2006_03_Brand_apr

BRANDVÆSENNR. 3 • APRIL 2006

Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Svensk sikkerhedSamfundssikkerhed er et nyt begreb i Sverige, hvorregeringen har foreslået ethelhedssyn på sikkerhed og beredskab.

Side 16

Metro sikkerhedKøbenhavns Metro er ikketerrorsikker, men enhver formfor redning er forberedt nedtil mindste detalje.

Side 22-23

Sikkert stråtag2.500 stråtage er brandsikret,så gennembrændringstidener næsten firdoblet. Et lillemærke fortæller redningsfolk,at de har store chancer for at slukke branden, indenhuset brænder ned.

Side 29

Hemmeligt beredskabEn tændstikæske gemte et hemmeligt arkiv fra 1944med navne på det CivileBeredskab, der frygtedeat blive arresteret af tyskernelige som politiet var blevet.

Side 30-31

UdgiverForeningen af Kommunale Beredskabschefer, FKBwww.fkbnet.dk

RedaktionAnsvarshavende redaktør: Peter Finn LarsenLarsen & PartnerePedersborg Torv 7, 1, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52Fax.: 57 82 02 83E-mail: [email protected]

Journalist Erik WeinreichLarsen & PartnerePedersborg Torv 7, 1, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89Fax: 57 82 02 83E-mail: [email protected]

Journalist Svend Erik Brodersen (DJ)Trelle Ager 54 (postbox 114), 6580 VamdrupTelefon: 75 58 33 13 – mobil: 20 76 12 53Fax: 75 58 02 90E-mail: [email protected]

Journalist Justinus JohannesenGodthåbvænget 21, 3. th., 2000 FrederiksbergTelefon: 38 34 14 86 – mobil: 26 32 59 03E-mail: [email protected]

EkspeditionLH KontorassistanceØstergade 18, 6580 VamdrupTelefon: 75 58 01 43E-mail: [email protected]: Kl. 9.00-10.00

AnnoncerEkström Annonce Service ApSBagsværd Hovedgade 296, 2880 BagsværdTelefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47E-mail: [email protected]

Oplag, pris og udgivelseOplag: Forventet 4.000 eks.Årsabonnement: Kr. 310,- inkl. momsLøssalg: Kr. 50,- inkl. momsBladet udkommer omkring den 15. i hver måneddog undtaget januar og juli

BladudvalgBeredskabschef Peter Staunstrup (formand), beredskabschef Sven Urban Hansen, beredskabschef Michael Petersen, beredskabsinspektør Anders Enggaard og brandchef Steen Finne Jensen.

Lay outFingerprint ReklamePostboks 241, 4200 SlagelseTelefon: 23 83 84 20

TrykRosendahls Bogtrykkeri A/SOddesundvej 1, 6715 Esbjerg NTelefon: 76 10 11 12 – Fax: 76 10 11 20

Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nød-vendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citeringfra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Reglerom ophavsret er gældende.

Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN maj 2006 er 24. april 2006.

NR. 3 • APRIL 2006 • 4. ÅRGANGISSN1398-9693

BRANDVÆSEN Indhold

95 børn blev reddet udpå kun 7-8 minutter,fordi medarbejderne påen daginstitution i Vejlehavde taget brand-instruksen alvorligt og påforhånd vidste, hvad deskulle gøre.

Side 14-15

Deltagerne er mere trygge ved at deltage i en brandøvelse, nårunderviseren kan slukkeilden blot ved at trykkepå en knap. VestegnensBrandvæsen har anskaffetgas-attrapper til undervis-ningsbrug.

Side 17

Focus på sikkerhed på diskoteker..................................Side 5

En vand-granat kan købe værdifuld tid, når der fx er ild i en bil...................................................Side 13

Københavns terrorplan fylder 13 sider .................Side 20-21

Århus har ingen terror-plan, men… ......................Side 24-25

I dette nummer af BRANDVÆSEN kan der bl.a. læses om følgende:

27 ansatte på Starco i Galten måtte gennemen større rensning, indende blev kørt på sygehusetefter udslip af et kræft-fremkaldende hærde-middel. Indsatslederenblev kørt hjem i tyndengangsdragt.

Side 10-11

LEDER

Travlheden med de mange kommunesammenlægninger spores overalt, og i mange af denye storkommuner drøftes p.t. den kommende organisering af beredskabet – hvor skalområdet rent organisatorisk indgå i den kommunale forvaltningsstruktur, og hvorledes skalområdet organiseres såvel på det afhjælpende område som på det forebyggende. Der er i tidens løb set mange modeller for, hvorledes beredskabet kan hægtes på den kommu-nale forvaltningsstruktur – og typisk har der været tale om to hovedtendenser, nemligenten med stærke administrative bånd til borgmesterens afdeling eller som et element i miljø & teknik forvaltningerne.

Lokale forhold og traditioner har i høj grad været bestemmende for dette forhold, og nårman nu skal til at tage stilling til spørgsmålet igen, vil jeg gerne minde om et par væsent-lige forhold, der bør indgå i overvejelserne, nemlig: • Intentionerne i Beredskabsloven• Beredskabets opgavesæt

Beredskabsloven angiver bl.a. gennem sine præcise anvisninger på beredskabskommissio-nens sammensætning, at beredskabet er tænkt som en tværgående opgave. Det gældereksempelvis beredskabsplanlægning og forebyggelse, der skal omfatte samtlige kommu-nale forvaltninger, afdelinger og selskaber. Netop derfor skal beredskabskommissionenforetage den umiddelbare forvaltning af området og sikre den politiske bevågenhed. Disseforhold bør vægtes højt i overvejelserne vedr. den fremtidige organisering – og den kom-munale beredskabschef bør placeres så højt i det kommunale hierarki, at området ikkedrukner blandt mindre væsentlige fagområder – her er det trods alt borgernes liv og sikkerhed, det drejer sig om.

Værre står det til på det forebyggende område, hvor flere af de kommuner, der nu læggessammen, ikke har nogen tradition, organisation eller økonomi til det forebyggende arbejde.I sammenlægningssituationen vil det medføre problemer, da det ofte vil være de økono-miske forudsætninger, der bliver udslagsgivende.

I de nye kommuner skal vi have prioriteret det forebyggende arbejde – som det bl.a frem-går af lovgivningen og det seneste beredskabsforlig. Der skal ydes en langt større forebyg-gende indsats end blot den brandtekniske byggesagsbehandling og brandsynsvirksom-heden – lad os nu få tid og kræfter til at forebygge de farer, som vi bliver bekendt medgennem den risikobaserede dimensionering og den mere målrettede dataindhentning ogbearbejdning i Odin-systemet.

Men vi skal have kræfterne til det, så vi kan få udviklet en kultur og organisation på detforebyggende område, der er lige så stærk som på det afhjælpende område. Den gamletommelfingerregel om én forebyggende medarbejder pr. 10.000 indbyggere er et godtudgangspunkt – så nu må pengene skaffes til det.

Held og lykke med arbejdet.

Peter StaunstrupBeredskabschef for OdenseFormand for FKB

Foreningen af Kommunale Beredskabschefers hjemmeside har skiftet adresse til www.fkbnet.dk.Hjemmesiden opdateres løbende med kort omtale af brande og ulykker fra hele Danmark og mednyheder i kort form fra beredskabet samt ekstern information fra FKB.

Peter Staunstrup.

BRANDVÆSEN april 2006 3

Tværfagligt og forebyggende

4 BRANDVÆSEN april 2006

Holdledere klædes på til indsatsledelseNyt kursus, der skal klæde holdledere på til at varetage den tekniske indsats på etskadested, fik god modtagelse på Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i TinglevAf Esge Homilius, kursusleder ved Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole

”Et fantastisk godt kursus” og”Jeg har helt klart lært noget”.Sådan lød nogle af reaktion-erne, da det første kursus i”Indsatsledelse for holdledere”var løbet af stabelen påBeredskabsstyrelsens TekniskeSkole i Tinglev.

Her var deltagere fra såvelsmå som store kommunalebrandvæsner, Falck samt etfrivilligt sønderjysk brandværn(Christiansfeld, Fjerritslev,Herning, København, Mørkøv,Nibe, Nordsjælland, Odenseog Trundholm).

Holdleder kan stå for teknisk ledelseBaggrunden for kurset er, atbegrebet ”reduceret udryk-ning” forsvinder med over-gangen til et risikobaseretkommunalt redningsbered-skab. Til gengæld åbnes for

muligheden for, at kom-munalbestyrelsen kan lade en holdleder varetage dentekniske ledelse af indsatsenpå et skadested. En hold-leder, der skal varetage dentekniske ledelse, skal ifølgebekendtgørelsen have ”defornødne uddannelsesmæs-sige kvalifikationer”.

For at modsvare dette kravom en supplerende uddan-nelse af holdlederen tilbyderBeredskabsstyrelsens TekniskeSkole nu kurset ”Indsatsledelsefor holdledere”, der blevudviklet i 2005 af en arbejds-gruppe med repræsentanterfra Foreningen af KommunaleBeredskabschefer, Falck,Kommunernes Landsfore-ning, kommunale brand-væsener, Beredskabs-styrelsen, Rigspolitichefensamt skolen.

Kursets taktiske og ledelses-mæssige indhold ligger etniveau over indholdet på denbasale holdlederuddannelse,dog uden at ”Indsatsledelsefor holdledere” bliver etmini-indsatslederkursus.

En holdleder er stadig en holdlederTrods en risikobaseret tilgangtil redningsberedskabetsdimensionering er der ikkeændret på det grundlæg-gende forhold, at en hold-leder, der varetager den tekniske ledelse, stadig erholdleder, og at han hverkenkan lede flere hold eller andreholdledere.

Formålet med kurset er atbibringe holdlederen videnog færdigheder, der sætterham i stand til at iværksætteen forsvarlig førsteindsats pået skadested, hvor det vurde-res, at der ikke er behov fortilkaldelse af en indsatsleder.Yderligere trænes deltagereni at være teknisk leder i situa-tioner, hvor indsatslederenefter den risikobaserede

dimensionering burde haveværet kaldt.

Uddannelsen gennemføressom en vekslen mellem enbegrænset mængde teori oginstruktive planspil, situa-tionsspil samt praktiske og taktiske øvelser, hvor deltagerne på skift fungerersom ledere, deltagere ogevaluatorer.

Rigspolitiet deltager med enlærer under hele kurset.Politilæreren giver bl.a. ind-spil som politiets 1. vogn ogsom politiets indsatsleder.

Yderligere deltager en ambu-lancesupervisor med et totimers indlæg med det for-mål at skabe grundlag for etgodt samarbejde mellemambulanceberedskabet ogbrandvæsnet på et skade-sted. Ambulancesupervisorendeltager efterfølgende i etsituationsspil.

Der er ingen bedømmelse på kurset, men det ervæsentligt, at deltagernemøder med en opdateretviden svarende til nyuddan-net holdleder BRAND. Skolenanbefaler deltagere med enældre holdlederuddannelseat gennemføre kurset”Holdleder BRAND – vedlige-holdelse” forud for deltagelsepå kurset ”Indsatsledelse forholdledere”.

Se også: www.brs.dk/brts

– Nogle tænker mere i øko-nomi end brandsikkerhed.Det siger vicebrandinspektørSøren Nielsen fra Københavns

Brandvæsen om brandsikker-heden på flere københavnskediskoteker. Han fortsætter:– Selv om brandsikkerhedengår i den rigtige retning, såintensiverer vi i år brandtil-synene. Derfor vil nogle dis-koteker og spillesteder fåflere besøg end det ene, somloven foreskriver. Vi har des-uden også fornemmelse af,at brandsikkerheden på gym-nasier, kollegier og andreuddannelsesinstitutioner erelendig. Derfor vil vi ogsåforetage flere eftersyn i dissebygninger.

Risikoen for at flygte fra flam-mer under et diskoteksbesøgi København er mindsket

betydeligt siden en diskoteks-brand i Gøteborg i 1999, som kostede 63 personerlivet og for alvor satte fokuspå brandsikkerheden i natte-livet.

Flere brandsyn – flere gen-besøg samt tilbud om kursusi brandsikkerhed til diskoteks-ejere og personale er ifølgeSøren Nielsen grunden til, atantallet af påtaler for brand-sikkerhed er faldet fra 122 i2003 til 96 i 2005.– Med fare for at lugte af selv-ros ser vi, at de steder, hvorpersonalet har været på brand-sikkerhedskursus er med til attrække statistikken i den rig-tige retning, for der kommer

hele tiden nye steder ogejere, som lever hundredeprocent op til kravene forbrandsikkerhed.

At nattelivet endnu ikke erhelt brandsikkert ses også i andre tal fra KøbenhavnsBrandvæsen. Hvor der i 2003faldt 26 påtaler for spærredeflugtveje eller flugtvejsdøre,der ikke kunne åbnes, erantallet af de samme forse-elser faldet til 24 i 2005.

Også Århus Brandvæsen sæt-ter i den kommende tid ekstraressourcer ind på, at kontrol-lere brandsikkerheden pågymnasier, kollegier og andreuddannelsesinstitutioner.

Flere brandtilsyn på diskoteker og gymnasier Af Justinus Johannesen

Vicebrandinspektør Peter Nielsen viløge kontrollen med brandsikker-heden på både skoler og diskoteker.


Sundhedsudvalget i Frederiksborg Amthar et stort forklaringsproblemVi har ikke på noget tidspunkt ønsket, at tage brødet ud af munden på nogen som helst – heller ikke Falck, siger Hans Schwennesen, borgmester i Hundested Kommune Af Justinus Johannesen

Uffe Thorndal:

– De har et kæmpe forkla-ringsproblem i sundheds-udvalget, mere end det kanjeg ikke sige, sagde en megetfåmælt Uffe Thorndal, (K),formand for Frederiksborg AmtSundhedsudvalg en vinter-kold eftermiddag i begynd-elsen af marts, da nødbe-handlerne hos HundestedBrandvæsen officielt rykkedeud for første gang.

BRANDVÆSEN havde sat Uffe Thorndal og borgmesterHans Schwennesen i stævnefor at høre nærmere om, hvor-dan deres opfattelse var af, atseks medlemmer i FrederikborgAmts Sundhedsudvalg – Uffe Thorndal var ikke medtil mødet – havde sagt nej til,at det kommunale beredskabi Hundested skulle have lovtil at rykke ud til alvorligeulykker.

Personligt har jeg ikke kunnefå nogen fornuftig begrun-delse fra mine seks kolleger i sundhedsudvalget om,hvorfor de nægtede brand-

væsnet at rykke ud til nød-stedte personer, selv omnødbehandlerne har gen-nemgået alle de nødvendigekurser for at yde udvidet før-stehjælp, og desuden harfået de blå stempel af amtet,sagde Uffe Thorndal.

Opstår myter– Jeg er meget skuffet overden behandling, vi har fåetfra amtets sundhedsudvalg.

