Teknik & Miljø Februar 2009

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

FEBRUAR 2009 • NR.2

Nyt om jura iTeknik & Miljø

Rapporteringfra Vejforum

KTC InternationalFaggruppe etableret

Kommuneruddannerlederne selv

Ledelsestema:

Direktioner på slankekur

Olieforurening truer kommunal økonomi

Teknik og Miljøudvalg:

Få kvinder i formandsstolen

For os gælder det om at nå hele vejen rundt om en infrastrukturel problemstilling for at levere en optimal og fremtidssikret løsning. Derfor indsamler vi input fra alle trafi kanter, unge som ældre, lette som tunge.

Udviklingen af trafi kvisionen i Hillerød er et godt eksempel på Grontmij | Carl Bros 360 graders omtanke. I en konstruktiv proces og i tæt samarbejde med lokalpolitikere og Hillerøds borgere har vi udarbejdet visionen for en langtidsholdbar løsning, der sikrer, at rammerne for fremtidens infrastruktur er så optimale som muligt.

Vil du også være med til at udvikle langtidsholdbare visioner?Se mere på fremtidsvisioner.dk

Trafi kvision i Hillerød; Nordstensvej.Procesfacilitering og fagligt planlægningsarbejde.

Alle trafi kanter er lige gyldige

Sam

arbe

jdsp

artn

er: J

uul |

Fro

st

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

Olieforurening truer kommunal økonomi!Jordforureningsområdet og har bl.a. på grund af det nu aftagende byggeboom sat de kom-

munale miljøafdelinger under pres. Samtidigt har Miljøstyrelsen skabt unødig tvivl om

arbejdsdelingen mellem regioner og kommuner. Læs også om hvordan oprydningen efter

gamle villaolietanke påfører kommunerne stigende udgifter.

Læs fra side 18

Fokus på ledelseDen traditionsrige konference på COK – ”Chef i Teknik og Miljø” er nu klar med

programmet for årets konference, der holdes torsdag d. 19. marts og fredag d. 20.

marts på COK i Grenå. På dagsordnen er bl.a. et tema under overskriften ”Rekrut-

tering og fastholdelse”. I dette blad kan du som appetitvækker læse artikler af

oplægsholdere på konferencen – og andet stof om uddannelse og ledelse.

Læs mere fra side 28

Tekniske direktører på retræteI kølvandet på kommunalreformen er flere kommuner gået over til mindre direktioner, hvor få direktører deler ansvaret for fagområderne. Det betyder,

at det tekniske område ikke alle steder har sin egen direktør. Men der er ikke grund til at frygte for fagligheden, beroliger kommunerne. Den er sikret

gennem mere ansvar til fagcheferne, som bistår politikere og direktører.

Se side 22.

Internationale kommunerStadigt flere kommuner og offentlige virksomheder vælger også

at arbejde internationalt. Det internationale engagement giver

muligheder for mere attraktive arbejdspladser med faglige udfor-

dringer og mulighed for medarbejdernes personlige udvikling.

Internationaliseringen kan også være med til at støtte forskellige

erhvervsudviklingstiltag. Læs også om opstarten af KTC’s Internati-

onale Faggruppe.

Læs fra side 48

Pas på træerne!Kommunerne bør gå forrest i bestræbelserne på at bevare kulturværdier

og herlighedsværdier. Også når det gælder gamle træer. Professor Ib

Asger Olsen, formand for Have- og Landskabsrådet, langer ud efter top-

kapning af gamle alléer, som stadig bliver praktiseret, selv om det er stik

imod god træpleje. Læs også om et projekt om brandforvaltning, som kan

gavne gravhøje og overdrevsnatur.

Læs fra side 52

Nyt samarbejde om juridiske nyhederTeknik & Miljø har indgået et samarbejde med advokatfirmaet Bech-Bruun om juridiske nyheder til bladet. Udgangspunktet er, at teknik- og miljøsekto-

ren har et grundlæggende behov for at holde sig orienteret om juridiske vurderinger, tolkninger og afgørelser, fx nyere domme, klagenævnspraksis og

lignende. Stoffet vil typisk være korte artikler placeret i en særlig sektion.

Læs sektionen ”Nyt om Jura” på side 56-57.

4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

/ Af teknisk direktør, Mikael Jentsch

Frederikshavn kommune, formand for KTC

Virkeligheden består ofte af en række paradokser. Et af

disse er, at vi oplever stor afhængighed af omverde-

nen, men på samme tid ser os selv og vort land som

det bedste og mest udviklede sted i verden. Det lader

til, at verden ikke er så overbevist om vores fortræffe-

ligheder. Måske tager de fejl, eller også har vi faktisk

også gavn af at tage del i verdens viden og økonomi-

ske muligheder.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at KTC ønsker

at understøtte den nødvendige erfaringsudveksling

med resten af verden ud fra et ønske om at lære, ikke

at missionere. Det har vi gjort internt ved en fokuse-

ring af arbejdet i en faggruppe.

Grundlæggende har den tekniske sektor en lang og

glorværdig tradition for at påtage sig arbejde på den

internationale arena. Berømt er en række danske

entreprenørfirmaers store projekter rundt omkring i

verden, og en lang række af vores rådgivende firmaer

har i mange år deltaget i internationalt samarbejde.

Men har den kommunaltekniske verden også en rolle

at spille her? Ja, det har den - af flere grunde.

For det første er en række af de faglige problemstil-

linger, som vi arbejder med til daglig, nu så komplice-

rede, at det ikke nødvendigvis er i Danmark, man skal

søge løsningen. Her kan det være meget givtigt at se

sig omkring, både i det nære nordiske og længere ud.

Et tydeligt eksempel er det forspring, som specielt

Tyskland og Sverige har på energieffektive boliger og

integrerede miljørigtige transportsystemer.

For det andet er vi på vej ind i et jobmarked, hvor

den offentlige sektor skal i hård konkurrence om de

nye unge medarbejdere. Vi ved, at den højtuddanne-

de ungdom i dag færdes frit over landegrænserne og

gerne tager uddannelser uden for landets grænser. De

vil fordre et job, som også har mulighed for at inddra-

ge internationale erfaringer og netværk. Det vil det pri-

vate erhvervsliv gerne give dem, for det øger dynamik-

ken. Vi må, alene for ikke at blive kørt ud på et lidet

attraktivt sidespor, gøre en indsats for at matche disse

krav. Det betyder, at vi skal se os selv som organisatio-

ner i samspil med resten af verden.

For det tredje vil vi i fremtiden opleve, at vores

samarbejdspartnere bliver firmaer, der ikke er nationalt

forankrede. De er internationale koncerner, hvor det er

vigtigt at kunne forstå det sprog og de bevæggrunde

for handling, der eksisterer. Nogle er kulturbestemte,

og hvis vi ikke interesserer os for dem, har vi ingen

mulighed for at kunne agere. Så kan vi kun tilpasse os.

Endelig besidder den offentlige sektor i almindelig-

hed og den tekniske sektor i særdeleshed en række

kvalifikationer, der kan gøres op i store værdier, hvis

de bliver brugt målrettet. Her tænker jeg på en priori-

tering af systemeksport til de nye store økonomier i

Asien. Der er ganske store muligheder for udvikling af

et helt nyt erhvervseventyr i samvirke mellem den

offentlige og private sektor. Men det eventyr er kun

muligt, hvis vi i den kommunaltekniske sektor tager

aktivt del i denne verdens faglige, organisatoriske og

kulturelle aspekter.

Det er hårdt arbejde, men det er samtidig sjovt og

meningsfuldt. Og ikke mindst er det nødvendigt.

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

FEBRUAR 2009 • NR.2

Nyt om jura iTeknik & Miljø

Rapporteringfra Vejforum

KTC InternationalFaggruppe etableret

Kommuner uddanner lederne selv

Ledelsestema:

Tekniske direktører på vej ud af direktionerne

Olieforurening truer kommunal økonomi

Teknik og Miljøudvalg:

Få kvinder i formandsstolen

Fagbladet Teknik & MiljøHersegade 20, 4000 RoskildeFax 46 33 53 63

Redaktion:Chefredaktør, cand. techn. soc.Michael Nørgaard Andersen (ansv.)Tlf. 46 33 53 60E-mail: [email protected]

Journalist Kristian JørgensenTlf. 46 33 53 62

Annoncer:Henning NørsgaardTlf. 46 33 53 61E-mail: [email protected]

Abonnement:Kommunalteknisk ChefforeningPapirfabrikken 24, 8600 SilkeborgTlf. 72 28 28 04.Telefax 72 28 28 07.E-mail: [email protected]

Hjemmeside:http://www.teknikogmiljo.dk

UDGIVER:KOMUNALTEKNISK CHEFFORENINGPapirfabrikken 24,8600 Silkeborg.Tlf. 72 28 28 04.Også medlemsblad for Kommunalepark- og naturforvaltere samtKommunal Vejteknisk Forening.

Sats:Grafikom A/S.

Tryk:KLS Grafisk Hus A/S.

Abonnementspris:Kr. 590,00 + moms om åretfor 11 numre.

Løssalg:Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse.

Oplag:Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.135 ekspl.I perioden 1. juli 2006 - 30. juni 2007.

Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling.

ISSN 1902-2654

Leder

Se ud i verden - både af nød og lyst

Foto: Colourbox.

Tryghed i sagsbehandlingen Med vores LovGuide Miljø og LovGuide Plan og Natur skal dine sagsbehandlere ikke bruge tid på at finde og læse retsgrundlaget fra forskellige kilder og efterfølgende selv konkludere, hvordan en sag bør behandles – det har vores fagkonsulenter gjort for dem! I lovguiderne har I beslutningsgrundlaget samlet ét sted og beskrevet på en forståelig måde. Det giver tryghed i sagsbehandlingen.

Schultz Informations fagkonsulenter kommer blandt andet fra kommuner, miljø-centre, Miljøklagenævnet, By- og Landskabsstyrelsen og Kystdirektoratet. De følger lovgivningen og retspraksis nøje, så dine medarbejdere altid er sikret:

Schultz Information

Kontakt os: [email protected] eller 72 28 28 26. Eller læs mere på vores hjemmeside www.schultz-Information.dk under Kommuner, regioner og stat > Teknik og miljø.

Farer dine medarbejdere vild i lovjunglen?


Indhold

Jordforurening 18 I KTC: Jordforurening er en kommunal

opgave!Miljøstyrelsen har skabt tvivl om arbejdsdelingen mellem kommuner og regioner på jordforureningsområdet.

20 I Olieforureninger truer kommunal økonomi!Oliebranchens Miljøpulje dækker kun delvist oprydning efter forurening fra villaolietanke. Resten hænger kommunerne på.

Politik og ledelse22 I Mindre direktioner betyder farvel til

tekniske direktørerNye direktionsformer betyder, at den tekniske direktør udgår. Men det betyder ikke en svækkelse af området, siger kommunerne selv.

26 I Få kvinder i teknik- og miljøudvalgenes formandstoleKun 15,8 procent af udvalgsformændene på teknik- og mil-jøområdet er kvinder. Traditionerne hænger ved, siger kvin-derne selv.

28 I Kommunerne uddanner ledereNæstved Kommune etablerer en lederuddannelse, syv midtjyske kommuner går sammen om at udvikle ledere, ogKøbenhavn laver ledertalentpleje.

38 I Hvad kommer efter LEAN?Supply Chain Management er overbygningen til Lean. Det sikrer mod, at Lean implementeres i ikke-relevante proces-ser.

40 I Den offentlige leders udfordringerI den første af seks artikler introduceres begrebet ledelses-forståelse, hvor det er vigtigt, og hvad det består af.

43 I Porten til det nye lederskabFremtiden kræver en organisationskultur, der anerkender både selvværds- og selvtillidsbehovet i mennesker.

46 I Nye muligheder for erfaringsudvekslin-ger mellem kommunerneI 2008 lancerede KL tre nye netværk. De har styrket erfa-ringsudvekslingen på tværs af kommuner.

Internationalt 48 I Den internationalt orienterede kommune

Stadigt flere kommuner vælger at arbejde internationalt. Det giver attraktive arbejdspladser og personlig udvikling formedarbejderne.

50 I International Faggruppe er i gangKTCs nye internationale faggruppe har holdt sit første møde med fokus på globalisering og udsyn for teknik- og miljøsektoren.

Grønt 52 I Hærværk på træer

Kommunerne bør gå forrest i bestræbelserne på at bevare herlighedsværdier. Også når det gælder gamle træer.

54 I Brandforvaltning – en kommendemetode i kommunernes værktøjskasse?Brandforvaltning af overdrevsnatur og gravhøje er måske en god og billig metode, men der mangler kontrollerede forsøg.

Nyt 56 I Nyt om jura

58 I Erhvervsnyt

60 I Nyt fokus i KTCs faggruppearbejde!

62 I KTC-nyt

28 43

50 52

COWI binder begreberne sammen

www.cowi.dk

I COWI arbejder vi med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi, og vi er kendt verden over for vores grundighed, vores faglighed og vores grønne profi l.

Men vidste du, at COWI også har stærke kompetencer inden for projektledelse, organisationsudvikling og ledelsesrådgivning? Vi kan hjælpe offentlige og private virksomheder med budget- og økonomistyring, effektivisering af beslutningsprocesser og analyser af arbejdsgange.

Vores mange eksperter kan også byde ind med systematisk evaluering af projekter og processer og innovative og kreative kommunikationsløsninger.

foto

: sxc

Hvis du vil vide mere: Kontakt Claus C. Rebien, tlf. 4597 1271 eller e-mail [email protected]

PROJEKTLEDELSEORGANISATIONSUDVIKLING

LEDELSESRÅDGIVNINGKOMMUNIKATION

EVALUERING


Deadline

Transportaftale med fokus på kollektiv trafik29. januar indgik alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten en

transportaftale for perioden 2009-2020, der omfatter en investering

på i alt 94 mia. kroner, hvoraf 57 mia. udmøntes på kollektiv trafik,

26 mia. på vejområdet og 11 mia. endnu ikke er fordelt.

Blandt andet skal det være billigere at anskaffe sig en miljørigtig

bil, mens det skal være dyrere at bruge sin bil i områder og perioder

med meget trængsel. Der afsættes 8,1 mia. kr. frem til 2014 til nye

puljer, herunder bedre busfremkommelighed, mere cykeltrafik, bedre

trafiksikkerhed, støjbekæmpelse m.m.

Desuden indeholder aftalen flere anlægsarbejder, blandt andet en

motorvej til Frederikssund i hovedstadsområdet, en motorvej fra Hol-

bækmotorvejen til Kalundborg og bedre adgang til havnene, eksem-

pelvis en bedre forbindelse til Esbjerg Havn.

”Det er en aftale, som betyder, at vi understøtter en højere mobili-

tet, samtidig med at den er bæredygtig. Det er en grøn transportpoli-

tik, vi investerer massivt i den kollektive trafik. Og vi investerer i reduk-

tioner af CO2-udledningen, så det er en klar grøn transportstrategi,

som nu forfølges,” siger transportminister Lars Barfoed til Ritzau.

Socialdemokraterne var også godt tilfredse:

”Det her er en klar sejr til den kollektive trafik. Vi fik fire milliarder

kroner ekstra til at redde vores busser, til letbaner i Århus og ved

København og til flere cykelstier,” siger Socialdemokraternes trafikord-

fører, Magnus Heunicke, til Ritzau.

Der er ingen konkrete CO2-målsætninger i trafikplanen, da regerin-

gen ønsker at henlægge målsætningerne til en egentlig klimastrategi

på et senere tidspunkt. Alligevel jubler Socialdemokraterne.

”Hver gang man investerer én krone i veje, så er der to kroner til

den kollektive trafik. Det er et hovedprincip, som er et nybrud i dansk

trafikpolitik,” siger Magnus Heunicke.

I dette nummer kan du finde annoncer fra følgende firmaer:Firma side

Tidobling i antallet af jordvarme-anlægDrop tilladelserne - giv frit spil til at anlægge jordvarme. Sådan lyder

forslaget nu fra Danmarks Naturfredningsforening, efter der er sket

en eksplosionsagtig stigning i ansøgninger fra både private og virk-

somheder, der ønsker at anlægge jordvarme.

Langt over tusind af de 5.000 miljøgodkendelser, som Danmarks

Naturfredningsforening giver om året, går nu til etablering af jordvar-

meanlæg, hvor foreningen for bare fire-fem år siden kun så et par

hundrede sager om året. Men de mange sager er spild af tid, mener

foreningen, som har høringsret:

”Vi har aldrig valgt at klage. Vi har kun overvejet det i få tilfælde, hvor

man ville benytte søvand i systemet - men det er bestemt undtagel-

sen,” siger miljømedarbejder Christian Poll fra Danmarks Naturfred-

ningsforening.

Foreningen ønsker derfor helt at droppe, at der skal gives tilladelser

til at anlægge jordvarme, da man har stor tiltro til, at kravene fra

Dansk Standard sikrer miljøet. For så snart et system registrerer et

trykfald, stopper pumpningen. Dermed er det kun få centiliter af

væskerne - som eksempelvis glycol og IPA sprit (ethanol + isoprop-

anol) - der kan nå at slippe ud af systemet.

”Og de små mængder vil blive så hurtigt nedbrudt, at det aldrig når

ned til grundvandet,” siger Christian Poll.

Kilde: Ing.dk

Grontmij I Carl Bro 2

Schultz Information A/S 5

COWI A/S 7

Orbicon S/S 9

Niras A/S 11

TRACER 13

COK 15

Renosam 16

Geograf A/S 21

Rambøll A/S 25

COK 29

Niras A/S 31

VEJ-EU 33

Horten 39

RGS90 A/S 44

Tankegang A/S 45

Seminarer.dk 47

Dakofa 61

Fersvandscentret 62

COK 62

DTU 68


De fleste kommuner er i gang med at tilpasse sig det nye klima.

Tal med en samarbejdspartner der ser sammenhængen mellem forsyning, natur, vandressourcer og fysisk planlægning.

Derved kan I opnå:• Færre gener ved oversvømmelser• Bedre vandmiljø• Brug af regnvand som element i byen• Det bedste udbytte af investeringer

www.orbicon.dk

”Det bliver Nordens Venedig !”Den form for klimatilpasningsstrategi hopper borgerne nok ikke på

Skattekommissionens udspil er virkelighedsfjernt og

langt fra regeringens tanker om Grøn Vækst, mener

præsident i Dansk Landbrug Peter Gæmelke. Han er

rystet over, at kommissionen foreslår at forhøje afgif-

terne på energi og spildevand og at lægge nye afgif-

ter på udledninger af kvælstof og metan. I alt mener

landbruget, at de rammes af ekstra-afgifter på mel-

lem 2,7 og 3,5 milliarder kroner.

"Det her ødelægger dansk landbrug og fødevare-

erhvervets konkurrenceevne, hvis det bliver gen-

nemført i fuldt omfang. Vi støtter meget, at skatten

på arbejde skal ned, men jeg er rystet over, at forsla-

gene så ensidigt rammer vores erhverv," siger han.

Skattekommissionen foreslår at indføre en afgift

på drivhusgassen metan - populært sagt en afgift på

ko-prutter. Kommissionen regner med, at afgiften kan indbringe 550

millioner kroner årligt. Dansk Landbrug fremhæver, at afgiften vil for-

dyre produktionen, og det blot vil betyde, at produktionen flytter

andre steder hen.

"Hvis man beskatter koprutter i Danmark, så flytter køerne bare til

udlandet og prutter videre. Det hjælper ikke klimaet, med mindre

man indfører internationale regler," siger Peter Gæmelke.

Kilde: Altinget

Landbruget raser over metanafgift


Deadline

Byggeri skal digitaliseresDet skal være slut med at bruge kostbar tid på at hente oplysnin-

ger fra et væld af myndigheder, når en bygning skal opføres eller

renoveres. Det fastslår Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger

og Forsyning, der vurderer, at der er milliarder af kroner at spare

ved at digitalisere processen og samle de nødvendige informatio-

ner.

Domænebestyrelsen har netop offentliggjort en handlingsplan,

der skal gøre offentlige og private bygherrer og ejere i stand til at

følge processen fra grundsten til indvielse via internettet. Fordelene

vil blandt andet gælde inden for projektering, el- og vandforsyning,

kloakering, energivurdering, bolighandel, beregning af boligstøtte

og nedrivning.

I Erhvervs- og Byggestyrelsen, som Domænebestyrelsen hører

under, er der tilfredshed med handlingsplanen.

”Den viser, at der er behov for en samlet digitaliseringsindsats

og meget store gevinster at hente. Jeg er sikker på, at domænebe-

styrelsen vil vise vej til bedre og billigere løsninger, fordi den er et

forpligtende samarbejde mellem de myndigheder, der kender

området bedst og har den tætte kontakt til brugerne,” siger styrel-

sens vicedirektør Henning Steensig til Danske Kommuner.

Ifølge handlingsplanen vil digitaliseringen kræve en engangsin-

vestering på 100 millioner kroner. Herefter vil samfundet kunne

spare omkring 70 millioner kroner om året.

Tvivlsom effekt af kvælstofafgiftEn grøn kvælstofafgift på fire kroner pr. kg skal bære over halvdelen af

den forbedring af Danmarks klimaregnskab, som Skattekommissionen

lægger op til. Men det er meget usikkert, om det mål kan nås - når man

tager i betragtning, at Vandmiljøplan III har været en eklatant fiasko.

”Jeg tvivler på, at det kan lade sig gøre med den afgift,” siger Jørgen

Abildgaard, direktør i det internationale analyse- og konsulentfirma Econ

Pöyry og tidligere klimarådgiver i Miljøministeriet, til Ritzau.

Afgiften på landbrugets kvælstof skal dels skåne vandmiljøet for en

årlig belastning på 30 millioner kg kvælstof - dels begrænse udslippet af

klimaskadelige gasser med en mængde, der svarer til én million ton

CO2. I alt vil Skattekommissionens plan - på papiret - begrænse det dan-

ske udslip af CO2 med 1,9 millioner ton.

”I lyset af, at Vandmiljøplan III stort set ikke har givet nogen virkning,

så er jeg kritisk over for, om afgiften kan få en effekt på én million ton

CO2,” siger Jørgen Abildgaard.

Vandmiljøplan III løber frem til 2015. En nylig midtvejsevaluering fast-

slog, at man er endog meget langt fra målsætningen om at skære 13

procent af udvaskningen af kvælstof. Formentlig når man kun op på 2-3

procent, vurderer Danmarks Miljøundersøgelser under Aarhus Universitet.

Stor prisfest for bæredygtig beton5. marts uddeler Dansk Beton ”Bæredygtig Beton Prisen” ved et arran-

gement i DR Byens nye koncerthus. Her præsenteres et program, hvis

lige næppe er set før i den danske betonverden – med internationale

stjernearkitekter, anerkendte teknikere, musikalske indslag og gastrono-

mi i topklasse.

Bæredygtig Beton Prisen er indstiftet for at fremme betonbyggeri og,

forener miljø og natur, æstetik og kreativitet til gavn for mennesker og

økonomi. Det vindende projekt udpeges af en priskomité blandt alle

indkomne forslag. Desuden er tre andre priser på dagsordenen: Beton-

element Prisen, In-situ Prisen og Betonprisen.

"Konferencen og prisuddelingen er det foreløbige højdepunkt i

Dansk Betons imagekampagne for Bæredygtig Beton; et fyrtårn, der vil

kunne ses langt omkring," oplyser Dansk Beton, som er en sektion i

Dansk Byggeri.

Dansk Beton har en klar definition på bæredygtighed: Det handler

om at gøre det bedst mulige for mennesker og miljø, uden at det ska-

der fremtidige generationers muligheder. Derfor har imagekampagnen

tre hovedtemaer, som er miljø, æstetik og social ansvarlighed.

Miljømæssigt er beton et bæredygtigt byggemateriale, som består af

sand, sten samt cement, der igen består af kalk og vand. Det er naturli-

ge råstoffer, som findes overalt på jordkloden. Det betyder, at beton kan

produceres lokalt, hvilket er en miljømæssig fordel, da transportomkost-

ninger og energiforbrug kan holdes nede. Samtidig har beton gode ter-

miske egenskaber, der reducerer bygningers energibehov, og nedknust

beton fra nedrivninger er et eftertragtet materiale til vejbygning.

Tilmelding og yderligere information på www.baeredygtigbeton.dk

En familie med mange individualister

extern.dk

www.dasfamily.dk

Køb dem sammen eller hver for sigProgrammerne i vores digitale afløbskontor er indbyrdes sammen-hængende, men kan også anvendes hver for sig. F. eks. DAS Drive til drift- og vedligehold, DAS TV til kvalitetssikring af TV-inspektionen.

Programmet for RenoSams årsmøde den 26-28. maj i Herning ligger

nu klar. Årsmødet sætter blandt andet fokus på EU og den fremtidige

miljø- og klimapolitik. RenoSam har inviteret partiernes spidskandida-

ter til Europaparlamentet til at give deres bud på, hvilken retning de

gerne ser EU og Danmark udvikle sig i.

Et andet fokus er, hvad affaldsreformen betyder for den enkelte

kommune. RenoSam har inviteret 3 kommunalpolitikere til at give

deres bud på områderne genbrugspladser, miljøtilsyn og offentligt eje-

de genanvendelsesanlæg.

Derudover er der 3 temaer: Muligheden for at stille krav til affald,

der behandles uden for landets grænser. Affaldssektorens reelle

mulighed for at nedbringe den menneskeskabte globale opvarmning.

Hvordan kan den kommunale behandlingskapacitet bruges bedre?

Teknik & Miljøs maj-udgave lægger op til RenoSams årsmøde med

artikler om ovenstående temaer samt en lang række andre vinkler på

affaldsområdet.

Se programmet på side 16 i dette blad.

RenoSams årsmøde 2009



Deadline

Grønne uddannelser fører til frem-tidens jobHvad enten man vælger en kreativ uddannelse inden for land-

skabsarkitektur og bydesign eller en mere praktisk orienteret uddan-

nelse inden for skovbrug, så er man godt rustet til fremtidens

jobmarked. Det viser en analyse fra det amerikanske tidsskrift Fast

Company.

Klima, natur og miljø er områder, der kommer til at fylde godt op

på den politiske dagsorden i de kommende år. Det medfører vækst

inden for den grønne sektor, der kommer til at være involveret i alt

fra produktion af energitræ til planlægning af sunde og rekreative

bymiljøer. Samtidig er der et stigende ønske om, at både skove, land-

skaber og bymiljøer skal tilbyde flere oplevelser og alsidige mulighe-

der for et aktivt fritidsliv.

På den baggrund har det amerikanske tidsskrift Fast Company

udarbejdet en liste overfremtidens bedste grønne job. Vejen til flere

af jobbene går gennem de uddannelser, som Skov & Landskab ved

Københavns Universitet tilbyder.

Med en uddannelse inden for landskabsarkitektur og bydesign

kan man være med til at planlægge morgendagens byer, der skal

modstå klimaændringer og tilfredsstille borgernes ønsker om attrakti-

ve, varierede og bæredygtige byer.

Uddannelser inden for skovbruget scorer også højt på Fast Com-

panys liste. Skov & Landskab tilbyder uddannelser som skov- og

naturtekniker, der arbejder med skovbrug, eller som skov- og land-

skabsingeniør, der beskæftiger sig med planlægning og forvaltning af

skove, landskaber og natur.

Kilde: Skov og Landskab

Fartdjævle plager landsbyerEn samling huse og et

byskilt er ikke nok til at

få bilisterne til at sætte

farten ned. Det er erfa-

ringen i Foreningen af

Landsbyer i Danmark,

hvor man får tilsendt et

støt stigende antal

appeller om hjælp fra

medlemmerne.

De danske landsby-

er plages af fartdjævle i

en sådan grad, at der

er brug for at gøre

noget nu, mener fore-

ningens formand Carsten Abild. Han foreslår, at man udstyrer lands-

byerne med de såkaldte stærekasser, automatiske fartfælder, der lige

nu afprøves på Sjælland.

”Vi har hele tiden landsbyer, der henvender sig om problemet. Og

de nye stærekasser er oplagte for de her byer. Det er på tide, at der

kommer mere fokus på de mindre gennemkørselsbyer,” siger

Carsten Abild til JydskeVestkysten. Han vil nu gå til justitsministeren

for at få hjælp til landsbyerne.

Kilde: Danske Kommuner

CONCITO: Ingen grøn revolutionSkattekommissionen har fremlagt et skatteforslag med meget lidt

vægt på klima. Det vurderer CONCITOs formand Martin Lidegaard.

"De klimarelaterede afgifter hæves med omkring 5 mia. Det er

svært at se, at det kan danne grundlag for omlægning til en grøn

markedsøkonomi," siger Martin Lidegaard i en pressemeddelelse.

Samlet indeholder skattekommissionens forslag grønne afgifter for

ca. 8 mia. kr. Men 2 mia. kr. er allerede vedtagne EU-kvoter, og 1,5

mia. kr. vedrører vandmiljø, afgift på biobrændsler og andet uden

egentlig klimaeffekt. Derfor er der kun nye klimarelaterede afgifter for

omkring 5 mia. kr. Til sammenligning udgør de grønne afgifter i dag

cirka 80 mia. kroner.

CONCITO vurderer til gengæld, at kommissionen har fat i en vigtig

pointe, når den lægger op til en større ensartethed i beskatningen af

energi, idet erhvervslivet - som i dag næsten er fritaget for energiaf-

gifter - er dem, der får den største stigning i afgiften. Samtidig ønsker

kommissionen at fjerne momsfritagelsen for færger og flyselskaber.

KL: Løft til busserne rækker ikke Det er positivt, at der er afsat ekstra 1,3 mia. kr. til busserne i den tra-

fikaftale, som netop er vedtaget af Folketinget. Men pengene rækker

ikke langt. Derudover er KL forundret over, at de kommunale veje er

glemt i forliget.

”Den ene milliard til busserne skal gå til at sikre fremkommelighed

for busserne, og netop fremkommelighed er en vigtig brik i spillet

om at gøre den kollektive trafik mere attraktiv,” siger Jens Stenbæk,

formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg.

”Det tyder på et stilskifte på Christiansborg, men spørgsmålet er

bare, om det er nok til at give busserne et afgørende løft. Jeg tvivler.

