Vi lejereL E J E R N E S LO ’ S M E D L E M S B L A D N R . 4 N O V E M B E R 2 0 0 5

55.000 KR.TILBAGE OGSTOR LEJE-NEDSÆTTELSE

www. l e j e rnes lo. d k

TEMA OM HUSLEJE OG K-VALGET DEN 15. NOVEMBER: SIDERNE 2-9 OG 14-15

L E D E R

LEJERNE BETALER OG BETALER 10 GRATISBOLIGTIPSDER ER TUSINDVISAF KRONER VÆRD

Du vidste det måske ikke, mendit byråd kan komme til atafgøre, om din husleje risikererat stige urimeligt. Til gengældkan du sikre dig mod, at detsker. Altså sikre dig et loft overhuslejen.

Hvordan? Ved at stemme påen kandidat og et parti, der stil-ler sig på lejernes side ved kom-munalvalget den 15. november.

Først og fremmet er det nem-lig det nyvalgte byråd, der kan

fastholde et loft over huslejen ved at sørge for, atBoligreguleringsloven gælder i den kommune, hvor dubor – også efter valget.

Social- og boligministeren har gjort kommunerneopmærksomme på, at alle nye byråd, der kommer til atomfatte kommuner, hvor reglerne har været forskellige,skal svare på, om boligreguleringsloven skal gælde hosdem eller ej.

Skåret ud i pap kan man sige, at politikerne skal afgøre,om der skal være loft over huslejen og sikkerhed modubehagelige overraskelser. Eller om de frie markedskræf-ter og ”fanden-tager-den-sidste”-politiken skal gælde idin kommune.

Her er 10 gode grunde til at stemme på en kandidat,der siger JA til de vigtige kommunale lejer-spørgsmål idin kommune:

HØJ ELLER LAV HUSLEJE?1) Et huslejenævn kan afgøre, om din kommune skal haveet højt eller et lavt huslejeniveau. Nogle kommuner vilundgå, at Boligreguleringsloven skal gælde hos dem. Detvil presse huslejeniveauet op. På de følgende sider kan duse, at i det sidste tilfælde kan betyde lejeforhøjelser på40-50 pct. og tusindvis af kroner. Hvad vil ”din” kandidat?

BESPARELSER FOR KOMMUNEN2) Kommunen kan nedsætte støtten til boligsikring ogboligydelse i privat nybyggeri, hvis den mener, at huslej-

2 VI LEJERE · NR. 4 · 2005

Af Klaus Hansen, formand for Lejernes LO H U S L E J E O G P O L I T I K

Den almene boligform er sat under urimeligtpres. Lejerne i socialt almennyttigt boligbyggerijagtes af Venstre og Konservative og med støt-te fra Dansk Folkeparti.

Lejerne rammes på boligstøtten ved at dergennemføres urimelige nedskæringerSamtidig skal lejerne betale til nyopførte alme-

ne boliger og Landsbyggefonden, som lejerne indbetaler en del afderes husleje til, malkes for 4,4 mia. kr.

Landsbyggefonden bruger pengene til de store genopretningsop-gaver, hvor boligafdelingerne har behov for et tilskud, der kan rette ennedslidt boligafdeling op. Det er lejernes indbetalte penge, som rege-ringen nu tager for at rette op på statsfinanserne.

Imens lejerne betaler, nyder ejersektoren skattestoppet og græn-sen for ejendomsværdibeskatningen, som regeringen gennemførtemed støtte fra Dansk Folkeparti.

Forbrugs- og lånefesten i Danmark tilhører højindkomstgrupper oghusejere. Det er hamrende uretfærdigt.

En kassedame med et hjemmeboende barn på 19 år, en indkomstpå 200.000 kr., og med en årlig husleje på 48.000 kr., taber 6.612 kr.årligt, hvis Dansk Folkeparti støtter VK-regeringen med finansloven.Der er ikke perspektiv i, at de rige skal være rigere og at afstanden tillavindkomstgrupperne skal være større. Jeg vil advare imod, at lavind-komsterne får så ringe levevilkår, at børnene rammes med ringereuddannelse og fremtidsudsigter. Spændinger så åbenlyse kan udvikleprivate uroligheder.

Socialminister Eva Kjær Hansen har indbudt til lejelovsforhandling-er med forenkling som overskrift. Det ser vi positivt på, fordi detnaturligvis er et problem for lejerne, at loven er svær at finde rundt i.

Udlejerne (ved Ejendomsforeningen Danmark) har betalt to pro-fessorer for at lave et oplæg, der kan forhandles ud fra og som efterejendomsforeningens mening er afbalanceret, uden særlig eje- ellerleje-kurs.Vores svar til ministeren er, at vi naturligvis gerne vil for-handle – men vi er ikke naive!

Der er indbudt tre lejerforeninger, hvoraf Danmarks Lejerforeningog Lejernes LO som landsdækkende organisationer repræsenterer lej-erne bredt. Derudover også BOSAM, hvis bredde i repræsentationener begrænset.

Lejernes LO og DL har udarbejdet vores eget forslag til regelforenk-ling.Vi mener, det er mere repræsentativt for de problemer bådeejere, lejere, men også huslejenævn og boligretten arbejder med.Professorernes oplæg er desværre ikke i balance, men et konkretudspil, der giver huslejeforhøjelser og forringer lejernes rettigheder.

Derfor skal forhandlingsgrundlaget være den gældende lejelov. Såmå ejendomsforeningen og de politikere, der vil det frie marked,kæmpe deres sag.

Vi forventer at socialminister Eva Kjær Hansen vil sætte sig igen-nem ved forhandlingerne og indfri statsminister Anders FoghRasmussens løfte til landets lejere om, at holde huslejen i ro – og atministeren vil finde en balance i sin styring af forhandlingerne.Vi erikke naive, når vi går til forhandlinger, men har en klar forventningom, at ministeren vil se resultater, som forenklinger og øger gennem-sigtigheden. Holder det, er der gode muligheder for et godt resultat.

Dette vil vi og lejerne i Danmark kun være interesseret i.Se også artiklen side 18-19

VI LEJERE · NR. 4 · 2005 3

Af Kjeld Hammer

en er for høj. Det kan gå ud over dig. Mange af de nye privateudlejningsboliger eller moderniserede boliger er meget dyre.Det er urimeligt, hvis kommunen nedsætter din boligstøttetil disse boliger. Hvad siger ”din” kandidat?

NEJ TIL BYFORNYELSESPROJEKTER3) Byfornyelse har efterhånden udviklet sig til beboerforny-else, fordi mange er tvunget til at flytte på grund af den nyehuslejes størrelse. Den nye byfornyelseslov giver kommunenmulighed for at give individuel indfasnings-støtte til deenkelte lejere. Kommunen har derfor stor indflydelse på dinhusleje efter byfornyelse. Du kan sikre dig, at politikerne ibyrådet vil give støtte til din husleje efter byfornyelsen, så dukan blive boende. Kommunen kan også sige nej til byfornyel-sesprojekter i private udlejningsboliger. Hvad vil ”dine” politi-kere?

NYE BOLIGER TIL UNGE OG ÆLDRE?4) Vil de også sikre, at ventelisterne nedbringes ved at opførenye, almennyttige boliger til unge og ældre?

STØTTE TIL ANDELSBOLIGFORENINGER5) Hvis en udlejer vil sælge sin ejendom, skal lejerne have dentilbudt på samme betingelser og lejerne har forkøbsret. Hvislejerne køber, skal de oprette en andelsboligforening.Kommunen kan støtte andelsboligforeningen ved at købe delejligheder, hvor lejerne ikke vil være med til at købe. Disselejere fortsætter i stedet som lejere hos kommunen. På dennemåde kan kommunen både bidrage til at nedsætte huslejenfor de nye andelshavere og sikre, at andre bliver boende. Vil”dine” politikere det?

ÈN BOLIG6) Det er ikke tilladt personer, som hører til samme husstand,at benytte mere end én bolig i samme kommune. Vil lovenblive efterlevet?

TOMME BOLIGER7) En lejlighed må ikke stå tom i mere end 6 uger. Vil kommu-nen gribe ind, hvis loven overtrædes?

DÆKADRESSER8) Vil kommunen gribe ind overfor personer, som brugerbestemte lejligheder som dækadresser?

PÅBUD OM VEDLIGEHOLDELSE9) Hvorfor bruger kommunerne tit byfornyelsespenge til ved-ligeholdelse, når den bare kunne have givet påbud om vedli-geholdelse til ejeren i henhold til byggeloven? Vil kommunenændre praksis?

DAGLIGVARE-BUTIKKER10) Der bør være dagligvare-butikker i gå-afstand af, hvor folkskal bo. Det kan planlovene sikre. Vil politikerne også det?

For en sikkerheds skyld: Spørg selv kandidaterne, inden dusætter dit kryds tirsdag den 15. november. Det kan ske på etvælgermøde eller i et læserbrev. Eller via E.mail. Eller ved entelefonopringning. Et brev kan selvfølgelig også bruges. Detafgørende er: Kræv et svar! Det er din gode ret. Og enhverpolitiker, der stiller op til valget, bør kunne besvare disse vigti-ge spørgsmål. Den, der vælges, kan også selv sætte spørgsmålpå byrådets dagsorden.

Det er nu, lejerne skal gøre deres indflydelse gældende. Spørg og kræv et svar, Det er din gode ret. (Arkivfoto).

For langt det fleste lejere i Danmark gæl-der, at de bor i kommuner, hvor de beskyt-tes af boligreguleringsloven. De fleste afde kommuner, der ikke har benyttetlovens muligheder for at få indflydelse påhuslejestandarden i deres kommune ersmå landkommuner, hvor antallet af pri-vatejede udlejningsboliger er få.

Kun i ganske få større byer, hvorHerning på pinlig vis er den største, harman ikke boligregulering.

Herning som dårligt eksempelI lejerbevægelsen har vi fulgt udviklingen iHerning, og må klart advare politikere oglejere mod følgerne af den manglenderegulering. Mange økonomer prøver atbilde os ind, at ejendomsprisstigninger,tomme boliger og lejeboligpriser følges adpå en naturlig måde.

Men sådan er det ikke, for var det sådanville ejendomspriserne i Herning værestærkt voksende. Det har lejeboligprisernenemlig været.

