Post on 29-Nov-2014
description
IndholdAccent.......................................................... 4Amerikansk ............................................. 4Ampersand ............................................... 4And ............................................................... 4Asterisk ...................................................... 4Asymmetri................................................. 4Bagkant Tekst med lige højrekant .................... 4Begravelse ................................................. 4Basislinie.................................................... 4Bindestreg ................................................. 4Bold .............................................................. 4Bourgeois .................................................. 4Brillant ........................................................ 4Broadsheet ................................................ 4Bryllup ........................................................ 4Brødskrift .................................................. 4Brøktal ........................................................ 5Centreret .................................................... 5Cicero .......................................................... 5Cirkus-makeup ........................................ 5Citationstegn ............................................ 5Diamant ...................................................... 5Diffusiering ............................................... 5Diftong (diphtong) ................................. 5Display skrifter........................................ 5Dobbeltcicero........................................... 5Dobbeltmittel ........................................... 5Dummy ....................................................... 5Egyptienne (Pladeserif) ...................... 5Exlibris ........................................................ 5Fag ................................................................ 5Fals ............................................................... 6Figursats .................................................... 6Fisk ............................................................... 6Floder .......................................................... 6Forkant ....................................................... 6Format ........................................................ 6Forrider ...................................................... 6Fotosætter ................................................. 6Fransk Horeunge .................................... 6Fritlægning ............................................... 6Gammel antikva ...................................... 6Fusk .............................................................. 6Gammel antikva ...................................... 6Geviert ........................................................ 7Glyphs ......................................................... 7Grid............................................................... 7Grotesk ....................................................... 7Grundlinie ................................................. 7gyldne snit, Det ....................................... 7
Halvtoneoriginal ..................................... 7Horeunge ................................................... 7Hovede ........................................................ 7Hovedrubrik ............................................. 7Højformat .................................................. 7Håndsats .................................................... 7Illuminator ................................................ 7Initial ........................................................... 7Inkunabel ................................................... 7Jomfru ......................................................... 8Justering ..................................................... 8Karakter ..................................................... 8Kapitæler ................................................... 8Keglehøjde ................................................ 8Knibning..................................................... 8Kolumne ..................................................... 8Kolofon ....................................................... 8Kolonel ........................................................ 8Kolumnetitel, levende .......................... 8Kompres ..................................................... 8Korpus......................................................... 8Korrektur ................................................... 8Korrekturtegn .......................................... 8Kursiv .......................................................... 9Layout ......................................................... 9Letraset ...................................................... 9Ligatur ........................................................ 9Lille cicero ................................................. 9Linieafstand .............................................. 9Luft ............................................................... 9Løs bagkant .............................................. 9Logo ............................................................. 9Majuskler ................................................... 9Manchet ...................................................... 9Marginaler ................................................. 9Matematiske tegn ................................... 9Matrice (Matrix) ..................................... 9Mellemslag ................................................ 9Mellemrubrik ........................................ 10Minuskler ............................................... 10Mittel ........................................................ 10Moiré ........................................................ 10Nedrykning ............................................ 10Negativ skrift......................................... 10Nonpareille ............................................ 10Norm ......................................................... 10Normalsiden .......................................... 10Ny typografi ........................................... 10Offset ........................................................ 10Ombrydning .......................................... 10Omløb ....................................................... 10Omslåning .............................................. 10
Original .................................................... 10Ornament ............................................... 10Overlængde (Ascender) ................... 11Perle .......................................................... 11Pagina ....................................................... 11Petit ........................................................... 11Pica ........................................................... 11Pi-skriftfonte ......................................... 11Punkt (pkt) ............................................ 11Point (pt) ................................................ 11Rafle ud.................................................... 11Raster ....................................................... 11Recto ........................................................ 11Regletter.................................................. 11Rotationspresse ................................... 11Rubrikker ............................................... 11Sats ............................................................ 12Satsformat .............................................. 12Seriffer ..................................................... 12Skriftbredde .......................................... 12Skriftgarniture ...................................... 12Skriftgrad ................................................ 12Skriftkarakter ....................................... 12Skriftsnit ................................................. 12Skriftstyrke ............................................ 12Skrifttype ................................................ 12Skydning ................................................. 12Smuwdstitel ........................................... 12Snit ............................................................ 12Spaltemellemrum ............................... 12Spatiering .............................................. 12Spieser ..................................................... 13Spidskolumne ....................................... 13Spiseseddel ............................................ 13Spærring ................................................. 13Stregstyrke ............................................. 13Stående .................................................... 13Stylpning ................................................. 13Sætternissen ......................................... 13Tabloid ..................................................... 13Tal .............................................................. 13Tankestreg .............................................. 13Tekst ......................................................... 13Tertia ........................................................ 13Tertur (Gotisk) Eks. skrifttyperne “Gothic Type” og “German Hand”. ................................... 13Thin-space .............................................. 13Titelblad .................................................. 13Tracking .................................................. 14Tredelt liniefald ................................... 14Trompet................................................... 14
4
Accent
Et tegn, placeret over eller under visse bogstaver, der angiver hvordan lyden skal udtales: accent grave (à), accent aigu (é) accent cirkumfleks (ê), accent trema (ä) accent cedille (ç) og accent tilde (ñ).