Det er tankevækkende, at løftet til busserne skal klares med 1,3 mia.

kr., mens jernbanenettet får ca. 50 mia. kr.”

KL er desuden bekymret over, at de kommunale veje er glemt i

forliget.

”Den stigende trængsel af biler findes jo både på de statslige og

på de kommunale veje. Når forligspartierne kun fokuserer på investe-

ringer i de statslige veje, glemmer de, at borgeren skal fra a til b. Der-

for er der behov for investeringer i de kommunale veje for et tocifret

milliardbeløb over en årrække, og det synes parterne på Christians-

borg fuldstændig at overse”, siger Jens Stenbæk.

Kilde: KL

TRACER er specialist i certificerede sporbare skovprodukter og har Skandinaviens største lager af FSC-certificeret hårdttræ.

Azobe, Okan, TaliMassaranduba,Angelim VermelhoRobinieJatoba Cumaru

FSC-mærket træ lever op til Miljøministeriets kommende og nuværende vejledning for offentligt indkøb af træ.

SW-COC-000931 © 1996 FSCBæredygtig skovdrift

Havnetømmer, rampæle, spunsvæg, dækplanker og beklædning direkte afskibet eller over lager


På grund af manglen på kvalificeret arbejdskraft vil Aalborg Universitet

udbyde en bachelor- og diplomingeniøruddannelse i infrastruktur.

Videnskabsminister Helge Sander (V) har imødekommet ansøgningen

om bacheloruddannelsen, som forventes at begynde med første

optag 1. september 2009.

Undervisningsministeriet har derimod ikke imødekommet ansøg-

ningen om diplomingeniøruddannelsen. Begrundelsen er, at opslaget

ikke umiddelbart understøtter behovet for en ny uddannelse frem for

evt. at tilpasse en eksisterende uddannelse til arbejdsmarkedets

behov. Afslaget begrundes desuden med, at det ikke fremgår, at for-

slaget er udarbejdet efter drøftelse med KL, men primært er baseret

på lokale aktører.

KTC støtter diplomuddannelsen og har derfor skrevet et støttebrev

til fordel for at oprette den, ligesom foreningen har hjulpet med at sik-

re opbakning til uddannelsen fra KL.

”Vi har et meget stort behov for at rekruttere vejingeniører til vedli-

geholdelse og udbygning af den danske infrastruktur, som er under

voldsomt pres. Det har vist sig vanskeligt at tiltrække ingeniører i til-

strækkeligt omfang fra de øvrige ingeniørstudier, hvor målet med stu-

dierne ikke direkte har rettet sig imod vejsektoren. Vi kan derfor i høj

grad bakke op om ansøgningen og ser et stort potentiale i at få et

særligt ingeniørstudium med fokus på de infrastrukturelle udfordrin-

ger,” skriver KTC-formand Mikael Jentsch i støttebrevet.

Han understreger, at KTC har et tæt samarbejde med diverse

ingeniøruddannelsesinstitutioner og kender de begrænsninger, der lig-

ger i markedet med de kendte uddannelser. Den nye uddannelse vil

på den baggrund være vigtig for den kommunale offentlige sektors

rekrutteringsudfordringer, mener KTC.

”Vejsektoren er i Danmark næsten udelukkende et offentligt anlig-

gende, så det er meget relevant, at de studerende får et godt kend-

skab til samfundsforhold gennem den tværgående undervisning. Der-

for vil en målrettet ingeniøruddannelse med særlig indsigt i den

offentlige sektors forhold være overordentlig vigtig for os,” skriver Mi-

kael Jentsch i KTC’s støttebrev.

KTC støtter ny uddannelse


Deadline

Nu også miljøzone i Aalborg2. februar indviede Aalborg byens nye miljøzone, der er den anden

af slagsen i Danmark. I september indviede København og Frederiks-

berg deres miljøzone for at sikre renere luft til borgerne og dermed

sundere byer.

I miljøzonerne gælder der krav om partikelfiltre på ældre lastbiler

og andre tunge dieselkøretøjer over 3,5 tons. Odense og Århus er

ligeledes i gang med at forberede indførelse af miljøzoner. Når der er

indført miljøzoner i de fem største kommuner, vil omkring en 1/3 af

vejtrafikkens udledning af dieselpartikler i disse byer blive fjernet. Det

viser tal fra Danmarks Miljøundersøgelser.

Men arbejdet med at sikre renere luft til alle stopper ikke her.

Sideløbende med åbningen har miljøminister Troels Lund Poulsen

(V) sat et arbejde i gang, der skal gøre miljøzonerne endnu mere

effektive ved eventuelt at lade varebiler og de ældste personbiler

være omfattet af krav til partikelfiltre.

Kilde: Miljøministeriet

Kvindelig direktør-rokadeLejre Kommune har ansat Lene

Jensen som ny direktør for Teknik

& Miljø pr. 1. februar 2009.

Lene Jensen kommer fra en

stilling som vedligeholdelseschef i

Banedanmark og har solid kom-

munal erfaring fra tidligere ansæt-

telser.

Med 7 års ledelseserfaring fra

både kommuner og staten og

med en HD i organisation og

ledelse er det en kompetent direk-

tør, der fra 1. februar skal stå i spid-

sen for teknik- og miljøområdet i Lejre Kommune.

Lene Jensen er 40 år, og har gennem sin karriere beskæftiget sig

med forskellige aspekter af det tekniske område - lige fra veje og kloak-

ker til bygningsvedligeholdelse, spildevands- og trafikplanlægning, mil-

jøadministration med mere. Senest har hun været ansvarlig for effektiv

ledelse af den samlede vedligeholdelsesportefølje hos Banedanmark.

Nu ser hun frem til sit nye job:

”Jeg glæder mig meget til at møde alle mine nye samarbejdspartne-

re i en kommune, som jeg forventer har et godt og aktivt lokalmiljø.

Lejre Kommune har mange kvaliteter og en beliggenhed, som giver

gode muligheder for en attraktiv udvikling. Jeg vil lægge stor vægt på at

få skabt en god hverdag, hvor vi i fællesskab sikrer en effektiv kommu-

ne med kvalitet i kontakten til borgerne,” siger Lene Jensen.

Lene Jensen afløser Heidi K. Stranddorf, der i efteråret startede som

teknisk direktør i Herlev Kommune. Heidi K. Stranddorf afløste teknisk

direktør Helle Søeberg, der har overtaget stillingen som kommunaldi-

rektør i Herlev.

COK-konference: Rekruttering og fastholdelseProgrammet til konferencen ”Chef i Teknik og Miljø” er klar.

Den traditionsrige konference på COK – ”Chef i Teknik og Miljø” er

nu klar med programmet for årets konference, der holdes torsdag d.

19. marts og fredag d. 20. marts på COK i Grenå. Se rammepro-

grammet på modstående side og det fulde program og nærmere

om tilmelding på www.cok.dk.

På dagsordnen er bl.a. et

tema under overskriften

”Rekruttering og fastholdelse”,

hvor teknisk direktør Ole Møl-

ler og direktør Torben Juul-

Olsen holder oplæg.

Ole Møller er formand for

KTCs faggruppe for ”Ledelse,

Kompetence og Organisation”,

der står bag KTC-kampagnen

”Vi skaber virkeligheden”, om

jobmulighederne i de tekniske

forvaltninger, som man kan

læse om på www.jobitekniko-

gmiljo.dk.

”De tekniske forvaltninger har jo nogle fantastisk spændende og

udfordrende opgaver og udviklingsmuligheder. Men vi er ikke trængt

igennem med budskabet,” siger teknisk direktør Ole Møller. Og selv-

om finanskrisen kan lette rekrutteringssituationen for kommunerne,

så er udfordringen stadig stor. En dugfrisk undersøgelse fra Ugebre-

vet A4 viser, at kun 10 % af de unge, der er imellem 16-24 i dag for-

venter at være offentlig ansatte om 10 år.

På konferencen kan man også høre om Thisted Kommunes aktivi-

teter for at tiltrække og fastholde medarbejdere. Thisted Kommune

har bl.a. et samarbejde med Aalborg Universitet om forskellige pro-

jekter i forbindelse med specialeskrivning, har holdt åbent hus for

studerende og gennemfører forskellige udviklingsprojekter, hvilet skal

få de studerendes øjne op for jobmulighederne i kommunen.

I dette blad kan du i øvrigt som appetitvækker læse et par artikler

som er skrevet af oplægsholdere på konferencen – og andet stof om

uddannelse og ledelse.

Konferencen ”Chef i Teknik og Miljø” på COK henvender sig til de

tekniske direktører og en bred kreds af ledere fra hele teknik- og mil-

jøområdet. Konferenceledelsen, som består af teknisk direktør Anders

Thanning, teknisk direktør Ole Møller og chefkonsulent Hanne Lykke,

COK, opfordrer til, at man deltager med en samlet chefgruppe, som

mange også gjorde sidste år.

Konferencen afholdes og tilrettelægges i et samarbejde mellem

COK og KTC. -mna

Lene Jensen - ny direktør i Lejre.

Ole Møller fortæller om rekrutteringpå konferencen Chef i teknik og miljø.


Chef i Teknik og Miljø Torsdag d. 19. – fredag d. 20. marts 2009 på Den Kommunale Højskole

Lederskabelse – perspektiver og udfordringer

Målgruppen for konferencen er alle medlemmer af teknik- ogmiljøforvaltningens chefgruppe.

Som optakt til årets teknik og miljø-konference, inviterer COKog KTC til networkning og social sammenkomst i uformellerammer allerede onsdag d. 18. marts fra kl. 15.00 og frem.Fælles middag kl. 19.30. Denne del af arrangementet er udenberegning.

Torsdag d. 19. marts sætter vi fokus på lederskabets udfordrin-ger med følgende vinkler:

Ledelsesudfordringer i de danske kommunerLedelsesværktøjer og personlig kompetenceudvikling er ikkenok til at ruste de kommunale ledere! Strategisk ledelse handlerførst og fremmest om at forstå hvad der sker i den offentligesektor – og hvordan den fungerer i samspillet med omgivelser-ne.Kommunal ledelse handler om de krav, problemer, dilemmaerog handlemuligheder, som de kommunale forvaltninger oginstitutioner står overfor – og sektorens samspil med omgivel-serne.

Vi stiller med to medforfattere til bogen ”Ledelse efter Kommu-nalreformen” som er ugivet på Djøf forlag i 2008.

Formiddag åbner vi for dialogrummet hvor vi tilbyder 4 forskel-lige worksshops

Porten til det nye lederskab.Fremtiden kræver en mere selvværdsfunderet ledelsestilgang.Et ledelsesafsæt hvor vi påtager os hovedansvaret for den relati-onelle udviklende proces og skaber en organisationskultur, deranerkender både selvværds- og selvtillidsbehovet i mennesker.

Vi stiller med to medforfattere til bogen ”Porten til det nyelederskab” som er udgivet i 2008 på Børsens forlag.

Eftermiddag åbner vi for Læringsrummet – Hvordan kan vi gen-nem vores adfærd og handlinger skabe en anerkendende virk-somhedskultur.

Eftermiddagen slutter af med ... betydningen af at nå hinanden.

Jens Arentzen,Skuespiller, manuskriptforfatter og instruktørArentzens er en strøm af uforfalsket energi og engagement;han bruger sig selv og publikum og fylder rummet med vitali-tet og humor. Med stor autoritet og klarhed kan han åbne pub-likum og få dem til at se og opleve sande værdier og forvand-linger. Et oplæg om hvordan vi når hinanden.

Fredag d. 19. marts fortsætter vi hvor vi slap og byder på enformiddag om ledelse i praksis.

Formiddagen sætter fokus på Rekruttering og fastholdelse – den tekniske sektors udfordringerJobkaravanen og den attraktive arbejdsplads.

Formiddagen afsluttes med et indlæg af Lasse Zåll - hvordanfinder du som leder din egen sti.

Mød op og bliv klædt på til morgendagens udfordringer.

Tilmelding sker på www.cok.dk eller ved henvendelse til COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959.

Ulven er AFFALD 2009RENOSAMS KONFERENCE OG ÅRSMØDE

I HERNING KONGRESCENTER26.-28. MAJ 2009

0PLEV DA NSK E EU SPIDSK A NDIDATER DEBATTERE K LIM A, MIL JØ OG A FFA LD

DEBATTÉR A FFA LDSREFOR MENSKONSEK V ENSER

PROGRAM internationale løsninger. EU spiller en naturlig og aktiv rolle i forbindelse med udvikling af disse centrale politikom-råder. RenoSam har derfor inviteret spidskandidaterne til Europa-Parlamentetsvalget 2009 til at give deres svar på, hvilken retning klima, energi og affaldsområdet i Europa skal udvikle sig i.

Dan Jørgensen, SocialdemokratietHanne Dahl, JuniBevægelsenAnne E. Jensen, VenstreChristian Wedell-Neergaard,Det Konservative FolkepartiSofie Carsten Nielsen, Det Radikale VenstreMorten Messerschmidt, Dansk FolkepartiMargrete Auken, Socialistisk Folkeparti

Ordstyrer: Jacob H. Simonsen, direktør for RenoSam

12.00 – 13.00Frokost og udstilling

13.00 – 14.15Hvad betyder affaldsreformen for det enkelte affaldsselskab og kommune?Folketingspolitikerne har talt! Men hvilke kommunalpoli-tiske konsekvenser har forliget, og hvad er det reelle kom-munalpolitiske råderum?Dorte Hermansen, kontorchef i Miljøstyrelsens affaldskon-tor, vil indledningsvis beskrive de punkter i affaldsforliget, som kommuner og affaldsselskaber skal være særlig op-mærksomme på.Dernæst vil 3 kommunalpolitikere give deres bud på de lokalpolitiske konsekvenser af følgende tre emner fra af-faldsforliget:

Genbrugspladser v/Poul-Henrik Pedersen,bestyrelsesformand REFAHvilke ressourcer forventer kommunerne at bruge på miljøtilsynet for at sikre, at det gen-anvendelige erhvervsaffald bliver behandlet kor-rekt v/Jens Stenbæk, formand for KL ‘s Teknik- og miljøudvalgGenanvendeligt erhvervsaffald v/Preben Olsen,bestyrelsesformand ESØ 90 I/S

Ordstyrer: Jacob H. Simonsen

TIRSDAG DEN 26. MAJ 2009

Mødested:MCH Herning Kongrescenter, Østergade 37, Herning

20.30 – 21.30Det nye Europa, ved tidligere udenrigsministerUffe Ellemann-Jensen.

Der er sket voldsomme omvæltninger i Europa i tiden efter den kolde krigs ophør. Der er stillet spørgsmålstegn ved den ver-densorden, vi troede skulle give os ro og stabilitet. Vi står derfor overfor en meget vanskelig balancegang: Hvordan beskytter vi os mod de trusler, der kommer til os udefra? Hvordan sikrer vi et velfungerende europæisk fællesskab? Og hvordan sikrer vi det enkelte menneskes frihed? Det er store spørgsmål, som tidligere udensrigsminister Uffe Ellemann-Jensen vil give sine bud på, hvordan det vil gå.

21.30 – 00.30 Natmad

ONSDAG DEN 27. MAJ 2009

Mødested:MCH Herning Kongrescenter,Østergade 37, Herning

09.00 – 09.45 Morgenkaffe og registrering

09.45 – 10.00Velkommen til Herning

Borgmester Lars Krarup, Venstre

ntroduktion til RenoSams konference og årsmøde 2009 v. Formand for RenoSam, Vagn Larsen

10.00 – 12.00 EU og den fremtidige miljø- og klimapolitik Det er ofte hørt i debatten, at miljø- og klimaspørgsmål kræver

MCØ

00U et

Læs mere om RenoSams årsmøde 2009 på www.renosam.dk

kommet!

DELTAG I INTERESSA NTE TEM A MØDER

14.15 – 14.45Pause og udstilling14.45 – 16.00Afholdelse af de tre parallelle temamøder

16.00 – 16.30Pause og udstilling

16.30 – 17.30Repræsentantskabsmøde og udstilling

18.30 – 19.00Velkomstdrink MCH Herning Kongrescenter

19.00Festmiddag

TORSDAG DEN 28. MAJ 2009

07.30 – 09.00Morgenmad

09.00 – 12.00TUREmødested MCH Herning Kongrescenter Tur 1: Brintvidenscenteret og Innovatorium.

H2-Collage. Hernings nye kunsthus “heart”Tur 2: Herning Klædefabrik. TEKO Center Danmark.Tur 3: Birk CenterparkTur 4: L90/Østdeponi. Søby brunkulslejr og museumTur 5: Golf. Trehøje Golfbane.

12.00 – 13.00Frokost – herefter hjemrejse

TEMATEMA 1Små børn arbejder da ikke med affald! Vi har alle set billeder og film af børn, der “behandler” af-fald. Vi har set mennesker, der brænder elskrot for at få fat i metallerne, mens de indånder den kulsorte og giftige røg. Vi har set skrotskibe ligge på de indiske kyster. Vi har hørt om papir og plast, der sendes til såkaldt “genanvendelse” i asiatiske lande. Borgere og virksomheder har en forventning om, at børnear-bejde, arbejdsmiljøproblemer og forureningsproblemer und-gås. Affald skal have den korrekte miljømæssige behandling. I takt med at affald i stigende grad kan “flyde frit” mellem lande og kontinenter, bliver der et større og større behov for, at vi kan følge affaldet.Temamødet vil koncentrere sig om, hvordan affaldsselskaber og kommuner kan stille krav til og følge op på håndteringen af affald uden for landets grænser, så det lever op til de mil-jømæssige, sociale og sundhedsmæssige ønsker og krav.

TEMA 2Alle snakker om klimaet men hvad gør affaldssektoren ved det?I slutningen af november holdes der klimatopmøde i Kø-benhavn. Kan affaldssektoren bidrage, eller leverer vi kun varm luft? Hvad er affaldssektorens reelle muligheder for at nedbringe den menneskeskabte del af den globale opvarm-ning, og hvad har den allerede gjort? Nogle af de muligheder, der bør undersøges nærmere, er optimering af energipro-duktion og energianvendelse, fremme af teknologiudvik-ling, myndighedernes rolle, nye reguleringsværktøjer, CO2neutral forbrænding af affald, forsøg med anden generations biobrændsel, øget genanvendelse og udledning af methan fra lossepladser. Temamødet vil komme med vurderinger af, hvor i affaldssek-toren der kan hentes reelle klimagevinster og give eksempler på konkrete danske tiltag.

TEMA 3Kan den kommunale behandlingskapacitet bruges bedre? Kommunesammenlægningen, ny organisering af affalds-sektoren og et revideret affaldsdirektiv har naturligt nok fået en række kommuner og affaldsselskaber til at overveje, hvordan de bedst organiserer løsningen af affaldsopgaverne. Vi har set fælleskommunale selskaber, der er blevet en del af den kommunale forvaltning. Vi har set fusioner og større regionale samarbejder på både forbrændings- og depone-ringsområdet for at kunne udnytte behandlingskapacitet og ansatte optimalt. Ofte handler det om ledelse, effektivisering og fremtidssik-ring af den fælleskommunale opgaveløsning på affaldsområ-det. Men er det et (fælles)kommunalt synspunkt, at stort set alt er godt?Temamødet sætter fokus på, hvilke tanker man kan gøre sig, inden man indgår i nye typer samarbejder, og hvordan det kan organiseres.

“God fornojelse”i

Miljøstyrelsen har skabttvivl om arbejdsdelingenmellem kommuner og regi-oner på jordforurenings-området. Kommunerne ogDanske Regioner er på linjei tolkning af loven.

/ Af Michael Nørgaard

Samarbejdet og arbejdsdelingen

mellem kommuner og regioner om

jordforureningssagerne fungerer

generelt godt, men kommunerne

fik ikke de nødvendige ressourcer

til opgaven i forbindelse med kom-

munalreformen. Samtidigt er sags-

mængden steget som følge af den

store aktivitet, der har været i

nybyggeriet. Dette har sat en række

kommuner under pres.

Miljøstyrelsen har foranlediget af

denne situation udsendt en skrivel-

se til regionerne. Skrivelsen skulle

angiveligt præcisere arbejdsdelin-

gen, men ifølge KTCs faggruppe for

Miljø og Grundvand har den i ste-

det skabt uklarhed om opgavefor-

delingen.

”Der er ikke overensstemmelse

mellem de opgaver på jordforure-

ningsområdet, som kommunerne

fik i forbindelse med kommunalre-

formen, og de ressourcer, vi fik til at

løse opgaverne med. Det presser

naturligvis kommunerne, men

præciseringen fra Miljøstyrelsen,

der giver kommunerne mulighed

for at overlade en del af opgaven til

regionerne, må betegnes som en

kortsigtet lappeløsning, som jeg i

øvrigt ikke ser, at der er hjemmel til

i loven,” siger formanden for KTCs

faggruppe for Miljø og Grundvand,

Natur og Miljøchef Christian Mad-

sen, Gentofte Kommune.

God borgerservice”Der er rigtigt mange gode grunde

til, at opgaven er placeret og fortsat

bør ligge hos kommunerne. Helt

grundlæggende handler det om

god borgerservice og løsning af

opgaven tæt på borgerne, hvilket

var et helt centralt element i kom-

munalreformen,” siger Christian

Madsen.

”Samtidigt er jordforureningsop-

gaverne meget tæt forbundet med

andre opgaver, som kommunerne

løser – byggesager, miljøsager og

sager efter planloven. Så arbejdsde-

lingen understøtter også en hel-

hedsorienteret opgaveløsning, der

netop er en forudsætning for en

smidig og god service over for bor-

gere og virksomheder”.

”Kommunerne har oparbejdet

viden og ekspertise på jordforure-

ningsområdet, rutiner for løsningen

af opgaven, gode samarbejdsrelati-

oner til regionen og brugt penge på

efteruddannelse. Alt sammen ting,

der har krævet ressourcer, og som

det vil være meget ærgerligt at

miste igen. Samlet set er der derfor

rigtig mange gode grunde til, at

kommunerne fastholder og priorite-

rer opgaveløsningen,” siger Christi-

an Madsen.

Klare regler og godtsamarbejdeArbejdsdelingen mellem kommu-

ner og regioner efter jordforure-

ningsloven synes klar, men der

udvikles selvfølgelig lokale samar-

bejdsformer mellem myndigheder-

ne inden for de rammer, som

loven udstikker.

Loven siger, at kommunalbesty-

relsens afgørelse ”skal være i over-

ensstemmelse med en indhentet

udtalelse fra regionsrådet”. ”Udtalel-

se” kan vel næppe tolkes derhen,

at en sag blot kan oversendes ube-

arbejdet fra kommune til regions-

råd. Samtidigt er regionsrådet

under tidspres, når de modtager en

sag, da det i loven er fastlagt, at

udtalelsen skal foreligge senest 4

uger efter modtagelsen af sagen.

Hos Danske Regioner er man

lidt forundrede over skrivelsen fra

Miljøstyrelsen som, ifølge kontor-

chef Leo Ellgaard skaber unødig

tvivl om administrationsgrundlaget.

18 TEKNIK & MILJØ I JORDFORURENING

KTC:

Jordforurening er enkommunal opgave!

”Der er rigtig mange gode grunde til,at opgaven er placeret og fortsat børligge hos kommunerne,” siger Christi-an Madsen, formand for KTC’s fag-gruppe Miljø og Grundvand.

”Vi oplever et godt samarbejde

mellem kommuner og regioner på

jordforureningsområdet,” siger Leo

Ellgaard. ”Det er vores holdning, at

det vil være uhensigtsmæssigt at

fastsætte meget detaljerede regler

for administrationen af området.

Der skal være plads til at finde det

rigtige lokale samarbejde, men

kommunerne kan ikke, som man

kunne tolke Miljøstyrelsens brev,

overlade sagsbehandlingen til regi-

onerne. Det er vores klare hold-

ning, at kommunerne som grund-

lag for regionens behandling af en

sag skal fremsende en velbelyst

sag eller udkast til kommunens vil-

kår eller tilladelse. Det vil efter

vores opfattelse være i klar strid

med loven, såfremt regionerne

reelt udarbejder §8-tilladelser og

fastsætter samtlige vilkår.”

Kommunalreform og DUTI forbindelse med kommunalrefor-

men var Folketinget delt i spørgs-

målet om placering af miljøopga-

verne, hvor der fra oppositionen og

flere interesseorganisationer blev

skabt tvivl om, hvorvidt kommuner-

ne ville være i stand til at løfte mil-

jøopgaverne. Men den diskussion

ønsker kommunerne ikke at

genåbne.

”Nogle kommuner har været

pressede af den store aktivitet på

byggeområdet og det har selvfølge-

lig også haft betydning for antallet

af jordforureningssager,” siger KTC-

formand Mikael Jentsch.

”Dermed er det blevet synligt, at

de ressourcer vi fik til opgaven, var

yderst begrænsede. Men det ænd-

rer ikke ved, at dette er en kommu-

nal kerneopgave på miljøområdet,

som kommunerne tager alvorligt

og løfter kompetent og professio-

nelt. Det handler om god service

over for vores virksomheder og

borgere,” siger Mikael Jentsch.

”I første omgang udløser

arbejdspresset ikke yderligere mid-

TEKNIK & MILJØ I JORDFORURENING 19

Kommunerne har oparbejdet viden og ekspertise på jordforureningsområdet, som vil være ærgerlig at miste.

§ 8 i Lov om jordforureningKommunerne skal ifølge

lovens § 8 stille de nødvendi-

ge vilkår om:

• Miljø- og sundhedsmæssige

nødvendige foranstaltninger

af hensyn til arealanvendel-

sen.

• Forhindring af risiko for

grundvandsforurening.

• Sikring mod umuliggørelse

eller væsentlig fordyrelse af

en senere offentlig indsats

• Afgivelse af en redegørelse

for bl.a. forureningsforholde-

ne, når arbejdet er afsluttet.

KTC-formand Mikael Jentsch: Jordforureningssager er en kommunal kerneop-gave på miljøområdet.

ler via DUT, men vi har noteret os,

at Miljøministeriet har tilkendegivet,

at man er villige til at kigge på

spørgsmålet igen i forbindelse med

afbureaukratisering af området,”

siger Mikael Jentsch.

20 TEKNIK & MILJØ I JORDFORURENING

Olieforureninger truerkommunal økonomiOliebranchens forsikrings-ordning dækker kun en delaf omkostningerne tiloprydning efter forurenin-ger fra villaolietanke. Enundersøgelse foretaget afmiljøcheferne i RegionSjælland viser, at kommu-nerne i regionen alenehænger på 27 mill. kroner.


Forurening fra gamle villa-olietanke

har i årevis været årsag til proble-

mer, som skulle afvejes mellem

hensyn til økonomi, husejere og

miljø. En ny opgørelse foretaget af

de kommunale miljøchefer i Regi-

on Sjælland dokumenterer nu, at

også kommunerne har en betragte-

lig økonomi i klemme. Opgørelsen

viser, at kommunerne i Region

Sjælland set som et øjebliksbillede

i efteråret 2008 hænger på udgifter

i størrelsesordnen af 27 mill. kro-

ner. Er billedet fra Region Sjælland

repræsentativt for situationen på

landsplan, så er der tale om et

væsentligt beløb. Udgifter som ikke

var kendte, da loven blev vedtaget

og som kommunerne ikke kom-

penseres for over den statslige

udligning.

Beløbsgrænse ijordforureningslovOprydning af forureninger fra villa-

olietanke dækkes af en forsikrings-

ordning, men kun op til en beløbs-

grænse på 2 mill. incl. moms.

Beløbsgrænsen blev fastsat i Jord-

forureningsloven, men da beløbet

blev fastlagt kendte man ikke til

sager, hvor den samlede opryd-

ningsudgift oversteg dette beløb.

Udviklingen i sagerne har overhalet

loven og den faste beløbsgrænse,

som ikke er pristalsreguleret siden

lovens vedtagelse.

Kredsen af miljøchefer i Region

Sjælland har undersøgt problemets

omfang i deres region:

”Vi har lavet en opgørelse, der

viser, at der mindst er 17 sager i

Region Sjælland, hvor oprydnings-

summen overstiger de 2 mill. kr,

som er det beløb, der dækkes af

Forsikringsordningen. Den samlede

udgift som kommunerne hænger

på er 27 mill. kr. og dette beløb

belaster de kommunale miljøbud-

getter væsentligt,” siger Natur- og

miljøchef Dorte Olsen, Guldborg-

sund Kommune. ”Vi oplever, at

oprydningsniveauet og forløbet i

sagerne er dikteret af klagenævns-

praksis, og at gennemsnitsudgiften

i sagerne er blevet større,” siger

Dorte Olsen. ”Vi hilser en præcise-

rende vejledning velkommen, men

det er og vil stadig være afgørelser-

ne i klagenævnet og retsinstanser-

ne, der sætter rammerne for prak-

sis. Og denne praksis har hidtil

betydet at lovens krav om genop-

retning stort er synonym med total

oprydning, hvilket har gjort sagerne

dyre”.

Der er mange eksempler på, at

forundersøgelserne kan være lang-

sommelige og kostbare. Der er

eksempler, hvor forundersøgelser-

ne alene er løbet op i 2 mill. kr.

uden, at der er fjernet noget forure-

net jord.

Ingen forsikringsdækning”Vi er i kommunerne også i den

situation, at det i øjeblikket er umu-

ligt at forsikre sig i disse sager. I

Guldborgsund Kommune har vi en

forsikring som er tegnet før kom-

munalreformen. Forsikringsselska-

bet har nu opsagt forsikringen, men

vi er heldige lige netop at få en

større oprydningssag med under

denne forsikring, men så står vi

også uden dækning. Selskaberne

har meddelt, at de ikke ønsker at

forsikringsdække området,” siger

Dorte Olsen. ”Derfor efterspørger vi

en form for solidarisk ordning, fx at

beløbsgrænsen for dækningen via

forsikringsordning ophæves eller at

der banes vej for at vi igen kan for-

sikre os imod disse sager.”

KL-fokus på sagenOmrådet giver som beskrevet kom-

munerne ekstra og uforudseelige

omkostninger. På den anden side

har staten en interesse i at holde

omkostningerne nede for at undgå

at skulle kompensere kommuner-

ne. Ligeledes har olieselskaberne

bag forsikringsordningen også en

interesse i at holde omkostninger-

ne nede.

