MAD
FIKSFAKSERIETSPISER
FORÅRET
MAGASINET OM OUTDOOR & LEDELSEMARTS 2016
KOM MED PÅ
RULLENDE EVENTYR
I CARIBIEN
TEMA
GRUPPEN UNDER LUP
WideBØRN & UNGE GEAR INTERVIEW VIDEN FOTO LEDELSE KALENDER
MØD SMØRMAND OG MANUSKRIPTFORFATTER ADAM PRICE
Spejder med Price
Ny serieBÆKHUS BESØGER
20
4 NOTER OG NYHEDER
Spejderwizzer, spejdernews
og spejdergram
10 PSYKE + SUNDHED
Naturen genopbygger hjernen
12 EVENTYR PÅ HJUL
På løbehjul til Caribien
20 TEMA
Gruppen under lup
26 FIKSFAKSERIET
Smag på foråret
28 DET PLEJER VI AT GØRE
Traditionerne genovervejes
30 UDVIKLING I BØRNEHØJDE
Gør hvad der er bedst for barnet
32 NYE NORSKE FJELDREGLER
Forandret brug af fjeldet fører til
nye retningslinjer
35 GEARNEWS
Nyt fra gearfronten
36 SPEJDER MED PRICE
Interview med Adam Price
40 BÆKHUS BESØGER
Ny serie - Live fra spejderlandet
42 KALENDER
Kolofon Wide handler om ledelse, børn & unge og outdoor. Udgivet af
Det Danske Spejderkorps.
Forsidefoto: All over press
Adam Price er nok mest kendt fra programmerne Spice med
Price, han lavede sammen med sin bror. Men udover at være glad for mad, er han også glad for spejder. Læs
med s. 36
RedaktionPeter Tranevig, [email protected]
(ansv. redaktør),Peter K. Maul
(assisterende redaktør), Frederik Lindhardt, [email protected]
(assisterende redaktør), Helene Kristine Holst (redaktør),Lauge Eilsøe-Madsen, Nanna Dahl, Line Topsi
Hedegaard, Ditte Barslund Monica Barrera Lyby,
Sofie Hougaard, Lasse Bækhus,Simon Holst Jensen,Martin Vind Larsen
Layout: Aller Client Publishing
Annoncer: [email protected]
Oplag: 12.950
Tryk: Reklame Tryk, ISO 14001 miljøcertificeret.
Se deadlines for korpsets udgivelser: Wide, TRACK og
SpejderSnus på dds.dk.
BemærkArtiklerne i Wide dækker ikke nødvendigvis over redaktio-
nens eller korpsets synspunk-ter. Wide bringer ikke alle
indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd.
RettighederNår du afleverer tekster og
billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder
på både papir og internet i Det Danske Spejderkorps-
sammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden
den fulde ret til at redigere i materialet.
DDS generelt: [email protected]
www: spejder.dk & dds.dk
Vagttelefon uden for kontortid: 32 64 00 99
Det Danske SpejderkorpsKorpskontoretArsenalvej 10
1436 København KTlf.: 32 64 00 50
36
12
INDHOLD
35
30
2 WIDE • MARTS 2016
( leder )
Fo
to: M
AD
S D
AN
QU
AH
SÅDAN STÅR DER i udvik-
lingsplanen frem mod 2020,
der har gruppelivet i fokus.
Hver uge mødes mere
flere tusinde spejdere rundt
om i landet i de lokale grup-
per for at dyrke en fælles
interesse for fællesskab og
friluftsliv.
Men spejderlivet leves ikke
kun i de ”almindelige” grup-
per. Der begynder at komme
flere og flere grupper, der organiserer sig på nye måder og på tværs af geografiske skel.
Det ses måske tydeligst i de mange PLan-teams, der hvert år mødes og har det ligeså sjovt som deltagerne, når de
planlægger og eksekverer Uge 42.
Men det ses også i nyere konstellationer som CONTRA, hvor halvvoksne og unge mødes om at skabe stærke aktivi-
teter for seniorer. Eller Adventure Gruppen, der samles fra hele landet for at arrangere spejderevents som adventure-
spejdløbet Seditio, PUF Perm og en konference om adventurespejd (du kan læse mere om Adventure Gruppen i dette
nummer).
Med Den gode gruppe, der udkom i efteråret, kom gruppernes udvikling for alvor i rampelyset. Og vi lader lyset være
tændt i denne udgave af Wide. Vi sætter gruppen under lup for at blive klogere på, hvad der skal til for, at man kalde
noget for en gruppe? Der findes jo mange forskellige grupper, men hvad har de tilfælles? Og hvad fungerer bedst?
Vi har spurgt en sociolog og tre gruppeledere, der leder tre forskellige typer grupper, for at blive klogere.
Derudover lancerer vi et helt nyt koncept. Tag med spejder Lasse Bækhus, når han tager rundt i det danske spejder-
land for at møde spændende spejdere, der har noget på hjerte. Denne gang kan du følge med, når Bækhus Besøger
Louise Dreisler, der står bag GetOut - en virksomhed, der arrangerer live escape games.
God læselyst
/Redaktionen
“ Vores mere end 400 grupper danner tilsammen hele fundamentet for Det Danske Spejderkorps.”
MARTS 2016 • WIDE 3
NOTER NYHEDER
Så hjælp andre med at blive det samme. Er du mellem 15 og 30 år, har du mod på
at udvikle nytænkende naturoplevelser og gennemføre dem som aktiviteter for
børn og andre unge – så har vi brug for dig. Du skal være UD-Entreprenør i Det
Danske Spejderkorps’ nye projekt: ”Helt i skoven”.
Som UD-Entreprenør bliver du uddannet til i teams med andre unge at skabe enga-
gerende naturoplevelser for børn og unge. Kun din og de andres fantasi sætter græn-
serne for aktiviteterne – det kan være alt fra pop-up aktiviteter til By Night-arrangemen-
ter til planlagte aktiviteter ved en af Det Danske Spejderkorps’ hytter eller indsigtsfulde
aktiviteter. Det eneste krav er, at de foregår udenfor i den fri natur.
”Helt i Skoven” løber af stablen 21.-23. april, og det skal give flere børn og unge
succesfulde helte-oplevelser i naturen ved at vise dens mange forskellige sider og
udfoldelsesmuligheder.
Spejderledere, forældre og institutionspersonale skal udfordres, så de i stedet for
at spørge deres børn og unge ”Hvad har du lavet i dag?” spørger ”Har du været vild i
skoven i dag?”. ”Helt i skoven” er en indsats under Børneliv er friluftsliv og støttes med
midler fra Nordea-fonden. Derfor er kursusdeltagelsen gratis.
Læs mere på dds.dk eller tilmeld dig på Blåt Medlem.
ER DU ”Helt i skoven”?
GRATIS
SVAR
// 1: Rejsegavekort// 2: Gåtur // 3: 46%//
4: Færre end 20// 5: Lidt over 600
spejderwizzer
LOTTERI
Hvad er hovedpræmien ved dette års Spejderlotteri?
Rejsegavekort – 100.000 kr. – Familietur til Legoland
SPØRGSMÅL 1
SPØRGSMÅL 3
SPØRGSMÅL 5
SPØRGSMÅL 2
SPØRGSMÅL 4
SPEJDERE I VERDENHvor mange forskellige spejderorga-
nisationer er der i verden?Lidt over 400 – Lidt over 500
– Lidt over 600
GRUPPER I DET DANSKE SPEJDERKORPS
Hvor mange medlemmer har de
mindste grupper?
Færre end 10 – Færre end 20
– Færre end 30
KEMI
Hvor stor en del af ilten på Jorden bliver dannet under havet?
6% - 26% - 46%
FRILUFTSLIV
Hvilken friluftsaktivitet er mest udbredt
blandt danske børn?
Træklatring – Gåtur – Løbetur
4 WIDE • MARTS 2016
D. 21. maj lancerer Det Danske Spejderkorps en
helt ny national mærkedag: Sov ude-dagen.
Det er meningen, at det skal være en tilbage-
vendende årlig begivenhed, og idéen er at få så
mange som muligt – spejdere som ikke-spejdere
– til at bruge en nat i det fri.
Arrangementet skal gøre opmærksom på de
oplevelser, det nære friluftsliv kan tilbyde. Håbet
er, at vi spejdere kan starte en stærk outdoor-
tradition, som andre med tiden vil følge med på –
fx skoler, den lokale kajakklub, mountainbikerne i
skoven og mange flere.
Har I planlagt at afholde en Sov ude-dag i din
gruppe? Hvis ikke så tjek mere om arrangemen-
tet på dds.dk/sovude eller kontakt outdoorinspi-
rator, Dieter Toftkjær, på [email protected]
Og så tøv ikke med at tage fat i dine venner
og din familie og hiv dem med ud i naturen –
enten under åben himmel, i bivuak, shelter, telt,
hængekøje.
- ny mærkedag
SOV-UDE-DAG
Det Danske Spejderkorps
har modtaget 3,8 mio. kr.
til indkøb og renovering
af patruljebåde. Det er Nordea-
fonden, der står bag støtten, og de
er glade for at kunne bidrage til, at
flere børn og unge får muligheden
for at udvikle sig på havet. Fondens
direktør, Henrik Lehman Andersen
sagde i forbindelse med støttens
offentliggørelse: ”Med støtten vil flere
børn og unge kunne opleve glæden
og udfordringerne ved at deltage i
aktiviteter på vand og derigennem få
styrke deres selvværd og trivsel.”
Uddelingen samles i en båd-
pulje, som alle grupper i Det Danske
Spejderkorps kan søge. Puljen
forventes etableret 1. april 2016. Lige
nu arbejder Søarbejdsgruppen på
at udarbejde konkrete ansøgnings-
kriterier, så pengene kan bruges så
godt som muligt. Disse kriterier bliver
tilgængelige på dds.dk i løbet af de
kommende måneder.
Hele pressemeddelelsen kan
læses her:
dds.dk/nyheder/2016/01/4/stor-
fondsbevilling-til-soeaktiviteter
3,8 MIO. KR. til ny bådpulje
MARTS 2016 • WIDE 5
NOTER NYHEDER
Wide bringer et udvalg af de bedste spejderbilleder på Instagram.
SPEJDERGRAMVinteren har været fuld af spejdere - og mange af dem smed #spejder på højdepunkterne.
Smid #spejderwide på dit næste insta-gram-guldkorn, så kan det være, dit billede kommer med i næste num-mer af Wide.
@MARGRETHEGFGode mennesker er samlet på Island til Nordic Input for at komme med gode indspark til at gøre #Moot2017 super fed! #Spejder @detdanskespejderkorps
@DITTIEFLUFFYX3#spejder #yspdag16
@SPEJDERNESLEJRHvordan sætter du spor?
#ViSætterSpor #SL2017 #ViSesiSønderborg #Spejder #Fodspor #Spejderneslejr
#ErDetEnSLPinHvordanFårJegSådanEn
@AGINGERMINDVi gennemførte da Alli? #Før
#under #efter #spejder #spejderdk #klammefødder #Alligatorløbet
@SISSEL.AHar de hurtige sko på #mælke-kasseklatring #spejder
@FOTOJESPERPostmandsskab med for meget tid #ccmr
#spejder #sne #snehygge
@KASPERMUNKEkstra løbe tur på post 11, når man ikke kan ramme skiven med bue og pil. Altid populært efter 30-40 km. #ALLI #spejder
6 WIDE • MARTS 2016
På Korpsrådsmø-det 2015 blev der stemt lovændrin-ger og beslutnings-forslag igennem. Det har givet anledning til at opdatere korpsets lovhæfte, som du nu kan finde i en revideret udgave på dds.dk.
Koordinering og
møder på tværs
af udvalg fyldte
dagsordenen, da 150
frivillige planlæggere
af Spejdernes Lejr 2017
sidste weekend i januar
var samlet i Sønderborg.
Mange ting er allerede
lagt på skinner, men der
er stadig meget, der skal
koordineres.
Spejdernes Lejr 2017
er Danmarks største
spejderlejr, hvor 40.000
danske og internationale
spejdere mødes i Søn-
derborg fra d. 22.-30. juli
2017. Søren Hesseldahl,
konstitueret lejrchef, for-
tæller, hvordan arbejdet
med at få det hele plan-
lagt skrider fremad: ”Lige
nu er det blandt andet
budgetter og planlæg-
ning af praktiske detaljer,
der fylder meget. Vi skal
blandt andet have lavet
ny hjemmeside, og vi
skal være klar med et ef-
fektivt system når 40.000
spejdere fra Danmark og
udlandet skal tilmelde
sig.”
