Danske Lejere - maj 2016

Danske Lejere Maj 2016

Sagerne

huslejenævnene

Det er i de første 4 måneder af

2016

er indbragt for et huslejenævn

fra et af vores kontorer.

Udover de 114 sager vil der o

så være huslejenævnssager, der

er indbragt fra ejers side, hvor vi

varetager kommunikationen på

lejersiden.

Det bringer antallet af sager

ved huslejenævnene op nær de

150 sager.

Når det handler om alment u

lejningsbyggeri, så har vi kun

indbragt to sager i samme peri

de. Og tager vi de sager, som de

almene boligorganisationer har

rejst

lejersiden

ger, når vi næppe mere end 10

sager.

Antallet af sager ved nævnene

er ikke udtryk for den samlede

sagsmængde hos os. Samlet set

behandles ca. 1.500 nye sager

hvert år. Mange løses ved dialog

og forhandling.

Lidt af det korte

Landsmøde i AarhusDanske lejere er organiseret sål

des, at der skal holdes et landsmøde

hvert år

ventes der omkring 30 delegerede

og flere gæster derudover. Her i

2016 placeres mødet

lørdag i juni

Kvarterrådsformand på

forsidenDen 10. maj i Fredericia

række gode

boligafdelinger til et møde i Freder

cia arrangeret af Danske Lejere i

Sagerne vælter ind i

huslejenævnene


2016 blevet til i alt 114 sager, der







lejersiden.



150 sager.






rejst – hvor vi repræsenterer

lejersiden - typisk i fraflytte


sager.






og forhandling.

Lidt af det korte



hvert år i juni måned. På mødet fo



2016 placeres mødet

lørdag i juni i Aarhus.


forsiden en 10. maj i Fredericia

række gode tillidsfolk fra almene



vælter ind i

huslejenævnene


blevet til i alt 114 sager, der














hvor vi repræsenterer

typisk i fraflytters







Lidt af det korte



i juni måned. På mødet fo



2016 placeres mødet den sidste

i Aarhus.


en 10. maj i Fredericia mødtes en

tillidsfolk fra almene



vælter ind i


blevet til i alt 114 sager, der


Udover de 114 sager vil der og-






Når det handler om alment ud-


indbragt to sager i samme perio-



hvor vi repræsenterer

rsa-







Lidt af det korte

Landsmøde i Aarhus Danske lejere er organiseret såle-


i juni måned. På mødet for-



den sidste


mødtes en

tillidsfolk fra almene

boligafdelinger til et møde i Frederi-


Danske Lejere, maj 2016Bladet her udgives primært som elektronisk blad, der kan hentes og fo

midles som pdf

Medlemmer uden mail

post.

Ønskes nærmere kontakt for uddybning af tekster og historier i

eksempelvist

[email protected]

Red.: Jørgen D. Jensen, driftsleder

Lidt af det kortesamarbejde med folk lokalt i Kor

kærparken i Fredericia.

Der var deltagelse fra Fredericia,

Esbjerg og Grindsted. Det gode vejr

bød på, at der blev holdt pause

dervejs - og Per Hermansen, der er

kvarterrådsformand

pausen helt spontant omringet af en

gruppe af kvarterets børn, der kaldte

ham morfar.

Og Per er netop noget af det, som

en almen boligafdeling kan glæde sig

ved. En beboerdemokrat, der er

socialt og mentalt til stede og i ko

takt med dem, som han repræsent

rer. Og hvad handlede mødet så om,

- takling af husordensproblemer og

det sociale liv i bebyggelserne. Hvo

dan kan det rammesættes bedre?

Holger Soltau fyldte 70 Fredag den 20. maj fyld

Sønderborg 70 år. Holger har gjort

en formidabel indsats for lejerbev

gelsen både lokalt og i breddere

sammenhæng igennem de seneste

knapt 10 år. Lokalt i Sønderborg er

foreningen,

sen, vokset fra 80 til over 400 me

lemmer.

Retshjælpsaftale med

AdvokatkompagnietI Aarhus har vi en aftale med A

vokatkompagniet, der har den b

tydning, at vi i

tilbyde medlemmer hos os et gratis


midles som pdf-dokument.

Medlemmer uden mail


eksempelvist i forbindelse med pressearbejde, kan henvendelse ske til

[email protected]


Lidt af det kortesamarbejde med folk lokalt i Kor

kærparken i Fredericia.



bød på, at der blev holdt pause

og Per Hermansen, der er

kvarterrådsformand - blev under



ham morfar.




socialt og mentalt til stede og i ko

takt med dem, som han repræsent


takling af husordensproblemer og

det sociale liv i bebyggelserne. Hvo


Holger Soltau fyldte 70 Fredag den 20. maj fyld


en formidabel indsats for lejerbev




mens han stod for lede

vokset fra 80 til over 400 me


AdvokatkompagnietI Aarhus har vi en aftale med A

vokatkompagniet, der har den b

tydning, at vi i nogle situationer kan



dokument.

