Track nr.1 - 2011

Påskekurser En sprød uge med din patrulje

Giver flaghejsning mening i 2011?

Test dig selv Hvor meget spejder er du?

Påskekurser En sprød uge med din patrulje

Giver flaghejsning mening i 2011?

Test dig selv Hvor meget spejder er du?

NR. 1 2011

Hvorfor skal vi hejse det flag? ..........................3

Optakt til Alligatorløbet .....................................4

Syltning – det nye sort .......................................5

Påskekursus – det fedeste for dig og din patrulje .........................................6

Grejguide – hvilket undertøj er bedst? ............8

Hvad kræver det at være ung leder? ........... 10

Giv dine patruljemedlemmer ansvar ............12

Idé til patruljemøde ........................................ 13

Hvilken brænder skal jeg vælge? .................. 14

Spejdertesten – hvor meget spejder er du? ........................... 16

Spejdere gør noget ved klimaet ................... 17

Mød holdet bag Track .....................................18

Spejdermonopolet – kom med dine dilemmaer ............................ 19

Sprøde spejderhits & X-factor finalen 2011 .................................. 19

56

4

I N D H O L D

GREJ

2

0 1 1 8

10

1419

14

12

16

13

Udgivet 4. februar 2011

Deadline: På dds.dk/medier kan du se deadlines og læse mere om korpsets medier.

TRACK er et ungdomsmagasin for spejdere. TRACK udgives af Det Danske Spejderkorps.

Kontakt: TRACK, Arsenalvej 10, 1436 København K. Tlf: 32 64 00 50E-mail: [email protected] - Spejder.dk

Forsidefoto: Spejdere på Påskekursus – rocks! Fotograf: Mads Danquah

B&U-redaktionen: My Gaarde, formand - Johanne Valbjørn Gydesen, formand - Helene Kristine Holst, Jakob Kastrup Andersen, Julie HvidtKasper Møller, Marie Torp Christensen, Nicoline T. K. Jensen, Pernille Jørgensen, Rasmus Jensen, Rebecca Lise Salomonsen, Signe Tolstrup Mathiasen, Sine Storgaard Larsen

Ansvarshavende redaktør: Peter Tranevig [email protected]

Artiklerne i TRACK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller korpsets synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indsendte indlæg.

Annoncer: [email protected] Layout: Folkmann Design A/STryk: Als Offset, ISO 14001 miljøcertificeretOplag: 12.900 eksemplarer

Klummen

Jeg har altid været stolt af at være spejder. Jeg har aldrig lagt skjul på, at det bedste jeg ved i hele verden, det er at trække i den blå kasseuniform og så ellers bare springe ind i en drømmeverden af venskaber, lejrbål, hygge og oplevelser for livet. Og hvis nogle af mine klassekammerater engang imellem har kommet med nogle ”smarte” kommentarer, har jeg bare grint sammen med dem. Eller måske af dem. For de ved jo ikke bedre.

Gammeldags og mislykkendeNår det så er sagt, så må jeg faktisk indrømme, at det er løgn. I én bestemt situation plejer jeg faktisk næsten at skamme mig over noget vi laver til spejder – og det er, når der hejses flag. Når alle ifører sig uniformen, samles i en kreds om flagstangen, gør honnør og synger, mens et par uheldige ”frivillige” fumler med at binde det rigtige knob og hejse den rød-hvide klud op i et tempo, der passer til de andres sang. Alligevel ender de uheldige altid med at hive så hurtigt i flaglinen, de overhovedet kan, mens vi andre trækker slutlinjen ud til ”hele folkets evigheeeeeed…” til den sidste morgenrustne, umotiverede røst dør ud.

Jeg har aldrig fortalt mine ikke-spejdervenner om flaghejsnings-fænomenet. Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor vi gør det, og derfor kan jeg heller ikke stå inde for det. Hvis jeg var interesseret i at stå i rundkreds om en flagstang, gøre honnør og synge gamle nationalsange, så havde jeg fundet et andet sted at bruge min tid end Det Danske Spejderkorps!

TEKST Johanne Valbjørn G

ydesen, B&U

-redaktionen FO

TO M

orten B. Larsen, Fotogruppen

- som et flag, der går til tops. Sådan står der i Axel Juels sang fra 1916. En sang, som ofte synges i spejder-regi. Jeg har aldrig forstået hvorfor.

Der er ingenting, der maner …

Fælles værdierÉn af de allervigtigste værdier ved spejderbevægelsen for mig er fællesskabet. Men behøver det understøttes af en fremprovokeret nationalfølelse, som hører det forrige århundrede til? Det fællesskab, vi som spejdere er en del af, findes absolut ikke kun indenfor Danmarks grænser. Det er så meget større! Som spejdere er vi en del af én stor, international bevægelse med de samme interesser. Og selv om der er stor forskel på, hvordan man er spejder i Bhutan, Danmark, USA og Kenya, så har vi alle sammen det tilfælles, at vi brænder for at skabe en bedre verden.

Traditioner og fornyelseDa spejderbevægelsen blev stiftet, fyldte militær træning og disciplin utrolig meget. Dengang afholdt man også flagceremonier. Men vi skriver altså 2011 nu! Mange ting har ændret sig siden da. Render vi måske rundt marchere til vores ugentlige møder?

I en så mangfoldig organisation som DDS er det vigtigt med traditioner, som kan binde folk sammen. Men mindst lige så vigtigt er det med fornyelse. Derfor bør vi engang imellem med et kritisk synspunkt på os selv spørge, om vi følger nok med tiden, og om ikke det er på tide at skrotte nogle af de gamle traditioner. Og hvis det er – så stemmer jeg for en afskaffelse af fænomenet flaghejsning!

Flaghejsning? Er det virkelig en tidssvarende del af det at være spejder?

3NR . 1 2011

TEK

ST B

&U-r

edak

tione

n F

OTO

Joh

anne

Val

bjør

n G

ydes

en

Selvom Alligatorløbet kun varer 18 timer, så går der mange dages forberedelse forud. Det er her stemningen opbygges og færdighederne skærpes.

