Viden Djurs Handlingsplan for øget gennemførelse 2018 · 2018. 2. 5. · Viden Djurs samarbejder...

Viden Djurs

Handlingsplan for øget gennemførelse 2018

Institutionsnummer: 707403

Dato: It� I. )o rt7

Bestyrelsesformandens underskrift

Link til Handlingsplan for øget gennemførelse 2018

\'11)1 :'\i llll'.\lS -- J J\NllLINCSl'I. \N 1:< m UCl·.T (;1:.N\:l·'.�ll.'ORI :J.SJ-: '.1018

VIDEN DJURS – HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE 2018 2

Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse 2018 er Viden Djurs´ eget mål- og resultatstyringsværktøj, der anvendes i skolens kvalitets- og

strategiarbejde. Indsatser vedrørende øget gennemførelse kræver tid. Alle skolens initiativer bidrager til at nå målsætningen om, at 95 % af en

ungdomsårgang vil gennemføre en ungdomsuddannelse. Handlingsplanen indeholder nedenstående fire fokusområder, hvor flere af indsatserne er

en fortsættelse af de initiativer vi iværksatte i 2017.

Klare mål

Dette afsnit har fokus på skolens resultater og resultatmål i forhold opfyldelse af de klare mål i EUD-reformen. Vi vurderer udviklingen i skolens

resultater, herunder i forhold til vore egne resultatmål og reformens resultatmål. Efterfølgende er der en kort beskrivelse af de indsatser, som vi

vurderer fremadrettet vil bidrage til at nå målene. Flere af disse indsatser er flerårige og kan være initieret i tidligere handlingsplaner for øget

gennemførelse. Alle statistikker er fra datavarehuset.dk. Celler med færre end 3 observationer (elever) vises med – (bindestreg) for at overholde

diskretioneringshensyn. Når rapporter vises med andele, fremtræder diskretionering som en tom (blank) celle. Afhængig af de enkelte tabeller er der

forskelle i hvornår data er opdateret. Der henvises til Datavarehuset.dk for yderligere specificering. I de tilfælde, hvor der er brugt interne data vil

dette fremgå implicit.

Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde

En uddannelsesaftale er afgørende for, at den unge gennemfører sin valgte ungdomsuddannelse. Dette afsnit beskriver skolens overordnede plan for

det praktikpladsopsøgende arbejde og har fokus på skolens resultater og resultatmål. I afsnittet er skolens vurdering af tal fra Praktikpladsstatikken

(STIL) og en beskrivelse af den satsning, som vi vurderer fremadrettet vil bidrage til at flere unge får deres ønskede uddannelsesaftale.

Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag og undervisningsdifferentiering

Viden Djurs har gennem mange år arbejdet systematisk med at omsætte skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag til praksis. Heri indgår

også, hvordan vi i alle afdelinger styrker undervisningsdifferentieringen. I 2018 vil vi på Viden Djurs have et særligt fokus på, hvordan vi sikrer, at vores

brug af digitale værktøjer understøtter skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag.


Årligt tema 2018 er udvikling af skolens digitaliseringsstrategi

I hele 2018 vil vi på Viden Djurs arbejde hen mod en fælles digitaliseringsstrategi for at vi på skolen har et fælles afsæt til de potentialer digitalisering

giver i forhold til undervisning og læring på skolen. Vi vil arbejde med følgende ni temaer:

• Mere fælles udviklede undervisningsforløb

• Digitale evalueringer

• Samarbejde med virksomheder

• Samarbejde med videregående uddannelser

• Administrative værktøjer

• Faglig udvikling

• Digitale relationer

• Digital dannelse

• Digital markedsføring

Ledelsens evaluering af indsatserne og opfølgning på den forventede virkning

De beskrevne indsatser er primært forankret i de enkelte afdelinger på skolen og det er den enkelte afdelingsleder, der sikrer, at indsatserne udvikles

og implementeres/forankres i tæt samarbejde med lærerkollegiet og ansatte i skolepraktikken. To gange om året, i forbindelse med udarbejdelse af

handlingsplanen (ultimo december) og opfølgning på strategi 2018 (primo juni) laver skolens direktør og kvalitetschef en samlet status på indsatserne

sammen med afdelingslederne. De mere løbende tværorganisatoriske evalueringer og opfølgning sker på månedlige uddannelsesledermøder, hvor

aktuelle temaer er et punkt på dagsordenen. Derudover vil vi i 2018 fortsat følge både elevernes fravær og frafald tæt, så afdelingerne kan sætte ind

med en tidlig indsats, der fastholder eleverne i uddannelse.

Spørgsmål vedrørende Handlingsplanen for øget gennemførelse 2018 kan stiles til

Marianne Skov

Kvalitetschef

Viden Djurs

Mobil: 29 72 99 43

E-mail: [email protected]

mailto:[email protected]


Indholdsfortegnelse Handlingsplan for øget gennemførelse 2018 .......................................................................................................................................................................... 1

Indledning................................................................................................................................................................................................................................ 2

Klare mål.............................................................................................................................................................................................................................. 5

Klare mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet ................................................................................................................ 5

Klare mål 2 .....................................................................................................................................................................................................................10

Klare mål 2: Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb ............................................................................................................................................10

Klare mål 3: Tilgang til EUX, talentspor, fag på ekspertniveau og fag på højere niveau...............................................................................................23

Klare mål 3: Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede ............................................................................................................................................30

Klare mål 4: Elevernes trivsel ........................................................................................................................................................................................34

Klare mål 4: Virksomhedstilfredshed ............................................................................................................................................................................36

Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde ....................................................................................................................................................................38

Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag ...............................................................................................................................................................48

Den Digital læringsbro – fortsat indsats 2018 ...............................................................................................................................................................49

Styrket undervisningsdifferentiering.............................................................................................................................................................................52

Årligt tema – Viden Djurs og vores digitale strategi til understøttelse af læring ..............................................................................................................54


Klare mål Under hver målbeskrivelse angives reformens resultatmål. Disse centralt fastsatte resultatmål er skolens pejlemærker frem mod 2025. I tabellerne

kan man dels se historiske tal og dels skolens forventninger og resultatmål for 2018. Under tabellerne er i kort noteform beskrevet, hvor tallene er fra

og hvordan de opgøres.

Klare mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet Reformen sætter som resultatmål, at mindst 25 pct. Af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020.

Andelen skal op på mindst 30 pct. i 2025. Tabellen viser skolens udvikling i antallet af ansøgere de sidste 3 år.

2015 2016 2017 2018

Antal ansøgninger

Antal ansøgninger

Antal ansøgninger

Antal ansøgninger, resultatmål

89 109 141 145

Note: Rapporten viser antal 1. prioritetsansøgninger til erhvervsuddannelserne fra de elever som forlader grundskolens 9. og 10. klasse. Hver elev kan søge op til 5 forskellige uddannelser i prioriteret rækkefølge. I denne

rapport opgøres alene 1. prioritetsansøgninger til erhvervsuddannelserne. Rapporten er opgjort på baggrund af oplysninger trukket fra optagelse.dk i marts måned. Rapporten viser således kun søgningen fra grundskolen og ikke al søgning til erhvervsuddannelserne (søgning uden om den fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne (FTU)).

De elever, der kom direkte fra grundskolen i 2017 og har valgt Viden Djurs som deres 1. prioritet har fordelt sig på de tre hovedområder som

nedenfor. I Tabellen fremgå ligeledes fordelingen på alder og om eleverne var uddannelsesparate på optagelsestidspunktet.

Data fra Datavarehuset Antal ansøgere i alt Aldersfordeling Uddannelsesparat

Hovedområde Alder Antal Parat Ikke parat

Fødevarer, jordbrug og oplevelser 3 15 år 3 - -

16 år 3

17 år 3

Kontor, handel og forretningsservice 44 15 år 6 43 -

16 år 27

17 år 9

Teknologi, byggeri og transport 79 15 år 21 14 65

16 år 35

17 år 21


Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål

Antallet af elever, der har søgt Viden Djurs direkte efter 9. og 10. klasse som deres 1. prioritet i 2017 levede op til skolens egne forventninger. Vi

nåede vores resultatmål på 140 nye elever. En stigning på over 30%. En stigning af antal ansøgere, Viden Djurs vurderer, der er begrundet i:

Fra august 2017 kunne Viden Djurs udbyde grundforløbets første del både i Nord- og Syddjurs kommuner. Grundskoleeleverne kunne vælge

målrettede fagretninger inden for skolens tre hovedområder, der er:

o Kontor, handel og forretningsserviceo Fødevarer, jordbrug og oplevelsero Teknologi, byggeri og transport

I Syddjurs kommune, hvor det var første gang vi kunne udbyde samtlige hovedretninger var søgemønsteret således: Antallet af ansøgere der startede

på Skovridervej 3, Kalø Rønde fordelt på hovedområder og henholdsvis EUD og EUX (Data fra skolens administration den 21. august 2017).

Kontor, handel og forretningsservice Fødevarer, jordbrug og oplevelser Teknologi, byggeri og transport

EUD 1 6 5

EUX 5 9 3

I alt 6 15 8

Viden Djurs samarbejder med både Norddjurs og Syddjurs kommuner om gennemførelse af EUD-10 på vores erhvervsskole. Viden Djurs udbyder EUD-

10 i Auning, Norddjurs og på Kalø, Syddjurs. Udviklingen i antal ansøgere til EUD-10 på Viden Djurs i perioden fra 2015-2017 (data trukket fra

datavarehuset). En del af disse unge vælger at fortsætte deres ungdomsuddannelse i et studiemiljø, de er blevet fortrolige med i løbet af deres 10.

klasse forløb.

2015 2016 2017

EUD-10 (10. klasse) 32 45 63


Viden Djurs har nogle særlige udfordringer ift. at tiltrække flere unge direkte efter 9. og 10. klasse som deres 1. prioritet.

Ungdomsårgangene falder på Djursland, så alle ungdomsuddannelser rekrutterer blandt færre unge.

De unge er stadig usikre på deres uddannelses- og karrieremuligheder ved valg af en erhvervsuddannelse. For mange af områdets unge er engymnasial ungdomsuddannelse stadig et sikkert valg.

Eleverne fra EUD-10 i Syddjurs Kommune valgte ungdomsuddannelse meget bredere end forventet og flere af de unge vælger enungdomsuddannelse i storbyerne Århus og Randers fremfor at fortsætte i deres nærområde på Viden Djurs.

Viden Djurs er udfordret ift. vores afdelingers fysiske placering i Grenaa, i Auning og i Rønde/Kalø. År for år kan vi konstatere, at elevernesmulighed for offentlig transport vanskeliggøres med færre afgange og længere transporttid. En udvikling, vi som skole imødeser med bekymring, da Midttrafik har meldt at flere ruter på Djursland nedlægges fra 2018 Dette har stor negativ betydning for vores elever fra f.eks. det nordlige Djursland og fra Ebeltoft/Mols området.

Målsætningen for optaget til skoleåret 2018/19 er at fastholde minimum det nuværende ansøgertal med 140 nye elever. I 2018 sætte vi et

resultatmål på 145 nye elever. Dette er begrundet i forventningen om, at flere elever fra Syddjurs kommune og flere elever fra EUD-10 klasserne

positivt vælger en erhvervsuddannelse på Viden Djurs.


Indsatser 2018, der skal højne antallet af elever, der efter grundskolen søger EUD/EUX som 1. prioritet

Viden Djurs fortsætter arbejdet med flere af de indsatser vi igangsatte i 2017, da de alle har betydning for at flere unge vælger og gennemfører en

erhvervsuddannelse direkte fra grundskolen. I 2018 prioriterer vi nedenstående indsatser:

Undersøge EUD-10 elevernes søgemønster efter færdiggørelse af EUD-10

For at komme tættere på skolens EUD-10 elevernes søgemønster og bevæggrundene for uddannelsesvalg vil vi i foråret 2018

Gennemføre fokusgruppeinterview med nuværende elever om deres søgemønster ift. skolestart 2018/19

Telefoninterview med elevgruppen, der afsluttede EUD-10 juni 2017, for at undersøge deres fortsatte karrierevej efter grundforløb1.

Effekten af undersøgelsen vil give Viden Djurs en mere nuanceret viden om eleverne bevæggrunde i valg af ungdomsuddannelse; herunder deres

mening/holdning om skolens uddannelsesudbud, skolens studiemiljø og tilgang til uddannelsesinstitution (infrastruktur, herunder tilgængelig offentlig

transport), der har indflydelse på deres valg af ungdomsuddannelse.

Samarbejde med forældre (fortsættelse af initiativ fra 2017)

Når flere elever vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse betyder det, at skolen får flere elever under 18. år og dermed ikke er

myndige. Dette betyder, at forældresamarbejdet skal systematiseres og tydeliggøres i alle afdelinger. Forældresamarbejde kan have mange forskellige

former afhængig af uddannelse og elevmålgruppe. Denne indsats vil fortsætte i 2018.

