BetsaidaEN NYOPDACET

Et udblik fro Soligprisningernes bjerg twzrs over nordkysten of Cenesoret Sø og lordonflodensnuwzrende udmunding isøen. Betsojdo, eller et-Tell, ligger så longt fro den nuværende søbred,ot den befinder siq uden for billedets venstre kont. (Foto: Ole Andersen)

re har foreslået som mulige placeringeraf Betsajda - blandt andet fordi disse

steder mangler større hellenistiske ogtidligt romerske lag.

Betsajda-højen er en ovalformettop, der blev dannet af de lavastrøm-me, som oqså formede Colan-højder-ne. Højen er 400 m lang og ca. 200 mbred og dermed en af de størsteudgravninger ved Cenesaret Sø. DenshØjeste punkt ligger ca. 166 m underhavets overflade og re,ser sig ca. 30 mover omgivelserne og ca. 45 m overGenesaret 5øs overf lade.

Udgravningen dækker indtil videre3 hovedområder: Område A og B blevpåbegyndt i 1988 og område C i

1992.

Betsajda, Fiskerens HusBetsajda (ordret oversat: Fiskerens Hus)er af flere forskellige grunde en specieludgravning. Fundene i udgravningenviser, at der islutninqen af den tidliqe

Betsaida

Pergamon

Thyatira

Arkæologiskeperioder lll

Læs TELi sammenhæng

r GomN

Af Rami Arav & Rich. Freund,

University of Nebrosko ot Omohd

å den israelske stats kort har Et-

Tell ved den nordlige ende afCenesaret 5Ø siden

.1989 haft

betegnelsen "Betsajda". Det er en kun-stig høj, der ligger ca.2,5 km fra dennuv;erende kystlinie af Cenesaret sø ogfå hundrede meter fra Jordan-floden i

lordan-parken (Park Hayarden). Denneidentifikation er resultatet af en rækkeudgravninger på stedet i 1987 og

1988 udført af Dr. Rami Arav på vegneaf Colan Research lnstitute og HaifaUniversity. Ved disse udgravningerfandt arkæologerne dels et lag fra hel-lenistisk/tidlig romersk tid og dels ensandsynlig geologisk begrundelse for,at en fiskerlandsby som Betsajda kan

have ligget så langt væk fra dennuværende søbred-

Udgravningerne betyder, at vi numå anse identifikationen for at værerimelig sikker Det betyder, at vi kan

afvise alle de andre steder, som forske-

side I

side 5

side 9

side 1l

side 12

bronzealder (ca. 2300-2000 f.Kr.) varen stærkt befæstet by på denne vul-kanske stengrund. Frem mod jernalde-ren (ca. 1200-1000 f.Kr.) voksede byentil en anseelig størrelse.

rcWlrt,,i; ;;': 1': 1; i ; ".t f

Geshuritisk by?Navnet Betsajda forekommer ikke i DetCamle Testamente (eller for så vidt i

nogen anden antik tekst fra Mellem-østen). Det gØr det svært at forbindede jernalderfund, der er gjort, med deinformationer, vi får fra samtidige tek-ster. Sandsynligvis var Betsaida kendtunder et helt andet navn ijernalderen.Et af de sandsynlige forslag kunnevære, at stedet idenne periode funge-rede som hovedsæde for det område,der ibibelske tekster kaldes Ceshur(f.eks. 2 Sam 13,37-38; 15,8). Bådearkæologernes fund af et stort tempelog et paladskompleks på Betsajda ogde bestemte typer potteskår og dentype arkitektur, der er fundet, stemmermeget godt overens med de udgrav-ninger, der tidligere er blevet identifi-ceret som geshuritisker.

Betsajda f uliusI løbet af den hellenistiske periode(332-66 t.Kt.) blev det sted, hvor jern-alderbosættelsen lå, kendt som "Betsaj-da". Under Herodes Filip i det førsteårhundrede e.Kr. blev byens navnændret til Betsajda Julius. HistorikerenPlinius den ældre, som levede i midtenaf det l. årh. e.Kr., nævner lulias i for-bindelse med sin omtale af Jordanflo-den i hans "Naturhistorie":

"... den løber ud i den sø, der nor-malt kaldes Cenesaret. Den er 25,5 kmlang og 9,5 km bred og er omkransetaf de smukke byer julias og Hippo på

østsiden..."Filip, Herodes den Stores søn, arve-

de iår 4 e.Kr. tetrakiet lturæa (Luk3,'l ), som blandt andet omfattede Co-lan-området oq Eetsajda. Han qavbyen status som polis2 pga. dens lor-holdsvis store befolkning og dens styr-ke. lfølge Josefus navngav Filip byen"Julias" til ære for lulia Augustus'datter(Ant. I 8:22) selv om det formentlig i

lige så høi grad var til ære for Tiberius'mor og medregent, Livia-Julia.

lfølge den information, vi har forhånden, blev Betsaida-Julias, nu enpolis, gengrundlagt i år ca. 30 e.Kr.

Det kan fastlægges ud fra nylige fundaf et tempel i hellenistisk-romersk stil,mønter fra Filip-Herodes' periode ogen lille figur, som er fundet på stedet.Den svarer til romerske figurer af livia-ju lia.

Et strategisk vigtigt stedBetsajda-lulias kom til at spille en vigtigstrategisk rolle i den militære taktik

under den jØdiske opstand. Josefusrapporterer, at Camla (en Masada-lig-nende fæstning, der lå over Dilayot-ddlen og Belsd jdaområdet) og Seleucia(der lå i Huleh-dalen) var de to enestebyer, der endnu ikke var erobret a'romerne.