Medlemmer uden mail-adresse kan på anmodning få bladet tilsendt pr.


i forbindelse med pressearbejde, kan henvendelse ske til

[email protected]


Lidt af det korte samarbejde med folk lokalt i Kors-



bød på, at der blev holdt pause un-

og Per Hermansen, der er

blev under






socialt og mentalt til stede og i kon-

takt med dem, som han repræsente-


takling af husordensproblemer og

det sociale liv i bebyggelserne. Hvor-


Holger Soltau fyldte 70 Fredag den 20. maj fyldte Holger i


en formidabel indsats for lejerbevæ-




mens han stod for ledel-

vokset fra 80 til over 400 med-


Advokatkompagniet I Aarhus har vi en aftale med Ad-

vokatkompagniet, der har den be-

situationer kan


Danske Lejere, maj 2016 Bladet her udgives primært som elektronisk blad, der kan hentes og fo

adresse kan på anmodning få bladet tilsendt pr.






rådgivningsmøde hos Advokatko

pagniet.

Mette Aaberg

Den nye

om ind

og vedligeholdelseVores jurist ved kontoret i Aalborg,

Mette Aaberg skrev en artikel herom

i efteråret.

Skriv til

sender vi artiklen til dig.

Mette

delse på kontoret i Aalborg. Hun har

tidligere været ansat ved kontorerne

i Aarhus og Horsens, og forud for det

fungeret som frivillig ved kontorerne

i Skive og Esbjerg.

Bladet her udgives primært som elektronisk blad, der kan hentes og fo





pagniet.

Mette Aaberg

Den nye lejelov

om ind- og fraflytning

og vedligeholdelseVores jurist ved kontoret i Aalborg,


i efteråret.

Skriv til [email protected]


Mette har den juridisk faglige l





i Skive og Esbjerg.

Bladet her udgives primært som elektronisk blad, der kan hentes og fo


Ønskes nærmere kontakt for uddybning af tekster og historier i bladet,



lejelov – særligt

fraflytning

og vedligeholdelse Vores jurist ved kontoret i Aalborg,


[email protected], så


den juridisk faglige l





Bladet her udgives primært som elektronisk blad, der kan hentes og for-


bladet,

rådgivningsmøde hos Advokatkom-

særligt

fraflytning

Vores jurist ved kontoret i Aalborg,


, så

den juridisk faglige le-





Eventyret om bofællesskab

kostede 90.000 kr. Antallet af bofællesskaber er steget med 20 procent siden 2007 og det ser ud til at

stige i fremtiden. Mange unge vælger denne boform, fordi det er billigt. Men har man

ikke klare aftaler på plads kan det ende i et opslidende slagsmål. Reglerne på områ-

det er desværre meget uklare.

Af: Signe Lynggaard, Danske Lejere, 22. april 2016

Mange unge flytter efter sommer-

ferien hjemmefra og mange vælger

at flytte i bofællesskab eller delelej-

lighed. Det er specielt de studeren-

de, der vælger denne boform af

mange gode grunde. Udgifter til

husleje, vand og varme samt inter-

net og andre faste udgifter er bety-

deligt mindre end hvis man bor ale-

ne. Derudover vælger mange også

bofællesskab på grund af de mange

sociale fordele ved at bo sammen

med andre. Selvom der er mange

fordele ved bofællesskabet, og selv-

om det er en boform, der vinder

frem, er reglerne ikke klare på om-

rådet.

Det er utrolig vigtigt, at man ved

hvad man går ind til, og hvordan

man skal håndtere det juridiske,

ellers kan det ende i uvenskab og

store regninger, fortæller Jørgen

Dyrholm Jensen, der er driftsleder

for Danske Lejere. – F.eks. har vi haft

en sag om en studerende fra Aarhus,

der boede i et bofællesskab med

sine to venner. Han stod pludselig

alene med en regning på over 90.000

kr. Det var kun ham, der stod på

lejekontrakten og derfor ham alene,

der var forpligtet til at betale regnin-

gen for fraflytning.

En anden sag handler om et ungt

par der delte hus med to brødre i en

mellemstor jysk købstad. De stod

alle på lejekontrakten, men da det

unge par købte hus, så flyttede de ud

og glemte alt om lejemålet. Desvær-

re kom brødrene ud i en situation,

hvor de ikke kunne betale huslejen.

Det unge par stod pludselig med en

stor regning på et lejemål, de troede

de var ude af. De stod stadig på leje-

kontrakten og udlejer havde derfor

ret til at indhente den manglende

husleje hos det unge par. Ejers advo-

kat vidste jo, at når de ejede et hus,

var de sikre for pengene.

Som lejere hæfter man altid soli-

darisk og personligt. Står man derfor

i en situation, hvor den ene bofælle

vil ud af lejemålet, skal lejemålet i

virkeligheden opsiges af alle, forkla-

rer Emma Engelsted, sagsbehandler

for Danske Lejere, videre.

De to sager viser vigtigheden af at

kende sit juridiske ståsted, når man

indgår i et bofællesskab, og her kan

vi hjælpe med rådgivning og gen-

nemlæsning af lejekontrakten, for-

tæller Jørgen.

