Post on 25-Feb-2020
ประเทศไทย - Thailand
1
Rejseguide med information om hvad du kan se og lave i Thailand, smilets land.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig på:
maiken_bentsen@hotmail.com
INDHOLD
Det thailandske sprog .......................................................................................................................... 2
Bangkok ................................................................................................................................................ 2
Booking af ture rundt i Thailand ................................................................................................... 4
Ayutthaya ........................................................................................................................................... 11
Chiang Mai ......................................................................................................................................... 12
Kanchanaburi ..................................................................................................................................... 13
HuaHin ............................................................................................................................................... 13
Koh Tao .............................................................................................................................................. 17
Koh Phi Phi ......................................................................................................................................... 19
Koh Phangan ...................................................................................................................................... 19
Koh Samui ......................................................................................................................................... 19
Koh Samet .......................................................................................................................................... 20
Blandet info ........................................................................................................................................ 20
Sjov info .............................................................................................................................................. 21
Kontakt ............................................................................................................................................... 22
ประเทศไทย - Thailand
2
DET THAILANDSKE SPROG
Thaierne bliver glade og meget taknemmelige, når udlændinge, eller ”fa-lang, som de kalder os,
blot kan sige et par enkelte ord på thai:
Lyd udtale Betydning
Sa-wat-dee-kar/kap*: Hej/farvel
Kop-kun-kar/kap* Tak
Kha-tod-kar/kap* Undskyld/undskyld mig
Mai ben lai kar/kap* Ingen årsag, det gør ikke noget
Sabaii dee mai kar/kap* Hvordan har du det?
Sabaii dee kar/kap* Jeg har det godt
Mai sabaii kar/kap* Jeg har det ikke godt
Fa-lang Det thaierne kalder os hvide vesterlændinge
”Kar” er den høflige endelse for kvinder, ”kap” er for mænd.
Har du en Iphone kan du med fordel downloade ”Learn Thai” fra Codegent, den findes i en gratis
udgave og en pro-udgave. Her kan du læse lydudtalen, se det med thaitegn (som du kan vise til
thaierne), og du kan høre hvordan tingene udtales.
BANGKOK
Khao San Road er Bangkoks (BKK) største turist- og backpacker område. Her er en rigtig fed
stemning, det er et must at opleve Khaosan Rd!
Du MÅ IKKE gå glip af det.
Khaosan er svært at beskrive, det skal opleves.
ประเทศไทย - Thailand
3
Sidst på dagen/først på aftenen kommer alle thaierne og sætter deres butikker op, og åbner de
butikker, der fast ligger i gaden. Her kan pruttes om prisen de fleste steder, dog er der ingen for
de seneste år, kommet prisskilte op på tøj, men køber du mere end én, kan du ofte få lidt rabat.
Den store gade spærres af aftenen, så biler ikke har adgang. Der er barer, diskoteker og street
bars - barer bestående af små træ- eller plastic stole og borde samt en stor kølerboks hvor i
øllene ligger på køl, og et par gode store højtalere! Så er der fest. Her kan du også købe dig en
Bucket (en spand lignende den ungerne normalt leger med på stranden), der fyldes en god
portion isterninger i, Redbull, Sangsom thai whiskey og måske lidt cola eller sprite, hvis man
ønsker det.
Der er lys fra alle de kulørte skilte og forskellige sange toner ud af højtalerne, hvor end du
bevæger dig, og bassen mærkes i brystet. Der er altid nogle irriterende indiske sælgere der vil
prakke dig en habit på, eller en thaimand, der laver pop-pop lyde med munden, hvilket betyder,
om du vil ind i se Ping Pong Show (damer der skyder ping pong bolde ud fra en vis kropsåbning,
red.). Men bortset fra det, så er Khaosan Rd. Stedet, hvor du også kan gøre en god handel, med
alt fra tøj, krydderier, smykker, hvis du vil have syet en kjole eller habit, eller blot ønsker en
Buddha figur, en peberspray, et falsk kørekort (de har fra mange lande), studiekort eller
pressekort - medbring blot et pasfoto - ellers kan du også få et knojern, et samurai svært, du
selv kan slibe, når du kommer hjem, eller måske kunne tænke dig at score en ladyboy eller blot
nøjes med at spise et godt måltid mad, på en af de mange restauranter – du kan også smage
insekter; dejlig sprøde med en anelse soya.
