Vinene fra Rhone læseprøve

Lindhardt og Ringhof

Vinene fra Rhône

Niels Lillelund (f. 1965), forfatter og kulturjournalist, har igennem mange år været vin- og restaurantanmelder ved Jyllands-Posten.

Af samme forfatter:

Manden der ville være sund. Reportage. 2001

Alt lykkes i en gasovn (m. Ulrik Boesen). Kogebog. 2003

Rhône-vinene. 2004.

Velfærd tur-retur (red. m. Flemming Rose). 2006

Mr. Time Manager. Claus Møller og hans tid. 2008

Poker. Historien om et kortspil. 2009

Gotham City. Fortællinger fra New York. 2011 I serien om Erik Andersen:

Rouletten. Kriminalroman. 1999

Besat til anden side. Kriminalroman. 2000

Den amerikanske samler. Kriminalroman. 2001

Bibendum. Kriminalroman. 2007

Danskernes foretrukne vinområdeRhône er hjemstedet for mange varme og karakterfulde vine,

som falder i danskernes smag. Det er et af de ældste og historisk mest interessante vinområder i verden, varieret i enhver forstand.

Niels Lillelund fortæller hele historien om Rhône-dalen og dens vine. Han vurderer kritisk de enkelte områder, appellationer og producenter,

som får karakterer, ris og ros med på vejen. Han diskuterer aktuelle emner som naturvin, alkohol, og global opvarmning og terroir, og han sætter

vinene ind i en historisk og kulturel sammenhæng. To fyldige afsnit om at bo og spise i Rhône viser desuden den rejsende

vej til de bedste restauranter (i alle prisklasser), hoteller og chambres d’hôtes i den sol beskinnede Rhône-dal.

Rhône er den næststørste vinregion i Frankrig efter Bordeaux, både med hen syn til udstrækning og produktion af kvalitetsvin. Og for resten også, når man ser på antallet af biodynamiske producen-ter. Hele 5000 ha er – eller er på vej til at blive – certificeret biodynamisk. Rhône rummer 16 forskellige såkaldte crus, 18 forskellige navngivne villages-vine, 78 villages-vine uden bynavn, hvortil kom-mer en mængde generisk og ikke-klassifice-ret vin. Der produceres mere end tre mil-lioner hektoliter og aftappes mere end 400 millioner flasker vin hvert år, hvoraf langt det meste (90 %) er rødvin. Vi følger Rhône fra nord til syd:

Côte-RôtieCondrieuChâteau-GrilletSaint-JosephCrozes-HermitageHermitageCornasSaint-PérayVinsobresRasteauGigondasVacqueyrasBeaumes-de-VeniseChâteauneuf-du-PapeLirac TavelCôtes-du-Rhône VillagesCôtes-du-RhôneCôtes de VivaraisGrignan-les-AdhémarLuberonVentouxCostières de Nîmes

Vinene fra

Niels Lillelund

Rhône

34,5166

239

100 100166

Niels Lillelund

113298_Rhone-Smuds.indd 1 02/07/13 09.33


Vinene fra

Niels Lillelund

Rhône

113298_Rhone-Indhold.indd 3 03/07/13 10.03

9Indledning

om bogens idéDette er en fuldstændig nyrevideret ud gave af min første bog om Rhône- vinene (JP Forlag 2004). Bogen er væ-sentligt udvidet (til mere end dobbelt længde), nyskrevet og nytænkt på flere måder, og selv om der kan være ganske få passager, der er genbrugt fra den før-ste udgave, er det generelt en ny tekst. Ligesom den første udgave beskriver bogen i essayistisk form de forskellige appellationer i Rhône, hvoraf mange har gennemgået en voldsom udvikling i de forgangne næsten ti år, og udpeger de bedste og de vigtigste producenter i området. Der er skruet ned for billedsiden, til gengæld er teksten markant udvidet. Desuden indeholder denne nye udgave telefonnumre og webadresser på de for-skellige producenter og har øget fokus på at bo og spise i Rhône-dalen. Et me-re kompakt format skulle gøre bogen lettere at tage med på rejse.

om udvælgelsenProducenterne er udvalgt og tildelt plads efter min vurdering af deres vig-tighed. Først og fremmest i forhold til kvalitet, men i enkelte tilfælde også hi-storisk vigtighed. Især i de mindre vil-lages-appellationer kan en producent være taget med, fordi man f.eks. kan bo

på stedet. Indimellem er der også ske-let til, om vinene er tilgængelige i Dan-mark. Min vurdering af kvaliteten ret-ter sig under alle omstændigheder mod vinen og kun vinen. Under hver producent er der angivet et hektarmål. Det fortæller, hvor meget producenten ejer i den aktuelle appella-tion. Hvad han eller hun ejer i andre er beskrevet i teksten. Der findes som sådan ikke cruer i Rhône inden for den enkelte appella-tion. Der findes altså ikke en Premier Cru Rasteau eller en Premier Cru Côte-Rôtie, hverken domainer (som i Bor-deaux) eller marker (som i Bourgogne) er rangordnet i den forstand. Men mar-kerne har navne, lieux-dits, og nogle marker er vigtigere end andre, derfor er de vigtigste marker omtalt i de appella-tioner, hvor det er mest relevant. Bemærk, at dette ikke er en eksakt videnskab. Der hersker ofte tvivl om, hvor grænserne går, og utallige produ-center udnævner deres egne jordlodder inden for de grænser, man kan se på kortet. Ganske mange gange har jeg få-et oplysninger, som senere viste sig ikke at holde, eller jeg er blevet introduceret for navne på lieux-dits, hvis navne jeg senere ikke har kunnet få verificeret. Jeg tager derfor alle tænkelige forbe-hold for oplysningerne i den henseen-

indledning We started out on Burgundy but soon hit the harder stuff

Bob Dylan, Just Like Tom Thumb’s Blues, 1965


10

de, men jeg har, ikke mindst for en stor appellation som Châteauneuf-du-Pape, fundet det væsentligt at søge nærmere at beskrive dyrkningsforholdene, som er meget forskellige.

om stjernerneEn skala fra nul til seks stjerner er en grov skala, også selv om man tager hal-ve stjerner i brug. Men den er valgt be-vidst. Dels er skalaen velkendt fra de store aviser, dels ville en mere detaljeret skala, som f.eks. den 100 point- skala, som man (også jeg) bruger til vurde-ring af de enkelte flasker, være helt urimeligt detaljeret og postulerende i forbindelse med vurdering af et helt domaine og dets vine. Det kan i forvejen være svært at sæt-te stjerner på en samlet vurdering af f.eks. Guigals enorme produktion. Derfor har jeg i nogle ganske få tilfæl-de, typisk de store négociants, der også ejer marker til brug for deciderede top-vine, splittet vurderingerne op. Også i erkendelse af, at det er nemmere at hol-de en stabil, høj kvalitet over hele lin-jen, hvis man har 20 ha at vinificere, end hvis man har en produktion på et tocifret antal millioner flasker. Tanken er, at stjernerne skal være sammenlignelige, så et domaine, der får tre stjerner i Cairanne er kvalitetsmæs-sig direkte sammenligneligt med ét, der får tre stjerner i Châteauneuf-du-Pape. Jeg er klar over, at stjerner spiller en hoved rolle for mange læsere, så jeg har anstrengt for at mig afgive alle vurde-ringer i henhold til dette princip.

om prioriteringEr det rimeligt, at Château Rayas op-tager mere plads end omtalen af de små villages-appellationer Rousset-les-Vignes

og Saint-Pantaléon-les-Vignes tilsam-men? Ja, det mener jeg, derfor har jeg prioriteret sådan. Og jeg har søgt at af-veje tingene på kryds og tværs, så vægt-ningen også pladsmæssigt afspejler en prioritering, jeg står inde for.

om tal og faktaOplysninger om tilplantede arealer og høstudbytter stammer fra 2011 og kom-mer fra organisationen Inter-Rhône.