Som lejer af en lejlighed, hvor man

f.eks. gerne vil leje det ene værelse

ud, kan man også vælge at fremleje.

Det, der hedder delvis fremleje. Her

må man ikke udleje mere end 50 %

af lejemålet. Man skal dog være

opmærksom på, at ved fremleje er

det lejer af lejligheden, der er an-

svarlig for god husorden og eventu-

elle skader overfor udlejer, også selv

om det er bofællen, der lejer værel-

set, som er skyld i en eventuel skade.

Så det er vigtigt, at man sikrer sig, at

den nye bofælle overholder regler-

ne.

Generelt er det en god idé at lave

en skriftlig aftale om vilkårene for

bofællesskabet. Her kan man skrive

om fraflytningsregler og depositum,

om køkkenregler, besøg, rengørings-

pligter, regler for ophold i fællesrum

og hvornår der skal være ro. Det kan

forhindre mange konflikter at få en

grundig beskrivelse af reglerne for

bofællesskabet.

Danske Lejere har hvert år flere

sager om ulykkelige bofællesskaber.

Det understreger vigtigheden af at

sætte sig ind i juraen, men også at

vælge de rigtige bofæller. Det kan

desværre ende i uvenskab og øko-

nomisk øretæve, hvis man ikke er

forsigtig.

Fyraftensmøder I Aarhus samledes i alt 23 personer

torsdag den 14. januar 2016 til et

fyraftensmøde hos Advokatkom-

pagniet, hvor advokat Camilla Ernst

holdte oplæg. Se billedet herunder.

Deltagerne var fra advokatkonto-

ret, en bred kreds af beboerrepræ-

sentanter, to af vores jurister, flere

jurastuderende og repræsentanter

fra bestyrelsen i Aarhus og Skan-

derborg.

Tilbagemeldingerne efter mødet

var positive.

For de jurastuderende var det rart

at møde en af de advokater, som vi

arbejder sammen med.

For beboerrepræsentanter var det

fint at møde personalet, advokat-

firmaet og bestyrelsesrepræsen-

tanter.

Der er tilsvarende blevet holdt

lignende arrangementer i Aalborg og

Esbjerg. Og dertil blev der afholdt et

engelsksproget arrangement i

Studenterhuset i Aarhus.

I Esbjerg holdte advokat Nicolai

Kryger oplæg ved fyraftenstide den

26. april. I Aalborg var det advokat

Claus Emil Johansen, der gav oplæg

den 12. april.

Nicolai kender vi tilbage fra 0’erne,

hvor han i en periode var deltids-

ansat ved kontoret i Skive, mens han

studerede jura i Aarhus. Claus Emil

ses på billedet tilbage fra 2009 på

modstående side.

Det var også Claus Emil, der gav

oplæg i Studenterhuset i Aarhus, da

der blev givet oplæg på engelsk den

6. april 2016.

Claus Emil Johan

endnu kun havde en enkelt jurist ansat på kontoret, nemlig

vores mest erfarne jurist.

Vi

stab ansat i AarhusDer har været rigtigt mange dygt

ge unge mennesker omkring vores

kontor i Aarhus.

Tre af disse, Claus Emil Johansen,

laus Emil Johan


vores mest erfarne jurist.

Vi har den erfarne juridiske



kontor i Aarhus.


laus Emil Johansen, fra da han var


vores mest erfarne jurist. Her

har den erfarne juridiske




fra da han var frivillig stud. jur. på vores kontor i Aarhus tilbage i 2009.


i 2016 har vi ikke kun en, men i alt 5 jurister ansat.


stab ansat i AarhusDer har været rigtigt mange dygti-



frivillig stud. jur. på vores kontor i Aarhus tilbage i 2009.




stab ansat i AarhusJonas Heidemann Lassen og Jakob

Hyland var med

2009 – og de 3 er

advokater, som vi i dag samarbejder


endnu kun havde en enkelt jurist ansat på kontoret, nemlig Tine Storvang, der




Hyland var med i Aarhus

og de 3 er i nutiden



Tine Storvang, der i dag stadig er h




i Aarhus tilbage fra

i nutiden blandt de



i dag stadig er h


stab ansat i Aarhus

blandt de

med.

Det at kombinere nogle få ansatte

med en stor gruppe fri

derende, har været en væsentlig del

af den succes, der ved slutningen af

2015 havde bragt den lokale fo

ening i Aarhus op på ca. 1.800 me

lemmer i løbet af godt 5 år.

Det er stadig os, der har

sonale, der har fået tag i den ret

praksis, der kendetegner Aarhus.

Følger du Danske Lejere holder du

således fast på et succesfuldt arbe

de - der har givet gode resultater.

Til venstre en ejendom på Trø

borg, billedet er fra den 18. oktober

2011. Lejerne i et lejemål

fik senere over 100.000 kr. retur i for

meget betalt leje.

Det på et tidspunkt, hvor vi

i dag stadig er hos os, og derved også



med en stor gruppe fri



2015 havde bragt den lokale fo



et er stadig os, der har

sonale, der har fået tag i den ret

s, der kendetegner Aarhus.



der har givet gode resultater.