KL har rejst problemet med de

stigende omkostninger til jordforu-

reningssagerne over for Miljømini-

steren. Ministeren har derfor iværk-

sat arbejdet med en ny vejledning.

Herom siger kontorchef Palle

Boeck, Miljøstyrelsen: ”Vi er i fuld

gang med arbejdet med den nye

GIS i centrum– vi kommer hele vejen rundt

Hejrevang 8 · 3450 Allerød · Telefon 4816 6700 · Fax 4816 6701 · [email protected] · www.geograf.dk

vejledning om undersøgelse og

oprydning i villaolietanksagerne.

Når vi har fået fastlagt præcise ret-

ningslinjer for sagerne – både i for-

hold til det administrative og det

tekniske, så forventer vi, at omkost-

ningerne til de enkelte sager vil bli-

ve væsentligt reduceret. Vi forven-

ter, at vejledningen er klar somme-

ren 2009,” siger Palle Boeck.

”Samtidigt ser vi en positiv ned-

gang i antallet af sager, hvor der før

var 200 sager om året, så er vi nu

nede på 100 sager om året. Det

mener jeg, bl.a. kan tilskrives stram-

ningen i Olietanksbekendtgørelsen

og udskiftningen af gamle tanke.

Samlet set vurderer vi, at der vil

komme væsentligt færre sager i

fremtiden, og forhåbentligt vil den

nye vejledning betyde, at omkost-

ningerne til de enkelte sager vil fal-

de væsentligt,” siger Palle Boeck.

Skepsis hos KTCHos KTC er man skeptiske overfor,

om den kommende vejledning vil

betyde noget særligt i forhold til

omkostningerne i de enkelte sager.

”Det er meget positivt, at der nu

skrives en vejledning. Sådan en vej-

ledning kunne kommunerne – og

nok især forsikringsordningen og

dennes rådgivere - have haft meget

glæde af i en del år,” siger Natur-

og miljøchef Christian Madsen,

Gentofte, der er formand for KTCs

faggruppe Miljø og grundvand.

”Men jeg har svært ved at forstille

mig, at vejledningen vil betyde, at

omkostningerne til de enkelte

sager vil blive reduceret væsentligt”.

Og Christian Madsen fortsætter:

”Vejledningen må jo basere sig på

den praksis, der er fastlagt gennem

afgørelser ved klageinstanser og

retsinstanser. Men disse afgørelser

giver en praksis, hvor kravene til

den dokumentation, der skal fore-

ligge forud for en oprydning er tårn-

høje og omkostningskrævende.

Desuden indebærer de kriterier,

der skal lægges til grund i forbin-

delse med vurdering af risikoen

ved efterladelse af en restforure-

ning, at dette kun i meget begræn-

set omfang er muligt. Derfor skal

der gennemføres meget vidtgåen-

de og omkostningskrævende

oprensning for at leve op til lovens

krav om genopretning. Det kan en

vejledning ikke ændre på”

”De indbragte afgørelser viser

imidlertid også, at der har været en

meget stor afstand mellem det

oprensningsniveau og det doku-

mentationsniveau som forsikrings-

ordningen og dennes rådgivere har

anset for nødvendigt, og så den

praksis, som afgørelserne har fast-

lagt. Her tror jeg vejledningen kan

have stor effekt i forhold til at lede

forsikringsordningen og dennes

rådgiverne på rette spor, så doku-

mentation og gennemførte oprens-

ninger i højere grad kan leve op til

kravene, hvilket vil være en væs-

entlig lettelse for kommunernes

sagsbehandling,” slutter Christian

Madsen.

Olieselskaber afviser stigning Fra Energi- og olieforum (bran-

cheorganisationen for de oliesel-

skaber der står bag forsikringsord-

ningen) afviser teknik- og miljøchef

Michael Mücke Jensen, at der skul-

le være en eksplosiv udvikling i

antallet af sager, hvor prisen på

oprydning overtiger 2 mill. kr.:

”Siden marts år 2000 og frem til

31. december 2008 har vi behand-

let i alt 1424 sager. Det er kun 49

af disse sager, hvor beløbsgrænsen

på 2 millioner kroner er overskre-

det.

Og tallene dækker alle sager –

fra overskridelser på få tusinde kro-

ner til overskridelser på flere millio-

ner kroner,” siger Michael Mücke

Jensen og understreger, at sagerne

er fordelt over hele perioden. ”Vi

ser ingen generel stigning i antallet

af sager henover perioden, men

vurderer, at der er tale om uheldige

omstændigheder, når skaderne når

op på de beløb”.

Oliebranchen hilser Miljømini-

sterens initiativ med udarbejdelse

af en vejledning velkomment:”

Vores ønske til en ny vejledning er,

at der skabes grundlag for at opryd-

ningen lynhurtigt sættes i gang, når

der er konstateret en forurening

uden for meget bureaukrati og juri-

disk tovtrækkeri. En præcis vejled-

ning for oprydning og kriterier og

hensyn ved oprydningen, særligt

når der er rester af fyringsolie inden

under huset, er tiltrængt.”

ForsikringsordningDen 1. marts 2000, har olies-

elskaberne i Danmark og Top-

danmark Forsikring A/S i fæl-

lesskab oprettet en forsikrings-

ordning til dækning af oliekun-

ders forsikringsforpligtigelse i

henhold til lov om forurenet

jord. - § 48 og § 49. Denne

lov medførte en tvungen pligt

til at være forsikret mod foru-

rening ved evt. olieudslip fra

utæt olie tank. Forsikringsord-

ningen dækker maksimalt 2

millioner kr. incl. moms for en

enkelt sag.

Kommunalreformen har imange kommuner medførtnye direktionsformer, sombetyder, at den tekniskedirektør udgår. Men detbetyder ikke en svækkelseaf området, tværtimod,lyder det fra nogle af kom-munerne med smalle direk-tioner.

/ Af Kristian Jørgensen

Den tekniske direktør er måske på

vej til at blive en truet race ude i

kommunerne. En stor del af kom-

munerne gik efter kommunalrefor-

men over til ikke at have en direk-

tør med ansvar for et enkelt områ-

de, men i stedet have færre direk-

tører med ansvar på tværs af flere

områder. Siden er flere kommuner

gået over til den slankere direkti-

onsmodel, blandt andre Sorø og

Guldborgssund, mens Nordfyn har

fjernet hele laget af sektorchefer.

I Vejen Kommune har man

siden reformen haft tre direktører

med ansvar for flere områder samt

13 afdelingschefer. Direktørerne

har det overordnede ansvar for

koordinering og strategi, men har

selvsagt ikke den faglige indsigt på

de enkelte områder, hvilket er afde-

lingschefernes ansvar.

”Som direktionsmedlem har jeg

det overordnede ansvar for en ræk-

ke områder, herunder teknik og

miljø. Så har jeg seks faglige afde-

lingschefer, der har fagligt ansvar og

kompetence, herunder økonomi og

administration,” siger Normann

Pedersen, direktør for blandt andet

teknik- og miljøområdet.

Afliver silo-tænkningNormann Pedersen mener, at den

model har som fordel, at han som

direktør for mange områder kan

sikre en bedre koordinering af

områderne, så eksempelvis teknik-

og miljøområdet kan drage fordel

af noget, der foregår andre steder i

kommunen. Og selv om han ikke

kan have den faglige indsigt i

eksempelvis teknik- og miljøområ-

det, afviser han, at området risike-

rer at miste sin betydning i kom-

munens ledelse.

”Områderne er jo sikret på den

måde, at det faglige ansvar ligger

suverænt hos afdelingscheferne.

Afdelingscheferne sidder også i et

ledelsesmiljø, hvor de har mulig-

hed for at få indflydelse på tingene.

Vi har løbende møder mellem

direktionen og kredsen af afdelings-

chefer,” siger Normann Pedersen.


Mindre direktioner betyder farvel til tekniske direktører

”Områderne er sikret på den måde, at det faglige ansvar ligger suverænt hosafdelingscheferne,” siger Normann Pedersen, Vejen Kommune, der som direktørhar teknik og miljø som et af flere områder under sig.

Han mener, at kommunen har

en meget flad ledelse, der i realite-

ten består af de tre direktører og

13 afdelingschefer. Direktørernes

opgave er at være bindeled mel-

lem det politiske og administrative

niveau, og ved udvalgsmøderne

sidder direktørerne med som

sekretær, mens de faglige input

kommer fra afdelingscheferne. Nor-

mann Pedersen mener derfor ikke,

at man risikerer at miste de faglige

input ved ikke at have en teknisk

direktør. Tværtimod er det en fordel

ikke at have en direktør, som kon-

centrerer sig om ét område.

”Vi vil sige, at en traditionel

model er en risiko for silo-tænk-

ning. Altså at man kun tænker på

sit eget område og ikke ser på hel-

heden,” siger Normann Pedersen,

der mener, at man med en direkti-

on som i Vejen sikrer, at man tæn-

ker i sammenhænge og udvikling

på tværs af forvaltningerne.

Samme tanke ligger bag organi-

sationen i Faaborg-Midtfyn Kom-

mune, hvor man har en direktion

med tre medlemmer og 10 fagse-

kretariater.

”I modsætning til en traditionel

forvaltningsstruktur har vi ikke sek-

torinteresser inde i direktionen,

men ser kommunen som en hel-

hed,” siger Annalise Holster, direk-

tør for blandt andet teknik- og mil-

jøområdet.

Mere kompetence tilfagchefenAfdelingschefen for Natur, Miljø &

Byg i Vejen Kommune, Jens Peder

Matthiesen, mener også, at der

med den nye direktionsform er

sket en forbedring af den overord-

nede koordinering.

Jens Peder Matthiesen har selv

været teknisk direktør i den gamle

Vejen Kommune, og han ser ikke

et problem i ikke at have sit fagom-

råde repræsenteret i direktionen

med dets egen direktør. For der er

ingen områder, der har sin egen

direktør. Heller ikke skole- og

ældreområdet, selvom de fylder

mere i den kommunale økonomi

end det tekniske område.

der foregår også meget samarbejde

mellem fagcheferne,” siger Annali-

se Holster.

Hun forklarer, at driftsansvaret

ligger hos fagsekretariaterne og

andre decentrale aftaleholdere,

mens det politiske niveau ikke

blander sig i driften.

Når først en aftale er indgået,

blander det politiske niveau sig ikke

i aftalen, for det ligger i aftalen, hvil-

ke kompetencer den enkelte afde-

ling har.

”Vi har haft et ønske om en

decentral organisation, hvor vi

arbejder med aftalesystemer frem

for forhandlingssystemer, og hvor

beslutningerne i høj grad ligger hos

decentrale aftaleholdere,” siger

Annalise Horster, der slet ikke

mener, at der er behov for en

større direktion, fordi den i kraft af

aftalesystemet ikke skal beskæftige

sig med driften.

Der har ganske vist været nogle

indkøringsproblemer med at få

afklaret snitfladerne – ligesom i

mange kommuner med traditionel

organisation. Men de problemer erHvor den enkelte direktør før

mest havde blik for sit eget områ-

de, er direktørerne nu tvunget til at

se på tværs af flere områder, og

det skaber en bedre sammen-

hæng.

Og selvom direktørerne slet ikke

har det faglige kendskab til de

enkelte områder, opvejes det af

mere ansvar til afdelingscheferne,

så fagligheden ikke går tabt.

”Jeg har kompetence til at træffe

beslutning i flere sager. For eksem-

pel i forhold til det politiske niveau,

hvor det er mig, der indstiller til

udvalget, hvor det tidligere var

direktøren. Det er helt nyt i forbin-

delse med en organisationsæn-

dring sidste efterår,” siger Jens

Peder Matthiesen.

I Faaborg-Midtfyn Kommune har

fagcheferne også fået mere ansvar

og kompetence, og det ser Annali-

se Holster meget positive resultater

af.

”Vi har fået meget mere energi i

organisationen, fordi aftaleholderne

har fået mere ansvar og mere kom-

petence. Det har givet en energilyst

og kreativitet, ”siger Annalise Hol-

ster.

Hun nævner som eksempel, at

da der for nyligt var seminar, kom

fagcheferne på det tekniske områ-

de med en masse indlæg omkring

skole- og sundhedsområdet. Det

har ikke været tilfældet tidligere. Da

ville man have kæmpet for sine

egne emner og for ressourcer til sit

eget område. Men man har nu fået

øjnene op for, at udvikling på andre

områder smitter af på ens eget

område. Sektorinteresserne er med

andre ord blevet dæmpet.

Decentrale beslutninger,færre direktørerPå samme måde som i Vejen er

det i Faaborg-Midtfyn Kommune

fagcheferne, der indstiller til det

politiske niveau, mens direktørerne

har en sekretærfunktion med at

koordinere. Derfor har den lille

direktion ikke problemer med

manglende faglig indsigt.

”Den har vores fagchefer. Ligeså

snart vi har brug for den faglige ind-

sigt, går vi i dialog med dem. Og


Sønderborg hyrerfem direktørerMens kommuner landet over

slanker deres direktioner, går

Sønderborg den stik modsatte

vej. Når kommunens nye

struktur træder endegyldigt i

kraft, vil kommunaldirektør

Alfred Holm-Petersen have syv

direktører under sig. Hidtil har

han blot haft to. Blandt andet

kommer der igen en teknisk

direktør i kommunen.

Trods 56 ansøgere mangler

Sønderborg dog stadig at finde

kvalificerede kandidater til stil-

lingerne som direktør for teknik

og miljø samt for kultur,

erhverv og udvikling. Direktør

Frank G. Larsson, der går på

pension i løbet af 2009, står

indtil videre i spidsen for teknik

og miljø.

Kilde: Danske Kommuner

”I modsætning til en traditionel forvaltningsstruktur har vi ikke sektorinteresserinde i direktionen, men ser kommunen som en helhed,” siger Annalise Holster,direktør i Faaborg-Midtfyn Kommune.

nu blevet løst, og samarbejdet

kører godt, mener Annalise Holster.

Organisationen i Faaborg-Midtfyn

Kommune er netop ved at blive

evalueret, sådan som man aftalte

ved etableringen af den nye struk-

tur. Man skal nu se på, om den

fungerer godt nok, om noget skal

tilpasses og revideres osv.

”Det var jo lidt af et eksperi-

ment, at vi gik ud med en helt

anden organisationsstruktur,” siger

Annalise Holster og forklarer, at

evalueringen sker i samarbejde

med Skanderborg Kommune, der

har en organisation næsten magen

til Faaborg-Midtfyn.

Tilfreds udvalgsformandFrank Schmidt-Hansen (C), for-

mand for Udvalget for teknik og

miljø i Vejen Kommune, har ikke

oplevet problemer med organisati-

onsformen. Han understreger det

meget gode samarbejde med

direktør Normann Pedersen og

fagcheferne.

”Vores afdelingschefer er med

ved udvalgsmøderne, så det faglige

niveau har vi med hele vejen igen-

nem. De afdelingschefer, vi har, er

kommet med over fra de gamle

kommuner, og den viden har vi

haft stor gavn af,” siger Frank

Schmidt-Hansen.

Han fortæller også, at det har

været en lang og sej proces at

sammenkøre fire kommuner, og at

man nu skal evaluere organisatio-

nen for at se, om noget skal laves

om. Men som udgangspunkt er

han tilfreds og har som udvalgsfor-

mand ikke savnet noget.

”Vi har haft som mål at have en

så flad organisation som muligt

med kun tre niveauer, og det har vi

haft glæde af. Som politiker føler

jeg mig overordentlig godt service-

ret,” slutter Frank Schmidt-Hansen.


Fakta om direktionerneDer er ikke nogen standardopskrift på, hvor mange topchefer der

skal til for at drive en kommune. Det viser en rundspørge af Dan-

ske Kommuner, som 78 kommuner har deltaget i. Eksempelvis kan

en kommune på mellem 50.000-70.000 det ene sted i landet

nøjes med tre mand i direktionen, mens man i den anden ende af

landet synes, at den rigtige bemanding er otte.

Undersøgelsen viser dog, at der siden fusionerne i 2007 er sket

en jævn nedskæring på direktionsgangen. Således har hver tredje

kommune reduceret antallet af direktører. Det er typisk sket i for-

bindelse med naturlig afgang og pensionering. Strategiske hensyn

er den næstmest nævnte årsag til tilpasning i ledelsestoppen.

Før fusionen var der gennemsnitligt fem i en kommunal direkti-

on. Det gennemsnit ser de 98 nye og nu betydeligt større kommu-

ner også ud til at komme tæt på med 4,8 mand. De fusionerede

kommuner har et gennemsnit på 4,96 direktør, mens de fortsæt-

tende har 4,59.

I Hedensted er fagcheferne direktionenMens Vejen og Faaborg-Midtfyn anvender en snævrere direktion og

giver fagcheferne mere kompetence, har man i Hedensted gået

linen ud med en organisation med 1 kommunaldirektør og 9

fagchefer.

”Jeg hører nogle gange, at man bruger rigtig meget krudt på at

koordinere viden mellem direktion og fagchefer. Det problem har

vi ikke. Man er både fagchef og direktionsmedlem. Vi er både min-

dre og mere end en direktion,” siger kommunaldirektør Jesper

Thyrring Møller til Danske Kommuner.

Frank Schmidt-Hansen, formand forTeknik- og Miljøudvalget i Vejen Kom-mune, savner ikke at have en tekniskdirektør.

I dag har Haderslevs kommunaldirek-

tør Poul Erik Graversen syv direktører

og 38 fagchefer under sig. Men

senest 1. januar 2010 siger han far-

vel til næsten halvdelen. Kommunen

har besluttet at trimme ledelsen og

indføre mere strømlinet struktur.

På chefniveauet skal der skæres

17 stillinger, mens direktionen skal

reduceres med tre medlemmer.

”Det vil give os en fremadrettet og

mere handlekraftig organisation med

større synergieffekt til gavn for både

medarbejdere og borgere,” siger Poul

Erik Graversen til Danske Kommuner.

Kommunaldirektøren satser på at

sammensætte kommunens nye

ledelse internt. Han er allerede nu

gået i gang med at finde navnene på

de direktører, der får lov til at fortsæt-

te.

Efter planen offentliggøres navne-

ne på de fire, der får lov at fortsætte, i

begyndelsen af marts. Man regner

med at have fordelt chefstillingerne

inden påske.

Haderslev skærer dybt i toppen

HAR DU RÅD TIL AT LADE VÆRE?Presset på kommunerne er øget efter strukturreformen. Med Rambøll Management får du mest muligt ud af din organisation og ressourcer.Vi leverer kompetent rådgivning og implementering af effektiviseringsproces-ser, budgetanalyser, benchmarking, målstyringsmodeller og BUM-organisering.Så får din kommune større overskud til miljø og mennesker.

WWW.RAMBOLL-MANAGEMENT.DK


Kun 15,8 procent afudvalgsformændene påteknik- og miljøområdet erkvinder. Kvinderne enderofte på de blødere områder,men det er noget pjat,mener nogle af de kvinder,der sidder for enden af bor-det i en mandsdomineretverden.

/ Af Kristian Jørgensen

Teknik- og miljøområdet er ikke en

kvindesag, i hvertfald ikke bedømt

ud fra andelen af kvindelige

udvalgsformænd på området. Kun

19 ud af 120 udvalgsformænd er

kvinder, hvilket svarer til 15,8 pro-

cent.

Ved kommunalvalget 2005 var

27,3 procent af de valgte kvinder.

Det er også langt fra en lige forde-

ling, men dog viser de to tal en

skævhed i forhold til, hvor mange

kvinder der sætter sig i formands-

stolen på teknik- og miljøområdet.

Spørger man nogle af de få kvinde-

lige udvalgsformænd, er der ikke

nogen fornuftig forklaring.

”Jeg tror bare, det er en slags

gammel tradition. Jeg kan ikke se

nogen saglige begrundelser, efter-

som kvinderne i vore dage i høj

grad også har indtaget ingeniørfa-

get,” siger Karen Boel Madsen, som

har været formand for Teknik- og

Miljøudvalget i Fanø Kommune de

seneste to perioder samt i perio-

den 1990-1993.

Samme opfattelse finder man

hos Jytte Boller (S), formand for Tek-

nik- og Miljøudvalget i Tårnby Kom-

mune, hvor de seneste forgængere

på posten også har været kvinder.

”Det er nok en fordom med, at

kvinder ikke kan være formand for

sådan noget. Men i dag har vi jo

masser af kvindelige ingeniører, så

det er noget pjat,” siger hun.

Ikke svært at være kvindeKaren Boel Madsen tror, at mandsdo-

minansen på teknik- og miljøområdet

ikke så meget skyldes kvinderne,

men at lokalpolitikere ofte er i den

ældre ende af skalaen, og at mænd-

ene traditionelt søger væk fra de blø-

de områder som børn og unge.

Hun har dog ikke oplevet, at der

har været nogen barrierer ved at

være kvindelig udvalgsformand.

”Det eneste, jeg overhovedet

har oplevet, har været i forhandlin-

ger med nogle af ”de store”, hvor

man har skullet bevise, at man har

forstand på noget som helst,” siger

Karen Boel Madsen.

Heller ikke Jytte Boller har ople-

vet problemer i forhold til at være

kvindelig udvalgsformand.

”Bestemt ikke. Slet ikke hos mig

selv, for de ved, at jeg har sat mig

grundigt ind i tingene. Jeg kan

mærke, at de mænd er meget gla-

de for mig og det, jeg laver,” siger

Jytte Boller.

På trods af 31 år i byrådet reg-

ner hun med at tage en periode

mere i byrådet og Teknik- og Mil-

jøudvalget, som hun har siddet i en

enkelt periode. Hun mener, at kvin-

der kan tilføre området noget andet

end mændene:

”Det tror jeg. Der er måske flere

kvindelige værdier i det. Jeg ser

måske trafik på en anden måde, og

jeg tror, jeg vender tingene noget

mere. Så der kan måske være nog-

le kvindeting, hvor nogen tænker

”gud fader bevares,” siger Jytte Bol-

Få kvinder i teknik- og miljøudvalgenes formandsstole

Flere kvindeligedirektører13 kvinder indtager nu posten

som direktør for det tekniske

område i de 98 kommuner,

heraf en som konstitueret

direktør. For to år siden, da

Teknik & Miljø foretog en lig-

nende optælling, var der kun 6

tekniske direktører. Så selvom

om procentdelen af kvindelige

direktører på det tekniske

område er endnu lavere end

andelen af udvalgsformænd,

går det den rette vej med en

fordobling på to år.

Der er ingen fornuftig grund til detlave antal kvindelige udvalgsformænd,mener Karen Boel Madsen, formandfor Fanø Kommunes Teknik- og Mil-jøudvalg.


ler, mens Karen Boel Madsen ikke

kan se, at hun som kvinde sætter

andre ting på dagsordnen.

”Jeg tror ikke, det er kønnet, der

spiller ind. Jeg har oplevet, at kvin-

der er bedre til at stå fast i deres

beslutninger, men jeg er ikke sikker

på, at det er noget almenmenne-

skeligt,” siger hun.

Hellere miljø end teknikEn tredjedel (6) af de kvindelige

formænd på teknik- og miljøområ-

det sidder i et miljøudvalg, som

ikke indebærer det tekniske områ-

Inger Jakobsen møder sjældent

andre kvinder i samarbejdet med

andre kommuner. Men selvom hun

ser et generelt problem med for få

kvinder i lokalpolitik, mener hun

ikke, at flere kvinder vil tilføre tek-

nik- og miljøområdet et andet

fokus.

”For mig handler det mere om

politiske holdninger end kønspoli-

tik,” siger Inger Jakobsen.

de. Inger Jakobsen (F) er formand

for Miljøudvalget i Viborg Kommu-

ne, og hun ser en klar forskel mel-

lem de bløde områder og de tekni-

ske udvalg. Hun har selv været for-

mand for Børne- og Kulturudvalget

og Socialudvalget i den tidligere

Viborg Kommune og ville egentlig

helst være blevet på de områder,

inden hun fik tildelt miljøområdet

”Det var helt sikkert ikke den for-

mandspost, der stod øverst på min

ønskeseddel,” siger Inger Jakobsen.

Efter at være blevet tilbudt

posten fandt hun dog frem til, at

det var et spændende område, hvil-

ket hendes tid som formand også

har bekræftet. Men hun er også

glad for, at hun fik tilbudt Miljøud-

valget i stedet for Teknikudvalget:

”Jeg ville have tænkt mig endnu

bedre om, hvis det var Teknikudval-

get, jeg var blevet spurgt om. Jeg

ville være ked af, hvis jeg skulle

have teknikområdet med veje og

byggetilladelser.”

Her er de kvindelige udvalgsformænd:Aalborg: Mariann Nørgaard (V), Teknik- og MiljøudvalgetBallerup: Helle Tiedemann (S), Teknik- og Miljøudvalget Billund: Inger Donslund (S), Teknik – og MiljøudvalgetFaaborg-Midtfyn: Grete Justesen (C), Teknik- og Miljøudvalget Fanø: Karen Boel Madsen (Miljølisten), Teknik- og MiljøudvalgetFredericia: Lisbeth Christensen (S), Miljøudvalget Frederiksberg: Margit Ørsted (C), Teknik- og Miljøudvalget Gladsaxe: Trine Henriksen (Ø), MiljøudvalgetHelsingør: Gitte Kondrup (S), Teknik- og Forsyningsudvalget Herlev: Lis Lykke Petersen (V), Teknik- og Miljøudvalget Hillerød: Marianne Løvdal (S), Teknisk UdvalgHolstebro: Bodil Pedersen (S), Natur- og Miljøudvalget Horsens: Jytte Holm (S), Teknik- og miljøudvalgetLyngby-Taarbæk: Liss Kramer Mikkelsen (S), Teknisk UdvalgRudersdal: Vibeke Peschardt (R), Teknik- og MiljøudvalgetSilkeborg: Hanne Bæk Olsen (S), Plan- og MiljøudvalgetStevns: Lene Madsen Milner (V), Natur- og MiljøudvalgetTårnby: Jytte Boller (S), Teknik- og MiljøudvalgetViborg: Inger Jakobsen (F), Miljøudvalget

Inger Jakobsen er formand for ViborgKommunes Miljøudvalg og ville nødigtsidde i det ”tungere” teknikudvalg.

Selvom mændene dominerer teknik-og miljøområdet, er der ingen proble-mer i at være kvinde. Jytte Boller bli-ver opfordret til at tage en tørn meresom udvalgsformand i Tårnby.

12. marts er det 100 år siden, at de første kvinder blev valgt ind i de

kommunale råd. 127 kvinder og 9682 mænd blev dengang valgt ind.

Det svarer til, at kvinder optog 1,2 procent af pladserne. Ved valget i

2005 var andelen af kvinder 27,4 procent, mens kun syv procent af

borgmestrene var kvinder. Højdepunktet var 27,9 procent kvinder ved

valget i 1993. Stigningen i andelen af kvinder er med andre ord brem-

set de seneste 15 år.

Kommunalforsker Ulrik Kjær, SDU, skrev i anledning af 100-året for

kvinders valgret sidste forår, at grunden til denne opbremsning skyl-

des to ting: Partiforeningerne gør sig store anstrengelser for at præs-

entere ’brede’ kandidatlister. Problemet er, at der stilles mange krav til

bredden: Der skal være kvinder, unge, etniske minoriteter og efter

kommunalreformen også nogle fra de gamle kommuner. Derfor får

andelen af kvindelige kandidater et flueben, når de nærmer sig 30

procent, fordi man herefter skal finde en kandidat under 30 år eller en

fra de mindre bysamfund.

Også i forbindelse med vælgernes personlige stemmeafgivning har

kvinderne svært ved at få fodfæste i dansk kommunalpolitik. Det er

vælgerne, der har magten, men de bruger den ikke til at hæve kvinde-

andelen. Der synes at være tilfredshed med en andel af kvinder på

27 pct. Ulrik Kjær mener dog ikke, at kønskvotering er vejen frem.

”Kvinderne gider ikke sidde på særlige pladser, hvor man er hjulpet

ind på sit køn og ikke på politiske evner. En anden mulighed er natur-

ligvis at vente på, at den generelle ligestilling mellem kønnene i sam-

fundet bliver succesfuldt tilendebragt. Kan man ikke vente på det, er

der kun den personlige stemmeafgivning tilbage. Med de nuværende

regler er det nemlig vælgerne, der bestemmer, og vi får således den

andel kvinder, vi fortjener,” skrev Ulrik Kjær i sin analyse i Politiken.

100 år med kvinder i lokalpolitik


Næstved etablerer Dan-marks mest omfattendekommunale lederuddannel-se. Alle kommunens 200ledere skal igennem uddan-nelsen, som er etableret isamarbejde med COK.

Der skal mere kvalitet ind i den

offentlige sektor. Sådan lyder kravet

fra regeringen, der aftalte en leder-

uddannelse til de 15.000 kommu-

nale ledere som en del af tre-

partsaftalen fra 2007 med de kom-

munale arbejdsgivere og arbejdsta-

gere. Med aftalen opnåede alle

ledere ret til en anerkendt lederud-

dannelse.

Det får nu Næstved Kommune

til at etablere sin helt egen uddan-

nelse af kommunens 200 ledere.

Næstved Kommune er med COK

(Center for Offentlig Kompetence-

udvikling) som læringspartner den

første kommune, der er fra start

med et konkret svar på kvalitetsre-

formens krav om kompetenceud-

vikling af ledere.

Økonomiudvalget i kommunen

gav i november grønt lys for en

lederuddannelse på diplomniveau

med coachingforløb og ledernet-

værk. Til sommer begynder de

første ”elever” i Lederakademiet, og

alle kommunens ledere ventes at

være igennem forløbet i 2013. Der

er tale om Danmarks hidtil mest

omfattende kommunale lederud-

dannelsesprojekt.

”Vi sætter vores ledere på

uddannelse, fordi gode ledere ska-

ber bedre trivsel hos medarbejder-

ne og bedre service til borgerne. På

uddannelsen opnår lederne værk-

tøjer til at udvikle sig selv som lede-

re, deres virksomhed og medarbej-

dere. Vi sætter for alvor det gode

lederskab i fokus med høje kvalifi-

kationskrav til både nuværende og

kommende ledere i kommunen,”

siger kommunaldirektør Jens Chri-

stian Birch i en pressemeddelelse.

