Teknik & Miljø April 2007
-
Upload
teknik-miljo-ktc -
Category
Documents
-
view
254 -
download
14
description
Transcript of Teknik & Miljø April 2007
POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE APRIL 2007 • NR. 4
TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N
Planstrategiensom Ledelses-værktøj
At anlæggemed respektfor naturen!
Østrig:Verdensmester ilavernergibyggeri
GIS:Ingeniører påvaneafvænning
Miljø og natur:
2007 – kommunernes fjumreår
Spildevandsrensning i det åbne land hjælper!
Klima – energibesparelser:
Danmark halter bagud!
2 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Det planstrategiske arbejde i kommunerne er
under forandring. Tiden kalder på ambitiøse og
perspektivrige kommuneplaner, der kan bruges
som styringsværktøj for kommunens helheds-
planlægning på tværs af sektorer.
Brug os til at facilitere jeres proces omkring
planstrategien, og lad os sammen sikre det op-
timale udgangspunkt for arbejdet med at fl ytte
kommunens hegnspæle.
Læs mere på www.grontmij-carlbro.dk
Skal vi sammen fl ytte hegnspæle?
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3
Overblikket...
2007 er kommunernes fjumreår!Kommunerne har fået lang snor i 2007 – nok ikke rent juridisk, men sno-
ren er løsnet lidt af naturens vagthund, DN, der har forståelse for at kom-
munerne skal finde benene i det nye væld af opgaver. Imens øver kom-
munalpolitikerne sig på at kende en gøgeurt fra en syvsover (det er sidst-
nævnte der bevæger sig!).
Læs side 16
Husdyrloven - den nye”dark horse”Den vedtagne husdyrlov er ifølge flere par-
ter ikke skrap nok i sine krav. Og det vil gå
udover naturen. Herudover er det svært at
gøre ressourcebehovet til administration af
loven op – i hvertfald ifølge det debatind-
læg som vi bringer: Den nye husdyrlov rider
i disse dage gennem de nye kommuners
budgetter som en rigtig ”dark horse”. Ingen
ved rigtig, hvor meget arbejde der ligger i
sagsbehandlingen..!
Læse side 28
Klima: Danmarkhalter bagud!Vi har hørt det mange gange –
besparelsesmulighederne ved
opvarmning af huse er enorm i
Danmark. Ny dokumentation og
inspiration at i Østrig, hvor man er
i fuld gang med at bygge lavener-
gihuse og faktisk har verdensre-
kord i forhold til indbyggertallet!
Læs fra side 40
Kommunerne har mindst én plan!De kommunale planer får større betydning og kan blive vigtige redska-
ber i den kommunale udvikling. Planstrategien kan være omdrejnings-
punktet for den kommunale udviklings- og fusionsproces og samle
borgere, politikere og medarbejdere om en spændende plan, der fx
kan styre arbejdet med det åbne land. Læs også om ny lokalplanvej-
ledning som kan støtte arbejdet med miljømæssigt bærerdygtige pla-
ner og om udarbejdelse af kommunal naturplejestrategi.
Læs fra side 20
Arbejdet er i gang!For god orden skyld! Miljøopgaverne ligger
ikke stille på grund af kommunalreformen.
Læs her om et nyt katalog om de teknisk-øko-
nomiske forhold ved mekanisk fjernelse af
jordforurening ved og under huse. Og om
hvordan en jordforurening blev fjernet på en
lidt speciel måde.
Også spildevandet løbet videre: Spildevands-
rensning i det åbne land er dyrt, men rensnin-
gen hjælper på tilstanden i vandløb og søer.
Det viser undersøgelser i oplandet til Stilling
Solbjerg Sø.
Læs fra side 34
GIS moderni-sering!Den danske ingeniør- og landin-
spektørbranche er alt for langsom
til at sige farvel til gammelkendte
værktøjer og traditionelle 2D-plat-
forme. Konsekvensen er alt for
mange fejl og en reduceret konkur-
renceevne. Moderne GIS-løsninger
kræver ikke en doktorgrad i IT -
snarere tværtimod Læs side 62
Tjærestoffer overalt!Miljøzoner, skrappere regler for dieselbiler og brændeovne – der
er mange muligheder for at begrænse udslippet af tjærestoffer.
Læs mere om kilderne og hvad vi kan gøre for at reducere
udslippet af stofferne.
Læs side 30
4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
/ Af teknisk direktør Anders Thanning
Hvidovre Kommune
Medlem af KTC´s bestyrelse
og deltager i ”Væksthus for Ledelse”
De kommunale ledere har i denne krævende og tur-
bulente tid brug for et forum for udveksling af erfarin-
ger – et forum, hvor man i fællesskab kan reflektere
over udfordringer, muligheder og lederrollen. Et sådan
forum udgør ”Væksthus for Ledelse”, som er et bredt
netværk bestående af både praktikere, politikere og
højtstående embedsmænd fra KL, Danske Regioner,
KTO og de kommunale chefforeninger, herunder KTC,
samt de faglige organisationer. Gennem dialog deler
netværket erfaringer og udtænker og tager initiativer til
nyskabende projekter omkring offentlig ledelse. Aktivi-
teterne i ”Væksthus for Ledelse” involverer sine mod-
tagere ved at lave konkrete forsøgs- og udviklingspro-
jekter med kommuner og regioner, der afprøver nye
ledelses- og samarbejdsformer i praksis. Væksthuset
indeholder også en vidensbank med konkrete værk-
tøjer.
Kommunalreformen har tilført kommunerne mange
nye opgaver – ikke mindst på vej-, natur-, miljø- og
planområdet. Implementeringen af de nye opgaver og
fusionen kommuner imellem var store udfordringer.
Men udfordringen stopper ikke her! I de kommende
år vil der være fokus på kommunernes evne til at føl-
ge med udviklingen og honorere de nye krav, som bli-
ver stillet fra blandt andre borgere og medarbejdere.
Der vil blive foretaget evalueringer af, om ændringerne
som følge af kommunalreformen har været en suc-
ces: Har kommunerne været i stand til ikke alene at
løfte de nye opgaver, men også udvikle opgaveløsnin-
gen?
Der skal overalt i den kommunale organisation være
et fortsat fokus på både organisatorisk og faglig kvali-
tetsudvikling. Kvalitetsudviklingen sker ikke af sig selv.
Det er nødvendigt, at lederne står i spidsen for udvik-
lingen. Ikke ved uden omtanke at trykke speederen i
bund; men ved at reflektere over organisationen og
lederens egen rolle i den forbindelse: I hvilken retning
skal organisationen udvikle sig? Hvordan sikrer vi den
bedste opgaveløsning til gavn for borgerne – også i
årene frem? Hvordan udvikler og vedligeholder vi et
højt fagligt niveau og sikrer en attraktiv arbejdsplads,
som er i stand til at rekruttere kvalificerede medarbej-
dere? Og hvilke krav stiller alle disse udfordringer til
mig som leder?
Kommunalreformen var ukendt territorium og turbu-
lens. Men rejsen mod det ukendte og den turbulente
tid er langt fra slut med kommunalreformens imple-
mentering. Som ledere skal vi fortsat have modet til at
turde begive os ud af nye veje. Vi skal lægge kursen
for vores organisationers udvikling. Vi skal stå i spidsen
for målrettet kompetenceudvikling og rekruttering af
personale i overensstemmelse med den overordnede
kurs, vi sætter for organisationen. Vi skal have fokus på
kommunikation og dialog med medarbejderne.
Jeg håber, mange andre ledere, ligesom jeg, vil have
nytte af at bruge Væksthusets redskaber til inspiration,
innovation og eftertanke.
Læs mere om ”Væksthus for Ledelse” på
www.vaeksthusforledelse.dk.
POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE APRIL 2007 • NR. 4
TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N
Planstrategiensom Ledelses-værktøj
At anlæggemed respektfor naturen!
Østrig:Verdensmester ilavernergibyggeri
GIS:Ingeniører påvaneafvænning
Miljø og natur:
2007 – kommunernes fjumreår
Spildevandsrensning i det åbn e land hjælper!
Klima – energibesparelser:
Danmark halter bagud!
UDGIVER:
KOMUNALTEKNISK CHEFFORENINGVejlsøvej 51,8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13Også medlemsblad for Kommunalepark- og naturforvaltere samtKommunal Vejteknisk Forening
Redaktion:Cand. techn. soc.Michael Nørgaard Andersen (ansv.)Boserupvej 121, 4000 Roskilde.Tlf. 46 36 76 73Telefax 46 36 76 07E-mail: [email protected]
Annoncer:Henning NørsgaardBresemanns Allé 53, 4900 Nakskov.Tlf. 54 95 08 22Telefax 54 95 08 21E-mail: [email protected]
Abonnement:Kommunalteknisk ChefforeningVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13.Telefax 89 21 21 14.E-mail: [email protected]
Hjemmeside:http://www.stadhavn.dk
Sats:Grafikom A/SC. E. Christiansens Vej 1, 4930 MariboTlf. 54 76 00 41.Telefax 54 76 00 55.E-mail: [email protected]
Tryk:KLS Grafisk Hus A/S
Abonnementspris:Kr. 580,00 + moms om åretfor 11 numre
Løssalg:Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse
Oplag:Kontrolleret af
Kontrolleret oplag: 3.143 ekspl.I perioden 1. juli 2005 - 30. juni 2006!
Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling
ISSN 1902-2654
Leder
Behov for net-værk om ledelse!
Forsidefoto: Colourbox
WWW.NCC.DK/ROADS
Hvis der er en ting vi er gode til, er det at lytte. Vi gør meget for at forstå opgavens omfang og økonomi fra starten og er derfor i stand til at udføre den på bedste vis. Det handler jo ikke bare om at lægge asfalt, men om at gøre det på den rigtige måde. Og jo, vi lægger også støjsvag asfalt.
Kan du gætte hvem vi er?
VI LÆGGER ASFALT MED ØRET
6 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Indhold
Miljø og planlægning
16 | 2007 – kommunernes fjumreårKommunerne har siden nytårsaften haft ansvaret for en række helt nye opgaver på natur- og miljøområdet. Hvad er status for arbejdet.
20 | Planstrategien som ledelsesværktøjHvordan kan planstrategien bruges, og hvordan kan både borgere, politikere, ledelse og medarbejdere indgå i processen omkring planen.
24 | Ny lokalplanvejledningLokalplaner skal være både juridisk og miljømæssigt bære-dygtige. En ny vejledning skal støtte arbejdet.
26 | Kommunal naturplejestrategiNaturpleje, der bygger på et fagligt grundlag, er gevinst for både naturen, kommunen og den, der udfører naturplejen.
28 | Husdyrloven – den nye ”dark horse”Prrrr! Den nye husdyrlov rider i disse dage gennem de nye kommuners budgetter som en rigtig ”dark horse”.
30 | Forurening med tjærestofferRygeforbud, forbud mod afbrænding af halm, grænsevær-dier i miljø og arbejdsmiljø, partikelfiltre, bedre brændeovne.
34 | Fjernelse af jordforureningPriskatalog om de teknisk-økonomiske forhold ved meka-nisk fjernelse af jordforurening ved og under huse.
38 | Jordforurening gav nyt lys Sivning af dieselolie fra påkørt stander på materielgård i Århus krævede hurtigt indgreb for at undgå, at forurenin-gen spredtes til naboerne.
Miljø og klima
40 | Lavenergibyggeri stormer frem i ØstrigI Østrig er man i fuld gang med at bygge lavenergihuse og har verdensrekord i forhold til indbyggertallet!
43 I Danmark halter bagud!DTU-rapport viser, at 82 procent af energiforbruget til opvarmning kan spares!
44 | Energitjenester giver lavere energiudgifter Energitjenester kan bidrage til at udnytte et stor potentiale for energibesparelser i offentlige bygninger!
47 | Klima: et ton mindre!Viljen til at spare på strømmen er i top - men hjælper det på CO2 udslippet?
Spildevand
48 | Rensning i det åbne land hjælper!Spildevandsrensning i det åbne land er dyrt, men hjælper på tilstanden i vandløb og søer.
54 | Partnering håndterer konflikter!Them Kommune udførte i 2006 et spildevandsprojekt. Projektet blev gennemført i partnering og havde fokus på samarbejdsprocessen og medarbejderne fra start.
Diverse
58 | Parkforvaltning på New Zealandsk Den anden artikel om parkforvaltning på New Zealand.
62 | GIS: Ingeniører på vaneafvænning Den danske ingeniør- og landinspektørbranche er alt for langsom til at sige farvel til gammelkendte værktøjer!
64 | At anlægge med respekt for naturenVed at indarbejde hensyn til natur og miljø tidligt i planlæg-ningsfasen kan private og offentlige bygherrer fremme pro-jektforløbet og løsningen i anlægsprojekter.
67 | Ressourceeffektivitet sikrer klima og miljøRessourceeffektivitet er nøgleordet for at imødegå kli-maændringer og sikre miljøet.
70 | Konference - Vejforum 2007Ny epoke i vejhistorien - nu er der kun to offentlige aktører i vejsektoren i stedet for tre. Gør klar til Vejforum 2007.
72 | Klæd din kommune på til partnering Ny vejledning om partnering på vejområdet viser kommu-ner, hvordan samarbejdsformen kan indpasses i et udbud.
74 I Den tekniske chef 2007!
77 I KTC Nyt
6724
www.cowi.dk
COWI er gået sammen med Sven Allan Jensen as
• Regional• Regional udvikling,udvikling, kommunkommuneeplanlægningplanlægning ogogbyudviklingbyudvikling erer ii fokus.fokus. COWICOWI ønskerønsker atat værevære enenaktivaktiv medspillermedspiller ogog deltagerdeltager ii dennedenne udvikling.udvikling.
• COWI• COWI erer derforderfor gåetgået sammensammen medmed etet afaf DanmarksDanmarksstørstestørste ogog mestmest velrenommeredevelrenommerede byplanfirmaer:byplanfirmaer:SvenSven AllanAllan JensenJensen as.as. (SvAJ).(SvAJ).
• Det• Det erer afgørendeafgørende forfor COWICOWI atat bevarebevare SvAJ’sSvAJ’sfagligefaglige profilprofil ogog styrkestyrke denden medmed COWI’sCOWI’s mangemangekompetencerkompetencer bl.a.bl.a. indenfor,indenfor, trafik,trafik, miljø,miljø, økonomi,økonomi,ogog management.management.
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 7
8 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Deadline
Pesticidforbrug på offentligearealer skal ned Miljøministeriet, KL og Danske Regioner har netop indgået en
ny aftale, der skal fortsætte den positive udvikling i pesticidfor-
bruget på offentlige arealer.
Siden 1998, hvor den første aftale blev indgået, er forbruget af
pesticider på offentlige arealer faldet med over 80 %. Men det
skal endnu længere ned.
"Takket være vores fælles aftale fra 1998 har vi fået nedsat
pesticidforbruget på de offentlige arealer markant. Derfor har
vi netop indgået en ny aftale med KL og Danske Regioner, så
vi kan få pesticidforbruget endnu længere ned. Det er vigtigt,
at det offentlige går foran og viser f.eks. landbruget, at det er
muligt at kontrollere forbruget af pesticider. Det her handler
om at sikre danskernes adgang til fortsat rent grundvand og
undgå pesticider i nærmiljøet", siger miljøminister Connie
Hedegaard (K).
I 1998 indgik miljø- og energiministeren, KL, Amtsrådsforenin-
gen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune en
frivillig aftale om udfasning af pesticider på offentlige arealer.
Helt nye tal viser, at aftalen har været en stor succes. I 2006
var forbruget nede på ca. 5 tons aktivt stof på de offentlige
arealer mod ca. 29 tons aktivt stof i 1998.
Den nye aftale mellem Miljøministeriet, KL og Danske Regio-
ner fokuserer på en fortsat ud-fasning på de områder, hvor der
stadig er et stort pesticidforbrug. For at støtte aftalen opretter
Miljøstyrelsen en konsulentordning, der skal rådgive kommu-
ner, regioner og statslige in-stitutioner til at få pesticidforbru-
get helt i bund.
"Vi er i KL meget tilfredse med det stærkt faldende forbrug af
pesticider på de offentlige arealer. Forbruget i kommunerne er
i dag kun en tiendedel af forbruget i 1995, hvor den første
opgørelse blev lavet. Med pesticidaftalen er vi med til at fast-
holde fokus på udfasningen af pesticider til glæde og gavn for
grundvand, natur og arbejdsmiljø", siger formand for KL, Erik
Fabrin (V).
Samlet set udgør det offentliges forbrug af pesticider en meget
lille del - under en promille - af det samlede pesticidforbrug i
landbruget.
Læs om undersøgelse af pesticidforbruget i 2006 og se den
nye aftale mellem Miljøministeriet, KL og Danske Regioner på:
www.mst.dk/Bekaempelsesmidler/
Kom på GRATIS seminar om software til byggebranchen
Oplev hvordan du kan øge effektiviteten og tilmed spare penge ved brug af de rigtige IT-værktøjer.
Kommunal bæredygtig udvikling!
KL's formand Erik Fabrin og Miljøminister Connie Hedegaard peger
i et fælles brev til alle kommuner på betydningen af, at der også
fremover tages gode kommunale bæredygtighedsinitiativer.
Kommunerne skal i 2007 udarbejde en ny strategi for lokal Agen-
da 21. Dette arbejde er et godt og vigtigt redskab til at fremme
lokal bæredygtig udvikling.
I brevet skriver KL's formand og Miljøministeren blandt andet:
"Vi har brug for internationale aftaler og for en national lovgivning,
der sætter rammer og mål. Det er den store miljøpolitik. Men det
er den lille miljøpolitik – hvad den enkelte virksomhed, den enkel-
te myndighed og institution og den enkelte borger rent faktisk gør,
som i sidste ende bestemmer, hvor langt vi kommer".
I bilaget (kan findes på www.kl.dk) til brevet findes inspiration til
det kommende arbejde med lokal Agenda 21-strategier.
Kilde: www.kl.dk
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9
Kommuner vilde med Lean!
Lean er de nye storkommuners svar på de stigende krav til bedre
service uden flere hænder. Kommunerne har høje forventninger
til milliardbesparelser, øget effektivitet og bedre kvalitet som følge
af Lean. Det viser den hidtil mest omfattende undersøgelse om
Lean i den offentlige sektor foretaget af Rambøll Management.
Mens staten er gået forrest med Lean og allerede har opnået
gevinster og øget effektivisering, så er det nu kommunerne, der
for alvor ser potentialet i at implementere Lean. 71 kommuner er
gået i gang med Lean eller overvejer at gå i gang, viser Rambøll
Managements nye undersøgelse, der baserer sig på interview
med 118 topledere i kommuner, regioner, ministerier og styrelser.
Undersøgelsen viser, at Lean kan blive et vigtigt redskab, der kan
hjælpe kommunerne til at leve op til de stigende krav, som struk-
turreformen og den kommende kvalitetsreform lægger op til.
"De offentlige organisationer ser Lean som en tilgang til at realise-
re nogle af strukturreformens krav om både øget kvalitet og bedre
service i den offentlige sektor og som en måde at udvikle og
effektivisere organisationer på," siger Sanne Nørgaard, Business
Manager i Rambøll Management.
Kommunaldirektørerne har høje forventninger til Lean, viser
undersøgelsen. Blandt de kommunaldirektører, der overvejer at
igangsætte Lean, forventer 24 pct., at der kan hentes en effektivi-
seringsgevinst på mellem 10-30 pct. 22 pct. af kommunaldirek-
tørerne mener, at de kan reducere omkostninger på mellem 10-
30 pct. Overføres de 10 pct. i effektiviseringsgevinst til kommuner-
nes driftsudgifter inden for fællesudgifter og administration (den
såkaldte konto 6) vil effektiviseringsgevinsten udgøre ca. 2 mia.
kroner.
Undersøgelsen peger på en klar tendens til, at medarbejdertil-
fredsheden som følge af Lean hænger sammen med fokus på for-
andringsledelse. Blandt dem, der i høj grad har opnået mere til-
fredse medarbejdere, har 55 pct. i høj grad også fokuseret på for-
andringsledelse.
Kilde: Rambøll Management
10 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Deadline
Borgmestre vil afprøve bompenge 16 borgmestre fra hovedstadsområdet beder nu om lov til at undersøge effekterne af trængselsafgifter. Indtægterne skal bruges til forbedrin-
ger af infrastrukturen omkring København. Det skriver Danske Kommuner.
Fra 2010 skal bilister betale bompenge for at køre ind i København. Det er drømmen hos 16 borgmestre fra hovedstadsområdet, der nu
i fællesskab presser på for at få lov til at afprøve ordningen med trængselsafgifter.
Borgmestrene støtter sig til konklusioner fra de økonomiske vismænd, Teknologirådet og Institut for Miljøvurdering, der hver især har støt-
tet idéen om bompenge.
Beregninger har vist, at bilister og lastbilchauffører i forvejen spilder 30 millioner timer på vejene omkring København på grund af bilkøer.
Det tal vil bare stige i takt med trafikken.
”Vi er inde i en udvikling med stigende trængsel - til stor frustration for rigtigt mange mennesker. Vi bruger nu 100.000 timer om dagen
på at sidde i kø. Det er på høje tid, at vi finder løsninger, der kan få os hurtigere frem i trafikken,” konstaterer borgmester Ove E. Dalsgaard
(S) fra Ballerup Kommune.
Hans kollega og partifælle fra Albertslund Finn
Aaberg forklarer, at bompengene skal bruges til
investeringer i den kollektive trafik og forbedringer
af hovedstadsområdets infrastruktur.
”Afgiften skal altså ikke blot være en ekstra
afgift, der forsvinder ned i de offentlige kasser,
men gå direkte til de mennesker, der nu bruger
tiden på at sidde i kø på hovedstadsområdets vej-
net,” fastslår han.
Foruden Albertslund og Ballerup deltager bor-
gmestrene fra Brøndby, Dragør, Gladsaxe, Glostrup,
Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, København,
Køge, Lyngby-Taarbæk, Roskilde, Rødovre og Tårn-
by i den fælles appel.
www.kl.dk
Affaldsrammedirektivet – 1. behandlingMandag den 23. april 2007 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København
Konferencen tager pulsen på processen omkringrevisionen af affaldsrammedirektivet, nu godt etår efter fremlæggelsen af forslaget og umiddel-bart efter den første behandling i Parlamentet.
Ny slambekendtgørelse ogvejledningOnsdag den 6. juni 2007 kl. 09.00-16.00 påHotel H.C. Andersen, Odense
Konferencen, der gennemføres i et fagligt samar-bejde med DANVA, fremlægger udkastet til dennye slambekendtgørelse og den tilhørende nyevejledning, ligesom de nyeste initiativer på EU-niveau samt effekten af de danske affaldsafgifterpå slamhåndteringen diskuteres.
UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk
DAKOFA-konferencer i april og juni:
Deltagerpriser (excl. moms) DAKOFA-medlemmer…………………………………….. 2.150,-Ikke-medlemmer…………………………………………… 3.650,-Til/frameldingsfrister 16. april 2007 & 30. maj 2007
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 11
Myndighedssmøl koster 400 millioner kronerEn række bestående lossepladser skal lukke inden 16. juli 2009, som
følge af nye indretnings- og miljøkrav fra EU. Fristen har været kendt
meget længe. Men de myndigheder, der skal afgøre, hvilke losseplad-
ser der kan honorere de nye krav, og hvilke der skal lukke, har endnu
ikke gjort sit arbejde færdigt.
”Hvis vi i god tid havde vidst, hvilke lossepladser der skulle lukke, og
hvilke der kunne fortsætte, havde vi ved fornuftig planlægning haft
mulighed for at fylde de pladser op, der skal lukke. Når man ikke kan
udnytte kapaciteten fuldt ud, får man et tab”, siger Vagn Larsen, for-
mand for RenoSam, der er foreningen af fælleskommunale affaldssel-
skaber.
RenoSam kan i en ny rapport dokumentere at betydelige sam-
funds- og anlægsinvesteringer på mere end 400 millioner kr. risikerer
at gå tabt – en regning som i sidste ende kun kan føres tilbage på bor-
gerne og virksomhederne.
Myndighedernes grundlag for at træffe beslutning var på plads alle-
rede i 2002, og det var bestemt, at beslutningerne skulle være truffet
senest i 2004.
RenoSam har ved flere lejligheder, overfor miljøministeren og
amterne, udtrykt bekymring for de manglende godkendelser af over-
gangsplanerne.
I Regeringens udspil ”Den nye affaldssektor” ønskes en mere effek-
tiv deponeringssektor, hvor der peges på et tilgængeligt effektiviserings-
potentiale på 55-75 millioner kr årligt.
”Det virker helt absurd, at regeringen presser kommunerne til at
løbe efter femørerne, når de selv har siddet inde med nøglen til at sik-
re langt større samfundsmæssige gevinster”, siger Vagn Larsen.
I dag er der samlet ca. 140 deponeringsanlæg (losse-, fyldpladser
og specialdepoter) i Danmark, og den nyeste opgørelse fra RenoSam
peger på, at mindst 50 % lukker. En status fra Amtsrådsforeningen pr.
1. juli 2006 viste, at ca. 110 anlæg fortsat manglede en afklaring af
overgangsplanen. Hvor mange overgangsplaner, der nåede at blive
godkendt, inden amterne lukkede den 31. december 2006, og opga-
ven overførtes til regionerne, har ingen endnu overblikket over.
Kilde: www.renosam.dk
Rejsehold ser på vand og natur
Den 29. marts 2007 gik startskuddet til en række møder
rundt i landet, hvor KL vil samle nabokommunerne i samme
opland til et fællesmøde om vand og natur.
Baggrunden er, at kommunerne står på tærsklen til en
vigtig planproces på vand- og naturområdet.
Til møderne inviterer KL chefer og ledere indenfor vand-,
natur- og planområdet. De vil dreje sig om det forestående
arbejde på vand-, natur- og planområdet, der i 2007 starter
med en idéfase som optakt til, at staten i løbet af 2008 og
2009 laver vand- og naturplaner.
KL vil præsentere rammen for arbejdet og pege på en
række udfordringer, som kommunerne står overfor. Der vil
også være konkrete bud fra KL på, hvordan udfordringerne
kan imødegås, og på hvordan arbejdet kan gribes an.
På mødet bringer KL kommunerne i oplandet sammen,
og det giver mulighed for at afklare, om der er grundlag for
at samarbejde, og hvad det i givet fald skal handle om.
Møderækken og de tilhørende oplandskommuner kan
ses på www.kl.dk
Kilde: www.kl.dk
Københavns vil gå forrest medrenere transport
Københavns Kommune er på vej
med en plan for, hvordan miljøven-
ligt brændstof som hydrogen og
biobrændstof kan introduceres i
København.
For at mindske luftforureningen
og fremme uafhængigheden af
fossilt brændstof ønsker Køben-
havns Kommune nu at gå forrest,
når det gælder anvendelse af mil-
jøvenlige, alternative drivmidler til
transport. Derfor undersøger Mil-
jøkontrollen hos Københavns Kom-
mune mulighederne for at anven-
de brint som brændstof og 2.
generations biobrændsel i kommu-
nens og byens køretøjer.
Udover kommunens egne køre-
tøjer vil eksterne interessenters
mulighed for brug af miljøvenlige
brændstoffer også blive undersøgt.
Forprojektet gennemføres af Gront-
mij | Carl Bro og H2 Logic, der nu
gerne vil i dialog med virksomhe-
der og organisationer i København
for at fortælle om projektet og
mulighederne for at deltage. Kon-
sulent hos Grontmij | Carl Bro
Thomas Engell forklarer:
”Ud over at udvikle forslag til
projekthandlingsplan for, hvordan
miljøvenligt brændstof kan introdu-
ceres i København, gælder det om
at få skabt et netværk af motivere-
de aktører, der kan være med til at
bane vejen for København som
foregangsby inden for bæredygtige
brændstoffer til transport”.
Undersøgelsen omfatter en
analyse af infrastruktur i forhold til
produktion, distribution og tanksta-
tioner for brint og biobrændstoffer
samt analyse af egnede køretøjer.
12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Deadline
Køge evaluerer håndtering afvandforureningForureningssagen i den nordlige del af Køge nærmer sig sin
afslutning, nu hvor kun ca. 20 husstande og nogle få virk-
somheder fortsat er omfattet af et kogepåbud. Derfor er
tiden kommet, hvor hele forløbet skal evalueres.
I Køge Kommune ligger det os meget på sinde, at vi grun-
digt får evalueret Køge Kommunes håndtering af hele for-
løbet. Og ikke mindst er det vigtigt, at vi hører de berørte
borgeres oplevelser og vurdering af forløbet. Derfor har vi
bedt evalueringsinstituttet, CASA, om at gennemføre en eva-
luering af forløbet, fortæller Køge Kommunes borgmester
Marie Stærke (A):
Det er enormt vigtigt, at alle instanser, der har deltaget, kig-
ger bagud og på en kritisk måde får vurderet indsatsen. Det
er den eneste måde, vi kan blive kloge på, hvad vi gjorde
godt, og hvad vi kunne have gjort anderledes eller bedre. En
evaluering er også vigtig, for at andre kommuner og myndig-
heder kan drage nytte af vores viden og erfaring, erklærer
Marie Stærke.
Køge Kommune bad i januar KL om at gennemføre en nær-
mere undersøgelse af hændelserne på Køge-egnens rense-
anlæg for at afklare, om der var sket en sammenkobling af
rentvandssystemet med det tekniske vandsystem, sådan
som det er blevet konkluderet af Rambøll A/S.
KL-rapport kan læses på www.koegekom.dk
Kilde: Køge Kommune
www.godtskolebyggeri.dkDer bliver investeret milliarder af kroner i at bygge og renovere
skoler i disse år - men mange af dem har indbyggede fejl, som
går ud over indeklima og arbejdsmiljø. En ny hjemmeside skal
hjælpe med at styrke kvaliteten af skolebyggeriet
Et rundspørge til 13 tilfældigt udvalgte kommuner, som
Arbejdsmiljøsekretariatet har gennemført i januar i år, har vist, at
de alle uden undtagelse planlægger renovering og nybyggeri af
folkeskoler for to- eller trecifrede millionbeløb.
Det samme billede tegner sig for gymnasier, CVU’er. tekniske
skoler, efterskoler og friskoler: Hundredvis af selvejende skoler
er allerede enten midt i byggerier eller planlægger at gå i gang.
Samlet vil der blive bygget for mange milliarder i undervisnings-
sektoren i de kommende år.
Det er baggrunden for, at en ny hjemmeside www.godtskole-
byggeri.dk, der er udviklet af Branchearbejdsmiljørådet Under-
visning & Forskning, BAR U&F. Rådet har deltagelse af både KL,
Undervisningsministeriet og de faglige organisationer på områ-
det, og netop skolebyggeri er et af de centrale indsatsområder.
Hjemmesiden rummer viden, inspiration og eksempler på man-
ge forskellige typer af godt skolebyggeri. Siden retter sig først og
fremmest mod ansatte, ledere og sikkerhedsorganisation på
skoler, som står over for at skulle bygge eller renovere. Men
den er også nyttig for arkitekter, ingeniører og bygherrer i kom-
muner og bestyrelser.
Landbruget, KL, DN, SF og R frygter, at kli-
matopmødet i København i 2009 vil tage
Miljøministeriets opmærksomhed og service
fra andre områder. DI er rolig. Det skriver
altinget.dk
Danmarks ja til at huse klimatopmødet i
2009 har vakt stor glæde og ros til regerin-
gen fra en lang række af organisationer,der
mener, at regeringen har gjort det helt rigti-
ge, og at det vil gavne Danmark. Men alle
undtagen DI nærer dog også en frygt for, at
Miljøministeriets andre opgaver vil blive ned-
prioriteret. En frygt, de har fået bekræftet
med miljøministerens departementschefs
melding om, at ministeriet må hente res-
sourcer fra andre dele af Miljøministeriet i
form af medarbejdere.
Danmarks Naturfredningsforening har sam-
me frygt midt i glæden over topmødet.
"Denne store og gode opgave må ikke bety-
de, at andre vigtige opgaver bliver nedpriori-
teret. For eksempel er der 2010-målene om
at stoppe arts-tilbagegangen og Vandram-
medirektivet, som vil kræve et stort arbejde
fra ministeriets side. Vi vil derfor nøje holde
øje med, at regeringen ikke slækker på de
andre områder ud over klima," siger DN's
præsident Ella Maria Bisschop-Larsen. Hun
anser det derfor for særdeles vigtigt, at rege-
ringen tilfører Miljøministeriet flere midler.
Frygt for nedprioritering af miljøet
Teknisk forvaltning og forsyningen skal bruge de IT-systemer, der bedst understøtter opgaver og forretning.
Et fagsystem er målrettet de præcise be-hov, der er i teknisk forvaltning og forsy-ningen. Derfor kan de effektivt løse speci-fi kke, decentrale opgaver.
Det fantastiske er, at det ikke på-virker den måde, som man arbej-der på centralt i kommunen.
Elbek & Vejrup A/S sørger for fuld inte-gration af ressourcestyringssystemer til centrale systemer. Vi har mere end 10 års erfaring, hvilket betyder, at vi kan integrere til alle centrale systemer.
Alle data skal skabes ét sted og genbruges. Vi garanterer, at det fungerer.
Charlotte Hylleberg MortensenMarkedschef på kundeområdet: Teknik, miljø og forsyning
FILOSOFI: Vores løsninger er ikke kun IT. Det er løsninger, der fokuserer på de mennesker, der bruger dem og de opgaver, vores kunder har. Tjek vores referencer.
Fagsystemer og centrale systemer kan integreres
INTEGRATION MELLEM FORSKELLIGE IT-SYSTEMER / E
lbek
& Vejrup
A/S
|
Olof
Pa
lmes
All
é 2
5
| D
K-8
20
0 Århus
N
| te
lefon
+4
5 7
02
0 2
08
6
| fa
x +
45
70
20
20
87
|
ww
w.e
lbek-vejrup.dk
Vi v
il u
dvi
kle
ko
mm
un
ale
fo
rva
ltn
ing
er t
il a
t væ
re f
orr
etn
ing
sori
ente
red
e vi
rkso
mh
eder
”Elbek & Vejrup A/S kender hverdagen i forsyningen og teknisk forvaltning”.
14 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Deadline
Flytter tættere på sine medarbejdereHensynet til medarbejdernes transporttid vejede tungest ved valg af
nyt domicil for handels- og ingeniørfirmaet Cobalch, som derfor flyt-
ter nordpå til Kvistgård.
Fredag 20. april flytter handels- og ingeniørfirmaet Cobalch ApS
fra Birkerød til nyindrettede lokaler på Kvistgård, hvor virksomheden
får samlet sine kontorer og lagerfaciliteter.
I valget af nye lokaler vægtede hensynet til medarbejderne
højest:
”Tre ud af fire medarbejdere vil få kortere til arbejde, og det blev
den afgørende faktor for vores nye placering,” forklarer Gunnar Dahl-
gaard fra Cobalch.
