universitetet Emdrup Program 2015 - 2016 · taler i godt selskab, så tag din nabo, kollega, ven og...

Program 2015 - 2016Vo

v at

vid

e, 2

9/10

Nor

disk

e N

ätte

r, 13

-15/

11Sa

ndbj

erg

God

s, 16

-17/

4Bo

gFor

um, 6

-8/1

1Si

de 55

Si

de 6

5Si

de 4

8Si

de 13

Folkeuniversitetet Emdrup

Få iskolde faktaToke Høye Seniorforsker i arktiske studier, Aarhus Universitet,ekspert i klimaforandringer

Se med nye øjneKarina Lykke Grand Adjunkt i kunsthistorie Aarhus UniversitetForsker i guldalderkunst

Tuborgvej 164, 2400 Kbh NVAarhus Universitet

Tilmeldingwww.fuau.dk

8843 8000

ForelæsningsstedAarhus Universitet

Tuborgvej 164

2400 København NV

NyhederFå gode tilbud i Folkeuniversitetets nyhedsbrev,

som du kan tilmelde dig på fuau.dk, og kom tættere

på Folkeuniversitetet på facebook.com/fuemdrup

Folkeuniversitetet– fascinerende forskning

På Folkeuniversitetet forelæser de dygtigste forskere og formidlere. De brænder for deres fagområde og elsker at dele deres viden med andre. Her møder du forskerne i øjen-højde.

I 80 små og store byer i Danmark kan du finde Folkeuni-versitetet. Og alle Folkeuniversiteter har det fælles formål at formidle forskningens resultater og metode til befolknin-gen og dermed styrke demokrati og aktivt medborgerskab.

Brug Folkeuniversitetet, hvis du har lyst til at blive kloge-re på psykologi, natur, samfund, kunst, historie eller noget helt sjette. Folkeuniversitetet åbner dørene til forskningens fascinerende verden. Viden danner grundlag for gode sam-taler i godt selskab, så tag din nabo, kollega, ven og hele din familie med. I kan finde fælles inspiration, få værdifuld viden og opløftende oplevelser – sammen.

Vi taler ofte om livslang læring. Men der skal nysgerrighed til. Folkeuniversite-tet er samlingssted for dem, der tør undre sig. For dem, der er nysgerrige. Dem der ønsker at udforske verden og søge ny viden uden for de rammer, vi allerede kender. Det er her, man får stimuleret sin nysgerrighed og undren sammen med passionerede og entusiastiske forskere, som lever for deres forskning og for at dele deres viden med andre.

Det handler ikke nødvendigvis om det, vi ved i forvejen, men om lysten til at udforske nye sider ved den kendte verden. Vi bliver inspireret af de forskere, der tør krydse grænsen for det, vi ved, og er gået deres egne veje for at søge ny indsigt og forståelse.

På Folkeuniversitetet er det den personlige lyst, der er drivkraften for både tilhørere og forskere. Det er den indre motivation og glød, som styrer værket.

Livslang nysgerrighed

Noe Munck, formand for bestyrelsen, Folkeuniversitetet i Aarhus

Sten Tiedemann, rektor for Folkeuniversitetet i Aarhus

Samfund og verden

Store samfundstænkere

Island

Kina – en kommende supermagt?

Frontlinjer – med medierne

og militæret i krig

Nordafrika

Konkurrencestaten – den nye

velfærdsstat?

Danmarkskortet

Centralasien

Islam i mødet med Europa

Forstå din verden

Rusland under Putin

Alt hvad du bør vide om samfundet

s. 07

s. 07

s. 07

s. 07

s. 08

s. 08

s. 08

s. 08

s. 09

s. 09

s. 09

s. 10

s. 10

s. 10

s. 10

s. 11

s. 11

s. 11

s. 12

s. 12

s. 12

s. 12

s. 13

s. 13

Økonomiens konger

Vi går i krig

Iran

Sproglig mangfoldighed – ekstremer i

verdens sprog

De store ideologier

Istanbul

Norden

Tyskland – historie, sprog og kultur

Christiansborg bag facaden

Danmark i verden

Latinamerikas udfordringer

Store antropologer

Organisation, ledelse og kommunikation

Nudging – et redskab til adfærdsændring

Styr(k) kommunikationen

Dialogue Labs

Giv teksten liv

Paradoksledelse

Det nyeste om ledelse, kommunikation

og innovation

Grafisk design og kommunikation

Fordybelsen i lederskabet

Potentialeledelse

Konsulentens grønspættebog

s. 15

s. 15

s. 15

s. 15

s. 16

s. 16

s. 16

s. 16

s. 17

s. 17

s. 17

s. 17

s. 18

s. 18

s. 18

s. 18

s. 19

s. 19

s. 19

s. 19

Den retoriske værktøjskasse

Positiv psykologi i ledelse

Samarbejde og social kapital i

organisationer

God grammatik

Tredje generations coaching

Kroppens sprog i professionel praksis

Idéudvikling der virker!

Projektledelse


Ledelsespsykologi

s. 06—13

s. 14—19

IndholdEfterår 2015 og forår 2016

Gode vaner

Alt hvad du bør vide om psykologi

Mindfulness

Autisme hos børn

Kærlighedens muligheder i eksistentiel

belysning

Husker du?

Knivskarp – fra normal til genial

Lær at forstå dit barn

Hvem bestemmer, hvem vi er?

Flow og meditation

Den nødvendige samtale i parforholdet

Positiv psykologi

Hjernens gåder

s. 21

s. 21

s. 21

s. 21

s. 22

s. 22

s. 22

s. 22

s. 23

s. 23

s. 23

s. 23

s. 24

s. 24

s. 24

s. 25

s. 25

s. 25

s. 25

s. 26

s. 26

s. 26

s. 26

s. 27

s. 27

s. 27

s. 27

Indblik i genetik

Fup og fakta om din sundhed

Hjernen og læring

Børns udvikling

Sov godt og drøm sødt

Gode vaner

En god mavefornemmelse – bakterier

Personlighedens gåder

Kort og godt om selvtillid og selvværd

Mindfulness



Alt hvad du bør vide om pædagogik

Angst hos børn

Psykologi, sundhed og pædagogik s. 20—27

3FOLKEUNIVERSITETET

s. 28—32

Store tanker om hverdagslivet

Hvad enhver dansker bør vide

Eksistentialismens store tænkere

Kinesisk filosofi

Det gode liv

Søren Kierkegaards ’Stadier paa

Livets Vei’

Tænk dig om

Tab og sorg

Lykken og det gode liv

Store klassiske filosoffer

Hvordan møder vi døden?

Tid

Buddhisme

Pausen

Etiske teorier

Nordisk mytologi

Guds ord – i Toraen, Bibelen og Koranen

Det filosofiske blik – Europæiske

mestertænkere

Det Nye Testamente

Michael Foucault og hans

betydning i dag

Eksistentiel filosofi

Helgener i senmiddelalderen og refor-

mationen

Stoikernes livsvisdom i antikken og i dag

s. 35

s. 35

s. 35

s. 35

s. 36

s. 36

s. 36

s. 37

s. 37

s. 37

s. 37

S. 38

s. 38

s. 38

s. 38

s. 39

s. 39

s. 39

s. 40

s. 40

s. 40

s. 41

s. 41

Naturvidenskab og teknologi

På opdagelse i partiklernes verden

Havekunst

Danmarks truede arter

Arktis – klimaændringer, udvikling og

grænsedragning

Alt du bør vide om Danmarks natur

Universets gåder

s. 29

s. 29

s. 29

s. 29

s. 30

s. 30

s. 30

s. 31

s. 31

s. 32

s. 32

s. 32

Højdepunkter i teknologien

Neandertalernes historie

Da livet gik på land

Rumkapløbet og rumfartens historie

Jordens store kredsløb

Vandring i Botanisk Have blandt forårs-

blomster og andre spændende planter

Religion og filosofi s. 34—41

Fascisme i Danmark og Europa

Dage der forandrede verden

Pomp, pragt og magt – konge og adel

1450-1900

Vietnamkrigen 1945-1975

Østrig 1918-1955

Bayeuxtapetet, Westminster Abbey og

kong Edvard Bekenderen

Kærlighed og terror i Stalins Moskva

Fortidens slagmarker

Struensee – lykkeridder eller

oplysningsgeni?

Dansk kolonihistorie fra Vestindien til

Indien

Adel siden 1849

s. 43

s. 43

s. 43

s. 43

s. 43

s. 43

s. 44

s. 44

s. 44

s. 44

s. 44

s. 45

s. 45

s. 45

s. 45

s. 45

s. 46

s. 46

s. 46

s. 46

s. 47

s. 47

s. 47

Verdens historie – historien om verden

Preussen og Frederik den Store

Hitler og Stalin

En rejse i billeder gennem den nordiske

bronzealder

Stormagtspillet og kampen om magten

gennem 500 år

Hvad enhver dansker bør vide om

Danmarks historie

Christian 4.

Bag om den amerikanske borgerkrig

Danmarks historie

Generaler til alle tider

D. G. Monrad – 1800-tallets

store politiker

Enevældens København

Arkæologi og historie s. 42—47

4 INDHOLD

Kunsthistoriens hovedstæder

Danske stjerner – en ny guldalder?

Kristen kunst og arkitektur i Asien og

Afrika

To museumsbesøg: Yayoi Kusama og

Japanisme i Danmark

Tendenser i international samtidskunst

Verdenskunst i Firenze

Hverdagens billeder og deres betydning

– fra mælkekartoner til pengesedler

Nordisk arkitektur og design

New York, New York

Kunstens materialer, teknikker og

tilstand

Kunsthistorien på et semester

Fotografiets mange ansigter

Kunsten backstage

s. 51

s. 51

s. 51

s. 52

s. 52

s. 52

s .52

s. 52

s. 53

s. 53

s. 54

s. 54

s. 54

s. 54

s. 55

s. 55

s. 56

s. 56

s. 56

s. 57

s. 57

s. 57

s. 57

s. 57

Kunstnerkolonier – fra Montmartre

til Skagen

Kunst på stedet! Kunstens historie

1800-1880

Kunst på stedet! Sigurd Swane –

dansk modernist, impressionist og

landskabsmaler

Kunst på stedet! Besøg på fire

kunstudstillinger

Højrenæssancens mestre

Japansk kunst

Fashion

Store danske kunstnere ca. 1900-1940

Kroppen i kunsten

Spansk kunst – fra El Greco til Picasso

Verdens største arkitekter

Kunst, arkitektur og design s. 50—57

Vidensarrangementer

Det Frie Forskningsråd

Lundbeckfond Lectures

Bogudsalg

Nordiske Nätter

Weekend på Sandbjerg Gods

BogForum

s. 13

s. 33

s. 41

s. 48

s. 55

s. 65

Litteratur, film og musik

Generation NÅ! – dansk firserlyrik

The American Way. Strømninger i

moderne amerikansk kultur

Mellemøstens litteratur

Sibelius – musikkens moderne

romantiker

Mozarts magiske mesterværker

Hovedstrøg i Paul Austers forfatterskab

Filmens musik, æstetik og fortællinger

Don Quixote – 400 året for verdens

bedste roman

Tre af Shakespeares bedste

Hamsuns sultekunstner

Fire af Nordens store romantikere

Ny europæisk litteratur

s. 59

s. 59

s. 59

s. 60

s. 60

s. 60

s. 60

s. 61

s. 61

s. 61

s. 61

s. 62

s. 62

s. 62

s. 62

s. 63

s. 63

s. 63

s. 64

s. 64

s. 64

s. 64

s. 65

Danske bestsellers

Amerikansk tv-dramas nye guldalder

Beatgenerationen – kultur, litteratur, film

og jazz

Lær at se ballet

Klassisk musik til inspiration og

fordybelse

Læs lyrik

Skrivedrømme – om at skrive

Fra swing til frihed – jazzens evolution

Værker i verdensklasse

Lær at elske opera – om operaens

historie og genrer

Johan Sebastian Bach

s. 58—65

Andet

s. 66 Praktiske oplysninger

5INDHOLD

Hør om verdens lande og regioner, økonomiens udvikling og de politiske slagsmål om samfundets indretning. Landets dygtigste samfundsforskere kaster lys på de tendenser,

udfordringer og teorier, der optager dem lige nu. Forstå verden af i dag.

Samfund ogverden

Store samfundstænkere

Holdnummer: 1522-030Dato: 19/10, 6 mandageTid: 19.45-21.30Pris: 630 kr., studerende 410 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164

En idé kan ændre verden markant. Vores samfund i dag byg-

ger på ideerne fra de største samfundstænkere gennem tiden.

De perspektiverede samfundets opbygning og analyserede

det moderne liv. Deres teorier og analyser har haft afgørende

betydning for fremtidens samfundsudvikling og samfunds-

syn, og de har præget politikere og embedsmænd op gennem

1900-tallet og frem til i dag. Få indblik i de store samfunds-

tænkeres personlighed, deres banebrydende ideer, og hvorfor

netop deres tanker har sat et tydeligt præg på deres eftertid.

19/10: Max Weber. Hans Henrik Bruun, adjungeret professor

i sociologi, Københavns Universitet

26/10: John Maynard Keynes. Jesper Jespersen, professor i

økonomi, Roskilde Universitet

02/11: Émile Durkheim. Jonas Lieberkind, lektor i pædago-

gisk sociologi, Aarhus Universitet

09/11: Erving Goffman. Michael Hviid Jacobsen, professor i

sociologi, Aalborg Universitet

16/11: Karl Marx. Anne-Marie Eggert Olsen, lektor i filosofi,

Aarhus Universitet

23/11: Jürgen Habermas. Heine Andersen, professor

emeritus i sociologi, Københavns Universitet

Island

Holdnummer: 1522-029Dato: 20/10, 5 tirsdageTid: 19.45-21.30Pris: 530 kr., studerende 360 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164

Island fascinerer med sine vulkaner, sine blodige sagaer og sin

storslåede natur. Både Islands samfund, natur, kultur og histo-

rie gør stort indtryk på alle, der kommer i berøring med landet.

Island er den helt rette blanding af tradition og forandring.

Hvordan er Island opstået? Hvordan afspejler landets udvik-

ling sig i moderne forfattere som Hallgrímur Helgason, Sjón

og Jón Kalman Stefánsson? Hvad fortæller Islands vulkaner og

jordskælv om øens geologi? Og hvordan har islændingene tak-

let krakket i 2008? Få svar på disse og mange andre spørgsmål.

20/10: Island dengang og i dag: Fra vikinger til penge- spekulanter. Torben Rasmussen, foredragsholder,

konsulent og kritiker

27/10: Nyere islandsk litteratur. Kim Lembek, cand.mag. i

dansk og islandsk

03/11: Pladetektonik, geologi, vulkaner og jordskælv. Trine

Dahl-Jensen, seniorforsker, GEUS – De Nationale

Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

10/11: Det særegne islandske kunst- og kulturliv. Torben

Rasmussen, foredragsholder, konsulent og kritiker

17/11: Kreppa – krakket i 2008. Hvordan er krisen blevet taklet? Finn Østrup, professor i international økonomi,

Copenhagen Business School

Kina – en kommende supermagt?

Holdnummer: 1522-028Dato: 21/10, 4 onsdageTid: 17.15-19.00Pris: 450 kr., studerende 310 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164

Er Europa ved at blive rendt over ende af

driftige kinesere? Det skulle man somme

tider tro, når man i medierne hører om den

hastige økonomiske udvikling i landet. Ki-

nas stigende militærbudgetter og mange

nye investeringer i Europa har nemlig

givet anledning til bekymring for kineser-

nes hensigter. Og samtidig giver Kinas til-

tagende økonomiske betydning, der ikke

følges op af politiske reformer, anledning

til panderynken. Billeder fra kinesiske

storbyer, hvor forureningen hænger tungt

i luften, giver ligeledes grund til kritik af

de stigende globale miljøproblemer som

følge af Kinas fortsatte vækst. Og endelig

ser vi tv-udsendelser, hvor danske og ki-

nesiske skolebørn sammenlignes, og det

viser sig, at danske børn klarer sig dårli-

gere fagligt og socialt set end de kinesi-

ske. Men hvad er op og ned? Er der noget

at frygte ved Kinas udvikling?

21/10: Vækst vs. miljø og klima. Jørgen

Delman, professor i kinastudier,

Københavns Universitet

28/10: Kinas rolle i verden. Mette

Thunø, lektor i kinastudier,

Aarhus Universitet

04/11: Den politiske scene. Kjeld Erik

Brødsgaard, professor i kina-

studier, Copenhagen Business

School

11/11: Vidunderbørnene. Anders

Sybrandt Hansen, postdoc i

kinastudier, Aarhus Universitet

Frontlinjer – med medierne og militæret i krig

Holdnummer: 1522-026Dato: 1/11, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Pris inkl. bog: 600 kr., studerende 460 kr. (bog værdi 295 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164

Hvordan forenes forsvarets og mediernes

virke samt forskelligartede interesser i en

krigssituation? Kan den perfekte balance

i dette samarbejde opnås? En forsker, en

journalist og en general giver hver deres

bud på, hvordan samarbejdet mellem

medierne og det danske forsvar kan for-

bedres, så demokratiet sikres. De tager

udgangspunkt i konkrete erfaringer fra

felten samt analyser af, hvordan forsva-

ret og mediernes relation har udviklet sig

gennem tiden. Weekendforelæsningen ta-

ger afsæt i bogen ’Frontlinjer – Med medi-

erne og militæret i krig’ (Djøf Forlag), der

kan inkluderes i købet.

10.00: Medierne og militæret i krig med hinanden. Jens Ringsmose,

institutleder, lektor i krigsstudier,

Syddansk Universitet

11.45: Frokostpause12.30: Journalister i krig. Charlotte

Aagaard, udenrigsjournalist,

lektor i journalistik, Syddansk

Universitet

14.30: Erfaringer fra Irak og Afghanistan. Hans-Christian

Mathiesen, generalmajor, chef for

Hærstaben

”Er Kina bare et stort marked og et billigt produktionsland? Nej, i dag er Kina også en stor global investerings- og eksportmagt.”

Mette ThunøLektor i kinastudier, Aarhus Universitet

samfund og verden 7

Nordafrika

Holdnummer: 1522-027Dato: 1/11, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ-det, Tuborgvej 164

Grønthandleren Mohamed Bouazizi satte ild til sig selv, og

snart stod hele Mellemøsten i lys lue. Vi husker alle billederne

fra Tahrir-pladsen i Kairo, bombningerne i Libyen og protester-

ne i Marokko. Det Arabiske Forår har forandret det politiske

landskab i Nordafrika med meget forskellige udfald. Tunesien

går mod demokrati, Egypten har fået en ny diktator, og Libyen

er kastet ud i en blodig borgerkrig. Samtidig følger Marokko og

Algeriet den reformkurs, de allerede var sporet ind på inden

oprørene. Nu hvor støvet har lagt sig, er det tid til at evalue-

re: Hvad forandrede Det Arabiske Forår? Og hvordan ser den

umiddelbare fremtid ud langs den nordafrikanske kyst? Efter

forelæsningerne kan du høre mere om rejser til Nordafrika med

Viktors Farmor

10.00: Libyen og Tunesien. Jesper Petersen, cand.mag. i

islamstudier

11.45: Frokostpause12.30: Egypten. Jesper Petersen, cand.mag. i islamstudier

14.30: Algeriet og Marokko. Jan Fabricius, etnograf, biolog

Konkurrencestaten – den nye velfærdsstat?

Holdnummer: 1522-024Dato: 9/11, 5 mandageTid: 19.45-21.30Pris: 530 kr., studerende 360 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164Underviser: Lars Bo Kaspersen, professor i statskundskab, institutleder, Københavns Universitet

Den danske velfærdsstatsmodel er i stigende grad omstridt.

”Vi er gået reformamok det seneste år”, lød det i begyndelsen

af 2013 fra Helle Thorning-Schmidt til verdenseliten i Davos,

Schweiz. Reformer af dagpenge-, kontanthjælp-, SU- og skat-

tesystemet er blandt nogle af de tiltag, der er blevet gennem-

ført de seneste år. Bjarne Corydon har sågar erklæret konkur-

rencestaten for den moderne velfærdsstat. Corydon er ikke

alene. Politikere, embedsfolk og forskere hævder med jævne

mellemrum, at vi lever i konkurrencestatens tidsalder, og at re-

former på alle centrale velfærdsområder derfor er nødvendige.

Argumentet er især den intensiverede globale konkurrence.

Men hvad er det egentlig for nogle udfordringer, vi går i møde?

Og hvordan griber vi dem an?

09/11: Hvorfor har vi en velfærdsstat?16/11: Globaliseringen som udfordring23/11: Sammenhængskraften som velfærdsstatens forud-

sætning30/11: Civilsamfundet som en løsning?07/12: New Public Management – tid til en revurdering?

Danmarkskortet

Holdnummer: 1522-023Dato: 21/11, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Michael Ejstrup, forsknings-chef i sprog, Danmarks Medie- og Journa-listhøjskole

I Aarhus er det almindeligt at spørge, om

”du vil ha’ en anden bøf”, når fadet går

rundt. Det betyder ikke, at du skal afle-

vere den, du allerede har bugseret over

på din tallerken. Og i samme boldgade,

så går østdanskere på toilettet, når jyder

går på toilet. I Herning er æbleflæsk ikke

en særlig fast del af madkulturen, mens

samme ret på de østdanske øer er vel-

etableret. Røgede og saltede sild har

(haft) en meget mere fast plads i madkul-

turen i øst end i vest; helt modsat torsk og

flade fisk. Det hele hænger sammen med

naturen, menneskene og de muligheder,

der har været op gennem historien. Fore-

læsningerne viser, hvor stor mangfoldig-

heden er i Danmark, og hvordan historien

stadig påvirker os som moderne danskere

i forskellige egne af Danmark.

10.00: Natur og infrastruktur11.45: Frokostpause12.30: Mad og arkitektur14.30: Sprogets mange variationer

Centralasien

Holdnummer: 1522-084Dato: 22/11, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164

Tag med på en fascinerende rejse til Cen-

tralasien. Fra den gamle Silkevejs store

karavanebyer i Uzbekistan og gennem

bjerge og ørkener i Centralasien. Kom ind

under huden på kulturerne og religionen

i den fascinerende region. Og få indblik

i regionens store historie, hvor mægtige

imperier har haft deres storhed og fald.

Hør om Silkevejen og om store person-

ligheder som Alexander den Store, Timur

Lenk og Djenghis Khan. Sovjetunionen

har også sat sine spor i regionens nyere

historie. Samtidig er nutidens kamp mod

terror vigtig for at kunne forstå, hvor lan-

dene er lige nu.

10.00: Introduktion til Centralasien. Maria Louw, lektor i antropologi,

Aarhus Universitet

11.45: Frokostpause12.30: Religion i Centralasien.

Maria Louw, lektor i antropologi,

Aarhus Universitet

14.30: Silkevejens skatte: Kunst og ar-kitektur i Centralasien. Markus

Bogisch, ph.d. i kunsthistorie

8 samfund og verden

Islam i mødet med Europa

Holdnummer: 1522-022Dato: 22/11, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Niels Valdemar Vinding, adjunkt i islamiske studier, Københavns Universitet

Hvordan stiller forskellige muslimske

grupper sig i forhold til ekstremisme? Er

der en indbygget modstrid mellem sha-

rias fordringer og det at leve i europæi-

ske demokratier? Hvem løfter ansvaret

på islams vegne i mødet med fremtidens

Europa og Danmark? Terrorhandlingerne

i Paris og København har igen fået diskus-

sionerne om islam til at fylde meget i me-

dierne. Men hvad er egentlig op og ned?

Få et indblik i, hvordan den næststørste

religion i Danmark og mange europæiske

lande både indgår, kan være i konflikt

med og udvikler sig i de omgivende sam-

fund. For islam er alt andet end en enty-

dig størrelse.

10.00: Islam og forskellige muslimske grupper

11.45: Frokostpause12.30: Sharia og demokrati14.30: Imamer og moskéer

Forstå din verden


Verden er i konstant bevægelse: Konflikter bliver til krige, trak-

tater underskrives og politiske håndtryk udveksles hen over

bonede gulve. Men hvad er historien bag det, der sker? Hvad

adskiller de forskellige regioner, og hvilken viden bringer os

tættere på en forståelse af Europa, Mellemøsten, USA, Afri-

ka, Latinamerika og Asien? Få stillet skarpt på de konflikter,

bevægelser og politiske problemstillinger, forskerne mener er

vigtigst for at forstå verden i dag.

18/01: USA. Kasper Grotle Rasmussen, adjunkt i amerikansk

historie, Syddansk Universitet

25/01: Afrika. Holger Bernt Hansen, professor og tidl. leder

af Center for afrikastudier, Københavns Universitet

01/02: Østeuropa og Rusland. Karsten Jakob Møller, senior-

analytiker, Dansk Institut for Internationale Studier

08/02: Asien. Carsten Boyer Thøgersen, tidl. kontorchef i

Udenrigsministeriet

15/02: Mellemøsten og Nordafrika. Peter Seeberg, lektor i

mellemøststudier, Syddansk Universitet

22/02: Latinamerika. Steen Fryba Christensen, lektor i Latin-

amerika og globalisering, Aalborg Universitet

29/02: Europa og EU. Morten Rasmussen, lektor i historie,


Rusland under Putin

Holdnummer: 1612-009Dato: 18/1, 6 mandageTid: 19.45-21.30Pris: 630 kr., studerende 410 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164

Vi kender alle Putin som macho-stats-

manden, der vælter tigre eller rider i bar

overkrop i den russiske vildmark. Han

spiller højt spil med både Ukraine og den

russiske økonomi og udfordrer USA’s ver-

densorden. Er det Putins KGB-fortid, der

spiller ind, eller er det udfordringer indad-

til i Rusland eller i Ruslands nabolag, der

er årsagen? Hvad er Putins strategi ind-

adtil og udadtil? Og vil stormagtsdrøm-

mene blive til virkelighed? Få svarene fra

seks af landets fremmeste Ruslands-ken-

dere.

18/01: Det nye Ruslands storhed og forfald. Erik Kulavig, lektor i


25/01: Putins stormagtsdrømme: Udenrigspolitikken (på let-forståeligt engelsk). Karl Elias

Immanuel Götz, adjunkt i stats-

kundskab, Aarhus Universitet

01/02: Udfordringerne indadtil. Hvor-dan fastholder Putin magten, og hvad truer den? Jakob

Tolstrup, lektor i statskundskab,

Aarhus Universitet

08/02: Rusland som energipolitisk magtfaktor? Kenneth Møller,

analytiker, cand.mag., Statsadvo-

katen for Særlige Økonomiske og

Internationale Straffesager

15/02: Konflikten i Ukraine. Claus

Mathiesen, lektor i russisk, For-

svarsakademiet

22/02: Dragen og bjørnen. Ruslands forhold til Kina. Karsten Jakob Møller, senior-

analytiker, Dansk Institut for

Internationale Studier

samfund og verden 9

Alt hvad du bør vide om samfundet


Vil du vide mere om, hvordan samfundet ser ud i dag, og hvor-

dan det vil udvikle sig i fremtiden? Hør om Danmarks økonomi,

velfærdssystem, parlamentariske system, retsvæsen, sikker-

hedspolitik og meget mere. Disse elementer vil blive set i per-

spektiv af fortiden og skue ud i fremtiden. Mød centrale danske

samfundsforskere, og bliv klædt på til at deltage i samfunds-

debatten.

18/01: Danmarks moderne statshistorie. Claus Møller Jør-

gensen, lektor i historie, Aarhus Universitet

25/01: Danmarks parlamentariske system. Palle Svensson,

professor i statskundskab, Aarhus Universitet

01/02: Dansk retsvæsen. Gorm Toftegaard Nielsen, profes-

sor i jura, Aarhus Universitet

08/02: Økonomi. Martin Paldam, professor emeritus i økono-

mi, Aarhus Universitet

15/02: Danmarks sikkerhedspolitik. Ole Wæver, professor i

statskundskab, Københavns Universitet

22/02: Velfærdsstaten. Jørgen Goul Andersen, professor i

statskundskab, Aalborg Universitet

Økonomiens konger

Holdnummer: 1612-007Dato: 19/1, 6 tirsdageTid: 19.45-21.30Pris: 630 kr., studerende 410 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164Tilrettelægger: Jesper Jespersen, professor i økonomi, Roskilde Universitet

Hvem er de store økonomiske tænkere? Og hvilken betydning

har deres værker i dag? Diskussionerne omkring forskellige

økonomiske teorier har gennem århundreder afspejlet skiften-

de samfundsøkonomiske og politiske forhold. Vi stiller skarpt

på økonomiens konger. Adam Smith, der opfattes som grund-

lægger af moderne økonomi. Karl Marx, der udfordrede ’vul-

gær-økonomerne’. Keynes, som brød med den neoklassiske li-

gevægtsorienterede forståelse. Og Friedman, som grundlagde

monetarismen og bidrog væsentligt til den neoliberale bølge.

Rækken rundes af med en forelæsning om de mest indflydel-

sesrige nulevende økonomer.

19/01: Intro til kongerækken. Jesper Jespersen, professor i


26/01: Adam Smith. Mia Amalie Holstein, redaktør, cand.

polit. og cand.mag. i filosofi

02/02: Karl Marx. Rune Møller Stahl, ph.d.-studerende i

statskundskab, Københavns Universitet

09/02: John Maynard Keynes. Jesper Jespersen, professor i


16/02: Milton Friedman. Niels Christoffer Thygesen, profes-

sor emeritus i økonomi, Københavns Universitet

23/02: De nye konger. Jesper Jespersen, professor i økono-

mi, Roskilde Universitet

Vi går i krig

Holdnummer: 1612-006Dato: 30/1, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164

Med Operation Bøllebanks voldsomme

beskydninger af serbiske stillinger i 1994

er danske styrker for første gang i mange,

mange år involveret i egentlige kamp-

handlinger. Men selvom soldaterne på

dette tidspunkt er i krig, er Danmark det

ikke endnu. Dansk udenrigspolitik er kun

blevet mere aktiv siden 1990’erne. Danske

styrker har været i Helmand, ved Afrikas

Horn og i Libyen – og Bøllebank er blevet

dagligdag for forsvaret. Men spørgsmålet

er, hvor meget Danmark har forandret sig

som følge heraf, om forskellen på front-

linje og den hjemlige situation er blevet

mindre, om Danmark som sådan har væ-

ret i krig, har erkendt at være i krig, og har

lært at være i krig? Tre eksperter stiller

skarpt på den militære aktivisme – både

herhjemme og ved frontlinjen.

10.00: Danmark og den militære akti-visme. Kristian Søby Kristensen,

seniorforsker i sikkerhedspolitik,


11.45: Frokostpause12.30: Hvorfor er danskerne så krigs-

glade? Peter Viggo Jakobsen,

lektor i forsvars- og sikkerheds-

politik, Forsvarsakademiet

14.15: Operation Bøllebank – militær aktivisme ved fronten. Lars

Møller, oberst og forfatter

Iran

Holdnummer: 1612-005Dato: 6/2, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164

Bliv klogere på et af verdens brændpunk-

ter. Iran er et land med meget at byde

på. Opdag landets mange minoriteter,

få indblik i kvinders vilkår og få indsigt i

den islamiske republiks aktuelle politiske

situation. Har landets mange minoriteter

noget til fælles med flertallet af persere

og præstestyret i Teheran? Hvilke mulig-

heder og begrænsninger møder kvinder

i deres dagligdag? Og hvad er der sket,

siden den grønne bevægelse blomstrede i

2009? Efter forelæsningerne kan du høre

om rejser til Iran med Viktors Farmor.

10.00: Minoriteter. Iran bag sløret. Bjarke Vestesen, journalist, Fyens

Stiftstidende

11.45: Frokostpause12.30: Sharia og kvinders vilkår. Jesper

Petersen, cand.mag. i islamstudier

14.30: Oprør og reformer – nye vinde i den islamiske republik. Jesper

Petersen, cand.mag. i islamstudier

”I de sidste 200 år er den danske økonomi vokset med næsten 3% om året. Der er mange, der tror, at det ikke kan fortsætte, men når man studerer vækstens kilder, er det svært at tro, at det ikke vil fortsætte.” Martin PaldamProfessor i økonomi, Aarhus Universitet

10 samfund og verden

Sproglig mangfoldighed – ekstremer i verdens sprog

Holdnummer: 1612-074Dato: 6/2, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Peter Bakker, lektor i lingvistik, Aarhus Universitet

Verdens sprog kan være meget forskelli-

ge i deres opbygning. Fra sprog helt uden

komplekse ord til sprog med ord, der er så

lange, at de oversættes med en hel sæt-

ning på dansk. Forelæsningerne fokuse-

rer på sprogtyper og fænomener, der er

meget forskellige fra kendte europæiske

sprog. Vi dykker ned i nogle af klodens

mere ekstreme sprog, der fx har toner, få

sproglyde, mange konsonanter eller seks

former for datid. Opdagelsesrejsen tager

os til opsigtsvækkende indianersprog

som cree (Canada) og piraha (Brasilien),

kreolsprog som saramakansk (Surinam),

men også australske og afrikanske sprog

og, tættere på os, dansk tegnsprog. Fo-

relæsningen forudsætter et basalt kend-

skab til grammatisk terminologi.

De store ideologier

Holdnummer: 1612-025Dato: 7/2, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Claus Christoffersen, BA i filosofi og oldtidskundskab

Frihed, individ og ”enhver er sin egen

lykkes smed”. Det er ord, der ofte asso-

cieres med et liberalistisk menneskesyn.

Liberalismens fødsel blev startskuddet

til store samfundsmæssige forandringer

i 1700-tallets Europa. Enevælde og adel

blev skiftet ud med ideologiske tanker,

der satte individet i centrum. I kølvandet

på liberalismen fulgte konservatismen

og socialismen. Tilsammen har de tre

ideologier haft en enorm betydning for

eftertidens politiske tænkning og praksis.

Hør om tankerne – og tænkerne – bag de

store ideologier og om ideologiernes rol-

le i nutidens politiske landskab. Bliv også

klogere på demokrati og nationalstat, der,

som ideologierne, har været med til at

tegne det samfund, vi kender i dag.

Istanbul

Holdnummer: 1612-004Dato: 7/2, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Pris inkl. bog: 515 kr., studerende 375 kr. (bog værdi 250 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ-det, Tuborgvej 164

Istanbul er Øst og Vest, modernitet og tradition. En megaby

under konstant forandring og fuld af forunderlige kontraster.

Den byzantinske, osmanniske og republikanske kulturarv er

udstrakt som et netværk i byen og flettes med gamle bydele,

hastigt opståede slumbebyggelser og butikscentre med blank-

polerede ruder. Byen er også centrum for kritikken af det tyr-

kiske styre. Gezi Park-urolighederne i 2013 begyndte som pro-

tester mod opførelsen af et nyt indkøbscenter i parken, men

kom siden til at handle om forsamlingsfrihed, ytringsfrihed og

sekularisme. Rækken er baseret på bogen ’Istanbul’ fra Aarhus

Universitetsforlags serie ’Vide Verden’,. Bogen kan inkluderes

i købet.

10.00: Fra Konstantinopel til det moderne Istanbul. Mo-

gens Pelt, lektor i historie, Københavns Universitet

11.45: Frokostpause12.30: På sporet af dræbte journalister. Daniella Kuzma-

novic, lektor i moderne Tyrkiets studier, Københavns

Universitet

14.30: Orhan Pamuks Istanbul. Malene Fenger-Grøndahl,

journalist

samfund og verden 11

Norden


Ifølge det engelske tidsskrift ’The Economist’ gør resten af

verden klogest i at kigge mod de nordiske lande for at løse

fremtidens økonomiske og sociale udfordringer. ’Den nordiske

model’ er igen inde i varmen, hvilket vi nordboere ikke kan høre

ofte nok. Vi er stolte, når andre roser det særligt nordiske, vi

fremhæver selv vores fælles kultur og historie, og vi kalder hin-

anden ’broderfolk’. Men hvad vil det sige at være nordisk, og er

der noget unikt, der binder os sammen? Og er der overhovedet

et nordisk fællesskab i dag med indvandring fra hele verden,

og hvor der ikke er meget længere til Beijing end til Bergen?