om den franske vinlovNye kvalitetskategorier er i skrivende stund ved at blive introduceret i den franske vinlov. Hvor man før kend-te, i stigende orden, Vin de Table, Vin de Pays, Vin Délimité de Qualité Supérieure (VDQS) og Appellation d’Origine Contrôlée (AOC) erstattes disse betegnelser af Vin de France, In-dication Géographique Protégée (IGP) og Appellation d’Origine Protégée (AOP). Hvis det sine steder ser ud, som om betegnelserne er brugt i flæng, så passer det ikke. Jeg har tværtimod bestræbt mig på at bruge de gamle betegnelser, hvor det var (historisk) relevant, og de nye be-tegnelser, hvor det gav mening, og hvor emnet er nutid eller fremtid, men jeg har næppe undgået at begå fejl. Den mindre filatelistisk anlagte læser kan dog med sindsro betragte AOC og AOP som det samme.

om smagenoterWhen I find someone I respect writing about an edgy, nervous wine that dithered in the glass, I cringe. When I hear someone I don’t respect tal-king about an austere, unforgiving wine, I turn a bit austere and unforgiving my-self. When I come across stuff like that


11Indledning


12

and remember about the figs and bana-nas, I want to snigger uneasily. You can call a wine red, and dry, and strong, and pleasant. After that, watch out ..., skri-ver Kingsley Amis i Everyday drinking (1983). Han har en pointe. Og i en vinbog har noter med stor detaljegrad ikke me-get at gøre, for de siger mindre end in-genting og udtrykker allerhøjst et me-get personligt øjebliksbillede. Jeg har selv efterprøvet, hvordan også erfar-ne vinsmagere var ude af stand til at bruge detaljerede smagenoter til at genfinde en vin, de havde smagt en halv time tidligere, hvad der i nogen grad sætter sagen i relief. En smagenote har en meget kort levetid, og jeg har derfor overalt be-stræbt mig på i stedet at give en gene-rel beskrivelse af en gruppe vines stil, det være sig i appellationer, årgange eller domainer. Typisk er mine vur-deringer baseret på smagning af en lang række vine i forskellige årgange, og når det ikke er tilfældet, er det no-teret. Når en smagenote (eller en skit-se til det) slipper med i teksten, er det altid for at understrege en mere gene-rel pointe.

om årgangeneJeg har forsøgt at give de enkelte årgan-ge en samlet vurdering, én for nord og én for syd. Det kan ikke andet end at blive en meget grov og tilnærmelsesvis vurdering, men trods alt bedre end in-genting for den læser, der søger en hur-tig information. Jeg afholder mig fra at fælde en alt for endelig dom over år-gang 2012, der i skrivende stund kun har været i kælderen i 5-6 måneder, men jeg har dog smagt årgangen meget bredt fra fad.

om vin og lagringJeg har en god kælder. Ikke i betyd-ningen dyr eller imponerende, men god med hensyn til temperatur, fugtighed og stabilitet. Jeg nævner det ikke for at prale, men rundt omkring vil der væ-re vurderinger af, hvorvidt en vin kan gemmes med fordel, og hvordan ældre eksemplarer har opført sig. Når de er nævnt, kommer disse vine uden und-tagelse fra min egen kælder, hvor vi-nen i parentes bemærket kan have lig-get køligere (og derfor langsommere i udviklingen) end i de fleste parcelhu-se og ofte også køligere end hjemme på domainerne, hvor langtfra alle produ-center har tempererede kældre, der kan holde de hede somre stangen. Desuden er der forskel på smag og behag. Nogle foretrækker vinene helt unge, selv kan jeg godt lide moden vin.

om serveringstemperatur og glasI Danmark (og de fleste andre steder) er det en hovedregel, at rødvin serveres for varm og hvidvin for kold. Jeg er fa-natisk på det punkt og har ofte et vin-termometer på mig til stor irritation for mine omgivelser. Hvordan man vil nyde en vin, står na-turligvis enhver frit for, men ved smag-ningerne i forbindelse med arbejdet med denne bog er rødvinen typisk smagt ved 16 grader, dvs. serveret ved 14-15 gra-der, for vinen stiger hastigt i temperatur i glasset. Temperaturen spiller under alle omstændigheder en hovedrolle for ind-trykket, derfor nævner jeg det. Glasset spiller naturligvis også en rolle. Når jeg smager vinene på hjem-mebane, foregår det (for dem, det måt-te interessere) altid af Riedel Sommeli-er Hermitage, som jeg finder optimalt til Rhône-vine fra både nord og syd.


Sandheden er i glasset, også i glassets form og tykkelse, som spiller en rolle for, hvordan

indholdet præsenterer sig. Riedels Sommelier-serie rummer et væld af forskellige glas

til forskellige vine, her Hermitage-glasset,som også er godt til châteauneuf.


14

Rhône-floden løber mellem Alperne og Massif Central og forbinder også det nordlige og det syd-lige Rhône, som ellers egentlig må betragtes som

to helt adskilte vinområder. Ikke så få vinbønder i det nordlige Rhône føler sig mere forbundet med

Bourgogne i nord end med grenache-dyrkerne i syd.


15Rhône-dalen

Tingene hænger sammen. Vin, kvin-der og sang. Og ørreder og gode min-der. Hemingway (Tatie) kunne sidde i Paris sammen med sin hustru og min-des en dag i Valais, Schweiz, hvor de drak den lokale Sion-vin, mens de så på Rhône-floden, hvor den har sit ud-spring. Og forfrosne danskere kan sid-de i det endeløse novembermørke, hæl-de en Rhône-vin op i glasset og tænke på varmere tider og steder, mens vi lu-ner os ved den rigdom og det krydde-ri, som har gjort vinene til nogle af de mest populære herhjemme. Selve floden har sit navn fra romer-ne, der kaldte den Rhodanus. Den godt 800 km lange, voldsomme flod er en af Europas mest betydelige og har som kilde den 23 km2 store Rhône- gletsjer Wallis, Schweiz, hvor den fra 1753 me-ters højde bruser ned mod Frankrig, løber gennem den enorme Geneve-sø og ind i Frankrig, ind igennem Jura- bjergene og ned til Lyon, hvor den mø-der bifloden Saône. „Der er noget festligt over den rige silkeby mellem de to floder. Jeg elsker at stå på en af broerne over Rhônen,

mærke, hvordan den vipper i sine jern-kæder og høre mågerne skrige over den urolige flod. Jeg tror, der er 24 broer i alt over Rhônen og Saônen, alle har de stor trafik, folk synes bestandig på vej fra den ene flod til den anden, og langs kajerne er der den store havnebys liv og larm. De to floder er meget forskelli-ge, Saône er dybtgrøn som granskovene på Mont Faucilles, hvorfra den kom-mer, og engene ved Chalon og Macon. Det er en rolig flod, sejlbar i næsten he-le sin længde, ved kanaler sat i forbin-delse med Loire, Seine, Meuse, Mosel og Rhin og en af de vigtigste for fransk flodtrafik. Længe betænker den sig på foreningen med den uregerlige, liden-skabelige Rhône, løber et godt stykke parallelt med den, og på den lange halvø, som dermed opstår, ligger Lyons bykerne. Den gennemsigtigt blågrøn-ne Rhône får efter foreningen en dybe-re tone i sit løb sydpå mod Provence.“ Sådan skriver Andreas Vinding i sin fine bog Rejse i Frankrig (1949), og også i dag er det, silke eller ej, værd at gøre holdt i Lyon, inden man følger floden sydpå. Ned til vinen.

Rhône-dalen They were such wonderful trout, Tatie, and we drank the Sion wine and ate out on the porch with the mountainside dropping off below and we could look across the lake and see the Dent du Midi with the snow half down it and the trees at the mouth of the Rhône where it flowed into the lake.

ernest Hemingway, A Moveable Feast, 1964


16

Fra Lyon skærer Rhône-floden sig mellem Alperne og Massif Central, lø-ber mellem de stejle bjergsider, der ud-gør den nordlige del af vindistriktet, videre gennem Sydfrankrig for til sidst at løbe ud i Middelhavet vest for Mar-seille. Floden er, som Vinding beskri-ver, ganske urolig og har gennem ti-derne været en vanskelig handels- og transportvej. Gravplads også. Pave Clemens VI så sig nødsaget til at ind-vie hele floden som kristen begravel-sesplads, da pesten ramte Marseille i 1348, og ligdyngerne blev kastet i van-det.