Information i forbindelse med studiestart mv.

Forældremøder ift. elevens faglighed og personlig/sociale forhold på skolen

Informationsmøde ifm. de unges valg af uddannelse (fra GF1 til GF2), herunder evt. skoleskift

Systematiks involvering af forældre ved sanktionering af en elev, f.eks. ved højt fravær

Involvering af forældre efter eleven er fyldt 18 år

Mv.

Effekten er, at elevens forældre får nødvendig viden samt mulighed for at støtte det unge menneske i at gennemføre den valgte ungdomsuddannelse.

Derudover vil forældregruppe på denne måde indirekte få mere viden om erhvervsuddannelser og karrieremuligheder.


Arbejde for flere praktikvejsaftaler

Se beskrivelse af partnerskabsaftale under punktet ”Det praktikpladsopsøgende arbejde”.

Særligt indsats for at øge antallet af elever på hovedområdet ” Kontor, handel og forretningsservice” i Syddjurs kommune

I år er andet år Viden Djurs kan optage elever på hovedområder ”Kontor, handel og forretningsservice” i Syddjurs. For at øge viden om denne

mulighede i lokalområder vil vi arbejde for, at

Nuværende elever er ambassadører ift. til at formidle muligheden om en erhvervsuddannelse i Syddjurs kommune. Dette skal ske ved atinvolvere vores nuværende elever i aktiviteter/forløb for folkeskolens udskolingselever f.eks. gennem

o Deltagelse i Skillso Fortælle om studie- og læringsmiljøet i Syddjurs afdelingen til brobygnings- og introduktionselevero Deltagelse i uddannelsesmesser

Udbrede kendskabet til karrieremuligheder inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice, herunder at tydeliggøre, at mansom elev kan færdiggøre sin uddannelse på Viden Djurs; enten ved at man får en uddannelsesaftale med en virksomhed eller fortsætter i skolepraktik efter grundforløbet. Det drejer sig om uddannelserne:

o 1912 Kontoruddannelsen med specialero 1932 Handelsuddannelsen med specialero 1952 Detailhandelsuddannelsen med specialer

Iværksætte særlige markedsføringskampagner via Facebook grupper målrettet de unge bosiddende i Syddjurs

Effekten er at flere unge fra Syddjurs Kommune vælger en erhvervsuddannelse. Dette inden for både EUD og EUX retningerne.


Klare mål 2 Reformen sætter som resultatmål, at fuldførelsen skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og mindst 67 pct. i 2025. På de efterfølgende

sider vil skoles frafaldsmønstre og mønstre i overgange mellem de forskellige uddannelsesforløb bliver gennemgået. Alle data er trukket fra

Datavarehuset.dk. Efter tabeller med de overordnede tal for Viden Djurs ift. landsplans tallene opsplittes tallene på uddannelsesniveau, da der kan

være stor variation på frafalds- og overgangstallene fra uddannelse til uddannelse.

Klare mål 2: Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb (Status 3 måneder efter gennemført grundforløb, for elever der er fulgt siden uddannelsesstart det pågældende år)

Rapporten viser, hvor stor en andel, der hhv. starter på hovedforløb eller ikke gør, ud af de personer, der er startet på en erhvervsuddannelse i et

givent kalenderår. I opgørelsen følges personer der er startet (førstegangstilgang) på et grundforløb i et givent kalenderår. I

Status, data trukket fra datavarehuset.dk 2012 2013 2014 2015 2018

Resultat Resultat, landsplan




Resultatmål

I hovedforløb Uddannelsesaftale 37,1% 30,3% 35,9% 30,1% 38,2% 29,1% 31,5% 32,1% 36,0%

Skolepraktik 7,8% 8,0% 5,6% 8,2% 9,6% 8,7% 10,2% 11,0% 12,0%

Ikke i hovedforløb

Frafald under grundforløbet 22,8% 30,3% 23,1% 30,0% 21,5% 29,5% 19,9% 26,7% 20,5%

Frafald efter grundforløbet 26,0% 26,3% 27,8% 26,9% 24,3% 27,2% 31,9% 25,0% 20,5%

Ingen aftale, men har haft 2,0% 2,5% 2,4% 2,5% 3,9% 2,6% 2,6% 3,1% 3,0%

Studiekompetancegivende forløb (eux)

2,8% 1,0% 5,0%

Status ukendt 4,3% 2,7% 5,3% 2,4% 2,4% 2,8% 1,2% 1,2% 3,0

I alt 461 59.086 468 59.858 534 62.346 502 63.344 550

Note: Tre måneder efter de har fuldført grundforløbet (eller senest på opgørelsestidspunktet for dem, der ikke gennemfører grundforløbet) bliver det opgjort, hvor mange der er i gang med hovedforløbet, enten med status

”uddannelsesaftale” eller ”skolepraktik”, og hvor mange der ikke er i gang med hovedforløbet, enten med status ”frafald under grundforløbet” (dvs. ikke har gennemført et grundforløb på opgørelsestidspunktet), ”frafald efter grundforløbet” (dvs. har fuldført grundforløbet, men er ikke overgået til hovedforløbet) eller ”ingen aftale, men har haft” (dvs. elever som har mistet deres aftale på opgørelsestidspunktet).

Status ukendt er elever, hvor der på opgørelsestidspunktet ikke er gået fx 3 måneder siden eleven har opnået en kvalifikation til hovedforløbet. År er starttidspunkt på uddannelsen. Uddannelsesaftaler omfatter ordinære,

korte, kombinations og restaftaler samt mesterlære


Klare mål 2: Socioøkonomisk reference

Rapporten viser hvor stor en andel, der forventes at falde fra, når der er taget højde for elevernes socioøkonomiske baggrund. Eleverne følges fra

start på deres erhvervsuddannelse og frem til en evt. uddannelsesaftale. Det eventuelle frafald (hvis eleven ikke opnår uddannelsesaftale), sker altså

her fra start på grundforløbet frem til hovedforløbet.

Institution Afdeling Uddannelsesgruppe 2015

Frafald 3 mdr efter opnået kvalifikation - gennemsnit

Socioøkonomisk reference

Forskel (* = signifikant)

Viden Djurs Viden Djurs - VID Erhvervsuddannelser(707402)

Gruppe: Kontor, handel og forretningsservice

0,52 0,54 0,02

Gruppe: Teknologi, byggeri og transport

0,39 0,44 0,05*

Viden Djurs, VID Erhvervsuddannelser, Kalø(739303)

Gruppe: Fødevarer, jordbrug og oplevelser

0,77 0,53 -0,24*

Note: For hver uddannelsesgruppe er der beregnet en statistisk model for sammenhængen mellem, om eleven opnår uddannelsesaftale eller ej og karaktererne fra grundskolen samt socioøkonomiske baggrundsvariable.

Resultatet er et forventet elevfrafald på den enkelte institution, hvor der er taget højde for elevernes socioøkonomiske baggrundsforhold.

Usikkerheden på institutionens forventede elevfrafald er herefter estimeret og er angivet i form af et usikkerhedsinterval. Ligger institutionens faktisk observeret elevfrafald inden for denne usikkerhed, da kan det ikke

afvises at frafaldet er på niveau med frafaldet på landsplan, når der er taget højde for institutionens elevgrundlag. Ligger det observerede frafald over eller under usikkerhedsintervallet, da er frafaldet på institutionen større eller mindre end forventet.

Det forventede og det faktiske elevfrafald er angivet som andele, dvs. man fx kan se, hvor stor en andel af eleverne på en institution, der forventes at falde fra.


Klare mål 2: Supplerende indikatorer for frafald på grundforløbets 1. og 2. del samt hovedforløbet

Rapporten viser hvor mange elever der tre måneder efter start på uddannelsen er faldet fra, dvs. at der er gået tre måneder efter personens start på

uddannelsen uanset hvornår eleven er startet i løbet af et kalenderår.

Frafalds indikatorer 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Anta

l ele

ver

Andel

Andel,

landspla

n

Anta

l ele

ver

Andel

Andel,

landspla

n

Anta

l ele

ver

Andel

Andel,

landspla

n

Anta

l ele

ver

Andel

Andel,

landspla

n

Anta

l ele

ver

Andel

Andel,

landspla

n

Resulta

tmål

Frafald på grundforløbet

1. og 2. del

(afbrud u. omvalg, 3

mnd efter tilgang)

49 10,2% 14,5% 48 9,4% 15,9% 42 10,3% 15,0% 51 10,5% 12,5% 10,0%

Frafald på hovedforløb (afbrud u. omvalg, 3

mnd efter tilgang)

45 5,3% 8,3% 32 3,8% 9,0% 55 5,1% 8,9% 29 3,1% 7,0% 5,0%

Frafald i overgang ml.

grundforløbets 1. og 2.

del (ikke igang med GF2 1 måned efter

gennemførelse af

GF1)

4 4,3% 7,7% 9 9,6% 10,0% 5,0%

Frafald i overgang ml.

grund- og hovedforløb (ikke i gang med

hovedforløb 3 måned

efter gennemførelse

af GF2)

130 37,0% 45,7% 158 43,8% 46,4% 149 35,2% 46,0% 214 50,4% 40,4% 40,0%

Noter: Frafaldet opgøres ud fra afbrud uden omvalg, som betyder at personen har afbrudt sit grund-/hovedforløb, men ikke er startet på et andet grund-/hovedforløb (personen kan godt være startet på fx en

erhvervsgrunduddannelse eller i gymnasiet – det tæller ikke som et omvalg i statistikken).

I statistikken indgår hver person (cpr.nr) kun ved første tilgang til et grund-/hovedforløb i løbet af et kalenderår. Hvis en person i det efterfølgende kalenderår starter på en ny uddannelse eller har haft en pause fra

uddannelsen på mere end syv måneder for grundforløbselever og 18 måneder for hovedforløbselever indgår personen i statistikken for det efterfølgende kalenderår. Kalenderåret angiver starttidspunktet på uddannelsen og beregnes ved hjælp af startdatoen for første skoleforløbsplacering. Rapporten er opgjort på baggrund af oplysninger fra det studieadministrative system EASY-A. Statistikken er dannet ud fra registreringer om blandt

andet afgangsmeldinger og skoleperioder.

Frafald i overgang mellem grundforløbets 1. og 2. del: Opgørelsen af frafald i overgangen mellem grundløbets 1. og 2. del (Rapporten om Klare mål 2) er opdateret i handlingsplansrapporten og indeholder derfor

nyere tal end rapporten under menupunktet Klare mål 2 i Datavarehuset.

Rapporten viser hvor mange elever, der tre måneder efter at have gennemført grundforløbets 1. del ikke er i gang med GF2. Dette kan både være elever der er faldet fra mellem grundforløbets 1. og 2. del, dvs. at eleven

på opgørelsestidspunktet ikke er overgået til grundforløbets 2. del eller elever der er startet på grundforløbets 2. del, men er faldet fra på opgørelsestidspunktet.

I opgørelsen indgår kun elever, der er afgangsmeldt på grundforløbets 1. del. En elev indgår kun i statistikken, hvis eleven er startet på grundforløbets 1. del efter reformen trådte i kraft i august 2015 og er afgangsmeldt

grundforløbets 1. del med adgangskoden ”33-Gennemført GF1”. Opgørelsen af kalenderåret 2015 omfatter elever, der er afgangsmeldt i perioden 1. august-1. februar 2016.


Rapporten er opgjort på baggrund af oplysninger fra det studieadministrative system EASY-A. Statistikken er dannet ud fra registreringer om blandt andet afgangsmeldinger og skoleperioder. Frafaldet mellem gf1 og gf2

er fordelt efter år for frafald. Dette stemmer ikke ifht. rapporten under klare mål 2, hvor frafaldet for elever, der er blevet færdig med gf1 i 2015 er placeret i kalenderåret 2016.

Frafald i overgang mellem grundforløbet og hovedforløbet: Rapporten viser hvor mange elever, der 1 måned efter at have gennemført grundforløbet (efter reformen grundforløbets 2. del) ikke er i gang med et

hovedforløb. Dette kan både være elever der er faldet fra mellem grundforløbet og hovedforløbet, dvs. at eleven på opgørelsestidspunktet ikke er overgået til hovedforløbet, eller elever der er startet på hovedforløbet, men faldet fra på opgørelsestidspunktet.

I opgørelsen indgår kun elever, der har gennemført grundforløbet i løbet af et kalenderår. Dvs. de har fået kvalifikation til hovedforløbet eller adgangsmeldt med gennemført grundforløb. En elev indgår kun i statistikken,

hvis eleven har gennemført grundforløbet (efter reformen grundforløbets 2. del) i løbet af et kalenderår (dvs. perioden 1.januar-31.december). En elev har gennemført grundforløbet, hvis denne har fået kvalifikation til

hovedforløbet eller er afgangsmeldt, som fuldført på grundforløbet (herunder også elever der afgangsmeldes med ”32 Gennemført grundforløbet – fortsætter ej).