”Cobalch leverer over hele landet, faktisk i hele Norden og dele
af Europa. Så længe vi kan køre en lastbil hen til vores lager – og
det kan vi - spiller vores adresse ikke den store rolle for vores kunder
og forhandlere,” vurderer Gunnar Dahlgaard.
Restpartier – SE HERFLID som er en forening der repræsente-rer ca. 125 lystbådehavne i Danmark haren hjemmeside http://www.flidhavne/som henvender sig til medlemmerne.
På denne side ønskes oprettet et punktsom hedder ”HER og NU-tilbud”.
Her vil havne, entreprenører, bygmestreog andre som har noget materiale som erblevet til overs fra havneprojekter kunnefå gratis spalteplads. Produkterne somder tænkes på kan være spunsjern, pæle,fliser, y-bomme, sten, afmærkningsmate-riale eller andet der er relevant for hav-nene.
Betingelsen for at komme på hjemmesi-den er, at der er tale gode brugbarematerialer, at prisen er attraktiv og dereventuelt er billedmateriale og beskrivel-se. Har du noget som kan have interessefor havnene, skal du henvende dig til:
Havnefoged Birger Isaksen,Sæby Havn Telefon 9846 1059 E-mail: [email protected]
Ny viden til en grønnere by Nu er det muligt at finde værdifulde informationer om byens træer på
internettet. Skov & Landskab ved Københavns Universitet har netop
offentliggjort en hjemmeside om Bytræarboretet.
Bytræer er et værdifuldt naturelement i de danske byer. I de seneste
årtier er der blevet plantet mange bytræer i forbindelse med byudvidelser
og byomdannelser. Ofte er presset på træerne meget stort og der har hid-
til ikke været meget viden at finde om pasning og pleje af byens træer.
For at fremme og kvalificere anvendelse af træer til byformål og til alle
andre steder, hvor træer plantes, blev Bytræarboretet oprettet i 2001.
Bytræarboretet er den eneste kendte træsamling, hvor man systematisk
udfører beskæringer og dokumenterer træernes reaktion herpå. Nu er
træerne i arboretet vokset så meget at lægmand og fagfolk kan få glæde
af erfaringerne fra arbejdet med træerne.
På den nyåbnede hjemmeside www.bytraearboretet.dk kan der hentes
information og dokumenteret viden om etablering og drift af ca. 80 træar-
ter. Oplysningerne kan bruges, når der skal træffes valg om plantning af
bytræer og til undervisning i kendskab til bytræer og deres pleje.
- I modsætning til andre arboreter viser Bytræarboretet de træer, som
man kan gå ud og købe i handlen. Selve arboretet og hjemmesiden er
som et udstillingsvindue, hvor landskabsarkitekten, landmanden eller f.eks.
private træejere kan hente en masse viden og træffe beslutning om plant-
ning og beskæring, fortæller seniorrådgiver Palle Kristoffersen fra Skov &
Landskab.
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 15
Harmonisering af ydelser og services er en integreret del af vores løsninger.
Elbek & Vejrup A/S | telefon+45 7020 2086 | www.elbek-vejrup.dk
Medarbejderne skal udvikle sig i jobbetDell, SAS Institute og DJØF bruger coaching og mentoring med stor effekt,
og tendensen er, at det opfattes som bedre udvikling af medarbejderne.
”Det er det mest effektive på bundlinien”, siger Marianne Dyrman fra Dell.
Og Lise Krogh Løvschal fra SAS Institute supplerer: ”Coaching og mento-
ring støtter vores virksomheds vækststrategi.”
Den nye forening for coaching og mentoring i Danmark, EMCC, er star-
tet med meget stor succes og opbakning fra alle sider af dansk erhvervsliv
og fra forskerverdenen.
”Det har vist sig, at vi har dækket et meget stort behov i branchen med
denne forening”, siger Kirsten M. Poulsen, direktør i KMP & Partners, én af
initiativtagerne til foreningen. ”Det har strømmet ind med indmeldelser og
tilbud om samarbejde fra mange forskellige steder. Vi har også virkelig
fået en masse kapaciteter ind i vores nye bestyrelse, så vi starter som en
meget slagkraftig spiller i debatten.”
EMCC Danmark blev stiftet tirsdag den 6. marts ved en generalforsam-
ling på CBS. Yderligere oplysninger: www.emccouncil.org
Ny bog: Hvad er god ledelse?I en tid hvor interessen for ledelse breder sig længere ud og længere
ned i stort set alle organisationer, sætter Steen Hildebrandt og Søren
Brandi ledelse under luppen i deres nye bog Ledelse. På 104 sider
giver forfatterne et komprimeret og inspirerende bud på de perspek-
tiver og ledelsesformer, som er relevante og vigtige at kende til for
enhver, der beskæftiger sig med eller interesserer sig for ledelse.
”Vi tror på ledelse som en af vor tids største katalysatorer for udfol-
delse og nyttiggørelse af menneskeligt potentiale. På den måde er
ledelse for vidensamfundet, hvad motoren var for industrisamfundet.
Skal Danmark klare sig godt i fremtidens globaliserede verden, skal
der satses på ledelse.” ”Bogen henvender sig til alle, der er berørt af
og arbejder med ledelse, eller som på anden vis har interesse i ledel-
se. Det er mere en inspirationsbog end en håndbog om ledelse. Vi
viser sammenhænge, konsekvenser og ikke mindst muligheder, hold-
ninger og anbefalinger. Vi håber, at vi på denne måde bidrager til
bevidstgørelse om, hvad god ledelse er for dig, din kollega, din med-
arbejder og din leder.”
Politikerne skal stoppe klima-forandringerne Det er først og fremmest regeringen, der bør drage omsorg for,
at der bliver gjort noget ved klimaproblemerne - dernæst er
det den enkelte borgers ansvar. Det fremgår af en ny under-
søgelse, som er foretaget af Ziirsen Research for Danmarks
Naturfredningsforening.
Undersøgelsen – som afdækker tendensen i forbindelse
med en række klimaspørgsmål – viser samtidig, at halvdelen af
de adspurgte overvejer at stemme på et andet parti ved næste
folketingsvalg, hvis det pågældende parti arbejder mere for at
begrænse klimaændringerne.
Ønsket om, at politikerne skal tage initiativer, bliver sat i reli-
ef af, at godt 2/3 af de adspurgte siger, at de ingen planer har
om at spare mere på deres eget energiforbrug for at mindske
CO2-udslippet. Til gengæld ser over halvdelen af de adspurgte i
undersøgelsen positivt på højere energiafgifter som middel til
at spare mere på energien.
Undersøgelsen er gennemført i dagene op til Miljøministe-
rens stort anlagte kampagne ”1 ton mindre”, som begynder i
morgen torsdag, og som skal få borgerne til at spare på deres
eget energiforbrug.
Kilde www.dn.dk
Kommunerne har sidennytårsaften haft ansvaretfor en række helt nye opga-ver på natur- og miljøområ-det. Har tømmermændeneher godt tre måneder sene-re fortaget sig, og er kom-munerne i fulde omdrejnin-ger med nye initiativer fornaturområder, miljøopga-ver og landskab? "Teknik &Miljø" tager pulsen.
/ Af journalist Poul Henrik Harritz, Naturbureauet.
Næppe havde landets borgmestre
slået øjnene op nytårsmorgen før
der lå en hilsen fra miljøministeren
i brevkassen.
Connie Hedegaard gjorde
kærligt, men drillende, opmærk-
som på, at hver kommune har sin
særegne natur eller sin specielle
plante, fugl eller fisk - som vi har
forpligtet os til at gøre alt for at
bevare. Og mandag den 1. januar
betød, at landets 98 borgmestre
blev en del af "vi".
Er kommunerne gearet til opga-
ven? På Langeland sidder borgme-
ster Knud Gether med nytårshilse-
nen i hånden. Han skal tage sig
kærligt af en orkide, den tyndakse-
de gøgeurt, der vokser på øen. Den
lokale avis ringede ham op:
- Jeg har aldrig hørt om den,
lyder det med stort grin i telefonen
fra Knud Gether. Men jeg vil love ,
at jeg nu vil gå på jagt efter den
tyndaksede gøgeurt med det
største forstørrelsesglas jeg kan
opdrive.
- Om jeg skal søge nord eller
syd på har jeg ingen fornemmelse
af, så måske skal jeg ringe til mini-
steren eller til Skov- og Naturstyrel-
sen for at få lidt hjælp, tilføjer han.
I den noget større Svendborg
Kommune lever den eneste art af
syvsovere der findes i Danmark.
Hasselmusen trives i skovene nord
for byen, hvor en faunapassage
over den nye motorvej har kostet
millioner af kroner, netop for at sik-
re hasselmusen og andre dyrearter
mulighed for at komme frelst - og
ikke kvast over de fire spor.
Borgmester Lars Erik Horne-
mann:
- Det dyr har jo om nogle fået
en opmærksomhed med egen
faunapassage til millioner af kro-
ner. Alligevel tror jeg ikke, at den
skal opgraderes til kommune-
æresdyret. Det er jo et sky lille dyr,
der er mest aktiv om natten. Og
det er vi ikke i Svendborg, siger
Venstre-borgmesteren, der aldrig
selv har oplevet den lille syvsover.
Udtalelserne er ikke af en karak-
ter, der signalerer, at her er en af
de mange nye opgaver som kom-
munernes førstemænd virkeligt
tager alvorligt og vil afsætte de
nødvendige resurser til at løse.
16 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG PLANLÆGNING
2007 - kommunernesfjumreår
Gøgeurt - nu under kommunal beskyttelse.
Ikke desto mindre er det fremover
kommunerne der har ansvaret for
de ofte små naturområder, som de
overdrev, hvor for eksempel den
tyndaksede gøgeurt vokser, eller
den helt særlige kratskov som er
en betingelse for hasselmusens
overlevelse.
Vred minister!11 uger inde i 2007 var det ikke en
drillende og kærlig miljøminister
kommunerne skulle opleve.
Den 14. marts greb mor nemlig
fat i kagerullen og stillede sig på lur
i entreen - klar til at gokke den
første, den bedste, der måtte vise
sig. Hun var godt og vel ophidset -
og det blev de danske kommuner
der fik drøje hug.
"Det er helt igennem i strid
med lovgivningen, hvis kommuner-
ne nu begynder at sagsbehandle
ud fra deres egen fortolkning af
loven" tordnede miljøminister Con-
nie Hedegaard. Vreden skyldes at
hendes årelange arbejde med en
regelforenkling i forbindelse med
godkendelse af de forurenede hus-
dyrbrug i dansk landbrug ikke blev
taget alvorligt i kommunerne, der -
i strid med loven - selv ville kunne
dispensere fra krav til udvaskning af
har nye medarbejdere og virksom-
hedskulturer skulle finde hinanden,
nye IT-systemer har voldt proble-
mer, og mange kommuner har
endnu ikke overblik over hvor store
forpligtelserne er på natur og mil-
jøområdet og hvordan de skal prio-
riteres.
Heller ikke firmaet Eco-Analyse,
der er førende i at sammenligne
kommunale nøgletal kan give et
svar. Direktør Kurt Houlberg, der
leverer nøgletal til otte ud af ti kom-
muner, har i dag kun kommuner-
nes budgetterede udgifter på natur-
og miljøområdet at kigge på. Det
kan ikke bruges til noget væsentligt.
De tidligere årlige afrapporteringer
over kommunale tilsyn af landbrug
og forurenende virksomheder blev
sparet væk for nogle år siden, så
her er heller ingen hjælp at hente.
Danmarks Naturfredningsforening
vil følge kommunerne mere inten-
sivt end foreningen ellers plejer.
Afdelingsleder Michael Leth Jess
siger at foreningen vil gøre det på
samme måde som ved de sikker-
hedstester hvor man sammenligner
forskellige bilmodeller og giver dem
stjerner alt efter sikkerheden.
"Det vil vi også - og så selvføl-
kvælstof i langt flere områder end
loven giver mulighed for.
"De nye regler skal følges, og
kommunerne har nu haft nogle
måneder til at sætte sig ind i
sagerne, så der er ikke nogen und-
skyldning for ikke at komme i
gang", sagde ministeren bestemt.
En arms længde - godtprincipI forbindelse med den politiske
beslutning om et nyt Danmarkskort
med mange, kommunale opgaver
var koret af protester stort og enty-
digt. De grønne organisationer
udtrykte gang på gang utryghed på
naturen og miljøets vegne, når
"armslængdeprincippet", der hidtil
havde været mellem amt og kom-
muner blev afløst af entreprenante
initiativtagere der bestilte tid hos
borgmesteren, kravlede op på
knæet af kommunens førstemand
og overtalte ham til at bygge som-
merhuse i strandkanten.
Frikommuneforsøget tilbage i slut-
ningen af 1980-erne, hvor 64 kom-
muner overtog landzonekompeten-
cen dokumenterede, at kommu-
nerne stort set gav tilladelse til alle
landzoneansøgninger i modsæt-
ning til hvad amterne ville have
gjort. Frikommunerne administrere-
de dengang planlovens landzone-
bestemmelser mere liberalt end
hensigten med loven lagde op til.
Sker det nu overalt i det ganske
land? Siden nytår har kommunerne
jo fået kompetencen ikke blot i 64
men i samtlige kommuner?
Det kan ingen ædruelig person
svare på. Men nogle er bekymrede.
En af dem er Connie Hedegaard.
Hun lyttede til de grønne organisa-
tioners protester og fik gennemført
at alle kommunale VVM-godken-
delser (vurderinger af virkninger på
miljøet) til husdyrbrug i år og
næste år skal forbi de statslige mil-
jøcentre for at sikre en fair og ens-
artet praksis. Det er heller ikke
kommunerne der får lov til at
dispensere for den 300 meter bre-
de strandbeskyttelseslinje, der gen-
nem årtier har sikret et unikt dansk
kystlandskab der netop ikke ligner
højhusbyerne på den tyske ø, Sild.
At passe på vores kyster vurderer
Christiansborg altså - det kan alene
Staten magte.
Ingen ved noget - endnuEfter tre måneder er det ikke muligt
at tage pulsen på kommunernes
natur- og miljøindsats. Siden nytår
TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG PLANLÆGNING 17
gelig fortælle kommunen hvordan
den kan blive endnu bedre på
natur- og miljøområdet". Allerede
til efteråret vil foreningen offentlig-
gøre sine første nøgletal, men Dan-
marks Naturfredningsforening
lægger ikke skjul på, at den regner
med at dette år bedst kan karakteri-
seres som "et kommunalt fjum-
reår".
Ring igen - om tre årMikael Jentsch, formand for Kom-
munalteknisk Forening og teknisk
direktør i Frederikshavn Kommune
erkender blankt, at der ikke for
alvor er taget hul på de nye natur-
og miljøopgaver.
"Det kommer nok i takt med
foråret. Når borgerne kommer ud i
naturen vil der også dukke enkelts-
ager op, og det er nok de sager,
der vil medføre, at politikerne
lægger en politik på området."
Mikael Jentsch lægger vægt på,
at kommunerne nu for første gang
skal lave en planlægning af det
åbne land, og der vil fredning og
naturhensyn blive væsentlige ele-
menter.
"Om et års tid tegner der sig et
billede af indsatsen og om 2-3 år
kender vi den. Ring igen til den tid"
siger den tekniske direktør, der
understreger, at kommunerne har
et stærkt kort på hånden, da det er
den offentlige myndighed der har
haft og i endnu højere grad vil stå
for al borgerkontakt.
18 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG PLANLÆGNING
Forvaltningsområde Ansvarlig myndighedNaturAdministration og eventuel ophævelse af Miljøcentrestrandbeskyttelseslinje og klitfredningslinje
Teknisk bistand i fredningssager Miljøcentre
Overordnet Natura 2000-planlægning Miljøcentre
Naturovervågning Stat (Danmarks Miljøundersø
gelser) og miljøcentre
Ophævelse af beskyttelseslinjer Miljøcentre
§3-beskyttede arealer, administration, Kommunerdispensationer med videre
Offentlighedens adgang til naturarealer Kommuner
Naturpleje og mindre naturforvaltningsprojekter Kommuner
Natura 2000-indsatsprogrammer Kommuner
Rejsning af fredningssager Kommuner
MiljøTilsyn med kommunale spildevandsudledningerMiljøcentre
Tilsyn med kommunale affaldsanlæg Miljøcentre
Godkendelse og tilsyn med 248 særligt Miljøcentrekomplicerede virksomheder
Overordnet råstof, kortlægning og RegionerforsyningsplanlægningJordforurening, prioritering og finansiering Regioneraf de største sager
Miljøovervågning Stat (Danmarks Miljøundersø
gelser) og miljøcentre
Andre særligt forurenende virksomheder Kommuner
Administration af spildevandstilladelser, Kommunerudledningstilladelser og affald
Tilladelser til havbrug Kommuner
Forurenede grunde, kortlægning og oprydning Kommuner
Råstoffer på land, kortlægning, tilladelser Kommuner i samspil og håndhævning med regioner
VandOverordnet vandplanlægning i henhold til MiljøcentreMiljømålsloven og Vandforsyningsloven
Påbud over for kommunal vandforsyning Stat (Miljøstyrelsen)
Administration af Okkerloven Kommunerne
Klapsager Miljøcentre
Vandløbsmyndighed for tidligere amtsvandløb Kommunerog offentlige pumpelag
Grundvandsbeskyttelse, tilladelser og påbud Kommunerefter Vandforsyningsloven
PlanlægningForslag til kommuneplaner og
kommuneplantillæg, tilsyn Miljøcentre
Forslag til lokalplaner, tilsyn Miljøcentre
Forslag til regionale udviklingsplaner, tilsyn Miljøcentre
Rådgivning i planspørgsmål Miljøcentre
Godkendelse af kommunale VVM tilladelser
til husdyrbrug i en periode på to år Miljøcentre
Kommuneplaner, lokalplaner med videre Kommuner
Arealudlæg til byzoner Kommuner
Beliggenhed af større offentlige institutioner, Kommunertrafikanlæg med mere
Planlægning af natur- og jordbrugsinteresser Kommuneri det åbne land
Planlægning for skovrejsning, vådområder Kommunerog arealer for fritidsformål
Gebyrkortlægning, grundvand Miljøcentre
Hvad er der blevet af amternes opgaver på miljø-, natur- og planområdet.
Her kan du se hvilken myndighed - kommunen, regionen eller en institution i
Miljøministeriet - der fra den 1. januar 2007 har overtaget ansvaret for amternes
tidligere opgaver inden for miljø, natur og planlægning.
Sagsområder i henhold til Miljømålsloven vil først være beskrevet i 2009. Rolle-
fordelingen vil være, at staten varetager den overordnede planlægning, mens
kommunerne udarbejder og gennemfører de konkrete projekter. Staten fast-
lægger således rammerne, og kommunerne definerer indholdet.
Kilde www.sns.dk
Vi leverer økonomi- og ressourcestyring, der skaber overblik.
Elbek & Vejrup A/S | telefon+45 7020 2086 | www.elbek-vejrup.dk
Anlæg og natur hænger sammen---
Miljøet og naturen er væsentlige aspekter i de fleste anlægsprojekter. Vi spiller en central rolle, når kommuner planlægger og bygger, og sammen med vores kunder udvikler vi bæredygtige løsninger, der harmonerer med de omgivelser, projektet er en del af.www.ramboll.dk
Teknik & Miljø har i flereartikler beskæftiget sigmed kommuneplanlæg-ning. Her kommer så etklart bud på, hvordanplanstrategien kan bruges,og hvorledes både borgere,politikere, ledelse og med-arbejdere skal indgå i pro-cessen omkring en plan,der både er interessant ogtilmed også bliver realiseret
/ Af byplanlægger og arkitekt Inger Ansbjerg,
Grontmij | Carl Bro
Der er flere interessante indgangs-
vinkler til emnet ”(plan)strategi og
ledelse”. Under Strukturreformen
gav Kommunernes Landsforening
opgaverne overskriften ”sikker drift”.
Skulle hele det udviklings- og foran-
dringspotentiale, der ligger i denne
nyorganisering virkelig have den
overskrift? Det kunne måske være
på sin plads med et modspil her.
Sikker drift er bestemt meget
vigtigt – jeg rådgiver selv i det dagli-
ge om sikker drift – men chancen
for at opnå noget større bør udnyt-
tes. Ud fra et ledelsessynspunkt
burde etableringen af synlige og
kommunikerbare visioner og mål
være den største opgave. Lad os
gribe den chance! Planstrategien er
i den sammenhæng en oplagt
paraply for de kommunale visioner
og strategier.
Hvad skal der til?Planstrategien er en lovbundet
opgave, men hvis den blot støver til
på øverste hylde, er den aldeles
uinteressant – hvad enten den er
tom eller fuld. Derimod er planstra-
tegien som et offensivt redskab til
udvikling af kommunen, dens
opgaver og dens sammenhængs-
kraft interessant.
For så kan den anvendes som
et ledelsesværktøj.
Da alle kommuner skal have en
planstrategi, kan vi lige så godt
opstille udfordrende, høje mål og
vælge processer, der rent faktisk
kan bruges til noget.
Men hvad skal der til, for at pla-
ner bliver både interessante og rea-
liseres?
Hvad skal planstrategienkunne?Ledelse er at realisere visioner, stra-
tegier, mål og planer - eller forstå
og kunne forklare, hvorfor de ikke
blev til noget. Der kan være flere
årsager til, at en planstrategi ikke
bliver den store succes. Den kan
20 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG PLANLÆGNING
Planstrategien somledelsesværktøj
Hvad skal planstrategien kunne?Mål:
Den skal udpege synlige visioner og holdninger.
Kommunikation:
Den skal kunne profilere kommunen.
Den skal kunne diskuteres med borgerne og interessenter.
Den skal kunne konkretiseres i politikker.
Medarbejdere og kompetencer
Den skal kunne konkretiseres til projekter og mål for udvikling.
Den skal være administrations- og arbejdsgrundlag.
Medarbejderudvikling.
Medarbejderrekruttering.
Udvikling
Den skal kunne danne grundlag for udvikling i og af kommu-
nen.
Tværfaglighed (eksempelvis arbejdsgrundlag for netværk).
De nye kommunale opgaver, for eksempel det åbne land og
alle de nye institutioner.
Opfølgning
Opfølgning gør forskellen på mænd og drenge. Når der næste
gang skal udarbejdes planstrategi, skal den kunne fortælle, hvad
der er gennemført, hvad der er lykkedes, hvad der ikke er, hvor-
for, og hvad der skal laves om.
glide i baggrunden, fordi udviklin-
gen tager en anden retning – så
skal det forklares, og der skal sam-
les op. Måske har den ikke en form
eller ”sælges” ikke internt, så den
er brugbar til dagligdagens udfor-
dringer og opgaver, eller måske er
der bare ingen, der vil tage ejerskab
for strategien.
Det er først og fremmest vigtigt
at have øje for alle aktører på sce-
nen – borgerne, politikerne samt
ledelsen og medarbejderne. Ledel-
sesopgaven består i at få alle grup-
per aktiveret og sikre, at de hver på
deres front arbejder for at realisere
visionerne.
Lad os en gang se på grupperne
enkeltvis, og hvad der skal til for at
skabe en optimal proces:
1. Borgerne – fra inddragelsetil dialogDer er gjort mange erfaringer med
borgerinddragelse i løbet af de år,
hvor planlovens bestemmelser om
offentlighed har eksisteret. Der er
samtidig sket en stor ændring af
borgerens forventninger til ”det
offentlige”. Borgerne er i forbindel-
se med strukturreformen ikke bare
blevet lovet, at rationaliseringen vil
gøre den offentlige administration
For at planstrategien kan anven-
des som et ledelsesværktøj, bør
den derfor indeholde en klar strate-
gi for dialog. Og ledelsen skal tage
stilling til, hvor og med hvem dialo-
gen skal føres, så de ressourcer,
der afsættes til formålet, nyttiggøres
til at udvikle planlægningen, for-
bedre planerne og skabe forståelse
og ejerskab.
Heri ligger svaret på, hvad der
adskiller inddragelse fra dialog.
2. Politikerne – vilje tilejerskabDe sidste mange år er der om det
politiske niveau blevet sagt, at det
gælder om, at ”politikerne skal
have ejerskab til planerne”. For
politikere drejer planer sig om at få
gennemført mærkesager, men det
er ikke det samme som ejerskab.
Ejerskab forstås ofte som et
beløb på et budget – mange pro-
blemer er lig mange kroner. Jeg ser
ejerskab som viljen til at udforme
politikker, der kan danne guidelines
for projekter og udvikling og skabe
sammenhæng til eksempelvis
uddannelse af ledere og medarbej-
dere til at klare opgaver, prioriterin-
ger og daglig praksis.
billigere, men også at den bliver
bedre. Mens borgerne måske hav-
de en forståelse for, at 2006 kunne
være kommunernes ”fjumreår”, så
er borgernes tålmodighed til
gengæld sluppet op siden årsskif-
tet, og nu kræver de, at kommu-
nerne handler og har styr på tinge-
ne.
Derfor er det nødvendigt at
bevæge sig ffrraa bboorrggeerriinnddddrraaggeellssee ttiill
ddiiaalloogg mmeedd bboorrggeerrnnee.. Det er en
selvfølge for borgerne, at kommu-
nen opfylder lovens krav om infor-
mation. Det, at føre en dialog med
borgeren om vigtige spørgsmål,
kræver imidlertid en helt anden til-
gang. Det er simpelt hen blevet vig-
tigt for kommunen at komme i dia-
log med relevante borgere.
Det forudsætter, at politikere og
administration har troværdighed.
Det vil sige, at de signalerer ”vi vil
bruge jeres mening – vi har brug
for den” og ”vi vil give jer besked
og forklaringer, hvis vi vælger noget
andet, end det I foreslog”.
Dialog er en vanskelig opgave,
men efter strukturreformen er der i
det kommunale Danmark en chan-
ce for at begynde på ny og udvikle
nye måder at gøre tingene på. Der
er først og fremmest en chance for
at skabe en troværdig platform for
dialog. Mange kommuner og bor-
gere har dårlige erfaringer; men nu
er der tale om en ny kommune
med en klar intention om, at der
skal skabes, udvikles og vedligehol-
des en frugtbar dialog med borger-
ne.
Det forudsætter, at processerne
operationaliseres og kommunen
stiller sig spørgsmålene:
• Hvem taler vi med? Den rele-
vante partner
• Hvordan taler vi med dem?
Målrettet kommunikation
• Hvad skal der komme ud af
dialogen? Mål for dialogen
Det er min påstand, at der mange
steder tidligere er taget alt for let på
det at arrangere og afvikle borger-
møder. Den målløse kommunikati-
on har samtidig gjort det for let for
borgerne at sætte fokus på ”sager”
og dermed forstyrre helhedssyn og
sammenhæng.
Det skal fortsat kunne lade sig
gøre at ændre fokus, men det skal
ske overvejet og med gode
begrundelser, så der kan skabes
forståelse for kursændringen både i
medierne, hos borgerne, på de
interne linjer og på politisk niveau.
TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG PLANLÆGNING 21
Fra borgerinddragelse til dialog! Det er den udvikling som skal ske i planarbejdet. Marselis Boulevard er ikke nævnt i artiklen.
Alle kommunerne i Danmark
har et ønske om vækst, hvilket fak-
tisk gør vækst umulig!
Kommunerne kæmper om den
samme vækst, og om de samme
befolkningsgrupper, erhvervstyper,
infrastruktur og god omtale. Derfor
er der også et stigende ønske om
at være synlig, synliggøre sine kvali-
teter og visioner og brande sig selv
på dem.
Vækst er derfor ikke tilstrække-
ligt – vækst med kvalitet er nu nød-
vendig, og kvaliteterne skal være
synlige. For at være tiltrækkende er
det nødvendigt at gøre det både
bedre og anderledes end de andre.
Ikke alle kommuner kan lave en
”Horsens”, men de kan godt se på,
hvad det er Horsens Kommune har
gjort. Fra en kedelig by med et
kedeligt renommé er Horsens
kommet på landkortet og frem-
hæves som en kulturby. Det lykke-
des for byen at lave en turnaround.
Horsens Kommune valgte kulturen
– og satsede vedholdende på den.
Kommuner kan ikke ”sælge”
eller blive kendt på at have det,
som alle andre også har.
De skal vælge det, som de vil
være kendt for, så det understøttes
af og fremhæver de særkender, der i
forvejen er. Kommuner kan heller
ikke sælge noget, de ikke er eller har.
Branding af en kommune skal være
både troværdig og genkendelig.
For at en planstrategi kan blive
et ledelsesværktøj skal den være
synlig ned gennem organisationen
og ud i alle de kommunale opga-
vers løsning. Planstrategien skal
kunne kommunikere og kunne
kommunikeres. Det forudsætter, at
strategien er synlig og genkendelig i
konkrete beslutninger.
En planperiode følger en byråds-
periode. Forudsætningen for at
planstrategien anerkendes politisk
som ledelsesværktøj er, at politiker-
ne kan sætte mærkesager ind i
planstrategien og være sikre på, at
de bliver forfulgt i store og små
projekter, i den daglige administrati-
on, og at der er synlige resultater
ved næste valg. Hvis dette ikke er
tilfældet, bliver planstrategien ikke
paraply for udviklingen i næste
periode, men derimod blot fyld på
reolen.
3. Ledelse og medarbejdere –realiserer visionerneVisioner og strategier forbliver højt-
flyvende og abstrakte, hvis politiker-
ne ikke formår at konkretisere dem,
så vi kan relaterede dem til vores
arbejde – og så vælger vi i stedet
at gøre, som vi plejer.
Det er derfor et ledelsesansvar
at konkretisere og operationalisere
de politiske visioner, så de kan rea-
liseres med succes. Med andre ord,
det er ledelsens ansvar, at politiker-
ne kan genkende vision og strategi
i såvel planer, projekter og opfølg-
ning som daglig administration. Det
er i denne sammenhæng, at det
politiske ejerskab etableres.
Typisk er visionerne i en kom-
muneplanstrategi både de lovpligti-
ge og en række mere eller mindre
”bløde” mål, som måske og måske
ikke har tilknytning i den fysiske
planlægning.
Kommuneplanopgaven er typisk
blevet varetaget i de tekniske for-
valtninger, men der er sket et skred
i den organisatoriske placering i
mange kommuner i forbindelse
med kommunalreformen. De ste-
der, hvor opgaven organisatorisk
placeres et nyt sted, foreligger der
en helt ny ledelsesopgave: at sikre
og fastlægge den interne kommu-
nikation, arbejdsdeling og ansvar
for planstrategiens udarbejdelse,
forankring og det interne ejerskab i
den nye organisation.
Succesfuld fusionEfter de første fusionsmåneder er
alle klar over, at ved siden af at
arbejdet skal gøres, og dagligdagen
skal køre, så skal også både ledelse
og medarbejdere fusioneres. Hvor-
for så ikke gøre planstrategien til
indholdet i denne udviklings- og
fusionsproces? Den interne fusion
kan gøres succesfuld omkring en
fælles opgave.
Den stærkeste start for en ny
faglig enhed er at udvikle en fælles
vision, og det bedste afsæt for en
fusion er at tage udgangspunkt i de
sammenbragte parters succeser og
best practice.
22 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG PLANLÆGNING
www.wavin.dk
Vi fejrer de første 50 år
Rørførende siden 1957
Nu er det 50 år siden, Wavin først åbnede sine døre i Danmark. Lige siden har vi
været med til at opfylde samfundets basale behov med vore innovative produkter.
Det fejrer vi den 15. maj med en spændende og anderledes jubilæumsreception.
Har du lyst til at læse mere om receptionen og fejre dagen sammen med os,
kan det ske ved tilmelding på: www.wavin.dk/reception
Providing Essentials
Lokalplaner skal være bådejuridisk og miljømæssigbæredygtige. En ny vejled-ning fra Miljøministerietkan støtte kommunernesplanlæggere
/ Af Solveig Øster, Skov- og Naturstyrelsen og
Arne Post, AP Byplanrådgivning
Skov- og Naturstyrelsen har netop
sendt et udkast til ny vejledning i
høring.
Vejledningen består af to dele:
dels en vejledning om planlovens
bestemmelser, dels en eksempel-
samling.
Vejledningen skal erstatte alle de
afsnit i den gamle Vejledning om
planloven fra 1996, som handler
om lokalplanlægning. Den indehol-
der en gennemgang af lokalplaners
indhold, tilvejebringelse og retsvirk-
ninger, herunder om lokalplanret
og -pligt, dispensationsmuligheder,
ekspropriation mv., samt om hvad
der skal redegøres for i tilknytning
til en lokalplan. Endvidere er hen-
vist til en lang række afgørelser i
Naturklagenævnet.
Eksempelsamlingen er en vide-
reudvikling af den lokalplanvejled-
ning som blev udsendt at Plansty-
relsen i 1989 og indeholder en
række eksempler på fomulering af
lokalplanbestemmelser. De handler
hovedsageligt om boligområder,
men mange formuleringer kan
også bruges som inspiration ved
udarbejdelse af lokalplaner for
andre anvendelsesformål.
Eksempelsamlingen indledes
med et afsnit om, hvordan lokal-
planlægningen kan bidrage til en
miljømæssig bæredygtig udvikling,
og den afsluttes med en tjekliste.
Både vejledningen og eksempel-
samlingen ventes primært anvendt
af de planlæggere, der udarbejder
lokalplaner, men de vil også kunne
bruges af andre, som ønsker at
sætte sig ind i, hvad der kan regu-
leres i en lokalplan.
Det er tanken – efter høringen -
at udbygge såvel vejledning som
eksempelsamling med en stikords-
liste, der gør det let at bruge den
som opslagsbog.
Et godt redskab forkommunalbestyrelsenDer udarbejdes 12-1400 lokalpla-
ner om året. Det betyder, at mange
forskellige personer er involveret i
arbejdet. Og det at lave en lokal-
plan er ikke nogen let opgave!
En lokalplan kan karakteriseres
som en ”lokal lov” for, hvad nær-
mere afgrænsede arealer må
anvendes til, og hvad der må byg-
ges på dem. Det understreger vig-
tigheden af, at alle bestemmelser i
en lokalplan skal have hjemmel i
planloven og skal være så præcist
og entydigt formulerede, at det er
tydeligt for både dem, der har inter-
esse i planen, og dem som skal
administrere bestemmelserne,
hvad der gælder. Hvis ikke disse
krav er opfyldt, kan der senere bru-
ges meget tid på tolkning af
bestemmelserne, og måske
behandling af klagesager, som kun-
ne have været undgået, hvis der
var anvendt den fornødne omhu
med udarbejdelse af planen.