Optakt til Nordens hårdeste seniorløbOptakten til Alli er hektisk på mange måder – ikke kun i ugen op til, men flere måneder før løbets start. Track har fulgt et mix-sjak (som det hedder, når holdet består af 1 pige og 1 dreng) i deres overvejelser og tanker i månederne op til. Victor (18 år og fra Birkerød på Sjælland) og Johanne (17 år og fra Middelfart på Fyn) var af sted sammen sidste år, og i år har de tænkt sig igen at prøve kræfter med det hårdeste seniorløb i Norden.

Flere ting gør Alligatorløbet specielt: Det foregår i Sverige, er for 2-personers sjak og for at finde ud af, hvad foropgaven går ud på, skal man løse en lang kode.

(30/11) Johanne: I morgen er dagen, hvor vi skal tilmelde os Alli. Tilmeldingen åbner præcist kl. 19.27 og sidste år var det vildt hektisk. Computeren gik i stå og jeg gik i panik! Heldigvis er det Victor, der ordner det i år… Jeg stoler på, at han har styr på det, og at vi kommer med.

(30/11 kl. 22.46) Victor: I dag har jeg skrevet med Johanne. Vi skulle gerne have oplysningerne i orden inden tilmeldingen starter. Alt tyder på, at riften om pladserne er endnu større end sidst.

(1/12 kl. 14.25) Victor: Tilmeldingsdag. Der er styr på det. Jeg er klar til tilmelding kl. 19.27.

(1/12 kl. 20) Johanne: Juhuu, vi er med! Victor var hurtig ved tasterne.

(1/12 kl. 20.05) Victor: Tilmeldt! De tre browsere og min konstante refresh kl. 19.27 gav gevinst. Tilmelding lukkede 19.36. Det er rekordtid! Vi er klar til at vinde mix-kategorien ligesom sidste år.

(7/12 kl. 20.30) Victor: Deltageroversigten er kommet. Thomas og Bine står øverst på vores sorte liste af sjak, vi skal slå. Ida og Jens er måske også farlige, men ift. Jens’ indsats sidste år, er der ikke meget at være bekymret for.

(10/12) Johanne: Jeg har været ude at løbe 3 morgener i denne uge. Før skole. Det er fedt! Vi skal nok tæske dem alle sammen, jeg er SÅ klar.

(15/12 kl. 15.50) Victor: Vi venter i spænding på, hvad Allikom mon kan finde på til foropgaven. De har ikke givet os ret meget at gøre med…

(23/12) Johanne: Holder jul i Sverige og har lige brugt to timer på at bestige et bjerg. Et lille et af slagsen… men det gav sved på panden! God træning.

(24/12) Johanne: Jeg har fået en rulle sort tape i julegave. Til at putte i ansigtet, så den kolde vind ikke bider i kinderne. Sådan noget, som de professionelle skiløbere bruger. Det er vildt sejt og ninja-agtigt! Det skal prøves af til februar.

(30/12) Johanne: Er hjemme igen og tilbage ved internetforbindelse. Hvorfor er der ikke kommet noget hint op om foropgaven på Allis hjemmeside? Det var der da sidste år på den her tid … de er lidt sent ude…

(31/12 kl. 14.13) Victor: Er hjemme fra første træningsweekend i Söderåsen med klanen. Jeg er ved at vænne mig til forholdene i det sydsvenske. Der har været rigelige mængder sne og ned til –17°C. En god forsmag på, hvordan Alli ’11 måske bliver.

(1/1) Johanne: Nu starter en måned med en masse nytårsforsæt: Nul alkohol, nul søde sager, og masser af træning i januar. Min kondition skal helt sikkert ikke være en bremseklods for vores præstation.

(6/1) Johanne: Stadig ingen foropgave-hints. Har snakket med en del andre, som heller ikke ved noget endnu, så det kan da ikke bare være os, der ikke har kigget grundigt nok …

(9/1 kl. 18.02) Victor: Så er kæresten sendt på højskole. Det er en fantastisk lettelse, der virkelig giver mulighed for fordybelse ift. Alli. Jeg kan træne mere, fokusere på foropgave og chatte mere med Johanne.

(13/1) Johanne: Rygtet siger, at nogen har knækket koden til foropgaven. Men jeg ved ikke om jeg skal tro på det, for dem jeg hørte det fra, blev selv snydt med det sidste år. De vil sikkert bare gøre gengæld …

(16/1) Johanne: 1½ times lang, svær orienteringsløb på et både skøjtende glat og vildt mudret underlag... Gang det med 16, og så er jeg ved at være in the Alli-mood og klar til Söderåsens højdekurver!

(17/1 kl. 11.20) Victor: Er kommet hjem fra et divisionsarrangement i Söderåsen. Det var godt at få repeteret orienteringen lidt. Desuden var nogle fra Allikom lige forbi. De skulle ”forberede noget” til løbet. Jeg forsøgte at få dem til at røbe lidt, men lige meget hjalp det. Jeg fik at vide, at vi ”snart ville høre mere.” Nu er jeg hjemme, venter i spænding og glæder mig til at se hvilken vild gåde, vi skal løse for at nå til foropgaven. Det skal nok blive et fedt løb, men endnu vigtigere: Vi skal vinde mix-kategorien!

(17/1 kl. 21.02) Victor: Så er brevet kommet, og jeg har haft god mulighed for at se nærmere på det! Det er sendt fra USA med meddelelsen: ”Houston we have a problem!” Der er en 2D-kode på forsiden og et hav af tal på bagsiden. Jeg har scannet 2D-koden og fået meddelelse om, at tallene på bagsiden danner en ny 2D-kode. Omg: 49x49 felter er 2401 felter, der manuelt skal udfyldes for at næste scanning kan blive kørt, og hvem ved, hvilken kode det kan føre videre til. Foreløbigt har min trofaste lillebror hjulpet med oplæsning, så jeg lettere kunne skrive. Vi har nået den første tredjedel, så jeg kan se enden på denne del. Nu er det i arbejdstøjet, så resten af den kæmpe kode kan blive tastet ind.

(17/1) Johanne: Vi har endelig fået besked fra løbsledelsen! Min fantastiske makker er i gang med at løse første del af koden. Det lyder svært. Jeg er spændt på, hvad det fører til! Ville gerne hjælpe, men det er ikke helt nemt, når man bor i hver sin ende af landet. Men dejligt endelig at høre noget nyt! Jeg glæder mig til et nyt eventyr i det svenske: Alligatorløbet 2011.