22/02: Hvorfor er de små nordiske lande de mest lykkeli-ge? Bent Greve, professor i samfunds-

videnskab, Roskilde Universitet

29/02: Den nordiske velfærdsstat. Jørgen Goul Andersen,

professor i statskundskab, Aalborg Universitet

07/03: Protestantismen og den nordiske mentalitet. Uffe

Østergaard, professor i historie, Copenhagen Business

School

14/03: Norden i dag og i morgen. Lars Hovbakke Sørensen,

ekstern lektor i historie, ph.d., Københavns Universitet

Tyskland – historie, sprog og kultur


Vi spiller ’Bezzerwizzer’, ser ’So Ein Ding’ på TV og drikker øl

på Die Kleine Bierstube, og danskerne elsker Berlin. Men hvor

meget ved vi egentlig om Tysklands historie, righoldige kultur

og sprog? Vores nabo i syd spiller som økonomisk og politisk

supermagt en hovedrolle i Europa, og intet tyder på, at det vil

ændre sig foreløbigt. Tyskland har siden middelalderen været

fast leverandør af det ypperligste inden for musik, kunst, lit-

teratur og filosofi. I det sidste årti har tysk film taget fart med

mesterlige historiske skildringer i fx ’Das Leben der Anderen’

(2006) og ’Der Untergang’ (2004). I løbet af fem forelæsninger

bliver tilhørerne ført med på en rejse gennem tysk sprog, histo-

rie, litteratur, filosofi og film, fra middelalderen til i dag.

29/03: Den tyske filmbølge. Mikael Busch, forfatter og lektor

i tysk, Kolding Gymnasium

05/04: En vandring gennem det tyske sprogs historie – på sporet af det lille, store ord ’hjerte’ (på letforståeligt tysk). Ineke Hess, lektor i tysk, Aarhus Universitet

12/04: Nazisme i tysk erindringskultur (på letforståeligt tysk). Katja Gorbahn, lektor i tysk, Aarhus Universitet

19/04: Hovedstrømninger i tysk litteratur efter 1945. Søren

R. Fauth, professor i tysk, Aarhus Universitet

26/04: Fuldkorn og brunet hud. Den tyske Lebensre-form-bevægelse. Sven Halse, lektor i tysk, Aarhus

Universitet

Christiansborg bag facaden

Holdnummer: 1612-132Dato: 30/3, 5 onsdageTid: 17.30-19.15Pris: 530 kr., studerende 360 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164

Mange af os følger med i politik. Vi er

vidner til politikernes mudderkastning

og hører om blokpolitik og nødløgne. Om

vækst, reformer og dyrt undertøj. Men

hvordan fungerer tingene på Christians-

borg egentlig bag facaden? Ja, hvem be-

stemmer i Danmark? Partigrupperne har

naturligvis en afgørende rolle for, hvad

der er på mediernes dagsorden. Men i de

seneste år har vi også set en række sager,

der har bragt forholdet mellem ministre

og embedsmænd i fokus. Og interesse-

organisationerne forsøger med deres lob-

byarbejde ihærdigt at påvirke de politiske

beslutninger, der hvor de bliver taget.

Samtidig handler politik om mennesker.

Og derfor kan psykologien også gøre os

klogere på, hvem der egentlig bestemmer.

Kom bag kulisserne på Christiansborg,

når landets skarpeste forskere ruller tæp-

pet op og stiller skarpt på dansk politik.

30/03: Partierne på Borgen: Politik bag lukkede døre. Helene Helboe

Pedersen, lektor i statskundskab,

Aarhus Universitet

06/04: Magt, ministre og embeds-mænd. Jørgen Grønnegård

Christensen, professor

i statskundskab, Aarhus

Universitet

13/04: Lobbyernes indflydelse i dansk politik. Anne Skorkjær Binder-

krantz, professor MSO i stats-


20/04: Medierne og politikerne. Chri-

stoffer Green-Pedersen,

professor i statskundskab,

Aarhus Universitet

27/04: Psykologi? Politikernes sprog-brug og vores holdninger. Lene

Aarøe, lektor i statskundskab,

Aarhus Universitet

Danmark i verden

Holdnummer: 1612-133Dato: 30/3, 5 onsdageTid: 19.45-21.30Pris: 530 kr., studerende 360 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164Underviser: Lars Bo Kaspersen, professor i statskundskab, institutleder, Københavns Universitet

Danmark bør forstås i lyset af fortidens,

nutidens og fremtidens europæisering og

internationalisering. Danmark er som stat

og samfund ikke skabt af danskere, men

derimod i relationerne mellem Danmark

og omverdenen. Vor tids globalisering og

europæisering er med andre ord ikke nye

fænomener. Danmarks overlevelse som

stat er betinget af, hvordan vi håndterer

de store udfordringer, der ligger i at være

ikke bare et land, men et land i verden i

det 21. århundrede. Forelæsningsrækken

behandler Danmarks udvikling de sidste

200 år, og kaster afslutningsvis blikket

fremad. Hvad er de største udfordringer

for den danske stat og det danske sam-

fund i de kommende 15-30 år?

30/03: Danmark set i lyset af 200 års europæisering og internationa-lisering – en begrebsramme

06/04: Danmarks udvikling i lyset af det britiske århundrede og det tyske riges samling (1815-1899)

13/04: Danmarks udvikling set i lyset af verdenskrigene (1900-1945)

20/04: Danmark i det amerikanske århundrede (1945-2001)

27/04: Danmarks udfordringer og dilemmaer (2001-?)

Man forestiller sig, at partierne var mere inkluderende før i tiden. Men faktisk er mange partier blevet mere åbne, og medlemstallet stiger i flere af dem.” Helene Helboe PedersenLektor i statskundskab, Aarhus Universitet

12 samfund og verden

4-6 NYE

Vov at vide! Frontforskning fra Det Frie Forskningsråd

Holdnummer: 1522-268Dato: 29/10, 1 torsdagTid: 19.00-21.15Pris: 75 kr. inkl. et glas vinSted: AU, Campus Emdrup, bygning A, Festsalen, Tuborgvej 164

Det Frie Forskningsråd*Dækker alle videnskabelige hovedområder. *Består af 75 rådsmedlemmer og 9 bestyrelsesmedlem-mer, alle anerkendte forskere, som er udpeget på bag-grund af deres høje faglige kompetence af Uddannelses- og Forskningsministeren.*Uddeler hvert år ca. 1,2 mia. kr.

”Sapere Aude! Hav mod til at bruge din egen forstand!” Sådan

lyder oplysningstidens mest kendte slogan formuleret af Im-

manuel Kant i 1783. Denne aften ser vi dog ikke på Kant, men

ud i fremtiden, når forskere præsenterer frontline-forskning.

Hvert år støtter Det Frie Forskningsråd de bedste forskere i

Danmark. Støtten går til forskere, der står bag den mest origi-

nale og banebrydende danske forskning. Formålet er at sikre

forskernes evne til at konkurrere internationalt og styrke unge

forskertalenter. Vi har samlet et hold af disse forskere denne

aften.

19.00: Velkomst. Peter Munk Christiansen, professor i stats-

kundskab, Aarhus Universitet og bestyrelsesformand

for Det Frie Forskningsråd

19.05: Man kan ikke både blæse og have mel i munden: Bakterier og antibiotikaresistens. Morten Sommer, professor i mikrobiologi, Danmarks

Tekniske Universitet

19.20: Bananfluer viser vejen. Torsten Nygård Kristensen,

professor MSO i evolutionsbiologi, Aalborg Universitet

19.35: Immunforsvaret som våben mod kræftceller. Sine

Reker Hadrup, lektor i immunologi, Danmarks Tekni-

ske Universitet

19.50: Forskersnak. Sanne Gram Fadel fra DR interviewer

Sine Reker Hadrup, Morten Sommer og Torsten

Nygård Kristensen

20.05: Pause med vin 20.30: Nye medier og nye intimiteter. Rikke Andreassen,

lektor i kommunikation, Roskilde Universitet

20.45: Det handler bare om ledelse! Lotte Bøgh Andersen,

professor i statskundskab, Aarhus Universitet

21.00: Forskersnak. Sanne Gram Fadel fra DR interviewer

Rikke Andreassen og Lotte Bøgh Andersen.

21.15: Tak for i aften!

Latinamerikas udfordringer


Latinamerika har gennemgået store økonomiske og politiske forandrin-

ger i løbet af de seneste årtier. Kontinentet var tidligere præget af dik-

taturstater, men i dag er de fleste lande efterhånden demokratiske. Den

politiske venstredrejning, mange af landene har oplevet, står måske ved

en skillevej efter Hugo Chavez’ død og et Cuba, som reformerer i retning

af et mere liberalt og kapitalistisk marked. Samtidig ser den økonomiske

fremgang endnu ikke ud til at have nået sit højdepunkt, og Brasilien er

blevet en af de store globale spillere. Hvordan oplever latinamerikanerne

den politiske og økonomiske udvikling, og hvilken indflydelse har foran-

dringerne på deres selvforståelse? Forelæsningerne stiller skarpt på poli-

tik, økonomi, globalisering og selvforståelse.

30/03: Introduktion til Latinamerika. Jakob Egeris Thorsen, postdoc i

systematisk teologi, Aarhus Universitet

06/04: Soy latino – identitetsdannelse i Latinamerika. Simon Wester-

gaard Lex, postdoc i antropologi, Københavns Universitet

13/04: Modernisering og nye udfordringer i det 21. århundrede. Ken

Henriksen, lektor i latinamerikanske studier, Aarhus Universitet

20/04: Sociale bevægelsers betydning for politiske udviklinger i Ecuador og Brasilien. Óscar García Agustín, lektor, Aalborg

Universitet

27/04: Latinamerika og globalisering. Steen Fryba Christensen, lektor i

Latinamerika og globalisering, Aalborg Universitet

04/05: Cuba – hvad nu? Sjamme van de Voort, forsker, Centre for

Research on Cuba, University of Nottingham

Store antropologer


I dag får de fleste af os erfaringer med andre kulturer og møder ukendte

skikke på rejser og herhjemme. Antropologi er studiet af verdens kulturer

og samfund, og oplevelsen af kulturelle forskelle og menneskelige lighe-

der er antropologiens fokus. Med udgangspunkt i antropologiens historie,

tænkere og metoder giver forelæsningerne de mest centrale værktøjer til

at forstå en mangfoldig verden. Værktøjer, der kaster lys over de udsagn

om globalisering, multikulturalisme, integration, kultur og udvikling, som

er centrale i nutidens debatter om verden. Forelæsningsrækken tager af-

sæt i bogen ’Antropologiske mesterværker’ (Aarhus Universitetsforlag).

25/04: Clifford Geertz. Jakob Krause-Jensen, lektor i antropologi,

Aarhus Universitet

02/05: Claude Levi-Strauss. Mads Daugbjerg, lektor, ph.d.-program-

leder, afdeling for Antropologi, Aarhus Universitet

09/05: Erving Manual Goffman. Torsten Kolind, lektor, Center for Rus-

middelforskning, Aarhus Universitet

23/05: Marcel Mauss. Bodil Selmer, lektor i antropologi, Aarhus Univer-

sitet

30/05: Pierre Bourdieu. Sine Agergaard, lektor, Institut for Folkesund-

hed, Aarhus Universitet

samfund og verden 13

Organisation,ledelse og

kommunikation

Du bruger en fjerdedel af dit voksne liv på dit arbejde. Få styrket dine kompetencer inden for

kommunikation og ledelse samt gode råd til, hvordan du konfliktløser, coacher eller

skriver professionelt.

Nudging – et redskab til adfærdsforandring

Holdnummer: 1522-036Dato: 31/10, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 450 kr., studerende 310 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Pelle Guldborg Hansen, adfærdsforsker, Director of ISSP og formand for Dansk Nudging Netværk, Syddansk Universitet og Roskilde Universitet

Hvordan får man folk til at spise sunde-

re, agere mere miljørigtigt og køre sik-

kert i trafikken? Forbud, fedtafgifter og

fartbøder er klassiske værktøjer, men en

prisstigning resulterer ikke altid i skra-

bet smør på brødet, og muligheden for

en fartbøde får ikke alle til at løfte fo-

den fra speederen. Nudging er et nyt

værktøj til adfærdsforandring. Et ’nudge’

er et velment puf i den rigtige retning. I

praksis kan det fx være farvede fodspor

på gaden, der fører til en skraldespand.

Nudge-tilgangen bygger på indsigter fra

adfærdsøkonomien og kognitiv psykologi,

der viser, hvordan det er muligt at påvirke

adfærd uden brug af, eller som supple-

ment til, de klassiske reguleringsstrate-

gier: information, incitamentsstyring og

direkte regulering. Ved kendskab til disse

psykologiske faktorer er det muligt at ud-

vikle effektive løsninger uden at gribe til

frihedsbegrænsende regulering. Bliv klo-

gere på nudge-tilgangen til adfærdsfor-

andring i teori og praksis, og få de etiske

aspekter sat i perspektiv.

Styr(k) kommunikationen

Holdnummer: 1522-045Dato: 1/11, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 450 kr., studerende 310 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Undervisere: Kirstine Fabricius, cand.comm. i kommunikation og psykologi, underviser og forfatter. Katrine Bütow, cand.comm. i kommunikation, kultur og sprog-mødestudier, kommunikationsmedarbejder i Udlændingestyrelsen

Alle kan kommunikere, men hvem har

ikke prøvet at give en klar og tydelig ud-

melding, som alligevel blev misforstået? I

sådan en situation kan følgende være et

afgørende sprogligt virkemiddel; ved at

kommunikere om kommunikationen, kan

man styre og styrke den, og undgå forvir-

ring og misforståelser med samarbejds-

partnere, ledelse, venner og svigermor

– dette betegnes metakommunikation.

Forelæsningen giver en grundlæggen-

de introduktion til dette virkemiddel og

kommer med praktisk anvendelige ek-

sempler på, hvordan man i hverdagen fx

kan guide et møde, vægte vigtige pointer

i et oplæg eller præge en diskussion på

kontoret eller over aftensmaden. Forelæs-

ningen tager afsæt i bogen ’Styr(k) kom-

munikationen – med metakommunikative

redskaber’ (Samfundslitteratur), som kan

købes med rabat på dagen.

Dialogue Labs


Kunne du tænke dig at vide, hvordan man i professionelle kon-

tekster på forskellig vis kan skabe rum for nytænkning, nyska-

belse og handle-, samværs- og samtaleformer, der har blik og

sensitivitet for ’det endnu-ikke-tænkte’? Eller sagt med andre

ord: Det der gør os kreative, det der leder hen mod innovation,

det gode arbejdsliv og udvikling af et særligt organisatorisk

mindset, hvor dialogen er central? Det nye forskningsinitiativ

på Aalborg Universitet, Dialogue Labs, er optaget af det be-

tydningsskabende, af erfaringen af meningsfuldhed og af det

dybt forunderlige, som arbejds- og hverdagsliv byder på, og

som kan være nøglen til at forandre og udvikle dette arbejds-

og hverdagsliv. Bliv præsenteret for de fire forskellige ”labs”

og deres forskellige tilgange til at fremme nytænkning – fra

legens potentiale til undring i samtaleprocesser.

09/11: Inquiry Lab. Helle Alrø, professor og leder af Inquiry

Lab, Aalborg Universitet

16/11: Play Lab. Sine Maria Herholdt-Lomholdt, lektor og

tilknyttet Play Lab, Aalborg Universitet

23/11: Wonder Lab. Finn Thorbjørn Hansen, professor og

leder af Wonder Lab, Aalborg Universitet

30/11: Material Story Lab. Anete Mikkala Camille Strand,

adjunkt og leder af Material Story Lab, Aalborg Uni-

versitet

Giv teksten liv

Holdnummer: 1522-048Dato: 14/11, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 450 kr., studerende 310 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ-det, Tuborgvej 164Undervisere: Andreas Graae, cand.mag. i litteraturvidenskab. Christina Pontoppidan, ekstern lektor i retorik, Københavns Uni-versitet og Copenhagen Business School

At skrive levende og legende er ikke forbeholdt de kreative

få. Alle kan lære at give deres tekster liv, så det bliver sjovere

både at skrive og læse dem. De to forelæsere gennemgår sy-

stematisk, hvordan man med enkle midler kan gøre selv svære

tekster levende. De præsenterer en række simple greb, som

tilsammen giver teksten liv. Lær, hvordan du gør tekstens ind-

hold dramatisk og nærværende. Lær, hvordan du giver teksten

en form, der vækker læserens begær. Få råd om, hvordan du

dræber klichéerne og sætter liv i sproget med overraskende

metaforer, rim og rytme. Forelæsningerne tager afsæt i bo-

gen ’Giv teksten liv. Greb der griber’, der udkommer på Sam-

fundslitteratur i efteråret 2015.

OrganisatiOn, ledelse Og kOmmunikatiOn 15

Paradoksledelse

Holdnummer: 1522-039Dato: 15/11, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 450 kr., studerende 310 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Mette Thingstrup, cand.psych.aut., erhvervspsykolog, Clavis Erhvervspsy-kologi

Paradokser er… paradoksale: Umulige at

komme ud af og umulige at være i. At

håndtere kompleksitet står som en cen-

tral ledelsesopgave. I paradoksledelse

ses kompleksitet som et grundvilkår frem

for som noget, der blot skal reduceres og

eksekveres. For selvom kompleksiteten

og forvirringen kan reduceres midlerti-

digt gennem regler, procedurer og stabi-

le arbejdsgange, så skabes der samtidig

et behov for fleksibilitet, nytænkning,

kreativitet og udforskende adfærd i or-

ganisationen. Dette er de paradoksale

og grundlæggende vilkår, som ledelse i

dag må rumme. Bliv klogere på, hvordan

du kan bevare handlekraften i en hver-

dag fyldt med paradokser, kompleksitet,

modsætningsfyldte krav og ambivalens.

Undervisningen henvender sig til ledere,

som søger en dybere forståelse af, hvad

det er for en disciplin, de udøver samt alle

andre med interesse for ledelsesområdet.

Undervisningen tager afsæt i bogen ’Le-

delse gennem paradokset’ (Dansk Psyko-

logisk Forlag).

Det nyeste om ledelse, kommunikation og innovation


Få indblik i de nyeste tendenser inden

for ledelse, kommunikation og innovati-

on. Hvordan leder man de selvledende?

Hvordan skaber man konsistens i sin

kommunikation? Og hvordan bliver man

mere innovativ? Udfordringerne i det mo-

derne arbejdsliv er mange, og hvad der

før blev anset som modsætninger ses i

dag som frugtbare udviklingsområder.

Nye teorier, metoder og begreber dukker

op og tilbyder nye strategier til at håndte-

re aktuelle udfordringer. Bliv opdateret på

den nyeste viden, når tre eksperter udfol-

der de væsentligste nye udviklingsretnin-

ger, teorier og begreber.

02/12: Ledelse. Steen Hildebrandt,

professor i ledelse,

Aarhus Universitet

09/12: Kommunikation. Lars Thøger

Christensen, professor i kommu-

nikation, Copenhagen Business

School

16/12: Innovation. Steen Høyrup Peder-

sen, lektor emeritus i pædagogik

og innovation, Aarhus Universitet

Grafisk design og kommunikation

Holdnummer: 1522-040Dato: 2/12, 3 onsdageTid: 19.45-21.30Pris: 450 kr., studerende 310 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164Underviser: Henrik Birkvig, uddannelsesleder på Grafisk Design, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

At arbejde med grafisk design og kommunikation er blevet

hvermandseje. Alle der arbejder med digitale dokumenter kan

foretage valg i de såkaldte designparametre: typografi, illustra-

tion, farve, form og bevægelse. Men hvordan sikrer man sig,

at ens produkt virker efter hensigten? I denne forelæsnings-

række kan du få et indblik i fagets terminologi og synspunkter

på, hvad der er godt og mindre godt, når der introduceres til

fagets processer, problemer, løsninger og kutymer – blandet

op med teori og referencer til forskningsresultater. Bliv klogere

på, hvordan du træffer de gode val, og hvordan du undgår de

mindre gode, når du former din visuelle kommunikation.

Fordybelsen i lederskabet

Holdnummer: 1522-262Dato: 15/12, 1 tirsdagTid: 17.30-21.30Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164Underviser: Michael Stig Ørbech, organisationskonsulent, cand.polyt., MPO og psykoterapeut

I menneskehedens historie har der både i det personlige og

i det organisatoriske lederskab altid været vigtige beslutnin-

ger at træffe. Men vi lever i forandringens tidsalder, hvor an-

tallet af personlige eksistentielle spørgsmål og omstillinger i

arbejdslivet for en gennemsnitsdansker er mere omfangsrige

og komplekse end tidligere. Det kræver, at vi alle, privat og på

arbejdet, er gode til at træffe beslutninger. Men hvordan gør

vi det? Og på hvilket grundlag? Undervisningen denne aften

sætter fokus på fordybelsen som en disciplineret praksis, der

understøtter bedre beslutninger, personligt såvel som i grup-

per. Forvent en lærerig og underholdende aften, hvor der veks-

les mellem oplæg, dialog og øvelser. Forelæsningen henvender

sig til ledere, konsulenter, procesledere, terapeuter, coaches og

alle andre med interesse i at håndtere refleksion og fordybelse

på det personlige plan eller i team og grupper. Undervisnin-

gen tager bl.a. afsæt i ’Livgivende Samtaler og Relationer’ og

’Velfungerende Grupper og Team’ (Hans Reitzels Forlag/Gyl-

dendal).

16 OrganisatiOn, ledelse Og kOmmunikatiOn

Potentialeledelse

Holdnummer: 1522-261Dato: 15/12, 1 tirsdagTid: 17.30-21.30Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164Underviser: Søren Barlebo Rasmussen, ph.d., strategisk rådgiver og konsulent, Barlebo Konsulentvirksomhed

Potentialeledelse handler om at lede engagerede og stærke

individer, så de sammen udløser deres fælles bedste mulige

potentiale. Det handler om, at man leder noget immaterielt

og potentielt, der kan vokse frem – hvis man leder godt nok.

Samtidig kan engagementet ikke bevæge sig i alle retninger.

Det skal i den sidste ende understøtte virksomhedens strate-

giske udvikling, som bliver stadig vigtigere at få implementeret

for at kunne klare sig i den globale udvikling. Denne ledelses-

opgave kan ikke klares ved traditionel hierarkisk ledelse, hvor

man top-down kontrollerer hverdagens produktion. En anden

ledelsesform må til – potentialeledelse! Undervisningen tager

afsæt i bogen ’Potentialeledelse – om strategisk ledelse i fag-

professionelle organisationer’ (Barlebo Forlag).

Konsulentens grønspættebog

Holdnummer: 1522-037Dato: 16/12, 1 onsdagTid: 17.30-21.30Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164Underviser: Vibe Strøier, cand.psych., Willer, Bryld og Strøier Organisationspsykologer

Konsulentydelser er i dag præget af en høj grad af komplek-

sitet, og konsulenten skal kunne indtage en række forskellige

roller som bl.a. underviser, rådgiver og procesleder. Forelæs-

ningen stiller skarpt på de psykologiske udfordringer, dilem-

maer, glæder og vanskeligheder, som enhver form for proces-

konsulent kan møde i hverdagen. Forelæsningen dykker ned i

fire organisationspsykologiske paradigmer. Hver position be-

skrives grundigt med en præsentation af de vigtigste teoreti-

kere og deres betydning for den konkrete tilgang, og der gives

en praktisk og håndfast introduktion til anvendelige modeller

og metoder, der kan forbedre hverdagen på jobbet. Forelæs-

ningen henvender sig til den interne eller eksterne konsulent

i både den offentlige og private sektor samt til alle andre med

interesse for organisationspsykologiske teorier og metoder.

Forelæsningen er baseret på bogen ’Konsulentens grønspæt-

tebog’ (Dansk Psykologisk Forlag).

Den retoriske værktøjskasse

Holdnummer: 1612-097 Dato: 20/1, 4 onsdageTid: 17.30-21.30Pris: 930 kr., studerende 610 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164

Kommunikation kan være meget kom-

pleks, og det kan være en vanskelig kunst

at mestre. I denne forelæsningsrække får

du mulighed for at forbedre dine kom-

munikative evner. Vi åbner den retoriske

værktøjskasse og sætter blandt andet

fokus på tre væsentlige elementer i god

kommunikation. Den første forelæsning i

rækken gør dig klogere på den gode og

virkningsfulde argumentation. De efter-

følgende to forelæsninger har fokus på

den hensigtsmæssige forberedelse samt

kropssprogets betydning, når du taler

foran et publikum. Den sidste forelæsning

fokuserer på den skriftlige kommunikati-

on, nærmere bestemt hvordan man skri-

ver en levende og interessant artikel. Alle

forelæsninger er helaftensforelæsninger.

20/01: Retorisk argumentation. Heidi

Jønch-Clausen, ph.d. og adjunkt

ved Center for Journalistik, Syd-

dansk Universitet

27/01: Forberedelse der fremmer dit nærvær. Linda Greve, undervis-

ningsudvikler, Aarhus Universitet

og medejer, BlivTaler

03/02: Kropssprogets betydning - om præsentation, stemmebrug og nervøsitet. Helga Halkjær, spe-

cialist i kropssprog og personlig

kommunikation og medejer,

BlivTaler

10/02: Sådan skriver du en god artikel. Søren Boy Skjold, lektor i sprog

og fortælleteknik, Danmarks

Medie- og Journalisthøjskole

Positiv psykologi i ledelse


Positiv psykologi giver os nye vinkler til

at forstå ledelse og centrale begreber in-

den for ledelse. Temaer som motivation,

stress, arbejdsmiljø og innovation kan

nemlig med fordel anskues fra nye vink-

ler. Forelæsningsrækken præsenterer den

nyeste forskning, der viser stærke resulta-

ter med hensyn til, hvorfor en anderledes

tilgang er nyttig. En tilgang, der i højere

grad handler om at lede os selv og andre

med udgangspunkt i det, der styrker os,

fremfor blot at minimere eller undgå det,

der gør os svage. Positiv psykologi i ledel-

se er ikke blot en ”feel good”-tilgang til at

sikre let arbejdsglæde, men nærmere en

ledelsestilgang som resulterer i engage-

ment og optimale arbejdspræstationer.

18/01: Bæredygtig ledelse. Mads Bab,

ekstern lektor og master i positiv

psykologi, Aarhus Universitet

25/01: Coaching som ledelsesværktøj. Connie Friman, Master Certified

Coach og master i positiv psyko-

logi, GROW2

01/02: Kreativitet og innovation. Daisy

Løvendahl, cand.comm. i kom-

munikation og filosofi, personlig

rådgiver

08/02: Positive energinetværk og High Performance Teams. Malene

Mygind, cand.mag. i psykologi og

sundhed, ledelseskonsulent og

positiv coach

15/02: Historiefortælling og mening i arbejdslivet. Pernille Bandholm

Jacobsen, cand.mag. i æstetik og

kultur og selvstændig konsulent,

Klods-Hans for viderekomne

22/02: Mindfulness og stresshånd-tering. Lone Overby Fjorback,

overlæge, Aarhus Universitets-

hospital

29/02: Positiv og styrkefokuseret MUS (medarbejdersamtale). Diana

Steffensen, dagtilbudsleder og

master i positiv psykologi,

Aarhus Kommune


Samarbejde og social kapital i organisationer

Holdnummer: 1612-011Dato: 30/1, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 450 kr., studerende 310 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ-det, Tuborgvej 164Underviser: Hanne V. Moltke, cand.mag. Heidi Graff Mortensen, mag.art.

Lær at arbejde på måder, der fremmer oplevelsen af tillid og

retfærdighed, og få en forståelse for, hvordan man former sam-

spillet mellem mennesker og samtidig har fokus på kerneop-

gaverne. Både forskning og erfaring viser, at medarbejdernes

trivsel øges, og effektiviteten højnes, når der arbejdes bevidst

med social kapital. Men hvad gemmer der sig bag begrebet so-

cial kapital, og hvordan dyrkes organisationens sociale kapital,

så den blomstrer? Hvordan bringes social kapital ind i organi-

sationens hverdag – på alle niveauer? Gennem en blanding af

teori og praksisfortællinger giver forløbet en introduktion til

social kapital og nye perspektiver på, hvordan du arbejder an-

derledes med samarbejdet i din organisation. Undervisningen

tager afsæt i udgivelsen ’Social kapital i organisationer’ (Dansk

Psykologisk Forlag).

God grammatik

Holdnummer: 1612-012Dato: 6/2, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 450 kr., studerende 310 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ-det, Tuborgvej 164Underviser: Richard Madsen, studieadjunkt i anvendt lingvistik, Aalborg Universitet

God kommunikation bygger på korrekt sprogbrug, og korrekt

sprogbrug forudsætter et godt kendskab til sprogets system.

Denne dag vil du få svar på spørgsmål om overordnede emner,

som hvad der karakteriserer dansk, og hvordan dansk typisk

adskiller sig fra andre sprog. Herudover vil vi dykke ned i kon-

krete sproglige spørgsmål, som eksempelvis hvornår man skal

skrive nogle og hvornår nogen. Få en grundlæggende og grun-

dig introduktion til det danske sprogsystem, hvordan ord og

sætninger opbygges, tegnsætningsreglerne, og få sat de mest

almindelige fejltyper og vanskelige ord på radaren. Undervis-

ningen vil veksle mellem forelæsning og små praktiske øvelser

og tager fat i nye aspekter af god grammatik.

Tredje generations coaching

Holdnummer: 1612-157Dato: 27/2, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 450 kr., studerende 310 kr.Maks 30 deltagereSted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164Underviser: Reinhard Stelter, professor i coaching- og sportspsykologi, Københavns Universitet

Ønsker du at få indblik i den nyeste og ba-

nebrydende udvikling inden for coaching,

og er du parat til at tænke dialoger og

samtaler på en ny måde? Coaching er ble-

vet et betydningsfuldt redskab i hverda-

gen, fordi samfundet hele tiden stiller nye

krav til kompetenceudvikling, læring, le-

delse samt team- og organisationsudvik-

ling. Coaching kan hjælpe til at skabe ny

viden og mestring af sociale forhandlin-

ger. Forelæsningen dykker ned i coaching

og coachingpsykologiens verden og be-

skæftiger sig med aktuel samfundsforsk-

ning, nye læringsteorier og diskurser om

det personlige lederskab. Lær, hvordan

du med det nye udviklingsværktøj ’Tred-

je generations coaching’ kan være med

til at udvikle værdiorienterede samtaler,

der skaber ny viden, refleksioner og per-

spektiver. Og bliv klogere på, hvordan du

finder kernen i motivationen hos den en-

kelte, i teamet eller organisationen ved at

udvikle en ny dialogkultur. Forelæsningen

er baseret på bogen ’Tredje generations

coaching’ (Dansk Psykologisk Forlag).

Kroppens sprog i professionel praksis

Holdnummer: 1612-191Dato: 16/3, 1 onsdagTid: 17.30-21.00Pris: 390 kr., studerende 250 kr.Maks 50 deltagereSted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164Underviser: Helle Winther, lektor i bevæ-gelsespsykologi, Københavns Universitet

Kroppens sprog har stor betydning for

autenticitet, nærvær, empati, lederskab,

relationskompetence og krisehåndtering i

professionel praksis. Bevægelse og krops-

sprog er vores primære sprog. Ordenes

strøm kan stoppes, men kroppen er altid

i bevægelse – altid kommunikerende. Al-

ligevel er kroppen, og ikke mindst bevæ-

gelsen, overset i psykologien. Gennem et

kalejdoskop af forskningsbaseret teori og

praksisnære fortællinger dykker vi denne

aften ned i kropslighedens, sanselighe-

dens og personlighedens betydning for

professionel kommunikation. Hør, hvor-

dan kroppens sprog kan bruges i under-

visning, supervision og personlig udvik-

ling i mangfoldige kontekster. Aftenen

tager udgangspunkt i bogen ’Kroppens

sprog i professionel praksis’ (Billesø &

Baltzer) og foregår i en vekselvirkning

mellem teori, bevægelse og dialog.

18 OrganisatiOn, ledelse Og kOmmunikatiOn

Idéudvikling der virker!

Holdnummer: 1612-192Dato: 2/4, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 450 kr., studerende 310 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ-det, Tuborgvej 164Underviser: Brian Due, ph.d., adjunkt i organisations- kommunikation, Københavns Universitet

Få indspark til, hvordan man bedst muligt udvikler de lyse

idéer. Idéudviklingen i danske virksomheder er ofte præget af

ensretning, manglende forberedelse og en tendens til at lade

sig nøje. Hvordan undgås det, at der tyes til den klassiske, men

mangelfulde tretrinsraket med brainstorm, kategorisering og

udvælgelse til realisering? Generelt skal der arbejdes dybere

med idéudvikling. Den eksisterende viden skal bruges, og for-

skellige idéer tænkes sammen. Idéudviklere er derfor nødt til

reelt at gå i dialog for at videreudvikle en idé. Undervisningen

præsenterer innovation som proces og giver indblik i de kultu-

relle betingelser, som kan være med til at fastlåse muligheder-

ne for at skabe nye idéer. Dagen består af oplæg og øvelser,

hvor du får mulighed for at afprøve forskellige teknikker – og

bliver klædt på til idéudvikling, der virker!

Projektledelse


Få den nyeste viden, og bliv klædt på til at lede projekter. Den

moderne medarbejder bliver mødt af høje og ofte modstriden-

de krav om struktur, overblik, samspil og processtyring. Sam-

tidig arbejder projektledere ofte under et stort tidspres, som

betyder, at der ofte handles på baggrund af vaner og ’gammel’

viden. Nyere forskning peger på, at fremtidens projektledelse

skal fokusere mere på projektets værdiskabelse, projektet som

sociale processer og projektdeltagerne som refleksive prakti-

kere. Du vil blive introduceret til forskning, teorier og metoder

inden for en række områder, som vil kunne hjælpe dig til at

navigere i komplekse sammenhænge.

04/04: Styregruppen som medspiller og aktiv samarbejds-partner. Henrik Sternberg, partner og seniorkonsu-

lent, Agil Procesforbedring. Pia Petersen, partner og

seniorkonsulent, Agil Procesforbedring

11/04: Evaluering af projekter. Peter Dahler-Larsen, profes-

sor i statskundskab, Københavns Universitet

18/04: Systematisk projektetablering og konfliktløsning.

Pia Petersen, partner og seniorkonsulent, Agil Proces-

forbedring

25/04: Modstand, angst og strategier i projektarbejde.

