2011 # 4 Greenkeeperen

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

Administration: BioNutria Danmark ApS · Glagården, Glava Glasbruk · 67020 Glava · Sverige · Telefon +46 (0) 570 411 90 · Fax +46 (0) 570 411 91Produceres af: BioNutria Danmark ApS · Europavej 6 · 8990 Fårup · Danmark · Telefon +45 86 45 28 88 · Fax +45 86 45 28 14

www.bionutria.dk · [email protected]

Salg Danmark:kontakt Jens Peder lilholt · Tlf. 40 37 90 86

[email protected]

Salg Danmark:kontakt lasse rasmussen · Tlf. 40 12 90 86

[email protected]


BioStar l

- En gødning i harmonimed naturen til

gødskning af Green og Tee.BioStar Links er specielt

fremstillet til brug pålinks- og

rødsvingelbaner.


Biogolf® Fusarium Inhibitor

- en gødning medsvampehæmmende effekt.


BioFosfit

- En flydende PK gødningmed et højt indhold

af kalifosfit.Indeholder bio sti mulanter

i form afauxin og kulhydrater.


BioCalcium

Flydende calciumopløsning- uundværlig i kampenmod skadelige svampe.


BioFlow

- et højeffektivtafspændingsmiddel

Fjerner væskers overfladespænding og

stimulerer jordens indholdaf mikroorganismer.

NYHED

PÅ WWW.BIOnUTrIa.DkKan du se flere afvores produkter.

Eller du kan tilmeldedig vores nyhedsbrevmed masser af faglige

råd og vejledning.


Biogolf® Start


gødskning af Green og Tee.


BioStar® Classic

- en gødning i harmonimed naturen til

gødskning af Green og TeeSom positiv sideeffekt

er gødningensvampehæmmende.


råd og vejledning.

NYHED

BEMÆRK: SVAMPEHÆMMENDE

EFFEKT!


EFFEKT!

BEMÆRK:SVAMPEHÆMMENDE

EFFEKT!NY FORMULERING

Biogolf Folia kmg + Fe

Til gødskning af Green,Tee og Fairway

En nyudviklet flydendegødning, som hæver kalium

og magnesiumindholdeti planten gennem

bladoptagelse.

Afsender:Danish Greenkeepers AssociationKirkedalsvej 68732 Hovedgård

w w w . g r e e n k e e p e r . d k

No

4

20

11

GREENKEEPEREN

reenkeeperen > > N o 4 2 0 1 1 < <

SpillekvalitetGræskvalitet

VS.

Tema:

Mosebunke

Vandplaner og deres betydning

Hundehvene ny rapport

Det gamle træ

Vi besøger ca. 115 baner årligt og sørger forat vandingsanlægget er i orden.

Vi er også klar til at hjælpe jer med

• Etablering• Service• Reservedele

Vandingsanlæg

Hornbæk Golfklub, green 16

På det grønne område sikrer 3F dig gode arbejdsforholdgennem overenskomstaftaler, der bl.a. giver dig ret tilpension, løn under sygdom, barselsorlov samt ekstrafridage med løn.

Vi arbejder også for et bedre arbejdsmiljø.

Nærmere oplysninger om, hvilke golfbaner der er med ioverenskomstdækket, kan fås ved henvendelse til dinafdeling eller:

Ring på telefon 70 300 300www.3f.dk

Pleje af job, plæne og fremtid...

- VI ER EN FAGFORENING MED HJERTE OG FORNUFT. www.3f.dk

Indenfor det grønne område findes følgende uddannelser:

● Greenkeeper

● Greenkeeperassistent

● Groundsman

● Anlægsgartner

● Anlægsplejer

● Produktionsgartner

● Væksthusgartner

● Væksthusgartnerassistent

● Skov- og Naturtekniker

● Skov- og Naturassistent

● Dyrepasser

● Dyrepasserassistent

● Jordbrugsassistent

● Jordbrugsmaskinfører

A4_Greenkeeper_3k 06/02/08 8:30 Side 1

Nellemann Agro ASEgeskovvej 2, 2665 Vallensbæk Strand

Telefon 43 73 64 00 Telefax 43 73 71 62E-mail [email protected]

Whole in one

B115

1N

Salg og Service vest for Storebælt: Ole Mathiesen MaskinCenter A/SRavnhøjvej 1, 8543 HornsletTlf.: 86995541, Fax: [email protected]

Salg og Service øst for Storebælt: A/S Havdrup MaskinforretningSalbjergvej 4, 4622 HavdrupTlf.: 46185544, Fax: 46185043hm@havdrup-maskinforretning.dkwww.havdrup-maskinforretning.dk

Ét produktsortiment til alle dine behov. Én forhandler til alle dine reservedele og al service. Én konto at holde styr på. Ét nummer at ringe til. Én person du skal tale med. Det er rørende enkelt.

John Deere har mere end 150 professionelle golf- og græsprodukter at vælge imellem. Vi kan gøre din tilværelse lettere, så du får mere tid til at gøre det, du er bedst til. Det er blot én beslutning – og den vil du aldrig fortryde. Kontakt din John Deere golfforhandler i dag og få mere at vide.

B1151N_Golfannonce_whole_in_one_210x297+.indd 1 23/03/11 14.13

L e d e r > > G r e e n k e e p e r e n n o 4 2 0 1 1 < <

4 < <

Dga-ugen, ug med + & slange

Vi er nogle, som mener, nej vi er uden tvivl mange, at DGA-ugen i sin nuværende form er en fantastisk ting for foreningens medlemmer. Tænke sig, at for ganske få penge kan man deltage i næsten 5 dage med en lang række aktiviteter af såvel faglig- som social og underholdningsmæssig art.

Man bor på et godt hotel ved Vesterhavet (undskyld – Jammerbugten – Skagerak), man spiser godt, man møder kolleger fra hele landet, man møder eksperter fra ind- og udland, som holder interessante foredrag og besvarer spørgsmål, DGU er tilstede, vore sponsorer i Guldklubben er med os, arrangerer udstillinger, demonstrationer og foredrag. Vores networking, som er uendelig vigtig i denne branche, som arbejder med levende planter og mennesker og derfor ofte uforudsigelige ting, giver masser af muligheder for at udveksle erfaringer, kort sagt, det er et arrangement, som vi alle skal være meget tilfredse med og

taknemmelige for.Vi mener derfor, at det må være på sin plads – i disse

spalter – at udtrykke en meget stor tak til de ildsjæle, som lægger et kæmpearbejde og mange kræfter i at arrangere DGA-ugen, for tro os – der er rigtig mange detaljer, som skal klappe for at hele arrangementet kan blive til det, som vi har oplevet i år.

Bevares, der er sikkert små ting, som stadig kan æn-dres og forbedres og vi er sikre på, at DGA’s bestyrelse er vidende om dette, men generelt set er DGA-ugen et fantastisk arrangement, som fortjener stor ros.

Og så lige et par ting, som I medlemmer desværre ikke er så gode til, men som på sigt kunne spare foreningen for rigtig mange penge.

Det er meget vigtigt, at I sørger for, at vi har de rigtige oplysninger på jer alle i vores database. Navne, adresser, telefonnummer, mobilnummer, e-mail-adresse, fødselsdato. Husk, at I selv er ansvarlige for at redigere jeres data på foreningens hjemmeside www.greenkeeper.dk, når der sker ændringer.

Hvis jeres data er i orden kunne vi f.eks ændre foreningens vedtægter en smule således, at vi kunne udsende alt materiale til jer elektronisk og ikke pr. kongelig, dansk brevpost, som faktisk giver DGA betydelige udgifter hvert år. Vi taler her faktisk om årlige udgifter på omkring kr. 20.000 gode danske kroner.

Det er ligeledes vigtigt, at I fremsender pasfoto til sekretariatet, således at der kan sættes foto på jeres greenkeeper-kort, som jo er et meget personligt kort, der kun må bruges af kortindehaveren.

DGA fylder 50 år i 2013 og allerede nu er vi i gang med forberedelserne til et forhå-bentlig meget spændende jubilæumsarrangement. Der er nedsat et kompetent og kreativt festudvalg, DGA’s Guldsponsorer har sagt JA til at støtte festarrangementet økonomisk med et meget flot beløb, og der er allerede nu mange- og gode ideer på bordet.

Vi modtager meget gerne idéer og forslag fra vore medlemmer til jubilæumsarrange-mentet, som vil løbe af stabelen i maj måned 2013 på et centralt sted i Danmark. Kon-takt formanden for festudvalget Karsten Bjergø, Odder Golfklub, eller udvalgets sekretær Jacques Borggild på 3177 1335 eller e-mail [email protected].

2011 går på hæld, når dette blad er på gaden, har hele landet iklædt sig sin Juleudsmyk-ning, nogle golfbaner har stadig normalt åbent, de fleste holder lukket eller der spilles på vintergreens, husk at det er meget vigtigt at informere jeres medlemmer om vinterreglerne på jeres golfbane.

“Greenkeeperens” redaktion ønsker alle vore læsere og deres familier en rigtig GLÆDE-LIG JUL og et godt og “Grønt” Nytår.

Af Ja

cque

s Bor

ggild

& K

arst

en B

jerg

ø

> > DGA fylder 50 år i 2013 og allerede nu er vi

i gang med forberedelserne til et forhåbentlig meget

spændende jubilæumsarrangement.

Der er nedsat et kompetent og kreativt festudvalg,

DGA’s guldsponsorer har sagt JA til at støtte

festarrangementet økonomisk med et meget flot

beløb, og der er allerede nu mange-

og gode ideer på bordet.

Skabt af naturen - tilpasset dig

Prodana Seeds A/S · Fåborgvej 248 · DK-5250 Odense SV · Tlf.: 6317 1600 · Fax: 6317 1619 · [email protected] · www.prodana.dk

Ann. Greenkeeper 181x267 nov. 11.indd 1 17/11/11 13.20

Foreningsblad for Danish Greenkeepers Association

i n d H O L d > > i n f o < <

6 < <

N o 4 2 0 1 1

Nummer4 25. årgang

RedaktørKarsten Bjergø

RedaktionsadresseFrederikshaldparken 418300 Odder

Redaktion/info-udvalgKarsten BjergøJacques BorggildJacob ArnkvistSøren NicholsonAsbjørn NyholtBente Mortensen

Tryk og grafisk layoutZeuner Grafi sk asSkovdalsvej 228300 OdderTelefon 8746 4010www.zeuner.dk

AnnoncesalgDGA’s sekretariatVibeke JensenTelefon 7566 2800

Deadlinefor næste nummer:2. marts 2012





[email protected]


[email protected]


BioStar links




rødsvingelbaner.





BioFosfit





BioCalcium



BioFlow




NYHED



råd og vejledning.


Biogolf® Start




BioStar® Classic





NYHED


EFFEKT!


EFFEKT!







bladoptagelse.



No

4

20

11

gr

ee

nk

ee

pe

re

n



VS.

Tema:

Mosebunke



Det gamle træ

Det gamle træ, o fæld det! .................................... 10Ensartede greens .................................................. 14Miljørigtig greenklipper ......................................... 16Skybruds-konference ............................................ 18Eksklusivt trekløver i Berlins have ....................... 20formandens [ klumme ] ......................................... 26Nye midler mod svampeangreb ............................ 27Svenningsens har 150 års jubilæum .................... 28Mosebunke til golfbaner, fodboldbaner og skyggefulde græsarealer i Norden? ................ 32God aktivitet og store hold på Sandmosen ........... 37Årets greenkeeper 2011/2012 ............................... 40Fra grim ælling til smuk svane ............................. 42Optimering af klipning og god græskvalitet på greens .......................................... 46Golfbuggy med solceller ....................................... 48Ny bog om greenkeeping ...................................... 49De kommende vandplaner og deres betydning for golfbaner .......................... 50DGA’s Generalforsamling 2011 ............................. 52Nyt bestyrelsesmedlem ........................................ 53Potentialet for brug af hundehvene på de nordiske golf greens – rapport fra STERF .. 54Info til golfspillere om miljøregler ........................ 56Nyheder fra STERF ................................................ 58DGA’s nye bestyrelse ............................................. 59Skønheden på Kelvin Heights ............................... 60

Læs bl.a. om:

Forsiden: Slå et slag omkring Berlin. Foto: Golf Resort Semlin am See.

t e m A spiLLekvALitet vs. GræskvALitet

De bedstematerialertil golfbaner

Topdress og vækstlag m.m.GreenMixGreen Mix (ph-reguleret)

TeestedMixBoldMixTopdres KvartsandVækstlagBunkersand

DiverseDressNetDækbark

Maskinløsninger f.eks.VertikalskæringVerti-drainTopdresningEftersåningOmlægningKlipning af rough

Solum Gruppen er specialister i produktion af dress-, greenop-bygnings- og reparationsma-teriale af høj kvalitet til golf-baner.

Produktet GreenMix anvendes ved anlæg og vedligeholdelse af golfgreens og er produceret

af rent kvartssand, som følger USGA’s høje krav, og en orga-nisk fraktion som er specielt tilpasset formålet.

Den organiske fraktion består af madraskompost eller spag-num. Madraskomposten er helt unik eftersom den er ensartet og

ikke indeholder vækstpatogener(komposten udsættes for tem-peraturer over 70°C i lang tid).

GreenMix

Ensartet høj kvalitet– uafhængig af årstiden

Stabilt produkt– med høj mikrobiel aktivitet

Intet ukrudt– ingen plantesygdomme

Ingen urenheder– fri for forureninger

KnudHvid Petersen DirektørMobil 21 61 30 40

JanJuellundDriftschefMobil 21 61 30 49

KarinaGalsklintSekretærTel. 43 99 50 20

ClausSvenstrup NielsenSalgskonsulent Mobil 21 61 30 45

ThomasPetersenMaskinløsningerMobil 21 61 30 47

Dansk Jordforbedring, Vadsby Stræde 6 , 2640 HedehuseneTlf. 43 99 50 20, Email: [email protected], www.danskjordforbedring.dk

Golf salg- serviceann.indd 1 10/02/10 12:17:30

BornholmP.t. ingen

Jylland NordAnders NielsenJammerbugtens GolfklubMobil: 6049 6930

Jylland SydP.t. ingen

Jylland ØstKevin K. Christensen Torben Nybro PedersenJelling Golfklub Randers Fjord GolfklubMobil: 2128 7240 Mobil: 4040 8673E-mail: [email protected] E-mail: gretor@ofi r.dk

Jylland VestJørgen JensenStruer GolfklubMobil: 2048 4324E-mail: [email protected]

Bent KristensenÅskov GolfklubMobil: 2887 9908

FynThomas Kjær NielsenSct. Knuds GolfklubMobil: 2246 8078E-mail: [email protected]

Bestyrelsen i DGA:Formand: Martin NilssonKøbenhavns GolfklubAnsvarlig for: DGA-Ugen 2011 samt internationalt samarbejdeMobil: 4128 4905E-mail: [email protected]

Næstformand: Jan EbdrupHedeland GolfklubAnsvarlig for: UddannelseMobil: 2292 6995 E-mail: [email protected]

Kasserer: Per SørensenSydsjællands GolfklubAnsvarlig for: Økonomi, ERFA og Regioner, Gule ærter match, DM for greenkeepere, LovgivereMobil: 5124 0771E-mail: [email protected]

Redaktør: Karsten BjergøOdder GolfklubAnsvarlig for: Jubilæum 2013, Greenkeeperen samt hjemmesiden, Nationalt samarbejde (GAF, PGA, DGU)Henvendelse via Sekretariatet

Guldklubbens repræsentant i bestyrelsen:Boye R. ThomsenSvenningsensTelefon: 3246 5451Mobil: 4030 1212E-mail: [email protected]

Anders NielsenJammerbugtens GolfklubMobil: 6049 6930E-mail: keeper@ jbgolf.dk

Jacob ArnkvistLyngbygård GolfklubMobil: 4031 6714E-mail: [email protected]

Michael SandbergOdense GolfklubMobil: 4296 9228E-mail: [email protected]

SuppleanterAntoine ChalleHørsholm GolfklubMobil: 2033 4335E-mail: [email protected]

Kenneth RungstedSvendborg GolfklubMobil: 2575 1750E-mail: [email protected]

SekretariatDanish Greenkeepers AssociationKirkedalsvej 6, 8732 HovedgårdTelefon: 7566 2800Fax: 7566 2602E-mail: [email protected]

KontortidMandag-torsdag: 8.00-16.00Fredag: 8.00-12.00

DGA’s advokat:Morten LigaardMobil: 4031 0189E-mail: [email protected]

DGU Konsulenter:Banekonsulent: Allan Brandt PetersenMobil: 4040 9103Direkte nr. DGU: 4326 2695E-mail: [email protected]

Banechef: Torben Kastrup PetersenMobil: 4040 9102Direkte nr. DGU: 4326 2709E-mail: [email protected]

Alle henvendelser omkring markvandringer m.v. skal rettes direkte til regionslederen.

København og NordsjællandNicholas Juul AndersenBrøndby GolfklubMobil: 2068 4242E-mail: [email protected]

Sjælland og Lolland-FalsterJesper JacobsenFalster GolfklubMobil: 2859 9613E-mail: [email protected]

Niels AndersenKorsør GolfklubMobil: 4094 9240

B e s t Y r e L s e > > i n f o < <

r e g i o n s l e D e r e > > i n f o < <

G R E E N K E E P E R E N > > 4 2 0 1 1 < <8 < <

BornholmP.t. ingen

Jylland NordAnders NielsenJammerbugtens GolfklubMobil: 6049 6930

Jylland SydP.t. ingen

Jylland ØstKevin K. Christensen Torben Nybro PedersenJelling Golfklub Randers Fjord GolfklubMobil: 2128 7240 Mobil: 4040 8673E-mail: [email protected] E-mail: gretor@ofi r.dk

Jylland VestJørgen JensenStruer GolfklubMobil: 2048 4324E-mail: [email protected]

Bent KristensenÅskov GolfklubMobil: 2887 9908

FynThomas Kjær NielsenSct. Knuds GolfklubMobil: 2246 8078E-mail: [email protected]

Mere for pengene!

Medlem af

- det blå stempel

1861-2011

Salgschef Golf DK Boye R. Thomsen tlf.: +45 40 30 12 12 [email protected]

Salgskonsulent GolfOle Knuth

tlf.: +45 40 30 40 [email protected]

2 års reklamationsret

2 års reklamationsret

Kubota L5040 GST52 hk. diesel motor, Glide Shift Transmission - 24 gear frem / 16 gear bak, baglift med en løftekapa-citet på 1750 kg, deluxe kabine med aircondition, 54 ltr. brændstoftank, græshjul, er blot nogle af de ting som er standard på traktoren.

Kubota M954095 hk. 4 cylinderet ”in-line direct injected” diesel mo-tor, drejelig foraksel til 55 gr, baglift kat II med en løftekapacitet på 4100 kg

Som standard leveres traktoren med: Deluxe kabine med aircondition, cd-afspiller, front rude visker/vasker, 2 arbejdslys for og bag, 2 dobbeltvir-kende hydraulik udtag, hydraulic shuttle gearkasse, 110 ltr. brændstoftank, trailerbrems.

Som ekstra udstyr kan bl.a. leveres frontlæsser med jordskovl og pallegafler.

Kubota M9540 m/ Kubota frontlæsser incl. skovl, frontgitter, joystick m/parallelføring og plænedæk Jubilæumspris kr. 324.900,- excl. moms

Kubota M9540 m/ Kubota frontlæsser incl. skovl, frontgitter, joystick m/parallelføring og plænedæk Jubilæumspris kr. 324.900,-

M9540Jubilæumspris

fra kr. 260.000,- excl. moms

Kubota L5040 GST52 hk. diesel motor, Glide

Ring og hør nærmere...

Greenkeeperen_210x297_dec2011.indd 1 21-11-2011 14:32:39

Det gamle træ, o fæld det!Træpleje giver sundhed på greensI Greenkeeperen fra september bragte vi en notits om, hvordan sundhed på greens nøje hænger sammen med sollys langt hen i efteråret og om,

hvor vigtig vinden er for at drive fordampningen fra greens. I denne artikel sætter vi fokus på, hvordan Helsingør Golf Club har sat træpleje

på dagsordenen ved at tilknytte en uddannet træplejer

Af Asbjørn Nyholt, hortonom

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < <10 < <

A r t i k e L t e m A spiLLekvALitet vs. GræskvALitet

Greenkeeperen nr. 4 - 2005 11

BUNKEREN ?Problem for nogen

– en udfordring for andre …

Med mere end 25 års erfaring indenforproduktion af rengørings-, affedtnings- og special-

produkter til stort set alle brancher erFR Kemi en yderst erfaren samarbejdspartner.

Vi er kendt for god kvalitet,hurtige leverancer og ikke mindst god service.

Tåstruphøj 364300 HolbækTlf. 59 43 55 03 www.fr-kemi.dk

� din leverandør

� til det meste

� og de fleste

� Rengøringsmidler

� SvanemærkedeProdukter

� Affedtningsmidler

� OrganiskeOpløsningsmidler

� Bilvask- ogBilplejemidler

� Shampoo ogflydende Håndsæbe

� Håndrensemidler

� Aerosoler

� Specialprodukter

� Papirvarer

� Diverse Rengørings-tilbehør

� Private Label Produktion

Bl

ue

tim

e G

ra

fis

k D

es

ign

· 2

9 7

0 0

0 9

6

www.dansand.dk

Individuelle bland. efter dit ønske Konkurrencedygtige priserKort leveringstidKvalitet uden kompromisRationel produktion, sikker levering

Optimal kornkurve 0,5 - 1,4 mmEns spillebetingelser i alle vejrforholdIngen ekstraordinære udgifter til slibning af greenklippere

OPTIMÉR DINBANE MED

VÆKSTLAG OGTOPDRESSINGtil sportsbaner, teesteder, fair-ways og greens

BUNKERSANDEfter USGA

255641_bladet_4_05 12/12/05 16:24 Side 11

Banen i Helsingør ligger på det gamle øvelsesterræn til Kronborg, der fungerede som aktiv fæstning frem til 1923. Det vil sige, at om-rådet aldrig har været opdyrket landbrugsland og mange træer bl.a. ege er flere hundrede år gamle. Læ, skygge og tonsvis af blade har i stigende omfang gjort det vanskeligt at holde græs på banen både på fairways og greens. Klubben besluttede derfor at ansætte træple-

jer Torben Lorentzen Nielsen.Torben har arbejdet profes-

sionelt med skov og træer i 28 år, og har siden 91 drevet selvstændig virksomhed som træplejer og træplejekonsulent.

Ud over bedre greens, affø-der træplejen fleresidegevinster i form af sundere træer, nye træer på fremtidssikrede pla-ceringer, nye træsorter og en mere varieret naturoplevelse på banen.

Plan for pleje af træerI dag er der lavet en plan for ba-nen, hvor der er fokus på frem-tidens træer. Det kan både være de gamle majestæter, men også nye opkomlinge, som måske

står lidt klemt i dag. Ved gradvis over år at tynde ud og fælde i om-givelserne, vender de klemte træer sig til vindpres og lys mm. Det nytter ikke blot at fælde alle naboerne ad en gang. Fælding er ikke altid den bedste løsning for at få mere lys ned på greens. Ofte kan en kronereduktion, eller en kroneudtynding være en langt bedre løsning. Opstamninger kan i visse situationer også være nok, men topkapning som beskæringsform erhelt bandlyst.

Godt naboskabDet gode naboskab er fællesnævneren for mange af de projek-ter, der nu er blevet lavet. God direkte snak nedbryder for-

domme og giver nye muligheder. Vi undlader ofte at tage kontakt til naboerne, fordi vi går og bilder os ind, at vi ved hvad naboen mener – og så kan det nok ikke lade sig gøre, for det vil de jo sikkert ikke være med til. Erfaringen fra Helsingør er den stik modsatte.

Torben og chefgreenkeeper Søren Aare har kun mødt imøde-kommenhed og endda ideer til langt mere vidtgående projekter, end de selv havde turdet håbe på. Det gælder f.eks. frilægning af 1 km fredet stendige. Fældninger og beskæringer i Statsskoven over 1,3 km, der har givet et smukt indkig til de gamle bøgestammer. En skovsø er blevet genskabt. Søren Aare påpeger:

Den lille klemte bøg i midten skal blive til fremtidens majestæt. Over en årrække tyndes der ud og fældes, så både stamme og rødder kan vende sig til vindpres og øget lys m.v.

Denne gamle eg er en af mange træer, der bliver passet ekstra godt på. En ”Konge” ved hul 7.

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < < > > 11

> > D e t g a m l e t r æ , o f æ l D D e t ! < < A r t i k e L

– Hvis ikke vi havde ansat en fagmand som kan tale samme sprog som Skov og Naturstyrelsens folk, havde vi aldrig fået gennemført ovenstående projekter.

Et tilsvarende eksempel er bevoksningen ved 5. green, der gav så meget skygge, at greenen stort set gik til af sneskimmel hver vinter. Et møde med kommunens stadsgartner gav mulighed for fældning af ca. 30 stk. 20 m høje selvsåede træer (ask, birk og poppel) og området er nu plantet til med 140 hvid- og rødtjørn. Området vil fremover blive plejet som tjørnelund, hvilketoprin-deligt også havde været kommunens plan.

Et tredje eksempel er fra 3. green hvor 15 massive graner luk-kede af, ind til privat nabo.Efter en god snak hen over plankevær-ket, blev man enige om at granerne skulle ned og et let skovbryn, bestående af hassel, vildæb-le, slåen, weichsel, krybende pil,øret pil og tørst skulle plantes. Det er nu klaret, og det seje arbejde med at gen-skabe bestanden af kulturgræs på greenen er sat i gang, nu hvor den er kommet ud i lyset.

Psykologiske barriererH. C. Andersen fanger stemningen i folkedybet, da han skrev ‘Det gamle træ, o lad det staae, Det maa I ikke fælde!’

– Det gælder også for mig selv, siger chefgreenkeeper Søren Aare.

– Så at overbevise kolleger om, at de træer vi selv plantede for15-20 år siden, nu skal væk, er ingen nem opgave. Men også her er dialog og information alt afgørende. Sidste efterår

God kontakt til skov og naturstyrelsen åbnede op for, at 1 km fredet stendige blev frilagt og der blev fældet i skoven for at give indkik.

‘Det gamle træ, o lad det staae, Det maa I ikke fælde!’– Det gælder også for mig selv, siger chefgreenkeeper

Søren Aare.– Så at overbevise kolleger om, at de træer vi

selv plantede for15-20 år siden, nu skal væk, er ingen nem opgave. Men også her er dialog og information alt afgørende. Sidste efterår

afholdt vi en markvandring med træplejen som tema. Vi skriver om det i vores klubblad. Spillerne køber brændet og vi køber nye

planter for pengene. På den måde har vi skabt en accept og en forståelse blandt kolleger og bestyrelse for, at træplejen på banen er af det gode og ikke af det onde. At vi fælder for at skabe liv til nye træer og give plads til gamle og trængte træer, påpeger Søren.

Kamp om ressourcer– Men det er selvfølgelig også en-kamp om ressourcer, hér er jo altid nok at gøre. Så skal vi

Kommunens bevoksning syd for green med 20 m høje træer. Skyggen fra de høje træer gav store problemer i form af sneskimmel på green. En god dialog med kommunen resulterede i et træfædning- og naturgenopretningsprojekt til gavn for alle.

12 < < G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < <

A r t i k e L > > d e T G a m l e T r æ , o f æ l d d e T ! < <

Skovsøen blev genskabt, hvilket forener bedre dræning af fairway, beriger naturoplevelsen og giver større biodiversitet.

De gullige pletter i græsset er det eneste, der er tilbage af de store træer, der tidligere tog lyset fra 6. green. Stubfræsningen er vigtig, så vi ikke igen og igen skal mindes om ’ugerningen’.