4 DE T DANSKE SPEJDERKORP S

Men bare rolig – hjælpen er nær! Kig i din mors hylde med kogebøger… Chancen er stor for, at du her vil finde Den grønne Syltebog… Og SÅ kan løjerne begynde! Hvis du ikke er i besiddelse af syltebogen, så læs blot videre.

En klassiker indenfor syltning er klart rødbeder. Det er nemt at gå til, kræver ikke de store remedier og der er intet, der slår en mad med varm leverpostej og hjemmesyltede rødbeder!

Ingredienser: 1 kg rødbeder, ¾ liter eddike, 375-500 g sukker, ½ tsk. Atamonpulver eller 1 tsk. flydende Atamon.

Fremgangsmåde: Vask først rødbederne grundigt og kog dem derefter i letsaltet vand i ca. 35 minutter. Når de er kogt, skal vandet hældes fra og STRAKS efter skal de kogte rødbeder overhældes med iskoldt vand. Denne temperaturændring giver rødbederne et ”chok”, der får cellerne i skralden til at sprænges. Det gør, at rødbederne bliver møre, så skralden er nem at flå af.

De flåede rødbeder skæres i skiver. Der laves en lage af eddike og sukker, der bringes i kog. Rødbedeskiverne hældes i og lagen skal så op og koge igen. Når det koger, tilsættes Atamon.Rødbedeskiverne og lagen kan nu hældes på glas og kan holde sig i årevis!

Syltning for begyndere!Det, du laver, når du ikke er på Alligatorløbet

Kender du det, at du føler dig aaalt for tøset og i for dårlig form til at tage på Alli? Eller nåede du bare ikke at tilmelde dig? Den iskolde februarweekend nærmer sig, og du ved ikke, hvad du skal lave i stedet? Panikken og rastløsheden kommer kravlende…

Når du har prøvet kræfter med rødbederne og er blevet ferm til dette, kan du altid gå i krig med syltede agurker, asier, diverse former for syltetøj og gelé. Mulighederne er mange – spørg evt. dine bedsteforældre til råds!

TEKST OG FOTO: Sine Storgaard Larsen, B&U-redaktionen

5DE T DANSKE SPEJDERKORP S NR . 1 2011

det' slet ikke er det samme

Hvorfor skal jeg tage på Påskekursus, når jeg har været på PLan? Line Klara Ormstup er lejrleder på Toggerbo Påskekursus, og hun har hjulpet TRACK med at give dig svaret!

… det er med din patruljeDu får lov til at beholde dit eget tørklæde på, for Påskekurser foregår sammen med din patrulje hjemme fra gruppen. I er sammen om alt, hvad I laver og lærer, og det giver jeres patrulje et godt sammenhold. Så ikke nok med, at du har dine bedste venner med på kursus, du har dem også at dele minderne med, når du kommer hjem.

… centerspejderne er for sejeDet team du mødte på PLan er mega gode til at laver kurser, men hører ikke til et center. Centerspejderne hører til et center, hvor de både laver kurser og lejr; og de kender altså centeret og området super godt. Centerspejderne bruger flere uger hvert år på deres ynglings center, og kan give dig en helt anden oplevelser. Måske du endda bliver inspireret til at blive centerspejder selv, når du bliver senior?

TEK

ST M

y G

aard

e, B

&U re

dakt

ione

n F

OTO

Mad

s D

anqu

ah

Forlev, SkanderborgTidspunkt: 16.-23. aprilTema: Valhalla Pris: 680kr. pr. personHjemmeside: forlev.dk

Her er kurserne

Toggerbo, MolsTidspunkt: 14.-23. aprilTema: TidsmascinenPris: 900kr pr. personHjemmeside: toggerbo.dk/paaske

Egemosen, GanløseTidspunkt: 21.-25. april.Tema: Matrix Pris: 600kr pr. personHjemmeside: egemosen.dk

… du får en masse nye vennerOg måske flere af dem, er fra den samme gruppe. Så er der god grobund for en fælles patrujletur eller et fælles patruljemøde når I kommer hjem.

… det sparker lige så meget røv som PLanHvis du har været på PLan, så ved du, at det er det fedeste. Påskekursus er lige så nice; altså to over vilde kurser om året – det er fedt at være spejder!

Sådan tilmelder du digDer findes to måder

dds.dkInde på dds.dk finder du dit favoritpåskekursus under ”kalender”, og så skal du blot klikke på ”Tilmeld dig her”. Kniber det med at finde det, så brug søgefunktionen – den virker!

Centeret hjemmesideCentrenes hjemmesider er spækkede med information – her kan du også tilmelde dig og

BonusDer er fuld af lækkerier fra centrene på facebook


Fem gode punchlines til at overbevise din TL/GL og kassere om, at gruppen skal betale for dig

Nogle grupper betaler hele deltagergebyret, andre betaler hyttelejen (ca. 75%) og nogle grupper betaler slet ikke. Men det er da et forsøg værd, at spare lidt på lommepengene.

■ Det styrker patruljens sammenhold■ Det giver venskaber på tværs af grupper■ Det giver fagligt indhold til både hoved og hænder■ Det styrker spejdergejsten■ Man kan jo ikke altid have tid i uge 42

Påsken danner den perfekte ramme om fede kurser på en lang række af spejdercentre landet over. Tjek deres tilbud ud og tilmeld din patrulje.


Et af de mest populære beklædningsprincipper i friluftsliv er trelagsprincippet: Ved hjælp af svedtransporterende undertøj opsuges fugten og ledes via et isolerende mellemlag ud til det yderste vind- og vandtætte lag, hvor dampen kan passere gennem millionvis af mikroskopiske porer. Dette yderste "åndbare" lag kaldes populært skalbeklædningen.

Undertøjet er tættest på kroppen, og man kommer man let til at fryse, hvis det er blevet vådt. Det er derfor

vigtigt, at det er tørt, så man også kan holde pause i aktiviteterne uden at komme til at fryse.

