| hkkf - 50.000 soldater deltog i Juncture (003).pdf14 Gefion- tillæg på plads 8 50.000 soldater...

14

Gefion- tillæg

på plads

8

50.000 soldater deltog i Trident Juncture

Chef FSUNye helbredskriterier

INTOPSTil Irak uden ørkenstøvler

ArbejdsmiljøKritik af rammer for daglig tjeneste262218

NR. 4 · VINTER 2018

Udgiver: Hærens Konstabel- og KorporalforeningForbundet: 33 93 65 22A-kasse og bogholderi: 86 82 61 88Ansvarshavende redaktør: Forbundsformand Flemming VintherJournalistisk redaktør: Tine Nørholtz, [email protected], 61 22 02 57Forsidefoto: Morten Fredslund/ 1 BDE, PIC/VOBDesign og produktion: OTW A/S

Indhold

Redaktionen er afsluttet: 29. november 2018Næste nummer: Udkommer marts 2019

Meld flytning: HKKF, Borgergade 101A, 8600 Silkeborg, tlf. 86 82 61 88

Bortset fra lederen er de enkelte artikler, kommentarer mv. i bladet ikke nødvendigvis udtryk for HKKFs officielle holdninger.

4 Siden sidst

8 Trident Juncture 1.300 danske soldater deltog

i Trident Juncture-øvelsen i Norge. Fagligt Forsvar har talt med to af dem.

10 Repræsentantskabs- møde 2018

Få uddrag af formandens beretning om HKKFs resultater fra året der gik, og mål for året, der kommer.

13 Nyt forretningsudvalg Michael Høy Nedergaard er ny forbundssekretær i HKKF.

14 Gefion-tillæg på plads HKKF har indgået en aftale om et

månedligt tillæg på 2.184 kr. til de medlemmer, der yder støtte til politiet under operation Gefion.

16 Generalforsamling i HKKF a-kasse

Ønsket om at styrke dagpengene og a-kassernes rolle var i fokus i formandens beretning ved gene-ralforsamling i HKKF a-kasse.

17 Arbejdsmiljø-repræsentantens år

I 2019 sætter HKKF fokus på ar-bejdsmiljørepræsentanterne.

18 Slut med ’varigt uegnet’ Generallægen fortæller om de

nye helbredsvurderinger, der be-tyder et farvel til ’varigt uegnet’.

22 Til Irak uden ørkenstøvler Forsvaret har sendt soldater til

Irak i støvler, der ikke er egnet til det ekstreme klima. Mød to af soldaterne, og få forsvarets for-klaring på hvorfor.

26 TEMA: Arbejdsmiljø og de daglige rammer

Alger og skimmel i badet. Glas-skår på gulvene. Kedelig mad og en serviceportal, der ikke virker. Det er nogle af proble-merne med de daglige rammer og servicen fra FES, fire tillids-repræsentanter ridser op i temaet, hvor direktøren for FES også svarer på kritikken.

32 Kommuner fejllæser loven En veteran har fået tilbage-

betalt ca. 140.000 kroner, efter HKKF vandt sag mod Københavns Kommune.

34 Kort nyt

36 Hvad skal HKKF fokusere på i 2019?

Fagligt Forsvar har spurgt tre tillidsrepræsentanter, hvad de mener, forbundet skal fokusere på til næste år.

FOTO

: MO

RTEN

FRE

DSLU

ND/

1 BDE

, PIC

/VO

B

2 FA G L I G T F O R S VA R V I N T E R 2 0 1 8

s.14

s.22

s.18

s.8

”Jeg holder af hverdagen. Mest af alt holder jeg af hverdagen”. Sådan skrev Dan Turell i 1984. Jeg er sikker på, at han ikke havde forsvaret i tankerne, men jeg synes, at hans ord er vigtige i vores snak om fastholdelse.

Ofte ender vi med at gøre fastholdel-se til noget meget stort. Til noget med strategier, politikker og langsigtede pla-ner. Alle disse ting er vigtige, men fast-holdelse er efter min mening i høj grad også hverdagen. • Det er en planlægning, der holder, så

man kan varsle og koordinere med sin familie.

• Det er bade-, omklædnings- og ind-kvarteringsforhold, der lever op til reglerne og til, at vi faktisk lever i 2018.

• Det er korrekte ydelser til tiden, så man ikke skal vente måneder og år på endelig afregning efter øvelser.

• Og det er chefer, som tager ansvaret på sig, så problemer bliver løst. Alt for tit hører vi, at det er nogle andres ansvar.

I en travl hverdag vil der opstå fejl og misforståelser. Det tror jeg, at vi alle er klar til at acceptere. Men som man kan læse i dette blad, så er vi desværre langt forbi det punkt. Vi har kollegaer i Irak uden ørkenstøvler og får kun udenoms-snak fra hærstaben som svar.

Vi har kollegaer over det ganske land, som skal finde trøst i FES-direktørens lovning på, at inden for et halvt år bliver det godt. Det lyder da dejligt, men hvad hvis det ikke gør? Og hvad med alle de uger og måneder, som er gået med uhum-ske lokaler, manglende nøgler og halvdår-lig mad? Alle de frustrerende dage, hvor vores medlemmer lever under de her forhold, mens diverse styrelser og stabe ”arbejder hårdt for at finde løsninger”.

Mon det fremmer eller skader fast-holdelsen?

Trods alle problemerne er forsvaret en god arbejdsplads. Faktisk så god, at en del af os bliver i mange år. Det siger ledelsen, at de er rigtig glade for, da

det sikrer erfaring, professionalisme og kontinuitet.

Men så må og skal ledelsen også i gang med at se på seniorvilkår. Vi kan ikke blive ved med at være stærke og robuste infanterisoldater, efterhånden som dåbsattesten bliver gullig i kanten.

Ledelsen og poli-tikerne har selv ved overenskomsten i 2011 fået gennem-trumfet, at afgangs-alderen skal stige og dermed nå over 60 år. Men hvor er deres forslag til, hvilke stil-linger vi skal besætte i den alder? Hvor er deres udspil til se-niorpolitik og tilbagetrækningsordnin-ger? Syv års betænkningstid må vel siges at være rigeligt.

Forsvarschefen har fastholdelse som et af sine kerneområder, og HKKF kaster os gerne ind i arbejdet. Vi skal nok gøre det både konstruktivt og engageret. Men det er også klart, at vores opgave er at sikre gode vilkår for vores medlemmer – unge som gamle – i de initiativer, man når frem til. Vi skal ikke bare blive læn-gere. Vi skal blive længere, fordi det gi-ver mening. Både for forsvaret og for os.

Til slut en stor julehilsen til alle med-lemmer og jeres kære. En helt særlig ju-lehilsen til alle jer, som i julen ikke kan være med jeres kære, fordi I passer på os alle. Hjemme og ude. I vil være i vores tanker.

Flemming Vinther Forbunds formand

Hverdagen og fastholdelse

Lederen

Hæren i tal

Vi skal ikke bare blive længere. Vi skal blive længere, fordi det giver mening. Både for forsvaret og for osFLEMMING VINTHER

500-750millioner kroner har forsvaret sparet ved at udlicitere levering af service under FES

2.184 kr. pr. md.Sådan lyder det nye Gefion-tillæg

1.100 kollegersnydt for betalt spisepause

5 cheferundersøgt for inhabilitet

57 tillidsre- præsentantersamlet til repræsen- tantskabsmøde

2019er arbejds- miljø repræ- sentantens år

FA G L I G T F O R S VA R V I N T E R 2 0 1 8 3

FOTO

: HKI

C

Tillykke til Danmarks Veteraner med de 50 årFredag den 26. oktober 2018 fejrede Dan-marks Veteraner 50-års-jubilæum med en flot jubilæumsparade i Fredericia. Fra HKKF ønskes stort tillykke med jubilæet. Vi glæ-der os til fortsat samarbejde.

I sidste nummer af Fagligt For-svar kunne du læse om min-destenen fra Helmand, der er fragtet til Oksbøl og nu skal beskyttes mod det danske vejr. Initiativet til at beskytte stenen kom fra Oksbøllejrens repræ-sentanter fra HKKF, CS og HOD, og de og alle andre kan nu glæde sig over, at den nye beskyttelse er på plads.

Helmand-stenen blev fragtet til Oksbøllejren, da sidste dan-ske hold soldater blev hjemtaget fra Camp Bastion i maj 2014. Nu står den i Oksbøllejren, hvor mange soldater kommer forbi til øvelse og missionsforberedelse. Pårørende kan også besøge ste-nen. De skal blot henvende sig i hovedvagten i Oksøllejren og vil så blive fulgt til mindestenen.

Mobildækning i OksbøllejrenDen 1. januar gik alle statslige virksom-heder over til at benytte TDC Mobil som leverandør. Det har de mærket i Oksbøllejren, hvor dækningen er så dårlig, at garnisonskommandanten nu er gået til Hærstaben.

I november måned har Jydske Vestkysten bragt en række artikler om et problem, som mange solda-ter kender til: dårlig mobildækning i Oksbøllejren. Problemet er nu så stort, at koordinationsudval-get for alle enheder i Oksbøllejren har bedt gar-nisonskommandant Torben Dixen Møller rejse problemet.

”Jeg kontakter Hærstaben på vegne af alle. Det er korrekt, at der er en ringe mobildækning”, siger Torben Dixen Møller til Jydske Vestkysten.

Den dårlige dækningen skyldes, at TDC Mobil ikke har mobilnetværk i området, og at TDC og forsvaret ikke kan blive enige om en lejepris for, at TDC opstiller en mast. Konkurrenterne Te-lia, Telenor og 3 har lejet sig ind på en af Forsvarets master i Oksbøllejren. Men der er ikke plads til mere udstyr.

Beskyttelse af Helmand- mindesten på plads

Den nye beskyttelse af Helmand-mindestenen er nu på plads.

FOTO

: STE

EN ’F

YNBO

’ HAN

SEN

FOTO

: JEN

S N

ØRG

AARD

LAR

SEN

/SCA

NPI

X

Af Tine Nørholtz

SIDEN SIDST


FOTO

: PH

ILIP

DAV

ALI

Fagbevægelsens HovedorganisationFra 1. januar 2019 fusionerer LO og FTF til en ny stærk hovedorganisation, der repræsenterer 1,4 millioner løn- modtagere fra mere end 80 fagforbund. Den nye organisation har fået navnet Fagbevægelsens Hovedorganisation. HKKFs formand Flemming Vinther er valgt til forretningsudvalget i Fagbevægelsens Hovedorganisation.

”Vi opfordrer Sophie Løhde til at komme på banen og vise, at hun respekterer vores overenskomstsy-stem. Det handler ikke alene om de seks skoler. Det handler om, hvorvidt statens 180.000 ansatte kan have tillid til deres ledelse og til de aftaler, vi ind-går”. Sådan lød det i en fælles udtalelse, efter 80 statslige fagforeninger mødtes den 29. november.

”At ledelsen har gjort noget for-kert før OK18 retfærdiggør ikke, at de bliver ved med at gøre noget forkert”FLEMMING VINTHER

Moderniserings-styrelsen begår nu aftalebrud over for mere end 1.000 medarbejdere i staten. På seks skoler blokerer Moderniserings-styrelsen for, at de ansatte får deres overenskomstsik-rede ret til betalt spisepause.