Den romerske kommandant Sylla

blev sendl ud for at afskære forsynings-ruterne fra hele Calilæa til Camla. For

at kunne gØre det vdlgte han en base r

nærheden af Betsajda. losefus beretteriVita 71 om, at de jødiske oprørere vil-le udspionere hans lejr, og i den for-bindelse fortæller Josefus dels, at mankunne sejle til Betsalda, og dels, at dervar et marskagtigt område omkringbyen. Di:se oply:ninger har betydning

Et'Tell udgroves i 3 hovedområder. Det sydllge,område A, liqqer pd det sydvendte hiørne meLlem lel pn\ 2 'koninqer. Områderne B og C lig-get \om \i\t notd lar omÅde A. Det er indLilvidere ofdækket sW forskellige periader pd ste-dct. l: Momelukkertiden Lil i doo: ll: Romer\k oohelleni\tisk tid (33t LKt..t35 i.Kr.1; tlt, ler,;sltid 1586-331 L Kt. - ikle pålegn?t oven[or): lV:

len llt ivorct tl tlc 7)0 586 LKt.);\: lcm llB(925-720 f.Kr.); Vl: lem llA (10AA-925 f.Kt.);Vll: Ældre Bronze (3300 2000 f.Kr.). (Skitseud!ånt af Romi Arcv)

Jerusalem 3000 år30 glimt f ra Jerusalem

fanget af danskere i byen

Redigeret af OIe Andersen

Med flotte farvefotos1996, 64 sider, B0 kr.

Kildevangen 8, 8382 Hinnerup

86 98 79 12

BETSAJDA

KLMNO

Fftll-Fr..t :

\for studiet af området og for identifice-ringen a{ Betsajda.

På fesu tidBetsajda er betydningsfuld, fordi denspiller en stor rolle i Det Nye Testa-mente. Efter jerusalem og Kapernaumer Betsaida det sted, der oftest nævnesievangelierne.

Betsa,da er apostlene Peter ogAndreas'fødested - og ifølge lohannes-evangeliet også apostlen Filips hjemby.Theodosius (ca. 530 e.Kr.) fortæller omen tidlig kirkelig tradition, der hævdetat Betsajda også var hjemby for fiske-ren Zebedeus og hans to sønner, Jakobog lohannes. I senere middelaldertradi-tioner omtales byen også som hjembyfor JakoLr, Alfæus' søn.

som en del at den "evanqeliske tre-kant" (Tabqa, Korazin, og Betsajdamed Kapernaum som midtpunkt fortrekantens grundlinie) lå Betsaida net-op i det område nord for CenesaretSø, hvor lesus var mest aktiv (MatL

11 ,20-24; Luk '10,'l 3-15). Betsajda ernævnt ved navn to gange i Markus-evangeliet (6,45 09 8,22), en gdng i

Mattæus ('l '1,21), to gange i Lukas

(9,10 og 10,1 3) og to gange i Johan-nes (1 ,44 og 12,21).

Nogle af de mest bemærkelsesvær-dige beretninger i Det Nye Testamenteforegår inærheden af Betsajda: Helbe-redelsen af den blinde mand; bespis-ningen af de store folkeskarer og van-dringen på søen - for blot at nævnenogle få.

Hvor Iå Betsajda?Efter den jødiske opstand forekommerder ikke flere sikre reterencer til Betsaj-

da. Derfor opstod der også snart usik-kerhed om byens placering. I løbet afdet 4. og 5. årh. e.Kr. søgte velinforme-rede kristne på pilgrimsrejser efter ste-der, som kunne forbindes med Jesu

færden. Mange kristne pilgrimsmål i

Nazaret, jerusalem, Kapernaum m.fl.blev lokaliseret - og næsten alle de ste-

der, som i dag forbindes med Jesu virke,blev lokaliseret af den tidlige kirke alle-rede iden byzantinske periode - ogsnart blev der bygget kirker på steder-ne. Man begyndte også at søge efterBetsajda i den byzantinske periode,men i modsætning til mange andre ste-

der blev den aldrig otficielt lokaliseret.

Forsøget på at genfindeBetsajda i moderne tidOp gennem det 19. årh. blev der gjort

Chorazin Gamla

! t,.=='

Magdala

\

\\

flere forsøg på at identificere Betsajda.Først blev et-Tell foreslået af forskerenEdward Robinson. Senere afviste en

tysk forsker dette sted med denbegrundelse, at en vigtig fiskerlandsbyumuligt kunne ligge mere end to kilo-meter fra søbredden. I stedet udpege-de han to mulige steder ved selve

søbredden, det ene med navnet el-Arajligger lige ved Jordanflodens nuværen-de udmunding isøen; det andet hed-der el-Mesadiyeh og er en lille ruinsydøst for flodens udmunding.

En udgravning på el-Araj i 1987viste, at stedet kun havde været bebo-et ien enkelt periode - i det 6. årh.e.Kr. Fra de hellenistiske eller romerskeperioder blev der ikke fundet noget afbetydning, kun nogle få ubetydeligepotteskår. Lignende resultater blevsenere gjort på el-Mesadiyeh. På dettredie sted, et-Tell, var der derimodtydelige spor efter en fiskerlandsbysamt fiskeredskaber og ankre fra denhellenistiske/tidliqe romerske tid. Det

Hippos

tT

5om en del ot den evqnqelitke lrclont (lobqa, Korozin, oq Bel\oido med Kopenoum sommid@unkt lot lrekontens grundlinie) lo Belsotdo netop i del områdc nord lor Cenesorel Sø, hvot

Jesus vor mest oktiv.

Kilomelers

arkæologiske materiale kunne altsågodt støtte en identifikation af et-Tell

som Betsajda. Nu var der blot et alvor-ligt problem tilbage - nemlig hvorfor lå

det formodede Betsajda så langt væk

fra bredden af Genesaret Sø?

