Studieordning 2012 for fag kurser m.m. · Modul 4: Statistik og sandsynlighedsbegrebet..... 70...

LÆRERUDDANNELSEN

Studieordning 2012 for fag, kurser m.m. - Læreruddannelsen side 1 af 196

Studieordning 2012 for fag kurser m.m.

Læreruddannelsen – University College Lillebælt

Studieordning 2012 for fag kurser m.m.

Læreruddannelsen – University College Lillebælt

LÆRERUDDANNELSEN


Indhold Studieordning 2012 for fag kurser m.m. .............................................................................................. 1 Studieordning 2012 for fag kurser m.m. .............................................................................................. 1

Fællesfag .............................................................................................................................................. 6 Praktik .............................................................................................................................................. 6

Modul 1: 1. årgang ..................................................................................................................... 10 Modul 2: 2. årgang ..................................................................................................................... 13 Modul 3: 3. årgang ..................................................................................................................... 17

Modul 4: 4. årgang ..................................................................................................................... 20

Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab - KLM ....................................................... 24

Modul 1: Lighed, ligeværd og respekt ....................................................................................... 25 Modul 2: Frihed og ansvar – den enkelte og fællesskabet ......................................................... 26 Modul 3: Myndighed og demokratisk dannelse ......................................................................... 26 Modul 4: Tolerance, ånds- og ytringsfrihed............................................................................... 27

De pædagogiske fag ........................................................................................................................... 29

Almen didaktik ............................................................................................................................... 30 Modul 1: Didaktiske teorier og grundsyn i forhold til undervisning i folkeskolen ................... 31 Modul 2: Beskrivelse, analyse og vurdering af undervisning som grundlag for samarbejdende

didaktisk virksomhed ................................................................................................................. 32

Psykologi ........................................................................................................................................ 34

Modul 1: Socialpsykologi – samspil, grupper og kommunikation ............................................ 35 Modul 2: Læringspsykologi ....................................................................................................... 36 Modul 3: Udviklingspsykologi .................................................................................................. 37

Pædagogik ...................................................................................................................................... 39 Modul 1: Dannelse i et historisk og aktuelt perspektiv .............................................................. 40

Modul 2: Skolen som organisation i et demokratisk samfund/skolens lov- og værdigrundlag . 40 Modul 3: Lærerens ledelse og elevens deltagelse ...................................................................... 40

Obligatoriske linjefag på 72 ECTS-point ........................................................................................... 44

Dansk – fællesdelen ....................................................................................................................... 44 Modul 1: Kommunikation og genre ........................................................................................... 46

Modul 2: Sprog og sprogundervisning....................................................................................... 46 Modul 3: Litteratur og litteraturundervisning ............................................................................ 47 Modul 4: Medier og undervisning i medier ............................................................................... 47

Modul 5: Dansk i praksis ........................................................................................................... 48 Dansk - aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin .......................................................... 49

Modul 1: Læsning og skrivning ................................................................................................. 50 Modul 2: Litteratur ..................................................................................................................... 50 Modul 3: Medier ........................................................................................................................ 51 Modul 4: Mundtlighed ............................................................................................................... 51 Modul 5: Dansk i praksis ........................................................................................................... 52

Dansk - aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin ................................................................... 54

Modul 1: Litteratur ..................................................................................................................... 55

Modul 2: Medier ........................................................................................................................ 55 Modul 3: Sprogbrug, sproglig viden og vejledning ................................................................... 56 Modul 4: Mundtlighed ............................................................................................................... 56

Engelsk (som obligatorisk linjefag på 72 ECTS-point) ................................................................. 59

Første del .................................................................................................................................... 60

LÆRERUDDANNELSEN


Modul 1: Kommunikationsfærdighed og sprogtilegnelse .......................................................... 60

Modul 2: Kultur og kulturmøder ................................................................................................ 61 Modul 3: Fagdidaktik I .............................................................................................................. 62 Anden del ................................................................................................................................... 62 Modul 4: Sprog og sprogbrug .................................................................................................... 62 Modul 5: Fagdidaktik II ............................................................................................................. 63

Modul 6: Kultur og samfundsforhold ........................................................................................ 63 Modul 7: Litteratur, sprog og litteraturpædagogik ..................................................................... 64

Matematik - fællesdelen ................................................................................................................. 67 Modul 1: Tal og talforståelse ..................................................................................................... 69 Modul 2: Algebra og funktionsbegrebet .................................................................................... 69

Modul 3: Geometri som beskrivelsesmiddel ............................................................................. 70

Modul 4: Statistik og sandsynlighedsbegrebet........................................................................... 70 Modul 5: Fagdidaktik ................................................................................................................. 71

Matematik – aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin .................................................. 74 Modul 1: Tal og talforståelse ..................................................................................................... 75 Modul 2: Algebra og funktionsbegrebet .................................................................................... 75 Modul 3: Geometri som beskrivelsesmiddel ............................................................................. 76 Modul 4: Statistik og sandsynlighedsbegrebet........................................................................... 76

Modul 5: Fagdidaktik ................................................................................................................. 77 Matematik – aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin ........................................................... 80

Modul 1: Tal og talforståelse ..................................................................................................... 81

Modul 2: Algebra og funktionsbegrebet .................................................................................... 81

Modul 3: Geometri som beskrivelsesmiddel ............................................................................. 82

Modul 4: Statistik og sandsynlighedsbegrebet........................................................................... 82 Modul 5: Fagdidaktik ................................................................................................................. 83

Naturfag med natur/teknik ............................................................................................................. 86 Modul 1: En lokalitet i Danmark og fænomener i den nære og fjerne omverden ..................... 88 Modul 2: Fra ”Big Bang” til verden i dag .................................................................................. 89

Modul 3: Energi, ressourcer og stoffer omkring os ................................................................... 90 Modul 4: Menneske, samfund og teknologi............................................................................... 91

Ikke obligatoriske linjefag på 72 ECTS-point ................................................................................... 93 Engelsk ........................................................................................................................................... 93

Første del .................................................................................................................................... 95

Modul 1: Kommunikationsfærdighed og sprogtilegnelse .......................................................... 95 Modul 2: Kultur og kulturmøder ................................................................................................ 95 Modul 3: Fagdidaktik I .............................................................................................................. 96

Anden del ................................................................................................................................... 97 Modul 4: Sprog og sprogbrug .................................................................................................... 97 Modul 5: Fagdidaktik II ............................................................................................................. 97 Modul 6: Kultur og samfundsforhold ........................................................................................ 98 Modul 7: Litteratur, sprog og litteraturpædagogik ..................................................................... 98

Ikke obligatoriske linjefag på 36 ECTS-point ................................................................................. 101 Billedkunst ................................................................................................................................... 101

Modul 1: Menneskeskildring. Fagintroduktion ....................................................................... 102

Modul 2: Plane billeder ............................................................................................................ 103 Modul 3: Rumlige billeder ....................................................................................................... 104 Modul 4: Sammensatte og levende billeder ............................................................................. 105 Modul 5: Billedpædagogik, fagdidaktik og praktik ................................................................. 106

Biologi .......................................................................................................................................... 108

LÆRERUDDANNELSEN


Modul 1: Liv på Jorden ............................................................................................................ 109

Modul 2: Biologi – fortid, nutid og fremtid ............................................................................. 111 Modul 3: Sundhed – fysiologisk baggrund og didaktik ........................................................... 111 Modul 4: Arv, miljø, produktion og udvikling ........................................................................ 112 Modul 5: Bæredygtighed og naturforvaltning ......................................................................... 112 Modul 6: Tværgående perspektiver ......................................................................................... 113

Dansk som andetsprog ................................................................................................................. 116 Modul 1: Dansk som andetsprog i fagene ................................................................................ 117 Modul 2: Interkulturel kommunikation i skolen ...................................................................... 118 Modul 3: Dansk som andetsprog i et udviklingsperspektiv ..................................................... 118 Modul 4: Sprog- og fagundervisning i et sprogligt og kulturelt mangfoldigt klasserum ........ 119

Modul 5: Dansk som andetsprog i den multikulturelle skole .................................................. 120

Fysik/kemi .................................................................................................................................... 122 Modul 1: Verdens byggesten ................................................................................................... 123

Modul 2: Verden i bevægelse .................................................................................................. 124 Modul 3: Naturvidenskabelige idéer – før, nu og fremover .................................................... 126 Modul 4: En bæredygtig verden............................................................................................... 127

Geografi ....................................................................................................................................... 129 Modul 1: Geografiundervisning med udgangspunkt i lokalområdet ....................................... 130

Modul 2: Geologi og landskab ................................................................................................. 131 Modul 3: Befolkning: livsbetingelser og bosætningsmønstre.................................................. 132 Modul 4: Klima, produktion og livsbetingelser ....................................................................... 132

Modul 5: Globalisering ............................................................................................................ 133

Modul 6: Ressourcer og bæredygtighed .................................................................................. 134

Historie (36 ETCS-point) ............................................................................................................. 137 Modul 1: Overblik og sammenhænge ...................................................................................... 138

Modul 2: Europa omkring år 1000 i tekst og billeder .............................................................. 139 Modul 3: Enevælde, oplysning og historisk fortælling ............................................................ 139 Modul 4: Kulturmøder og projektarbejde ................................................................................ 140

Modul 5: Historiedidaktik i praksis ......................................................................................... 140 Modul 6: Folkedrab og menneskerettigheder – evaluering og prøveformer ........................... 141

Prøve ........................................................................................................................................ 142 Hjemkundskab ............................................................................................................................. 143

Modul 1: Fødevarer og forbrug ................................................................................................ 144

Modul 2: Mad, mikroorganismer og hygiejne ......................................................................... 145 Modul 3: Mad, sundhed og livskvalitet ................................................................................... 146 Modul 4: Mad- og måltidskultur .............................................................................................. 147

Modul 5 – Fagdidaktik ............................................................................................................. 147 Prøve ........................................................................................................................................ 149

Idræt (36 ECTS-point) ................................................................................................................. 150 Modul 1: Krop, leg og læring................................................................................................... 151 Modul 2: Børn, bevægelse og sundhed. ................................................................................... 151

Modul 3: Æstetik, præstation og kropslig kompetence............................................................ 152 Modul 4: Skole, idræt og sport................................................................................................. 153

Kristendomskundskab/religion .................................................................................................... 155

Modul 1: Introduktion .............................................................................................................. 156 Modul 2: Etik og filosofi .......................................................................................................... 157 Modul 3: Kristendom ............................................................................................................... 157 Modul 4: Udvalgte verdensreligioner ...................................................................................... 158

Modul 5: Fagdidaktik ............................................................................................................... 158

LÆRERUDDANNELSEN


Modul 6: Holdets selvvalgte område ....................................................................................... 159

Materiel design ............................................................................................................................. 161 Modul 1: Design og håndværk i faget materiel design ............................................................ 162 Modul 2: Sikkerhed i materiel design ...................................................................................... 163 Modul 3: Design som problemløsning og innovation .............................................................. 163 Modul 4: Fagdidaktik ............................................................................................................... 164

Musik ........................................................................................................................................... 166 Modul 1: Fagintroduktion ........................................................................................................ 167 Modul 2: Musikforståelse ........................................................................................................ 168 Modul 3: Musikudøvelse ......................................................................................................... 169 Modul 4: Musikalsk skaben ..................................................................................................... 170

Modul 5: Individuel undervisning. Gennemgående modul. .................................................... 170

Samfundsfag................................................................................................................................. 173 Modul 1: Det sociologiske område .......................................................................................... 174

Modul 2: Det politologiske område ......................................................................................... 175 Modul 3: Det økonomiske og miljømæssige område .............................................................. 175 Modul 4: Det internationalt politiske område .......................................................................... 175 Modul 5: Samfundsfag som undervisningsfag i folkeskolen ................................................... 176

Specialpædagogik ........................................................................................................................ 178

Modul 1: Særlige behov - særlige foranstaltninger .................................................................. 179 Modul 2: Specialpædagogik, samfund og videnskab ............................................................... 179 Modul 3: Specialpædagogisk didaktik ..................................................................................... 180

Modul 4: Specialpædagogisk udvikling i et organisatorisk perspektiv ................................... 181

Tysk .............................................................................................................................................. 183

Modul 1: Sprog, kommunikation og kultur I ........................................................................... 184 Modul 2: Sprogtilegnelse ..................................................................................................... 185

Modul 3 Fremmedsprogsdidaktiske udfordringer i samspil med praktik ........................... 185 Modul 4: Sprog, kommunikation og kultur II...................................................................... 186

Læreruddannelsens professionsbachelorprojekt – bekendtgørelsens bilag 6 .................................. 188

Kurser ............................................................................................................................................... 191 Kurser i folkeskolens timeløse fag ............................................................................................... 191

1. Færdselslære, inklusive førstehjælp ..................................................................................... 191 2. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab ..................................................... 191 3. Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering ...................................................... 192

Kursus inden for det praktisk-musiske fagområde ...................................................................... 194 Det praktisk-musiske fagområde ............................................................................................. 194

Kursus i skrivning og retorik ....................................................................................................... 195

Skrivning og retorik for studerende, der ikke har valgt linjefag i dansk ................................. 195

LÆRERUDDANNELSEN


Fællesfag

Praktik Fagets identitet

Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter, og

faget har dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og den stu-

derendes arbejde på praktikskolen.

Faget praktik er karakteriseret ved to centrale kompetencer. Dels praktisk/pædagogisk kompetence,

der retter sig mod lærerens arbejde med børn og unge, dels analytisk kompetence, der retter sig mod

at undersøge egen og andres praksis med henblik på en fortsat udvikling.

Faget har derfor fokus på forholdet mellem praktiske og teoretiske erfaringsdannelser som forud-

sætning for den studerendes egen almene lærerfaglige læring og udvikling.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetence til at

a) planlægge, gennemføre og begrunde undervisning, herunder træffe beslutning om formåls-

tjenlige undervisnings-, arbejds- og organisationsformer med inddragelse af it,

b) beskrive elevforudsætninger for såvel enkelte elever som for grupper af elever,

c) lede og udvikle klassens faglige og sociale fællesskab i et demokratisk perspektiv,

d) planlægge i langsigtede og kortsigtede perspektiver, herunder planlægge i vekselvirkning

mellem enkeltfaglige forløb og forløb i tværgående emner og problemstillinger i samarbejde

med kolleger og elever,

e) evaluere elevernes læring med anvendelse af formålstjenlige evalueringsmetoder,

f) samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner,

g) observere, beskrive og dokumentere undervisning og andre processer i skolen og

h) analysere undervisning og læring med henblik på udvikling af egen undervisning og skolens

virksomhed som helhed med inddragelse af professions-, udviklings- og forskningsforankret

viden.

Målet for det samlede praktikforløb på hver årgang er, at den studerende opnår kompetence til at

anvende de centrale kundskabs- og færdighedsområder, der er beskrevet for hvert studieår.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Praktikkens indhold er områder, der vedrører lærerens opgave og ansvar, planlægning, gennemfø-

relse, evaluering og udvikling af undervisning, elevers sociale udvikling og samarbejde med for-

skellige parter.

Områderne danner grundlag for samspillet med uddannelsens øvrige fag, både i forbindelse med

forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikken.

Områderne angiver det indholdsmæssige grundlag for et professionsbaseret samvirke mellem ud-

dannelsens teori og praksis.

Første studieår

Lærerens opgave og ansvar

Indholdet er arbejdet med relationen lærerelev, lærer-klasse og lærerens kommunika-

tion og formidling samt læreropgavens etik og klasseledelse.

Elevforudsætninger

Elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætninger.

LÆRERUDDANNELSEN


Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø

Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv.

Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning

Arbejdet med korte undervisningssekvenser inden for en ramme sat af praktiklæreren

og anvendelse af forskellige organisationsformer i undervisningen.

Evaluering af elevernes læring

Kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen.

Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner

Kendskab til og arbejde med skolens normer og retningslinjer for forældresamarbejde

og kortere skriftlig kommunikation med forældre. Lærersamarbejdet om klassen.

Beskrivelse, analyse, vurdering

Observation, analyse og vurdering af praksissituationer og elevadfærd.

Andet studieår


Lærerens feedback til elever, lærerens rammesætning af undervisning og af elevers

læring samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling.

Elevforudsætninger

Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægning af undervisning.


Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Lærerens forskellige må-

der at forholde sig på, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø.


Arbejdet med undervisningsforløb i samarbejde med praktiklæreren med variation i

pædagogiske og faglige metoder, udarbejdelse af undervisningsplaner i overensstem-

melse med skolens og skolefagenes bestemmelser og regelsæt.


Inddragelse af forskellige evalueringsredskaber, herunder test.


Deltagelse i planlægning af forældresamarbejde, skriftlig information af forældre om

undervisningsplan samt skolens organisering af samarbejde i forskellige fora, herun-

der forskellige former for samarbejde mellem undervisere.


Observation, analyse og vurdering af praksisforløb og elevers læring.

LÆRERUDDANNELSEN


Tredje studieår


Læreren som deltager i kollegialt samarbejde og som deltager i skolens samlede ud-

vikling. Lærerens samarbejde med psykologiske og specialpædagogiske ressourceper-

soner.

Elevforudsætninger

Lærerens indsats i forhold til elever med særlige vanskeligheder, herunder skrive- og

læsevanskeligheder.


Lærerens arbejde med støtte og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø, her-

under konfliktløsning.


Selvstændigt arbejde med længerevarende, differentierede undervisningsforløb i sam-

arbejde med klassens øvrige lærere, inddragelse af de studerendes selvvalgte under-

visningsmaterialer og elevernes medvirken i planlægning af undervisning.


Lærerens arbejde med individuelle elevplaner.


Deltagelse i forældremøde og elevsamtaler, samarbejde med eleverne, samarbejde

med klassens øvrige lærere samt samarbejde med forskellige ressourcepersoner, der

fungerer i tilknytning til en skole.


Observering, analyse og vurdering af praksis med begrundet valg af undersøgelsesme-

tode.

Fjerde studieår


Lærerens arbejde med årsplaner i samspil med alle klassens fag og læreren som

iværksætter af pædagogiske handlinger og udviklingsarbejder.

Elevforudsætninger

Intervention og opfølgning i forhold til elever med læringsvanskeligheder.

Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø

Den studerendes selvstændige arbejde med klassens sociale liv, herunder intervention

og relationsstøtte.


Den studerendes selvstændige ansvar og arbejde med forløbsplaner og årsplaner samt

det selvstændige ansvar for længerevarende undervisningsforløb.


Differentieret og formålsrettet anvendelse af evaluering på alle niveauer, herunder

samspillet mellem formative og summative evalueringsformer.

LÆRERUDDANNELSEN



Den studerendes selvstændige ansvar for dele af forældremøder og deltagelse i skole-

hjemsamtaler. Den studerendes deltagelse i samarbejde med interne og eksterne sa-

marbejdsparter om skoleudvikling.


Observation, analyse og vurdering af egen praksis med henblik på handling og udvik-

ling.

Samspil mellem praktik og læreruddannelsens øvrige fag

Den studerendes arbejde med mål, dokumentation og evaluering af egen læring og lærerfaglige ud-

vikling i praktikken er et fællesområde for praktikken og læreruddannelsens øvrige fag.

Forudsætninger for observation, analyse og dokumentation af lærervirksomhed, herunder undersø-

gelse af undervisning, samarbejde og kommunikation i skolen udvikles gennem alle studieår i sam-

arbejde mellem praktikken og uddannelsens øvrige fag.

Med udgangspunkt i praktik arbejder den studerende med elevers skrive- og læsekompetence i for-

hold til faglige tekster.

Praktikken på 4. årgang kan i særlig grad bidrage til den studerendes arbejde med professionsbache-

lorprojektet.

Studieordning

Praktikken på hvert studieår er beskrevet i moduler.

Ved et praktikmodul forstås forberedelse, gennemførelse og evaluering af et praktikforløb.

I samarbejdet om hvert enkelt modul deltager praktiklærere, studerende og undervisere fra lærerud-

dannelsesstedet.

Målbeskrivelserne for de enkelte praktikmoduler danner grundlaget for de lærerstuderendes kompe-

tenceudvikling og for bedømmelsen.

Praktikkens omfang, placering og fordeling

Modul 1

1 årgang. Modul 2

2.årgang Modul 3

3. årgang Modul 4

4. årgang

Antal uger 5 uger 5 uger 7 uger 7 uger

ECTS 7,5 7,5 10,5 10,5

Praktiksted De faste

praktik-

skoler

De faste

praktik-

skoler

Skoleperiode: folkeskole

efterskole

friskole

Udlandet

Andre skoleformer

Specialunder-

visning

Skoleperiode: folkeskole

efterskole

friskole

Udlandet

Andre skoleformer

Specialunder-

visning

LÆRERUDDANNELSEN


Bemærkninger:

- Tidspunktet for placeringen af fleksibel praktik kan fastlægges i et lokalt tillæg til studie-

ordningen.

- Skoleperioden skal ligge enten på 3. eller 4. årgang. Skoleperioden afsluttes med, at den stu-

derende selvstændigt forestår undervisningen. Skoleperioden kan ikke deles.

- En af praktikperioderne på 3. eller 4. årgang kan deles i to perioder, dog ikke skoleperioden.

- Hvis en af praktikperioderne på 3. og 4. årgang deles i to perioder, gælder de beskrevne mål

og indhold for årgangens praktikmodul i begge perioder.

- Studerende, som har linjefaget specialpædagogik, skal ud i specialundervisning det år, hvor

de har linjefaget.

Modul 1: 1. årgang

Mål


Målet er, at den studerende

i det pædagogiske møde med elever kan etablere en professionsrettet relation til den enkelte

elev og til klassen

viser en grundlæggende forståelse for og færdighed i kommunikation med eleven og med

klassen

viser forståelse for den etik og det ansvar, som er forbundet med lærerens opgaver.

Elevforudsætninger


viser forståelse for og indblik i elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætnin-

ger.



viser praktisk evne til at lede undervisningen i forbindelse med afgrænsede forløb

kan organisere undervisning i relation til det faglige indhold

kan forstå klassens sociale liv som en nødvendig forudsætning for såvel et positivt og udvik-

lende læringsmiljø som for dannelse af demokratisk kompetence.



viser forståelse for perspektiver og konsekvenser af

o planlægning

o gennemførelse

o evaluering

o valgte organisationsformer

forstår betydning af årsplanlægning og øvrige rammer

kan inddrage fagdidaktiske overvejelser.



viser forståelse for sammenhængen mellem undervisningens mål og de anvendte evalue-

ringsformer.

LÆRERUDDANNELSEN




forstår samarbejdets betydning for nutidig lærervirksomhed og medtænker skolens virksom-

hedsplan i samarbejdet med medstuderende og praktiklærere

kan inddrage elever, medstuderende og praktiklærere i sine overvejelser angående undervis-

ning

forstår betydningen af forældresamarbejdet og medtænker det i forbindelse med orienterin-

gen til forældrekredsen.



forstår betydningen af at kunne skelne mellem beskrivelse, analyse og vurdering af under-

visningssituationer

kan basere sine pædagogiske og faglige vurderinger på et observeret grundlag.

Indhold


Arbejde med relationen lærer-elev, lærer-klasse og lærerens kommunikation og for-

midling samt læreropgavens etik og klasseledelse.

Elevforudsætninger

Elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætninger.


Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv.


Arbejdet med korte undervisningssekvenser inden for en ramme sat af praktiklæreren

og anvendelse af forskellige organisationsformer i undervisningen.


Kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen.


Kendskab til og arbejde med skolens normer og retningslinjer for forældresamarbejde

og kortere skriftlig kommunikation med forældre. Lærersamarbejdet om klassen.


Observation, analyse og vurdering af praksissituationer og elevadfærd.

Praktik/linjefag

Den studerende skal i praktik i det linjefag, den studerende har på 1. årgang.

I de tilfælde, hvor praktikskolerne ikke kan tilgodese den studerendes linjefag i samtlige timer, skal

det tilstræbes, at skemaet dækkes af de linjefag, den studerende påtænker at vælge senere i studie-

forløbet.

Praktikkens samspil med andre fag

Praktikken samarbejder hvert studieår med de aktuelle fag på den pågældende årgang.

LÆRERUDDANNELSEN


Studie- og undervisningsformer

Praktiktimer

Praktiktimer er de timer, hvor den studerende deltager i undervisning af elever på praktikskolen.

Den studerende samarbejder med sin praktikgruppe, praktiklæreren og underviseren om planlæg-

ning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Den studerendes rolle i praktiktimerne er nær-

mere beskrevet i mål og indhold for det enkelte modul.

Praktikvejledning

Praktikvejledningen er de timer, praktiklæreren og underviseren står til rådighed for den studerende.

Den studerendes dokumentation i forbindelse med praktikken er et vigtigt grundlag for vejlednin-

gen.

Praktikundervisning

Praktikundervisning er de timer, hvor den studerende bliver undervist. Timerne planlægges i et

samarbejde mellem praktikskolen og læreruddannelsesstedet. Praktikundervisningen tager udgangs-

punkt i mål og indhold for det enkelte modul.

Almene læreropgaver

Den studerende skal i praktikken deltage i almene læreropgaver.

Disse opgaver kan i omfang og indhold variere efter, hvilken praktikperiode den studerende er i

praktik.

Indholdet kan være deltagelse i

teamsamarbejde

forældrearbejde

lærerrådsarbejde

arbejde med sociale forhold i klassen

samarbejde med andre ressourcepersoner.

Praktikgruppen

Studerende danner praktikgrupper på 3, evt. 4 studerende.

Mål for samarbejdet i praktikgruppen:

Fokus på den enkeltes rolle og bidrag til samarbejdet:

afstemning forventninger

afklaring af roller

tilegnelse af redskaber til at give respons og feedback.

Dokumentation

Produkter udarbejdet i forbindelse med praktikken placeres i den studerendes procesportfolio. Det

kan fx dreje sig om undervisningsplaner, læremidler, elevopgaver, elevproduktioner mm.

Empiri knyttet til arbejdet med professionsprojektet placeres ligeledes i procesportfolioen.

ECTS-point: 7,5

It

It indgår som en central del i samarbejdet og kommunikationen mellem praktikkens parter.

Bedømmelse

Modulet afsluttes med bedømmelsen Bestået/Ikke-bestået. Målbeskrivelserne for de enkelte prak-

tikmoduler danner grundlaget for de lærerstuderendes kompetenceudvikling og for bedømmelsen.

LÆRERUDDANNELSEN


For at modulet kan bedømmes Bestået, skal kravene til dokumentation og mødepligt ligeledes være

opfyldt.

Praktiklærer(e) og underviser(e) fra læreruddannelsesstedet deltager i indstilling til bedømmelsen.

Hvis bedømmelsen er til ugunst for den studerende, kan denne inden 14 dage indsende en skriftlig

indsigelse til studierektor. Uddannelsesinstitutionen træffer herefter den endelige afgørelse.

Den nærmere tilrettelæggelse af bedømmelsesproceduren fastlægges i vejledninger fra det enkelte

uddannelsessted.

Den studerende skal senest inden udgangen af 4. semester have opnået bedømmelsen Bestået for

praktikken på første studieår.

Manglende godkendelse af en praktik medfører, at den studerende skal gå praktikken om på samme

eller, hvis den studerende ønsker det, på en anden praktikskole.

Bedømmes en praktikperiode, som den studerende har gået om, fortsat Ikke-bestået, kan den stude-

rende ikke fortsætte på uddannelsen, medmindre der er ganske særlige grunde herfor.

Ganske særlige grunde kan fx være sygdom dokumenteret ved lægeerklæring (egen eller nærmeste

familie).

Modul 2: 2. årgang

Mål



kan give eleverne konstruktiv feedback på deres arbejde

kan rammesætte undervisningen og elevernes læring ud fra givne bestemmelser og faglige

mål

er opmærksom på den enkelte elevs trivsel og udvikling socialt og fagligt.

Elevforudsætninger


kan afdække elevers forskellige forudsætninger og inddrage dem som grundlag for planlæg-

ning af undervisning.



kan lede undervisningen sammenhængende gennem den enkelte lektion/det enkelte modul

kan organisere undervisning i relation til det faglige indhold og anvende relevante handlin-

ger, der styrker klassens sociale liv som en nødvendig forudsætning for såvel et positivt og

udviklende læringsmiljø som for dannelse af demokratisk kompetence.



i samarbejde med praktiklæreren anvender varierede faglige og pædagogiske metoder i for-

bindelse med

o planlægning

o gennemførelse

o evaluering

udarbejder undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes bestem-

melser og regelsæt.


LÆRERUDDANNELSEN



kan skelne mellem forskellige evalueringsformer

forstår sammenhængen mellem evalueringsform og organisationsform

kan anvende evalueringsformer i forbindelse med egen undervisning og dokumentation af

elevernes læring.



gennem deltagelse i planlægningen af forældresamarbejde viser forståelse for vigtigheden af

et forpligtende forældresamarbejde, som det organiseres og praktiseres på praktikskolen

deltager aktivt i de samarbejdsaftaler, skolen har om organisering af lærersamarbejdet

klart og præcist informerer forældrekredsen om arbejdet med eleverne

samarbejder begrundet og på basis af tilegnet viden med elever, praktiklærere og medstude-

rende.



kan skelne mellem beskrivelse, analyse og vurdering af praksisforløb

kan anvende sine pædagogiske og faglige vurderinger på elevernes læring, undervisnings-

planlægning og undervisningspraksis.

Indhold


Lærerens feedback til elever, lærerens rammesætning af undervisning og af elevers

læring samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling.

Elevforudsætninger

Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægning af undervisning.


Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Lærerens forskellige må-

der at forholde sig på, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø.


Arbejdet med undervisningsforløb i samarbejde med praktiklæreren med variation i

pædagogiske og faglige metoder, udarbejdelse af undervisningsplaner i overensstem-

melse med skolens og skolefagenes bestemmelser og regelsæt.


Inddragelse af forskellige evalueringsredskaber, herunder test.

LÆRERUDDANNELSEN



Deltagelse i planlægning af forældresamarbejde, skriftlig information af forældre om

undervisningsplan samt skolens organisering af samarbejde i forskellige fora, herun-

der forskellige former for samarbejde mellem undervisere.


Observation, analyse og vurdering af praksisforløb og elevers læring.

Praktik/linjefag

Den studerende skal i praktik i det linjefag/den aldersspecialisering, den studerende har på 2. år-

gang.

I de tilfælde, hvor praktikskolerne ikke kan tilgodese ovenstående i samtlige timer, skal det tilstræ-

bes, at skemaet dækkes af fællesforløbets fag eller af de linjefag, den studerende påtænker at vælge

senere i studieforløbet.




Praktiktimer





Praktikvejledning



gen.

Praktikundervisning

Praktikundervisning er de timer, hvor den studerende bliver undervist. Timerne planlægges i et

samarbejde mellem praktikskolen og uddannelsesstedet. Praktikundervisningen tager udgangspunkt

i mål og indhold for det enkelte modul.




praktik.


teamsamarbejde

forældrearbejde

lærerrådsarbejde



LÆRERUDDANNELSEN


Praktikgruppen Studerende danner praktikgrupper på 3, evt. 4 studerende.

Mål for samarbejdet:

forståelse for og udvikling af gruppedynamiske processer

evaluering af egen kultur og indbyrdes relationer

teoretisk og praktisk viden om konfliktforståelse

fra gruppe til professionelt lærende team.

Dokumentation




ECTS-point: 7,5

It


Bedømmelse




opfyldt.





uddannelsessted.








familie).

LÆRERUDDANNELSEN


Modul 3: 3. årgang

Mål



kan deltage konstruktivt i både det kollegiale samarbejde og i samarbejdet med psykologiske

og specialpædagogiske ressourcepersoner

på baggrund af egen praksis kan forholde sig reflekterende til lærerens deltagelse i skolens

udvikling.

Elevforudsætninger


er opmærksom på elever med særlige vanskeligheder

viser kendskab til lærerens særlige indsats i forhold til elever med vanskeligheder, herunder

skrive- og læsevanskeligheder.



kan lede undervisningen sammenhængende gennem et længere forløb

anvender og begrunder forskellige, relevante måder at organisere undervisningen i relation

til det faglige indhold

anvender relevante handlinger, der støtter og udvikler klassens sociale liv

viser kendskab til konfliktforståelse og i samarbejde med eleverne kan arbejde med relevan-

te strategier for konfliktløsning.



arbejder selvstændigt med

o planlægning

o gennemførelse

o evaluering af længere, differentierede forløb i samarbejde med klassens øvrige lære-

re

analyserer og udvælger undervisningsmaterialer

inddrager eleverne i undervisningsplanlægningen.



kan analysere, begrunde og anvende evalueringsformer i forhold til målsætningen i egen

undervisningsplanlægning

viser forståelse for evalueringens betydning for kontinuiteten i elevernes læring.



gennem deltagelse i forældremøder og elevsamtaler forstår betydningen af forældresamar-

bejdet samt anvender sin viden i information og kommunikation

samarbejder aktivt med eleverne både i planlægning gennemførelse og evaluering af under-

visning

gennem samarbejdet med medstuderende og praktiklærere viser forståelse og evne for det

kollegiale samarbejde

LÆRERUDDANNELSEN


får en forståelse for berøringsfladerne og grænserne for egen og andres profession i løsnin-

gen af konkrete arbejdsopgaver

selvstændigt inddrager mulighederne for det tværprofessionelle samarbejde med andre res-

sourcepersoner i sine pædagogiske overvejelser omkring børns læring og udvikling

kan samarbejde med mindst én relevant samarbejdspartner med anden professionsmæssig

baggrund.



kan analysere og anvende forskellige undersøgelsesmetoder

kan analysere egne pædagogiske og faglige vurderinger med henblik på udvikling af egen

didaktisk tænkning.

Indhold


Læreren som deltager i kollegialt samarbejde og som deltager i skolens samlede ud-

vikling. Lærerens samarbejde med psykologiske og specialpædagogiske ressourceper-

soner.

Elevforudsætninger

Lærerens indsats i forhold til elever med særlige vanskeligheder, herunder skrive- og

læsevanskeligheder.


Lærerens arbejde med støtte og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø, her-

under konfliktløsning.


Selvstændigt arbejde med længerevarende, differentierede undervisningsforløb i sam-

arbejde med klassens øvrige lærere, inddragelse af de studerendes selvvalgte under-

visningsmaterialer og elevernes medvirken i planlægning af undervisning.


Lærerens arbejde med individuelle elevplaner.


Deltagelse i forældremøder og elevsamtaler, samarbejde med eleverne, samarbejde

med klassens øvrige lærere samt samarbejde med forskellige ressourcepersoner, der

fungerer i tilknytning til en skole.


Observering, analyse og vurdering af praksis med begrundet valg af undersøgelsesme-

tode.

Praktik/linjefag

De studerende skal i praktik i det linjefag, den studerende har på 3. årgang.

I de tilfælde hvor praktikskolerne ikke kan tilgodese ovenstående i samtlige timer, skal det tilstræ-

bes, at skemaet dækkes af linjefag, den studerede har haft eller af linjefag, den studerende påtænker

at vælge som linjefag senere i studieforløbet.

LÆRERUDDANNELSEN





Praktiktimer





Praktikvejledning



gen.




praktik.


teamsamarbejde

forældrearbejde

lærerrådsarbejde



Praktikgruppen

De studerende opfordres til at danne grupper med 2 studerende i dette modul - undtagen i skoleperi-

oden, hvor den studerende selvstændigt forestår undervisningen.

Hvis den studerende er i praktikgruppe i dette praktikmodul, inddrages og videreudvikles den teore-

tiske og praktiske viden om gruppesamarbejde fra de første praktikmoduler.

Dokumentation




ECTS-point: 10,5

It


Bedømmelse




opfyldt.

LÆRERUDDANNELSEN






uddannelsessted.








familie).

Modul 4: 4. årgang

Mål


Målet er, at den studerende:

kan tage ansvar for og udarbejde årsplaner i et skolefag

kan samarbejde med andre fag og undervisere i klassen om årsplaner for klassen

kan tage initiativ til og ansvar for pædagogiske handlinger

kan tage initiativ til og ansvar for at iværksatte udviklingsarbejder og nye undervisningsfor-

mer.

Elevforudsætninger


i samarbejde med klassens lærere kan intervenere og følge op på elever med læringsvanske-

ligheder.



kan lede undervisningen sammenhængende gennem hele praktikforløbet

anvender, begrunder og vurderer forskellige, relevante måder at organisere undervisningen i

relation til det faglige indhold

anvender selvstændigt relevante handlinger, der styrker klassens sociale liv

tager selvstændigt initiativ til at arbejde med og intervenere i klassens relationer.



selvstændigt er ansvarlig for planlægning, gennemførelse og evaluering af længerevarende

undervisningsforløb, som er sammenhængende med årsplanlægningen.



med et udviklingsperspektiv kan vurdere og forholde sig til resultaterne af differentieret og

formålsrettet anvendelse af evaluering på alle niveauer

selvstændigt kan begrunde og integrere forskellige evalueringsformer herunder formative og

summative.

LÆRERUDDANNELSEN




gennem samarbejdet med eleverne, medstuderende og praktiklærere viser selvstændig evne

til og ansvar for at udføre og udvikle undervisning

kan inddrage relevant viden og samarbejde om andre læreropgaver

kan forstå og forestå lærervirksomhed i lyset af skolens virke i et samfundsmæssigt perspek-

tiv.



kan vurdere egen praksis med henblik på at udvikle og forbedre den

kan foretage selvstændige pædagogiske og faglige vurderinger i et bredere professionsmæs-

sigt perspektiv.

Indhold


Lærerens arbejde med årsplaner i samspil med alle klassens fag og læreren som

iværksætter af pædagogiske handlinger og udviklingsarbejder.

Elevforudsætninger

Intervention og opfølgning i forhold til elever med læringsvanskeligheder.


Den studerendes selvstændige arbejde med klassens sociale liv, herunder intervention

og relationsstøtte.