Selvom skolerne er dækket af overenskomstområder med ret til betalt spisepause, har ledelserne allerede før OK18 planlagt arbejds-tid uden spisepause. Og nu vil ledelserne på skolerne ikke indføre den betalte spisepause. Det er i strid med aftalen fra OK18. Allige-vel afviser Moderniseringsstyrelse at sørge for, at skolerne overholder den overenskomstaftale, som de selv var med til at indgå:

”At ledelsen har gjort noget forkert før OK18 retfærdiggør ikke, at de bliver ved med at gøre noget forkert. At de har brudt aftalen i flere år, giver dem ikke lov til at blive ved med at bryde aftalen”, siger Flemming Vinther, der både er formand for HKKF og cheffor-handler for de statsansatte.

Moderniseringsstyrelsen prøver igen at snyde statsansatte efter konfliktfyldt OK18Ved OK18 fik statens ansatte innovationsministerens underskrift på, at den betalte spisepause er en overens-komstmæssig rettighed. Nu vil Moderniserings styrelsen og Sophie Løhde (V) ikke leve op til aftalen.

For Flemming Vinther handler sagen ikke kun om de mere end 1.000 medar-bejdere på skolerne – selv-om det i sig selv er alvor-ligt nok. For ham handler det om, at alle offentligt ansatte skal kunne stole på deres arbejdsgivere.

”Det er dybt frustreren-de, at vi igen skal have et

slagsmål om den betalte spisepau-se. Det havde vi så rigeligt af ved OK18. Dengang sagde ministeren, at ingen statslige arbejdsgivere havde fjernet den betalte spisepau-se eller havde planer om at gøre det – men det her beviser jo det stik modsatte. Arbejdsgivernes angreb på medarbejdernes rettigheder skal

stoppes med det samme. Medar-bejderne skal kunne stole på, at in-novationsministerens underskrift betyder noget, og at en aftale er en aftale”, siger Flemming Vinther.

”Vi har skabt sikkerhed om den betalte spisepause, på trods af at ingen statslige arbejdspladser har afskaffet spisepausen, og at vi på arbejdsgiversiden tydeligt har tilkendegivet, at vi ingen ønsker har om det” Sophie Løhde i en kronik i Politiken, 29. marts 2018


SIDEN SIDST

Fem chefer undersøgt for inhabilitetEn række artikler på internetmediet OLFI har ført til, at fem chefer er blevet undersøgt for inhabilitet og nepotisme. Sagerne skader forsvarets omdømme, mener HKKF.

Da Fagligt Forsvar går i trykken, er Auditørkorpset stadig i gang med at undersøge hærchefen og finansdirektøren i VFK for in-habilitet. Begge sager handler om, hvorvidt de to har hjulpet de-res kærester og ægtefolk til attraktive stillinger og uddannelser.

Imens har Kammeradvokaten konstateret, at hverken for-svarschefen eller direktøren for personalestyrelsen har handlet i strid med reglerne i to konkrete sager, mens departements-chefen burde have fortalt ministeren, at han var inhabil, da han deltog i et møde, hvor hans kæreste fik tildelt et vederlag.

HKKF: Møgsager I HKKF ærgrer formand Flemming Vinther sig over sagerne:

”Det er møgærgerligt, når forsvaret har sådanne sager, for de rammer os alle. I den brede og undrende befolkning kan man

ikke skelne mellem grader og styrelser. Derfor møder konsta-blen også spørgsmål om, hvad pokker der sker i forsvaret”.

Han understreger, at det er myndighedernes ansvar at få sagerne undersøgt til bunds og at vurdere, om der er sket noget strafbart. Men uanset udfaldet af de fem sager opfordrer han forsvaret til at tage situationen alvorligt:

”Jeg tror, at det er afgørende, at forsvaret forklarer, hvad der er sket, så åbent som muligt – velvidende at i personalesager er der oplysninger, der er beskyttet. Det er nødvendigt, hvis man vil und-gå myter i de fem konkrete sager og for at modvirke påstande om en generel uheldig kultur. Lige nu hænger der nærmest en generel mistanke over alle 20.000 ansatte i forsvaret, og det er hverken rimeligt eller gavnligt”.

Forsvarschef Bjørn BisserupSom chef for Forsvarssta-ben var Bjørn Bisserup i

2010 med til at bevil-lige flere penge, så et kadet-hold ikke skulle ud-

skydes. Det var til fordel for hans søn, som ellers havde udsigt til at vente et år med at påbegynde den uddannelse, han var optaget på.

Kammeradvokat kon-kluderer, at Bjørn Bissrup ”ikke var inhabil i sagen”, fordi beslutningen kun indirekte var til fordel for sønnen, og at for-svarschefen ”burde have underrettet sin foresatte om forholdet”. Kammer-advokaten vurderer, at der ikke er tale om ”for-hold af en grovhed, der skal sanktioneres efter tjenestemandsloven”.

Departementschef Thomas AhrenkielThomas Ahrenkiel var i efteråret 2016 med til

at tildele engangs-vederlag og tillæg til kommu-nikations-chefen i

Forsvarsministeriet, som han i dag er gift med og dengang havde et for-hold til.

Kammeradvokaten konkluderer, at Thomas Ahrenkiel ”var inhabil” og ”skulle have underrettet ministeren om sin mulige inhabilitet”. Kammerad-vokaten vurderer, at der ikke er tale om ”forhold af en grovhed, der skal sanktioneres efter tjene-stemandsloven”.

Hærchef H.C. Mathiesen Hans-Christian Mathiesen er hjemsendt, mens For-

svarsmi-nisteriets Auditør-korps har indledt en straf-feretlig

efterforskning for mulig pligtforsømmelse og tjenestemisbrug.

Efterforskningen skal afdække, om han har brudt reglerne, da hans hustru blev optaget på to eftertragtede officers-uddannelser, selvom hun ikke opfyldte kriterierne om operationel erfaring, samt om han har brudt reglerne i forbindelse med, at hustruen senere blev ansat i en efter-tragtet stilling under Hærstaben, hvor han selv er chef.

Direktøren i FPS Laila ReenbergSagen handler om, hvor-vidt Laila Reenberg har

handlet i strid med reglerne, da hendes mand blev tildelt en eftertrag-

tet stilling i Søværnet, uden at stillingen havde været slået op.

Kammeradvokaten konkluderer, at Laila Reenberg ”har været opmærksom på reglerne om inhabilitet, og at hun har fulgt disse ved at undlade at medvirke i sager, vedrørende Anders Friis (Reenbergs mand, red.)”.

Finansdirektør i Værnsfælles Forsvars kom-mando

Auditør-korpset undersø-ger, om fi-nansdirek-tøren var kæreste

med en officer, da hun fik ham ansat i sin egen af-deling og siden forfrem-met til vicechef. Samtidig vækker det undren, at finansdirektøren kunne fortælle detaljeret om mandens nye karrierejob, et år inden han fik det.

Auditørkorpset under-søger sagen, og om der skal iværksættes en straf-feretslig efterforskning om tjenestemisbrug.

Af Tine Nørholtz


Fra 1. januar 2019 kan du som medlem i HKKF tegne en sundhedsforsikring hos Tryg. Forsikringen omfatter blandt andet operationer, genoptræning, kiropraktor, fysioterapi og konsultationer hos psykolog.

Sundheds- forsikringHKKFs bestyrelse har besluttet, at medlemmer i HKKF skal tilbydes en sundhedsforsikring. Derfor kan du fra 1. januar tegne en sundhedsforsikring hos Tryg.

Der kan være stor forskel på be-hovet for en sundhedsforsikring, som hver enkelt må veje op mod prisen for at tegne forsikringen. Derfor er det op til den enkelte, om man vil tilmelde sig forsikringen, og om man ønsker også at forsikre ægtefælle/samlever.

Hvem er dækket – og hvad koster det?Forsikringen tilbydes i et samarbejde mellem HKKF, CS, HOD og Tryg For-sikring. Du skal være medlem af en af de tre militære fagforeninger og være mellem 18 og 60 år for at kunne til-melde dig. Forsikringen kan fortsætte, til du fylder 70 år.

Forsikringen koster 139 kroner om måneden i 2019 og dækker automa-tisk børn tilhørende husstanden til det 24. år. Vælger du også at dække din ægtefælle eller samlever, koster forsikringen i alt 278 kroner pr. må-ned i 2019.

Sundhedsforsikringen er et sup-plement til de øvrige forsikringer, du har eller kan tilvælge gennem dit medlemskab i HKKF. Læs mere på hkkf.dk > Forsikringer

5 Hvad dækker Sundhedsforsikringen?Du kan læse mere om detaljerne i forsikringen på hkkf.dk > Forsikringer, men her kan du se nogle af de hovedområder, som den dækker:• Forundersøgelse, operation, genoptræning og efterkontrol• Kiropraktor, fysioterapi, akupunktur og zoneterapi (behovsbestemt)• Psykologi og psykiater (behovsbestemt)• Kun tre måneders karens på forud bestående lidelser• Smerte og allergiudredning• Akut krisehjælp hele døgnet• Second opinion ved livstruende sygdom• Diætist ved BMI over 30 og under 18

5 Hvad dækker Sundhedsforsikringen ikke? Forsikringen dækker eksempelvis ikke udgifter til: • Akut behov for behandling• Alle former for behandling hos naturlæger eller andre alternative behandlere • Konsultation hos praktiserende læge • Fertilitetsbehandling• Kosmetiske operationer eller synskorrektioner• Kroniske sygdomme

5 Sådan tilmelder du digPå hkkf.dk > forsikringer finder du en blanket, du skal udfylde, hvis du vil tilmelde dig. Blanketten sendes til CS, som administrerer tilmeldingerne. Forsikringen kan tidligst træde i kraft 1. januar 2019, men du kan udfylde og indsende tilmeldingen fra midt i december. Har du spørgsmål, kan du også kontakte forsikringskonsulent i CS Kirsten Flindt på [email protected] eller 36 90 89 14.

Nyt medlems-

tilbud


Trident Juncture 2018

50.000 soldater fra 31 NATO- og partner-lande deltog i Trident Juncture, der fandt sted i Norge fra den 25. oktober til den 7. november. Danmark stillede med cirka 1.300 soldater fra alle tre værn. Hæren var den største bidrager med blandt an-det 1. Brigades bataljonskampgruppe på ca. 875 soldater.

”Det her er den største øvelse, jeg har været med på. Når hverdagen godt kan blive lidt ensformig, er det rigtigt fedt at kom-me med på en øvelse som den her, hvor man får set det store billede af, hvordan tingene i princippet kan komme til at se ud, og hvilke kapaciteter vi har på internationalt plan”, siger 23-årige Micki.

Han er overkonsta-bel-1 og kampvognskø-rer på en af de 14 Leo-pard 2A5, som panser-bataljonen fra Jydske Dragonregiment har

sendt til øvelsen. Nogle af kampvogns-besætningerne er i Norge i op til 40 dage. Micki ”nøjes” med 25 øvelsesdage, da han skal hjem og tage et obligatorisk sanitetskursus.

”Selv om 25 dage er lang tid, nyder jeg det. Jeg har ingen familie og det store at tænke på derhjemme. De fleste af mine kolleger er glade for, at vi får mulighed for at gøre os nogle erfaringer sammen med andre nationer. For selv om tysker-ne, briterne og franskmændene har langt større budgetter og mere materiel, klarer vi danskere os altid godt. Vi kæmper med det, vi har. Og det menige personel har generelt en høj faglig viden, som betyder,

at det, vi gør, det gør vi rig-tigt og godt”, siger Micki.

Til et højere niveauVi møder ham under den ugelange, indledende fase. Her indøver man forskel-lige vinterdiscipliner og finpudser grej og materiel før den egentlige feltø-velse. For kampvognenes

En del af noget større Micki og Mathias deltog i Trident Juncture som kampvognskører og infanterist. De er enige om, at det er noget helt specielt at deltage i store internationale øvelser, og Trident Juncture er den største af slagsen i mange år. Af Morten Fredslund

”Selv om tyskerne, briterne og fransk-mændene har langt større budgetter og mere materiel, klarer vi danskere os altid godt”MICKI

vedkommende indøvede man blandt andet vadning fra bred til bred i Norges længste elv, Gomma.