Lejrens organisation
er delt ind i hovedudvalg,
som arbejder med
forskellige områder. Men
der er rigtigt mange
spørgsmål, der skal løses
på tværs af udvalgene,
og weekendens program
for planlæggerne hand-
lede i høj grad om at
skabe forbindelser. Over-
sættere mødte aktivitets-
udvalget, der mødtes
med HR-udvalget og så
videre. Ved at gå rundt
på gangene kunne man
lytte med på samtaler om
alt fra den store centrale
scene til hvor spejderne
skal gå hen og spørge,
når de har mistet ting.
”At sætte 40.000
spejdere ud på en mark
ved Sønderborg svarer
jo til at banke en mindre
provinsby op. Men det
skal handle om meget
mere end det praktiske,”
siger Søren Hesseldahl
og tilføjer: ”Vi vil sætte
spor med lejren – både i
den enkelte spejder med
en stor oplevelse – men
også i hinanden gennem
fællesskabet. Og så
kommer vi jo helt sikkert
– på en god måde – til at
sætte spor i Sønderborg
og omegn.”
Der er lige nu cirka
350 frivillige tilknyttet
lejren. Du kan tilmelde
dig lejrens nyhedsbrev
på spejderneslejr.dk/
nyhedsbrev og melde
dig som frivillig på lejrens
hovedside.Folkene bag lejrens call-center diskuterer, hvordan den store opgave med at besvare spørgsmål skal gribes an.
Lørdag aften var der workshop, hvor alle frivillige kom med input til hvordan tørklæder til lejrens frivillige skal se ud.
Få et GRATIS 12-timers førstehjælpskursusFlere spejdere skal kunne førstehjælp. I 2014 modtog Det Danske Spejderkorps 1 mio. kr. fra TrygFonden til at forbedre korpsets første-hjælpskompetencer, og allerede nu har de første 50 spejdergrupper og –teams afholdt kurser.
Det Danske Spejderkorps har indgået et samarbejde med Røde Kors med henblik på at uddanne endnu flere. Er du leder? Så saml 12-16 personer over 15 år, hvoraf mindst halvdelen har en lederfunktion i korpset, og send en mail med oplysninger til udviklingskonsulent, Christian Tolstrup, på [email protected]. Så kan I få et gratis 12-timers kursus, der er godkendt af Dansk Førstehjælpsråd.
Læs mere om tilmeldingen på: dds.dk/gruppeliv/tilbud-til-gruppen/tilbud-om-foerstehjaelpskursus
LOVHÆFTE 1
II DIVISIONEN
Lovhæfte 2016-2018
NYT lovhæfte
SPEJDERNES LEJR forbinder prikkerne
MARTS 2016 • WIDE 7
65.68849209999999, 18.126169300000015°
Niels Ebbesens Gruppe på vandretur på det nordlige
Island nær Akureyri. Solbriller med ekstra meget fart på
er fundet frem. Det er fuldt forståeligt, når der også er fuld
fart på solen.
Foto: Morten Bjerrum Larsen
( snap )
8 WIDE • MARTS 2016
MARTS 2016 • WIDE 9
( psyke + sundhed )
Benny Jensen arbejder med psykisk sårbare. Han bruger aktivt naturen i sit arbejde,
når hjernen skal genopbygges, og energien og lysten genfindes. Wide har talt med
ham om, hvad det er, naturen kan gøre ved stressede hoveder og kroppe.
Tekst: DITTE BARSLUND – WIDE REDAKTIONEN. Foto: SØREN CARLSEN, MORTEN BJERRUM LARSEN og ISTOCK
“Tab for alt i
verden ikke lysten
til at gå”
10 WIDE • MARTS 2016
Stress af i hverdagenTillad dig selv at lægge arbejdet fra dig og gå en tur Når du har en lang dag på arbejdet eller i
skolen, er det en god idé at tage en pause og koble af. Det behøver ikke tage lang tid.
Du kan også gøre det til en vane med en gåtur på 30 minutter om dagen. Det vil komme følelsen af stress til livs, og du vil mærke mere overskud i dagligdagen.
Bevæg dig At bruge din krop hjælper din hjerne til at
slappe af, og det kræver ikke nødvendigvis en tur i Fitnesscenteret. Hvis du har lyst til en løbetur, så snør skoene og kom afsted. Hvis du derimod ikke magter de store anstrengelser, er det også helt okay – du hjælper din hjerne, uanset hvordan du motionerer. Mærk efter og følg din krops eget tempo.
Find den hurtigste vej til naturen Når bunken af arbejdsopgaver vokser sig
større, end du kan overskue, og du kan mærke dine stresssymptomer, gælder det om at finde den hurtigste vej ud i naturen. Hvis du befinder dig inde i byen, så tag bilen, cyklen eller det offentlige, så du ikke spilder tid på at finde vej gennem gader og stræder.
Kram et træ Hvis du er langt fra et
natursted, kan du lade det nærmeste træ være dit alternativ. Sæt dig med ryggen op af stammen, luk øjnene og træk vejret dybt.
“ Benny Jensen, natur-vejleder, socialpæda-gog og psykoterapeut v. Psykiatrisk Informati-onscenter, MiddelfartFoto fra: ”Tør du kysse skrubtudsen?”
For at hjernen kan restituere, skal krop-
pen bruges.” Sådan siger naturvejleder,
socialpædagog og psykoterapeut
Benny Jensen. Og hjernen har brug for hvile,
når stakken af papirer på skrivebordet vokser
og vokser, dagens opgaver synes umulige
at overkomme og stressen bobler lige under
overfladen.
Det slider på hjernen, når stresssymp-
tomerne viser sig. Hvis mængden af stres-
shormon stiger og kroppen bliver udsat for
fortsættende ’stressangreb’, kan det gå ind
og påvirke hjernedelen amygdala. Amygdala
håndterer vores frygt og tilhørende for-
svarsreaktioner. Ved stigende eller intens
påvirkning af angst, stress, depression eller
lignende risikeres det, at amygdala sender
skadelige stresshormoner ud til den del
af hjernen, der har indflydelse på vores
hukommelse og refleksionsevner, kaldet
hippocampus. På sigt kan stresshormonerne
få hippocampus til at skrumpe og derved
give langvarige skader i form af nedsat evne
til at huske og/eller åbne sig op for andre
mennesker.
Før i tiden troede man, at tabte hjerne-
celler ikke var til at genvinde. Men nu har
hjerneforskning vist, at det er muligt – og
løsningen er ifølge Benny Jensen lige for:
”Man kan få hippocampus til at vokse igen
ved at færdes i naturen.”
Sansestimulation og sansemotionBenny Jensens naturvejledninger tager
oftest udgangspunkt i en ”base”. I mange
tilfælde vil dette være en bålplads, hvor
deltagerne kan sidde og mærke naturen og
sig selv under rolige forhold. Dette kaldes for
sansestimulation.
Når sanserne gradvist bliver simuleret, og
den sansende føler sig klar, vil han eller hun
rejse sig og langsomt begive sig ud i naturen.
I naturen slår de biologiske mekanismer, vi
er født med, til, og jægerinstinktet kommer
op og prikker til os og får os til at ville gå på
opdagelse. Sådan begynder sansemotionen.
Succesoplevelser Når en psykisk sårbar har åbnet sig op til at
udforske naturen omkring sig, er det vigtigt,
at der er succesoplevelser i vente for at
fortsætte en fremgang i udviklingen. Suc-
cesoplevelserne lader mennesker tro på sig
selv og på, at det ikke er farligt at begive sig
videre. Benny Jensen fortæller: ”Det er lige
som at gå en tur på stranden og samle sten.
Det har alle prøvet. Når du finder en sten,
der er flot, har en smuk farve eller måske i
virkeligheden er et forstenet søpindsvin, så
er det en succesoplevelse for dig.”
Benny Jensen bruger succesoplevelser i
naturen til at få de psykisk sårbare til at åbne
op. Hvis basen for dagens tur er en bålplads
på stranden, har han sørget for, at der ved
den efterfølgende gåtur i strandkanten vil
være små kulturhistoriske genstande gemt,
som de deltagende så kan finde, når de
begynder at bevæge sig ud i deres sanse-
motion.
”Når de så har fundet noget og har kigget
på det et stykke tid, vil de automatisk blive
nysgerrige og begynde at stille spørgsmål
som: ”Brugte de virkelig det her redskab for
7000 år siden?” Når jeg så svarer dem, vil
jeg også altid følge op med at spørge, hvad
de tænker om det. På den måde bliver deres
tanker imødekommet, og det er mig, der er
i deres rum – i stedet for, at jeg trækker mit
rum ned over hovedet på dem.”
De rette ordBenny Jensen fortæller historier om stenal-
deren ud fra de forskellige kulturhistoriske
genstande. Han gør det for at skabe et fun-
dament for samtale. Kulturhistorier handler
ikke om arbejde eller familie, det er derfor et
ufarligt at snakke om, hvilket gør det nem-
mere at stille spørgsmål og dele tanker.
Samtidig er han meget bevidst om, hvilke
ord han bruger: ”Jeg bruger heller ikke ordet
”motion”, men udtryk fra hverdagen man
lettere kan forholde sig til. Eksempelvis siger
jeg ”skal vi gå en tur?” i stedet for ”lad os
motionere”. Ordet motion forbindes af mange
med en svedetur i fitnesscenteret eller en
lang løbetur,” siger Benny Jensen og under-
streger, at det er vigtigt at bruge neutrale
udtryk og gøre det klart, at det er okay at
tage tingene i sit eget tempo og mærke efter,
hvor meget man selv kan magte. “Tab for alt i
verden ikke lysten
til at gå”Hjerneforskning har vist, at tabte hjerneceller kan
vindes tilbage. At færdes i naturen er en af løsningerne.
Sådan påvirker naturen din hjerne
Amygdala
Stress-hormoner
Stress-hormoner
Formindsket hippocampus
MARTS 2016 • WIDE 11
NICOLAI BANGSGAARD Er født i 1976 i Middelfart, hvor han også er opvokset
Antropolog, eventyrer og foredragsholder
Har rejst i 104 af verdens 195 lande.
Cyklede jorden rundt i 4 år fra 2006-2010 – tilbagelagde 62.180 km gennem 53 lande på seks kontinenter på to hjul. Turen var planlagt til to år, men endte på fire.
Udgav bagefter bogen ”SOLO – 4 år jorden rundt på cykel”.
Er i gang med at forberede et nyt foredrag om sin løbe-hjulsrejse
( eventyr )
Prøv at lukke øjnene og forestil dig en
caribisk tropeø. Strande, hvor azurblåt
havvand bølger op på det hvide sand
og slikker palmerne om stammefødderne.
Langs vejkanten er der boder med saftig
mango og ananas at læske sig med i den
hede tæt-på-ækvator-sol. Afslappede lokale
mænd og kvinder, der hænger ud, hører reg-
gae og nyder livet.
Pludselig spotter du noget uventet: en
noget blegere, lyshåret fyr ruller forbi på lø-
behjul. Et løbehjul? I Caribien?! Hvis du synes,
det lyder mærkeligt, så prøv at forestille dig,
hvad de lokale mon tænkte, da de fik øje på
det syn!
Syv uger på et løbehjul? Go!”Jeg kan godt lide at have min egen trans-
portform, men det er lidt bøvlet med f.eks. en
cykel, når der er en masse øer og man skal
ud og flyve. Helt tilfældigt dukkede løbehju-
let op som mulig rejseform, og jeg gik i gang
med at undersøge det,” fortæller manden på
løbehjulet: Nicolai Bangsgaard.
Han er en 39-årig antropolog fra Danmark,
som har gjort det til sin livsstil at rejse verden
tynd, gerne med transportmidler vi andre ville
bruge på turen ned til konditoren – ikke til
andre kontinenter. Som nyuddannet cyklede
Nicolai Bangsgaard for 10 år siden jorden
rundt i fire år, så denne gang ville han prøve
en ny form for transport.
Han kunne ikke finde information om
andre, der havde brugt det lidt pudsige trans-
portmiddel, og det gjorde kun tanken mere
tillokkende. For Nicolai Bangsgaard er en
vigtig del af det at rejse nemlig udfordringen
i, at han ikke bare kan slå op i en manual og
følge en opskrift for turen.
Som de fleste andre voksne mennesker
havde han ikke rullet rundt på det køretøj,
mange kender fra deres barndom, siden han
At presse livets citron På et løbehjul i CaribienNicolai Bangsgaard har rejst i flere lande, end du kan tælle på ti hænder. Hans seneste eventyr bød på øhop i Caribien på et noget utraditionelt køretøj. WIDE har mødt ham til en snak om glæden ved at rejse med sit eget transportmiddel og ikke at være i stand til at nøjes i livet.Tekst: SOFIE HOUGAARD NIELSEN Foto: NICOLAI BANGSGAARD
Det meste af bagagen havde Nicolai Bangsgaard i en dry bag, som han bandt fast til løbehjulets styrepind – resten havde han i en løberygsæk.