I statistikken kan forekomme elever, der fx i 2014 får en kvalifikation til hovedforløbet og derefter i 2015 tager et opgraderingsforløb – i de tilfælde vil eleven tælle med i opgørelsen for både 2014 og 2015. Rapporten er opgjort på baggrund af oplysninger fra institutionernes studieadministrative systemer EASY-A og EASY-P. Opgørelserne er dannet ud fra registreringer om kvalifikationer til hovedforløbet, adgangsmeldinger og

skoleperioder fra EASY-A. Fra EASY-P er anvendt registreringer om uddannelsesaftaler og skolepraktik.

Grundforløb

Afbrud (uden omvalg) 3 måneder efter start på grundforløbet i perioden 2013 – 2016 - (GF1 & GF2 samlet)

Grundforløb 2013 2014 2015 2016

Viden Djurs 10,2% 9,4% 10,3% 10,5%


Status 3 måneder efter start på grundforløbet i 2016 fordelt på institution og uddannelse

Status 3 måneder efter tilgang

Institution Afbrud med omvalg

Afbrud uden omvalg

Fuldført Igang I alt

Viden Djurs 2,3% 10,5% 25,7% 61,6% 100,0% I alt 2,3% 10,5% 25,7% 61,6% 100,0%


Uddannelsesundergruppe Uddannelse Afbrud med

omvalg

Afbrud uden

omvalg



Fødevarer, jordbrug og oplevelser

83,3% 100,0%

Landbrugsuddannelsen 5,0% 8,8% 66,3% 20,0% 100,0%


Kontor, handel og forretningsservice

9,1% 90,9% 100,0%

Detailhandelsuddannelse med specialer

11,7% 51,4% 35,1% 100,0%

Handelsuddannelse med specialer

20,0% 16,0% 64,0% 100,0%

Kontoruddannelse med specialer

15,4% 34,6% 42,3% 100,0%


Teknologi, byggeri og transport

11,9% 85,7% 100,0%

Digital media 97,9% 100,0%

Elektriker 83,3% 100,0%

Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen

Industrioperatør 92,9% 100,0%

Personvognsmekaniker 36,4% 54,5% 100,0%

Smedeuddannelsen 77,8% 100,0%

Webintegrator 95,8% 100,0%


Hovedforløb

Afbrud (uden omvalg) Status 3 måneder efter start på hovedforløbet i perioden 2013 – 2016

Hovedforløb 2013 2014 2015 2016

Viden Djurs 5,3% 3,8% 5,1% 3,1%


Status 3 måneder efter start på hovedforløbet i 2016 fordelt på institution


Institution Afbrud med omvalg

Afbrud uden omvalg


Viden Djurs 3,1% 0,6% 96,1% 100,0%

I alt 3,1% 0,6% 96,1% 100,0%

Status 3 måneder efter start på hovedforløbet i 2016 fordelt på uddannelse


Uddannelsesundergruppe Uddannelse Afbrud med

omvalg

Afbrud uden

omvalg

Fuldført I gang I alt


Detailslagter

Landbrugsuddannelsen 98,3% 100,0%



2,8% 0,9% 96,3% 100,0%


6,3% 93,8% 100,0%


Digital media 94,4% 100,0%

Smedeuddannelsen 100,0% 100,0%

Webintegrator 4,4% 95,6% 100,0%


Frafald i overgang mellem grundforløb og hovedforløb 3 måneder efter gennemførelse af grundforløbet,

fordelt på uddannelse i 2016 - Andel

I gang med HF Ikke i gang med HF

Fra uddannelse Uddannelsesaftale Skolepraktik I gang med HF (I alt)

Ingen overgang til HF

Startet på HF, men faldet fra

Ikke i gang med HF (I

alt)


51,5% 16,8% 68,3% 28,7% 3,0% 31,7%

Digital media 16,4% 16,4% 83,6% 83,6%

Dyr, planter og natur

Elektriker 62,5% 75,0%



40,0% 40,0% 50,0% 60,0%


36,4% 54,5% 45,5% 45,5%

Landbrugsuddannelsen 26,3% 26,3% 68,8% 5,0% 73,8%

Lastvognsmekaniker

Medieproduktion 80,0% 80,0%

Merkantil 16,4% 21,9% 38,4% 58,9% 61,6%

Personvognsmekaniker 44,4% 55,6% 55,6%

Smedeuddannelsen 58,3% 33,3% 91,7%

Strøm, styring og IT

Webintegrator 95,8% 95,8%


Uddannelsesaftale Skolepraktik I gang med HF (I alt)



Ikke i gang med HF (I alt)

2016 39,3% 10,4% 49,6% 47,1% 3,3% 50,4% 2015 53,2% 11,6% 64,8% 30,3% 5,0% 35,2%


Frafald i overgang mellem grundforløb og hovedforløb 3 måneder efter gennemførelse af grundforløbet,

fordelt efter fra uddannelse og institution, 2014 - 2016 – Antal


Kalenderår Uddannelsesaftale Skolepraktik I gang med HF (I alt)

Ingen overgang til HF Startet på HF, men faldet fra


2014 168 35 203 144 14 158 2015 225 49 274 128 21 149 2016 167 44 211 200 14 214


Frafald i overgang mellem grundforløb og hovedforløb 3 måneder efter gennemførelse af grundforløbet, fordelt efter fra uddannelse og institution,

2016 - Antal






Detailhandelsuddannelse m specialer 52 17 69 29 3 32 Digital media 10 - 10 51 - 51 Dyr, planter og natur - - - - - - Elektriker 5 - 6 - - - Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen

- - - - - -

Handelsuddannelse med specialer 4 - 4 5 - 6 Kontoruddannelse med specialer - 4 6 5 - 5 Landbrugsuddannelsen 21 - 21 55 4 59 Lastvognsmekaniker - - - - - - Medieproduktion (1037) 4 - 4 - - - Merkantil (1036) 12 16 28 43 - 45 Personvognsmekaniker - - 4 5 - 5 Smedeuddannelsen 7 4 11 - - - Strøm, styring og IT - - - - - - Webintegrator 46 - 46 - - -


Frafald i overgang mellem grundforløb og hovedforløb 3 måneder efter gennemførelse af grundforløbet, fordelt efter fra uddannelse og institution,

2015 - Antal





Ikke i gang med HF (I

alt)

Bil, fly og andre transportmidler

7 6 13 18 - 19


3 3 6 3 - 3

Dyr, planter og natur 6 - 6 20 4 24

Elektriker - - - - - -


- - - - - -


- - - 3 - 3

Landbrugsuddannelsen - - - 23 - 23

Medieproduktion (1037) 166 - 166 6 11 17

Merkantil (1036) 17 19 36 44 3 47

Produktion og udvikling 15 11 26 7 - 8

Smedeuddannelsen - 3 4 - - -

Strøm, styring og IT 6 3 9 - - 3


Udviklingen i resultater og indsatser 2018

Overordnet set har vi på Viden Djurs en høj gennemførelsesprocent. Dette er gældende på både vores grundforløb og vores hovedforløb. Der er

forskel på frafaldsprocenterne fra uddannelse til uddannelse og det har de enkelte afdelinger fokus på. Vi kan konkludere, at vi både på

grundforløbene og hovedforløberne har en stabilt gennemførelsesniveau hen over årene.

Ud fra tallene fra Datavarehuset.dk ligger Viden Djurs fornuftigt i forhold til landsgennemsnittet på alle parametre på nær ”frafald i overgang ml.

grund- og hovedforløb (ikke i gang med hovedforløb 3 måned efter gennemførelse af GF2). Når man ser på overgangstallene mellem grundforløb og

hovedforløb og sammenligner antal elever fra 2015 med 2016 ses en række årsager til den store procentvise stigning:

Medieproduktion i 2015, bestående af uddannelserne Webintegrator og Digital Media bliver kvotereguleret. I 2015 fortsætter en stor del afeleverne fra medieproduktion på den skolebaserede hovedforløbsuddannelse som Webintegrator. Denne mulighed har eleverne ikke i 2016, hvor antallet er reduceret til en 1/3 del af antallet sammenlignet med 2015.

Flere elever på Kalø Økologiske Landbrugsskole har PIU aftaler, der ikke fremgår af 2016 tallene.

Flere elever på grundforløb Merkantil (1036) fortsætter på det studieforberedende grundforløb EUX i 2016. Dette valg (fortsætte på etgrundforløb frem for et hovedforløb) reguleres der ikke for i tallene fra Datavarehuset.dk. Da elever på det merkantile grundforløb 1036 er en del af overgangsordningen ift. den nye reform forventer vi ikke at samme problemstilling i 2017 tallene.

Frafald uanset årsag og med/eller uden omvalg er et af skolens store fokusområder. Hver måned laves frafaldsstatistikker på samtlige uddannelser og

vi arbejder på mange forskellige niveauer i organisationen på af nedbringe frafaldet. Dette afhængig af målgruppen af elever og hvor langt eleverne er

i deres uddannelse.

Vejlede de frafaldstruede unge, så de laver et uddannelsesafbrud med omvalg (fortsættelse af initiativ fra 2017)

Målet med denne indsats er, at flere elever laver et aktivt tilvalg af anden uddannelse, når de stopper på en uddannelse. Det kan være et

uddannelsesomvalg på Viden Djurs eller på en af vores samarbejdsskoler.

Bedre gennemførelsesvejledning på elevens igangværende uddannelse

Tidligere kontakt til UU-Djursland og evt. forældre (eleven er under 18 år) med fokus på uddannelsesskift

Bedre vejledning om skolens andre uddannelsesmuligheder, herunder involvering af skolens øvrige studievejledere

Lette elevens overgang fra Viden Djurs til anden erhvervsskole

Undersøge muligheden for løbende optag på flere af skolens grundforløb 2, alternativt at flere af skolens uddannelser optager elever 4 gange årligt frem forde nuværende 2 gange

Effekten er, at flere elever fortsætter på en ungdomsuddannelse.


Tidligere fraværsindsats med tæt opfølgning (fortsættelse af initiativ fra 2017)

En tidligere fraværsindsats vil sikre at færre elever bliver frafaldstruet grundt høj fravær. Fremadrettet betyder dette, at vores elever fastholdes i

uddannelse, enten ved at de gennemfører deres valgte uddannelse eller de laver et aktivt omvalg.

Ensretning af ”bekymringsprocedure” ved ulovlig fravær

Samtaler med eleven sættes i system

Udsendelse af breve (3 skærpelsesniveauer)

Inddragelse af afdelingens mentor/studievejleder, når det skønnet nødvendig eller senest ved 2. udsendelse af brev

Effekten er, at fraværet på skolen mindskes og flere elever fortsætter på en ungdomsuddannelse.

Frafaldet i overgangen mellem grund- og hovedforløb reduceres, så flere unge bliver færdige med deres valgte erhvervsuddannelse.

Viden Djurs skal understøtte ”uddannelsesgarantien” for alle elever. Alle grundforløb skal systematisere elevernes arbejde med praktikpladssøgning

(se under punktet ”Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde) og eleverne skal have viden om muligheden for at starte på et hovedforløb som

skolepraktikelev eller færdiggøre uddannelsen på et skolebaseret hovedforløb. I 2018 vil vi på Viden Djurs have fokus på:

Alle elever arbejder løbende og helhedsorienteret med praktikpladssøgning fra grundforløb 1.

Iværksætte initiativer, der fastholder eleven som aktiv praktikpladssøgende.

Viden Djurs laver tætte samarbejdsaftaler med virksomhederne både lokalt og nationalt. I 2018 er målet at flere elever skal have en praktikvejsaftale, når destarter, så de har garanti for at fuldføre deres drømmeuddannelse. Det gælder primært for uddannelserne 1145 Industrioperatør, 1190 Industritekniker og 1952 Detailhandel med speciale.

På alle grundforløb2 er eleverne i kontakt med enten vores egen skolepraktik – Viden Djurs Skillz eller relevante skolepraktikcentre på voressamarbejdsskoler for at blive introduceret til skolepraktikkens muligheder. Samtidig introduceres eleverne til EMMA kriterierne (egnethedsvurderingen).

Viden Djurs Skillz arbejder målrettet på at sikre flere elever en ordinær uddannelsesaftale og har stor fokus på at sikre det rette match mellem elev ogvirksomhed.

Særligt fokus på de EUX-eleverne inden for hovedområdet ”Kontor, handel og forretningsservice”. Målet er, at flere af vores EUX-elever fortsætter deresvalgte uddannelse efter det studieforberedende år på et hovedforløb.

Effekten er, at flere elever fortsætter og færdiggør deres ungdomsuddannelse, og at frafaldet i overgang mellem grund- og hovedforløb dermed

falder.