Til venstre en ejendom på Trø


2011. Lejerne i et lejemål


meget betalt leje.


og derved også er



med en stor gruppe frivillige jurast



2015 havde bragt den lokale for-



et er stadig os, der har det pe

sonale, der har fået tag i den rets-





Til venstre en ejendom på Trøj-


2011. Lejerne i et lejemål i ejendom



er



villige jurastu-



r-

ening i Aarhus op på ca. 1.800 med-

per-

s-



således fast på et succesfuldt arbej-


j-


i ejendom


Resultater for

Depositum og

vandpenge returEn af vores dygtige jurastuderende

på kontoret i Aarhus har afsluttet en

sag med et yderst positivt udfald.

Fr

blive tale om et længere forløb for to

piger, der sammen havde lejet et

lejemål i centrum af Aarhus. I for

bindelse med deres fraflytning

opstod store problemer mellem

parterne. Lejerne henvender sig til

os, efter tingen

Udlejer holdt fast i at

beholde hele deposi

vores medarbejder kunne derfor

ikke løse tvisten ved dialog. Hun

indbringer derfor sagen for

nævnet, som pålagde udlejer at

refundere restdepositum på

20.931,87 kr. Samtidig er medarbej

deren opmærksom på, at lejerne

uberettiget har været opkrævet

Resultater for

Depositum og

vandpenge returEn af vores dygtige jurastuderende



a start var det klart, at der kunne







efter tingene er gået i hårdknude.

Udlejer holdt fast i at

beholde hele deposi



indbringer derfor sagen for






Resultater for

Depositum og

vandpenge retur En af vores dygtige jurastuderende










e er gået i hårdknude.

Udlejer holdt fast i at han skulle

beholde hele depositummet, og



indbringer derfor sagen for husleje






Resultater for

En af vores dygtige jurastuderende






lejemål i centrum af Aarhus. I for-




e er gået i hårdknude.

han skulle

tummet, og



usleje-


20.931,87 kr. Samtidig er medarbej-


uberettiget har været opkrævet a

Resultater for

conto vandbidrag, selvom leje

ikke har individuel vandmåler. Lejer

ne har derfor nu fået refunderet i alt

23.099,87 kr.

Lejerne er meget tilfredse med

udfaldet og de har kun ros til

sagsbehandleren:

”Det bedste har selvfølgelig været,

at vi har vundet sagen og fået udbe

talt vores depositum. Derudover har

Resultater for lejere

conto vandbidrag, selvom leje

ikke har individuel vandmåler. Lejer


23.099,87 kr.


dfaldet og de har kun ros til

sagsbehandleren:

Det bedste har selvfølgelig været,

at vi har vundet sagen og fået udbe


lejere

conto vandbidrag, selvom lejemålet

ikke har individuel vandmåler. Lejer-



dfaldet og de har kun ros til

Det bedste har selvfølgelig været,

at vi har vundet sagen og fået udbe-


lejere

det været fantastisk, at jeres sagsbe

handler har gjort et flot stykke arbej

de, uden at vi skulle

noget”.

Husleje

tilbagevirkendeVores jurist, Jeanette H. Nielsen

afsluttede i april en sag om lejens

størrelse i det centrale Aalborg. Det

ved at lejerne fik refunderet

55.650,27 kr.

To unge mennesker havde hen

over 42 måneder b

høj husleje for et lejemål i centrum

af Aalborg.

Udlejer kunne undervejs i forløbet

ikke fremlægge tilstrækkelig doku

mentation for, at huslejen var kor

rekt beregnet. Fra vores side blev

der argumenteret for at husleje

niveauet var højt

var tilstrækkelig dokumentation for

tidligere forbedringer i lejemålet.

Vores jurist, Jeanette H. Nielsen

fortæller:

"Vi er meget tilfreds med denne a

gørelse. Den viser klart, at der fra

udlejers side skal fremlægges ti

strækkelig dokume

opkræver forbedrings

gere istandsættelser. Vi har fra start

holdt fast i, at lejen var for høj og at

de opkrævede forbedringstillæg var

vurderet for højt. Dette fik vi klart

medhold i."

Følg o

Facebook:



de, uden at vi skulle

”.

Husleje nedsat

tilbagevirkendeVores jurist, Jeanette H. Nielsen




55.650,27 kr.


over 42 måneder betalt en en for


af Aalborg.





der argumenteret for at husleje

niveauet var højt samt at der ikke




fortæller:



udlejers side skal fremlægges ti

strækkelig dokumentation

opkræver forbedrings





medhold i."