”Vadning øver vi også hjemme, men det sker oftest i et bassin. Her sker det i en flod. Under en øvelse som den her løf-ter man det hele til et højere niveau. Det er også med til at gøre det fedt at være her”, siger Micki.

Han har været kører på den samme kampvogn i tre et halvt år. Og selv om be-sætningen kender hinanden godt, betyder en øvelse på over 20 dages varighed ekstra udfordringer.

”Når man er tæt sammen i så mange dage, stiller det også krav til besætningen. Det med at kunne fungere godt socialt er noget, vi stiller høje krav til allerede fra starten af uddannelsen på kampvognen. Man skal kende hinanden og vide, hvornår der måske skal gives lidt plads. Det er vi også gode til. Vi er rigtig velfungerende i besætningerne”, siger Micki.

Meget ventetidDa feltøvelsen er i gang nogle dage se-nere, møder vi korporalen Mathias fra 2.


deling i det mekaniserede Viking-kom-pagni. Sammen med sin gruppe er han gået i BSO (beredskabsområde, red.), hvor infanteristerne har slået spritnye 4-mands-vintertelte op i et tætbevokset skovområde.

”Det tager blot ti minutters tid at opstille teltene. Det er helt afhængig af vores beredskabstid, og hvor vi gør holdt, hvorvidt vi opstiller telte eller blot bru-ger teltflage for enkeltmand. Men vi fore-trækker selvfølgelig teltet, som er super-godt isoleret”, siger Mathias.

Under Trident Juncture var hele den danske bataljonskampgruppe underlagt 4. UK Infantry Brigade. Danskerne havde samtidig fået tilknyttet et polsk panse-rinfanterikompagni med to panserinfan-teridelinger med BMP-1 infanterikamp-køretøjer og en kampvognsdeling med T-72-kampvogne. Det polske kompagni er under øvelsen en integreret del af den danske bataljonskampgruppe og kæmper side om med de danske enheder.

”Man kunne godt mærke, at det er var stor øvelse med mange nationa-liteter. Polakkerne samarbejdede og

koordinerede vi en del med, selv om det ikke altid er noget, man som enkeltmand lægger mærke til. Den britiske brigadegene-ral og danske batal-jonschef styrer brik-kerne på skakbrættet, og vi udfører det så. Som mekaniseret infanteri har vi ikke de tungeste våben og heller ikke den bedste pansring. Derfor er det sjældent os, der kører forrest under de store øvelser. Så der var en del ventetid, og vi kom ikke i føling under øvelsen, hvor det var kampvogne-ne og 1. deling, der var i front”, fortæller Mathias over telefonen efter hjemkomst til Dragonkasernen.

På vej til Irak og AfghanistanMathias blev udnævnt til korporal i

”Det er nogle gode drenge, jeg arbejder sam-men med. Så vi havde ikke pro-blemer med at holde gejsten, selv om der var lange perioder med stilstand”MATHIAS

sommer. Og trods meget ventetid og begrænset action under Trident Juncture synes han, at øvelsen var en god og lære-rig oplevelse.

”Det er nogle gode drenge, jeg arbej-der sammen med – vi er et godt hold. Så vi havde ikke problemer med at holde gejsten, selv om der var lange perioder med stil-stand. Vi er gode til at tage os af hinanden. Og hvis én går lidt ned, ja, så får han lidt ekstra om-sorg og en ekstra Monster (ener-gidrik, red.)”, siger Mathias.

Trident Juncture var den anden store internationale øvelse for 1. Brigades bataljons-kampgruppe, hvis beredskabs-periode til de internationale korps, JEF og IFFG, udløber ved

årsskiftet.

50.000 soldater fra 31 NATO- og partnerlande deltog i Trident Juncture, ligesom 250 fly, 65 skibe og op til 10.000 køretøjer var med.

Både Mathias og Micki er i gang med den indledende forberedelse til inter-nationale udsendelser. Mathias udsendes til OIR-missionen i Irak til februar, mens Micki til august udsendes til Afghanistan som en del af Resolute Support-missionen.

FOTO

S: M

ICH

AEL

MAC

VAN

HAU

EN O

G M

ORT

EN F

REDS

LUN

D/1 B

DE, P

IC/V

OB


Repræsentantskabsmøde 2018

Mål og resultater for HKKF i 2018 og 2019Den 14. november var HKKFs tillidsrepræsentanter samlet til repræsentantskabsmøde. De godkendte enstemmigt formand Flemming Vinthers beretning, hvor han gjorde status på året, der er gået, og så frem mod de opgaver og mærkesager, der tegner sig for HKKF i 2019. Få udpluk af beretningen her.

Af Tine Nørholtz

5 OK18Flemming Vinther så tilbage på forhandlingerne om overenskomst 2018 og konstaterede, at det lyk-kedes at opnå en god aftale efter et langt og svært forløb. Han fremhævede især, at lønmodtagerne fik indfriet de tre hovedkrav om en lønstigning, der matcher den private, sikring af den betalte spise-pause og et forpligtende samarbejde, der skal se på lærernes arbejdstid.

5 HKKFs forhandlinger med forsvaretMens det lykkedes at indgå en god aftale om den centrale overenskomst, ærgrede Flemming Vinther sig over, at det ikke lykkedes at indgå en aftale med Forsvarsministeriets Personale-styrelse (FPS) om HKKFs egen overenskomst. Det skyldtes, at HKKF og FPS ikke kunne opnå enighed om størrelsen på et nyt tillæg til kollegerne, der løser opgaver i forbindel-se med Gefion, og når det ikke lykkedes ville FPS ikke forhandle øvrige krav. Derfor er HKKFs overenskomst ikke fornyet, og HKKFs pulje fra CFU-forliget er gået til lønstigninger på 0,25 procent til alle.

Kolleger fra Kabul viser opbakning til den fælles kamp for en god overenskomst.

FOTO

: PAL

LE P

ETER

SKO

V


5 Forsvarsaftale 2018-2023

2018 bød også på et nyt forsvarsfor-lig, som betyder, at forsvaret får flere penge, flere kolleger og mere materi-el, men først i en grad, hvor det kan mærkes fra 2020. Forliget startede i 2018 med at være præget af beman-dingsprocessen. I den forbindelse har HKKF fået en håndfuld sager, hvor medlemmer oplever at være kommet i klemme. Dem forsøger HKKF at hjæl-pe som enkeltsager, fastslog Flemming Vinther og fortsatte:

”Forsvaret har fået flere penge. Om det fører til en bedre hverdag, afhæn-ger af hvilke opgaver der kommer, og hvordan forsvaret bliver forvaltet. Vi

skal blive ved med at udfordre, når det ikke hænger sammen. Det skal være muligt at have et job i forsvaret og have et liv, der hænger sammen. Det er ikke alle steder, det gør det i dag”.

5 Erhvervsuddannelse for konstablerHKKF fik med i forsvarsforliget, at man skal afdække muligheden for at etablere en er-hvervsuddannelse for konstabler i hæren. I januar 2019 skal HKKF og forsvaret fremlæg-ge en rapport for forligskredsen.

”Vi håber på en positiv rapport. Så skal vi gøre modellen færdig. Dernæst skal vi lave aftaler med

forsvaret om løn og vilkår. Først deref-ter kan uddannelsen starte op”, sagde Flemming Vinther og understregede, at målet er at sikre medlemmerne bedre kort på hånden, når de forlader forsvaret:

”Uanset hvilken model, vi lander på, er HKKFs mål, at man fremover vil få bevis på alle de kompetencer, man har som professionel soldat og det i et sprog, som også har værdi på det civile arbejdsmarked”.

5 Arbejdsmiljø

”Der er stadig overraskende meget dårligt arbejdsmiljø i forsvaret”, fastslog Flemming Vinther og opfordrede arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter til at tage fat i proble-merne lokalt og eventuelt invitere HKKFs arbejdsmiljøfolk på besøg.

”De notater om arbejdsmiljø, HKKF laver, kan I gå videre med til cheferne og vise, hvor loven er overtrådt”, sagde Flem-ming Vinther og fortalte, at HKKF i 2019 sætter ekstra fokus på arbejdsmiljø ved blandt andet at invitere til en arbejds miljø konference for arbejdsmiljø- og tillids-repræsentanterne samt deres nærmeste chefer.

Forsvarsforliget blev indgået i januar 2018. Læs mere om forliget på hkkf.dk > Tema Forsvarsforlig

5 ArbejdsskaderHKKF har sat fokus på manglende kvalitet i behandlingen af arbejdsskadesager i 2018. Som eksempel nævnte Flemming Vinther seks-måneders- og fire-års-reglerne, hvor AES afviser sager om PTSD, hvis veteranen ikke har været ved lægen inden for hen-holdsvis seks måneder og fire år. Den prak-sis gør det let at administrere sagerne. Men det tager ikke højde for, at psykisk sygdom kan udvikle sig forskelligt og tage mange år.

”Problemet er ikke loven, men forvalt-ningen af loven. Desværre betyder det, at der ikke er en politisk snuptagsløsning i form af en ny lov eller veteranpakke. HKKF er klar til at tage kampen i hverdagen, når vi hjælper de enkelte medlemmer og i dia-logen med politikerne. Vi er klar til at tage kampen - både på den korte og den lange bane”, sagde Flemming Vinther.

HKKF satte blandt andet fokus på mangel på kvalitet i behandlingen af arbejdsskade-sager på årets Folkemøde.

På Folkemødet 2017 præsenterede HKKF forslaget under titlen: ”En uddannelse du vil slå ihel for at få”

5 Administrative fællesskaberEt af de tiltag, Flemming Vinther frygter vil gå ud over soldatens trivsel, er administrative fællesskaber:

I efterårsnummeret af Fagligt Forsvar kunne du læse om erfaringerne

med administrative fællesskaber.

”Jeg håber, at jeg tager fejl i min bekymring. For har jeg ret, vil det betyde, at mange medlemmer ikke får de ydelser, de har krav på. Der-for er det vigtigt, at de administrative fællesskaber fungerer fra dag ét. Og det er vigtigt, at vi hjælper hinanden med at opfange de problemer, der måtte opstå”. FO

TO: P

ETER

ERN

SLEV

RAS

MUS

SEN


Repræsentantskabsmøde 2018

5 Økonomien I sin økonomiske beretning fortalte økonomichef Helle Vestergaard Motsi, at HKKF forventer et over-skud på cirka en halv million i 2018. Forventningen til 2019 p.t. er et underskud på cirka 900.000 kroner.

Bestyrelsen har som mål at bringe budgettet for 2019 i bedre balance. Det forventede underskud skyldes blandt andet, at sekretariatet bliver styrket med en ekstra konsulent og planlagte aktiviteter som arbejdsmiljøkonferencen 2019.

Der er fortsat stor opbakning til HKKF i konsta-belgruppen. Ni ud af ti af dem, der kan melde sig ind, vælger at være medlem. Det giver styrke, når HKKF forhandler med forsvarets ledelse. Og det er afgørende for HKKFs faglige arbejde og økonomi, fordi alle indtægter kommer fra medlemmer.

