Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 L 59 Bilag 1 ...

Oversigt over hoslashringssvar fra hoslashring over udkast til lov om elektroniske kommunikationsnet og - tjenester (teleloven)

1 DI ITEK

2 Telekommunikationsindustrien i Danmark

3 DONA

4 Dansk Metal

5 Teleklagenaeligvnet

6 Statens og Kommunernes Indkoslashbs Service AS

7 Banedanmark

8 Forsvarsministeriet

9 Hi3G

10 FDIM - Foreningen af Danske Interaktive Medier

11 Datatilsynet

12 TDC

13 Aalborg Kommune

14 Forbrugerraringdet

15 Telia og Telenor

16 Dansk Journalistforbund

17 Dansk Energi

18 Forbrugerombudsmanden

19 FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel

20 Advokatsamfundet

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11L 59 Bilag 1Offentligt

Hoslashringssvar nr 1

DI ITEK

Hoslashring vedroslashrende udkast til ny telelov DI ITEK skal som udgangspunkt rose IT- og Telestyrelsen for inddragelse af itek-erhvervet ved t ilret telaeligggelsen af den ny telelov Tidligt i processen blev der ind-kaldt t il sem inar om erhvervets synspunkter og m ed in form ationsm oslashder undervejs i processen

D e t te le p o li t i s ke s co p e Styrelsen har ved disse lejligheder understreget at form aringlet m ed om talte lovudkast har vaeligret at t ilpasse den danske lovgivn ing t il EU s aeligndrede teledirektivpakke og de nye vilkaringr her i

Fra DI ITEKs side har vi dog gerne set en bredere aeligndr ing af telereguler ingen der ogsaring tager fat paring en opdater ing af form aringl og virkem idler i den nationalt fast lagte te-lereguler ing saringledes som det ogsaring er blevet foreslaringet i Hoslashjhastighedskom iteacuteens rappor t

Navn lig kunne det vaeligre oslashnskeligt at faring frem haeligvet telesektorens store betydn ing for udvikling af frem tidens baeligredygtige videnssam fund som vi har set afspejlet i EU-kom m issionens Europe Vision 20 20 - og i nogen grad i Videnskabsm in ister iets egen Digitale veje t il vaeligkst

Her i ligger ogsaring en efter lysn ing af at de erhvervspolit iske aspekter af sektorens ud-vikling frem haeligves herunder erhvervets behov for gennem sigtighed og forudsige-lighed jfr nedenfor

Feks har den telepolit iske m aringlsaeligtn ing om bedst og billigst - set m ed erhvervets oslashjne

foslashrt t il for m eget discoun t telefon i hvor andre form uler inger som feks te-leydelser i verdensklasse t il konkurrencedygtige pr iser havde vaeligret at foretraeligkke

Det havde ogsaring vaeligret oslashnskeligt m ed en m ere konsekven t t ilbageruln ing af alle nati-onale forbrugerbeskyttelsesvilkaringr saringledes at vi kun begraelignses af EU s krav og ikke af yder ligere nationale regler feks om abonnem entsper ioder hvor dan danske re-gel om 6 m dr ikke er h jem let i EU DI ITEK har nu i m ange aringr arbejdet for transpa-rens og hoslashj in form ation t il kunderne I det lys er det uheldigt

og ogsaring et stor t tab for kunderne

at vi ikke kan arbejde m ed 12 m dr abonnem entsper ioder henset t il

IT amp Telestyrelsen Holsteinsgade 63 210 0 Koslashbenhavn Mail m kitst dk

og m laitst dk

3 0 au gu s t 2 0 10

at vore konkurren ter i lande vi plejer at sam m en ligne os m ed kan operere m ed fle-re aringrs abonnem en tsper ioder og i nogle lande helt uden begraelignsn inger

I det hele taget er dagens telem arked karakter iseret ved en endog saeligrdeles haringrd konkurrence hvorfor t id ligere t iders forsyn ingspligt forekom m er ude af tr it m ed kundernes behov Di ITEK skal derfor opfordre t il at Videnskabsm in ister iet i de kom m ende droslashftelser i EU arbejder for at forsyn ingspligten helt bor tfalder I dag slarings alle om at faring kunder

saring tanken om at nogen kom m er i klem m e er passeacute

D e t e rh ve rvs p o li t i s ke s co p e Set m ed erhvervslivets oslashjne er de vigtigste krav t il telereguler ingen enkelhed for-udsigelighed og gennem sigtighed Udover at frem haeligve dette som overordnet pr in-cip for telereguler ingen ville der ogsaring paring enkeltom raringder kunne ske forbedr inger

Det gaeliglder feks kravet om LRAIC-baserede om kostn inger hvor televirksom he-derne paringlaeliggges et stor t arbejde pga af det lovbestem te krav revision eacuten gang om aringret Det ville derfor vaeligre oslashnskeligt at operere m ed laeligngere per ioder m ellem revi-sionerne og eller at pr iserne fik virkn ing for en laeligngere per iode saringledes at erhver-vets udoslashvere fik stoslashrre sikkerhed for hvordan pr isrelat ionerne ville vaeligre for feks en 3-aringr ig laeligngere per iode Endelig kunne m an m ed fordel frem haeligve at reguler ingen frem over boslashr baseres paring teknologineutralitet og t ilpasn ing t il m arkedsudviklingen frem over

Ko n kre te be m aelig rkn in ge r Idet der henvises t il Telekom m unikationsindustr iens hoslashr ingssvar finder DI ITEK det uheldigt at lovudkastet i sposlashrgsm aringlet om Num m erpor tabilitet og om Takstop-lysn ingsfacilitet efter vores opfattelse garingr laeligngere end EU s form elle krav Endvide-re finder DI ITEK det uheldigt at lovudkastet i sposlashrgsm aringlet om bistand t il polit iet og om stedbestem m else garingr laeligngere end det h idtil har vaeligret aftalt m ed Polit iet

DI ITEK staringr natur ligvis t il raringdighed for uddybn ing af ovenstaringende

Med ven lig h ilsen

Tom Togsverd Direktoslashr


Telekommunikationsindustrien

Telekommunikationsindustrien i Danmark Telecommunication Industries Association in Denmark

Hoslashring om udkast til ny telelov

Telekommunikationsindustrien (TI) skal hermed afgive bemaeligrkninger til udkast til Forslag til Lov om elektroniske kommunikationsnet og tjenester paring foslashlgende omraringder

I Nummerportabilitet (sect 26) II Reglerne om bistand til politiet og stedbestemmelse af alarmopkald (sect 9 og sect 60) III Takstoplysningsfacilitet (sect 4) IV Service 900-naeligvnet

I Nummerportabilitet

Telekommunikationsindustrien skal hermed afgive bemaeligrkninger til lovforslagets sect 26 om nummerportabilitet

Det fremgaringr af sect 26 at en slutbruger der har anmodet om portering af abonnentnumre skal kunne faring sin porteringen gennemfoslashrt i loslashbet af eacuten arbejdsdag efter at anmodningen er kommet frem til den afgivende udbyder og at slutbrugeren ikke skal afvente udloslashbet af en eventuel bindingsperiode eller et opsigelsesvarsel foslashr porteringen effektueres

Telekommunikationsindustrien finder imidlertid at denne aeligndring ikke er begrundet i hverken den bagvedliggende direktivtekst1 eller i konkrete problemer paring det danske telemarked Derimod kan aeligndringen betyde baringde praktiske vanskeligheder i forhold til specielt erhvervskunder og ydermere i praksis stille privatkunder daringrligere

1 TI noterede sig redegoslashrelsen fra ITST paring informationsmoslashde den 16 august om hvordan ITST forstod Kommissionens udlaeliggning Uanset denne redegoslashrelse aeligndrer det imidlertid ikke ved den faktiske ordlyd i Direktivet

30 august 2010 IMTSUP

Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling v IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 Koslashbenhavn Oslash

Sendt pr mail itstitstdk og mkitstdk

2

Udgangspunktet er at teleindustrien ikke oplever dag til dag portering som et stort oslashnske fra kunderne af den enkle grund at det aldrig vil kunne betale sig for kunden da kunden i mindst den foslashrste maringned vil komme til at betale dobbelt saring mange faste afgifter da kunden baringde skal betale den nye operatoslashr for det tilvalgte abonnement og den forrige operatoslashr (donor) i en given opsigelsesperiode

Danske televirksomheder lever fuldt op til krav om at selve porteringen skal ske indenfor eacuten dag idet kunden i forbindelse med nummerportabilitet maximalt er teknisk afbrudt i 10 minutter Desuden gennemfoslashres langt de fleste porteringer om natten

I1 Forhold til direktivtekst

Lovforslagets sect 26 stk 1 og 2 er en vidtgaringende fortolkning af forsyningspligtdirektivet hvor kravet i Artikel 30 stk 4 (som aeligndret ved direktiv 2009136 artikel 121) er at

Abonnenter der har indgaringet en aftale om portering af et nummer til en anden virksomhed skal under alle omstaeligndigheder have dette nummer aktiveret inden for en frist paring eacuten arbejdsdag

Direktivet fremhaeligver netop at fristen er afhaeligngig af indgaringende aftaler der saring kan indeholde bestemmelser om opsigelse og opgoslashrelse af abonnementsforhold hvor et absolut krav om ikke kun selve portering men ogsaring omfattende opsigelse inden for eacuten dag reelt vil umuliggoslashre effektuering af lovforslagets stk3

Stk 3 Uanset stk 1 og 2 skal slutbrugere der har anmodet om portering af abonnentnumre overholde bestemmelser i en kontrakt med den udbyder som slutbrugeren i forbindelse med porteringen helt eller delvist opsiger sit kundeforhold hos om opfyldelse af betalingsforpligtelse for en eventuel bindingsperiode eller under et opsigelsesvarsel

Direktivet drejer sig om aktiveringen af det porterede nummer saringledes at brugeren ikke oplever at skulle undvaeligre tjenesten naringr de kontraktlige forhold er afklaret idet direktivet praeligcisere at

Den tid tjenesteydelsen udebliver under porteringsprocessen maring under alle omstaeligndigheder ikke udgoslashre mere end eacuten arbejdsdag

Af samme grund giver direktivet ogsaring mulighed for at

47) De kompetente nationale myndigheder kan fastlaeliggge den globale proces for porteringen af numre under hensyntagen til de nationale bestemmelser om kontrakter og den teknologiske udvikling

3

Denne forstaringelse af direktivet og det hensigtmaeligssige ved en tolkning der fokuserer paring den tekniske portering afspejles i ECC rapport om nummerportabilitetmiddot hvor NRAerne sammenfatter deres analyse af direktivteksten og de ganske mange fortolkningsmuligheder2 som direktiv teksten indeholder til at det primaeligrt drejer sig om dels at undgaring at portering misbruges til skade for konkurrence og dels at portering sker paring en betryggende maringde for brugerne

The TFNP interprets the objective of the new provision in the fourth paragraph of Article 30 as being that the process of switching operators while retaining your number should be carried out within the shortest possible time The TFNP understands that number portability should not add unnecessary extra time when switching operators compared with when a customer explicitly opts not to keep his number

The TFNP considered that Article 30 implies that NRAs should define the stages in the porting process in such a way that operators (losingdonor) do not misuse their position to create unnecessary delays in the porting process It should also be observed that some measures to prevent slamming and unfair win-back actions can be built in the procedures however taking into account that such measures potentially increase the porting time(ECC 155 p4)

I og med den danske praksis netop ikke aringbner for misbrug til at hindre konkurrence eller i oslashvrigt kommer slutbrugerne til ulempe saring vil efter Teleindustriens vurdering vaeligre mere hensigtsmaeligssigt hvis ITST i sect 26 eksempelvis gentager den praeligcise direktiv tekst (den reviderede Artikel 30 stk 1-4) og saring i bemaeligrkningerne aringbner for efterfoslashlgende afklaring af den praeligcise forstaringelse naringr erfaring fra implementering i alle medlemslande og yderligere praeligcisering eksempelvis i CoCom regi er indhentet TI vil i den forbindelse henlede ITST opmaeligrksomhed paring det svenske lovudkast Baumlttre regler foumlr elektroniskaKommunikationer3 der i sin haringndtering af samme problemstilling der netop aringbner for den fornoslashdne fleksibilitet i efterfoslashlgende bekendtgoslashrelse

2 ECC 155 The TFNP considered the text [Artikel 30] and found various ways in which it could be understood (p 8) og the Task Force on Number Portability (TFNP) which would study the exact meaning of the rule which says that the number must be activated i) within the shortest possible time ii) in any case within one working day (chapter 4 in this report)(p4)

3 httpwwwregeringensecontent1c6149346e115fc51pdf specielt p 212-16

4

I2 Forhold til kunderne

A Generelt

Udkastet til lovforslaget fastslaringr i den nye sect 26 at en nummerporteringsproces skal gennemfoslashres paring eacutet doslashgn Dette er allerede en realitet og er implementeret i branchens regelsaeligt for haringndtering af nummerportabilitet (Rules amp Procedures) Dette sker i praksis ved at modtagende operatoslashr inden for 24 timer faringr information fra afgivende operatoslashr hvormed modtagende operatoslashr faringr information om til hvilken dato slutbrugerens nummer flyttes eller aringrsagen til at slutbrugerens nummer ikke kan flyttes Denne loslashsning indebaeligrer dog ikke mulighed for aktivering og reel overfoslashrsel af slutbrugerens nummer til modtagende operatoslashr med eacuten dags varsel

Aktiveret paring eacuten dag

Der oslashnskes en nummerporteringsproces paring eacuten dag i lovforslaget defineret som i loslashbet af eacuten dag dog forstaringet som senest ved udgangen af den naeligstfoslashlgende arbejdsdag efter at anmodningen er kommet frem til den afgivende udbyder Lovforslaget vil paring dette punkt have foslashlgende konsekvenser for slutbrugerens oplevelse af sin nummerporteringsproces

Det opleves ikke noslashdvendigvis som eacuten arbejdsdag for slutbrugeren Dette kan illustreres med foslashlgende eksempel hvor en nummerportering feks anmodes igangsat en mandag til den afgivende operatoslashr og denne kanskal foslashrst afgive nummeret senest den foslashlgende hverdag Ligeledes kan dette give store udfordringer hvis slutbrugeren har en forventning om at dette ogsaring vil ske paring en weekenddag eller helligdag idet der i branchen er aftalt at der ikke gennemfoslashres nummerportering i weekender og helligdage Det er fordi branchen oslashnsker at beskytte slutbrugeren imod manglende telefoniadgang hen over en weekend eller helligdag (Det bemaeligrkes at der ved fejl paring nummerportering ikke noslashdvendigvis findes en tilgaeligngelig kundeservice eller teknisk support i weekenden paring paring helligdage) Endvidere vil en aktivering af et mobilt SIM-kort solgt feks via udbyderens webportal ikke kunne vaeligre fremme ved slutbrugeren med saring kort tidsfrist Dermed vil der vaeligre sket et udbyderskifte men slutbrugeren er ikke i besiddelse af SIM-kortet fra sin nye udbyder (og det vil opfattes af slutbrugeren som at vaeligre uden telefoni) Ved nummerportering af et fastnetnummer inden for tidsfristen paring eacuten arbejdsdag kan der vaeligre nogle tekniske problemer som vanskeliggoslashres af den tekniske opsaeligtning der skal fjernes hos slutbrugerens afgivende operatoslashr eller som skal installeres hos slutbrugerens modtagende operatoslashr Endvidere bemaeligrkes at hvis der ikke forefindes en telefonlinje til den oslashnskede teknologi skal en saringdan foslashrst ligeledes etableres

For portering af fastnetkunder gaeliglder desuden at uanset om det drejer sig om erhvervs- eller privatkunder saring vil det i tilfaeliglde hvor der skal graves vaeligre umuligt at foretage porteringen paring en dag

Bindingsperiode og opsigelsesvarsel

5

Skal nummeret kunne flyttes inden for eacuten dag og dette skal ske uden hensyntagen til bindings- eller opsigelsesvarsler vil dette kraeligve udvikling i OCH-systemet samt hos operatoslashrerne I dag laves en mobil nummerportering (postpaid) hos de fleste operatoslashrer via ICC validering hvilket indebaeligrer at modtagende operatoslashr fremsender NP anmodningen indeholdende nummer og SIM-kort nummer til afgivende operatoslashr - og NP anmodningen gennemfoslashres I denne proces er sparet fremsendelse af opsigelsesfuldmagt imellem operatoslashrerne Dette goslashr at der ikke vil fremgaring oplysning om slutbrugerens oslashnske om her og nu nummerportering eller efter endt opsigelses- eller bindingsperiode Derfor skal OCH systemet og operatoslashrernes systemer udvikles til at kunne medsende denne vigtige information om kundens oslashnske

Slutbrugerne vil med meget stor sandsynlighed sposlashrge modtagende operatoslashr om omkostningen for brud paring opsigelses- eller bindingsperioden hos afgivende operatoslashr Modtagende operatoslashr vil ikke vaeligre i stand til at give kunden svar herparing men er noslashdt til at henvise slutbrugeren til afgivende operatoslashr

Dette vil afstedkomme 2 fremtidige muligheder for modtagende operatoslashr at agere efter ved slutbrugerens anmodning om nummerportering

1 Henvisning af slutbrugeren til afgivende operatoslashr for oplysning af omkostning ved brud paring opsigelses- eller bindingsperiode og samtidigt hermed igangsaeligtter modtagende operatoslashr nummerporteringeprocessen (og konsekvensen bliver saring at der findes et aftaleforhold hos begge operatoslashrer hvor kunden er forpligtet til at betale)

2 Modtagende operatoslashr igangsaeligtter ikke nummerporteringsprocessen og etablering af nyt kontraktforhold foslashrend slutbrugeren har undersoslashgt omkostningen for brud paring opsigelses- eller bindingsperiode hos afgivende operatoslashr Ved denne fremgangsmaringde medvirker modtagende operatoslashr ikke til at kunden staringr med to aftaleforhold Kunden vil omvendt opleve en nunmmerporteringsproces som vanskeligere end i dag da der skal tages dialog om nummerporteringprocessen med modtagende operatoslashr mere end eacuten gang

Ved mulighed 2 gives afgivende operatoslashr ligeledes mulighed for winback af kunden idet afgivende operatoslashr kommer i dialog med kunden om brud paring opsigelses- eller bindingsperioden foslashrend nummerporteringsprocessen er igangsat

Hos afgivende operatoslashr kan en udregning af brud paring opsigelses- eller bindingsperiode yderligere forsinke nummerporteringsprocessens opstart idet der ikke noslashdvendigvis kan gives slutbrugeren en endelig totalomkostning samme dag den bestilles (her taelignkes specielt paring stoslashrre erhvervskunder med et komplekst aftaleforhold) Ligeledes vil der hos afgivende operatoslashr noslashdvendigvis heller ikke ske en her og nu slutfakturering idet denne vil forekomme paring slutbrugerens kommende faktura jf operatoslashrens faktureringscyklus Dermed kan slutbrugeren

6

modtage slutfakturaen fra afgivende operatoslashr efter at fortrydelsesretten hos modtagende operatoslashr er udloslashbet eller op til flere uger efter at nummerporteringsprocessen er gennemfoslashrt

Kompensation

Det fremstaringr rimelig uklart om kompensationsordningen jf sect 26 stk 4 afstedkommer et kompensationskrav rettet baringde mod den modtagende og den afgivende operatoslashr

Det fremstaringr rimelig uklart hvem der besidder bevisbyrden for krav om kompensation (er det slutbrugeren afgivende operatoslashr eller modtagende operatoslashr eller skal tvister om kompensationer tilgaring Teleankenaeligvnet)

Saringfremt aringrsagen til berettiget kompensation ligger hos tredjemand feks OCH AS grundet et nedbrud der goslashr at nummerporteringsprocessen ikke kan gennemfoslashres skal kompensationen saring afregnes via tredjemand og skal kunden dermed sendes til tredjemand for afklaring af kompensationssposlashrgsmaringlet

Det fremstaringr rimelig uklart hvad IT- og Telestyrelsens definition af forsinket portering vil betyde i skyldssposlashrgsmaringlet om forsinket portering Kan dette mon betyde at porteringen er gennemfoslashrt imellem afgivende og modtagende operatoslashr men ikke gennemfoslashrt hos resterende operatoslashrer saring der feks ikke kan ske tilringning til et givet netvaeligrk og dermed af slutbrugeren opfattes som vaeligrende en forsinkelse af nummerporteringsprocessen

Misbrug af portering tolkes som vaeligrende

1 En operatoslashr der igangsaeligtter NP uden bemyndigelse fra slutbrugeren Heacuter anser vi dette forhold som allerede reguleret via brancheaftalen

2 Igangsaeligttelse af NP ved brug af opsigelsesfuldmagt underskrevet af uberettiget og dermed gennemfoslashrsel af NP uden rette slutbrugers accept Dette anser vi som vaeligrende bedrageri og dermed et forhold imellem slutbruger og politiet

B Erhvervskunder

Specielt for erhvervskunder er nummerportering en proces der involverer adskillige aktoslashrer Kunden afgivende operatoslashr modtagende operatoslashr ekstern forhandler for blot at naeligvne de typiske Alene den overlevering af information der skal finde sted imellem disse led tager tid og en mulig fejlkilde der kan forsinke porteringsprocessen betydeligt

Eksempelvis skal kunden give modtagende operatoslashr fuldmagt til at opsige det eksisterende aftaleforhold med afgivende operatoslashr Giver kunden i denne forbindelse ufuldstaeligndige oplysninger eller en utilstraeligkkelig fuldmagt til

7

modtagende operatoslashr vil modtagende operatoslashrs porteringsanmodning blive afvist af afgivende operatoslashr og der vil garing yderligere tid med korrektion af fejlene

erfaringsmaeligssigt kan der ofte garing nogle dage med denne proces

For portering af fastnetkunder goslashr der sig yderligere det forhold gaeligldende at der som naeligvnt oven for i nogle tilfaeliglde skal involveres en tekniker i porteringen hvis der skal etableres ekstra nye fysiske forbindelser til kundens adresse i nogle tilfaeliglde involverer dette ogsaring en entreprenoslashr der skal udfoslashre gravearbejde Det er svaeligrt at forestille sige hvilket beredskab der skal vaeligre til raringdighed for at sikre at portering i disse sager kan ske indenfor 1 arbejdsdag

Ovenstaringende tager udgangspunkt i portering af en enkelt slutbruger men for erhvervskunder goslashr der sig i rigtig mange tilfaeliglde det forhold gaeligldende at en portering omfatter adskillige slutbrugere paring en gang i nogle tilfaeliglde mange tusinde slutbrugere Selv med et helt oslashkonomisk uforholdsmaeligssigt beredskab hos teleoperatoslashrerne vil det vaeligre umuligt at sikre at man til enhver tid kan leve op til kravet om portering indenfor 1 arbejdsdag i forhold til erhvervskunder med flere ansatte (slutbrugere) Kunder selv vil i oslashvrigt heller ikke have et beredskab der saeligtter dem i stand til at haringndtere at alle deres telefonnumre porteres paring en gang i loslashbet af 1 dag Kravet om gennemfoslashrsel paring en dag savner enhver fornuftig mening i denne sammenhaeligng det vaeligsentlige for disse kunder er ikke en super hurtig portering men en velplanlagt og problemfri glidende overgang der sikrer dem fuld forbindelse for alle medarbejdere uden afbrydelser

I dag haringndteres nummerportering af erhvervskunder med flere ansatte typisk i et samarbejde mellem kunde afgivende - og modtagende operatoslashr idet der typisk laves en egentlig porteringsplan der sikrer at kundens portering forloslashber glidende for de store erhvervskunders vedkommende typisk over nogle uger

C Privat kunder

Specielt for privat kunder vil lovforslagets bestemmelse sect 26 stk 3 at kunden skal kunne frikoslashbe sig fra bindings- og opsigelsesperiode hos den afgivende operatoslashr vaeligre uhensigtsmaeligssig Denne bestemmelse som i oslashvrigt er mere vidtgaringende end direktivets tekst der netop fastlaeliggger at kontraktlige forpligtigelser skal overholdes indebaeligrer at kunderne kan komme til staring i en situation hvor en rigid fastholdelse af portering ikke kun i teknisk henseende inden for eacuten dag betyder oslashget risiko for at kunden utilsigtet er bundet af to aftaler og dermed udsaeligttes for dobbeltbetaling

Telekommunikationsindustrien skal i oslashvrigt paringpege at i alle de droslashftelser der har vaeligret om nummerportering med brugere og deres organisationer herunder ogsaring med Forbrugerombudsmanden og Forbrugerraringdet har det stedse vaeligret fremfoslashrt at det var meget vaeligsentligt at teleoperatoslashrerne tilrettelagde nummerportering saringledes at brugerne ikke kom i klemme med at de skulle betale til to teleselskaber i en periode Det er paring den baggrund helt uforstaringeligt at man i lovforslaget laeliggger op til en loslashsning som man selv med et beskedent kendskab til

8

virkeligheden maring forudse vil give anledning til stor utilfredshed og frustration

og som vil give anledning til utallige klagesager og kunder der foslashler sig narret og vildledt af lovgivningen

III Reglerne om bistand til politiet og stedbestemmelse af alarmopkald (sect 9 og sect 60)

Telekommunikationsindustrien har foslashlgende bemaeligrkninger til lovforslagets bestemmelser om bistand til politiet (sect 9) og stedbestemmelse af alarmopkald (sect 60)

Ad bemaeligrkninger til sect 9 Teleobservation TI anmoder om at det sikres at der ikke med de foreslaringede aeligndrede lovforslagsbemaeligrkninger aeligndres ved grundlaget for den verserende dialog mellem Rigspolitiet Justitsministeriet IT- og Telestyrelsen og telebranchen om rammerne for krav til indretning af udbydernes udstyr og tekniske systemer med henblik paring teleobservation

TI anmoder i den forbindelse om at det i lighed med lovforslagsbemaeligrkninger til den gaeligldende sect 15 vedroslashrende teleobservation (L 219 fra 2006) anfoslashres i lovforslagsbemaeligrkningerne at Det skal bemaeligrkes at der er tale om en allerede eksisterende teknik

TI anmoder endvidere om at der tilfoslashjes en henvisning til det tekniske udredningsarbejde om teleobservation som var forudsat i Regeringens handlingsplan for terrorbekaeligmpelse fra november 2005 I handlingsplanen fremgaringr saringledes foslashlgende om anbefaling 30 om teleobservation

30 Arbejdsgruppen anbefaler at udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester paring baggrund af en observationskendelse forpligtes til fremadrettet (loslashbende) at udlevere oplysninger til politiet om hvilke mobiltelefonmaster en taeligndt mobiltelefon er i forbindelse med Udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester boslashr vaeligre forpligtet til at indrette deres tekniske systemer saringledes at de i retsplejelovens kapitel 71 naeligvnte indgreb er mulige

Regeringen vil arbejde videre med denne anbefaling og har til hensigt

efter den fornoslashdne tekniske konkretisering og afklaring at fremsaeligtte lovforslag herom

Det tekniske udredningsarbejde om teleobservation fandt utraditionelt foslashrst sted efter vedtagelsen af lovforslaget om krav til indretning af udbydernes udstyr og tekniske systemer med henblik paring teleobservation og resultatet af udredningsarbejdet findes i IT- og Telestyrelsens afrapportering fra den tekniske arbejdsgruppe om terrorbekaeligmpelse fra 7 juli 2006 (vedlagt)

9

Det tekniske udredningsarbejde afklarede de tekniske tvivlssposlashrgsmaringl der var opstaringet i forbindelse med fremsaeligttelsen af lovforslagene om krav om sikring af muligheden for teleobservation (L 217 om aeligndring af retsplejeloven og L 219 om aeligndring af teleloven) Disse tvivlssposlashrgsmaringl omhandlede dels sposlashrgsmaringlet om observation af taeligndte men ikke-aktivt kommunikerende mobiltelefoner dels sposlashrgsmaringlet om mulighederne for indhentelse af oplysninger om afstanden til masten Afrapporteringen fra udredningsarbejdet anviser hvilke tekniske muligheder der i 2006 eksisterede for teleobservation (anbefaling 30) og anviser dermed det naeligrmere omfang af kravene til indretning af udbydernes udstyr og tekniske systemer med henblik paring teleobservation

Ved fremsaeligttelse af lovforslagene om regler om teleobservation i 2006 blev begrebet teleobservation jf retsplejelovens sect 791a stk 5 defineret naeligrmere i lovforslagsbemaeligrkninger til baringde L217 og L219 Paring trods af telebranchens indsigelser herimod jf TI s hoslashringssvar af 24 marts 2006 til udkastet til aeligndring af retsplejeloven omfattede definitionen af teleobservation omtale af oplysninger om afstanden fra masten et krav som ellers ikke indgik i

anbefaling 30 i Regerings handlingsplan TI bemaeligrker med tilfredshed at udkastet til lovforslagsbemaeligrkninger til den foreslaringede sect 9 ikke gentager den mangelfulde definition af teleobservation fra 2006

Udkastet til lovforslagsbemaeligrkninger side 53 midtfor indeholder imidlertid en henvisning til at de gaeligldende definitioner i retsplejelovens kapitel 71 og 74 finder anvendelse Idet lovforslagsbemaeligrkningerne til aeligndringen af retsplejeloven fra 2006 (L 217) ogsaring indeholder omtalen af oplysninger om afstanden fra masten og idet der siden 2006 paring trods af ovennaeligvnte afrapportering fra den tekniske arbejdsgruppe fortsat har vaeligret droslashftelser mellem telebranchen og Rigspolitiet om mulighederne for afgivelse af oplysninger om afstanden fra masten anmoder TI om at det praeligciseres via lovforslagsbemaeligrkningerne til den nye telelov at omtalte oplysninger om afstand til masten omfatter tilgaeligngelige afstandsoplysninger som kan vaeligre omfattet af visse usikkerheder jf det anfoslashrte i afrapportering fra den tekniske arbejdsgruppe

Paring denne baggrund anmoder TI samlet om at foslashlgende praeligciseres i lovforslagsbemaeligrkningerne til reglerne om teleobservation enten paring side 53 midtfor eller paring side 55 midtfor

Ved teleobservation forstarings jf retsplejelovens sect 791 a stk 5 at politiet fra udbydere af telenet eller teletjenester kan indhente oplysninger vedroslashrende lokaliseringen af en mobiltelefon der antages at benyttes af en mistaelignkt Ved teleobservation forstarings naeligrmere indhentelse af oplysninger der goslashr det muligt loslashbende at stedfaeligste en mobiltelefon naringr mobiltelefonen er taeligndt og deltager i kommunikation det vil sige oplysninger om hvilke mobiltelefonmaster og celler der er anvendt og tilgaeligngelige oplysninger om i hvilken afstand fra masten mobiltelefonen befinder sig

10

Der er tale om en teknik som allerede eksisterede i 2006 da den gaeligldende regel om kravene til indretning af udbydernes udstyr og tekniske systemer med henblik paring teleobservation blev vedtaget

De naeligrmere tekniske muligheder for teleobservation og dermed det naeligrmere omfang af kravene til indretning af udbydernes udstyr og tekniske systemer med henblik paring teleobservation fremgaringr af IT- og Telestyrelsens afrapportering fra den tekniske arbejdsgruppe om terrorbekaeligmpelse fra 7 juli 2006

Ad bemaeligrkninger til sect 9 definitioner og anbefalinger i oslashvrigt Paring side 53 henvises til Regeringens handlingsplan for terrorbekaeligmpelse for en naeligrmere uddybning af hvilke anbefalinger der implementeres med den foreslaringede sect 9 TI finder det vaeligsentligt at anbefalingernes ordlyd gengives svarende til lovforslagsbemaeligrkningerne til den gaeligldende sect 15 eller alternativt angives med anbefalingens nummer og hovedindhold

fx Anbefaling 30 om teleobservation

Paring side 53 henvises til at de naeligrmere definitioner af de begreber fra retsplejeloven som opremses i den foreslaringede sect 9 kan findes i retsplejeloven TI finder det vaeligsentligt at definitionernes ordlyd gengives svarende til lovforslagsbemaeligrkningerne til den gaeligldende sect 15 herunder for at undgaring misforstaringelser og begrebsforvirring jf fx nedenfor om sondringen mellem udvidet teleoplysning og teleobservation kontra det ikke definerede begreb maste-oplysninger

Ad bemaeligrkninger til sect 9 Samtidig adgang til aflytning og teleoplysninger Paring side 54 6 afsnit i udkastet til lovforslagsbemaeligrkninger til sect 9 er teksten fra lovforslagsbemaeligrkningerne til den gaeligldende sect 15 kun gengivet delvist idet 1 punktum med foslashlgende tekst er udgaringet (og flyttet til side 55 3 sidste afsnit)

Adgang til fremadrettede teleoplysninger sker automatisk ved etablering af en aflytning og udleveres til politiet mod kendelse

Teksten fortaeligller at adgang til aflytning og fremadrettet teleoplysning sker samlet og derfor ikke kan adskilles Det er derfor vaeligsentligt at medtage hele teksten i afsnittet saring 6 afsnit paring side 54 herefter faringr foslashlgende ordlyd lige som hidtil

Adgang til fremadrettede teleoplysninger sker automatisk ved etablering af en aflytning og udleveres til politiet mod kendelse For saring vidt angaringr telefonitjenester giver en aflytning saringledes adgang til viden om A-nummer og B-nummer For saring vidt angaringr pakkekoblet datatransmission herunder internetadgang giver en aflytning i form af adgang til bruttodatastroslashmmen politiet mulighed for adgang til viden om hvad kunden foretager sig via tjenesten

11

Ad bemaeligrkninger til sect 9 Sortering af datastroslashm Paring side 54 7-8 afsnit i udkastet til lovforslagsbemaeligrkninger til sect 9 gentages to tekstafsnit fra lovforslagsbemaeligrkningerne til den gaeligldende sect 15 (L 219 side 22 2 spalte) Imidlertid gav disse lovforslagsbemaeligrkninger fra 2006 anledning til stor tvivl om raeligkkevidden af kravene til sortering af data-stroslashmmen fra pakkekoblet datatransmission Tvivlen blev afklaret ved ministerens svar paring sposlashrgsmaringl nr 22 stillet af Videnskabsudvalget den 24 maj 2006 i forbindelse med behandlingen af L219

Sposlashrgsmaringl Er det hensigten med lovforslaget at eventuel yderligere sortering af de leverede data - udover enten hele bruttodatastroslashmmen (svarende til aflytning) eller alle indeholdte ip-adresser i de udvekslede datapakker saringkaldt ip-til-ip (svarende til fremadrettet teleoplysningaflytning uden indhold) - paringhviler politiet som led i efterforskningen

Svar Lovforslaget forpligter udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til i forhold til aflytning at levere hele bruttodata-stroslashmmen og i forhold til fremadrettet teleoplysning at levere alle indeholdte IP-adresser MAC-adresser eller lignende i de udvekslede datapakker

Der er saringledes ikke tale om at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester i medfoslashr af lovforslaget skal sortere yderligere i en bruttodatastroslashm

Jeg skal i oslashvrigt henvise til min besvarelse af udvalgets sposlashrgsmaringl nr 6 til L 219

TI anmoder om at 7-8 afsnit paring side 54 i udkastet slettes og erstattes af tekst som angiver det praeligcise omfang af kravet jf ovennaeligvnte svar paring sposlashrgsmaringl 22 saringledes at der ikke paring ny opstaringr tvivl om hvorvidt udbydere er forpligtet til at sortere i en bruttodatastroslashm TI foreslaringr at praeligcisering fx sker ved tilfoslashjelse af tekst til 6 afsnit paring side 54 saring 6 afsnit alt i alt faringr foslashlgende ordlyd

Adgang til fremadrettede teleoplysninger sker automatisk ved etablering af en aflytning og udleveres til politiet mod kendelse For saring vidt angaringr telefonitjenester giver en aflytning saringledes adgang til viden om A-nummer og B-nummer For saring vidt angaringr pakkekoblet datatransmission herunder internetadgang giver en aflytning i form af adgang til bruttodatastroslashmmen politiet mulighed for adgang til viden om hvad kunden foretager sig via tjenesten Lovforslaget forpligter udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til i forhold til aflytning at levere hele bruttodatastroslashmmen og i forhold til fremadrettet teleoplysning at levere alle indeholdte IP-adresser MAC-adresser eller lignende i de udvekslede datapakker (saringkaldt IP-til-IP) Udbydere af

12

elektroniske kommunikationsnet eller tjenester er ikke i medfoslashr af lovforslaget forpligtet til at sortere yderligere i en bruttodatastroslashm

Ad bemaeligrkninger til sect 9 masteoplysninger Paring side 55 3 sidste i udkastet til lovforslagsbemaeligrkninger til sect 9 anfoslashres at sect 9 sikrer indgreb i form af fremadrettede tele- og masteoplysninger

Det bemaeligrkes hertil at begrebet i masteoplysninger i lovforslag L219 fra 2006 blev brugt i flaeligng om udvidet teleoplysning (= hvilke abonnenter er paring en given mast) henholdsvis lokaliseringsdata (= hvilke master benyttes af en given abonnent) Dette gav anledning til forvirring

Der er derfor behov for en praeligcisering af hvorvidt der med fremadrettet masteoplysning paring side 55 menes fremadrettet udvidet teleoplysning eller fremadrettede lokaliseringsdata (= Teleobservation) Det bemaeligrkes at

fremadrettet udvidet teleoplysning leveres i form af friske historiske oplysninger jf side 55 oslashverst i udkastet

TI foreslaringr at problemet loslashses ved at slette omtalen af masteoplysninger i 3 sidste afsnit paring side 55 idet begrebet masteoplysninger ikke er et begreb der indgaringr i hverken retsplejeloven eller teleloven

Begrebet masteoplysninger benyttes igen paring side 57 i udkastet i 1 afsnit af bemaeligrkningerne til sect 9 stk 4 om straksudlevering af historiske teleoplysning og udvidet teleoplysning TI foreslaringr at begrebet masteoplysninger i denne sammenhaeligng erstattes af begrebet udvidet teleoplysning

Ad bemaeligrkningerne til sect 60 positionsoplysninger for mobiltjenester Paring side 122 sidste afsnit sidste linje anfoslashres vedroslashrende positionsoplysninger for mobiltjenester at bidrag til stedbestemmelse af alarmopkald kan vaeligre afstandsmaringling fra masten

TI bemaeligrker hertil at afstandsmaringling fra masten i forbindelse med stedbestemmelse af alarmopkald fra mobiltelefoner vil vaeligre et nyt krav i forhold til gaeligldende ret som ikke har vaeligret droslashftet med branchen

Branchen kan alene stoslashtte krav om stedbestemmelse som kan opfyldes inden for de rammer (begraelignsninger) som er sat af standarderne for offentlige mobiltelefonsystemer i deres basisudgave De bemaeligrkes i den forbindelse af afstandsmaringling fra masten ikke er en mulighed i naeligvnte systemer

TI finder det endvidere ikke rimeligt at der via tekst i lovforslagsbemaeligrkningerne laeliggges op til fastsaeligttelse af nye krav som ikke har vaeligret genstand for en forudgaringende teknisk udredning

TI henstiller paring den baggrund at saeligtningen om afstandsmaringling slettes fra side 122

13

For god ordens skyld kan det tilfoslashjes at den udlevering af visse oplysninger om afstand fra masten som teleudbyderne udleverer til politiet i forbindelse med teleobservation jf den foreslaringede sect 9 ikke kan ske i forbindelse med stedbestemmelse af alarmopkald bla fordi der er tale om to forskellige situationer Ved teleobservation kender man saringledes paring forharingnd identiteten af den observerede og der kan derfor foretages en opsaeligtning i nettet som tillader udtraeligk af aktuelle TA-vaeligrdier mv med henblik paring udlevering af visse oplysninger om afstand til masten Ved alarmopkald er der derimod ikke en saringdan forudbestemthed og positionsangivelse sker derfor udelukkende efter tabelopslag med henblik paring overordnet positionsangivelse som er mindre noslashjagtig end afstandsoplysninger i forbindelse med teleobservation

III Takstoplysningsfacilitet (sect 4)

Telekommunikationsindustrien har foslashlgende bemaeligrkninger til bemaeligrkningerne til sect 4 om regler om tilraringdighedsstillelse af en takstoplysningsfacilitet (sect 4)

TI noterer med tilfredshed at det fremgaringr af andet afsnit af de indledende til bemaeligrkninger til sect 4 at reglerne i bekendtgoslashrelse udstedt med hjemmel i den foreslaringede sect 4 (udbudsbekendtgoslashrelsen) som udgangspunkt ikke skal garing videre end de bagvedliggende EU-regler og at danske regler kun vil blive fastsat hvor der er paringpeget saeligrlige forbrugerbeskyttelseshensyn

TI bemaeligrker i den forbindelse at reglen om takstoplysningsfaciliteter i telelovens sect 33 stk 1-2 som er udmoslashntet i den gaeligldende udbudsbekendtgoslashrelse sect 9 garingr videre end de bagvedliggende EU-regler uden at der er paringpeget saeligrlige forbrugerbeskyttelseshensyn eller behov herfor

TI skal derfor beklage at udkastet til lovforslagsbemaeligrkninger paring side 46 3 og 4 sidste afsnit detaljeret beskriver muligheden for en fastholdelse af de danske saeligrregler om takstoplysningsfaciliteter og endda beskriver detaljeret andre former for takstoplysningsfaciliteter end den i dag kendte En saringdan regel vil garing lagt videre end EU-kravene der ikke stiller krav om en takstoplysningsfacilitet der daeligkker alle numre

TI er opmaeligrksom paring reglen i artikel 21 stk 3 litra a i forsyningspligtdirektivet og den tilhoslashrende betragtning 32 i direktiv 2009126EF om takstoplysning for numre og tjenester hvor der gaeliglder saeligrlige prisvilkaringr som IT- og Telestyrelsen ifoslashlge lovforslagsbemaeligrkningerne laeliggger op til at implementere i dansk ret med den foreslaringede sect 4 stk 5 Efter TI s opfattelse omfatter EU-reglen kun eventuelle saeligrlige tjenestekategorier med saeligrlige prisvilkaringr fx service900-tjenester og dertil kommer at EU-reglen ikke indeholder et direkte krav om tilraringdighedsstillelse af en takstoplysningsfacilitet

Den gaeligldende regel om takstoplysningsfaciliteter i telelovens sect 33 er fastsat som en skaeligrpet dansk saeligrregel i 2000 med udgangspunkt i den davaeligrende forventede

14

indfoslashrelse af krav om krydsportering jf lovforslagsbemaeligrkningerne fra 2000 (L248 side 84 og 94)

TI finder ikke at der er grundlag for opretholdelse af krav om takstoplysningsfaciliteter for kald til almindelige telefonnumre og der opfordres derfor til at lovforslagsbemaeligrkningerne om den hidtidige sect 33 og takstoplysningsfaciliteterne udgaringr eller erstattes af en kortfattet omtale af muligheden for indenfor rammerne af EU-reglerne eventuelt at fastsaeligtte krav om takstoplysning for tjenestekategorier med saeligrlige prisvilkaringr hvor taksering er hoslashjere end udbyderens normale listepriser

Hvis den danske saeligrregel om generelle takstoplysningsfaciliteter imidlertid foreslarings opretholdt opfordrer TI til at der i lighed med de gaeligldende regler angives i lovforslagsbemaeligrkningerne at der ved fastsaeligttelse af regler om takstoplysningsfaciliteter vil vaeligre tale om danske saeligrregler der garingr videre end EU s krav

TI opfordrer endvidere til at der i lovforslagsbemaeligrkningerne gives en detaljeret begrundelse hvorfor saringdanne regler findes noslashdvendige og hvem der i givet fald har paringpeget saeligrlige forbrugerbeskyttelseshensyn jf udkastet til lovforslagsbemaeligrkninger paring side 45 (andet afsnit i de indledende bemaeligrkninger til den foreslaringede sect 4) TI vedlaeliggger i den forbindelse kopi af TI s udtalelse til IT- og Telestyrelsen fra 23 april 2007 hvori der redegoslashres for at branchen ikke mener at der er behov for eller grundlag for at opretholde danske saeligrregler om takstoplysningsfacilitet

IV Service 900 naeligvnet

Telekommunikationsindustrien er imoslashdekommende over for deregulering af service 900-omraringdet samt nedlaeligggelse af Service 900-Naeligvnet

Det er nemlig TI s vurdering at branchen i dag selv paring betryggende vis er i stand til at varetage forbrugerbeskyttelsen paring omraringdet via en brancheaftale i samme stil som den brancheaftale der allerede findes paring omraringdet for mobile indholds- og betalingstjenester

I den forbindelse kan TI oplyse at der for oslashjeblikket arbejdes paring en brancheaftale paring service 900-omraringdet der skaber den videst mulige harmonisering mellem de nuvaeligrende regler paring service 900-omraringdet og reglerne vedroslashrende mobile indholds- og betalingstjenester herunder beloslashbsgraelignserne paring SMS-omraringdet

For saring vidt angaringr sposlashrgsmaringlet om haringndtering af forbrugerklager er det TI s forstaringelse af dereguleringen at det er Forbrugerombudsmanden som foslashrer tilsyn med omraringdet paring samme maringde som ved mobile indholds- og betalingstjenester og at konkrete forbrugerklager behandles i Forbrugerklagenaeligvnet

15

For at sikre overgangen fra den eksisterende regulering af Service 900 omraringdet til deregulering foreslaringr TI at Videnskabsministeren gives bemyndigelse til at ophaeligve den eksisterende regulering naringr branchen meddeler at man har indgaringet en brancheaftale Med venlig hilsen

Ib M Tolstrup


DONA

1

IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 Koslashbenhavn Oslash mkitstdk

Hoslashringssvar vedr udkast til lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven)

Skal der fremover vaeligre lige adgang for alle til at publicere paring nettet- eller skal nogen hjemmesider og andre netservices have forrang forandre naringr de sendes gennem nettet til brugerne Danish Online NewsAssociation (DONA) mener entydigt det foslashrste friheden skal bevares

Men vi er bange for at teleloven i den udformning der er fremlagt aringbner op for det sidste

Det er efter DONAs opfattelse saringledes ikke nok naringr der i sect4 stk 7 (det eneste sted i loven netneutraliteten beroslashres) fastsaeligttes at IT-og Telestyrelsen kan fastsaeligtte regler med henblik paring at paringlaeliggge erhvervsmaeligssige udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller tjenester at sikre slutbrugere adgang til information videreformidling af information samt mulighed for at benytteapplikationer og tjenester efter eget valg

Saeligrligt ikke naringr der i bemaeligrkningerne til lovforslaget fremgaringr at muligheden for at fastsaeligtte regler kun forventes anvendt hvis teleudbyderne ikke selvaf sig selv fastlaeliggger rimelige vilkaringr uden at det i oslashvrigt fremgaringr hvad der er rimeligt DONA mener at loven i langt videre omfang burde knaeligsaeligtte den frie og lige adgang til at ytre sig frit paring nettet

Det er netop dette friheden til og ligheden i adgangen til at udtrykke sig paring nettet der - efter DONAs opfattelse - er paring spil Det maringske stoslashrste demokratiske gode som internettet har bragt med sig - eksplosionen i mulighederne for at komme til orde i et offentligt rum - er i fare for at blive begraelignset

I gamle dage skulle du for at komme til orde i en bredere offentlighed gennem naringleoslashjet hos redaktoslashren i et allerede etableret medie Barriererne for at etablere sig som selvstaeligndigt medie var dengang enorme Hvor skulle man faring sin egen trykpresse og avisbude sendemaster og optageudstyr fra

Saringdan er det ikke laeligngere I dag er det eneste der kraeligves for at oprette sin egen blog hjemmeside eller netbaserede medie saringledes lidt computerudstyr en netopkobling en god ide og noget manpower

Naringr det er paring plads er du paring nettet og har adgang til slutbrugernes computere paring lige fod med alle andre

Hvis en teleoperatoslashr kan goslashre forskel paring hvor hurtigt signalerne fra hjemmeside A og hjemmeside B farer gennem deres netvaeligrk tages foslashrste skridt til at rulle denne udvikling tilbage

Foslashrste skridt i retning mod et opdelt net hvor medier og net-kommunikatoslashrer kan blive tvunget til betale ekstra for at komme paring paring lige fod med ofte stoslashrre rigere og mere etablerede konkurrenter Eller mod et net hvor slutbrugerne laringses inde i et tv-pakke lignende arrangement saring de naringr de garingr paring nettet kun har adgang til de hjemmesider og services der er omfattet af den pakke de har koslashbt adgang til Det er derfor netneutraliteten i lang hoslashjere grad boslashr sikres i den nye telelov

2

DONA er en 10 aringr gammel forening for journalister og kommunikatoslashrer der arbejder med onlinemedier Det giver os en naturlig interesse i friheden til og mulighederne for at benytte nettet som kommunikationsplatform Det er det som vores medlemmer lever af

Laeligs mere om DONA paring donadk Og ring eller skriv gerne hvis I har behov for uddybning eller yderligere information

Med venlig hilsen

Kim Elmose Jon Lund Formand Bestyrelsesmedlem DONA DONA


Dansk Metal

IFUDD11_Politisk_indflydelse115 Hoslashringer2010IT30_august_2010_hoslashring_om_revideret_telelovHoslashringssvar_udkast_til_revideret_telelov_25august2010doc

Vedr Hoslashringssvar ndash Udkast til lov om elektroniske kommunikations-net og tjenester (teleloven)

Dansk Metal kvitterer for modtagelsen af hoslashring over udkast til lov om elektroniske kommunikationsnet og tjenester (teleloven) og har foslashlgende bemaeligrkninger til udkastet

Overordnet mener Dansk Metal at sigtet med den til enhver tid gaeligldende telelov er at sikre vaeligkst og beskaeligftigelse medarbejderrettigheder og for-brugerrettigheder og det er i dette lys at hoslashringssvaret skal laeligses

Endvidere synes vi at det er positivt for branchen som helhed at teleloven med det fremlagte udkast har gennemgaringet et eftersyn i stedet for blot at rette den nugaeligldende telelov til ift EU-direktivet

Vi anerkender at mange af de foreslaringede aeligndringer af den gaeligldende lov er direktivbestemte men vil dog stadig pege paring en raeligkke omraringder hvor vi mener at Danmark garingr videre end det nye EU-direktiv noslashdvendiggoslashr

Lovens formaringl Formaringlet med loven er i vores optik med dette lovudkast ndash indsnaeligvret fra tidligere ndash at have vaeliggtet forbruger- og konkurrencehensyn til i hoslashjere grad at vaeligre industripolitik Vi mener at en betingelse for oslashget delegation til styrelsesniveau og mere fleksibilitet boslashr vaeligre en bredere beskrivelse af formaringlet med loven som embedsvaeligrket kan stoslashtte sig til naringr loven skal fyldes ud I denne forbindelse ser vi blandt andet foslashlgende interesser som vigtige