Maibritt Højgaard, organisationspsykolog, ec2act

02/05: Agil ledelse af komplekse projekter – feedback og tilpasning. Henrik Sternberg, partner og seniorkonsu-

lent, Agil Procesforbedring

09/05: Projektet som arena for kreativitet og innovation. Gry Guldberg Friis, konsulent, Gry Guldberg Consul-

ting


Holdnummer: 1612-161Dato: 10/4, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 450 kr., studerende 310 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Undervisere: Pelle Guldborg Hansen, adfærdsforsker, Director of ISSP og formand for Dansk Nudging Netværk, Syddansk Universitet og Roskilde Universitet. Katrine Lund Skov, managing director i iNudgeyou og ekstern lektor i adfærdsøkonomi og psykologi, Professionshøjskolen Metropol og Københavns Universitet

Hvordan får man folk til at spise sundere,

agere mere miljørigtigt og køre sikkert i

trafikken? Nudging er et nyt værktøj til

adfærdsforandring. Et ’nudge’ er et vel-

ment puf i den rigtige retning. I praksis

kan det fx være farvede fodspor på ga-

den, der fører til en skraldespand. Nud-

ge-tilgangen bygger på indsigter fra ad-

færdsøkonomien og kognitiv psykologi,

der viser, hvordan det er muligt at påvirke

adfærd uden brug af, eller som supple-

ment til, de klassiske reguleringsstrate-

gier: information, incitamentsstyring og

direkte regulering. Ved kendskab til disse

psykologiske faktorer er det muligt at ud-

vikle effektive løsninger uden at gribe til

frihedsbegrænsende regulering. Bliv klo-

gere på nudge-tilgangen til adfærdsfor-

andring i teori og praksis, og få de etiske

aspekter sat i perspektiv.

Ledelsespsykologi


Bliv introduceret for den nyeste forskning

inden for ledelsespsykologien, hvor ledel-

se handler om processer og opgaver, sna-

rere end frontfigurer og kontrol. Ifølge le-

delsespsykologien bør vi vende blikket fra

lederen som person og kigge nærmere på

ledelse som sociale processer, der findes i

vores organisationer, i vores arbejdsliv og

i alle de andre sammenhænge, hvor vi le-

ver vores liv. En sådan tilgang kan bidrage

med væsentlige indsigter i de udfordrin-

ger, ledere står overfor i en mangfoldig

og hyperkompleks verden. Forelæsnings-

rækken indledes med en præsentation af

den særlige ledelsespsykologiske optik,

hvorefter der stilles skarpt på en række

specifikke temaer, som er centrale for nu-

tidens ledere. Det gælder ledelse af mo-

tivation, trivsel, kreativitet, konflikter og

magt samt lederudvikling. Forelæsnings-

rækken tager afsæt i bogen ’Ledelses-

psykologi’ (Samfundslitteratur), som kan

inkluderes i prisen.

04/05: Introduktion til ledelsespsyko-logi – lederen som person og ledelse som social praksis. Claus

Elmholdt, lektor i ledelses- og

organisationspsykologi, Aalborg

Universitet

11/05: Ledelse af motivation. Rasmus

Thy Grøn, cand.psych. og ledel-

seskonsulent, LEAD – enter next

level

18/05: Ledelse af psykisk arbejdsmiljø og trivsel. Hanne Dauer Keller,

lektor i læringsteori, Aalborg

Universitet

25/05: Ledelse, magt og konflikt. Morten Kusk Fogsgaard, cand.

psych., erhvervs-ph.d.-stipendiat

i ledelses- og organisationspsy-

kologi, Aalborg Universitet

01/06: Ledelse af kreativitet og lederudvikling. Tue Juelsbo,

forskningsassistent i kreativitet

og ledelsespsykologi, Aalborg

Universitet

Fantastiske resultater skabes ikke af den enkelte leder, men af organisationer hvor alle tager ledelse.” Claus ElmholdtLektor i ledelses- og

organisationspsykologi,

Aalborg Universitet


Psykologi, sundhed og pædagogik

Et godt liv er mange ting. Mange knytter det til et godt helbred fysisk såvel som psykisk. Men hvor-

dan tager man bedst vare på sig selv og andre? Få viden om kropslig udfoldelse, læring og kost.

Psykologi,sundhed og pædagogik

Et godt liv er mange ting. Mange knytter det til et godt helbred fysisk

såvel som psykisk. Men hvordan tager man bedst vare på sig selv og andre?

Få viden om kropslig udfoldelse, læring og kost.

Gode vaner


Vi ved det jo godt. Det er godt for os at motionere, få vores

nattesøvn og spise varieret. Men ofte havner vi alligevel i so-

faen i stedet for at snøre løbeskoene, eller vi kommer alt for

sent i seng. Hvorfor er det så nemt at få dårlige vaner, og hvor-

for kan det være så svært at skabe gode vaner? Og hvad er

en vane egentlig? Hvordan opstår den, hvilket formål tjener

den, og hvorfor kan den have så stor magt over os? Kom og få

forskningens svar på spørgsmålene, og bliv klogere på, hvad

der skal til for at skabe nye gode vaner. Få præsenteret psyko-

logiske, neurobiologiske og adfærdsmæssige perspektiver og

hør, hvordan viden fra forskningens verden kan implementeres

i en sund hverdag. Så tag alle dine dårlige vaner med og bliv

inspireret til at gøre noget ved dem.

19/10: Psykologien i gode vaner – hvordan gør man i praksis. Malene Mygind, cand.mag. i psykologi og

sundhed, ledelseskonsulent og positiv coach

26/10: Vaner i hjernen. Albert Gjedde, professor i

neurobiologi, Københavns Universitet

02/11: Nudging og adfærdsændringer i praksis. Karsten

Schmidt, ph.d.-fellow og adfærdsforsker, Roskilde

Universitet


Holdnummer: 1522-056Dato: 20/10, 6 tirsdageTid: 17.30-19.15Pris: 630 kr., studerende 410 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164

Hvordan fungerer menneskets hukommelse, hvad påvirker vo-

res sociale adfærd, og hvordan udvikles vores personlighed?

Psykologi handler om at forklare, hvorfor vi mennesker oplever,

føler, tænker, handler og udvikler os, som vi gør. Få indblik i de

vigtigste milepæle inden for psykologi, og bliv introduceret til

den nyeste viden på området. Forelæsningerne giver desuden

redskaber til analyse og refleksion over psykologiske problem-

stillinger. Bliv klogere på dig selv og få en bedre forståelse og

respekt for menneskers forskellighed.

20/10: Udviklingspsykologi. Arne Poulsen, professor i udvik-

lingspsykologi, Roskilde Universitet

27/10: Socialpsykologi. Per Schultz Jørgensen, professor i

socialpsykologi, Aarhus Universitet

03/11: Læringspsykologi. Frans Ørsted Andersen, lektor i

uddannelsesforskning, Aarhus Universitet

10/11: Personlighedspsykologi. Lasse Meinert Jensen, post-

doc i personlighedspsykologi, Københavns Universitet

17/11: Kognitionspsykologi. Rune Nørager, ekstern lektor i

kognitionspsykologi, IT-Universitetet

24/11: Anvendt psykologi. Thomas Koester, cand.psych.,

FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi

Mindfulness


Interessen for mindfulness er i de seneste

år blomstret op, men konceptet og tek-

nikkerne har været kendt i buddhismen

gennem mere end to et halvt tusinde år.

Så hvad kan mindfulness tilbyde nutidens

mennesker? Hvad er mindfulness egent-

lig? Hvor og hvornår kan det bruges? Og

hvad ved man reelt om mindfulness i te-

ori og praksis? Mindfulness handler om

evnen til bevidst nærvær. I en tid præget

af stress, forandring og effektivitet samt

konstant kontakt med mange mennesker

gennem mail, mobil og Facebook, kan det

være en stor udfordring at være nærvæ-

rende. Men evnen kan trænes og være et

middel til stresshåndtering, forebyggelse

af depression og forbedring af livskvalitet,

relationer og samarbejde.

20/10: Introduktion. Karsten Bidstrup

Skipper, cand.mag. i idéhistorie

27/10: Mindfulness i mødet med moderniteten. Martijn van Beek,

lektor i antropologi, Aarhus

Universitet

03/11: Mindfulness i hjernen. Karen Jo-

hanne Pallesen, ph.d. i sundheds-

videnskab, Aarhus Universitet

10/11: Mindfulness-baseret terapi til angst og depression. Anne Maj

van der Velden, ph.d.-studerende

i psykologi, Aarhus Universitet

17/11: Mindfulness og arbejdsliv. Else-Marie Jegindø, ph.d. i neuro-


24/11: Perspektiver på praktisk anven-delse. Karsten Bidstrup Skipper,

cand.mag. i idéhistorie

01/12: Mindfulness og det stresse-de genom. Jesper Dahlgaard,

seniorforsker i psykologi, Aarhus

Universitet

Autisme hos børn

Holdnummer: 1522-058Dato: 31/10, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Cecilia Brynskov, videnskabe-lig assistent i psykologi, Aarhus Universitet og ekstern lektor, Københavns Universitet

Næsten 1 % af alle børn har autisme. At

have autisme betyder, at man har vanske-

ligt ved kommunikation og ved at indgå

i sociale sammenhænge. Man har også

en begrænset og ensformig adfærd. Men

autisme kan se ud på mange forskellige

måder, og det er også meget forskelligt,

hvordan autismen påvirker den enkelte

og familien. Forelæsningen giver en in-

troduktion til, hvad autisme er, og hvad

autisme skyldes. De mest udbredte be-

handlingsformer bliver præsenteret og

diskuteret, og vi ser nærmere på, hvor

god dokumentation der er for de enkel-

te behandlingsformers effekt. Desuden

rettes fokus mod, hvordan autismen på-

virker familien, især søskende, bedstefor-

ældre og forældre, herunder forældrenes

parforhold.

Når jeg forelæser om autisme på Folkeuniversitetet, oplever jeg, hvordan folks kærlighed til deres børn eller børnebørn kan skabe en meget stor længsel efter viden. Det gør mig lige rørt hver gang.”Cecilia BrynskovAutismeforsker og ekstern lektor,

Aarhus Universitet

psykologi, sundhed og pædagogik 21

Kærlighedens muligheder i eksistentiel belysning

Holdnummer: 1522-260Dato: 15/11, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafe- området, Tuborgvej 164Underviser: Bo Jacobsen, psykolog og professor i eksistentiel psykologi, Københavns Universitet

Hvilke muligheder har vi for at opleve kærlighedens glæder i

vor tids individualistiske og præstationsorienterede samfund?

Hvis man ser vor tids kærlighedsliv ud fra en eksistentiel

synsvinkel, får man øje på nogle positive muligheder, der let

overses i dagens debat. Den eksistentielle filosofi, psykologi og

sociologi ser mennesket som et ansvarligt og bevidst væsen,

hvis grundnatur det er at indgå i betydningsfulde relationer til

andre. Undervisningen præsenterer eksistentielle kærligheds-

teorier suppleret med øvelser, der slår bro mellem teorierne

og praktiske erfaringer. Forløbet henvender sig til deltagere,

der både er interesserede i at få indblik i forskellige teorier og

arbejde med de mere personlige perspektiver. Forløbet tager

afsæt i bogen ’Livets dilemmaer’ (Hans Reitzels Forlag), men

trækker især på professor Bo Jacobsens nye, endnu ikke ud-

komne bog om kærlighed.

Husker du?

Holdnummer: 1522-059Dato: 22/11, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ-det, Tuborgvej 164Underviser: Peter Krøjgaard, professor i udviklingspsykologi, Aarhus Universitet

Hvad er dit tidligste minde? Som svar på dette spørgsmål vil

voksne typisk henvise til en begivenhed, der fandt sted, da de

var 3-4 år gamle. Det påfaldende fravær af konkrete erindrin-

ger fra de første leveår blev allerede noteret for ca. 100 år siden

af Freud, der gav fænomenet betegnelsen ’barndomsamnesi’.

Trods mange års forskning fremstår barndomsamnesi stadig

som et paradoks. For hvis den tidligste udvikling er af afgøren-

de vigtighed for os, som flere udviklingspsykologer har hæv-

det, hvorfor kan vi så typisk ikke huske konkrete begivenheder

fra denne periode? Forelæsningen sætter fokus på, hvordan

evnen til at huske konkrete begivenheder udvikles hos børn,

hvorfor vi ikke længere husker begivenhederne, når vi er blevet

voksne, og hvordan man undersøger denne udvikling.


Holdnummer: 1522-060Dato: 22/11, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Troels Wesenberg Kjær, over-læge og hjerneforsker, Københavns Univer-sitet og Roskilde Universitetshospital

Få bedre hukommelse, stærkere koncen-

trationsevne og større overblik. Hvad gør

du, hvis du ønsker mere fysisk styrke eller

en slankere krop? Du lægger kosten om

og motionerer. Men hvad gør du, hvis du

ønsker dig en skarpere hjerne? Ny forsk-

ning viser, at hjernen kan ændres. Med de

rette øvelser kan hjernen optimeres. Per-

manent. Denne dag giver overlæge Troels

W. Kjær en introduktion til, hvordan hjer-

nen er bygget op, og hvordan den diri-

gerer vores tanke- og handlemønstre. Få

samtidig en række øvelser, der kan styrke

din evne til at holde fokus, bevare over-

blikket under pres og huske det vigtigste

og sortere unødvendige informationer

fra. Forelæsningen tager afsæt i bogen

’Knivskarp. Fra normal til genial – træn

din hjerne på 6 uger’ (Politikens Forlag).

Lær at forstå dit barn


Et barn gennemgår en helt fantastisk ud-

vikling i de første år af sit liv. Men hvor-

dan ruster man bedst muligt barnet til at

møde de udfordringer, som livet giver?

Hvordan kan forældre og nære voksne

opdrage barnet til at blive et selvstæn-

digt og livsmodigt individ? Bliv klogere

på dit barn, når tre eksperter præsenterer

ny viden fra forskningens verden inden

for opdragelse og børnepsykologi. Hør

bl.a. hvordan man tackler særligt sensi-

tive børn, og få indblik i, hvordan barnet

lærer at forstå andre mennesker og deres

forskellige holdninger og antagelser om

verden.

30/11: Styrk dit barns karakter. Per

Schultz Jørgensen, professor i

socialpsykologi, Aarhus Universi-

tet

07/12: Hvordan lærer børn at forstå andre mennesker? Peter Krøj-

gaard, professor i udviklingspsy-

kologi, Aarhus Universitet

14/12: Sensitive børn. Lise August,

cand.psych.aut., Sensitiv Balance

22 psykologi, sundhed og pædagogik

Hvem bestemmer, hvem vi er?

Holdnummer: 1522-062Dato: 14/12, 1 mandagTid: 17.30-21.30Pris: 250 kr., studerende 150 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164Underviser: Lars Lundmann Jensen, ekstern lektor i psykologi, Københavns Universitet

Hvem er du? Er du ekstrovert eller intro-

vert? Er du deprimeret, eller er du sådan

en, som har brug for lidt adspredelse og

udfordringer? Dette er spørgsmål, de

fleste selvhjælpsbøger kredser omkring.

Men der findes mange svar på, hvem du

er, og alle disse svar tager udgangspunkt

i en metode, der skal undersøge dig. En af

de mest anvendte metoder er personlig-

hedstestning. Personlighedstests er imid-

lertid fyldt med så mange problematiske

antagelser, at deres konklusioner oftest

ikke er særligt brugbare. Hertil kommer

hele spørgsmålet om, hvorvidt vi foran-

drer vores måder at være på over tid og

på tværs af forskellige sammenhænge.

Ligeledes er antagelsen om, at vi selv er

de bedste til at vurdere, også tvivlsom.

Bliv klogere på personlighedspsykolo-

gi, og hør om nogle af de problematiske

antagelser, som vi ofte fyldes med, når vi

søger svar på, hvem vi er.

Flow og meditation

Holdnummer: 1522-063Dato: 14/12, 1 mandagTid: 17.30-21.30Pris: 250 kr., studerende 150 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164Undervisere: Malene Mygind, cand.mag. i psykologi og sundhed, ledelseskonsulent og positiv coach. Frans Ørsted Andersen, lektor i uddannelsesforskning, Aarhus Universitet

Inden for positiv psykologi anses flowtilstande og meditation

for to af de mest effektive værktøjer til at skabe varige positive

tilstande. Det gælder fx engagement, tilfredshed, indre moti-

vation, arbejds- og livsglæde samt mental og fysisk sundhed.

Forskning dokumenterer i stigende grad disse effekter. Men

hvad er flow egentligt? Hvilke fordele er der forbundet med at

være i flow, og hvordan kan man konkret bringe sig selv mere

i flow i hverdagen – både på arbejdet og privat? Og hvad er

meditation i forhold til flowtilstande? Dyk ned i den nyeste

forskning, og få konkrete værktøjer til arbejdet med flow og

meditation. Bliv også præsenteret for HeartMaths elektroniske

meditationsudstyr, der bruges til hjertemeditation.

Den nødvendige samtale i parforholdet

Holdnummer: 1522-064Dato: 16/12, 1 onsdagTid: 17.30-21.30Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164Undervisere: Poula Helth, ledelsesforsker, cand.scient.adm. Hans Jørn Filges, ledelseskonsulent, cand.oecon.

Samtalen er et vigtigt element i alle menneskelige forhold. I et

parforhold er samtalen grundstenen i det fælles liv, og uden

samtale kan der opstå misforståelser, fejlfortolkninger, uover-

ensstemmelser, ensomhed – og i værste fald skilsmisser. Kun

gennem samtalen kan man finde ud af, hvordan ens partner

oplever en situation, og man vil ofte finde ud af, at man ople-

ver tingene på forskellige måder. Hvordan tager man hensyn

til begge parters ønsker i et parforhold? Hør om teorier og

metoder til gensidig indlevelse og til arbejde for fælles posi-

tiv udvikling gennem dialog. Forelæsningen er baseret på ’Den

nødvendige samtale i parforholdet’ (Dansk Psykologisk Forlag)

og den nye bog ’Tal sammen – viljen til et bedre parforhold’

(Akademisk Forlag).

Positiv psykologi

Holdnummer: 1612-090Dato: 19/1, 6 tirsdageTid: 19.45-21.30Pris: 630 kr., studerende 410 kr.Pris inkl. bog: 880 kr., studerende 660 kr (bog værdi 350 kr.) Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164

Positiv psykologi er en videnskabelig ret-

ning, der forsker i, hvornår og hvorfor vi

trives og blomstrer. Den baserer sig på

antagelsen om, at vi alle går op i at leve

meningsfulde og tilfredsstillende liv. Li-

geledes antages det, at vi som individer,

grupper og samfund, vil blive styrket af at

dyrke det, der fungerer bedst i vores liv.

Positiv psykologi er videnskabens måde

at søge svar på spørgsmål som: hvad

er lykke, og hvordan kan vi opnå lykke?

Hvad er positive følelser, og hvilken rolle

fylder de i vores liv? Hvilken betydning

har sociale relationer for vores helbred?

Hvad er mental robusthed, og hvordan

kan denne opbygges? Her får du mulighe-

den for at stille din nysgerrighed og blive

inspireret af forskning, der gør en forskel

for mennesker. Forelæsningsrækken ta-

ger afsæt i bogen ’Positiv psykologi – en

introduktion til videnskaben om velvære

og optimale processer’ (Hans Reitzels

Forlag), som kan inkluderes i prisen.

19/01: Væsentlige strømninger i positiv psykologi. Hans Henrik

Knoop, lektor i pædagogisk


26/01: Lykke og subjektiv velvære. Jonas Fisker, cand.psych.aut.,

Psykiatrisk Center Frederiksberg

02/02: Positive emotioner: karakteri-stika og effekter. Simon Nørby,

lektor i kognitionspsykologi,

Aarhus Universitet

09/02: Flow i hverdagen. Frans Ørsted

Andersen, lektor i uddannelses-

forskning, Aarhus Universitet

16/02: Mental robusthed og positiv psykologi. Anders Myszak, cand.

psych. og erhvervspsykolog,

Center for Mental Robusthed

23/02: Kritikken af den positive psykologi. Lasse Meinert Jensen,

postdoc i personlighedspsykologi,



Hjernens gåder


Hjernen er kroppens komplekse kom-

mandocenter. Den udgør 2 % af kroppens

vægt, men bruger 20 % af kroppens ener-

gi og indeholder op mod en billion ner-

veceller, der er forbundet i et uhyre kom-

pliceret netværk. Hjernen har muliggjort,

at mennesket har gået på Månen, skabt

mesterværker inden for filosofi, kunst,

litteratur og musik og frembragt avance-

rede tekniske hjælpemidler. Alle menne-

sker har én, men hvad ved vi egentlig om

denne fabelagtige konstruktion? Få en

introduktion til hjernens grundlæggende

opbygning og funktioner, og hør, hvordan

samarbejde på tværs af traditionelle fag-

grænser har fostret ny viden om hjernen

og skabt nye forskningsmetoder. Bliv klo-

gere på hjernens kapacitet, hvad hjernen

kan, og på hvordan den hele tiden udvik-

ler og ændrer sig. Undervisningen tager

afsæt i bogen ’Hjernen’ (Systime).

19/01: Jagten på hjernens hemmelig-heder. Leif Østergaard, professor

i neurovidenskab og centerleder,

Aarhus Universitet

26/01: Hjerne og psyke. Morten Storm

Overgaard, professor i kognitiv

neurovidenskab, Aarhus

Universitet

02/02: Et indblik i hjernens opbygning og funktioner. Albert Gjedde,

professor i neurobiologi og

farmakologi, Københavns Univer-

sitet

09/02: Sprog og lateralisering i hjer-nen. Mikkel Wallentin, lektor i

kognitiv neurovidenskab, Aarhus

Universitet

16/02: Den politiske hjerne. Michael

Bang Petersen, professor i stats-


23/02: Den religiøse hjerne. Uffe

Schjødt Paldam, postdoc i

religion og kognition, Aarhus

Universitet

01/03: Hjernens afhængighed af lykke, kærlighed, belønning. Jørgen

Scheel-Krüger, professor i

farmakologi, Aarhus Universitet

Indblik i genetik

Holdnummer: 1612-015Dato: 20/1, 7 onsdage (Ingen undervisning 17/2) Tid: 17.30-19.15Pris: 730 kr., studerende 510 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164

Fra kræft og hjerte-kar-sygdomme til

voldelig adfærd og psykiske sygdomme.

Siden menneskets komplette arvemasse

blev kortlagt, er interessen for sammen-

hængene mellem vores gener, adfærd og

sundhed kun vokset. Forskning har banet

vejen for banebrydende behandlingsfor-

mer og diagnosticeringsmetoder, der kan

vække håb om udryddelse af store fol-

kesygdomme. Samtidig skaber disse nye

muligheder grobund for en række af de

helt store dilemmaer. I dag kan alle fx få

adgang til viden om egne gener og risici

for at udvikle alvorlige fysiske og psykiske

sygdomme. Men hvordan skal vi håndte-

re denne viden? Og er det altid en fordel

at kende til de risici, vi hver især må leve

med? Bliv rustet til en nutid og fremtid

med genforskning og genteknologi, når

syv forskere inviterer dig med bag mikro-

skopet.

20/01: Den genetiske arv. Peter K.A.

Jensen, klinisk lektor i human

genetik og overlæge, Aarhus

Universitet

27/01: Genterapi og genmedicin. Jacob

Giehm Mikkelsen, lektor i gen-

terapi, Aarhus Universitet

03/02: Gener og psykiske lidelser. Anders Børglum, professor

i medicinsk genetik, Aarhus

Universitet

10/02: Epigenetik – når vi arver miljøet. Anders Lade Nielsen,

professor i epigenetik, Aarhus

Universitet

24/02: Fosterdiagnostik. Ida Vogel,

klinisk lektor i genetik, Aarhus

Universitet

02/03: Stamceller. Uffe Birk Jensen,

lærestolsprofessor i klinisk gene-

tik, Aarhus Universitet

09/03: Cancergenetik. Lone Sunde,

professor i genetik,

Aarhus Universitet

Fup og fakta om din sundhed


Sundhed er godt stof, og blandt andet derfor bliver vi konstant

bombarderet med – ofte modstridende – budskaber om, hvad

der er sundt. Vender madpyramiden spidsen opad eller nedad?

Forebygger rødvin og kaffe nogen sygdomme, eller fremkalder

indtagelsen ligefrem sygdommene? Man kan let få det indtryk,

at det, der er sundt i den ene uge, er den rene gift i den næ-

ste. Meget forvirrende kan begge budskaber imidlertid være

sande, for mennesket er en kompleks konstruktion. Det, der er

sundt for den ene, kan være mindre hensigtsmæssigt for den

anden. Få stof til eftertanke, når eksperterne går bag om nogle

af de mange sundhedsbudskaber.

20/01: Hormonbalancer. Styrer hormonerne din krop? Ole

Sonne, lektor i biomedicin, Aarhus Universitet

27/01: Organer i balance. Skal de udfordres eller udrenses?

Ole Sonne, lektor i biomedicin, Aarhus Universitet

03/02: Fysisk træning. Hvor sundt er det, og hvad skal der til? Ole Bækgaard Nielsen, professor i medicinsk

fysiologi, Aarhus Universitet

10/02: Fedme. Hvad kommer det af, og hvorfor kan det skade? Thorkild I.A. Sørensen, professor i metabolisk

og klinisk epidemiologi, Københavns Universitet

17/02: Kostens betydning for udviklingen af diabetes. Per Bendix Jeppesen, lektor i endokrinologi, Aarhus

Universitet

24/02: Alkohol. De skadelige genstande eller de nødvendi-ge små skarpe? David Woldbye, lektor i neuroviden-

skab og farmakologi, Københavns Universitet

02/03: Kan vi modvirke aldring? (På letforståeligt engelsk). Suresh I.S. Rattan, professor i biogerontologi, Aarhus

Universitet

09/03: Psykisk sygdom – betyder det noget, eller er folk bare alt for forkælede? Poul Videbech, professor og

overlæge i angst og depression, Psykiatrisk Center

Glostrup


Hjernen og læring

Holdnummer: 1612-016Dato: 30/1, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Ole Lauridsen, lektor i under-visning og læring, Aarhus Universitet

Ingen er i tvivl om, at læring sker i – og

med – hjernen, men hvad ved vi egentlig

om det, der går for sig i hjernekisten? Det

nye forskningsfelt ’Mind, Brain and Educa-

tion’ er vokset frem gennem de seneste

10-15 år i et samspil mellem pædagogik,

psykologi og neurovidenskab. Vi har nu

en mere konkret viden om helt basale

hjerneprocesser i læringen, og den viden

kan udnyttes af både undervisere og stu-

derende: underviseren i tilrettelæggelsen

og afviklingen af undervisningen, den

studerende i tilgangen til studierne og

valget af studieteknikker. Forelæsningen

introducerer en model, som kan guide un-

dervisere og studerende i en række valg

af undervisningsformer/studieteknikker,

der fører frem til det helt centrale i læ-

ringen – opmærksomhed, motivation og

opbygning af viden.

Børns udvikling

Holdnummer: 1612-017Dato: 6-7/2, 1 weekendTid: 10.00-16.00Pris: 630 kr., studerende 410 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Peter Krøjgaard, professor i udviklingspsykologi, Aarhus Universitet

Hvornår begynder børn at kunne huske?

Hvordan forstår de den fysiske verden?

Og hvornår får de en forståelse for andre

mennesker? Forskning i børns udvikling

har gennemgået en rivende udvikling

igennem de seneste 30 år. Tidligere var

udviklingspsykologien primært præget

af enkelte altomfavnende teorier som ek-

sempelvis Freuds og Piagets. I dag tegnes

faget snarere af en lang række ’mini-teori-

er’, der ikke hævder at kunne give en sam-

let beskrivelse af børns udvikling, men

som til gengæld hver især giver et mere

dækkende billede af dele af børns udvik-

ling. Det skyldes bl.a., at forskere i dag er

blevet langt bedre til at designe og gen-

nemføre empiriske undersøgelser. Få ind-

blik i børns perceptuelle og intellektuelle

udvikling, deres følelser og temperament,

sprogudvikling, forståelse af andre men-

nesker samt hvordan de husker konkrete

begivenheder. Undervisningen har især

fokus på spæd-, små- og førskolebørn.

Sov godt og drøm sødt

Holdnummer: 1612-018Dato: 23/2, 3 tirsdageTid: 19.45-21.30Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164Underviser: Poul Jørgen Jennum, klinisk professor i neurofysiologi og overlæge, Glostrup Hospital og Københavns Universitet

Vi bruger ca. en tredjedel af livet på at sove, og bare en enkelt

nat uden søvn minder de fleste om, at søvnen er vigtig – faktisk

livsvigtig. Men hvad er det, der sker, når vi sover? Og hvorfor

har vi behagelige drømme og uhyggelige mareridt? Forskning

viser, at kroppen arbejder videre, mens vi sover, og sørger bl.a.

for at styrke immunforsvaret, forbedre hukommelsen, regule-

re appetitten og holde humøret i top. For mange er søvn en

selvfølge, men ca. 20 % af den danske befolkning lider af dårlig

søvnkvalitet eller alvorligere søvnsygdomme, som kræver be-

handling. Men hvilken grad af søvnmangel skal der til for, at

vi skal være bekymrede? Og hvilke muligheder er der for be-

handling? Få et indblik i søvnens og drømmenes funktioner, og

hør hvordan de påvirker vores trivsel og velvære i dagligdagen.

23/02: Den sunde søvn – betydningen for vores sundhed og helbred

01/03: Når søvnen bliver et problem – søvnsygdomme og behandling

08/03: Hvorfor drømmer vi? Drømme som mental opryd-ning

Gode vaner


Vi ved det jo godt. Det er godt for os at motionere, få vores

nattesøvn og spise varieret. Men ofte havner vi alligevel i sofa-

en i stedet for at snøre løbeskoene, eller vi kommer alt for sent

i seng. Hvad er en vane egentlig? Hvordan opstår den, hvilket

formål tjener den, og hvorfor kan den have så stor magt over

os? Kom og få forskningens svar på spørgsmålene, og bliv klo-

gere på, hvad der skal til for at skabe nye gode vaner.

01/03: Psykologien i gode vaner – hvordan gør man i praksis? Malene Mygind, cand.mag. i psykologi og

sundhed, ledelseskonsulent og positiv coach

08/03: Vaner i hjernen. Albert Gjedde, professor i neurobio-

logi og farmakologi, Københavns Universitet

15/03: Nudging og adfærdsændringer i praksis. Karsten

Schmidt, ph.d.-fellow og adfærdsforsker, Roskilde

Universitet

”Små børns forståelse for, hvad andre mennesker ved eller ikke ved, adskiller sig markant fra den voksnes. Det kommer fx tydeligt til udtryk, hvis man leger gemmeleg med en 3-årig. Ikke sjældent gemmer den 3-årige sig gentagne gange det samme sted, og måske fortæller den 3-årige ligefrem, hvor han eller hun vil gemme sig, hvilket inden for gemmelegens logik må siges at være en uhensigtsmæssig strategi!” Peter KrøjgaardProfessor i psykologi, Aarhus Universitet


En god mavefornemmelse – bakterier

Holdnummer: 1612-189Dato: 2/3, 3 onsdageTid: 17.30-19.15Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164Underviser: Trine Nielsen, læge og ph.d. i tarmbakterier, The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet

I vores tarmsystem lever der omkring 1,5 kg bakterier. Disse

bakterier lever i et tæt fællesskab med os som vært, og ved

at sikre bakterierne et gunstigt og næringsrigt miljø, udfører

bakterierne til gengæld en række livsvigtige funktioner, som

vi ellers ikke selv kan udføre. Blandt andet hjælper de os med

at nedbryde og optage næringsstoffer, bidrager til dannelse af

visse vitaminer og hormoner, og er således afgørende for vores

daglige liv. Vi har alle vores egen unikke bakteriesammensæt-

ning, som kan beskytte os mod alt mulig ondskab. Dog tyder

nyere forskning på, at en ugunstig sammensætning af disse

bakterier er forbundet med en række tilstande og sygdomme

som fedme eller type 2 diabetes. Bliv klogere på, hvilken betyd-

ning tarmens bakterier har for vores sundhed og sygdom på et

forståeligt og samtidigt vidensbaseret niveau, og hør mere om,

hvordan påvirkning af tarmens bakteriesammensætning kan

være en del af fremtidens behandlingsformer.

Personlighedens gåder

Holdnummer: 1612-148Dato: 13/3, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ-det, Tuborgvej 164Underviser: Lasse Meinert Jensen, postdoc i personlighedspsyko-logi, Københavns Universitet

Udadvendt. Genert. Melankolsk. Hidsig. Mennesker adskiller

sig fra hinanden, og personligheden kommer til udtryk gen-

nem de måder, vi tænker, føler og handler på. Undersøgelser

viser, at et individs personlighed i høj grad kan forudsige risiko

for livsbegivenheder som fx skilsmisse og død. Personligheden

har dermed stor betydning for vores tilværelse, men hvordan

og hvorfor? Har vi en personlighed fra fødslen, eller udvikler vi

den igennem livet? Er den indbygget i hjernens struktur, eller

formes den af omgivelser og kultur? Forelæsningen præsente-

rer nye vinkler på disse spørgsmål og ser på, hvordan person-

lighed måles, udvikles og forandres. Der præsenteres teoreti-

ske og empiriske bud på personlighedens gåder, og gennem

cases vil det blive diskuteret, hvad personlighed er og gør ved

vores liv.

Kort og godt om selvtillid og selvværd

Holdnummer: 1612-141Dato: 14/3, 1 mandagTid: 17.30-21.30Pris: 250 kr., studerende 150 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164Underviser: Irene Henriette Oestrich, adjungeret professor, ph.d., Skolen for Evi-densbaseret Psykoterapi, Region Hovedsta-dens Psykiatri

Hvad er god selvtillid og et stærkt selv-

værd? Hvorfor kan det svigte? Og hvor-

dan retter man op på det? Selvtillid og et

godt selvværd er helt centralt for menne-

skers trivsel. Både selvtillid og et stærkt

selvværd kræver gode sociale færdighe-

der, evnen til at holde på egne rettighe-

der og at kunne kræve sin ret og bede om

det, man har behov for. Det kræver en tro

på, at man fortjener at blive behandlet

ordentligt og fair, og det er alt sammen

færdigheder, man kan lære og forbedre

gennem hele livet. Få kort og klar viden

om selvtillid og selvværd, gode råd og

anvisninger til at styrke dit selvværd og

forbedre din selvtillid. Forelæsningen

henvender sig til psykologer, pædago-

ger, lærere og andre, der har interesse for

arbejdet med selvværd og psykisk mod-

standskraft. Undervisningen tager afsæt

i bogen ’Kort & godt om SELVTILLID &

SELVVÆRD’ (Dansk Psykologisk Forlag).

Mindfulness


Hvad kan mindfulness tilbyde nutidens

mennesker? Hvad er mindfulness egent-

lig? Hvor og hvornår kan det bruges? Få

indsigt i forskeres viden om mindfulness.

Mindfulness handler om evnen til bevidst

nærvær. At arbejde med mindfulness

betyder, at man observerer og oplever

tanker, følelser og kropslige fornemmel-

ser uden at vurdere dem. I en tid præget

af stress, forandring og effektivitet samt

konstant kontakt med mange mennesker

gennem mail, mobil og Facebook, kan det

være en stor udfordring at være nærvæ-

rende. Men evnen kan trænes og være et

middel til stresshåndtering, forebyggelse

af depression og forbedring af livskvalitet,

relationer og samarbejde.

29/03: Introduktion. Karsten Bidstrup

Skipper, cand.mag. i idéhistorie

05/04: Mindfulness i mødet med moderniteten. Martijn van Beek,


Universitet

12/04: Mindfulness i hjernen. Karen Jo-

hanne Pallesen, ph.d. i sundheds-


19/04: Mindfulness og det stresse-de genom. Jesper Dahlgaard,

seniorforsker i psykologi, Aarhus

Universitet

26/04: Mindfulness og arbejdsliv. Lone

Overby Fjorback, overlæge, ph.d.

i mindfulness, Aarhus Universitet

03/05: Perspektiver på praktisk anven-delse. Karsten Bidstrup Skipper,

cand.mag. i idéhistorie

10/05: Mindfulness-baseret terapi til angst og depression. Anne Maj

van der Velden, ph.d.-studerende

i psykologi, Aarhus Universitet




Hvordan fungerer menneskets hukom-

melse, hvad påvirker vores sociale ad-

færd, og hvordan udvikles vores person-

lighed? Psykologi handler om at forklare,

hvorfor vi mennesker oplever, føler, tæn-

ker, handler og udvikler os, som vi gør. Få

indblik i de vigtigste milepæle inden for

psykologi, og bliv introduceret til den ny-

este viden på området. Forelæsningerne

giver desuden redskaber til analyse og

refleksion over psykologiske problemstil-

linger. Bliv klogere på dig selv, og få en

bedre forståelse og respekt for menne-

skers forskellighed.