Vil man i byen med de lokale, er Brick Bar stedet, hvor der stort set kun er Thaier.
The Club er et kæmpe diskotek, her er folk fra hele verden. Hooligan Bar ligger samme sted som
Brick Bar – her er åben 24 timer i døgnet.
Da thaierne går tidligt i byen, er det en god idé at være der tidligt, ellers kan der være fyldt!
Velkommen til Khaosan Road, et fantastisk sted i Bangkok, som du aldrig må gå glip af, når du
er her.
ประเทศไทย - Thailand
4
Khaosan rd.
BOOKING AF TURE RUNDT I THAILAND:
På Khaosan Rd. kan du booke turer rundt i hele Thailand, hvad enten du vil til Erawan
nationalpark i Kanchanaburi og se de smukke vandfald, sydpå til bounty øerne eller til
Nordthailand.
Her er masser af turist bureauer – du kan ikke undgå at se dem.
Busserne rundt i hele Thailand er også utrolige billige, men vil du spare tid, kan du booke
flybilletter i stedet. Bangkok Airways eller Thai Airways er at foretrække. Book på nettet og tjek
hvad der er billigst. Turistbureauer på Khaosan Rd kan nogle gange også have billetter til gode
priser. Men tjek dem selv på nettet først.
Thanon Rambuttri En gade som ligger parallel med Khaosan Road. Her er ikke nær så meget
rush, som på Khaosan. Her er virkelig hyggeligt, Bar Lampu, og visse andre barer har stort set
altid live musik. Her er ligeledes lidt shopping, barer og gode restauranter.
Står du for enden af Khaosan rd (hvor politistationen og politi afspærringerne er), skal du gå til
højre, og så til højre ad den første gade. Du kan også skyde genvej via Khaosan Rd. Følg skiltet
”999 West” og ved siden af Lava Club er der en smøge, gå igennem der.
Steder at bo i Bangkok
”At Home” Guest House.
Hotellet ligger for enden af Khaosan Road (modsat enden med politistationen) på den modsatte
side af T-krydset – man skal ind ad en lille gyde. Kig op, der er et skilt. Her er pænt, rent, og
billigt.
Pris: 350 bath (65 kr år 2013 priser) pr værelse med dobbeltseng og fælles toilet/bad – som
altid er pinligt rent. Vil du have eget bad koster et værelse for 2 pers. 500 bath – 100 kr.
Det er en god idé at booke på forhånd. Der er utallige guest houses på Khaosan, og ligeledes på
Thanon Rambuttri. Man kan altid bede om at se værelserne inden. At Home er måske lidt lavere
standart, er du mere til hoteller, kan det anbefales at gå en tur op ad Thanon Rambuttri.
ประเทศไทย - Thailand
5
Sarasinee Mansion:
Et andet hotel/lejlighedskompleks er ”Sarasinee Mansion”, som ligger i Huai Khwang området
i Bangkok, her er ikke så mange turister. Her er rig mulighed for at opleve lokal stemning. Her
kan bookes både værelser og lejligheder, og de kan også lejes på månedsbasis for en god rigtig
god pris. Der er pool på toppen af bygningen, hvor du har en fantastisk udsigt over BKK.
Studioroom med balcon 650 bath pr nat, med dobbeltseng og køleskab.
Se mere på: http://www.sarasineemansion.com/home.html
Fra Sarasinee Mansion kan du tage en taxa til ”Big C” for ca. 60 bath (12 kr), det er et shopping
og restaurant område. Der er et kæmpe supermarked inde i Big C, lidt ala Bilka. Står du med
ansigtet mod Big C og går til venstre er der et lokalt marked, som åbner om aftenen, her kan
shoppes tøj, sko, og alt muligt du ikke vidste du havde brug for!
Få evt. en i receptionen på Sarasinee til at skrive ”Big C” med thai tegn, på en seddel, og vis den
til taxachaufføren.
Overfor Sarasinee ligger Sip Bar – en lokal bar, hvor du også kan købe mad.
