EtAf b illed jau rno I i st el ev

Ninna T. Rosmussen

Det spændende ved at være medpå en arkæologisk udgravning er,at man aldrig ved, hvad der duk-ker op.

en fØrste uge pa Tel Dor gikmest med at fjerne det stive,tØrre ukrudt og feje rent for den

jord, der var faldet ned i udgravninger-ne siden sidste ar. Bagefter begyndte vi

at hakke os ned igennem et romerskbetongulv. Det varhårdt, meniveren

midt i sandetefter at se, hvad der måtte findesnedenunder, gav os l(ræfter til at svin-ge den slore hakke og smide brokkerne op over kanten. Skulle man dømmeefter de spadevis af potteskar, vi fandtunder betonen, har det muntre kØkken

ikke været el ukendt begreb i den persiske tid. Vi fandt også masser af fiske-ben mindre end knappenåle og enkel-te kødben. En rigtig losseplads at se til.Det var tydeligt, al der var tale om elfyldlag u nder romernes beton.

Vdlet for dL ttc ar: udgravning i

vores lille område var at komme ned tiljernalderlagene. Der forvenle

de man at finde helekrukker og andet

I Rojm{/iJen, ned llllodelse trc prcf.

spændende. (Det havde de nemlig tid-ligere gjort under et tilsvarende fyldlagpå den anden side af en mur).

En triviel dagTirsdag d. 1 5. juli 199l var en ganskealmindelig dag på udgravningen. Vi retlede nogle mure ril, \a de var lige, og vi

fejede jorden ren, sa vi klart kunne se,

hvor dagens høst af potteskår, fiskebenog dndel godr hørle ril. Vi havde og'afundet et og ar.rdet, som vi troedemåske var værd at gernme, men Mar-garet - vores områdeassistent - kaldtedet meste af vores fund for pæne slen,so-n v da gerne malre tage med hjem,men arkæologiske fund var de ikke!

Et ansigtmidt i sandet

Fønikisk maskefundet på Tel Dor

Sardes

Teori, fund og bevis

Årsberetning 1997

Arkæologiskeperioder lV

Når arkæologienspiller os et puds

side 1

side 3

side 4

side 8

side 9

side I I

side l2

\*

t

L't,\:

L^,

{

\

DrF ta' k^t.,"" ." -",,;:;m,^,1,r" *f. Sle:r, Tel Dat)

Rudi med sil t'und. Kosten ligger ved siden ofhvor masken blev fundet. (Fota: N. T. Rosmussen med tilladelse fro prof. E. 5tern, Tel Doa

Rudi en ly:k penrionist, som iarhavde valgt at tage på udgravningsammen med sin kone, blot for atprøve noget nyt - havde netop ren-giort en trappe. Et par gange i løbet afformiddagen havde vi dannet kæde forat flytte spandene med den opgravedejord nede fra hullet oq op pa kanten.Del var:å Rudi: opqave al Iømme jor-

den over i trillebøren og kØre det væk.

Mdrgdret bdd ham nu om at rvingehakken lidt, for at få løsnet endnu 25

cm. jord ifyldlaget, så vi hurtigerekunne komme ned til de mere interes-sante lag. Rudi skulle ikke tænke på depotteskår, han måtte komme til at slå i

stykker. De kunne alligevel aldrig sam-les til en hel krukke, sa de havde ikke

dcn helt .torp værdi [o de a'kæologrske resultater.

Før Rudi gik igang med hakken,ville han lige feje jorden fri for alt detløse, der lå ovenpå efter dagens arbej

de.

Pludselig blev detspændendeRudi fejer et par strøg med sin arbejds-handske, sa siger han på tysk: ,,Der eret ansigt her". Et ansigt. Magen tilvrøvl! Margaret har travlt med andreting, og hun bliver lidt irriteret over, atRudi ikke bare gar igang med hakken,

som hun har bedt ham om. Men Rudi

fejer videre med kost og ganske rigtigt,der dukker et dukkeagtigt ansigt fremaf sandet. Det er godt fem centimeter i

diameter og sidder fast pa en lidt

større plade. Det er altsammen lavet i

rå keramik.Margaret fatter, at der vist er noget

specielt pa færde. Da hun ser masken

der isandet, kalder hun på områdele-deren, men han hører intet. I stedel erudgravningens direktør, professor E.

Stern tilfældigvis inærheden. Da Mar-garet siger, at vi har fundet et ansigt,ler Stern og siger, at den skal de baresmide i Middelhavet, som kun er etstenkasL borte. Han er imidlertidig ikke

så uinteresseret, som han lader til, forfør vi får set os om, er prolessoren nedeved masken. Han tager den begejstrelop og udbryder: ,,Dette er den finestegenstand, der endnu er fundet pa

udqravninqen i denne sæson", og.,aforsvinder han med fangsten.

Selv om vi, der arbejdede sammenmed Rudi, kun var tilskuere til at han

fandt klenodiet, glædede vi os og følteat det også var vores fund. Rudi selv

tog det ganske roligt. Han sagde bag-efter: ,,det var en god oplevelse at fin-de masken, men det er ikke vigtigerefor mig end alt det andet, jeg laverher Det var dog godt, jeg fandt denfør jeq bruqte hakken!".

A.><F.T SRADIO OG TV

Nørresundby. Ttf. 98 17 31 67.

. Dansk pige øjenvidne til terrorLæs 'Orclet og lsroel' sept 1997

. Kamp mod lovforslag, der vilforbyde evangelisation i lsrael

Lces 'Ordet og lsroel' sept 1997

. Har Cud forandret sig siden CT?kes 'Ordet og lsroel' iuli-oug 1997

. Arabisk præst fortæller sin historie:Bitter flygtning bliver ven medmessianske jøderL@s 'Ordet og lsrael' juni 1997

. Blandt farisæere og skurkeLces 'Ordet og lsroel' sept 1997

. Sensation: kong Akaz' seglmærkeer fundetL@s 'Ordet og lsrael' iuni 1997

. Sådan blev Menahemmessiansk jødeLces 'Ordet og lsroel' sept 1997

TITBUDFå'Ordet og lsrael'resten af 1997 fot

kun 25 kr.

Ring og bestil i dag

86 98 79 12

Kultgenstand skulle skræmme de onde ånder væk fra huset

fundet på Tel Dor

el. Andre fønikiske byer er forsvundet i

havet. Derfor er alle fund af fønikiskoprindelse af stØrste betydning.