Når vi nu samtidig fårbekræftet fra Uffe Thorndal,at der ikke findes nogen saglig begrundelse for, atamtet ikke har bakket voresprojekt op, bliver jeg endnumere forvirret, sagde borg-mester Hans Schwennesen.– Når man ikke kan få nogenfornuftige begrundelser,begynder der at opstå myterom, at amtet holder håndenover Falck. Faktisk er detsundhedsudvalgets egenskyld, at myterne opstår. Dekunne bare melde klart ud.Vi har ikke på noget tids-punkt ønsket, at tage brødetud af munden på nogen somhelst, heller ikke Falck, og fordet næste så koster det ikkeamtet en eneste krone.– Projekt har kostet skatte-yderne i Hundested Kommune200.000 kr. som et en-gangsbeløb, og jeg er over-bevist om, at borgerne harbetalt med glæde, siger Hans Schwennesen.

Ingen rustvogn– Det betyder meget for borgernes tryghed, at der nuer mennesker, som kan rykkeud med det samme, hvis enperson falder om med ethjertestop. Mange gangeskal vores borgere vente i 20 minutter eller mere, indenambulancen når frem, og sågår der yderligere 20 minutter,inden patienten er nået fremtil hospitalet.– Erfaringerne viser, at chan-cen for at overleve et hjerte-stop falder med omkring 10% for hvert minut, der gårfra det øjeblik hjertestoppet

indtræffer, til genoplivningenpåbegyndes.– Kommer ambulancen senereend 10 minutter efter etmuligt hjertestop uden første-hjælp, betyder det i langt defleste tilfælde døden, sigerHans Schwennesen.

Han tilføjer, at det derfor erbedre for borgerne, at kom-munen investerer i nye nød-behandlerbiler end at skullebruge pengene til køb af enrustvogn.

Mandag eftermiddag den6. marts kunne en stoltJens Bang, beredskabschefi Hundested Kommunesende de første nødbe-handlere på gaden.– Vi har allerede fåetmange henvendelser fraborgere, som hilsen dennye service velkommen,og det glæder os meget,sagde Jens Bang.

Han tilføjede, at det harværet en hård fødsel at fålov fra amtet til at udførenødbehandlingen, men atden hårde og til tider ufor-sonlige kamp, har væretalle pengene værd. ju-so

Borgernebyder nød-behandling velkommen

Borgmester Hans Schwennesen (t.v.) og formanden for Frederiksborg AmtsSundhedsudvalg, Uffe Thorndal er helt på linie omkring Hundesteds kommunale nødbehandlere.

Nødbehandlerne har den rigtigeuddannelse og det rigtige værktøj tilførsteindsatsen.


Professionel rådgivningpå alarmcentralerneNy rapport fra Sundhedsstyrelsen efterlyser bedre menfærre skadestuer samt lægehelikoptere Af Justinus Johannesen

– Vi skal have professionelsundhedsrådgivning påalarmcentralerne, færre menbedre skadestuer samt læge-helikoptere. Antallet af alarm-centraler skal skæres ned frade nuværende otte til fem,og det samme med skade-stuerne, som skal reduceresfra de nuværende 44 til 20-25 stykker.

Det siger Bent Hansen (S),amtsborgmester i Viborg ogformand for amternes sund-hedsudvalg. Han er desudenbåde formand for RegionMidtjylland og for de femnye regioner.

En ny rapport fra Sundheds-styrelsen, som har kigget lidtnærmere på fremtiden, når detgælder det akutmedicinskeområde er nærmest enigmed Bent Hansen. Rapportenlægger blandt andet op til,at alarmcentralerne skalgøres bedre til at modtageopkald fra borgerne, når defem regioner er en realitet istarten af 2007. For øjeblik-ket er omkring 80 procent afalle opkald til 112 fra folk,

som melder om akut sygdomeller ulykker. Ifølge rapportenskal det også for fremtidenvære de otte alarmcentraler,som modtager opkaldene,men til gengæld skal politiet,som bemander alarmcentra-lerne have mulighed for atomstille opkaldet til en lægeeller en sygeplejerske, som til daglig arbejder på en skadestue.

Hurtigere hjælpRapporten lægger desudenop til, at regionerne skaloverveje en ordning med ensåkaldt lægehelikopter for atsikre, at hjælpen til alvorligtsyge og ulykkesramte nårhurtigt frem, samt at borgerneskal have færre men bedreskadestuer.– Vores målsætning har heletiden været, at vi skal havesamme niveau som de lande,vi gerne vil sammenlignesmed, siger Bent Hansen.

Herhjemme stræber vi efterat have verdens bedste sund-hedsvæsen. Derfor er dethelt på sin plads, at rappor-ten fra Sundhedsstyrelsen

påpeger nogle ting på detakutmedicinske område, hvorvi ikke er så gode og jeg erhelt enig i, at vi skal have rettet op på de her mangler.I dag halter Danmark bagefterpå flere områder, under-streger han.

Rapporten har som formål, atgøre de nye regionspolitikerebedre i stand til at træffe derigtige beslutninger, når de ide kommende år skal samleambulancetjenesten og skade-stuebehandlingen i de femnye regioner.

Dermed har politikerne chan-cen for at få bragt standardenpå det akutmedicinske om-råde op på samme niveausom vores nabolande.

Forslaget om, at knytte lægerog sygeplejersker til alarm-centralerne blev alleredebragt på bane af et udvalgunder ledelse af Rigspolitietfor mere end fem år siden – uden at det blev gennem-ført.

Ole Borch, bestyrelses-medlem i FKB og bered-skabschef i Vejle, blev den27. marts hyldet fra nærog fjern i anledning af sin60 års fødselsdag.

Ole Borch, der er indstilletsom beredskabschef forNy Vejle Kommune med103.000 indbyggere, gjor-de gennem 23 år tjenestei forsvaret, herunder i FNog NATO, og sluttede somoperationsbefalingsmandved Jyske Division. Eftereksamen som merkonomblev han chef for VejleBustrafik fra 1987 og fremtil selskabets salg i 1995.Næste udfordring var brand-inspektøruddannelsen,inden han kunne overtageposten som beredskabschef.

Redaktionen af BRANDVÆSENmodtager genre henvend-elser om mærkedage af inte-resse for FKB. Ring, skriv ellersend os en mail – helst igod tid, så vi kan bringe enomtale inden mærkedagen.

60 år

Mærkedage


Risikobaseret dimensionering for kommunalpolitikere Af civilingeniør Marie Lund Hansen, Beredskabsstyrelsen

Fire temadage, arrangeret af Beredskabsstyrelsen, skal gøre kommunalpolitikereklogere på arbejdet med risikobaseret dimensionering af beredskaberne. På to af temadagene taler forsvarsminister Søren Gade

Hvad er risikobaseret dimen-sionering, og hvad betyder denkonkret for min kommune?Det spørgsmål vil Beredskabs-styrelsen forsøge at besvare påfire temadage for det politiskeniveau i kommunerne. Tema-dagene henvender sig primærttil medlemmer af kommunal-bestyrelsen og beredskabs-kommissionen og til rednings-beredskabernes ledelse. Denførste temadag blev holdt i Roskilde, de næste holdes iOdense, Kolding og Aalborgi løbet af april og maj. På tema-dagene vil der være indlægom den nye bekendtgørelse,processen, der leder hen modrisikobaseret dimensionering,og eksempler på, hvordan enkonkret kommune har grebetopgaven an.

Kommunens beredskab – dit ansvar!Temadagene vil blandt andetgive indblik i, hvad den nyebekendtgørelse, som trådte ikraft den 1. september 2005,betyder for beslutningstag-erne i kommunerne og for

redningsberedskabernes frem-tidige planlægning. Der vil blivetaget udgangspunkt i hoved-principperne fra den politiskeaftale om redningsberedskabetefter 2002, og hvordan de erafspejlet i den nye bekendt-gørelse. Grundtanken er, atkommunerne skal have frihedog fleksibilitet i tilrettelæggel-sen af beredskabet. Bekendt-gørelsen indebærer blandtandet, at kommunernesenest 31. august 2007 skalhave vedtaget et service-niveau for redningsbered-skabet og beskrevet det i endimensioneringsplan. Planenskal sendes til udtalelse iBeredskabsstyrelsen, indenden vedtages af kommunal-bestyrelsen. De nye regler be-tyder desuden, at det i højeregrad end tidligere er kom-munen selv, der bærer ansva-ret for at have et forsvarligtberedskab, som modsvarerde risici, der er i kommunen.

Risikobaseret dimensionering tager tidTemadagene vil også give de

kommunale politikere indbliki arbejdet med risikobaseretdimensionering og de for-skellige faser i arbejdsproces-sen. Herunder vil det stå klart,at risikobaseret dimensione-ring er en opgave, der tagertid og ressourcer og langt frakan afsluttes på få uger.

Jeg arbejder til daglig medrisikobaseret dimensionering,og jeg møder ofte frustrationover, hvordan det her dog skalpasses ind i en allerede travlhverdag. Jeg har desværre ikkesvaret, men jo bedre et stykkearbejde, der bliver lavet i før-ste ombæring, jo lettere bliverarbejdet fremover.

Beredskabsstyrelsen har isamarbejde med en rækkekommuner udviklet en proces-model og værktøjer til risiko-baseret dimensionering.Modellen og værktøjerne erbeskrevet i Håndbog i Risiko-baseret Dimensionering.

Det er ikke obligatorisk atbenytte styrelsens model, da

den blot er et tilbud til kom-munerne. Fordelen er dog, at mange kommuner alleredehar taget udgangspunkt imodellen, og derfor giverden en fælles forståelsesram-me, en fælles terminologi oggode muligheder for sparringog erfaringsudveksling.

Ministeren indlederPå to af temadagene er forsvarsminister Søren Gadehovedtaler, mens afdelings-chef i ForsvarsministerietBjørn Ingemann Bisserup ind-leder på de to andre tema-dage. Fra FrederiksbergBrandvæsen, der er megetlangt med sin risikobaseredeberedskabsplan, kommervicebrandchef Kim Lintrup.Andre talere bliver bered-skabschef Lars Hviid fra Ny Tønder Kommune ogBent Tindahl Pedersen, der er planlægger ved Bered-skabscenter Aalborg.

Læs mere på:www.dimensionerings-projektet.dk

Temadage:


500 liter farlig væske i Galten27 ansatte, holdleder og indsatsleder måtte gennem den store rensning ved udslip af Isocyanante, der er stærkt kræftfremkaldendeAf Johnny Damgård, beredskabsinspektør i Galten og ISL på førsteindsatsen

Alarm Kl. 7.19 om morgenen den28. februar kom der et per-sonlig udkald til ISL medmelding om, at en tank varsprunget læk på Starco A/S i Galten. Fra tanken var derløbet en del af det kræft-fremkaldende hærdemiddelIsocyanante ud på gulvet.Personalet var sendt væk.Virksomheden Starco er enhandelsvirksomhed, somleverer hjulløsninger, dæk ogslanger til industrien. I alt er7.000 m2 – indrettet til lager,produktion og kontor.

SituationenVed ankomsten blev jegmodtaget af virksomhedensdriftsleder, der medbragte enarbejdspladsbrugsanvisning(uden UN-nr. el. lign.) somoplyste, at produktet ermeget giftigt ved indånding,hudkontakt og indtagelse.

Virksomhedens ansatte varca. kl. 7.00 blevet bedt om atforlade hallen, hvor Isocyanan-ten blev anvendt, men der blevfortsat arbejdet i de tilstødendelokaler og på kontoret.

Sammen med driftslederenbesigtigede jeg hurtigt spildet,som var på ca. 500 liter og an-toges at dække et område påmindst 50-100 m2 på gulvet.

ForberedelserPå baggrund af arbejdspladsbrugsanvisningen kontakterjeg Beredskabsstyrelsenskemikalieberedskabsvagt foren drøftelse af taktikken foropsamling af spildet. Isocya-nante findes i flere varianter,så kemikalieberedskabs-vagten havde behov for flereoplysninger om stoffet.

Driftslederen fandt derpånogle sikkerhedsdatablade

frem, som blev faxet til kemikalieberedskabsvagten.Sikkerhedsdatabladene varpå engelsk og desværre ogsåuden UN-nr.

Automobilsprøjten fra Falck iGalten (niveau 1, trin 1) blevrekvirere sammen med ÅrhusBrandvæsen (trin 2) medkemikalieindsatdragter ogdekontaminering. Desudensendtes bud efter Støtte-punkt Århus (niveau 2) medhøjtrykskompressor. Trin 1 og 2 ankom kort tid efter.Holdlederne bliver bedt omat gå ind i hallen for at vurdere spildets omfang ogindsatstaktik.

Kemikalieberedskabsvagtenmeldte tilbage, at indsatsenskulle ske med kemikalieind-satsdragt, og at spildet skulledækkes med kattegrus imindst en time og efterføl-gende opsamles i tættebeholdere. Opsamlingenskulle ske med gnistfrit værk-tøj og uden brug af vand.

Hoste og kvalmeKl. ca. 8.30 bliver jeg kontaktet

af en ansat, som har opholdtsig i hallen med spildet i optil en time før kl. 7.00. Denansatte hostede og havdekvalme. Jeg sendte bud efteren ambulance og en læge-ambulance.

Kort tid efter, at den ansattevar kommet i behandling iambulancen, meldte yderlig-ere fire ansatte sig med hosteog kvalme, og yderligere 4 ambulancer rekvireredes.Flere ansatte, som bl.a.havde opholdt sig i virksom-hedens kontor, begyndteogså at føle sig utilpasse.I mellemtiden var to læge-ambulancer ankommet fraSilkeborg og Århus, og derblev udpeget en skadested-skoordinerende læge (KOOL).Han vurderede, at alle ansat-te skulle på sygehus forobservation for lungeødem,men at de forinden skullehave fjernet tøj og gennempersonrensning. KOOL opret-tede nu en Akut MedicinskKoordinationscentral (AMK).

Jeg rekvirerede renseplads ogventeplads ved Støttepunkt,Århus (niveau 2). Århus Politivar på dette tidspunkt mødtmed egen ISL og en deling.Politiet fik fat på en bus fraÅrhus Sporveje som midler-tidig venteplads for personer,som skulle renses.

Hjem i engangsdragtDer kom en del henvendelsertil både Århus Politi ogGalten Kommunes Rådhusomkring ulykken og even-tuelle forholdsregler omkringkemikalieudslippet. Sammenmed politi-ISL udarbejder jegderfor en beredskabsmed-delelse, som blev udsendt.

Det var fra denne tank, at det farlige hærdemiddel løb ud. Foto: Beredskabschef Hans Brok-Brandi.

Februar viste sig ikke fra sin var-meste side, men humøret fejledetrods ikke noget hos de frysenderedningsfolk i tynde engangsdragter.Foto: Beredskabschef Hans Brok-Brandi.


Kl. 10.30 blev de to førstepatienter (de eneste to, somvar synligt påvirket af udslip-pet) renset og sendt til ÅrhusSygehus i ambulancer, kørsel1 med ekskorte.

Efterfølgende bliver de reste-rende ansatte på virksomhedenrenset, i alt ca. 25 personer,som blev kørt til Århus Syge-hus og Silkeborg Central-sygehus i to busser fra Falck.

KOOL vurderede, at også de to reddere på den førsteambulance, som havde væreti kontakt med de forurenedeansatte, samt jeg selv ogholdlederne, som havdeværet inde i hallen, skullegennem rensepunkt. Rens-ningen afsluttes kl. 12.00.Jeg blev nu afløst som ISL ogkørt hjem iført hvid engangs-dragt og blå engangssko ..!