Vil du om til et lokalt restaurant område, hvor de unge hænger ud, kan du tage en TukTuk eller
en motorcykel taxa, som oftest holder foran Sarasinee, og blive kørt til hovedindgangen ved
Hor-gan-kar Universitetet, som ligger et stykke bagved Sarasinee. På thai hedder det: Ma-ha-
wi-thi-a-lai Hor-gan-kar.
Du kan sagtens gå derhen, men det kræver at du kendee vejen, da du skal igennem små mørke
gader – så bliv ikke forskrækket og tro at du bliver kørt på afveje med taxaen.
I gaderne omkring Sarasinee ligger flere små lokale spisesteder. Det ser måske ikke så
indbydende ud, men maden er lækker. Oftest taler de dog kun thai og menuerne ligeledes kun
med thai tegn. De fleste spisesteder har:
Lydudtale Betydning
Gai yang grillet kylling
ประเทศไทย - Thailand
6
Moo yang grillet svinekød
Neua yang grillet oksekød
Khaaw niao sticky rice
Khaaw suay Almindelige ris, som vi kender dem
Som dtam papayasalat
Khaaw pad gai stegte ris med kylling, æg og grøntsager
Mange thaier herude kan ikke læse vores bogstaver, og er nødt til at have skrevet det med
thaitegn. Få evt. receptionisten på hotellet til at gøre det, eller tag din Lonley Planet bog med,
hvor mange retter også er nævnt og lydudtalen står.
Baiyoke Sky Hotel: Er Thailands højest bygning. Fra toppen af dette hotel og der er en
fantastisk udsigt over Bangkok! De har en fantastisk buffet (Sky buffeten!), med mad fra alle
steder i verden, der er VIRKELIG meget lækkert mad. Nogle steder peger på det du gerne vil
have, og kokkene laver det for dig. Det koster 800-1000 bath afhængigt af kampagne tilbud.
Husk pænt tøj, da kan man let føle sig ”underdressed”.
Book evt. bord hvis du vil slippe for ventetid!
http://www.bangkok.com/baiyokesky/dining.htm
Adresse: 130 Rajprarop Road, Rajthevee, Bangkok 10400 Thailand.
ประเทศไทย - Thailand
7
Siam Niramit: Det mest fascinerende teater jeg nogen sinde har set! Det handler om Thailands
historie og giver et godt indblik heri. Det har været i Guinness rekordbog for største scene. De
har bl.a. levende elefanter, regnvejr, floder og meget mere inde på scenen. Det er virkelig en
oplevelse værd! Se mere: http://www.siamniramit.com/show.php, hvor du også kan se priser
med eller uden spisning.
Husk pænt tøj.
Siriraj Hospital: Medicinsk museum. Her kan du se ”udstoppede” fostre som fejler noget,
siamesiske tvillinger der er skåret op og puttet på glas, organer fra folk som har drukket syre,
hvordan et kranium ser ud, når man har skudt sig selv i hovedet. Da jeg var der, var der også
lavet en udstilling om tsunamien – måske den stadig er der… Det ligger på et hospital, kan godt
være lidt svært at finde muserummet, men spørg om vej.
MBK Center: shopping center med kopi varer. Prut om prisen. Der er en biograf på 7 etage. En
almindelig billet koster ca. 150 bath. En VIP billet koster 250 bath, og du får en stor dejlig blød
stol, hvor ryglænet kan vippes tilbage, en velkomst drink og et tæppe.
Det er en oplevelse at være i biografen. Der er forfilm – som vi er vant til herhjemmefra, men
der spilles også altid kongens sang – en sang til ære for thaiernes elskede konge Hans Majestæt
Kong Bhumibol. Når sangen starter rejser alle sig op til ære for ham. Thaierne elsker deres
konge og du kan komme i fængsel for at svine ham til.
Du kan også spise inde i MBK. Der er Food Courten hvor der er billigt mad, du betaler et vist
beløb og får kuponer af samme værdi, til at betale med. Du kan få refunderet de kuponer du
ikke bruger. En ret koster ca. 40-50 bath – 8-10 kr.
Der er også en International Food Court – med mad fra mange verdenshjørner. Her koster en
ret gennemsnitligt 150-200 bath – 30-40 kr. Standarten her er meget højere og stedet er meget
finere. Hvis du går hen til ”drinks øen” kan du få en gratis drink, hvis du registrere dig med navn
og nationalitet. Bare spørg efter gratis drinks – de reklamere ikke med det!