I takt med at vi fælder og tynder ud planter vi meget nyt, så der hele tiden er noget på vej til den næste generation.

bruge ekstra tid på træer og stubfræsning, når andet mangler at blive gjort?

Søren er dog stålsat i sin overbevisning om, at arbejdet med træerne SKAL prio-riteres, for at udvikle banen i retning af sun-deregræs, men også hensynet til naturople-velse og fl owet i spillet er vigtigt.

Det er naturligt, at være imod det man ikke forstår, så det handler om at få spillere, bestyrelse og kol-leger til at forstå meningen med træplejen.

– Jeg syntes vi er nået virkeligt langt med de psykologiske barrierer det seneste år, og nu kan folk jo også se resultaterne i bedre greens og fl ottere bane, smiler Søren Aare.

Ryd helt opNår beslutningen om en fælding er taget, gælder det om at få det gjort og ryddet op – også med stubfræsning. Det er altid

smerteligt af fælde gamle træer men ved at fjerne træstød og rydde helt op undgår vi igen og igen at blive mindet om ‘ugernin-gen’, når vi passerer stubbene.

Plant nytFlere af demeget tætte og ens bevoksninger er blevet åbnet op ved korrekt udtynding, og der kommer nu lys og

luft til den trængte underskov. Under-skoven skal have mulighed for at komme frem, så den på sigt overtager de gamles rolle. Torben udtaler:

– Vi planter mange nye træer fordi en selvforyngelse ikkehar fundet sted i mange år, grundet manglende udtynding. Der har simpelt hen været for meget skygge under den tætte bevoksning til at nye frø har kun-net spire frem til blivende træer.

Søren Aare og Torben Lorentzen forsø-ger hele tiden at tænke langsigtet, så der altid er nye træer på vej.

– En af diskussionerne hos os i Hel-singør er: Skal alle træer have lov at blive gamle? Det er jo også en golfbane og ikke

alle træerne må vokse ind i himlen, vi skal også kunne skabe en god spillefl ade for kunderne. Så fl ere steder må vi kalkulere med genplanting hver 20-30 år, fortæller Søren.

Derefter er det selvfølgelig vigtigt at plante træsorter, som egner sig bedst til det konkrete voksested. Både hvad størrel-se angår, men vi ser også på hvilken funk-tion hvert enkelt træ skal have det enkelte sted, tilføjer Torben og fortsætter:

– Vi er meget opmærksomme på, at vælge de mest hårdføre træer til de udsatte steder, nyplantede træer skal kunne klare

de ofte vanskelige kår på vores golfbane. Det har også været spæn-dende at skaffe mere utraditionelle træer til banen som f.eks. tarmvridrøn, humle-bøg og blærenød.

– Mange baner har en guldgrube af smukke gamle træer. Værn om dem! Fæld de rigtige, når der skal fældes. Beskær rigtigt, når der skal beskæres. Plant på den rigtige måde, for plantes det skal der. Der er plads til mange fl ere træer og buske på golfbanerne. De skal bare vælges med omhu, og placeres strategisk rigtigt” slutter Torben.

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < < > > 13

> > D e t g a m l e t r æ , o f æ l D D e t ! < < A r t i k e L

Ensartede greensHvordan beskæring af træer og buske kan sikre ensartede greens

Mange undersøgelser og debatter på hjemmesider viser, at det de fleste golfspillere lægger stor vægt på er, at greens har ens putteegenskaber. Det er med andre ord vigtigere at greens er jævne og at de enkelte greens har samme hastighed, end at greens har en bestemt hastighed.

Ligeledes er der rigtig meget psykologi i golfspillet. En greenoverflade, der har et markant andet udseende end de øvrige greens, kan gøre spilleren usikker på greenens putte-

egenskaber, fordi den måske ser langsommere eller hurtigere ud

Af Jacob Arnkvist, chefgreenkeeper Lyngbygård Golf

Her forsøger vi at skab plads til vinden ind under træer fra vest. Her ses afdugning i november.

Det jeg i det følgende vil behandle er, hvor-dan vi på baner med træer og beplantning optimerer greens til ensartede putteegen-skaber.

Hvis fl ere faktorer kombineres på en og samme green, vil der i sagens natur opstå meget store forskelligheder og en faktor vil kunne forstærke en anden.

Hovedparten af det, der påvirker greens, kan henføres til vand og fugtighed. Har man på samme bane både greens, der lig-ger i fuld sol hele dagen og vindblæst kon-tra andre, som ligger omgivet af træer og

buske med delvis skygge i løbet af dagen og hvor der samtidig næsten altid er vind-stille på hullet, vil det give meget forskel-lige fugtighedsforhold.

Læ giver forskellenPå Lyngbygård golf, hvor jeg har mit daglige virke, havde vi en green (hul 15) som altid var mærkbart langsommere og havde mere frodig vækst end de øv-rige. På Lyngbygård er der stor variation

i landskabet og hulforløbet spænder fra højtliggende greens uden træer og med meget vind, lavtliggende i ådal/eng og til egentlige skovhuller. Alle greens er opbyg-get og anlagt fuldstændigt ens, med super vandingsanlæg og alle greens ligger om sommeren i fuld sol det meste af dagen. Den eneste væsentlige forskel er og var læ og vindforhold.

På green 15 blev kombinationen af faktorer udslagsgi-vende. Greenen lå i fuldstændig læ, fl aget hang næsten

altid ned langs stangen, fi k sol fra morgenstunden, men lå på en som-merdag i skygge fra kl.16 og var en af de greens, der altid bliver klippet sidst.

I etableringsfasen fandt vi hurtigere ud af, at den krævede meget mindre vand end de andre greens, der lå åbent. På trods af at vandmængden blev justeret ned, var andelen af hvene højere end rød-svingel på denne green. Den store andel af hvene gør, at morgenduggen fordamper langsommere end på greens med overve-jende rødsvingel. Det stod også hurtigt klart, at det var den green duggen først faldt på om aftenen bl.a. fordi den fi k skygge først. Herudover blev den klippet som en af de sidste, 2 timer senere end den første, så den lå sammenlagt væsentlig længere tid med dug på end de øvrige greens. På dage med god vind kunne de øvrige greens være

vand end de andre greens, der lå åbent. På trods af at vandmængden blev justeret ned, var andelen af hvene højere end rød-svingel på denne green. Den store andel af hvene gør, at morgenduggen fordamper langsommere end på greens med overve-jende rødsvingel. Det stod også hurtigt klart, at det var den green duggen først faldt på om aftenen bl.a. fordi den fi k skygge først. Herudover blev den klippet som en af de sidste, 2 timer senere end den første, så den lå sammenlagt væsentlig længere tid med dug på end de øvrige greens. På dage med god vind kunne de øvrige greens være

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < <14 < <


Faktorer der påvirker væksten og dermed hastigheden

og det visuelle indtryk.

Her er der gode vindforhold på trods af at greenen er omkranset af træer.

Faktorer Mulige problemstillinger

Ens vækstlag Samme vækstlag, tykkelse, dræning og alder.

Ens græsbestand Forskellige vækstforhold vil ændre sammensætningen

af arter.

Vandingsanlæg Dækkende vandfordeling uanset vindretning.

Indstilling af vandingsanlæg Tiden der vandes på hver green, indstilles i forhold til

udtørring.

Jævn gødningsudbringning Langtidsvirkende gødning påvirkes af forskellig

temperatur.

Ens klipning Mere end én greenklipper kræver god indstilling.

Vådt og tørt klip giver forskellig klippekvalitet.

Skygge/delvis skygge Skygge giver højere fugtighed, lavere skudtæthed og græs-

set vokser mere i længden (stråene strækker sig efter lyset).

Forskellige læforhold Dug kan falde tidligere og forsvinde senere ved læ.

Vækstlaget udtørrer forskelligt efter nedbør.

temperatur.

Ens klipning Mere end én greenklipper kræver god indstilling.

Vådt og tørt klip giver forskellig klippekvalitet.

Skygge/delvis skygge Skygge giver højere fugtighed, lavere skudtæthed og græs-

set vokser mere i længden (stråene strækker sig efter lyset).

Forskellige læforhold Dug kan falde tidligere og forsvinde senere ved læ.

Vækstlaget udtørrer forskelligt efter nedbør.

næsten tørre når de blev klippet, men på 15. green var der ofte stadig meget fugtig, hvilket generelt giver et dårligere klip.

Det hjalpDer var med andre ord et sammenfald af faktorer, der gjorde forskellen så stor, at der måtte gøres noget. Da hele hullets ka-rakter er, at det er omgivet af træer, var det ikke en mulighed blot af fælde træer for at skabe bedre udtørring af greenen.

Sidste vinter forsøgte vi os med en ge-nerel udtynding af træer omkring hullet. Mod vest stammede vi træerne lidt op, for at opnå vind i greenhøjde og en mulig vindturbulens.

Resultatet efter en vækstsæson er, at greenen tørrer meget bedre op og andelen

af hvene er faldet til fordel for rødsvingel og hastighed er næsten altid som de øvrige gennem sæsonen. Dog har den stadig et mere frodigt udseende og kan stadig snyde mig på hastigheden.

Da det har været et godt vækstår også for træer, skal der udtyndes igen i år og i større omfang for at få endnu bedre luft på hullet og sikre fuld sollys fremover.

Vand som vinden blæserEn anden faktor man bør være opmærksom på er, at greens som man normalt opfatter som udsat for megen vind, kan ligge i me-get mere læ hvis vindretningen kommer i

øst. Vi har den opfattelse at det blæser mest fra en vestlig retning i Dan-

mark, hvilket også er korrekt, men vi ser tit, at når først vinden går i øst, bliver den liggende der i mere end en uge. Får man ikke hurtigt korrigeret for vandingstid kan vækstforholdene ændres markant over en 14 dags periode, hvis man ikke har skabt gode vindforhold også fra øst.

Jeg har i denne artikel primært haft fokus på at skabe ensartet puttehastighed, men ved at undgå skygge, sikre et godt konstant luftskifte og vind i greenhøjde vil man også i meget høj grad forebygge angreb af svam-pesygdomme (Se artikel af Asbjørn Nyholt i Greenkeeperen nr. 3 2011) og dermed ensartet putteegenskaber.

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < < > > 15

> > e n s a r t e D e g r e e n s < < A r t i k e L

I takt med, at produktionen af solcel-lepanéler er kraftigt stigende, og at man dermed kan forvente både stigende ydelser og faldende priser på panélerne, er det dej-ligt at se, at fa. Svenningsens (guldklub-medlem i DGA) nu, i samarbejde med fa. Sundrive er i fuld gang med at udvikle forskellige eldrevne græsklippere, som får forøget deres arbejdskapacitet (klippetid) via tagmonterede solpanéler.

I princippet kan solpanéler påmonteres alle arbejdsmaskiner på golfbanen, men naturligvis skal den forøgede kapacitet, som maskinernes el-batterier får, kunne overføres i passende grad til de arbejds-opgaver (greenklipning, fairwayklipning osv.) som maskinerne har.

Jacobsen greenklipper er klarUdover de forskellige EZ-GO eldrevne buggies og arbejdsbiler, som har helt klare fordele med påmonterede solpanéler, er de første “rigtige” arbejdsmaskiner til vore golf-baner nu også klar med solcellepanéler, idet fa. Svenningsens, som er den nordiske im-portør af Jacobsens golfbanemaskiner, har præsenteret sin helt nye Eclipse 322 fuldt elektriske greenklipper med solcelle-tag fra fa. Sundrive.

Miljørigtig greenklipper

Af Jacques Borggild

Der arbejdes endvidere for øjeblikket med fremstilling af – og test af – en ny fairwayklipper, ligeledes med solcelle-tag. Vi vil informere vore læsere yderligere, når der er nyt om denne – og måske andre maskiner.

Testet i TysklandDen nye greenklipper er blevet grundigt testet i Tyskland på Golf Club Hubbelrath i nærheden af Düsseldorf. GC Hubbelrath er et af Tysklands største golfanlæg med over 2000 medlemmer, 2 stk. 18-hulsbaner, heraf den ene, Øst-banen med prædikat af mesterskabsbane, optaget på Peugeot’s liste over de 100 bedste golfbaner i verden. Ba-nen ligger på et 90 hektar stort temmelig kupéret område med skov, vand og kupe-rede greens. Anlægget er blevet re-designed af Howard Swan i 2004 og lever i høj grad i dag op til nutidens krav.

Chefgreenkeeper Christopher Ramsden udtaler efter testen af Eclipse 322 med sol-fangerpanél om den nye maskine:

– Vi oplevede en signifi kant forbedring af Eclipse 322, efter at maskine havde fået påmonteret solcelletag. Maskinen har nu rigelig el-kapacitet til at klippe såvel 18 greens på vores mesterskabsbane, som vo-

res øve-greens og 800 m2 kuperet putting-green, uden at batterierne skal oplades.

Det skal blive spændende at følge ud-viklingen hos vore maskinleverandører af maskiner, som er helt uden udslip af CO

2

og dermed yderst miljøvenlige.Hvornår mon landbruget følger med

udviklingen og præsenterer traktorer og mejetærskere uden udslip af CO

2, for slet

ikke at tale om industrien, busserne, last-bilerne og vore personbiler?

Både leverandører og greenkeepere gør meget for at vore golfbaner er så miljø-venlige som muligt, lad os håbe, at vore politikere også opdager dette, inden de vedtager love og udsteder bekendtgørelser, som gør livet endnu mere vanskeligt for golfbranchen.

Jacobsens nye greenklipper: Eclipse 322 med solcelle-tag fra Sundrive.

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < <16 < <

A r t i k e L

E. Marker er specialist i biologiske løsninger til pleje af golfbaner, fodboldbaner, parkanlæg og lign. Kontakt os – og hør mere om helt naturlige og bæredygtige produkter.

• Græspleje/græsfrø• Organiske gødninger• Specialgødninger• Mykorrhiza• Ukrudtsbekæmpelse• Vandpleje• Analyser og sygdomstests

Spil sammen med miljøet– sund fornuft, idag og for fremtiden!

Biologiske løsninger:

E. Marker A/STlf.: +45 74 67 08 [email protected]

www.emarker.dk

Steen Tinning: Dobbelt vinder på Europa Touren og medejer af Benniksgaard Golf Center og Golf Management.

Erfa-gruppe træplejeAf Asbjørn Nyholt, hortonom

En gruppe ’green- and treekeepere´ i det Nordsjællandske er gået sammen i en erfa-gruppe med golfbanens træer som fokus. Skal du være med?

Gruppen består i dag af Torben Lo-rentzen Nielsen fra Helsingør Golf, Antoine Challe fra Hørsholm Golf og Anders Steenberg fra Rungsted Golf-klub.

– Jeg havde besøg af Antoine og An-ders i oktober, hvor vi kørte rundt og så på de sidste års resultater af træplejen, diskuterede kommende planer mm.

Sidst i november var det så vores tur til at besøge Anders. Jeg kan kun anbefale andre ”green and tree-keepere” med in-teresse for træpleje at slutte sig til grup-pen. Jo fl ere folk, des fl ere erfaringer, fortæller Torben Lorentzen Nielsen. Tag gerne kontakt på e-mail [email protected]

Kontakt Torben Lorentzen Nielsen e-mail [email protected], hvis du vil være med i gruppen.

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < < > > 17

> > k o r t n y t < < A r t i k e L

Skybruds-konferenceSkybruds-konferenceSkybruds-konferenceSkybruds-konference

Af cand. scient. Torben Kastrup Petersen, Banechef i Dansk Golf Union

2. Der er som udgangspunkt 4 mulighe-der for at håndtere vandet. 1) Trans-portere det væk, 2) Forsinke vandets vej indtil eks. byerne, 3) Sørge for at van-det kan nedsive og 4) Sørge for at det kan fordampe. Det fi ndes så forskellige praktiske løsninger til dette.

3. Der fi ndes en række praktiske lokale af-ledningsløsninger, som man ved at ind-arbejde i planlægning kan forebygge de værste skader ved for meget vand.

4. Der er behov for fl eksible løsninger, hvor by og land spiller sammen og hvor vandet kan udgøre en positiv ressource, der kan bidrage til eksempelvis ny na-tur og bedre miljø.

5. Den nuværende lovgivning giver ikke kommunerne den nødvendige frihed til at planlægge og implementere de nødvendige tiltag.

6. Økonomien til klimatilpasningen er ikke på plads endnu, men en fi nansie-ring via vandforsyningerne blev fl ere gange nævnt som en mulighed.

Generelt må man sige, at kommunerne er i en planlægningsfase på nuværende tidspunkt, hvor tværfaglighed forventes at være med til at bidrage til nye løsninger. Her kan golfklubberne måske bidrage ved at gå i en konstruktiv dialog med kommu-nen. Især bynære golfklubber med et gen-nemgående vandløb kunne måske blive et aktiv i den fremtidige klimatilpasning.

Der er behov for alle gode tanker og in-put, for det syntes at være en alvorlig ud-fordring vi alle står overfor!

Yderligere oplysning:Kontakt Torben Kastrup Petersen på

[email protected] eller på mobil 4040 9102.

– Vejret bliver mere ekstremt!

midten af november afholdt Kommu-nernes Landsforening (KL) en stort anlagt konference om fremtidens klimatilpas-ning. Med over 200 deltagere, indlæg fra den nye miljøminister Ida Auken samt indlæg fra konsulent- og forsikringsbran-chen var der lagt op til nogle spændende dage med inspiration til hvordan vi i frem-tiden håndtere de udfordringen som kli-maet byder os.

Der blev især taget udgangspunkt i som-merens skybrud over København, der jo havde sat klima-diskussionen på dagsorde-nen igen. Også I golfbranchen har vi i år oplavet mange problemstillinger med den megen nedbør, der nogle steder har resul-teret i både sejl- og fi sketure på fairway.

Kort fortalt gav konferencen overordnet føl-gende input:1. Indlæg fra fl ere meteorologer fortalte,

at vi kan forvente mere ekstremt vejr i fremtiden. Både mere vand, men også mere tørke.

Fra konferencen om fremtidens klimatilpasning.

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < <18 < <

A r t i k e L

En ny økologisk landbrugsskole opstår fra 2012 i Roskilde

Roskilde Tekniske Skole og Landbrugs-skolen Sjælland åbner fra januar 2012 dø-rene for elever med interesse for økologisk landbrug på et nyt økologisk landbrugs-spor. Det økologiske spor har placering på Ledreborg Allé 50 i Roskilde, det tidligere Lyngby Landbrugsskole.

Skolen vil bidrage til oplysning og viden om landbrugsproduktion med udgangs-punkt i økologiske principper. Skoleland-bruget på Ledreborg Allé med ca. 70 ha omlægges derfor til økologi. Skolen har mulighed for at elever kan bo på skolen, idet der er 100 værelser tilknyttet skole-hjemmet på Ledreborg Allé. Elever kan tillige fokusere på heste og medbringe egen hest til skoleopholdene.

Målet er over de næste 2 år at skabe et innovativt uddannelsescenter med fokus på økologi og bæredygtighed, forklarer forstander for Landbrugsskolen Sjælland i Høng, Karl-Åge Hornshøj Poulsen. Land-bruget vil i højere grad få behov for fokus på økologisk drevet landbrug i fremtiden. Den politiske fokus er stor, og interessen

blandt landmænd er der. Så der skal ikke meget til, før fl ere landmænd omlægger til økologi, vurderer Karl-Åge Hornshøj Poulsen. Derfor skal Landbrugsskolen Sjælland være parat med uddannelse på området.

Vi starter med at tilbyde et særligt tilret-telagt grundforløb i dyr, planter og natur, som er økologisk tonet, og hvor økolo-gisk landbrug får en fremtrædende rolle i undervisningen. Det første hold starter allerede i januar 2012, oplyser uddan-nelsesleder Lise Marquardtsen.

Landbrugsuddannelsens 1. hoved-forløb med fokus på økologi vil lige-ledes blive udbudt og det første hold forventes at starte til februar 2013.

Eleverne vil i såvel husdyrbrugsfag som planteavlsfag opleve, at under-visningen tager udgangspunkt i, hvordan økologisk landbrugspro-duktion fungerer, forklarer Lise Marquardtsen. Vi vil uddanne unge til at blive en velkva-lifi ceret arbejdskraft

med viden om økologiske principper. I det hele taget vil skolen og hverdagen bli-ve en oplevelse for eleverne i bæredygtig produktion.

Den økologiske profi l gælder ikke kun på landbrugsuddannelsen, men tænkes bredere idet der desuden udbydes en ræk-ke AMU-kurser i økologi og bæredygtig-hed i løbet af 2012. I forvejen gennem-

fører Roskilde Tekniske Skole mange AMU-kurser på Ledreborg Allé.

Uddannelseschef Niels Ole Vibo Jen-sen, som er leder af alle de grønne ud-dannelser på Roskilde Tekniske Skole, oplyser, at skolens elevtal på de grønne uddannelser nu er på 1200 årselever. Dermed er skolen landets største på dette område, hvilket er baggrunden for at det bl.a. er muligt at dedikere

landbrugsskolen på Ledreborg Allé i Roskilde til økologien.

Fra dit eget foto, tegning eller ... Topkvalitet !Plakat og posterprint

E-mail os digitalt materiale i .jpgpå [email protected] og vi returnerer de �otteste print inden 4 dage !

Priser er inkl. moms - excl. levering - forudbetaling !

50x70Vælg 235 g Fotopapir

eller mat udendørs Print eller mat udendørs Print

185,-ekstra kopi: 145,-










Mere info: www.sportsign.dk / 6616 0506

SPORTSIGN©

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < < > > 19

> > r o s k i l D e t e k n i s k e s k o l e < < p r e s s e m e d d e L e L s e

Eksklusivt trekløveri Berlins have

Golfanlæggene Scharmützelsee, Motzener See og Semlin am See medvirker til at gøre Berlins omegn til et must for golfspillere

Af Jens Christensen

Det vrimler nærmest med eksklusive golf- & countryklubber og golfresorts og omkring Tysklands i mange henseender spændende hovedstad, Berlin. Et week-endophold eller feriebesøg i Berlins have – som Brandenburg-regionen også kaldes på grund af stor frodighed og 3000 søer – vil derfor altid interessant for danske golfspil-lere, uanset om man kommer til Tyskland med færgeruterne Gedser-Rostock, Rød-by-Puttgarden eller kører i bil hele vejen via den dansk-tyske landegrænse.

Byernes by kaldes Berlin, fordi den be-står af 12 distrikter, der nærmest fungerer som 12 mindre byer med hver sit byg-

Faldo Course i A-Rosa Scharmützelsee.

Parmer Course i A-Rosa Scharmützelsee.

ningsmæssige særpræg fra den bevægede fortid – før Muren faldt i 1989. Dét be-tyder, at Berlin må være et absolut must for golfspillere, der også interesserer sig for arkitektur og (verdens)historie.

Tre af de mest eksklusive golfanlæg i Berlins have, Sport & Spa Resort A-Rosa Scharmützelsee, Berliner Golf & Country Club Motzener See og Golf Resort Semlin am See ligger – som navnene antyder – ved hver sin sø, og muligheden for at kombi-nere golf- og sejlerlivet tiltaler så mange mennesker, at der i højsæsonen ofte er fuldt booket på de tilhørende hoteller.

Den største golfmæssige oplevelse i Ber-

lins have fi nder man uden sammenligning på Sport & Spa Resort Scharmützelsee, hvis majestætiske bygninger faktisk har en fortid som et 5-stjernet hotel i Kempinski-kæden. Palmerston Golf Resort hed det, indtil det i 2004 blev opkøbt af A-Rosa-kæden. Hele tre 18 hullers-baner og en 9 hullers pay & play-bane tilbyder A-Rosa Scharmützelsee, og det er vel at mærke tre aner- og verdens-kendte banearkitekter, der hver især har designet 18 huller, nemlig Nick Faldo, Ar-nold Palmer og Stanford Eby. 9 hullers par 3-banen er derimod er tegnet af den lokale chefgreenkeeper, Jake McEwan, som også lægger navn til disse huller.

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < <20 < <

A r t i k e L

Faldo-banenMest i øjnene springer Faldo-banen, fordi den er designet som en skotsk links – med smalle, bølgende fairways, 135 dybe potbun-kers og store gule rough-områder. Fra herrebacktee lyder total-længden på 6486 meter, så der er virkelig tale om en mesterskabs-bane, og det da heller ikke tilfældigt, at banen siden åbningen i 1996 har lagt græs til både German Open på European Tour (to gange), Ladies German Open på Ladies European Tour, German Seniors Open på European Seniors Tour samt Amateur World Championship og Amateur European Championship.

Sir Nick Faldo – adlet af den engelske dronning for sine meriter på alverdens golfbaner – var en taktisk begavelse i sin storhedstid som spiller, og derfor overrasker det ikke, at netop course ma-nagement er nøglen til at mestre Faldo-banen – hans første ba-nedesign i Europa. Alle hullerne ligger på et fl adt marskområde,

Fakta Berlin:

Sport & Spa Resort A-Rosa ScharmützelseeNick Faldo Course,18 huller, par 72, 5722/6095 meterGreenfee:• Mandag-torsdag:72Euro.• Fredag-søndag:90Euro

Arnold Palmer Course, 18 huller, par 72, 5361/6078 meterGreenfee:• Mandag-torsdag:70Euro• Fredag-søndag:75Euro

Stan Eby Course, 18 huller, par 71, 4568/5593 meterGreenfee:• Mandag-torsdag:60Euro• Fredag-søndag:65Euro.

Jake McEvan,9 huller, par 27Greenfee:• Mandag-torsdag:16Euro• Fredag-søndag:20Euro

www.resort.a-rosa.de/scharmuetzelsee/golf

Berliner Golf Club & Country Club Motzener SeeChampionship Course,18 huller, par 72, 5134/5900 meterGreenfee:• Mandag-fredag:65Euro• Lørdag-søndag:85Euro

Executive Course,9 huller,par 27:Greenfee: • Dagkort:25Euro

www.golfclubmotzen.de/

Golf Resort Semlim am See3 + 9 huller, alle par 36.Greenfee:• 27huller,mandag-fredag:50Euro• 27huller,lørdag-søndag:80Euro• 18huller,mandag-fredag:40Euro• 18huller,lørdag-søndag:70Euro• 9huller,mandag-fredag:25Euro• 9huller,lørdag-søndag:40Euro

www.golfresort-semlin.de

Eby Course i A-Rosa Scharmützelsee.

ScharmützelseeMotzener See

Semlin am See

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < < > > 21

> > e k s k l u s i v t t r e k l ø v e r i B e r l i n s h a v e < < A r t i k e L

hvor vinden og roughen straffer ubønhør-ligt hårdt næsten hver gang, man ikke slår det rigtige slag. Derfor betragtes Faldo-banen også som Tysklands sværeste – med Europas næsthøjeste slope, 147, fra back-tee. Derfor er det såre forståeligt, at banen opererer med en øvre handicapgrænse på 24 for herrer og 28 for damer. Det bør dog nævnes, at engelske Paul Casey har bane-rekorden med 62 slag, 10 under par – et bevis på, at det kan lade sig gøre at brænde banen af.

Heldigvis har banen seks forskellige sæt teesteder, og fra de forreste tees, orange, er slopen “kun” 129. Spillere med handicap i 20’erne får størst fornøjelse af at spille fra orange tees. Ellers er der stor risiko for, at de ikke kommer banen rundt i nærhe-den af deres handicap. Èn ting skal man i hvert fald huske inden runden, nemlig at øve sig i bunkerslag på driving range, for sådanne venter der mange og svære af i løbet af runden.