Problemet er, at mange lejere reelt ikkehar noget valg mellem lejebolig og ejer-bolig. Det gælder f.eks. mange unge, enli-ge og ældre. Ledige lejligheder, som erdårligt vedligeholdt eller meget dyre,nybyggede lejeboliger, er naturligvis hellerikke et realistisk alternativ. Det betyder atdisse ledige boliger ikke - som økonomer-ne påstår - er en beskyttelse mod storehuslejestigninger.

Lejestigning på 50 pct.Boligreguleringen i Herning blev afskaffetmed det smallest mulige flertal i Herningbyråd i maj 1999. 10 stemte for og 9 stem-te imod.

Før skiftet lå lejen for en almindeligældre lejlighed i Herning ifølge husleje-

nævnets formand (og Randers-rapportenom husleje-reguleringen. Side 22.) på fra350 – 400 kr. pr. m2 pr. år. I 2003 mentesamme huslejenævnsformand, at en lej-lighed efter reguleringens bortfald typisklå på 500 – 550 kr. pr. m2. Men det varendda en underdrivelse, for med virkningfra den 1. januar 2004 blev det i husleje-nævnet slået fast, at en umoderniseretlejlighed fra 1938 nu blev sat til 600 kr. pr.m2 pr. år.

Det skete da huslejenævnet behandle-de en sag om lejestigninger i Solgården, etbyggeri med 40 lejligheder på H.C.Ørstedsvej i Herning. I samme byggeriblev moderniserede lejligheder, oprinde-ligt opført i 1938, sat til typisk 700 kr. pr. m2

pr. år, kun ca. 100 kr. pr. m2 under prisernepå typiske lejeboliger opført indenfor desidste 10 – 15 år.

Situationen er altså, at udlejer i Herningstort set uden at røre en finger har kunnethæve lejen med godt 50 pct. Blot pågrund af den manglende boligregulering.

50 pct’s stigning i TørringI et noget nyere byggeri på Børglumvej iTørring i udkanten af Herning mærkedelejerne allerede chokket i år 2000. Der erher tale om et to-etages blokbyggeriopført i 1972, hvor lejen tidligere var regu-leret og lå i underkanten af 400 kr. pr. m2.Huslejenævnet godkendte en lejestigningtil 613 kr. pr. m2. To af lejerne indbragtederes sager til retten, da de ikke mente,det kunne være rigtigt, at huslejenævnetpludseligt godkendte huslejer på 613 kr. pr.m2. Altså en stigning på mere end 50 pct.Jeg talte selv med den ene af lejerne. Hankunne simpelthen ikke forstå, at et byrådkunne have en så afgørende betydning forhuslejefastsættelsen. Det har vi andreogså svært ved. Det er derfor vi advarermod Herning som laboratorium for liberalboligpolitik.

De gode eksempler i SkiveDet modsatte eksempel finder man iSkive. 111 lejligheder på Dalgas Allé blev i

1971 opført som privat boligbyggeri. Her erlejen sat til 422 kr. pr. m2 pr. år efter fast-læggelse af en leje efter boligregulerings-loven i en forhandling mellem Lejerens LOog ejendommens ejer. Byggeriet ejes fort-sat af den oprindelige ejer, som får et for-nuftigt afkast, da den ydelse, der svarertil de oprindelige lån, stadig forrentes aflejerne over lejen, selvom de er betalt ud.Sådan funger den regulerede leje nemligogså – ejeren har sit afkast, og lejernenyder alligevel en behagelig lav leje i for-hold til lejerne i Herning. Den samme ejerhar et noget større antal tilsvarende boli-ger i Viborg, hvor lejerne også beskyttes afboligreguleringsloven.

En anden større ejendom i Skive - opførti 1964 - indeholdeholder 53 boliglejemålog 4 erhvervslejemål. Den blev for et parår siden købt som investeringsejendom afen pensionskasse, som helt sikkert harstyr på, at de ikke har gjort en dårlig inves-tering. Her står der knapt 2 mill. kr. påejendommens vedligeholdelseskonti, derer lige til at bruge uden udgift for hverkenlejere eller ejer, og lejen ligger for lejernepå lige omkring 400 kr. pr. m2.

50 pct. mere, hvis…Sammenholdes de to nævnte ejendommemed situationen i Herning, så vil lejerne iSkive kunne se frem til, at ejerne vil kunneforlange en huslejestigning på op til 50pct., hvis den nye Skive kommune ikkefastholder boligreguleringsloven.

Ser man på de mindre udlejningsejen-domme kan man konstatere de sammeforskelle. I Herning ansatte huslejenævneten lille lejlighed uden særlige modernise-ringer i en ældre ejendom til 570 kr. pr. m2

pr. år i december 2004, mens man iSilkeborg, Skive og Viborg typisk har satsådanne lejemål til en husleje til fra 370 –480 kr. pr. kvm. pr. år.

Holstebro, Viborg, Silkeborg,Skanderborg, Randers, GrenåI købstæder som Holstebro, Skive, Viborg,Silkeborg, Skanderborg, Randers og Grenå

4 VI LEJERE · NR. 4 · 2005

H U S L E J E O G P O L I T I K Af Jørgen D. Jensen, næstformand i Lejernes LO

CHOK-TAL I JYLLAND:HUSLEJESTIGNINGER PÅ 50 PCT.Konkrete eksempler viser, athuslejen i de ikke-regulerede kommuner stiger med 50 pct.,når kommunen ikke fastholderboligreguleringsloven.

VI LEJERE · NR. 4 · 2005 5

samt i flere landkommuner, bliver lejen ide mindre ejendomme efter reglerne iboligreguleringslovens ofte fastsat efteret såkaldt skyggebudget. I de ikke regule-rede områder sker fastsættelsen efterden langt mindre præcise begreb “leje-værdi”.

Grotesk eksempel fra SallingsundSer man på situationen i landområderne,

er der nok ikke særligt mange lejeboliger,men forskellen på de to regelsæt bliverofte endnu mere groteske.

I den nuværende Sallingsund Kommu-ne, der ikke har boligregulering, sattehuslejenævnet i august 2002 lejen til 421kr. pr. m2 pr. år for et lejemål i en ejendomfra 1912 i stationsbyen Roslev.Ejendommen var i dårlig stand og medelvarme. Ejeren indbragte sagen for boli-

gretten, som besluttede at underkendehuslejenævnet, hvorefter huslejen blevsat op til 499 kr. pr. kvm. pr. år. Det sketeaf mangel på mulighed for at se egnedesammenligningslejemål.

Godt eksempel 4 km derfraKun 4 kilometer fra Roslev i stationsbyenJebjerg, der ligger i nabokommunenSundsøre, var et af vore medlemmermere heldig. Her blev lejen for en lejlig-hed på 100 m2 i en ejendom fra 1910 fast-sat til kun 300 kr. pr. kvm. Det skete efterat et skyggebudget var blevet forhandletmellem Lejernes LO og ejeren. Både iRoslev og i Jebjerg var der tale om ældrelejligheder, men den sidstnævnte var denbedste – og altså også den billigste,netop fordi Sundsøre Kommune harboligregulering.

En vifte af værktøjerNår vi som lejerorganisation ser påmulighederne i forbindelse med kom-munesammenlægningerne, skal vi sær-ligt rette blikket ud mod landområder-ne. Lærer kommunerne at bruge envifte af værktøjer så som byggelov,boligforbedring, boligkommission ogboligregulering i samspil med en aktivlandsbypolitik, så kan man modvirkeden forslumning, der ses i nogle land-områder.

Vi har noget at tilbyde. Det er tydeligt.Men vi skal også på banen med det.

Det skulle jo nødigt gå sådan, at land-kommunernes sammenlægning medkøbstæderne skal fratage de mange leje-re i købstæderne den hidtidige tryghedmod vilde lejestigninger, samtidigt medat landområderne fortsat forsømmesved en for beskeden offentlig indsats.Beskeden i den forstand, at man ikketager hele paletten i brug. Husk derforboligreguleringen, og gerne også bolig-kommission, bygningsforbedringsudvalgmv. Det er alt sammen en del af en aktivkommunal boligpolitik.

Afstanden mellem disse to boliger i Roslev og Jebjerg er kun fire km. Men de ligger i to forskellige kom-

muner, henholdsvis uden- og med regulering. Lejeforskellen er 200 kr. pr m2.

6 VI LEJERE · NR. 4 · 2005

H U S L E J E O G P O L I T I K Af Jesper Larsen, økonom, Lejernes LO

Valget er vigtigt for lejerne.Kommunalbestyrelsen har nemligbåde direkte og indirekte stor indflydelse på lejernes privatøkonomi og deres rettigheder. Læs her hvordan.

Bor man i en privatejet udlejningsbolig, skalman være opmærksom på, at det er kom-munalbestyrelsen, der bestemmer reglernefor lejefastsættelsen for de privatejedeudlejningsboliger i kommunen. Omkring85 pct. af lejerne i disse boliger bor i kom-muner, der har valgt Boligreguleringsloven.Det er især de mindre landkommuner medet borgerligt politisk styre, som ikke har til-sluttet sig Boligreguleringsloven. (uregule-rede kommuner). Her gælder aleneLejeloven.

En fordelBoligreguleringsloven er en fordel for lejer-ne. Den betyder, at huslejen i de fleste til-fælde skal fastsættes og reguleres efter deomkostningsbestemte regler jf.Boligreguleringslovens (BRL) § 7 ff. Detbetyder, at lejen ligger lavere end hvis leje-fastsættelsen skulle følge Lejeloven. Detbetyder også, at lejeren klart kan overskue,hvilken del af huslejen, der går til adminis-tration, vedligeholdelse, forsikringer, vice-vært mv.

Ligeledes kan lejerne bruge BRL § 5 stk. 8,hvorefter der ikke ved lejemålets indgåelselovligt kan aftales mere byrdefulde vilkårend de, der gælder for de øvrige lejere iejendommen. Det burde være en selvfølge-lighed, men det er faktisk muligt i uregule-rede kommuner at aftale vilkår i lejekon-trakten, som er anderledes og mere byrde-fulde for en lejer, sammenlignet med deøvrige lejere.