Under de tidligere års udgravningerhar man fundet en del genstande, derhar givet et billede at fønikernes kult.Der er fundet figurer af guderne Baal

og Astarte. Desuden har man fundet15 fragmenter af masker lignende den,der blev fundet denne sommer.

Maskerne er en populær type fraprivat brug i huse, grave eller andresteder. De tidligere fundne masker er

af ældre oprindel:e end den, der kiggede frem på Tel Dor denne sommer.De er også malede - med sort hår ogrøde kinder.

Årets fund er uniktNår professor Stern blev så begeistretfor det nye maskefund, skyldes det toting: Masken er den fØrste [qle maske

der er fundet på tel'en, og den eranderledes.

Den er lille, altså en privat amulet.Der er et hul i pladen, så den kan hæn-ges op på væggen for at beskyttehuset og dets beboere. Hullets place-

ring får masken til at hænge skråt. Den

skæve ophængning sammen medansigtets udseende skal skræmme deonde ånder langt væk. Udtrykket ergrotesk, en blanding af et menneske

og en djævlefigur Dette eksemplar er

dog til den realistiske side. Fra andresteder kender man masker, der mest af

alt ligner d ød ningehovede r. Det er

Af billedjournalistelev Ninno Toft Ros-

mussen courtesy of prof. E.'tern, Tel Dor

n fønikisk maske viste sit ansigtunder dette års udgravning på Tel

Dor. Jeg fik anledning til at talemed arkæolog, prof. Ephraim Stern omfundet. Han stod for opstarten af Tel

Dor udgravningen for 1/ år siden oger fortsat direktør for projektet. Hanfortalte fØlgende:

AIt fønikisk er vigtigtPå Tel Dor finder man resterne af en afde bedst bevarede fønikiske byer i Isra-

Professat Ephroim Stern har ledet uclqrovnrn-gerne al Tel Dor i de 17 år, der hor vczret gro-vet det.

vanskeligt at se, om det er en mandseller en kvindes ansigt. Håret ligner en

kvindes, men figuren har måske også

skæg. I modsætning til tidligere {under denne ikke malet. Masken blev fun-det i lagene fra persisk tid, og den harvisse græske træk, hvorfor prof. Stern

daterer den til ca. 400-300 f.Kr.Når masken er blevet grundigt ren-

gjort, undersøgt under sagkyndigeslup oq reqistreret, vil den helt sikkertlinde plad: på museet over Dor's [or-tid.

udkommer næste gang midt i december. H. P. Pedersen afslutter serien om de syv menigheder i Johs. Åb. med Filadelfia og Inodikæa

. Nyt fra sommerens udgravninger

Af Hons P. Pedersen, farfotter

området cirka 5 km nord for Sart-mustafa findes utallige gravhøje ogkaldes på tyrkisk Bin Tepe,,,de 1000

gravhøje". Her er der bla. fundet lerva-rer, vaser og husgeråd, smykker, lam-per, statuetter og ædelstene. Når mankommer ad lzmir-Ankara-hovedvejen,kan man ikke undgå at bemærke, atman befinder sig i et storslået historisklandska b.

Sardes' historie qar tilbage til det

lydi:ke kongedømmes tid i det ll.århundrede f.Kr, da byen lå på en storuindtagelig klippe i Tmolosbjergene.5ardes, der lå ved den persiske konge-vej, der lørte lra Viddelhavet til de vig-tige persiske byer Susa og Persepolis,var kongeriget Lydiens hovedstad.Byen lå midt i et trafikknudepunkt,hvor veje også fØrte til Thyatira, Per-

gdmon. \myrnd, til provin5en l-rygienog til byerne Filadelfia og Efesos.

Sardes nåede under kong Kroisos(Krøsus), (561-54/ f.Kr.) et højdepunktaf rigdom og pragt. Byen var da et afdatidens vigtigste handelscentre medegen guld- og uldindustri. HistoriensfØrste mØntprægning fandt sted i Sar-

des på Kroisos'tid. Cennem Sardes løbfloden Paktolos (nu hedder den Sartcayi), som indeholdt guld. Herodotskrev: ,,Floden, som kommer ned frabjerget Tmolos og giver Sardes guldflyder lige igennem byens markeds-plads". Naturen selv bidroq således til

5ardes velstand. (l Romertiden ogsenere har der dog ikke været guld i

floden.)

Perserne kom, så og vandtKong Kror5os blev sLyrlet frd tronen i

547 f .Kr. af den persiske konge Kyros

den Store, som gjorde Sardes til detpersiske storriges vestlige hovedstad.Kyros fØrte alle Sardes'rigdomme tilPersien og gjorde en ende på det lydi-ske rige. Beretningen om Kyros'erob-rinq al 5arde: be)krive5 dl Herodo[.Sardes ansås for at være en nærmestuindtagelig by. Bag den rejste sig Tmo-losbjergene, hvorfra en smal bjergkamgik ud nærmest som en bro. og pa

denne blev fæstningen Sardes bygget.Med denne beliggenhed syntes Sardes

at kunne modstå ethvert angreb.Da Kyros beleirede Sardes var det i

den intention hurtigt at indtage byen.Han sendte bud til sine tropper ogudlovede en særlig belønning til dem,som kunne finde en måde at kommeop ad klippen og erobre den uindtage-lige fæstning. I Kyros' hær var der ensoldat ved navn Hyeroeades, Han stodog betragtede klipperne ihåb om på

en eller anden måde at bestige dem.Da fik han øje på en lydisk soldat oppepå brystværnet. Mens han stod ogbetraqtede ham, tabte den iydiske sol-dat sin hjelm ud over kanten og nedad klipperne. Hyeroeades så ham klatreover brystværnet og ned for at hentesin hjelm, hvorefter han klatrede opigen. Hyeroeades lagde nøje mærke tilhvilken vej den lydiske soldat havdetaget. Den nat fØrte han en udvalgt:pec ialLrop op ad klrpperne :amme vei,og da de kom op til toppen fandt debrystværnet helt ubevogtet. Vagt-mandskabet havde aldrig drømt om atnogen skulle finde en fremkommeligve, i klipperne. Så Hyeroeades og hanskammeraler kom ind iborgen helt

uhindret, og 5ardes blev indtaget.Næste morgen vågnede Kroisos og

Ved den li e landsby SattmLtsofo stor to store ruiner, sam stodig vidner am Sordes tidligere stot-hed. Det er synagogen lre omkr. 10a e.Kr. og bod gyrnnusiet fro co. 21 I -21 2 e.Kr., sam delvister rckanstruerct af amerikonske ork,zoloqer. (Foto: Hotls P. Pedersen)

fandt, at fjenden havde indtaget akro-polis og at alt var tabt.