Vejledningen tager udgangs-
punkt i, at en lokalplan er et godt
redskab for kommunalbestyrelsen
til at præge udviklingen og påvirke
kvaliteten af de fysiske omgivelser i
kommunen. Samtidig er udarbej-
delse af et forslag til lokalplan vel-
egnet til internt i kommunen at
gennemtænke planlægningsmæs-
sige problemstillinger, og tilvejebrin-
gelsesprocessen giver god mulig-
hed for dialog med borgerne, virk-
somheder, forening osv. om plan-
lægningen.
I eksempelsamlingen gør vi et
andet forsøg på at karakterisere
lokalplanen ved at betegne den
24 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG PLANLÆGNING
Ny lokalplanvejledning!
Småhuse må kun opføres i skel hvis
de gives en størrelse på højst 31/2 x 2
alen og under forudsætning af at
taget dækkes med tegl og der ind-
skæres hjerter i døre.
Eksempel på bestemmelse og illustra-
tion fra eksempelsamlingen.
(Tegningen er af Fritz Jürgensen)
som en slags ”kontrakt” mellem
kommunalbestyrelsen og borgerne.
Kommunalbestyrelsen skaffer sig
ret til at give byggetilladelse til det,
der beskrives i lokalplanen, og for-
pligtiger sig samtidigt til at sørge for
at anvendelse og bebyggelse mv.
overholder lokalplanens bestem-
melser, og til at inddrage berørte
naboer m.fl., før der evt. dispense-
res fra planen. Borgerne må til
gengæld acceptere, at de skal
benytte fremlæggelsesperioden,
hvis de vil have indflydelse på,
hvad lokalplanen åbner mulighed
for, og at de som ejere eller bruge-
re af ejendomme, der er omfattet
af en lokalplan skal overholde pla-
nens bestemmelser, med mindre
de kan opnå dispensation. Det er
med til at understrege vigtigheden
af, at planens bestemmelser er
præcise og lovlige, samt at rede-
gørelsen skal gøre det let at forstå,
hvad lokalplanen går ud på.
Relation til BR-07Forslag til et nyt bygningsreglement
har været i høring og ventes at træ-
de i kraft i første halvår af 2007.
Der indføres et byggeretsprincip
vedrørende bebyggelsesprocenter,
højder og skelafstande mv. Som
hvordan husker man at få det hele
med?
Vi har søgt at gøre det lettere
ved til sidst i eksempelsamlingen at
indsætte en tjekliste med en lang
række spørgsmål, som planlægge-
ren kan bruge til støtte for hukom-
melsen.
Spørgsmål og svarKan en endeligt vedtaget lokalplan
indeholde alternativer? Hvilke for-
mer for erhverv kan der være i et
boligområde? Behøver en lokalplan
for et erhvervsområde at have spe-
cifikke bestemmelser om anvendel-
se? Hvordan er det nu med kom-
petencenormer? Kan man lave til-
læg til en lokalplan? – Vi kunne
nævne mange andre spørgsmål
som man kan finde svar på i vej-
ledningen.
Vi garanterer ikke at man i vej-
ledningen og eksempelsamlingen
kan finde svar på alle spørgsmål
om lokalplanlægning, og måske
giver høringen anledning at søge
svar på yderligere spørgsmål.
Bidrag hertil er velkomne.
Forslag til ny vejledning og
eksempelsamling om lokalplanlæg-
ning kan findes på høringsportalen
på www.borger.dk
hidtil kan disse bestemmelser både
lempes og skærpes i en lokalplan.
Bebyggelsesregulerende
bestemmelser er så vigtigt et ele-
ment i lokalplanlægningen at det
må anbefales at kommunerne i
lokalplaner for nye områder fast-
sætter bestemmelser om, hvor
meget der må bygges ved at fast-
sætte bebyggelsesprocenter
og/eller en konkret bebyggelses-
plan, grundstørrelser, etageantal og
bygningshøjde. Tilsvarende gælder i
mange tilfælde bygningers place-
ring på grunden i forhold til skel.
Bæredygtige lokalplanerMange kommuner har efterspurgt
muligheder for at bruge lokalplaner
til at fremme en bæredygtig udvik-
ling. Eksempelsamlingen indledes
derfor med et afsnit, der beskriver en
række muligheder, som ligger inden
for lokalplankataloget. Det drejer sig
som udgangspunkt om gennem
udformning af planerne at mindske
risiko for grundvandsforurening og
respektere kultur- og naturværdier.
Hertil kommer andre traditionelle
planmål om begrænsning i arealfor-
brug, tilslutning til fælles varmeforsy-
ning, trafiksanering, sikring mod støj
og andre miljøgener etc.
Det største bidrag til energibe-
sparelse i bygninger reguleres gen-
nem bygningsreglementet, herun-
der muligheden for udformning
som lavenergihus. Men lokalplan-
bestemmelser kan supplere med
krav til bygningernes udformning,
så de er velegnede til opsætning af
solvarmeanlæg og ved bestemmel-
ser, som mindsker skygge på sol-
varmeanlæg.
TjeklisteMange, der læser vejledningen
igennem, vil formentlig sidde tilba-
ge med spørgsmålet: ”Hvordan
husker jeg dog alle de forskellige
regler jeg skal være opmærksom
på?”
Der er tale om mange komplice-
rede bestemmelser, man skal have
rede på ved udarbejdelse af lokal-
planer. Er området omfattet af
overordnede bestemmelser eller
bestemmelser i særlovgivning? Er
der redegjort for screening for mil-
jøvurdering, for visuel påvirkning og
bygningshøjde i kystnærhedszo-
nen? Er der taget højde for nødven-
dig støjafskærmning eller for risiko-
virksomheder i nærheden? Hvad er
det nu, der gælder mht. de forskel-
lige frister og klagevejledning? Og
TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG PLANLÆGNING 25
Lokalplanlægning: Forslag til ny vejledning og eksempelsamling kan ses på www.borger.dk
Naturpleje, der bygger pået fagligt grundlag, ergevinst for både naturen,kommunen og den, derudfører naturplejen. Natur-plejeindsatsen skal stå målmed resultatet. Resultatetkan forbedres ud fra fagligviden og vilje til justeringer.
/ Af Anna Bodil Hald, Naturkonsulent i
Natur & Landbrug, www.natlan.dk
Mange lysåbne naturarealer som
overdrev, ferske enge og stranden-
ge trænger til naturpleje, og det bli-
ver kommunerne, der kommer til
at stå for en del af denne opgave
fra nytåret. Kommunerne skal være
med til at sikre, at Danmark lever
op til Biodiversitets-konventionen
om at tabet i biologisk mangfoldig-
hed skal være stoppet senest
2010. Ifølge udmeldinger fra for-
manden for Danske Deltidsland-
mænd, Tage Hansen, i Dansk Land-
brugs avis Land&Liv i november
2006 er deltidslandmænd klar til at
tage denne opgave som naturplejer
på sig. Naturpleje kan blive en hel
ny driftsgren for deltidslandmænd.
Set med naturøjne, som jeg ser
med, lyder det som en god løsning,
især der hvor kommune og stat
ikke selv har dyr og maskineri til
denne opgave. For mig at se mang-
ler der dog i konstellationen mel-
lem kommune med naturarealer
og deltidslandmænd med dyr og
maskiner en vigtig tredje part, nem-
lig ekspertise vedrørende hvordan
de konkrete naturarealer bedst ple-
jes samt viden om, hvordan der føl-
ges op på, at plejen også reelt sik-
rer naturværdierne. Det er jo kon-
krete naturværdier, der er målet for
plejen. Også når det gælder nærre-
kreative områder.
Naturpleje kræver mere endet hegn og dyrNaturpleje er nemlig ikke bare at
sætte dyr på et areal. Naturplejen
skal være fleksibel, dynamisk og
inddrager flaskehalsene på det kon-
krete areal. Det kan være fremme
af særlige arter, det kan være blom-
string af hensyn til frøsætning eller
generelt for at tilgodese insekter
26 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG PLANLÆGNING
Kommunal naturplejestrategi!
En strandeng, der afgræsses hele sommeren, men hvor man ikke har taget hånd
om arter, der vrages af kvæget. Natureffekten er begrænset.
eller bare af hensyn til den rekreati-
ve oplevelse af området, det kan
være fremme af planternes etable-
ring eller hensyn til fuglene om
foråret og fugleungernes færdsel i
området. Hvor et areal ikke er i
bedste naturmæssig gænge, hand-
ler naturpleje også om at hjælpe
de græssende dyr på vej ved at
hæmme visse af de arter, som
dyrene vrager. Der er mange hen-
syn, og det er ikke altid muligt at til-
godese dem alle samtidigt. Natur-
plejen kan med fordel faseopdeles
og justeres over årene, for at holde
kursen mod målet. Endelig må ple-
jekontrakter ikke være så rigide, at
man f.eks. i år med tidlig forår eller
sent efterår ikke kan udnytte dette
på samme måde, som naturen selv
gør det. Trækfugle kommer således
ikke til Danmark på en bestemt
dag, men de kommer, når de na-
turmæssige forhold siger dem, at
vinteren er på vej.
Gennemtænkte restriktionersparer pengeDeltidslandmændene vil gerne
have lov til at tilskudsfodre på
naturarealer. Det er meget proble-
matisk med næringstilførsel til visse
arealer, men ikke noget problem på
andre. Måden er også afgørende.
Desuden tilbyder Tage Hansen, at
der høstes kompenserende hø.
Mange steder vil det være muligt at
lave en sådan aftale, idet flytning af
næringsstoffer for alvor sker gen-
nem høslæt. Slæt i kombination
med afgræsning er en god metode
til at overkomme det faktum, at
græsproduktionen ikke er jævnt
fordelt over sæsonen.
Deltidslandmænd vil også gerne
kunne udføre en græsningsstrategi
med en stor flok dyr, der græsser
arealet i bund og herefter flyttes.
Det betyder, at der køres fra fold til
fold med store dyreflokke, der så
opholder sig kortere tid i folden. En
moderne form for hyrdegræsning,
der også giver naturplejemæssige
muligheder. Det kan være en fordel
visse steder, f.eks. kan overdrev og
andre veldrænede arealer blive
græsset af om foråret og herefter få
en græsningspause til blomstring.
Fugtige lavbundsarealer med man-
ge ynglende fugle kan holdes
kvægfrit i rugeperioden. Hvis land-
manden har rolige dyr, der er vant
til at blive flyttet, og kommunen
ikke skifter naturplejer hvert år, vil
dyrene opføre sig som om, de har
været på arealet hele tiden, dvs. de
farer ikke rundt på området som
kvæg gør, når de lukkes ud den
første forårsdag. Denne afgræs-
ningsform kan også fint kombine-
res med høslæt.
Det handler altså om at få taget
hånd om naturplejeprocessen i sit
udbudsmateriale ud fra forholdene
på det konkrete areal, dets potenti-
aler og de satte naturmål.
Det er vigtigt at beskrive de nød-
vendige restriktioner og justerings-
muligheder per lokalitet for at få en
god naturpleje, men der er ingen
grund til at kommunen laver flere
restriktioner end nødvendigt. Også
af hensyn til økonomien i naturple-
jen.
TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG PLANLÆGNING 27
Nyt fra COK Ledelse i praksis - modstandens dynamikfor afdelingsledere, mellemledere og institutionsledere ikommuner og regionerKursusperiode: 09.05. – 11.05.2007
Kommunalt Entreprenørforums forårsseminar2007: Forandring som vilkår og effektiv drift –hvordan?for entreprenørchefer, driftsledere og formænd forentreprenørafdelinger med ansvar for udførersidensamt chefer, afdelingsledere og medarbejdere medansvar for bestillerfunktionenKursusperiode: 24.04.2007 – holdes på OdenseKommunes Uddannelsescenter
Projektledelsefor administrative medarbejdere og andre der skal til –eller netop er begyndt at arbejde med projekterKursusperiode: 18.06. – 20.06.2007
Årsregnskabslovenfor medarbejdere og andre der arbejder med budget ogregnskab i forsyningsvirksomheder samt ledere udenforden centrale økonomifunktionKursusperiode: 14.06. – 15.06.2007
Professionel borgerbetjeningfor ledere og medarbejdere med direkte borgerkontaktKursusperiode: 06.-08.06.2007
Forhandlingsteknik og –metoderfor ledere i forvaltningerne og decentrale ledere samtpersonalekonsulenter, der enten selv fører forhandlin-ger eller deltager i lokale forhandlingerKursusperiode: 10.-12.06.2007
Den kommunale juristfor jurister i kommuner og regionerKursusperiode: 25.-27.04.2007
EnviNas årsmøde 2007For medarbejdere på plan-, natur- og miljøområdet ikommuner, regioner og miljøcentre.EnviNa er miljø-, natur- og planmedarbejdernes nyeforening. Foreningen er en fusion af FMK og MINA ogdette årsmøde erstatter således tidligere årsmøde/kon-ference i begge foreningerKursusperiode: 02.05. – 03.05.2007
Program og tilmelding – www.cok.dk/dkh Eller kontakt COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959
Den nye husdyrlov rider idisse dage gennem de nyekommuners budgetter somen rigtig ”dark horse”.Ingen ved rigtig, hvormeget arbejde der ligger isagsbehandlingen, og der-for er det svært at lave etoverslag til budgettet.
/ Af Lars Kildested, Dansk Miljørådgivning
På den ene side er grænsen for,
hvilke landbrug der skal miljøgod-
kendes, sænket dramatisk. God-
kendelsespligt indtraf før nytår ved
grænser, som lå i området 100-
270 dyreenheder. Nu er bunden
nærmest gået ud af grænseværdi-
en, og alle dyrehold over 15 dyre-
enheder skal have tilladelse eller
godkendelse. Det betyder, at selv
mange hobbyfolk omfattes af hus-
dyrloven.
Bynære kommuner omfattesHertil kommer, at alle udspred-
ningsarealer også skal godkendes.
Det betyder, at landbrug uden hus-
dyr også omfattes, hvis der spredes
gylle på deres marker – og endda
også, hvis gyllen kommer fra en
nabokommune.
Mange bynære kommuner
uden større dyrehold tidligere har
været vant til, at miljøbeskyttelses-
lovens regler om miljøgodkendelse
af landbrug ikke var relevant for
dem, og at amtet tog sig af VVM-
arbejdet.
Men nu er virkeligheden altså
en anden. Loven har udvidet
arbejdsfeltet voldsomt.
RegelforenklingDet var den dårlige nyhed for kom-
munerne. Den gode nyhed er, at
ministeren mener, der er tale om
en forenkling af reglerne. At loven,
bekendtgørelsen og vejledningen
samlet set er på 218 sider, skal
man ikke lade sig snyde af. Der er
nemlig tale om en forenkling.
Den første store forenkling ligger
deri, at råderummet for kommunal
fortolkning af reglerne er indskræn-
ket voldsomt. Når der er mindre at
vurdere på, bliver behovet for kom-
munale ressourcer til sagsbehand-
ling tilsvarende mindre.
Den anden store forenkling lig-
ger deri, at ansøgningen nu sker
digitalt og er gennemregnet for så
vidt angår de ”tunge” miljøparame-
tre, når den ankommer til kommu-
nen. Kommer det digitale ansøg-
ningssystem til at fungere som
planlagt, kunne det give en enorm
lettelse for kommunerne. Om dette
så faktisk sker, må man selv gisne
om.
Særlige kompetencerHvorvidt der vil være behov for
andre kompetencer, er endnu ikke
til at gennemskue. Den nye lov til-
lader for eksempel, at en land-
mand selv får foretaget en OML-
beregning over lugt. Der tales også
om, at der måske senere bliver
åbnet op for tilsvarende, individuel-
le beregninger i Farm-N over kvæl-
stofudvaskning ved alternative til-
tag. Skal kommunen kunne vurdere
sådanne beregninger, kræver det
kompetencer omkring lugt/OML og
kvælstof/Farm-N.
Dernæst er der samspillet mel-
lem den nye lov og andre love, for
eksempel Naturbeskyttelseslovens
§3 og Miljømålslovens vandplaner.
Der er hele området omkring stald-
teknologi, hvor effekten af for
eksempel diverse teknologi til
reduktion af emission af ammoniak
kan være svær at vurdere. Og så er
der landskabsanalyser, hvor kom-
munen også forventes at have en
vis ekspertise. Bare for at nævne
nogle få.
Hvad kravet bliver til de nye
kommuner, er altså ikke til at sige
endnu. De store landbokommuner
afsætter typisk 6-8 årsværk til land-
brugsområdet, nogle endda 10, og
andre betydeligt mindre. Men indtil
videre er budgetterne behæftet
med stor usikkerhed. The dark hor-
se rides on.
28 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG PLANLÆGNING
Husdyrloven – den nye”dark horse”
Eksempler på,
hvad 15 DE svarer til:
• 21 ammekøer over 600 kg
• 105 moderfår med lam
• 29 heste over 700 kg
• 525 producerede slagtesvin
TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG PLANLÆGNING 29
Vi er ovenpå, fordi vi ved, hvad der sker under os
extern.dk
www.niras.dk
Dorte Juul SørensenProduktchef, DASTlf. 9630 6541 · [email protected]
DAS2005 og DASXT har styr på kloaksyste-met. Programmerne sikrer et hurtigt over-blik, fordi GIS-fladen både kan visualisere alle kloaksystemets data og sammenholde disse med relevante temaer. Så det er ikke uden grund, vi føler os ovenpå.
Igennem de sidste 2 år har vi været i tæt dialog med de kommunale kloakfolk om
håndteringen af afløbsdata. Det er en af år-sagerne til successen.
Vi har koncentreret os om at optimere effek-tiviteten, overblikket og kvalitetssikringen for at kunne tilbyde en meget stor bruger-venlighed.
Læs mere på: www.das2005.dk
extern.dk
Selvom man ikke bare kanforbyde tjærestoffer, er dermange ting, den enkeltesåvel som samfundet kangøre, og er i færd med atgøre, for at begrænse ska-der fra tjærestoffer påmennesker og miljø. Ryge-forbud, forbud modafbrænding af halm,grænseværdier i miljø ogarbejdsmiljø, partikelfiltre,bedre brændeovne. Virke-midlerne må være lige såmangfoldige som kildernetil tjærestoffer.
/ Af Ulrich Karlson, Mona-Lise Binderup og
Marianne Glasius, DMU –
Danmarks Miljøundersøgelser
De findes næsten overalt - i jorden,
i luften, i vandet og i vores mad.
De fleste tjærestoffer er menneske-
skabte, og de er nogle af de mest
giftige stoffer man kender. Tjære-
stoffer er den største enkeltgruppe
af kræftfremkaldende stoffer, og
alligevel kan man ikke bare afskaffe
dem. Mange steder findes de i så
lave koncentrationer, at det for-
mentligt ikke har nogen betydning,
men fx i storbyer og i røgfyldte
lokaler kan koncentrationen af
tjærestoffer være så høj, at de ska-
der helbredet.
Hvad er tjærestoffer?Navnet tjærestoffer stammer fra at
disse stoffer først blev fundet som
dele af kultjære. Der findes mange
forskellige tjærestoffer, og samlet
går de også under betegnelsen
polycykliske aromatiske forbindel-
ser.
Tjærestoffer dannes ved for-
brænding eller ved en kombination
af højt tryk og temperatur. De dan-
nes både ved naturlige processer
og ved menneskets aktiviteter som
når vi brænder fx affald, olie, kul,
træ eller tobak. De har været på
Jorden siden de tidligste tider og er
spredt ud over hele kloden via røg
og olieudslip.
Tjærestoffer er især et problem
for sundheden, men ikke alle stof-
ferne er lige farlige. Nogle af dem
kan hæmme immunsystemet,
andre forstyrrer hormonbalancen
og påvirker vores evne til at få børn.
Men det værste er de tjærestoffer
som kan skade arveanlæggene og
fremkalde kræft. For disse virknin-
ger foregår ved meget lave koncen-
trationer – derfor gælder det om at
få mindst muligt af disse stoffer i
kroppen.
En indsats på mange fronterDa tjærestofferne kommer fra så
mange kilder, kan man ikke bare
forbyde dem. Der er dog mange
ting som både den enkelte og
myndighederne kan gøre for at
begrænse mængden af tjærestoffer
i miljøet. Rygeforbud, forbud mod
afbrænding af halm, grænseværdi-
er i miljø og arbejdsmiljø, katalysa-
torer, partikelfiltre, bedre brænde-
ovne. Virkemidlerne må være lige
så mangfoldige som kilderne til
tjærestoffer.
For at miljømyndighederne kan
sætte ind over for forurening med
tjærestoffer, er der opstillet såkaldte
kvalitetskriterier for disse stoffer i
jord, luft og vand. Kvalitetskriterier
angiver hvilke koncentrationer man
bør være under for at undgå uøn-
skede virkninger på mennesker og
miljø.
Grænseværdier i jordHvis koncentrationen af tjærestoffer
overskrider jordkvalitetskriterierne i
tabel 1, skal jorden erklæres for for-
urenet. Det betyder at den ikke må
anvendes til følsomme formål
uden at kontakten til jorden bliver
forhindret. Fx skal legepladser have
et lag ren jord eller en tæt græs-
plæne, og sandkasser en fast bund.
Endvidere må man kun flytte foru-
renet jord uden for ejendommens
grænser hvis man har anmeldt det
til kommunen.
30 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG PLANLÆGNING
Begrænsning af forure-ning med tjærestoffer
Medie Stof Kvalitetskriterium
Jord Sum tjærestoffera 4,0 mg pr. kg
Benzo[a]pyren 0,3 mg pr. kg
Dibenz[a,h]anthracen 0,3 mg pr. kg
a) Sum af benzo[a]pyren, benzo(b+j+k)fluoranthen, dibenz[a,h]anthracen, fluor-anthen og indeno[1,2,3-cd]pyren.
Tabel 1. Danske kvalitetskriterier for jord
Kilde: Brev fra Miljøstyrelsen af 22. december 2005 til amter og kommuner
TTrree kkaatteeggoorriieerr aaff jjoorrdd
Myndighederne arbejder også med
et såkaldt afskæringskriterium der
er 10 gange højere end jordkvali-
tetskriteriet. Man kan altså inddele
jord i tre kategorier: ikke-forurenet,
let forurenet og forurenet. I ikke-for-
urenet jord er indholdet af tjære-
stoffer under jordkvalitetskriteriet.
Jorden udgør ikke et problem, og
der er derfor ingen begrænsninger
for dens anvendelse. Hvis tjære-
stofindholdet ligger mellem jord-
kvalitetskriteriet og afskæringskriteri-
et, betragtes jorden som let forure-
net og ligger i det såkaldte rådgiv-
ningsinterval. Der skal ikke umid-
delbart gøres noget, men beboerne
rådgives om hvordan man undgår
at blive udsat for tjærestofferne.
Hvis indholdet derimod ligger over
afskæringskriteriet, registreres jor-
den som forurenet og der skal fore-
tages en oprensning. For det meste
betyder det at jorden skal graves
op og køres til rensning.
Enkeltgrunde hvor tjærestofind-
holdet ligger i rådgivningsintervallet
skal ikke mere registreres, men
hele området skal registreres som
diffust forurenet. I praksis vil det
sige at store dele af jorden i vores
større byer registreres som diffust
tiv en lovgivning der indeholder
grænseværdier for tjærestoffer i
nogle madvarer (se næste side).
Tjærestofferne vil i fremtiden indgå
i Fødevarestyrelsens overvågning af
de madvarer, der sælges i Dan-
mark.
Grænseværdier i luftI luften er tjærestofferne i praksis
knyttet til forureningen med partik-
ler. Bestræbelser på at begrænse
forurenet. Det betyder at myndig-
hederne kan rådgive alle beboere i
et område om hvordan de skal for-
holde sig. Jord fra et diffust forure-
net område skal fortsat anmeldes
ved flytning af jord, og det vil stadig
være muligt at stille særlige krav til
fx børneinstitutioner.
Embedslægens gennemgang af
6.700 jordprøver fra Københavns
og Frederiksberg Kommune fra
1991-2001 viste at jorden i områ-
der uden mistanke om punktforu-
rening gennemsnitligt indeholder
1,6 mg benzo[a]pyren pr. kg. Efter
de nuværende jordkvalitetskriterie
lå omkring 30 procent af prøverne i
rådgivningsintervallet, og omkring 8
procent lå over afskæringskriteriet,
dvs. de 8 % bør registreres og
oprenses.
Grænseværdier i madvarerFor ikke-rygere udgør fødevarer
hovedkilden til tjærestofekspone-
ring. Fødevarerne kan være forure-
net med PAH efter nedfald af luft-
bårne partikler på afgrøder, forure-
ninger fra jord og vand samt ved
direkte kontakt med røggasser ved
for eksempel røgning, tørring eller
grillstegning. De største koncentrati-
oner er fundet i røgede og grillede
fødevarer og i skaldyr fra forurene-
de farvande. Fødevarestyrelsen har
i samarbejde med Danmarks Føde-
vare Forskning (nu Fødevareinstitut-
tet) udarbejdet rådgivningsmateria-
le til forbrugerne vedrørende tilbe-
redning af madvarer fx ved grilning
og røgning for at nedbringe ekspo-
neringen mest muligt. Vejledning
kan bl.a. findes på Fødevarestyrel-
sens hjemmeside (www.fvst.dk). I
2005 fik Danmark ved et EU-direk-
TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG PLANLÆGNING 31
Trafikken er en væsentlig kilde til tjærestoffer i byluft. Foto: Lene Magner.
Figur 1. Madvarer er den vigtigste kilde til tjærestoffer for ikke-rygere. Muslinger
og andre skaldyr kan ophobe høje koncentrationer af tjærestoffer, da de ikke kan
nedbryde og udskille stofferne som fisk og pattedyr. Muslinger hører til de mad-
varer som har den højeste grænseværdi, men da indtaget er minimalt forventes
muslinger ikke at være en væsentlig eksponeringskilde for tjærestoffer.
Foto: DMU/Christian M. Glahder.
udslip af partikler vil derfor også
føre til en mindre forurening med
tjærestoffer.
EU-kommissionen har fastsat en
grænseværdi for benzo[a]pyren i
udendørs luft på 1 ng pr. m3 som
årsgennemsnit. Ifølge embeds-
lægens rapport fra 2002 har
Københavns og Frederiksberg Kom-
mune et gennemsnitligt benzo[a]-
pyren-indhold i udendørs luft på
1,5 ng pr. m3. Nyere målinger tyder
på at niveauet generelt er faldet
siden da (figur 2). DMU har målt et
fald i massen af partikler i luft gen-
nem de seneste 25 år, hvilket skyl-
des forbedret forbrændingsteknolo-
gi i køretøjer og rensning af røg fra
fx energiproduktion både i Dan-
mark og i vores nabolande.
Der er først i 2007 startet konti-
nuerte målinger af PAH i luft i Dan-
mark. Da grænseværdien er et års-
gennemsnit, vil det derfor først i
2008 være klart om den overhol-
des.
For at beskytte mennesker på
arbejdspladserne er der også fast-
sat grænseværdier her. I Danmark
er grænseværdien fastsat til 200 µg
tørstof (partikler) pr. m3, hvilket er
en generel målemetode for luftbår-
ne forureninger.
LLoovvggiivvnniinngg oomm ddiieesseellmmoottoorreerr
Dieselmotorer udgør et vigtigt mil-
jøproblem pga. deres partikeldan-
nelse. Forskellige filterteknologier er
imidlertid under afprøvning med
det formål at nedsætte antallet af
partikler i udstødningen, og Dan-
mark er førende i Europa mht.
design og fremstilling af filtre til die-
selmotorer.
For at begrænse luftforurening
fra køretøjer har EU udarbejdet et
sæt normer for det tilladte udslip
fra nye køretøjer. Disse krav er
løbende blevet strammet gennem
de seneste godt 20 år, og medførte
bl.a. anvendelse af katalysatorer i
benzinbiler. Dette har været med-
virkende til at luftforureningen fra
trafik er blevet begrænset, og at
udslippet af tjærestoffer fra trafik-
ken er blevet mindre på trods af at
trafikken er steget.
Der findes EU-normer for de fle-
ste typer køretøjer. Fx har nye last-
biler fra oktober 2006 skullet over-
holde de nye, såkaldte EURO IV-
krav. Disse krav vil i praksis betyde,
at nye lastbiler skal have partikelfil-
ter eller være udstyret med anden
teknologi, der reducerer udslippet
af partikler. Efterhånden som bilpar-
ken skiftes ud i løbet af 10-15 år,
vil stort set alle køretøjer automa-
tisk få et betydeligt lavere udslip af
partikler.
MMiilljjøøzzoonneerr ii ssttoorrbbyyeerr
En miljøzone er et geografisk af-
grænset byområde, hvor der ind-
føres særlige bestemmelser for
eller begrænsninger i biltrafikken
med henblik på at reducere den
belastning, som trafikken udgør på
byens miljø. Oftest drejer det sig
om begrænsning af partikeludslip
fra dieselbiler.
Der er indført miljøzoner i større
byer i Sverige, bl.a. i Malmø og
Göteborg. I Danmark vedtog Folke-
32 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG PLANLÆGNING
Olier og fedtstoffer 2
Levnedsmidler til spædbørn og småbørn 1
Røget kød og kødprodukter 5
Røget fisk og fiskerivarer 5
Ikke-røget fiskekød 2
Ikke-røgede krebsdyr og blæksprutter 5
Toskallede bløddyr (muslinger) 10
Tabel 2. Grænseværdier i madvarer angivet som koncentration i μg
benzo[a]pyren pr. kg vådvægt.
Kilde: Europæiske Union (2005). Kommissionens Forordning (EF) Nr.
208/2005 af 4. februar 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 466/2001 for
så vidt angår polycykliske aromatiske hydrocarboner. Den Europæiske Unions
Tidende L 34/3.
Figur 2. [s. 71] Udslip af partikler fra
en dieselmotor med og uden partikel-
filter. Bemærk, at begge akser er loga-
ritmiske.
Forurenet jord renses ved tilsætning af bakterier og kunstgødning. Foto: DMU/Ulrich Karlson.
tinget i december 2006 en lov,
som giver muligheder for også at
indføre miljøzoner i de største byer.
BBrræænnddeeoovvnnee
Luftforening fra brændeovne og
pejse er kommet på dagsordenen i
Danmark. Brændeovne og brænde-
kedler (brændefyr) udgør den
største danske kilde til visse PAH i
luft bl.a. benzo[a]pyren. I de sene-
re år har producenterne arbejdet
på at udvikle brændeovne som
bl.a. udslipper færre partikler og
dermed tjærestoffer.
Man har også talt om udvikling af
partikelfiltre til brændeovne - men
endnu findes hverken færdigudvik-
lede eller godkendte filtre til salg i
Danmark.
En bekendtgørelse er på vej bl.a.
om begrænsning af udslip af partik-
ler fra brændeovne i Danmark,
efter inspiration fra bl.a. Norge og
USA hvor der stilles krav til udslip-
pet af partikler.
Endvidere er der på finansloven
afsat midler til en skrotningsordning
i 2008 og 09 for ældre brænde-
kedler, udvikling og afprøvning af
ny teknologi samt en informations-
kampagne i 200
----Artiklen er baseret på bogen ”Tjærestoffer”(Hovedland 2006) som fortæller hvadtjærestoffer er, hvordan de dannes, hvilkeskader de giver og hvad man kan gøre forat begrænse forureningen med tjærestof-ferne.
Ulrich Karlson, [email protected], er seniorfor-sker ved Afd. for Miljøkemi og Mikrobiologi,Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Uni-versitet.
Mona-Lise Binderup, [email protected], erseniorforsker ved Fødevareinstituttet, Dan-marks Tekniske Universitet.
Marianne Glasius, [email protected], erlektor ved Kemisk Institut, Aarhus Universi-tet. Denne artikel bygger dog hovedsageligtpå hendes arbejde som seniorforsker vedDanmarks Miljøundersøgelser.
TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG PLANLÆGNING 33
Dansk Jordrens A/S
KKM
K.K. Miljøteknik A/S
Jordens bedste hold...
- kartering og jordbehandling
- jordrensning i hele Danmark
K.K.Miljøteknik A/S . SOILREM A/S . Dansk Jordrens A/S . Selinevej 4 . 2300 København S . Tlf. 32 48 90 90
Vemmelev . Nyborg . Glatved Kalundborg . Esbjerg . Aalborg Rødby
Vi skifter navn til...
Figur. 3. Luftens indhold af benzo[a]pyren er faldet væsentligt i det
seneste tiår, formentlig pga. bedre dieselmotorer. Gademålingerne
er fra H.C. Andersens Boulevard og Åboulevarden i København.
Kilde: Færdselsstyrelsen, bilteknisk afdeling.
Når forurenet jord skal fjer-nes, kan der let opstå usik-kerhed og splid om, hvor-dan det skal gøres, og hvaddet vil koste. Nu er derhjælp at hente i et priskata-log, der redegør for de tek-nisk-økonomiske forholdved mekanisk fjernelse afjordforurening ved ogunder huse. Kataloget kananvendes af alle sagensparter til vurdering af,hvordan oprensningen kangennemføres, og til at giveet vejledende overslag overde tilhørende udgifter.
/ Af Erling V. Fischer, Palle Grølsted,
Inger Asp Fuglsang og Carl Birck NIRAS
Indenfor jordforureningsområdet er
der et generelt behov for at kunne
belyse muligheder og priser for at
fjerne forurenet jord. Dette gælder i
særdeleshed fjernelse af forurening
under bygninger, blandt andet i
sager hvor der er sket forurening
fra villaolietanke.
På den baggrund har NIRAS
under Miljøstyrelsens Teknologipro-
gram for Jord- og Grundvandsforu-
rening udarbejdet et priskatalog,
der beskriver de tekniske og økono-
miske forhold, der er forbundet
med at fjerne forurenet jord under
og op ad bygninger. Priskataloget
kan benyttes til at udarbejde et ind-
ledende overslag over udgifter til
oprensning, inden der er udarbej-
det et egentligt detailprojekt for
oprensningen.
Det har været målsætningen at
danne et forbedret beslutnings-
grundlag for parterne i jordforure-
ningssagerne, således at risikoen
for fejlvurderinger minimeres. Pris-
kataloget er udarbejdet, så det kan
anvendes af både myndighederne,
rådgivere, bygherrer samt grundeje-
re og andre som ikke nødvendigvis
har stor faglig erfaring indenfor
emnet. Priskataloget /1/ indledes
med en gennemgang af typiske
forhold, der har betydning for
oprensningerne, samt beskrivelser
af forskellige mekanisk-fysiske
metoder til fjernelse af forurenet
jord ved og under bygninger, der
skal bevares.
Beskrivelsen af hvilke forhold,
der har betydning for oprensninger-
ne, er baseret på en gennemgang
af en lang række oprensningssager,
som NIRAS og Hedeselskabet, Mil-
jø og Energi A/S (nu Orbicon) har
gennemført.
Arbejdet er udført af NIRAS,
mens Orbicon har deltaget ved
udvælgelse af de gennemgåede
cases og har stillet oplysninger om
egne gennemførte forureningsop-
rensninger til rådighed for kontrol af
katalogets prisoplysninger.