BegyndelsenDet var fattige og beskedne folk, der boede ved flodens bredder og i bjergene omkring dem, men de har haft sans for både vin, kvinder og sang – og for det hele på én gang. Sydfrankrig er også troubadourernes hjemland, og de kon-kurrerende sangere kunne berette om kvinder med en hud og en hals så fin, at man kan se vinen, som den skønne drikker, rødme gennem huden. Vin som sådan har man kendt flere tusind år før Kristi fødsel. Noah fra Det Gamle Testamente er faktisk den første vinbonde, der omtales i litteratu-ren. Også faraoerne drak vin, det ved vi, selv om vi ikke kan vide noget om, hvordan den smagte. Men historien om fransk vin be-gynder her i den allernordligste del af Rhône-dalen, på grænsen mellem det hede syd og det køligere og mere eks-klusive Bourgogne. Der menes at have været dyrket vin her så tidligt som 600 f.Kr. Man har tidligere tilskrevet græker-ne, der på den tid grundlagde Massi-lia (Marseille), æren for at have bragt

druen syrah med sig fra den persiske by Shiraz. Fra Marseille blev varer sendt længere nordpå via Rhône-floden. Andre har plæderet for, at druen sna-rere kom et halvt hundrede år sene-re ifølge med de grækere, der desperat flygtede fra den persiske kong Cyrus 1., der overtog magten i 546 f.Kr. Det vil-le så også forklare, hvordan en persisk druesort kunne nå til Rhône-dalen i Frankrig. Færre har hyldet teorien om, at den kom fra den sicilianske by Syca-rus, hvorfra romerske legionærer skul-le have bragt den med sig omkring 280 e.Kr. I virkeligheden var den her allerede, altså før romerne og grækerne. Via DNA-analyse fandt man frem til, at sy-rah nedstammer fra en kloning mellem mondeuse blanche, dens fætter mondeuse noire fra Savoie-regionen og druen du-reza, en traditionel druesort i Ardèche- regionen på den anden side af Rhône- floden. Forskerne mener, at druerne er bragt sammen på et tidspunkt før vinlusens hærgen i 1860’erne, og dermed blev hy-briden syrah født. Den fik det lokale navn Sérine, der kommer af udtrykket, der betyder „fra bjergene“ på den loka-le dialekt. Druen er så øvrigt beslægtet med fa-milien Vitis Allobrogica, opkaldt efter den stamme, der levede her; allobro-gerne („de på fremmed grund boen-de“) var et krigerisk, keltisk folk, som blev besejret af den romerske feltherre Quintus Fabius Maximus omkring 121 f.Kr., og som i øvrigt senere søgte at gøre oprør (se afsnittet om Hermitage). Romerne var ikke til at rokke, de slog revolten ned. Byen Vienne var deres værk, en central by under besættelsen af Gallien.


17Rhône-dalen

De første markerOm de første marker blev plantet på Hermitage-bjerget eller på de brænd-te skråninger i Côte-Rôtie er usikkert, men man ved, at romerne har kendt og nydt Rhône-vinene, som er omtalt især af Plinius den Ældre, der i sin store na-turhistorie gør en del ud af vin. Det menes også at være romerske le-gionærer, der indførte viognier-druen i området, og romernes betydning for Rhône kan i det hele taget ikke over-vurderes. Da de forsvandt, forsvandt også interessen for Rhône, selv om vin-dyrkningen forsatte. Vi skal frem til begyndelsen af 1300- tallet, hvor paven rykkede til Avignon, for igen at finde optegnelser om vinene, som ekspanderede voldsomt i takt med stigende krav fra pavernes meget tør-stige husholdning. Vinene blev nu også genstand for handel, og hvor der er fri-handel, er der folk, som føler sig truet. I Bourgogne var man opmærksom på den ubehagelige konkurrence, og man havde sine egne succeser at beskytte. Hertugen af Burgund forbød derfor ind- og udfør-sel af alle vine, der ikke var fra Bourgog-ne, og i 1446 forbød byen Dijon alle vine fra Lyon, Tournon og Vienne med den begrundelse, at de var underlødige; très petits et pauvres vins. Også dengang var der langt fra poli-tik til den daglige virkelighed, og vin-bønderne i Bourgogne og Bordeaux vidste bedre. De valfartede senere til Rhône-dalen for at hente forstærkning til deres egne vine, ikke mindst i sol-fattige år.

et gigantisk vinområdeRollen som vin médecin, lægende vin til hjælp for mere skravlede drikke, var længe Rhône-vinens primære eksi-

stensberettigelse, men det er for længst passé. I dag er Rhône den næststørste vinregion i Frankrig efter Bordeaux, både med hensyn til udstrækning og produktion af kvalitetsvin. Og for re-sten også, når man ser på antallet af biodynamiske producenter. Hele 5000 ha enten er eller er på vej til at blive certificeret biodynamisk. Næsten halv-delen af al landbrugsaktivitet i området har med vinen at gøre. Rhône rummer 16 forskellige såkald-te crus, 18 forskellige navngivne villa-ges-vine, 78 villages-vine uden bynavn, hvortil kommer en mængde generisk og ikke-klassificeret vin. I alt er mere end 71.000 ha i 171 kommuner og seks de-partementer. Der produceres mere end tre millioner hl og aftappes mere end 400 millioner flasker vin hvert år, langt det meste (90 %) er rødvin, selv om de nye satellitappellationer på kanten af det oprindelige AOC Rhône udgør en undtagelse med en produktion, hvoraf mere end en tredjedel er rosé. Flaskerne fordeles til 155 lande over hele verden. Og 99 % af dem, der drik-ker fransk vin, kender til Rhône. Tallene er fra 2011, de fleste hentet hos organisationen Inter-Rhône. Målt i udstrækning er Rhône lidt me-re end dobbelt så stor som Bour gogne og lidt mere end halv så stor som Bor-deaux. Og hvad angår diversitet i ud-valget, overgår Rhône klart begge de nævnte, men selvfølgelig ikke i prestige og pris. „Der er sket store fremskridt over de seneste tyve år, og tingene hænger sam-men,“ siger Michel Chapoutier, en af de mest betydelige skikkelser i Rhône. Lille af vækst, men i besiddelse af en rastløs, intens energi på egne, men san-delig også på appellationens vegne.


18

„Vi er blevet bedre til at sælge bud-skabet også om den generiske côtes-du-rhône. Vi har kunnet sætte prisen lidt op. Det er ganske nødvendigt for ar-bejdet med fortsat at forbedre kvali-teten. Og prisen er stadig rørende lav. Gennem snitligt udbytte her er 40 hl/ha. I Bordeaux 55 hl/ha. Og prøv så at se på prisen? Desuden har Rhône- vinene tidens trend med sig. Grenache og syrah vinder popularitet over alt i verden, mens cabernet sauvignon er blevet mere has been, en vin for bedste-forældrene. Rhône er for unge menne-sker. Samtidig ser vi flere og flere dyr-ke bistronomi, man vender sig væk fra de trestjernede restauranter og ser ef-ter gode måltider på gode bistroer til fornuftige penge. Her passer Rhône- vinene perfekt ind.“ På auktionsmarkedet står der dog stadig Bordeaux på det hele. Liv-Ex, online vinbørs for eksklusive vine, of-fentliggjorde i 2012 en opgørelse over verdens vine som spekulationsobjekter. Bordeaux tegnede sig for 96 %, mens kun 0,1 % af de dyre auktionsvine kom fra Rhône. Typisk er det Guigals en-keltmarksvine, der fungerer som blue chip-vine, om end Christie’s i Geneve i maj 2010 kunne notere ny verdensre-kord, når det gælder højeste hammer-slag for en flaske vin på auktion; 12 fla-sker af Jaboulets Hermitage La Chapelle 1961 blev solgt for 109.250 CHF (cirka 578.000 kr.). Det svarer omtrent til 48.000 kr. fla-sken, og køberen var en asiatisk privat-mand, så der kan også være prestige i Rhône. Og ved en smagning i novem-ber 2012 opdagede man en falsk flaske Chapelle 1961, der således trådte ind i det fine (!) selskab af topvine, der ruti-nemæssigt forfalskes. Vist så.