I dag kan man bestige det 300 mhøje akropolis til fods fra vest eller syd-vest på 45 minutter qennem under-skov og op ad stejle klippeskrænterDen storslåede panoramaudsigt fratoppen er hele besværet værd. På

vejen kan man se de,,hængende fæst-ningstårne", udsnit af den tidligebyzantinske fæstning med porthvæl-vinger. Akropolis domineres i dag afresterne af den byzantinske fæstningfra 10.-1 1. århundrede. På den sydligeside ses tårn, port, cisterne og udsigt-punkter med en forbunden overdæk-ket korridor.

Men resterne fra kong Kroisos tidog efterfølgende fra 6. og 5. årh. f.Kr.

er yderst sparsomme og enkelte fundbla. bægre, spejle, kakler og fliser kan i

dag beses på museet i Manisa.Arkæologiske fund i de ,,lydiske gra-

ve", vidner dog stadig om det lydiskeriges stormagtstid. Her hviler detteriges helte, blandt andre kong Cyges(7.årh.f.Kr.) og kong Kroisos'far Alyat-tes. (ca.6.l 3-561 f.Kr.)

Omskiftelige århundrederEfter Kroisos'fald og de senere kampemellem grækere og persere forblevSardes under persisk herredømme ogvar sæde for de persiske satraper.Under de ioniske byers oprør mod per-serne år 499 f.Kr blev Sardes imidlertidplyndret og ødelagt af ioniske og athe-niensiske hære. I begyndelsen af 401

f.Kr indledte den persiske satrdp Kyros

den Ynqre sit felttoq fra Sardes modbroderen, perserkongen Artaxerxes ll

Mnemon (404-358 f.Kr.)i et forsøg på

at erobre den persiske trone. Dettefelttog, som beskrives af den græske

forfatter Xenofon i,,Anabasis" sluttedemed Kyros den Yngres bratte død vedKunaxa i Babylonien.

Ar 334 indtog den græske hærførerAlexander den Store Sardes uden så

meget som et sværdslag. Efter Alexan-der den Stores død blev Sardes ind-lemmet i det lilleasiatiske rige, somAlexander den 5Lores [eltherre Anti-gonos Monophthalmos regerede over.Da Antigonos 30'l f.Kr. faldt iet slag

ved lpsos i Fryqien tilfaldt det nord-vestlige Lilleasien en anden af Alexan-der den Stores generaler, LysimachosDiadoche (355-281 f.Kr.). I 281 f.Krblev Lysimachos' rige overtaget af dengræske feltherre Seleukos.

I 214 f .Kr. erobredes Sardes af Anti-

ochos den Store og forblev under sel-

eukiderne indlil den romerske hær,anlørt al Sripio Alricanus, slog Anlio-chos den Store ved Magnesia ad Sipy-los (Manisa) i 190 f.Kr. og brød seleuki-derdynastiets magt. Sardes, som heref-ter indlemmedes i det pergamenskerige testamenteredes som dette i 133f.Kr. til romerne. Da romerne foretrakbyen Pergamon frem for Sardelsomhovedstad i det pergamenske rige,mistede Sardes ikke alene nogel af sin

betydning men også langsomt sin tidli-gere pragt.

Ceografen Strabon af Amaseia ogden romerske historiker Cornelius Taci-

tus nævner begge, at Sardes år .17

e.Kr. blev ramt af et voldsoml iord-skælv, som udover Sardes lagde 11 lil-leasiatiske byer i ruiner. Sardes blevdog hårdest ramt. lforbindelse medgenopbygningen af byen vistes Sardes

en særlig gunst af kejser Tiberius, derlovede byens indbyggere ti millionersestertier og ifem år,fritog indbyggerne i Sardes for skat. Ar 26 e.Kr. beskrevden græske geograf Strabon Sardes

som en stor by, der var op5tåel af rui-nerne og havde genvundet sin tidlige-re skønhed. Byen konkurrerede da med

Smyrna om retten til at bygge et tem-pel for kejserkulten. Men det blevSmyrna, der vandt.

Sardes var dog et vigtigt religiøstog handelscentrum i omkring 1000 årindtil byen blev ødelagt af en brand640 e. Kr. og mistede sin betydning. I

slutningen af den byzantiske epokeblev Sardes i

.1402 jævnet med jordenaf den mongolske kriger og regentTamerlan og siden har den engang så

berømte by ligget i ruiner.

lmponerende ruinerVed den lille landsby Sartmustafa stårto imponerende ruiner som stadig vid-ner om Sardes' fortidige storhed. De lå

,,down town", i den mest centrale ogbefærdede del af byen.

Parallelt med lzmir-Ankara-hoved-vejen, som løber gennem Sartmustafa,er der levn fra den antikke marmorbe-lagte persiske kongevej, og bag denneligger ruinerne af verdens størsteudgravede synagoge og bad-gym-nasiet samt resterne af et butikskom-pleks med 27 butikker, hvoraf ti butik-ker ifølqe fund og inskriptioner tilhørtekristne, seks butikker tilhørte jøder,

)om var lilknyttet synagogen og li

Synoqogen med qlter oq gulvmosoik. t boggrunden Sordes' okropolis, hvor kong Kroisos hovdesin fæstning. (Foto: Hans P Pedersen)

:-i". 6

Rester of templet for frugtborhedsgudinden Artemis. Mon kan bl.o. se nogle få men enormeopretstående søjler og et olter, hvorpå mon ofrede ll gudnden. I 4j)-tollet e. Kr. opførtes enbyzantinsk kirke ved Artemistemplet, og resterne of kil'en ].on stodig ses. (toto: Hons P Pedersen)

butikker, der tilhørte andre. I disse

butikker er der fundet adskillige kulturgenstande bla. kors og menorah'erligesom amforaer, olielamper, mønterog lervarer

Siden Julius Cæsars og Augustus'dage havde der boet et stort og indfly-delsesrigt antal jøder i Sardes. I hund-redevis af år udgjorde de en fremtræ-dende del af bylivet. Den iødiske histo-riekriver Flavius Josefus skriver herom,ligesom det kan ses af inskriptioner i

synagogen fra donatorer.Synagogen opførtes over en ældre

synagoge omkring 400 e.Kr. og var enbasilikaformet bygning, opdelt i trerum af to sØilerækker. Såvel gulv somvægge var dekoreret med skønne mo-saikker Et udsnit af mosaikkerne ses

stadig men mere eller mindre beskadi-gede af det skiftende vejrlig.