ประเทศไทย - Thailand
8
Siam Paragon: shopping center med ægte vare – alt er meget dyrt.
Nederst er der Siam Ocean World, med akvarier - det er næsten lige så flot som at dykke;
smukke fisk, koraler og hajer. Er helt sikkert værd at se, det er super flot, og du kan også komme
ned og dykke i hajbassinet, hvis du har lyst.
Der er biograf på en af de øverste etager. Her kan du også købe – efter thailandsk standart –
meget dyre VIP billetter: 500 bath – Men du har du til gengæld super fine forhold!!
MBK og Siam Paragon centrene ligger ikke så langt fra hinanden, blot et Skytrain stop, men du
kan sagtens gå, hvilket også er en oplevelse, da du kommer igennem lokale gader. Ta’ et kort
med, eller brug maps på din smartphone. Skal du spørge om vej siger du: ”Siam Paragon yuu
thii naai?” – udtal gerne R’et i Paragon som L – PALAGON - thai accent! ”Hvor ligger Siam
Paragon?”
Siam Square: Her kommer de unge smarte thaier. Her er alt, shopping, 3D biograf, og både
billige og dyre restauranter og Madame Tussauds voksmuseum.
Hvis du kigger på et kort over BKK finder du Siam Square ved Siam Paragon og MBK.
China Town: det siger sig selv, helt klart også et besøg værd. Det hedder Yao-wa-rat (Udtal R
som L!) på thai.
Yao-wa-rat!
ประเทศไทย - Thailand
9
Chatjchujak จตุจักร (udtales dja-dju-djak)– også kendt som JJ-marked eller weekend markedet.
Det er et KÆMPE stort marked. Her kan du købe alt fra guldfisk, kaniner med tøj på, til Ipods,
møbler, undertøj, mad, fine kopivarer af diverse tøjmærker til malerier og kunst, og ting du ikke
anede eksisterede, som du har brug for! Her er 8000 boder – tag evt. et oversigtskort ved en af
de mange indgange, så du ikke farer vildt, eller hvis du skal mødes med nogle.
Jeg vil anbefale at al shopping gøres her. De har ALT og det er billigt. Husk at prutte om prisen.
Generelt er alt billigere i BKK end på øerne – hvis du er god til at prutte.
Her kan du se et kort, og lidt om det, du kan købe:
http://www.jjmarketmap.com/
https://www.google.dk/search?q=%E0%B8%88%E0%B8%95%E0%B8%B8%E0%B8%88%
E0%B8%B1%E0%B8%81%E0%B8%A3&hl=da&source=lnms&tbm=isch&sa=X&ei=UOs1UZj
9CYWHswaY44DgCA&ved=0CAoQ_AUoAQ&biw=1024&bih=505
Grand Palace: Smukke templer og arkitektur
OBS! Der står mange ”sælgere” uden for Grand Palace. De siger, at der er lukket. Disse mænd
kan ”bare lige” arrangere en billig tuk-tuk for dig, til ca. 30 bath, som så kører de dig hen til 3-4
turist attraktioner. Alt i alt lyder det meget godt, men de fortæller dig ikke, at du er forpligtet til
at gøre stop hos 2 skræddere og 2 smykke butikker – hvor du bliver slæbt ind og bliver
tvangsindlagt til at høre dem fortælle om diverse jakkesæt de kan lave til dig osv… Tuktuk
chaufførene gør det for at får benzinkuponer af de butikker, som de tager kunder med hen til.
Det er derfor der er så billigt. Godt råd: tak nej! De er skide irriterende og Grand Palace
plejer ikke at have lukket!
Grand Palace – på thai Wat Pra Gaew.
ประเทศไทย - Thailand
10
Lumphini Park: Et break fra BKKs rush. En stor, flot park hvor varaner og skildpadder lever
frit. De største varaner på 2-3 meter, plejer at ligge ude i kanten af parken, tæt ved hegnet ud til
vejen. Når du har spottet den første, finder du dem nemt. Ellers er de ofte nede ved søerne, eller
du kan pludselig se dem slentre ovre græsset.
