset i en form for ”kunstig forlænget vækstperiode” som bevirker at oplagringen af sukkerstoffer (fruktaner) i rodbasis reduceres. Det er ikke

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < < > > 37

> > t u e G r æ s – s å s l a p v i a f m e d d e t < < A r t i k e L

Pas godt på vækstjorden!Målbare kvalitetskrav til jordens tekstur og struktur resulterer i en mere omhyggelig omgang

med jorden på byggepladsen. En projektgruppe med planteskolefolk, anlægsgartnere og landskabsarkitekter, samt forskere på Skov & Landskab formulerer hvordan

jordarbejdet kan fungerer bedre så planterne kan gro

Af Jan Støvring og Torben Dam, Skov & Landskab

Projektgruppen, der er en del af Part-nerLandskabs arbejde, har derfor opstil-let regler for hvad man i forbindelse med jordarbejde skal være opmærksom på, for at opnå et brugbart vækstgrundlag. Det er sket efter en undersøgelse og vurdering af en række jorder som gruppen enten fandt egnet eller uegnet som væsktjord. Bag-grunden er at projektgruppen kender til mange eksempler på dårlig jordarbejde, hvor jorden er blevet mishandlet. Jord-arbejdet skete på trods af den viden som branchen siden 1970’erne havde lagt i jord og plantevækst. I 1975 kom Plant og Plej, i 1985 kom Generel vejledning i

plantning, og i 1990’erne fokuserede flere PhD- studier på jord. Projektgruppen kan konstatere, at en ny generation af maskin-folk, anlægsgartnere, landskabsarkitekter og byggeledere i dag ikke benytter denne viden.

Der findes viden nok!I stedet for at supplere og nuancere den al-lerede eksisterende viden har projektgrup-pen valgt en anden vej. Projektgruppen foreslår at fokusere på få enkle budskaber, selv om nogle nuancer forsvinder. På den baggrund anbefaler gruppen at en god vækstjord for fremtiden vurderes på bag-grund af en sigteanalyse med supplerende krav til humusindhold og pH-værdi. Des-uden ønsker gruppen at genintroducere måling af jordens volumevægt med det for-mål at kontrollere at jorden er porøs nok til at sikre optimal plantevækst. Begge meto-der leverer håndfaste værdier der muliggør en klar procedure for godkendelse eller kas-sation af jorden og det udførte jordarbej-de. Beskrivelse af metoderne og gruppens arbejde finder du på hjemmesiden: www.godvækstjord.dk. På siden har projektgrup-pen desuden samlet en del information og gode råd om arbejdet med vækstjord. Siden henvender sig til alle der bestiller, projekte-rer eller udfører jordarbejde.

Optimal plantevækstNæsten ethvert bygge- eller anlægsprojekt omfatter arbejde der påvirker jorden og de fremtidige vækstvilkår på stedet. Jorden er på en og samme tid et konstruktionsma-teriale der danner fast grund under vores bygninger, veje og andre befæstelser, men er samtidig også er grundlaget for plante-vækst. Optimal plantevækst er en forud-sætning for at projektet i sidste ende frem-

Den gode vækstjord er kendetegnet ved dannelsen af mindre aggregater, hvorimellem der findes mange små rødder. Jordens lerindhold sikrer en god vandresserve og tilgængelige næringsstoffer. En sigteanalyse af jorden, underbygger at der er tale om en god dyrkningsjord og diskussionen herefter omhandler kun jordbearbejdningen, der kan kontrolleres med en isotopsondemåler.

Foto: Torben Dam.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < <38 < <

A r t i k e L

Kurvebåndet for den gode dyrkningsjord. Ligger det eksisterende, eller tilkørte vækstjord med en partikkelstørrelses fordeling indenfor kurvebåndene, er jorden egnet som vækstjord. Er pH-værdien 6,5-7,5 og humusindholdet 3-4 vægtprocent er jorden klar til anvendelse såfremt jordens volumevægt samtidig ikke overstiger 1,6 g pr. cm3.

gode råd om vækstjord

• Både iprojekterings-oganlægsfasenvil en tidliganalyseaf de stedlige forhold, sammenholdt med det fremtidige projekt, gøre det muligt at planlægge sig fra utilsigtede komprimering af væsktjord. Analysen er grundlaget for en klar og enkel aftale om jordarbejdet som en del af aftale-grundlaget.

• Brug en troxler (isotopondemåler) til kontrol af jordensporøsitet og en sigteanalyse som dokumentation for jor-dens tekstur.

• Kørkunpåjordenibestemtezoner,dadenstørsteskadesker ved første overkørsel hvor jorden mister 20 % af sin struktur.

• Kørikkepåjordenefterløsning,dadendervedbliverend-nu mere komprimeret end før løsningen. Planlæg derfor om muligt, således at jordløsning og kultivering sker i en arbejdsgang.

• Modtagog afleverdengodevækstjordmeden tør volu-mevægt på 1,5 g/cm3 (sandjord) og 1,6 g/cm3 (lerjord). Det svarer til at den består af 50 % faste partikler og 50 % porer, der enten er luft eller vandfyldte.

• Bearbejdningafjordenmåkunskenårjordenhverkenerfor tør eller våd. Det svarer til at vandindholdet er mellem krympegrænsen (for tør) og den nedre plasticitetsgrænse (for våd). Sidstnævnte findes ved ’rulleprøven’ hvor en lille smule jord rulles på et ikke sugende underlag. Hvis rullen bliver tyndere end 3 mm uden at knække, er jorden for våd.

• Erskadensketmåjordenløsnesmekaniskvedgrubning,gennemgravning eller pløjning. Ved brug af gruppetand, vil den effektive jordløsning kun være ca. 50-75 % af grup-petandens dybde. Kontroller kvaliteten ved gravning på tværs af grupperetningen. I stiv lerjord bør grubning foregå efter der er udlagt 10-15 cm grus på arealet. Gruset sikre, også fremover, en vis vandgennemtrængelighed i jorden, når det under grubningen falder ned i grubbesporene

• Huskatjorderetkomplekssystembeståendeafmineraler,organisk materiale, ilt og vand, samt en række mikroor-ganismer og mindre dyr. Alt skal være til stede i passende mængder, eller fungerer systemet ikke og planterne mistri-ves.

8

står som det var tiltænkt på arkitektens skitse og i øvrigt efter bygherrens ønsker.

Alle påvirker de fremtidige væsktvilkårFra projektets start til færdigt anlæg arbej-des der med jorden. Der afrømmes muld,

laves terrænreguleringer, udgravning til byg ninger, jorddepoter, arbejdsveje og materialeoplag. Ansvaret for jorden og de fremtidige vækstvilkår ligger typisk hos anlægsgartneren, men i praksis er ansvaret spredt på en mængde aktører i gennem hele

byggeprocessen. Projektgruppen, ta ger em-net op fordi vi, på trods af tidligere indsat-ser og meget viden om jord og plantevækst, alt for ofte ser planter der ikke trives og pro-jekter der ikke udvikles optimalt på grund af dårligt jordarbejde. Udfordringen er at få

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < < > > 39

> > p a s G o d t p å v æ k s t j o r d e n ! < < A r t i k e L

PartnerLandskabPartnerLandskab er et fagligt net-værk med mulighed for erfarings-udveksling og igangsætning af udviklingsprojekter. Formålet er at indsamle og dele erfaringer og viden, samt afprøve nye metoder, der kan øge fagligheden eller lette kendte arbejdsrutiner.

Med PartnerLandskab samler Skov & Landskab den grønne sektors interessenter og derved styrker samarbejdet mellem brancheorga-nisationer, virksomheder, offent-lige forvaltninger og forskermil-jøet ved Skov & Landskab. Både interesseorganisationer, offentlige institutioner og private virksom-heder er velkomne i PartnerLand-skab.

De er med i PartnerLandskab:• PraktiserendeLandskabs-

arkitekters Råd • P.KortegårdsPlanteskole• OdenseKommune,afdelingen

for Park og Natur• KommunalePark-ogNatur-

forvaltere• ForeningenafDanskeKirke-

gårdsledere • DanskTræplejeforening• DanskeSkov-ogLandskabs-

ingeniører • DanskPlanteskoleejerforening• DanskGolfUnion• DanskeAnlægsgartnere• ByggrosA/S• BATog3F

– Den grønne gruppe

Hvert halve år holdes der møde hvor de igangsatte projekter eva-lueres og nye igangsættes. Næste møde holdes til november 2010

aktiveret eksisterende viden på alle beslut-ningsniveauer, samt sætte fokus på de ste-der der erfaringsvist volder fl est problemer. Problemerne opstår oftest, da vilkårene for at arbejde med jord hele tiden trues af fak-torer som økonomi og tidspres, men også manglende viden hos nøglepersoner.

Brug af isotopsondemåler til kontrol af jordens struktur I bygge- og anlæg indgår jord på mange måder i processen og jord bliver påvirket af mange forskellige faktorer undervejs. Når sagen er slut og arbejdet er afl everet er jord forudsætning for plantevækst og infi ltration af regnvand. Det der afslører om jorden har overlevet alle påvirkninger siden første spadestik og er god nok, er om plantevæksten er vital og vandet siver ned.

Den tørre volumenvægt fortæller om jordens kvalitet præcis og enkelt. Værdi-erne er enkle at formulere som krav og alle afl æse værdierne på et måleinstrument i

marken. Den tørre volumenvægt fortæller om jorden, der er et system af partikler og mellemrum.

Man angiver volumenvægten i gram pr. kubikcentimeter eller i ton pr. kubikme-ter. I den tørre volumenvægt ser man bort fra det vand som er i jorden, fordi vand-procenten svinger meget. Hvis jorden kun bestod af partikler, altså var fast klippe, ville volumenvægten være 2,7 g / cm3. Det bedste, er at halvdelen er mellemrum og halvdelen er partikler, altså 1,35 g / cm3. Når jorden har været fl yttet og omlejret er noget af kvaliteten allerede forsvundet, og derfor kan man normalt kun forvente 1,5 g / cm3 for sandjord og 1,6 g / cm3 for lerjord. Plantevækst i gængs forstand stopper, når jordens volumevægt oversti-ger 1,7-1,8 g pr. cm3

Ved brug af en isoptopsondemåler kan en uddannet tekniker hurtigt og nemt foretage målinger der på stedet afgør om jorden er for komprimeret eller ej. Mange

Udstyret til en isotopsondemåler 3440 fra firmaet Troxler indeholder blok til kalibrering, plade med bøsningsrør til nedramning af jordspyd forud for instrumentets anvendelse.

Foto: Jan Støvring.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < <40 < <

A r t i k e L > > p a s G o d t p å v æ k s t j o r d e n ! < <

rådgivere, entreprenører og laboratorier udfører prøven mod et startbeløb til trans-port og kalibrering af instrumentet, samt et mindre tillæg pr. prøve, typisk ca. kr. 2.000 for tre målinger. Projektgruppen anbefaler at krav om måling af jordens volumevægt bliver gængs praksis, der ef-terspørges og prissættes fra projektering til aflevering i budget og ved tilbudsgivning.

Sigteanalyse til bestemmelse af jordens teksturJordens kvalitet i forhold til plantevækst og nedsving af vand handler egentlig om porerne. De grove porer tillader at vand nedsiver og luft skifter i jordsystemet. Mellemporerne holder på vand, der sam-tidig er tilgængeligt for planternes rødder. Porer er svære at måle, mens det er nemt at analysere partiklerne, og der er en god sammenhæng mellem partikelstørrelse og porer. Biologiske og kemiske forhold i jorden forbedrer også poresystemet, de

fleste af disse forhold bliver ødelagt når man flytter jorden, men humus procenten og ph er stadig relevante. Derfor er sigte-analyse, humusprocent og pH den bedste indikator for jordens kvalitet, selv om den ikke giver et fuldkomment billede. Ideen med at beskrive jordens kvalitet ved hjælp af sigteanalyse, er at sikre en entydig og klar beskrivelse, således at kvaliteten ikke bliver et diskussionsemne midt i et udbud eller anlægsprocessen, f.eks. ved levering af muldjord.

Sigtning af jord er en simpel og let måde at undersøge jorden på. Man plotter sigte-analysen i et kornkurvediagram og får et klart billede af partikelsammensætningen. Entreprenør eller tilsyn godkender eller kasserer jorden, hvis den ligger henholds-vis inden for eller uden for grænserne. Hensigten er, at markante og håndfaste udsagn om jords kvalitet fremmer en mere hensigtsmæssig adfærd på byggepladsen.

Partnerlandskab indsamlede i efteråret

2009 kornkurvegrænser blandt projektets deltagere og på den baggrund er der ud-viklet to sæt kurvebånd. Ét for den gode dyrkningsjord der er rig på næring og vand, samt én strukturjord der sikre god luft og vandskifte. Strukturjorden vil egne sig til brug hvor man på forhånd ved at vækstvilkårene er pressede, f.eks. plante-huller i befæstede arealer, eller i urbane miljøer i øvrigt. Begge kurvebånd med be-skrivelse af deres anvendelse, er at finde på hjemmesiden.

Projektgruppen opfordrer alle til at be-nytte kurvebåndene, med det formål at afprøve og få dokumenteret deres anvende-lighed. Når de er afprøvet i praksis og erfa-ringer er gjort, justerer vi kornkurvegræn-serne og ophøjer dem til en standard.

Et dårligt vækstgrundlag viser sig bl.a. som blankt vand på terrænoverfladen, selv efter små regnbyger, eller som opblødt jord i plantehullet få spadestik nede. Jorden eller jordarbejdet har ikke været i orden.

Fotos: Olivér Bühler.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < < > > 41

> > p a s G o d t p å v æ k s t j o r d e n ! < < A r t i k e L

Efteråret afslører træets sundhedDer er perspektiv i at stoppe op i det tidlige efterår og kigge på banens træer

og beplantninger. Ikke kun fordi sensommer og efterår byder på smukke farver, men fordi årstiden afslører beplantningers trivsel og giver viden som kan bruges

målrettet i planlægning og drift. Kig derfor på træerne i efteråret og brug informationerne til at gøre baneanlæg og miljø holdbart på lang sigt

Af Svend Andersen, Plantefokus

I sensommeren og det tidlige efterår afslø-rer mange træer og planter om de har det godt. Tidligt løvfald og lille tilvækst i for-hold til det normale for arten afslører træer der ikke har det godt. Hvis der samtidig er svampevækst fra rødder eller på stamme kan restlevetiden være ganske kort. Større træer vil måske tilmed udgøre en sikker-hedsrisko for banens spillere og personale.

En vurdering af angreb af asketoptørre svampen er vanskelig at foretage på større asketræer, når der ikke er blade på træerne. Det samme gælder angreb af minermøl på kastanjetræer, idet angrebet ikke i sig selv dræber grene eller selve træet.

Ved sammenligning af tidspunkt for høstfarver, løvfald og enkelttræernes stør-relse, bliver uens vækstforhold me-get tydelige, især i systemplantninger af samme træart. Hvis mistrivsel skyldes ringe vækstforhold er det måske muligt at plante anden art, forbedre forholdene eller måske at ”fl ytte”

Efterplantningsbehov vurderes inden løvfald artsvis.

Svampe fra rodudløb. Træet er stærkt svækket og større træer udgør sikkerhedsrisiko. Plant afløser og fæld i tide.

Uens vækstforhold giver uens løvfald og tilvækst. Tydeligst i systemplantninger.

Efteråret afslører træets sundhedDer er perspektiv i at stoppe op i det tidlige efterår og kigge på banens træer

og beplantninger. Ikke kun fordi sensommer og efterår byder på smukke farver, men fordi årstiden afslører beplantningers trivsel og giver viden som kan bruges

målrettet i planlægning og drift. Kig derfor på træerne i efteråret og brug informationerne til at gøre baneanlæg og miljø holdbart på lang sigt

beplantningen eller at nedlægge den ud fra en vurdering af dens formål m.v.

En vurdering af træernes trivsel kan bl.a.

bruges til at overveje om der er behov for udskiftninger eller supplerende indplant-ninger. En rullende genplantning af træer og fornyelse af beplantninger er visuelt mindre iøjnefaldende og økonomisk langt billigere end forsøg på at starte forfra med store planter.

Dårlige træer og mislykkede plantnin-ger skæmmer ofte mere end de bidrager til opfyldelse af formålet med at plante dem. En revurdering af mulighederne og en løbende målrettet efterplantning og nød-vendig pleje er

det økonomisk optimale og samtidig det som giver det bedste udtryk og funktion af beplantningerne.

En gennemgang af banens træer og be-plantninger inden løvfald giver også nyttig viden om effekten af sommerens indsats på eksempelvis ukrudtsbekæmpelse i ny-plantninger. Dermed kan næste sommers indsats og metodevalg planlægges på for-kant og unødig tidsforbrug undgås.

Sensommer gennemgangen vil helt op-lagt sætte særligt fokus på banens vigtigste

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < <42 < <

A r t i k e L > > e f t e r å r e t a f s l ø r e r t r æ e t s s u n d h e d < < A r t i k e L

MASKINHANDLER

SVEND CARLSEN A/S

Lunden 10 · Aasum · DK 5320 AgedrupTlf. +45 6610 9200

a company in Lely Group

TORO vandingsanlægpræcision & effektivitet

MASKINHANDLER

Stærkt samarbejde Vores samarbejdspartner Anderup El A/S, har over 20 årserfaring med etablering og servicering af vandingsanlæg

835 / 855

Opdatér og udskift til

Den ypperste sprinklerpå markedetEt moderne vandingsanlæg skal være smart og præcist.TORO 800-serien giver dig alden teknik du kan ønske dig.

Dt 35 til alle anlægTORO’s DT serie kan nemt ud- skiftes og passer til de �este andre anlæg på markedet.Bliv godt kørende i fremtiden - allerede i dag !Kontakt os og hør fordelene !

TORO TurfguardOptimér vandforbruget !Optimér dine greensvækstbetingelser !Nemt at installere !Se mere på www.toro.com

www.sc-svendcarlsen.dk

RevolutionerendeNYHED !

TORO TurfguardOptimér vandforbruget !

Revolutionerende

835 / 855

Den ypperste sprinklerpå markedetEt moderne vandingsanlæg skal være smart og præcist.TORO 800-serien giver dig alden teknik du kan ønske dig.

