Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin Termin hvori undervisningen afsluttes:

December 2018- Januar 2019.

Institution Herning HF og VUC

Uddannelse 2-årigt HF

Fag og niveau Samfundsfag C, Religion C, Historie B

Lærer(e) Bjarne Frits Pedersen, Christian Christensen

Hold 1.u

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel

1

Samfundsfag: Intro til samfundsfag.

Titel

2

Samfundsfag: Ideologier og partier.

Titel

3

Samfundsfag: Det politiske system.

Titel

4

Samfundsfag: Indvandring, integration og medborgerskab (NB! Del af tværfagligt forløb).

Titel

5

Religion: Introduktion til religion.

Titel

6

Religion: Jødedom.

Titel

7

Religion: Indvandring, integration og medborgerskab (NB! Del af tværfagligt forløb).

Titel

8

Historie: Styreformer.

Titel

9

Historie: Ideologiernes kamp.

Titel

10

Historie: Indvandring, integration og medborgerskab (NB! Del af tværfagligt forløb).

Titel 1

Samfundsfag: Intro til samfundsfag.

Indhold REIMICK, SOFIE m.fl.: Kultur og samfund. Systime. 2009. side 50-62.

Samfundsstatistik 2016. Side 41. tabel 10.5

Omfang

14 Sider

Særlige fokus-

punkter

De samfundsfaglige discipliner, sociologi, politik og økonomi.

Teori og empiri.

Modeller.

Fagets metoder.

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning og gruppearbejde.

Titel 2

Samfundsfag: Ideologier og partier.

Indhold BRØNDUM, PETER m.fl.: Luk samfundet op! 1.udg. 5. oplag. 2012. Side 127-138,

114-119. DALL, CASPER: ”Jeg kan og vil ikke love ”fri bar” i velfærd” Information. 4.8.

2014.

GJERTSEN, MARCHEN NEEL: Frederiksen mangler bare at fremlægge

fremtidens politiske projekt. Jyllands-Posten. 2. 5. 2016.

http://www.venstre.dk/politik/principprogram/det-liberale-menneskesyn

KESTLER, AMALIE: Hvad er meningen med målingerne? Politiken. 24.4. 2016.

BÆKSGAARD, ANDERS: Kan DF’s vælgere presse partiet over i rød blok.

Politiken. 17.9. 2016.

Samfundsstatistik 2016. Tabel 10.4 og 10.5.

http://www.fyens.dk/Dagens-leder-fra-Fyens-Stiftstidende/Leder-Man-har-et-

standpunkt-/artikel/3100443

Omfang

29 sider

Særlige

fokus-

punkter

Formulere, forklare, undersøge og diskutere enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagets kernestof. Redegøre for forskellige politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i aktuel sammenhæng. Formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi. Argumentere for et synpunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog.

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning.

Gruppearbejde.

Informationssøgning på nettet.

Elevfremlæggelser på klassen.

Titel 3 Samfundsfag: Det politiske system.

Indhold BRØNDUM, PETER m.fl.: Luk samfundet op! 1.udg. 5 oplag. 2012. Side 104-112,

119-126, 146-154.

MALTESEN, BO: Ti stille, når retten er sat. Politiken. 6.12. 2014.

RASMUSSEN, LARS IGUM: Mediehistorier fører til større forbrug af narko blandt

unge. Politiken. 10.9. 2014.

LIDEGAARD, BO: Debat: Er magten virkelig ond? Og er folket virkelig dumt?

Politiken. 1.5. 2016.

LUND, TORBEN: Debat: Demokrati: Politikens holdning til borgerne er dybt

nedladende og arrogant. Politiken. 18.5. 2016.

WEIWIRURA, JOACHIM S. m.fl.: Postfaktuelt. Du bliver snøret på de sociale

medier. Politiken. 4.9. 2016.

KENNETH THYGESEN m.fl.: Shitstorme er en lækkerbisken for ethvert

nyhedsmedie. Jyllands-Posten. 9.8. 2016

KHRUSHCHEVA, NINA L. : ”Folkeafstemninger har det med at gøre tingene

værre.” Politiken. 9.10. 2016.

http://www.ft.dk/undervisning/politikeren/opgaver/~/media/PDF/publikationer/

Informationsark/Folketingets_medlemmer/Folketingets_medlemmer_i_tal.ashx

Omfang 42 Sider.

Særlige

fokus-

punkter

Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng.

Formulere, forklare, undersøge og diskutere enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagets kernestof.

Undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitativ og kvantitativ data.

Formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi.

Argumentere for et synpunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog.

Kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.

Væsentligst

e

arbejdsfor

mer

Klasseundervisning.

Gruppearbejde.

Informationssøgning på nettet.

Elevfremlæggelser på klassen.