Betsajdas geologiog geografiPå baggrund af de fund, der var giortpå et-Tell, begyndte lorskere fra Uni-versity of Nebraska at undersøge degeologiske og geogratiske lorhold i

Betsajdaområdet.Resultatet af undersøgelserne viste,

at Betsa,da havde direkte adgang tilsøen helt op igennem jernalderen. For

ca. 2000 år siden var der kun inddirek-te båd- og fiskeradgang til søen - og i

dag er der ingen mulighed for at kom-me fra stedet til søbredden via båd. Alttyder nu på, at Cenesaret Sø op til ogmed den romerske periode har væretvæsentlig større, end den er i dag - ogmåske har der været et lagunelignende )

Capernau m

{l\-

,.===== -,t'//

il

marskområde lige nord for nutidenskystlinie.

Disse ændringer kan skyldes en

lang række forskellige hændelser, f.eks.oversvømmelser, ændringer i vand-mængden iCenesaret SØ på Det NyeTestamentes tid, periodiske oversvøm-melser med aflejringer til følge - ellerforskydninger i undergrunden i forbin-delse med seismisk aktivitet. Det faktum at hele området omkring Betsajda

ligger i Dødehavs-Jordan-kløften bety-der, at området ofte vil være udsat forændringer, sammensynkninger, over-svømmelser og jordskælv. Desuden ertidevand og sandaflejringer langs lor-danfloden velkendt og veldokumente-ret over de sidste 2000 år.

I virkeligheden var det eneste, manbehøvede for at kunne lokalisere Bet-saida, at man beqyndte at anvendedisse velkendte kendsqerninqer som

Havedet til en lille figur, som er fundet pa etTell. Den svorer til romerske figurer af Livio

lulio. (Foto: R. Arov)

ISRAELSMISSIONlsraelsmissionens avis inlormerer om

missron bla'ldr jode, og lornidle' ^end-

skab til messianske jøders vilkår.

Redaktor: Kaj Kjær-Hansen.

Avisen kan rekvireres gratis fra:

Den danske lsraelsmissionNørregade 14

6070 Christiansfeldrfi.74 56 22 33Giro 3 05 45 00

baggrund for at forstå de arkæologiskesteder omkring Cenesaret 5ø. Faktisker det samme type geologiske fænomæner, der medførte, at andre hav-nebyer fra Betsajdas tid, såsom Efesus

og Milet, forsvandt.

Muligvis et jordskælvNogle af de prøver, der er taget iogomkring Betsajda, tyder på, at etjordskælv i år 363 e.Kr. kan have fåetBetsajdas beboere til at forlade deresh jemby. Det stemmer udmærket med,dl de byrdntin5Le krislne i det 5. 6.

årh. ikke kunne finde den fiskerlandsby,som de ledte efter på den nordliqebred af Cenesaret Sø. Det er sandsyn-ligvis grunden til, at de valgte at byg-ge små kirker o.lign. ved. el-Araj og el-Mesaidyah, selv om disse steder heltåbenlyst ikke havde arkæologiske resterfra det rigtige tidspu nkt.

De kommende år: udgravninger pa

Betsajda vil forhåbentlig kunne kaste

mere lys over, hvad der skete med Bet-sajda - og hvornår det skete.

Noter:1. Se M. Kochavi, T. Renner, I Spar &

E. Yadi "Rediscovered! The land ofthe Ceshur", BAR 411992, pp.30-44; 84-85.

2. I den hellenistiske og romerske tidmodtog adskillige byer omkringden østlige del af Middelhavet sta-tus som polis. Det var når byenhavde organiseret eget lokalstyre,

egen retsindstans og selvstændigØkonomi samt andre bystats-funk-tioner.

Overs. KW S /Ole Andersen.

A) Betsojdos beliggenhed far ca. 500A ar sidenses øverst til højre for lordanflodens udløb isøen. Do vor byen beliggende po en smolhrevet holvø ud i søen med diekte adgang tilsøen,(B) For ca. 200A ar siden er der kun otlgong tilbyen fro søen med flodbundede bode vio lor-donflodens delta.(C) I doq er stedet beliggende co. 2,5 km. frobredden af Cenesarct Sø uden direkte farbin-delse til søen ad vandvejen.(Skitse udldnt al R. Arov)

Pergomon

Af Hons P Pedersen, forfatter

ergamon, der lå ved floderneSelinus og Ketios og iantikkenhavde omkrinq '160.000 indbyg-

gere, var iantikken den mest betyd-ningsfulde by i den tyrkiske landsdelMysien (dvs. det nordvestlige hjørne afTyrkiet).

Med sine lærde, blandt dem filosof-

ferne Parmenides og Zenon, sin billed-huggerskole og sit verdensberømtebibliotek, blev byen, der var udsmykketmed prægtige bygnlnger, et kultureltcentrum iLilleasien.

I dag er antikkens Pergamon et ru-inområde ved den tyrkiske by Ber-

gama, der med sine 80.000 indbygge-re ligger ved foden af Pergamons 330m høje akropolis, 1 10 km nord forlzmir (Smyrna).

Byens oprindelsePergamons ældste historie ved manikke meget om, men den er i sin oprin-delse en hellenistisk by. Byen blev iføl-ge den tyrkiske arkæolog dr Musa

Baran, grundlagt idet Z. århundredef.Kr. Den omtales første gang af dengræske forfatter Xenofon i hans histori-ske skrift "Anabasis", som stedet hvorXenofon og spartanernes hærtører i år

399 f.Kr. mødtes. Spartanerne havdekort forinden nedkæmpet athenienser-ne i den sidste af de peleponnesiskekrige (41s-404 f.Kr).