Et træ med tørre grene og tidligt løvfald i forhold til træer af samme art er svækket.

træer og beplantninger. Fra besøg på mange baner ved jeg at ret-tidig løbende opstamning og kronestyring af træer ofte ikke har været prioriteret højt nok. Dette betyder mistede investeringer, mistede langsigtede mål og dyre genplantninger af store træer for at rette op på udtryk og funktion.

En faglig sensommergennemgang kan afsløre hvordan det står til med opstamning, kronestyring sår og påkørsler. Måske er der behov for at beskytte træerne mod påkørsler eller konkurrence fra græs? Hvis der er efterslæb på beskæringsindsatsen, har man så selv den fornødne faglige ekspertise til at planlægge og udføre den, eller skal der samles op på det inden vinterens indsats?

Uanset om man selv vælger at udføre indsatser som plantninger og beskæringer eller om man indkøber planter og ydelser er det en god regel ikke at bruge leverandøren ukritisk som faglig rådgiver. Ikke kun på golfbaner, men også i mange andre typer af anlæg ser jeg eksempler på at plantevalg har været bestemt af “et godt tilbud fra planteskolen” eller at beskæringer er udført uhensigtsmæssigt som en engangsopgave uden et længere rækkende perspektiv. Begge dele ender ofte som spildte penge med efterfølgende opretnings-indsats.

Ovenstående er ikke en kritik af leverandørers faglighed, men blot en konstatering af at leverandører rådgiver ud fra deres for-skelligartede faglige viden og ud fra at de har produkter som jo også gerne skal sælges. Pointen er at det er anlægsejeren og dennes ansatte som skal kende anlægget og de langsigtede forventnin-gerne til dets udtryk og funktion. Det faglige resultat falder altid tilbage på anlægsejeren og greenkeeperen i den sidste ende, men det er der også en styrke i.

Heldigvis har greenkeepere ofte ansvar for anlægget i mange år og har dermed mulighed for at tænke langsigtet i forvaltning og indsatser. Dette i modsætning til vilkårene i mange andre private og offentlige anlæg som forvaltes i udbud, med skiftende ejerfor-hold, og af udførende som oftest ikke får lov til at se de langsig-tede resultater af deres faglige indsatser.

Nu hvor sommertravlhed og ferie er overstået er det oplagt at gøre status på planteområdet. Dels fordi det er en god årstid til at iagttage og bedømme træer og planter, dels fordi man kommer på forkant med at kunne planlægge vinterindsatsen målrettet til gavn for banens udtryk og langsigtede økonomi.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < <

> > e f t e r å r e t a f s l ø r e r t r æ e t s s u n d h e d < < A r t i k e L

Greensprojekt:

Rødsvingelsorters konkurrenceevne overfor enårig rapgræs– Samlede resultater for forsøgsperioden

Resultaterne viser, at rødsvingel har god konkurrenceevne overfor enårig rapgræs. Der er stor forskel på de to rødsvingeltypers reaktion. Rødsvingelsorter med korte udløbere

er mere aggressive end sorter uden udløbere. Meget kraftigt slid giver muligheder for etablering af enårig rapgræs i de fleste sorte

Af Niels Chr. Nielsen, DLF-Trifolium

For oplysninger om forsøgets etablering i St Heddinge henvises til Greenkeeperen No2 2008. I No 3 2009 blev de første del-resultater præsenteret.

Der er tilført 150N/ha i 2009. I 2010 er gødet efter samme plan, selv om forsøgs-behandlingen er ophørt. Slidbehandlin-gen blev intensiveret kraftigt i 2009 med 159 behandlingen gennem sæsonen, heraf 86 alene i juli og august, mod 69 i hele 2008. I eftersommeren 2009 var en ud-tynding af rødsvingelbestanden som effekt af slidbehandlingen tydelig.

Efter sortsnavnene er angivet (ud) eller (ko) for sorter henholdsvis uden eller med korte udløbere.

Ændringer i propstørrelseArealet af propperne er beregnet ud fra en måling af diameteren på 2 ledder vinkelret på hinanden og derefter er arealet bereg-net som arealet af en cirkel. Det er ikke alle propper, der har ændret størrelse helt regelmæssigt, andre igen er blevet tyndet ud snarere end de er blevet mindre. De propper, der blev sat ind i efterår 2007 så ud som ren enårig rapgræs. Ved målingen i august 2010 kunne det konstateres at der i en mindre del af propperne nu var hvene, sandsynligvis krybhvene. En mindre del af propperne var blevet til en mosplet, disse er ikke medregnet. Målingen under slid er

væsentlig mere præcis end uden slid, da det er gennemsnit af hhv. 8 og 2 propper.

I figur 1 er vist ændringerne i propstør-relse med slid. Lsd værdierne var hhv. 6.31 i 2008, 11.78 i 2009 og 19.69 i 2010. Disse tal udtrykker hvor stor en forskel, der skal være, før en forskel er signifikant og betyder for 2008 at nogle sorter, de bedste og dårligste, er sikkert forskellige. Efter slid 2008 var gns. for sorter uden udløbere 91.19 og for sorter med korte udløbere 84.88 og der er en tendens til

at sorter med korte udløbere konkurrerer bedre, i 2009 og 2010 er der en tydelig gruppering. Gennemsnit for alle sorter uden udløbere i 2010 er 74,45 cm2 mod 49,04 cm2 i sorter med korte udløbere. DP 77-9717 (uden udløbere) synes at reagere midt imellem. Det er interessant at der er sket en fortsat reduktion i 2010, hvor parcellerne ikke har været stresset af slid. Forsøget løber dog ikke længe nok til at give svar på om det er en varig svækkelse eller om det enårige rapgræs vil genvinde

17/7-08 23/10-08 11/11-09 3/8-10

Calliope ud 0.05 0 0.17 0.39

Greensleeves ud 0 0 0 0.77

DP 77-9646 ud 0 0 0 0.83

CFR 103 ud 0 0 0.07 0.67

DP 77-9645 ud 0 0 0 0.75

DP 77-9717 ud 0.02 0 0.10 0.30

DP 77-9685 ud 1.67 9.67 9.33 4.67

DP 77-3220 ko 0 0 0 0.11

Cezanne ko 0.03 0 0 0.20

DP 77-3222 ko 0 0.02 0 0.06

Valdora ko 0 0 0 0.11

DPFR 306 ko 0 0 0 0.15

Tabel 1: Procent Dækning med enårig rapgræs i slidparcellerne.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < <44 < <


konkurrencekraften. Den tilførte kvæl-stofmængde er reelt for høj til rødsvingel og bør have været til fordel på enårig rap-græs. Der har ikke været skader af betyd-ning efter vinteren 2009/10, så forskellene skyldes ikke udefra kommende faktorer.

I figur 2 er vist ændringerne i propstør-relse uden slid. Sorterne er her tættere grupperet og viser alle et nogenlunde pa-rallelt fald i areal. Der er dog her en ten-dens til at sorter med korte udløbere igen har de mindste propstørrelser. En del af disse propper er nedbrudt til en fordyb-ning med enkelte spredte skud af enårig rapgræs og ville sandsynligvis være for-svundet helt hvis forsøget var fortsat.

Tæthed. Ændringer i antal skudI figur 3 er vist ændringerne i skudantal efter de to slidperioder. Se Greenkeeperen No3 2009 for metodik. Forløbet for de to typer rødsvingel er næsten ens. For et par af sorterne DP 77-9717 og DP 77-3220 er kurverne næsten vandrette, dvs. stort set ingen reduktion i skudantal. I begge op-tællinger har gruppen med korte udløbere i gennemsnit haft 2-3 skud mere pr prop end gruppe uden udløbere. DP 77-9717 synes at være en mellemtype. Der er sikre forskelle mellem sorterne i skudantal. Nogle sorter tyndes kraftigere af slid end andre.

Figur 1: Ændring i propstørrelse 2008-2010 med slid.2008 Lsd 6.31; 2009 Lsd 11.78; 2010 Lsd 19.69.

Figur 2: Ændring af propstørrelse 2008-2010 uden slid.2008 Lsd 8.63; 2009 Lsd 15.10; 2010 Lsd 16.77.

Figur 3: Reduktion i antal skud fra 2008 til 2009 med slid.2008 Lsd 2.15; 2009 lsd 4.04.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < < > > 45

> > r ø d s v i n G e l s o r t e r s k o n k u r r e n c e e v n e o v e r f o r e n å r i G r a p G r æ s < < A r t i k e L

Forekomst af enårig rapgræsI tabel 1 er vist bedømmelser af mængden af enårig rapgræs i parcellerne imellem de indsatte propper.

Frem til efterår 2009 har der kun været spor af enårig i enkelte af parcellerne. Ene-ste undtagelse er DP 77-9685, hvor der blev sået frø, der ikke var renset ordent-ligt. Ved optællingen i august 2010 var der planter af enårig rapgræs i alle parcel-ler. Disse planter har varierede i størrelse fra 1-2 skud og op til planter på størrelse med en tokrone. I den enkelte parcel er talt fra 0 og op 17 planter/kolonier. 0,77 % dækning svarer ca. til arealet af 2 tænd-stikæsker på en halv kvadratmeter.

Filtlag og roddybdeI figur 4 er vist tykkelsen af filtlaget efterår 2009 efter 2. år med slid. I gennemsnit for alle sorter er filtlaget hhv. 26.02 og 29.58 mm ved slid og ingen slid. Der er en tyde-lig forskel, men på grund af den kraftige behandling med slidmaskinen kunne man have forventet en kraftigere reduktion af filtlaget.

I figur 5 er vist roddybden målt på 1 prop/parcel taget med hulbor efterår 2009. Som gennemsnit har sorter uden udløbere 98 og 105 mm i +slid og –slid, mens sorter

Forsøgsgreen marts 2009. De lyse cirkler er propper med enårig rapgræs.

med korte udløbere har hhv. 121 og 130 mm, dvs. samme forskel med og uden slid. Slidbehandlingen har kun reduceret rod-dybden med ca. 8 mm i gennemsnit. DP 77-9717 som ligger i en midtergruppe for propstørrelse og i top med skudantal, min-

der her på ingen måder om en sort med korte udløbere, men har næsten de korteste rødder. Under det vandingsprogram, der er gennemført med daglige eller hyppige van-dinger synes der ikke at være sammenhæng mellem roddybde og kvalitet.

Figur 5: Roddybde efter 2 forsøgsår med og uden slid.Lsd med slid 24.61; uden slid 23.53.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < <46 < <

A r t i k e L > > r ø d s v i n G e l s o r t e r s k o n k u r r e n c e e v n e o v e r f o r e n å r i G r a p G r æ s < <

IMANTSImants Shockwave er en linjedybdelufter, som er i fl ere model-ler, med arbejdsbredde fra 100 cm til 250 cm. Dybdeluftning i greens’en eller fairway gøres med sabelknive som er fastgjort på en valse og drives af traktorens PTO. Imants Schockwave er designet til hårdt komprimeret jord. Med en max. arbejds-dybde på 530 mm (på største model) kunne afhjælpe med overfl ade vand.

Maskiner til fairways og greens

VREDO OVERSEEDERSVredo eftersåningsmaskine fås som liftophængt/bugseret så-maskine. Sårille afstanden er enten 35 mm. Eller 75 mm. Den let indstillelig sådybde er fra 5 mm. Til 25 mm. Det bevirker højt beskyttelse af frøet, mod sol, vind og regnskyl, samt meget høj spireevne (>95%). Bagvalsen gør at greens og fairway kan forblive i brug.

Autoriseret John Deere forhandler

Salbjergvej 4 · 4622 Havdrup · Tlf. 46 18 55 44www.havdrup-maskinforretning.dkwww.ommc.dk

fairways og greens

Konklusion på forsøgetUd fra dette forsøg må det konklude-res at sorter med korte udløbere er me-get velegnede til brug på greens og at de med fordel kunne udgøre en større andel af greensblandinger. Ud fra de 12 sorter, der er afprøvet her, er det også tydeligt at der skal en grundig afprøvning til under greensforhold for at udvælge de bedste sorter, idet sorterne, der blev sået, var ud-valgt for tæthed og tolerance for tæt klip-ning, men ikke for slid. Det må dog også med ved sammensætning af blandinger at sorter med korte udløbere som gruppe er de mest modtagelige for rød tråd og Fusa-rium om efteråret. Begge sygdomme kan skæmme udseendet meget i en periode, men græsset kan vokse fra skaden. Derfor skal der stadig være en vis andel af sorter uden udløbere i greensblandinger, men den kunne nok reduceres fra 50 % til må-ske 33 % eller endda 25 %.

Figur 4: Tykkelse af filtlag, mm, efter 2. forsøgsår med og uden slid.Lsd med slid 2.67; uden slid 2.70.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < < > > 47

> > r ø d s v i n G e l s o r t e r s k o n k u r r e n c e e v n e o v e r f o r e n å r i G r a p G r æ s < < A r t i k e L

Vand til vandingaf golfbaner i uSA

– hvordan håndterer USA restriktioner på vandingsvand?

For at græsset på en golfbane skal forblive grønt og bibeholde en fornuftig spillekvalitet må det tilføres vand. Grundet bl.a. byvækst, faldende vandkvalitet og klimaforandringer er der

et voksende pres på drikkevandsressourcerne rundt om i verden. Til vanding af græs er det derfor nødvendigt at se på alternativer til drikkevand, og vandbesparende tiltag.

Det er formålet i projektet “Opsamling af regnvand til vanding af golfbaner” finansieret af Dansk Golf Union og Skov & Landskab ved KU-LIFE. En del af projektet

er denne beskrivelse af, hvordan nogle amerikanske golfbaner håndterer problemet

Af Anne Mette Dahl Jensen, Per Eduard Robert Bjerager og Marina Bergen Jensen. Skov & Landskab, Københavns Universitet

I USA er der inden for de seneste år kom-met et voldsomt pres på golfbanerne i forhold til at finde alternativer til brugen af drikkevand til vandingen. Rent drikke-vand er blevet en mangelvare i store dele af landet. Fra 2001 til 2005 er 16 % af golfklubberne i USA blevet underlagt re-striktioner med hensyn til vandingsvand.

“The Environmental Institute” har i 2009 udgivet en rapport om golf, der viser hvilke tiltag der er iværksat med henblik på at reducere vandforbruget. I rapporten kan man ligeledes se hvor store områder der vandes, hvad omkostningerne er, hvor meget renset spildevand der bruges til van-ding, hvordan kvaliteten er og hvordan administrationen foregår.

I USA vandes generelt en meget stor del af en golfbane – ca. 80 % af det vedlige-holdte græsareal. Det er specielt driving-range, fairway og rough arealerne som udgør de store arealer. Der er dog store geografiske forskelle i USA – jo længere sydpå jo større arealer vandes.

Vandet fås i dag enten fra søer, borin-ger, floder, offentlig indvinding eller fra private ”genbrugsstationer”, der leverer renset spildevand. Vand fra boringer og offentlig indvinging kan være potentielt drikkevand, og det drejer sig om ca. 60 %.

I USA som helhed bruger 13 % af alle golfbaner renset spildevand til vanding. Mange flere golfklubber vil gerne bruge

renset spildevand, men flere steder er det ikke tilgængeligt. Oftest er det private fir-maer, der har sat indsamlingen af spilde-vand i system, og sælger vandet til forskel-lige formål efter rensning. Udfordringerne ved køb af renset spildevand er kvaliteten, sikkerheden i leveringen og prisen.

Westmoor golfklub, Colorado, uSASiden 2001 har man i Colorado oplevet flere perioder med tørke i forhold til tidli-gere, og det har bevirket at vand er blevet en mangelvare. Byen Westmoor har derfor udviklet en plan for brugen af renset by-spildevand. Dette inkluderer også West-moor Golfklub.

Klubben har udskiftet 1.900.000 m3 drikkevand med renset spildevand. Til sammenligning brugte danske golfklubber i 2009 i gennemsnit 9.700 m3 vand til van-ding. Desværre for Westmoor Golfklub har det vist sig at være meget dyrere at bruge renset spildevand. Tidligere var prisen for det rene drikkevand 0,30 kr/m3 mens pri-sen for det rensede spildevand i 2011 for-ventes at koster 2,40 kr/m3. Det giver en samlet udgift til vand på 4,6 mio. kr. pr. år.

I starten var der desuden problemer med kvaliteten af det rensede spildevand, hvilket resulterede i problemer med græskvaliteten. pH var for høj og der var for meget salt samt karbonat i vandet. Desuden var der også for meget kvælstof og fosfor. Det gjorde skade

på græsset og resulterede i forekomsten af “black layer” mange steder på greens. Nu indføres nye rensningsprocesser for at for-bedre vandets kvalitet.

Brugen af renset spildevand har gjort det nødvendigt jævnligt at informere golf-spillerne om risiko for smitte ved kontakt med vandet.

Central FloridaFlorida har gjort meget for at mindske pres-set på drikkevand og overfladevand. Det har resulteret i, at 34 % af golfbanerne bru-ger renset spildevand til vanding. På grund af en del skepsis i forhold til de agronomi-ske og miljømæssige konsekvenser af denne vandtype har man i Florida opsamle erfa-ringerne fra de baner som har brugt renset spildevand i en længere periode.

I det centrale Florida bruger 46 golf-klubber ud af 85 renset spildevand. 91 % af dem er rigtig godt tilfredse, bl.a. på grund af prisen, men også fordi det kan leveres i tilstrækkelige mængder.

Som tilfældet var i Westmore, Colorado har de også her problemer med at vandet kan være for saltholdigt. Et andet problem er tilstopning af sprinklerhovederne samt at vandingsudstyret ruster. Desuden ob-serveres algevækst på greens og i opbeva-ringsbassiner. 85 % af de golfbaner, der bruger renset spildevand, vil dog gerne fortsætte.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < <48 < <

A r t i k e L

Nogle steder har regionale myndigheder bidraget til løsninger. Marion County i syd-vest Florida har sponseret et projekt, hvor der hver dag leveres 1895 m3 renset spilde-vand til Oak Run Golfklub. Det skal erstatte drikkevand, der ellers var brugt til vanding.

Miami-Dade CountryEn del af de mange golfbaner i Florida ligger nær nationalparker, hvor der bruges mange ressourcer på at restaurere naturen. Her er vand et betydningsfuldt element, da Florida på visse tider af året får rigtig meget vand, så der sker oversvømmelser, mens andre perio-der er præget af tørke. Golfbanernes vandin-vinding kan derfor have stor lokal effekt på vandbalancen i nationalparkerne.