Amerikansk
For meget luft mellem ordene i en tekst linie f.eks. hvis en tekst har tvunget for- og bagkant, og det sidte ord i en linie ikke kan deles, og dermed flyttes ned i næste linie..
Ampersand
&-tegn. Kaldes også et-tegn
And
Usand nyhed.
Asterisk
Lille stjerneformet tegn *.
Asymmetri
Grafisk arrangement der er afbalanceret på fladen uden hensyn til fladens midterakse.
Bagkant Tekst med lige højrekant
Begravelse
Betegnelse for et glemt ord eller sætning i en tekst.
Basislinie
Den linie som bogstaverne er forankret til. Alle skrifts-
tørrelser i en linie vil også blive forankret til denne linie, så de holder fod. Kaldes også grundlinie.
Bindestreg
Anvendes som delestreg til at forbinde stavelser af et ord der er delt ved justering af linierne samt til at forbinde flere ord eller navne. Benyttes i dag også i betydningen fra og til fx 1990-91, hvor man tidligere benyttede halvgeviert tankestregen.
Bold
Engelsk udtryk for det halvfede skriftsnit.
Bourgeois
Gammelt udtryk for skriftgraden 9 pt.
Brillant
Gammelt udtryk for skriftgraden 3 pt, der i blysats var den mindste skriftgrad.
Broadsheet
Et avisformat.
Bryllup
Gammelt typografisk udtryk for, at et eller flere ord fejlagtigt er sat to gange efter hinanden i satsen.
Brødskrift
Kaldes også grundskrift. Den skrifttype der er valgt til den løbende tekst i en tryksag. Ordet »Brød« stammer fra sætning med de gradstørrelser, der kunne give ty-pografen det daglige brød.
5
Brøktal
Findes i to versioner. Den skrå brøk, hvor hvert tegn fylder ca. en halv geviert, samt den lige brøk hvor brøkstregen er vandret og hvor tallene har den halve skrifthøjde.
Centreret
Satslinier der er midtstillet på formatet.
Cicero
Måleenhed i det europæiske typografiske målesystem. 1 cicero udgør 12 punkt. Svarer til 4,51 mm.
Cirkus-makeup
Engelsk udtryk for brug af adskillige skrifttyper på den samme side.
Citationstegn
Anførselstegn; gåseøjne. Benyttes i Danmark som kom-maform „xx“, ”xx” eller fransk form »xx«.
Diamant
Gammelt udtryk for skriftgraden 4 pt.
Diffusiering
En rigtig typograf/grafikers fornemmeste opgave! Dif-fusiering er en lille overlapning af trykte farver.
Diftong (diphtong)
En ligatur skabt af to vokaler, så de danner ét tegn. F.eks det danske æ (a og e) og det franske œ (o og e).
Display skrifter
Engelsk betegnelse for skrifter og skriftgrader, der er specielt udformet til brug som overskrifter samt i an-noncer.