Palmer-banenMens hullerne på Nick Faldo-banen ikke varierer særligt meget i det åbne marskland, er terrænnet og designet helt anderledes på Arnold Palmer-banen, der må karakteriseres som en blanding af en park- og skovbane i amerikansk stil. Ikke mindst de sidste ni huller i tæt, gammel

granskov stiller store præcisionskrav fra teestederne. Dertil kommer et vandløb på tværs foran 10. green og to søer i spil på det svære 11. hul, som, med rette, er valgt til Tysklands smukkeste par 3-hul. Dét harmonerer meget godt med, at denne 9 hullers-sløjfe er kåret som Tyskland, og at mange greenfeegæster faktisk foretrækker at spille den vindbeskyttede Palmer-bane fremfor den ubeskyttede Faldo-bane, hvor scoren bogstaveligt talt kan blive borte med blæsten.

Forskellen i sværhedsgrad illustreres i øvrigt tydeligt af, at handicapkravet på Palmer-banen “kun” lyder på 36 – for både damer og herrer.

Mest human rent spillemæssigt er Stan Eby-banen, en kort, åben og forholdsvis let bane med brede faiways og gæstfri rough, hvorfor den opererer med 54 som handicapgrænse. Banens 1. tee ligger på et højdedrag i terrænnet ca. to kilometer fra klubhuset. At tilbagelægge denne – ku-perede – strækning til fods kræver mange kræfter, og derfor kan må det absolut til-rådes at leje en buggy, så energiniveauet ikke er faldet allerede inden rundens første drive.

Eby-banens beliggenhed på højdedraget medfører både de smukkeste udsigter over hele resortet og de fl este solskinstimer. Lidt pudsigt støder man undervejs på ba-

AyurvedaUdover 63 huller rummer Sport & Spa Resort A-Rosa Scharmützelsee et 4200 kvadratmeter stort spa- og well-ness-center inklusive en afdeling med Ayurveda-behandling, en ældgammel indisk form for healing. Ayurveda stammer fra Sanskrit og betyder “vi-den om livet.” De største af hotelsui-terne har hver sin egen spa-afdeling.

www.ayurveda.com

PotsdamHovedstaden i regionen Brandenborg, Pots-dam, er omgivet af et smukt parkanlæg fra det 18. og 19. århundrede med rokokoslot-tet Sanssouci, opført af Frederik den Store af Preussen i 1745-1747. En guided rund-tur til fods i Potsdam inkluderer et besøg på slottet. Berlin-muren gik tværs igennem Potsdam, som derfor var en slags ingen-mandsland.

www.potsdamtourismus.de

Restaurant QuarréUdover sine velkendte, historiske at-traktioner byder Berlin på et hav af restauranter med mad af høj kvalitet og stor variation. Hvis man ikke skeler til prisen, bør man besøge Restaurant Quarré på Hotel Adlon Kempinski på adressen Unter den Linden 77. En udendørsfrokost med direkte udsigt til Brandburger Tor er uforglemmelig, men dyr.

www.kempinski.com/de/berlinadlon

nen på et dystert minde fra DDR-tiden, bunkeren “Rævehullet,” hvor Erich Ho-neckers militære strateger udtænkte deres rævestreger under Den Kolde Krig.

Sport & Spa Resort Scharmützelsee blev i 2008 kåret som både “Tysklands føre-nde golfresort” af World Travel Awards og som det første ekstraordinære 5-stjer-nede golfanlæg i de tysktalende lande af Bundesverband Deutscher Golfanlagen. Faldo-banen har, på foranledning af brød-rene Bernhard og Erwin Langer været én af fl ere tyske kandidater til at huse Ryder Cup 2018 – dog uden at blive den ende-lige kandidat. Dét blev i stedet Neuburg an der Donau, som dog ikke fi k værtsska-bet. (Dét gjorde Le Golf National i Frank-rig.) I øvrigt opererer hele tre forskellige golfklubber på Scharmützelsee-anlægget, nemlig Sporting Club Berlin, A-Rosa Golf Club og Gofus – med forskellige spilleret-tigheder.

Motzener-banenHelt nøjagtigt ligger Spa & Sport Resort Scharmützelsee ved Bad Saarow ca. 70 ki-lometer sydøst for Berlin og 50 kilometer fra Frankfurt an der Oder og den polske grænse. Kun 45 kilometer længere vestpå fi nder man et andet eksklusivt anlæg, Ber-liner Golf & Country Club am Motzener See ved byen Motzen og motorvejen Ber-

Tre tips til Berlin:

1. 2. 3.

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < <22 < <

A r t i k e L > > e k S k l u S i v T T r e k l Ø v e r i b e r l i n S h a v e < <

lin-Dresden (E36). Her er også tale om en mesterskabsbane, som i 1990’erne husede European Tour-turneringerne German Masters og Linde Masters – med koryfæer som Bernhard Langer og Severiano Balle-steros blandt vinderne.

Den anerkendte tyske arkitekt, Kurt Rossknecht, har designet banen, der, for-tjent, er indlemmet i organisationen “The Leading Golf Courses of Germany.” Eks-klusiviteten understreges af, at 250 private forretnings- og golfklubber fra hele verden benytter netop denne bane og dens klub-husfaciliteter til jævnlige sammenkomster.

De 18 mesterskabshuller karakterises af blødt følgende fairways omgivet af gamle, høje nåletræer og nogle særdeles strategisk beliggende “vandhuller.” Det første af disse møder man allerede på 3. hul, par 3 – kun med vand mellem green og tee, hvis man spiller hullet fra dame- eller her-rebacktee. Foran 8. og 9. green kryds er-hvert sit vandløb med krav til et præcist indspil. Lidt pudsigt kandiderer banens korteste hul, 12. hul, par 3, 132/151 me-ter fra backtee, til at være signaturhullet, fordi den store, længdegående green ligger på tværgående halvø ud i en sø. Heldigvis er der lidt fairway venstre om green, men til gengæld udelukkende vand højre om. En perle af et par 3-hul, hvor man skal være glad for sin par.

En monster af et par 4-hul venter som afslutning på runden, 444 meter fra både hvid og gul tte, 417 meter fra sort (dame-backtee) og 366 meter fra rød tee. Hullet doglegger en anelse mod højre – med vand

Semlin-banen med hotellet Semlin am See.

langs den sidste halvdel af højre side og med en halvø-green, som kun er landfast i venstre side. Her kan hele runden tabes på gulvet – eller rettere i vandet – hvis man spiller slagspil. Meldingerne om katastro-fescores på dette hul er mange – også da European Tour var på besøg.

I øvrigt er banen under udvidelse til 27 huller, som ventes færdigetablerede i dette efterår og spilleklare til foråret 2012. Kurt Rossknecht har også designet de ni nye huller. Klubben samarbejder tæt med det nærliggende, 4-stjernede Hotel Re-sidenz på bredden af Motzener See med Brandenburg-regionens reneste badevand og med gratis shuttle til og fra golfbanen.

Semlin-banenEn anden kendt og flittig tysk banearki-tekt, Christoph Städler – med efterhånden 120 europæiske baner på sit cv – har desig-net det tredje eksklusive anlæg, som vi har besøgt i Berlins have, Golf Resort Semlin am See – ved Rathenow 80 kilometer nordvest for Berlin. Städler designede udelukkende 9 hullers par 3-baner, indtil han blev hyret til at udforme 27 “rigtige” huller ved byen Semlin og Hohennauener See – tæt på den gamle grænse mellem Øst- og Vesttyskland. Før den tyske gen-forening patruljerede de østtyske grænse-vagter, Vopo’erne, faktisk på det mose- og skovområde, hvor Semlin-banen er anlagt. Et naturbeskyttelsesområde omkranser banen, som derfor ikke generes af anden støj end lyden fra golfspillere og fugle.

Moseundergrunden betyder masser af

vand i spil på Semlins 27 huller, og allere-de på 1. hul skal man undgå et vådområde, langs venstre venstre side, plus en mindre sø foran green. Goddag og velkommen til én lang og nervepirrende kamp for at undgå vandgange! Kun fem af de 27 huller har ikke vand i spil!

Det er svært – nej, nærmest umuligt – at udpege et enkelt signaturhul på dette fro-dige anlæg, hvor arkitekten tydeligvis har ladet det bestående terræn bestemme lay outet.

Man oplever sjældent en så harmonisk naturbane som Semlin, der meget passen-de bruger et 200 år gammelt egetræ på 8. hul som sit klublogo.

Nogle lange par 3-huller kendetegner banen plus et svært 9. og 18. hul, hen-holdsvis med handicapnøgle 1 og 2. En større sø i dogleg-knækket mod venstre gør drivet på 9. hul, par 4, ekstremt van-skeligt. Samtidig er fairway omgivet af langstrakte sandarealer og bag green ven-ter en vandgrav. Good luck! Held – og dygtighed – kræves også på 18. hul, par 4, der slutter med en ø-green – og ofte mas-ser af tilskuere på klubhusterrassen. Man fornemmer, at der indgåes mange vædde-mål blandt disse tilskuere, når spillerne på 18. hul står foran tilslaget til greenen!

Klubhuset er indbygget i Golf- und Landhotel Semlin am See, og dét betyder, at den frodige golfbane nærmest virker som hotellets velplejede have, der i øvrigt rummer både en badesø og en grillhytte til fri afbenyttelse. Jo, der er stil over golfba-nerne i det gamle DDR.

Motzener-banen i Berliner Golf & Country Club.

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < < > > 23

> > e k s k l u s i v t t r e k l ø v e r i B e r l i n s h a v e < < A r t i k e L

The Scandinavian Golf Club er højdespringer på ny Top 100

Storbritanniens største og mest indflydelsesrige golfmagasin, Golf World, placerer The Scandi-navian Golf Clubs to golfbaner helt i top på den nyeste liste over Europas 100 bedste golfbaner.

The Scandinavian Old Course spurter forbi stribevis af etablerede golfbaner til en fornem 15. plads, ligesom The Scandinavian New Course går ind på listen som nummer 34

Af Frank Undall

Old Course er anlagt i perioden fra 2006 til 2010. Banen er de-signet med det grundlæggende element, at præcision fra teestedet vægter mere end længde. Optisk bedrag er en del af designet, for eksempel på 10. hul, hvor to enklaver af bunkers fra teestedet synes at være ét stort og udfordrende areal, og på samme måde på 17. hul, der fra teestedet synes langt smallere på landingsstedet end det i virkeligheden er.

New Course er ligesom Old Course anlagt i perioden fra 2006 til 2010, men er først taget i brug i 2011. Banen kræver præcision fra teestederne, men på enkelte huller kan den langtslående også få lov til at prøve kræfter med virkeligheden. Det gælder især på 12. hul, der er 588 meter fra professionel tee. Præcisionen er dog

vigtigste element på New Course, og det bliver man mindet om allerede på det snævre 1. hul, hvor omtanke og et mellemlangt jern giver mere bonus end en driver.

Fem danske golfbanerBedømmelserne af golfbanerne på The Scandinavian og de andre 98 golfbaner kan ses i et særtillæg til Golf World, der officielt ud-kommer i november 2011. Der er forskellige kategorier, men den Top 100 liste, som The Scandinavian Old Course og New Course debuterer på, er “Top 100 Golf Courses Continental Europe”. Det vil sige, at vurderingen er foretaget blandt samtlige europæi-ske golfbaner udenfor Irland og Storbritannien.

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < <24 < <

p r e s s e m e d d e L e L s e > > T h e S c a n d i n a v i a n G o l f c l u b < <

Rengøring oppe og nede – ude og inde.

MotorScrubber™ kommer frem overalt – uden 230 V

Individuelle blandning efter ønske · Konkurrencedygtige priser · Kort leveringstid Kvalitet uden kompromis · Rationel produktion · Sikker levering

Også Danmarks største leverandør af Super-liga stadions

BUNKERSAND I FLERE VARIANTER

Lervejdal 8b, Addit · 8740 Brædstrup · Tel: 8682 5811

www.dansand.dkIvan MortensenTlf. 4056 5822

Optimér dine Greens og Bunkers

GR E E N L I N

E

pReMIuM goLfpRoDukTeR

AIR AID! Lifesaver for your turff!

BunkeRsAnD

DAnsAnD TopDRessIng

gReen-sMILe (Infill sand)

DAnsAnD – næsten for god til at være sand!

!Dansand er Danmarks førende sandspecia-list. Vi producerer 350.000 tons sand om året, i mere end 20 forskellige sorteringer - plus en lang række specialprodukter. Vores fine kvartssand hentes op fra den midtjyske undergrund og er resultatet af mere end 22 mio. års geologisk evolution.

For Dansand er sand ikke bare sand. Vi fo-kuserer meget på vores kunders behov og satser løbende på produktudvikling. Vi går

også forrest, når det handler om miljøven-lige alternativer. Vores erfaring, ekspertise og entusiasme har gjort os til den foretruk-ne partner – både i professionelle sammen-hænge og på gør-det-selv markederne.

Hos Dansand eksporterer vi ca. en tredjedel af vores produktion til nære markeder som Tyskland, Norge, Sverige, England, Frankrig og Polen, men også til lande som Saudi-Arabien, Kuwait, USA og Caribien.

sand til golf er ikke bare sand...

Denne folder er en kortfattet orientering om hvad DANSAND kan gøre for Jer. Hvordan vi kan maksimere banen, forbedre glæden ved spillet og sørge for I altid ligger i top på banens udseende.

Vælger i det forkerte sand kan det have sto-re følger for banen og spillet og ikke mindst økonomien.

Vi præsentere her 4 meget forskellige pro-dukter – som hver er i flere varianter. Så

læs dette korte informationsmateriale og få indsigt i hvorfor sand ikke bare er sand.

Vi kommer gerne og rådgiver uforpligtende og giver ligeså uforpligtende tilbud på etab-lering, optimering og renorvering.

Dansand er nordens førende specialist og du er altid velkommen til at kontakte Ivan Mortensen på ...........

www.dansand.dk

Klubhuset på The Scandinavian udløser 6. oktober endnu en pris – denne gang Årets Naturstenpris for brugen af 400 millioner år gamle skifersten i et moderne design.Foto: Mickael Tannus.

Foruden The Scandinavian Golf Clubs to baner, er tre andre danske golfbaner med på Top 100 listen. Det er Lübker Sky-Sand (nr. 16 mod tidligere 14), Esbjerg (nr. 60 mod tidligere 75) og Skovbanen i

Holstebro, der debute-rer som nr. 89. Rung-sted (tidligere 77) og Trent Jones Course på Skjoldenæsholm (tidli-gere 98), er ikke med på den nye liste.

Helt i top er det fortsat franske Les Bordes og Morfontaine, der indtager henholdsvis 1. og 2. pladsen, mens hollandske Royal Hague på 3. pladsen overraskende har sendt Ryder Cup-banen fra 1997, spanske Valderrama, ned på 6. pladsen. Belgiske Royal Zoute som nr. 4 har byttet plads med Golf Nationale, som nu er nr. 5.

Ikke kun golfbanerne, men også klubhuset på The Scandina-vian Golf Club er under vurdering. Det har tidligere udløst priser for både arkitektur, materialevalg og håndværksmetode, herunder Tømrerprisen 2009. Seneste hæderspris i den sammenhæng er Årets Naturstenspris, der 6. oktober tildeles arkitekt Anders Park fra Henning Larsen Architects for den basale brug af 400 millio-ner år gamle natursten af skifer.

The Scandinavian Golf Clubs to baner debuterer markant på Top 100 Golf Courses Continental Europe hos Storbritanniens største og mest indflydelsesrige golfmagasin – Old Course som nr. 15 og New Course som nr. 34.

Foto: Mickael Tannus.

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < < > > 25

> > T h e S c a n d i n a v i a n G o l f c l u b < < p r e s s e m e d d e L e L s e

formandens [ klumme ]

Martin Nilsson.

Tak for sidst5 super dage på Rønnes Hotel med tætpakket program er vel overstået. Små 100 greenkee-pere plus forelæsere, leverandører og gæster bidrog alle til, at stemningen var i top fra start til slut under DGA Ugen. Jeg synes, at det er fantastisk at opleve hvordan de fremmødte greenkeepere, efter en lang og hård sæson, stadig kan fokusere og opsøge ny viden og er-faringer som de kan bringe med hjem til deres respektive arbejdspladser. Et godt eksempel var onsdag morgen kl. 8, hvor regnormeeksperten Martin Holmstrup affødte spørgsmål fra salen hele vejen igennem hans foredrag. Vi er ikke græsnørder for ingenting.

Den årlige generalforsamling i foreningen afholdes i forbindelse med DGA Ugen og den giver bestyrelsen og de fremmødte medlemmer chancen til at holde status over for-eningens virke. DGA står ikke overfor akutte problemer såsom medlemsfl ugt eller dårlig økonomi. Krisen i golfbranchen har for DGA betydet et vigende antal medlemmer og færre annoncekroner, men det er en naturlig udvikling som vi tilpasser os efter. Golf er en industri som alt andet og oplever op- og nedture. Bestyrelsens fokus er på fremtiden og på de udfordringer og muligheder den byder på.

Kriser skærper folks evne til at se hvad der er nødvendigt for at have succes i sin bran-che. Greenkeeperne kan se hvilke kompetencer de skal besidde for at kunne fastholde de-res job eller udleve deres ambitioner. Golfklubberne, vores arbejdsgivere, vil fi nde ud af, at golfbanens langsigtede velbefi ndende har det bedst ved at lade fagfolk styre og derved opgive lægmandens sidste velmenende krampetrækninger for indfl ydelse på de daglige pleje- og ledelsesrutiner. Og DGU vil indse, at de bedst varetager deres medlemsklubbers interesse ved, at gøre uddannelsen af greenkeeperne, på alle niveauer, til en integreret og vigtig del af deres sekretariats arbejde.

I sådan et felt er der masser af udfordringer og muligheder for en lille forening som DGA. Vi er langsomt, men sikkert ved at forny vores forhold til DGU, GAF og PGA. Alle tre organisationer er medspillere til, at det skal blive sjovere og mere attraktivt at være greenkeeper i fremtiden. Den opgave klarer vi ikke alene.

For i sidste ende handler det om kommunikation til vores golfspillere. Og den form for kommunikation er greenkeepere generelt ikke dygtige til. Hvis golfspillerne ikke forstår greenkeepernes arbejde kommer vi aldrig videre. DGA kan bruge DGU, GAF og PGA til at skabe forståelse blandt golfspillerne for de er traditionelt bedre til at møde golferne på lige vilkår. De går i ens tøj, taler samme sprog og har samme mødetider. I det kommende år vil DGA’s bestyrelse fortsætte med at udbygge relationerne til disse tre organisationer. Men vi vil også bruge mere tid på, at kommunikere direkte til klubberne og golfspillerne via medierne. Vi vil markedsføre vore klubabonnementer på vores blad Greenkeeperen til klubberne, for det er en fantastisk ambassadør for vores stand og virke.

Men DGA’s bestyrelse ser også indad og er ikke bleg for at hjælpe vores arbejdsgivere fremad ved at støtte dem i deres forventninger til deres greenkeeperes kompetencer. Det er i greenkeepernes langsigtede interesse, at arbejdsgiverne stiller større krav til os.

Det er rimeligt, at vores arbejdsgivere kan forvente, at deres greenkeepere af sig selv søger ny viden og erfaringer. Greenkeeping er et dynamisk miljø, der stiller stadig større krav til udøverne. Vi varetager ikke vores arbejdsgiveres interesser ved at gemme os og sige, at vi ved alt. Det er også rimeligt, at arbejdsgiveren stiller krav til greenkeeperens evner udi kommunikation og dokumentation af arbejdet. Og det er hævet over en hver tvivl, at arbejdsgiveren kan regne med at greenkeeperen følger landets lovgivning og ikke anvender ulovlige sprøjtemidler på sin golfbane.

Glædelig jul og godt nytår.

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < <26 < <

F O r m A n d e n s k L U m m e

Nye midler mod svampeangreb– Både kemiske og biologiske midler afprøves

Af cand. scient. Torben Kastrup Petersen, Banechef i Dansk Golf Union

Bekæmpelse af især sneskimmel på greens, er den mest omtalte problemstilling i golf-branchen. Nu ser det ud til at lysne med henblik på at fi nde nye produkter, der kan afhjælpe denne udfordring.

Der afprøves således nye kemiske løs-ninger med henblik på en efterfølgende godkendelse til branchen.

Nye midler?Siden produktet “Sportak/Key” forsvandt fra hylderne har de danske greenkeepere alene haft svampemidlet Folicur til be-kæmpelse af sneskimmel, som branchen har en off-label tilladelse til at bruge.

I relation til en effektiv svampebekæm-

pelse på længere sigt, er det imidlertid problematisk kun at have adgang til et enkelt produkt bl.a. på grund af faren for resistens. Til kemisk bekæmpelse af sne-skimmel er det således også nødvendigt at se på, om det er muligt at øge greenkee-perens “værktøjskasse”, så pesticidanven-delsen kan målrettes og effektiviseres, og dermed mindske miljøpåvirkningen.

Da Folicur er forebyggende, savner golf-branchen et svampemiddel som i højere grad kan anvendes når sygdommen kon-stateres, altså et såkaldt “kontaktmiddel”.

På Sydsjællands golfklub er derfor an-lagt to forsøg på forskellige greens. Her testes produkterne “Switch”, “Proline” og

“Medallion” sammen med referencer og med ubehandlede arealer som kontrol.

Forsøget er startet op i slutningen af oktober og fortsætter frem til den begyn-dende vækst i starten af april i år 2012. Resultaterne af forsøget vil være opgjort i slutningen af juni 2012.

Yderligere oplysningKontakt Torben Kastrup Petersen på

[email protected] eller på mobil 4040 9102 eller banekonsulent Allan Brandt på [email protected] eller mobil 4040 9103

Vores erfaring - Din garanti! OLE MIKKELSEN A/SENTREPRENØRFIRMAET

Entreprenørfirmaet Ole Mikkelsen A/S

Tofteledet 16 8330 Beder

TLF.: 86 93 78 77 Email:

[email protected]

Se vores nye hjemmeside på: www.olemikkelsen.dk

NYHED

OVERFLADE AFVANDING/

DRÆNING • Slidser ned til 25

cm, fylder slidsen op med sand eller leca i en arbejdsgang.

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < < > > 27

A r t i k e Lt e m A spiLLekvALitet vs. GræskvALitet

Svenningsens har150 års jubilæumAf Jacques Borggild

Det hele startede i 1861, da Anders An-dreas Svenningsen etablerede sig som selv-stændig smedemester i den lille landsby Tømmerup på Amager. Danmark var på dette tidspunkt et udpræget landbrugs-land, så selvom der var fl ere smedjer på Amager og endda en smed mere i Tøm-merup, så var der arbejde nok med at sko heste, reparere – og fremstille redskaber, maskiner og arbejdsvogne, og inden længe kunne Andreas Svenningsen beskæftige både sin søn og 1 smedesvend. Amager var dengang kendt som “Københavns køkken-have” og de fl ittige Amagerbønder fragte-de ugentligt mange vognfulde af deres fi ne grøntsager ind til hovedstaden, hvilket re-sulterede i velstand hos bønder og gartnere og der var altid travlt i smedjen. Andreas tog sig af det hele og der var ingen, der gik forgæves, essen var glødende fra tid-

150 års jubilæum150 års jubilæum150 års jubilæumCarl Peter Svenningsen med familie og medarbejdere foran smedjen. Huset til venstre blev bygget omkring år 1900 og husede smedjen. Smedesvend og lærling sov i to små kamre på førstesalen.

lig morgen til sen aften og den gode service og det gode arbejde hos smeden i Tømmerup be-tød inden længe, at der kom arbejdsopgaver fra andre dele af Amager og fra andre dele af Sjælland.

Andreas Svenningsen gav virksomheden en god start fra det lille hus, som man sta-dig kan se, velrestaureret og stadig i brug som mødelokale og et par kontorer, blandt de store haller og bygninger i Svennings-ens nuværende hoveddomicil på Amager, tæt ved Kastrup Lufthavn.

Det vil desværre føre for vidt, i denne ar-tikel at fortælle om hele den 150-årige pe-riode, som familien Svenningsen gennem hele 5 generationer har drevet virksomheden

i så lad os springe lidt i det og dvæle lidt ved året 1950, hvor smedefi rmaet Svenningsen havde oplevet lidt af hvert med Danmarks krig mod Prøjserne i 1864, Dampmaskinens opfi ndelse og den deraf følgende maskinelle industrialisering, 1. Verdenskrig, mellem-krigsårene med depression, recession, infl a-tion og arbejdsløshed, 2. Verdenskrig med Danmarks besættelse og efterkrigstiden, hvor “de gode, gamle dage” for smedeme-ster William Svenningsen uigenkaldeligt var forbi med landbrugets totale mekanisering i løbet af få år.

Huset, Anders Andreas Svenningsen byggede i 1861. Trods konstant ild i den åbne esse brændte det heldigvis aldrig. Man kan se det den dag i dag, hvor det står totalrenoveret midt mellem virksomhedens nye store bygninger og rummer mødelokale og et par kontorer.

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < <28 < <

A r t i k e L

Wiking® Manila

Stabilisering af jordbunden med PP-fi bre

Wiking® Manila er en højt raffi neret polypropylen fi ber, der er specialudviklet til at stabilisere jordbunden.Når Wiking® Manila iblandes jorden eller græsplænen øges jordens porøsitet betydeligt og giver følgende karakteristika:

● Høj fl eksibilitet og slagstyrke● Hurtig vandafl edning

Græsrødderne bliver naturligt fl et-tet sammen med fi brene og danner dermed et bredt netværk, hvormed slag og stød spredes. Belastningen forde-les og bæreevnen øges.

Med anvendelse af Wiking® Manila stabiliseres banen og vil til hver en tid have den rette mængde vandindhold som vil gøre den yderst vel egnet under alle vejrforhold.

Wiking® Manila giver ingen anled-ning til nedsivning i grundvandet og kan udrenses ved almindeligt kendte sigtemetoder.

Egenskaber

● Skaber det perfekte underlag● Bærekapaciteten forøges● Nedsætter mudder, støv og

frostansamlinger.

Fordele

● Besparelser i forhold til vedligehold

● Større modstand mod slitage● Langtidsholdbar overfl ade,

der forbliver fl eksibel, porøs og plan

● Hurtig vandafl edning● Fjedrende absorbering

Danish Fibres A/SSnedkervej 1 · 6800 Varde · Tlf. 88 38 98 90info@danishfi bres.dk · www.danishfi bres.dk

dning

Jordbund

Græslag

Jordlag iblandet Wiking® Manila

Læs mere om manilafi bre:www.danishfi bres.dk/manila

Svenningsens maskinforretningDet var lige ved at gå helt galt i slutningen af 40ne. William kunne godt se, at fremtiden ville kræve store ændringer, men da han ikke ønskede at binde an med disse store udfordringer, valgte han at trække sig tilbage for at overlade familievirksomheden til sønnen Willy. Der var bare lige et lille problem, nemlig at Willy havde arbejdet for en smedemester i Vanløse, forelsker sig i – og giftet sig med mester’s datter og efterfølgende startet sin egen for-retning i Fjenneslev. Skønt det var svære tider i branchen, valgte han at sige nej tak til faderen, som nu måtte leje smedeforretnin-gen i Tømmerup ud. Resultatet var næsten skæbnesvangert, leje-ren misholdt sin lejeaftale og kørte stort set virksomheden ud på fallittens rand, inden William kunne få ham smidt ud. Men når nøden er størst er hjælpen også nærmest, så nu kom Willy ende-ligt tilbage. Willy Svenningsen var 4. generation i smedeslægten og i øvrigt den første, som havde arbejdet og samlet erfaringer udenfor “huset”.

Willy var ambitiøs, og han forstod hurtigt, at industrialiserin-gen og mekaniseringen af landbruget betød, at der var brug for en virksomhed, som kunne servicere de maskiner, som nu blev brugt, og ikke en smedje i traditionel forstand. Virksomheden tog derfor navneændring til “SVENNINGSENS MASKINFOR-

RETNING” og Willy antog 1 lærling og startede opbygningen af virksomheden.