En rundspørge blandt Miami-Dade Countys golfklubber har vist en generelt tendens mod vandbesparende teknologier. Mens det tidligere billede var at stort set hele banen blev vandet er vanding nu mere baseret på målinger af jordens fugtighed. Dermed øges vandingseffektiviteten, idet der kun tilføres vand når græsset har behov for det. Hvor golfklubberne får vandet fra varierer betydeligt.

Flere greenkeepere rapporterer om store skader og økonomiske konsekvenser af tørkeperioder, da de oplever regionale re-striktioner på vandforbruget i tørkeperio-der. Nogle forsøger at reducere størrelsen af arealer som skal vandes. Andre prøver at indføre tørketolerante planter på banen for at minimere vandforbruget og slippe for ska-der. Generelt gennemføres mange små tiltag for at forsøge at minimere vandforbruget og tilpasse banen til en lavere vandmængde. 38 % af de adspurgte klubber havde desuden planer om at opsamle regnvand.

CalifornienI dag bor der ca. 34 millioner mennesker i Californien, I 2030 forventes ca. 50 mil-lioner. Forudsigelserne er derfor at vand vil

blive en mangelvare, og så opstår naturligvis spørgsmålet: Hvor meget vand behøver en golfbane? Kan man reducere sportens træk på vandressourcen, så der bliver mere tilgæn-gelig til de mange mennesker uden at golf-klubberne bliver en underskudsforretning?

Med baggrund i det spørgsmål har for-skere fra “University of California” forsøgt at opstille en model til beregning af vand-budgetter på golfbaner. Det er dog ikke helt uproblematisk, da modellen ikke i tilstræk-kelig grad tager højde for varierende klima og forskellig plejepraksis. Men på sigt er am-bitionen at reducere banernes vandforbrug ved at brug modellen til at optimere udnyt-telsen af vandet.

Hvad kan vi lære af uSA?I Danmark forventes klimaforandringerne at resultere i et mere dynamisk nedbørs-mønster, med såvel fl ere intensive byger som hyppigere og længerevarende tørkeperioder. Samtidig forventes adgangen til vandind-vinding at blive mere restriktiv af hensyn til naturbeskyttelse og drikkevandsressourcer. I det sydlige USA har golfklubber traditionelt vandet størstedelen af deres baner, og gen-nem mange år har de haft mangel på vand. I Danmark bliver deres løsninger i stigende grad relevante.

I det østlige Danmark er der i dag fl ere ste-der restriktioner på den mængde grundvand som golfklubber har tilladelse til at bruge til vanding af banen. Derudover har vi i Dan-mark voksende priser/afgifter på vand.

Lige som i USA har danske frøfi rmaer

fokus på at udvikle tørketolerante græsser. Disse kan dog ikke kompensere fuldt ud for længere tørkeperioder, ligesom for-ventninger til græstæppets kvalitet fortsat er en parameter, der kræver vandingsvand for at opretholde en rimelig spillekvalitet.

De gode erfaringer med at bruge for-skellige former for renset spildevand eller opsamlet vand til vanding af golfbaner i det sydlige USA er interessante. Vi skal dog i denne sammenhæng huske, at det er andre græsarter og sorter, der bruges på golfbaner i det sydlige USA end i Dan-mark.

En anden betydelig forskel er, at det i USA er store fi rmaer, som indsamler, ren-ser og sælger spildevand til potentielle brugere. I Danmark er det oplagt, at den enkelt golfbane selv opsamler regnvand/gråvand/spildevand og står for rensning og opbevaring. Det bevirker så til gengæld, at man selv kan styre kvaliteten.

Det ser ud til, at modeller til dynamisk styring af golfbaners vandingsbehov er under udvikling i USA. Sådanne model-ler vil sandsynligvis kunne tilpasses danske forhold ved at justere for klima, jordbund, græsser og plejestrategier. Det dynamiske består i at modellen løbende beregner be-hov for vanding på basis af målinger, så vandingen optimeres.

I øjeblikket regner vi på vandbalancer for fi re danske golfklubber med henblik på at evaluere mulighederne for vanding med andre vandtyper end grundvand. Resultatet heraf præsenteres i en senere artikel.

ReferencerGCSAA 2009. Golf Course Environmental profi le. www.eifg.org/programs

Green R. L. 2005. Trends in Golf Course water use and regulation in California. http://ucrturf.ucr.edu

Munoz-Carpena R. et al., 2009. Golf Courses water use and conservation practice in Miami-Dade County. University of Florida Extension Service http://edis.ifas.ufl .edu

> > v a n d t i l v a n d i n G a f G o l f B a n e r i u s a < < A r t i k e L

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < < > > 49

Lines og Sørensgolfbane på vej

Med to års forsinkelse er etableringen af Proark Golf Kildebjerg Ry-banen endelig igangsat

Af Jens Christensen

I en tid, hvor den økonomiske krise krad-ser så hårdt, at en række danske golfklub-ber er gået konkurs, har koncernen Pro-ark Golf – med to års forsinkelse – startet anlæggelsen af det storstilede golfprojekt Kildebjerg-Ry, som ventes at stå færdigt til brug i maj 2012.

Forsinkelsen af det 27 huller store golfan-læg i den østlige udkant af stationsbyen Ry mellem Silkeborg og Skanderborg har to forklaringer, dels omfattende arkæologiske undersøgelser og dels manglende investor-interesse for projektet som følge af den øko-nomiske krise. For overhovedet at komme i gang med etableringen af golfanlægget har Proark lånt 30 millioner af Kildebjerg-Ry A/S, svarende til den kontante sum, som koncernen deponerede hos udviklings-selskabet i 2006, da dette lancerede mini-bysamfundet Kildebjerg-Ry med både 700 privatboliger, en børnehave, 66.000 etagekvadratmeter til erhvervsformål og et golfbaneanlæg. De 30 millioner var bl.a. øremærket til golfbanen – som en del af en samlet Proark-investering, der også omfat-tede jordkøb til boligbyggeri.

Dyre udgravningerMange privatboliger, børnehaven og en del erhvervsejendomme er forlængst opført og taget i brug, mens golfbanen altså har la-det vente på sig, først og fremmest fordi de lovbefalede arkæologiske udgravninger stod på i et år, fordi arkæologerne fandt rester af bosættelser fra både stenalderen, vikingetiden og jernalderen. Omkostnin-gerne til arkæologi løber op i nærheden af 4,5 millioner ud af et samlet budget på 40 millioner. Hertil kommer udgifter til et klubhus, der skal stå færdigt til åbningen af golfbanen i 2012.

Uden de arkæologiske og økonomiske problemer skulle golfbanen have stået færdig i denne måned, men i stedet er anlæggelsen først startet for en måned siden af entrepre-nørfi rmaet Danjord med chefgreenkeeper Bendy Sørensen fra en anden Proark-bane, Odense Eventyr Golf, som supervisor. Gra-vemaskinerne har siden arbejdet så intenst, at banen allerede havde taget så meget form, at teesteder og greens kunne tilsås i juni – og fairways til næste forår.

Hård konkurrentI maj besøgte den danske golfbanearki-tekt med skotsk bopæl, Line Mor-tensen, for første gang anlægget, siden etableringarbejdet blev igangsat, og hun forventer et færdigt resultat, der vil tiltale den brede masser af danske golfspillere. Hun er kendt for at tegne spændende golf baner, og Kil-debjerg-Ry-banen er faktisk ekstra spændende, fordi hun i dette tilfælde for første gang har arbejdet sammen med en professionel golf-spiller – Søren Kjeldsen – om designet:

– Det er først og fremmest tek-niske detaljer, vi har diskuteret og er nået til enighed om, Søren og jeg, og det er min fulde overbevisning, at vores resulterer i en både indbydende og udfordrende bane, der bliver en hård konkurrent til de øvrige baner i Østjyl-land, sagde Line Mortensen under sit besøg i Ry. I fællesskab forkortede hun

Jens Christensen

Uden de arkæologiske og økonomiske problemer skulle golfbanen have stået færdig i denne måned, men i stedet er anlæggelsen først startet for en måned siden af entrepre-nørfi rmaet Danjord med chefgreenkeeper Bendy Sørensen fra en anden Proark-bane, Odense Eventyr Golf, som supervisor. Gra-vemaskinerne har siden arbejdet så intenst, at banen allerede havde taget så meget form, at teesteder og greens kunne tilsås i juni – og

I maj besøgte den danske golfbanearki-tekt med skotsk bopæl, Line Mor-tensen, for første gang anlægget, siden etableringarbejdet blev igangsat, og hun forventer et færdigt resultat, der vil tiltale den brede masser

i dette tilfælde for første gang har arbejdet sammen med en professionel golf-

– om

Det er først og fremmest tek-niske detaljer, vi har diskuteret og er nået til enighed om, Søren og jeg, og det er min fulde overbevisning, at vores resulterer i en både indbydende og udfordrende bane, der bliver en hård konkurrent til de øvrige baner i Østjyl-land, sagde Line Mortensen under sit besøg i Ry. I fællesskab forkortede hun

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < <50 < <

A r t i k e L

Golfbanearkitekten Line Mortensen og den professionelle golfspiller Søren Kjeldsen har arbejdet sammen om tekniske detaljer på Kildebjerg-Ry-golfbanen.

og Søren Kjeldsen faktisk totallængden på 18 hullers-banen med små 200 meter – for at den ikke skulle blive for svær.

Harmonisk golfbaneUdover 18 hullers-banen, med par 72, har Line Mortensen også tegnet en 9 hullers-bane med par 31 og play & pay-status. De 18 huller vil ligge i et åbent, blødt bøl-

gende terræn med 12 større eller mindre søer, men det er menin-

gen at beplante området med så mange træer, at der med

tiden bliver tale om en parkbane. De ni pay &

play-huller skal deri-mod løbe gennem et mindre, kuperet skovområde med nogle enestående naturscenerier.

Det er i øv-rigt ni år siden,

Line Mortensen skitse-rede 18 hullers-banen som

golfbanekonsulent for Ry kommune, og slutresultatet vil ikke afvige synderligt fra hendes første skitse.

Line Mortensen: – Jeg glæ-der mig til at vende tilbage og følge det videre arbejde

med banen, som jeg fi n-der unik, fordi jeg kun-

ne bestemme placeringen af golfhullerne i forhold til det naturlige terræn, inden bolig- og erhvervsområderne blev fastlagt. Derfor vil det f.eks. kun være nød vendigt at fl ytte 55.000 kubikmeter jord. Dét er usædvanligt og vil resultere i en meget har-monisk golfbane.

Næppe aktiemodel– Ry kommunes tidligere indblanding har desværre foranlediget en del misforståelser i lokalsamfundet omkring de 30 millioner, vi har lånt til at igangsætte golfanlægget, fortæller projektleder i Pro-Ark, Lone Munch. – Projektet er fortsat Proark’s investering og risiko, men sandheden er altså, at det er fi nansieret via et lån fra ud-viklingsselskabet Kildebjerg Ry på grund af den manglende adgang til fi nansiering i det nuværende marked.

ProArk-koncernen har endnu ikke ta-get stilling til, hvad det skal koste at blive medlem af den kommende golfklub, som

skal leje sig ind på golfanlægget. Dét vil først blive afsløret på en stiftende general-forsamling den 23. september. I mellem-tiden skal en lokal arbejdsgruppe, i sam-arbejde med ProArk, forsøge at fi nde en økonomisk model, der kan tiltrække både nye medlemmer og medlemmer fra andre, lokale golfklubber. Mange golfklubber har efterhånden afskaffet indskud, og det er næppe sandsynligt, at Proark Golf Kilde-bjerg Ry vil blive en aktiemodel.

og Søren Kjeldsen faktisk totallængden på 18 hullers-banen med små 200 meterat den ikke skulle blive for

Harmonisk golfbaneUdover 18 hullers-banen, med par 72,Line Mortensen også tegnet en 9 hullers-bane med par 31 og play & pay-status. De 18 huller vil ligge i et åbent, blødt bøl-

gende terræn med 12 større eller mindre søer, men det er menin-

gen at beplante området med så mange træer, at der med

tiden bliver tale om en parkbane. De ni pay &

play-huller skal deri-mod løbe gennem et mindre, kuperet skovområde med nogle enestående

Line Mortensen skitse-rede 18 hullers-banen som

golfbanekonsulent for Ry kommune, og slutresultatet vil ikke afvige synderligt fra hendes første skitse.

Line Mortensen:der mig til at vende tilbage og følge det videre arbejde

med banen, som jeg fi n-der unik, fordi jeg kun-

> > ... det er min fulde overbevisning, at vores bane resulterer

i en både indbydende og udfordrende bane, der bliver en hård

konkurrent til de øvrige baner i Østjylland.

Line Mortensen om designet af Kildebjerg-Ry golfbane.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < < > > 51

> > l i n e s o G s ø r e n s G o l f B a n e p å v e j < < A r t i k e L

Agromekigen med fuldt program

Nordens største landbrugsmaskinudstilling Agromek bliver igen i år en stor og samlet udstill-ing for alle, som beskæftiger sig med landbrug og hele den grønne sektor

Af Helge Lynggaard

Agromek holdes fra tirsdag den 30. no-vember til fredag den 3. december i MCH Messecenter Herning i Danmark.

Sidste år var udstillingen uden markgå-ende maskiner, men i år bliver der fuldt program med både maskiner og redskaber til marken samt teknik, inventar og hjæl-pemidler til husdyrbrug samt en stor ud-stilling af avlskvæg. Leverandører af mal-kemaskiner og malkeanlæg udstiller dog ikke i år men igen i 2012.

– Agromek er tilbage i det kendte spor og dermed kan alle landmænd – både plante-avlere og husdyrbrugere – få inspiration og nye ideer ved at besøge udstillingen, siger Agromeks direktør, Jan T. Pedersen.

– Det bliver en stor og alsidig udstilling

Agromek-husdyr finder sted i 11 af de 15 opvarmede haller i MCH-Messecenter Herning, der er det største messecenter i Skandinavien. Agromek-husdyr i november 2009 fylder 60.000 kvadratmeter.

Foto

: Wie

gaar

den.

Foto: Wiegaarden.

med 460 udstillere, som vil fylde 13 haller ved MCH Messecenter Herning, og det er med til at understrege, at Agromek er en af de førende i Europa, fortsætter Jan T. Pedersen.

Agromek vil igen i år præsentere ma-skiner til entreprenørarbejde og udstyr til pleje af haver, parker og andre grønne om-råder. Det sker i et samarbejde med bran-cheorganisationen Maskinleverandørerne.

Dermed bliver Agromek også udstillin-gen for alle med tilknytning til entrepre-nør- og byggevirksomheder og erhvervene i den grønne sektor – lige fra anlægsgart-nere til offentlige virksomheder, der har ansvar for anlæg og drift af veje, stier og grønne områder.

Udstillingschef Jan Tjørnelunde Pedersen, Agromek.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < <52 < <

p r e s s e m e d d e L e L s e > > A G r o m e k < <

DANSK OVERFLADEBEHANDLING I/SRUGÅRDSVEJ 206 . 5464 BRENDERUPTLF. 64 44 25 33 . [email protected] . WWW.DOB.DK

Har vinteren også været hård ved dit golfanlæg - så tænk i grønne baner..!

Vi udfører belægninger i udvalgte farvenuancer pån Stiern Pladserpå underlag af stabilt grus, asfalt og lignende.

n Kørevejen P-arealer

Vores nye bindemiddel “Vegecol” er plantebaseret og 100 % vegetabilsk. Men ikke nok med det- Vegecol er også transparent. Det betyder, at du får helt nye muligheder for at udnytte farvernei vores stenbelægninger til flotte arkitektoniske løsninger. Samtidig undgår du støvproblemer,skyllerender, løse sten og grus i græsset - og meget andet bøvl og vedligeholdelse.

Kære greenkeeper:

KVALITET – OG TID TIL OMHU

Nye EuD greenkeeperelever på Sandmosen

Af Karin Hesselsøe, faglærer

I august startede 20 nye EUD green-keepere på Sandmosen med græs- og maskinundervisning. I de første uger af skoleundervisningen er der fokus på græskendskab både i det høje græs og på greens og tee-steder. I september starter yderligere 24 nye EUD-greenkeeper/groundsmen-elever på Sandmosen.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < < > > 53

k o r t n y t

Fremtidens golfbane findes i Sverige

– Hofgårds Golfklub har 18 års erfaring i banepleje uden pesticider

Sæt dig ind i din bil og sæt kursen mod Sverige. Efter kun tre timers kørsel har danske golfspillere en unik mulighed for at se fremtidens golfbane,

som efter 18 år stadigvæk er fri for pesticider

Af Torben Kastrup Petersen, Banechef Dansk Golf Union

Klubben hedder Hofgårds Golfklub og ligger 10 km. øst fra Varberg i Hal-land. Klubben har ca. 500 medlem-mer, som i det store hele er tilfredse med golfbanen.

De danske golfbaner er på tærsklen til en total udfasning af pesticider på sigt, og de konkrete effekter af dette kan opleves på Hofgårds Golfklub. Efter en grundig banegennemgang sammen med chefgreenkeeperen, baneejeren og en ba-nekonsulent fra det svenske golfforbund er konklusionen klar: “Der kan sagtens spilles god golf på en golfbane, der bliver varetaget helt uden brug af pesticider.”

På afstand ligner Hofgårds Golfklub enhver anden golfbane, men plejen er unik.

18 års erfaringerHofgårds Golfklub blev anlagt i 1992, og plejestrategien blev fra starten fastlagt af stifter og ejer Per-Göran Pettersson. Her skulle ikke anvendes pesticider, da dette ikke hørte til i naturen og således ikke var i tråd med målet om en bæredygtig golf-bane indpasset i naturen. I modsætning til mange andre golfbaner, der også har øget fokus på miljøet, så er den miljøvenlige plejestrategi ikke opstået på baggrund af udefra kommende organisationer. Idéen om den bæredygtige drift opstod alene ud fra et idealistisk syn på koblingen mellem miljø og golf.