Stå af ved metro-stoppet ”Lumphini”. Er i 2 eller flere, tag blot en taxa, det er billigst. Parken er
virkelig hyggelig! OBS om der er Rush Hour, så kan trafikken let koste jer timer i en taxa. Der er
tuktukker hurtigere, men lidt dyrer. Husk ALTID at aftale en pris inden, og sig nej tak til ”stop”
– stop hos skræddere osv…
Lumphini Stadium: her kan du se Muay Thai – thai boxning. Oplev lokal sport, nyd kolde og
mærk stemningen. Billetterne koster ca. 1500 bath for de billigste. Det er det fineste sted man
kan se thai boxning, men der er også andre meget billigere steder du kan se Muay Thai. Thaierne
væder under kampene, lad være med at indgå i det – det kan føre til ballade, og taler du ikke
thai er du et let offer.
Ovenstående ligger i Bangkok.
ประเทศไทย - Thailand
11
Ayutthaya
Ayutthaya ligger uden for BKK.
Er du til lidt ældre kultur ting er Thailands gamle hovedstad Ayutthaya også fascinerende og
rigtig flot. – Book evt. turen fra Khaosan rd. – Husk at du også kan prutte om prisen, når du
booker ture!
Auytthaya blev ødelagt af burmeserne for mange mange år siden, da de invaderede byen. De
brændte byen ned og huggede hovederne af mange Buddhafigurer, og i dag ses ”resterne”, som
stadig er meget fascinerende. Forestil dig hvor smukt det var dengang
ประเทศไทย - Thailand
12
Chiang Mai
Chiang Mai ligger i Nordthailand. Der er en hel anden stemning end i Bangkok. Her kan du tage
på trekkingture i Mae Wang jungleområdet med ”Ka-ren” stammefolk. Book først din tur når du
er deroppe, det er billigere end når du gør det fra Khaosan Rd.
Er du til trekking ture, har jeg en kontakt deroppe, som du kan ringe til. Thip er super sød og
hjælpsom, hun taler dansk, da hun været dansk gift og boet i Kolding engang. Hun arbejder for
et bureau som arrangerer ture. Hun kan også hjælpe med et sted at bo.
Thip: nickykung49@hotmail.com tlf: 087-0842209
Templer i CM
Trekking tur
ประเทศไทย - Thailand
13
KANCHANABURI
Jungle område vest for Bangkok – Du kan købe en pakke, hvor du besøger Tiger Temple,
hvor du kan komme ind og klappe en tiger. Der er delte meninger om dette, nogle mener at
tigerne er dopet og har det dårligt – det var dog på ingen måde min oplevelse da jeg var der.
I pakken er også besøg på krigsmuseer, River Kwai – hvor filmen af samme navn er optaget,
du kan komme til at bo på nogle flydende huse på en flod. Du kan bade med elefanter og få
en ride tur på dem. Sådan en tur varer ca. 4-5 dage. Du kan bl.a. bestille den fra Khaosan
Road.
Du kan også nøjes med at bestille en enkelt dags tur til Erawan nationalpark – her er super
smukke vandfald! http://www.namtoktour-travel.com/attractions/?lang=en Klik på linket
og se hvad du kan opleve. De fleste steder på Khaosan rd. sælger disse ture, hvor man kan
se de ting, som der er billeder af (det er et tilfældigt rejsebureau jeg har fundet, men alle
sælger det samme).
Erawan - Et besøg værd – de smukkeste vandfald jeg hidtil har set i Thailand.
HUAHIN
Man leje en minubus for en dag og blive kørt rundt i Hua Hin.
I Hua Hin er Circada Markedet helt sikkert et besøg værd – se mere på
http://www.cicadamarket.com/en
Her også et spisested hvor der virkelig er mulighed for at udforske det thailandske køkken!
Man køber kuponer, som har værdi af X antal bath, fx 500 bath, også er boder, som laver
forskelligt mad. De kuponer du ikke bruger, kan du få refunderet.
ประเทศไทย - Thailand
14
Et andet godt spisested er Music Room! Hyggelig stemningsfuld bar og restaurant.
På Khao Takiap, "Abebjerget" er her som navnet antyder mange aber! Samt et rigtig fint
tempel.
Det er også muligt at leje en båd og sejle ud til Monkey Island og spise frokost her, sejle
rundt, snorkle, sejle til Dolphin Bay.