30/03: Udviklingspsykologi. Arne

Poulsen, professor i udviklings-

psykologi, Roskilde Universitet

06/04: Socialpsykologi. Per Schultz

Jørgensen, professor i social-


13/04: Læringspsykologi. Frans Ørsted

Andersen, lektor i uddannelses-

forskning, Aarhus Universitet

20/04: Personlighedspsykologi. Lasse

Meinert Jensen, postdoc i per-

sonlighedspsykologi, Køben-

havns Universitet

27/04: Kognitionspsykologi. Rune

Nørager, ekstern lektor i kogniti-

onspsykologi, IT-Universitetet og

Aarhus Universitet

04/05: Anvendt psykologi. Thomas

Koester, cand.psych., FORCE

Technology, Afdelingen for

Anvendt Psykologi


Holdnummer: 1612-144Dato: 3/4, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ-det, Tuborgvej 164Underviser: Troels Wesenberg Kjær, overlæge, Københavns Uni-versitet og Roskilde Universitetshospital

Få bedre hukommelse, stærkere koncentrationsevne og større

overblik. Ny forskning viser, at hjernen kan ændres. Vores tan-

kegange og adfærd er ikke statiske karaktertræk, men vaner

der kan forandres. Med de rette øvelser kan hjernen optimeres.

Permanent. Få en række øvelser, der kan styrke din evne til at

holde fokus, bevare overblikket under pres og huske det vigtig-

ste og sortere unødvendige informationer fra. Forelæsningen

tager afsæt i bogen ’Knivskarp. Fra normal til genial – træn din

hjerne på 6 uger’ (Politikens Forlag).

Alt hvad du bør vide om pædagogik


Pædagogiske spørgsmål fylder meget i samfundsdebatten.

Lige fra hvordan vi opfatter dannelse og uddannelse til vug-

gestuer og plejehjem. Fagpersoner, offentlighed, politikere og

meningsdannere har alle holdninger til pædagogik og uddan-

nelse, mens pædagoger og undervisere løbende udfordres

med nye krav inden for flere forskellige pædagogiske arenaer.

Men hvordan tegner det pædagogiske landskab sig rent fak-

tisk i dag, hvordan har det udviklet sig, og hvor er det på vej

hen? Pædagogikken er ikke en statisk størrelse, men tværti-

mod foranderlig og letpåvirkelig, og vi ser bl.a. forandringerne

ved regeringsskift, økonomiske kriser og internationale skole-

undersøgelser.

04/04: Pædagogikkens historie – opdragelse og under-visning i perspektiv. Jens Erik Kristensen, lektor i

pædagogik og idéhistorie, Aarhus Universitet

11/04: Pædagogisk filosofi – hvad er det, pædagogikken skal? Jørgen Huggler, lektor i pædagogisk filosofi,

Aarhus Universitet

18/04: Pædagogisk psykologi – pædagogik, individ og udvikling. Charlotte Mathiassen, lektor i psykologi,

Aarhus Universitet. Anne Maj Nielsen, lektor i pæda-

gogisk psykologi, Aarhus Universitet

25/04: Pædagogisk sociologi – pædagogik, individ og samfund. Hans Dorf, lektor emeritus i pædagogisk

sociologi, Aarhus Universitet

02/05: Pædagogisk antropologi – pædagogik, individ og kultur. Eva Gulløv, lektor i pædagogisk antropologi,

Aarhus Universitet

Angst hos børn


Angstlidelser er den hyppigst forekom-

mende psykiske lidelse i barndommen.

Det anslås, at ca. ét ud af syv børn og

unge på et tidspunkt opfylder kriteri-

erne for en psykiatrisk angstdiagnose.

Ubehandlet angst har massive negative

kort- og langsigtede konsekvenser. Angst

i barndommen er sammenfaldende med

mobning, skolevægring, skolefaglige

problemer og social isolation. På længe-

re sigt øger ubehandlet angst risikoen

for depression og misbrug i voksenlivet.

Forelæsningsrækken giver indblik i de

hyppigste angstdiagnoser, effektive be-

handlingsmetoder med afsæt i kognitive

og adfærdsterapeutiske principper, og

hvordan angst i barndommen ikke kun

påvirker det angste barn, men hele famili-

en og andre pårørende.

03/05: Hvad er angst, og hvad skyldes det? Nicoline Normann, cand.

psych., videnskabelig assistent,

Center for Angst, Københavns

Universitet. Sofie Wille Øster-

gaard, cand.psych., videnskabelig

assistent, Center for Angst,


10/05: Behandling af angst. Sofie Wille

Østergaard, cand.psych., viden-

skabelig assistent, Center for

Angst, Københavns Universitet.

Marie Tolstrup, cand.psych.aut.,

videnskabelig assistent, Center

for Angst, Københavns Universi-

tet

17/05: Angst, pårørende og familien. En hverdag med angst. Nicoline

Normann, cand.psych., videnska-

belig assistent, Center for Angst,

Københavns Universitet. Marie

Tolstrup, cand.psych.aut., viden-

skabelig assistent, Center for

Angst, Københavns Universitet


Naturvidenskab og teknologi

Naturvidenskaben søger svar i verdens byggesten. Den rejser ud til fjerne galakser og ned i de

mindste partikler. Det er en fascinerende verden, der kan gøre os klogere på både universets oprindelse og fremtid.

På opdagelse i partiklernes verden


I disse år skrives der historie med verdens største fysikforsøg

ved CERN. Og det er ikke småting, det såkaldte Large Hadron

Collider-forsøg viser. LHC-acceleratoren giver os en unik mu-

lighed for at genskabe tilstanden i universet umiddelbart efter

dets skabelse – et mini Big Bang. Vores opfattelse af verden på

mindste skala bliver afprøvet grundigere end nogensinde før,

og vi nærmer os grænsen for vores nuværende teoriers hold-

barhed. Forelæsningsrækken ser nærmere på alle de nye resul-

tater og løfter sløret for de spændende opdagelser, der måske

venter forude: Hvordan virker Large Hadron Collider – verdens

største fysikforsøg? Hvad er en Higgs-partikel, og hvorfor var

det interessant at finde den? Hvordan undersøger vi den stær-

ke og den svage kernekraft? Vil nye teorier vise, at verden i

virkeligheden er supersymmetrisk?

20/10: Partikelfysikkens verdensbillede. Jesper Roy Chri-

stensen, ph.d.-studerende i partikelfysik,

Lund Universitet

27/10: Farvekraften og Big Bang. Christian Bierlich,

ph.d.-studerende i partikelfysik, Lund Universitet

03/11: Kan vi forstå partikelfysikken bedre ved at kigge mod himlen? Morten Medici, ph.d.-studerende i

partikelfysik, Københavns Universitet

10/11: Higgs-partikel og den svage kernekraft. Christian

Bierlich, ph.d.-studerende i partikelfysik,

Lund Universitet

17/11: Venter en ny opdagelse forude? Christine Overgaard

Rasmussen, ph.d.-studerende i partikelfysik,

Lund Universitet

Havekunst

Holdnummer: 1522-210Dato: 15/11, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ-det, Tuborgvej 164Underviser: Ole Fournais, cand.mag. i historie, nordisk sprog og litteratur

Få overblik over de betydningsfulde perioder i havekunstens

historie og samspillet mellem kulturhistorien og havernes

forandringer. Forelæsningerne fører os gennem havestilarter

som den mauriske have i Spanien, den italienske renæssance-

have, barokhaven i Frankrig og de forskellige former for en-

gelsk landskabelig og romantisk havestil. Der vises eksempler

fra store og verdenskendte anlæg som Alhambra, Villa Lante,

Vaux-le-Vicomte og Stourhead og fra private haveanlæg, som

udtrykker de kendte stilarter. Desuden præsenteres aktuel-

le tendenser fra de anerkendte tyske udstillingsparker ’Bun-

desgartenausstellung’ (BUGA) og de ofte trendskabende og

populære engelske haveshows som ’Chelsea Flower Show’ og

’Hampton Court Palace Flower Show’.


Holdnummer: 1522-209Dato: 21/11, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Pris inkl. bog: 510 kr., studerende 370 kr. (bog værdi 250 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Peter Wind, cand.scient. i biologi, Aarhus Universitet

Der er registreret omkring 33.000 arter

af planter, svampe og dyr i Danmark. De

fleste arter har det godt i den danske na-

tur, mens nogle har det mindre godt eller

rigtig skidt og er i fare for at uddø. Aar-

hus Universitet har i mange år vurderet

arternes risiko for at uddø i Danmark og

har i den forbindelse vurderet omkring

10.000 arters overlevelseschance på den

lange bane, hvis de nuværende negative

forhold fortsat får lov til at fortsætte. Hør

hvordan vurderingen af arters risiko for

at uddø foregår, få præsenteret et udvalg

af arter med høj risiko for at forsvinde fra

Danmark, og få et indblik i, hvordan listen

over de truede arter i Danmark gennem

’Den danske rødliste’ anvendes og vedli-

geholdes. Forelæsningerne er baseret på

bogen ’Danmarks truede arter. Den dan-

ske rødliste’, der kan tilkøbes med rabat i

forbindelse med tilmeldingen til forelæs-

ningen.

Arktis – klimaændringer, udvikling og grænsedragning

Holdnummer: 1522-207Dato: 30/11, 3 mandageTid: 19.45-21.30Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164Underviser: Jens Olaf Pepke Pedersen, seniorforsker i klimaændringer, Danmarks Tekniske Universitet

Interessen i Arktis har længe været stor.

Siden starten af 1800-tallet har danske

geologer været aktive i undersøgelser på

Grønland. Og der forskes stadig på højt

blus i dag, hvor satellitter, fly og droner

tages i brug blandt andet for at søge svar

på, hvordan havisen og Indlandsisen æn-

drer sig. De globale klimaændringer viser

sig især i Arktis, og i takt med at området

og dets ressourcer bliver mere tilgænge-

lige, har en lang række lande verden over

markeret deres interesser i området. Hør

om, hvilke ændringer, der er sket i histori-

en, og om dem vi observerer i dag. Hvilke

konsekvenser har de, og hvordan ser de

ud i forhold til tidligere ændringer? Og

hør om de politiske interesser omkring

grænsedragningen i det Arktiske Ocean

og om de potentielle, lurende konflikter.

Hvad betyder fremtidige klimaændringer

i denne sammenhæng?

30/11: Udforskningen af Arktis i fortid og nutid

07/12: Klimaændringer i Arktis14/12: Udvikling og grænsedragning i

Arktis

NaturvideNskab og tekNologi 29

Universets gåder


Hvad kom før Big Bang? Er Higgs-par-

tiklen den oprindelige partikel i univer-

set? Hvad består mørkt stof af? Selvom

kompetente videnskabsmænd gennem

historien har dedikeret hele deres liv til

at løse universets mange gåder, er der

stadig flere spørgsmål end svar. Og det er

måske ikke så underligt, når man tænker

på, at universet er 13,7 milliarder år gam-

melt og fyldt med mere end 100 milliarder

galakser. Hver dag er der danske forskere,

der forsøger at komme lidt tættere på en

løsning af gåderne, og i denne forelæs-

ningsrække får du mulighed for at møde

seks af dem.

20/01: Universets oprindelse. Michael

J.D. Linden-Vørnle, astrofysiker

og chefkonsulent, DTU Space

27/01: Kosmiske stråler. Jens Olaf

Pepke Pedersen, seniorforsker

i solsystemsfysik, Danmarks

Tekniske Universitet

03/02: Gammaglimt. Johan Fynbo, pro-

fessor i astrofysik, Københavns

Universitet

10/02: Kvantemekanik og kvantetek-nologi. Jacob Sherson, lektor

i fysik og astronomi, Aarhus

Universitet

17/02: Higgs-partiklen. Troels C. Peter-

sen, forskningslektor, Køben-

havns Universitet

24/02: Universets mørke stof. Steen

Hansen, lektor i astrofysik,


Højdepunkter i teknologien

Holdnummer: 1612-062Dato: 27/1, 8 onsdageTid: 19.45-21.30Pris: 830 kr., studerende 560 kr. Pris inkl. bog: 1080 kr., studerende 810 kr. (bog værdi 349 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164

Teknologiens største og vigtigste opfindelser er på én gang

både ekstraordinære, dagligdags og uovertrufne. Og det er

ikke tilfældigt, for de største opfindelser har alle haft gennem-

gribende betydning for os mennesker og vores samfund: Civi-

lisationen begyndte med ploven og ølbrygningen, opfindelsen

af krudtet ændrede verdens gang for altid, mens telegrafens,

fjernsynets, radioens og computerens langt nyere historier vi-

ser, hvordan verden er blevet både større og mindre. Allerede

papiret og bogtrykkerkunsten medførte radikale ændringer

i vores måder at interagere og kommunikere på, og de er nu

igen under hastig forandring. Forelæsningsrækken er baseret

på bogen ’50 opfindelser. Højdepunkter i teknologien’ (Aarhus

Universitetsforlag).

27/01: Fra pyramider til moderne teknologi. Kristian

Hvidtfelt Nielsen, lektor i videnskabsstudier, Aarhus

Universitet

03/02: Fra laboratorium til innovation – kemi og materialer. Helge Stjernholm Kragh, professor emeritus, Niels

Bohr Instituttet, Københavns Universitet

10/02: Fra ploven til den grønne revolution. Gunver Lyst-

bæk Vestergård, erhvervsPhD-studerende i viden-

skabsstudier, Aarhus Universitet og Experimentarium.

Kristian Hvidtfeldt Nielsen, lektor i videnskabsstudier,

Aarhus Universitet

17/02: Toget og automobilen – to konkurrerende teknolo-gier. Henry Nielsen, lektor emeritus i videnskabsstudi-

er, Aarhus Universitet

24/02: Telekommunikation – fra telegraf til tv. Hans Øll-

gaard Buhl, museumsinspektør, Steno Museet

02/03: Tænk at leve uden! Tandbørsten, toilettet og p-pil-len. Morten Arnika Skydsgaard, museumsinspektør,

Steno Museet

09/03: Tre store teknologiske systemer – akvædukter, højspænding og film. Keld Nielsen, lektor i viden-

skabsstudier, Aarhus Universitet

16/03: Fremtidens teknologier. Kristian Hvidtfelt Nielsen,

lektor i videnskabsstudier, Aarhus Universitet

Alt hvad du bør vide om Danmarks natur


At stå musestille ved synet af et sky rådyr

i skovkanten eller at betragte en rovfugl

hænge i luften på udkig efter sit næste

bytte. Mulighederne for naturoplevelser

er mange i Danmark. Uanset hvor du bor,

er naturen tæt på, og den ligger altid inde

med unikke oplevelser, hvad enten du er

ude for at løbe en tur langs vandet eller

på søndagstur med familien i skoven.

Forelæsningsrækken klæder dig på til din

næste tur ud og giver nogle fif til, hvad

der er værd at lægge mærke til. Hør om

nogle af de mange spændende ting, man

finder i Danmarks fantastiske natur, og få

mere ud af dine naturoplevelser.

19/01: Danmarks biologiske mang-foldighed. Et overblik. Hans

Henrik Bruun, lektor i økologi og

evolution, Aarhus Universitet

26/01: Vejr- og himmelfænomener. John Cappelen, seniorklimato-

log, Danmarks Meteorologiske

Institut

02/02: Undergrund og landskabsfor-mer – Danmarks geologi. Erik

Skovbjerg Rasmussen, seniorfor-

sker i geologi, GEUS

09/02: Vilde planter. Connie Bruun As-

mussen Lange, lektor i botanik,


16/02: Svampe. Thomas Læssøe,

ekstern lektor i mykologi, Statens

Naturhistoriske Museum

23/02: Pattedyr. Thomas Secher Jen-

sen, seniorforsker, Naturhistorisk

Museum

01/03: Fugle. Kasper Thorup, lektor i

ornitologi, Statens Naturhistori-

ske Museum

08/03: Insekter. Thomas J. Simonsen,

kurator, Naturhistorisk Museum

15/03: Fisk. Peter Rask Møller, lektor i

zoologi, Statens Naturhistoriske

Museum

”Opfindelsernes historie er fyldt med skæve personligheder, overraskende udviklinger og – ikke mindst – en høj grad af samfundsrelevans.” Kristian Hvidtfelt NielsenLektor i videnskabs- og teknologihistorie, Aarhus Universitet

30 NaturvideNskab og tekNologi

Neandertalernes historie


Neandertalerne var de første fossile for-

tidsmennesker, man fik kendskab til, og er

i dag de bedst beskrevne fortidsmenne-

sker af alle. Opdagelsen var i virkelighe-

den det første indicium på, at også men-

nesket havde gennemgået en evolution!

Få neandertalernes udviklingshistorie for-

talt, og hør, hvordan de levede og hvilke

redskaber de brugte. Var de, som histori-

en har heddet sig, mindre intelligente end

de tidligste moderne mennesker Homo

sapiens, som de levede side om side med

i nogle årtier? Hør om deres særlige, ro-

buste anatomi og knoglestruktur, som ad-

skilte sig fra Homo sapiens og andre tidli-

ge arter. Hvem var neandertalmennesket,

og hvordan udvikledes og levede de, indtil

de uddøde for omkring 40.000 år siden?

04/04: Udforskningen af neandertal-mennesket. Peter K.A. Jensen,

klinisk lektor i human genetik og

overlæge, Aarhus Universitet

11/04: Neandertalernes adfærd og redskabstyper. Trine Kellberg

Nielsen, ph.d.-studerende i

forhistorisk arkæologi, Aarhus

Universitet

18/04: Neandertalernes anatomi – sammenligninger mellem dem og os. Pia Bennike, lektor i bio-

logisk antropologi, Københavns

Universitet

Da livet gik på land


Hvordan blev mennesket Jordens mest

dominerende art? Det får du svaret på i

denne forelæsningsrække, der starter ved

fisken og slutter ved vor tids svar på det

moderne menneske. Vi starter ved den

bemærkelsesværdige transformation af

fisken, der udviklede sig fra vand- til land-

dyr, derefter undersøger vi pattedyrenes

opståen, før vi i de to sidste forelæsninger

i rækken går tæt på mennesket. Med ud-

gangspunkt i Homo sapiens, der opstod i

Afrika for 200.000 år siden, følger vi men-

neskets evolution frem til i dag – både

fysisk og mentalt. Lær dig selv at kende

fra bunden i denne fascinerende føljeton

over menneskets opståen.

03/05: Fra fisk til krybdyr – da livet gik på land. Erik Thomsen, Lektor

emeritus, Aarhus Universitet

10/05: Fra krybdyr til abe – pattedy-renes opståen og udvikling.

Erik Thomsen, Lektor emeritus,

Aarhus Universitet

17/05: Da mennesket blev menneske. Jesper Lier Boldsen, lektor i

biologisk antropologi, Syddansk

Universitet

24/05: Menneskets fortsatte evoluti-on. Jesper Lier Boldsen, lektor i

biologisk antropologi, Syddansk

Universitet

NaturvideNskab og tekNologi 31

Rumkapløbet og rumfartens historie


Mennesket har til alle tider stræbt højt og ønsket at se og for-

stå det univers, vi lever i. I 1969 fulgte hele verden med i Apol-

lo 11’s fantastiske færd til Månen og senest blev vi vidner til,

at Andreas Mogensen blev den første dansker i rummet. Men

mennesket er skabt til at leve på jorden. Vores krop trækker

vejret i luft og lever i tyngdekraft. Vores psyke har det ikke

godt med årelange rejser i isolerede miljøer. Så hvordan kan

kroppen trænes til at opholde sig i rummet? Hvordan minime-

res risikoen for psykoser hos astronauter? Er der liv derude?

Og hvorfor er vi egentlig så interesserede i det enorme rum

omkring os?

04/05: Rumfartens historie – frem til den første dansker i rummet. Ole Baltazar Andersen, seniorforsker, Dan-

marks Rumcenter

11/05: Den første danske astronaut – Andreas Mogensens rejse til Den internationale Rumstation. Michael J.D.

Linden-Vørnle, astrofysiker og chefkonsulent, DTU

Space

18/05: Jagten på planeter og liv i rummet. Michael J.D. Lin-

den-Vørnle, astrofysiker og chefkonsulent, DTU Space

25/05: De første udvalgte prøver returneret fra Mars - Er de ved at være indenfor rækkevidde? Morten Bo

Madsen, lektor, Niels Bohr Instituttet

01/06: Kroppen i rummet. Lonnie Grove Petersen, læge og

forsker, KU

08/06: Rumpsykologi. Kathrine Marie Elmer, psykolog og

pilot, Kenox

Jordens store kredsløb

Holdnummer: 1612-147Dato: 10/5, 5 tirsdageTid: 19.45-21.30Pris: 530 kr., studerende 360 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164Underviser: Jens Olaf Pepke Pedersen, seniorforsker i klimaændringer, Danmarks Tekniske Universitet

Naturvidenskaben har for længst forka-

stet Aristoteles’ tanker om, at alt stof er

opbygget af jord, luft, ild og vand. Allige-

vel giver det god mening at betragte Jor-

den som sammensat af forskellige sfærer,

der hele tiden påvirker hinanden. Menne-

skets påvirkning af de globale kredsløb,

og dermed klimaet, har været genstand

for intens forskning, globale forhandlin-

ger og voldsomme diskussioner. Forsk-

ningen har afdækket mange fascinerende

sammenhænge i Jordens kredsløb, og

forelæsningsrækken vil forsøge at skabe

klarhed over et ofte forvirrende emne ved

at vise både de store sammenhænge og

de konkrete eksempler.

10/05: Jorden og de store kredsløb. Et holistisk syn på kloden.

17/05: Jorden som en snebold eller et drivhus. Katastrofer og masse-død i fortiden.

24/05: Var vejret bedre i gamle dage? Om orkaner, stormfloder, sky-brud og voldsomt vejr.

31/05: Hvorfor ændrer klimaet sig? Kli-mamodeller, fremtidens klima og de oversete faktorer.

07/06: Mennesket og jordens kredsløb. Sikkerhed, etik og plan B for kloden.

Vandring i Botanisk Have blandt forårsblomster og andre spændende planter

Holdnummer: 1612-152Dato: 21/5, 1 lørdagTid: 10.00-11.45 eller 13.30-15.15Pris: 190 kr.Maks. 30 deltagere pr. holdSted: Botanisk Have - Indgangen ved Nørre-port Station Underviser: Hans Arne Jensen, dr.agro., konsulent i frøundersøgelser

Botanisk Have er i maj smuk og fascine-

rende. På en vandring blandt forårsblom-

sterne støder vi på Havens store samling

af planter med en spændende historie.

Nogle af disse var værdifulde lægeplan-

ter, mens andre spillede en rolle som ny-

delsesmiddel eller i industrien. Adskillige

af disse planter blev bragt til Europa un-

der farefulde rejser. For konger og fyrster

knyttede der sig både prestige og store

økonomiske interesser i at råde over de

sjældne planter. Vi vil nyde havens skøn-

hed og se på nogle af disse planters van-

dring op gennem Europa og ankomst til

Danmark, hvor mange har spillet en vigtig

rolle.

32 NaturvideNskab og tekNologi

Blodprop i hjernen – om behandling og livet efter

Holdnummer: 1522-343Dato: 22/10, 1 torsdagTid: 18.30-21.00Pris: 75 kr. inkl. sandwich, vand/vinSted: Experimentarium City, Papirøen, Trangravsvej 10-12, 1436 Køben-havn KUndervisere: Grethe Andersen, overlæge og professor i neurologi, Aarhus Universitetshospital. Mia Ingerslev Loft, sygeplejerske, cand.cur. og ph.d.-studerende, Rigshospitalet Glostrup

Hvert år rammes omkring 16.000 danskere af en blodprop i hjernen.

Halvdelen får varige mén fx i form af lammelser, tale- eller person-

lighedsforstyrrelser, depression eller abnorm træthed. Hvor godt og

hurtigt, man kommer sig efter en blodprop, afhænger i høj grad af

den akutte behandling i de første få timer efter blodproppen. Denne

aften vil to forskere fortælle om, hvorfor blodpropper i hjernen opstår,

om faresignalerne, om nye behandlingsmetoder og om det offentlige

beredskab, der skal sørge for, at alle danske borgere kan blive hurtigt

behandlet og føle sig trygge – lige meget hvor i landet de befinder

sig. Forskerne vil også fortælle om den træthed og depression, som

rigtig mange kæmper med efter en blodprop i hjernen, og hvad man

kan gøre for at mestre det i hverdagen. Og Jens Verner Nielsen og

hans datter Helene Gregersen vil fortælle om deres personlige er-

faringer i de afgørende timer, efter blodproppen ramte Jens i 2014.

Den multitaskende hjerne

Holdnummer: 1522-342Dato: 9/11, 1 mandagTid: 19.00-21.00Pris: 75 kr. inkl. sandwich, vand/vinSted: Experimentarium City, Papirøen, Trangravsvej 10-12, 1436 Køben-havn KUndervisere: Hartwig Roman Siebner, klinisk professor i funktionel neurobillededannelse og overlæge, Københavns Universitet og Køben-havns Universitetshospital Hvidovre. Troels Wesenberg Kjær, overlæge, Københavns Universitet og Roskilde Universitetshospital

Samfundets stigende krav til, at vi kan udføre en bred vifte af opga-

ver på én gang, gør, at vi multitasker som aldrig før. Vi skal svare på

en strøm af elektroniske beskeder, mens vi skal klare vores arbejde,

lave mad og passe børn. Denne udvikling er i høj grad et resultat af

den teknologiske udvikling, som fortsat tilbyder flere og flere elek-

troniske enheder, vi skal forholde os til. Men kan vores hjerne klare

det stigende niveau af multitasking og flow af information? Kan vi

træne hjernen til at blive bedre til at multitaske? Og hvordan kan

vi i fremtiden udnytte teknologien til at optimere vores evne til at

multitaske og lære nyt? Hør om, hvordan hjernen fungerer under

multitasking, hvordan man kan optimere dens evne og funktion, og

hvordan teknologien kan komme til at påvirke måden, vores hjerne

arbejder på.

Lundbeckfond Lectures Bliv opdateret med ny viden af skarpe formidlere. Lundbeckfonden byder i samarbejde med Experimentarium på Lundbeckfond Lectures, hvor der sættes fokus på aktuelle og debatskabende emner. Med udgangspunkt i sundheds- og naturvidenskab deler forskere, eksperter og erfaringspersoner ud af deres viden og oplevelser. Hør fx om, hvorfor blodpropper i hjernen opstår og om de nyeste behandlingsmetoder. Alle er velkomne!

33

Religion og filosofi

Hvad vil det sige at være til? Og hvad er meningen med det hele? Verdens religioners svar er utallige og filosofiens teorier mangfoldige.

Dyk ned under overfladen, og bliv klogere på nogle helt fundamentale forhold ved tilværelsen.

Store tanker om hverdagslivet


Hvordan forholdte Kierkegaard sig til

angst? Hvad siger Bibelen om tilgivelse?

Og hvordan har man i filosofien reflekte-

ret over kærligheden til forskellige tider? I

denne forelæsningsrække stiller en række

af landets dygtigste forskere skarpt på

seks emner, som ikke er spor hverdags-

fjerne men tæt inde på livet for ethvert

menneske. Alle har følt længsel, skam og

vrede, men hvilke tanker har kloge hove-

der gjort sig om disse sjæletilstande? Og

kan vi overhovedet bruge deres tanker til

at tænke noget om vores dagligdag? Dét

og meget mere vil blive belyst i denne

spændende og vedkommende forelæs-

ningsrække, hvor hver enkelt forsker for-

holder sig til sit emne ud fra en filosofisk,

teologisk eller idéhistorisk vinkel.

21/10: Længsel. Mogens Pahuus, pro-

fessor i filosofi, Aalborg

Universitet

28/10: Skam. Claus Holm, lektor i pæda-

gogik, Aarhus Universitet

04/11: Angst. Ole Morsing, lektor i idé-

historie, Aarhus Universitet

11/11: Vrede. Lars-Henrik Schmidt,

professor i filosofi og pædagogik,

Aarhus Universitet

18/11: Tilgivelse. Anders-Christian

Lund Jacobsen, professor MSO i

teologi, Aarhus Universitet

25/11: Kærlighed. Anne Marie Pahuus,

lektor i filosofi, Aarhus Universitet



Hvad bør man læse, høre, se og gøre, før

man dør? Det giver tv, bøger og aviser os

mange bud på. På Folkeuniversitetet har

vi spurgt eksperterne. Få overblik over

milepæle, begivenheder og personer, som

revolutionerede menneskets tilværelse.

Hvad betyder 1864 for danmarkshisto-

rien? Hvorfor er Johannes V. Jensen og

Herman Bang fortsat på pensum? Hvil-

ke konsekvenser fik opfindelsen af den

elektriske telegraf, flyet og internettet for

menneskets selvforståelse? Få perspektiv

på nogle af de begivenheder, som ændre-

de verden, og få mulighed for at få sup-

pleret dit eget perspektiv på menneskets

tilværelse.

21/10: Danmarks historie. Steffen Hei-

berg, mag.art., fhv. forsknings-

chef Frederiksborg

28/10: Film. Bodil Marie Stavning

Thomsen, lektor i filmhistorie,

Aarhus Universitet

04/11: Litteratur. Anders Østergaard,

ekstern lektor, adjungeret pro-

fessor i litteratur, Københavns og

Roskilde Universitet

11/11: Kunst. Anders Troelsen, lektor i

kunsthistorie, Aarhus Universitet

18/11: Mennesket. Mikkel Heide Schie-

rup, professor i biologi, Aarhus

Universitet

25/11: Sundhed. Uffe Juul Jensen, pro-

fessor i filosofi og videnskabs-

teori, Aarhus Universitet

02/12: Idéhistorie. Christian Olaf Chri-

stiansen, postdoc i idé-


09/12: Teknologi. Kristian Hvidtfeldt

Nielsen, lektor i videnskabs-


Eksistentialismens store tænkere

Holdnummer: 1522-131Dato: 21/10, 6 onsdageTid: 19.45-21.30Pris: 630 kr., studerende 410 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164Underviser: Kresten Lundsgaard-Leth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet og studielektor, Aalborg Universitet

Kom tæt på seks af filosofihistoriens største eksistenstænkere,

som på hver deres måde forsøgte at stille os til regnskab for til-

værelsens vanskeligste spørgsmål. Hvem er jeg? Hvad er over-

hovedet mennesket? Og hvordan kan vi leve et menneskeligt

liv, der er værd at leve? De største tænkere inden for eksisten-

tialismen gentænker hver især det sokratiske grundspørgsmål

om, hvad menneskelivet (altså ’eksistensen’) er for noget. Den-

ne forelæsningsrække vil se på, hvordan eksistentialisternes

fokus på fænomener så som ironi, angst, medlidenhed, moral,

samvittighed og dét at vælge på forskellig vis fremhæver, hvad

det vil sige, at vi ikke kan forstå det eksisterende menneskes

afgørende udfordringer, hvis vi ikke forstår, at eksistensens

grundlæggende vilkår er frihed.

21/10: Sokrates28/10: Søren Kierkegaard04/11: Arthur Schopenhauer11/11: Friedrich Nietzsche18/11: Martin Heidegger25/11: Jean-Paul Sartre

Kinesisk filosofi

Holdnummer: 1522-306Dato: 31/10, 1 lørdagTid: 11.00-15.00Pris: 250 kr. , studerende 150 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ-det, Tuborgvej 164Underviser: Klaus Bo Nielsen, ph.d. i kinesisk religion og projekt-medarbejder, Aarhus Universitet

Kinesisk filosofi opstod samtidig med græsk filosofi. Mange har

hørt om eller læst tekster af Platon og Aristoteles, mens de

store kinesiske filosoffer er aldeles ukendte for os. Det er en

skam, for kinesisk filosofi er lige så mangesidig og sofistikeret

som Vestens idéhistorie. Men interessen for kinesisk filosofi er

stigende i Vesten. Vi vil kende ideerne og tænkningen, som hi-

storisk har tegnet kæmpen fra øst. Denne lørdag vil du få en

introduktion til den righoldige kinesiske filosofitradition, der

tydeligvis indeholder elementer, som også findes i den vestli-

ge filosofi, men også byder på særlige kinesiske anskuelser af

mennesket, samfundet og naturen. Dagen præsenterer ideer

i kongfuzianismen og daoismen, de to brede kinesiske tradi-

tioner, men belyser også andre filosofiske strømninger i Kina.

”Kærlighed er et af de hverdagslige temaer, hvor jeg synes, filosofien kan tilføje storhed og perpektiv på noget dybt personligt og dog universelt menneskeligt.” Anne Marie PahuusForskningsprodekan, Aarhus Universitet

religion og filosofi 35

Det gode liv

Holdnummer: 1522-132Dato: 14/11, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Jørgen Husted, lektor i filosofi, Aarhus Universitet

Hvad er et godt liv? Hvad gør et liv godt,

og hvorfor? Lige siden Platon har store

filosoffer givet deres svar herpå. Svare-

ne hænger sammen med menneskesyn,

syn på det gode menneske og det gode

samfund. Dagen præsenterer de to domi-

nerende traditioner. Den ene lader gode

liv afhænge af, hvordan det leves, og hvad

der udrettes i det. Den anden lader det af-

hænge af, hvordan det føles og den slags

oplevelser, der fylder det. Aristoteles og

Immanuel Kant er de store navne i den

første tradition, i den anden er det bl.a.

John Stuart Mill samt forskellige nutidige

tænkere. Som repræsentanter for feltet

mellem hovedretningerne inddrages Sø-

ren Kierkegaard og Jean P. Sartre. Teori-

en uddybes med henvisning til aktuelle

spørgsmål om etik og moral, livsværdier,

multikulturalisme, opdragelse og dannelse.

Søren Kierkegaards ’Stadier paa Livets Vei’

Holdnummer: 1522-133Dato: 14/11, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafe- området, Tuborgvej 164Underviser: Tonny Aagaard Olesen, ph.d. i Kierkegaards skrifter, Københavns Universitet

Det filosofiske romanværk, ’Stadier paa Livets Vei’ (1845), er

Søren Kierkegaards litterære hovedværk. Det er en perfekti-

oneret og udvidet udgave af ’Enten – Eller’ (1843). Det eneste

værk hvori han fremviser de tre eksistensstadier: det æsteti-

ske, det etiske og det religiøse. Vi møder her fem veloplagte

æstetikere, der hver især holder en tale til lovprisning af det

smukke køn. Vi møder den gemytlige ægtemand i en trak-

tat om den etiske kærlighed. I sidste del finder vi en af ver-

denslitteraturens mest ulidelige dagbøger, hvor den religiøst

anfægtede Quidam nedtegner sin forskruede forlovelses- og

lidelseshistorie, mens Frater Taciturnus i et efterskrift køligt

redegør for dagbogens perspektivrige begrebsindhold. Dagen

vil tilbyde en levende, klar og pålidelig fremstilling af ’Stadier

paa Livets Vei’. Endvidere vil det oplyses, hvordan Kierkegaard

skabte sit værk, hvordan det blev modtaget, og hvordan det

relaterer sig til Kierkegaards øvrige forfatterskab.