Han understreger samtidig, at

det er afgørende, at uddannelsen

bliver tilrettelagt sådan, at lederne

kan forene deres arbejde med den

sideløbende uddannelse. Det ny

lederakademi i Næstved vil koste

kommunen 6,8 mio. kroner, men

pengene er givet godt ud, mener

Jens Christian Birch:

”En meget stor del af forklarin-

gen på sygefravær og trivselspro-

blemer på arbejdspladsen er dårlig

ledelse. Så der er næsten handle-

pligt på det, når man taler om at

forbedre den offentlige sektor,”

siger han.

Næstved Lederakademi laves i

samarbejde med Center for Offent-

lig Kompetenceudvikling (COK).

”Vi oplever i COK, at kommuner-

ne i stigende grad sætter overligge-

ren meget højt, hvad angår kravene

til god ledelse. Noget af det mest

spændende ved Næstved Ledera-

kademi er, at man for første gang

arbejder strategisk på at integrere

udviklingen af de formelle leder-

kompetencer med det personlige

lederskab. Der er fokus på helhe-

den - også det gode arbejdsmiljø

og de værdier, der er fælles for den

offentlige sektor. Her kan COK spil-

le en særlig rolle som fælleskom-

munal virksomhed og være med til

at skærpe offentlig ledelse, ikke

mindst som kommende udbyder af

Den Offentlige Lederuddannelse,”

siger direktør i COK Jens Horne-

mann.

Næstved satser stort pålederuddannelse

Baggrund for lederuddannelsenHovedparten af midlerne til

Lederakademiet kommer fra

den såkaldte trepartsaftale fra

juli 2007. Ved aftalen opnåede

alle offentlige institutionsledere

retten til en anerkendt leder-

uddannelse. Det var startskud-

det til KL om at etablere en

central uddannelse – Den

offentlige lederuddannelse

(DOL). Etableringen af Ledera-

kademiet sker i forlængelse af

trepartsaftalen og dermed som

en del af DOL.

Den OffentligeLederuddannelse(DOL)

Den Offentlige Lederuddannel-

se skal være et nyt tilbud om

mere praksisnære og målrette-

de lederudviklingsforløb rettet

mod decentrale ledere.

Uddannelsen skulle have

været udbudt fra årets start,

men er endnu ikke klar.

Målet med Den Offentlige

Lederuddannelse er at sikre

større sammenhæng og for-

ankring i den konkrete ledel-

sespraksis. Lederuddannelsen

er bygget op omkring en

grundpakke (30 ECTS-point)

og består af fem moduler med

hovedvægt på det personlige

lederskab, personaleledelse,

styring af processer mm. og et

valgfrit specialiseringsforløb,

som består af valgfrie moduler

(30 ECTS-point).

COK vil udbyde modulerne,

f.eks. i partnerskab med kom-

muner, der certificeres på bag-

grund af en ekstern faglig vur-

dering. Fra starten af 2009 vil

COKs professionsrettede leder-

uddannelser være tilpasset, så

de kan indgå i eller helt

udgøre et specialiseret forløb.

Modulernes gennemføres på

diplomniveau med udgangs-

punkt i ledelse som fag. Det er

intentionen at etablere en gen-

sidig meritordning mellem

lederuddannelsesmodellen og

den eksisterende Diplomud-

dannelse i Ledelse.

Jens Chr. Birch, kommunaldirektør iNæstved Kommune.


Syv midt- og vestjyske kom-muner har udviklet dereseget unikke lederuddannel-sesprogram i tæt samarbej-de med to uddannelsesinsti-tutioner.

Et omfattende kommunalt lederud-

viklingsprogram blev udviklet af fem

kommuner i 2007. To kommuner

mere kom til i 2008. Det drejer sig

om kommunerne Holstebro, Her-

ning, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande,

Lemvig, Skive og Struer.

Det blev etableret i et tæt samar-

bejde med to lokale uddannelsesin-

stitutioner: CVU-Midt-Vest (nu VIA

University College) og AU/HIH (Aar-

hus Universitet/Handels- og ingeni-

ørhøjskolen i Herning). Udviklingen

af lederuddannelsesprogrammet

blev støttet af EU’s socialfond i perio-

den september 2007 – april 2008.

Lederudviklingsprogrammet er

døbt UniQ og indeholder:

• UniQ-talent - talentudviklingspro-

gram for potentielle leder-

aspiranter.

• Basic – grundlæggende lederud-

dannelse (på akademiniveau).

• Diploma – diplomuddannelse i

ledelse.

• Master – masteruddannelse

inden for ledelse og organisati-

onsudvikling.

Ud over disse programmer udvik-

les løbende forskellige forløb.

Eksempelvis Master Class-forløb for

topledere i de syv kommuner. Til dis-

se sessioner inviteres også topledel-

sen fra private virksomheder, der er

geografisk beliggende i de syv kom-

muner.

Programmet videreudvikles forsat

via en styregruppe, som har repræs-

entanter på direktør/chefniveau fra

de syv kommuner og de to uddan-

Midtjyder går sammen omlederuddannelse

Nyt fra COK Grunduddannelse i ledelseUddannelsen bliver afholdt i Århus, København ogOdense.Grunduddannelse i ledelse klæder dig på til fremtidenslederskab. Vi tager afsæt i din hverdag, hvor vi giverdig mulighed for at fordybe dig og omsætte teorier ipraksis.Grunduddannelse i ledelse er den eneste grunduddan-nelse i ledelse der tager et personligt afsæt

Talent for ledelse – en førlederafklaringKurset bliver afholdt i Odense.Find ud af hvad ledelse er, og om det er noget for dig?Afklaringskurset for førledere er en unik mulighed forat deltagerne - i et trygt og magtfrit rum, kan afprøveog reflektere over lederrollens mange aspekter ogudfordringer.

Den offentlige projektlederuddannelseUddannelsen afholdes regionalt.Med afsæt i dit personlige lederskab sættes fokus påværktøjer og metoder, der kan realisere dit projekt.Den praksisnære hverdag kobles til en teoretisk refe-renceramme for at sikre dig den indsigt og det udsyn,der skal til for at give dit projekt succes. Uddannelsener meritgivende

Den kommunale lederuddannelse (DKL)Uddannelsen afholdes regionalt.Uddannelsen giver merit til Diplomuddannelsen i Ledel-se, er landsdækkende, styrker og udvikler dine leder-kompetencer, skaber netværk - også når uddannelsener slut og har fokus på de særlige kommunale ledelses-vilkårLæs mere om DKL på uddannelsens egen hjemmesidewww.dkl-net.dk

Program og tilmelding – www.cok.dkEller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceud-vikling, Kystvej, 8500 GrenaaT: 8959 5959

Ledelsesuddannelse på stand byTrepartsaften fra 2007 indebærer, at ledere i det offentlige skal have

ret til en anerkendt lederuddannelse på diplomniveau. Det har imid-

lertid ikke fået en større andel af de offentlige ledere på skolebænken.

En ny spørgeskemaundersøgelse fra FTF blandt 1.400 offentlige lede-

re viser, at kun 18,7 procent af lederne er i gang med Diplomuddan-

nelsen i Ledelse eller har taget nogle af modulerne. I en FTF-under-

søgelse fra 2008 var tallet 16 procent.

Det lave antal skyldes, at kommunerne venter på et nyt uddannelses-

tilbud for ledere på diplomniveau. En styregruppe med repræsentan-

ter fra de offentlige arbejdsgivere har endnu ikke fundet frem til en ny

uddannelse.

”Hvis de offentlige arbejdsgivere ikke kan finde ud af at løse proble-

merne, må vi altså forvente, at regeringen nu træder til og sørger for,

at lederuddannelsen kommer til at fungere i praksis,” siger Bente Sor-

genfrey, formand for FTF.

At flere ikke har brugt den nye rettighed til at begynde på den eksiste-

rende diplomuddannelse kan skyldes, at topledere ikke har taget initi-

ativet i forhold til deres ledere. FTF’s undersøgelse viser, at over halv-

delen (51,5 procent) ikke har haft en dialog med nærmeste leder om

deres ret til lederuddannelse på diplomniveau.

Kilde: FTF

nelses-institutioner. Der er nu blevet

ansat en projektleder, som delvis

finansieres af de syv kommuner.

Desuden er der nedsat arbejdsgrup-

per med repræsentanter fra kommu-

nernes HR-afdelinger og undervisere

fra uddannelsesinstitutionerne samt

projektlederen. Arbejdsgrupperne

udvikler programmerne, og uddan-

nelsesinstitutionerne gennemfører

forløbene.

Kilde: Holstebro Kommune.


Over 95 pct. af lederne ikommunerne har deltaget ilederudvikling inden for deseneste tre år, viser en nyundersøgelse fra KL.

KL gennemførte i efteråret en

landsdækkende undersøgelse af

brugen af forskellige lederudvik-

lingsaktiviteter blandt de decentrale

mange, 31 procent, er med i tre

eller flere netværk.

Undersøgelsen viser dog også,

at der på visse områder stadig er

plads til forbedringer. Således er

kun 60 pct. af lederne blevet leder-

evalueret inden for de sidste tre år,

og af dem havde hver femte ingen

opfølgning på evalueringen.

Kilde: KL

ledere i kommunerne. Den viser, at

over 95 pct. af lederne inden for

de seneste tre år har deltaget i

lederudvikling. Samtidig viser den,

at lederne vurderer, at de får meget

ud af aktiviteterne. Bl.a. lederud-

dannelse og sparring med chefen

eller lederkollegerne finder de

givende.

Blandt de forskellige lederudvik-

lingsaktiviteter, er det dog ledernet-

værk, der vurderes som det bedste

og mest givende. 91 pct. af lederne

i kommunerne har deltaget i net-

værk med ledere fra samme

niveau og fagområde som dem

selv, mens 44 procent henter viden

og inspiration fra ledere fra andre

fagområder.

Størstedelen af lederne – 37

procent - deltager i to former for

ledernetværk, men næsten lige så

Københavns Kommune afsluttersnart første forløb i det talentudvik-lingsprogram, der skal sikre denfremtidige ledelse i hovedstads-kommunen.

Københavns Kommune vil være en organisati-

on, som er kendetegnet ved god ledelse. Der-

for har kommunen iværksat et program til

udvikling af ledertalenter. Det skal bringe hver

enkelt deltager op på et niveau, som giver

dem viden og færdigheder, der gør det muligt

at træde ind i et toplederjob hvor som helst i

kommunen.

Kredsen af administrerende direktører er

styregruppe for kommunens første tværgåen-

de talentudviklingsprogram "Lederskab Køben-

havn", som gennemføres i to niveauer - et for

chefspirer og et for direktørspirer. Talentpro-

grammet er opdelt i moduler, som blandt

andet handler om det personlige lederskab,

ledelse i en politisk ledet organisation og tople-

delse. Til april er det første hold af 21 direk-

tørspirer og 42 chefspirer igennem talentpro-

grammets toårige forløb. I maj 2009 starter

endnu et hold op.

Det er et langt forløb over 2 år, hvor det

overordnede formål er at udvikle og opkvalifi-

cere lederpotentialet i kommunen for derved

at skabe et bredere og mere attraktivt internt

rekrutteringsgrundlag til kommunens topleder-

stillinger. Programmet skal samtidigt bidrage til

at professionalisere og prioritere ledelse, så

ledelse i Københavns Kommunen er fagligt på

forkant.

Kommunen har iværksat en tværgående

mentorordning for at give lederne mulighed

for at udvikle sig i jobbet og dermed gøre det

mere attraktivt og spændende at være leder.

Et mentorforhold er et professionelt forhold

mellem to personer – en mentor og en men-

tee. Der lægges op til en gensidig, reflekteren-

de proces, som kan give både mentor og

mentee nye ledelsesfaglige indsigter. Mentee

får rum til at drøfte væsentlige udfordringer fra

sin dagligdag som leder med en udenforståen-

de, som selv er en erfaren leder. Mentor får

samtidig lejlighed til at reflektere over sin egen

ledelsespraksis gennem samtalerne med

mentee.

Kilde: kk.dk

København udvikler talenter

Kommunale ledere udviklersig i stor stil

www.niras.dk

Din kilde til videnOm et effektivt ledningsnet

NIRAS har de værktøjer der skal til for at give dig optimal viden om hele dit ledningsnet: Til vand, varme og spildevand.

Vi tilbyder en unik palette af værktøjer, så du kan modellere og optim-ere både selve nettet, den daglige drift, vedligeholdet og de fremtidige investeringer. Velfungerende brugerflader gør det nemt at indsamle, analysere og vise data og fakta. Redskaberne hedder Aquis, Termis, DAS og Mouse. Glæden får du ved at trække på vores ekspertise og erfaring i at skabe netop det system, du har brug for i din hverdag. Resultatet er bedre drift og vedligehold, lavere energiforbrug og spild, færre nedbrud og investeringer, tilfredse politikere og kunder. Kontakt os, hvis du vil høre, hvad vi vil anbefale i din situation.

Ved at stille krav om lave-nergiklasse 1 for alt nybyg-geri presser kommunerbyggebranchen til at opti-mere det grønne byggeri.

Bygningsreglementet vil kræve, at

nybyggeri bliver i lavenergiklasse 1

fra 2015, men ved at rykke kravet

frem til 2010 opnår Danmark store

besparelser på de samlede energi-

regninger. Fem kommuner - Ege-

dal, Kolding, Middelfart, Sønderborg

og Nyborg - har besluttet at gå for-

an og stille krav om lavenergiklasse

1 for alt nybyggeri her og nu. Der-

med presses byggebranchen til at

levere byggeri i grøn verdensklasse,

skriver nyhedsbladet El & Energi.

”For at nå rigtig langt er det nød-

vendigt med et samarbejde mel-

lem private aktører, energiselskaber

og offentlige myndigheder. Det er

godt at se, at det breder sig heno-

ver landet,” siger afdelingsleder for

klimasekretariatet i Sønderborg,

Morten Menné.

De fem kommuners tiltag ligger

fint i tråd med anbefalingerne fra

Teknologirådets rapport om klima-

rigtigt byggeri, ’Vi kan, hvis vi vil’ fra

september 2008. Rapporten

beregner, at besparelsen vil nå op

på 12,4 mia. kWh svarende til 1,9

mio. tons CO2 over 30 år, hvis alle

gør som de fem kommuner.

Kilde: El & Energi

Flere af kommunerne huser

allerede lavenergiklasse 1-byggeri-

er. Egedal har med et stort udstyk-

ningsområde i Stenløse Danmarks

største samling af lavenergihuse

med 750 boliger under etablering,

mens Kolding kommer til at lægge

jord til et større etagebyggeri efter

den ligeledes skrappe passivhus-

standard.

I flere andre kommuner bygges

der også efter lavenergi 1-standard,

men uden at det stilles som krav i

alle nye lokalplaner. Klima- og ener-

gikonsulent Jan Poulsen fra Egedal

Kommune mener, at skrappe krav

til nyt byggeri lønner sig:

”Når vi medregner den gennem-

snitlige økonomiske og tekniske

levetid - og opgør besparelsen over

30 år - så har vi en imponerende

besparelse. Nogle påpeger, at vi

skal have fat i det eksisterende byg-

geri, og at det ikke batter at stille så

skrappe krav til nybyggeriet, når der

kun sker en årlig fornyelse af byg-

ningsmassen på 1 procent. Men

hvorfor ikke arbejde med begge

dele? Nybyggeriet er jo relativt

nemt at gå til, så det vil være uhel-

digt ikke at gøre det, vi kan,” siger

Jan Poulsen.

Klimachef Morten Westergaard

fra Middelfart Kommune mener, at

det ’ligger lige til højrebenet’ at

kræve lavenergiklasse 1 fra 2010

på landsplan. Samme holdning har

man i Sønderborg Kommune:

Kommuner presser byggebranchen op igrøn verdensklasse

Byggebranchen skal presses til at levere grønt byggeri i verdensklasse. Og det kan kommunerne gøre ved at stille krav om energiklasse 1.

Rapportering

Vejforum 2008

�

www.vejforum.dk

Af sekretariatschef Jens E. Pedersen, VEJ-EU

Hvem deltager i Vejforum

Vejforum ønskede at sikre større kommunal deltagelse i Vejforum

2008. Derfor var udsendelse af invitationerne til Vejforum og åbning

for tilmeldingen forskudt 14 dage, hvor der tidligere er blevet åbnet

for tilmeldingen stort set samme dag, som invitationerne blev ud-

sendt. Desuden var der på forhånd afsat 300 pladser til kommunerne.

Disse pladser blev reserveret i 14 dage, førend ubenyttede blev fri-

givet til andre. Alle pladser blev brugt af kommunerne. Samtidig be-

grænsede Vejdirektoratet deres deltagelse til 150 pladser. Antallet af

pladser blev øget til 900. Begrænsningen i deltagerantallet bestem-

mes bl.a. af, at der skal være 6 foredragssale, som kan rumme 100-

200 deltagere. Når vi kan se, at de enkelte foredragssale er fyldt,

lukker tilmeldingen. I år blev det ved 900. Stort set alle, der ønskede

det, kunne komme med i år. Ikke alle deltager begge dage. Der ca.

820-830 deltagere per dag.

Ønsket om flere kommunale deltagere gik i opfyldelse. Antalsmæs-

sigt var der 60 deltagere mere med fra kommunerne, og de udgjorde

36 % af deltagerne mod 33 % sidste år. Vejdirektoratets deltagelse

Vejforum 2008 blev det hidtil største med 900 deltagere. Nu bliver vi heller ikke større, konkluderer Vejforums Repræsentantskab. Fagligheden i Vejforum bliver fortsat bedømt højt. Ikke mindst workshopperne bliver meget godt bedømt. Overnatningen i Odense opfattes af mange som et problem. 2/3 af deltagerne tilkendegiver, at de gerne vil bo på dobbeltværelse i Nyborg frem for at skulle til Odense. Det betyder, at hvis vi sætter det i værk, så kan alle bo i Nyborg-området. Bordreservation ved middagen bliver også påtalt. Der er desværre ingen lette løsninger, der opfylder deltagernes ønsker. Det er en stor administrativ opgave, at få det til at gå op. Udstillingen var den hidtil største, og deltagerne bedømmer den meget positivt. Generelt er der megen ros til Vejforum.

faldt fra 23 % til 17 %. Rådgiverne har haft en stor stigning, idet

deres deltagerandel er steget fra 13 % til 18 %. Vejdirektoratet, råd-

giverne og entreprenørerne er nu tre lige store gruppe med ca. 150

deltagere hver.

Figur 1 – Deltagernes ansættelsessted

Med 900 deltagere i Vejforum 2008 har vi nået grænsen for, hvor

mange vi kan være på Nyborg Strand.

Tilmelding

Der er en meget stor interesse for at tilmelde sig til Vejforum. I år var

der over 300 tilmeldinger i løbet af de første 15 min. og mere end

600 den første dag. Vi ved godt, at denne store interesse for hurtig

tilmelding skyldes ønsket om at bo på Hotel Nyborg Strand eller i det

mindste i Nyborg. Nyborg Strand er udsolgt på under en halv time.

Repræsentantskabet vil overveje om tilmeldingen og værelses-

registreringen kan gøres anderledes.

91,5 % angiver, at tilmeldingsproceduren fungerer fra ”godt” til ”over-

ordentligt godt”. Det er en procent mere end sidste år. En pct. synes,

at tilmeldingsproceduren fungerer dårligt. Der er ingen bemærk-

ninger, som indikerer, hvad der er galt. Men det kunne være mulig-

heden for at få hotel i Nyborg, hvis man er forhindret i at sidde vagt,

den morgen der åbnes for tilmeldingen.

Åbningen

Det var planen, at åbningen skulle omhandle regeringens trafik-

investeringsplan og CO2- handleplan, men imod vores forventning

nåede planerne ikke at blive offentliggjort. Det blev de to dage se-

nere. Derfor måtte vi i sidste øjeblik ændre programmet. Det blev den

nye vejdirektør Per Jacobsen, som så fik mulighed for at blive præsen-

teret for hele sektoren. Per Jacobsen fortalte, hvordan han så vej-

sektorens fremtidige muligheder og udfordringer og lagde stærk vægt

på samarbejdet i sektoren.

Traditionelt blev der også under åbningen overrakt tre forskellige

priser. VEJ-EU’s jubilæumspris, NVF udvalg 34’s miljøpris og Asfalt-

industriens Rejselegat.

Fagligt indhold i Vejforum

Med 82 indlæg og 7 workshopper gav det gode muligheder for at

finde faglige emner inden for egne fagområder. De fleste indlæg er

valgt ud fra de godt 100 forslag, der kom i forbindelse med call for

paper. Faggruppen supplerede med enkelte indlægsholdere for at få

sessioner bedre afrundet eller fordi, der var emner, som Faggruppen

ønskede, var med i programmet. Vi var i år, i større omfang, udsat for, at

indlægsholdere meldte fra i sidste øjeblik. Det kunne skyldes, at deres

projekt alligevel ikke var blevet færdigt eller politisk godkendt. Her for-

søgte Faggruppen at finde alternativer, som lå i forlængelse af de andre

indlæg i den pågældende session. Det lykkedes stort set hver gang.

Det tilstræbes, at der er sammenhæng i de enkelte sessioner, men

det går ikke altid helt op med de udvalgte indlæg. De udvalgte ind-

læg fordelte sig på 15 hovedoverskrifter:

� Trafiksikkerhed 17

� Projektering 3

� Vejregler 3

� Vejdrift 8

� Vejforvaltning 9

� Klima og miljø 2

� Vej- og byrum 3

� Planlægning 8

� Støj 2

� Vintertjeneste 6

� Trafikal drift 5

� Vej- og trafikdata 3

� Cyklister 3

� Borgerinddragelse 3

� Anlæg 7

Trafiksikkerhed var det bredeste emne med 17 indlæg, alligevel efter-

lyser nogle deltagere mere om trafiksikkerhed og gerne erfaringer fra

de andre nordiske lande.

De 7 workshopper omfattede:

� Trafiksikkerhedsmæssige effekter af vejtekniske og

kampagnemæssige tiltag

� Driftsmodeller – Hvordan følger vi op på vores ydelser?

� Klimaændringer og vejene

� Viden på Vej – Dansk Vejtidsskrift og fremtiden

� Byggemodning – Et udvidet vejprojekt

� Fremtidens arbejdskraft

� SAMKOM Vejbelysning – kommunale forhold

Figur 1 Deltagernes ansættelsessted

0

5

10

15

20

25

30

35

40

Amte

r

Komm

uner

Vejdire

ktora

tet

Uddan

nelse

sinst.

Anden

off.

virk

s.

Entre

pren

ører

Rådgiv

ere

Anden

priv

at vi

rks.

2005200620072008

%

Flere påpegede, at workshopper er en god ting, og at der gerne må være

flere. I år udbød vi otte, og der var tilslutning til de syv. Vi vil tilstræbe, at

der i fremtiden er otte workshopper, hvis der er emner til det.

Der blev i spørgeskemaet spurgt, om der var emner, som savnes. Der

er i besvarelserne godt 60 forslag med en meget bred spredning og

kun få sammenfald. Det emne, der oftest nævnes er tilgængelighed/

fremkommelighed med i alt seks. Inden for drift og vedligeholdelse

er det eneste emne, der nævnes flere gange brovedligeholdelse.

Trafik og byplanlægning bliver i forskellige sammenhæng nævnt af

fire. Faggruppen vil være opmærksom på disse emner ved Vejforum

2009, men opfordrer samtidig fagfolk, der arbejder med disse emner,

til at bidrage på det næste Vejforum.

Faglig bedømmelse af Vejforum

Den faglige bedømmelse af Vejforum 2008 ligger i top med 93 %,

som synes, at det faglige udbytte var godt eller derover. En forbedring

i forhold til sidste år. Der var knap 20 faglige bemærkninger. Der er

ikke nogen entydighed i bemærkningerne. En synes, at Vejforum fag-

ligt er alt for bred. Men det er netop bredden, som gør, at Vejforum

kan tiltrække så mange deltagere. Det er klart, at nogle af fagområ-

derne bliver ret smalle med måske kun tre indlæg, og nogle er me-

get bredde som f.eks. trafiksikkerhed med 17 indlæg og en workshop.

Alligevel bliver der efterlyst mere om trafiksikkerhed. Der bliver

nævnt, at fagligt sammenfaldende indlæg var placeret på samme

tidspunkt. Det vil Faggruppen være mere opmærksom på ved

planlægning af kommende arrangementer.

Figur 2 – Fagligt udbytte

Faglig bedømmelse af de enkelte indlæg

Til evaluering af Vejforum 2008 blev der udsendt et elektronisk

spørgeskema til alle deltagerne. 63 % valgte at svare på evaluerin-

gen. Det er absolut tilfredsstillende. Det er tre % færre end sidste år,

men i antal er det 34 flere, der har svaret. De enkelte indlæg kunne

bedømmes med karakteren 1 til 5, hvor 5 er højest. Gennemsnittet

for de faglige indlæg er 3,3, hvilket er nøjagtig samme niveau som i

2007. Spredning i bedømmelsen går fra 2,5 til 4,3. Det er stort set

som sidste år.

Figur 3 – Vurdering af de enkelte indlæg

Faglig bedømmelse af workshopper

Workshopperne bliver fagligt bedømt bedre end indlæggene. Sådan

har det også været de sidste år. En enkelt bemærkning fra evaluerin-

gen, som dækker meget godt. ”Super godt at der var så mange work-

shops”. Workshopperne giver mulighed for at drøfte emner, hvor der

ikke er en færdig løsning, men hvor man kan få andre synspunkter på

problematikken. De fleste workshopper er godt besøgt. Faggruppen

kan love, at workshopperne er kommet for at blive, og det vil blive

tilstræbt at få otte workshopper gennemført på Vejforum 2009.

I evalueringen bliver workshopperne bedømt til et gennemsnit på 3,7,

altså over vurderingen af de faglige indlæg. Men lidt lavere end

sidste år, hvor gennemsnittet var 3,9. Men stadig et ganske flot

resultat. Det vidner enkelte bemærkninger også om.

Udstilling

Den nye tilbygning til Nyborg Strand, hvor vi for anden gang havde

placeret udstillingen, giver gode muligheder for virksomhederne at

præsentere deres produkter. Repræsentantskabet ønskede, at alle an-

søgninger om en udstillingsstand så vidt muligt skulle imødekommes.

Ved at placere fire udstillere i foyeren sammen med sektorstandene,

blev der plads til 26 virksomheder, fem mere end i 2007, og fem

sektorstande. Så er der heller ikke plads til flere. Kun en enkelt virk-

somhed blev afvist. Af diagrammet figur 4 fremgår det, at tilfredshed

med udstillingen var større i år end i de tidligere år.

Det kan godt være, at det er nødvendigt at springe en session over,

hvis man skal have gode muligheder for at se og tale med nogle af

udstillerne, men det er da også tilladt. De fleste stande er bemandet,

mens der er sessioner.

Figur 2 Fagligt udbytte

0% 25% 50% 75% 100%

2008

2007

2006

Overordentlig godt

Meget godt

Godt

Mindre godt

Dårligt

d f d k l dl

Figur 3 - Vurdering af de enkelte indlæg.

0

2

4

6

8

10

12

14

16

2,5 2,6 2,7 2,8 2,9 3,0 3,1 3,2 3,3 3,4 3,5 3,6 3,7 3,8 3,9 4,0 4,1 4,2 4,3

Karakter

Antal

Figur 4 - Udstillingen

Netværk

Muligheder for at dyrke netværk på Vejforum bedømmes meget højt.

Under en pct. mener, at der er mindre gode eller dårlige muligheder

for at dyrke netværk.

Figur 5 – Mulighed for at dyrke netværk

Overnatning

I år havde vi 720 overnatninger med ca. 120 i Odense. Mange finder

det uhensigtsmæssigt, at skulle køres til Odense og tilbage igen. Vi

har prøvet at kompensere ved at sætte flere busser ind. Men der er

relativ mange bemærkninger omkring overnatningen.

Derfor havde vi i år spurgt til, om deltagerne hellere vil bo på

dobbelt værelse i Nyborg end køre til Odense. 2/3 svarer, at de fore-

trækker at bo på dobbeltværelse, frem for at skulle i bus til Odense. I

Nyborgområdet har vi ca. 500 værelser. Hvis halvdelen af værelserne

udbydes som dobbeltværelser, vil alle kunne bo i Nyborg-området

med knap 500 på selve Nyborg Strand. Ikke alle værelser på Nyborg

Strand er dobbeltværelser. Repræsentantskabet er på baggrund af

evalueringen indstillet på at tilstræbe, at alle kommer til at bo i

Nyborg-området, ved at udbyde flere dobbeltværelser.

Det foreslås, at man kan tilmelde sig dobbeltværelse uden at have en

at dele det med, så kan VEJ-EU sætte deltagerne sammen. Det vil

hjælpe alle dem, som ikke umiddelbart har nogen at dele værelse

med. Det kan iværksættes i 2009.

Selve vurderingen af overnatningen ligger lidt dårligere end sidste år.

Det kan skyldes, at flere skulle bo i Odense.

Figur 6 – Vurdering af overnatning

Middagen

Middagen blev rigtig godt bedømt. Ingen synes, at den er dårlig og

kun en pct. at den er mindre god. 99 % synes, at den er god eller

derover. I bemærkninger er der en enkel, som opfordrer til, at man

ved tilmeldingen kan krydse af, om man ønsker diabetesmad.

Vegetar mad kunne også være relevant. Det vil vi prøve at få med i

2009.

Det bliver igen foreslået, at det skal være muligt at reservere bord.

Organisationsgruppen har drøftet det og vil gerne imødekomme

ønsket, men vi har ikke fundet en metode, hvor det kan håndteres

uden, at det bliver en større administrativ opgave. Frygten er, at man

reservere til lidt flere, end man kan samle, og at flere reservere til de

samme personer, fordi der mangler koordinering. Derved kan der op-

stå en række huller i besættelse af bordene. Organisationsgruppen vil

gerne høre fra folk, der har ideer til og erfaringer med at administrere

en sådan bordplan. Andre vi har talt med, dikterer hvor folk skal

sidde, men det er ikke lige det, vi tror, at der bliver efterlyst.