Småhuse og enkeltværelserI de mindre kommuner er en stor del af

de privatejede udlejningsboliger såkaldtesmåhuse, dvs.at det er ejendomme med 1 –6 lejemål., altså udlejede parcelhuse, hus-mandssteder samt mindre udlejningsejen-domme. I kommuner, hvorBoligreguleringsloven er gældende, har lej-

erne jf. BRL § 29c den fordel, at huslejen skalfastsættes efter samme niveau som denomkostningsbestemte leje i større ejen-domme, alternativt som en beregnetomkostningsbestemt leje. Igen giver det enlavere leje end hvis det varLejelovgivningen, der alene gjaldt i kom-munen.

For lejere af enkeltværelser gælder enforbedret beskyttelses mod urimelige opsi-gelser i regulerede kommuner.

ModerniseringerVed moderniseringer har lejerne i regulere-de kommuner mulighed for at kræveerstatningsbolig efter BRL § 26, stk. 1, hvisforbedringen vil medføre en lejeforhøjelse,der sammen med lejeforhøjelsen for forbe-dringer i de sidste 3 år udgør mere end 160kr. pr. kvm. (år 2006). Det betyder, at lejerneer beskyttet mod at blive moderniseret udaf deres bolig. Sagen er, at lejerne nemlig ilangt de fleste tilfælde ikke kan modsættesig en modernisering, og ej heller den hus-lejeforhøjelse, der lovligt følger med.

Lejenedsættelse for manglerBoligspekulanter, som lever af at købe fal-defærdige rønner og leje dem dyrt ud hardet sværere, hvis Boligreguleringsloven ergældende. Efter BRL § 22, stk. 3 kan lejerenbruge huslejenævnet til at få lejenedsæt-telse for mangler. (Det kan man også vedbrug af det lejedes værdi i lejeloven, menBRL’s bestemmelser er mere direkte ogeffektive), og efter boligreguleringslovens §27, stk. 6 kan huslejenævnet i regulerede

kommuner i forbindelse med forbe-dringsarbejder fastsætte en tidsfrist forarbejdernes fuldførelse. Endelig kan lejereni ekstreme tilfælde af vedligeholdelses-mangler efter BRL § 60 anmode Grund-ejernes Investeringsfond om at udføre denmanglende vedligeholdelses.

Bor man i et storhus (dvs. en udlej-ningsejendom med mere end 6 beboelses-lejemål), betyder Brl. § 5. stk. 4, at lejernekan sikre, at ejendommen er vel vedlige-holdt, førend udlejer begynder at anvendevedligeholdelsesmidlerne til luksusmoder-niseringer af enkeltlejemål ved genudlej-ning.

Huslejen for lejere i almene boliger Huslejen i boliger ejet af almene boligorga-nisationer (tidligere kaldt boligselskaber)fastsættes som udgangspunkt af lejerne ide enkelte boligafdelinger. Imidlertid skalkommunalbestyrelsen påse, godkende ogkontrollere, idet kommunalbestyrelsen ertilsynsmyndighed for de almene boliger.

Kommunalbestyrelsen skal godkendelejen ved en afdelings ibrugtagelse. Senereændringer i lejefordelingen skal ligeledesgodkendes af kommunalbestyrelsen.Endvidere skal kommunalbestyrelsen god-kende lejeforhøjelser som følge af rimeligemoderniseringsarbejder, kollektive anlæg,ekstraordinære renoveringsarbejder, udbe-dring af byggeskader og gennemførelse afbygningsændringer mv. efter lov om alme-ne boliger. Hvis lejestigningen er mindre, erdet dog ikke nødvendigt med kommunal-bestyrelsens godkendelse.

Kommunalbestyrelsen kan give boligor-ganisationen pålæg om at udførevedligeholdelses- og forbedringsarbejder,fornyelser, rimelige moderniseringsarbej-der, kollektive anlæg, ekstraordinære reno-veringsarbejder samt udbedring af bygge-skader og gennemførelse af byg-ningsændringer mv.

Ved en tvist i ovenstående sager mellemden enkelte lejer eller afdelingsbestyrelseog boligorganisationen eller administrator,er det kommunalbestyrelsen, der har detafgørende ord.

Din boligydelse eller boligsikring.Kommunalbestyrelsen bestemmer også

Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvilke former

for byggeri, herunder støttet byggeri, såsom alme-

ne boliger, ældreboliger, andelsboliger, der skal

bygges i kommunen.

KOMMUNEN BESTEMMER

VI LEJERE · NR. 4 · 2005 7

over din boligstøtte. Den kan nedsætte denboligstøtteberettigede leje i situationer,hvor denne i væsentlig grad overstiger dennormale leje, eller hvor lejen må anses fordelvis betaling for luksus.

Kommunalbestyrelsen skal foretage ennærmere vurdering af, om boligstøtte kanydes i situationer, hvor lejen overstiger halv-delen af husstandsindkomsten, eller hvorsærlige forhold sandsynliggør, at lejeaftalener tilrettelagt med henblik på at opnåboligstøtte. Kommunalbestyrelsen kan idisse situationer også bestemme, at bolig-støtte ydes med et nedsat beløb.

Hvis Boligreguleringsloven gælder, kanskatteyderne i kommunen glæde sig over,at udgifterne til individuel boligstøtte ikkeløber løbsk. Kommuner med huslejeregule-ring kan nemlig fremvise et lavere gen-nemsnitligt huslejeniveau end kommuneruden huslejeregulering. Der kan let selv formindre kommuner være tale om bespa-relser på over 100.000 kr. årligt.

Grundskat eller personskatEn beslutning om at forhøje grundskyldeneller dækningsafgifterne fører til, at alleejere af ejendomme i kommunen skalbetale øgede ejendomsskatter. Da udlejer-ne kan overvælte skatter og afgifter fuldtud i huslejen, betyder stigende grundskyldogså stigende huslejer for lejerne.

Det er kommunalbestyrelsen, der afgør,om finansieringen af de kommunale aktivi-

teter skal ske i størst mulig grad via person-beskatningen eller om grundskylden skalhæves til det mest mulige for på dennemåde at holde personskatten nede. I kom-muner med en stor andel af ejerboliger - ogsom er borgerligt styret - er der traditionfor at holde grundskyldspromillen så langtnede som muligt. I disse mindre kommu-ner vil en hævning af grundskylden til gen-gæld for en sænkning af personbeskatningvære en være en fordel for lejerne.

Kommunalbestyrelsen bestemmer boligbyggerietKommunerne har relativt gode mulighederfor at ekspropriere og opkøbe byggegrun-de. De fleste kommuner fører i dag en aktivjordpolitik og har opkøbt en stor del af detilbageværende byggegrunde i byzone.

Kommunalbestyrelsen udarbejder ogvedtager lokalplaner. Lokalplaner er grund-stenen i det danske plansystem.Kommuneplanens arealregulerende ram-mer realiseres med lokalplaner. Størrebygge- og anlægsprojekter kan kun iværk-sættes, når der foreligger en lokalplan.Spørgsmål som valg af ejerformer, bebyg-gelsens placering og bebyggelsestæthedener centrale boligpolitiske spørgsmål i for-bindelse med vedtagelse af en lokalplan.Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvilkeformer for byggeri, herunder støttet bygge-ri, såsom almene boliger, ældreboliger,andelsboliger, der skal bygges i kommunen.

Det er vigtigt, at kommunerne sikrer etvarieret boligudbud. Halvdelen afbefolkningen bor i lejeboliger, og langt denstørste efterspørgsel er rettet mod lejeboli-ger.

Kommunalbestyrelsen kan styre beboersammensætningenKommunalbestyrelsen kan også beslutteaktivt at påvirke beboersammensætningeni kommunen ved at udnytte sin ret til atanvise boliger, eller ved at give dispensationtil de almene boligorganisationers ventelis-teregler. Det er også kommunalbestyrelsen,som bestemmer, om Boligregulerings-lovens regler om boligbenyttelse skalgælde. Hvis kommunalbestyrelsen vil det,kan den sikre, at ingen boliger uden godgrund såsom fx ombygning står tomme iimere end 6 uger, og den kan med fogedenshjælp sætte en lejer ind i boligen.

Kommunalbestyrelsen bestemmer huslejen efter byfornyelse.Byfornyelsesloven giver kommunen mulig-hed for at påbyde vedligeholdelses- ogforbedringsarbejder udført ved ejerens for-anstaltning. Kommunen skal efter byforny-elsesloven fastsætte en maksimal husleje-stigning efter byfornyelse, og kommunal-bestyrelsen skal beslutte, om lejerne i enperiode skal have en særlig støtte til huslej-estigningerne efter byfornyelse.

Boligspekulanter, som lever af at købe faldefærdige rønner på landet og leje

dem ud. har det sværere, hvis Boligreguleringsloven gælder i kommunen. Her et

hus på Mors, som Låsby-Svendsen i år købte på tvangsauktion for 126.000 kr.

I byer med boligregulering (her Roskilde) er lejere af parcelhuse og byhuse

bedre stillet end uden boligregulering.

FOR LEJERNE

Boligudlejerne i Ejendomsforeningen Danmark arbejder vedvaren-de på at overbevise politikerne om, at der er boliger nok. Hermedforsøger foreningen at skabe grundlag for, at de nye kommunalbe-styrelser i befolkningstynde områder afskafferBoligreguleringsloven.

I en pressemeddelelse fra d. 16. august 2005 skriver Ejendomsfor-eningen Danmark, at tal fra Danmarks Statistik viser, at stadig flereboliger står tomme i Danmark. Således stod 142.189 boliger ubebo-ede hen per 1. januar 2005. Det svarer til 5,5 procent af samtligeboliger i Danmark. Og det er en stigning på 0,5 procentpoint i for-hold til samme tid i 2004.Tallene inkluderer både leje-, andels- ogejerboliger.

”Over hele landet…””Vi har længe haft en fornemmelse af, at der reelt ikke er denboligmangel, som man så ofte hører om.Vore medlemmer oplever,at konkurrencen på det private boligmarked bliver stadig hårdere.Og i takt med, at antallet af ledige boliger stiger, så stiger udbud-det og det stiller øget fokus på pris og kvalitet”, siger Rolf Nord-strand, der er direktør i Ejendomsforeningen Danmark.