Den studerendes selvstændige ansvar og arbejde med forløbsplaner og årsplaner samt

det selvstændige ansvar for længerevarende undervisningsforløb.


Differentieret og formålsrettet anvendelse af evaluering på alle niveauer, herunder

samspillet mellem formative og summative evalueringsformer.


Den studerendes selvstændige ansvar for dele af forældremøder og deltagelse i skole-

hjemsamtaler. Den studerendes deltagelse i samarbejde med interne og eksterne sa-

marbejdsparter om skoleudvikling.


Observation, analyse og vurdering af egen praksis med henblik på handling og udvik-

ling.

Praktik/linjefag

Den studerende skal i praktik i det linjefag, den studerende har på 4. årgang.

I de tilfælde, hvor praktikskolerne ikke kan tilgodese den studerendes linjefag i samtlige timer, skal

det tilstræbes, at skemaet dækkes af fag, den studerende tidligere har haft som linjefag.


LÆRERUDDANNELSEN




Praktiktimer





Praktikvejledning



gen.




praktik.


teamsamarbejde

forældrearbejde

lærerrådsarbejde



Praktikgruppen

De studerende opfordres til at danne grupper med 2 studerende i dette modul - undtagen i skoleperi-

oden, hvor den studerende selvstændigt forestår undervisningen.

Hvis den studerende er i praktikgruppe i dette praktikmodul, inddrages og videreudvikles den teore-

tiske og praktiske viden om gruppesamarbejde fra de første praktikmoduler.

Dokumentation




ECTS-point: 10,5

LÆRERUDDANNELSEN


It


Bedømmelse




opfyldt.





uddannelsessted.








familie).

LÆRERUDDANNELSEN


Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab - KLM

Fagets identitet

Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab er et alment lærerkvalificerende fag, der an-

skuer dannelses- og værdispørgsmål ud fra sammenhængen mellem en religionsfaglig, en idéhisto-

risk og en medborgerskabsrettet synsvinkel. På tværs af fagets centrale kundskabs- og færdigheds-

områder arbejdes der med forskellige menneske- og samfundssyn og deres betydning for den pæda-

gogiske praksis i skolen.

Mål

Målet er, at den studerende tilegner sig kompetencer i

a) at forholde sig til kristendommens og andre livsanskuelsers betydning for værdigrundlaget i

en europæisk og en dansk kultursammenhæng,

b) at forholde sig til skolens dannelsesopgave over for eleven som individ, borger i Danmark og i

verden,

c) at forberede skolens elever til at tage del i et samfund med ligeværd, åndsfrihed og folkestyre

og

d) at udvikle elevernes kritiske sans og mulighed for at tage stilling og handle i mødet med nye

udfordringer samt at lære dem at leve sammen med respekt for hinandens værdier og normer.


De tre indholdsområder belyser gensidigt hinanden

Religion og kultur

Indholdet er:

a) Kristendommens fortællinger, grundbegreber og virkningshistorie med vægt på danske for-

hold.

b) Jødedommen og islam som europæiske minoritetsreligioner.

c) Religion og menneskerettigheder i et kulturmøde- og skoleperspektiv.

d) Forholdet mellem religion, kultur og politik i aktuel belysning.

e) Evangelisk-luthersk kristendoms betydning for demokrati, velfærdsstat og skole i Danmark.

Idéhistorie og etik

Indholdet er:

a) Den europæiske humanistiske tradition fra antikken over renæssancen til oplysningstiden og

frem til nutiden, herunder ideen om menneskerettigheder.

b) Moderniserings- og sekulariseringsprocesser som baggrund for skolens virke.

c) Etiske grundbegreber og deres betydning for skolens dannelsesidealer, herunder en vurdering

af religiøse, kulturelle, etiske og eksistentielle spørgsmål i brydningen mellem tradition og

modernitet samt i mødet med andre kulturer.

d) Religions- og kulturmødet i skolen i et dannelsesteoretisk perspektiv.

e) Centrale værdier af betydning for demokratisk medborgerskab, for eksempel tolerance, myn-

dighed, lighed, frihed og broderskab.

LÆRERUDDANNELSEN


Demokrati og medborgerskab

Indholdet er:

a) Demokrati og medborgerskab i idéhistorisk perspektiv.

b) Forskellige former for retsligt, politisk, socialt og kulturelt borgerskab.

c) Identitetsmæssige aspekter af medborgerskab, herunder kulturelle, religiøse og eksistentielle.

d) Den samfundsmæssige og politisk historiske baggrund for folkeskolens demokratiske dannel-

sestænkning.

e) Etiske problemstillinger og dilemmaer i tilknytning til undervisning i demokratisk medborger-

skab.

f) Medborgerskab i skolen: Som et fag, som dimension i forskellige fag og som grundlag for

skolens kultur.

It og den virtuelle verden

Indholdet er:

a) It som mødested for kulturel udveksling og udvikling af medborgerskab.

Studieordning

Modul 1: Lighed, ligeværd og respekt

Mål

Målet er, at den studerende tilegner sig

indsigt i forskellige opfattelser af værdierne, deres historiske forankring og aktuelle præg-

ning

forståelse af værdiernes betydning for og udfordring til samfund, demokrati, skole og kultur

færdigheder i løsningen af skolens dannelsesopgave med baggrund i de spørgsmål, som

værdierne rejser.

Indhold

Dannelses- og værdispørgsmål:

Hvad er forskellen mellem ligeværd og ligestilling?

Hvorfor følges ligeværd ikke altid af ligestilling med hensyn til rettigheder, pligter og go-

der? Hvilken form for ligeværd skal der dannes til i skolen?

Hvordan kan og skal det ske?

Lighedstankens begrundelse, indhold og konsekvenser i forskellige religiøse traditioner, i den euro-

pæiske humanistiske tradition og i det moderne samfund.


Der anvendes en blanding af studie- og undervisningsformer: Lærer- og studenteroplæg, gruppe- og

holddrøftelser, forelæsninger og skriftlige arbejder med tilknyttet vejledning.

ECTS-point: 5

LÆRERUDDANNELSEN


Modul 2: Frihed og ansvar – den enkelte og fællesskabet

Mål

Målet er at den studerende tilegner sig


ning



værdierne rejser.

Indhold


Hvordan skal menneskets frihed forstås og forvaltes, og hvad er dens grænse?

Hvordan skal ansvaret forstås og begrundes, og hvem og hvad skal være omfattet af det?

Hvem er mit medmenneske, hvem er min medborger?

Hvad er det forpligtende fælles i samfund og skole?

Frihed og ansvar i forskellige religiøse traditioner, i den europæiske humanistiske tradition og i det

moderne samfund.




ECTS-point: 4

Modul 3: Myndighed og demokratisk dannelse

Mål



ning



værdierne rejser.

Indhold


Hvor går grænsen for myndighed og lydighed?

Hvordan kan man opdrage til myndighed og til personlig integritet ved ydre påvirkning?

Hvilke former for myndighed og lydighed skal der dannes til i skolen?

Myndighed og lydighed i forskellige religiøse traditioner, i den europæiske humanistiske tradition

og i det moderne samfund

Undervisning i demokratisk medborgerskab.




LÆRERUDDANNELSEN


ECTS-point: 4

Modul 4: Tolerance, ånds- og ytringsfrihed

Mål



ning

forståelse af værdiernes betydning for og udfordring til samfund, demokrati, skole og kul-

tur


værdierne rejser.

Indhold


Hvor går grænserne mellem tolerance og ligegyldighed, mellem overbevisning og rumme-

lighed?

Hvordan er forholdet mellem tolerancebegrebet og idéen om henholdsvis ånds- og ytrings-

frihed?

Findes der altid skikkelige udveje for grundlæggende uenighed?

Har tolerancen en grænse, og hvor skal den i givet fald drages?

Tolerance, ånds- og ytringsfrihed i forhold til forskellige religiøse traditioner, i den europæiske hu-

manistiske tradition og i det moderne samfund.




ECTS-point: 4

Samspil med praktikken

Praktikkens ckf tænkes ind som dimensioner i hele faget og ses som et aspekt af den relation til sko-

le og samfund, som er beskrevet i alle moduler.

Deltagelsespligt

Mødepligt og opfyldelse af aftalte krav om deltagelsespligtige studieprodukter , der skal godkendes

af underviseren.

Internationalisering:

I undervisningen indgår internationale og interkulturelle emner fx i form af komparative studier af

udvalgte indholdselementer og/eller undervisningsmetoder i faget.

LÆRERUDDANNELSEN


Prøve Den studerende skal for at kunne deltage i prøven have opfyldt krav om møde- og deltagelsespligt jf

studieordningens generelle del.

Prøveform Individuel /

gruppe

Opgave Bedømmelse Varighed inklusiv

votering

Mundtlig på

grundlag af en

skriftlig opgave

Individuel eller

mulighed for

gruppeprøve med

op til 3 studeren-

de.

Den enkelte stu-

derende skal have

mulighed for at

vælge individuel

prøve.

5 sider

Ved gruppeprøve

kan opgavens

længde forøges til

max 5 sider pr.

studerende

Alene den mundt-

lige præstation

indgår i vurderin-

gen

30 min.

Bemærkning:

”Ved mundtlige og praktiske prøver kan eksaminator og censor inddrage alle det pågældende fags

kompetencemål og centrale kundskabs- og færdighedsområder” (Uddannelsesbekendtgørelsen §

49).

Ved gruppeprøve tilrettelægges forløbet med et fælles oplæg ved gruppen på 10 min. pr studerende.

Derefter eksamineres gruppen således at eksaminationen giver grundlag for en individuel bedøm-

melse.

Den enkelte studerende skal have mulighed for at vælge individuel prøve.

Opgaven tager udgangspunkt i en eller flere modultitler i faget. I opgaven skal der anføres mulighe-

der for perspektivering til andre moduler i faget.

LÆRERUDDANNELSEN


De pædagogiske fag

De pædagogiske fag beskæftiger sig med lærerens arbejde, med undervisning, opdragelse og læring

i skolen. Der anlægges såvel et analytisk som et handlingsrettet blik på pædagogisk virksomhed.

Almen didaktiks særlige fokus er viden, begreber, teorier om planlægning, gennemførelse og evalu-

ering af undervisning i skolen. Psykologis særlige fokus er viden, begreber, teorier om børns og

unges læring, udvikling og sociale samspil. Pædagogiks særlige fokus er viden, begreber og teorier

om undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation i en samfundsmæssig sammen-

hæng.

Almen didaktik, psykologi og pædagogik bidrager med fagenes særlige perspektiver og kompeten-

ceområder i samarbejde om følgende fire temaer:

1. Skole-hjemsamarbejde

Målet er at udvikle og øve kompetencerne til et samarbejde, der har elevens skolegang og læring i

fokus. Indholdet er teorier, forskning og erfaringer vedrørende forældremøder, kommunikation i

ordinære og særlige skole-hjemsamtaler, det løbende samarbejde, samarbejdets juridiske grundlag

og udfordringer i et samarbejde med forældre, der har forskellige sociale, økonomiske og kulturelle

udgangspunkter.

2. Elever med anden etnisk baggrund end dansk

Målet er at udvikle den studerendes kompetencer til at undervise i den kulturelt mangfoldige folke-

skole. Indholdet er kulturteorier, teorier og forskning om identitetsudvikling og læring hos børn og

unge med forskellig social og kulturel baggrund. Den studerende skal arbejde med teorier om fler-

kulturel baggrund, om social integration og kulturmøder samt med interkulturel pædagogik.

3. Klasserumsledelse

Målet er at udvikle kompetence til ledelse af grupper af børn. Indholdet er teorier om magt, etik og

asymmetriske relationer, ligesom teorier om individ og fællesskab, kommunikation og rammesæt-

ning indgår.

4. Specialpædagogiske problemstillinger

Målet er at udvikle kompetence til at skabe, vedligeholde og lede et inkluderende fællesskab også

for de særligt udsatte elever i folkeskolen. Indholdet er viden, begreber og teorier om specialpæda-

gogikkens formål og betydning for læring, dannelse og social integration, om undervisningsdiffe-

rentiering og om vejledning samt metoder til identificering af forhold, der opretholder uhensigts-

mæssige reaktioner og handlinger samt iagttagelse, beskrivelse og analyse af samspil og udvik-

lingsmuligheder.

LÆRERUDDANNELSEN


Almen didaktik Fagets identitet

Faget giver grundlag for lærerens praksis med at udarbejde planer for, gennemføre og vurdere un-

dervisning.

Lærerens tværprofessionelle kompetencer står centralt i faget, særligt i forhold til lærernes samar-

bejde om at planlægge og gennemføre undervisningen med fokus på kontinuitet, progression og

variation for den enkelte elev og gruppen af elever.

Den almene didaktik behandler spørgsmål og problemstillinger vedrørende undervisning i et gene-

relt perspektiv og på tværs af forskellige skolefags fagdidaktikker. Faget giver således et grundlag

for en samlende og syntesedannende forståelse af lærerens virke i skolen.

Faget arbejder derfor med at fremme den studerendes almene didaktiske kompetencer til sammen-

ligning, samarbejde, differentiering, udvikling og ledelse af undervisning.

Mål

Det overordnede mål er, at den studerende tilegner sig teoretisk indsigt og praktiske kompetencer til

at beskrive, analysere og vurdere undervisningspraksis, samt selvstændigt og i et samarbejde med

elever og kolleger at træffe og begrunde valg i forbindelse med at planlægge, gennemføre og evalu-

ere undervisning, under hensyntagen til kompleksiteten i praksis og med skolens samlede opgave

for øje.

Målet er således, at den studerende opnår kompetencer til

a) at analysere skolens formål, mål og indholdsbestemmelser for såvel egne linjefag som for

andre fag som grundlag for at udarbejde en sammenhængende undervisning, der sikrer en

bred flerfaglig progression i relation til en gruppe af elever og for at indgå i undervisning,

hvor tværgående emner og problemer er i centrum,

b) at anvende didaktisk forskning i forbindelse med planlægning, udførelse og evaluering af

undervisning,

c) at iagttage, analysere og vurdere elevens kompetencer på tværs af fag og i lyset af elevens

alsidige udvikling,

d) at beskrive, analysere og vurdere undervisningspraksis og elevens læring, med henblik på at

opstille problemstillinger for skolens udvikling,

e) at anvende it som didaktisk redskab i forbindelse med forberedelse og udførelse af under-

visning,

f) at sammentænke skolens almene bestemmelser om differentiering, elevmedbestemmelse,

projektarbejde og evaluering med bestemmelserne for de enkelte fag med henblik på at ud-

arbejde planer, gennemføre og evaluere undervisning for en elevgruppe,

g) at kunne forholde sig kritisk undersøgende og udviklende til didaktiske kategorier som mål,

indhold, metoder, arbejdsmønstre og evaluering, og dermed forholde sig til forskellige op-

fattelser af, hvordan læseplaner kan konstrueres,

h) at samarbejde med kolleger om at udarbejde fælles faglige og pædagogiske mål, fælles ind-

hold og fælles former for undervisningen af elever,

i) at samarbejde med eleven og gruppen af elever med blik for elevens perspektiv og menings-

skabelse i undervisningen og

j) at rammesætte og lede undervisning og læreprocesser på et demokratisk grundlag.

LÆRERUDDANNELSEN



Indholdet er:

a) Didaktiske udfordringer på samfundsniveau, på organisationsniveau, på relationsniveau og

på individniveau med henblik på at beskrive, analysere og udvikle undervisning.

b) Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af undervisning på grundlag af kriterier for

god undervisning og på grundlag af forsknings- og erfaringsbaseret viden i et udviklingsori-

enteret perspektiv.

c) Skolens lovgrundlag, fag- og tværfaglighedsforståelser, undervisnings- og læringssyn.

d) Internationale konventioner og lovgivning, herunder om tavshedspligt, underretningspligt og

videregivelse af oplysninger.

e) Viden om lærerens didaktiske ledelse og rammesætning af undervisningens praksis, herun-

der forholdet mellem lærer- og elevstyring.

f) Forskellige undervisnings- og arbejdsformer:

a) Klasseundervisning, gruppearbejde, tema- og emnebaseret undervisning, værkstedsunder-

visning og projektarbejde.

g) Forskellige måder at organisere undervisning af elever og læreres arbejde, herunder brugen

af it som arbejds- og kommunikationsredskab.

h) Samarbejde med elever om mål, indhold og arbejdsformer på grundlag af viden om deres

forudsætninger og potentialer.

i) Didaktiske teorier om mål, indhold og læseplaner, undervisnings- og arbejdsformer, evalue-

ring, brug af evalueringsresultater, undervisningsdifferentiering og medbestemmelse.

j) Planlægning og evaluering af undervisning i et kollegialt samarbejde, herunder udarbejdelse

af elev-, undervisnings- og årsplaner.

Studieordning

Modul 1: Didaktiske teorier og grundsyn i forhold til undervisning i folkeskolen

Mål

Modulet sigter fortrinsvis mod følgende mål:

at analysere skolens formål, mål og indholdsbestemmelser for såvel egne linjefag som

for andre fag som grundlag for at udarbejde en sammenhængende undervisning, der sik-

rer en bred flerfaglig progression i relation til en gruppe af elever og for at indgå i un-

dervisning, hvor tværgående emner og problemer er i centrum,

at anvende didaktisk forskning i forbindelse med planlægning, udførelse og evaluering

af undervisning,

at sammentænke skolens almene bestemmelser om differentiering, elevmedbestemmel-

se, projektarbejde og evaluering med bestemmelserne for de enkelte fag med henblik på

at udarbejde planer, gennemføre og evaluere undervisning for en elevgruppe,

at kunne forholde sig kritisk undersøgende og udviklende til didaktiske kategorier som

mål, indhold, metoder, arbejdsmønstre og evaluering, og dermed forholde sig til forskel-

lige opfattelser af, hvordan læseplaner kan konstrueres,

at rammesætte og lede undervisning og læreprocesser på et demokratisk grundlag.

Indhold

Modulets indhold er fortrinsvis:

Didaktiske udfordringer på samfundsniveau, på organisationsniveau, på relationsniveau og

på individniveau med henblik på at beskrive, analysere og udvikle undervisning.

LÆRERUDDANNELSEN


Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af undervisning på grundlag af kriterier for

god undervisning og på grundlag af forsknings- og erfaringsbaseret viden i et udviklingsori-

enteret perspektiv.

Skolens lovgrundlag, fag- og tværfaglighedsforståelser, undervisnings- og læringssyn.

Internationale konventioner og lovgivning, herunder om tavshedspligt, underretningspligt og

videregivelse af oplysninger.

Didaktiske teorier om mål, indhold og læseplaner, undervisnings- og arbejdsformer, evalue-

ring, brug af evalueringsresultater, undervisningsdifferentiering og medbestemmelse.


Studie- og undervisningsformerne skal støtte den studerendes læring. Studiegruppen er en bærende

enhed i undervisningen.

ECTS-point: 4

Modul 2: Beskrivelse, analyse og vurdering af undervisning som grundlag for

samarbejdende didaktisk virksomhed

Mål

Modulet sigter fortrinsvis mod følgende mål:

at iagttage, analysere og vurdere elevens kompetencer på tværs af fag og i lyset af ele-

vens alsidige udvikling,

at beskrive, analysere og vurdere undervisningspraksis og elevens læring, med henblik

på at opstille problemstillinger for skolens udvikling,

at anvende it som didaktisk redskab i forbindelse med forberedelse og udførelse af un-

dervisning,

at samarbejde med kolleger om at udarbejde fælles faglige og pædagogiske mål, fælles

indhold og fælles former for undervisningen af elever,

at samarbejde med eleven og gruppen af elever med blik for elevens perspektiv og me-

ningsskabelse i undervisningen og

Indhold


Viden om lærerens didaktiske ledelse og rammesætning af undervisningens praksis, herun-

der forholdet mellem lærer- og elevstyring.

Forskellige undervisnings- og arbejdsformer:

Klasseundervisning, gruppearbejde, tema- og emnebaseret undervisning, værkstedsunder-

visning og projektarbejde.

Forskellige måder at organisere undervisning af elever og læreres arbejde, herunder brugen

af it som arbejds- og kommunikationsredskab.

Samarbejde med elever om mål, indhold og arbejdsformer på grundlag af viden om deres

forudsætninger og potentialer.

Planlægning og evaluering af undervisning i et kollegialt samarbejde, herunder udarbejdelse

af elev-, undervisnings- og årsplaner.


Studie- og undervisningsformerne skal støtte den studerendes læring. Studiegruppen er en bærende

enhed i undervisningen.

ECTS-point: 7

LÆRERUDDANNELSEN


Internationalisering I undervisningen indgår internationale og interkulturelle emner fx i form af komparative studier af

udvalgte indholdselementer.

Prøve Den studerende skal for at kunne deltage i prøven have opfyldt krav om deltagelsespligt jf studie-

ordningens generelle del.

Intern prøve


gruppe

Opgave Bedømmelse Varighed inklu-

siv votering

Skriftlig individuel 5 sider Opgaven be-

dømmes af hol-

dets underviser

og en anden un-

derviser fra fag-

området i UCL

Karakter efter 7-

trinsskalaen

5 døgn

Ekstern prøve


gruppe


siv votering

Kombineret

skriftlig og

mundtlig

Individuel

eller

mulighed for

gruppeprøve med

op til 3 studeren-

de.

Den enkelte stu-

derende skal have

mulighed for at

vælge individuel

prøve.

5 sider

Ved gruppeprøve

kan opgavens


max 5 sider pr.

studerende

Samlet bedøm-

melse af den

skriftlige opgave

og den mundtlige

præstation

30 min.

Ved gruppeprøve

beregnes tiden

som 30 min. gan-

ge antal studeren-

de.

Bemærkning:



49).



melse.


Opgaven tager udgangspunkt i en eller flere modultitler i faget. Opgaven skal indeholde centrale

faglige og fagdidaktiske aspekter. I opgaven skal der anføres muligheder for perspektivering til an-

dre moduler.

LÆRERUDDANNELSEN


Psykologi Fagets identitet

Psykologi i læreruddannelsen har særlig fokus på viden, begreber og teorier om børns og unges ud-

vikling, læring, socialisation og sociale samspil i relation til skolen. Faget sætter endvidere fokus på

den studerendes udvikling. Centralt i faget står pædagogisk psykologi, hvor kompetencer vedrøren-

de læreprocesser, kommunikation, professionelle relationer, iagttagelse, samarbejde og procesledel-

se står i centrum. Det psykologiske perspektiv anlægges med det dobbeltsigte at gøre det muligt for

den studerende at tilegne sig indsigt i og forståelse af børn og unge med forskellige forudsætninger i

forskellige sammenhænge og udvikle begrundede handlemuligheder i forhold hertil.

Mål

Målet er, at den studerende tilegner sig kompetence til at varetage undervisning og medvirke til

børns og unges faglige, personlige, sociale læring og udvikling. Den studerende skal således opnå

kompetencer til

a)at tilegne sig viden og forståelse af centrale dele af psykologiens begreber og teoridannelser og

deres anvendelse i skolesammenhæng,

b) at handle på individniveau, på relationsniveau, på organisationsniveau,

c) at erhverve sig forståelse af menneskets mangesidige livssammenhænge, virkeligheds- opfattelser

og udviklingsvilkår,

d) at kunne bruge sin indsigt i børns og unges læring og udvikling og i kommunikation og vejled-

ning til varetagelse af undervisning, til håndtering af mangfoldighed og konflikt og til samarbejde

med aktører i elevens forskellige livsrum og

e) at tilegne sig viden og forståelse af betydningen af egen indsats samt kunne evaluere konsekven-

serne af egne handlinger.


Indholdet er:

a. Metateoretiske forudsætninger for vurdering af psykologiens anvendelsesområder i læ-

rervirksomhed.

b. Børns og unges sociale, kognitive og emotionelle udvikling.

c. Personlighedsudvikling – identitet, subjekt og selv.

d. Sociale relationer – gruppeprocesser, konflikthåndtering, lærer-elev og elevelev relatio-

nen og klasseledelse.

e. Læring, kundskab og kompetence.

f. Socialisation og interkulturel psykologi.

g. Pædagogisk-psykologisk vejledning.

h. Kommunikation og samarbejde.

i. Iagttagelse af samspil i undervisning og beskrivelse af elevers læringspotentialer.

Studieordning

Indholdets organisering Indholdet organiseres i 3moduler hhv. socialpsykologi, læringspsykologi og udviklingspsykologi,

som hver især rummer væsentlige perspektiver på skolelivet.

Rækkefølgen af modulerne fastlægges lokalt ud fra praktikkens placering, de tværgående temaer og

§ 26-forløbene.

LÆRERUDDANNELSEN


Metateoretiske (videnskabsteoretiske) overvejelser indgår i arbejdet med hvert af de 3 moduler.

Mål

Den studerende skal kunne:

demonstrere indsigt i psykologiens retninger, og hvilken betydning forskellige videnskabs-

teoretiske positioner har for forståelsen af teori/praksis i lærervirksomheden

anvende og vurdere udviklings- og forskningsarbejde til at udvikle egen praksis

mestre anvendelsen af videnskabsteoretiske begreber til kritisk vurdering af empiri, teori og

videnskab.

Der arbejdes således med følgende metateoretiske indhold i hvert modul: Psykologiens videnskabs-

teoretiske og erkendelsesteoretiske grundlag; forskellige psykologiske retninger, deres metateoreti-

ske baggrund og konsekvenser for pædagogisk teori og praksis; forholdet mellem forklaring og for-

ståelse samt fortolkningsproblematikken; psykologiske forskningsmetoder – kvantitative og kvalita-

tive metoder; udviklingsarbejder.

For de 3 moduler gælder desuden følgende:

Mål

Den studerende skal kunne:

beskrive, formulere og formidle professionsorienterede problemstillinger og handlemulighe-

der

analysere professionsfaglige problemstillinger teoretisk og reflektere over praksis

demonstrere indsigt i forskellene mellem iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering.

Modul 1: Socialpsykologi – samspil, grupper og kommunikation

Mål

Den studerende skal kunne

demonstrere indsigt i gruppedynamiske processer og kommunikationsteorier

demonstrere indsigt i centrale teorier om børns og unges livsbetingelser og udviklingsmu-

ligheder

demonstrere indsigt i, hvordan børn og unge udvikler social kompetence gennem handlen,

kommunikation og samarbejde, og hvordan børn og unge tilstræber integration

mestre forskellige kommunikationsstrategier og problem- og konfliktløsningsstrategier i for-

skellige kontekster

træffe og begrunde beslutninger på baggrund af indsigt i det sociale samspils betydning for

menneskers trivsel, læring og udvikling.

Indhold

Sociale relationer, interaktion og kommunikation i grupper, organisationer og samfund

Socialisation

Det sociale samspils betydning for udvikling, læring og trivsel

Kommunikation, samarbejde og konflikthåndtering, herunder klasserumsledelse

Skole-hjemsamarbejde.

LÆRERUDDANNELSEN



Blandt andre

Oplæg og debat

Lærerforelæsninger

Øvelser, opgaver og cases

It inddrages til informationssøgning, kommunikation og fremlæggelse.

ECTS-point: 3

Modul 2: Læringspsykologi

Mål:


demonstrere indsigt i centrale begreber og teorier om læring og om faktorer, der har betyd-

ning for læreprocesser

mestre anvendelse af begreber og teorier om læring til at iagttage, vurdere og planlægge en

hensigtsmæssig støtte til læreprocesser.

Indhold:

Definitioner, begreber og teorier om læring

Iagttagelse og beskrivelse af elevers læringsforudsætninger og -potentialer og udviklingsmu-

ligheder

Læreprocessers - herunder modstandspotentialets - betydning for børns og unges sociale,

kognitive og emotionelle udvikling

Pædagogisk-psykologisk vejledning.


Blandt andre

Oplæg og debat

Selvstændige studieforløb med produktkrav




ECTS-point: 4

LÆRERUDDANNELSEN


Modul 3: Udviklingspsykologi

Mål:


demonstrere indsigt i centrale teorier om børns og unges livsbetingelser og udviklingsmu-

ligheder og deres betydning for forståelsen af børns og unges udvikling, læring og trivsel

demonstrere indsigt i forskellige teorier om identitet, selv og personlighed

træffe og begrunde beslutninger om tiltag med henblik på facilitering af børns udvikling

samarbejde med personer inden for og uden for eget fagområde.

Indhold

Udviklingspsykologiske undersøgelser, grundbegreber og teorier om børns og unges sociale,

kognitive og emotionelle udvikling

Opvækstvilkår, socialisation og køn i det moderne samfund

Børns og unges udvikling af grundopfattelser af andre og sig selv og betydningen heraf for

deres videre udvikling og selvregulering

Følelsesliv, motivation, identitet og selvopfattelse i et lærings- og udviklingsperspektiv

Specialpædagogiske problemstillinger

Interkulturel psykologi og elever med anden etnisk baggrund end dansk.


Blandt andre

Oplæg og debat

Selvstændige studieforløb med produktkrav




ECTS-point: 4


udvalgte indholdselementer.

LÆRERUDDANNELSEN




Intern prøve


gruppe


siv votering


dømmes af hol-

dets underviser

og en anden un-

derviser fra fag-

området i UCL

Karakter efter 7-

trinsskalaen

5 døgn

Ekstern prøve


gruppe


siv votering

Kombineret

skriftlig og

mundtlig

Individuel

eller

mulighed for

gruppeprøve med

op til 3 studeren-

de.

Den enkelte stu-

derende skal have

mulighed for at

vælge individuel

prøve.

5 sider

Ved gruppeprøve

kan opgavens


max 5 sider pr.

studerende

Samlet bedøm-

melse af den

skriftlige opgave

og den mundtlige

præstation

30 min.

Ved gruppeprøve

beregnes tiden

som 30 min. gan-

ge antal studeren-

de.

Bemærkning:



49).



melse.




dre moduler.

LÆRERUDDANNELSEN


Pædagogik

Fagets identitet

Pædagogik i læreruddannelsen anskuer analytisk og handlingsrettet undervisning, dannelse, uddan-

nelse, opdragelse og socialisation med henblik på at identificere, analysere og vurdere pædagogiske

grundspørgsmål, dilemmaer og konflikter, der vedrører elevens udvikling mod myndighed, inden

for en historisk, social, kulturel og politisk-institutionel ramme og at tage fagligt begrundede initia-

tiver.

Mål

Målet er, at den studerende bliver i stand til kritisk og konstruktivt

a) at analysere og vurdere undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation ved

hjælp af begreber, teorier, forskningsresultater og iagttagelser,

b) at diskutere og begrunde professionel stillingtagen til pædagogiske opgaver, som de fremtræder i

skolen og samfundet,

c) at samtale og samarbejde med elever, forældre, ledelse og kolleger om realisering af skolens mål,

d) at løse undervisnings- og opdragelsesopgaver underlagt norm- og værdikonflikter,

e) at medvirke til, analysere og vurdere pædagogiske undersøgelser og forskning samt udarbejde

fagligt begrundede løsninger på basis heraf og

f) at vurdere inddragelsen af informations og kommunikationsteknologien i undervisning og andre

pædagogiske praksisformer.


Fagets indhold er pædagogiske grundantagelser, teorier og begreber angående undervisning,

dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation.

Læreropgaven i aktuel og historisk belysning

a)Pædagogiske ideer i et historisk, samfundsmæssigt forandringsperspektiv.

b) Folkeskolens funktion, organisation samt lov- og værdigrundlag i aktuel og historisk, national og

international belysning.

c) Enhed og differentiering – det politiske, sociale og kulturelle grundlag for folkeskolens og

alternative skoleformers udvikling.

d)Den undervisningsmæssige betydning af elevernes forskellige socialisering i samfundet.

e) Forståelser af dannelsesopgaven i folkeskolen i det moderne samfund.

Udøvelsen af læreropgaven

a) Pædagogiske dilemmaer og værdikonflikter.

b) Pædagogiske myndighedsrelationer, klasseledelse og elevmedbestemmelse.

c) Folkeskolens opgaver over for børn med forskellig social, etnisk og kulturel baggrund.

d) Lærerens og skolens socialpædagogiske opgaver.

e) Lærerens og skolens specialpædagogiske opgaver.

f) Folkeskolens samarbejde med forældrene.

g) Lærerens juridiske og etiske forpligtelser.

h) Læreren som magtudøver, dialogpartner og omsorgsgiver.

LÆRERUDDANNELSEN


Studieordning

Indholdets organisering

Undervisningens indhold er organiseret i tre moduler, der tilsammen tilgodeser fagets CKF. De tre

moduler er:

Modul 1 - Dannelse i et historisk og aktuelt perspektiv

Modul 2 - Skolen som organisation i et demokratisk samfund/skolens lov- og værdigrundlag

Modul 3 - Lærerens ledelse og elevens deltagelse

Modul 1: Dannelse i et historisk og aktuelt perspektiv

Mål

Målet er, at den studerende kan analysere og vurdere skolens dannelsesopgave og på den baggrund

træffe begrundede beslutninger angående undervisnings- og læringsaktiviteter.

Indhold

Pædagogiske ideer i et historisk og samfundsmæssigt forandringsperspektiv

Dannelsesopgaven i folkeskolen i det moderne samfund

Pædagogiske dilemmaer og værdikonflikter.

ECTS-point: 3

Modul 2: Skolen som organisation i et demokratisk samfund/skolens lov- og

værdigrundlag

Mål


kan analysere og vurdere skolens opdragelses- og undervisningsopgaver i et demokratisk

samfund set i forhold til de organisatoriske betingelser, skolen virker under

kan beskrive og begrunde organisatoriske og pædagogiske strategier i forhold til skolens

opgave.

Indhold

Folkeskolens funktion, organisation samt lov- og værdigrundlag i aktuel og historisk,

national og international belysning

Enhed og differentiering – det politiske, sociale og kulturelle grundlag for folkeskolens og

alternative skoleformers udvikling

Lærerens og skolens socialpædagogiske opgaver

Folkeskolens samarbejde med forældrene.

ECTS-point: 3

Modul 3: Lærerens ledelse og elevens deltagelse

Mål


kan analysere og vurdere problemstillinger vedrørende lærerens ledelsesopgaver og elevens

muligheder for deltagelse og på den baggrund begrunde og beskrive pædagogiske

LÆRERUDDANNELSEN


handlemuligheder

kan analysere og vurdere elevers forskellige socialisering og på den baggrund begrunde og

beskrive pædagogiske handlemuligheder i forhold til undervisning og andre læreropgaver.

Indhold

Pædagogiske myndighedsrelationer, klasserumsledelse og elevens deltagelse

Læreren som magtudøver, dialogpartner og omsorgsgiver

Den undervisningsmæssige betydning af elevernes forskellige socialisering i samfundet

Folkeskolens opgaver over for børn med forskellig social, etnisk og kulturel baggrund

Lærerens og skolens socialpædagogiske opgaver

ECTS-point:5

Studie- og undervisningsformer i faget

Undervisningen i faget pædagogik er analytisk og handlingsorienteret. Undervisningen sigter derfor

mod at udvikle både den studerendes forståelse af begreber, temaer, problemstillinger og dilemmaer

og den studerendes forståelse af handlemuligheder og strategier i praksis.

Den studerende møder varierede undervisnings- og arbejdsformer, der lægger op til personlig

involvering og til deltagelse i fælles drøftelser. Der arbejdes i forskellig former med oplæg, samtaler

og øvelser.

Der arbejdes med inddragelse af de studerendes erfaringer fra praksis.

Samspil med praktik og andre fag

Fagets mål og indhold perspektiveres til det samspil, der allerede i de første studieår er etableret

mellem det pædagogiske fagområde, linjefagene og praktikken.

Udvalgte fokuspunkter og begivenheder eller udvalgte temaer og problemstillinger fra praktikken,

der har relation til fagets mål og indhold, bearbejdes analytisk og handlingsorienteret - eksempelvis

med inddragelse af observationer og casebeskrivelser.

Den studerendes sprogfærdighed

Der arbejdes i faget med udvikling af den studerendes mundtlige og skriftsproglige færdigheder.

Der arbejdes dels med pædagogisk argumentation og dels med korrekt sprogbrug. Af eksempler kan

nævnes: Valg af kommunikationsformer, argumentation samt sprog og stil.

Internationale emner

International forskning og komparative undersøgelser inddrages i arbejdet med analyse og

vurdering af undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation.

Ligeledes inddrages andre landes organisering af skolesystemer i analyse og vurdering af det

danske skolesystems funktion, organisation og værdigrundlag.

Udsatte børn

I det omfang, det er relevant i forhold til fagets indhold, inddrages temaer vedrørende udsatte børn,

herunder forebyggelse af og indsats mod overgreb på børn og omsorgssvigt i øvrigt. Af eksempler

kan nævnes: PPR-samarbejde, mønsterbrydere og skole-hjemsamarbejde o.a.

Klasserumsledelse og skole-hjemsamarbejde

Lærerens klasseledelse omfatter flere perspektiver, blandt andre: Ledelse af undervisning, ledelse af

det sociale og demokratiske samspil mellem elever, ledelse gennem udvikling af kulturelle værdier

samt ledelse gennem personlig, dramaturgisk fremtoning. Den studerende tilegner sig indsigt i disse

og evt. andre perspektiver. Klasseledelse kan indgå som et fokuspunkt i praktikken.

LÆRERUDDANNELSEN


Skole-hjemsamarbejdet indeholder flere elementer, blandt andre: Kommunikation og samarbejde

med forældregruppen i et udviklingsperspektiv, forældrenes forståelse for skolens faglige og sociale

opgaver, samtaleformer og vejledning, ansvar og rollefordeling mellem lærere og forældre, konflikt

og konflikthåndtering, klasselærerens opgaver, forældrene og skolens styrelse m.m. Den studerende

tilegner sig indsigt i disse og evt. andre perspektiver. Skole-hjemsamarbejdet kan indgå som et

fokuspunkt i praktikken Den studerende arbejder med dette område under hensyntagen til fagets

mål.