StorvaskDe to holdledere havdebesigtiget spildet i virksom-heden og vurderet på beho-vet for kattegrus og spun-stromler, som blev rekvireret.Oprydningsarbejdet så ud tilat tage lang tid. 1. udryknin-gen fra Århus Brandvæsenblev sendt hjem og afløst affrivillige fra Århus Brandvæsen,som rekvireredes.

Midt på eftermiddagen blevder behov for afløsning afmandskabet fra Falck i Galtenog de frivillige fra ÅrhusBrandvæsen. I stedet blev der

sendt bud efter Beredskabs-styrelsen i Herning (trin 3).

Tilbage på virksomheden låtøj fra 25 ansatte i 25 sorteplastposer. Efter rådføringmed Kemikalieberedskabs-vagten blev det besluttet, attøjet skulle hænges til luftningi mindst tre timer og efterføl-gende vaskes ved 60 grader.I tøjet lå desværre stadig deansattes personlige ejendelesåsom ure, smykker, nøglerog mobiltelefoner, som des-værre ikke var blevet sorteretfra. 4-5 timer af eftermiddagen

blev derfor brugt til gennem-søgning af tøj for personligeejendele og ophængning tilluftning – alt sammen afberedskabspersonel med

beskyttelsesdragter, ånde-drætsbeskyttelse og gummi-handsker. Tøjet blev først påaftenen sendt til vask hosBerendsen Tekstil Service.

Arbejdet med opsamling afspildet og gulvvask medindustrivaskemaskine fortsatte,indtil der ikke kunne opsamlesyderligere uden omfattendedemontering af inventar ogmaskiner.

Indsatsen afsluttedes kl. 04.30den følgende nat, hvorBeredskabsstyrelsen som desidste kunne sendes hjem.

AfslutningDagen efter blev der sendtbud efter Eurofins til prøve-tagning for restprodukt afToluen-di-isocyanat (TDI) iluften på virksomheden.Personlige ejendele og tøj,som er blevet vasket ved 60grader blev udleveret – kon-tordamernes tøj var blevetlidt småt! Efterfølgendemøde med Århus Politi, virk-somheden og Arbejdstilsynet.

Forbrug75-80 poser kattegrus og 32 spunstromler á 200 liter.Indsatte køretøjer:Trin 1(niveau 1): ISL + ASP + TV fra Falck i Galten.Trin 2: ASP + div. transport-

køretøjer, Århus Brandvæsen.Niveau 2: Renseplads + vente-plads + div. transportkøretøjerfra Støttepunkt, Århus.Trin 3: Div. køretøjer fraBeredskabsstyrelsen, HerningFalck: 9 AMB + 2 lægebiler + 2 P-vogne + vagthavende. Politiet: Div. patruljebiler + bus/ISL. Århus Sporveje: Bus.

EvalueringHeldigvis ikke en hverdags-begivenhed, men alt i alt enfornuftig indsats med et godtsamarbejde mellem ISL-red-ningsberedskab, ISL-politi ogKOOL.

Desuden også en indsats, somvi på alle niveauer i bered-skabet kan lære meget af. Derholdes derfor efterfølgendeet evaluerende møde med deinvolverede parter.

Rensningen fortsatte det meste af den følgende nat. Foto: Beredskabschef Hans Brok-Brandi.

Heldigvis er det ikke hverdagskost med så mange ambulancer. Foto: Beredskabschef Hans Brok-Brandi.

Ny Herning Kommune hargivet sig selv en frist tiludgangen af 2007 med hen-syn til sammensætningen afdet fremtidige beredskab. Såbliver det gjort ordentligt, og der bliver tid til forindenat få risikovurderingen påplads, fortæller beredskabs-chef Mette Bøgvad, Herning,der også får ansvaret i NyHerning.

Det er planen, at risikovurde-ringen skal ligge klar i januareller februar 2007, ogoplægget bliver formentligmed politisk mulighed for atskrue op eller ned for service-niveauet. Udgangspunktet erdog i første omgang, at derikke vil blive bevilget flerepenge til beredskabet. Dennye kommune lægges sam-men af fire kommuner.

Det kommunale beredskab iHerning har i dag ogsåansvaret for nabokommunenAaskov, mens Trehøje ogAulum-Haderup kommunerhar overenskomst med Falck.Tilsammen er der i dag trehovedbrandstationer og tohjælpebrandstationer. En af deændringer, som Mette Bøgvadlægger op til bliver en samlingaf indsatslederne i Herning, så

de kører ud herfra. Det skullekunne give nogen besparelse.

Herning Brandvæsen har p.t.rimelig gamle køretøjer. Enenkelt er netop udskiftet,men der skulle gerne udskif-tes endnu en autosprøjteallerede næste år, håberMette Bøgvad. Derimod ermateriellet hos Falck okaldersmæssigt, siger hun.

I forbindelse med indsats ogkrisehåndtering har beredska-bet brug for et informations-og beslutningsstøttesystem.Det er emnet for en kon-ference i Stockholm 13.-14.september, hvortil aktørerinden for nordiske kort- ogkriseberedskaber inviterer enbred kreds af aktive inden forkriseshåndteringsområdet.

Programmet indeholder bl.a.følgende emner:• Anvendelsen af geografisk

information i krisestyring• Hvordan ser udviklingen ud

i EU og i Norden i områdetkrisehåndtering og geo-grafisk information?

• FoU for GI og krisehåndtering• GI som støtte i risiko- og

sårbarhedsanalyser

• GI i samarbejde og en samlet kriseorganisation

Arrangørerne er fra Norge:Direktoratet for samfunns-sikkerhet og beredskap ochStatens kartverk. Fra Danmark:Københavns Kommune,Beredskabsstyrelsen, DanskPolitis GIS-afdeling og Kort &Matrikelstyrelsen. Fra Finland:

Helsingsfors Universitet. FraIsland: Icelandic Police CivilProtection Department. Og fra Sverige: Krisbered-skapsmyndigheten (KBM),Räddningsverket (SRV) ochLantmäteriverket (LMV).Sidstnævnte står for denpraktiske tilrettelægning.

Ny Herning har forlænget alle kontrakter Af Erik Weinreich

Geografisk Information i krisehåndteringen



Seks gram sprængstof, enlunte, fem liter vand og dethele pakket ind i plastic.

Det er i store træk opskriftenpå en lille “vandgranat” tilbrandbekæmpelse, somberedskabschef ThomasEllegaard, Sønderborg, eftergrundig afprøvning har lagt ikommunens indsatslederbil.

Afprøvningen af “vandgrana-ten”, der hedder Fire Knock

Out, foregik over flere dageog på forskellige typer brande på Beredskabsstyrel-sens øvelsesområde iHaderslev, hvor formålet vardels at afprøve sluknings-effekten og dels at afdækkeFire Knock Outs begræns-ninger.

Thomas Ellegaards skepsisblev vendt til begejstring, i og med at opfindelsen er et ret effektivt sluknings-

middel som bl.a. kan anven-des til at “købe” tid ved for-skellige typer brande.

Ideen er, at vandet sprængesud til superfine dråber, såslukningseffekten bliver langtstørre, end den lille vand-mængde normalt ville kunnepræstere. Virkningen er førstog fremmest kølende og stornok til, at mindre brande kan slukkes 70-90%, og FireKnock Out er dermed et

godt supplement til fx enseks kilo pulverslukker elleren trykvandslukker, fortællerThomas Ellegaard.

“Granaten” kastes ganskeenkelt ind i ilden, hvor lunten antændes, så krudtetsprænger efter få sekunder.Det kan virke underligt athøre braget, når krudtetantændes, og ilden “spræn-ges væk”, men sikkerheds-afstanden er trods alt kun énmeter.

Afprøvningerne viste, at FireKnock Out kan slukke 70-90% af ilden i en over-tændt bil. Står bilen op aden bygning, har man somindsatsleder købt sig dyrebartid, indtil brandfolkene nårfrem. Afprøvningerne visteendvidere samme sluknings-effekt ved rum på cirka 20 – 25 m2 både ved en mindre brande, og når rum-met er overtændt.

Alt ialt et godt og nyt effek-tivt slukningsmiddel, menerThomas Ellegaard.

“Vandgranat” som effektivtsupplement til pulverslukkerenFire Knock Out køber tid med seks gram krudt og fem liter vand

En stor oliebeholder lækker, og der er gået ild i olien. Øvelsen viser, hvordan ilden kan slukkes med to 5 kg granater, der ud over vand også indeholder et skum, der lægger sig ud over den slukkede olie, så der ikke skergenantændelse.


Evakueringsinstruksen virkede, da 95 institutionsbørn måtte evakueres, da tagpap Af Jan Lehmann, viceberedskabsinspektør og sikkerhedsleder, Vejle Brandvæsen

Der skal lyde stor ros til per-sonalet for både det arbejde,der er lavet før og ikke mindstunder branden i ”Jættebo” i Vejle. Ledelse og personalehar til stadighed taget insti-tutionens brand- og evakue-ringsinstrukser alvorligt.

Eksemplarer af brand- ogevakueringsinstrukserne harhængt mange steder i insti-tutionen og har med regel-mæssige mellemrum værettaget op på personalemøder.Dette forarbejde og den indstilling, der har været tilbrand- og evakueringsin-strukserne, har uden tvivlværet hovedårsagen til, at 95 børn kunne evakueres på7-8 minutter.

Bygningens arkitektur medde tre tagkonstruktioner tætsammenbygget, gjorde enbrandindsats vanskelig, nårder samtidig er terrænfor-skelle, og branden vedbrandvæsnets ankomst havdegodt fat i den midterste tag-konstruktion.

Brandmodstandsevnen mel-lem loft og uudnyttet tagrumvar ”for lille” i betragtning af de vanskelige forhold.Brandvæsnets indsats varførst på plads efter, at adskil-lelsen mellem loft og tagrumhavde givet efter for flam-merne.

De vanskelige adgangsfor-hold, som bl.a. indbefattede

en gang/cykelsti, burdemeget tidligt i forløbet havdefået større prioritering i formaf vejvisere, som kunnehavde været rekrutteret fraenten politiet eller civile tilskuere.

FaktaAlarmen lød den 7. marts kl. 13.30 fra 112 til vagtcen-tralen hos Vejle Brandvæsen.Meldingen lød på brand i børneinstitution iVindinggård Centret i Vejle.

Brandstedet lå 9,7 km fraVejle Brandstation, der sendtetre sprøjter, tre tankvogne,en stigevogn og 18 mand.Fredericia med 24 km til skadestedet sendte en

tankvogn, mens Horsenssendte et slukningstog og 6 mand til stationsdækning.

BygningenBygningen var opført i 1979som integreret daginstitutionmed både vuggestue og børnehave samt fritidsord-ning i eftermiddags- ogaftentimerne. Institutionenvar i to etager, stueetage ogdelvis fritliggende kælder.Grunden hvor institutionenvar bygget på har store ter-rænforskelle.

Kælderen var en selvstændigbrandsektion adskilt medbetondæk og en BS-60 dør(El2 60-C A2-s1,d0 dør) istueetagen til trappen.

95 institutionsbørn ud

De tre tagkonstruktioner fungerede som ét tag uden brandmæssig adskillelse, og ilden bredte sig lynhurtigt til begge sider. Foto www.112alarm.dk.


arbejde antændte tagkonstruktion på daginstitutionen Jættebo i Vejle

Tagkonstruktionen var en tredobbelt, parallelt lig-gende, traditionel gitter-spærskonstruktion, altså somom bygningen var tre sam-menbyggede bygninger ilængderetningen, med hverderes tagkonstruktion. Stue-etagen, der ikke var brand-mæssigt adskilt, var på 847 m2

og kælderen er 734 m2. Flereudbygninger, med fladt tag,langs bygningens facade blevisær brugt til krybberum.

BrandårsagEt tømrerfirma var hyret til atudvide et krybberum på institu-tionens forside og samtidigforny den flade tagkonstruk-tion på krybberummet.

Under arbejdet med at brænde tagpap på, skullenoget is optøs. Under denneoptøning fik flammen frabrænderen fat i noget snavsog sandsynligvis også i vind-beklædningen under gavl-brædderne og dermed også i gavlbrædderne.

Håndværkeren havde ingenhåndildslukker med på taget.Vejle Amts Folkeblad skrevdagen efter, at da håndvær-keren blev opmærksom på,at der var ild i taget løb hanned i institutionen, hvor hanselv og en pædagog gik påloftet med en håndildslukker.Her blev de imidlertid mødtaf et loftsrum der allerede varhelt opslugt af flammer.

IndsatsenPå vej til brandstedet kunnejeg se en tydelig sort røgsøjlei retning mod adressen, oglidt senere kunne jeg ligeledesse flammer. Min fornemmelse

var allerede på dette tids-punkt, at branden havdegodt fat i tagkonstruktionen.Jeg besluttede straks at bedevores vagtcentral om at laveet såkaldt ”allekald”, derbetyder, at alt vores disponi-belt mandskab bliver kaldt.

Ved min ankomst til daginsti-tutionen Jættebo kl. 13.38 varder kraftig brand i den mid-terste sektion af taget, bran-den havde samtidig fat i denbageste del af taget til højre.

Institutionslederen modtogos og kunne oplyse, at allebørn var ude af bygningen.Hans besked blev bekræftetfra flere sider.

Efter en kort situationsbe-dømmelse blev førsteindsat-sen med 1. sprøjte, koncen-treret om det midterste tag

med det første højtryksrør fradet flade tag, hvor brandenvar opstået. Andet højtryks-rør blev indsat fra sammested til køling af tagkonstruk-tionen til højre. Efter rekog-noscering specielt efteradgangsveje til bagsiden af

bygningen, der var i to eta-ger på grund af det skråendeterræn, blev der lavet B/C

udlægning til højre side afdet højre tag fra 1. sprøjte.(1. tankvogn tilgik 1. sprøjte).

Tilbagemelding til stationenindeholdt rekvisition af ensprøjte, en tankvogn og enstigevogn til bagsiden afbygningen via en gang- ogcykelsti. Det viste sig, at flerekøretøjer havde svært ved atfinde ind på denne sti. Der blevrekvireret en tankvogn fraFredericia til vandforsyning af stigevognen fra stigetop.Endelig indsats endte med atbestå af 8 C-rør fordelt rundtom bygningen.

Det kunne konstateres, at loft-konstruktionen i stueetagenmod det uudnyttede tagrumvar dimensioneret efter lovenskrav, nemlig BD-30. Da endeligindsats var etableret efter ca. 30 minutter, havde bran-den også bredt sig til selvestueetagen. Det lykkedes, atredde det meste ud fra insti-tutionens kontor og efterføl-gende nogle af personaletspersonlige ting.

Indsatsen overgik til efter-slukning kl. ca. 16.30, og visluttede med brandvagt fraca. kl. 23 til 03.45.

på 7-8 minutter

Ilden opstod i den midterste af de tre tagkonstruktioner, ved hvis gavl dervar ved at blive bygget et krybberum. Krybberummet led i begyndelsenikke nævneværdig skade, og den første indsats kunne ske fra dets tag.Foto www.112alarm.dk.