Rekruttering og fastholdelseForsvarets ledelse taler meget om rekruttering og fastholdelse. HKKF er klar til at bidrage med input til, hvad der skal til. ”Jeg tror, at fasthol-delse handler om soldatens hverdag”, sagde Flemming Vinther og rid-sede følgende konkrete punkter, der er afgørende for fastholdelse, op:

• Planlægning, som holder• Ordentlig indkvartering• Korrekte ydelser til tiden• Viden om forvaltning og regler hos ledere og chefer• Ledere, som tør tage ansvar• Papir på kompetencer, gerne i form af en erhvervsuddannelse• Seniorvilkår• Mulighed for militære lærlinge• Smidige løsninger i hverdagen, hvor man ser efter mulige løsninger

inden for bestemmelserne fremfor at fokusere på begrænsninger.

Om punktet ledere, som tør tage ansvar, sagde Flemming Vinther: ”Alt for ofte oplever vi chefer, der siger: ’Det er ikke mit ansvar’. Det kan godt være, men så må chefen tage ansvar for at bringe proble-met videre. Det er da sølle, at de i stedet siger: ’Kan du ikke selv gøre noget? Kan du ikke ringe til din fagforening?’”

Også punktet seniorvilkår fik et par ord med på vejen: ”Det er politikerne og dermed arbejdsgiverne, som har besluttet, at afgangs-alderen stiger og stiger. Så må arbejdsgiveren også komme med nogle bud på, hvordan de vil skabe vilkår, så folk kan holde til at være her længe”, sagede Flemming Vinther.

Af Tine Nørholtz

ARKI

VFOT

O V

ÆRN

EPLI

GTIG

E. F

OTO

: JO

HN

NY

WIC

HM

ANN

Organisationsprocent

Forventet resultat 2018

Udvikling i egenkapital pr. 31/12 (mio. kr.)

2015 2016 2017 2018(forventet)

1,1 2,9

3,9

4,4

Medlem: 91% Ikke medlem: 9%

Indtægter = 30,9

Udgifter = 30,4

Resultat = overskud på 0,5


Michael Høy Nedergaard er et nyt ansigt i HKKFs forretningsudvalg. Ved repræ-sentantskabsmødet blev han valgt som ny forbundssekretær.

” Jeg er stolt og ydmyg over at være blevet valgt og glæder mig til at tage imod udfordrin-gerne. Det betyder meget at blive valgt blandt kollegerne”, siger Michael Høy Nedergaard

Som forbundssekretær får han det politiske ansvar for kontakten til HKKFs tillidsrepræsentanter:

”Jeg synes, det er en superspændende og vigtig opgave. Nogle steder er tillidsrepræ-sentanterne øretævernes holdeplads. Det er dem, kol-legerne og cheferne går til, når der er problemer eller spørgsmål, der er uenighed om. De gør en stor forskel og et udfører et kæmpe arbejde”, siger Michael Høy Nedergaard.

Han har et klart mål om, at samarbejdet mellem tillidsrepræsentanter og forbund skal være tæt: For-bundet har brug for, at tillidsrepræsentanter fortæl-ler, hvad der rører sig på tjenestestederne. Og tillids-repræsentanterne skal regne med hjælp fra sekretari-atet, når der er brug for det:

”Forbundet skal støtte tillidsrepræsentanterne. Vi skal tilbyde en uddannelse, der er så god, at de kan løse de fleste opgaver i hverdagen. Og når man så stø-der på et problem, hvor det går i hårdknude, så skal forbundet være klar til at hjælpe. Heldigvis bliver der taget rigtig godt imod den uddannelse, HKKF tilbyder i dag. Og jeg glæder mig til at følge det hold, der star-ter til januar, så jeg selv kan danne mig et indtryk af uddannelsen og af eventuel videreudvikling af den”.

Smag for det faglige arbejdeMens rollen som ’fuldtidspolitiker’ er ny for Michael Høy Nedergaard, har det faglige arbejde sat sig i ham for længe siden. Han har været tillidsrepræsentant i 11 år og medlem af forbundsbestyrelsen i seks år:

”Os der er faldet i gryden med det stof, der får én til at brænde for det faglige arbejde, kommer aldrig op igen. Jeg faldt i gryden under KFOR Hold 15. Vi fik be-søg af Vagn Jensen, som var næstformand i HKKF. Der fik jeg øjnene op for, at her kan man hjælpe folk på et andet plan. Man kan være med til at gøre en forskel og

HKKF får ny næstformand og ny forbundssekretærHKKFs repræsentantskab valgte i november Kurt Brantner til ny næstformand og Michael Høy Nedergaard til ny forbundssekretær. Begge blev enstemmigt valgt uden modkandidater.

Af Tine Nørholtz. Foto: Palle Peter Skov

5 Forretningsudvalget består nu af:• Til venstre forbundssekretær Michael Høy Nedergaard, der har ansvar

for uddannelse og netværksstøtte til tillidsrepræsentanter, hvervning og uddannelses- og informationsmøder

• I midten formand Flemming Vinther, der ud over det overordnede ansvar har ansvar for overenskomstområdet og kommunikation

• Til højre næstformand Kurt Brantner, der har ansvar for arbejdsmiljø, arbejdsskader, HKKF Livline og sociale sager

præge forsvaret som arbejdsplads”, fortæl-ler Michael Høy Nedergaard og slutter:

”Da jeg kom hjem fra KFOR, blev jeg fællestillidsrepræsentant ved

Livgarden. I dag sidder jeg her. Nu har jeg chancen for at gøre en forskel på et mere overordnet plan. Det er jeg stolt af og tak-nemmelig over, og jeg glæder mig

til at tage fat på arbejdet sammen med medarbejdere og valgte i se-

kretariatet, bestyrelsen og de mange tillidsrepræsentanter over hele landet”.

Kurt Brantner ny næstformandBaggrunden for, at der skulle konstitueres et nyt for-retningsudvalg, var, at Michael T. Jensen den 17. okto-ber fratrådte som næstformand og i stedet blev ansat som faglig konsulent i HKKF. Det skete primært for at styrke aftale- og forhandlingsområdet i HKKF, men også sekretariatet generelt. Ny næstformand er Kurt Brantner, der også blev valgt på repræsentantskabs-mødet, mens Flemming Vinther fortsætter på posten som formand.


Støtte til politiet

Det var en glad Flemming Vinther, der 14. november kunne fortælle HKKFs repræsentantskab, at der omsider er indgået en afta-le mellem HKKF og For-svarsministeriets Persona-lestyrelse (FPS) om tillæg til de soldater, der yder støtte til politiet under operation Gefion. Aftalen kommer knap 14 måneder efter, at de første soldater blev sendt på gaden den 29. september 2017.

”Ting tager tid. For præcis et år siden var forsvarschefen i skudlin-jen på vores repræsentantskabs-møde, fordi der på det tidspunkt

ikke var en aftale om et tillæg for den helt nye opgave, det er at yde støtte til politiet under de særlige vilkår, som er gældende. Men vi har holdt fast, og nu er vi kommet i mål”, siger Flemming Vinther.

Aftalen betyder, at alle medlemmer af

HKKF, der har været, er og bliver indsat som støtte til politiet under operation Gefion, får et tillæg på 2.184 kr. om måneden. Det gælder for alle, der er indsat under Ge-fion, herunder dem der alene er ansat til grænsekontrol.

Aftale om tillæg på pladsHKKF har indgået en aftale med FPS om et må-nedligt tillæg på 2.184 kr. til de medlemmer, der yder støtte til politiet under operation Gefion. Tillægget bliver givet med tilbage virkende kraft til alle, der har været indsat i opgaven.

Af Lis Issa

Ting tager tid. Men vi har holdt fast, og nu er vi kom-met i mål”FLEMMING VINTHER

5 Om de tre aftalerGefion• Der ydes et funktionstillæg til de af

HKKFs medlemmer, der forretter tjeneste under operation Gefion.

• Tillægget svarer til 2.184 kr. om måneden for 14 vagter.

• Tillægget ydes forholdsmæssigt pr. påbegyndt 24-timers faktisk indsættelse.

• Tillægget er ikke pensionsgivende.• Tillægget ydes med tilbagevirkende kraft

til alle, der har udført tjeneste under Gefion siden 29. september 2017.

Grænsekontrol• Der ydes et fast funktionstillæg til

de af HKKFs medlemmer, der alene er ansat til at udføre grænsekontrol under politiets ledelse.

• Tillægget udgør 2.184 kr. om måneden.• Tillægget er ikke pensionsgivende.• Tillægget ydes med tilbagevirkende kraft

til alle, der har været ansat til alene at udføre grænsekontrol siden 13. juni 2016.

Modtagecenter Søgaardlejren• Der ydes et engangsvederlag til de af

HKKFs medlemmer, ansat til grænsekon-trol, der forud for indsættelse i støtte til politiet bistod politiet ved Modtagecenter Søgaardlejren i perioden 24. februar 2016 til og med 30. september 2016.

• Vederlaget svarer til et tillæg på 2.184 kr. om måneden.

• Vederlaget er ikke pensionsgivende.

”Jeg er stolt af resultatet. Vi har kæmpet for det, og vi har stået sammen om det hele vejen. Derfor står vi nu med en god aftale”, si-ger Flemming Vinther og tilføjer, at det seneste forhandlingsforløb med FPS har været en positiv pro-ces med lydhørhed på begge sider af bordet.

HKKFs tre kravI december 2017 fik forsvarschef Bjørn Bisserup overrakt et åbent brev fra 335 soldater, der var eller havde været indsat i støtte til po-litiet. De krævede et tillæg for den nye opgave, en erstatningsordning som den, der gælder ved udsendel-se i INTOPS, samt en afklaring af, hvordan en kollega skulle hædres, hvis han blev dræbt i tjenesten.

Forsvarschefen fastholdt den-gang, at spørgsmålet om et eventu-elt tillæg skulle løses ved overens-komstforhandlingerne. De to andre spørgsmål ville han overveje.

Ved overenskomstforhandlin-gerne i foråret lykkedes det ikke HKKF og FPS at blive enige om størrelsen på et tillæg. FPS ønske-de, at HKKF lagde den pulje, der var afsat til organisationsforhand-linger (0,25 pct. af lønsummen), på bordet til medfinansiering af et tillæg. Det ville HKKF kun gå med til, hvis tillægget fik en acceptabel størrelse.

”Hvis vi skulle tage 0,25 procent fra alle HKKFs medlemmer og give dem til de kollegaer, der støtter po-litiet, skulle tillægget også have en størrelse, så vi kunne forsvare det”, forklarer Flemming Vinther.


De 0,25 procent. er i stedet givet som en generel lønstigning til alle HKKFs medlemmer pr. 1. oktober.

Alle er medDa det ikke lykkedes at indgå en af-tale ved overenskomstforhandlin-gerne, bad HKKF forsvaret om at komme med et udspil til en aftale uden anvendelse af overenskomst-midler. Og i løbet af efteråret har HKKF og FPS omsider forhandlet sig frem til et resultat, som alene er finansieret af forsvaret.

”Forsvaret har lagt de samme penge på bordet, som de gjorde til overenskomstforhandlingerne. Det

er inden for den ramme, at vi nu har opnået en aftale”, siger Flem-ming Vinther.

Der er ligeledes opnået enighed om, at alle, der har været indsat på de vilkår, som nu er aftaledækket, bliver honoreret med tilbagevir-kende kraft.

”For os har det været helt prin-cipielt, at et tillæg selvfølgelig skal udbetales med tilbagevirkende kraft til alle, der har været ind-sat i opgaven. Det er vi kommet igennem med”, siger Flemming Vinther.

Der er yderligere opnået enig-hed om, at de kollegaer, som var ansat til grænsekontrol, og som i

perioden 24. februar 2016 til 30. september 2016 var ansat ved Modtagecenter Søgaardlejren, og som bistod politiet ved modtage-centret, ydes et engangsvederlag forholdsvis svarende til et fast månedligt tillæg på 2.184 kr.