ULDNår uld optager sved bindes det i fibrene, som kan holde vandmængder op til 35 % af materialets egenvægt, før det begynder at føles vådt. På den måde varmer uld ret godt selvom det er vådt, hvilket er en kæmpe fordel. Uld varmer generelt betydeligt bedre end kunststof af samme tykkelse. En anden stor

TEK

ST J

ulie

Hvi

dt, B

&U-r

edak

tione

n T

EKST

Mad

s D

anqu

ah

Inderlaget – uld vs. kunststof

Det kræver den rigtige påklædning at holde varmen når du er på tur, men hvad skal du have på? Tracks grejguide giver dig svar.

Grejgiude følgeton

God friluftsbeklædning er alfa og omega, så her får du de mest basale tips til valg af undertøj, der passer til netop din spejderaktivitet.


GREJ

20 1 1

fordel ved uld er, at der skal virkelig meget til før det kommer til at lugte. Dette er et stort plus på længere vandreture, hvor man af vægtmæssige årsager ikke kan have særlig meget tøj med.

KUNSTSTOF Kunststof som polyester og polypropylen giver den bedste svedtransport og tørrer langt hurtigere end uld og bomuld. Kunststof er mere slidstærkt i forhold til uld, til gengæld vil dette materiale langt fra give den samme mængde varme. Kunststof vil der udover lettere komme til at lugte. På lange og kolde ture er kunststof ikke godt, men hvis du skal lave hård fysisk aktivitet, hvor det ikke er for koldt, er kunststof det rigtige materiale.

Bomuld er no go! Bomuldstøj er rart at have på, men er ikke velegnet, hvis du skal lave hård fysisk aktivitet. Materialet opsuger sveden i stedet for at transportere det væk fra kroppen. Altså bliver stoffet let vådt, og da det varmer elendigt i denne tilstand, får man lynhurtigt en fornemmelse af at være klam og kold. Bomuld egner sig således bedst i varmt og tørt vejr uden den store aktivitet.

Fordele Ulemper

Uld + varme når det er vådt - kan klø + varmere generelt + svedtransporterende Kunststof + bedre svedtransporterende - lugter nemmere + lettere end uld + slidstyrke

Inderlaget – uld vs. kunststofGREJ

2

0 1 1


federe end du tror

”Jeg bliver ved, så længe jeg har tid og godt kan lide det. Så

længe jeg brænder for det.”

Ung leder

At være aktiv trops- eller klanspejder og være ung leder behøver ikke udelukke hinanden. Du kan sagtens være ”spejder for din egen skyld” på nogle tidspunkter og opleve det fede ved at give gode spejderoplevelser videre på andre tidspunkter. Som ung leder oplever du virkelig at gøre nytte, samtidig med, at du sikrer, at spejderværdierne føres videre på netop den måde, du synes er fed, Desuden udvikler du dig selv ved at få mere ansvar og anderledes udfordringer. 17-årige Ditte Sofie Thomsen og 18-årige Thomas Juul Jørgensen, der begge er juniorledere, bestyrelsesmedlemmer og klanspejdere i Brundurs Gruppe, fortæller om det at være ung leder.

TEK

ST S

igne

Tol

stru

p M

athi

asen

, B&U

-red

aktio

nen

FO

TO S

igne

Tol

stru

p M

athi

asen

At være leder er andet og mere end et møde tirsdag aften. Det er sjovt, udfordrende og giver et ansvar udover det, du er vant til som trops- eller klanspejder.

”De andre ledere og bestyrelsesmedlemmer lytter

til os og opfatter os som voksne og ansvarsfulde.”

Fordele og ulemper ved lederarbejdetDe startede begge som ledere da de var tropsspejdere, Ditte for fire år siden som mikroassistent og Thomas for tre år siden som juniorassistent.

”Det er for at få mere del i gruppen”, siger Thomas, han vil gerne opleve spejderlivet fra ”den anden side”. Ditte følte, at det simpelthen bare var hende, hun kan nemlig rigtig godt lide børn og så havde hun også en veninde som var mikroassistent.

Både Thomas og Ditte er enige om, at det bedste ved at være leder er fællesskabet med de andre ledere og det at give fede oplevelser videre til juniorerne. Oplevelser, som de forhåbentlig vil huske tilbage på med glæde.

Men det er ikke kun lutter lagkage at være leder. Thomas synes, at de konflikter, som nogen gange


federe end du tror Fra du er 15 år kan du være ung spejderleder. Det giver spændende oplevelser og en masse erfaring med at inspirere børn og unge til at udvikle sig og tage ansvar.

opstår mellem børnene er det værste. Mens Ditte synes, at den tid som går med møder og planlægning er værst. For selvom hun godt kan lide at være leder, kan det nogen gange være svært at finde tiden.

Mere end bare tirsdag aftenAt være leder er heldigvis meget mere end bare de almindelige hverdagsmøder. I juniorgrenen bliver der i Brundurs Gruppe holdt mindst seks ture om året og det er helt klart ikke bare det børnene, men også lederne, synes er det fedeste. Efter tre-fire år som ledere har både Ditte og Thomas lært meget og selvfølgelig også udviklet sig meget.

De nævner begge ansvar som det vigtigste. For selvom man lærer at tage ansvar nærmest fra man starter til spejder, så er det ikke noget, man bare bliver færdig med. Som leder har man pludselig ansvar for hvad 20 børn skal lave en aften – og så er te og kage bare ikke nok. Ditte nævner også det at holde aftaler, som noget vigtigt, hun har lært. ”De andre ledere stoler jo på, at vi holder det, vi lover, så det bliver vi bare nødt til.”

Hvad med ”de gamle nisser”?”De andre ledere og bestyrelsesmedlemmer lytter til os og opfatter os som voksne og ansvarsfulde.” Både Ditte og Thomas synes, at de andre ledere i gruppen

lige fra de startede, har været gode til at tage imod dem og lytter til deres idéer. De oplever, at det at sidde i bestyrelsen giver dem et indblik i hvordan gruppen fungerer og arbejder, samtidig med, at det giver et yderligere ansvar og de får mulighed for at blive hørt.