Følg os og se flere resultater på

Facebook:



de, uden at vi skulle tage stilling til

nedsat

tilbagevirkende Vores jurist, Jeanette H. Nielsen





etalt en en for






der argumenteret for at husleje-

samt at der ikke






udlejers side skal fremlægges til-

ntation, hvis man

opkræver forbedringstillæg for tidli





s og se flere resultater på

det været fantastisk, at jeres sagsbe-

handler har gjort et flot stykke arbej-

tage stilling til





etalt en en for



ikke fremlægge tilstrækkelig doku-

mentation for, at huslejen var kor-


-

samt at der ikke




"Vi er meget tilfreds med denne af-


l-

, hvis man

tillæg for tidli-





s og se flere resultater på

• Søg altid om støtte inden

du underskriver lejekon-

trakten

• Undersøg dine udgifter i

forbindelse med flytningen

• Din nye bolig skal være en

varig løsning – derfor skal

den passe til dit indkomst-

niveau

• Der skal være tale om en

forbedring ift. nuværende

bolig

• Der kan søges støtte både

ift. ændrede erhvervsfor-

hold (nyt arbejde langt fra

bopælen) eller familiefor-

hold

• Spørg kommunen om spe-

cifikke dokumentationskrav

• Dokumentationskrav kan

være mange, så vær forbe-

redt på, at det kan tage lidt

tid.

• Der kan ofte søges digitalt,

men det kan forekomme at

du skal møde ved kommu-

nen (Aarhus)

DÆKNING AF FLYT-

TEUDGIFTER

Ramt af kontanthjælpsloftet

Af.; David Høgh Jensen og Signe

Lynggaard

I marts blev det såkaldte kontant-

hjælpsloft vedtaget af folketinget

med i ikrafttrædelse d. 1. april 2016.

Det betyder, at en gruppe af kon-

tanthjælpsmodtagere – specielt

børnefamilierne – kan få svært ved

at betale deres husleje. Dermed vil

mange skulle flytte til nye og billige-

re lejemål, hvis de skal overleve på

det nye kontanthjælpsloft.

Mulighed for kommunal

hjælp Står man i en situation, som man-

ge af de berørte kontanthjælpsmod-

tagere gør, hvor man ikke længere

kan betale huslejen, kan man få

hjælp fra kommunen. Hjælp til flyt-

ning omfatter først og fremmest

hjælp til udgifter forbundet med

selve flytningen, herunder nedpak-

ning og fysisk flytning af indbo. Vi

har ikke offentliggjort praksis, der

udtrykkeligt forholder sig til udgifter

til genhusning og opmagasinering,

men i det omfang, der er tale om

udgifter, der har sammenhæng med

flytning til en anden og mere perm-

anet bolig, er det nærliggende at

antage, at der er tale om udgifter,

der kan anses for at være flytteudgif-

ter. Det samme gælder for husleje-

udgifter til den nye bolig i opsigel-

sesperioden for den gamle, såkaldt

”dobbelt husleje”.

"Kommunen kan yde hjælp til en

flytning, som forbedrer ansøgerens

eller familiens bolig- eller erhvervs-

forhold, herunder en flytning, hvor

der flyttes fra en bolig med en bolig-

udgift, der ikke svarer til ansøgerens

eller familiens økonomiske formåen,

til en bolig med lavere boligudgift.

Det er en betingelse for hjælpen, at

hverken ansøgeren eller ægtefællen

har økonomisk mulighed for at beta-

le udgifterne." (Aktivlovens §85)

Kriterier For at modtage hjælpen skal man

opfylde visse kriterier. For det første

skal man ikke have økonomisk mu-

lighed for at betale huslejen i den

nuværende bolig. Kommunen vil gå

ind og se på f.eks. rådighedsbeløbets

størrelse, og om det er et realistisk

beløb at leve for. Derudover skal den

nye bolig man søger støtte til, være

en forbedring i forhold til den man

bolig man fraflytter. F.eks. skriver

Ankestyrelsen i en artikel, at et par

med et barn, der bor i en etværelses

på 32 m2 kan få støtte til flytning til

større lejlighed på 70 m2, da dette er

en væsentlig forbedring. Kommunen

vurderer altid det aktuelle forhold.

§ 85 nævner også, at man kan få

støtte til flytning, hvis ansøgerens

erhvervsforhold bliver forbedret ved

en flytning. Det kan f.eks. være, hvis

en person bor i Horsens og får job i

Aalborg. Da kan man søge om støtte

til den nye bolig i Aalborg. – en sags-

behandler fra Horsens fortæller ud-

dybende, at man også kan opnå

støtte ved skilsmisse/separation eller

hvis man er hjemløs.

Dokumentation I mange kommuner kan man søge

om hjælp digitalt, men der findes

også kommuner hvor man skal rette

fysisk henvendelse. I Aarhus skal

man eksempelvis møde op ved ydel-

seskontoret for at søge støtten. Det

er en vigtig detalje, at man søger om

støtte fra kommunen inden man

underskriver lejekontrakten, og

dermed forpligter sig til at betale

evt. depositum. Man kan derfor ikke

skrive under på lejekontrakten, og

dermed acceptere depositum, inden

man søger om flyttehjælp.