Ny svensk strategi for samfundets sikkerhedAf Niels Johan Juhl-Nielsen, beredskabsforsker

Den svenske regering har lagtrammerne for, hvordan sam-fundets sikkerhed skal styrkes.I et regeringsforslag til riksda-gen ”Samverkan vid kris – förett säkrare samhälle” foreslåsen struktur, så man løbendekan foretage justeringer.Strategien tager udgangs-punkt i opstilling af mål forsikkerhedsarbejdet, identifi-kation af trusler mod sikker-heden og midler, der kanøge sikkerheden.

Målet for Sveriges arbejde medsikkerheden er at værne ombefolkningens liv og sundhed,sikre samfundets funktionalitetog evnen til at opretholdegrundlæggende værdier somdemokrati, retssikkerhed ogmenneskerettigheder.

Samfundets sikkerhedSikkerhedsarbejdet anbefalesbredt tilrettelagt. Årsager skalforebygges og samfundetgøres mindre sårbart, ligesom der skal indarbejdesafværgende, undsættende oggenopbyggende strategier.

Bistands-, kriminalitets, miljø-,social-, arbejdsmarkeds-,transport-, erhvervs- ogsundhedspolitikken indgårogså i den omfattende strategi,

hvor det gang på gang frem-hæves, at det er nødvendigtmed et helhedssyn på sikker-heden. ”Sikkerhed” skal der-for placeres i regeringens top,så man bedst muligt mod-virker negative effekter af ensektorisering. En god organi-satorisk og politisk forankringmed kompetence og statuser en forudsætning for etsuccesfuldt arbejde med sikker-hedsspørgsmål, hedder det.

Lokalt niveauDe svenske kommuner tildelesen nøglerolle i samfundetskrisehåndtering. Kommunerneskal bl.a. gennemføre risiko-og sårbarhedsanalyser for alleaktiviteter, som skal opret-holdes ved en ekstraordinærhændelse inden for kommu-nens geografiske område.Hertil kommer, at kommu-nerne har et samordnings-ansvar hvad angår statslige,regionale, erhvervsmæssigeog andre virksomheders for-beredelser i tilfælde af enekstraordinær hændelse.Kommunerne skal regelmæs-sigt uddanne og øve politike-re såvel som ansatte, så dekan løse deres beredskabsop-gaver. Hidtil har dette aleneværet en aftale mellem statog kommuner, men nu

ønsker regeringen at gøreaftalerne til lov.

Regionalt niveauDe statslige länsstyrelser haransvaret for koordination afindsatser, når flere kommunerer involveret. Länsstyrelserneskal også overvåge, at der tagesrisiko- og beredskabshensyn i samfundsplanlægningen.

I det hele taget skal länssty-relserne støtte ikke mindstkommunerne, når det gælderplanlægning, risiko- og sår-barhedsanalyser, uddannelseog øvelser. Regeringen fore-slår videre, at der oprettesregionale netværk for krise-håndtering, hvor også frivil-lige organisationer og andrekan deltage.

Centralt niveauDet overordnede beredskabs-samarbejde skal styrkes påcentralt niveau. Det gælderogså forholdet til omverdenen,hvor den svenske regeringkonstaterer, at der i andreEU-lande foregår en udviklingvæk fra redningsberedskab ogmod et bredere syn på sikker-hed og med fokus på omsorgfor landenes befolkninger.

Den nye beredskabsplanomfatter også emner somradiokommunikation, infor-mationssikkerhed, elektroniskehjælpemidler, el og vand, samtet nationalt program for sikker-hedsforskning med fokus påsårbarhedsreduktion og ud-vikling af krisehåndtering.

Spørgsmål efter læsningenI Danmark bikser kommunernemed at få risikobaseret dimen-sionering af det kommunale

redningsberedskab på plads.Men hvem tager sig af kom-munens samlede risikoprofil? Set fra et beredskabssynspunkter det regionale niveau ikkeblevet styrket med kommu-nalreformen. Hvem har over-hovedet set det regionaleniveau argumenteret ind ilandets samlede beredskabs-arkitektur?

Vi har ingen sammenhængendesikkerhedsforskning i Danmark.Overvejes mon etableringenaf en fremtidsorienteret lære-stol i f.eks. risikohåndtering?

Den professionelle mobileradiokommunikation erendnu ikke præsenteret somunderstøttende for det sam-menhængende beredskab.Hvornår sker det?

Vor Sårbarhedsudredningsanbefaling nr. 1 var, at derskulle formuleres en samletpolitik for såvel sikkerheds-som beredskabsområdet. Deter snusfornuft at tage sikker-hedsforanstaltninger først ogikke springe direkte til bered-skabet. Nu har svenskerneformuleret en strategi forsamfundets sikkerhed. Skal vii Danmark stille os tilfredsmed blot at have en bered-skabspolitik?

Vores lille (og dejlige) landskal kandidere til et utal afverdensmesterskaber. Menhvor er den minister, der medet gedigent helhedsorienteretsikkerhedsprogram i hånden,vil arbejde for et dansk VM i sikkerhed?

Se også:www.krisberedskaps-myndigheten.se

– Vi har ingen sammenhængendesikkerhedsforskning i Danmark,siger Niels Johan Juhl-Nielsen.


Daginstitutionerne i de femkommuner bag VestegnensBrandvæsen ved Københavnhar en regel om, at der skalvære mindst en eller to med-arbejdere på arbejde, som kanførstehjælp og brandbekæm-pelse, og de har været flinketil at bestille et kursus i brand-slukning.

Ikke alle medarbejdere har dogværet lige ivrige, fordi de harfølt sig utrygge ved at skulleslukke ild i en gryde med fritureolie eller i en attrapøvelsesolie. Samtidig har af-brænding af disse olier ikkeværet særlig miljørigtig.

Nu er olierne et afsluttetkapitel, fortæller beredskabs-inspektør Frank Praefke, der eruddannelses- og vagtcentral-leder hos Vestegnens Brand-væsen. Han har lige investeretsmå 200.000 kr. i et mobiltøvelsesudstyr, der kører påflaskegas, og det eneste, haner ked af, er at han ikke hargjort det for længe siden.– Det er utrolig sikkert, fordiinstruktøren ved et enkelttryk på en “dødemandsknap”kan slukke for gassen og der-med for ilden, hvis en kursistbliver bange, og netop denmulighed gør ellers nervøsekursister trygge. Denne

tryghed er utrolig vigtig underindlæring, fordi kursisterne såkan koncentrere sig om detvæsentlige: Brandbekæmpelse.– Vi har valgt at købe etkomplet sæt med alle attrap-per og opbygget på enalmindelig 500 kg trailer, somvi kan komme rundt med allesteder, og det er så sikkert, atvi kan holde øvelse inde i enbaggård.– Kurserne består af 45 minut-ters brandteori efterfulgt afca. 60 minutters praktiskøvelse med brug af brand-tæppe, pulverslukker el.lign.,siger Frank Praefke.

Øvelse med udfordringDe forskellige øvelsesmodulerspænder lige fra en skralde-spand og en PC-skærm til etel-skab og en person-attrapi metalgitter og i fuld størrelse.Alt sammen tilført gas, sominstruktøren slukker for, nårilden er kvalt. Den størsteudfordring vil være at vælteperson-attrappen omkuld ogkvæle ilden med et tæppe,for hvis det ikke gøresordentligt, vil instruktørenkunne vælge ikke at slukkefor gassen, så der genan-tændes.

En almindelig spraydåse kanogså bringes til at eksploderei en lukket tank, for at kursi-sterne kan sammenligne meden stor gasflaske og få en fornemmelse af, hvad ensådan kan medføre af skaderved en eksplosion.

Indtægtskilde til brandvæsenetUd over daginstitutioner hol-der Vestegnens Brandvæsenbrandkurser på hospitaler,plejehjem, skoler m.v. og fårogså flere og flere henven-delser fra virksomheder, hvordet ofte er sikkerhedsrepræ-sentanten, der tager initiativet.

Senest er det nye gas-udstyrbenyttet til et ugelangt inte-grationsprojekt for at få ny-danskere i arbejde i bl.a. hotel-og restaurationsbranchen. Detvar en særlig udfordring forinstruktørerne, der også skullebryde en sproglig barriere.

Ialt er 11 brandfolk uddannettil at give brandundervisning,men som regel kører kun enenkelt ud ad gangen.

Med til historien hører, atbrandkurserne giver en samletindtægt til Vestegnens Brand-væsen. Faktisk forventerFrank Praefke, at det nyind-købte udstyr vil komme i brugmere end 100 gange i detkommende år.

Yderligere informationer kanhentes på www.vestbrand.dk

Sikker øvelse givertrygge kursisterVestegnens Brandvæsen I/S har succes med at tagegas på kursister i brandsikkerhed Af Erik Weinreich

Ved en øvelse på amtssygehuset i Glostrup lærer en medarbejder, at ild i en PC-skærm skal slukkes bagfra. Foto: Frank Praefke.

Kursisterne føler sig trygge ved, at den øjeblikkeligt kan slukkes for ilden i attrapperne fra ABC Brandteknik. Foto: Frank Praefke.

Inden øvelsen viser brandmesterBjarne Pedersen, hvordan brand-tæppet skal lægges om kroppen påden brændende person. I håndenhar han fjernbetjeningen til at slukkefor gassen. Foto: Frank Praefke.

FKB’s ÅRSMØDE 2006

Brandpunkterpå Foreningen af

Kommunale Beredskabschefers årsmøde 23. – 24. – 25. august 2006 i Odense

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer byder i år interesserede firmaer velkommen på

BrandpunkterneBrandpunkterne er til disposition fra 22. august kl. 12.00 til 25. august kl. 16.00

Brandpunkterne åbner officielt onsdag 23. august kl. 13.00 for mødedeltagere.

Mødedeltagerne vil i pauserne besøge Brandpunkterne som en del af programmet

Nærmere oplysninger vedrørende Brandpunkterne fås ved henvendelse til:Odense Brandvæsen, Kent Larsen tlf: 65 51 18 22. fax: 65 91 85 74.

mail: [email protected]

Årsmødearrangør: Sven Urban Hansen, Kongebrovej 7, 4180 Sorø, telf. 57 83 03 80.

FKB’s ÅRSMØDE 2006

BrandpunkterneOdense Congress Center

BrandpunkterMål og lejepriser

Indendørs 4x5 (A 1-52) kr. 12.000,-Indendørs 6x10 (B 1-7) kr. 15.000,-Indendørs B brandpunkter er forbeholdt køretøjer

Udendørs 6x10 (U 1-7) kr. 12.000,-

Brandpunkter kan reserveres fra den 24. april 2006,kl. 08.00 og udelukkende på fax 65 91 85 74.

Tildeling af Brandpunkterne sker i den rækkefølgereservationerne indkommer.

Reservation af BRANDPUNKT ved Foreningen af Kommunale Beredskabschefersårsmøde i Odense 23. – 25. august 2006.

Undertegnede firma

Adresse

Telefon Fax E-mail

Kontaktperson

Ønsker herved at reservere BRANDPUNKT nr. Alternativ nr.

Reservationen sendes til fax 65 91 85 74, Odense Brandvæsen.

�

TERRORPLAN KØBENHAVN


350 mand afsted på fem minutterKøbenhavns Brandvæsen er så terror-parat, som man kan være mod en ukendt hændelse Af Erik Weinreich

Terrorplanen hos KøbenhavnsBrandvæsen fylder 13 sider.Mere skal der ikke til, når ellerskatastrofeplanerne for alt detandet er på plads. Planernegår i korte træk ud på at vurdere hændelsen ellerhændelserne og derefter alar-mere det nødvendige mand-skab, fortæller Niels Ole Blirup,chef for hoved-stadensbrand- og redningstjeneste.

Man kan pr. definition ikkeforudse omfanget af terrorhandlinger, så i tilfælde atstoralarm vil der straks blivesendt en indsatsleder, kreds-løbsrøgdykkere, pionerer ogambulancer til hvert skade-sted, og det er så indsats-lederens opgave at vurderebehovet for videre assistance.

Københavns Brandvæsenråder over 650 uddannedebrandfolk, hvoraf 77 altid erpå vagt. Desuden kan dertrækkes beredskabet i 20omegnskommuner, der indenfor fem minutter kan sendeop til 350 brandfolk afsted.

Efter åbningen af broen tilSverige indgår Malmös storeberedskab også som ennaturlig del af mulighedernefor yderligere hjælp tilKøbenhavn. Køretiden fraMalmö svarer til køretiden fra de nærmeste af hoved-stadens nabokommuner.

Endelig kan Beredskabs-styrelsen inden for en timestille med frivillige folk frastøttepunkterne i Greve,Hedehusene og Fredensborg.Næste skridt kan blive ind-kaldelse Beredskabsstyrelsensfolk i Næstved.

Indkaldelse uden spildtidBrandfolk, der ikke er på

vagt, bliver naturligvis ogsåindkaldt, og her sørger ethelt nyt computerprogramfor, at det foregår så effektivtsom muligt. Samtlige brand-folks profiler er samlet étsted, så computeren automa-tisk fravælger brandfolk, derer på ferie eller måske allere-de på vagt.

Den oversigt har man ikketidligere haft, så man harværet ude for at ringe efterfolk, der allerede var i aktion.Computeren fravælger ogsåbrandfolk, der skal møde påden følgende vagt, hvor derbliver behov for friske kræfter.

De folk, hvis navne popperop på skærmen, er dereftersorteret i grupper alt efter, omde er pionerer, ambulance-folk eller brandfolk, og ende-lig vises de i rækkefølge efter,hvem der bor nærmest påudrykningsstedet. Alt i alt en

hurtig og effektiv udvælgelse,som senere skal udbygges medautomatisk opkald via SMS ellervoice respond til fastnet tele-fonen, hvor den enkelte med ettryk på en tast kan svare, hvorhurtigt han kan være fremme.

Klar til udrykningEn vigtig del af terrorbered-

skabet drejer sig om at væreparat til hurtig udrykning.Københavns Brandvæsen harderfor tilpasset alle procedurerefter paratheds-princippet.

Det drejer sig eksempelvisom brandvæsenets 130 køre-tøjer, der repareres og ved-ligeholdes på eget værksted.Her er det blevet en fastregel, at mekanikerne ikkegår hjem, hvis de blotmangler en lille smule i atgøre en enhed køreklar. Derkan så godt ligge en seddelom, at et udrykningshorn

ikke virker, men i en kata-strofe situation vil køretøjetsagtens kunne rykke ud alligevel.

NabohjælpBeredskabet i Københavnbestår også af faste aftalermed nabokommunerne omat sende enheder tilKøbenhavn til at klare dedaglige opgaver, mensKøbenhavns eget mandskaber optaget med katastrofen.For at nabohjælpen umid-delbart kan overtage disseopgaver, har KøbenhavnsBrandvæsen sammensat femnødkasser med udførlige planer og oplysninger om altfra Metroen og lufthavnen tilbrandhanernes placering, såde tilkaldte hjælpeenhederikke spilder tid.

Samtidige hændelserFor at gøre scenariet så rea-listisk som muligt, holdesogså dobbelte øvelser. Sidsteår lige efter Madrid-bombernemen inden London-bomberne,gennemførtes en større tre-dobbelt øvelse sammen medpolitiet, hospitaler og flereandre.

De samtidige hændelsergjaldt en S-togsulykke iValby, en bombemand ligeved barselsafdelingen påHvidovre Hospital og et gisseldrama på en børneinsti-tution på Nørrebro.