Han forklarer, at tendensen er den samme over hele landet, ogdet bekræfter tallene fra Danmarks Statistik. Også i eksempelvishovedstaden, hvor myten om boligmangel ofte har været størst.I AKF’s særnummer foråret 2005 i anledning af Niels Groes’ jubilæ-um gentager Rolf Nordstrand Ejendomsforeningens påstand.

Eksperter: Usikre talEjendomsforeningen Danmark bruger både på landsplan og lokaltDanmarks Statistik ’s opgørelse over ubenyttede boliger til atpåstå, at der er et overudbud af ledige boliger. Det sker, selv om alle

eksperter tidligere har afvist at bruge disse tal, fordi de er for usikre.Det er nemlig en såkaldt registerundersøgelse, der viser, at der er143.000 ubenyttede boliger i forhold til en bestand på 2,2 mio. boli-ger i alt. Dette giver i sig selv en stor usikkerhed i vurderingen afniveauet for ubenyttede boliger. Der skal ikke mange fejl i indberet-ningerne til, at antallet af ubenyttede boliger ændrer sig væsent-ligt.

Boliger som fritidshuseDernæst er det vigtigt at være opmærksom på, at ubenyttede boli-ger er boliger uden persontilmelding. Det er velkendt, at dermange grunde til dette. For eksempel benyttes flere og flere boli-ger som fritidshuse (det kendes i provinsen), der hamstres boligermed henblik på en spekulationsgevinst og der er boliger udenbopælspligt. Endelig findes der boliger i tyndt befolkede områder,som har så mange alvorlige mangler, at disse faldefærdige ogsundhedsfarlige rønner heldigvis ofte er tomme i lange perioder.

8 VI LEJERE · NR. 4 · 2005

H U S L E J E O G P O L I T I K Af Jesper Larsen, cheføkonom Lejernes LO

UDLEJERNE VILDLEDER KOMMUNALPOLITIKERNEEjendomsforeningen Danmark vil gerne have politikerne til at tro, at der er boliger nok. Derefterhåber man, at de vil afskaffe Boligreguleringsloven.

FLERE GODE GRUNDEBoligoverskud eller underskud er ikke det eneste argumentfor huslejeregulering. Med tæller også:• At Boligreguleringsloven giver lejerne mange rettigheder,

som ikke er i lejeloven.• At udlejer uden regulering kan presse lejen ekstraordi-

nært op, fordi han har et monopol (lejer har ikke andetvalg)

• At huslejeregulering sikrer en bedre boligøkonomiskbalance til ejerboligen. (huslejereguleringen sikrer lejerneen reguleringsgevinst, der modsvarer parcelhusejerensskatterabat på ejendomsværdiskatten og parcelhuseje-rens ubeskattede reale kapitalgevinster på lang sigt).

• At Boligreguleringsloven sikrer, at kommunens boligstøt-teudgifter ikke løber løbsk.

Denne boligejendom på Djursland er ved atblive nedrevet. Derfor står lejlighedernenaturligvis tomme. Men de tæller med istatistikken.

Københavns Kommune vil ikke afskaffe Boligreguleringsloven. Den kommende generation erderfor bedre stillet, hvis de skulle få brug for en lejlighed.

VI LEJERE · NR. 4 · 2005 9

LEJER-KONFERENCE OMPOLITIK OG VALGET

Især det sidste oplever Lejernes LO i stigende grad. Det er endvide-re over 20.000 personer med cpr- nummer, hvortil der ikke kanfindes en bolig.

Dernæst indeholder bestanden af ubenyttede boliger alle bolig-former.Vi ved således ikke, om det er ejerboliger, der nu står læng-ere tomme, fordi der afventes et gunstigt salgstidspunkt.Kreditforeningerne har jo nu udtalt, at de nye låneformer gør detlettere for folk at have to boliger. Endvidere har regeringen forud-sagt, at priserne igen i 2005 vil stige 9 pct., så hvorfor sælge nu?

Udokumenteret påstandRolf Nordstrand skriver i sin artikel i AKF nyt, at den 1. januar var 5pct. af landets boliger ledige. Han mener, at 2 pct. er nok til atdække korttids-ledighed i forbindelse med flytninger. Det er klart,at en del boliger vil stå tomme alene af den grund, at folk flytterfra den ene bolig til den anden bolig. Det er den såkaldte friktions-ledighed. Men det er udokumenteret, at det rigtige niveau er 2pct.

Helt andre tal Boligselskabernes Landsforening har undersøgt, hvor mange boli-ger ud af sektorens 520.000 lejeboliger, der står ledige. Ledigheder her defineret som boliger, hvor der ikke er nogen lejeindtægt,og dermed boliger, der giver boligforeningen lejetab. Ledighedenpr. 1. juli 2005 udgør på landsplan 1.668 boliger. Dette tal indikereroverhovedet ikke, at der findes en ledig boligreserve, der kanbegrunde, at huslejereguleringen skal afskaffes.

Selv ude i de befolknings-tynde områder, hvor der er relativtflere boliger uden cpr- tilmelding, kan den almene sektor ikkefremvise store ledighedstal. Men det er klart, at bliver det pludse-ligt billigere for mellemindkomsterne, der har et lidt friere bolig-valg, at bo i ejerbolig, så bliver de dyreste almene boliger ledige.Og det er også indlysende, at en kraftig lokal vækst i arbejdsløshe-den kan medføre affolkning og ledige boliger. Men det behøverikke at betyde, at lavindkomsterne har det lettere. De er stadigikke kreditværdige til en ejerbolig.

Forkert og urimeligtDet kan ikke være rimeligt, at udlejerforeningen først vil accepte-re, at der er boligmangel i et lokalt udkantsområde, hvis alle boli-ger uden bad og toilet er udlejet, hvis kælderlejlighederne erudlejet, eller hvis de alt for dyre almene boliger langt uden forbyen, som er i et begyndende selvsving med høj husleje, udlej-ningsvanskeligheder og vedligeholdelsesmangler, er udlejet til 100pct.

Det er også forkert, når Ejendomsforeningen Danmark vil gøredet til en myte, at der mangler boliger i det centrale København.Vived godt, at der er tomme, private udlejningsboliger i SøndreFrihavns-kvarteret, men udlejerne ved jo også hvorfor. Det er fordide er for dyre for almindelige mennesker og fordi de velbjergedenu køber i stedet for at leje dyrt.

Vi er bare ved den gamle sandhed, som også lavindkomstkom-missionen fandt frem til i 1997, at sættes lejen op, står de dyre boli-ger tomme, og lavindkomsterne må nedsætte deres boligforbrugtil færre kvm pr. person eller dårligere boliger.

Lejernes LO betragter det kommende kommunalvalgden 15. november som helt afgørende for lejerne i entid, hvor uligheden i samfundet mellem ejere og lejerebliver større og større. Derfor var alle gode kræfter satind, da Lejernes LO og Danmarks Lejerforening i fælles-skab holdt lejerpolitisk konference i Silkeborg den 1.oktober.

30 deltagere – deriblandt 11 fra DanmarksLejerforening – hørte på oplæg fra næstformanden forLejernes LO, Jørgen D. Jensen, som både havde indlægom regionale erfaringer med og uden boligreguleringog om lejerforhold i internationalt perspektiv. Det før-ste med hovedvægt på Herning sammenlignet medandre købstæder. det sidste med hovedvægt på Europaog forhold, der kan indvirke nationalt i Danmark.

Økonom Jesper Larsen fra Lejernes LOs sekretariat iKøbenhavn redegjorde for boligpolitikken i historisk lys.med vægt på forståelse af økonomiske spørgsmål i for-hold til boligen.

Endelig talte næstformand i Randers Lejerforening,Bjarne Overmark, som er advokat og fremtrædendekommunalpolitiker for Beboerlisten, om ”boligpolitikpå kommunalpolitisk niveau” med særlig vægt på fast-holdelse af boligreguleringsloven.

Det vellykkede fællesarrangement havde Lejernes LOi Silkeborg og 3 F i Silkeborg som værter. Det havde del-tagere fra Herning, Skive, Skanderborg, Silkeborg,Haderslev og Randers samt fra LejernesLandsorganisations sekretariat. Derudover en repræ-sentant fra SF i Skive og SFU i Århus.

KjH

Lejernes LO i Silkeborg var stærkt repræsenteret på konferen-cen, hvor den selv var vært sammen med 3F.

”Lige sagen for unge mennesker” og”indflytning straks” stod der i boligan-noncen, som reklamerede for en stor lyslejlighed på ca. 40 kvm. i Kolding City.I dag siger Michael Damgaard, at hangodt kunne bruge de 40 kvm., der står ikontrakten. Arealet er langt mindre.Huslejen er til gengæld tilsvarende høj –alt for høj. Eller rettere var for høj.

Lejenedsættelse på 1.000 og 1.200 kr.Takket være Lejernes LO står Michael ogtre andre unge i ejendommen, Mazanti-gade 24, 2. sal, nemlig i dag med en vun-den afgørelse fra Kolding KommunesHuslejenævn om, at udlejeren skal efter-betale dem ca. 55.000 kr. tilsammen i formeget opkrævet husleje.

I dag er huslejen nedsat til 1.750 kr. pr.måned for alle lejemål mod før 2.972 kr.for tre og 2.665 kr. for det fjerde lejemål.Altså en nedsættelse på godt 1.200 kr. fortre af lejemålene og 1.000 kr. for det fjer-de – pr. måned.

Formanden for Lejernes LO i Vejen,Anna Marie Nissen, der har kørt sagenfor de unge, har regnet ud, at den samle-de efterbetaling bliver på lige under55.000 kr. måske mere. Men hertil kom-mer det beløb, de sparer i fremtidig hus-leje, hvis de bliver boende.