Figur 7 – Festmiddag

Underholdning

I år stod Flemming Jensen for underholdningen efter middagen. CC og

Lee spillede op til dans i den store sal, og i caféen var det Karl

Hermans Trio, som sang og spillede John Mogensen viser. Cafemusik-

ken var muligvis for høj i år, det kneb med, at man kunne sidde ned

og snakke sammen i de to musiklokaler.

Langt de fleste synes, at underholdningen var god. 11 pct. synes, at den

var mindre god og en pct., at den var dårlig. Det er nok svært at ramme

kunstnere, der dækker lige så bredt, som publikum til Vejforum er.

www.shc.dk

0% 25% 50% 75% 100%

2008

2007

2006

Overordentlig god

Meget god

God

Mindre god

Dårlig

l h d f d k k

0% 25% 50% 75% 100%

2008

2007

2006

Overordentlig god

Meget god

God

Mindre god

Dårlig

0% 25% 50% 75% 100%

2008

2007

2006

Overordentlig godt

Meget godt

Godt

Mindre godt

Dårligt

dd

0% 25% 50% 75% 100%

2008

2007

2006

Overordentlig godt

Meget godt

Godt

Mindre godt

Dårligt

Kommunerne bag mil-jøsamarbejdet Dogme2000 har indgået en nyforpligtende samarbejdsaf-tale, medlemskredsen erudvidet, og samarbejdetskifter navn til Green Cities.

Udslippet af CO2 skal reduceres

med 25 pct. inden 2015. Vandfor-

bruget skal maksimalt være 100 l

pr. døgn pr. indbygger inden 2012.

De 13 mest miljøbelastende kemi-

kalier skal udfases og udslippet af

sundhedsskadelige stoffer til luften

skal reduceres.

Det er blot nogle af de 16 fæl-

les mål, som 7 danske og en

svensk kommune har vedtaget i

fællesskab - i en meget ambitiøs

og bred miljøaftale, der er den

første af bindende karakter mellem

kommuner på miljøområdet. Afta-

len omfatter over 1 million borgere

i Danmark og Sverige og har også

fokus på miljøcertificering af kom-

munale bygninger, en skærpet grøn

indkøbspolitik og ingen brug af

sprøjtemidler på kommunale jor-

der.

To af medlemskommunerne i

Green Cities – Kolding og Køben-

havn - er mellem de 3 første Ener-

gibyer, der er udpeget i Danmark,

og flere af kommunerne er på vej

til at søge energibystatus. Alberts-

lund Kommune er - som den første

i Danmark - 100 pct. miljøcertifice-

ret. Herning har modtaget en inter-

national pris for sin indsats for

natur og biodiversitet. Albertslund,

Ballerup og Fredericia har indgået

partnerskabsaftale med Dong

Energy om reduktion af energifor-

bruget, og hermed CO2-udslippet -

og sådan syder og bobler det i mil-

jøsamarbejdet.

Med den nye samarbejdsaftale

er det uformelle blevet formelt.

Den ”håndholdte” periode er forbi,

og samarbejdet har derfor besluttet

at skifte navn fra ”Dogme 2000” til

”Green Cities”.

Læs mere på www.miljokom-

munerne.dk


Dogme 2000 skifter navntil Green Cities

Medlemskommuneraf Green CitiesAlbertslund, Allerød (nyt med-

lem), Ballerup, Fredericia, Her-

ning, Kolding, København og

Malmø. Og flere kommuner

overvejer at melde sig ind.

De 8 Green Cities-kommuner

har tilsammen 1.1 mio. borge-

re og 96.000 medarbejdere –

og er dermed blevet en vægtig

sparringspartner for Miljømini-

steriet, KL og andre organisati-

oner, der har fokus på mil-

jøindsatsen.

Miljøminister Troels Lund Poulsen ved offentliggørelsen af Green Cities.

Supply Chain Managementer overbygningen til Lean,der sikrer, at Lean bliverudnyttet til fulde, og res-sourcerne ikke spildes påimplementering af Lean iikke-relevante processer.

/ Af virksomhedsleder Søren Ravn-Nielsen,

Park og Vej, Allerød Kommune.

Effekten af at have Lean integreret i

organisationen har længe været

kendt, og mange kommuner har

mærket en optimering, men hvad

kommer efter Lean? Svaret er: Sup-

ply Chain Management. Supply Cha-

in Management er kendt for at redu-

cere omkostningerne med 5-25 %.

Det kan blive svaret for mange kom-

muner på, hvordan man løser frem-

tidige udfordringer som at skaffe

kompetente medarbejdere og have

færre medarbejdere til at yde et

højere serviceniveau.

Hvad er Supply ChainManagement?Supply Chain Management er lige-

som andre optimeringsprocesser

startet i en produktionsvirksomhed

og har herfra bevæget sig til service-

virksomheder. Ligesom med Lean

har det taget tid at opdage mulighe-

derne for servicevirksomhederne, og

Supply Chain Management er først

inden for de sidste år begyndt at bli-

ve implementeret i servicevirksom-

heder.

Supply Chain Management kan

defineres på følgende måde: ”Målet

med Supply Chain Management er

at blive den bedste ved at møde

eller overstige efterspørgsel på ser-

vicen fra borgerne og virksomheder,

mens kommunen opnår de optima-

le omkostninger og udnyttelser af

aktiverne.”

Dette gøres ved at fokusere på

processerne og sammenhængen

mellem dem. Heraf ordet Chain

(kæde). Supply Chain Management

kigger på hele kæden af processer

fra serviceydelsens start, til den for-

bruges. Dvs. der kigges også på de

eksterne processer i de virksomhe-

der, der forsyner kommunen, og de

virksomheder, der forsyner disse. For

at kunne gøre dette kræver det, at

kommunen har et tæt samarbejde

med disse virksomheder, og her er

partnerskaber et vigtigt begreb.

Et partnerskab kunne indeholde:

lange kontrakter, gensidig tillid,

udveksling af medarbejdere, fælles

innovation og fælles investeringer.

Samtidig med det eksterne fokuse-

rer Supply Chain Management også

på at optimere og lede de interne

processer, hvor man i nogle proces-

ser kan implementere Lean.

Hvorfor kan Lean ikke brugesi alle processer?I en politisk verden, hvor kommuner-

ne hurtigt skal kunne reagere og ska-

be kortsigtede forandringer eller korri-

gere for eksterne ændringer, vil Lean

på disse processer ofte være spild af

gode kræfter. Så snart en proces er

blevet ”Leanet”, kan den risikere at

blive vendt på hovedet. Det er derfor

vigtigt, at kommunerne skelner mel-

lem, hvor og hvornår der skal bruges

Lean. Lean skal bruges, hvor efter-

spørgselen kan forudses, og hvor der

er meget spildtid. Det kunne f.eks.

være på de lovkrav, en kommune

udfører. Modsætningen til Lean er at

gøre processen Agile. Dette bruges,

når det er usikkert, hvad efterspørgse-

len er, og spildtiden er kort. Denne


Hvad kommer efterLean?

Resume

Nøgleord: Supply Chain Mana-

gement, Lean, Agile, Partner-

skab

Hvad kommer efter Lean?

Supply Chain Management er

kendt for at reducere omkost-

ningerne med 5-25% ved at

optimere interne og eksterne

processer. Optimeringen af

interne processer kendes alle-

rede fra værktøjer som Lean,

men Lean kan ikke bruges alle

stedet.

Nogle processer kræver også,

at Leans modsætning Agile

bruges. Ved at være lave Sup-

ply Chain Management kan

kommunerne:

• Optimere driften

• Optimere servicen til

politikkerne

• Skabe hurtig handling på

politiske beslutninger

• Yde den bedste service til

borgerne

• Yde den bedste service til

virksomhederne

angrebsvinkel kunne være interes-

sant for de processer, som har stor

politisk/mediemæssig bevågenhed,

og som følge heraf også har mulig-

hed for at blive ændret hurtigt og

meget.

Hvordan laver manprocesserne Agile?For at kunne lave Agile processer er

det vigtigt, at der arbejdes for hele

tiden at have et flow af information.

På den måde bliver det muligt at

udvikle kontinuerlige planer, opbyg-

ge buffere og designe processerne,

så de kan udsættes. Det kan være

en fordel at have et decideret ledel-

sesteam, der tager sig af processer-

ne i krisesituationer, hvor det skal gå

hurtigt. Derudover er det vigtigt at

udvikle måder, hvorpå der samarbej-

des med andre virksomheder. Så

det ikke kun er kommunen, der kan

omstille sig hurtigt, men hele kæden

af virksomheder som indgår i kom-

munens forsyningskæde, hvad

enten det er med viden eller materi-

aler.

Selvom Lean og Agile er hinan-

dens modsætninger, kan de i nogle

situationer med fordel kombineres.

Dette bruges i processer, hvor det er

usikkert, hvad der efterspørges, og

kerne

• hurtig handling på politiske

beslutninger

• den bedste service til borgerne

• den bedste service til virksomhe-

derne

hvor der er meget spildtid. Det kun-

ne f.eks. være i nye processer, hvor

der skal indstilles til eller diskuteres i

et politisk udvalg.

For at kunne bestemme om en

proces skal være Lean eller Agile

eller en kombination, er det vigtigt,

at alle kommunens processer bliver

synliggjort. For hver enkelt servicey-

delse, der leveres, skal der laves en

Supply Chain, hvor man kan følge

ydelsen fra tilblivelsen til forbruget.

Dette kræver et paradigmeskift i

måden, vi tænker ledelse på. Lede-

ren skal nu til at lave proceskontrol i

stedet for kvalitetskontrol, hvilket

kræver ledere, der er gode til pro-

cesser og ikke nødvendigvis er fagli-

ge. Ledelse bliver derfor af proces-

ser og ikke som i dag afdelinger.

Supply Chain Management er

blevet brugt med stor succes i det

private. Store internationale virksom-

heder som IKEA og Zara er eksem-

pler på den succes, Supply Chain

Management skaber. Men danske

virksomheder som Stelton og Hol-

megaard kan også være med og er

gået fra middelmådighed til succes-

virksomheder. Supply Chain Mana-

gement er kort sagt et værktøj, der

skaber store resultater, og de kom-

muner, der vælger at implementere

det, giver sig selv muligheden for at

komme blandt de bedste. Danske

kommuner vil have svært ved at

sige nej tak til:

• optimering af driften

• optimering af servicen til politik-


Supply Chain Management ser på hele kæden af processer fra serviceydelsens start, til den forbruges.

INVITERER TIL MILJØBRUNCH

Fredag den 20. marts 2009 kl. 9.30-12.30 hos Horten

Arbejder du med miljøretlige regler? Kom til miljøbrunch hos Horten og bliv opdateret på seneste afgørelser, nye regler og tendenser inden for planretten.

Læs mere og tilmeld dig direkte på horten.dk/arrangementer.

HORTEN.DK

Horten er blandt landets førende advokatfirmaer. Vi rådgiver erhvervslivet og den offentlige sektor inden for alle juridiske specialer.

I denne første af seks artik-ler introduceres begrebetledelsesforståelse, hvor deter vigtigt, og hvad det be-står af. Enkeltelementerne iledelsesforståelse uddybesi kommende numre af Tek-nik og Miljø. Den afslutten-de artikel beskriver vejen til”den gode leder”.

/ Af Ole Bach

Det er vanskeligt at være offentlige

leder. Han skal samarbejde med

det politiske niveau om udviklingen

af politikker og håndtering af

enkeltsager i en uforudsigelig blan-

ding. Samtidig skal han styre og

udvikle en organisation, der løser

mange forskelligartede myndig-

heds- og serviceopgaver inden for

mange fagområder. Og det bliver

ikke lettere af, at organisationerne

bliver større, ressourcerne mindre,

værktøjerne flere og stadig mere

komplicerede og kravene til doku-

mentation – både af indsatser og

resultater – skærpes. Samtidig

overdænges lederne i dag af kur-

sustilbud og bøger, der hele tiden

sætter nye ledelsesvinkler og

modefænomener inden for ledelse

på dagsordenen.

Hvis lederen skal skabe resulta-

ter under disse forhold, skal han

bruge sin tid velovervejet. Det kan

han kun, hvis han har et godt over-

blik over ledelsesopgaverne og en

god forståelse af deres indhold. Et

sådant overblik får man ikke af at

læse et par ledelsesbøger eller gå

på et tre ugers lederkursus. Det

skal udvikles målrettet over tid, og

det kan det kun, hvis lederen har

en ramme at udvikle sig i. Et ledel-

sesmæssigt verdenskort, der giver

ham overblik til at udvikle sig kon-

trolleret i forhold til egne og organi-

sationens behov. Et sådant ver-

denskort skitserer jeg i det følgen-

de.

Hvad er ledelse?Jeg tager udgangspunkt i et

udsagn, som jeg tror, de fleste kan

være enige i: ”Lederen skal skabe

resultater sammen med andre

mennesker.”

For at lederen kan skabe resultater

må han:

1. Forstå resultaterne (resultatfor-

ståelse)

2. Forstå at organisere (organisati-

onsforståelse)

3. Forstå at få organisationen til at

arbejde (handlingsforståelse)


Den offentlige ledersudfordringer

Figur 1: Ledelsesforståelse og ledelsesproces.

4. Forstå at gøre overstående med

stadig større kraft (fællesskabs-

følelse)

Disse fire forståelsesområder er

kernen i ledelsesforståelse, som jeg

definerer på følgende måde:

”Ledelsesforståelse er at forstå

indholdet og sammenhængen i

ledelsens kerneelementer, som er

resultater, organisation, handling

og fællesskabsfølelse.”

Ledelsesforståelse er således en

mental størrelse – ikke en proces

eller et ledelseskoncept. Min pointe

er altså, at lederen må skaffe sig en

solid forståelse af lederens samle-

de opgaver, før han målrettet kan

udvikle sin ledelsesviden og

omsætte den til effektive resultat-

skabende ledelsesprocesser.

Nedenfor introduceres de fire cen-

trale forståelsesområder inden for

offentlig ledelse.

ResultatforståelseFør skabelsen af resultaterne kan

påbegynde, må lederen forstå, hvil-

ke ydelser borgerne har brug for

inden for organisationens ansvars-

område. Ydelser til borgerne er jo

årsagen til, at der overhovedet er

en leder og en organisation. Det er

elementært, kunne man mene,

men ikke desto mindre er det

meget ofte her, at den offentlige

leder fejler. Han har ikke gjort sig

selv og organisationen klart, hvad

den skal producere, til hvem den

skal producere, hvilke behov den

skal imødekomme, og hvilken

effekt indsatsen skal have. Dette

gør alle efterfølgende ledelses-

mæssige anstrengelser meget lidt

effektive.

Slutydelsen er medarbejdernes

virkelighed. Her møder deres faglig-

hed borgerne. Hvis ledelsen ikke

hænges op på denne virkelighed - på

de konkrete slutydelser - forstår med-

arbejderne nemlig ikke alle lederens

strategier, virksomhedsplaner og

beslutninger. De oplever det som for-

styrrelser i deres arbejde. Lederens

muligheder for at skabe resultater er

dermed kraftigt reduceret.

At forstå begrebet resultater

adfærd - eller handlinger i forhold

til andre mennesker, som jeg kal-

der det omfatter to elementer:

Menneskelige handlinger og leder-

handlinger.

Menneskelige handlinger er

lederens etik udtrykt gennem hans

adfærd. Det filosofferne kalder

hans moral. Hvordan han omgås

andre mennesker – ikke som leder,

men som menneske.

Det handler om lederens evne

til at vise omsorg og interesse for

andre. Ingen leder kan i længden

skabe resultater, hvis de ikke har

medarbejdernes respekt som men-

neske.

Lederhandlingerne er en over-

bygning på de menneskelige hand-

linger. Lederhandlinger vedrører

lederens evne til at skabe mening i

organisationen gennem en overbe-

visende ledelsesproces, som f.eks.

omfatter at læse den kontekst, han

virker i. At sætte mål afstemt efter

ressourcerne og konteksten, at lave

strategier, at organisere, at engage-

re, at følge op, at evaluere og juste-

re.

Ledelsesprocessen gives ind-

hold og kraft gennem ledelses-

mæssige beslutninger og handlin-

ger. Mod, initiativkraft, viljestyrke,

retfærdighed, ydmyghed og kom-

munikationsevne formidlet i et til-

lidsfuldt samarbejde med ”andre”,

indebærer at forstå til bunds:

1. Hvilke ydelser leverer organisati-

onen til borgerne/brugerne?

2. Hvilke borgergrupper påvirkes

direkte og indirekte af de enkel-

te ydelser?

3. Hvad er borgernes/brugernes

behov?

4. Hvordan dokumenteres det, at

organisationen skaber forbed-

ringer?

Det er afgørende for lederens og

organisationens succes, at der ska-

bes resultater. Men det ved lederen

kun, hvis han kan dokumentere det

eller sandsynliggøre det i passende

troværdig grad. Og det kan de kun,

hvis de i en proaktiv ledelsesproces

følger med i om:

• borgerne/brugerne er tilfredse

med ydelserne

• ydelserne leveres økonomiske

effektivt

• ydelserne leveres i god faglig

kvalitet

• ydelserne leveres af tilfredse

medarbejdere

• ydelsen leveres på en sam-

fundsmæssig bæredygtig måde

Det er et centralt problem, at man-

ge offentlige ledere ikke har fokus

på veldefinerede slutydelser. De

tror, at det er tilstrækkeligt med

målformuleringer, men uden en

klar definition af slutydelsen til bor-

geren og en stringent kobling af

målene med disse slutydelser bli-

ver ledelsen meningsløs. Fast-

læggelsen af organisationens sluty-

delser til borgerne og brugerne er

derfor altafgørende for al videre

systematisk forbedring - både af

resultaterne og af de bagved lig-

gende strukturer og processer.

OrganisationsforståelseNår lederen har forstået resultater-

ne, skal han også forstå at opbygge

en organisation, der kan levere

dem effektivt og i den rette kvalitet.

Det kræver, at han også forstår ind-

holdet i begreberne:

• Kontekst

• Mål og strategi

• Strukturer

Konteksten handler om at forstå

den virkelighed, som lederen og

organisationen arbejder i. Demo-

kratiets virkemåde skal forstås –

både i forhold til politikere, borgere,

brugere, erhvervsliv, interessenter

og pressen. Randbetingelserne for

organisationens virke må kendes,

for at den kan bygges solidt og

robust. Derefter kan mål og strate-

gier formuleres, og de nødvendige

kompetencer, ressourcer, processer

og ansvarsforhold opbygges. Når

det er forstået, er næste brik til

”verdenskortet” på plads.

HandlingsforståelseMen en organisation skaber i sig

selv ikke resultater, hvis medarbej-

derne ikke arbejder. Lederen kan

ikke selv forandre borgernes levevil-

kår. Lederen kan træffe beslutnin-

ger, men det er medarbejderne,

der implementerer beslutningerne.

Det er dem, der skaber de konkre-

te resultater. Deres kvalitet afhæn-

ger af den kultur, som lederen har

skabt i organisationen.

Lederen handler gennem ord,

skrift og kropssprog. Med disse

midler får han sine

medarbejdere/samarbejdspartnere

(”andre mennesker”) til at imple-

mentere sine/organisationens

beslutninger. Det kræver, at lederen

har fokus på sin adfærd. Lederens


Figur 2: Ledelsesforståelse. Lederens verdenskort.

hvor tilliden skal vende begge veje,

er lederhandlingernes energikilde.

Menneskelige handlinger og

lederhandlinger er det, der skaber

en kultur, hvor medarbejderne er

engagerede, motiverede og resul-

tatorienterede. En leder kan et styk-

ke ad vejen lære, hvad menneskeli-

ge handlinger og lederhandlinger

er. Derfor er det altid en god idé, at

ledere læser og går på kurser om

menneskelig og ledelsesmæssig

adfærd.

FællesskabsfølelseLederen er altså ansvarlig for, at

resultatønskerne er forstået, at

organisationen er tilpasset resultat-

ønskerne, og at organisationen

arbejder effektivt og derigennem

skaber resultater. Selvom indholdet

i begreberne ”resultater”, ”organisa-

tion” og ”handling” til en vis grad

kan læres og forstås med hjernen i

et traditionelt undervisningsforløb,

skal der mere til, hvis lederen skal

løfte resultatet af sin ledelse op på

et markant højere niveau.

Han skal forstå sig selv, og hvor-

dan hans egen karakter og motiv

for ledelse påvirker hans handlinger

og dermed medarbejdernes enga-

gement.

Den største kraft i lederens

energioverførsel er opnået, når

lederen har lært at sætte sit eget

ego i skyggen af fællesskabets

behov. Når lederens drivende

motiv for ledelse er at udrette

noget for fællesskabet - når fælles-

skabsforståelse er blevet til fælles-

skabsfølelse. Derfor er det fjerde

element i ledelsesforståelse ikke

blot lederen, mens lederens evne

til at finde sin energi og kraft i fæl-

lesskabet – fællesskabsfølelsen.

Fællesskabsfølelsen indeholder

to elementer: Lederens karakter og

lederens motiv.

Lederen skal evne at forholde

sig til moral og etik og gøre op med

sig selv, hvad det vil sige at være et

godt menneske. Han skal forstå og

ville arbejde med sin personlige

udvikling, idet han kun på denne

måde kommer ned til de indre lag,

hvor han finder styrken til at foran-

dre sin karakter. Personlig udvikling

er forudsætningen for at kunne flyt-

te fokus ud mod fællesskabet.

Lederen skal vide, hvorfor han

er leder. Er det personlig magt, fag-

lig interesse, menneskelig interesse

eller en grundlæggende interesse

for at bidrage til et bedre samfund?

Det er en meget central fase i lede-

rens indre afklaring. Jo mere lede-

rens handlinger er forankret i et

indre behov for at gøre noget for

andre, jo stærkere bliver hans gen-

nemslag. Forankringen i fællesska-

bet viser sig gennem uselvisk

adfærd.

Ledelsesforståelse ogverdenskortetForståelsen af resultaterne, organi-

sationen, handlingen og fælles-

skabsfølelse udvikles gennem

bevidst stræben og gennem per-

sonlig udvikling på alle niveauer.

Nogle når det aldrig, andre har det

allerede. Men hvis man vil være

offentlig leder og dermed påtage

sig ansvaret for andre mennesker,

er man forpligtet til at arbejde med

alle fire elementer.

For at gøre dette udviklingsarbej-

de overskueligt har jeg samlet

ledelsesforståelsens 11 basale

begreber i det, jeg kalder lederens

verdenskort. Lederverdenen består

af alle disse elementer, og det er

lederens opgave at udfylde dem i

den takt, der er behov for, med

udgangspunkt i den virkelighed,

som han og organisationen befin-

der sig i. Uden dette overblik får

lederudviklingen let ubalance og

styres af nye modefænomener, der

dukker op på ledernes stjernehim-

mel, uden han er i stand til at pla-

cere dem i det samlede ledelses-

billede. At skabe sig et sådant

ledelsesverdenskort og forstå det –

det er ledelsesforståelse.

Ole Bach har egen virksomhed

ved navnet Ledelsesforståelse. Ole

Bach har været leder både i det

private erhvervsliv og i den offentli-

ge sektor, senest direktør for Vej og

Park i Københavns Kommune i

perioden fra 1999-2008. I 2008

har Ole Bach formuleret de tanker,

der præsenteres i denne og føl-

gende artikler. De udkommer

senere i år i bogform.



Fremtiden kræver en mereselværdsfunderet ledelses-tilgang og skabelse af enorganisationskultur, deranerkender både selv-værds- og selvtillidsbeho-vet i mennesker! Forfatte-ren til denne artikel stårbag bogen ”Porten til detnye lederskab”.

/ Af Martin Mourier, Copenhagen Coaching Co.

”Det væsentlige ved lykken er ikke

rigdom og nydelse, men virksom-

hed, den frie udfoldelse af evnerne

samt venskab med gode menne-

sker".

Det er sagt for 2000 år siden af Ari-

stoteles. De fleste kan blive enige

om, at det føles mere meningsfuldt

at være lykkelig fremfor ulykkelig.

Det er tid til at genopdage, hvad

der ligger i dette todelte indsigtsful-

de citat fra filosofiens rødder. Vi

som er bag denne artikel mener, at

vi i ledelse for ensporet har satset

på det, som Aristoteles kalder

udfoldelse af evnerne og overset

det, som ligger i venskaber med

gode mennesker. I det gamle indu-

strielle ledelsesparadigme havde

lederen brug for en arbejder. Han

skulle hovedsageligt anvende sine

hænder og i mindre grad sit hoved.

I dag søger lederen en ”medarbej-

der”. Lederen har brug for motivati-

on, loyalitet og samarbejdet. Det er

et nyt ledelsesbehov.

Menneskeledelse har ved

udgangen af industrisamfundet og i

overgangen til informations- og

videnssamfundet søgt præstations-

og motivationsforbedringer. Beløn-

ningen har været baseret på

måling, styring og kontrol. Det har

handlet om at fastsætte mål, skabe

og understøtte kompetence, følge

op og belønne det som virker, og

identificere det som ikke virker

samt at søge forbedringer på dette

grundlag. Det har skabt en hoved-

sagligt selvtillidsbaseret tilgang til

medarbejderen, som fokuserer på

præstationen – og dermed hvad

medarbejderen ”kan”. Præstationer

påvirkes af og skabes ofte igennem

relationer. Lederen uddannes til at

optimere resultatet, men forbere-

des i mindre grad til at udvikle rela-

tionen. Det er som om, at uddan-

nelsesinstitutioner og virksomheder

antager, at mennesket pr. intuition

ved, hvordan det bedst udfolder

samarbejde.

Ovenstående skaber et pro-

blem. Vi tiltrækkes til virksomheden

af resultatet, men forlader den igen

på grund af relationen. Mange

søger virksomheder, fordi de vil for-

bindes med det, den kan, dens

præstation, produkt og præsentati-

on. De tiltrækkes fordi der tilbydes

en resultatorienteret pakke i form

af en position i hierarkiet, en løn og

en tilhørende pakke af goder som

opfattes som attraktiv. Det er alt

sammen præstationsorienteret og

noget som understøtter en identitet

som succesfuld og skaber følelser

af selvtillid. Når de samme menne-

sker forlader virksomheden igen, er

det som regel fordi de ikke føler sig

set, hørt og anerkendt. Det som til-

bydes matcher ikke med det, som

er behovet.

Modellen i figur 1 viser, at virk-

somheden kan arbejde med en

resultatskabelse, uden at der er tale

om en udviklende relationsskabel-

se (graf A). Den viser også, at der

kan opstå en kultur, som fokuserer

på relationsskabelsen og glemmer

Relationer og resultater:

Porten til det nye lederskab

Figur 1: Modellen viser, at virksomheden kan arbejde med en resultatskabelse,uden at der er tale om en udviklende relationsskabelse (graf A). Den viser også,at der kan opstå en kultur, som fokuserer på relationsskabelsen og glemmerresultatskabelsen (graf C).

resultatskabelsen (graf C). Det som

er rigtigt interessant er at skabe en

ledelse, som arbejder både med

resultatet og relationen samtidig,

fordi det udløser den største relati-

ons- og resultatskabelse.

En ensporet fokusering på resul-

tater er det samme som kun at bli-

ve anerkendt for det man kan, og

det man udfører. Det skaber ikke

en dybere loyalitet. Vi kan lige så

godt udføre det, vi kan et andet

sted. Det eneste der driver os bliver

således målopnåelsens sødme og

derved afspejlingen af succes –

den mest attraktive løn- og per-

formancepakke. Den højestbyden-

de får vores midlertidige loyalitet.

Hvis virksomheden ønsker at udvik-

le en mere varig loyalitet og et

dybere engagement, må ledelsen

nødvendigvis gå videre end kun at

belønne resultatet og søge at

udvikle relationen.

Relationsledelse udløserpotentialeFor at blive en katalysator for det

udviklende i relationen, må lederen

søge at basere sig på en selvværds-

understøttende tilgang til den som

skal ledes. Med selvværdsbaseret

menes en relationel tilgang til men-

nesker, som udvikler selvværd og

selvtillid samtidig. Lederen skal

gøre alt det, vi allerede har konsta-

teret virker i den resultat- og målori-

enterede ledelse. En ledelse der

skaber en følelse af at ”kunne”

noget – og dermed selvtillid. Der-

udover skal lederen søge at skabe

kontakt og respons, således at der

hele tiden sker en udvikling, en

afklaring og en opklaring i relatio-

nen. Det handler om at møde, se

og anerkende det andet menne-

ske, hvilket skaber en følelse af at

”være” noget og derved selv-værd-

sættelse. Det drejer sig ikke om at

give hinanden ret, men mere om

at ”se” hinanden. At føle sig set har

at gøre med at blive forstået og

taget alvorligt og derved anerkendt

for sin følelse, tanke og underlig-

gende behov.

Den form for anerkendelse kom-

mer gennem en ”væren sig selv til-

gang”. Nyere hjerneforskning viser, at

hjernens spejlneuroner aflæser følel-

ser hos den anden for at afstemme

dem i os selv, således at vi kan give

empatisk respons. Det sker, hvad

enten vi giver respons eller ej, hvad

enten processen er os bevidst eller

ikke. Signalerne sendes, og den

anden aflæser på millisekunder, om

vores respons er autentisk, tillidsvæk-

kende eller tillært, manipulerende.

En tillært og ikke integreret tilgang til

anerkendelse er derfor ikke brugbar.

Her gælder kun den ægte oprigtige

personlige følelse, som skabes ved

oprigtig kontakt og respons. Lederen

må finde sig selv i øjeblikket og rea-

gere indefra og ud. Det er en udfor-

dring for mange ledere.

Selvværdsbaseret ledelse er at

tage udgangspunkt i denne autenti-

ske tilgang til sig selv og at anskue

relationerne i gruppen som et kraft-

felt. Der er i ethvert relationelt

møde en række kræfter – bremse-

kræfter og trækkræfter. Motivatio-

nen baserer sig på den enkeltes

interesser, fornemmelser og dybere

behov. Kraftfeltet opstår, når vores

egenart møder en anden egenart,

og vi står ved os selv.