Erfaringer fra New York og LondonHele beredskabet er opbyg-get med stor skelen til erfa-ringer fra andre storbyer.Københavns Brandvæsen deltog bl.a. i en stor terror-konference i Hamburg i2003, hvor World TradeCenter katastrofen blev nøje

Selvfølgelig kan beredskabet blive bedre. Det vil altid være et spørgsmålom prioritering. I dag har vi en døgnbemanding på 77 mand og 35 køre-tøjer, men vi kunne selvfølgelig også vælge at have 700 mand på døgn-vagt, men så ville beredskabet ikke koste 200 mio. kr. men snarere 2 mia. kr., siger brandchef Ole Blirup, København.

TERRORPLAN KØBENHAVN


Hjerte-suk fraKøbenhavnDet lokale beredskab følgersituationen tætAf Erik Weinreich

I forbindelse med 11. sep-tember fik især Beredskabs-styrelsen nyt materiel, bl.a.100 kemikalieindsatsdragter.Beredskabsstyrelsen fik ogsåbygget et mobilt komman-dostade med god plads ogen masse teknisk udstyr, her-under satellittelefon, mulig-hed for at udprinte kort overet skadested og meget andet.

Kommandovognen står tildaglig placeret i Næstved,hvor den bruges en del i for-bindelse med undervisning,men selv om den selvfølgeligskal dække hele landet, villeden være meget mere relevantat have stående i København,mener Niels Ole Blirup fraKøbenhavns Brandvæsen.

Han glæder sig til gengældover også at have fået enrensetrailer og måleudstyrplaceret i Storkøbenhavn tilbrug ved kemiske ulykker.

gennemgået, og brandfolkfra New York har også væreti København for at fortælleom deres erfaringer.

Derimod har KøbenhavnsBrandvæsen ikke sendtobservatører til store kata-strofer i udlandet som terror-handlingerne i London ogMadrid. Der er ingen grund tilat tage ud og gå i vejen fordet lokale beredskab, netopsom det har allermest travlt.Det er meget bedre at høre omandres erfaringer bagefter,understreger Niels Ole Blirup,

der eksempelvis var i Londontre måneder efter terror-bomberne i juli.

Til gengæld kan vi lære megetaf hinanden ved at følge,hvordan andre beredskaberforbereder større statsbesøgog lignende, og det gør viogså. Det danske beredskabhavde således stor glæde afaf sådanne erfaringer, daDanmark havde det store EUformandsmøde i København.

Transport ikke et problemUmiddelbart kan transport af

sårede til hospitaler synes somen stor udfordring, men deter ikke her, de største proble-mer ligger, oplyser Niels OleBlirup med henvisning tilkatastrofer i andre storbyer.

Erfaringerne fra Madrid ogLondon viser, at efter halv-anden time var alle såredeog kvæstede væk fra stade-stederne og kørt på hospitaler.

Til gengæld var det et størrearbejde bagefter at finde udaf, hvor folk var blevet af, formange sårede sørgede selv

for at komme videre, ellerogså blev de kørt på skade-stuen af hjælpsomme civile,og de blev derfor ikke regi-streret på samme måde somdem, der blev kørt medambulancer. I London sørgedeover halvdelen af de såredesåledes selv for at komme påhospitalet.

Er der pludselig brug for ekstra lægehjælp og flerehospitalssenge, kan der ogsåkøres sårede til hospitalet iLund. Køretiden fra Københavntil Lund er under en halv time.

Fra urolighedertil terror

1978-79 I samarbejde med politietudarbejder KøbenhavnsBrandvæsen planer forhåndtering af uroligheder i forbindelse med BZ’ere ogafbrænding af containereog biler.

1983Flere bombesprængninger i Stockholm gav anledningtil revidering af den hidtidigeplan, så den også omfat-tede egentlig terror medbrug af sprængstoffer.

1985 København oplevede firebombeangreb. De første to mod henholdsvisNorthwest Airline’s kontorog synagogen i Krystalgadeog et par måneder senereførst mod en slagterbutik i Vendersgade og kort efter

lige foran indsatslederensbil. De sidste bomber var såkraftige, at 2.000 vindues-partier i Nr. Farimagsgadeblev sprængt.

Disse fire bomber gavanledning til et tætteresamarbejde og en forbedretkommunikation med politiet, samt til praktiskeændringer i den alminde-lige terror-indsats. Bl.a.kører brandvæsenet nu ikkeden direkte vej til et formo-det terror-punkt, og detkan sætte ind fra bagsidenaf bygningerne, så mand-skabet er mindre udsat foreventuelle nummer-tobomber.

1992 Internationale Socialisterskontor i Søllerødgade blevsprængt af en brevbombe.

Det førte til nye overvejel-ser omkring sikkerheds-afstande.

2001 Efter angrebet på WorldTrade Center i New Yorkblev det danske terror-beredskab opgraderet medøget uddannelse til alle ind-satsledere og holdlederesamt store indkøb til isærBeredskabsstyrelsen.

2005 Terrorbomber i bådeMadrid og London førte til nye ændringer i terror-planerne i København, hvorder nu er taget højde formuligheden af 3-4 samti-dige hændelser forskeligesteder i byen.

Historisk oversigt over Københavns terror-beredskabsiden 1978 Af Erik Weinreich

TERRORPLAN METRO


Metroen er ikke terrorsikker– men så redningssikker som muligDen detaljerede planlægning omfatter også redningsbilernes placering ved en indsats Af Erik Weinreich

Man kan ikke sikre sig modterror, men man kan gøre enmasse for at være parat til atimødegå følgerne af terror,og Metroen er et af de styk-ker København, der er aller-bedst forberedt for enhvertænkelig redningsopgave ligefra ulykke og brand tilukendte terror handlinger.

Lige fra byggeriets allerførsteplanlægning er der tagethøjde for, at redningsmand-skab skal kunne komme frem,slukke brande, evakuere osv.– I princippet er en hændelsei Metroen ikke anderledesmed hensyn til røg ogvarme, end hvad vore folk i forvejen er uddannet i, menher har vi haft mulighed forfra den allerførste projekte-ring at planlægge en red-ningsaktion, og vi skal nokkomme både ned og ind til stedet, understeger Niels Ole Blirup, der er brand-og redningschef hosKøbenhavns Brandvæsen.

– Hvis der opstår en brand,kan vi fra ventilationsskakteventilere med en hastighedpå tre meter i sekundet, såle-des at vi har den friske luft i

ryggen, når vi går ind. – Hele metroen har dobbeltantennekabel for to radio-kommunikations systemer,og for hver 75 meter har vistrømudtag samt dobbelt B-udtag for tilkobling afbrandslanger. – Dertil kommer en massesærligt udstyr, herunder tre

lette troljer til at køre grej indog sårede ud.

Kun for særligt uddannedeNu er det langt fra alle red-ningsfolk, der overhovedetskal ned i Metroen i tilfældeaf en ulykke, men over 100 kredsløbsrøgdykkere er

uddannet til at trænge frem.De går ned i hold på 6 mand,og mens første hold er nede, kan næste hold gøresig klar.

De ved præcis, hvordan deskal bekæmpe brand ogredde kvæstede ud og evt.bruge genoplivningsudstyr

Der var lagt røgslør ud ved en af de store Metro-øvelser, hvor sceneriet var et afsporet Metrotog mellem skakteneved Landbohøjskolen og Hostrupsvej. Ialt 250 mennesker deltog i øvelsen, heraf 150 figuranter. Foto: Ørestadselskabet/Søren Hytting.

TERRORPLAN METRO


og andet udstyr under red-ningen, mens ambulancefolkog læger til gengæld sletikke skal ned.

Over jorden vil et helt andetberedskab være parat til attage imod, sørge for viderebehandling og kørsel tilhospitaler. Denne del erplanlagt ned til mindstedetalje, hvor den nøjagtigeplacering af redningsvogne,ambulancer, kommando-vogn m.v. er indtegnet påkort for hver eneste Metrostation.

Træner i MalmöPå røgdykkerkurser, vagtme-sterkurser og holdlederkurserundervises i Metroens bered-skabsplan både i teori ogpraksis, og KøbenhavnsBrandvæsen benytter enhverlejlighed til at holde øvelser i Metroen, for eksempel nårdele af Metroen midlertidiglukkes på grund af reparationeller vedligeholdelse.

Desuden er der i Malmöopbygget et stykke tunnel ifuld størrelse udelukkende tilat øve i, så røgdykkerne vedpræcis, hvordan de skal for-holde sig.

Endelig har hver brandsta-tion og hvert brandkøretøj iKøbenhavn en særlig mappe

med redningsplaner forMetroen, så alle brandfolknårsomhelst har mulighed forat genopfriske deres viden,fortæller Niels Ole Blirup.

Alle kan læse om Metroensberedskabsplan på:www.m.dk/beredskabsplan

To “sårede” køres ud på en trolje ved en togbrand-øvelse tæt vedSpaniensgade tunnelskakten. Foto: Ørestadselskabet/Søren Hytting.

Ikast og Sorø er værter forFKBs to temadage den 26. og 27. april. Sidste fristfor tilmelding er 21. april,og programmet er ens forbegge dage:• Evaluering og erfarings-

udveksling omkring ad-ministrationen af fyrvær-keri lovgivningen.

• Sikkerhedsstyrelsens ansvarsområde specielt omkring samarbejdet med kommunerne.

• Demonstration af beslut-ningssystemet ARGOS i forhold til udbredelsen af farlige stoffer, her-under brandrøg.

• Orientering om ny eksemplesamling til BR 95kapitel 6 (brandforhold).

• Nyt fra foreningen.

FKB temadage

TERRORPLAN ÅRHUS


Ingen terrorplan i Århus – og alligevel … Til gengæld har Århus gennemført en risikobaseret dimensionering og omlagt kommunens beredskabsplan fra værende baseret på krig til at være hændelsesbaseret Af Erik Weinreich

– Nej, vi har ingen decideretterrorplan, men vi har enmasse planer for følgevirknin-ger af forskellige hændelser.Det er en anden indfaldsvinkelend kun at se på mulige terror-handlinger, men vores arbejdeer i princippet det samme. Der er ingen forskel på etskadested for en terrorhand-ling og andre skadesteder. Detgælder om at have et bered-skab til at klare følgerne af altfra strømsvigt til kemikalieud-slip, uanset årsagen.

Ordene kommer fra Jakob Andersen, beredskabs-chef i Århus, der allerede iapril 2004 som en af de førstekommuner i landet lavede en hændelsesbaseret bered-skabsplan.

Kravet om risikobaseretdimensionering er noget afdet bedste, der er sket forden danske beredskab,mener han og fortsætter: – Uanset hændelser ved vialdrig, hvad det er, før vi stårmidt i det. Det er altid etspørgsmål, om vi er forberedtgodt nok over for hændelser,vi knap kan forestille os.

Vi kan opstille nogle scenarier,men vi skal passe på ikke atlave alt så firkantet, at vi ikkekan afvige fra planen. Bered-skabsplanen for Århus inde-holder en liste over en massehændelser og følgevirkninger,og når der sker noget, har vinogle færdige “hændelses-kort”, hvor vi ud over selveredningsindsatsen har anført,

hvordan vi sikrer os, at kommunens anlæg fortsatfungerer.

Beredskabsplanen, der erelektronisk, så al personalenårsomhelst kan logge sigind og læse den, revideresløbende og bliver en gang ihver byrådsperiode godkendtaf byrådet. Den er opdelt i treniveauer: 1) Den overordnedeorganisation, 2) Foreløbig 23indsatsplaner og 3) detailplanerfor de enkelte institutionerog forvaltninger.

Hvornår er det terror? Erkendelse er en vigtig del afterrorberedskabet. Hvornårfinder man ud af, at der ikkeer tale om en “almindelig”hændelse.

Vi har levet i en tornerosesøvnsiden Berlinmurens fald. I desenere måneder er vi bratvågnet op. Terror er ikkelængere et usandsynligt sce-narie, men noget, vi skal tagemed i planlægning og øvelser. Vi aner intet om, hvor storrisikoen for terror er i Århuseller i Vestjylland. Vi skal heletiden vurdere risici, og i princippet kan risikoen værelige så stor i Århus som iKøbenhavn. Vi kan se på tid-ligere terrorhandlinger, derisær har ramt infrastrukturenog objekter af stor symbol-værdi, men i realiteten ved vikun, at “det er sandsynligt,at det usandsynlige vil ske”,som en klog mand enganghar sagt.

Fortsætter på side 25

Inden for ét minut kan ÅrhusBrandvæsen sende 16 brand-folk afsted, og inden for femminutter yderligere 20 brand-folk. Næste led er 12 frivilligebrandfolk, der har en udryk-ningstid på en halv time.Dertil kommer indsatsleder.

Totalt råder Århus Brand-væsen over 40 fuldtidsbrandfolk, 65 deltids brand-folk samt ca. 70 frivillige.Deltids og frivillige kan

tilkaldes samlet via person-søger eller telefon.

Århus Kommune med300.000 indbyggere dækkesfra tre aktive brandstationer oget beredskabscenter i Skejby.Desuden er den sydlige del afkommunen dækket af bered-skabet i Odder på grund afden kortere vej herfra.

Ved behov for assistance, erdet normalt ikke noget

problem at få fat i brandfolkeller brandbiler fra nabo-kommuner, mener bered-skabschef Jacob Andersen.Den største udfordring ligger i, at ledelsen og kommunikationen skalkunne fungere. Dernæst har vi et stort logistisk behov– udskiftning og koordine-ring af mandskab og materi-el. Vi kan sætte en stor styr-ke ind her og nu, men viskal også sikre os, at vi om

otte timer vil kunne ind-sætte friske kræfter.

Driften af Århus Brandvæsenkoster brutto 65 mio. kr. om året, og når indtægterfor pasning af sluknings-materiel, forureningsind-satser m.m. fra trukket fra,bliver nettoudgifter for skatteyderne 46 mio. kr.eller 153 kr. pr. indbygger.

Det daglige beredskab: 36 brandfolk på 5 minutter

TERRORPLAN ÅRHUS


Efterlyser fælles standardfor radiokommunikationMobiltelefon er godt nok i dagligdagen. Men vi er afhængig af et professionelt mobilradioanlæg

– Det er på høje tid, vi får enfælles standard for radiokom-munikation til beredskabet. I Århus står vi og skal investerei et nyt anlæg, og jeg anerikke, hvad jeg skal vælge,hvis jeg også skal være sikkerpå, at det kan bruges omnogle år, efterlyser bered-skabschef Jakob Andersen. – Vi ved, at ved store hæn-delser bryder mobiltelefon-nettet sammen i en kortereeller længere periode, og så

har skal de forskellige bered-skaber umiddelbart kunnekommunikere på anden vis. – Mobiltelefon er godt nok i dagligdagen. Men vi erafhængig af et professioneltmobilradioanlæg. – For mig måtte man godttage en beslutning fra cen-tralt hold, bare der ikke gårfor lang tid. Vi vil ikke inve-stere i et nytr anlæg, før vived, hvilke standarder, mankræver.

Fortsat fra side 24Ikke mindst indsatsledernehar et stort ansvar. De skalførst og fremmest kunne vurdere hændelsen og omdet er sikkert nok at sendevore brandfolk ind.