Tænk dig om

Holdnummer: 1522-391Dato: 21/11, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Jens Christian Bjerring, post.doc. i filosofi, Aarhus Universitet

Vi møder argumenter overalt, hvor men-

nesker forsøger at overbevise andre om

en påstand: når politikere taler for deres

politik; når reklamefolk taler for deres pro-

dukt; når videnskabsfolk taler for deres

teori eller præster for deres tro – og når

vi taler med hinanden i hverdagen. Der-

for er det en uundværlig evne at kunne

identificere, evaluere og konstruere argu-

menter på effektiv vis. Det er en af filo-

sofiens spidskompetencer, og filosofien

kan lære dig at skabe gode argumenter

ved at tænke dig om. Med dette forløb

får du mulighed for at tilegne dig disse

evner. Du får en introduktion til en række

begreber og metoder, der gør det muligt

at forstå og afkode argumenters indre lo-

gik, at identificere fejlslutninger og skjulte

præmisser og at opbygge din egen evne

til at konstruere holdbare argumenter og

kommunikere dem effektivt.

36 religion og filosofi

Tab og sorg

Holdnummer: 1522-134Dato: 24/11, 3 tirsdageTid: 19.30-21.15Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164Underviser: Jørn Henrik Olsen, forfatter, billedkunstner og ph.d. i teologi

Mennesket kan komme i en situation, hvor man mister én, man

ikke kan tåle at miste. I denne situation bliver man påtvunget

en sorg og et livslangt sorgforløb. Sorgen bærer mange an-

sigter, og dens konsekvenser opleves forskelligt. Når det store

vemod ved død og tab sætter ind, ser meget i livet anderledes

ud. Forelæsningerne præsenterer tværfaglige perspektiver

på sorgen ved adskillelse og død, sorgteori, sorgproces samt

kunst og æstetik i sorgen. Desuden en række temaer under

eksistentiel omsorg, sorgintervention og medvandring i sor-

gens landskab. Tværfagligheden består primært i indsigter fra

kultur- og kunstanalyse, eksistensfilosofi, psykologi og teologi.

24/11: Sorg som kærlighedens dyreste pris01/12: Kunst, død og sorg08/12: Medvandring i dødens og sorgens landskab

Lykken og det gode liv


For de gamle græske filosoffer var spørgsmålet om, hvordan

man opnår et lykkeligt eller på anden måde godt liv, det vig-

tigste overhovedet. I den nyere filosofi har det været mindre

centralt, men på det seneste er det kommet i centrum igen.

Psykologien har nu også vendt sig mod udforskningen af lykke

og livskvalitet, hvilket har ført til ny og spændende viden om

betydningen af forskellige følelser og livsomstændigheder –

men også til kritik fra filosoffer, som finder det psykologiske

lykkebegreb overfladisk eller vildledende. I forelæsningsræk-

ken vil det bl.a. blive behandlet, hvordan og hvorvidt vi kan

erkende, hvad der er godt for os selv og andre, hvilken rolle

dyderne – positive karakteregenskaber – spiller i det gode liv,

hvad håbet betyder, samt hvilke psykiske tilstande og betin-

gelser, der indgår i lykken.

24/11: Dyderne og det gode liv. Anne-Marie Søndergaard

Christensen, lektor i filosofi, Aarhus Universitet

01/12: Håbet og det gode liv. Kresten Lundsgaard-Leth,

ph.d.-stipendiat Aarhus Universitet og studielektor

Aalborg Universitet

08/12: Hvordan kan vi erkende det gode? Søren Engelsen,

ekstern lektor i filosofi, Syddansk Universitet

15/12: Lykkens psykologi: Behag, tilfredshed, emotioner og livsudfoldelse. Søren Harnow Klausen, professor i

filosofi, Syddansk Universitet

Store klassiske filosoffer


Ikke alle fire- eller femstjernede filosof-

fer opnåede i deres egen samtid den

opmærksomhed, som de senere blev

genstand for. Hobbes grundlagde den

’moderne samfundsvidenskab’, som Marx

senere kritiserede. Universalgeniet Le-

ibniz blev genopdaget af de analytiske

filosoffer i begyndelsen af det 20. århund-

rede. Og den betydeligste af de britiske

empirister, David Hume, var i samtiden

mest kendt for sin ’Englandshistorie’. Her-

der inspirerede romantikerne og regnes

af mange i dag blandt de første, der dis-

kuterede de humanistiske videnskaber og

deres politiske baggrund. Den unge Marx

skærpede Ludwig Feuerbachs religions-

kritik og forsøgte at forstå religion som et

system af illusioner med en særlig social

funktion. Disse fem er valgt her for at vise,

at der var flere end de største filosoffer,

der var med til at sætte afgørende præg

på den tidlige moderne tid.

18/01: Hobbes: Det mekaniske ver-densbillede – den sekulære stat.

Jørgen Hass, ekstern lektor i

filosofi, Syddansk Universitet

25/01: Leibniz: Universalmatematik; problemet om det onde (the-odicéproblemet). Jørgen Hass,

ekstern lektor i filosofi, Syddansk

Universitet

01/02: Hume: Erkendelsespsykologi og moralsk naturalisme. Carsten

Fogh Nielsen, adjunkt i pædago-

gisk filosofi, Aarhus Universitet

08/02: Herder: Sprog og ’folkeånd’; kultur og historie. Peter Wolsing,

lektor i filosofi, Syddansk Univer-

sitet

15/02: Marx: Religion og fremmedgø-relse. Økonomiens logik. Nikolaj

Nottelmann, lektor i filosofi,


Hvordan møder vi døden?


Døden er én af de store begivenhe-

der i menneskets tilværelse, som vi har

allersværest ved at forholde os til. På

trods af at døden er en fælles begiven-

hed for alt levende, så er det alligevel den

begivenhed, vi taler og ved mindst om.

Vi ønsker ikke at tale om døden – hver-

ken når vi oplever os fjernest fra den el-

ler tættest på. Døden gør os tavse. Men

samtidigt er døden med til at indramme

og definere det liv, som vi alle er fælles

om at leve. Derfor kan det give nye per-

spektiver på menneskets tilværelse, hvis

vi bliver klogere på døden som fænomen.

Denne forelæsningsrække stiller skarpt

på døden i en samfundsmæssig og reli-

giøs kontekst og sætter også ord på det,

som sker i mødet med døden.

18/01: Døden i et kulturelt og samtids-historisk perspektiv. Michael

Hviid Jacobsen, professor i

sociologi, Aalborg Universitet

25/01: Døden som tabu – i samfund og sundhedsvæsen. Helle

Timm, professor og centerchef i

Videncenter for Rehabilitering og

Palliation

01/02: Hvad er trøst? Mogens Pahuus,

professor i filosofi, Aalborg Uni-

versitet

08/02: Hvad sker der med os, når vi dør? Om døden inden for kristendommen. Helle Rørbæk

Hørby, hospitalspræst, Aarhus

Universitetshospital

15/02: Døden i verdens andre religio-ner. Armin W. Geertz, professor

i religionsvidenskab, Aarhus

Universitet

22/02: Venteværelset – en døendes fortællinger om livet. Rita Niel-

sen, sygeplejerske, underviser og

forfatter


Tid


Hvad er tid? Alt i universet er underkastet

tidslighedens vilkår, men mennesket er, så

vidt vi ved, det eneste væsen, som er sig

sin tidslighed bevidst. Som Kronos i den

græske mytologi fortærer sine børn, såle-

des forsvinder også alt i tidens malstrøm.

I slutningen af det fjerde århundrede

skrev kirkefaderen Augustin i sin selvbio-

grafi, at så længe ingen spurgte ham der-

om, vidste han, hvad tid er, men når han

blev spurgt, forvirredes han. Situationen

er velkendt for mange. I forelæsningsræk-

ken vil problemet om tidens karakter blive

belyst filosofisk, eksistentielt, teologisk,

antropologisk og naturvidenskabeligt.

18/01: Tiden i filosofisk belysning. Peter Øhrstrøm, professor i

informationsvidenskab samt til-

knyttet anvendt filosofi, Aalborg

Universitet

25/01: Tiden i eksistentiel belysning. Casper Løwenstein, ph.d.-stu-

derende i teologi, Københavns

Universitet

01/02: Tiden i teologisk belysning. Anders-Christian Lund Jacobsen,

professor MSO i systematisk

teologi, Aarhus Universitet

08/02: Tiden i antropologisk belysning. Anne Line Dalsgaard, lektor i

antropologi, Aarhus Universitet

15/02: Tiden i naturvidenskabelig belysning. Benny Lautrup, pro-

fessor i teoretisk fysik, Niels Bohr

Institutet

Buddhisme


Buddhismen er en af de ældste religioner

i verden. Den har haft stor betydning i

religionshistorien og er i samtiden blevet

en moderne tradition med indflydelse

også udenfor den organiserede religion.

Forelæsningsrækken fortæller religionens

historie i de forskellige kulturer, den har

vandret til: Indien, Tibet, Thailand, Kina,

Japan, Østasien og Vesten. De enkelte

forelæsninger går desuden dybere i for-

skellige, centrale buddhistiske temaer

såsom meditation, socialt engagement,

død og modernitet. Forelæserne har hver

bidraget til forskning i og formidling af

buddhismens mangesidige univers.

19/01: Buddha, dharma og sangha. Erik Meier Carlsen, cand.mag. i

religionsvidenskab og journalist

26/01: Religionsmøde og vandring mod øst. Mikael Aktor, lektor i

religionsvidenskab, Syddansk

Universitet

02/02: Tinder og tantra i Tibet. Anne

Buchardi, cand.mag. i antropolo-

gi, Københavns Universitet

09/02: Meditation, mindfulness og moderniteten. Martijn van Beek,


Universitet

16/02: Den tibetanske Dødebog. Erik

Meier Carlsen, cand.mag. i religi-

onsvidenskab og journalist

Pausen


10 minutters stilhed. En rigtig lang frokostpause. En lørdag

uden planer. Så skal der lades op, og energien skal genfindes.

Man skal have en pause. Men hvorfor skal der egentlig pauser

til, og hvordan holder man en pause, som ikke bare etablerer en

anden form for planlægningspres? Forelæsningerne sætter fo-

kus på et ubemærket element i arbejdslivet og livet som sådan.

Pausen. Den er nødvendig og et værdifuldt eksil i en online,

larmende og kompleks hverdag med kalendere, som kan være

presset til bristepunktet. Stilheden og pausen er redskaber til

at opnå ro, fordybelse og eftertanke, som giver fornyet energi,

koncentration og virkelyst, og som hjælper til at prioritere og

træffe de rigtige valg.

20/01: Pausen som opvågning. Niels Viggo Hansen, filosof

med fokus på meditation og gruppedynamik, Aarhus

Universitet

27/01: Pausen i filosofien. Kasper Lysemose, postdoc i

filosofi, Aarhus Universitet

03/02: Pausens religiøse dimensioner. Peter Lodberg, lektor

i teologi, Aarhus Universitet

10/02: Pausen og arbejdet. Charlotte Ann Gadegaard, ph.d. i


17/02: Pausen og idræt. Peter Krustrup, professor MSO i

idræt, Københavns Universitet

24/02: Pausen og læring. Ole Lauridsen, lektor i læring,

Aarhus Universitet

Etiske teorier

Holdnummer: 1612-038Dato: 31/1, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ-det, Tuborgvej 164Underviser: Jørgen Husted, lektor i filosofi, Aarhus Universitet

Hvad siger moralen, jeg skal gøre? Hvorfor skal jeg gøre, hvad

moralen siger? Dagen præsenterer de fremtrædende etiske teo-

rier: pligtetik, nytteetikcommon sense-etik, dydsetik, omsorgs-

etik og eksistensetik. Der tages udgangspunkt i moral og etik

samt de forskellige værdibegreber. Desuden præsenteres etisk

relativisme og etisk subjektivisme. Teorierne bliver løbende

illustreret med cases, udvalgte etiske spørgsmål og aktuelle

etiske debatemner. Anbefalet baggrundslæsning (forudsæt-

tes ikke) er Jørgen Husteds bog ’Etiske teorier’ (Hans Reitzels

Forlag).

”Pausen står i relation til tid. Moderne tid startede med munken Benedikts tidebønner. Mens pausen i teologisk forstand har eksisteret siden skabelsen, nemlig med den syvende dag, hviledagen.”Peter LodbergLektor i teologi, Aarhus Universitet


Nordisk mytologi

Holdnummer: 1612-098Dato: 7/2, 1 søndagTid: 10.00-14.00Pris: 250 kr., studerende 150 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ-det, Tuborgvej 164Underviser: Karen Bek-Pedersen, ph.d. i religionsvidenskab og ekstern lektor på Syddansk Universitet

Hvad troede danskerne egentlig på, før hvide krist kom til

Norden? Hvilke forestillinger havde man om verden, livet og

døden? Og hvordan ved vi i dag noget om disse forestillinger?

Hør om nordisk førkristen mytologi og om de religiøse tros-

forestillinger, der ligger bag myterne. Her kan du få et indblik

i, hvilke kilder vi har til rådighed, hvad disse kan fortælle os og

– ikke mindst – hvad de ikke kan fortælle os, samt et overblik

over nogle af de bedst kendte figurer fra nordisk mytologi. Da-

gen vil desuden rokke lidt ved de populære forestillinger, vi har

om for eksempel Odin, Thor og Freyia, fordi disse forestillinger

ikke svarer til, hvad den nyeste forskning i nordisk mytologi

egentlig viser.

Guds ord – i Toraen, Bibelen og Koranen


Vidste du, at religionerne jødedom, kri-

stendom og islam har mange ligheder?

Der er én gud og en række hellige perso-

ner, hvor af nogle fremtræder i alle reli-

gionerne. De har alle ét grundlæggende

helligskrift, der henholdsvis hedder To-

raen, Det Nye Testamente og Koranen.

Fællestrækkene er til at få øje på. I denne

forelæsningsrække kommer du nærmere

på de tre helligskrifter. Hvor og hvordan

er disse skrifter opstået? Hvilken betyd-

ning har de haft for religionen, og hvilken

rolle spiller de i dag? De tre store religio-

ner har alle deres udspring i Mellemøsten.

Den jødiske bog, Toraen, er oprindeligt

skrevet på hebraisk og indeholder de

fem Mosebøger og 613 bud. Den kristne

hovedtekst, Det ny Testamente, består af

fem historiske tekster om Jesu liv og kri-

stendommens udbredelse samt et stort

antal breve. Den muslimske primærtekst,

Koranen, er den seneste af de tre og inde-

holder ærkeenglen Gabriels åbenbaring

til Muhammed. Bliv klogere på de hellig-

tekster, som gennem historien har været

definerende for milliarder af menneskers

liv.

29/02: Toraen. Søren Holst, lektor i

bibelsk eksegese, Københavns

Universitet

07/03: Det Nye Testamente. Anders

Klostergaard Petersen, professor

MSO i religionsvidenskab, Aarhus

Universitet

14/03: Koranen. Thomas Hoffmann,

professor MSO i koranstudier,


Det filosofiske blik. Europæiske mestertænkere

Holdnummer: 1612-196Dato: 12/3, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Ole Thyssen, professor i filoso-fi, Copenhagen Business School

Den europæiske filosofi er fundamentet

for vores måde at forstå verden på og det

vel nok vigtigste europæiske bidrag til

civilisationernes udvikling. Det hele be-

gyndte med antikkens græske tænkere,

der åbnede for en helt ny måde at opfatte

omverdenen på. De kristne tænkere i mid-

delalderen videreførte traditionen i reli-

giøs udformning, mens oplysningstiden

gjorde op med det religiøse og tilstræbte

en tilbagevenden til den oprindelige filo-

sofi med fokus på fornuften. Den moder-

ne filosofi har været præget af den antik-

ke og rationelle tænkning, men også i dag

findes der religiøse tænkere. Kom med til

en dag båret af de udødelige tanker fra

filosofiens mestre Aristoteles, Augustin,

Kant, Sartre og mange flere. Forelæs-

ningen bygger på bogen ’Det filosofiske

blik’ (Informations Forlag).


Det Nye Testamente

Holdnummer: 1612-195Dato: 29/3, 5 tirsdageTid: 17.30-19.15Pris: 530 kr., studerende 360 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164 Underviser: Troels Engberg-Pedersen, professor i teologi, Københavns Universitet

De fleste danskere har en nogenlunde

forståelse af kristendommens grundpil-

ler. Vi blev undervist i kristendommen i

folkeskolen, og samfundet overleverer

dens værdier, så vi har ikke kunnet undgå

at beskæftige os med den. Men hvor godt

kender du egentlig den filosofi og teologi,

der ligger bag den kristne tankegang? Bi-

belen er et komplekst værk, som er blevet

læst, genlæst og nyfortolket af generati-

oner af teologer med store konsekvenser

for os alle. Den har været lærebog, støt-

teskrift og samfundsindretter gennem

årtusinder af vestlig kulturhistorie og er

derfor måske det vigtigste litterære og re-

ligiøse værk de sidste 2000 år. Dette forår

giver vi dig mulighed for at dykke helt ned

i Bibelen og føje forskningsmæssig ind-

sigt til umiddelbar forståelse, når vi stiller

skarpt på Det Nye Testamente. Professor

i Ny Testamente Troels Engberg-Peder-

sen gennemgår Det Nye Testamentes

vigtigste og mest slående tekster. NB: Det

anbefales at læse de pågældende afsnit

af Bibelen før forelæsningen. Læs til før-

ste gang det korte og spændende Mar-

kusevangelium. Til de følgende gange vil

der blive udleveret ’læsehjælp’.

29/03: Markusevangeliet – det første evangelium

05/04: Paulus – 1. Thessalonikerbrev og Filipperbrevet

12/04: Paulus – Galaterbrevet 19/04: Johannesevangeliet – det sidste

evangelium?26/04: Johannes’ Åbenbaring – apoka-

lyptik og politik.

Michel Foucault og hans betydning i dag

Holdnummer: 1612-200Dato: 29/3, 5 tirsdageTid: 19.45-21.30Pris: 530 kr., studerende 360 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164 Tilrettelægger: Anders Dræby Sørensen, cand.mag. i idéhistorie og master i humani-stisk sundhedsvidenskab

Den franske filosof og idéhistoriker Mi-

chel Foucault er anerkendt som en af vor

tids mest betydningsfulde tænkere. Hans

omfangsrige forfatterskab kredser om-

kring spørgsmålet om, hvad mennesket

er. Dette spørgsmål undersøger Foucault

gennem analyser af vores forskellige

videnskaber og samfundsinstitutioner

og af temaer som døden, livet, friheden,

sygdommen, galskaben, fornuften, seksu-

aliteten og begæret. Foucaults analyser

har haft en enorm indflydelse. Han er ikke

alene uomgængelig inden for kultur- og

samfundsvidenskaberne, men har også

påvirket sundhedsvidenskaberne. Den-

ne forelæsningsrække samler en række

danske forskere, der har indsigt i forfat-

terskabets betydning inden for de mest

iøjefaldende fagområder. Hvad skrev

Foucault selv om disse områder, og hvil-

ken relevans har han i dag?

29/03: Idéhistorie og filosofi. Nico-

lai Von Eggers Mariegaard,

ph.d.-studerende i idéhistorie,

Aarhus Universitet

05/04: Psykologi. Mads Bank, psykolog,

ph.d., Københavns Universitet

12/04: Sundhed og terapi. Anders

Dræby Sørensen, cand.mag. i

idéhistorie og master i humani-

stisk sundhedsvidenskab, ph.d i

psykologi

19/04: Pædagogik. Jens Erik Kristensen,

lektor i pædagogik og idéhistorie,

Aarhus Universitet

26/04: Samfund og politik. Lars Thorup

Larsen, lektor i statskundskab,

Aarhus Universitet

Eksistentiel filosofi

Holdnummer: 1612-197Dato: 29/3, 5 tirsdage, ingen undervisning 12/4Tid: 19.30-21.15Pris: 530 kr., studerende 350 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164Underviser: Anders Dræby Sørensen, cand.mag. i idéhistorie, master i humanistisk sundhedsvidenskab og ph.d i psykologi

Den eksistentielle filosofi og fænomenologi har været en af de

dominerende filosofiske retninger inden for de sidste 150 år.

Dette skyldes bl.a., at det moderne menneske bliver nødt til

at forholde sig til sig selv og til det uvisse i tilværelsen. Derfor

har en del af filosofien også sat sig for at spørge til menneskets

konkrete eksistens og oplevelse af virkeligheden. Hvad er me-

ningen med livet, og hvilken betydning har uvisheden, døden,

valget og friheden? Forelæsningsrækken tager deltagerne

med på en rejse gennem den eksistentielle filosofis og fæno-

menologis landskab i selskab med Søren Kierkegaard, Friedrich

Nietzsche, Karl Jaspers, Albert Camus, Martin Heidegger, Jean-

Paul Sartre, Maurice Merleau-Ponty, Martin Buber og Emma-

nuel Levinas.

”Da jeg første gang læste Foucaults ’Overvågning og straf ’, fik jeg øjnene op for, at selv hvordan eleverne sidder på stolen i et klasselokale, er et resultat af en disciplinær ‘mennesketeknik’.”

Lars Thorup LarsenLektor i statskundskab,

Aarhus Universitet


Gå på opdagelse i en bunke nye og gamle titler, når Aarhus

Universitetsforlag holder bogudsalg lørdag den 6/2.

Som deltager på Folkeuniversitetet har du mulighed for at

købe alle nyheder, bestsellere og de store værker med 30-50

% rabat.

Få fx tilbud på bøgerne:

Danmarks truede arter af Peter Wind og Rasmus Ejrnæs

Byens grønne struktur af Lars Kjærulf Petersen (red.)

Klimatilpasning af Anja Skovborg Hansen (red.)

Dato: 6/2, lørdagTid: 10.30-16.00Sted: Aarhus Universitet, Campus Emdrup, bygning D, i forbindelse med Folkeuniversitetets forelæsninger

Bogudsalg lørdag 6/2

Byens grønnestruktur

Af L

ars Kjeru

lf Petersen

(red.)

ISBN978-87-7934-714-4

9788779347144

Miljøb

iblioteket

2

Ofte tænker vi natur og byer som to adskilte

verdener. Når vi f.eks. forestiller os Køben

havn, er det formentlig menneskemylderet

ned ad Strøget og ikke de grønne bugtninger

langs Christianshavns bastioner eller Amager

Fælled, vi ser for os. Men det grønne er også en

del af bybilledet og naturen ikke bare noget,

vi kan vælge at opsøge langt væk i Thy. Den

er lige for næsen af os midt mellem storbyens

asfalt, beton og mursten og er en lige så uund

værlig del af byen som butiksgader, palæer og

rådhuspladser.

I Byens grønne struktur. Natur og miljø i by

land skabet fortæller forfatterne om den blå

grønne strøm af natur, som løber gennem alle

byer, store som små. I gårdhaverne griller vi

om sommeren med vennerne, rundt om Søerne

dyrker københavnerne motion året rundt, og

i parkerne kigger vi på sommerfugle, solsorte

og rhododendroner med vores børn. – Uden

disse blågrønne skud af natur ville kun de fær

reste af os have lyst til at tilbringe størstedelen

af vores liv i byen.

Alligevel er vi ikke gode nok til at tænke by og

natur sammen. Vi ødelægger levestederne for

dyr og planter, og vi prioriterer en ny parke

ringsplads over en gammel gårdhave. Måske

lider vi under den misforståelse, at naturen

kan tage vare på sig selv og ikke kræver or

dentlige vækstbetingelser. I så fald er det på

tide at få øjnene op for, at by og natur ikke er

hinandens modsætninger – og at byen kun er

værd at leve i, hvis naturen i den trives.

Aarhus Universitetsforlag

Miljøbiblioteket er en populærfaglig serie

om natur og miljø i Danmark og Grønland.

Serien formidler vigtig viden om naturen og

samfundet til den natur og miljøinteresse

rede læser og ønsker at synliggøre naturens

kvaliteter, samfundets interesse heri og

hvorfor det overhovedet er vigtigt at forske

i miljøforhold. Bøgerne i serien beskriver

bredt appellerende fænomener i naturen

og fortæller om forskernes arbejde med at

undersøge og løse miljøproblemer.

Miljøbiblioteket udgives i et samarbejde

mellem DCE – Nationalt Center for Miljø og

Energi og Aarhus Universitetsforlag.

GREGOR LEVIN er miljøgeograf og se-

niorrådgiver på Institut for Miljøvidenskab,

Aarhus Universitet. Han beskæftiger sig i sit

forskningsarbejde blandt andet med analy-

ser af arealanvendelse, herunder udbredel-

sen og sammensætningen af byens blå og

grønne områder.

RASMUS EJRNÆS er biolog og seniorfor-

sker på Institut for Bioscience, Aarhus Uni-

versitet. Han er en af landets førende eksper-

ter i biodiversitet og er bl.a. medforfatter på

første bind i Miljøbiblioteket om Danmarks

truede arter.

ANNE JENSEN er miljøsociolog og senior-

forsker på Institut for Miljøvidenskab, Aarhus

Universitet. Hun arbejder i sin forskning bl.a.

med transport, bæredygtig byudvikling og

klimatilpasning og fokuserer i den forbindel-

se især på forholdet mellem planlægning og

befolkning.

MARIANNE ZANDERSEN er miljøøkonom

og seniorforsker på Institut for Miljøviden-

skab, Aarhus Universitet. Hun forsker bl.a. i

værdien af økosystemtjenester og de goder,

som en mangfoldig natur indebærer, samt

hvilke virkemidler man kan bruge for at for-

valte og fremme en mangfoldig natur.

LARS KJERULF PETERSEN er seniorforsker

i miljøsociologi og har været det siden 2004,

først på Danmarks Miljøundersøgelser, nu på

Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Uni-

versitet i Roskilde. Han har i flere forsknings-

projekter beskæftiget sig med byens natur og

landskab, herunder hvordan byboerne forhol-

der sig til naturen, hvordan den indgår i deres

liv, og hvordan folk på forskellig måde former

naturen og landskabet. Derudover beskæftiger

han sig bl.a. med affaldshåndtering, hushold-

ningers forbrug og egenproduktion af energi

(f.eks. med solceller eller brændeovne) samt

mediernes dækning af klima og miljø. Lars

Kjerulf Petersen bor selv i København, hvor han

gerne opsøger byens forskellige blå og grønne

områder.

Byen

s grøn

ne stru

ktu

r

a

Natur og miljø i bylandskabet

ISBNSKAL

TILPASSES


Af P

ete

r Win

d o

g R

as

mu

s E

jrnæ

s

Miljø

biblioteket

1 KlimatilpasningHvorfor og hvordan

Af A

nja S

kovb

org H

ansen

(red.)

ISBN978-87-7934-714-4

9788779347144

Miljøb

iblioteket

3

Mange dyre-, svampe- og plantearter er i

fare for at forsvinde fra den danske natur. I

Danmark har eksperter vurderet arternes

risiko for at uddø – kaldet en rødlistevurde-

ring – i perioden 2003-2010. Resultatet er

præsenteret i Danmarks truede arter.

Rødlistevurderingen viser, at det især er de

kræsne arter, der er truede – arter som stiller

krav til levested eller fødekilde. Bogen præ-

senterer resultatet af rødlistevurderingen og

giver eksempler på udvalgte arters levevis

og levested. Fokus rettes mod nogle af de

levesteder, der huser eller har huset mange

af de truede arter. Disse levesteder forringes

eller forsvinder – og med dem de arter, der

specifikt er knyttet hertil.

I et kapitel gives ordet til ’naturnørderne’,

eksperter på hver deres område. De fortæl-

ler om deres passion for den eller de arts-

grupper, de har kastet sig over, og hvilke

glæder de har ved at studere arter i dybden.

Et andet kapitel fortæller om værdien af de

truede arter, for hvorfor egentlig bruge alt

det krudt på arter, som åbenbart ikke kan

klare sig selv?

Bogen slutter med et kik i krystalkuglen.

I lyset af vores viden om de truede arter

vurderes det, hvordan udviklingen i den

danske artsdiversitet vil være fremover,

og hvad der skal til for at ændre kursen.

Aarhus Universitetsforlag

Miljøbiblioteket er en populærfaglig serie

om natur og miljø i Danmark og Grønland.

Serien formidler vigtig viden om naturen og

samfundet til den natur- og miljøinteresse-

rede læser og ønsker at synliggøre naturens

kvaliteter, samfundets interesse heri og

hvorfor det overhovedet er vigtigt at forske

i miljøforhold. Bøgerne i serien beskriver

bredt appellerende fænomener i naturen

og fortæller om forskernes arbejde med at

undersøge og løse miljøproblemer.

Miljøbiblioteket udgives i et samarbejde

mellem DCE – Nationalt Center for Miljø og

Energi og Aarhus Universitetsforlag.

ToM FENCHEl er professor emeritus

ved Marinbiologisk Laboratorium,

Københavns Universitet.

ClAUS EMMECHE er lektor ved

Institut for Naturfags didaktik og

leder af Center for Naturfilosofi og

Videnskabsstudier ved Københavns

Universitet. Han underviser biologi

studerende i videnskabsteori og forsker

i videnskabens selv som et økosystem

af små samfund.

ANNE GRy HAUGlAND er ph.d. i

litteratur og postdoc ved Institut for

Naturfagsdidaktik, Københavns Uni

versitet. Hendes forskningsområde

befinder sig i krydsfeltet mellem kunst

og videnskab.

RASMUS EjRNæS er seniorforsker

ved Institut for Bioscience Kalø, Aarhus

Universitet, med speciale i beskyttelse,

genopretning og udvikling af Danmarks

truede biodiversitet.

PETER WIND er seniorbiolog ved Institut

for Bioscience Kalø, Aarhus Universitet,

med speciale i dansk og europæisk

botanik. Han har været ansvarlig for Den

danske Rødliste gennem 20 år og arbejder

med beskyttelse og formidling af den

danske biodiversitet.

Klim

atilpasn

ing

a

Spar30-50 %

Helgener i senmiddelalderen og reformationen

Holdnummer: 1612-198Dato: 30/3, 5 onsdageTid: 17.30-19.15Pris: 530 kr., studerende 360 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164Underviser: Brian Patrick McGuire, professor emeritus i historie, Roskilde Universitet

Middelalderens sidste århundreder skabte kun få helgener, idet

helgenkåringsprocessen blev meget politisk. Alligevel nåede

markante skikkelser som Birgitta af Vadstena og hendes datter

Katarina igennem nåleøjet og blev dyrket både i Skandinavien

og i det øvrige Europa. Vi vil se, hvordan middelalderens kir-

ke udvalgte helgenskikkelser, og vi vil følge udviklingen ind i

1500-tallet. Var Luther en helgen, selvom han prøvede på at

afskaffe helgener? Hvordan blev Teresa først anklaget af inkvi-

sitionen og senere ophøjet til helgen?

30/03: Katarina af Vadstena (1333-81) – Birgittas datter og Vadstenas første abbedisse

06/04: Katerina af Siena (1347-80) – pavernes kritiker og dominikanerordens heltinde

13/04: Bernardino af Siena (1380-1444) – samfundsrevse-ren og reformator

20/04: Martin Luther (1483-1546) – var reformatoren en helgen?

27/04: Teresa af Avila (1515-82) – en kvinde der sejrede over inkvisitionen

Stoikernes livsvisdom i antikken og i dag

Holdnummer: 1612-199Dato: 9/4, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ-det, Tuborgvej 164Underviser: Anders Dræby Sørensen, cand.mag. i idéhistorie, master i humanistisk sundhedsvidenskab og ph.d i psykologi

De seneste årtier er der kommet fornyet fokus på stoicismen.

Stoicismen var den dominerende filosofiske skole over en peri-

ode på 500 år i den græske og romerske antik. Stoikerne forstår

filosofien som en praktisk livsform, der skal hjælpe mennesket

til at opnå sindsro og livsudfoldelse i vanskelige tider. Gennem

fornuftens brug kan mennesket undgå at blive styret af sine

lidenskaber og af ydre forhold. Forelæsningerne gennemgår

for det første den tidlige og mellemste stoicisme fra Zenon til

Cicero, som peger på, at mennesket både må leve i overens-

stemmelse med sin indre natur og den universelle natur. Deref-

ter gås i dybden med den sene stoicisme hos Lucius Annaeus

Seneca, Epiktet og Marcus Aurelius, der har et hovedfokus på

den etiske livsførelse som en form for sjæleterapi. Endelig ser

vi på, hvordan og hvorfor stoicismen igen er blevet populær.


Arkæologi oghistorie

I vikingetiden tog vikingerne på togt, i middelalderen opfandt man trykkepressen,

og inden for de seneste 100 års historie har verden oplevet to ødelæggende verdenskrige.

Brug historien til at sætte dit liv i perspektiv.

Fascisme i Danmark og Europa

Holdnummer: 1522-075Dato: 28/10, 4 dageTid: 17.30-19.15Pris: 450 kr., studerende 310 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164OBS: Første undervisningsgang er ikke en tirsdag, men onsdag den 28/10

Det 20. århundrede var på mange måder de politiske ideo-

logiers tid. I mellemkrigstiden i 1930’erne slog en helt særlig

ideologi hurtigt og omsiggribende igennem i Europa. Fascis-

men blomstrede på ekstremt kort tid op og blev statsideologi i

nogle af vores kontinents største lande, og det fik voldsomme

konsekvenser. Men hvad er fascisme egentlig for en størrelse?

Hvilket tankegods ligger der gemt bag de forskellige historiske

bevægelser, og hvorfor var det lige 30’erne, der blev fascis-

mens årti? Igennem fire forelæsninger stiller vi skarpt på en af

verdens mest udslagsgivende politiske ideologier.

28/10: Fascisme i Tyskland. Karl Christian Lammers, lektor

emeritus i historie, Københavns Universitet

03/11: Fascisme i Italien. Flemming Larsen, forfatter og

oversætter

10/11: Fascisme i Danmark. Kristina Krake, ph.d.-stipendiat i


17/11: Fascismens rødder i Europa – hvad er fascisme?

Chris Holmsted Larsen, ph.d.-stipendiat i historie,


Dage der forandrede verden


De sidste hundrede års historie er fuld af mærkedage, som står

helt centralt i vores bevidsthed. Dage, som fik enorme politiske,

samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser, og som fik

afgørende betydning for generationer af menneskers liv. Kom

med til syv forelæsninger, der sætter fokus på syv af de mest

betydningsfulde dage i nyere tid. Hvad skete der? Hvilke fakto-

rer udløste dem? Og hvad blev konsekvenserne?

28/10: Mordet i Sarajevo, 28. juni 1914. Henrik Jensen, lektor

i historie, Roskilde Universitet

04/11: Black Tuesday, 24. oktober 1929. Kasper Grotle

Rasmussen, adjunkt i amerikansk historie, Syddansk

Universitet

11/11: Atombomben over Hiroshima, 6. august 1945. Martin

Amitsbøll Husted, cand.mag. i historie og samfundsfag

18/11: Mordet på John F. Kennedy, 22. november 1963. Poul

Villaume, professor i historie, Københavns Universitet

25/11: Berlinmurens fald, 9. november 1989. Moritz

Schramm, lektor i tysk, Syddansk Universitet

02/12: Nelson Mandelas løsladelse, 11. februar 1990. Hans

Erik Stolten, ekstern lektor, Københavns Universitet

09/12: Angrebet på World Trade Center, 11. september 2001. Niels Bjerre-Poulsen, lektor i amerikanske

studier, Syddansk Universitet

Pomp, pragt og magt – konge og adel 1450-1900

Holdnummer: 1522-072Dato: 28/10, 6 onsdageTid: 19.45-21.30Pris: 630 kr., studerende 410 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164Underviser: Steffen Heiberg, forfatter og fhv. forskningschef ved Frederiksborgmu-seet

Europas monarker og adelige fremstår i

dag som pynt uden egentlig magt. Men i

flere århundreder er det konger og aristo-

krater, der svinger taktstokken og afgør

kontinentets skæbne. Mod samfundets

mægtigste rejser sig imidlertid folkelige

krav om demokrati og frihed, og den gam-

le elite taber efterhånden sin privilegere-

de status. Adelen mister jord og velstand,

kongen magten og hovedet. Tilbage står

i dag deres pragtfulde paladser og slotte,

der vidner om enorm magt og selviscene-

sættelse. Bliv taget med på en rejse fra

renæssancefyrstehuse over enevoldskon-

ger til guillotinen i Paris.