Stadig udfordringerMed aftalen om tillæg for opgaven er der nu kommet en afklaring på de tre krav, soldaterne opstillede i det åbne brev til forsvarschefen i december 2017.

”I maj måned blev det afklaret, at soldater, der indsættes i støtte til politiet, erstatningsmæssigt er ligestillet med politifolk og der-med også vores kolleger, der bliver udsendt til INTOPS. Forsvarsche-fen har tilkendegivet, at der skal findes en model for, hvordan sol-dater skal hædres, hvis de mister livet i forbindelse med støtte til politiet. Og nu har vi så også fået aftalen om tillæg på plads, så der er fuld plade”, siger Flemming Vinther.

Han under-streger, at det er de medlemmer, der har været ind-sat som støtte til politiet, der har hovedæren for, at kravene er blevet opfyldt:

”De har været utroligt vedholden-de og aktive. Det åbne brev til forsvarschefen var en stærk manifestation, og der er ingen tvivl om, at det har gjort et stort indtryk. Det er dejligt at se, at vi kan stå sammen og opnå re-sultater, også selv om det kan tage urimeligt lang tid”.

Men selv om de tre krav er ble-vet indfriet, er der stadig udfor-dringer, understreger Flemming Vinther:

”Vi bøvler stadig med uaccep-tabel indkvartering, problemer med kost og andre ting, der bare skal være i orden. Så der er stadig kampe at kæmpe, inden vi kan sige, at nu har vi over en bred kam fået ordnede forhold på området”.

5 Hvornår udbetales pengene?For de kolleger, der honoreres pr. vagt, forestår der et arbejde med at få opgjort, præcis hvor mange vagter hver enkelt har haft i forbindelse med deres indsættelse. Derfor kan FPS ikke meddele præcist, hvornår pengene ubetales. Men hvis du ikke har fået udbetalt dit tilgodehavende tillæg senest med januarlønnen, skal du henvende dig på kommandokontoret eller det administrative fællesskab, ligesom HKKF gerne vil høre fra dig.

I december 2017 fik forsvarschefen overrakt et brev fra 335 soldater med krav om at få honorering, erstatningsordning og hædring af dræbte kolleger på plads. De tre krav er nu indfriet.

”For os har det været princi-pielt, at et til-læg udbetales med tilbage-virkende kraft til alle, der har været indsat i opgaven”FLEMMING VINTHER

FOTO: LARS BO

AXELHO

LM


HKKF a-kasse

”A-kasser bliver ofte omtalt som ren forsikring. Men a-kasser er også et vigtigt redskab i den faglige kamp. Hvis man står uden indtægt, hvis man bliver fyret, betænker man sig nok en ekstra gang, før man siger chefen imod eller påpeger, at arbejdsforholdene ikke er i orden”.

Sådan sagde formand for HKKF a-kasse Flemming Vinther i sin be-retning ved a-kassens generalfor-samling 14. november. Han pegede

Generalforsamling i HKKF a-kasseØnsket om at styrke dagpengene og a-kassernes rolle var i fokus, da for-mand Flemming Vinther aflagde beretning ved HKKF a-kasses general-forsamling den 14. november. Beretningen blev enstemmigt vedtaget.

Af Tine Nørholtz

5 HKKF a-kasse

nede på 50 pct. I dag er dækningen for en HKKF’er ca. 75 pct. af den løn, man er vant til at modtage.

”Flere forringelser vil frempro-vokere krav om større tryghed i ansættelserne. Det vil betyde, at arbejdsgiverne bliver mere tilbage-holdende med at ansætte, og det vil betyde forringet konkurren-ceevne og mindre vækst”, sagde Flemming Vinther.

Også a-kassernes rolle har stor betydning. Derfor roste Flemming Vinther den politiske aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats.

Aftalen lægger op til enklere regler. For eksempel fjernes kravet om, at ledige registrerer sig hver syvende dag i Jobnet, ligesom man fritages fra aktivt at søge job, hvis man inden for seks uger har et fuldtidsjob eller går på efterløn, fleksjob, barsel eller pension.

Som et forsøg overtager ud-valgte a-kasser et større ansvar fra jobcentrene, så de målrettet kan hjælpe den ledige med at komme i job, forklarede Flemming Vinther og sluttede:

”I HKKFs a-kasse har vi stort kendskab til, hvilke kompetencer vores medlemmer har med fra forsvaret, og i hvilke jobs de kan anvendes på det civile arbejdsmar-ked. Tilsammen tror vi på, at det vil betyde noget for det enkelte medlem, at de kun skal til samtale ét sted, hvor de i dag løber spids-rod mellem a-kassen og jobcentret og taler om de samme ting”.

også på a-kasserne som afgørende for den danske model, der er en af grundstenene i velfærdssamfundet:

”Derfor skal vi værne om vores system. Og derfor bakker HKKF op om LO-kampagnen Styrk dagpen-gene”, sagde Flemming Vinther.

Styrk dagpenge og a-kasserBaggrunden for kampagnen er, at dagpengene i en årrække er blevet udhulet. I 2025 vil dækningen være

”I HKKF a-kasse har vi stort kendskab til, hvilke kompetencer vores medlemmer har, og i hvilke jobs de kan anvendes på det civile arbejdsmarked”FLEMMING VINTHER

• A-kassen forventer et lille overskud på 11.000 kr. i 2018.

FOTO

: PAL

LE P

ETER

SKO

V

HKKFs a-kasse har i øjeblikket 25

ledige svarende til 0,7 pct. af medlemsskaren.

Til sammenligning er landsgennemsnittet

på 3,6 pct.

64 pct. af alle dem, der

kan være medlem i HKKF a-kasse,

er medlem


få et langt bedre samarbejde, hvor ledelsen inddra-ger arbejdsmiljø-repræsentanten som den professi-onelle arbejdsmil-jøpartner i hver-dagen”.

HKKF vil gennemføre en række aktivite-ter i 2019, blandt andet en stor konference for ar-bejdsmiljørepræsentanter og deres nærmeste ledere.

Mangler tid, viden og uddannelseKampagnens indhold bygger på svar fra en undersøgelse, der blev gennemført i foråret 2018 blandt LOs 17.200 arbejdsmiljørepræsen-tanter – heriblandt HKKFs ar-bejdsmiljørepræsentanter.

Arbejdsmiljø

2019 skal være arbejdsmiljø- repræsentanternes årArbejdsmiljøet har det skidt på mange arbejdspladser. Det skal der gøres noget ved, og her er arbejdsmiljørepræsentanterne det største aktiv. Derfor har LO udnævnt 2019 til arbejdsmiljørepræsentanternes år.

Af Lis Issa

5 TemaerSom en del af Arbejdsmiljørepræsentantens år sætter HKKF i 2019 fokus på fire områder, der præger soldatens arbejds-miljø og hærens arbejdsmiljørepræsentanter:• Regler, aftaler og love, herunder om hviletid• Fysiske forhold• Psykisk arbejdsmiljø• Hvordan gør vi arbejdsmiljøet bedre i hverdagen? Herunder

roller og ansvar for chefer og arbejdsmiljørepræsentanter

”Hæren har masser af problemer”KURT BRANTNER

5 Om Arbejdsmiljørepræsentantens år”Arbejdsmiljørepræsentantåret 2019” skal sætte fornyet fokus på arbejdsmiljørepræsentanternes (AMR) vigtige rolle. Det skal gøres gennem:• Øget respekt og anseelse om rollen som AMR og det store arbejde,

som de og arbejdsmiljøorganisationen udfører på arbejdspladsen• Styrket fokus på samarbejde mellem AMR og tillidsrepræsentanter (TR) om at

skabe bedre arbejdsmiljø og styrke arbejdsmiljøarbejdet på arbejdspladserne• Styrket videns- og kompetenceudvikling omkring arbejdsmiljø både for AMR,

TR og valgte/ansatte i lokalafdelingerne

HKKF bakker fuldt op om LO-kampagnen ’Arbejdsmiljø-repræsentanternes år’, fortæller næstformand Kurt Brantner:

”Hæren har masser af proble-mer med arbejdsmiljøet. Og alt for ofte står vores arbejdsmiljørepræ-sentanter meget alene uden den forbindelse til ledelsen, som er forudsætningen for at skabe løs-ninger”.

Kurt Brantner oplever, at ledel-sen ikke er klædt godt nok på, når det gælder arbejdsmiljø:

”Ofte har ledelsen ikke en sær-lig stor viden om arbejdsmiljø, for det er ikke en del af deres uddan-nelse. Det oplever vi for eksempel i sager om hviletidsbestemmelser, som vi har rigtig mange af”, siger

Undersøgelsen peger på, at en af de største udfordringer er at få tid til arbejdet som arbejdsmiljøre-præsentant. Men også manglende viden, kompetenceudvikling og uddannelse er væsentlige udfor-

dringer.Undersøgelsen har fået svar

fra mere end 7.200 responden-ter, så der er tale om data med stor gyldighed.

Kampagnen bliver skudt i gang med en stor konference

den 8. januar 2019 i Odense. Her forventer man over 2000 deltagere fra alle fag og lokalområder. HKKF deltager med forbundets miljø- og udrustningsudvalg.

Konferencen bliver det første store arrangement i Fagbevægel-sens Hovedorganisation (FH), der bliver en realitet 1. januar 2019, hvor LO og FTF smelter sammen til én fælles slagkraftig hovedorga-nisation.

han og fortsætter:”HKKF vil bruge 2019 til at syn-

liggøre arbejdsmiljørepræsentan-ternes rolle, deres kompetencer og de udfordringer, de har. Målet er at


Nye helbredsvurderinger

Fra 1. januar 2019 er det slut med at erklære medarbejdere i forsvaret ”varigt uegnede” på grund af helbredsmæssige skavanker. Begrebet er afskaffet i den nye bestemmelse for helbredsvurderinger.

Af Lis Issa

Siden Sten Hulgaard blev udnævnt til generallæge og øverste chef for Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU) 1. maj 2017, har et af hans fokuspunkter væ-ret at revidere hel-bredsvurderingerne og afskaffe begrebet ’varigt uegnet’.

”Det er et meget uhensigtsmæssigt begreb. Alle kan bruges til et eller andet. Man kan have begrænsninger i forhold til konkrete opgaver i en inter-national mission, men det betyder ikke, at man er totalt uegnet til alle missioner”, fastslår Sten Hulgaard.

Han peger på det dilemma, som mange soldater har befundet sig i: Skal de gå til læge, hvis de er bekymrede for deres fysiske eller

psykiske tilstand? Eller risikerer de, at det udløser en fyreseddel?

”Det er vores opgave at sørge for, at soldaten passer på sig selv.

Men man bliver ikke opmuntret til at gå til læge, hvis man er på vej ud af forsvaret, når man er på vej ud af infirmeri-et. Derfor skal begrebet smides væk”, siger Sten Hulgaard.

Konkret vurdering til jobbetSten Hulgaard understre-ger, at den nye bestem-melse for helbredsvur-deringer ikke betyder, at

der bliver stillet færre krav til for-svarets medarbejdere. Den store forskel i forhold til tidligere er, at hver enkelt skal vurderes konkret i forhold til det job, den pågælden-de udfører:

”Helbreds-oplysninger er fortrolige, og dem giver vi aldrig videre til cheferne, med mindre soldaten er med ombord”STEN HULGAARD, GENERALLÆGE

Slut med

5FOTO

: MO

RTEN

FRE

DSLU

ND/

1 BDE

, PIC

/VO

B


5 HelbredsvurderingerLæger ved infirmerierne foretager en samlet helbredsvurdering, herunder en risikovurdering af medarbejderens helbred. Helbredsvurderingen omfatter læge– og tandvurdering samt vacci-nation – som hovedregel efter bestået fysisk basiskrav, hvert andet år. Chefen på niveau III får besked om, at medarbejderen har været til under-søgelse samt egnethedskategori. Chefen på niveau III og infirmeri-overlægen kan efterfølgende gå i dialog med henblik på at træffe beslutning om, hvorvidt medarbej-deren kan deltage i mission, sejlads og beredskab.