Typiske forhold der harbetydning for oprensningenDe forhold, der har størst teknisk-
økonomisk betydning for oprens-
ning ved og under huse, er:
• Jord- og grundvandsforholdene
• Jordens bæreevne og stabilitet
• Jordens egnethed som tilbage-
fyldning
• Jordens hydrauliske ledningsev-
ne (permeabiliteten)
• Udformning og tilstand af byg-
ninger
• Udstrækning af forureningen,
horisontalt og vertikalt
I kataloget er disse forhold detalje-
ret beskrevet. For at kunne anven-
de priskataloget til at udarbejde
overslag over oprensningsudgifter-
ne, er det nødvendigt at have en
vis information om disse forhold.
MekaniskeoprensningsmetoderDen billigste og oftest anvendte
fjernelsesmetode er fri udgravning
med større eller mindre gravema-
skiner. Hvis denne metode anven-
des alene, efterlades der ofte en
restforurening op ad og under byg-
ninger.
Ved udgravning inde i bygninger
er pladsen begrænset af vægge og
loft, og der kræves opbrydning af
terrændæk/kældergulv. I disse
tilfælde anvendes oftest små mini-
gravemaskiner og transportbånd
eller en minibør til at transportere
jorden ud til container eller lastbil.
Opboring med almindeligt sneg-
lebor i stålforingsrør er lidt dyrere
og langsommere end fri udgrav-
ning, men er også en forholdsvis
kendt og enkel metode, der kan
udføres i dimensioner op til Ø1,60
m. Fordelen er de lodrette og stabi-
le udgravningssider, også i sand
over grundvandsspejlet.
En nyere metode til fjernelse af
forurenet jord er vacuumudgrav-
ning, der forekommer at være en
forholdsvis økonomisk og hurtig
34 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG PLANLÆGNING
Fjernelse af jordforure-ning ved og under huse- hvordan kan det gøres og hvad koster det?
metode til udgravning inde i byg-
ninger samt andre vanskeligt til-
gængelige ’kroge’. Oprensningen
sker ved simpel ’støvsugning’ direk-
te til tankbil. Metoden overflødiggør
opstilling af transportbånd og gra-
vemaskine i bygningen. Endvidere
medfører støvsugningen en for-
mindsket spredning af støv til
omgivelserne samt den hertil
bundne forurening. Metoden er
især anvendelig i løse jordarter,
mens det er usikkert, om den er
I priskataloget er angivet
enhedspriser for de enkelte del-
ydelser.
En oversigt fremgår af figur 1.
For hver af situationerne kan der
udregnes forskellige oprensnings-
priser, afhængig af hvordan forure-
ningen er placeret i forhold til byg-
ningen.
Af priskataloget fremgår de
anvendte forudsætninger. Er der
kendskab til betydende forhold ved
en aktuel sag, der adskiller sig væ-
økonomisk konkurrencedygtig ved
stive lerjorder, der kræver forud-
gående løsning.
PriskatalogetPriskataloget består af prisskemaer
for 4 sædvanlige bygningstyper
med op til 3 forskellige funderings-
forhold/jordtyper. Der er følgende
bygningstyper
• lav bygning med terrændæk,
• lav bygning med kælder,
• lav bygning med selvbærende
dæk og pælefundering og
• etageejendomme med mere
end 2 etager og kælder.
For hver situation er angivet priser i
forhold til forskellige jordbundsfor-
hold (moræneler, sand med dybt-
liggende grundvandsspejl og sand
med højtliggende grundvands-
spejl). For en bygning med pæle-
fundering er der kun regnet med
en jordtype, nemlig blød bund.
Dette giver i alt 10 prisskemaer.
TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG PLANLÆGNING 35
Nyt priskatalog om jordforurening ved og under huse kan bruges af alle sagens parter.
Figur 1: De 10 situationer der er prissat i priskataloget.
sentligt for ovennævnte forudsæt-
ninger, gives der et tillæg eller fra-
drag til den udregnede katalogpris,
der kan dække denne afvigelse.
Anvendelse af priskatalogetUd fra priskataloget er det muligt at
opstille et realistisk overslag over
udgifterne til oprensning af et kon-
kret forureningstilfælde, uden at
skulle udarbejde et projekt og
detailoverslag.
Overslagene vil dermed blive
udarbejdet på et fælles grundlag,
der skaber større sikkerhed i drøf-
telserne mellem sagens forskellige
partnere.
Enhedspriserne findes i de ske-
maer, der bedst svarer til de aktuel-
le forhold. Enhedspriserne indsæt-
tes herefter i et overslagsskema,
der er vedlagt arbejdsrapporten
som bilag, og som herudover kan
hentes elektronisk fra Miljøstyrel-
sens hjemmeside (www.mst.dk).
Prisskemaerne kan anvendes
direkte til langt de fleste forekom-
mende situationer. I specielle tilfæl-
de kan der gives tillæg eller fradrag
for afvigelser fra prisskemaernes
grundlag. Selv om priskataloget er
udarbejdet til brug ved olie og ben-
zinforureninger, kan det også
anvendes til andre forureningskom-
ponenter. Det er angivet hvor og
med hvilken pris, renseudgifter er
indregnet. Afviger renseudgiften for
den pågældende forureningstype,
kan de pågældende delpriser juste-
res i henhold hertil
Ud fra arbejdsrapportens priskata-
log er det muligt at opstille et reali-
stisk overslag over udgifterne til
oprensning af et konkret forure-
ningstilfælde uden at skulle udar-
bejde et projekt og detailoverslag.
Overslagene vil dermed blive udar-
bejdet på et fælles grundlag, der
skaber større sikkerhed i drøftelser-
ne mellem sagens forskellige part-
nere.
REFERENCER/1/ Miljøstyrelsen. Miljøprojekt nr. 1032
2006. Fjernelse af jordforurening vedog under huse – Priskatalog.
36 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG PLANLÆGNING
Fakta:
Projekttitel:
Fjernelse af jordforurening ved og under huse - Priska-
talog
Udarbejdet af:
NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S,
Carl Birck, Erling V. Fischer og Palle Grølsted samt
Hedeselskabet Miljø & Energi A/S, Tine Elsgaard
Trykt publikation:
Der findes ingen trykt publikation
Elektronisk publikation:
"Fjernelse af jordforurening ved og under huse", Mil-
jøprojekt 1032 2006, Teknologiudviklingsprogrammet
for jord- og grundvandsforurening. Miljøstyrelsen.
Finansiering:
Miljøstyrelsen
Yderligere oplysninger:
Miljøstyrelsen, Jordforurening, tlf. 32 66 01 00
[email protected] · www.kommunekemi.dk
Med omtanke for fremtiden
Kommunekemi har udviklet en proces til behandling af halmflyveaske Det er dermed blevet muligt at udnytte halmens miljømæssige fordele i energiproduktionen – og restprodukterne som et værdifuldt råstof til at fremstille gødning.
Samtidig tilgodeser vi fjernvarmeværkernes ønske om at kunne agere etisk ansvarligt i markedet. Hvis halmflyveasken sendes til Kommunekemi, er man med til at minimere jordens indhold af tung-metaller. Med omtanke for miljøet og fremtiden. Så enkelt er det.
Vil du vide mere om, hvad du kan gøre for miljøet?Så kontakt Kommunekemi på 6331 7100 for yderligere oplysninger – og få en aftale om at nyttiggøre og genanvende farligt affald.
Når halm brændes, giver det et restprodukt – halmflyveaske. Asken bliver i mange tilfælde ført tilbage til landbruget som gødning. Men indholdet af tungmetaller i asken er stigende, og den bliver derfor vanskeligere at benytte på landbrugsjord eller lægge på deponi. Så hvordan behandler man halmflyveasken på en forsvarlig måde?
FIN
GERSP
ITZ*
38 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG PLANLÆGNING
Sivning af dieselolie frapåkørt stander på materiel-gård i Århus krævede hur-tigt indgreb for at undgå,at forureningen spredtes tilnaboerne. Indsats fraÅrhus Kommune og Gront-mij | Carl Bro har givetnaboerne tryghed – og nytlys til materielgården.
/ Af Afdelingsleder John Edelberg Kyhl,
Århus Kommune og
chefrådgiver Asger Vestergaard, Grontmij, Carl Bro.
Engang i begyndelsen af
1990’erne strejfede et ukendt
køretøj dieselstanderen på Århus
Kommunes Materielgård på Ly-
strupvej. Standeren blev manuelt
bøjet få cm tilbage på plads og alt
var godt – lige indtil man i 2003
opdagede, at der sivede diesel fra
en 1-2 millimeter stor revne i stan-
derens stigrør.
Efter adskillige undersøgelser
kunne der konstateres en forure-
ningsfane med op til 1 meter fri
fase diesel og over 40 meter i
længde. Fanen havde fra diesel-
standeren bredt sig ind under en
mandskabsbygning og ud til 1-2
meter fra skel til naboerne. Omfan-
get af forureningen blev beregnet
til op mod 20.000 liter dieselolie.
Undgå spredning tilnabogrundeneÅrhus Kommune og Grontmij | Carl
Bro har siden arbejdet på at opren-
se forureningen og afværge en
spredning til de privatboliger, der
støder op til materielgården. Kom-
munens førsteprioritet har fra
begyndelsen været at holde nabo-
erne skadesløse. Løsningen har
derfor været fokuseret på tre ele-
menter:
1. først standse ulykken (det vil
sige spredningen) og
2. derefter foretage en oprensning
3. fuld løbende orientering af
naboerne
For at standse spredningen var det
nødvendigt at opnå fuld hydraulisk
kontrol over forureningen. I julen
2003 blev der derfor startet en
grundvandssænkning med seks
pumpebrønde, coalenscensudskil-
ler og 19 moniteringsboringer. For-
ureningen – og truslen mod nabo-
erne – har siden været under fuld
kontrol.
Jordforurening gav nyt lys til materielgård
Startsituationen – 1 meter fri fase af ren diesel oven på grundvandsspejlet, i
boringen nærmest kilden (standeren).
TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG PLANLÆGNING 39
Til dato er der bortskaffet cirka
14.000 liter dieselolie og den fri
fase er nu reduceret til få millime-
ter.
Praktiske problemer – okkerProjektet og udstyret har kørt stort
set smertefrit med én væsentlig
undtagelse – efter få måneders
drift begyndte der at dukke store
mængder okker op i systemet, hvil-
ket ellers ikke var kendt fra områ-
det. Tilstopningsproblemer var ved
at gøre anlægget uanvendeligt.
For at undgå tilstopningen blev
systemet derfor ændret til et
bevidst lavteknologisk design med
blandt andet større diameter på
pumpeslanger, ugentlig skrabning
af coalescensfiltrene og en simpel
kalibreret overløbsmåler til måling
af de bortledte vandmængder. Det-
te design har nu i tre år fungeret
utrolig stabilt med kun 3-4 minut-
ters ugentlig manuel indsats og lej-
lighedsvis spuling af rørsystemet.
Mere lys over sagen – ibogstavelig forstand Undervejs i projektet viste det sig,
at dieselforureningen under mand-
skabsbygningen var uden for pum-
pesystemets rækkevidde. Denne
afværgeprojektets stade og udvik-
ling, hvorved kommunen har sikret
grundejerne så godt infomations-
grundlag, at nogle af ejendomme-
ne har kunnet handles i perioden -
uden hensyntagen til forureningen.
Og kommunens mandskab har
fået en lidt lysere hverdag!
del af forureningen skulle derfor
betragtes som et langsomt frigivet
reservoir af fri fase.
For at kunne tømme dette reservo-
ir, var det nødvendigt at lave en
brønd direkte under mandskabs-
bygningen.
Et hul blev derfor skåret i materi-
elgårdens tag og med et Ø60 cm
sneglebor blev en brønd boret ned
til fem meter under gulvet, midt
inde i mandskabets mørke omk-
lædningsrum. Efter få måneders
drift af denne brønd, faldt den
resterende fri fase fra over 200 til
få millimeter i de berørte 2-3 moni-
teringsboringer – forureningslom-
men under bygningen var dermed
stort set tømt.
Forureningen har også givet
anledning til, at der nu bliver kastet
nyt lys over Materielgården - da
mandskabet så, hvor meget lys hul-
let i taget gav til deres omklæd-
ningsrum, besluttede de at installe-
re et nyt ovenlysvindue i stedet for
at lappe taget.
FremtidenNår den fri fase er helt elimineret,
skal der ved risikovurdering vurde-
res, om restforureningen i jorden,
hvor den frie fase har været, stadig
udgør en trussel over for naboerne,
grundvand m.v.
KonklusionerAfværgeforanstaltningerne har
været udført med succes. Det lyk-
kedes dels at undgå en spredning
af forurening til nabogrundene og
dels at oprense den fri fase.
Samtidig har Århus Kommune
og Grontmij | Carl Bro holdt naboer
og omgivelser fuldt orienteret om
Nye metoder i byggeriet – sådan laver man ovenlysvinduer! Boring med 60 cm bor ned gennem mandskabsbygningen.
Fuld hydraulisk kontrol med forureningen. Figuren viser den maksimale horison-
tale udbredelse af den fri fase samt grundvandets overflade i 3D på tidspunktet
for opstart af pumpeboringen under mandskabsbygningen (P8).
I Østrig er man i fuld gangmed at bygge lavenergihu-se. Her er der i dagomkring 1600 såkaldtepassivhuse spredt over detmeste af landet. Dette erverdensrekord i forhold tilindbyggertallet og er resul-tatet af en målrettet ind-sats. For blot 6 år sidenhavde Østrig kun omkring40 passivhuse.
/ Af energi- og Byggerimedarbejder
Lene Lindkvist Okholm, Det Økologiske Råd.
En væsentlig grund er en kampag-
ne fra regeringens side, der omfat-
ter et ambitiøst støtteprogram,
”Haus der Zukunft” – ”Fremtidens
Hus” og oplysningsarbejde på bl.a.
messer med opbakning fra en lang
række virksomheder.
”Haus der Zukunft” blev startet i
2000 som en del af et femårigt
statsligt forsknings- og teknologiud-
viklingsprogram til fremme af en
mere bæredygtig udvikling. Pro-
grammet ligger under det østrigske
Ministerium for Transport, Innovati-
on og Teknologi. Byggeridelen er et
af tre fokusområder, hvoraf de
andre to er ”Fremtidens energisy-
stem” og ”Fremtidens virksomhed”.
Programmets mål er at skabe
innovation, viden om og interesse
for lavenergibyggeri i passivhus-
standard. Der ydes støtte på for-
skellige niveauer, alt efter karakte-
ren af arbejdet.
Programmet blev lanceret i et
projektkatalog, som bl.a. indeholdt
en beskrivelse af hvilke teknologier,
der ønskedes udviklet under pro-
jektet. Innovative virksomheder
blev indbudt til at deltage. Demon-
strationsbyggerier blev tilbudt mid-
ler til at dække ekstraomkostninger-
ne ved de innovative dele, hvor
støtten normalt udgør mellem 5 og
10 % af de samlede byggeomkost-
ninger.
Fremtidens Hus retter sig mod
beboelses- og kontorejendomme
og adskiller sig fra normal østrigsk
byggepraksis ved at opfylde følgen-
de kriterier:
• Højere energieffektivitet gen-
nem hele bygningens livscyclus.
• Større brug af fornyelige ener-
gikilder, især solenergi.
• Større brug af bæredygtige
råmaterialer og mere effektiv
brug af materialerne.
• Større fokus på brugerbehov og
-service.
• Og samtidig – et omkostnings-
40 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA
Fremtidens hus:
Lavenergibyggeri stormer frem i Østrig
Case:På Schleipfweg i byen Rankweil i Voralberg er et lejligheds-
kompleks på 1.414 m2 og i alt 18 lejligheder ved at blive
renoveret til passivhusstandard.
Renoveringen er finansieret af midler fra Økopoint-syste-
met, henlæggelser til renovering og lån hvor afbetalingen
planlægges så den i størrelsesorden kommer til at svare til
de midler, som beboerne fremover sparer i varme. Renove-
ringen gennemføres således uden at beboerne får huslejes-
tigninger. Den samlede omkostning til renoveringen er
925.000 Euro, hvilket svarer til 654 Euro pr. m2.
Af centrale tiltag kan nævnes, at der er etableret brug af
solenergi til supplerende rumopvarmning og varmt brugs-
vand samtidig med at energiforbruget til opvarmning er
reduceret til et absolut minimum via gennemgribende efte-
risolering. Der er opsat isolering på ydermurene, på det
øverste etagedæk, kælderdækket og i trappeopgangene.
Vinduerne er udskiftet og altanerne er blevet integreret i
den termiske bygningskappe. Der er etableret varmgenvin-
ding og gasopvarmning.
Huset forventes efter endt renovering at komme ned på et
varmeforbrug på blot 6 kWh/(m2a), hvilket ligger langt
under kravet til et A-mærket hus (26 kWh/(m2a). Det vil
ved renoveringen have scoret 258 økopoint ud af i alt 300
mulige og har dermed en beregnet ӯkologisk bygnings-
kvalitet” på 86 %.
niveau der svarer til konventio-
nelt byggeri.
Erfaringen fra Østrig er, at støtten til
både forskning, innovation, pro-
duktudvikling og demonstration har
været helt afgørende for at få sat
skub i udviklingen på området.
Programmet ”Haus der Zukunft”
afløses i 2007 af et nyt projekt, der
er under formulering. Det kommer
til at hedde noget i retning af
”Energi i bygninger”, hvor fokus i
højere grad vil blive rettet mod
større bygninger.
Points for energiforbedringerVoralberg er den delstat i Østrig,
der har flest passivhuse pr. indbyg-
ger. Man har endda lavet en ny lov-
givning med gyldighed fra januar
2007, der kræver at alt nyt socialt
boligbyggeri skal bygges i passiv-
husstandard. Samtidig er der kom-
met skrappere krav til renovering.
Voralberg giver støtte til både
nybyggeri og renovering efter et
pointsystem, hvor støttens størrelse
er afhængig af, hvor energi- og mil-
jømæssig optimal bygningen bliver
efter opførsel eller renovering.
Økopoint’ene fungerer derfor som
økonomisk incitament for dem der
Der er en række forudsætninger
og begrænsninger for tildeling af
økopoint-støtte, som kan ses på
delstatens hjemmeside – se link
sidst i artiklen.
Økostøtten gives afhængig af
renoveringsomkostningen som en
maksimal engangsstøtte og/eller
som lån efter følgende satser
Økopoint kan optjenes på flere
måder – gennem en dokumenteret
reduktion i energiforbruget til
opvarmning og ved gennemførelse
af konkrete enkelttiltag.
Voralberg går videreYderligere fremgang for passivhus-
konceptet tegner sig med den nye
ordning fra 2006 i Voralberg, hvor
bygger til at bygge bedre – miljø-
og energimæssigt.
Økopoint-systemet, ”Ökostufe”,
blev introduceret i 1999. Siden er
det blevet videreudviklet i 2004 til
Ökostufe II. Det har fokus på fem
områder: Planlægning, materiale-
valg, energiforbrug, teknik og areal-
anvendelse. Økopoint-systemet kan
ses som et supplement til det
Østrigske Bygningsreglement.
Inden for hvert af de fem områ-
der kan der samles point afhængig
af de valg, der træffes med hensyn
til byggeriet. Jo flere point desto
højere støtte.
Der er endvidere nogle basiskrav,
der er obligatoriske for at få godkendt
sit byggeri til tildeling af økostøtte.
Som grundkrav gælder, at varmefor-
bruget maximalt må være 60
kWh/m2/år. Varme- og varmtvandssy-
stemet skal være lavenergi-standard.
El- og kulbaseret varme kan ikke kom-
bineres med øko-støtte, og ikke-certifi-
ceret primærtræ er heller ikke tilladt.
Økopoint-systemet dækker både
nybyggeri og renovering, hvor artiklen
her har fokus på sidstnævnte; nemlig
renovering.
TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 41
Lavenergibyggeri: Østrig er verdensmester!
Vores løsninger fokuserer på de mennesker, der bruger dem og de opgaver, vores kunder har.
Elbek & Vejrup A/S | telefon+45 7020 2086 | www.elbek-vejrup.dk
Et Passivhus Et Passivhus er en bygning,
der er så godt isoleret og har
et så lavt varmeforbrug, at
den ikke behøver et egent-
ligt varmeanlæg. Solvarme
og spildvarme fra personer,
madlavning, elektrisk lys og
apparater samt naturligvis et
effektivt varmegenvindings-
anlæg er tilstrækkeligt til, at
bygningen kan holde en
komfortabel indetemperatur
– også om vinteren.
Passivhus-standarden svarer
nogenlunde til den danske
Lavenergiklasse 1.
alt nyt socialt boligbyggeri fra 2007
skal opføres i passivhusstandard.
Denne beslutning følges af et
krav om, at renovering af eksiste-
rende socialt byggeri skal ske med
indbygning af kontrolleret ventilati-
on med varmegenvinding, samt at
renoveringen skal resultere i et
energiforbrug på maks. 30
kWh/m2a.
I Voralberg ønsker forskerne dog
at komme endnu videre. Helmut
Krabmeier fra Voralberg Energiinsti-
tut kritiserer økopoint-systemet for
at have for lidt fokus på energifor-
bruget.
Det skyldes, at pointsystemets
maksimale score gives allerede ved
en energiforbedring på blot 35 %.
Huse der renoveres til en faktor 10
energireduktion, som der arbejdes
med i Østrig, får således ikke flere
økopoint for denne bedrift end byg-
ninger, der blot får reduceret deres
energi med 35 % - hvilket i mange
tilfælde kan opnås blot ved en
udskiftning af vinduerne.
Mange fordele vedpassivhuseI Østrig har man både på regerings-
niveau og lokalt set fordelene i at
bygge fremtidssikrede huse med et
lavere energiforbrug og et bedre
indeklima.
Og potentialet er enormt. Ifølge
Günter Lang fra IG Passivhaus
Österreich kan 70 % af efterkrigs-
byggeriet i Østrig renoveres til pas-
sivhus-standard.
Som konsekvens af den stadigt
stigende udbredelse har man sam-
tidig oplevet faldende byggeom-
kostninger. Udviklingen har med-
ført, at markedet for energirigtige
byggerier er blevet stort nok til, at
håndværkere, producenter af byg-
gematerialer, rådgivere som en
naturlig del af deres tilbud har tileg-
net sig viden om, hvordan man
bygger passivhuse.
De nye mere energirigtige byg-
gerier er således ikke væsentligt
dyrere end de konventionelle.
I Østrig er man ikke i tvivl; byg-
ninger med lavest muligt energifor-
brug er vejen frem. I Danmark er
man først nu ved at overveje situa-
tionen.
42 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA
Om programmet Haus der Zukunft se www.nachhaltigwirtschaften.at . Find også yderligere information om lavenergibyggeri på www.ecocouncil.dk og
www.fremtidensparcelhuse.dk
Støtten gives på treniveauer:1. Universiteter; institutter og
forskning (100 % tilskud)
2. Innovative virksomheder,
der ønsker at udvikle
komponenter osv.
(50 % tilskud)
3. Demonstrationsprojekter
(5-10 % tilskud til de
ekstra omkostninger)
Programmet har hidtil
finansieret omkring 200
projekter – hvoraf 130 er
afsluttede.
Der er givet støtte til 25 de-
monstrationsbyggerier og 20
teknologiudviklingsprojekter,
og der er i alt brugt ca. 25
mio. Euro på de seks år.
TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 43
DTU-rapport viser at hele82 % af dagens energi-forbrug til opvarmningkan spares.
/ Af energi- og Byggerimedarbejder
Lene Lindkvist Okholm, Det Økologiske Råd.
Der er mange energibesparelser
at hente ved at renovere det eksi-
sterende byggeri i Danmark. En
rapport fra Danmarks Tekniske
Universitet fra 2005 vurderer, at
det er muligt at spare hele 82 %
af dagens energiforbrug til
opvarmning frem til 2050. I Østrig
mener man, at 70 % af efterkrigs-
byggeriet kan renoveres til passiv-
hus-standard
Få danske eksemplerI Danmark er der kun bygget pas-
sivhuse, der lever op til standar-
den, i ét mindre boligbyggeri med
8 boliger i Rønnebækhave II i
Næstved, som blev klar i foråret
2006. Nye projekter i forventes
først klar i 2008. Der er så vidt
vides ingen renoveringer blandt
dem.
Vi ved fra Østrig, at en forud-
sætning for en udbredelse af
lavenergihuse er, at der bygges
en række eksempler på huse, så
kunder og bygherrer kan se, at
”varen ligger på hylden”. Og vi
ved, at støtteordninger og skær-
pede krav i Bygningsreglementet
er medvirkende til at udbrede
kendskabet til muligheden for
lavenergibyggeri eller renovering.
Når efterspørgslen først er der, vil
byggeriets aktører også uddanne
sig til at kunne levere varen.
I Storbritannien har regeringen
netop meldt ud, at alt nybyggeri
skal være CO2 neutralt fra år
2016.
Svanemærke uden støtteSelvom Danmark halter bagefter,
er der dog udviklet et ”Svane-
mærke” til enfamilies nybyggeri. I
øjeblikket bygges de første svane-
mærkede parcelhuse i Køge, som
del af projektet ”Fremtidens Par-
celhuse”.
Svanemærket, der er et uvil-
digt mærke, garanterer at produk-
tet - huset - er blandt de mindst
miljøbelastende og sundhedsska-
delige på markedet.
Tanken er, at både huskøbere
og sælgere via Svanemærket får
Miljømærkesekretariatet til hjælp
som tredjepart til at kvalitetssikre
det enkelte hus.
Til Svanemærket hører en ræk-
ke krav samt løsninger, der er i
tråd med Østrigs økopoint-
system. Et af kravene går på byg-
ningens energiforbrug, uden dog
at stille krav på højde med ener-
gikravene til passivhus standard.
Men der er ingen støtte forbun-
det med mærket, og dette er net-
op en afgørende faktor, som det
østrigske eksempel viser.
Elementer til en danskindsatsErfaringerne fra Østrig – og situa-
tionen indenfor bygningsrenove-
ring i Danmark - viser, at det, hvis
vi vil videre inden for dette områ-
de, kræver initiativer, der kan sæt-
te skub i udviklingen. Det sker
ikke af sig selv!
Der skal komme initiativer,
politiske udmeldinger og dermed
opbakning fra regeringens side -
samtidig med, at stat, regioner og
kommuner - i højere grad enga-
gerer sig i området.
Danmark halter bagud
Inspireret af Østrig foreslår Det Økologiske Råd:
1. Opførelse af en rækkenybyggerier samtrenoveringer af eksi-sterende bygninger efter passivhusstan-dard.
2. Klare og holdbare politiske udmeldingerom, at energikravene i Bygningsreglementet bliver strammet i to omgange, så der i2015 skal bygges efter Lavenergiklasse 1.
3. Etablering af en dansk
økopoint-ordning med
til skud efter byggeri-
ets energi- og mi jø
mæssige kvalitet.
Alternativt kunne ejen-
domsskatten gøres
afhængig af energi-
mærket – eller rentefra-
draget kunne gradue-
res, så det afhang af
nybyggeriets eller reno-
veringens kvalitet!
Energitjenester kan bidragetil at udnytte et stor poten-tiale for energibesparelser ioffentlige bygninger.
/ Af Kirsten Engelund Thomsen, SBi,
Ove Mørck, Cenergia, Ole Sundman, DONG Energy
og Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse
Europa-Kommissionen giver sin ful-
de støtte til begrebet energitjene-
ster i to direktiver om henholdsvis
Energieffektivitet i slutanvendelser-
ne og Energitjenester. Det er Kom-
missionens strategi, at særlige sel-
skaber – energitjenesteselskaber
eller Energy Services Companies
(ESCO) – skal tilbyde slutbrugerne
energitjenester bestående af en
kombination af energileverancer og
udstyr, der nyttiggør den tilførte
energi (en såkaldt pakkeløsning).
Energitjenester betales med et
samlet beløb for den forbrugte
energi og den tilhørende teknik.
Normalt er det den forbruger, der
får nytte af energitjenesten, der
også betaler den direkte. En sådan
samlet betaling gør det lettere at
sammenligne de faktiske omkost-
ninger ved den leverede energitje-
neste. For eksempel kan belysning i
en bygning leveres som en tjeneste
bestående af belysningsudstyr, ved-
ligeholdelse og elektricitet, hvor
aftalen går ud på, at der skal leve-
res et bestemt antal lux af en
bestemt kvalitet med en forud fast-
lagt pris per kvadratmeter.
Ifølge ”Handlingsplan for en for-
nyet energispareindsats” fra sep-
tember 2005 vil regeringen sikre,
at det offentlige går foran med køb
af energitjenesteydelser. Det ses
som et vigtigt virkemiddel over for
barrierer som manglende midler til
at investere i energibesparende
aktiviteter og manglende viden om
muligheder for energibesparelser i
det offentlige.
Et særdeles vigtigt element med
energitjenesten er, at priskonkur-
rence fører til lavere energiforbrug,
eftersom leverandøren kan ned-
bringe den samlede pris på energi-
tjenesten gennem energibesparel-
ser. Energitjenester kan suppleres
af tiltag som oplysning, energisyn,
informativ fakturering mm.
Flere modeller forsamarbejdet Der arbejdes med tre ESCO-modeller
med hver sine fordele og ulemper:
• Målt forbrug. Her betaler slut-
brugeren, der ikke ejer det
energiforbrugende udstyr,
ESCO-leverandøren for energi-
tjenesten efter målt forbrug i
henhold til en aftalt enhedspris.
• Finansierede energibesparelser.
Her bevarer slutbrugeren ejer-
skabet af det energiforbrugende
udstyr, mens ESCO-selskabet
vurderer, gennemfører og finan-
cierer besparelsesprojektet og
betales i form af de opnåede
besparelser i en nærmere aftalt
periode.
• Garanterede besparelser. Her
garanteres slutbrugeren en
bestemt besparelse og betaler
en fast pris, uanset forbrug.
Besparelser udover det aftalte
deles ligeligt mellem leverandør
og kunde.
Eksempler på samarbejdetDer har kun været få tilfælde af
energitjenester i Danmark, hvorfor
der i det følgende henvises til dels
et svensk og et dansk eksempel.
Case 1: Svensk model på vej til
Danmark
ESCO samarbejdsformen har i de
sidste 5-6 år for alvor fået sit gen-
44 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA
Energitjenester giverlavere energiudgifter
RESUMEDer er store potentialer for energibesparelser i offentligt
byggeri. Men kravet om investeringer og mangel på ekspert-
viden på energiområdet virker som barrierer. De kan imidler-
tid overvindes gennem energitjenester, hvor et professionelt
energifirma udvikler, installerer og finansierer projekterne. Et
nyt energiforskningsprojekt skal medvirke til at fremme
energitjenester i Danmark. I den forbindelse vil der blive
etableret en database over energibesparende tiltag og lagt
model-kontrakter og garantiordninger ud på en hjemmeside
til fri afbenyttelse.
nembrud i Sverige. Her er det
særligt offentlige bygningsejere
(kommuner og regioner), der har
taget samarbejdsformen til sig. Det
gælder bl. a. Region Skåne (syge-
husene i Sydsverige), Bjuvs Kom-
mune og Örebro Kommune. Disse
bygningsejere har alle anvendt
"garanterede besparelser" til at for-
bedre standarden af deres byg-
ningsmasse.
I Bjuv Kommune har man ind-
gået et samarbejde med ESCO virk-
somheden TAC om at forbedre 20
kommunale ejendomme. Bjuv
Kommune oplevede et stadigt sti-
gende udgift til drift- og vedligehold
af bygningerne, herunder energi.
Gennem samarbejdet med TAC
opnår kommunen en forbedring af
de 20 ejendomme samtidigt med,
at omkostningerne til energi redu-
ceres. Den garanterede energibe-
sparelse er på 23 %. Bliver bespa-
relsen større, deles den ekstra
besparelse ligeligt mellem kunden
og TAC. Bjuv Kommune bevarer
ejerskabet af bygningerne og får
ejerskabet til det installerede udstyr.
TAC foretager analyse og projektud-
vikling og gennemfører projektet,
som finansieres gennem de garan-
terede besparelser.
ofte er alt for stor. Endvidere har
mange ældre bygninger en som-
mer- og vinterkedel eller 100 %
backup, og det er vigtigt at vurdere,
om det fortsat er hensigtsmæssigt
med en kedelbestykning baseret
på sådanne løsninger.
Når optimering af varmeproduk-
tionen tilbydes som en energitjene-
ste foretages en vurdering af det
eksisterende energiforbrug/-behov
(gas og el), anlæggets bestykning
og tilstand, frem- og returvands-
mængder og temperaturer,
omkostninger til drift- og vedlige-
holdelse m.v. Derefter designes et
nyt anlæg, der matcher bygningens
varmebehov, individuelle ønsker til
service, reservedele m.v. Den årlige
energibesparelse beregnes og til-
lægges de øvrige omkostninger.
Herefter sammenlignes de årlige
omkostninger for hhv. det gamle og
nye anlæg. Besparelsen bruges til
beregning af en rentabilitet, når
investeringen i det nye anlæg er
kendt. Erfaringen viser, at den sim-
ple tilbagebetalingstid typisk ligger
mellem 4 og 8 år for kedler til
rumopvarmning.
Da størrelsen af energibesparelsen
ofte er afgørende for beslutningen
På ESCO området er Danmark
stadig nogle år efter Sverige, men
de første tegn på at samarbejdsfor-
men vinder indpas i Danmark er
begyndt at vise sig. Kalundborg
Kommune har efter svensk forbille-
de indgået et samarbejde med TAC
om at gennemføre et ESCO projekt
på en udvalgt del af Kommunens
ejendomme. Baggrunden for sam-
arbejdet er en nedslidt bygnings-
masse med et betydeligt efterslæb
på vedligehold samt indeklimapro-
blemer i nogle af bygningerne. Pro-
jektet er i øjeblikket i designfasen,
men forventes at bibringe kommu-
nen driftsbesparelser på ca. 30 % i
de pågældende ejendomme.
Case2: Optimering af varmepro-
duktion
Inden for rumopvarmning findes et
stor potentiale for energibesparelser
ved at optimere varmeproduktionen.
Realisering af en del af disse bespa-
relser kan ske igennem energitjene-
ster, der tilbydes af flere forsynings-
selskaber. Omfanget af energitjene-
sten aftales individuelt, men basisy-
delsen tager ofte udgangspunkt i
udskiftning af eksisterende kedler.
DONG Energy har i flere år til-
budt forskellige varmeløsninger,
hvor finansiering af kedeludskift-
ning, reservedele, drift- og vedlige-
holdelse indgår i ydelsen. De sam-
lede årlige omkostninger tilstræbes
at være uændrede i den periode,
hvor der betales leasingafgift på
anlægget (typisk 4 - 8 år). Det vil
sige, at summen af leasingafgift og
driftsomkostninger fastholdes på
samme niveau som driftsomkost-
ningerne ved det eksisterende
anlæg. Når leasingperioden
udløber, slår den fulde effekt af
energibesparelsen igennem for
kunden.