12 WIDE • MARTS 2016
var, ja, barn. Der måtte derfor et par testture
til for at lure teknikker af og undersøge, hvor-
dan det kunne være muligt at have bagage
med til syv uger på farten.
”Jeg har jo ikke stået på løbehjul i 30 år og
har aldrig ejet ét, så det var sådan noget med
at finde ud af ’efter 10 skub med det ene ben,
så blev det træt’ – kan man så skifte over i
fart?”, forklarer Nicolai Bangsgaard med et
smil.
Frihed og fronten mod verdenKøretøjet bestod prøven, og i efteråret 2015
satte Nicolai Bangsgaard kursen mod en
ny region med løbehjulet under armen. I
Caribien viste det sig at være ideelt som
transportmiddel, fordi øernes størrelse gjorde
det nemt at komme rundt. Oftest kunne løbe-
hjulet komme med som håndbagage, hvilket
kun gjorde rejsen nemmere.
”Når det er fladt er det et glimrende trans-
portmiddel”, fortæller Nicolai Bangsgaard
muntert. Det var det dog sjældent i Caribien,
så indimellem måtte han hoppe af og trække.
Til gengæld kunne han få rimelig god fart på,
på vej ned af bakken igen. Endda så meget
fart, at WIDE har lovet ikke at sige det til
nogen!
Det længste, han kørte på én dag, var 70
km på Barbados, og på de syv uger nåede
Nicolai Bangsgaard gennem ni lande og to
territorier (område, der hører under en stat,
red.). Når han vågnede i sit telt eller en seng
hos en lokal couchsurfing-vært, havde han
sjældent planlagt dagens program. Af sted
på løbehjulet, ud og opleve landet. Nicolai
Bangsgaard kan godt lide at få sved på
panden, men ruller ikke hurtigere, end at der
er tid til at se på naturen, lokale markeder
og få en snak med nysgerrige mennesker
undervejs.
”Folk gloede, måbede og ville prøve en
tur”, fortæller han glad om reaktionen rundt
på øerne. ”Nogle råbte ’scooter boy’ og
spurgte, hvor motoren sad henne.”
Udover udfordringen ved at prøve en
ukendt rejseform, giver det også Nicolai
Bangsgaard en højt værdsat følelse af frihed,
at han selv kan bestemme, hvor hans to hjul
tager ham hen.
”At være uafhængig er en af hovedgrun-
dene til, at jeg rejser. At være fri, selvom ’fri’
har fået den der lidt negative konnotation
af at ville slippe væk eller vende ryggen til
noget. Det er på ingen måde det, jeg gør.
Jeg vender fronten mod verden,” uddyber
eventyreren.
Pløkket fast til nuetEn aktiv rejseform, der giver mulighed for at
opholde sig meget udenfor er således en
central del af rejserne for verdensfareren.
Naturen og elementernes måder at forme
omgivelserne på giver Nicolai Bangsgaard
en følelse af at skulle indordne sig på sin
’plads’ som menneske:
”Det at mærke elementerne og kunne
værdsætte vejret, også når det ikke viser
sig fra sin skønneste side,” fortæller han
med en rolig stemme, dog tydeligt fyldt af
begejstring. ”Man bliver tvunget til at være
ydmyg over for vejret – at respektere, at man
er den lille i det spil. Den ydmyghed kan jeg
godt lide.”
Men selvom motiverne på hans rejsebil-
leder synes at kappes om, hvilket der er
mest bounty-lækkert, er det dog ikke rene
badeferier, når Nicolai Bangsgaard ruller mod
nye horisonter. Hvor end han kommer hen,
skal han forholde sig til nye mennesker, der
gør tingene anderledes end ham selv og er
nysgerrige på hans færd. Derudover vrimler
hans hoved non stop med en masse prak-
tiske ting: Hvad skal jeg spise? Hvad med
vand? Myg? Husk at få teltet tørret! Hvor skal
jeg overnatte i nat?
MARTS 2016 • WIDE 13
Antropologen elsker imidlertid de tanker, der rumsterer i ham på turene: ”Det er med til at fastholde mig i nuet, fordi
det er konkrete, hands on-ting, jeg skal
forholde mig til. Her-og-nu-overvejelser, der
pløkker dig fast til nuet for at bruge et cam-
pingrelateret udtryk,” forklarer han.
Selvom han godt kan lide at ”kende sin
plads i spillet”, er det også følelsen af ikke at
kende spillereglerne i en anden kultur, der
trækker ham ud over Danmarks grænser
gang på gang.
”Jeg kan godt lide kontrasten mellem at
være hjemme og at være ude på eventyr,
hvor jeg ikke kender dagen og vejen og
spillereglerne. Det tvinger mig til at være
opmærksom og forsøge at få ting til at give
mening. Det udvider min horisont for, hvad
mennesket er for en størrelse,” siger Nicolai
Bangsgaard.
Pak dig ud af undskyldningerne og kom af sted!Det er svært ikke at blive grebet af en spon-
tan rejsekriblen, når man hører om Nicolai
Bangsgaards evne til at kaste sig ud på
ukendt terræn. Selv mener han, det handler
om blot at gøre det, hvis man har lyst til at
prøve:
”Alle kan gøre det! Hvis man har en
nysgerrighed i sig, skal man holde fast i
den. Hvad kan jeg gøre for at stille den her
nysgerrighed? Det kan man ofte kun finde
ud af ved at prøve det af. Start med at pakke
en madpakke, låne et telt, liggeunderlag, so-
vepose og tage ud i en skov, 10, 20, 50 km.
væk fra ens bopæl,” lyder hans råd.
Når Nicolai Bangsgaard holder foredrag,
møder han ofte folk, der beundrer hans
handlekraft og ville ønske, de kunne gøre det
samme. Han påpeger, at han ikke er specielt
heldigere stillet end andre, men at han har
holdt fast i troen på, at der er et andet liv end
det gængse arbejdsliv. Men rejseentusiasten
er også ydmyg og taknemmelig for, at han
med foredrag, cykelrejser og bogsalg kan
fastholde det rejseniveau, han ønsker.
”Tag ud med en rygsæk, på cykel, på
kængurustylter. Livet er for kort til kun at
drømme og pakke sig ind i undskyldninger,”
lyder opsangen fra eventyreren.
Den ukuelige grundtroNogle mennesker tænker måske også, at
det er nemmere at blive hjemme – mere
sikkert. Men advarslerne er tit blæst op af
folk og myndigheder, og risikoen for, at der
sker noget, er ubetydelig lille, mener Nicolai
Bangsgaard, der forsøger at forholde sig
realistisk til, hvad der sker ude i verden.
”Det gælder om ikke at lade frygten
stoppe én,” argumenterer han og uddyber:
”Hvis man bliver hjemme, bliver frygten eller
fordommen aldrig konfronteret. Den får bare
masser af næring, når vi tænder for fjernsy-
net og åbner for radioen. Jeg er ikke skræmt
af, hvad medierne viser, for jeg har oplevet
så ufattelig meget godhed på egen hånd, og
der skal meget til at rokke ved det. Jeg har
stadig en ukuelig grundtro på, at mennesket
er godt.”
Og Nicolai Bangsgaard er på ingen måde
mæt af verden endnu. Han mener, det er en
manglende evne til at nøjes i livet, der får
ham ”ud over stepperne” i ukendte kontek-
ster, hvor hans sanser er åbne, og han får en
masse smukke oplevelser hver dag.
”Jeg kan ikke sige: ’Nu har jeg set nok’.
Jeg ville føle, at jeg går på kompromis med
noget, jeg ikke har lyst til. At jeg ikke får
presset livets citron til fulde,” siger Nicolai
Bangsgaard.
Selvom eventyreren var bortrejst næsten
halvdelen af 2015, mener han dog ikke selv,
hans rejsetrang er usund. Om end han et
splitsekund efter denne kommentar grinende
indrømmer:
”Det er godt med dig, Nicolai – nu tager
jeg jo af sted igen i morgen!”
EN EVENTY-RERS BAGAGEI Caribien havde Nicolai Bangs-gaard blot 10 kg med – inkl. telt, liggeunderlag, sovepose og svedtransporterende, outdoor og almindeligt tøj!
Løbehjulet vejede yderligere 4,5 kg.
Uundværlige ting for globetrot-teren er derudover: iPhone, som han bruger både som kamera og til at høre musik på, og til at finde vej gennem app’en Maps.Me, som kan vise vej offline
Læbepomade, uanset vejr og destination
En metalske, Nicolai Bangsga-ard har haft et tæt forhold til i 16 år: “Tilbage i slut 90’erne fandt jeg den her ene ske, som simpelthen bare er min favoritske! Den har den mest sympatiske udformning og en perfekt størrelse mellem en dessertske og en spiseske. Den er bare så rund og rar, og den er med mig på alle rejser. Du behøver ikke kniv og gaf-fel, når du har en ske.”
( eventyr )
14 WIDE • MARTS 2016
KORINTH EFTERSKOLE ER DEN LILLE EFTERSKOLE MED DET STORE HJERTE...
Det er noget vi siger, fordi vi har et fællesskab, hvor du bliver accepteret, fordi du er dig. Vi er efterskolen for dig, som er vild med natur, friluftsliv, fællesskab, ansvar, sjov og udfordringer.
ADVENTURE & FRILUFTSLIV RIDNING GOURMET PROJEKTLEDELSE
SE MERE PÅ WWW.KORINTH-EFTERSKOLE.DK
DET HANDLER OM DIG
OG DIG OG DIG
OG DIGOG DIG
OG DIG
Første weekend i februar lyste hundredvis af pandelygter op i både Nordjylland og Sydsverige. Her fandt de to hårde adventureløb Wasa Wasa og Alligatorløbet nemlig sted, hvor deltagerne både fik afprøvet deres fysik, færdigheder og samarbejdsevner i vintermørket.
Foto WASA WASA: JESPER HANSEN, ALLIGATORLØBET: MATHIAS SØRENSEN
På løb i mørketPå løb i mørket
WASA WASA: Løbets tema var vikinger – og så skal man selvfølge-lig kunne støbe en torshammer i tin.
ALLIGATORLØBET: 50 sjak var tilmeldt årets løb, der foregik på Hallandsåsen i Skåne.
( foto )
16 WIDE • MARTS 2016
WASA WASA: Limfjorden kræver sine ofre, men spejderen her slap med en våd sok.
ALLIGATORLØBET: Kort og kompas er faste ingredienser på Alligatorløbet, hvor gps er bandlyst..
ALLIGATORLØBET: I år skulle
deltagerne selv kreere dessert.
Aftensmad var der til gengæld
sørget for i form af stegt flæsk.
( foto )
MARTS 2016 • WIDE 17
( foto )WASA WASA: Tømmerflådesejlads på Limfjorden i februarmørket er en rigtig Wasa Wasa-specialitet. Og så er spørgsmålet lige, hvordan man kommer tørskoet i land?
WASA WASA: På en af posterne skulle deltagerne gennem en forhindrings-bane og samtidig vise, at de havde styr på Danmarkshistorien.
ALLIGATORLØBET: Ildboret er en særlig kunst, som de hårde sjak må mestre, hvis de vil vinde løbet.
Vil du eller dine spejdere med på adventureløb? Tjek facebook.com/adventurespejd og få over-blik over de kommende løb.
18 WIDE • MARTS 2016
... der fortjener eller trænger til en ekstra oplevelse i sommerferien 2016? I den første uge af skolernes sommerferie kan alle børn og unge mellem 10 og 14 år deltage i BE Camp - syv dages forsmag på efterskolelivet på Brejning Efterskole i allerbedste sommerlejrstil. Syv dage med nye venner, efterskolerutiner, linjefag, og friluftsaktiviteter. Find ugeprogrammet og læs mere på www.brejning.dk/camp
HVOR? På Brejning Efterskole ved Vejle Fjord.HVORNÅR? Søndag den 26. juni til lørdag den 2. juli 2016.FOR HVEM? Alle børn og unge mellem 10 og 14 år.AF HVEM? Lærere og tidligere elever på Brejning Efterskole.PRIS? 1.475,- kr.
FOR ALLE MELLEM 10 OG 14 ÅR
EN EKSTRA “SOMMERLEJR”
KENDER DU EN JUNIOR- ELLER TROPSSPEJDER...