1 Sikre klar regulering for alle branchens aktoslashrer for at sikre investe-ringsniveauet og dermed skabe vaeligkst og beskaeligftigelse

2 Sikre at loslashn- og arbejdsvilkaringr ikke forringes for medarbejderne der beroslashres i forbindelse med funktionel adskillelse

3 Fremme netneutralitet

IT- og Telestyrelsen Att Mette Lauridsen Holsteinsgade 63 2100 Koslashbenhavn Oslash Mail mlaitstdk

DANSK METAL Uddannelses- og IKT-sekretariatet Nyropsgade 38 1780 Koslashbenhavn V Tlf 3363 2000 Fax 3363 2140 e-mail itdanskmetaldk

Koslashbenhavn den 27 august 2010 Vort ref nr TOA (Anfoslashres ved besvarelser)

Journal nr 115

Side 2 af 4

4 Fremme interoperabilitet 5 Sikre forsyningspligten ndash ogsaring paring bredbaringnd men ikke kunne paring ha-

stighed men ogsaring paring access til tjenester 6 Sikre haringndteringen af persondata i forhold til logning

Dansk Metal mener derfor at lovens sect 1 skal udbygges med saeligtninger der favner ovenstaringende 6 elementer

I det foslashlgende vil vi fremfoslashre vores syn paring forskellige delelementer i lovud-kastet som specifikt har Dansk Metals interesse

Oslashget delegering af ansvar til IT- og Telestyrelsen Dansk Metal kan ikke umiddelbart stoslashtte den fremlagte model hvor det ind-hold og omfang af de forpligtelser der paringlaeliggges en udbyder med en staeligrk markedsposition skrives ud af teleloven og i stedet baseres paring konkrete markedsafgoslashrelser truffet af IT- og Telestyrelsen (herefter ITST)

Vi anerkender behovet for en hoslashjere fleksibilitet i forhold til forpligtelserne der paringlaeliggges en udbyder med en staeligrk markedsposition men frygter samti-dig at en for stor fleksibilitet vil skabe usikkerhed i telebranchen i al al-mindelighed og hos TDC i saeligrdeleshed kan have en negativ afsmittende effekt paring investeringsniveauet En saringdan udvikling er hverken til gavn for forbrugerne udbyderne eller de oslashvrige interessenter herunder lovgiverne

Vi mener at der reguleringsmaeligssigt i lovgivningen som minimum maring fast-holdes en beskrivelse af de konditioner som ITST skal drive arbejdet med at traeligffe konkrete markedsafgoslashrelser ud fra og i hvilket omfang teleforligs-kredsen skal hoslashres om de konkrete markedsafgoslashrelser foslashr disse meddeles til udbyderne

Udviklingen fra regulering til flere brancheaftaler Dansk Metal noterer sig udviklingen i den nye telelov hvor reguleringen paring flere omraringder erstattes af brancheaftaler Vi tvivler paring om branchen som helhed kan naring frem til brancheaftaler der ogsaring i tilstraeligkkelig grad beskytter forbrugere og medarbejdere Derfor mener vi at saringdanne brancheaftaler altid skal indgarings med ITST for bordenden med det formaringl at sikre at den regulering der i dag finder sted ikke bevidst undermineres af branchen gennem loslashst formulerede brancheaftaler

Priskontrol Dansk Metal kan ikke umiddelbart stoslashtte en afskaffelse af LRAIC-priskontrolmodellen ud fra udkastet At teleloven alene skal fastlaeliggge de

Side 3 af 4

hensyn som skal varetages og de rammer som ITST skal agere inden for naringr styrelsen anvender priskontrol frygter vi igen vil skabe usikkerhed i branchen med manglende investeringslyst til foslashlge

Funktionel adskillelse Funktionel adskillelse skal altid ses som en ganske indgribende foranstalt-ning ikke alene overfor en udbyder med en staeligrk markedsposition men ogsaring overfor dennes medarbejdere Set i lyset af erfaringer med udbud i forbin-delse med forsyningspligt blandt andet i forhold til 118 mener vi at det i sect 46 i teleloven skal indskrives at lov om virksomhedsoverdragelse altid skal iagttages ved sager i forbindelse med funktionel adskillelse

Saeligrligt om forholdet til Konkurrencestyrelsen Dansk Metal kan ikke stoslashtte at den nye telelov i mindre grad beskriver for-holdet til Konkurrencestyrelsen medmindre hele ansvaret for konkurrence-forhold paring It- og teleomraringdet overgaringr til ITST I modsat fald vil en mindre omfattende beskrivelse af forholdet mellem ITST og Konkurrencestyrelsen kunne foslashre til at usikkerhed i telebranchen ndash igen med manglende investe-ringslyst til foslashlge

It-sikkerhed Vi noterer med tilfredshed at der med implementeringen af direktivet ind-foslashres en meddelelsespligt for udbyderne til ITST og til den beroslashrte abonnent i tilfaeliglde af it-sikkerhedsbrud Men for at skaeligrpe udbydernes interesse for dette vigtige omraringde vil Dansk Metal ogsaring anbefale at der indfoslashres en pligt til at offentliggoslashre udbydernes it-sikkerhedsbrud dels paring udbyderens egen hjemmeside og dels paring ITSTacutes hjemmeside

Forsyningspligt Den paringtaelignkte revision paring forsyningspligtomraringdet i forhold til at medtage bredbaringnd noterer vi os med tilfredshed Vi skal dog bemaeligrke i forhold til at hvis der indfoslashres en forsyningspligt paring bredbaringndsomraringdet er forsynings-pligt i vores optik ikke kun et sposlashrgsmaringl om en maringlsaeligtning i forhold til ha-stigheder men ogsaring om adgang til tjenester og interoperabilitet mellem net som borgerne loslashbende har behov for

For at fremme udviklingen inden for omraringdet tror vi paring at den infrastruk-turbaserede konkurrence skal fremmes Dette mener Dansk Metal blandt andet kan goslashres ved fra den offentlige sektor side at stimulere eftersposlashrgs-len saringledes at der skabes et kundegrundlag over hele landet som igen kan

Side 4 af 4

stimulere den infrastrukturbaserede konkurrence til gavn for udviklingen over mod hoslashjere baringndbredde og flere nye tjenester Eksempler paring dette kunne vaeligre telemedicin mere e-laeligring osv

Dansk Metal har i den forbindelse foreslaringet at etablere en hoslashjhastigheds-fond som vi blandt andet foreslaringr finansieret via midler fra kommende fre-kvensauktioner Den offentlige sektor bliver dermed motor for udviklingen ved at eftersposlashrge ydelser der fordrer adgang til hoslashje baringndbredder og tjene-ster Paring denne maringde tilskyndes der langt mere til at alle aktoslashrer paring marke-det som investerer i infrastruktur investerer i hoslashjhastighedsforbindelser

Deling af infrastruktur Dansk Metal mener at man skal vaeligre varsom med overlade ansvaret til kommunerne i forhold til at kraeligve at teleselskaber deler infrastruktur da vi ikke mener at kommunerne besidder den noslashdvendige ekspertise til at kunne foretage disse afgoslashrelser Endvidere er det vigtigt at slaring fast at en hoslashjtekno-logisk udvikling sommetider noslashdvendiggoslashr at en udbyder har eneretten til sin infrastruktur i en periode i forhold til at udbyderen kan opnaring en accep-tabel forrentning af sin investering i infrastruktur Derfor kan den foreslaringede aeligndring i teleloven have en negativ indvirkning paring investeringsniveauet hvilket igen kan garing ud over vaeligkst og beskaeligftigelse som Dansk Metal ser som et af formaringlene med den nye telelov

Med venlig hilsen

Torben Andresen Lindhardt


Teleklagenaeligvnet

Kim Svendsen

Fra Hanne Pedersen paring vegne af I-MAR - enhedspostkasse

Sendt

27 august 2010 1234

Til I-MAR - Jurateam

Emne

VS Hoslashring over udkast til lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

docId

httpvtufsdcscdkvtukoncpDOK1493864

SJ -1

Side 1 af 1

30-08-2010

tvf

Hanne

Fra Helle Roumld Sendt 27 august 2010 1155 Til I-MAR - enhedspostkasse Emne Hoslashring over udkast til lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

Paring Teleklagenaeligvnets vegne skal jeg oplyse at naeligvnet ikke har bemaeligrkninger til det fremsendte udkast til lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

Med venlig hilsen

Helle Roumld Sekretariatsleder cand jur Telefon 3392 9871 Mobil 4081 8739 hrovtudk

Sekretariatet for Teleklagenaeligvnet Bredgade 43 1260 Koslashbenhavn K Telefon 3392 9700 Telefax 3392 9988

EAN nr 5798000417052

sttpostvtudk

wwwteleklagedk


Statens og Kommunernes Indkoslashbs Service AS

Kim Svendsen

Fra Kristian Gaardsholt [kgskidk]

Sendt 17 august 2010 2001

Til Maria Schmidt Jensen Mette Lauridsen

Emne SV Ny telelov - skift af teleopratoslashr - SIM-kort

Opfoslashlgningsflag

Opfoslashlgning

Forfalder senest

26 august 2010 0800

Flagstatus Roslashd

Side 1 af 3

30-08-2010

Kaeligre Mette og Maria

Venligst jf vore telefonsamtaler

SKI er i gang med at forberede et genudbud for en rammeaftale for tele amp data Vores erfaring og kundegruppens repraeligsentanter siger flg

Mobilitet

konkurrence Det skal vaeligre let (Praktisk muligt) at skifte teleoperatoslashr

Jf foslashlgegruppens stoslashrste anke for at skifte teleoperatoslashr Det er besvaeligrligt

Fordi

isaeligr - at SIM kort til mobil telefoner skal udskiftes (gamle SIM kort skal returneres og ny teleoperatoslashrs kort isaeligttes terminal)

Det er en stor logistisk udfordring ikke kun for mobil-terminaler (indsamle nuvaeligrende SIM kort og erstatte med nye) men ogsaring for de machine-to-machine terminaler (broslashndaflaeligsninger etc) som findes rundt omkring i perifaeligre lokationer som vinder stadig stoslashrre omfang Derfor er konkurrencen teleoperatoslashrerne imellem ulig

laeligs Dem som har kundemassen beholder kunderne

Udkast til ny Telelov

Indroslashmmer jeg kun har skimmet udkastet Men kapitel 7 siger at nummerportabilitet skal kunne goslashres paring eacuten dag Ergo oslashnsker loven et konkurrencedygtigt marked

som jeg forstaringr udkastet Teknisk Umiddelbart som jeg ser det - SIM kortet indeholder (ogsaring) et IMSI nummer(International Mobile Subscriber Identity )

heri indgaringr blandt andet landekode og mobile netvaeligrk (dvs operatoslashr) hvilket forklarer hvorfor SIM kortet (i dag) skal erstattes

Hoslashringsforslag

IMSI nummeret ligger fast paring SIM kort Men tilknytningen til netvaeligrkoperatoslashr er blot et nummer

altsaring et databaseopslag Altsaring kunne manjeg forestille mig at operatoslashrerne udvekslede IMSI numre saringledes at en udskiftning af SIM kort ikke var noslashdvendig Saringledes skulle SIM kortet ikke udskiftes og skift af operatoslashr ville principielt kunne goslashres nemt for slutbrugeren

Nummerportabilitet var et slagsmaringl

Men kunne lade sig goslashre kravet i kapitel 7 realiserer sig ikke rigtigt uden overfoslashring af IMSI nummer pgra af de praktiske omstaeligndigheder Operatoslashren vil umiddelbart kunne opfylde lovteksten men businesscasen for at skifte operatoslashr vil blive meget langvarig pgra De praktiske logistiske udfordringer

Mvh

Fra Maria Schmidt Jensen [mailtomsjitstdk] Sendt 17 august 2010 1507 Til Kristian Gaardsholt Emne SV Ny telelov

Kaeligre Kristian

Jeg har faringet videresendt din mail fra min kollega Mette og har proslashvet at ringe dig op - dog uden held

Du er meget velkommen til at kontakte mig paring nedenstaringende kontaktoplysninger

Med venlig hilsen

Maria Schmidt Jensen Specialkonsulent Mobilkontoret Direkte telefon +45 7231 9443 E-mail msjitstdk

Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling

IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 DK-2100 Koslashbenhavn Oslash Telefon +45 3545 0000 Fax +45 3545 0010 E-mail itstitstdk

wwwitstdk

Besoslashgsadresse Artillerivej 88 DK-2300 Koslashbenhavn S

Kristian Gaardsholt Chefkonsulent

Mobil E-mail

40 35 59 61 kgskidk

Statens og Kommunernes Indkoslashbs Service AS Zeppelinerhallen middot Islands Brygge 55 middot 2300 Koslashbenhavn S Telefon 33 42 70 00 middot Fax 33 91 41 44 middot wwwskidk

Side 2 af 3

30-08-2010

Fra Kristian Gaardsholt [mailtokgskidk] Sendt 16 august 2010 1450 Til Mette Lauridsen Emne Ny telelov

Kaeligre Mette Netop forsoslashgt at traeligffe dig Venligst kontakt mig om den ny telelov

specifikt mht kapitel 7 og nummerportabilitet for terminaler med

SIM kort idet jeg mener at afsnittet risikerer ikke at opnaring den tilsigtede virkning

hvilket jeg tror jeg har en

ideacute til Vi er pt i gang med de indledende oslashvelser ifbm Et genudbud af rammeaftalen for Tele amp Data Mvh


Mobil E-mail

40 35 59 61 kgskidk


Side 3 af 3

30-08-2010


Banedanmark

Kim Svendsen

Fra Jette Plenge Jakobsen paring vegne af I-MAR - enhedspostkasse

Sendt

4 august 2010 1258

Til Mette Lauridsen Christian Ougaard

Emne

VS Hoslashring over udkast til lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven) - hoslashringsfrist 30 AUGUST 2010 10-09420

Side 1 af 1

30-08-2010

Fra Dir-sek [mailtodir-sekBANEdk] Sendt 3 august 2010 0757 Til I-MAR - enhedspostkasse Emne SV Hoslashring over udkast til lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven) - hoslashringsfrist 30 AUGUST 2010 10-09420

Til IT- og Telestyrelsen Banedanmark har ingen bemaeligrkninger til udkastet

Med venlig hilsen Kim Backmann Paulsen Direktionsassistent Banedanmark Direktionssekretariatet T + 45 8234 5132 | M +45 2616 4072 kbpbanedk

Fra Mette Lauridsen [mailtomlaitstdk] Sendt 2 juli 2010 1453 Emne Hoslashring over udkast til lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven) - hoslashringsfrist 30 AUGUST 2010

Se vedlagte hoslashringsmateriale

Med venlig hilsen

Mette Lauridsen

Fuldmaeliggtig Markedskontoret

Direkte telefon 3545 0262

E-mail mlaitstdk


IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 DK-2100 Koslashbenhavn Oslash Telefon +45 3545 0000 Fax +45 3545 0010 E-mail itstitstdk wwwitstdk


Forsvarsministeriet


Hi3G


FDIM

FDIM sekretariatet Bredgade 33A 1260 Koslashbenhavn K

Tlf +45 27834600 e-mail fdimfdimdk wwwfdimdk

IT- og Telestyrelsen 30 august 2010 Att Mette Lauridsen

mkitstdk mlaitstdk


Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM) skal hermed kvittere for muligheden for at afgive hoslashringssvar vedr ovennaeligvnte lovudkast

FDIM repraeligsenterer knap 150 virksomheder (eksempelvis Berlingske Media TV 2 JPPolitikens Hus Eniro Freeway og Jubii) der alle udbyder indholdstjenester via internet og mobilplatforme Derfor haeligfter FDIM sig saeligrligt ved sect 4 og specifikt ved stk 4 5 og 7 der om-handler begrebet netneutralitet Altsaring sposlashrgsmaringlet om hvorvidt slutbrugere skal have lige ad-gang til alt indhold via telenettet og dermed ogsaring om det skal vaeligre muligt for netejere at ind-garing aftaler med udbydere der betyder at nogle udbyderes trafik prioriteres foslashr andres i distri-butionen

FDIM mener grundlaeligggende at adgangen til at hente indhold fra netbaserede udbydere skal vaeligre ens for alle slutbrugere Det forhold at indholdsudbydere paring internettet agerer globalt betyder at danske indholdsudbydere er i meget skarp konkurrence med store udenlandske ud-bydere med stoslashrre finansiel styrke end de danske Derfor er det vigtigt at man som indholds-udbyder ikke med store oslashkonomiske midler kan koslashbe sig til at faring sin trafik prioriteret Sker det er der risiko for at man set fra dansk side risikerer at adgangen til danske indholdsudbydere

vil blive forringet

I loslashbet af de sidste 15 aringr er der sket en voldsom udvikling af indholdstjenester paring nettet Den udvikling har blandt andet vaeligret drevet af nettets muligheder for at naring ud til alle forbrugere med alle typer indhold Det har givet forbrugerne rige muligheder for at holde sig informeret oplyst og underholdt paring lige fod Saeligttes der begraelignsninger for indholdsudbydere i mulighe-derne for at faring distribueret deres indhold risikerer man at reducere tilskyndelsen til innovation og nytaelignkning Derfor er det vigtigt at fastholde den frie adgang til nettet baringde for indholds-udbydere og forbrugere

FDIM stoslashtter derfor op om at udviklingen loslashbende overvaringges og at der saeligttes ind over for af-taler der giver ulige konkurrence for indholdsudbydere

FDIM staringr til raringdighed for yderligere oplysninger

Med venlig hilsen Morten Helveg Petersen Direktoslashr


Datatilsynet

Ved e-post af 2 juli 2010 har IT- og Telestyrelsen anmodet Datatilsynet om en udtalelse vedroslashrende ovennaeligvnte forslag

Det fremgaringr af foslashlgebrevet at udkastet til ny telelov er udarbejdet som led i implementeringen af den nye teledirektivpakke der blev vedtaget i november 2009 og som led i en generel revision af teleloven

Datatilsynet skal i den anledning udtale foslashlgende

1 Indledningsvis bemaeligrkes at ifoslashlge persondatalovens1 sect 2 stk 1 garingr regler om behandling af personoplysninger i anden lovgivning som giver den regi-strerede en bedre retsstilling forud for reglerne i lov om behandling af per-sonoplysninger

Det fremgaringr af bemaeligrkningerne til bestemmelsen at persondataloven finder anvendelse hvis regler om behandling af personoplysninger i anden lovgiv-ning giver den registrerede en daringrligere retsstilling Ifoslashlge bemaeligrkningerne gaeliglder dette dog ikke hvis den daringrligere retsstilling har vaeligret tilsigtet og i oslashvrigt ikke strider mod direktivet om behandling af personoplysninger

For saring vidt angaringr forholdet mellem persondataloven og teleloven laeliggger Data-tilsynet til grund at de generelle regler i persondataloven vil finde anvendelse paring behandling af personoplysninger inden for telesektoren i det omfang der er tale om et databeskyttelsesretligt sposlashrgsmaringl som ikke er reguleret i teleloven

2 I forslaget laeliggges der op til at det fortsat er IT- og Telestyrelsen der foslashrer tilsyn med lovforslagets saeligrregler om behandling af personoplysninger i tele-sektoren

Datatilsynet skal pege paring at IT- og Telestyrelsen i forbindelse med foslashrelsen af et saringdant tilsyn samt behandling af klagesager vedroslashrende behandling af per-sonoplysninger skal leve op til de krav som er indeholdt i sect 28 i direktivet om

1 Lov nr 429 af 31 maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere aeligndringer

IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 Koslashbenhavn Oslash

Sendt til mkitstdk

30 august 2010

Vedroslashrende hoslashring over udkast til lov om elektroniske kommunikations -net og -tjenester (teleloven)

Datatilsynet Borgergade 28 5 1300 Koslashbenhavn K

CVR-nr 11-88-37-29

Telefon 3319 3200 Fax 3319 3218

E-post dtdatatilsynetdk wwwdatatilsynetdk

Jnr 2010-112-0307 Sagsbehandler Vita Horneman Direkte 3319 3232

2

behandling af personoplysninger herunder bla kravet om at der skal vaeligre tale om en uafhaeligngig tilsynsmyndighed

Det bemaeligrkes herved at Datatilsynet er kommet med lignende tilkendegivel-ser ved hoslashringer over tidligere lovforslag paring teleomraringdet

3 Datatilsynet skal henlede opmaeligrksomheden paring persondatalovens sect 57 Det fremgaringr heraf at der ved udarbejdelse af bekendtgoslashrelser cirkulaeligrer eller lignende generelle retsforskrifter der har betydning for beskyttelsen af privat-livet i forbindelse med behandling af oplysninger skal indhentes udtalelse fra Datatilsynet

Med venlig hilsen

Lena Andersen Kontorchef


TDC

TDC AS Teglholmsgade 1 0900 Koslashbenhavn C Tlf 80 80 80 80

Jura amp Regulering Tele- og Konkurrenceret Teglholmsgade 1 0900 Koslashbenhavn C Tlf 80 80 80 80 Fax 33 11 50 94

Internet wwwtdcdk E-mail chfrotdcdk

TDC AS CVR-nr 14 77 39 08 Koslashbenhavn

Returadresse Jura amp Regulering Teglholmsgade 1 0900 Koslashbenhavn C C104


v IT- og Telestyrelsen

Holsteinsgade 63

2100 Koslashbenhavn Oslash

mkitstdk

30 august 2010

Hoslashring over udkast til ny telelov

Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling sendte den 2 juli 2010 ud-

kast til lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven) i hoslash-

ring hvilket giver TDC anledning til foslashlgende bemaeligrkninger

Selskabets hoslashringssvar er delt i 2 afsnit I del 1 (dette dokument) fremhaeligves

de mest vaeligsentlige og helt principielle forhold og i del 2 (vedlagte doku-

ment) er selskabets bemaeligrkning til de enkelte bestemmelser behandlet i kro-

nologisk raeligkkefoslashlge

Del 1 ndash Principielle bemaeligrkninger

Forudsigelighed

Der er tale om en fuldstaeligndig gennemskrivning og forenkling af teleloven

som TDC overordnet hilser velkommen da den gaeligldende telelov som foslashlge af

mange aeligndringslove er usammenhaeligngende og svaeligrt tilgaeligngelig

Den nye lov indebaeligrer dog samtidig oslashgede befoslashjelser til Videnskabsministeri-

et og IT- og Telestyrelsen ved ndash i vaeligsentlig videre omfang end i den gaeliglden-

de telelov - at overlade den konkrete fastlaeligggelse af reguleringen til be-

kendtgoslashrelser og konkrete afgoslashrelser

Naringr lovforslaget paring denne maringde laeliggger op til at loven skal vaeligre mere fleksi-

bel giver det risiko for vilkaringrlighed og afgoslashrelser truffet ud fra kortsigtede ri-

melighedsbetragtninger uden sammenhaeligng med de overordnede og langsig-

tede telepolitiske maringlsaeligtninger Eksempelvis vil en forkert eller uklar anven-

delse af prisreguleringsmetoder kunne bremse udviklingen af moderne net og

innovative tjenester og dermed modarbejde den telepolitiske maringlsaeligtning

om at de danske forbrugere skal have adgang til de bedste og mest moderne

kommunikationsteknologier

2 TDC og den oslashvrige telebranche staringr fortsat overfor at skulle investere i bety-

deligt omfang i nye infrastrukturer i form af bla fiber acces og mobile net-

vaeligrk Men graden af disse investeringer afhaelignger af om der er klare regula-

toriske rammer saring man kan forudse vilkaringrene for det marked der investeres

i Hvis der ikke er klare rammer risikeres det at nye innovative investeringer

forsinkes eller helt udebliver hvilket vil haeligmme den digitalisering af samfun-

det som bla Hoslashjhastighedskomiteen lagde meget vaeliggt paring for at understoslashtte

vaeligkstmulighederne i Danmark

Branchen har saringledes brug for stabile klare og forudsigelige rammer der kan

fremme og opretholde et hoslashjt investeringsniveau i sektoren TDC peger derfor

i dette hoslashringssvar paring en raeligkke forhold hvor der efter TDCrsquos opfattelse er

behov for en praeligcisering af loven

Manglende sammenligning med gaeligldende ret og manglende be-grundelse for aeligndrede og nye regler

TDC finder at det ville have vaeligret hensigtsmaeligssigt hvis udkastet til lovfors-

lag havde indeholdt en sammenligning i forhold til gaeligldende regler idet mere

end halvdelen af de gaeligldende bestemmelser viderefoslashres i den nye lov Der er

saringledes efter TDCrsquos opfattelse ikke tale om en helt ny lov men i betydeligt

omfang tale om en aeligndring af den gaeligldende lov

For at give lovgiver ndash og udbydere ndash mulighed for at overskue det nye regel-

saeligt i forhold til det gamle opfordrer TDC til at det endelige lovforslag ud-

bygges med den saeligdvanlige sammenligning mellem gaeligldende ret og forsla-

get til aeligndring af reglerne

TDC bemaeligrker i den forbindelse at der i de viderefoslashrte bestemmelser i man-

ge tilfaeliglde er foretaget aeligndringer af bestemmelsernes ordlyd som efter

TDCrsquos vurdering ikke er indholdsneutrale eller rdquoredaktionel moderniseringrdquo

saringdan som det ellers anfoslashres i pkt 123 under de almindelige bemaeligrknin-

ger Dertil kommer at der er tilfoslashjet nye regler i lovforslaget ndash herunder via

bemaeligrkningerne til de enkelte bestemmelser ndash uden fremhaeligvelse af at der

er tale om en aeligndring af gaeligldende ret Der findes i mange tilfaeliglde ikke i lov-

forslagsbemaeligrkningerne en saeligrskilt begrundelse for disse ikke-

indholdsneutrale aeligndringer og tilfoslashjelser af nye regler og dette er saeligrdeles

betaelignkeligt i forhold til baringde lovgivers og udbydernes mulighed for at over-

skue det nye regelsaeligt i forhold til det gamle

Som eksempel paring at der foretages ikke-indholdsneutrale aeligndringer kan

naeligvnes at der laeliggges op til at ministeren med hjemmel i den foreslaringede sect

14 stk 1 nr 1 kan fastsaeligtte regler om forsyningspligt paring bredbaringnd

Som eksempel paring at der er tilfoslashjet nye regler uden naeligrmere begrundelse

kan naeligvnes at der i den foreslaringede sect 17 laeliggges op til markante aeligndringer i

reglerne om underskudsfinansiering af forsyningspligten herunder regler om

at underskud kun kan daeligkkes hvis IT- og Telestyrelsen skoslashnner at vareta-

3 gelsen af forsyningspligten udgoslashr rdquoen urimelig byrderdquo for den udpegede forsy-

ningspligtudbyder

I eventuel mangel paring en oversigt som foreslaringet der viser aeligndringerne i loven

i forhold til den gamle lov maring det kunne laeliggges til grund at der alene er til-

sigtet indholdsmaeligssige aeligndringer i de bestemmelser hvor det eksplicit er

fremhaeligvet i lovforslagsbemaeligrkningerne

Der henvises i oslashvrigt til selskabets supplerende bemaeligrkninger i del 2 til dette

hoslashringssvar

Lovens formaringl (sect 1)

Alle detaljer i den gaeligldende lovs formaringlsbestemmelser udgaringr af den nye lov

Dette gaeliglder ikke blot de generelle formaringlsbestemmelser i den gaeligldende lovs

sect 1 men ogsaring for de specifikke formaringlsbestemmelser ndash fx formaringlsbestemmel-

sen om forsyningspligtreglerne i den gaeligldende lovs sect 16 stk 1

Lovforslagsbemaeligrkningerne til sect 1 uddyber ikke formaringlet med loven men

henviser blot til den telepolitiske aftale fra 1999

Det fremgaringr af lovbemaeligrkningerne at begrundelse for at afkorte formaringlsbe-

stemmelsen er at de midler eller metoder der skal sikre opfyldelse af lovens

formaringl fremgaringr af de enkelte bestemmelser TDC kan dog konstatere at der

paring en raeligkke omraringder herunder den sektorspecifikke konkurrenceregulering i

lovens afsnit IV ikke er anfoslashrt nogen overordnede rammer for IT- og Telesty-

relsens myndighedsudoslashvelse

Med henvisning til behovet for forudsigelighed i reguleringen finder TDC det

saeligrdeles betaelignkeligt at lade detaljerne i lovens formaringlsbestemmelser helt

udgaring TDC opfordre derfor til at formaringlsbestemmelserne udbygges saringledes

at det er klart hvilke regulatoriske indgreb der kan forventes

Som minimum boslashr hovedformaringlsbestemmelserne fra sect 1 stk 1 og 3 i den

gaeligldende lov gentages

Ligeledes boslashr Rammedirektivets artikel 8 (5 litra e) og Adgangsdirektivets ar-

tikel 29 gentages saringledes at det klart fremgaringr at udbydere der investere i

ny og forbedret infrastruktur skal sikres en rimelig forrentning og at der ta-

ges behoslashrigt hensyn til de risici som de investerende virksomheder tager

Lovens overordnede formaringl er endvidere ndash uden naeligrmere begrundelse - aelignd-

ret fra rdquohellip fremme hellip et velfungerende konkurrencebaseret marked helliprdquo jf

gaeligldende sect 1 stk 1 nr 1 til rdquo hellip fremme et velfungerende og innovations-

praeligget marked helliprdquo jf forslagets sect 1 TDC er tilhaelignger af at reguleringen

fremmer et innovationspraeligget markedet men det er uklart om der med aelign-

dringen er tiltaelignkt et indholdsmaeligssigt skifte i forhold til den gaeligldende regu-

lering

4

Priskontrolmetode (sect 45)

I modsaeligtning til den udtoslashmmende liste af priskontrolmetoder som fremgaringr

af den gaeligldende lov vil den nye lov medfoslashre at det fremover er IT- og Tele-

styrelsen der konkret fastlaeliggger hvilke metoder eller eventuelt kombinatio-

ner heraf der skal finde anvendelse over for SMP udbyderen

Det fremgaringr dog ogsaring af lovbemaeligrkningerne at udgangspunktet for hvilke

prisberegningsmetoder der skal finde anvendelse er de metoder der er be-

skrevet i den gaeligldende lov og dennes forarbejder Det maring imidlertid foslashlge af

den paringtaelignkte lovaeligndring at IT- og Telestyrelsen skal stilles mere frit til at

vaeliglge andre metoder herunder metoder som ikke hidtil har kunnet finde an-

vendelse

Paring dette punkt savner bestemmelsen nogle klare og entydige kriterier for

hvornaringr og under hvilke forudsaeligtninger IT- og Telestyrelsen kan anvende

andre metoder

For at sikre en effektiv og holdbar konkurrence hvor der tilskyndes til inve-

stering i nye netvaeligrk herunder investering i konkurrerende netvaeligrk (fiber og

mobilbredbaringnd) er det helt afgoslashrende at prisreguleringen som udgangspunkt

baserer sig paring SMP udbyderens LRAIC omkostninger Til stoslashtte herfor peger

EU Kommissionen paring LRAIC som den relevante metode til priskontrol jf

Kommissionen udtalelse overfor den Oslashstrigske telemyndighed1 samt Kommis-

sionens henstilling om terminering C(2009) 33592 Hvis der anvendes andre

metoder som medfoslashrer fastsaeligttelse af maksimalpriser under LRAIC niveau

vil det betyde at selskaber der investere i nye netvaeligrk ikke kan forvente at

faring forrentet deres investering hvilket vil standse eller forsinke investeringer i

nye innovative net og tjenester

Med den foreslaringede bestemmelse er der ikke nogen sikkerhed for at LRAIC

fremover vil vaeligre den foretrukne model og en saringdan manglende forudsige-

lighed kan i sig selv vaeligre skadelig for fremtidige investeringer

1 Der henvises til SG-Greffe(2010) D8552 hvoraf fremgaringr The Commission stresses that charges for access lines should in principle be calculated according to a cost-orientation methodology and note that RTR proposed a hybrid approach applying a re-tail-minus correction to the general requirement of cost-orientation This appears to lead to charges significantly below the level of a cost-oriented charge following a FL-LRAIC method which could negatively affect investment by alternative operators in their own infrastructure and may at the same time impede the ability of the incumbent op-erator to maintain and potentially upgrade its access network 2 Ud over Kommissionens praksis i relation til den sektorspecifikke konkurrenceregule-ring er det generelt Kommissionens og EU Domstolens praksis paring konkurrencerettens omraringde at en dominerende udbyders prisadfaeligrd skal vurderes i forhold til den domine-rende udbyders egne LRAIC omkostninger jf bla rdquoGuidance on the Commissions enforce-ment priorities in applying Article 82 of the EC Treaty to abusive exclusionary conduct by dominant undertakings rdquo (2009C 4502)

5 Det boslashr derfor fremgaring af lovbemaeligrkningerne til sect 45 at

(i) LRAIC i overensstemmelse med den politiske principaftale af 8

september 1999 som alt overvejende hovedregel skal avendes

ved prisregulering af netadgang og samtrafik

(ii) LRAIC metoden kan fraviges hvis afgoslashrende forhold taler for at

anvende de andre metoder der er beskrevet i den gaeligldende lov

og dennes forarbejder eller metoder der foslashlger af praksis fra

medlemsstaterne herunder anbefalinger og henstillinger fra EU

Kommissionen

(iii) IT- og Telestyrelsen kan anvende andre metoder end de i punkt

(i) og (ii) naeligvnte metoder - herunder en kombination af metoder

- hvis der er tale om helt ekstraordinaeligre tilfaeliglde Saringdanne tilfaeligl-

de boslashr afgraelignses til helt saeligrlige danske forhold I den forbindelse

boslashr der tages hensyn til om andre udbydere i medlemsstaterne

herunder saeligrligt i nabolandene udbyder sammenlignelig netad-

gang eller samtrafik Udbydes der sammenlignelig netadgang eller

samtrafik er der ikke tale om ekstraordinaeligre tilfaeliglde og IT- og

Telestyrelsen boslashr derfor afstaring fra at anvende andre priskontrolme-

toder end de ovenfor anfoslashrte

Derudover boslashr det tydeligere fremgaring af bemaeligrkningerne at priskontrol skal

afspejle hensyn til fremme af investeringer i naeligste generations net jf det

overfor anfoslashrte til sect 1

Der henvises i oslashvrigt til selskabets supplerende bemaeligrkninger til sect 45 jf del

2 til dette hoslashringssvar

Klageadgang (sect 75)

Med IT- og Telestyrelsens oslashgede skoslashnsbefoslashjelse og den heri indbyggede risiko

for uforudsigelighed i reguleringen finder TDC at det er af retssikkerheds-

maeligssige grunde er noslashdvendigt at der via klagesystemet sikres effektiv og

fuld kontrol med styrelsens myndighedsudoslashvelse Dette er saeligrlig paringkraeligvet

naringr styrelsen jf lovforslaget sect 76 ikke er underlagt instruks fra Videnskabs-

ministeriet og den heri indbyggede politiske kontrol

TDC foreslaringr derfor at det praeligciseres i lovbemaeligrkningerne at Teleklage-

naeligvnet i videre omfang end tilfaeligldet er i dag skal efterproslashve den afvejning af

hensyn som IT- og Telestyrelsen skal iagttage ved udoslashvelse af de tillagte

skoslashnsbefoslashjelser

I forbindelse med modernisering af klageadgangen og med henblik paring at ef-

fektivisere klageprocessen finder TDC desuden at der i lighed med andre kla-

genaeligvn der behandler sager om udoslashvelse af erhvervsvirksomhed (eksem-

pelvis Konkurrenceankenaeligvnet og Erhvervsankenaeligvnet) gives adgang for

mundtlig forhandling for Teleklagenaeligvnet Det er TDCrsquos erfaring fra Konkur-

renceankenaeligvnet at den sagsforberedende del af processen er mere effektiv

6 og vil kunne medfoslashre hurtigere behandling da der ikke i samme omfang -

som det kendes i dag ved klager indbragt for Teleklagenaeligvnet - er behov for

flere skriftlige indlaeligg fra parterne Derudover vil en parts fremlaeligggelse af

komplicerede erhvervsmaeligssige og tekniske forhold ofte bedre kunne frem-

laeliggges ved mundtlig forhandling end paring skriftligt grundlag

Opretholdelse af netinfrastruktur (sect 41 stk 1 nr 3)

Bestemmelsen viderefoslashrer den gaeligldende bestemmelse om at IT- og Telesty-

relsen kan paringlaeliggge forpligtelse om at SMP-udbyderen skal opretholde ad-

gang til faciliteter der tidligere er givet adgang til

Der er kun faring lovbemaeligrkninger til bestemmelsen og disse bidrager ikke

naeligrmere til fortolkning af bestemmelsens raeligkkevidde Bestemmelsen kan

derfor efter sin ordlyd vaeligre meget byrdefuld hvis TDC i unoslashdigt omfang for-

pligtes til at opretholde foraeligldet teknologi

TDC har bla erfaret at den gaeligldende bestemmelse har givet anledning til

en raeligkke problemstillinger paring marked 4 hvor TDC oslashnsker at aeligndre nettets

opbygning eller fjerne defekte udslidte eller teknisk foraeligldede netelementer

Sposlashrgsmaringlet om TDCrsquos muligheder for at aeligndre eller afvikle netelementer maring

forventes at blive stadig mere aktuelt i de kommende aringr I forbindelse med

ombygning af fastnettet til naeligste generations netvaeligrk (NGA) vil en del kob-

berkabler blive overfloslashdige idet trafikken paring disse straeligkninger fremadrettet

garingr via fiber Det betyder at TDC kan blive tvunget til at opretholde og vedli-

geholde kobberkabler og centralbygninger hvis der er udbydere der fortsat

anvender de paringgaeligldende kabler og bygninger Tilsvarende sposlashrgsmaringl opstaringr

naringr TDCrsquos etablering af fremskudte indkoblingspunkter begraelignser mulighe-

derne for at betjene slutkunder fra bagvedliggende centraler via raring kobber

Det er afgoslashrende for TDCs udvikling af innovative net og tjenester at TDC ik-

ke fastholdes i at opretholde foraeligldet teknologi Hvis TDC fastholdes i foraeligl-

det teknologi vil det fjerne selskabets incitamenter til at investere i ny tekno-

logi Omvendt anerkender TDC at der kan der vaeligre hensyn at tage til kon-

kurrenterne paring markedet som baserer deres udbud af tjenester paring TDCs ek-

sisterende netvaeligrk

TDC er derfor ogsaring indstillet paring at overgang fra en eksisterende teknologi til

ny og mere moderne teknologi skal ske paring rimelige vilkaringr I den forbindelse

boslashr der laeliggges vaeliggt paring en passende overgangsperiode samt vaeligre incitamen-

ter til at eksisterende udbydere paring nettet hurtigst muligt overgaringr til anvendel-

se af ny og moderne teknologi Dette opnarings bla ved (i) at der gives adgang

til den nye teknologi (ii) at omkostningerne til at opretholde foraeligldet tekno-

logi paringlaeliggges de udbydere som fortsat anvender det rdquogamlerdquo net og (iii)

udbydere der fortsat baserer deres udbud paring den eksisterende teknologi ik-

7 ke kompenseres for afbrydelse eller forringelse af eksisterende forbindelser

som foslashlge af implementering af naeligste generations netvaeligrk3

Det boslashr derfor klart fremgaring af lovbemaeligrkningerne at IT- og Telestyrelsens

anvendelse af denne forpligtelse skal sikre rimelige overgangsvilkaringr jf oven-

for naeligvnte principper

Forsyningspligt

Forsyningspligt paring bredbaringnd

Det er flere steder i udkastet til lovforslaget anfoslashrt at der som noget nyt gi-

ves ministeren mulighed for via bekendtgoslashrelse at indfoslashre forsyningspligt paring

bredbaringnd og at forsyningspligt paring bredbaringnd understoslashttes af reglerne i forsy-

ningspligtdirektivet

TDC er ikke enig i at EU-reglerne indeholder regler om forsyningspligt paring

bredbaringnd bla fordi forsyningspligtdirektivet ingen steder omtaler forsy-

ningspligt paring bredbaringnd

Det vil efter TDCrsquos opfattelse vaeligre saeligrdeles uhoslashrt hvis ministeren paring egen

haringnd og med hjemmel i den foreslaringede sect 14 stk 1 nr 1 kan fastsaeligtte krav

om forsyningspligt paring bredbaringndsydelser Efter TDCrsquos opfattelse kan fastsaeligt-

telse af regler om forsyningspligt paring bredbaringnd kun ske med direkte lovhjem-

mel eller eventuelt ndash hvis der paring et tidspunkt stilles EU-krav om forsynings-

pligt paring bredbaringnd ndash via ministerens udstedelse af bekendtgoslashrelse herom med

hjemmel i den foreslaringede sect 13 stk 3

Der henvises endvidere til TDCrsquos bemaeligrkninger i Del 2 til de foreslaringede til sect

13 stk 2 nr 1 sect 13 stk 3 og sect 14 stk 1 nr 1

Underskudsfinansiering ndash Maritime noslashd- og sikkerhedstjenester

Som TDC har fremfoslashrt mange gange tidligere finder TDC det urimeligt at den

danske forsyningspligtregulering omfatter maritime noslashd- og sikkerhedstjene-

ster Det er derfor med stor beklagelse at TDC konstaterer at der med lov-

forslagsbemaeligrkningerne til den foreslaringede sect 13 stk 3 laeliggges op til en vide-

refoslashrelse af reglerne paring bekendtgoslashrelsesniveau

TDC finder det saeligrligt urimeligt at der fastsaeligttes regler der indebaeligrer at

maritime noslashd- og sikkerhedstjenester reelt skal sektorfinansieres saringledes at

omkostningerne ved tilraringdighedsstillelse af maritime noslashd- og sikkerhedstjene-

ster ndash som er i stoslashrrelsesordenen 60 mio kr aringrligt ndash skal daeligkkes af de(n)

3 Der henvises til artikel af David Lewin mfl rdquoRegulating next-generation fixed access

to telecommunications servicesrdquo kapitel 13 (se

httpwwwemeraldinsightcomjournalshtmarticleid=1795320ampshow=htmlb7)

samt EU Kommissionens udkast til NGA anbefaling (se

httpeceuropaeuinformation_societypolicyecommdoclibrarypublic_consultnga

dr_recomm_ngapdf)

8 danske forsyningspligtudbyder(e) ndash pt TDC ndash uden reel mulighed for under-

skudsfinansiering

I henhold til EU-regler (forsyningspligtdirektivet artikel 82121 samt 133)

kan omkostninger ved forsyningspligtydelser som ligger udover EU-kravene

ikke sektorfinansieres Dette sker imidlertid alligevel i dansk lovgivning base-

ret paring bestemmelsen om at underskudsfinansiering opgoslashres samlet for alle

forsyningspligtpakkerne TDC opfordrer til at denne uhensigtsmaeligssighed en-

kelt fjernes ved at underskudsfinansiering skal ske for hver pakke for sig

Nummerportering (sect 26)

Det fremgaringr af sect 26 at en slutbruger der har anmodet om portering af

abonnentnumre skal kunne faring sin portering gennemfoslashrt i loslashbet af eacuten arbejds-

dag efter at anmodningen er kommet frem til den afgivende udbyder og at

slutbrugeren ikke skal afvente udloslashbet af en eventuel bindingsperiode eller et

opsigelsesvarsel foslashr porteringen effektueres

Efter TDCrsquos opfattelse er denne aeligndring hverken begrundet i forsyningspligt-

direktivet artikel 30 eller i konkrete problemer paring det danske telemarked

Derimod vil bestemmelsen medfoslashre afholdelse af unoslashdvendige udgifter til ind-

retning af de administrative systemer og stoslashrre teknisk beredskab hos udby-

derne Bestemmelsen vil derudover medfoslashre usikkerhed for forbrugerne og i

flere tilfaeliglde vaeligre umulig at efterleve i forbindelse med portering af fastnet

numre eller portering af numre for stoslashrre erhvervskunder

For en beskrivelse af de praktiske vanskeligheder henvises der til Telekom-

munikations Industriens hoslashringssvar til den foreslaringede sect 26 Direktivteksten i artikel 30 har foslashlgende ordlyd (uddrag)

Abonnenter der har indgaringet en aftale om portering af et nummer til

en anden virksomhed skal under alle omstaeligndigheder have dette

nummer aktiveret inden for en frist paring eacuten arbejdsdag

Der er saringledes ikke i direktivets ordlyd krav om at aktiveringen skal ske in-

den for eacuten arbejdsdag efter anmodningen er kommet frem men derimod at

porteringsprocessen ikke maring medfoslashre en deaktivering i mere end en arbejds-

dag

Denne fortolkning stoslashttes endvidere af direktivets (2009136) betragtning 47

(TDCrsquos understregning)

Nummerportabilitet er en afgoslashrende faktor som letter forbrugernes

valg og fremmer effektiv konkurrence paring markeder for elektronisk

kommunikation og boslashr derfor gennemfoslashres med mindst mulig forsin-

kelse saringledes at nummeret aktiveres og bliver funktionelt inden for

en frist paring eacuten arbejdsdag og brugeren dermed ikke maring undvaeligre den

paringgaeligldende tjeneste i mere end eacuten arbejdsdag

9

Direktivet fremhaeligver derudover at nummerporteringsprocessen kan vaeligre

afhaeligngig af aftaleretlige forpligtelser (eksempelvis bestemmelser om opsigel-

se og opgoslashrelse af abonnementsforhold) forudsat kunden ikke er uden tele-

fonitjenesten i mere end eacuten dag Det fremgaringr saringledes af artikel 30(4) 2 af-

snit (TDCrsquos understregning)

Uden at det beroslashrer foslashrste afsnit kan de kompetente nationale myn-

digheder fastlaeliggge den globale proces for porteringen af numre under

hensyntagen til de nationale bestemmelser om kontrakter den tekni-

ske gennemfoslashrlighed og behovet for at opretholde kontinuiteten i tje-

nesteydelsen til abonnenten Den tid tjenesteydelsen udebliver under

porteringsprocessen maring under alle omstaeligndigheder ikke udgoslashre me-

re end eacuten arbejdsdag

At den foreslaringede bestemmelse garingr videre end direktivet understeges endvi-

dere af ECCrsquos rapport om nummerportabilitet4 hvoraf det fremgaringr at be-

stemmelsen i artikel 30 kan fortolkes forskelligt Der er saringledes ved den dan-

ske implementering tilsyneladende valgt en af de mest vidtgaringende fortolknin-

ger som vil medfoslashre praktiske vanskeligheder for branchen uden at det noslashd-

vendigvis kommer forbrugerne til gavn

En saringdan vidtgaringende dansk saeligrregulering er efter TDCs opfattelse ubegrun-

det og unoslashdvendig og kan ikke vaeligre begrundet i saeligrlige danske forbruger-

politiske hensyn da branchen allerede efter gaeligldende praksis har afstemt

saringdanne hensyn med Forbrugerombudsmanden

Branchen har saringledes aftalt med Forbrugerombudsmanden hvordan num-

merportering boslashr haringndteres jf pkt 7 i Forbrugerombudsmandens teleret-

ningslinjer Det fremgaringr bla heraf foslashlgende rdquoEn overflytning boslashr uanset

abonnementstype ske snarest muligt dog under hensyntagen til evt opsi-

gelsesvarsel bindingsperiode mv og boslashr vaeligre effektueret senest 30 dage

efter forbrugerens eller det modtagende selskabs anmodning herom er kom-

met frem til det afgivende selskabrdquo Der er derfor ikke grund til at stramme

nummerporteringsreglerne paring en maringde som garingr videre end direktivet

TDC opfordrer paring denne baggrund til at den foreslaringede sect 26 stk 1 og 2 af-

fattes saring den svarer til den praksis der gaeliglder paring det danske marked i dag

eller at der i stedet indsaeligttes en hjemmelsbestemmelse til Videnskabsmini-

steren til at udstede regler paring omraringdet Herved kan ministeriet afvente den

afklarende fortolkning der maring forventes at komme paring baggrund af ECC rap-

porten

Den foreslaringede sect 26 stk 3 indeholder et krav om at kunden skal kunne fri-

koslashbe sig fra bindings- og opsigelsesperiode hos den afgivende operatoslashr hvil-

ket heller ikke foslashlger af direktivets artikel 30

4 Draft ECC Report 155 June 2010

10

Kravet om at kunden skal kunne frikoslashbe sig fra bindings- og opsigelsesperio-

de hos den afgivende operatoslashr vil medfoslashre risiko for at kunden skal betale

abonnementsafgift til baringde afgivende og modtagende operatoslashr (dobbeltbeta-

ling) Forbrugerombudsmandens teleretningslinjer forholder sig til sposlashrgsmaring-

let om dobbeltbetaling paring foslashlgende maringde (pkt 7) rdquoDet boslashr hellip sikres at for-

brugeren ikke i en overgangsperiode risikerer at blive bundet af aftaler i to

forskellige selskaber medmindre kunden udtrykkeligt oslashnsker detterdquo

Saringfremt den foreslaringede bestemmelse i sect 26 stk 3 opretholdes foreslaringr TDC

at det afspejles i lovforslagsbemaeligrkningerne at frikoslashb og den deraf foslashlgende

kun kan ske efter kundens udtrykkelige oslashnske eller samtykke

--o0o--

Saringfremt dette hoslashringssvar skulle give anledning til sposlashrgsmaringl staringr TDC selv-

foslashlgelig til raringdighed for en naeligrmere uddybning af selskabets bemaeligrkninger

Eventuelle sposlashrgsmaringl kan i den anledning rettes til Afdelingschef Christian

Froumlhlich paring chfrotdcdk eller telefon 66 63 76 17

Venlig hilsen

Christian Froumlhlich

Afdelingschef

TDC AS Hovedkontoret Teglholmsgade 1 0900 Koslashbenhavn C Tlf 80 80 80 80

Jura og Regulering Teleret og Konkurrenceret HSJT Teglholmsgade 1 0900 Koslashbenhavn C Tlf 66 63 76 82 Fax 33 11 50 94

Internet wwwtdcdk E-mail mholmtdcdk


Returadresse Jura og Regulering Teglholmsgade 1 0900 Koslashbenhavn C H-455

30 august 2010


Del 2 ndash TDCrsquos bemaeligrkninger til de enkelte bestemmelser mv

I forlaeligngelse af TDCrsquos overordnede bemaeligrkninger som fremgaringr af selskabets

hoslashringssvar (del 1) har TDC foslashlgende saeligrskilte bemaeligrkninger Gennemgan-

gen er foretaget kronologisk i forhold til de enkelte bestemmelser paring naeligr

bemaeligrkningerne til lovens tilsynsbestemmelser som er anfoslashrt under de ind-

ledende generelle bemaeligrkninger

TDC hoslashringssvar omfatter foslashlgende

A Generelt ndash manglende sammenligning og begrundelse 1 B Formaringl og anvendelsesomraringde (sect 1 mm) 2 C Tilsyn ndash generelt (sectsect 19 31 og 51 mfl) 3 D Definitioner (sect 2) 4 E Slutbrugerforhold (sectsect 3-8) 7 F Reglerne om bistand til politiet (sectsect 9-12) 13 G Reglerne om forsyningspligt (sectsect 13-18) 14 H NP-regler (sect 25-28) 30 I Sektorspecifik konkurrenceregulering (sectsect 32-56) 30 J Samhusning og faeligllesudnyttelse af faciliteter (sectsect 57-59) 39 K Stedbestemmelse og dirigering af alarmopkald (sect 60) 40 L Delegation (sect 65) 41 M Klageadgang (sectsect 75-77) 42 N Tvangsboslashder og strafbestemmelser (sectsect 78-80) 43

