Af Hons P. Pedersen, farfotter

området cirka 5 km nord for Sart-mustafa findes utallige gravhøje ogkaldes på tyrkisk Bin Tepe,,,de 1000

gravhøje". Her er der bla. fundet lerva-rer, vaser og husgeråd, smykker, lam-per, statuetter og ædelstene. Når mankommer ad lzmir-Ankara-hovedvejen,kan man ikke undgå at bemærke, atman befinder sig i et storslået historisklandska b.

Sardes' historie qar tilbage til det

lydi:ke kongedømmes tid i det ll.århundrede f.Kr, da byen lå på en storuindtagelig klippe i Tmolosbjergene.5ardes, der lå ved den persiske konge-vej, der lørte lra Viddelhavet til de vig-tige persiske byer Susa og Persepolis,var kongeriget Lydiens hovedstad.Byen lå midt i et trafikknudepunkt,hvor veje også fØrte til Thyatira, Per-

gdmon. \myrnd, til provin5en l-rygienog til byerne Filadelfia og Efesos.

Sardes nåede under kong Kroisos(Krøsus), (561-54/ f.Kr.) et højdepunktaf rigdom og pragt. Byen var da et afdatidens vigtigste handelscentre medegen guld- og uldindustri. HistoriensfØrste mØntprægning fandt sted i Sar-

des på Kroisos'tid. Cennem Sardes løbfloden Paktolos (nu hedder den Sartcayi), som indeholdt guld. Herodotskrev: ,,Floden, som kommer ned frabjerget Tmolos og giver Sardes guldflyder lige igennem byens markeds-plads". Naturen selv bidroq således til

5ardes velstand. (l Romertiden ogsenere har der dog ikke været guld i

floden.)

Perserne kom, så og vandtKong Kror5os blev sLyrlet frd tronen i

547 f .Kr. af den persiske konge Kyros

den Store, som gjorde Sardes til detpersiske storriges vestlige hovedstad.Kyros fØrte alle Sardes'rigdomme tilPersien og gjorde en ende på det lydi-ske rige. Beretningen om Kyros'erob-rinq al 5arde: be)krive5 dl Herodo[.Sardes ansås for at være en nærmestuindtagelig by. Bag den rejste sig Tmo-losbjergene, hvorfra en smal bjergkamgik ud nærmest som en bro. og pa

denne blev fæstningen Sardes bygget.Med denne beliggenhed syntes Sardes

at kunne modstå ethvert angreb.Da Kyros beleirede Sardes var det i

den intention hurtigt at indtage byen.Han sendte bud til sine tropper ogudlovede en særlig belønning til dem,som kunne finde en måde at kommeop ad klippen og erobre den uindtage-lige fæstning. I Kyros' hær var der ensoldat ved navn Hyeroeades, Han stodog betragtede klipperne ihåb om på

en eller anden måde at bestige dem.Da fik han øje på en lydisk soldat oppepå brystværnet. Mens han stod ogbetraqtede ham, tabte den iydiske sol-dat sin hjelm ud over kanten og nedad klipperne. Hyeroeades så ham klatreover brystværnet og ned for at hentesin hjelm, hvorefter han klatrede opigen. Hyeroeades lagde nøje mærke tilhvilken vej den lydiske soldat havdetaget. Den nat fØrte han en udvalgt:pec ialLrop op ad klrpperne :amme vei,og da de kom op til toppen fandt debrystværnet helt ubevogtet. Vagt-mandskabet havde aldrig drømt om atnogen skulle finde en fremkommeligve, i klipperne. Så Hyeroeades og hanskammeraler kom ind iborgen helt

uhindret, og 5ardes blev indtaget.Næste morgen vågnede Kroisos og

Ved den li e landsby SattmLtsofo stor to store ruiner, sam stodig vidner am Sordes tidligere stot-hed. Det er synagogen lre omkr. 10a e.Kr. og bod gyrnnusiet fro co. 21 I -21 2 e.Kr., sam delvister rckanstruerct af amerikonske ork,zoloqer. (Foto: Hotls P. Pedersen)

fandt, at fjenden havde indtaget akro-polis og at alt var tabt.