Klar til ansvaretDet er dog ikke alle, som de mener, er egnede, eller klar til at blive ledere. Hvis man bare vil være leder for at kunne prale med det og så egentlig ikke kommer til møderne eller gider børnene, er det bedre, at man lader være. Derfor er Thomas’ gode råd til andre unge, der er, eller overvejer at blive ledere også, at ”de skal tænke over, hvad de går ind til, for det kræver bla. mere tid end man måske lige tror. Ud over de ugentlige møder går der jo en del tid med forberedelse og planlægningsarbejde.” Ditte istemmer, man kun skal blive leder, hvis man virkelig vil det og er klar til at tage det ansvar, der følger med.

”Hvis man bare vil være leder for at kunne prale med det og så egentlig ikke kommer til møderne eller gider børnene,

er det bedre, at man lader være.”


TEK

ST N

icol

ine

T. K

. Jen

sen,

B&U

TEK

ST H

enrik

Wei

gelt

Kender du det, når ugen har været proppet med lektier, sport, pligter, kursus osv.? Så er der pludselig ikke lige meget tid til det hele og spejdermødet bliver endnu engang til et hyggemøde med kage fra tanken og saft fra hytten…

Patruljelederen står for det hele Ofte bliver PL’en desværre betragtet som én der har ansvaret for alting og som den der kan det hele. Men selvom du er PL eller PA (patruljeassistent), er det ikke nødvendigvis dig, som skal stå med ansvaret for alt hvad I laver i patruljen. Sørg for at I sammen planlægger Jeres halvårsprogram og giv hvert patruljemedlem ansvaret for mindst ét møde. På den måde lærer din patrulje at planlægge og ikke mindst at lære fra sig. Ikke nok med at PL eller PA ikke længere står for al planlægning og alle møder, så bliver der også lavet noget spejderarbejde, som patruljen selv har valgt og som de selv har ansvaret for at formidle til de enkelte spejdermøder.

Få en aktiv patrulje Ved at uddelegere arbejdet og ansvaret til dine patruljemedlemmer, vil de også blive mere engageret i mødet, som de selv er ansvarlige for. Det kommer i sidste ende, til at betyde, at hvert spejdermøde bliver mere varieret, spejderarbejdet vil få en væsentlig højere kvalitet og, at du bliver mindre stresset.

Planlægningsmødet Allerførst, er det en skide god ide at have en kalender der rækker mindst et halvt år frem. På denne kalender, skriver I ind, hvornår der er løb, kurser og diverse arrangementer i gruppen – og så har I det på plads! Så er der rig mulighed for at kunne overskue patruljemøderne og påbegynde et program.

På Jeres planlægningsmøde, kan I starte med at lave brainstorm med ideer til møderne. Det kan være alt fra rengøring af patruljerum til at bygge nyt bålsted. Husk at skrive det hele ned, så I ikke glemmer det i farten. Herefter kan I begynde at plotte tingene ind i Jeres kalender, hvor de passer bedst og til sidst kan I få delt ansvaret for de forskellige møder ud til hinanden.

Husk For at gøre det nemmere for både dig og dine spejderkammerater, er det vigtigt, at du får den uddelegerede opgave gjort klar, så der ikke sker nogle misforståelser mellem Jer. Det er en rigtig god ide, at have nogle ”rammer” for Jeres spejdermøde, det kan f.eks. være et krav at der er 10 minutters oprydning til sidst, eller tid til vigtige informationer. På den måde, er det lidt nemmere for det enkelte patruljemedlem at tage opgaven med hjem og begynde at planlægge.

FORSKELLIGE SLAGS BRAINSTORM Ja-hatten: Sig ikke nej til nogle ideer. Lige meget hvor vilde ideerne er, skal de skrives ned (og måske gøres vildere!) Tegninger: Alle i patruljen skal have 10 små stykker papir, hvorpå de tegner en tegning. Herefter skal tegningerne sættes sammen til ideer: F.eks. har Ole tegnet en cykel, Emil har tegnet sin patrulje og Inger har tegnet en slikskål – så kan mødet blive et cykel-løb, hvor vinderen får en pose slik. Den klassiske mindmap: Tag et stort stykke papir, skriv ”patruljemøde” i midten og skriv ideerne på den resterende plads på papiret.

Det er sjovt at være patruljeleder, men det bliver først fantastisk når man tør give ansvaret fra sig og lade de andre patruljemedlemmer byde ind med aktiviteter til møder og ture.

Kære Patruljelederlær at uddelegere arbejdet


Ja, du hørte rigtigt! Vinterbadning. Du tænker måske: ”Vinterbadning er for skøre særlinge med alt for meget tid…” og dér har du helt ret. Der findes faktisk 41 deciderede vinterbadeklubber i Danmark, hvor medlemmerne mødes jævnligt og bader sammen. Men eftersom de jo rent faktisk har aktive medlemmer, må der være en god idé bag galskaben.

Ikke kun for tosser og vikinger”Det der vinterbadning kan da ikke være så slemt.” Det mener Bastian, Mark, Troels og Carl Christian, som alle er tropsspejdere i 1. Melfar Fællesgruppe i Middelfart. De har besluttet sig for at afprøve fænomenet en kølig, solrig vintereftermiddag. Et par af dem har prøvet at vinterbade før, men ingen af dem gør det særlig ofte. De er helt klar på deres tossede projekt, og det tager ikke lang tid for dem at komme i vandet – men de kommer også hurtigt op igen.

Koldt og opkvikkende ”Det var dejligt! Men man kommer til at fryse om tæerne meget,” fortæller Carl Christian ivrigt.

”Ja, især når man er kommet op af vandet igen!” indskyder Bastian.

De andre drenge er enige. Vinterbadning er en kold fornøjelse, men det er også sjovt og forfriskende.

God idé til et patruljemødeAlle drengene er enige om, at det kunne være sjovt at få hele patruljen med til en gang vinterbadning til et af de ugentlige møder.

”Men det er bare svært at få alle med på idéen. Især pigerne,” fortæller Bastian.

Troels får en idé: ”Vi tager da bare varm kakao med og drikker bagefter! Så får man varmen igen.”

”Ja, så kan det være, de andre også gerne vil med,” siger Mark.