Huslejenævnet afgørelse siger klart:

• at lejerne har krav på tilbagebetalingaf, hvad der er betalt for meget

• at en hidtil årlig regulering af lejenmed 2,5 pct. er ugyldig og

• at lejerne har krav på tilbagebetalingaf, hvad der er betalt for vand i lejepe-rioden ( ingen selvstændige målere)

Èn lejlighed – ikke fireDe fire unge bor i en gammel patricier-lejlighed, hvor de hver har ét eller toværelser med fælles køkken og bad. På

hvert værelse er der trinettekøkken udenemhætte. Der er således ikke tale omseparate lejligheder, hvilket også fremgåraf huslejenævnets afgørelse. Udlejerenhedder Jens Brødsgaard og bor i Århus.På trods af en stilling som distriktschefhos Nykredit Mægler A/S i Viby har hanet særdeles problematisk forhold til defaktiske forhold i sin egen ejendom.Huslejenævnet siger f. eks., at BBR-regis-teret oplyser, at der er tale om én lejlig-hed på 2. sal og ikke fire. Det konstatere-

de nævnet selv ved selvsyn, da det iaugust inspicerede ejendommen.

Hvad nævnet til gengæld ikke beskæf-tiger sig med er, at brandsikringen i ejen-dommen er tvivlsom!

Mellem 8.000 og 20.000 kr. tilbageTrods bøvl og for høj husleje er de ungeglade for at bo der – ikke mindst nu, hvorhuslejen er sat ned. De aftalte ikke atflytte sammen, for de kendte ikke hinan-den før de mødtes. Men de går godt ispænd sammen, hygger sig, lever deresliv i Koldings midtby og passer arbejdeog studier ude i byen. Nu skal de have etsted mellem 8.500 kr. og 20.400 kr. tilba-ge, hvis altså ikke en senere retssag gårdem imod. Beløbet afhænger af, hvorlænge, de har boet i lejligheden og hvor-når sagen i forhold hertil blev rejst.

Michael Damgaard (28 år og metalar-bejder) skal efter den foreløbige opgø-relse have 8.500 kr. tilbage.

”Pengene skal gå til mit tatoverings-projekt. Jeg skal om på ryggen. Hvis derbliver penge tilbage, så vil jeg se på enmotorcykel”.

Camilla Sørensen (23 år og manager

10 VI LEJERE · NR. 4 · 2005

L E J E R N E S L O H J A L P Af Kjeld Hammer

55.OOO KR. TILBAGEFire unge i Kolding City gik tilLejernes LO og Huslejenævnet. Nufår de både lejenedsættelse ogefterbetaling.

De unge er glade for at bo i ejendommen, trods alt – ikke mindst nu.

Michael serverer en kop kaffe i fælleskøkkenet for

Anna Marie Nissen fra Lejernes LO.

for McDonald i Kolding) skal efter denforeløbige opgørelse have 20.400 kr. til-bage.

”Jeg tror, jeg vil overveje at besøge en

skobutik. Ellers skal pengene bruges tilgæld og opsparing”.

Jacob Pedersen (21 år og revisorelev)får tilsvarende godt 16.000 kr. tilbage.

”Pengene skal bruges til at komme iplus”, siger revisoreleven.

Jens Kamedula (25 år og markedsfø-ringsøkonom) skal have små 10.000 kr.tilbage.

Han var ikke hjemme, da Vi Lejere varpå besøg.

Kendte LLO i VejenDet var Michael Damgaard, der fra entidligere sag kendte Lejernes LO i Vejen. Idenne sag fik han 30.000 kr. tilbage.Derfor er han fortsat medlem i Vejen oghan overtalte sine medboere i lejlighe-den til at blive det samme.

Det har de ikke fortrudt ét sekund.Camilla: ”Hvis det ikke havde været for

Lejernes LO, så havde vi ikke kunnet gørenoget. Det var heldigt, at Michael fik osovertalt til at melde os ind i LLO. Nu sigerjeg til alle mine venner, at de skal meldesig ind!”.

Jacob bor hjemmefra for første gang.”Jeg kommer fra Haderslev og havdealdrig hørt om Lejernes LO. Det har jegnu!”.

Udlejer anker afgørelsenUdlejeren, Jens Brødsgaard, vågnedeførst for alvor op, da sagen blev indbragtfor Huslejenævnet. Han foreslog bådeMichael og Lejernes LO, at sagen blevordnet i ”mindelighed” udenHuslejenævnets mellemkomst. TilMichael sagde han, at sagen vel kunneordnes med en lejenedsættelse på et parhundrede.

Begge afslog og sagen gik sin gang.Umiddelbart før fristens udløb har JensBrødsgaard nu anket Huslejenævnetsafgørelse til boligretten. En afgørelse herkan trække ud. Men huslejenedsættelsenfor de fire unge i hans ejendom sker medomgående og tilbagevirkende kraft fraindflytningsdatoen.

Hvad kan man lære af denne sag?”Man kan lære to ting. For det første,

at Lejernes LO eksisterer og gør en for-skel. For det andet, at det nytter at klagepog står på sin ret”, siger Anna MarieNissen fra Lejernes LO i Vejen.

VI LEJERE · NR. 4 · 2005 11

L A N D E T R U N D T

De tog kampen op og vandt. Jacob Pedersen, Camilla Sørensen og Michael Damgaard (nederst).

Den fjerde lejer, Jens Kamedula, var ikke hjemme.

12 VI LEJERE · NR. 4 · 2005

L A N D E T R U N D T

ÅRHUS:

SØNDERJYLLANDS OG RIBE AMT:

ANKLAGER OM ULOVLIG UDLEJEDen omdiskuterede dyrlæge, JensBreth Hansen, med klinikker iHorsens, Vejle og Kolding er stævnetfor retten i Århus anklaget for ulovligudlejning af lejligheder.

I forvejen har politiet sigtet ham ien sag om illegale polske håndværke-re brugt i hans byggefirma Eurobyg iKolding, beretter Kanal 94 DR i Vejle.

I oktober sidste år anmeldteMalernes Fagforbund StorkøbenhavnJens Breth Hansen for at have opret-tet et fiktivt firma i Polen.

Det polske firma eksisterede ifølge

fagforeningen ikke fysisk, men skulleudelukkende sikre, at han kunneudnytte de danske østregler til atbruge billige polske håndværkere tilbyggeopgaver, Eurobyg var involvereti. Han sagde, at polakkerne var udsta-tioneret, og så behøvede de ikkeopholds- og arbejdstilladelse ogkunne gå for halv dansk løn.

Kolding Politi overlod kort før påskeefterforskningen til Århus Politi, fordiJens Breth Hansen er bosiddende iÅrhus.

Og i april sigtede politiet Jens Breth

Hansen for ulovlig brug af otte polak-ker.

Ifølge vicekriminalkommissærMorten Daugaard i Århus liggersagen hos Udlændingestyrelsen, derskal vurdere, om der - som politiet ogfagforeningen mener - er tale omulovligt arbejde, udført af polakker.

Jens Breth Hansen har for år tilba-ge betalt en bøde på 125.000 kronerfor at bruge illegale, polske håndvær-kere ved et boligbyggeri

MANGE BOLIGEJERE SØGER HJÆLP HOS LLO20 syd-og sønderjyske lejere søger hverdag hjælp hos Lejernes Landsorganisa-tion i Sønderjyllands og Ribe Amter.Og listen over de syd-og sønderjyske lej-eres problemer er lang. Men det er isærudlejernes manglende lyst til at udbe-tale depositum og udbedre skaderne påejendomme, som mange lejere kæmpermed, fortæller DR Radio Syd P4.

Og ofte er kvaliteten af de udlejedelejligheder og huse alt for ringe, menerAnna Marie Nissen fra LLO i Ribe Amt.

Hun efterlyser en lov, der kan sætteen stopper for udlejningen af boligermed alt for ringe standard:

- Problemet er, at udlejerne får lov tilat leje hvad som helst ud. Jeg tror, at enlov vil betyde, at alt det der er råddentog faldefærdigt ikke længere vil blivelejet ud, med mindre udlejer fik bragtdet i orden, siger Anna Marie Nissen.

90 procent af de henvendelser, somLejernes Landsorganisations kontorer iRibe og Sønderjyllands amter modtager,ender med at blive til en egentlig sagmod udlejeren. Og langt de fleste sagerender faktisk med, at lejerne får med-hold. Alene hos Lejernes Landsorganisa-tions sønderjyske Aabenraa-Tønder kon-tor er 18 sager i øjeblikket indbragt for

huslejenævnet og 50 sager for boligret-ten. Dertil kommer 60 sager, hvor sags-

behandlingen er i gang, beretter RadioSyd.

Formanden for Lejernes LO i Vejen, Anna Marie Nissen (th) på besøg hos en lejer i Vamdrup.

VI LEJERE · NR. 4 · 2005 13

L A N D E T R U N D T

Den internationale lejerbevægelse marke-rede den internationale lejerdag i oktobermed en opfordring til, at de nationaleregeringer stopper den internationalemasseprivatisering af statslige og kom-munalt ejede boliger.

Den internationale lejerbevægelse (TheInternational Union of Tenants) proteste-rer i mod, at de nationale regeringer pådenne måde forsøger at flygte fra deresansvar for, at der er boliger til lavindkom-sterne. Regeringerne overlader i højere oghøjere grad dette ansvar til markedet.

Det er velkendt, at i det gamleØsteuropa, - Slovakiet, Ungarn, Bulgarien,

Rumænien og i de baltiske lande - er dersket en storstilet privatisering af boliger-ne.

Men også i USA,Tyskland og Japan eroffentligt støttede lejeboliger eller offent-ligt ejede boliger i store klumper solgt tilprivate investorgrupper. I Skandinavienkan både Danmark og Norge fremviseeksempler på privatisering af offentligtejede boliger.

Den danske regering tvang i 1997 detkøbenhavnske bystyre til at sælge 20.000kommunalt ejede boliger.

Aktuelt har den borgerlige regeringfulgt den internationale privatiseringsvej

ved at åbne for salg af almene boliger.Samtidig gælder det, at et nyt privatudlejningsbyggeri ikke er underlagtnogen restriktioner, men har fri leje.

Den internationale privatisering banervejen for, at flere og flere lejere betalermarkedsleje. Hermed bliver det sværereog sværere at finde billige boliger tillavindkomsterne.

Det belaster de offentlige udgifter tilindividuel boligstøtte, det betyder usikreog utrygge vilkår for lejerne, det betyder,at der betales overpris for dårlig kvalitet,og det betyder i mange lande, at beskyt-telsen mod opsigelse reelt er fjernet.