Vi er alle forskellige, og det er

denne forskellighed, som vi bliver

betalt for at udfolde i vores arbejde.

Det modsatte af at udleve sin

egenart, er at trække sig og udviske

sig selv eller at overspille sider af

sig selv, som man måske dybest

set ikke er. Kraftfeltsledelse er såle-

des at stå ved sig selv og under-

støtte, at medarbejderen gør det

samme, samt insistere på at det

må der kunne komme noget godt

ud af. Ved kraftfeltsledelse priorite-

rer lederen med jævne mellemrum

en samling, hvor det der holder til-

bage, og det der driver frem i relati-

onerne kortlægges. Temaerne

fremlægges af hver enkelt person i

gruppen og bearbejdes gennem

dialog. Det handler om at være

nysgerrig efter, hvad det er, den

anden vil have, være undersøgen-

de, at lytte og søge at forstå for

derefter selv at blive forstået.

Kraftfeltsorienteringen gør hver

person tydelig for sig selv, men

også tydeligere for de andre. Det

skaber muligheden for øget selv-


indsigt, men også indsigt i den

andens bevæggrund, hvilket opbyg-

ger gensidighed og tillid. Når tilliden

vokser, sker det tilsvarende for

ansvarligheden og samarbejdets

kvalitet øges. Når flere ledere i en

virksomhed udviser den her form

for ledelsestilgang, så smitter det.

Det siver ned igennem organisatio-

nen og udvikler mere af det relatio-

nelt og resultatmæssigt skabende

og derved opstår en udviklende

organisationskultur. Relationerne

bliver skabende frem for afviklende,

hvilket gradvist øger selvværdsfølel-

sen i hver enkelt. Mennesket for-

pligter sig følelsesmæssigt, fordi

der opstår følelser overfor hinan-

den. Vi plejer at sige, at det

meningsfulde og engagerende i at

gå på arbejde mere er en følelse

end en tanke. Mere hverdagens

relation end virksomhedens lang-

sigtede strategi og vision.

En ny forståelse afresultatskabelseVirksomheden er sammensat af

relationer. Hvis virksomheden kun

bestod af ét menneske og der ikke

var nogen relation til omverdenen,

så var det ikke en virksomhed. Virk-

somheden har både eksterne og

interne relationer – relationer til

kunder og leverandører og til ansat-

te og aktionærer.

Figur 2 viser, at resultatet er

stærkt forbundet med relationen.

Kunden tiltrækkes lige som medar-

bejderen af præstationen og det

gode image, men forlader virksom-

heden, når resultatet og relationen

skuffer. Kunden har i tiltagende

grad brug for relationen for at få

skabt resultatet. Mere brug for

rådgivning end for salg. Virksomhe-

den vil ligeledes relationen, som

fører til kundeforståelse, dialog og

mulighed for gensalg. Hvis virk-

somheden vil skabe tillidsfulde

relationer eksternt, er den nødt til

at være i stand til at skabe udvik-

lende relationer internt. Salgsmed-

arbejderen kan ikke virke autentisk,

ægte og tillidsskabende, hvis ikke

han er det og har en organisation

bag sig, som understøtter både

resultat- og relationsskabelse. Den

udviklende kunderelation er en

indefra og ud bevægelse for virk-

somheden. Virksomheden kan ikke

længere lade som om – i hvert fald

ikke ret længe.

Det er måske første gang i ver-

denshistorien, at vi står med et lig-

hedstegn imellem menneskets

selvværdsættelse på den ene side

og præstationsevnen som med-

fører et profitpotentiale på den

anden side. Medarbejdere som

udvikles udvikler. Medarbejdere

som engageres engagerer. Medar-

bejdere som ansvarliggøres ansvar-

liggør. Vor tids ledelsesudfordring er

at få skabt medarbejdere, som

udvikler i samarbejde og derefter

tager ansvar og udviser engage-

ment, hvilket fører til helhjertet

gennemførelse og resultatskabelse.

Det er handlinger, som udspringer

af en følelse. En selvfølelse som

understøtter følelsen af: Jeg er vig-

tig, og jeg gør en forskel.

Fremtidens konkurrencedygtig-

hed skabes ikke ved at vedblive

kun at arbejde med det selvtillids-

baserede paradigme i ledelse. Vi

skal have aktiveret relationens kvali-

tet for at få drivkraften fra det dybe-

re engagement og den kraftfulde

meningsfølelse. Det flytter fokus fra

individuel ensom leder- og medar-

bejderudvikling, over imod træning

og læring i det team som man er

en del af. Omvendt må vi advare

imod det relationsskabende, med

trivsel og velvære som eneste

fokus, uden det præstationsoriente-

rede. Relationsfokus uden resultat-

fokus kan etablere en kultur, der

udelukkende anerkender det relati-

onsfremmende. Det er ofte relati-

onshæmmende i sig selv, fordi der

opstår en vedligeholdende pseudo

konsensus, hvor folk ikke virkeligt

konfronterer hinanden, og hvor

afklaring af forskellighed udebliver.

Vi bliver, som Aristoteles påpe-

ger, lykkelige af at stille krav til os

selv og præstere, fordi det skaber

resultater og ressourcer samt udvik-

ler selvtillid, men det kan ikke stå

alene. Vi kan overleve på og oplives

af præstationen, men vi kan ikke

menneskeligt set udleve os selv

ved at præstere. Vi vil gerne føle os

anerkendt for det vi kan, men lige

så vigtigt er det, at vi føler os værd-

satte, som dem vi er.

Om forfatterneForfatteren bag denne artikel er en

del af virksomheden Copenhagen

Coaching Co, som er et team af

coaches, som arbejder med selv-

værdbaseret lederudvikling i Skan-

dinavien. Copenhagen Coaching

Co. har i sommeren 2008 udgivet

en bog om selvværdsbaseret ledel-

se. Bogen udkom på Børsens forlag

med titlen: ”Porten til det nye

lederskab”. Besøg os på nettet på:

www.selvværdsbaseretledelse.dk

eller på www.cococo.dk

Mød Martin Mourier på konfe-

rencen ”Chef i Teknik & Miljø” i

Grenå, se annoncen andetsteds i

bladet.

vanebrydende visuel kommunikation

Frederikshavn

København

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

BORGERINDDRAGELSE

På sporetaf planenNye Spor er titlen på en messe,

som Hjørring Kommune hol-

der for at aktivere borgerne i

arbejdet med kommuneplanen.

Kommunen har udviklet idé og

koncept i tæt samarbejde med

Tankegang. Det har ikke været

spor kedeligt.

Figur 2: Resultatet er stærkt forbundet med relationen.

I starten af 2008 lanceredeKLs kontor for Teknik ogMiljø tre nye netværk. Dehar vist sig at være en suc-ces, der har levet op til for-målet om at styrke erfa-ringsudvekslingen på tværsaf kommuner.

/ Af Marie Kring, KL, Kontor for Teknik og Miljø

Netværkene for jura, åbenland og

klima understøtter kommunernes

erfaringsudveksling og har ført til

konkrete samarbejder på tværs af

kommunerne. KL gennemførte i

slutningen af 2008 en evaluering

af de nyoprettede netværk, og

resultatet var gennemgående posi-

tivt.

Til netværksmøderne har delta-

gerne mødt andre, der arbejder

professionelt med samme område

og problemstillinger som dem selv.

Det har bidraget til vidensdeling

kommunerne imellem. Netværks-

deltagere har fået et rum for spar-

ring og erfaringsudveksling, og er

gennem indlæg blevet inspireret til

det videre arbejde. Samtidig har

netværkene givet KL en bedre

føling med, hvad der foregår i kom-

munerne samt hvilke udfordringer,

der arbejdes med.

”Klimanetværket har givet mulig-

hed for at fortælle andre kommu-

ner om de klimaaktiviteter, vi har

sat i gang i Odense. Det kan give

inspiration til andre, som står for at

skulle i gang. Ligesom vi, der er i

gang, har kunnet få inspiration gen-

nem andre og anderledes indsat-

ser.” Det fortæller Charlotte Moos-

dorf, kontorchef i Odense Kommu-

ne. I september var Odense vært

for klimanetværket, hvor netværket

blev præsenteret for den nye trafik-

plan Odense Cykelby.

Relevante temaerHvert af netværkene har indbefattet

en række møder samt et digitalt

netværksredskab, som giver mulig-

hed for at fortsætte netværksarbej-

det mellem møderne. På de enkel-

te netværksmøder har der været

en samlende overskrift for dagens

temaoplæg, som om eftermidda-

gen er blevet efterfulgt af mindre

netværksdiskussioner.

”Netværksdiskussionerne har

været givende, der har været

mulighed for at dykke dybere i

oplæggene og samtidig at dele

konkrete erfaringer med de andre

deltagere. Men det kræver ærlig-

hed det interessante er jo hvad der

har været svært i de enkelte kom-

muner, ” fortæller Charlotte Moos-

dorf.

Åbenlandnetværket,juranetværket ogklimanetværketMotivet bag lanceringen af de tre

netværk, har været meget forskellig.

Efter kommunalreformen har åben-

land planlægning givet kommuner-

ne en masse nye og spændende

udfordringer at tage fat på. Netvær-

ket om åbenland planlægning giver

deltagerne mulighed for at netvær-

ke om de nye udfordringer og

muligheder, ligesom det har været

et sted, hvor planlæggere kan blive

opdateret om de nyeste tendenser

og den nyeste forskning.

Juranetværket, for jurister inden

for det teknik- og miljøområdet,

blev dannet på baggrund af efter-

spørgsel fra nogle af de få jurister,

som er ansat i kommunerne speci-

fikt med speciale i teknik- og mil-

jøområdet. Netværket understøtte-

de den juridiske dialog og erfarings-

udveksling mellem kommunerne.

Netværket gav, udover sparring og

erfaringsudveksling, deltagerne et

forum for orientering om de nyeste

tendenser og nyeste lovgivning.

Klimaområdet har på kort tid

vokset sig stort, og mange kommu-

ner har udviklet nye spændende

projekter indenfor klimatilpasning,

reduktion af CO2 emissioner, ener-

gibesparelser og branding. Det har

givet grundlag for en række

spændende netværksdage, blandt

andet med fokus på forskellige pro-


Nye muligheder forerfaringsudvekslingermellem kommunerne

Netværk relanceres KL relancerer de tre netværk i

2009. På hvert møde vil der

om formiddagen være 2-3 fag-

lige indlæg med relevante pro-

blemstillinger. Om eftermidda-

gen vil der være mulighed for

at deltagerne kan diskuterer

specifikke emner. I Åbenland-

netværket og Klimanetværket

er deltagere fra både stat og

kommuner velkomne. Se

mere information om netvær-

kene og de enkelte arrange-

menter på

www.kl.dk/teknikogmiljoe

cesspørgsmål og aktuelle problem-

stillinger.

Relancering af de tre netværkEfter evalueringen af netværkene er

der blevet gennemført en række

mindre ændringer i forhold til

2008. Klimanetværket favner man-

ge faggrupper, derfor er der i 2009

kommunerne. Derfor relanceres de

tre netværk også i 2009.

Læs mere om netværkene på KLs

hjemmeside. På de kommende

møder kan man bl.a. møde mil-

jøminister Troels Lund Poulsen og

klimaminister Connie Hedegaard.

gjort meget mere ud af at give de

enkelte faggruppe deltagere mulig-

hed for at mødes flere gange.

Kontoret for teknik og miljø har

gennem netværkene fået en større

kontaktflade og forståelse af, hvad

der rør sig i kommunerne. Det kan

bruges til at optimere netværkene,

men det kan også bruges i konto-

rets daglige arbejde og interesseva-

retagelse.

Der har trods travlhed med de

almindelige driftsopgaver og kom-

muneplanprocesser i kommunerne

været mange, som har søgt net-

værkene. Netværkene har vist sig at

være en succes og har formået at

understøtte vidensdelingen mellem


Forvaltningsretpå teknik- og miljøområdet 2009

KURSUS

Nyt kursus fra

Kurset tager udgangspunkt i de hovedproblemstillinger, man som sagsbehandler og beslutningstager skal være opmærksom på i forbindelse med afgørelser på det tekniske område. Vi sætter fokus på habilitet, partshøring, aktindsigt, afgørelsens indhold, tilsyn og håndhævelse i teknik- og miljøsagsbehandling, og ser nærmere på retssikkerhedsloven.

Underviser på dagenCand. jur. Mads Kobberø, partner i advokatfirmaet Bech-Bruun med speciale i miljøret og offentlig virksomhed. Møderet for Højesteret. Mads Kobberø er tidligere juridisk fuldmægtig i Miljøstyrelsen og en erfaren og anerkendt underviser på sit felt.

Praktiske oplysningerDen 1. april 2009 på Scandic Hvidovre eller:Den 15. april 2009 på Scandic Kongens Ege, RandersBegge dage fra kl. 9.00 – 16.00.Pris pr. deltager kr. 2.077,- der dækker kursusmateriale, morgenmad, frokost inkl. én øl eller vand, kaffe/the samt andre forfriskninger dagen igennem.

KL’s netværk for jura, åbenland og klim har ført til konkrete samarbejder på tværs af kommunerne.

Stadigt flere kommuner ogoffentlige virksomhedervælger også at arbejdeinternationalt. Det givermulighed for mere attrakti-ve arbejdspladser med fag-lige udfordringer og per-sonlig udvikling for medar-bejderne.

/ Af Joel Nielsen, Seniorkonsulent og

Søren Hvilshøj, Viceafdelingschef,

begge Grontmij | Carl Bro

Faldgruberne kan være mange, når

en kommune engagerer sig inter-

nationalt, og skal man som kom-

mune undgå dyrekøbte erfaringer,

gælder det om at huske alle aspek-

ter – både de menneskelige, prakti-

ske og tekniske. Har man den grun-

dige forberedelse på plads, er der

til gengæld mulighed for, at de

internationale bekendtskaber bliver

succesfulde.

Kommunerne og offentlige virk-

somheder står over for en stor

udfordring i forhold til at tiltrække

og fastholde den rigtige arbejds-

kraft. Medarbejderen har på sin

side samtidigt stadig større forvent-

ninger til karriere, jobs og arbejds-

opgaver, og mange ser gerne at

arbejdet tilbyder muligheder for at

inkludere internationale perspekti-

ver. De store danske rådgivere har

til gengæld i mange år arbejdet

internationalt, men samarbejdet

med kommunerne har vist sig at

åbne for et bredt spektrum af nye

internationaliseringsmuligheder til

gensidig gavn og inspiration.

Tilskud til internationaleprojekterDebatten på konferencen identifi-

cerede en række forskellige mulig-

heder for kommunerne for at styr-

ke deres internationale aktiviteter.

Typisk spænder de kommunale

erfaringer fra det velkendte ven-

skabssamarbejde mellem kommu-

ner, over samarbejder på folkesko-

leområdet med udvekslingsbesøg

til at nogle kommuner og virksom-

heder har ydet egentlige system-

eksport. Desuden ligger der en

række interessante EU-fonde, som

eksempelvis Interreg, der giver

kommunerne mulighed for at søge

projekttilskud til, at virksomheder

og organisationer kan opdage nye

muligheder og drage nytte af hin-

andens ressourcer og erfaringer i

samarbejde på tværs af de nationa-

le grænser. Nogle af især de store

kommuner arbejder allerede inter-

nationalt, og KL har kontorer i Brus-

sels.

Odense, Ålborg, Århus, Køben-

havn, Viborg og Vejle er eksempler

på kommuner, der allerede har

gjort sig mange erfaringer i forhold

til de udfordringer man møder når

man bevæger sig uden for landets

grænser.

Drop den sorte humorDet er dog ikke altid problemfrit for

kommunerne at involvere sig i

internationale opgaver. Helt basalt

er det væsentligt at fremhæve de

sproglige udfordringer. Hvis ikke

den enkelte mestrer engelsk (eller i

enkelte lande fransk / spansk)

både skriftligt og mundtligt på et

relativt højt niveau, så kan opgave

og opgaveløsninger ikke formidles

tilstrækkeligt præcist. Det fører til

frustrationer hos den udsendte

medarbejder og ikke mindst til, at

opgaven oftest løses på utilfredsstil-

lende vis - kluntet sprogbrug kan

føre til unødige konflikter. Så første

vigtige råd til de eventyrlystne med-

arbejdere er helt klart: Sørg for at

de sproglige kompetencer er frisket

op, inden de internationale udfor-

dringer starter.

Gode sprogkundskaber er dog

ikke altid tilstrækkelige for at opnå

succes. Næsten uanset hvor man

rejser hen kræver internationale

opgaver også en mental omstilling

til den fremmede kultur – og i

mange lande også religiøst betinge-

de hensyn. Som udgangspunkt er

det vigtigt, at den udsendte har for-

ståelse for kulturforskellene, fordi

det at arbejde tæt sammen inter-

48 TEKNIK & MILJØ I INTERNATIONALT

Guide til kommuner med udlængsel:

Den internationalt orienterede kommune

InterregInterreg er et EU-program, som

giver økonomisk støtte til sam-

arbejde på tværs af grænser

og regioner med henblik på at

styrke en afbalanceret udvik-

ling af områderne i EU. Inter-

reg er en del af EU’s struktur-

fonde og finansieres gennem

den Europæiske Fond for Regi-

onaludvikling (ERUF). Se bl.a.

www.interreg-oresund.dk

nationalt gør at selv lande som

medarbejderen kender fra ferier vir-

ker på en anden måde. Det pres

man er under, når en opgave skal

udføres fører tit til irritation over alt

det ”anderledes”, der sinker og be-

sværliggør opgaveløsningen. Og irri-

tation skader mere, end det gavner.

For at undgå at få et såkaldt kultur-

chok bør medarbejderen derfor

altid sætte sig ind i hvordan den

fremmede kultur er, samt hvilke

kulturelle og religiøse hensyn arbej-

det i det pågældende land kræver.

Specielt humor og ikke mindst

den typiske danske sorte humor

bør anvendes med meget stor var-

somhed. Det er bestemt ikke i alle

lande, at man forstår ironi, og det

er særdeles vanskeligt at genetab-

lere samarbejdet, når den internati-

onale samarbejdspartner først har

følt sig krænket.

Kommunen har et ansvar forat skabe gode rammerEt andet punkt, som kommunerne

bør fokusere på, er, at mange kom-

munalt ansatte oplever, at de

næsten straffes, hvis de påtager sig

internationale opgaver. Det interna-

tionale bliver en ekstra opgave, der

skal løses oveni de øvrige arbejds-

opgaver. Dette gør også at mange

kommunalt ansatte, føler at de har

svært ved at ’slå til’, når opgaverne

skal udføres.

Kombinationen af hjemme- og

udlandsopgaver kræver en stor

fleksibilitet i det daglige arbejde –

og ikke mindst en meget stor for-

ståelse hos familien. Det er tit kra-

vene til logistikken derhjemme, der

gør, at den enkelte ansatte takker

nej til ellers fagligt relevante og

udviklende internationale opgaver.

Det er således ofte den bedste

løsning at sørge for en god plan-

lægning af de internationale opga-

ver og for at planlægningen foreta-

ges i god tid. Hvis medarbejderen

udstationeres over længere perio-

der oplever den enkelte ofte, at

karrieren går i stå - man føler sig

simpelthen glemt. Det er derfor vig-

tigt at kommunerne integrerer de

internationale opgaver i dagligda-

ligt arbejdsmiljø. CSR hjælper til at

minimere disse risici.

Danske kommuner besidderen efterspurgt videnBehovet for regional udvikling især

i Østeuropa er fortsat stort og vi ser

et stort potentiale i at danske kom-

muner tilbyder deres ekspertise. Et

godt eksempel er Ukraine, hvor EU

finansierer udarbejdelse af en plan

for den regionale udvikling af de

fattigste områder i landet. Projektet

varer 4-5 år og drejer sig først og

fremmest om at forbedre infra-

struktur, planlægning af vedligehold

og anlægsaktiviteter, økonomisty-

ring og kompetenceudvikling i land-

distrikter og yderområder – fagom-

råder hvor danske kommuner

besidder stor viden.

Se at komme i gangAt det ikke er let at gå i gang med

internationalt arbejde bør ikke

afskrække kommunen fra at gøre

det, for der er et stort udbytte at

hente gennem internationale enga-

gementer. Det vigtige er blot at være

opmærksom på de her skitserede

faldgruber og så have fokus på at

medarbejderne udvikler de kompe-

tencer, der skal til for, at kommunen

på længere sigt får det fulde udbytte

af det internationale engagement.

Og her kan et tæt samarbejde med

en internationalt erfaren aktør være

en god mulighed.

gen, så de ikke opleves som merar-

bejde, men derimod som en natur-

lig del af den enkeltes jobbeskrivel-

se. HR-systemer og procedurer skal

smidiggøres, så kommunen kan

forholde sig positivt til udstatione-

ringer.

Samarbejde medinternationale virksomhederEndelig bør nævnes, at det kræver

en aktiv indsats for kommunen at

etablere det internationale samar-

bejde – i hvert fald hvis det skal

give det ønskede udbytte både for

medarbejderen og for kommunen.

Det kan derfor være en god idé for

kommunen med et formaliseret

samarbejde med virksomheder, der

er vant til at operere internationalt.

Gennem et sådant samarbejde kan

kommunerne trække på et større

internationale netværk og identifi-

cere de mest relevante samar-

bejdspartnere og hvad der er

yderst vigtigt - sammensætte det

rette projektteam.

Kommunerne kan ved samar-

bejde med internationalt erfarne

virksomheder blandt andet få erfa-

ring i at formulere EU-ansøgninger

og også sikre en optimal projektle-

delse, rettidig og korrekt afrapporte-

ring samt ikke at forglemme god

økonomistyring. Igennem samar-

bejdet kan den kommunale medar-

bejder også begynde som føl på

fagligt relevante internationale

opgaver og gennem trygge rammer

få opbygget erfaring med udlands-

arbejde. Kommunerne kan således

bruge mulighederne i det formali-

serede samarbejdet i forbindelse

med medarbejderudvikling og

rekruttering.

Flere deltagere på KL-konferen-

cen efterspurgte konkrete redskaber,

som understøtter kommunernes

internationaliseringsproces. På kon-

sulentmarkedet findes der flere

udbydere, som tilbyder kurser til

hjælp til kompetenceudvikling og ini-

tiering af udlandsforløb. Som eksem-

pel kan vi nævne vores kursus i

international kompetenceudvikling,

der tilfører deltagerne den nødvendi-

ge basisviden samt afsluttes med en

international praktisk opgave.

Sørg for have en CSR-politikMed involvering i internationalt

arbejde stiger også kommunens

omdømmerisici, og derfor er det

nødvendigt at overveje kommu-

nens politik for Corporate Social

Responsibility (CSR). Pludselig kan

en kommune stå over for vanskeli-

ge dilemmaer, såsom at en samar-

bejdspartner - eller værre kommu-

nens projekt – anklages for brud på

menneskerettigheder, korruption,

miljøsvineri eller som det er sket

for flere virksomheder de seneste

år, at de bliver ansvarlige eller

medansvarlige for, at der i et udvik-

lingsland arbejdes i et umenneske-

TEKNIK & MILJØ I INTERNATIONALT 49

Workshop på projektet Ukraine

KTCs internationale fag-gruppe har holdt sit førstemøde og ambitionerne erhøje. Globalisering, klimaog udsyn for teknik- ogmiljøsektoren er nogle affokuspunkterne.

/ Af Chef for Teknik og Forsyning Lillian Kristensen,

Ringkøbing-Skjern Kommune, formand for KTCs

Internationale Faggruppe

På faggruppekonferencen i Kolding

mødtes KTC’s Internationale fag-

gruppe, for første gang samlet – for

at lave en samlet strategi for grup-

pens arbejde.

Faggruppen har indledende

drøftet, af hvad der er de bagved

liggende kommunale mål, som skal

danne grundlag for faggruppens

arbejde. På denne baggrund har

faggruppen formuleret sin mission:

KTC’s Internationale Faggruppes

mission er via KTC at understøtte

kommunerne på teknik og mil-

jøområdet i:

• At mestre den globale udvikling

– at skabe udsyn

• At skabe kompetenceudvikling

og vidensdeling

• At udvikle attraktive arbejds-

pladser samt herved understøt-

te rekruttering

• At skabe forståelse for nødven-

digheden af at have UDSYN

Med denne mission på dagsordnen

har faggruppen besluttet hvilke

temaer, man vil arbejde med i

2009.

TemaerFaggruppen vil arbejde med følgen-

de temaer for at understøtte kom-

munernes ”internationalisering” på

teknik- og miljøområdet:

• Skabe ressourcer til projekt

”Globalisering”

• Etablere samarbejde med rele-

vante partnere, FRI, BYG etc

• Etablere international projektle-

deruddannelse

• Markedsføring af ”KTC og Glo-

50 TEKNIK & MILJØ I INTERNATIONALT

International faggruppeigang med arbejdet

KTC International FaggruppeFaggruppen er sammensat af et medlem udpeget af hver kreds samt

en formand udpeget af KTC’s bestyrelse. KTCs formand Mikael Jentsch

og næstformand Anders Thanning er bestyrelsens kontaktpersoner til

faggruppen.

Gruppen består af følgende:

Lillian Kristensen, Ringkøbing-Skjern Kommune, formand for Fag-Int

Bent Westerberg, Frederikshavn Kommune

Knud Erik Thomsen, Bornholms Regionskommune

Aase Østergaard, Aabenraa Kommune

Anders Debel, Herning Kommune

Flemming Kortsen, Slagelse Kommune

Michael Nørgaard Andersen, redaktør, Teknik og Miljø

balisering”

• Skabe forståelse for nødvendig-

heden af at have Udsyn, både

administrativt og politisk

(studierejser, information)

• Etablering af netværk, internati-

onalt

• Anvise lette veje til at arbejde

internationalt

• Klima i global relation

Faggruppen vil understøtte de øvri-

ge faggruppers arbejde samt KL’s

temaer med fokus på:

• Faglig inspiration

• Kulturforståelse

• Rammebetingelser

AktiviteterFaggruppen har aftalt at arbejde

med en række aktiviteter – som

understøtter de valgte temaer

bedst muligt. Disse aktiviteter er

samlet i en aktivitetsplan, som eva-

lueres og opdateres løbende. Den-

ne vil findes på KTC’s Portal, hvor vi

løbende vil informere.

Aktiviteterne som vi ønsker at

arbejde med i 2009 fremgår af

Tabel 1.

Disse er valgt, så de samlet

understøtter de valgte temaer, - og

så vi er med til at skabe udsyn, -

udbreder en bevidsthed om beho-

vet for at arbejde Globalt, og giver

gode værktøjer hertil. Klimaet som

internationalt tema bliver naturligt

et af årets store emner, som anled-

ning til at prøve opgaven af.

Det er temmelig mange ting at

sætte i gang på én gang, men

ambitionsniveauet er højt

For hver aktivitet er der udpeget

en tovholder blandt faggruppens

medlemmer, som har ansvaret for

at bemande opgaven.

De enkelte aktiviteter løses i

Undergrupper. Foreningens med-

lemmer er meget velkomne til at

melde ind, hvis de har medarbejde-

re som kunne have lyst til at deltage

i arbejdet med disse aktiviteter. Se

kontaktpersonerne for de forskellige

aktiviteter på KTC Portalen under

faggruppen KTC-International.

Faggruppen glæder sig meget til

det videre arbejde, og ser frem til

at spændende og aktivt samarbej-

de med alle, som også brænder for

denne opgave.

Vi vil gerne bidrage til en fælles for-

ståelse af, det er en nødvendighed

Fremtidens Kommuner. Mit håb, er

at vi kan hjælpe hinanden godt på

vej på dette område.

at kunne tænke og arbejde globalt,

i en verden som agerer på disse

vilkår. Dette gælder både politisk og

i vore egne organisationer. Det er

ikke en ”luksus” – men et succes-

kriterium, hvis vi også skal være

TEKNIK & MILJØ I INTERNATIONALT 51

KTC- International Faggruppe AKTIVITETSPLAN 2009

Tema AktivitetSkabe ressourcer til projekt ”Globalisering” ”Fundraising” og dannelse af samarbejder om fundraisingEtablere samarbejde med relevante partnere, Kontakt til potentielle samarbejdspartnere, samarbejde om- om udstationering, fælles bemanding af udstationering, udveksling/ bemanding m. kommunale internationale projekter. medarbejdereEtablere international projektlederuddannelse, som Udarbejde oplæg til uddannelsekan klæde medarbejderne på. (kulturståelse, Undersøge finansieringprojektstyring, værktøjer m.v.) Udarbejde ”business plan”Etablere c.v. database – for interesserede medarbejder Modellen overvejesMarkedsføring af ”KTC og Internationalisering” Teknik og Miljø, leder + løbende artikler - de gode projekt-

historierDannelse af netværk mellem kommunerne, direct mailtil alle medlemmer, Information + anmodning om kontaktperson til projektda-tabaseDeltage i relevante fora (Politisk Forum?) – Klimakonferen-ce etc. www.DenGlobaleKommune.dk - Markedsføring af ”Inter-national KTC-portal”

Skabe forståelse for nødvendigheden af at have Udbyde og gennemføre relevante studieture Udsyn, både administrativt og politisk

Tilbyde Pakkeløsninger for studierejser (f.eks. Klima-tur), via Sekretariatet,

Etablering af netværk, internationalt IFME- samarbejdeIFME board forår 09NKSDansk KulturinstitutUndersøge og vurdere samarbejdsmuligheder

Anvise lette veje til at arbejde internationalt Anvise metoder, udarbejde ”Håndbog i metoder for internatio-nalt projektarbejde”Finansiering, kortlægning af muligheder, danne et inspirationskatalogProjekteksemplerLinksamling / dataindsamling via direct mail til kommuner + netværkPræsentation på KTC-VidenRegionalt samarbejde, søge mulighederne for samarbejde med RegionerneKIMO, markedsføring

Kommunerne bør gå for-rest i bestræbelserne på atbevare kulturværdier ogherlighedsværdier. Ogsånår det gælder gamletræer.