De fire drenge er i hvert fald friske på at gøre det igen, og de er alle enige om, at vinterbadning klart kan anbefales til andre.

Så hvad venter du på? Kom af sted, før det bliver sommer og er for sent – og tag hele patruljen med.

Det er vinter og koldt. Men det er ikke en undskyldning for at rykke patruljemøderne indenfor – tværtimod! Hvorfor ikke udfordre dine patruljekammerater til en omgang vinterbadning?

Idé til patruljemøde:

Når man hopper i det kolde vand, udsætter man kroppen for et kuldechok, som får blodtrykket til at stige og pulsen til at falde. Kroppen udskiller stress-hormoner og blodet ruller hurtigere i kroppen for at modvirke kulden. Man bliver faktisk næsten helt ”høj” af det, og pas på – man kan blive afhængig!

Hvordan vinterbader man?■ Det anbefales at man tilvænner sig gradvist. ■ De fleste vinterbadere dypper hele kroppen i ca. 10 - 20 sec. Andre tager en lille svømmetur, men højst et par minutter.■ Vinterbadning kan med fordel kombineres med saunabesøg.■ Omklædning skal ikke ske for langt væk fra badestedet

Sikkerhed■ BAD ALDRIG ALENE■ Spring aldrig på hovedet i vandet, sænk kroppen roligt ned i vandet.■ Man skal kunne bunde. Anbefalet vanddybde ved trappen er ca. 1,5 m■ Trappen ned til vandet skal være min. 1 m under vandoverfladen og så højt over at man let kan komme op af vandet. Trappen skal have gelænder i begge sider og trinene skal være skridsikre.■ Der må ikke være understrøm, der hvor der vinterbades.■ Hvis der skal hugges hul i isen skal dette være min. 3 x 3 meter.■ Der må ikke hugges flere huller ved siden af hinanden og man må aldrig forsøge at svømme ind under isen.■ Nyis kan være meget skarp, så man skal sikre at isflager i hullet er fjernet eller at isen er ordentlig knust.■ Vejen (broen) ned til vinterbadepladsen skal holdes is- og snefri.

Tag ud at vinterbade med spejderkammeraterne


Trangia er en af friluftslivets klassikere. Dens unikke konstruktion giver et godt ståsted for gryderne, samt en god varmeudnyttelse, da vinden ikke påvirker brænderens effektivitet. To vindskærme, to gryder, kombineret pande/låg, håndtag og spritbrænder - tilsæt kun sprit og ild, og du er i gang. Siden starten i 1925 er der kun sket små ændringer og justeringer af den simple og gennemprøvede konstruktion.

Et af de væsentlige skridt der dog er sket i udviklingen, er indførelsen af gas- og multifuelbrændere som alternativer til den klassiske spritbrænder. Men hvad er

Når du skal på tur med patruljen er et klassisk Trangia et godt bud på et mobilt køkken når der ikke skal tændes bål. Det er nemt, let og fleksibelt, men der findes også andre gode alternativer. Track giver dig et overblik over fordele og ulemper ved de forskellige brændertyper.

Hvad er der brænd i?

Et klassisk Trangia på fjeldtur.


Brændstof

Pris for brænder

Vægt

Effekt

Kogetid for 1l. vand

Temperatur-følsomhed

Anvendelse

Sprit

Stort set alle former for sprit - selv desinficerende gel!

Ca. 80 kr.

112 g (+250 g med Winter Attachment)

Ca. 600-800 Watt

11-15 min. - afhængig af forholdene

Fungerer ved alle temperatur, men effektiviteten aftager kraftigt når man når under frysepunktet, med mindre man tilkøber den såkaldte Winter Attachment, der hjælper til at forvarme brænderen.

Spritbrænderen er den mest udbredte til Trangia, og med god grund: Den er nem at betjene, funktionsdygtig selv ved lave temperaturer og langt den billigste type.

Gas

Kan anvendes på alle gasdåser med gevind og ventil.

Ca. 400 kr.

180 g

2130 Watt

4-5 min.

Fungerer ned til ca. -10°C

Gasbrænderen har flere fordele i forhold til spritmodellen: Den varmer meget hurtigere, den soder stort set ikke og så er det væsentligt nemmere at justere varmen undervejs. Så vælg gas, hvis du har råd, og ikke ligefrem skal på vinterekspedition.

Multifuel

Alt! - Næsten, i hvert fald: Sprit, gas, benzin, rensebenzin, lampeolie, petroleum, dieselolie og så videre.- Rensebenzin anbefales dog, da det giver den mest effektive og rene forbrænding.

Ca. 1300 kr. (inkl. brændstofflaske, pumpe og vedligeholdelsesudstyr)

525 g (inkl. brændstofflaske og pumpe)

3000 Watt

3-4 min. - afhængig af brændstof og vejrforhold

Fungerer ved alle temperaturer

Multifuelbrænderen er uden tvivl den stærkeste deltager i feltet, når det kommer til funktionalitet: Lige som gasbrænderen er den både nem at justere og hurtig, når der er gang i den. Derudover er den mere brændstoføkonomisk og fungerer stort set ved alle temperaturer, hvilket gør den til det primære valg ved mere ekstreme forhold og længere ekspeditioner. De eneste ulemper er, at den er lidt sværere at starte op, da den skal forvarmes - og så selvfølgelig prisen.

det lige forskellene er på de tre og hvornår er det man har brug for andet end bare standardbrænderen?

Nedenfor ser du nogle af de væsentligste facts om de tre brændere, så du forhåbentlig kan blive en smule klogere og i sidste ende vælge rigtigt, når du selv engang står og skal købe ny Trangia. Alternative brændereTrangia er jo ikke det eneste firma, der beskæftiger sig med udstyr til madlavning i det fri - To af de største konkurrenter på markedet er Primus og MSR: Primus har specialiceret sig indenfor gasbrændere og har en hel række af disse med priser fra små 200

kr. helt op til 800,- Derudover fører de to forskellige multifuelbrændere til hhv. 1250,- og 1400,-.