2016 02 - Helside - Wide - BE Camp.indd 1 03/02/2016 12.07
Mennesker grupperer sig hele tiden. Hvis nogen får en god ide, handler det om hurtigt at få andre med på den. Vi kan sjældent skabe de helt store og vilde ting selv. Men hvad er en gruppe egentligt? Hvordan fun-gerer den? Kan den sættes på formel? Og hvorfor har vi mennesker brug for at samles?
- WIDE undersøger gruppens DNA
( tema )
GRUPPEN UNDER LUP
20 WIDE • MARTS 2016
“Hvis folk er absolut forskellige og
bliver ved med at insistere på, at
de er det, så er der ingen gruppe.
Man skal i et vist omfang kunne
svinge sammen.” Sådan siger sociolog og kulturfor-
sker, Bjørn Schiermer. Han fortsætter: ”At være i en
gruppe handler om fornemmelsen af at dele noget.”
Grupper kommer i utallige udgaver. Uanset udgave
og udformning er der kollektive energier i spil. Ener-
gier, som binder os mennesker sammen, og som er i
spil hele tiden. Bjørn Schiermer pointerer, hvordan vi
mennesker fx intuitivt ønsker at gøre det samme som
andre. Han siger: ”Hvis du fx tager til januarudsalg og
står der i køen. Der er et rush af mennesker. Pludselig
løber menneskene den ene vej, og så føler man en
irrationel tilskyndelse til at løbe med. Det tror jeg, de
fleste kender.” Men fællesskabsfølelsen kan også op-
stå ud af det blå i andre sammenhænge. Bjørn Schie-
rmer giver eksemplet, at man som passager sidder i
sin egen verden i bussen. Pludseligt sker der noget – en griner, buschaufføren siger
noget – og dermed skabes et social rum, hvor man trækkes ud af sin verden og ind i det
fælles rum, der spontant er opstået. Fællesskaber kan med andre ord opstå alle steder.
Vi deler nogetMen der skal mere til, hvis gruppen skal blive ved med at være en gruppe. De skal
holdes sammen af noget. ”Grupper bliver oftest holdt sammen af objekter. Det interes-
sante ved det er, at det symbol, begreb, objekt eller ideologi, man samles om, bliver
vigtigere alene fordi, man samles om det. Et bestemt objekt, flaget fx, kan blive helligt.
Det kan få en ukrænkelighed, som helt klart ikke ligger i flaget selv – det er jo bare et
stykke stof. Men alligevel gibber det i en, hvis det bliver brændt af.”
Symboler kan altså få en særlig attraktion. Et modeobjekt kan være populært i en tid,
men hvis man møder det igen tre år senere, ser det helt forkert ud. Den fascination, man
følte engang, lå ikke i objektet – det lå i gruppen af mennesker.
Symboler, ritualer, arbejdsdeling, afgrænsningBjørn Schiermer har ikke selv været spejder, man han kan tydeligt se nogle klare grup-
pemarkører i spejderverdenen. ”Fx tænker jeg, at Baden-Powell fungerer som et kol-
lektivt symbol for spejderne. Hvis nogen udefra ville genere Baden-Powell, ville man
internt begynde at aktualisere ham som symbol, og han ville givetvis få ekstra meget
betydning,” fortsætter Bjørn Schiermer.
Men det er ikke kun symboler, der binder grupper sammen, det gør ritualer også.
”Udover Baden-Powell er der vel også en del ritualer i den enkelte gruppe, som kan
bruges til at frembringe gruppefølelse,” siger han.
Ritualer bygger ifølge sociologen på forskellige former for rytme. Pointen er, at man
SOCIOLOGEN
Bjørn SchiermerBjørn er ph.d. og lektor
ved Københavns Univer-
sitet, hvor han underviser
og forsker i sociologi og
kultur. Han har skrevet
ph.d. om imitation og
kreativitet.
“ Gruppedynamikker fungerer ikke rationelt”
Wide har spurgt en sociolog og tre gruppeledere for at blive
klogere på gruppens DNA.
MARTS 2016 • WIDE 21
” Grupper over-lever ved at have stærke ritualer, der skaber fælles rytme, og ved at give folk fornemmelsen af at være vigtige i et fælles projekt”
helt konkret skal svinge godt sammen i en gruppe.
Bjørn Schiermer uddyber: ”Næsten alle de situationer
i livet, som vi føler intensivt, er nogle, vi deler med an-
dre, og hvor vi ligesom svinger i samme rytme – altså
noget, hvor der er ritualer.”
Ud over symboler og ritualer kan arbejdsdeling
også styrke gruppefølelsen, fordi man bliver afhængi-
ge af hinanden. ”Man kan også organisere det sociale
udefra ved f.eks. at sikre en arbejdsdeling. Hvis folk
samles om at løse nogle fælles opgaver, så holder det
det sociale sammen,” fortæller Bjørn Schiermer, inden
han fortsætter: ”Spejderbevægelsen har begge dele
– der er både et element af ritualer og ceremonier,
der giver en fælles rytme, og samtidig er der former
for samarbejde, kollektive opgaveløsning.”
En fjerde afgørende faktor, der kan være med til at
samle en gruppe og gøre den stærk, er afgrænsning.
Det vil sige det, at man til en vis grad definerer sig selv
som gruppe i forhold til noget, man ikke er. If. Bjørn
Schiermer er afgrænsning desværre en vigtig grup-
pefølelsesfremkaldende faktor – ’desværre’, fordi man
derved risikerer at få et lukket fællesskab. Men han
understreger samtidig, at ikke alle grupper definerer
sig selv gennem afgrænsning. Han peger på eksem-
plet med situationen i bussen, hvor der netop opstod
et fællesskab, som ikke byggede på en afgrænsning. ”I
bussen opstår der en eller anden form for gruppefølel-
se – om ikke andet så er følelsen flygtig. Men flygtige
fællesskaber er helt klart fællesskaber”, fortæller han.
Samtidig understreger han, at flygtigheden i sig
selv kan være gavnende: ”Flygtige former for gruppe-
dannelser kan nemmere overskride sociale grænser.”
Grupper er ikke til at styreGruppedannelser og gruppeenergier er svære at
styre. Og hvis man ser på bestemte grupper eller mo-
der, er der tidspunkter, hvor de er mere populære end
andre. Bjørn Schiermer understreger, at det er umu-
ligt at forudsige en gruppes fremtid: ”Der findes ikke
nogen opskrift på at holde gruppeenergier ved lige,”
siger han. Det handler bl.a. om, at gruppedynamikker i
høj grad fungerer ubevidst: ”Meget af dette med grup-
pedannelse og kollektive energier er i høj grad noget,
der fungerer bag om ryggen på os. Det er ikke umid-
delbart rationelt.”
Det eneste man kan, er, ifølge Bjørn Schiermer, at
prøve sig frem. Men har dog to pointer, man kan ar-
bejde ud fra: ”Grupper overlever ved at have stærke
ritualer, der skaber fælles rytme, og ved at give folk
fornemmelsen af at være vigtige i et fælles projekt.
Det er to gode råd, som både gælder den lokale spej-
dergruppe – men også spejderbevægelsen som så-
dan. De gælder på alle niveauer i virkeligheden.”
Fremtidens grupperTil spørgsmålet om, hvordan fremtidens gruppe ser
ud, og hvordan vi mennesker vil samles fremover, ly-
der svaret: ”Generelt er vi mennesker med i flere og
flere grupper – og tilbringer kortere og kortere tid i
hver gruppe. Vi er højere grad samlet om klart define-
rede fascinationer. Når det er sagt, er der stadigvæk
grupper som f.eks. familien, der er et blivende fælles-
skab,” slutter Bjørn Schiermer.
SOCIOLOGEN
( tema )
22 WIDE • MARTS 2016
” Jeg tror, man er en gruppe, når man har skabt sin egen kultur. Når man har noget, som hviler i sig selv og forstærker sig selv. Jeg tror, en stor del af det ligger i praktik.”
Hvorfor overhovedet starte en ny gruppe?Hvis du skal bygge nyt, er det fedt at bygge dit helt
eget hus i stedet for en tilbygning. Der ligger sinds-
sygt meget energi i at starte noget op sammen og
sætte sit eget aftryk. Så selvom udfordringen selv-
følgelig er stor, så motiverer det, at vi helt selv bærer
ansvaret for at løse den. Det er også derfor, at vores
gaster (ledere og hjælpere uden ugentligt ansvar,
red.) fx har rigtig meget at sige i forhold til, hvilken
gruppe vi skal være.
Hvad kræver det at starte en gruppe fra bunden?Først og fremmest kræver det gode relationer. At
man er nogle mennesker, der stoler på hinanden og
kan sammen og har de samme drømme og mål. Hvis
ikke jeg havde en tæt relation til Morten (bestyrel-
sesformand og medinitiativtage til gruppen, red.), så
ville det her aldrig lykkedes. Og så kræver det mod,
is i maven og en tro på, at det hele nok skal lykkes.
Hvornår er man en gruppe?Jeg tror, man er en gruppe, når man har skabt sin
egen kultur. Når man har noget, som hviler i sig
selv og forstærker sig selv. Jeg tror, en stor del af
det ligger i praktik. Før Havets Helte bliver en rigtig
spejdergruppe, skal vi naturligvis have spejdere og
spejdermøder. Der skal komme tilmeldinger ind. Vi
skal have en hjemmeside. Lige nu gør vi alting for
første gang. Når vi begynder at gentage ting, og der
opstår rutiner, så er vi en rigtig gruppe.
Hvilken gruppe vil I gerne være?Sat på spidsen vil vi gerne være en gruppe, hvor vi
ikke har børn på venteliste, men ledere. Vi vil gerne
være kendt som en gruppe, der ikke alene kan
tilbyde spejderne noget meningsfuldt, men også
forældre og ledere. Fx tror vi, at hvis lederne laver
sjove og meningsfulde ting sammen, så behøver vi
ikke så mange koordineringsmøder, fordi en masse
vigtige snakke opstår i uformelle situationer. Vores
ledere skal ikke være ledere for at holde koordine-
ringsmøder. Dem har de nok af på arbejdet. Vi tror,
det er vigtigt, at lederne har det godt sammen og fx
også har lyst til at drikke en enkelt øl sammen eller
tage et spil Bezzerwizzer efter mødet.
HAVETS HELTE – den nystartede Havets Helte er en nystiftet søspejdergruppe, der kommer til at holde til ved Teglværkshavnen i København. Kommer til, fordi gruppen endnu har til gode at holde sit første spejdermøde. Gruppen består lige nu af 11 ledere og 13 ’gaster’, som er ledere og hjælpere uden ugentligt ansvar. Og 1. maj starter Havets Helte officielt op med 50 spejdere - og næsten lige så mange på venteliste.
Gruppens fokus er naturligvis på søaktiviteter, men også friluftslivet i bred forstand. Bl.a. fordi en stor del af lederne ikke selv har erfaring som søspejdere.
Mai Choe ThodeGruppeleder Mai
Choe Thode er 28
år, kommunikati-
onskonsulent hos
Scleroseforeningen
og medlem af korps-
ledelsen
“Lige nu gør vi alting for første gang”
GRUPPELEDEREN
MARTS 2016 • WIDE 23
Hvad er I for en gruppe?Egentlig er vi en spejdergruppe ligesom alle andre.
Og samtidig er vi noget helt andet. Vi har tænkt
spejdergruppen forfra og gjort op med, at en gruppe
kun skal være ét sted, og det skal være med nogle
voksne og nogle børn. De fleste af os har ikke tid til
at være i en gruppe hver tirsdag. I stedet for laver vi
nogle koncentrerede arrangementer for andre unge,
som vi virkelig synes, sparker røv.
Nogle mener måske, at så er vi ikke en spejder-
gruppe, fordi der ikke er små børn med. Men det
synes vi, vi er. Vi udlever samme formål, nemlig at ud-
vikle børn og unge. Det, der jo sker i mange grupper,
er at folk i vores alder springer fra, fordi der ikke sker
noget i klanen, eller fordi de ikke er klar til at blive
ledere. Det her er vores måde at bidrage på.
Hvilke hovedingredienser behøves der for at skabe en gruppe?Lysten skal være der. Så simpelt er det. Lysten til at
gøre noget sammen, til at skabe noget sammen. Det
kræver vel ikke meget mere end det. Det er en ting,
der er rigtig vigtig for os. Det er også derfor, vi er
gået fra at være fem mennesker på et loftslokale til at
være over 50 spejdere, der laver arrangementer for
over tusind spejdere. Fordi vi har samlet folk, der gi-
der, og som brænder for det samme, som vi selv gør.
Hvornår synes du, man er en gruppe?Det er man, når man på trods af alle mulige forskel-
ligheder, går sammen om et formål. Vores formål er
at udfordre, udvikle og inspirere andre unge. Vi er
samlet om at skabe noget for andre.