Informations- og kommunikationsteknologi

I det omfang, det er relevant i forhold til fagets indhold, inddrages brugen af informations- og

kommunikationsteknologi i undervisningen. IKT er både et indholdselement i undervisningen og et

redskab i studieprocessen.

Forskning og udvikling

Udviklingsaspektet er et perspektiv i faget pædagogik, da den enkelte studerende dels skal arbejde

med udvikling af egen forståelse af pædagogisk praksis og dels med mulighederne for at være med

til at ændre eksisterende praksis. I denne sammenhæng arbejdes med egen såvel som andres

indsamlede empiri og med inddragelse af resultater af såvel nationale som internationale

forsknings- og udviklingsarbejder.

Skoleelevers innovative kompetencer

Som et selvstændigt element i faget skal den studerende anvende metoder og arbejdsformer, der kan

udvikle skoleelevers innovative kompetencer, ”herunder vilje og evne til i et tværfagligt samspil at

tænke kreativt og udvise virkelyst” (§ 18). De studerende afprøver studieforløb med metoder og

arbejdsformer, hvor kreativ og tværfaglig anvendelse af viden er i fokus. Forløb, metoder og ar-

bejdsformer kan derefter evalueres med henblik på at identificere innovative kvaliteter. Begrebet

innovation analyseres og vurderes ud fra pædagogiske og samfundsmæssige perspektiver.

Evaluering og dokumentation i læreruddannelsen

Læreren gennemfører intern evaluering af undervisningens kvalitet i forhold til den studerendes

udbytte af undervisningen.

Læreren begrunder målet med evalueringen og valget af dokumentationsform(er) overfor de

studerende. Efter evalueringen vurderer lærer og studerende mulighederne for, hvordan såvel lærer

som studerende kan følge op på evalueringens resultater. Ligeledes drøfter og vurderer lærer og

studerende, hvordan den anvendte evalueringsform kan bidrage til kvalitetssikring af

undervisningen i faget.

Evaluering og dokumentation i folkeskolen.

I det omfang, det er relevant i forhold til fagets indhold, inddrages temaer vedr. evaluering og

dokumentation i folkeskolen. Evaluering og dokumentation kan ses både handlingsorienteret og

indholdsorienteret.

Se i øvrigt bemærkningerne vedrørende praktiksamspil.

Det tværprofessionelle element

I forhold til skolens socialpædagogiske opgaver kan faget pædagogik indgå i et samarbejde med

pædagog-, sygeplejerske-, socialrådgiver- og fysio- og ergoterapeutuddannelser.

Hvad angår forældresamarbejde kan faget indgå i et samarbejde med pædagoguddannelsen.

Ligeledes kan et samarbejde med pædagog- og socialrådgiveruddannelsen om temaer, der vedrører

børn og unge med forskellig social, etnisk og kulturel baggrund, være fagligt perspektivrigt.

LÆRERUDDANNELSEN




Intern prøve


gruppe


siv votering


dømmes af hol-

dets underviser

og en anden un-

derviser fra fag-

området i UCL

Karakter efter 7-

trinsskalaen

5 døgn

Ekstern prøve


gruppe


siv votering

Kombineret

skriftlig og

mundtlig

Individuel

eller

mulighed for

gruppeprøve med

op til 3 studeren-

de.

Den enkelte stu-

derende skal have

mulighed for at

vælge individuel

prøve.

5 sider

Ved gruppeprøve

kan opgavens


max 5 sider pr.

studerende

Samlet bedøm-

melse af den

skriftlige opgave

og den mundtlige

præstation

30 min.

Ved gruppeprøve

beregnes tiden

som 30 min. gan-

ge antal studeren-

de.

Bemærkning:



49).



melse.




dre moduler.

LÆRERUDDANNELSEN


Obligatoriske linjefag på 72 ECTS-point

Dansk – fællesdelen Fagets identitet

Kernen i danskfaget i læreruddannelsen er arbejdet med dansk sprog og tekster. Den studerende

skal i arbejdet med de basale kulturteknikker og metoder til at fortolke og producere tekster opnå

kompetence til at undervise i og udvikle faget i skolen. I faget indgår undervisning af elever med

dansk som modersmål og elever med dansk som andetsprog.

Linjefaget skal som færdighedsfag, dannelsesfag og kulturformidlende fag bidrage til den studeren-

des faglige, fagdidaktiske og personlige udvikling i et dansk og internationalt perspektiv.

Dansk – fællesforløb

I fællesforløbet introduceres den studerende til alle fagets grundlæggende videns- og færdigheds-

områder. Der arbejdes med den studerendes egen udtryksfærdighed i forskellige genrer og medier.

Eksempler på undervisning hentes især fra skolens mellemtrin (4.-6. kl.) til belysning af generelle,

faglige og fagdidaktiske emner.

1. Mål

Målet med arbejdet i fagets fællesforløb er, at den studerende opnår følgende grundlæggende lærer-

faglige kompetencer, der kvalificerer til fordybelse i specialiseringsforløbet:

a) Analysere og fortolke sprog og tekster i forskellige genrer og i forskellige medier på et reflekteret

metodegrundlag.

b) Beskrive, analysere og vurdere eksempler på danskundervisning.

c) Planlægge, gennemføre og evaluere danskundervisning på baggrund af analyse af bestemmelser

for faget.

d) Anvende viden om faget i et historisk perspektiv og beskrive det i et fremtidigt udviklingsper-

spektiv.

e) Anvende danskfagets videnskabelige discipliner og forskningsresultater med tilknytning til un-

dervisning i faget dansk af elever med dansk som modersmål og af elever med dansk som andet-

sprog.

f) Kommunikere sikkert, hensigtsmæssigt og kreativt på korrekt dansk i forskellige genrer og for-

skellige medier.

g) Anvende it til kommunikation og videnssøgning.

h) Anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske

og psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning i dansk og andre læreropgaver i en

konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis.

2. Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

a) Kundskaber og færdigheder med relevans for danskundervisning vedrørende erkendelses- og

arbejdsformer, børns læring, betydningen af læringsmiljø, herunder undervisningsformer, arbejds-

former, materialer, lærebøger og fysiske rammer.

b) Vejledning i forskellige typer undervisning i dansk og i forhold til børns udvikling.

c) Evaluering af undervisning og læreprocesser i danskundervisning.

d) Færdighed i planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning i dansk.

LÆRERUDDANNELSEN


e) Kundskab om og færdighed i at forholde sig analyserende til danskfagets begrundelse, formål og

indhold i et historisk og nutidigt perspektiv.

f) Kundskab om læringsteorier og metoder til undervisning i mundtlighed, læsning, skrivning og

skriftlig udtryksfærdighed samt undervisning i fiktion og ikke-fiktion i forskellige medier.

g) Færdighed i planlægning, valg, anvendelse og vurdering af materiale og metoder til undervisning

i mundtlighed, læsning, skrivning, litteratur og medier.

h) Færdighed i observation, dokumentation, analyse og vurdering af undervisning i dansk med ind-

dragelse af teori.

i) Kundskab om børns sproglige udvikling og læreren som sproglig vejleder i tale- og skriftsprog og

i andre udtryk former.

j) Evaluering i dansk som udviklings- og læringsredskab.

k) Nabosprogsdidaktik.

l) It som fagrelateret anvendelses- og læringsområde.

m) Andetsprogsdidaktik og dansk som dannelsesfag

i den kulturelt mangfoldige skole.

Det talte sprog – tale og lytte

a) Retorikkens mundtlige genrer (mundtlighed i samtale, samarbejde og diskussion).

b) Den studerendes egen formidling og oplæsning.

c) Børns talesproglige udvikling, herunder tosprogethed.

d) Samspillet mellem tale- og skriftsprog.

Det skrevne sprog – læse og skrive

a) Den studerendes egne læse- og udtryksfærdigheder.

b) Forskellige læse- og skriveteknikker og - strategier bestemt af formål, medie og genre.

c) Læsning og tekstanalyse.

d) Børns skriftsprogudvikling og samspillet mellem skrive- og læseudvikling.

e) De basale håndskriftformer på papir og tavle samt tekstbehandling på computer.

Sprog, sprogbeskrivelse og -vurdering

a) Grundlæggende kundskaber om det danske sprogs bygning, brug, historie og variation som mo-

dersmål og andetsprog.

b) Begreber og metoder fra kommunikationsteori, tekstlingvistik og pragmatik, fonetik og ortografi,

semantik, grammatik og sprogsociologi.

c) Kundskab om nabosprog.

d) Færdighed i analyse af sprogbrug, sprogets funktion og virkemidler.

Litteratur og medietekster

a) Grundlæggende kundskaber om teorier, begreber og metoder til beskrivelse, analyse og vurdering

af litteratur og medietekster.

b) Færdighed i analyse og fortolkning af tekster i forskellige genrer og medier ud fra bevidst valg af

teori og metode.

c) Kundskab om forskellige tekster på dansk, norsk og svensk, oversat litteratur samt ældre og nye-

re fiktion og ikke-fiktion for børn og voksne.

d) Kundskab om litteratur- og medieteori, tekst- og genrehistorie.

LÆRERUDDANNELSEN


Studieordning

Modul 1: Kommunikation og genre

Mål

Målet er, at den studerende opnår grundlæggende lærerfaglig kompetence til at analysere og fortol-

ke sprog og tekster i forskellige genrer, og til at kommunikere sikkert, hensigtsmæssigt, personligt

og kreativt på korrekt dansk i forskellige genrer, både mundtligt og skriftligt.

Indhold

Grundlæggende teorier om genrer og tekster, både skriftlige og mundtlige

grundlæggende teorier om kommunikation

analyse og produktion af skriftlige og mundtlige tekster i forhold til genre og kommunikati-

onssituation

retorik og den studerendes egen mundtlighed: at kunne bruge mundtlighed som redskab i

egen undervisning, herunder til oplæsning og fortælling.


Vekselvirkning mellem forelæsning, holdundervisning, selvstændigt studiearbejde, individuelt og i

grupper, vejledning.

ECTS-point: 4

Modul 2: Sprog og sprogundervisning

Mål

Målet er, at den studerende opnår grundlæggende lærerfaglig kompetence til at varetage en

differentieret og helhedspræget sprogundervisning, både skriftligt og mundtligt.

Indhold

Sprogets brug, sprogets funktion og virkemidler

sprogets og teksters opbygning og regler

sprogets udvikling og variation i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv

dansk som andetsprog og andetsprogsdidaktik

nabosprogsdidaktik

børns mundtlige sprogudvikling

børns skriftsproglige udvikling (herunder arbejde med såvel håndskrivning som computer-

brug)

arbejde med elevtekster, herunder analyse, karakteristisk og vurdering med henblik på vej-

ledning

arbejde med egne sproglige færdigheder.




ECTS-point: 8

LÆRERUDDANNELSEN


Modul 3: Litteratur og litteraturundervisning

Mål

Målet er, at den studerende opnår grundlæggende lærerfaglig kompetence til at arbejde med ældre

og nyere litteratur for børn og voksne, samt forudsætninger for at kunne begrunde og varetage litte-

raturundervisningen.

Indhold

Litteraturteori og metoder

litteraturens genrer og æstetiske virkemidler

analyse af nyere og ældre litteratur for børn og voksne ud fra bevidst valg af teori og metode

litteraturpædagogiske grundsyn og metoder

læsestrategier og læseformål

analyse- og vurdering af undervisningsmaterialer.




ECTS-point: 6

Modul 4: Medier og undervisning i medier

Mål

Målet er, at den studerende tilegner sig viden om trykte og elektroniske medietekster med henblik

på at opnå grundlæggende lærerfaglig kompetence til at kunne varetage en bevidst undervisning i

området.

Indhold

Teorier om kultur, medier og æstetik

børn som aktive brugere af forskellige medietekster

analyse, fortolkning og produktion af medietekster

læsestrategier og læseformål

analyse og vurdering af undervisningsmaterialer

dannelsesmæssige og didaktiske perspektiver i arbejdet med børne- og ungdomskulturens

udtryksformer i folkeskolen.




ECTS-point: 6

LÆRERUDDANNELSEN


Modul 5: Dansk i praksis

Modulet knytter sig til 1. årgangs praktik. I det faglige og fagdidaktiske arbejde integreres de 0,1

årsværk hvor der samarbejdes med en lærer fra det pædagogiske fagområde.

Mål

Målet er, at den studerende opnår grundlæggende lærerfaglig kompetence til at anvende fagdidakti-

ske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske teo-

rier - med henblik på at håndtere undervisning i dansk og andre læreropgaver i en konkret praksis.

Og med henblik på at forholde sig analytisk og reflekterende til praksis.

Indhold

Undervisning og læring i forhold til børns udvikling

læringsteorier og metoder til undervisning i dansk

analyse og vurdering af undervisning, undervisningsmateriale og undervisningsmetoder i

dansk, herunder metoder til udvikling af skoleelevers innovative og kreative kompetencer

planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning i dansk.




ECTS-point:

Del 1 – Introforløb: 2

Del 2 – forløb omkring praktikken: 10

It og læremidler

I undervisningen indgår præsentation, brug og vurdering af digitale præsentationsværktøjer og pro-

grammer. I undervisningen skal i mindst 1 modul indgå produktion, vurdering og anvendelse af

læremidler, og mindst 1 af fagets studieprodukter skal være et læremiddel. Dette læremiddel kan

evt. have digital form.

Internationalisering



Delprøve efter fællesdelen: Den studerende skal for at kunne deltage i prøven have opfyldt krav om møde- og deltagelsespligt jf

studieordningens generelle del .

Skriftlig prøve

Lokalt stillet skriftlig prøve, der er fælles for alle studerende på årgangen. Opgaven er udarbejdet af

faggruppens lærere og godkendt af uddannelsescheferne. Materiale: tekster fra og/eller til skolen og

andre lærerfaglige tekster.

Tidsramme: en uge.

Gennemførelse: hjemmeopgave. Underviseren må ikke vejlede under prøveforløbet.

Opgavebesvarelsen må højst svare til 5 sider. Den studerendes skriftlige sprogfærdighed indgår i

bedømmelsen.

Bedømmelse: intern censur med bedømmelsen Bestået/Ikke-bestået.

LÆRERUDDANNELSEN


Dansk - aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin I specialiseringsforløbet vendt mod begynder og mellemtrinnet arbejdes med en fordybelse i de

danskfaglige kundskabs- og færdighedsområder, der især udvikler kompetencer knyttet til lærerop-

gaver i danskundervisningen i 1.-6. klasse.

2.1. Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetence til

a) at analysere og vurdere sprog og tekster til 1.-6. klasse i forskellige genrer og i forskellige medier

på et reflekteret metodegrundlag,

b) at beskrive, analysere og vurdere eksempler på danskundervisning, læring og dannelsesprocesser

i 1.-6. klasse

c) at overføre analytiske kompetencer fra et område til et andet, arbejde tværfagligt og kunne kom-

binere viden og kunnen fra danskfagets og de pædagogiske fags områder,

d) at planlægge, gennemføre og vurdere en differentieret danskundervisning i 1.-6. klasse,

e) at finde, vurdere og udarbejde undervisningsmidler og -materialer, herunder it-baserede,

f) at beskrive anvendelseskriterier for et bredt spektrum af evalueringsformer til løbende og afslut-

tende evaluering,

g) at evaluere og reflektere over undervisning i 1.-6. klasse, identificere udviklingsbehov og beskri-

ve dem,

h) at analysere bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn,

i) at formulere og analysere professionsfaglige problemstillinger og handlemuligheder med inddra-

gelse af forskningsresultater, der relaterer til undervisning i 1.-6. klasse,

j) at formidle undervisning og lede arbejdet i klassen i 1.-6. klasse med anvendelse af et hensigts-

mæssigt sprog,

k) at samarbejde med kolleger og andre om danskundervisningen og dens rammer i mundtlig og

skriftlig form,

l) at anvende it til kommunikation og vidensdeling og

m) at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogi-

ske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning i dansk og andre læreropgaver

i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis.

2.2. Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er specialiserede fordybelseselementer, hvor der på grundlag af kundskaber og færdighe-

der fra linjefagets fællesforløb arbejdes med planlægning, analyse og vurdering af danskundervis-

ning i 1.-6. klasse.

I arbejdet indgår:

a) Børns udvikling på forskellige alderstrin.

b) Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særligt henblik på forskellige alderstrin.

c) Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer-elev med særligt henblik

på forskellige alderstrin.

d) Evaluering af undervisning og læreprocesser.

e) Færdighed i planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning.

f) Læsning og skrivning i skolestart og på mellemtrin.

g) Faglig læsning.

h) Fortælling og drama, oplæsning og formidling.

i) Udtale og stavning.

j) Håndskrivning og skrivning på computer.

k) Udtryksfærdighed i forskellige medier.

LÆRERUDDANNELSEN


l) Sprogudvikling og sproglig vejledning.

m) Sproglig bevidsthed og sprognormer.

n) Forståelse af norsk og svensk.

o) Dansk som andetsprog.

p) Børnelitteratur.

q) Litteraturundervisning og kanon.

r) Billedanalyse.

s) Filmgenrer og computerspil.

t) Genre- og mediekendskab.

u) It i danskundervisningen.

v) Dansk i tværfaglige sammenhænge.

w) Undervisningsdifferentiering og specialundervisning og it som understøttende og

kompenserende værktøj.

x) Evalueringsformer i danskundervisningen.

Studieordning

Modul 1: Læsning og skrivning

Mål

Målet er, at den studerende opnår grundlæggende lærerfaglig kompetence til at planlægge, gennem-

føre og vurdere en differentieret læse- og skriveundervisning på begynder- og mellemtrin.

Indhold

Sammenhængen mellem læsning og skrivning

børns læse- og skriveudvikling på begyndertrinnet

læseprocesteorier, læsestrategier og den fortsatte læsning

faglig læsning

læsning og skrivning i et andetsprogsperspektiv

læsepædagogik, herunder analyse og produktion af trykte og elektroniske læsematerialer

læse- og stavevanskeligheder

håndskrift og håndskrivningsprocessen

skrivning på computer.




ECTS-point: 12

Modul 2: Litteratur

Mål Målet er, at den studerende opnår grundlæggende lærerfaglig kompetence til at analysere og vurdere

sprog og tekster til 1.-6. klasse i forskellige genrer. Og til at planlægge, gennemføre og vurdere en

differentieret danskundervisning i 1.-6. klasse.

LÆRERUDDANNELSEN


Indhold

Analyse, fortolkning og vurdering af fiktive tekster

begrundelse for tekstvalg ud fra faglige mål

litteraturpædagogik, herunder at finde, vurdere og udarbejde undervisningsmidler og -

materialer, herunder it-baserede.




ECTS-point: 6

Modul 3: Medier

Mål

Målet er, at den studerende opnår grundlæggende lærerfaglig kompetence til at analysere og vurdere

medietekster til 1.-6. klasse i forskellige genrer og i forskellige medier. Og til at planlægge, gen-

nemføre og vurdere en differentieret danskundervisning i 1.-6. klasse.

Indhold

Analyse, fortolkning og vurdering af fiktive og ikke-fiktive tekster

begrundelse af tekstvalg ud fra faglige mål

mediepædagogik, herunder at vurdere og udarbejde læremidler, herunder it-baserede.




ECTS-point: 6

Modul 4: Mundtlighed

Mål

Målet er, at den studerende opnår grundlæggende lærerfaglig kompetence til at undervise i mundt-

lighed og til at formidle undervisning og lede arbejdet i klassen med anvendelse af et hensigtsmæs-

sigt sprog.

Indhold

Børns talesprog

elevens og lærerens fortælling, oplæsning og mundtlige formidling

drama.

klassesamtalen

LÆRERUDDANNELSEN





ECTS-point: 6


Mål

Målet er, at den studerende opnår grundlæggende lærerfaglig kompetence til at anvende fagdidakti-

ske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske teo-

rier - med henblik på at håndtere og udvikle undervisning i dansk og andre læreropgaver i en kon-

kret praksis. Og med henblik på at forholde sig analytisk og reflekterende til praksis.

Indhold

Mål og evalueringsformer, herunder nationale og internationale test, set i relation til ele-

vernes alder og udviklingstrin

undervisning og læring i forhold til børns udvikling


dansk, herunder metoder til udvikling af skoleelevers innovative og kreative kompeten-

cer





ECTS-point: 6

It og læremidler


grammer.

I undervisningen skal i mindst 1 modul indgå produktion, vurdering og anvendelse af læremidler,

og mindst 1 af fagets studieprodukter skal være et læremiddel. Dette læremiddel kan evt. have digi-

tal form.




LÆRERUDDANNELSEN


Afsluttende prøve Den studerende skal for at kunne deltage i prøven have opfyldt krav om møde- og deltagelsespligt

jf studieordningens generelle del.

Skriftlig prøve Opgaverne til skriftlig prøve stilles af Uddannelsesministeriet, som fastsætter tidspunktet for prø-

ven.

Mundtlig prøve


gruppe


siv votering

Mundtlig på

grundlag af en

skriftlig opgave

Individuel

og

mulighed for

gruppeprøve med

op til 3 studeren-

de.

Den enkelte stu-

derende skal have

mulighed for at

vælge individuel

prøve.

5 sider

Ved gruppeprøve

kan opgavens


max 5 sider pr.

studerende

Alene den mundt-

lige præstation

indgår i vurderin-

gen

45 min.

Ved gruppeprøve

beregnes tiden

som 45 min. gan-

ge antal stude-

rende.

Bemærkning:



49).



melse.




dre moduler.

LÆRERUDDANNELSEN


Dansk - aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin I specialiseringsforløbet vendt mod mellem- og sluttrinnet arbejdes der med en fordybelse i de

danskfaglige kundskabs- og færdighedsområder, der især udvikler kompetencer, der knytter sig til

læreropgaver i danskundervisningen i 4.-9. klasse.

Mål

Målet er, at den lærerstuderende opnår følgende lærerfaglige kompetencer

a) analysere og vurdere sprog og tekster til4.-9. klasse i forskellige genrer og i forskellige medier på

et reflekteret metodegrundlag,

b) beskrive, analysere og vurdere eksempler på danskundervisning, læring og dannelsesprocesser i

4.-9. klasse,

c) overføre analytiske kompetencer fra et område til et andet, arbejde tværfagligt og kunne kombi-

nere viden og kunnen fra danskfagets og de pædagogiske fags områder,

d) planlægge, gennemføre og vurdere en differentieret danskundervisning i 4.-9. klasse,

e) finde, vurdere og udarbejde undervisningsmidler og -materialer, herunder it-baserede,

f) beskrive anvendelseskriterier for et bredt spektrum af evalueringsformer til både løbende og af-

sluttende evaluering,

g) evaluere og reflektere over undervisning i 4.-9. klasse, identificere udviklingsbehov og beskrive

dem,

h) analysere bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn,

i) formulere og analysere professionsfaglige problemstillinger og handlemuligheder med inddragel-

se af forskningsresultater, der relaterer til undervisning i 4.-9. klasse,

j) formidle undervisning og lede arbejdet i klassen i 4.-9. klasse med anvendelse af et hensigtsmæs-

sigt sprog,

k) samarbejde med kolleger og andre om danskundervisningen og dens rammer i mundtlig og skrift-

lig form,

l) anvende it til kommunikation og vidensdeling og

m) anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske

og psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning i dansk og andre læreropgaver i en

konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis.



der fra linjefagets fællesforløb arbejdes med planlægning, analyse og vurdering af danskundervis-

ning i 4.-9. klasse. I arbejdet indgår kundskaber og færdigheder vedrørende:


b) Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særligt henblik på forskellige alderstrin.

c) Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer-elev med særligt henblik

på forskellige alderstrin.

d) Evaluering af undervisning og læreprocesser.

e) Færdighed i planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning.

f) Mundtlig udtryksfærdighed i fortælling, dramatisering, debat og argumentation.

g) Læsepædagogik og tekstanalyse.

h) Oplæsning og læsemåder, der er afpasset læseformål, genre og medie.

i) Faglig læsning.

j) Håndskrift og skrivning på computer.

k) Skriftlig udtryksfærdighed og sproglig vejledning.

l) Udtryksfærdighed i forskellige medier, disponering, redigering og layout, på papir og skærm.

m) Sproglig bevidsthed, sprogets historie og sprognormer.

n) Nabosprog og nordisk kulturfællesskab.

LÆRERUDDANNELSEN


o) Dansk som andetsprog.

p) Genre- og mediekendskab.

q) Ungdomslitteratur.

r) Historisk læsning.

s) Litteraturundervisning og kanon.

t) Billed- film-, tv-genrer og computerspil.

u) Aviser og andre faktatekster.

v) Dansk i tværfaglige sammenhænge.

w) Undervisningsdifferentiering, specialundervisning og it som understøttende og kompenserende

værktøj.

x) Folkeskolens afgangsprøve i dansk og andre evalueringsformer.

Studieordning

Modul 1: Litteratur

Mål


sprog og tekster til 4.-9. klasse i forskellige genrer. Og til at beskrive, analysere og vurdere eksem-

pler på danskundervisning, læring og dannelsesprocesser i 4.-9. klasse.

Indhold



litteraturpædagogik

vurdering og udarbejdelse af undervisningsmidler og materialer, herunder it-baserede

den fortsatte læsning i lyset af læseteori, læseforståelse og læsestrategier

faglig læsning.




ECTS-point: 8

Modul 2: Medier

Mål


medietekster til 4.-9. klasse i forskellige genrer og i forskellige medier. Og til at beskrive, analysere

og vurdere eksempler på danskundervisning, læring og dannelsesprocesser i 4.-9. klasse.

Indhold



mediepædagogik

vurdering og udarbejdelse af læremidler, herunder it-baserede

den fortsatte læsning: læseforståelse og læsestrategier

faglig læsning.

LÆRERUDDANNELSEN





ECTS-point: 7

Modul 3: Sprogbrug, sproglig viden og vejledning

Mål

Målet er, at den studerende opnår grundlæggende lærerfaglig kompetence til at planlægge, gennem-

føre og vurdere en differentieret danskundervisning i 4.-9. klasse. Og til at evaluere og reflektere

over sprog- og skriveundervisningen i 4.-9. klasse, identificere udviklingsbehov og beskrive dem.

Indhold

Fortsat udvikling af skriftsproglig udtryksfærdighed

håndskrivning og skrivning på computer, herunder redigering og layout

læreren som sproglig vejleder

sprogets historie og sprognormer

dansk som andetsprog

nabosprog.




ECTS-point: 10

Modul 4: Mundtlighed

Mål

Målet er, at den studerende opnår grundlæggende lærerfaglig kompetence til at undervise i mundt-

lighed og til at formidle undervisning og lede arbejdet i 4.-9. klasse med anvendelse af et hensigts-

mæssigt sprog.

Indhold

Lærerens og elevens mundtlige udtryksfærdighed i fortælling, dramatisering, debat og ar-

gumentation

lærerens og elevens oplæsning

klassesamtalen




ECTS-point: 5

LÆRERUDDANNELSEN



Mål Målet er, at den studerende opnår grundlæggende lærerfaglig kompetence til at anvende fagdidakti-

ske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktisk, pædagogiske og psykologiske teorier

– med henblik på at håndtere og udvikle undervisning i dansk og andre læreropgaver i en konkret

praksis og at forholde sig analytisk og reflekterende til praksis. Og til at beskrive anvendelseskrite-

rier for et bredt spektrum af evalueringsformer til både løbende og afsluttende evaluering.

Indhold

Mål og evalueringsformer, herunder folkeskolens afgangsprøve, nationale og internatio-

nale test, set i relation til elevernes alder og udviklingstrin

undervisning og læring i forhold til børns udvikling


dansk, herunder metoder til udvikling af skoleelevers innovative og kreative kompeten-

cer





ECTS-point: 6

It og læremidler








LÆRERUDDANNELSEN


Afsluttende prøve Den studerende skal for at kunne deltage i prøven have opfyldt krav om møde- og deltagelsespligt jf



ven.

Mundtlig prøve


gruppe


siv votering

Mundtlig på

grundlag af en

skriftlig opgave

Individuel

og

mulighed for

gruppeprøve med

op til 3 studeren-

de.

Den enkelte stu-

derende skal have

mulighed for at

vælge individuel

prøve.

5 sider

Ved gruppeprøve

kan opgavens


max 5 sider pr.

studerende

Alene den mundt-

lige præstation

indgår i vurderin-

gen

45 min.

Ved gruppeprøve

beregnes tiden

som 45 min. gan-

ge antal stude-

rende.

Bemærkning:



49).



melse.




dre moduler.

LÆRERUDDANNELSEN


Engelsk (som obligatorisk linjefag på 72 ECTS-point) Fagets identitet

Kernen i faget engelsk udgøres af sprog og kultur i et fremmedsprogligt perspektiv, hvor sprogbru-

geren og sprogundervisningen står i centrum. Engelsk linjefag i læreruddannelsen består af arbejde

med engelskfagets didaktik, engelsk sprog og sprogbrug, forskellige engelsksprogede tekster og

engelskfagets kulturelle dimension. Som det største sprogfag i folkeskolen, i læreruddannelsen og i

internationale sammenhænge har engelskfaget en særlig forpligtelse til at arbejde med sproglig og

kulturel bevidsthed.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere undervis-

ning i engelsk samt til at deltage i udvikling af faget. Med henblik herpå må den studerende tilegne

sig kundskaber og færdigheder inden for faget, herunder kommunikativ kompetence samt fagets

didaktik og metoder. Den studerende opnår kompetence inden for følgende områder

a) beherskelse af talesprog og skriftligt udtryk til undervisningsbrug, til eget brug og til brug

for deltagelse i den nationale og internationale faglige og fagdidaktiske debat,

b) sproglig bevidsthed, viden om sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug samt færdighed i at be-

skrive og analysere sprog,

c) viden om interkulturel kommunikation og kulturforståelse og anvendelsen heraf i undervis-

ningssammenhæng og

d) viden om kultur- og samfundsforhold i den engelsktalende verden. Den færdiguddannede

lærer skal være i stand til at foretage analyse og prioritering af den store stofmængde, som er

givet af sprogets og fagets internationale omfang og status.


Fagdidaktik

Indholdet er:

a) Beskrivelse og vurdering af undervisningsindhold, -metoder og -materialer.

b) Progression, differentiering og evaluering samt lærerens funktion som sproglig vejleder.

c) Teori og forskning til refleksion over og udvikling af (egen) praksis.

d) Aktivitetstyper og organiseringsformer, der udvikler sprog- og kommunikationsfærdighed,

motivation for faget og selvstændig læring.

e) Teorier om og forskning inden for sprogtilegnelse og sprogundervisningsmetoder, herunder

viden om forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse.

f) Kommunikativ kompetence i et undervisningsperspektiv, herunder kommunikationsstrategi-

er og viden om ordforrådstilegnelse.

g) Skriftlig og mundtlig formidling af engelskfagets stof- og undervisningsområder samt af

planer for og analyse af undervisning, læring, mål og evaluering; dialog med forældre, med

elever og med kolleger på nationalt og internationalt plan.

h) Viden om faget i både et historisk perspektiv og et udviklingsperspektiv; analyse af og over-

vejelser om bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn.

i) Engelskfaget i tværgående emner og problemstillinger samt i internationalt samarbejde.

j) Muligheder for samspil mellem de pædagogiske fag og engelskfaget.

Sprog, sprogbrug og kommunikativ kompetence

Indholdet er:

a) Semantik, fonetik, ordforråd, ortografi, grammatik, tekstlingvistik, pragmatik samt kom-

munikationsanalyse.

LÆRERUDDANNELSEN


b) Beskrivelse og analyse af et varieret udvalg af tekster, herunder lyd og billede, med særligt

henblik på bevidstgørelse om sprogbrug, genre, stillag og tekstopbygning.

c) Det engelske sprogs opbygning og anvendelse med henblik på arbejdet med autentiske og

elevproducerede tekster samt med henblik på beskrivelse, analyse og vurdering af elev-

sprog.

d) Sociale og regionale sprogvarianter; det engelske sprogs historie, udbredelse og funktion

som internationalt sprog.

e) Engelsk i skrift og tale inden for forskellige genrer, til eget brug, til undervisningsbrug samt

til brug for deltagelse i den nationale og internationale faglige debat.

f) Hjælpemidler til sprogundervisningen, herunder hvordan it kan kvalificere tilegnelsespro-

cesser inden for mundtlig/skriftlig sprogproduktion og evaluering.

Litteratur, kultur og samfund

Indholdet er:

a) Kriterier for valg og anvendelse af et bredt udvalg af tekster, herunder film, billeder og elek-

troniske tekster, til elever i forskellige aldersgrupper og med forskellige behov.

b) Tekster på engelsk, der behandler emner af universel og global karakter samt tekster om en-

gelsktalende lande, der belyser kultur- og samfundsforhold.

c) Tematisk, litterært og sprogligt tekstarbejde.

d) Læsning på fremmedsprog, genreforståelse, litteraturpædagogik og praktisk-musiske ar-

bejdsformer.

e) Udvælgelse og bearbejdning af materiale fra medierne og i relation hertil brug af forskellige

arbejdsmetoder og it-færdigheder.

f) Interkulturel kompetence samt engelsk brugt som internationalt sprog ved kulturmøder.

g) Arbejde med kultur og sprog i forhold til autentiske sproglige oplevelser, f.eks. i forbindelse

med studieophold, studieture, praktik i udlandet, personlige og/eller virtuelle kontakter.

Fagets tilrettelæggelse

Faget tilrettelægges med en første- og en anden del, hvor førstedelen afsluttes med en intern prøve.

Den interne prøve tager udgangspunkt i følgende mål:

a) Beherskelse af mundtligt og skriftligt sprog til personlig brug

b) Grundlæggende færdighed i at beskrive og analysere sprog

c) Grundlæggende tekstkompetence samt viden om kultur- og samfundsforhold i den engelsk-

talende verden

d) Grundlæggende viden om interkulturel kommunikation og kulturforståelse og anvendelsen

heraf i undervisningssammenhæng.

Studieordning

Første del

Modul 1: Kommunikationsfærdighed og sprogtilegnelse

Mål

At de studerende opnår viden om sprogtilegnelse samt sprog og sprogbrug og opnår sikkerhed i at

udtrykke sig hensigtsmæssigt på mundtligt og skriftligt engelsk.

LÆRERUDDANNELSEN


Indhold

Teorier om og forskning inden for sprogtilegnelse

Arbejde med intersprogskarakteristika i elevproducerede tekster med henblik på beskrivelse,

analyse og vurdering af elevsprog

Beskrivelse og analyse af et varieret udvalg af tekster, herunder lyd og billede, med særligt

henblik på bevidstgørelse om sprogbrug, genre, stillag og tekstopbygning

Engelsk i skrift og tale inden for forskellige genrer, til eget brug, til undervisningsbrug samt

til brug for deltagelse i den nationale og internationale faglige debat

Semantik, ordforråd, ortografi, grammatik, tekstlingvistik, pragmatik samt kommunikati-

onsanalyse

Udvikling af et lingvistisk metasprog og af et didaktisk fagsprog

Udvikling af egen kommunikativ kompetence – mundtligt og skriftligt

Introduktion til informationsteknologiens muligheder i studiet af og undervisningen i en-

gelsk.


Individuelle oplæg, pararbejde, opponentgrupper og diskussionsfora. Udarbejdelse af varierede

skriftlige opgaver, der viser egen sproglig progression.

ECTS-point: 12

Modul 2: Kultur og kulturmøder

Mål

At de studerende opnår viden om kultur- og samfundsforhold i den engelsktalende verden samt ud-

vikler interkulturel kompetence.

Indhold

Eksempler på forskellige kulturteorier

Tekster – herunder film – der behandler kulturmøder

Begrebet interkulturel kompetence og det engelske sprogs særlige funktion som kommuni-

kationsmiddel ved kulturmøder

Engelsk som lingua franca og de deraf følgende konsekvenser for forholdet mellem kultur

og sprog og for sprogets rolle i internationalt samarbejde

Eksemplariske studieforløb, der belyser skiftende opfattelser af forholdet mellem forskellige

kulturer – nationalt og globalt, i nutiden og i fortiden

Eksempler på, hvordan ovennævnte studieforløb kan udformes, så de inddrager samarbejde

med andre fag i læreruddannelsen


Læsning af et repræsentativt udvalg af fag- og fiktionstekster. Oplæg af underviser og studerende.

ECTS-point: 12

LÆRERUDDANNELSEN


Modul 3: Fagdidaktik I

Modulet knytter sig til 1. årgangs praktik. I det faglige og fagdidaktiske arbejde integreres de 0,1

årsværk hvor der samarbejdes med en lærer fra det pædagogiske fagområde.

Mål

At de studerende ud fra kendskab til teorier og forskning inden for sprogundervisningsmetoder op-

når færdigheder, der gør dem i stand til at planlægge undervisningsforløb.

Indhold

Fagets historiske perspektiv og dets udvikling

Mål og CKF i læreruddannelsen

Gældende bestemmelser for faget i folkeskolen

Begrebet kommunikativ kompetence i undervisningsperspektivet

Kommunikationsstrategier

Ordforrådstilegnelse

Eksempler på bearbejdning af materiale fra medierne med henblik på forskellige arbejdsme-

toder og it-færdigheder

Aktivitetstyper, organisations- og arbejdsformer

Fremstilling af undervisningsmateriale

Fagdidaktikken i et praktikperspektiv

Faget i forhold til eget og andres fagsyn


Læreroplæg. Individuelt arbejde og gruppearbejde.

ECTS-point: 12

Anden del

Modul 4: Sprog og sprogbrug

Mål

At den studerende opnår viden om sprog og sprogbrug i den engelsktalende verden samt færdighed

i at fungere som sproglig vejleder.