Titel 4. Samfundsfag: Indvandring, integration og medborgerskab. (Tværfagligt emne)

Indhold THORNDAL, MORTEN HANSEN: Ærkedansker – perkerdansker. 1.udgave. 3.

oplag 2015. Side 10-16, 68-101, 105-109, 113-114.

JACOBSEN, BENNY m.fl.: Liv i Danmark. 1. udgave. 2005. Side 9-14.

BRØNDUM, PETER m.fl.: Luk samfundet op. 1. udgave. 5. oplag. 2012. Side 58-

62.

THORNDAL, MORTEN HANSEN: Sociologi ABC. 1.udg. 2. oplag 2009. Side

97-98, 109.

OKKELSE, SIMONE: Ud med selfies - nu tager vi healthies. 17.1. 2014.

TOPAL, MUSTAFA KEMAL: Mange unge indvandrere ønsker slet ikke at være

danske. Information. 15. 10. 2016.

SALOMONSEN, JONAS: Skoleforsker: Derfor klarer indvandrer-drenge sig

dårligt i skolen. Videnskab.dk. 5 maj 2015.

Danske værdier. http://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-12-12-her-er-den-nye-danmarkskanon-se-de-10-vaerdier-der-definerer-danmark

Regerings ghettoplan. https://www.regeringen.dk/nyheder/ghettoudspil/

Danmarks statistik. Indvandrere i Danmark 2015.Side 11 tabel 1.1. Side 50 tabel

3.1. Side 66 og 67. Tabel 4.3, 4.4, 4.5, 4.6.

http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20703&sid=indv2015

DR 2 Deadline den 15.9 2017

http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=031709152230

Omfang 72 sider.

Særlige

fokus-

punkter

Formulere, forklare, undersøge og diskutere enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagets kernestof.

Undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitativ og kvantitativ data.

Formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi.

Argumentere for et synpunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog.

Kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.

Diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier

Identitetsdannelse og socialisering.

Sociale og kulturelle forskelle.

Kvantitativ og kvalitativ metode.

Væsentligst

e

arbejdsfor

mer

Klasseundervisning.

Gruppearbejde.

Informationssøgning på nettet.

Elevfremlæggelser på klassen.

Fremlæggelse på baggrund af en synopsis.

Tværfagligt emne.

Titel 5 Religion: Introduktion til religion

Indhold Esben Andreasen m.fl.: Religion og kultur, Systime, 2009: s. 13-15; 19-22, 22-23;

Enuma Elish. Fra Bendt Alster/Christian Lindtner (red.): GADs religionshistoriske

tekster, G.E.C. GAD, 1998: s. 27-29.

1, Mos., kap. 1.

Den karismatiske leder. Jannie Le Moigne, www.religion.dk, 2015

Omfang 15 sider

Særlige fokus-

punkter

Ninian Smarts 7 dimensioner

Myte – kosmogoni, eskatologi

Kaos og kosmos

Ritual og ritualstruktur – overgangsritualer

Kommunikation med det guddommelige: bøn, ofring, divination og mystik

Tekstanalyse i religionsfaget

Den karismatiske leder

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning

Pararbejde

Gruppearbejde

Diskussion og debat

Titel 6 Religion: Jødedom

Indhold Esben Andreasen m.fl.: Religion og kultur, Systime, 2009: 119-121; 123-125; 125-

127; 128-130; 132-136; 136-139; 139-141.

http://www.bibelselskabet.dk/ombibelen/indhold/persongalleri/moses

1. Mosebog, kap. 12, 1-9: Abrams udvandring til Kana’an

1. Mosebog, kap. 17: Omskærelsen

2. Mosebog, kap. 3: Herren åbenbarer sig for Moses i den brændende tornebusk

2, Mosebog, kap. 20: De ti bud

1 Kongebog 6-8 (uddrag)

Salmernes Bog 99: Herren troner på Zion.

Børge Salomonsen: Messias og hans rige. Tekster til Jødedommen, 1972.

Om en ny dansk forening, 1917. P. Bejder og K. Holt: Fra huguenotter til

afghanere, 2013.

Kosher – de jødiske spiselove, www.dif-aarhus.dk

Moses Maimonides: Regler for aflivning af dyr. P Boile Nielsen: Jødisk eksistens,

1999.

Ultraortodokse jøder forulemper kvinder og børn i Jerusalem, Politiken, 2011.