Efter Alexander den Stores død i år323 f.Kr. tog hans feltherre Lysimachosmagten i det vestlige Lilleasien oggemte en meget stor pengesum(90.000 talenter) i Pergamons citadel. I

282 f.Kr sikrede hans befalingsmandFiletairos sig imidlertid pengene ved etkup og grundlagde det pergamenskerige, der kom til at strække sig helt tilKonya og Taurus-bjergene iøst. Detterige udvidedes og styrkedes efter hamaf en række konger, der skiftendebenævntes Eumenes og Attalos ogsom anvendte deres krigsbytte til atudsmykke Pergamons Akropolis medstorslåede bygningsværker.

KONGERNE IDET PERGAMENSKE RIGE

Eumenes I 263-241 f.Kt.Attalos 241-197 t.Kr.

Eumenes ll 197 -160 t.Kr.Attalos ll 160-1 39 f.Kr.Attalos lll 139-1 33 f.Kr.

Den sidste i kongeslægten, Attaloslll (138-1 33 f.Kr.) menneskesky ogbarnløs, indsatte isit testamente romer-ne som arvinger til riget. Byggeaktivite-terne fortsatte, og kejser Augustus blevså begejstret for Pergamon, at byen

blev forbillede for hans byggeri i Rom.

Pergamons nedgangstid begyndte,da byen gik i forbund med Mithridates >

-:,:._:.4r--!a

-f'

M^qi| +.-'llr'r1I t#: "---

EL of de mest imponerende levn fe antikkens Perqomon er i dog det store teqter med plods tilomkrinq 15.000 tilsl,uere. Teotret, der et beliqqende på Pergamons Akropolis, er mod vest byg-qet ind i den stejle bjergside. Bagved, til højre ses det moderne Bergoma. (Foto: Hons 2 Peder-sen)

il

af Pontus (som regerede år 120-63f.Kr.) og gjorde oprør mod Rom. Revol-ten blev slået ned, og Pergamon blevstratfet med enorme skattebyrder.Økonomisk svækket kom Pergamon tilat stå i skyggen af Efesos og Smyrna.Den ipdrsomme omtdle af Pergamon i

Kortskitse over Pergamons ruiner.

det Østromerske riqes tid vidner om, atbyens sol var dalet og at dens blom-stringstid var blevet efterfulgt afafmagt og fattigdom.

Efter arabiske plyndringer i det Z.

århundrede e.Kr. fulgte erobring afseldsjukkerne og sidst af osmannerne.Byen blev glemt og ruinerne brugt tilbyggemateriale af de lokale bønder.

Antikke mindesmærkerUdgravningerne af antikkens Perga-mon kom i gang ved et tilfælde. I

1878 opdagede den tyske ingeniØrCarl Humann, der var ifærd med atanlægge en vej i nærheden af Ber-

gama, et marmorrelief på en af delokale bønders kærrer på vei til kalkov-nen.

Han købte stykket og sendte relief-fet til vurdering i Berlin. Der blev bevil-get penge til udgravninger, og helebygninger blev gravet frem af jorden,og mange fund bragtes, med sulta-nens tilladelse, til Pergamon-museet i

Berlin. Andre interessante fund findespå det arlæologiske museum i Be.gama, og arkæologer, som er beskæfti-get i ruinområderne, føjer stadig nyefund til museets samling.

På vandring i PergamonCennem den Øverste akropolis-portkommer man til fundamenterne af dekongelige livgardes kasserner og arse-naler, paladser og Athene-templet medresterne af et berømte bibliotek opførtunder kong Eumenes ll (197-159 f.Kr).Det var med sine 200.000 bind dati-dens næststørste, og blev kun overgåetal biblioteket iAlexandria med dets200.000 bind. Biblioteket i Pergamonvar udsmykket med talrige statuer afoldtidens f remragende forfattere (bl.a.Homer, Herodot, Alkaios), og bøgernei biblioteket var skrevet på pergament(charta pergamena), et skrivemateriale,der blev opfundet iPergamon og somdengang fremstilledes af fåre-, gede-og æselhuder. Den romerske kejserMarcus Aurelius skænkede senere heledet pergamenske bibliotek til denægyptiske dronning Cleopatra, som enerstatning for den del af det alexan-drinske bibliotek, der var blevetafbrændt i Alexandria. Det pergamen-ske bibliotek blev således indlemmet i

det alexandrinske og delte siden detsskæbne, da det blev ødelagt under kej-ser Thesodosius i år 39.1 e.Kr.

Pergamons teaterNeden for Athene-templet, der varopført af Filetairos i det 3. århundredef.Kr. til ære for byens skytsgudinde

Resteme of Zeus olteret fro Pergomon kon idoq beses på Petqoman-Bodp-Notionolmu\ccliB:e in. (oro: Håns P. Pedersen)

Athene, findes et af de mest impone-rende levn fra antikkens Pergamon:Det store teater med sine 83 bænkera-der med plads til omkrinq 15.000 til-skuere. Teatret, der i det 3. århundredef.Kr. blev bygget ind iden vestligebjergride, er det 5tejleste amfitealer i

den dntikke verden. lra LedLreL hdrman en storslået udsigt over Bergama,den store frugtbare slette og deomkringliggende bjerge.

Troiontemplet, hvor kejser Trojon (98-11 7 e. Kr.) blev tilbedt og forgudet. Tenplet hor på detseneste gennemgået en omfottende rekonstruktion af tyske orkæologer, og mon fornemmer numere end noqensinde omfonqet qf det imponerende bygningsvce . (Foto: Hans P Pedersen)

PERGAMON

BE RGAM A

et af den antikke kunsts mesterværkervat opførl på en kvadratisk terrasse

med en søjlehal, hvor Zeus-alteret stodi midten. 5øjlehallen og soklens ydersi-de var prydet med en 2,30 m høj og120 m lang frise, der fremstillede Zeus

og 50 guders kamp mod 60 giganter i

meget voldsomme scener. Frisen skulle

symbolisere kampen mellem pergame-nerne og galatere.