Fairways afspejler naturenHvis golfspillerne i fremtiden forven-ter en fairway uden nogen form for ukrudt, må de tro om igen – det kan ikke lade sig gøre.

et tydeligste tegn på banedrift uden pesticider kan især ses på fairway og semirough. Her findes især kløver, mælkebøtter og vejbred. Interessant er det dog at se, at specielt jordbundsfor-holdene synes at have en betydning for ukrudtstrykket. Det er helt tydeligt, at de mere sandede arealer har et mindre ukrudtstryk, mens de mere lerede jor-de er hårdere ramt.

Greens var kommet sig fint oven på vinterens svampeangreb, og lignede de fleste danske greens på nuværende tidspunkt.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < <54 < <


Ukrudtet på fairways kan anes som mere mørkeområder, med især vejbred, kløver og mælkebøtte.

Miljøflaget vejrer side om side med det svenske ved indgangen.

Når man vedligeholder en golfbane, indgår der typisk tre elementer. Klipning, gødning og vanding – elementer som også er gældende for Hofgårds Golfklub. På fairway klippes der i 13 mm højde, og der bliver kun gødet en enkelt gang om foråret for at få gang i væksten. Gødsk-ningsniveauet svarede til ca. 100 kg N pr. ha, hvilket er i den høje ende, når man sammenligner med de danske klubber, der typisk ligger omkring 60-70 kg N pr. ha.

I overensstemmelse med langt de fleste danske golfklubber, så findes der ingen fairwayvanding på Hofgårds Golfklub. Der anvendes således kun ca. 5000 m3 vand om året, hvilket svarer til ca. halvde-len af en typisk dansk klub og ligger langt under de typiske svenske normer.

greens ligner de danskeDen lange og kolde vinter havde også væ-ret hård ved greens i Hofgårds Golfklub, men de var kommet sig fint ovenpå angreb af sneskimmel, og flere steder kunne man se rødsvinglen på vej til at fylde de øde-lagte områder ud.

Greens er opbygget efter de gængse anlægsforskrifter med et veldrænet sand-baseret vækstlag med 2-3 % organisk ma-teriale. Forudsætningerne er således gode for vedligeholdelsen, hvilket er forskelligt for de mange danske klubber, der kæmper med gamle “push up – greens”, baseret på den eksisterende jord og uden et optimalt sammensat vækstlag.

Græsset på greens består primært af rød-svingel og almindelig hvene samt selvføl-gelig Poa Annua, som også anvendes på ca. 90 % af de danske klubbers greens. Gødningsniveauet ligger på 110-120 kg. N, hvilket også er normalen for en typisk dansk green. Klippehøjden varierer fra 5,5 -3,9 mm i løbet af sæsonen.

Kommunikation og samarbejde er vejen fremIfølge baneejer Per-Göran Pettersson fore-tages der ikke en særlig indsats for at for-klare medlemmerne om den miljøvenlige drift. De eneste synlige beviser på klub-bens dedikation er det grønne miljøflag og diverse diplomer inde i klubhuset, der dokumenterer den store miljøindsats.

Som noget helt unikt er der på ba-nen et vandløb med gydende laks, hvil-ket er en sjældenhed i forbindelse med en golfbane. Det skyldes, at der findes mange restriktioner i forbindelse med lakse-vandløb, hvilket som regel vil umuliggøre anlæggelse af en golfbane i Sverige. At det alligevel har kunnet lade sig gøre er et godt eksempel på den positive dialog, som klubben har med lokale lystfiskere, naturfrednings-foreninger og myndigheder, der ofte kommer på besøg.

Hofgårds Golfklub har meget at være stolte af og er helt bestemt et besøg værd for både danske golfspillere, greenkeepe-re og bestyrelsesmedlemmer i de danske golfklubber, der ønsker at få et indblik i, hvordan fremtidens golfbane kommer til at se ud.

Yderligere oplysning:Kontakt Torben Kastrup Petersen på [email protected] eller på tlf. 4040 9102

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < < > > 55

> > f r e m t i d e n s G o l f B a n e f i n d e s i s v e r i G e < < A r t i k e L

Spændende tiltag fra ToroAf Jacques Borggild

I forrige nummer af “Greenkeeperen” præ-senterede vi nyheden om, at den danske eneimportør af de verdenskendte TORO golfbanemaskiner SC Svend Carlsen A/S i Agedrup på Fyn er blevet overtaget af den Hollandske koncern LELY, som samtidig er importør af Toro i England, et af ver-dens største golfbane-markeder.

Firmaets nye Administrerende direktør Carsten Brandt, som er et velkendt og godt navn i branchen via sine jobs i Golfi n, Pro-ark Golf samt Lübker Golf Resort, har nu haft nogle måneder til at gøre sig fortrolig med ledelsesarbejdet i en hæderkronet vel-kendt familie- virksomhed i golfbranchen og han gør sig allerede spændende tanker om videreførelsen af virksomhedens inde-haver gennem mange år, Søren Carlsen’s vigtigste forretnings-princip, som var, “sørg altid for, at dine kunder er dine venner, så kan det aldrig gå helt galt”.

Toro vandingsanlægUdover de velkendte maskiner til pleje af græsarealer på golfbaner, kommunale anlæg, parker og idrætsanlæg, beskæfti-ger Toro sig ligeledes med udvikling og fremstilling af kvalitets-vandingsanlæg til golfbaner og har da også leveret vandings-anlæg til en lang række af verdens mest

kendte golfbaner. Det er Carsten Brandt’s tanke at intensivere salg og markedsfø-ring af Toros vandingsanlæg på det dan-ske marked og SC Svend Carlsen A/S har derfor allieret sig med et andet kendt navn i branchen, nemlig Anderup El A/S, hvis vandingsafdeling har mangeårige erfaring med levering og servicering af vandings-anlæg til gartnerier.

Anderup El A/S’ direktør Claus Lisberg siger :

– Vi glæder os meget til et tæt samar-bejde med SC Svend Carlsen A/S omkring Toros velkendte vandingsanlæg, som har navn for at være blandt de absolut bedste anlæg på markedet.

– Vi kan tilbyde ny-installation, renove-ring og service over hele Danmark og vore servicefolk vil være hurtigt på pletten, hvis behovet opstår. Hurtig og god servicering er jo alfa og omega, når vi har med van-dingsanlæg at gøre, og vi kender heldig-vis til problematikken fra de mange, store gartnerier, som vi har samarbejdet med igennem mere end 15 år.

Carsten Brandt tilføjer:– Vi ved godt, at totalleverance og ser-

vicering af et vandingsanlæg er en stor opgave, men såvel vi som service-folkene er grundigt forberedte gennem mange års

erfaringer og løbende kurser. Toro’s van-dingsanlæg er sikkert ikke de billigste i ind-køb, men stor holdbarhed samt et meget avanceret og præcist styresystem er kende-tegnende for anlægget, og med anvendelse af Toro’s patentérede sprinklere, som uden tvivl er de bedste på markedet, vil Toro’s vandingsanlæg på den lange bane vise sig at være den både bedste og billigste løsning. En golfbane, som køber vand fra et vand-værk vil, ved at skifte til Toro’s sprinklere, kunne opnå en besparelse på omkring 30 %. Og selv om man måske har egen vand-boring, så er vore grundvandsresourcer jo ikke uudtømmelige og en besparelse på 30 % er en yderst interessant ting, såvel miljø som resource-mæssigt.

Toro’s vandingsanlæg kører jo i dag al-lerede på adskillige af vore velkendte golf-baner her i landet, og heldigvis til stor til-fredshed for vore kunder.

Vi har forhørt os hos et af de store golfanlæg som i dag anvender Toro’s Sty-resystem og sprinklere, nemlig Odense Eventyr Golf Center, og Chefgreenkeeper Bendy Sørensen bekræfter, at man ved overgangen til Toro opnåede en besparelse på ikke under 30 % i forhold til golfbanens oprindelige vandingsanlæg samt en meget præcis vanding fra Toro-sprinklerne.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < <56 < <

A r t i k e L

Har du huske at tilmelde dig?Den gode vækstjordDen 21. september i Roskilde – pris 300 kr. www.sl.life.ku.dk

Multifunktioneller golfbanerDen 22.-23. september i Glostrup Pris 1.500 kr. + overnatning. www.dgu.org

Græsklipperobotter – muligheder og behov nu og i fremtidenDen 2. september i København www.sl.life.ku.dk

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < < > > 57

k o r t n y t

Hundehvene– himmel eller helvede?

Hundehvene (Agrostis canina) har en flot tæt grøn overflade med god spillekvalitet og hurtige greens. Græsset har en god overvintringsevne og er et muligt alternativ fx i blandinger rødsvin-gel. Men det kræver viden om græssets vækstforhold og behov for vand og gødning for ikke at

”pleje græsset ihjel”

Af Bente Mortensen, hortonom, GreenProject

Hvorfor anvende hundehvene?I perioden 2003 til 2006 blev en række græsarter og sorter afprø-vet på greens og vurderet under skandinaviske klimaforhold uden brug af pesticider. Resultaterne viste, at hundehvene har en bedre overvintringsevne sammenlignet med alle andre græsser /1/. I et efterfølgende projekt bidrog 10 greenkeepere fra henholdsvis Fin-land, Sverige, Norge og Danmark med deres erfaringer og vur-dering af anvendelsen af hundehvene på golfbaner i deres hjem-lande. Disse erfaringer blev sammen med forskningsresultater fra Sverige, USA og Canada præsenteret på en konference om hun-dehvene afholdt i Finland planlagt af STERF og Det Finske Golf Forbund. Denne artikel bringer et udpluk af resultaterne. Ønskes flere oplysninger om resultaterne henvises til sterf.golf.se

Er hundehvene et bæredygtigt alternativ?Finland er det land i Norden, som har flest års erfaring med brug af hundehvene. Således er 12 % af alle finske golfgreens (mere end 220 greens) tilsået med hundehvene.

Forskere og greenkeepere inspicerer greens på Peuramaa Golf, Finland.

På grund af et øget pres fra myndighederne om at reducere mængden af pesticider og vand i både USA og Canada og hunde-hvene er mindre modtagelse for sygdomme som fx Dollar Spot, anses hundehvene som et realistisk alternativ til krybende hvene. Især på de mere nordlige breddegrader er græsset interessant. Men 50 års dårlig erfaring med hundehvene på grund af forkert pleje trækker sine spor. Presset på den enkelte greenkeeper og manglen-de viden om optimal plejestrategi har resulteret i en vis modstand imod at anvende hundehvene på greens.

FiltHundehvene udvikler mere filt end andre græsser på greens, især hvis den ikke bliver plejet rigtig.

Der har været en tendens til at tilføre vand og gødning i alt for store mængde, hvilket har resulteret i en betydelig opbyg-ning af filt. Forsøg med tilførsel af hen-

holdsvis 75 og 150 kg N/ha og varierende mængder topdressing og luftning viste, at der skal tilføres mindst 9 mm topdressing pr år for at holde mængden af organisk stof nede på et accepttabelt niveau /3/. Det er dog lidt af en udfordring at fåtopdressing måt-tet ned, da græsset har en utrolig tæt overflade.

Behov for mekanisk behandlingVertikalskæring i kombination med topdressing reducerer ind-holdet af organisk stof (fortyndingseffekt) og ser ud til at give en bedre spille- og overflade kvalitet sammenlignet med anvendelse af andre mekaniske metoder. Regelmæssig luftning øger infiltra-tionsraten, hvis det sker i forbindelse med tilførsel af topdressing, men prikning giver mere bløde greens.

Flere greenkeepere kunne fortælle, at topdressing skal tilføres med rent sand med en lille partikelstørrelse (op til 1 mm) for at gøre det praktisk muligt at få sandet måttet ned i den tætte græs-overflade. Der er derfor risiko for lagdeling, da partikelstørrelsen i topdressingen adskiller sig fra partikelstørrelsen i vækstlaget.

gødskningResultater fra forsøg gennemført af Bioforsk i Norge viser, at der i etableringsåret kræves op til 150 kg N/ha for at få en optimal

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < <58 < <


kvalitet på greens med USGA opbygget vækstlag. Efter første vækstsæson kan ni-veauet med fordel sættes ned til omkring 75 kgN/ha, da det både resulterer i en hårdere overfl ade og længere boldrul sam-menlignet med fortsat tilførsel af 150 kg N/ha.

I forbindelse med konferencen besøgte vi 2 meget forskellige golfbaner henholdsvis Kytäjä og Peurmaa i det sydlige Finland. Her lå forbruget af kvælstof på greens på mellem 80 og 150 kg N/ha pr. år.

VandingHundehvene har en lavere fordampning sammenlignet med fx krybende hvene. Resultater fra Massachusets Universitet viste, at den bedste græs- og spillekvalitet blev opnået ved vanding med 60-80 % af det vand, som fordampede fra greens. Det stemmer overens med foreløbige resulta-ter fra Bioforsk, der viser, at hundehvene giver den bedste kvalitet, hvis den har et vist tørkestress. Regelmæssig vanding med en lille vandmængde resulterer i en fugtig og blød overfl ade. Uregelmæssig vanding med stor vandmængde resulterer i: · Bedre græskvalitet

Hans Beuling fortæller om de danske erfaringer med hundehvene.

· Bedre rodudvikling og til en større dybde· Bedre infi ltration af vandet· Mindre udvaskning af næringsstoffer

Sygdomme og pesticiderHundehvene er mere modstandsdygtig overfor Dollar spot (Sclerotinia homoeocarpa) og Brown patch (Rhizoctonia solani) sam-menlignet med krybende hvene og enårig rapgræs. Til gengæld har hundhvene større modtagelighed over for sygdomme som rod phythium (Pythium spp.) og grå sneskim-mel (Typhula spp.). ifølge erfaringer fra USA kan pythuim have en negativ ef-fekt ved etablering af greens og det kræver almindeligvis brug af pesticider for at lykkes. Pythium kan også angribe etablerede greens. Amerikanerne var stolte over, at det er lykke-des dem at komme ned på kun at bruge 5-6 forskellige pesticider på greens og betragter derfor hundehvene som et bæredygtigt al-ternativ til krybende hvene. Erfaringer fra amerikanske golfklubber viste samtidig, at der blev anvendt pesticider 12 til 15 gange pr. sæson på greens. I Finland sprøjtede man typisk 3-6 gange pr. sæson.

VækstreguleringPrimomax (trinexopac-ethyl) blev typisk udbragt hver 14. dag samtidig med gød-ningen. Erfaringerne fra USA er, at der ingen virkning er på længden af boldrul og når man stopper med anvendelsen af vækstregulering går græsset amok med ukontrolleret vækst.

ukrudtI teorien er græsoverfl ade på greens med hundehvene så tæt, at det er umuligt for

Vidste du, at frømord er forbudt?Af R. Nielsen, en klipper et sted i Danmark

Der er i tidens løb blevet klippet mange frøer ihjel på de danske golfbaner. Personligt har jeg fl ere gange gjort mig til frø-m assemorder på den konto! Hvad jeg ikke vidste var, at jeg rent faktisk gjorde mig skyldig i en forbrydelse. Frømord er forbudt fordi alle padder er fredede. Dette er et faktum, der ikke kan gøres indsigelser imod.

Vi er nødt til at bringe dette emne til debat, for hvad gør vi ved problemet? Lader vi helt være med at klippe græs i perioder med paddevandring? I min verden er denne tanke lettere utopisk, men hvad gør vi så? Jeg vil gerne starte en debat om emnet på www.greenkeeper.dk. Jeg håber, at mange så melder sig på banen med gode ideer, for der er rigtig mange greenkee-pere, som slet ikke ved, at de har et problem. Problemet er nu lokaliseret, så lad os fi nde en løsning sammen!

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < < > > 59

> > h u n d e h v e n e – h i m m e l e l l e r h e l v e d e ? < < A r t i k e L

ukrudt at etablere sig. Resultater fra Rutgers Universitet har vist, at græsset har en god konkurrenceevne i forhold til enrårig rapgræs selv ved hårdt slid. Ikke desto mindre, var der betydelige mængder enårig i de greens, som vi besøgte på Peuramaa Golf. De har været tilført for meget vand og næring og strategien er at skrue ned lidt efter lidt de følgende år. Chefgreenkeeper Janne Hellström var dog bange for at reducere for dra-stisk på grund af de store mængder enårig rapgræs og et betydeligt slid på banen, der har over 50.000 runder pr. år.

SorterSorterne på markedet er næsten alle fra USA og udviklet på grundlag af vegetative prøver fra forskellige golfbaner i et samar-bejde mellem greenkeepere og forsøgsfolk.

Hundehvenesorter· Avalon· Grennwich · Villa· Legendary· Vesper

Ifølge de nordiske sorts-afprøvninger er forskel-len imellem de forskel-lige sorter af hundehvene meget lille. Hvis der er tilgængelige frø på markedet bør Villa dog foretrækkes på grund af den gode overlevel-sesevne. Det anbefales også at overveje anvendelse blandinger af de forskellige sorter.

Rødsvingel og hundehveneHans Beurling fra Furesø Golfklub og Flemming Andreasen fra Dronninglund Golfklub fortalte om deres gode erfaringer med at anvende bladninger af rødsvingel og hundehvene på greens.

Begge er glade for sammensætningen af de to græsser, da det er muligt at få en rigtig god og pæn spilleoverflade og en lang sæson uden brug af pesticider. Men det er vigtigt at være meget tilbage-holdende med at vande og holde gødningsniveauet nede, da der ellers bliver problemer med filt.

SpillekvalitetResultater fra Rutgers Universitet viste, at vækstregulering ikke har nogen effekt på hastigheden af bolden. Grooming var den mest betydende faktor, når det gælder forøgelse af spillekvalitet og boldrul. Nedslagsmærker var ikke værre end hvad man ser ved krybende hvene og enårig rapgræs.

KonklusionHundehvene ser ud til at være særlig velegnet til områder i Skan-dinavien med fastlandsklima, hvor temperaturen er lav og vækst-sæsonen er kort 3-4 måneder. Her opbygges ikke filt i samme grad som i det varmere kystklima.

Hundehvene kan med fordel anvendes i blanding med rødsvin-

Hundehvene er en græsart, som naturligt findes i det nordlige og centrale Europa.

I de nordisk lande vokser hundehvene både i lavlandet og helt op til alpine niveauer. Den er ført fra Europa til Nord Amerika og blev oprindelig introduceret som Tysk Hvene. I New England fandt man ud af, at hundehvene producer en smuk, grøn spilleflade på greens – ligesom et tæppe lavet af fløjl.