Dobbeltcicero
Gammelt udtryk for skriftgraden 24 pt.
Dobbeltmittel
Gammelt udtryk for skriftgraden 28 pt.
Dummy
En prototype af en tryksag i korrekt format, papirtype og omslag (evt. indbinding), hvor siderne kan være blan-ke eller hvor tryksagens layout og typografier indtegnet.
DækAngivelse af hvor mange linier en rubrik fylder i en avis.
Egyptienne (Pladeserif)
Egyptienne-skrifterne menes at oprinde fra den store interesse for Napoleons felttog til Ægypten, der prægede folks påklædning og møblering, da denne særprægede skrift kom frem. En karakteristisk egyptienne er skriften “Rockwell”.
Exlibris
Bogejermærke. En kunstnerisk udformet mærkat der af bogens ejer blev indklæbet på omslagets inderside.
6
Fag
Et rum i en sættekasse.
Fals
Det sted hvor arket er bukket sammen.
Fed - og halvfed Eks.: bold, semi bold, demi bold.
Figursats
Egentlig betegnelse for opsætning og ombrydning af satslinier så de danner en figur, fx en vase. I dag er det betegnelse for at satslinierne stopper i en vis afstand fra en stregtegning, så de er med til at understrege figurens form.
Fisk
Typografisk udtryk for blysats der er faldet fra hinan-den: gået i fisk. Også betegnelse for skrift der er lagt af i en forkert sættekasse eller et bogstav der ligger i et forkert fag: der er fisk i kassen.
Floder
Typografisk udtryk som anvendes ved sats, hvor ord-mellemrummene flugter lodret og er så store, at de danner hvide striber i satsbilledet.
Forkant
Tekst med lige venstrekant.
Format
Det samme som satsformat, dvs. liniens længde.
Anvendes også om tryksagens størrelse.
Forrider
Også kaldet trompet eller overligger. En linje der er placeret over hovedrubrikken i en mindre skriftgrad. Anvendes især i magasiner.
Fotosætter
En slags avanceret “printer”, som er i stand til at over-føre f.eks. tekst og billeder - via laser eller anden form for belysning - til et fotografisk materiale, i en meget høj kvalitet.
Fransk Horeunge
Hvis første tekst-linie i et afsnit, påbegyndes som den nederste linie i en spalte.
Fritlægning
Fjernelse af baggrunden bag motivet på et fotografi.
Gammel antikva
Typografisk udtryk til klassifikation af skrifter der har sin oprindelse i renæssancens og barokkens historiske bogskrifter.
Fusk
Fritidsarbejde på jobbet.
Gammel antikva
Typografisk udtryk til klassifikation af skrifter der har sin oprindelse i renæssancens og barokkens historiske
7
bogskrifter.
Geviert
(udtales gefirt). Betyder egentlig kvadrat. Typografisk mellemrum hvis bredde og højde er lig med skriftens gradstørrelse.
Glyphs
Glyffer er de tegn en skrift inde-holder. Grid
Engelsk ord for linjenet. Modulnet opbygget af hjælpes-treger der fastlægger placeringen af tekst og billeder i et design.
Grotesk
Fælles betegnelse for skrifttyper uden seriffer og uden eller med kun lille forskel mellem hår- og grundstreger. Kaldes også Sans Serif.
Grundlinie
Den linie som bogstaverne er forankret til. Alle skrifts-tørrelser i en linie bliver forankret til denne linie, så de holder fod. Kaldes også basislinie.
gyldne snit, Det
Det gyldne snits proportioner (lat.sec-tio aurea) defi-neres som »deling af et linjestykke i to dele, hvor den mindste del forholder sig til den største del som den største del til hele linjestykket«, og har siden Antikken været udtryk for harmoniske proportioner indenfor
både billedkunst og arkitektur.
Halvtoneoriginal
Reproduktionsteknisk udtryk for et billede, fx et foto der indeholder alle tonværdier fra sort til hvid, der gengives ved hjælp af raster.