I efteråret 2007 er det 25 år
siden, at naturgassen kom til Dan-
mark. Konverteringen fra olie til
naturgas skete typisk ved, at olie-
brænderen udskiftedes med en
gasblæseluftbrænder samtidig
med, at skorstenen blev foret. Der
blev også udskiftet mange kedler,
som ikke var egnede til naturgasfy-
ring. Mange af disse kedler har nu
mere end 20 år på bagen, og det
er nærliggende at vurdere kedler-
nes effektivitet i forbindelse med
optimering af varmeproduktionen.
Dertil kommer, at bygningernes
energibehov kan være blevet min-
dre, så den installerede kedel ikke
mere er tilpasset forbruget, men
TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 45
Der er et stort potentiale for energibesparelser i offentlige bygninger - energitjenester kan hjælpe til at realisere besparelserne.
om installation af et mere energief-
fektivt anlæg, er det vigtigt, at den
forventede besparelse er så reali-
stisk som muligt. Når det drejer sig
om kedeludskiftning findes pålideli-
ge beregningsværktøjer, som med
stor nøjagtighed kan beregne
besparelsen.
De årlige omkostninger er inkl.
finansielle ydelser, energiomkost-
ninger, drifts- og vedligeholdelse.
Investeringen for en kedeludskift-
ning i eksemplet er på 651.000 kr.
inkl. moms, mens energibesparel-
sen er 272 MWh svarende til 23
%. Anlægget er forrentet og tilba-
gebetalt i løbet af 4 år, hvorefter
energibesparelsen slår fuldt økono-
misk igennem.
Nyt projekt omenergitjenester i DanmarkProjektet "Grundlag for energitjene-
ster i Danmark" er iværksat under
Energistyrelsens energiforsknings-
program (EFP) i 2006. Formålet
med projektet er at belyse de store
potentialer for energibesparelser i
byggeriet indenfor det offentlige, i
industrien og i servicesektoren og
at tilvejebringe et bedre beslut-
ningsgrundlag for såvel udbydere af
energitjenester (energitjenestesel-
skaber) som bygningsejere. EU's
Energitjenestedirektiv peger på byg-
gesektoren som det sted, hvor det
største uudnyttede marked for
energitjenester og energieffektivise-
ring findes. Det er intentionen med
projektet at se på investeringer i
energibesparende foranstaltninger,
som har en lidt længere tilbagebe-
talingstid dvs. længere end 5 år
jævnfør ”Cirkulære om energieffek-
tivisering i statens institutioner”. Det
er investeringer, som hverken
offentlige eller private virksomheder
umiddelbart vil kunne se en fordel i
at investere i selv, men som har en
god samfundsøkonomi og derfor er
velegnede for et samarbejde mel-
lem en offentlig instans og et ener-
gitjenesteselskab.
Det konkrete formål med projektet
er således at vise, at en ”markedso-
rienteret energispareindsats” for
investeringer, som traditionelt und-
gås af bygningsejerne, kan betale
sig, når den varetages af et ESCO-
selskab. Projektets målgruppe er på
den ene side potentielle aftagere af
energitjenester, dvs. kommunale og
offentlige bygningsejere samt virk-
somheder og på den anden ESCO-
selskaber i Danmark.
FremtidenHvis energitjenestebegrebet bliver
en succes i Danmark, vil det kunne
give en mærkbar reduktion af de
offentlige og private virksomheders
energiforbrug gennem effektivise-
ring af teknologier og forbedring af
klimaskærm. Dette vil øge forsy-
ningssikkerheden og naturligvis
medvirke til realisering af de energi-
politiske mål om reduktion af ener-
giforbrug og dermed forbundne
emissioner. Energitjenestedirektivet
nævner et potentiale på 1,5 % 's
besparelse i det offentlige om året
(5-10 Mia. Euro/år).
Energitjenester vil kunne være med
til at opfylde kravene i den politiske
aftale af 10. juni 2005, hvor der
fastlægges et samlet mål for doku-
menterbare energibesparelser på
7,5 PJ per år i perioden 2006-
2013. Heraf skal elnet-, naturgas-,
fjernvarme og olieselskaberne leve-
re besparelser på i alt 3 PJ/år.
46 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA
Figur 1. Diagrammet viser et eksempel på årlige udgifter ved en kedeludskift-
ning.
Energitjeneste, KedeludskiftningÅrlige udgifter incl. moms
0
200.000
400.000
600.000
800.000
1.000.000
1.200.000
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
År
Årl
ige
ud
gif
ter
[kr/
år]
Samlede udgifter eksisterende anlæg med 2% prisstigning på energipris
Samlede udgifter nyt anlæg med 2% prisstigning på energipris
TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 47
Klima:
1 ton mindre?
Danskerne og mange kom-muner er tændt af viljen tilat gøre en indsats for atundgå smeltende ismasserpå polerne og klimaforan-dringer! Men hjælper det?
Miljøministeriet og Transport- og
Energiministeriet har lanceret kli-
makampagnen "1 ton mindre".
Udgangspunktet er klart for alle:
” Vi bidrager alle til den globale
opvarmning, når vi kører i bil, bru-
ger strøm og køber forbrugsgoder.
Derfor kan vi også alle sammen
gøre noget for at bremse udviklin-
gen. Klodens klima er i forandring.
Mere CO2 i atmosfæren fører til
højere temperaturer, der kan resul-
tere i alvorlige klimaforandringer.
Udviklingen kan vendes, hvis vi
handler nu. Men det kræver en
indsats af både politikere, virksom-
heder og borgere. Politikere har
vedtaget ambitiøse mål for vedva-
rende energi og reduktion af CO2-
udledning i både Danmark og EU.
Virksomhederne vil blive reguleret
med bl.a. kvoter. Men vi kan også
gøre en indsats hver især,” skriver
ministerierne i en pressemeddelel-
se.
”Danskerne er klar til at tage
medansvar og handle. Danskerne
betragter klimaforandringerne som
et af de vigtigste globale problemer
og i en ny undersøgelse siger 79
procent, at de har medansvar for
problemet, og to ud af tre erklærer
sig parat til at "give afkald" for at
begrænse den personlige udled-
ning af CO2,” hedder det videre i
pressemeddelelsen.
Politikerne skal stoppeklimaforandringerne En undersøgelse foretaget af DN
viser på den anden side også, at
danskerne mener, at det først og
fremmest regeringen, der bør drage
omsorg for, at der bliver gjort noget
ved klimaproblemerne - dernæst er
det den enkelte borgers ansvar.
Undersøgelsen – som afdækker
tendensen i forbindelse med en
række klimaspørgsmål – viser sam-
tidig, at halvdelen af de adspurgte
overvejer at stemme på et andet
parti ved næste folketingsvalg, hvis
det pågældende parti arbejder
mere for at begrænse klimaændrin-
gerne.
Ingen CO2-grund til at sparepå elektriciteten!Viljen er til stede hos borgere og
politikere og også mange kommu-
ner er i fuld gang med at reducere
energiforbruget. Når det handler
om at reducere elforbruget, så er
der selvfølgelig et økonomisk incita-
ment, men i forhold til klimaet er
der en risiko for at det ingen effekt
har overhovedet, fordi den CO2, vi
sparer i Danmark, kan blive solgt til
udlandet.
Dagbladet Information skriver, at
det blev fastslået allerede i 2005 i
et notat fra Skatteministeriet: "Med
EU's kvotedirektiv er der derfor ikke
længere nogen CO2-begrundelse
for at søge elforbruget begrænset.”
Forklaring: EU's CO2-kvoteordning.
Ordningen, der er på vej ind i sin
anden runde for årene 2008-12,
gælder ca. halvdelen af de CO2-
udledende aktiviteter i EU: Elværker
og store elforbrugende virksomhe-
der, men ikke transportsektoren,
individuel opvarmning m.m. Kvote-
ordningen sætter loft over, hvor
meget CO2 de individuelle EU-lan-
des elselskaber og virksomheder
må udlede. Inden for dette loft kan
de enkelte CO2-udledere gøre,
hvad de vil - f.eks. producere el
med kul eller med vindkraft efter
behag. Og hvis et elselskab udleder
mindre CO2, end den tildelte kvote,
kan selskabet sælge restkvoten til
andre selskaber i EU, der udleder
for meget.
mna
Spildevandsrensning i detåbne land er dyrt, menhjælper på tilstanden ivandløb og søer. Det viserundersøgelser i oplandet tilStilling Solbjerg Sø.
/ Af miljømedarbejder Peter Holm,
Miljøministeriet, Miljøcenter Århus,
akademiingeniør Kim H. Meilstrup,
Århus Kommune, Vand og Spildevand og
akademiingeniør Paul Chr. Erichsen,
Århus Kommune
Spildevandsafledning fra enkelt-
ejendomme i det åbne land har
gennem mange år været årsag til
forurening, især i små vandløb,
men også i de søer og kystvande,
hvor fosforbelastningen er betyden-
de på grund af mange enkeltejen-
domme i oplandet.
Efter vedtagelsen af Lov om spil-
devandsrensning i det åbne land
(14. maj 1997) udpegede amterne
de vandområder, hvor målsætnin-
gen ikke vurderedes opfyldt som
følge af spildevandsudledninger fra
enkeltejendomme. Efterfølgende
har kommunerne udarbejdet spil-
devandsplaner for det åbne land,
og er godt i gang eller færdige med
at meddele de nødvendige påbud
om forbedret spildevandsrensning.
Men hvad er effekten af indsatsen?
Hvordan står det egentlig til derude
i de vandløb, hvor der allerede er
gjort en indsats?
I denne artikel redegøres der for
effekten af indsatsen i et relativt
stort opland i Århus Kommune lidt
sydvest for Århus, der omfatter to
vandløb i oplandet til Stilling-Sol-
bjerg Sø, jf. figur 1. Resultaterne
omfatter bedømmelser af vand-
løbsforureningen i år 2000, før
rensning blev iværksat, samt i sep-
tember 2006, hvor hovedparten af
rensningen var gennemført.
Indsatsområdet – beskrivelseog oprindelig tilstandIndsats- og undersøgelsesområdet
omfatter Århus Kommunes andel
af oplandene til Løjenkær Bæk og
Møddebro Bæk, der løber til Stil-
ling-Solbjerg Sø. Det samlede op-
land for de to vandløb er på 25,4
km2. Beliggenheden af vandløbene
og deres opland i Århus Kommune
fremgår af figur 1.
LLøøjjeennkkæærr BBæækk
Løjenkær Bæk er overvejende
omgivet af græssede arealer, men
på den midterste del af vandløbet
gennemstrømmes Astrup Mose. Da
tilløbene til Løjenkær Bæk har
deres udspring i det højere belig-
gende terræn ovenfor ådalen har
disse tilløb generelt et godt fald.
Specielt det største tilløb, Onsted
Bæk, har stedvist gode fysiske for-
hold med en afvekslende vand-
løbsbund med sten og grus. Des-
værre er stort set alle andre vand-
løb i vandsystemet blevet regulere-
de, og fremstår som gravede grøf-
ter eller kanaler.
48 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND
Spildevandsrensning idet åbne land hjælper!
Figur 1. Opland med angivelse af vandløbsstrækninger, der år 2000 ikke opfyldte
målsætningen på grund af spildevandsudledning fra enkeltejendomme.
Før rensningen blev gennemført
medførte tilledningen af spilde-
vand, at vandløbsbunden mange
steder var dækket af bakterier, lam-
mehaler og sort svovlbrinteholdigt
slam.
MMøøddddeebbrroo BBæækk
Hovedløbet af Møddebro Bæk er
reguleret på hele strækningen.
Vandløbet er beliggende i en lille
ådal, hvor det i den øvre del gen-
nemstrømmer dyrkede arealer. På
den nedre del løber Møddebro
Bæk gennem Solbjerg By inden
borgermøder for at informere bor-
gerne om de forestående aktivite-
ter, og for at give borgerne mulig-
hed for at stille spørgsmål om
grundlag og konkrete tiltag. Borger-
ne gav udtryk for stor interesse for
at få gennemført offentlig kloake-
ring, og kommunen valgte derfor at
lave tryksat kloakering for de mest
sammenhængende delområder,
hvilket omfattede 145 af de 300
ejendomme.
Kloakeringsprojekterne er gen-
nemført i løbet af 2005. Der er i alt
11 km trykledning og 99 pumpe-
stationer. Påbud om tilslutning blev
udsendt i februar 2006, med 6
måneders tilslutningsfrist. I efteråret
2006 var der imidlertid kun tilslut-
tet 86 ejendomme ud af 145.
IInnddiivviidduueellllee rreennsseeaannllæægg
Til de resterende 155 ejendomme
blev der omkring årsskiftet
2003/2004 sendt påbud om for-
bedret spildevandsrensning. 45 af
ejendommene valgte frivilligt med-
lemskab af Kloakforsyningen. For
disse ejendomme samt for 45
med private løsninger, blev påbuds-
fristen 31/12 2004 overholdt.
Hovedparten af de resterende
ejendomme har etableret rensning
den udmunder i Solbjerg Sø. Der
er i alt 3 mindre tilløb til bækken.
Specielt i den øvre del af Mød-
debro Bæk var der før rensningen
massive forekomster af lammeha-
ler.
SSttiilllliinngg--SSoollbbjjeerrgg SSøø
Stilling-Solbjerg Sø har en generel
målsætning (B2) og er tillige bade-
vandssø. I Stilling-Solbjerg Sø er der
sket en betragtelig reduktion i tilfør-
slen af fosfor, fra over 13 tons i
1984 til omkring 1 ton i 2003. Ind-
løbskoncentrationen, som gennem-
snitligt var 215 µg P/l i 2003, er
dog stadig så høj, at en tilfredsstil-
lende tilstand i søen ikke kan
opnås. Det vurderes, at indløbskon-
centrationen af fosfor skal ned
under 150 µg P/l, hvis Stilling-Sol-
bjerg Sø skal opfylde målsætnin-
gen.
ForureningsbegrænsendeindsatsAAnnttaall eejjeennddoommmmee
I oplandet til Stilling-Solbjerg Sø er
der i alt 406 ejendomme, hvoraf
de 315 er beliggende i Århus Kom-
mune. 277 af ejendommene i
Århus Kommune er beliggende
inden for oplandet til Løjenkær
Bæk og Møddebro Bæk, og der-
med inden for undersøgelsesområ-
det. Ud af de 315 ejendomme i
Århus Kommune, skal 300 have
forbedret rensning for organisk stof
og fosfor.
TTrryykkssaattttee kkllooaakkssyysstteemmeerr
På grundlag af Århus Kommunes
spildevandsplan for det åbne land,
blev der i slutningen af 2003
udsendt varsel om påbud til de
300 ejendomme, der skulle have
forbedret rensningen. Umiddelbart
herefter blev der afholdt en række
TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND 49
RESUME:Undersøgelser af vandløb i oplandet til Stilling-Solbjerg Sø
viser, at der er sket væsentlige forbedringer af forurenings-
tilstanden allerede fra 1/2 til 1 år efter at rensning i det
åbne land er gennemført. Det gælder også for de vandløbs-
strækninger, som ikke har særligt stort fald eller stor fysisk
variation.
Spildevandsrensningen i det åbne land er meget omkost-
ningskrævende. Det er derfor vigtigt, at recipienttilstanden
fortsat følges tæt, således at udpegning af eventuelle yderli-
gere renseoplande i den kommende vandplanlægning sker
på et kvalificeret grundlag.
Minirenseanlæg - en del af spildevandsrensningen i det åbne land.
i løbet af 2005, men der er stadig
en restgruppe der mangler, på
trods af indskærpelser og politian-
meldelser. Det kan konstateres, at
det er et omfattende og ressource-
krævende arbejde at få gennemført
spildevandsrensningen i det åbne
land, som for lodsejere kan være
en uoverskuelig og økonomisk
belastende proces. De valgte
løsninger fremgår af tabel 1.
Lodsejere tilstræber først og
fremmest at etablere private ned-
sivningsanlæg, hvor dette er muligt.
For medlemmer af Kloakforsynin-
gen undersøges nedsivningsmulig-
heden også, men ofte har ejerne
undersøgt denne løsningsmulighed
forinden tilmelding til Kloakforsy-
ningen, så i de fleste tilfælde må
Kloakforsyningen etablere biologi-
ske minirenseanlæg.
SSttaattuuss ffoorr rreennssnniinngg oogg kkllooaakkeerriinngg
Samlet set var der ved undersøgel-
sens gennemførelse i september
2006 gennemført forbedret spilde-
vandsrensning eller kloakering for
ca. 230 ud af de 300 ejendomme.
Manglende efterlevelse af rensekra-
vet, jf. figur 1, skyldes for de fleste
ejendomme den manglende tilslut-
ning til det nyetablerede kloaksy-
stem. Dette påvirker specielt tilstan-
den i Løjenkær Bæk.
ØkonomiDe samlede omkostninger for gen-
nemførelse af de forbedrede
renseløsninger fremgår af tabel 2.
I de anførte omkostninger er der
ikke indregnet udgifter til udskift-
ning af bundfældningstanke, hvilket
i de fleste tilfælde er påkrævet,
ligesom der heller ikke er indregnet
udgifter til omlægning af ledninger
på egen grund ved tilslutning til klo-
akanlæg. Disse ekstraomkostninger
vil typisk betyde en merudgift pr.
ejendom på 10 – 15.000 kr. ekskl.
moms.
Det ses, at der er tale om gan-
ske betydelige samfundsmæssige
udgifter, og det er derfor væsentligt
at finde ud af, om indsatsen giver
de ønskede forbedringer af vand-
kvaliteten i recipienterne.
Resultater afrecipientundersøgelserFor at kunne beskrive ændringer i
vandløbskvaliteten som følge af
rensning og afskæring af spilde-
vand i området, gennemførte Århus
Amt en undersøgelse af faunaklas-
sen på i alt 24 stationer i Løjenkær
Bæk og Møddebro Bæk i somme-
ren 2000, dvs. før rensningen blev
gennemført. Placeringen af de 24
stationer er vist på figur 2.
Undersøgelsen blev gentaget i sep-
tember 2006 kort før amtet blev
nedlagt, på de samme stationer
som i 2000. På dette tidspunkt var
50 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND
Antal ejendomme med Planlagt Udført Endnu ikke udførtplanlagt renseløsning
Kloakering 145 86 59
Biologiske minirenseanlæg 99 88 11
Sandfiltre m. fosforfældning 7 7 0
Nedsivningsanlæg 40 40 0
Anlæg uden afløb 9 9 0
Andet, herunder nedsivningsbrønde før 1998 15 15 0
I alt 315 245 70
Tabel 1. Opgørelse over gennemført rensning september 2006.
Planlagt Antal ejd. Omkostning Omkostningrenseløsningning planlagt ejendom, Kr. i alt, Kr.
Kloakering 145 100.000 14.500.000
Biologiske minirenseanl. 99 70.000 6.930.000
Sandfiltre m. fosforfældn. 7 75.000 525.000
Nedsivningsanlæg 40 35.000 1.400.000
Anlæg uden afløb 9 60.000 540.000
Andet, herunder ned-sivningsbrønde før 1998 15
I alt 315 23.895.000
Tabel 2. Omkostninger for anvendte renseløsninger for enkeltejendomme i
oplandet til Stilling-Solbjerg Sø. De anførte priser er gennemsnitspriser ekskl.
moms. Der er ikke skelnet mellem omkostninger for private henholdsvis Kloak-
forsyningen.
Den øvre del af Onsted Bæk i 2000. Spildevandsudledninger medfører dannelse af sorte og hvide svovlbakterier. Iltforholdene er dårlige og kun forureningstoleran-
te vandløbsdyr kan leve her. Faunaklasse 1.
hovedparten af den planlagte rens-
ning m.v. gennemført. Dog mangle-
de 70 ejendomme at få forbedret
spildevandsrensningen, jf. tabel 1.
Endvidere var rensningen på ca. 60
ejendomme blevet gennemført
inden for et år før undersøgelserne
blev gennemført.
Der kan derfor forventes en
større effekt af den samlede plan-
lagte indsats, end denne under-
søgelse viser.
Udviklingen i Faunaklassen er
vist på figur 2 for hver af de under-
søgte stationer. På de fleste statio-
ner er faunaklassen forbedret med
1 eller 2 klasser.
LLøøjjeennkkæærr BBæækk
Resultatet af undersøgelsen frem-
går af tabel 3. Det ses at målsæt-
ningen i Løjenkær Bæk kun var
opfyldt på ca. 10 % af strækninger-
ne i 2000. Efter at rensningen er
gennemført på de fleste ejendom-
Ændringer i smådyrsfaunaenRensningen eller afskæringen af spil-
devandet fra Løjenkær Bæk og Mød-
debro Bæk har medført ændringer i
artssammensætningen og forekom-
sten af de rentvandskrævende og
forureningstolerante vandløbsdyr.
Denne udvikling var forventet, og
afspejler således de forbedringer, der
er konstateret i Dansk Vandløbsfau-
naindeks (DVFI). Det overraskende i
denne udvikling er det tempo, hvor-
med forbedringen er sket.
Undersøgelsen har vist, at ind-
vandringen af rentvandskrævende
smådyr i nogle af de undersøgte
vandløb er sket allerede indenfor et
halvt år efter at spildevandsrensnin-
gen er gennemført. Dette til trods
for at de fysiske forhold i vandløbe-
ne ikke er optimale.
Undersøgelsen har endvidere
vist, at vandkvaliteten nu er så god,
at selv krævende rentvandsarter
kan leve og øge udbredelsen i de
me var målsætningen i 2006
opfyldt på 64 %.
Det er bemærkelsesværdigt, at
der, på trods af at der stadig tilledes
dårligt renset spildevand fra 59
ejendomme til Løjenkær Bæk på
undersøgelsestidspunktet, er sket
en markant forbedring af vandløbs-
kvaliteten i vandsystemet.
Rensning mangler specielt i den
øvre del af tilløbet Onsted Bæk. På
undersøgelsestidspunktet mangle-
de spildevandsrensning på 22
ejendomme. I Onsted Bæk er mil-
jøtilstanden blevet bedre end i
2000, men målsætningen er stadig
ikke opfyldt. I den nedre del af
Løjenkær Bæk, fra afløbet af Astrup
Mose til Solbjerg, er de fysiske for-
hold meget dårlige, hvilket er med-
virkende årsag til, at målsætningen
ikke er opfyldt på denne strækning.
Det vurderes, at når de sidste
ejendomme får renset eller afskåret
spildevandet, og der gennemføres
stedvis forbedring af de fysiske for-
hold i vandløbet, vil målsætningen
indenfor få år kunne blive opfyldt i
hele Løjenkær Bæk.
MMøøddddeebbrroo BBæækk
Ved undersøgelsen i 2000 var mål-
sætningen kun opfyldt på 27 % af
strækningen, svarende til 1,2 kilo-
meter vandløbsstrækning, jf. tabel
4.
Efter at spildevandet er renset
eller afskåret, viste undersøgelsen i
2006 at vandkvaliteten er blevet
forbedret i en sådan grad, at mål-
sætningen er opfyldt på 93 % af
strækningen. På undersøgelsestids-
punktet manglede der stadig spil-
devandsrensning på 11 ejendom-
me.
Det vurderes, at når de sidste
ejendomme har renset spildevan-
det vil faunaklassen over tid bedres
således at målsætningen vil være
opfyldt i hele Møddebro Bæk.
TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND 51
Løjenkær Bæk 2000 2006
Opfyldt 0,9 km, svarende til 10 % 5,6 km, svarende til 64 %
Ikke opfyldt 7,9 km, svarende til 90 % 3,2 km, svarende til 36 %
Ikke undersøgt 2,7 km 2,7 km
Tabel 3. Udvikling i antal km vandløbsstrækning med opfyldt målsætning i
Løjenkær Bæk.
Møddebro Bæk 2000 2006
Opfyldt 1,2 km, svarende til 27 % 4,1 km, svarende til 93 %
Ikke opfyldt 3,2 km, svarende til 73 % 0,3 km, svarende til 7 %
Ikke undersøgt 0,3 km 0,3 km
Tabel 4. Udvikling i antal km vandløbsstrækning med opfyldt målsætning i Mød-
debro Bæk.
Samme lokalitet som billedet på modsatte side men i 2007. Rensning af husspildevandet har medført, at vandløbsbunden er ren og at den oprindelige grusbund er
afdækket. Iltforholdene er nu blevet gode og rentvandskrævende smådyr kan begynde at indvandre. Faunaklasse 4.
to vandløb. I takt med at vandkvali-
teten er blevet bedre er de rent-
vandskrævende smådyrsarter van-
dret ind i vandløbssystemet. Speci-
elt har billerne været i stand til at
brede sig. Ved undersøgelsen i
2006 blev billen Elmis aenea for
første gang fundet på 5 stationer
og Elodes sp. blev registreret på 12
lokaliteter, hvor den tidligere kun
var kendt på 1 station.
Det mest bemærkelsesværdige
er dog fundet af døgnfluen Ephe-
mera danica i Løjenkær Bæk. Den-
ne døgnflue er et meget rentvands-
krævende vandløbsdyr. Hvor den er
indvandret fra er ikke klart, da den
nærmeste kendte lokalitet ligger i
Giber Å flere kilometer væk.
Stilling-Solbjerg SøDet samlede antal ejendomme i
Århus, Hørning og Skanderborg
kommuner, der før 2003 ledte til
Stilling-Solbjerg Sø, var 406. I Ny
Skanderborg Kommune er der gen-
nemført rensning af spildevand på
ca. 65 ejendomme ud af et samlet
antal på 91 i kommunens del af
oplandet til søen. Af de 315 ejen-
domme i Århus Kommune, skal
der ske forbedringer på 300 ejen-
domme. Udviklingen i næringssalt-
belastningen fra disse ejendomme
i Århus Kommune fremgår af tabel
5. Det ses af tabel 5, at fosforbe-
lastningen forventes reduceret med
over 300 kg, når rensning er gen-
nemført.
Det vurderes, at når alle 406
ejendomme i oplandet til søen har
fået gennemført rensning, vil ind-
løbskoncentrationen af fosfor kom-
me under 150 µg P/l, og målsæt-
ningen vil kunne opfyldtes. På
grund af den interne fosforbelast-
ning i søen vil der gå dog nogle år
før forbedringen kan ses.
På langt sigt vil søen få en kon-
centration af fosfor på ca. 55 µg P/l
i selve søen, og en stigning i sigt-
dybden fra de nuværende 1,2
meter til 1,8 meter. Det vil betyde,
at undervandsplanter vil kunne gro
på større dybder i søen end i dag,
og mængden af blågrønalger vil
aftage om sommeren med bedre
badevandskvalitet til følge. Der vil
dog stadig i perioder med varmt og
stille vejr være blågrønalger i Stil-
ling-Solbjerg Sø.
PerspektiveringIfølge Miljømålsloven skal vandom-
rådernes målsætninger være
opfyldt i 2015. Undersøgelserne i
oplandet til Stilling-Solbjerg Sø
tyder på, at der meget hurtigt efter
den forureningsbegrænsende ind-
sats opnås en væsentlig forbedring
af forureningstilstanden i vandløbe-
ne. Dette synes også at være tilfæl-
det, selv om der er tale om regule-
rede vandløb uden særligt meget
fald.
I de vandløb, hvor det udeluk-
kende er spildevandsrensning, der
er årsag til manglende målsæt-
ningsopfyldelse, er der således god
grund til at tro, at målsætningsop-
fyldelse kan nås inden 2015.
Dette forudsætter imidlertid, at
alle områder med dårlig spilde-
vandsrensning allerede er eller bli-
ver udpeget i de kommunale hand-
leplaner i 2010. Det vurderes, at
amterne kun har udpeget områder,
hvor man har været helt sikker på,
at spildevandsrensning har været
årsag til manglende målsætnings-
opfyldelse. Det er således sandsyn-
ligt, at der skal ske indgreb i det
åbne land ud over de allerede
planlagte.
Det er derfor vigtigt, at der også
fremover sker en intensiv overvåg-
ning af vandløbenes forureningstil-
stand.
Dette vil være forudsætningen
for, at der kan træffes kvalificerede
beslutninger om den fremtidige
indsats i det åbne land.
52 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND
Status 2004 September 2006 Efter 2007, når rensninger gennemført
Antal ejendomme 300 70 0
Udledning af Kvælstof (N) 1485 kg/år 418 kg/år 77 kg/år
Udledning af Fosfor (P) 338 kg/år 95 kg/år 17 kg/år
Udledning af org. Stof (BOD) 5754 kg/år 1619 kg/år 297 kg/år
Tabel 5. Aktuel og forventet reduktion i udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof fra spredt bebyggelse i Århus
Kommune i oplandet til Stilling-Solbjerg Sø.
TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND 53
StrukturanalyseRenseanlæg
Afløbssystemer
Slamhåndtering
Ring og få en snak om form og indhold. Vi stiller
gerne med et team af Krügers eksperter, der
analyserer alle muligheder. Både renseanlæg,
slamhåndtering, samspil mellem aflløbssystem og
renseanlæg samt recipient er med i vurderingerne.
Også i analysens resultater, der dokumenterer de
fremtidige muligheder.
►
►
► Vi ser på
Arbejdsmiljø
Miljøpåvirkninger
Driftsomkostninger
Renoveringsomkostninger
Restlevetid
Osv.
►
►
►
►
►
►
KøbenhavnTlf: 3969 0222Fax: 3969 [email protected]
ÅrhusTlf: 8746 3300Fax: 8746 [email protected]
AalborgTlf: 9818 9300Fax: 9818 [email protected]
Kan
det blive bedre,
billigere og
samtidig mere
effektivt?
Them Kommune gennem-førte i 2006 et nyt trans-portanlæg for spildevandfra Bryrup til Them. Pro-jektet blev gennemført ipartnering med fokus påsamarbejdsprocessen ogmedarbejderne fra start.
/ Af afdelingsingeniør Steen Krogsdal,
Colas-Novejfa,
afdelingsleder Hans A. Schmidt, Them Kommune
og projektleder Simon Witt Pedersen, COWI
I 2002 vedtog Them Kommune en
strategiplan for den fremtidige
struktur for rensning af spildevand.
Planens overordnede mål var på
sigt at samle spildevandsrensnin-
gen på et renseanlæg i kommu-
nen. Et af delprojekterne i planen
var, at Bryrup Renseanlæg skulle
nedlægges og erstattes af et nyt
transportanlæg for spildevand fra
Bryrup til Them renseanlæg. Trans-
portanlægget omfattede 3 pum-
pestationer og ca. 11 km afskæren-
de trykledning, hvoraf ca. 4 km
skulle igennem naturbeskyttede
områder og de øvrige 7 km skulle
placeres i Bryrupbanestien, en
natursti, der specielt i sommerhalv-
året benyttedes af mange cyklister
og gående.
I 2005 hvor projektet blev
igangsat, var nye udbuds- og
arbejdsformer som funktionsudbud
og partnering valgt, som politiske
fokusområder. Med udgangspunkt i
transportanlæggets omfang, økono-
miske og anlægsmæssige udfor-
dringer vurderede teknisk afdeling,
at projektet var velegnet til at få
afprøvet partnering.
Projektet blev godkendt, dels
med en forudsætning om, at der
skulle være fri konkurrence i valg af
samarbejdspartnere og dels med
forventninger om synlige økonomi-
ske og udførelsesmæssige fordele
ved at gennemføre projektet i part-
nering.
Arbejdet skulle udføres og
afsluttes i 2006, og der skulle tages
hensyn til områdets natur og
naturgæsterne.
Specielt vigtigt for byrådet var, at
det større arrangement ”Natursti-
maraton” kunne afvikles og at
naturstien generelt kunne holdes
åben for daglige brugere og turister.
PPaarrttnneerriinngg
Der blev anvendt ”sen” partnering i
hovedentreprise, hvor der først blev
valgt rådgiver bl.a. for at denne
kunne medvirke i afklaringen af
lodsejer- og myndighedsforhold, og
derefter i forbindelse med valg af
entreprenør.
Udbudsmaterialet blev udsendt i
vinterperioden primo 2006 og ved
en besigtigelse af arealerne var
landskabet dækket med et fint lag
sne. Problematikken omkring etab-
lering af trykledning i stiarealet på
den nedlagte jernbane og skovvej-
ene omhandlede primært logistik-
ken med forberedende arbejder og
materialefremførsel samt valg af
metode for ledningsetableringen.
Sekundært, at stien samtidig skulle
være åben for trafik i stort set hele
anlægsperioden.
En traditionel opgravningsløsning
kunne blive problematisk dels med
pladshensyn og dels med lange
transporter langs stien, med op til 3
km, til og fra arbejdsstedet.
Ved besigtigelsen kunne man
se, at der på en stor del af
strækningen lå traceen i vandliden-
de arealer, hvor man skulle forbere-
de sig på en form for grundvands-
sænkning/vandlænsning, hvilket
ikke talte positivt for lange udgrav-
ninger i længere perioder.
Da den nedlagte jernbane på en
stor del af den samlede strækning
havde begrænsede antal vej- og sti
krydsninger, som besværliggjorde
fremkommeligheden, var ideen at
etablere ledningen med kontinuer-
lig opgravning, nedlægning og til-
dækning i en smal vertikal grav. Det
var disse forhold, som entrepre-
54 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND
Spildevand:
Partnering håndtererkonflikter!
Partneringsprocessen.
Workshop Hensigtserklæring
Projektudvikling
Aflevering Evaluering
Targetpris Entrepriseaftale Patneringsaftale
Udførelsesfase Projektoptimering
nøren havde med i overvejelserne
inden prisafgivelsen.
LLiicciittaattiioonnssrreessuullttaatt
Anlægsarbejdet blev udbudt i ind-
budt licitation og efter økonomiske
mest fordelagtigt bud med følgen-
de tildelingskriterium:
• 30 % Bemanding, projektorga-
nisation og referencer.
• 10 % Kvalitetsstyring af opga-
ven.
• 20 % Projektforslag.
• 40 % Økonomi.
På grundlag heraf valgtes entrepre-
nøren. Der blev fastlagt en target-
pris, som var tilbudssummen samt
et beløb til risiko- og incitaments-
pulje på 0,4 mio. kr., altså en ssaamm--
lleett ttaarrggeettpprriiss ppåå 77,,88 mmiioo.. kkrr..
Viljen og evnenEn meget væsentlig faktor i proces-
sen var personfaktoren ved sam-
mensætningen af både projektle-
dergruppen og styregruppen. For-
slag til personalevalg var derfor alle-
rede fremme i forbindelse med
udvælgelsen af entreprenøren.