I dag kan man bestige det 300 mhøje akropolis til fods fra vest eller syd-vest på 45 minutter qennem under-skov og op ad stejle klippeskrænterDen storslåede panoramaudsigt fratoppen er hele besværet værd. På

vejen kan man se de,,hængende fæst-ningstårne", udsnit af den tidligebyzantinske fæstning med porthvæl-vinger. Akropolis domineres i dag afresterne af den byzantinske fæstningfra 10.-1 1. århundrede. På den sydligeside ses tårn, port, cisterne og udsigt-punkter med en forbunden overdæk-ket korridor.

Men resterne fra kong Kroisos tidog efterfølgende fra 6. og 5. årh. f.Kr.

er yderst sparsomme og enkelte fundbla. bægre, spejle, kakler og fliser kan i

dag beses på museet i Manisa.Arkæologiske fund i de ,,lydiske gra-

ve", vidner dog stadig om det lydiskeriges stormagtstid. Her hviler detteriges helte, blandt andre kong Cyges(7.årh.f.Kr.) og kong Kroisos'far Alyat-tes. (ca.6.l 3-561 f.Kr.)

Omskiftelige århundrederEfter Kroisos'fald og de senere kampemellem grækere og persere forblevSardes under persisk herredømme ogvar sæde for de persiske satraper.Under de ioniske byers oprør mod per-serne år 499 f.Kr blev Sardes imidlertidplyndret og ødelagt af ioniske og athe-niensiske hære. I begyndelsen af 401

f.Kr indledte den persiske satrdp Kyros

den Ynqre sit felttoq fra Sardes modbroderen, perserkongen Artaxerxes ll

Mnemon (404-358 f.Kr.)i et forsøg på

at erobre den persiske trone. Dettefelttog, som beskrives af den græske

forfatter Xenofon i,,Anabasis" sluttedemed Kyros den Yngres bratte død vedKunaxa i Babylonien.

Ar 334 indtog den græske hærførerAlexander den Store Sardes uden så

meget som et sværdslag. Efter Alexan-der den Stores død blev Sardes ind-lemmet i det lilleasiatiske rige, somAlexander den 5Lores [eltherre Anti-gonos Monophthalmos regerede over.Da Antigonos 30'l f.Kr. faldt iet slag

ved lpsos i Fryqien tilfaldt det nord-vestlige Lilleasien en anden af Alexan-der den Stores generaler, LysimachosDiadoche (355-281 f.Kr.). I 281 f.Krblev Lysimachos' rige overtaget af dengræske feltherre Seleukos.

I 214 f .Kr. erobredes Sardes af Anti-

ochos den Store og forblev under sel-

eukiderne indlil den romerske hær,anlørt al Sripio Alricanus, slog Anlio-chos den Store ved Magnesia ad Sipy-los (Manisa) i 190 f.Kr. og brød seleuki-derdynastiets magt. Sardes, som heref-ter indlemmedes i det pergamenskerige testamenteredes som dette i 133f.Kr. til romerne. Da romerne foretrakbyen Pergamon frem for Sardelsomhovedstad i det pergamenske rige,mistede Sardes ikke alene nogel af sin

betydning men også langsomt sin tidli-gere pragt.

Ceografen Strabon af Amaseia ogden romerske historiker Cornelius Taci-

tus nævner begge, at Sardes år .17

e.Kr. blev ramt af et voldsoml iord-skælv, som udover Sardes lagde 11 lil-leasiatiske byer i ruiner. Sardes blevdog hårdest ramt. lforbindelse medgenopbygningen af byen vistes Sardes

en særlig gunst af kejser Tiberius, derlovede byens indbyggere ti millionersestertier og ifem år,fritog indbyggerne i Sardes for skat. Ar 26 e.Kr. beskrevden græske geograf Strabon Sardes

som en stor by, der var op5tåel af rui-nerne og havde genvundet sin tidlige-re skønhed. Byen konkurrerede da med

Smyrna om retten til at bygge et tem-pel for kejserkulten. Men det blevSmyrna, der vandt.

Sardes var dog et vigtigt religiøstog handelscentrum i omkring 1000 årindtil byen blev ødelagt af en brand640 e. Kr. og mistede sin betydning. I

slutningen af den byzantiske epokeblev Sardes i

.1402 jævnet med jordenaf den mongolske kriger og regentTamerlan og siden har den engang så

berømte by ligget i ruiner.

lmponerende ruinerVed den lille landsby Sartmustafa stårto imponerende ruiner som stadig vid-ner om Sardes' fortidige storhed. De lå

,,down town", i den mest centrale ogbefærdede del af byen.