Dokumentar: Mig og Jøderiet, Ulrik Gutkin, 2009

Film: Exodus: Gods & Kings, 2014

Omfang 60 sider

Særlige fokus-

punkter

Jødedommens baggrund og udvikling

Skrifter og lære – Torah og Talmud

Troens grundbegreber: Skabelse, udvælgelse og pagtstanken

Jerusalems betydning

Jødedommens syn på Gud og mennesket

Messiasforestillingen

Jødiske kulturer i diasporaen, ashkenaziske og sefardiske jøder

Zionisme

Jødiske retninger i dag: ortodokse, konservative og reformjøder

Jødisk praksis og ritualer med særlig fokus på omskærelsen som overgangsritual

Kosher - spiseregler

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning

Pararbejde

Gruppearbejde

Skriveøvelser

Virtuelle medier

Diskussion og debat

Titel 7 Religion: Indvandring, integration og medborgerskab (NB! Del af tværfagligt forløb).

Indhold Esben Andreasen m.fl.: Religion og kultur, Systime, 2009: s. 173-175; 175-180; 182-

184

Jens Forman: Muslimernes Religion, Systime, 2009: s. 35; 42-43; 49-55

Hanne Følner og Bente Lund: Fundamentalisme i kristendom og islam, Systime,

2012: 11-14; 22-23; 213-215; 216-219, 220-222.

Profetens himmelrejse.

Koranuddrag: 11:114; 3:92 og 2:274

Foran Kabaen

Sherin Khankan: Kravet om at bære tørklæder – og kvinders rettigheder

Rudolf Peters: Jihad-former (i Jens Forman: Muslimernes Religion, s. 109-110)

Osama bin-Ladens krigserklæring (i Jens Forman: Muslimernes Religion, s. 111-

112)

Den bogstavtro muslim kan ikke adskille sig selv fra shariaen, Berlingske, 2007

Carolina Kamil: Lones søn døde for islamisk stat: ”Det kunne være gået så meget

anderledes”, Berlingske, 2016.

Morten Andersen: Hizb ut-Tahrir er en sekt, Kristeligt Dagblad, 2001.

Jonas Moestrup: Hizb ut-Tahrir: ”Dansk lovgivning er irrelevant – sharia er

vigtigst”. TV2 Nyheder, 2016

Dokumentar: Faces of Islam – Pilgrimsrejsen til Mekka, BBC, 2001.

Dokumentar: Min bror er islamist, DR3, 2013.

Dokumentar: Victors hellige krig, TV2, 2016.

Omfang 95 sider

Særlige fokus-

punkter

Introduktion til islam

Muhammed – islams grundlæggelse og tidlige historie

Koranen og Hadith

De 5 søjler samt centrale trosartikler – belyst ved Koran-uddrag

Sunni og Shia

Islams udbredelse

Jihad – Den store, den lille, og den globale

Sharia

Fire grundpositioner: fundamentalisme, traditionalisme, sekularisme og

modernisme

Tørklæde-debatten

Islam – fortsat med fokus på fundamentalisme og fundamentalistiske muslimers

syn på demokratiet.

Sekularisering

Fundamentalisme i Danmark

Nyfundamentalisme

Hizb ut-Tahrir – med særlig fokus på deres forhold til det danske demokrati

Islamisk Stat

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning

Pararbejde

Gruppearbejde

Skriveøvelser

Virtuelle medier

Diskussion og debat

Titel 8 Historie: Styreformer

Indhold Ulrik Grubb, Knud Helles, Bente Thomsen: Overblik – verdenshistorie i korte

træk, Gyldendal 2005: s. 25-28; 48; 102-104; 113-115; 119-122; 136-140.

Erik Klippings håndfæstning (uddrag), www.danmarkshistorien.dk

Jacques-Benigne Bossuet: Om det guddommelige monarki

Denis Diderot: En brev om kritik af religionen

Agnes Gads dagbog, 1864: Dybbøls fald, www.danmarkshistorien.dk

Dokumentar:

http://www.emu.dk/modul/learning-be-free-film#cookieaccepted

TV: 1864 (afsnit 2, uddrag): Monrad taler i Rigsdagen

Omfang 40 sider

Særlige fokus-

punkter

Kildekritik, historisk metode og informationssøgning

Mennesket som historieskabt og historieskabende

Antikken – med fokus på Athen og demokratiet

Middelalderen

Enevælden

Oplysningstiden

Den franske revolution

Nationalisme

Imperialisme

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning

Pararbejde

Gruppearbejde

Skriveøvelser

Virtuelle medier

Diskussion og debat

Titel 9 Historie: Ideologiernes kamp

Indhold Lars Andersen m.fl.: Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal 2010: s. 11; 15-19; 19-

21; 21-23; 27-31; 31-32;

http://danmarkshistorien.dk/perioder/kold-krig-og-velfaerdsstat-1945-1973/den-

kolde-krig-paa-hjemmefronten/

Præsident Wilsons 14 punkter

Adolf Hitler: Om racepolitik og livsrum

Amerikansk kongreshøring om kommunister i Hollywood. Lars Andersen m.fl.:

Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal 2010, s. 38-39.

Præsident Eisenhower: Om Dominoteorien, 1953.