Horeunge
Udgangslinje placeret øverst på en side eller i en spalte. Kaldes på engelsk for Widow og på tysk for Hurenkind.
Hovede
Et fast element (Grafik og/eller tekst) øverst på en side eller over nyt afsnit.
Hovedrubrik
Typografisk betegnelse for en overskrift.
Højformat
Papirformat hvis højde er større end bredden.
Håndsats
Typografisk udtryk for sats som typografen bogstav for bogstav har sat op i en vinkelhage og udsluttet til linier.
Illuminator
Gammel betegnelse for en illustrator, der håndmalede de farvelagte initialer og billeder i inkunablerne.
Initial
Ornamenteret begyndelsesbogstav i afsnit.
8
Inkunabel
Blokbog. Bøger der indtil 1500 (i Danmark indtil 1550) blev trykt i vægtstangspresser. Det trykgivende element var en udskåret træplade.
Jomfru
Gammelt typografisk udtryk for en fejlfri sats i første-korrekturen.
Justering
Skriftjustering: Venstrejusteret skriftopstilling kaldes for løs bagkant. Centreret opstilling kaldes for centreret. Højrejusteret skrift kaldes for løs forkant. Lige margener kaldes for fast forkant og fast bagkant.
Karakter
Udtryk for et enkelt bogstav.
Kapitæler
Majuskler med samme højde som minusklerne.
Keglehøjde
Keglen er det stykke metal det enkelte tegn er støbt på i blysats. Det er højden på keglen der er fx. 12 punkt, ikke bogstavets.
Knibning
Udligning af luft mellem to karakterer, så de står for-holdsmæssigt pænt ved siden af hinanden i henhold til de øvrige karakterer i ordet. Modsat spatiering. Der skelnes mellem generel knibning og par-knibning.
Kolumne
Det areal på papiret eller arket, hvor tekst og billeder skal holdes indenfor. Kommer af latin “columne”, som betyder søjle.
Kolofon
En rubrik i f.eks. avis eller ugeblad hvor redaktionen gør opmærksom på data omkrin udgivelsen af mediet
Kolonel
Gammelt udtryk for skriftgraden 7 pt.
Kolumnetitel, levende
Forfatternavn og bogens titel, bogens titel og kapi-teloverskriften eller kapiteloverskrift og mellemrubrik-ken placeret sammen med pagina på to sider over for hinanden, enten i kolumnens over- eller underkant.
Kompres
Sats hvor skriftstørrelsen er større end skydningen. Fx. en 8 pt skrift med 8 pt linieafstand.
Korpus
Gammelt udtryk for skriftgraden 10 pt.
Korrektur
En tryksag læses igennem for at finde evt. fejl eller for at påtegne rettelser eller ændringer af såvel kunde som trykkeri.
Korrekturtegn
Standardiserede tegn til markering af fejl og angivelse af
9
rettelser i korrekturen.
Kursiv
(Italic) En skråtstillet skrift, som er specielt tegnet i forhold til den ordinære skrift..
Layout
En optegnelse eller et udkast til en tryksags - eller f.eks. en web-sides - udformning og udseende.
Letraset
Skriftark hvor bogstaverne kan overføres til forskellige materialer efter samme princip som overføringsbilleder.
Ligatur
To bogstaver, der er kombineret, så de skaber ét tegn. Desværre sjældent set på computere, da de ofte er i et seperat tegnsæt. Almindelige ligaturer er sammensmelt-ningerne fi, fl og ff
Lille cicero
Gammelt udtryk for skriftgraden 11 pt.
Linieafstand
Typografisk betegnelse for afstanden fra grundlinie til grundlinie i satsen. Angives i points. Det er denne af-stand der indsættes i InDesign i skydning-feltet.
Luft
Udtryk for mellemrummet mellem bogstaver, linier og satsgrupper, fx billede og billedtekst.
Løs bagkant
Typografisk betegnelse for sats hvor linierne ikke flugter i højre side.
Logo
Et firmas faste symbol eller mærke, som benyttes på f.eks. brevpapir, skilte og som del i firmaets profilering
Majuskler
Typografisk betegnelse for alfabetets store bogstaver. Kaldes også versaler.