5 Nye kategorier for egnethedHelbreds- vurderingen munder ud i, at medarbejderen placeres i en af tre kategorier:

5 Fakta om bestemmelsenVFKBST FSU.906-1, Bestemmelse for helbredsvurderinger, træder i kraft 1. januar 2019. Bestemmelsen er gældende for:• Personel under Værnsfælles

Forsvarskommandos myndigheds-område, for hvem der er tilknyttet et helbredskrav.

• Fast ansat militært personel ved Forsvarsministeriets departement og øvrige styrelser.

• Civilt personel, der er udpeget til en konkret mission eller til sejlads, for værnepligtige i Søværnet og for værnepligtige, der søger kontrakt.

De nye helbredsvurderinger ændrer ikke på de basiskrav, man som soldat skal leve op til for at klare det fysisk krævende job. Her er det kolleger under øvelsen Trident Juncture

EGNET

EGNETmed be

grænsninger

EGNETmed be

grænsninger til national

tjeneste


Nye helbredsvurderinger

at der er ugler i mosen, har vi i nogle situationer mulighed for at bede Veterancentret tale med den pågældende”, fortæller Sten Hul-gaard.

Tre slags egnethedDer bliver fremover tre kategorier for egnethed:• Egnet• Egnet med begrænsninger• Egnet med begrænsninger til

national tjeneste”Kategorien egnet med begræns-ninger til national tjeneste betyder, at man bør befinde sig inden for landets grænser med umiddelbar adgang til det danske sundhedsvæ-sen. Det kan for eksempel skyldes en insulinkrævende sukkersyge, fordi det er uhensigtsmæssigt at falde om, hvis man befinder sig i Nordatlanten. Eller det kan være en kræftsygdom, man er i behand-ling for”, forklarer Steen Hulgaard.

Han understreger samtidig, at der skal foretages en ny hel-bredsvurdering, hvis helbredssi-tuationen ændrer sig, og man for

eksempel er færdig med et kræftforløb.

Chefen får ikke kendskab til diagnoserChefer på niveau III (regi-mentschefer eller brigade-chefer) får at vide, hvilken kategori af egnethed sol-daten er i. Dermed bliver ansvaret løftet ud af det niveau, hvor man har det direkte ansvar for at sam-mensætte en enhed som for eksempel bataljonschefer.

”Vi kommer fortsat til at stille krav til træningstilstanden. Man skal kunne det, der hører til jobbet. Det betyder også, at hvis man er infante-rist, skal man kunne løbe og gå”.

Men det er jo netop ikke alle, der er infanterister, og derfor skal der stilles differentierede krav, så hver enkelt vurderes i forhold til sit job.

”En elektriker skal for eksempel ikke smides på porten, hvis han får en minimal helbredsskade. Her vil de nye vurderinger være en klar fordel. Men der vil også være den ulempe, at et jobskifte kan udløse en ny helbredsvurdering”, siger Sten Hulgaard.

Fra 36 Q’er til 11Det nye system indeholder færre bestemmelser og færre Q’er. An-tallet af helbredsrelaterede Q’er bliver skåret ned fra 36 til 11, og alle helbredsvurderinger gælder to år – både læge- og tandlægevurderinger.

I forbindelse med den nye hel-bredsbestemmelse vil der være en skærpet udspørgen. Helbredsvur-deringerne kommer også fremover til at handle om den fy-siske tilstand, men der vil også være mere fokus på den psykiske tilstand.

”Vi vil se mere på, om folk fungerer godt mentalt. Vi får nogle guidelines fra Veterancentret til at spørge ind til det mentale helbred, og hvis vi fornemmer,

”Det har været vigtigt at bryde den kobling, der indimellem har været mellem helbreds-undersøgelse og afskedigelse. Den har vist sig ødelæggende for den relation, der skal være mellem læge og patient”STEN HULGAARD, GENERALLÆGE

”Varigt uegnet er et meget uhensigts-mæssigt begreb. Alle kan bruges til et eller andet”, siger generallæge og chef for FSU, Sten Hulgaard.

”Man bliver ikke opmun-tret til at gå til læge, hvis man er på vej ud af forsvaret, når man er på vej ud af infirmeriet”STEN HULGAARD, GENERALLÆGE

5


5 Hvem har ansvar for hvad?Medarbejderen• Har ansvar for at kun-

ne bestå det fysiske basiskrav forud for helbredsvur-deringen og have sunde tænder via civil tandpleje.

• Er ansvarlig for at oplyse eller tilvejebringe de informationer, som er relevante for helbreds-vurderingen.

Chefen• Har ansvaret, hvis

han vælger at udsende en med-arbejder med be-grænset egnethed i en anden funktion end den, der er anført af infirmeri lægens risiko vurdering.

• Har fortsat ansvaret for, at medarbejderen godkendes rettidigt.

Overlægen• Har under iagt-

tagelse af lægefaglig fortrolighed ansva-ret for at omsætte helbredsmæssige problemer til operati-ve begrænsninger.

Det vil give bedre forudsætninger for at forholde sig mere objektivt til oplysningerne, mener Sten Hul-gaard. Og så begrænser det antal-let af personer, der skal opbygges den nødvendige dialog med.

Cheferne får kun at vide, hvil-ken kategori den enkelte soldat er i. Hvis der er tale om egnethed med begrænsninger bliver der ikke oplyst, hvilke begrænsninger der er tale om.

”Hvad skal chefen bruge det til? Han skal vide, hvor mange soldater han for eksempel kan råde over i forbindelse med en udsendelse. Hvis en soldat er begrænset til national tjeneste, skal han ikke ud-sendes, og så kan årsagen være lige-gyldig”, siger Sten Hulgaard.

I særlige kon-krete tilfælde kan chefen ønske yderligere oplys-ninger for selv at tage den endelige beslutning om den enkelte sol-dats mulighed for udsendelse. Men helbredsmæssige oplysninger bliver

kun videregivet, hvis soldaten giver tilladelse, understreger Sten Hulgaard.

”Helbredsoplysninger er fortro-lige, og dem giver vi aldrig videre til cheferne. Men hvis en soldat selv ønsker det, kan vi selvfølge-lig med hans accept videregive de konkrete oplysninger, vi har fået lov til”.

I givet fald vil det ikke være diagnosen, der skal diskuteres, men alene de operative begræns-ninger, den giver, siger Sten Hul-gaard:

”Hvis den pågældende for ek-sempel har psoriasis, skal salven

kunne opbevares i køleskab, og så må man vurdere, un-der hvilke forhold kan dette lade sig gøre. Helbredstil-standen skal operationali-seres. Men det gælder sta-dig kun, hvis medarbejde-ren er med om bord”.

Entydig klagemulighedI sidste ende bliver det chefens ansvar at tage stil-ling til, hvilken opgave den enkelte soldat skal løse. Den lægelige vurdering er ikke bindende for chefen, men der skal en meget god grund til at afvige fra

lægens vurdering, og chefen skal være parat til at påtage sig ansva-ret for den vurdering, han foreta-ger.

”Formålet er, at vi bruger med-arbejderne der, hvor de gør mest fyldest. Derfor bliver der en øget kompleksitet i vurderingerne, og det endelig ansvar påhviler den enkelte chef. Det giver risiko for uensartet forvaltning”, siger Sten Hulgaard.

Derfor bliver der også en enty-dig klagemulighed.

”Hvis man kan begrunde, at man har fået en forkert vedteg-ning, kan man klage til FSUs hel-bredsnævn. Hvis vi lægeligt er i tvivl om noget, spørger vi dem, der arbejder i den virkelige verden, altså uden for hegnet”, fortæller Sten Hulgaard.

Med afskaffelsen af begrebet ”varigt uegnet” opnår Sten Hul-gaard et vigtigt mål:

”Det har været vigtigt at bryde den kobling, der indimellem har været mellem helbredsundersøgel-se og afskedigelse. Den har vist sig ødelæggende for den relation, der skal være mellem læge og patient”.

Mulighedskommissionen Indtil nu har medarbejdere, der er vurderet ”varigt uegnet”, fået de-res sag behandlet i mulighedskom-missionen. Men netop på grund af arbejdet med den nye bestemmel-se for helbredsvurderinger blev det tidligere på året besluttet at indstille kommissionens arbejde, indtil den nye bestemmelse var på plads.

Når den nye bestemmelse træ-der i kraft 1. januar 2019, kan dem, der tidligere er blevet vurderet uegnet, bede om en ny vurdering efter den nye bestemmelse.

Det gælder også alle andre, men det bliver nødvendigt at prioritere, fastslår Sten Hulgaard:

”Vi kommer til at prioritere ud-sendelser højest, derefter udnæv-nelser og uddannelser og derefter kommer turen til alle andre”.

”Man kan have be-grænsnin-ger i forhold til konkrete opgaver i en international mission, men det betyder ikke, at man er totalt uegnet til alle missioner”STEN HULGAARD, GENERALLÆGE

Generallægen fortæller HKKFs tillidsrepræsentanter om de nye helbredsvur-deringer under Uddannelses- og Informationsmødet i november 2018.


Udrustning

I 2016 besøgte Fagligt Forsvar OIR, hvor M.C. var en af de kon-stabler og kor-poraler, der var med til at træne irakiske soldater.

FOTO

: US

COM

CAM

KAL

IE M

. JO

NAS


Dårlige fødder som følge af de for-kerte støvler er et stort problem for kollegerne, der er udsendt til Irak med OIR Hold 8. De tilbringer nemlig 12-14 timer i støvlerne, hvor de står med fuldt udstyr i bagende sol. Og selvom temperaturen er faldet fra 50 til 30 grader, giver det problemer, fordi støvlerne ikke er beregnet til det irakiske klima:

”Når du står i solen i mange timer og har støvler på, som fød-derne ikke kan ånde i, så opstår problemerne. Vi er i en amerikansk lejr, hvor vi skal være iført uniform og støvler. Derfor har folk støvlerne på i 12-14 timer om dagen. Vi har fået flere arbejdsskader, og folk har været hos lægen”, fortæller Rasmus

Kollegerne sendt til

Irak med varme

støvlerKollegerne på OIR

Hold 8 er udsendt med en støvle, der er egnet

til det danske vejr og ikke det irakiske, hvor

temperaturen kommer over 50 grader. Det giver

problemer, når man har støvlerne på i 12-14

timer om dagen.

Af Tine Nørholtz

5


”Det er mig uforståeligt, at man kan sende soldater til Irak uden ørkenstøvler”KURT BRANTNER

Soldaterne betaler igen prisen for, at forsvaret handler for langsomt og for utilstrækkeligt, siger HKKFs næstformand. Han forventer, at forsvaret tager problemet alvorligt og skaffer ørkenstøvler til OIR Hold 8 gennem en her-og-nu-anskaffelse.

Af Tine Nørholtz

I HKKF er næstformand Kurt Brantner ikke imponeret over sagsbehandlingen i Hærstaben og Værnsfælles Forsvarskommando (VFK), som betyder, at soldater-ne på OIR Hold 8 er sendt til Irak uden ørkenstøvler:

”Det er mig uforståeligt, at man kan sende soldater til Irak uden ørkenstøvler. Dansk forsvar har haft tusinder af soldater i Irak og

HKKF: Problemet ikke løst

”Vi har gjort opmærksom på problemet hjemmefra. Forsvaret tilbød en anden støvle, der er lige så elendig som den, vi har”RAMUS MELONI-KNUDSEN

Meloni-Knudsen, der er arbejdsmiljø-repræsentant.