I denne helligdom for Zeus Soter(frelseren) skal nogle af antikkens mestudsvævende og hæmningsløse sexor-gier have fundet sted, hvor såvel ungekvinder som mænd "olrede sig på

gudens alter.Zeus-alteret blev fundet af den

tyske arkæolog Karl Hamann. Brudstyk-ker af alteret og frisen blev ført til Ber-

lin, hvor det blev rekonstrueret i Per-

gamon-museet. I 1945 blev alteretimidlertid ført til Moskva, men tilbage-leveredes i 1958 og kan i dag beses på

Pergamon-Bode-Nationalmuseet i Ber-

lin. På museet i Eergama findes desu-den en miniatureudgave af alteret. På

Pergamons akropolis er der intet tilba-ge af Zeus-alteret bortset fra nogle fåindhegnede stenblokke, der stårnæsten skjult af det høje græs ogomgivet af to gamle pinjetræer.

En antik vej fører herfra ned til den

nedre bydel til ruinerne af templet forden græske gud Demeter. Det blevbygget under Attalos ll. Her liggerogså Hera-templet, de romerske badeog gymnasierne. Desuden kan manendnu se ruiner af den nedre agora(torveplads) og dele af bymurene,byportene og ækvadukten, der bragtevand lra kilderne ibjergene nord forcitadellets cisterne.

"Røde Basilika"Det Pergamon, der lå neden for akro-polis og som indtil begyndelsen af det20. århundrede endnu lå skjult undertobaksmarker, ligger nu midt i den tyr-kiske by Eergama. Her findes byens

største bygningsruin fra romersk tid,den såkaldte "Røde basilika" - opkaldtefter de røde mursten, den er opførtaf. På stedet havde der tidligere ståetet qræsk tempel. Dette udvidedesunder den romerske kejser Hadrian(1 1 7-1 38 e.Kr.) som tempel for denægyptiske gud 5erapis, hvis kult havdespredt sig ud over hele det romerskerige.

Da kristendommen senere kom tilPergamon blev denne kolossale byg-ning omdannet til kirke tilegnet apost-len Johannes. I dag kan man se apsis

og rester af et mosaikgulv.

KejsertilbedelseFra den 246 m smalle teaterterrassefØrer en sti hen til højre til ruinerne afet tidligere tempel for den græske gudDionysos. Dette tempel genopførtessenere til ære for den romerske kejser

Caracalla, der erklærede Pergamon for"Neocorus" - vogter af kejsertilbedel-sen. Pergamon vat i øvtigl allerede i år

29 e.Kr. blevet midtpunkt for kejserdyr-kelsen i provinsen Asien, da byen fik til-ladelse til at reise et tempel til ære forkejser AugusLus. I templet skulle keise-

rens genius og Roms guddom dyrkes.Nord for teatret står også ruinerne

af kejserkulttemplet for keiser Trajan(98-117 e.Kr.). Det blev fuldført af Tra-jans efterfølger, Hadrian (1 1 7-l 39

e.Kr,), og var stedet, hvor kejser Trajan

blev tilbedt og forgudet. Dette tempelhar på det seneste gennemgået en

omfattende rekonstruktion af tyske

arkæologer Det er bl.a. sket ved atmange af de korinthiske søjler er blevetgenrejst. Nu kan man for alvor fornem-me omfanget af det imponerende byg-ningsværk.

Zeus Soter (Frelseren)En sti mod syd tører fra teatret til denøN|e agora - Pergamons ældgamle tor-veplads - og fundamentet af Zeus-alte-ret, der rejstes af Eumenes ll i år 180e.Kr., som et monument over Attalosl's seir over galaterne. Alteret, der var

MidI i den tvrkiske bv Bercomo hndet bvent \tdste bvqninqsruin lto rometsk lid, dPn \åkoldte''Røde bosiltio opkqldt c[t"et de røde mui\Len, den er olførL dl. Po \ledel hovde det tidhgerc ståetel otæsk temDel. DeLLe udvidedes under den rcmerske keiter Hodrion (11 7-1 38 e.tu.) som ten'peflor den æqvpLiske kpqequd Serupi5, hvit kult hovde sprcdl tiq ud over hele del rcmerske rigeSenere do kriitdndommen kom til Pbrqomon blev denne kolo\tole bygning omdonncl Iil kike til'egnet opostlen lohonnes. (Foto: Hans P. Pedersen)

Pergamon

Crundlagt id.7 . årh. t.Kr.

Under feltherreLysimachos ca.

320 f.Kr.

I 282 f.Kr. sikre-de befalings-mand Filetairossig byen oggrundlagde detpergamenskeriqe. Efter hamkom 5 konger.Den sidsteAttalos lll, l3g133 f.Kr. testa-menterede rigettil romerne.

Pga. det mislyk-kede oprørskeforbund medt\4ithridates afPontus (somregerede år !f- 63 f.Kr.) blevbyen straffetmed store skat-tebyrder.

Efter arabiskeplyndringer i

det 7. årh. e.Kr.fulqte erobrinqaf seldsjukkerneog sidst afoSmannerne.

Byen blevglemt og rui-nerne brugt tilbyggematerialeaf de lokalebønder

Thyatira

Grundlagt af delydiske folke-stammer (deregerede iAna-tolien ca. 66!547 f.Kr.). Kald-tes Pelopia.

Fik sit navn afden make-donske feltherreSeleukos I Nika-tor (358-280f.Kr.).

190 f.Kr. kombyen til at høreunder det per-gamenske rige.

l3l 3 blev Thy-atira erobret afManisas emirSamukhan.