Manchet
Tekststykke, normalt placeret i begyndelsen af brødtek-sten, der indeholder et resumé af artiklens indhold. Se også underrubrik.
Marginaler
Stikord der anbringes i margenen. Sættes normalt med løs bagkant.
Matematiske tegn
Additionstegn (+), Subtraktionstegn (–, ∏), Division-stegn (:), Multiplikationstegn (¥, ·) Lighedstegn (=), Ulig med-tegn (≠), Plus-minus (±), Kvadratrodtegn (√)m.fl.
Matrice (Matrix)
Udtrykket er fra dengang man brugte blytyper til bog-trykning. For at kunne støbe blytyperne, skulle man have en støbeform – en matrice.
Mellemslag
10
Typografisk betegnelse for et større liniemellemrum i satsen.
Mellemrubrik
Afsnitsoverskrift i brødteksten.
Minuskler
Typografisk betegnelse for alfabetets små bogstaver.
Mittel
Gammelt udtryk for skriftgraden 14 pt.
Moiré
Fænomen ved genrastrering af trykte raster-billeder. Ved bestemte raster-drejninger ses et tydeligt mønster bestående af tern over hele billedet.
Nedrykning
Angivelse af afstanden fra kolumnens overkant til over-kanten af første brødtekstlinie ved kapitelstart i bøger. Angives i antal linier.
Negativ skrift
Hvid skrift på sort eller farvet baggrund.
Nonpareille
Gammelt udtryk for skriftgraden 6 pt.
Norm
Bogens titel og evt. bindnummer der placeres sammen med primasignaturen på hvert arks første side.
Normalsiden
Bogens opbygning tager udgangspunkt i et opslag, hvor der er taget stilling til margenforholdene, kolumnens bredde og højde, brødskrift og linieafstand mm.
Ny typografi
Typografisk retning der udsprang fra Bauhaus i 1920’erne, med Poul Renner og Jan Tschichold som de toneangivende. Her brød man med tidligere tiders sym-metriske opsætning.
Offset
Tryk-metode hvor en tynd aluminiumsplade med emul-sion (lysfølsomt materiale) belyses med f.eks. avisside, fremkaldes og monteres i rotationspresse.
Ombrydning
Opdeling af teksten i sider samt indsætning af billeder, billedtekster, rubrikker, noter mv.
Omløb
Fortsættelse af en artikel længere fremme i avisen.
Omslåning
Ved tryk på f.eks. bredformat-ark, hvor arket - efter tryk på den ene side - vendes en halv omgang omkring arkets egen akse over den smalle/lodrette side. (Flip vertikalt).
Original
Reproduktionsteknisk udtryk for tegninger, fotografier mv. der skal reproduceres (skannes).
11
Ornament
Typografisk materiale der kan sammenstykkes til rammer eller andre dekorative arrangementer.
Overlængde (Ascender)
Afstanden fra toppen af et minuskel-x til toppen af mi-nuskelbogstaver med overlængder, f.eks. f, d eller k.
Perle
Gammelt udtryk for skriftgraden 5 pt.
Pagina
Sidetal. Paginering: Nummerering af siderne.
Petit
Gammelt udtryk for skriftgraden 8 pt.
Pica
Grafisk længdemål. I bl.a. USA benytter man enhederne pica og point. 12 point = 1 pica (Svarer til 4,218 mm). Macintosh-computere er amerikanske og skriftstørrels-erne er derfor normalt angivet i pica-points.
Pi-skriftfonte
Skriftfonte som indeholder specialskrifttegn der ikke ligger i de normale skriftfonte.
Punkt (pkt)
Mindste typografiske måleenhed i det europæiske typografiske målesystem. Er lig med 0,37595 mm. Benyttes til angivelse af skrifstørrelse. I QuarkXPress omregnes 1 punkt til 0,379 mm med standardomregn-
ingsenheden cicero/cm.
Point (pt)
Mindste typografiske måleenhed i de engelsktalende lande. Er lig med 0,3525 mm. Benyttes til angivelse af skrifstørrelsen i dtp-programmer.