A Generelt ndash manglende sammenligning og begrundelse

Indholdsmaeligssig viderefoslashrelse og tidligere lovforslagsbemaeligrkninger

Det anfoslashres i bemaeligrkningerne til en lang raeligkke bestemmelser i lovforslaget ndash

formentlig mere end halvdelen ndash at der er tale om en indholdsmaeligssig videre-

foslashrelse af gaeligldende ret I bemaeligrkningerne gentages herefter en stor del ndash

men ikke alle ndash tidligere lovforslagsbemaeligrkninger Det maring derfor efter TDCrsquos

opfattelse laeliggges til grund at tidligere lovforslagsbemaeligrkninger som ikke er

2 gentaget i lovforslaget kan indgaring ved den fremtidige fortolkning af bestem-

melser som er anfoslashrt at vaeligre en indholdsmaeligssig viderefoslashrelse

Delvis indholdsmaeligssig viderefoslashrelse og tidligere lovforslagsbemaeligrkninger

I forhold til de bestemmelser som ifoslashlge lovforslagsbemaeligrkninger kun inde-

baeligrer en rdquodelvis indholdsmaeligssig viderefoslashrelserdquo ndash herunder bla forsynings-

pligtreglerne ndash anmodes Videnskabsministeriet om en praeligcis afklaring af

hvilke regler der ikke viderefoslashres Videnskabsministeriet anmodes i den for-

bindelse om at oplyse om det kan laeliggges til grund at tidligere lovforslags-

bemaeligrkninger som ikke er gentaget i lovforslaget kan indgaring ved den frem-

tidige fortolkning af bestemmelserne

Hvis der paring trods af at der staringr at bestemmelsen indeholder en rdquodelvis ind-

holdsmaeligssig viderefoslashrelserdquo gennemfoslashres en egentlig aeligndring af gaeligldende ret

henstiller TDC at Videnskabsministeriet tilfoslashjer til lovforslagsbemaeligrkninger-

ne at der foreslarings en ny regel og herunder beskriver aeligndringen

Der henvises i oslashvrigt til TDCrsquos bemaeligrkninger i hoslashringssvaret del 1 om mang-

lende sammenligning med gaeligldende ret og manglende begrundelse for aelignd-

rede og nye regler

Ad bemaeligrkningerne punkt 413 ndash Brancheregulering af Service 900-omraringdet

TDC kan tilslutte sig at omraringdet overgaringr til brancheregulering Der henvises i

oslashvrigt til TIrsquos hoslashringssvar TDC tilslutter sig fuldt ud TIrsquos hoslashringssvar og de

deri anfoslashrte bemaeligrkninger

TDC skal der ud over opfordre til at begreberne rdquoovertakserede tjenesterrdquo

ogeller rdquoinformations- eller indholdstjenester med integreret takseringrdquo som

de anvendes i den gaeligldende regulering anvendes i stedet for det mere nega-

tivt ladet rdquodyre informations- eller indholdstjenesterrdquo som fremgaringr af lovfors-

lagets bemaeligrkninger

Ad Almindelige bemaeligrkninger ndash overskrift

Oslashverste linje paring side 30 med ordlyden rdquoBemaeligrkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelserrdquo hoslashrer muligvis til indholdsfortegnelsen paring side 25 Hvis oslashver-

ste linje derimod er overskrift boslashr ordlyden aeligndres til rdquoAlmindelige bemaeligrk-

ningerrdquo

B Formaringl og anvendelsesomraringde (sect 1 mm)

Ad sect 1 ndash lovens formaringl

Der henvises til TDCrsquos bemaeligrkninger i hoslashringssvaret del 1

Ad gaeligldende lovs sect 2 ndash lovens anvendelsesomraringde

I lovforslaget er den gaeligldende sect 2 om lovens anvendelsesomraringde udgaringet

Naringr pligtsubjekterne ikke laeligngere opregnes i lovens indledende bestemmelser

goslashres det svaeligrt for de forpligtede at overskue om de er omfattet af lovens

bestemmelser Det vil derfor efter TDCrsquos opfattelse vaeligre hensigtsmaeligssigt og-

3 saring at medtage opregningen af pligtsubjekter i en indledende bestemmelse

svarende til den gaeligldende lov

C Tilsyn ndash generelt (sectsect 19 31 og 51 mfl)

I de gaeligldende tilsynsbestemmelser opremses detaljeret hvilke bestemmelser

i loven IT- og Telestyrelsen foslashrer tilsyn med og samtidig indgaringr det i ordlyden

af de gaeligldende regler at IT- og Telestyrelsen traeligffer afgoslashrelse vedroslashrende

manglende overholdelse af de regler som IT- og Telestyrelsen foslashrer tilsyn

med overholdelsen af og at der i afgoslashrelser kan indgaring paringbud

I den nye lov er alle de (hidtil meget) detaljerede tilsynsbestemmelser udgaringet

og erstattet af kortfattede generelle regler som sidste regel i hvert af lovens

afsnit om at IT- og Telestyrelsen foslashrer tilsyn med overholdelsen af lovens

regler samt regler og vilkaringr udstedt i medfoslashr heraf

Forvaltningslovens sect 24 indeholder krav om at rdquoen begrundelse for en afgoslash-

relse skal indeholde en henvisning til de retsregler i henhold til hvilke afgoslashrel-

sen er truffetrdquo TDC har i en konkret sag oplevet at IT- og Telestyrelsen traeligf-

fer afgoslashrelse med henvisning til styrelsens generelle tilsynsbestemmelse ved-

roslashrende forsyningspligtreglerne og styrelsen ville ikke i den endelige afgoslashrel-

se ndash paring trods af TDCrsquos anmodning herom ndash oplyse hvilke(n) konkret(e) be-

stemmelse(r) afgoslashrelsen er truffet i henhold til IT- og Telestyrelsen fasthol-

der i den konkrete sag saringledes at styrelsen kan traeligffe afgoslashrelser med hen-

visning til en generel tilsynsbestemmelse TDC er selvsagt ikke enig i at IT-

og Telestyrelsen kan traeligffe afgoslashrelse med henvisning til generelle tilsynsbe-

stemmelser Det er saringledes afgoslashrende for teleudbydere at udbyderen kan

forholde sig til hvilke konkrete bestemmelser IT- og Telestyrelsen mener at

udbyderen ikke overholder baringde af hensyn til at udbyderen i tilfaeliglde af at

udbyderen har tilsidesat gaeligldende ret kan rette ind paring en maringde der er i

overensstemmelse med reglerne og af hensyn til at udbyderen kan vurdere

grundlaget for en mulig klage over afgoslashrelsen

Paring denne baggrund finder TDC det betaelignkeligt at styrelsen med udkastet til

ny telelov laeliggger op til at loven tilfoslashjes en raeligkke generelle tilsynsregler idet

TDC maring forvente at styrelsen ogsaring fremover vil traeligffe afgoslashrelser paring teleom-

raringdet alene med henvisning til de generelle tilsynsbestemmelser og uden

hjemmelshenvisning til hvilke materielle lovbestemmelser der anses over-

traringdt

Hvis Videnskabsministeriet imidlertid kan afkraeligfte denne formodning og

praeligcisere at afgoslashrelser truffet af IT- og Telestyrelsen skal vaeligre baseret paring

materielle bestemmelser i teleloven og ikke alene kan begrundes med en af

de generelle tilsynsbestemmelser kan TDC tilslutte sig den forenkling der lig-

ger i forslaget

4 Ad bemaeligrkninger til sect 19

Der mangler et rdquoikkerdquo i 6 sidste linje paring side 72

D Definitioner (sect 2)

Definition af udbyder og erhvervsmaeligssig udbyder

Ad bemaeligrkninger til sect 2 nr 1

I sidste afsnit af bemaeligrkningerne til sect 2 nr 1 er der tilfoslashjet ny tekst i for-

hold til de gaeligldende regler om begrebet rdquokommercielt grundlagrdquo Idet begre-

bet er saeligrdeles centralt i forhold til vurderingen af om mindre udbydere er

omfattet af udbyder-begrebet eller ej foreslaringr TDC at afsnittet uddybes med

bla retningslinjer om at rdquogratisrdquo tilraringdighedsstillelse af tjenester ogsaring kan

vaeligre (indirekte) kommerciel tilraringdighedsstillelse ndash fx hvis en virksomhed som

et direkte eller indirekte led i markedsfoslashringen af virksomheden stiller inter-

netadgang rdquogratisrdquo til raringdighed for virksomhedens kunder eller gaeligster TDC

foreslaringr at afsnittet fx uddybes svarende til IT- og Telestyrelsens notat om

rdquoHvornaringr er man udbyderrdquo som indtil for nylig har ligget paring itstdk i relation

til logningsreglerne


TDC forstaringr forslaget om sondring mellem erhvervsmaeligssige udbydere og an-

dre udbydere saringledes at formaringlet med sondringen er fremadrettet at lade ho-

teller cafeer campingpladser mv slippe for at vaeligre omfattet af visse af tele-

lovens regler som hidtil har vaeligret gaeligldende for enhver udbyder af net og

tjenester til slutbrugere herunder bla regler som har et forbrugerbeskyt-

tende sigte TDC foreslaringr at lovforslagsbemaeligrkningerne forholder sig til om

boligforeninger og lignende som udbyder telenet og -tjenester til foreningens

medlemmer falder ind under begrebet rdquoerhvervsmaeligssige udbydererdquo Efter

TDCrsquos opfattelse boslashr dette vaeligre tilfaeligldet idet foreningerne ellers ikke vil vaelig-

re forpligtet til at tilbyde slutbrugerneforeningens medlemmer forbrugerbe-

skyttende foranstaltninger som fx saldokontrol og spaeligrring At saringdanne slut-

brugere hos foreninger hidtil har vaeligret beskyttet af reglerne om sikring af

slutbrugeres rettigheder fremgaringr i dag af bemaeligrkningerne til den gaeligldende sect

6 i teleloven som definerer udbud af net og tjenester til slutbrugere jf her-

om nedenfor

I andet afsnit af bemaeligrkningerne til sect 2 nr 3 naeligvnes at udbydere som ikke

er erhvervsmaeligssige bla vil vaeligre omfattet af reglerne i sect 9 om logning TDC

foreslaringr at regelen i sect 3 om sikring af alarmkald ogsaring naeligvnes som en regel

der retter sig mod alle udbydere herunder ikke-erhvervsmaeligssige udbydere

I samme afsnit ndash paring side 40 oslashverst ndash foreslaringr TDC at begrebet rdquologge datatra-

fik i medfoslashr af retsplejelovenrdquo aeligndres til rdquologge teletrafik i medfoslashr af retsple-

jelovenrdquo idet begrebet rdquoteletrafikrdquo er det begreb der indgaringr i retsplejelovens

sect 780 mens begrebet rdquodatatrafikrdquo ikke er fremtidssikret i forhold til eventuel-

le kommende aeligndringer i logningsbekendtgoslashrelsen

5 I sidste afsnit af bemaeligrkninger til sect 2 nr 3 naeligvnes dagligvarebutikker der

rdquobeslutter at saeliglge internetforbindelserrdquo TDC bemaeligrker hertil at det er

svaeligrt at forestille sig dette eksempel i praksis Det foreslarings derfor at eksem-

plet aeligndres til fx salg af telefoniydelser

Sondring mellem udbud til slutbrugere og udbud paring en gros-niveau

Ad gaeligldende sect 6 ndash definition af udbud af net og tjenester til slutbrugere

sect 6 i den gaeligldende telelov om definition af udbud af net og tjenester til slut-

brugere er udgaringet af den foreslaringede nye lov

TDC finder at der uanset ovennaeligvnte lempelse af forpligtelser der retter sig

mod hoteller cafeer og campingpladser fortsat er behov for at sondre mel-

lem udbydere der udbyder net og tjenester til slutbrugere (paring detail-niveau)

henholdsvis udbydere der rdquokunrdquo udbyder net og tjenester til andre udbydere

(paring engros-niveau) Hvis ikke en saringdan sondring foretages vil kredsen af

pligtsubjekter i forhold til regler som i dag kun retter sig mod udbydere paring

detailniveau ndash fx reglerne om forbrugerbeskyttende sigte jf forslagets sect 4 ndash

blive udvidet til udbydere paring engrosniveau hvilket naeligppe er tilsigtet

Definition af slutbruger

TDC foreslaringr at det praeligciseres i lovforslagsbemaeligrkningerne at rdquoslutbruge-

renrdquo er synonym med rdquokundenrdquo (eller rdquoabonnentenrdquo) som er den fysiske eller

juridiske person der er juridisk part i aftalen mellem slutbrugeren og udbyde-

ren og som haeligfter for betalingen af de ydelser som leveres i henhold til

abonnementsaftalen Denne forstaringelse af begrebet rdquoslutbrugerrdquo foslashlger ogsaring

modsaeligtningsvis af udbudsbekendtgoslashrelsens sect 2 stk 5 som definerer rdquobru-

gerenrdquo i modsaeligtning til rdquoslutbrugerenrdquo

rdquoStk 5 Ved bruger forstarings en fysisk person som anvender en of-

fentlig tilgaeligngelig elektronisk kommunikationstjeneste i privat eller

forretningsmaeligssigt oslashjemed uden noslashdvendigvis at abonnere paring den

paringgaeligldende tjenesterdquo

Ad bemaeligrkningerne til sect 2 nr 5

I sidste afsnit af bemaeligrkninger til sect 2 nr 5 fremgaringr at udbydere af informa-

tions- og indholdstjenester anses for slutbrugere I forhold til definitionen af

rdquoinformations- og indholdstjenesterrdquo i lovforslagets sect 2 nr 7 forekommer det

ikke rigtigt at udbydere heraf er slutbrugere i telelovens forstand ndash dog med

mindre der er tale om udbydere af service 900-tjenester som er baseret paring

opkald via 8-cifrede telefonnumre Det foreslarings at bemaeligrkningerne praeligcise-

res paring dette punkt

I sidste afsnit af bemaeligrkninger til sect 2 nr 5 fremgaringr at rdquoradio- og tv-

virksomheder og andre virksomheder med saeligrlige behovrdquo er slutbrugere Det

er uklart hvad der menes hermed og TDC foreslaringr at omtalen af radio- og

tv-virksomheder helt udgaringr

6 Definition af net tjenester og NTP

Ad sect 2 nr 6 - net

Definitionen af net er i lovforslagsbemaeligrkningerne uddybet med en raeligkke

eksempler paring telenet ndash dog ikke omtale af at interne net ejet af slutbrugere

ogsaring er omfattet af definitionen Det foreslaringr at lovforslagsbemaeligrkningerne

udvides med omtale af interne net

Ad sect 2 nr 7 - tjenester

I forhold til den gaeligldende definition af tjenester i telelovens sect 3 stk 2 er de-

finitionen afkortet for saring vidt angaringr omtalen af saringvel rdquopunkt-til-punkt-

kommunikationrdquo og rdquopunkt-til-multipunkt-kommunikationrdquo Det foreslarings at

disse begreber indsaeligttes i bemaeligrkningerne til den nye sect 2 stk 7

Ad gaeligldende sect 3 stk 3 - nettermineringspunkt

Den nuvaeligrende definition af nettermineringspunkt jf telelovens 3 stk 3 er

ikke viderefoslashrt i lovforslaget Begrebet nettermineringspunkt (NTP) er et cen-

tralt teleteknisk begreb idet NTP definerer afslutnings- og afleveringspunktet

for en udbyders levering af net og tjenester og dermed graelignseflade for kun-

dens tilslutning til nettet og brug af tjenesten NTP definerer saringledes af-

graelignsningen af udbyderens tjenesteansvar Dertil kommer at begrebet ind-

garingr i definitionen af rdquoelektronisk kommunikationstjenesterdquo jf forslagets sect 2

nr 7 og i definitionen af rdquotaletelefonitjenesterdquo jf forslagets sect 2 nr 9 TDC

finder det paring den baggrund saeligrdeles uhensigtsmaeligssigt hvis definitionen af

begrebet NTP udgaringr af telereglerne

Definition af taletelefoni

Den nuvaeligrende definition af taletelefonitjeneste blev implementeret i den

gaeligldende telelov i 2005 (sect 6a) Det fremgaringr af det bagvedliggende lovforslag

fra 2005 (L 97) at implementeringen primaeligrt skete af hensyn til at skabe en

klar definition af taletelefoni til brug for fastsaeligttelse af regler i udbudsbe-

kendtgoslashrelsen om sikring af adgang til at foretage alarmopkald 112 ndash regler

som i Danmark retter sig mod alle udbydere af telefonitjenester og ikke kun

mod offentlige udbydere af telefonitjenester

Sandsynligvis ved en fejl blev ordlyden af selve lovbestemmelsen udformet

saringledes at rdquotaletelefonitjenesterdquo blev defineret som rdquoen offentligrdquo telefonitje-

neste Fejlen skyldtes formentlig bla at forsyningspligtdirektivet kun omfat-

ter regler om rdquooffentligt tilgaeligngelige telefonitjenesterrdquo (PATS) At der er tale

om en fejl ses dels af at lovforslagsbemaeligrkningerne til sect 6a anfoslashrer at sig-

tet med bestemmelsen er at skabe en klar definition af taletelefoni i teleloven

bla til brug for fastsaeligttelsen af regler om alarmopkald paring bekendtgoslashrelses-

niveau dels af at definitionen pga den ordlyd (rdquooffentligrdquo) efterfoslashlgende ikke

er blevet brugt i fastsaeligttelse af regler i udbudsbekendtgoslashrelsen om sikring af

adgang til at foretage alarmopkald 112

Idet en EU-definition ikke noslashdvendigvis skal indskrives i dansk ret foreslaringr

TDC at definitionen af taletelefonitjeneste i den foreslaringede nye sect 2 nr 9 goslash-

7 res neutral og tilpasses dansk ret ndash som for saring vidt angaringr alarmopkald garingr vi-

dere end EUrsquos krav I definitionen boslashr begrebet rdquooffentligrdquo saringledes slettes to

steder fra bestemmelsens ordlyd Definitionen og begrebet rdquotaletelefonitjene-

sterdquo vil herefter ved naeligstkommende aeligndring af udbudsbekendtgoslashrelsen kun-

ne benyttes til en vaeligsentlig forbedring af laeligsbarheden af reglerne om alarm-

opkald i bekendtgoslashrelsens kapitel 2

For saring vidt angaringr bemaeligrkningen til sect 2 nr 9 om at den foreslaringede bestem-

melse implementerer artikel 2 c i forsyningspligtdirektivet bemaeligrkes at di-

rektivets definition af offentlig tilgaeligngelig telefonitjeneste er aeligndret med di-

rektiv 2009136

Definition af abonnentnumre

TDC foreslaringr definitionen i sect 2 nr 12 praeligciseret til fx rdquoEthvert nummer i den

samlede danske nummerplan som IT- og Telestyrelsen kan tildele udbydere

af taletelefonitjenester og som udbyderen kan videretildele til en slutbruger

med henblik paring identifikation af kundens nettermineringspunktrdquo

E Slutbrugerforhold (sectsect 3-8)

Ad overskrift til kapitel 3

Overskriften til lovforslagets kapitel 3 rdquoForbrugerforhold mvrdquo er misvisende

idet reglerne i kapitel 3 for en stor dels vedkommende som udgangspunkt

gaeliglder for alle slutkunder (baringde for forbrugereprivatkunder og for erhvervs-

kunder) uden mulighed for fravigelse

Ad bemaeligrkningerne til sect 3 ndash minimumskrav

Det boslashr i lighed med bemaeligrkningerne til den gaeligldende sect 9 anfoslashres i be-

maeligrkningerne til den foreslaringede sect 3 at hvad angaringr udbydere af elektroniske

kommunikationstjenester vil kravene i sect 3 alene rette sig mod udbydere af

taletelefoni

Ad sect 4 ndash pligtsubjekt ndash udbydere der udbyder tjenester til slutbrugere

Reglerne i hele sect 4 retter sig mod erhvervsmaeligssige udbydere af offentlige net

og tjenester som med den foreslaringede definition i sect 2 nr 2 omfatter baringde

udbydere af tjenester til slutkunder og udbydere af tjenester til andre udby-

dere Dette er en udvidelse i forhold til tidligere som naeligppe er tilsigtet Det

foreslarings derfor at ordlyden aeligndres til fx rdquoerhvervsmaeligssige udbydere af of-

fentlige elektroniske kommunikationsnet og -tjenester der udbyder elektroni-

ske kommunikationsnet og -tjenester til slutbrugererdquo

Det bemaeligrkes at det efter TDCrsquos opfattelse ikke er tilstraeligkkeligt til at fjerne

tvivlen om pligtsubjektet at der i visse af bestemmelserne i sect 4 (stk 1 5 og

7) staringr at reglen vedroslashrer levering til slutbrugere Saringledes indgaringr det ogsaring i

fx den foreslaringede sect 3 at bestemmelsen sigte er at sikre slutbrugere men i sect

3 er pligtsubjektet ikke desto mindre alle udbydere herunder udbydere af

tjenester til andre udbydere

8 Ad indledende bemaeligrkningerne til sect 4

I foslashrste afsnit af de indledende bemaeligrkninger til den foreslaringede sect 4 (og i foslashr-

ste afsnit af bemaeligrkningerne til sect 4 stk 2) boslashr det anfoslashres hvis bestemmel-

sen ogsaring skal vaeligre en viderefoslashrelse af den gaeligldende lovs sect 33 om takstop-

lysningsfaciliteter Se dog TDCrsquos henstilling nedenfor om at sect 33 ikke videre-

foslashres

Det fremgaringr af 3 afsnit af de indledende bemaeligrkninger til den foreslaringede sect

4 at bestemmelserne i stk 5 6 og 7 implementerer artikel 33 stk 1 i forsy-

ningspligtdirektivet (om nationale telemyndigheders hoslashring af beroslashrte parter)

Dette ses ikke at vaeligre tilfaeligldet Af de saeligrskilte bemaeligrkninger til stk 5 6 og

7 fremgaringr i oslashvrigt at de forslaringede bestemmelser implementerer en raeligkke an-

dre EU-bestemmelser end artikel 33 stk 1 i forsyningspligtdirektivet

Det fremgaringr af udkastet til lovforslagsbemaeligrkninger paring side 48 at den fore-

slaringede sect 4 ogsaring implementerer en lang raeligkke EU-bestemmelser som ikke er

naeligvnt i de indledende bemaeligrkninger til sect 4 Det foreslarings at disse EU-

bestemmelser naeligvnes i de indledende bestemmelser eller alternativt at om-

talen af EU-bestemmelserne alle flyttes til bemaeligrkningerne til de enkelte be-

stemmelser i sect 4

TDC anmoder om at der i lighed med lovforslagsbemaeligrkningerne til den gaeligl-

dende sect 10 (L248 fra 2000 side 61) medtages en afgraelignsning i lovforslags-

bemaeligrkningerne til den foreslaringede sect 4 som praeligciserer at regler fastsat i

medfoslashr af sect 4 vil omfatte udbydere af alle former for tjenester og at det er

hensigten af differentiere reguleringen saring regler fastsat i medfoslashr af den fore-

slaringede sect 4 i vidt omfang kun vil finde anvendelse for udbud til forbrugere

Ad indledende bemaeligrkningerne til sect 4 samt bemaeligrkninger til sect 4 stk 2 ndash

udtoslashmmende liste over krav

TDC noterer med tilfredshed at det fremgaringr af andet afsnit af de indledende

til bemaeligrkninger til sect 4 at reglerne i bekendtgoslashrelse udstedt med hjemmel i

den foreslaringede sect 4 (udbudsbekendtgoslashrelsen) som udgangspunkt ikke skal garing

videre end de bagvedliggende EU-regler og at danske regler kun vil blive

fastsat rdquohvor der er paringpeget saeligrlige forbrugerbeskyttelseshensynrdquo TDC un-

drer sig i den forbindelse over at udkastet til lovforslagsbemaeligrkninger til den

foreslaringede sect 4 stk 2 anfoslashrer mindst to krav som garingr videre end de bagved-

liggende EU-regler (regler om takstoplysningsfacilitet og regler om intern un-

dersoslashgelsesenhed) jf naeligrmere herom nedenfor

Det fremgaringr herefter paring side 45 i 1 afsnit af bemaeligrkningerne til den foreslaring-

ede sect 4 stk 2 at bestemmelsen ikke angiver en udtoslashmmende liste over for-

hold der kan fastsaeligttes regler om TDC foreslaringr i den anledning at det praelig-

ciseres at der alene vil blive fastsat regler som foslashlge af EU-krav medmindre

andet er anfoslashrt i lovforslagsbemaeligrkningerne til den foreslaringede sect 4 stk 2

Lovforslagsbemaeligrkningerne til den danske telelov har saringledes traditionelt al-

tid uddybet omfanget af eventuelle danske saeligrregler hvilket TDC fortsat fin-

9 der hensigtsmaeligssigt og rimeligt ndash bla under hensyntagen til at det ikke vil

vaeligre rimeligt hvis udbydere paringlaeliggges uforudsete omkostninger til tilraring-

dighedsstillelse af funktioner og faciliteter som ikke er et EU-krav

Ad bemaeligrkninger til sect 4 stk 2 ndash almennyttige oplysninger

Det fremgaringr paring side 45 i 2 afsnit af bemaeligrkningerne til den foreslaringede sect 4

stk 2 at bestemmelsen implementerer forsyningspligtdirektivets artikel 21

stk 4 (om pligt til at videreformidle almennyttige oplysninger) som er en ny

EU-regel Den nye regel er ikke naeligrmere uddybet eller forklaret i lovforslags-

bemaeligrkningerne TDC foreslaringr at henvisningen til den nye regel i artikel 21

stk 4 uddybes naeligrmere ndash eventuel ved at resumere eller citere artikel 21

stk 4

Ad bemaeligrkninger til sect 4 stk 2 ndash information om alarmnummer 112

Det fremgaringr paring side 45 i 2 afsnit af bemaeligrkninger til den foreslaringede sect 4 stk

2 at bestemmelsen implementerer forsyningspligtdirektivets artikel 26 stk 6

(vedroslashrende information om alarmnummer 112) Saring vidt vides har bestem-

melsen i artikel 26 stk 6 (tidligere artikel 26 stk 4) ikke hidtil vaeligret imple-

menteret i dansk ret som et krav der paringlaeliggges teleudbydere Ordlyden af

bestemmelsen i den forslaringede sect 4 stk 2 indikerer heller ikke at der efter den

foreslaringede bestemmelse kan paringlaeliggges udbyderne informationspligt med hen-

syn til alarmnummer 112 Efter TDCrsquos opfattelse er varetagelse af oplysning

til borgerne om alarmnummer 112 en myndighedsopgave TDC foreslaringr der-

for at henvisningen til artikel 26 stk 6 slettes eller uddybes naeligrmere

Ad sect 4 stk 2 ndash pligt til at oplyse om mulighederne for at beskytte personop-

lysninger

Den foreslaringede sect 4 stk 2 indeholder efter sin ordlyd rdquopligt til at oplyse om

mulighederne for at beskytte personoplysningerrdquo Denne bestemmelse ndash som

er ny i forhold til gaeligldende ret ndash er ikke naeligrmere uddybet eller forklaret i ud-

kastet til lovforslagsbemaeligrkninger TDC anmoder om en uddybning af plig-

tens omfang og baggrunden for reglen

Ad bemaeligrkninger til sect 4 stk 2 ndash kontrakt

Det fremgaringr af bemaeligrkninger til den foreslaringede sect 4 stk 2 (paring side 46 1 af-

snit) at bestemmelsen vil give hjemmel til fastsaeligttelse af regler om at der

som grundlag for ethvert kundeforhold skal foreligge en kontrakt TDC fore-

slaringr at der i lighed med lovforslagsbemaeligrkningerne til den gaeligldende sect 10

stk 2 nr 1 (L143 fra 2003 side 33-34) tilfoslashjes praeligcisering af at bestem-

melsens formaringl er at sikre slutbrugerens ret til en kontrakt men at der ikke

teleretligt stilles krav om skriftlighed eller underskrift fra parterne og at

sposlashrgsmaringlet om kontraktindgaringelse er et sposlashrgsmaringl om aftaleindgaringelse der

som saringdan vil vaeligre omfattet af den almindelige aftaleret det vil sige aftalelo-

ven og forbrugeraftaleloven herunder forbrugeraftalelovens regler om fortry-

delsesret

10 TDC foreslaringr i oslashvrigt at ordlyden af selve sect 4 stk 2 aeligndres fra rdquohellip bestem-

melser om kontraktforhold helliprdquo til rdquohellip bestemmelser om slutbrugerens ret til

en kontrakt krav til indholdet af kontrakten helliprdquo

Ad bemaeligrkninger til sect 4 stk 2 ndash binding ndash kun forbrugeraftaler


snit) at bestemmelsen vil give hjemmel til fastsaeligttelse af regler om maksi-

male bindingsperioder TDC foreslaringr at det i lighed med lovforslagsbemaeligrk-

ningerne til den gaeligldende sect 10 stk 2 nr 1 (L 248 fra 2000 side 63 1

spalte nederst) praeligciseres at regler om maksimale bindingsperioder kun vil

omfatte udbud til forbrugere

Ad bemaeligrkninger til sect 4 stk 2 ndash misligholdelse og afbrydelse

Paring side 46 2 afsnit i bemaeligrkningerne til den foreslaringede sect 4 stk gentages

lovforslagsbemaeligrkningerne til den gaeligldende sect 10 stk 2 nr 3 om at der vil

kunne fastsaeligttes regler om at afbrydelse som foslashlge af misligholdelse kun maring

ske for den beroslashrte (ikke-betalte) tjeneste ogeller abonnement TDC er op-

maeligrksom paring at bestemmelsen implementerer EU-reglerne i forsyningspligt-

direktivets artikel 10 stk 2 (forsyningspligtomraringdet) og 29 stk 1 (generelle

krav) jf direktivets bilag I del A litra e Imidlertid beskytter reglen i reali-

teten daringrlige betalere og TDC foreslaringr derfor reglen aeligndres i overensstem-

melse med det nedenfor anfoslashrte

Reglen gaeliglder i dag for udbud af alle telenet og tjenester og uanset om kun-

den er forbruger eller erhvervsdrivende TDC foreslaringr at reglen fremadrettet

indskraelignkes til kun at gaeliglde paring forsyningspligtomraringdet jf minimumskravet

herom i forsyningspligtdirektivets artikel 10 stk 2 For tjenester udbudt

udenfor forsyningspligten stiller forsyningspligtdirektivets artikel 29 stk 1

saringledes ikke krav om fastsaeligttelse af regler

Saringfremt der kan paringvises saeligrligere forbrugerbeskyttelseshensyn foreslaringr TDC

alternativt at reglen indskraelignkes saring den fremadrettet kun gaeliglder paring forsy-

ningspligtomraringdet samt for tjenester udbudt udenfor forsyningspligten hvor

kunden er forbruger TDC bemaeligrker i den forbindelse at det saeligrlige beskyt-

telseshensyn som paringpeges paring side 42 i 2 afsnit (rdquofastnetabonnementets ka-

rakter af en livline herunder telefonens funktion som adgangsvej til en of-

fentlige alarmtjenesterdquo) med mobiltelefoniens store udbredelse i Danmark sy-

nes at vaeligre et staeligrkt foraeligldet argument for at opretholde reglen og dermed

beskytte daringrlige betalere

Ad bemaeligrkninger til sect 4 stk 2 ndash funktioner og faciliteter ndash kun forbrugsaf-

haeligngig debitering og kun forbrugeraftaler

Paring side 46 i 4 afsnit fremgaringr det af bemaeligrkninger til den foreslaringede sect 4 stk

2 hvilke funktioner og faciliteter det er hensigten at udstede regler om TDC

foreslaringr at det i lighed med lovforslagsbemaeligrkningerne til den gaeligldende sect

10 stk 2 nr 3 (L 248 fra 2000 side 64 1 spalte midtfor) praeligciseres at

kravet om tilraringdighedsstillelse af de naeligvnte faciliteter alene vil komme til at

11 omfatte tjenester hvori der indgaringr en forbrugsafhaeligngig debitering og alene

vil omfatte udbud til forbrugere TDC foreslaringr endvidere at foslashlgende tekst fra

de gaeligldende lovforslagsbemaeligrkninger gentages

rdquoDer vil i medfoslashr af bestemmelsen kunne fastsaeligttes specifikke krav til

de enkelte funktioner og faciliteter Det er dog hensigten at kravene

saring vidt muligt vil blive udformet saring de aringbner mulighed for en fleksibel

opfyldelse Der vil saringledes ved udmoslashntningen af hjemlen primaeligrt bli-

ve taget udgangspunkt i det overordnede beskyttelsesformaringl helliprdquo

Ad bemaeligrkninger til sect 4 stk 2 ndash funktioner og faciliteter ud over EU-krav

herunder takstoplysningsfacilitet

Udkastet til lovforslagsbemaeligrkninger paring side 46 3 sidste og 4 sidste afsnit

beskriver detaljeret muligheden for en fastholdelse af de danske saeligrregler

om takstoplysningsfaciliteter herunder andre former for takstoplysningsfacili-

teter end den i dag kendte

TDC finder ikke at der er grundlag for opretholdelse af regler om takstoplys-

ningsfaciliteter som garingr videre end reglerne i de bagvedliggende EU-regler

TDC anmoder derfor om at de naeligvnte afsnit udgaringr af lovforslagsbemaeligrknin-

gerne

Der henvises i oslashvrigt til TIrsquos hoslashringssvar og det deri anfoslashrte om behovet for

ophaeligvelse af de danske saeligrregler om takstoplysningsfaciliteter TDC tilslutter

sig fuldt ud TIrsquos hoslashringssvar og de deri anfoslashrte bemaeligrkninger

Ad bemaeligrkninger til sect 4 stk 2 - regler om intern undersoslashgelsesenhed

Udkastet til lovforslagsbemaeligrkninger paring side 46 2 sidste afsnit naeligvner ogsaring

muligheden for en anden regel som garingr videre end EU-kravene nemlig mu-

ligheden for fastsaeligttelse af regler om intern undersoslashgelsesenhed TDC finder

ikke at der er grundlag for opretholdelse af de danske saeligrregler om intern

undersoslashgelsesenhed som oprindeligt er fastsat med udgangspunkt i Telesty-

relsens rdquoregningsklageundersoslashgelserdquo i 1990rsquoerne Det boslashr vaeligre op til de en-

kelte selskaber selv at afgoslashre hvordan man vil organisere sig med henblik paring

at give kunderne den bedste kundeservice TDC opfordrer derfor til at disse

lovforslagsbemaeligrkninger udgaringr Hvis den danske saeligrregel om intern under-

soslashgelsesenhed imidlertid foreslarings opretholdt henstiller TDC at det angives i

lovforslagsbemaeligrkningerne at der ved fastsaeligttelse af regler om intern un-

dersoslashgelsesenhed vil vaeligre tale om danske saeligrregler der garingr videre end EUrsquos

krav og at der i lovforslagsbemaeligrkningerne gives en detaljeret begrundelse

hvorfor saringdanne regler findes noslashdvendige og hvem der i givet fald har paringpe-

get saeligrlige forbrugerbeskyttelseshensyn

Ad bemaeligrkninger til sect 4 stk 2 - regler om paringklage af tvister

Paring side 47 1 afsnit i bemaeligrkningerne til den foreslaringede sect 4 stk 2 anfoslashres

at der efter bestemmelsen ndash i lighed med gaeligldende ret - kan fastsaeligttes rdquoreg-

ler om mulighed for at paringklage tvisterrdquo om regningens stoslashrrelse (regningskla-

12 ger) TDC bemaeligrker hertil at teksten boslashr aeligndres saring det fremgaringr at der

alene er tale om fastsaeligttelse af regler om pligt til at give klagevejledning

Grundlaget for opretholdelse af regler om muligheden for at paringklage tvister

(til IT- og Telestyrelsen) jf den gaeligldende sect 10 stk 2 nr 5 litra d synes

saringledes ndash efter etableringen af Teleankenaeligvnet ndash ikke laeligngere at vaeligre til

stede

Ad sect 4 stk 4-8 ndash bemyndigelse til IT- og Telestyrelsen

TDC anmoder om en naeligrmere begrundelse for hvorfor det er IT- og Telesty-

relsen og ikke Videnskabsministeren der skal fastsaeligtte de naeligvnte regler om

grundlaeligggende slutbrugerrettigheder

Ad bemaeligrkningerne til sect 4 stk 4 ndash kvalitetskrav

Det fremgaringr af bemaeligrkningerne til den foreslaringede sect 4 stk 4 (side 47) at

den foreslaringede bestemmelse er ny TDC bemaeligrker hertil at den foreslaringede

bestemmelse i vidt omfang svarer til den gaeligldende bestemmelse i telelovens

sect 10 stk 2 nr 4 2 led TDC anmoder i den forbindelse om at det praeligcise-

res hvorvidt det er hensigten at foretage aeligndringer i reguleringen for saring vidt

angaringr kvalitetskrav idet foslashlgende lovforslagsbemaeligrkninger til den gaeligldende

bestemmelse (L248 fra 2000 side 65 1 spalte) ikke er gentaget i udkastet til

ny telelov

rdquohellip Det er fortsat Forskningsministeriets vurdering at der ikke umid-

delbart er behov for at udnytte hjemlen idet det som udgangspunkt

boslashr vaeligre en konkurrenceparameter blandt udbyderne hvilket kvali-

tetsniveau slutbrugerne tilbydes hos de enkelte selskaber Hvis mar-

kedsudviklingen giver anledning til markante generelle kvalitetsfor-

ringelser mht det samlede udbud af offentlige telenet eller teletje-

nester til slutbrugere vil det dog kunne blive relevant at fastsaeligtte

naeligrmere regler ogsaring paring dette omraringderdquo

Ad sect 4 stk 5 ndash oplysningsmaeligssige forpligtelser

Det fremgaringr af bemaeligrkningerne til den foreslaringede sect 4 stk 5 (side 47 3 sid-

ste afsnit) at den foreslaringede bestemmelse er ny TDC bemaeligrker hertil at 1

led af den foreslaringede bestemmelse i vidt omfang svarer til den gaeligldende be-

stemmelse i telelovens sect 10 stk 2 nr 1 om bla oplysningsmaeligssige forplig-

telser som er udmoslashntet i udbudsbekendtgoslashrelsens sect 11 TDC anmoder derfor

om at det praeligciseres hvis sigtet med bestemmelsen er en viderefoslashrelse af

de gaeligldende regler om oplysningsmaeligssige forpligtelser suppleret med de nye

krav i forsyningspligtdirektivet artikel 21 stk 3

Det foreslarings at ordlyden i bemaeligrkningerne til den foreslaringede sect 4 stk 5 paring

side 47 2 sidste afsnit aeligndres fra rdquoeventuelle gebyrer ved opsigelse af en

kontraktrdquo til rdquoeventuelle gebyrerrdquo jf dialogen mellem TI og Videnskabsmini-

steriet om gennemsigtighed paring gebyromraringdet

13 Det ses at bemaeligrkningerne til den foreslaringede sect 4 stk 5 paring side 47 sidste

afsnit er en delvis gengivelse af de nye bestemmelser i forsyningspligtdirekti-

vet artikel 21 stk 3 litra a og b Ordlyden i udkastet til lovforslagsbemaeligrk-

ninger er dog aeligndret i forhold til direktivteksten bla for saring vidt angaringr omta-

len i udkastet til lovforslagsbemaeligrkningerne af rdquolokaliseringstjenester mvrdquo

(litra b i direktivet omtaler rdquolokaliseringsoplysninger om den kaldende partrdquo)

Idet raeligkkevidden af 2 led i den foreslaringede bestemmelse hvorefter der kan

fastsaeligttes rdquoregler om udbydernes oplysningspligtrdquo er vanskelig af gennem-

skue foreslaringr TDC at sidste afsnit paring side 47 slettes og erstattes af en simpel

henvisning til indholdet af forsyningspligtdirektivets artikel 21 stk 3

Ad sect 4 stk 7 ndash netneutralitet

Da det paring europaeligisk og globalt plan fortsat er uafklaret hvilke standarder og

principper der skal anvendes i forhold til krav om netneutralitet er det TDCrsquos

opfattelse at det paring nuvaeligrende tidspunkt er for tidligt at fastsaeligtte detaljere-

de bestemmelser i teleloven eller dens bemaeligrkninger

TDC kan derfor tilslutte sig at lovforslaget alene indeholder en bemyndigelse

til at IT- og Telestyrelsen paring et senere tidspunkt kan fastsaeligtte regler om net-

neutralitet paring bekendtgoslashrelsesniveau

Ad bemaeligrkninger til sect 4 stk 9

Ordlyden i linje 3 i bemaeligrkningerne rdquohellip som naeligvnt i stk 1 og stk 4-8 helliprdquo boslashr

i overensstemmelse med ordlyden af selve sect 4 stk 9 aeligndres til rdquohellip som

naeligvnt i stk 1-8 helliprdquo

F Reglerne om bistand til politiet (sectsect 9-12)

Ad sect 9 ndash pligtsubjekt

Pligtsubjektet i bestemmelsen er ikke rettet i overensstemmelse med de nye

definitioner Idet bestemmelsen som hidtil kun skal rette sig mod udbydere af

tjenester til slutbrugere og ikke til udbydere af tjenester til samtrafikkunder

foreslarings det at ordlyden af bestemmelsen aeligndres til rdquoUdbydere af elektroni-

ske kommunikationsnet eller ndashtjenester der udbyder elektroniske kommuni-

kationsnet og -tjenester til slutbrugere skal helliprdquo

Ad bemaeligrkninger til sect 9 ndash Bistand til politiet herunder teleobservation og

sortering af datastroslashm

Den gaeligldende regel i telelovens sect 15 om teleobservation ndash og de dertil hoslash-

rende lovforslagsbemaeligrkninger ndash blev formuleret i al hast i marts 2006 Som

foslashlge har teksterne i lovforslagsbemaeligrkningerne fra 2006 til den gaeligldende sect

15 (L 219 fra 2006) bidraget til en raeligkke usikkerheder Udkastet til lovforsla-

get gentager en raeligkke af disse tekster fra lovforslaget fra 2006 TDC opfor-

drer til at naeligvnte usikkerheder ikke fastholdes ved at gentage teksterne

Der henvises i oslashvrigt til TIrsquos hoslashringssvar og det deri anfoslashrte om behovet for en

raeligkke praeligciseringer TDC tilslutter sig fuldt ud TIrsquos hoslashringssvar og de deri

anfoslashrte bemaeligrkninger

14

G Reglerne om forsyningspligt (sectsect 13-18)

Generelt ndash manglende overblik over aeligndring af forsyningspligtregler-

ne

Ad overblik over materielle aeligndringer af forsyningspligtreglerne

Det fremgaringr af bemaeligrkningerne til de foreslaringede sectsect 13-17 at der er tale om

rdquoindholdsmaeligssige viderefoslashrelserrdquo eller rdquodelvis indholdsmaeligssig viderefoslashrelserdquo

af de gaeligldende regler i telelovens sectsect 16-20 Det er derimod i flere tilfaeliglde ik-

ke anfoslashrt i lovforslagets bemaeligrkninger til sectsect 13-17 at der stilles forslag om

aeligndring af gaeligldende ret herunder ikke hvilke egentlige aeligndringer der fore-

slarings eller hvilke regler der foreslarings ophaeligvet Heller ikke pkt 414 i de almin-

delige bemaeligrkninger angiver praeligcist at der er tale om aeligndring af gaeligldende

ret paring forsyningspligtomraringdet Paring trods heraf indeholder de foreslaringede be-

stemmelser en raeligkke aeligndringer af gaeligldende ret jf nedenfor

Dertil kommer at de foreslaringede regler om forsyningspligt paring mange punkter

er reduceret i deres ordlyd Efter TDCrsquos opfattelse er reglerne som foslashlge heraf

i flere tilfaeliglde herved blevet upraeligcise TDC anmoder om at bestemmelserne

praeligciseres eller aeligndres tilbage til den nuvaeligrende ordlyd medmindre der oslashn-

skes en aeligndring af bestemmelsernes indhold eller medmindre der af logiske

grunde oslashnskes en sammenskrivning af visse eksisterende bestemmelser TDC

redegoslashr i gennemgangen nedenfor for hvilke af de foreslaringede bestemmelser

der efter TDCrsquos opfattelse boslashr praeligciseres eller aeligndres tilbage til den oprinde-

lige ordlyd Hvis der imidlertid i forbindelse med den foreslaringede reduktion af

reglernes ordlyd oslashnskes en egentlig indholdsmaeligssig aeligndring af reglerne om

forsyningspligt anmoder TDC om at dette anfoslashres praeligcist i lovforslagsbe-

maeligrkningerne herunder med en naeligrmere beskrivelse af aeligndringen

Samlet opfordrer TDC til at det tydeligt angives i lovforslaget hvilke aeligndrin-

ger paring forsyningspligtomraringdet der i realiteten foreslarings

Ad pkt 414 i de alm bemaeligrkninger - forholdet til TDCrsquos eksisterende forsy-

ningspligt

TDC anmoder om at det anfoslashres i lovforslaget ndash fx i pkt 414 til de alminde-

lige bemaeligrkninger ndash om de foreslaringede aeligndringer i forsyningspligtreglerne vil

faring betydning for TDCrsquos eksisterende forsyningspligt

Forsyningspligtydelser - sect 13

Ad indledende bemaeligrkninger til sect 13

De faeliglles indledende bemaeligrkninger til sect 13 er blandet med bemaeligrkninger til

sect 13 stk 1 og 2 hvilket vanskeliggoslashr laeligsningen

Idet den foreslaringede sect 13 stk 3 indeholder en aeligndring i forsyningspligtreg-

lerne jf nedenfor boslashr det fremhaeligves i de indledende bemaeligrkninger at der

med den foreslaringede sect 13 sker en aeligndring af gaeligldende ret

15 Det fremgaringr af 1 afsnit i bemaeligrkningerne at den foreslaringede sect 13 er en del-

vis viderefoslashrelse af gaeligldende lovs rdquosect 16 og sect 17 stk 1rdquo Ordlyden boslashr aelignd-

res til rdquoDen foreslaringede bestemmelse er en indholdsmaeligssig viderefoslashrelse af

den gaeligldende lovs sect 16 stk 1 og 5 og sect 17 stk 1 samt en delvis ind-

holdsmaeligssig viderefoslashrelse af den gaeligldende lovs sect 16 stk 2 Endvidere inde-

holder den foreslaringede sect 13 stk 3 en aeligndring af gaeligldende retrdquo

TDC bifalder at reglerne om forsyningspligt paring ISDN og faste kredsloslashb udgaringr

Ad sect 13 stk 1 ndash Formaringlsbestemmelse

I forhold til den gaeligldende sect 16 stk 1 er ordene i bestemmelsen om at der

er tale om en formaringlsbestemmelse udgaringet Den foreslaringede sect 13 stk 1 in-

deholder herefter ikke en egentlig regel men blot en slags konstatering hvil-

ket er lovteknisk usaeligdvanligt TDC foreslaringr derfor at bestemmelsens oprin-

delige ordlyd viderefoslashres saring det tydeligt fremgaringr at der er tale om en for-

maringlsbestemmelse TDC finder at der er behov for en formaringlsbestemmelse

og foreslaringr at bestemmelsen eventuelt udformes som en kombination af ord-

lyden af formaringlsbestemmelserne i den gaeligldende sect 1 stk 1 nr 2 og den

gaeligldende sect 16 stk 1

rdquoBestemmelserne i kapitlet har til formaringl at sikre alle slutbrugere der

oslashnsker dette adgang til en raeligkke forsyningspligtydelser herunder

adgang til visse grundlaeligggende elektroniske kommunikationstjene-

ster paring rimelige vilkaringr og til rimelige priserrdquo

Ad bemaeligrkninger til sect 13 stk 1 ndash formaringl og kvalitetskrav

Det fremgaringr af 4 afsnit i bemaeligrkningerne til den foreslaringede sect 13 at rdquoformaring-

let med forsyningspligten er at sikre at tjenester af hoslashj kvalitet er offentligt

tilgaeligngelige samt at tage hoslashjde for de tilfaeliglde hvor en slutbrugers behov

ikke opfyldes tilfredsstillende af markedetrdquo Formaringlsbeskrivelsen er ny i for-

hold til gaeligldende ret og det fremgaringr ikke af bemaeligrkningerne hvorfor for-

maringlsbeskrivelsen aeligndres herunder ikke om der med bemaeligrkningen om rdquohoslashj

kvalitetrdquo er lagt op til en aeligndring i forhold til gaeligldende ret

TDC bemaeligrker at den citerede formulering stammer fra artikel 1 i forsy-

ningspligtdirektivet som efter TDCrsquos opfattelse vedroslashrer direktivets generelle

bestemmelser om slutbrugerrettigheder og ikke direktivets bestemmelser om

forsyningspligt Derimod omhandler artikel 2 i forsyningspligtdirektivet bla

forsyningspligten Foslashlgende fremgaringr af artikel 2 (TDCrsquos understregning)

rdquohellip For at sikre at der stilles forsyningspligtydelser til raringdighed paring

markeder med fri og aringben konkurrence fastlaeliggger dette direktiv det

minimum af tjenester af en bestemt kvalitet hvortil alle slutbrugere

under hensyn til saeligrlige nationale forhold skal have adgang til en ri-

melig pris uden at dette medfoslashrer konkurrenceforvridning helliprdquo

16 TDC mener paring den baggrund ikke at der er grundlag for at fremsaeligtte forslag

om at formaringlet med forsyningspligtreglerne er at sikre tjenester af hoslashj kvali-

tet (i modsaeligtning til rdquobestemt kvalitetrdquo) TDC opfordrer derfor til at ordlyden

i bemaeligrkningerne paring side 61 4 afsnit - i overensstemmelse med direktiv-

teksten - aeligndres fra rdquohellip af hoslashj kvalitet helliprdquo til rdquohellip af en bestemt kvalitet helliprdquo