Bønder og brokereNavnet Côtes-du-Rhône stammer fra den offentlige administration. Det var i det 16. århundrede navnet på et di-strikt i departementet Gard, den køli-ge del af det sydlige Rhône, og i dag ik-ke det mest eftertragtede som vinland (det kan komme igen!), selv om der er gode producenter også her. Men den-gang var vinene meget efterspurgte, og for at sikre sig mod forfalskninger ved-tog man i 1650 nogle regler, der skulle garantere vinens oprindelse. I 1737 besluttede kongen, at alle fa-de beregnet for videresalg skulle mær-kes C.D.R. (for Côtes-du-Rhône). Det var vine fra området omkring Tavel, Roquemaure, Lirac og Chusclan. Godt 100 år senere blev også vine fra andre dele af Rhône indlemmet i be-tegnelsen, der i dag bruges bredt om vinene fra både den nordlige og den sydlige del, men af mange nok mest forbindes med vinene fra syd, også for-di mange slet ikke kender til den langt mindre og meget anderledes produkti-on i det nordlige. Omkring 1200 selvstændige vinbøn-der er der i Rhône, men vinificering og salg er koncentreret på færre hæn-der; 66 kooperativer, der stadig spil-ler en stor rolle i Rhône, og som typisk varetager broderparten af vinproduk-tionen i det distrikt, de hører til. For Rhône-dalen som helhed taler vi om en andel på 65 %, mens de selvstændige bønder kun tegner sig for lidt under det halve. Resten (3 %) varetages af 52 négo-ciants (vinkøbmænd som f.eks. Guigal), hvis andel naturligvis er langt større, snarere omkring 60 %, vurderer Michel Chapoutier, når vi taler om fla-sker med navn på. Négociants indkø-


19Rhône-dalen

ber druer, som de vinificerer, eller vin, herunder en stor del fra kooperativer-ne, som de hælder på flaske under eget navn eller brand, der ude i verden skal fungere som garanti for kvaliteten.

Nord og sydRhône deler sig i to markante dele, en nordlig (Rhône Septentrionale) og en sydlig (Rhône Méridionale). Forskellene inden for det enorme område er natur-ligt nok store. I nord begynder vindyrkningen om-kring byen Vienne, og markerne stræk-ker sig fra flodens bred og ud i landet. Rhône Septentriona-le har sin sydlige græn-se ved byen Valence. Her hører vinprodukti-onen næsten helt op i en strækning på omkring 50 km for at så begynde igen ved Montélimar, der udgør den sydlige dels nordlige grænse. Der findes faktisk spredte marker i grænse-landet. „Det er vældig in-teressant jordbund, oftest granit, nærmest som i Cornas. Vi får en lille, men meget væsentlig del af druer-ne til vores côtes-du-rhône derfra,“ for-klarer Didier Couturier, chefønolog på Ogier, en af de store négociantvirksom-heder i dalen. Vinstokkene er i nord samlet på små 2800 ha, beskedent, hvis man sam-menligner med hele Châteauneuf-du-Pape, der strækker sig over 3200 ha, men ganske meget, hvis man sammen-ligner med de 2400 ha, der var gælden-de i 2004, da min første bog om Rhône udkom. Vinmarkerne er generelt stejle, og

sammen med markerne i Mosel, Tysk-land, er det de mest vanskelige i verden at dyrke. Kun syrah tillades som mørk drue-sort, og vinene er kølige, pebrede, strenge og ranke og kræver nok en vis øvelse at værdsætte, men når man først har lært det, glemmer man det ikke igen. Og så har man i øvrigt reddet sig en forholdsvis dyr vane, for vinene fra nord er eksklusive, og mange af dem må regnes med blandt verdens bedste vine. Det nordlige Rhône befinder sig i det marginale klima, hvor vejrgudernes

indfald spiller en enorm rolle, hvorfor der generelt er større variation mellem årgangene her end i syd. I syden er der varmere, vinene er ri-gere, mere generøse i stilen. Og alt-så væsentlig rigeligere i mængde. Jor-derne og vinene er mere forskellige end i nord, og det er også herfra, det me-ste af de enorme mængder middelmå-dig vin, der stadig fremstilles i Rhône, kommer. For mange mennesker, ik-ke mindst i Danmark, vil en Rhône-vin simpelthen være identisk med en vin fra det sydlige Rhône. Grenache er den dominerende drue-

Længe betænker den sig på foreningen med den uregerlige, lidenskabelige Rhône, løber et godt stykke parallelt med den, og på den lange halvø, som dermed opstår, ligger Lyons bykerne. Den gennemsigtigt blågrønne Rhône får efter foreningen en dybere tone i sit løb sydpå mod provence.

Andreas Vinding


20

sort i syd, men sydens vine er først og fremmest blandingsvine, og den ran-ke syrah og den rustikke, animalske mourvèdre får som regel lov at være med sammen med et antal andre, min-dre betydelige sorter. Ved siden af disse to væsentligste hovedområder findes 64 km øst for Va-lence det lille Diois, der er opkaldt ef-ter byen Die. Det er gammelt vinland, men vinene herfra er få og i reglen ikke vanvittigt interessante.

Det er imidlertid vinene fra de nye appellationer i regionens yderkant. Det er navne, som allerede vil være kendt blandt mange vinforbrugere, der søger kvalitet i hverdagen, for forholdet mel-lem pris og kvalitet er oftest virkelig godt; Ventoux (tidligere Côtes du Ven-toux), Costières de Nîmes, Luberon (tidligere Côtes du Luberon), Côtes du Vivarais og trøffellandet Grignan-les- Adhémars (tidligere: Côteaux du Tri-castin). Af disse er det især Ventoux, der har rykket sig i de seneste år, og i dag tæl-ler appellationen indtil flere fremragen-de producenter. For dem alle gælder, at her betaler man endnu ikke for navnet, og kvaliteten er ofte forud for prisdan-nelsen.

terroirHvad jordbunden helt præcist betyder for vinen, er et spørgsmål under ud-forskning, selv om det ofte behandles som en given ting, at det er altafgøren-de. Det hænger formodentlig sam-men med, at netop jordbunden helt fra Napoleon-tiden har haft betydning for, hvordan man kortlagde Frankrig. Det var dog af meget prosaiske årsager, nemlig beskatning. Mange biodynamiske vinbønder vil

for deres del påstå, at jordbunden i traditionel vindyrkning slet ingen ting betyder, fordi det hele er forgiftet og sygt. Men ordet terroir betyder noget mere. For de fleste vinbøn-der er begrebet simpelt-hen det credo, hvormed de begynder og slutter enhver samtale om vi-nen. Ordet samler både

jorden, klimaet, historien, bonden og andre faktorer, der beskriver det locale, hvor vinen vokser. „Terroir er summen af jorden, vin-bonden og vinbondens metode,“ siger Philippe Cambie, konsulent, der om nogen har fingrene i arbejdet med vi-nen i Rhône. Også i Rhône foregår intense studi-er af terroiret, hvis betydning stadig er primært mytologisk, men som på en række punkter også kan måles og do-kumenteres. Jordbunden i Rhône er groft sagt skabt af mødet mellem Alperne mod øst og soklen Massif Central, som er den, Frankrig hviler på. Den stod stille, mens den såkaldte italienske plade be-vægede sig mod Nordeuropa og presse-

Vi er blevet bedre til at sælge budskabet også om den generiske côtes-du-rhône. Vi har kunnet sætte prisen lidt op. Det er ganske nødvendigt for arbejdet med fortsat at forbedre kvaliteten. og prisen er stadig rørende lav.

Michel Chapoutier


21Rhône-dalen

de store mængder materialer op fra det, der engang var havbund. Også Rhône- dalen har været oversvømmet af havet, resterne ses stadig på flodens venstre bred i den sydlige del.