Da gødning og pesticider blev introduceret på golfba-nerne forsvandt hundehvenen igen. Især i USA ser det ud til at hundehvenen er blevet “plejet ihjel”.

gel på danske golfgreens. Det er muligt at opnå en god kvalitet, hvis der anvendes et lille input af vand og næringsstoffer, tilføres tilstrækkelig topdressing og anvender grooming. Man skal dog være opmærksom på at hundehvene i ren bestand er mere modta-gelig for sygdomme som pythium og gråskimmel sammenlignet med krybendende hvene.

ReferencerEvaluation of Scandinavian putting greens, 2003-2006, Bioforsk.

Alle indlæg fra seminaret vil blive lagt ud på: sterf.golf.se

Udvikling af filt ved tilførsel af 150 kg N/ha og rigeligt vand.

Fodspor ses ved færdsel på greens på Kytäjä Golfklub, Finland.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < <60 < <

A r t i k e L >> h u n d e h v e n e – h i m m e l e l l e r h e lv e d e ? <<

FoU-programmet specifi cerer at der er brug for at opbygge kompetencer, inden for rådgivning, uddannelse og oplysnings-virksomhed samt forskning og udvikling specielt relateret til re-kreative arealer, herunder golf. Det er specielt vigtigt at uddan-nelsesmoduler er fyldt med information og ny viden baseret på forskning og udvikling relevante for golfsektoren.

I programmet er i detaljer. beskrevet hvilke FoU-områder som STERF ser som værende vigtige. Blandt disse kan nævnes; øko-nomiske konsekvenser og miljøeffekter ved indførsel af IPM, bekæmpelse af ukrudt uden brug af pesticider, sortsafprøvning (både green- og fairwaygræs), plejestrategier for reduceret syg-domsangreb, alternative bekæmpelsesmidler. Dette er uddybet i det færdige program.

Konklusionen i programmet er vigtigt at prioritere FoU-aktivite-ter samt formidling af ny viden inden for golf sektor.

Har du spørgsmål til programmet så kontakt IPM gruppen som består af; Arne Tronsmo, UMB, Norge, Maria Strandberg, STERF, Sverige, Paula Persson, SLU, Sverige, og Anne Mette Dahl Jensen, Skov & Landskab, Danmark.

Vi inviterer danske kolleger til

Gresskurs 2011 i Norge Frister et supert kurs og ski-weend i Vrådal? Les alt på www.nga.no

I dette fælles nordiske program, beskrives den nuværende situa-tion i forhold til bl.a. anvendelse af pesticider samt specifi kationer i forhold til behovet for forskning, udvikling og kommunikation inden for golf. Dette med henblik på at golfsporten i Norden skal kunne iværksætte de nødvendige foranstaltninger for at opnå en bæredygtig anvendelse af pesticider i henhold til Europa-Parla-mentet og Rådets direktiv 2009/128/EG af 21. oktober 2009.

Formålet med FoU-programmet er overordnet at gøre myndig-hederne opmærksom på at golfsektorens konkurrenceevne skal afvejes i forhold til miljømæssige kvalitetsmål, som det også sker i andre sektorer, der berøres af direktivet. Indførelsen af Integrated Pest Management (IPM) bliver påkrævet i golf sektoren og myn-dighederne må forstå at det kræver lige så høje kompetencer som f.eks. inden for landbruge. I Danmark er der øremærket mange midler (Grøn Vækst) i forhold til at kunne hjælpe landbruget med implementering af direktivet. Denne hjælp får vi umiddel-bart ikke inden for den rekreative sektor.

Formålet med programmet er desuden: · at golfi ndustrien skal kunne tage ansvar for og påvirke imple-

menteringen af det nye EU-direktiv om bæredygtig anvendelse af pesticider

· at golfi ndustrien skal få tilgang til information og værktøjer, der er baseret på forskning og udvikling for integreret skade-dyrsbekæmpelse

· at tiltrække fl ere forskere til at arbejde med spørgsmål i forbin-delse med integreret skadedyrsbekæmpelse inden for golfbane-pleje

· at være grundlaget for at søge om midler til forskning, udvik-ling og kommunikation fra de nordiske myndigheder i forbin-delse med det nye EU-direktiv

· at være et grundlag for at fi nansiering fra nordiske myndig-heder til kompetenceudvikling i forbindelse med det nye EU-direktiv indføres.

STERF’s forsknings- og udviklingsprogram om IPMDer er i STERF (Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation) regi

udformet et fælles nordisk forsknings- og udviklingsprogram (FoU) i forhold til EU direktivet omkring bæredygtig anvendelse af pesticider

Af seniorrådgiver Anne Mette Dahl Jensen, Skov & Landskab, Københavns Universitet

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < < > > 61

A r t i k e Lt e m A vinterkLArGørinG, hærdninG oG svAmpesyGdomme

græsklippe

robotter– kan vi bruge dem på en golfbane?

Ifølge Hans Henrik Hagelund, chefgreenkeeper i Roskilde golfklub, er svaret ja. Han har i 1½ måned haft en robotklipper på prøve og arbejder i øjeblikket for at

den permanent kan klippe på driving-rangen

Af Anne Mette Dahl Jensen, Skov og Landskab, Københavns Universitet

Et projekt i PartnerLandskab regi med deltagelse af Dansk Golf Union, Dan-ske Anlægsgartnere, Foreningen af Dan-ske Kirkegårdsledere samt Kommunale Park- og Naturforvaltere og 3F, har haft til formål at evaluere potentialet af ro-botgræsklippere på markedet i forhold til de behov som brugerrepræsentanterne i projektet har skitseret. Dette har bl.a. in-kluderet afprøvning af forskellige maskin-typer på udvalgte lokaliteter med diverse udfordringer. Et af de steder hvor en klip-perobot er testet er på Roskilde golfbanes driving-range.

Afprøvning af robotklipperRobotten som blev afprøvet var en Big-mow fra OmTech Elektro som importe-rer maskiner fra Belrobotic. Maskinen er eldreven, har 5 klippehoveder og en klip-pebredden på 120 cm. En opladestation var opsat på driving-rangen. Maskinen klipper ca. 1½ time og kører derefter til opladestationen for at blive opladet i 2-3 timer inden den kører ud og klipper igen.

Området som maskinen kørte på var afgrænset med en ledning som definerer hvortil robotten skulle køre og vende. Led-ningen ligger ca. 3 cm under jorden langs kanten af driving-rangen og er nedlagt med en selvkørende nedlæggermaskine. I Roskilde er nedlagt ca. 600 meter ledning på 3-4 timer omkring det areal som ma-skinen blev afprøvet på, i alt 20.000 m2.

Erfaringer fra prøveperiodenBetjeningGenerelt synes chefgreenkeeper Hans Henrik at robotten var let at sætte op og betjene da brugermanualen er let forstå-elig. Så teknologien er ikke noget man bør lade sig skræmme af.

DriftsikkerhedKlipperobotterne er principielt selvkøren-de men de må tilses ind imellem da stop kan forekomme, specielt i opstartsfasen. Det optimale er så få stop som muligt.

I de ca. 1½ måned hvor robotten har været afprøvet har den været stoppet nog-

le få gange. En gang var den kommet for langt væk i forhold til at kunne nå tilbage til opladestationen da den var lav i strøm. En anden gang var den kørt ind i en flag-stang (flag der angiver længder på driving-rangen) og var gået i stå. Det problem blev dog løst. Flagene behøver ikke blive flyttet som de gør ved en traditionel klipning. Ved at gøre flagstængerne bredere ved basis bli-ver klipperobotten i stand til at “se” dem. Dermed når den at sænke farten og kan klippe helt hen til dem hvorefter den ven-der rundt. Hvis flagstængerne er for tynde “ser” robotten dem ikke og forsøger i stedet at køre hen over med et stop til følge.

Robotklipper står til opladning.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < <62 < <

A r t i k e L

Plader monteret over knivene. Skubber boldene væk så de ikke ødelægges af knivene.

Desuden stoppede robotten da den vil køre ind på de indspil-områder som er placeret ude på driving-rangen. Det er de små kanter og skarpe overgange der får maskinen til at stoppe. Den tekniske løsning er at lægge ledning rundt om disse områder så robotten ikke kører derind. Alternativt kan der etablere blødere overgange mellem driving-rangen og indspil-arealerne.

De fl este grunde til at maskinen stoppede, kunne elimineres ved en teknisk løsning og de er derfor kun stop der vil opstå i op-startsfasen.

Håndtering af boldeTraditionelt klippes arealet ca. 1 gang om ugen med en 3,5 meter bred ro-torklipper spændt efter en traktor. Under klipningen er driving-rangen lukket. Før klipning må alle bolde være samlet op.

Robotklipperen kan derimod klippe uden at boldene behøves at blive samlet op. Der er på rotor-kni-vene specialmonteret en ekstra plade så boldene ikke skades. Det fungerer fi nt. Boldene skubbes væk fra knivene. Dog må boldene stadig samles op da de skal bruges af golfspillerne.

Maskinen kan desuden køre på driving-rangen mens golfspillerne slår bolde. Den er robust og kan tåle boldslag. En stor fordel for spillerne at rangen er åben når der klippes.

Klippe-kvalitetenKan man med en robotklipper opnå en tilfredsstillende græskvali-tet? Ifølge Hans Henrik Hagelund er klippekvaliteten forbedret. Vi har en velklippet plæne hele tiden og robotten kan klippe tættere end vores traditionelle græsklipper, siger han. Med den traditionel-le klipper kan der klippes i ca. 3 cm højde, hvorimod robotten kan klippe helt ned i 2 cm højde. Det giver en meget pænere og tættere plæne. Klippefrekvensen af de enkelte græsstrå er højere end ved den traditionelle klipning. Det gør at der kan klippes lavere uden at græsset tager skade. En lavere klippehøjde er ligeledes med til at danne fl ere sideskud som gør græsset tættere.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < < > > 63

> > G r æ s k l i p p e - r o B o t t e r < < A r t i k e L

Ergonomi og arbejdsmiljøEt vigtigt element i evalueringen af klip-perobotter vs. traditionel klipning er ergo-nomi og arbejdsmiljø. Den traditionelle klipper som spændes efter traktoren skal vedligeholdes, rengøres og smøres en gang om ugen. Her er der ergonomisk proble-matiske arbejdsstillinger af længere tids varighed.

Robotklipperen har ligeledes brug for at blive efterset hvis den er stoppet eller kni-vene skal renses. Her skal maskinen dog kun vippes op (vægt 65 kg). Når klippe-ren vippes stopper knivene så ingen kan komme til skade.

Selv om der investeres i en robotklipper slipper man ikke for vedligehold af den traditionelle maskine og der af følgende dårlig arbejdsstilling, da klipperen og trak-toren bruges til andre opgaver på banen.

Et andet element omkring arbejdsmiljø er støj, som kan være til gene for greenkee-perne. Den traditionelle klipper udsender 92 decibel mens robotklipperen udsender 57,5 decibel. En væsentlig pointe er dog at greenkeeperen må sidde på den tradi-tionelle klipper og derfor er udsat for den fulde støj mens greenkeeperen ikke behø-ver være i nærheden når robotten klipper.

Det at greenkeeperen må sidde på ma-skinen gør desuden at han/hun er udsat

for belastning af helkrobsvibrationer. Det elimineres totalt med robotter.

Økonomiske betragtningerEt vigtigt punkt når man som golfklub skal overveje om der skal investeres i ro-botklippere er økonomien.

En robotklipper af den type som er brugt i Roskilde koster 96.500 kr. inkl. moms og har en kapacitet på 20.000-25.000 m2. D.v.s. de fleste skal formo-dentlig bruge mindst 2 klippere for at dække hele driving-rangen. Prisen for den traditionelle klipper ligger på ca. 300.000 kr. og så forudsætter det en traktor der kan trække den.

Greenkeeperens vurdering er at den tra-ditionelle klipper har en holdbarheds tid på ca. 10 år (forudsat at den også bruges til andre opgaver). Robottens levetid er endnu ikke fuld klarlagt. Erfaringer fra Finland viser at robotterne kører uden problemer efter 3-4 års brug. I Belgien har maskinerne kørt siden 2002 og her er erfaringen at hvis man passer på dem og vedligeholder dem, har de formodentlig en levetid på ca. 10 år.

Inden robotten kan køre skal der nedlæg-ges ledning til afgrænsning af arbejdsområ-det samt opsættes opladestation. Det er en engangsomkostning på ca. 10.000 kr.

Energimæssigt bruger robotten 1,7 kw pr døgn til en pris af 2,88 kr. pr kw. Hvis der ikke er strøm i nærheden skal der indregnes udgifter til at føre strøm til området. Den traditionelle klipper forbruger ca. 2 liter diesel pr ha til en pris på ca. 9,5 kr. pr liter.

Vedligehold af den traditionelle klipper har Hans Henrik estimeret til ca. 10.000 kr. pr år. For robotten siger erfaringerne at knivene skal skiftes et par gange om året til en pris af 420 kr. for et helt sæt. Batteriet skal desuden skiftes ca. hver 4 år. Prisen er ca. 4500 kr. for et batteri.

I forhold til omkostninger til betjening så skal robotten samlet efterses max 1 time pr uge ellers passer den sig selv. Ved tradi-tionel klipning bruges der i gennemsnit 1 time til klipning og 1 time til rengøring og vedligehold af maskiner. Desuden må greenkeeperne jævnligt samle bolde ind inden klipning.

Det umiddelbare indtryk er at klippero-botterne er billigere i anskaffelse, drift og vedligehold men man må huske at både traktor og den traditionelle klipper kan bruges til opgaver andre steder på banen.

Hvad siger spillerne og klubben?Spillerne i Roskilde har ikke følt sig for-styrret af robotten. I starten var de nysger-rige og havde mange spørgsmål men efter

Klipperobot på driving-rangen.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < <64 < <

A r t i k e L > > G r æ s k l i p p e - r o B o t t e r < <

Sandmosen er en af landets største skoler inden for gartnerbranchen. Centret har tilbud inden for anlægs-gartneri, blomster- og havecenter, naturpleje samt uddannelserne som greenkeeper og groundsman.

Kontakt skolen og hør omdine uddannelsesmuligheder- allerede i dag!

SandmoseskolenSandmosevej 486, 9460 Brovst www.amunordjylland.dk

Tak til alle udstillere og besøgende

til vores grønne fagmesse 2010.

Vi ses i 2011.

nogle uger indgik klipperobotten som en del af billedet på driving-rangen.

Greenkeeper Hans Henrik Hagelund er også meget positiv og har været det lige fra starten. Han har hele tiden set en mulig-hed i at bruge robotter og afprøvningen har kun bekræftet det. Han mener der er perspektiver i at driving-rangen på sigt kan passe sig selv.

Robotten kan kombineres med en “ball-picker” der kan køre på arealet på samme tid. Den kan i døgnet opsamle 13.000 bolde og den kan køre efter samme led-ning som klipperen. Dog må den have sin egen opladestation. Denne kombination gør at arealet kan plejes uden mandskab.

Bestyrelsen og baneudvalget har fra star-ten været lidt skeptiske og afvisende men i løbet af perioden har også de ændret de-res synspunkt og er blevet mere positivt

stemt. Skepsis har specielt været i forhold til prisen.

Et spørgsmål som de dog også har stil-let er; kan vi spare en mand? Greenkeeper Hans Henrik mener at man ikke skal se en investering i en robotklipper som en mu-lighed for at spare en mand væk men der imod som en mulighed for at få frigivet ar-bejdstimer til andet arbejde. Regnestykket i Roskilde er at ca. 120 timer om året kan frigives til andet arbejde hvis man har en robotklipper kørende på driving-rangen.

Det er en god ide at finde arbejdsgange på golfbanen der kan lette det traditionel-le arbejde og frigøre arbejdstimer til an-dre opgaver. I en tid hvor vi på sigt skal praktisere næsten pesticidfri pleje, hvor vi skal efterleve EU-direktivet om bære-dygtig anvendelse af pesticider og vi har et vandrammedirektiv der træder i kraft

i 2015 har vi brug for mere arbejdskraft. Og én måde at få frigivet arbejdstimer på er ved at anvende klipperobotter til nogle af opgaverne.

Andre arealerEt antal robotklippere er i løbet af somme-ren ligeledes afprøvet på kirkegårde hvor der er andre udfordringer. Dette afrappor-teres separat.

Projektet med græsklipperobotterne har ikke kunne lade sig gøre uden en række producenter/importører gratis har stillet maskiner til rådighed i afprøvningen. En stor tak til OmTech Elektro, Husqvarna og BeckImport for deres hjælp og ekspertise.

Projektet har også været afhængig af brugere der har stillet arealer til rådighed. En stor tak til Roskilde golfklub, Gladsaxe Kirkegård og Vejle Kirkegård.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < < > > 65

> > G r æ s k l i p p e - r o B o t t e r < < A r t i k e L

Konkurs betyder billigere golfhuse

Ny ejer sænker huspriserne i projekt i Østjylland med mindst 500.000 kroner

Af Jens Christensen

De første 38 huse ligger få meter fra golfhullerne i Søhøjlandets Golf Resort.

sælge 12 huse, inden finanskrisen slog til og stoppede alt videre salg.

Store nedsættelserDet er en hemmelighed, hvad Calum Ejendomsaktieselskab har betalt for at overtage de 24 usolgte boliger, men pri-sen ligger formentlig et godt stykke under, hvad opførelsen af dem kostede Thorkild Kristensen Feriehuse A/S. Anden kon-klusion kan nemlig ikke uddrages, at pri-sen på den billigste bolig er nedsat med 500.000 kroner og på den dyreste med 600.000 kroner. Det betyder, at de tre forskellige hustyper sælges for priser mel-

lem 1,2 og 1,6 millioner kroner – mens priserne ved lanceringen i sommeren 2008 lå mellem 1,7 og 2,2 millioner.

Calum Ejendomsaktieselskab har meldt ud, at det vil gennemføre hele projektet på 200 huse, men at anden etape først vil blive igangsat, når de 26 usolgte huse i første etape er afsat. De første 38 huse ligner hinanden med sorte tagpaptage, sorte trævægge, hvide døre og vinduer, men husene i de fire sidste etaper vil blive mere forskellige – hvis der tillades ændringer i lokalplanen for den oprindelige projekt, der opere-rede med 200 huse i samme stil.

