Katrine zacho

IndholdAccent.......................................................... 4Amerikansk ............................................. 4Ampersand ............................................... 4And ............................................................... 4Asterisk ...................................................... 4Asymmetri................................................. 4Bagkant Tekst med lige højrekant .................... 4Begravelse ................................................. 4Basislinie.................................................... 4Bindestreg ................................................. 4Bold .............................................................. 4Bourgeois .................................................. 4Brillant ........................................................ 4Broadsheet ................................................ 4Bryllup ........................................................ 4Brødskrift .................................................. 4Brøktal ........................................................ 5Centreret .................................................... 5Cicero .......................................................... 5Cirkus-makeup ........................................ 5Citationstegn ............................................ 5Diamant ...................................................... 5Diffusiering ............................................... 5Diftong (diphtong) ................................. 5Display skrifter........................................ 5Dobbeltcicero........................................... 5Dobbeltmittel ........................................... 5Dummy ....................................................... 5Egyptienne (Pladeserif) ...................... 5Exlibris ........................................................ 5Fag ................................................................ 5Fals ............................................................... 6Figursats .................................................... 6Fisk ............................................................... 6Floder .......................................................... 6Forkant ....................................................... 6Format ........................................................ 6Forrider ...................................................... 6Fotosætter ................................................. 6Fransk Horeunge .................................... 6Fritlægning ............................................... 6Gammel antikva ...................................... 6Fusk .............................................................. 6Gammel antikva ...................................... 6Geviert ........................................................ 7Glyphs ......................................................... 7Grid............................................................... 7Grotesk ....................................................... 7Grundlinie ................................................. 7gyldne snit, Det ....................................... 7

Halvtoneoriginal ..................................... 7Horeunge ................................................... 7Hovede ........................................................ 7Hovedrubrik ............................................. 7Højformat .................................................. 7Håndsats .................................................... 7Illuminator ................................................ 7Initial ........................................................... 7Inkunabel ................................................... 7Jomfru ......................................................... 8Justering ..................................................... 8Karakter ..................................................... 8Kapitæler ................................................... 8Keglehøjde ................................................ 8Knibning..................................................... 8Kolumne ..................................................... 8Kolofon ....................................................... 8Kolonel ........................................................ 8Kolumnetitel, levende .......................... 8Kompres ..................................................... 8Korpus......................................................... 8Korrektur ................................................... 8Korrekturtegn .......................................... 8Kursiv .......................................................... 9Layout ......................................................... 9Letraset ...................................................... 9Ligatur ........................................................ 9Lille cicero ................................................. 9Linieafstand .............................................. 9Luft ............................................................... 9Løs bagkant .............................................. 9Logo ............................................................. 9Majuskler ................................................... 9Manchet ...................................................... 9Marginaler ................................................. 9Matematiske tegn ................................... 9Matrice (Matrix) ..................................... 9Mellemslag ................................................ 9Mellemrubrik ........................................ 10Minuskler ............................................... 10Mittel ........................................................ 10Moiré ........................................................ 10Nedrykning ............................................ 10Negativ skrift......................................... 10Nonpareille ............................................ 10Norm ......................................................... 10Normalsiden .......................................... 10Ny typografi ........................................... 10Offset ........................................................ 10Ombrydning .......................................... 10Omløb ....................................................... 10Omslåning .............................................. 10