Klare mål 3: Tilgang til EUX, talentspor, fag på ekspertniveau og fag på højere niveau Reformen sætter følgende resultatmål:

3.1. Andelen af de dygtigste elever – målt ved andel elever med den samlede mængde fag, der afsluttes på højere niveau end det obligatoriske minimumsniveau fastsat af de faglige udvalg – skal øges år for år.

3.2 Den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes.

Tabellen viser:

”Fuldførte med fag på ekspertniveau” viser andel af elever, der har fuldført en erhvervsuddannelse og har haft mindst et fag på ekspertniveaui forhold til alle der har fuldført i et kalenderår.

”Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske” viser andelen af elever med bestået grundforløbsprøve og mindst et fag på højereniveau end det obligatoriske fastsat af de faglige udvalg, sat i forhold til alle der har bestået grundforløbsprøve i et kalenderår.

”Tilgang til eux” viser andelen af eux-elever, der er startet på en erhvervsuddannelse (dvs. enten grundforløbets 1. eller 2. del ellerhovedforløbet) i et givent kalenderår i forhold til alle elever der er startet på en erhvervsuddannelse.

”Tilgang til talentspor” viser andel elever, som er startet på erhvervsuddannelsens hovedforløb i et kalenderår i forhold til alle elever medtilgang til hovedforløbet i året.

2015 2016 2018

Antal Andel Andel, landsplan

Antal Andel Andel, landsplan

Resultatmål, andel

Fuldførte med fag på ekspertniveau

103 15,6% 7,8% 115 25,2% 9,7% 26,0%

Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske

5,7% 49 22,0% 5,9% 22,0%*

Tilgang eux 24 3,0% 4,8% 48 6,2% 8,9% 7%

Tilgang talentspor 59 5,3% 0,6% 409 41,0% 5,6% 41,0%

*Flere af skolens elever tager frivilligt engelsk og matematik på C-niveau uden for skoletid. Dette er under åben uddannelse og registreres ikke som at

eleven tager et fag på højere niveau end det obligatoriske.


Elever med bestået grundforløbsprøve og mindst et fag på højere niveau end det obligatoriske fastsat af de faglige

udvalg, pr. uddannelse i 2016 – antal

2016

Uddannelse Fuldførte med fag på højere niveau

Fuldførte uden fag på højere niveau

Fuldførte i alt

Detailhandelsuddannelse med specialer 18 14 32

Digital media 6 50 56

Elektriker - - 8

Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen 3 3

Ernæringsassistent 5 5

Gastronom 4 3 7

Handelsuddannelse med specialer 8 8

Kontoruddannelse med specialer 13 13

Landbrugsuddannelsen 24 24

Lastvognsmekaniker - -

Personvognsmekaniker - - 9

Smedeuddannelsen - - 8

Webintegrator 9 40 49


Fuldførte elever med mindst et fag på ekspertniveau pr. institution og uddannelse i 2016

2016

Uddannelse Fuldførte med ekspertniveau

Fuldførte uden ekspertniveau

Fuldførte i alt

Detailhandelsudd. med specialer 51 206 257

Detailslagter 3 3

Digital media 5 5

Handelsuddannelse med specialer 48 48


Smedeuddannelsen 11 3 14

Webintegrator 108 108

I 2017 har underviserne i VID Medie afdelingen, der står for undervisningen på Webintegrator uddannelsen, haft som indsatsområde at vejlede og

motivere eleverne til at fuldføre faget 10464 webintegration på ekspertniveau frem for på avanceret niveau. Vi kan se af interne statistikker, at det

fokus motiverer eleverne og vi forventer at vi i 2017 har over 30 elever, der har taget dette positive tilvalg på Web-integratoruddannelsen.

2016

Fuldførte med ekspertniveau

Fuldførte uden ekspertniveau

Fuldførte i alt

115 341 456


Tilgang til EUX pr. institution og afdeling i 2016

På flere af skolens uddannelse kan eleven ikke vælge en EUX retning. Det gælder f.eks. Industrioperatør, Digital Media, Webintegrator m. flere

2016

Uddannelse Tilgang EUX Tilgang øvrige Tilgang i alt


- 285 -

Detailslagter - 7 -

Digital media - 59 -

Elektriker - 20 -


- - -

Ernæringsassistent - 4 -


8 13 21

Gastronom - 8 -


- 41 -

Industrioperatør - 15 -


17 16 33


11 14 25

Landbrugsuddannelsen 4 91 95

Personvognsmekaniker - 14 -

Smedeuddannelsen - 19 -


7 47 54

Webintegrator - 53 -


Tilgang til talentspor pr. institution og afdeling i 2016

2016

Uddannelse Tilgang Talentspor

Tilgang øvrige Tilgang i alt


409 302 711

Detailslagter 9 9

Digital media 22 22


71 71


Smedeuddannelsen 12 12

Webintegrator 93 93



Siden august 2015 har skolens uddannelsesafdelinger haft fokus på at øge antallet af elever på Viden Djurs, der afslutter deres erhvervsuddannelse på

højere niveau end det obligatoriske minimumsniveau fastsat af de faglige udvalg. Ud fra resultaterne fra 2016 kan vi se, at dette fokus resultere i at

eleverne vælger fag på højere niveau. På tre af de fire parametre ligger vi over landsplantallene. Vi har dog en forventning om en lille stigning på

antallet af EUX-elever i 2018.

Hovedforløbseleverne på uddannelsen 1952 Detailhandel med specialer har siden august 2015 aktivt taget stilling til at gennemføre deres sidste

skoleperioder som et talentspor i samarbejde med deres virksomhed. Detailkæderne bakker op om dette initiativ og vi forventer også i 2018 at mange

detailelever vil vælge denne mulighed.

Historisk set, har rigtig mange grundforløbelever på det merkantile område afsluttet de almene fag og/eller grundfag på højere niveau end det

obligatoriske. Efter EUD-reformen tilbydes alle grundforløb1 elever samfundsfag, engelsk og dansk på C-niveau. På grundforløb2 har eleverne

henholdsvis 3 eller 5 på C-niveau, plus de uddannelsesspecifikke fag, plus en række valgfag og derfor vil kun ganske få elever kunne magte at løfte

deres grundfag til et højre niveau. Vi tilbyder dog alle EUD eleverne på Grundforløb2 at tage matematik på C-niveau som et frivilligt tilbud under åben

uddannelse. Dette registreres dog ikke på elevens uddannelsesbevis som et fag på højere niveau.

Skolens har som målsætning, at alle skolens hovedforløbselever tilbydes at tage et eller flere fag på ekspertniveau, hvis dette er muligt på elevens

uddannelse. Det er elevens kontaktperson, der sammen med eleverne fastlægge dette i elevens uddannelsesplan.

På Viden Djurs vil vi i 2018 fortsætte det igangværende arbejde med at sikre, at vores elever bliver så dygtige de kan. Vi vil i 2018 prioritere

nedenstående tre indsatser.

Flere hovedforløbselever vælger fag på ekspertniveau (niveau 4) på Webintegrator uddannelsen

Flere elever vælger en EUX direkte fra grundskolen på de uddannelser, hvor dette er muligt

Samarbejde med Detailkæderne om at tilrettelægge elevuddannelsen, så langt den overvejende del af nye elever vælger talentspor


Flere hovedforløbselever vælger fag på ekspertniveau (niveau 4)

Viden Djurs har en målsætning om, at øge antallet af elever der vælger et eller flere fag på ekspertniveau i løbet af deres hovedforløb. Antallet skal

fremadrettet være højere end det foregående år.

For at nå denne målsætning i 2018 vil afdelingen indarbejde nedenstående procedure:

Skolens studievejleder orienterer elever om muligheden for ekspertniveau inden de afslutter grundforløb2.

Lærerkollegiet indarbejder interne procedurer ift. at eleverne faktisk får lavet et tilvalg af et højere niveau ved start af relevant skoleperiode

Eleven opdaterer sammen med kontaktlæreren elevens uddannelsesplan ved valg af ekspertniveau.

Undervisningen tilrettelægges differentieret, så elever på ekspertniveau opnår fagets og dermed deres kompetencemål.

Effekten er, at flere elever afslutter med fag på ekspertniveau og dermed øge deres chancer for fortsat beskæftigelse efter endt uddannelse.

Flere elever vælger en EUX direkte fra grundskolen

Elever i Syd- og Norddjurs kommuner orienteres på messer og informationsmøder om muligheden for at starte på en EUX inden for skolens tre

hovedområder:




Effekten er, at flere elever får mulighed for starte på en videregående uddannelse, hvis de ønsker dette, når de er færdige med deres

erhvervsuddannelse.

Samarbejde med Detailkæderne om at tilrettelægge elevuddannelsen, så langt den overvejende del af nye elever vælger talentspor

Afdelingen Detail Divisionen vil i samarbejde med de store detailkæder i Danmark tilrette elevuddannelsen, så flere elever vil vælge talentspor ved

indgåelse af en uddannelsesaftale. Målet er at inden 2020 vælger over 90% af salgsassistenterne talentspor.

Effekten er, at flere elever med talentspor får bedre mulighed for karriere og videreuddannelse inden for detailhandlen.


Klare mål 3: Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede

2013 2014 2015

Beskæ

ftigelse

s-frekven

s

Beskæ

ftigelse

sfrekven

s,

land

plan

An

tal færd

ig-ud

dan

ne

de

An

tal færd

ig-ud

dan

ne

de,

land

splan

Beskæ

ftigelse

s-frekven

s

Beskæ

ftigelse

sfrekven

s,

land

plan

An

tal færd

ig-ud

dan

ne

de

An

tal færd

ig-ud

dan

ne

de,

land

splan

Beskæ

ftigelse

s-frekven

s

Beskæ

ftigelse

sfrekven

s,

land

plan

An

tal færd

ig-ud

dan

ne

de

An

tal færd

ig-ud

dan

ne

de,

land

splan

0,64 0,70 580 33.123 0,66 0,72 707 33.449 0,66 0,73 643 32.215

Note: Frekvenserne er et gennemsnit af beskæftigelsen i kalenderåret efter endt uddannelse. Det vil sige, at for elever, som blev færdiguddannede i 2013, er frekvenserne et udtryk for den gennemsnitlige beskæftigelse i

2014.

Institutionsoplysningerne knytter sig til den institution, hvor eleven er afgangsmeldt fra.

Beskæftigelsesfrekvenserne kan generelt være mindre præcise på uddannelser med relativt få elever og stor andel af kvinder, idet kvinder oftere end mænd vil have en barselsfrekvens/deltid.

Bemærk, at der ingen øvre grænse for beskæftigelsesfrekvens er. Hvis den enkelte eksempelvis har to deltidsjob, kan beskæftigelsesfrekvensen overstige 1,0. Hvis en færdiguddannet kun arbejder halv tid, vil beskæftigelsesfrekvensen være 0,5. Erhvervsuddannede, som ikke har indbetalinger til ATP i perioden, indgår med 0,0 i beregningen af beskæftigelsesfrekvenserne.


Beskæftigelsesfrekvenser året efter færdiggjort uddannelse pr. afdeling

2013 2014 2015

Uddannelse Beskæftigelses-

frekvens

Beskæftigelses-

frekvens, land

Antal færdig-uddann

ede


ede, land

Beskæftigelses-

frekvens

Beskæftigelses-

frekvens, land


ede


ede, land

Beskæftigelses-

frekvens

Beskæftigelses-

frekvens, land


ede


ede, land


0,72 0,69 419 3.357 0,71 0,68 534 3.729 0,72 0,69 443 3.343

Digital media - - -

Elektriker -


- -


0,90 0,80 34 596 0,97 0,80 28 615 0,86 0,80 58 665

Landbrugsuddannelsen

- 0,52 0,64 20 828 -

Mekaniker - -

Smedeuddannelsen - 0,87 0,76 - 590 0,84 0,78 17 572

Webintegrator 0,21 0,22 89 431 0,24 0,24 101 420 0,24 0,24 103 450

I alt 0,64 0,70 580 33.123 0,66 0,72 707 33.449 0,66 0,73 643 32.215


Vurdering af udviklingen i resultater

Af diskretionshensyn og validitetsmæssige årsager oplyses der ikke data for uddannelser, hvor der i det enkelte år er mindre end 15 elever, som har

fuldført uddannelsen. Dette drejer sig for uddannelserne Digital Media, Elektriker, Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen og Mekaniker. Af

tabellen ses at uddannelserne 1932 Handelsuddannelsen m/s, 1952 Detailuddannelsen m/s og 1110 Smedeuddannelsen ligger pænt over

landsgennemsnittet på beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede. Skolen har to uddannelser, som er udfordret på beskæftigelsesgraden:

1465 WebintegratorVores store udfordring mht. beskæftigelsesfrekvenser er den skolebaserede uddannelse Webintegrator. De færdiguddannede har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, da mange virksomheder ikke kender denne erhvervsuddannelse og de færdiguddannede er i skarp konkurrence med studerende fra de videregående uddannelser. Det er dog vores indtryk, at de færdiguddannede, der er i beskæftigelse opleves som kompetente medarbejdere. De tilbagemeldinger vi får fra de færdiguddannede Web-Integratorer er, at mange bruger Webintegrator uddannelsen som løftestang til at læse videre til Datamatiker eller Multimediedesigner, starte selvstændigt eller søger uddannelsesaftale inden for Digital Media.