I dag er detbibelske Thya-tira jævnet medjorden.

Sydvest for Bergomo fører en udgrovet ontik processionsvei til Asklepieion - et omfottende onlægmed templer, søjleholler, behandlingsrum, et teoter med plads til 5.000 tilskuere og et bibliotek.Tusinder volfortede hvert fu hertilfar ot søge helbrcdelse. lboggrunden det 330 m høie Akropo-lis med ruinerne af antikkens Pergomon. (Foto: Hons P Pedersen)

Et oldtidens kurstedSydvest for Bergama har arkæologerudgravel dele a[ en "hellig processi-

onsvej" omgivet af søjlegange somfører hen til resterne af en helligdomfor lægeguden Asklepios. Den kaldtesAsklepieion og stammer fra det 5.århundrede f.Kr. og genopførtes underromerne. Lægen Claudius Calenus(1 31-210 e.Kr.), der næst efter Hippo-kratos var oldtidens mest berømtelæge, prakti:erede iPergamon til sin

død og gennem hans lære og helbre-delsesmeloder vandt byens Asklepieionstor anseelse og blev sammen medAsklepieion i Epidavros på Peloponnesden antikke verdens mest besøgtekursted. Dette Asklepieion var etomfattende anlæg med templer, søjle-haller, brønde, behandlingsrum, et tea-ter med plads til 3.500 tilskuere og etbibliotek.

Centrum var den hellige kilde, derbrugtes til bade- og drikkekure, menman havde mange behandlingsformer,bl.a. psykoterapi, sØvnterapi, diæter ogsygegymnastik. Tusinder valfartedehvert år hertil for at søge helbredelse.En helligdom hvor de mange syge blevbehandlet reistes omkring et tempelvret til lægeguden Asklepios. Asklepiossymboliseredes ved en slange (i Per-gamons Asklepieion opbevaredes enlevende slange ien kasse. Slangenbehandledes med ærefrygt af alle devalfartende asklepiostilhængere.) Askle-pios dyrkedes som "Herre og frelser",og stedets store anseelse ses blandtandet af, at kejserne Hadrian, MarcusAurelius og Caracalla kom her for atblive kureret for deres sygdomme.

Ruinerne stammer overvejende fradet 2. årh. e.Kr. I kristen tid mistedeAsklep ios-helligdom men sin belydningog blev ombygget til kirke. Men deprægtige granitsØiler, der engang pry-dede denne kirke, er nu helt forsvun-det.

a_.fyatia )

.Sarde2...1.. Filadelfia

, OPatmos o

Kreta -A

Perqomon oq Thyatia.er de to nordliqste af de7 byer, der omtoles i Abenborinqsboqen 1 -3.

-f il Y,t\Il it;\I de første århundreder e.Kr. varThyatira en af de rigeste handels-byer i det nordlige Lilleasien.Byen lå i Lykosflodens frugtbaredal i Lydien, omkring 65 kmsydøst for Pergamon. Den varblandt andet berømt for sine pur-purfarve- og væverier.

Af Hons P. Pedersen

mkring år 95 e.Kr. modtogmenigheden i Thyatira et sen-

debrev fra apostlen Johannes,der var i eksil på Øen Patmos.

lfølge den romerske forfatter Plinrus

den Yngre (62- I I J e.Nr.) var Thvaliraallerede blevet grundlagt af den lydiske

lolkerlamme 1de rggerede i Andtolienca.685-547 I Kr ) og kdldte\ underderes herredømme for Pelopia.

Thyratira dukker op i historienomkring ar 290 LKr. og skdr h,lve ldelsit navn af den makedonske feltherreSeleukos I Nikator (358-280 f.Kr.). Han

indtoq Lydien og gjorde Thyatira tilen makedonsk koloni og militærforpost mod øst. Byen var grund-lagt midt i en aben, smilende dali en let bakket terræn, hvor dervar blevet opført et citadel. De

makedonske soldater blevudstationeret på dette sted forat bevogte de lange pas, derfører f ra nord lil syd mellemHermos-dalen og Kaikos-dalen,mellem Sardes og Pergamon.

I forbindelse med slaqet ved

Magnesia år 190 f.Kr. opslog den syri

ske konge Antiochos lll den Store(222 187 f .Kr.) sit vestlige hovedkvarteriThyatira. Da han led et nederlag tilromerne, betod fredsaftalen, at Thya

tira kom til at høre under det perga-menske rige, hvis konger gjorde byen

til en betydningsfuld forpost mod deefterlølgende syriske seleukidekonger.Det pergamenske rige blev år 133 f.Kr

testamenteret til Rom af den menne-skesky og barnløse kong Attalos lll(138-1 33 f.Kr.). Romerne indførte kej

serdyrkelsen iThyatira, og den romer-ske kejser identificeredes som solgudenimenneskeskikkelse.

lbyen fandtes en helligdom som

var [ilegnet en orientalsk sibylle(spåkvinde) ved navn Sarnbathe. Man-ge kom for at iå råd og vejledning af

dette orakel. Ar 123 e.Kr. blev byen

besøgt af den romerske kejser Hadrian(1 17-1 38 e.Kr.) og senere af kejser Ca-

racalla (188-21 7 e.Kr.). Sidstnævnteforskønnede byen med bygningsvær-ker og fik derfor hæderstitlen 'Thyati-ras velgører".

lhydtird la rlrdlegi\k pa hovedvejenfra Byzans til Smyrna og ved han-delsveien fra Perqamon til Syrien, som

også gik gennem Filadelfia og Laodi-

@vl\T.€[

SkiLse af tnønt med Ihyatia5 skytsguddom,aptndclgt pI tpll. ,un1 I'l' g,Jddatnttl"Lq ,lo.tu\ \am ADollo l\umnao\ Heltcn et o[lc hcln