Ad sect 13 stk 2 ndash udpegning

Den foreslaringede regel sammenskriver to gaeligldende regler dels den gaeligldende

sect 17 stk 1 om udpegning af forsyningspligtudbydere (jf forsyningspligtdi-

rektivets artikel 8) dels den gaeligldende sect 16 stk 2 som oplister hvilke for-

syningspligtydelser der skal sikres adgang til (jf forsyningspligtdirektivets

artikel 3-7)

Efter TDCrsquos opfattelse boslashr de to regler fortsat vaeligre adskilte for derved at sik-

re enkeltheden i reglerne og for at sikre at IT- og Telestyrelsen fremstaringr

som pligtsubjektet i reglen om udpegning Reglerne er desuden adskilte i for-

syningspligtdirektivet Reglen om IT- og Telestyrelsens udpegning af forsy-

ningspligtudbydere kunne i den forbindelse eventuelt indgaring i en faeliglles para-

graf med den foreslaringede sect 14 stk 2 om IT- og Telestyrelsens fastsaeligttelse af

vilkaringr for varetagelse af forsyningspligten

Det foreslarings at det under alle omstaeligndigheder fremgaringr af bestemmelsen om

IT- og Telestyrelsens udpegning af forsyningspligtudbydere at udpegningen

sker rdquohellip paring grundlag af regler fastsat i medfoslashrer af sect 14 stk 1 nr 2rdquo

Ad sect 13 stk 2 ndash fastlaeligggelse af forsyningspligtydelser

I forhold til den gaeligldende sect 16 stk 2 er begrebet rdquoydelserrdquo (= forsynings-

pligtydelser) udgaringet af bestemmelsen Dette er uhensigtsmaeligssigt af foslashlgende

grunde 1) Bestemmelsen har til formaringl at fastlaeliggge hvilke forsyningspligt-

ydelser der skal udbydes i Danmark 2) Overskriften til kapitlet er rdquoforsy-

ningspligtydelserrdquo og 3) flere af kapitlets oslashvrige bestemmelser henviser tilba-

ge til rdquoforsyningspligtydelser naeligvnt i sect 13rdquo Det foreslarings derfor at ordlyden af

indledningen til sect 13 stk 2 afslutningsvis aeligndres til fx rdquohellip der forpligtes til at

udbyde foslashlgende forsyningspligtydelserrdquo

Ad sect 13 stk 2 nr 1 og 2 samt bemaeligrkningerne hertil ndash adskillelse af ad-

gang til net og adgang til telefoni

TDC er ikke enig i det anfoslashrte paring side 62 i afsnit 2 til lovforslagsbemaeligrknin-

gerne til sect 13 stk 2 nr 2 om rdquoat det skal vaeligre muligt for slutbrugeren at

adskille sit abonnement paring den ydelse der er omfattet af nr 1 [netadgangen]

fra sit abonnement paring den ydelse der er omfattet af nr 2 [taletelefonitjene-

sten]rdquo

Det giver ikke mening at adskille netadgang og taletelefoni i to forskellige

forsyningspligtydelser som herefter ville kunne udbydes af to forskellige for-

syningspligtudbydere De to tjenester hoslashrer sammen hvilket ogsaring ses af at

forsyningspligtdirektivets krav om netadgang og taletelefoni indgaringr i eacuten be-

17 stemmelse (artikel 4) lige som hver af direktivets andre krav om forsynings-

pligtydelser (nummeroplysningstjenester hhv handicaptjenester)

De foreslaringede bestemmelser i sect 13 stk 2 nr 1 og 2 er baseret paring den aelignd-

rede regel i forsyningspligtdirektivet artikel 4 som skelner mellem tilslutning

til nettet og adgang til telefoni over nettet Imidlertid omfatter forsynings-

pligtdirektivet ikke krav om levering af telefoni uden netadgang Dette frem-

garingr af direktivteksten i artikel 4 stk 3 (rdquohellip levering af hellip telefonitjeneste over

den i stk 1 omhandlede forbindelse helliprdquo) og ogsaring af teksten i den foreslaringede sect

13 stk 2 nr 2 (rdquoAdgang til hellip telefonitjeneste over det i nr 1 anfoslashrte hellip

netrdquo) Det bemaeligrkes i den forbindelse at hvis adskillelse skulle vaeligre mulig

ville forsyningspligtudbyder paring taletelefoni vaeligre noslashdsaget til at indgaring aftale

med netudbydere om samtrafikprodukter svarende til frit operatoslashrvalg hvil-

ket ikke kan vaeligre tilsigtet

For saring vidt angaringr sposlashrgsmaringlet om levering af netadgang uden telefoni forud-

saeligtter TDC at der heller ikke her er tilsigtet aeligndringer i gaeligldende ret der

garingr videre end kundens mulighed for at indgaring aftale med udbydere af telefoni

via fast operatoslashrvalg ndash inkl mulighed for adgang til internettet via dial-up

Bortset fra frit operatoslashrvalg understoslashttes levering af tjenester uden samtidig

levering af netadgang saringledes ikke af telemarkedets engrosprodukter

IT- og Telestyrelsen har desuden henvist til1 at Kommissionen har specifice-

ret (KOM (2007) 698 endelige forslag til aeligndring af direktiv 200222EF

mv side 10) at der ikke er tilsigtet en realitetsaeligndring af direktivet paring dette

punkt

Det maring derfor kunne laeliggges til grund at forsyningspligten som naeligvnt i arti-

kel 4 som hidtil kan opfyldes ved levering af netadgang inklusiv forbindelse til

en telefonitjeneste

TDC henstiller paring denne baggrund at det anfoslashrte paring side 62 i afsnit 2 til lov-

forslagsbemaeligrkningerne til sect 13 stk 2 nr 2 slettes

TDC foreslaringr endvidere at det overvejes at slaring sect 13 stk 2 nr 1 og 2 sam-

men til eacuten bestemmelse med foslashlgende ordlyd rdquoAdgang til et offentligt elek-

tronisk kommunikationsnet paring et fast sted samt adgang til en offentlig talete-

lefonitjeneste over denne netadgangrdquo

TDC forslaringr endvidere at afsnittene paring side 62 i lovforslagsbemaeligrkningerne til

sect 13 stk 2 nr 1 og nr 2 ndash som ogsaring boslashr slarings sammen ndash aeligndres tilbage til

samme raeligkkefoslashlge som er benyttet i lovforslaget om den gaeligldende telelov

(L248 fra 2000) herunder saringledes at afsnittet om teknologineutralitet kom-

mer foslashrst

1 I IT- og Telestyrelsens afgoslashrelse af 13 juli 2010 (side 7) om at TDCrsquos standardabon-nementer paring TDCrsquos telefonitjeneste er omfattet af forsyningspligten

18 Samlet finder TDC at det boslashr kunne laeliggges til grund at formuleringerne i

den foreslaringede sect 13 stk 2 nr 1 og 2 vedroslashrende adskillelse af netadgang

og adgang til telefoni ikke i praksis vil medfoslashre nogen aeligndring i forhold til de

gaeligldende forsyningspligtregler Videnskabsministeriet anmodes om at be-

kraeligfte dette

Ad bemaeligrkninger til sect 13 stk 2 nr 1 og 2 - stand-alone datakommunikation

Teksten i 2 afsnit paring side 62 indikerer at forsyningspligten paring netadgang

skal kunne understoslashtte datakommunikation uden at kunden har et telefoni-

abonnement paring linjen Der er tale om gentagelse af et tekstafsnit fra lovfors-

laget om den gaeligldende telelov (L248 fra 2000) som imidlertid er aeligndret en

smule saring naeligvnte misforstaringelse kan opstaring Det foslashlger af forsyningspligtdirek-

tivet artikel 4 stk 2 at rdquoTilslutningen skal kunne formidle tale- telefax- og

datakommunikation helliprdquo TDC anmoder paring den baggrund om at teksten i 2

afsnit tilrettes saring det fremgaringr mere tydeligt at kunden ikke har ret til netad-

gang og datakommunikation uden samtidig tegning af abonnement paring telefo-

ni Teksten i 2 afsnit kan fx aeligndres til rdquoFor saring vidt angaringr naeligvnte datakom-

munikation er det udgangspunktet at netadgangen skal understoslashtte overfoslashr-

sel af datakommunikation helliprdquo

TDC anmoder endvidere om at 2 afsnit afsluttes med en tekst som fortaeligller

at forpligtelsen til understoslashttelse af datakommunikation i dag kan opfyldes via

tilraringdighedsstillelse af internetadgang via dial-up fra forsyningspligtkundens

forbindelse til den offentlige taletelefonitjeneste

Ad bemaeligrkninger til sect 13 stk 2 nr 1 og 2 ndash forsyningspligt paring Bredbaringnd

I bemaeligrkningerne til sect 13 stk 2 nr 1 fremgaringr det i 3 afsnit paring side 62 at

ministeren med den foreslaringede sect 14 stk 1 rdquosom noget nyt hellip kan specifice-

re at der indfoslashres forsyningspligt paring internetforbindelser med bredbaringndsha-

stighederrdquo TDC er ikke enig i at det kan vaeligre muligt for ministeren at fast-

saeligtte regler om forsyningspligt paring bredbaringnd med hjemmel i den foreslaringede sect

14 stk 1 Indfoslashrelse af regler om forsyningspligt paring bredbaringnd kan efter

TDCrsquos opfattelse kun ske i henhold til saeligrskilt lovhjemmel eller ndash i det omfang

der stilles EU-krav om forsyningspligt paring bredbaringnd ndash i henhold til regler ud-

stedt i henhold til den foreslaringede sect 13 stk 3 Se herom TDCrsquos bemaeligrkninger

til de foreslaringede sect 13 stk 3 og sect 14 stk 1 nr 1 TDC anmoder derfor om

at 3 afsnit paring side 62 slettes

Ad bemaeligrkningerne til sect 13 stk 2 nr 4 ndash nummeroplysning

Det boslashr praeligciseres i bemaeligrkningerne at der er tale om forpligtelse til at ud-

byde en nummeroplysningstjeneste der indeholder samtlige numre inden for

den offentlige danske nummerplan som er tildelt slutbrugere (landsdaeligkken-

de nummeroplysningstjeneste)

Det boslashr ndash som i lovforslaget om den gaeligldende telelov (L248 fra 2000) ndash praelig-

ciseres at forsyningspligtudbyderens udbud af nummeroplysningstjenesten

sker paring basis af kortnummeret 118

19

Ad sect 13 stk 3 ndash bemyndigelse til fastsaeligttelse af regler om yderligere forsy-

ningspligtydelser

Paring trods af at det indledningsvis i bemaeligrkningerne til sect 13 er anfoslashrt at be-

stemmelserne i den foreslaringede sect 13 er en delvis indholdsmaeligssig viderefoslashrelse

af gaeligldende ret indeholder sect 13 stk 3 forslag om en markant ny regel

hvorefter ministeren bemyndiges til paring bekendtgoslashrelsesniveau at fastlaeliggge

at forsyningspligten skal omfatte flere grundlaeligggende forsyningspligtydelser

(hovedydelser) end dem der er oplistet i sect 13 stk 2

I dag fastsaeligttes det via lov hvilke hovedydelser der er omfattet af forsy-

ningspligten i Danmark jf telelovens sect 16 stk 2 Kun regler om det naeligrme-

re omfang af de enkelte forsyningspligtydelser (funktioner og faciliteter og

andre tekniske forhold) fastsaeligttes i dag af ministeren paring bekendtgoslashrelsesni-

veau

TDC finder det saeligrdeles betaelignkeligt at aeligndre ved det gaeligldende udgangs-

punkt om at forsyningspligten fastsaeligttes ved lov Henset til at forsynings-

pligten er forbundet med betydelige omkostninger for de udbydere der udpe-

ges til at varetage forsyningspligten boslashr det efter TDCrsquos opfattelse fortsat

vaeligre lovgiver der fastsaeligtter de overordnede regler om hvilke hovedydelser

der er omfattet af forsyningspligten Idet omfang der er tale om fremtidige

EU-krav kan TDC dog tilslutte sig at ministeren gives hjemmel til at udstede

regler om at forsyningspligten skal omfatte andre ydelser end de i dag kend-

te

TDC henstiller derfor at den foreslaringede sect 13 stk 3 praeligciseres i overens-

stemmelse med det anfoslashrte paring side 63 i udkastet til lovforslagsbemaeligrkninger

(i 3 afsnit af bemaeligrkningerne til stk 3) saring det fremgaringr direkte af lovtek-

sten at ministeren kun i det omfang der stilles EU-krav herom kan udstede

regler om at forsyningspligten skal omfatte andre hovedydelser end de i dag

kendte

TDC bemaeligrker i denne forbindelse at forsyningspligtdirektivet efter TDCrsquos

opfattelse ikke i dag indeholder regler om forsyningspligt paring bredbaringnd Se

herom TDCrsquos bemaeligrkninger til den foreslaringede 14 stk 1 nr 1 Bestemmel-

sen i den foreslaringede sect 13 stk 3 vil derfor feks kunne bruges hvis forsy-

ningspligtdirektivet paring et tidspunkt udvider maeligngden af forsyningspligtydel-

ser til ogsaring af omfatte bredbaringndsydelser

TDC bemaeligrker endvidere at det boslashr anfoslashres i lovforslagets almindelige be-

maeligrkninger pkt 52 og i skemaet paring side 35 at den foreslaringede regel i sect 13

stk 3 kan faring vidtgaringende oslashkonomiske konsekvenser for udbydere der paringlaeligg-

ges at varetage forsyningspligten paring eventuelle kommende og af EU kraeligvede

forsyningspligtydelser

20 Hjemmelsbestemmelser - sect 14


Det fremgaringr af det indledende afsnit i bemaeligrkningerne at den foreslaringede sect

14 er en indholdsmaeligssig viderefoslashrelse af gaeligldende lovs rdquosect 16 stk 4-7 sect 17

og sect 18rdquo Ordlyden boslashr aeligndres til rdquoDen foreslaringede bestemmelse er en ind-

holdsmaeligssig viderefoslashrelse af den gaeligldende lovs sect 16 stk 4 sect 17 stk 2-4

og sect 18rdquo

Ad sect 14 stk 1 nr 1 ndash omfanget af forsyningspligtydelser mv

Det fremgaringr af de indledende bemaeligrkninger til den foreslaringede sect 14 at be-

stemmelsen indholdsmaeligssigt viderefoslashrer den gaeligldende sect 16 stk 4 TDC for-

staringr lovforslaget saringdan at den foreslaringede sect 14 stk 1 nr 1 viderefoslashrer den

gaeligldende sect 16 stk 4 Imidlertid indeholder den foreslaringede sect 14 stk 1 nr

1 kun en gengivelse af eacuten ud af tre regler i den gaeligldende sect 16 stk 4 nem-

lig reglen i den gaeligldende sect 16 stk 4 nr 2 om fastsaeligttelse af naeligrmere reg-

ler om omfanget af forsyningspligtydelser Den foreslaringede nye sect 14 stk 1

nr 1 er saringledes markant reduceret i sin ordlyd i forhold til den gaeligldende sect

16 stk 4 som har foslashlgende ordlyd

rdquoStk 4 Forskningsministeren fastsaeligtter naeligrmere regler om

1) hvilke ydelser der er omfattet af stk 2 nr 4

2) omfanget af de i stk 2 naeligvnte forsyningspligtydelser herun-

der hvilke faciliteter og funktioner der er omfattet heraf og

3) omfanget af leveringspligten jf stk 3 rdquo

Foslashlgende fremgaringr af bemaeligrkningerne til den gaeligldende sect 16 stk 4

rdquohellip

Bestemmelsen i stk 4 nr 1 udgoslashr hjemmelsgrundlaget for den

naeligrmere afgraelignsning af hvilke forsyningspligtydelser der skal stilles

til raringdighed for handicappede idet dette ikke fremgaringr direkte af stk

2 nr 4

Bestemmelsen i stk 4 nr 2 vil danne grundlag for en afgraelignsning

af hvilke ydelser og faciliteter der skal indgaring i de enkelte forsynings-

pligtydelser jf ogsaring ovenfor under bemaeligrkningerne til stk 2 nr 1-

6 om afgraelignsningen heraf

Grundlaget for den paringgaeligldende regulering vil for saring vidt angaringr de i

stk 2 nr 1-3 naeligvnte forsyningspligtydelser bla vaeligre de krav der

foslashlger af EU-reguleringen hellip

Forskningsministeren bemyndiges desuden til at fastsaeligtte naeligrmere

regler vedroslashrende den naeligrmere afgraelignsning af leveringspligten jf

stk 4 nr 3 Bestemmelsen vil bla danne grundlag for fastsaeligttelse

af regler i lighed med dem som foslashlger af den gaeligldende regulering

vedroslashrende afgraelignsningen af forsyningspligtskillepunkt [nu nettermi-

neringspunkt] mv

I lighed med tidligere vil der desuden blive fastsat regler vedroslashrende

levering af forsyningspligtydelser til tekniske installationer som for

21 eksempel vindmoslashller parkeringsautomater broslashndanlaeligg pumper

overvaringgnings- og registreringsanlaeligg eller lignende Det er hensigten

at forsyningspligten fortsat skal omfatte en pligt til levering til disse

installationer Der vil i den forbindelse kunne fastsaeligttes regler om at

udpegede forsyningspligtudbydere kan fastsaeligtte saeligrskilte omkost-

ningsbaserede priser for etablering og drift i forbindelse med levering

af forsyningspligtydelser til saringdanne tekniske installationerrdquo

De fleste af disse gamle lovforslagsbemaeligrkninger er gengivet i udkastet til

lovforslag

TDC mener at der er markant forskel paring de tre hjemler i den gaeligldende sect 16

stk 4 jf de citerede lovbemaeligrkninger og at det derfor vil goslashre reglen i sect 14

stk 1 nr 1 upraeligcis og i vaeligrste fald aeligndrer reglen indholdsmaeligssigt hvis

den i sin ordlyd reduceres til kun at omfatte den ene af de tre nuvaeligrende

regler

Reglen i den gaeligldende sect 16 stk 4 sondrer saringledes mellem 1) fastsaeligttelse af

krav om udbud af egentlige (grundlaeligggende) forsyningspligtydelser paring handi-

capomraringdet 2) fastsaeligttelse af det naeligrmere tekniske omfang af forsynings-

pligtydelser og 3) fastsaeligttelse af regler om leveringspligtens omfang

Saeligrligt for saring vidt angaringr regler om fastsaeligttelse af rdquoleveringspligtens omfangrdquo

bemaeligrkes at det er denne regel der udgoslashr hjemmelsgrundlaget for regler

vilkaringr og afgoslashrelser om levering til tekniske installationer levering til husbaring-

de levering af antal linjer pr bolig og leveringens afslutningspunkt (NTP)

Regler om rdquoomfanget af forsyningspligtydelserrdquo vedroslashrer derimod sposlashrgsmaringlet

om det naeligrmere tekniske omfang af de grundlaeligggende forsyningspligtydel-

ser herunder hvilke konkrete funktioner og faciliteter forsyningspligtudbyde-

ren er forpligtet til at levere til kunden ndash bla mulighed for tonesignalering og

nummervisning jf bilag 1 del B til forsyningspligtdirektivet

TDC anmoder paring denne baggrund om at ordlyden af den gaeligldende sect 16 stk

4 opretholdes ved viderefoslashrelsen af bestemmelsen og at bemaeligrkningerne til

den forslaringede bestemmelse aeligndres tilbage til tekster svarende til lovforslaget

fra 2000 (L 248)

Ad bemaeligrkninger til sect 14 stk 1 nr 1 ndash forsyningspligt hvis der allerede fin-

des en acceslinje

TDC oslashnsker at reglen om omfanget af leveringspligten udnyttes til at fast-

saeligtte regler om at forsyningspligtudbyderen ikke er forpligtet til at levere

basal telefoni til slutkunder som paring samme adresse modtager levering af te-

leydelser fra andre udbydere som for eksempel er baseret paring raring kobber fra

TDCrsquos net I saringdanne tilfaeliglde er det efter TDCrsquos opfattelse rdquospild af samfunds-

ressourcerrdquo hvis TDC skal etablere ny acceslinje til kundens adresse med

henblik paring levering af forsyningspligtydelser naringr TDCrsquos net i forvejen daeligkker

22 adressen men aktuelt benyttes af en anden udbyder til levering til samme

kunde Ogsaring af denne grund oslashnsker TDC reglen om rdquoomfanget af leverings-

pligtenrdquo opretholdt og TDC anmoder om at naeligvnte problemstilling omtales i

lovforslagsbemaeligrkningerne

Ad bemaeligrkninger til sect 14 stk 1 nr 1 ndash forsyningspligtydelser (hovedydel-

ser)

Det er anfoslashrt i 1 afsnit i bemaeligrkningerne til sect 14 stk 1 nr 1 at rdquoDen fore-

slaringede bestemmelses stk 1 nr 1 udgoslashr hjemmelsgrundlaget for den naeligr-

mere afgraelignsning af hvilke forsyningspligtydelser der skal stilles til raringdighed

for slutbrugererdquo TDC er ikke enig i det anfoslashrte idet sposlashrgsmaringlet om hvilke

forsyningspligtydelser der skal stilles til raringdighed fastsaeligttes ved lov jf den

foreslaringede sect 13 Kun for saring vidt angaringr handicapomraringdet har det hidtil vaeligret

saringdan at ministeren har haft hjemmel til at fastsaeligtte krav om forsynings-

pligtydelser paring egen haringnd For saring vidt angaringr alle andre forsyningspligtydelser

har hjemlen til fastsaeligttelse af krav paring bekendtgoslashrelsesniveau hidtil kun om-

fattet det naeligrmere tekniske omfang af den enkelte forsyningspligtydelse jf

ogsaring ordlyden af den foreslaringede sect 14 stk 1 nr 1

Ad bemaeligrkninger til sect 14 stk 1 nr 1 ndash forsyningspligt paring bredbaringnd

Det er paring side 64 anfoslashrt i 3 afsnit i bemaeligrkningerne til sect 14 stk 1 nr 1 rdquoat

forsyningspligtdirektivet som noget nyt giver mulighed for at der kan indfoslash-

res forsyningspligt paring internet med bredbaringndshastigheder som en del af for-

syningspligtdirektivets ydelserrdquo TDC er ikke enig i det anfoslashrte idet forsy-

ningspligtdirektivet ingen steder omtaler forsyningspligt paring bredbaringnd og idet

ordlyden i artikel 4 stk 2 om datakommunikationshastigheder er praeligcis den

samme som hidtil nemlig rdquo ved transmissionshastigheder der er tilstraeligk-

kelige til at give funktionel adgang til internettet under hensyntagen til den

fremherskende teknologi der bruges af de fleste abonnenter samt hvad der

er teknologisk muligtrdquo Artikel 4 i direktivet indeholder saringledes ikke rdquosom no-

get nytrdquo regler om forsyningspligt paring bredbaringnd

Det vil efter TDCrsquos opfattelse vaeligre saeligrdeles uhoslashrt hvis ministeren ndash eller IT-

og Telestyrelsen jf den foreslaringede sect 65 om delegation ndash paring egen haringnd og

med hjemmel i den foreslaringede sect 14 stk 1 nr 1 kunne fastsaeligtte krav om

forsyningspligt paring bredbaringndsydelser Hvis dette skulle vaeligre tilfaeligldet opstaringr

samtidig tvivl om hvad forskellen paring hjemmelsbestemmelserne i den foreslaring-

ede sect 13 stk 3 og den foreslaringede sect 14 stk 1 nr 1 saring i oslashvrigt skulle vaeligre

Efter TDCrsquos opfattelse kan fastsaeligttelse af regler om forsyningspligt paring bred-

baringnd kun ske med direkte lovhjemmel eller ndash hvis der paring et tidspunkt stilles

EU-krav om forsyningspligt paring bredbaringnd ndash via ministerens udstedelse af be-

kendtgoslashrelse herom med hjemmel i den foreslaringede sect 13 stk 3

TDC anmoder paring denne baggrund om at det anfoslashrte paring side 64 i 3 afsnit til

bemaeligrkningerne til sect 14 stk 1 nr 1 aeligndres saring det svarer til ndash eller henvi-

ser til ndash det anfoslashrte paring side 62 i 2 afsnit til bemaeligrkningerne til sect 13 stk 2

23 nr 1 om at netadgang som udgangspunkt skal understoslashtte overfoslashrsel af da-

takommunikation ved transmissionshastigheder der er anvendelige for ad-

gang til basale internettjenester TDC bemaeligrker at direktivet krav om rdquofunk-

tionel adgang til internettetrdquo i dag opfyldes via tilraringdighedsstillelse af internet-

adgang via dial-up fra forsyningspligtkundens telefoniforbindelse

Ad bemaeligrkninger til sect 14 stk 1 nr 2 ndash udpegning

Der boslashr indsaeligttes rdquoTil stk 1 nr 2rdquo oslashverst paring side 65

Som anfoslashrt i relation til bemaeligrkningerne til den foreslaringede sect 13 stk 2 nr 1

og 2 er det TDCrsquos opfattelse at forsyningspligten paring netadgang og forsy-

ningspligten paring telefoni ikke kan ndash eller skal ndash adskilles Udpegningen af for-

syningspligtudbydere boslashr derfor tage hoslashjde for dette

Ad bemaeligrkninger til sect 14 og sect 14 stk 1 nr 3 ndash rammer for vilkaringr og fast-

saeligttelse af vilkaringr

Der boslashr indsaeligttes rdquoTil stk 1 nr 3rdquo nederst paring side 65

I foslashrste afsnit sidste linje boslashr rdquostk 3rdquo aeligndres til rdquostk 2rdquo

Det fremgaringr af de indledende bemaeligrkninger til den foreslaringede sect 14 at der er

tale om en indholdsmaeligssig viderefoslashrelse af bla den gaeligldende sect 17 Af lov-

forslagsbemaeligrkningerne til den gaeligldende sect 17 stk 4 fra 2007 (L141) frem-

garingr at der er tale om en indholdsmaeligssig viderefoslashrelse af det hidtidige stk 3

nr 2-3 Af lovforslagsbemaeligrkningerne til den oprindelige sect 17 stk 3 nr 2-3

fra 2000 (L 248) fremgaringr foslashlgende (vor fremhaeligvelse)

rdquoTil stk 3 nr 2

Der vil med hjemmel heri blive fastsat naeligrmere regler om Telestyrel-

sens fastsaeligttelse af vilkaringr for de udpegede forsyningspligtudbydere

Det er hensigten at viderefoslashre den gaeligldende bekendtgoslashrelsesregule-

ring hvorefter Telestyrelsen umiddelbart efter udpegningen af forsy-

ningspligtudbydere - uanset om dette sker umiddelbart eller efter of-

fentligt udbud - fastsaeligtter naeligrmere vilkaringr for udoslashvelsen af forsy-

ningspligten

Det er ligeledes hensigten at viderefoslashre den gaeligldende bekendtgoslashrel-

sesregulering hvorefter Telestyrelsens fastsaeligttelse af vilkaringr skal ske

efter forhandling med og paring grundlag af oplaeligg fra forsyningspligtud-

byderen

Udbydernes oplaeligg hertil vil have karakter af en selvangivelse hvori

angives hvordan udbyderne paringtaelignker at sikre forsyningspligten for

de paringgaeligldende ydelser og udbyderens raquoservicemaringllaquo for udbudet

Telestyrelsen vil som hidtil faring hjemmel til at fastsaeligtte vilkaringr for forsy-

ningspligtudbyderens udbud og levering af de omfattede forsynings-

pligtydelser der garingr videre end tilbudt af forsyningspligtudbyderen

(skaeligrpede krav) paring grundlag af de generelle regler om forsynings-

pligtens indhold minimumskrav til kvalitet mv der fastsaeligttes af

24 forskningsministeren med hjemmel i sect 18 Bortset herfra vil Telesty-

relsen ikke have mulighed for at fastsaeligtte vilkaringr der garingr videre end

det af forsyningspligtudbyderen fremsatte tilbudrdquo

Idet der er tale om en indholdsmaeligssig viderefoslashrelse anmoder TDC om at

ovennaeligvnte lovforslagsbemaeligrkninger gentages i bemaeligrkningerne til den fo-

reslaringede nye sect 14 stk 1 nr 3 TDC er opmaeligrksom paring at styrelsen har gen-

givet en del af de citerede lovforslagsbemaeligrkninger som bemaeligrkninger til

den foreslaringede nye sect 14 stk 2 Den vigtige saeligtning om at rdquoBortset herfra vil

Telestyrelsen ikke have mulighed for at fastsaeligtte vilkaringr der garingr videre end

det af forsyningspligtudbyderen fremsatte tilbudrdquo er imidlertid ikke med i ud-

kastet til lovforslag TDC anmoder om at dette sikres

Ad sect 14 stk 1 nr 4 2 punktum ndash fastsaeligttelse af regler om indhold af kon-

trakter om levering af forsyningspligtydelser

IT- og Telestyrelsen har oplyst at reglerne i den nye telelov som udgangs-

punkt ikke skal garing videre end de bagvedliggende EU-regler

Der findes ikke regler i forsyningspligtdirektivet om at der skal fastsaeligttes

saeligrlige krav til indholdet af kontrakter om levering af forsyningspligtydelser

Forsyningspligtdirektivets regler i artikel 20 om krav til indhold af kontrakter

er saringledes generelle regler som omfatter ethvert udbud af telenet og teletje-

nester

TDC undrer sig derfor over at den danske saeligrregel om krav til indholdet af

kontrakter om levering af forsyningspligtydelser som findes i den gaeligldende sect

18 stk 2 foreslarings viderefoslashrt med den foreslaringede sect 14 stk 1 nr 4 2 punk-

tum

Efter TDCrsquos opfattelse boslashr bestemmelsen i den foreslaringede sect 14 stk 1 nr 4

2 punktum derfor udgaring Se ogsaring nedenfor om lovforslagets forslag til ekspli-

citte regler om kontraktvilkaringr i den foreslaringede sect 14 stk 1 nr 4 2 punktum

litra a og b TDC anmoder om at der som minimum gives en naeligrmere be-

grundelse for forslaget om at viderefoslashre den danske saeligrregel

For god ordens skyld bemaeligrkes at TDC er opmaeligrksom paring at reglen i den

gaeligldende 18 stk 1 som foreslarings viderefoslashrt med den foreslaringede sect 14 stk 1

nr 4 1 punktum udgoslashr hjemmelsgrundlaget for implementeringen af artikel

10 stk 1 i forsyningspligtdirektivet om forbud mod bundtning af forsynings-

pligtydelser og andre ydelser TDC har derfor naturligvis ikke bemaeligrkninger

til implementering af reglen i den foreslaringede sect 14 stk 1 nr 4 1 punktum

Ad sect 14 stk 1 nr 4 litra a ndash kontraktvilkaringr om kompensation



for saring vidt angaringr kompensation og tilbagebetaling Reglen i artikel 20 stk 1

litra f om kontraktvilkaringr vedroslashrende rdquoeventuelle kompensations- og tilbage-

25 betalingsregler saringfremt tjenesternes kontraktfaeligstede kvalitetsniveau ikke

opfyldesrdquo er saringledes en generel regel som omfatter ethvert udbud af teletje-

nester Med udkastet til lovforslags foreslarings de generelle regler i artikel 20

implementeret i dansk ret med den foreslaringede sect 4 stk stk 2

TDC er derfor uforstaringende overfor hvorfor der med den foreslaringede sect 14 stk

1 nr 4 litra a stilles foreslag om en dansk saeligrregel om kontraktvilkaringr for

kompensation paring forsyningspligtomraringdet TDC opfordrer derfor til at den fo-

reslaringede regel enten udgaringr eller at der i lovforslagsbemaeligrkningerne gives en

detaljeret begrundelse for den danske saeligrregel

Det bemaeligrkes i oslashvrigt at ordlyden af bestemmelsen i den foreslaringede sect 14

stk 1 nr 4 litra a er aeligndret i forhold til den gaeligldende sect 18 stk 2 nr 1

Saringledes henviser den foreslaringede nye regel baringde til kvalitetskrav fastsat i med-

foslashr af den generelle slutbrugerregulering (den foreslaringede sect 4 stk 4) og i

medfoslashr af forsyningspligtreguleringen (den foreslaringede sect 14 stk 2) TDC an-

moder om at aeligndringen forklares naeligrmere TDC laeliggger til grund at regler

udstedt paring forsyningspligtomraringdet ikke kan finde anvendelse i forhold til for-

syningspligtudbyderes udbud af net og tjenester udenfor forsyningspligtomraring-

det

Ad sect 14 stk 1 nr 4 litra b ndash kontraktvilkaringr om sikkerhedsstillelse

Den foreslaringede sect 14 stk 1 nr 4 litra b er en uaeligndret viderefoslashrelse af den

gaeligldende danske saeligrregel i sect 18 stk 2 nr 2 som blev skrevet ind i telelo-

ven i 2007 (lovforslag L141) Den foreslaringede bestemmelse indebaeligrer at der

skabes direkte lovhjemmel til at TDCs abonnementsvilkaringr for forsynings-

pligtydelser - hvis disse indeholder bestemmelser om sikkerhedsstillelse - skal

opfylde visse krav (om at vilkaringr om sikkerhedsstillelse skal opregnes udtoslashm-

mende)


saeligrlige krav til indholdet af kontraktvilkaringr om sikkerhedsstillelse End ikke

forsyningspligtdirektivets regler i artikel 20 om generelle krav til indhold af

kontrakter indeholder saringdanne regler

Efter TDCrsquos opfattelse er der ikke ndash og har aldrig vaeligret ndash behov for danske

saeligrregler om sikkerhedsstillelsesbestemmelserne i TDCrsquos abonnementsvilkaringr

for forsyningspligtydelser Af denne grund protesterede TDC ogsaring over at

lovaeligndringen fra 2007 cementerede sikkerhedsstillelsesbestemmelserne med

direkte lovtekst Frem til 2006 indeholdt hverken lovteksten eller lovbemaeligrk-

ningerne omtale af sikkerhedsstillelsesbestemmelserne i TDCs abonnements-

vilkaringr men af historiske grunde var der fastsat danske saeligrregler om kon-

traktvilkaringr om sikkerhedsstillelse paring bekendtgoslashrelsesniveau

TDC anmoder paring den baggrund om at den danske saeligrregel i den foreslaringede

sect 14 stk 1 nr 4 litra b udgaringr af lovforslaget Saringfremt der efter myndighe-

derne opfattelse maringtte vaeligre behov for fastsaeligttelse af regler om krav til kon-

26 traktvilkaringr om sikkerhedsstillelse vil dette kunne ske paring bekendtgoslashrelsesni-

veau med hjemmel i den foreslaringede sect 18 stk 1 nr 4 1 punktum som efter

sin ordlyd er generel

For god ordens skyld bemaeligrkes at TDC naturligvis efter almindelige forbru-

gerretlige principper vil sikre slutkunderne rimelige vilkaringr og at TDC kun vil

stille krav om sikkerhedsstillelse hvis TDC berettiget antager at kundens be-

talingsforpligtelser ikke vil blive opfyldt

Ad bemaeligrkninger til sect 14 stk 1 nr 4 ndash grundlaeligggende brugerrettigheder


I 2 afsnit 1 linje af bemaeligrkningerne til den foreslaringede sect 14 nr 1 stk 4

boslashr rdquonr 4 litra brdquo aeligndres til rdquonr 4 litra a og brdquo


boslashr rdquonr 4 litra ardquo aeligndres til rdquonr 4 litra a og brdquo

Levering til alle der anmoder om det - sect 15

Ad bemaeligrkninger til sect 15


15 er en viderefoslashrelse af gaeligldende lovs rdquosect 16 stk 4rdquo Ordlyden boslashr aeligndres

til rdquoDen foreslaringede bestemmelse er en viderefoslashrelse af den gaeligldende lovs sect

16 stk 3

Af lovforslagsbemaeligrkningerne til den gaeligldende sect 16 stk 3 fra 2000 (L 248)

fremgaringr foslashlgende (vor fremhaeligvelse)

rdquoTil stk 3

Bestemmelsen er en udbygget viderefoslashrelse af den gaeligldende be-

stemmelse i sect 3 stk 4 i lov om forsyningspligt og visse forbruger-

forhold inden for telesektoren Bestemmelsen fastlaeliggger hvad forsy-

ningspligt indebaeligrer

I forsyningspligtbegrebet ligger saringledes foslashrst og fremmest en leve-

ringspligt der indebaeligrer at de ydelser der er omfattet af forsy-

ningspligten skal stilles til raringdighed for enhver bruger i Danmark der

anmoder herom Der kan vaeligre force majeure lignende situationer

hvor opfyldelse af forsyningspligten ikke er mulig herunder eksem-

pelvis i situationer hvor forsyningspligtudbyderens personale er om-

fattet af en arbejdskonflikt af et omfang der i praksis goslashr det umuligt

(teknisk og oslashkonomisk) for forsyningspligtudbyderen at opfylde forsy-

ningspligten ved brug af eget personale Hvorvidt en saringdan situation

foreligger vil afhaelignge af en konkret vurdering i den enkelte sag Le-

veringspligten gaeliglder endvidere alene inden for de rammer der

fremgaringr af regler og vilkaringr der fastsaeligttes for forsyningspligtudbyde-

ren Leveringspligten er saringledes ikke i alle tilfaeliglde ubetinget idet for-

27 syningspligtudbyderen feks i medfoslashr af de naeligvnte vilkaringr eller regler

eventuelt vil kunne stille krav om sikkerhedsstillelse mv

Leveringen skal desuden ske til forud fastsatte maksimalpriser jf sect

19 og i overensstemmelse med regler og vilkaringr fastsat i medfoslashr af sect

16 stk 4 sect 17 stk 2 og sect 18rdquo (vor fremhaeligvelse)

Idet der er tale om en viderefoslashrelse af den gaeligldende sect 16 stk 3 anmoder

TDC om at ovennaeligvnte lovforslagsbemaeligrkninger gentages i bemaeligrkningerne

til den foreslaringede nye sect 14 stk 1 nr 3 TDC er opmaeligrksom paring at langt de

fleste af de citerede lovforslagsbemaeligrkninger allerede er i gengivet i udkastet

til lovforslag Den vigtige saeligtning om at rdquoBestemmelsen fastlaeliggger hvad

forsyningspligt indebaeligrerrdquo er imidlertid ikke med i udkastet til lovforslag TDC

anmoder om at dette sikres

I sidste afsnit af bemaeligrkningerne til den foreslaringede sect 15 stk 1 boslashr ordlyden

aeligndres til rdquoDen foreslaringede sect 15 indebaeligrer at tilfaeliglde af en kundes gentagne

eller grove misbrug af en abonnementsaftale om en forsyningspligtydelse

med betydelig risiko for fremtidig misbrug af den paringgaeligldende forsyningspligt-

ydelse kan begraelignse leveringspligten for forsyningspligtudbyderen feks i

tilfaeliglde hvor forsyningspligtydelsen har vaeligret anvendt til omfattende chikane

eller trusler helliprdquo

Maksimalprisregulering - sect 16

Ad sect 16 stk 1 nr 1

Ordlyden af den foreslaringede sect 16 stk 1 nr 1 boslashr aeligndres til rdquo1) Kravene til og

beregning af maksimalpriser for forsyningspligtydelser naeligvnt i sect 13 stk 2

herunder helliprdquo


Det fremgaringr af bemaeligrkningerne til den foreslaringede sect 16 at bestemmelsen im-

plementerer forsyningspligtdirektivets artikel 10 Dette ses ikke at vaeligre til-

faeligldet

Ad bemaeligrkninger til sect 16 stk 1 nr 2 ndash ens listepriser

Reglen om ens listepriser landsdaeligkkende er indfoslashrt i dansk ret i forbindelse

med aeligndringen i maksimalprisreguleringen i 2005 og reglen er i dag udmoslashn-

tet i forsyningspligtbekendtgoslashrelsen sect 25 om at TDC overalt i Danmark skal

opkraeligve samme oprettelsespris for oprettelse af abonnement paring forsynings-

pligtydelser Med IT- og Telestyrelsens afgoslashrelse fra juli 2010 om at alle

standardabonnementer paring TDCrsquos telefonitjeneste (PSTN) er omfattet af forsy-

ningspligten forhindrer reglen TDC i at differentiere oprettelsesprisen for op-

rettelse af standardabonnement paring TDCrsquos PSTN-tjeneste som kan ske uden

anlaeligg (-gt lav oprettelsespris) fra oprettelsesprisen for oprettelse af forsy-

ningspligtabonnement paring TDCrsquos PSTN-tjeneste som kraeligver anlaeligg af netad-

gang (-gt hoslashj men rimelig oprettelsespris) TDC anmoder paring den baggrund

om at reglen i den foreslaringede sect 16 stk 1 nr 2 udgaringr af lovforslaget eller

28 alternativt udmoslashntes paring en saringdan maringde at naeligvnte prisdifferentiering ikke

forhindres


I 1 afsnit sidste linje skal rdquostk 3rdquo formentlig aeligndres til rdquostk 2rdquo

Underskudsfinansiering af forsyningspligten ndash sect 17

Ad sect 17 stk 1

Paring trods af at det i lovforslagsbemaeligrkningerne er anfoslashrt at der er tale om

en indholdsmaeligssig viderefoslashrelse er reglerne om underskudsfinansiering laeligg-

ges der op til en markant aeligndring af bestemmelsen AEligndringerne er bla foslashl-

gende

bull De gaeligldende regler herunder reglerne i bilag 3 til forsyningspligtbe-

kendtgoslashrelsen er baseret paring opgoslashrelse af rdquodokumenteret underskud ved

udbud af forsyningspligtydelserrdquo mens reglerne i de foreslaringede nye regler

er baseret paring opgoslashrelse af rdquodokumenterede nettoomkostningerrdquo

bull TDCrsquos mulighed for at faring daeligkket rdquodokumenterede nettoomkostningerrdquo goslash-

res betinget af at varetagelsen af forsyningspligten efter IT- og Telesty-

relsens skoslashn udgoslashr en urimelig byrde for TDC

Efter TDCrsquos opfattelser er den foreslaringede nye begrebsanvendelse (rdquonettoom-

kostningerrdquo) saeligrdeles upraeligcis og det er saeligrdeles svaeligrt at gennemskue kon-

sekvensen af den foreslaringede aeligndring TDC henstiller derfor at det praeligcise-

res hvordan omkostninger skal defineres Der boslashr vaeligre tale om fuldt alloke-

rede omkostninger lige som det kendes fra de regulatoriske forrretningsom-

raringderegnskaber og som forsyningspligtregnskaberne tidligere har bygget paring

Med hensyn til bestemmelsen om at underskudsfinansiering kun kan finde

sted hvis IT- og Telestyrelsen skoslashnner at forsyningspligten udgoslashr en urimelig

byrde for TDC henstiller TDC at retningslinjerne for udoslashvelsen af dette skoslashn ndash

som er anfoslashrt i bemaeligrkningerne til den foreslaringede sect 17 stk 1 og som umid-

delbart forekommer rimelige ndash goslashres udtoslashmmende

TDC henstiller endvidere at det praeligciseres at underskudsfinansiering skal

ske for hver pakke for sig Derved undgarings at den foreslaringede sect 17 kommer i

modstrid med reglerne i forsyningspligtdirektivet (artikel 82121 og 133)

hvorefter omkostninger ved forsyningspligtydelser som ligger udover EU-

kravene ikke kan sektorfinansieres Foslashlgende fremgaringr saringledes at betragtning

25 i direktiv 200222 rdquoDe enkelte medlemsstater har ret til at indfoslashre saeligrfo-

ranstaltninger (som ikke er omfattet af forsyningspligten) og finansiere dem i

overensstemmelse med EF-lovgivningen men de maring ikke finansiere dem via

bidrag fra markedsaktoslashrernerdquo Der henvises endvidere TDCrsquos bemaeligrkninger i

hoslashringssvaret del 1

Ad bemaeligrkningerne til sect 17

Ifoslashlge den foreslaringede sect 17 stk 1 kan forsyningspligtudbydere faring daeligkket

rdquodokumenterede nettoomkostningerrdquo som efterfoslashlgende i bestemmelsen defi-

29 neres som foslashlger rdquoNettoomkostninger beregnes som forsyningspligtudbyde-

rens samlede underskud ved tilvejebringelse og levering af samtlige hellip forsy-

ningspligtydelser hellip med fradrag af vaeligrdien af forsyningspligtudbyderens

eventuelle immaterielle fordele ved at varetage forsyningspligtenrdquo

I bemaeligrkningerne til den foreslaringede sect 17 er nettoomkostninger imidlertid an-

derledes defineret rdquoVed nettoomkostningerne for varetagelse af forsynings-

pligten forstarings forskellen mellem nettodriftsomkostninger inklusiv forsynings-

pligten og nettoomkostninger eksklusiv forsyningspligten dog saringledes at der

tages hoslashjde for eventuelle immaterielle fordelerdquo

Endelig er begrebet defineret anderledes i de bagvedliggende EU-regler i for-

syningspligtdirektivets artikel 12-13 samt isaeligr bilag IV til direktivet rdquoNetto-

omkostningerne ved forsyningspligten beregnes som forskellen mellem de

nettodriftsomkostninger en udpeget virksomhed har med denne pligt og de

nettodriftsomkostninger den ville have haft uden denne pligtrdquo

TDC anmoder om at der bringes overensstemmelse mellem definitionerne saring

tvivl om bestemmelsens indhold imoslashdegarings

Ad bemaeligrkningerne til sect 17 stk 3

Det fremgaringr af bemaeligrkningerne til den foreslaringede sect 17 stk 3 at rdquoImmateri-

elle fordele forstarings som den goodwill eller markedsfoslashringsvaeligrdi som forsy-

ningspligtudbyderen kan opnaring ved at varetage forsyningspligten herunder

den centrale markedsposition som forsyningspligten afstedkommerrdquo TDC er

ikke enig i at varetagelsen af forsyningspligten indebaeligrer hverken goodwill

eller markedsfoslashringsvaeligrdi TDC er heller ikke enig i at forsyningspligten af-

stedkommer en central markedsposition

TDC henstiller at det i lovforslagsbemaeligrkningerne praeligciseres naeligrmere

hvordan rdquoimmaterielle fordelrdquo skal goslashre op

Ad sect 17 stk 4 ndash medfinansiering af forsyningspligt

Formuleringen af den foreslaringede sect 17 stk 4 indebaeligrer at udbydere af tjene-

ster som udbydes i konkurrence med eventuelle nye forsyningspligtydelser

fastlagt med hjemmel i sect 13 stk 3 ndash herunder bredbaringndsudbydere hvis der

fastsaeligttes regler om forsyningspligt paring bredbaringnd med hjemmel i sect 13 stk 3

ndash ikke vil blive forpligtet til medfinansiering TDC finder ikke dette rimeligt

Hvis forsyningspligten udvides til at omfatte bredbaringnd eller andre nye forsy-

ningspligtydelser boslashr pligten til medfinansiering ogsaring paringhvile udbydere af

bredbaringnd

TDC foreslaringr at det praeligciseres i lovforslagsbemaeligrkningerne til den foreslaringe-

de sect 17 stk 4 at udbydere af enhver form for netadgang ogeller telefoni

herunder mobiltelefoni vil vaeligre omfattet af reglen om medfinansiering (tek-

nologineutralitet)

30 Ad udkastets sect 17 stk 5 og bemaeligrkningerne hertil ndash TDCrsquos mulighed for at

udbyde abonnementer udenfor forsyningspligten

Det fremgaringr bemaeligrkningerne at den foreslaringede sect 17 stk 5 er en indholds-

maeligssig viderefoslashrelse af gaeligldende ret Den foreslaringede sect 17 stk 5 svarer til

den gaeligldende sect 20 stk 5 Af lovforslagsbemaeligrkningerne til den gaeligldende sect

20 stk 5 fra 2000 (L 248) fremgaringr foslashlgende

rdquoTil stk 4-7

En afgoslashrelse efter stk 3 udloslashser en forpligtelse for udbydere som

naeligvnt i stk 4 og 5 til at medfinansiere det paringgaeligldende underskud

Saeligrreglen i stk 5 er begrundet i at forsyningspligtselskabet ud over

forsyningspligtabonnementet vil kunne tilbyde andre - og evt billige-

re - former for telefoniabonnementer og lign til visse kundegrupper

paring samme maringde som andre markedsaktoslashrer

Herved vil der kunne opstaring den situation at forsyningspligtabonne-

mentet primaeligrt anvendes til levering af telefoniydelser til kundegrup-

per hvor leveringen medfoslashrer underskud

Det understreges at forsyningspligtselskabet i denne situation paring

samme maringde som andre markedsaktoslashrer vil blive paringlagt at bidrage

til en eventuel medfinansiering af forsyningspligtabonnementerne paring

grundlag af sin omsaeligtning ved at udbyde andre former for telefoni-

abonnementer og lign Herved undgarings en mulig konkurrenceforvrid-

ning

Stk 4-5 angiver udtoslashmmende hvilke udbydere der kan blive paringlagt

at bidrage til finansieringen af forsyningspligten (vor fremhaeligvelse)

Idet der er tale om en viderefoslashrelse af den gaeligldende sect 20 stk 5 henstiller


til den foreslaringede nye sect 17 st 5 TDC bemaeligrker at den vigtige saeligtning om

at rdquoder kunne opstaring den situation at forsyningspligtabonnementet primaeligrt

anvendes til levering af telefoniydelser til kundegrupper hvor leveringen

medfoslashrer underskudrdquo er helt central i forbindelse med den verserende sag

hvor IT- og Telestyrelsen har truffet afgoslashrelse om at standardabonnementer

paring TDCrsquos telefonitjeneste (PSTN) er omfattet af forsyningspligten Afgoslashrelsen

er anket til Teleklagenaeligvnet

H NP-regler (sect 25-28)


I Sektorspecifik konkurrenceregulering (sectsect 32-56)

Den naeligrmere beskrivelse af formaringl og rammerne for den sektorspecifikke re-

gulering boslashr fremgaring af bemaeligrkningerne til indledningen af afsnit IV eller i det

mindste i forbindelse med lovens overordnede formaringlsbestemmelse i sect 1 jf

TDCs bemaeligrkninger hertil i hoslashringssvarets del 1

31 Ad sect 32 stk 2 ndash interoperabilitet

Det fremgaringr at bestemmelsen i forhold til gaeligldende lov sect 44 kan anvendes til

at paringlaeliggge forpligtelser der garingr videre end hvad der kan paringlaeliggges en SMP

udbyder eksempelvis pligt til at sikre interoperabilitet mellem tjenester Det

er uklart hvad der menes med rdquointeroperabilitetrdquo eller andre videregaringende

forpligtelser TDC anmoder derfor om at det i lovbemaeligrkningerne praeligciseres

hvilke forpligtelser der kan paringlaeliggges efter denne bestemmelse

Ad sect 33 stk 2 og sect 41 stk 1 - tilbud om netadgang og samtrafik

Forpligtelse aeligndres fra en pligt til at rdquoimoslashdekomme rimelige anmodningerrdquo til

en pligt om aktivt at rdquotilbyderdquo aftaler om netadgang og samtrafik Det er no-

get uklart hvad der egentligt i praksis ligger i forpligtelsen til (aktivt) at tilby-

de netadgang og om der er tiltaelignkt nogen aeligndring i forhold til den adfaeligrd