Ulbrichts 10 bud, juli 1958, www.his2rie.dk

Vesttysk historiebog (1971) om bygningen af muren

Østtysk historiebog (1971) om bygningen af muren

http://historienet.dk/krig/den-kolde-krig/stasi-staten

Robert McNamara: Tonkinbugt-resolutionen i tilbageblik.

Dokumentar: Amerikanerne kommer, DR2, 2014.

http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=031407300900

Film: De andres liv

Omfang 65 sider

Særlige fokus-

punkter

2. Verdenskrigs afslutning

Bipolaritet

Marshall-hjælpen

Trumandoktrinen og oprettelsen af NATO

Frygten for atombomben

Berlinmuren

Konflikter under Den Kolde Krig: Korea, Cuba og Vietnam med særlig fokus på

Vietnam-krigen.

Frygten for kommunismen

Danmark under Den Kolde Krig

Østblokkens sammenbrud

Den Kolde Krig i forhold til i dag.

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning

Pararbejde

Gruppearbejde

Skriveøvelser

Virtuelle medier

Diskussion og debat

Titel 10 Historie: Indvandring, integration og medborgerskab (NB! Del af tværfagligt forløb).

Indhold Peter Bejder og Kim Boye Holt: Fra huguenotter til afghanere, Systime, 2003: s. 15-

22; 29-30; 40-41; 44-46; 73-74; 77-79; 85-88; 121-124; 133-137; 138-140; 145-150;

165-168; 177-183; 184-186

Carl-Johan Bryld: Danmark fra oldtid til nutid, Munksgaard, 1997: s. 144-148; 153-

158; 169-173; 174-178; 182-184; 185-189; 189-195; 203-205; 210-211; 276-283

Benny Andersen. Skabssvenskere (tekst 3)

Om huguenotter i Fredericia (tekst 5)

Artikel i Tyendebladet om roepolakker, 1908 (tekst 17)

Om de russiske jøder (tekst 20)

K. K. Steincke: Om jødespørgsmålet, 1938 (tekst 24)

Om den politiske situation i Ungarn (tekst 30)

Fremmedarbejderen – en konkurrent (tekst 32)

Velkommen Mustafa, Arbejdsgiveren, 1970 (tekst 33)

Per Madsen om indvandrerne i Ishøj (tekst 39)

Dronning Margrethes nytårstale, 1984 (tekst 44)

Om landsforrædere (tekst 46)

Forskelligheden er en styrke (tekst 47)

Flere med udenlandsk baggrund (tekst 50)

Om indvandringen og nationalsocialismen (tekst 52)

* Ovenstående tekster er fra: Peter Bejder og Kim Boye Holt: Fra huguenotter til

afghanere

Grundloven, 1849 (uddrag)

Johanne Meyer: Kvindens politiske valgret og valgbarhed, 1888.

Jens Engberg: Kilder til historien om Danmark: Estrup-styrets begyndelse.

Det Radikale Venstres partiprogram 1905: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-

og-kilder/vis/materiale/det-radikale-venstres-partiprogram-1905/

Poul Henningsen om kulturstrid og nazismen i Lars Andersen et m.fl.: Fra

verdenskrig til velfærd, Gyldendal 2010.

Tim Knudsen: Blev Danmark et demokrati i 1849? Berlingske, 2007.

Dokumentar: Indvandringens historie 2 + 5 + 6 fra

http://www.dr.dk/Bonanza/serie/Danmarkshistorier/Indvandringens_historie.htm

Film: En kongelig affære

Omfang

160 sider

Særlige

fokus-

punkter

Danmarks tilblivelse

Sukkerroearbejdere fra Polen

Jødisk indvandring til Danmark i 1900-tallet

Oktoberrevolutionen

1. Verdenskrig og mellemkrigstiden i Danmark

Hitlers magtovertagelse og syn på jøderne

Jødiske flygtninge under 2. Verdenskrig

Ungarske flygtninge, 1956

Indvandring til Danmark i 1960’erne og 1970’erne

Danmark som indvandrerland 1980’erne og 1990’erne – på flugt fra krige og

konflikter

Tamilsagen

Borgerkrigen i Eks-Jugoslavien

Bosniske flygtninge

Flygtninge i dag – Syrien

Grundloven 1849

3-års krigen og 1864

Den store forfatningskamp

Parlamentarisme

Arbejderbevægelsen

Firepartisystemet

Grundloven 1915 og kvinders valgret

Påskekrisen 1920

Kommunisme i Danmark

Fascismens og nazismens fremtog

Efterkrigstiden

Danmarks medlemskab af EF

Danmarks deltagelse i Afghanistan og Irak

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning

Pararbejde

Gruppearbejde

Diskussion og debat

Forløb afsluttet med synopsis samt præsentation på klassen.