Abebjerget Templet
ประเทศไทย - Thailand
15
En time fra Huahin ligger Khao Sam Roi Yod National Park. Her kan man komme på såvel
en dagstur, som flere dages vandring. Der er også en grotte som ligger inde i et bjerg. Tham
Phray Nkhon grotten. Man kan køre til en strand, og enten gå over et bjerg, eller sejle ud til
en anden strand, hvor man så kan komme på vandring ind i bjergene, til denne hule, hvor
der ligger et tempel. Det er hårdt men der er HELE turen værd! Der et en ubeskrivelig
fantastisk gåtur og alt er overvældende stort! HUSK myggespray!
Templet inde i bjerget, nok ser det små ud, men det er kæmpe stort.
Maruekhathaiyawan Palace – Kongens sommer- og strandpalads. Ligger nord for Hua Hin.
Åben kl. 8-16.
Vandforlystelser kan findes i Black Mountain Waterpark. Her er endvidere en kabelbane,
som man kan tage en tur med.
Pala-U Trip: Man kan blive kørt til Pala-U og tage på vandring her op af vandfaldet her. Husk
gode sko og badetøj, da du kan bade i vandfaldene! Afhængigt af, hvor godt gående man er,
kan man vælge at nyde den nederste del af vandfaldet, eller man kan begive sig længere og
længere op. OBS hvis det er dårligt vejr, kan det være farligt og stederne kan være lukket.
Men vil man på rigtig vandfaldstur, skal man tage til Kanchanaburi, som ligger vest for
Bangkok (se længere oppe).
ประเทศไทย - Thailand
16
For 20 bath kan man købe mad til fiskene
Der er også mulighed for at tage på tur til øerne Koh Thalu & Koh Singto, hvor man kan
snorkle.
Der er flere udsigtspunkter i Hua Hin som også er et besøg værd.
ประเทศไทย - Thailand
17
ØERNE ”Koh” betyder Ø på thai.
Koh Tao
Betyder skildpadde øen.
Dykkercertifikat er billigst at tage på Koh Tao ca. 9000 bath.
Buddah View dive ressort og Crystal Dive er gode steder. Mens du tager dykkercertifikat er
det gratis at bo på alle dykkerstederne.
Sairee Beach - hyggeligt område som ligger på Koh Tao, her er dejlige restauranter inde og
lidt butikker samt standbarer hvor der sker meget aftenen! Her foretrækker jeg at bo, når
jeg er der. På Sairee Beach finder du også et fedt Ladyboy show. Det må i ikke gå glip af! Det
er gratis, bare du køber en øl eller drink derinde. Se det! Det er sjovt! Kommer du til Sairee
Beach ska du nok støde på det. Der ligger en indisk restaurant herinde ad, den kan anbefales!
ประเทศไทย - Thailand
18
Jamahkiri Spa Resort: er du til wellness og selvforkælelse er det et must – det er super
billigt. Pool med udsigt over øen, dampbad, massage og hvad man ellers har lyst til af
selvforkælelse.
Du kan se pakke priser og tilbud på: http://www.jamahkiri.com/spa_package.php
I kan ringe til dem (+66 77 456 400), aftale tid, også henter de jer på jeres resort. Turen
derop foregår bag på ladet af en pick up truck, og er en oplevelse i sig selv! – Resortet ligger
på et bjerg, så du får en super udsigt!
På vejen derop kan i se Shark Bay. Det er en rigtig dejlig paradis strand, og der er også
mulighed for at tage herud en dag og slappe af.
Shark Bay
Der er en helt speciel stemning på Koh Tao, og øen er helt sikkert et besøg værd. Dog er
meget lukket i oktober til start december. Der er ingen almindelige taxaer på øen, så lige
meget hvor du skal hen, er det på ladet af en pick up truck (nogle steder er de begyndt at
have faste priser nu, ellers kan de forhandles). Få gerne et nr. på en Taxa chauffør og han
kan køre jer lidt billigere rundt. Du kan også leje en motorcykel.
Restaurant på stranden
ประเทศไทย - Thailand
19
Skal du til Koh Tao, går der små busser både fra Khaosan Rd. Og fra Victory Monument. Du
bliver kørt til Chomphon eller Surrat Thani, som er byerne du kan sejle fra, og ud til Koh
Tao.