Da partneringholdet var sam-
mensat, indledtes samarbejdet
med en indledende workshop,
hvor de forskellige parter fik mulig-
Mål & succeskriterierØØkkoonnoommii oogg ttiidd
• Projektet udføres inden for de
økonomiske rammer – target-
pris overholdes.
• Den aftalte tidsplan med del-
tidsplaner skal overholdes.
• Projektets kontinuerlige frem-
drift skal sikres i både anlægs-
og udførelsesfasen.
• Der skal sigtes mod resultatløn
for time-lønnede medarbejder.
KKvvaalliitteett oogg iinnffoorrmmaattiioonn
• Arbejdet i naturstien mht. til-
gængelighed under udførelsen
skal optimeres.
• Arbejdet udføres med respekt
for området og naturen.
• Et anlægsarbejde uden
arbejdsulykker.
• Færrest mulige klager fra bebo-
ere og interessenter i området.
• Høj kommunikations- og infor-
mationsniveau, internt & eks-
ternt.
• Et optimalt kvalitets-niveau
inden for den økonomiske ram-
me.
SSaammaarrbbeejjddsspprroocceesssseenn
• Et godt vertikalt og horisontalt
samarbejde.
hed for at se hinanden an og for-
skellige tiltag for at styrke sammen-
holdet blev foretaget i månederne
fremover.
Også rammene for projektet
blev diskuteret og fastlagt, og en
fælles hensigtserklæring formuleret.
TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND 55
Billede fra Bryrupbanestien under
udførelse.
Oversigtstavle.
• At sikre åbenhed, dialog og
ejerskab.
• Høj grad af vidensdeling part-
nerne imellem – at information
når til og fra yderste led.
• Vise åbenhed og respekt for
hinandens roller og arbejde.
• Skabe en god reference for
partnerne og den enkelte med-
arbejder.
• Opstilling af en metode/ skema
til måling af hensigtserklærin-
gen og samarbejdet.
Efter at projektgruppen var blevet
sammensat gjaldt det nu om at få
ført idéerne ud i livet. Det første var
at få skabt et sammenhold mellem
projektets parter. En af faktorerne
var her, at man blev enige om at
sætte navn på det ”nye” firma hvil-
ket blev NOTHEMCO P/S som part-
nerne blev enige om at anvende
både eksternt og internt.
Der blev udarbejdet 3 store ori-
enteringstavler for at orientere
områdets beboere, cyklister og fod-
gængere, som benyttede natursti-
en.
For at videreføre viljen til projek-
tets udførelse ud til de timelønne-
de i ”marken” blev der indført et
incitament som betød at når et
nærmere aftalt mål blev nået, blev
der udbetalt overskudsdeling som
et tillæg til timelønnen. Dette incita-
ment blev udloddet dels under
projektet og dels ved afslutning af
projektet.
Fra et tidligere partneringprojekt
blev det erfaret, at det var motive-
rende for de timelønnede, at der
blev udbetalt overskudsdeling
løbende for at fastholde gejsten.
Projektledergruppens arbejde
var udover at planlægge og udføre
det fastlagte anlægsarbejde, ud fra
udbudsgrundlaget, også at optime-
re projektet, hvilket i praksis skete
fortløbende med mange gode
løsninger, godt hjulpet med ideer
fra folkene i ”marken”.
En af optimeringsløsningerne
var bl.a. en alternativ bassin-løsning
ved det nedlagte renseanlæg i Bry-
rup, som først blev endelig afklaret
under udførslen, idet myndigheder,
forundersøgelser, etc. skulle afkla-
res for den nye alternative løsning.
ResultatØØkkoonnoommii oogg ttiidd
Onsdag d. 22. november 2006
blev der afholdt afleveringsforret-
ning. Økonomien blev opgjort med
det resultat, at de samlede omkost-
ninger var 5.5 mio. og altså 2.3
mio. lavere end targetprisen på 7.8
mio. kr.
Overskuddet blev jf. partnerin-
gaftalen fordelt mellem bygherre,
rådgiver og entreprenør i forholdet
45/5/50 og der blev udbetalt over-
skudsdeling til timelønnede.
KKvvaalliitteett oogg iinnffoorrmmaattiioonn
Der blev afleveret et transportan-
læg, som opfyldte de stillede funk-
tions- og kvalitetskrav. Naturstien
var åben for publikum under hele
anlægsarbejdet, og der var minimal
klage fra beboere og interessenter i
området.
SSaammaarrbbeejjddsspprroocceesssseenn
Projektet blev gennemført i et vel-
lykket samarbejde mellem bygher-
re, rådgiver og entreprenør, hvor
mange problemstillinger blev løst i
en positiv ånd og ved fælles ind-
sats.
EErrffaarriinnggeerr
Inden NOTHEMCO P/S blev opløst,
afholdtes en afsluttende workshop
hvor parterne gennemgik og disku-
terede projektforløbet. Workshop-
pen var et fint punktum for det
åbne og positive samarbejde man
havde haft i det forgangne år.
Nogle af de erfaringer som man
havde gjort sig og var enige om
ved workshoppen var bl.a.:
• Vi finder flere og bedre løsnin-
ger sammen end hver for sig.
Kemien skal være i orden mel-
lem projektets medlemmer.
• Partnering er en god samar-
bejdsform og projektet beviste
at partnering er en god model
ved større anlægsopgaver.
Fra de timelønnede i marken var
erfaringerne bl.a.;
• Følelse af indflydelse på projek-
tet.
• Bonusordninger er motiverende
for indsatsen og samarbejdet.
• Samarbejde på tværs af ”nor-
male” kommandoveje, gav gen-
sidig respekt f.eks. mellem byg-
herre og timelønsansatte.
KonklusionDet åbne og tillidsfulde samarbejde
giver en god dialog til projektopti-
mering og løsning af evt. konflikter.
Og alt i alt er alle parter enige om
at et partneringsamarbejde er et
godt alternativ til den traditionelle
samarbejdsform.
56 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND
Billede fra Bryrupbanestien efter udførelse.
TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND 57
”Med Tankegang som den kreative pennefører,
kom vi i mål med et nyt og overskueligt ledelses-
grundlag, der let kommunikeres ud i organisa-
tionen og dermed hurtigt sætter retning”. Niels
Erik Kjærgaard, Kommunaldirektør, Ring-
købing-Skjern Kommune. www.tankegang.dk
Midtpunkt 40 . 9900 FRH . Telefon: 70 12 44 12
VANEBRYDENDE VISUEL KOMMUNIKATION
New Zealand er verden-skendt for implementeringaf New Public Managementtiltag i den offentlige for-valtning. Efter år med tra-ditionelle kontrakter iAuckland anvender man idag samarbejdsbaseredekontrakter.
/ Af Christian Lindholst, cand.scient.adm.,
Ph.d.-studerende, Skov & Landskab
Denne artikel er den anden ud af
to om parkforvaltning i New Zea-
land. Parkforvaltningerne i Wel-
lington og Auckland har fulgt to for-
skellige veje under påvirkningen af
New Public Management (NPM).
Wellingtons parkforvaltning har i
dag etableret forvaltning og drift i
samme hus, mens parkforvaltnin-
gen i Auckland fast har udskilt halv-
delen af driften i en selvstændig
enhed mens resten udliciteres. På
trods af forskellene mellem de to
parkforvaltninger er den store fæl-
lesnævner i dag 'samarbejdsorien-
tering'.
Udvikling af en BUMI Auckland har NPM i form af BUM
og konkurrencefokusering i dag
udviklet sig i retning af stadigt mere
formelt og uformelt samarbejde
internt som eksternt. På baggrund
af erfaringer opnået gennem en
lang årrække har man søgt at
anvende, kombinere og udvikle
samarbejde og konkurrence så det
er tilpasset de lokale forhold.
Auckland organiserede i 90’erne
en selvstændig kommunal ejet
driftsenhed for vej og park med
henblik på at konkurrenceudsætte
en række opgaver inden for vej og
park. Driftsenhedens opgaver blev
tildelt både gennem direkte for-
handling og vundet i en række
åbne udbud. Ved etableringen af
driftsenheden ønskede man at
bevare kompetence i eget hus og
sikre en enhed der kunne være
fleksibel i forhold til løsning af
driftsopgaver i kommunen. Drift-
senheden varetager hovedsageligt
opgaver der kræver høj specialise-
ring og faglig kunnen. Dette omfat-
ter blandt andet Aucklands centrale
byparker.
Gennem flere udbudsrunder
oplevede man at driftsenheden
mistede flere opgaver end de
vandt og dermed opstod der pro-
blemer med overskydende kapaci-
tet. Dette påførte kommunen over-
flødige ekstraomkostninger. Fra
politisk hold ville man ikke accepte-
re dette og i dag har man derfor
fastlagt en politik på området, der
gennem direkte forhandling sikrer
driftsenheden ca. halvdelen af drift-
sopgaverne, mens den resterende
halvdel udliciteres til private leve-
randører. Dette har sikret driftsen-
heden den fornødne ro til at udvik-
le og tilpasse sin organisation i for-
hold til en stabil opgaveportefølje.
I kommunens organisation er
parkforvaltningen (organiseret i en
vej- og parkafdeling) også adskilt
fra planlægningsfunktionerne. Plan-
lægning, forvaltning og drift er såle-
des formelt organiseret i separate
enheder. Planlægning og projekter
varetages dog i vid udstrækning på
tværs af den formelle struktur. Fx
skete udarbejdelsen af en udvik-
lingsplan for byens sportsfaciliteter i
vej- og parkafdelingen fordi den
nødvendige viden fandtes i denne
afdeling. Opgavevaretagelsen
kræver således at man på trods af
den formelle struktur kan samarbej-
de på kryds og tværs alt efter hvor
viden og kompetencer findes. En
effektiv opgavevaretagelse afhæn-
ger derfor i høj grad af de uformel-
le (personlige) relationer og evnen
til at organisere sig på tværs af
grænserne i den formelle struktur.
Udviklingen af et markedGennem årene har parkforvaltnin-
gen søgt at forme og udvikle mar-
kedet samt kredsen af private servi-
celeverandører således at markedet
58 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Parkforvaltning på New Zealandsk
Samarbejdsbaseredekontrakter i Auckland
Om artiklen I forbindelse med et konferen-
cebesøg på New Zealand i
slutningen af 2006 besøgte
forfatteren parkforvaltningerne
i Auckland og Wellington. De
to parkforvaltninger har under
påvirkning af New Public
Management tiltag valgt for-
skellige veje. Artiklen er base-
ret på interviews med parkfor-
valtere i Auckland og Wel-
lington samt ansatte på land-
skabsinstituttet ved det tekni-
ske universitet, UNITEC,
Auckland.
og leverandørerne er tilpasset de
opgaver der varetages af parkfor-
valtningen. Udviklingen er gået fra
mindre kortvarende kontrakter til
stadigt større, mere omfattende og
længerevarende kontrakter. Eksem-
pelvis havde de første kontrakter
en længde på kun 12 måneder.
Dette krævede naturligvis en del
energi på bestillersiden til at gen-
nemføre genudbud og begrænse-
de samtidigt de private leve-
randørers lyst til at foretage hen-
sigtsmæssige investeringer. Siden
skiftede man til kontrakter af op til
5 års varighed (3+2), mens man i
dag har valgt at indgå kontrakter
med op til 10 års varighed (5+5).
Fremover forventer man udeluk-
kende at anvende kontrakter med
op til 10 års varighed.
Førhen anvendte man åbne
udbud med laveste pris som tilde-
lingskriterium, men man oplevede
at omkostningerne herved var for
store. I et forsøg på at kvantificere
parkforvaltningens totalomkostnin-
ger ved at skifte leverandør i et
genudbud kom man frem til et
beløb på omkring 200.000 NZ$
(ca. 7-800.000 d.kr.). I totalomkost-
ningerne medregnedes bl.a. forbe-
redelse og gennemførsel af ud-
at det affødte en række problemer
med rollekonflikter og dilemmaer
af økonomisk karakter, særligt i for-
hold til beslutninger der vedrørte
budgetterne og allokering af midler
mellem forskellige kontrakter. Kon-
klusionen var at man ikke fandt at
betingelserne for den fuldstændige
ligeværdighed og åbenhed, der
mente bør ligge bag et fuldt part-
nerskab kunne tilvejebringes. I et
dansk perspektiv kan man sige at
partnerskabsidealet i Auckland var
sat meget højt.
I dag anvender man i stedet
’samarbejdsbaserede’ kontrakter og
man anser selv dette som et forbil-
lede for andre forvaltninger på New
Zealand. I de samarbejdsbaserede
budsprocessen, men også omkost-
ninger til investeringer, midlertidigt
fald i serviceniveau, leverandørens
ekstra tidsforbrug ved at lære
områderne og opgaverne at kende,
udvidet kontrol og opstart af samar-
bejde med en ny leverandør. I dag
er man derfor gået over til at invite-
re (prækvalificere) en kreds af vel-
afprøvede og lokalkendte leve-
randører til at byde på opgaverne.
Forankring af parkforvaltningens
udvikling hos kredsen af eksterne
leverandører sikres bl.a. gennem
løbende information og dialog om
de overordnede planer. En åbenbar
forudsætning er at planerne er poli-
tisk forankrede på en måde der
skaber rum for en stabil udvikling
på lang sigt. Den faste fordeling af
opgaver mellem egen driftsorgani-
sation og eksterne leverandører sik-
rer at der skabes en grundlæggen-
de tillid til parkforvaltningen. De
eksterne leverandører har således
et godt grundlag for at foretage
økonomisk fornuftige investeringer
og udvikle forretningen målrettet til
varetagelse af parkforvaltningens
driftsopgaver. Ved siden af udviklin-
gen af egen driftsorganisation har
man således gennem et langsigtet
arbejde sikret en række stadigt
mere kompetente og omkostnings-
effektive eksterne leverandører.
I dag finder man at de eksiste-
rende leverandører har gode kom-
petencer, besidder kendskab til
parkforvaltningens opgaver og kan
levere et højt serviceniveau. Dette
afspejles i at man finder at opgave-
varetagelsen i høj grad lever op til
det forventede serviceniveau.
SamarbejdsbaseredekontrakterI en overgang var partnering på tale
som mulig samarbejdsform i drifts-
kontrakterne. I en periode forsøgte
man bl.a. at integrere leverandører-
nes medarbejdere i den kommu-
nale organisation, men man fandt
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 59
I en af Aucklands byparker fortælles historien om byens første 100 år. Statuen i midten beskriver styrke, mens stauterne til henholdsvis højre og venstre beskriver
visdom og frugtbarhed. Foto: Christian Lindholst.
10 års erfaring betyder, at vi kan integrere vores fagsystemer i alle centrale systemer.
Elbek & Vejrup A/S | telefon+45 7020 2086 | www.elbek-vejrup.dk
kontrakter er kontakten til brugere
(kunderne) i videst muligt omfang
lagt over til leverandørerne. Telefo-
niske henvendelser angående den
daglige drift går direkte til leve-
randøren og medarbejderne i mar-
ken har fået en ekstra rolle i forhold
til servicering af brugerne gennem
den direkte kontakt i parker og
grønne områder.
Hvert år udarbejdes en vurde-
ring af kontraktens forløb. Vurderin-
gen udarbejdes på basis af en ræk-
ke forskellige indikatorer, herunder
en række målbare og registrerede
nøgletal. Nøgletallene omfatter bl.a.
resultater af egen- og stikprøvekon-
trollen (en godkendelsesrate på
95% anses som tilfredsstillende)
samt brugerklager modtaget via
telefon. Medarbejdernes servicering
af brugere i den daglige kontakt
indgår også som en del af vurderin-
gen. Det er en vigtig pointe at nøg-
letallene hovedsageligt anvendes
som grundlag for en samlet hel-
hedsvurdering af den enkelte kon-
trakts forløb. Man anvender således
en ’blød’ tilgang til nøgletal, hvor
tallene primært forholdes til den
konkrete kontekst og ikke anvendes
til ’hård’ sammenligning på tværs af
tid, sted og omstændigheder. Den
årlige vurdering danner grundlag for
retning og fokusområder i det kom-
mende års arbejde samt i kedelige
tilfælde om kontrakten bør afslut-
tes.
En parkforvalters arbejdeParkforvalterne i Auckland varetager
3 grundlæggende funktioner i
deres daglige arbejde. Parkforvalte-
ren skal kunne forvalte både relati-
oner og fysiske ressourcer samt
kunne varetage opgaver på kon-
trakt. Hver funktion er uundværlig
for varetagelsen af jobbet. Forvalt-
ningen af relationer angår bl.a. bru-
gere og borgere, andre enheder i
forvaltningen og politikere. Forvalt-
ningen af de fysiske ressourcer
angår de grønne elementer samt
inventar og faciliteter. Forvaltningen
af den tredje funktion angår kon-
traktstyring og samarbejde omkring
varetagelsen af driftsopgaver.
Kommunesammenlægning ogkontraktstyring. I 90’erne blev Aucklands nuværen-
de forvaltningsstruktur skabt gen-
nem sammenlægning af 10 min-
dre kommuner. Udlicitering og kon-
traktstyring blev før sammenlæg-
ningen i vid udstrækning anvendt i
varetagelsen af de grønne driftsop-
gaver. Selvom sammenlægning i
dag er fortid oplever en ellers pro-
fessionel parkforvaltning stadig for-
skelle i plejebeskrivelser og -
niveauerne for byens forskellige
parker og grønne områder samt
kontraktstyringssystemerne. Forskel-
lene udgør stadig en udfordring for
udviklingen af kontraktstyringen.
Fremtiden I 2008 vil de nuværende kontakter
skulle i genudbud, men allerede nu
er man i gang med forberedelser-
ne. I hovedtræk overvejes de frem-
tidige driftskontrakter at gøres end-
nu større og inkludere bundtning af
flere typer opgaver i samme kon-
trakt. På grund af overleverede for-
skelle i plejebeskrivelser og -
niveauer samt kontraktstyringssy-
stemer er det en forudsætning for
udviklingen af driftskontrakterne at
der sker en harmonisering og til-
pasning heraf. Samtidig vil man sat-
se på en mindre leverandørkreds
der besidder de kompetencemæs-
sige forudsætninger. På basis af de
årlige vurderinger af driften udmær-
ker en række leverandører sig her
ved at have dokumenteret deres
kunnen gennem længere perioder.
Med udgangspunkt i en meget
håndfast tilgang til New Public
Management i form af fokus på
benhård priskonkurrence er man
således skiftet over til at have fokus
på at konkurrence og samarbejde
går hånd i hånd.
Den nuværende varetagelse af
opgaver gennem en fordeling mel-
lem direkte forhandling med kom-
munens egen driftsenhed og
udbud til eksterne leverandører er
endvidere kommet for at blive.
Beslutningen vil give sikkerhed og
mulighed for både egen driftsen-
hed og eksterne leverandører at
skabe en langsigtet økonomisk for-
nuftig udvikling af deres respektive
organisationer.
PerspektiverNår danske parkforvaltninger
anvender markedet er det ofte
gennem konkurrence mellem den
kommunale driftsafdeling og en
række eksterne leverandører. Det
er til stadighed et spørgsmål om
konkurrencen, på trods af overhol-
delse af formelle spilleregler, kan
ske på samme materielle vilkår. Af
mere materielle vilkår kan nævnes
muligheder for at investere i udstyr
og mandskab, budgetmæssige spil-
60 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Sammen med andre driftsopgaver, der kræver et højt plejeniveau passes vinterhaven i Auckland af den kommunale driftsafdeling. Foto: Christian Lindholst.
leregler, formål med organisatio-
nen, politisk indblanding, samt
mulighederne for at byde på opga-
ver og dermed udnytte kapacitet
optimalt. Udarbejdelsen af etiske
regler for udbud er et forsøg på at
håndtere dele af denne problema-
tik, men det ændrer dog ikke ved
forskellene i de underlæggende
materielle vilkår. I et bredere per-
spektiv er det et spørgsmål om
denne form for konkurrence er
hensigtsmæssig når de materielle
vilkår for private og offentlige entre-
prenører er forskellige. Det er
eksempelvis en alvorlig sag for
både økonomi, organisation og
medarbejdere i en kommunal
driftsafdeling at miste 20-30 % af
driftsopgaverne i en udbudsrunde.
Af denne grund har man i England
oplevet at etablering af konkurren-
ce mellem egen driftsorganisation
og eksterne leverandører har bidra-
get til at presse priserne i en sådan
grad at det faktiske serviceniveau
efterfølgende ikke har været muligt
at opretholde i forhold til det
beskrevne/ønskede serviceniveau.
Erfaringen for politikere og for-
valtning i Auckland var at det ikke
var økonomisk fordelagtigt når den
kommunale driftsenhed tabte
større dele af driften til private leve-
randører i de åbne udbudsrunder. I
Auckland har det været en tilfreds-
stillende løsning at dele opgaverne
dels gennem direkte forhandling
med egen driftsenhed dels gen-
nem udbud til private leverandører.
Dette afspejles i ønsket om at bibe-
holde denne fordeling fremover.
Konkurrencen har været et instru-
ment i udviklingen af parkforvaltnin-
gen, herunder en skabelsen af en
effektiv økonomi, men konkurrence
er langt fra det eneste der skal til
for at opnå en tilfredsstillende
udvikling.
Samarbejde på tværs af de
funktionelle strukturer og enheder
internt i organisationen er i dag
afgørende for en hensigtsmæssig
opgavevaretagelse. Ligeledes er et
balanceret samarbejde mellem
parkforvaltningen og de eksterne
leverandører i både den enkelte
kontrakt og på det strategiske
niveau afgørende.
Frederikshavn
København
T: 70 12 44 12
www.tankegang.dk
Du bor oven på dit
drikkevandVandet har fået sit eget selskab i
Hjørring Kommune. Hjørring Vand-
selskab a.s er nu en selvstændig
virksomhed, som står for vandforsy-
ningen i store dele af kommunen og
sørger for at rense spildevandet.
Hjørring Vandselskab har sammen
med Tankegang omdelt en spæn-
dende kuvert fuld af information om
vand til alle borgerne i kommunen.
Ud over at profilere det nye vand-
selskab indeholder kuverten også
mere generel viden om vand og spil-
devand, et opgavehæfte til børnene
og en invitation til åbent hus. På den
måde sætter Hjørring Vandselskab
fokus på vores drikkevand som en
værdifuld ressource, vi skal passe
godt på.
Hør mere om kampagnen hos:
Lone Misfeldt eller Claus Grøngaard
i Tankegang.
Nyt om vand og spildevand
Om AucklandDe lidt over 1,2 mio. indbygge-
re i Auckland området udgør
1/3 af New Zealands samlede
befolkning.
Geografisk er byen placeret på
en smal landtange og landska-
bet er præget af en række
mindre bjerge.
Parkforvaltningen har bl.a.
ansvaret for 800 parker, heraf
rummer ca. 60 parker idræts-
faciliteter med i alt 550 bold-
baner og sportspladser. Park-
forvaltningen har også ansvaret
for byens 65.000 vejtræer og
48.000 træer i parker samt
mange flere i nærtliggende
naturområder.
Det årlige budget til driften af
veje og parker ligger på
omkring 25 mio. NZ$ (ca. 80-
100 mio. d.kr.).
Mere information kan findes
på: www.aucklandcity.govt.nz
Den danske ingeniør- oglandinspektørbranche er altfor langsom til at sige far-vel til gammelkendte værk-tøjer og traditionelle 2D-platforme. Konsekvensener alt for mange fejl og enreduceret konkurrenceevne.Moderne GIS-løsningerkræver ikke en doktorgrad iIT - snarere tværtimod
/ Af Pia Christoffersen, GIS-chef, NTI CADcenter
Den hjemlige GIS-branche er
præget af stor professionalisme og
dygtighed. Men det er vigtigt ikke at
hvile på laurbærrene og hele tiden
være forandringsparat. Darwin sag-
de engang, at det ikke er de stær-
keste eller nødvendigvis de kloge-
ste, der overlever, men derimod
dem der forstår at tilpasse sig. Selv-
om de fleste af os givetvis foret-
rækker vante arbejdsgange, blæser
forandringens vinde nogle gange så
stærkt, at vi skal søge nye og mere
effektive måder at arbejde på. Den
tid er kommet nu. Tidsfristerne og
indtjeningsmarginerne bliver stadigt
kortere samtidig med, at kravene
om øget samarbejde og åbenhed
stiger fra projekt til projekt. Bran-
chen skal derfor finde en række
nye værktøjer, der i langt højere
grad inviterer dynamik, fleksibilitet
og effektivitet ind i det daglige
arbejde.
Jeg arbejder selv med GIS-
løsninger fra Autodesk, og det er
min erfaring, at brugen af den rette
software er en af metoderne til at
slippe af med den hæmmende
vanetænkning. Dog kan CAD-soft-
ware, der ikke er lavet specifikt til
GIS og infrastruktur, have den stik
modsatte effekt. Nemlig at virke
som en klods om benet, der stæk-
ker kreativiteten og evnen til at
omsætte idé til virkelighed.
Uanset om man er landskabsar-
kitekt eller ingeniør, er et vej-, bro-
eller landskabsprojekt i dag en sær-
deles omfattende opgave, der
involverer mange mennesker og
faggrupper. Vejen fra idé til virkelig-
hed er ofte lang og tung, alt imens
de budgetansvarlige søger en bed-
re bundlinie og færre hænder til
det samme arbejde. Løsningen er,
at den intelligente medarbejder
skal sige ja til at flytte sin faglighed
over på en moderne 3D CAD-plat-
form.
Byggebranchen og industrien så
på et meget tidligt tidspunkt mulig-
hederne med den rette 3D CAD-
platform. I GIS-branchen er der sta-
digvæk alt for mange ingeniører og
landskabsarkitekter, der har svært
ved at slippe vanetænkningen.
Pointen er, at moderne GIS-løsnin-
ger ikke kræver en doktorgrad i IT -
snarere tværtimod. De gør det
nemt at designe, præcis som en
ingeniør eller landskabsarkitekt
tænker; de øger arbejdshastighe-
den, mindsker antallet af fejl og
udnytter 3D-objekternes indbygge-
de intelligens til at superoptimere
uhensigtsmæssigheder, der tidlige-
re først blev opdaget, når projektet
havde fået grønt lys. Og det er her,
de budgetansvarlige typisk kommer
ind i billedet…
GIS-NicoretteDer er en bemærkelsesværdig ten-
dens til, at jo ældre og jo mere
umoderne den software man
arbejder på, er, jo færre tilsynela-
dende små og ubetydelige
designændringer skal der til, før de
får afgørende betydning for økono-
mien og fremdriften på et stort pro-
jekt. På en traditionel CAD-platform
er der ikke sammenhæng mellem
objekterne, og derfor vil selv små
ændringer på eksempelvis volu-
menberegninger, afsætning eller
vejalignments manuelt skulle ind-
føres overalt, hvor de slår igennem.
Det koster tid, afbrydelser og der-
med også penge, og fordi bran-
chen er så vant til det, regner alle
parter med, at sådan bliver det nok
også næste gang og næste gang.
Hvis branchens ingeniører og
landskabsarkitekter vil, er der rig
mulighed for at sige farvel til de
gamle vaner og goddag til moder-
ne arbejdsredskaber, der kan øge
konkurrencedygtigheden og sænke
fejlprocenten. Autodesk er langt fra
den eneste leverandør, der tilbyder
denne form for "GIS-Nicorette".
Der er adskillige kompetente 3D-
designløsninger på markedet, og
dette skal ikke være en opfordring
til at investere i et bestemt produkt.
Blot en opfordring til at investere. I
teknologi og i fremtiden. Før det for
alvor får indflydelse på branchens
image og konkurrenceevne.
62 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Ingeniører på vaneafvænning
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 63
Ved at indarbejde hensyn tilnatur og miljø tidligt i plan-lægningsfasen kan privateog offentlige bygherrerfremme projektforløbet ogløsningen i anlægsprojek-ter. Det er til gavn for bor-gere, bygherrer, myndighe-der og ikke mindst for natu-ren – og måske endda udenopsættende klager.
/ Af Lone A. Clowes og Sesse Bang,
Rambøll Danmark
Anlægsprojekter med etablering af
rørledninger kolliderer ofte med
hensyn til natur og miljø og befolk-
ningens interesser i et givet område.
Og da mange anlægsprojekter ikke
er omfattet af VVM-reglerne sker der
ofte det, at der ikke er fokus på kon-
sekvenserne for omgivelserne.
En analyse af konsekvenserne for
naturen, miljøet og omgivelserne
giver basis for at træffe hensigts-
mæssige beslutninger, så den nega-
tive påvirkning ved et anlægsprojekt
bliver så lille som mulig. Netop ved
at indarbejde hensyn til natur, miljø
og borgere fra starten af et projekt,
øges forståelsen for anlægsprojektet
og klager og utilfredshed reduceres.
Odense Vandselskab gårunder jordenForsyningsselskabet Odense Vand-
selskab A/S er en virksomhed, der
på flere måder ”fylder i landskabet”.
De skal ofte finde en balance mel-
lem på den ene side hensynet til
anlægsprojekter og sikring af forsy-
ningssikkerheden til gavn for borger-
ne og på den anden side hensynet
til naturen, miljøet og borgernes
brug af omgivelserne.
Odense Vandselskab stod for
21/2 år siden overfor en udfordring,
da projektet med tunnelering af en
Ø 2.5 meter spildevandsledning
gennem Åløkke Skov i Odense1)
skulle sættes i gang. Erfaringerne
med tunnelering var på det tids-
punkt få men gode. En tunnelerings-
løsning blev ikke umiddelbart vurde-
ret til at påvirke skoven negativt,
men etableringen af arbejdsspor og
arealer til presse- og modtagegruber,
ville kræve at skov og krat i flere
områder skulle ryddes.
64 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
At anlægge med respektfor naturen
Eksempel på kortlægning af naturværdier ved et anlægsprojekt.
Skovens brugere, interesseorgani-
sationer, myndigheder og bygherre
var enige om, at det var nødvendigt
at gennemføre projektet, men at
dette skulle ske under størst mulig
hensyntagen til natur og skovens
brugere. Derfor bad Odense Vand-
selskab A/S Rambøll om at gen-
nemføre en naturanalyse for at kort-
lægge skovens naturværdier. Analy-
sen skulle således danne grundlag
for fastlæggelse af det endelige tra-
cé og arbejdsarealer samt give en
vurdering af konsekvenserne for
skoven ved gennemførelse af pro-
jektet.
Naturanalyse i Åløkke SkovNaturanalysen omfatter en beskrivel-
se af planforhold, landskabsdannel-
se og geologi samt kulturhistoriske
og arkæologiske interesser. Herud-
over er der gennemført både som-
mer- og vinterregistreringer af skov-
og naturforhold.
Feltregistreringerne indeholder en
vurdering af skovstruktur, fugtigheds-
forhold, træarter og naturskovskarak-
ter samt flora- og fauna-registreringer.
Disse registreringer er sammenholdt
med amtslige og kommunale regi-
strering af vådområder, flora og fau-
na og § 3-registreringer for området.
Observationen gav anledning til stor
interesse fra skovens brugere, for
hvad er en skærmelm egentligt?
Lige så stor artsvariation, der er
registreret i nogle af skovområderne,
lige så triviel en struktur er der i
andre, og større dele af skoven. Den
naturlige hydrologi i området er også
stærkt påvirket, hvilket skyldes en
generel vandstandssænkning dels
som følge af vandindvinding og dels
en omfattende overfladedræning i
skoven.
Naturpotentialet i skoven er vur-
deret især at knytte sig til skovsum-
pe og retablerbare vådområder,
drænpåvirkede vådbundsskove samt
skovens høje andel af 120-180 åri-
ge træer. Og ikke mindst til de biolo-
giske kvaliteter, disse kan opnå gen-
nem de næste 100 års udvikling.
De mange kokkeOprindeligt ønskede Odense Vand
A/S, at en spildevandsledning gen-
nem Åløkke Skov skulle anlægges ved
traditionel nedgravning. Naturanalysen
og værdisætningen af skoven doku-
menterede, at såvel den oprindelige
linjeføring som den anlægstekniske
metode med at nedgrave ville berøre
områder med høj naturværdi og der-
med medføre uoprettelig skade.
På baggrund af disse forhold er
der foretaget en vurdering af de
eksisterende kultur-, natur- og skov-
værdier i Åløkke Skov samt en vur-
dering af, hvilke forhold disse er
afhængige af for at kunne bevares
og udvikle sig i gunstigt retning.
Skoven er værdisat efter vurde-
ringen af de enkelte bevoksningers
naturskovsstatus sammenholdt med
tilstedeværelsen af vigtige struktur-
elementer fx kontinuitet, særlige
jordbunds- eller fugtighedsforhold,
bestemte træarter, store gamle
træer og dødt ved, der er af særlig
betydning for den biologiske mang-
foldighed. Værdisætningen af Åløkke
Skov er illustreret gennem Map-info
bearbejdning af et skovkort. Herved
er det nemt, aktivt at anvende natur-
analysen i det videre planarbejde.
Skærmelm og kulturhistorie iÅløkke SkovÅløkke Skov har stor rekreativ værdi,
og den bliver brugt dagligt af en
bred vifte af brugere.
De kulturhistoriske spor er synlige
i form af en fredet gravhøj, spor af
en offer- og affaldsplads fra midten
af ældre jernalder og i skovens østli-
ge del er der i forbindelse med felt-
arbejdet konstateret pløjekantlignen-
de strukturer, som kan tyde på, at
området tidligere har været opdyrket
eksempelvis i jernalderen.
Ud over dette er skoven også et
bynært skovområde med et ikke
uvæsentligt naturpotentiale, idet der
er flere vådområder med sumpskov,
rørsump og tidvis frit vandspejl, samt
aflejringer fra tidligere søer, moser
og skovsumpe.
Åløkke Skov er overvejende en
løvskov, domineret af bøg, ask, stilk-
eg, ær (ahorn) og rødel, hvorimod
nåletræer kun forekommer i form af
meget beskeden indblanding af
rødgran og lærk i skovens østlige og
nordlige del. I skovens naturmæssigt
mest værdifulde arealer er der flere
steder registreret en betydelig
alders- og artsvariation og med vigti-
ge strukturer i form af dødt ved af
forskellige arter, nedbrydningsstadie,
rodvæltere og lysbrønde. Desuden
er der flere steder veludviklede jord-
bunds-, vandstands- og træartsmæs-
sige gradienter fra høj bund og ned i
lavningerne.
Der er ikke fundet usædvanlige
og sjældne arter af karplanter, lige
bortset fra mindre arealer med stilk-
ege-skærmelmesumpskov, der er
en usædvanlig og i nutiden, meget
sjældent forekommende skovtype.
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 65
Resultaterne fra Rambøll´s natur-
analyse betød således en ændret
løsning i forhold til fastlæggelse af
mulige linjeføringer og arbejdsarea-
ler, som bedst muligt ville tilgodese
de naturmæssige forhold. Odense
Vandselskab A/S vurderede i partne-
ring-samarbejde med COWI og Arkil
de tekniske og anlægsmæssige
muligheder og ved at sammenholde
både naturmæssige og tekniske for-
hold blev resultatet to alternative for-
slag til linjeføringer og med anlægs-
tekniske variationer hhv. tunnelering
og en kombination af nedgravning
og tunnelering.