/ Af professor Ib Asger Olsen,

formand for Have- og Landskabsrådet

Topkapning af gamle alléer er tilsy-

neladende ikke et overstået kapitel,

selv efter at vi i 30 år har undervist

i pleje af gamle træer, både på Uni-

versitetet og på fagskoler. Det kan

man se ved Åstrup kloster i Elver-

damsdalen, hvor den ca 200 år

gamle lindealle, der forbinder den

fritliggende herregård med omgi-

velserne, brutalt er kappet ned i 3

meters højde.

Kapningen er foranlediget af Lej-

re kommunes tekniske forvaltning,

der ellers burde vide bedre, da der

i kommunen er mange kulturskab-

te herlighedsværdier, herunder

mange herregårdsalléer.

Ellers er træpleje blevet et

respekteret og seriøst fag, der

udøves af specialiserede firmaer.

Der er etableret en europæisk

certificering for træplejere, og en

Dansk Træplejeforening er oprettet

som interesseforening for professi-

onelle træplejere.

Levealder nedsættesJeg havde den forhåbning ved

etableringen af de nye storkommu-

ner, at man nu fik ressourcer til at

knytte kompetente fagfolk til de

forskellige opgaver i kommunen,

herunder planlægning og pleje af

landskabet med dets elementer.

Det ser det foreløbig ikke ud til i

Lejre kommune, men det kan jo

bero på en fejltagelse.

For godt 30 år siden viste viden-

skabelige undersøgelser, at den

hidtidige pleje af gamle træer mod-

virkede intentionerne om at forny

træet. Den voldsomme topkapning,

der var praksis dengang, så ud til at

give en fornyet vækst, og selv om

træet skød stærkt fra sovende øjne,

fordi det skal af med energien fra

det store rodnet, gav kapningen

samtidig selvsagt store snitsår, som

træet ikke er i stand til at lukke

med kallusdannelse. De store sår

er tværtimod indfaldsveje for svam-

pe og råd, så træets levealder reelt

nedsættes frem for forlænges.

Gamle træer skal ikke beskæres

bortset fra en nødvendig sikker-

hedsbeskæring. Gamle træer bliver

tørre i toppen som også menne-

sker gør, og derfor skal man sikre

sig at de tørre grene fjernes før

man får dem i hovedet. For ikke at

skære hvert år anbefales at man

med op til 10 års mellemrum fjer-

ner døde og døende grene så man

bliver forskånet for nedfaldne grene

af betydende størrelse.

Det koster klart lidt mere fordi

man skal bruge lift, hvor den fore-

tagne topkapning kan nås fra jor-

den, men træets æstetiske værdi

bevares og dermed kulturværdien.

Vil man have små stynede træer,

som måske er hensigten her, skal

beskæringen påbegyndes fra star-

ten, så træerne kan lukke de små

sår.

Som situationen er nu vil en fag-

lig forsvarlig aktion være at rydde

det hele og begynde forfra som det

er sket med succes ved Ledreborg

Allé. I de kgl. Haver begynder man

fornyelsen med at rydde de svage

træer, indtil der er så store åbninger

i trærækken, at allévirkningen er

forsvundet. Derefter rydder man

resten og planter unge træer.

Jeg er rystet over at der ikke fore-

ligger en analyse af træernes tilstand

og overvejelser om deres pleje, før

man skrider så drastisk til værks.

Efter snitfladerne at dømme er de

fleste af træerne friske. Der er i sam-

fundet stor bevågenhed om kultur-

værdier og herlighedsværdier. Det

bør også gælde de gamle alléer, og

kommunerne bør gå forrest i disse

bestræbelser. Vi har kun jer.

52 TEKNIK & MILJØ I GRØNT

Hærværk på træer!Den 200 år gamle lindeallé ved Åstrup Kloster i Lejre er et skrækeksempel på forkert pleje af gamle træer.

Regeringen og Kommuner-nes Landsforening (KL) harindgået en aftale, der skalnedsætte landmændenesventetid på miljøgodken-delser. Hos KTC er modta-gelsen positiv, men afven-tende.

Miljøgodkendelser til landbrug har

længe været præget af problemer

med lange ventetider. Derfor har

regeringen og KL nu indgået en

aftale, der gennem maksimale

afgørelsestider og investeringer i

nye redskaber og større kapacitet

vil sætte gang i sagsbehandlingen.

Staten investerer sammenlagt godt

100 mio. kr. i at sikre bedre sags-

behandling i kommunerne.

Fra 1. august 2009 vil der blive

indført maksimale afgørelsestider,

plads med regeringen, er tilfredshe-

den mere udtalt. KL har i forhand-

lingerne med staten stillet to betin-

gelser for at kunne nå i mål med

miljøgodkendelserne og få afviklet

sagspunklen i perioden frem til 1.

oktober 2010.

"For det første var det et krav for

KL, at kommunerne fik ekstra pen-

ge og bedre redskaber stillet til

rådighed af staten for at kunne fjer-

ne sagspuklen. Det har vi fået – der

er endda fuld statslig finansiering til

den ekstra indsats," siger Jens

Stenbæk, formand for KL’s Teknik-

og Miljøudvalg, til KL’s hjemmeside.

"Den anden betingelse er, at flere

og hurtige miljøgodkendelser ikke må

ske på bekostning af natur og miljø.

Det har vi også fået indfriet med

aftalen, idet der ikke bliver ændret

på de gældende beskyttelsesni-

veauer," siger Jens Stenbæk.

ktj

så alle ansøgningerne skal være

afgjort efter senest 12 måneder.

Kravet til hurtige afgørelser vil stige

løbende, så fra 1. april 2010 skal

ansøgningerne være afgjort efter

senest 9 måneder. Fra 1. oktober

2010 skal ansøgningerne være

afgjort efter henholdsvis seks og ni

måneder afhængig af sagstypen.

For at realisere de korte afgørel-

sestider er det nødvendigt at afvikle

den eksisterende sagspukkel. Der

er enighed om, at der i 2009 skal

afgøres 2352 sager og 2620 sager

i 2010. Der lægges dermed op til

en markant aktivitetsforøgelse i for-

hold til godt 800 afgørelser i 2008.

Af de 100 mio. kroner afsættes

blandt andet en statslig aktivitetsaf-

hængig pulje på i alt 43,5 millioner

kroner til afvikling af sagspuklen.

Der kan udbetales midler til kom-

muner, der præsterer et højere

antal sagsafgørelser på husdyrom-

rådet i 2009/2010, end et på for-

hånd aftalt antal sagsafgørelser.

KTC: Det er positivt, men erdet nok?KTC har endnu ikke drøftet aftalen

nærmere. Peter Risegaard Jakob-

sen, medlem af KTC-faggruppen

Miljø og Grundvand og kontorchef

for Miljø- og Naturkontoret i

Hjørring Kommune, mener der er

mange gode ting i aftalen, som vil

gøre det nemmere for kommuner-

ne. Men det er ikke sikkert, at de

100 mio. kroner rækker.

”Vi ved ikke endnu, hvordan

kommunerne egentlig får de pen-

ge, og vi har ikke nogen vurdering

af, om det er nok. Jeg vil personligt

mene, at der skal mere til,” siger

Peter Risegaard Jakobsen.

Tilfredshed i KLI KL, der har forhandlet aftalen på

100 mio. til at få bugt medmiljøgodkendelser

Det tager alt for lang tid at få miljøgodkendelse af husdyrbrug. Det skal en aftale til 100 mio. kroner rette op på.

Kommunerne står over forstore forvaltningsmæssigeudfordringer i de kommen-de år. Brandforvaltning afoverdrevsnatur og gravhøjeer måske en god og billigmetode, men der manglerkontrollerede forsøg.

/ Af Anna Bodil Hald, NatLan

Før var der blomstrende guldblom-

me, tjærenellike, kobjælde, blåklok-

ke og mange andre fine planter på

gravhøje og i anden natur på tør

bund (overdrev og vejkanter). I dag

er Danmarks natur vokset til i kon-

kurrencestærke planter – lad os

bare kalde dem ’fedmeplanter’,

f.eks. stor nælde, draphavre, vild

kørvel og bølget bunke, fordi der er

for mange næringsstoffer i naturen.

De skattede urter fra den vilde

blomsterbuket kvæles og forsvin-

der. Det gælder også blomsterfloret

på gravhøje.

Resultatet er, at Danmarks natur

med mange blomster og syngende

græshopper er ændret til brænde-

nælde og dræbersnegle. Det kan

måske ændres med mere og bed-

re forvaltning.

Landets kommuner er i fuld

gang med at planlægge og udøve

forvaltning af de mange naturområ-

der, der er afhængige af kontinuer-

lig pleje. Det drejer sig om enge,

overdrev, heder, gravhøje og vej-

kanter (også en slags overdrev).

Mange naturområder trives godt

med en afgræsning – sommer-

eller helårsafgræsning – evt. i kom-

bination med slæt.

Men det er ikke alle steder, det

er muligt at opdrive egnede dyr til

afgræsning af naturområder. Nogle

områder er tilmed for små eller for

afsides beliggende. Her kan høslæt

måske anvendes. Men mange loka-

liteter er heller ikke egnet til høslæt,

fordi terrænet er for stejlt, for

ujævnt eller for vådt. Her ville det

være rart at have andre dokumen-

terede plejemetoder.

Gravhøje forarmesGravhøjene er små og stejle og lig-

ger ofte isoleret og er derfor van-

skelige at pleje. Desuden kan af-

græsning af gravhøje kun ske med

lette dyr eller kortvarigt i en periode

med tør bund, så fortidsmindets

overfladelag ikke lider skade. Grav-

høje kan de fleste steder slet ikke

plejes med afgræsning, da de ofte

ligger midt i en kornmark.

I dag forvaltes mange gravhøje

derfor slet ikke. Nogle forvaltes

med slåning om efteråret. Men det

er dyrt at slå gravhøje og ikke ufar-

ligt, hvor de er stejle. Efterårs-

slåning er givetvis heller ikke det

rette tidspunkt for pleje, og hvad

gør man af det afslåede? Nogle ste-

der brændes det. Gravhøjene har

mistet botanisk kvalitet, så forvalt-

ningen af dem er utilstrækkelig. Det

har jeg måttet sande på mine man-

ge besøg på gravhøje landet over,

bl.a. i forbindelse med Atlas Flora

Danica projektet

Forårsafbrænding af vissentløvJeg har en ide til en billig og god

metode: En hurtig afbrænding

(medvind) om foråret fjerner vis-

sent løv uden at skade urterne og

fortidsmindets kulturlag, da tempe-

raturen i jordoverfladen ikke stiger.

Jeg kender eksempler på gravhøje,

der har været plejet på denne

måde, og som slet ikke ligner øvri-

ge græsklædte gravhøjde. I et

Vestjydsk landbrugslandskab med

mange gravhøje havde den eneste

gravhøj af botanisk værdi været

afbrændt hvert forår gennem 30 år.

Her voksede bl.a. guldblomme og

almindelig månerude.

Forvaltning af gravhøje med

forårsafbrænding i medvind ser

derfor lovende ud. Der mangler

dog dokumentation for den gene-

relle effekt. Derfor har jeg udarbej-

det en forsøgsplan, der har til for-

mål at bidrage til dokumentation af

effekter af afbrænding om foråret.

Afbrænding kunne blive en

alternativ metode mange steder.

Mange flere gravhøje kunne herved

blive plejet for de samme økono-

miske ressourcer og flere gravhøje

får i tilgift tilsyn med 2-meter

bræmmen. Jeg har positiv støtte i

Skov- og Naturstyrelsen, By- og

Landskabsstyrelsen, Kulturarvstyrel-

sen samt Roskilde og Frederiks-

sund kommuner til forsøget. Ento-

mologer har sagt god for metoden.

Men der mangler økonomiske res-

sourcer til et kontrolleret forsøg

med dokumentation af effekt.

54 TEKNIK & MILJØ I GRØNT

Brandforvaltning – enkommende metode i kom-munernes værktøjskasse?

Vil kommunerne være med?Jeg vil gerne høre, om der i kom-

munerne er kendskab til steder,

hvor gravhøje, overdrev, vejkanter

eller anden natur bortset fra heder

forvaltes med afbrænding. Jeg har

Anna Bodil HaldPilevænget 7, 3500 VærløseBiolog og naturkonsulent i naturforvaltning [email protected] www.natlan.dk21 42 23 30

stor forsknings- og forsøgserfaring

og håber fortsat på at få penge til

projektet.

Jeg modtager gerne henvendel-

se vedrørende mulig medfinansie-

ring af projektet. Alle bidragydere vil

på den måde få seneste nyt på

området. Danmarks vilde natur for-

tjener kontrollerede forsøg på sam-

me måde, som der udføres kon-

trollerede forsøg med dyrkning af

landbrugsafgrøder.

TEKNIK & MILJØ I GRØNT 55

Sådan - og det der er meget værre - ser gravhøje ud i dag. Gravhøje og overdrev (tørbundsnatur) gror mange steder til i ’fedmeplanter’ og et tykt lag vissent græs-løv.

Gravhøj, der forvaltes med afbrænding i medvind hvert forår i ca. 50 år. Her afløser den ene blomstrende art den anden gennem sæsonen.

Nyt om Jura

Byggeloven kan anvendes vedindeklima-problemer som følgeaf jordforureningI en principiel dom har Vestre Landsret slået fast, at kommunerne ved

indeklimaproblemer har mulighed for at gribe ind efter byggeloven, selv-

om indeklimaproblemerne stammer fra en jordforurening. Fredericia

Kommune meddelte i marts 2006 i medfør af byggeloven påbud om, at

grundejeren skulle gennemføre fysiske tiltag til sikring af indeklimaet.

Indeklimaet i nogle boliger på 1. og 2. sal var forurenet med PCE, og

kommunen krævede, at Miljøstyrelsens grænseværdier blev overholdt.

Grundejeren sagsøgte kommunen med påstand om, at påbuddet var

ugyldigt, idet der ikke var hjemmel i byggeloven til at håndtere indeklima-

problemer som følge af jordforurening. Grundejerens primære argument

var, at byggeloven – efter vedtagelsen af jordforureningsloven – ikke kun-

ne finde anvendelse på indeklimaproblemer, hvis årsagen til disse skulle

findes i en jordforurening. Landsretten slår imidlertid fast, at Fredericia

Kommune i medfør af byggeloven var berettiget til at meddele påbud

om, at forurening af indeklimaet i nogle boliger beliggende i tilknytning til

et tidligere renseri skulle bringes til et sundhedsmæssigt forsvarligt niveau,

selvom boligerne var omfattet af den offentlige indsats efter jordforure-

ningsloven.

(Vestre Landsrets dom af 14. januar 2009 i sag V.L. B-0762-08)

Trailerudstilling ansås somoplag, der var forbudt efterlokalplanEn virksomhed, der bl.a. solgte trailere, havde på et ubebygget oplag

en udstilling, der opfattede trailere. Efter lokalplanen var oplag på

lokalplanens område forbudt.

Haderslev Kommune afviste at give dispensation fra lokalplanen, og

Naturklagenævnet gav ikke virksomheden medhold i klagen herover.

Højesteret fastslog, at trailerudstillingen var at anse som et oplag, der

var forbudt i medfør af lokalplanen. Haderslev Kommune og Naturkla-

genævnet blev derfor frifundet.

(Højesterets dom af 19. november 2008 – sag 579/2006 –

http://www.domstol.dk/hojesteret/nyheder/Domsresumeer/Pages/L

okalplansforbudmodoplagomfattedeudstillingaftrailere.aspx)

Rørledning til jordvarmeanlægomfattet af afstandskravStruer Kommune anså rørledninger indeholdende frostsikringsvæske som

en del af et jordvarmeanlæg, og der ville derfor kun være lidt over 20 m

fra rørledning til ejendommens vandboring.

Kommunen afviste at dispensere afstandskravet på 50 meter i jordvarme-

bekendtgørelsen, da anlægget ville udgøre en reel og potentiel trussel

mod grundvandsmagasinet under ejendommen, fordi der var direkte for-

bindelse mellem ejendommens vandboring og grundvandsmagasinet.

Afslaget blev indbragt for Miljøklagenævnet, som var enig med kommu-

nen i, at rørledningen måtte anses som en del af jordvarmeanlægget, og

at rørledningen derfor var omfattet af afstandskravet. Miljøklagenævnet til-

kendegav desuden, at en dispensation krævede særligt gode holdepunk-

ter i de hydrogeologiske forhold, og at oplysninger om disse forhold ikke

var tilgængelige. Miljøklagenævnet stadfæstede derfor kommunens afslag.

(Miljøklagenævnets afgørelse af 8. januar 2009 – www.mkn.dk/afgfrad-

ec97/100-00321.htm)

En ejendom var blevet kortlagt i medfør af jordforureningsloven, fordi der

var udlagt slagge på ejendommen. Grundejeren fandt det urimeligt, at

ejendommen blev kortlagt, når slaggen blev udlagt i overensstemmelse

med slaggebekendtgørelsen.

Grundejeren gjorde gældende, at jordforureningsloven alene omfattede

forurenet jord, og at slagge udlagt ovenpå jorden derfor ikke var omfattet

af jordforureningsloven. Grundejeren gjorde desuden gældende, at den

udlagte slagge ikke havde en skadelig virkning på mennesker eller miljø,

og at betingelsen for kortlægning derfor ikke var opfyldt.

Region Hovedstaden gjorde gældende, at kortlægning kunne ske, hvis

den udlagte slagge potentielt udgjorde en fare for menneskers sundhed

og miljøet. Regionen mente, at flytning af jord og slagge i forbindelse med

eventuelle senere bygge- og anlægsarbejder udgjorde en risiko for, at

slaggen kunne komme til at udgøre en fare for menneskers sundhed og

miljøet.

Landsretten slog fast, at jord i jordforureningslovens forstand ikke skulle

forstås i snæver geologisk forstand, og at ethvert materiale, der indgår i

jordmediet vil være omfattet af jordforureningsloven. Dernæst fandt lands-

retten, at slagge derfor kunne være omfattet af jordforureningsloven, selv-

om det var udlagt i overensstemmelse med slaggebekendtgørelsen.

Landsretten fastslog også, at der inden for jordforureningslovens rammer

kan lægges vægt på fremtidige forureningsrisici.

(Østre Landsrets dom af 15. januar 2009 i sag Ø.L. B-1703-04)

Udlægning af slagge kan kort-lægges efter jordforurenings-loven

I samarbejde med Anne Sophie K. Vilsbøll og Jacob Brandt

Naturklagenævnet og HorsensKommune ikke erstatningsplig-tige for Bilka HorsensCoop Danmark A/S og nogle butiksejere fra dagligvarekæden Aktiv Super

påstod, at Horsens Kommune og Naturklagenævnet skulle erstatte den

tabte indtjening som følge af etableringen af Bilka Horsens i strid med det

daværende plangrundlag.

Vestre landsret slog imidlertid fast, at detailhandelsreglerne i planloven i

lyset af deres formål efter forarbejderne skulle indføre et mere præcist og

gennemskueligt lovgrundlag for butiksplanlægning. Reglerne udgør såle-

des ikke en sikring af eksisterende butikkers privatøkonomiske interesser

mod at blive påført konkurrence. Landsretten fandt derefter, at sagsøger-

nes interesse i, at deres dagligvarebutikker ikke blev påført konkurrence fra

Bilka, ikke indgik blandt de interesser, som planloven skulle varetage.

Naturklagenævnet og Horsens Kommune blev herefter frifundet. Dom-

men er anket til Højesteret.

(Vestre Landsrets dom af 15. december 2008, sag V.L. B-0665-06 -

http://www.domstol.dk/VestreLandsret/nyheder/pressemeddelelser/Page

s/HorsensKommuneogNaturklagenaevnetfrifundetforerstatningskraviBilka-

Horsenssagen.aspx)

Advokat Jacob Brandt gennemgår de centrale påbudshjemler på affalds-

området med henblik på at klarlægge, om der gælder et grundejeransvar

ved ulovlige affaldsoplag.

Artiklen gennemgår miljøbeskyttelseslovens § 43 og § 46, og det vur-

deres som tvivlsomt, at et grundejeransvar, der har karakter af et objektivt

ansvar, har tilstrækkelig hjemmel i miljøbeskyttelsesloven. Samme konklu-

sion nås i forhold til affaldsbekendtgørelsens § 70. Forfatteren mener des-

uden, at det er tvivlsomt, om der overhovedet er hjemmel til bestemmel-

sen i miljøbeskyttelsesloven, herunder afskæring af klageadgangen over

afgørelser i medfør af bestemmelsen i affaldsbekendtgørelsens § 71.

Samlet er det forfatterens vurdering, at det er særdeles tvivlsomt, om

der eksisterer et decideret objektivt grundejeransvar på affaldsområdet, og

at miljøbeskyttelseslovens bestemmelser alene bør bruges, hvor der er

noget at bebrejde adressaten. Endelig advares kommunerne mod at

benytte affaldsbekendtgørelsens § 70, medmindre der er tale om forhold

af mindre betydning for miljøbeskyttelsen.

(MAD2008.527 – Miljøretlige Afgørelser og Domme, nr. 2, 2008 –

www.thomson.dk)

Lovlig anlægsstøtte fra Vejle Kom-mune til Fonden Vejle Stadion Vejle Kommune havde ikke handlet i strid med lovgivningen ved at

yde anlægsstøtte til Fonden Vejle Stadion til opførelse af Vejle Sta-

dion. Derudover var Fondens aftaler med en professionel fodbold-

klub udfærdiget på markedsvilkår, og der var således ikke tale om

ulovlig støtte til privat virksomhed. En borger havde henvendt sig til

Statsamtet og gjort gældende, at Vejle Kommune ydede ulovlig støtte

til professionel fodbold i forbindelse med opførelse af Vejle Stadion.

Statsamtet udtalte, at Vejle Kommunes anlægsstøtte til Fonden for

Vejle Stadion var lovlig i henhold til kommunalfuldmagtsreglerne.

Statsforvaltningen lagde vægt på, at fonden alene varetog lovlig kom-

munal opgave i form af fremme af idrætsaktiviteter, og at der ikke var

tale om støtte til privat erhvervsvirksomhed, eftersom eventuelt over-

skud af fonden ifølge vedtægterne ville blive videreført til fremme af

fondens formål.

Endvidere var det Statsforvaltningens opfattelse, at fondens engage-

ment i form af lejeaftaler med den professionelle foldboldklub ville

blive udfærdiget på markedsvilkår. Der var dermed ikke var tale om

støtte til fodboldklubben og dermed til en privat virksomhed.

(Statsforvaltning Syddanmarks’ brev af 27. november 2008 –

www.statsforvaltning.dk)

Grundejeransvar på affaldsområdet? §

Nyt samarbejde om juridiskenyhederTeknik & Miljø har indgået et samarbejde med advokatfirmaet Bech-Bruun

om juridiske nyheder til bladet. Udgangspunktet er, at teknik- og miljøsek-

toren har et grundlæggende behov for at holde sig orienteret om juridiske

vurderinger, tolkninger og afgørelser, fx nyere domme, klagenævnspraksis

og lignende. Stoffet vil typisk være korte artikler placeret i denne særlige

sektion og med henvisninger til, hvor man kan finde yderligere oplysnin-

ger. Når det er muligt, vil artiklerne forholde sig til bladets hovedtema.

Stoffet til ”Nyt om jura” leveres af advokaterne Anne Sophie K. Vilsbøll ogJacob Brandt fra Bech-Bruun.

58 TEKNIK & MILJØ I NYT

Erhvervsnyt

Skolebørn skal sætteOdense under vand

Odense Vandselskab har netop inviteret alle byens 6. og 7. klasser til

at deltage i en konkurrence, hvor eleverne skal udarbejde en klima-

avis, der behandler spørgsmålet: "Hvordan kan vi få glæde af det

ekstra regnvand, så det ikke bare havner i kloakken?" Det bedste

bidrag vinder en tur for hele klassen til Experimentarium i Hellerup,

og præmien overrækkes af borgmester Jan Boye den 23. marts.

De senere år har Odense oplevet en del oversvømmelser som følge

af den ekstremregn, som klimaforandringerne medfører. Kloaksyste-

met alene kan ikke håndtere det ekstra regnvand, hvilket betyder, at

der er behov for alternative løsninger til afledningen af regnvandet.

”Med skolekonkurrencen vil vi gerne invitere de kvikke hoveder i

Odenses skoler til at tænke over, hvordan vi kan bruge alt det her

ekstra regnvand til noget positivt og til at gøre Odense mere attraktiv

og spændende – fx ved at anlægge kanaler i byen, lave grønne tage

eller vandlegepladser,” fortæller informationsmedarbejder Maja Dal-

gaard fra Odense Vandselskab.

Konkurrencen udskrives i anledning af den internationale Vandets

Dag den 22. marts og er en del af en større klimakampagne, som

Odense Vandselskab vil køre hele året for at sætte fokus på klimafor-

andringer og deres betydning for Odense.

Kilde: Odense Kommune

Dansk Byggeri: tilskud tilenergirenoveringerDansk Byggeri mener, at det er nødvendigt at indføre en tilskuds-

ordning til private boligejeres energirenovering, hvis der skal ske en

udvikling af markedet for energieffektivisering af bygninger.

”For det første må vi erkende, at markedet for energirenoveringer

ikke modnes af sig selv. Hverken offentlige eller private har formået

at realisere energirenoveringer på trods af, at energirenovering er

en sund økonomisk investering,” forklarer Torben Liborius,

erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri.

”Hvis der ikke gøres noget nu, vil Danmark altså få særdeles svært

ved at leve op til målsætningerne på klimaog energiområdet. For

det andet står byggeerhvervet i Danmark foran en voldsom stig-

ning i ledigheden, og en øget indsats på energispareområdet kan

blive en vigtig del af løsningen på krisen, siger Torben Liborius.

Dansk Byggeri foreslår en tilskudsordning, der bevilger 1 mia. kro-

ner i årlige tilskud til energieffektivisering af boliger, og at der ydes

tilskud på 40 procent af løndelen på de dokumenterede udgifter.

Desuden skal der udarbejdes en positivliste over tilskudsberettige-

de projekter for at sikre, at samfundet får de størst mulige energi-

besparelser og CO2-reduktioner for pengene.

Kilde: Dansk Byggeri

Aarsleff bag ny havvindmølleparkAarsleff og tyske Bilfinger Berger GmbH har indgået kontrakt med

Sund & Bælt Holding A/S på udførelse af fundamenterne til syv

havvindmøller nord for Sprogø. Kontrakten har en værdi af cirka 100

millioner kroner og består af fremstilling og placering af syv gravitati-

onsfundamenter, der ballasteres og sættes på havbunden i dybder

på op til 17 meter.

Fundamenterne skal støbes i løbet af foråret i Swinoujscie i Polen,

hvor Aarsleff og Bilfinger Berger allerede har etableret produktionsfa-

ciliteter og er i gang med at støbe de 90 fundamenter, som i løbet af

året skal installeres på Rødsand 2 Havmøllepark syd for Lolland. Sel-

ve installationen af de syv fundamenter nord for Sprogø begynder til

sommer og afsluttes i løbet af september.

Ifølge Sund & Bælt er formålet med etableringen af vindmøllerne, at

A/S Storebælt i størst mulig udstrækning skal producere strøm til at

dække sit eget energiforbrug. Samtidig kan den lille havmøllepark tje-

ne som et udstillingsvindue for dansk vindmølleteknologi – både for

de 25 millioner personer, som årligt passerer over den faste forbin-

delse og ikke mindst i forbindelse med FN’s Klimakonference, som

afholdes i Danmark sidst på året.

Kilde: Aarsleff

Forebyg jord- og vandforureningDer er kommet en ny vejledning i, hvordan virksomheder kan undgå

at forurene jord og grundvand. Her kan både virksomheder og myn-

digheder finde råd om indretning, drift og kontrol omkring håndtering

af kemikalier og forurenende stoffer.

Mange forureninger kunne være undgået, hvis man havde fulgt nog-

le simple retningslinjer. Vejledningen bidrager forhåbentlig til, at man-

ge fremtidige forureninger undgås.

Vejledningen er udgivet af Miljøstyrelsen og er udarbejdet af Orbicon

i samarbejde med Claus Frydenlund fra Gladsaxe Kommune. Den

kan downloades på Miljøstyrelsens hjemmeside: www.mst.dk

Kilde: Orbicon

TEKNIK & MILJØ I NYT 59

Erhvervsnyt

To bud på KøbenhavnsaffaldsindsamlingSå er tilbudsfristen udløbet for Københavns Kommunes udbud af

affaldsindsamlingen i de fire første bydele, samt for indsamling af

haveaffald og drikkevareemballage. Udbuddet har været i luften for

anden gang, efter at første forsøg i august måtte aflyses.

To renovatører bød på opgaverne i denne udbudsrunde. Den ene

bød på alle opgaver, mens den anden kun bød på indsamling af drik-

kevareemballage. Det drejer sig om henholdsvis City Renovation A/S

(ejet af HCS A/S) og M. Larsen. Forvaltningen har selv fået lavet et

kontrolbud på de 4 bydele. På den baggrund er det umiddelbare

indtryk, at der er tale om seriøse og konkurrencemæssige tilbud.

Forvaltningen er forundret over at konstatere, at ikke flere har budt på

opgaven. Efter at branchen har presset kommunen og konkurrence-

myndighederne i flere år for at få opgaver ud i konkurrence, kan det

undre, at ikke flere slår til nu, når chancen er der. Der har været en

positiv dialog med branchen forud for den seneste udbudsrunde, og

der er lagt et meget stort arbejde i at skabe et godt grundlag for at

afgive tilbud.

Efter planen skal indsamlingen på Østerbro og Nørrebro udbydes

senere op året, og der vil fortsat blive arbejdet på, at der kommer fle-

re tilbud.

Kilde: Københavns Kommune

Føraflevering – et skridtmod fejlfrit byggeriAfprøvningen af et koncept for Ny Afleveringsproces, som blev lanceret

af Bygherreforeningen i marts 2007, viser, at føraflevering giver bedre

aflevering og færre mangler i byggeriet. I lyset af de mange problemer

med fejl og mangler i byggeriet er dette et vigtigt resultat for alle byg-

herrer.