Cymnasiet og badeanlægget meden række baderum og svømmehaller,som opførtes under romerne er bortsetfra den vestlige del helt udgravet.Palæstra, den store åbne sportspladsvar omgivet af en stor søjlehal medtaghvælving på den østlige side. Denanvendtes til sport bl.a brydning, boks-ning, løb, diskoskast og spydkast.

Den store kejsersal, hvor man ofre-de til den romerske kejsers person,

lremsLår nu efl.er reko n5 truktionen i

1964-1973, hvor 60-65 procent af detoriginale materiale er genbrugt, i

imponerende storhed. På frisen på

første etaqe er en inskription (i rødt),som omtaler kejserne Caracalla ogCeta (sidstnævntes navn er udkradset)og deres mor Julia Domna, år 2l1.e.Kr. Forelæsningssalene og biblioteketfandtes i sidebygningerne, hvor dati-dens ungdom uddannedes i bl.a. filo-sofi og matematik.

Templer og kirkerFra akropolis leder en sti videre over tilruinerne af Artemistemplet, som

engang rivaliserede med de tre storeioniske templer i Efesos, Didyma og på

Samos. Alt, hvad der er tilbage af tem-plet, som opførtes til frugtbarhedsgud-inden Artemis, er nogle få opretståen-de sØiler samt et alter, hvorpå manofrede til gudinden. Templet er opfØrtpå Alexander den Stores tid over ettidligere tempel rejst af kong Kroisos tilære for frugtbarhedsgudinden Kybele.

Artemistemplet i 5ardes restaurere-des af romerne, men blev aldrig fær-diggjort. Senere blev det, i 139 e.Kr.,

ombygget af den romerske kejserAntonius Pius ('138-16'l e.Kr). Både

han og hans hustru Faustina lod sig til-bede itemplet som en personiliceringaf guderne Zeus og Artemis. To kæm-pehoveder af kejserparret er blevet fun-det i templeLs cella, det inderste rum i

templet indeholdende gudebilledet.I 400-tallet e.Kr blev templet for-

ladl, og i del sydøstlige hjørne opfør-tes en kirke. Resterne af denne kan sta-dig ses. I nærheden af Paktolos{lodener der fundet bygninger og grave fraforskelliqe tidsepoker Siden lydisk tidhavde Sardes været centrum for tilbe-delse af adskillige hedenske guder oggudinder, Kora-Persefone, Zeus, Arte-mis og især gudinden Kybele. Der erbla. fundet et alter indviet til Kybele

Ved den lille tyrkiske londsby Sartmusafq vidner det dt

hedstid. (Foto: Hans P. Pedersen)

ISRAELSMISSIONlsraelsmissionens avis informerer om

mission blandt jøder og formidler kend-skab til messianske jøders vilkår.

Redaktør: Kaj Kjær-Hansen.

Avisen kan rekvireres gratis fra:

Den danske lsraelsmissionNørregade 14

6070 ChrisliansfeldTtt.74 56 22 33Giro 3 05 45 00

G

Resteme a[ den restourcrcde synoqoqe som oplør1e5 omkting 400 e.Kr. t t'orgrunden l'opi a[ renselseskot, som anvendle\ lil iødene\ rituelle tvæt-ninger. Otiginolen ol renselseskoftet står på muteel i Moniso. (Foto: Hans P. Pederten)

med fire stenløver. Løven var Kybeleshellige dyr, som præsiderede overkong Kroisos' guldraffinaderi fundetved den nærliggende Paktolos-flod i

det 6. årh. f.Kr. Dette berømte alterblev ødelagt i det 4. årh. e.Kr. En storsmuk stele fra det 4. årh. f.Kr. der viste

Kybele og Artemis blev genbrugt medmotivet nedadvendt i forgården iSar-des'synagoge omkring år 360 e.Kr.

Også et arkaisk Kybelemonument blevgenbrugt ien murpille isynagogenshovedrum, men på en måde som heltskjulte hendes billede.

I nærheden af Artemistemplet fin-des resterne af et guldraffinaderi ogresterne af yderligere et tempel forKybele. Desuden er der idets umiddel-bare nærhed rester af et byqningkom-pleks med bl.a. en tidlig kristen basilikasom senere isOo-tallet e. Kr. erstatte-des af en byzantinsk kirke med femkupler.

Viqtiqe fund fra udgravningerne i

Sartmustafa i årene 1854, 1910-12,1958, 1964, i 70'erne, 80'erne og herfra 90'erne, kan ses på det arkæologi-ske museum iManisa,60 km nordvestfor Sartmustafa.

Den kristne epoke I SardesDet vides ikke med sikkerhed, hvornårog hvordan kristendommen nåede Sar-

des, men det er sandsynligvis sket ifor-bindelse med kristendommens indtog i

Efesos år 56-59 e.Kr.. På dette tids-punkt var Sardes storhedstid dog for-længst forbi.

lfølge den kirkelige tradition varClemens, en af lesu 70 disciple (Luk.

1 0:1) og Paulus' medarbejder (Fil.4:3),menighedens første forstander Detvides ikke, hvem der var forstander formenigheden i Sardes på det tidspunkt,

da den modtog sendebrevet fra apost-len Johannes.

I 100-tallet e.Kr. skrev ,,Lilleasiensprofet", den berømte biskop Melitosfra Sardes, som ibetydning kan ligestil-les med kirkefædrene lrenæus og Tert-ullian, et forsvarsskrift for den kristnetro til den romerske kejser MarcusAurelius (161-180 e.Kr.) i år 1 70 e.kr.

Fragmenter af skriftet er endnu beva-ret. lvlelitos fra Sardes, som udvikledeet omfattende og rigt forfatterskab, varså vidt vides den første, som harudlagt Johannes Åbenbaring. Han

omtales år 195 e.Kr. af biskop Polykra-tes fra Efesos, som et af ,,Asiens storelys" .

Sardes var omkring 295 e.Krhovedbyen iprovinsen Lydien, og Sar-

des'biskop var Lydiens metropolit ogærkebiskop og den siette i rækken afbiskopper under patriarken i Konstanti-nopel.