Indhold

Sociale og regionale sprogvarianter; det engelske sprogs historie, udbredelse og funktion

som internationalt sprog

Det engelske sprogs opbygning og anvendelse med henblik på arbejdet med autentiske og

elevproducerede tekster

Udtale og intonation

Tilegnelse af ordforråd

Grammatik som produkt og proces

Intersprogskarakteristika og fejltypeanalyser

Hjælpemidler til sprogundervisningen, herunder hvordan it kan kvalificere tilegnelsespro-

cesser inden for mundtlig/skriftlig sprogproduktion og evaluering

Videreudvikling af eget sprog, mundtligt og skriftligt.

LÆRERUDDANNELSEN



Læreroplæg, gruppeøvelser, opstilling af egen læringsbiografi i forhold til fejltyper.

ECTS-point: 14

Modul 5: Fagdidaktik II

Modulet knytter sig til praktikken. I det faglige og fagdidaktiske arbejde integreres de 0,1 årsværk

hvor der samarbejdes med en lærer fra det pædagogiske fagområde.

Mål

At de studerende bliver i stand til at planlægge og evaluere såvel elevernes som eget arbejde samt

undervise eleverne.

Indhold

Beskrivelse og vurdering af undervisningsindhold, -metoder og -materialer

Konkret afprøvning af metoder og materialer i praktikken

Lærerens rolle som sproglig vejleder

Eksempler på motivationsteorier, herunder motiverende aktiviteter

Former for feedback

Undervisningsdifferentiering

Engelsk som tværfag

Systematisk evaluering

Fra trin- og slutmål via årsplan til elevplan.

Om afgangsprøven.

Aktiviteter med henblik på empiri til bachelorprojektet. Teori og forskning til refleksion over og udvikling af (egen) praksis.

Metoder og samarbejdsformer til udvikling af elevernes innovative kompetencer

Overvejelser om stimulering af skoleelevers systematiske arbejde med idéudvikling og iværksætteri i

et tværfagligt samspil med andre fag.


Læreroplæg, individuelt arbejde og gruppearbejde.

ECTS-point: 8

Modul 6: Kultur og samfundsforhold

Mål

At de studerende opnår indsigt i forskellige kulturformer, som de kommer til udtryk i tekster på

engelsk.

Indhold

Tematisk, litterært og sprogligt tekstarbejde – herunder læsning af et bredt udvalg af tekster

repræsenterende forskellige genrer og forskellige dele af den engelsktalende verden

LÆRERUDDANNELSEN


Kriterier for anvendelse af tekster – herunder film, billeder og elektroniske tekster – i for-

hold til forskellige elevgrupper og ud fra overvejelser vedr. mulighederne for samarbejde

med andre fag

Autentiske sproglige oplevelser, fx i forbindelse med studieophold, studieture, praktik i ud-

landet, personlige og/eller virtuelle kontakter.


Læsning af et repræsentativt udvalg af fag- og fiktionstekster, tekstanalyse i arbejdsgrupper og på

holdet samt oplæg af underviser og studerende.

ECTS-point. 8

Modul 7: Litteratur, sprog og litteraturpædagogik

Mål

At de studerende opnår viden om, hvordan litteratur kan øge indsigt i og forståelse af kulturelle ka-

rakteristika, samt at de opnår færdighed i at udvælge og bearbejde litterære tekster til brug i folke-

skolen.

Indhold

Tematisk, litterært og sprogligt tekstarbejde i et undervisningsperspektiv

Læsning på fremmedsprog, arbejde med genreforståelse og litteraturpædagogik

Børne- og ungdomslitteratur

Udvælgelse og bearbejdning af litterære tekster og i relation hertil brug af forskellige ar-

bejdsmetoder og it-færdigheder


Individuelt eller pararbejde.

ECTS-point: 6


I alle moduler inddrages resultaterne af nationale og internationale forsknings- og udviklingsprojek-

ter inden for de pågældende områder.

Som en forberedelse til bachelorprojektet og med henblik på at øge læreres muligheder for at delta-

ge i aktionsforskning og udviklingsarbejder arbejdes der med tilegnelse af de praktiske og teoretiske

forudsætninger, der er nødvendige for udviklingen af en innovativ praksis.

Børns mundtlige og skriftlige udtryksfærdighed

Der gives over for de studerende anvisninger på, hvordan man som engelsklærer kan arbejde med

børns mundtlige og skriftlige sprogfærdighed.

Den mundtlige færdighed omfatter et vist ordforråd inklusiv sproglige fraser og gambitter. Den

omfatter tillige at kunne sammensætte ord i større helheder og få disse helheder til at hænge sam-

men. Pararbejde med vekslende partnere er en god organiseringsform. Samtale i forskellige situati-

oner er godt, derfor er rollespil og simulationer gode aktivitetsformer.

LÆRERUDDANNELSEN


Læsefærdigheder er en kompleks størrelse, der bl.a. afhænger af, om man læser for fornøjelsens

skyld, for at få informationer eller for at få anvisninger til handling. Derfor er det vigtigt at anvise så

mange og varierede læsestrategier som muligt, omtale før-, under- og efter læseaktiviteter, samt

fokusere på de anderledes krav som den faglige læsning stiller til læseprocessen.

Skrivefærdigheder fordrer, at man behersker ordforråd, at sammensætte ord til fraser og sætninger,

at danne længere afsnit med flere sætninger og at sætte afsnit sammen til meningsfulde tekster med

både kohærens og kohæsion. Det er en god idé at dele produktionen op i faser. Der mindes om at

benytte de nye skriftlige genrer: at skrive sms’er og blogs.

Deltagelsespligt

Deltagelsespligten er opfyldt, når samtlige i modulerne nævnte studieproduktkrav er imødekommet.

It og læremidler







LÆRERUDDANNELSEN


Prøver

Delprøve ved afslutning af førstedelen

Den studerende skal for at kunne deltage i prøven have opfyldt krav om møde- og deltagelsespligt jf


Grundlaget for prøven, der er skriftlig og intern, er en ukendt tekst (højst 1200 ord), der udleveres

ved prøvens begyndelse. Opgaven besvares på engelsk. Ud fra den forelagte tekst foretager den

studerende en perspektivering til elementer i ét eller flere af modulerne 1-3. Den studerendes skrift-

lige udtryksfærdighed indgår i vurderingen af opgaven.

Prøvens varighed: 6 timer

Tilladte hjælpemidler: Alle - undtagen telefon og opkobling til internettet

Bedømmelse: Bestået / Ikke-bestået

Afsluttende prøve



Skriftlig prøve

Opgaverne til prøven stilles af Uddannelsesministeriet, som fastsætter tidspunktet for prøven.

Mundtlig prøve


gruppe

Opgave Bedømmelse Varighed

inklusiv vo-

tering

Andet

Kombineret

mundtlig og

praktisk på

grundlag af en

skriftlig opga-

ve.

Individuel

5 sider

Alene den

mundtlige

præstation

indgår i vurde-

ringen

45 min.

Forberedelsestid

til praktisk prø-

ve: 45 min.

Hjælpemidler:

alle undtaget

telefon og op-

kobling til in-

ternettet.

Bemærkninger:



49).

Den skriftlige opgave udarbejdes på engelsk. Prøven gennemføres på engelsk.

Den praktiske prøve er en prøve i analyse i en lodtrukket tekst.

LÆRERUDDANNELSEN


Matematik - fællesdelen

Fagets identitet

Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved samspillet mellem matematiske kompe-

tencer, matematikundervisningens didaktik og matematikundervisningens praksis i skolen. Fagets

historie, fagets rolle som kulturbærer og fagets anvendelser er en vigtig del af fagets identitet som

undervisningsfag. Faget bidrager med opmærksomhed på nuværende og fremtidige muligheder og

begrænsninger i en højteknologisk og globaliseret verden.

Mål

Målet er, at den studerende opnår:

a) kompetence til at redegøre for dybde og sammenhæng mellem folkeskolefagets stofområder

på mellemtrinnet og de dele af videnskabsfaget matematik, der støtter lærervirksomheden på

dette område,

b) kompetence til at spørge og svare i, med og om matematik, dvs. følge og bedømme forskel-

lige typer af matematiske ræsonnementer; udvikle og gennemføre matematisk argumentati-

on, herunder beviser; have erfaringer med induktiv og deduktiv arbejdsmetode i matematik;

kunne vælge strategier og værktøjer til formulering og løsning af matematiske problemer,

samt kunne afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere i forbindelse med ma-

tematisk modellering,

c) kompetence til at forstå og betjene sig af hensigtsmæssige repræsentationsformer; knytte

forbindelse mellem hverdagssprog og fagsprog; afkode, oversætte og behandle symbolhol-

dige udsagn med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i ma-

tematikken, samt anvende og vurdere it i en faglig og pædagogisk sammenhæng,

d) kompetence til at kunne sætte sig ind i, analysere og vurdere rammer og bestemmelser for

faget matematik nationalt og lokalt samt udforme og begrunde lærings- og undervisnings-

mål,

e) kompetence til at kunne begrunde, planlægge og gennemføre matematikundervisning i sam-

spil med eleverne; finde, bedømme og udvikle undervisningsmidler til matematikundervis-

ning samt motivere og inspirere elever til engagement i matematisk aktivitet,

f) kompetence til at kunne afdække, vurdere og karakterisere elevernes matematikfaglige ud-

bytte og kompetencer; være fortrolig med et bredt udvalg af redskaber til evaluering i mate-

matik med kendskab til validitet og reliabilitet, samt afdække elevers læringsstrategier og

holdninger til matematikfaget med henblik på progression og differentiering i undervisnin-

gen,

g) kompetence til at kunne kommunikere og samarbejde med kolleger og med personer uden

for skolen, f.eks. forældre, administration og myndigheder om sagsforhold knyttet til mate-

matikundervisning,

h) kompetence til at kunne videreudvikle egen matematisk indsigt og fagdidaktisk kompetence

bl.a. gennem refleksion over egen undervisning og identifikation af udviklingsbehov og

i) kompetence til at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendi-

daktiske, psykologiske og pædagogiske teorier med henblik på at håndtere matematikunder-

visning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekteren-

de til praksis.

LÆRERUDDANNELSEN



Indholdet er:

a) Børns læring, erkendelses- og arbejdsformer, betydningen af læringsmiljø, herunder under-

visningsformer, arbejdsformer, materialer og fysiske rammer.

b) Vejledning i forskellige typer undervisning og i forhold til børns udvikling.

c) Planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning og evaluering af læreprocesser.

Fagdidaktik

Indholdet er:

a) Kundskab om og færdighed i at forholde sig analyserende til matematikfagets begrundelse,

formål og indhold i et historisk og nutidigt perspektiv.

b) Rammer og bestemmelser for matematikundervisningen nationalt og lokalt.

c) Udformning af og begrundelse for lærings- og undervisningsmål.

d) Begrundelse, planlægning og gennemførelse af matematikundervisning i samspil med ele-

verne.

e) Udarbejdelse, vurdering og udvikling af undervisningsmaterialer til matematik.

f) It som arbejdsredskab og som integreret del af linjefaget og skolefaget matematik.

g) Afdækning, vurdering og karakteristik af elevers matematikfaglige udbytte og kompetencer

med forskellige evalueringsredskaber.

h) Elevers læringsstrategier og holdninger til matematikfaget med henblik på progression og

differentiering i matematikundervisning, motivation og inspiration af elever til matematisk

aktivitet.

i) Forholdet mellem hverdagssprog og matematikkens fagsprog.

j) Matematik i anvendelse, herunder tværfaglig undervisning.

k) Resultater af relevant forskning og udviklingsarbejde i læreruddannelsesfaget og skolefaget.

l) Matematikvanskeligheder.

m) Arbejds- og organisationsformer knyttet til aldersgruppen.

n) Matematikundervisning for tosprogede.

Fagområder begrundet i skolens fagområder

Indholdet er aldersspecifik faglig fordybelse inden for følgende matematiske stofområder og deres

stofdidaktik begrundet i 4.-6. klassetrin:

a) Tal, herunder talmængder, talsystemer, talbegrebets udvikling og elementær talteori.

b) Algebra, herunder ligninger, ligningssystemer og uligheder, variable, algebraiske omskriv-

ninger og reduktioner.

c) Funktioner, herunder indledende arbejde med forskellige former for vækst.

d) Geometri, herunder euklidisk geometri, analytisk geometri samt forskellige tegneformer.

e) Sandsynlighed, statistisk og kombinatorisk, herunder simulering af stokastiske situationer.

f) Statistik, herunder indsamling, beregning og repræsentation af data i tabeller og diagrammer

samt vurdering af statistiske data.

Arbejdet med fagområderne omfatter:

1) Induktive og deduktive arbejdsmetoder i matematik, herunder forskellige typer af matema-

tisk ræsonnement og bevisførelse.

2) Strategier og værktøjer til formulering og løsning af matematiske problemer.

3) Arbejde med og vurdering af hensigtsmæssige repræsentationsformer.

4) Afkodning, oversættelse og behandling af symbolholdige udsagn med bevidsthed om den

særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken.

5) Afgrænsning, strukturering, matematisering, fortolkning og kritik ved matematisk modelle-

ring.

LÆRERUDDANNELSEN


Studieordning

Modul 1: Tal og talforståelse

Mål

At den studerende:

tilegner sig viden om tallene og deres egenskaber for at kunne støtte begrebsudviklingen hos

børn

opnår viden om tallenes grundlæggende egenskaber samt den historiske udvikling af tal-

begrebet

bliver fortrolig med rammer og bestemmelser for undervisningsfaget

bliver opmærksom på forskellen mellem matematiksprog og hverdagssprog

forholder sig til matematisk problemløsning

kan vurdere og benytte hensigtsmæssige repræsentationsformer.

Indhold

Rammer og bestemmelser for skolefaget matematik

Talbegrebets udvikling hos børn. Børns udvikling af regnemetoder

Talsystemer

Elementær talteori for de naturlige tal herunder primtal og sammensatte tal

Brøker, decimalbrøker og hele tal.

ECTS-point: 6

Modul 2: Algebra og funktionsbegrebet

Mål

At den studerende:

opnår viden om variabel- og funktionsbegrebet

bliver fortrolig med at opstille, løse og fortolke matematiske modeller

bliver fortrolig med at reducere enkle symbolholdige udtryk

får kendskab til væsentlige egenskaber for almindeligt benyttede funktioner

opnår praktisk og fagdidaktisk indsigt i, hvordan computerprogrammer kan anvendes i un-

dervisningen både som grundlag for begrebsdannelsen og som et effektivt værktøj til pro-

blemløsning

bliver i stand til at tænke matematisk modellering ind i tværfaglig undervisning.

Indhold

Variabelbegrebet. Algebraiske udtryk og reduktion

Ligningsløsning med en eller to variable

Funktionsbegrebet

Elementære vækstfunktioner, herunder lineær og eksponentiel udvikling

Matematiske modeller for vækst.

ECTS-point: 6

LÆRERUDDANNELSEN


Modul 3: Geometri som beskrivelsesmiddel

Mål

At den studerende:

får kendskab til den euklidiske plangeometri som en kulturarv, der har haft stor indflydelse

på undervisningen i geometri

får kendskab til samspillet mellem geometri og algebra

opnår viden om anvendelsen af it i forbindelse med geometriundervisningen

opnår viden om geometri, som ræsonnerende virksomhed

arbejder med matematisk problemløsning i et geometrisk perspektiv

får kendskab til simple eksempler på landmåling.

Indhold

Væsentlige geometriske grundbegreber fra den euklidiske plangeometri

Induktive og deduktive tilgange til geometrien

Forskellige former for geometrisk argumentation og ræsonnement

Grundbegreber inden for den analytiske geometri

Tegneformer

Areal og rumfang.

ECTS-point: 7

Modul 4: Statistik og sandsynlighedsbegrebet

Mål

At den studerende

arbejder med analyse af datasæt

forholder sig til børns udvikling af sandsynlighedsbegreber

får kendskab til det statistiske sandsynlighedsbegreb, også ved hjælp af it

får kendskab til anvendelse af spil i folkeskolens undervisning

får indsigt i anvendelser af matematik

arbejder med matematisk problemløsning og modellering.

Indhold

Dataindsamling, repræsentation og analyse af data

Sandsynlighedsbegrebets udvikling hos børn

Det statistiske sandsynlighedsbegreb

Modellering af sandsynlighedsfelter ud fra statistiske data

Simuleringer

Anvendelser af matematik.

ECTS-point: 6

LÆRERUDDANNELSEN


Modul 5: Fagdidaktik

Mål

At den studerende

tilegner sig en begyndende viden om vurdering af elevers matematikfaglige kompetencer og

potentialer

forholder sig til elevers faglige udbytte ud fra tanker om progression og differentiering

stifter bekendtskab med og vurderer forskellige evaluerings- og testmaterialer

stifter bekendtskab med forskellige teorier om og forholder sig til, hvorfor matematikvan-

skeligheder opstår.

stifter bekendtskab med matematiksprogets særlige karakter

arbejder med den sproglige dimension i matematikundervisningen.

Indhold

Afdækning af elevers faglige udbytte og kompetencer

Evaluering

Matematikvanskeligheder

Matematik og elever med en tosproget kulturbaggrund.

ECTS-point: 5

Modul 6: Matematik i praksis

Modulet knytter sig til praktik. I det faglige og fagdidaktiske arbejde integreres det pædagogiske

element, svarende til 0,1 årsværk, hvor der samarbejdes med en lærer fra det pædagogiske fagområ-

de.

Mål

At den studerende:

opnår grundlæggende lærerfaglig kompetence til at anvende fagdidaktiske kundskaber og

færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske teorier med hen-

blik på at håndtere undervisning i matematik og andre læreropgaver i en konkret praksis

forholder sig analytisk og reflekterende til praksis.

Indhold

Mål og evalueringsformer set i relation til elevernes alder og udviklingstrin


Planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning.

ECTS point: 6

Generelle intentioner for de enkelte moduler

Undervisningen i de enkelte moduler tilrettelægges, så

LÆRERUDDANNELSEN


de studerende kommer til at opleve en variation af studie- og undervisningsformer. I et sam-

spil mellem undervisere og studerende aftales, hvordan modulets mål og indhold operationa-

liseres gennem en vekselvirkning mellem forskellige studie- og undervisningsformer såsom

holdundervisning, gruppearbejde, studiegruppearbejde med opponentgrupper, oplæg ved

studerende eller underviser, individuelt arbejde samt undersøgende og eksperimenterende

arbejdsformer

de studerende opnår indsigt i tilrettelæggelse af forskellige læringsmiljøer, som knytter sig

til aldersgruppen, herunder karakteristiske arbejds- og organisationsformer samt udvikling

og vurdering af undervisningsmaterialer

de studerende stifter bekendtskab med og forholder sig vurderende til brugen af it som et ar-

bejds- og læringsredskab i matematikundervisning

de studerende stifter bekendtskab med relevant forskning og udviklingsarbejde

Overordnede elementer ved matematikfaget

I forbindelse med matematikfaget vil nedenstående områder indgå i undervisningen, når de kan væ-

re med til at perspektivere og udvikle de studerendes indsigt i fag-faglige og fagdidaktiske emner:



Børns sproglige kompetencer

Skoleelevers innovative kompetencer.

Praktikbeskrivelse for matematikfaget

Praktik anses ikke for værende et særskilt modul i matematikfaget. Derimod vil det være op til un-

dervisere og studerende at koble praktikforløbet på et af de fem moduler.

I forbindelse med praktikforløbet skal de studerende stifte bekendtskab med planlægning, gennem-

førelse og evaluering af undervisning.

De studerende skal i tilknytning til praktikforløbet udarbejde en opgave. Opgaven skal bl.a. inde-

holde fastlæggelse af mål for et undervisningsforløb. Endvidere skal planlægning, gennemførelse

og evaluering af et undervisningsforløb beskrives og begrundes.




It og læremidler





LÆRERUDDANNELSEN


Delprøve efter fællesforløbet Den studerende skal for at kunne deltage i prøven have opfyldt krav om møde- og deltagelsespligt jf


Skriftlig prøve

Prøven er individuel. Den studerende tildeles et fagligt og fagdidaktisk emne ved lodtrækning mel-

lem modultitlerne til modul 1 - 4.

Den studerende udarbejder en opgave med et omfang på højst 5 sider.

Der kan eventuelt indgå digitale og/eller ikke-digitale materialer.

Alle hjælpemidler er tilladt. Undervisere må ikke vejlede under prøveforløbet.

Der gives en uge til udarbejdelse af opgaven.

Bedømmelse: intern censur med bedømmelsen Bestået/Ikke-bestået.

LÆRERUDDANNELSEN


Matematik – aldersspecialisering mod begynder- og mel-

lemtrin Der arbejdes videre med de indholdsområder, der især udvikler kompetence knyttet til begynder- og

mellemtrin.

Mål

Målet er, at den studerende opnår


på begynder- og mellemtrin og dele af videnskabsfaget matematik,

b) kompetence til at spørge og svare i, med og om matematik,

c) kompetence til at forstå og betjene sig af hensigtsmæssige repræsentationsformer, herunder

it,


faget matematik,


spil med eleverne,


bytte og kompetencer,


for skolen,

h) kompetence til at kunne videreudvikle egen matematisk og fagdidaktisk indsigt og


daktiske, pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning og

andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til prak-

sis.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik


der fra linjefagets fællesdel arbejdes med planlægning, analyse og vurdering af matematikundervis-

ning på begynder- og mellemtrin. I arbejdet indgår:

a) Børns udvikling på begynder- og mellemtrin.

b) Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særligt henblik på forskellige al-

derstrin.

c) Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer-elev med særligt

henblik på forskellige alderstrin.

d) Færdighed i planlæggelse, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning.

e) Indlæringsvanskeligheder i matematik.

f) Arbejds- og organisationsformer knyttet til aldersgruppen.

g) Matematikundervisning for tosprogede.


Indholdet er aldersspecifik faglig fordybelse inden for følgende matematiske stofområder og deres

stofdidaktik begrundet i skolens matematikundervisning på 1.-6. klassetrin:

a) Tal, herunder grundlæggende talforståelse og forskellige regnealgoritmer.

b) Algebra, indledende arbejde med variable, herunder induktive løsningsmetoder til ligninger.

c) Funktioner, herunder tabellægning, grafisk aflæsning, funktionssammenhænge udtrykt i

dagligsproget og it-værktøjer.

d) Geometri, herunder polygoner, symmetrier, mønstre samt måling og beregning.

LÆRERUDDANNELSEN


e) Sandsynlighed, herunder statistisk sandsynlighed, analyse af sandsynlighed i spil for børn

samt tællemodeller og chancetræer.

f) Statistik, herunder deskriptiv statistik og databearbejdning med it.


1) Induktive og deduktive arbejdsmetoder i matematik, herunder forskellige typer af matema-

tisk ræsonnement og bevisførelse.






ring.

Studieordning


Mål

At den studerende:

udbygger sin viden om tallene og deres egenskaber for at kunne støtte begrebsudviklingen

hos børn

opnår viden om børns læring af regnemetoder herunder årsager til regnevanskeligheder

opnår viden om matematisk problemløsning

kan vurdere og udvikle hensigtsmæssige repræsentationsformer.

Indhold

Talbegrebets udvikling hos børn. Børns forståelse af tal

Regnealgoritmer for de fire regningsarter

Mønstre i tal, talfølger og induktionsbevis

Delelighedsregler

Generelle algebraiske strukturer.

ECTS-point: 7


Mål

At den studerende

udbygger og befæster sit kendskab til variabel- og funktionsbegrebet

bliver fortrolig med variabel- og funktionsbegrebets mange repræsentationer i skolens ma-

tematikundervisning

får didaktisk indsigt i, hvordan variabel- og funktionsbegrebet udvikles og nuanceres i sko-

lens matematikundervisning

får kendskab til induktive metoder til løsning af ligninger og ligningssystemer

får udbygget sin indsigt i, hvordan bl.a. regneark kan anvendes i undervisningen, både som

grundlag for begrebsdannelsen og som et effektivt værktøj til problemløsning

bliver fortrolig med at bruge funktioner til at løse hverdagsproblemer

LÆRERUDDANNELSEN


opnår indsigt i at analysere elevers fejltyper.

Indhold

Variabelbegrebets mange repræsentationer

Induktiv ligningsløsning

Det dynamiske funktionsbegreb med inddragelse af it

Funktioner som redskab til løsning af hverdagsproblemer.

ECTS-point: 5


Mål

At den studerende:

får didaktisk indsigt i, hvordan arbejdet med målinger af forskellig art kan udvikles og nu-

anceres i skolens matematikundervisning

får indsigt i hvorledes konkret materiale kan understøtte den geometriske begrebsdannelse

udbygger sit kendskab til samspillet mellem geometri og algebra

udbygger og befæster sit kendskab til anvendelsen af it i forbindelse med geometriundervis-

ningen

kan udvikle geometriske ræsonnementer

kan forholde sig til matematisk problemløsning i et geometrisk perspektiv.

Indhold

Figurer i plan og rum, herunder polygoner

Symmetri

Flytninger og flisemønstre


Brug af konkret materiale i geometriundervisningen

Målestoksforhold og arealberegninger

Geometri i koordinatsystemer.

ECTS-point: 7


Mål

At den studerende

indsamler, analyserer og forholder sig til datasæt

forholder sig til børns udvikling af det statistiske sandsynlighedsbegreb

udbygger og befæster sit kendskab til det statistiske sandsynlighedsbegreb, også ved hjælp

af it

forholder sig til anvendelse af spil i folkeskolens undervisning

stifter bekendtskab med metoder til antalsbestemmelse

forholder sig til modellering af sandsynlighedsfelter ud fra eksperimenter og simuleringer

arbejder med anvendelser af matematik

forholder sig til matematisk problemløsning.

LÆRERUDDANNELSEN


Indhold

Dataindsamling, repræsentation og analyse af data, også med it

Udvikling af chanceintuition hos børn og opbygning af et statistisk sandsynlighedsbegreb

Tællemodeller og chancetræer

Sandsynlighedsfelter ud fra eksperimenter og simuleringer


ECTS-point: 6


Mål

At den studerende

uddyber sin viden om, hvorfor matematikvanskeligheder opstår

arbejder med at udvikle undervisningsskitser under hensyntagen til elever med vanskelighe-

der

bliver opmærksom på forskellen mellem matematiksprog og hverdagssprog, også når man

har et andet modersmål end dansk

arbejder med at udvikle og analysere undervisningsskitser for tosprogede elever

arbejder med dialogen i undervisningen og forholder sig til åbne opgaver og evaluerings-

former

Indhold


Matematik og elever med en tosproget kulturbaggrund

Dialogen i undervisningen, åbne opgaver og evalueringsformer.

ECTS-point: 5

Modul 6: Matematik i praksis Modulet knytter sig til praktik. I det faglige og fagdidaktiske arbejde integreres det pædagogiske


de.

Mål

At den studerende:




forholder sig analytisk og reflekterende til praksis

Indhold




ECTS point: 6

LÆRERUDDANNELSEN


Generelle intentioner for de enkelte moduler Undervisningen i de enkelte moduler tilrettelægges, så:



liseres gennem en vekselvirkning af forskellige studie- og undervisningsformer såsom hold-

undervisning, gruppearbejde, studiegruppearbejde med opponentgrupper, oplæg ved stude-

rende eller underviser, individuelt arbejde samt undersøgende og eksperimenterende ar-

bejdsformer

de studerende opnår viden om karakteristiske træk ved børns læring og erkendelsesformer,

som knytter sig til aldersgruppen

de studerende stifter bekendtskab med forskellige arbejds- og organisationsformer samt op-

når viden om forskellige evalueringsformer og muligheder for at undervisningsdifferentiere i

forhold til aldersgruppen













I forbindelse med praktikforløbet skal de studerende kunne udvise didaktisk indsigt i forbindelse

med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning.

De studerende skal i tilknytning til praktikforløbet udarbejde en opgave. Opgaven skal tage ud-

gangspunkt i en problemstilling inden for matematikfaget, som de studerende har observeret i løbet

af praktikforløbet.




It og læremidler





LÆRERUDDANNELSEN




Skriftlig prøve


Mundtlig prøve


gruppe


siv votering

Mundtlig på

grundlag af en

skriftlig opgave

Individuel

og

mulighed for

gruppeprøve med

op til 3 studeren-

de.

Den enkelte stu-

derende skal have

mulighed for at

vælge individuel

prøve.

5 sider

Ved gruppeprøve

kan opgavens


max 5 sider pr.

studerende

Alene den mundt-

lige præstation

indgår i vurderin-

gen

45 min.

Ved gruppeprøve

beregnes tiden

som 45 min. gan-

ge antal stude-

rende.

Bemærkning:



49).



melse.




dre moduler.

LÆRERUDDANNELSEN


Matematik – aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin Der arbejdes videre med de fagdidaktiske indholdsområder fra fællesforløbet med særligt henblik

på mellem- og sluttrin.

Mål

Målet er, at den studerende opnår


på mellem- og sluttrin og dele af videnskabsfaget matematik,

b) kompetence til at spørge og svare i, med og om matematik,

c) kompetence til at forstå og betjene sig af hensigtsmæssige repræsentationsformer, herunder

it,


faget matematik,


spil med eleverne,


bytte og kompetencer,


for skolen,

h) kompetence til at kunne videreudvikle egen matematisk og fagdidaktisk indsigt og


daktiske, pædagogiske og psykologiske med henblik på at håndtere matematikundervisning

og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til

praksis.



der fra linjefagets fællesforløb arbejdes med planlægning, analyse og vurdering af matematikunder-

visning på mellem- og sluttrin. I arbejdet indgår:

a) Børns udvikling på skolens mellem- og sluttrin.


derstrin.

c) Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer-elev med særligt


d) Færdighed i planlæggelse, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning.

e) Indlæringsvanskeligheder i matematik.

f) Arbejds- og organisationsformer knyttet til aldersgruppen.

g) Matematikundervisning for tosprogede.

h) Folkeskolens afgangsprøver i matematik.


Indholdet er aldersspecifik faglig fordybelse ind for følgende matematiske stofområder og deres

stofdidaktik begrundet i skolens matematikundervisning på 4.-10. klassetrin:

a) Tal, herunder talteori, talteoriens anvendelse i digitale koder.

b) Algebra, herunder regneregler for potenser og rødder og for reduktion og løsning af lignin-

ger, ligningssystemer og uligheder samt matematisk modellering.

c) Funktioner, herunder analyse af forskellige former for vækst.

d) Geometri, herunder analytisk geometri, parameterfremstillinger og trigonometri.

LÆRERUDDANNELSEN


e) Sandsynlighed, herunder kombinatorik og forskellige eksempler på sandsynlighedsfordelin-

ger.

f) Statistik, herunder testteori.


1) Induktive og deduktive arbejdsmetoder i matematik, herunder aksiomatisk opbygning af en

matematisk teori samt forskellige typer af matematisk ræsonnement og bevisførelse.






ring.

Studieordning


Mål

At den studerende:

udbygger sin viden om talmængderne

udbygger sin viden om den elementære talteori og dens anvendelse

får erfaring med induktive og deduktive arbejdsmetoder

får erfaring med forskellige typer af ræsonnementer og beviser

kan vurdere og udvikle hensigtsmæssige repræsentationsformer.

Indhold

Talmængder, herunder de komplekse tal

Elementær talteori. Kryptering

Generelle algebraiske strukturer, herunder dobbeltorganiserede mængder

Talfølger, herunder induktionsbeviser.

ECTS-point: 6


Mål

At den studerende:

får didaktisk indsigt i modellering i skolens ældste klasser

udbygger og befæster sit kendskab til variabel- og funktionsbegrebet

bliver i stand til bearbejde komplekse udtryk ved at benytte it-værktøjer

udbygger og befæster sin viden om at opstille, løse og fortolke matematiske modeller

får udbygget og befæstet sin viden om forskellige former for vækst

udbygger sin praktiske og fagdidaktiske indsigt i, hvordan computerprogrammer kan anven-

des i undervisningen, både som grundlag for begrebsdannelsen og som et effektivt værktøj

til problemløsning.

Indhold

Algebraiske udtryk og reduktion

LÆRERUDDANNELSEN


Ligningsløsning med flere variable

Eksponentiel vækst og andre vigtige funktionstyper

Annuitet. Biologisk vækst. Dynamisk modellering

Modellering som undervisningsform.

ECTS-point: 6


Mål

At den studerende

får udbygget sit kendskab til landmåling

udbygger og befæster sit kendskab til samspillet mellem geometri og algebra

får indsigt i forskellige repræsentationsformer for geometriske objekter

udbygger og befæster sit kendskab til anvendelsen af it i forbindelse med geometriundervis-

ningen

kan udvikle geometriske ræsonnementer

kan forholde sig til matematisk problemløsning i et geometrisk perspektiv.

Indhold

Trigonometri som redskab

Forskellige repræsentationsformer for geometriske objekter, herunder parameterfremstillin-

ger.

Linjer, parabler og cirkler i den analytiske geometri


Brug af hjælpemidler i forbindelse med geometriundervisningen, herunder dynamiske geo-

metriprogrammer.

ECTS-point: 6


Mål

At den studerende:

forholder sig til analyse af datasæt

forholder sig til børns udvikling af det kombinatoriske sandsynlighedsbegreb

udbygger og befæster det kombinatoriske sandsynlighedsbegreb med udgangspunkt i det

statistiske sandsynlighedsbegreb

stifter bekendtskab med begrebet sandsynlighedsfelt

forholder sig til matematisk modellering og udvikler modeller

arbejder med anvendelser af matematik

forholder sig til matematisk problemløsning.

Indhold

Dataindsamling, repræsentation og analyse af data

Udvikling af sandsynlighedsbegreb

Kombinatorik og tællemodeller

LÆRERUDDANNELSEN


Modellering af sandsynlighedsfelter, fx binomialfordelingen og den hypergeometriske for-

deling

Simuleringer, også med it

Testteori


ECTS-point: 6


Mål

At den studerende

arbejder med virkemidler i relation til læringsmiljøet og dermed udbyttet af matematikun-

dervisningen

analyserer materiale fra elever med matematikvanskeligheder

arbejder med at udvikle undervisningsskitser under hensyntagen til elever med vanskelighe-

der

arbejder med at udvikle og analysere undervisningsskitser for tosprogede elever

arbejder med dialogen i undervisningen og forholder sig til problemløsning og undersøgel-

seslandskaber

analyserer og vurderer forskellige evaluerings- og testmaterialer

analyserer og vurderer folkeskolens afgangsprøver ud fra tanker om progression og differen-

tiering.

Indhold


Matematik og elever med en tosproget kulturbaggrund

Folkeskolens afgangsprøver i matematik

Dialogen i undervisningen, problemløsning og undersøgelseslandskaber.

ECTS-point: 6

Modul 6: Matematik i praksis

Modulet knytter sig til praktik. I det faglige og fagdidaktiske arbejde integreres det pædagogiske


de.

Mål

At den studerende




forholder sig analytisk og reflekterende til praksis.

Indhold



LÆRERUDDANNELSEN



ECTS point: 6

Generelle intentioner for de enkelte moduler

Undervisningen i de enkelte moduler tilrettelægges, så



liseres gennem en vekselvirkning af forskellige studie- og undervisningsformer såsom hold-

undervisning, gruppearbejde, studiegruppearbejde med opponentgrupper, oplæg ved stude-

rende eller underviser, individuelt arbejde samt undersøgende og eksperimenterende ar-

bejdsformer

de studerende opnår viden om karakteristiske træk ved børns læring og erkendelsesformer,

som knytter sig til aldersgruppen

de studerende stifter bekendtskab med forskellige arbejds- og organisationsformer samt op-

når viden om forskellige evalueringsformer og muligheder for at undervisningsdifferentiere i

forhold til aldersgruppen













I forbindelse med praktikforløbet skal de studerende kunne udvise didaktisk indsigt i forbindelse

med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning.

De studerende skal i tilknytning til praktikforløbet udarbejde en opgave. Opgaven skal tage ud-

gangspunkt i en problemstilling inden for matematikfaget, som de studerende har observeret i løbet

af praktikforløbet.

It og læremidler


grammer.



tal form.




LÆRERUDDANNELSEN




Skriftlig prøve


Mundtlig prøve


gruppe


siv votering

Mundtlig på

grundlag af en

skriftlig opgave

Individuel

og

mulighed for

gruppeprøve med

op til 3 studeren-

de.

Den enkelte stu-

derende skal have

mulighed for at

vælge individuel

prøve.

5 sider

Ved gruppeprøve

kan opgavens


max 5 sider pr.

studerende

Alene den mundt-

lige præstation

indgår i vurderin-

gen

45 min.

Ved gruppeprøve

beregnes tiden

som 45 min. gan-

ge antal stude-

rende.

Bemærkning:



49).



melse.




dre moduler.

LÆRERUDDANNELSEN


Naturfag med natur/teknik

Fællesdelen

Forløbets identitet

Det naturfaglige fællesforløb består af en fællesdel (36 ETCS-point), som giver undervisningskom-

petence i natur/teknik samt en specialiseringsdel (36 ETCS-point) i enten biologi, fysik/kemi eller

geografi.

Natur/teknik omhandler natur, teknik, livsbetingelser, levevilkår samt menneskets samspil med na-

turen i den nære og fjerne omverden, som er relevant for natur/teknikundervisningen i skolen. Un-

dervisningen i natur/teknik integrerer fag, fagdidaktik, læringsteori og undervisningsmetoder som

en forudsætning for en kreativ og engagerende undervisning i faget natur/teknik samt i naturfaglige

temaer for elever på skolens yngste og mellemste klassetrin.

Centralt i faget står det praktisk/ eksperimenterende og undersøgende arbejde.

Fællesdelen har fokus på natur/teknik og naturfagsundervisningens fælles stofområder, videnskabs-

teoretiske og - historiske tilgange, naturfagenes begrundelse og rolle i samfundet og i skolen. Natur-

fagenes indbyrdes sammenhæng og samspil gennem skoleforløbet og samspillet med andre af sko-

lens fag er ligeledes et centralt perspektiv.