Foto: GolfFotografen.dk

En konkurs i Aalborg har medfødt, at priserne på 26 usolgte golfferieboliger i Gjern i Østjylland er faldet så dra-stisk, at interessen pludselig er steget voldsom – efter næsten to års stilstand. Hver weekend strømmer interesserede købere således til åbent hus-arrange-menter i de 26 usolgte feriehuse.

Aalborg-baserede Thorkild Kristen-sen Feriehuse A/S gik konkurs i april, og fornylig købte en andet aalborgensisk firma, Calum Ejendomsaktieselskab, ét af projekterne ud af konkursboet. Dét gælder 188 feriehuse i forbindelse med Søhøjlandets Golf Resort, der består af et golfcenter med klub-hus- og restaurantfacili-teter, en 18 hullers golf-bane og en 9 hullers play & play-bane – med fe-riecenteret DanParcs Søhøjlandet som nærmeste nabo.

Meningen var, at Thorkild Kristensen Feriehuse A/S ville op-føre 200 ferieboliger, i fem etaper, efterhånden som de blev solgt, men det lykkedes faktisk kun at opføre første etape med 38 boliger og kun

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < <66 < <

A r t i k e L

Vand- og naturplaner vil også berøre golfsporten

Mens vi venter på kommunernes krav

Tre vandmiljøplaner har ikke kunnet sikre, at vores vand lever op til EUs standarder. Tilstanden er i dag så ringe, at godt halvdelen af de danske åer og to tredjedele af de danske søer har dårlig vand-

kvalitet. Med baggrund i denne viden præsenterede den danske regering planen “Grøn Vækst” hvori der er afsat hele 13, 5 milliarder kr. til den fremtidige indsats inden for vand og natur

Af Banechef. Torben Kastrup Petersen DGU

Målene i planerne er, som noget nyt, ikke frivillige men bindende for myndighe-derne og kan ikke tilsidesættes af anden regulering.

Det er derfor et ganske virkningsfuldt instrument, der sættes i kraft. Netop der-for er der god grund til at rette ekstra op-mærksom på de mål som fastsættes, og som kommunerne er forpligtiget til at udarbejde konkrete handlingsplaner til.

Målene skal nås i 2015I vandplanerne står der helt konkret, at ud-ledningen af kvælstof skal reduceres med 19.000 tons og fosfor i søerne skal redu-ceres med 210 tons. Endvidere skal der, ifølge regeringens plan, forbedres 7300 km vandløb, vores husstande skal kloakeres og eksisterende rensningsanlæg udbygges.

Der er altså tale om helt konkrete mål, der kan kvantificeres og følges nøje. Hvis målene skal nås inden for de næste fem år, så skal der foretages nogle fremtrædende og hurtigvirkende tiltag, for at dette skal lykkes.

En af de mærkbare konsekvenser er, at der vil blive indført en 10 meters randzone langs vandløb og søer med gødnings- og sprøjteforbud.

Endvidere vil konkrete handlinger som genslyngninger af vandløb og hævning af vandstanden kunne forventes, at dette vil være med til at forbedre både grund- og overfladevand. Naturplanerne lægger, i de kommende år op til, at der skal etableres

75.000 hektar ny natur og 40.000 hektar bliver underlagt natur- og miljøvenlig drift.

golfbanerne vil også blive berørt!De mange konkrete mål i vand- og na-turplanerne vil sandsynligt komme til at berøre golfbanerne på den ene eller den anden måde, og det vil komme til udtryk i kommunernes handlingsplaner.

Rigtig mange golfbaner har både søer og vandløb og flere er beliggende i områder med store drikkevandinteresser. Derfor vil mange golfbaner kunne blive berørt, så snart kommunernes konkrete handlings-planer er udarbejdet.

Specifikt vil den 10 meter randzone langs vandløb og søer kunne få vidtrækkende konsekvenser for driften af golfbanen. Ofte ser man jo tætklippede græsarealer helt ned til kanten af søen eller vandløbet, og det er ikke sjældent at der er vand i spil helt tæt på greenen. Den 10 meter randzone vil helt sikkert kunne ses på golfbanerne rundt om-kring i landet i fremtiden, og kan have stor betydning for spillet.

Golfbaner indeholder desuden ofte re-lativt store ekstensivt drevne arealer, som man sagtens kunne forestille sig blev ind-draget i kommunernes handlingsplaner på den ene eller den anden måde.

Endvidere vil tiltag på de omkringlig-gende arealer have betydning for golf-banerne. Eksempelvis vil flere grøfter og dræn blive lukket, og krat og buskads vil blive ryddet for at styrke naturindholdet.

udøv indflydelse – hurtigst muligt.Natur- og vandplanerne har netop været i indledende høring hos kommunerne. Og de statslige miljøcentre er ved at opdatere planerne inden de, i et halvt år, vil blive sendt ud i en offentlig høring.

Når de endelige planer, ved udgangen af 2010 er vedtaget, skal især kommunerne i gang med at udføre de konkrete hand-lingsplaner i praksis.

Derfor handler det for golfklubberne om, at involvere sig i processen så tidligt som muligt. På den måde undgår klubberne at kommunerne ikke “pludselig” kommer med en lang rækkekrav som skal efterleves og som påvirker golfklubbernes drift.

Det vil derfor være optimalt, hvis golf-klubben allerede nu henvendte sig til kom-munerne, med henblik på en opdatering af arbejdet med vand- og naturplanerne, og fik indledt en dialog med kommunen omkring golfklubbens fremtid.

Ved en tidlig dialog vil golfklubben have mulighed for at påvirke indsatsen fra de mange midler og sikre at de positive tiltag for vand og natur vil føre til en forbedret oplevelse på golfbanen.

Er der ønske om yderligere oplysninger, kontakt da venligst Banechef Torben Kastrup Petersen [email protected] eller mobil 4040 9102

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < < > > 67

A r t i k e L

Optimer dit klip af golfgreensFølgende er en artikel fra et afgangsprojekt ved det fælles nordiske kursus,

”Græs For Golfbaner”, der afvikledes over vinteren 2009–2010.Vejleder Mats Linde, SLU

Af Jacob Aakjær & Per Rasmussen

Festuca rubra ssp 5-7 mm

Agrostis tenuis 4-5 mm

Agrostis stolonifera og A. canina 2,5-4 mm

Poa annua 2,5-5 mm

Få mennesker indenfor greenkeeping og turfbranchen vil betvivle at golfgreenens klip og kvaliteten af denne, er den vigtigste ene-stående faktor, for at producere en rigtig god spillekvalitet. Ikke desto mindre er det et emne, som ikke optager megen plads i undervisning og uddannelsen af greenkeeperen, ligesom det i den turf relaterede forskning, sjældent behandles i sin fulde komplek-sitet, men som isolerede hændelser, som f. eks. “knivcylinder og underkniv skal være skarpe”. I den følgende artikel fremhæves ek-sempler på praksis, som kan bidrage til en bedre plantefysiologi.

græsklippetGrundlæggende klippes en green for at skabe en ensartet jævn over-flade, hvorpå en golfbold kan rulle optimalt. Med optimalt forstås, at bolden ruller med en passende hurtighed, i forhold til den kraft den er blevet ramt med af en putter, i et roligt forløb og i en for-udsigelig bane følgende greens konjunktur (trueness). Den dygtige golfspiller, der har læst greenens forløb korrekt, vil således blive be-lønnet med større muligheder for at have succes med sit spil.

Der findes en række parametre for om en græsart kan bruges som greensgræs, hvorunder klippehøjde er et. Fra 1950’erne og indtil slutningen af 1970’erne var den normale klippehøjde på greens omkring 6,0 mm, en balance der har rykket sig væsentligt til i dag. Dette er et resultat af flere ting: indførsel af nye sorter (Agrostis stolonifera), bedre redskaber, agronomisk know how, og ikke mindst forædling af eksisterende arter til at kunne tolerere stadig lavere klippehøjder.Idag rekomenderes de mest almindelige arter følgende klippehøjder:

KlippetidspunktDe fleste golfbaner over hele verden klipper sine greens om mor-genen, men er det nu det rette tidspunkt? Hvis vi ser nærmere på hvornår græsplanten har sin optimale fotosyntese periode, er dette fra morgengry til omkring kl. 10 om formiddagen (se figur 2, side 70). Dette tidsrum er primær for produceret energi, samt lagring af kulhydrater til senere anvendelse i planten. Som green-keepere er vi tvunget ud i at skulle præparere golfbanen fra mor-genstunden, for at være til mindst gene for golfspillerne senere på dagen. Når vi klipper græsplanten, reducerer vi dens fotosyntese potentiale i form af bortklippet bladmasse. Som en reaktion på fjernelsen af bladmasse, vil planten bruge sin energi på reparation og vækst af det manglende blad, hvor det ellers vil kunne bruge energien på oplagring af vigtige kulhydrater og rodvækst.

Med forskellige klippestrategier har vi mulighed for at ændre el-ler forbedre plantens vitalitet og fysiologiske trivsel, herunder evne til at modstå plantesygdomme. Hævning af klippehøjden, ændret klippemønster (klip/tromling) og klippe tidspunktet, er nogle af de muligheder vi kan afhjælpe/minimere dette problem med.

Figur 1: Lavere klippehøjde øger skudtætheden, men reducerer rodvækst og potentiale for stoloner og rhizomer (Fry & Huang, 2004).

Den regelmæssige fjernelse af bladmateriale forårsager forskellige vækstreaktioner i græsplanten. Planten reagerer på tabt fotosynte-sepotentiale med øget skudtæthed, som en kompensation for at opretholde energiproduktion. Skudtætheden forøges yderligere ved sænkning af klippehøjde (figur 1). Den forøgede skudtæthed har en positiv effekt, idet den medvirker til at sikre det gode spilleun-derlag. Til gengæld indebærer denne proces på det negative plan at planternes rodnet reduceres og produktionen af udløbere falder (Fry & Huang, 2004).

Højere klippehøjde Lavere klippehøjde

Tromling og klip i foreningVed klipning 7 dage om ugen er der en utrolig stor stress fak-tor på græsplanten. Hvis vi kunne erstatte nogle klipninger med tromling, vil vi kunne reducere denne stressfaktor en hel del. Da hastighed/jævnhed spiller en rolle på golf greens, er der tilmed en positiv gevinst ved at tromle 2 gange i ugen. Hastigheden vil øges og forlænges, samt der vil opnås et mere ensartet boldrul. Økonomisk set kan der være penge at spare, da man mindsker sliddet på klipperen.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < <68 < <


Mod

elfo

to fr

a H

orse

ns G

olfk

lub

Marts April Maj Juni Juli August September Oktober

Furesø GK 200uklip

2706 mm

2705 mm

2605 mm

2756 mm

3006 mm

2906 mm

3206 mm

Helsingør GK 200 cm7,5 mm

225 cm6 mm

220 cm5 mm

250 cm5 mm

235 cm5 mm

310 cm4,5 mm

250 cm4,5 mm

260 cm5 mm

Tabel 1: Stimpmeterværdier på Furesø GK (tilpasset klippestrategi) Helsingør (konventionel klippestrategi)

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < < > > 69

> > o p t i m e r d i t k l i p a f G o l f G r e e n s < < A r t i k e L

På Furesø Golfklub i Danmark ændrede man midt i sæsonen (juli) 2009 radikalt på sin klippestrategi. Klippehøjden blev gennem den resterende sæson bibeholdt i 6 mm. Man klippede weekender med triplexklippere, og tirsdag og torsdag med singleklipper. Man-, ons- og fredag blev greens tromlet. I tabel 1ses stimpmeter-værdier i perioden sammenlignet med en bane med konventionelt klip (Helsingør).

Der er flere faktorer der spiller ind på stimpmeterværdien, men tabellen antyder at den ændrede praksis ikke har forringet hurtigheden af greens. Iflg. Thomas Pihl, chefgreenkeeper er man overordentlig til-freds. Den samlet spillekvalitet er højnet på greens. Der er besparelser på brændstof og sliddele, og han mener at der også er

en gevinst på greensplanternes generelle fysiologiske trivsel.

Single- eller triplexklip?Valget mellem single- og triplexklipper er ofte, før man tænker klippe-kvalitet og tek-nik, et spørgsmål om resurser og økonomi. Der er almindeligvis enighed om at begge typer klippere laver et godt stykke arbejde, forudsat de arbejder til deres potentiale. Triplexklipperen er som sagt hurtigere til at klippe en golfgreen. Omvendt er slitagen i greensområdet og æresrunden til enhver tid mere skånsomt, når klippet af en sing-leklipper. De to redskaber efterlader også et forskelligt visuelt indtryk efter klip. De striber der forekommer efter klippelede-nes ruller over græsset vil have forskellig

Græs for golfbaner er et nordisk distancekursus med lærer og kursusdeltagere fra flere af de nordiske lande. Kurset er inddelt i tre temaer: vækstfysiologi og forædlingsmateriale, vækstbeskyttelse og biologisk sygdomskontrol samt over-vintringsstrategier for golfgræs. Tre centrale træf er kernen i kurset. En stor del består også i hjemmearbejde og projektarbejde i gruppe. Den måske vigtigste del af uddannelsen er at dele erfaring og muligheden for at skabe nye netværk for fremtiden. Kurset modsvarer fem ugers arbejde og giver 7,5 højskolepoint.

Mere information om kommende kurser finder du på STERF’s hjemmeside.http://sterf.golf.se/extra/pod/?action=pod_show&id=95&module_instance=1 (Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation). Er du interes-seret eller har du spørgsmål er du også velkommen til at kontakte: Nilla Nils-dotter-Linde, SLU, [email protected] eller Maria Strandberg, STERF, [email protected].

Figur 2: Fotosyntese produktionens variation over dagen (Sorochan, 2008).

bredde. Hvilket der er mest attraktivt er en subjektiv vurdering, der ikke angår hverken spille- eller klippekvalitet. Det faktiske klip af græssets blad, forudsat optimal indstil-ling, er ikke til at skelne imellem.

ØkonomiEr der økonomi i at foretage et vedva-rende (tidskrævende) kvalitetsklip af en golfgreen? Hvis golfspilleren kan lide den golfgreen han spiller på, er chancerne for at han kommer igen, alt andet lige, større. Så alene af den årsag er et ordentlig green-klip økonomisk nødvendigt.

Men der er også andre faktorer. Et opti-malt klip af green vil også reducerer mulig-heden og mængden af sygdomsangreb på græsplanterne. Færre udgifter til fungicider og følgende generelt færre udgifter til andre vedligeholdelses procedure, såsom gødning, græsfrø, topdressing og mandskabstimer.

KonklusionGreenkeepere må spørger sig selv: Gør vi nok ud af vores klip af green? Kan vi gribe tingene anderledes an? For at levere det bedste resultat kræves viden, forberedelser og måske ikke altid den mest effektive ar-bejdshandling, f. eks. at der singleklippes. Det tager lidt længere tid ... og tid er penge.

Kravene til greenkeeperen bliver stadig vanskeligere. Kunderne og medlemmerne, dvs. golfspillerne, stiller fortsat høje krav til kvaliteten af, ikke mindst, greens spillekvali-tet, alt imens der strammes på miljørestrik-tioner og pålægges stadig større udgifter på vand og gødning. Det gør det pinedød nød-vendigt, at man retter opmærksomheden på græsplanternes trivsel, og i det omfang det er muligt, at tilrette sin pleje mod sundere planter, der kan modstå skader som følge af fysiologisk misvækst og sygdomsskader. Det er ikke gjort ved ændret klippeadfærd alene, men som vi ser i eksemplet fra Furesø Golfklub, er det muligt ved ændret vaner, at opnå resultater uden at gå på kompromis med kvaliteten.

KilderFry, J & Huang, B. 2004. Mowing. I:

Applied turfgrass science and physiology. John Wiley & Sons, N.J. 193-197.

Sorochan, J. 2008, Managing Turfgrass Stress.

150

100

50

6 AM 6 PM12 PM

Cool season turf

Turfgrass Photosynthetic Efficiency

Turfgrass stress

Time

Net

P

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < <70 < <

A r t i k e L > > o p t i m e r d i t k l i p a f G o l f G r e e n s < <

Kunstlys til greensAf Asbjørn Nyholt, hortonom

Greenkeeperen nr. 4 - 2005 29

ladelse krævede mere papirar-

bejde, end vi havde forestillet os.

210 sæsonkortBanetegningerne stod Nørskov

senior og junior, Ole og Joe,

selv for, og lay out’et understre-

gede, at de vidste noget om

golf, for Djørup-banen er – selv

uden bunkers – en svær sag i et

kuperet terræn blandt høje

træer og brede læhegn. Dét

illustreres af, at banerekorden

“kun” lyder på 65 slag, 11 over

par, og den er sat af en handi-

cap 2-spiller (Peter Thor). Her

skal medgives, at tre af hullerne

måler over 200 meter fra gul

tee. Det længste, 18. på 229

meter, bryder faktisk grænsen

til et par 4-hul (225 meter).

Ole Nørskov: – Vi har aldrig

reklameret for vores bane, for

det har ikke været nødvendigt.

Selvom vi det første år kun

solgte 28 sæsonkort, havde vi

alligevel tilfredsstillende belæg-

ning – på grund af én-dages-

gæster og selskaber, som selv

fandt frem til os. I år har vi solgt

210 sæsonkort, og flere vil vi

simpelthen ikke sælge, fordi

der fortsat også skal være plads

til én-dages-gæsterne og sel-

skaberne.

Det er specielt populært at gar-

nere familie- og polterabend-

arrangementer med en runde på

Djørup-banen, så populært, at

ejerne kun tillader ét sådan ar-

rangement pr. dag og med mak-

simalt 12 spillere – fordi der også

skal være plads til sæsonkort-

indehaverne, hvoraf mange spil-

ler dagligt. Blandt andre betingel-

ser kan nævne, at man skal være

fyldt 15 år for at spille banen

alene, og at hunde ikke må med-

føres – heller ikke i snor. For sæ-

sonkort-indehaverne arrangeres

i øvrigt tre årlige turneringer.

Kapitel for sigDjørup-banens popularitet hæn-

ger ganske givet også sammen

med, at folk har mulighed for at

svinge køller for billige penge.

Et dagskort koster således be-

skedne 100 kr., leje af et (halvt)

sæt køller 50 kr. og 50 trænings-

bolde til driving rangen koster

20 kr. Dertil kommer, at Ole

Nørskov gerne giver gratis un-

dervisning til rene novicer, inden

disse slår sig løs på de 18 huller.