SMP udbyderen udoslashver i henhold til den gaeligldende bestemmelse

Efter branchemoslashde med IT- og Telestyrelsens den 16 august 2010 forstod

TDC at det er IT- og Telestyrelsen opfattelse at bestemmelsen ikke medfoslashrer

en yderligere aktiv forpligtelse i forhold til hvordan TDC i dag agerer TDC

forstaringr at det er IT- og Telestyrelsens opfattelse at forpligtelsen til aktivt at

afgive et tilbud foslashrst indtraeligder - efter almindelige aftaleretlige principper -

naringr en part fremsaeligtter en anmodning til SMP-udbyderen om at denne skal

komme med et tilbud Herefter er vil SMP udbyderen efter lovens sect 33 stk 2

vaeligre forpligtet til at fremsaeligtte et tilbud der overholder de (ad-

gangs)forpligtelser som SMP udbyderen er paringlagt efter loven TDC skal op-

fordre til at dette praeligciseres i lovbemaeligrkningerne

Ad sect 34 ndash hemmeligholdelse (vandtaeligtte skotter) Det fremgaringr af lovbemaeligrkningerne at der iht den gaeligldende retstilstand skal

foretages aktive forholdsregler for at beskytte oplysninger mod at blive tileg-

net af uvedkommende og i den forbindelse fremhaeligves det at en intern in-

struks ikke i sig selv kan vaeligre tilstraeligkkelig Denne fortolkning synes ikke at

kunne udledes af den bagvedliggende direktivtekst eller direktivets betragt-

ninger I sammenligning med andre omraringder med mere forretningskritiske og

personfoslashlsomme oplysninger ndash eksempelvis sundhedspersonales adgang til

patientoplysninger politifolks adgang til strafferegisteret og advokater og re-

visorers adgang til interne journalsystemer ndash er der ikke tilsvarende krav Paring

disse omraringder vil personale som ikke har et lovligt formaringl med at tilegne sig

oplysningerne alligevel kunne skaffe sig adgang til oplysningerne men de vil

handle i strid med ansaeligttelsesretlige regler hvilket anses som et tilstraeligkke-

ligt vaeligrn mod kompromittering af oplysningernes fortrolighed

Det boslashr derfor ogsaring paring teleomraringdet vaeligre muligt for udbyderne at sikre sig

ved at udstede instrukser til de medarbejdere som ikke maring tilegne sig fortro-

lige oplysninger Udbyderne boslashr som udgangspunkt kunne opfylde forpligtel-

sen hvis det kan dokumentere at saringdanne instrukser er udstedt Omvendt

maring det have formodningen imod sig at udbyderen har overholdt forpligtel-

32 sen hvis en medarbejder trods instruksen tilegner sig de fortrolige oplysnin-

ger

Ad sect 35 ndash teknisk regulering af netadgang

Det fremgaringr af bemaeligrkningerne til sect 35 at der ikke findes behov for at vide-

refoslashre bestemmelserne i den gaeligldende lovs sect 50 om afbrydelse af samtrafik

idet det adgangen til afbrydelse hertil foslashlger af rdquonetadgangs- og samtrafik-

forpligtelsens naturrdquo og at forholdet vil blive behandlet iht IT- og Telestyrel-

sens tilsyn efter sect 51

TDC finder det betaelignkeligt at det nu helt er udgaringet af loven under hvilke

forhold SMP udbyderen kan foretage afbrydelse af igangvaeligrende netadgang

og samtrafik Det er uklart om den gaeligldende retstilstand opretholdes eller om

IT- og Telestyrelsen i kraft af den rdquofrierdquo tilsynsbefoslashjelse i sect 51 frit kan skoslashnne

hvornaringr en afbrydelse er inden eller uden for de forpligtelser udbyderen er

paringlagt TDC skal derfor opfordre til at det praeligciseres at der ikke i forhold til

gaeligldende ret er tiltaelignkt nogen indskraelignkning i SMP udbyderens adgang til at

afbryde netadgang og samtrafik

sect 39 stk 3 - Kollektiv dominans

For at praeligcisere bestemmelsen saring den svarer til EU praksis boslashr de foreslaringede

lovbemaeligrkingerne i udkastet udgaring og erstattes af bemaeligrkninger hvor der

foretages en eksplicit henvisning til EU Kommissionens retningslinjer

Efter TDCrsquos umiddelbare vurdering synes IT- og Telestyrelsens anvendelse af

begrebet adjacent marked som en strammere fortolkning end der kan udle-

des af rammedirektivet idet IT- og Telestyrelsen automatisk slutter fra adja-

cent til konstatering af SMP status

I den forbindelses boslashr foslashlgende fra direktivet fremhaeligves i lovbemaeligrkninger-

ne

rdquoNaringr en virksomhed har en staeligrk markedsposition paring et bestemt

marked (det primaeligre marked) kan den ogsaring betegnes som havende

en staeligrk markedsposition paring et naeligrtbeslaeliggtet marked (det sekun-

daeligre marked) hvis forbindelserne mellem de to markeder muliggoslashr

at markedspositionen paring det primaeligre marked kan overfoslashres til det

sekundaeligre marked og dermed yderligere styrker virksomhedens mar-

kedsposition Derfor kan der for at forhindre en saringdan overfoslashrsel ta-

ges afhjaeliglpende foranstaltninger i anvendelse paring det sekundaeligre

marked jf artikel 9 10 11 og 13 i direktiv200219EF (i det foslashlgen-

de benaeligvnt raquoadgangsdirektivetlaquo) og saringfremt disse afhjaeliglpende for-

anstaltninger viser sig utilstraeligkkelige kan der paringlaeliggges afhjaeliglpende

foranstaltninger i medfoslashr af artikel 17 i direktiv

200222EF(forsyningspligtdirektivet)laquordquo

----

33

rdquoDet boslashr vaeligre klart at den virksomhed der har en staeligrk markedspo-

sition paring det primaeligre marked kun kan blive udpeget som vaeligrende i

besiddelse af en staeligrk markedsposition paring det sekundaeligre marked

hvis forbindelserne mellem de to markeder er af en saringdan beskaffen-

hed at det er muligt at overfoslashre den staeligrke markedsposition fra det

primaeligre til det sekundaeligre marked og hvis det sekundaeligre marked er

underlagt forharingndsregulering i overensstemmelse med de kriterier

der er fastsat i henstillingen om relevante produkt- og tjenestemarke-

derrdquo

I oslashvrigt er beskrivelsen af kollektiv dominans i bemaeligrkningerne til sect 39 uklar

og TDC skal opfordre til at bemaeligrkningerne erstattes af en henvisning til

rammedirektivets annex 2 hvor betingelserne for at fastlaeliggge kollektiv do-

minans udmaeligrket er stillet op

sect 40 stk 4 - Regulering af detailmarkeder

Efter den gaeligldende lov er der - i lighed med forsyningspligtdirektivets artikel

17 ndash oplistet eksempler paring hvilke forpligtelser der kan paringlaeliggges i detailled-

det De er nu fjernet og overladt til IT- og Telestyrelsens egen afgoslashrelse Ved

angivelse af eksemplerne saeligttes der en ramme for hvilke forpligtelser det kan

forventes IT- og Telestyrelsen vil paringlaeliggge TDC skal opfordre til at bestem-

melsen fortsat indeholder en liste svarende til forsyningspligtdirektivets be-

stemmelse eller disse i de mindste gentages i lovens bemaeligrkninger For at

sikre at reguleringen af det danske marked ikke sker loslashsrevet fra andre mar-

keder i EU boslashr det endvidere fremgaring af bemaeligrkningerne at valg af andre

forpligtelser end de anfoslashrte eksempler i forsyningspligtdirektives artikel 17 i

videst muligt omfang boslashr ske i overensstemmelse med guidelines og henstil-

linger fra EU Kommissionen eller efter konsultation hermed

sect 40 stk 5 ndash proportionalitet

Der boslashr vaeligre en henvisning til stk 2 samtidig kan lovforslagets sect 41 stk 3

nr 7 udgaring jf TDCrsquos bemaeligrkningerne hertil nedenfor I den forbindelse boslashr

lovbemaeligrkningerne fra sect 41 stk 3 nr 7 flyttes til denne sect 40 stk 5 da

det er vigtigt at det fremgaringr at IT- og Telestyrelsen skal tage hensyn til kon-

kurrencen paring langt sigt herunder afveje hensynet til en tjenestebaseret kon-

kurrence over for en konkurrence der er baseret paring konkurrenternes egen in-

frastruktur Dette hensyn skal ikke alene tages i valget af adgangsforligtelse

men saeligrligt ogsaring i forhold til valget og graden af andre forpligtelser saring som

priskontrol gennemsigtighed mv

Ad sect 40 stk 1 ndash Ingen udtoslashmmende liste af forpligtelser

I forhold til den gaeligldende sect lov sect 40 er der ikke laeligngere tale om en udtoslashm-

mende liste af forpligtelser som IT- og Telestyrelsen kan paringlaeliggge

For at sikre at reguleringen af det danske marked ikke sker loslashsrevet fra an-

dre markeder i EU boslashr det klart fremgaring af bemaeligrkningerne at den konkrete

34 udmoslashntning af forpligtelserne (nr 1-10) samt valg af andre forpligtelser end

de anfoslashrte i videst muligt omfang skal ske i overensstemmelse med EU Kom-

missionens anbefalinger Indtil saringdanne foreligge boslashr IT- og Telestyrelsen af-

holde sig fra at paringlaeliggge videregaringende forpligtelse end der foslashlger af gaeligldende

lov

Ad sect 40 stk 1 - virtuel adgang Det fremgaringr af lovforslaget og dets bemaeligrkninger at SMP udbyderen ogsaring

kan paringlaeliggges pligt til at give adgang til virtuelle netelementer Denne ad-

gangsforpligtelse er ny i forhold til gaeligldende regulering og lovtekstens ordlyd

rdquoadgang til udbyderens faktiske eller virtuelle netelementerrdquo giver anledning

tvivl om forpligtelsens indhold Efter TDCrsquos opfattelse synes bestemmelsen

heller ikke at vaeligre en EU konform implementering

Det fremgaringr af betragtning 60 til det reviderede Rammedirektiv (TDCrsquos under-

stregning)

Det er muligvis ikke oslashkonomisk holdbart for nytilkomne at daeligkke den

etablerede udbyders accessnet helt eller delvis inden for et rimeligt

tidsrum I den forbindelse kan bemyndigelse til ubundtet adgang til

abonnentledninger eller abonnentledningsafsnit hos udbydere der har

en staeligrk markedsposition lette markedsadgangen og oslashge konkurren-

cen paring detailmarkederne for bredbaringndsadgang I situationer hvor

ubundtet adgang til abonnentledninger eller abonnentledningsafsnit

ikke er teknisk eller oslashkonomisk gennemfoslashrlig kan der gaeliglde relevan-

te forpligtelser til at udbyde ikke-fysisk eller virtuel netadgang med en

tilsvarende funktionalitet

TDC foreslaringr at lovteksten aeligndres saring den svarer til lovforslagsbemaeligrknin-

gerne og ovennaeligvnte betragtning i rammedirektivet Bestemmelsen boslashr der-

for aeligndres til foslashlgende ordlyd

rsquoudbydere med staeligrk markedsposition skal tilbyde faktisk eller virtuel

netadgang til naeligrmere fastsatte dele af udbyderens netelementerrsquo

Der ud over boslashr det i lovbemaeligrkningerne praeligciseres at der ved virtuel ad-

gang forstarings at der gives den adgangsberettigede adgang til tilsvarende

funktionalitet og vilkaringr ndash ikke samme funktionalitet og vilkaringr Hvis begrebet

begraelignses til kun at omfatte rdquosammerdquo funktionalitet vil det ikke omfatte vir-

tuel adgang til abonnentledningsafsnit som omhandlet i ovenstaringende direk-

tivbetragtning

Det boslashr endvidere fremhaeligves i bemaeligrkningerne at IT- og Telestyrelsen i de

enkelte markedsafgoslashrelser skal fastlaeliggge det naeligrmere indhold af forpligtel-

sen til at give virtuel adgang paring det enkelte marked saringledes at forpligtelsen

faringr et konkret indhold som SMP udbyderen kan rette sig efter

35 Ad sect 40 stk 1 ndash afvisning af adgang

Det fremgaringr af lovbemaeligrkningerne at en anmodning om netadgang som ud-

gangspunkt alene kan afvises hvis adgangen ikke er tekniske mulig eller der

er behov for bevarelse af netintegritet med videre

Denne afgraelignsning synes at vaeligre en indskraelignkning i forhold til gaeligldende

ret Der boslashr ogsaring henvises til de oslashvrige hensyn i lovforslaget sect 41 stk 3

samt det generelle proportionalitetsprincip i sect 40 stk 5 herunder at der skal

tages hensyn til de omkostninger udbyderen vil have til at stille den paringgaeligl-

dende adgang til raringdighed Den gaeligldende lovs henvisninger boslashr derfor genta-

ges saring det fremgaringr at der skal tages hensyn til om det er praktisk muligt i

forhold til den forharingndenvaeligrende kapacitet og hvor omfattende startinveste-

ringerne er i forhold til de risici der er forbundet med at give adgang

Ad sect 40 stk 1 nr 3 ndash opretholde adgang til netvaeligrk

Der henvises til selskabets bemaeligrkninger til del 1

Ad sect 40 stk 1 nr 5 ndash fri adgang til graelignseflader mv

Det er uklart hvad der skal forstarings ved betegnelsen rdquofrirdquo adgang

Det kan forstarings som om der skal give rdquogratisrdquo adgang Det fremgaringr dog af den

engelske udgave af adgangsdirektivet at der anvendes begrebet rdquoopenrdquo TDC

opfordrer derfor til at der i stedet for anvendelsen af rdquofrirdquo anvendes begrebet

rdquoaringbenrdquo adgang

Ad sect 40 stk 1 nr 6 ndash samhusning

Det fremgaringr af bemaeligrkningerne at forpligtelsen principielt kan gaeliglde for alle

lokaliteter som SMP udbyderen har adgang til og uanset om udbyderen selv

ejer lokaliteten

Det boslashr fremgaring at denne forpligtelse ikke giver den samhusningsberettigede

adgang til lokaliteter som SMP udbyderen ikke ejer og hvor SMP udbyderen

ikke i kraft af sin egen aftale med ejeren maring disponere over ejendommen til

anden side

Ad sect 40 stk 1 nr 7 ndash interoperabilitet

Der henvises til bemaeligrkningerne til sect 32 stk 2 nr 2

Ad sect 40 stk 1 nr 10 ndash adgang til tilknyttede tjenester

Det fremgaringr af bemaeligrkningerne at forpligtelsen kan paringlaeliggges naringr det er af

rdquobetydning for en tredjemands effektive drift og planlaeliggningrdquo Det er uklart

hvad der ligger heri og dermed hvad omfanget af denne bestemmelse er TDC

skal opfordre til at det klargoslashres i bemaeligrkningerne hvad hensigten er og

hvilke rammer der er for anvendelse af bestemmelsen

Ad sect 40 stk 3 nr 7 ndash proportionalitet

Der henvises til selskabets bemaeligrkninger til sect 40 stk 5

36

sect 44 ndash regnskabsmaeligssig opsplitning

TDC kan tilsluttes sig at de gaeligldende forpligtelser vedroslashrende omkostnings-

regnskab og regnskabsmaeligssige opsplitning samles i en samlet bestemmelse

under begrebet regnskabsmaeligssig opsplitning

TDC kan dog konstatere at der flere steder i lovteksten henvises til andre

begreber typisk omkostningsregnskaber selvom forpligtelsen nu betegnes

under begrebet rdquoregnskabsmaeligssige opsplitningrdquo TDC garingr ud fra at der me-

nes det samme hvorfor begrebsanvendelsen boslashr ensrettes Hvis der ikke me-

nes det samme er der fortsat behov for en praeligcisering af indholdet af de an-

vendte begreber

Det boslashr praeligciseres i bemaeligrkningerne at IT- og Telestyrelsen i videst muligt

omfang skal tage udgangspunkt i EU Kommissionens henstilling om opsplit-

ning af regnskaber og omkostningsregnskaber

TDC finder det problematisk at der laeliggges op til at regnskaber skal kunne

afkraeligves for detailtjenester jf foslashlgende formulering Regnskaber kan af-

kraeligves aflagt ikke kun for netadgang men ogsaring for andre aktiviteter der har

relation til netadgang En vertikalt integreret udbyder med staeligrk markedspo-

sition kan saringledes ogsaring skulle aflaeliggge regnskaber for sit udbud af detailtjene-

ster i det omfang der i dette udbud anvendes reguleret netadgang

Dette betyder i praksis at TDC dermed indirekte bliver paringlagt forpligtelse

regnskabsmaeligssig opsplitning paring markeder hvor TDC ikke har SMP status el-

ler ikke er paringlagt forpligtelser Det vil medfoslashre betydelige omkostninger for

TDC hvis TDC skal foretage og vedligeholde en saringdan rdquoudvidetrdquo forpligtelse til

regnskabsmaeligssig opsplitning

TDC finder foslashlgende formuleringen i lovbemaeligrkningerne uklar At der skal

anvendes bestemte vaeligrdiansaeligttelsesmetoder herunder eksempelvis histori-

ske eller aktuelle omkostninger Der findes ikke nogen klar definition af ak-

tuelle omkostninger Der boslashr i stedet henvises til LRAIC-metodiken som er

den formulering der er anvendt i den nuvaeligrende bekendtgoslashrelse nr 374 om

regnskabsregler

I forbindelse med tilsyn med forpligtelsen om regnskabsmaeligssig opsplitning

(og kontrol af omkostningsregnskaber) kan IT- og Telestyrelsen udpege en

kompetent uafhaeligngig instans der skal bistaring med at kontrollere at omkost-

ningsregnskaber er udfaeligrdiget i overensstemmelse med den offentliggjorte

beskrivelse IT- og Telestyrelsen kan herunder kraeligve at en udbyder med

staeligrk markedsposition indhenter en erklaeligring fra en ekstern revisor om ud-

byderens regnskabsforhold

TDC svaeligrt ved at se behovet for at IT- og Telestyrelsen udpeger en kompe-

tent uafhaeligngig instans til kontrol af TDCrsquos produktregnskaber Den rdquoservicerdquo

37 leveres i dag af det af TDC valgte revisionsfirma TDC boslashr selv kunne

vaeliglge ekstern revision som er underlagt almindelige revisionsregler og IT-

og Telestyrelsen har dermed ikke noget grundlag for at afvise den foretagne

revision

Kravet om erklaeligring fra ekstern revisor er endvidere formuleret lidt uklart

Det boslashr praeligciseres at revisionen alene skal vedroslashrer den aringrlige regnskabs-

maeligssige opsplitning mens loslashbende omkostningsdokumentationer som ud-

gangspunkt ikke skal revideres

Priskontrol (sect 45) Der henvises til selskabets bemaeligrkninger til Del 1 Herudover har TDC foslashl-

gende supplerende bemaeligrkninger

sect 45 stk 2 ndash prisklemme

Bestemmelsens ordlyd om rdquoopretholde en prisklemme til skade for slutbru-

gernerdquo er gentagelse af den gaeligldende sect 51f stk 2 Hverken den foreslaringede

eller den gaeligldende bestemmelse indeholder fortolkningsbidrag og TDC finder

derfor at det kan give anledning til tvivl om hvordan bestemmelsen skal an-

vendes i praksis

TDC opfordre derfor til at det af lovbemaeligrkningerne fremgaringr at IT- og Tele-

styrelsens undersoslashgelse af om der opretholdes en prisklemme til skade for

forbrugerne skal ske med udgangspunkt i konkurrenceretlige principper og i

overensstemmelse med henstillinger og vejledninger fra EU Kommissionen

sect 45 stk 3 og 4 - rimelig forrentning af den relevante investerede kapital og

metoder til fremme af effektiviteten

Ved valg af priskontrolmetoder er det afgoslashrende at der sikres SMP udbyderen

en rimelig forretning af den investerede kapital for at SMP udbyderen (og

andre paring markedet) fortsat har incitamenter til udbygge med moderne infra-

struktur og metoderne maring ikke indrettes saring de haeligmmer investeringen i mo-

derne og effektive netvaeligrk Der boslashr derfor i lovbemaeligrkningerne til stk 3 og

4 medtages foslashlgende bemaeligrkninger

(i) Der boslashr foretages en eksplicit henvisning til Kommissionens

kommende henstilling om NGA

(ii) IT- og Telestyrelsen skal - ved anvendelse af priskontrolmetoder

hvor omkostninger for eksisterende netvaeligrkselementer erstattes

med moderne netvaeligrkselementer - skal basere sit valg af moder-

ne teknologi paring realistiske og sandsynlige senarier frem for teore-

tiske betragtninger

(iii) IT- og Telestyrelsen skal ligeledes i prissaeligtningen tage hoslashjde for

at der ved skifte fra en netvaeligrksteknologi til en anden vil vaeligre en

overgangsperiode hvor de to netvaeligrksteknologier vil eksistere

side om side (eksempelvis kobber- og fiberkabler)

38 sect 45 stk 6 og 7 ndash omkostningsregnskabssystemer

Det er uklart om der med bestemmelserne i er tiltaelignkt en aeligndring i forhold

til gaeligldende ret

Det boslashr overvejes om bestemmelserne skal flyttes til sect 44 om regnskabs-

maeligssig opsplitning jf bemaeligrkningerne ovenfor til sect 44

Rimelige anmodninger (sect 53) Ved anvendelsen af rdquoeller omfattet af sect 33 stk 2rdquo udvides sect 53 (tidligere sect

65) saringledes at den forpligtende SMP udbyder ogsaring kan indbringe sager for IT-

og Telestyrelsen efter sect 53 om rimelige anmodninger

Det boslashr praeligciseres i bemaeligrkningerne at der ved vurdering af en rimelig an-

modning som en udbyder skal imoslashdekomme skal laeliggges vaeliggt paring om de af

SMP udbyderen tilbudte vilkaringr er normalt forekommende i aftaler mellem par-

ter paring et konkurrencepraeligget marked Er der tale om normal forekommende

vilkaringr maring der vaeligre en formodning for at anmodningen om aeligndringen af af-

talen ikke er rimelig

Ad sect 53 stk 2 ndash frist regler for afgoslashrelser om rimelige anmodninger

Den foreslaringede bestemmelse synes ikke at vaeligre i overensstemmelse med

ordlyden af af Rammedirektives artikel 20(1) hvoraf det fremgaringr at den na-

tionale tilsynsmyndighed skal traeligffe sin afgoslashrelse hurtigst muligt og under al-

le omstaeligndigheder senest 4 maringneder efter sagen er indbragt for IT- og Tele-

styrelsen bortset fra helt ekstraordinaeligre tilfaeliglde

Efter den foreslaringede bestemmelse ses det ikke at vaeligre en betingelse at der

skal vaeligre tale om helt ekstraordinaeligre tilfaeliglde for at IT- og Telestyrelsen kan

overskride fristen paring 4 maringneder

Bestemmelsen boslashr affattes saring den ikke er i strid med direktivet

sect 53 stk 3 ndash alternativ bilaeligggelse ndash adgang til aktindsigt i sagen

Den nuvaeligrende bestemmelse i sect 80 om undtagelse fra reglerne om aktindsigt

er ikke gentaget i den nye lov Det kan ikke udelukkes at den alternative

tvistbilaeligggelse vil ske ved direkte eller indirekte facilitering fra IT- og Telesty-

relsens side og da parterne i forbindelse med den alternative proces gerne

skal stilles frit med henblik paring at opnaring en loslashsning finder TDC at det vil vaeligre

formaringlstjenligt at oplysninger og dokumenter fra tvistbilaeligggelsen som IT-

og Telestyrelsen er i besiddelse af undtages reglerne om aktindsigt

sect 53 stk 4 ndash genoptagelse af sager der har vaeligret i Teleklagenaeligvnet


ordlyden af Rammedirektivets artikel 20(2) hvor det fremgaringr at afgoslashrelsen i

et hvert tilfaeliglde skal vaeligre truffet senest 4 maringneder efter den alternative

tvistbilaeliggelse er afsluttet

39 sect 54 ndash midlertidige afgoslashrelser - hvis SMP udbyderen ikke oplyser sagen

Det boslashr praeligciseres at IT- og Telestyrelsen ikke kan anvende bestemmelsen i

det omfang SMP udbyderen anmodes om at fremkomme med oplysninger el-

ler materiale som SMP udbyderen ikke har adgang til eller som det vil vaeligre

uforholdsmaeligssigt at tilvejebringe

sect 54 ndash midlertidige afgoslashrelser - genoptagelse af sager

Ydelser der er underlagt historiske omkostningers metode prissaeligttes paring bag-

grund af SMP udbyderens egen omkostningsdokumentation og dermed uden

en prisafgoslashrelse fra IT- og Telestyrelsen Hvis IT- og Telestyrelsen undtagel-

sesvis traeligffer en midlertidig afgoslashrelse for en saringdan ydelse som foslashlge af man-

gelfuld dokumentation vil det af en behoslashrig begrundet afgoslashrelse fremgaring paring

hvilke punkter dokumentationen er mangelfuld Hvis SMP udbyderen efterfoslashl-

gende kan helbrede den mangelfulde dokumentation boslashr SMP udbyderen

kunne aeligndre prisen saring snart ny og tilstraeligkkelig omkostningsdokumentation

foreligger uden at afvente en ny afgoslashrelse fra IT- og Telestyrelsen Det vil ef-

ter TDC opfattelse vaeligre urimeligt at SMP udbyderen skal afvente op til 4

maringneder eller evt laeligngere indtil IT- og Telestyrelsen truffet en ny afgoslashrelse

Alternativt skal SMP udbyderen kunne kraeligve efterregulering tilbage til det

tidspunkt hvor den fuldstaeligndige dokumentation blev fremlagt for IT- og Te-

lestyrelsen

J Samhusning og faeligllesudnyttelse af faciliteter (sectsect 57-59)

Ad sect 57 stk 2

Det fremgaringr af bemaeligrkningerne at de hensyn som fremgaringr af loven ikke er

udtoslashmmende og at andre saglige hensyn kan inddrages

TDC finder det betaelignkeligt at det overlades til den enkelte myndighed at

inddrage andre efter myndighedens skoslashn saglige hensyn Det boslashr vaeligre noslashje

fastlagt i loven hvilke hensyn der kan laeliggges vaeliggt paring og TDC finder at de al-

lerede anfoslashrte hensyn (miljoslash folkesundhed den offentlige sikkerhed eller

planmaeligssige hensyn) i forvejen er meget vidtgaringende og derfor ikke boslashr udvi-

des til andre ikke naeligrmere definerede hensyn

sect 59 ndash indberetning af oplysninger

Det fremgaringr af i lovbemaeligrkningerne at visse oplysninger allerede indberettes

til IT- og Telestyrelsens mastedatabase og Ledningsejerregistret (LER) Det

boslashr praeligciseres at der ved fastlaeligggelse af eventuelle yderligere oplysnings-

forpligtelser skal tage hensyn til de hermed forbundne omkostninger for ejer-

ne Forpligtelsens omfang boslashr endvidere afvejes i forhold til det begraelignsede

anvendelsesomraringde sectsect 57 og 58 forventes at faring

En generel offentliggoslashrelse af oplysninger jf 59 stk1 kan vaeligre sikkerheds-

maeligssig problematisk i forbindelse med bla TDCs forpligtigelser efter sect 61 -

om at sikre samfundsvigtig elektronisk kommunikation i beredskabssituatio-

ner og i andre ekstraordinaeligre situationer Det boslashr fremgaringr af bemaeligrknin-

40 gerne at ministeren skal tage hoslashjde herfor i forbindelse udstedelse af regler

om offentliggoslashrelse

K Stedbestemmelse og dirigering af alarmopkald (sect 60)

Ad bemaeligrkningerne til sect 60 ndash alle typer af taletelefoni

Paring side 121 i 4 afsnit af lovforslagsbemaeligrkningerne til den foreslaringede sect 60

henvises til at det primaeligre pligtsubjekt er udbydere af taletelefonitjenester

jf definitionen i den foreslaringede sect 2 stk 1 nr 9 Der henvises til TDCrsquos be-

maeligrkninger til sect 2 stk 1 nr 9 ovenfor hvoraf det fremgaringr at definitionen af

taletelefonitjenester ndash formentlig ved en fejl ndash afgraelignses til rdquooffentligerdquo tjene-

ster Det anfoslashrte i udkastet til lovforslagsbemaeligrkningerne til den foreslaringede sect

60 indskraelignker derfor maeligngden af pligtsubjekter i forhold til de hidtidige

regler om stedbestemmelse og dirigering af alarmopkald idet de gaeligldende

regler omfatter alle typer af taletelefoni som muliggoslashr opkald til telefonnumre

i den danske nummerplan herunder tjenester som ikke udbydes offentligt

Ad bemaeligrkningerne til sect 60 ndash positionsoplysninger for mobiltjenester

Paring side 122 sidste afsnit sidste linje anfoslashres vedroslashrende positionsoplysninger

for mobiltjenester at bidrag til stedbestemmelse af alarmopkald kan vaeligre

rdquoafstandsmaringling fra mastenrdquo

TDC bemaeligrker hertil at afstandsmaringling fra masten i forbindelse med stedbe-

stemmelse af alarmopkald fra mobiltelefoner er et nyt krav i forhold til gaeligl-

dende ret som ikke har vaeligret droslashftet i branchen

TDC foreslaringr derfor at saeligtningen slettes fra side 122 Der henvises i oslashvrigt til

TIrsquos hoslashringssvar og de deri anfoslashrte bemaeligrkninger som TDC fuldt ud tilslutter

sig

Ad bemaeligrkningerne til sect 60 ndash teknisk umuligt at stille stedbestemmelsesop-

lysninger til raringdighed

Paring side 123 foslashrste afsnit anfoslashres at det er umuligt for gensaeliglgere af telefoni-

ydelser at bidrage til dirigering og stedbestemmelse af alarmkald Det er ikke

korrekt idet gensaeliglgerne via oplysninger fra gensaeliglgerens leverandoslashr af te-

lefoniydelsen har mulighed for at bidrage med de naeligvnte oplysninger i lige

saring hoslashj grad som leverandoslashren Der foreligger saringledes ikke teknisk umulighed i

gensalgssituationen TDC finder det vaeligsentligt at praeligcisere at det er udby-

deren selv (her gensaeliglgeren) der er pligtsubjektet i forhold til reglerne i sect

60 men at gensaeliglgeren har mulighed for at outsource opgaven til sin leve-

randoslashr

Paring side 123 foslashrste afsnit anfoslashres endvidere at det er umuligt for net-

uafhaeligngige udbydere af IP-telefoni at bidrage til dirigering og stedbestem-

melse af alarmkald Saringdanne udbydere blev kaldt rdquonomadiske IP-

telefonitjenesterrdquo i forbindelse med IT- og Telestyrelsens IP-telefoni undersoslash-

gelse i 2005 som laring til grund for aeligndringen af den gaeligldende regel i telelo-

vens sect 85 om stedbestemmelse Begrebet IP-telefonitjeneste med mulighed

41 for nomadisk anvendelse er saringledes et kendt begreb i telebranchen og TDC

foreslaringr derfor at begrebet anfoslashres i en forklarende parentes efter omtalen af

rdquonet-uafhaeligngige udbydere af IP-telefonirdquo

sect 62 ndash Sikkerhedsgodkendelse

Det fremgaringr af bemaeligrkningerne at bestemmelsen ikke er afgraelignset til er-

hvervsmaeligssige udbydere Det boslashr endvidere fremgaring at anmodning om sik-

kerhedsgodkendelse kan foretages af andre end erhvervsmaeligssige udbydere

forudsat anmodningen vedroslashrer varetagelse af opgaver i forbindelse med be-

redskabet paring it- og teleomraringdet

For at lette administrationen hos udbyderne boslashr IT- og Telestyrelsen ogsaring

kunne foretage sikkerhedsgodkendelse af medarbejdere og samarbejdspart-

nere der varetager andre opgaver for udbyderen og hvor offentlige myndig-

heder kraeligver sikkerhedsgodkendelse af den paringgaeligldende medarbejder Dette

gaeliglder eksempelvis udbydernes bistand til politiet i forbindelse med indgreb i

meddelelseshemmeligheden eller ved levering af teleydelser til politiet og for-

svaret

L Delegation (sect 65)

Den foreslaringede regel om mulighed for delegation er fastsat uden nogen form

for naeligrmere begrundelse Det er derfor uklart i hvilket omfang bestemmelsen

vil blive anvendt TDC skal derfor opfordre til at dette forhold naeligrmere be-

skrives i lovens bemaeligrkninger

TDC finder det betaelignkeligt at opgaver som efter loven hoslashrer til ministerens

kompetence og dermed Folketingets politiske kontrol kan delegeres til en sty-

relse som efter lovforslagets sect 66 paring visse omraringder skal handle uafhaeligngigt

herunder uafhaeligngigt af ministerens kontrol og politisk indblanding Der kan

herved rejses tvivl om IT- og Telestyrelsen paring den ene side kan agere upar-

tisk i forhold til de opgaver der efter loven og direktiver skal ligge hos IT- og

Telestyrelsen og paring den anden side skal kunne varetage opgaver for ministe-

ren og dermed vaeligre underlagt ministerens kontrol for saring vidt angaringr de opga-

ve der efter loven er tillagt ministeren

Paring den andens side boslashr der ikke kunne rejses tvivl om ministerens ansvar og

muligheden for politisk kontrol over de opgaver der efter loven er tillagt mini-

steren Det boslashr derfor i det mindste praeligcises at ministeren fortsat kan give

IT- og Telestyrelsen tjenestebefaling og meddele dispensation i forhold til de

opgaver styrelsen varetager i medfoslashr af en delegation efter sect 65

TDC anmoder endvidere om en uddybning af hvorfor det findes noslashdvendigt

at fastsaeligtte regler om delegation af telereguleringen til statslige myndighe-

der der ikke henhoslashrer under Videnskabsministeriet

sect 74 ndash offentliggoslashrelse af oplysninger

42 Det fremgaringr af bemaeligrkningerne at oplysningerne kan stilles til raringdighed for

private som oslashnsker at skabe overskuelighed paring telemarkedet Denne mulig-

hed fremgaringr dog ikke af lovteksten men er alene naeligvnt som en intention i

lovbemaeligrkninger til sect 74 TDC skal anmode Videnskabsministeriet om at re-

degoslashre for under hvilke (forvaltningsretlige) regler oplysningerne vil blive ud-

leveret

M Klageadgang (sectsect 75-77)

Der henvises til TDCrsquos bemaeligrkninger i hoslashringssvaret del 1 Herudover har

TDC foslashlgende bemaeligrkninger til sectsect 75-77

Ad sect 75 stk 3 og sect 77 stk 2 ndash berostillelse af tvangsboslashder

Med den nye lov ophaeligves den gaeligldende sect 110 stk 4 om berostillelse af

tvangsboslashder og samtidig foreslarings som noget nyt i den nye lovs sect 75 stk 3

at IT- og Telestyrelsens afgoslashrelser om paringlaeligg af tvangsboslashder efter sect 78 med

henblik paring at gennemtvinge efterkommelse af styrelsens afgoslashrelser ikke kan

ankes til Teleklagenaeligvnet

Henset til IT- og Telestyrelsen ofte langstrakte sagsbehandlingstid samt det

forhold at sagsbehandlingstiden ved Teleklagenaeligvnet efter gaeligldende lovs sect

101 stk 2 (ny lovs sect 69 stk 2) saring vidt muligt skal foreligge senest 3 maringne-

der efter udbyderens anke finder TDC det urimeligt at ophaeligve den gaeligldende

reglen om mulighed for berostillelse af tvangsboslashder

Udbyderne boslashr under alle omstaeligndigheder fortsat kunne indbringe det mate-

rielle forhold som har givet anledning til IT- og Telestyrelsens afgoslashrelse om

tvangsboslashder og Teleklagenaeligvnets formand boslashr fortsat kunne tage stilling til -

i forbindelse med en afgoslashrelse om opsaeligttende virkning ndash om tvangsboslashder til-

svarende tillaeliggges opsaeligttende virkning

Hvis dette ikke er en mulighed risikerer TDC og andre udbydere at skulle be-

tale tvangsboslashder i en situation hvor den handlepligt der ligger til grund for

tvangsboslashderne er sat i bero Det boslashr derfor fremgaring af lovteksten i sect 77 stk

2 eller af bemaeligrkningerne hertil at formanden for Teleklagenaeligvnet fortsat

kan saeligtte betaling af tvangsboslashder i bero

Det boslashr som minimum fremgaring af lovforslagsbemaeligrkningerne til den foreslaringe-

de nye sect 75 stk 3 at betalte tvangsboslashder skal tilbagebetales til udbyderen

hvis udbyderen faringr medhold i ankesagen


Henvisningen til gaeligldende lovs sect 87 stk 4 maring vaeligre forkert


Der skal formentlig staring rdquosect 75 stk 3rdquo i lovbemaeligrkningerne 5 linje

43

N Tvangsboslashder og strafbestemmelser (sectsect 78-80)

ad bemaeligrkninger til sect 78

I forhold til bemaeligrkningerne til den gaeligldende sect 111 er der tilfoslashjet at en

tvangsboslashde kan forhoslashjes med 50 ad gangen indtil den virker adfaeligrdsregu-

lerende rdquonokrdquo til at afgoslashrelsen efterkommes

Denne nye regel sammenholdt med det forhold at den gaeligldende regel om

mulighed for berostillelse af tvangsboslashder ophaeligves giver et samlet billede af

at sanktionsbestemmelserne strammes TDC anmoder om en naeligrmere be-

grundelse herfor

Ad sect 78 stk 3 og 4

Ordlyden af foslashrste linje i de to bestemmelser boslashr vaeligre ens


Bestemmelsen vedroslashrer boslashdestraf hvis rdquo forsyningspligtudbyderen hellip ikke

overholder regler vilkaringr og forpligtelser som er naeligvnt i sect 15 og 16 stk 4

samt maksimalpriser fastsat i medfoslashr af sect 16 stk 1-3rdquo Formuleringen af reg-

len virker upraeligcis idet sectsect 15 og 16 ikke indeholder rdquovilkaringrrdquo og idet sect 16 stk

4 ikke indeholder nogen regler eller forpligtelser som skal overholdes

Ad sect 80 stk 3

Paring trods af at det anfoslashres i forslagets bemaeligrkninger til sect 80 at den foreslaringe-

de bestemmelse er en indholdsmaeligssig viderefoslashrelse af den gaeligldende lovs sect

112 er den gaeligldende bestemmelse sect 112 stk 1 nr 5 om boslashdestraf til for-

syningspligtudbydere med forslaget opdelt i to bestemmelser sect 80 stk 1

nr 5 som omfatter direkte hjemmel til boslashdestraf hvis forsyningspligtudbyde-

ren ikke overholder de naeligvnte forsyningspligtregler henholdsvis sect 80 stk 3

som indeholder ny hjemmel til fastsaeligttelse af boslashdebestemmelser i forsy-

ningspligtbekendtgoslashrelsen TDC anmoder om en naeligrmere begrundelse for

den nye regel i sect 80 stk 3


Aalborg Kommune

1

Kim Svendsen

Fra Hanne Pedersen paring vegne af I-MAR - enhedspostkasseSendt 31 august 2010 0908Til I-MAR - Jurateam Jette Plenge Jakobsen Helle Boslashjen Larsen Jesper Fejerskov Tore

Christensen Karin Ingrid Kubista Henriette Vignal-Schjoslashth Jacob VoetmannEmne VS Bemaeligrkninger til hoslashring af ny Telelov

tvfHanne

-----Oprindelig meddelelse-----Fra Peter Holmberg Jakobsen [mailtophjaalborgdk]Sendt 30 august 2010 2026Til I-MAR - enhedspostkasseCc Finn Thomsen Heinz Erik Kirk Behrendt Preben Selgen Pedersen Peter Holmberg JakobsenEmne Bemaeligrkninger til hoslashring af ny Telelov

Hej Mette

Haringber ikke det er for sent - dagen er jo ikke slut endnu

Under henvisning til vores tidligere samtale fremsender jeg hermed mine bemaeligrkninger paring vegne af Aalborg Kommune i forbindelse med hoslashring af den nye Telelov

Jeg er teknisk ansvarlig for netvaeligrk sikkerhed og tele i Aalborg Kommune saring mine bemaeligrkninger skal ses ud fra en lav praktisk bruger betragtning

1) Opdatering af 118 --gt 112

Vi har en infrastruktur bestaringende af 700 fysiske adresser fordelt over 1100 km2 Denne infrastruktur anvendes til bla netvaeligrk og telefoni hvor mere end 8000 telefoner kan ringe direkte ud og kan ringes til direkte A-nummer visning er slaringet til saring alle kan se vores udgaringende numre Naringr en medarbejder saring ringer til 112 opstaringr problemet som det er i dag er databasen ved 118 ikke vedligeholdt - hvilket saring igen betyder at 112 ikke kan vise de rigtige stedbestemmelsesoplysninger for alarmopkaldet - hvilket igen kan have katastrofale foslashlger for dirigering af udrukningskoslashretoslashjer Jeg har talt med rigtig mange som kender dette problemet - dog uden at have nogen loslashsning

Jeg har meget laelignge forsoslashgt at faring lavet et automastik koncept der goslashr at vi som storkunde overfor vores teleudbyder - Telenor - kan sende et komplet dataset der indeholder stedbestemmelsesoplysninger for alle numre i Aalborg kommune

Selvom det allerede i den nuvaeligrende telelov er beskrevet at den udbyder der router dine nummerserier (vi har 9931xxxx og 9982xxxx) skal modtage dine data uden beregning - er dette ikke lykkedes Samtidig ville en manuel proces via selvbetjening paring en hjemmeside eller via blanketter - vaeligre helt urealistisk

Telestyrelsen lavede en ny lov som traringdte i kraeligft den 1-8-2009 der definere et XML filformat som skulle erstatte det gamle CSV format til udveksling af data mellem den enkelte teleoperatoslashr og 118

I den forbindelse har jeg forslaringet Telenor at man indfoslashrer et koncept der at der goslashr at kunder kan aflevere deres eget dataset i samme format og paring baggrund af dette lave en automatisk opdatering i Telenors eget system Denne proces kan saeligttes til at koslashre helt automatisk hvor man starter med en fuldt dataset og feks en gang pr uge sender et dataset med aeligndringer Dette er ifoslashlge Telenor ikke noget man kan i dag og ville kraeligve aeligndringer i deres systemer

Dette var en meget lang indledning - men det skulle gerne give en beskrivelse af problemet Den nuvaeligrende sect30 bliver til sect34 uaeligndret - saring kravet i den nye lov om at man skulle kunne faring sine egene data opdateret og egne data udleveret uden beregning vil stadig vaeligre gaeligldende

Det helt nye er at der nu bliver tilfoslashjet en sect60 som skaeligrper kravet om korrekte stedbestemmelsesoplysninger overfor 112 Foslashlgende er taget fra lovforslaget

2

Den foreslaringede bestemmelse giver hjemmel for ministeren for videnskab teknologi og udvikling til at fastsaeligtte regler der forpligter baringde udbydere og net-ejere til at sikre at der foretages stedbestemmelse af alarmopkald (112) Forpligtelser fastsat i medfoslashr af den foreslaringede bestemmelse vil saringledes ogsaring kunne omfatte eksempelvis slutbrugere (storkunder) som ejer interne net

Ovenstaringende goslashr Aalborg Kommune som storkunde og ejer af internt net forpligtiget til at sikker sig korrekt stedbestemmelse af alarmopkald Dette er helt i traringd med hvad jeg har proslashvet laelignge og jeg ville ogsaring teknisk vaeligre i stand til med en meget lille forsinkelse at sige paring hvilken adresse en given telefon befinder sig Disse data kan indsamles og kan evt danne grundlag for den tidligere omtalte XML fil - evt udbygget med WEB service hos den enkelte teleoperatoslashr

Det giver foslashlgende flow Kunde --gt teleoperatoslashr --gt 118 --gt 112

Problemet er jo bare at der ikke staringr nogle steder hvorledes disse data kommer fra Aalborg Kommune og frem til den enkelte teleoperatoslashr For at dette nogensinde vil kunne fungere i praksis bliver IT- og Telestyrelsen noslashd til at definere hvorledes denne udveksling kan ske automatisk

2) Skift af mobil operatoslashr

I forbindelse med mit arbejde som medlem af foslashlgegruppen for SKI 208 (Tele amp Datakommunikation) har vi diskuteret et meget interessant emne vedr skift af mobiloperatoslashr I dag er prisen for trafik og abonnement saring langt nede at det ikke kan betale sig at skifte fra en mobiloperatoslashr til en anden hvis man kigger paring den samlede omkostning der er forbundet med at skulle feks indsamle og udskifte 5000 SIM kort Det koster i foslashlgende vores egne forsoslashg mellem 300 og 500 kr at skifte et SIM kort dette beloslashb kan ikke tjenes ind igen og derfor ville et skift ikke vaeligre interessant

Jeg kan se at den nye telelov vil indfoslashre 1-dags operatoslashr skift efter at de noslashdvendige papirer er modtaget Dette er saringdan set udmaeligrket (vil dog gerne se det udfoslashrt i praksis) men det loslashser bare ikke problemet med udskiftning af SIM kort

En naeligrliggende tanke ville vaeligre anvendelse af netvaeligrks uafhaeligngige SIM kort

Dog er der som jeg ser det et meget stor probleme med netvaeligrks uafhaeligngige SIM kort og det er IMSI (International Mobile Subscriber Identity) numret som er opbygget med

Mobile Country Code (MCC) Mobile Network Code (MNC) Mobile Subscriber Identity Number (MSIN)

IMSI er gemt paring SIM kortet og indeholder lande kode (MCC) og en netvaeligrks kode (MNC) dvs operatoslashr - dvs at et SIM kort kun kan bruges paring et netvaeligrk

Dette design er helt sikket med til at forhindre mange i at skifte og derved forhindre en reel konkurrence Proslashv lige at taelignke tanken at naeligste gange teleaftalen skal i udbud via FM og der viser sige at TDC er billigere end Telenor (FM kigger jo aldrig paring TCO - kun kost) hvad det ville betyde af arbejde og kost at skifte alle SIM kort paring samtlige mobiltelefoner i staten

Om der findes en loslashsning paring ovenstaringende vides ikke - men det er dog forunderligt at man er bundet paring den maringde - det ville jo svarer til at jeg skulle have nye kobberkabler hvis jeg ville flytte min ADSL fra TDC til Telenor

Hvis der noget i oslashnsker uddybet maring i endelig ringe eller skrive

Med venlig hilsen

Peter JakobsenAalborg Kommune IT-CentretDanmarksgade 17 A9000 AalborgTlf 99 31 79 31


Forbrugerraringdet

14

IT- og Telestyrelsen mkitstdk

30-08-2010

Hoslashring over udkast til lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven)

Udkastet til ny telelov udsendes i en situation hvor den danske forbrugerbeskyttelse paring teleomraringdet i praksis er under et kraftigt pres Dette falder sammen med en vedvarende mistillid til branchen fra forbrugernes side

Samtidig er der isaeligr paring den faste infrastruktur sket fundamentale forringelser for saring vidt angaringr konkurrence Inden for mindst et vaeligsentligt markedsomraringde er alle faste infrastrukturer saringledes samlet paring eacuten haringnd

Det undrer paring den baggrund at to formaringl med den hidtidige telelov nemlig styrkelse af konkurrencen og beskyttelse af forbrugerne er flyttet ned i bemaeligrkningerne

Forbrugerraringdet foreslaringr at det tydeliggoslashres i lovforslaget at en fastholdelse og forbedring af forbrugerbeskyttelsen vil vaeligre et centralt maringl paring teleomraringdet

Revideret udbyderbegreb (sect2 bem side 30 og 39-40) I det omfang det reviderede udbyderbegreb vil kunne forringe forbrugerbeskyttelsen hos forbrugere der benytter den nye type udbydere boslashr det goslashres til et krav forbrugerne paring forharingnd informeres herom

Netneutralitet (sect4) I lovudkastet foreslarings at det som udgangspunkt er teleselskaberne selv der skal sikre netneutraliteten ved at fastsaeligtte rimelige vilkaringr for anvendelse af offentlige kommunikationsnet og herunder sikre forbrugerbeskyttelse IT- og Telestyrelsen forventes kun at gribe ind og fastsaeligtte regler hvis de retningslinier selskaberne har fastlagt konstateres ikke at kunne sikre forbrugerne adgang til det frie internet

Med baggrund i de hidtidige droslashftelser i Danmark af sikringen af netneutralitet finder Forbrugerraringdet at der er behov for at saringdanne retningslinier skal indeholde helt klare betingelser for et frit og ikke manipuleret internet Disse boslashr bla indebaeligre en ret for forbrugeren til at vide hvilke trafikstyringsmetoder en internetudbyder benytter

Dok 104967MSA

24

Dels boslashr IT- og Telestyrelsen deltage i udarbejdelsen af retningslinierne fra starten og vaeligre garant for at der effektivt kan sanktioneres hvis de overtraeligdes Dels boslashr retningslinierne loslashbende opdateres naringr nye eksempler paring maringder at administrere trafikken paring internettet tages i brug herunder i udlandet De deltagende selskaber boslashr forpligte sig til at foslashlge retningslinierne ikke kun at indgaring i en diskussion af mulige overtraeligdelser

Bindingsperioder (sect5 bem side 48-49) Lovudkastet laeliggger op til en viderefoslashrelse af den saeligrregel der tillader IT- og Telestyrelsen at aringbne op for laeligngere bindinger af forbrugerne end de seks maringneder der er standard i resten af samfundet Laeligngere bindingsperioder mindsker forbrugernes valgfrihed og overvaeliglter samtidig risikoen ved nye investeringer paring forbrugerne fra selskaberne Hvis jeg som forbruger koslashber en af de nye terminaler i et nyt net (LTE feks) og saring oplever

hvad der ikke er usaeligdvanligt

at enten terminalen nettet eller kundeservicen ikke lever op til forventningerne betyder forlaelignget binding at jeg i ekstra 6 maringneder skal enten traeligkkes med en tjeneste jeg ikke vil have eller skal betale en frisaeligttelsesafgift der er uden nytte for mig

Forlaelignget binding af forbrugerne nedsaeligtter dermed ogsaring selskabernes incitament til at yde en bedre service end konkurrenterne En forlaelignget bindingsperiode vil ogsaring staring i kontrast til formaringlet med den kortere porteringsperiode indeholdt i lovudkastet Heraf fremgaringr (nederst side 77) Slutbrugere skal paring baggrund af velinformerede valg kunne skifte udbyder naringr det er i slutbrugernes interesse saringledes at de kan faring fuldt udbytte af konkurrencen paring markedet