Mål

Målet er, at den studerende udvikler kompetencer til

a) at forestå en almendannende natur/teknikundervisning, der kombinerer viden fra naturvi-

denskabernes og teknologiens historie med den overordnede samfundsudvikling i sin un-

dervisning.

b) at kunne demonstrere en bred og punktvis dyb faglig indsigt indenfor natur, teknik, livsbe-

tingelser, levevilkår og menneskets samspil med naturen med særlig relevans for skolefa-

get natur/teknik.

c) at kunne forholde sig til interessekonflikter i samspillet mellem menneske, teknologi og

natur og perspektivere i forhold til forskellige natursyn og etiske spørgsmål.

d) at kunne formidle og anvende naturfaglige arbejdsmetoder og tankegange, der er tilpasset

elevernes udviklingstrin og faglige standpunkt.

e) at varetage en varieret undervisning i natur/teknik for alle elever samt medvirke til udvik-

ling af faget i folkeskolen, så eleverne fastholder og udvikler deres interesse og engage-

ment for naturfagene.

f) at udvikle elevers naturfaglige erkendelse, lyst til udforskning, fortrolighed med og glæde

ved at færdes i naturen.

g) at målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere natur/teknikundervisning med udgangs-

punkt i den enkelte elevs forudsætninger, og på baggrund af viden om progression.

h) at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pæ-

dagogiske, psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning og andre lærer-

opgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis.


Fagdidaktiske elementer

Indholdet er:

LÆRERUDDANNELSEN


a) formidling af naturfag i folkeskolen inden for rammerne af naturfaglig almendannelse.

b) skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling.

c) viden om hvordan hverdagsbegreber og hverdagssprog på hensigtsmæssig måde kan ud-

vikles til faglige begreber med tilhørende fagsprog.

d) det praktisk/eksperimenterende arbejde i undervisningen, herunder sikkerhedsbestemmel-

ser om ansvar, praktisk arbejde, laboratorieindretning, brandbekæmpelse samt grundlæg-

gende førstehjælp.

e) kriterier for stofudvælgelse til brug for analyse, vurdering og udvikling af undervisnings-

midler.

f) opstilling af faglige mål for elevers læring indeholdende en faglig progression med ud-

gangspunkt i fagets bestemmelser.

g) planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af natur/teknik undervisning,

der indeholder overvejelser over progression og tager hensyn til den enkeltes elevs kogni-

tive, affektive og sociale baggrund for naturfaglig læring.

h) evaluering af undervisning og forskellige evalueringsformer rettet mod såvel den enkeltelte

elev som hele klassen, så evaluering bliver en naturlig integreret del af undervisningen.

i) viden om hvordan der kan gennemføres en undervisning, som bygger på iagttagelser, teo-

retiske refleksioner, aktuelle begivenheder, undersøgende praktisk og eksperimenterende

arbejde i laboratoriet og i den omgivende natur.

j) nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder i naturfagsdidaktik, herunder

børns og unges interesse for naturfagene nationalt og internationalt.

k) viden om hvordan omverdenen og uformelle læringsmiljøer kan inddrages i den naturfag-

lige undervisning.

Faglige elementer

Indholdet er viden om:

a) naturfaglige fænomener, stoffer, materialer, levende organismer, vejret og teknologi, som

børn møder i omverdenen.

b) stofkredsløb, energistrømme, økologi og klima som centrale sammenhænge.

c) kroppen og dens funktioner, samt menneskets sundhed i relation til livsstil, levevilkår og

livskvalitet.

d) viden om teorier om universets, Jordens og livets opståen og udvikling og forskellige ver-

densbilleder.

e) naturfagenes grundfortællinger/paradigmer samt centrale elementer af naturvidenskabernes

og teknologiens historie og idegrundlag.

f) færdigheder i at anvende naturvidenskabelige undersøgelsesmetoder herunder praktisk/ ek-

sperimenterende arbejde med enkelt udstyr på skolen, i laboratoriet og lokalområdet samt at

bygge og designe enkle konstruktioner.

g) indsigt i naturgivne og menneskeskabte forhold, som har indflydelse på menneskers og an-

dre levende organismers levevilkår og livsbetingelser i den nære og fjerne omverden.

h) ressourcer, teknologi, produktion og miljø og de interessemodsætninger, der knytter sig til

natur- og samfundsudviklingen.

i) viden om og brug af relevante kilder, kort, opslagsværker, bestemmelsesnøgler og informa-

tionsteknologi.

Specialiseringsdel:

Den studerende vælger mellem linjefagene biologi, geografi og fysik/kemi.

LÆRERUDDANNELSEN


Studieordning

Modul 1: En lokalitet i Danmark og fænomener i den nære og fjerne omverden

Mål

Den studerende skal tilegne sig naturfaglige og fagdidaktiske forudsætninger for at planlægge, til-

rettelægge, gennemføre og evaluere undervisning, hvilket giver mulighed for udvikling af naturfag-

lige kompetencer.

Indhold

Undervisningens indhold vælges sammen med de studerende blandt de centrale kundskabs- og fær-

dighedsområder, jf. forsøgstilladelsen, sådan at de studerende gennem forsøgsordningen for natur-

fag med natur/teknik kommer til at arbejde med alle indholdspunkter.

I dette modul tages der specielt udgangspunkt i følgende:

Fagdidaktiske elementer:

Formidling af naturfag i folkeskolen inden for rammerne af naturfaglig almendannelse

Viden om, hvordan hverdagsbegreber og hverdagssprog på hensigtsmæssig måde kan udvik-

les til faglige begreber med tilhørende fagsprog

Det praktisk/eksperimenterende arbejde i undervisningen, herunder sikkerhedsbestemmelser

om ansvar, praktisk arbejde, laboratorieindretning, brandbekæmpelse samt grundlæggende

førstehjælp

Viden om, hvordan omverdenen og uformelle læringsmiljøer kan inddrages i den naturfagli-

ge undervisning.

Faglige elementer:

Naturfaglige fænomener, stoffer, materialer, levende organismer, vejret og teknologi, som

børn møder i omverdenen

Færdigheder i at anvende naturvidenskabelige undersøgelsesmetoder herunder praktisk/ ek-

sperimenterende arbejde med enkelt udstyr på skolen, i laboratoriet og lokalområdet

Indsigt i naturgivne og menneskeskabte forhold, som har indflydelse på menneskers og an-

dre levende organismers levevilkår og livsbetingelser i den nære og fjerne omverden

Viden om og brug af relevante kilder, kort, opslagsværker, bestemmelsesnøgler og informa-

tionsteknologi.


Undervisningens tilrettelæggelse sker i et samspil mellem underviser og studerende. Der lægges

vægt på, at den studerende kommer til at opleve en variation i studie-, undervisnings- og organisati-

onsformer. Der anvendes holdundervisning, gruppearbejde, studiegruppearbejde med opponent-

grupper, oplæg ved studerende eller underviser, individuelt arbejde og fremlæggelser.

Der planlægges og gennemføres mindst én ekskursion til et af de nævnte læringsmiljøer og eventu-

elt studiedage til en lokalitet forskellig fra uddannelsesstedets lokalområde.

Mødepligt

Der er mødepligt ved ekskursioner og studiedage.

For at kunne deltage i prøven og gå videre til specialiseringsfagene skal den studerende have gen-

nemført og fået godkendt et laboratorie- og sikkerhedskursus. Godkendelse opnås, når den stude-

LÆRERUDDANNELSEN


rende har opfyldt mødepligten samt deltaget i gennemførelse og løsning af de stillede øvelser og

opgaver.

ECTS-point: 9

Modul 2: Fra ”Big Bang” til verden i dag

Mål



lige kompetencer.

Indhold







Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling.

Kriterier for stofudvælgelse til brug for analyse, vurdering og udvikling af undervisnings-

midler.

Evaluering af undervisning og forskellige evalueringsformer rettet mod såvel den enkeltelte

elev som hele klassen, så evaluering bliver en naturligt integreret del af undervisningen.

Faglige elementer:

Stofkredsløb, energistrømme og klima

Viden om teorier om universets, Jordens og livets opståen og udvikling og forskellige ver-

densbilleder

Færdigheder i at anvende naturvidenskabelige undersøgelsesmetoder herunder praktisk/ ek-


bygge og designe enkle konstruktioner

Viden om og brug af relevante kilder, kort, opslagsværker, bestemmelsesnøgler og informa-

tionsteknologi.






Der arbejdes praktisk i laboratoriet/felten med anvendelse af naturvidenskabelige metoder, redska-

ber og materialer. Besøg til relevante science-centre og naturskoler kan indgå i modulet.

ECTS-point: 8

LÆRERUDDANNELSEN


Modul 3: Energi, ressourcer og stoffer omkring os

Mål


rettelægge, gennemføre og evaluere undervisning, som giver mulighed for udvikling af naturfaglige

kompetencer.

Indhold








les til faglige begreber med tilhørende fagsprog

Det praktisk/eksperimenterende arbejde i undervisningen

Planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af natur/teknikundervisning, der

indeholder overvejelser over progression og tager hensyn til den enkeltes elevs kognitive,

affektive og sociale baggrund for naturfaglig læring

Evaluering af undervisning og forskellige evalueringsformer rettet mod såvel den enkelte

elev som hele klassen, så evaluering bliver en naturligt integreret del af undervisningen.

Faglige elementer:

Stoffer, materialer og teknologi

Stofkredsløb og energi

Ressourcer, teknologi, produktion og miljø og de interessemodsætninger, der knytter sig til

natur- og samfundsudviklingen.






Der arbejdes praktisk i laboratoriet/felten med anvendelse af naturvidenskabelige metoder, redska-

ber og materialer.

ECTS-point: 10

LÆRERUDDANNELSEN


Modul 4: Menneske, samfund og teknologi

Mål



lige kompetencer,

Indhold Undervisningens indhold vælges sammen med de studerende blandt de centrale kundskabs- og fær-







les til faglige begreber med tilhørende fagsprog.

Kriterier for stofudvælgelse til brug for analyse, vurdering og udvikling af undervisnings-

midler

Planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af natur/teknikundervisning, der

indeholder overvejelser over progression og tager hensyn til den enkeltes elevs kognitive,

affektive og sociale baggrund for naturfaglig læring.

Faglige elementer:

Kroppen og dens funktioner, samt menneskets sundhed i relation til livsstil, levevilkår og

livskvalitet

Færdigheder i at anvende naturvidenskabelige undersøgelsesmetoder, herunder praktisk/ ek-


bygge og designe enkle konstruktioner

Indsigt i naturgivne og menneskeskabte forhold, som har indflydelse på menneskers og an-

dre levende organismers levevilkår og livsbetingelser i den nære og fjerne omverden.






Den studerende skal gennem praktisk eksperimentelt arbejde, diskussioner og faglig fordybelse er-

hverve sig viden om og kompetencer til at målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere undervis-

ning, der tager udgangspunkt i menneske, samfund og teknologi.

ECTS-point: 9

Tværfagligt samarbejde

I et af studieprodukterne indgår refleksioner over natur/teknikfagets tværfaglige samarbejde med

andre fag.

Samarbejdet med pædagogiske fag (0,2-samarbejdet) indgår under de enkelte modulbeskrivelsers

fagdidaktiske elementer. Særlig vægt tillægges samarbejdet i forbindelse med de studerendes forbe-

LÆRERUDDANNELSEN


redelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikken og udformningen af årgangsopgaverne på

1.- og 2. årgang.

It og læremidler


grammer.



tal form.







gruppe


siv votering

Kombineret

mundtlig og

praktisk på

grundlag af en

skriftlig opgave.

Individuel

og

mulighed for

gruppeprøve med

op til 3 studeren-

de.

Den enkelte stu-

derende skal ha-

ve mulighed for

at vælge indivi-

duel prøve.

5 sider

Ved gruppeprøve

kan opgavens

længde forøges

til max 5 sider pr.

studerende

Bedømmelsen er

en helhedsvurde-

ring af den

mundtlige og den

praktiske prøve.

Den skriftlige

opgave indgår

ikke i bedøm-

melsen

45 min.

Ved gruppeprøve

beregnes tiden

som 45 min.

gange antal stu-

derende.

Bemærkninger:



49).



melse.


Prøven er en mundtlig og praktisk prøve, der omfatter både faglige, fagdidaktiske og eksperimentel-

le elementer.

LÆRERUDDANNELSEN


Ikke obligatoriske linjefag på 72 ECTS-point

Engelsk Fagets identitet

Kernen i faget engelsk udgøres af sprog og kultur i et fremmedsprogligt perspektiv, hvor sprogbru-

geren og sprogundervisningen står i centrum. Engelsk linjefag i læreruddannelsen består af arbejde

med engelskfagets didaktik, engelsk sprog og sprogbrug, forskellige engelsksprogede tekster og

engelskfagets kulturelle dimension. Som det største sprogfag i folkeskolen, i læreruddannelsen og i

internationale sammenhænge har engelskfaget en særlig forpligtelse til at arbejde med sproglig og

kulturel bevidsthed.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere undervis-

ning i engelsk samt til at deltage i udvikling af faget. Med henblik herpå må den studerende tilegne

sig kundskaber og færdigheder inden for faget, herunder kommunikativ kompetence samt fagets

didaktik og metoder. Den studerende opnår kompetence inden for følgende områder

e) beherskelse af talesprog og skriftligt udtryk til undervisningsbrug, til eget brug og til brug

for deltagelse i den nationale og internationale faglige og fagdidaktiske debat,

f) sproglig bevidsthed, viden om sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug samt færdighed i at be-

skrive og analysere sprog,

g) viden om interkulturel kommunikation og kulturforståelse og anvendelsen heraf i undervis-

ningssammenhæng og

h) viden om kultur- og samfundsforhold i den engelsktalende verden. Den færdiguddannede

lærer skal være i stand til at foretage analyse og prioritering af den store stofmængde, som er

givet af sprogets og fagets internationale omfang og status.


Fagdidaktik

Indholdet er:

k) Beskrivelse og vurdering af undervisningsindhold, -metoder og -materialer.

l) Progression, differentiering og evaluering samt lærerens funktion som sproglig vejleder.

m) Teori og forskning til refleksion over og udvikling af (egen) praksis.

n) Aktivitetstyper og organiseringsformer, der udvikler sprog- og kommunikationsfærdighed,

motivation for faget og selvstændig læring.

o) Teorier om og forskning inden for sprogtilegnelse og sprogundervisningsmetoder, herunder

viden om forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse.

p) Kommunikativ kompetence i et undervisningsperspektiv, herunder kommunikationsstrategi-

er og viden om ordforrådstilegnelse.

q) Skriftlig og mundtlig formidling af engelskfagets stof- og undervisningsområder samt af

planer for og analyse af undervisning, læring, mål og evaluering; dialog med forældre, med

elever og med kolleger på nationalt og internationalt plan.

r) Viden om faget i både et historisk perspektiv og et udviklingsperspektiv; analyse af og over-

vejelser om bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn.

s) Engelskfaget i tværgående emner og problemstillinger samt i internationalt samarbejde.

t) Muligheder for samspil mellem de pædagogiske fag og engelskfaget.

Sprog, sprogbrug og kommunikativ kompetence

LÆRERUDDANNELSEN


Indholdet er:

g) Semantik, fonetik, ordforråd, ortografi, grammatik, tekstlingvistik, pragmatik samt kom-

munikationsanalyse.

h) Beskrivelse og analyse af et varieret udvalg af tekster, herunder lyd og billede, med særligt

henblik på bevidstgørelse om sprogbrug, genre, stillag og tekstopbygning.

i) Det engelske sprogs opbygning og anvendelse med henblik på arbejdet med autentiske og

elevproducerede tekster samt med henblik på beskrivelse, analyse og vurdering af elev-

sprog.

j) Sociale og regionale sprogvarianter; det engelske sprogs historie, udbredelse og funktion

som internationalt sprog.

k) Engelsk i skrift og tale inden for forskellige genrer, til eget brug, til undervisningsbrug samt

til brug for deltagelse i den nationale og internationale faglige debat.

l) Hjælpemidler til sprogundervisningen, herunder hvordan it kan kvalificere tilegnelsespro-

cesser inden for mundtlig/skriftlig sprogproduktion og evaluering.

Litteratur, kultur og samfund

Indholdet er:

h) Kriterier for valg og anvendelse af et bredt udvalg af tekster, herunder film, billeder og elek-

troniske tekster, til elever i forskellige aldersgrupper og med forskellige behov.

i) Tekster på engelsk, der behandler emner af universel og global karakter samt tekster om en-

gelsktalende lande, der belyser kultur- og samfundsforhold.

j) Tematisk, litterært og sprogligt tekstarbejde.

k) Læsning på fremmedsprog, genreforståelse, litteraturpædagogik og praktisk-musiske ar-

bejdsformer.

l) Udvælgelse og bearbejdning af materiale fra medierne og i relation hertil brug af forskellige

arbejdsmetoder og it-færdigheder.

m) Interkulturel kompetence samt engelsk brugt som internationalt sprog ved kulturmøder.

n) Arbejde med kultur og sprog i forhold til autentiske sproglige oplevelser, f.eks. i forbindelse

med studieophold, studieture, praktik i udlandet, personlige og/eller virtuelle kontakter.


Faget tilrettelægges med en første- og en anden del, hvor førstedelen afsluttes med en intern prøve.

Den interne prøve tager udgangspunkt i følgende mål:

e) Beherskelse af mundtligt og skriftligt sprog til personlig brug

f) Grundlæggende færdighed i at beskrive og analysere sprog

g) Grundlæggende tekstkompetence samt viden om kultur- og samfundsforhold i den engelsk-

talende verden

h) Grundlæggende viden om interkulturel kommunikation og kulturforståelse og anvendelsen

heraf i undervisningssammenhæng.

LÆRERUDDANNELSEN


Første del

Studieordning

Modul 1: Kommunikationsfærdighed og sprogtilegnelse

Mål

At de studerende opnår viden om sprogtilegnelse samt sprog og sprogbrug og opnår sikkerhed i at

udtrykke sig hensigtsmæssigt på mundtligt og skriftligt engelsk.

Indhold

Teorier om og forskning inden for sprogtilegnelse

Arbejde med intersprogskarakteristika i elevproducerede tekster med henblik på beskrivelse,

analyse og vurdering af elevsprog

Beskrivelse og analyse af et varieret udvalg af tekster, herunder lyd og billede, med særligt

henblik på bevidstgørelse om sprogbrug, genre, stillag og tekstopbygning

Engelsk i skrift og tale inden for forskellige genrer, til eget brug, til undervisningsbrug samt

til brug for deltagelse i den nationale og internationale faglige debat

Semantik, ordforråd, ortografi, grammatik, tekstlingvistik, pragmatik samt kommunikati-

onsanalyse

Udvikling af et lingvistisk metasprog og af et didaktisk fagsprog

Udvikling af egen kommunikativ kompetence – mundtligt og skriftligt

Introduktion til informationsteknologiens muligheder i studiet af og undervisningen i en-

gelsk.


Individuelle oplæg, pararbejde, opponentgrupper og diskussionsfora. Udarbejdelse af varierede

skriftlige opgaver, der viser egen sproglig progression.

ECTS-point: 12

Modul 2: Kultur og kulturmøder

Mål

At de studerende opnår viden om kultur- og samfundsforhold i den engelsktalende verden samt ud-

vikler interkulturel kompetence.

Indhold

Eksempler på forskellige kulturteorier

Tekster – herunder film – der behandler kulturmøder

Begrebet interkulturel kompetence og det engelske sprogs særlige funktion som kommuni-

kationsmiddel ved kulturmøder

Engelsk som lingua franca og de deraf følgende konsekvenser for forholdet mellem kultur

og sprog og for sprogets rolle i internationalt samarbejde

Eksemplariske studieforløb, der belyser skiftende opfattelser af forholdet mellem forskellige

kulturer – nationalt og globalt, i nutiden og i fortiden

LÆRERUDDANNELSEN


Eksempler på, hvordan ovennævnte studieforløb kan udformes, så de inddrager samarbejde

med andre fag i læreruddannelsen


Læsning af et repræsentativt udvalg af fag- og fiktionstekster. Oplæg af underviser og studerende.

ECTS-point: 12

Modul 3: Fagdidaktik I

Mål

At de studerende ud fra kendskab til teorier og forskning inden for sprogundervisningsmetoder op-

når færdigheder, der gør dem i stand til at planlægge undervisningsforløb.

Indhold

Fagets historiske perspektiv og dets udvikling

Mål og CKF i læreruddannelsen

Gældende bestemmelser for faget i folkeskolen

Begrebet kommunikativ kompetence i undervisningsperspektivet

Kommunikationsstrategier

Ordforrådstilegnelse

Eksempler på bearbejdning af materiale fra medierne med henblik på forskellige arbejdsme-

toder og it-færdigheder

Aktivitetstyper, organisations- og arbejdsformer

Fremstilling af undervisningsmateriale

Fagdidaktikken i et praktikperspektiv

Faget i forhold til eget og andres fagsyn


Læreroplæg. Individuelt arbejde og gruppearbejde.

ECTS-point: 12

LÆRERUDDANNELSEN


Anden del

Modul 4: Sprog og sprogbrug

Mål

At den studerende opnår viden om sprog og sprogbrug i den engelsktalende verden samt færdighed

i at fungere som sproglig vejleder.

Indhold

Sociale og regionale sprogvarianter; det engelske sprogs historie, udbredelse og funktion

som internationalt sprog

Det engelske sprogs opbygning og anvendelse med henblik på arbejdet med autentiske og

elevproducerede tekster

Udtale og intonation


Grammatik som produkt og proces

Intersprogskarakteristika og fejltypeanalyser

Hjælpemidler til sprogundervisningen, herunder hvordan it kan kvalificere tilegnelsespro-

cesser inden for mundtlig/skriftlig sprogproduktion og evaluering

Videreudvikling af eget sprog, mundtligt og skriftligt.


Læreroplæg, gruppeøvelser, opstilling af egen læringsbiografi i forhold til fejltyper.

ECTS-point: 14

Modul 5: Fagdidaktik II

Mål

At de studerende bliver i stand til at planlægge og evaluere såvel elevernes som eget arbejde samt

undervise eleverne.

Indhold

Beskrivelse og vurdering af undervisningsindhold, -metoder og -materialer

Konkret afprøvning af metoder og materialer i praktikken

Lærerens rolle som sproglig vejleder

Eksempler på motivationsteorier, herunder motiverende aktiviteter

Former for feedback

Undervisningsdifferentiering

Engelsk som tværfag

Systematisk evaluering

Fra trin- og slutmål via årsplan til elevplan.

Om afgangsprøven.

Aktiviteter med henblik på empiri til bachelorprojektet.

Teori og forskning til refleksion over og udvikling af (egen) praksis.

Metoder og samarbejdsformer til udvikling af elevernes innovative kompetencer

Overvejelser om stimulering af skoleelevers systematiske arbejde med idéudvikling og

iværksætteri i et tværfagligt samspil med andre fag.

LÆRERUDDANNELSEN



Læreroplæg, individuelt arbejde og gruppearbejde.

ECTS-point: 8

Modul 6: Kultur og samfundsforhold

Mål

At de studerende opnår indsigt i forskellige kulturformer, som de kommer til udtryk i tekster på

engelsk.

Indhold

Tematisk, litterært og sprogligt tekstarbejde – herunder læsning af et bredt udvalg af tekster

repræsenterende forskellige genrer og forskellige dele af den engelsktalende verden

Kriterier for anvendelse af tekster – herunder film, billeder og elektroniske tekster – i for-

hold til forskellige elevgrupper og ud fra overvejelser vedr. mulighederne for samarbejde

med andre fag

Autentiske sproglige oplevelser, fx i forbindelse med studieophold, studieture, praktik i ud-

landet, personlige og/eller virtuelle kontakter.


Læsning af et repræsentativt udvalg af fag- og fiktionstekster, tekstanalyse i arbejdsgrupper og på

holdet samt oplæg af underviser og studerende.

ECTS-point. 8

Modul 7: Litteratur, sprog og litteraturpædagogik

Mål

At de studerende opnår viden om, hvordan litteratur kan øge indsigt i og forståelse af kulturelle ka-

rakteristika, samt at de opnår færdighed i at udvælge og bearbejde litterære tekster til brug i folke-

skolen.

Indhold

Tematisk, litterært og sprogligt tekstarbejde i et undervisningsperspektiv

Læsning på fremmedsprog, arbejde med genreforståelse og litteraturpædagogik

Børne- og ungdomslitteratur

Udvælgelse og bearbejdning af litterære tekster og i relation hertil brug af forskellige ar-

bejdsmetoder og it-færdigheder


Individuelt eller pararbejde.

ECTS-point: 6

LÆRERUDDANNELSEN



I alle moduler inddrages resultaterne af nationale og internationale forsknings- og udviklingsprojek-

ter inden for de pågældende områder.

Som en forberedelse til bachelorprojektet og med henblik på at øge læreres muligheder for at delta-

ge i aktionsforskning og udviklingsarbejder arbejdes der med tilegnelse af de praktiske og teoretiske

forudsætninger, der er nødvendige for udviklingen af en innovativ praksis.

Børns mundtlige og skriftlige udtryksfærdighed

Der gives over for de studerende anvisninger på, hvordan man som engelsklærer kan arbejde med

børns mundtlige og skriftlige sprogfærdighed.

Den mundtlige færdighed omfatter et vist ordforråd inklusiv sproglige fraser og gambitter. Den

omfatter tillige at kunne sammensætte ord i større helheder og få disse helheder til at hænge sam-

men. Pararbejde med vekslende partnere er en god organiseringsform. Samtale i forskellige situati-

oner er godt, derfor er rollespil og simulationer gode aktivitetsformer.

Læsefærdigheder er en kompleks størrelse, der bl.a. afhænger af, om man læser for fornøjelsens

skyld, for at få informationer eller for at få anvisninger til handling. Derfor er det vigtigt at anvise så

mange og varierede læsestrategier som muligt, omtale før-, under- og efter læseaktiviteter, samt

fokusere på de anderledes krav som den faglige læsning stiller til læseprocessen.

Skrivefærdigheder fordrer, at man behersker ordforråd, at sammensætte ord til fraser og sætninger,

at danne længere afsnit med flere sætninger og at sætte afsnit sammen til meningsfulde tekster med

både kohærens og kohæsion. Det er en god idé at dele produktionen op i faser. Der mindes om at

benytte de nye skriftlige genrer: at skrive sms’er og blogs.

It og læremidler








LÆRERUDDANNELSEN


Prøve Delprøve ved afslutning af førstedelen

Grundlaget for prøven, der er skriftlig og intern, er en ukendt tekst (højst 1200 ord), der udleveres

ved prøvens begyndelse. Opgavebesvarelsen udfærdiges på engelsk. Ud fra den forelagte tekst fore-

tager den studerende en perspektivering til elementer i ét eller flere af modulerne 1-3. Den stude-

rendes skriftlige udtryksfærdighed indgår i vurderingen af opgaven.

Prøvens varighed: 6 timer

Tilladte hjælpemidler: Alle - undtagen telefon og opkobling til internettet

Bedømmelse: Bestået / Ikke-bestået

Afsluttende prøve



Skriftlig prøve


Mundtlig prøve


gruppe


inklusiv vo-

tering

Andet

Kombineret

mundtlig og

praktisk på

grundlag af en

skriftlig opga-

ve.

Individuel

5 sider

Alene den

mundtlige

præstation

indgår i vurde-

ringen

45 min.

Forberedelsestid

til praktisk prø-

ve: 45 min.

Hjælpemidler:

alle undtaget

telefon og op-

kobling til in-

ternettet.

Bemærkninger:



49).

Den skriftlige opgave udarbejdes på engelsk. Prøven gennemføres på engelsk.


LÆRERUDDANNELSEN


Ikke obligatoriske linjefag på 36 ECTS-point

Billedkunst Fagets identitet

I billedkunst defineres billeder bredt som visuelle kommunikative udtryk, og faget integrerer såle-

des arbejdet med nutidige og forskellige historisk og kulturelt forankrede billedgenrer og - medier.

Billedmæssige kvalifikationer og kompetencer udvikles på baggrund af billedmæssig viden, forstå-

else og udtryksfærdighed og sættes i billedkunstfaget i et samspil med fagdidaktiske kundskaber og

færdigheder, så der herigennem dannes grundlag for udvikling af såvel faglige som tværfaglige un-

dervisningskompetencer. Undervisning i faget sigter desuden mod udvikling af specifikke kompe-

tencer i at anvende billedmæssige fremstillingsformer og forskellige, herunder elektroniske, billed-

medier som redskab for kommunikation, formidling og undervisning i skolen generelt.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetence i

1) at forbinde og anvende skolefagets hovedområder og fagdidaktik i en begrundet og reflekte-

ret undervisning i billedkunst,

2) at kommunikere i, differentiere mellem og reflektere brugen af forskellige billedmæssige

fremstillingsformer, genrer og medier,

3) at udvælge, begrunde og formidle relevante faglige indholdsaspekter og relevante undervis-

nings- og arbejdsmetoder,

4) at udvælge, begrunde og evaluere mål med undervisning i billedkunst under hensyntagen til

centrale bestemmelser om faget i skolen og i forhold til elever på forskellige klassetrin og

med forskellige forudsætninger,

5) at planlægge, gennemføre og evaluere billedmæssige fremstillingsprocesser under hensynta-

gen til de særlige forhold, der gør sig gældende, når der arbejdes med æstetisk fremstilling

og med forståelse af sådanne processers potentiale i forhold til udvikling af erkendelse og af

elevers innovative kompetencer,

6) at analysere, reflektere, diskutere, udvikle og formulere sig kvalificeret i skrift og tale om

undervisning i billedkunst i forskellige kontekster og i samspil med forskellige målgrupper;

herunder elever og forældre og

7) at bruge billedmæssige fremstillingsformer og forskellige billedmedier og it som redskaber i

lærerprofessionen generelt og til kommunikation, formidling og undervisning i billedkunst

og i andre fag.


Med henblik på udvikling af undervisningskompetence i faget står arbejdet med fagdidaktik centralt

og relaterer sig til de faglige studier i billedfremstilling og billedkundskab. I den forbindelse ind-

drages resultater af relevant forskning og udviklingsarbejde. Indholdet er:

a) Viden om og færdigheder i at begrunde, tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere

undervisningsforløb med progression og mål i forhold til elever på forskellige klassetrin og

med forskellige forudsætninger.

b) Viden om og færdigheder i at anvende relevante metoder til differentiering og evaluering af

undervisning i faget.

c) Viden om og forståelse af lærings- og udviklingspotentialer ved fremstillende, receptivt og

analytisk arbejde med forskellige former for billedmæssige udtryk, herunder billedmæssige

fremstillingsprocessers potentiale i forhold til udvikling af erkendelse og af elevers innova-

tive kompetencer.

LÆRERUDDANNELSEN


d) Begreber om visuelle kvalifikationer og kompetencer relateret til det globaliserede samfund,

arbejdslivet, fritids- og kulturlivet og til undervisning og formidling.

e) Skolefagets udvikling, herunder fagsyn, begrundelser, indhold og centrale bestemmelser om

faget i skolen.

Fagområder i linjefaget

Billedmæssige kvalifikationer og kompetencer hviler på billedmæssig viden, forståelse og udtryks-

færdighed og udvikles i et samspil mellem praktisk billedfremstillende og billedkundskabsmæssige

studier. Inden for billedfremstilling arbejdes der praktisk undersøgende, eksperimenterende og ana-

lytisk reflekterende med fremstilling af billeder. Der arbejdes inden for følgende kategorier med

forskellige afsæt og med varieret anvendelse og kombination af materielle og elektroniske billed-

medier:

a) Billedkategorier, der refererer til kunstbilleder.

b) Billedkategorier, der refererer til børne- og ungdomskultur.

c) Billedkategorier, der refererer til mediebilleder og visuel kommunikation.

d) Billedkategorier, der refererer til andre visuelle kulturfænomener.

Inden for billedkundskab arbejdes der med følgende indhold:

a) Historiske og samtidige genrer inden for dansk og international kunst.

b) Analyse- og samtalemetoder, der bidrager til oplevelse, beskrivelse, refleksion, fortolkning og

sammenligning af billedmæssige udtryk, og som kan anvendes som redskaber i forbindelse med

undervisning, vejledning og evaluering i faget.

c) Teorier og problemstillinger til belysning af kulturelt forankrede billedmæssige koder.

d) Teorier og problemstillinger til belysning af forskelle og ligheder mellem billedsprog og verbal-

sprog.

e) Teorier og problemstillinger til belysning af visuel kommunikation, visuel kultur samt billedsyn,

kunst- og æstetiksyn.

Studieordning

Modul 1: Menneskeskildring. Fagintroduktion

Mål

At de studerende opnår kompetence i:

at fremstille forskellige billedmæssige former ud fra emnet menneskeskildring

at undersøge og eksperimentere med billeder i praksis med vægt på billedfortælling

at samtale om billeder, herunder at anvende faglig terminologi som middel til undersøgelse

af og viden om, hvordan samspillet mellem form og indhold indgår i betydningsdannelsen

at reflektere over grundlæggende, elementære aspekter af fagets dannelsestænkning i lyset af

fagets historie og aktuelle selvforståelse

at analysere børns billedsprog i et udviklingsperspektiv og i et socialiseringsperspektiv

at perspektivere egne praktiske og teoretiske erfaringer i billedarbejdet til undervisnings-

praksis

at anvende portfolio som redskab til personlig og fælles evaluering.

Indhold

Billedfremstilling

Arbejde med menneskeskildring i plane, rumlige og elektroniske billeder:

LÆRERUDDANNELSEN


Plane billeder

Iagttagelsestegning som udvikling af tegnefærdigheder

Arbejde med streg-, flade- og formgengivelse.

Rumlige billeder

Iagttagelses-, fantasi- og forestillingsskildring

Figurer som modelleret formgivning. Miljøscener som sammensat formgivning.

Elektroniske billeder

Iscenesættelse og digitalfotografering af figurer i miljøer

Billedbehandling og billedfortælling.

Billedkundskab

Billedsamtale ud fra egne arbejder

Eksempler på fortællende mediegenrer i børne- og ungdomskulturen

Fagdidaktik

Børns billedsprog. Hvorfor tegner børn, som de gør? Billedsproglig udvikling og socialise-

ring

Eksempler på og øvelse i udarbejdelse af begrundede forslag til pædagogisk praksis.


Oplæg og studieopgaver. Vejledning. Billedsamtale og faglig formidling.

ECTS-point: 6

Modul 2: Plane billeder

Mål

At den studerende opnår kompetence i:

at fremstille forskellige billedmæssige former inden for plane billeder i en undersøgende og

eksperimenterende proces og inden for forskellige former for skildringer

at anvende og reflektere over formsproglige virkemidler set i forhold til det ønskede indhold

i billedfremstillingen

at opleve, beskrive, analysere og vurdere billedkategorier, som knytter sig til kunstens bille-

der, i dette modul med fokus på billedformer set historisk såvel som nutidigt i international

og i dansk kunst

at udvælge, analysere og vurdere billedgenrer, som knytter sig til børne- og ungdomskultur

at perspektivere egne praktiske og teoretiske erfaringer i billedarbejde til undervisningsprak-

sis.

Indhold

Billedfremstilling

Tematisk arbejde og undersøgelse af billedsproglige virkemidler i tilknytning hertil

Arbejde med forskellige medier som fx maleri, tegning, foto, grafik, print og skærmbilleder.

LÆRERUDDANNELSEN


Billedkundskab

Viden om og brug af forskellige billedanalyse- og billedsamtalemetoder i forhold til egne

billeder og kulturens billeder. Der arbejdes med forskellige kulturers billeder og billedsyn

set i deres kontekst

I relation til den studerendes arbejde med indhold og formsprog perspektiveres til kulturens

billeder med lignende tematikker.

Fagdidaktik

Børns og unges billedbrug fx børnekulturelle genrer

Eksempler på undervisningsforløb og forslag til pædagogisk praksis.


Oplæg og studieopgaver. Vejledning.

ECTS-point: 8

Modul 3: Rumlige billeder

Mål


at fremstille forskellige billedmæssige former inden for det rumlige område fx skulptur, in-

stallation og anden rumlig, visuel kultur

at arbejde undersøgende og eksperimenterende med rumlige virkemidler

at opleve, beskrive, analysere og vurdere rumlige billedformer

at udvikle børns og unges rumlige udtryksformer og forståelse for installationsmediets sær-

lige potentiale

at perspektivere egen billedpraksis til didaktisk refleksion.

Indhold

Billedfremstilling

Undersøgende og eksperimenterende arbejde med det rumlige område med inddragelse af de

særlige formsproglige virkemidler inden for formgivet og sammensat skulptur, installation

og andre visuelle fænomener, herunder hverdagens visuelle iscenesættelser.

Billedkundskab

Viden om og brug af forskellige rumlige analyse- og samtalemetoder i forhold til egne rum-

lige billeder og kulturens rumlige billeder

Forskellige kulturers rumlige visuelle iscenesættelser, herunder blik og betragterpositioner.

Fagdidaktik

Teori om rumlige og kropslige erfaringers betydning for børn og unge




ECTS-point: 8

LÆRERUDDANNELSEN


Modul 4: Sammensatte og levende billeder

Mål

At den studerende opnår kompetencer i:

at fremstille forskellige billedmæssige former inden for collage og fx vi-

deo/multimedieproduktion/mixed-media

at undersøge og eksperimentere med sammensatte og levende billeder og de formsproglige

udtryksmuligheder, der knytter sig hertil

at analysere og vurdere sammensatte og levende billeder og de genrer, der knytter sig hertil

historisk og aktuelt i kunst og i mediekultur

at integrere børns og unges mediekompetencer i didaktiske refleksioner over indhold og me-

todik i undervisning

at vurdere, producere og anvende et læremiddel i tilknytning til modulet med sigte på kon-

kret didaktisk anvendelse.