HELE VERDEN:

INGEN BEBOER-OPBAKNING TIL SALG

USIKRE VILKÅR BREDER SIG

PORSHØJ, HERNING:

Et énsidigt afdelingsbestyrelsesforslagom salg af de almene boliger i den storebebyggelse Porshøj i Herning fik straksideologisk opbakning i Herning byråd.Men forslaget har aldrig været forelagtbeboerne på et afdelingsmøde, før besty-relsen henvendte sig til byrådet. Og dader senere blev afholdt afdelingsmøde,så spurgte man heller ikke beboerne, derellers var mødt op i stort tal, bl.a. af ner-vøsitet overfor forslaget.

Bestyrelsens arbejde for et JA til salg erderfor fortsat ikke demokratisk vedtaget.

440 lejemålPorshøj hører under HerningAndelsboligforening og har ikke færreend 441 lejemål. Der er mange åbnespørgsmål al den stund, at der er mangeproblemstillinger at tage hensyn til, hvisder skal gennemføres et forsøg med salgaf almene boliger. I en afdeling med såmange lejemål, hvor den væsentligsteandel af lejerne forventeligt ikke harinteresse i at købe, bliver vanskeligheder-ne ikke mindre.

Køberne beslutterNæstformand i Lejernes LO, Jørgen D.

Jensen, Skive, advarer mod salgs-tanken:”Beboerdemokratiet for lejerne vil

f.eks. rykke et trin ned af indflydelsessti-gen, da de beslutninger, der nu sker påafdelingsmøder fremover vil skulle ske påejerlejlighedsforeningens generalforsam-linger, siger han. Her er det boligselskabetog det fåtal, der vil kunne optræde somkøbere, der træffer beslutningerne.Lejerne vil derefter ved deres møder haveden rolle, at de stiller ønsker til boligsel-skabets optræden ved de nævnte ejerlej-lighedsforeningsgeneralforsamlinger.”

Der er også store forskelle i de økono-miske interesser hos ejere og lejere, nårder skal finansieres større projekter. Detvil uundgåeligt give problemer, tilføjerhan.

Lejernes LO vil fremover optage lejere ibyggeriet som medlemmer på individuelbasis, siger han.

”På denne måde vil vi stå mere frit, nårvi forsvarer interesserne for dem, der vilfortsætte som lejere”, siger Jørgen D.Jensen.

KjH

Lejernes LO i Horsens har fremstil-let disse T-shirts som led i kampag-nen “Sunde boliger for enhver pris”.

Sager om fugt og svamp løberind i en lind strøm, beretter for-manden, James Arbøl. ”vi kan se, atder er virkelig mange lejere, somhar en dårlig bolig”, siger han.

På billedet ses James Arbøl tilvenstre. I midten landsformandKlaus Hansen og til højre næstfor-mand i Horsens, Jan Holm.

SUNDE BOLIGER FORENHVER PRIS

Det startede i Vi Lejere i maj. Nu raserboligdebatten for fuldt drøn i denkøbenhavnske valgkamp og specifiktblandt børne-og ungdomspædagoger iKøbenhavn og Århus og deres fagblad,Børn&Unge. En Aktivgruppe modMarkedsleje er kommet til verden.

Det handler om de dyre huslejer iKøbenhavn, især i nyere udlejningsboli-ger. Og hos pædagogerne handler det isærlig grad om de skal og kan betaleden nuværende høje markedsleje ideres egne boliger. Boliger, som de harsparet op til i pensionskassen. Boligersom de risikerer aldrig at kunne flytteind i. Boliger, som de må takke nej til, dade ikke kan betale den dyre husleje afderes løn.

Ventelistens tydelige sprogVentelisten til pædagogernes ejendom-me taler sit tydelige sprog. Inden mar-kedslejen blev vedtaget i pensionskas-sens bestyrelse var der omkring 4.500på listen, alle mod betaling. I dag erventelisten på omkring 1.500 pædago-ger.

Samtidig er bytning af boliger fast-frosset i pædagogernes ejendomme.

Bytning af lejligheder er lovligt ifølgeLov om Leje. Når der byttes lejlighederfortolkes det lovgivningsmæssigt somen opsigelse. Det betyder, at pensions-kassen kan vælge at indføre markeds-leje ved bytning. Hos pædagogernemedfører det, at mange lejligheder, derbyttes, stiger med ca., kr. 2.000,00 ommåneden i husleje. Derfor fastfrysesbytningen af lejligheder i pædagog-ejendomme med markedsleje.

Pensionisterne bliver i deres større lej-ligheder. De lukker muligvis et værelseaf. Yngre pædagoger bygger etagesengetil børnene i de mindre lejligheder.

Også i Børn&Unge, kører debattenom markedslejen i PBUs ejendomme. Iet brev, direkte henvendt til BUPL-for-manden, skriver Jørgen Ullman:

”I praksis er det blevet således, atmedlemmer, der har været skrevet op imange år, siger nej til lejligheder påØsterfælled, grundet de nye markeds-priser”.

Brev til 7 overborgmester-kandidaterAktivgruppen mod Markedsleje harsenest sendt et brev til 7 partiers over-borgmesterkandidater i København ogspurgt ligeud:

”Vil I bruge de magtfulde poster, I får,til en ændring, sådan at såkaldtalmindelige mennesker, især offentligtansatte, kan få råd til en lejebolig iKøbenhavn?

Med offentligt ansatte mener grup-pen stort set alle pædagoger, social- ogsundhedshjælpere, dagplejere, skolelæ-

rere, sygeplejersker og sygehjælpere.Aktivgruppen spør’ også:Mener I, at det er udbud og efter-

spørgsel, der skal regulere prisen på leje-lejligheder? Hvad vil I sætte i værk over-for partierne i Folketinget for at ændrelovgivningen?”

Og spørgerne føjer til:”Vi vil meget gerne have jeres syns-

punkter inden valget. Vi vil fraAktivgruppen mod Markedsleje deltage iså mage valgmøder som mulig, hvor vivil rejse boligpolitiske spørgsmål overforjer.”

I København annonceres nyopførteejendomme i dag som attraktive udenbopælspligt. Problemet er, at denomsiggribende fritagelse for bopæls-pligt i Københavns Kommune i vissenyopførte ejendomme er en medvirken-de faktor til at jobbe prisen op på mar-kedslejen, mener Aktivgruppen.

9.000 kr. for 91 kvm.Vi Lejere beskæftigede sig med proble-met i maj i år og igen i august.Aktivgruppen mod Markedsleje har nusendt bladet og et brev til borgmester-og overborgmesterkandidaterne iKøbenhavn med omtalen af pædagog-boligerne samt til alle hovedstadenslandsdækkende aviser, radio og TV.Gruppens pennefører er Ole Hyldahl,der er næstformand i Beboerrepræsen-tationen for den store bebyggelseØsterfælled med 532 lejemål påØsterbro i København. Han er også for-mand for BeboerrepræsentationernesLandsdækkende Fællesudvalg i pæda-gogernes pensionskasse, PBU.

Østerfælled er bygget færdig i 1994og ejes af pædagogernes pensionskasse(PBU). For tre år siden kostede en lejlig-hed på Østerfælled kr. 750 pr. m2 i lejeom året. I dag koster en lejlighed kr.1.130 kr. pr. m2 – altså en stigning på 50procent. Det bevirker, at huslejen for entreværelses på 91 m2 kommer til atkoste kr. 9.000,00 om måneden.

14 VI LEJERE · NR. 4 · 2005

H U S L E J E O G P O L I T I K Af Kjeld Hammer

VIL I BRUGE DE MAGTFULDEPOSTER I FÅR?Boligpolitik er for alvor kommet

på dagsordenen i København.

Og hos børne-og ungdoms-

pædagogerne raser debatten om

de høje huslejer i deres eget

byggeri.

Ole Hyldahl: Ikke maksimal afkast for enhver

pris

VI LEJERE · NR. 4 · 2005 15

L E J E R N E S L O

Lejlighederne er nyistandsatte for dentidligere lejers regning, men uden hårdehvidevarer. Der skal betales et deposi-tum på kr. 30.000.

En nybygget lejlighed i Tøjhushave,Islands Brygge (også bygget af PBU), påtre værelser (90 m2) koster i dag kr.8.438 i leje pr. måned, eksklusiv el, vand,varme og kabel-tv/Internetadgang.

BUPLs-formand skaber debatBUPLs formand Birgit Elgaard, somsamtidig er næstformand i PBU, er heltnaturligt blevet inddraget i debatten.Men hendes synspunkter har skabtdebat. I et læserbrev i pædagogernesfagblad, Børn&Unge, svarer hun f.eks.en pensioneret pædagog, der i sitlæserbrev skrev, at hun var ked af, athun skulle have mere i pension påbekostning af yngre pædagoger, somskulle betale markedsleje i ejendomme-ne.

Elgaard svarede at pensionskassenikke må bruge betroede midler til atholde huslejen nede under markeds-

værdi for en lille gruppe pædagoger.Hertil siger Ole Hyldahl:”Hvor har du det fra?” Og han fort-

sætter: ”Markedslejen i PBUs udlej-ningsejendomme blev vedtaget afbestyrelse og delegeret forsamling iPBU efter

oplæg fra embedsværket.”Men pensionskassen havde i hvert

fald i 1994 den holdning til udlejning afboliger, at pædagoger havde råd til hus-lejen, konstarerer Ole Hyldahl efter athave bladret i gamle numre af fagbla-det Børn&Unge.

Ikke for jurister, økonomer og yuppier Her kan man også læse, at PBUs davæ-rende formand, Leif Brask Rasmussen,allerede inden byggeriet slog fast, hvadhensigten var. Han sagde udtrykkeligtdengang, at ”man en gang for alle skalgøre sig klart, hvem det er vi bygger for.Det er da klart, at vi kan bygge godeboliger til jurister og økonomer elleryuppier. Men vi bygger nu altså boliger,som pædagoger skal kunne betale.

Samtidig skal det selvfølgelig hængesammen, så medlemmerne af PBU ikkebliver snydt, den dag de skal have derespension udbetalt. Og det gør det også.”