MSR gør sig gældende på markedet ved blandt andet at føre den billigste multifuelbrænder, til "kun" 850 kr. (ulempen er dog at den er en anelse længere tid om at koge eks. en liter vand end alternativerne) samt markedets nok mest effektive gasbrænder "Reactor Stove", der koger en liter vand på under 3 min. (Pris ca. 1200,-)


Regeringen er kommet med et pointsystem for at teste,

om udenlandske ægtefæller til danskere gør sig fortjent

til at bo i Danmark. Her får du spejder-versionen!

I. Færdiggjort uddannelse■ 5 point: Deltagelse på et PLan1 eller PLan2-kursus■ 5 point: Patruljeassistent i minimum 3 år■ 10 point: Deltagelse på et PLan3 kursus■ 10 point: Patruljeleder i minimum 3 år■ 15 point: Medhjælper eller assistent i en anden gren i minimum 3 år■ 20 point: Grenleder i minimum 3 år■ 30 point: Medlem af korpsledelsen■ 40 point: Skribent i B&U-redaktionen■ 50 point: Spejderchef

II. Erhvervserfaring■ 5 point: 1. plads på landsdækkende spejderløb (som ikke er Alligatorløbet, Solaris, Apokalypseløbet eller Bispestaven)■ 10 point: Brugt minimum 4 ugentlige hverdagstimer på pejderarbejde igennem det sidste halve år■ 15 point: 1. plads på Alligatorløbet, Solaris, Apokalypseløbet eller Bispestaven■ 20 point: Brugt minimum 2 weekender om måneden på spejderarbejde igennem de sidste 4 måneder■ 20 point: 10 år eller mere som medlem af Det Danske Spejderkorps■ 25 point: Deltagelse på en Verdensjamboree

III. Spejderkundskaber■ 5 point: Bygge spisebord i kulsø■ 5 point: Kunne mere end 10 knob■ 5 point: Lave bål uden tændstikker eller lighter■ 10 point: Kunne morsealfabetet udenad■ 25 point: Slå et KitKat telt op alene

IV. Øvrige■ 5 point: For hver spejder, man har hvervet til DDS■ 15 point: Haft 3 lejrkærester på én uge■ 15 point: Gift med en spejder■ 25 point: For hver spejder, man har bragt til verden

SAMMENLAGT ANTAL POINT

Track præsenterer det nye pointsystemTE

KST

Jul

ie H

vidt

og

Joha

nne

Valb

jørn

Gyd

esen

, B&U

-red

aktio

nen

FOTO

Mik

kel V

ohle

rt og

DD

S Fo

toar

kiv

Hvad kræver det for at gøre sig fortjent til at blive fuldgyldigt medlem af Det Danske Spejderkorps? Test dig selv og se, om du er god nok!

Pointkrav for spejdere på 15 år eller derunder: 100 pointPointkrav for spejdere over 25 år: 170 point

Pointkrav for spejdere på 15 år eller derunder: 100 pointPointkrav for spejdere over 25 år: 170 point


Det vigtigsteKlimaforandringerne påvirker hele verden i bogstaveligste forstand – fra nord til syd, fra rig til fattig. ”Vi, som spejdere, skal bidrage med vores kompetencer til klimakampen,” siger Marie Gro Svenstrup, der netop har været med til COP16 klimatopmødet i Mexico, hvor alle verdens topledere mødtes for at forbedre klodens tilstand. Men hvordan ser verden ud med en spejderlobbyist øjne?

Girl-powerMaries opgave på COP16, var at få politikerne til at tænke kvinder og piger ind i de projekter, som skal imødegå klimaforandringerne. ”Der er god grund til at satse på verdens kvinder i kampen for klimaet. Det skyldes blandt andet, at det er kvindefagene, som bliver ramt hårdest ved det forandrede klima. Kvinderne står mange steder i verden for at dyrke jorden. Øget tørke og hyppigere oversvømmelser vil gøre vanskeligere at få afgrøder til at vokse. Samtidig rammer klimaforandringerne hårdere blandt verdens fattige og her er der desværre flere kvinder end mænd. Sidst men ikke mindst viser det sig ofte at være en god investering at satse på kvinderne når der skal udvikles i den fattige del af verden” siger Marie Gro Svenstrup.

PLA-møde gone wild Selv om man har en god sag som spejderlobbyist er det ikke altid nemt at få sine sager igennem. Det kan være lige så uoverskueligt som at stille en hel patruljen tilfreds, når I planlægger patruljetur, sommerlejr eller et almindeligt møde. Hvert medlem i patruljen har sine egne ønsker, arrangement og motivation. Når verdens

TEKST M

y Gaarde, B

&U redaktionen FO

TO istockphoto.com

og Victoria Vega U

smanova

For klimaets skyld

topledere skal lave en klimaaftale, har de samme udfordringer, og der skal være fuldstændig enighed for at få det bedste resultat. Derfor er et møde som denne COP16 et kæmpe spil om ord og det at blive enige om ord. Takket være Marie og resten af pigespejderne der var til stede i Mexico, blev spejdernes arbejde med at være med til at uddanne verdens befolkninger om klima på lokalt niveau, sidestillet med det at gå i skole og på universitet. Det betyder konkret, at de projekter spejdere er med til at drive rundt omkring i verden for at imødegå klimaforandringer vil have lettere ved at få penge og dermed bedre mulighed for at gøre en forskel. Så selv små ord har stor betydning. Selvstændigt arbejde for fællesskabet”Jeg skal gøre noget”. Sådan beskriver Marie den følelse, som hun har med sig hjem fra Klimatopmødet. Selv om hun var med til store events i Mexico, er hun ikke fan af demonstrationer, men vil hellere gå i dialog med de danske ungdomspartier for at få klimaforandringer på deres dagsorden. Du kan gøre det samme og involvere dig på lokalt niveau og være med til at gøre en forskel.

■ Klimatopmødet 2010 hedder også COP16. ■ Hvert år holder verdens politiske topledere et møde om verdens klima. Den næste hedder COP17 og forgår i Durban i Sydafrika. ■ I 2009 blev COP 15 afholdt i København. Her indtog alle spejderkorps i DanmarkHøjbroplads for at gøre en forskel.