Hans kollega og tillidsrepræsentant Henrik Bording er enig: ”Det er virkelig noget, der belaster folk. Nogle har væ-ret tvunget til selv at købe deres egne støvler. Det gælder også nogle blandt ledelsen”.

Har I gjort opmærksom på problemet?R A S M U S : ”Vi har gjort opmærksom på problemet hjemmefra. Forsvaret tilbød en anden støvle, der er lige så elendig som den, vi har. Nogle tog imod, og de kan konstatere, at den ikke er bedre. Vi har haft det oppe i samarbejdsudvalget og haft dialog med det sundhedsfaglige personel hernede”.

H E N R I K : ”Problemet har været meldt ind fra tidligere hold, blandt andet af lægen. Nu har vi været i ørkenen i så mange år. Det undrer mig, at man så ikke har sørget for ørkenstøvler”.

Hvad kunne I godt tænke jer, der kommer til at ske?R A S M U S : ”At man havde taget højde for, at vi indimellem er i lande, hvor det er meget varmt. Og her og nu at vi en-ten får noget, vi kan bruge, eller at folk får penge, så de selv kan købe det, de skal bruge”. H E N R I K : ”Jeg kunne godt tænke mig, at folk får de støvler, de er blevet stillet i udsigt – som KALA har haft på nettet. Hvis der findes en ørkenstøvle, skal man ikke sige, at ’det her er det bedste, vi har’. I min optik burde ledelsen sige: ’Hvis vi ikke kan skaffe ørkenstøvler, så giv soldaterne midler til selv at købe det, de har brug for’. Om de laver et samlet indkøb eller giver 1.400 kroner til hver enkelt, som man selv kan købe for, er lige meget. Vi ville hurtigt kunne købe støvler over internettet”.

Hvorfor tror I, problemet er opstået?H E N R I K : ”Jeg tror, det handler om øko-nomi. De tænker: ’Om et halvt år skal det her hold hjem, og så forsvinder pro-blemet’. Så kommer der et nyt hold”.

Hvad siger kollegerne? R A S M U S : ”Enten køber de selv støv-ler, eller også lider de med det. Mellem halvdelen og to tredjedele er infanteri-ster. Det påvirker dem ekstremt meget, at deres udstyr ikke er i orden. De ’le-ver’ af deres fødder. Hvis fødderne ikke er i orden, ved de, at de måske ikke kan være kampklar. Det fylder meget”. H E N R I K : ”Det slider på medarbejderne og gør det svært med fastholdelse. Folk bliver trætte af at blive behandlet så-dan. Det har fyldt rigtig meget og fylder stadig hos dem, der har smerter. Man kan gå til lægen og få noget salve og no-get medicin. Og så kan lægen sige: ’Hold dig i ro’. Men de kolleger, vi har, vil ikke lade de andre i stikken, så de siger: ’Jeg gør mit job, selvom jeg har dårlige fød-der’. Det spiller ledelsen også på”.

”Nu har vi været i ørkenen i så mange år. Det undrer mig, at man så ikke har sørget for ørkenstøvler”HENRIK BORDING

Udrustning

5


Hvorfor udsender I soldater til Irak uden ørkenstøvler? Har hæren ikke masser af erfaring med at udsende soldater til varme lande, hvor der er brug for støvler, der passer til klimaet?”Først vil jeg sige, at det er træls, at nog-le af vores soldater føler sig generet af at have fået forkerte støvler efter deres opfattelse.

Ved en fejl har de rigtige støvler ikke været til rådighed alle steder. Det har haft nogle uheldige konsekvenser. Jeg ved, at lægen tager foranstaltninger for

at imødegå dem. Og da problemet kon-stateres, sendes en prøvepakning til Irak, så folk i missionsområdet kan prøve andre støvler”.

Er det korrekt, at prøvepakningen kun indeholder støvler beregnet til europæisk klima?”Ja. Forsvarets Materieltjeneste har iværksat en bestilling på nye ørken-støvler. Vi fokuserer på næste hold, som igen skal være dernede i den varme periode. Det har kontingentet (ledelsen i

Irak, red.) sagt er en korrekt prioritering”.

Soldaterne fortæller, at lægen har meldt ind fra tidligere hold, at der var problemer med støvlerne. Hvorfor gør man først noget nu?”Mig bekendt er det ikke meldt ind til Hærstaben. Jeg har fået at vide, at det er fra det nuværende hold, at vi har fået informationerne. Kombinationen af strømper og støvler har vi – så vidt jeg er oplyst – ikke kendt til var et problem før”.

Hærstaben er først blevet bekendt med problemerne med manglende ørkenstøvler på Hold 8, der er udsendt til Irak i øjeblikket, fortæller oberst Henrik Graven Nielsen, nytiltrådt stabschef i Hærstaben VFK i dette interview. Der arbejdes på en løsning til Hold 9. Imens kan kollegerne på Hold 8 få byttet deres lette støvler til andre modeller af lette støvler.

Afghanistan, så det kan ikke komme bag på dem, at det er helt afgørende, at støvlerne er egnet til det eks-treme klima”, siger Kurt Brantner.

Efter pres fra HKKF får soldaterne nu mulighed for at bytte støvler til en anden model. Men den er heller ikke beregnet til det iraksike klima.

”Det er en lappeløsning, hvor soldaterne igen be-taler prisen for, at forsvaret handler for langsomt og for utilstrækkeligt. Derfor har jeg igen skrevet til VFK

om, at man må tage konsekvensen og få skaffet de rette støvler gennem en ’her og nu’-anskaffelse”, siger Kurt Brantner..

Mens han ikke er imponeret over forsvaret, roser han indsatsen fra tillids- og arbejdsmiljørepræsentan-terne i Irak: ”Hvis ikke Henrik og Rasmus havde gjort HKKF opmærksom på problemet, tror jeg desværre, at næste hold også ville stå uden ørkenstøvler. Det hå-ber jeg, at vi sammen har været med til at forebygge”.

Tre svære og tre lette støvler - men ingen ørkenstøv-ler. Arkivfoto fra Forsvarsgalleriet

Der er en løsning på vej Af Tine Nørholtz

… TIL NÆSTE HOLD

Jeg er ked af, at nogle af soldaterne har fået de her udfordringer. HENRIK GRAVEN NIELSEN

FOTO

: BJA

RNE

LÜTH

CKE/

SCAN

PIX


Men problemet er vel ikke kombinationen af støvler og strømper. Problemet er vel, at støvlen ikke er beregnet til det irakiske klima?”Vi tager det seriøst, og nu hvor vi er bekendt med problemet, gør vi noget ved det. Vi ønsker, at vores soldater har noget godt grej. Ifølge Hærstabens op-lysninger har soldaterne haft mulighed for at vælge forskellige støvler, blandt andet modellen HAIX, LET. Soldaterne har valgt ikke at tage den støvle”.

Er det korrekt, at HAIX, LET er en støvle beregnet til europæisk klima?”Ja. Derfor har man taget konsekven-sen. Vi skal have en ny støvle – kaldet en ørkenstøvle”.

Hvad betyder det for de soldater, der er udsendt på Hold 8?”Til mig er det oplyst, at kontingentet er enige i prioriteringen i forhold til, at det er Hold 9, der skal have ørken-støvlerne, og at det hold, der er dernede,

• I september får HKKF information fra tillids- og arbejdsmiljørepræ-sentanten ved OIR Hold 8 om, at soldaterne ikke har ørkenstøvler udleveret

5 Sagen kort• 11. september skriver

HKKF til VFK og gør op-mærksom på, at de mang-lende støvler kan påvirke motivationen, soldaternes helbred og sikkerhed samt i sidste ende opga-veløsningen, og beder om svar på, hvordan VFK stiller sig i sagen

• 25. oktober modtager HKKF en mail fra VFK. Her fremgår det, at soldaterne i Irak vil få mulighed for at bytte støvler til an-dre ’lette støvler’ (ikke ørkenstøvler), og at lægen vil iværksætte forebyggende tiltag.

• 28. oktober svarer HKKF blandt andet: ”De nævnte løsninger efterlader tvivl om, hvorvidt problemerne bliver løst. Forbundet mener, at VFK bør tage konsekvensen og få skaffet de rette støvler i forhold til temperatur og opgaver gennem en ’her og nu’-anskaffelse”.

fortsat er operationsdygtigt med det ud-styr, der er”.

Soldaterne fortæller, at problemerne med støvlerne går ud over motivationen. Kan du følge det?”Ja, det kan jeg godt forstå. Jeg har selv været udsendt, også til Afghanistan. Jeg ved, at det er vigtigt at have ordentligt udstyr”.

Hvad skal den soldat i Irak gøre, som har fået problemer med fødderne?”Jeg er ked af, at nogle af soldaterne har fået de her udfordringer. De skal følge lægens anvisninger. Og løse opgaven, så godt de kan. Det er heldigvis ikke den varmeste periode længere, men jeg kan godt forstå frustrationen. Jeg håber, at de hurtigt kommer ovenpå igen”.

Soldaterne fortæller, at man kan få en ørkenstøvle på under en uge, hvis man bestiller over internettet. Overvejer I at tilbyde dem, der har fået

problemer med fødderne, at få bestilt støvler hjem til dem?”Nej. Da jeg startede i forsvaret, havde vi én støvle. Nu har vi otte, fordi der bliver taget hensyn til alle, og fordi der altid vil være en udvikling i opgaverne og i personlig udrust-ning. Her et hold, der har været på opgaven i lang tid. Det er beklageligt, at den pågæl-dende støvle ikke har været på lageret”.

Nogle af soldaterne har selv måttet købe ørkenstøvler på grund af problemer med fødderne. Hvad siger du til det?”Jeg er bekendt med, at nogle soldater bliver inspireret af andet grej end det, der udleveres. Det er ikke meningen eller nød-vendigt, at man skal købe selv. Jeg er ikke bekendt med omfanget af selvindkøb på det pågældende hold”.

Er der noget fra den proces, I kan lære af, så man undgår en lignende situation?”Hele vores anskaffelsesproces er god i forhold til, at vi har det bedste ud-styr og materiel på hylderne. Egentlig er jeg godt tilfreds med vores udrust-ning og med vores forberedelse af soldaterne. Vi tager situationen til ef-terretning og følger op. Og vi prøver efter bedste evne at gøre det bedre”.

TEMA: Arbejdsmiljø – daglige rammer

Kvaliteten er ikke i orden, og det er forsvarets ansvar at gøre noget ved det. Sådan lyder meldingen fra Kurt Brantner, næstformand i HKKF. Han taler om rammerne for soldaternes daglige arbejde. Om kvaliteten af bygninger, mad, rengøring og vedligeholdelsen af områderne:

”Forsvaret har sparet 500 milli-oner ved at udlicitere de her ting. Det har været en dyr besparelse. Det slider på tilliden og motivatio-nen at høre skåltaler om medarbej-derne som forsvarets vigtigste res-sourcer og samtidig skulle arbejde i gamle og beskidte bygninger, spise kedelig mad og kæmpe i årevis for at få løst selv alvorlige fejl”.

Ledelsen sender aben videreI temaet her svarer direktøren fra Forsvarsministeriets Ejendoms-styrelse (FES) på kritikken. Men hans svar giver Kurt Brantner ikke meget for:

”Direktøren siger, at FES skam er opmærksom på problemerne, og at soldaterne skal melde fejl ind. Men det har soldaterne gjort i årevis. Svaret er, at om et halvt år vil serviceportalen fungere bedre. Det er for sølle og for sent, og det skubber igen problemerne tilba-ge til soldaterne. Vi ved jo godt, hvor problemerne er. Der er ingen grund til at vente på et nyt klagesy-stem for at gøre noget ved det”.