'tiicl po;nø pt \om cn trttp! lnpd t,po qqcl,lridrøÅ\e o\e/ \kLtlderen. And!e !nontP! \t\Ptquden pa en hest parat til at drdge ud i krigin pos:enae guddom tat Pn tr|lito.ll\dutt ,otrfhyotio. (Udlånt at Hqn5 P. Pedetsen)

r-

=åE:J

kea. Imodsætning til Efesos, Smyrna,

Pergamon, Sardes, Filadelfia og Laodi-

kea havde Thyatira inqen natudigbefæstning, hvorfra man kunne beher-ske vejen og den lange dal. Da byen lå

som vagtpost ved vejen til den konge-lige residensby Pergamon, som invade-rende h.ere gerne ville have fingre i,

havde den en stralegisk vigtig placering. Derfor blev byen i løbet af de føl-gende ar hundreder oqra angrebetadskillige gange fra Øst, hvilket satte sit

tydelige præg på byen. Dens skæbnevar igen og igen at blive udsat forbelejring og plyndring, at blive indta-get, Ødelagt og genopbygget. Thyati-ras tilstand var således den bedstemålestok for Pergamons styrke.

Antikkens historikere og forfattereomtaler sjældent byen. Plinius denÆldre (23-79 e.Kr) affærdiqer at omta-le Thyalira med nogel nær loraqI i

udtrykket "Thyatira og andre betyd-ningsløse samfund".

I 1313 e.Kr. blev Thyatira erobret af

N,4anisas emir Samukhan og efter6?\ 1425 e.Kr. taldt bven i o5manner', q -,zr'\qL\ nes vold og blev pn del a[ det

"å\\ -*:lll-: ::T1":Il: :'q: 1.9::

e\ il"Tji,,j;f -:,'::iT,lt;5"

>ll Akhr:ar et i \ledet oplørl over.:ll dens ruiner.

Q// n"tp""handlernes byI Apostlenes Cerninger omtales

purpurhandlersken Lydia fra Thya-tira, der efter mødet med apostlen

Paulus uden for den makedonske by

Filippi sandsynligvis har bragt evangeliet til sin hjemby. (Ap. Cer. 1 6:14-1 5)

I 18/2 fandt den qræske professor

Metizides en tekst, som pa græsk varindgraveret pa hvid marmor. Teksten,

som bekrælter at Thyatira var purpur-handlernes by, lyder: "Blandt purpur-handlere hædrede byen som velgøreren enestaende mand, Aniochos, Lykos

'lq rtr\\Ji\a'

K

sØn, medborger i Thyatira."Purpurfarven var meget kostbar.

Den blev dels udvundet af krapplan-tens rødder, som voksede irigeligmængde omkring Thyatira og dels fradet lille skaldyr murex. Fra halsen på

dette lille dyr kunne man blot udvindeen eneste dråbe purpurfarve. Pliniusden Ældre beretter, at denne purpur-farve var så kostbar, at man ikke kunnekøbe blot et halvt kilo af den for 1.000denarer. Lydia må have været forholds-vis velhavende person, eftersom hunhandlede og rejste med en af antikkenskostbareste varer.

Thvalira var en blomsLrende og righandelsby. I nærheden af byen er derfundet inskriptioner, der oplyser atThyatira havde flere handelslav endnoqen anden by af samme størrelse i

hele Asien. lnskriptionerne nævnersåledes uldarbejdere, linnedarbejdere,skræddere, farvere, læderarbejdere,garvere, pottemagere, bagere, slave-handlere og bronzesmede.

Ruiner fraantikkens ThyatiraFund af mØnter og inskriptioner fraantikken iAkhisar har kastet lys overlivet i det gamle Thyatira. De mØnter,som anvendtes i antikkens Thyatira,giver interessante oplysninger om denhedenske afqudsdyrkelse i byen.

Thyatiras skytsguddom var Tyrim-nos, oprindeligt en helt, som fik gud-dommelig status som Apollo Tyrimna-os. Som helt er han ofte fremstillet på

mønter som en rytter med tveæggetstridsøkse over skulderen. Andre møn-ter viser ham som guddom på en hestparat til at drage ud i kriq - en passen-de guddom for en militærkoloni.

De arkæologiske fund iThyatira ersparsomme i forhold til dem, der f.eks.er g,ort i Pergamon og Efesos. Detskyldes hovedsageligt, at det moderneAkhisar i dag dækker hele det område,hvor antikkens Thyatira lå. Hvor dethar været muligt, har udgravninger

fundet sted iAkhisars centrum. I deudgravninger er der blandt andetfremgravet rester af et Apollontempel.Endvidere er der afdækket en romerskvej fra 100-tallet e.Kr. samt en del af enoverdækket søjlegang, en stoa. Desu-den er der fundet ruiner af en kirke fraromer5k tid. Dd områdel iog omkringkirkeruinen i osmannisk tid blev brugtsom begravelsesplads, er kirkeruinenbevaret for eftertiden.

F:i[rl:Årr", wpret muligt, hor udgrovninger fundet sted i Akhisors centrum. (Fato: Hans P

A.XFT SRADIO OG TV

Nørresundby. Tlf. 98 17 31 67.

ISRAELSMISSIONlsraelsmissionens avis informerer om

mrssior blandl jøder og lormidler kend-skab til messianske jøders vilkår.

Redaktør: Kaj Klær-Hansen.