I nord er de stejle marker typisk præ-get af granit, og vinen vokser inden for nøje afgrænsede, små områder. Klima-et er kontinentalt med gennemsnits-temperaturer, der varierer omkring de 12 grader. I syd hersker middelhavsklimaet. Dette er landet af oliven, hvidløg, ti-mian, rosmarin og lavendel. Duftene dominerer billedet sammen med den sjældent hvilende mistral, den kølige nordenvind, der blæser kraftigere her end i nord, og som altid har været et vilkår her. For vinen er den oftest god. Den blæser fugten væk, skaber det særlige provençalske lys, der er så berømmet, og resulterer sine steder i et næsten ør-kenlignende klima. En stærk mistral omkring høsttidspunktet kan, grundet en større fordampning, forøge druernes sukkerindhold med ét procentpoint po-tentiel alkohol pr. dag. Også i syd kan markerne ligge højt, men fladlandet dominerer, og Mont Ventoux beskytter det mod de kolde, alpine vinde.

Forskning og markedsføringDer investeres voldsomt, og der forskes intenst for at forbedre vinene og sikre deres position på markedet. Institut Rhodanien blev grundlagt af organi-

sationen Inter- Rhône i 1994, og her tester man med brug af den nyeste teknik flere end 50.000 prøver om året. Målet er at skaffe ny viden om druesam-mensætning, terroir, vinificering og alt an-det, der kan have ind-flydelse på vinenes kva-

litet. Herunder hører også projektet Observatoire Grenache, der i dybden skal studere den drue, der danner grundla-get for de sydlige Rhône-vine. Inter-Rhône bruger flere penge på marketing end noget andet vinområde i Frankrig, og tusindvis af udenland-ske gæster strømmer til området hvert år. Men den måske allervæsentligste funktion er den kvalitetskontrol, der blev indført i 1999. Her plukker man tilfældige flasker ned fra supermarke-dets hylder både i Frankrig og på eks-portmarkederne og tager dem hjem til test. De producenter, der ikke lever op til kvalitetskravene, tilbydes rådgiv-ning. Hvis nogen findes at have over-trådt reglerne for deres AOP, bliver de til gengæld anmeldt. Der er dog dem, der mener, at kon-trollen burde være strengere endnu, for dalen er stadig domineret af en vinin-dustri, som tænker i kvantitet før kvali-tet. Heldigvis kommer de allerringeste vine sjældent til Danmark, hvor vi, via en række garageproducenter, er gan-ske gode til at finde de små, seriøse og ambitiøse vinbønder. I hvert fald i syd,

Dette er landet af oliven, hvidløg, timian, rosmarin og lavendel. Duftene dominerer billedet sammen med den sjældent hvi-lende mistral, den kølige nordenvind, der blæser kraftigere her end i nord, og som altid har været et vilkår her.


22

i nord kniber det væsentligt mere, og mange af de bedste domainer har slet ingen dansk importør for nærværende, formodentlig fordi vinene er for dyre i forhold til den prestige, de kan trække i Danmark. „Rigtig mange af vindyrkerne er ko-operatører af sind. I marken gør de, som de plejer, dvs. som deres far og farfar gjorde før dem. De er ikke væl-dig optagede af forandringer, og der-for er rådgivning utrolig væsentlig,“ forklarer Didier Couturier, chefønolog på Ogier, en af de store négociantvirk-somheder i dalen. Der er dog markante undtagelser fra den regel, og de bliver heldigvis fle-re og flere. Ambitionerne er florissan-te hernede. Og mange selvstændige Rhône-bønder kæmper en brav kamp, for der findes stadig (selv om de bliver færre) meget klassisk orienterede vin-kendere rundt omkring, der rynker på næsen af Rhône og områdets gamle ry for at stå for ligegyldig vin. Fordi vi ikke selv producerer vin af betydning, er danskerne generelt me-get åbne for at prøve vine fra alverdens lande, men det er ikke alle. Heller ikke franskmænd, der ofte holder sig strengt til den helt lokale vin og betragter alt andet som vins étrangers. Også i Frank-rig blev Rhône-vine længe betragtet som noget underlødigt, klodset og al-koholrigt stads, som var for bønder og bumser snarere end ægte vinkendere. Hukommelsen er kort, og det kan godt være, at Rhône-dalens historie tæller konger og dronninger, berømte forfat-tere og romerske historieskrivere blandt liebhaverne, men det er alt sammen længe siden.

De store spring fremadI moderne tid kom det store spring fremad for vindyrkningen i det sydlige Rhône med isvinteren i 1956. Mistra-len hærgede regionen i tre uger med vindstød på over 100 km i timen, tem-peraturen faldt til minus 15 grader, og oliventræerne døde. Det fik mange oli-venbønder i syd til at gå over til at pro-ducere vin og fokusere udelukkende på det. Det skulle vise sig på længere sigt at være en god idé. I 1978, meget passende en jubelår-gang både i det nordlige og det sydlige Rhône, udkom John Livingstone- Learmonths store bog om Rhône- vinene første gang, og han kunne i forordet (dateret 1975, oliekrisen for-sinkede bogens publicering) konsta-tere, at Rhône rummer Frankrigs for-modentlig ældste vingårde og nogle af Frankrigs mest udsøgte vine, og dog var de forholdsvis ukendte. Et excep-tionelt grundigt arbejde, som fortsatte i årtierne efter, og man kunne i Rhône roligt rejse en statue af John Livings-tone-Learmonth, der med sit drenge-de engagement og sin aldrig hvilende, intense grundighed har haft uvurder-lig betydning for at udbrede kendska-bet til dalens vine. Kommercielt set fik det dog ander-ledes stor betydning, da den ameri-kanske kritiker Robert Parker kastede sin kærlighed på Rhône. Parker (som i skrivende stund netop har annonceret sin afgang som redaktør af The Wine Advocate) er kontroversiel, endog afsky-et for sin magt. Da han introducere-de sine noter til Bordeaux’ berømmede 2005-årgang var det med et træffende Johnny Cash-citat:


23Rhône-dalen

There is a man going around taking names,and he decides who to freeand who to blame,everybody won’t be treated all the same,when the man comes around.

Parker er manden, der kommer for-bi og smager og dømmer. Han er hadet og frygtet for det, men i Rhône- dalen modtages han med åbne arme. Ikke mindst fordi han normalt kaster høje karakterer med deraf følgende profit-ter af sig. Han er æresborger i byen Château-neuf-du-Pape, og sjældent har udnæv-nelsen af en æresborger haft større be-rettigelse. Ingen enkeltperson har været bedre til at udbrede det glade budskab om vinene fra Rhône-dalen end pro-vinsdrengen Parker, der rejste uden-lands første gang som 18-årig og i Paris opdagede fransk mad og vin og sin sær-lige evne til at smage og huske. Parker opnåede sit internationa-le ry ved sine forudsigelser omkring 1982-årgangen i Bordeaux og dens fremragende kvalitet, men det var ud-givelsen af Wines of the Rhône-Valley and Provence (1987), der (selv om den er væsentlig mindre grundig og dybde-gående end Livingstone-Learmonth) for alvor åbnede vinverdenens øjne for Rhône-dalens nye kvaliteter. „Når jeg drikker en Rhône-vin, er det, som om mit hjerte og mine smags-løg har byttet plads,“ har Parker sagt. Og det er jo godt nok. Vinene var tilmed (i modsætning til vinene fra Bordeaux) til at betale. Si-den er priserne på de største Rhône- vine steget markant, men topvinene fra Bordeaux og Bourgogne er steget end-

nu mere, så selv om man skal f.eks. slippe en plovmand eller lidt mere for at få en flaske côte-rôtie i verdensklas-se, så er det stadig småpenge. Og hvad der er vigtigere endnu: Rhône-dalen har stadig et enormt po-tentiale, og der bliver ved med at dukke nye producenter og nye vine op, så man kan stadig få forbløffende god vin for en hund. Prøv at finde det i Bordeaux …

Rhône i den store verdenMange steder i verden har man la-det sig inspirere af Rhône-dalen, når det gælder valg af druesorter og ikke mindst blandingen af dem. I Australien, hvor de første shiraz- stokke blev plantet i 1820’erne, har man taget Rhône-sorterne til sig i en grad, så begrebet GSM (Grenache, Shiraz, Mourvèdre) er blevet ganske daglig-dags. Shiraz er dog stadig nummer ét, og i dag kan man fra Australien få vi-ne i en så elegant stil, at de kan kon-kurrere med de bedste vine fra Rhône- dalen, men dog trods alt ikke forveksles med dem. Dertil er frugten som regel for massiv, cremet og rig, og det er jo, som det skal være, al den stund vin skal smage af det sted, den kommer fra. Allestedsnærværende Chapoutier har i mange år været aktiv i Australi-en, og efter at have skilt sig af med si-ne marker i Mount Benson arbejder han videre i Pyrenées, Heathcote og Beechworth. Han samarbejder med så markante navne som Ron Laughton (Jasper Hill) og Rick Kinzbrunner (Giaconda). I Heathcote beplantede han nye mar-ker til La Pléiade (Syvstjernen), og med Malakoff Vineyard i Pyrenées i Victo-ria Valley (med marker i op til 750 me-ters højde) skabte han Domaine Terlato