På mange måder ligner Sardes-kir-kens historie byen Sardes historie. Lige-

som Sardes blomstrede og forfaldt,således gik det også kirken iSardes. Da

Tamerlan erobrede Sardes i 1402 oqdræbte indbyggerne, ligesom hangjorde det i Efesos, Magnesia, Pergam-on og Filadelfia, led de kristne ubeskri-veligt og meget få overlevede. I dag er

der ingen kristne i Sartmustafa, hvorlandsbymoskeens minaret er det synli-ge bevis på, at islam har overtaget kri-stendommens rolle.

Ilvist restaurercde gymnosium om Sordes tidligere stot-

Ef

Teori, fund og bevisindenfor i:,'i i. I Arkæologi

Af professor Alon Millord,University of Liverpool

istorie er, hvad vi ved om forti-den, siden mennesket begyndteat skrive. N,4eget er gemt i

bøger, der er blevet læst og kopieretigennem århundreder, bøger, der erskrevet i det gamle Crækenland ogRom. Hvis vi ønsker at gå tilbage tiltidligere tider, til begyndelsen af vorcivilisation iBabylon, Egypten og ls-

rael, må vi vende os til den,,begravedehistorie" - det vil sige til de monumen-ter og dokumenter, der er fremgravet i

disse lande. Der er blot 6n bog, derhar overlevet fra den tid, Bibelen. I

denne artikel referer jeg til den hebrai-ske del af Bibelen, det Camle Testa-mente.

Et enkelt vidneHovedparten af den information vi harom bibelsk historie, har vi udelukkendefra de hebraiske lekster. Der er ingenuafhængige vidner/kilder. Vi ved, atdet er muligt at betvivle udsagn fra enenkelt kilde, fordi der ikke findesnogen direkte bekræftelse andre stederfra. Dette har man været klar over i

mange år. De Babyloniske love, f.eks.Hammurabi's love fra 1792-1750 f .Kr,har bestemmelser for, hvordan manfremfører vidner i en retssag. Udtryksom: ,,På to eller tre vidners udsagnskal en sag afgøres" finder vi oqså i 5Mosebog '19,15.

Kun få 'bøger' har overlevetBetyder dette, at vi skal omgås Bibelensom en upålidelig kilde, med mindre vifinder støtte fra andre skrifter eller(arkæologiske) fund ? Hvad med demange episoder i Bibelen, der ikke eromtalt andre steder? Der er mange dertror, at der er så mange tilgængeligeskrifter fra bibelsk tid, så man udenvidere kan finde skrifter der enten stØt-

ter eller taler imod disse udsagn. Hvader egentlig situationen? I dag ligger i

hundred tusindvis af skrifter fra Egyp-ten, Assyrien, og Babylon rundt på

museer. Alligevel udgør disse skrifterkun en lille del af alle de skrifter oq

XWrl',,

bøger, der blev skrevet dengang.Langt flere skrifter, end vi har adgangtil at læse nu, blev ødelagt ioldtiden,smidt væk som affaldspapir, brændteller genbrugt. Mange skrifter er for-mentlig stadigvæk ,,begravet". Der erogså en del skrifter på museer rundtomkring, der venter på at blive stude-ret og registreret. For nogle år sidenlavede Edwin Yamauchi en imponeren-de statistik over antallet af de skriftelvi ved engang eksisterede, sammenlig-net med det antal, der er fundet/gen-skabtr.

Leret fortællerDet er også værd at bemærke en an-den type arkæologisk materiale. Det erde klumper af ler, bulloe, der blevbrugt som segl på papyrusdokumenter.Kun i de tørre egne i Egypten, rundtom det Døde Hav og få andre steder,hvor papyrusskrifter blev udtørret, erselve papyrusskrif terne blevet bevaret.Hvis derimod papyrusskrifterne blevbeqravet i byqninqsruiner eller blandtatfald, blev de meget hurtigt ødelagt.Men ler-bullae f orgår ikke så let, medmindre de falder ivand. Flere hundre-de, med aftryk af gamle hebraiske segler kommet frem i lyset. De fleste kan

dateres til det ottende og syvendeårhundrede f. Kr På bagsiden af demer der aftryk fra fibrene ide papyrus-skrifter, de forseglede, hvilket viser, atder har eksisteret mange papyrus skrif-ter i lsrael's og ludæa's kongeriger. I

ruinerne af en jernalderbygning på denøstlige skråning til Davidsbyen blev derfundet en samling bul/oeu. Et stortantal, over 300 stykker, blev fundetandre steder iludæa, og solgt på tor-skellige antikmarkeder:.

I hver enkelt tilfælde var samlingenaf dokumenter blevet brændt, og kunbulloe'en var tilbage.

Kolossalt store arkiverDe hebraiske builoe giver et betyd-ningsfuldt vidnesbyrd om eksistensenaf tekster på papyrus i det syvendeårhundrede f.Kr. Deres antal til trods,er de dog ubetydelige, sammenlignetmed de lund a[ bulloe lra den Helleni-

Attiklens forfatter, prcfessor AIqn R. Millard,University of Liverpool. (Atkivfoto)

stiske periode, der er gjort andre ste-der. I Crækenland fandt franske arkæo-loger i en nedbrændt bygning et rummed mere end 11.000 bulloe. En ilali-ensk gruppe arbejdede i Seleukia vedTigris lidt syd for Baghdad. Her fandtman mere end 24.000 bul/oe. Selv hvis

hvert papyrus i disse arkiver var forseg-lel med 7 segl (rom vi kan læ:e om i

Joh. Ab. 5,1), er disse 2 fund resterneaf 7.000 retsgyldige skøder, breve osv..De stammer fra kun 2 lokaliteter ogudgør en eller to generationer af skri-veres produktion. Det er klart, at der erblevet skrevet meget mere på disse tolokalileler i den græik romerske perio-de. Lige så meget, eller mere, blev nokskrevet iskrivehusene iandre byer. Deter umuligt at beregne antallet afbeskrevne papyri fra denne periode, danæsten alt er gået tabt. Denne situati-on gælder både for tidligere århundre-der og for perioder med egyptisk, assy-

risk eller persisk herredømme. Selvom:krivekun:ten havde en begrænseludbredelse, var den dog stadig megetudbredt. Denne overvejelse giver enforklaring på, hvorfor de bibelskeberetninger iså begrænset omfang fin-der bekræftelse fra anden side.