Nu gik det slag i slag. Marshal-hjælpen (for European recovery) muliggjorde import af brugte Ferguson traktorer, som blev solgt med plov og en egenfremstillet harve, boligselskaber skulle bruge fejemaskiner, græsklippere og snerydningsmaskiner og Willy indså straks, at hvis han kunne sælge og levere disse maskiner, så ville han også få arbejde på værkstedet med reparationer og vedligehold.

Willy Svenningsen var yderst idérig og han “opfandt” og frem-stillede forskellige specialmaskiner, f.eks en maskine til “tørvask” af kartofler og grøntsager, senere også en variant til “vådvaskning” af grøntsager og et specialfremstillet kogekar til opvarmning af blomsterløg.

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < < > > 29

5. Generation kommer tilI midten af 60erne blev Willy’s ældste søn Niels Svenningsen (den nuværende ad-ministrerende direktør for Aktieselskabet Svenningsens) ansat som lærling. Siden dreng havde han gået til hånde i værk-stedet, så han vidste hvad han ville – og hvad han ikke ville-. Niels ville arbejde med traktorerne, så han blev uddannet som traktormekaniker, fik sin egen ser-vicevogn, således at han kunne reparere maskinerne på stedet.

Men Niels kunne andet end at reparere traktorer og andre maskiner, han kunne også sælge, så salget voksede støt og i 1975 blev så den første sælger – udover Niels – ansat. Nu gik det flyvende for Svennings-ens Maskinforretning – i ordets oprindelige betydning, idet Far Willy, som interes-serede sig levende for alt, som havde med motorer og mekanik at gøre, efter en fly-vetur i et lille privatfly med en ven i en alder af næsten 50 år tog flyvercertificat og købte sin egen Cessna 172, som han i øvrigt brugte meget flittigt – både til at levere reservedele til en kunde i provinsen i nød og til at hente reservedele i udlan-det f.eks på den anden side af Alperne i Italien.

Niels’s evne til at skabe de rigtige kon-takter til leverandører, som kunne levere de maskiner, som kunderne efterspurgte, var enorm vigtig for virksomhedens vi-dere udvikling, og efterhånden ændrede virksomheden sig fra at være forhandler til selv at være importør af en lang række anerkendte mærker.

Svenningsens Maskinforretning produ-cerede også i en periode sin egen special-traktor – SM Compact, som var en egen-

produceret specialmodel af den Italienske Jordfræser Bertolini, påsat et Dansk fører-hus og monteret med en Japansk diesel-motor i stedet for den larmende italienske benzinmotor, og man producerede om-kring 400 af de specialbyggede traktorer. Men antallet af enheder var ikke højt nok til at man kunne få de rigtige rabatter på råvarerne til fremstillingen og på et tids-punkt måtte man træffe en afgørende be-slutning omkring begreberne “producent” eller “importør”.

I 1978 blev virksomheden omdannet til et familieaktieselskab af hensyn til det kommende generationsskifte og op gen-nem 80’erne fik Svenningsens Maskin-forretning adskillige spændende mærker i hus, f.eks det tyske Holder. I 1989 overgav Willy ledelsen af firmaet til Niels, uden at den aldrende, men stadig meget innova-

tive og energiske mand kunne gå på pen-sion. Han havde stadig sin hyppige gang i virksomheden indtil han i en alder af 81 år fik hjertestop under en soloflyvning i sin Cessna, som styrtede i havet. En drama-tisk, men samtidig værdig afslutning på et spændende liv.

Svenningsens anno 2011Allerede i 1989 måtte Niels træffe en me-get afgørende og svær beslutning: skulle man fortsætte produktionen af traktorer-ne, vel at bemærke i et langt højere antal for at kunne konkurrere på prisen, eller skulle man stoppe og hellige sig de interes-sante mærkevarer, som man havde impor-ten af. Niels valgte importen og ser ud til at have været den helt rigtige beslutning.

Efter at have fået skandinaviensim-porten af de kendte EZ-GO golfbiler og ramsones græsklippere, som senere blev overtaget af Amerikanske Textron med “Jacobsen” græsklippere, et verdenskendt kvalitetsmærke, har virksomheden nu etableret sig med selskaber i Norge og Sve-

Familien Svenningsen med Bestyrelsesformand Frantz Palludan (Partner i Advokatfirmaet Nielsen, Nørager, København) bagest i midten. Øverst fra venstre ses Niels, Heidi, Benny, Birgit og Christina Svenningsen.

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < <30 < <

A r t i k e L > > S v e n n i n G S e n S h a r 1 5 0 å r S j u b i l æ u m < <

For dansk vejledning og opfølgning:

Tlf. 4020 [email protected]

www.nyholt.dk

Erfaring siden 2003 med over 4.000 græsprøver fra de nordiske lande. Selskab under Göteborg universitet.www.botaniskanalys.se

GOLFBANENS HJERTEHJERTE

Overvågning af svampesygdommeSunde greens er hjertet i græsplejen. Du får svar på:

• Risiko for sommerangreb• Risiko for angreb efterår og vinter• Råd om mulig bekæmpelse• Viden om forebyggelse

Vilvorde•Vejen til en grøn fremtidRoskilde Tekniske Skole • Akademiet for grønne udddannelser

GREENKEEPERUDDANNELSEN– bliv greenkeeper med specialerne greenkeeper eller groundsman...

Kontakt uddannelses- og erhvervsvejlederne, på telefon 46 300 400, hverdage mellem kl. 8.15-11.30, eller besøg os på www.rts.dk

Under uddannelsen lærer du f. eks: • at analysere og pleje græsarealer og de tilhørende grønne anlæg optimalt

• at indstille og vedligeholde vandingsanlæg og registrere vandforbruget

• at vedligeholde og foretage mindre reparationer af maskiner

• at anlægge eller omlægge eksisterende baner/anlæg.

Derudover afholdes der løbende aktuelle kurser,se kursusplanen på www.rts.dk, eller ring og få etkursuskatalog tilsendt.

RoskildeTekniskeSkole

RoskildeTekniskeSkole

Roskilde Tekniske SkoleVilvorde

Køgevej 1314000 Roskilde

Svenningsens hovedsæde på Tømmerupvej i Kastrup.

rige, man har bygget nye haller og ny ad-ministrationsbygning i Kastrup, man har egen afdeling i Skanderborg for at kunne tilsikre en hurtigere betjening og service for provinskunderne, Svenningsens er hovedleverandør af en lang række maski-ner til snerydning, fejning og ved lige år er i fuld fl or og klar til at modstå de stra-

badser, som uden tvivl vil komme i ern golfverden, som er i stagnation i Dan-mark, Sverige og Norge og en samfundsøkonomi, som i hvert fald for Danmarks vedkommende ikke er den bedste. Svenningsens – året rundt – er hovedleverandør til både golf-baner og kommuner og virksomheden har til fulde bevist, at den er i stand til at om-stille sig – og indstille sig på de vilkår, som omverdenen byder på, og den vil også med

lethed klare de eventuelle problemer, som den nære fremtid måtte byde på.

Også det næste generationsskifte til 6. ge-neration synes at være på plads, idet Niels Svenningsens søn Benny nu er ansat som salgsdirektør i virksomheden.

Niels Svenningsen, 5. generation i Svenningsens A/S.

Benny Svenningsen, 6. generation i Svenningsens A/S.

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < < > > 31

> > s v e n n i n g s e n s h a r 1 5 0 å r s j u B i l æ u m < < A r t i k e L

Mosebunke til golfbaner, fodboldbaner og skyggefulde græsarealer i Norden?

For ca. 10 år siden lancerede forædlingsfirma Barenburg mosebunke (Descampsia caespitosa) som plænegræs. Havde denne art, som danner tætte, stive tuer og som vrages af afgræssende

dyr virkelig noget at gøre på golf- og fodboldbaner? Artiklen opsummer de sidste ti års forsøgsresultater og praktiske erfaringer med mosebunke

Af Trygve S. Aamlid og Frank Enger, Bioforsk dansk bearbejdning Asbjørn Nyholt

Billede 1: Mosebunke omgivet af sorter af rajgræs og engrapgræs tidligt om foråret i forsøg på Landvik.Foto: Trygve S. Aamlid.

Officiel sortsafprøvning i Norge, 1999-2001I afprøvningen blev ‘Barcampsia’ først og fremmest sammenlignet med meget an-vendte sorter af engrapgræs som ‘Conni’og ‘Limousine’ samt rødsvingel ‘Center’og rajgræsset ‘Bareuro’. Klippehøjden var 3-4 cm. Forsøgene viste, at ‘Barcampsia’ blev rangeret lige så højt eller bedre end sor-terne af engrapgræs på Vestlandet i Trøn-delag og Nord Norge, men lidt lavere end sorterne af engrapgræs i indlandsområ-derne på Østlandet. ´Barcampsia´ havde lige så god vinterhårdførhed som sorterne af engrapgræs og bedre vinterhårdførhed end rødsvingel og rajgræs. Spiretiden var omtrent den samme som for rødsvingel. ‘Barcampsias’ lyse blad-farve (billede 1) var ikke nødvendigvis en ulem-

pe, hvis der også var en del enårig rapgræs i bestanden.

SlidstyrkeFra 2008-2010 lavede Bioforsk forsøg med slidstyrke, hvor de sammenlignede forskel-lige græssorter med og uden slitage. Klip-pehøjden var 3 cm. To gange om ugen blev halvdelen af hver parcel udsat for kraftigt slitage svarende til 2-3 fodboldkampe.

‘Barcampsia’ er blevet lanceret som et græs til stadions med høje tribuner, som giver meget skygge. I forsøget blev ‘Bar-campsia’ sammenlignet med målesorter af rajgræs og engrapgræs. Forsøgene viste, at slidstyrken på ‘Barcampsia’ var på niveau

med en middel engrapgræs som ‘Conni’, men dårligere end de mest slidstærke sor-ter af engrapgræs ‘Limousine’, ‘Cocktail’og ‘Julius’. Billede 2 viser, at de fleste af sorter-ne af rajgræs i dette forsøg tålte meget mere slitage end både engrapgræs og mosebunke.

Tørketolerance, klippekvalitet og sygdomsresistensÅrsagen til at mosebunke ikke bliver ædt af afgræssende dyr er, at planterne har riflede, ru blade som indeholder stoffet silicium. Indholdet af silicium bevirker også, at det kan være vanskeligt at få et pænt klipperesul-tat, i særdeleshed hvis det er tørt. Når tørke-stressede planter af mosebunke klippes med en sløv klipper, kan græstæppet få et næsten hvidt udseende. På den anden side bevirker indholdet af silicium, at mosebunke er me-get modstandsdygtig overfor de fleste svam-pesygdomme, bl.a. sneskimmel.

KlippetoleranceMosebunke markedsføres primær til græs-arealer, som klippes i 2,5-5 cm. Vores for-søg viste imidlertid, at ‘ Barcampsia’ tålte klipning ned til 1 cm bedre end de fleste sorter af engrapgræs. Derfor kan ‘ Bar-campsia’ være et alternativ til skyggefulde teesteder. Da mosebunke, hverken danner udløbere eller spirer hurtigt, er den ikke noget typisk græsvalg til eftersåning.

Mosebunke i frøblandinger I årene 2003-2005 lavede Bioforsk forsøg med mosebunke i blandinger med engrap-græs, rajgræs, rødsvingel og/eller alm. rap-græs. Forsøget lå i en semi-rough og blev klippet i 3,8 cm. Udsædsmængden var 3 kg/100 m2. I alt var der 11 frøblandinger

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < <32 < <

A r t i k e L

Vægtprocent af forskellige arter i frøblandingerVisuelt helhedsindtryk, 9 er bedst

Tæthed, 9 tættest

Farve 9 mørkestKlippe-kvalitet

9 er bedstMaj

Juni/Juli

Sept.Okt/Nov

Middel

100 % mosebunke 6,5 6,2 6,0 5,8 6,2 6,7 4,3 5,0

50-70 % mosebunke + 30-50 % engrapgræs

6,4 6,7 6,0 6,2 6,4 6,3 5,5 5,6

40-60 % mosebunke + 20-40 % engrapgræs + 10-15 % rajgræs +5 % alm. rapgræs

4,1 5,8 6,9 6,1 5,5 6,1 6,0 6,0

30-40 % mosebunke + 20-30 % engrapgræs +40 % rødsvingel

6,3 6,4 5,7 6,0 6,2 6,0 5,5 5,5

Tabel 1: Helhedsindtryk, tæthed, farve og klippekvalitet af mosebunke alene eller i blandinger med andre arter. Forsøg i semirough på Nes Golfbane, Romerike, 200-2005.

med. I tabel 1 er disse slået sammen til fire grupper ud fra artssammensætningen.

Det bedste gennemsnitlige helhedsind-tryk for hele forsøgsperioden blev opnået ved at blande 50-70 % mosebunke med 30-50 % engrapgræs. Disse blandinger gav et stabilt og godt helhedsindtryk på alle tider af året (Tabel 1). Parcellerne med ren mosebunke havde størst plantetæthed og gav bedst helhedsindtryk tidligt om foråret, men senere på sæsonen blev hel-hedsindtrykket dårligere på grund af lys farve og dårlig klippekvalitet (Tabel 1).

Billede 2: Mosebunke og udvalgte sorter af engrapgræs i forsøg på Landvik, efterår 2010. Halvdelen af hver parcel blev udsat for kraftig slitage. Slitagen gik meget ud over plantedækket af mosebunke og de fleste sorter af engrapgræs, mens de fleste sorter af rajgræs (til venstre) var næsten upåvirket. Foto: Trygve S. Aamlid.

Engrapgræs ‘Cocktail’

Engrapgræs‘Monopoly’

Ragræssorter

Cocktail Monopoly

Strand-svingel-sorter

Engrapgræs ‘Conni’

sorter

Engrapgræs ‘Limousine’

Mosebunke‘Barcampsia’

Mosebunke er som nævnt en vinterhård-før og bestandig græssart og i blanding med engrapgræs evt. også rødsvingel holdt forhol-det mellem græsarterne sig nogenlunde kon-stant igennem hele forsøgsperioden. Hvis rajgræs var med i blandingen blev forholdet mellem græsarterne mere ustabilt både in-denfor den enkelte sæson og som plantedæk-ket blev ældre. Under sådanne forhold er der stor fare for af mosebunke danner tuer. Ud over rajgræs indholdt frøblandingerne også 5 % alm. rapgræs, som dog ikke blev påvist i den botaniske analyse. Dette stemmer over-

ens med andre forsøg, som viser, at sorter af alm. rapgræs, som markedsføres i de Nordi-ske lande, ikke er særligt holdbare.

Mosebunke på skyggefulde stederEn af de største fordele ved mosebunke sammenlignet med engrapgræs og rajgræs er, at arten er mere skyggetolerant. Uni-versitetet i Oslo har et parkområde ‘ Mid-taksen’ med store ahorntræer. Her var der indtil for et par år siden dårlig græsvækst og meget ukrudt (billede 3). Jorden bestod af stiv lerjord, mens dræningen var tilfredsstil-

Billede 3: Parkområdet ´Midtaksen´, Oslo Universitet, august 2009 inden omlægning.

Foto Trygve S. Aamlid.

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < < > > 33

> > m o s e B u n k e t i l g o l f B a n e r , f o D B o l D B a n e r o g s k y g g e f u l D e g r æ s a r e a l e r i n o r D e n ? < < A r t i k e L

lende. I sommeren 2010 blev det eksisterende plantedække sprøjtet med Roundup og der blev kørt 5-10 cm sandblandet vækstjord på. Herefter blev der sået en frøblanding bestående af 50 % ‘ Bar-campsia’ og 50 % rødsvingel (25 % ‘ Klett’ (lange udløbere), 10 % ‘ Barcrown’ (korte udløbere) og 15 % ‘ Calliope’ (uden udløbere).

Ifølge parkchef Jorun Hovin har det nye græsdække levet op til forventningerne (billede 4). Rødsvingel og mosebunke går godt sammen, farven er ikke påfaldende lys og tætheden af plante-dækket er meget bedre end før. Mosebunke strækker sig dog nok mere i højden end rødsvingel.

Rullegræsproducenter vælger mosebunke fraDa ‘ Barcampsia’ kom på markedet var der mange rullegræspro-ducenter, som prøvede at blan-de sorten i frøblandinger. I dag er de fleste gået bort fra dette. Ifølge Tore Lassen fra firmaet ‘ Nordre Gølstad’ var kvaliteten ved skæring og levering af det 1-2 år gamle rullegræs god, men senere så han grimme og lyse-grønne tuer hos kunder, som ikke klippede plænen ofte nok. Da mosebunke overvintrer godt og kommer tidligt i vækst, er dette problem særligt påfaldende om foråret.

I Norge sælger Felleskjøpet Agri hvert år mellem 500 og 1000 kg frø af mosebunke, det meste i en skyggeblanding, hvori der også ind-går alm. rapgræs, engrapgræs og rødsvingel. I Sverige har omsætnin-gen været faldende og ligger nu på ca. 4 tons frø om året. Ifølge Bengt Hansson fra firmaet Weibulls Horto er der en tendens til at mo-sebunke vælges fra både til fodboldblandinger, da den etablerer sig

for langsomt ved efter-såning og til plænegræs-blandinger til skygge, da mange i stedet satser på alm. rapgræs. Det sid-ste er Hanson skeptisk

overfor, da alm. rapgræs overvintrer meget dårligere.

Ikke tuedannelse i ´Bioforsk-skiltet´ i Landvik

Ved indkørslen til Landvik såede vi i 2007 et Bioforsk-logo af den mørkegrønne rødsvingelsort ‘ Darwin’ mod en lys baggrund af ‘Barcampsia’ (billede 5). De to sorter blev først og fremmest valgt på grund af farvekontrasten, men også fordi begge er varige og ikke danner udløbere, som vil kunne udviske bogstaverne. Bioforsk-lo-goet klippes normalt to gange om ugen og indtil videre har vi und-gået de grimme tuer. Derimod er der vandret en hel del hvidkløver ind, som må sprøjtes bort, da bogstaverne ellers bliver mere diffuse.

KonklusionDe største fordele ved mosebunke på golfbaner, fodboldbaner og i almindelige græsplæner er stor skudtæthed, god vinterhårdfør-hed, sygdomsresistens og skyggetolerance. De største ulemper er dårlig reparationsevne og en grim tendens til tuedannelse. Tue-dannelse kan sandsynligvis forebygges ved klipning med skarpe klippeaggregater ned til 2-4 cm mindst to gange om ugen.

Billede 5: Bioforsk-logo bestående af den mørkegrønne rødsvingel ´Darwin´ mod en baggrund af lysegrøn mosebunke ´Barcampsia´.Foto. Trygve S. Aamlid.

Billede 4: Midtaksen, Oslo Universitet, august 2011, ca. et år efter såning af mosebunke og rødsvingel.Foto Trygve S. Aamlid.

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < <34 < <

A r t i k e L > > m o S e b u n k e T i l G o l f b a n e r , f o d b o l d b a n e r o G S k y G G e f u l d e G r æ S a r e a l e r i n o r d e n ? < <

Bestyrelsens arbejdeBestyrelsen har afholdt 3 ordinære besty-relsesmøder samt et 2-dages seminar siden sidste generalforsamling. Bestyrelsen har ligeledes afholdt møde med Guldklub-ben ved DGA-Ugen 2010 og ved vores traditionelle julefrokost. Sammenlagt har bestyrelsen haft lidt mindre fælles møde-aktivitet end tidligere år.

Til gengæld er der flittig aktivitet på andre områder. Ligesom andre år har DGA afholdt workshops 3 forskellige ste-der under god ledelse af bestyrelsens Per Sørensen. Det nye format for Gule ærter matcher og DM er nu veletableret og der er god søgning til arrangementerne. Der har i løbet af året været kontakt med Sand-mosen og Vilvorde om vores uddannelse og der har været afholdt møder i det store uddannelsesudvalg under ledelse af DGU. Der har været budgetmøder og bladud-valgsmøder. DGA har haft megen kontakt til DGU dette år. Udover uddannelsesud-valget har vi deltaget i møder i forbindelse

Formandensberetning

med forhandlingerne om en ny pesticidaf-tale og formanden har deltaget som ind-lægsholder ved DGU’s repræsentantskabs-møde. Internationalt har der også været stor aktivitet. DGA deltager hvert år ved den fælleseuropæiske greenkeeperforening FEGGA’s konference og hvor det rigtigt gode samarbejde med de andre nordiske greenkeeperforeninger fortsættes med at udbygges. Vi samarbejder med R&A, specielt om det digitale grønne regn-skab. Vi deltager i STERF’s samlin-ger for at uddele f o r s k n i n g s -midler og i deres arbejde om IPM (In-tegrated Pest Management) og dets ud-bredelse blandt greenkeepere.

Årets positive resultaterDGA-Ugen 2010 var en kæmpe succes. Flere en 100 deltagende greenkeepere bi-drog til at gøre den første DGA-Uge til noget helt særligt. Fra den første til den sidste dag var læring og uddannelse på deltagernes dagsorden i en yderst profes-sionel stemning. Foreningen kommer ud af budgetåret med et positivt resultat og bedre

end forventet. Vo-res blad Greenkeeperen

med chefredaktør Kar-sten Bjergø i spidsen

og sekunderet af faglig redaktør Asbjørn Ny-holt fortsæt-ter med den høje kvalitet og roses af de andre nordi-

ske lande. Vores øgede fokus på

bladets faglige input

DANSK OVERFLADEBEHANDLING I/SRUGÅRDSVEJ 206 . 5464 BRENDERUPTLF. 64 44 25 33 . [email protected] . WWW.DOB.DK

En overfladebelægning har en lang levetid ogvil fra dag ét reducere udgifterne til ved ligehol-delse betydeligt.

Belægningen er miljøvenlig og udføres i ud-valgte farvenuancer, således den passer ind inaturen og fremmer helhedsindtrykket af om-givelserne.

Ring til os. Vi kommer gerne og besigtigerarealerne, yder rådgivning og giver et heltuforpligtende tilbud.

Vi udfører belægningen på:

på underlag af stabilt grus, asfalt og lignende.

KVALITET – OG TID TIL OMHU

■ Stier■ Pladser

■ Køreveje■ P-arealer

Før EfterAarhus Aadal GolfklubAarhus Aadal GolfklubRoskilde Golfklub

Vedligeholdelse af stisystemet?

Vi reducerer dine omkostninger væsentligt!

En skriftlig beretning fin-des ikke. Denne beretning

er en omskrivning af den præsen-tation som DGA’s formand holdt ved

DGA’s generalforsamling onsdag den 9. november 2011. Præsentationen

kan ses på DGA’s hjemmeside www.greenkeeper.dk

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < < > > 35

> > f o r m a n D e n s B e r e t n i n g < < A r t i k e L

bærer frugt. PR for greenkeepernes virke og generelle vilkår er måske blevet bedre . I hvert fald er vi blevet inviteret indenfor i DGU’s to medier ”Dansk Golf” og golf.dk. Læg specielt mærke til Kenneth Rungsted, Svendborg GK, der blogger på golf.dk. Vi har etableret en god ramme for et fremti-digt godt samarbejde mellem GAF og PGA og så regner vi også den indledende kontakt til groundsmen’ene i Danmark som et po-sitivt resultat.

GAF og PGASamarbejdet med disse to organisationer er relativt nyt og tjener 2 formål. De tre foreninger har meget tilfælles og vi søger, at afdække hvor vi kan samarbejde for-eningerne i mellem f.eks. ved fælles blad, fælles sekretariat og fælles messe. Ikke alle ideer virker nødvendigvis lige gode på nuværende tidspunkt, men der er ingen berøringsangst. Samtidigt vil de tre for-eninger gerne vise sine medlemmer, at vi skal arbejde sammen ude på de enkelte ar-bejdspladser for at kunne tjene vores fælles arbejdsgiveres interesser bedst muligt.

GroundsmenIgennem et års tid har der været rygter om, at groundsmen i Danmark vil danne deres egen forening, men der har også været følere ude om, at de kunne blive optaget i DGA under lige vilkår. Denne bestyrelse ser ingen problemer i, at åbne foreningen op for groundsmen, der ar-bejder i Danmark. Flere forhold taler for det. Vi har et tæt uddannelsesmæssigt for-løb sammen og der er opstået over tid en bevægelighed henover faggrænserne. Der er i dag faglærte greenkeepere, der passer boldbaner i Danmark. Optagelsen af in-teresserede groundsmen vil også være en økonomisk styrkelse af DGA. Bestyrelsen tilbød i dette efterår groundsmen’ene et aktivt medlemskab og forberedte en ekstra ordinær generalforsamling i det tilfælde at de takkede ja. I første omgang har de dog valgt at tænke over det.

DGU og DGU’s repræsentantskabsmødeDGA og DGU har et glimrende samar-bejde. I den forbindelse skal fremhæves

Allan Brandt og Torben Kastrup Petersen som er de to DGU folk som foreningen har mest med at gøre. Vi samarbejde tæt med DGU om udarbejdelsen af en ny pesticidaftale og udviklingen af et digitalt grønt regnskab. Også i forhold til STERF og uddannelse har vi en fælles interesse. DGU lytter også til greenkeeperne selvom vi tror det modsatte. DGU har sat en ny afprøvning af svampemidler i gang hvor et af midlerne er med på en anbefaling fra en greenkeeper. I foråret deltog undertegnede ved DGU’s repræsentantskab med en præ-sentation om greenkeepernes arbejdsvilkår i de danske golfklubber.

Årets nederlagVar DGA’s deltagelse ved DGU’s repræ-sentantskab et nederlag? Responsen fra salen var meget positiv, men desværre lyk-kedes det ikke at få tilhørerne til at rette deres opmærksom mod DGU’s mang-lende fokus på kommunikation til gol-ferne omkring banepleje og i særdeleshed konsekvenserne af en pesticidlovgiving og DGU’s mangel på seriøs ansvarstagen for uddannelsen af greenkeeperne. I stedet for ønskede mange tilhørere, at det var DGA der skulle løse problemerne. Ikke det bed-ste udfald for Golf Danmark når man tænker på, at DGA drives på frivillig basis.

Der er stor udskiftning i DGA’s besty-relse og det er en skam, men det kræver fokus og prioritering at bruge de ekstra timer det kræver at deltage i foreningens arbejde og det er svært i disse krisetider. Bestyrelsen siger i år farvel til to gode folk, Morten Terkelsen, Give GK og Jack Ras-mussen, Odense GK.

Selvom vores blad på det faglige niveau går godt lider det under vigende annonce-indtægter. Krisen kradser i vores branche og det gør den også hos vores annoncører. Vi har igennem hele året forsøgt at fast-holde vores indtægter uden at vores om-kostninger er løbet fra os, men uden held.

Kemikalieinspektionens besøg på man-ge golfbaner rundt i landet denne sommer gav desværre ikke en synderlig forbedring i antallet af ”rene” klubber i forhold til samme besøg i 2009. Inspektionen, par-ret med en begrænset og træg respons på

Miljøstyrelsens spørgeskema, efterlader omverdenen med et billede af golf og greenkeeping som en forbruger af ulov-lige sprøjtemidler, der prøver at skjule sine handlinger. Selvom vi ved, at det er langt fra sandheden må vi erkende, at branchens omdømme formes af hver enkelt green-keepers handlinger, selv fravalg af udfyl-delse af et spørgeskema i en travl hverdag.

Udfordringer 2011/12I forbindelse med de aktuelle forhandlin-ger om en ny pesticidaftale for golfen har DGA en god kontakt til myndighederne og de interesseorganisationer der deltager. Men om det kan lykkedes frembringe en god aftale for golfen når politikkerne kom-mer ind over er sværere at spå om. Eventu-elle forhandlinger med politikerne kunne måske gå bedre hvis golfens troværdighed ikke blev undermineret af stadige fund af ulovlige kemikalier i golfklubberne.