Forslagene blev præsenteret for
borgerne i området ved Åløkke Skov
dels ved husstandsomdeling af
informationsfolder og dels ved
afholdelse af borgermøde. Der var
bred enighed om, at linjeføringen
med kombineret nedgravning og
tunnelering var den bedste løsning.
Anlægsprojektet med den alternati-
ve linjeføring blev godkendt af myn-
dighederne uden indsigelser fra
interesseorganisationer eller borgere.
I dag, to år efter naturanalysen
blev sat i værk, ét år efter borgermø-
det og fremsendelse af projektforsla-
et til myndighederne, er projektet
godt undervejs. Der er nu tunneleret
705 meter under Åløkke Skov, og
selvom det ikke er et natursmukt
syn lige nu, så er alle fortrøstnings-
fulde. Rambøll har på vegne af
Odense VandselskabA/S og i nært
samarbejde med Odense Kommu-
ne, Åløkke Skovlaug og Åløkke
Fårelaug udarbejdet et forslag til en
retableringsplan, som efter endt
anlæg i efteråret 2007, skal gen-
nemføres med henblik på at forbed-
re både den rekreative og natur-
mæssige værdi i Åløkke Skov samt
engområdet vest for skoven.
Vores erfaringer fra Åløkke Skov og
andre tilsvarende projekter er, at
man allerede i de første faser af
(ikke VVM-pligtige) anlægsprojekter
med fordel kan foretage en nøje
gennemgang af natur, miljø- og kul-
turforhold i de berørte områder.
Dette kan i sidste ende lette sagsbe-
handlingen og i øvrigt give mulighed
for at være aktiv i forhold til brugere
og interesseorganisationer og ikke
mindst gøre det muligt at gennem-
føre anlægsprojekter med respekt
for natur, miljø og kulturhistorie m.v.
til glæde for alle.
Note1) Stads og Havneingeniøren, November
11 2006, artikel ”Partnering krævermod, tillid og styrke!”
66 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Gennemgang af natur, miljø og kulturforhold ved store anlægsprojekter betaler sig.
Ressourceeffektivitet ernøgleordet for at imødegåklimaændringer og sikremiljøet. Dette er både englobal, national og kommu-nal agenda. Hver kommunebør medvirke til at densindustrier, landbrug, kom-munale virksomheder, tra-fik, bygninger og borgerefungere ressourceeffektivt.Derfor bør ressourceeffek-tiviteten beregnes, og derbør opstilles handlingspla-ner for forøgelse af res-sourceeffektiviteten.
/ Af Karsten Krogh Andersen, DISUD - Institut
for Bæredygtig Udvikling, www.disud.dk
Ressourcer er nødvendige for den
økonomiske aktivitet og menne-
skets velfærd. For at opnå en bære-
dygtig udvikling må beholdningen
af ressourcer opretholdes og res-
sourcer må bruges med omtanke
for at sikre til hvilken grad og på
hvilken måde de ender som affald
og emissioner. Som resultat af det
stigende forbrug i de rige lande og
ønsket om at komme ud af fattig-
dommen i de øvrige lande er træk-
ket på ressourcerne og den resulte-
rende ødelæggelse af miljøet imid-
lertid stigende. Nærværende artikel
baseres på et forskningsprojekt
finansieret af Miljøstyrelsen.
At måle og kategorisereressourcerDet er vigtigt at måle ressourcer på
grund af deres værdi, knaphed,
ødelæggelse, udtømning og påvirk-
ning af miljø og sundhed under
produktion, forbrug og emission.
Fra en miljømæssig og måletek-
nisk synsvinkel er det nemmere at
måle forbruget af ressourcer end at
måle de resulterende emissioner,
idet antallet af ressourcer og antal-
let af indgange i økonomien er
relativt lille, hvorimod antallet af
produkter, affaldsstoffer og udgan-
ge af økonomien er stort. For Tysk-
land har Spangenberg /1/ identifi-
ceret 20.000 indgange og 200
stoffer på input siden men 2 millio-
ner udgange og omkring 1,5 milli-
on stoffer på output siden af tysk
økonomi.
FN`s SEAA-system /2/ til opgørel-
se af ressourcer indeholder følgen-
de hovedkategorier:
• EA.1: Naturlige ressourcer:
mineraler, energi, jord, vand og
biologiske ressourcer
• EA.2: Land og overfladevand:
byer, landbrug, vandområder
• EA.3: Økosystemer: på land og i
vand
• EA.4: Øvrige: licenser, koncessi-
oner, tilladelser m.v.
Ressourcer opdeles i fornyelige og
ikke-fornyelige. Fossile brændstoffer
er ikke-fornyelige ressourcer,
medens biologiske ressourcer og
vand er fornyelige ressourcer.
Udnyttelsen af ressourcer erikke bæredygtigDele af naturen, ressourcerne og
økosystemerne er alvorligt truede,
overudnyttede eller forurenet ud
over naturens egen bæreevne.
Som eksempler herpå kan nævnes
• Overforbruget af fossile brænd-
stoffer får koncentrationen af
CO2 i atmosfæren til at stige,
hvilket medfører klimaændrin-
ger. /4/ Klimaændringer med-
fører oversvømmelser, kraftigere
storme, mere nedbør samt fat-
tigdom og flygtningestrømme
fra syd.
• Tungmetaller spredes i naturen
og bio-akkumuleres i fødekæ-
den. I dyr og mennesker kan
dette føre til alvorlige sygdom-
me i nervesystemet, blodet,
huden og andre organer.
• Stadig flere farlige kemikalier
udvikles, produceres og spredes
i naturen. De langsomt nedbry-
delige og bio-akkumulerbare
kemikalier vil opkoncentreres i
fødekæden. Farlige kemikalier
kan forårsage cancer, allergier,
hormonforstyrrelser, nerve- og
hjernelidelser, reduceret repro-
duktivitet og misformede baby-
er.
• Udledning af kvælstof forårsa-
ger algevækst og iltmangel i de
kystnære farvande og forhøjet
koncentration af nitrat i grund-
vandet
• Overfiskning medfører at flere
arter er truede og voldsomt
reduceret
• Omdannelsen af den oprindeli-
ge urskov til landbrug og byer
har medført en dramatisk øde-
læggelse af økosystemer og
biodiversitet i flere perioder i de
sidste 1000 år.
Ressourceeffektivitetsikrer klima og miljø
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 67
68 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Materiale-strømme iDanmarkPå figur 1 ses en model for materi-
alestrømme målt i tons/person/år
gennem dansk økonomi i året
1990 /3/:
På figur 2 er flowene:
r: ressourceforbrug
p: produktstrøm fra produktion til
forbrug
h: emissioner fra råstofudvinding
w: affaldsstrømme i både fast, fly-
dende, opløst og luft form
e: eksport
i: import
Af figur 2 ses, at:
• Forbruget per person var 1,8
t/år fra dansk produktion plus
0,4 t/år importerede varer
• At et forbrug af danske varer på
1,8 t/person/år trak et ressour-
ceforbrug på 32,3 t/person/år
– altså18 gange så meget
• At de totale emissioner var 18
gange større end det opsamle-
de affald og frarensede stof i
spildevand – således er det ind-
samlede affald kun toppen af
isbjerget.
• At den gennemsnitlige grad af
recirkuleret affald var 50%.
På figur 2 er vandforbruget til pro-
duktion (0,6 t/person/år) og vand-
Dette er en grov tilnærmelse, da
behovene ikke altid tilfredsstilles af
de forbrugte produkter.
Ressourceeffektiviteten kan derpå
beregnes for hele økonomien og
forskellige dele af økonomien her-
under sektorer, brancher, enkelte
industrier, landbrug m.v. Endvidere
kan ressourceeffektiviteten bereg-
nes for energi, materialer, vand og
farlige stoffer. Især energieffektivite-
ten er væsentlig for at mindske kli-
maændringerne.
For hele Danmark beregnedes
den samlede ressourceeffektivitet
til 0,07 uden at medregne råstof-
udvindingen og til 0,04 med ind-
regning af råstofudvindingen for
året 1990, se figur 1./3/
For den danske møbelindustri
beregnedes ressourceeffektiviteten
for materialer til 0,41 i år 2001 og
energieffektiviteten til 41 tons
møbler/TJ uden at medregne råsto-
fudvindingen /3/. Medregnedes
råstofudvindingen beregnedes res-
sourceeffektiviteten for materialer til
0,11 og energieffektiviteten til 138
tons møbler/TJ. At energieffektivite-
ten er større for hele møblernes liv-
scyklus end kun for møbelfremstil-
lingen skyldes, at energien i møb-
indholdet i produkter ikke inklude-
ret. Akkumuleringen af materialer
på 11,4 t/person/år i økonomien
er summen for produktions- og for-
brugssektoren. Den væsentligste
akkumulering af materialer hidrører
fra byggesektoren. De væsentligste
emissioner i figur 1 hidrører fra for-
brænding af fossile brændstoffer.
RessourceeffektivitetRessourceeffektiviteten defineres
som de ressourcer, der bruges til at
opfylde menneskets materielle
behov. Ressourceeffektiviteten kan
således udtrykkes som forholdet
mellem menneskets behov og de
ressourcer, der anvendes til at til-
fredsstille behovet:
Ressourceeffektivitet =
behov/ressourcer
Behovene kan tilnærmes med
de produkter, som anvendes for at
tilfredsstille behovene. Herved fås:
Ressourceeffektivitet =
produkter/ressourcer
Bygningers energibehov skal mindskes
Figur 1. Model for materialestrømme målt i tons/person/år gennem Danmark i
1990
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 69
lerne genvindes ved forbrænding af
møbelaffaldet /3/.
Vejen til en bæredygtigudviklingDet kan teoretisk vises /3/, at vejen
til en bæredygtig udvikling som
både sikrer naturgrundlaget og
udrydder fattigdommen går gen-
nem:
• Øget ressourceeffektivitet
• Øget levetid af produkter
• Øget kvalitet og kvantitet af
naturlige økosystemer
• Dematerialisering
• Detoxificering
• Ændring af menneskets behov
• Mindre ulighed
Hvad kan kommunerne gøre?Kommunerne kan især sættes ind
på følgende områder:
• Primære erhverv (landbrug,
fiskeri, skovdrift og råstofudvin-
ding)
• Den forarbejdende industri
• Trafik
• Energibesparelser i eksisteren-
de bygninger
• Nybyggeri
• Kommunale virksomheder for
energiforsyning, affald og spil-
devand.
• Planlægning af kommunens
fysiske struktur
• Naturområder
For hvert af disse områder bør det
væsentligste ressourceforbrug og
emissioner identificeres. Derpå
beregnes ressourceeffektiviteten og
der opstilles en handlingsplan for
en forøgelse af ressourceeffektivite-
ten.
I forhold til industri og landbrug
bør en forøgelse af ressourceeffek-
tiviteten indarbejdes i miljøgodken-
delserne.
For trafikken gælder det om dels
at mindske behovet for transport
og dels at flytte transport fra biler
og fly til fodgængere, cykel, søtrans-
port og jernbane. Benzinslugende
biler bør udskiftes med biler, der
kører langt på literen.
For bygninger gælder det pri-
mært om at mindske energibeho-
vet og øge levetiden.
For naturområderne gælder det
om at øge deres kvalitet og kvanti-
tet.
Det bliver et langt sejt træk og
må gøres til en folkesag, hvis det
skal lykkes at vende udviklingen i
en bæredygtig retning. Her har
kommunerne en vigtig rolle i at
motivere borgere og erhvervsliv.
www.disud.dk
Referencer:/1/ Spangenberg m.fl. “Sustainable growthcriteria, minimum benchmarks and scena-rios for employment and the environment”,Ecol. Econ. Vol.42, pp. 429-443.
/2/ SEEA “System of Environmental andEconomic Accounting SEEA 2000” CentralBurau voor de Statstiek, the Netherlands2001.
/3/ Andersen K.K. ”Indicators for resourcesand resource-efficiency. A Danish perspe-ctive” Int.J.Environment and SustainableDevelopment, Vol.2.No.4, 2003
/4/ IPPC “Climate change 2001: The sci-entific basis” Cambridge University Press
For ressourcer, der bruges i Danmark, er de væsentligste naturlige ressourcer (EA.1) /3/ :
Vedvarende energi Vind, vand og sol
Kernekraft (importeres som el) Uran
Fossile brændstoffer Kul, olie og gas
Metalliske mineraler Tungmetaller, letmetaller
Ikke-metalliske mineraler Sten, sand, grus, ler, kalk
Tømmer Hårdt træ, blødt træ
Korn og planter Korn, frugt, grøntsager
Husdyr Til slagtning, til malkning
Aquatiske biologiske ressourcer Fisk, skaldyr
Tabel 1. EA.1: Væsentligste naturlige
ressourcer, der bruges i Danmark
De væsentligste ressourcer for land, overfladevand (EA.2) og økosystemer (EA.3) i Danmark er:
Skov Uberørt, kultiveret
Anden natur på land Hede, eng, mose
Landbrug Økologisk, konventionel
Vandområder Grundvand, søer, vandløb, fjorde, bugter, hav
Naturområdernes kvalitet og kvantitet bør øges
Tabel 2. EA.2 og EA.3 : Land, vand og
økosystemer i Danmark
70 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Call for papers_annonce.indd 1 15/03/07 13:26:47
2007 er året, hvor vi sigergoddag til en ny epoke ivejhistorien. Lad os gørestatus på Vejforum 2007den 5. og 6. december.
/ Af Tim Larsen, formand for faggruppen i Vejforum
Fagligt programI år har vi ud over vort normale
program valgt at sætte fokus på de
tre hovedtemaer:
• Udfordringerne i kommunerne
• Samarbejdet i vejsektoren
• Infrastrukturkommissionens
arbejde.
Du har stadig en stor indflydelse på
programmet for Vejforum 2007
ved aktivt at deltage med indlæg
eller en workshop. Ligeledes er du
meget velkommen til at tilkendegi-
ve, hvilke emner du er interesseret
i at høre mere om. Klik ind på
www.vejforum.dk og giv din
mening til kende. Faggruppen vil på
baggrund af tilbagemeldingerne
sammensætte det faglige program
for Vejforum 2007.
Er du i forbindelse med dit arbejde
stødt på spændende vejtekniske pro-
jekter i udlandet er faggruppen også
meget interesseret i at høre fra dig,
enten med et indlæg om de uden-
landske aktiviteter og erfaringer eller
med en henvisning til en udenlandsk
indlægsholder, der kan fortælle om,
hvordan de dér har løst opgaverne.
Faggruppen mødes ultimo juni for
at sammensætte det endelige pro-
gram for Vejforum 2007.
Tidsfristen for at indmelde indlæg,
workshops eller tilkendegivelse af
egne ønsker er derfor den 24. maj
2007.
UdstillingVi arbejder i år på at få mere plads
og bedre forhold til udstillerne i for-
hold til tidligere år. Standene bliver
hver på ca. 8 m2. Reservering af
udstillingsareal foretages også på
www.vejforum.dk. Den endelige til-
deling af stande til udstillerne vil bli-
ve foretaget ud fra sammenhæng
med det faglige program, således
at alle parter kan få et optimalt
udbytte af udstillingen og samtidig
åbne mulighed for at kunne
fortsætte diskussionen fra de fagli-
ge indlæg og workshops ud i et
bredere forum sammen med leve-
randørerne til vejsektoren. Ønsker
om deltagelse i udstillingen skal
ske på www.vejforum.dk senest
den 24. maj 2007.
IndlægSom i de tidligere år er der også i
år rig mulighed for at komme til
orde med at fortælle om praktisk
viden eller erfaring fra dagligdagen i
vejsektoren. Denne viden og prak-
tisk erfaring kan være guld værd for
dine kolleger, så hold dig ikke tilba-
ge. På www.vejforum.dk findes en
emneliste, som faggruppen har
udvalgt, men listen skal ikke opfat-
tes som statisk. Hvis du føler, at dit
indlæg ikke falder inden for listens
udvalg, så tilføj blot et nyt emne,
som du mener passer bedre.
Selv om du ikke bidrager med et
indlæg, vil vi gerne have en tilbage-
melding på, hvad der interesserer
dig at høre mere om på dette års
Vejforum.
Husk at indlæg på Vejforum giver
gratis deltagelse i Vejforum for ind-
lægsholderen den pågældende
dag, dog kun for én indlægsholder
pr. indlæg. Der må højst være 2
om at dele præsentationen af et
indlæg.
WorkshopsVed sidste års afholdelse af work-
shops havde vi stor succes med
anvendelse af facilitatorer, der var
medvirkende til, at workshoplederne
blev aflastet, deraf navnet. De enkel-
te workshops kunne derved holdes
på sporet af, hvad der er formålet
med en workshop, nemlig at der
indledes med et par indlæg, hvoref-
ter der diskuteres i grupper. Resulta-
tet fra diskussionen i grupperne
samles efterfølgende i en plenum-
debat, og der forsøges at komme
frem til en fælles konklusion.
Succesen med facilitatorer til-
knyttet de enkelte workshops vil vi
også fortsætte med ved dette års
Vejforum.
Alle med interesse for at deltage
i workshops opfordres til at gå ind
på www.vejforum.dk og angive
ønske om emner mv. eller til selv
at forestå arrangementet af en
workshop. Belønningen for selv at
forestå arrangementet er gratis
adgang til Vejforum den pågælden-
de dag.
En workshop strækker sig fra
11/2 til 3 timer.
NetværkEt af hovedformålene med Vejfo-
rum er ud over det faglige også
hele netværksdannelsen, hvor der
er mulighed for at møde fagfæller,
leverandører, kunder og kolleger, alt
sammen noget der kan få stor
betydning for fremtidens vejsektor.
Jo mere netværk – desto mere
videndeling.
VIGTIGTHusk derfor allerede nu at sætte
kryds i kalenderen d. 5. og 6.
december 2007, hvis du vil med til
Vejforum 2007, hvor hele den dan-
ske vejsektor mødes på Hotel
Nyborg Strand for at få del i den
nyeste viden inden for vejsektoren.
GGlleemm nnuu iikkkkee::
• at indmelde dit oplæg til indlæg
eller workshop
• at tilkendegive hvilke emner du
er interesseret i at høre mere
om
• at søge om udstillingsstand
• at orientere dig om hvad der
sker alt sammen på
www.vejforum.dk
Glem heller ikke, at deadline for
indsendelse af oplæg og/eller ideer
til workshops samt ansøgning om
udstillingsareal er d. 24. maj 2007.
Tilmelding for deltagelse i VEJFO-
RUM 2007 kan ske fra den 29.
august 2007 på
wwww.vejforum.dk.
Den nye vejsektor
Nu er det tid til indsendelse af papers til VEJFORUM 2007.Alle har mulighed for at præsentere et indlæg eller være med til at arrangere en workshop.
NyhederPå Vejforum 2007 vil der som noget nyt være aktuelle temaer:
• De udfordringer som kommunerne står med
• Samarbejdet i sektoren• Infrastrukturkommissionens arbejde
Derudover vil Vejforum 2007 indeholde en bred vifte af faglige emner, som har kendetegnet Vejforums tidligere konferencer.
IndlægVi imødeser en bred vifte af papers, som kan sikre, at Vejforum 2007 bliver mindst lige så spændende at deltage i som tidligere år.
Indlæg, der handler om erfaringerne i kommunerne og om de nye samar-bejdsrelationer efterlyses. Har du forslag til indlæg, emner eller andet med interesse for vejsektoren, og du ikke selv ønsker at fremlægge det, så hjælper faggruppen gerne med at fi nde en indlægsholder.
Udenlandske indlægVi efterlyser forslag til udenlandske indlægsholdere og indlæg om uden-landske erfaringer. Giv os et tip, hvis du har et forslag eller en idé.
WorkshopEn workshop på Vejforum 2007 hand-ler typisk om et aktuelt emne, hvor der ønskes en diskussion af viden og erfaringer mellem fagfolk, men hvor der endnu ikke foreligger endelige forsknings- og/eller udviklingsresul-tater, analyser eller kun få praktiske erfaringer.Til hver workshop knyttes en facilitator og en faglig ansvarlig for workshop-pen.
UdstillingPå Vejforum 2007 er der en udstilling, hvor vejsektorens leverandører har mu-lighed for at vise deres specialer frem.Der vil være en faglig sammenhæng mellem udstillingen og det faglige program.
FaggruppenAlle indkomne forslag vil blive vurderet af faggruppen, som sammensætter det endelig program.
Gratis deltagelsePå betingelse af, at der afl everes en artikel/præsentation, som vil blive bragt på Vejforums hjemmeside, kan én indlægsholder per indlæg deltage
gratis samme dag. Det samme gælder den fagligt ansvarlige for en workshop. Vejforum omfatter følgende temaer og faglige emner:
Tema 2007:• De nye vejforvaltninger• Infrastrukturkommissionen• Samarbejdsfl ader
Faglige emner:• Vejforvaltning• Planlægning • Projektering• Trafi ksikkerhed• Trafi kdrift• Anlæg• Vejdrift
Indmelding af indlæg, workshops og udstillinger kan kun gøres på www.vejforum.dk
Sidste frist for indsendelse af forslag til indlæg, workshops og udstillinger er den 24. maj 2007.
Flere oplysninger på www.vejforum.dk
Call for PapersIndlæg, workshop og udstilling
Alle i vejsektoren indbydes til at komme med forslag til Vejforum 2007
VEJFORUM 2007
5.-6. december 2007Hotel Nyborg Strand
Call for papers_annonce.indd 1 15/03/07 13:26:47
72 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Ny vejledning om partne-ring på vejområdet viserkommuner, hvordan samar-bejdsformen kan indpassesi et udbud. Den viser hvor iudbudsprocessen, der skalsuppleres i tekst om part-nering. En informationsfol-der til beslutningstageregiver en kort introduktiontil emnet.
/ Af Mette Dam Mikkelsen og
Gunnar Dinesen,
SAMKOM-sekretariatet, Vejdirektoratet
Offentligt-privat samarbejde vinder
indpas i kommunernes drift og
vedligeholdelse på vejområdet.
SAMKOM’s nye vejledning og infor-
mationsfolder kan være med til at
gøre det nemmere for kommuner
at lave et udbud med en partne-
ringaftale inden for drift- og vedlige-
holdelsesopgaver.
Vejledningen ”PARTNERING PÅ
VEJOMRÅDET – ved drift og vedli-
geholdelse”, er målrettet til medar-
bejdere i teknik- og miljøforvaltnin-
gerne, og er en trin for trin guide.
Vejledningen kan bruges som
opslagsværk over et udbudsforløb,
hvor kommunen har valgt partne-
ring som samarbejdsform eller til
inspiration for en forvaltning, der
overvejer at bruge partnering. Den
er en overordnet beskrivelse og en
beslutning om, at gennemføre et
partneringsamarbejde forudsætter,
at kommunen bruger de henvisnin-
ger, der er anført til blandt andet
udbudsportalen.
Vejledningens indholdVejledningen indeholder en kort
udredning og definition af begrebet
partnering;
”Partnering” er en samarbejds-
form, hvor der i en drift- og/eller
vedligeholdelsesentreprise løbende
søges efter forbedringer i et fælles
samarbejde. Samarbejdet er base-
ret på dialog og gensidig tillid
samt inddragelse af alle parters
kompetencer. Entreprisen gennem-
føres under fælles målsætninger
herunder i en fælles strategisk
planlægning, formuleret ved fælles
aktiviteter og baseret på fælles
økonomiske interesser”.
(Tilpasset efter Erhvervs- og Byg-
gestyrelsens definition i ”Vejledning
i partnering”, januar 2006)
Partnering har til formål er at opti-
mere økonomien i drifts- og vedli-
geholdelsesprocessen og i produk-
tet ved at etablere et systematisk
samarbejde. En aftale etableres
typisk mellem en kommune, en
entreprenør og en eventuel rådgi-
ver.
I vejledningen er der opstillet en
række forudsætninger, som helst
skal være til stede for at sikre en
god partneringproces. Det kan
være forudsætninger om:
• Personlige kompetencer, så
som gode samarbejdsevner, vil-
lighed til forandring, positiv ind-
gang til tankegangen om part-
nering.
• Deltagernes beslutningskompe-
tence
• At faglige kompetencer er til
stede inden for de felter entre-
prisen dækker
• En vis økonomisk frihed til at
bruge midler på procesoptime-
ringer, til udvikling og/eller til
incitamenter mm
Vejledningen er en guide, der følger
udbudsprocessen trin for trin, og
viser hvordan partnering kan ind-
passes i et udbudsforløb. Trinene er
identiske med udbudsportalens trin
for trin vejledning om udbudspro-
cessen,
(se www.udbudsportalen.dk). Hvert
trin er beskrevet i forhold til emnet
partnering, og er dermed et supple-
ment til udbudsportalens beskrivel-
ser.
Klæd din kommune påtil partnering
Vejledningensindhold: Indledning
Definition
Forudsætninger
• Vurdér om opgaven egner
sig til partnering
• Fordele og ulemper ved
partnering
Procesguide - Trin for trin
• Fase 1 Politisk afklaring og
beslutning
• Fase 2 Planlægning
• Fase 3 Udbudsmaterialet
• Fase 4 Udbudsrunden
• Fase 5 Valg af entreprenør
• Fase 6 Drift, kvalitet og eva-
luering
Litteraturliste
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 73
Netversion og eksemplerVejledningen findes som en trykt
version og en netversion på
www.samkom.dk under punktet
partnering.
På hjemmesiden er der også
samlet en række eksempler på
oplæg til partneringaftaler, arbejds-
skemaer, målsætningsskemaer mv.
fra kommuner, der har erfaringer
med partnering samt relevante
links til andet materiale.
Har du spørgsmål til arbejdet
kan du kontakte Mette Dam Mik-
kelsen, [email protected], tlf. 7244
3198. Vejledningen og folderen er
gratis og kan bestilles hos Schultz
Information, tlf: 4322 7300 eller
[email protected] . Bemærk dog
at Schultz tager et ekspeditionsge-
byr.
Dialog med politikereOffentligt-privat samarbejde, herun-
der partnering kræver en politisk
opbakning og en bred accept i
kommunen for at virke. SAMKOM
har derfor udarbejdet en kort infor-
mationsfolder, ”OFFENTLIGT-PRIVAT
SAMARBEJDE – partnering på
vejområdet inden for drift og vedli-
geholdelse” om emnet, som er
målrettet til politikere og andre
beslutningstagere i kommunen.
Den giver en kort introduktion til
emnet og tager udgangspunkt i
Allerød Kommunes erfaringer og
beskriver blandt andet hvilke grun-
de, der lå til grund for, at Allerød
Kommune valgte at bruge partne-
ring i et større asfaltudbud. Vejche-
fen på Bornholm citeres for den
økonomiske ansvarlighed, som
åbne regnskaber giver og Vejdirek-
toratets driftschef nævner både et-
og tocifrede procentbesparelser i
forhold til kontraktsummerne.
Baggrund for projektetFå kommuner har erfaring med
partnering på vejområdet inden for
drift- og vedligeholdelsesområdet,
men mange kommuner er interes-
seret i at få bedre kendskab til
samarbejdsformen. Det var en af
grundende til at SAMKOM opstarte-
de projektet i 2006. Der var behov
for at indsamle de erfaringer, der lå
hos kommunerne og rådgiverne og
få formidlet denne viden målrettet
til kommunerne. Vejledningen byg-
ger derfor på denne erfaring og fra
Vejdirektoratets erfaringer inden for
blandt andet vedligeholdelse, ren-
holdelse af rastepladser, grøn pleje,
reparation af belægninger, afvan-
ding mm.
SAMKOMSAMKOM er et samarbejde
mellem KTC og Vejdirektoratet
om kommuneveje. Samarbej-
det har blandt andet til formål
at skabe et overblik over udvik-
lingen på vej- og trafikområdet
i kommunerne og styrke den
gensidige forståelse mellem
Vejdirektoratet og kommuner-
ne om de udfordringer, behov
og muligheder, der karakteriser
vej- og trafikområdet.
Nye organisationer, nyestrukturer og nye omgivelserkalder på nye løsninger! Der-for fik alternative- og skævevinkler på ledelsesopgavenen fremtrædende rolle atspille på årets udgave af kon-ferencen Den Tekniske Chef.
/ Af vidensformidlingskonsulent,
Jesper Hedegaard, KTC
Traditionen tro bød COK i samarbej-
de med KTC indenfor på Den kom-
munale højskole i Grenå til konfe-
rencen Den Tekniske Chef i begyn-
delsen af marts.
Ved konferencens første indlæg
udpegede chefkonsulent Per Ryt-
Hansen en række ”humorteoretike-
re” og på en humoristisk måde blev
den skæve vinkel og den uventede
pointe demonstreret som et vigtigt
redskab for lederen. Ved at benytte
humoren som et bevidst ledelses-
værktøj, kan det lade sig gøre at ska-
be en virksomhedskultur, hvor den
sunde humor virker som en effektiv
katalysator for sammenhold og fæl-
lesskab, og samtidigt øge livskvalitet
og produktivitet i organisationen.
I aftenens hovedindlæg kom
humoren som ledelsesværktøj på
banen igen. En ikke helt almindelig
ledelseshistorie blev fortalt, da
supermarkedskæden Irma’s admini-
strerende direktør, Alfred Josefsen,
betrådte podiet med sjove, gode og
inspirerende eksempler på, hvordan
skæve vinkler i virksomhedsledelsen
og flade strukturer i organisationen,
ikke alene kan skabe større medar-
bejder- og kundetilfredshed, men
også grønne tal på bundlinjen.
Deltagernes egne erfaringer ispilDer var lagt op til en udveksling af
egne erfaringer og holdninger i ons-
dagens workshop-modul. Med del-
tagernes personlige erfaringer med
ledelsesopgaven som udgangs-
punkt, blev der i grupper udarbejdet
lister og stikord til øjeblikkets væs-
entligste ledelsesmæssige opgaver i
de tekniske afdelinger. Der blev
udarbejdet en pjece på baggrund af
gruppernes arbejde, som også
udpeger en række mulige redskaber
til løsning af disse opgaver.
Der er i pjecen udtrykt en åben
erkendelse af, at den tekniske sektor
skal blive meget bedre til at ”levere
varen”. Ikke alene når det gælder
betjening af borgere og politikere,
men i særlig grad, når det handler
den kommunikation, der udgår fra
kommunerne. Her synes det at være
af største vigtighed for fremtidens
rekrutteringssituation, at kommuner-
ne får sig løftet ud af års dårlig omta-
le og imageproblemer. Forventnings-
afstemning, politisk opbakning, vær-
dier, åbenhed, partnering og den
gode historie, synes disse dage at
være nogle af kodeordene for ledere
i den tekniske sektor.
De praktiske aspekterPå konferencens anden dag, blev
der sat endnu mere fokus på de
praktiske og faglige emner som rører
sig i de tekniske forvaltninger i øje-
blikket. Formiddagens fokus på pla-
nområdet, med indlæg fra både
plan 09 og Realdania, gav anledning
til god debat mellem oplægsholder-
ne, med aktiv deltagelse fra salen.
Under ledelse af Ole Stilling, tek-
nisk direktør i Hillerød og KTC Fag-
gruppeformand, blev relationerne
mellem regionsplanlægningen,
kommuneplanerne og de helt nære
løsninger i lokalplanerne debatteret
og udfordret.
Centerchef i KL, Jens Ole Back
fremviste nogle nye tiltag på GIS-
området, hvor blandt andet Google
Earth, med sit helt nye danske kort-
materiale måske kunne være en bil-
lig platform for videreudviklingen af
de danske FOT-initiativer. Direktør i
Miljøstyrelsen, Ole Christiansen kun-
ne i sit oplæg optegne nogle af
tidens største udfordringer for mil-
jøområdet med særlig relevans for
den øgede offentlige og politiske
bevidsthed der er på diverse mil-
jøemner som f.eks. Co2 udslip, rent
drikkevand og affaldshåndtering.
Direktøren understregede vigtig-
heden af, at der ved konsolideringen
af de nye kommunale ansvarsområ-
der, sikres et sammenhængende og
konstruktivt samarbejde mellem stat
og kommuner. Med udgangspunkt i
den kommunale synsvinkel på netop
dette samarbejde, kunne teknisk direk-
tør Trine Holmberg, Gentofte kommu-
ne, og formand for KTC Faggruppen
”Miljø og Grundvand” styre debatten
sikkert i land.
Eftermiddagen bød på yderligere
tilkendegivelser om vigtigheden af
de gode relationer og et udbygget
samarbejde mellem stat og kommu-
ner i indlæg fra henholdsvis vicedi-
rektør i Skov- og naturstyrelsen,
Anne-Marie Rasmussen og Tommy
Mostrup, Miljøcenter Århus.
74 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Den tekniske chef 2007!
ScenekunstI Torsdag aftens højdepunkt, hvor
ledelsesopgaven igen var på pro-
grammet, kunne teaterchef og scen-
einstruktør Peter Langdal i sit oplæg
demonstrere, hvor vigtigt det er for
en leder at kunne skabe begejstring
og entusiasme i sin organisation.
Deltagerne lod sig rive med af
det personlige engagement og følte
på egen krop, hvordan man med
små midler får øget sin glæde og
entusiasme, ved at møde en leder
der med ironisk selverkendelse har
mod til at vise sin personlighed og
udstille sine styrker og svagheder.
Peter Langdal førte på den måde
beviser for, at det lønner sig at tage
ledelse dybt personligt, men også at
det er stærkt nødvendigt at bringe
sin egen personlighed i spil hvis
man vil skabe et kreativt og udvik-
lende arbejdsmiljø i sin organisation.
Den kommunaleejendomskapitalMed svenske eksempler, fremlagt af
teknisk direktør i Jönköbing kommu-
ne og formand i KTCs svenske
søsterforening SKTF, var der masser
af inspiration til mulige alternativer til
forvaltningen af den danske ejen-
domskapital. Svenske kommuner
Afslutning og afskedMed rygsækken fyldt med ideer og
metoder til en ny, skæv og alternativ
måde at gribe ledelsesopgaven an,
kunne deltagerne fredag formiddag
vende hjem til deres kommunale
organisationer. Organisationer der
alle skal løfte mange nye opgaver,
men også forsøge at bibringe ny
kvalitet i den borgerrettede service
og kommunikation. Organisatoriske
forandringer, der nok ikke bliver
omsat til løsninger på et øjeblik,
men som uden tvivl også vil give
anledning til debat, når Teknisk Chef
afvikles i foråret 2008.
administrerer over 120 mio. m2 byg-
geri og har ikke alene gennem orga-
nisatoriske omlægninger, men også
gennem udvikling af nye IT-løsnin-
ger, opbygget et system, der både
giver borgerne en god service, men
også bidrager til kommunernes
samlede omsætning.