Vælger du at tage af sted fra Victory Monument, så sig til nogle af alle de mænd, som sælger
ture dernede (I kan ikke undgå at finde dem), at i skal til Koh Tao og hvornår, så får i billetter.
I bliver kørt til Chomphon eller Surrat thani og skal sejle derfra til Koh Tao. Der er forskellige
billettyper, hvad enten i vil med den hurtige (lidt dyre) eller langsomme (billigere) båd. Man
tager oftest af sted om aftenen og kører hele natten. (Det samme gælder vist til Chiang Mai).
Koh Phi Phi
Denne ø er ret dyr ift. andre steder i Thailand, men helt sikkert et besøg værd. Lange hvide
strande og krystalklart vand. Her er MANGE FESTGLADE unge mennesker: fest og farver
natten lang, men også strand og afslapning (hvis det stadig kan lade sig gøre – det er nogle
år siden jeg sidst var der!). Der er ingen biler på øen.
Reggae Bar er hyggelig – her er der en boksering midt i det hele hvor turister kan komme
op og bokse Muay Thai for sjov (thai boksning) også får man en bucket (en spand med
isterninger, sprut, og sodavand) for det, så kan man gå ned og feste videre bagefter.
Koh Phangan
Her er der Full Moon parties – jeg har dog aldrig været til det.. endnu… men det skulle være
ret vildt. Half Moon festerne ligeså. Men pas på, der er mange stoffer her, og de slår HÅRDT
ned på stoffer i Thailand. Du ryger i fængsel for 0,5 gram hash og du kommer først ud om
mange år, hvis ikke du betaler en svimlende sum penge, kontant lige her og nu! (Hurra for
korruption). Pas på folk ikke kommer stoffer i din drink og stoffer i dine lommer! Der sidder
seriøst mange udlændinge i Thailands fængsler pga. narko! Men passer du lidt på, kan du få
en vild oplevelse, ligesom de hundredevis af andre thaier og udlændinge, der valfarter til
Koh Phangan ved fuldmåne tid. Husk at booke accomodation i god tid!
Jeg tror at du fra Koh Phangan kan booke en sejltur til Angthong National Park, hvor du kan
ro i kajak rundt om nogle øer, og komme ind på en ø og op og se en flot lagune! Skøn
oplevelse, fascinerende natur. Turen kan helt sikkert bookes fra Samui, men jeg tror også
det kan lade sig gøre fra Phangan.
Koh Samui
ประเทศไทย - Thailand
20
Koh Samui ligger tæt på Koh Phanagan. Det er en dejlig ø. Øen er dog lidt dyre end fx Koh
Tao.
Bophut beach er mere et familie sted – eller for folk i den modne alder, her sker knap så
meget. På Chaeweang beach sker der lidt mere. Stemningen her er knap så livlig her som
den er på Koh Tao og Koh Phi Phi. På øerne kan man altid leje en motorcykel for billige
penge. På Samui er det fedt at køre rundt til de forskellige bugter om aftenen, her er der
chance for at opleve noget mere lokalt, her er markeder, hyggelige barer, spisesteder osv…
En god idé er, at have sin smartphone med, med thailandsk simkort, så du kan gå billigt
online. Sæt en nål i hvor du bor, og så du har en idé om hvor på øen du befinder dig, og
hvilken vej du skal for at komme til de forskellige bugter.
Fra Koh Samui kan der bookes bådture til smukke steder. Free House Bungalows på Buphut
Beach er et dejligt roligt sted at bo.
Koh Samet
Samet er den ø som ligger tættest på BKK. Her holder mange thaier ferie, og her er af en eller
anden grund utrolig mange bøsser. Men super skøn ø!
Fælles for alle øerne:
Stort set alle ressorts har mapper liggende med info om bådture du kan booke. Du kan oftest
komme på kajakture, ture til de omkringliggende øer, snorkel ture mm.
BLANDET INFO
Lige meget hvor i skal hen i Thailand, kan i bestille turene fra Khaosan Road, eller I kan tage
ind til Victory Monument, her går der busser fra.