Den påkrævede dokumentation

kan variere fra kommune til kom-

mune, men generelt forlanges der

dokumentation for; de sidste 3 må-

neders indkomst, eventuel samle-

vers indkomst (hvis der ikke er tale

om flytning grundet separation),

udgifter, gæld, bankdokumenter

(låneafslag, kontoudskrift), lejekon-

trakt for den nye bolig, eventuel fast

ejendom, pensionsordninger med

oplysning om aktuel værdi og til-

købsret. Det er altid en god idé at

tage kontakt til kommunen og høre

om den nødvendige dokumentation.

Udlejer i Esbjerg straffes for

falske bilag ”Lejerne kom til os med en lidt utraditionel fraflytningssag. De havde fra start af

mistanke om, at der var noget galt med de krav, som udlejer havde opstillet i forbin-

delse med istandsættelse af deres lejemål.”

Udsnit af konstrueret faktura, hvor der aldrig var sket noget køb

Af Sarah Vejle Rasmussen, stud.jur. Danske Lejere

Lejerne kom til os med en lidt

utraditionel fraflytningssag. De hav-

de fra start af mistanke om, at der

var noget galt med de krav, som

udlejer havde opstillet i forbindelse

med istandsættelse af deres lejemål.

Dokumentfalsk allerede

fra start For det første havde lejerne selv

fundet ud af, at en af istandsættel-

sesfakturaerne var falske. De havde

fundet ud af, at det firma der skulle

have udført istandsættelsesarbejde

på nogle gulvbrædder var gået kon-

kurs på daværende tidspunkt, hvor

de angiveligt skulle have udført ar-

bejdet.

Som noget af det første fik vi en

skriftlig bekræftelse fra det pågæl-

dende firma, at de ikke havde udført

istandsættelsesarbejderne. Der gik

ikke mere end et par minutter, fra

jeg sendte en mail til dem, til de

bekræftede, hverken at have ud-

stedt pågældende faktura eller ud-

ført arbejdet.

Mistanke om yderligere

dokumentfalsk For det andet havde lejerne også

fået en faktura på indkøb af materia-

ler til maling af lejemålet. De var dog

i tvivl om, hvorvidt den var retmæs-

sig, fordi de havde fået oplyst fra to

andre lejere i ejendommen, der var

fraflyttet inden for en tilsvarende

periode, at de havde fået en regning

på præcis samme skæve beløb.

I første omgang havde vi en mis-

tanke om, at udlejer havde indkøbt

materialerne til istandsættelse af

alle tre lejemål, og alligevel pålagt

alle tre lejere at betale for dem.

Derfor foreslog vi udlejer, at lejer

kunne betale 1/3 af fakturaen. Det

gik han ikke med til, hvilket han nok

senere fortrød.

Da vi allerede vedrørende det før-

ste forhold havde fået bekræftet, at

der var tale om dokumentfalsk, be-

sluttede vi os ret hurtigt for at få af-

eller bekræftet vores mistanke om

dokumentfalsk vedrørende faktura-

en på indkøb af maling også. Vi send-

te derfor en mail til Beck & Jørgen-

sen A/S, der var meget imødekom-

mende og hurtige til at hjælpe med

at få afklaret faktum. Det viste sig, at

den pågældende udlejer ikke havde

indkøbt for pågældende beløb, her-

under at han havde lavet dokument-

falsk angående disse fakturaer også.

Hele depositummet

udbetalt til lejerne Efter korrespondance med udleje-

ren fik vi fastslået, at lejerne havde

krav på at få tilbagebetalt hele det

beløb, udlejer havde krævet for

istandsættelsen. Det var de meget

glade for, og beløbet blev udbetalt til

dem helt gnidningsfrit.

Andre lejere i samme

situation Fordi vi som organisation har til

formål at hjælpe lejere, fik vi lejerne

til at kontakte de to andre fraflytte-

de lejere fra samme periode og

ejendom, for at se om vi kunne

hjælpe dem med at få penge tilbage

også.

En af de andre lejere havde selv

været i gang med at forsøge at få

hendes penge tilbage for istandsæt-

telsen. Hun havde selv taget kontakt

til huslejenævnet og indbragt sagen,

før vi havde mulighed for at hjælpe

hende. Det betød desværre, at hus-

lejenævnet ikke gav hende medhold

i kravet på tilbagebetaling. Det var

selvfølgelig rigtig ærgerligt.

Den anden lejer der var fraflyttet

inden for samme periode havde ikke

modtaget samme fakturaer, men

derimod også en opkrævning på det

nøjagtig samme beløb som de andre

lejere. Vi tog også denne sag under

behandling, men udlejer havde på

dette tidspunkt allerede tilbagebe-

talt hele beløbet til de første lejere.

Han havde nok gennemskuet, at vi

vidste, at han havde begået doku-

mentfalsk. I hvert fald fremsendte

han ikke samme regning til os, og

lejeren fik derfor ikke medhold i

huslejenævnet, da de mente at der

var gået for lang tid, fra han havde

modtaget fraflytningsopgørelsen fra

udlejer, og indtil sagen var indbragt

for huslejenævnet. Det var også

ærgerligt for lejeren, der dog var

meget glad for at vi havde hjulpet

ham. Han havde bare håbet ”at udle-

jer fik et smæk over fingrene”, som

han sagde.