16 LandmandsuddannelsenFærdiguddannede landmænd er en attraktiv arbejdskraft inden for mange brancher grunden den brede uddannelse, de har taget. Vores erfaring er, at mange landmænd derfor søger og får beskæftigelse inden for en bred vifte af fag efter endt uddannelse. Mange af vores færdiguddannede landmænd fortsætter ligeledes på en videregående uddannelse som f.eks. Agro biologi, Biolog, Agronom, Jordbrugsteknolog (KVU) eller de starter egen virksomhed inden for nicheproduktion relateret til bæredygtighed og økologi.

På Viden Djurs vil vi i 2018 fortsætte med nedenstående to indsatser for at højne beskæftigelsesgraden efter end uddannelse. Begge initiativer blev

iværksat i 2017

Udvælgelse/visitering af nye Webintegrator elever

Grønne iværksættermiljøer/inkubationsmiljøer på Kalø Økologiske Landbrugsskole

Udvælgelse/visitering af nye Webintegrator elever

Som en konsekvens af dimensioneringsaftalen efter udbud 2017 kan Viden Djurs optage langt færre elever på uddannelsen 1465 Webintegrator end

tidligere. Det giver skolen nye muligheder ift. til udvælgelse og visitering af nye kommende elever – en egnethedsvurdering.

1465 Webintegrator uddannelsen er en skolebaseret erhvervsuddannelse og dermed har eleverne ikke en oplæring i virksomhederne/branchen.

Dette giver disse eleverne nogle andre udfordringer ift. til at blive klar til beskæftigelse efter endt uddannelsen end på andre erhvervsuddannelser.


En egnethedsvurdering foretages ud fra skolens samlede kendskab til eleven sammenholdt med de krav, uddannelsen efterfølgende vil stille.

Afgørelsen beror på skolens samlede skøn og vil tage afsæt i:

Alle elever inviteres til en optagelsesdag

Individuelle samtaler og løsning af gruppeopgaver

Forudsætninger fra grundskolen

Tidligere relevant beskæftigelse i form af portfolio

Effekten er at de elever, der starter på Webintegrator uddannelsen får varig beskæftigelse efter endt uddannelse.

Grønne iværksættermiljøer/inkubationsmiljøer på Kalø Økologiske Landbrugsskole

På Kalø Økologiske Landbrugsskole vil Viden Djurs forsøge at udvikle og starte et inkubationsmiljø på skolen, der skal understøtte unge iværksættere

på Landbrugsuddannelsen til at starte egen virksomhed med nicheproduktion inden for økologi og bæredygtighed. Målet er 2-4 virksomheder i 2018.

Disse virksomheder skal bane vejen for kommende nye elever, der drømmer om at blive iværksætter. Iværksættermiljøet/inkubationsmiljøet blev ikke

i gangsat i 2017 grundet manglende finansiering.

Viden Djurs vil på Kalø Økologiske Landbrugsskole lave en inkubationsmiljø, der giver iværksætteren mulighed for

etablere sig på lejet jord hos en etableret landmand

Hjælp til at udvikle forretningsplan, budgetlægning, viden om skat og moms, bogføring, årsregnskab mv.

Fokus på slutbrugeren viao Viden om salg og markedsføringo Give slutbrugeren indflydelse på hvilke varer, der skal producereso Events, der gør at slutbrugeren kommer igen – f.eks. kom og klap en kalv, julemarked, pop-up butik i Rønde mv.o Salg af egen producerede produkter fra skolens gårdbutik

Understøtte at de nye iværksættere laver producentnetværk somo Sikre stabil forsyning (kvantitet) til f.eks. detailhandel og lokale restaurantero Sikre ensartet høj kvalitet

Effekten er, at flere elever starter selvstændig inden for salg- og produktion af økologiske og bæredygtige varer og at disse nye virksomheder øge

beskæftigelsesgraden både inden for landbrugsfaget og detailhandlen.


Klare mål 4: Elevernes trivsel Reformen sætter som resultatmål, at elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod 2020.

Tabellen viser de syv indikatorer for elevernes trivsel på Viden Djurs i perioden fra 2015-2017.

2015 2016 20171 2018



Resultat Resultatmål

Elevtrivsel (Generel indikator)

4,2 4,0 4,2 4,0 4,2 4,2

Egen indsats og motivation

4,2 4,2 4,2 4,2 4,2 4,2

Egne evner 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0

Fysiske rammer 3,9 3,6 3,9 3,6 3,9 4,0

Læringsmiljø 4,2 4,0 4,2 4,0 4,3 4,3

Praktik 4,3 4,1 4,2 4,1 4,1 4,1

Velbefindende 4,4 4,4 4,4 4,3 4,4 4,4

Note: Generel Trivsel er den samlede indikator for elevtrivsel på erhvervsuddannelserne. Indikatoren består af de 28 spørgsmål som indgår i de fem separate indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø,

Velbefindende, Fysiske rammer og Egne evner. Spørgsmål som indgår i indikatoren Praktik er ikke en del af Generel trivsel, da det kun er elever på hovedforløbet, som har besvaret spørgsmålene om praktik/skolepraktik.

Trivsel i praktik indeholder seks spørgsmål, som omhandler elevernes oplevelse af den støtte de fik til at finde en praktikplads, om de følte sig forberedte til skoleforløb, praktik eller skolepraktik, om det de lærer i skoleforløbene kan anvendes i praktikken, og om de er glade for at være i praktik eller skolepraktik. Spørgsmålene er kun stillet til elever på hovedforløbet. Afhængigt af om eleverne er i skolepraktik eller

uddannelsesaftale, er der en mindre variation i formuleringen af spørgsmålene (f.eks. Jeg er glad for at være i praktik/Jeg er glad for at være i skolepraktik).

Begge indikatorerne går fra 1-5, hvor 1 udtrykker den dårligst mulige trivsel og 5 udtrykker den bedst mulige trivsel.

1 Data udtrukket fra @evenguest



Vi har på Viden Djurs gennem mange år arbejdet bevist med at højne elevernes trivsel på skolen med fokus på elevernes skole- og læringsmiljø. På flere

parametre ligger vi over landsgennemsnittet. Det er vores klare mål at fastholde dette resultatmål. Især elevernes tilbagemelding på ”velbefindende og

læringsmiljø” viser, at et vedholdende fokus på disse parametre øger elevernes trivsel på skolen og deres mulighed for at få et stort læringsudbytte.

Viden Djurs vil i 2018 lave en undersøgelse, der skal vise om kantinedriften i vores mange afdelinger kan gentænkes. Vi vil undersøge, om der er basis

for at lave praksisnær undervisning- og læring for vores elever i forbindelse med kantinedriften. Det kan være i planlægning af menuer, indretning af

kantine, varedisponering, fremstilling og salg af dele af kantineudbuddet mv. Et nyt kantinemiljø vil derfor kunne højne elevernes oplevelse af skolens

fysiske rammer og dette er grunden til, at vi i 2018 har et måltal på 4,0 her.

Den obligatoriske elevtrivselsundersøgelse 2017 er gennemgået på afdelingsmøder. På baggrund af undersøgelsen har hver uddannelsesafdeling

udvalgt deres konkrete fokusområder/indsatser for året 2018. Disse fokusområder/indsatser er dagsordenspunkter på afdelingsmøder hen over året

for at sikre at der løbende bliver fulgt op på indsatserne.

Alle afdelinger har herefter udarbejdet en handlings- og opfølgningsplan 2018 målrettet deres uddannelser og elever. Disse er tilgængelige på skolens

hjemmeside sammen med resultaterne af den obligatoriske elevtrivselsundersøgelse 2017.

Indsatser i 2018 på baggrund af obligatorisk elevtrivselsundersøgelsen 2017 VID EUD/EUX Business

VID Detail Division

Kalø Økologisk Landbrugsskole

VID Medie

VID Værksted (Metal, Mekanik, Strøm & Mad)

https://www.videndjurs.dk/kvalitet/resultater/elevtilfredshed/elevtrivsel-2017/

https://www.videndjurs.dk/wp-content/uploads/2018/01/EUD-EUX-Business-ETU-Handlings-og-opfolgningsplan-2018-1.pdf

https://www.videndjurs.dk/wp-content/uploads/2018/01/VID-Detail-ETU-Handlings-og-opfolgningsplan-2018.pdf

https://www.videndjurs.dk/wp-content/uploads/2018/01/Kalo-Okologiske-Landbrugsskole-ETU-Handlings-og-opfolgningsplan-2018.docx.pdf

https://www.videndjurs.dk/wp-content/uploads/2018/01/VID-Medie-ETU-Handlings_opfolgningsplan-2018.pdf

https://www.videndjurs.dk/wp-content/uploads/2018/01/VID-Varksted-ETU-Handlings-og-opfolgningsplan-2018.pdf


Klare mål 4: Virksomhedstilfredshed

2016 2018


Resultatmål

Virksomhedstilfredshed (Generel indikator)

8,01 7,48 8,01

Virksomhedens oplevelse af samarbejdet med skolen

7,87 7,20 8,00

Virksomhedernes oplevelse af eleverne

8,32 8,08 8,32

Resultater udtrukket fra @evenguest den 15-01-2018. Tallene viser samlet skolens resultat af den obligatoriske virksomhedstilfredshedsundersøgelse,

gennemført i 4. kvartal 2017.

Eleven/eleverne kan begå sig tilfredsstillende på arbejdspladsen 8,7

Eleven/eleverne er motiverede for at lære nyt 8,9

Elevens/elevernes praktiske færdigheder er tilfredsstillende 8,3

Elevens/elevernes viden om fagområdet er tilfredsstillende 8,2

Virksomheden ved, hvad eleven/eleverne arbejder med i skoleperioderne 7,8

Skoleperioderne supplerer praktikforløbene godt 7,7

Samarbejdet med skolen om elevernes udvikling, så de når uddannelsens mål, fungerer godt 7,5

Virksomheden har den information om regler og mål for oplæring i praktikperioderne, der er brug for til at planlægge oplæringen 8,1

Virksomheden har fået den hjælp, der var brug for i forbindelse med indgåelse af uddannelsesaftaler 8,3

Virksomheden har den nødvendige information om eleven/eleverne i skoleperioderne (fravær, prøveresultater mv.) 7,8

Virksomheden ved, hvem der kan kontaktes på skolen om forhold, der vedrører eleven/eleverne i praktik 8,2

Hvor tilfreds er virksomheden alt i alt omkring samarbejdet med [Skole]? 8,2

I hvilken grad lever samarbejdet med [Skole] op til virksomhedens forventninger? 8,2



Vi har på Viden Djurs gennem de sidste mange år arbejdet bevist med et markedsfokus på skolen. Elevernes læring og kompetencer skal være

værdiskabende for eleven, elevens lærerplads/virksomhed og det omgivende samfund. Derfor er samarbejdet og den gode dialog med skolens lære-

og praktikpladsvirksomheder et vigtigt arbejde på vores erhvervsskole, da dette er måden vi kan sikre, at vores elever kan færdiggøre deres

drømmeuddannelse.

I 2016 ligger vi på alle tre parametre over landsgennemsnittet. Det er vores klare mål at fastholde og styrke dette resultatmål. Det skal vores satsning

på det praktikpladsopsøgende arbejde være med til at styrke – se beskrivelse under punktet ”Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde”. Et

arbejde, der ligeledes skal sikre at flere af skolens elever får en uddannelsesaftale på en virksomhed, i en butik eller i landbruget. I 2018 vil vi i alle

afdelinger have fokus på at virksomhederne oplever at samarbejdet med skolen fungerer tilfredsstillende. Derfor har vi et resultatmål her på 8,0 i

2018 ift. 7,87 i 2016.

Den obligatoriske virksomhedstilfredshedsundersøgelse 2017 er gennemgået på afdelingsmøder. På baggrund af undersøgelsen har hver

uddannelsesafdeling udvalgt deres konkrete fokusområder/indsatser for året 2018. Disse fokusområder/indsatser er dagsordenspunkter på

afdelingsmøder hen over året for at sikre at der løbende bliver fulgt op på indsatserne.

Alle hovedforløbsafdelinger har herefter udarbejdet en handlings- og opfølgningsplan målrettet deres uddannelser og elever. Disse er tilgængelig på

skolens hjemmeside sammen med resultatet af den obligatoriske virksomhedstilfredshedsundersøgelse.