Original .................................................... 10Ornament ............................................... 10Overlængde (Ascender) ................... 11Perle .......................................................... 11Pagina ....................................................... 11Petit ........................................................... 11Pica ........................................................... 11Pi-skriftfonte ......................................... 11Punkt (pkt) ............................................ 11Point (pt) ................................................ 11Rafle ud.................................................... 11Raster ....................................................... 11Recto ........................................................ 11Regletter.................................................. 11Rotationspresse ................................... 11Rubrikker ............................................... 11Sats ............................................................ 12Satsformat .............................................. 12Seriffer ..................................................... 12Skriftbredde .......................................... 12Skriftgarniture ...................................... 12Skriftgrad ................................................ 12Skriftkarakter ....................................... 12Skriftsnit ................................................. 12Skriftstyrke ............................................ 12Skrifttype ................................................ 12Skydning ................................................. 12Smuwdstitel ........................................... 12Snit ............................................................ 12Spaltemellemrum ............................... 12Spatiering .............................................. 12Spieser ..................................................... 13Spidskolumne ....................................... 13Spiseseddel ............................................ 13Spærring ................................................. 13Stregstyrke ............................................. 13Stående .................................................... 13Stylpning ................................................. 13Sætternissen ......................................... 13Tabloid ..................................................... 13Tal .............................................................. 13Tankestreg .............................................. 13Tekst ......................................................... 13Tertia ........................................................ 13Tertur (Gotisk) Eks. skrifttyperne “Gothic Type” og “German Hand”. ................................... 13Thin-space .............................................. 13Titelblad .................................................. 13Tracking .................................................. 14Tredelt liniefald ................................... 14Trompet................................................... 14

4

Accent

Et tegn, placeret over eller under visse bogstaver, der angiver hvordan lyden skal udtales: accent grave (à), accent aigu (é) accent cirkumfleks (ê), accent trema (ä) accent cedille (ç) og accent tilde (ñ).

Amerikansk

For meget luft mellem ordene i en tekst linie f.eks. hvis en tekst har tvunget for- og bagkant, og det sidte ord i en linie ikke kan deles, og dermed flyttes ned i næste linie..

Ampersand

&-tegn. Kaldes også et-tegn

And

Usand nyhed.

Asterisk

Lille stjerneformet tegn *.

Asymmetri

Grafisk arrangement der er afbalanceret på fladen uden hensyn til fladens midterakse.

Bagkant Tekst med lige højrekant

Begravelse

Betegnelse for et glemt ord eller sætning i en tekst.

Basislinie

Den linie som bogstaverne er forankret til. Alle skrifts-

tørrelser i en linie vil også blive forankret til denne linie, så de holder fod. Kaldes også grundlinie.

Bindestreg

Anvendes som delestreg til at forbinde stavelser af et ord der er delt ved justering af linierne samt til at forbinde flere ord eller navne. Benyttes i dag også i betydningen fra og til fx 1990-91, hvor man tidligere benyttede halvgeviert tankestregen.

Bold

Engelsk udtryk for det halvfede skriftsnit.

Bourgeois

Gammelt udtryk for skriftgraden 9 pt.

Brillant

Gammelt udtryk for skriftgraden 3 pt, der i blysats var den mindste skriftgrad.

Broadsheet

Et avisformat.

Bryllup

Gammelt typografisk udtryk for, at et eller flere ord fejlagtigt er sat to gange efter hinanden i satsen.

Brødskrift

Kaldes også grundskrift. Den skrifttype der er valgt til den løbende tekst i en tryksag. Ordet »Brød« stammer fra sætning med de gradstørrelser, der kunne give ty-pografen det daglige brød.

5

Brøktal

Findes i to versioner. Den skrå brøk, hvor hvert tegn fylder ca. en halv geviert, samt den lige brøk hvor brøkstregen er vandret og hvor tallene har den halve skrifthøjde.

Centreret

Satslinier der er midtstillet på formatet.

Cicero

Måleenhed i det europæiske typografiske målesystem. 1 cicero udgør 12 punkt. Svarer til 4,51 mm.

Cirkus-makeup

Engelsk udtryk for brug af adskillige skrifttyper på den samme side.

Citationstegn

Anførselstegn; gåseøjne. Benyttes i Danmark som kom-maform „xx“, ”xx” eller fransk form »xx«.

Diamant


Diffusiering

En rigtig typograf/grafikers fornemmeste opgave! Dif-fusiering er en lille overlapning af trykte farver.

Diftong (diphtong)

En ligatur skabt af to vokaler, så de danner ét tegn. F.eks det danske æ (a og e) og det franske œ (o og e).