Vietnamkrigen 1945-1975

Holdnummer: 1522-071Dato: 1/11, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Niels Bjerre-Poulsen, lektor i historie, Syddansk Universitet

Vietnamkrigen startede som en krig for

national selvstændighed men udviklede

sig til tre årtiers ideologisk og militær styr-

keprøve mellem verdens førende magter.

Krigen gjorde Indokina til Den Kolde Krigs

vigtigste slagmark. Mange lande blev di-

rekte involveret i Vietnamkrigen, og end-

nu flere kom til at mærke konsekvenserne

af den. I det meste af den vestlige verden

delte den de politiske vande og blev en

katalysator for ungdomsoprør og kultu-

relt opbrud – ikke mindst fordi tv bragte

krigens billeder ind i folks dagligstuer.

Med afsæt i den nyeste internationale

forskning, giver denne dag et overordnet

indblik i krigen og stiller skarpt på de po-

litiske og strategiske overvejelser fra de

indblandede stormagter. Forløbet tager

afsæt i bogen ’Vietnamkrigen. En Inter-

national Historie 1945-1975’ (Gyldendal).

Østrig 1918-1955

Holdnummer: 1522-070Dato: 14/11, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 390 kr., studerende 250 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Ebbe Juul-Heider, lektor, cand.mag. i historie

Afslutningen på Første Verdenskrig og

den efterfølgende fredsaftale i Paris i 1919

fører til opløsningen af Østrig-Ungarn.

Efterfølgende vokser den nye stat Østrig

frem. Mellemkrigstiden er en hård tid for

den nye stat, som oplever nød, inflation

og borgerkrig. Disse trængsler kulmine-

rer i 1938, hvor Østrig bliver annekteret

af Hitlers Tyskland. Efter Anden Verdens-

krig fortsætter prøvelserne for Østrig,

der ligesom Tyskland bliver opdelt i fire

besættelseszoner af krigens sejrende

nationer. Først i sommeren 1955 trækker

besættelsesmagterne endelig deres trop-

per tilbage, og Østrig får sin fulde suve-

rænitet.

Bayeuxtapetet, Westminster Abbey og kong Edvard Bekenderen

Holdnummer: 1522-068Dato: 21/11, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Undervisere: Lise Gjedssø Bertelsen, ph.d. i forhistorisk arkæologi, Uppsala Universitet. Brian Patrick McGuire, professor emeritus i historie, Roskilde Universitet

Det er 950 år siden Apostlen Sankt Peters

Kirke, som vi kalder Westminster Abbey,

blev indviet. Bygherren var den sidste

angelsaksiske konge, Edvard Bekende-

ren. Dette ses på Bayeuxtapetet, hvor de

normannere, der i 1066 slog angelsakser-

ne, mindedes Edvard og hans kirke. Vi vil

præsentere tapetet og kirken samt hel-

genbiografier om Edvard for at vise, hvor-

dan han blev mindet og brugt af Englands

erobrere. Vi er vidner til et kulturmøde,

hvor politik, byggekunst, propaganda og

helgenkult mødtes. På denne måde vil vi

se, hvordan den europæiske middelalder

skabte fortællinger, der lever videre i vor

tid.

arkæologi og historie 43

Kærlighed og terror i Stalins Moskva

Holdnummer: 1522-067Dato: 7/12, 1 mandagTid: 17.30-19.15Pris: 150 kr., studerende 150 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164Underviser: Morten Møller, cand.mag. i hi-storie, forskningsstipendient, Det Kongelige Bibliotek

Sovjetunionen 1937: Danske Ellen og

norske Adam bliver gift i Moskva, mens

hundredetusinder af mennesker hen-

rettes. Få indblik i de to skandinavers

livsfarlige rejse ind i hjertet af 30’ernes

Sovjetunionen. Det er en forelæsning om

politisk radikalisering, dobbeltbundede

kufferter, unge menneskers bratte død,

forelskelse og et Europa på randen af krig.

Forelæsningen tager afsæt i bogen ’Ellen

og Adam – en fortælling om kærlighed og

terror i Stalins Moskva’ (Gyldendal) som

blev Årets Historiske Bog 2014.

Fortidens slagmarker

Holdnummer: 1522-066Dato: 8/12, 1 tirsdagTid: 17.30-21.30Pris: 250 kr., studerende 150 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164Underviser: Jeanette Varberg, arkæolog, museumsinspektør, Moesgaard Museum

Er krig overhovedet godt for noget?

Hvornår begyndte menneskeheden at

kæmpe mod hinanden – og hvorfor ser

vi lige pludselig krigeren træde frem på

verdenshistoriens scene? Vikingerne kom

ikke ud af ingenting. Mange tusinde år

med vold og krige gik forud for de be-

rømte vikingekrigere. I jorden under vores

fødder har arkæologerne fundet spor ef-

ter voldsomme krige, som rullede ind over

Danmark for flere tusinde år siden. Hør

om krig og ufred fra stenalderen og frem

til vikingetiden med udgangspunkt i Dan-

mark, men med udblik til hele verden – og

oplev 6500 års glemt historie blive rekon-

strueret gennem arkæologiske spor base-

ret på Jeanette Varbergs prisbelønnede

bog ’Fortidens Slagmarker’ (Gyldendal).

Struensee – lykkeridder eller oplysningsgeni?

Holdnummer: 1522-083Dato: 14/12, 1 mandagTid: 17.30-21.30Pris: 250 kr., studerende 150 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164Underviser: Asser Amdisen, cand.mag. i historie

I april 1772 henrettedes Johann Friedrich Struensee (1737-1772)

på Østerfælled i København. Ved hans død endte en kort og

intensiv periode i Danmarks historie, hvor en ung idealist plud-

selig havde næsten enevældig magt over det dansk-norske

kongerige. Få indblik i Struensees liv, og det samfund han var

en del af. Var Struensee lykkejæger eller oplysningsfilosof? Og

hvor forelskede var Struensee og Caroline Mathilde egentligt?

I moderne film og bøger fremstilles Struensee positivt, i mod-

sætning til ældre historikeres mere lunkne forhold til ham. Få

et mere nuanceret, men ikke mindre underholdende, billede af

lægen, der blev statsmand.

Dansk kolonihistorie fra Vestindien til Indien

Holdnummer: 1522-287Dato: 18/1, 6 mandageTid: 17.30-19.15Pris: 630 kr., studerende 410 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale D166, Tuborgvej 164

Fra Vestindien i vest over Afrika i Syd og Grønland i nord til

Indien i øst – engang strakte Danmarks besiddelser som kolo-

niherre over det meste af verden. Alligevel er vores fortid som

kolonimagt ikke noget, vi taler så meget om, hverken som stor-

magtstid eller skamplet. Og ikke mange ved, hvad der egentlig

er op og ned i Danmarks forhold til vores kolonier. Men det for-

hold er ved at ændre sig. En ny bølge af dansk forskning sætter

spot på, hvad fortiden som kolonimagt egentlig er for én.

18/01: Tranquebar – etableringen af dansk kolonialisme. Esther Fihl, professor MSO og forskningsfaglig leder

af Nationalmuseets Tranquebar Initiativ

25/01: Grønland – Danmarks sidste koloni? Lars Jensen,

lektor i historie, Roskilde Universitet

01/02: Guldkysten – Danmark og slavehandlen. Nathalia

Brichet, post.doc. i historie, Københavns Universitet

08/02: Norge – forpagtet koloni eller tvillingerige? Rasmus

Glenthøj, adjunkt i historie, Syddansk Universitet

15/02: Vestindien – før og efter 1917. Astrid Nonbo Ander-

sen, post.doc. i erindringspolitik, Dansk Institut for

Internationale Studier

22/02: Danmarks koloniarv i dag – undskyldninger og erstatninger. Astrid Nonbo Andersen, post.doc. i erin-

dringspolitik, Dansk Institut for Internationale Studier

Adel siden 1849


Med grundloven i 1849 mistede den dan-

ske adel sine forrettigheder, og Lensafløs-

ningen i 1919 betød, at de danske godser

mistede den helt centrale økonomiske,

politiske, sociale og kulturelle rolle, som

de hidtil havde indtaget i danmarkshi-

storien. Ikke desto mindre har vi i 2015

fortsat en adelsstand i Danmark. Med ud-

gangspunkt i den nye udgivelse ’ADEL –

den danske adel siden 1849’ (Gads Forlag)

fortælles historien om den danske adel før

og nu.

25/01: Aristokrati og demokrati i 1800-tallets Danmark. Jeppe

Nevers, lektor i historie, Syd-

dansk Universitet

01/02: Adel og velgørenhed. Birgitte

Possing, forfatter og professor,

dr.phil., Rigsarkivet

08/02: Adel, status og symbol. Maria

Groth Rasmussen, redaktionsse-

kretær, Danmarks Adels Aarbog

15/02: Lensafløsningen 1919-1930. Ditlev Tamm, professor i retshi-

storie, Københavns Universitet

22/02: Adelen som godsejere fra 1849 til nu. Carsten Porskrog Rasmus-

sen, overinspektør, Sønderborg

Slot

29/02: Adel i dag. Anna von Lowzow,

instruktør, Nordisk Film

44 arkæologi og historie

Verdens historie – historien om verden

Holdnummer: 1612-022Dato: 19/1, 10 tirsdage (Ingen undervisning 22/3)Tid: 17.30-19.15Pris: 990 kr., studerende 710 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164

Verdenshistorien handler om kulturmø-

der. Gennem mødet med andre stammer,

folkeslag, stater og imperier har vi udvik-

let os. Civilisationer er i en evig vekslen

opstået, vokset og har domineret deres

naboer eller endda hele verdensdele. Sejr-

herrerne skriver for det meste historien,

og det er eftertidens opgave at udlægge

den på bedste vis. Forelæsningsrækken

vil tage dig med på en rejse til historiens

civilisationer.

19/01: De ekspanderende civilisationer – Hellas, Persien og Romerri-get. Peter Fibiger Bang, lektor i

historie, Københavns Universitet

26/01: Europa i Middelalderen. Kasper

Holdgaard Andersen, ekstern

lektor i historie, Aarhus

Universitet

02/02: Det gamle Egypten. Louise

Alkjær, egyptolog

09/02: De præcolumbianske civilisa-tioner. Jesper Nielsen, lektor

i indianske sprog og kulturer,


16/02: Kinesiske stormagter (på letfor-ståeligt engelsk). Andreas Steen,

lektor i kinesiske studier, Aarhus

Universitet

23/02: Muslimske imperier (på letforståeligt engelsk). Mark

Sedgwick, professor i arabisk og

islamstudier, Aarhus Universitet

01/03: Opdagelser og kolonisering. Ole Høiris, docent i antropologi,

Aarhus Universitet

08/03: Revolutionernes århundreder. Bertel Nygaard, lektor i historie,

Aarhus Universitet

15/03: Det korte 20. århundrede – verdenskrige, ideologier og kold krig. Niels Wium Olesen, lektor i


29/03: Verden i morgen. Peter Fibiger

Bang, lektor i historie,


Preussen og Frederik den Store

Holdnummer: 1612-021Dato: 30/1, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 390 kr., studerende 250 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Ebbe Juul-Heider, lektor, cand.mag. i historie

Den preussiske stat blev afskaffet i 1947

men var igennem flere århundreder kendt

for at sætte den europæiske dagsorden.

Både militært og inden for kunst, oplys-

ning, tolerance og forvaltning. I løbet af

denne weekendforelæsning tager vi på

en rejse tilbage til den hedengangne stat

med interessante detaljer om alt fra Pre-

ussens komplicerede geografi og opsigts-

vækkende perioder til vigtige hændelser

og de største personligheder.

Hitler og Stalin

Holdnummer: 1612-023Dato: 31/1, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Martin Cleemann Rasmussen, ekstern lektor i russisk og historie, Hærens Officersskole

Hitler og Stalin stod i spidsen for to tota-

litære regimer og mødtes som feltherrer i

krigen på Østfronten fra 1941-1945. Denne

dag stiller vi skarpt på de to diktatorer,

deres vej til magten, og hvordan de med

hård hånd styrede deres lande igennem

Anden Verdenskrig. Hvad var det for en

krig, som de to totalitære regimer førte?

Og hvordan skildres krigen i Rusland og

Tyskland den dag i dag?

En rejse i billeder gennem den nordiske bronzealder

Holdnummer: 1612-020Dato: 15/3, 1 tirsdagTid: 17.30-21.30Pris: 250 kr., studerende 150 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164Underviser: Flemming Kaul, museumsinspektør, dr. phil., Natio-nalmuseet

Nordens bronzealder er kendetegnet ved en forunderlig rig

billedverden. Fra Niedersachsen i syd til Finmark i nord blev

der for omkring 3000 år siden skabt mængder af billeder af

skibe, mennesker og heste. På en rejse gennem storslåede

nordnorske kystlandskaber følger vi de nordligste spor efter

bronzealderens bønder.

Stormagtsspillet og kampen om magten gennem 500 år

Holdnummer: 1612-220Dato: 27-28/2, 1 weekendTid: 10.00-16.00Pris: 630 kr., studerende 410 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164Underviser: Martin Amitsbøll Husted, adjunkt, cand.mag. i histo-rie og samfundsfag

Historien er præget af stormagternes ambitioner – deres ind-

byrdes konkurrence, intriger og ødelæggende krige. Konger

og kejsere, præsidenter og statsmænd har mistet alt. Mens an-

dre har vundet sejren og ændret verden. For altid. Hør om de

historiske faktorer, der er afgørende for stormagternes stor-

hed og fald. Hvordan så verden ud på det givne tidspunkt? Og

hvilke magtbalancer skulle udfordres, og hvilke skulle forsva-

res? Hør om 500 års magtpolitisk historie.


Hvad enhver dansker bør vide om Danmarks historie

Holdnummer: 1612-221Dato: 12/3, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ-det, Tuborgvej 164Underviser: Ebbe Juul-Heider, lektor, cand.mag. i historie og oberstløjtnant

Få styr på milepælene og de lange linjer i Danmarks historie

og indblik i, hvorfor landet ser ud, som det gør. Det kan sy-

nes risikabelt at opstille en kanon for Danmarks historie, men

nogle udviklinger, begivenheder og personer står alligevel

helt centrale for forståelsen af det Danmark, vi kender. Dagen

starter, hvor Harald Blåtand bød, at de store sten skulle sættes

og hugges i Jelling og opruller dernæst Kalmarunionen, refor-

mationen, svenskekrigene, enevælden, oplysningstiden med

Frederiksstadens tilblivelse, landboreformerne, Grundloven og

1800-tallets transformering af riget til nationalstat.

Christian 4.

Holdnummer: 1612-219Dato: 12-13/3, 1 weekendTid: Se nedenforPris: 450 kr., studerende 310 kr. Entré til Frederiksborg Slot er ikke inkluderet i prisenSted: 12/3: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborg-vej 164. 13/3: Mødested: Frederiksborg Slot, 3400 Hillerød, ved det store springvand

Få konger står så stærkt i vores bevidsthed som Christian 4. Vi

elsker ham for hans livsappetit, drages af hans dramatiske liv

og regeringstid, og bl.a. Frederiksborg, Rosenborg og Runde-

tårn står som en umistelig del af dansk identitet. Fascinerende

ved ham er samtidig, at han i nogen sammenhænge er næ-

sten moderne i sin indstilling og tænkemåde, fx omkring po-

litisk rationalitet. Hertil kommer, at Christian 4.’s regeringstid

er skelsættende i Danmarks udenrigspolitiske historie. Indtil

Trediveårskrigen kunne kongen agere i europæisk politik på

egne præmisser. Christian 4. efterlod sig et rige, der måtte

tilpasse sig, og hvis sikkerhed var afhængig af tilknytningen

til stærkere magter. Efter 1648 var Danmark ikke længere en

magt af første rang.

12/03: 10.00-16.00: Forelæsning om Christian 4. Steffen

Heiberg, forfatter og fhv. forskningschef ved

Frederiksborgmuseet

13/03: 12.00-13.45: Rundvisning på Frederiksborg Slot.

Steffen Heiberg, forfatter og fhv. forskningschef ved

Frederiksborgmuseet

Bag om Den Amerikanske Borgerkrig


Den Amerikanske Borgerkrig er den mest

skelsættende begivenhed i USA’s historie.

Krigen mellem industristaterne i nord og

slavestaterne i syd trækker fortsat tydeli-

ge spor på begge sider af Atlanten. Flere

mennesker mistede livet i Den Amerikan-

ske Borgerkrig end i alle USAs andre krige

tilsammen, og helt frem til slutningen af

konflikten var der en reel risiko for, at na-

tionen ville blive delt i to. Mere end 1.000

danske udvandrere fra alle Danmarks

landsdele deltog i borgerkrigen og har i

breve, dagbøger og avisartikler beskrevet

deres oplevelser på og uden for slagmar-

ken. Hør om borgerkrigens rædsler og

facts, om danskere i krig for Lincoln, om

racekonflikterne og om borgerkrigens

store aftryk på litteratur, kunst og kultur.

30/03: Indblik i Den Amerikanske Bor-gerkrig. Anders Bo Rasmussen,

adjunkt i amerikanske studier,


06/04: Den Amerikanske Borgerkrig i litteraturen. Clara Juncker, lektor

i amerikansk litteratur og kultur,


13/04: Racekonflikter i Den Amerikan-ske Borgerkrig. Jørn Brøndal,

lektor i historie, Syddansk

Universitet

20/04: Danskere i krig for Lincoln. Anders Bo Rasmussen, adjunkt

i amerikanske studier, Syddansk

Universitet

Danmarks historie


Ifølge myten faldt Dannebrog ned fra him-

len i Estland i 1219 – men hvordan er det

nu med resten? Få svarene her: 1000 års

danmarkshistorie koncentreret i én skarp

forelæsningsrække. Forstå, hvordan og

hvorfor Danmark ser ud, som det gør, på

rejsen op gennem vikingetiden, middelal-

deren, enevælden og frem til nutidens fol-

kestyre i selskab med syv fortællelystne

historieforskere.

04/04: Vikingetiden. Poul Baltzer Heide,

museumsinspektør,

Øhavsmuseet

11/04: Middelalderen. Kasper Hold-

gaard Andersen, ekstern lektor i


18/04: Renæssancen. Steffen Heiberg,

forfatter og fhv. forskningschef

ved Frederiksborgmuseet

25/04: Enevældens Danmark 1660-1848. Michael Bregnsbo, lektor i


02/05: 1800-tallet: Kampen om det moderne Danmark. Bertel

Nygaard, lektor i historie, Aarhus

Universitet

09/05: Fra krig til krise til krig. Niels

Wium Olesen, lektor i historie,

Aarhus Universitet

23/05: Åbning mod vest – Danmark efter 1945. Rasmus Rosenørn,

museumsinspektør, Danmarks

Rockmuseum

”En bondepige tager ledelsen over en hær og redder sit land. Det lyder som et eventyr, men det er faktisk sket i 1400-tallet. Jeanne d’Arc er et mirakel, som ingen historiker kan bortforklare.”Brian Patrick McGuireProfessor i middelalderhistorie, Roskilde Universitet

46 arkæologi og historie

Generaler til alle tider


Hver tid har sine krige og hver krig sine helte. I krigen sættes

tidens normer, teknologi og idealer på spidsen, når vi i praksis

viser, hvad der er værd at kæmpe for. I tidens ledere finder vi

tegnene på, hvad der skal til for at lykkes i den givne tids sam-

fund. Derfor bliver hver hærfører som et spejl på sin tid. Hos de

græske krigsherrer ser vi bystatens idealer, hos Jeanne d’Arc

middelalderens helgendyrkelse og hos Napoleon revolutionen

som kejser. Vær med, når vi fortæller verdenshistorien gennem

krigshistoriens største personligheder.

04/04: Antikken: Miltiades, Nikias og Epameinondas – ama-tørkrigsførelse i Grækenland 750-330 f.Kr. Adam

Schwartz, lektor i græsk, latin og historie,

SAXO-instituttet, Københavns Universitet

11/04: Vikingetiden: Piratkongen Harald Klak og Knud den Store, nordsøimperiets hersker. Anne Pedersen,

seniorforsker, Nationalmuseet

18/04: Middelalderen: Jeanne d’Arc, den krigeriske helgen og Saladin, korsfarernes skræk. Brian Patrick

McGuire, professor i middelalderhistorie,


25/04: Renæssancen: Conditori, bystaternes lejesoldat. Martin Amitsbøll Husted, adjunkt, cand.mag. i

historie og samfundsfag

02/05: 1800-tallet: Napoleon, kejserige og nationalstat. Martin Cleemann Rasmussen, ekstern lektor i russisk

og historie, Hærens Officersskole

09/05: Første Verdenskrig: Haig, Joffre og Cardona – og krigen, der ændrede verden. Torsten Granov,

cand.mag. i historie og rejseleder hos Cultours

23/05: Anden Verdenskrig: Rommel, Hitlers ørkenræv.

Karl Christian Lammers, lektor emeritus, Københavns

Universitet

D.G. Monrad – 1800-tallets store politiker

Holdnummer: 1612-222Dato: 10/4, 1 søndagTid: 10.00-15.00Pris: 300 kr., studerende 180 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Ebbe Juul-Heider, lektor, cand.mag. i historie og obertsløjtnant

Dagen går tæt på en af de mest fascine-

rende og omstridte skikkelser i 1800-tal-

lets Danmark: Ditlev Gothard Monrad,

århundredets betydeligste danske po-

litiker, der sætter dybe spor i dansk in-

denrigs- og udenrigspolitik, i kirken og

i undervisningsvæsenet, og fremfor alt

betragtes han som Junigrundlovens fa-

der. Monrad er centrum i det politiske livs

dramaer: Nationalismen, liberalismen og

det uløselige helstatsproblem. I 1848 skri-

ver han udkastet til den nye grundlov og

er en nøgleperson i overgangen mellem

enevælde og folkestyre. I 1863, på årets

sidste dag, overtager han regeringsan-

svaret og bærer således hovedansvaret

for Danmarks politik under krigen i 1864,

der endte i en katastrofe for Danmark.

Han var omstridt, men altid med agtelse.

Viggo Hørup udtalte ved Monrads død:

”… han var den største liberale, vort land

har frembragt … over alle den tids mænd

rager et hoved frem … Monrads”.

Enevældens København

Holdnummer: 1612-215Dato: 6-9/6, 4 gangeTid: Se nedenforPris: 530 kr., Studerende 360 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164. 9/6: Mødested Christiansborg Slotsplads ved rytterstatsuen af Frederik 7.Underviser: Ebbe Juul-Heider, lektor, cand.mag. i historie og obertsløjtnant

I 1660 fik Danmark en ny styreform – ene-

vælden. Den danske enevælde var gen-

nemgribende i alle forhold: økonomisk,

socialt, militært og arkitektonisk. I alt ni

konger var enevældige – nogle med ta-

lent og vilje, andre uden – men fælles var,

at kongens person var det altomdrejende

midpunkt for statens affærer og for sam-

fundet. Uden kongens vilje og underskrift

skete intet. Derfor var der en stadig riva-

lisering om at opnå kongegunst og kon-

geøre. Enevælden udviklede et ganske

effektivt statsmaskineri, som i høj grad

var fokuseret på og hjemmehørende i ho-

vedstaden. Byen skulle være enevældens

strålende og imponerende centrum, som

kunne måle sig med andre europæiske

byer. Med tre forelæsninger og en byvan-

dring kommer vi rundt i enevældens Kø-

benhavn og en helt essentiel del af byens

– og Danmarks historie.

06/06: 17.30-19.15: Forelæsning07/06: 17.30-19.15: Forelæsning08/06: 17.30-19.15: Forelæsning09/06: 13.00-15.30: Byvandring


Folkeuniversitetet

Festival på Moesgaard MuseuM13/11-15/11

48 NORDISKE NäTTER

Nordiske Nätter er støttet af:

SønDAG 15/11prograMoversigt

HOLDNUMMER: 1521-529

TID: 18.00-21.30 (dørene åbnes 17.30)

STED: Ny Moesgaard Museum, Moesgård Alle 15, 8270 Højbjerg

PRIS: 125 kr. / Studerende 100 kr.

TILMELDING: www.nordiske-nätter.dk

Nordiske Nätter runder festivalen af med et spektakulært

møde mellem vikinger og romere. Oplev fortidens krigere i le-

vende live og få historien om krigsstrategier gennem tusind år.

Eller vær med, når de forbudte nordiske ord bliver undersøgt

af tre sprogforskere. Tag til debat, når vi sammen med eksper-

terne spørger om ’Norden hænger sammen’, kom tættere på

Henrik Ibsen og bliv klogere på, hvordan komponisterne Carl

Nielsen, Jean Sibelius og Edvard Grieg brugte den nordiske

natur som inspiration for deres musik. Hvis du er til strik, så

kan du også høre sandheden om Sarah Lunds sweater. I caféen

kan du lytte til håndspillet og moderne nordisk folkemusik el-

ler deltage i festivalens sidste quiz om Nordens historie.

Mød Hans Hauge, Thorsten Borring Olesen, Peter Jon Larsen,

Michael Ejstrup, Marianne Rathje, Mikkel Frey Damgaard,

Bjarne Sandgaard Hansen, Jens Peter Schjødt, Jeanette

Varberg, Cohors II Cimbria, Svøbsk, Ole J. Knudsen, Leif V.S.

Balthzersen m.fl.

FREDAG 13/11prograMoversigt


TID: 19.00-23.30 (dørene åbnes 18.30)




På åbningsaftenen, fredag den 13. november, går vi helt til-

bage til begyndelsen. Du kan høre om stjernestøvet, der dan-

nede vores solsystem og komme tæt på de mennesker og

begivenheder, der skabte fundamentet for det, vi i dag kalder

Norden.

Tag på et historisk togt i den nordiske drikkekultur og bliv klo-

gere på skæve gæringsteknikker i det nordiske køkken – og

smag, hvis du tør! DTU Bryghus leverer lidt gæret bryg til at

skylle ned med. Gå på opdagelse i museets oldtids- og vikin-

geudstillinger, der i anledning af festivalen byder på uventede

oplevelser og en vaskeægte vikingelejr. Quiz om Nordens hi-

storie eller overvær den danske premiere på ’Nordisk Hym-

ne’ og oplev et fortættet lydbillede af Norden, når færøernes

største sangerinde Eivør går på scenen. Vi har også sat en af

nordens største forfattere stævne med hans faste oversætter.

Mød Jeanette Varberg, Minik Rosing, Erik Skyum-Nielsen,

Kristoffer Frøkjær, Eivør, Sunleif Rasmussen, Einar Már

Guðmundsson, Jóan Pauli Joensen, DTU Bryghus, Per

Stounbjerg m.fl.

løRDAG 14/11prograMoversigt


TID: Kl. 18.00-23.30 (dørene åbnes kl. 17.30)




Og når mørket sænker sig, så slår vi dørene op for et sanse-

mættet program, der kommer vidt omkring i den nordiske kul-

turarv. Bliv fx klogere på elvdalsk, sproget, der helt op i det 20.

århundrede blev skrevet med runer. Eller tag til debatskaben-

de arrangementer om lykke, tillid, kolonier og mindretal. Har

du en amatørarkæolog i maven, får du chancen for at tømme

kommodeskuffen og få vurderet dine oldsager. Er du mere til

kultur, så kan du prøve kræfter med kædedans eller tage til Vi-

king Vogue, et vikingemodeshow kommenteret af en designer

og en arkæolog. Og så trækkes både den nordiske litteraturs

mesterværker og bortcensurerede fortællinger frem i lyset.

Du kan også afprøve din viden i ’Den store vikingequiz’ eller

spore dig ind på den nordiske lyd, når et verdensklasse kor,

en blændende stryger-sekstet og to meget forskellige solister

går på scenen.

Mød Flemming Kaul, Christian Bjørnskov, Gert Tinggaard

Svendsen, Dorthe Chakravarty, Lars Hovbakke Sørensen, Kim

Lembek, Bergdis Prastardóttir, Nick Bo Madsen, Sara Heil

Jensen, Jim Lyngvild, Vocal Line, Who Killed Bambi, Jacob

Bellens, Siri Nilsen m.fl.

49NORDISKE NäTTER

Kunst, arkitektur og design

Få overblik over kunst- og arkitekturhistoriens stilretninger eller zoom ind på de kreative hjerner bag.

Oplev mesterværker, som indeholder universelle budskaber, der berører beskuere

på tværs af tid og sted.

Kunsthistoriens hovedstæder


Tag med på en rejse gennem kunsthistori-

ens ’hovedstæder’ – fra kunstmiljøet i re-

næssancens Rom over Amsterdam, Wien,

Paris og New York til nutidens Berlin – og

få herigennem et indblik i kunstens stil-

mæssige udvikling. Forelæsningsrækken

stiller skarpt på nogle af kunsthistoriens

vigtigste kraftcentre – storbyer, hvor kun-

sten har oplevet en særlig opblomstring,

og hvor nogle af de største kunstnere har

slået deres folder og skabt værker, der

har provokeret, flyttet grænser og ført til

nybrud i kunsten. Værker, der er kommet

til at stå som symboler på en ny tid, og

som indeholder et universelt budskab, der

berører beskuere på tværs af tid og sted.

Men hvilken udvikling var det, der fandt

sted i disse byer, hvorfor skete udviklin-

gen netop her, og hvilken betydning har

den fået?

20/10: Renæssancen i Rom i 1400- og 1500-tallet. Mogens Nykjær,

lektor i kunsthistorie, Aarhus

Universitet

27/10: Barokken i Amsterdam i 1600-tallet. Mogens Nykjær,


Universitet

03/11: Wiener moderne i Wien ca. 1890-1918. Signe Jacobsen, mag.

art. i kunsthistorie

10/11: Fin de siècle i Paris ca. 1880-1914. René Juul, cand.mag. i

kunsthistorie

17/11: New York i 1940’erne og 1950’erne. Anders Troelsen,


Universitet

24/11: Berlin nu. Lotte Møller, mag.art.

i kunsthistorie og kurator, die

raum

Danske stjerner – en ny guldalder?


Er den danske kunstscene på vej mod en ny guldalder? Og

hvorfor ser vi i disse år en særlig stor interesse for danske

kunstnere? Vi forsøger at finde svaret, når vi zommer ind på

fem af de allermest populære samtidskunstnere i Danmark.

Deres værker hænger på museer og gallerier i både Danmark

og udlandet, og de er anerkendt for deres kunstneriske talent.

Men hvem er de egentlig, disse danske kunstnere, som gennem

de sidste 10 år for alvor har indtaget kunstscenen, og hvad er

det helt særlige ved deres kunst?

26/10: En ny guldalder? Lene Roed Olesen, mag.art. i kunst-

historie

02/11: Olafur Eliasson. Ole Bak Jakobsen, mag.art. i kunsthi-

storie

09/11: Julie Nord. Maria Kappel Blegvad, museumsinspektør,

ARoS

16/11: Tal R. Lisbeth Bonde, cand.mag. i kunsthistorie og

kunstkritiker

23/11: Kathrine Ærtebjerg. Mai Misfeldt, cand.mag. i littera-

turvidenskab og kunstanmelder

30/11: John Kørner. Line Ronsenvinge, mag.art. i kunsthisto-

rie

Kristen kunst og arkitektur i Asien og Afrika

Holdnummer: 1522-014Dato: 31/10, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Undervisere: Jens Fleischer, lektor emeritus ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet, Karsten Fledelius, lektor i historie, Københavns Universitet og Markus Bogisch, ph.d. i kunsthistorie

Kristendom har sin oprindelse i det vest-

lige Asien med Jerusalem som sit midt-

punkt. De ældste kristne samfund udvik-

lede sig følgelig i nærheden af det østlige

Middelhav, og her opstod kirker, som i

dag ligger som øer i regioner domineret

af islam. Kun i Armenien, Cypern og Ge-

orgien er kristendommen forblevet fler-

tallets religion. Områderne har dog stadig

stor betydning for den kristne kultur, da

det repræsenterer religionens orientalske

rødder. Få et fascinerende indblik i kristen

kunst og arkitektur fra en helt anden tid

og et helt andet sted, når vi bl.a. går tæt

på de tidligste kirkebygninger i Armenien

og Georgien, underjordiske gravkamre i

Etiopien og mosaikkunst fra Nordafrika.

Samtidig stilles der skarpt på den histo-

riske og religiøse kontekst, som værkerne

er opstået i.

kunst, arkitektur og design 51

To museumsbesøg: Yayoi Kusama og japanisme i Danmark

Holdnummer: 1522-096Dato: 4/11, 2 onsdageTid: 13.00-15.45Pris: 350 kr., studerende 210 kr. ekskl. entré til museerneMaks. 25 deltagereSted: Se nedenforUnderviser: Gunhild Borggreen, lektor i kunsthistorie, Københavns Universitet

Japansk kunst har gennem mange årtier

været kilde til fascination og inspiration

i Danmark. Tag med på museumsbesøg

på Louisiana og Designmuseum Dan-

mark og oplev to udstillinger, der på hver

sin måde aktualiserer japansk kunst. På

Designmuseum Danmark skal vi se ek-

sempler på, hvordan både direkte kopier

af japanske kunstværker og mere nuan-

cerede fortolkninger af det japanske har

været et gennemgående træk i mange

danske kunstneres arbejde i over 100 år.

På Louisiana kommer vi rundt på den sto-

re udstilling med den japanske kunstner

Yayoi Kusama og får en sanselig tilgang til

Kusamas berømte ’polkaprikker’ og rum-

installationer. Oplev et lille stykke Japan i

Danmark. På begge museer mødes vi ved

billetsalget.

04/11: Yayoi Kusama på Louisiana. Gl.

Strandvej 13, 3050 Humlebæk

11/11: Japanisme på Designmuseum Danmark. Bredgade 68, 1260

København K

Tendenser i international samtidskunst

Holdnummer: 1522-331Dato: 14/11, 1 lørdagTid: 12.00-16.00Pris: 250 kr., studerende 150 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ-det, Tuborgvej 164Underviser: Tom Jørgensen, kunstanmelder på Jyllands-Posten og redaktør på Kunstavisen

Denne dag er en lystfuld rejse ind i den internationale sam-

tidskunst, som for mange ofte er ensbetydende med svært

tilgængelige værker. Men sådan behøver det ikke at være.

Forelæsningsdagen sætter ord på international samtidskunst

og præsenterer et bredt udvalg af de kunstnere, som tegner

den aktuelle kunstscene. Vi dykker ned i den store mangfoldig-

hed af forskellige stilarter, materialer og udtryksformer, som

man finder i dag på udstillinger rundt om i hele verden og ser

eksempler på installationer, video- og fotokunst, skulpturer og

ikke mindst malerier, der, meget sigende, bestemt ikke er for-

svundet fra udstillingslivet. Sigende er det også, at kunstnerne

ikke længere kun kommer fra den vestlige verden, men fra hele

verden. Kunsten er blevet global.

Verdenskunst i Firenze

Holdnummer: 1522-092Dato: 15/11, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ-det, Tuborgvej 164Underviser: Hans Jørgen Frederiksen, lektor i kunsthistorie, Aarhus Universitet

Hvad Rom er for barokken og Paris for den tidlige modernisme,

kan Firenze uden overdrivelse siges at være for renæssancen:

Kunstens hovedstad. I byens storhedstid fra det 14. til det 16.