Indsatser i 2018 på baggrund af obligatorisk virksomhedstilfredshedsundersøgelsen 2017 VID Detail Division

Kalø Økologisk Landbrugsskole

VID Medie

VID Værksted (Metal)

https://www.videndjurs.dk/kvalitet/resultater/virksomhedstilfredshed/eud-vtu-2017/

https://www.videndjurs.dk/wp-content/uploads/2018/01/VID-Detail-VTU-Handlings-og-opfolgningsplan-2018.pdf

https://www.videndjurs.dk/kvalitet/resultater/virksomhedstilfredshed/eud-vtu-2017/

https://www.videndjurs.dk/wp-content/uploads/2018/01/VID-Medie-VTU-Handlings-opfolgningsplan-2018.pdf

https://www.videndjurs.dk/wp-content/uploads/2018/01/VID-Varksted-VTU-Handlings-opfolgningsplan-2018.pdf


Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde I dette afsnit redegøres for skolens handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde, samt skolens måltal for elevernes fordeling på aftaletyper.

For at tilgodese ønsket om de nyeste data, følger opgørelsesperioderne i tabellerne om det praktikpladsopsøgende arbejde ikke kalenderår.

Data for eleverne 3 måneder efter afsluttet grundforløb

(Tabel 1) Hvad laver eleverne 3 måneder efter afsluttet grundforløb 2?

OPGØRELSESPERIODE (Periode hvor kvalifikationen er opnået)

2015 (1.4.2015.-31.3.2016)

2016 (1.4. 2016.-31.3.2017)

2018 (1.1.-

31.12.2018)

INDIKATORER Antal,

institution Andel,

institution Andel,

Landsplan Antal,

institution Andel,

institution Andel,

Landsplan RESULTATMÅL,

andel

I hoved-forløb

I aftale 150 39% 39% 168 39% 43% 43%

I skolepraktik 46 12% 12% 32 7% 13% 13%

Ikke i hoved-forløb

Praktikpladssøgende 7 2% 4% 2 0% 3% 3%

Ikke praktik-pladssøgende 181 47% 45% 229 53% 42% 42%

Note: Tabel 1 viser, hvor elever, der har afsluttet et grundforløb, befinder sig tre måneder efter, at de har opnået deres kvalifikation til hovedforløb. Overgangen opgøres fra grundforløbet til hovedforløbet (3 måneder efter afsluttet grundforløb) for hele året for hver person opgøres overgang fra det senest fuldførte grundforløb, dvs. fra GF2 for elever efter reformen). Populationen afgrænses til alle elever, som har opnået kvalifikation til hovedforløb i den angivne periode. For hver elev i populationen måles status efter tre måneder fra datoen for opnået kvalifikation. Eksempel: hvis en elev har opnået kvalifikation til hovedforløbet d. 31. jan. 2016, måles elevens overgang pr. 30. apr. 2016.


Data for elever i skolepraktik

Tabel 2: Gennemsnitlig andel tid i skolepraktik af alle igangværende aftaler

OPGØRELSESPERIODE 2015/2016 1.7.2015 - 30.6.2016

2016/2017 1.7.2016 - 30.6.2017

2018

UDDANNELSER Institution Landsplan Institution Landsplan RESULTATMÅL

Alle uddannelser 3% 10% 3% 11% 3%

Uddannelser inden for ’Fødevarer, jordbrug og oplevelser’ 0% 10% 0% 8% 0%

Uddannelser inden for ’Kontor, handel og forretningsservice’ 3% 13% 2% 15% 2%

Uddannelser inden for ’Teknologi, byggeri og transport’ 12% 15% 9% 16% 9%

Note: Gennemsnitlig andel tid i skolepraktik beregnes ud fra alle igangværende uddannelsesaftaler og elever i gang med skolepraktik i et skoleår. Opgørelsen dannes på baggrund af opgørelsen af praktikårselever. En praktikårselev er en beregnet måleenhed for tid i praktik (enten virksomheds- eller skolepraktik) i løbet af et skoleår. Der indgår således kun data for praktik afviklet fra 1. juli til 30. juni. Ved beregning af skolepraktikandelen på de enkelte uddannelser tages der udelukkende hensyn til antallet af dage, som i alt er tilbragt i skolepraktik blandt alle praktikaftaler på uddannelsens hovedforløb i

skoleår. Alle aftaler, både fuldførte, afbrudte og igangværende, indgår med den del, som ligger inden for skoleår. Aftaler, som løber over flere skoleår, tæller med i hvert af årene med det antal dage, som

varigheden i året dækker.


Tabel 3: Gennemsnitlig tid før en skolepraktikelev får første uddannelsesaftale

OPGØRELSESPERIODE (perioden hvor elever der er påbegyndt følges i 10 mnd.)

2014/2015 (1.8.2014-1.8.2015)

2015/2016 (1.8.2015-1.8.2016)

2018 (1.1.2018-31.12-2018)

INDIKATORER Gennemsnitligt antal dage SKP inden eleven opnår…

Gennemsnitligt antal dage SKP inden eleven opnår…

Gennemsnitligt antal i dage SKP inden eleven opnår…

… 1. rest-/kombinationsaftale

… 1. delaftale/korte aftale

… 1. rest-/kombinationsaftale

… 1. delaftale/korte aftale

… 1. rest- /kombinati-

onsaftale

… 1. del-aftale/

korte aftale

UDDANNELSER Institution Landsplan Institution Landsplan Institution Landsplan Institution Landsplan RESULTATMÅL

Alle uddannelser 208 178 116 118 185 177 186 107 177 107

Uddannelser inden for ’Fødevarer, jordbrug og oplevelser’

. 155 . 115 . 159 . 114 - -

Uddannelser inden for ’Kontor, handel og forretningsservice’

202 184 100 162 235 178 209 158 178 158

Uddannelser inden for ’Teknologi, byggeri og transport’

213 185 129 115 143 181 171 102 181 102

Kilde: Registeranalyse, STIL 2017

Note: Tabellen viser det gennemsnitlige antal dage, der går, fra eleverne påbegynder et skolepraktikforløb, til de indgår deres første uddannelsesaftale. Populationen er elever, der enten er startet i

skolepraktik eller var i gang med skolepraktik i den pågældende periode. Eleverne er fulgt 10 måneder efter startdatoen. Hvis eleven var i gang med skolepraktik i perioden, men er startet tidligere, følges

eleven fra periodens startdato og 10 måneder frem. For elever med flere skolepraktikaftaler er opfølgningsperioden opgjort på baggrund af den første aftale. I tabellen er opgjort det gennemsnitlige antal

dage i skolepraktik inden første delaftale eller kortaftale og det gennemsnitlige antal dage i skolepraktik inden første kombinationsaftale eller restaftale. En elev kan godt indgå i begge grupper, hvis eleven

først indgår fx en delaftale og senere en restaftale. Gennemsnitligt antal dage i skolepraktik i de første 10 måneder efter indskrivning er opgjort ud fra varigheden af skolepraktikken, indtil første aftale

indgås.


Vurdering af udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål (tabel 1-3)

Hvad laver eleverne 3 måneder efter afsluttet grundforløb 2?

Når vi sammenligner de to opgørelsesperioder fra 2015 til 2016, kan vi se, at vi fastholde andelen af skolens elever, der får en ordinær

uddannelsesaftale. Andelen ligger i begge år på 39%. Dog følger vi ikke tendensen på landsplan, hvor der har været en stigning på 4 procentpoint.

Viden Djurs er udfordret på frafald i overgang mellem grundforløb og hovedforløb grundet blandt andet kvote på Webintegrator uddannelsen (se

beskrivelse under klare mål 2). I 2018 er vores resultatmål, at vi kommer på niveau med landstallene i 2016.

Overordnet set har Viden Djurs ikke flere udfordringer end andre erhvervsskoler ift. at skaffe uddannelsesaftaler til skolens elever, så de kan

færdiggøre deres uddannelse. En gruppe af skolens elever er dog udfordret på mobiliteten ift. at tage en elevplads uden for deres nærområde, hvis de

ikke selv har bil eller har adgang til anden fleksibel transport. Dette gælder indenfor f.eks. uddannelserne til elektriker, gastronom og mekaniker.

Med udbud 2017 har Viden Djurs fået mulighed for at udbyde 1912 Kontoruddannelse med specialer, 1932 Handelsuddannelsen med specialer og 1145 Industrioperatør som skolepraktik. Dette vil få en positiv betydning for den overordnede praktikpladssituation på Djursland. Vi har på Viden Djurs en klar forventning om, at flere elever inden for disse to områder vil få en ordinær uddannelsesaftale fremadrettet, når de har mulighed for at starte i vores skolepraktik. Praktikcenteret vil også i 2018 have fokus på at finde nye samarbejdsvirksomheder inden for disse tre områder.

Gennemsnitlig tid før en skolepraktikelev får første uddannelsesaftale

Skolepraktik er et skridt på vejen til en ordinær uddannelsesaftale. Derfor har Viden Djurs en målsætning, der siger, at vores elever i skolepraktik skal

finde og starte i en ordinær uddannelsesaftale lige så hurtigt eller hurtigere end sammenlignelige landsdelstal. Denne målsætning lever vi ikke 100 %

op. Samlet set fik vores skolepraktikelever i 2015/16 en rest-/kombinationsaftale efter 185 dage i skolepraktik mod 177 dage på landsplan og en

delaftale/kort aftale efter 186 dag mod 107 dage på landsplan. På uddannelserne inden for kontor, handel og forretningsservice ser vi f.eks. en

markant samlet stigning fra 2014/15 til 2015/16. Dette gælder både rest-/kombinationsaftale og delaftaler/korte aftaler. Dette skyldes at en større

gruppe af elever med personlige- og etniske problemstillinger afsluttede deres fagprøven i skolepraktikken. Her skal lige nævnes at disse elever faglige

niveau var helt på højde med de elever, der i samme periode afsluttede deres fagprøve i er ordinært uddannelsesforløb. Derudover var vi i en

overgangsperiode, hvor vi afsluttede en del elever på den gamle ordning ”kontor general” og samtidig optog elever på uddannelsen 1912

kontoruddannelsen med specialer.

For at styrke samarbejdet med virksomhederne og øge antallet af uddannelsesaftaler, har vi på Viden Djurs besluttet at lave en samlet indsats, som

beskrevet i det efterfølgende.


Viden Djurs Skillz – Bindeled mellem erhvervsskole og erhvervsliv

Viden Djurs Skillz bliver omdrejningspunktet for skolens praktikpladsopsøgende arbejde. Vi ønsker at arbejde med et udpræget fokus på markedet for

gennem vores indsatser at vise at vi som erhvervsskole kan skabe værdi for virksomhederne på Djursland. Med et fokuseret arbejde på en række

strategiske område vil vi sammen med elever og virksomheder højne antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Vi ønsker på Viden Djurs

At gøre eleverne, vores ”talentmasse”, så attraktiv og tydelig for det omkringliggende erhvervsliv som overhovedet muligt.

At udvikle og fastholde en professionel skolepraktik, der har et omdømme som et fagligt fyrtårn, der sikrer en uddannelse af høj

kvalitet og formidler kompetent talent til det lokale erhvervsliv

At støtte og udvikle netværksdannelse med det lokale erhvervsliv på Djursland, for at sikre at ”virksomhedsbasen” kan aktiveres

og involveres hurtigt og effektivt

At deltage i og udvikle særlige projekter der har til formål at sætte nye standarder for hvorledes en positiv binding mellem

erhvervsskole og erhvervsliv kan udvikles og intensiveres

For at opnå ovenstående vil vi på Viden Djurs arbejde med 5 ”søjler”/indsatser, der tilsammen skal sikre, at flere elever får en uddannelsesaftale:

Søjle 1 – Strategisk markedsfokuseret Lære- og praktiskplads opsøgende arbejde

Lære- og praktikplads kampagner for alle uddannelsesretninger i Viden Djurs planlægges, gennemføres og evalueres i Viden Djurs Skillz i tæt

samarbejde med LOP-konsulenten.

Søjle 2 – EMMA parat version 2018Alle elever på skolens grundforløb modtager den nødvendige undervisning og støtte i forhold til etablering af en professionel ansøgning og et CV, samt trænes i at kunne håndtere jobsamtalen kompetent.

Søjle 3 – Skolepraktik – Version 2018Skolepraktikken skal fortsat udvikle sig, så vi hele tiden matcher markedet i kvalitet af uddannelse, der skaber attraktive kandidater for erhvervslivet. Og medens eleverne er i skolepraktikken skal de opleve, at de opnår de samme praktikmål som hvis de var i en ordinær virksomhed.

Søjle 4 – Strategisk netværksdannelseDenne søjle er en udviklingssøjle der har til formål at tydeliggøre værdien af at etablere indsatser, der udvikler og skaber netværk med brancher, handelsstandsforeninger eller særlige grupper af virksomheder.