Display skrifter

Engelsk betegnelse for skrifter og skriftgrader, der er specielt udformet til brug som overskrifter samt i an-noncer.

Dobbeltcicero


Dobbeltmittel


Dummy

En prototype af en tryksag i korrekt format, papirtype og omslag (evt. indbinding), hvor siderne kan være blan-ke eller hvor tryksagens layout og typografier indtegnet.

DækAngivelse af hvor mange linier en rubrik fylder i en avis.

Egyptienne (Pladeserif)

Egyptienne-skrifterne menes at oprinde fra den store interesse for Napoleons felttog til Ægypten, der prægede folks påklædning og møblering, da denne særprægede skrift kom frem. En karakteristisk egyptienne er skriften “Rockwell”.

Exlibris

Bogejermærke. En kunstnerisk udformet mærkat der af bogens ejer blev indklæbet på omslagets inderside.

6

Fag

Et rum i en sættekasse.

Fals

Det sted hvor arket er bukket sammen.

Fed - og halvfed Eks.: bold, semi bold, demi bold.

Figursats

Egentlig betegnelse for opsætning og ombrydning af satslinier så de danner en figur, fx en vase. I dag er det betegnelse for at satslinierne stopper i en vis afstand fra en stregtegning, så de er med til at understrege figurens form.

Fisk

Typografisk udtryk for blysats der er faldet fra hinan-den: gået i fisk. Også betegnelse for skrift der er lagt af i en forkert sættekasse eller et bogstav der ligger i et forkert fag: der er fisk i kassen.

Floder

Typografisk udtryk som anvendes ved sats, hvor ord-mellemrummene flugter lodret og er så store, at de danner hvide striber i satsbilledet.

Forkant

Tekst med lige venstrekant.

Format

Det samme som satsformat, dvs. liniens længde.

Anvendes også om tryksagens størrelse.

Forrider

Også kaldet trompet eller overligger. En linje der er placeret over hovedrubrikken i en mindre skriftgrad. Anvendes især i magasiner.

Fotosætter

En slags avanceret “printer”, som er i stand til at over-føre f.eks. tekst og billeder - via laser eller anden form for belysning - til et fotografisk materiale, i en meget høj kvalitet.

Fransk Horeunge

Hvis første tekst-linie i et afsnit, påbegyndes som den nederste linie i en spalte.

Fritlægning

Fjernelse af baggrunden bag motivet på et fotografi.

Gammel antikva

Typografisk udtryk til klassifikation af skrifter der har sin oprindelse i renæssancens og barokkens historiske bogskrifter.

Fusk

Fritidsarbejde på jobbet.

Gammel antikva

Typografisk udtryk til klassifikation af skrifter der har sin oprindelse i renæssancens og barokkens historiske

7

bogskrifter.

Geviert

(udtales gefirt). Betyder egentlig kvadrat. Typografisk mellemrum hvis bredde og højde er lig med skriftens gradstørrelse.

Glyphs

Glyffer er de tegn en skrift inde-holder. Grid

Engelsk ord for linjenet. Modulnet opbygget af hjælpes-treger der fastlægger placeringen af tekst og billeder i et design.

Grotesk

Fælles betegnelse for skrifttyper uden seriffer og uden eller med kun lille forskel mellem hår- og grundstreger. Kaldes også Sans Serif.

Grundlinie

Den linie som bogstaverne er forankret til. Alle skrifts-tørrelser i en linie bliver forankret til denne linie, så de holder fod. Kaldes også basislinie.

gyldne snit, Det

Det gyldne snits proportioner (lat.sec-tio aurea) defi-neres som »deling af et linjestykke i to dele, hvor den mindste del forholder sig til den største del som den største del til hele linjestykket«, og har siden Antikken været udtryk for harmoniske proportioner indenfor

både billedkunst og arkitektur.

Halvtoneoriginal

Reproduktionsteknisk udtryk for et billede, fx et foto der indeholder alle tonværdier fra sort til hvid, der gengives ved hjælp af raster.