14 mill. kr. i sparet skatHyldahl minder BUPL-formanden om, atBUPL på grund af lovgivningen, derskulle sætte beskæftigelse og byggeri igang, kunne spare 14 kr. millioner i skati 1993 på Østerfælled. Nu kan PBU påsamme byggeri hæve indtjeningen påudlejningen ved hjælp af markedslejen,som er et led i samme lovgivning. Denmarkedsleje betales af de medlemmer iBUPL, som bor i ejendommene, sigerhan.

Hyldahl slutter sit brev:”Jeg mener, at alle BUPLs medlemmer

i det lange løb får mest ud af solidarite-ten og sammenholdet som medlems-gruppe. Vi er i BeboerrepræsentationenØsterfælled på ingen måder imod, atpensionsafkastet bliver så højt sommuligt i PBU. Men bare ikke for en hverpris.”

De 500 boliger i Østerfælled var tænkt, planlagt og opført som boliger, ”pædagogerne skal kunne betale”.

16 VI LEJERE · NR. 4 · 2005

M E D D E L E L S E R / K U R S E R

VI LEJERES KRYDS OG TVÆRS-MAGER ER DØDVi Lejeres kryds-og tværs-snedker, Tage Riis Jørgensen,Roskilde, er død 78 år.

Tage Riis Jørgensen forestod bladets krydsord medpunktlighed og interesse de sidste fire år. Han var i 25 åransat i FDBs reklamebureau og i sin hjemby et aktivt

bestyrelsesmedlem i Roskilde Teaterforening og RoskildeKunstforening.

På grund af Tage Riis Jørgensens død udgår krydsordet idette nummer, men fortsætter i det nye år med en ny ord-mager.

FÅ RABAT MED LEJERNES LO I HOVEDSTADENLejernes LO i Hovedstaden er andetend bare paragraffer.Vi arbejder påat skaffe vores medlemmer fordelepå alle områder. Derfor har viopsøgt et stort antal butikker ogleverandører for at få rabatter tilvores medlemmer - og det har fore-løbig resulteret i over 70 tilbud omrabat.

Som du kan se på listen”Medlemsrabatter”på vores hjem-meside www.llo.dk, kan du få rabatpå så forskellige ting som tandlæ-gehjælp, rejser og maling, blot du ermedlem hos os og investerer i etrabatkort.

For at opnå rabatten skal dufremvise gyldigt rabatkort i allebutikkerne.

Rabatkortet kan du købe hosLejernes LO i Hovedstaden,VesterVoldgade 9, 1552 København V,mandag - onsdag kl. 13-15 og tors-dag kl. 13-16.

Kortet - der er personligt - kosterkr. 125,- og er gyldigt i 1 år, hvorefterdet skal fornys.

NYT FRA LEJERNES LO I HOVEDSTADEN Ændring af dato for sektionsmøde for enkeltmedlemmerSektionsmødet afholdes den 6. december kl. 19 i Vester Voldgade 9, 1552 KøbenhavnV.Dagorden ifølge vedtægterne, medlemskvittering skal forevises

JulelukningSekretariatet holder lukket fra den 23/12 2005 til den 2/1 2006, begge dage inklusive

Ny ITMandag den 31/10 overgår sekretariatet for Lejernes LO i Hovedstaden til nyt IT-sys-tem. Herefter vil sekretariatet fungere som et såkaldt papirløst kontor. Målet meddenne ændring er at give bedre og hurtigere medlemsservice, men ændringen kan iden første måned betyde lidt længere ekspeditionstid - vi beder om forståelse.

KURSUS I ALMENE BUDGETTERDer afholdes kursus i almene budgetter/regnskaber lørdag d. 19. november iOdense.Kurset indeholder følgende:

Vi har ofte efterlyst at lejerne, afdelingsbestyrelserne og selskabsbestyrelserne iden almene boligsektor fik lagt gode sammenlignelige tal på bordet, så man bedrekan vurdere årets regnskab og planlægge budgettet for det kommende år.

Lejernes LO har til brug herfor udviklet en regnskabs- og budgetanalyse medsammenlignelige tal, herunder nøgletal for de forskellige poster på budgettet.Dette gennemgås, ligesom vi sammenligner de almindelige prisstigninger medstigningerne på de forskellige poster, som danner udgangspunkt for boligafgiften.

Der vil også blive lagt vægt på erfaringsudveksling. Vi er fra flere sider blevetopfordret til at skabe et forum, hvor tillidsfolk fra den almene sektor kan mødes ogdrøfte de specielle problemer og interesser denne sektor har til fælles. Ud overmedlemmer af organisationens bestyrelser og afdelingsbestyrelser vil sagsbehand-lere fra afdelingerne have stort udbytte af at deltage, idet denne regnskabsanalysevil være til stor hjælp i det daglige arbejde med rådgivning af almene bebyggelser.

NY PÅ SEKRETARIATETLejernes LOs landssekretariat i København har fået ny kontorassistent. Den 44-årige Susanne Lotze afløste i sommer Annette Damgaard, der har søgt nye udfor-dringer i det jyske efter mange års engageret arbejdsindsats for Lejernes LO.

Susanne Lotze er 44 år. Hun har en erhvervsbaggrund først som teknisk assis-tent, senere som kontorassistent med ansvar for kundekontakt og regnskab, der-næst datanom ved Næstved Kommunes IT-og Informationsafdeling og senestlagerchef/indkøber/teknisk assistent i det private erhvervsliv. Det bliver Susannesopgave at stå for sekretariatets bogholderi, organisere post og arkiv, passe telefon,tilrettelægge møder og konferencer og understøtte det organisationspolitiskearbejde administrativt.

I sin fritid har Susanne Lotze gennem en række år ydet en indsats i afdelingsbe-styrelsen i den almene afdeling, hvor hun bor.

Sidste blads kryds-og tværs vinder blev Agnete Damkjær, Golfparken 7, st. 7400 Herning.Tillykke. Tre flasker vin er på vej.

GENERALFORSAMLINGHorsens afdeling afholder den ordi-nære generalforsamling tirsdag d.7.februar 2006 kl.19 i lokalerne iHåndværkerforeningen, Allègade 16.Tilmelding skal ske til kontoret senest14 dage før.Bestyrelsen

JULELUKNINGLejernes Landsorganisations sekreta-riat, Reventlowsgade 14, 4. 1651København V,holder kontoret lukket d. 27 - 30december 2005, begge dage inkl..

Er du nervøs for en stor flytteregning nu - eller når du flytter ud igen?- Så få hjælp fra LLO Skal du til at flytte - ind eller ud?Vi kan hjælpe dig både ved indflytning og udflytning

I dag betaler mange lejere alt for store fraflytningsregning-er, fordi de ikke kender reglerne og fordi de ikke ved, i hvil-ken stand lejligheden skal afleveres. Ofte er der også sketdet, at man ved overtagelsen ikke fik gjort udlejerenopmærksom på, hvad der var galt i lejligheden - og det kanbliver dyrt, når man flytter ud.

Er du medlem af Lejernes LO i Hovedstaden, kan du altid -gratis - få rådgivning ved at ringe til os eller besøge os, mennu kan du også - mod betaling - få en konsulent ud, somgrundigt gennemgår din lejlighed. Du kan også få en kon-sulent ud, den dag du og din udlejer besigtiger lejlighedenog du kan få en konsulent ud, når du har fået en ny lejlig-hed, sådan at du ikke hænger på fejl, som du har overtaget.

Husk at bestille vores hjælp i god tid! - Her kan du se, hvadvores tilbud omfatter og hvad de koster:

VEJLEDENDE FLYTTESYN• Vi kommer ud og besigtiger din lejlighed• Vi gennemfotograferer lejligheden som dokumentation

ved en eventuel nævnssag • Vi vurderer, hvor meget du skal sætte i stand - set i

forhold til din lejekontrakt.• Vi rådgiver dig om, hvordan arbejderne skal udføres,

hvis du selv vil sætte i stand• Vi rådgiver dig om, hvilke krav du kan stille til

håndværkere • Vi laver en skriftlig rapport på, hvad vi mener, der skal

til for at undgå en stor flytteregning• Du får billeder og rapport udleveret på CD-ROMDet vejledende flyttesyn koster 2.500 kr. inkl. moms, hvisdu er medlem og 3.000 kr. hvis du ikke er medlem.

INDFLYTNINGSSYN (skal ske højst en uge efter, at du har overtaget lejligheden)• Vi kommer ud og besigtiger din lejlighed• Vi gennemfotograferer lejligheden som dokumentation

til den dag, du flytter ud igen • Vi gennemgår lejligheden grundigt for fejl og mangler• Vi skriver til din udlejer, hvad vi mener, der skal sættes

i stand, og hvad du ikke hæfter for ved fraflytning• Du får billeder og rapport udleveret på CD-ROM, som

du kan gemme til den dag flytter igenIndflytningssynet koster 2.500 kr. inkl. moms, hvis du ermedlem og 3.000 kr., hvis du ikke er medlem

FLYTTESYN MED UDLEJERDu kan også få en konsulent med ved det officielle flytte-syn med udlejer. Vores konsulent er din bisidder og sørgerfor, at synet forløber efter bogen. Konsulenten vil også værei stand til at forhandle med udlejer om istandsættelse.Konsulenten sørger efterfølgende for at alle aftaler forelig-ger på skrift.

Vores deltagelse i flyttesyn med udlejer koster 1.900 kr.inkl. moms, hvis du er medlem og 2.500 kr., hvis du ikke ermedlem.

Alle priser gælder i Lejernes LO i Hovedstadens område,som er Københavns, Frederiksberg, Dragør, Tårnby,Gladsaxe og Gentofte kommuner. Uden for dette områdeberegnes der også kørselstid.

ANDRE BEHOVDu kan også få vores konsulenter med ud i andre sammen-hænge. Timeprisen er 950 kr. inkl. moms for medlemmerog 1250 kr. inkl. moms for ikke-medlemmer. Der betalesogså for kørselstid, uanset hvor du bor.

Du kan altid ringe til os og få en snak med en af vores kon-sulenter eller sende os en mail, før du beslutter dig. Ringpå 33 11 30 75 eller mail på info@llo.dk

VI LEJERE · NR. 4 · 2005 17

18 VI LEJERE · NR. 4 · 2005

P O L I T I K Af Jesper Larsen, Lejernes LO

FRA KLUDETÆPPE TIL FORENKLINGLejelovene er et kludetæppe. Nu starter nye forhandlinger om forenkling hos ministeren. Ejendomsforeningen Danmark har købt et ”uafhængigt”professoroplæg til forenkling. Desværre et partsoplæg.