Et sæsonkort står i 1250 kr., og

alt i alt spiller banen en halv

million ind om året til Grethe og

Joe Nørskov, og dét er de så til-

fredse med, at de gerne hygger

om gæsterne på Markgårds

gårdsplads. Her har de opstillet

borde og bænke, som benyttes

så flittigt til socialt samvær

gæstespillerne imellem, at man

nærmest kan tale om et klubliv.

Den overraskende udvikling for

Djørup-banen skal oven i købet

ses i lyset af, at den faktisk åb-

nede på samme tid som DGU-

banen Sebber Kloster kun 15

km væk på den anden side af

Halkjær Bredning, og at samme

bane i år har udvidet med 9

hullers play & play-huller. Ingen

af disse sammenfald har imid-

lertid aldrig påvirket interessen

for Djørup-banen i negativ ret-

ning – fordi Djørup simpelthen

må betegnes som et kapitel for

sig blandt danske golfbaner.

Lidt primitiv måske med hensyn

til udformning og fremtoning,

en slags skæv eksistens, der har

bevist sin berettigelse, fordi den

har givet så mange himmerlæn-

dinge mod på og lyst til et nyt

liv – med golf.

VandingsanlægDANREGN tilbyder mange års erfaring iprojektering, udførelse og service afvandingsanlæg til golfbnaner, sportsanlæg,grønne områder, have- og parkanlæg,gårdhaver, planteskoler og frilandsgartneri.

DANREGN leverer og monterer komplettevandingsanlæg med pumpestation, styring,pop-up sprinklere m.m.

DANREGN løser mange forskelligevandingsopgaver, små som store.Kontakt os for en vandingssnak, hvis Deovervejer vandingsanlæg.

RainMakerKRISTIAN SKYTTE

Hylledevej 12, 4640 Fakse, tlf. 56 72 52 00, fax 56 72 52 18e-mail [email protected]

255641_bladet_4_05 12/12/05 16:40 Side 29

Kilder:DailyRecord.co.uk juni 2010 ’Loch Lomond team could have course in best condition ever for Scottish Open’Mobile Lighting Rig AS, www.mlr.no

I det tidlige forår 2010 blev også greenkeeperen (David Cole) på Loch Lomond overrasket over konsekvenserne af den kolde vinter og en måneds isdække på deres greens. Han lod sig inspirere af Ibrox stadion og det kunstlys som de bruger til at opretholde græsset i målfelterne. Det ekstra lys og varme i det tidlige forår, var en stor hjælp i forhold til at afgøre, om greens kunne reddes el-

ler de skulle lægges om. Alt blev klar til Scottish Open. Vi kan så stille os selv spørgsmålet, om vi i Danmark skal til at supplere lyset på de skyggede greens for at kunne bevare en sund spillefl ade i efterår og vinter? Sundt græs uden svampeangreb – godt for spillet og pesticidregnska-bet, men hvad med CO2’en.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < < > > 71

k o r t n y tt e m A vinterkLArGørinG, hærdninG oG svAmpesyGdomme

god spillekvalitet – er det hurtige greens?

– golfspillerens syn på spillekvalitet

Af Anne Mette Dahl Jensen, Skov & Landskab, Københavns Universitet

En spørgeskemaundersøgelse med fokus på banekvalitet, spillekvalitetsparametre og miljø blev gennemført i 2009 i de nor-diske lande. Undersøgelsen belyser hvilke faktorer der påvirker en golfspillers spil og hvad der har betydning for om spilleren får en god golfoplevelse.

Undersøgelsen giver bl.a. svar på; hvilke spillekvalitetsparametre golfspillere sætter højest, hvad en golfspiller lægger mærke til ude på banen og hvilken betydning golf-spillerne tillægger banens stand.

Målet er at forbedre vores viden omkring den “almindelige” golfspillers opfattelse af spillekvalitet. Denne viden kan bruges i arbejdet med at højne kvaliteten på de nor-diske golfbaner så den også modsvarer det golfspillerne ønsker. En golfbane er i bund og grund en forretningsenhed der service-rer tusindvis af kunder. Bestyrelsen for en golfklub må derfor ofte kunne leverer den kvalitet der efterspørges af kunderne.

Undersøgelsen blev finansieret af STERF i samarbejde med Dansk Golf Union og

Figur 1: Handicapprofil Figur 2: Aldersprofil

blev udføres af Skov & Landskab, Køben-havns Universitet.

Hvem har svaret?1949 golfspillere har svaret, 83 % mænd og 17 % kvinder. I forhold til besvarelser fra de nordiske lande er fordelingen føl-gende; Danmark 1414, Sverige 217, Fin-land 105 og Norge 39.

Handicapprofilen (figur 1) samt al-dersprofilen (figur 2) blandt de spillere der har svaret ligner dem man ser i en almin-delig dansk golfklub.

Hvad har spillerne svaret?Det der generelt betyder mest for spillerne er banens stand. Da ca. 75 % af klubber-nes budget bruges på pleje af banen er det opløftende at konstatere at banens stand er af størst betydning.

greensKvaliteten af greens bliver der snakket rigtig meget om blandt golfspillere og greenkee-

pere. Vi har haft en tendens til at fokusere utrolig meget på hastigheden af bolden på greens og sat det synonym med gode greens.

Flere klubber opgiver bl.a. hastigheden på deres hjemmesiden og nogle klubber reklamerer med “Speed weeks”.

Men er det et reelt udtryk for hvad den gennemsnitlige golfspiller finder vigtigt el-ler er det eliten der har råbt højt og sat dagsordenen?

Ud fra svarene er det tydeligt at hastig-heden på greens ikke er det vigtigste for hovedparten af spillerne når der snakkes kvaliteten af greens og hvad der betyder noget for deres spil (figur 3).

En lille gruppe af spillere, oftest dem med meget lav handicap, tillægger dog ha-stigheden stor betydning da den i højere grad influerer på deres spil. Visse baner har et ønske om at være en mesterskabsbane. Vil man det er det selvfølgelig vigtigt at man følger lavhandicappernes ønsker (fi-gur 4).

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < <72 < <

A r t i k e L

Figur 3: Hvor stor betydning forskellige greenparametre har på golfspillet.

Figur 4: Hastighedens vigtighed for spillerne som funktion af handicap.

Vores erfaring - Din garanti! OLE MIKKELSEN A/SENTREPRENØRFIRMAET

Entreprenørfirmaet Ole Mikkelsen A/S

Tofteledet 16 8330 Beder

TLF.: 86 93 78 77 Email:

[email protected]

Se vores nye hjemmeside på: www.olemikkelsen.dk

NYHED

OVERFLADE AFVANDING/

DRÆNING • Slidser ned til 25

cm, fylder slidsen op med sand eller leca i en arbejdsgang.

Når vi spørger den “almindelige” spiller hvor stor betydning hurtighed, jævnt bold-rul, ensartethed og hårdhed har for spillet, er det jævnheden og ensartetheden der har størst betydning (figur 3). Hvis jævnhed og hastighed sættes over for hinanden, siger 3 procent at hastigheden er vigtigst mens hele 97 % siger at jævnheden (trueness) er vigtigst. Det er dog en markant forskel og fortæller klart hvor vi bør rette fokus.

Ud fra spillernes svar er det så ikke på tide at vi fjerner fokus lidt fra hastigheden og koncentrerer os mere om jævnheden og ensartetheden? Hvorfor ikke også opgive dette på klubbernes hjemmesider?

SpørgeskemaundersøgelsenUndersøgelsen indeholder mange spørgs-mål og svar og de vil løbende blive præsen-teret i greenkeeperbladet. Vi vil bl.a. se på;

hvilke spiller der foretrækker hvad, for-skelle mellem landene, klubber, kvinder, mænd, aldersgrupper, handicapgrupper etc. samt hvordan spillerne forholder sig til miljø og natur. Desuden vil vi fokusere på nogle af de andre baneelementer så som fairway, rough og bunkers.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < < > > 73

> > G o d s p i l l e k v a l i t e t – e r d e t h u r t i G e G r e e n s ? < < A r t i k e L

Integreretgræsplejeprogram

Reducér sygdomstrykket og få en bedre effekt af plantebeskyttelsesmidler

Af R. Mann (Sports Turf Research Institute, England), J. Wheater (Sports Turf Research Institute, England) og S.R. Staples (Scotts Professional, England)

Oversat af Michael Møller Larsen, Produktchef, SEMENCO A/S

Både teori og praksis bag integreret græs-pleje har været anvendt i nogen tid (Beard, 1998 og Carrow m.fl., 2001), men gen-tagne og systematiserede videnskabelige forsøg med at bekræfte denne praksis har været begrænsede. Behovet for at anvende en integreret græsplejeplan, er ved at blive en nødvendighed, på grund af indførelsen af ny lovgivning i Europa – The Sustaina-ble Use Directive – der sigter mod en bæ-redygtig brug af plantebeskyttelsesmidler.

Forsøget der beskrives i denne artikel, evaluerer forskellige gødningsprogrammer (langtidsvirkende gødning – “Slow release” versus traditionel gødning med hurtig af-givelse af næringsstofferne), afspændings-midler, og langtidsvirkende chele terede

jern produkter, der anvendes enkeltstående og kombineret i forskellige programmer.

Formålet med dette arbejde er at studere samspillet mellem de forskellige produk-ter, i forhold til forekomsten af sygdomme og i hvilket omfang de kan forbedre effek-ten af fungicider.

Materialer og metoderUndersøgelsen blev foretaget fra november 2007 til Mar 2009 på Sports Turf Research Institute. Græsset der blev tetstet på bestod af en blanding af Alm. Hvene og Rødsvin-gel på et vækstlag med en pH på 5,9, og plejet som en green. Græsset blev klippet i 7mm (nov.-april 2008), 5mm (april-okt. 2008) og 7mm (okt.-marts 2009). Testare-

alet blev prikket med massive spyd i juli og oktober 2008.

Der blev lavet en sammenligning af to gødning programmer; et program med langsom afgivelse af næringsstofferne (Slow Release Fertilizer – SRF), der inde-holder N, K og Si i en form der bliver af-givet langsomt (6-8 ugers frigivelse), og et konventionelt gødning program (CONV) baseret på kaliumnitrat. Programmet med langsom frigivelse bestod af 15-0-26 (okt. ’07), 16-0-16 (april ’08), 22-5-11 (juni ’08) og 18-6-18 (aug. ’08). Det konven-tionelle gødnings program bestående af kaliumnitrat anvendes på de samme fire tidspunkter som for “Slow release” pro-grammet.

80

70

60

50

40

30

20

10

0Ubehandlet%

Infi

cere

de te

stfe

lter

(Mic

rodo

chiu

m n

ival

e)

Behandling

Figur 1: Reduktion i gennemsnitligt sygdomstryk fra Sneskimmel.

Slow Release(SRF)

Konventionel Afspænding(WA)

SRF & WA SRF & Jern SRF & WA & Jern

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < <74 < <

A r t i k e L

Der blev anvendt et program med af-spændingsmiddel (wetting agent – WA) bestående af fire udbringninger; to ud-bringninger med et traditionelt afspæn-dingsmidddel (okt. ’07 og aug. ’08), og to udbringninger med et afspændingsmiddel der er i stand til at afbalancere forholdet mellem vand og luft i vækstlaget (april og juni ’08).

Et langtidsvirkende flydende jernpro-dukt (6,9 %) med en virkning på op til 6 uger, blev anvendt med intervaller på 6 uger under hele forsøget.

Der blev sprøjtet med fungicider på tidspunkter med en forventet høj syg-domsaktivitet (azoxystrobin okt. ’07, ch-lorothalonil april ’08, propiconazol juni ’08 og azoxystrobin aug. ’08).

De beskrevne programmer blev anvendt kombineret for at belyse fordelene ved brugen af en integreret plejeplan.

Følgende kombinationer blev afprøvet (to komponenter): SRF og WA, SRF og Jern, SRF og fungicider, CONV og WA, CONV og Jern, CONV og Fungicid og følgende kombinationer med tre kompo-nenter: SRF, WA og Jern samt CONV, WA og Jern.

Der blev i alle kombinationer anvendt de samme udbringningsintervaller.

De tre faktorer der blev evalueret un-der forsøget var: Sygdomsangreb ( %-del kvadrater i en matrix 0,75x0,75 cm infice-ret), Græskvalitet (1-10 skala) og det visu-elle indtryk af farven på græstørven (1-10 skala). Vurderingerne blev foretaget hver anden uge i vækstsæsonen og månedligt i

vinterperioden. Alle data blev underkastet en ANOVA analyse (statistisk analysemo-del).

Resultater og diskussion Der var et vedvarende sygdomstryk fra Sneskimmel (Microdochium nivale) gen-nem hele den 16 måneder lange forsøgs-periode, med en gennemsnitlig sygdoms påvirkning på 14,1 % af de ikke behand-lede testfelter, med et maksimum hen over vinteren 2008/2009 på 43 %.

Testdata præsenteret i figur 1 viser re-duktionen af sygdomme i de behandlede felter (%) sammenlignet med de ubehand-lede kontrolfelter set over 27 evalueringer fra november 2007 til marts 2008. Der var mindre sygdom i felter behandlet med langsomt virkende gødning (fig. 1) end i de der havde fået konventionel gødning, med en gennemsnitlig reduktion i sygdomsan-grebne felter på henholdsvis 28,2 % og 8,7 %. Brugen af et program med afspæn-dingsmiddel reducerede også sygdomstryk-ket med 24,0 % sammenlignet med felter der ikke var behandlet (fig. 1) Reduktionen af sygdomme blev yderligere forbedret når den langsomtvirkende gødning blev brugt sammen med afspændingsmiddel, dette gav en reduktion på 35,1 %.

Kombinationen af langsomtvirkende gødning og flydende jern reducerede syg-domsangrebene med 54,8 %, sammenlig-net med de ubehandlede felter, og man så en yderligere reduktion hvis der blev brugt et program bestående af langsomtvirkende gødning (SRF), afspændingsmiddel (WA)

og jern – brugen af dette program resulte-rede i en reduktion på 71,4 %, dette blev observeret i 19 af de 27 evalueringer under forsøget.

Resultaterne viser at man ved at vælge den optimale gødning sammenholdt med brugen af det rette afspændingsprogram, kan optimere græssets modstandsdygtig-hed overfor sygdomme.

Forsøgene viser yderligere at brugen af integreret græspleje giver en øget effekti-vitet af de benyttede svampemidler. Dette viste sig ved en øget effekt på 6 % når der var tale om et program med konventionel gødning, mens man så en forøgelse i ef-fektiviteten på 46 % når programmet med langsomtvirkende gødning (SRF) blev anvendt, begge tal er sammenlignet med brugen af svampemidler alene (figur 2).

KonklusionForsøgene underbyggede at brugen af en integreret græsplejeplan kan reducere syg-domstrykket gennem en kombination af forbedret græssundhed samt frembringel-sen af vækstbetingelser der hæmmer ud-viklingen af sygdomme. Effektiviteten af svampemidler vil ligeledes øges ved brug af “slow release” gødning.

LitteraturBeard, J.B. 1998. Turf Management

for Golf Courses.Carrow, R.N., Waddington, D.V. and

Rieke, P.E. 2001 Turfgrass Soil Fertility and Chemical Problems

Slow Release & Svampemiddel

Konventionel &Svampemiddel

Beh

andl

ing

Effektforøgelse ved brug af gødning og svampemiddel vs. svampemiddel alene (%)

Figur 2: Gødningens effekt på effektiviteten af Svampemidler (%).

0 10 20 30 40 50

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < < > > 75

> > i n t e G r e r e t G r æ s p l e j e p r o G r a m < < A r t i k e L

Langhårede greens har det bedreHastighed som eneste parameter er et forældet begreb

Golfsportens målinger af ”gode greens” har i mange år alene hængt sammen med golfboldens hastighed på greenen. Dette har tilskyndet en udvikling, hvor græsset klippes i lavere og lavere

for at opnå en så lille modstand som muligt. Denne udvikling ser nu ud til langsomt at ændre sig til glæde for græsset og dermed spillekvaliteten

Af Banechef. Torben Kastrup Petersen DGU

Fremtidens kvalitetsmålinger af greens vil ikke alene handle om golfboldens hastighed. Men også om begreber som jævnhed, hård-hed, ensartethed og “trueness”. Den ensidige fokusering på hastighed har i en årrække haft en række alvorlige utilsigtede konsekvenser, som golfspillerne i dag må leve med.

For lave klippehøjder er et problem Ser man historisk på klippehøjder, er der en klar tendens til, at man i takt med den teknologiske udvikling til stadighed klip-per lavere og lavere. Klippehøjder omkring 2 mm ikke er usædvanlige i forbindelse med turneringer og nogle steder er dette også blevet til et mål for dagligdags spil.

Desværre har udviklingen, af græssorter ikke kunne følge med. Konsekvensen af disse lave klippehøjder er derfor en forøget stressfaktor af græsset, der som konsekvens kan blive angrebet af forskellige sygdom-me. Det er forskningsmæssigt bevist, at lave klippehøjder reducerer græssets kapa-citet for fotosyntese.

Dermed svækkes græsset generelle sund-hedstilstand og muligheden for sygdom øges. Den nedadgående sundhedskurve vil gå hurtigere på nogle greens end andre. Men slutresultater er det samme – for lave klippehøjder kan blive en agronomisk og spillemæssig katastrofe.

greenkeeperne presser selv på Efterspørgslen på de lave klippehøjder og øget hastighed kommer givetvis fra TV – og turneringsområdet, hvor der ofte sæt-tes et klart lighedstegn mellem hurtige og gode greens.

Hvem eller hvad der har drevet denne udvikling er vanskelig at sige. Dog er det mit indtryk at greenkeeperne selv har en stor aktie i denne udvikling. Det er blevet et greenkeeperfagligt kvalitetsparameter, at klippe sine greens lavt og have hurtige overfl ader. Om denne tilstand så kun va-rer en eller to weekender og greens efter-følgende lider, syntes ikke at have så stor fokus.

For hurtige greens sænker spilhastighedTid er penge også inden for golfsporten. Jo hurtigere spillerne kommer igennem banen, des fl ere greenfee-spillere kan der lukkes igennem og dermed medvirke po-sitivt til klubbernes økonomi.