Rafle ud
Hvis fagene i sættekassen var overfyldte blev de over-flødige skrifttegn fjernet, så der ikke kunne opstå kasse-fisk, ved at typerne gled over i andre fag.
Raster
Opdeling af en halvtoneillustration i punkter, for at kunne gengive gråtoneværdierne i trykprocessen.
Recto
Latin: Højre. Er den højre side i et opslag.
Regletter
Typografisk blindmateriale i forskellige i tykkelser fra 1-12 pt og i længder fra 6 cicero og opefter. Blev i blysats benyttet til mellemslag (blanke linier) og til skydning af tekst.
Rotationspresse
Den type af tryk-maskiner som benyttes til f.eks. avis-trykning. I modsætning til f.eks. almindelig ark-presse, benytter rotationspressen store ruller af papir.
Rubrikker
Fællesbetegnelse for overskrifterne i en avis.
12
Rundtløbende rubrikSe mellemrubrik.
Sats
Manuskript der er omsat til typografisk tekst.
Satsformat
Den plads en tekstlinie har at “løbe” på. Satsfornatet er den maksimale linielængde.
Seriffer
De “skraferinger” eller “fødder” som tegner en aktikva- eller egyptienneskrift.
Skriftbredde
Angivelse af skriftens bredde i forhold til højden. En skrift kan gøres elektronisk smallere og bredere, men styrkeforholdet mellem de vandrette og lodrette streger ændres.
Skriftgarniture
Betegnelse for alle skriftgrader og skriftsnit der hører til en bestemt skrift.
Skriftgrad
Typografisk betegnelse for skriftstørrelse.
Skriftkarakter
Benyttes i betydningen særpræg om hvorvidt en skrift vil passe til en given opgave.
Skriftsnit
Typografisk betegnelse for de forskellige skriftvaria-tioner, f.eks. kursiv, halvfed, fed, smal, bred skriftstyrke.
Skriftstyrke
Angivelse af skriftens varianter som lys, ordinær, halvfed og fed.
Skrifttype
Betegnelse for det enkelte støbte skrifttegn, placeret på keglen eller typelegement. Også betegnelse for en skrift-gruppe som f.eks. antikva eller grotesk.
Skydning
Linieafstand mellem tekstlinier. Den afstand der lægges mellem linierne ud over skriftens størrelse.
Smuwdstitel
Er bogblokkens første side. Siden bliver indsat for at beskytte titelsiden, der er den traditionelle bogs for-nemste side, mod smuds.
Snit
De tre sider på den beskårne bogblok. På indbundne bøger påføres ofte farve på oversnittet. I særlige tilfælde på alle tre snit, fx salmebøger.
Spaltemellemrum
Afstanden mellem spalterne.
Spatiering
Indsætning af luft mellem to eller flere karakterer, så de står forholdsmæssigt pænt ved siden af hinanden
13
i henhold til de øvrige karakterer i ordet. Knibning er formindskelse af afstanden, spærring er forøgelse. Spat-iering dækker begge.
Spieser
I bogtryk angivelse af at ordmellemrummene ligger i samme højde som skriftbilledet og trykker med på papiret.
Spidskolumne
Den sidste tekstside der slutter et kapitel, der i gamle dage blev sat i en spids. Skal helst indeholde det samme antal linier som nedrukningssiden ved kapitelstart.
Spiseseddel
Kioskplakat
Spærring
Forøgelse af ordmellemrummenes størrelse.
Stregstyrke
Typografisk betegnelse for stregens tykkelse.
Stående
Benævnelse for et typografisk mål på 4 cicero.
Stylpning
Ved tryk på f.eks. bredformat-ark, hvor arket - efter tryk på den ene side - vendes en halv omgang omkring arkets egen akse over den brede/vandrette side.
Sætternissen
Den spidsfindige “fætter”, som i tidens løb har taget imod mange beskyldning i forbindelse med diverse indsnegne fejl i typografiske opgaver og arbejdsgange.