Parallelt med lzmir-Ankara-hoved-vejen, som løber gennem Sartmustafa,er der levn fra den antikke marmorbe-lagte persiske kongevej, og bag denneligger ruinerne af verdens størsteudgravede synagoge og bad-gym-nasiet samt resterne af et butikskom-pleks med 27 butikker, hvoraf ti butik-ker ifølqe fund og inskriptioner tilhørtekristne, seks butikker tilhørte jøder,

)om var lilknyttet synagogen og li

Synoqogen med qlter oq gulvmosoik. t boggrunden Sordes' okropolis, hvor kong Kroisos hovdesin fæstning. (Foto: Hans P Pedersen)

:-i". 6

Rester of templet for frugtborhedsgudinden Artemis. Mon kan bl.o. se nogle få men enormeopretstående søjler og et olter, hvorpå mon ofrede ll gudnden. I 4j)-tollet e. Kr. opførtes enbyzantinsk kirke ved Artemistemplet, og resterne of kil'en ].on stodig ses. (toto: Hons P Pedersen)

butikker, der tilhørte andre. I disse

butikker er der fundet adskillige kulturgenstande bla. kors og menorah'erligesom amforaer, olielamper, mønterog lervarer

Siden Julius Cæsars og Augustus'dage havde der boet et stort og indfly-delsesrigt antal jøder i Sardes. I hund-redevis af år udgjorde de en fremtræ-dende del af bylivet. Den iødiske histo-riekriver Flavius Josefus skriver herom,ligesom det kan ses af inskriptioner i

synagogen fra donatorer.Synagogen opførtes over en ældre

synagoge omkring 400 e.Kr. og var enbasilikaformet bygning, opdelt i trerum af to sØilerækker. Såvel gulv somvægge var dekoreret med skønne mo-saikker Et udsnit af mosaikkerne ses

stadig men mere eller mindre beskadi-gede af det skiftende vejrlig.

Cymnasiet og badeanlægget meden række baderum og svømmehaller,som opførtes under romerne er bortsetfra den vestlige del helt udgravet.Palæstra, den store åbne sportspladsvar omgivet af en stor søjlehal medtaghvælving på den østlige side. Denanvendtes til sport bl.a brydning, boks-ning, løb, diskoskast og spydkast.

Den store kejsersal, hvor man ofre-de til den romerske kejsers person,

lremsLår nu efl.er reko n5 truktionen i

1964-1973, hvor 60-65 procent af detoriginale materiale er genbrugt, i

imponerende storhed. På frisen på

første etaqe er en inskription (i rødt),som omtaler kejserne Caracalla ogCeta (sidstnævntes navn er udkradset)og deres mor Julia Domna, år 2l1.e.Kr. Forelæsningssalene og biblioteketfandtes i sidebygningerne, hvor dati-dens ungdom uddannedes i bl.a. filo-sofi og matematik.

Templer og kirkerFra akropolis leder en sti videre over tilruinerne af Artemistemplet, som

engang rivaliserede med de tre storeioniske templer i Efesos, Didyma og på

Samos. Alt, hvad der er tilbage af tem-plet, som opførtes til frugtbarhedsgud-inden Artemis, er nogle få opretståen-de sØiler samt et alter, hvorpå manofrede til gudinden. Templet er opfØrtpå Alexander den Stores tid over ettidligere tempel rejst af kong Kroisos tilære for frugtbarhedsgudinden Kybele.

Artemistemplet i 5ardes restaurere-des af romerne, men blev aldrig fær-diggjort. Senere blev det, i 139 e.Kr.,

ombygget af den romerske kejserAntonius Pius ('138-16'l e.Kr). Både

han og hans hustru Faustina lod sig til-bede itemplet som en personiliceringaf guderne Zeus og Artemis. To kæm-pehoveder af kejserparret er blevet fun-det i templeLs cella, det inderste rum i

templet indeholdende gudebilledet.I 400-tallet e.Kr blev templet for-

ladl, og i del sydøstlige hjørne opfør-tes en kirke. Resterne af denne kan sta-dig ses. I nærheden af Paktolos{lodener der fundet bygninger og grave fraforskelliqe tidsepoker Siden lydisk tidhavde Sardes været centrum for tilbe-delse af adskillige hedenske guder oggudinder, Kora-Persefone, Zeus, Arte-mis og især gudinden Kybele. Der erbla. fundet et alter indviet til Kybele

Ved den lille tyrkiske londsby Sartmusafq vidner det dt

hedstid. (Foto: Hans P. Pedersen)

ISRAELSMISSIONlsraelsmissionens avis informerer om

mission blandt jøder og formidler kend-skab til messianske jøders vilkår.