Vi skal blive bedre til at fokusere på vores sponsorarbejde og sponsorernes in-teresser, men stadig holde os for øje, at vi har et godt produkt at tilbyde disse.

Vores uddannelse skal blive bedre. Vi skal definere de uddannelsesmæssige kompe-tencer som greenkeepere, fra assistenter til chefgreenkeepere, skal besidde for at tilveje-bringe størst mulig nytte for vores arbejds-givere for de indsatte ressourcer. Kun igen-nem uddannelse kan vi skabe vedvarende forbedringer i arbejds- og lønvilkår.

Den højeste uddannelse indenfor green-keeping i Danmark er det fællesnordiske græskursus. Efter fælles aftale med de an-dre nordiske greenkeeperforeninger skal DGA finde 5 danske greenkeepere, der ønsker at deltage i kurset når der er opstart igen i efteråret 2012.

Det er ved at være flere år siden vi sidst har haft en DGA demodage. I 2010 blev arrangementet aflyst pga. finanskrisen. DGA demodagene er et stort arbejde at ar-rangere og vi skal have en god tilslutning fra leverandører og greenkeepere for at bli-ver en succes. Bestyrelsen skal have fokus på, at arrangementet i sensommeren 2012 bliver så velplanlagt som muligt.

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < <36 < <

A r t i k e L > > f o r m a n d e n S b e r e T n i n G < <

God aktivitet og store hold på Sandmosen

Af faglærerne Hans Aagaard og Karin Juul Hesselsøe

Bagerst fra venstre: Lars Aabech (Kolding GK), Claus Grabow (Comwell Kellers), Michael Eeg (Lübker Golf), Mogens Hastrup (Rold Skov GK), Mads Kristensen (Juelsminde GK), Bo Jakobsen (Kolding GK), Henrik Thomsen, delvis skjult (Lyngbygård GK), Theodor Schmidt (Holsted Golfbane ), Asger Lauridsen (Esbjerg GK), Thomas Baun Jensen (Himmerland GK), I midten fra venstre: Max Braüner (Kalø GC), Timm Hansen, (Tønder GK), Ulrik Hansen (Herning GK), Jacob Clausen, (Sønderjyllands GK), Vibeke Mortensen, (Aabybro GK), Helle Mortensen (Hals GK), Hans Peder Hviid (Lyngbygård GK), Ann Christensen (Fredericia GK), Thomas Gunderson (Lübker GK), Ane Mette Østergaard (Søhøjlandet GK), Palle Knold (Langeskov GK), Daniel Madsen (Parken, København), Tai Glasdam (Hammel GK)Forrest: Faglærerne Karin Juul Hesselsøe og Hans Aagaard. Dan Nygaard (Gug Anlæg) var fraværende ved fotografering.

Her i efteråret har der været god aktivitet på Sandmosen med mange greenkeeper og groundsman-elever. Fra slutningen af august og fire uger frem afholdt vi sven-deprøve for 22 green-keepere og 2 grounds-men. I den afsluttende projektopgave var der både etablering af hulforløb og pleje af den eksisterende lille par-3-bane på sko-len. Vejret drillede som bekendt (også på Sandmosen), så der var dage hvor det hele bare var vådt og surt. Men trods alle be-sværligheder stod svendestykkerne flotte og færdige midt i september, og vi sluttede af med det smukkeste solskinsvejr, som vi ikke havde set i mange uger.

Umiddelbart efter svendeprøven havde vi to store hold til assistent-prøver. As-sistent-prøven omfatter udarbejdelse af plejeplan og praktisk pleje af hulforløb på skolen, samt fremlæggelse af græs-projek-ter, som eleverne har arbejdet med siden i vinters. Alle klarede sig flot, og der var

stor kreativitet omkring fremlæggelserne af projekterne. På det første hold (Hold 1008) afsluttede Finn Andersen (Frede-rikshavn Golf Klub) og Jonas Willadsen

(Lyngbygård Golf Klub) og på det andet hold (Hold 1009) afsluttede Jens Højer (Vesthimmerlands Kommune) og Janni

Vand i teesteds-kasse – hvad gør vi nu?

Nielsen (Lyngbygård Golf Klub) deres uddannelse som assistenter. De øvrige ca 40 elever på holdene fortsætter deres ud-dannelse. Ugen før assistentprøverne var begge hold på studietur til Norge, hvor vi besøgte golfbaner/stadions og havde en undervisningsdag med en meget engageret Agnar Kvalbein på Bioforsk Øst i Land-vik.

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < < > > 37

A r t i k e L

Grene – en virksomhed med mange forgreninger ...

Grene Danmark A/S er en virksomhed placeret i Skjern, som spænder vidt. Hos Grene kan købes stort set alt til industrien og landbruget og senest er også Have,

park og skovsektoren kommet med

Skal græsses slås eller kanterne trimmesTilbage i 2009 introducerede Grene Dan-mark produktområdet Have, park og skov. Grene Danmark fi k mange henvendelser og opfordringer til at gøre noget i forhold til det grønne område, sådan at kunder der i forvejen fi k leveret varer fra Grene, på den måde kunne få leveret Have, park og skov relaterede varer i samme ombæring.

Her efter 3 år er organisationen på plads og programmet udvikles fortsat. For os har udfordringen været, at skabe et sam-menhængende program der dækker bredt – lige fra almindeligt havebrug til den pro-fessionelle gartner, entreprenør, greenkee-per eller skovbrugsvirksomhed. Vi mener vi har ramt rigtigt, udtaler produktchef Karl Povlsen fra Grene. Den feedback vi oplever fra både helt almindelige haveejere over til fx greenkeepere, bekræfter os i, at det var en helt rigtig satsning.

Crocodile Golf products Produktprogrammet udvikles hele tiden. Det er ikke så lang tid siden at aftalen om distribution af Crocodile Golf products i Skandinavien faldt på plads. Netop sådan-ne kvalitets produkter vil vi tilbyde vores kunder, fortæller Karl Povlsen. Der er et andet produkt jeg næsten bliver nød til at fremhæve – det er Erasure trimmerhove-det. Vi har fået det testet af brugere – og de er meget begejstret. Muligheder er der mange af, så produktprogrammet vokser sig helt naturligt større og større, slutter Karl Povlsen.

Levering samme dagUdgangspunktet for introduktion af Have, park og skov produktområdet har været en sammensætning af et program, der passer til alle gængse mærker og ma-skinfabrikater i Skandinavien. Holdbare

og pålidelige reservedele samt aktuelt til-behør kombineret med levering fra dag til dag, udgør kernen i produktområdet Have, park og skov. I visse dele af landet er det muligt at få leveret samme dag. Det at vi kan trække på alle Grenes eksisterende forcer som f.eks. det yderst velfungerende logistiksystem, har været en medvirkede faktor til den succesfulde start, udtaler Karl Povlsen.

Webshop kombineret med bredt forhandlernetværkEn del af Grenes fi losofi er, at det skal være nemt for kunderne at handle. Der-for har Grene opbygget en webshop, hvor kunderne kan bestille varer døgnet rundt. Der er omkring 100.000 forskellige varer at vælge imellem. Oprettelsen som kunde sker gennem Grenes net af forhandlere. På den måde er den enkelte kunde til-knyttet en lokal forhandler, som samtidigyder rådgivning. Det har samtidig den fordel for

Webshop kombineret med bredt forhandlernetværkEn del af Grenes fi losofi er, at det skal være nemt for kunderne at handle. Der-for har Grene opbygget en webshop, hvor kunderne kan bestille varer døgnet rundt. Der er omkring 100.000 forskellige varer at vælge imellem. Oprettelsen som kunde sker gennem Grenes net af forhandlere. På den måde er den enkelte kunde til-knyttet en lokal forhandler, som samtidigyder rådgivning. Det har samtidig den fordel for

kunden, at han blot skal henvende sig hos forhandleren, hvis han har reklamationer eller returvarer udtaler salgskoordinator Brian Holt.

Yderligere oplysninger samt nærmeste forhandlerfi ndes på grene.com/agro

eller oplyses hos Grene på telefon: 9680 8500

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < <38 < <

A r t i k e L > > < <

G R E N E A G R O

- så er du i trygge hænderSe mere og find din lokale forhandler på grene.com/agro

Over 100.000 varer lige ved hånden- også et bredt program til have, park og skov

Mere end e-handelMed Grenes webshop får du meget mere end e-handel. Vi har gjort det nemt at finde og bestille med overskuelige inddelinger, for-klarende ikoner og favoritlister – og foruden produkter finder du datablade, vejledninger og visuelle produktoversigter. Og vores søge-funktion er helt unik...

Bestil online og få leveret lige til døren!

BLIV OPRETTET- OG PRØV

DET!

FILTRE

LYGTER / SÆDER

unDERknIvE

HavE / paRk

cYLInDRE

aRBEJDSTØJ

TILBuD

vÆRkTØJ

Mangler du noget til vinterklargøring af maskinerne

vInTERkaMpaGnEcylindre og underknive er nedsat

15%Gælder til 29. febr. 2012.

Kontakt din forhandler.

Årets greenkeeper 2011/2012

Anders Nielsen, Jammerbugtens GolfklubAf Jacques Borggild

Der var sædvanen stor spænding i den store konferencesal på Rønne’s Hotel på Slette Strand, da man under DGA’s ge-neralforsamling onsdag d. 9. november nåede frem til punktet “eventuelt”, hvor “Årets greenkeeper” sædvanligvis præsen-teres og hyldes.

Præsentationen blev i år foretaget af en tydelig nervøs Flemming Andreasen, nybagt forfatter til en bog om greenkee-ping (se anmeldelsen af bogen side 49). Flemming Andreasen fremhævede årets greenkeeper som en meget seriøs og vel-uddannet greenkeeper af den nye skole, hårdtarbejdende, med et meget begræn-set driftsbudget for pasning af golfbanen, med kun 2 ½ ansatte i golfsæsonen, meget miljøbevidst og med en golfbane, som al-tid fremstår velplejet og som indbyder til en dejlig golfrunde.

Årets greenkeeper 2011-2012 blev An-ders Nielsen, 36 år gammel, chefgreen-keeper i Jammerbugtens Golfklub (den tidligere Han Herreds Golfklub).

“Greenkeeperen” talte naturligvis med årets greenkeeper efter udnævnelsen, som i øvrigt kom kort tid efter, at han var ble-vet indvalgt som nyt bestyrelsesmedlem i DGA.

Er du en glad mand i dag, Anders Nielsen?

– Det kan man vist roligt sige, jeg er meget overrasket, meget stolt og meget glad for udnævnelsen til “årets greenkeeper”. Tænk engang over, hvor mange, dygtige kolleger, jeg har over hele landet, og så er det lige mig, som man har valgt. Jeg tror ikke, at jeg overhovedet har fattet det endnu.”

Vil du fortælle vore læsere lidt om din hver-dag i Jammerbugtens Golfklub og lidt om dine holdninger til jobbet som chefgreenkee-per?

– Ja gerne, Jammerbugtens Golfklub lig-ger lige nord for Fjerritslev, få kilometer fra Jammerbugten, anlægget hed tidli-gere Han Herreds Golfklub. Vi har ca. 400 aktive medlemmer, 18 huls golfbane, 9-huls bane (som er åben for alle, greenfee kr. 100,-) trænings- og putting-områder, klubhus med restaurant.

– Vi er 2 ½ ansatte på golfbanen i sæso-nen, om vinteren er jeg alene, vore maski-ner er fra Toro og Jacobsen, jeg har en del meget positive frivillige, som hjælper til med en del af arbejdet, f.eks på teersteder, i- og omkring klubhuset, med turfmærker, med at samle bolde på driving range osv. osv. Uden dem ville det ikke være muligt at passe hele anlægget udfra et budget på ca. 1,6 mio. kr. om året til banepasning.

– Vores økonomi er ikke prangende, men det løber rundt, vi har i år 2011 et mindre overskud i klubben. Vi har ca. 3000 greenfee-spillere årligt og dette an-tal er ikke faldende, kontingentet er for øjeblikket på kr. 4600 om året og der skal ikke betales indskud. Vi har greenfee-af-tale med en lang række golfklubber, både her i området og helt til Fyn (Blommens-lyst Golfklub Red.)

– Jeg er uddannet greenkeeper fra Sand-moseskolen fra 2007 og har siden deltaget på lederkursus og specialkursus omkring Rødsvingel i forbindelse med udstillingen i Harrowgate i England.

– Jeg er nok “Rødsvingelfan”, idet den-ne græstype passer rigtig godt til vore lidt barske forhold så tæt på Vesterhavet, den er meget resistent overfor mange sygdom-me og kræver mindre vand og gødning end de øvrige græssorter, som er populære på vore golfbaner på disse breddegrader. Jeg mener også, at Rødsvingelens karakte-ristika gør den oplagt at anvende i disse tider, hvor der er så megen fokus på gød-ning, vanding og anvendelse af pesticider

og fungicider. Jeg laver naturligvis “grønt regnskab” hvert år og forsøger i hverda-gen at tilpasse mig til de krav, som stilles, selvom dette ikke altid er nemt.

– Jeg mener i øvrigt, at det er meget vigtigt at kommunikere med såvel besty-relsen i klubben, baneudvalget som med klubbens medlemmer, således at disse alle ved og forstår, hvad der foregår af greenkeeper-arbejde på banen på de for-skellige årstider. Jeg er ikke varm tilhæn-ger af den bestående organisationsform i mange golfklubber, også vores egen, altså organisationsformen omkring baneudval-get. Jeg mener, at chefgreenkeeperen, som

er uddannet til det, bør have det fulde og hele ansvar for banepleje og -pasning og at han bør stå til ansvar direkte overfor be-styrelsen. Baneudvalget kunne så være et kontaktorgan mellem klubmedlemmer og greenkeeper og mellem klubmedlemmer og bestyrelse og skal naturligvis inddrages, når der er tale om ændringer, udvidelser og større reparationsarbejder på banen.

Du er netop blevet valgt ind i DGA’s besty-relse, hvad er din mening om greenkeeper-foreningen og hvad forventer du af arbejdet i bestyrelsen?

– Jeg mener, at DGA har gjort – og gør et rigtig stort og godt stykke arbejde for vore greenkeepere. Det er naturligvis ikke en fagforening i ordets nutidige betydning, men tænk lige over, hvad foreningen har bidraget til gennem årene på det faglige område, med uddannelsen, med kom-munikation og socialt og fagligt samvær medlemmerne imellem. Tag blot som eksempel DGA-ugen, hvor vi nu er samlet i alt omkring

Anders Nielsen startede med at spille golf i Fjerritslev og fi k der igennem interessen for faget. Han vendte hjem fra sin mission som soldat år 2001 og var oprindelig uddan-net inden for maskinarbejderfaget, men der skulle ske noget

andet. Sin karriere inden for greenkeeping startede dog med, at han egentlig skulle være med til at få Øland Golfklubs ny-

anlagte bane op at stå, men sådan gik det ikke. Han fi k kontakt til Hanherred golfklub, som nu hedder Jammerbugt Golfklub.

Siden har han med stor entusiasme og faglig nysgerrighed arbej-det med faget. Dem der kender Jammerbugt Golfklubs banean-læg er også bekendt med den pragtfulde natur der er i området. Det er en bane der er bygget i det oprindelige terræn og natur med lyng, fyrretræer på bakker og i enge og græsarter, med den vegetation som området dengang kunne præstere. Med tiden er banen dog blevet ændret og det er plejemetoderne også. Der er i mange år ikke anvendt herbicider på store dele af banen og det er jo en udfordring og her er det, at Anders har gjort en forskel. Han blev chefgreenkeeper for banen i 2005 og går op i de bæ-redygtige principper. Han har ved simple metoder anvendt sin viden i kombination med praktiske plejemetoder, til at ændre det oprindelige græs på banen til det, der er i dag. Der er sket mange forandringer, og til trods for et meget beskedent budget, er banen blevet bedre og bedre. I de sidste år i forbindelse med fi nanskrisen, er det kun Anders der har været ansat hele året. I sæsonen bliver Anders hjulpet af 2½ yderligere sæsonansatte greenkeepere, samt en del frivillig arbejdskraft, som han også skal planlægge arbejdet for. Det gør han med et stort “gå på mod”.

Når andre er ude at spille regionsturneringer på banen, kan man møde Anders om aftenen, hvor han er ved at efterså på de prikkede greens. Som han siger

“arbejdet skal jo gøres”, ellers bliver greens jo ikke bedre! Samtidig med at have travlt på sin egen bane, var Anders med støtte fra klubben, parat til at hjælpe med til Scottish Open, i starten af juli 2011 på

Castle Stuart. Ud over dette, er han også formand for den Nordjyske region af greenkeepere. Han er god til at holde sammen på regionen, ved at lave gode arrangementer og ture til blandt andet The Scandinavian

Golf Club og Københavns Golf Klub.På baggrund af sin ihærdighed og kunnen, har han haft besøg af Steve Isaac fra R&A, på anbefaling fra Chef-

greenkeeper Jesper Milters fra Aalborg Golf Club. Her skulle de se på, hvordan udviklingen havde været på greens, ved at gå fra poagreens, til greens med rødsvingel. Men R&A´s interesse kom til at dreje sig om økonomi i stedet. Steve Isaac

var imponeret over, hvor få midler der var til rådighed i klubben, i forhold til de resultater som Anders har opnået på banen. Det resulterede i, at Anders har sendt de sidste 10 års regnskabstal for banen og tallene for de sidste 5 års gødningsforbrug til

R&A, for sammenligning med andres tal.Det er en af de “gode historier”, om hvor langt vi egentlig er fremme i Danmark. Der bliver lagt mærke til de danske greenkeepere,

der har dygtiggjort sig som Anders, ved at kunne pleje sin golfbane uden anvendelse af store mængder pesticider, som de gør i alle andre lande. Anders og andre danske greenkeepere, der følger de bæredygtige plejemetoder, er gode ambassadører for Danmark og golfsporten. De

danske greenkeepere er dem i vores verdensomspændte branche, der anvender mindst gødning, vand og pesticider. Anders er en af de danske greenkeepere, der træder i karakter og er derfor udnævnt til “Året Greenkeeper” som den gode ambassadør, han

er for branchen.

Anders Nielsen (t.v.) får her overrakt prisen 'Årets Greenkeeper af Flemming Andreasen.

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < <40 < <

A r t i k e L

140 greenkeepere og faglige eksperter til kurser, uddan-nelse, networking og socialt samvær. Dette fi nder jeg meget positivt og jeg håber, at jeg kan bidrage til, at foreningen kommer styrket ud af de relativt svære tider, som golfbran-chen pt. er inde i.

– Jeg har det sådan, at når jeg går ind i noget, så gør jeg det helhjertet og jeg vil bestemt forsøge at gøre en positiv ind-sats i DGA’s bestyrelse, f.eks omkring forholdet til DGU, som jeg mener bør styrkes og omkring kommunikationen af f.eks miljø-regler overfor alle vore golfspillere.

“Greenkeeperen” ønsker Anders Nielsen stort tillykke med den fornemme udnævnelse som årets greenkeeper og vi glæ-der os til at følge hans arbejde i DGA’s bestyrelse.

Anders Nielsen startede med at spille golf i Fjerritslev og fi k der igennem interessen for faget. Han vendte hjem fra sin mission som soldat år 2001 og var oprindelig uddan-net inden for maskinarbejderfaget, men der skulle ske noget

andet. Sin karriere inden for greenkeeping startede dog med, at han egentlig skulle være med til at få Øland Golfklubs ny-

anlagte bane op at stå, men sådan gik det ikke. Han fi k kontakt til Hanherred golfklub, som nu hedder Jammerbugt Golfklub.

Siden har han med stor entusiasme og faglig nysgerrighed arbej-det med faget. Dem der kender Jammerbugt Golfklubs banean-læg er også bekendt med den pragtfulde natur der er i området. Det er en bane der er bygget i det oprindelige terræn og natur med lyng, fyrretræer på bakker og i enge og græsarter, med den vegetation som området dengang kunne præstere. Med tiden er banen dog blevet ændret og det er plejemetoderne også. Der er i mange år ikke anvendt herbicider på store dele af banen og det er jo en udfordring og her er det, at Anders har gjort en forskel. Han blev chefgreenkeeper for banen i 2005 og går op i de bæ-redygtige principper. Han har ved simple metoder anvendt sin viden i kombination med praktiske plejemetoder, til at ændre det oprindelige græs på banen til det, der er i dag. Der er sket mange forandringer, og til trods for et meget beskedent budget, er banen blevet bedre og bedre. I de sidste år i forbindelse med fi nanskrisen, er det kun Anders der har været ansat hele året. I sæsonen bliver Anders hjulpet af 2½ yderligere sæsonansatte greenkeepere, samt en del frivillig arbejdskraft, som han også skal planlægge arbejdet for. Det gør han med et stort “gå på mod”.

Når andre er ude at spille regionsturneringer på banen, kan man møde Anders om aftenen, hvor han er ved at efterså på de prikkede greens. Som han siger

“arbejdet skal jo gøres”, ellers bliver greens jo ikke bedre! Samtidig med at have travlt på sin egen bane, var Anders med støtte fra klubben, parat til at hjælpe med til Scottish Open, i starten af juli 2011 på

Castle Stuart. Ud over dette, er han også formand for den Nordjyske region af greenkeepere. Han er god til at holde sammen på regionen, ved at lave gode arrangementer og ture til blandt andet The Scandinavian

Golf Club og Københavns Golf Klub.På baggrund af sin ihærdighed og kunnen, har han haft besøg af Steve Isaac fra R&A, på anbefaling fra Chef-

greenkeeper Jesper Milters fra Aalborg Golf Club. Her skulle de se på, hvordan udviklingen havde været på greens, ved at gå fra poagreens, til greens med rødsvingel. Men R&A´s interesse kom til at dreje sig om økonomi i stedet. Steve Isaac

var imponeret over, hvor få midler der var til rådighed i klubben, i forhold til de resultater som Anders har opnået på banen. Det resulterede i, at Anders har sendt de sidste 10 års regnskabstal for banen og tallene for de sidste 5 års gødningsforbrug til

R&A, for sammenligning med andres tal.Det er en af de “gode historier”, om hvor langt vi egentlig er fremme i Danmark. Der bliver lagt mærke til de danske greenkeepere,

der har dygtiggjort sig som Anders, ved at kunne pleje sin golfbane uden anvendelse af store mængder pesticider, som de gør i alle andre lande. Anders og andre danske greenkeepere, der følger de bæredygtige plejemetoder, er gode ambassadører for Danmark og golfsporten. De

danske greenkeepere er dem i vores verdensomspændte branche, der anvender mindst gødning, vand og pesticider. Anders er en af de danske greenkeepere, der træder i karakter og er derfor udnævnt til “Året Greenkeeper” som den gode ambassadør, han

er for branchen.

Årets greenkeper:

Af Flemming Andreasen

... før udnævnelsen

A

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < < > > 41

> > å r e t s g r e e n k e e p e r 2 0 1 1 / 2 0 1 2 < < A r t i k e L

Fra grim ælling til smuk svaneSkomagerdammen sætter sig præg på Hammel Golf Klubs bane,

som skal være vært for en Ecco Tour-turnering i 2012

Af Jens Christensen · Foto GolfFotografen.dk

Den østjyske handelsby Hammel markeds-fører sig selv som “byen der handler” – og handler gør i høj grad også den lokale Ham-mel Golf Klub, hvis bane derfor på bare 12 år har udviklet sig fra en grim ælling til en smuk svane – i bedste H.C. Andersen-stil. Dét betyder blandt andet, at banen i juni 2012 skal lægge græs til en afdeling af den professionelle Ecco Tour, og et sådant pre-stigefyldt værtsskab havde næppe mange troet muligt for blot få år tiden.

Det blev imidlertid meget anderledes og meget bedre tider, da klubbens baneud-valg med bl.a. cheftræner Morten Thuen og chefgreenkeeper Eddy Glinjui først iværksatte en 5-årsplan for renovering af banens bunkers og siden en 3-årsplan for renovering af dens teesteder. Derudover vil en 3-årig om- og eftersåning af banens 18 greens samt etablering af fi re ny back tees vil være afsluttet i foråret 2012.

De nye back tees forlænger banen med ca. 200 meter, så totallængen fra hvid tee øges til omkring 6200 meter. Dermed ligner Hammel-banen en gedigen test for Ecco Tour-feltet, som ventes at blive stærkt besat, fordi Hammel Golfklub sat-ser på at rejse en præmiesum på 400.000 kroner og dermed tiltrække de bedste Ecco Tour-spillere.

P.t. indehaver banerekorden fra hvid tee af Dansk Golf Unions nuværende direktør, Morten Backhausen, som i 2007 kom ba-nen rundt i 67 slag (fem under par). Den score bliver næppe overgået med den øgede totallængde – ikke mindst fordi fairways til lejligheden vil blive klippet smallere end nor-malt, ligesom semiroughen vil blive højere.

Træner og arkitektDet lyder umiddelbart underligt, at klub-bens cheftræner er medlem af baneudval-get og dermed en del af renoveringsteamet,

Klubhuset ligger umiddelbart bag 18. green og 1. tee.

Morten Thuen & Co. står også bag en udvidelse af søen på 1. hul med en ekstra udfordring på to af de oprindelige hul-ler, 1. og 18. hul. Den udvidede sø ligger foran 1. herretee og giver både et længere drive over vand og fanger et vildfarent, højreorienteret slag til 18. green.

Oprindelig var 9 hullers-banen en tem-melig fl ad og ensformig sag, hvor fl ere huller lignede hinanden, men dét blev der grundigt lavet om på, at Morten Thuen designede de ni nye huller, som indgik i 18 hullers-forløbet som hullerne 6-14.

Det mere varierende hulforløb skyldtes ikke mindst, at Skomagerdammen i bun-den af et kuperet terræn fi k stor indfl ydelse

vidde, krydser fairway, vil drivet altid være risikabelt, hvis man vil krydse dammen i håb om et kort andetslag og en næsten sik-ker birdie. Driver man derimod sikkert, højre om dammen, venter et meget langt andetslag.

Amen CornerDet er, uden sammenligning, de tre hul-ler omkring Skomagerdammen, der forår-sager mest dramatik. I sommertiden, med tætte trækroner på begge sider af fairway, virker 9. hul ekstra smalt, og på signa-turhullet, 8., vil det for de langtslående altid være fristende at slå efter greenen i andetslaget.

men dét har faktisk en naturlig forklaring, nemlig at Morten Thuen har tegnet ni af hullerne og redesignet seks af hullerne på den oprindelige 9 hullers-bane, som af sparehensyn var “hjemmelavet” af et klub-medlem (Hans Hdenrik Bense) – inden Morten Thuen kom til klubben.

på hullerne 8, 9 og 10, henholdsvis par 5, par 3 og par 5. Dammen er i spil indspil-let på 8. hul, på begge sider af 9. fairway og i drivet på10. hul. Sidstnævnte drive er tilmed blindt, fordi høje træer skjuler dam-men, og da en bæk, ligeledes udenfor syns-

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < <42 < <

A r t i k e L

MASKINHANDLER

SVEND CARLSEN A/S

Lunden 10 · Aasum · DK 5320 AgedrupTlf. +45 6610 9200 · www.sc-svendcarlsen.dk

SVEND CAR

Lunden 10 · Aasum · D

Partners in Turfcare

Pumpen monteresnemt og lynhurtigt via Toro Sand Pro’sQuick Attach System.

Brug den somdykpumpe ellermed forlænger-slanger til indsuget.

Hydraulisk vandpumpetil Toro Sand Pro 3040 & 5040

Pumpen monteresnemt og lynhurtigt via Toro Sand Pro’sQuick Attach System.

Brug den somdykpumpe ellermed forlænger-slanger til indsuget.

Demo: Bestil en TORO demo på din hjemmebane nu !