Et eksempel...En begivenhed, folk ofte forventer atfinde iegyptiske tekster, er udvandrin-gen. Hvis Moses havde været en pro-minent person blandt Faraos- folk; hvis

de israelittiske arbejdere arbejdede på

kongens bygningsprojekter; hvis ud-slettelsen af den førstefødte fandt sted;hvis hæren blev udslettet i havet; så

må der da være referencer til så vigtigebegivenheder. Hvis der ingen er, spør-ger mange, anlyder det så ikke, atbegivenhederne ikke fandt sted?

Manglen på egyptiske rapporterkan forklares på to måder For detførste ville ingen Farao rejse et monu-ment i sit navn for at fortælle om ulyk-

ker, der ramte Egypten i hans rege-ringstid. lndskrifterne på tempelmure,porte, sten, tavler samt i grave fortæl-ler alle om kongernes storhed ogglans. De fortæller om hans hengiven-hed overfor guderne, de templer han

byggede, de sejre han vandt overoprørere og andre lande samt de skat-te han samlede. lntentionerne meddisse indskrifter var at glorificere kon-gen blandt hans samtidige samt ifor-hold til kommende generationer.

For det andet skyldes det tabet af

de samtidige egyptiske administrativearkiver. Som n.evnt tidligere ødelæg-ges papyrus af fugt. De egyptiske byerlå i Nil dalen og -deltaet, hvor detnaturlige vandsspejl er højt og jordenlugtig, :a al papyrus, der efterlades i

ruinerne, vil rådne op på kort tid. Skri-

vere skrev også meddelelser på sten,

stumper og potteskår, men der eringen samlinger af dem fra de områ-det hvor israelitterne arbejdede i delta-et. I virkeligheden er der meget fåadministrative dokumenter fra detgdmle lqvpten i del hele lagel, ndr

mdn ldger den ly:i:Le og lidsmæ\5igeudstrækningen af riget i betragtning.Et dokument, der har overlevet, er en

læderrulle, der indeholder en liste overarbejdere oq antallet af sten, de kunne

producere ien bestemt måneda.Selv om denne læderrulle ikke

om handler israelittiske arbejdere, erden et eksempel på den kontrol, derblev ført med de arbejdere, der produ(erede slen. Denne kontrol fremgarogså af den bibelske beretning omudvandringen ligesom berømte grav-malerier af arbeidet illustrerermurstensproduktonen.

Mange søgtetilflugt i Egyptenlgennem hele det andet årtusinde f.Kr.,rejste mennesker fra Kanaan til Egyp-

ten for at handle og bosætte sig. Tiltider kom de i så store antal, at manbyggede lor\vdrspo5l.er iet lorsØg pa

at reducere denne tilstrØmning. I det13. årh var der grupper af såkaldteHabiru eller'Apiru folk, der var involveret idruehØsten. Det er meget muligtat israelitterne af egypterne blev taltmed som Habiru. Dette udtryk gjaldtnemlig, lolk der vandrede omkring i

det Nære Østen, nogle gange ifrede-ligt, andre gange i krigerisk henseende.Vi har dog ikke noget materiale, derkan skabe en direkte forbindelse mellem en bestemt gruppe af Habiru ogisraelitterne i Egypten.

Der er ingen beviser uden for Bibe-

len for, at udvandringen har fundetsted. Det er heller ikke sandsynliqt atder eksisterer nogen. Den eneste formfor bevis, der vil kunne betragtes som

afgørende, vil være et direkte teksL-

fund. Denne mangel pa bevis gør ikkesandsynligheden for, at der har fundeten udvandring:ted mindre. [o'. som vi

har forklaret, er det en naturlig konse-

kvens af de ringe muligheder, der erfor at et skrift vil være bevaret frem til i

dag. Hvorvidt vi derfor antager en ligefrem tillid til Bibelens udsagn som tro-værdig historie eller ej, afhænger afhelt andre argumenter end det arkæo-logiske.

Overscettelse: lens B. Nykjcer

Noter.f

Fdwin Yamauchi. The Stones ondthe Scriptures. lVP. 19/8, pp. 148 ff.

2. Y Shiloh. 'A Croup og Hebrew Bul-

loe from the City og David'. lsraelExploration Journal 36 (1986) pp.16-38.

3. N. Avigad, Hebrew Bullae from thetime og Jeremioh. jerusalem, lsrael

Exploration Society, 1 986.4. K.A. Kitchen. 'from the Brickfelds &

Egypt'fyndale Bulletin Vol. 2/(197 6). pp. 137-147.

o

MedlemmerVi har holdt os over de 500 medlem-mer, som vi naede i efterarel l995. Vi

er pt. oppe på 555 (heraf 70 udenland'ske), en lille stigning i forhold til 1996på 8ol0. Vi har nu (pr. //4) haft ialt 858personer reqistreret som medlemmer\idFn lqqo oq har holdt [d.l pd cd.

640/o. Del må siges at være tilf redsstil-

len de.

PRVorer PR-rland har været v dl omk';ngi det forløbne ar og der er blevetholdt en lang r.pkke forcdr,rg. Oq 'd ervi kommet pa internettet! Alliqevel

Bestyrelsens Arsberetn ing

Af formand far 5BA

cond. teol. lon Morlensen

en 19. april afholdt SBA sil års

møde. Vi bringer her et uddraga[ [erryr elrens dr\bereLnrnq:

Bestyrelse ogrepræse nta n tsk a bKun 6n har i år ønsket at udtræde afrepræ:enlartrkabel: fhv. folketingrmedlem, Henning Lysholm Christensen, Herning. Tak for indsatsen. Desu-den mistede vi en kær ven, lektor OleFrederiksen, der ijanuar afgik veddøden efter lænqere tids syqdom. Ole

Frederiksen var med ibestyrelsen somSBA's kasserer 1990-1993. Ole var en

afgørende brik i den meget arbejds-krævende opstartsfase af SBA. Siden1994 gjorde Ole også en stor indsatsfor SBA som revisor pa vort regnskab.Ære viære hans minde.

Nyopstiilet (og indvalgl) til repræ-senLantskabet er billedjou rnalistelev Nin'na Toft Rasmussen, Arhus, og læge Vagn

Juhl jensen, Varde. Hjertelig velkommen.Dcr er rkke op.t,llet rye lil berlyrelren i

år og alle pa valg genopstiller.