århundrede virkede billedkunstnere, arkitekter og forfattere

som Giotto, Dante, Masaccio, Fra Angelico, Brunelleschi, Dona-

tello, Botticelli, Leonardo da Vinci, Michelangelo og Raphael.

Over alt i Firenze vidner kirker, klostre, paladser og museer om

en epoke, hvor en fabelagtig kulturel aktivitet udfoldede sig i

en uovertruffen forening af store kunstnere og entusiastiske

mæcener. Rejs til Firenze med Hans Jørgen Frederiksen og Eir-

by Historiske Rejsemål.

Hverdagens billeder og deres betydning – fra mælkekartoner til pengesedler

Holdnummer: 1522-091Dato: 15/11, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Jakob Rosendal, ph.d. i kunsthi-storie, Aarhus Universitet

Hverdagen er kedelig og banal. Hverda-

gen er det, vi skubber til side. Men det til

trods er hverdagen også helt central – for

det er dér, vi lever størstedelen af vores

liv, og det er i høj grad dér, vores liv for-

mes og tager form. For at forstå os selv

må vi derfor spørge til, hvad vi er i vores

hverdagslige væren, eller hvad hverdagen

gør ved os. Vi skal således blandt andet

granske supermarkedets mælkekartoner,

reklameskiltenes kropsidealer og penge-

sedlernes symboler; kort sagt de billeder

og rum, som netop i deres hverdagslighed

både undslipper sig vores opmærksom-

hed og sætter helt grundlæggende be-

tydninger i cirkulation.

Nordisk arkitektur og design

Holdnummer: 1522-095Dato: 21/11, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Lars Sand Kirk, arkitekt

Få det store overblik over nordisk arkitek-

tur og design på en enkelt dag. Vi stiller

skarpt på de vigtigste strømninger fra de

tidligste stavkirker til ny nordisk arkitektur

og design og går på jagt efter fællestræk

og forskelligheder. Hør om jugendstilen i

Helsinki, nyklassicisme i Stockholm, funk-

tionalismen i Danmark og om norske ar-

kitekter som Arnstein Rynning Arneberg,

der bl.a. har tegnet Sikkerhedsrådssalen i

FN-bygningen og Oslo Rådhus. Vi ser på

danske arkitekter og designere med re-

lation til den nordiske tradition som C.F.

Hansen, Hack Kampmann, Arne Jakobsen

og Jørn Utzon. Og så skal vi selvfølgelig

også se på udviklingen i nutidig nordisk

arkitektur og design.

”Kunst er et sprog. At lære dette ”sprog” beriger betragteren med et væld af nuancer, referencer og indsigter. Kunstformidling handler om at undervise i kunstens sprog og give betragteren redskaber til at åbne de enkelte kunstværker, hvis betydning blot lever og antager nyt liv i mødet med en betragter.”

Inger Houbak (side 57)

Cand.phil. i kunsthistorie

52 kunst, arkitektur og design

New York, New York

Holdnummer: 1522-093Dato: 22/11, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Lars Sand Kirk, arkitekt

Forelæsningerne går på opdagelse i New

York – byens historie, byplan, arkitektur,

kunst og byens puls. Få indblik i histori-

en fra New Amsterdam til New York –

om kolonitiden og byudvikling til det 20.

århundredes moderne arkitektur, kunst

og Street Art i metropolen. Hør om det

hele: Skyskrabere, Grand Central Station,

Park Avenue og Central Park, den inter-

nationale stil, modernismen, nutidskunst

og arkitektur. Vi ser på verdensberømte

arkitekter, der har virket i New York, vi

går i kunstnernes fodspor og ser på Ed-

ward Hopper, Andy Warhol og Donald

Judd, og vi ser på byens verdensberøm-

te museer – Guggenheim Museet tegnet

af Frank Lloyd Wright, Whitney Museum

of American Art tegnet af Marcel Breuer

og New Museum of Contemporary Art i

Soho – alle kunstmuseer med enestående

samlinger af amerikansk kunst, abstrakt

ekspressionisme, pop art og nutidskunst.

Kunstens materialer, teknikker og tilstand

Holdnummer: 1522-094Dato: 1/12, 3 tirsdageTid: 17.30-19.15Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164Underviser: Mathilde Teglgaard Nielsen, cand.mag. i kunsthistorie og medieviden-skab

Hvad kendes en ægte Rembrandt på?

Med afsæt i en række cases fra antik

kunst til samtidskunst stiller forelæsning-

erne skarpt på teknisk kunsthistorie. Den-

ne disciplin, der udøves af konservatorer,

naturvidenskabsfolk og kunst- og kul-

turhistorikere, fokuserer på kunstværket

som et fysisk objekt. Hvilke materialer og

teknikker blev brugt i værkets skabelse?

Og i hvilken grad har værket sit originale

udseende? Ved hjælp af moderne viden-

skabelige undersøgelsesmetoder og mere

traditionelle kunsthistoriske metoder

bevæger den tekniske kunsthistorie sig

både på og under kunstværkets overflade

og gør os klogere på bl.a. værkets tilbli-

velsesproces, ophavsmand og bevaring.

Kunsthistorien er rig på eksempler på

små og store misforståelser af kunstnere

og perioder, der let kan opstå, hvis vi ser

bort fra kunstens materialer, teknikker og

tilstand. Tænk bare på den sejlivede idé

om den marmorhvide antik!



Hvad karakteriserer barokken? Realismen? Eller futurismen?

Ønsker du at få det store overblik, få opfrisket din hukommelse

eller stifte helt nyt bekendtskab med kunsthistoriens forunder-

lige forandringer, så kom og vær med, når vi byder på en spæn-

dende gennemgang af kunsthistoriens mest betydningsfulde

perioder. Forelæsningerne dykker først og fremmest ned i ma-

leri, skulptur og arkitektur, men vi ser også på stilretninger fra

især det 20. og 21. århundrede, der udfolder sig i andre materi-

aler og teknikker. Kunsten flytter sig, ændrer udtryk og griber

om sig. Oplev denne rejse fra centralt perspektiv til kaosteori.

19/01: Renæssance og manierisme. Gitte Tandrup, mag.art.

i kunsthistorie

26/01: Barok og rokoko. Gitte Tandrup, mag.art. i

kunsthistorie

02/02: Romantikken og klassicisme. Birgitte Zacho, mag.art.

i kunsthistorie

09/02: Realisme og impressionisme. Merete Mørup, cand.

mag. i kunsthistorie

16/02: Symbolisme. Niels Marup, ph.d., mag.art. i kunsthistorie

23/02: Ekspressionisme. Birgitte Zacho, mag.art. i

kunsthistorie

01/03: Kubisme og futurisme. Anne Blond, museums-

inspektør, Kunstmuseet i Tønder

08/03: Surrealisme. Gitte Tandrup, mag.art. i kunsthistorie

15/03: Samtidskunst. Lisbeth Bonde, cand.mag.

i kunsthistorie


Fotografiets mange ansigter


Hver eneste dag bliver vi bombarderet

med fotografier. Reklamer lærer os, hvad

vi skal begære, krigsbilleder giver os ind-

blik i verdens brændpunkter, og famili-

ens fotoalbum fremkalder minder. Men

hvordan forholdte man sig til fotografiet,

da det blev udviklet tilbage i 1830’erne

– betragtede man det som kunst eller et

sølle virkelighedsspejl? Hvordan har fami-

lieportrættet udviklet sig gennem tiden?

Hvad kendetegner det pornografiske bil-

lede? Og hvordan bruges fotografier i dag

på de sociale medier til fx selviscenesæt-

telse? Bliv klogere på fotografiets historie,

betydning og mange ansigter.

19/01: Fotografiet som medie – fotografiets fødsel. Lars Kiel

Bertelsen, lektor i kunsthistorie,

Aarhus Universitet

26/01: Fotografi og pornografi. Kamma

Overgaard Hansen, ph.d.-stu-

derende i kunsthistorie, Aarhus

Universitet

02/02: Fotografi og familie. André

Wang Hansen, lektor i kunsthi-

storie, Aarhus Universitet

09/02: Fotografi og krig. Peter Ole

Pedersen, ph.d. i kunsthistorie,

Aarhus Universitet

16/02: Fotografi og selvfremstilling – selfien og de sociale medier.

Bent Fausing, lektor i æstetik og

visuel kommunikation, Køben-

havns Universitet

23/02: Fotografi som kunst. Charlotte

Præstegaard Schwartz, postdoc i

kunsthistorie, Syddansk

Universitet

Kunsten backstage

Holdnummer: 1612-101 Dato: 20/1, 5 onsdage Ingen undervisning 17/2Tid: 17.30-19.15Pris: 530 kr., studerende 360 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164

Følg med bag scenetæppet, når vi går

bag om kunsten i selskab med en sand

stjerneparade fra den danske kunstver-

den. Vi angriber kunsten fra forskellige

perspektiver – fra museumsinspektørens,

konservatorens, den vurderingssagkyn-

diges, kunstkritikernes og ikke mindst

kunstnerens vinkel – og stiller spørgsmål

som: Hvordan bliver en kunstudstilling

til? Hvilke processer indgår i restaure-

ringsarbejdet omkring et kunstværk,

og hvor drastisk kan man tillalde sig at

gå til værks? Hvordan prissættes kunst,

og hvorfor kan nogle kunstnere sælge

for millioner? Hvordan formår man som

kunstner hele tiden at revurdere sit greb

i kunstens materiale og ånd og derigen-

nem finde et nyt interessant kunstnerisk

ståsted? Og hvad får en kritikers kunst-

hjerte til at banke ekstra hurtigt – eller gå

helt i stå?

20/01: Hvordan bliver en udstilling til?

Kasper Monrad, overinspektør og

seniorforsker, Statens Museum

for Kunst

27/01: Hvordan kan naturvidenskab bevare kunsten? Jørgen Wadum,

professor, dr. og bevaringschef,

Statens Museum for Kunst og

centerleder for CATS, Centre for

Art Technological Studies and

Conservation

03/02: Hvad koster kunsten? Søren

Holmstrup, cand.mag. i

kunsthistorie fra bl.a. Sotheby’s

Institute og vurderingssagkyndig

hos Bruun Rasmussen

Kunstauktioner

10/02: Hvordan anmelder man kunst? Torben Sangild, ph.d. i moderne

kultur og kunstkritiker på bl.a.

Politiken

24/02: Hvordan bliver et kunstværk til? Min personlige kunsthistorie Martin Bigum, kunstner og for-

fatter til bogen ’Min personlige

kunsthistorie’

Normannernes Sicillien og Syditalien

Holdnummer: 1612-026Dato: 31/1, 1 søndagTid: 10.00-15.00Pris: 300 kr., studerende 180 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ-det, Tuborgvej 164Underviser: Hans Jørgen Frederiksen, lektor i kunsthistorie, Aarhus Universitet

Sicilien og Syditalien har i størstedelen af sin flere tusinde år

lange historie været underlagt fremmede magthavere, fx føni-

kerne, grækerne, romerne, byzantinerne, araberne, normanner-

ne, tyskerne, franskmændene, spanierne og østrigerne, inden

området bliver indlemmet i det nye Italien i 1860. Blandt de

mange epoker områdets historie kan inddeles i, træder årene

fra omkring 1060 til 1194, hvor normannerne herskede her, sær-

ligt frem – især hvad angår bevarede arkitektoniske og billed-

kunstneriske monumenter. Denne søndag vil interessen især

samle sig om en række af disse monumenter som domkirkerne

i Bari og Trani samt de fantastiske mosaikudsmykninger i nor-

mannerkirkerne i Palermo, Monreale og Céfalù. Rejs med Hans

Jørgen Frederiksen og Eirby Historiske Rejsemål til Syditalien.

Kunstnerkolonier – fra Montmartre til Skagen

Holdnummer: 1612-027Dato: 6-7/2, 1 weekend Tid: 10.00-16.00Pris: 630 kr., studerende 410 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ-det, Tuborgvej 164Undervisere: René Juul, cand.mag. i kunsthistorie og Jesper Møl-ler-Andersen, cand.jur. og bachelor i litteratur

Kunstnerkolonierne – fra Rom til Montmartre, fra Skagen til

Bornholm – har været en drivkraft for nye strømninger i kun-

sten. Inspiration og motiver var i høj grad præget af de særli-

ge omgivelser og det sociale liv de steder, kunstnerne slog sig

ned. Lørdag retter vi fokus mod de impulser, danske guldal-

derkunstnere som Eckersberg, Købke og Marstrand blev på-

virket af i Rom, og som de bragte med til Danmark. Omkring år

1900 møder vi kunstnere som Toulouse-Lautrec og Picasso på

Montmartre i Paris, der under indflydelse af tidens avantgardi-

stiske strømninger betjente sig af et noget anderledes æstetisk

ideal end det, Skagensmalerne forsvarede. Søndag ser vi på tre

kolonier – fynboerne, bornholmermalerne og odsherredsma-

lerne – der på hver deres måde skabte eller forholdt sig til den

betegnelse, vi i dag kalder klassisk modernisme. Her møder vi

kunstnere som Fritz Syberg, Johannes Larsen, Harald Giersing,

Sigurd Swane og Oluf Høst.


Kunst på stedet! Kunstens historie 1800–1880

Holdnummer: 1612-224Dato: 6/2, 4 lørdageTid: 10.30-12.00Pris: 450 kr., studerende 310 kr.Mødested: Forhallen, Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48Underviser: Merete Mørup, cand.mag. i kunsthistorie

Malerkunsten i denne periode er litterær og fyldt med patos, mens borgerskabet

langsomt overtager adelens rolle – både økonomisk og i maleriet. C.W. Eckersberg

spillede den afgørende rolle i den danske guldalder. Han malede, hvor der var højt

til loftet, mens hans elev, Christen Købke, malede det nære omkring sig i en for

samtiden usædvanlig streg og farveholdning. Særligt i landskabsmaleriet skulle

dansk kunst opbygge den nationale selvbevidsthed. Men der var også de politisk

ukorrekte kunstnere – enkelte kunstnere viste vildskab og vovemod i tysk roman-

tisk stil. Nationalfølelsen greb Danmark efter stridigheder og krige i Europa, men i

familie- og københavnerbillederne er der stille idyl og borgerlighed. Vær med, når

vi åbner for en splittet, men meget interessant periode i dansk kunst. Alle undervis-

ningsgange foregår i de permanente samlinger, hvor der er fri éntre.

06/02: 1750-1800: Dansk og nordisk kunst. Enevælde og borgerskab med fokus på Nicolai Abildgaard

20/02: 1800-1850: Dansk Guldalder. Eckersberg og Købke. Den store verden og den lille

05/03: 1800-1850: Dansk guldalder. Det danske landskab og landskabet i tysk romantik

19/03: 1800-1880: Dansk og Nordisk kunst. Nationalfølelse, hjemstavn og udlængsel

Kunst på stedet! Sigurd Swane – dansk modernist, impressionist og landskabsmaler

Holdnummer: 1612-225Dato: 11/2, 4 torsdageTid: 17.00-18.45Pris: 450 kr., studerende 310 kr. Entré til Øregaard Museum sidste undervisningsgang er ikke inkluderet i prisen (50 kr.)Sted: Øregaard Museum, formidlingsrummet over cafeen, Ørehøj Allé 2Underviser: Merete Mørup, cand.mag. i kunsthistorie

Vær med, når vi dykker ned i Sigurd Swanes (1879-1973) dragende kunstværker, når

vi besøger den retrospektive udstilling på Øregaard Museum og oplever Swanes

kunst lige på stedet. Maleren og forfatteren Sigurd Swane er nemlig igen aktuel

og genstand for en kunsthistorisk undersøgelse. Efter sin uddannelse på Kunstaka-

demiet fortsatte han sine malestudier hos tidens største kunstpædagog, Kristian

Zahrtmann, på Kunstnernes Frie Studieskoler. Her fik Swane kontakt med de mest

markante modernister i dansk kunst – Harald Giersing, Karl Isakson og Edvard Weie

– og via sit ægteskab med maleren Christine Swane, fik han forbindelse med Fyn-

boerne. I Paris blev han inspireret af impressionismens bløde lys og af fauvismens

stærke farver, hvilket førte til et gennembrud for moderne dansk kunst.

11/02: Sigurd Swane: Zahrtmann-elev og dansk modernist18/02: Sigurd Swane: Giersing, Isakson og Weie og impressionismen

og fauvismen25/02: Sigurd Swane: ’Jacobs Drøm’, landskaberne, rejserne og Malergården03/03: Omvisning i udstillingen på Øregaard Museum

Holdnummer: 1611-206Dato og tid: 16-17/4, lørdag kl. 11 til søndag kl. ca. 16.15Pris: 2100 kr.Sted: Sandbjerg Gods, Sandbjergvej 102 Undervisere: Carsten Porskrog Rasmussen, overinspektør, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot, Hans Schultz Han-sen, forskningsleder, Landsarkivet for Sønderjylland, Henrik Becker-Christensen, generalkonsul i Flensborg og Inge Adriansen, museumsinspektør emeritus, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot

Selvom Sønderjylland er et forholdsvis lille område, gemmer

det på en stor og dramatisk historie, der på mange måder rum-

mer nøglen til Danmarks historie. Området har haft stor magt-

politisk og økonomisk betydning. To folkeslag støder sammen

her, og adskillige krige har udspillet sig på sønderjysk jord.

Sammenlignet med andre landsdele har Sønderjylland samtidig

haft en meget anderledes historie som hertugdømmer, græn-

seland og en periode som tysk provins. Oplev ægte sønderjysk

stemning på Sandbjerg Gods ved Sønderborg, smukt belligen-

de med park ned til Alssund. Godset er Aarhus Universitets

kursusejendom, og stedet giver de helt rigtige rammer for en

weekend, hvor forskere og eksperter går helt tæt på Sønder-

jyllands facinerende historie fra middelalderen og frem til i dag.

Søndag byder også på omvisning på Sønderborg Slot, og så

slutter vi på sønderjysk manér med et traditionelt kaffebord.

Lørdag 16/411.00-12.00: Ankomst til Sandbjerg Gods

12.00-13.00: Frokost

13.00-14.30: Hertugdømmets skabelse 1200-1544

14.45-15.45: Sandbjerg inde og ude – rundvisning og gåtur

15.45-16.00: Kaffepause

16.00-17.30: Hertugtid og helstatstid 1544-1815

18.00-19.00: Aftensmad

19.30-21.00: Da slesvigerne blev danskere eller tyskere

– Sønderjylland 1815-1918

Søndag 17/408.00-09.00: Morgenmad

10.00-11.30: Rundvisning i Sønderborg Slots historiske

udstilling 1200-1920

12.00-13.00: Frokost

13.00-14.30: Fra ’mod hinanden’ til ’med hinanden’

– Sønderjylland 1918 til i dag

14.45-16.15: Kaffebordet

– sønderjydernes tredje sakramente

Sønderjyllands historie

Weekend på Sandbjerg Gods


Kunst på stedet! Besøg på fire kunstudstillinger

Holdnummer: 1612-226Dato: 13/2, 4 lørdageTid: Se nedenforPris: 450 kr., studerende 310 kr. Entré til museerne er ikke inkluderet i prisen.Sted: Se nedenforUnderviser: Merete Mørup, cand.mag. i kunsthistorie

Vi besøger fire meget forskellige udstil-

linger i København og omegn. Første

besøg gælder Arken og udstillingen med

værker af Gerda Wegener, en af sin tids

berømte Art Deco-kunstnere. På Statens

Museum for Kunst ser vi udstillingen ’In-

timiteter’ – følelser og stemninger vist

gennem kunsten fra 1700-tallet til midten

af 1900-tallet. Tredje gang går turen til

Øregaard Museum og udstillingen med

værker af modernisten Sigurd Swane, der

livet igennem undersøgte farven og dens

muligheder. Det er den første retrospek-

tive udstilling i 30 år med Sigurd Swanes

værker. Rækkens sidste udstilling gælder

Ordrupgaard og værker af Vilhelm Ham-

mershøi, der altid fascinerer med sine

enkle temaer, psykologiske greb og med

sine dragende gråtoner.

13/02 kl. 10.30-12.00: Gerda Wegener, ARKEN

27/02 kl. 10.30-12.00: Intimiteter, Statens Museum for Kunst

12/03 kl. 11.00-12.30: Sigurd Swane, Øregaard Museum,

09/04 kl. 15.30-16.45: Vilhelm Hammershøi, Ordrupgaard

Højrenæssancens mestre

Holdnummer: 1612-227Dato: 17/2, 5 onsdageTid: 19.45-21.30Pris: 530 kr., studerende 360 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164Underviser: Mathilde Teglgaard Nielsen, cand.mag. i kunsthistorie og medieviden-skab

Leonardo, Bramante, Michelangelo, Rafa-

el, Giorgione, Tizian. Højrenæssancen (ca.

1495-1520) har fostret nogle af historiens

mest suveræne kunstnere. Men hvilke år-

sager er der til, at lige netop denne pe-

riode ser fremkomsten af så vanvittigt

imponerende værker som Leonardos ’Den

sidste nadver’ og ’Mona Lisa’, Michelan-

gelos ’Pietá’ og Det Sixtinske kapel, Ra-

faels freskoer i Stanza della Segnatura i

Vatikanet og Tizians store alterstykker i

St. Maria dei Frari i Venedig? Højrenæs-

sancen er blevet opfattet som en kulmi-

nation på den tidlige renæssance, men

den er andet og mere end det. Bliv høj på

kunst, når vi udfolder, hvilke elementer

højrenæssancen egentlig består af.

17/02: Fra tidlig renæssance til højre-næssance

24/02: Den florentinske skole02/03: Den venetianske skole09/03: Arkitektur16/03: Fra højrenæssance til manieris-

me og barok

Japansk kunst

Holdnummer: 1612-228Dato: 13/3, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164Underviser: Gunhild Borggreen, lektor i kunsthistorie, Køben-havns Universitet

Få det store overblik over japansk kunst, der gennem mange

år har været kilde til fascination og inspiration i den vestlige

verden. Vi starter med en oversigt over Japans kunsthistorie

fra 1800-tallet og frem med fokus på overgangen fra ’traditi-

onel’ kunst til indførelsen af et moderne, vestligt kunstbegreb

i slutningen af 1800-tallet (i forbindelse med dannelsen af en

moderne japansk nationalstat). Herefter fortsætter vi videre

med japonisme i Vesten, hvor vi ser på, hvordan vestlige kunst-

nere er blevet inspireret og påvirket af japansk kunst i tre bøl-

ger – senest i 2000-tallet i form af japansk populærkultur med

’manga’ (tegneserier) og ’animé’ (tegnefilm). Vi slutter dagen af

med samtidskunsten. Vi dykker ned i Japans kunstscene efter

Anden Verdenskrig og ser på, hvilken rolle den japanske kunst

spiller på den internationale kunstscene. Især vil vi se på to

retninger, avantgardekunst og popkunst samt de to kunstnere

Kusama Yayoi (som er udstillingsaktuel på Louisiana) og Nara

Yoshitomo.


Fashion

Holdnummer: 1612-239Dato: 30/3, 5 onsdageTid: 17.30-19.15Pris: 530 kr., studerende 360 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164Underviser: Moussa Theo Mchangama Jonsson, modejournalist og cand.mag i retorik og moderne kultur & kulturformidling

”Klæder skaber folk”. Sådan lyder et gammelt ordsprog, der fint

indfanger, at mode handler om identitet, kultur og mennesker.

Det tøj, vi tager på, har betydning for, hvordan andre menne-

sker opfatter os. Vores tøj er en del af vores identitet både

personligt – og måske også nationalt. Eller hvad? Modebran-

chens sprog er et sprog for sig, og dens adfærd og bevægelser

afføder mange diskussioner. For hvad er forskellen på mode

og stil egentlig? Hvilke etiske udfordringer har branchen - og

forbrugerne? Og hvem dikterer moden i dag – bloggerne, de

forskellige brands eller en helt tredje aktør?

30/03: Modens fashionable højdepunkter 06/04: Mode og identitet - personlig og national 13/04: Mode, kunst og kultur20/04: Mode og etik - kultur, produktion og miljø27/04: Mode og medier - blogs, journalistik og diskurs

Store danske kunstnere ca. 1900-1940


I starten af det 20. århundrede bragte bondemalerstriden en

gruppe af fynske malere i fokus. Deres motiver af bondens slid-

somme liv blev set som et forsøg på at provokere den gode

smag, og kritikerne gav fynbomalerne prædikatet ’bondema-

lere’. Det opfattede kunstnerne mest af alt som udmærkelse.

Parallelt med Fynboernes hverdagsrealisme arbejdede andre

af tidens kunstnere med en hidtil uhørt fornyelse af kunsten,

hvor forenkling og abstraktion fjernede motivet fra den virke-

lighedsnære gengivelse. De tidlige modernister koncentrerede

sig i deres værker om spillet mellem linjer, former og farver.

Det blev i samtiden opfattet som provokerende, og deres kunst

blev mødt med forundring og modstand. Forelæsningsrækken

går i dybden med de væsentligste kunstnere og grupperinger.

05/04: Hvad er modernisme? Ellen Egemose, museums-

inspektør, Brandts

12/04: Fynboerne. Christian Kortegaard Madsen, museums-

inspektør, Østfyns Museer

19/04: Franciska Clausen. Katrine Kampe, overinspektør,

Kunstmuseet Brundlund Slot

26/04: De tidlige modernister: Weie, Giersing, Rude m.fl. Anne-Sophie Kofoed Rasmussen, museumsinspektør,

Ordrupgaard

03/05: Oluf Høst. Jens Henrik Sandberg, museumsdirektør,

Oluf Høst Museet

10/05: Jens Søndergaard. Ole Jul, museumsinspektør,

Kunstmuseet i Tønder

Kroppen i kunsten

Holdnummer: 1612-230Dato: 9/4, 1 lørdagTid: 11.00-15.00Pris: 250 kr., studerende 150 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Inger Houbak, cand.phil. i kunsthistorie

Kroppen er foranderlig som kunsten. Den

forandrer sig gennem livet og op gennem

historien. Især afbildninger af kvinde-

kroppen afspejler vores skiftende syn på,

hvad der er smukt, og hvad vi bør stræbe

efter. Forelæsningen går helt tæt på synet

på menneskekroppen i forskellige epoker

i kunsthistorien. Barokken nød fyldige

kvindeskikkelser og stærke mænd, mens

Manets samtid blev forarget over hans

nøgterne ’Olympia’ malet i 1863. Hvorfor?

Kvindelige kunstnere som Louise Bour-

geois og Jenny Saville anvender kvinde-

kroppen som motiv og som slagmark og

udfordrer vores syn på krop og køn. Hvor-

dan gør de det? Vi udforsker kunsten og

vores forhold til kroppen.

Spansk kunst – fra El Greco til Picasso

Holdnummer: 1612-231Dato: 10/4, 1 søndagTid: 11.00-15.00Pris: 250 kr., studerende 150 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Inger Houbak, cand.phil. i kunsthistorie

Hvad er spansk kunst, og hvad kende-

tegner den? Kan vi overhovedet tale om

spansk kunst? Der fandtes fx både cata-

lanske, aragoniske og castilianske kunst-

nere, før det katolske kongepar Isabella

og Ferdinand samlede Spanien og uddrev

maurerne i 1492. 1600-tallet er Spaniens

kunstneriske guldalder med eminente

kunstnere som Diego Velázqúez, Fran-

cisco de Zurbarán og Bartolomé Esteban

Murillo. 1700-tallets store stjerne er Fran-

cisco Goya, der med sin rå realisme og sit

direkte blik trækker tæppet væk under

samtiden og peger mod modernismen,

individualismen og den samfundskritiske

kunst, som Picasso udforsker i sit ver-

densberømte maleri ’Guernica’, der gen-

giver en terrorhandlings gru og rædsel.

Forelæsningen giver en grundig intro-

duktion til en perlerække af kunstnere,

diskuterer deres såkaldte ’spanskhed’ og

betragter dem i forhold til hinanden og

vores opfattelse af, hvad spansk kunst er.

Verdens største arkitekter

Holdnummer: 1612-232Dato: 11/5, 4 onsdageTid: 19.45-21.30Pris: 530 kr., studerende 360 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164Underviser: Anders Troelsen, lektor i kunst-historie, Aarhus Universitet

De har sat deres præg på verden med

arkitektoniske mesterværker. Alligevel

er det de færreste, der ved, hvad det er,

der gør deres arkitektur til noget særligt.

Tag med på en rejse rundt i arkitekturens

imponerende verden, og bliv klogere på

verdensarkitekturens sværvægtere. Du

vil bl.a. komme til at høre om Frank Gehry

og hans berømte Guggenheimmuseum

i Bilbao og om Mies van der Rohe, der

er kendt for at arbejde ud fra princippet

”less is more”. Der vil også være sideblik til

andre store arkitekter som Louis Sullivan,

Walter Gropius og Richard Meier.

11/05: Frank Lloyd Wright (1867-1959)18/05: Ludwig Mies van der Rohe

(1886-1969)25/05: Le Corbusier (1887-1965)01/06: Frank Gehry (1929 - ff.)


Litteratur, filmog musik

Vi læser bøger, ser film, går i teateret, i operaen eller til balletforestillinger. Her får vi fortællinger, og netop gennem fortællingerne bliver vi klogere

på os selv og verden omkring os.

Generation NÅ! – dansk firserlyrik


”Vi er forkomne englebørn / med vinger

af fremtidssang, / med barnet i blodet og

smøgen i kæften.” Sådan lyder firserpoe-

ten Michael Strunges præcise karakteri-

sering af sin generations digtere fra det

berømte digt ’Natmaskinen’. I en tid ramt

af oliekrise, småborgerlig hyggekultur og

en i det hele taget klaustrofobisk main-

stream-koma gik kredsen omkring Strun-

ge til kamp mod ”fiduspoesien”. De ville

vække digtersproget til live igen og sætte

et alternativ til ”antidepressiv underhold-

ning og placebopop”, som det hedder i et

andet digt af Strunge. Det handlede for

digterne om at skabe præcise sprogbille-

der, om at komme ud over den sløve og

klichéfyldte, men storsælgende social-

realistiske 70’er-digtning. Få et indblik i

et spændende årti i dansk digtning med

nedslag i en række forskellige digteres

poesi.

20/10: Bo Green Jensen. Peter Stein

Larsen, professor i dansk,

Aalborg Universitet

27/10: Michael Strunge. Anne-Marie

Mai, professor i dansk, Syddansk

Universitet

03/11: Pia Tafdrup. Peter Stein Larsen,

professor i dansk, Aalborg

Universitet

10/11: Søren Ulrik Thomsen. Peter

Stein Larsen, professor i dansk,

Aalborg Universitet

17/11: F.P. Jac. Asger Schnack, forfatter

The American Way. Strømninger i moderne amerikansk kultur


Mad Men og McDonald’s. Elvis og Eames. Apple og Auster. Fra

omkring år 1900 og især efter Anden Verdenskrig er vi blevet

massivt påvirket af amerikanske kulturprodukter og ameri-

kansk livsstil, og i dag er det så integreret en del af vores hver-

dag, at vi glemmer, at det kommer fra ’over there’. Amerikansk

kultur er blevet både elsket og hadet og kaldt alt fra innovativ

og fornyende til underlødig og åndsforfladigende. Hør om det

bedste og det værste. Med afsæt i forskellige kulturområder

tager syv eksperter dig med på en tour de force gennem ame-

rikansk kultur i det 20. og 21. århundrede.

20/10: USA – strømninger i kultur og samfund i det 20. og 21. århundrede. Michael Bach Henriksen,

kulturredaktør på Kristeligt Dagblad

27/10: Design. Thomas Dickson, forfatter, arkitekt og

industriel designer

03/11: Arkitektur. Anders Troelsen, lektor i kunsthistorie,

Aarhus Universitet

10/11: Litteratur. Michael Bach Henriksen, kulturredaktør på

Kristeligt Dagblad

17/11: Kunst. Anne Lie Stokbro, mag.art. i kunsthistorie

24/11: Musik. Steen Kaargaard Nielsen, lektor i

musikvidenskab, Aarhus Universitet

01/12: Film. Jakob Isak Nielsen, lektor i medievidenskab,

Aarhus Universitet

Mellemøstens litteratur


Mellemøsten bliver i medierne ofte syno-

nym med sikkerhedspolitiske, demokra-

tiske og økonomiske problemer. Man

kan glemme, at der midt i moradset står

helt almindelige mennesker fra alle sam-

fundslag. Det er disse almindelige men-

nesker, som den moderne, mellemøstlige

litteratur ofte handler om. I dag skriver de

mellemøstlige forfattere i en sansende,

sprudlende, spiddende, eller lavmælt og

bevidst underdrevet stil om sociale vilkår,

det moderne mellemøstlige menneskes

psykologi, rødder, tradition og erindring

samt om ønsker, længsler og drømme.

Forbered dig på både hudløs ærlighed,

satirisk humor og håbløse situationer,

når tre eksperter inviterer dig på litterær

rundrejse i Mellemøsten.

21/10: Introduktion til Mellemøstens sprog, historie og litteratur. Claus Valling Pedersen, lektor i

iransk, Københavns Universitet

28/10: Persisk, iransk litteratur i dag. Claus Valling Pedersen, lektor i

iransk, Københavns Universitet

04/11: Arabisk litteratur i Mellemøsten i dag. June Dahy, studielektor i

arabisk, Københavns Universitet

11/11: Tyrkisk litteratur i dag. Henning

Goldbæk, lektor emeritus i

kulturvidenskaber, Syddansk

Universitet

18/11: Arabisk litteratur i Nordafrika i dag. June Dahy, studielektor i

arabisk, Københavns Universitet

”Vi skaber arkitekturen, men arkitekturen skaber os. Derfor er det så vigtigt, at vi tænker over vores omgivelser og hvordan, vi ønsker at bygge vores verden.”

Anders TroelsenLektor i kunsthistorie, Aarhus Universitet

litteratur, film og musik 59

Sibelius – musikkens moderne romantiker

Holdnummer: 1522-118Dato: 31/10-1/11, 1 weekendTid: 10.00-16.00Pris: 630 kr., studerende 410 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Arne Kjær, cand.mag. i musik-videnskab

Den finske komponist Jean Sibelius fejres

i år som 150-års fødselar. I dette week-

endforløb møder vi først den nationale

Sibelius, der i musikalsk form indfangede

stemningen i den finsk-nationale rejsning

omkring år 1900. Her inddrages ’Finlan-

dia’ og værker inspireret af det finske na-

tionalepos ’Kalevala’, som fx ’Lemminkäi-

nen-suiten’ og den symfoniske fantasi

’Pohjolas datter’. Et visuelt supplement til

tidsbilledet hentes hos den samtidige ma-

ler Akseli Gallen-Kallela. Den klassisk-mo-

derne Sibelius møder vi i violinkoncerten

og bl.a. i 5. symfoni, hvor han viser en

eminent sans for at udfolde de store sym-

foniske linjer ud fra helt enkle melodiske

motiver. Udvalgte solosange supplerer

billedet af Sibelius som en vigtig stemme i

det 20. århundredes musik.

Mozarts magiske mesterværker


I sine sidste år skrev W.A. Mozart (1756-

1791) en række operaer, der på hver deres

felt er blevet kendt som mesterværker

og som i generationer har forført og be-

taget publikum med deres funklende og

følelsesfulde musik. I denne forelæsnings-

række ser vi på både opførelsespraksis,

teaterkonventioner, udviklingen fra barok

til klassicisme, der senere baner vej for

1800-tallets national-romantiske ope-

rastil. Mozarts operaer fascinerer stadig

og viser, hvor tæt forbundet operaerne

er knyttet til den samfundsmæssige ud-

vikling i slutningen af 1700-tallet. Opera-

erne er stadig aktuelle, hvilket spejles af

de mange fortolkninger, der til stadighed

prøver at finde nye vinkler.