Indhold

Billedfremstilling

Statiske billeder

Collagearbejde, som kan indeholde studiet af både de traditionelle stoflige materialer og de

digitale værktøjer i computeren

Collagens særlige muligheder for eksperimenter med betydningsfragmenter, kompleksitet

og flertydighed

Billedmanipulation, herunder digitale værktøjers mulighed for at konstruere nye ”virke-

ligheder”.

Billeder i bevægelse

Digital video-/multimedieproduktion, hvor der eksperimenteres med at komponere billedfor-

løb i tid

Mediets udtryksformer, herunder de filmiske virkemidler, der undersøges og afprøves

Undersøgelser af samspillet mellem billeder, lyd og tekst i den digitale redigering.

Billedkundskab

Receptionsanalyse af sammensatte og levende billedgenrer i kunsten og den øvrige visuelle kultur,

herunder medieæstetikker i børne- og ungdomskultur.

Fagdidaktik

Viden om børns og unges mediebrug og billedkompetencer reflekteret i forhold til valg af

indhold og metodik i undervisningen




ECTS-point: 8

LÆRERUDDANNELSEN


Modul 5: Billedpædagogik, fagdidaktik og praktik

Mål


at integrere billedpædagogiske teorier med fagdidaktiske refleksioner

at sammentænke og praktisk integrere fagets tre hovedområder: billedfremstilling, billed-

kundskab og fagdidaktik ud fra et emne med en begrundet tematik

at arbejde med æstetiske læreprocesser til udvikling af erkendelse og innovation

at forbinde og anvende skolefagets hovedområder og fagdidaktik i en begrundet og reflekte-

ret undervisning i billedkunst

at udvælge, begrunde og formidle relevante faglige indholdsaspekter og relevante undervis-

nings- og arbejdsmetoder

at udvælge, begrunde og evaluere mål med undervisningen i billedkunst under hensyntagen

til centrale bestemmelser om faget i skolen og i forhold til elever på forskellige klassetrin og

med forskellige forudsætninger.

Indhold

Formsprog, skildringsformer, teknik og materialer fra de foregående moduler i relation til

den selvvalgte tematik

Billedpædagogiske teorier herunder billedsyn, kunst- og æstetiksyn

Studier af faghæftet for billedkunst

Billedindsamling og kategorisering af kulturens billeder, herunder kunstens og børns og un-

ges billeder

Forskelle og ligheder mellem forskellige billedgenrers betydningsdannelser, herunder koder,

forstyrrelser og brudflader

Begrundelse, planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse, dokumentation og evaluering af

undervisningsforløb med elever på forskellige klassetrin og med forskellige forudsætninger

og som led i en faglig progression

Udarbejdelse af mål- og opgaveformuleringer i ”børnehøjde”

Afdækning, refleksion over og perspektivering af fagdidaktiske problemstillinger i og fra

praktikken

Inddragelse af relevant forsknings- og udviklingsarbejde.


Oplæg og studieopgaver. Vejledning. Videndeling på elektronisk konference

ECTS-point: 6

It og læremidler


grammer.



tal form.




LÆRERUDDANNELSEN


Prøve


gruppe


siv votering

Kombineret

mundtlig og

praktisk på

grundlag af en

skriftlig opgave.

Individuel

og

mulighed for

gruppeprøve med

op til 3 studeren-

de.

Den enkelte stu-

derende skal ha-

ve mulighed for

at vælge indivi-

duel prøve.

5 sider

Ved gruppeprøve

kan opgavens

længde forøges

til max 5 sider pr.

studerende

Bedømmelsen er

en helhedsvurde-

ring af den

mundtlige og den

praktiske prøve.

Den skriftlige

opgave indgår

ikke i bedøm-

melsen

45 min.

Ved gruppeprøve

beregnes tiden

som 45 min.

gange antal stu-

derende.

Bemærkninger:



49).



melse.


Den praktiske prøve udgøres af en fremstilling knyttet til et emne valgt af den studerende. Fremstil-

lingen præsenteres som en udstilling i tilknytning til prøven.

LÆRERUDDANNELSEN


Biologi Fagets identitet

Biologi i læreruddannelsen handler om, hvordan den studerende kan bruge viden om levende orga-

nismer og deres omgivende miljø til at varetage og videreudvikle en varieret og fagligt udbytterig

biologiundervisning i skolen med fokus på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer. Centralt

for linjefaget er forhold om miljø, evolution, sundhed og praktisk anvendelse af biologi, der danner

baggrund for stillingtagen i forhold omhandlende menneskets samspil med naturen og den sam-

fundsmæssige udnyttelse og anvendelse af biologi. Endvidere er koblingen mellem modeller, teorier

og praktisk-eksperimentelt arbejde væsentlige elementer i faget.

Mål

Målet er, at den studerende tilegner sig faglige og didaktiske kompetencer i at undervise i skolefaget

biologi. Den studerende skal tilegne sig kompetence til

a) at forestå en biologiundervisning, der tager udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersø-

gelser og opfattelser, og som udvikler og vedligeholder glæden ved naturen og lyst til at beskæftige

sig med biologiske emner og problemstillinger,

b) at målsætte, tilrettelægge, planlægge og gennemføre biologiundervisning på baggrund af en ana-

lyse og vurdering af skolefagets indhold, herunder praktisk-eksperimentelt arbejde,

c) at overveje og beskrive faglige mål ud fra et kendskab til elevers læringsforudsætninger i relation

til naturfagene,

d) at skabe og vedligeholde et overblik over biologifagets karakteristika på baggrund af na-

tur/teknikundervisningen og i samarbejde med skolens øvrige naturfag på 7. til 9. klassetrin,

e) at diskutere problemstillinger med biologisk indhold i forhold til eget og andres fagsyn med hen-

blik på at kunne forestå og udvikle en almendannende biologiundervisning, der kan danne grundlag

for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen,

f) at inddrage fagets særlige forudsætninger i flerfagligt samarbejde med andre undervisere i sko-

lens naturfagsundervisning i 1. til 9. klasse samt andre af skolens tværgående emner og problemstil-

linger,

g) at diskutere skole- såvel som læreruddannelsesfagets indhold i et større perspektiv, historisk-

erkendelsesmæssigt samt i forhold til samfundsudviklingen,

h) at kunne formulere og vurdere faglige mål og progression i naturfaglige kompetencer, herunder

progression i forhold til elever med forskellige forudsætninger,

i)at kunne foretage begrundede valg af relevante former for undervisningsmaterialer, herunder it-

baserede,

j) at evaluere klassens og den enkelte elevs faglige udgangspunkt og udvikling ved brug af variere-

de evalueringsformer og

k) at overveje og begrunde eksempler på fagmetodik i skolefaget biologi, herunder inddragelse af it

som fagdidaktisk værktøj og medie.


Fagdidaktik

Indholdet er:

a) Fagdidaktik med udgangspunkt i centrale, eksemplariske problemstillinger fra videnskabs- og

skolefaget.

b) Praktisk-eksperimentelt arbejde, herunder sikkerhedsmæssige aspekter.

c) Observation, analyse og vurdering af biologiundervisning i forbindelse med praktikforløb og eget

studieforløb.

d) Overvejelser over progression og differentiering af biologiundervisning på baggrund af et kend-

skab til elevers forforståelse, begrebsdannelse og andre læringsforudsætninger.

e) Analyse og vurdering af undervisningsmidler, herunder it-baserede.

LÆRERUDDANNELSEN


f) Analyse af skolefagets begrundelse, formål, indhold og historiske udvikling.

g) Analyse af evaluering, dokumentation og brug af test og evalueringsresultater i linjefaget og sko-

lefaget.

h)Analyse af forskellige fagsyn.

i)Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde inden for undervisning i biologi og

andre naturfag.

j) Udviklings- og samarbejdsmuligheder i biologi og de øvrige skolefag.

k) Biologifaget i samspil med det omgivende samfund, herunder både forvaltning, erhverv, interes-

seorganisationer og etiske problemstillinger

l) Videnskabsfaget biologi og videnskabsteori set i relation til skolefaget, herunder fagidentitet, me-

toder og udviklingsperspektiver.

Faglige teorier, begreber og arbejdsformer

Indholdet er:

a)De levende organismer og deres omgivende natur mhp. at kunne illustrere væsentlige biologiske

begreber, teorier og sammenhænge samt vurdere og diskutere miljøproblemer, naturforvaltning og

bæredygtig udvikling.

b) Sundhed og fysiologi i et biologisk perspektiv, herunder basale fysiologiske funktioner og cellu-

lære processer. Der inddrages sundhedsmæssige problemstillinger i forbindelse med livsstil, leve-

vilkår og livskvalitet.

c) Genetik, evolutions- og adfærdsbiologi, herunder indsigt i naturvidenskabelige teorier om biolo-

gisk evolution, basale genetiske forhold samt adfærd.

d) Biologiens anvendelse i produktion, bioteknologi, natur- og sundhedsforvaltning.

I arbejdet med ovenstående områder inddrages:

a)Praktisk-eksperimentelt arbejde, herunder feltbiologi med henblik på at kunne planlægge, gen-

nemføre, vurdere og evaluere undersøgelser i laboratoriet og naturen samt varetage ansvaret for

ekskursioner i naturen og til virksomheder.

b)Økologiske, udviklingsmæssige, samfundsmæssige og etiske perspektiver.

c) It som fagdidaktisk værktøj og medie.

Studieordning

Modul 1: Liv på Jorden

Mål

Den studerende skal tilegne sig forudsætninger for at kunne planlægge undervisning, som giver

mulighed for at udvikle viden om levende organismer og den omgivende natur med henblik på at

kunne illustrere væsentlige biologiske begreber, teorier og sammenhænge.

Den studerende skal desuden tilegne sig kompetence til, at

gennemføre en biologiundervisning, der tager udgangspunkt i elevernes egne oplevelser,

undersøgelser og opfattelser, og som udvikler og vedligeholder glæden ved naturen og lyst

til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger

kunne inddrage, vurdere og diskutere problemstillinger med biologisk indhold og med sigte

på en almendannende biologiundervisning, der både giver grundlag for at udvikle børns

sproglige kompetencer og for stillingtagen samt handlen i forhold til menneskets samspil

med naturen.

LÆRERUDDANNELSEN


Indhold

fagdidaktik med udgangspunkt i centrale, eksemplariske problemstillinger fra videnskabs-

og skolefaget vedr. de levende organismer og deres tilpasning til den omgivende natur

praktisk-eksperimentelt arbejde, herunder sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse med

undervisning inde og ude

feltbiologi med henblik på at kunne planlægge, gennemføre, vurdere og evaluere

undersøgelser i laboratoriet og naturen

danske økosystemer, dynamik og kredsløb, karakteristiske organismer og deres samspil

økosystemer i andre klimazoner

grundlag for at diskutere ”Biologifaget i samspil med det omgivende samfund” (jf. modul 5)

planlægning og deltagelse i studiedage med særlig vægt på feltbiologi og med henblik på at

kunne varetage ansvaret for ekskursioner i naturen og til virksomheder

it som fagdidaktisk værktøj og medie.


Oplæg (lærer/studerende) om udvalgte områder.

Et obligatorisk teoretisk/praktisk sikkerhedskursus.

Forsøg, undersøgelser og ekskursioner med relevans for emnet.

Planlægning og deltagelse i studiedage med særlig vægt på feltbiologi.

Den studerende arbejder (enkeltvis eller gruppevis) med et selvvalgt og af læreren godkendt natur-

område. Da der skal være mulighed for at følge naturområdet over en længere periode, vælges loka-

liteten i starten af linjefagsforløbet. Den studerende udarbejder en selvstændig præsentationsportfo-

lio om naturområdet.

ECTS-point:8

LÆRERUDDANNELSEN


Modul 2: Biologi – fortid, nutid og fremtid

Mål

Den studerende skal tilegne sig kompetence til at kunne diskutere biologifagets indhold i skolen

såvel som i læreruddannelsen i et større perspektiv, bl.a. historisk-erkendelsesmæssigt samt i for-

hold til samfundsudviklingen.

Indhold

fagdidaktik med udgangspunkt i centrale, eksemplariske problemstillinger fra videnskabs-

og skolefaget

analyse af skolefagets begrundelse, formål, indhold og historiske udvikling

videnskabsfaget biologi og videnskabsteori set i relation til skolefaget, herunder fagidentitet,

fagsyn, metoder og udviklingsperspektiver.


Oplæg (underviser/studerende) om udvalgte områder.

Forsøg og undersøgelser.

Selvvalgte problemstillinger vedr. undervisningsmateriale bearbejdes gruppevis.

Der er møde- og deltagelsespligt til undervisningen.

ECTS-point: 2

Modul 3: Sundhed – fysiologisk baggrund og didaktik

Mål

Den studerende skal tilegne sig kompetence til at kunne tilrettelægge undervisning, der inddrager

sundhed og fysiologi set ud fra et biologisk perspektiv. Undervisningen skal desuden kunne inddra-

ge

sundhedsmæssige problemstillinger i forbindelse med livsstil, levevilkår og livskvalitet

fagets kerneområder i tværfagligt samarbejde med de øvrige naturfag i 7. til 9. klasse og

med skolens tværgående emner og problemstillinger med relation til sundhedsundervisning

centrale, eksemplariske sundhedsmæssige problemstillinger i forbindelse med

sundhedsforvaltning og interesseorganisationer.

Indhold

livsfunktioner hos mennesket og andre organismer herunder basale fysiologiske funktioner

og cellulære processer

sundhed i et biologisk perspektiv omfattende bl.a. sundhedsbegrebet i forbindelse med

diskussion af livsstil, levevilkår og livskvalitet

elevers muligheder for at udvikle handlekompetence vedrørende sundhed

biologiens anvendelse i sundhedsforvaltning med fokus på etiske problemstillinger.




Bearbejdelse af selvvalgte problemstillinger (enkeltvis/gruppevis). Derudover skal den studerende

selvstændig udarbejde en præsentationsportfolio.

Fremlæggelse og diskussioner.

LÆRERUDDANNELSEN


ECTS-point: 8

Modul 4: Arv, miljø, produktion og udvikling

Mål

Den studerende skal tilegne sig kompetence til at forestå en biologiundervisning med emner inden-

for

naturvidenskabelige teorier om biologisk evolution, basale genetiske forhold samt adfærd

biologiens anvendelse i den moderne bioteknologi, herunder muligheder samt etiske

overvejelser og risikovurdering i forbindelse med anvendelse inden for sundhedsområdet og

fødevareproduktion

diskussion af biologiske problemstillinger set i forhold til eget og andres fagsyn og med

henblik på en almendannende biologiundervisning, der kan danne grundlag for stillingtagen

og handlen.

Indhold

indsigt i naturvidenskabelige teorier om biologisk evolution

basal genetik, arveanlæg og deres molekylære opbygning og funktion samt formering hos

forskellige organismer

adfærd hos dyr og mennesker set i relation til evolution og tilpasning

anvendelse af levende organismer i primære erhverv

dyreetiske overvejelser i forhold til anvendelse af dyr i produktion og forskning

bioteknologiske teknikker på mikroorganismer, planter og dyr i produktion

potentielle udviklingsmuligheder inden for anvendelse af bio- og genteknologi

risikovurderinger, indsigt i lovgivning inden for området.

Studie og undervisningsformer



Bearbejdelse af selvvalgte problemstillinger (enkeltvis/gruppevis) samt fremstilling af en selvstæn-

dig præsentationsportfolio.

Fremlæggelse og diskussioner.

ECTS-point: 8

Modul 5: Bæredygtighed og naturforvaltning

Mål

Den studerende skal tilegne sig kompetence til at planlægge og gennemføre en fagdidaktisk be-

grundet undervisning, hvor miljøproblemer, naturforvaltning og bæredygtig udnyttelse/ udvikling

vurderes og diskuteres. Den studerende skal således kunne

observere og reflektere over miljøspørgsmål på et lokalt og globalt niveau

LÆRERUDDANNELSEN


udvikle kundskaber, færdigheder og tværfaglige læreplaner vedrørende miljøundervisning

forestå og udvikle en almendannende biologiundervisning, der kan danne grundlag for

stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen.

Modulet kobles især til modul 1: Liv på Jorden, men også til de øvrige moduler.

Indhold

råvare- og fødevareproduktion i relation til bæredygtighed og natursyn

forskellige opfattelser af natur- og fagsyn

eksempler på metoder inden for naturpleje, -genopretning og -forvaltning

miljøspørgsmål med både lokale og globale/internationale perspektiver

biologifaget i samspil med det omgivende samfund, herunder forvaltning, erhverv,

interesseorganisationer

undervisning vedr. ressourcebevidsthed, ansvar og bæredygtighed i sammenhæng med

begrebet handlekompetence og etik.




Bearbejdelse af selvvalgte problemstillinger (enkeltvis/gruppevis) samt fremstilling af selvstændig

præsentationsportfolio.

ECTS-point: 6

Modul 6: Tværgående perspektiver

Mål

Målet for modul 6 skal tilgodeses i de øvrige 5 moduler, idet målet for alle moduler er, at den stude-

rende tilegner sig kompetence til at kunne tilrettelægge en fagdidaktisk velbegrundet biologiunder-

visning. Den studerende skal tilegne sig kompetencer til, at

målsætte, tilrettelægge, planlægge og gennemføre biologiundervisning på baggrund af en

analyse og vurdering af skolefagets indhold, herunder praktisk-eksperimentelt arbejde

have overblik over biologifagets særkende, elevernes forudsætninger fra natur/teknik og

samarbejdsmulighederne med skolen øvrige naturfag, geografi og fysik/kemi, på 7. til 9.

klassetrin

inddrage fagets særlige forudsætninger i flerfagligt samarbejde og i forbindelse med skolens

tværgående emner og problemstillinger

overveje og beskrive faglige mål og progression ud fra et kendskab til elevers

læringsforudsætninger i relation til naturfagene

evaluere klassens og den enkelte elevs faglige udgangspunkt og udvikling ved brug af

varierede evalueringsformer

kunne foretage begrundede valg af relevante former for fagmetodik og

undervisningsmaterialer, herunder it-baserede.

Ved praktik på 2. årgang (forsøgsordning med naturfag) inddrages i særlig grad, at den studerende

skal kunne:

planlægge undervisning med udgangspunkt i den enkelte elevs trivsel, forudsætninger og

LÆRERUDDANNELSEN


udvikling

give feedback til elever, herunder kunne anvende forskellige evalueringsredskaber og tests.

Ved praktik på 3. årgang inddrages i særlig grad, at den studerende skal kunne:

arbejde selvstændigt med planlægning, gennemførelse og evaluering af længere,

differentierede forløb i samarbejde med klassens øvrige lærere

analysere og udvælge undervisningsmaterialer samt inddrage eleverne i

undervisningsplanlægningen

analysere, begrunde og anvende evalueringsformer i forhold til målsætningen i egen

undervisningsplanlægning

vise forståelse for evalueringens betydning for kontinuiteten i elevernes læring.

Ved praktik på 4. årgang inddrages i særlig grad, at den studerende selvstændigt skal kunne:

planlægge, gennemføre og evaluere længerevarende undervisningsforløb, som er

sammenhængende med årsplanlægningen

forstå og have færdighed i kommunikation med eleven og med klassen

forstå den etik og det ansvar, som er forbundet med lærerens opgaver.

Indhold

observation, analyse og vurdering af biologiundervisning i forbindelse med praktikforløb og

eget studieforløb

overvejelser over progression og differentiering samt kendskab til elevers forforståelse,

begrebsdannelse og andre læringsforudsætninger

analyse og vurdering af undervisningsmidler, herunder it-baserede

analyse af skolefagets begrundelse, formål, indhold og historiske udvikling

analyse af evaluering, dokumentation og brug af test i linjefaget og skolefaget

nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde inden for undervisning i biologi

og andre naturfag

udviklings- og samarbejdsmuligheder i biologi og de øvrige skolefag, herunder biologi som

et væsentligt fag i tværfaglige sammenhænge, bl.a. i samarbejdet med geografi og

fysik/kemi

den studerendes sprogfærdigheder samt understøttelse af skoleelevers sproglige og

innovative kompetencer.


Oplæg (underviser/studerende) over udvalgte emner.

Indarbejdelse af de beskrevne indholdselementer fra det tværgående modul i en arbejdsportfolio

gennem hele linjefagsforløbet.

Udvælgelse af elementer, bl.a. fra praktikken, til fremlæggelse og diskussion på holdet.

Besøg på relevante videncentre, virksomheder osv.

ECTS-point: 4

It og læremidler


grammer.

LÆRERUDDANNELSEN




tal form.







gruppe


siv votering

Kombineret

mundtlig og

praktisk på

grundlag af en

skriftlig opgave.

Individuel

og

mulighed for

gruppeprøve med

op til 3 studeren-

de.

Den enkelte stu-

derende skal ha-

ve mulighed for

at vælge indivi-

duel prøve.

5 sider

Ved gruppeprøve

kan opgavens

længde forøges

til max 5 sider pr.

studerende

Bedømmelsen er

en helhedsvurde-

ring af den

mundtlige og den

praktiske prøve.

Den skriftlige

opgave indgår

ikke i bedøm-

melsen

45 min.

Ved gruppeprøve

beregnes tiden

som 45 min.

gange antal stu-

derende.

Bemærkninger:



49).



melse.



le elementer.

LÆRERUDDANNELSEN


Dansk som andetsprog

Fagets identitet

Linjefaget dansk som andetsprog tager udgangspunkt i, at en stor del af eleverne i folkeskolen er

tosprogede og har dansk som deres andetsprog. Faget sigter mod at sætte den studerende i stand til

at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i dansk som andetsprog. Faget kvali-

ficerer dels til varetagelse af særligt tilrettelagt undervisning i dansk som andetsprog og dels til un-

dervisning i og samarbejde omkring andre fag med henblik på at inddrage et andetsprogsperspektiv

i fagene.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetencer til:

a)at kunne medvirke til fagets fortsatte udvikling, herunder at kunne fortolke og anvende resultater

af forsknings- og udviklingsarbejde med relevans for dansk som andetsprog,

b) at kunne forholde sig til bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn samt se faget i

et større perspektiv, bl.a. et historisk perspektiv og et udviklingsperspektiv, for på den baggrund at

kunne overveje og beskrive faglige mål og faglig progression,

c) at kunne afdække, vurdere og karakterisere tosprogede elevers udvikling i dansk som andetsprog,

herunder vurdere elevernes forudsætninger og behov,

d) at kunne begrunde, tilrettelægge og evaluere læringsforløb med udgangspunkt i den enkelte lev

eller grupper af elever og

e) at kunne samarbejde med kollegaer og andre om undervisning af tosprogede elever i faget dansk

som andetsprog og indgå i samspil med skolens andre fag og i rådgivning og vejledning.


Indholdet er:

a) Færdigheder i at tilrettelægge, gennemføre og evaluere andetsprogsundervisning på baggrund af

elevernes sproglige forudsætninger og på baggrund af indsigt i relevante teorier og forskningsresul-

tater

b) Færdigheder i at observere og analysere undervisning i dansk som andetsprog, herunder under-

visningsmaterialer i dansk som andetsprog og anvendelsen heraf

c) Færdigheder i at følge og beskrive den enkelte elevs sproglige udvikling samt færdigheder i at

analysere sproglig interaktion med henblik på at støtte tosprogede elevers sprogbrugs- og sprogtil-

egnelsesmuligheder

d) Færdighed i at karakterisere og vurdere sproget i folkeskolens fag med henblik på at støtte de

tosprogede elevers faglige udvikling

e) Færdigheder i at tilrettelægge og gennemføre sprogundervisning i et sprogligt og kulturelt mang-

foldigt klasserum.

Sprog og sprogbrug

Indholdet er:

a) Sprogsyn og sprogtilegnelsessyn

b) Sprogbeskrivelse i et andetsprogsperspektiv

c) Sprogbrug, sproglig variation og sproglig normering

d) Kontrastiv analyse og sprogtypologi

e) Sprog, identitet og kultur, herunder kulturteori og kulturopfattelser

f) Sprogets rolle i fagene i et andetsprogsperspektiv

LÆRERUDDANNELSEN


g) Klasserumsinteraktion i flersprogede klasserum.

Andetsprogstilegnelse og tosprogethed

Indholdet er:

a) Andetsprogstilegnelse

b) Tosprogethed og tosproget udvikling, herunder skriftsprogsudvikling på flere sprog

c) Intersprogsudvikling og intersprogsanalyse

d) Interaktionens betydning for andetsprogstilegnelsen

e) Sproglig bevidsthed

f) Sproglig evaluering.

Andetsprogspædagogik

Indholdet er:

a)Andetsprogspædagogiske arbejdsformer

b)Sprog- og kulturpædagogik

c) Læse- og skriveudvikling på andetsproget

d)Mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed på andetsproget, herunder kommunikationsstrategier

e) Lytteforståelse og lyttestrategier

f) Udvikling af tosprogede elevers ordforråd

g)Udtale og udtaleundervisning

h) Fagets organisering i folkeskolen og skolefagets udvikling i et historisk og fremadrettet perspek-

tiv

i)It-baserede arbejds- og kommunikationsformer.

Studieordning

Modul 1: Dansk som andetsprog i fagene

Mål

Undervisningen med dette tema som omdrejningspunkt sætter fokus på, at de studerende erhverver

sig en generel viden om fagområdet dansk som andetsprog i folkeskolesammenhæng i såvel et nuti-

digt som historisk perspektiv samt erhverver kendskab til den særlige udfordring, som folkeskolens

undervisning giver de tosprogede minoritetselever, idet de på en og samme gang skal lære sprog og

fag.

Indhold

Undervisningen i dette modul berører flere CKF, men der lægges særligt vægt på følgende områder,

som relateres til de studerendes erfaringer fra praktikken:

Fagets organisering i folkeskolen

Skolefagets udvikling i et historisk og fremadrettet perspektiv

Sprogets rolle i fagene i et andetsprogsperspektiv

Sprogsyn

Fagets evaluerings- og vurderingsformer i folkeskolen

Andetsprogspædagogiske arbejdsformer.


Undervisningsformen vil være organiseret som en blanding af læreroplæg, oplæg og fremlæggelser

ved de studerende, holddiskussioner, gruppearbejde samt selvstyrende studiegrupper med forskelli-

LÆRERUDDANNELSEN


ge former for respons fra underviseren. Den endelige organisering aftales mellem det enkelte hold

og dets underviser(e).

ECTS- point: 4

Modul 2: Interkulturel kommunikation i skolen

Mål

Undervisningen med dette tema som omdrejningspunkt sætter fokus på, at de studerende tilegner

sig viden om forholdet mellem sprog, kultur og identitet samt opnår et refleksivt forhold til deres

kulturelle forforståelse og selvforståelse i relation til den samfundsmæssige diskurs om kultur.

Indhold


som relateres til de studerendes praktikerfaringer:

Sprog, identitet og kultur, herunder kulturteori og kulturopfattelser

Sprogbrug, sproglig variation og sproglig normering

Klasserumsinteraktion i flersprogede klasserum

Sprog- og kulturpædagogik

Andetsprogspædagogiske arbejdsformer

Analyse og vurdering af undervisningsmaterialer rettet mod folkeskolen.

Studie- og undervisningsformer – skal vist ind efter ’indhold’ i hvert modul

Undervisningsformen vil være organiseret som en blanding af læreroplæg, oplæg og fremlæg-

gelser ved de studerende, holddiskussioner, gruppearbejde samt selvstyrende studiegrupper med

forskellige former for respons fra underviseren. Den endelige organisering aftales mellem det

enkelte hold og dets underviser(e).






ECTS- point: 8

Modul 3: Dansk som andetsprog i et udviklingsperspektiv

Mål

Undervisningen med dette tema som omdrejningspunkt sætter fokus på, at de studerende opnår ba-

sal viden om sprog som et system af valgmuligheder der er afhængig af såvel kommunikationens

hensigt som af konteksten og viden om sprogudvikling i et andetsprogsperspektiv. Endvidere skal

de studerende under arbejdet med dette modul opnå viden om og indsigt i, hvordan undervisningen i

folkeskolen kan medvirke til at styrke elevernes intersprogsudvikling.

LÆRERUDDANNELSEN


Indhold

Undervisningen i dette modul berører flere CKF, men der lægges særlig vægt på følgende områder,


Tosprogethed og tosproget udvikling

Andetsprogstilegnelse

Intersprogsudvikling og intersprogsanalyse

Sprogbrug, sproglig variation og sproglig normering

Kontrastiv analyse og sprogtypologi

Sproglig bevidsthed

Sprogsyn og sprogtilegnelsessyn

Udvikling af tosprogede elevers ordforråd.






ECTS-point: 10

Modul 4: Sprog- og fagundervisning i et sprogligt og kulturelt mang-

foldigt klasserum

Mål

Undervisningen med dette tema som omdrejningspunkt sætter fokus på, at de studerende får indsigt

i sammenhængen mellem de tosprogede elevers andetsprogstilegnelse og deres faglige samt person-

lige udvikling. De studerende skal tilegne sig viden om en helhedspræget undervisning i hele folke-

skolens fagrække, der sigter mod at udvikle de tosprogede elevers faglige og kommunikative kom-

petencer i et andetsprogsperspektiv.

Indhold



Mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed på andetsproget, herunder kommunikationsstrategier

Interaktionens betydning for andetsprogstilegnelsen

Lytteforståelse og lyttestrategier

Udtale og udtaleundervisning

Læse- og skriveudvikling på andetsproget

Skriftsprogsudvikling på flere sprog

Udvikling af tosprogede elevers ordforråd

Andetsprogspædagogiske arbejdsformer

Analyse og vurdering af undervisningsmaterialer rettet mod folkeskolen

It-baserede arbejds- og kommunikationsformer.


LÆRERUDDANNELSEN






ECTS-point: 10

Modul 5: Dansk som andetsprog i den multikulturelle skole

Mål

Undervisningen med dette tema som omdrejningspunkt sætter fokus på, at de studerende opnår vi-

den om, hvordan man på forskellige beslutningsniveauer inden for folkeskoleområdet kan tage af-

sæt i, at den danske folkeskoles elevgrundlag er såvel sprogligt som kulturelt mangfoldigt.

Indhold


som relateres til de studerendes erfaringer fra praktikken:

Skolefagenes læseplaner (den internationale orientering)

Sprog- og kulturpædagogik

Klasserumsinteraktion i flersprogede klasserum

Andetsprogspædagogik

Skole-hjem samarbejde

Sprogsyn og sprogtilegnelsessyn.






ECTS-point: 4






It og læremidler





LÆRERUDDANNELSEN







ven.

Mundtlig prøve


gruppe


siv votering

Mundtlig på

grundlag af en

skriftlig opgave

Individuel

og

mulighed for

gruppeprøve med

op til 3 studeren-

de.

Den enkelte stu-

derende skal have

mulighed for at

vælge individuel

prøve.

5 sider

Ved gruppeprøve

kan opgavens


max 5 sider pr.

studerende

Alene den mundt-

lige præstation

indgår i vurderin-

gen

45 min.

Ved gruppeprøve

beregnes tiden

som 45 min. gan-

ge antal stude-

rende.

Bemærkning:



49).



melse.




dre moduler.

LÆRERUDDANNELSEN


Fysik/kemi Fagets identitet

Linjefaget fysik/kemi bygger videre på natur/teknik og fokuserer på at uddanne fysik/kemilærere til

at varetage undervisning i grundskolen. Kernen i linjefaget er de didaktiske forhold vedrørende un-

dervisning i fysik/kemi i grundskolen og arbejdet med fysiske, kemiske og teknologiske begrebs-

områder og problemstillinger. De studerende forberedes på selv at videreudvikle skolefaget i over-

ensstemmelse med samfundets udvikling og deraf følgende krav til undervisningen. Centralt i faget

er naturfaglige arbejdsmåder og tankegange til forståelsen og beskrivelsen af verden og samspillet

mellem naturvidenskabelig modelbygning og eksperimentelt funderet naturbeskrivelse fra det mi-

kroskopiske niveau til det kosmologiske.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at planlægge, tilrettelægge, gennemføre, evaluere

og udvikle

a) en varieret undervisning i faget for alle elever samt medvirke til fagets udvikling i grundsko-

len, så eleverne lærer fysik/ kemi og udvikler, vedligeholder og styrker deres interesse for

faget,

b) undervisning, der omfatter undersøgelser/ eksperimenter og sammenknytter hypotesedannel-

se, dataopsamling, vurdering af data og modelbygning,

c) virksomhedsbesøg, ekskursioner, feltarbejde og andre uformelle læringsmiljøer,

d) undervisning med udgangspunkt i elevernes egne forestillinger, deres dagligdag og omgivel-

ser,

e) brug af fagdidaktisk forskning fra fagdidaktiske tidsskrifter og andre kilder i forbindelse

med undervisningen,

f) anvendelser af fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske,

pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning og andre læ-

reropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis og

g) anvendelser af fysik/kemifaglig viden og tilhørende eksperimentelle metoder. Den studeren-

de udvikler samtidig kompetence til at deltage i debatten om undervisningspraksis, fagets

rolle i skolen, fagets samspil med andre fag og fagets rolle i samfundet.



der fra linjefagenes fællesforløb arbejdes med planlægning, analyse og vurdering af undervisning i

fysik/kemi.

I arbejdet indgår kundskaber og færdigheder vedrørende grundlæggende begreber og teorier, her-

under:



derstrin.

c) Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer og elev med særligt


d) Færdighed i planlæggelse, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning og læreprocesser.

e) Centrale bestemmelser for folkeskolen, undervisningsvejledninger og lokale læseplaner.

f) Målsætning, udarbejdelse af årsplaner, udarbejdelse og anvendelse af undervisningsmateria-

ler, og brug af digitale materialer.

g) Kønsforskelle i læringen, tosprogedes særlige forhold, børns og unges interesse for og enga-

gement i naturvidenskab.

h) Klasseledelse og samarbejde mellem lærere.

LÆRERUDDANNELSEN


i) Åbne/lukkede arbejdsformer, uformelle læringsmiljøer, ekskursioner og brug af Internettet.

j) Hverdagserfaringer, hverdagsforestillinger og parallellæring.

k) Fagets forhold til og samarbejde med andre fag.

I arbejdet indgår grundlæggende faglige begreber, modeller og teorier, herunder:

a) Stofs egenskaber, omdannelser og partikelnatur.

b) Energi, energiformer, energiomsætninger og energistrømme.

c) Felter og kræfter.

d) Universets og Solsystemets dannelse, opbygning og udvikling.

I arbejdet indgår fysik og kemi i hverdag og samfund, herunder:

a) Naturfænomener og deres udforskning.

b) Omverdensforståelse.

c) Kemiske og fysiske stofkredsløb.

d) Ressourcer, energiforsyning og kemisk produktion.

e) Teknologiens indhold af teknik og fysisk/ kemisk viden.

f) Vekselvirkning mellem naturvidenskab og teknologi.

g) Naturvidenskabens rolle i samfundsudvikling, demokrati og kultur.

I arbejdet indgår den historiske udvikling i videnskabsfagene fysik og kemi, herunder:

a) Elementer af videnskabsteori og -filosofi.

b) Naturvidenskabens begrænsninger, naturvidenskab og etik.

c) Udvalgte perioder i videnskabsfagenes historie.

d) Historiske og moderne naturvidenskabelige verdensbilleder.

e) Udvalgte træk ved den teknologiske udvikling.

I arbejdet indgår arbejdsmåder og tankegange, herunder brug af:

a) Praktisk og eksperimentelt arbejde.

b) Modeller, animationer og simulationer.

c) Digital og analog dataopsamling.

d) Databaser, tabeller, opslagsværker og Internet.

I arbejdet indgår laboratoriesikkerhed, herunder:

a) Affaldshåndtering og miljøhensyn.

b) Indretning, drift og vedligeholdelse af laboratorier.

c) Risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med undervisning.

d) Risikovurdering i forbindelse med udvælgelse og planlægning af undervisningsaktiviteter.

Studieordning

Modul 1: Verdens byggesten

Mål


rettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning inden for området ”Stofs egenskaber,

omdannelser og partikelnatur”, som giver mulighed for udvikling af naturfaglige kompetencer.

Den studerende skal desuden opnå kompetence til at

inddrage praktisk og eksperimentelt arbejde

bruge modeller, animationer eller simulationer

inddrage relevant digital og analog dataopsamling

LÆRERUDDANNELSEN


anvende databaser, tabeller, opslagsværker og internet.

Indhold

Stofs egenskaber, omdannelser og partikelnatur

Omverdensforståelse

Kemiske og fysiske kredsløb

Åbne/lukkede arbejdsformer

Hverdagserfaringer, hverdagsforestillinger og parallellæring


I arbejdet indgår laboratoriesikkerhed, herunder:

Affaldshåndtering og miljøhensyn

Indretning, drift og vedligeholdelse af laboratorier

Risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med undervisning

Risikovurdering i forbindelse med udvælgelse og planlægning af undervisningsaktiviteter.






Der arbejdes praktisk i laboratoriet med anvendelse af naturvidenskabelige arbejdsmetoder, redska-

ber og materialer, herunder it.

I det didaktiske arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning fokuseres

der på det eksperimenterende og praktiske arbejde og sikkerhedsaspekter ved dette.

Deltagelsespligt

Mødepligt til laboratorie- og sikkerhedskursus som overbygning på fællesdelens kursus.

Godkendelse opnås, når den studerende har opfyldt mødepligten samt har deltaget i gennemførelse

og løsning af de stillede øvelser og opgaver.

ECTS-point: 12

Modul 2: Verden i bevægelse

Mål


rettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning inden for området ”energi, energiformer,

energisætninger og energistrømme”, som giver mulighed for udvikling af naturfaglige kompetencer.






Ovenstående alt sammen under hensyntagen til laboratoriesikkerhed.