Økonomi5e regnskab nzeste side.

lader PR-siden noget tilbage at ønske.Vi har derfor fået en informationssekre-tær knyttet til bestyrelsen: Stud. teol.Hans-Ole Bækgaard, Arhus.

Udgravnin gsdeltagelseVi sendte i sommeren 1 996

.10 danske-

re afsted til Jizreel. Det er forholdsvis fåiforhold til 1995 (17). Desværre var1996 sidste sæson på Jizreel. Vi harhaft et særdeles qodt forhold til ledel-sen, ikke mindst lohn Woodhead, somiøvrigt var en af inspiratorerne bag stif-telsen af 5BA. Vi har siden set os omefter et nyt projekt. Valget faldt på denspændende udgravning af Hasor. Viformidler dog også kontakt til en ræk-ke andre udgravninger.

Vi må se iØjnene, at det bliverdyrere at deltage på udgravninger ogskal vi undgå at stagnere på detteområde, må vi nok gå ind og støtteudvalgte personer økonomisk, mod atde udfører et stykke SBA-arbejde. Dennuværende stØtteordning, hvor med-lemmer af 5BA får 300 kr. rabat, skal

selvfølgelig fortsætte uændret.

Selskabets kontakterVi kan som selskab ikke svæve frit i luf-ten. Vi har brug for en bred kontaktfla-de. ldel lys skdl vorl engdgement r

BANEA/EANEA (hhv. British og European Association of Near Eastern Archa-eology) :es. Vi delLog igen i I996 i

BANEA-konferencen i England og er nublevet medlem. En god kontakt tilDeutscher Verein zur ErforschungPalåstinas har ført til medlemskab herog endelig har vi en forbindelse tilSvensk Arkæologisk Selskab.

TEL1996 var årel, hvor TEL fik ny redaktørK. 5kov har taget fat på den storeopgave med krum hals og har fåelnogle line numre på gaden. Redak-tørskiftet har ikke betydet et helt nytblad. Vi mener dog, at det er vigtigt,at vi til stadighed udvikler vort blad -

både hvad form og indhold angår. Vi

har l;enge Ønsket at kunne ditferentieredet faglige niveau på artikler indenforsamme nummer. Derfor har vi fra ogmed IEL 1 11997 laqt 4 ekstra siderind. Det håber vi, økonomien kan bliveved med at bære.

Vi håber, at vi også i det forgangneår har styrket SBAs formål: "at f remmeindlevelsen i de bibelske skrifter oq for-ståelsen af deres baggrund".

lli.

Selskab for Bibelsk Arkæologi' regnskab for 1996'

Driftsregnsktbi

TckstKonting€ntGavcrRenter/udbytte Ciro/Bank

salc udAravningsraPPonel

or;in;e indtægter i6lt:

Layout TELTrvkning''l-ELForsendelse avisPostkontor I El-

Abonncment redaktøren

Markedsføring TEL

Tilskud afTipsmidterAruronceindtægtcr TEL

Løssalg TELTEL ialt:

PortoKontorartiklerMødeudgifterTelcfonGebYer GiroBank

IrDB-anlægKontorhold ialti

Subtotål Resultlt62.512.91

8.4?3,112.108.86

50 0013.204'92

-19.074,38-26 895,61

-4 041,12-700,00

-l t 590 89 -62 102'00

30.000,005.200.003 14$1I lE 140 00

-23.e62'00

r9955 5.8 53,13

6.l0l,l02 853.51

I80 00

64.987,80

-t'7 423,13,t'7.2A53].3 454,25

0

-? 896.4820.000,00

5.200,00960-00

-19.E99.17

'l 695,45'l 5'1t,31-6 265,00

'21,00-521,63

-l?.161.7J-11.328,21 -21'244'2n

26 886'85

'29 663 '10-759-40

-13.210,25 -3'536'25

Indbetalinger fra voluntører

Aftegnet i lsrael vol

Faclis støtte til udgravnrng

UtligiavningsProject ialt :

KursusudgifierMatLedsføring ( s{ andlcjc/planc ne )

Fund fra Jesu tid

Divelse Projectcr:

Årets resultat

-2 396,12

-l 767.08

-6.211.50,578.38

-3'll,l90-0q

14.158,00- 16.858,00

10,510,25.

-665,660,00

I or7 00371'34

-4.948,506E4-00

-4.264,50

25.015,14 10.043'68

(Iodtægtet er anført udcn fortegn' udgifter med - foran)

Kassekonto rrr q64l

'm;htilt"nl'xl*ll''i,,oflltåh;* -'"'*o u

,rr.t tiver ialt

rorudbenlt kontingent lor 199?

ckvldige oNkost nge' ^" ' '

iubilæumtfond"n nt '" " -

Passiver ialt:

Primo cgenkapital Pr' 1 l

Rcsultar - tnntn

nO,,( 5 0u

' ' l^o'ro I I 6o6'6lt

llfu* ':llt'l!io ono.oo '991:'1".. <.e ol l'te "",o"t;'*i.u; 16'816'67

., ^.s o0 cl 175'00

l];"l"t tr 8 115'2s

li:ll:l :111'#

ro r42-70

:::1?;: iåoo,o*

ili",u,t' 2e'j86'3E

,.1-1111 yffiy

ANTTOLOGIENSPERIODER ,4.

Oversigt over de arkæologiske perioderi lsrael: Yngre Bronzealder

Af Nicoloi Winther-Nielsen,teol. dr., Kbh. NV.

Fqk "n kana'anæiske bronzealder-

F Efl kultur nåede sit høideDunkL# orn1r;nn 1600 t.Kr. Efier store

krigsskader og ødelæggelser i de flestebyer fulgte nu en kulturelt langt fatti-gere periode.

I de følgende 400 år prægedesKana'ans kultur og historie af egyptiskimperiepolitik under det XVlll dynasti.Egyptiske hære marcherede gennemlandet og oprettede garnisionsbyer,samtidig med at nye befolkningsgrup-per indvandrede.

Yngre Bronzealders første fase (LB l:

1 550-1400) er en næsten ukendt ned-gangstid. Crænseområder blev forladt,og byer som Shiloh, Beth-Zur, ierikoog Hebron var kun sparsomt beboet.Der var færre landsbyer i bjerglandet.Det var kun i byer som Lakish, Ashdod,Cezel Megiddo, Bet-Shan og Hasor, atden kana'anæiske kultur overlevede.

lYngre Bronzealders anden fase (LB

llA-B: 1400-1200) blev en række

kana'anæiske byer genbeboet. Byerne

DATERING

r5s0 - 12001550 - 1400.t400 - 1 200

som løver på spring. En anden mindrehelligdom er fundet med 11 stenstøt-ter på række. Der opførtes to tårne af

kvaddersten til et N4B-tempel i Megid-do. I Sikem byggedes et nyt temPel,som måske er El-Berits tempelhal (Dom9,46-49).