Det skal bemaeligrkes at konkurrence baseret paring seks maringneders binding har vaeligret fundamental for at opnaring de gevinster for samfundet i form af lavere priser og stoslashrre udbredelse som karakteriserer baringde mobil og bredbaringndsmarkedet i Danmark

Forbrugerraringdet foreslaringr at hjemlen til at udvide bindingen ud over de seks maringneder tages ud af teleloven

Sikkerhedsbrud (sect8 bem Side 30 og 51) Ministeren gives i lovudkastet hjemmel til at udstede naeligrmere regler for at udmoslashnte rammedirektivets og e-databeskyttelsesdirektivets aeligndrede bestemmelser om informationssikkerhed og udvidet underretningspligt ved sikkerhedsbrud Det fremgaringr endvidere at der kan fastsaeligttes regler om at IT- og Telestyrelsen kan underrette offentligheden eller kraeligve at udbyderen goslashr det hvis IT- og Telestyrelsen godtgoslashr at der er i offentlighedens interesse at et brud paring sikkerheden offentliggoslashres

Forbrugerne boslashr til alle tider kende sikkerhedsniveauet for deres kommunikation For at sikre dette samt for at styrke persondatabeskyttelsen generelt og for samtidig at oslashge teleselskabernes incitament til at fastholde streng datadisciplin boslashr bemaeligrkningerne til loven praeligcisere at brud paring datasikkerheden som udgangspunkt

34

skal offentliggoslashres og meddeles den enkelte abonnent direkte Kun hvor det ikke maringtte vaeligre i offentlighedens interesse at et brud paring sikkerheden offentliggoslashres boslashr IT- og Telestyrelsen have hjemmel til at afvise dette

Forsyningspligt (sect13-15) I de nye bestemmelser vedroslashrende forsyningspligt gives ministeren mulighed for at indsaeligtte minimumskrav til den dataforbindelse forbrugerne skal kunne koslashbe indenfor forsyningspligten For at sikre at dette er en reel mulighed for forbrugerne og skabe gennemsigtighed om den reelle udbredelse af bredbaringnd til alle forbrugere svarende til de stadigt voksende behov i informationssamfundet foreslarings

en aringrlig evaluering og fastsaeligttelse af det minimumskrav ministeren ville kunne stille til forsyningspligtudbyderen

Forsyningspligtudbyderen boslashr forpligtes til aringrligt at redegoslashre for i hvilket omfang muligheden for at naeliggte levering af en forsyningspligtydelse i medfoslashr af den foreslaringede sect15 har vaeligret benyttet

Nummerportering (sect25-28 bem side 77-79) Den foreslaringede implementering af hurtigere portering af numre giver forbrugeren fordele i forhold til de gaeligldende regler herunder adgang til kompensation for uretmaeligssige porteringer og porteringer der ikke overholder lovbestemte frister IT- og Telestyrelsen skal alene tilse at udbyderne sikrer forbrugerne adgang til kompensation men ikke tilse om kompensationens stoslashrrelse er rimelig Hvad der maringtte vaeligre en rimelig kompensation i en saringdan situation henvises til civilretten eller Teleankenaeligvnet

Forbrugerraringdet foreslaringr at der i lovforslaget fastsaeligttes naeligrmere kriterier for metoden ved udregningen af kompensationens stoslashrrelse

Service 900 (Bem side 30) Forbrugerraringdet har sammen med Telekommunikationsindustrien fundet det oslashnskeligt at der sker en opdatering af reglerne omkring udbuddet af overtakserede telefonitjenester (900-reguleringen) Forbrugerraringdet finder at en brancheaftale er en mulighed hvis det sikres at forbrugerbeskyttelsen herunder dens haringndhaeligvelse - er mindst ligesaring god eller bedre end under den gaeligldende lovgivning Dette boslashr afspejles i bemaeligrkningerne

Naringr der i bemaeligrkningerne henvises til brancheaftalen om overtakserede sms boslashr det anfoslashres at der skal tages behoslashrigt hensyn til de erfaringer der er hoslashstet ved denne brancheaftale Disse erfaringer er ikke kun positive idet omraringdet er karakteriseret ved en hoslashj andel af tjenester (25-30) der ikke overholder den grundlaeligggende lovgivning paring omraringdet Samtidig har Forbrugerombudsmanden set sig noslashdsaget til i to omgange at forlange et tilsagn fra mobilselskaberne om fortolkningen og haringndhaeligvelsen af reglerne paring omraringdet

44

Et nyt regelsaeligt eller en brancheaftale boslashr for at kunne afloslashse 900-reguleringen ogsaring sikre enkel og daeligkkende klageadgang for forbrugerne for baringde overtakserede sms og overtakserede telefonitjenester Dette er ikke tilfaeligldet i dag hvor dele af klagerne over overtakserede sms-tjenester ikke kan behandles i Teleankenaeligvnet men henvises til Forbrugerklagenaeligvnet Hvis Service 900-Naeligvnet nedlaeliggges vil der ligeledes vaeligre en lakune i klageadgangen over denne type tjenester

Forbrugerraringdet stiller sig til raringdighed for uddybning af ovenstaringende hvis oslashnskeligt

Mette Boye Martin Salamon Afdelingschef Chefkonsulent


Telia og Telenor

1

IT- og Telestyrelsen (ITST) har den 2 juli 2010 udsendt udkast til lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven) i hoslashring Telenor og Telia anerkender ITSTs indsats og intention med at forenkle og fremtidssikre teleloven i forbindelse med implementeringen af 2009 Teledirektivpakken Overordnede bemaeligrkninger til udkastet til ny telelov Dette hoslashringssvar praeligsenterer Telenors og Telias faeliglles holdning til det udsendte udkast til ny telelov samt paring visse punkter ogsaring selskabernes holdning til den fremadrettede regulering af telemarkedet Saeligrligt praeligsenteres holdninger til hvorledes selskaberne anskuer reguleringen af bredbaringndsmarkedet Overordnet betragtet finder Telenor og Telia at der saeligrligt paring bredbaringndsmarkedet er tale om presserende problemstillinger der boslashr haringndteres hurtigst muligt af baringde myndigheder og fra politisk haringnd I dag er det saringledes reelt kun TDC der kan drive en forretning paring bredbaringndsmarkedet i Danmark Det skyldes ikke at TDC er bedre og mere effektiv end de oslashvrige selskaber men at reguleringen i dag giver ulige konkurrencevilkaringr Den nuvaeligrende situation kraeligver en aeligndring af reguleringen saring alle selskaber har lige muligheder for at drive en forretning og bidrage til konkurrencen Udviklingen i konkurrencen paring bredbaringndsmarkedet garingr i den forkerte retning ndash og har gjort det i en laeligngere periode Den konkurrence der opstod paring fastnettet med liberaliseringen i slutningen af 1990rsquoerne er vendt saring der i dag ikke er nogen naeligvnevaeligrdig konkurrence til TDC Den negative udvikling sker samtidig med at de faring tilbagevaeligrende konkurrenter til TDC ikke levnes reel mulighed for at forrente deres investeringer Den grundlaeligggende fejl er at man har forsoslashgt at fremme etableringen af alternative infrastrukturer til kobberet ved gradvist at forringe forretningsmulighederne for de selskaber der har brugt det eksisterende kobbernet Det skyldes at reguleringen har resulteret i stigende engrospriserne mens detailpriserne konstant er faldet Denne manglende sammenhaeligng mellem engrosprisreguleringen og udviklingen i detailpriserne paring bredbaringndsmarkedet er kostbar for TDCs konkurrenter og dermed ogsaring for konkurrencen generelt Taberne er i sidste ende forbrugerne Et andet bevis paring at konkurrencen bevaeligger sig i den forkerte retning er den igangvaeligrende infrastrukturkoncentration hos TDC Sammenholdt med

Hoslashring over udkast til lov om elektroniske kommunikationsnet og ndashtjenester (teleloven)

2

konkurrenceudviklingen paring DSL-markedet viser dette at den nuvaeligrende regulering er staeligrkt haeligmmende for konkurrencen paring markedet I bilag 1 til hoslashringssvaret ser man i figur 1 og 2 udviklingen i TDCs markedsandel paring bredbaringndsmarkedet og den vaeligkst der har vaeligret paring markedet siden 2000 TDC har i hele perioden haft en dominerende position paring markedet ndash og har endda styrket denne position igennem det seneste aringr med en raeligkke opkoslashb Den tredje figur viser at Danmark er et af de EU-lande hvor det tidligere monopol har den stoslashrste dominans paring bredbaringndsmarkedet kun overgaringet af Finland Luxembourg og Cypern Hvis den fremtidige teleregulering i Danmark skal understoslashtte de ambitioslashse maringl om Danmark som hoslashjhastighedssamfund er der saringledes behov for helt nye rammer Der er isaeligr behov for en vaeligsentlig justering af det balancepunkt mellem tjenestebaseret og infrastrukturbaseret konkurrence som ITST ndash uden held og med negative konsekvenser til foslashlge ndash har soslashgt at ramme i den hidtidige prisregulering Telias og Telenors hoslashringssvar adresserer nedenfor de enkelte foreslaringede bestemmelser i ITSTs udkast og giver i den forbindelse selskabernes bud paring hvorledes ITST boslashr kunne adressere de problemer i telemarkedet som endnu ikke er haringndteret Derudover henvises til det hoslashringssvar som Telekommunikationsindustrien har afgivet og som Telenor og Telia i det hele kan tilslutte sig De vaeligsentligste problemstillinger i Telias og Telenors hoslashringssvar 1) Fokus paring tjenesteudbydernes konkurrencemargin Der oslashnskes et oslashget fokus paring tjenesteudbydernes konkurrencemargin ITST har med udformningen af en ny telelov samt de efterfoslashlgende udmoslashntninger heraf en god anledning til at faring rettet op paring de mangler der er i reguleringen idag Prisreguleringen af adgangen til TDCs infrastruktur har saringledes hidtil alene vaeligret baseret paring engrosregulering uden at tage hoslashjde for udviklingen i detailpriserne Engrospriserne har igennem en laeligngere periode udviklet sig modsat detailpriserne paring bredbaringndsmarkedet Det har undermineret loslashnsomheden for tjenesteudbydernes (TDCs konkurrenter) DSL-forretning Det har derimod ikke haft naeligvnevaeligrdig betydning for infrastrukturejerens (TDCs) forretning idet indtjeningen i TDC baseres paring den interne og eksterne afsaeligtning af engrosydelser Mens TDCs konkurrenter betaler den pris der er fastsat af ITST saring betaler TDC reelt kun de interne produktionsomkostninger Det betyder at TDCs konkurrenter har hoslashjere omkostninger og dermed ogsaring bliver presset betydeligt mere af de faldende detailpriser Der skal derfor fremadrettet vaeligre et oslashget fokus paring prisklemmer 2) Behov for forudsigelighed i reguleringen I den nuvaeligrende prisregulering kender man typisk kun prissaeligtningen af de vaeligsentligste engrosprodukter eacutet aringr frem ndash selvom priserne fastsaeligttes af ITST og dermed kan fastsaeligttes med en laeligngere tidshorisont Det er isaeligr et problem i den anvendte LRAIC-prismodel hvor priserne eacuten gang aringrligt sidst i kalenderaringret fastsaeligttes for det kommende kalenderaringr Dette set-up har den klare svaghed at TDCs konkurrenter meget sent i et budgetaringr faringr kendskab til helt afgoslashrende engrosvilkaringr i det kommende kalenderaringr Det er uholdbart idet selskaberne har behov for at kende de oslashkonomiske rammer inden for den relevante planlaeliggningshorisont Engrosomkostningerne udgoslashr en betydelig del af

3

omkostningerne i et bredbaringndsselskab Budgetter og forretningsplaner er derfor ganske foslashlsomme over for selv mindre aeligndringer i rammevilkaringrene Det goslashr sig i saeligrlig grad gaeligldende for telebranchen hvor priskonkurrencen er haringrd 3) Fair prisregulering af TDCs nytilkoslashbte fibernetvaeligrk ITST laeliggger op til at regulere TDCs fibernet med den samme prisreguleringsmodel som anvendes paring kobbernettet (LRAIC-modellen) Det vil imidlertid ndash uden en markant aeligndring af LRAIC-modellen ndash uundgaringeligt foslashre til priser der ligger betydeligt over de reelle omkostninger som TDC har haft ved koslashbet af fibernettet Det skyldes at prismodellen tager udgangspunkt i hypotetiske omkostninger som man forventer en infrastrukturejer vil have ved etablering af et helt nyt fibernetvaeligrk Modellen tager saringledes slet ikke hensyn til at DONGrsquos udgifter ved at etablere fiberinfrastrukturen herunder saeligrligt graveomkostningerne slet ikke er afspejlet i den lave pris som TDC koslashbte fiberinfrastrukturen til DONG tog tabet og derfor vil det vaeligre helt urimeligt at lade tjenesteudbyderne og i sidste ende forbrugerne betale overpriser til TDC 4) Behov for rdquoStand stillrdquo som regulatorisk supplement i vaeligrktoslashjskassen Teleloven boslashr derfor indeholde en rdquostand stillrdquo-periode som sikrer at der skal vaeligre skabt lige adgang til engrosprodukter paring rimelige vilkaringr foslashr TDC kan anvende disse engrosprodukter til at lancere nye produkter i detailmarkedet Der skal i praksis vaeligre lige muligheder for tjenesteudbyderne til at kunne levere de samme produkter paring samme tid som TDCrsquos egne selskaber er i stand Et aktuelt eksempel hvor et paringlaeligg om rdquostand stillrdquo kunne have vaeligret gavnlig for konkurrencen er i relation til IPTVtriple-play i kobbernetvaeligrket hvor TDC paring halvandet aringr har haft stor succes og hentet 150000 triple-play kunder ind i butikken samtidig med at de reelt har hindret andre selskaber i at tilbyde landsdaeligkkende IP-tv gennem urimelige priser og vilkaringr Et andet aktuelt eksempel er at TDCYouSee efter koslashbet af DONGrsquos fibernet i Nordsjaeliglland ndash og inden de regulatoriske rammer for andre selskabers anvendelse af fibernetvaeligrket er kommet paring plads ndash er begyndt at tilbyde fibertjenester til deres kunder (YouSee-tv-pakker) 5) Behov for rimelig og effektiv regulering af adgang til nye infrastrukturer De kommende aringr forventes en langsom men sikker udvikling i retning af oslashget anvendelse af fiber kabelnet og mobilt bredbaringnd Den oslashgede brug af disse infrastrukturer vil isaeligr ske paring bekostning af xDSL der leveres via kobbernettet Igennem laeligngere tid har kun adgangen til kobbernettet vaeligret reguleret Dette er aeligndret inden for det seneste aringr hvor der er taget skridt til at regulere baringde TDCs kabel-TV-net og TDCs nytilkoslashbte fibernet Der tegner sig imidlertid vaeligsentlige mangler ved den begyndende regulering af de to rdquonyerdquo infrastrukturer Dette boslashr bekymre alle der oslashnsker en sund og holdbar konkurrence

Paring TDCs kabel-tv-net er det en helt afgoslashrende barriere at TDC kraeligver at TDC selv skal levere et tv-produkt til en given kunde foslashr et andet selskab kan faring lov til at levere bredbaringnd til kunden Denne forudsaeligtning er oslashdelaeligggende for mulighederne for at kunne anvende TDCs kabel-tv-net og dermed skabe en tiltraeligngt konkurrence paring triple-play

4

Fsva reguleringen af fiber har ITST for nylig sendt et udkast til regulering af TDCs nytilkoslashbte fibernet i hoslashring Imidlertid vil de skitserede vilkaringr ikke sikre en reel aringbning af TDCs fiberinfrastruktur Et af problemerne er at der med ITSTs tilgangsvinkel ikke aringbnes op for at flere udbydere kan faring lov at levere forskellige tjenester til den enkelte fiberkunde Med ITSTs udkast er der lagt op til at hvis en kunde har valgt TDC som tv-udbyder saring maring kunden ikke samtidig faring Telenor eller Telia som bredbaringndsudbyder Da TDC er meget staeligrk paring tv-markedet er det oplagt at denne dominerende position vil smitte uheldigt af paring konkurrencen paring bredbaringnd Telenors og Telias bemaeligrkninger til de enkelte foreslaringede bestemmelser Lovforslaget rejser paring en raeligkke omraringder problemstillinger samt aringbner op for uklarheder som kraeligver en naeligrmere analyse samt afklaring Bla kan det konstateres at lovforslaget indeholder mange brede hjemler hvor raeligkkevidden ikke er fyldestgoslashrende beskrevet i de tilhoslashrende lovbemaeligrkninger Dette goslashr retstilstanden saeligrdeles uklar Eksempler herparing er beskrevet naeligrmere nedenfor ITST opfordres til at praeligcisere disse hjemler naeligrmere i lovbemaeligrkningerne for derved at undgaring langstrakte klagesager over det faktiske indhold af bestemmelserne Disse forhold goslashr det samtidig ogsaring problematisk paring nuvaeligrende tidspunkt at kommentere tilbundsgaringende paring alle detaljer i det fremsendte lovforslag Telenor og Telia forbeholder sig derfor ret til at kommentere lovforslaget yderligere naringr det fulde omfang af den nye telelov staringr mere klart Nedenfor er anfoslashrt de emner som paring nuvaeligrende tidspunkt giver anledning til saeligrlige kommentarer sectsect 3-6 ndash Forbrugerforhold Telenor og Telia har noteret sig indholdet af bestemmelserne Telenor og Telia er enige i dereguleringen af service 900-omraringdet og nedlaeligggelse af Service 900-Naeligvnet herunder at omraringdet erstattes af en brancheaftale i samme stil som den brancheaftale der allerede findes paring omraringdet for mobile indholds- og betalingstjenester I den forbindelse er Telenor og Telia bekendt med at der paring brancheniveau netop arbejdes paring en brancheaftale som forventes faeligrdiggjort inden for rimelig tid sect 4 stk 7 ndash Netneutralitet Telenor og Telia har noteret sig bestemmelsen og hjemlen til at fastsaeligtte naeligrmere regler for sikring af netneutralitet Under henvisning til det udredningsarbejde og de droslashftelser der gennem nogen tid har vaeligret mellem teleselskaberne og repraeligsentanter fra forbrugere og erhvervsmaeligssige brugere ndash og som har vaeligret droslashftet i Teleforum under ITST ndash skal det bemaeligrkes at der ikke har vaeligret identificeret tilfaeliglde hvor udbydere begraelignser adgangen til tjenester ogeller information mv Samtidig har udbyderne givet tilsagn om at efterleve de baeligrende principper for netneutralitet saringledes som de feks ogsaring er udtrykt i andre lande

5

Telenor og Telia tilslutter sig at dette sposlashrgsmaringl loslashses bedst ved brancheaftale i forstaringelse med de beroslashrte brugere men har fuld forstaringelse for at muligheden for at fastsaeligtte naeligrmere regler indgaringr i loven sect 8 ndashInformationssikkerhed mv Telenor og Telia har forstaringelse for at saring abstrakt og generelt formulerede bestemmelser kraeligver udformning af detail-bestemmelser i form af bekendtgoslashrelser Selskaberne anerkender i denne forbindelse at det er ITSTs erklaeligrede maringl at de fornoslashdne bekendtgoslashrelser i videst muligt omfang udstedes ved lovens ikrafttraeligden Selskaberne goslashr opmaeligrksom paring at krav til it-systemudvikling og gennemgang af eksisterende forretningsgange og etablering af nye forretningsgange kan goslashre det noslashdvendigt at saringdanne bekendtgoslashrelser ikke faringr ikrafttraeligden foslashr tidligst 12 maringneder efter deres udstedelse sect 14 - Forsyningspligt paring bredbaringnd Lovforslaget laeliggger op til en udvidelse af forsyningspligten saringledes at bredbaringnd paring sigt vil kunne omfattes af forsyningspligtreguleringen Samtidig giver lovforslaget ministeren mulighed for at specificere hvilke hastigheder der er noslashdvendige for at give adgang til basale internettjenester Lovbemaeligrkningerne praeligciserer at ministeren ved specifikation af saringdanne hastigheder skal tage udgangspunkt i kriterier som fremherskende teknologier paring markedet teknologiske muligheder for udbud samt at forsyningspligten skal have minimal paringvirkning af konkurrencen og markedsudbuddet af internettjenester ITST pointerede paring sposlashrgemoslashdet den 16 august 2010 at en evt fremtidig udvidelse af forsyningspligtreguleringen til ogsaring at omfatte bredbaringnd ville afvente den igangvaeligrende EU-proces paring omraringdet og laeliggge sig taeligt op ad EU-reguleringen paring dette punkt Telenor og Telia stoslashtter denne udmelding men efterlyser samtidig ogsaring en klar politisk stillingtagen til hvorvidt den danske regering evt oslashnsker at udnytte den foreslaringede hjemmel i forbindelse med udmoslashntningen af Regeringens erklaeligrede maringl om 100 Mbit til alle i 2020 Saringfremt hjemlen om forsyningspligt paring bredbaringnd herunder forpligtelsen om medfinansiering fra de oslashvrige operatoslashrer (se bemaeligrkningerne nedenfor) vil blive udnyttet til at fremme Regeringens 2020 maringl vil dette indebaeligre at man dermed politisk har valgt at forlade princippet om markedsdreven udvikling og i stedet vil goslashre branchen ansvarlig for at finansiere den politiske vision Dette kan Telenor og Telia ikke stoslashtte sect 17 ndash Medfinansiering af forsyningspligten I forbindelse med finansieringen af en evt forsyningspligt paring bredbaringnd efterlyses en klar stillingtagen til hvilke parter der forventes at bidrage til sektorfinansieringen af dette produkt Lovteksten og lovbemaeligrkningerne er ikke helt praeligcise vedr dette forhold idet de foreslaringede bestemmelser i sect 17 kan tolkes som at det er fastnetudbyderne der er omfattet Paring sposlashrgemoslashdet den 16 august 2010 redegjorde ITST for at hensigten var at det var udbydere af bredbaringndstjenester som ville skulle bidrage til en evt sektorfinansiering ITST boslashr praeligcisere dette forhold yderligere i lovteksten Samtidig boslashr styrelsen praeligcisere indholdet af rdquoanmeldelsespligtenrdquo som naeligvnt i sect 17 stk 2 nr 5

6

Saringfremt der skal ske en medfinansiering af en bredbaringnd forsyningstjeneste boslashr dette samtidig indebaeligre en betydelig nedsaeligttelse af prisen for leje af access-straeligkninger hos den operatoslashr som udpeges til at vaeligre forsyningspligtudbyder paring bredbaringnd Dette forhold ses ikke beskrevet naeligrmere i lovbemaeligrkningerne hvorfor ITST opfordres til at tydeliggoslashre dette forhold i det endelige lovforslag Endelig fremgaringr det ikke klart af det fremsendte lovforslag om bestemmelsen om forsyningspligt paring bredbaringnd er teknologineutral Om opfyldelsen sker via kobber fiber eller anden teknologi kan saringledes medfoslashre store oslashkonomiske forskelle baringde for forsyningspligtudbyderen og for de operatoslashrer som evt skal medfinansiere Saringfremt forsyningspligtudbyderen faringr valgfrihed til at vaeliglge teknologi boslashr det sikres at medfinansieringspligten begraelignses til alene at vedroslashre de omkostninger som ville vaeligre forbundet med anvendelse af den billigst mulige loslashsning De oslashvrige operatoslashrer boslashr saringledes ikke forpligtes til at medfinansiere en loslashsning som bygger paring en teknologi som er dyrere at implementere end hvad det reelle behov tilsiger Grundlaeligggende kan det konstateres at en evt pligt til at medfinansiere for bredbaringndsudbyderne indebaeligrer en betydelig oslashkonomisk byrde Disse potentielle oslashkonomiske konsekvenser ses imidlertid ikke naeligrmere beskrevet i lovbemaeligrkningerne hverken i lovbemaeligrkningerne til sect 17 eller i det specifikke afsnit om oslashkonomiske konsekvenser i pkt 52 Samtidig kraeligver en saringdan potentiel oslashkonomisk forpligtelse at de beroslashrte operatoslashrer skal orienteres i god tid for derved at sikre forudsigelighed i reguleringen og i de forpligtelser som en bredbaringndsoperatoslashr kan forvente at blive paringlagt sect 26 ndash Nummerportabilitet Helt overordnet baserer lovforslaget sig paring den model at brugere gives en adgang til at kraeligve nummerportering gennemfoslashrt rdquo i loslashbet af eacuten dagrdquo forstaringet saringledes at hvis det indebaeligrer at brugeren derved tilsidesaeligtter den indgaringede aftales tidsvilkaringr saring bliver hanhun forpligtet til at betale en erstatning svarende til den indtaeliggt den oprindelige operatoslashr mister ved kontraktsafbrydelsen ndash samtidig med at den nye operatoslashr selvfoslashlgelig opkraeligver brugeren den saeligdvanlige betaling i perioden Det er med andre ord lovfaeligstet dobbeltbetaling der er konsekvensen af at brugeren benytter sig af lovens adgang til at portere paring 1 dag Telenor og Telia bemaeligrker at der reelt er tale om et indgreb i bestaringende aftaler hvor tidsvilkaringrene kan have vaeligret afgoslashrende for priser og vilkaringr i oslashvrigt Der er tale om legaliseret kontraktbrud ndash men med fuld kompensation betalt af brugeren I lyset af at Telenor og Telia i de droslashftelser der gennem tiden har vaeligret om nummerportering stedse har hoslashrt repraeligsentanter for Forbrugerraringdet og Forbrugerombudsmanden understrege det meget vaeligsentlige i at udbyderne i deres procedurer for nummerportering sikrer at brugerne ikke kommer i en situation med betaling for samme periode til to udbydere saring maring vi opfatte lovforslaget som et afgoslashrende brud med det der hidtil har vaeligret anset som god og hensigtsmaeligssig adfaeligrd i forhold til brugerne Vi frygter at dette kan give anledning til megen kritik og frustration naringr det opdages at der med lovforslaget reelt ikke er sikret brugerne andet end retten til at betale dobbelt

7

Telenor og Telia er forundret over lovforslagets formulering og kan ikke foslashlge eller tiltraeligde argumentationen om at denne formulering er en noslashdvendig foslashlge af EU-reguleringen Det er derimod opfattelsen at EU-reguleringen skal sikre at der ikke laeliggges hindringer i vejen for porteringen ndash men respekterer nationale regler om opsigelsers laeligngde indenfor visse graelignser ndash og at brugeren ikke faringr lukket sin forbindelse i mere end et doslashgn Til det er der at bemaeligrke at saringdan har reglerne vaeligret i branchen laelignge Faktisk er afbrydelsen af forbindelsen ved en portering noget der maringles i minutter og ikke i timer eller doslashgn I oslashvrigt henvises til det hoslashringssvar som Telekommunikationsindustrien har afgivet og som Telenor og Telia i det hele kan tilslutte sig sect 36 ndash Ex ante regulering Lovforslaget er en viderefoslashrelse af den gaeligldende ex ante regulering hvorefter styrelsen som led i markedsundersoslashgelserne kan paringlaeliggge visse udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester fremadrettede forpligtelser Den telespecifikke konkurrenceregulering skal ses i sammenhaeligng med den almindelige konkurrenceretlige regulering som finder anvendelse i de tilfaeliglde hvor der ikke er sektorspecifik teleregulering eller hvor denne er blevet ophaeligvet jf lovbemaeligrkningerne Telenor og Telia vil i den forbindelse rejse det sposlashrgsmaringl om der er et reguleringsmaeligssigt hul mellem telekonkurrencereguleringen og den almindelige konkurrenceregulering Til illustration af dette forhold kan naeligvnes TDCYouSees anvendelse af DONGs fibernet i Nordsjaeliglland inden de regulatoriske rammer for andre udbyderes anvendelse af samme fibernet var paring plads I denne forbindelse rejste Telia i foraringret 2010 en sag vedr TDCs misbrug af sin dominerende position paring bredbaringndsomraringdet Efter Telias opfattelse valgte TDC saringledes at tilgodese YouSee med en aftale om brug af det nyerhvervede DONG Fibers net samtidig med at TDC holdt andre konkurrerende operatoslashrer hen ved at foregive at der endnu ikke kunne indgarings aftale fordi selskabet ikke var klar med et aftaleudkast ITST vurderede at TDC ikke havde handlet i strid med telelovens ikke-diskriminationsbestemmelse idet TDCs adgangsforpligtelse paring engrosmarkedet for bredbaringndstilslutninger paring davaeligrende tidspunkt ikke omfattede adgang til selskabets fibernet Kort tid efter afgoslashrelsen foreslog ITST at TDC skulle paringlaeliggges forpligtelser paring fiber Telenor og Telia stiller i denne forbindelse sposlashrgsmaringlet om ikke den almindelige konkurrencelovgivning i stedet skulle have vaeligret anvendt trods det forhold at ITST allerede havde truffet afgoslashrelse i december 2009 om at fiber var omfattet af marked 5 dog uden samtidig at paringlaeliggge TDC forpligtelser Ellers vil konsekvensen vaeligre at undladelser fra ITSTs side af at paringlaeliggge forpligtelser betyder at der ikke eksisterer en konkurrenceretlig regulering af de paringgaeligldende forhold Dette findes ikke i overensstemmelse med EU-reguleringen Denne sag illustrerer med tydelighed at der er behov for en klar politisk udmelding om samspillet mellem den almindelige konkurrencelovgivning og den sektorspecifikke telelovgivning herunder anvendelsen af en ex post konkurrenceretlig vurdering paring en sag hvor ITST har vurderet at det paringgaeligldende produkt er omfattet af en given markedsanalyse men samtidig ikke finder der er behov for at paringlaeliggge SMP-udbyderen forpligtelser fremadrettet

8

sect 41 ndash Netadgang skal vaeligre reel Det boslashr praeligciseres i bestemmelsen eller i lovbemaeligrkningerne at der ikke i forbindelse med en SMP-udbyders udmoslashntning af en netadgangsforpligtelse maring stilles krav eller fastsaeligttes begraelignsninger der er egnet til helt eller delvist at begraelignse en netadgangsberettiget fra at kunne levere tjenester i paringgaeligldende net medmindre der er tale om at det ikke er teknisk gennemfoslashrligt Et eksempel herparing er TDCs udformning af adgangsforpligtelsen i forbindelse med reguleringen af TDCs kabel TV net TDC har i vilkaringrene forudsat at 3 parts adgang til at kunne levere bredbaringnd via kabel-tv-nettet alene vil kunne lade sig goslashre hvis TDC (ved YouSee) allerede har et eksisterende TV-kundeforhold til paringgaeligldende slutkunde Eftersom netop TV-tjenester leveret via bredbaringnd er en af de tjenester der er i aktuel vaeligkst ndash og vil vaeligre det nogle aringr ud i fremtiden ndash vil en forudsaeligtning om et allerede eksisterende kundeforhold til SMP-udbyderen vaeligre oslashdelaeligggende for de ambitioner og forharingbninger der maringtte have vaeligret om at kunne anvende TDCs kabel-tv-net som platform for den tiltraeligngte konkurrence paring triple-play Der vil ikke med den beskrevne begraelignsning vaeligre mulighed for at konkurrere med SMP-udbyderen TDC Telenor og Telia er overbeviste om at begraelignsningen savner reel teknisk begrundelse og derfor alene er fastsat med henblik paring at afskaeligre konkurrencen fra at blive en realitet Det boslashr videre praeligciseres i bestemmelsen eller lovbemaeligrkninger at der ikke i selve udformningen af en forpligtelse (dvs i selve afgoslashrelsen) maring vaeligre indeholdt saringdanne restriktioner i forbindelse med adgangen at adgangen bliver helt eller delvist illusorisk og saringledes ikke i praksis vil kunne loslashse den konkurrencemaeligssige udfordring som netadgangsforpligtelsen var tiltaelignkt Et eksempel herparing findes i ITSTrsquos rdquoudkast til delafgoslashrelse over for TDC vedroslashrende fiber paring engrosmarkedet for bredbaringndstilslutninger (marked 5)rdquo (sendt i hoslashring den 1 juli 2010) hvor adgangsforpligtelsen er udformet saringledes at der ikke aringbnes op for at flere udbydere kan faring lov at levere forskellige tjenester til den enkelte fiberkunde Da DONG ejede nettet kunne en kunde feks vaeliglge udbyder A til leverance af tv mens udbyder B kunne levere bredbaringnd Dette fungerede godt for alle parter idet den bedste bredbaringndsudbyder ikke noslashdvendigvis samtidig leverede den bedste TV-tjeneste og omvendt Med ITSTs udkast er der imidlertid lagt op til at hvis en kunde har valgt TDC som tv-udbyder saring maring kunden ikke samtidig faring Telenor eller Telia som bredbaringndsudbyder Da TDCYouSee er meget staeligrk paring tv-markedet er det oplagt at denne dominerende position vil smitte af paring konkurrencen paring bredbaringnd Dette er ganske unoslashdvendigt eftersom der hverken er konkurrencemaeligssige tekniske eller forbrugermaeligssige hensyn der taler for begraelignsningen sect 41 stk 1 nr 6 - samhusning Det fremgaringr af bemaeligrkningerne til forslagets sect 41 stk 1 nr 6 at rdquoDet er udbyderen med staeligrk markedspositions valg hvordan samhusningen tilvejebringes Det kan for eksempel ske i samme gadeskab hvor der er placeret DSLAM-udstyr i et stoslashrre gadeskab hvor flere udbydere kan vaeligre til stede sammen eller gennem etablering af et selvstaeligndigt gadeskab med vidererdquo

9

Efter Telenors og Telias vurdering boslashr det praeligciseres at saringfremt der er plads i et eksisterende gadeskab teknikhus ellign er SMP-udbyderen forpligtet til at tilbyde plads heri fremfor at den samhusningsbettigede skal betale for selvstaeligndigt gadeskab teknikhus ellign Dette vil vaeligre den mest omkostningseffektive loslashsning for de involverede Det boslashr derudover praeligciseres at saringfremt der er tale om en ny-etablering af en fremskudt position i nettet da skal SMP-udbyderen indtaelignke den samhusningsberettigedes behov for samhusning saringfremt disse har tilkendegivet interesse indenfor en vis periode efter den varsling der gaeliglder for SMP-udbyderen (aktuelt er TDC forpligtet til at varsle en ny fremskudt position minimum 6 maringneder forud for planlagt etablering) Det forekommer i oslashvrigt ganske uhensigtsmaeligssigt at flere udbydere uafhaeligngigt af hinanden skal soslashge om byggetilladelse til flere gadeskabe paring samme lokation frem for saring vidt muligt at noslashjes med tilladelse til eacutet skab der samtidig tilgodeser flere udbyderes behov

sect 41 - SLA paring IT stoslashttesystemer Der efterlyses en bestemmelse eller alternativt en bemaeligrkning i lovbemaeligrkningerne om at SMP-udbyderen er forpligtet til at sikre en tilstraeligkkelig SLA paring IT-stoslashttesystemer idet forpligtelsen om adgang ellers udvandes kraftigt sect 42 ndash Ikke-diskrimination Telenor og Telia finder at muligheden for rdquostand stillrdquo boslashr implementeres i lovgivningen saring det ikke laeligngere er muligt for SMP-udbyderen at tilbyde slutbrugertjenester uden at de oslashvrige operatoslashrer reelt har haft tilsvarende mulighed for at udbyde tilsvarende tjenester baseret paring et tilsvarende engrosprodukt Der skal saringledes i praksis vaeligre lige muligheder for operatoslashrerne til at kunne levere de samme produkter paring samme tid som SMP-udbyderens egne enhederselskaber er i stand til at levere En saringdan mulighed for at paringlaeliggge SMP-udbyderen en rdquostand stillrdquo periode eksisterer ikke i teleloven i dag hvilket i visse tilfaeliglde har haft store negative foslashlger for konkurrencen paring bredbaringndsmarkedet Til illustration af problemstillingen kan der peges paring den igangvaeligrende sag vedr adgang til TDCs multicast produkt med henblik paring udbud af IP-TV via BSA I denne aktuelle sag har TDC paring 1frac12 aringr haft stor succes med salg af IP-tv-produkter samtidig med at de reelt har hindret andre operatoslashrer i at tilbyde landsdaeligkkende IP-TV I mere end 1frac12 aringr har Telia forhandlet med TDC om priser og vilkaringr for TDCs multicast produkt Efter afklaring af de tekniske forhold har forhandlingen af priser trukket i langdrag I denne periode har Telia vaeligret afskaringret fra at kunne levere landsdaeligkkende IP-TV Dette skyldes at TDC har prissat produktet saringledes at det kraeligver en massiv kundebase foslashrend prisen pr kunde kommer ned i et rimeligt leje Denne prismodel har vaeligret direkte aringrsag til at TDC uden konkurrence har kunnet tiltraeligkke hele markedet for IP-TV i de omraringder hvor Telia ikke har egen infrastruktur En anden aktuel sag er TDCYouSees anvendelse af DONGs fibernet i Nordsjaeliglland inden de regulatoriske rammer for andre operatoslashrers anvendelse af samme fibernet var paring plads jf beskrivelsen af denne sag ovenfor

10

Af tidligere eksempler kan naeligvnes den sene adgang til delt raring kobber den sene adgang til et baeligrerlinieprodukt mhp reelt at kunne udbyde en konkurrencedygtig VoIP-tjeneste samt den sene adgang til at kunne levere hoslashje baringndbredder via kobberet For at undgaring lignende sager fremover boslashr der derfor indfoslashres en mulighed for at paringlaeliggge SMP-udbyderen en rdquostand stillrdquo periode indtil det er sikret at der er lige adgang til engrosprodukter paring rimelige vilkaringr Det skal i den forbindelse bemaeligrkes at rdquostand stillrdquo i realiteten ikke er andet end et delelement af forpligtelsen om ikke at diskriminere og som saringdan ikke behoslashver en specifik lovhjemmel andet end en bemaeligrkning i lovbemaeligrkningerne Desuden er muligheden af at kunne paringlaeliggge en rdquostand stillrdquo periode en betydeligt mindre indgribende og bebyrdende foranstaltning end eksempelvis funktionel separation Det er vaeligsentligt for Telenor og Telia at understrege at selskabernes oslashnske om at der goslashres brug af paringlaeligg om rdquostand stillrdquo ikke drejer sig om et oslashnske om at saeligtte produktudviklingen i staring Telenor og Telia anser imidlertid rdquotruslenrdquo om et stand still paringlaeligg som en sikring af at TDC har det fornoslashdne ndash og i dag reelt manglende ndash incitament til at give tjenesteudbyderne de samme vilkaringr som TDC giver sig selv Telenor og Telia skal i oslashvrigt erindre om at ITST allerede i 2003 havde intentioner om at lancere stand still som forpligtelse paring udbydere med SMP Dette skete i forbindelse med opfoslashlgningen paring en af ITST udarbejdet Telekonkurrenceredegoslashrelse hvori der netop var paringpeget et behov for en saringdan forpligtelse ITST beskrev formaringlet med Telekonkurrenceredegoslashrelsen paring foslashlgende vis rdquoFormaringlet med redegoslashrelsen er at undersoslashge om de nuvaeligrende regulatoriske rammer er tilstraeligkkelige til at tilgodese de telepolitiske maringlsaeligtninger Redegoslashrelsen skal identificere eventuelle barrierer for et velfungerende telemarked i Danmark med henblik paring at faring rdquolukket eventuelle hullerrdquo i telereguleringenrdquo Formaringlet var saringledes ganske klart og fornuftigt men dette til trods saring udgik ITSTs initiativ om rdquostand stillrdquo senere i den politiske proces ITST skrev i Telekonkurrenceredegoslashrelsen foslashlgende om behovet for en rdquostand stillrdquo-forpligtelse rdquoLige vilkaringr for rdquofirst mover-fordelerdquo Flere bidrag fra branchen har paringpeget at udbydere med en staeligrk markedsposition har mulighed for uretmaeligssigt at vinde markedsandele i forbindelse med udbud af nye produkter TDCrsquos samtrafikprodukter udgoslashr i vidt omfang grundlaget for andre udbyderes mulighed for at udbyde tjenester til slutbrugere Der er derfor i loven krav om at udbydere med en staeligrk markedsposition (primaeligrt TDC) paring anmodning skal offentliggoslashre oplysninger om nye samtrafikprodukter Samtidig med at nye samtrafikprodukter kommer paring markedet skal TDC offentliggoslashre oplysninger om vilkaringr priser tekniske forhold mv for disse produkter Muligheden for at paringlaeliggge disse krav viderefoslashres i forslaget til den nye lov Parallelt hermed gaeliglder lovens bestemmelser om ikke-diskrimination

11

Der er derimod ikke noget generelt forbud mod at TDC udbyder en ny tjeneste til slutbrugerne baseret paring det nye samtrafikprodukt inden konkurrenterne i praksis har samme muligheder for at anvende samtrafikproduktet til at lancere en tilsvarende tjeneste til slutbrugerne Dette kan skabe et problem idet konkurrenterne ikke noslashdvendigvis uden videre kan anvende det nye samtrafikprodukt Dette kan skyldes manglende forharingndskendskab til det nye samtrafikprodukt eller mangel paring procedurer mv for anvendelse af produktet Indtil konkurrenterne har samme muligheder for at udnytte det nye samtrafikprodukt vil udbyderen med staeligrk markedsposition vaeligre alene paring markedet og dermed kunne skaffe sig markante markedsandele Udbyderne investerer i udvikling og innovation bla med henblik paring at lancere nye tjenester paring markedet Det er ikke hensigten med telereguleringen at forhindre at nogle udbydere opnaringr konkurrencemaeligssige fordele ved at udvikle nye tjenester og herved opnaringr mulighed for markedsmaeligssigt at udnytte de rdquofirst mover-fordelerdquo der ligger i at have udviklet tjenesten Dette er en naturlig konkurrenceparameter paring et marked med konkurrence rdquoFirst mover-fordelerdquo udgoslashr derfor kun en konkurrencemaeligssig barriere naringr TDClsquos konkurrenter ikke har faringet tilbudt de samme muligheder som TDC for at udnytte de samtrafikprodukter der udgoslashr grundlaget for udbud af tjenester til slutbrugerne IT- og Telestyrelsen skal paring den baggrund foreslaring at reglerne strammes op Udbydere med staeligrk markedsposition kan paringlaeliggges en forpligtelse til at give konkurrerende udbydere et passende varsel om nye samtrafikprodukter under udvikling I dag skal denne information kun gives paring anmodning Som supplement hertil skal det foreslarings at IT- og Telestyrelsen gives mulighed for i konkrete tilfaeliglde at paringlaeliggge udbydere med staeligrk markedsposition en rdquostand still-perioderdquo I denne periode maring TDC ikke anvende et nyt samtrafikprodukt til udbud af nye tjenester til slutbrugerne foslashr konkurrenterne har de samme muligheder som TDC for at udnytte samtrafikproduktet Anvendelse af paringbud om rdquostand still-perioderdquo vil skulle afhaelignge af om TDC har levet op til forpligtelsen om varsling og sikret lige vilkaringr for konkurrenterne ud fra princippet om ikke-diskrimination Hvis TDC har levet op til disse forpligtelser vil konkurrenternes manglende mulighed for at kunne anvende det nye samtrafikprodukt ikke kunne bebrejdes TDC og paringbud om rdquostand still-periodenrdquo vil ikke blive brugt Hvor der handles i strid med et paringbud om rdquostand stillrdquo kan det tillige overvejes at indfoslashre sanktionsmuligheder Et paringbud om en rdquostand still-perioderdquo vil i forvejen kunne sanktioneres ved anvendelse af tvangsboslashder IT- og Telestyrelsen skal foreslaring at det overvejes om der skal kunne sanktioneres bagudrettet ved anvendelse af boslashdestraf for saeligrligt grove tilfaeliglderdquo Telenor og Telia ser mindst samme behov som i 2003 for at kunne goslashre brug af et paringlaeligg om en rdquostand stillrdquo-periode hvorfor ITST opfordres til at goslashre brug af naeligrvaeligrende anledning til at faring lukket det rdquoregulatoriske hulrdquo som ITST allerede i 2003 paringviste eksistensen af

12

sect 43 stk 2 ndash Forpligtelsen om transparens Det fremgaringr af den foreslaringede bestemmelse at rdquoHvis en udbyder med staeligrk markedsposition er paringlagt en forpligtelse om ikke-diskrimination jf sect 42 kan udbyderen paringlaeliggges at offentliggoslashre et standardtilbud der skal vaeligre tilstraeligkkelig ubundtet til at sikre at andre udbydere ikke skal betale for faciliteter som ikke er noslashdvendige for den oslashnskede netadgang og som indeholder en beskrivelse af de udbudte tjenester opgjort efter enkeltkomponenter og de hertil knyttede vilkaringr og betingelser herunder priserrdquo Telenor og Telia finder denne bestemmelse noslashdvendig for at undgaring bundtning men samtidig giver den formulerede bestemmelse selskaberne anledning til at rejse sposlashrgsmaringlstegn ved om bestemmelsen er tilstraeligkkelig til at omfatte de bundles der allerede eksisterer i dag Dette gaeliglder eksempelvis de vilkaringr der gaeliglder for adgang til TDCrsquos fibernetvaeligrk fsva den manglende adgang for slutkunderne til selv at vaeliglge praeligcis hvilken udbyder kunderne oslashnsker til at levere bredbaringnd hhv TV Dette vilkaringr udgoslashr efter Telenors og Telias vurdering reelt en bundtning idet slutkunderne reelt vil skulle vaeliglge den udbyder der har den staeligrkeste bundle af TV bredbaringnd og andre tillaeliggsprodukter Der er her tale om en bundtning der har direkte effekt paring slutkundernes valgmuligheder samtidig med at der er tale om en konkurrenceforvridende effekt for de udbydere der alene udbyder en mindre del af rdquopakkenrdquo Ogsaring i relation til reguleringen af TDCs kabel-TV-net finder Telenor og Telia anledning til at paringpege eksistensen af en bundtnings-problemstilling idet kommende tjenesteudbydere paring kabel-TV-nettet tvinges til at skulle aftage en forbindelse MED samtidig TV-leverance fra YouSee forinden bredbaringnd kan leveres Dette opleves som en massivt konkurrenceforvridende bundtning men sposlashrgsmaringlet er om den er omfattet af ovenstaringende bestemmelse Telenor og Telia skal henstille til at ITST sikrer at ogsaring bundtning af de to ovenfor beskrevne slags bliver omfattet af den ny telelov sect 45 ndash Forpligtelse om priskontrol Af lovbemaeligrkningernes indledende afsnit fremgaringr det af pkt 431 rdquoSiden implementering af den foslashrste teledirektivpakke i 2003 har retspraksis fra EU-Domstolen tydeliggjort at vurderingen af hvilke forpligtelser der skal anvendes for at loslashse et konkret konkurrenceproblem ikke kan fastlaeliggges paring forharingnd i lovgivningen Dette har konsekvenser for det naeligrmere omfang og indhold af de forpligtelser som IT- og Telestyrelsen paringlaeliggger udbydere med staeligrk markedsposition rdquo Dette uddybes yderligere rdquoDerfor foreslarings det med lovforslaget at fastsaeligttelsen af det naeligrmere indhold og omfang af de forpligtelser der paringlaeliggges en udbyder med staeligrk markedsposition sker i de konkrete markedsafgoslashrelser som IT- og Telestyrelsen traeligffer Efter de gaeligldende

13

regler er indhold og omfang af forpligtelserne i hoslashjere grad fastsat i selve loven Dette hindrer imidlertid at Danmark vil kunne leve op til den fleksibilitet med hensyn til den naeligrmere udformning af forpligtelserne som direktivet forudsaeligtter Blandt de aeligndringer dette vil medfoslashre i forhold til den gaeligldende lov kan naeligvnes at loven ikke laeligngere paring forharingnd udtoslashmmende fastlaeliggger de metoder til priskontrol som skal anvendes ved regulering af udbydere med staeligrk markedsposition I stedet foreslarings det med lovforslaget at loven indeholder en opregning af de hensyn som skal varetages og de rammer som IT- og Telestyrelsen skal agere indenfor naringr styrelsen anvender priskontrolforpligtelsen De overordnede hensyn og rammer foslashlger bestemmelserne i EU-teledirektivpakken Ogsaring den maringde som en given priskontrolmetode skal anvendes paring vil med lovforslaget blive overladt til IT- og Telestyrelsens afgoslashrelse Det indebaeligrer blandt andet at LRAIC-priskontrolmetoden ikke laeligngere kan fastsaeligttes som den foretrukne regulering i lovenrdquo Grundlaeligggende finder Telenor og Telia det positivt at den fremtidige prisregulering kan tilpasses de faktiske markedsforhold og de konkrete konkurrencemaeligssige problemer Men det fremgaringr ikke klart i det fremsendte udkast hvornaringr en specifik metode vaeliglges herunder om det er muligt at aeligndretilpasse den valgte prismodel loslashbende saringfremt det konstateres at den valgte model ikke loslashser det konstaterede konkurrencemaeligssige problem Saringfremt en ny metode foslashrst kan vaeliglges i forbindelse med gennemfoslashrelsen af en ny markedsanalyse og ndash afgoslashrelse kan det dermed tage op til 3 aringr at faring gennemfoslashrt en noslashdvendig aeligndring af modelvalg Dette findes ikke hensigtsmaeligssigt specielt ikke for accessoriske tjenester For at sikre konkurrencen paring telemarkedet er det saringledes noslashdvendigt at ITST tillaeliggges mulighed for loslashbende at aeligndre ogeller tilpasse den valgte prismodel Telenor og Telia skal appellere til at ITST vil anvende den kommende oslashgede grad af priskontrol-rdquofrihedrdquo til at adressere nogle af de udfordringer der i dag eksisterer som en klar konsekvens af de seneste mange aringrs LRAIC-regime En af de stoslashrste aktuelle udfordringer er den manglende loslashnsomhed som foslashlge af den manglende sammenhaeligng mellem paring den ene side engrospris-reguleringen og paring den anden side de staeligrkt faldende detail-priser Prisreguleringen af adgangen til TDCs infrastruktur har hidtil vaeligret uden hensyntagen til udviklingen i detailpriserne Engrospriserne har saringledes igennem en laeligngere periode udviklet sig modsat detailpriserne paring bredbaringndsmarkedet Det har undermineret loslashnsomheden for tjenesteudbydernes (TDCs konkurrenter) DSL-forretning Det har derimod ikke haft naeligvnevaeligrdig betydning for infrastrukturejerens (TDCs) forretning idet indtjeningen i TDC baseres paring den interne og eksterne afsaeligtning af engrosydelser Mens TDCs konkurrenter betaler den pris der er fastsat af ITST saring betaler TDC reelt kun de interne produktionsomkostninger Det betyder at TDCs konkurrenter har hoslashjere omkostninger og dermed ogsaring bliver presset betydeligt mere af de faldende detailpriser sect 45 ndash Prisregulering af TDCrsquos nytilkoslashbte fibernetvaeligrk Telenor og Telia finder det staeligrkt problematisk at ITST i en nyligt offentliggjort delafgoslashrelse har oplyst at man vil anvende LRAIC-modellen til regulering af priserne Dermed er der en stor risiko for at der ikke tages hensyn til at TDC har koslashbt fibernettet