24

& Chapoutier, der efter etablerin-gen i 2000 kunne præsentere sin før-ste årgang i 2004. I 2009 har Michel Chapoutier endog købt nabomarker-ne Landsborough Valley og Shays Flat, hvad der demonstrerer hans kærlighed til dette kølige område. Set fra det kølige, europæiske per-spektiv kan Chapoutiers arbejde godt vurderes som det mest interessante, i hvert fald det, der kommer tættest på originalen, men også huse som Tor-breck og Clarendon Hills laver fremra-gende vine i en stil, der er langt mere kompleks end de vanlige solskins-bomber fra down under. Torbreck har endda formået at lave en marsanne/ roussanne- vin, der kan minde om en hvid hermitage og tilmed kan lagre som en sådan! Mange andre steder, selv i solbeskin-nede Chile, arbejdes der seriøst med især syrah, men det rokker ikke ved, at vinene fra det nordlige Rhône er for sy-rah, hvad Bourgogne er for pinot noir; stedet. I Californien, der har tradition for frygtløs nysgerrighed, opstod i takt med Rhône-vinenes succes en gruppe af vin-magere kaldet Rhône Rangers. En no-torisk hippie ved navn Randall Grahm tog initiativet. Han ejer vinhuset Bonny Doon, der er kendt for at eksperimen-tere livligt med de klassiske druer (bl.a. med en filosofisk klingende vin kaldet Critique of Pure Riesling), og på hans vin-kort kan man i dag finde pastiche-vinen Old Telegram, det amerikanske svar på den klassiske vin fra Châteauneuf-du-Pape ved navn Vieux Télégraphe. Hans ikonvin, Le Cigare Volant (den flyven-de cigar), er en Rhône- blend, og i dag er det symbolet på Bonny Doon med en historisk reference til bønderne i

Châteauneuf-du-Pape, der troede på ufoer og fik indskrevet i appella tionens regler, at det skulle være forbudt for „flyvende cigarer“ at lande i deres vin-marker. Ufoerne i det sydlige Frankrig har så vidt vides overholdt forbuddet, og for Bonny Doon har dette brand været en enorm succes. Cigaren pryder i forskel-lige størrelser hans meget flamboyant indrettede forretning. Selve navnet Le Cigare Volant er ble-vet så populært i USA, at det ikke ba-re har givet navn til en restaurant og vin-bar i Bonny Doons hjemby Santa Cruz, det har også fået plads i populærkulturen som navnet på Frasier og Niles’ (fiktive) yndlingsrestaurant i Seattle i tv- serien Frasier. Op gennem firserne plantede Randall Grahm flittigt de klassiske Rhône- druer i Californien. Både syrah, grenache og mourvèdre samt hvidvinsdruen viognier, hvad der vakte en del opstandelse i det cabernet-glade Californien. Og i 1989 var det Randall Grahm, der iført maske og cowboykostume optrådte på forsiden af Wine Spectator, da bladet publicerede sin første artikel om fænomenet Rhône i Californien. Hans vine blev en californisk popu-lærkult, ikke mindst på grund af nav-nene og etiketterne, designet af den li-geledes vinglade Ralph Steadman, den samme mand, som lagde streg til Hun-ter S. Thompsons gonzojournalistik. Succesen greb om sig i en grad, så det pludselig blev for meget. Da jeg mødte Grahm i Santa Cruz for et par år siden, var han afklaret om Rhône-druernes fremtid i Californien:„Det er meget enkelt: Vi skal lave natur-lig vin. Hvis man ikke kan lave naturlig vin, bør man finde et andet sted at dyr-


25Rhône-dalen

Når jeg drikker en Rhône-vin, er det, som om mit hjerte og mine smagsløg har byttet plads.

Robert Parker

ke druer. Vores udfordring er at lave en vin de terroir på én generation her i den nye verden. Vi har jo ikke, som folk i Alsace og Bourgogne, haft tusinder af år til at finde ud af, hvad der er de bed-ste marker, og hvad der gror bedst på dem. Vores vin er vin d’effort, kontrol-lerede vine. Vi høster ved 15 % poten-tiel alkohol og manipulerer løs. Vi la-

ver koncentrerede vine, men uden sjæl, uden personlighed. En vinskribent som Robert Parker synes ikke at bekym-re sig om, at disse vine ikke har nogen sjæl, han elsker dem og belønner der-med denne form for adfærd hos produ-centerne. Han og andre kritikere kan lide disse unaturlige vine, og hvad der virkelig pisser mig af, er, at mange vin-magere i virkeligheden ikke gider drik-ke deres egen vin. De laver den bare. Til ære for moden.“ Så vidt Randall Grahm.

John Alban grundlagde i 1989 sin vin-gård midt mellem San Francisco og Los Angeles på Californiens Central Coast i den kølige AVA (amerikanernes svar på AOP) i Edna Valley nær Arroyo Grande i den sydlige del af San Luis Obispo. Han var en af de første Rhône Rangers. „Dengang var man jo glad for ba-re at blive kaldt noget …“, sagde han, da vi sammen ræsede rundt på hans lil-le traktor ude i marken, og jeg spurgte

ham om, hvordan han havde det med at være en Rhône Ranger. Han er for længst blevet en stjerne i sin egen ret. I Edna Valley dyrker de fleste char-donnay og pinot noir, men efter endt ønolog-uddannelse valgte John Alban at gå en anden vej. „Jeg studerede dataene og konklude-rede, at Rhône-varianterne ville være de bedste her,“ siger han og erklærer sin kærlighed til viognier, som han plante-de først og det i et omfang, så han på det tidspunkt muligvis var den største producent af viognier-vine i verden.Jeg har haft lejlighed til at smage de se-neste årgange og kan konstatere, at selv om der er noter af al den eksotiske frugt, der (også) er viognier, så er vi-nene efter amerikanske forhold meget beherskede. Jeg ville endda tiltro dem fem års liv, mindst. Der er spændstig-hed og balance i vinen. Man mærker, at dette er en amerikaner, der har tabt sit hjerte til Frankrig. Alban var en tur i Rhône og fandt hurtigt ud af, at det nordlige Rhône, i modsætning til den i USA herskende opfattelse, hører til de køligste vinområder i verden. Alban is the first American winery and vineyard established exclusively for Rhône varieties, står der bag på alle hans fla-sker, for Alban fik også plantet syrah, roussanne og grenache. Sidstnævnte udgør broderparten af hans svært op-drivelige topvin Pandora. Sammen med vennen Mat Garret-son startede han i 1991 Viognier Guild, der senere blev til Hospice du Rhône i Paso Robles, en årlig, tredages fejring af vine på Rhône-druerne, inkluderen-de f.eks. Rhône’n’Bowl, en bowlingtur-nering til Rhônes ære. „Første gang var der 22 mennesker. Nu kommer der tusinder, herunder be-


26

ways) til at understøtte interessen. Shiraz’ moderne historie i Californi-en begyndte i 1974, da Joseph Phelps Vineyards introducerede den første vin. Året efter plantede Gary Eber-le shiraz på sit Estrella Winery i Paso Robles, men den solgte så dårligt, at han i 1980 gik over til at producere hvidvin på de blå druer, altså en hvid shiraz! I 1989 var Tablas Creek, et partnerskab mellem familien Haas og familien Perrin fra Château Beauca-stel, det første projekt på amerikansk jord, iværksat af en Rhône-producent. Shiraz-beplantningen i Californien er steget fra 400 ha midt i 1990’erne til mere end 7000 ha i 2011, men meget tyder på, at det har toppet. I Washington State er den uregerli-ge Charles Smith (tidligere manager for Psyched Up Janis!), der laver vin i Wal-la Walla, dog stadig i fuld gang med at ekspandere, både med syrah og viognier. Hans vine er karakterfulde og langt fra den californiske mainstream, de fleste forbinder med USA. „Da jeg kom hertil, var der kun 300 vinhuse, og 290 af dem dyrkede Bor-deaux-druer og lavede Bordeaux-vine. Jeg ville være anderledes og desuden så jeg de skiftende climats her. Syrah er en kamæleon af en drue, og vi ser i det nordlige Rhône, hvordan den kan æn-dre udtryk fra sted til sted. Det kan den også her,“ siger han.