Indhold

LÆRERUDDANNELSEN


Energi, energiformer, energisætninger og energistrømme

Felter og kræfter

Universets og solsystemets dannelse, opbygning og udvikling

Historiske og moderne naturvidenskabelige verdensbilleder

Ressourcer, energiforsyning og kemisk produktion

Færdighed i planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning og læreprocesser

Centrale bestemmelser for folkeskolen, undervisningsvejledninger og lokale læseplaner

Målsætning, udarbejdelse af årsplaner, udarbejdelse, anvendelse og vurdering af undervis-

ningsmaterialer samt brug af digitale materialer.






Samarbejde med pædagogiske fag og praktik

Samarbejdet med de pædagogiske fag og praktikken kan under henvisning til praktikkens tidsmæs-

sige placering i årsplanen flyttes til et af de andre moduler.

Forud for praktikken etableres et samarbejde mellem pædagogiske fag, naturfag og praktikken i

både planlægnings-, gennemførelses- og evalueringsfasen.

De nøjere detaljer om samarbejdets organisering og tidsmæssige placering er beskrevet under faget

praktik.

Mål

At den studerende

kan anvende faglige kundskaber og færdigheder i samspil med fagdidaktisk og pædagogisk

indsigt

viser evne til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning og elevers læring i forbin-

delse med afgrænsede forløb

viser en grundlæggende forståelse for og færdighed i kommunikation med eleven og med

klassen

indgår i lærersamarbejdet om klassen, herunder forstår betydning af årsplanlægning og øvri-

ge rammer

kan forholde sig analytisk og reflekterende til praksis.

Indhold

Planlægning og evaluering af undervisningsforløb ud fra begrundede valg, herunder valg af

organisationsformer og praktisk eksperimentelt arbejde

Opstilling af kriterier for stofudvælgelse til brug for analyse, vurdering og udvikling af un-

dervisningsmidler og organisationsformer

Kendskab til og anvendelse af evalueringsformer, herunder iagttagelse og dokumentation af

elevers faglige udbytte i relation til alderstrinnet og elevens muligheder

Formidling af fagligt indhold og kommunikation med elever, herunder den studerendes

sprogfærdighed

Forskellige måder for lærersamarbejde i team og arbejdet i disse

Udformning af årsplaner ud fra centrale og lokale bestemmelser.

LÆRERUDDANNELSEN


ECTS-point: 10

Modul 3: Naturvidenskabelige idéer – før, nu og fremover

Mål


rettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning inden for fysik/kemi i feltet ”før, nu og

fremover”, som giver mulighed for udvikling af naturfaglige kompetencer.



bruge modeller animationer eller simulationer



Ovenstående alt sammen under hensyntagen til laboratoriesikkerhed

Indhold

Naturfænomener og deres udforskning

Omverdensforståelse

Teknologiens indhold af teknik og fysisk/kemisk viden

Vekselvirkning mellem naturvidenskab og teknologi samt udvalgte træk ved den teknologi-

ske udvikling

Naturvidenskabens rolle i samfundsudviklingen, internationaliseringen, demokrati og kultur

Elementer af videnskabsteori og -filosofi

Udvalgte perioder i videnskabsfagenes historie samt historiske og moderne naturvidenska-

belige verdensbilleder

Uformelle læringsmiljøer, ekskursioner og brug af internettet.

Børns udvikling på forskellige alderstrin.

Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særligt henblik på forskellige al-

derstrin.

Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer og elev med særligt

henblik på forskellige alderstrin

Drøftelse og vurdering af indhold og metoder i forbindelse med folkeskolens afgangsprøve i

fysik/kemi.






ECTS-point: 8

LÆRERUDDANNELSEN


Modul 4: En bæredygtig verden

Mål


rettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning inden for området ”en bæredygtig ver-

den”, som giver mulighed for udvikling af naturfaglige kompetencer.






Ovenstående alt sammen under hensyntagen til laboratoriesikkerhed.

Indhold

Energi, energiformer, energiomsætninger og energistrømme

Ressourcer, energiforsyning og kemisk produktion i dansk og internationalt perspektiv

Naturvidenskabens rolle i samfundsudvikling, internationalisering, demokrati og kultur

Naturvidenskabens begrænsninger, naturvidenskab og etik

Affaldshåndtering og miljøhensyn

Kønsforskelle i læringen, tosprogedes særlige forhold, børns og unges interesse for og enga-

gement i naturvidenskab

Klasseledelse og samarbejde mellem lærere

Fagets forhold til og samarbejde med andre fag.






Studieprodukter og deltagelsespligt

Der afleveres mindst 1 undervisningsplan, som bygger på modulets indhold. Der er obligatorisk

fremlæggelse af denne for holdet.

ECTS-point: 6

It og læremidler


grammer.



tal form.




LÆRERUDDANNELSEN





gruppe


siv votering

Kombineret

mundtlig og

praktisk på

grundlag af en

skriftlig opgave.

Individuel

og

mulighed for

gruppeprøve med

op til 3 studeren-

de.

Den enkelte stu-

derende skal ha-

ve mulighed for

at vælge indivi-

duel prøve.

5 sider

Ved gruppeprøve

kan opgavens

længde forøges

til max 5 sider pr.

studerende

Bedømmelsen er

en helhedsvurde-

ring af den

mundtlige og den

praktiske prøve.

Den skriftlige

opgave indgår

ikke i bedøm-

melsen

45 min.

Ved gruppeprøve

beregnes tiden

som 45 min.

gange antal stu-

derende.

Bemærkninger:



49).



melse.



le elementer.

LÆRERUDDANNELSEN


Geografi Fagets identitet

Linjefaget geografi handler om, hvordan den studerende kan bruge viden om natur- og kulturgeo-

grafiske processer og mønstre til at varetage og videreudvikle en varieret og fagligt udbytterig geo-

grafiundervisning i folkeskolen. Centralt i linjefaget står samspillet mellem mennesker og natur og

konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning

af miljøet og menneskers levevilkår i forskellige regioner samt relationer mellem verdens regioner,

stater og mennesker samt globaliseringens indflydelse. Endvidere er skolefagets begrundelse og

fagets indhold og rolle i grundskolen et væsentligt element i linjefaget.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetence til at

a) planlægge, varetage og evaluere undervisning i samt medvirke til videreudvikling af skole-

faget geografi,

b) inddrage fagets særlige forudsætninger i flerfagligt samarbejde med andre undervisere i sko-

lens naturfagsundervisning i 1.-9. klasse samt i andre af skolens tværgående emner og pro-

blemstillinger

c) anvende og kritisk forholde sig til fagets didaktik samt dets videns- og færdighedsområder

med henblik på undervisning i skolefaget,

d) begrunde valg af indhold med udgangspunkt i globale mønstre, regioner eller aktuelle pro-

blemstillinger,

e) skabe og vedligeholde et overblik over fagets helhed og dets underområder, overveje be-

stemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn samt se faget i et større perspektiv,

historisk og udviklingsmæssigt,

f) medtænke en sammenhæng og progression i planlægningen af geografi og naturfagsunder-

visningen, der fremmer elevernes læring,

g) planlægge, gennemføre samt evaluere varierede undervisningsforløb, herunder at inddrage

it, kort, billeder, statistik og fortælling samt praktisk og undersøgende arbejde, der indgår i

ekskursioner, felt- og laboratoriearbejde,


Fagdidaktik

Indholdet er:

a) Kriterier for målsætning i undervisningen, udvælgelse af indhold, principper for planlæg-

ning og evaluering af læreprocesser, herunder analyser og vurdering af undervisningsmate-

rialer.

b) Viden om, hvordan elevernes geografiske sprog og dannelse kan fremmes, herunder især

udvikling af elevernes omverdenskendskab og -forståelse.

c) Færdighed i at udnytte uformelle læringsrum og anvende praktisk/undersøgende arbejds-

former som feltarbejde og ekskursioner, samt hvordan disse arbejdsformer kan fremme ele-

vernes læring.

d) Færdigheder i at kunne analysere og vurdere skolefagets begrundelse, herunder kunne vur-

dere og udforme læseplaner.

e) Skolefagets historie, forskellige fagsyn samt relevante forsknings- og udviklingsarbejder in-

den for undervisning i faget.

f) Kundskaber om evaluering, dokumentation og brug af test og evalueringsresultater i linjefa-

get og skolefaget.

LÆRERUDDANNELSEN


Faglige teorier, begreber og arbejdsformer

Indholdet er:

a) Naturgeografiske vidensområder, teorier og problemstillinger, det vil sige naturgeografiske

processer og udbredelsesmønstre som resultat af stof- og energistrømme i naturen.

b) Kulturgeografiske vidensområder, teorier og problemstillinger, specielt processer og udbre-

delsesmønstre som resultat af befolkningsmæssige, økonomiske, produktionsmæssige og

politiske forhold.

c) Menneskets udnyttelse af naturgrundlaget, som det kommer til udtryk gennem menneskers

levevilkår i forskellige regioner og gennem aktuelle miljø- og udviklingsproblemer.

d) Viden om og holdninger til globaliseringens indflydelse på kultur, natur og levevilkår og på

relationer mellem verdens stater og folkeslag.

e) Geografiske problemstillinger, der giver den studerende mulighed for at arbejde med aktuel-

le spørgsmål og udviklingstendenser i et dynamisk perspektiv.

f) Færdigheder i at anvende geografiske kilder og arbejdsformer, herunder iagttagelse, fortolk-

ning og vurdering i tilknytning til praktisk arbejde som ekskursioner og feltarbejde.

g) It som arbejdsredskab og som integreret del af linjefaget og skolefaget.

Studieordning

Modul 1: Geografiundervisning med udgangspunkt i lokalområdet

Mål

Den studerende skal tilegne sig kompetencer til, at

målsætte, tilrettelægge, planlægge og gennemføre geografiundervisning på baggrund af en

analyse og vurdering af skolefagets indhold

se faget i et større historisk og udviklingsmæssigt perspektiv

foretage begrundede valg af undervisnings- og læringsformer og læremidler

overveje og beskrive faglige mål ud fra et kendskab til elevers læringsforudsætninger

have overblik over fagets helhed og dets underområder, elevernes forudsætninger fra na-

tur/teknik og samarbejdsmulighederne med skolens øvrige naturfag, biologi og fysik/kemi

på 7. til 9. klassetrin

formulere og vurdere faglige mål og progression i naturfaglige kompetencer, herunder pro-

gression i forhold til elever med forskellige forudsætninger

inddrage lokalområdet i geografiundervisningen, herunder:

iagttage og fortolke såvel kulturgeografiske som naturgeografiske mønstre og

udviklingstendenser

forskellige former for feltarbejde og ekskursion i undervisningen

se mulighederne i lokalområdet samt udarbejde begrundede kriterier for valget af indhold.

Indhold

Der arbejdes med:

Analyse af skolefagets begrundelse, formål, indhold og historiske udvikling

Progression og differentiering samt kendskab til elevers for-forståelse, begrebsdannelse og

andre læringsforudsætninger

Regionalgeografisk analyse med udgangspunkt i det danske natur- og kulturlandskab med

vægt på sammenhængen mellem materialer, former og processer samt udnyttelsesformer,

LÆRERUDDANNELSEN


erhverv og bebyggelse

Tilrettelæggelse af ekskursioner og feltarbejde.


Centralt i forløbet står ekskursion og feltarbejde samt arbejde med kort, aktuelle såvel som histori-

ske, over de valgte områder. Undervisningen tilrettelægges af såvel underviseren som de studeren-

de.

ECTS-point: 6

Modul 2: Geologi og landskab

Mål

De studerende skal opnå kompetence til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der

vægter indsigt i de geologiske processer, de landskabsdannende kræfter, bjergarterne og landska-

bers former, herunder geologiens betydning for levevilkårene.

De studerende skal opnå kompetence til at

forestå ekskursioner og feltarbejde

anskueliggøre og forklare globale mønstre som resultat af geologiske processer

igangsætte og vejlede elevernes selvstændige analyser af de geologiske processer og deres

betydning for miljø og levevilkår

hjælpe eleverne til at få forudsætninger for at kunne vurdere og diskutere geologiens betyd-

ning for levevilkår

anvende praktisk-eksperimenterende arbejdsformer.

Indhold

Der arbejdes med

Jordens opbygning og udvikling som forudsætning for at forstå bjergarternes kredsløb og de

pladetektoniske processer

Regionale eksempler, der vælges, så de viser sammenhængen mellem materialer, former og

processer

Eksempler, der viser de geologiske processers betydning for befolkningens levevilkår, her-

under udnyttelse og anvendelse af de geologiske ressourcer

Hovedtyper af mineraler og bjergarter.


Gennemgang af teorier om jordens opbygning og udvikling. Øvelser i analyse af mineraler og

bjergarter. Ekskursioner og naturgeografisk feltarbejde. Diskussion af miljøpåvirkninger og natur-

syn.

Analyse af selvvalgt område, enten som feltarbejde i lokalområdet eller som analyse af problemstil-

linger i den fjerne omverden. Analysen fokuserer på naturgrundlagets betydning for mennesker.

ECTS-point: 6

LÆRERUDDANNELSEN


Modul 3: Befolkning: livsbetingelser og bosætningsmønstre

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetence til at planlægge, gennemføre og evaluere undervis-

ning, der vægter forståelse af forholdet mellem land og by globalt, regionalt og lokalt, herunder

forståelse af processer og udbredelsesmønstre som resultat af befolknings- og erhvervsmæssige

samt økonomiske og politiske forhold.

De studerende skal opnå kompetence til at

anvende fagets didaktik samt dets videns- og færdighedsområder med henblik på undervis-

ning, der inddrager livsbetingelser i forskellige regioner

vejlede eleverne i søgning af information om livsbetingelser og bosætningsmønstre ved

hjælp af forskellige geografiske kilder, herunder litteratur, kortmateriale, statistikker, bille-

der og film

hjælpe eleverne med at udvælge og behandle relevante data i forhold til valgte problemstil-

linger og regioner

sætte eleverne i stand til at lave tolkninger af informationer ud fra de geografiske kilder

lære eleverne at udøve kildekritik af de geografiske kilder

sætte eleverne i stand til at anvende praktisk/undersøgende arbejdsformer.

Indhold

Der arbejdes med:

Analyser af forholdet mellem mennesker, ressourcer, produktion og miljø i regioner på for-

skellige økonomiske, sociale og teknologiske udviklingsniveauer

Befolkningsgeografi og -udvikling

Kultur og bosætningsmønstre

Migrationer og årsagerne til disse

Byudviklingsteorier og byplanlægning

Forholdet mellem land og by

Fagdidaktiske vurderinger af temaets relevans og undervisningens muligheder for at udvikle

elevernes forståelse af andre kulturer

Produktion, vurdering og anvendelse af digitale læremidler, herunder overvejelser over ud-

vikling af børns mundtlige og skriftlige sprogfærdigheder.


Anvendelse af praktisk/undersøgende arbejdsformer, herunder ekskursioner og feltarbejde. Resulta-

ter fra feltarbejde bearbejdes bl.a. ved inddragelse af kort, billeder og statistik og indgår i fremstil-

ingen af et digitalt læremiddel. Foredrag ved studerende over udvalgte områder.

Selvvalgte problemstillinger bearbejdes (enkeltvis/gruppevis) og fremlægges på holdet.

ECTS-point: 6

Modul 4: Klima, produktion og livsbetingelser

Mål

De studerende skal opnå kompetence til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der

vægter sammenhængen mellem klima, produktion og livsbetingelser, herunder at

udføre og fortolke målinger og iagttagelser af vejr og klima

inddrage og bearbejde vejr- og klimadata ved brug af it

LÆRERUDDANNELSEN


fremme forståelse for sammenhængen mellem klimatiske forhold, landbrugsproduktion og

levevilkår, lokalt, regionalt og globalt

give eleverne indsigt i teorier om klimaændringer og konsekvenserne for levevilkår forskel-

lige steder i verden.

Indhold

Der arbejdes med:

Det globale klima som resultat af energistrømme og beliggenhed

Jordens klimazoner og plantebælter, som analyseres med henblik på at forstå variationen i

den naturlige plantevækst og for at diskutere dyrkningsmuligheder forskellige steder på jor-

den

Klimaændringer, der analyseres og diskuteres i forhold til naturlige såvel som menneske-

skabte årsager

Regionale eksempler på konsekvenser af klimaændringer for bl.a. fødevareproduktion og le-

vevilkår

Det danske vejr ud fra vejrudsigter mm.


Selvstændigt praktisk arbejde med eksperimenter og vejrmålinger.

Analyse af fødevare- og landbrugsproduktion i selvvalgt regionalt område under inddragelse af

vejr- og klimadata, statistikker, kort og satellitbilleder. Hvor det er relevant, kan indgå overvejelser

over årsager til og konsekvenser af klimaændringer.

Studieprodukter

ECTS-point: 6

Modul 5: Globalisering

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetence til at planlægge, varetage og evaluere undervisning

med baggrund i globaliseringen og dennes konsekvenser for forskellige lande og befolkningsgrup-

per, herunder at den studerende

opnår indsigt i og forståelse af, at verden består af afhængige regioner, hvor det enkelte

lands udviklingsmuligheder og befolkningens konkrete levevilkår påvirkes af såvel indre

som ydre forhold

opnår forståelse af, hvordan handel, gæld, investeringer og bistand øver indflydelse på ud-

viklingsmuligheder og livsbetingelser

kan inddrage og kritisk vurdere udviklingsteorier og -strategier i forsøg på at forklare udvik-

lingen og udviklingsmulighederne

opnår indsigt i, hvilke aktører der påvirker det enkelte lands udvikling og det enkelte men-

neskes livsbetingelser

kan inddrage aktuelle hændelser i folkeskolens geografiundervisning, så undervisningen bli-

ver vedkommende for eleverne

kan omsætte komplicerede samspil til en for folkeskoleeleverne vedkommende og relevant

geografiundervisning – herunder finde relevante cases

kan inddrage medier, nettet, statistik og billeder i folkeskolens geografiundervisning

kan inddrage fagets særlige forudsætninger i flerfagligt samarbejde og i forbindelse med

skolens tværgående emner og problemstillinger.

LÆRERUDDANNELSEN


Indhold

Det er arbejdes med

Globaliseringens baggrund og konsekvenser for såvel lande og regioner som det enkelte

menneske

Treklangen faglighed, holdning og handling

Rige og fattige lande samt forskellige levevilkår inden for landenes grænser

Handlekompetence

Analyse og vurdering af læremidler fra såvel skolebogsforlag som fra bistandsorganisationer

mm

Viden om og refleksion over, hvordan elevernes geografiske sprog og dannelse kan frem-

mes, herunder især udvikling af elevernes omverdenskendskab og -forståelse.


Analyse og diskussion af problemstillinger ud fra it, kort, billeder, statistik, medier og fortælling.

Aktuelle hændelser inddrages i undervisningen og præsenteres af den studerende.


ECTS-point: 6

Modul 6: Ressourcer og bæredygtighed

Mål

Den studerende skal opnå kompetence til, at planlægge, gennemføre og evaluere en fagdidaktisk

begrundet undervisning vedr. menneskers ressourceanvendelse og påvirkning af miljøet, herunder

bæredygtig udvikling.

Den studerende skal

kunne observere og reflektere over aktuelle miljøspørgsmål og udfordre egne holdninger på

et lokalt og globalt niveau

kunne forestå og udvikle en almendannende geografiundervisning, der kan danne grundlag

for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen

kunne inddrage fagets særlige forudsætninger i flerfagligt samarbejde med andre undervise-

re i skolens naturfagsundervisning samt i andre af skolens tværgående emner og problemstil-

linger

kunne evaluere klassens og den enkelte elevs faglige udgangspunkt og udvikling ved brug af

varierede evalueringsformer.

Indhold

Der arbejdes med:

Miljøspørgsmål med både lokale og globale perspektiver

Forholdet mellem økologi og økonomi som fundamentale kategorier

Stof- og energistrømme

Natursyn

Interessemodsætninger i forhold til menneskets ressourceudnyttelse/-bevidsthed og ansvar

og i forhold til bæredygtighed

Kritisk refleksion og handlekompetence i didaktiske og fagdidaktiske processer

Udvikling af kundskaber, færdigheder og tværfaglige læreplaner vedrørende miljøundervis-

ning

Stimulering af skoleelevers systematiske arbejde med ideudvikling og iværksætteri i forbin-

LÆRERUDDANNELSEN


delse med undervisning for bæredygtig udvikling

Analyse af evaluering, dokumentation og brug af test i linjefaget og skolefaget

Formelle bestemmelser vedrørende afgangsprøven, samt analyser af prøvens opbygning,

indhold og sammenhæng med mål og indhold for faget

Nationalt og/eller internationalt forsknings- og/eller udviklingsarbejde inden for undervis-

ning i geografi og naturfag.


Inddragelse af it, kort, billeder, statistik samt praktisk/undersøgende arbejde, ekskursioner og virk-

somhedsbesøg, hvor det er relevans for emnet.

Foredrag ved studerende over udvalgte områder.


Analyse og diskussion af forskellige former for evaluering i faget, såvel centralt stillede opgaver

som løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elevs læring.

Modulet kobles til de øvrige moduler og viser den studerendes progression i forhold til arbejdet

med faget.

ECTS-point: 6

Praktik

I det modul, der ligger i forbindelse med praktikken, arbejder de studerende med observation, ana-

lyse og vurdering af geografiundervisning i praksis.

Oplæg ved studerende og diskussioner af udvalgte emner med udgangspunkt i praktikken inddrages

som del af det modul, som praktikken er placeret i.

It og læremidler I undervisningen indgår præsentation, brug og vurdering af digitale præsentationsværktøjer og pro-



evt. have digital form



LÆRERUDDANNELSEN





gruppe


siv votering

Kombineret

mundtlig og

praktisk på

grundlag af en

skriftlig opgave.

Individuel

og

mulighed for

gruppeprøve med

op til 3 studeren-

de.

Den enkelte stu-

derende skal ha-

ve mulighed for

at vælge indivi-

duel prøve.

5 sider

Ved gruppeprøve

kan opgavens

længde forøges

til max 5 sider pr.

studerende

Bedømmelsen er

en helhedsvurde-

ring af den

mundtlige og den

praktiske prøve.

Den skriftlige

opgave indgår

ikke i bedøm-

melsen

45 min.

Ved gruppeprøve

beregnes tiden

som 45 min.

gange antal stu-

derende.

Bemærkninger:



49).



melse.



le elementer.

LÆRERUDDANNELSEN


Historie (36 ETCS-point) Forsøg

Fagets identitet

Undervisningen skal sikre, at de studerende erhverver sig viden om og forståelse af, hvordan men-

nesket gennem tiderne har sikret sin eksistens,påvirket fordelingen af goder, deltaget i dannelsen af

fællesskaber og samfund samt opfattet og søgt at påvirke tilværelsens styrende kræfter.

Den studerende skal derfor på baggrund af historisk viden og indsigt erhverve sig kronologisk for-

ståelse for i en undervisning at kunne beskrive og forklare historiske sammenhænge, der sigter mod

at øve eleverne i at bruge historisk viden og forståelse i deres hverdags- og samfundsliv.

Det forudsætter, at den studerende kan reflektere over fagets identitet og mål med henblik på at

planlægge, gennemføre og evaluere en væsentlig, vedkommende og perspektiverende undervisning,

der passer til elevernes forudsætninger.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetence til

a) med udgangspunkt i praksis og anvendelse af didaktisk teori, at analysere og karakterisere pro-

fessionsfaglige problemstillinger og handlemuligheder,

b) at redegøre for og være i dialog med elever og forældre om faglige mål og faglig progression

med udgangspunkt i skolefagets bestemmelser og elevernes forskellige forudsætninger,

c) at udarbejde planer for undervisning og læring, er passer til elevernes niveau, og hvor det faglige

indhold perspektiveres til elevernes livsverden,

d) at vælge og bruge hensigtsmæssige metoder til at evaluere klassens og den enkelte elevs faglige

udvikling på baggrund af skolefagets indhold, elevernes niveau, historiske bevidsthed og historie-

kultur,

e) at tilrettelægge undervisning, hvor faget funktionelt indgår i tværgående

emner og problemstillinger,

f) at anvende videnskabelige teorier og metoder,

g) at erhverve faglig viden, historisk overblik og sammenhængsforståelse

samt kendskab til forskellige måder at frembringe og bruge historie på,

h) at forstå samspil mellem nutidsforståelser, fortidstolkninger og fremtidsforventninger,

i) at reflektere over it’s, mediers og konteksters betydning for opfattelser

af historiske forklaringer og sammenhænge i og uden for skolen,

j) at formulere professionsrelevant problemstillinger og at strukturere

egen læring med henblik på at opnå indsigt i sammenhænge mellem videnskabsfag,

linjefag og skolefag.


Indholdet er:

a) Viden om forskellige historiedidaktiske teorier og metoder samt færdighed i at bruge disse i pro-

fessionsfeltet.

b) Viden om børns og unges læring og læringsforudsætninger med henblik på udvikling af deres

forståelse og brug af historie i og uden for skolen, deres forståelse af sammenhænge og kronologi

og deres forståelse af at være historieskabte og historiemedskabende.

c) Færdigheder i at observere og analysere undervisning og elevernes udbytte af denne.

d) Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og afgangsprøve, herunder valg af

indhold, læremidler og fremgangsmåder.

e) Kendskab til brug af it, medier og digitale læremidler i undervisningen og i elevernes arbejde

med disse både som informationskilder og som redskaber til formidling.

LÆRERUDDANNELSEN


f) Eksempler på undervisningsformer, der tilgodeser varierede erkendelsesformer og måder at lære

på, herunder klassesamtale, fortælling, æstetiske læreprocesser, problemløsende projektarbejde,

historisk rekonstruktion, udveksling, ekskursioner, museer samt historie- og oplevelsescentre.

g) Kendskab til træk af skolefagets historie, forskellige syn på og den løbende faglige og sam-

fundsmæssige debat om faget

h)Viden om og færdigheder i relevant anvendelse af den gældende læreplan

i) Udvalgte forsknings- og udviklingsarbejder vedrørende undervisning og læring i faget, herunder

komparative studier og udveksling.

j) Eksempler på sammenhænge mellem videnskabsfag og elevernes læringsforudsætninger som

konstituerende for skolefaget.

k) Skolefagets potentialer for funktionelt at indgå i samarbejde med andre fag.

l) Eksempler på samspil mellem brug af historie i og uden for skolen.

m) Historiefaglig viden om lokale, nationale, regionale og globale emner/ temaer med problemstil-

linger fra de væsentligste tidsepoker.

n) Kundskaber og færdigheder i anvendelse af centrale faglige teorier, metoder og begreber.

o) Indsigt i samspil mellem faglig progression, elevernes historisk bevidsthed og forudsætninger for

at se deres egen historiekultur i et udviklingsperspektiv.

p) Færdighed i at formulere fagligt relevante problemstillinger og relatere disse til egen tid og livs-

verden.

q) Indsigt og færdighed i brug af historisk metode samt forudsætninger for at opstille synteser.

r) Faglige forudsætninger for eksemplarisk at vælge og tilrettelægge emner/ temaer.

s) Kendskab til forskellige tidsregninger og periodiseringsprincipper.

t) Indsigt i samspil mellem kontinuitet og forandring, aktualisering og distancering, herunder sam-

spil mellem materielle forhold og mentalitet.

u) Kundskaber om og refleksionskompetence i relation til udvalgte kulturmøder, køn, etnicitet og

social stratifikation.

v) Viden om og forståelse af identitetsarbejde og fællesskabers rolle i historien.

w) Kendskab til relevante professionsdimensioner, herunder strategier for klasserumsledelse.

Studieordning


Faget udgøres af 6 moduler med tilhørende studieprodukter. Studieprodukternes rækkefølge fast-

lægges ved begyndelsen af studieåret. I hvert modul skal afsættes tid til refleksion over modulets

anvendelighed i forhold til uddannelsens sigte og de mål, der skal opfyldes ved eksamen. Denne

refleksion kan foregå som et samarbejde mellem underviser og den enkelte studerende, f.eks. som

led i vejledning eller respons i arbejdet med studieproduktet og/eller som gruppedrøftelse på holdet.

Modul 1: Overblik og sammenhænge

Mål At den studerende:

erhverver sig et historisk overblik og sammenhængsforståelse

demonstrerer kronologisk forståelse

viser kendskab til forskellige måder at frembringe og bruge historie på

reflekterer over samspil mellem nutidsforståelser, fortidstolkninger og fremtidsforventninger

forstår konteksters betydning for opfattelser af historiske forklaringer og sammenhænge.

LÆRERUDDANNELSEN


Indhold

Introduktion til historie som linjefag og skolefaget historie.

Kriterier for stofvalg i Folkeskolen.

Periodisering, lange linjer og arbejde med tidslinjer.

Historiografi og historiebrug med udgangspunkt i konkrete eksempler.

Studie- og undervisningsformer Der arbejdes med varierede studie- og undervisningsformer.

ECTS-point: 6

Modul 2: Europa omkring år 1000 i tekst og billeder

Mål

At den studerende:

redegør for væsentlige træk ved middelalderen som periode

demonstrerer kompetencer til fagligt at diskutere tolkninger af væsentlige sammenhænge i mid-

delalderen, med inddragelse af forskellige synsvinkler

diskuterer og anvender begrebet historisk bevidsthed

opnår færdigheder og indsigt i fagligt og didaktisk at anvende ikke-tekstlige udtryk i undervis-

ningen

anvender kildekritik i analyser af kilder og spor.

Indhold

Indblik i den europæiske verden omkring år 1000

Diskussion af årsag og virkning i politiske, økonomiske, sociale og kulturelle udviklinger i peri-

oden, herunder identitetsarbejde og fællesskabers rolle i historien

Forskellige tiders syn på og brug af middelalderen

Præsentation af historisk metoder – herunder kildekritik

Lokalhistorie kan inddrages.


Der arbejdes med varierede studie- og undervisningsformer.

ECTS-point: 6

Modul 3: Enevælde, oplysning og historisk fortælling

Mål

At den studerende:

forklarer begreberne enevælde og oplysning, samt relatere disse til forskellige historiske kontek-

ster

erhverver sig et overblik over forandringsprocesser i 1600-1700-tallet, og i den forbindelse re-

flekterer over begreberne kontinuitet og forandring

reflekterer over oplysningstidens indflydelse på forandringer i samfund og historiesyn

dokumenterer færdigheder i at analysere, konstruere og fremføre historiske fortællinger.

Indhold

LÆRERUDDANNELSEN


Præsentation af enevældens indførelse i Danmark med fokus på årsager og virkninger

Samtidige teorier om enevælden som styreform

Udviklingen af den suveræne stat – herunder forudsætninger for og følger af Den Westfalske

Fred

Eksempler på oplysningstanker fra perioden

Relevante perspektiver til verden uden for Europa

Arbejde med forskellige eksempler på fiktive fremstillinger af perioden – herunder fortællin-

gens som didaktisk redskab og metode

Lokalhistorie kan inddrages.


Der arbejdes med varierede studie- og undervisningsformer.

ECTS-point: 6

Modul 4: Kulturmøder og projektarbejde

Mål

At den studerende:

demonstrerer kendskab til teorier om kulturer og kulturmøder

dokumenterer kendskab til kulturudvekslinger i et globalt historisk perspektiv

viser indsigt i den historiske udvikling i et ikke-europæisk samfund, som har haft og/eller har

betydning for europæiske forhold

tolker dette kulturmødes betydning for kontinuitet og forandringer i såvel Europa som det ikke-

europæiske samfund

giver eksempler på hvordan interkulturel forståelse kan udvikles i historieundervisningen

reflekterer og anvender projektarbejde som arbejdsform.

Indhold

Teorier om kulturer og kulturmøder

Historiske eksempler på samspil mellem ikke-europæiske og europæiske samfund/kulturer

Interkulturel forståelse i historieundervisningen

I grupper på højst 4 arbejder de studerende med væsentlige historiske og samfundsmæssige

aspekter i et ikke-europæisk samfund – herunder det kulturelle sam- og modspil med forhold i

Europa. Gruppernes arbejde tager afsæt i et emne/tema med problemstilling, der skal godkendes

af underviseren.


Der arbejdes med varierede studie- og undervisningsformer med vægt på projektarbejde.

ECTS-point: 6

Modul 5: Historiedidaktik i praksis

Mål

At den studerende:

erhverver sig viden om skolefagets sigte i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv

anvender historiedidaktisk teori og indsigt

LÆRERUDDANNELSEN


reflekterer over fagets aktuelle bestemmelser, samfundsmæssige og dannelsesmæssige opgaver

og konsekvenser for praksis

anvender viden om elevernes forudsætninger i planlægning, gennemførelse og evaluering af

undervisningen.

Indhold

Modulet gennemføres i forbindelse med praktikken. I modulet indgår:

Skolefagets bestemmelser og historie i en samfundsmæssig kontekst

Historiefagets egenart, herunder relationen mellem videnskabsfag og skolefag

Børns og unges forståelse og brug af historie i og udenfor skolen, herunder IT og mediers histo-

rieskabende funktion

Overvejelser vedrørende planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen, herunder

sammenhænge mellem elevernes livsverden og valg af fagligt indhold

Vurdering af og arbejde med konkrete historiedidaktiske teorier og metoder, bl.a. gennem udar-

bejdelse af et didaktisk begrundet forløb i forbindelse med praktikken

Fagets muligheder for funktionelt at indgå i samarbejde med andre fag.


Der arbejdes med varierede studie- og undervisningsformer med vægt på værkstedsarbejde, hvor

der eksperimenteres med konkrete historiedidaktiske teorier og metoder.

ECTS-point: 6

Modul 6: Folkedrab og menneskerettigheder – evaluering og prøveformer

Mål At den studerende:

demonstrerer indsigt årsager til og teorier om masseudryddelse, etnisk udrensning og folkedrab

bruger denne indsigt i analysen af et folkedrab

dokumenterer viden om, hvordan og hvorfor menneskerettighederne har udviklet sig

reflekterer over ændringer i relationer mellem individ og stat i nyeste tid

viser færdigheder i at kunne bruge kilder i undervisningen

begrunder, udarbejder og anvender evalueringsformer.

Indhold

Udvikling af og brug af individets rettigheder og pligter fra middelalder til nutid. Aktør- og

strukturforklaringer inddrages.

Eksempler på forfølgelse af etniske, religiøse, ideologiske og politiske årsager.

Eftertidens brug af fremstillinger af folkemord.

Bevidstheden om holocaust som en central del af nyere europæisk historie og identitet.

Menneskerettigheder som et relativt (vestligt) eller absolut (globalt) værdigrundlag.

Samtidens fokus på menneskerettigheder og folkedrab.

Kilder og tekster om folkemord.

Hvorfor og hvordan kan der undervises i emnet/temaet i grundskolen. Herunder hvordan em-

net/temaet kan støtte demokratisk dannelse.

Børns og unges forudsætninger for at arbejde med varierede kildetyper

Evalueringsformer i skolefaget historie – herunder afgangsprøven.


LÆRERUDDANNELSEN


Der arbejdes med varierede studie- og undervisningsformer

It og læremidler i faget I undervisningen indgår præsentation, brug og vurdering af digitale præsentationsværktøjer og pro-

grammer.



tal form.



Prøve

Den studerende skal for at kunne deltage i prøven have opfyldt krav om deltagelsespligt jf studie-



gruppe


siv votering

Mundtlig på

grundlag af en

skriftlig opgave

Individuel

og

mulighed for

gruppeprøve med

op til 3 studeren-

de.

Den enkelte stu-

derende skal have

mulighed for at

vælge individuel

prøve.

5 sider

Ved gruppeprøve

kan opgavens


max 5 sider pr.

studerende

Alene den mundt-

lige præstation

indgår i vurderin-

gen

45 min.

Ved gruppeprøve

beregnes tiden

som 45 min. gan-

ge antal stude-

rende.

Bemærkning:



49).



melse.




dre moduler.

LÆRERUDDANNELSEN


Hjemkundskab

Fagets identitet

Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger

knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation til natur, kultur og samfund med

henblik på sundhed og livskvalitet for den enkelte og for andre. Hjemkundskab i læreruddannelsen

sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en varie-

ret og udbytterig undervisning i faget og i tværgående emner og problemstillinger, hvor fagets ele-

menter indgår.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetencer i hjemkundskabs faglighed, fagdidaktik og -

metodik, således at den studerende vil være i stand til at varetage og medvirke til udvikling og eva-

luering af undervisning i faget i folkeskolen.

Den studerende skal opnå kompetence i

a) at opstille og analysere professionsfaglige problemstillinger og handlemuligheder med ind-

dragelse af teori og refleksion over praksis samt at kunne strukturere egen læring med henblik

på at opnå en fagdannet identitet,

b) at kunne tilrettelægge læringsforløb i hjemkundskab (begrundelser, planlægning, gennemfø-

relse og evaluering) for elever med forskellige læringsforudsætninger,

c) at skabe og vedligeholde et overblik over fagets indhold, overveje bestemmelser om faget i

forhold til eget og andres fagsyn, beskrive faglig progression samt se faget i et større perspek-

tiv, både et historisk og et udviklingsperspektiv,

d) at indgå i samarbejde med parter i og uden for skolen, herunder med elever og forældre samt i

arbejdet med sundhed i skolen og

e) at erhverve sig en hjemkundskabsfaglig helheds- og sammenhængsforståelse og udfolde den i

relation til arbejdet med tværgående emner og problemstillinger.


Fagdidaktik

Indholdet er:

a) Almen- og fagdidaktiske teorier knyttet til faget som sundhedsfremmende fag, praktisk fag,

æstetisk og humanistisk fag og samfunds- og naturvidenskabeligt fag.

b) Kriterier for stofudvælgelse, principper for planlægning, progression og klasseledelse.

c) Evaluering og dokumentation af læreprocesser i relation til gældende bestemmelser for faget i

folkeskolen herunder dialog med elever og forældre.

d) Valg og anvendelse af fagets metoder og virksomhedsformer: Analytisk, kommunikativ,

håndværksmæssig, oplevelsesmæssig og udtryksmæssig virksomhed.

e) Differentiering i undervisningen tilrettelagt i lærings- og udviklingsforløb for elever med for-

skellige forudsætninger.

f) Analyse, vurdering og anvendelse af undervisningsmaterialer til faget, herunder digitale værk-

tøjs- og it-redskaber.

g) Begrundelser for undervisning i skolefaget og dets udvikling såvel historisk som aktuelt og i

et fremtidsperspektiv.

h) Skolefagets placering og muligheder for samarbejde internt i skolen og med parter uden for

skolen.