14

af DONG til en pris langt under de reelle omkostninger der maring antages at have vaeligret afholdt i forbindelse med etablering af fibernetvaeligrket DONG afskrev saringledes en vaeligsentlig andel af etableringsomkostningerne ifm salget Med en traditionel anvendelse af LRAIC-modellen vil man imidlertid uundgaringeligt ende op med overpriser til TDC idet LRAIC-modellen tager sit afsaeligt i hypotetiske omkostninger herunder de graveomkostninger og andre etableringsomkostninger som DONG allerede afskrev ifm salget og som derfor ikke var afspejlet i TDCrsquos pris Da prisen TDC har betalt for fibernettet er kendt boslashr prisreguleringen naturligvis tage udgangspunkt i den kendte pris Der boslashr derfor ske en betydelig justering af LRAIC-metoden saringfremt denne skal finde anvendelse paring fiber-delen Alene dermed kan det undgarings at TDC bliver kompenseret for omkostninger som de reelt ikke har afholdt og dermed opnaringr en overdaeligkning samt en uretmaeligssig konkurrencemaeligssig fordel ITSTs fokus boslashr derfor vaeligre at sikre at priserne hurtigt kommer ned i et konkurrenceegnet niveau sect 45 ndash behov for fokus paring prisklemme og en praeligcisering herom i bestemmelse samt lovbemaeligrkninger Det fremgaringr af den foreslaringede bestemmelses stk 2 at rdquoForpligtelse som naeligvnt i stk 1 kan paringlaeliggges hvis en markedsanalyse viser at en udbyder med staeligrk markedsposition som foslashlge af utilstraeligkkelig konkurrence vil kunne opretholde sine priser paring et unaturligt hoslashjt niveau eller opretholde en prisklemme til skade for slutbrugernerdquo

Her omtales prisklemme som en problemstilling der skal adresseres men i den forstand at der kan paringlaeliggges en priskontrolforpligtelse hvis der forud for regulering kan konstateres at en udbyder vil kunne opretholde unaturligt hoslashje priser eller opretholde en prisklemme (til skade for forbrugerne) Det fremgaringr derimod ikke af bestemmelsen eller af bemaeligrkningerne i oslashvrigt hvorledes ITST vil adressere udfordringer med prisklemmer ligesom det heller ikke fremgaringr hvorledes prisklemmer skal adresseres naringr disse konstateres paring markeder der allerede er underlagt regulering Dette er et omraringde som efter Telenors og Telias opfattelse hidtil har vaeligret forsoslashmt af ITST hvorfor det er bemaeligrkelsesvaeligrdigt hvor lidt dette vaeligsentlige konkurrencetema er beskrevet og adresseret i det foreliggende lovudkast Sposlashrgsmaringlet er saringledes hvordan ITST paringtaelignker at adressere prisklemmer naringr saringdanne er konstateret efter ex-ante-regulering er paringlagt en SMP-udbyder Dertil kommer hvilke vaeligrktoslashjer og hvilket grundlag ITST vil anvende for at kunne foslashre tilsyn med om der er prisklemmer paring et allerede reguleret marked

Derudover undrer det at der alene omtales rdquoprisklemmer til skade for forbrugerenrdquo Efter Telenors og Telias vurdering maring det foslashrst og fremmest dreje sig om at komme prisklemmer paring engrosmarkedet til livs Hvad er egentlig en oplevet prisklemme for forbrugeren Umiddelbart ligger der i en prisklemme at et detailpris-niveau er for lavt set i forhold til engrospris-niveau Paring kort sigt maring det saringledes ndash alt andet lige - antages at en prisklemme giver slutbrugerne adgang til lavere priser end hvis der ikke havde vaeligret tale om en prisklemme Dette er saringledes ikke umiddelbart til skade for forbrugeren paring kort sigt Den bagvedliggende konkurrence lider derimod under en prisklemme og foslashrst herigennem vil slutbrugerne paring lidt laeligngere sigt maeligrke konsekvenserne af prisklemmer og manglende konkurrence

Lovbemaeligrkningerne praeligciserer dog at begrebet skal forstarings i overensstemmelse med det almindelige konkurrenceretlige begreb Telenor og Telia er enig heri I

15

konkurrenceretten er margin squeeze en selvstaeligndig form for misbrug af dominerende stilling Det baeligrende element er om adfaeligrden hindrer konkurrencen og dermed kan komme slutbrugerne til skade En henvisning i sect 45 stk 2 alene til slutbrugerne virker saringledes indskraelignkende i forhold til den konkurrenceretlige haringndtering af denne form for misbrug Telenor og Telia garingr ud fra at dette ikke har vaeligret hensigten hvorfor lovteksten foreslarings aeligndret med henblik paring at afspejle dette forhold Hvis ikke denne praeligcisering bliver foretaget vil bestemmelsen kunne tolkes saringledes at det ikke er noslashdvendigt at adressere prisklemmer i situationer hvor en prisklemme ikke umiddelbart kan konstateres at vaeligre til skade for slutbrugerne

sect 45 ndash ITSTs kommende konkurrencemargin-model I traringd med ovenstaringende vedroslashrende behov for fokus paring prisklemmer finder Telenor og Telia det maeligrkvaeligrdigt at der ikke i lovudkastet er fundet anledning til at naeligvne den konkurrencemargin-model som ITST har under udarbejdelse Telenor og Telia imoslashdeser saringledes med stor forventning at der med udformningen af en konkurrencemarginmodel vil blive sat fokus paring konkurrencemarginer Dette fokus kunne selskaberne som naeligvnt godt oslashnske var beskrevet i lovudkastet En saringdan model falder saringledes paring et toslashrt sted efter prisreguleringen af adgangen til TDCs infrastruktur hidtil alene har vaeligret baseret paring incitamentsfremmende engrosregulering uden den noslashdvendige sammenhaeligng med detail-prisudviklingen Engros-priserne har set over en laeligngere periode udviklet sig i opadgaringende retning mens detailpris-udviklingen derimod har bevaeligget sig hastigt nedad Og alt tyder paring at denne udvikling vil fortsaeligtte og dermed presse tjenesteudbyderne yderligere

Selskaberne forventer at der med udformningen af prismodellen vil blive prisreguleret under hensyntagen til bla detail-prisudviklingen samt det omkostningsniveau en tjenesteudbyder maring forventes at have

Den model der har vaeligret sendt i hoslashring kraeligver dog en del tilpasninger Blandt de helt noslashdvendige tilpasninger kan bla naeligvnes at produkter og priser fra TDC-ejede datterselskaber naturligvis ogsaring maring indgaring i analyserne Den model der blev sendt i hoslashring tog saringledes ikke TDCs helejede datterselskaber med - hverken produktmaeligsssigt eller markedsandelsmaeligssigt Det betyder at feks et 2 Mbits produkt fra TDCs rdquoFighting brandsrdquo Telmore eller Fullrate ikke indgik og at de alternative operatoslashrers markedsandel i modellen bliver al for stor i forhold til de faktiske markedsforhold

Dertil kommer at modellen ikke lagde op til at en ren BSA-udbyder ogsaring skal have en positiv indtjeningsmargin

Et andet aspekt er at der skal skabes klare retningslinier for hvad der skal ske hvis det med modellen kan konstateres at der er marginsqueeze i et eller flere af TDCrsquos produkter Modellen boslashr saringledes vaeligre et levende vaeligrktoslashj der kan bruges for at konstatere om konkurrencevilkaringrene er OK Hvis ikke de er det skal der vaeligre mulighed for sanktioner som feks faringr konkurrencevilkaringrene genoprettet samtidig med at der skal vaeligre adfaeligrdsregulerende foranstaltninger over for TDC

sect 45 ndash Behov for sanktioneringsmulighed

16

Derudover efterlyses der en lovgivningsmaeligssig hjemmel i lovforslagets sect 80 (boslashdestraf) hvorved ITST kan sanktionere en manglende overholdelse af forpligtelser omfattet af sect 40 stk 2 nr 5 (priskontrol) feks hvis de af styrelsen fastsatte priser ikke efterkommes En saringdan mulighed eksisterer ikke i dag og dermed er det risikofrit for en SMP udbyder underlagt priskontrol at vaeliglge at opkraeligve priser som adskiller sig fra feks de LRAIC-fastsatte priser Et eksempel er sagen om TDCs pris for ydelsen rdquoopsaeligtning af nettermineringspunkt (NTP)rdquo I denne sag valgte TDC at opkraeligve et saeligrligt ikke LRAIC-fastsat beloslashb for opsaeligtning af NTP uagtet at LRAIC-afgoslashrelsen indeholdt en anden prisregulering heraf ITST traf efterfoslashlgende afgoslashrelse om at LRAIC-afgoslashrelsen var mangelfuld og fastsatte samtidig ved en tillaeliggsafgoslashrelse i april 2010 prisen fremadrettet for opsaeligtning af NTP Uagtet at ITST saringledes havde fastsat en forpligtelse til priskontrol over for TDC saring undlod man at haringndhaeligve sin afgoslashrelse under henvisning til at beloslashbsberegningen var fejlbehaeligftet og man undlod efterfoslashlgende at fastsaeligtte en korrekt pris for mellemperioden ligesom man undlod at forfoslashlge TDC for aringbenlyst at have taget for hoslashje priser i mellemperioden Telenor og Telia finder det uacceptabelt at en udbyder der er paringlagt en prisforpligtelse saringledes uden at informere engroskunder eller ITST risikofrit kan prissaeligtte ydelser i direkte uoverensstemmelse med en prisafgoslashrelse blot med henvisning til at denne afgoslashrelse findes fejlbehaeligftet En saringdan aringbenlys overtraeligdelse af en LRAIC-afgoslashrelse (uanset om denne er mangelfuld eller ej) boslashr saringledes medfoslashre direkte sanktioner overfor den paringgaeligldende part Priser der afviger fra en prisafgoslashrelse boslashr alene foslashrst kunne opkraeligves efter forudgaringende godkendelse og vurdering af styrelsen Alternativt er prisforpligtelsen i princippet indholdsloslashs Et tilsvarende problem er haringndteringen og sanktioneringen af margin squeeze Det fremgaringr af sect 45 stk 2 at forpligtelsen om priskontrol kan paringlaeliggges en udbyder der som foslashlge af utilstraeligkkelig konkurrence vil kunne opretholde en prisklemme I den forbindelse er det naeligrliggende at sikre hjemmel for styrelsen til at sanktionere forekomsten af margin squeeze saringledes at en udbyder med en staeligrk markedsposition ikke kan goslashre dette risikofrit Telenor og Telia saring derudover gerne at der i lovudkastet var omtalt en proces samt sanktioneringsmuligheder i relation til den tidligere beskrevne konkurrencemarginmodel Der maring saringledes ikke herske uklarhed om konsekvenserne for TDC naringrhvis der konstateres en konkurrencemargin under et naeligrmere fastsat niveau sect 45 ndash Forudsigelighed i prisreguleringen oslashnskes I den nuvaeligrende prisregulering kender man typisk kun prissaeligtningen af de vaeligsentligste engrosprodukter eacutet aringr frem ndash selvom priserne fastsaeligttes af ITST og dermed kan fastsaeligttes med en laeligngere tidshorisont Det er isaeligr et problem ved anvendelsen af LRAIC hvor priserne eacuten gang aringrligt sidst i kalenderaringret fastsaeligttes for det kommende kalenderaringr Dette set-up har den klare svaghed at TDCrsquos konkurrenter meget sent i et budgetaringr faringr kendskab til helt afgoslashrende engrosvilkaringr i det kommende kalenderaringr

17

Det er uholdbart idet selskaberne har behov for at kende de oslashkonomiske rammer inden for den relevante planlaeliggningshorisont Engrosomkostningerne udgoslashr en betydelig del af omkostningerne i et bredbaringndsselskab Budgetter og forretningsplaner er derfor ganske foslashlsomme over for selv mindre aeligndringer i rammevilkaringrene Det goslashr sig i saeligrlig grad gaeligldende for telebranchen hvor priskonkurrencen er haringrd

ITST boslashr derfor implementere en model hvor ITST aringrligt fastsaeligtter priser for de kommende tre aringr Her boslashr priserne i aringr 1 og aringr 2 vaeligre endelige mens priserne for aringr 3 er indikativ og vil kunne justeres efterfoslashlgende hvis naeligrmere beskrevne forudsaeligtninger aeligndrer sig Dvs en slags rdquorullende prisreguleringrdquo Udbyderne paring markedet kender dermed niveauet de kommende aringr og ved samtidig hvilke forudsaeligtninger der i givet fald vil kunne give anledning til en senere justering

sect 45 stk 4 ndash rdquoHoldbar konkurrencerdquo Telenor og Telia har noteret at det i denne bestemmelse fremhaeligves at en prismodel skal rdquofremme effektivitet og sikre holdbar konkurrencerdquo Det er svaeligrt at vaeligre uenig i at der er tale om fornuftige principper at forfoslashlge Det fremstaringr imidlertid noget uklart hvad der skal forstarings ved rdquoholdbar konkurrencerdquo ITST boslashr praeligcisere dette begreb yderligere i lovbemaeligrkningerne idet der kan anlaeliggges mange forskellige tolkninger af begrebet Er der eksempelvis tale om holdbar konkurrence aktuelt paring bredbaringndsmarkedet TDC har konsolideret selskabets position som dominerende udbyder og har ikke i naeligvnevaeligrdig grad tabt markedsandele siden liberaliseringen af kobberet for ca 10 aringr siden Dertil kommer at TDC er eneste selskab der har en rentabel forretning paring fastnettet Engrospriserne stiger og detailpriserne falder Er det holdbar konkurrence En praeligcisering af begrebet vil sikre at ITST fremadrettet vil kunne foslashre bedre tilsyn med at maringlet narings sect 45 stk 5 ndash Fordeling af omkostninger Det er beskrevet i denne bestemmelse at der kan ske en fordeling af omkostningerne afhaeligngig af om der er flere udbydere ogeller tjenester paring den enkelte forbindelse Det forekommer umiddelbart hensigtsmaeligssigt men der udestaringr en raeligkke uklarheder

Et eksempel paring en saringdan uklarhed er hvorvidt en bredbaringndsudbyder (der alene leverer bredbaringnd) paring SMP-udbyderens fibernetvaeligrk skal betale det samme for en fiberforbindelse som en udbyder der leverer flere tjenester herunder TV bredbaringnd telefoni mv Hvis det er tilfaeligldet saring lukkes bredbaringndsudbydere ude af konkurrencen idet udbydere der har mulighed for at levere de store pakke-loslashsninger vil vaeligre stillet betydeligt bedre i konkurrencen

sect 46 ndash Funktionel adskillelse I lovforslagets sect 46 indfoslashres en forpligtelse om funktionel adskillelse Telenor og Telia stoslashtter som udgangspunkt indfoslashrelsen af en saringdan mulighed saringfremt de oslashvrige forpligtelser ikke viser sig effektive Dog er det selskabernes klare opfattelse at anvendelse og implementering af en saringdan forpligtelse vil vaeligre en langsommelig proces som kan have potentielle alvorlige konsekvenser for konkurrencen Der er derfor behov

18

for samtidig at anvende supplerede forpligtelser overfor SMP udbyderen indtil den funktionelle adskillelse er tilfredsstillende implementeret og fungerer efter hensigten sect 50 ndash Udbydere af kabel-tv I lyset af at TV kan udbydes paring flere forskellige medier mangler lovforslaget umiddelbart en entydig definition af begrebet rdquokabel-tv-netrdquo og rdquoudbydere af kabel-tvrdquo i relation til denne bestemmelse sect 57 - Samhusning og faeliglles udnyttelse af faciliteter Den nye bestemmelse om samhusning og faeliglles udnyttelse af faciliteter i sect 57 findes meget bred og uklar Bestemmelsen omfatter eksisterende og nye rdquonetelementer og tilhoslashrende faciliteterrdquo I den forbindelse efterlyses en definition af begrebet rdquonetelementerrdquo ITST opfordres i den forbindelse til at indfoslashre en begraelignsning hvorefter det alene er de netelementer der er inden for det fysiske net (OSI lag 1) der er omfattet af begrebet Derimod boslashr elementer omfattet af OSI lag 2 og opefter ikke vaeligre omfattet af begrebet rdquonetelementerrdquo Samtidig oslashnsker Telenor og Telia ikke en forpligtelse til at dele broslashnde med andre selskaber idet dette af operative hensyn ikke er hensigtsmaeligssigt Det fremgaringr af lovbemaeligrkningerne at bestemmelsen rdquosom udgangspunkt ville skulle angaring de dele af elektroniske kommunikationsnet og tilhoslashrende faciliteter der ikke allerede er reguleret gennem mastelovenrdquo I den forbindelse efterlyses en forklaring af sprogbrugen rdquosom udgangspunktrdquo Det fremgaringr af bestemmelsen i sect 57 stk 3 nr 2 at vej- landzone- bygnings- og fredningsmyndigheder ndash foruden at kunne stille krav til faeliglles udnyttelse af eksisterende netlementer og tilhoslashrende faciliteter ndash ogsaring vil kunne stille krav om dimensioneringen og placeringen af nye netelementer og tilhoslashrende faciliteter Det kan konstateres at vej- landzone- bygnings- og fredningsmyndigheder med bestemmelsen reelt vil kunne overtage netplanlaeliggningen i Danmark Dette forhold findes ikke rimeligt da disse myndigheder ikke besidder den viden der er noslashdvendig herfor Samtidig vil dette indebaeligre en potentiel risiko for at en operatoslashr ikke er garanteret det noslashdvendige afkast paring en given investering Samtidig ses lovforslaget ikke at tage stilling til det tidsmaeligssige aspekt i hvorledes dialogen med de relevante myndigheder omkring dimensionering skal spille sammen med teleselskabernes aftalemaeligssige forpligtelser overfor de kunder som er baggrunden for anmodningen om nyetablering eller aeligndring af eksisterende netelementer mv En langstrakt dialog med de relevante myndigheder omkring dimensionering kan saringledes uden naeligrmere retningslinjer herfor udgoslashre et betydeligt problem for den beroslashrte operatoslashr Udnyttelse af hjemlen vedr dimensioneringen af nye netelementer og tilhoslashrende faciliteter boslashr derfor alene ske i overensstemmelse med naeligrmere lovfastsatte retningslinjer Telenor og Telia skal i den forbindelse opfordre ITST til at praeligcisere lovbemaeligrkningerne saringledes at det sikres at krav til overdimension bliver en spejling af mastelovens krav herom i sect 8 hvorefter der skal eksistere konkrete anmodninger fra andre parter saringfremt krav om overdimensionering skal kunne finde sted Dette kan samtidig - i forbindelse med konkrete anmodninger om faeliglles udnyttelse af eksisterende

19

netelementer - kobles med mulighed for de relevante myndigheder til at stille krav om udbygning af eksisterende netelementer og tilhoslashrende faciliteter saringfremt denne udbygning modsvares af en omkostningsbestemt ekstrabetaling fra den operatoslashr som oslashnsker adgang til de eksisterende netelemeter Det fremgaringr endvidere af lovbemaeligrkningerne til stk 3 at rdquokrav om samhusning eller faeliglles udnyttelse af netelementer eller tilhoslashrende faciliteter vil vaeligre begraelignset af om en samhusning eller faeliglles udnyttelse vil vaeligre mulig i forhold til kapacitet samt eventuelle tekniske hindringerrdquo Telia og Telenor finder det ikke rimeligt at teleoperatoslashrerne dermed skal indgaring i dialog med de relevante myndigheder om hvad der vil vaeligre rdquomuligtrdquo i forhold til de enkelte situationer Selskaberne forudser at dette vil forlaelignge sagsbehandlingstiderne betragteligt ndash tider som vi bla kender det paring masteomraringdet er urimeligt lange i forvejen Det kan konstateres at pligtsubjektet i bestemmelsen er rdquoudbydere af elektroniske kommunikationsnetrdquo Telenor og Telia beder ITST tage stilling til i hvilket omfang bestemmelsen ogsaring omfatter udbydere af kabel-TV idet disse har netelementer som ogsaring vil vaeligre interessante i henseende til faeligllesudnyttelse Derudover finder Telenor og Telia at bestemmelsen ogsaring boslashr udvides til at omfatte forsyningsudbydere inden for bla el og gas idet faeligllesudnyttelse af bla traeligkningskanaler kabelkanaler og foslashringsveje (i bla broer og underfoslashringer og traceacuter i oslashvrigt) inden for disse omraringder ogsaring vil vaeligre relevante at faeligllesudnytte (derimod er faeligllesudnyttelse af broslashnde paring gasomraringdet ikke interessant grundet krav om sikkerhedsafstand) En saringdan faeliglles udnyttelse har bla vaeligret forsoslashgt paring samgravningsomraringdet men elselskaberne har ikke oslashnsket at deltage i dette arbejde Telenor og Telia finder det saringledes hverken proportionalt eller sagligt begrundet at undtage de relevante forsyningsselskaber fra denne forpligtelse om faeliglles udnyttelse Der laeliggges i lovforslaget op til at udgangspunktet for pris og aftalevilkaringr for faeligllesudnyttelsen vil vaeligre brancheaftaler som kan erstattes af bekendtgoslashrelse saringfremt en brancheaftale ikke indgarings senest 2012 Telenor og Telia saeligtter i den forbindelse sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt det er realistisk at tro at en brancheaftale kan indgarings Saeligrligt hvis kredsen af parter skal udvides til ogsaring at omfatte forsyningsselskaber forudses der vanskeligheder med at opnaring enighed om en saringdan brancheaftale jf at det ikke har vaeligret muligt i TI-regi at indgaring en samgravningsaftale som ogsaring daeligkker en stoslashrre kreds end medlemmerne af TI Telenor og Telia skal derfor opfordre til at de pris- og aftalemaeligssige aspekter i oslashvrigt afklares af ministeren Afslutningsvis skal Telenor og Telia henvise til Hoslashjhastighedskomiteens rapport fra januar 2010 med anbefaling i hoveddelens afsnit 37 og Del II afsnit 7 om graveadgang i landomraringder Henset til rammedirektivets artikel 12 stk 3 og betragtning 43 i aeligndringsdirektivet (2009140EU) skal selskaberne anmode om snarlig stillingtagen fra det vedkommende ressortministerium til anbefalingen sect 58 - Deling af ledningsnet i bygninger Bestemmelsen omfatter faeliglles udnyttelse af ledningsnet i bygningerne Faeliglles udnyttelse kan dog alene ske hvis dette vil vaeligre berettiget ud fra hensyn til miljoslash folkesundhed den offentlige sikkerhed eller planmaeligssige hensyn og naringr det ikke vil vaeligre rentabelt

20

eller praktisk gennemfoslashrligt at anlaeliggge at anlaeliggge et nyt funktionelt tilsvarende ledningsnet Det kan konstateres at pligtsubjektet i bestemmelsen er rdquoejere eller indehavere af raringderetten til ledningsnet i bygningerrdquo Telenor og Telia beder ITST tage stilling til i hvilket omfang bestemmelsen ogsaring omfatter udbydere af kabel-TV idet disse har ledningsnet som ogsaring vil vaeligre interessante at faeliglles udnytte Herunder efterlyser Telenor og Telia en stillingtagen til hvorvidt elselskaberne er omfattet af bestemmelsen Telenor og Telia stoslashtter principielt sikringen af en videre adgang til deling af ledningsnet i bygninger idet dette vil forbedre konkurrencemulighederne paring bredbaringndsmarkedet I den forbindelse henvises bla til Hoslashjhastighedskomiteens anbefalinger om tomroslashr i nybyggerier og ved byggemodning jf Del II afsnit 764 Anbefalinger som Telenor og Telia stoslashtter ITST pointerede imidlertid paring sposlashrgemoslashdet den 16 august 2010 at sect 58 alene forventes anvendt i yderst begraelignset omfang hvilket findes beklageligt Endelig skal Telenor og Telia i lyset af den evt begraelignsede anvendelse af bestemmelsen opfordre ministeren til selv at udnytte hjemlen til at fastsaeligtte naeligrmere vilkaringr for faeligllesudnyttelsen Dette vil isaeligr ogsaring vaeligre hensigtsmaeligssigt saringfremt definitionen af rdquoejere eller indehavere af raringderettenrdquo omfatter en bredere kreds end de selskaber som i dag er tilsluttet Telekommunikationsindustrien sect 59 - Indsamling af oplysninger Omfanget af denne bestemmelse kan potentielt vise sig meget omfattende og vidtgaringende Som bestemmelsen er formuleret kan operatoslashrerne saringledes risikere at skulle indberette oplysninger om alle eksisterende netelementer herunder sikre at disse oplysninger er offentligt tilgaeligngelige En saring vidtgaringende bestemmelse ses ikke at modsvare behovet i sectsect 57 og 58 jf bla den forventede begraelignsede anvendelse af sect 58 Telenor og Telia skal derfor opfordre til at det praeligciseres i bemaeligrkningerne at der i forbindelse med udmoslashntningen af hjemlen tages hensyn til det reelle behov for disse oplysninger opvejet overfor de administrative omkostninger som det vil kraeligve for ejerne af de omfattede netelementer ledningsnet mv Saeligrligt i relation til sect 57 oslashnsker Telenor og Telia det praeligciseret at bestemmelsen i givet fald alene gaeliglder i forhold til netelementer omfattet af OSI modellens lag 1 (jf bemaeligrkningerne til sect 57) sect 60 - Stedbestemmelse Bestemmelsen indeholder en hjemmel til at stille krav om at stille stedbestemmelsesoplysninger til raringdighed Det fremgaringr af lovbemaeligrkningerne at bestemmelsen er skaeligrpet Telenor og Telia vil i den forbindelse saeligtte stor pris paring styrelsens stillingtagen til hvilke krav man forventer at stille til nomadiske VoIP tjenester Forestiller man sig yderligere oplysninger og i givet fald hvilke Telia har noteret sig at net-uafhaeligngige udbydere af IP-telefoni (velsagtens Skype eller tilsvarende udbydere) paring sigt taelignkes omfattet af forpligtelsen naringr den noslashdvendige standardisering er tilvejebragt Det vil tilsvarende - i mangel af standardisering - vaeligre

21

forbundet med ikke ubetydeligt udviklingsarbejde at levere stedbestemmelsesoplysninger Telenor og Telia finder det i givet fald noslashdvendigt at myndighederne anerkender at en loslashsning findes mellem beroslashrte parter og interessenter og at der afsaeligttes tilstraeligkkelig tid til saringdan udvikling Samtidig efterlyses en praeligcisering af i hvilket format stedbestemmelsesinformationen skal leveres i samt en praeligcisering af hvorvidt pligten i sect 60 stk 2 medfoslashrer yderligere krav til de stedbestemmelsesinformationer som allerede leveres i dag

131313131313131313 131313131313131313 13$1313amp1313131313

(

)

+

-

(

(

)

)

+

+

-

-

1313

012 1313

345131313131361313477888 1313 7131313713131371313139

(

(

)

)

+

+

-

-

1313

131313

012 1313

345131313131361313477888 1313 7131313713131371313139

34amp3 131361313477 7131377771313137137131371313 9


Dansk Journalistforbund


Dansk Energi

Kim Svendsen

Fra Helle Boslashjen Larsen paring vegne af I-MAR - enhedspostkasse


Til I-MAR - Jurateam Jette Plenge Jakobsen Charlotte Stausholm Jesper Fejerskov Tore Christensen Jacob Voetmann

Emne VS Dansk Energis bemaeligrkninger til udkast til ny telelov

Prioritet Hoslashj

Vedhaeligftede filer

DE anbefalinger til fremme af fiberbaseret hoslashjhastighesnet 30-08-10pdf

Side 1 af 5

01-09-2010

Fra Christian Berg [mailtoCHBdanskenergidk] Sendt 31 august 2010 1217 Til I-MAR - enhedspostkasse Cc Thomas Woldiderich Morten Baadsgaard Emne Dansk Energis bemaeligrkninger til udkast til ny telelov Prioritet Hoslashj

IT- og Telestyrelsen Att Markedskontoret

Dansk Energis bemaeligrkninger til udkast til ny telelov

Videnskabsministeriet har d 2 juli 2010 sendt et udkast til ny telelov i hoslashring med svarfrist d 30 august 2010 Dansk Energi skal beklage at bemaeligrkningerne fremsendes med eacuten dags forsinkelse

Videnskabsministeriet har i hoslashringsbrevet anfoslashrt at formaringlet med lovforslaget er at implementere EU s Teledirektivpakke 2009 at forbedre og forenkle den gaeligldende telelov og at fremtidssikre loven Det anfoslashres at de fleste af bestemmelserne i det foreliggende lovforslag er indholdsmaeligssigt direktivbestemte

Videnskabsministeriet har desuden anfoslashrt i hoslashringsbrevet at den nye lov bygger i lighed med den gaeligldende lov paring teleforliget

Teleforliget fra 1999 indeholder et langsigtet maringl om at der skal vaeligre

sund konkurrence paring hele telemarkedet og aeliggte valgfrihed for alle forbrugere

Teleforliget indeholder foslashlgende forudsaeligtninger for maringlet

1 At der ikke paring nogen del af markedet er tale om at eacuten udbyder har kontrollen over en afgoslashrende flaske-hals-ressource og dermed har mulighed for at hindre konkurrence

2 At ingen dele af markedet er praeligget af de facto monopol- eller duopol-tendenser 3 At der er en sund og effektiv konkurrence paring alle dele af markedet og overfor alle

brugergrupper 4 At der til stadighed er saring lave og saring faring adgangsbarrierer som muligt for nye aktoslashrer der

oslashnsker at etablere sig paring det danske telemarked

Det langsigtede maringl synes at vaeligre naringet inden for mobiltelefoni og mobilt bredbaringnd Flere infrastrukturudbydere og endnu flere tjenesteudbydere konkurrerer i dag om de samme kunder paring lige vilkaringr

overalt i landet

Modsat er den infrastrukturbaserede konkurrence paring kabelbaseret bredbaringnd og tv fortsat meget svag i Danmark

faktisk eacuten af de svageste i hele OECD Den tidligere monopoludbyder nu TDC

ejer baringde fastnettet og store dele af kabel-tv nettet

de to primaeligre bredbaringndsinfrastrukturer Paring

disse net indtager TDC en dominerende stilling paring saringvel bredbaringnd som tv Konkurrencen paring kabelbaseret bredbaringnd og tv er blevet yderligere svaeligkket efter TDC s opkoslashb af en raeligkke kommunalt ejede faeligllesantenneanlaeligg rundt om i landet og senest opkoslashbet af Dong Energys fibernet i Koslashbenhavn og Nordsjaeliglland

De alvorlige konkurrenceproblemer paring kabelbaseret bredbaringnd og tv i Danmark er adresseret i IT- og Telestyrelsens seneste markedsundersoslashgelse af engrosmarkedet for bredbaringndstilslutninger (marked 5) samt foreliggende udkast til delafgoslashrelse over for TDC vedroslashrende fiber paring engrosmarkedet for bredbaringndstilslutninger

Med energiselskabernes udrulning af fibernet skabes der mange steder i landet nu et reelt alternativ til TDC s infrastrukturer Det fremmer konkurrencen paring bredbaringnd og tv

i form af aeliggte valgfrihed oslashget produkt- og tjenesteinnovation hoslashjere hastigheder og lavere priser

til glaeligde for forbrugerne erhvervslivet og samfundet

Infrastrukturbaseret konkurrence har siden teleliberaliseringen i 1997 vaeligret et langsigtet maringl for telereguleringen Men for kabelbaseret bredbaringnd og tv er maringlsaeligtningen foslashrst nu ved at blive realiseret

i takt med energiselskabernes udrulning af fibernet

Den svage konkurrence paring kabelbaseret bredbaringnd og tv har dog ikke kun rodfaeligste

i telelovgivningen herunder teleloven

Energiselskaberne moslashder paring deres vej flere adgangsbarrierer som har rodfaeligste i anden lovgivning end paring teleomraringdet

herunder planloven vejlovgivningen skattelovgivningen samt markedsfoslashringsloven Dansk Energi har overfor IT- og Telestyrelsen for nyligt praeligsenteret 15 forslag til forbedring af rammevilkaringr for udrulning af fiberbaseret hoslashjhastighedsnet i Danmark Flere af disse forslag har rodfaeligste i anden lovgivning end paring teleomraringdet De 15 forslag er vedlagt som bilag

Dansk Energi har med afsaeligt overstaringende bemaeligrkninger foslashlgende konkrete bemaeligrkninger til lovforslaget

Lovforslaget sect 13 stk 4 om fleksibel anvendelse af forsyningspligtreguleringen

Dansk Energi er positivt indstillet paring lovforslaget om fleksibel anvendelse af forsyningspligtreguleringen saring det bliver muligt loslashbende at kunne begraelignse kravene til forsyningspligtens omgang i takt med at teknologien og markedet udvikler sig

Dansk Energi har for nyligt stillet forslag om en snarlig ophaeligvelse af TDC s forsyningpligt paring fastnet telefoni Den markedsbaserede udvikling sikrer i dag basal telefoni til alle

baseret paring en hoslashj mobildaeligkning et landsdaeligkkende WiMAX net samt konkurrence mellem forskellige udbydere af kabelbaseret telefoni (kobberfibernet) Bestemmelsen i lovforslaget kan hermed bane vejen for en snarlig ophaeligvelse af TDC s forsyningspligt paring fastnet telefoni som vil fremme en markedsbaseret

Side 2 af 5

01 -09 -2010

udvikling paring teleomraringdet og skabe mere lige konkurrence paring kabelbaseret bredbaringnd og tv

Lovforslagets sect 45

Forpligtelse om priskontrol

Dansk Energi kan tilslutte sig formaringlet med aeligndringen i lovforslagets sect 45 om priskontrol som giver styrelsen mulighed for at anvende nye eller kombinerede priskontrolmetoder Dansk Energi har noteret at den foreslaringede bestemmelse foslashlger af reglerne i adgangsdirektivets artikel 13

Dansk Energi antager at IT- og Telestyrelsen vil anvende den stoslashrre handlefrihed paring anvendelse af priskontrolmetoder til at stimulere det oslashkonomiske raringderum til langsigtede investeringer i ny teleinfrastruktur Det findes helt noslashdvendigt

af hensyn til at sikre en sund konkurrence paring hele telemarkedet og aeliggte valgfrihed for alle forbrugere


Forpligtelse om funktionel adskillelse

Dansk Energi har med stor interesse noteret at der i den kommende nye telelov laeliggges op til en udvidelse af de forpligtigelser som IT- og Telestyrelsen kan paringlaeliggge udbydere med staeligrk markedsposition (SMP)

Med den nye sect 40 stk 2 er der saringledes nu muligt under visse forudsaeligtninger at bruge funktionel adskillelse til at fremme konkurrencen paring markedet for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

Funktionel adskillelse bevirker at en SMP-udbyder adskiller sin infrastrukturdel forretningsmaeligssigt og oslashkonomisk fra tjenestedelen

Siden begyndelsen paring liberaliseringen af telemarkedet i 1990 erne og paring trods af at energiselskaberne siden 2005 har udrullet fibernet i Danmark er der fortsat ingen udsigter til et reelt alternativ til TDC s landsdaeligkkende net paring den faste bredbaringndsinfrastruktur kobbernettet TDC s position er paring Sjaeliglland seneste blevet bestyrket ved opkoslashbet af DONG Energy s fibernet

Dette synspunkt er bla blevet fremfoslashrt af teleanalytiker Poul Ernst Jessen fra Danske Markets paring Tele 2010 -konferencen i marts 2010 Her konkluderer Poul Ernst Jessen at TDC er unik i Europa

da ingen andre operatoslashrer har en saring staeligrk markedsposition paring hjemmemarkedet som tilfaeligldet er med TDC

I juni 2007 gennemfoslashrte IT- og Telestyrelsen et stoslashrre Strategisk eftersyn af telereguleringen hvor eacuten af konklusionerne blandt andet var

Et eventuelt krav om funktionel separation af en udbyder med staeligrk markedsposition kan vaeligre et effektivt middel til at loslashse konkurrenceproblemer paring bredbaringndsomraringdet og sikre lige adgang til anvendelse af teleinfrastrukturen

I forbindelse med revisionen af EU-teledirektiverne boslashr der derfor fra dansk side garings aktivt ind i droslashftelserne om mulige fordele og ulemper ved at funktionel separation eventuelt inkluderes i den samling af mulige forpligtelser som paring baggrund af en konkret vurdering af konkurrencesituationen og ud fra en proportionalitetsbetragtning kan paringlaeliggges udbydere med en staeligrk markedsposition

Paring trods af at funktionel adskillelse kan vaeligre administrativt byrdefuldt at paringlaeliggge en SMP-udbyder saring er der gode erfaringer at drage fra udlandet hvor funktionel adskillelse allerede er

Side 3 af 5

01-09-2010

taget i brug

I Storbritannien har den britiske regulator Ofcom i samarbejde med BT (British Telecom) gennemfoslashrt en funktionel adskillelse af BT Rent praktisk har BT oprettet en selvstaeligndig enhed (Openreach) som opererer adskilt fra det oslashvrige BT og alene varetager infrastrukturdelen af BT s virksomhed

BT valgte af frivillighedens vej at gennemfoslashre en funktionel adskillelse i 2005 hvilket medfoslashrte et direkte fald i BT s markedsandele mens det overordnede marked og konkurrencen blev markant stimuleret

I Sverige har TeliaSonera

som i det britiske tilfaeliglde

frivilligt foretaget funktionel adskillelse i form af oprettelse af en selvstaeligndig enhed for infrastruktur kaldet Skanova Access som er adskilt fra det oslashvrige TeliaSonera

I modsaeligtning til den danske telelov fik den svenske teleregulator

PTS

allerede i midten af 2008 indfoslashjet bestemmelser og bemyndigelse til at foretage funktionel adskillelse i Sverige Befoslashjelsen fra PTS er dog endnu ikke anvendt da den funktionelle adskillelse i TeliaSonera skete i januar 2008

Dansk Energi vil paring baggrund af indfoslashrelse af muligheden for funktionel adskillelse i den nye telelov eksperters vurdering af konkurrencesituationen i Danmark og erfaringerne fra udlandet opfordre til at der ivaeligrksaeligttes en uvildig undersoslashgelse af de positive konsekvenser for konkurrencen paring det danske telemarked ved funktionel adskillelse af TDC i Danmark

Det bemaeligrkes i den forbindelse at sect 46 stk 1 henviser til et forkert stykke i sect 40 Der skal saringledes henvises til sect 40 stk 2 nr 6 og ikke sect 40 stk 1 nr 6

Lovforslagets sect 57 om faeliglles udnyttelse af netelementer i elektroniske kommunikationsnet

Dansk Energi har svaeligrt ved at gennemskue den reelle betydning af lovforslagets sect 57 Af den grund bedes IT- og Telestyrelsen enten praeligcisere bemaeligrkningerne til paragraffen dvs goslashre det klart at der ikke er tale om regulering som kan bruges af regulator til at omgaring reglerne om SMP-forpligtelser og paringlaeliggge mindre udbydere tilsvarende forpligtelser om fx at stille tomroslashr til raringdighed for andre herunder SMPen IT- og Telestyrelsen boslashr opliste eksempler hvor man kan taelignke paragraffen anvendt

Saringfremt IT- og Telestyrelsen ikke praeligciserer hensigten med lovforslagets sect 57 herunder oplister eksempler paring brug af paragraffen saring anmoder Dansk Energi IT- og Telestyrelsen om at indhente en udtalelse fra EU-Kommissionen saringledes at der ikke hersker en regulatorisk usikkerhed omkring raeligkkevidden af den paringgaeligldende paragraf

Mvh

Dansk Energi Christian Berg

Med venlig hilsen Best regards

Christian Berg

Side 4 af 5

01-09-2010

Chefkonsulent candmercjur

+45 35 300 411 | +45 22 750 411 Mail chbdanskenergidk

Skype christianbergskype

Dansk Energi Rosenoslashrns Alleacute 9 1970 Frederiksberg C +45 35 300 400 wwwdanskenergidk

Side 5 af 5

01-09-2010

15 forslag til forbedring af rammevilkaringr for udrulning af fiberbaseret hoslashjhastighedsnet

i Danmark

Dansk Energi - august 2010Version 20

2

1 Stimuleacuter det oslashkonomiske grundlag for langsigtede investeringer i ny hoslashjhastighedsinfrastruktur

2 Fjern tilslutningspligt til antenneforeninger

3 Regler om skattebegunstiget bredbaringnd boslashr aeligndres saring der sikres lige konkurrencevilkaringr

4 Skab stoslashrre gennemsigtighed paring bredbaringnd - det fremmer hoslashjere hastigheder og konkurrencen

5 Regeringen boslashr arbejde for en ophaeligvelse af forsyningspligt paringfastnet-telefoni det skaber mere lige konkurrence paring bredbaringnd og tv

6 Telestatistikken boslashr aeligndres saring den ikke giver TDC urimelige konkurrencefortrin

7 Statens indkoslashb af medarbejderbredbaringnd boslashr i hoslashjere grad tage sigte paring at fremme hoslashjhastighed og konkurrence

8 Stimuler offentlig eftersposlashrgsel paring hoslashjhastighedstjenester

De 15 forslag

3

9 Vejledning om god bredbaringndsskik i kommunerne

10 Regeringens bredbaringndsstrategi boslashr inspireres af EU-Kommissionens digitale dagsorden

11 Vejledning for offentlig involvering i opbygning af hoslashjhastighedsnet i underforsynede omraringder (markedssvigt)

12 Daeligkningskrav paring bredbaringnd i udkantsomraringder skal bygge paring teknologi-neutralitet saring private investeringer i kabelbaseret hoslashjhastighedsinfrastruktur ikke fortraelignges

13 Bedre graveadgang i landdistrikter

14 Stoslashrre valgfrihed lige konkurrencevilkaringr paring must-carry tv (DR TV2)

15 Nedsaeligt en tvaeligrministeriel taskforce til fremme af hoslashjhastighed i alle sektorer

De 15 forslag

4

Forslag 1 Stimuleacuter det oslashkonomiske grundlag for langsigtede investeringer i ny hoslashjhastighedsinfrastruktur

Den infrastrukturbaserede konkurrence paring bredbaringnd via kabler er meget svag i Danmark

Den tidligere monopoludbyder nu TDC ejer fastnettet og store dele af kabel-tv nettet ndash de to primaeligre bredbaringndsinfrastrukturer Paring disse net indtager TDC en dominerende stilling paring bredbaringnd og tv

Med energiselskabernes fibernet skabes der et reelt alternativ til TDCrsquos infrastrukturer Det fremmer konkurrencen paring bredbaringnd og tv ndash i form af aeliggte valgfrihed oslashget innovation hoslashjere hastigheder og lavere priser ndash til glaeligde for forbrugerne erhvervslivet og samfundet

Infrastrukturbaseret konkurrence har siden teleliberaliseringen i 1997 vaeligret er et langsigtet maringl for telereguleringen Maringlsaeligtningen er foslashrst nu ved at blive realiseret ndash i takt med energiselskabernes udrulning af fibernet

Energiselskabernes investeringer i fibernet er langsigtede

Det kraeligver stabile og forudsigelige rammevilkaringr Det kraeligver ogsaring at prisen for leje af TDCrsquos kobbernet holdes paring et niveau der sikrer et oslashkonomisk grundlag for investeringer i alternativ infrastruktur IT- og Telestyrelsen har i det strategiske eftersyn af telereguleringen fra 2007 anfoslashrt

hellipDen infrastrukturbaserede konkurrence fremmes ikke ved lave priser for adgang til det eksisterende net For at fremme infrastrukturbaseret konkurrence er det derimod afgoslashrende at der er oslashkonomiske incitamenter til at investere i infrastrukturhellip

5

Forslag 1 (forts)

Siden energiselskaberne paringbegyndte udrulning af fibernet i 2005 har prisen paring leje af TDCrsquos kobbernet vaeligret faldende (faste priser) Det skyldes bla aeligndringer i LRAIC-modellens forudsaeligtninger - senest pr 1 januar 2010 ndash som har medfoslashrt en nedjustering paring yderligere 6 procent

Den loslashbende nedjustering af prisen paring leje af TDCrsquos kobbernet har paringvirket energiselskabernes investeringer i fibernetinfrastruktur negativt

Udgangspunktet for energiselskabernes investeringer i fibernet har flyttet sig betydeligt siden 2005

Prisudviklingen paring kobberet garingr imod Konkurrencestyrelsens anbefalinger i 2005 om at fastholdeet oslashkonomisk raringderum til stimulering af infrastruktur-baseret konkurrence Konkurrencestyrelsen konkluderede at energiselskabernes realisering af fiberplaner vil tilfoslashre markedet en betydelig konkurrence paring bredbaringnd og tv under forudsaeligtning af at det oslashkonomiske raringderum for langsigtede investeringer i fiber-net ikke ville blive svaeligkket

6

Kilderbull EU 15th Progress Report on the Single European Electronic Communications Market 2009 httpwwwoecdorgdataoecd615418598754pdfbull OECD Comparative Price Levels 2009 httpwwwoecdorgdataoecd615418598754pdf

Forslag 1 (forts)

Prisen for leje af raring kobber i Danmark er blandt de laveste i EU Det paring trods af at den infrastrukturbaserede konkurrence paring bredbaringnd halter Flere investeringer i alternativ infrastruktur til TDCrsquos kobbernet kan vaeligre med til at loslashse problemet Men det kraeligver at der er et oslashkonomisk grundlag for langsigtede investeringer

Prisen for leje af raring kobber euro pr mdr EU15 okt-09 Priser er korrigeret for landeforskelle paring koslashbekraft (OECD indeks 2009)

Forslag Telereguleringen boslashr i hoslashjere grad sikre et oslashkonomisk grundlag for langsigtede investeringer i ny infrastruktur Dette skal fremme reel konkurrence og bidrage vaeligsentligt til realisering af regeringens maringl om mindst 100 megabit bredbaringnd til alle i 2020

I tilfaeliglde af at lejeprisen for brug af det eksisterende net giver TDC en overnormal indtjening foreslarings at overfoslashre overskuddet til en hoslashjhastighedsfond til stimulering af offentlig anvendelse af hoslashjhastighedstjenester saringsom videobaseret borgerservice digital aeligldrepleje og telemedicin mv (se ogsaring forslag 8)

7

Forslag 2 Fjern tilslutningspligt til antenneforeninger

Mange husstande er fortsat paringlagt tilslutningspligt til antenneforeninger ndash via kommunale lokalplaner tinglyste villaservitutter og vedtaeliggter i grundejerforeninger Tilslutningspligten omfatter tvungen betaling af antennebidrag til drift og vedligehold af antenneanlaeligg ndash uanset om man aftager tv-pakker eller ej I nogle tilfaeliglde inkluderes en tv-pakke i antennebidraget (aftagepligt paring tv) ndash i strid med reglerne

Tilslutningspligten skaber ulige konkurrencevilkaringr paring tv- og bredbaringndsmarkedet og udgoslashr et effektivt beskyttelsesvaeligrn for leverandoslashrer af tv og bredbaringnd til antenneforeninger ndash primaeligrt YouSee og Stofa Konkurrencebarrieren er til stor skade for nye markedsaktoslashrer herunder energiselskaber med fibernet

Den ulige konkurrence afholder i vidt omfang energiselskaberne fra at udrulle fibernet i lokalomraringder hvor husstande er paringlagt tilslutningspligt til en antenneforening

Dansk Energi har siden 2007 talt for en ophaeligvelse af tvangstilslutning til antenneforeninger EU-kommissionen har de seneste to aringr paringpeget problemet

Forslag Regeringen boslashr sikre en hurtig implementering af beslutningen i mediepolitisk aftale 2011-2014 om ophaeligvelse af tilslutningspligt til antenneforeninger En eventuel overgangsordning boslashr kun omfatte antenneforeninger med vaeligsentlig gaeligldsaeligtning og boslashr kun gaeliglde for en kort periode Samtidig boslashr det sikres at antenneforeninger ikke kan paringlaeliggge husstande en aftagepligt paring tv-pakker

8

Forslag 3 Regler om skattebegunstiget bredbaringnd boslashr aeligndressaring der sikres lige konkurrencevilkaringr

Skattebegunstiget bredbaringnd i form af arbejdsgiverbetalt internet og bruttoloslashnsfinansieret bredbaringnd er i de fleste tilfaeliglde baseret paring ADSL

De fleste virksomheder har traditionelt foretrukket eacuten leverandoslashr til at forsyne alle medarbejdere med et standardprodukt ADSL naringr ud til naeligsten alle husstande i Danmark og har vaeligret den foretrukne loslashsning

Staten har brugt mere end 17 mia kr paring skattebegunstiget bredbaringnd (kilde Skatteministeriet) og hovedparten er anvendt paring ADSL-forbindelser

Denne statsstoslashtte har begunstiget ADSL-udbyderne saeligrligt TDC som har over 80 af markedet for skattebegunstiget bredbaringnd og har saringledes medvirket til at cementere TDCacutes position som markedsledende paring bredbaringnd i Danmark

Dette sker paring bekostning af nye udbydere og teknologier som vil kunne fremme konkurrencen

Forslag Det boslashr sikres at reglerne om skattebegunstiget bredbaringnd ikke favoriserer en bestemt teknologi eller leverandoslashr Der skal i skattereglerne stilles krav om at den enkelte medarbejder selv skal kunne vaeliglge teknologi og leverandoslashr ndash baseret paring egne behov og forudsaeligtninger (hastighed kvalitet tilkoslashb af tv mv)

9

Forslag 4 Skab stoslashrre gennemsigtighed paring bredbaringnd - det fremmer hoslashjere hastigheder og konkurrencen

Forbrugerne har svaeligrt ved at gennemskue markedsfoslashringen af bredbaringnds-hastigheder

Bredbaringndsudbyderne fokuserer paring markedsfoslashrte (teoretiske) hastigheder i annoncering paring internet tv og i aviser Begraelignsninger paring hastigheder skrives i bedste fald med smaringt ndash i et svaeligrt tilgaeligngeligt sprog

Forbrugerne har i en koslashbssituation krav paring at kunne sammenligne kvaliteten i de forskellige bredbaringndstilbud Kvaliteten siger ogsaring noget om den reelle pris Hvor mange megabit faringr man egentlig for pengene

Er der tale om en teoretisk eller effektiv hastighed Er der tale om delt kapacitet hvor hastigheden afhaelignger af antal samtidige brugere i nabolaget Og sker der noget med hastigheden hvis man samtidigt ser bredbaringnds-tv paring fladskaeligrmen