Kontakt:Lars Rævsager på 4016 9200 og aftalen demo af TORO maskiner og til-behør, der dækker netop dit behov.

TORO har maskiner og udstyr der kan kombineres og ud-nyttes optimalt til det daglige arbejde og især når naturen,som i år, generer med nedbør i ekstreme mængder.

Få mere ud af din Toro Sand Pro bunkerrive, hvortil der fås et stort og nemt udskifteligt ekstraudstyrsprogram som f.eks denne hydraulisk drevne pumpe, der �ytter op til 360 l./min. fra over- svømmede bunkers og lignende arealer.

Pumpen kan bruges både med og uden tilkobling af slanger og sender vandet ca. 12 m. væk i en stråle !

Kun hvis drivet placeres i højre side af fairway, er det muligt se greenfl aget og passagen til det over dammen mellem to træg-rupper. Både fra midten af fairway og fra venstre side af den vil andetslaget være blindt over både dam og træer – med chance for at fejlbedømme både længde, højde og retning. Det er tæt på, at man kan kalde hullerne 8, 9 og 10 for det lokale “Amen Corner,” hvor man på forhånd beder til, at golfguderne hjælper én helskin-det igennem.

Ved broen over søen hænger meget passende en redningskrans, passende, fordi dammen er opkaldt efter en fortvivlet skomager, der i fordums dage druknede sig i den. Så dramatisk vil golfspil-lere forhåbentlig ikke gå til værks, hvis golfl ivet går dem imod omkring Skomagerdammen!

I øvrigt hører dammen til Frijsenborg Slot, idet golfklubben for en 30-årig periode har lejet jorden med hullerne 8-13 af slottet, som, nord for Frijsenborgvej, ligger nabo til golfbanen. Afdøde lensgrevinde af Frijsenborg, kammerherreinde Irene Suzanne We-dell, var i øvrigt medlem af Hammel Golfklub og fi k jævnligt lektioner af Morten Thuen. Hendes interesse for golfspillet har-

Cheftræner Morten Thuen (til højre) er også banens arkitekt.

monerede godt med, at Danmarks første golfbane faktisk blev etableret på netop Frijsenborg Slot!

Kongeligt besøgBag golfspillets indførelse i Danmark stod nemlig greve Mogens Chr. Krag-Juel-Vind-Frijs, der i 1882 arvede Frijsenborg Slot efter fi re års ansættelse på den danske ambassade i London. I embeds medfør besøgte han adskillige engelske slotte med egne golfbaner og fattede så megen interesse for spillet, at han efter hjemkomsten til Frijsenborg indrettede en kombination af en en-gelsk park og en lystskov, et terræn, der var skabt til en golfbane. Historien melder intet om, hvor mange huller banen havde, men lokalhistoriske annaler fra 1880’erne og mange år frem bekræfter, at både konger og fyrster spillede golf på Frijsenborg sammen med Mogens Frijs og hans hustru, grevinde Fritze. Bl.a. fi ndes der et foto fra 1896 af den meget golfi nteresserede Prinsen af Wales

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < <

(senere Kong Edward VII) på besøg på Frijsenborg, mens et andet foto viser uni-formerede caddier på Frijsenborg i 1905.

Sandsynligvis blev Frijsenborg-banen etableret i 1883 – fem år før København Golf Klubs første bane – og nedlagt om-kring 1912, og siden skulle der gå næsten 80 år, før Hammel igen fi k en golfbane. Det skete i 1993, da den nystiftede Ham-mel Golf Klub tog en seks hullers par 3-bane i brug vest for Skanderborgvej – med en skurvogn som klubhus. To år senere kom yderligere seks huller til, men de blev nedlagt i 1999, da kommunen – som forudsagt – skulle bruge jorden til boligformål. Til gengæld lånte klubben 1,8 mio. kr. af kommunen til køb af 40 tønder land på den modsatte side af Skan-derborgvej, så en regulær 9 hullers-bane kunne etableres og åbnes samtidig med, at de nyeste seks huller blev sløjfet. De seks gamle par 3-huller og skurvognsklubhuset

Chefgreenkeeper Eddy Glinjui har skabt en velplejet bane.

blev derimod bevaret og bruges fortsat af juniorer, begyndere og pay & play-spillere.

Billigste kontingentTæring er altid kommet efter næring i Hammel Golf Klub, og derfor er beslut-ninger om forbedringer kun truffet, når økonomien har været til det. Bl.a. derfor fungerer to sammenbyggede træpavillio-ner, med en fortid som midlertidig bør-neinstitution, stadig som klubhus – sup-pleret med en større tilbygning med plads til 130 spisende gæster. Køkkendriften står klubben selv for med hjælp af to fastan-satte medarbejdere, men køkkenet omsæt-ter alligevel på årsbasis for godt halvanden million kroner, selvom f.eks. en halv liter fadøl kun koster 30 kroner.

Derudover er kun en sekretær og fem greenkeepere lønningslisten. Dét betyder, at Hammel Golf Klub kan prale af at have ét af Østjyllands billigste kontingenter,

4725 kroner, trods en tip-top moderne maskinpark. Banen har første-prioritet, og dét betaler sig i længden. For to år siden var Hammel Golf Klub vært for junior-DM – med megen ros til følge fra spil-lere og ledere. Siden er standarden hævet så betydeligt, at Ecco Tour-spillerne godt kan begynde at glæde sig til uge 24 i 2012, som i dobbelt forstand bliver et markant år for klubben. Dét skyldes ikke mindst Ecco Tour-turneringen, men også at klub-ben kan fejre sit 20 års-jubilæum og nyde, at jysk sparsommelighed har ført til gode tider rent økonomisk. Man begyndte småt i Hammel og udvidede først, når pengene var til stede. I dag er Hammel Golf Klub en stor klub med 1050 medlemmer og overskud, fl ot, når de fl este andre klubber i Østjylland kæmper med medlemsmangel og underskud.

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < <44 < <

A r t i k e L > > f r a G r i m æ l l i n G T i l S m u k S v a n e < <

[ Midtjylland ][ Midtjylland ]

Silkeborg

Århus

Randers

Hammel

Hammel Golf KlubBanen:• Åbnet:1992Arkitekter: • HansHenrikBenseogMortenThuen.• Herretee:5616meter.• Dametee:4858meter.

Greenfee:18 hullers-banen:• Hverdage:300kr.pr.dag.• Weekend&helligdage:350kr.pr.dag.• Rabataftaler:Halvgreenfeealleugensdagemedklub-

berne Brønderslev, Ebeltoft, Grenå, Jammerbugten, Kalø, Mollerup, Norddjurs, Randers Fjord, Randers, Rold Skov, Skive, Søhøjlandet, Tange Sø, Års og Åby-bro. Nedsat greenfee med Brande, Harre Vig, Ikast, Nordvestjysk, Viborg, Dejbjerg, Lemvig, Odder, AAr-hus, Give, Himmelbjerg, Markusminde, Struer, Aarhus Aadal, Morsø, Trehøje og Åskov.

Par 3-banen:• Hverdage:150kr.pr.dag• Weekend&helligdage:175kr.pr.dag

Klubben:• Indskud:4.000kr.• Kontingent:Senior:4.725kr.• Golfskole:1person/20minutter:150kr.2personer/

30 minutter: 250 kr. Derudover i løbet af sæsonen golf-skoler, som typisk koster 250-300 kr. for fællestræning & lunch i Café 19

Kontakt:• Tlf.86961819• Sekretariatåbentallehverdageisæsonensamténlørdag

hver måned.

www.hammelgolfklub.dk

Et svært slag – over Skomagerdammen til 8. green.

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < < > > 45

> > f r a g r i m æ l l i n g t i l s m u k s v a n e < < A r t i k e L

Optimering af klipning og god græskvalitet på greensMange faktorer i forbindelse med klipning med cylinderklippere kan have indflydelse

på kvaliteten – gode råd til at optimere klippekvaliteten på greens

Af Bente Mortensen, hortonom, Moe & Brødsgaard

Uden skarpe knive får man et dårligt klipperesultat og et ind-gående kendskab til klippeudstyret har en stor betydning for en god græspleje. En cylinderklipper er et præcisionsværktøj og bør håndteres og justeres med dette i tankerne. En anden stor gevinst ved velslebne og korrekt indstillede knive er brændstofforbruget, hvor der kan opnås betydelige besparelser fordi modstanden mel-lem knivene optimeres. Dertil kommer, at et rent snit hurtigt luk-ker sig og resulterer i græs, som er mere modstandsdygtigt over for angreb af svampesygdomme og som bedre tåler tørke.

Slibning af kniveAt anvende velslebne klippeaggregater er ingen nyhed, men den bliver ikke altid gennemført i praksis. Cylinderklipperen klipper græsset som en saks, når den bevægelige spiralformede kniv passe-rer hen over den faste underkniv. Klipningen kræver, at underkni-ven og cylinderknivene er skarpe og rigtigt indstillede i forhold til

Gode råd til at opnå et godt klipperesultat• Enafdevigtigstevedligeholdelsesforanstaltningerpå

cylinderklippere er en rigtig justering af underkniven mod knivcylinderen. Rigtig indstilling bevarer de skarpe kanter og sikrer en effektiv græsklipning.

• Klippernearbejdergodtvedallehastighedermellem1,5 og 10 km/time alt efter græsset beskaffenhed. Den effektive klippehastighed under de fleste for-hold er mellem 6,5 og 10 km/time.

• Klipperenskalkoblesafvedtransport,dacylinder-klipperen har behov for græs som smøremiddel til at mindske varmeudvikling mellem underkniv og kniv på knivcylinder.

• Klippernebørde smøresumiddelbart efter rengø-ring med højtryksspuler. Hvis man undlader dette, kan det føre til alvorlige skader på knivcylinderens lejer og andre dele.

hinanden. Den vigtigste enkeltfaktor ved en effektiv græsklipning med cylinderklippere er at knivene holdes skarpe, hvilket i høj grad beror på den daglige pleje og brug af klipperne.

Leverandørerne har vejledninger for, hvorledes de forskellige klippere skal slibes og kan foretage dette på den rigtige måde.

FørerenFøreren spiller også en rolle for klipningens kvalitet og kan være med til at reducere spildtid, være med til at forlænge maskinernes levetid ved at vælge den rette klippehastighed, sørge for at klippe med udstyr, hvor knivene er skarpe og rigtig justerede og til at vedligeholde klipperne.

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < <46 < <


HastighedFor høj hastighed kan medføre:• Dårligt klip fordi klippeaggregaterne

løfter sig fra overfl aden• Ujævntslidpåunderknivenpågrund

af varmeudvikling mellem underkniv og knivcylinder ved denne overdrevne aktivitet

• Skaderpåmaskinensdele• Dårligt klipperesultat på grund af at

klippefrekvensen ikke er tilpasset ha-stigheden på de motordrevne klippere.

Hastigheden bør ikke overstige 10 km/time. En god tommelfi ngerregel siger: “Jo lavere klippehastighed desto bedre klippere-sultat på greens”, men der er selvfølgelig grænser for hvor langsomt det kan ske.

Alternative klipperetningerKlipperetningen bør veksle for hver klipning for at hindre, at gæresset lægger sig ned i samme retning. Cylinderklip-pere arbejder mest effektivt ved klipning imod græssets vækst eller liggeretning.

Græsset som smøremiddelAlle cylinderklippere kræver smørelse for at mindske varmeudviklingen, der frem-kommer på grund af friktion mellem knivcylinder og underkniv. Smørelsen sker, når græsset klippes mellem under-kniv og cylinderens kniv. Knivcylinderen skal derfor kobles af og standses, når klip-perne tranporteres over parkeringspladser eller veje, hvor smøring ikke fi nder sted.

Justering af kniveEn af de vigtigste vedligeholdelsesopgaver på cylinderklippere er en korrekt juste-ring af underkniven mod knivcylinderen.

Mindre mængder af Hussar er effektivt!

– Ny doseringsvejledning med et mindre forbrug!

Af cand. scient. Torben Kastrup Petersen, banechef i Dansk Golf Union

Der er nu gået et år med anvendelse af Hussar til bekæmpelse af ukrudt, især klø-ver, på de danske golfbaner.

DGU´s banekonsulent Allan Brandt har nu opsamlet greenkeepernes erfaringer med produktet. Erfaringerne har generelt været meget positive, da midlet har været meget effektivt mod især kløver. Man skal dog være forsigtig med doseringen da der kan ske skade på græsset, hvis dette ikke er i tilstrækkelig vækst.

De positive erfaringer med selv små mængder har resulteret i en ny vejledning med anbefalinger om en mindre dosering.

Den nye doseringsvejledning lyder nu såle-des: “På veletablerede baner uden synlig jord, og ved en kraftig bestand af kløver må der an-vendes op til 0,06 liter Hussar OD + 0,5 liter Renol pr. hektar. Ved mindre bestande af klø-ver på baner med bare pletter (maksimalt op til 50 % af arealet) må der anvendes op til 0,05 liter Hussar OD + 0,5 liter Renol pr. hektar”

Desuden er det blevet tydeliggjort “at Hus-sar bør ikke blandes med andre herbicider. På baner med stor andel af rajgræsser bør der udvises forsigtighed, da visse typer rajgræs kan være følsomme overfor Hussar. Prøv eventuelt prøvesprøjtning på et mindre areal”.

Allan Brandt udtaler: ”Det er meget posi-tivt at vi har fået adgang til et effektivt mid-del til en målrettet bekæmpelse af specielt kløver på vores baner. Vi skal nedsætte for-bruget af pesticider og derfor er en ny do-seringsvejledning med et anbefalet mindre forbrug et vigtigt skridt på vejen”.

Hele brugsanvisningen kan fi ndes på:turfgrass.dk

Kør aldrig med for hårdt presset (stram) underkniv. For hård kontakt mellem kni-vene medføre kraftig varmeudvikling i både knivcylinder og underkniv, hvilket kan medføre, at metal slibes væk fra un-derkniven. Dette giver en dårlig klippe-kvalitet og slitagen er svær at rette op på.

Ofte justeres klipperen ikke før klip-peresultatet er uacceptabelt, men så er skaden ofte sket. For at undgå dette skal justeringen ske jævnligt for at undgå slid og optimere klipningen. Et konstant let tryk bevirker, at underkniven og knivcy-linderen slides jævnt og holder kanterne lige skarpe. Her er der skal grader og ruhed i underknivens forreste kant kan fjernes ved en let slibning. Slibeudstyr i klubben tjener sig ofte hurtigt ind.

Indstilling og reel klippehøjdeBænkindstilling er den højde underkni-ven indstilles i over en planfl ade.

Den effektive klippehøjde er den højde over græsset, hvor græsset klippes. Den effektive klippehøjde kan enten måle eller tjekkes med et lille spejl med ind-bygget mm-måler, som fx forhandles af Toro. Vækstlagets fasthed, fi ltlagets tyk-kelse, klipperens vægt og marktyk på-virker hvor langt maskinen synker ned. Bænkindstillingen bliver derfor altid en anden end den virkelige klippehøjde!

LitteraturBaneskötselhandboken, kapitel 11. Maskiner, www.golf.se/SGF/Bana

“Välslipat”, Henrik Norén, Eksa-mensarbete HGU 2003 www.golf.se/SGF/Bana

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < < > > 47

> > o p t i m e r i n g a f k l i p n i n g o g g o D g r æ s k v a l i t e t p å g r e e n s < < A r t i k e L

Golfbuggymed solceller

Af Jacques Borggild

Der var spændende nyheder på DGA’s års-møde på Slette Strand. Medlem af DGA’s guldklub, Svenningsens Turfcare præsen-terede, sammen med fi rmaet SunDrive fra Roslev, bl.a. en E-Z-GO golf buggy med tagmonteret solcelle-panél. I disse tider, hvor vore greenkeepere gerne vil, men ofte har svært ved at leve op til de meget strenge, Danske miljøkrav på vore golfbaner, krav, som i fremtiden måske bliver endnu stram-mere, er det dejligt at notére sig, at vore le-

verandører også gør sig anstrengelser for at skåne miljøet. Vi taler her ikke om gødning og pesticider, men om det stadig voksende CO

2 udslip, både fra fossil-drevne elværker

og fra diesel-drevne maskiner, et problem, som synes at være blevet negligeret temme-lig kraftigt med den meget tale om nedsiv-ning, sprøjtning osv.

Smart, lydløs og CO2-friAntallet af golf buggies er i stadig stig-ning, verden over og i Danmark. Nogle golfklubber tillader, at medlemmerne selv kan købe en buggy og har endog indrettet garager, som medlemmerne kan leje, men i de allerfl este golfklubber er det klubben, som indkøber buggies og lejer dem ud til medlemmer og måske især greenfee-gæster.

Oprindeligt havde stort set alle golfbug-gies benzinmotorer, som larmende og ho-stende kæmpede sig gennem golfrunderne med et betragteligt forbrug af de stadig mere og mere kostbare dråber, men efter-hånden som både el-motorer og batterier blev forbedrede, har de fl este golfklubber skiftet til de herligt lydløse elbuggies, som oplades i fi ne ladestationer og som er bil-ligere i drift og stort set uden vedligehold.

Og nu kommer så den nyeste generation af elbuggies med solpanéler på taget, som, set over en længere periode uden tvivl vil gøre det endnu billigere at køre CO

2-frit

på vore golfbaner.

Soleklare fordeleDet er ikke svært at se fordelene ved de delvist soldrevne buggies :

Intet CO2 udslip med solceller og batterier

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < <48 < <

A r t i k e L

Ny bog om greenkeeping

Af Jacques borggild

Hvad gør man, hvis man mister sit gode job som chefgreen-keeper og mener at have en viden om faget, som andre kun-ne få glæde af, ja så sætter man sig ved computeren i ca. 1 år og skriver en bog om greenkeeping.

Sådan har Flemming Andreasen, forfatter til en helt ny læ-rebog om greenkeeping, som udkommer omkring årsskiftet 2011/2012, gjort.

Bogens titel er “GREENKEEPERENS AB-Z” og indehol-der ca. 140 sider nyttig viden om bæredygtig greenkeeping.

Denne artikels forfatter er ikke i stand til, fagligt at vurdére kvaliteten af den nye bog, det vil vi overlade til specialister, men det er under alle omstændig-heder meget positivt, at bogen er støttet både af DGU og det Fæl-lesnordiske Organ for græsforsk-ning “STERF”.

Bogen er velformuléret og velstruktueret med en god indholdsfortegnelse, en lang række afsnit om bæredygtig greenkeeping, såvel over som under jorden, et glimrende stikordsregister og nøjagtige kildeangivelser.

Forfatteren prøver bo-gen igennem at koncentrere sig om sin faglige, konkrete objektive viden og forfalder ikke til subjektive holdninger og kæpheste. Dette synes at være en styrke ved bogen, som meget vel kunne blive en værdifuld tilføjelse til uddannelsen for greenkeepere ved Sandmosesko-len og Vilvordeskolen.

Der arbejdes for øjeblikket på at få den nye bog oversat til både engelsk og de skandinaviske sprog.

Interesserede købere til bogen kan henvende sig til forfat-teren, idet bogen, for at holde omkostningerne – og dermed bogens pris – på det lavest mulige niveau, udgives i privat regi og ikke gennem et forlag.

ForfatterFlemming Andreasen, tlf. mobil 2360 6663.

• Solcelle-panéleterdirekteforbundettilbuggiensbatterier,hvil-ket betyder, at buggien også oplades under kørsel på golfbanen.

• Buggienskøre-distanceforøgesbetydeligt,heltoptil160km.Pr. opladning.

• Antalletafopladningerfaldermedheltoptil2/3,hvilketfor-længer batteriernes levetid med op til 66 %.

• Strømforbrugetvedopladningerfalderdrastiskpågrundafdefærre opladninger.

• DererikkenogenformforCO2 udledning overhovedet og det

formindskede strømforbrug er med til at sænke CO2 udlednin-

gen fra vore kraftværker (ikke ret meget – indrømmet – men “de mange bække små ...”)

Gratis testkørselSvenningsens og Sundrive tilbyder gratis testkørsel i 8 dage, hvis vore læsere skulle være blevet interesserede. Solar-buggien leveres endog gratis i Jeres golfklub og afhentes igen efter endt test. Man kan kontakte Svenningsens salgsorganisation, som forestår salget af EZ-GO elbuggies – med eller uden solcellepanél.

Prisen for solcellepanélet er ca. kr. 20.000 incl. Moms og mon-tering, en pris, som i den kommende tid nok vil falde, idet antal-let af producerede solceller er stærkt stigende.

Læs også artikel om en anden nyhed fra Svenningsens og Sundrive, en el-greenklipper, ligeledes med solcellepanél, andet-steds i dette blad.

Solcellepanel, der bl.a. kan drive en golfbuggy eller greenklipper.

heder meget positivt, at bogen er støttet både af DGU og det Fæl-lesnordiske Organ for græsforsk-

Bogen er velformuléret og velstruktueret med en god indholdsfortegnelse, en lang

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < < > > 49

A r t i k e L> > g o l f B u g g y m e D s o l C e l l e r < <

Figur 1: Danmark er inddelt i 23 forskellige områder opdelt efter naturlige vandskel og kommunerne skal hver især udarbejde deres egen vandplan.

De kommende vandplaner og deres betydning for golfbaner

Af afløbsingeniør Lene Bisballe og hortonom Bente Mortensen, Moe & Brødsgaard

Vandløb, søer og kystvande skal have en god økologisk og kemisk tilstand senest i 2015, og samtidig skal grundvandet have en god tilstand både kvantitativt og kvali-tativt. Det fremgår af EU’s Vandrammedi-rektiv, som trådte i kraft den 22. december 2000. Men hvilken betydning får det for golfbanernes arealer?

VandkvalitetPå trods af tidligere vandmiljøplaner er vandkvaliteten stadig ikke tilstrækkelig god, og der er brug for et kvalitetsløft. Halvdelen af de danske åer, 2/3 af de dan-ske søer og næsten 90 % af fjordene og kystområderne er under EU´s standarder. Der er derfor brug for en markant indsats.

Målsætningerne er:• atforbedrekvalitetenioptil7300km

vandløb ved at forbedre de fysiske for-hold i vandløbene

• at forbedre miljøtilstanden i de dan-ske fjorde og kystområder ved at redu-cere udledningen af kvælstof med i alt 19.000 tons

• atsikregodmiljøtilstandidanskesøer(alle over 5 ha og nogle og visse søer mellem 1 og 5 ha) ved at reducere ud-ledningen af fosfor med 210 tons

Målene som er fastsat af EU i Vandram-medirektivet er i Danmark udmøntet i Miljømålsloven. Aftalen rummer en bred indsats for at nedbringe landbrugets på-virkning af vandmiljø, natur og naboer.

Vandplanerne, som udarbejdes af staten i henhold til Miljømålsloven, bliver bin-dende forudsætninger for kommuneplan-lægningen. Når vandplanerne er endelig vedtaget har kommunerne 6 måneder til at udarbejde en handleplan for, hvordan vandplaner og deres indsatsprogram skal realiseres i kommunerne.

En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres – og den for-tæller også, hvordan forbedringerne kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske.

Hvad betyder det for golfbanerne – konkrete eksemplerDet er svært at vide, hvordan praksis bliver i de kommende vandplaner, hvor det er op til den enkelte kommune, at udarbejde konkrete handlingsplaner. Nedenfor er en række eksempler på de forventede ændrin-ger på golfbanens arealer.

10 meter bræmmerIfølge vandplaner kan der sikres en bedre vandkvalitet i søer og vandløb at etablere en randzone på 10 meter om alle vand-løb og søer større end 100 m2 i landzone. Inden for denne zone må ikke foretages

gødskning, sprøjtning, dyrkning eller an-den jordbearbejdning.

Mange golfbaner i Danmark ligger i landzone, nogle ligger i både i by- og land-zone og andre kun i byzone. Derfor kan man blive helt i tvivl om, hvilke regler der gælder. Ifølge Jacob Møllevang fra Føde-vareministeriet er golfbaner helt undtaget fra reglerne om 10 meter bræmmer, som er udmøntet i Lov om randzoner, hvilket fremgår af bemærkningerne til lovforslaget.

Spørgsmålet er, om kommunerne i de kommende handlingsplaner alligevel vil gøre det til et krav. Et af de forhold som gør dette usandsynligt er, at der ikke er afsat penge til erstatning, som der er til landbrugsarealer. Hvis kommunerne stil-ler det som krav til golfbanen, skal kom-munen selv betale erstatning.

Selvom 10 meter zoner ikke bliver et krav, kan der være god fornuft i at etablere

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < <50 < <


Hvornår bliver beslutningerne gennemført?

Tidsfrister i Vandrammedirektivet for gennemførelsen

December 2003 Gennemførelse af direktivet i national lovgivning Udpegning af vanddistrikternes ansvarlige myndigheder

December 2008 Offentlig høring over udkast til vandplaner

December 2009 Færdiggørelse af indsatsprogrammer Offentliggørelse af vandplaner

December 2010 Offentliggørelse af kommunale handlingsplaner

December 2012 Indsatsprogrammer operationelle Statusrapport om gennemførelse af indsatsprogram Regulering af udledninger til vandområderne

December 2015 Opfyldelse af miljømål for overfladevand og grundvand

December 2027 Ultimativ frist for opfyldelse af miljømål

24. juni 2005

Sluttede 6. april 2011

De er ikke færdigbehandlet endnu

Tidligst juli 2012Vedtagelse tidligst november 2012

klippe- og gødningsfri zoner langs både søer og vandløb for at sikre de naturmæs-sige værdier og vandkvaliteten.

Genåbning af rørlagte vandløb og genslyngning af å-løbI vandplanerne er et andet af virkemidler-ne at genåbne rørlagte vandløb. Der findes flere gode eksempler på golfbaner og kom-muner, der er gået sammen om at genåbne rørlagte vandløb fx Roskilde og Silkeborg Golfklub. På denne måde har man både opnået at forbedre både spilleoplevelsen, naturværdierne og vandkvaliteten.

Ændret vandspejl i søer og vandløbI kommunernes fremtidige vandløbsre-gulativer, bliver det ikke længere tilladt at smide de høstede afgrøder efter grødeskæ-ring langs vandløbene. For fremtiden skal de fjernes fra arealet. Der forventes også at

blive stillet krav til ikke at oprense bunden så ofte eller at etablere lavbundede søer, der er i stand til at tilbageholde vandet for at sikre en større rensning af kvælstof in-den vandet løber ud i vandløbene. Dette kan medføre et hævet vandspejl i større områder og kan give problemer for afdræ-ning af golfbanens arealer.

Omvendt vil der være mulighed for at udnytte vandet til at skabe mere natur og re-kreative oplevelser, hvis det bliver projekteret rigtigt og i samarbejde med golfklubben.

Den store forsinkelse for implementering af Vandrammedirektivet betyder, at der kun er ganske få år til at opfylde målsæt-ningerne, hvilket gør det sværere at opnå de ønskede resultater.

KonklusionDet anbefales at golfklubberne holder øje med, hvornår de kommunale handlings-

planer bliver offentliggjort. Herefter er en 8 ugers høringsfrist, hvor der er mulighed for at komme med forslag og forbedringer til kommunens initiativer på området og konstruktive forslag kan jo være til fordel for både golfklubben og kommunen.

LitteraturhenvisningerEU’s Vandrammedirektiv, den 22. december 2000.

Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale

naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven) den 24. juni, 2005.Lov om randzoner af 14. juni 2011

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < < > > 51

> >D e k o m m e n D e v a n D p l a n e r o g D e r e s B e t y D n i n g f o r g o l f B a n e r < < A r t i k e L

DGA’s Generalforsamling 2011Af Jacques Borggild

Den årlige generalforsamling i Danish Greenkeepers Organisa-tion (DGA) blev afholdt i forbindelse med foreningens årsmøde, DGA-ugen, på Rønnes hotel, Slette Strand, onsdag d. 9. novem-ber 2011 kl. 16.30.