Hvilken kultur har I?Vi har en fed kultur, synes jeg. Vi tror på hinanden
og opfordrer hinanden til at give den gas. Det har vi
også lært hinanden – at vi kan! At hvis man brænder
for noget, så kan man som regel også godt. Man skal
selvfølgelig ikke være overmodig, men det er godt at
være ambitiøs.
Hvornår tænkte du, at I var en rigtig gruppe?Vi har hele tiden tænkt os som en gruppe. Men grup-
pefølelsen kom for alvor på Seditio sidste år (spejder-
løb, som Adventure Gruppen arrangerer, red.). Her
kom de frivillige ind til os i løbsledelsen, og selvom
de havde været på post i 20 timer, så skulle de i hvert
fald ikke i seng. Ikke hvis en anden kunne komme i
seng i stedet for. Folk tog sindssygt meget hensyn til
hinanden. Der vidste jeg, vi var en rigtig gruppe.
Man kan jo godt være en gruppe på papiret, men
at være en gruppe handler jo om at stå sammen, at
ville noget sammen og ville hinanden.
GRUPPELEDEREN
Kasper Staunskær FrandsenGruppeleder Kasper
Staunskær Frandsen er
gymnasieelev i Risskov
ADVENTURE GRUPPEN – den anderledes
Adventure Gruppen er en utraditionel gruppe af unge spejdere. Gruppen har ikke noget fast tilhørssted, men samles om store spejderprojekter, som skal inspirere andre
unge. Adventure Gruppen arrangerer bl.a. spejderløbet Seditio, PUF Perm-kursus for juniorer, poster på diverse spejderløb, og i efteråret afholdt gruppen en konference om
adventurespejd på Island.
“ Nogle mener måske, at vi ikke er en rigtig spejdergruppe”
( tema )
24 WIDE • MARTS 2016
På to år er I blevet dobbelt så mange. Er I stadig den samme gruppe?Ja, det synes jeg. Men vi er som gruppe også meget
optaget af vores fælles identitet. Vi har vores eget
råb, vores eget logo og egne mærker. Vi er stolte
af vores navn og historie. Når vi er rundt med andre
spejdergrupper, så kender mange vores råb. Det
er stærkt kendetegn. Vi tør godt dyrke, at vi har en
særlig identitet.
Samtidig prioriterer vi at lave ting sammen på
tværs: Tænkedag, oprykning, Sct. Georgsdag osv. Det
betyder, at spejdere, forældre og ledere hurtigt får af-
kodet vores kultur og vores måde at være gruppe på.
Hvilken betydning har en gruppes kultur?Kulturen er altafgørende for, om du har en velfun-
gerende gruppe. Det gælder særligt for spejder.
Der bliver du ikke nødvendigvis spejder, fordi du i
forvejen kender nogen i gruppen. Derfor er det også
vigtigt, at selvom vores mikroer i første omgang ikke
kender deres kammerater, så kender de i hvert fald
Karen Jeppe Gruppe. Det skaber den der tryghed af
at høre til.
Hvordan sikrer I, at nye ledere kommer godt ind i gruppen?Det er vigtigt, at de nye ledere er med fra starten af.
Jeg tror, man bliver en del af gruppen ved at have
noget at gøre i gruppen. Og så er det vigtigt, at de
mærker, at selvom man er ny, så har man også en
stemme.
Samtidig er det også vigtigt, man ikke føler sig
overfaldet, hvis man fx er forælder, der gerne vil
hjælpe til i gruppen. Det handler om at finde den
rigtige balance mellem at gribe og at skubbe. Og det
øver vi os hele tiden i at blive bedre til.
Hvornår er man en gruppe?Man er først en gruppe, når man fungerer sammen. I
det øjeblik, der er nogle dynamikker, der betyder, at
man dels skal tage hensyn til hinanden, og dels skal
gøre noget sammen og være noget sammen. At være
en gruppe handler om, at man har en fælles identitet.
Og den kommer jo af de ting, man gør. Af ritualer og
aktiviteter.
GRUPPELEDEREN
Carrie Harritsø
Gruppeleder
Carrie Harritsø er 53 år
og projektleder hos
Arla Fonden
KAREN JEPPE GRUPPE – den hurtigtvoksende Karen Jeppe Gruppe i Horsens har på bare to år fordoblet sin størrelse og er nu knap
120 medlemmer. Gruppen blev stiftet i 1918 og er dermed en af Danmarks ældste
spejdergrupper. Gruppen er opkaldt efter den danske nødhjælpsarbejder Karen
Jeppe, der hjalp armenske flygtninge i begyndelsen af 1900-tallet.
“ Vi tør godt dyrke, at vi har en særlig identitet”
MARTS 2016 • WIDE 25
Fiksfakseriet–spis foråret
Tekst og foto: DANIEL FRYKMAN – WIDE REDAKTIONEN Foto: ISTOCK
( gør-det-selv )
Nu hvor det efterhånden er ved at blive varmere, så
begynder naturen jo også at røre på sig, og en god
klassiker er at tappe frisk birkesaft. Fiksfakseriet
viser dig her to metoder til, hvordan du kan gøre det!
METODE 1 (den meget nemme)
DU SKAL BRUGE: En flaske En grensaks Lidt snor Et birketræ i foråret
Denne metode er meget, meget nem og kræver minimal forberedelse. Du skal finde en gren med en diameter på mellem 1,5 til 2 cm, og den skal gerne sidde direkte på hovedstammen. Klip enden af grenen af, så grenen har en diameter, der er den samme som flaskes åbning. Stik den nu afklippede grenende ned i flaskeåbningen, og bind flasken fast.
Nu skulle birkesaften begynde stille og roligt at dryppe ned i flasken.
Den nemme metode
er bare at sætte en
flaske ud over en
afklippet gren
Fo
to:
No
rdis
k N
atu
rlig
vis
26 WIDE • MARTS 2016
METODE 2 (den effektive)
HVIS DU FOR ALVOR VIL TAPPE NOGET
BIRKESAFT, SKAL DER LIDT MERE
ARBEJDE TIL END VED METODE 1. TIL
METODE 2 SKAL DU BRUGE:
En sodavandsflaske med skruelåg
10mm bor
Boremaskine eller håndbor
10mm slange (fx akvarieslange)
Et birketræ i foråret
Det første, du skal gøre, er at montere
slangen til flasken. Du kan godt bare stik-
ke slangen den i den åbne flaske, men
det vil tiltrække myrer, og du risikerer, at
der kommer en masse skidt ned i saften,
så derfor anbefaler vi, at du borer et hul
i midten af skruelåget med dit 10mm bor.
Slangen skulle nu gerne passe som hånd
i handske med låget.
Det næste, du skal, er at bore et hul
i træet. Hullet skal vende skråt nedad,
så saften løber ud af hullet, og jo dybere
hullet er, jo større er flowet af saft. Når du
har renset hullet for løse rester, stikker
du slangen ind i hullet, og du fører den
anden ende af slangen ned igennem
låget af flasken.
Nu skulle birkesaften gerne stille og
roligt dryppe ned i flasken.
OBSDer er et par ting, du skal være opmærksom på, når du tapper birkesaft.
Hvis du vil tappe saften af et birketræ, der står på privat grund, skal du altid have tilladelse af grundejeren. Hvis det er en offentlig eget skov, må du gerne tappe uden først at spørge om lov, så længe du ikke skader træet eller sælger ud af det, du tapper.
Hvis du bruger metode 2, så må du altid bruge det samme hul flere gange. Der går svamp i hullet, når du er færdig med at bruge det.
MARTS 2016 • WIDE 27
( inspiration til målgruppen )
Foto: MORTEN BJERRUM LARSEN OG ISTOCK
Det plejer vi at gøre
Learning by doing – også når det gælder traditionerLearning by doing – det er på mange måder spejderlivet kogt ned til en maggiterning. Som spejder udfordrer man sig selv og andre ved hele tiden at kaste sig ud i det og lære af sine fejl efterhånden, som man begår dem. Prøv det, når I undersøger jeres traditioner – kast jer ud i det og lær undervejs. I kan altid vende tilbage til en tradition, hvis I fandt ud af, at I savnede den.
Tilbage i februar
havde vi faste-
lavn. Om lidt er
det påske. Så
kommer Store Bededag,
Kristi Himmelfart og Pinsen.
I efteråret kommer Mortens
aften, og i december er
det jul. Alle er det faste og
gamle traditioner i Dan-
mark.
De senere år er nye
kommet til: Valentines Day,
Halloween og Black Friday
– bare for at nævne nogle.
Men traditioner behøves
ikke kun at være dage, det
kan også være specielt
tøj, særlige rutiner eller
bestemte ord.
Traditioner kan være
nødvendige til at holde
sammen på samfund og
fællesskaber, men man skal
naturligvis også passe på,
at tradition ikke med Dan
Turèlls ord bliver ”en flov
undskyldning for en evig
gentagelse af de samme
dumheder.”
Spejderbevægelsen er
også fuld af traditioner –
nogle rækker helt tilbage til
Baden Powell og bevægel-
sens grundlæggelse.
Her på Wide synes vi,
at traditioner er vigtige
til at skabe sammenhold
i gruppen og til at styrke
spejderidentiteten. Men tra-
ditioner er også kun fede,
hvis de bidrager med mere
end blot at være tomme
gentagelser. Det skal netop
styrke sammenholdet i
stedet for at være en klods
om benet, alle er trætte af
at løfte rundt på.
28 WIDE • MARTS 2016
I Den Gode Gruppe er der et helt kapitel dedikeret til spørgsmålet om traditioner. Her er der bl.a. en række konkrete råd til, hvordan I i jeres gruppe kan arbejde med traditioner og evt. give dem et brush-up.
Sådan kan I arbejde med traditioner i gruppen
LAV EN ÅRSPLAN
Hvilke kulturbærende elementer, traditioner og særpræg har I? Lav en liste og skaler dem hver især fra 1-10 efter, hvor godt de virker. Drøft ud fra dette, hvordan I vil prioritere je-res traditioner fremover, og lav så en årsplan. Husk at inddrage spejderne i drøftelsen.
VOKSENFÆLLESSKABER ER VIGTIGEHvilke traditioner og fælles aktiviteter har I for gruppens voksne? Voksenfæl-lesskaber har afgørende betydning for gruppens liv og udvikling, så hvordan kan I styrke det?
EN TING AD GANGEN
Undlad at ændre alt på en gang!
En kulturrevolution har det med at
føre til et sammenbrud. Overvej,
hvor fornyelse er vigtig, og lav
små justeringer andre steder.
DROP VANETÆNKNINGLad være med at fastholde noget, bare fordi det er det, I plejer at gøre. Børn passer til den tid, de er født ind i, også selv om de er spejdere. Så det kan også være, at nogle ting, der har 100 år på bagen, skal nyfortol-kes. Det kunne også gælde brugen af uni-form, som nogle spejdere (især de største) ikke er vilde med. Det er jo ikke uniformen, der skaber spejderhjertet.
4
2
3
1
Den Gode Gruppe samler erfaringer, indsigter og tips fra gruppele-dere, bestyrelsesformænd, udvalg, konsulenter, korpsets store bag-katalog af bøger og hæfter og meget andet. Bogen er en inspiration og et værktøj, som både erfarne og nye ledere og bestyrelser kan tage udgangspunkt i for at gå i gang med at udvikle gruppen. Alle korpsets grupper fik et eksemplar før jul. Bogen kan desuden bestilles på spejdersport.dk
MARTS 2016 • WIDE 29
( børn og udvikling )
UDVIKLING
i børnehøjde30 WIDE • MARTS 2016
Børn udvikler sig, når de prø-ver noget nyt. Udviklingen hos et barn sker ifølge coach Christian Dinesen på flere planer, og den sker især, når de vante rammer forsvinder. Når de faste roller er lagt på hylden, får barnet nemlig rig mulighed for at drage sine egne erfaringer, og det er her, læringspotentialet gemmer sig. Tekst: KRISTINA HAVBO KONGSGAARD, WIDE-REDAKTIONEN Foto: LINE HEDEGAARD OG DANIEL LILJA FRYKMAN
sen har et godt råd til forældre, der gerne vil
være bedre til at følge deres barns udvikling:
”Følg barnets behov frem for dine egne,”
lyder det. Han forklarer, at han selv for ek-
sempel godt kan have et behov for, at hans
søn leger mere med de børn, der er ældre
eller jævnaldrende, fordi det ville passe til
hans alder.