I Bet-Shan og Lakish findes templermed egyptiske rødder. len række

egyptiske garnisionsbyer (Deir el-Balah

syd for Caza, Lakish og Bet-Shan) blevafdøde begravet i store menneskelig-

Yngre Bronze(Late Bronze Age) LBI

LB IIA-B

havde nu snævre gader og små huse

med rum omkring en gård. Der opfør-tes næsten ingen nye voldanlæg. Dettekan måske skyldes et egyptisk forbudmod fæstningsbyggeri i Kana'an. Mel-lembronze-voldene i Hasor blev gen-

brugt, porten og kasematmuren repa-reret. I Cezer blev der bygget en ydrebymur, iLakish og Tel Batash udgiordeLB-paladsers ydermure også den ydrefæstningsring omkring byen.

I Hasor genopbyggedes MB-tem-plerne. Det nordlige tempel blev ud-bygget med en ny forhal flankeret afstore, flade basalt-sten langs væggene,og ved indgangen var disse udhugget

nende lerkister. Låget var formet som

et brystbillede, hænderne var foldet på

maven. Nogle af ,,portrætterne" vargroteske karikaturer

Hverdagsredskaberne bestod af smågrå kander. Fra LB I er der fundet kruk-ker med tofarvet dekoration. Senereblev der importeret små hvid-maledekander fra Cypern samt mykenskimportvarer med lyst flødefarvetdæklag og mørkebrun dekoration.

De kana'anæiske konger i Megiddosamlede en flot elfenbensskat. En elfen-bensplade skildrer den tronende kon-ge, som hilses af dronningen, samthans hlemvenden fra krig. Den ældste

brug af et bogstavsalfabetet er blevetdokumenteret ud fra inskriptioner fraSinaj fra ca. '1500. Der er flere egypti-ske stenmonumenter i Bet-Shan fraomk. 1 300 (Seti I og Ramses ll).

Denne periode slul.ter med uro i

hele Den nære Orient og de gamlestorrigers sammenbrud. I Kana'an fore-gik ødelæggelsen over en længereperiode (Hasor 1230, Lakish 1 150),imens den kan ikke spores i Megiddo,Ge7er, Bet-Shan og Sikem. Afslutnin-gen på LBI vidner sikkert om dommer-tidens bosættelsesbestræbelser (Dom'I ). Erobringerne talder sandsynligvis

sammen med afslutningen på LB l,

men denne er kun sparsomt bevidnetarkæologisk.

Farao Merneptahs (1 21 3-1 203)lsrael-stele nævner erobringen af en

række byer sammen med ,,udslettel-sen" af folket lsrael. Det er den ældste

skriftlige omtale af folket. I

ril

Når

Af stud. teol. Annette W. Christensen,Århus

andt I så arkivet på Hasor i år?

Fandt I noget spændende derne-de? Sådanne spørgsmål er der

kommet nogle stykker af, siden jegvendte hjem fra sommerens udgrav-ning på Hasor. jeg skal her blot fortæl-le en smule om de foreløbige resulta-ter. Der vil følge en mere udførlig arti-kel i næste nummer af Tel.

lntet arkivFørst må det indrømmes, at sæsonensudgravning ikke frembragte et arkiv -end ikke en stump af en lertavle. Dettil trods for, at man nu er sikker på, atder ikke blot var 6t, men to arkiver.Resultatet kan i manges øjne virke skuf-fende, eftersom man før sæsonen gavudtryk for, at man nu ville finde arki-vet. Men arkæologi ved skrivebordet erån ting; arkæologi i marken er nogetandet. jorden, stenene og potteskårenekan med lethed spille ån et puds. Mankan ikke have større sikkerhed for etventet resultatet, end hvad det næstespadestik kan give. Dette blev med al

mulig tydelighed demonstreret i år.

Holder detidligere dateringerUnder Yigael Yadins ekspeditioner fra5O-erne og 60-erne udgravede man ethjørne af paladset. Resultaterne fik dengang Yadin til at konkludere, at palad-set var fra Mellembronzealderen. Da

var Hasor på sit højeste og blev nævnti dokumenter fra Mari og andre vigtigesteder i den Frugtbare Halvmåne. Defik også Yadin til at konkludere, at detmåtte være josva, som havde forårsa-qet ødelægqelsen af Hasor. En øde-

spiller os et puds

læggelse, som ikke lader sig skjule, nårman graver, og som man kan læse omi Josvabogen kapitel 1 1. Udgravninger-ne her i 9O-erne har dels haft til opga-ve at gå Yadins dateringer efter isøm-mene. Det har i år vist sig at være rele-vant. Paladset, som ligger midt på

Hasors akropolis, har vist sig at værefra Yngre Bronzealder og ikke fra Mel-lembronzealderen. Således er Hasorsstorhedstid smuttet ud mellem fingre-ne på arkæologerne. For nok er detpalads, vi har foran os, af store dimen-sioner; men hvad gemmer sig underdette? Opgaven de næste sæsoner bli-ver at undersøge jorden under detnuværende palads. Det besværliggøresaf, at man ikke har i sinde at flytte detnuværende; men tvæ(imod til en visgrad at restaurere det.

Hvor står vi nu...?Den ændrede datering medfører enhelt ny situation. Når vi nu står med etpalads fra Yngre Bronzealder, hvem vardet så, der ødelagde Hasor? Tilhænge-re af en sen datering vil stadig mene,at det var Josva ca. 1230 f. Kr. De vildog stadig have et problem medDommerbogens kapitel 4-5, der beret-ter om Deboras ødelæggelse af Hasor.

En ligefrem bibelsk datering vil placerejosva ca. 200 år tidligere.

Det interessante, efter dennesæsons resultater, er at der måskegemmer sig et ældre Hasor under detder nu er udgravet. Har vi ikke nået

Josvas aftryk endnu; men først fundetDeboras aftryk? Disse spørgsmål erblot et udpluk af de tanker, jeg siddermed efter denne sæson på Hasor.

Hvor arkiverne er? Ja, det er stadiget godt spørgsmå|, som ingen tør sva-

re pa.