DGA’s formand Martin Nilsson bød velkommen og foreslog foreningens advokat Morten Ligaard, København som dirigent. Der var ikke andre forslag og Morten Ligaard blev valgt med ak-klamation.

Dirigenten startede med at meddele, at han havde kunnet konstatere, at generalforsamlingen var lovlig ifølge foreningens vedtægter, idet skriftlig indbydelse var sendt ud til alle medlem-mer rettidigt ifølge vedtægterne, og at generalforsamlingen blev afholdt d. 9. november, hvilket var i orden ifølge vedtægterne.

Dirigenten bad derefter om valg af 2 stemmetællere, Vibeke Jensen og Jacques Borggild blev foreslået, der var ikke andre for-slag og de 2 blev valgt med akklamation.

Dirigenten meddelte forsamlingen, som var på ca. 100 delta-gere, at kun aktive medlemmer af foreningen havde stemmeret. Passive medlemmer havde ikke stemmeret, men taleret under eventuelt og gæster havde hverken tale- eller stemmeret.

Dirigenten gav herefter ordet til formand Martin Nilsson for præsentation af formandens og bestyrelsens beretning (se referat af formandens beretning andetsteds i bladet).

Der var ingen kommentarer til formandens beretning, som blev godkendt med akklamation.

DGA’s kassérer, Per Sørensen præsenterede foreningens års-regnskab, som udviste et overskud på kr. 59.000,- årsregnskabet blev godkendt uden kommentarer med akklamation.

Per Sørensen præsenterede derefter bestyrelsens forslag til det kommende års budget, som udviste et mindre overskud. Budget-tet indeholdt ligeledes et forslag om en kontingentforhøjelse fra kr. 900,- til kr. 1025,- – altså en årlig forhøjelse på kr. 125,-.

Årets generalforsamling.

Kasseréren motiverede forslaget med flere argumenter:• Kontingentethavdeikkeværetforhøjetiflereår.• Udenenkontingentforhøjelsekunnebudgettetikkebalancere

på grund af stigende udgifter.• Foreningenvilgernekunneforhøjesinkapital,elleridetmind-

ste fastholde den bestående kapital af hensyn til DGA’s 50 års ju-bilæum i 2013, idet bestyrelsen ønsker at kunne afholde jubilæet på behørig vis med et større, socialt arrangement.

Der var adskillige kommentarer til kontingentforhøjelsen, både for og imod. Kasséreren kommenterede de enkelte indlæg, hvor-efter dirigenten satte budgettet til afstemning, i første omgang ved håndsoprækning. Der var stort flertal for at vedtage budgettet. Di-rigenten meddelte, at budgettet var vedtaget med stort flertal.

Formand Martin Nilssons beretning på GF. Hygge på Årsmødet.

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < <52 < <

A r t i k e L

Nyt bestyrelsesmedlemAf Jacques Borggild

Aarhus, et af de nye, store golfanlæg, som blev no-get uheldigt ramt af den stilstand i stigningen af golfklubmedlemmer, som desværre har været typisk for situationen i Golf-Dan-mark i forbindelse med den økonomiske krise, som vi jo på ingen måde endnu er ude af. Golfcentret le-des af en 4-mands gruppe bestående af direktøren, køkkenchefen, salg- og ser-vice-medarbejderen samt chefgreenkeeperen.

Der er for øjeblikket ca. 450 aktive medlemmer i den til golfcen-tret tilknyttede golfklub og ca. 10.000 greenfee-spillere pr. år. Der er endvidere et større antal companydays på anlægget, som er tegnet af de kendte golfbanede-signere von Haggen og Rich Berrill (har også tegnet Stensballegård Golfcenter ved Horsens). Det er golfklubben, som driver banen og alle greenkeepere, 10 udregnet

på årsbasis er ansat i golfklubben.

Jacob er varm tilhæn-ger af græssorten Rød-svingel og mener, at den-ne græssort er fint egnet til golfanlæg, som har en lang sæson eller helårså-bent bortset fra perioder med frost i jorden.

Man er meget miljø-bevidste på Lyngbygård og sprøjter kun kura-tivt, d.v.s. helbredende på greens og teesteder. Golfanlægget er i øv-rigt pesticidefrit. Der er

meget natur og en del “waste-områder” på banen, hvilket naturligvis forenkler greenkeepernes arbejde en del.

Med hensyn til Jacob’s arbejde i DGA’s bestyrelse, så er det hans hjertebarn, at al den store viden, og i særdeleshed den meget store specialviden, som forefindes i branchen, skal ud til greenkeeperne i størst muligt omfang.

Ved DGA’s generalforsamling blev chef-greenkeeper i Lyngbygaard Golfcenter, Jacob Arnkvist, 43 år gammel, nyvalgt til bestyrelsen. Jacob kom i lære direkte efter 9. klasse og arbejdede derefter 10 år som anlægsgartner og planteskolegart-ner. Efter en 2-årig ekstrauddannelse som gartnertekniker blev han hyret til at opbygge et havecenter i Vejle.

Næste skridt på karrierevejen var en 10-årig ansættelse i PRODANA, heraf de 5 år som specialiseret i golf. Det var i den periode, at vi i Danmark oplevede det store byggeboom af golfbaner, og udover at arbejde med græsfrø, gød-ning, plejemaskiner og serviceydelser var Jacob tilknyttet afdelingen, som arbejdede med nybygning af golfbaner.

Jacob Arnkvist er én af de blot 5 dan-skere, som har gennemgået det Fælles-nordiske græskursus i Norge/Sverige, et kursus som Jacob selv betegner som “et rigtig godt, avanceret, men også temme-lig nørdet kursus for græsspecialister”.

Jacob er nu ansat som chefgreen-keeper på Lyngbygaard golfcenter ved

Næste punkt på dagsordenen var valg til bestyrelsen. Dirigenten meddelte, at 3 af bestyrelsens 7 medlemmer var på valg:1. Martin Nilsson, Københavns Golfklub

(modtog gerne genvalg).2. Morten Terkelsen, Give Golfklub (øn-

skede ikke genvalg).3. Per Sørensen, Sydsjællands Golfklub

(modtog gerne genvalg).

Jack Rasmussen, Odense Golfklub, havde meddelt at han pga. arbejdspres trak sig fra bestyrelsen. Herefter blev der foreslået 2 nye bestyrelsesmedlemmer.

Kasséren fik ordet og meddelte, at be-styrelsen foreslog nyvalg af Jacob Arnkvist,

Lyngbygaard Golfklub og Anders Nielsen, Jammerbugtens Golfklub. Der var ikke andre forslag og de 2 foreslåede blev valgt med akklamation.

Som suppleanter foreslog bestyrelsen valg af Kenneth Rungsted, Svendborg Golfklub og Antoine Challe, Hørsholm Golfklub. Der var ikke andre forslag og de to blev valgt med akklamation.

Under “eventuelt” opfordrede én af gol-fens “grand old men”, tidligere chefgreen-keeper i Furesøens Golfklub, nuværende bestyrelsesmedlem i den Fællesnordiske organisation “STERF”, (Scandinavian Turfgrass and environment research Fou-ndation) alle greenkeepere til at besøge or-

ganisationens hjemmeside ofte og studere de mange forskningsmæssige projekter , som STERF initierer og støtter.

Herefter meddelte formanden, at årets greenkeeper i år ville blive præsenteret af Flemming Andreasen, som gjorde dette på behørig vis og løftede sløret for at årets greenkeeper blev Anders Nielsen fra Jam-merbugtens Golfklub. (se artikel om/med Anders Nielsen side 40).

Dirigenten takkede herefter for god ro og orden under generalforsamlingen og erklæ-rede generalforsamlingen for afsluttet.

Martin Nilsson Morten LigaardFormand, DGA Advokat/Dirigent

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < < > > 53

> > D g a ' s g e n e r a l f o r s a m l i n g 2 0 1 1 < < A r t i k e L

Potentialet for brug af hundehvene på de nordiske golf greens – rapport fra STERFDet er rigtigt, at hundehvene behøver mindre vand og næring end krybende hvene, men det

er ikke et low-input græs, hverken når det gælder anvendelse af topdressing, pesticider eller greenkeeperens kompetencer, mener Taisana Espevig, Agnar Kvalbein og Trygve Aamlid

fra Bioforsk, som har skrevet rapporten

Redigeret af hortonom Bente Mortensen Moe & Brødsgaard

Fordele UlemperHøj hastighed på greens Kraftig produktion af fi lt resulterer i bløde greens

Vinterhårdfør Lige så modtagelig overfor sygdomme især snkeskimmel

Microdochium nivale, som andre hvener.

Intens og attraktiv farve Dårlig genvækst. Langsom udbedring efter nedslagsmærker.

Tørketolerant Højt forbrug af topdressing

Lavt for brug af N (kvælstof ) Afhængig af at kunne anvende pesticider

Kan udkonkurrere enårig rapgræs

Mere tolerant overfor skygge sammenlignet med andre græsarter

Fordele og ulemper ved brug af hundehvene på greens.

Anvendelse af hundehvene er begrænset i de nordiske lande. Mest anvendt er den i Finland, hvor erfaringerne med denne græsart er både gode og dårlige alt afhæn-gig af den valgte plejestrategi.

I Sverige anvendes den på 2 % af golf-banerne og i Danmark er den anvendt i blanding med rødsvingel i Dronninglund og Furesø Golfklub.

Den mest anvendte sort er Avalon, men der fi ndes også andre sorter som Green-wich, Legendary, Vesper, Villa og Venus.

Der har de senere år være fornyet in-teresse for at anvende hundehvene på greens, fordi den kan opnå god græs- og spillekvalitet under tørre forhold, den er skyggetolerant, vinterhårdfør, har en god farve og har kun et begrænset behov for kvælstof (N). At pleje hundehvene er imidlertid en balance.

Balanceret plejeFor at opnå en hurtigere reparation af greens efter nedslagsmærker og vinterskader, slid,

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < <54 < <


Klipning/tromling Klipning ned til 3 mm 3-6 dage om ugen. Der tromles på de alternative dageGødskning Gødning tildeles ofte og i små mængder fx hver anden uge.

Udbringning af ca. 90 kg/ha/år.

Vanding med 3-4 mm vand efter hver udbringning

Vanding Der vandes til markkapacitet med 5-7 dages interval på sandbaserede greens

med 1,5- 2,0% organisk stof.

Topdressing Tilføres hver 2. uge efter vertikalskæring.

Der tilføres årligt 250 ton pr. år

Mekanisk behandling Let vertikalskæring hver 2. uge med 5 cm mellemknivene

Luftning 6-8 gange pr. sæson for at sikrer en god vandgennemtrængelighed og luftskifte.

Undgå dybdevertikalskæring undtaget på de green, der har ovedreven akkumulering af fi lt.

Sygdomme Præventiv tilførsel af godkendte pesticider mod sneskimmel på arealer, der regelmæssig

har et længerevarende snedække

Udskift græs, der er ødelagt af sygdomme eller nedslagsmærker med ny græstørv

fra en repa rationsgren for at undgå indvandring af enårig rapgræs.

Enårig rapgræs er ikke et problem på tætte og sundegreens.

Plejestrategi for greens. På grund af græssets langsomme vækst kan erfarne greenkeepere nøjes med at klippe greens 3-4 gange pr. uge.

oliespild eller svampesygdomme er green-keeperen ofte fristet til at tilføre mere vand og næring. Dette kan dog medføre en kraf-tigere vækst ikke kun af græsset men også af fi lten, som kan komme helt ud af kontrol.

Derfor anbefales at etablere en reparati-onsgreen, fra hvilken, der kan hentes græs til at erstatte de ødelagte arealer på greens. Ideelt set bør denne green vedligeholdes på samme måde som de andre greens på arealet og græstørven bør ikke være mere

end 2 år gammel, når den anvendes til er-statning.

KonklusionEfter forfatternes mening vil hundehvene primært være et alternativ på højt profi -lerede golfbaner, som sigter mod at have spektakulære greens med ekstraordinær spillekvalitet. De anbefaler ikke, at hunde-hvene anvendes i golfklubber med dårlig økonomi eller med uerfarne greenkeepere.

At pleje hundehvene er en udfordring, men for den rigtige golfbane og den rig-tige greenkeeper vil det være det hele værd.

Oplysninger om projektetProjektet er fi nansieret af STERF og kan fi ndes på sterf.golf.se.

Rapporten Potential for Velvet Bentgrass on Nordic Golf Greens er skrevet af Taisiana Espevig, Agnar Kvalbein og Trygve Aamlid fra Bioforsk Turfgrass Research Group.

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < < > > 55

> > p o T e n T i a l e T f o r b r u G a f h u n d e h v e n e p å d e n o r d i S k e G o l f G r e e n S < < A r t i k e L

Info til golfspillere om miljøreglerAf Jacques Borggild

Når man sammenligner miljøregler og -be-kendtgørelser ikke blot verden over, men også i Europa og endog indenfor EU, hvor reglerne vel skulle være rimeligt ensartede, så støder man desværre på mange forskelle, ikke alene i love og bekendtgørelser, men måske især på den måde, som regler og bekendtgørelser tolkes, overholdes og kon-trolleres på. Vi tænker naturligvis her pri-mært på rekreative områder som parker, sportspladser og golfanlæg, men vi kunne såmænd sagtens medtage landbruget og in-dustrien, som jo alt andet lige er de store syndere, når vi taler om gødskning, nedsiv-ning, pesticideforbrug og CO

2-udslip.

Danske greenkeepere er uden tvivl blandt de førende i golfverdenen, når det drejer sig om at passe naturen og vort miljø og vi udsættes jo desværre i uhygge-lig grad for konkurrenceforvridning, når

vore golfspillere rejser på ferie i de sydlige udlande og ser de vidunderlige golfbaner, som der tilbydes os, men hvis vi åbner døren til kemikalierummene, så finder vi mange steder grundene til, at disse golfan-læg fremstår, som de gør.

Denne artikel er ment som en forklaring til vore golfspillere om, hvorfor vi i frem-tiden måske – og sandsynligvis – skal for-berede os på, at vore velplejede golfanlæg nok kommer til at ændre karakter.

Vi skal forberede os på, at teesteder, fairways og endog måske også vore greens fremover ikke mere vil være totalt ukruds-frie, som vi har vænnet os til, men at klø-ver, bellis og mælkebøtter vil være tilstede på golfbanerne og måske endda vil kunne influere på golfspillet.

Denne artikel er i princippet ikke møntet på vore greenkeepere, idet vi må formode,

at de kender reglerne og vil kende de regler, som fremtiden har at byde på, nej, den er møntet på alle golfspillerne, som ikke hid-til har været informeret om den udvikling, som sandsynligvis venter os.

Artiklen må derfor meget gerne anven-des i landes klubblade, på golfklubbernes hjemmesider og i greenkeepernes “klum-mer” til klubmedlemmerne om arbejdet og tilstanden på deres golfbane.

Opstramning af miljø-reglerDer er i de senere år allerede sket en op-stramning af de regler, som gælder for at gøde, at vande, at sprøjte for insekter, ukrudt og fungus (f.eks svamp og skimmel) på vore golfbaner, DGU er gået aktivt ind i sagen og har forhandlet med miljømini-steriet og Kommunernes Landsforening, og resultatet er blevet et ønske om en kraftig

Interesseret så kontakt Martin Overgaard på tlf.: 25760539 eller [email protected]

Greensking 4, 2007, 880 timer, 11-badet knive, 125.000 ex. moms

GR3150, 2008, 810 timer, 11-bladet knive, 135.000 ex. moms

RM5510, 2008, 1300 timer, 2wd, 11-bladet knive, groomers, bagrullebørster, halvtag , 155.000 ex. moms

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < <56 < <

A r t i k e L

nedsættelse af forbruget af kemikalier på golfbanerne på op til 75 %, tal, som skulle kontrolleres via grønne regnskaber, som mange greenkeepere (desværre ikke alle), da også indsender årligt.

Samtidig møder myndighederne uan-meldte op og kontrollerer, at greenkee-perne nu også overholder reglerne og hvis man finder forbudte produkter, så udste-des store bøder.

Og forbruget er faldet med ca. 50 %, men ikke med de 75 %, som var målet, så politikerne overvejer nu, om forskellige kemikalier og pesticider helt skal forby-des. Vi er nok mange, som mener, at det er landbrug og industri, som er de store syndere i ødelæggelsen af vort miljø, og at vore golfbaner kun forbruger en forsvin-dende lille del – kun få promille – af de miljøkritiske produkter, og dette syns-punkt er sikkert også rigtigt, men vi skal i denne sammenhæng huske på, at vore po-litikere nu engang har indtaget den hold-ning, at landbrug og industri (fødevarer, eksport osv osv) skal være her, men at vore golfbaner ikke har samme vigtighed for

samfundet, hvorfor kravene her vil blive skærpet yderligere.

Hvad kan der gøres?Selvfølgelig kan der gøres noget, men vi golfspillere må nok vænne os til at se for-skelligt ukrudt på teesteder, fairways og måske greens i fremtiden og vi skal huske, at det efter al sandsynlighed ikke er green-keeperne, som er tossede og uduelige, når dette sker, det er simpelthen skærpede krav om anvendelse af kemikalier på golf-banen, som vil gøre det endog meget svært at opretholde det pasningsniveau, som vi har vænnet os til på vore golfbaner.

Hvad kan der så gøres for at imødegå de skærpede krav? Noget kan gøres via den mekaniske pleje og pasning af golf-banen, men da det vil kræve både mere mandskab og måske øgede investeringer i maskiner, er denne løsning vanskelig i en tid, hvor mange golfbaner jo ikke ligefrem vælter sig i penge og sorte regnskabstal. Der kommer med tiden sikkert også nye produkter, som kan tillades af myndighe-derne, frem på markedet, men til dato ser

det temmelig sløjdt ud med udviklingen, selvom fabrikanterne uden tvivl gør deres bedste, det er jo også deres forretning, som berøres. Der kommer måske også nye og forbedrede græssorter frem, som bedre kan dominere ukrudtet ,og som er mere resistente overfor sygdomme, vi kan også opsætte stærekasser og fremme fuglelivet, således at insekterne og larverne får det sværere, men alle ovennævnte løsninger synes kun at være delløsninger, som ikke løser hovedproblemet.

Vi beder derfor alle vore golfspillere om at udvise forståelse, hvis de møder mælke-bøtter, bellis, kløver og det, som måske er endnu værre på deres golfbane i fremtiden. Greenkeeperjobbet har aldrig været nemt, da man har at gøre med den levende natur, og da der ofte sker ting, som er uventede og måske uforklarlige, og selv om vore green-keepere bliver mere og mere veluddannede og dermed dygtigere og dygtigere, så er vi inde i en udvikling, som vil gøre det endog meget vanskeligt at opretholde den bane-standard, som vi alle gerne vil have og som vi har vænnet os til.

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < < > > 57

> > i n f o t i l g o l f s p i l l e r e o m m i l j ø r e g l e r < < A r t i k e L

Nyheder fra STERFBestyrelsen i STERF mødtes i Stockholm den 26. oktober 2011

og nedenfor er de væsentligste informationer fra mødet

Af Hans Beurling

Det Nordiske greenkeepermøde bliver afholdt sammen med FEGA mødet i slutningen af februar 2012.i Prag.

Det næste STERF bestyrelsesmøde vil blive afholdt i Finland den 14. februar 2012, så synspunkter der skal fremføres bedes sendt til mig på [email protected]

Der blev informeret om projektet “Mul-tifunctional golf facilites” og muligheden for et at gennemføre et seminar om em-net på Island i 2012 blev diskuteret. Det er golfforbundene i de enkelte lande, som bliver ansvarlige for at informere golfklubber, kommuner, idrætsorgani-sationer og andre relevante instanser om mulighederne for en multifunktionel an-vendelse af de faciliteter, der for eksem-pel står ubenyttede hen i vintertiden fx klubhuse og naturområder.

Det Svenske Golf Forbund udgiver en ny publikation Golf og Affärer, der ud-kommer 6 gange per år og er målrettet til den forretningsmæssige del af klub-ben. Målgruppen er både greenkeepere, forretningsførere og beslutningstagere i det hele taget. Som eksempel indeholder publikationen en artikel om rødsvingel, som både er et økonomisk og miljømæs-sigt godt alternativ ved renovering og ny-anlæg af greens eller hele baner.

Et andet eksempel er en beskrivelse af, hvorledes man kan sprede sine aktiviteter ved at tænke multifunktionel anvendelse af golfbane og klubhus. Der arbejdes på at lave et seminar med 10-15 klub-ber som deltagere og prøve at udvikle projektet ved at implementere konkrete tiltag som et pilotprojekt.

IPM projektet om Integreret Pest Ma-negement afventer EU direktiver og for de Nordiske landes del vil disse direktiver så blive ramme for, hvad der kan bruges af kemiske midler. EU reglerne ventes færdigbehandlet i 2012. STERF pro-

jektet IPM søger nye veje for at kunne håndtere og vedligeholde golfbaner på en miljømæssig ansvarlig måde. Island som ikke er medlem af EU vil følge de samme regler, men har ikke det forbrug af pesticider som os. Klimatiske forskel-ligheder gør sneskimmel til en sjælden-hed, Poa Annua til en raritet samt rød-svingel og alm. hvene til en naturlighed. Dejlig ø midt i Nordatlanten i øvrigt!

Den største opgave og den vigtig-ste af dem alle for STERF som forsk-ningsorganisation, der er fi nansieret af golfspillerne, er at få resultaterne ud til slutbrugerne, til greenkeeper og de bane-ansvarlige. For fremtiden vil alle publi-kationer blive fremsendt til de nationale forbund, som vil oversætte dem til lokal-sproget og derefter returnere teksten til STERF redaktionen, der efterfølgende illustrerer teksten og præsenterer den på www.sterf.golf.se. Her vil man kunne fi nde teksten på sit modersmål og enten printe den ud eller læse den på skærmen. Hvis der er fi nansiering til det vil den også blive oversat til engelsk. Der er en god nyhed, som jeg håber vil blive fl ittig brugt. Der er ikke meget ved forskning, som ikke bliver brugt.

Sustainable Water Management pro-jektet (WATURF) vil blive færdigt i år og en publikation vil blive udarbejdet om dette europæiske projekt om vand-håndtering.

Et seminar om rødsvingel og IPM vil blive gennemført foråret 2012 i Dan-mark, muligvis i Smørum i marts eller

måske uge 12-13, hvor forskere fra Nor-den deltager og redegør for de seneste resultater.

For at sikre den forskningsmæssige kvalitet samt projekternes relevans for golfsektoren ønsker STERF, at de gen-nemførte projekter bliver kvalitetssikret af eksterne personer med kompetent baggrund. Dette er væsentligt for at sikre en forsvarlig kvalitet af de publikationer, der udkommer og er en slags revision af STERFs aktiviteter.

Under rubrikken kommunikation kan nævnes, at der den 25.-26. juni 2012 i Norge afholdes et internationalt forsker-seminar med deltagere fra 15 nationer og repræsentation af mange stater i USA. Deltager pris er ca. 320 Euro + hotel. Seminaret omfatter besøg af forsøgsom-råder mv.

Nordisk Distance Learning Course 2012Der er planer om et nyt kursus i samar-bejde med SLU og de nationale forbund for at etablere et kursus.

De nationale forbund er ansvarlige for etablering af kurset og greenkeeperne skal stille med minimum 25 deltagere 10 fra Sverige, 5 fra Danmark, 5 fra Fin-land, 5 fra Norge og 5 fra Island. Sproget vil være engelsk.

STERF vil forsøge et nærmere sam-arbejde om forskning med Canada, Holland og Tyskland for at koordinere områderne for at minimere spild af res-sourcer og måske opnå bredere og bedre resultater.

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < <58 < <

A r t i k e L

DGA’s nye bestyrelseAf Jacques Borggild

På DGA’s generalforsamling, som blev afholde i forbindelse med årsmødet på Henne Strand blev der valgt ny bestyrelse. 3 bestyrel-sesmedlemmer var på valg, Martin Nilssson Københavns Golfklub, Per Sørensen, Sydsjællands Golfklub og Morten Terkelsen. Give Golfklub. Martin Nilsson og Per Sørensen modtog genvalg medens Morten Terkelsen ikke ønskede genvalg. Bestyrelsen foreslog valg af Anders Nielsen, Jammerbugtens Golfklub og Jacob Arnkvist, Lyngbygård Golfklub, da Jack Rasmussen havde trukket sig pga. arbejdspres, blev der plads til 2 nye bestyrelsesmedlemmer.

Alle blev valgt/genvalgt med akklamation.

Den nye bestyrelse konstituerede sig umidelbart efter generalforsamlingen og ser nu således ud:

Martin Nilsson, Københavns Golfklub, formand.

Jan Ebdrup, Hedeland Golfklub, næstformand.

Per Sørensen, Sydsjællands Golfklub, Kassérer

Michael Sandberg, Odense Golfklub, Bestyrelsesmedlem

Anders Nielsen, Jammerbugtens Golfklub, Bestyrelsesmedlem

Jacob Arnkvist, Lyngbygård Golfklub, Bestyrelsesmedlem.

Karsten Bjergø, Odder Golfklub, kommiteret til Bestyrelsen

Boye R. Thomsen, Svenningsens, Guldklubbens repræsentant.

Vi har kontakt til den største forhandler af brugte golfbanema-skiner

i USA. Derfor kan vi skaffe alle slags brugte maskinermed lavt timetal til gode

Nye og brugte golfbiler sælges

BoldvaskerNormal kr. 1200,-

NUKUN kr.

Jysk Golf ImportStængervej 30, Hansted, 8700 Horsens Tlf. 7565 6009

ALT til golfbanen til LAVE PRISERVi prøver at skaffe alt. Forhør på tlf. 7565 6009

Trådspandkr. .................. 40,-

excl. moms

900,-

Nye

Yam

aha

golf

bile

r–10%

Vertikalskærer med opsamler NYca. 1/2 pris

Tip bolde af i graven, hvorefter boldene automatisk

kommer op i automaten.

undgå dårlige rygge

250 brugte golfbiler på lager

Alle MÆrKer

Vi har kontakt til den største forhandler af brugte golfbanema-skiner

i USA. Derfor kan vi skaffe alle slags brugte maskinermed lavt timetal til gode

Nye og brugte golfbiler sælges

BoldvaskerNormal kr. 1200,-

NUKUN kr.


ALT til golfbanen til LAVE PRISERVi prøver at skaffe alt. Forhør på tlf. 7565 6009

Trådspandkr. .................. 40,-

excl. moms

900,-

Nye

Yam

aha

golf

bile

r–10%

Vertikalskærer med opsamler NYca. 1/2 pris


ALT til golfbanen til LAVE PRISER • Vi prøver at skaffe alt

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < < > > 59

A r t i k e L

Skønheden på Kelvin Heights18 huller på en halvø i Wakatipu-søen på New Zealand har tiltrukket golfspillere

fra hele verden i snart 40 år og gør det stadig

Af Jens Christensen

Udsigten fra klubhus er bemærkelsesværdig – til bl.a. bjergkæden The Remarkables.

New Zealand har mange fremragende golfbaner – både gamle klassikere med særprægede maori-navne som Titirangi, Wai-rakei, Paraparumu og Arikikapakapa og nyere resortbaner om Kauri Cliffs, Gulf Harbour, Cape Kidnappers, Millbrook og The Hills. Alligevel taber de fl este golfturister golfhjerte til en bane, der ikke rangeres blandt New Zealands bedste. Det gæl-der Queenstown Golf Club tæt på sydøens sydspids, og det er ene og alene banens fascinerende beliggenhed på halvøen Kel-vin Heights i Wakatipu-søen, der medfører nærmest magne-tisk tiltrækningskraft på de mange golffturister, som attakerer New Zealand i den lokale sommersæson – fra ca. 1. oktober til 1. april.