Alle vore aktive indsatslederehar derfor været på tillægs-

uddannelse i terrorhændelserhos Beredskabsstyrelsen,mens de nye indsatslederegennemgår uddannelsensnarest.

Men igen, vi skal passe påikke at fokusere for meget på terror alene. Vi skal ogsåse på andre ting, der kan

gå galt: En væltet tankbilmed farlige væsker, giftigrøg, tog- og flyulykker osv.Mit job er at have sortseer-brillerne på, og det er ud fra det, vi skal tilrettelæggedet risikobaserede beredskab.

Planlægning er godt – øvelser er rigtig godt, siger af beredskabschef Jakob Andersen, Århus, der med sin plan-lægning har fået et godt overblik over sin kommune.

Som noget nyt er bered-skabet i Århus ved atopbygge en database forbrandårsager i samarbejdemed Århus Politi.

Databasen vil senerekunne bruges i forbindelsemed forebyggelse, som eret af beredskabets absolutvigtigste indsatsområder.

En anden nyskabelse er et elektronisk risikobilledeaf kommunen, der blevudviklet i forbindelse medgennemførelsen af denrisikobaserede dimensio-nering i Århus.

Riskobilledet er fremkom-met ved at sammenkøreflere eksisterende registre.Man ved for eksempel, atder i Århus statistisk vilvære en brand om året pr. 14.000 kvadratmeteretageejendom, og ved atopdele hele kommunen ifelter på én gange én kilo-meter og beregne antalletaf bolig-kvadratmeter ihvert felt, kan man se denstatistiske brandrisiko i deenkelte bydele.

Hvor liggerrisikoen?


Rapport nr. 100.000 registreret i ODIN

En brand i motorrummet på enbil blev genstand for rapportnr. 100.000 i ODIN, rednings-beredskabets online dataregi-strerings- og indberetnings-system. Rapporten blev startetaf 112 den 28. februar kl. 20.30,og afsluttet i ODIN af bered-skabschefen i Ringe kom-mune, Arne Granly Hansen.– Jeg var indsatsleder pådenne ret banale bilbrand,som var opstået i motorrum-met på en nyere tysk bil. Dervar ingen tilskadekomne ellernoget større drama i øvrigt,siger Arne Granly Hansen.

Rapport nr. 100.000 i ODINblev således ikke spektakulærud over det sædvanlige. Tilgengæld er den fynskeberedskabschef godt tilfredsmed indberetningssystemetsom sådan.– Jeg opfatter ODIN som et

rigtig godt system til hånd-tering af såvel udrykningersom brandsyn. RingeKommunes beredskab dæk-ker Ringe, Ryslinge, Årslev ogen del af Broby kommuner.Dette håndterer ODIN udenproblemer, siger Arne GranlyHansen, som ligeledes serODIN som det oplagte værk-tøj i den kommende stor-kommune Faaborg-Midtfyn.

Brandsynsmodulet i ODIN eret tilbud til beredskaberne,som over 55 kommuner hartaget til sig – herunder Ringekommune.

ODIN i fremtidenBeredskabsstyrelsens folk bagODIN er bevidst om udfor-dringerne, der opstår, nårstrukturreformen træder ikraft i 2007. Således vilberedskaberne i god tid

inden første januar 2007 fåmulighed for at logge ind påen speciel ”2007”-ODIN,hvor de vil kunne ”se” deresvirkelighed efter nytårsskiftet.Desuden vil ODIN-holdet iStatistik og Analyse satse påat udvikle statistiske og kort-baserede værktøjer i ODIN,der skal fungere som særligstøtte for kommunernesarbejde med risikobaseretdimensionering.

På det tekniske område stillerdet stigende antal brugere –og den forøgede integrationmed eksterne systemer – hele tiden nye krav til ODIN.I tæt samarbejde med leve-randøren arbejder ODIN-holdet derfor løbende på atfastholde ODIN som en sik-ker og brugervenlig indberet-ningsportal.

Nu kan alle få det storeoverblik over fugleinfluen-zaen ved at klikke sig ind påwww.fuigleinfluenza.com

Her kan finder man ensamlet indgang til infor-mationer fra danske myn-dighederne om sygdom-men, der er farlig forfugle, men kun lidt farligfor mennesker.

Foruden nyheder om fugle-influenza indeholder por-talen også baggrundsin-formationer, spørgsmål ogsvar og en vejledning i,hvad man skal gøre, hvisman finder døde fugle inaturen.

Bag portalen står Familie-og Forbrugerministeriet,Indenrigs- og Sundheds-ministeriet, Fødevarestyrel-sen, Danmarks Fødevare-forskning, Sundheds-styrelsen og StatensSerum Institut.

Overblikover fugle-influenza

Jeg opfatter ODIN som et rigtig godt system tilhåndtering af såvel udrykninger som brandsyn, siger Arne Granly Hansen, beredskabschef i Ringe kommuneAf Martin Hagerup, Hans Christian Lybye og Thomas Dybro Lundorf, Beredskabsstyrelsen


Europæiske hovedstæder i samarbejdeLærerigt at se andre hovedstæders opgaveløsning Af Niels Johan Juhl-Nielsen

Dronningen har inspireret til minde-gudstjeneste foromkomne redningsfolkEfterlysning af navne og begivenhederAf Erik Weinreich

Med livet som indsats:

De europæiske hovedstæderhar en række fælles opgaverog udfordringer. Som centrefor de respektive landesudvikling, parlamenter m.v.er de også sårbare.

Det var baggrunden for, atRoms borgmester i foråret2005 indbød repræsentanterfor de europæiske hovedstæ-der til at mødes i work-shopsfor at drøfte, hvordan hoved-stæderne kan støtte hinanden.

Procapites, som EU-projek-tet hedder, omfatter

informationsudveksling, gensidig rådgivning og ”bestpractics” inden for ”civil pro-tection” og beredskabsplan-lægning. Deltagelsen er frivil-lig og har til formål at under-støtte medlemmerne. Del-tagerne i Procapites mener, atsamarbejdet i det europæiskefællesskab er et hovedelementi udvikling af øget sikkerhedog tryghed for de europæiskeborgere og de institutioner,der repræsenterer dem.

Et eksempel på, hvordansamarbejdet allerede har

båret frugt, var en fælles-konference om ”Lessons learned”, der blev holdt efterterrorangrebet i London, juli2005 (Procapites var medar-rangør af konferencen).

På de hidtidige work-shopshar der været lejlighed til atfå en første præsentation afen række hovedstæders indretning af beredskabet.Den civile beskyttelse er i EUet nationalt anliggende, ogforskellene mellem hoved-stædernes og de respektivelandes løsninger skinner

derfor igennem, selvom derogså er mange ligheds-punkter.

Repræsentanter for EUKommissionens ”civil protec-tion” afdeling har deltaget iProcapites work-shops.

Procapites: Protected Capital Cities – se www.porcapites.org

Nytårsaften 2004/05 minde-des Dronning Margrethe ikkealene den brandmand, dervar omkommet ved fyrværkeri-katastrofen i Seest. Hunbenyttede lejligheden til attænke på alle i det danskeberedskab, som er klar åretrundt og ikke tøver, selv omdet kan koste dem livet.

Mange redningsfolk har gen-nem årene sat livet til underbrand- og redningsaktioner,og dronningens ord blevinspiration til en mindeguds-tjeneste for disse i HolmensKirke fredag 6. oktober i år.

Initiativet kommer fra Falck,der den 3. oktober fejrer sit

100 års jubilæum, og i forbindelse med gudstjene-sten er det planen at rejse enmindesten for de omkomne i haven til Holmens Kirke.

I den forbindelse efterlyserFalcks museumsleder FrederikMadsen oplysninger omomkomne redningsfolkog/eller begivenheder, hvorredningsfolk er omkommet i tjenesten. Det gælder ogsåredninger på havet.

Især omkomne redningsfolkfra offentlige og frivilligeværn har interesse, idet omkomne fra FalcksRedningskorps og Zone-Redningskorpset formentlig

alle er registreret i Falcks egetarkiv.

Alle beredskabschefer bliver in-viteret til mindehøjtidligheden,

hvor også kongehuset for-ventes at deltage. Desudenbliver der mulighed for deltagelse af brandmands-orkestre og fanevagt.


Må aldrig ske igenReglerne for alarmcentralerne bliver nu skærpet Af Justinus Johannesen

Hillerød Politi:

Det kan være svært forenhver at holde styr påminutter og sekunder, nårdøden banker på.

En 70-årig bornholmsk kvin-de, der har klaget over, athun brugte mere end femminutter på at komme igen-nem til alarmcentralen iHillerød, da hendes mand fiket hjertestop og døde i slut-ningen af december 2005,har taget alvorligt fejl.

Undersøgelser fra politiet i Hillerød viser nemlig, atkvindens opkald kun varede i 35 sekunder.

Jens Børsting fra HillerødPoliti siger, at kvinden ogoperatøren fra alarmcen-tralen simpelthen gik fejl afhinanden, fordi hun ikkesagde noget i røret, daopkaldet var gået i gennem.– Det er meget beklageligt,at operatøren ikke sikredesig, at der var nogen i denanden ende af røret. Efterdenne tragiske sag har viunderrettet Rigspolitiet om,at de skal indskærpe over for alle landets alarmcen-traler, at det her aldrig måske igen.

Få klagerNormalt sendes et 112-opkald automatisk videre tilen af de andre syv alarmcen-traler i Danmark inden for10-15 sekunder, hvis det ikkeer muligt at komme igennemtil Hillerød Politi, siger poli-tiinspektør Jens Børsting.

Han tilføjer, at Hillerød Politifår mindre end én klage ommåneden på de ca. 5.000-6.000 opkald, som alarm-centralen i Hillerød modtagerhver måned.

Amtsrådsmedlem i Frederiks-borg Amt, Connie Didriksen (S)klagede for nylig over to

opkald til 112, hvor vente-tiden var op mod et minutifølge hendes forklaring.Mens undersøgelser fraHillerød Politi har senere vist,at der gik henholdsvis 16 og 11 sekunder.

600 meter til hjælpen– Det føltes som rigtig langtid at vente på svar fraAlarmcentralen i Hillerød, ogjeg har svært ved at befrimig for den tanke, at minmand havde været i live, hvis 112-beredskabet havdefungeret. Sagen er nemligden, at Falck-stationen liggerkun 600 meter fra, hvor vibor, og netop denne for-middag havde redderneingen andre opgaver, mende fik jo ikke besked, før altfor sent.– Jeg ved ikke, hvad der ergået galt, men der er underalle omstændigheder behovfor at rette op på det her, sådet ikke sker igen. Jeg trormin mand havde været i live,hvis Falck på Bornholm varblevet alarmeret med detsamme, siger den 70-årigeRigmor Pedersen.

Alle alarmopkald fraBornholm går i dag til alarm-centralen i Hillerød.

Dansk Brand- ogSikringsteknisk Institut,DBI, indbyder til DBI-Dagden 18. maj i Hvidovre.Samme formiddag holdeset 3-timers fødstehjælps-kursus, og selve de brand-og sikringstekniske indslagholdes om eftermiddagen.

Der bliver demonstrationer,foredrag og præsentatio-ner inden for risikostyring,brandteknik og terror.Bl.a. kan nævnes indslagsom “Psykologisk katastrofe-og terrorberedskab” og“Hvad kan man gøre forat forbedre pålidelighedeni varslingsanlæg”.

DBI-Dagen holdes i stedetfor de traditionelle års-møder.

DBI-Dag


Mærkning af brandsikret stråtagKun huse, der opfylder særlige krav, kan blive tildelt mærket Af Erik Weinreich

Ca. 2.500 af landets over42.000 stråtækte huse erbrandsikret efter en af de tregodkendte brandsikrings-metoder. Disse huse er mærket, så brandvæsenet i tilfælde af brand kan væreopmærksom på, at ilden viludvikle sig meget langsom-mere end på andre stråtæktehuse.

Mærket er placeret på post-kassen og ved hovedindgan-gen på den eller de bygninger,

hvor taget er brandsikret. Des-uden skal der være et mærkepå bagsiden af disse bygninger.

Brandmærkningsordning tilstråtækte huse blev indført i 2002 af “ForeningenStraatag” i samarbejde medRockwool og Topdanmark,og det er kun huse, der op-fylder særlige krav, der kanblive tildelt mærket.

Dansk Brand- og sikringstek-nisk Institut (DBI) anbefaler

tre metoder til brandsikringaf stråtage. De fungerer alleefter samme princip, nemligved montering af en under-beklædning. Den reducerer ipassende omfang luftens ad-gang til stråtagets underside,og dermed vil en brand istråmaterialet udvikle siglangsommere og mereafdæmpet.

Forsøg viser, at et stråtaguden brandsikring nedbræn-der totalt på 29 minuttermed gennembrænding efterkun 10 minutter. Et brandsik-ret stråtag med eksempelvisRockwool kan modstå lokalgennembrænding i op til 38 minutter, og først efterca. 80 minutter vil den førstebeklædningsplade falde af.

Effekten af en brandsikringmed underbeklædningafhænger af, i hvor høj gradluften forhindres i at fåadgang til stråtagets under-side. Derfor er det vigtigt, atsamlinger mellem pladema-terialer, som indgår i løsnin-gerne, er tætte. Tætte sam-linger gør desuden underbe-klædningen mere afvisendeover for slukningsvand veden eventuel brand. Det harsamtidig betydning for

forsikringsselskabernes til-bøjelighed til at yde præmie-reduktion.

Flere forsikringsselskaber støt-ter aktivt op om bedrebrandsikring af stråtækteejendomme. Den frivilligeekstra brandsikring udløsertypisk en rabat på ca. 30procent på både indbo- ogbrandforsikringen.

DBI har udgivet brochurenBrandteknisk Information 29,Brandsikring af stråtage.

Se nærmere på:www.brandteknisk-institut.dkwww.brandmaerkning.dkwww.foreningen-straatag.dk

Korrekt brandsikring med stenuldsisolering forhindrede total nedbræn-ding, da en brand i en salgsvogn på en campingplads i Blåvand bredtesig til den nyopførte købmandsbutiks stråtækte tag. Skaderne var megetbegrænsede, selv om det tog 11 minutter fra brandmeldingen kom, tilbrandbilerne fra Oksbøl holdt på stedet.

Dette mærke fortæller, at stråtageter brandsikret efter retningslinierfra DBI.


Hemmeligt arkiv fra krihos Frederiksberg BranFor nylig kunne Frederiksberg Bladet fortælle historien om opdagelsen af et beredskabsrum på Godthåbsvænget fra krigens tid. Nu har arkivar Jesper Morville, som er ved at ordne Frederiksberg Brandvæsens arkiv, opdaget et hemmeligt arkiv i en lille tændstikæske Af Helga Mohr, Frederiksberg Stadsarkiv

Stor var overraskelsen hosJesper Morville, da han i engammel kasse med papirerfra Det Civile Beredskab faldtover en tændstikæske. Denlille æske Tordenskjold-tænd-stikker indeholdt en rækkebittesmå kartotekskort, lavet ief-teråret 1944. På kartoteks-kortene står der navne og

adresser over folk fra DetCivile Beredskab, tilknyttetFrederiksberg Brandvæsen.

Hvorfor blev et omfattendekartotek over officielt

personale pludselig gemtvæk – i en lille tændstik-æske?