Avisen kan rekvireres gratis fra:

Den danske lsraelsmissionNørregade 14

6070 ChristiansfeldTft. 74 56 22 33Giro 3 05 45 00

Fffiffi"ll

AnrrolocIENSPpnropER 3

Oversigt over de arkæologiske perioderi lsrael: Mellembronzealder

Af Nicoloi Winther-Nielsen,teol. dr., Kbh. NV.

fter den fattige periode vedbegyndelsen af Mellembronzen(se TEL 1 /97 s. 1 1) fandt der en

kraftig opblomstring sted i Mellem-bronzens anden fase (MB llA: 2000-1800 f.Kr.). Mange af de gamle bystats-

centre i den centrale del af landet blevgenopbygget, imens de små landsbyeri Sydlandet blev forladt. Fund fra dentid viser den tidligste kana'anæiske kul-tur med dens byer, templer og gudefi-gurer. Hen lmod periodens slutningnåede denne kana'anæiske kultur sit

absolutte højdepunkt.Langs hele Middelhavskysten, nord

for Tel Aviv blev der i denne periodegrundlagt en stribe nye byer. Her dan-ner Kabri, Akko, Tel Mevorakh og Afek

en lang kæde af forter. De er blevetudgravet siden 1970'erne.

En anden kæde af samtidige bysta-ter lå på Jizre'eldalen (Jokneam, Megid-do og BelShan). lAfek, Dan, Akko,Bet-Shan, Sikem og Cezer blev derbygget store paladser.

Den vigtigste fornyelse i MB llA-perioden var opførelsen af store frit-stående jordvolde omkring Akko og

flere andre byer. Andre steder bygge-des solide teglmure på stenfundamen-ter (jokneam, Megiddo og Afek). De

havde ofte rektangulære tårne ogbyporte med trapper op til et vagtrum(Megiddo og Akko). Disse fæstnings-værker skabte de "store og himmelhøjtbefæstede byer" (5. Mos 1,28). Der er

også afdækket flere helligsteder medsten støtte r.

Dagligvarerne bestod af fine lersa-ger, blandt andet en tykmavet kandemed et rødligt poleret dæklag. Der erogså fundet en del redskaber af tin-bronze, heriblandt en øksetype, somminder om et andenæb.

Udviklingen forstætter i anden ogtredje fase af Mellem-bronze ll (MB llB-C: 1800-1550 f.Kr.).

I denne periode tog en semitisk fol-kegruppe, Hyksos-folket magten overEgypten. Deres kultur satte også sitpræg på udviklingen iKana'an. Mangesteder er der fundet lmporterede egyp-tiske og kypriotiske varer fra denneperiode. Kana'ans største fæstningsan-læg opførtes også idenne periode(Hasor, Dan, Kabri, Sikem, Tel Batash,

Ashkelon, Tel Masos). jord og grus blevlagvist kastet op på begge sider af enindre massiv stenmur og stampet fast.

Oven på den opførte man en bymur afsoltørrede lertegl. Disse stelle voldehævede bymuren, så den kunne for-svares under angreb med rambukke ogstiger og imod gravning af tuneller.

Landets største by blev opført i

Hasor. Hasor var på denne tid en inter-national metropol på 80 ha2, "denførende blandt alle disse kongedøm-mer" (Jos I1,7). Uden for voldenomkring den nedre bydel i Hasor blevder gravet en dyb voldgrav. På Dan varden tilsvarende voldgrav 8-10 meterdyb og 10 meter høj.

lnde i byerne lå paladser og flereta-gers privathuse omkring stenbrolagtegader. Flere af byportene bestod afmassive tårne med vægpiller og indrekamre. Den mest imponerende er

byporten i Dan, hvor teglene stadig er

bevaret helt op til buen ov€r por-tåbningen. En endnu ældre teglportudgraves i disse år iAshkalon.

Byen Cezer nåede sit høidepunkt iMB llC, hvor byen blev udbygget medvoldanlæg og offerhø|. Sikem fik ky-

klopmure, port og et tempeltårn. Heleperioden endte i en massiv ødelæggel-se. Byernes erobrere er ikke kendt.Måske var det Hyksos-folket, som på

den tid blev drevet ud af Egypten ognu overtog fæsl.ningerne i Kana'an.

Eller det var egypterne, som forfulgteHyksos-folket helt op i Kana'an, ogundervejs smadrede den kana'anæiske

bykultur En teori om, at det var israelit-

terne, har vist sig ikke at være holdbar.MBIIA/B-kulturen giver et godt bil-

lede af den verden, som patriarken

lakob levede og færdedes i. I

NAVN FORKORTELSE DATERING

Mellem Bronze(Middle Bronze Age) MB IIA

MB IIBMB IIC

2000 - 15502000 - 1 8001800 - 16501650 - 1550

Iil

Læs

Der er gade ortikld on wpsentlige emner ideqonle numre of TEL. (Fato: N. Rosmussen)

Af Ninno T. Rosmussen

mider du dine blade ud efter en

uge? Sa gør en undtagelse medTEL. Cem deml

Tel adskiller sig fra andre blade vedat hvert nummer kun har 8-12 sider.Men hvilke siderl Her får du udvidetdin bibelske horisont. På arkæologiskvis graver de velskrevne, seriøse ariiklermed de fine illustrationer idybden afde forskellige emner. Skribenterne gørgrundigt rede for forskellige synspunk-ter, så læseren selv kan vurdere ogtage stilling.

Med kun fire numre om aret karr

det være svært at huske sammenhæn-gen i længere artikelserier. Derfor kanjeg anbefale at gemme bladene - ogevt fremskaffe alle de gamle numre.Læs dem isammenhæng fra årg. 1 nr.

1 til arg. 8 nr. 2. Det kan gøres i bussen pa vej til og fra arbejde eller i løbetaf et par aftener i stedet for en bog.

Du vil helt sikkert få endnu mereglæde af TEL på den måde.

\/

cfl-tffitru:lsf3u 4l