Sarah Vejle Rasmussen

Politianmeldelse af

udlejer Da vi havde færdigbehandlet alle

tre sager, besluttede Danske Lejere

sig for, at det ville være hensigts-

mæssigt at statuere et eksempel

gennem denne sag. Dette for at

forsøge at afskrække andre udlejer

fra at gøre det samme. Derfor politi-

anmeldte vi udlejer for dokument-

falsk i august 2015.

Der gik lang tid med korrespon-

dance med politiet, og der var man-

ge forskellige sagsbehandlere inde

over sagen fra deres side. Det var

spændende for mig, som jurastude-

rende, at få lov til at prøve at tage

del i den strafferetlige oplysning af

sagen også.

Sagen blev berammet til behand-

ling i Retten i Esbjerg i april 2016, og

Anklagemyndigheden besluttede at

indkalde mig som vidne i sagen, som

repræsentant for Danske Lejere. Det

var enormt spændende at få lov til at

deltage i domstolsprocessen. Både

to af de tre andre lejere var også

mødt op i Retten for at vidne i sagen

mod deres tidligere udlejer. Også for

dem var det en spændende dag,

selvom de var ved at være trætte af

at bruge tid på deres tidligere udle-

jer, og egentlig bare gerne ville vide-

re.

Jeg blev kaldt ind i retssalen som

det sidste vidne, og det var første

gang jeg så udlejer. Jeg havde kun

skrevet mails med ham hen over det

seneste år. Han var meget høflig,

stille og venlig. Anklagemyndigheden

havde i deres anklageskrift yderlige-

re medtaget påstande om bedrageri

fra udlejers side, men disse frafaldt

på grund af nogle teknikaliteter, som

anklagemyndighedens jurist på da-

gen ikke havde mulighed for at rette

op på så sent i processen.

Det viste sig under min afhøring, at

udlejer havde erkendt sig skyldig i

dokumentfalsk-forholdet, som jo var

det vi oprindeligt havde anmodet

anklagemyndigheden om at tage

stilling til. Dommen over udlejer

endte op med at udlejer blev dømt

for dokumentfalsk, og Retten i Es-

bjerg pålagde ham en række dags-

bøder.

Tilbageblik Når jeg ser tilbage på sagen, så fø-

ler jeg mig meget privilegeret over at

have fået muligheden for at overta-

ge lige netop den her sag, da jeg

startede som frivillig sagsbehandler.

For det første var det enormt posi-

tivt, at lejerne fik deres penge tilba-

ge. De følte sig med rette uretfær-

digt behandlet af deres tidligere

udlejer, og var glade for sagens ud-

fald.

For det andet var det spændende

at få lov til at være en del af proces-

sen. Helt fra de første forsøg på at

finde hoved og hale i sagen, til for-

søg på at indgå et forlig med udlejer,

forbi huslejenævnet med én af de

tre sager, og helt hen til dagen for

hovedforhandling i Retten i Esbjerg,

har det været spændende.

For det tredje er det en god sag for

lejerne. Det er meget brugbart, at vi

nu har fokus på, at udlejere er i

stand til at lave falske fakturaer, så

der ikke er flere lejere der bliver

snydt af den grund. Forhåbentlig

kan dommen også afskrække andre

udlejere fra at begå dokumentfalsk.

Alt i alt synes jeg at det har været

en sindssygt spændende proces at få

lov til at være en del af – og sagen

faldt jo heldigvis ud til lejernes for-

del.

Rådgivning på kontoret i Viborg. Det er Anne Maria Jørgensen, der sidder længst til højre.

Mundtlig rådgivning ”Man skal frem for alt være ser-

viceminded og finde frem til, hvad

medlemmet har behov for hjælp til.

Nogle gange har medlemmet bare

brug for en, der lytter og ikke døm-

mer dem og i øvrigt er enig i, at det,

der er sket, har været uretfærdigt.

At det hele ikke bare handler om

jura, men også om medmenneske-

lighed, er det vigtigste jeg tager

med mig fra kontoret, og det er

noget alle kan bruge som jurist

fremover.”

Citat af Mari Bech, dengang som

stud.. jur ved kontoret i Aarhus i

2012. Mari blev i sommeren 2015

ansat som jurist ved huslejenævnene

i København.

Anne Maria Jørgensen, der i dag er

frivillig stud. jur. hos os fortæller

hertil yderligere:

De medlemmer, som kommer i åb-

ningstiden, er frustreret over deres

situation. Nogle gange angår det et

forhold, som vi juridisk set kan hjæl-

pe dem. I sådanne tilfælde føler man

klart, at man hjælper lejer bedst,

fordi man har loven på sin side og

kan køre en sag mod udlejer.

Men i andre tilfælde har lejer bare

ikke nogen sag – juridisk set. I sådan

en situation har lejer brug for, at

man lytter og udviser forståelse for

deres situation og tager dem mindst

lige så seriøst, som hvis der var tale

om et egentlig juridisk problem. Dog

er det vigtigt, at

man også er ærlig

over for lejer, og

selvom man sympa-

tiserer med lejer,

skal man ikke gå på

krompis med sine

juridiske vurderinger, og derved

komme til at give lejer forventnin-

ger, som ikke kan indfries.