”Men hvis min søn har det bedre med
at lege med nogle, som er yngre end ham,
fordi han der formår at finde en rolle og en
konsensus, hvor han trives – ” Han standser
og tygger lidt på ordene – ”så kan jeg jo
godt have en mening om, at det måske ville
være bedre for ham at lege med de store
børn end de mindre børn. Men når dagen er
omme, handler det om, hvad der fungerer for
drengen - hvor han trives.”
Snitterne af fadetChristian Dinesen har en sidste ting på hjerte.
”Når vi giver ungerne en opgave, skal vi
ikke blande os i at løse den. Der skal vi have
tålmodighed og rummelighed til, at barnet
udvikler sig og løser sine problemer og også
opgaver med egen forudsigelighed,” siger
Christian Dinesen, inden han afrunder inter-
viewet ved at sige:
”Men det der er vigtigt for os voksne, det
er, at vi holder snitterne af fadet.”
“Noget af det mest centrale for
børns udvikling er, at de får
lov til at prøve nogle ting selv.
De lærer nemlig af at drage deres egne erfa-
ringer,” fortæller Christian Dinesen, der er 47
år gammel, tidligere spejder og selvstændig
erhvervsdrivende som coach.
Han pointerer, at udvikling grundlæggen-
de handler om at prøve sig frem, indtil noget
lykkes. Derved får man succes med den
pågældende ting, og man udvikler sig.
Når interesse betyder udviklingChristian Dinesen er ekspert i børns udvikling
og desuden selv far. Han pointerer, at vi både
udvikler os på det sociale og det personlige
plan, og at udvikling sker gennem hele livet.
Han forklarer, at udviklingen sker på forskel-
lige niveauer hos børn i forskellige aldre og
uddyber:
”Når et barn bliver præsenteret for noget
nyt, sættes det i en ny kontekst. Barnet un-
dersøger for det første, hvad det er for noget
og for det andet, om det er noget, barnet
synes er sjovt.”
Han forklarer, at hvis barnet finder noget
sjovt, vil det naturligt engagere sig i det, og
det er netop igennem det, barnet finder sjovt,
at det udvikler sig.
Et eksempel herpå kunne være et barn,
der synes boldspild er sjovt eller et barn, der
kan lide at hoppe på trampolin. Gennem leg
med bolde eller ved at hoppe tilegner barnet
sig en færdighed og bliver i disse tilfælde
bedre til at henholdsvis at tage imod en bold
og til at bevare balanceevnen.
Følg dit barnDin rolle som forældre, eller som en anden
voksen nær barnet, er langt fra ligegyldig,
når det gælder barnets udvikling. For mens
de voksne skal vælge nogle ting, har barnet
andre gange godt af at prøve selv. Christian
Dinesen ser blandt andet et stort udviklings-
potentiale i at lade barnet prøve at gebærde
sig socialt – for eksempel til en fritidsaktivitet.
”Alle fritidsaktiviteter har nogle dimensio-
ner af udvikling, og så kan man jo altid veje,
hvad der er bedst,” kommer det fra coachen.
Han tænker sig om, inden han fortsætter:
”Det der er bedst, er det, der passer til
barnets udviklingsmæssige niveau. Det
niveau, som barnet er på lige nu.”
Man kan vurdere, om en aktivitet er rigtig
for barnet ved at forholde sig til, hvordan bar-
net har det med den. Barnet skal være tryg
ved at give sig i kast med den, og på samme
tid må han eller hun gerne blive udfordret.
Ifølge Christian Dinesen er parathed noget af
det vigtigste for barnets udvikling, og derfor
er det barnets niveau, der afgør, hvad der
fungerer.
Udvikling og afviklingSom forældre eller voksen nær barnet,
ønsker man det kun det bedste. Hvis du går
rundt med et ønske om at forstå børns udvik-
ling bedre, råder Christian Dinesens dig først
og fremmest til at se nærmere på barnets
reaktioner. Han forklarer, at reaktionerne
fortæller noget om barnets parathed.
”Hvis barnet ikke er parat til en ting, skal
han eller hun ikke gennemgå det. For hvis
barnet ikke er parat, og det bliver tvunget
til at gøre noget, så giver det bagslag – og
barnet udvikler sig i trods.” Han stopper op
for kort efter at konkludere: ”Så hvis barnet
ikke er parat, bliver det ikke udvikling. Så
bliver det afvikling.”
Bedst for barnetUdvikling handler altså om at prøve sig frem
og om at drage egne erfaringer, men det
handler også om at se på barnets præferen-
cer i forhold til egen udvikling. Christian Dine-
UDVIKLING
i børnehøjde ”Hvis barnet ikke er parat, og det bliver
tvunget til at gøre noget, bliver det ikke udvikling. Så bliver det afvikling.”
Christian Dinesen
MARTS 2016 • WIDE 31
Forandret brug af fjeldet fører til nye fjeldregler
Tekst: JULIE MASKE, FJELL OG VIDDE/DEN NORSKE TURISTFORENING. (OVERSÆTTELSE: PETER TRANEVIG)
32 WIDE • MARTS 2016
Nye aktiviteter og ændret brug af
fjeldområder har over de seneste
år ført til flere dødsulykker og
redningsaktioner i Norge. Derfor
har Den Norske Turistforening og Røde Kors
moderniseret de klassiske fjeldregler fra
1967, så de passer bedre til friluftslivet anno
2016. Målet er, at de nye regler gør friluftsfol-
ket bedre i stand til at træffe de rette turvalg,
på den rigtige dag, med den rette gruppe og
med det rette udstyr.
Over de sidste 10 år er der sket en stor ud-
vikling i friluftslivet. Stadig flere opsøger stejlt
terræn på bl.a. ski og udsætter sig dermed
sig selv og andre for lavinefare. Vinteren
2014-2015 omkom alene fire personer i
laviner i Norge, og 117 personer var involveret
i nærulykker. Derudover kommer alle de
ulykker, der ikke er blevet registreret ifølge
lavinevarslingstjenesten varsom.no.
”Udstyret i dag er bedre, flere af os
planlægger ture til stejlt terræn, teknologien
er forbedret og vidensniveauet blandt
friluftsfolket er et andet end for år tilbage.
Fjeldreglerne skal afspejle 2016 og række ud
i fremtiden”, forklarer Anne-Mari Planke fra
DNT som baggrund for de nye og moderni-
serede fjeldregler.
De vigtigste ændringerFor arbejdsgruppen er der særligt to ændrin-
ger, der er vigtige: ”Tilpas turen efter evne og
forhold” og ”Tag sikre vejvalg. Hav fokus på
lavinefarlige områder og usikker is”.
”De gamle regler havde ifølge ekspert-
gruppen bag de nye regler ikke fokus på det
helt essentielle i friluftslivets sikkerhedskul-
tur: Turplanlægning efter mantraet ”Tilpas
turen efter evne og forhold”. De nye fjeld-
regler anno 2016 skal helt naturligt formidle
den kulturelle kompetence, som længe har
bidraget til at holde ulykkestallet nede”, for-
klarer Jørgen Moland fra DNT, og Julia Fieler
fra Røde Kors fortsætter:
”Vi vil ikke fraråde folk at gå i stejlt terræn,
det gør jeg selv på mange fjeldture. I stedet
lægger vi vægt på, at du skal have erfaring
og viden om de aktiviteter, du vil gå i gang
med. Man kan se de nye fjeldregler som en
opskrift på en vellykket og sikker tur.”
Forandret brug af fjeldet fører til nye fjeldregler
( passion )
→
MARTS 2016 • WIDE 33
Ekspertgruppen bag de nye fjeldreglerMarkus Landrø
bjergguide og lavineekspert
Cecilie Skog
bjergbestiger
Mats Hjelle, Julie Fieler, Bjørn Arild Fjeldsbø
Røde Kors
Jørgen Moland og Anne-Mari Planke
Den Norske Turistforening (DNT)
Norsk kulturarvDiskussionerne angående ændringer, opdateringer og fornyelse af de
ikoniske fjeldregler har været skarpe i Norge. Hvem kunne finde på at
røre den norske kulturarv, ophavsmanden Severin Suveren og reglen om
aldrig at gå alene på tur? Regler som for mange fjeldvandrere har været
ligeså urørlige som kristendommens 10 bud, og regler som har været
påtrykt alt fra sengetøj, temperaturmålere, postkort og kaffekrus. ”Målet
med opdateringen af fjeldreglerne har været at ændre regler til råd, der
kan bruges aktivt i turplanlægningen og undervejs på turen, forklarer Jør-
gen Moland. En tilgang bjergbestigeren Cecilie Skog, der også har været
med i ekspertgruppen uddyber: I hele mit turliv har jeg forholdt med til
fjeldreglerne som en
del af min opdragelse.
De har sin historie, og
vi har gået til opgaven
med respekt og
ydmyghed. Undervejs
har vi haft lange og
gode snakke uden stor uenig-
hed. Det vigtigste har været at
finde formuleringer, der peger
på, hvad du skal gøre, når du
er på tur og få fjernet elemen-
ter om, hvad du ikke skal.
Mange redningsaktioner og nye regler
De sidste år har der været en
stigning i antallet af rednings-
aktioner i Norge. En udvikling
der i høj grad skyldes, at folk
har været dårligt forberedte
på deres planlagte tur. Det har
redningsmandskabet fra Røde
Kors konkret mærket ved to
store ulykker: Vennegruppen
på toptur som overså lavine-
faren i sneen. Her omkom 4
personer. Eller de tre fransk-
mænd der blev hentet ned fra
Trolltunga med redningsheli-
kopter. De vidste ikke nok om
norske forhold og deres tur på
forhånd.
”Det vigtige med fjeldreg-
lerne er at forstå dem og bruge
dem rigtigt. Uanset hvor du
skal hen, og hvor længe du skal være væk, skal du være forberedt på, at turen
kan tage en uventet drejning,” siger Bjørn Arild Fjeldsbø fra Røde Kors. Fjeldreg-
len om at vende om i tide beholdes. Det er en regel, der har fået fodfæste, og
som bruges i mange sammenhænge. ”At vende om, før man har nået målet, er
ikke nemt, men af og til er der ikke andet at gøre. Måske ser nogen det som et
nederlag, men alternativet om aldrig at komme hjem er meget værre,” fortsætter
Fjeldsbø.
De fleste tager på tur med telefoner og GPS i hånden, men teknologi er ikke
nævnt med et ord i reglerne, men fjeldregel nr. 5 siger: Tag nødvendig udstyr med
for at kunne hjælpe dig selv og andre. ”Det betyder at du før turen må stille dig
spørgsmålet: Hvilket udstyr er nødvendigt på denne tur? Er der dækning? Skal jeg
have en vindsæk med? En væsentlig pointe er, at selv på kortere ture i vinterfjel-
det skal du have udstyr med, så du kan klare dig selv og hjælpe andre”, uddyber
Jørgen Moland fra DNT.
Reglen om at lytte til erfarne fjeldfolk er væk i den nye udgave. ”Ordlyden
er væk, men ikke indholdet. I et moderne informationssamfund søger vi viden
og information mange steder. Bestyreren på en fjeldhytte kender måske ikke til
lavinefaren på fjeldet. Det tjekker vi på varsom.no eller
andre websites. Selvfølgelig snakker vi også med dem,
der bruger området, forklarer Markus Landrø.
Ekspertgruppen har også fjernet rådet om at grave sig
ned i tide. I fjeldregel nummer 9 lyder det: Spar på kræf-
terne og søg ly hvis nødvendigt. ”At søge ly handler om
at tage konsekvensen af situationen, du og din gruppe er
havnet i, både vinter og sommer. Du kryber ind i din vind-
sæk, graver dig ned og der er sne, eller går ned fra fjeldet
og ind i skoven i tide, forklarer Jørgen Moland videre.
Hvordan vil ændrede ord ændre vaner?”De nye regler skal ikke føre til en revolution i brugen
af fjeldet, og vil på ingen måde begrænse folk færdsel
i naturen. Målet er, at du, når du skal på tur, finder den
rigtige tur, på den rigtige dag, med den rette gruppe og
med det rette udstyr” siger Marcus Landrø på vegne af
ekspertgruppen og de to generalsekretære fra Røde
Kors og DNT, Åsne Havnelid og Nils Øveraas uddyber:
”Fjeldreglerne skal være opdaterede, tilgængelige og
relevante, så de bidrager til at reducere fare og skade,
men også redder liv.”