Rhône i DanmarkDen amerikanske bevægelse illustre-rer, hvor megen hausse der har været i Rhône gennem den seneste snes år. Mens fransk vin generelt er under pres fra de nye lande, der leverer højere og højere kvalitet – især til den del af mar-kedet, der kan kaldes dagligvine – så

tydelige producenter, fra alle egne af verden“, fortæller han. Men arrangementet i 2012 var det tyvende og sidste, og det læses af man-ge som et symptom på et tilbageslag for Rhône-druerne i Californien. Marke-det synes ikke længere at være ret inte-resseret. Men kvaliteten er der. „Vinene fra Californien er ble-vet langt bedre. I begyndelsen var det kun bombastiske, store vine, nu er der mere elegance og harmoni i vine-ne,“ siger Philippe Cambie, den ind-flydelsesrige konsulent fra Château-neuf-du-Pape. Som i øvrigt assisterer sin ven Manfred Krankl fra det cali-forniske kultdomaine Sine Qua Non, når denne forsøger sig udi kunsten at lave châteauneuf. 2012 bringer os vi-nen Chimère, en châteauneuf (95 % mourvèdre) fra Clos Saint Jean, signe-ret Manfred Krankl, og således blev en ring sluttet. Og en udvikling illustre-ret, for vinene fra Clos St. Jean, hvor den allestedsnærværende konsulent Philippe Cambie har stor indflydelse, kan godt kaldes næsten oversøiske i sti-len. Næsten. Det er grenache, men i Californi-en var det først og fremmest shiraz. Og selv om de (i vekslende grad) bombasti-ske, rige og tunge udgaver fra Saxum, Alban og Sine Qua Non (som med sin Queen of Spades stod for den første amerikanske shiraz-vin, der slog igen-nem lokalt) stadig er eftertragtede, så er den almindelige interesse for den lange række af ganske ens og typisk ret alkoholiske shiraz-vine ikke, hvad den var. Og shiraz har ikke, som cabernet sauvignon, haft en Judgement of Paris (den store smagning i Paris i 1976, hvor de californiske vine slog de franske), el-ler, som pinot noir, haft en film (Side-


27Rhône-dalen

har Rhône-bønderne redet på en bølge af succes. Også i Danmark. Vinene fra Rhône er danskernes ynd-lingsvine – eller tæt på i hvert fald. Chile er også godt med, for i Danmark er der én afgørende faktor, der bestem-mer, om en vin kan blive populær, og det er prisen. Punktum. Trods stigende priser er Rhône-vine stadig vine bereg-net til at drikke snarere end til at hand-le med. Vinene fra det sydlige Rhône er ofte billige, kraftige og rigelige i alkohol, og så har man en vin, der passer godt til dansk mentalitet og klima, om end der er mindre prestige, halsklud og gurglen forbundet med dem. Opkomsten af Rhône-vin i Danmark hænger nemlig sammen med en vis de-mokratisering af vinforbruget herhjem-me. Danskerne i almindelighed lærte først at drikke vin engang i 1970’er-ne. Charterbølgen inspirerede menig-mand til at sætte „den med tyren“ på bordet, når der skulle festes igennem i de nyopførte parcelhuse i et Danmark med stigende velstand. En overgang var Danmark simpelthen verdens stør-ste aftager af sødladne, fadlagrede Rio-ja-vine. Tidligere hørte vinen kun til i over-klassen, og overklassen drak bourgogne og bordeaux. Og champagne, natur-ligvis, og hvis man var meget avance-ret måske også en tysk riesling, selv om disse vine kom til at lide meget under det dårlige omdømme, der så velfor-tjent blev tyskerne til del i det forrige århundrede. Vinene fra Rhône var i lang tid ik-ke noget, voksne mennesker beskæf-tigede sig alvorligt med. Læser man Mogens Brandts adstadige, men og-så vittige og personlige gastronomiske

værker fra 1960’erne, vil man høre ham omtale en del Rhône-vine med samme overbærende lethed som den, man bru-ger i mødet med et optimistisk og ure-alistisk barn. Blandt dagens vinnørder er det ikke svært at genfinde den patro-niserende undertone. Bourgogne elsker vi alle, og det er det fineste. Bordeaux er for de klassisk orienterede og for de

meget rige. Barolo er for nådesløse nør-der, hjerteløse, faktaorienterede tand-læger og nyrige advokater. Men Rhône? Der er noget rødmosset over Rhône-elskerne, noget bondsk, li-gefrem, og vinen tæller ikke rigtigt med blandt rigtige vinfreaks og hovne hedo-nister. Og det gør egentlig ikke noget. Det fastholder en form for fredsomme-lighed omkring emnet, lader livsglæden intakt. Som i vinen selv. Går man uden for kredsen af de in-tenst vininteresserede, nyder Rhône stor anseelse. Inden for de seneste 30 år er der sket en nærmest eksplosiv udvik-ling i priserne på Bordeauxvine og nu også Bourgogne, hvad der har tvunget vinelskere med almindelige indkomster til at se sig om efter nye områder. I takt med interessen er kvaliteten steget væsentligt over en bred kam. Rhône-vinenes succes herhjemme (og andre steder i verden) har givet kontan-te udslag.

Vinene fra Californien er blevet langt bedre. i begyndelsen var det kun bombastiske, store vine, nu er der mere elegance og harmoni i vinene.

Philippe Cambie


28

Fra 1996 til 2000 blev værdien af vo-res vinimport fra Rhône mere end fem-doblet – og det i en periode, hvor det er gået støt tilbage for fransk vin, der li-ge siden de famøse atomprøvespræng-ninger i 1995 har måttet se sin førerpo-sition forsvinde, mens nye lande som f.eks. Chile har hentet markedsandele, de franske vinbønder før ville have an-set for utænkelige. Fra 2010 til 2011 steg vores import støt, og værdien fulgte, trods krisen, næsten med. Samtidig kunne Bordeaux notere et fortsat fald, ligesom Alsace og Provence. Så Rhône er en succes, men sørge-ligt nok kun det sydlige Rhône. Under arbejdet med denne bog har jeg kon-stateret, at en lang række fremragende domainer fra det nordlige Rhône med vine i absolut verdensklasse stod uden dansk importør. I branchen lyder det samstemmende, at de simpelthen ikke kan sælges, fordi berømmelsen i Dan-mark ikke er fulgt med berømmelsen internationalt. Nu må vi se langt ef-ter vine fra Jean-Michel Gerin (Côte-Rôtie) og Marc Sorrel (Hermitage), mens en lang række andre synes me-re eller mindre under afvikling. Trist,

men så har man jo en undskyldning for at tage til Frankrig.