Erhvervs- og Byggestyrelsen har netop udgivet en rapport om ”Omfan-

get af fejl og mangler i dansk byggeri 2001-2007”, der viser, at dette

område fortsat koster det danske samfund milliarder af kroner årligt.

”De praktiske erfaringer viser, at man med konceptet for Ny Afleverings-

proces allerede i første forsøg kan opnå 10-20 procent færre mangler,”

siger direktør i Bygherreforeningen Henrik L. Bang.

”Derudover får man hurtigere fremdrift og bedre styr på kvalitetssikrin-

gen samt drifts- og vedligeholdsmaterialet - vel at mærke uden at det

koster ekstra tid eller penge!”.

På byggesagerne i afprøvningen er man særligt positive over før-afleve-

ringen, hvor parterne i god tid inden afleveringstidspunktet sammen

gennemgår stadet for byggeriet og aftaler forløbet frem til afleveringen.

Både rådgivere og entreprenører fastslår, at man med denne øvelse får

færre overraskelser og en mere styret proces.

”Det er tydeligt, at man som bygherre bidrager til at få en bedre proces

omkring afleveringen ved på denne måde at vise interesse for bygge-

pladsens fremdrift” konkluderer Niels Haldor Bertelsen, som har gen-

nemført evalueringen på vegne af AlmenNet.

Bygherreforeningen vil arbejde for at udbrede før-aflevering som en

standard blandt sine medlemmer og i byggesektoren i øvrigt. Bygherre-

foreningen vil på baggrund af de positive erfaringer opdatere vejled-

ningsmaterialet til Ny Afleveringsproces. Det nye materiale forventes

klar i løbet af foråret 2009.

Kilde: Bygherreforeningen

Lovgivningsarbejde oghøringer på teknik- og mil-jøområdet har ændretkarakter. KTCs faggruppe-arbejde er under udviklingog tilpasser sig med nyearbejdsformer.


Medlemmer i KTCs faggrupper,

kredsformænd og bestyrelse var i

slutningen af januar sat i stævne til

den årlige faggruppekonference i

Kolding. Selvom der er travlt i kom-

munerne, så synes der at være lidt

mere overskud end i den hektiske

periode lige efter kommunalrefor-

men. Og mødet var netop år 3

efter kommunalreformen og en lej-

lighed til at gøre status for arbejdet

i faggrupperne.

”Vi kan se, at faggrupperne gør

et stort stykke arbejde med de

opgaver, der kommer. Men tingene

er under udvikling, så der er brug

for, at vi udvikler på vores bered-

skab, så vi kan matche den virkelig-

hed som er,” sagde KTC-formand,

teknisk direktør Mikael Jentsch.

”Lovgivningen går nogen gange lyn-

hurtigt uden de meget grundige

forarbejder. Vi får derfor i højere

grad end nu brug for ad hoc

arbejdsgrupper og task forces som

kan belyse og dokumentere en

udfordring og skabe opmærksom-

hed og fokus på en udfordring

inden politikerne kaster sig over

problemet. Vores beskedne ambiti-

on er at bidrage til at sætte dags-

ordnen og påvirke inden der træf-

fes hovsa-prægede beslutninger. Vi

skal kunne afgive ledelsesmæssige

vurderinger på sagerne og i højere

grad kunne løfte dem til et politisk

og strategisk niveau ” sagde KTC-

formanden. ”Vores opgave er så via

medierne at skabe opmærksom-

hed og synlighed om det arbejde

som foregå i faggrupperne. Vi får

naturligvis også stadig brug for et

driftsberedskab som nu, der kan

forholde sig meget præcist til hørin-

ger og lovudkast.”

Udviklingen af faggruppearbej-

det er en del af KTCs handlingsplan

for 2009, som bl.a. også fokusere

på at udvide medlemsgrundlaget

og styrke arbejdet i KTCs kredse.

Udvikling af samarbejdetmed KLDen nye tilgang drøftes i en tæt og

åben dialog med KL som KTC

arbejder tæt sammen med bl.a. i

det såkaldte Tekniker Kontakt

Udvalg (TKU), ligesom KL jo er

modtager af udtalelser fra KTCs fag-

grupper. Udviklingen betyder, at de

to foreninger fortsat skal være i tæt

kontakt og nytænke den måde

samarbejdet foregår på, således at

kræfterne forenes bedste muligt.

Man er stadig opmærksom på, at

de to foreninger har forskellige

grundlag, opgaver og formål.

Det gode faggruppearbejdeKTC-faggrupperne har vidt forskellige

opgaver og varierende mængde af

høringer og lovudkast at skulle for-

holde sig til. Faggruppen for ”Ledel-

se, Kompetence og Organisation” er

fx en mere udviklingsorienteret fag-

gruppe uden høringsopgaver. Bl.a.

står denne faggruppe bag KTC-job-

kampagnen ”Vi skaber virkeligheden”.

Faggruppen ”Miljø & Grundvand”

er en mere traditionel fagligt oriente-

ret faggruppe, som har en større

mængde høringssvar. Gruppen har

afgivet 77 høringssvar i perioden

2007-2008 og er også et eksempel

på en faggruppe som har organise-

ret arbejdet eksemplarisk.

Faggruppens formand Natur- og

miljøchef Christian Madsen, Gen-


Nyt fokus i KTCs faggruppearbejde!

Struktur på arbejdet i KTCs faggruppe for Miljø og grundvand.

tofte, fortalte på KTC Fagruppemø-

det i Kolding om, hvordan gruppen

har organiseret sig med 3 under-

grupper med temaerne Landbrug,

Virksomheder samt Jord og Grund-

vand under selve faggruppen. Den-

ne struktur sikre høj kompetence

og sikker drift, når høringssvarene

skal afgives.

Christian Madsen fortalte i

øvrigt, at i alt 35 til 40 mennesker

er involveret i at afgive Faggrup-

pens høringssvar. Faggruppen har

nale bygninger skal have særligt

opmærksomhed under klimatema-

et,” sagde Eske Groes.

Under vand og natur vil der

komme meget fokus på ”Grøn

vækst”, som er et regeringsudspil

fra august 2008. ”Grøn vækst” skal

resultere i en samlet plan for miljø,

natur og landbrug i 2009.

desuden udpeget mellem 15 og

20 deltagere til diverse arbejds-

grupper og styregrupper i regi af KL

og Miljøstyrelsen.

Læs mere om KTCs faggrupper

på www.ktc.dk

På dagsordnenOg så blev der selvfølgelig også talt

faglighed på Kolding-mødet. Traditi-

onen tro gav kontorchef Eske Gro-

es en oversigt over de store opga-

ver og temaer som er på dagsord-

nen i det kommende års tid. ”Vi

arbejder inden for et område som

hurtigt kan blive genstand for

besparelser og der er et stort

behov for at synliggøre området i

det samlede billede,” sagde Eske

Groes. ”Vi ser særligt 4 store områ-

der, hvor der er behov for at foku-

sere i det kommende år. Klima,

infrastruktur, vand og natur og digi-

tal forvaltning på teknik og mil-

jøområdet. Og indsatsen for at

reducere energiforbruget i kommu-


DAKOFA-konferencer i februar/marts 2009 Affaldsplanlægning – nationalt og kommunaltOnsdag den 25. februar 2009 kl. 09.00-16.00 i Odense Congress Center, Ørbækvej 350, OdenseKommunerne skal i 2009 udarbejde nye affaldsplaner, og på konferencen præsenteres delsregeringens Affaldsstrategi 2009-12, dels et idé-katalog med afprøvede indsatser og nyskabel-ser, som er udarbejdet af KL, affald danmark og RenoSam.

Affaldsteknologisk innovation Tirsdag den 17. marts 2009 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København VUdkastet til ’Affaldsstrategi 2009-12’ varsler fokus på øget innovation i strategiens del 2, somskal udarbejdes her i 2009. Konferencen vil danne optakt hertil, og fungerer samtidig som enre-union for AffaldsCamp 08 med friske pust udefra om støttemuligheder og langsigtede perspektiver for affaldssektoren.UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk

Deltagerpriser (excl. moms):

DAKOFA-medlemmer 2.350,-Ikke-medlemmer 3.850,-

Til/frameldingsfrist18. februar 2009 ko

nfer

ence

Faggrupper i KTCPå tværs af KTCs kredse er der

etableret 9 faggrupper, med

hver sit fagområde som speci-

ale. Faggrupperne repræsente-

rer KTC i f.eks. høringssager

vedrørende den kommunaltek-

niske sektor. De foreninger der

er associerede til KTC kan

udpege et medlem til hver af

de relevante faggrupper. Læs

mere om faggrupperne på

www.ktc.dk

62 TEKNIK & MILJØ I NYT

Jordvarme - tilladelser og teknologiforståelse .................................................29. jan.Landbrugstilsyn fra A til Z....................................................................................2.-3. feb.Drift af pumpestationer 1 ....................................................................................2.-4. feb.WinRis brugerkursus - RBU-data i Miljøportalen............................................26. feb.Driftslederen 2009 - selskabsdannelse og hvad så?................................26.-27. feb.Ekstern støj ....................................................................................................................2. mar.Grundkursus i afløbssystemer ............................................................................2.-3. mar.Formands– og driftsledertræf 2009, Genbrugspl.: Rene fraktioner .....3.-4. mar.Tilslutningstilladelser til offentlig kloak.........................................................4.-5. mar.Vandløbslovgivning og -administration - grundkursus.............................5.-6. mar.Praktisk el på renseanlæg ................................................................................9.-10. mar.Planloven i praksis .............................................................................................10.-11. mar.Service og kommunikation overfor borgeren..........................................16.-17. mar.Udbud af kloakopgaver...................................................................................16.-18. mar.Husdyrgodkendelse - intro.....................................................................................17. mar.Miljøgodkendelse af husdyrbrug - nye sagsbehandlere.......................18.-19. mar.Pumpetræf 2009, Ferskvandscentret..................................................................19. mar.Tilladelser til udledninger med miljøfarlige stoffer .......................................23. mar.Renovering af afløbssystemet.......................................................................23.-24. mar.Jordforurening, undersøgelser og risikovurdering .................................24.-25. mar.Pumpetræf 2009, Ringsted....................................................................................26. mar.BAT i landbrugssagsbehandlingen ...............................................................30.-31. mar.

Mil jøkurserFølg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere

om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus

- kilden til et bedre miljø

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]

Nye KTC-medlemmer:

Maj Green, teknisk vicedirektør, Gladsaxe kommune

Dorte Olsen, natur- og miljøchef, Guldborgsund kommune

Runde fødselsdage:

Seniormedlem Haakon Hagbarth fylder 80 den 13. februar 2009

Adm. Direktør Thorkil Jørgensen, KaraNovoren A/S, fylder 60 den

1. marts 2009

Direktør for Teknik og miljø Søren Gais Kjeldsen, Holstebro kom-

mune, fylder 50 den 2.marts 2009

Direktør John Kusz, I/S Fasan fylder 50 år den 28. marts 2009

Seniormedlem Bent Jepsen fylder 70 år den 31. marts 2009

KTCs sekretariat er flyttet til en ny adresse i Silkeborg.

Adresse og kontaktoplysninger er: KTC SekretariatetPapirfabrikken 248600 Silkeborg

Telefon 72 28 28 04Telefax 72 28 28 07Email: [email protected]: www.ktc.dk

KTC-sekretariatet på ny adresse

Nyt fra COK Chef i teknik og miljøKonferencen er for chefer i teknik og miljøPeriode: 19.-20.03.2009

Den Kommunale Landbrugsuddannelse (modul 1,2 og 3) Modulerne kan tages uafhængigt af hin-andenUddannelsen er målrettet sagsbehandlere og teamlede-re der arbejder med miljøgodkendelser af husdyrbrugog som ønsker en mere effektiv sagsbehandling udentab af kvalitet i afgørelserneModul 1 - Husdyrgodkendelser – indhold og kvali-tet: 02. – 04.03.2009Modul 2 – Husdyrgodkendelser - særlige udfor-dringer i sagsbehandlingen: 17. – 19.03.2009Modul 3 - Husdyrgodkendelser – på natur – lig–vis: 14.-16.04.2009

Energi i offentlige bygningerKurset er for ledere og medarbejdere med ansvar forenergi, drift og vedligehold af offentlige bygningerKursusperiode: 30. – 31.03.2009

Administration af vejlovgivningKurset henvender sig til medarbejdere i den kommuna-le forvaltning der i den daglige forvaltning er i berøringmed vejadministrationKursusperiode: 23. – 24.04.2009

Projektledelse – kom godt fra startMålgruppen er administrative medarbejdere og andre,der skal til - eller netop er begyndt at arbejde med pro-jekter. Kurset kan danne grundlag for deltagelse i Denoffentlige projektlederuddannelse, som også udbydesaf COKKursusperiode: 24.-26.03.2009

Program og tilmelding – www.cok.dkEller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceud-vikling, Kystvej, 8500 GrenaaT: 8959 5959

Leverandør til teknisk forvaltning




ADMINISTRATIVDATABEHANDLING

Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S,Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87E-mail: www.elbek-vejup.dkHos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspeci-fikke it-forretningsløsninger baseret påMicrosoft Dynamics NAV og Microsoft.NET.Vores løsninger er målrettet især ressource-,sags-, kontrakt- og økonomistyring samtledelsesinformation til et bredt udvalg afbrancher og offentlige forvaltninger medsærligt fokus på tekniske forvaltninger samtentreprenør- og forsyningsvirksomhed.

Geokon A/S,Rødovrevej 11, 2610 Rødovre.Tlf. 36 72 30 11. E-mail: [email protected]øsninger til miljø, vand, affald, natur, byg-gesager, administration og kvalitetsstyring. Find oplysninger om hele programmet påwww.geokon.dk

Orbicon A/SFind os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND

Advokataktieselskabet Horten,Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: [email protected] • www.horten.dkVi har i de senere år bistået mere end 70kommuner.

Advokatfirmaet Bech-BruunTlf.: 72 27 00 00www.bechbruun.comVores mange specialister har stor erfaringog kompetence inden for alle områder, dervedrører kommuner og deres virksomhe-der. Vores spidskompetencer omfatter bl.a.teknik og miljø, energi og forsyning, byud-vikling og ekspropriation, udbud samtoffentlig-private samarbejder og partnerska-ber. Vi samarbejder med mange kommu-ner og offentlige virksomheder. Vi har kon-torer i København og Århus.

AFFALDSINDSAMLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.E-mail: [email protected] • www.joca.dkBatteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bio-affaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo tilglas/papir. Kompostbeholdere, undergro-und-containere.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63www.geesinknorbagroup.com e-mail: [email protected] renovationsaggregater - affaldskom-primatorer. Sulo minicontainere og under-ground systemer.

PWS Danmark A/SPostboks 68, 8410 Rønde.Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45E-mail: [email protected] – www.pwsas.dkPlastcontainere, bioaffaldsbeholdere, batte-ri- og kemikaliebokse, IBC-containere, flerfraktionsbeholdere, sorteringsmøbler,kompostbeholdere, emballage til farligtaffald, helt og delvist nedgravede affalds-containere, papir- og affaldskurve.

AFFALDSBEHANDLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

ARBEJDSMILJØOrbicon Arbejdsmiljø VestLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Her-ning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø ØstLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Ros-kilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

BROER OG TUNNELLERBroconsultwww.broconsult.dk


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

GG Construction ApS,Sofiendalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

BYGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE


BYPLANLÆGNINGOG FORNYELSE

AGRAF byplanlæggere, www.agraf-byplan.dkTlf. 86 93 25 93.


Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

BYPLANLÆGNINGOG FORNYELSE

AGRAF byplanlæggere, www.agraf-byplan.dkTlf. 86 93 25 93.



DIGITALE ARKIVERJO Informatik ApSTlf. 49 20 20 67.FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.Læs mere: www.jo-informatik.dk

EJENDOMSMÆGLEREKE Ejendomssalg,Web: www.ke-ejendom.dkTlf. 45 82 04 46E-mail: [email protected]

ENERGIBESPARELSERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silke-borg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågningaf el, vand og varme. Energibesparende ogadfærdsregulerende patenterede løsninger.Erfaring med opsamling af data til »Grønneregnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIKOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk


FORURENET JORDOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGS-UNDERSØGELSER


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aal-borgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40Besøg os på www.geo.dk


NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTARInventarrum A/SHåndværkervej 14, 7000 FredericiaTlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31.Mail: [email protected]: www.inventarrum.dkInventar til det offentlige rum udendørs ogindendørs.

Veksø A/S,Nordensvej 2, 7000 Fredericia,Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 [email protected] • www.veksoe.comBænke og borde, affaldskurve, cykelstativer,pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere,træhulsriste, overdækninger, rygeoverdæknin-ger, busstop, miljøstationer, saltskærme, post-kasser, belysning.

PWS Danmark A/SPostboks 68, 8410 Rønde.Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45E-mail: [email protected] – www.pwsas.dkPapir- og affaldskurve, møbler/inventar tildet offentlige rum.



GENBRUGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/S,Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk


COWI A/SJens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk

GEODAN A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.Novem Park 51, 7500 Holstebro.Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GLASFIBERPRODUKTERFiberline Composites A/S,Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.E-mail: [email protected] www.fiberline.comProfiler, bjælker, riste, planker, gelændersy-stemer, gangbroer og konstruktioner i fiber-armeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

GRAFISK DATABEHAND-LING - IT-GIS

BlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling afdigitale kort og ortofotos, konvertering, geo-grafisk databehandling, rådgivning og konsu-lentbistand inden for GIS.


COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Papirfabrikken 28, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden forGIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedli-gehold, håndtering af kort og geografiskedata samt integration mellem forskelligeregistre og systemer.MapInfo Premium Partner og Bentley for-handler.

GEOGRAF A/S,Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-basere-de systemer til digital kort- og ledningsregi-strering.Rådgivning, konsulentydelser, konvertering afdata, digitalisering og kurser.

Orbicon A/S,Leverandør af almene og fagspecifikke GISog Web-løsninger.Århus tlf. 87 38 61 66.Roskilde tlf. 46 30 03 10.

Informi GIS AS,Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund.Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • [email protected] GIS er officiel distributør for ESRI.Rådgivning, systemintegration og konsulenty-delser drift og vedligehold. GIS-løsninger tilDigital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistre-ring telekommunikation og fiber.

LandCAD® til Windows.Dansk Geografisk Informationssystem tillandmåling, GPS, ledningsregistrering, kort-håndtering og professionelle oversættelserimellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstati-on, DanDAS, Dan-VAND og ESRI. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacob-sensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA A/S,Landinspektører, Østergade 61, 5000 Odense. Tlf. 6313 68 00. Fax 6313 68 01.E-mail: [email protected] • www.lifa.dkLIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunal-teknisk anvendelse, herunder udarbejdelse afejendomsrelaterede temakort på baggrund afregisterinformationer og analyseresultater. LIFAløsninger er baseret på de på markedet mestudbredte CAD/GIS platforme.

NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsnin-ger, konsulentbistand og rådgivning omkringGIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknolo-gi til forsynings- og afløbsområderne samt tildigital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDSSÆNKNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER,- VEDLIGEHOLDELSER

C-muld/Lynge Naturgødning ApS,Slangerupvej 16,3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring -Barkflis - Rhododendronspagnum -Spagnum - Specialblandinger efter ønske -Jord til ethvert formål.


Dækbark fra Kold,Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.E-mail: [email protected] www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vogn-mand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.


HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE

BAC Corrosion Control A/S,Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: [email protected] • www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

Havnecon Consulting ApS,Vestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning ogkystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførel-se af alle former for havne- og vandbyg-ningsarbejder. Nyanlæg såvel som renove-ring og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær,Strandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassiner,sejlløb og klappladser. Volumenberegningerm.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00.Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N.Tlf. 89 44 76 73. Fax 89 44 76 25.E-mail: [email protected]/transport/dk/havne/Professionel og uafhængig rådgivning ved-rørende alle aspekter af havneplanlægning,marine anlæg og vandbygning i øvrigt. For-undersøgelser, VVM redegørelser, matema-tisk modellering, projektering, udbud, pro-jektstyring og tilsyn. Salg af InternetbaseretIT-system til havnevedligehold.

CG Jensen A/S, Fabriksparken 37, 2600 GlostrupTlf. 43 44 68 00 Fax 43 44 68 01Rokhøj 8, 8520 LystrupTlf. 43 44 68 00 • Fax 43 44 68 02Udfører alle former for havne- og vandbyg-ningsarbejder.Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg,uddybningsarbejder.Spunsarbejder og kystsikring, samt alleandre former for anlægsarbejder.Besøg os på: www.cgjensen.dk

IDRÆTSANLÆGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/SAnlæg af stadions og boldbaner – incl.kunstgræs.Find os under "Rådgivning" ellerwww.orbicon.dk



KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected] og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN


Sylvester Hvid & Co.Offentlig kommunikationTlf. 38 32 22 22. E-mail: [email protected] •www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentligeDanmark siden 1899.

Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] • www.tankegang.dkDialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KORTFREMSTILLINGBlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, kon-vertering, ajourføring og opgradering af kort-databaser.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer datasamlinger, som orto-fotos, højdemodeller, 3D bymodeller ogskråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen,Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk

LEDNINGSRENOVERINGNCC Construction A/S,Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. E-mail: [email protected] af vand ved bursting og kloak-ledninger ved strømpeforing, rørsprængning.Omegalinier og udførelse af styreunderbo-ring.

LUFTFOTOJW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.E-mail: [email protected] • www.jwluftfoto.dkSkråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk

LUGTMÅLINGERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf. 43 26 70 00 – www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivningom lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg,renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense CTlf. 65 42 59 69.Lugtmålinger, spredningsberegning, onlinevisning af lugtspredning og rådgivning omreduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF


FORCE Technology,Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf.: 4326 70 00 – www.force.dkMålinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivningAkkrediteret af DANAKProjektering og design af reduktionsanlæg


Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S,Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] Web adr.: www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgiv-ning.

NATUR- OG MILJØ

FMT A/SHammersholt Erhvervspark 323400 Hillerød • www.fmtas.dkTlf. 48 17 17 75 Oprensning og etablering af søer, moser,bassiner, voldgrave, havne, kanaler m.v.

NATUR- OG VANDMILJØGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.


NEDSIVNINGIfö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18,2730 Herlev.Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 [email protected] • www.maxsibbern.dk

Uponor A/S,Uponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dk • [email protected] produktprogram af nedsivningsan-læg.

KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

OVERLØBSBASSINER


PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER

Scandi Byg as,Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mand-skabsvogne.

PUMPEBRØNDE


PUMPERHIDROSTAL Pumper Skandinavien,Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] www.hidrostal.dk

LYKKEGAARD A/S.Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] www.lykkegaard-as.dk

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected] for tryksat kloakering.

RYDNING AF BEVOKSNING

FMT A/SHammersholt Erhvervspark 323400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75I søer, tørvemoser, mergelgrave, regn-vandsbassiner m.vI kuperet terræn og på stejle skråninger.

RØR OG LEDNINGER,KONTROLOG RENSNING AF

Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling,tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.d



RØR- OGBRØNDRENOVERING

Uponor A/S,Uponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] løsninger i plast: Flexorenog Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected]ørsprængning, bursting med MaxiPipe,brøndrenovering og styret underboring. Tilslut-tet ”Kontrolordning for ledningsrenovering”.

RÅDGIVNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S,Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

DISUD - Vand og Miljøv/ Karsten Krogh AndersenTlf: 45 85 95 22, E-mail: [email protected]

Dynatest Denmark A/S,Naverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected]åling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring,lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgiv-ning om vejvedligehold samt implemente-ring af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk

Orbicon A/SMiljørådgivning og planlægning.Aalborg tlf. 99 30 12 00Viborg tlf. 87 28 11 00Århus tlf. 87 38 61 66Esbjerg tlf. 36 97 36 36Odense tlf. 66 15 46 40Roskilde tlf. 46 30 03 10www.orbicon.dk

NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Rambøll Danmark A/SViden der bringer mennesker videre.Se www.ramboll.dk

sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K.Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501E-mail: [email protected] • www.sbsby.dksbs rådgivning Århus, Fredensgade 36,8000 Århus C.Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651E-mail: [email protected] • www.sbsby.dkOmdannelse af erhvervs-og havneområder,lokal- og kommuneplaner, Trafik- og by-rumsplaner, konceptudvikling, udviklings-scenarier. Bygherrerådgivning til private og offentligebygherrer, både nybyggeri og renovering, boli-ger og erhverv. Projektering, teknisk byggesty-ring, tagboliger, køb og salg af ejendomme.

Vianova System Denmark AS,Dusager 10 1. sal, 8200 Århus N.Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.E-mail: [email protected] • www.vianova.dkTekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT,vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation,installation, konfiguration, projektstøtte, pro-jektpræsentationer, visualisering og kurser.

SCANNING

Dansk Scanning A/SScanning af byggesagsarkiver.danskscanning.dk • [email protected]

Mikro-Tegn A/S,Industriparken 4, 2750 Ballerup.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scan-nes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering.Få tilbud.

SLAMBEHANDLING

FMT A/SHammersholt Erhvervspark 323400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75Oprensning af slambassiner, udskiftning afvækstlag, afsætning af spildevandsslam,myndighedsbehandling.


HedeDanmark a/s,Jens Juuls Vej 16, 8260 Viby J. Ringstedvej 20, 4000 Roskilde.Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: [email protected]: www.hededanmark.dkKomplet afsætning, håndtering og nyttig-gørelse af spildevandsslam.Tømning afslammineraliseringsanlæg. Landsdækkende.

Miljøservice A/S,Ådalen 13A, 6600 Vejen. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected]ætning af slam. Rådgivning og entreprise.Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SPILDEVANDSAFLEDNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

MOSBAEK A/S,Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: [email protected] www.mosbaek.dkVandbremser, afløbsregulatorer.


PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj.Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.Industriholmen 2, 2650 HvidovreTlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper -overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S,Uponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dk • [email protected] plastrørsystemer til regn- og spil-devand.

ALECTIA A/STlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SPILDEVANDSRENSNING

EnviDan A/SSilkeborg: 86 80 63 64Kastrup: 32 50 79 44Aalborg: 98 11 63 44Århus: 86 80 63 44www.envidan.dk


B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunalerenseanlæg inkl. kommunikation til pumpes-tationer, levering af radioanlæg samt totaleprojekter.

Dankalk KS, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.Tlf. 33 68 74 00. Fax 33 68 89 90.www.dankalk.dkFældningskemikalier, silo, blandeanlæg ogdoseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejni-sering og røgrensning. Kridt til røgrensning.


Inja Miljøteknik A/S,Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Renseanlægfor særlig forurenet spildevand - Præfabrike-rede regnvandsbassiner. R

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

New Line Miljøteknik,Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: [email protected] • www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt ialle renseklasser Biologiske renseanlæg optil 2000PE..

PURUS as,Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: [email protected] · www.purus.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtud-skillere.



PURAC/NCC,Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Uponor A/S,Uponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected],olie-og fedt udskillere.

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dk • [email protected] sortiment af benzin-, olie- og fedtud-skillere.

ALECTIA A/S,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SPRINGVAND OG BASSINER

AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19.www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001),Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandlingog Vandplanter.

Fokdal Springvand A/S,Tlf. 59 44 05 65Østerled 28, 4300 Holbæk.www. fokdalspringvand.dkDesign, bygning af, renovering af springvandtil det offentlige rum. Vandbehandling, dyser,pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSEGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.


PileByg ApS,Villerupvej 78, 9000 Hjørring.Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73.www.pilebyg.dkStøjdæmpning og hegn i levende og flette-de pilehegn.

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER- OGANALYSER

Efterbehandling i Mastrasystemet.Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.Kundekonsulent Niels Moltved.Tlf. 33 41 31 82. Mail: [email protected]

TOILETBYGNINGERDANFO DANMARK A/STlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37.www.danfo.dkGadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner

.

TÆTHEDSPRØVNINGAF TANKE

TANK•TEST A/S,Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77.www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brænd-stofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr.DS 455.

VANDFORSYNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektionsmålin-ger for vandforsyninger.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk



Uponor A/S,Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected]

Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkSikre rørsystemer til transport af drikkevand.

ALECTIA A/S,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

VANDLØBS-VEDLIGEHOLDELSE

VARMEBEHANDLET TRÆ &BESKYTTELSE

Fromsseier Plantage A/S,Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 3330 64. Fax 75 33 36 64.www.celloc.dkCelloc-varmebehandlet træ.

VARMEFORSYNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGIGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR

Byggros A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S.Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 [email protected] • www.byggros.comTYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 9818 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

VEJARBEJDE,UDFØRELSE AF

COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, over-fladebehandling.

Munck Asfalt a/sSlipshavnsvej 12, 5800 NyborgTlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 [email protected] former for asfaltarbejde, fræsning ogoverfladebehandling.

Pankas A/S,Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner ogmodificerede bindemidler.

VEJE- OG MÅLEUDSTYRDanvægt A/S,Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: [email protected] www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregi-strering.

VEJUDSTYRGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S,Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail: [email protected]ærn, rækværker, skilteportaler.

VEJSALTAkzo Nobel Salt A/S,Hadsundvej 17, 9550 Mariager.Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: [email protected].

Brøste A/S,Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.Vejsalt.

VINTERVEDLIGEHOLDELSEVEJE


Magasinpost UMMld-nr.: 42393

Adresseændring og lignende tlf. 72 28 28 04

Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg · Tlf. 72 28 28 04 · Telefax 72 28 28 07 · E-mail: [email protected]

Be

lls

.dk

På DTU’s masteruddannelse i Teknisk miljøledelse sætter vi fokus på, hvordan man skaber fremdrift i miljø- og arbejdsmiljøarbejdet. Du opnår kompetence til at lede, koordinere og rådgive om miljø- og arbejdsmiljøarbejde i private og offentlige virksomheder.

Du lærer:

Adgangskrav:

Varighed:

Pris:

Ansøgningsfrist: Studiestart:

www.tml.dtu.dk

Teknisk Miljøledelse

Masteruddannelsen for dig der arbejder med miljø og arbejdsmiljø

Velkommen til informationsmøderKøbenhavn:Århus:

Teknik & Miljø Februar 2009

Documents

Transcript of Teknik & Miljø Februar 2009