Forbrugerombudsmanden har en staeligrk hjemmel i markedsfoslashringsloven til at sanktionere vildledende skiltning af priser ndash og den bruges flittigt Men naringr det kommer til vildledende skiltning af hastigheder har Forbrugerombudsmanden ingen sanktionsmuligheder

Her gaeliglder blot Forbrugerombudsmandens retningslinjer for god markedsfoslashringsskik paring teleomraringdet men retningslinjerne har i praksis vist sig at vaeligre virkningsloslashse

Forslag Udbyderne skal i deres annoncering forpligtes til at give klar og synlig information om de reelle hastigheder paring bredbaringnd En varedeklaration paring bredbaringnd kan sikre forbrugerne bedre mulighed for at sammenligne bredbaringndstilbud

10

Forslag 5 Regeringen boslashr arbejde for en ophaeligvelse af TDCrsquos forsyningspligt paring fastnet-telefoni det skaber mere lige konkurrence paring bredbaringnd og tv

Liberaliseringen af telesektoren i slutningen af 1990rsquoerne blev ledsaget af regler for forsyningspligt der skulle fungere som et sikkerhedsnet i de tilfaeliglde hvor markedet ikke af egen drift udbyder basistjenester herunder telefoni TDC er paringlagt forsyningspligt paring telefoni (PSTN) i medfoslashr af EUrsquos forsyningspligtdirektiv

Dansk Energi mener at forsyningspligten paring telefoni har udspillet sin rolle

Mobildaeligkningen er i dag saring hoslashj at stort set hele Danmark er daeligkket ind Desuden vil ELRO om kort tid daeligkke hele landet med WiMax hvor telefoni ogsaring tilbydes Endelig findes der en raeligkke lokaleregionale aktoslashrer herunder energiselskaber som ogsaring tilbyder telefoni Disse loslashsninger kan fuldt ud matche traditionel fastnet-telefoni ndash paring daeligkning pris og kvalitet

TDCrsquos forsyningspligt paring telefoni skaber rdquoubalancerdquo i telemarkedet hvor en raeligkke aktoslashrer konkurrer om de samme kunder Forsyningspligten betyder at TDC i naeligsten alle tilfaeliglde forestaringr tilslutning af nyopfoslashrte boliger mv til fastnet Det giver TDC en unik mulighed for et efterfoslashlgende salg af bredbaringnd og tv via fastnet hvilket i hoslashj grad udnyttes Bredbaringnd og tv indgaringr imidlertid ikke i TDCrsquos forsyningspligt

EU-kommissionen har ivaeligrksat en hoslashring om fremtidens forsyningspligt i den digitale tidsalder Det skal vurderes om de nuvaeligrende regler og definitioner angaringende forsyningspligt boslashr tilpasses den digitale tidsalder EU overvejer indfoslashrelse af national fleksibilitet i medlemslandene saring det bliver op til de enkelte lande selv at vurdere behovet for forsyningspligt ndash under hensyntagen til telemarkedets udviklingsstade bredbaringndsnettets udbredelse mv

Forslag Regeringen boslashr arbejde for en snarlig ophaeligvelse af TDCrsquos forsyningspligt paring fastnet telefoni Den markedsbaserede udvikling sikrer i dag telefoni til alle ndash baseret paring hoslashj mobildaeligkning et landsdaeligkkende WiMax net samt konkurrence mellem forskellige udbydere af kabelbaseret telefoni (kobberfibernet) Ophaeligvelse af TDCrsquos forsyningspligt paring fastnet-telefoni vil fremme en markedsbaseret udvikling og skabe mere lige konkurrence paring bredbaringnd og tv

11

Forslag 6 Telestatistikken boslashr aeligndres saring den ikke giver TDC et urimeligt konkurrencefortrin

IT- og Telestyrelsens telestatistik indeholder tal for de lokaleregionale energiselskaber med fibernet (fibertilslutninger IPTV mv) Det giver TDC en unik mulighed for en taeligt monitorering af energiselskabernes kundeudvikling paring lokalregional basis

Energiselskaberne med fibernet kan ikke tilsvarende monitorere TDCrsquos kundeudvikling lokaltregionalt da TDC kun indgaringr i telestatistikken med tal for det samlede telemarked i Danmark

Den asymmetriske information i telestatistikken giver TDC betydelige konkurrencefordele ndash til skade for de lokaleregionale energiselskaber med fibernet

Konkurrencestyrelsen rejste sagen i 2007 men problemet er fortsat gaeligldende

Forslag IT- og Telestyrelsen boslashr tage initiativ til en aeligndring af telestatistikken saring den ikke favoriserer TDC ndash paring bekostning af de lokaleregionale energiselskaber med fibernet Det kan goslashres ved at samle data for de lokaleregionale energiselskaber under eacutet saringledes at der kun offentliggoslashres samlede tal for de lokaleregionale energiselskaber med fibernet

12

Forslag 7 Statens indkoslashb af medarbejderbredbaringnd boslashr i hoslashjere grad tage sigte paring at fremme hoslashjhastighed og konkurrence

Statens Indkoslashb gennemfoslashrte i 2009 den stoslashrste enkeltordre paring bredbaringndsforbindelser der omfatter alle statsansattes 20000 hjemmearbejdspladser TDC blev udpeget som billigste leverandoslashr og er nu eneleverandoslashr til alle statsansatte de naeligste 2-4 aringr Rammeaftalen bygger overvejende paring ADSL

Rammeaftalen fokuserer alene paring priser og er rdquoskraeligddersyetrdquo til ADSL Aftalen fortraelignger konkurrencen paring bredbaringnd og cementerer TDCrsquos dominerende position paring markedet

Dansk Energi finder at statens indkoslashbsaftale paring medarbejderbredbaringnd modvirker det telepolitiske maringl om en styrkelse af den infrastruktur-baserede konkurrence

Samtidig foslashrer ordningen ikke til stimulering af investeringer i ny infrastruktur og understoslashtter ikke regeringens maringl om 100 megabit bredbaringnd til alle i 2020

Staten boslashr saringledes bruge sit indkoslashbspotentiale til at stille krav om hoslashjere minimumshastigheder paringmedarbejderbredbaringnd til offentligt ansatte

Forslag Regeringen boslashr sikre at statens indkoslashb af medarbejderbredbaringnd til statsansatte bygger paring en teknologineutral tilgang og i hoslashjere grad stimulerer konkurrencen paring bredbaringnd Der anbefales en model hvor flere konkurrerende leverandoslashrer og teknologier indgaringr i ordren

13

Forslag 8 Stimuler offentlig eftersposlashrgsel paring hoslashjhastigheds-tjenester

Offentlig anvendelse af videobaseret borgerkommunikation kan for alvor fremme eftersposlashrgsel af hoslashjhastighedsnet i Danmark ndash ogsaring i udkantsomraringder

Teknologisk Institut har i efteraringret 2009 gennemfoslashrt to analyser for Dansk Energi om potentielle samfundsoslashkonomiske effekter ved generel introduktion af digital aeligldrepleje og telemedicin ndash baseret paringinteraktiv videokommunikation Begge analyser viser at der er meget store gevinster at hente ndash ikke kun oslashkonomisk men ogsaring i form af sociale gevinster og oslashget livskvalitet

Guldborgsund Kommune har for nyligt lanceret den foslashrste fjernbetjente borgerservice i Europa for at bevare og styrke service til alle kommunens borgere Kommunen har en vision om at udbrede den nye teknologi til alle husstande saring kommunen i fremtiden kan betjene og kommunikere med borgerne i deres eget hjem Det kraeligver hoslashjhastighedsnet

Perspektiverne ved en generel introduktion af videobaseret kommunikation mellem borgere og det offentlige er enorme Men det forudsaeligtter at regeringen fokuserer og stoslashtter op om udviklings- og pilotprojekter ndash i et bredt samarbejde med offentlige og private aktoslashrer

Forslag Regeringen boslashr tage initiativ til nedsaeligttelse af en tvaeligrministeriel taskforce til fremme af videobaseret kommunikation inden for offentlige sektorer hvor det er forbundet med et besparelses- og effektiviseringspotentiale fx fjernbetalt borgerservice digital aeligldrepleje teletolkning og telemedicin (sundhed)

14

Forslag 9 Vejledning om god bredbaringndsskik i kommunerne

De 98 danske kommuner spiller en central rolle i at fremme udviklingen af Danmark som et hoslashjhastighedssamfund Dette blev senest understreget i Hoslashjhastighedskomiteens rapport fra januar 2010 og i selvsamme rapport anbefalede komiteen at der boslashr udarbejdes vejledninger og sikres raringdgivning til kommuner om deres konkrete muligheder som kan stimulere bredbaringndsudviklingen og fremme private investeringer i infrastruktur

Derfor er der behov for hurtigt at faring igangsat et arbejde mellem IT- og Telestyrelsen KL Indenrigsministeriet Dansk Energi TI Forbrugerraringdet mfl om skabelsen af en rdquoVejledning om god bredbaringndsskik i kommunernerdquo

Vejledningen kan blandt andet indeholde beskrivelse af regler for opsaeligtning af mobilmaster nedlaeliggning af tomroslashr graveadgang mv

Samtidig skal vejledningen indeholde hjaeliglp til kommunerne saring de selv kan lave deres egne kommunale bredbaringndsstrategier (fx med case-beskrivelser fra Vejen kommune og lignende) Det kan eksempelvis vaeligre med en tjekliste over hvad en god kommunal bredbaringndsstrategi boslashr indeholde (beskrivelse af nuvaeligrende daeligkning af borgere virksomheder og offentlige institutioner maringl for fremtidig daeligkning med fast- traringdloslashs og mobilt bredbaringnd (skoler mv) samordning af indkoslashb aktivering af ildsjaeligle mv)

Forslag IT- og Telestyrelsen KL og Indenrigsministeriet boslashr i faeligllesskab og med involvering af bredbaringndsbranchen tage initiativ til udarbejdelse af en rdquoVejledning om god bredbaringndsskik i kommunernerdquo Inspiration kan hentes fra baringde Sverige og Norge

15

Forslag 10 Regeringens bredbaringndsstrategi boslashr inspireres af EU-Kommissionens digitale dagsorden

Den 19 maj 2010 lancerede EU-kommissionen planen rdquoEn Digital Dagsorden for Europardquo som eacutet af de syv centrale flagskibsinitiativer i den overordnede politiske 10-aringrsprogram kaldet EUROPA 2020

I sin plan slaringr EU-Kommissionen fast at den digitale dagsorden kraeligver et vedholdende engagement paring baringde EU- og medlemsstatsniveau

Kommissionen understreger der skal goslashres en oslashget indsats for at sikre at alle faringr bredbaringnd med stigende hastighed baringde via faste net og traringdloslashs teknologi Samtidig fremhaeligver kommissionen at der isaeligr skal laeliggges vaeliggt paring at skabe de rette incitamenter til privat investeringer

Kommissionen vil derfor udstede en henstilling til medlemsstaterne i 2010 om at stimulereinvesteringer i konkurrencebaserede accessnet af naeligste generation gennem klare og effektive lovforanstaltninger

Kommissionen henviser derudover til at medlemsstaterne (herunder Danmark) boslashr tage skridt til at fremme investeringer i bredbaringnd feks ved at sikre at potentielle investorer systematisk inddrages i anlaeliggsarbejder soslashrge for at rettigheder til at installere faciliteter cleares kortlaeliggge eksisterende passiv infrastruktur der er egnet til kabelfoslashring og tilskynde til opgradering af kabler i bygninger

Danmark boslashr spille en central rolle i udmoslashntningen af Kommissionens dagsorden og blandt andet garing forrest i forhold til at ivaeligrksaeligtte initiativer som fremmer investeringer i hoslashjhastighedsnet

Forslag Regeringen boslashr sikre en aktiv udnyttelse af de rammer vaeligrktoslashjer og muligheder som EU-Kommissionen stiller til raringdighed til fremme af investeringer i hoslashjhastighedsnet

16

Forslag 11 Vejledning for offentlig involvering i opbygning af hoslashjhastighedsnet i underforsynede omraringder (markedssvigt)

EU-kommissionen udstedte i 2009 retningslinjer for anvendelse af EUrsquos statsstoslashtteregler paring offentlig involveringfinansiering i opbygning af hoslashjhastighedsnet Initiativet skal fremme udbredelsen af hoslashjhastighedsnet i geografiske omraringder hvor der paring forharingnd er konstateret et rdquomarkedssvigtrdquo Retningslinjerne er udstedt af EUrsquos konkurrencemyndigheder og har til formaringl at fremme konkurrencen og undgaring fortraeligngning af private investeringer

EUrsquos digitale dagsorden opfordrer medlemslandene til at saeligtte ind overfor underforsynede omraringder hvor de nye retningslinjer for offentlig involvering boslashr anvendes EU-kommissionen vil snart lancere faeliglles grundlag for stoslashrre anvendelse af strukturfondsmidler mv til sikring af hoslashjhastighedsnet i underforsynede omraringder Formaringlet er at forebygge en rdquodigital hoslashjhastighedskloslashftrdquo mellem by og land

Forslag Regeringen boslashr foslashlge EU-kommissionens opfordring til en kortlaeliggning af Danmark i rdquohviderdquo rdquograringrdquo og rdquosorterdquo omraringder for hoslashjhastighedsinfrastruktur

Der boslashr endvidere udarbejdes en vejledning for offentlig involvering i opbygning af hoslashjhastighedsnet i underforsynede omraringder Vejledningen boslashr laves i et samarbejde ml relevante ministerier Konkurrencestyrelsen kommunerne regionerne telebranchen mfl

Endelig boslashr regeringen udarbejde en strategi for ansoslashgning af EU-puljer og -midler som kan soslashges til at understoslashtte udbredelse af hoslashjhastighedsinfrastruktur i underforsynede omraringder hvor der er konstateret et markedssvigt

17

Forslag 12 Daeligkningskrav i udkantsomraringder skal bygge paring teknologi-neutralitet saring private investeringer i kabelbaseret hoslashjhastigheds-infrastruktur ikke fortraelignges

Videnskabsministeren har understreget at bredbaringndsudviklingen i Danmark i modsaeligtning til hovedparten af andre lande alene skal ske paring en markedsbaseret og teknologineutral udvikling

Samtidig har ministeren meldt ud at regeringen maringlsaeligtning om at sikre alle i Danmark adgang til mindst 100 Mbits i 2020 kan ske ved at der stilles daeligkningskrav i forbindelse med kommende frekvensauktioner Herved sendes et signal til markedet om at regeringen fortrinsvis betragter mobilt og traringdloslashst bredbaringnd som loslashsningen til at naring maringlet med 100 daeligkning

Ved at favorisere mobilt og traringdloslashst bredbaringnd frem for kabelbaserede bredbaringndsteknologier fraviger ministeren imidlertid princippet om teknologineutralitet Daeligkningskrav i kommende frekvensauktioner har saringledes karakter af forsyningspligt i visse omraringder

En del energiselskaber har meldt ud at de inden udgangen af 2015 vil give alle i deres forsyningsomraringde et tilbud om adgang til fibernet Fremtidige daeligkningskrav kan vaeligre med til at fortraelignge de private investeringer som energiselskaberne planlaeliggger at foretage i de paringgaeligldende omraringder

Netop fortraeligngning af private investeringer ved offentlig involvering er noget som videnskabsministeren er meget opmaeligrksom paring og har fremhaeligvet at regeringen ikke oslashnsker skerSamme synspunkt er fremhaeligvet i Hoslashjhastighedskomiteens rapport

Dansk Energi finder det bekymrende at der paring den maringde skabes usikkerhed omkring de milliardinvesteringer som foretages i kabelbaseret infrastruktur

Forslag Regeringen boslashr arbejde for at investeringer i baringde kabelbaseret og mobilttraringdloslashst bredbaringnd fremmes og sikre at private investeringer ikke fortraelignges ved offentlige daeligkningskrav som ikke er teknologineutrale

18

Forslag 13 Bedre graveadgang i landdistrikter

Hoslashjhastighedskomiteen udtalte i begyndelsen af 2010 at nedgravning af bredbaringndsinfrastruktur nogle steder i landomraringder bliver besvaeligret af at kommuner ikke har vejmyndighed over private faeligllesveje i landzoner hvilket er tilfaeligldet i byerne

Nedgravning af hoslashjhastighedsinfrastruktur paring private faeligllesveje i landzoner kraeligver individuel accept fra lodsejerne hvilket kan forsinke processen og vaeligre ressourcekraeligvende Energiselskaber oplever at lodsejere naeliggter at give accept til at der nedgraves kabler eller forlanger erstatning uagtet at der ikke graves i afgroslashder Det kan betyde at husstande og virksomheder i landdistrikter afskaeligres adgang til hoslashjhastighedsinfrastruktur

Regeringen EU og OECD har alle fokus paring at sikre adgang til digital hoslashjhastighed i landomraringderDet skal stimulere erhvervsmuligheder og bosaeligtning i landomraringder blandt andet ved at give optimale muligheder for hjemmearbejdspladser videomoslashder e-laeligring telemedicin digital aeligldrepleje underholdning og adgang til digitale offentlige tjenester

EU har opfordret medlemslandene til at forebygge en digital hoslashjhastighedskloslashft mellem by og land Kommissionen har udstedt retningslinjer for offentlig involvering saeligrligt i de mere tyndt befolkede omraringder hvor det private marked ofte ikke ser en rentabel forretningsmulighed for langsigtede investeringer i hoslashjhastighedsinfrastruktur (markedssvigt)

Hoslashjhastighedskomiteen har opfordret til at det boslashr undersoslashges om der er grundlag for at udvide kommunernes vejmyndighed til ogsaring at omfatte private faeligllesveje i landzoner Dette for at fremme udbygning af hoslashjhastighedsinfrastruktur i landomraringder

Forslag Regeringen boslashr tage initiativ til at der sikres bedre graveadgang for teleudbydere paring private faeligllesveje i landomraringder saring husstande og virksomheder lettere faringr adgang til hoslashjhastigheds-infrastruktur Det kan fx opnarings ved en aeligndring af privatvejsloven saring kommunernes vejmyndighed udvides til ogsaring at omfatte private faeligllesveje i landzoner som det er tilfaeligldet i byomraringder Alternativt boslashr der sikres en loslashsning i den igangvaeligrende revision af teleloven

19

Forslag 14 Stoslashrre valgfrihed lige konkurrencevilkaringr paring must-carry tv(DR TV2)

De danske energiselskaber oplever en stigende eftersposlashrgsel paring prisbillig tv paring fibernet (IPTV) der alene omfatter must-carry kanaler dvs DRrsquos kanaler TV2 mv ndash altsaring de kanaler som frit kan hentes ned fra luften

Forbrugerne vil gerne slippe for at koslashbe tv-kanaler i store pakker man ikke har brug for DRacutes oprustning med tre nye kanaler faringr flere til at noslashjes med en basis-tv pakke Politisk er man enige om at man vil arbejde for at skabe stoslashrre valgfrihed for de danske tv-seere

Copy-dan afskaeligrer imidlertid tv-distributoslashrerne fra at tilbyde en prisbillig tv-pakke som alene indeholder de danske must-carry kanaler Copy-dan opkraeligver en saeligrlig retransmissionsafgift paring kabelbaseret must-carry tv hvor must-carry tv kanalerne bundles med en raeligkke udenlandske tv-kanaler Distributoslashrerne skal saringledes aftage en kanalpakke med mindst 18 kanaler til 25 kr pr mdr pr husstand

Copy-dan arbejder i dag overfor IPTV distributoslashrer med en regel der indebaeligrer at distributoslashren skal saeliglge rdquoStor-TV-pakkerdquo til mindst 60 af alle tv-kunder for at kunne slippe med laveste Copy-dan takst

Retransmissionsafgiften paring 25 kr pr maringned pr husstand betales ikke hvis man modtager tv via luften Fx slipper Boxer TV for denne afgift da Boxers kunder selv nedtager must-carry kanalerne fra luften hvorefter disse kanaler indgaringr i Boxers kommercielle pakker paring tv At retransmissionsafgiften alene gaeliglder fremfoslashring via kabler og ikke via luften er staeligrkt konkurrenceforvridende ndash og et klart brud paring princippet om teknologi-neutralitet i reguleringen

Forslag Regeringen boslashr sikre tv-distributoslashrerne adgang til at kunne levere basis-tv-pakker til forbrugerne som alene indeholder de danske must-carry kanaler - svarende til de kanaler som forbrugerne frit kan hente ned luften Regeringen boslashr tillige sikre at Copy-danrsquos takststruktur for salg af kabelbaseret must-carry til IPTV distributoslashrer aeligndres saring distributoslashrerne ikke presses til at aftage rdquoStor-TV-pakkerdquo Copy-danrsquos krav til tv-distributoslashrerne om mindst 60 penetration af rdquoStor-TV-pakkerdquo boslashr fjernes alternativt nedsaeligttes markant fx til 40 Endelig boslashr regeringen sikre at retransmissionsafgiften paring kabelbaseret must-carry tv ikke virker konkurrenceforvridende Regeringen boslashr afdaeligkke om retransmissionsafgiften haringndteres mere konkurrence- og teknologineutralt i andre EU-lande

20

Forslag 15 Nedsaeligt en tvaeligrministeriel taskforce til fremme afhoslashjhastighed i alle sektorer

Dansk Energi ser Videnskabsministeriets nye arbejdsprogram rsquoDigitale veje til vaeligkstrsquo som et vigtigtskridt paring vejen mod hoslashjhastighedssamfundet Danmark Programmet bygger paring regeringens maringl forhurtigt bredbaringnd Alle danskere skal senest i 2020 have adgang til mindst 100 megabit bredbaringnd uanset hvor de bor Dansk Energi har rost regeringen for at komme med en hoslashjhastighedsudmeldingsom omfatter alle dele af landet Det saeligtter et faeliglles pejlemaeligrke for telebranchen og for samfundetsom helhed

Videnskabsministeriets arbejdsprogram indeholder en bred portefoslashlje af indsatsomraringder som garingr paringtvaeligrs af den offentlige sektor ndash nye forretningsmuligheder styrket IKT-forskning digitale faeligrdighederdigital aeligldrepleje osv Dansk Energi mener at Videnskabsministeriets digitale arbejdsprogram boslashrfoslashlges op af en tvaeligrgaringende taskforce som skal sikre at hoslashjhastighedsvisionerne kommer ud i alle deleaf den offentlige sektor Det skal vaeligre slut med faggraelignser og rsquokorslagte armersquo

I Frankrig England Tyskland USA Australien og en raeligkke lande i Sydoslashstasien bliver det rsquodigitalehoslashjhastighedssamfundrsquo behandlet paring allerhoslashjeste politiske niveau Det skyldes at hoslashjhastigheds-samfundet aringbner op for milliardgevinster i form af stoslashrre produktinnovation oslashget konkurrencekrafthurtigere og mere effektiv arbejdsgange i den private og offentlige sektor mv Analyser fraVerdensbanken EU og OECD peger alle i samme retning

Forslag Regeringen boslashr tage initiativ til at der nedsaeligttes en tvaeligrministeriel taskforce som skal sikreen implementering og realisering af Regeringens digitale arbejdsprogram og hoslashjhastighedsvisioner ndash paringtvaeligrs af den offentlige sektor Statsministeriet Finansministeriet og Oslashkonomi- og Erhvervsministerietboslashr alle indgaring i taskforcen De skal sikre de noslashdvendige midler standardisering og koordinering afinitiativer - paring tvaeligrs af ministerier regioner og kommuner


Forbrugerombudsmanden

IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 DK-2100 Koslashbenhavn Oslash

Hoslashring over udkast til lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

Det fremgaringr af bemaeligrkningerne til loven at det foreslarings at service 900 reguleringen ophaeligves og erstattes af en brancheaftale i lighed med den der gaeliglder for de overtakterede tjenester

Opkald til informations- og indholdstjenester har ikke givet anledning til mange klager til Forbrugerombudsmanden Det kan muligvis tilskrives at omraringdet er reguleret som det er

Derimod modtager vi mange klager over indholdstakserede sms-tjenester selvom omraringdet er reguleret af brancheaftaler der stiller krav til indholdsudbyderne og selvom teleselskaberne over for Forbrugerom-budsmanden har givet tilsagn om i nogle naeligrmere opregnede situationer at behandle klagerne og tilbagefoslashre beloslashb som maring antages at vaeligre op-kraeligvet med urette

Paring den baggrund vil vi udtrykke vores betaelignkelighed ved at omraringdet de-reguleres og tilsynet overgaringr til teleudbyderne

Vi laeligser lovforslaget saringledes at det ikke er tilsigtet at saelignke forbruger-beskyttelsen herunder at skabe mulighed for at binde forbrugerne i laelign-gere tid end 6 maringneder som gaeliglder i dag Vi kan i den forbindelse hen-vise til vores hoslashringssvar vedroslashrende rapporten om Danmark som hoslashj-hastighedssamfund der foreslog en forlaeligngelse af bindingsperioden

Med venlig hilsen Paring Forbrugerombudsmandens vegne

Tina Morell Nielsen Chefkonsulent

26 august 2010

Sag 1005034-2

FORB R U GER OM B U D SM A N D EN

Amagerfaeliglledvej 56

2300 Koslashbenhavn S

Tlf 32 66 90 00

Fax 32 66 90 45

CVR-nr 10 29 48 19

forbrugerombudsmandenfsdk

wwwforbrugerombudsmandendk

OslashKONOMI- OG

ERHV ERV SM I N I ST ERI ET

Medlem af International Consumer

Protection amp Enforcement Network

(ICPEN)

wwwicpenorg


FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel

Kim Svendsen


Sendt

1 september 2010 1047


Emne

VS Hoslashringssvar til ny telelov

Side 1 af 2

01-09-2010

tvf

Hanne

Fra Henrik Theil [mailtohetfdihnet] Sendt 1 september 2010 0939 Til I-MAR - enhedspostkasse Emne Hoslashringssvar til ny telelov

Til IT og Telestyrelsen

Det er med nogen forundring at vi for nylig opdagede at FDIH Foreningen for Distance- og Internethandel ikke var paring hoslashringslisten for udkastet til den nye telelov Vi regner med at det er en forglemmelse men vi skal bede om fremover at komme i betragtning ved hoslashringer i styrelsens regi

Desvaeligrre er det sene tidspunkt for vores opmaeligrksomhed paring loven ogsaring grunden til at vi foslashrst nu sender vores kommentar

Hoslashringssvar fra FDIH Foreningen for Distance- og Internethandel Dansk e-handel oplever en eksplosiv i oslashjeblikket hvor en kraftig stigende andel af butikkerne og butikskaeligderne i den traditionelle detailhandel tillige tager online salgskanalen i brug Ligeledes oplever vi at flere serviceerhverv bevaeligger sig ind paring at afsaeligtte deres ydelser online og det er en udvikling som ikke mindst introduktionen af NemID vil vaeligre med til at accelerere

Det betyder kort sagt meget mere trafik som foslashlge af flere aktoslashrer og mere handel Og sammen med den oslashgede brug af grafik foto og ikke mindst video i markedsfoslashring og varepraeligsentation stiller det ogsaring krav til at de elektroniske kommunikationsnet dels har en passende kapacitet og geografisk daeligkning dels at trafikken paring nettet reguleres saring alle parter

netbutikker og forbrugere - oplever en tilfredsstillende hastighed paring den del af trafikken de genererer

Udbygning af nettet Udviklingen af netkapacitet er maringlsat i regeringens 100 Mbit til alle i 2020 Det er et tilfredsstillende maringl

Faeliglles faciliteter For at faring den bedst mulige udnyttelse af de til enhver tid vaeligrende installationer master kabler etc har vi tidligere anbefalet at de restriktive regler for teleselskabernes adgang til at deles ombruge hinandens installationer burde slaeligkkes Opbygning af parallelle net fx flere sendemaster side om side til mobiltrafik indebaeligrer en risiko for langsom udbygning af nettet ikke mindst i tyndt befolkede egne hvor det vil vaeligre svaeligrt for teleselskaberne at opnaring et tilfredsstillende afkast af nye investeringer

Vi noterer os dermed med tilfredshed at den nye telelov laeliggger op til at give ministeren mulighed for at fastlaeliggge regler der sikrer bedre faeliglles udnyttelse af faciliteter (lovudkastet generelle bemaeligrkninger pkt 452)

Netneutralitet

Begrebet netneutralitet beroslashres saring vidt kan vi kan se alene i lovens sect4 stk 7 Desvaeligrre er netneutralitet ikke udtrykkeligt naeligvnt i loven men i bemaeligrkningerne hvor der peges paring at IT amp Telestyrelsen gives mulighed for at fastsaeligtte regler om netneutralitet

Det er efter FDIHs mening en temmelig vag udmelding Ikke mindst naringr den ses i sammenhaeligng med lovbemaeligrkningerne om at det som udgangspunkt vil vaeligre op til udbyderne selv at fastlaeliggge rimelige vilkaringr herunder at sikre forbrugerbeskyttelse

FDIH har deltaget i en dialog med teleudbyderne og Forbrugerraringdet om at formulere et faeliglles standpunktspapir om netneutralitet Det har ikke vaeligret nemt og det er heller ikke afsluttet endnu Selv om frivillige brancheaftaler saeligdvanligvis er at foretraeligkke saring maring vi i den konkrete sag konstatere at de forskellige interesser sandsynligvis nemmere kan boslashjes mod hinanden hvis IT og telestyrelsen havde pladsen for bordenden i stedet for teleselskabernes interesseorganisation ITEK

FDIH foreslaringr derfor at lovens bestemmelser aeligndres saring IT amp Telestyrelsen paringlaeliggges at fastsaeligtte regler for netneutralitet i samarbejde med teleudbyderne forbrugerorganisationer og relevante erhvervsorganisationer

Ligeledes er det efter FDIHs opfattelse vaeligsentligt at droslashftelser om netneutralitet ikke alene tager udgangspunkt i forbrugerbeskyttelsesperspektivet Behovet for transparente bestemmelser om netadgang og trafikprioritering ikke mindst inden for e-handel skal ogsaring indgaring

Med venlig hilsen

Henrik Theil Kommunikationschef

FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel Boslashrsen DK-1217 Koslashbenhavn K

Telefon 7225 5667 Mobil 2096 5667

Mail hetfdihnet

wwwfdihnet

Side 2 af 2

01-09-2010


Advokatsamfundet


DI ITEK












og m laitst dk

3 0 au gu s t 2 0 10








Med ven lig h ilsen
















2












3







4


A Generelt







5








6


Kompensation








B Erhvervskunder



7






C Privat kunder



8












9







10










11








12













13









14










15


Ib M Tolstrup


DONA

1













2



Med venlig hilsen



Dansk Metal














Journal nr 115

Side 2 af 4










Side 3 af 4







Side 4 af 4




Med venlig hilsen



Teleklagenaeligvnet

Kim Svendsen


Sendt

27 august 2010 1234


Emne


docId


SJ -1

Side 1 af 1

30-08-2010

tvf

Hanne



Med venlig hilsen



EAN nr 5798000417052

sttpostvtudk

wwwteleklagedk



Kim Svendsen






Opfoslashlgning

Forfalder senest

26 august 2010 0800

Flagstatus Roslashd

Side 1 af 3

30-08-2010




Mobilitet



Fordi








Hoslashringsforslag





Mvh


Kaeligre Kristian



Med venlig hilsen




wwwitstdk



Mobil E-mail

40 35 59 61 kgskidk


Side 2 af 3

30-08-2010








Mobil E-mail

40 35 59 61 kgskidk


Side 3 af 3

30-08-2010


Banedanmark

Kim Svendsen


Sendt

4 august 2010 1258


Emne


Side 1 af 1

30-08-2010






Med venlig hilsen

Mette Lauridsen



E-mail mlaitstdk




Forsvarsministeriet


Hi3G


FDIM




mkitstdk mlaitstdk





vil blive forringet






Datatilsynet











Sendt til mkitstdk

30 august 2010



CVR-nr 11-88-37-29

Telefon 3319 3200 Fax 3319 3218



2




Med venlig hilsen



TDC








Holsteinsgade 63


mkitstdk

30 august 2010










Forudsigelighed

























































ningspligtudbyder






hoslashringssvar






























lering

4











vendelse



andre metoder
























Kommissionen













































































Forsyningspligt

































dr_recomm_ngapdf)


skudsfinansiering




























dag









9




































porten





10











--o0o--





Venlig hilsen


Afdelingschef






30 august 2010

































rede og nye regler














ningerrdquo










































traringdt





ger i forslaget
































om nedenfor





































































































rektiv 2009136
















taletelefoni




















foslashres












stemmelser i sect 4



































stk 4













lysninger

















delsesret




























































gerne





























stede













ny telelov































































14



ne


























ningspligt




























































artikel 3-7)


























sten]rdquo



























punkt



en telefonitjeneste











mer foslashrst






kraeligfte dette






































19


ningspligtydelser











veau









te






kendte


















og sect 18rdquo

















rdquohellip




2 nr 4













neringspunkt] mv











lovforslag





regler

















fra 2000 (L 248)


des en acceslinje













ser)


























































rdquoTil stk 3 nr 2







ningspligten




byderen




























nester




tum


































det








mende)


































16 stk 3



rdquoTil stk 3













































faeligldet















forhindres




Ad sect 17 stk 1




gende


































































bredbaringnd




nologineutralitet)







rdquoTil stk 4-7















ning





























































ger
























ne














----

33









derrdquo





































lov








stregning)





















tivbetragtning




























ejer lokaliteten




anden side











36










vendte begreber




















regnskabsregler













revision












vendes i praksis



















tiske betragtninger





























































lestyrelsen


Ad sect 57 stk 2











































sig











randoslashr






















svaret





























leveret
































43









grundelse herfor









Ad sect 80 stk 3











Aalborg Kommune

1

Kim Svendsen



tvfHanne


Hej Mette












2















Med venlig hilsen



Forbrugerraringdet

14


30-08-2010









Dok 104967MSA

24










34









44





Telia og Telenor

1



2


3



4


5


6


7


8


9



10


11


12


13


14





15








16


17






18


19


20


21


131313131313131313 131313131313131313 13$1313amp1313131313

(

)

+

-

(

(

)

)

+

+

-

-

1313

012 1313

345131313131361313477888 1313 7131313713131371313139

(

(

)

)

+

+

-

-

1313

131313

012 1313

345131313131361313477888 1313 7131313713131371313139

34amp3 131361313477 7131377771313137137131371313 9




Dansk Energi

Kim Svendsen





Prioritet Hoslashj



Side 1 af 5

01-09-2010















overalt i landet





















Side 2 af 5

01 -09 -2010



















Side 3 af 5

01-09-2010

taget i brug







PTS







Mvh



Christian Berg

Side 4 af 5

01-09-2010





Side 5 af 5

01-09-2010


i Danmark


2









De 15 forslag

3








De 15 forslag

4









5

Forslag 1 (forts)





6


Forslag 1 (forts)





7







8








9









10








11







12








13







14







15









16







17









18








19








20

















26 august 2010

Sag 1005034-2




Tlf 32 66 90 00

Fax 32 66 90 45

CVR-nr 10 29 48 19



OslashKONOMI- OG




(ICPEN)

wwwicpenorg



Kim Svendsen


Sendt



Emne


Side 1 af 2

01-09-2010

tvf

Hanne











Netneutralitet






Med venlig hilsen



Telefon 7225 5667 Mobil 2096 5667

Mail hetfdihnet

wwwfdihnet

Side 2 af 2

01-09-2010


Advokatsamfundet












og m laitst dk

3 0 au gu s t 2 0 10








Med ven lig h ilsen
















2












3







4


A Generelt







5








6


Kompensation








B Erhvervskunder



7






C Privat kunder



8












9







10










11








12













13









14










15


Ib M Tolstrup


DONA

1













2



Med venlig hilsen



Dansk Metal














Journal nr 115

Side 2 af 4










Side 3 af 4







Side 4 af 4




Med venlig hilsen



Teleklagenaeligvnet

Kim Svendsen


Sendt

27 august 2010 1234


Emne


docId


SJ -1

Side 1 af 1

30-08-2010

tvf

Hanne



Med venlig hilsen



EAN nr 5798000417052

sttpostvtudk

wwwteleklagedk



Kim Svendsen






Opfoslashlgning

Forfalder senest

26 august 2010 0800

Flagstatus Roslashd

Side 1 af 3

30-08-2010




Mobilitet



Fordi








Hoslashringsforslag





Mvh


Kaeligre Kristian



Med venlig hilsen




wwwitstdk



Mobil E-mail

40 35 59 61 kgskidk


Side 2 af 3

30-08-2010








Mobil E-mail

40 35 59 61 kgskidk


Side 3 af 3

30-08-2010


Banedanmark

Kim Svendsen


Sendt

4 august 2010 1258


Emne


Side 1 af 1

30-08-2010






Med venlig hilsen

Mette Lauridsen



E-mail mlaitstdk




Forsvarsministeriet


Hi3G


FDIM




mkitstdk mlaitstdk





vil blive forringet






Datatilsynet











Sendt til mkitstdk

30 august 2010



CVR-nr 11-88-37-29

Telefon 3319 3200 Fax 3319 3218



2




Med venlig hilsen



TDC








Holsteinsgade 63


mkitstdk

30 august 2010










Forudsigelighed

























































ningspligtudbyder






hoslashringssvar






























lering

4











vendelse



andre metoder
























Kommissionen













































































Forsyningspligt

































dr_recomm_ngapdf)


skudsfinansiering




























dag









9




































porten





10











--o0o--





Venlig hilsen


Afdelingschef






30 august 2010

































rede og nye regler














ningerrdquo










































traringdt





ger i forslaget
































om nedenfor





































































































rektiv 2009136
















taletelefoni




















foslashres












stemmelser i sect 4



































stk 4













lysninger

















delsesret




























































gerne





























stede













ny telelov































































14



ne


























ningspligt




























































artikel 3-7)


























sten]rdquo



























punkt



en telefonitjeneste











mer foslashrst






kraeligfte dette






































19


ningspligtydelser











veau









te






kendte


















og sect 18rdquo

















rdquohellip




2 nr 4













neringspunkt] mv











lovforslag





regler

















fra 2000 (L 248)


des en acceslinje













ser)


























































rdquoTil stk 3 nr 2







ningspligten




byderen




























nester




tum


































det








mende)


































16 stk 3



rdquoTil stk 3













































faeligldet















forhindres




Ad sect 17 stk 1




gende


































































bredbaringnd




nologineutralitet)







rdquoTil stk 4-7















ning





























































ger
























ne














----

33









derrdquo





































lov








stregning)





















tivbetragtning




























ejer lokaliteten




anden side











36










vendte begreber




















regnskabsregler













revision












vendes i praksis



















tiske betragtninger





























































lestyrelsen


Ad sect 57 stk 2











































sig











randoslashr






















svaret





























leveret
































43









grundelse herfor









Ad sect 80 stk 3











Aalborg Kommune

1

Kim Svendsen



tvfHanne


Hej Mette












2















Med venlig hilsen



Forbrugerraringdet

14


30-08-2010









Dok 104967MSA

24










34









44





Telia og Telenor

1



2


3



4


5


6


7


8


9



10


11


12


13


14





15








16


17






18


19


20


21


131313131313131313 131313131313131313 13$1313amp1313131313

(

)

+

-

(

(

)

)

+

+

-

-

1313

012 1313

345131313131361313477888 1313 7131313713131371313139

(

(

)

)

+

+

-

-

1313

131313

012 1313

345131313131361313477888 1313 7131313713131371313139

34amp3 131361313477 7131377771313137137131371313 9




Dansk Energi

Kim Svendsen





Prioritet Hoslashj



Side 1 af 5

01-09-2010















overalt i landet





















Side 2 af 5

01 -09 -2010



















Side 3 af 5

01-09-2010

taget i brug







PTS







Mvh



Christian Berg

Side 4 af 5

01-09-2010





Side 5 af 5

01-09-2010


i Danmark


2









De 15 forslag

3








De 15 forslag

4









5

Forslag 1 (forts)





6


Forslag 1 (forts)





7







8








9









10








11







12








13







14







15









16







17









18








19








20

















26 august 2010

Sag 1005034-2




Tlf 32 66 90 00

Fax 32 66 90 45

CVR-nr 10 29 48 19



OslashKONOMI- OG




(ICPEN)

wwwicpenorg



Kim Svendsen


Sendt



Emne


Side 1 af 2

01-09-2010

tvf

Hanne











Netneutralitet






Med venlig hilsen



Telefon 7225 5667 Mobil 2096 5667

Mail hetfdihnet

wwwfdihnet

Side 2 af 2

01-09-2010


Advokatsamfundet








Med ven lig h ilsen
















2












3







4


A Generelt







5








6


Kompensation








B Erhvervskunder



7






C Privat kunder



8












9







10










11








12













13









14










15


Ib M Tolstrup


DONA

1













2



Med venlig hilsen



Dansk Metal














Journal nr 115

Side 2 af 4










Side 3 af 4







Side 4 af 4




Med venlig hilsen



Teleklagenaeligvnet

Kim Svendsen


Sendt

27 august 2010 1234


Emne


docId


SJ -1

Side 1 af 1

30-08-2010

tvf

Hanne



Med venlig hilsen



EAN nr 5798000417052

sttpostvtudk

wwwteleklagedk



Kim Svendsen






Opfoslashlgning

Forfalder senest

26 august 2010 0800

Flagstatus Roslashd

Side 1 af 3

30-08-2010




Mobilitet



Fordi








Hoslashringsforslag





Mvh


Kaeligre Kristian



Med venlig hilsen




wwwitstdk



Mobil E-mail

40 35 59 61 kgskidk


Side 2 af 3

30-08-2010








Mobil E-mail

40 35 59 61 kgskidk


Side 3 af 3

30-08-2010


Banedanmark

Kim Svendsen


Sendt

4 august 2010 1258


Emne


Side 1 af 1

30-08-2010






Med venlig hilsen

Mette Lauridsen



E-mail mlaitstdk




Forsvarsministeriet


Hi3G


FDIM




mkitstdk mlaitstdk





vil blive forringet






Datatilsynet











Sendt til mkitstdk

30 august 2010



CVR-nr 11-88-37-29

Telefon 3319 3200 Fax 3319 3218



2




Med venlig hilsen



TDC








Holsteinsgade 63


mkitstdk

30 august 2010










Forudsigelighed

























































ningspligtudbyder






hoslashringssvar






























lering

4











vendelse



andre metoder
























Kommissionen













































































Forsyningspligt

































dr_recomm_ngapdf)


skudsfinansiering




























dag









9




































porten





10











--o0o--





Venlig hilsen


Afdelingschef






30 august 2010

































rede og nye regler














ningerrdquo










































traringdt





ger i forslaget
































om nedenfor





































































































rektiv 2009136
















taletelefoni




















foslashres












stemmelser i sect 4



































stk 4













lysninger

















delsesret




























































gerne





























stede













ny telelov































































14



ne


























ningspligt




























































artikel 3-7)


























sten]rdquo



























punkt



en telefonitjeneste











mer foslashrst






kraeligfte dette






































19


ningspligtydelser











veau









te






kendte


















og sect 18rdquo

















rdquohellip




2 nr 4













neringspunkt] mv











lovforslag





regler

















fra 2000 (L 248)


des en acceslinje













ser)


























































rdquoTil stk 3 nr 2







ningspligten




byderen




























nester




tum


































det








mende)


































16 stk 3



rdquoTil stk 3













































faeligldet















forhindres




Ad sect 17 stk 1




gende


































































bredbaringnd




nologineutralitet)







rdquoTil stk 4-7















ning





























































ger
























ne














----

33









derrdquo





































lov








stregning)





















tivbetragtning




























ejer lokaliteten




anden side











36










vendte begreber




















regnskabsregler













revision












vendes i praksis



















tiske betragtninger





























































lestyrelsen


Ad sect 57 stk 2











































sig











randoslashr






















svaret





























leveret
































43









grundelse herfor









Ad sect 80 stk 3











Aalborg Kommune

1

Kim Svendsen



tvfHanne


Hej Mette












2















Med venlig hilsen



Forbrugerraringdet

14


30-08-2010









Dok 104967MSA

24










34









44





Telia og Telenor

1



2


3



4


5


6


7


8


9



10


11


12


13


14





15








16


17






18


19


20


21


131313131313131313 131313131313131313 13$1313amp1313131313

(

)

+

-

(

(

)

)

+

+

-

-

1313

012 1313

345131313131361313477888 1313 7131313713131371313139

(

(

)

)

+

+

-

-

1313

131313

012 1313

345131313131361313477888 1313 7131313713131371313139

34amp3 131361313477 7131377771313137137131371313 9




Dansk Energi

Kim Svendsen





Prioritet Hoslashj



Side 1 af 5

01-09-2010















overalt i landet





















Side 2 af 5

01 -09 -2010



















Side 3 af 5

01-09-2010

taget i brug







PTS







Mvh



Christian Berg

Side 4 af 5

01-09-2010





Side 5 af 5

01-09-2010


i Danmark


2









De 15 forslag

3








De 15 forslag

4









5

Forslag 1 (forts)





6


Forslag 1 (forts)





7







8








9









10








11







12








13







14







15









16







17









18








19








20

















26 august 2010

Sag 1005034-2




Tlf 32 66 90 00

Fax 32 66 90 45

CVR-nr 10 29 48 19



OslashKONOMI- OG




(ICPEN)

wwwicpenorg



Kim Svendsen


Sendt



Emne


Side 1 af 2

01-09-2010

tvf

Hanne











Netneutralitet






Med venlig hilsen



Telefon 7225 5667 Mobil 2096 5667

Mail hetfdihnet

wwwfdihnet

Side 2 af 2

01-09-2010


Advokatsamfundet















2












3







4


A Generelt







5








6


Kompensation








B Erhvervskunder



7






C Privat kunder



8












9







10










11








12













13









14










15


Ib M Tolstrup


DONA

1













2



Med venlig hilsen



Dansk Metal














Journal nr 115

Side 2 af 4










Side 3 af 4







Side 4 af 4




Med venlig hilsen



Teleklagenaeligvnet

Kim Svendsen


Sendt

27 august 2010 1234


Emne


docId


SJ -1

Side 1 af 1

30-08-2010

tvf

Hanne



Med venlig hilsen



EAN nr 5798000417052

sttpostvtudk

wwwteleklagedk



Kim Svendsen






Opfoslashlgning

Forfalder senest

26 august 2010 0800

Flagstatus Roslashd

Side 1 af 3

30-08-2010




Mobilitet



Fordi








Hoslashringsforslag





Mvh


Kaeligre Kristian



Med venlig hilsen




wwwitstdk



Mobil E-mail

40 35 59 61 kgskidk


Side 2 af 3

30-08-2010








Mobil E-mail

40 35 59 61 kgskidk


Side 3 af 3

30-08-2010


Banedanmark

Kim Svendsen


Sendt

4 august 2010 1258


Emne


Side 1 af 1

30-08-2010






Med venlig hilsen

Mette Lauridsen



E-mail mlaitstdk




Forsvarsministeriet


Hi3G


FDIM




mkitstdk mlaitstdk





vil blive forringet






Datatilsynet











Sendt til mkitstdk

30 august 2010



CVR-nr 11-88-37-29

Telefon 3319 3200 Fax 3319 3218



2




Med venlig hilsen



TDC








Holsteinsgade 63


mkitstdk

30 august 2010










Forudsigelighed

























































ningspligtudbyder






hoslashringssvar






























lering

4











vendelse



andre metoder
























Kommissionen













































































Forsyningspligt

































dr_recomm_ngapdf)


skudsfinansiering




























dag









9




































porten





10











--o0o--





Venlig hilsen


Afdelingschef






30 august 2010

































rede og nye regler














ningerrdquo










































traringdt





ger i forslaget
































om nedenfor





































































































rektiv 2009136
















taletelefoni




















foslashres












stemmelser i sect 4



































stk 4













lysninger

















delsesret




























































gerne





























stede













ny telelov































































14



ne


























ningspligt




























































artikel 3-7)


























sten]rdquo



























punkt



en telefonitjeneste











mer foslashrst






kraeligfte dette






































19


ningspligtydelser











veau









te






kendte


















og sect 18rdquo

















rdquohellip




2 nr 4













neringspunkt] mv











lovforslag





regler

















fra 2000 (L 248)


des en acceslinje













ser)


























































rdquoTil stk 3 nr 2







ningspligten




byderen




























nester




tum


































det








mende)


































16 stk 3



rdquoTil stk 3













































faeligldet















forhindres




Ad sect 17 stk 1




gende


































































bredbaringnd




nologineutralitet)







rdquoTil stk 4-7















ning





























































ger
























ne














----

33









derrdquo





































lov








stregning)





















tivbetragtning




























ejer lokaliteten




anden side











36










vendte begreber




















regnskabsregler













revision












vendes i praksis



















tiske betragtninger





























































lestyrelsen


Ad sect 57 stk 2











































sig











randoslashr






















svaret





























leveret
































43









grundelse herfor









Ad sect 80 stk 3











Aalborg Kommune

1

Kim Svendsen



tvfHanne


Hej Mette












2















Med venlig hilsen



Forbrugerraringdet

14


30-08-2010









Dok 104967MSA

24










34









44





Telia og Telenor

1



2


3



4


5


6


7


8


9



10


11


12


13


14





15








16


17






18


19


20


21


131313131313131313 131313131313131313 13$1313amp1313131313

(

)

+

-

(

(

)

)

+

+

-

-

1313

012 1313

345131313131361313477888 1313 7131313713131371313139

(

(

)

)

+

+

-

-

1313

131313

012 1313

345131313131361313477888 1313 7131313713131371313139

34amp3 131361313477 7131377771313137137131371313 9




Dansk Energi

Kim Svendsen





Prioritet Hoslashj



Side 1 af 5

01-09-2010















overalt i landet





















Side 2 af 5

01 -09 -2010



















Side 3 af 5

01-09-2010

taget i brug







PTS







Mvh



Christian Berg

Side 4 af 5

01-09-2010





Side 5 af 5

01-09-2010


i Danmark


2









De 15 forslag

3








De 15 forslag

4









5

Forslag 1 (forts)





6


Forslag 1 (forts)





7







8








9









10








11







12








13







14







15









16







17









18








19








20

















26 august 2010

Sag 1005034-2




Tlf 32 66 90 00

Fax 32 66 90 45

CVR-nr 10 29 48 19



OslashKONOMI- OG




(ICPEN)

wwwicpenorg



Kim Svendsen


Sendt



Emne


Side 1 af 2

01-09-2010

tvf

Hanne











Netneutralitet






Med venlig hilsen



Telefon 7225 5667 Mobil 2096 5667

Mail hetfdihnet

wwwfdihnet

Side 2 af 2

01-09-2010


Advokatsamfundet

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 L 59 Bilag 1 ...

Documents

Transcript of Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 L 59 Bilag 1 ...