Hvis man har brug for lejelovene, opdagerman hurtigt, at denne lovgivning ermeget indviklet og uigennemskuelig.Lejelovene er et politisk kludetæppe, somikke er for ”gør-det-selv”-folket. Derfor harLejernes LO i mange år haft en stærkt til-trængt forenkling på dagsordenen.

Ministerens invitationDet er derfor godt, at socialministerenlangt om længe i starten af juli 2005 invi-terede organisationerne til forhandlingerom forenkling af lejelovene. Ministerenskriver i sit brev til organisationerne, atder må være en fælles interesse blandtbrugerne for at gøre noget ved dette pro-blem, som en fjerdedel af danskerne erberørt af til daglig. Herefter tilføjer minis-teren: ”Jeg er bekendt med, at Ejendoms-foreningen Danmark efter sommeren vilfremkomme med et udspil til en tekniskforenkling af lejelovgivningen, som jeg serfrem til at stifte nærmere kendskab tilindholdet af. Ligeledes imødeser jeg deøvrige organisationers kommentarer tildette udspil”.

Tak vi kommerLejernes LO og Danmarks Lejerforeningerhar takket for ministerens invitation. Vidrøfter gerne en forenkling af lejelovgiv-ningen med ministeren. Vi meddelteministeren på mødet, at vi ligeledes erindstillet på at drøfte det oplæg,Ejendomsforeningen Danmark vil frem-lægge, og vi pointerede, at vi forventerministeren og parterne vil drøfte detoplæg, som Lejernes LO og DanmarksLejerforening i fællesskab har udarbejdetmed henblik på forenkling af lejelovgiv-ningen.

Som beskrevet i sidste nummer af ”ViLejere”, har de private udlejere opgivet at

få afskaffet huslejereguleringen, fordistatsministeren hårdt presset af vorannoncekampagne op til valget i februarmåtte forny sin garanti om ikke at røreved huslejereguleringen.

Ny strategi fra udlejerneEjendomsforeningen Danmark har tilsy-neladende herefter anlagt en ny strategifor at afskaffet dele af huslejekontrollen.For det første at forsøge at få de nye stor-kommuner til at afskaffe Boligregule-ringsloven (se artiklerne herom på siderne4-5 og 6-7). Dernæst at sørge for, at for-handlingerne om forenkling - i det mind-ste indirekte - baner vej for et opgør medboligreguleringsloven.

Ejendomsforeningen Danmark valgteså d. 20. september at offentliggøre detforslag, som foreningen havde betalt deto professorer fra Københavns Universitet,dr. jur. Peter Mortensen og dr. jur. Ulrik

Rammeskow Bang-Pedersen, for at udar-bejde.

Ejendomsforeningen skrev i deres pres-semeddelelse herom, at professorernesoplæg ikke er et politisk lovforslag, menderimod en teknisk sammenskrivning ogforenkling af de eksisterende regler påområdet.

Vi må beklage…Lejernes LO og Danmarks Lejerforeningergennemgik efterfølgende oplægget i fæl-lesskab. Vi kunne konstatere at lejeloveneer gennemskrevet til én samlet lov, menat der i oplægget samtidig indgik mangeaf de ønsker om politiske/indholdsmæssi-ge ændringer, som EjendomsforeningenDanmark tidligere har udtrykt. Derudoveren del af de forslag, som socialministerietopridsede for os i 2003 i et notat af 10. juni2003 om ”Forenkling af og moderniseringaf lejelovgivningen”. Disse forslag kom-

Et småhus som dette med 6 lejligheder vil efter Ejendomsforeningen Danmarks forslag fåhuslejen sat op.

VI LEJERE · NR. 4 · 2005 19

menterede vi dengang skriftligt over forEjendomsforeningen Danmark og overforministeriet. Vi må derfor nu beklage, atprofessorerne ikke er gjort bekendt meddisse kommentarer fra vor side. Vi er over-beviste om, at mange af problemerne ioplægget i så fald kunne være undgået.

8 énsidige elementerFor ikke unødigt at fastlåse de foreståen-de forhandlinger besluttede vi, at vi ikkeoffentligt ville kommentere forslaget idetaljer. Ejendomsforeningen Danmark

havde imidlertid valgt at offentliggøre sitoplæg overfor medierne og Folketingetspolitikere, og da flere af Folketingets boli-gordførere havde bedt os om at kommen-tere forslaget, sendte vi en række eksemp-ler på, hvorfor professorernes oplæg er etpartsindlæg. Eksemplerne blev også sendttil ministeren.

Vi valgte, blandt talrige eksempler,otte elementer i professorernes oplæg,som repræsenterer klare parts-synspunk-ter. Forslag til indholdsmæssig ændringaf lovgivningen, der ensidigt er til fordel

for udlejerne og kraftigt til skade for lej-erne.

De otte elementer kan kort opsummeressåledes:

• Bortfald af væsentlige krav til lejemålets stand ved indflytning.

• Kraftige lejeforhøjelser for de ca.142.000 lejemål i småhuse.

• Væsentlig udvidelse af mulighedernefor høj moderniseringshusleje vedgenudlejning..

• Bortfald af krav til udlejers varslingeroverfor lejerne.

• Væsentlige forringelser i beboerre-præsentanternes medindflydelse.

• Bortfald af tilbudspligt og mulighedfor andelsovertagelse.

• Fjernelse af opsigelsesbeskyttelsen forenkeltværelser.

• Afskaffelse af standard-lejekontrakter.

Et partsoplægPå denne baggrund måtte vi desværrekonstatere, at oplægget meget klart varet partsoplæg fra udlejerne, repræsente-ret ved Ejendomsforeningen Danmark.Vi meddelte derefter ministeren, atdette ikke var en hindring for, at vikunne forhandle os frem til enighed,men at det selvfølgelig alt andet ligeville tage længere tid at nå frem til fæl-les forenklingsforslag.

Vi understreger derfor endnu engang,at forhandlingerne indholdsmæssigtskal tage udgangspunkt i den gældendelejelovgivning, at forenklingen skalbygge på hver af parternes indput til enmere overskuelig og forståelig lovgiv-ning, samt at resultatet skal være øko-nomisk og styrkemæssigt neutralt i for-hold til nugældende retstilstand.

Udlejernes fornemme hovedsæde i

København har flaget hejst. Men

Lejernes LO ”køber” ikke deres købte og

betalte professor-forslag til ændring af

lejelovene.

Afsender:Franzen portoService ApSHjulmagervej 139490 Pandrup

Maskinel MagasinpostID-nr. 42230

VI SKAL SERVICERE OG VÆRE TILGÆNGELIGEMedlemmerne af Lejernes LO børkunne forvente hjælp af deres organisation. Det er medlemmerne og deres behov, som bør sætte dagsordenen i arbejdet, både nationalt og regionalt.

På den ekstraordinære kongres sidsteefterår, vedtog vi en ny organisationsstruk-tur for Lejerne LO. Vi oprettede nye og stør-re regioner, bl.a. for at sikre os et godt fun-dament for serviceforbedringer for voresmedlemmer. Det har været et både spæn-dende og udfordrende arbejde, og det harværet en proces, hvor vi i høj grad hartaget udgangspunkt i ønsker og visionerset ”indefra” organisationen.Udgangspunktet var en organisationsfor-ståelse, der byggede på afdelinger og dedaværende kredse.

Overordnede målIfølge lovene skal hovedbestyrelsen fast-lægge overordnede servicemål for organi-sationen, servicemål som regionerne haransvaret for og skal stå for den konkreteudmøntning af. Efter en periode hvor der erkommet både kommentarer og konkreteideer ind, er vi nu i forretningsudvalgetgået i gang at indkredse disse overordnedeservicemål for arbejdet i LejernesLandsorganisation.

Den gode medlemsserviceVores udgangspunkt er visionen om dengode medlemsservice og tilgængelighed.Og vi har valgt at starte processen ved at

flytte fokus fra os selv og vores organisato-riske rammer og i stedet stille spørgsmå-let: ”Hvad er det, vores medlemmer ogpotentielle medlemmer forventer fra os?”.

Hvordan er virkeligheden, når man serLLO udefra? - Hvordan møder vi lejerne,både medlemmer og potentielle medlem-mer? Hvad er det, lejerne gerne vil have fraos og er vi i stand til at komme dem imøde? Kan de overhovedet komme i kon-takt med os? Hvordan er det, hvis manf.eks. gerne vil meldes ind hos os, hvor leteller svært er det? Vi har kort sagt, talt omtilgængelighed og service. Hvordan ser detud i dag og hvordan vil vi gerne have, atdet ser ud i fremtiden?

Telefon, mail og træffetidI den nærmeste tid vil vi sammen med deserviceansvarlige i de enkelte regioner kon-kretisere disse områder. Helt konkret skalvi opstille handlingsplaner og mål i forholdtil:1) Telefontid og pasning2) Mail-tilgængelighed3) Træffe/åbningstider lokalt og regionaltog 4) Mulighed for medlemskab allerede før-ste gang, man kommer i kontakt med LLO.Det er en stor opgave, der stadig liggerforan os. Vi skal sammen indkredse konkre-te målsætninger, der dels kan øge tilgæng-eligheden og dermed også forbedre servi-cen til gavn for hele organisationen.

VI LEJEREUdgiver, ekspedition og annoncer:Lejernes Landsorganisation •Reventlowsgade 14,1651 Kbh. VTlf.: 3386 09 10 Fax: 33 86 09 20.Her modtages henvendelser vedrørende abonnement.

Ansv. redaktør:Kjeld Hammer (DJ) Tlf: 2033 6469

Deadline for næste nummer:Fredag den 13. januar 2006.

Udkommer fire gange årligt:februar,maj,august,november

Oplag: 93.000

Tryk: Franzen Layout: XTERN/Lars Thomsen

Af Sigrun Mønnike-Hald,formand for LLO Nordjylland

og Helene Toxværd,formand for LLO i Hovedstaden.

Helene Toxværd på kongressens talerstol for et år siden.