De nye fjeldregler1. Planlæg din tur og giv besked
hvor du går hen
2. Tilpas turen efter evner og
forhold
3. Tag hensyn til vejr- og lavine-
varsler
4. Vær forberedt på dårligt vejr og
kulde, selv på korte turer
5. Tag nødvendigt udstyr med for at
kunne hjælpe dig selv og andre
6. Tag sikre vejvalg. Hav fokus på
lavinefarlige områder og usikker
is
7. Brug kort og kompas. Vid altid,
hvor du er
8. Vend i tide, det er ingen skam
vende om
9. Spar på kræfterne og søg ly hvis
nødvendigt
Du finder fuldt overblik over de nye
regler her:www.ut.no/fjellvettregle
ne/#fjellvettreglene
( passion )
34 WIDE • MARTS 2016
GearnewsAVANCERET, SIMPELT OG SYRET.WIDE GIVER DIG DE NYESTE LANDVINDINGER FRA GEARFRONTEN
Bryg, tryk, drikTur og kaffe hænger uløseligt sammen, og der er da også en hel underskov af kaffebryggere designet til udelivet. Med Wacaco Minipresso får luksus-spejderen endnu en mulighed for at sikre den perfekte crema på turen. Den håndholdte espressoma-skine vejer 360 gram, brygger et shot på 70 ml. og garanterer de fornødne 8 bars tryk med den integrerede håndpumpe.Tjek wacaco.com
Multitool på håndleddet
Det er de færreste multi-tools, der kan prale af at
have 29 forskellige funktio-ner, uden at være vokset til et uhandy monstrum. Med
Leatherman TREAD gen-tænkes multitool-katego-rien totalt. Det justerbare armbånd er sammensat af led i rustfrit stål, som
rummer forskellige funk-tioner. Ud over at være en
værktøjskasse med diverse skruetrækkere, fastnøgler
og unbrakosæt, rummer armbåndet også oplukker, SIM-kort-åbner til iPhone,
skæreværktøj, glasknuser og meget andet.
Tjek leatherman.com/tread
Vandtæt opgradering til populær jakkeI 2014 fremhævede Wide fiberjakken Patagonia Nano Air for at kom-binere isolering med åndbarhed. Nu har Patagonia udviklet videre på konceptet og lancerer snart Stretch Nano Storm, som tilføjer et vandtæt, åndbart skal-lag til den populære jakke. Som Stretch-navnet antyder, er jakken meget strækbar, og skulle desuden være fri for den knitren, som man kender fra de fleste skaljakker.Tjek Google – jakken forventes nemlig først senere på året!
Komprimerbar drikkedunkVandflasker er superpraktiske, når de transporterer vand, men knap så praktiske, når de transporterer luft. Hydrapaks Stash Bottle kan vrides og foldes ind i sig selv, så den optager et minimum af plads i rygsækken. Perfekt til de ture, hvor du skal bære meget vand enkelte dage, men ellers kan klare dig med få liter. Flaskerne er BPA- og PVC-fri, vejer halvt så meget som en klassisk hård Nalgene og er – ifølge Hydrapak – lige så hårdføre. Fås i 0,75 og 1 liters version. Tjek hydrapak.com
LED-lygte trækkes af fyrfadslys
De sidste år har budt på en del outdoor-produkter,
der omdanner termisk energi til elektricitet. Mens
produkter som Biolite og Powerpot er møntet på at
oplade sin smartphone, har Lumir C et noget
smallere fokus. Lanternen er designet til at omdanne varmen fra et fyrfadslys til elektrisk lys. En konverte-
ring, der – ifølge firmaet bag – kan give et lysout-put på 60 lumens. Mens
lygten nok er ret upraktisk på tur, vil den sikkert være et hyggeligt hit i shelteret
eller hytten.Tjek lumirlight.com
MARTS 2016 • WIDE 35
WIDE har mødt stjernekok og manuskriptfor-fatter Adam Price til en snak om familiebånd, spejderliv og om at bevare balancen i en travl hverdag. For det gastronomiske talent, kendt fra mad-programmet ’Spise med Price,’ er der ikke langt fra bål-mad til ambitiøs madlavning.Tekst: KRISTINA HAVBO KONGSGAARD Foto: MATHIAS THOMSEN og ALL OVER PRESS
Spejder med Price og rigeligt smør
Rigeligt smør,” lyder de velkendte
ord i det karakteristiske tone-
fald. Med disse få ord er Adam
Price afsløret, manden der på
få sekunder kan få tankerne til
at vandre til programmerne ’Spise med Price’.
Han er vokset op i et hjem, hvor faderen
John Price var ekstraordinært glad for mad.
Ifølge Adam Price har det i høj grad præget
hans bror James og hans opvækst.
”Vi voksede op med rigtig meget god mad
og ikke mindst holdninger til mad,” fortæller
han. For ham er mad meget mere end det
daglige måltid; med passioneret stemme
beskriver han det som en levevej og et pro-
fessionelt virke.
”Det handler både om at smage mad,
spise mad, lave mad og om at forholde sig
til råvarer og nye retter på restauranterne,”
forklarer han. ”Og når mad fylder meget i ens
liv, kræver det, at man finder balance i for-
hold til maden. Ellers kan man nemt komme
til at overdrive.”
Hjemme hos PriceAdam Price laver typisk mad sammen med
andre. I hverdagen laver han mad sammen
med sin kone, og her forsøger han nogle
gange at tvinge sin syvårige søn til at være
med. Han afslører med et grin, at det ikke
altid lykkes. Han mener, det primært skyldes,
at han selv har stået som en lille dreng ved
sin fars side i køkkenet. Han ser både noget
sjovt og noget nostalgisk i at give det videre
til sin søn.
”Det er vigtigt at give et håndværk eller
blot begejstring for noget, man selv holder
af, videre til sine børn. Hos min familie er det
maden, der har stor betydning, så det er en
af de ting, jeg prøver at give videre til sin
søn,” forklarer han og fortsætter: ”Derudover
laver jeg selvfølgelig rigtig meget mad sam-
men med min bror i programmet ’Spise med
Price. Vi har altid lavet mad sammen, lige
siden vi var drenge.” Han tier et øjeblik, inden
han afslutter med ordene: ”Nu er det bare
blevet en professionel vej for os.”
““Det var
helt klart spejderlivet,
der var med til at
starte min begejstring for naturen
og for at være ude i den.”
( interview )
36 WIDE • MARTS 2016
Adam Price er glad for mad - men han er også glad for meget andet, bl.a. spejder.
MARTS 2016 • WIDE 37
Køkkenkniv og kuglepenMen selvom Adam Price er passioneret
omkring madlavningen, bruger han langt fra
al sin tid ved gryderne. Hans primære virke
er nemlig at være manuskriptforfatter.
”Hvis jeg skal gøre tiden op, bruger
jeg mest af min arbejdsdag og min tid på
at skrive manuskripter; på at lave film og
teater,” siger han. ”Maden er en meget vigtig
del af mit arbejdsliv, men jeg bruger noget
mindre tid på den.”
Han vil ikke vælge mellem de to, for han
føler en kolossal livsglæde ved både at
kunne arbejde som manuskriptforfatter og
kok.
Han forklarer, at arbejdet som forfatter
foregår ved computeren i timevis, alene eller
sammen med andre forfattere. ”Der har man
til formål at bryde historien ned og fremstå
nogenlunde klog og sammenhængende,”
begynder han og fortsætter:
”Og så er det en gave at kunne gå ud i
køkkenet og lave mad. Pludselig kan man
lave noget, som er et håndværk, noget som
en håndens gerning.”
Han fortsætter visualiserende i sit pas-
sionerede tonefald:
”At ens hænder griber en kniv, skærer et
løg og en tomat.”
Han ser kokkekunsten som en helt anden
måde at udtrykke sig på, og derfor synes
han, de to meget forskellige beskæftigelser
supplerer hinanden godt.
I fjeldet med spejderneAt Adam Price er vokset op med en passion
for mad er ingen hemmelighed. Men vidste
du, at han også har været spejder? Han
fortæller med stolthed i stemmen om sine
spæde teenageår, hvor han var Ulveunge i
en spejdergruppe på Østerbro i København.
”Jeg holdt meget af at være spejder, og
det har helt klart været med til at starte min
begejstring for naturen,” lyder det på reflek-
terende vis. ”Jeg kan tydeligt huske turene,
bestemt.”
Han husker, at han med de andre spejde-
re dragede op på fjeldet med telt og rygsæk
på ryggen. Han lavede lejrbål, fangede en
fisk og sad under den lyse sommerhimmel,
hvor han snakkede med en god kammerat.
”Det betød rigtig meget for mig,” siger han
med en snert af nostalgi i stemmen.
Noget af det bedste ved at være spejder
var at få lov til at lære nogle færdigheder.
I det hele taget virker han begejstret for
spejdernes tilgang til læring, hvor man bare
må øve sig, indtil man har tilegnet sig den
pågældende kompetence.
”Når man så har øvet sig længe nok, har
man tilegnet sig en ny kompetence, og når
det sker, retter man lige ryggen lidt mere,”
husker han tilbage. Talestrømmen øges, da
emnet spejder kommer på banen. Han er
udover familiefar en ambitiøs mand, og i en
travl hverdag er det ikke ofte, minderne om
ungdommens friluftsliv vækkes til livs.
Snobrød og souffléAdam Price husker sin spejdertid som en
endeløs række af Majdrik og millionbøf. Der
bliver stille et øjeblik, da han forøger at huske
tilbage. Han kommer ikke umiddelbart på
mere, indtil han efter lidt tid griner og med
et glimt i øjet tilføjer: ”Nåh ja, og selvfølgelig
snobrød.”
Han bemærker, at det jo er en spejder-
leders interesser, der afgør, hvad man laver
med spejderne. Personligt har hans passio-
nerede madlavning i det daglige kun påvirket
hans syn på spejdermad i én retning.
”Hvis jeg var spejderleder i dag, ville jeg
da helt klart prøve at lave nogle mere ambi-
tiøse ting med de der unge drenge og piger,”
siger han og fortsætter engageret: ”Så ville
jeg sige til de unge: ”Se, hvad man kan lave
over bål. Det er da meget sejt at kunne det!”
Det søde liv – det gode livAdam Price er et ambitiøst og professionelt
menneske, der til trods for en travl hverdag
ikke har lagt sin begejstring for friluftsliv på
hylden. Det er vigtigt for ham, at han husker
at passe på sig selv, og derfor går han op i at
have balance i tingene.
Adam slår en varm latter op: ”Haha, ja, du
kan godt sige, at nøglen til det gode liv er
’rigeligt med smør’. Det skal forstås som en
opfordring til at nyde det, mens man stadig
kan,” kommer det fra den 48-årige mand.
”Du skal også holde fest, når festen er der,
du skal danse, når musikken spiller,” lyder
det, for sådan kan man nemlig også fortolke
det klassiske Price-slogan. Han kan ikke se
ideen med selvpineri og unødigt mådehold
på alle tidspunkter, så han kommer med en
klar opfordring:
”Nej, der vil jeg da sige: Giv den gas. Du
fortryder meget sjældent den fest, du tog til,
men du fortryder den fest, du ikke tog til.”
Han tager en indånding, inden han fort-
sætter:
”Så når det endelig skal være, så nyd det.”
Adam Price sætter pris på at leve i nuet,
men han er ikke urealistisk. Han tænker sig
om et par sekunder, inden han en sidste
gang understreger sin pointe med en meta-
for fra gastronomiens verden:
”Nyd maden og nyd smørret. Nyd det,
men lad være med at få det hver dag - for så
går det galt.”
”Du fortryder meget sjældent den fest, du tog til, men du fortryder den
fest, du ikke tog til.”
”Nyd maden og nyd smørret. Nyd det,men lad være med at få det hver dag - for sågår det galt.”
( passion )
38 WIDE • MARTS 2016
4
-20%Søndag den 24. april kan alle spejdere, ledere og forældre
spare 20% på ikke-nedsatte varer i Spejder Sport. Vi holder åbent fra kl. 10-15, og glæder os til at se dig.
spejdersport.dk har åbent hele døgnet
HUSK
Næsten midt i Aalborg forsøger
jeg at skjule, hvordan trap-
perne til blot 3. sal har gjort
mig en smule stakåndet. Jeg
holder vejret for at skjule min
foruroligende dårlige form, mens jeg banker
på døren til Louise Dreisler, den ene af tre
initiativtagere til GetOut.
Kort efter sidder vi i stuens sofaer, selv-
følgelig udrustet med den obligatoriske kop
kaffe, som kun dovne journalister nævner.
Mens jeg med misundelse kaster et blik
mod globusbaren i samme rum, starter jeg
interviewet.
Du har lavet GetOut, hvad er det helt
præcis?
“Jeg har lavet et ”live escape game” sam-
men med to andre, der også er spejdere, og
det hedder GetOut.
Det går ud på, at man i en gruppe bliver
lukket inde i et rum i en time og skal, gen-
nem teamwork, løse et mysterium. Fantasi-
rammen for dette kan spænde mellem alt fra
en mordgåde, et diamanttyveri eller at skulle
finde et skjult testamente.