Redaktør: Kaj Kjær-Hansen.

Avisen kan rekvireres gratis fra:

Den danske lsraelsmissionNørregade 14

6070 ChrisliansfeldTtt.74 56 22 33Giro 3 05 45 00

G

Resteme a[ den restourcrcde synoqoqe som oplør1e5 omkting 400 e.Kr. t t'orgrunden l'opi a[ renselseskot, som anvendle\ lil iødene\ rituelle tvæt-ninger. Otiginolen ol renselseskoftet står på muteel i Moniso. (Foto: Hans P. Pederten)

med fire stenløver. Løven var Kybeleshellige dyr, som præsiderede overkong Kroisos' guldraffinaderi fundetved den nærliggende Paktolos-flod i

det 6. årh. f.Kr. Dette berømte alterblev ødelagt i det 4. årh. e.Kr. En storsmuk stele fra det 4. årh. f.Kr. der viste

Kybele og Artemis blev genbrugt medmotivet nedadvendt i forgården iSar-des'synagoge omkring år 360 e.Kr.

Også et arkaisk Kybelemonument blevgenbrugt ien murpille isynagogenshovedrum, men på en måde som heltskjulte hendes billede.

I nærheden af Artemistemplet fin-des resterne af et guldraffinaderi ogresterne af yderligere et tempel forKybele. Desuden er der idets umiddel-bare nærhed rester af et byqningkom-pleks med bl.a. en tidlig kristen basilikasom senere isOo-tallet e. Kr. erstatte-des af en byzantinsk kirke med femkupler.

Viqtiqe fund fra udgravningerne i

Sartmustafa i årene 1854, 1910-12,1958, 1964, i 70'erne, 80'erne og herfra 90'erne, kan ses på det arkæologi-ske museum iManisa,60 km nordvestfor Sartmustafa.

Den kristne epoke I SardesDet vides ikke med sikkerhed, hvornårog hvordan kristendommen nåede Sar-

des, men det er sandsynligvis sket ifor-bindelse med kristendommens indtog i

Efesos år 56-59 e.Kr.. På dette tids-punkt var Sardes storhedstid dog for-længst forbi.

lfølge den kirkelige tradition varClemens, en af lesu 70 disciple (Luk.

1 0:1) og Paulus' medarbejder (Fil.4:3),menighedens første forstander Detvides ikke, hvem der var forstander formenigheden i Sardes på det tidspunkt,

da den modtog sendebrevet fra apost-len Johannes.

I 100-tallet e.Kr. skrev ,,Lilleasiensprofet", den berømte biskop Melitosfra Sardes, som ibetydning kan ligestil-les med kirkefædrene lrenæus og Tert-ullian, et forsvarsskrift for den kristnetro til den romerske kejser MarcusAurelius (161-180 e.Kr.) i år 1 70 e.kr.

Fragmenter af skriftet er endnu beva-ret. lvlelitos fra Sardes, som udvikledeet omfattende og rigt forfatterskab, varså vidt vides den første, som harudlagt Johannes Åbenbaring. Han

omtales år 195 e.Kr. af biskop Polykra-tes fra Efesos, som et af ,,Asiens storelys" .

Sardes var omkring 295 e.Krhovedbyen iprovinsen Lydien, og Sar-

des'biskop var Lydiens metropolit ogærkebiskop og den siette i rækken afbiskopper under patriarken i Konstanti-nopel.

På mange måder ligner Sardes-kir-kens historie byen Sardes historie. Lige-

som Sardes blomstrede og forfaldt,således gik det også kirken iSardes. Da

Tamerlan erobrede Sardes i 1402 oqdræbte indbyggerne, ligesom hangjorde det i Efesos, Magnesia, Pergam-on og Filadelfia, led de kristne ubeskri-veligt og meget få overlevede. I dag er

der ingen kristne i Sartmustafa, hvorlandsbymoskeens minaret er det synli-ge bevis på, at islam har overtaget kri-stendommens rolle.

Ilvist restaurercde gymnosium om Sordes tidligere stot-

Ef