Over store dele af golfverdenen har Kelvin Heighs-ba-nen i mange år haft ry som én af de mest maleriske, som nogensinde er skabt, og dét forstår man al-lerede første gang, man stifter bekendtskab med de 18 letku-perede huller af parkkarakter. Hele Wakatipu-søen er nemlig omgivet af bjergkæden The Remarkables (de bemærkelses-værdige), hvis højeste toppe sagtens kan være snebeklædte i

sommerhalvåret, mens man spiller banen i 25 graders varme! De omgivende, høje bjerge betyder, at man har følelsen af at spille golf i ét stort amfi -teater. Ja, man får i den grad ånde-nød af lutter fascination over af det betagende natursceneri, at det er lige før, man glemmer at koncentrere sig om at slå til golfbolden. Selv markedsfører klubben sin bane som New

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < <60 < <

A r t i k e L

Zealands smukkest beliggende – og den karakteristik har der ikke lydt mange pro-tester imod, om overhovedet nogen.

Mest maleriskMeget passende er banens 5. hul, par 4, kåret om det mest maleriske i verden af et amerikansk golfmagasin, og dét undrer ikke, når man står på teestedet og kigger mod fl aget over en mindre søbugt med sandstrand og med The Remarkables som særdeles iøjnefaldende baggrundskulisse. Hullet er nærmest bananformet – med søen som out of bounds langs venstre side. Man er i stor tvivl om, hvor man skal

krydse søen i drivet, og også andetslaget er svært at beregne, fordi greenen ligger i et højere niveau end fairway. Man slår næsten altid et jern for lidt i andetslaget. Selvom dette signaturhul »kun« måler 362 meter fra gul tee, skal man altid være til-freds med en par her.

Et andet spændende hul er 10., 110 me-ter, par 3 – fra et højtliggende teested til en lavtliggende green. En sø foran venstre side af greenen sluger mange bolde. Hullet ser simpelthen ud, men ud-gør en test både taktisk og teknisk, hvis vinden blæser – retningen uanset.

Nævnes skal også 15. hul, par 4, 319 me-

T.I.P. INC. T.I.P Groom It er en bugseret børste til greens, fairway eller lignende områder. Groom It fås i en arbejdsbredde på 180 cm og kan forøges til 360 cm ved montering af sidevinger. Sidevingernes op/ned foldning betjenes manuelt. Groom It har monteret 4 rækker børster for en bedre nedbørstning af topdres materiale.

Maskiner til fairways og greens

IMANTS GREEN WAVEImants Green Wave er en kompakt letvægts traktormonteret knivlufter til følsomme områder så som teesteder eller greens. Kraft behov er 24-30 hk og kan med sine knive lufte ned til 150 mm og 8 mm i bredden. Imants Green Wave lufter efter samme princip som Imants Shockwave. Imants Green Wave har en arbejdsbredde på 120 cm og med sin bagvalse efterlades det bearbejdede område uden større genere for golfspillet.

Autoriseret John Deere forhandler

Salbjergvej 4 · 4622 Havdrup · Tlf. 46 18 55 44www.havdrup-maskinforretning.dkwww.ommc.dk

5. hul på Kelvin Heights-banen er på et tidspunkt kåret som verdens mest maleriske.

krydse søen i drivet, og også andetslaget er svært at beregne, fordi greenen ligger i et højere niveau end fairway. Man slår næsten altid et jern for lidt i andetslaget. Selvom dette signaturhul »kun« måler 362 meter fra gul tee, skal man altid være til-

Et andet spændende hul er 10., 110 me-ter, par 3 – fra et højtliggende teested til en lavtliggende green. En sø foran venstre side af greenen sluger mange bolde. Hullet ser simpelthen ud, men ud-gør en test både taktisk og teknisk, hvis vinden blæser – retningen uanset.

Nævnes skal også 15. hul, par 4, 319 me-

New Zealand

Kelvin Heights

Queenstown

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < < > > 61

> > s k ø n h e D e n p å k e l v i n h e i g h t s < < A r t i k e L

Hylledevej 12DK-4640 FaxeTlf. 56 72 52 00Fax 56 72 52 [email protected]. 29 62 07 17

/

Automatiske vandingsanlæg til golfbaner, fodboldstadion, grønne områder og haveanlæg

Ny Hunter IMMS 3.0 styring af vandingsanlæg på golfbaner. Vandingsanlægget kan styres fra såvel bærbar PC som styreboksen. Få oplysninger om nattens vanding, vandfor-brug og evt. fejlmeldinger. Hurtigt at æn-dre vandingstider. ’Her og nu’ program til vanding af udvalgte stationer efter f.eks. gødskning, eller til dug/frost-vanding.

projek tering, anlæg og

vedligeholdelse af vandingsanlæg

fra gravearbej de til lægning af rør,

montering af sprinklere, montage af pumpestation

af vand fra sø eller boring, montage af automatisk

styring.

l 25 l 40

Hylledevej 12DK-4640 Faxe

Tlf. 56 72 52 00Fax 56 72 52 18

[email protected]

ter. En ny green med masser af ondulationer afslutter hullet, når man først har undgået et vandhul og en stor bunker foran greenen. Her kræves virkeligt et delikat indspil.

Generelt kræver Kelvin Heights-banen snorlige drive på grund af forholdsvis smal-le fairways og præcise indspil på grund af relativt små greens. På scorekortet ser ba-nen ganske overkommelig ud fra klubtees, men i virkeligheden løber scoren hurtigt i vejret, hvis man ikke har styr på sine drives og indspil. Damer fi nder generelt banen lettere end herrer – måske fordi to af hul-lerne, 3. og 8., er par 5 for damer og par 4 for herrer. Dét betyder, at banens par er 74 for damer og 72 for herrer.

Dansk relationLidt pudsigt har Queenstown-banen en relation til én af Danmarks bedste baner, Silkeborg. Det var nemlig ikke afdøde

10. hul, par 3, byder på denne storslåede udsigt fra teestedet.Frederik Dreyer, der – som mange tror – i starten af 1960’erne tegnede den første skitse til Silkeborg-banen, men en canadisk golfba-nearkitekt, John D. Harris – bosiddende

i England, fordi han havde en fortid som wing commander i Royal Air Force. Hans skitse dannede grundlag for det endelige lay

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < <62 < <

A r t i k e L > > S k Ø n h e d e n p å k e l v i n h e i G h T S < <

Sandmosen er en af landets største skoler inden for gartnerbranchen. Centret har tilbud inden for anlægs-gartneri, blomster- og havecenter, naturpleje samt uddannelserne som greenkeeper og groundsman.

Kontakt skolen og hør omdine uddannelsesmuligheder- allerede i dag!

SandmoseskolenSandmosevej 486, 9460 Brovst www.amunordjylland.dk

Tak til alle udstillere og besøgende til vores grønne fagmesse 2011. Vi ses i 2012.

The Hills. Sidstnævnte (18 huller) blev åb-net i 2007 og fik straks tildelt værtskabet for New Zealand Open. Millbrook blev åbnet i starten af 1990’erne – med New Zealands største golfnavn gennem tiderne, Bob Charles, som arkitekt. Dette anlæg er på 27 huller – alle kopier af de bedste huller, Bob Charles spillede gennem 37 år som tourprofessionel.

OvervældendeSine fornemme naboer til trods strømmer golfspillere fra hele verden stadig til Kelvin Heights og Queenstown Golf Club i stort antal, fordi en golfbane anlagt på naturens betingelser har i sin egen charme i forhold til mere kunstige baner, hvor udeluk-kende lay out’et bestemmer udseendet og udformningen. Der er intet kunstigt over Kelvin Heights-banen, og dét må være forklaringen på, at nye golfturister hvert

out, som Frederik Dreyer blev krediteret. Det var samme John D. Harris, der i starten af 1970’erne skitserede Queenstown-banen samtidig med, at han tegnede én af New Zealands bedste baner, Warakei Interna-tional. Til andre af hans kreationer hører berømte Lahinch Castle Course i Irland og den blandt mange danske golfturister popu-lære Mallorca-bane, Poniente.

I dag er Queentown Golf Club ejet af et selskab, som også driver en 9 hullers-bane (Frankton Golf Course) i nabobyen Frank-ton. Det var faktisk her Queenstown Golf Club blev grundlagt helt tilbage i 1927. Først i 1973 fik klubben 18 hullers-banen på Kelvin Heights.

I en anden naboby, Arrowtown, findes både en 18 hullers »almindelig« med-lemsbane, Arrowtown Golf Club, mellem større og mindre klippeformationer og to eksklusive mesterskabsbaner, Millbrook og

år dukker på halvøen i Wakatipu-søen og taber deres golfhjerte. Naturoplevelsen med det krystalklare vand i søen og sneen på bjergtoppene overvælder én i en sådan grad, at man forlader Kelvin Heights med vemod og kun tænker på, hvornår man får tid og råd til at vende tilbage!

De mest nørdede »golftosser« forlænger i øvrigt oplevelsen både før og efter runden med at tage en vandtaxi fra Queenstowns waterfront både til og fra golfbanen. Queen-stown kaldes adrenalin-junkiernes legeplads på grund af mange ekstreme aktivitetstilbud. Golf er ikke ligefrem nogen ekstrem sports-gren, men alligevel føles det som et golfmæs-sigt adrenalin-kick at spille de 18 huller på Kelvin Heights, skønheden over alle blandt New Zealands mange smukke golfbaner.

www.queenstowngolf.co.nz

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < < > > 63

> > s k ø n h e D e n p å k e l v i n h e i g h t s < < A r t i k e L

GU

LD

me

dl e

mm

er

Hove

dspo

nsor

er i D

anis

h Gr

eenk

eepe

rs A

ssoc

iatio

n

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < <64 < <

SØ

LV

me

dl e

mm

er

BR

ON

ZE

me

dl e

mm

er

KomTek Miljø A/S

Helms TMT A/S

Bayer A/S

Semenco A/S

Floratine Scandinavia AB

Agrometer A/S

Thode Erhverv

Lindholm Maskiner A/S

X3Mgolf

Lyngfeldt A/SParkland Maskinfabrik A/SHauna GolfFSH MachinesGolfbaneProdukter ApSI H maskinerMP Motorservice

O p s L A G s t A v L e n > > v i n T e r 2 0 1 1 < <O p s L A G s t A v L e n > > v i n T e r 2 0 1 1 v i n T e r 2 0 1 1 O p s L A G s t A v L e n O p s L A G s t A v L e n

Claus Sørensen,Albertslund Golfklub,50 år den 10/1-2012

Niels Chr. Sørensen,Skærbæk Mølle Golfklub, 60 år den 11/1-2012

Niels Chr. Christensen,Viborg Golfklub,50 år den 13/1-2012

Jesper Hansen,Gudhjem Golfklub,40 år den 13/2-2012

Hans Jørgen Bach,Odense Golfklub,60 år den 15/2-2012

Jannick Friis,Hedensted Golfklub,40 år den 27/2-2012

Jannic Lüth,Odder Golfklub,20 år den 7/3-2012

Johnny B Andersen,Give Golfklub,40 år den 17/3-72

Finn Mortensen,Dragsholm Golfklub,60 år den 19/3-2012

Sekretariatet ønsker alle

en rigtig glædelig jul samt

et godt nytår

Vibeke,DGA sekretariatet

JuleferielukketFra 23.12 2011 til 1.1 2012

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < < > > 65

Firmalogo Firma Kontaktperson Produkt Formål

F i r m A G U i d e > > 2 0 1 1 < <

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < <66 < <

Agrometer a/sFælledvej 107200 GrindstedTlf. 7672 1300Fax 7672 [email protected]

Alt i pumper, styringer, sprinklere, ventiler m.m. til vandingsanlægget.

Optimal vanding (kor-rekt mængde på det rig-tige tidspunkt) af både teesteder, fairways og greens.

BioNutria Danmark ApSEuropavej 68990 FårupTlf. 8645 2888Fax 8628 2814e-mail:[email protected]

Jens Peder LilholtSalgskonsulentMobil: 4037 [email protected] JensenSalgskonsulentMobil: 4012 [email protected] AndersenMobil: 2043 [email protected]

Producerer og forhandler:Flydende biologiskegødninger opbygget påbasis af firmaets egnepatentanmeldte biologiske aktivatorer.

Bionutria Danmark ApShenviser til nærmesteforhandler.

Dansand A/SLervejdal 8b, Addit8740 BrædstrupTlf. 8682 5811Fax 8680 1472

Poul K. BeckIvan Mortensene-mail: [email protected]. dansand.dk

Topdressing, vækstlag, bunkersand, ovntørret sand,filtersand, sandblæsnings-sand, faldsand m.m.

Dansk Jordforbedring ApSVadsby Stræde 62640 HedehuseneTlf. 4399 5020Fax 4399 5231www.danskjordforbedring.dk

Knud Hvid PetersenMobil: 2161 [email protected] Svenstrup Nielsen, salgskonsulentJylland/Fyn/Sjælland,mobil 2161 3045

Topdressprodukter, vækst-lag, bunkersand m.v.GreenMix, BoldMix,FairwayMix bl.a.

Vertikalskæring ogverti-drain. Topdressing, eftersåning m. m. med specialmaskiner.

DanskOverfladebehandling I/SRugårdsvej 2065464 BrenderupTlf. 6444 2533Fax 6444 2507

Charlotte Nyeng HansenTlf. 2168 1835E-mail: [email protected]

Vi udfører belægninger på STIER, PLADSER, KØREVEJE OG P-AREALER.Kan anvendes på under-lag som stabilt grus, asfalt og lign.Belægningen har mange fordele, så som:

• Vedligeholdelsesfri• Ingen støvgener• Vandtæt /-afledende• Fås i naturafstemte farver• Konkurrencedygtig i pris• Kvalitet til tiden

DELTA OIL – SYDÆblehavevej 143230 Græ[email protected]

Johannes Stegertlf. 4045 9770

• Motor og Gear-olie• Hydraulik-olie• Fedt • Special-olie og spray

Vi har smøremidler, der kan klare de hårde og våde vilkår, som greenkeeperens maskinerarbejder under.

Salg & projektering:Knud K. Nielsen, tlf. 7672 [email protected]

Reservedele og serviceLars F. Dahlmann, tlf. 7672 [email protected]

FSH machines apsKlokkestøbervej 31Tlf: 8725 0015Email: [email protected]

Finn HansenTlf: 8725 0015Email: [email protected]

Vi udvikler, producerer og forhandler et bredt udvalg af produkter til golfbaner i hele verden. Alle vore produkter udvælges nøje med fokus på anvendelighed, kvalitet og pris.

eCutter – det elektriske hulbor, O-System – verdens absolut bedste fl agstangs-system, Easy Bunker – elektrisk kantskærer, samt en masse andre smarte løsninger

Danish Fibres A/SSnedkervej 16800 VardeTlf. 88 38 98 [email protected]

Palle KuntzDirekte 88 38 98 92Mobil 24 65 96 [email protected]

Wiking ManilaPP-fibre til stabilisering af jordbunden.- Besparelser i forhold til vedligehold- Større modstand mod slitage- Langtidsholdbar overflade, der for-bliver fleksibel, porøs og plan

- Hurtig vandafledning- Fjedrende absorbering

Wiking® Manila er en højt raffineret polypropylen fiber, der er specialud-viklet til at stabilisere jordbunden.Når Wiking® Manila iblandes jor-den eller græsplænen øges jordens porøsitet betydeligt og giver følgende karakteristika:- Høj fleksibilitet og slagstyrke- Hurtig vandafledning

F i r m A G U i d e > > 2 0 1 1 < <

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < < > > 67

Floratine Scandinavia AB • Floratinec/o Floratine Norge A/S • AndersonsGullfunnet 50 • Gro PowerN-1570 Dilling • Plant MarvelTlf. +46 120 103 12 • JRM Pipes – underknivewww.floratine.se

Att erbjuda gödning, jordpro-ver och rådgivning till golf-banor och fotbollsplaner. För att uppnå miljövänlig skötsel och starkt gräs.

F i r m A G U i d e > > 2 0 1 1 < <


GolfbaneProdukter ApSSvendestykket 103230 GræstedTlf. 4920 0699www.golfname.dk

Patrick Garnilde-mail: [email protected]@golfbaneprodukter.dk

Morten From-NielsenMobil: 2213 0891e-mail: [email protected]

Vi kan levere alt udstyr til din golfba-ne. Autoriseret StandardGolf partner og egen produktion af både standard produkter og individuelle løsninger. Vi har eget skilteværksted og trykkeri.Vi er lagerførende af egne pro-dukter og har direkte adgang til StandardGolfs europæiske lager. Det giver dig garanti for det største sortiment, markedets bedste priser og hurtig levering.

Vi vil være din foretrukne leveran-dør af alt udstyr til golfbaner: Fordi vi kan give dig de bedste priser, service i verdensklasse og marke-dets hurtigste levering. Hos os får du samtidig den mest professio-nelle rådgivning og mulighed for udvikling af individuelle løsninger i top kvalitet for dig, dine baner og din klub.

E. Marker A/SPadborgvej 36330 PadborgTlf. 7467 0808Fax 7467 0890www.emarker.dk

Carsten [email protected] · Mobil: 40 59 74 67Administration og Salg

Bjarne [email protected] · Mobil: 40 17 72 22Salgschef Danmark

Jan Kjær [email protected] · Mobil: 30 55 26 78

Salgskonsulent · Sjælland / Skåne

Roots – organiske gødninger, mikronæring, vandpleje, mykorrhiza mmOsmo – organiske og biologi-ske gødninger, tang gødning m.mTourTurf – afspændingsmidler, plantehærdere, bio ukrudts-middel mm.

At tilbyde miljøvenlige gødnings- og plejekoncepter til græs på greens, tees og fairways så golfbanerne kan undgå kemikalier, kunstgødning og pesticider. En biologisk løsning fra os giver golf-banen 100procent problemfrie greens hele året. Med dokumentation for effekt og virkning. Produkterne tilpasses i ple-jeplanen til bane, græstype og analyser.

EntreprenørfirmaetOle Mikkelsen A/STofteledet 16,8330 BederTlf. 8693 7877Fax 8693 7899

Ole MikkelsenTlf. 8693 7877Fax 8693 7899

Vertidræn, slidsedræn, overfladedræn, prop/eftersåning, stensamling i eksisterende græs, nyanlæg. Topdressingmateriale,vertikalskæring.

Oprensning af olie.Rengøring af festivalpladser.Strandrensning.Harpning og sortering af materialer på arbejdsstedet.Nedlægning af varmeanlæg i fodboldbaner.

HUNSBALLE FRØ A/SEnergivej 3, 7500 HolstebroTlf. 9742 0533Fax 9742 [email protected]

Hunsballe Frø har i mange år markedsført kvalitetsfrø-blandinger til golfbaner. I golfsortimentet findes blan-dinger til tee, fairway, green og rough. Der anvendes altid

udvalgte kvalitetssorter, som egner sig godt til formålet på golfbanen. E. Marker overtager fra januar 2011 markedsførin-gen af Hunsballe Frø’s golf-

sortiment. Golfblandingerne kan ikke længere købes hos Hunsballe Frø, men skal bestilles hos E. Marker. Tlf. 7467 0808. Fax. 7467 0890. www.emarker.dk

Jysk Golf ImportStængervej 308700 HorsensTlf. 7565 6009Mobil 4010 6009

• Golfbiler: Nye og brugte• ALT til golfbanen fra

førende producenter.• Brugte maskinparker

fra USA.

Jysk Golf Import skaffer alt udstyr til de bedste priser, da vi har lave omkostninger (ingen sælgere, ingen dyre firmabiler).

SC – Svend Carlsen A/S Lunden 10, Aasum5320 AgedrupTlf. 6610 9200Fax 6610 [email protected]

Kontor:6610 [email protected]: Lars Rævsager4016 [email protected]: Carsten Brandt4016 [email protected]

Jørgen RømerSales [email protected] 51 34 10 25

Svenningsens Turf CareTømmerupvej 13-152770 KastrupTlf. 3250 2902Fax 3246 5460

Jyllands afd.:Danmarksvej 32 H8660 SkanderborgTlf. 86 52 42 11Fax 86 52 55 60

Boye R. ThomsenSalgschef, GolfMobil 4030 [email protected]

Ole KnuthSalgskonsulent, GolfMobil 4030 [email protected]

Cylinder- Rotor & Slagleklippere.

Fejemaskiner, Topdresser, Prikluftere.

Vogne & Transport, Golfvogne, Eftersåningsmaskiner, Traktorer – Redskaber, Flishuggere, Saltspredere.

Svenningsens produktprogram omfatter i dag nogle af de største og mest attraktive mærker inden for maskiner og udstyr til pleje ogvedligeholdelse af græs- ogvejområder.

Toro importør, leverandør af maskiner til alt indenfor plæ-nepleje, jordbearbejdning og vandingssystemer til landets mest krævende golfbaner, sportsplad-ser, parker og private haver, samt øvrige grønne områder.

Der er tanke bag vore produkter. Vi tilbyder maskinløsninger, der lever op til de stadigt stigende krav. Produktudvikling på højeste niveau sikrer maskiner i særklas-se, både når det gælder kvalitet, sikkerhed og komfort

F i r m A G U i d e > > 2 0 1 1 < <

G r e e n k e e p e r e n > > 4 2 0 1 1 < <68 < <


X3Mgolf v/ Morten Carlsen

Morbærvænget 12 • 3600 FrederikssundTlf: 7020 2207 • Fax: 4738 [email protected] • www.x3mgolf.dk

Alt til golfanlæg, golfcentre, golfklubber, på banen, ved klubområdet og på Driving Rangen. Vi leverer boldautomater, skilte, bagskabe, baneudstyr, måtter, golfudstyr, golfcarts, kunstgræs, bagmærker og alt hvad der behøves i driften året rundt.

X3Mgolf ønsker at være total leverandør til danske golfanlæg ved at levere en kom-plet og koncentreret service til alle vores kunder i hele Danmark med produkter i den aller bedste kvalitet.

Græsser på danske beskyttede naturtyperEn oversigt over de almindelige arter

Af Asbjørn Nyholt, hortonom

Der er udkommet en fantastisk pjece om græs set fra en anden vinkel end greenkeeperens. Den er fantastisk og lærerigt. Forfatteren biolog Marianne Hald har sam-menfattet sine detaljerede iagttagelser fra diverse danske naturtyper og illustrerer rigt med fotos. Vi får indirekte et syn på de græsser, vi bruger på goldbanerne, men også et værktøj til at dokumentere mangfoldigheden i rough og tilknyttede naturtyper. Hvad ved du måske om tidlig dværgbunke? Herfra de varmeste anbefalinger.

Almindelig hveneVokser på sur, tør og forholdsvis næringsfattig bund på overdrev, hvor den kan være dominerende. Derudover vokser alm. hvene på strandenge, i grå klit, på sandmar-

ker, vejrabatter, skrænter, skovlys-ninger, græsplæner.

Krybende hveneDen vokser fugtigt i enge, strandenge, kær og hedemoser samt ved bredden af søer og åløb.

Vokser ofte der, hvor der pludseligt er ekstra vådt på engen eller f.eks. i afvandingsgrøfter på strandenge.

Er ikke følsom overfor næring og omlægning, men vokser især på de særligt fugtige dele af de beskyttede naturtyper.

Enårig rapgræsVokser i vejkanter, på trampede stier og ofte på tørre dele af eng og overdrev, hvor jorden trampes op. Tegn på bar jord/slid på overdrev og eng.

RødsvingelVokser tørt til moderat fugtigt, på næringsfattig til næringsrig jordbund. Den økologiske amplitude er stor. Den er særlig almindelig på overdrev, skrænter og strandoverdrev, men også helt almindelig på kulturenge, græsmarker, i væld, kær og moser samt på lysåben skov-bund.

Kilde: Græsser på danske beskyttede naturtyper. Udgivet af biolog

Marianne Hald juni 2011. Kan bestilles på e-mail: [email protected]

vokser alm. hvene på strandenge, i grå klit, på sandmar-ker, vejrabatter, skrænter, skovlys-ninger, græsplæner.

Krybende hveneDen vokser fugtigt i enge, strandenge, kær og hedemoser samt ved bredden af søer og åløb.

Ny unik lille bog af biolog Marianne Hald. Kan bestilles på e-mail: [email protected]

Klubbens navn

Adr.

Postnr. / By

Medlemskab … Ja, tak• Jeg vil gerne være medlem af Danish Greenkeepers Association. (Skal have lønnet beskæftigelse på en dansk golfbane).

• Når mit medlemskab er godkendt, modtager jeg et medlemskort, der giver mig adgang til en masse informationer og tilbud omkring efteruddannelse, deltagelse i årsmøde, Gule Ærter Match osv. Samtidig modtager jeg » GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen.• Medlemsperiode 1/7 til 30/6.

Navn:

Privat adresse:

Postnummer: By:

Mobil.: Arb. tlf.:

Golfklub:

Greenkeeper kr. 900,- årligt. Chefgreenkeeper kr. 900,- årligt.

Fødselsdato

Abonnement … Ja, tak• Jeg vil gerne tegne et abonnement på »GREENKEEPEREN«.• Når min bestilling er modtaget og godkendt, modtager jeg »GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen til kr. 475,- årligt.• Abonnementssperiode 1/7 til 30/6.

Navn:

Privat adresse:

Klubabonnement …

Ja, tak

• Vi vil gerne tegne et klubabonnement på »GREENKEEPEREN«.• Når vores bestilling er modtaget og godkendt, modtager vi »GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen.

Abonnement for 3 personer kr. 775,-, 5 pers. kr. 1.000,- eller 8 personer til kr. 1275,- • Abonnementssperiode 1/7 til 30/6.

Navn / Adr. / Postnr. / By








1

2

3

4

5

6

7

8

reenkeeperen

GR

EENK

EEPEREN

+ +

+ 19728 +

+ +

7993 Sydjylland - Fyn USF B

GR

EENK

EEPEREN

, Kirkedalsvej 6, 8732 H

ovedgård

Vi besøger ca. 115 baner årligt og sørger forat vandingsanlægget er i orden.

Vi er også klar til at hjælpe jer med

• Etablering• Service• Reservedele

Vandingsanlæg

Hornbæk Golfklub, green 16

På det grønne område sikrer 3F dig gode arbejdsforholdgennem overenskomstaftaler, der bl.a. giver dig ret tilpension, løn under sygdom, barselsorlov samt ekstrafridage med løn.

Vi arbejder også for et bedre arbejdsmiljø.

Nærmere oplysninger om, hvilke golfbaner der er med ioverenskomstdækket, kan fås ved henvendelse til dinafdeling eller:

Ring på telefon 70 300 300www.3f.dk

Pleje af job, plæne og fremtid...

- VI ER EN FAGFORENING MED HJERTE OG FORNUFT. www.3f.dk

Indenfor det grønne område findes følgende uddannelser:

● Greenkeeper

● Greenkeeperassistent

● Groundsman

● Anlægsgartner

● Anlægsplejer

● Produktionsgartner

● Væksthusgartner

● Væksthusgartnerassistent

● Skov- og Naturtekniker

● Skov- og Naturassistent

● Dyrepasser

● Dyrepasserassistent

● Jordbrugsassistent

● Jordbrugsmaskinfører

A4_Greenkeeper_3k 06/02/08 8:30 Side 1





[email protected]


[email protected]


BioStar l




rødsvingelbaner.





BioFosfit





BioCalcium



BioFlow




NYHED



råd og vejledning.


Biogolf® Start




BioStar® Classic





råd og vejledning.

NYHED


EFFEKT!


EFFEKT!







bladoptagelse.



No

4

20

11

GREENKEEPEREN



VS.

Tema:

Mosebunke



Det gamle træ

2011 # 4 Greenkeeperen

Documents

Transcript of 2011 # 4 Greenkeeperen