Ved hjælp af kommunikation og samar-
bejde skal man gennem koder, gåder og
logisk tankegang blive bragt fra en ledetråd
til en anden. Man kan nok sige, at det er
elementerne fra et spejderløb presset ind i ét
rum. Vi trækker meget inspiration fra løb og
lignende arrangementer, vi selv har erfaring
med.”
Jeg tænker for mig selv, at jeg i flere
amerikanske sit-coms har set et afsnit tage
udgangspunkt i netop sådan en aktivitet. I et
kort sekund overvejer jeg, om jeg bruger for
meget tid på at se Netflix, men fortsætter så.
Louise DreislerInitiativtager bag GetOut
Mit navn er Lasse Bækhus. I de seneste år har størstedelen af mit spejderliv bestået i at gemme mig bag en laptop og skrive artikler i korpset. Nu har mine redaktører besluttet, at jeg skal ud i det danske land for at mødes med inspirerende og spændende Spejdere. Skarpt bevæbnet med kuglepind, kamera og diktafon-app, jagter jeg korpsets bedste folk, for at se hvad der sker, når Bækhus Besøger.
BÆKHUS
BESØGER
Louise Dreisler er spejder, og hun har sammen med to andre taget initiativ til GetOut - live escape games.
Tekst: LASSE BÆKHUS Foto: MORTEN BJERRUM LARSEN OG LASSE BÆKHUS
40 WIDE • MARTS 2016
Er det et stort marked i Danmark?
“Det er en voksende aktivitet, vi var nummer
to i Danmark, der skabte live escape games.
På det tidspunkt var nogen startet blot en
måned før os i København. Vi startede selv
her i Aalborg. Nu er der otte i København, to
i Århus og vi er stadig de eneste i Aalborg,
men der er rygter om, at folk åbner i flere af
Danmarks større byer, så det er tydeligvis en
fed dille.”
Hvordan kom du og dine partnere på at
iværksætte dette?
“Ideen selv at starte en virksomhed, der
laver live escape games, kom, da jeg på en
ferie til Tyskland med hele familien deltog
i et selv. Vi syntes, det var pisse sjovt, og
noget af den bedste underholdning vi har
haft sammen. Og det er netop, fordi vi var
sammen som en gruppe. Hvis man tager i
biografen, kan man ikke andet end bare at
se filmen. Hvis man bowler, er det ens eget
mål at vinde over de andre, men det her, det
var et fælles mål for en gruppe. Så tre dage
efter ringede jeg til min ven Malte og sagde,
det her, det skal vi lave sammen. Efter to
uger var vi oprettet som virksomhed og ledte
efter lokaler, og efter en måned havde vi
åbnet det.
Vi åbnede d. 4. december 2014 og har
siden da haft 4 forskellige fantasirammer.
Vi har altid to meget forskellige temaer
kørende sideløbende, da vi har to rum til
rådighed. Vi bestræber os på at skifte rum-
menes temaer og fantasirammer hvert halve
år. Vi går i gang med at arbejde på de næste
rums gåder og rammer lige så snart, vi er
færdige med at lave dem, vi har kørende. To
uger af denne tid bruger vi alene på at æn-
dre rummene rent fysisk med nyt inventar,
dekoration og rekvisitter.”
Hvordan er jeres fremgangsmetode, når I
skaber de nye rum?
“Planlægningen er krævende, fordi folk
tænker forskelligt, men på trods af dette skal
rummene stadig kunne løses af alle, og uden
at fremgangsmåden bliver ødelagt af forskel-
lige tilgange. Det er en lang periode med en
masse tests, og en gåde skal kunne løses på
samme måde hver gang.
Vi bruger vores spejdergruppe til at teste
rummene, når vi har lavet et tema. Så får vi
alle aldre ind, alt fra juniorspejdere til vores
ledere får lov at teste for os. Det er sjovt og
fedt for spejderne, og vi får testet, om det er
sjovt og kan løses af forskellige aldersgrup-
per.
Den eneste, der for alvor skiller dette fra
spejderløb, er, at der er ingen krav om, at
deltagerne kender til morsekode eller kan
binde knob, derfor er der nødt til at være
ledetråde, der eksempelvis vejleder, hvordan
man oversætter morsekoder.”
Vi rejser os fra sofaerne og begiver os ud
i Aalborgs bybillede for at komme frem til Ge-
tOuts lokaler. På toppen af en smal trappe,
gemt en smule væk af en opsigtsvækkende
irsk pub i samme bygning, mødes vi ved,
hvad Louise kalder portene til Azkaban.
To døre, der så ud til at kunne falde begge
veje, hvis ikke det var for den store mængde
låse, der tilsammen sikkert både vejede og
kostede mere end dørene.
Louise fortalte mig på vejen til lokalerne
om de 200m3 , GetOut havde fået til rådig-
hed ved en god handel. Først træder vi ind i
en lille gang, der leder til et beskedent køk-
ken, kontor og reception og et ”ventelokale”,
der leder videre til begge de rum, hvori
opgaverne løses. I ventelokalet er væggene
fyldt ud med billeder af alle de grupper, der
har gennemført et rum siden GetOut star-
tede, og der er snart ikke noget væg tilbage.
“The only place succes comes before
work, is in the dictionary” står skrevet med
store, simple og sorte bogstaver henover
væggen i kontoret. På den modsatte side af
skabet står et glasskab med de mest min-
deværdige gåder og rekvisitter, opfindsomt
kaldet Horcruxskabet. Mest iøjnefaldende er
en beholder, der tydeligvis har ageret madras
i en ubehagelig seksuel akt mellem Freddy
Kruger og Gerbers nyeste knivkollektion.
Louise forklarer mig, at de måtte skære den
op, da den en dag ikke åbnede ved den
kode, beholderen normalt var indstillet til.
Jeg fik en stor rundtur i begge rum, hvor
Louise gennemgik mange af ledetrådene,
hvordan man skulle bruge dem, og hun viste
forskellige sjove og kreative opgaver, man
skal igennem som deltager i aktiviteten.
Af gode grunde hverken kan eller vil jeg
nævne, hvordan eksempelvis malerier skjuler
en kode.”
” Vi bruger vores spejdergruppe til at teste rummene, når vi har lavet et tema. Så får vi alle aldre ind, alt fra juniorspejdere til vores ledere får lov at teste for os.”
1. GetOut går ud på, at en gruppe bliver lukket inde i et rum i en time. Gennem teamwork skal de løse et mysterium.
2. Der skal bruges mange mærkelige dimser, når koder og mysterier skal løses.
3. En hemmelig kodeboks er der også i GetOuts lokaler.
4. På væggen i GetOuts lokaler hænger et billede af alle de grupper, der har gennemført live escape game.
1
3
2
4
MARTS 2016 • WIDE 41
kalenderAPRIL - MAJ
Bliv en del af et fantastisk netværkHar du mod på at gøre en forskel? Har du lyst til at inspirere og udvikle børn og unge? Så tjek dds.dk/debat/jobboersen. Her finder du spændende frivil-lige lederjobs i Det Danske Spejderkorps nær dig.
A P R I L
MOMENT: EN WEEKEND FOR SENIORER8.-10. APRIL 2016
Moment er et samlingspunkt for alle landets seniorer. Forvent en weekend med fede oplevelser, nye bekendtskaber, ny inspiration og ny viden.Mere info: move.dds.dk
MIKROLEDER 129. APRIL-1. MAJ 2016
Kom godt igennem den første tid som leder med dette kursus, der fylder din rygsæk med inspiration og viden.Mere info: move.dds.dk
UDDANNELSESMARKED30. APRIL-1. MAJ 2016
Det populære uddannelsesmarked foregår på Hylkedam på Fyn. Sammensæt dit eget kursusprogram og oplev suset af 200 klan-spejdere og ledere på kursus samtidig.Mere info: move.dds.dk
M A J
LEDELSE I PRAKSIS12.-16. MAJ 2016
Vil du udvikle din egen ledelsesstil? Udforsk din rolle som spejderleder sammen med andre motiverede ledere.Mere info: move.dds.dk
SKOVMANDSKURSUS13.-15. MAJ 2016
Back to basics og ud i naturen! Lær praktiske færdigheder, så du kan bruge naturen som en samarbejdspartner frem for en modspiller.Mere info: move.dds.dk
BEVIDSTHED OG NÆRVÆRENDE LEDELSE20.-22. MAJ 2016
Hvor bevidst og nærværende er du i din ledelse af voksne? Fordyb dig i involvering af voksne gennem konkrete cases, øvelser og dialog.Mere info: move.dds.dk
MINILEDER 1 MINISUSET27.-29. MAJ 2016
Kom med udenfor og bliv klædt på til at lave gode og sjove aktiviteter med dine minispejde-re gennem en god blanding af praksis og teori.Mere info: move.dds.dk
FAMILIESPEJD 128. MAJ 2016
For dig, der er interesseret i at oprette familiespejd eller blive bedre til det. Lær bl.a. om programlægning, forældreinddragelse og familiespejdmærker.Mere info: move.dds.dk
FIRE FORÅRSLØBInvictus:1.-3. april 2016
Invictus er et nyt, krævende og innovativt spejderløb for tropsspejdere. Særligt for Invictus er, at en stor del af løbet tilbagelægges på cykel!Tjek invictusløbet.dk
Seditio:8.-10. april 2016
Et nyskabende adventurespejdløb for unge i alderen 13-17 år, hvor deltagerne har stor indflydelse på, hvor-dan løbets historie udfolder sig.Tjek seditio.dk
Bispestaven:13.-16. maj 2016
En af Danmarks største spejderturneringer. Løbet er kendt som et af landets mest udfordrende, men samtidig mest alsidige med plads til alle.Tjek bispestaven.dk
Sværdkamp:21.-24. april 2016
Som 3-mandssjak skal man bl.a. på dagløb i en større dansk by, løse en hemmelig håndværksopgave, gen-nemføre et natløb, løbe et o-løb og komme helskindet gennem en forhindringsbane.Tjek svaerdkamp.dk
Har du mod på flere adventurespejdløb? Tjek spejder.dk/adventure, hvor du finder en samlet løbsoversigt.
Fo
to:
MO
RT
EN
BJE
RR
UM
LA
RS
EN
FORÅRET BUGNER AF KURSER I DET DANSKE SPEJDER-KORPS – TJEK HELE UDVALGET PÅ MOVE.DDS.DK!
42 WIDE • MARTS 2016
British Bulldogs
Knob-og-stik-battle
Klassikeren over alle klassikere, når ungerne såvel som klanen skal have brændt noget krudt af, få varmen og blive fedtet ind i mudder fra top til tå. FOTO: JENS THYBO
Find flere aktiviteter på aktivitetsdatabasen: dds.dk/aktiviteter
En rektangulær bane trækkes op, evt. med tørklæder eller pinde som hjørner. Bag de smalle ender har deltagerne helle, og her stiller de sig til at starte med. Een udvælges til at være fanger, og denne stiller sig mellem de to heller. Når fangeren råber “British Bulldog”, skal deltagerne løbe fra det ene helle til det andet helle uden at blive løftet fra jorden af fangeren. Når en deltager løftes helt fra jorden, bliver denne ligeledes fanger. Hvis en deltager løber uden for banen, fanges denne også automatisk herved. Legen fortsætter indtil alle delta-gere er fanget.
FOTO: JENS THYBO
Bliver det mere back to basics? Spejderarbejde lige efter saglige BP’s “Scouting for boys” eller hvad? Knob og stik behøver ikke kun være for sjov, for rigtige mange spejdere er der et vigtigt sikkerhedsaspekt i, at en rafte ikke lige pludselig falder ned på grund af en dårlig besnøring eller at et skøde binder sig selv op under en efterårsstorm.
Men fordi knob og stik har et hamrende seriøst formål, behøver det ikke at betyde, at spejderne ikke kan lære de rigtige knu-der på sjove måder:
Prøv f. eks. at binde et pælestik af kogt spaghetti, hvilket hold kan gøre det hurtigst?
Eller lad tropsspejderne alle holde fast i et langt reb og bed dem om at binde et par lette knob og stik, uden at nogen af disse på noget tidspunkt slipper rebet.
Optrap sværhedsgraden, og se, hvordan alle ender i en ufrivil-lig kluddermor, når der prøves kræfter med en abehånd.
Kun fantasien sætter grænser: Er det for eksempel svære at binde et trompetstik, hvis man hænger med hovedet nedad? Kan man binde et ottetalsstik med tungen? Hvad nu hvis to går sammen om at binde et dobbelt halvstik om egen part, men kun må bruge een hånd hver?
MARTS 2016 • WIDE 43
Top Related