At komme på landkortetAt etablere særegenheder der på
landsplan eller regionalt sætte en
kommune på landkortet, kan få
betydning for det lokale forretnings-
liv og industri, og vil medvirke til en
fornyet vitalitet og selvbevidsthed
hos kommunens borgere. Men
hvad nu hvis analyser viser at Dan-
mark ikke er stort nok – eller ikke
indeholder det tilstrækkelige grund-
lag for regions- og lokal udvikling? Ja,
så må man udvide horisonten og
gøre hele verden til sin målgruppe!
Sådan gjorde man i Frederikshavn,
da værftslukninger fra den ene dag
til den anden satte en meget stor
del af arbejdsstyrken frit og kastede
hele den nordjyske region ud på en
økonomisk rutsjetur. Udviklingskon-
sulent Jes Jacobsen redegjorde for
den nordjyske strategi, hvor jantelov
og smålighed er udskiftet med
åbenhed og udsyn mod den globale
markedsplads, hvorfra Jes Jacobsen
forudser, at de danske kommuner
og driftsselskaber inden for få år vil
møde ganske alvorlig konkurrence.
Regional udvikling og sære-genhedMed både Barcelona, Hamburg, Rot-
terdam, Manchester, Liverpool og
Newcastle som eksempler, kunne
Christel Ebsen, arkitekt hos SBS
demonstrere, hvordan det er lykkes
disse europæiske storbyer at sætte sig
selv på dagsordenen og skabe endog
overordentligt spændende metropo-
ler og kulturelle vækstcentre. Gennem
målrettede strategier og modig plan-
lægning og regionsudvikling, har man
i disse byer understøttet hele samfun-
dets overgang fra industri- til informati-
ons- og videnssamfund.
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 75
Tjek vores referencer.
Elbek & Vejrup A/S | telefon+45 7020 2086 | www.elbek-vejrup.dk
Stemningsbilleder fra konferencen Den tekniske Chef 2007.
Præsentationer, Slides ogandet materiale fra Den tekniske Chef kan findes påwww.ktc.dk
76 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Kommunal Vejteknisk Forening (KVF)inviterer hermed til årsmøde oggeneralforsamling i foreningen
TORSDAG D. 24. MAJ 2007 KL. 10.30 PÅ KOLDING HUS, MARKDANNERSGADE 11Temaet på årsmødet er anlægsprojekter indenfor vej og trafik i Kolding Kommune
■ Besigtigelse af veje omkring Kolding Storcenter med særlig fokus på trafikale problemstillinger
■ Større industribyggemodning. Joint venture med Vejle amt om amtsvej
■ Større boligbyggemodning i Drejens med deraf følgende nye adgangveje
■ 4. hjørne i ringgadesystemet. Stort nyanlagt kryds med efterfølgende byudvikling
■ Nyanlagte gågader
KKll.. 1100..3300 Velkomst og kaffe
KKll.. 1100..1155 Generalforsamling, dagsorden er vedlagt
KKll.. 1111..3300 Indlæg af museumsdirektør Poul Deedenroth-SchouFortiden i Kolding ved Kolding Hus og veje
KKll.. 1122..1155 Oplæg fra Niels Chr. Mikkelsen og Kalle StærkKolding Kommune omkring eftermiddagens besigtigelser
KKll.. 1133..0000 FFrrookkoosstt
kkll.. 1144..0000 Besigtigelse i Kolding Kommune med bus
kkll.. 1177..3300 Ankomst til Kolding Hus
KKll.. 1188..0000 Middag i Riddersalen på Kolding Hus
KKll.. 2200..0000 Arrangementet er slut Efterfølgende mulighed for socialt samvær for de der har tid og lyst
Yderligere oplysninger hos KVF’s formand Jane Olesen,på mail [email protected] på hjemmesidenwww.kvf.dk
Deltagelse i årsmødet/generalforsamlingener gratis.Tilmelding hurtigst muligt og senestFREDAG DEN 11. MAJ 2007 til KTC´s sekretariat på mail [email protected]
DAGENS PROGRAM:
Velkommen
Ny rekrutteringsguide En fejlrekruttering er dyr – og særligt en fejlrekruttering af ledere er
dyr. Det koster fra 1 million kroner og opefter i direkte udgifter, hvis
det opdages efter ?-1 år. Men mere alvorlige er følgeomkostningerne
på arbejdspladsen, i form af nedsat trivsel blandt medarbejderne,
lavere produktivitet, højere sygefravær og medarbejdere, der siger op.
I en undersøgelse fra Væksthus for Ledelse mener knap 90% af
adspurgte kommunale og regionale HR-/personalechefer, at nedsat
produktivitet er den største omkostning ved en fejlrekruttering.
”Vi ved at god ledelse betaler sig og i en tid, hvor det på flere områder
er vanskeligt at få kvalificerede ansøgere til en lederstilling – bliver det
endnu mere vigtigt at finde den rigtige leder”, siger Hans Berthelsen,
direktør i KL og formand for Væksthus for Ledelse, og fortsætter: ”Vi
har derfor udarbejdet en rekrutteringsguide, som – gennem en god
og systematisk ansættelsesproces – skal hjælpe kommuner og regio-
ner til at få skabt det rigtige match mellem jobbet og lederkandidaten.”
Undersøgelsen viser også, at det er svært at afdække en potentiel
leders kompetencer. ”Vi har tendens til at lægge stor vægt på
ansøgers performance under interviewet og vores egen mavefornem-
melse. Men vi får ikke nødvendigvis fat i den rigtige leder af den vej”,
siger Kim Simonsen, formand HK/Kommunal og næstformand i
Væksthus for Ledelse, og bekræfter endvidere, at ”masser af under-
søgelser viser, at jo bedre match mellem person og lederopgaver – jo
større trivsel, kvalitet og effektivitet får vi.”
På Væksthusets vidensportal findes rekrutteringsguiden i en netversi-
on ledsaget af en række konkrete værktøjer og tjeklister til brug for en
professionel og effektiv ansættelsesproces.
Læs mere på www.lederweb.dk/rekrutteringsguide.
Kilde: www.kl.dk
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 77
KTC-nyt
Nye medlemmer i perioden1. marts - 28. marts 2007Miljø- og naturchef Peter Risegaard, Hjørring Kommune
Direktør Knud Sloth, Aalborg Kommune
Teknik-, miljø- Svend W. Jensen, Næstved Kommuneog havnedirektør
Drifts- og anlægschef Morten Hallgreen, Næstved Kommune
Afdelingschef Ebbe Møller Olsen, Næstved Kommune
Forsyningsdirektør Jon Erland lemming, Hjørring Kommune
DISU – Miljørådgivning ■ Industrimiljø■ Vandforsyning■ Afløb ■ Renseanlæg■ Recipienter■ Affald
Karsten Krogh AndersenTel: 45 85 95 22 [email protected] www.disud.dk
HøringssagerI perioden 1.–28. mar. 07 her fag-
grupperne afgivet svar i følgende
sager:
Revideret vejledning i miljøgodken-
delse af ferskvandsdambrug
Begrundelse og klagevejledning i
forbindelse med politiets og kom-
munernes pålæggelse af
parkeringsafgifter
Regeringsudspil - den nye affalds-
sektor
Problemer omkring adm. af ny
Bekendtgørelse om etablering af
jordvarmeanlæg - Forslag om vej-
ledning sammen med KL
DUT-sag om adresser
Vejledning om pipelines
Paradigma om beredskabsplaner
vedr. nødområder
Kortlægning af kørselsordninger for
handicappede
Udkast til bekendtgørelse om ind-
beretning af geofysiske data
KTC Årsmøde 2007Sæt kryds i kalende-
ren ud for dagene
d. 6. til 8. september
2007, hvor KTC
holder årsmøde i
Frederikshavn.
78 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Oversigt over medlemmer i faggrupperneNavn Kommune Kreds
BY og Bolig (BBO)Bo Rune-Dalager Holbæk K2Ann Hamborg Viborg K4Jesper Dichmann Sørensen Gentofte K1Herdis Bonnichen Kolding K3Iben Koch, (faggruppefmd.) Rudersdal K1Mette Presler København K1Søren Vestergaard Frederikshavn K5Plan (PLA)Ole Elmer Kerteminde K3Hans Holt Poulsen Ringkøbing-Skjern K4Bruno Andersen Guldborgsund K2Ole Stilling, (faggruppefmd.) Hillerød K1Lone Schock Ballerup K1Mette Odgaard Mylin Høje-Tåstrup K1Hanne Moe Ringsted DPPer Alstrup Mariagerfjord K5Natur og Overfladevand (NOV )Ingeborg Svennevig Holstebro K4Per Frydenlund Nielsen Gentofte K1Bjarne Svendsen Køge K2Lene Holm Odense K3Anna Sofie Poulsen Bornholm K1Egon Dall, (faggruppefmd.) Vejle K3Flemming K. Larsen Gentofte KEFFlemming Bach Thisted K5Veje, Trafik og Trafiksikkerhed (VTT)Jørgen Marstrand, (faggruppefmd.) Herning K4Klaus Ole Møgelvang Ballerup K1Søren Balsløv Guldborgsund K2Arne Gynther Syddjurs K4Jacob Madsen Egedal K1Lars Bach Esbjerg K3Ivar Sande Vejen KEFLene Krull Roskilde KVFAsger Rahbek Hansen Hjørring K5Miljø og Grundvand (MIG )Knud Søndergaard Odense K3Lotte Lodbjerg Kjær Solrød K2Lars H. Olesen Rudersdal K1Trine L. Holmberg, (faggruppefmd.) Gentofte K1Inger Holck Gregersen Aarhus K4Per Møller, Wc København K1Henrik Winther Nielsen Brøndby K1Peter Risegaard Jakobsen Hjørring K5Forsyning (FOR)Harry Kristensen Aalborg Forsyning K5Bjørn Nielsen Hvidovre K1Jan Hvidtfeldt Andersen Ringsted K2Carsten Nystrup Gentofte K1Gunnar Hansen Kolding K3Knud Stoth, (faggruppefmd.) Aalborg Forsyning K5Søren Dall Silkeborg K4Ledelse, Kompetenceudvikling og Organisation (LKO)Jørgen Lerhard Høje-Tåstrup K1Ejvind Mortensen Frederikssund K1Ole Møller, (faggruppefmd.) Roskilde K2Erik Jespersen Fredericia K3Carsten Leth Albertslund KEFKåre Jørgensen Viborg K4Frede Aagren Aalborg K5DFO = Digital ForvaltningOrla Johansen Høje-Tåstrup K1Kjeld Bussborg Johansen,(faggruppefmd.) Svendborg K3Jesper Brandt Greve K2Esther Jensen Kerteminde K3Per Hammerholt Silkeborg K4Marianne Lessél Frederiskhavn K5Arne Kirt Hansen Frederikssund K1
KTCs nye faggrupper:Samtlige af KTCs kredse har nu udpeget et medlem til hver af fag-
grupperne. Hovedstaden dog 2.
De nye faggrupper har været aktive siden den 26. marts 07.
De nye faggrupper og fagruppemedlemmerne fremgår af oversig-
ten. Ligeledes er angivet hvem, der har udpeget det enkelte med-
lem til faggruppen.
• K1 er KTC Hovedstaden
• K2 er KTC Sjælland
• K3 er KTC Syddanmark
• K4 er KTC Midtjylland
• K5 er KTC Nordjylland.
Desuden har nogle af de associerede foreninger udpeget med-
lemmer. KEF er Kommunalt EntrepernørForum og KVF er Kommu-
nal Vejteknisk Forening
Grundkursus i afløbssystemer..................................................................................7. maj.Sikkerhed og sundhed på genbrugsstationer.............................................7.- ..8. maj.Kommunale råstofopgaver...............................................................................8.- ..9. maj.Luftemission........................................................................................................10.- 11. maj.Restaurering af mindre vandløb ..................................................................14.-15. maj.Udledningstilladelser, renseanlæg og RBU ...............................................15.-16. maj.VVM - industri og anlægsprojekter .....................................................................21. maj.Spildevandsafledning i det åbne land.......................................................21.-22. maj.Grundkursus for naturplejere........................................................................21.-22. maj.Atex direktivet i Fredericia .....................................................................................22. maj.Tilsyn med anlægsarbejder ............................................................................23.-24. maj.Åmanden 2007...................................................................................................24.-25. maj.Kend dine vandløb............................................................................................29.-30. maj.Administration af naturbeskyttelseslovens §3 ........................................29.-30. maj.Temadag om dynamisk affaldsplanlægning .....................................................31. maj.Planlægning af kloakfornyelse .....................................................................31.- ...1. jun.Grundkursus for åmænd ...................................................................................6.- ...7. jun.Ekstern støj ............................................................................................................7.- ...8. jun.Tilsyn og håndhævelse på miljøområdet.............................................................11. jun.Vandløbsøkologi og -lovgivning i praksis ..................................................11.-.12. jun.Praktisk håndtering af kvælstofproblemer ........................................................12. jun.Områdeklassificering - workshop om den nye vejledning............................12. jun.
Mil jøkurserVi har fået ny, forbedret hjemmeside - klik ind og læs mere om kuserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus
- kilden til et bedre miljø
Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]
Valg til kredsbestyrelser:Følgende er valgt til kredsbestyrelsen i KTC Nordjylland:
KTC Nordjylland
Formand Torben Juul-Olsen Teknisk direktør Thisted
Næstformand Chr. Bjerg Teknisk direktør Aalborg
Sekretær Thomas Møller Jepsen Teknisk direktør Brønderslev
I kredsen KTC Midtjylland er Finn Hansen, der er Miljøchef i Randers Kom-
mune valgt til sekretær i kredsbestyrelsen. De øvrige bestyrelsesmedlem-
mer i kredsen var offentliggjort i T&Ms februarnummer.
Leverandør til teknisk forvaltning
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 79
ADMINISTRATIVDATABEHANDLING
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Elbek & Vejrup A/S,Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87E-mail: www.elbek-vejup.dkHos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspeci-fikke it-forretningsløsninger baseret påMicrosoft Dynamics NAV og Microsoft.NET.Vores løsninger er målrettet især ressource-,sags-, kontrakt- og økonomistyring samtledelsesinformation til et bredt udvalg afbrancher og offentlige forvaltninger medsærligt fokus på tekniske forvaltninger samtentreprenør- og forsyningsvirksomhed.
KKMMDD,, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ.Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76.www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagssty-ring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressour-cestyring til Navision® Financials, Forbrugs-afgiftssystem - FASC/S, Teknisk Registreringaf Energi- og Forbrugsmåling - TREF C/S,KMD Borgerservice, DecentralAffaldshåndte-ring - DAF, Dokumenthåndtering, Videregi-velse af ejendomsoplysninger, Økonomi,Løn og personale samt Ledelse og planlæg-ning.
Orbicon A/SFind os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk
ADVOKATBISTAND
Advokatfirma DLA Nordic A/S, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: [email protected] • www.dlanor-dic.dkVi har i de senere år bistået mere end 70kommuner.
Advokatfirmaet Bech-BruunTlf.: 72 27 00 00www.bechbruun.comVores mange specialister har stor erfaringog kompetence inden for alle områder, dervedrører kommuner og deres virksomhe-der. Vores spidskompetencer omfatter bl.a.teknik og miljø, energi og forsyning, byud-vikling og ekspropriation, udbud samtoffentlig-private samarbejder og partnerska-ber. Vi samarbejder med mange kommu-ner og offentlige virksomheder. Vi har kon-torer i København og Århus.
AFFALDSBEHANDLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
AFFALDSINDSAMLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Dansk Special Affald A/S,Kløvermarksvej 70, 2300København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 9669 09.Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.E-mail: [email protected] • www.dsa-as.dkSpecialister i håndtering af miljøfarligt affaldsamt landsdækkende indsamlingsordning.
H.E.W A/S,Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.E-mail: [email protected] • www.hew.dkRenovationsvogne, affaldscontainere, bio-containere, glas/papir-containere, affaldshu-se, miljøprodukter,kompostbeholdere, ind-samlingskasser.
joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.E-mail: [email protected] • www.joca.dkBatteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bio-affaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo tilglas/papir. Kompostbeholdere, undergro-und-containere.
Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.E-mail: [email protected] www.stenamiljo.dkVi håndterer miljøfarligt affald miljørigtigt.
Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63www.geesinknorbagroup.com e-mail: [email protected] renovationsaggregater - affaldskom-primatorer. Sulo minicontainere og under-ground systemer.
ARBEJDSMILJØOrbicon Arbejdsmiljø VestLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Her-ning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk
Orbicon Arbejdsmiljø ØstLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Ros-kilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk
BADEBROEROG BADEANLÆG
NBC MarineApS, Hejreskovvej 10E, 3490 Kvistgaard.Tlf. +45 49 17 00 72 Fax. +45 49 17 52 72 E-mail: [email protected] www.nbcmarine.dk
BETON OG STENVARERAndresen & Co. Natursten A/S,Hallandsvej 7,6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as
Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93.www.byggebjerg.dkBetonelementer for opbevaring af: Salt,slam, affald samt til indretning af gren-, con-tainer- og materiale pladser. Vægge og sand-wichfacader.
BROER OG TUNNELLERBroconsultwww.broconsult.dk
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 GG Construction ApS,Sofiendalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.
BYGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
BYPLANLÆGNINGOG FORNYELSE
AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: [email protected] www.agraf-byplan.dk
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
EJENDOMSMÆGLEREKE Ejendomssalg,Web: www.ke-ejendom.dkTlf. 45 82 04 46E-mail: [email protected]
ENERGIBESPARELSERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silke-borg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågningaf el, vand og varme. Energibesparende ogadfærdsregulerende patenterede løsninger.Erfaring med opsamling af data til »Grønneregnskaber«.
FORSYNINGSTEKNIKOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
FORURENET JORDOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
FORURENINGS-UNDERSØGELSER
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aal-borgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: [email protected] • www.cowi.dk
Dansk Miljørådgivning A/SFind den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.
DGE - Dansk Geo-servEx a/sHovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270HøjbjergTlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelingerFax 87 36 22 23 - www.dge.dk
GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40Besøg os på www.geoteknisk.dk
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk
GADE- OG PARKINVENTARTechnical Traffic Solution (TTS),Havnegade 23, 5000 Odense C.Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99.E-mail: [email protected] • www.tts.dkKontaktperson: Salgschef Ole Lund.
Leverandør til teknisk forvaltning
80 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Veksø-Taulov I/S,Nordensvej 2, 7000 Fredericia,Tlf. 79 21 22 00. Fax 79 21 22 01 • E-mail: [email protected] •www.veksoe.comBænke og borde, affaldskurve, cykelstativer,pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere,træhulsriste, overdækninger, busstop, miljø-stationer, belysning.
Westline, Smedesvinget 15, 6880 Tarm. Tlf. 97 37 30 33E-mail: [email protected] • www.westline dkUdvikler, designer og producerer kvalitets-møbler og inventar til gader, parker, grønneområder og golfbaner mv.
GENBRUGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER
Andreasen & Hvidberg K/S,Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI ASJens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.
DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S). Find den lokale rådgiver på www.dmr.as ogwww.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55.
Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.
GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk
GEODAN A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.Novem Park 51, 7500 Holstebro.Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.
GLASFIBERPRODUKTERFiberline Composites A/S,Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.E-mail: [email protected] www.fiberline.comProfiler, bjælker, riste, planker, gelændersy-stemer, gangbroer og konstruktioner i fiber-armeret plast.
KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk
GRAFISK DATABEHAND-LING - IT-GIS
BlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 0426.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling afdigitale kort og ortofotos, konvertering, geo-grafisk databehandling, rådgivning og konsu-lentbistand inden for GIS.
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Nygade 25, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden forGIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedli-gehold, håndtering af kort og geografiskedata samt integration mellem forskelligeregistre og systemer.MapInfo distributør og Bentley forhandler.
Geodata DanmarkEnergivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • [email protected] Rådgivning, GIS-løsninger, web- og database-løsninger, også indenfor affald og miljø. Digitalforvaltning og borgerbetjening samt ledningsre-gistrering m.m.
GEOGRAF A/S,Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-basere-de systemer til digital kort- og ledningsregi-strering.Rådgivning, konsulentydelser, konvertering afdata, digitalisering og kurser.
Orbicon A/S,Leverandør af almene og fagspecifikke GISog Web-løsninger.Århus tlf. 87 38 61 66.Roskilde tlf. 46 30 03 10.
Informi GIS AS,Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund.Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • [email protected] GIS er officiel distributør for ESRI.Rådgivning, systemintegration og konsulenty-delser drift og vedligehold. GIS-løsninger tilDigital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistre-ring telekommunikation og fiber.
LandCAD® til Windows.Dansk Geografisk Informationssystem tillandmåling, GPS, ledningsregistrering, kort-håndtering og professionelle oversættelserimellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstati-on, DanDAS og ESRi. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacob-sensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.
LIFA A/S,Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup. Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140.E-mail: [email protected] • www.lifa.dkLIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunal-teknisk anvendelse, herunder udarbejdelse afejendomsrelaterede temakort på baggrund afregisterinformationer og analyseresultater. LIFAløsninger er baseret på de på markedet mestudbredte CAD/GIS platforme.
NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsnin-ger, konsulentbistand og rådgivning omkringGIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknolo-gi til forsynings- og afløbsområderne samt tildigital forvaltning og borgerservice.
Scankort A/S,Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dkRådgivning og konsulentydelser inden forteknisk Nopmåling, kortlægning, digital bil-ledbehandling, ortofoto og GIS.
GRUNDVANDSSÆNKNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..
GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Fax 45 88 12 40
Besøg os på www.geoteknisk.dk
GRØNNE OMRÅDER,-VEDLIGEHOLDELSER
C-muld/Lynge Naturgødning ApS,Slangerupvej 16,3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring -Barkflis - Rhododendronspagnum -Spagnum - Specialblandinger efter ønske -Jord til ethvert formål.
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Tage Kansager, Landskabsarkitektur& Driftsplanlægning,Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.E-mail: [email protected] •www.kansager.dkProjektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser,Arbejdspladsvurdering, Sikkerhedsinspk. aflegepladser.
Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.E-mail: [email protected] www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vogn-mand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE
BAC Corrosion Control A/S,Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: [email protected] • www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.
Brøndberg & Tandrup International A/S,Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99.E-mail: [email protected] www.b-t.dk og www.bti-as.dkHavne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn,brolanterner, mole- og havnebelysning.
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk
Havnecon Consulting ApS,Vestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning ogkystsikring samt offshore konstruktioner.
Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførel-se af alle former for havne- og vandbyg-ningsarbejder. Nyanlæg såvel som renove-ring og vedligeholdelse.
Nellemann & Bjørnkjær,Strandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassiner,sejlløb og klappladser. Volumenberegningerm.v.
NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00.Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dkProfessionel rådgivning inden for alle formerfor havne- og vandbygning samt geoteknik.Rådgivningen omfatter bl.a. havneudvikling,husbåde, kajanlæg, terminaler, færgehavne,marinaer, kystbeskyttelse, VVM, masterpla-ner, hydraulisk modellering, geotekniskebundundersøgelser, sikring, projektering,udbud, projektledelse og fagtilsyn.
Leverandør til teknisk forvaltning
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 81
RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N.Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.E-mail: [email protected]:http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/Professionel og uafhængig rådgivning ved-rørende alle aspekter af havneplanlægning,marine anlæg og vandbygning i øvrigt. For-undersøgelser, VVM redegørelser, matema-tisk modellering, projektering, udbud, pro-jektstyring og tilsyn. Salg af InternetbaseretIT-system til havnevedligehold.
Rohde Nielsen A/S,Nyhavn 20, 1051 København K.Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14.E-mail: [email protected] www.rohde-nielsen.dkUddybning og oprensning. Miljøvenligeløsninger med minimum sedimentspred-ning til omgivelserne.
SKANSKA DANMARK A/S,Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 ogSødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66.Udførelse af alle former for havne- og vand-bygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejdertil moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsar-bejder og kystsikring samt alle andre formerfor anlægsarbejder.Besøg os på www.skanska.dk
IDRÆTSANLÆGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Orbicon A/SAnlæg af stadions og boldbaner – incl.kunstgræs.Find os under "Rådgivning" ellerwww.orbicon.dk
KLOAKERING, TRYKSATSkanska Danmark A/S,Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf.70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected] og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afløbssystemet.
KOMMUNIKATION OGDESIGN
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
SHCOK - Sylvester Hvid & Co.Offentlig kommunikationTlf. 38 32 22 22. E-mail: [email protected] •www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentligeDanmark siden 1899.
Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] • www.tan-kegang.dk
Dialog og design om teknik & miljø.
KOMPOSTERINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
KORTFREMSTILLINGBlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 0426.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, kon-vertering, ajourføring og opgradering af kort-databaser.
COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer datasamlinger, som orto-fotos, højdemodeller, 3D bymodeller ogskråfoto for udvalgte områder.
Kort & Matrikelstyrelsen,Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk
Scankort A/S,Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: [email protected] • www.scankort.dk
KULTURMILJØMeldgaard Consult,Klampenborgvej 239, 4, 2800 Lyngby. Tlf. 45 85 17 61 / 25 46 18 14. E-mail:[email protected] www.meldgaardconsult.dkRådgivning, miljøvurdering og løsning afopgaver om kulturarv i byer og landskaber.
LUFTFOTOJW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.E-mail: [email protected] • www.jwluftfoto.dkSkråfoto til visualisering og præsentation.
COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk
Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dk
LUGTMÅLINGERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf. 43 26 70 00 – www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivningom lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg,renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.
Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense CTlf. 65 42 59 69.Lugtmålinger, spredningsberegning, onlinevisning af lugtspredning og rådgivning omreduktion af lugtgener. www.ramboll.dk
MILJØMÅLING UDFØRELSE AF
Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup. Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43.E-mail: [email protected] • www.acoustica.dkAfdelinger i Odense, Viborg, Aalborg ogÅrhus.Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning.
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
FORCE Technology,Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf.: 4326 70 00 – www.force.dkMålinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivningAkkrediteret af DANAKProjektering og design af reduktionsanlægIngemansson Technology, Rathsacksvej 1,1862 Frederiksberg C. Tlf. 35 55 70 [email protected] rådgivning om akustik støj ogvibrationer.Brug hovedet - før du bruger penge.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S,Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] Web adr.: www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgiv-ning.
NATUR- OG MILJØKim Neider Skov- og vandløbsserviceTlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.
NATUR- OG VANDMILJØGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
NEDSIVNINGIfö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18,2730 Herlev.Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 [email protected] • www.maxsibbern.dk
Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dk
PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER
Scandi Byg as,Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mand-skabsvogne.
PumperGrundfos DK A/STelefon 87 50 50 50www.grundfos.dkE-mail: [email protected]
HIDROSTAL Pumper Skandinavien,Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] www.hidrostal.dk
LYKKEGAARD A/S.Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] www.lykkegaard-as.dk
Skanska Danmark A/S,Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected] 2000 systemet for tryksat kloakering
RØR OG LEDNINGER,KONTROLOG RENSNING AF
Albertslund TV Inspektion ApS,Rydagervej 27, 2620Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07.
Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling,tørstofsugning, kloakrensning.
Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk
Leverandør til teknisk forvaltning
82 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
RØR- OGBRØNDRENOVERING
Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dkOpgravningsfrie løsninger i plast: Flexorenog Omega-Liner.
PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.
Skanska Danmark A/S,Sivemosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected]. www.skanska.dkRørsprængning, sliplining, injicering, brøndre-novering og styret underboring. Tilsluttet "Kon-trolordning for ledningsrenovering".
RÅDGIVNINGBasconÅboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organi-sationsudvikling, udbudsrådgivning.www.bascon.dk
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI A/S,Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk
Dansk Miljørådgivning A/S/DMRGeoteknikFind den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.
DISUD - Vand og Miljøv/ Karsten Krogh AndersenTlf: 45 85 95 22, E-mail: [email protected]
Dynatest Denmark A/S,Naverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected]åling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring,lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgiv-ning om vejvedligehold samt implemente-ring af pavement management systemer.
Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.
GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.
Orbicon A/SMiljørådgivning og planlægning.Aalborg tlf. 99 30 12 00Viborg tlf. 87 28 11 00Århus tlf. 87 38 61 66Esbjerg tlf. 36 97 36 36Odense tlf. 66 15 46 40Roskilde tlf. 46 30 03 10www.orbicon.dk
NmN Ledelsesrådgivning,Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse;www.nmn.dk
NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk
sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K.Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501E-mail: [email protected] • www.sbsby.dksbs rådgivning Århus, Fredensgade 36,8000 Århus C.Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651E-mail: [email protected] • www.sbsby.dkOmdannelse af erhvervs-og havneområder,lokal- og kommuneplaner, Trafik- og by-rumsplaner, konceptudvikling, udviklings-scenarier. Bygherrerådgivning til private og offentligebygherrer, både nybyggeri og renovering,boliger og erhverv. Projektering, teknisk byg-gestyring, tagboliger, køb og salg af ejen-domme.
Vejteknisk Institut,Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11,8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: [email protected] • www.vejdirektoratet.dkRådgivning om vejvedligeholdelse og nyan-læg.Komprimerings- og kvalitetskontrol. Målingaf bæreevne, friktion, jævnhed, overflade-temperatur,geometri samt videooptagelser.VEJMAN/VEJOPS.
Vianova System Denmark AS,Dusager 8, 8200 Århus N.Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.E-mail: [email protected] • www.vianova.dkTekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT,vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikati-on,installation, konfiguration, projektstøtte, pro-jektpræsentationer, visualisering og kurser.
SCANNINGDansk Scanning A/SScanning af byggesagsarkiver.www.IT-knowhow.com
Mikro-Tegn A/S,Industriparken 4, 2750 Ballerup.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scan-nes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering.Få tilbud.
SLAMBEHANDLINGOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
HedeDanmark A/S,Ringstedvej 20,4000 Roskilde.Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69e-mail: [email protected]: www.hededanmark.dkAfsætning og nyttiggørelse af spildevands-slam i totalentreprise. Tømning af slammine-raliseringsanlæg.
Miljøservice A/S,Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected] • www.milie-uservice.dkAfsætning af slam. Rådgivning og entreprise.Tømning af slamminiraliseringsanlæg.
SPILDEVANDSAFLEDNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk
Mosbæk A/S,Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: [email protected] www.mosbaek.dkAfløbsregulatorer.
NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: [email protected] med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing,genåbning af stik med cut-ter, rørspræng-ning, relining af alle rør og ledninger, micro-tunneling med styret underboring. Medlemaf Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dkPER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj.Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.Industriholmen 2, 2650 HvidovreTlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.
Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper -overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.
Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] www.uponor.dk
Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk
SPILDEVANDSRENSNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunalerenseanlæg inkl. kommunikation til pumpes-tationer, levering af radioanlæg samt totaleprojekter.
Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16.www.dankalk.dkFældningskemikalier, silo, blandeanlæg ogdoseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejni-sering og røgrensning. Kridt til røgrensning.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
Inja Miljøteknik,Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Renseanlægfor særlig forurenet spildevand - Præfabrike-rede regnvandsbassi-ner. REKemira Miljø A/S,Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.E-mail: [email protected] www.kemira-miljoe.dkFældningsmidler.
KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk
New Line Miljøteknik,Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: [email protected] • www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt ialle renseklasser Biologiske renseanlæg optil 2000PE..
Jan Olsson A/S,Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: [email protected] ·www.janolsson.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtud-skillere.
PURAC/NCC,Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i totalentreprise.
Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.
Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] •www.uponor.dkBenzin-, olie- og fedtudskillere
SPRINGVAND OG BASSINER
AQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum.Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19.www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001),Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandlingog Vandplanter.
Leverandør til teknisk forvaltning
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 83
Fokdal Springvand A/S,Østerled 28, 4300 Holbæk.Tlf. 59 44 05 65www. fokdalspringvand.dkDesign, konstruktion, renovering af spring-vand til det offentlige rum, sevice aftaler.
STØJBEKÆMPELSEGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
PileByg ApS,Villerupvej 78, 9000 Hjørring.Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73.www.pilebyg.dkStøjdæmpning og hegn i levende og flette-de pilehegn.
RockDelta a/s,Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene.Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: [email protected]øjdæmpning og vibrationsisolering.
Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com
TRAFIKTÆLLINGER- OGANALYSER
Efterbehandling i Mastrasystemet.Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.Kundekonsulent Niels Moltved.Tlf. 33 41 31 82. Mail: [email protected]
TOILETBYGNINGERDANFO DANMARK A/STlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37.www.danfo.dkGadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.
TÆTHEDSPRØVNINGAF TANKE
TANK•TEST A/S,Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77.www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brænd-stofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr.DS 455.
UDSTYR TIL HAVE/PARKOG VEJANLÆG
Præstbro Maskiner A/S,Tlf. 98 86 72 88 • www.prastbro.dkTraktorer, vogne, rotorklipper, slagleklipper,græsplæneudstyr, salt og sneudstyr.
VANDFORSYNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektionsmålin-ger for vandforsyninger.
GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk
Hasbo A/S,Holmetoften 5, 2970 HørsholmTlf. 45 76 33 88, Fax.46760073E-mail: [email protected] – www.hasbo.dk
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk
Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] • www.uponor.dk
Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk
Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk
VANDLØBS-VEDLIGEHOLDELSE
HedeDanmark A/SRingstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: [email protected] Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: [email protected] Læs mere på www.hededanmark.dk
VARMEBEHANDLET TRÆ &BESKYTTELSE
Fromsseier Plantage A/S,Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 3330 64. Fax 75 33 36 64.www.celloc.dkCelloc-varmebehandlet træ.
VARMEFORSYNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
VEDVARENDE ENERGIGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
VEJARBEJDE, MATERIALER FOR
V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S.Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79.E-mail: [email protected] - http://www.Bur-charth.dkTYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.
GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 9818 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.
VEJARBEJDE,UDFØRELSE AF
COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, over-fladebehandling.
Pankas A/S,Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner ogmodificerede bindemidler.
VEJE- OG MÅLEUDSTYRDanvægt A/S,Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: [email protected] www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregi-strering.
Scanvægt Nordic A/S,Johann Gutenbergs Vej 5-8, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. [email protected] • www.scanvaegt.dk Totalleverandør af brovægtssystemer ogandet vejeudstyr.
VEJUDSTYRGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.
ViaTec A/S,Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail: [email protected]ærn, rækværker, skilteportaler.
VINTERVEDLIGEHOLDELSEVEJE
Akzo Nobel Salt A/S,Hadsundvej 17, 9550 Mariager.Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: [email protected].
Brøste A/S,Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.Vejsalt.
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50,Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.E-mail: [email protected] • www.epoke.dkSand-, salt-, grus- og væskespredere. Sne-plove, fejemaskiner og professionelle græs-klippere.
KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 [email protected] www.kyndestoft.dkVæskespredere i størrelser fra 50 til 11.000.
Al henvendelse til: KTC/Abonnement Tlf. 8921 2113
Maskinel MagasinpostID-nr. 42393