Kurt Brantner mener altså ikke, at manglende viden er årsag til, at forholdene ikke bringes i or-den. Det handler mere om økono-mi og om mang-lende ansvar:

”Hvem har ansvaret? Hæ-ren henviser til

Værnsfælles Forsvarskommando, der henviser til FES, der henviser til ISS. Imens ender ’aben’ hos soldaterne, der må leve i årevis med kolde garager, klamme bad og manglende opbevaring. Det er ikke i orden. Forsvarets ledelse må tage ansvaret på sig. Og så er jeg ligeglad med, hvilken styrelse der ender med at betale”.

Til sidst kommer Kurt Brantner med en opfordring til alle medlem-mer og tillidsvalgte:

”I skal ikke finde jer i, at forhol-dene ikke er i orden. Meld det til Serviceportalen, og noter datoen for anmeldelsen. Meld det til che-

fen og forlang, at han gør noget ved det. Sker der ingenting, så meld det til HKKF. Vi kan ikke løse tingene for forsvaret, men vi kan presse på for, at forsva-ret gør noget ved pro-blemerne”.

PROBLEMER MED ARBEJDS- MILJØETForsvinder i et sort hulI temaet her sætter vi fokus på kvaliteten af den service, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse leverer. Fire tillidsrepræsentanter vurderer kvaliteten på deres tjenestesteder, og direktøren for FES giver sin version af tingenes tilstand. Her først en kommentar fra HKKFs næstformand, der mener, at kvaliteten er under al kritik.

Af Tine Nørholtz

”Det er for sølle og for sent, og det skubber igen pro-blemerne tilbage til soldaterne”KURT BRANTNER


”Til sidst var jeg så træt af det hele, at jeg skrev på serviceporta-len, at hvis ikke jeg hørte fra dem inden klokken 12, så ville jeg gå til medierne med historien om, at ISS ikke magtede den opgave, de havde overtaget… ”

Ordene kommer fra Henrik Holm, der sammen med sine

Tekst og foto: Lars Bo Axelholm

Alger, skimmel og snavs

”Egentlig vil jeg jo ikke kritisere rengørings-damen. Det er jo ikke hendes skyld, at der ikke er afsat timer nok til, at hun kan nå det hele”HENRIK HOLM

kolleger fra 4. Transportkompagni holder til ved Kalbyris, de gamle panserværksteder ved Næstved Kaserne. Han viser Fagligt Forsvar rundt, så vi kan få syn for sagen.

Ved værkstedet er bladene blæst langt ind ad gangen. Gulvet er snusket og panelerne tydeligt beskidte. På kontoret er benene på kontorstolene møgbeskidte, fordi

soldaterne selvfølgelig har støvler på, når de sidder her.

Længere inde i byg-ningen bliver det ikke bed-re: Gulvet i frokoststuen er beskidt. På toilettet er der en stor, fedtet plama-ge på gulvet.

Bag ved cisternen ligger noget, der ligner en fuglerede. Og i baderum-met på den gamle badeanstalt er den helt gal: Her er revner i gulvet, grøn algevækst og tydelige spor af skimmelsvamp:

”Jeg tror ikke, der er blevet gjort noget i det her rum, siden jeg begyndte i forsvaret for 30 år si-den. Der er algevækst ved afløbet, og i det hele taget er det her på kanten af det sundhedsskadelige. Badet bør renoveres, for det er en meget svær opgave at gøre det rent, som det står nu”, siger Hen-rik Holm.

Serviceportalen er et hul i jordenHan har klaget flere gange over den service, ISS leverer:

”ISS overtog rengøringen i begyndelsen af året, men det vir-kede, som om de overhovedet ikke var klar til at påtage sig op-gaven. Jeg var nødt til at skrive på

Der er nok at tage fat på for rengørings-damen på Kalbyris-anlægget. Forholdene er så uhumske, at med-arbejderne kun har hovedrysten tilovers, og korporal Henrik Holm måtte true med at gå til medierne, før der skete noget. Men der er stadig lang vej igen.

”Tidligere kunne man se, hvilke andre sager ens kolleger i enheden havde oprettet. Den mulighed har de fjernet i serviceportalen. Så jeg kan ikke se, om min kollega har bestilt de kontormaterialer, som vi mangler. Så vi risikerer at sidde og lave dobbeltarbejde”, siger Henrik Holm.

I baderummet er der tydelig algevækst

på gulvet og op ad fundamentet.

5


TEMA: Arbejdsmiljø – daglige rammer

5 Rengøringen på Aalborg Kaserne er ’eks-tremt mangelfuld’, mener korporal Mi-chael Falk Lange:

”Jeg oplever, at der faktisk ikke bliver gjort rent. Vi har taget fat i ISS flere gan-ge for at få dem til at udbedre de her ting. Vi havde en episode, hvor der kom to ledere fra ISS for at gennemgå vores byg-ninger. Efterfølgende kom 4-6 personer, der gjorde rent i 3-4 dage, fordi det var så grelt. Der bliver ikke fejet, der bliver ikke vasket gulv. I hvert fald ikke ordentligt. Hvis der står et par støvler på gulvet, så går rengøringen i en stor bue udenom”.

Heller ikke bordene på kontorerne bliver tørret af. Og spildt kaffe får lov til at blive liggende, indtil soldaterne selv fjerner det.

”Inden ISS overtog opgaven, havde rengøringspersonalet tid til at gøre rent. Det var en sjældenhed, at der ikke var blevet gjort rent. I dag er det en sjæl-denhed, hvis der rent faktisk bliver gjort rent”, fortæller Michael Falk Lange og fortsætter:

”Vi har lavet vores eget lille forsøg: En skifteramme gik i stykker, og glasset hav-nede på gulvet under mit skrivebord. Vi lod det ligge for at se, om det blev taget af rengøringen. Nu har det ligget der i to måneder. Og det er ikke til at overse…”

Hvorfor melder du ikke den dårlige rengøring i systemet?

”Jamen hver gang vi vil have gjort ’or-dentligt’ rent, så skal vi åbenbart melde det i systemet”.

Ikke råd til rengøringMichael Falk Lange har sin daglige gang i kontorer, hvor der også er toiletter og bad. Men fordi der ikke er økonomi til at gøre rent, blev toiletterne aflåst. Det gav det problem, at vandlåsene tørrede ud, og stanken af kloak bredte sig til kontorerne:

”Nu har vi fået låst toiletterne op, så vi med jævne mellemrum kan gå ud og hælde vand i vandlåsen. Det er jo slet ikke holdbart. Når vi har faciliteter, skal de da også gøres rent, så det ikke bliver en arbejdsmiljø-gene”, fastslår Michael Falk Lange.

I to måmeder har der ligget glas-skår under Michael Falk Langes skrivebord, uden at det er blevet fjernet af rengøringen.

”Inden ISS overtog opgaven, havde rengørings personalet tid til at gøre rent. I dag er det en sjældenhed, hvis der rent faktisk bliver gjort rent”MICHAEL FALK LANGE

serviceportalen, at nu skulle de sørge for at skaffe de regngøringsartikler, så rengøringsdamen kunne lave sit

arbejde. Men der skete ikke no-get. Jeg skrev seks gange

og klagede. Til sidst blev jeg sur og

truede med at gå i pressen.

Så blev jeg ringet op. Og så blev der skaffet de redska-ber, som rengørings-

damen skal bruge”.

Udfordrin-gen ved Kalby-

ris-anlægget er, at bygningerne ligger spredt.

Det betyder, at rengøringsdamen skal gå et stykke fra den ene bygning til den næste. Samtidig er der nødt til at være rengøringsartikler i hver bygning.

”Egentlig vil jeg ikke kritisere ren-gøringsdamen. Det er jo ikke hendes skyld, at der ikke er afsat timer nok. Vi har en ret stor bygningsmasse – og hun har to timer om dagen (efter-følgende sat op til tre timer dagligt, red.)”, siger Henrik Holm.

Netop fordi der har været så store udfordringer med rengøringen, har han brugt en del timer med at indbe-rette fejl og mangler på serviceporta-len. Netop serviceportalen har kor-poralen kun hovedrysten tilovers for:

”Hvis du skriver en klage, så får du ikke at vide, hvad der sker i sagen. Du får en autogenereret e-mail om, at sagen er modtaget, men så heller ikke mere. Jeg skrev også om en sag, hvor jeg bad om at få badefaciliteter-ne renoveret. Det eneste, der sker, er, at jeg kan læse, at sagen er annul-leret. Ikke ét ord om hvorfor”.

”Hvor længe går der, før rengøringen fjerner glasskårene på gulvet?”På Aalborg Kaserne har korporal Michael Falk Lange fra 2. Sanitets-kompagni og kollegerne lavet deres eget lille forsøg: Hvor længe mon der går, før rengøringen fjerner glasskårene på gulvet?

Af Lars Bo Axelholm


”Maden i kantinen er så ensformig, at den ikke er værd at købe. Det er de samme retter, der går igen. Mængden fejler ikke noget, men jeg tager madpakke med nu, så det fortæller dig jo, hvad jeg synes om kva-liteten”, siger Thomas Moser, der til daglig gør tjeneste på Høvelte Kaserne.

Efter ISS har over-taget drift af kantinen, er det kun gået ned ad bakke, mener han. Også når det gælder rengø-ring, er skiftet til ISS et skridt tilbage:

”Vi er soldater. Vi har beskidte støvler og uni-former. Når vi klæder om, kommer der mud-der og sand på gulvet. Det bliver ikke fjernet. Vores baderum er helt smurt ind i mudder. Det er, som om de kun gør rent, når de har lyst. Eller også sker der først noget, når vi klager”, siger Thomas Moser.

Klager i et sort hulOgså rengøring på toiletter halter geval-digt. Ligesom der ifølge Thomas Moser som regel mangler både sæbe, toiletpapir og papir til at tørre hænder med.

”Det er over hele kasernen, at det er et problem, hører jeg fra medlemmerne. Det er virkelig blevet mærkbart dårligere, efter ISS overtog. Det pudsige er, at det er de samme folk, der gør rent, men nu har de bare fået et nyt logo på”.

Thomas Moser og kollegerne har gjort opmærksom på problemerne:

” Vi tager det konstant op i samarbejds-udvalget, men der går rygter om, at der er mange klager i systemet, så vores e-mails havner nok i et stort sort hul”.

”Nogle uger kan du være heldig, hvor de serverer tarteletter eller pasta bolognese, som smager hamrende godt. Andre uger er det nærmest, så du får brækfornemmelser af maden. Den er smag-løs – eller også kan det være, at to retter sma-ger af det samme. Det virker, som om ISS har en plan, som de kører strengt efter, og så har kokken ikke plads til at være kreativ”.

Ordene kommer fra Kennet Pedersen, der har sin daglige gang på Oksbøl Kaserne. Men også for-plejningen, der leveres, når man fx er på skydelejr i Borris, er under al kritik, mener han:

”I Borris har det været piv—elendigt. Det var rå kartofler, og ma-den sejlede i fedt. Det var uspiseligt, men det er rettet en smule. Mad-pakkerne er en skændsel. Man kan godt mær

| hkkf - 50.000 soldater deltog i Juncture (003).pdf14 Gefion- tillæg på plads 8 50.000 soldater...

Documents

Transcript of | hkkf - 50.000 soldater deltog i Juncture (003).pdf14 Gefion- tillæg på plads 8 50.000 soldater...