Horeunge

Udgangslinje placeret øverst på en side eller i en spalte. Kaldes på engelsk for Widow og på tysk for Hurenkind.

Hovede

Et fast element (Grafik og/eller tekst) øverst på en side eller over nyt afsnit.

Hovedrubrik

Typografisk betegnelse for en overskrift.

Højformat

Papirformat hvis højde er større end bredden.

Håndsats

Typografisk udtryk for sats som typografen bogstav for bogstav har sat op i en vinkelhage og udsluttet til linier.

Illuminator

Gammel betegnelse for en illustrator, der håndmalede de farvelagte initialer og billeder i inkunablerne.

Initial

Ornamenteret begyndelsesbogstav i afsnit.

8

Inkunabel

Blokbog. Bøger der indtil 1500 (i Danmark indtil 1550) blev trykt i vægtstangspresser. Det trykgivende element var en udskåret træplade.

Jomfru

Gammelt typografisk udtryk for en fejlfri sats i første-korrekturen.

Justering

Skriftjustering: Venstrejusteret skriftopstilling kaldes for løs bagkant. Centreret opstilling kaldes for centreret. Højrejusteret skrift kaldes for løs forkant. Lige margener kaldes for fast forkant og fast bagkant.

Karakter

Udtryk for et enkelt bogstav.

Kapitæler

Majuskler med samme højde som minusklerne.

Keglehøjde

Keglen er det stykke metal det enkelte tegn er støbt på i blysats. Det er højden på keglen der er fx. 12 punkt, ikke bogstavets.

Knibning

Udligning af luft mellem to karakterer, så de står for-holdsmæssigt pænt ved siden af hinanden i henhold til de øvrige karakterer i ordet. Modsat spatiering. Der skelnes mellem generel knibning og par-knibning.

Kolumne

Det areal på papiret eller arket, hvor tekst og billeder skal holdes indenfor. Kommer af latin “columne”, som betyder søjle.

Kolofon

En rubrik i f.eks. avis eller ugeblad hvor redaktionen gør opmærksom på data omkrin udgivelsen af mediet

Kolonel


Kolumnetitel, levende

Forfatternavn og bogens titel, bogens titel og kapi-teloverskriften eller kapiteloverskrift og mellemrubrik-ken placeret sammen med pagina på to sider over for hinanden, enten i kolumnens over- eller underkant.

Kompres

Sats hvor skriftstørrelsen er større end skydningen. Fx. en 8 pt skrift med 8 pt linieafstand.

Korpus


Korrektur

En tryksag læses igennem for at finde evt. fejl eller for at påtegne rettelser eller ændringer af såvel kunde som trykkeri.

Korrekturtegn

Standardiserede tegn til markering af fejl og angivelse af

9

rettelser i korrekturen.

Kursiv

(Italic) En skråtstillet skrift, som er specielt tegnet i forhold til den ordinære skrift..

Layout

En optegnelse eller et udkast til en tryksags - eller f.eks. en web-sides - udformning og udseende.

Letraset

Skriftark hvor bogstaverne kan overføres til forskellige materialer efter samme princip som overføringsbilleder.

Ligatur

To bogstaver, der er kombineret, så de skaber ét tegn. Desværre sjældent set på computere, da de ofte er i et seperat tegnsæt. Almindelige ligaturer er sammensmelt-ningerne fi, fl og ff

Lille cicero


Linieafstand

Typografisk betegnelse for afstanden fra grundlinie til grundlinie i satsen. Angives i points. Det er denne af-stand der indsættes i InDesign i skydning-feltet.

Luft

Udtryk for mellemrummet mellem bogstaver, linier og satsgrupper, fx billede og billedtekst.

Løs bagkant

Typografisk betegnelse for sats hvor linierne ikke flugter i højre side.

Logo

Et firmas faste symbol eller mærke, som benyttes på f.eks. brevpapir, skilte og som del i firmaets profilering

Majuskler

Typografisk betegnelse for alfabetets store bogstaver. Kaldes også versaler.