Søjle 5 – Særlige markedsrettede projekterViden Djurs vil deltage i og udvikle særlige projekter der har til formål at sætte nye standarder for hvorledes en positiv binding mellem erhvervsskole og erhvervsliv kan udvikles og intensiveres


Konkrete indsatser 2018 - eksempler

Eksempel på indsats i søjle 1 - Strategisk markedsfokuseret Lære- og praktiskplads opsøgende arbejde

Ideen her at LOP kampagner for alle uddannelsesretninger i

Viden Djurs lægges i Viden Djurs Skillz.

Ved at samle målrettede LOP kampagner i en central

organisation, kan der opbygges fælles mønstre og erfaring i at

arbejde med markedet på, ligesom der kan opbygges

synergieffekter som følge af fælles aktivitetsplatform for LOP

arbejdet.

LOP indsatserne vil kunne flyttes hurtigt til områder der har

særlige behov. F.eks. en kampagne på smeduddannelsen,

dersom der måtte være behov for det.

LOP indsatsen kan koordineres og vi kan sikre at vi målretter

kontakten til erhvervslivet maksimalt og de oplever hurtig og

professionel kontakt.

LOP kampagne Metal

Viden Djurs SKILLZ

VID METAL

Planlægning

Kampagne/sætte mål

Projektejer

Ressourcer - evt. freelance

Signalere behov

Omfang kampagne

Succeskriterier

Opstart

Valg af virksomheder

Ringe virksomheder

Os selv el. phoner

Aftale møder

Ved store kampagner deltage aktivt

Evt. tilførelse af ressourcer

Gennemførelse

Afholde møder

Vurdere behov

"Lukke ordrer" med info til afdeling

Deltage ved godkendelse af virksomhed

Deltage ved valg af kandidater

AfslutningVære behjælpelige med processer og kontakt til udvalgte virksomheder

Sikre det gode match

Afslutte aftale om elevplads

Virksomhedskontakt

Evaluering

Evaluering af kampagne

Hvad kan vi gøre bedre næste gang?

Evaluering af kampagne

Hvad kan vi gøre bedre næste gang?


Eksempel på indsats i søjle 2 – EMMA parat version 2018

Alle elever på skolens grundforløb modtager den nødvendige undervisning og støtte i forhold til at lave en professionel ansøgning og et CV målrettet

deres branche. Eleverne skal derudover trænes i at kunne håndtere jobsamtalen kompetent. Eleverne på grundforløb 2 kommer f.eks. til at opleve et

forløb som følgende:

Senest 2 uger efter opstart af grundforløb

Intro til vejledning

Kort orientering om skolepraktik

Eleven angiver tre uddannelsesønsker i personlig uddannelsesplan

Uddannelsesplanen godkendes

Under grundforløbet Alle elever får undervisning i praktikpladssøgning, herunder udarbejdelse af ansøgninger og CV, læsning af stillingsopslag,uopfordret henvendelse til virksomheder (mundtlig/skriftlig), samt samtaleteknik mv.

Træning i at kunne håndtere en jobsamtale

Krav til dokumentation af praktikpladssøgning

Senest 5 uger før afslutning af grundforløb

Yderligere orientering om skolepraktik og EMMA-kriterier

Profil på praktikpladsen.dk oprettes eller opdateres

Uddannelsesplan opdateres

Krav til praktikpladssøgning i sidste periode af grundforløbet og dokumentation af praktikpladssøgning

Eksempel på indsats i søjle 3 – Skolepraktik – Version 2018

Skolepraktikken skal fortsat udvikle sig, så vi hele tiden matcher markedet i kvalitet af uddannelse, der skaber attraktive kandidater for erhvervslivet.

Og medens eleverne er i skolepraktikken skal de opleve, at de opnår de samme praktikmål som hvis de var i en ordinær virksomhed.

I 2018 indrettes nye faciliteter til vores skolepraktikelever på Business området. Detail-eleverne skal indrette en hel ny butik i gågaden, Grenaa, hvor

de i samarbejde med handelsstandsforeningen ShopiCity sælger varer fra lokalområdets detailbutikker. Kontor – og handelseleverne får nye faciliteter

i form af kontorer og konferencerum i tæt tilknytning til VID Outlet butikken. De nye faciliteter giver alle Business skolepraktikeleverne de bedste

forudsætninger for at arbejde målrettet med deres praktikmål.


Eksempel på indsats i søjle 4 – Strategisk netværksdannelse

Denne søjle er en udviklingssøjle der har til formål at tydeliggøre værdien af at etablere indsatser, der udvikler og skaber netværk med brancher,

handelsstandsforeninger eller særlige grupper af virksomheder. Et meget konkret eksempel er samarbejdet med ShopiCity, Grenaa og andre

handelstandsforeninger på Djursland ift. til skolens detailelever i skolepraktik. Et andet eksempel er, at inddrage lokalområdets virksomheder i

konkrete samarbejder med skolens elever. Dette samarbejde kan f.eks. være:

Gæsteundervisere (Som underviser/projektleder/Inspirator)

Virksomhedsbesøg (Hvordan ser den “virkelige verden“ ud)

Udviklingsprojekter til eleverne (Til store eller små projekter, som skal sparkes i gang)

Afsæt i konkrete virksomhedscases (Vi vil meget gerne tage udgangspunkt i en kunderelation)

Dommerpanel, der bedømmer og giver feedback til dig på konkrete skoleprojekter

Sponsorer (Præmier, donationer mv.)

Udviklingsprojekter i samarbejde med eleverne

Eksempel på indsats i søjle 5 – Særlige markedsrettede projekter

Viden Djurs har i 2018 indgået en partnerskabsaftalen med de to Djurslands

kommuner, Dansk Industri, Dansk Byggeri og Dansk Metal. En konkret indsats for at

gøre virksomhederne attraktive (Pull strategi) for de unge iværksættes forår 2018

med en forundersøgelse. Målet er, at de unge får en reel garanti for at de kan

gennemføre deres valgte uddannelse.

Intentionen er, at virksomheden skal gøre sig attraktive over for den unge.

Virksomheden skal opsøge de unge med et uddannelsestilbud, der ud over en

konkret uddannelsesaftale kan indeholde en eller flere tilbud til den unge, som kan

bane vejen for en karriere i den pågældende branche. Det kan være tilbud om en

karriereplan, mulighed for udstationering, fælles skab i en elev/lærlinge klub mv.

Uddannelses aftale m. garanti

Bolig og mad

Ambas-sadør

Profil match

Karriere-plan

Udstati-oneringTalent

pro-gram

Fælles-skab skole

Bank rådgiv-

ning

Lærlin-ge

klub

Rabat-aftaler


Målgruppen: Hvem retter jeres indsatser i det praktikpladsopsøgende arbejde sig mod? (fx segmentering af virksomheder og elevgrupper)

I 2018 er skolens indsatser målrettet initiativer lokalt, nationalt og internationalt.

Syddjurs- og Norddjurs kommuner

Inden for uddannelserne Industritekniker, industrioperatør, landmænd, kontor, handel og detailområdet målretter skolens

virksomhedskonsulenterne deres opsøgende arbejde lokalt ift. at få flere lokale virksomheder/butikker/landbrug til at oprette uddannelsesaftaler.

Nationalt og internationalt

Landbrugsuddannelsen og Digital Media uddannelsen tiltrækker unge fra hele landet. For disse elever er det naturligt at søge uddannelsesaftale uden

for Djursland.

Forankring og tilrettelæggelse: Hvordan I tilrettelægger jeres praktikpladsopsøgende arbejde (fx strategi for at undgå ikke-besatte praktikpladser)

Den overordnede strategiske koordinering af de praktikpladssøgende arbejde er forankret Viden Djurs Skillz. Virksomhedskonsulenter planlægger,

gennemfører og evaluerer det praktikpladsopsøgende arbejde i tæt samarbejde med lære- og praktikpladskonsulenterne(LOP), der er tæt på eleverne

i de enkelte uddannelsesafdelinger. Det optimale match mellem elev og virksomhed sker i snitfladen mellem virksomhedskonsulentens viden om

behov og efterspørgsel på arbejdskraft i området og lære- og praktikpladskonsulentens kendskab til de enkelte elevs attitude, faglighed og

engagement.

Koordinering: Hvordan I koordinerer jeres indsats og får overblik over ledige praktikpladser (fx koordinering med andre erhvervsskoler, faglige

udvalg mv.)

Viden Djurs arbejder tæt sammen med de øvrige erhvervsskoler i Region Midt Jylland. Her samarbejder en række uddannelsesinstitutioner om at

koordinere det virksomhedsopsøgende arbejde, samt vejlede virksomheder, medarbejdere og ledige i regionens uddannelsesmuligheder.

På møderne med LUU får vi en aktuel orientering fra både arbejdsstager og -giver side og diskuterer evt. problemer på de enkelte virksomheder.

Herudover har vi et mangeårigt kendskab til erhvervslivet på Djursland som selvfølgelig også spiller ind – bl.a. deltagelse i Business Djursland og i

Erhverv Grenaa. Lokalt mødes Jobcentre og de respektive ungdomsuddannelser ca. løbende hen over året, hvor praktikpladssituationen ligeledes

drøftes.


Effekt og forventede resultater: Hvilke konkrete resultater forventer I at opnå med indsatserne på området, og hvorfor forventer I, at den enkelte

indsats vil virke?

Effekten af de nævnte indsatser vil bidrage til, at

Viden Djurs øger antallet af ordinære uddannelsesaftaler i 2018.

Den gennemsnitlige tid en elev er i skolepraktik inden vedkommende får en rest-/kombinationsaftaler eller en delaftale/kortaftale falder iforhold til tallene opgjort i Datavarehuset.dk

Evaluering og opfølgning: Hvordan vil I evaluere og følge op på, om indsatsen har den forventede virkning?

De beskrevne konkrete indsatser evalueres løbende hen over året 2018. Den konkrete strategiske indsats med forankringen af det

praktikpladsopsøgende arbejde i Viden Djurs Skillz vil blive evalueret første gang til sommerferien 2018 og anden gang ultimo november i forbindelse

med udarbejdelse af handlingsplanen 2019.


Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag Implementeringen af EUD-reformen og i den forbindelse udvikling af skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag er fortsatte indsatsområder i

2017. Alle uddannelsesafdelinger arbejder med:

Erhvervsrettet og værdiskabende læring med afsæt i deres elevers kompetenceprofil/varedeklaration med lige fokus på faglighed, attitude og engagement.

Indarbejde principperne fra skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag og de 9 læringsformer i grundforløbendes læringsaktiviteter i undervisnings- læringsaktiviteterne

Indarbejde de centrale pædagogiske begreber fra reformen i undervisningen, f.eks.o Helhedsorienteret undervisnings,o Kollaborative samarbejdsforme mellem eleverneo Problemorienteret undervisningo Praksisbaseret og anvendelsesorienteret undervisningo Eksperimenterende og reflekterende læring

Fokus på faglige læringsfællesskaber, herunder Åben Skole

I 2018 er udvikling af digitaliserede undervisning- og læringsforløb på Online.videndjurs.dk er fortsat vigtigt strategisk indsatsområder i

alle uddannelsesafdelinger. Målet er alle undervisere på Viden Djurs hen over tid får nye fælles pædagogiske og didaktiske praksisser,

f.eks. i brug af teknologier til at:

Udvikle mere fælles undervisningsforløb, som f.eks. giver eleverne differentierede muligheder for at gå til stoffet alt efter evner

og faglige forudsætninger

evaluere deres undervisning og elevernes læring

understøtte faglig sparring og udvikling i lærerkollegiet

bruge skolens administrative processer og evne til at generere data til at understøtte og udvikle undervisningen

fremme sociale og faglige fællesskaber blandt eleverne

understøtter elevernes digitale kompetencer – og klæde dem på til at kunne reflektere over selvsamme


Den Digital læringsbro – fortsat indsats 2018 Alle erhvervsskoler i Danmark befinder sig i et krydsfelt mellem enorme forventninger om at levere højere kvalitet og krav om effektiviseringer. Dette

samtidig med, at alle erhvervsskoler er midt i implementering af en afgørende EUD-reform. For at kunne leve op til disse krav vil Viden Djurs gennem

en målrettet satsning på digitalisering og omlægning af dele af undervisningen frem mod 2019 udvikle en ny digital infrastruktur, udvikle nye

pædagogiske metoder, kompetenceudvikle underviserne gennem aktionslæring m.m.

Denne indsats skal understøtte og bidrage til:

At brugen af it og teknologi i erhvervsuddannelserne sikrer, at alle elever understøttes i deres læreprocesser, så de bliver så dygtige, som dekan.

At alle elever i erhvervsuddannelserne opnår digitale kompetencer, der klæder dem på til at håndtere den teknologiske udvikling og matcherde kompetencer, som virksomhederne efterspørger på et digitalt arbejdsmarked.