Tyskerne arresterer politietDen 19. september1944 slog tyskerne tilmod det danske politi.Med en overraskelses-manøvre arresterededet tyske politi og dentyske værnemagt ca. 2.000 danskepolitifolk.

De fleste blev sejlet direkte tilTyskland. Resten af politietblev interneret i Frøslevlejrenog senere overført til koncen-trationslejre i Tyskland, Neuen-gamme og Buchenwald.Frem til befrielsen fandtesder ikke nogen egentligdansk politistyrke i Danmark.

Nogle politifolk blev advaretog undslap, men de blev jagtet af tyskerne, der blandtandet brugte politiets egnemandskabskartoteker til atfinde dem.

Hvem blev de næste, værne-magten ville slå til overfor? Brandvæsnet og Det CivileBeredskab frygtede det værste.

Gemte navne og adresser for tyskerneBrandmand Velin påFrederiksberg Brandstationgemte derfor alle kartotekermed navne og adresser påCB-brandmænd et sted udenfor brandstationen, som kunhan kendte. På brandstatio-nen havde man jo trods altstadigvæk brug for navne

En helt almindelig tændstikæske ...

... med et hemmeligt arkiv over beredskabsfolk ...


igen fundet ndvæsen

og adresser på folkene for atkunne komme i kontakt meddem.

I stedet for de gemte karto-teker skrev man det heleomhyggeligt op i små notes-bøger, som kontordame fru Adelheid Jensen og deandre tog med sig hjem hveraften.

Men man havde også brugfor nemt og hurtigt at til-kalde, men også at advareberedskabsfolkene, hvis nusirenerne og telefonerne skulle svigte. Derfor grebman til tændstikæsken oglavede et varslingssystem.

Æsken var ren camouflage – gav sig ud for at værenoget helt andet end det,den var – og med sin stør-relse var den håndterlig ognem at skjule.

Æskens små kort var ikke stil-let op alfabetisk efter navne,men efter adresser. Kortenevar nemlig inddelt i ture eller

ruter, så man i tilfælde afalarm kunne dele kortene udtil nogle ordonnanser, dermed cykel hurtigt kunne nåud til folkene, give besked og alarmere dem.

Både lokalhistorie ogDanmarkshistorieDet Civile Beredskab eller CBvar navnet på det værn, somi årene op til krigen blevoprettet for at beskytte bor-gerne – civilbefolkningen –mod luftbombardementer.

For eksempel værnepligtige,som havde trukket frinum-mer eller var blevet kasseretpå session, blev indkaldt somCB’ere. De skulle hjælpe poli-tiet og brandvæsnet somhjælpepoliti eller hjælpe-brandvagter, men de gjordeogså tjeneste som sygehjæl-pere f.eks. på FrederiksbergHospital, Børnehospitalet på Fuglebakken ellerDiakonissestiftelsen.

Tændstikæsken med deresnavne fortæller en historie

om det besatte Danmark,hvor kartoteker kunne mis-bruges og blev det. En virke-lighed, ikke kun i Danmark,men også i Europa i1930’erne og 1940’erne. Ogden fortæller om mennesker,der satte livet på spil i tjene-sten og oven i købet måttefrygte overgreb fra magt-havernes side; mennesker,der levede og virkede påFrederiksberg i nogle afbyens og Danmarks mørke-ste år.

Den lille æske er både lokal-historie og Danmarkshistorie.

Når Jesper Morville er færdigmed at pakke den sidste delaf Brandvæsnets arkiv, vilogså tændstikæsken medindhold følge med og lige-som resten af arkivet bliveafleveret til FrederiksbergStadsarkiv.

Artiklen har tidligere værettrykt i Frederiksberg Bladet 14. februar 2006.

... ordnet efter gadenavne.


Folketinget har pensioneret en yngre dame på kun 37 årHvem er hun? Af Elton Seierø, inspektør Folketingets bedriftværn

Hun kom til verden i 1968og fik sit første job somudrykningskøretøj hos brand-væsnet i Odder. Efter en delår i første række fik hun jobved Odder miljøberedskab.

Med en frontpumpe og enmavetank på kun 1.000 litervand, kom dagen hvor hunikke var moderne nok til atkøre for et brandvæsen. Somen anden professionel blevhun den 04-09-1987 solgt tilSlots og Ejendomsstyrelsenmed et kørt kilometertal på20.714. Her fik hun en frem-trædende rolle som bered-skabsvogn ved SlotsholmensBedriftværn, udstyret med altmateriel som brandbil ogredningsmateriel til frigørelse/førstehjælp.

Efter brandene i Proviant-huset og Slotskirken i 1992blev der også tilføjet dykpumper og plastruller m.m.til værdiredning, så vi var klarogså til den slags opgaver.

I 1992 blev der ikke brug forbilen til indsatserne, men kunmateriel og mandskab.

Ved årtusindeskiftet var bilenkørt udenfor garagen og vari beredskab til eventuelleuforudsete skader.

Da Slotsholmens Bedriftværnblev nedlagt, og de forskel-lige institutioner påSlotsholmen selv skulle etab-ler Bedriftværn, overtogFolketinget Beredskabs-vognen 23. november 2000.

Hun fik garage i Christian den 4.s bryghus, iFrederiksholms kanal, blevsynet som udrykningskøretøjhver år.

De blå blink og horn blev itiden på Slotsholmen kunbrugt i november nårBeredskabsvognen deltog ijuleoptoget af brandbiler derkører igennem byen for atgøre reklame for juletræs-tændingen på Rådhuspladsen.En begivenhed som vi varmed til 16 gange i de 19 år,bilen var på Slotsholmen.

Bilen har tiltrukket flere tusin-de interesserede mennesker,som ikke anede, at der var

et beredskab på slotsholmen.I de år vi kørte rundt iKøbenhavn, har bilen væreten virkelig god reklame for os.

Hvad foretager man signår man bliver pensioneret?Ja beredskabsvognen kørte tilGavnø gods 22. december2005, hvor den blev over-draget til godskontoret og vil indgå i udstillingen påderes brandværns museumsammen med en pumpe påkørestel og en trækvogn meddet samme materiel som i enbrandbil. Materiel som var ioverskud, da SlotsholmensBedriftværn blev delt ud tilde interesserede ministerierog styrelser.

Skal du til Gavnø gods for atse på blomster i foråret, såtag lige et kik ind til vores”gamle” bil.

Beredskabsvognen vil fremover være udstillet på brandværnsmuseet på Gavnø gods.


Redningsberedskaberne skal være mere sociale Af Justinus Johannesen

De kommunale, statslige ogprivate redningsberedskabermangler en social dimension,men det skal der nu rådes bodpå. Derfor har Martin AhleSteensberg fra Beredskabs-styrelsen i Hedehusene ogClaus Smith fra Falck i Haslevtaget initiativ til en rækkesociale arrangementer, somskal være med til at styrkesammenholdet og samtidigfungere som en platform,hvor redningsberedskabsfol-kene lærer hinanden bedreat kende. Det første arrange-ment fandt sted i Københavnlørdag den 25. marts.– Personligt synes jeg, detkunne være sjovt, at vi haret sted, hvor vi kan mødes,så vi kontaktede værtshusetLibelle på Vesterbro i

København for at høre, om vikunne få et såkaldt stambordfor samtlige redningsbered-skaber.– Vi mødte stor velvilje fraindehaveren og besluttede,at Libelle skal være voresstambar for fremtiden. Detbliver forhåbentlig her, atredningsberedskabsfolk frahele landet kan møde kol-leger og venner, når de holder fri.– Vi får en stamtavle i træ op på væggen med teksten”Redningsberedskaberne iDanmark”. På længere sigter planen, at vi skal have enmessingplade, som ogsåindeholder logoerne fra DeKommunale Beredskaber,Falck og Beredskabsstyrelsen,siger Martin Ahle Steensberg.

Claus Smith, som er deltids-brandmænd hos Falck iHaslev, siger, at det er vig-tigt, at redningsberedskaber-ne kan mødes under andreformer, end når der skal slukkes brande, eller tageshånd om andre større ogmindre kriser.

For øjeblikket består hoved-parten af redningsbered-skaberne af deltidsansatte,som kun bliver kaldt ind, når der er brug for dem. Hvis vi får mulighed for atlære hinanden bedre atkende, er der også den posi-tive gevinst, at vi kan arbejdemeget bedre sammen, nårdet for alvor ”brænder” på,siger han.

Der skal kun en fritflyven-de, hjerteformet ballonmed teksten “I love you”til at stoppe al toggang i Københavns Metro.Nævnte ballon påvirkedetidligt om morgenen den21. marts en liniedetektor,der normalt har til opgaveat konstatere, om der harsamlet sig røg oppe underloftet over rulletrapperne.

Detektoren aktiveredebrandalarmen, toget stop-pede, og KøbenhavnsBrandvæsen rykkede ud,men kunne kort efter givegrønt lys for, at togdriftenkunne genoptages.

Ballon-alarm iMetroen

HVEM SÆLGER ...

� RUKO A/SMarielundvej 20, 2730 Herlev Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 [email protected], www.ruko.dk

� SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIESTlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt, [email protected]

MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 FarumTlf. 44 95 33 55www.munters.dk, [email protected] affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum

� DANSIKRINGSydvestvej 98, 2600 GlostrupTlf. 43 43 43 88, Kolding: Tlf. 75 53 33 55

� Dansk Brandteknik a.s. �Rosenkæret 31, 2860 Søborg

Tlf. 70 11 13 33 – Fax 70 10 13 33 www.danskbrandteknik.dk

� A/S DANSK HUSTELEFON SELSKABStamholmen 111, 2650 HvidovreTlf. 36 86 96 00Aalborg: tlf. 98 38 36 11Århus: tlf. 86 94 87 11Sønderborg: tlf. 74 42 85 55 www.d-h-s.dk

�FIRE EATER A/SVølundsvej 17, 3400 HillerødTlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk

� Ginge-Kerr Danmark A/S�Stamholmen 111, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31, Døgnvagt 36 77 23 [email protected], www. ginge-kerr.dk

� KEMP & LAURITZEN A/SRoskildevej 12, 2620 AlbertslundTlf. 43 66 88 88, Århus 87 46 70 00, Kolding 76 33 99 99METORION MUSIC A/SBiblioteksvej 51, 2650 HvidovreTlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk

� SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIESTlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt,

[email protected]� WORMALD A/S�Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ

Tlf. 63 15 43 00

� A/S DANSK HUSTELEFON SELSKABStamholmen 111, 2650 HvidovreTlf. 36 86 96 00Aalborg: tlf. 98 38 36 11Århus: tlf. 86 94 87 11Sønderborg: tlf. 74 42 85 55 www.d-h-s.dk

�FALCK TEKNIKMeterbuen 14-16, 2740 SkovlundeTlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98www.falckteknik.dk



Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31Døgnvagt 36 77 23 [email protected], www. ginge-kerr.dk


�WORMALD A/S� Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ

Tlf. 63 15 43 00

� KEMP & LAURITZEN A/SRoskildevej 12, 2620 AlbertslundTlf. 43 66 88 88,Århus 87 46 70 00,Kolding 76 33 99 99

� LINDPRO A/SBredskifte Allé 7, 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 00, Fax 89 32 99 91

FIRESAFE ASTlf. øst 46 78 68 50, vest 86 25 89 66Totalleverandør af entrepriser og produkter

ROCKWOOL A/S2640 Hedehusene, Tlf. 46 56 16 16BRANDBATTS til brandsikring af bygningskonstruktioner.TAGISOLERING.BD-60 Flexi Batts til loftkonstruktioner.CONLIT HC WIRED MAT til brandbeskyt-telse af kemi, gastanke og rør.CONLIT til brandisolering af stålkonstruk-tioner. CONLIT Brandstop til brandsikringaf gennemføringer.SCANDI SUPPLY A/SVesterballevej 29, 7000 FredericiaTlf. 76 24 48 00, Fax 76 24 48 01Materialer for brandsikring af installationsgennemføringer. Brandmaling for stål og træ. Brandsikker fugemasse.

AB PlanteserviceHelgesvej 17, 4200 SlagelseTlf. 58 50 00 61. Flamol til stof, kunststof,papir, pap, træ, stråtage og juletræer m.m.

�APOLLO Brandmateriel ApSHandelsvej 4, 5260 Odense S. Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09SCANDI SUPPLY A/SVesterballevej 29, 7000 FredericiaTlf. 76 24 48 00, Fax 76 24 48 01Materialer for brandsikring af installationsgennemføringer. Brandmaling for stål og træ. Brandsikker fugemasse.

ABC BRANDTEKNIKSortevej 40, 8583 HornsletTelefon 96 19 10 19www.abcbrandteknik.dk

� DALOC DANMARK A/SHjulmagervej 2A, 7100 VejleTlf. 86 41 12 33Salg: Borups Allé 132, Postboks 615, 2000 FrederiksbergTlf. 38 14 08 80 - Fax 38 14 08 90DEKO, loft+væg a/s,Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11www.deko.dk - e-mail [email protected] A/Swww.doorflex.dkBD 30 og BD 60 skydedøre. Doorflex Type 90 Fritløbslukker for skydedøre.Industriområdet 101, 8732 Hovedgård Tlf. 75 66 10 51

� JK PORTE A/SKværkebyvej 30-32, 4100 RingstedTlf. 57 52 51 51JSA BRANDElstedbyvej 18-22, 8520 LystrupTlf. 86 22 56 44, Fax 86 22 83 03Brandjalousier – brandgardiner og styringer


Tlf. 63 15 43 00

SIKKERHEDSTEKNIK A/SLangelandsvej 14, 5500 MiddelfartTlf. 63 41 77 87, Fax 63 41 77 88 [email protected] afd. i Safe-Light A/S

ALBATROS International Clothing A/SKrømlingevej 10, 4700 NæstvedTlf. 55 56 45 13, Fax 55 56 46 92E-mail: [email protected]

�APOLLO Brandmateriel ApSHandelsvej 4, 5260 Odense STlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09AUTOTEC ApSYderholmvej 35, 2680 Solrød StrandTlf. 56 36 34 50, Fax 56 36 34 [email protected], www.autotec.dkAVK INTERNATIONAL A/SBizonvej 1, Skovby, 8464 GaltenTlf. 87 54 21 00www.avkvalves.com, [email protected] og ventiler i duktilt støbejern.BFI Optilas A/SHedelykke, Hovedgaden 451 K,2640 HedehuseneTlf. 46 55 99 99, Fax 46 55 99 [email protected] og hjælme – forhandler af Bullard

�Danbor Service ASBrand- og sikkerhedsmateriel, Kanalen 1, 6700 Esbjerg. Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 [email protected] UNIFORMIndustrivej 19, Postboks 29, 6840 Oksbøl Tlf. 76 54 00 00, Fax 76 54 10 09Alt i uniform- og indsatsbeklædning.DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 HerlevTlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 [email protected], www.draeger-safety.dkDÜVER BRANDMATERIEL A/SSkøjtevej 7, 2770 KastrupTlf. 32 50 24 85, Fax 32 50 27 85

�FALCK TEKNIKMeterbuen 14-16, 2740 SkovlundeTlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98www.falckteknik.dkFERNO NORDEN A/SStensmosevej 22-24, 2620 AlbertslundTlf. 43 62 43 16, Fax 43 62 43 18 www.fernonorden.comFYNS KRAN UDSTYR A/SBrændekildevej 37, 5250 Odense SVTlf. 63 96 53 00 - Fax 63 96 53 10Løftegrej - Holmatro frigørelsesværktøj


Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31 - Døgnvagt 36 77 23 [email protected], www. ginge-kerr.dkKETNERFabriksparken 23, 2600 GlostrupTlf. 70 80 73 45Udrykningsudstyr, sø[email protected], www.ketner.dkKONGSTAD SAFEMAN A/S, NSSStærevej 2, 6705 EsbjergTlf. 43 71 21 00, fax 43 71 19 19www.kongstad-safeman.dkRøgdykkersæt, branddragter og uniformer,alt i personligt sikkerhedsudstyr.KWINTET HEJCO ApSKrondalsvej 7, 2610 RødovreTlf. 35 37 77 00, Fax 35 37 16 42 www.hejco.dk

�LINDE BRANDMATERIELRoskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40Totalleverandør – egne agenturer og produkter.SAWO A/SSchwartzgade 7, 4690 HaslevTlf. 56 36 04 66, Fax 56 31 44 93www.sawo.dk, [email protected] TOTAL SERVICE A/S Vindegårdsvej 13, 4632 BjæverskovTlf. 56 87 19 99, Fax 56 87 15 54Import af ildløse-køretøjerLøftepuder og frigørelsesværktøjVIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/SSalgschef Vilhelm HauschildtTlf. 25 42 82 14, [email protected] EsbjergTlf. 76 11 81 00, Fax 76 11 81 01Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg [email protected]

� A/S DANSK HUSTELEFON SELSKABStamholmen 111, 2650 HvidovreTlf. 36 86 96 00Aalborg: Tlf. 98 38 36 11 Århus: Tlf. 86 94 87 11Sønderborg: Tlf. 74 42 85 55 www.d-h-s.dkDORMA Danmark A/SSindalvej 6-8, 2610 RødovreTlf. 44 54 30 00, fax 44 54 30 [email protected], www.dorma.dk


� JK PORTE A/SKværkebyvej 30-32, 4100 RingstedTlf. 57 52 51 51

�LINDE BRANDMATERIELRoskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17Salg - montering - service

� RUKO A/SMarielundvej 20, 2730 HerlevTlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 [email protected], www.ruko.dkAbloy dørlukkere for ABDL systemer



Tlf. 63 15 43 00

DRÄGER SAFETY DANMARK A/SGeneratorvej 6 B, 2730 HerlevTlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 [email protected], www.draeger-safety.dkGEOPAL SYSTEM A/SGasalarmeringsudstyrSkelstedet 10 B, 2950 VedbækTlf. 45 67 06 00


Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31 Døgnvagt 36 77 23 [email protected], www. ginge-kerr.dk

�FALCK TEKNIKMeterbuen 14-16, 2740 SkovlundeTlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98www.falckteknik.dkLD HANDEL & MILJØwww.ldhandel.dkFerrarivej 16, 7100 Vejle. Tlf. 76 49 85 00, Fax 75 85 84 86Ved Klædebo 4, 2970 HørsholmTlf. 45 76 52 38, Fax 45 76 82 50Absorbering af væske, uanset væsketype og -mængde, miljø og omstændigheder.Lev. i måtter, slanger, puder, ruller, per-manente flydespær m.m., samt miljø-venlige granulater.ØKO-SAFE ApSMiljøvenlig bekæmpelse af brand og forurening.Tlf. 45 53 30 03 WWW.OKOSAFE.DK

�APOLLO Brandmateriel ApSHandelsvej 4, 5260 Odense S.Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09

�Danbor Service ASBrand- og sikkerhedsmateriel Kanalen 1, 6700 EsbjergTlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 [email protected]

� Dansk Brandteknik a.s.�Rosenkæret 31, 2860 Søborg

Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333www.danskbrandteknik.dk


�GLORIDAN A/SRønsdam 10, 6400 SønderborgTlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05= DS = godkendt

�LINDE BRANDMATERIELRoskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40Egne produkter - salg og service= DS = godkendt værkstedNORIT BrandserviceSkovbyvej 16, 4990 SakskøbingTlf. 54 77 20 49, Fax 54 77 20 44= DS = godkendt værkstedREDNINGS-RINGENIndustrivej 51, 7620 LemvigTlf. 97 82 04 11, = DS = godkendt værkstedSTUDSGAARD BRANDMATERIELFiskerihavnsgade 41, 9900 Frederikshavn Tlf. 98 42 72 66= DS = godkendt værksted

DANSK ESSENTECHKildebakkegårdsallé 10, 2860 SøborgTlf. 39 69 68 [email protected]/EOC-InfoBook

1. Adgangskontrol

16. Informationssystemer

11. Brandvæsenets materiel og udstyr

13. Eksplosionsforebyggende og eksplosionssikring

14. Forurenings-bekæmpelsesmateriel

15. Håndildslukkere, salg og opladning

2. Affugtningsanlæg

3. Alarm- og meldeudstyr

4. Aspirationssystemer

5. Brandanlæg

6. Brandbegrænsende bygningsdele,beklædning m.m.

7. Brandimprægnering og brand-beskyttende materialer

8. Brandsimulering

9. BS- BD- og F-døre samt jalousier

10. Brandventilation

12. Dørlukningsanlæg og portautomatik


HVEM SÆLGER ...

DEKO, loft + væg a/sskillevægge og loftsystemerMårkærvej 11, 2630 TåstrupTlf. 43 55 77 11www.deko.dk, [email protected]

� RUKO A/SMarielundvej 20, 2730 HerlevTlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 [email protected], www.ruko.dkAssa panikbeslag, nød- og flugtvejsbeslag

NIROS COMMUNICATIONS A/S Hirsemarken 5, 3520 FarumTlf. 44 99 28 00, Fax 44 99 28 08www.niros.comINGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/SVandtårnsvej 87, 2860 SøborgTlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45LMR RADIOSYSTEMER A/SEgevej 4, 6200 AabenraaTlf. 70 33 15 15, Fax 70 10 66 55www.lmr.as, [email protected]ØRKEDAL TELECOM A/STåstruphøj 14, 4300 HolbækTlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12. www.morkedal.dkRadiosystemer, Vagtcentraler, skadesteds-radioer, mobile og bærbare radioer, basis-stationer, Hjelmgarniture og SWISSPHONEalarmmodtagereRADIOCOM DANMARK ApSEllegårdvej 18, 6400 SønderborgTlf. 73 42 44 60, fax 73 42 44 70. www.radiocom.dkICOM distributør i Danmark. Bærbare og mobile radioer. Skadestedsradioer. Dataradioer. Marineradioer. Flyradioer.Scannere.TP SERVICECENTER FYNSvendborgvej 16-18, 5540 Ullerslev.Tlf. 65 35 35 05, www.tpfyn.dkRadioudstyr, data/voice systemer, vagtcentraler.ZENITEL DENMARK A/SPark Allé 350 A, 2605 BrøndbyTlf. 43 43 74 11, Fax 43 43 75 22 - www.zenitel.bizMOTOROLA distributør og Tetra SW Applikations Partner

Reflexite Europe A/SLyngsø Allé 3, 2970 HørsholmTlf. 45 76 11 22, Fax 45 76 11 [email protected], www.reflexite-europe.com

DANSPRINKLER ApSKongevejen 120, 2840 HolteTlf. 45 46 06 [email protected]/NUSA – Dansk Brand- og sikringsteknisk InstitutJernholmen 12, 2650 HvidovreTlf. 36 34 90 00, Fax 36 34 90 01 www.brandteknisk-institut.dkDBI er en uafhængig og uvildig virksomhed,der yder service til danske virksomheder indenfor inspektion, rådgivning, uddan-nelse, risikoanalyser, prøvning, beredskabs-planer, undersøgelser og certificering.ERNST NIELSEN & CO. A/SVibeholms Allé 7, 2605 BrøndbyTlf. 43 43 37 77

�FIRE EATER A/SVølundsvej 17, 3400 HillerødTlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 - www.fire-eater.dk


Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31, Døgnvagt 36 77 23 [email protected], www. ginge-kerr.dkNovencoIndustrivej 22, 4700 NæstvedTlf. 87 36 29 11, Fax 87 36 29 12www.novenco.biz

� RUKO A/SMarielundvej 20, 2730 HerlevTlf. 44 54 44 54, Fax 4454 44 44 [email protected], www.ruko.dkRuko arkitektafdelingSEMCO MARITIME A/SSvendborgvej 253, 5260 Odense STlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30www.semcomaritime.dk

� SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIESTlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt, [email protected] ApSSvalbardvej 13, 5700 SvendborgTlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 [email protected], www.vidaps.comBrandslukning med vandtåge.


Tlf. 63 15 43 00

SafeExIT A/SHerstedøstervej 19, 2600 GlostrupTlf. 43 45 50 10, Fax 43 45 50 [email protected] A/SLangelandsvej 14, 5500 MiddelfartTlf. 63 41 77 86, Fax 63 41 77 88 [email protected]

�APOLLO Brandmateriel ApSHandelsvej 4, 5260 Odense S.Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09

�Danbor Service ASBrand- og sikkerhedsmaterielKanalen 1, 6700 EsbjergTlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 [email protected]/NUSA – Dansk Brand- og sikringsteknisk InstitutJernholmen 12, 2650 HvidovreTlf. 36 34 90 00, Fax 36 34 90 01 www.brandteknisk-institut.dk


�GLORIDAN A/SRønsdam 10, 6400 SønderborgTlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05= DS = godkendt

�LINDE BRANDMATERIELRoskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

�APOLLO Brandmateriel ApSHandelsvej 4, 5260 Odense STlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09

�BRØNDUM A/S8800 Viborg, Falkevej 14, Tlf. 86 62 36 664100 Ringsted, Sleipnersvej 4, Tlf. 57 66 64 00

�Danbor Service ASBrand- og sikkerhedsmaterielKanalen 1, 6700 EsbjergTlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 [email protected]

� Dansk Brandteknik a.s.�Rosenkæret 31, 2860 Søborg

Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333 – www.danskbrandteknik.dkDANSPRINKLER ApSKongevejen 120, 2840 HolteTlf. 45 46 06 [email protected] NIELSEN & CO. A/SVibeholms Allé 7, 2605 BrøndbyTlf. 43 43 37 77




Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31, Døgnvagt 36 77 23 [email protected], www. ginge-kerr.dk

�GW SPRINKLER A/SKastanievej 15, 5620 GlamsbjergTlf. 64 72 20 55, Fax 64 72 22 55L & H RØRBYG A/SIndustriholmen 82, 2650 HvidovreTlf. 36 34 97 00, Fax 36 34 97 50SEMCO MARITIME A/SSvendborgvej 253, 5260 Odense STlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30www.semcomaritime.dk

� SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIESTlf. 44 77 44 77www.siemens.dk/sbt,[email protected]

�WORMALD A/S� Teglværksvej 47, 5220 Odens SØ

Tlf. 63 15 43 00

AREPA FIRENEW A/SMads Clausensvej 12, 8600 SilkeborgTlf. 86 81 10 55 (døgnvagt), www.arepa.dkHerlev-afdeling tlf. 44 54 03 54ISS DAMAGE CONTROL A/SSkadeservice, 24 timers døgnvagt på samtlige telefonnumreGeneratorteknik (Nødstrøm)København: Tlf. 38 10 40 11Grønholt: Tlf. 44 99 40 11Holbæk: Tlf. 59 44 40 11Vordingborg: Tlf. 55 37 19 83Rønne: Tlf. 56 95 60 65Odense: Tlf. 65 93 03 30Frederikshavn: Tlf. 98 42 64 64Aalborg Ø: Tlf. 98 15 64 00Thisted: Tlf. 97 93 45 64Holstebro: Tlf. 97 42 64 44Herning: Tlf. 97 20 82 44Randers: Tlf. 86 42 65 65Århus: Tlf. 86 25 20 11Vejle: Tlf. 75 72 73 48Silkeborg: Tlf. 86 81 52 44Esbjerg: Tlf. 75 13 56 66Haderslev: Tlf. 74 52 33 66Sønderborg: Tlf. 74 48 82 20NERIS SKADESERVICE A/SKlostermosevej 140, 3000 Helsingør www.neris.dkDØGNVAGT 70 20 06 06POLYGON SkadebegrænsningMUNTERS FugtteknikAllerød 48 14 05 55Haderslev 74 52 50 65Herning 97 20 98 00Hjørring 70 22 16 01København 36 36 29 29Odense 65 96 12 50Sønderborg 74 44 95 66Århus 86 28 68 99Aalborg 98 19 16 00SKADESERVICE DANMARKÅret rundt – døgnet rundt – Danmark rundtDØGNVAGT 70 112 112SSG A/SKnapholm 6 2730 HerlevDØGNVAGT Tlf. 70 15 38 00www.ssg.dkNæstved, Smedevænget 14, Tlf. 55 54 58 38Holbæk, Virkelyst 29-31Tlf. 74 84 38 00

METORION MUSIC A/SBiblioteksvej 51, 2650 HvidovreTlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk

� SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIESTlf. 44 77 44 77www.siemens.dk/[email protected]

� SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIESTlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt, [email protected]

INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S,Vandtårnsvej 87, 2860 SøborgTlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/SGl. Torv 8, 1457 København KTlf. 33 73 40 00Fax 33 73 40 [email protected]ØRKEDAL TELECOM A/STåstruphøj 14, 4300 HolbækTlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12. www.morkedal.dk

�APOLLO Brandmateriel ApSHandelsvej 4, 5260 Odense STlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09

�Danbor Service ASBrand- og sikkerhedsmaterielKanalen 1, 6700 EsbjergTlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 [email protected]


�GLORIDAN A/SRønsdam 10, 6400 SønderborgTlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05= DS = godkendtHWAM VENTI ASBanevænget 3, 8362 HørningTlf. 86 92 22 66, Fax 86 92 22 [email protected]

�LINDE BRANDMATERIELRoskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe – godkendte

NovencoIndustrivej 22, 4700 NæstvedTlf. 87 36 29 11, Fax 87 36 29 12www.novenco.bizVID ApSBygmestervej 21, 5750 RingeTlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61 [email protected] med vandtågewww.vidaps.com

�Medlem af Dansk Brandsikrings Forening

� Medlem af Sikkerhedsbranchen

� Dansk Leverandør af Ståldøre

22. Sikkerhedsbelysning

26. TV- og videoovervågning

28. Vagtcentraler

29. Vandfyldte slangevinder

30. Vandtåge slukningsanlæg

Tegn en optagelse under“Hvem sælger ...”

Ring til:Ekström Annonce Servicepå telefon 44 44 77 47

27. Tyverisikring

25. Total renovering af sekundærskader

23. Sikringsskilte

24. Stationære slukningsanlæg

17. Lofts- og vægbeklædning

18. Nødbeslag

19. Radio- og kommunikationsudstyr

21. Rådgivende firmaer

20. Reflekterende materialer


Mag

asin

po

st I

D-n

r. 4

2249

Afs

ende

r:Po

stbo

ks 7

777

7000

Fre

deric

ia

Ænd

ringe

r ve

dr.

abon

nem

ent

ring

venl

igst

p

å tlf

. 75

58

01 4

3

2006_03_Brand_apr

Documents

Transcript of 2006_03_Brand_apr