Du kan se Victory Monuments placering på et kort over BKK. Ta’ evt. forbi og forhør jer om
tiderne. Der er både små og store busser. Ofte går de tidligt morgen og sen aften. Vil I ned
på nogle af øerne, kan I bestille accomodation på nettet eller blot ringe til dem – når man
ringer siger de dog ofte, at de billigste værelser ikke er ledige… Man kan også tage chancen
og vente med at finde noget til man kommer derned. Der er altid ét eller andet sted man kan
bo, det er blot et spørgsmål hvor meget man vil betale.
Busture til øerne sydpå samt Chaing Mai i Nord, tager mange timer med bussen, men det er
til gengæld virkelig billigt. Det tager kun godt 1 time med fly – og det er billigt at flyve
indenrigs. – book dog gerne i god tid. Overvej hvad I vil bruge tiden på. I kan købe
flybilletterne på nettet, tjek både Bangkok Air og Thai Airways. Der kan dog være stor
forskel på de to – dette kan i sagtens gøre dernede, der er internet caféer overalt, hvis man
rejser uden computer eller smartphone.
ประเทศไทย - Thailand
21
Kører man med Taxa, skal man sikre sig at de bruger taxa meter… ellers snyder de dig. Er
du steder sent om aftenen og skal du køre langt, vil de ofte ikke køre med taxameter. Men
bare gå vider til en anden taxa – du skal nok finde en som vil!
I nogle af de mindre byer, kører ingen med taxameter, da skal man være meget bevidst om
hvad man vil betale. Man kan altid spørge nogle lokale hvad der ca. koster at komme fra ét
bestemt sted til et andet, når du har en idé om en fair pris, er det lettere at forhandle med
taxachaufførerne.
TukTuk er også sjov at køre med, men en del dyre end taxaerne! Man skal aftale en pris
inden man sætter sig ind. Her kan man også sagtens prutte om prisen. Vær sikker på at de
ikke kører dig hen til diverse skræddere og smykkebutikker, som beskrevet under Grand
Palace!
Det er ikke alle taxachauffører som taler engelsk. Det er en god idé at have en adresse
skrevet ned, på thai, til de steder du skal hen. Få evt. personalet på dit hotel/ressort til at
skrive det ned for dig.
Køb et thailandsk simkort dernede, som du kan fylde taletid på, hvis du skal være der
længere tid. Det er dyrt at skrive og ringe fra sit danske nummer.
Det er også en god idé at kunne gå online på sin smartphone. Igen, køb et thailandsk simkort.
Du kan finde adresser på diverse ting på nettet, og brud da Maps til at se hvor du er i forhold
til de forskellige ting, og hvilken vej du skal.
DVDer er virkelig billige, ca. 100 bath pr. stk. Køber du DVDer skal du forlange at se dem
først, nogle af dem er super kvalitet lige som herhjemme, og andre er optaget i en biograf.
De fleste steder kan man få lov at se dem.
SJOV INFO
I Thailand giver det status: at være ”en bleg thaier” – de bruger bodylotion med blegemiddel
(whitener). Obs dette, hvis du køber creme osv.! Det giver også status at have lange negle,
også hos mændene. Begge dele viser, at du ikke arbejder hårdt ude i marken, men at du har
et ikke-fysisk hårdt job. Endvidere giver det status at bruge bøjle – selvom man har pæne
tænder, da det viser man har penge til at gå til tandlæge.
ประเทศไทย - Thailand
22
Thaierne hader at gå, og synes vi ”fa-lang” – som de kalder os hvide mennesker, er underlige,
de tror vi ELSKER at gå! De synes også, at det er underligt, at vi elsker at tage sol – da de som
sagt hellere vil være hvide, da det også ser ”mere rent ud”.
Mange thaier har også fordomme omkring at fa-lang aldrig går i bad, da det jo er utrolig
koldt i den vestlige verden.
Du vil ofte høre thaierne råbe fa-lang, når du går forbi (hvis du er et sted, hvor der normalt
ikke kommer så mange hvide mennesker). Er du en ung pige, med lyst hår, vil de ofte sige
”fa-lang suay”, som betyder: smukke vesterlænding.
KONTAKT
De fleste ting og steder jeg har omtalt kan googles for mere info – har du spørgsmål, send
gerne en mail: maiken_bentsen@hotmail.com
Vil du læse historier og se billeder fra nogle af de ovennævnte steder, og få et dybere
indblik i landet og kulturen, kan du smutte forbi: maikenbentsen@weebly.com
Thailand.