Vores elever vil opleve den røde tråd fra skolens lokale undervisningsplan til deres eget læringsforløb med synlige læringsmål. Eleverne skal kunne se

en sammenhænge fra uddannelsesstart til slut og de skal kunne se hvornår deres læringsmål er opnået. Dette betyder, at alle undervisere på Viden

Djurs skal planlægge, gennemføre og evaluere deres læringsforløb med afsæt i skolens pædagogiske og didaktiske grundlag.

Understøttes digitaliseringen og brugen af digitale læremidler rigtigt, er potentialet, at skolen kan levere mere kvalitet med f.eks. adaptive

læringsplatforme der tilpasser opgaverne, så den enkelte elev udfordres på præcis det faglige niveau eleven er på eller simuleringsværkstøjer, hvor

eleven kan prøve kræfter med virkeligheden i et digitalt univers.

Hvilke tegn på forandring forventer I at se?

Eleven ser en samlet plan for/oversigt over sit undervisningsforløb, fra start til slut

Eleven ser sammenhæng mellem fagene

Underviserne oplever en ny organisering omkring den lokale undervisningsplan

Eleven får en mere standardiseret uddannelse med et højere kvalitetsniveau

Underviserne har en større gennemsigtighed ift. kollegaernes fag gennem et tættere samarbejde.

En del af materialet foreligger som onlinemateriale med klar sammenhæng til øvrig undervisning.


Et undervisnings/læringsforløb på en digital læringsplatform er med til at synliggøre elevernes læreprocesser for både elever og lærere. Lærerne får

indblik i, hvor langt eleverne kommer i deres opgaver, og hvornår de har brug for hjælp. Eleverne får indblik i progressionen i deres forløb og har

mulighed for at arbejde på eget niveau og i eget tempo.

Hvilke konkrete aktiviteter vil I arbejde med for at få den ønskede forandring?

Styregruppen arbejder med følgende aktiviteter:

Overordnet planlægning og strukturering af projektet (mødeindkaldelse, referat, økonomi mv.)

Planlægge uddannelse af superbrugere, der sammen med den pædagogiske konsulent skal understøtte faggruppernes arbejde

Den tværorganisatoriske projektgruppe arbejder med følgende aktiviteter:

Sætte nye fælles standarder for brug af interaktive faciliteter i Online.videndjurs.dk

4-5 superbrugere uddannes

Understøtte ”samordning” af de mange undervisnings/læringsforløb, så eleven i en uddannelse oplever en genkendelig struktur,navnenotation, brugs af features i Online-VidenDjurs.dk mv.

Understøtte en ”læringskæde” på Viden Djurs, hvor den ny praksis med mere samskabelse af undervisergerningen formidles og introducerestil andre undervisere på skolen, der endnu ikke er begyndt at arbejde hen imod med mere fælles planlægning, gennemførelse og evaluering af deres undervisningsforløb

Videndele og erfaringsudveksle på tværs af alle afdelinger på Viden Djurs

Faggrupperne arbejde med følgende aktiviteter:

Evaluere ”Master” forløbene

Videreudvikle undervisnings/læringsforløb

Bruge undervisnings/læringsforløb i undervisningen sammen med eleverne

Videndele og erfaringsudveksle med andre faggruppe i afdelingen

StyregruppeTværorganisatorisk

projektgruppeFaggrupper


Hvordan vil den pædagogiske ledelse følge op på, om der er tegn på den ønskede forandring?

Skolens pædagogiske ledelse vil følge denne indsats tæt. Det er den enkelte uddannelsesleder, der skal sikre, at ”masteren” bliver udviklet og at de

deltagende undervisere har mulighed for at mødes til fælles planlægning af forløbene. Derudover vil skolens pædagogiske konsulent og skolens

kvalitetschef lave ”intern audit” af de udarbejdede mastere for gennem dialog med underviserne at højde kvaliteten af det undervisningsmateriale

eleverne møder.

Hvordan vil den pædagogiske ledelse sikre, at der løbende og systematisk følges op på, at de valgte elementer bliver omsat i den enkelte lærers

undervisning?

Dette er et samarbejde mellem projektets styregruppe og den enkelte uddannelsesleder. Det er uddannelseslederen, der har den daglige

personaleledelse og ansvaret for afdelingens pædagogiske linje.

Hvordan vil den pædagogiske ledelse sikre, at erfaringer fra undervisningens praksis systematisk danner grundlag for eventuelle justeringer i det

fælles pædagogiske og didaktiske grundlag og/eller i lærernes praksis?

Skolens kvalitetschef har det overordnede ansvar for eventuelle justeringer af skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag. Større ændringer

sker altid i dialog med skolens undervisere, ledelse og bestyrelse. Digitaliseringsindsatsen giver ikke umiddelbart anledning til justering.


Styrket undervisningsdifferentiering Som med det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag vil Viden Djurs i 2018 forsætte med at forankre metoder til differentiering af undervisningen i alle uddannelsesafdelinger. Alle undervisere skal i planlægningen af undervisningen tage afsæt i de studerendes forskellighed og sætte den enkelte elev i centrum.

Udvikling af metoder til differentiering af undervisningen I alle fag og på alle uddannelser vil den enkelte elev møde en pædagogisk tilpasset undervisning, som tager hensyn til individuelle forudsætninger og behov. Det handler om at tage udgangspunkt i elevens faglige, sociale og personlige forudsætning. Alle erhvervsuddannelser på Viden Djurs har tilbud både til den unge, som har brug for ekstra støtte for at opnå uddannelsens mål og til den unge, som har evner og lyst til mere.

Konkrete aktiviteter:

Differentiering af læringshøjde i den daglige undervisning. Den enkelte underviser/det enkelte team planlægger i samarbejde med eleven hvilke mål, derskal nås inden for de enkelte kompetencemål. I praksis foregår kan det f.eks. foregå ved, at eleven får stillet opgaver med differentieret sværhedsgrad eller at eleven laver konkrete opgaver for virksomheder.

På hovedforløb tilbydes eleverne fag på ekspertniveau. Differentieringen foregår i elevens stamklasse.

Eleverne tilbydes højere niveau end det obligatoriske i alle uddannelsens grundfag. Differentieringen foregår i elevens stamklasse.

Ekstra kompetencegivende fag på C-niveau til de studerende, som har planer om at videreuddanne sig efter færdiggørelse af ungdomsuddannelsen. Detteforegår i elevens fritid og er under åben uddannelse

Grundig vejledning af nye elever ift. om det rigtige valg for dem er et EUD- eller en EUXforløb.

Arbejde for, at flere hovedforløbselever får mulighed for at vælge og gennemføre et talentspor.

Hvilke tegn på forandring forventer I at se?

Skolens elever får undervisning på et niveau, der er tilpasset elevens faglige, sociale og personlige forudsætninger. Den øgede grad af differentiering gennem selvstændig opgaveløsning tilpasset elevernes niveau betyder, dels at elever, der har godt greb om stoffet, får mulighed for at udfordre sig selv uden at skulle vente på resten af klassen. Dels at læreren har tid til at give ekstra hjælp til elever, som har behov for det.

Hvordan skal digitale midler indgå som redskab i undervisningsdifferentieringen?

Se beskrivelse om den ”Digitale læringsbro” i afsnittet ovenfor.


Hvordan vil den pædagogiske ledelse følge op på, om der er tegn på, at de valgte tilgange til undervisningsdifferentiering bidrager til, at eleverne

når deres mål, og øger elevernes læringsudbytte, motivation og fastholdelse?

Hver år gennemfører Viden Djurs den obligatoriske elevtrivselsundersøgelse og vi vil bruge følgende spørgsmål som indikatorer for om

undervisningsdifferentiering har en positiv indvirkning til elevens læring:

Lærerne opstiller klare mål for, hvad jeg skal lære

Jeg klarer mig godt i skolen?

Jeg er en person, som tit kan klare det, jeg sætter mig for

Jeg deltager aktivt i timerne

Jeg er forberedt til timerne

Hvordan vil den pædagogiske ledelse følge op på, at de valgte metoder bliver omsat i lærernes undervisning?

Hver afdeling holder fokusgruppeinterview med et repræsentativt udvalg af afdelingens elever, hvor også undervisningsdifferentiering vil blive diskuteret.

Afdelingslederen er med i undervisningen og giver underviseren feedback

Hvordan arbejder den pædagogiske ledelse med, at lærernes erfaringsudveksling og vidensdeling om deres undervisningspraksis bliver anvendt til

at udvikle og styrke metoder til undervisningsdifferentiering?

I alle afdelinger er der hver uge afsat tid til fælles forberedelse i team og/eller afdeling. Herudover holder hver afdeling fast pædagogiske dage, hvor

rammerne for planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen diskuteres og fastlægges. Undervisningsdifferentiering vil være en del af

dette.


Årligt tema – Viden Djurs og vores digitale strategi til understøttelse af læring Alle undervisere og ledere på Viden Djurs vil i 2018 have fokus på, hvordan vi sikrer, at brugen af digitale værktøjer understøtter skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag. It som pædagogisk værktøj definerer vi som en digital teknologi, der bruges i en undervisningssammenhæng med et pædagogisk og didaktisk formål.

Digitalisering er en gennemgribende proces, som forandrer de måder, vi tænker, lærer og arbejder på. Derfor vil vi i hele 2018 udvikle en digital strategi, der skal guide os i brug af digitale teknologier i alle de mangeartede processer, der er på en erhvervsskole. Målet med den digitale strategi er at sikre, at Viden Djurs som erhvervsskole kan håndtere den digitale udvikling. En udvikling, der berører alle interessenter, dvs. elever og kursister, undervisere, administrative funktioner, ledere, bestyrelse og samarbejdende virksomheder/uddannelsesinstitutioner.

Skolens fælles digitale strategi kommer til at omhandle nedenstående temaer og disse temaer skal hjælpe skolens undervisere og ledere til at omsætte strategi til praksis.

o Hvordan bruger vi læringsplatformen VID.Online.dk til at ”samskabe” målrettede undervisnings- og læringsforløb?o Hvordan anvender vi teknologier til at evaluere vores undervisning og elevernes læring?o Hvordan bruger vi teknologi til at fremme vores samarbejde med praktik-virksomheder – og til at samle viden om det arbejdsmarked

eleverne uddannes til? o Hvordan bruger vi teknologi til at fremme vores samarbejde med de videregående uddannelser?o Hvordan bruger vi skolens administrative processer (data) til at understøtte og udvikle vores undervisning?o Hvordan bruger vi digitale redskaber til at understøtte faglig sparring og udvikling?o Hvordan anvender vi digitale redskaber til at fremme sociale og faglige fællesskaber blandt eleverne?o Hvordan bruger vi de sociale medier til markedsføring af vores uddannelser?o Hvordan understøtter vi elevernes digitale kompetencer – og hvordan klæder vi dem på til at kunne reflektere over selvsamme?


Planlagte aktiviteter i foråret 2018

På fælles opstartsmøde den 5. januar 2018 introduceres årets tema til alle medarbejdere på skolen. Der blev på mødet vist konkreteeksempler på, hvordan vi på Viden Djurs tænker ovenstående omsat i praksis.

Der nedsættes en styregruppe, bestående af skolens direktør, kvalitetschef og pædagogisk IT-konsulent, der skal facilitere processen.

Der nedsættes et antal arbejdsgrupper, der med afsæt i deres faglighed definerer indhold i de specificerede temaer. Det kan f.eks. væreInnovation og medie afdelingen, der kommer med et bud på, hvordan vi som skole bruger de sociale medier til markedsføring af vores uddannelser eller kvalitetsafdelingen, der sammen med uddannelseslederne definerer hvilke teknologier vi vil bruge til at evaluere vores undervisning og elevernes læring.

Et oplæg forelægges skolens bestyrelse, der sammen med skolens ledelse beslutter den samlede proces for digitalisering på voreserhvervsskole.

Planlagte aktiviteter i efteråret 2018

På et fælles opstartsmøde i august forelægges det samlede oplæg, godkendt af bestyrelsen, for alle medarbejdere på skolen

I perioden fra august til og med november udvikles skoles digitale strategi i samarbejde med skolens ledere og medarbejdere.

Den digitale strategi godkendes af bestyrelsen ultimo november.

I samme periode prioriteres opkvalificering af skolens medarbejdere til at kunne håndtere den digitale udfordring. Vi vil understøttemedarbejdernes kompetenceudvikling på fire områder:

o Skolens it-pædagogiske konsulent laver målrettede kursusforløb/workshopso Sidemandsoplæring gennem afprøvning af it-værktøjero Skolen arbejder med uddannelse af superbrugereo Udvalgte medarbejdere tager diplommodulet ”Digitale teknologier i erhvervsrettede uddannelser” (10 ECTS point)

Viden Djurs Handlingsplan for øget gennemførelse 2018 · 2018. 2. 5. · Viden Djurs samarbejder...

Documents

Transcript of Viden Djurs Handlingsplan for øget gennemførelse 2018 · 2018. 2. 5. · Viden Djurs samarbejder...