02/11: Fra ’Lucio Silla’ (1772) til ’Titus’ (1791). Lilo Sørensen, cand.mag.

i musikvidenskab og

teatervidenskab

09/11: Syngespillet ’Bortførelsen fra Seraillet’ (1782). Thomas Milholt,

cand.mag. i musikvidenskab og

journalist

16/11: ’Figaros Bryllup’ (1787). Lilo

Sørensen, cand.mag. i musikvi-

denskab og teatervidenskab

23/11: ’Cosi Fan Tutte’ (1790). Thomas

Milholt, cand.mag. i musikviden-

skab og journalist

30/11: ’Don Giovanni’ (1787). Lilo

Sørensen, cand.mag. i musik-

videnskab og teatervidenskab

07/12: ’Tryllefløjten’ (1791). Thomas

Milholt, cand.mag. i musikviden-

skab og journalist

Hovedstrøg i Paul Austers forfatterskab

Holdnummer: 1522-120Dato: 10/11, 4 tirsdage (Ingen undervisning 24/11)Tid: 17.30-19.15Pris: 450 kr., studerende 310 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164Underviser: Inge Birgitte Siegumfeldt, lektor i engelsk, Køben-havns Universitet

Paul Austers 16 romaner og fem selvbiografiske bøger kan

læses på ikke mindre end 40 sprog. Der er ikke tale om best-

seller-krimier eller hurtigt læste spændingsromaner, men de

appellerer alligevel til alle slags læsere. Hvad er det, der kan

fascinere folk over hele verden på tværs af kultur, køn, alder

og klasse? Austers historier åbner til et bredt felt af emner, der

lægger sig direkte ind i vor tids debatter om sprogets, kun-

stens og kulturens betydning for det enkelte menneskes for-

ståelse af sig selv og verden. Gennem hele forfatterskabet er

der en særlig interesse for måder, hvorpå vi kommunikerer os

selv til andre, og læseren får indtryk af vigtigheden af kunstne-

risk udfoldelse for individ og samfund.

10/11: Historier der fascinerer og udfordrer17/11: Det lukkede rum. Fx ’Det aflåste værelse’ og ’By af

glas’ i New York-trilogien01/12: Forladte ting. Fx ’Illusionernes Bog’ og ’Sunset Park’08/12: At skrive om sig selv. Fx Portræt af en usynlig mand

i ’Opfindelsen af Ensomhed’ og ’Vinternoter’

Filmens musik, æstetik og fortællinger

Holdnummer: 1522-121Dato: 24/11, 4 tirsdageTid: 17.30-19.15Pris: 450 kr., studerende 310 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164Underviser: Ole Thaisen, ekstern lektor i nordisk sprog og littera-tur, Aarhus Universitet

Vi kender alle den frydefulde rislen ned langs rygraden, når

en film virkelig får fat i os. Ofte har vi bagefter svært ved helt

præcist at sætte ord på, hvad det egentlig var, der påvirkede

os så dybt. Et bud kunne være, at denne følelse opstår, når fil-

men ikke længere blot fremtræder som en visuel kunstart, men

bliver til en totaloplevelse. Nogle film benytter deres virkemid-

ler på en særlig givende måde. Her skaber billederne sammen

med musik æstetiske fortællinger af en sådan art, at værkerne

hverken kan reduceres til billederne eller lyden, men kun kan

opfattes som en kunstnerisk helhed. Dem kalder vi mestervær-

ker.

24/11: Stanley Kubrick: Rumrejsen år 2001 (1968)01/12: Lars von Trier: Dancer in the Dark (2000)08/12: Baz Luhrmann: Moulin Rouge (2001)15/12: Darren Aronofsky: Black Swan (2010)

60 litteratur, film og musik

Don Quixote – 400 året for verdens bedste roman


Der er mange, der mener, at ’Don Quixote’

af Miguel de Cervantes er verdens bed-

ste roman. Romanen rummer alt, hvad

hjertet kan begære. Cervantes’ eget liv

(1547-1616) var yderst broget. Han tjente

som soldat og deltog i det berømte slag

ved Lepanto i 1571 mod muslimerne. Han

var galejslave i Algeriet gennem fem år

og forsøgte flere gange at flygte, inden

han blev købt fri. Mange af de eventyrlige

oplevelser afspejler sig i romanen. I 1605

kom første del af Don Quixote, og den

blev så stor en succes, at han fik udgivet

fortsættelsen i 1615. Og anden del er end-

nu bedre end første. Romanen er på mere

end 1.000 sider, men læseren keder sig

aldrig. Den er ustyrligt morsom, selv i dag.

24/11: Don Quixote og Sancho Panza: Hovedet og maven. Leif Sønder-

gaard, lektor emeritus i litteratur-

videnskab, Syddansk Universitet

01/12: Don Quixote og det karneva-leske. Rigmor Kappel Schmidt,

cand.mag. i spansk og oversætter

af ’Don Quixote’

08/12: Don Quixote og krigen mod is-lam. Anne Fastrup, lektor i ældre

litteraturhistorie, Københavns

Universitet

Tre af Shakespeares bedste

Holdnummer: 1522-123Dato: 2/12, 3 onsdageTid: 17.30-19.15Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164Underviser: Niels Brunse, oversætter af Shakespeare til dansk

Interesserer du dig for Shakespeare men mangler en intro-

duktion til hans fantastiske teaterstykker? Så er denne fore-

læsningsrække helt sikkert noget for dig. I løbet af tre under-

visningsgange vil Shakespeare-oversætteren Niels Brunse

fortælle om skuespillene ’Kong Lear’, ’En skærsommernats-

drøm’ og ’Hamlet’. Alle tre stykker har store psykologiske

dybder og sproglige udfordringer, som vil blive endevendt og

diskuteret, ligesom der vil blive kastet lys over de forskellige

måder, stykkerne har været spillet på til forskellige tider. Kom

til nogle lærerige forelæsningsdage, og bliv klogere på en af

den vestlige litteraturhistories største sprogekvilibrister gen-

nem tiden.

02/12: King Lear09/12: En skærsommernatsdrøm16/12: Hamlet

Hamsuns sultekunstner

Holdnummer: 1522-124Dato: 14/12, 1 mandagTid: 17.30-21.15Pris: 250 kr., studerende 150 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164Underviser: Peer E. Sørensen, professor emeritus i nordisk sprog og litteratur, Aarhus Universitet

Hamsuns roman ’Sult’ udkom i 1890 og gjorde straks forfat-

teren berømt. I romanen er sulten ikke et socialrealistisk tema

men en katalysator for alt muligt andet end skildringer af social

elendighed. Sult er noget, hovedpersonen udsætter sig selv for.

Den er et drug, der får ham til at se alting i et anderledes lys:

”Min Tanke stryger ind i en Orkan af Lys”. Det er længslen efter

denne ”Orkan af Lys”, der driver hovedpersonen. Hamsun skil-

drer med stor intensitet en ung, ukendt skribents korte sultepe-

riode i Kristiania. Hovedpersonen vandrer hvileløst og nervøst

iagttagende rundt i byens gader. Hans sjæl er et konglomerat

af svundne og nærværende tiders kulturbrokker, stumper af

bøger og aviser, stykker af mennesker. Den er en stadig inspi-

rationskilde. Thomas Mann, Ernest Hemingway, Paul Auster og

mange, mange andre har læst og kommenteret den.

Fire af nordens store romantikere


Gyllembourgs harmoniserende hver-

dagshistorier om ægteskabet og dannel-

sesidealet. Oehlenschlägers lykkebarn,

Aladdins kamp med forstandsmennesket,

Noureddin, om den magiske lampe. H.C.

Andersens fantastiske eventyr om skyg-

gen, der skuer ind i selveste poesien. Og

Henrik Wergelands metaforrige og omsig-

gribende sproglige landskab. Den nordi-

ske romantik byder på et væld af gode og

helt afgørende forfatterskaber, der, mod-

sat oplysningstidens, ikke sætter deres lid

til fornuften og videnskaben, men deri-

mod anelsen og mystikken. Romantikken

er dog langtfra en fast størrelse men en

samlet betegnelse for en lang række

strømninger i tiden som fx universalro-

mantikken, nationalromantikken og den

sorte romantik, og det er dette mangesi-

dede billede, som du vil blive præsenteret

for gennem forelæsningsrækken.

18/01: Thomasine Gyllembourg. Bir-

gitte Rasmussen Hornbek, lektor

i nordisk sprog og litteratur,

Aarhus Universitet

25/01: Adam Oehlenschläger. Per

Stounbjerg, lektor i nordisk sprog

og litteratur, Aarhus Universitet

01/02: H.C. Andersen. Peer E. Sørensen,

professor emeritus i nordisk

sprog og litteratur, Aarhus Uni-

versitet

08/02: Henrik Wergeland (på letfor-ståeligt norsk). Morten Auklend,

norsklektor i nordisk sprog og

litteratur, Aarhus Universitet


Beatgenerationen – kultur, litteratur, film og jazz


Fænomenet ’The Beat Generation’ blev

til i skyggen af Anden Verdenskrig, atom-

bomben, Den Kolde Krig, McCarthys

kommunistforskrækkelse og den ameri-

kanske middelklasses rigide værdinormer.

Forfatterne, som tæller profiler som bl.a.

Jack Kerouac, Allen Ginsberg og William

Burroughs, var optaget af østerlandsk

zenbuddhistisk filosofi, anti-materialis-

me, bebop-jazz og euforiserende stoffer

og dyrkede i det hele taget en dionysisk

livsstil, som kom til at foregribe 60’ernes

ungdomsoprør, men samtidig stod i stærk

kontrast til middelklassens småborgere,

mappedyrene, ’The squares’, måde at leve

på. Ordet ’beat’ betyder i denne sammen-

hæng ’slået ud’, ’saliggjort’ og ’ekstatisk’,

og mange unge i samtiden identificere-

de sig med de udstødte, forbandede og

marginaliserede og følte sig som ’white

negroes’ eller ’holy barbarians’.

20/01: Beatgenerationen som kultur-fænomen. Per Olsen, fhv. ekstern

lektor i litteraturvidenskab,


27/01: Beatgenerationens litterære metoder. Lars Movin, cand.phil. i

dansk

03/02: Beatgenerationens forhold til filmmediet. Lars Movin, cand.

phil. i dansk

10/02: Beatgenerationens jazz og poesi. Fabian Holt, lektor i musik,


17/02: Beatgenerationen i Danmark. Asger Schnack, forfatter

Ny europæisk litteratur


Hvad skal vi læse af europæisk litteratur i dag? Danner nati-

onallitteraturen ramme om, hvad der sker? Eller er der fælles

temaer og tendenser, der er vigtigere og mere påtrængende?

Og hvor er dansk litteratur henne på den europæiske littera-

turscene? De store forfattere i Europa præsenterer en sand

guldgrube af litterære oplevelser, hvor vi både kan genkende

os selv og møde nye udfordringer på tværs af vores kontinent.

Få inspiration til at finde ekstraordinære læseoplevelser.

19/01: Europæisk litteratur. Svend Erik Larsen, professor

emeritus i litteraturhistorie, Aarhus Universitet

26/01: Fransk litteratur. Steen Bille Jørgensen, lektor i

fransk, Aarhus Universitet

02/02: Tysk litteratur. Søren R. Fauth, professor i tysk,

Aarhus Universitet

09/02: Spansk litteratur. Rigmor Kappel Schmidt, forfatter,

oversætter og cand.mag. i spansk

16/02: Italiensk litteratur. Pia Schwarz Lausten, lektor i

italiensk, Københavns Universitet

23/02: Engelsk litteratur (foregår på engelsk). Dominic

Rainsford, professor i engelsk, Aarhus Universitet

01/03: Russisk litteratur. Tine Roesen, lektor i russisk,


Danske bestsellers

Holdnummer: 1612-030Dato: 19/1, 5 tirsdageTid: 19.30-21.15Pris: 530 kr., studerende 360 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164Underviser: Mai Misfeldt, cand.mag. i litteraturvidenskab og litteraturanmelder

Romanernes handlinger strækker sig over fem århundreder,

men spørgsmålene er de samme: hvad skal man ofre for kær-

lighed, hvordan lever man med ensomhed, og hvordan kom-

mer man overens med sin egen eksistens? Fra Hørslevs unge

lidenskabelige Marie Grubbe, over Ravns lærerindes mystiske

spøgelsesvandringer til Hammanns karikerede bekymrede

2015-kvinde i uhyggens apati. Eller hvad med Mondrups fami-

liefortælling om børns til tider ekstreme erfaringer eller Helle

Helles klaustrofobiske fokus på livets mening. Alle fem roma-

ner giver læseren lyst til at gyse. Gå på opdagelse i romanernes

fællestræk og slående forskelle, og få nye forståelser af, hvad

kærlighed, drømme og barndom betyder.

19/01: ’Dyrets år’ af Lone Hørslev26/01: ’Celestine’ af Olga Ravn02/02: ’Godhavn’ af Iben Mondrup09/02: ’Hvis det er’ af Helle Helle16/02: ’Alene hjemme’ af Kirsten Hammann

Amerikansk TV-dramas nye guldalder


I slutningen af halvfemserne satte den

amerikanske kabelstation HBO gang i en

rivende udvikling inden for amerikanske

tv-serier. Første timelange dramaserie var

’Oz’ (1997-2003), og efterfølgende kom

den epokegørende ’The Sopranos’ (1999-

2007). Den dag i dag oplever vi stadig ef-

terdønningerne af HBOs første stenkast:

’Game of Thrones’, ’24 timer’, ’Damages’,

’Breaking Bad’, ’Mad Men’, ’Lost’, ’Dexter’,

’True Blood’, ’The Walking Dead’ m.v.

kan alle føres tilbage til HBOs satsning.

Forelæsningsrækken kaster blikket på

en række centrale serier i det, man kun-

ne kalde en ny guldalder for amerikansk

tv-dramatik.

20/01: Fra ’Father Knows Best’ til ’Breaking Bad’: Amerikansk TV-historie. Andreas Halskov,

redaktør af filmtidsskriftet 16:9

og filmekspert ved TV2

27/01: Remake TV: ’Twin Peaks’, spin-offs og sequelization. Andreas

Halskov, redaktør af filmtidsskrif-

tet 16:9 og filmekspert ved TV2

03/02: Single-fædre og kiksede piger – USA’s nye dramedier og sketch shows. Steffen Moestrup,

filmkritiker

10/02: Fænomenet Mad Men. Jakob

Isak Nielsen, lektor i filmog me-

dievidenskab, Aarhus Universitet

17/02: ’Breaking Bad’: Kældermenne-sket splittet til atomer. Jakob

Isak Nielsen, lektor i filmog

medievidenskab, Aarhus

Universitet


Lær at se ballet

Holdnummer: 1612-033Dato: 31/1, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Ole Nørlyng, cand.mag. i mu-sik og kunsthistorie, dramaturg og forfatter, Den Kongelige Ballets Læseskole

Dans er en aktivitet, der bevæger publi-

kum. Når scenedansen virkelig får betyd-

ning, rækker det ofte ud over ordet. Men

dans er også et sprog, der følger visse

regler, som kan læres. Scenedansen – bal-

letten – har en lang historie og bygger på

en forfinet teknik, der både handler om

rene fysiske færdigheder og om evnen

til at fortælle gennem bevægelser, bille-

der og musik. Forelæsningen giver ind-

blik i såvel scenedansens teknikker som

ballettens udviklingshistorie fra hand-

lingsballettens opståen i 1700-tallet til

1900-tallets ’modern dance’ og abstrakte

ballet. Hør om træningstimen, ballettens

terminologi, hofballetten og dens genrer,

pantomimen og andre fortælleteknikker,

danse-stilarterne og de kulturhistoriske

perioder, den symfoniske ballet og meget

mere.

Klassisk musik til inspiration og fordybelse

Holdnummer: 1612-034Dato: 29/2, 3 mandageTid: 17.30-21.00Pris: 630 kr., studerende 410 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164Underviser: Arne Kjær, cand.mag. i musik-videnskab

Værker af Mozart, Haydn, Mahler og Carl

Nielsen står i centrum for dette forløb.

Genrerne er solokoncert, symfoni og kam-

mermusik. Værkgennemgangen relateres

til musikkens tid og sted. Klassiske form-

typer såsom sonateform, scherzo, tema

med variationer mv. indgår i gennem-

gangen. Denne klassiske arv håndteres

forskelligt af komponisterne, og her åbner

sig en væsentlig indgang til værkforstå-

elsen.

29/02: Haydns trompetkoncert og Mozarts hornkoncert nr. 4

07/03: Carl Nielsens blæserkvintet 14/03: Gustav Mahlers 1. symfoni

Læs lyrik

Holdnummer: 1612-234Dato: 27/2, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ-det, Tuborgvej 164Underviser: Peter Stein Larsen, professor, dr.phil. og ph.d., Aal-borg Universitet

Hvad skal vi bruge digte til i dagens højteknologiske medie-

samfund? Hvad har digterne Henrik Nordbrandt, Lone Hørslev,

Søren Ulrik Thomsen og Naja Marie Aidt tilfælles? Og hvorfor

skal vi læse digterne og ikke kun Dan Brown, Camilla Läckberg

og Jussi Adler-Olsen? Forelæsningen skitserer tendenser in-

den for lyrikken efter årtusindskiftet og præsenterer læsninger

af de væsentligste poetiske forfatterskaber. Der sættes fokus

på to poetiske traditioner: Centrallyrik med rødder i symbo-

lismen og modernismen (Søren Ulrik Thomsen, Henrik Nord-

brandt, Simon Grotrian og Yahya Hassan). Interaktionslyrik

med inspiration fra prosa og avantgarde (Peter Laugesen,

Lone Hørslev, Ursula Andkjær Olsen og Pejk Malinowski).


Fra swing til frihed – jazzens evolution

Holdnummer: 1612-236Dato: 13/3, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ-det, Tuborgvej 164Underviser: Jakob Thorkild Overgaard, cand.mag., musiker og forfatter

Miles Davis’ kølige toner, Bill Evans’ fyldige klange og Billie Ho-

lidays intime stemme. Jazzens musikhistorie er klangligt meget

veldokumenteret. Der findes en lang række stilarter og en lang

række hovedpersoner, som sammen med deres nøglealbums

rager op i jazzhistorien, og som har dannet skole for eftertiden.

Forelæsningsrækken tager udgangspunkt i jazzhistorien som

én lang udviklingshistorie, der bl.a. har haft improvisationen og

tanken om at være en samtidsmusik i centrum. Oplev, gennem

musik og ord, den kronologisk klanglige stilhistorie. Hvordan

lyder musikken, hvornår er den fra, og hvad kaldes stilarterne?

Få også sat et analytisk perspektiv på musikken: Hvad karak-

teriserer de forskellige perioder og stilarter?

Værker i verdensklasse


Mens de fleste værker går i glemmebogen, viser andre sig sær-

ligt holdbare. De vandrer fra generation til generation og bliver

genudgivet, læst og diskuteret lang tid efter forfatterens død.

Hvorfor? Fordi de er i en klasse for sig. Den slags litteratur kan

du blive klogere på i denne forelæsningsrække, hvor vi tager

fat på fem forskellige værker, dykker ned i dem og forsøger at

pege på, hvad det er, der gør dem så gode. Tilbring fem aftner

med fem værker i verdensklasse. Det er godt selskab!

29/03: Thomas Mann: ’Døden i Venedig’ (1912). Henrik

Stampe Lund, ph.d. i litteraturvidenskab

05/04: Virginia Woolf: ’Til fyret’ (1927). Tania Ørum, lektor i

litteraturvidenskab, Københavns Universitet

12/04: Franz Kafka: ’Processen’ (1925). Moritz Schramm,

lektor i tysk historie og kultur, Syddansk Universitet

19/04: F. Scott Fitzgerald: ’Den store Gatsby’ (1925). Michael Bach Henriksen, kulturredaktør på Kristeligt

Dagblad

26/04: Ernest Hemingway: ’Den gamle mand og havet’ (1952). Bo Tao Michaëlis, kulturanmelder, mag.art. i

litteraturvidenskab

Skrivedrømme – om at skrive


Mange går med en drøm om selv at skri-

ve. Efter at have grædt og grinet, tabt og

vundet, levet og oplevet med hundredevis

af litterære skæbner, drømmer mange om

at blive afsender på deres egen fortælling.

Men hvordan kommer man i gang? Dette

er ikke et skrivekursus, men en indføring

i, hvad der allerede er tænkt og trykt om

skriveprocessen og herunder refleksioner,

tips og tricks til selv at give sig i kast med

at skrive. Tilmeld dig forelæsningsræk-

ken, og få mod, lyst og inspiration til at

prøve kræfter med dét at skrive.

02/03: Hvordan litteraturen bliver til: Om sandslotte, kedsomhed, improvisation og dødsforagt. Dan Ringgaard, lektor i nordisk

sprog og litteratur, Aarhus

Universitet

09/03: Skrivelyst: Eksempler og ekspe-rimenter – om at læse og skrive. Martin Glaz Serup, forfatter og

ph.d. i litteraturvidenskab

16/03: Skrivning for begyndere. Pablo

Llambias, forfatter og forhenvæ-

rende rektor på forfatterskolen

Lær at elske opera – om operaens historie og genrer


I vores tid har opera fået de bedst tænke-

lige vilkår. Tekstanlæg i teatre og opera-

huse, operabio rundt om i en række af lan-

dets biografer og DVD-indspilninger med

flot lyd og krystalklart billede har gjort det

både billigt, nemt og spændende at ople-

ve de mest fascinerende operaer. I denne

forelæsningsrække åbner vi døren til nye

store oplevelser for alle, der vil vide mere

om denne fantastiske kunstart, hvor mu-

sik, sang og drama går op i en højere en-

hed. Vi åbner dørene til en række landes

operatraditioner og bevæger os samtidig

op gennem operahistorien i både Frank-

rig, England, Italien Rusland og Tyskland,

så deltagerne får et samlet overblik over

højdepunkterne i operahistorien.

30/03: Opera fra barok til klassik – G. F. Händel, C.W. Gluck, W.A. Mozart. Thomas Milholt,

Cand.mag. og journalist med

speciale i jazz og opera

06/04: Fra solkongens hof til 1800-tal-lets femme fatale – Jean-Phi-lippe Rameau, Charles Gounod, Georges Bizet. Lilo Sørensen,

Cand.mag. i musik- og teater-

videnskab

13/04: Guldalderens verdensstjerner – Gioacchino Rossini, Gaetano Donizetti. Thomas Milholt, Cand.

mag. og journalist med speciale i

jazz og opera

20/04: Stjernerne i øst og vest – Modest Mussorgsky, Benjamin Britten. Lilo Sørensen, Cand.mag.

i musik- og teatervidenskab

27/04: Musikteatrets italienske mestre – Giuseppe Verdi, Giacomo Puccini. Thomas Milholt, Cand.

mag. og journalist med speciale i

jazz og opera

04/05: Fra opera til musikdrama – Ri-chard Wagner, Richard Strauss.

Lilo Sørensen, Cand.mag. i musik-

og teatervidenskab


Bogen lever og har det godt! Det ses bl.a. af de næsten 30.000 be-søgende, der var på BogForum i 2014. Var du en af dem, og skal du med til BogForum 6-8/11 2015? Du kan møde Folkeuniversitetet og Aarhus Universitetsforlag på stand C2-003, lige ved indgangen.

Hver time er der nye forskere og eksperter på scenen, der fortæller om den nyeste forskning og fagbogsudgivelser fra Aarhus Univer-sitetsforlag. Du kan møde mange af de forskere, som du kender fra Folkeuniversitetet.

Folkeuniversitetet på BogForum

Daniella Kuzmanovic, lektor i moderne Tyrkiets studier i samtale med Lasse Ellegaard om Istanbuls politiske fortid og nutid

Helge Kragh, professor emeritus i videnskabshistorie i samtale med Tor Nørretranders om højdepunkterne i teknologihistorien

Uffe Østergaard, professor i historie i samtale med Adam Holm om arkitektur og politik i Budapest

Peter C. Kjærgaard, professor i evolutionstudier, om ’familien’ og menneskeslægtens forhistorie

Michael Bang Petersen, professor i statskundskab, om politisk psykologi

Oplev også forskerne bag den anmelderroste bogserie ’Tænkepause’, hvor du bl.a. kan blive klogere på gud, politik og familie. Få et godt tilbud med hjem.

Johann Sebastian Bach

Holdnummer: 1612-233Dato: 9-10/4, lørdag og søndagTid: 10.00-15.00Pris: 530 kr., studerende 360 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Arne Kjær, cand.mag. i musikvidenskab

Johann Sebastian Bach er et grundfjeld i vesteuro-

pæisk musikkultur. Hans unikke form for kreativitet

udfolder sig på mange måder: som elementær glæ-

de ved at musicere, som musikalsk pragtudfoldelse i

den store barok-stil, og som inderlighed i udtrykket,

der er båret af en dyb religiøsitet. I denne weekend

tager vi udgangspunkt i den historiske person Bach

og udvalgte musikværker, der viser hans alsidighed

som komponist. Bach-overleveringen, dvs. de måder

hans musik er blevet fortolket på gennem tiden, er

et særligt tema, som trækker tråde op til vor egen

tid. Datidens musikalske genrer gennemgås med ek-

sempler fra instrumentalmusikken, herunder Bran-

denburg-koncerterne, Das Wohltemperierte Clavier

og anden musik for soloinstrumenter, samt fra store

vokalværker såsom Johannespassionen. Vi skal så-

ledes opleve musik af orgelvirtuosen, af hofkapel-

mesteren og af kirkemusikeren Bach.


Praktiske oplysninger

Programrådet

Programrådet består af styrel-

sens medlemmer, forskere og

fagpersoner primært fra Aar-

hus Universitet og fra Aarhus’

kulturinstitutioner.

Styrelsen

Lektor Noe Munck (formand)

/ chefkonsulent Jens Dybkjær

Holbech (næstformand) / presse-

chef Anders Correll / lektor Bertel

Nygaard / professor Thomas

G. Jensen / lektor Claus Holm /

professor Kristjar Skajaa / lektor

Hans Jørgen Frederiksen / ad-

junkt Kirstine Helboe Johansen

/ lektor Steffen T. Korsgaard /

chefkonsulent WWF Susanne Lil-

dal Amsinck / strategisk direktør i

Envision Anne Glad / direktør for

DR-nyheder Ulrik Haagerup.

Forskere og fagpersoner fra Aarhus Universitet

Professor Andreas Roepstorff / projektleder Anne Søren-

sen / lektor Birte Poulsen / professor Bjarne Møller-Madsen

/ professor Bo Christensen / lektor Carsten Bagge Laustsen

/ professor Christian Bjørnskov / lektor Christian Waldstrøm

/ informationsleder Claus Bo Andreasen / lektor Egon Noe /

lektor Hans Kjeldsen / lektor Henrik Birkedal / forskningsleder

Jens Bennedsen / adjunkt Karina Lykke Grand / professor Kim

Halskov / adjungeret professor Lene Vase / lektor Mads Krogh

/ lektor Marie Vejrup Nielsen / lektor Michael Böss / adjunkt

Mikkel Thelle / lektor Mikkel Thorup / docent Ole Høiris / lek-

tor Ole Lauridsen / lektor Ole Sonne / lektor Per Stounbjerg /

udviklingschef Pernille Kallehave / seniorforsker Peter Bondo

Christensen / professor Peter C. Kjærgaard / lektor Peter K.A.

Jensen / professor Peter Krøjgaard / professor Philipp Schrö-

der / chef for intern kommunikation Svend Aage Mogensen

/ professor Søren Fauth / institutleder Thomas Toftegaard /

lektor Tinna Stevnsner / professor Tobias Wang / lektor Ton-

ny Brems Knudsen / professor Verner Møller / lektor Kristian

Hvidtfeldt Nielsen

Fagpersoner fra andre uddannelses- og kulturinstitutioner

Museumsinspektør Annette Damm, Mo-

esgård Museum / Museumsdirektør Bo

Skaarup, Naturhistorisk Museum i Aarhus

/ forlagsdirektør Carsten Fenger-Grøn-

dahl, Aarhus Universitetsforlag / redaktør

Christian Adamsen, Skalk / museumsin-

spektør Connie Jantzen, Den Gamle By /

presseansvarlig Dan Hansen, Danmarks

Medie- og Journalisthøjskole / museums-

inspektør Hanne Teglhus, Steno Museet

/ museumsinspektør Jeanette Varberg,

Moesgaard Museum / journalist, stud.jur.

Jeff Evald Jørgensen / overinspektør Ma-

rie Nipper, ARoS / museumsleder Merete

Ibsen, Kvindemuseet / kulturredaktør Mi-

chael Bach Henriksen, Kristeligt Dagblad

/ stadsarkivar Søren Bitsch Christensen,

Aarhus Stadsarkiv / museumsdirektør

Thomas Bloch Ravn, Den Gamle By / se-

niorforsker Thomas Secher Jensen, Na-

turhistorisk Museum Aarhus.

66 PRAKTISKE OPLYSNINGER

Sekretariatet Navitas

Folkeuniversitetet

Inge Lehmanns Gade 10, 5. sal

8000 Aarhus C

www.fuau.dk

8843 8000

Åbningstider

Mandag-torsdag kl. 9.00-15.00.

Fredag kl. 9.00-14.30

Undervisningssted

Folkeuniversitetet i Emdrup

Tuborgvej 164

2400 København NV

8843 8000

Tilmelding

– Tilmeld dig på hjemme-

siden fuau.dk, og betal med

Dankort, Visa-Dankort, Ma-

stercard, Visa Electron eller

Danske Bank netbetaling.

– Firmabetaling på EAN eller

faktura.

S

P

Emdrupvej

Mod Farum

Mod København

Emdrup stationLinje A

Lersø Parkallé

Tuborgvej

Hovedindgang

Indgang

Stisystem

Busser

21

21

21

21

4243

185

185

4243

4243

4243

P

P

P

P

D

C

B A

X

Studierabat

Der gives på udvalgte forløb rabat til studerende, som er beret-

tiget til SU. Oplys uddannelsessted og årskortnummer/CPR-nr.

på hjemmesiden. Husk studiekort første undervisningsgang.

Forbehold

Folkeuniversitetet forbeholder sig ret til ændring af underviser,

lokale, dato og tidspunkt. Sådanne ændringer giver ikke ret til

refusion af betalingen.

Afmelding

Hvis du fortryder, kan du få det indbetalte beløb refunderet

fratrukket ekspeditionsgebyr på 120 kr. Afmelding skal ske se-

nest 14 dage før holdstart. Tilmelding til rejser og ekskursioner

er bindende, og depositum refunderes ikke.

Fotos og illustrationer

Med mindre andet er angivet, stammer billedmateriale fra bil-

leddatabaserne Stock.xchng, iStockphoto.com, Shutterstock

og WikiMedia samt fra samarbejdspartnere. Fotos af forskere:

Nikolaj Lund. Layout og illustration Oddfischlein.

Bøger, noter og slides

Til forløb, hvor bøger er inkluderet, udleveres bogen første un-

dervisningsgang. Slides og undervisningsnoter er ikke inklude-

ret i prisen, og de kan ikke forventes fremskaffet og udleveret.

Folkeuniversitetets sekretariat

Rektor Sten Tiedemann / programchef

Marie Kruse Larsen / redaktør Louise

Højbjerg Jacobsen / redaktør Anne Ma-

rie Sørensen / redaktør Mette Grønborg

Poulsen / redaktør Joakim Quorp Mat-

thiesen / redaktør Lærke Sofie Glerup

Hansen / programmedarbejder Sofie

Frøkjær Justesen / studentermedhjælper

Kasper Dam Nielsen / studentermedhjæl-

per Anne Engedahl / studentermedhjæl-

per Jonas Aakjær Møller / økonomichef

Randi Dahlin / studentermedhjælper til

økonomi Emma Louise Bak-Møller / as-

sistent Martin Kristiansen / receptionist

Tinna Louise Hansen / festivalchef Han-

ne Lundgren Nielsen / praktikant Laura

Cordes Felby / praktikant Jonas Sloth /

praktikant Kristian Mørch Abell / grafiker-

praktikant Cæcilie Hertzum Laursen

Linje B

67PRAKTISKE OPLYSNINGER


Hvad karakteriserer barokken? Realismen? Eller futurismen? Få det store overblik, få opfrisket din hukommelse eller stift nyt bekendtskab med kunsthistoriens forunderlige forandringer. Kom og vær med, når vi byder på en spændende gen-nemgang af kunsthistoriens vigtigste perioder.

9 tirsdage kl. 17.30-19.15, start 19/1 2015


Folkeuniversitetet er for alleFolkeuniversitetet i Emdrup er for dig, der er nysgerrig. I programmet, du sidder med i hænderne, finder du flere hundrede forskere, som vil dele deres viden med dig. De forelæser i programmets mere end 180 forskellige forelæsningsrækker. Så glæd dig til at blive begejstret, bjergtaget og bidt af ny viden.

Der begynder nye forelæsningsrækker hele tiden. Her i programmet finder du både forelæsningsforløb, som begynder lige efter efterårsferien i uge 43, lige efter jul og helt frem til sommeren 2016. Der er forelæsninger inden for alle fagområder - historie, kunst og litteratur såvel som samfund, psykologi og naturvidenskab. Herunder kan du se et par eksempler på, hvad du finder på siderne inde i programmet, men gå selv på opdagelse. God fornøjelse!

Gode vaner Vi ved det godt. Det er godt for os at motione-re, få vores nattesøvn og spise varieret. Men ofte havner vi i sofaen i stedet for at snøre løbesko-ene, eller vi kommer alt for sent i seng. Hvorfor er det så nemt at få dårlige vaner og så svært at skabe gode? Tre forskere går på jagt efter svar. Tag dine dårlige vaner med, og bliv inspireret til at gøre noget ved dem.

3 mandage kl. 17.30-19.15, start 19/10

Alt hvad du bør vide om samfundetVil du vide mere om, hvordan samfundet ser ud i dag, og hvordan det vil udvikle sig i fremtiden? Få overblik over Danmarks økonomi, velfærdssystem, parlemantariske system, retsvæsen, udenrigspolitik og meget mere. Mød centrale danske samfundsforskere, og bliv klædt på til at deltage i samfundsdebatten.

6 mandage kl. 19.45-21.30, start 18/1 2015

Side 35

Side 21

Side 10

Side 53

Luk op for forskning, fascination og forundringFolkeuniversitetet

Hvad bør man læse, høre, se eller smage, før man dør? På Folkeuniversitetet har vi spurgt eksperterne. Få overblik over milepæle, begivenheder og personer, som revolutione-rede menneskets tilværelse.

8 onsdage kl. 19.45-21.30, start 21/10

21/10: Danmarks historie. Steffen Heiberg, mag.art.,

fhv. forskningschef Frederiksborg

28/10: Film. Bodil Marie Stavning Thomsen, lektor i filmhistorie,

Aarhus Universitet

04/11: Litteratur. Anders Østergaard, ekstern lektor, adjun-

geret professor i litteratur, Københavns og Roskilde

Universitet 11/11: Kunst. Anders Troelsen, lektor i kunsthistorie,

Aarhus Universitet

18/11: Mennesket. Mikkel Heide Schierup, professor i biologi,

Aarhus Universitet 25/11: Sundhed. Uffe Juul Jensen, professor i filosofi og

videnskabsteori, Aarhus Universitet

02/12: Idéhistorie. Christian Olaf Christiansen,

postdoc i idéhistorie, Aarhus Universitet

09/12: Teknologi. Kristian Hvidtfelt Nielsen,

lektor i videnskabshistorie, Aarhus Universitet

68

universitetet Emdrup Program 2015 - 2016 · taler i godt selskab, så tag din nabo, kollega, ven og...

Documents

Transcript of universitetet Emdrup Program 2015 - 2016 · taler i godt selskab, så tag din nabo, kollega, ven og...