FremtidenVil succesen stige dem til hovedet? Der var ten-denser til det, dengang i 00’erne, hvor alt gik fremad i verden. På vinmessen Découvertes en Vallée du Rhône i 2003 i Avig-non var det småt med

rødmossede bønder og autentisk provençalsk livsglæde i den store sma-gehal på pavens slot; en vis arrogance syntes at have taget magten fra de aller-mest roste producenter, der efterhån-den var forvænt med at blive overrendt af hele verden. De gemte deres topvine under disken og skænkede kun smags-prøver med trætte suk og skuldertræk, der skulle fortælle, at vinens verden vil-le være bedre, hvis ivrige købere ikke hele tiden rendte én på dørene. Ti år senere, i 2013, var tingene fal-det til ro. Krisen, der har ramt os al-le, har også taget toppen af vanviddet, når det gælder jagten på prestigevine i Châteauneuf-du-Pape. Og der er stadig brug for engage-ment og fremtid i Rhône-dalen. Selv om kvaliteten har været stigende gen-nem de seneste mange år, så er der stadig masser af plads til forbedrin-ger. Rigtig meget vin fra Rhône er sta-dig ligegyldig. Det behøvede ikke nød-vendigvis være sådan, og der er næppe tvivl om, at Rhône-producenterne både bør, vil og kan fortsætte ad den vej, der fører mod kvalitet frem for kvantitet. Det handler om mere end bare Rhône. Jean-Pierre Cropsal, relations exteriures

Der er noget rødmosset over Rhône- elskerne, noget bondsk, ligefrem, og vinen tæller ikke rigtigt med blandt rigtige vinfreaks og hovne hedonister. og det gør egentlig ikke noget. Det fastholder en form for fredsommelighed omkring emnet, lader livsglæden intakt. som i vinen selv.


29Rhône-dalen

for Bourgognefirmaet Drouhin, som jeg gik en tur med omkring Montra-chét-marken i Bourgogne, sagde det mest intenst. Han lignede en glad, tri-velig munk, som han stod der og beføl-te nogle håndfulde jord, han talte hele tiden om markerne og deres forskel-ligheder, for han elsker den jord og alt, hvad den frembringer. „Du må skrive om det, lov mig det. Det er meget, meget vigtigt! Fransk tradition og kul-tur er i fare, vi er truet fra alle sider, ikke mindst vores egen regering. De er ganske kulturløse,“ sagde han. Han talte om den nærmest religiø-se anti-alkohol-kampagne, der nok har reduceret alkoholforbruget til gavn for folkesundheden, men også har ramt den franske vinindustri hårdt, for-di hjemmemarkedet er skrumpet vold-somt. Ironisk nok, fordi industrien samtidig får statsstøtte til markedsfø-ring på eksportmarkederne. „De ser vin som gift. Men det er alt-så helt i orden, at vi forgifter udlændin-ge,“ som en Rhône-bonde ironisk sag-de til mig. Jeg prøvede at få en kommentar fra Philippe Guigal, lederen af det berøm-te négociantfirma af samme navn. Jeg spurgte til den franske regerings forføl-gelse af vinindustrien, men det var (na-turligvis) forgæves at få et svar ud af den diplomatiske, forretningsorientere-de mand: „Voltaire sagde: ,Det eneste alvorlige emne i livet er vin – ikke politik‘. Så jeg beskæftiger mig med vin,“ svarede han. Hos Jean-Louis Chave i Hermitage, en anden markant mand i Rhône, er sva-ret også undvigende.

Men noget vigtigt er på spil. „Kan man forestille sig at komme til Toulou-se og ikke kunne få cassoulet. Eller til Beaune uden at kunne spise jambon persillé. Nej, det er utænkeligt. Det må bevares,“ siger Jean-Pierre Cropsal. Han er en fredelig og venlig mand, men der er andre, der er mindre fre-

delige i deres manifestationer. Som f.eks. José Bové, aktivist fra Larzac-re-gionen, der kørte en bulldozer ind i en Mc Donald’s og kom i fængsel for det. En desperat handling, men presset på fransk kultur er også meget konkret. Vinforbruget er faldet til halvdelen af, hvad det var i 1960’erne, godt hjul-pet af regeringens egen politik. I 2007 var Frankrig det næstmest profitable marked i verden for McDonald’s, for franskmændene spiser ikke længere frøer, de spiser malbouffe, fastfood. Li-gesom resten af verden. I længden har hverken Rhône (el-ler Frankrig og de øvrige klassiske vin-lande i det hele taget) en chance for at konkurrere på markedet for vin til en dansk detailpris på omkring 30-40 kro-ner. Her har den nye verden det sikre solskin på sin side. Frankrig og Rhône skal noget andet. Der er en tradition og en historie at be-vare, en sammenhæng, som ikke må gå tabt. Det handler denne bog også om.

Fransk tradition og kultur er i fare, vi er truet fra alle sider, ikke mindst vores egen regering. De er ganske kulturløse.

Jean-Pierre Cropsal (Drouhin)


30


Man bør altid være beruset. Alting beror paa det: det er den eneste Opgave. For ikke at mærke Tidens skrækkelige Byrde,der knuser jeres Skuldre og knuger jer til Jorden, maa I beruse jer uden ophør. Men i hvad? I Vin, i Poesi, i Dyd – som I vil. Men berus jer. Og dersom det undertiden skulde hænde, paa et Slots Trapper, paa en Grøftekants grønne Græs, i jeres Stues tungsindige Ensomhed, at I vaagner, og Rusen allerede er taget af eller helt forsvundet,spørg saa Vinden, Bølgen, Stjernen, Fuglen, Uret, alt det, som flygter, alt det, som sukker, alt det, som rinder, alt det, som synger, alt det, som taler, spørg hvilken Time det er; og Vinden, Bølgen, Stjernen, Fuglen, Uret vil svare jer: „Det er Beruselsens Time! For ikke at blive Tidens mishandlede Trælle, saa berus jer; berus jer uafladeligt! I Vin, i Poesi, i Dyd – som I vil.“

Charles Baudelaire, Parisisk Spleen,1868



Vinene fra Rhône

Niels Lillelund (f. 1965), forfatter og kulturjournalist, har igennem mange år været vin- og restaurantanmelder ved Jyllands-Posten.

Af samme forfatter:

Manden der ville være sund. Reportage. 2001

Alt lykkes i en gasovn (m. Ulrik Boesen). Kogebog. 2003

Rhône-vinene. 2004.

Velfærd tur-retur (red. m. Flemming Rose). 2006

Mr. Time Manager. Claus Møller og hans tid. 2008

Poker. Historien om et kortspil. 2009

Gotham City. Fortællinger fra New York. 2011 I serien om Erik Andersen:

Rouletten. Kriminalroman. 1999

Besat til anden side. Kriminalroman. 2000

Den amerikanske samler. Kriminalroman. 2001

Bibendum. Kriminalroman. 2007

Danskernes foretrukne vinområdeRhône er hjemstedet for mange varme og karakterfulde vine,

som falder i danskernes smag. Det er et af de ældste og historisk mest interessante vinområder i verden, varieret i enhver forstand.

Niels Lillelund fortæller hele historien om Rhône-dalen og dens vine. Han vurderer kritisk de enkelte områder, appellationer og producenter,

som får karakterer, ris og ros med på vejen. Han diskuterer aktuelle emner som naturvin, alkohol, og global opvarmning og terroir, og han sætter

vinene ind i en historisk og kulturel sammenhæng. To fyldige afsnit om at bo og spise i Rhône viser desuden den rejsende

vej til de bedste restauranter (i alle prisklasser), hoteller og chambres d’hôtes i den sol beskinnede Rhône-dal.

Rhône er den næststørste vinregion i Frankrig efter Bordeaux, både med hen syn til udstrækning og produktion af kvalitetsvin. Og for resten også, når man ser på antallet af biodynamiske producen-ter. Hele 5000 ha er – eller er på vej til at blive – certificeret biodynamisk. Rhône rummer 16 forskellige såkaldte crus, 18 forskellige navngivne villages-vine, 78 villages-vine uden bynavn, hvortil kom-mer en mængde generisk og ikke-klassifice-ret vin. Der produceres mere end tre mil-lioner hektoliter og aftappes mere end 400 millioner flasker vin hvert år, hvoraf langt det meste (90 %) er rødvin. Vi følger Rhône fra nord til syd:

Côte-RôtieCondrieuChâteau-GrilletSaint-JosephCrozes-HermitageHermitageCornasSaint-PérayVinsobresRasteauGigondasVacqueyrasBeaumes-de-VeniseChâteauneuf-du-PapeLirac TavelCôtes-du-Rhône VillagesCôtes-du-RhôneCôtes de VivaraisGrignan-les-AdhémarLuberonVentouxCostières de Nîmes

Vinene fra

Niels Lillelund

Rhône

34,5166

239

100 100166N

iels Lillelund

113298_Rhone-Smuds.indd 1 02/07/13 09.33

Vinene fra Rhone læseprøve

Documents

Transcript of Vinene fra Rhone læseprøve