Det er derfor værd at bemærke, at stimp-meterværdier på 9 fod og derover ofte alene vil være medvirkende til at forsinke spillet. Hovedparten af danske goldspillere kan ikke håndtere sådanne hastigheder og derfor bruger de uforholdsmæssig lang tid på at få bolden i hul på green. Så generelt set kan de lave nedklipninger have den modsatte virkning end intenderet, og der-med skade klubbernes økonomi.

Heldigvis er der også plejeteknikker, som trækker i en anden retning end lave klippehøjder. Det seneste års tid har der således været en del fokus på, at greenkee-perne bør springe et par klipninger over og i stedet rulle overfl aden for at øge hastig-heden. Denne praksis syntes efterhånden at have fundet indpas fl ere steder.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < <76 < <

A r t i k e L

Hårdhed, jævnhed, ensartethed og ikke mindst en lang sæsonHastighed er som centralt parameter forbun-det med kvalitet. Men høj kvalitet er også gode ensartede greens hele året, dvs. også i ydersæsonen, hvor greenkeepernes plejestra-tegier viser sig tydeligst. Det er relativt nemt at opnå hurtige greens, i en weekend eller to, i løbet af sommeren. Men derimod kræver det en god bæredygtig greenkeeping, at sør-ge for at greens er ensartet på hele banen, og at de er i god stand hele sæsonen.

grønt er godt for synet – ikke for banenI takt med stigende fokusering på golfspor-

tens miljøbelastning er der kommet et nyt fokus på overfl aden på greens. Eksem-pelvis er R&A fortaler for større nuancering af den overfl ade som der spilles på. R&A har bl.a. ønsket at sætte fokus på, at farven på green ikke bør have nogen be-tydning. Golfspillet spilles på overfl aden og ikke på farven. De forcerede grønne greens hele året er ikke naturlige og signalere ofte et højt forbrug af både gødning og vand. Så længe græsset ikke tager skade, kan brunt græs være lige så fi nt at spille på.

I samarbejde med bl.a. NASA har R&A udviklet forskellige målemetoder, der kan

Lervejdal 8b, Addit · 8740 Brædstrup · Tel. 8682 5811

www.dansand.dk

BUNKERSAND I FLERE

VARIANTER

BioTopFairwayDen naturlige pleje til fairways, med aktive

mikroorganismer og organisk gødning …..

Suveræn på toppen

BioTopFairway

fairways, med aktive

Optimér dine fairways Og greens Individuelle blandninger efter ønske Konkurrencedygtige priser

Kort leveringstid · Kvalitet uden kompromis Rationel produktion · Sikker levering

Lervejdal 8b, Addit · 8740 Brædstrup · Tel. 8682 5811

13658 GreenKeeper-OK 0309.indd 1 09/03/09 9:56:40

måle henholdsvis hårdhed og jævnhed af green over en hel

sæson. Målemetoderne er med til at sætte fokus på andre succesparametre

end hastigheden alene. Lad os komme væk for den ensidige fokusering på hastighed på greens og lad os i fremtiden se mere nuance-ret på kvalitetsbegrebet “en god green”.

Er der ønske om yderligere oplysnin-ger, kontakt da venligst Banechef Tor-ben Kastrup Petersen, [email protected] eller mobil 4040 9102

Hårdhed, jævnhed, ensartethed og ikke mindst en lang sæsonHastighed er som centralt parameter forbun-

tens miljøbelastning er der kommet et nyt fokus på overfl aden på greens. Eksem-

måle henholdsvis hårdhed og jævnhed af green over en hel

sæson. Målemetoderne er med til

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < < > > 77

> > l a n G h å r e d e G r e e n s h a r d e t B e d r e < < A r t i k e L

GU

LD

me

dl e

mm

er

Hove

dspo

nsor

er i D

anis

h gr

eenk

eepe

rs A

ssoc

iatio

n

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < <78 < <

SØ

LV

me

dl e

mm

er

BR

ON

ZE

me

dl e

mm

er

KomTek Miljø A/S

Helms TMT A/S

Bayer A/S

Semenco A/S

Floratine Scandinavia AB

Agrometer A/S

Thode Erhverv

Lindholm Maskiner A/S

Lyngfeldt A/SParkland Maskinfabrik A/SHauna GolfFSH MachinesHunsballe Frø A/SGolfbaneProdukter ApSI H maskinerKSAB Golf Equipment ABX3MGolfSternberg Golf Service

o p s L A G s t A v L e n > > e F T e r Å r 2 0 1 0 < <o p s L A G s t A v L e n > > e F T e r Å r 2 0 1 0 e F T e r Å r 2 0 1 0 o p s L A G s t A v L e n o p s L A G s t A v L e n > >

Martin NilssonKøbenhavns Golfklub40 år den 2. oktober

Michael H JensenÅrs Golfklub50 år den 10. november

Christian RoskærSebber Kloster Golfklub70 år den 7. december

Anders LinnetLedreborg Palace Golf30 år den 15. december

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < < > > 79

Firmalogo Firma Kontaktperson Produkt Formål

F i r m A G U i d e > > 2 0 1 0 < <

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < <80 < <

Agrometer a/sFælledvej 107200 GrindstedTlf. 7672 1300Fax 7672 1398

Komplette løsninger i forb. med vandingsanlæg til golfbaner, idrætspladser og andre rekreative områder.

Alt i pumper, jordledning, sprinklere og elektronisk styring. Vandingsmaskiner til f.eks. fairwayvanding.

BioNutria Danmark ApSEuropavej 68990 FårupTlf. 8645 2888Fax 8628 2814e-mail:[email protected]

Jens Peder LilholtSalgskonsulentMobil: 4037 [email protected] RasmussenSalgskonsulentMobil: 4012 [email protected] AndersenMobil: 2043 [email protected]

Producerer og forhandler:Flydende biologiskegødninger opbygget påbasis af firmaets egnepatentanmeldte biologiske aktivatorer.

Bionutria Danmark ApShenviser til nærmesteforhandler.

CATMANJ.N.Jensen & Sønner ApSMejerivej 3, 6534 AgerskovTel. 7483 3108Fax 7483 3732www.catman.dkwww.agerskov.com

Per JensenTel. 2140 [email protected]

Børge JensenTel. 4017 [email protected]

Transportere med benzinmotor, udskiftelige lad – løvsugere, transportable, eller selvkørende, alle med snitteudstyr – miljøri-ver i mange udførelser

Effektiv opsamling af løv, hæk-klip, m.v. snitning for komposte-ring eller blot mindre fyld.Renhold af stier og gangarealer.

Dansand A/SLervejdal 8b, Addit8740 BrædstrupTlf. 8682 5811Fax 8680 1472

Poul K. BeckIvan Mortensene-mail: [email protected]. dansand.dk

Topdressing, vækstlag, bunkersand, ovntørret sand,filtersand, sandblæsnings-sand, faldsand m.m.

Dansk Jordforbedring ApSVadsby Stræde 62640 HedehuseneTlf. 4399 5020Fax 4399 5231www.danskjordforbedring.dk

Knud Hvid PetersenMobil: 2161 [email protected] Svenstrup Nielsen, salgskonsulentJylland/Fyn/Sjælland,mobil 2161 3045

Topdressprodukter, vækst-lag, bunkersand m.v.GreenMix, BoldMix,FairwayMix bl.a.

Vertikalskæring ogverti-drain. Topdressing, eftersåning m. m. med specialmaskiner.

DanskOverfladebehandling I/SRugårdsvej 2065464 BrenderupTlf. 6444 2533Fax 6444 2507

Charlotte Nyeng HansenTlf. 2168 1835E-mail: [email protected]

Vi udfører belægninger på STIER, PLADSER, KØREVEJE OG P-AREALER.Kan anvendes på under-lag som stabilt grus, asfalt og lign.Belægningen har mange fordele, så som:

• Vedligeholdelsesfri• Ingen støvgener• Vandtæt /-afledende• Fås i naturafstemte farver• Konkurrencedygtig i pris• Kvalitet til tiden

DELTA OIL – SYDÆblehavevej 143230 Græ[email protected]

Johannes Stegertlf. 4045 9770

• Motor og Gear-olie• Hydraulik-olie• Fedt • Special-olie og spray

Vi har smøremidler, der kan klare de hårde og våde vilkår, som greenkeeperens maskinerarbejder under.

Floratine Scandinavia AB • FloratineBox 13 • Andersons597 21 Åtvidaberg, Sverige • Gro PowerTlf. +46 120 103 12 • Plant Marvelwww.floratine.se

Att erbjuda gödning, jordpro-ver och rådgivning till golf-banor och fotbollsplaner. För att uppnå miljövänlig skötsel och starkt gräs.

Jørgen RømerSales [email protected] 51 34 10 25

Joakim [email protected] +46 70 23 11 214

Salg & projektering:Knud Nielsen, tlf. 2012 8912Service Øst:Palle Christensen, tlf. 2040 7022Service Vest:Kurt Lykkehaab, tlf. 4038 6159

F i r m A G U i d e > > 2 0 1 0 < <

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < < > > 81

F i r m A G U i d e > > 2 0 1 0 < <


GolfbaneProdukter ApSSvendestykket 103230 GræstedTlf. 4920 0699www.golfname.dk

Patrick Garnilde-mail: [email protected]@golfbaneprodukter.dk

Morten From-NielsenMobil: 2213 0891e-mail: [email protected]

Egen produktion af alt udstyr til alle golfbaner. Eget skilte-værksted med egne profiler samt trykkeri. Speciel desig-nede symboler til golfen.Alle typer golfmåtter tildriving range & teesteder.

Professionel rådgivning og service samt udvikling af skræddersyede løsninger. At være golfbanernes fore-trukne leverandør til de bedste priser og med topkvalitet.

Hauna GolfLedøjetoften 55 2765 Smørum Tel.: 7027 0509 Fax: 7027 0590e-mail: [email protected] www.haunagolf.dk

Mia [email protected]

Michael Mø[email protected]

• Golfbaneudstyr fra førende internationale producenter

• ParAide, Standard Golf m.fl.• Range Servant driving range

produkter• Golfbagskabe i net og plade• Bagmærker og sponsorflag

At levere markedets bedste kvalitetsprodukter til dan-ske golfklubber og -centre til konkurrence dygtige priser

E. Marker A/SPadborgvej 36330 PadborgTlf. 7467 0808Fax 7467 0890www.emarker.dk

Carsten [email protected] · Mobil: 40 59 74 67Administration og Salg

Bjarne [email protected] · Mobil: 40 17 72 22Salgschef Danmark

Jan Kjær [email protected] · Mobil: 30 55 26 78

Salgskonsulent · Sjælland / Skåne

Roots – organiske gødninger, mikronæring, vandpleje, mykorrhiza mmOsmo – organiske og biologi-ske gødninger, tang gødning m.mTourTurf – afspændingsmidler, plantehærdere, bio ukrudts-middel mm.

At tilbyde miljøvenlige gødnings- og plejekoncepter til græs på greens, tees og fairways så golfbanerne kan undgå kemikalier, kunstgødning og pesticider. En biologisk løsning fra os giver golf-banen 100procent problemfrie greens hele året. Med dokumentation for effekt og virkning. Produkterne tilpasses i ple-jeplanen til bane, græstype og analyser.

EntreprenørfirmaetOle Mikkelsen A/STofteledet 16,8330 BederTlf. 8693 7877Fax 8693 7899

Ole MikkelsenTlf. 8693 7877Fax 8693 7899

Vertidræn, slidsedræn, overfladedræn, prop/eftersåning, stensamling i eksisterende græs, nyanlæg. Topdressingmateriale,vertikalskæring.

Oprensning af olie.Rengøring af festivalpladser.Strandrensning.Harpning og sortering af materialer på arbejdsstedet.Nedlægning af varmeanlæg i fodboldbaner.

HUNSBALLE FRØ A/SEnergivej 3, 7500 HolstebroTlf. 9742 0533Fax 9742 [email protected]@hunsballe.dk

Winnie W. OlsenProduktchefMobil 4045 [email protected]

Slagelse afd.Tlf. 5857 1470

Græsfrø af høj kvalitet tilalle områder på golfbanensamt til villahaver, parker,sport, naturarealer, renove-ring, rabatter m.m. Vi laver også individuelle blandinger på bestilling.

HUNSBALLE FRØ giver gerne tilbud og hjælper med valg af blandinger.HUNSBALLE FRØ har: • kvalitetsblandinger. • rådgivning.• hurtig og sikker levering.

Jysk Golf ImportStængervej 308700 HorsensTlf. 7565 6009Mobil 4010 6009

• Golfbiler: Nye og brugte• ALT til golfbanen fra

førende producenter.• Brugte maskinparker

fra USA.

Jysk Golf Import skaffer alt udstyr til de bedste priser, da vi har lave omkostninger (ingen sælgere, ingen dyre firmabiler).

FSH machines a/sKlokkestøbervej 318800 ViborgTlf. 8725 0015Fax. 8725 0014

Finn Hansene-mail: [email protected]

At udvikle, producere og sælge værktøjer, som gør det enkelt og effektivt at have en høj standard på Greenen

eCutter – det elektriske hulbor • Straight fl ag system – stangen som altid står lige • Cuptool – 3 i en værktøj til hulkopperne • Kop vasker – effektiv vask af kopperne i farten • Hulkants maler – den sidste fi nish.

SC – Svend Carlsen A/S Direktion: Maskiner til pleje og SC – Svend Carlsen A/S leverer Lunden 10, Aasum Carsten Brandt vedligeholdelse af maskinløsninger til kvalitets-5320 Agedrup Mobil 4016 7374 golfbaner, sportspladser, bevidste fagfolk. Vi er Tlf. 6610 9200 [email protected] parker, haveanlæg, leveringsdygtige i både Fax 6610 7694 Salg: Boye R. Thomsen samt øvrige græsarealer. både maskiner og automatiskwww.sc-svendcarlsen.dk Mobil 4016 9200 vandingsanlæ[email protected] [email protected]

F i r m A G U i d e > > 2 0 1 0 < <

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 1 0 < <82 < <


Svenningsens Turf CareTømmerupvej 13-152770 KastrupTlf. 3250 2902Fax 3246 5460

Jyllands afd.:Danmarksvej 32 H8660 SkanderborgTlf. 86 52 42 11Fax 86 52 55 60

Ole KnuthSalgskonsulent – SjællandMobil 4030 4000

Per KnudsenSalgskonsulent – JyllandMobil 4011 9505

Niels-Peter JensenSalgskonsulent – Sjælland/FynMobil 2287 7121

Cylinder- Rotor & Slagleklippere.

Fejemaskiner, Topdresser, Prikluftere.

Vogne & Transport, Golfvogne, Eftersåningsmaskiner, Traktorer – Redskaber, Flishuggere, Saltspredere.

Svenningsens produktprogram omfatter i dag nogle af de største og mest attraktive mærker inden for maskiner og udstyr til pleje ogvedligeholdelse af græs- ogvejområder.

X3Mgolf v/ Morten Carlsen

Morbærvænget 12 • 3600 FrederikssundTlf: 7020 2207 • Fax: 4738 [email protected] • www.x3mgolf.dk

Alt til golfanlæg, golfcentre, golfklubber, på banen, ved klubområdet og på Driving Rangen. Vi leverer boldautomater, skilte, bagskabe, baneudstyr, måtter, golfudstyr, golfcarts, kunstgræs, bagmærkerog alt hvad der behøves i driften året rundt.

X3Mgolf ønsker at være total leverandør til danske golfanlæg ved at levere en kom-plet og koncentreret service til alle vores kunder i hele Danmark med produkter i den aller bedste kvalitet.

På det grønne område sikrer 3F dig gode arbejdsforholdgennem overenskomstaftaler, der bl.a. giver dig ret tilpension, løn under sygdom, barselsorlov samt ekstrafridage med løn.

Vi arbejder også for et bedre arbejdsmiljø.

Nærmere oplysninger om, hvilke golfbaner der er med ioverenskomstdækket, kan fås ved henvendelse til dinafdeling eller:

Ring på telefon 70 300 300www.3f.dk

Pleje af job, plæne og fremtid...

- VI ER EN FAGFORENING MED HJERTE OG FORNUFT. www.3f.dk

Indenfor det grønne område findes følgende uddannelser:

● Greenkeeper

● Greenkeeperassistent

● Groundsman

● Anlægsgartner

● Anlægsplejer

● Produktionsgartner

● Væksthusgartner

● Væksthusgartnerassistent

● Skov- og Naturtekniker

● Skov- og Naturassistent

● Dyrepasser

● Dyrepasserassistent

● Jordbrugsassistent

● Jordbrugsmaskinfører

A4_Greenkeeper_3k 06/02/08 8:30 Side 1

Agrometer a/sFælledvej 10 • 7200 Grindsted • Tlf. 76 72 13 00 • Fax 76 72 13 98 • [email protected] • www.agrometer.dk

Vandingsanlæg fra Agrometer

Med et fuldautomatisk vandingsanlæg fra Agrometer får du mere tid til andre opgaver, og sparer samtidig penge på driften.

Vandingen foretages på det mest hensigtsmæssige tidspunkt, og med et optimaltenergi- og vandforbrug.

Så er det nemt at holde den rette kulør på banen!

Agrometer har siden 1988 anlagt mere end 100 skræddersyede vandingsanlægpå danske golfbaner og idrætsanlæg, og udfører service på mere end 150 anlæg.









- en gødning i harmoni med naturen

BioGolf Colour anvendes efter behov

Der opnås en smuk dybgrøn farvepå de behandlede græsser i løbet af få timer.

ANVENDES3 dage før

match

suveræne blanding af næringsstoffer,der findes på markedet. Den dækkerethvert behov for mikronæringsstoffer

makronæringstofferne magnesium og Svovl.Som positiv sideeffekt er gødningen svampehæmmende.


sæsonen- et højeffektivt afspændingsmiddel,som fjerner væskers overfladespænding.Derudover stimulerer BioFlow, gennem

jordens indhold af mikroorganismer

af organisk materiale f.eks. filtlaget.


sæsonen

- en gødning med svampehæmmende

ANVENDESHele året



[email protected]


[email protected]



No

3

20

10

GR

EE

NK

EE

PE

RE

N



Tema:

&

Græs i skygge




2010 # 3 Greenkeeperen

Documents

Transcript of 2010 # 3 Greenkeeperen