Manchet

Tekststykke, normalt placeret i begyndelsen af brødtek-sten, der indeholder et resumé af artiklens indhold. Se også underrubrik.

Marginaler

Stikord der anbringes i margenen. Sættes normalt med løs bagkant.

Matematiske tegn

Additionstegn (+), Subtraktionstegn (–, ∏), Division-stegn (:), Multiplikationstegn (¥, ·) Lighedstegn (=), Ulig med-tegn (≠), Plus-minus (±), Kvadratrodtegn (√)m.fl.

Matrice (Matrix)

Udtrykket er fra dengang man brugte blytyper til bog-trykning. For at kunne støbe blytyperne, skulle man have en støbeform – en matrice.

Mellemslag

10

Typografisk betegnelse for et større liniemellemrum i satsen.

Mellemrubrik

Afsnitsoverskrift i brødteksten.

Minuskler

Typografisk betegnelse for alfabetets små bogstaver.

Mittel


Moiré

Fænomen ved genrastrering af trykte raster-billeder. Ved bestemte raster-drejninger ses et tydeligt mønster bestående af tern over hele billedet.

Nedrykning

Angivelse af afstanden fra kolumnens overkant til over-kanten af første brødtekstlinie ved kapitelstart i bøger. Angives i antal linier.

Negativ skrift

Hvid skrift på sort eller farvet baggrund.

Nonpareille


Norm

Bogens titel og evt. bindnummer der placeres sammen med primasignaturen på hvert arks første side.

Normalsiden

Bogens opbygning tager udgangspunkt i et opslag, hvor der er taget stilling til margenforholdene, kolumnens bredde og højde, brødskrift og linieafstand mm.

Ny typografi

Typografisk retning der udsprang fra Bauhaus i 1920’erne, med Poul Renner og Jan Tschichold som de toneangivende. Her brød man med tidligere tiders sym-metriske opsætning.

Offset

Tryk-metode hvor en tynd aluminiumsplade med emul-sion (lysfølsomt materiale) belyses med f.eks. avisside, fremkaldes og monteres i rotationspresse.

Ombrydning

Opdeling af teksten i sider samt indsætning af billeder, billedtekster, rubrikker, noter mv.

Omløb

Fortsættelse af en artikel længere fremme i avisen.

Omslåning

Ved tryk på f.eks. bredformat-ark, hvor arket - efter tryk på den ene side - vendes en halv omgang omkring arkets egen akse over den smalle/lodrette side. (Flip vertikalt).

Original

Reproduktionsteknisk udtryk for tegninger, fotografier mv. der skal reproduceres (skannes).

11

Ornament

Typografisk materiale der kan sammenstykkes til rammer eller andre dekorative arrangementer.

Overlængde (Ascender)

Afstanden fra toppen af et minuskel-x til toppen af mi-nuskelbogstaver med overlængder, f.eks. f, d eller k.

Perle


Pagina

Sidetal. Paginering: Nummerering af siderne.

Petit


Pica

Grafisk længdemål. I bl.a. USA benytter man enhederne pica og point. 12 point = 1 pica (Svarer til 4,218 mm). Macintosh-computere er amerikanske og skriftstørrels-erne er derfor normalt angivet i pica-points.

Pi-skriftfonte

Skriftfonte som indeholder specialskrifttegn der ikke ligger i de normale skriftfonte.

Punkt (pkt)

Mindste typografiske måleenhed i det europæiske typografiske målesystem. Er lig med 0,37595 mm. Benyttes til angivelse af skrifstørrelse. I QuarkXPress omregnes 1 punkt til 0,379 mm med standardomregn-

ingsenheden cicero/cm.

Point (pt)

Mindste typografiske måleenhed i de engelsktalende lande. Er lig med 0,3525 mm. Benyttes til angivelse af skrifstørrelsen i dtp-programmer.