Tabloid
Et format på en avis. Det lille avis-format benyttes f.eks. af BT og Ekstra Bladet.
Tal
Tal i majuskellinier skal altid være majuskeltal.
Tankestreg
Læsetegn (–). Længden svarer til – geviert. Findes også i en gevierts længde (—) men den benyttes sjældent.
Tekst
Gammelt udtryk for skriftgraden 20 pt.
Tertia
Gammelt udtryk for skriftgraden 16 pt.
Tertur (Gotisk) Eks. skrifttyperne “Gothic Type” og “German Hand”.
Thin-space
Ordmellemrum der svarer til bredden af et punktum og komma. Svarer til en fjerdedel geviert.
Titelblad
14
Titelbladet i en bog bør indeholde bogens fulde titel, for-fatter(e), forlag, by, udgivelsesår og oplag eller udgave.
Tracking
Engelsk betegnelse for ensartet regulering af afstanden mellem bogstaver. På dansk kaldet knibning.
Tredelt liniefald
Anvendes i symmetrisk typografi hvor teksten ordnes i afvekslende korte og lange linier, med den vigtigste tekst som den længste linie.
Trompet
En linje, der er placeret overhovedrubrikken kaldes også forrider eller overligger. Benyttes i avis- og magasinty-pografi.
TrueType
Dette fontformat blev udviklet af Apple og Microsoft og er meget udbredt i Windows. I modsætning til andre computerskrifter, er en TrueType-font kun én fil.
Trykkeri-lus
2 satslinier, hvor vand er puttet imellem og en lærling skal tjekke satsen - satslinierne presses sammen og lærlingen får vand i hovedet.
Typografi
Ordet typografi udspringer oprindelig fra de græske ord typos: det af slag eller tryk bevirkede; præg; form og -grafia: skrive. Niels Bøje Zieglers definition på typogra-
fi: Typografi er læren om skrifttypernes oprindelse, erkendelsen af deres anvendelse ud fra funktionelle som æstetiske krav, ordning afsatsens enkelte element-er(skriftfont, brødtekst, rubrikker, illustrationer, andre grafiske elementer og farve), samt deres gruppering og placering på en givne flade.
Typometer
Lineal som der indeholder det typografiske målesystem, kaldet et ciceromål. Endvidere indeholder typometer et inddelinger til aflæsning af linjeafstand og skriftstør-relser.
Udfaldende billede
Foto der går til beskæring.
Udlig ning
Optisk regulering af bogstavafstandene i et ordbillede. Majuskler skal altid udlignes, mens kapitæler spatieres.
Udpunktering
Den række af punktummer (eller anden form for tegn), som udgør opholdet mellem f.eks. tekst og tal i et skema eller en tabel, hvor flere tekstlinier står over hinanden, og hvor tallene skal holde lige bagkant.
Uncial
Stort begyndelsesbogstav der indsættes ved kapitlets eller artiklens begyndelse. Uncialet kan spænde over en, to eller tre linier.
Underlængde
15
Den del af bogstavet der går ned under basislinjen, f.eks. ved g, j, p, y.
Variable ordmellemrum
Ordmellemrum der ændres ved liniens justering. An-vendes når linien skal justeres ud på formatet ved fast for- og bagkant.
Versalier
Andet ord for majuskler.
Verso (Verso Page)
Latin; Versus = Modsat, er den vensre side i et opslag. Hvis tryksagen f.eks. er et blad, er versosiden at betragte som bagsiden.
Vignet
Lille tegning eller fritstående ornament. Ofte stiliserede plantemotiver eller geometriske former. Benyttes som dekoration på bogens titelblad.
x-højde
Minusklernes højde. Måles fra skriftens grundlinie til overkanten af bogstavet x. De runde bogstaver er af optiske hensyn gjort en anelse større.
“TYPOGRAFI-De grafiske byggesten”
er til dig der arbejder med grafisk design
og kommunikation. Vi sætter fokus på de
principper og de mange detaljer, der er med
til at skabe et effektivt resultat, hvad ent-
en det handler om opgaver på papir- eller
skærmmedie.