Min erfaring er, at mange konflikter

mellem lejer og udlejer opstår på

grund af dårlig kommunikation. Når

en lejeaftale har stået på i flere år

parallelt med den dårlige kommuni-

kation, så oparbejdes en del mistillid

og frustration over den anden parts

opførsel. Et sådan problem kan ikke

altid løses med lejeloven i hånden,

og derfor handler alting ikke om jura,

fordi jura ikke kan løse alle proble-

mer.

Halvdelen af sagerne er om

fraflytning I løbet af de første 4½ måned af 2016 er der startet

133 nye sager op ved kontoret i Aalborg. Ud af disse

sager indgår fraflytning i de 67 sager

Årsmøde i beboerrepræsentationen Fyrparken i Hanstholm den 11. maj 2016. En meget stabil beboerrepræsentation med rødder tilbage fra 80’erne, der i år have alvorlige forhold på dagsordenen. Det da Thisted kommune som ejer nu sælger ejendommen til en privat ejer.

Jan Holm kommer omkring Jan Holm fra Horsens har siden

80’erne hjulpet utallige lejere fra

Horsens og sydover hen over Fyn.

Dertil sidder han i huslejenævnet i

Horsens. I de seneste år, har hans

speciale særligt været beboerrepræ-

sentationer. Han er i den rolle en

umådelig værdsat frivillig for os i

Region Syd, hvor mange beboerre-

præsentationer har kunnet trække

på ham. Bl. a. ved at have ham på

besøg.

Og nej, Jan var ikke med i Hanst-

holm, - øverst på siden, men på bil-

ledet her nederst var han den 18.

maj med til at stifte en ny beboerre-

præsentation i et byggeri med godt

50 lejemål i Esbjerg.

Beboerrepræsentationer Helt generelt, så er beboerrepræ-

sentationer en rigtig god ide, når

man bor til leje i de lidt større ejen-

domme i privat udlejningsbyggeri.

Vi har de seneste år set en god

vækst i antallet af beboerrepræsen-

tationer i den vestlige del af Dan-

mark.

Vores kontorer Danske Lejere har hovedsæde i

Aarhus. Du kan blive medlem hvor

end du bor i Danmark, men vi er

primært hjemmehørende i Jyl-

land/Fyn. Her er vi til gengæld den

dominerende organisation, og vi er

yderst erfarne i at hjælpe lejere.

Det er os, der har de erfarne juri-

ster ansat, - og det er os der har de

fleste kontorer, - hvor man lokalt kan

få hjælp.

Det har også været os, der igen-

nem en årrække har bygget Lejernes

LOs service op i Jylland/Fyn. En ser-

vice alle erkender, har været i stor

fremgang. Det arbejde har i hele

forløbet bygget på et samarbejde

mellem selvstændige lokale forenin-

ger. Foreninger der nu lader dette

samarbejde ske under Danske Leje-

re.

Telefontiden er fælles

Uanset hvor, så er telefontiden den

samme.

Alle hverdage fra 10.00 -13.00

Nummeret er 71 99 44 14

http://danskelejere.dk

DANSKE LEJERE

Lejerne – Kontoret i Aarhus

Nørre Alle 22

8000 Aarhus

Personlig henvendelse:

Torsdag 16.00 – 18.00

[email protected]

NORDJYSKE LEJERE

Lejerne – Kontoret i Aalborg

Boulevarden 34 02

9000 Aalborg C


Fredag 14.00 – 16.00

[email protected]

DANSKE LEJERE

Lejerne – Kontoret i Odense

Gråbrødre Plads 3 st

5000 Odense C


Mandag 15.00 – 17.00

[email protected]

Esbjerg og omegn

Lejerne – Kontoret i Esbjerg

Jyllandsgade 19 st

6700 Esbjerg


Tirsdag 15.00 – 17.00

[email protected]

DANSKE LEJERE

Lejerne – Kontoret i Skive

Nordbanevej 1 C

7800 Skive


Mandag 19.00 – 20.00

[email protected]

Sønderborg og Aabenraa

Lejerne – Kontoret i Sønderborg

Møllebakken 1 01 th

6400 Sønderborg


Træffetid i Sønderborg:

Tirsdag i ulige uger 18.00 – 19.00

Træffetid på Aabenraa Bibliotek:

Onsdag i lige uger 12.00 – 13.30

[email protected]

Viborg Lejerforening

Lejerne – Kontoret i Viborg

Gothersgade 43 gården

8800 Viborg


Onsdag 16.30 – 18.30

[email protected]

823.757 kr. til lejere Det er det beløb, der er kommet

ind over vores sagskonto til deling

mellem 120 lejere siden den 1.

januar 2016 og frem til den 17.

maj. Det mindste beløb er på

28,48 kr. og det største 27.797,50

kr.

Danske Lejere - maj 2016

Documents

Transcript of Danske Lejere - maj 2016