Spejderarbejde på A-niveau

Klimaforandringerne i verden berør os alle. Derfor gør spejderne over hele kloden et stort stykke arbejde for at være med til at begrænse de katastrofale følger den øgede globale opvarmning fører med sig. Spejderen Marie Gro Svenstrup var med i forreste række, da verdens ledere mødte i Mexico til COP16.


Mød: JohanneFordi: Hun er ny formand i B&UAlder: 7 årGruppe: 1. Melfar FællesgruppeBy: Middelfart, FynBeskæftigelse: 2.g på Middelfart Gymnasium

5 skarpe:Det fedeste ved at være med i B&U: At man får mulighed for at fortælle en masse gode historier til alle børn og unge i DDS.Mit forhold til min uniform: Selv om den er utrolig slidt, og jeg alligevel sjældent bruger den, så ryger den aldrig ud!Det laver jeg også i DDS: Deltager på spejderløb, er Ung i Bestyrelsen i min gruppe og er med til at udvikle en ny uddannelse, Young Spokespersons, som vi fortæller mere om i næste nummer af Track.Yndlings-gadget: Helt sikkert Tisletten, som gør det muligt for piger at stå op og tisse – dét er da ligestilling, som vil noget…Hvis min passion for spejder var et dyr, ville det være: En hund, fordi den er trofast, nysgerrig og ivrig.

Mød B&U-redaxenFOTO Morten B. Larsen, Jan Vestergaard og Sofie Skyum

Hvis du har lyst til at være med i B&U-redaktionen, eller vildu bare gerne snakke med os, så skriv til [email protected]

Hvad ser B&U mest frem til i spejderåret 2011?

Jakob: Påskelejr på

Toggerbo

Kasper: En masse fedt

adventurespejd!

Johanne: 4 uger på Verdens-jamboree

Marie: Masser af lækre dilemmaer

i Spejdermonopolet!Rasmus:

Korpsrådsmødet

My: At komme i gang

med Young Spokespersons

TRACK kalenderFEBRUAR22. februar: Tænkedag

APRIL23. april: Sct. Georgs Da

MARTS18.-20. marts: Apokalypseløbet

25-27. marts: Plat - weekendkursus for tropsspejdere

20DECEMBER 2010

Fredag

TEK

ST M

arie

TC

Hen

rik F

OTO

Chr

isto

ffers

en &

Mor

ten

B. L

arse

n

FaktaHvad er B&U-redaktionen?■ Et fedt ungdoms-indspark under DDS ■ Betyder Børne- og Ungdomsredaktionen■ Det er os, der skriver artiklerne i Track og SpejderSnus■ Består lige nu af 10 medlemmer på 15-22 år■ For alle unge, som har lyst til at fortælle, at spejd er sejt!


Er du i tvivl om, hvem du skal have med på spejderløb, hvordan løser du ledersituationen, må man godt vælge egoistisk, eller må du nedlægge veto mod at din lillesøster knalder med én fra klanen?

SpejderMonopolet siger deres mening, og giver deres bud på, hvordan dit dilemma kan blive løst.

Har du et dilemma? Så vil vi gerne høre det.

Send dit dilemma til [email protected] eller find os på Facebook, søg på SpejderMonopolet.Du må være 100 % anonym eller med tørklæde, det er helt op til dig.Vi søger også musik til programmet, så ligger du inde med et fedt nummer, som du har skrevet, vil vi gerne sætte det ”on air” for dig.

Vi glæder os til at lyttes ved med dig og høre dit dilemma

B&U-Redaktionen

Kaj Lykkesvej 9 · 5600 Fåborg

Tlf. 62 65 10 67· [email protected]

SPEJDERSKOLENKORINTH

Fællesskab

Teamspirit

Kærester

Udfordringer

Oplevelser

IdéudviklingGlæde

søvnmangel

Udeliv

Venner for livet

Venskaber

Samarbejde

Ansvar

Kram

Learning-by-doing

Kys

Knus

Hygge

En stor familie

Sutsko

Gnulugt!

Udvikling

Hjemmebag

www.spejderskolen.dk

KO

RINTH EFTERSKOLE

SPEJDERSKOLEN

TJEK BESØGSWEEKEND

D. 5. + 6. MARTS PÅ

VORES HJEMMESIDE!

– Vil du have et svar på dit dilemma?– Spørg Spejdermonopolet til råds.

Version et og to af SpejderMonopolet er allerede skudt i luften. De kan høres, genhøres, nydes via linket på Facebook. Søg på SpejderMonopolet på Facebook.


Efter julens søde klang i ørerne, vil TRACK gerne huske dig på de 10 spejderhits, som du bare ikke kan undvære.

1. ”Spejdersangen” af tjenesten P3 Alle kan den og den er da noget af en party-starter.

2. ”Lyseblå bananer” vores sangbog, nr. 172Den kan vi alle og hvor var det fedt at være junior!

3. ”Blå sommeråbnings-sang”Den er super god og det var en super fed lejr!

3. ”Fabrik” af Bik Stok RøgsystemJa, fordi de nævner ”det danske spejderkorps” 3 minutter og 14 sekunder inde i sangen

4. ”Hvalen Hvalborg” vores sangbog, nr. 189Ellers bliver den aldrig nævnt

5. ”Party i provinsen” med Hej Matematik Åååh, Blå Sommer 2009…

10 sprøde Spejderhits6. ”Brændesangen” vores sangbog, nr. 100Den er knap så god, men den er super praktisk at kunne (og nu du er på siden, så er nr. 101 også meget god)

En delt 7. plads til ”Burning bridges” med Kelly’s Heroes og ”Tunak Tun” med Daler Mendhi. Hvis du har været på Forlev Spejdercenter eller Plan Kulsø, så ved du hvorfor. Alle tiders morgensange!

8. ”Hver lørdag eftermiddag” vores sangbog, nr. 88En af de få spejdersange, hvor der bare er lidt gang i den.

9. ”Ny flyver mørkets fugle ud” vores sangbog, nr. 63Den er godt nok super kedelig, men hvor er det bare fedt at kunne den, så man ikke skal stå med sin sangbog, når man ”smeder en kæde fast”..

10. ”Blå sommer” med Jacob Haugaard Så er der også lidt nostalgi for dine ledere… suk

Track nr.1 - 2011

Documents

Transcript of Track nr.1 - 2011