Rafle ud

Hvis fagene i sættekassen var overfyldte blev de over-flødige skrifttegn fjernet, så der ikke kunne opstå kasse-fisk, ved at typerne gled over i andre fag.

Raster

Opdeling af en halvtoneillustration i punkter, for at kunne gengive gråtoneværdierne i trykprocessen.

Recto

Latin: Højre. Er den højre side i et opslag.

Regletter

Typografisk blindmateriale i forskellige i tykkelser fra 1-12 pt og i længder fra 6 cicero og opefter. Blev i blysats benyttet til mellemslag (blanke linier) og til skydning af tekst.

Rotationspresse

Den type af tryk-maskiner som benyttes til f.eks. avis-trykning. I modsætning til f.eks. almindelig ark-presse, benytter rotationspressen store ruller af papir.

Rubrikker

Fællesbetegnelse for overskrifterne i en avis.

12

Rundtløbende rubrikSe mellemrubrik.

Sats

Manuskript der er omsat til typografisk tekst.

Satsformat

Den plads en tekstlinie har at “løbe” på. Satsfornatet er den maksimale linielængde.

Seriffer

De “skraferinger” eller “fødder” som tegner en aktikva- eller egyptienneskrift.

Skriftbredde

Angivelse af skriftens bredde i forhold til højden. En skrift kan gøres elektronisk smallere og bredere, men styrkeforholdet mellem de vandrette og lodrette streger ændres.

Skriftgarniture

Betegnelse for alle skriftgrader og skriftsnit der hører til en bestemt skrift.

Skriftgrad

Typografisk betegnelse for skriftstørrelse.

Skriftkarakter

Benyttes i betydningen særpræg om hvorvidt en skrift vil passe til en given opgave.

Skriftsnit

Typografisk betegnelse for de forskellige skriftvaria-tioner, f.eks. kursiv, halvfed, fed, smal, bred skriftstyrke.

Skriftstyrke

Angivelse af skriftens varianter som lys, ordinær, halvfed og fed.

Skrifttype

Betegnelse for det enkelte støbte skrifttegn, placeret på keglen eller typelegement. Også betegnelse for en skrift-gruppe som f.eks. antikva eller grotesk.

Skydning

Linieafstand mellem tekstlinier. Den afstand der lægges mellem linierne ud over skriftens størrelse.

Smuwdstitel

Er bogblokkens første side. Siden bliver indsat for at beskytte titelsiden, der er den traditionelle bogs for-nemste side, mod smuds.

Snit

De tre sider på den beskårne bogblok. På indbundne bøger påføres ofte farve på oversnittet. I særlige tilfælde på alle tre snit, fx salmebøger.

Spaltemellemrum

Afstanden mellem spalterne.

Spatiering

Indsætning af luft mellem to eller flere karakterer, så de står forholdsmæssigt pænt ved siden af hinanden

13

i henhold til de øvrige karakterer i ordet. Knibning er formindskelse af afstanden, spærring er forøgelse. Spat-iering dækker begge.

Spieser

I bogtryk angivelse af at ordmellemrummene ligger i samme højde som skriftbilledet og trykker med på papiret.

Spidskolumne

Den sidste tekstside der slutter et kapitel, der i gamle dage blev sat i en spids. Skal helst indeholde det samme antal linier som nedrukningssiden ved kapitelstart.

Spiseseddel

Kioskplakat

Spærring

Forøgelse af ordmellemrummenes størrelse.

Stregstyrke

Typografisk betegnelse for stregens tykkelse.

Stående

Benævnelse for et typografisk mål på 4 cicero.

Stylpning

Ved tryk på f.eks. bredformat-ark, hvor arket - efter tryk på den ene side - vendes en halv omgang omkring arkets egen akse over den brede/vandrette side.

Sætternissen

Den spidsfindige “fætter”, som i tidens løb har taget imod mange beskyldning i forbindelse med diverse indsnegne fejl i typografiske opgaver og arbejdsgange.

Tabloid

Et format på en avis. Det lille avis-format benyttes f.eks. af BT og Ekstra Bladet.

Tal

Tal i majuskellinier skal altid være majuskeltal.

Tankestreg

Læsetegn (–). Længden svarer til – geviert. Findes også i en gevierts længde (—) men den benyttes sjældent.

Tekst


Tertia


Tertur (Gotisk) Eks. skrifttyperne “Gothic Type” og “German Hand”.

Thin-space

Ordmellemrum der svarer til bredden af et punktum og komma. Svarer til en fjerdedel geviert.

Titelblad

14

Titelbladet i en bog bør indeholde bogens fulde titel, for-fatter(e), forlag, by, udgivelsesår og oplag eller udgave.

Tracking

Engelsk betegnelse for ensartet regulering af afstanden mellem bogstaver. På dansk kaldet knibning.

Tredelt liniefald

Anvendes i symmetrisk typografi hvor teksten ordnes i afvekslende korte og lange linier, med den vigtigste tekst som den længste linie.

Trompet

En linje, der er placeret overhovedrubrikken kaldes også forrider eller overligger. Benyttes i avis- og magasinty-pografi.

TrueType

Dette fontformat blev udviklet af Apple og Microsoft og er meget udbredt i Windows. I modsætning til andre computerskrifter, er en TrueType-font kun én fil.

Trykkeri-lus

2 satslinier, hvor vand er puttet imellem og en lærling skal tjekke satsen - satslinierne presses sammen og lærlingen får vand i hovedet.

Typografi

Ordet typografi udspringer oprindelig fra de græske ord typos: det af slag eller tryk bevirkede; præg; form og -grafia: skrive. Niels Bøje Zieglers definition på typogra-

fi: Typografi er læren om skrifttypernes oprindelse, erkendelsen af deres anvendelse ud fra funktionelle som æstetiske krav, ordning afsatsens enkelte element-er(skriftfont, brødtekst, rubrikker, illustrationer, andre grafiske elementer og farve), samt deres gruppering og placering på en givne flade.

Typometer

Lineal som der indeholder det typografiske målesystem, kaldet et ciceromål. Endvidere indeholder typometer et inddelinger til aflæsning af linjeafstand og skriftstør-relser.

Udfaldende billede

Foto der går til beskæring.

Udlig ning

Optisk regulering af bogstavafstandene i et ordbillede. Majuskler skal altid udlignes, mens kapitæler spatieres.

Udpunktering

Den række af punktummer (eller anden form for tegn), som udgør opholdet mellem f.eks. tekst og tal i et skema eller en tabel, hvor flere tekstlinier står over hinanden, og hvor tallene skal holde lige bagkant.

Uncial

Stort begyndelsesbogstav der indsættes ved kapitlets eller artiklens begyndelse. Uncialet kan spænde over en, to eller tre linier.

Underlængde

15

Den del af bogstavet der går ned under basislinjen, f.eks. ved g, j, p, y.

Variable ordmellemrum

Ordmellemrum der ændres ved liniens justering. An-vendes når linien skal justeres ud på formatet ved fast for- og bagkant.

Versalier

Andet ord for majuskler.

Verso (Verso Page)

Latin; Versus = Modsat, er den vensre side i et opslag. Hvis tryksagen f.eks. er et blad, er versosiden at betragte som bagsiden.

Vignet

Lille tegning eller fritstående ornament. Ofte stiliserede plantemotiver eller geometriske former. Benyttes som dekoration på bogens titelblad.

x-højde

Minusklernes højde. Måles fra skriftens grundlinie til overkanten af bogstavet x. De runde bogstaver er af optiske hensyn gjort en anelse større.

“TYPOGRAFI-De grafiske byggesten”

er til dig der arbejder med grafisk design

og kommunikation. Vi sætter fokus på de

principper og de mange detaljer, der er med

til at skabe et effektivt resultat, hvad ent-

en det handler om opgaver på papir- eller

skærmmedie.

Katrine zacho

Documents

Transcript of Katrine zacho