LÆRERUDDANNELSEN


i) Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde inden for undervisning i hjem-

kundskab.

Fagområder i linjefaget

Indholdet er:

a) Praktisk, håndværksmæssig færdighed i madlavning og brug af redskaber.

b) Sammensætning og vurdering af kost til forskellige grupper under anvendelse af aktuel viden

om ernæring, fødevarer, hygiejne og forbrug.

c) Forskellige sundhedsbegreber og deres sammenhæng med læringssyn og fagsyn.

d) Historiske, globale og kulturelle forhold knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug.

e) Samfundsmæssige, sociologiske aspekter vedrørende mad, måltider, husholdning og forbrug,

samspil med ressourcer og miljø samt etiske spørgsmål og overvejelser.

f) Æstetiske teorier og læreprocesser i tilknytning til mad og måltider.

g) Handlemuligheder i forhold til faglige problemstillinger i hjem, natur, kultur og samfund.

h) Fagets metoder og virksomhedsformer.

i) Fagets teoretiske og praktiske grundlag: Dets håndværksmæssige, naturvidenskabelige, huma-

nistiske, samfundsmæssige, æstetiske og etiske basis.

Studieordning

Modul 1: Fødevarer og forbrug

Mål


erhverver sig kompetencer til at kunne undervise i, udvikle og formidle temaet: Fødevarer

og forbrug

tilegner sig helheds- og sammenhængsforståelse i temaets indhold i forhold til hjem, natur,

kultur og samfund

tilegner sig håndværksmæssige færdigheder gennem praktisk arbejde med forskellige red-

skaber, teknikker, metoder og fødevarer

tilegner sig viden om og kan analysere fødevarer fra primærproduktion til forbrugeren i for-

hold til fødevarekvalitet, etiske spørgsmål og overvejelser samt ressourcer og miljø

tilegner sig viden om og får erfaringer med forbrugersamfundet, forbrugerorganisationer,

forbrugerrettigheder og formidling

kan analysere og vurdere den globale og samfundsmæssige udvikling i forhold til samspillet

mellem husholdning, fødevarer og forbrug

kan anvende samfundsmæssige og sociologiske forskningsarbejder i relation til fødevarer og

forbrug.

Indhold

Håndværksmæssigt og praktisk arbejde med fødevaregrupperne

Anvendelse af forskellige køkkenredskaber, madlavningsmetoder

Fødevarers vej fra jord til bord i forhold til natur- og samfundsvidenskabelige samt humani-

stiske teorier

Historisk, kulturelt og sociologisk perspektiv på forbrug og forbrugerens valgmuligheder

Forbrugerrettigheder og forbrugeroplysning samt formidling i forhold til forbrugerorganisa-

tioner

Handlemuligheder og kritisk stillingtagen i forhold til forbrug, miljø og ressourcer

LÆRERUDDANNELSEN


Etiske problemstillinger i forhold til forbrug af fødevarer

Æstetisk dannelses betydning for valg og vurdering af fødevarer

Fødevarer og forbrug i forhold til fagets virksomhedsformer

Fagdidaktiske begrundelser for emnet i folkeskolen.


Analyserende, eksperimenterende og håndværksmæssige arbejdsformer i forhold til teori og praksis.

Undervisningen veksler mellem holdundervisning, forelæsninger samt forberedte og individuelle

studieforløb. Fagdidaktiske overvejelser, evaluering og fremstilling af undervisningsmaterialer,

herunder informationssøgning og kommunikation via internet og almindelig funktionel brug af fag-

relaterede it-programmer.

ECTS point: 9

Modul 2: Mad, mikroorganismer og hygiejne

Mål

Målet er at den studerende:

erhverver sig kompetencer til at kunne undervise i, udvikle og formidle temaet: Mad, mikro-

organismer og hygiejne


kultur og samfund

tilegner sig viden om og indsigt i hygiejnens betydning for fødevarers kvalitet og sundheds-

værdi

udvikler forståelse for mikroorganismers nyttige, skadelige og sygdomsfremkaldende funk-

tioner

praktiserer indsigt og forståelse for sammenhængen mellem mikroorganismernes vækst og

hygiejne, madlavning og sundhed.

Indhold

Teoretisk, praktisk og håndværksmæssigt arbejde med nyttige, skadelige og sygdomsfrem-

kaldende mikroorganismer i forhold til tilberednings-, opbevarings- og konserveringsmeto-

der

Hygiejneproblemer i forhold til mad -, personlig- og køkkenhygiejne samt vedligeholdelse

Mikroorganismernes vækstbetingelser i fødevarer fra producent til forbruger og betydning

for miljøet, fødevarerne, fødevareproduktionen og mennesket

Opstilling af hygiejneproblemstillinger og handlemuligheder i forhold til risiko- og velvære-

aspekter og sundhedsdefinitioner



Analyserende, eksperimenterende og håndværksmæssige arbejdsformer i forhold til teori og praksis.

Undervisningen veksler mellem holdundervisning, forelæsninger og forberedte og individuelle stu-

dieforløb. Fagdidaktiske overvejelser, evaluering og fremstilling af læremidler, herunder informati-

onssøgning og kommunikation via internet, digital billedanvendelse og almindelig funktionel brug

af fagrelaterede it-programmer.

ECTS point: 5

LÆRERUDDANNELSEN


Modul 3: Mad, sundhed og livskvalitet

Mål


erhverver sig kompetencer til at kunne undervise i, udvikle og formidle temaet: Mad, sund-

hed og livskvalitet


kultur og samfund

tilegner sig viden om, indsigt i og forståelse for forskellige sundhedsbegreber og deres be-

tydning for sundhedsundervisningens didaktik

tilegner sig viden om ernærings- og kostanbefalinger samt kostmodeller ud fra naturviden-

skabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige teorier og forskningsresultater

kan sammensætte og vurdere ernæringsrigtige dagsmåltider til forskellige målgrupper

analyserer og vurderer forskellige måltider i forhold til kost og ernæringsanbefalinger, for-

brugsmønstre, sociale, kulturelle og historiske forhold samt vaner og traditioner

vurderer madens og måltidets betydning for sundhed og livskvalitet ud fra æstetiske teorier

og videnskabsteorier

udarbejder ernæringsrigtige opskrifter og fremstiller ernæringsrigtige måltider

anvender sundhedsfaglige forudsætninger til at indgå i skolens sundhedsarbejde i samarbej-

de med skolens andre fag- og personalegrupper.

Indhold

Sundhed og livskvalitet i forhold til levevilkår, livsstil, værdigrundlag, refleksion og stilling-

tagen

Sociologiske og æstetiske teorier om identitet, spisevaner, mads og måltiders signalværdi i

sammenhæng med livsstil

Ernæring og næringsstoffers betydning og konsekvenser for menneskers sundhed ud fra en

naturvidenskabelig, samfundsvidenskabelig og en humanistisk tilgang

Ernæringsberegning af forskellige måltider ved hjælp af digitale kostberegningsprogrammer

og vurdering ud fra forskningsresultater

Kostvurdering ud fra forskellige kostmodeller og vurdering af kostmodellernes anvendelse i

sundhedsfremmende undervisning

Håndværksmæssig fremstilling af ernæringsrigtige måltider ud fra næringsberegninger, ny-

delse, smag og betydning for livskvalitet under anvendelse af madlavningsteknikker og -

metoder

Vurdering og analyse af sundhedsarbejder og kampagner i forhold til det brede og positive

sundhedsbegreb og til forskningsresultater

Fagsyn og læringssyn i forhold til sundhedsfremmende arbejde i folkeskolen



Naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige analyser og vurderinger. Hånd-

værksmæssigt arbejde. Holdundervisning, forelæsninger samt forberedte og individuelle studiefor-

løb.

Fagdidaktiske overvejelser, fremstilling og evaluering af læremidler, herunder informationssøgning

og kommunikation via internet og almindelig funktionel brug af fagrelaterede it-programmer.

ECTS-point: 9

LÆRERUDDANNELSEN


Modul 4: Mad- og måltidskultur

Mål


erhverver sig kompetencer til at kunne undervise i, udvikle og formidle temaet: Mad- og

måltidskultur


kultur og samfund

tilegner sig viden om og indsigt i udviklingen af egen og andres mad- og måltidskultur ud

fra historiske og sociologiske teorier i forhold til natur, kultur, hjem og samfund.

udvikler det kommunikative sprog, nonverbale sprog og formsprog i arbejdet med madkul-

tur

tilegner sig viden om kulturelle råvarer, tilberedningsteknikker og -metoder samt forbrug ud

fra kulturhistoriske og globale aspekter

opnår forståelse for fagets tværfaglige samarbejdsmuligheder med læreruddannelsens og

folkeskolens fag, hvor mad og måltidskultur indgår.

Indhold

Samfundsmæssige, sociologiske, historiske og kulturelle definitioner og teorier i forhold til

udvikling af madkultur

Den danske madkulturs forandring og udvikling i forhold til fødevareproduktion og for-

brugsmønstre

Madkulturelt dokumentationsmateriale – kogebøger, undervisningsmaterialer, kampagnema-

teriale, film, redskaber og råvarer

Smag og æstetisk kommunikation i et madkulturelt møde

Analyse, vurdering, fremstilling og etablering af forskellige kulturers måltider, spiseritualer

og traditioner

Fagdidaktiske begrundelser og internationale perspektiver for emnet i folkeskolen.


Projektorienterede og tværfaglige arbejdsformer. Håndværksmæssigt arbejde med fremstilling af

kulturelle og historiske måltider. Undersøgende og analyserende arbejde. Holdundervisning, fore-

læsning, studiearbejde med forberedt vejledning, individuelt og i grupper.

ECTS point: 9

Modul 5 – Fagdidaktik

Mål


opnår fagdidaktisk kompetence til at reflektere over begrundelser for faget og teorier om un-

dervisning i hjemkundskab samt udvikler problemløsningsevne

kan anvende almene og fagdidaktiske teorier i tilknytning til hjemkundskab som et sund-

hedsfremmende, praktisk, naturvidenskabeligt, humanistisk, samfundsvidenskabeligt og

æstetisk fag

udvikler og begrunder fag- og læringssyn

LÆRERUDDANNELSEN


udvikler kriterier for stofudvælgelse, principper for planlægning, undervisningsdifferentie-

ring, progression og klasserumsledelse

udvikler og anvender evaluerings- og dokumentationsformer

tilegner sig indsigt i og anvender fagets metoder og virksomhedsformer

analyserer, vurderer og anvender læremidler til faget, herunder digitale værktøjs- og it-

redskaber

undersøger pædagogiske teorier og forskningsbaseret materiale til brug for en hjemkund-

skabsfaglig udvikling

kan begrunde skolefagets placering og udvikle tværfaglige samarbejder i og uden for skolen

anvender pædagogiske teorier om og opnår erfaringer med tværfaglige- og projektarbejds-

former i forhold til naturvidenskab, håndværk, æstetik, etik, samfund og kultur

reflekterer over og udvikler progression i forhold til mundtlig og skriftlig faglig formule-

ringsevne.

Indhold

Fagets bestemmelser og begrundelser samt skolefagets placering og betingelser

Skolefagets udvikling i et historisk, samfundsmæssigt og pædagogisk perspektiv

Faglokalet og hjemkundskabsundervisningens andre rum, herunder vurdering af lærerens

opgaver og ansvar

Hjemkundskabs fagsyn, undervisnings- og læringssyn

Hjemkundskabsundervisningens metoder, organisation, undervisningsdifferentiering i for-

hold til elevforudsætninger, progression i undervisningen med sammenkædning af teori og

praksis gennem fagets virksomhedsformer

Evaluering og dokumentation af hjemkundskabsundervisningen i folkeskolen

Udvælgelse, definering og vurdering af læremidler – fødevarer, redskaber, bogmaterialer,

herunder digitale redskabs- og it-programmer

Handlekompetence, kritisk stillingstagen og handlemuligheder

Fagets indhold i forhold til sundhedsfremmende, praktiske, naturvidenskabelige, humanisti-

ske, samfundsvidenskabelige og æstetiske teorier

Samarbejde med elever, forældre samt parter internt i skolen og uden for skolen

Forsknings- og udviklingsarbejder inden for hjemkundskab.


Analyse, vurderinger og tilrettelæggelse i forhold til undervisnings- og praktikforløb og fagdidakti-

ske teorier.

Undervisningen veksler mellem forelæsning, holdundervisning, studieforløb med vejledning, stu-

diegruppe, individuelt arbejde og net aktivitet.

ECTS point: 4

It og læremidler


grammer.



tal form.

LÆRERUDDANNELSEN





Prøve

Den studerende skal for at kunne deltage i prøven have opfyldt krav om deltagelsespligt jf studie-



gruppe


siv votering

Kombineret

mundtlig og

praktisk på

grundlag af en

skriftlig opgave.

Individuel

og

mulighed for

gruppeprøve med

op til 3 studeren-

de.

Den enkelte stu-

derende skal ha-

ve mulighed for

at vælge indivi-

duel prøve.

5 sider

Ved gruppeprøve

kan opgavens

længde forøges

til max 5 sider pr.

studerende

Bedømmelsen er

en helhedsvurde-

ring af den

mundtlige og den

praktiske prøve.

Den skriftlige

opgave indgår

ikke i bedøm-

melsen

45 min.

Ved gruppeprøve

beregnes tiden

som 45 min.

gange antal stu-

derende.

Bemærkninger:



49).



melse.


Det praktiske forløb omfatter 90 minutter, hvor 6 studerende arbejder samtidig i hjemkundskabslo-

kalet. Arbejdet skal tilrettelægges således, at den enkelte studerende kan fremvise håndværksmæs-

sige processer og formidle faglige og didaktiske begrundelser for den valgte praksis.

LÆRERUDDANNELSEN


Idræt (36 ECTS-point) Fagets identitet

Idrætsfagets kerne er undervisning i, om og gennem bevægelse i en tæt kobling mellem praksis og

teori.

Centralt i idrætsfaget er samspillet mellem den kropslige, den kulturelle og den didaktiske dimensi-

on belyst ud fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenska-

belige områder.

Faget bidrager til at fremme den almene sundhed.

Mål

Idrætsfaget i læreruddannelsen skal give den studerende kompetence til at begrunde, planlægge,

gennemføre og evaluere en alsidig undervisning i folkeskolen, der giver glæde og lyst til at fasthol-

de gode, livslange idrætsvaner og fremmer almen sundhed i et dannelsesmæssigt perspektiv.

Den studerende skal tilegne sig kompetence i

a) grundlæggende alsidige kropslige og idrætslige færdigheder, herunder idræt som sport, leg,

motion, æstetiske bevægelsesaktiviteter og aktiviteter i naturen,

b) at anvende oplevelser, iagttagelser og erfaringer i forståelsen af lærerarbejdet i idræt i pæda-

gogisk og didaktisk sammenhæng,

c) at anvende viden om og forståelse af grundlæggende humanbiologisk og humanistisk idræts-

teori i relation til børn og unges fysiske udvikling, aktivitet og sundhed,

d) at foretage løbende evalueringer af klassens og den enkelte elevs faglige, kropslige og almene

udvikling med udgangspunkt i basale evalueringsmetoder og herudfra udarbejde læseplaner in-

den for gældende og fremtidige rammer,

e) at anvende relevant fagdidaktisk, sundhedsmæssig og idrætsfaglig forskning og

f) at inddrage enkle former for it, således at denne teknologis muligheder for at udvikle emner,

begreber og metoder bliver en integreret del af faget.


Fagdidaktik

Indholdet er:

a) Planlægning, gennemførelse og evaluering i idrætsundervisningen.

b) Den sundhedsmæssige betydning af fysisk aktivitet hos børn og forståelse af baggrunden for

de officielle anbefalinger, hvad angår børns fysiske aktivitet.

c) Læreprocesser, der er forbundet med det kropslige, det fysiske og det kognitive.

d) Eksempler på integration af kropslige arbejds- og udtryksformer i andre fag i bl.a. tværfaglige

sammenhænge og projekter.

e) Skriftlig og mundtlig anvendelse af begreber fra fagets praksis og teori.

f) Progression og differentiering i undervisningen, herunder kønsintegreret eller kønsadskilt un-

dervisning.

g) Basale evalueringsmetoder til afdækning af færdigheder og kundskaber.

h) Kendskab til undervisningsmidler, herunder it, med fokus på læringsaspekter.

i) Viden om de fysiske rammers betydning for idrætsundervisningen samt kompetence i at tilret-

telægge og udføre undervisning i forskellige fysiske omgivelser.

j) Skolefagets begrundelse, form og indhold set i et historisk, kulturelt, samfundsmæssigt og fy-

siologisk perspektiv.

k) Skolefagets muligheder for udvikling begrundet ud fra forsknings- og udviklingsarbejde.

LÆRERUDDANNELSEN


Udvikling af egne alsidige idrætslige færdigheder og kompetencer begrundet ud fra:

a) Alsidige idrætsdiscipliner og bevægelsesaktiviteter inden for såvel klassiske som nye idrætter.

b) Betydningen af kropslige udtryk og erkendelse gennem kroppen.

c) Viden om og indsigt i biologiske og humanistiske stofområder, herunder sundhed, i relation til

børn og unges fysiske, psykiske og sociale udvikling.

d) Viden om idrættens traditioner, kulturer og værdier.

e) Sikkerhed i undervisningen, kendskab til forebyggelse af idrætsskader og undervisning i før-

stehjælp ved idrætsskader.

Studieordning

Modul 1: Krop, leg og læring

Mål:

Ved afslutningen af dette modul kan den studerende:

planlægge, gennemføre, evaluere og justere undervisning inden for områderne leg, aktivite-

ter i vand, løbe-, springe- og kasteaktiviteter samt natur- og udeliv

analysere og vurdere egne og andres basale atletik (LSK) færdigheder på baggrund af basale

bevægelsesanalyser

beskrive og redegøre for børns fysiske, psykiske og sociale udvikling

udvælge, anvende og afprøve forskellige legeteorier og legekategorier

vurdere de fysiske rammers betydning for idrætsundervisningen og tilrettelægge og udføre

undervisning i forskellige bevægelsesmiljøer

beherske centrale færdigheder inden for atletikkens grunddiscipliner og udeaktiviteter

identificere og definere læringsteorier.

Indhold

Leg og legeformer og deres læringsmæssige muligheder

Undervisning, aktiviteter, oplevelser og læring i vand, naturen med og uden redskaber.

Atletik fra det legende frem mod disciplinorientering

Anatomi og bevægelsesanalyser bl.a. med video og andre digitale læremidler

Boldbasis

Grundlæggende indsigt i børns vækst og udvikling

Praktikforberedelse og – evaluering.

Studie- og undervisningsformer:

Udarbejdelse og fremlæggelse af praktiske og teoretiske studieprodukter

Åbne og lukkede arbejdsformer

Undervisning/forelæsning/studietimer/vejledning.

ECTS-point: 10

Modul 2: Børn, bevægelse og sundhed.

Mål Ved afslutningen af dette modul kan den studerende:

definere, tilrettelægge og vurdere undervisning, der indeholder grundtræningselementer

samt grundlæggende bevægelsesfærdigheder

LÆRERUDDANNELSEN


analysere og diskutere sundhedsbegreber samt begrebernes status og betydning i folkesko-

lens idrætsundervisning

planlægge, gennemføre, evaluere og justere eksemplariske bevægelsesforløb

vurdere og analysere sammenhænge mellem fysisk aktivitet, idræt, kognition og sundhed

beskrive og redegøre for sundhedsmæssige effekter af fysisk træning med børn

beherske basale kropslige færdigheder.

Indhold

Teori om motorisk udvikling samt grundlæggende træningslærer og humanbiologi

Sundhedspædagogik og sundhedsbegreber

Grundlæggende rytmisk bevægelse og opvarmning

Grundlæggende bevægelsesfærdigheder herunder grundtræning, fitness og motion

Redskabsaktiviteter

Alsidige undervisnings- og arbejdsformer

Praktikforberedelse og -evaluering





ECTS-point: 10

Modul 3: Æstetik, præstation og kropslig kompetence

Mål:


beskrive og redegøre for samspil mellem musik og bevægelse

analysere og redegøre for redskabsaktiviteternes praksis i

forhold til relevante teoretiske, sikkerhedsmæssige og metodiske problemstillinger

vurdere og udvikle bevægelsessekvenser til musik

vise og dokumentere egne færdigheder i relation til redskabsaktiviteter og dans

beskrive og redegøre for forskellige undervisnings- og arbejdsformer inden for æstetisk

praksis

beherske kropslige kompetencer indenfor dans, bevægelse og udtryk

Indhold:

Æstetiske læreprocesser, herunder kreativitet og innovation

Musik, bevægelse, dans og udtryk

Bevægelsesanalyser og biomekanik

Redskabs- og måttespring, redskabsgymnastik, behændighedsøvelser og akrobatik

Bevægelse i og opbygning af bevægelsesmiljøer

Modtagning og sikkerhed i redskabsaktiviteter

Tilbud om kursus i anvendelse af fjedrende redskaber

Praktikforberedelse og -evaluering.




LÆRERUDDANNELSEN



ECTS-point: 8

Modul 4: Skole, idræt og sport

Mål:


beskrive og begrunde skolefagets form og indhold i et historisk, kulturelt og samfundsmæs-

sigt perspektiv

beskrive, begrunde og anvende undervisnings- og arbejdsformer, der fremmer progression

og differentiering

anvende skriftlige og mundtlige begreber fra fagets praksis og teori til brug for analyse af

undervisning og læring i idræt

beherske centrale færdigheder i boldspil og orientering

analysere og vurdere egne og andres færdigheder samt udvikling og læring i boldspil

udvikle, analysere og vurdere forskellige undervisnings- og arbejdsformer inden for boldspil

deltage i, bidrage til samt vurdere kreativt arbejde i udvikling af boldspil og boldspilaktivite-

ter.

Indhold:

Bevægelseskulturer i nationalt og internationalt perspektiv

Grundlæggende humanistisk idrætsteori

Orienteringsidræt i teori og praksis - eksempelvis adventurerace

Natur- og kultursyn, herunder love og regler af betydning for udøvelse af udeaktiviteter

Kaosspil, net-/vægspil, slagspil og træfspil

Spiludvikling

Analyse og vurdering af undervisnings- og læringsformer

Praktikforberedelse og –evaluering.





ECTS-point: 8

It og læremidler


grammer.



tal form.




LÆRERUDDANNELSEN





gruppe


siv votering

Kombineret

mundtlig og

praktisk på

grundlag af en

skriftlig opgave.

Individuel

og

mulighed for

gruppeprøve med

op til 4 studeren-

de.

Den enkelte stu-

derende skal ha-

ve mulighed for

at vælge indivi-

duel prøve.

5 sider

Ved gruppeprøve

kan opgavens

længde forøges

til max 5 sider pr.

studerende

Bedømmelsen er

en helhedsvurde-

ring af den

mundtlige og den

praktiske prøve.

Den skriftlige

opgave indgår

ikke i bedøm-

melsen

Se neden for

Bemærkninger:



49).



melse.


Den praktiske prøve består i opvisning af et forberedt program, der demonstrerer praktiske idræts-

færdigheder.

Eksaminationstid:

1 studerende:

20 minutter praksis. 20 minutter mundtlig eksamen. 5 minutter votering.

2 studerende:

40 minutter praksis. 20 minutter mundtlig eksamen. 5 minutter votering pr studerende

3 studerende:


4 studerende:


LÆRERUDDANNELSEN


Kristendomskundskab/religion Fagets identitet

Kristendomskundskab/religion handler om menneskets kollektive og individuelle fortolkninger i

forhold til det basale og det yderste, herunder de kristne grundfortællinger. Centralt i faget står stu-

diet af religionsdidaktik og forskellig brug af religion, filosofi og etik, historisk og aktuelt, anskuet i

dansk, europæisk og internationalt perspektiv.

Mål

Målet er, at den studerende kvalificerer sig til at varetage og udvikle undervisning i faget ved at

tilegne sig kompetence til a) at analysere, vurdere og diskutere udsagn med religiøst og filosofisk

indhold med henblik på at udøve religionsundervisning på skolens præmisser, b) at anvende faglige

vidensområder, tilgange og arbejdsformer i skolefaget og i tværfagligt samarbejde og c) at formule-

re og bearbejde religiøse, filosofiske og etiske spørgsmål, som er væsentlige for skolens elever.


Fagdidaktik

Indholdet er:

Begrundelser for skolefaget kristendomskundskab og dets indhold i historisk perspektiv.

a)Aktuelle bestemmelser om faget i folkeskolen.

b)Religionsundervisningens forskellige tilgange, f.eks. narrativ, livsfilosofisk og symboloriente-

ret undervisning.

c) Begrundelse, målsætning, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i faget

og ud fra faget i tværfaglige sammenhænge.

d)Kriterier for valg af indhold, undervisningsmidler, forskellige arbejdsformer, herunder prak-

tisk-musiske, og it.

e) Mødet mellem elevernes verden og det faglige stof. Elevforudsætninger for at arbejde med

religiøse, filosofiske og etiske spørgsmål. Det faglige indholds betydning for børn og unges

selvforståelse, kulturelle identitetsdannelse og tilværelsesopfattelse.

Teori og metode

Indholdet er:

a)Grundtræk ved religionsfaglige metoder, f.eks. hermeneutisk, historisk-kritisk, komparativ,

fænomenologisk, sociologisk og antropologisk metode.

b) Forholdet mellem videnskabsfag og skolefag.

Kristendommen

Indholdet er:

a)Kristendommens hovedtanker og grundbegreber.

b) Kristendommens historie med vægt på danske forhold.

c) Bibelske fortællinger, deres betydning, sammenhæng og perspektiv.

d) Forskellige kristendomsopfattelser og deres kulturelle og historiske betydning.

e) Kristendommens forskellige udtryk i f.eks. livsformer, ritualer, symboler og kunst.

f) Forskellige aktuelle formuleringer og brug af kristendom.

LÆRERUDDANNELSEN


Udvalgte verdensreligioner

Indholdet er:

a)Religionernes hovedtanker og grundbegreber.

b) Religionernes og deres forskellige retningers kulturelle og historiske betydning.

c) Religionernes forskellige udtryk i f.eks. livsformer, ritualer, symboler, kunst og fortællinger.

d) Forskellige aktuelle formuleringer af og brug af religionerne.

Etik og filosofi

Indholdet er:

a)Etik, forskellige etiske positioner, deres muligheder og begrænsninger. Etiske overvejelser

med udgangspunkt i aktuelle spørgsmål, der vedrører den enkelte, forholdet til medmennesket,

til samfundet og naturen.

b) Filosofi, herunder livsfilosofi. Filosofi med børn. Forskellige filosofiske opfattelsers mulig-

heder og begrænsninger.

c) Religionsfilosofi, herunder forskellige opfattelser af religion og af forholdet mellem religion

og modernitet.

Religiøse strømninger og ikke-religiøse livsanskuelser

Indholdet er:

a)Aktuelle strømninger af religiøs karakter, herunder ny spiritualitet og civilreligion.

b) Ikke-religiøse livsanskuelser, herunder humanisme og ateisme.

It og religionsfaget

Indholdet er:

a) It som integreret del af religionsfaget.

b) Religion i det virtuelle rum.

Studieordning

Kristendomskundskab/religion

Modul 1: Introduktion

Religion i det moderne samfund og skolens undervisning i kristendomskundskab

Mål

Indsigt i religioner og religiøse strømningers rolle i det moderne danske samfund

Evne til at reflektere over skolefagets formål og rolle i det moderne samfund.

Indhold

Forskellige religioner og religiøse strømningers rolle/betydning i et moderne samfund

Religion og videnskab

Formålet for faget kristendomskundskab før og nu.

ECTS-point: 2

LÆRERUDDANNELSEN


Modul 2: Etik og filosofi

Mål

Indsigt i forskellige opfattelser af etiske og filosofiske spørgsmål og grundbegreber

Evne til at reflektere over etiske og filosofiske synspunkters relevans for nutidens menne-

sker

Færdighed i begrundelse, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning i etik og filosofi i

skolen.

Indhold

Forskellige principielle etiske opfattelser og deres anvendelse på konkrete problemstillinger

Forskellige filosofiske og livsfilosofiske spørgsmål og deres relevans for nutidens børn

Forskellige syn på begrundelse af værdier i et moderne samfund

Kriterier for valg af indhold, arbejdsmetoder og evaluering i skolens undervisning i etik og

filosofi

Børns og unges forskellige læringsforudsætninger for forståelse af etiske og filosofiske

spørgsmål.


Undervisningen afspejler de forskellige tilgange til undervisning i etik og filosofi: Der arbejdes med

samtale og diskussion, gruppebaserede arbejdsformer, projektorienterede arbejdsformer, kunst, for-

tælling m.v.

ECTS-point: 5

Modul 3: Kristendom

Mål

Indsigt i kristendommens grundbegreber og mangfoldigheden i det kristne forestillingsuni-

vers

Evne til at reflektere over den kulturelle konteksts betydning for forståelsen af kristendom

Færdighed i begrundelse, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning i kristendom i sko-

len.

Indhold

Kristne forestillinger og grundbegreber i et nutidigt og historisk perspektiv

Forskellige kristendomsopfattelser i lyset af deres kulturelle kontekst

Bibelske fortællinger, deres baggrund og virkningshistorie

Kristendommens udtryk i f. eks kunst, symboler og ritualer

Kriterier for valg af indhold, arbejdsmetoder og evaluering i skolens undervisning i kristen-

dom

Børns og unges forskellige læringsforudsætninger for forståelse af kristendom.


Undervisningen afspejler de forskellige tilgange til undervisning i kristendom: Der arbejdes med

kunst, fortælling, samtale, gruppebaserede arbejdsformer, projektorienterede arbejdsformer, studie-

ture m.v.

LÆRERUDDANNELSEN


ECTS-point: 10

Modul 4: Udvalgte verdensreligioner

Mål

Indsigt i verdensreligionernes grundbegreber og mangfoldigheden i deres forestillingsuni-

vers

Evne til at reflektere over den kulturelle konteksts betydning for forståelse af de udvalgte

verdensreligioner

Færdighed i begrundelse, tilrettelæggelse og evaluering af undervisningen i de udvalgte ver-

densreligioner i skolen.

Indhold

Udvalgte verdensreligioners forestillinger og grundbegreber i et nutidigt og historisk per-

spektiv

Forskellige opfattelser indenfor den udvalgte religion set i sammenhæng med dens kulturelle

kontekst

Udvalgte verdensreligioners udtryk i f. eks. fortællinger, kunst, symboler og ritualer.

Kriterier for valg af indhold, arbejdsmetoder og evaluering i skolens undervisning i de ud-

valgte religioner

Børns og unges forskellige læringsforudsætninger for forståelse af verdensreligionerne.


Undervisningen afspejler de forskellige tilgange til undervisning i verdensreligionerne: Der arbejdes

med kunst, fortælling, samtale, gruppebaserede arbejdsformer, projektorienterede arbejdsformer,

studieture m.v.

ECTS-point: 10


Mål

Indsigt i fagdidaktiske problemstillinger i relation til fagets formål

Refleksion over fagets betydning for elevernes dannelse

Færdighed i begrundelse, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning i forbindelse med

praktikken.

Indhold

Religionsundervisningens mål, indhold og begrundelse

Fagets bidrag til børns og unges individuelle og kulturelle identitetsdannelse

Overvejelser over kriterier for valg af indhold, arbejdsmetoder og evaluering i skolens reli-

gionsundervisning herunder ikt

Prøven og prøvebestemmelserne i faget kristendomskundskab

LÆRERUDDANNELSEN


Religionsundervisningens forskellige tilgange og metoder

Religionsfagets betydning for børns og unges udvikling af sprogbevidsthed og fantasi

Forskning med relevans for religionsundervisning.

Studieformer

Samtale og oplæg

ECTS-point: 5

Modul 6: Holdets selvvalgte område

Mål

Fordybelse og nuanceret indsigt i et fagligt og/eller fagdidaktisk emne.

Indhold

En eller to emner i tilknytning til ckf efter holdets ønske

Produktion, vurdering og anvendelse af læremidler i tilknytning til det ene eller begge em-

ner.

Studieformer og studieprodukter

Studie- og arbejdsformer aftales på holdet.

ECTS-point: 4


grammer.



tal form.




LÆRERUDDANNELSEN





gruppe


siv votering

Mundtlig på

grundlag af en

skriftlig opgave

Individuel

og

mulighed for

gruppeprøve med

op til 3 studeren-

de.

Den enkelte stu-

derende skal have

mulighed for at

vælge individuel

prøve.

5 sider

Ved gruppeprøve

kan opgavens


max 5 sider pr.

studerende

Alene den mundt-

lige præstation

indgår i vurderin-

gen

45 min.

Ved gruppeprøve

beregnes tiden

som 45 min. gan-

ge antal stude-

rende.

Bemærkning:



49).



melse.




dre moduler.

LÆRERUDDANNELSEN


Materiel design

Fagets identitet Materiel design sætter den studerende i stand til at arbejde praktisk med designprocesser og hånd-

værksmæssig virksomhed med henblik at forstå, skabe og udvikle materiel kultur. Undervisningen skal

sikre, at de studerende bliver i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret og

innovativ undervisning i sløjd, håndarbejde og i materiel design som evt. valgfag.

Mål Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at

a) varetage og medvirke til udvikling af undervisning i sløjd, håndarbejde og materiel design,

b) udvikle en analyserende, eksperimenterende, undersøgende og problemløsende tilgang til mate-

rialebearbejdende designprocesser og produkter,

c) kommunikere visuelt og formidle håndværksmæssige, skabende og analytiske processer,

d) strukturere læring med udgangspunkt i egne håndværksmæssige, udtryksmæssige og teoretiske

færdigheder,

e) skabe overblik over fagets helhed og dele, overveje bestemmelser om faget i forhold til eget og

andres fagsyn samt se faget i et pædagogisk og samfundsmæssigt perspektiv,

f) formulere sig skriftligt og mundtligt om faglige mål og disses progression samt analysere under-

visning og læring,

g) evaluere klassens og den enkelte elevs faglige udvikling med brug af alsidige evaluerings-

former,

h) overveje eksempler på fagmetodik i lyset af fagdidaktiske refleksioner, herunder arbejdet med

tværgående emner og problemstillinger og

i) være i dialog med elever, forældre og kolleger i drøftelser af mål, indhold og evaluering.


Indhold

a) Færdigheder i at planlægge, udføre og dokumentere forskellige designprocesser.

b) Kundskaber om og færdigheder i konkrete, materialebaserede designprocesser i fagdidaktisk be-

lysning.

c) Kundskaber om og erfaringer med det praktiske arbejdes betydning for læring og alsidig dannel-

se.

d) Kundskaber om praktisk-eksperimenterende arbejdes betydning for designprocesser.

e) Færdigheder i at analysere, vurdere og evaluere arbejdsprocesser og produkter.

f) Relevante håndværksmæssige færdigheder i relation til folkeskolefagene sløjd og håndarbejde

samt materiel design.

g) Metoder og samarbejdsformer, der udvikler elevers innovative kompetencer.

h) Progression, differentiering og evaluering i sløjd, håndarbejde og materiel design.

i) Vurdering af materialer, værktøj og redskaber.

j) Teknologier, herunder it, som redskab for den studerende under studiet og i det efterfølgende

virke som lærer.

k) Fagenes betydning i samfundet.

l) Forståelse af begreber som kreativitet, innovation og bæredygtighed.

m) Genstandskultur, dansk design, kunsthåndværk og levevilkår/livsformer.

n) Udvikling af materiel design som indholdsområde i skolen.

o) Fagområdernes begrundelse, formål, indhold og videnskabelige grundlag samt internationalt

forsknings- og udviklingsarbejde inden for undervisning i faget.

p) Praktisk arbejde med designprocesser og skabende, håndværksmæssig fremstilling.

q) Genstandsanalyser ud fra historiske, samfundsmæssige og kulturelle kontekster.

LÆRERUDDANNELSEN


r) Praktisk skabende arbejde som styrkende faktor for oplevelsen af tillid til egen formåen.

s) Læringspotentialer knyttet til forskellige alderstrins arbejde med eksperimenterende forløb og

æstetiske læreprocesser som grundlag for materiel design.

t) Evaluering og dokumentation af designprocesser i et læringsperspektiv.

u) Anvendelse af redskaber, materialer og teknologier som baggrund for selv at vurdere, udvikle og

formidle materielle kulturer.

v) Arbejdsmiljø, ressourceudnyttelse og bæredygtighed.

w) Maskinsikkerhed i skolens faglokaler.

x) Udvikling af materiel design som skolefag.

Studieordning

Modul 1: Design og håndværk i faget materiel design

Mål

At den studerende opnår kundskab og færdigheder, der knytter sig til skabende håndværks-

mæssig fremstilling, som knytter sig til kerneindholdsområder i skolens undervisning i fage-

ne håndarbejde og sløjd samt fagområdet materiel design.

Indhold

Fagdidaktik med udgangspunkt i æstetiske læreprocesser og håndværkets betydning for

dannelsen

Forskellige materialetyper og deres egenskaber og muligheder

Teoretisk indføring i begreberne form, farve og funktion.

Studie- og undervisningsformer Instruktion, læreroplæg, gruppeøvelser og selvstændigt arbejde.

ECTS-point: 12

LÆRERUDDANNELSEN


Modul 2: Sikkerhed i materiel design

Mål

At den studerende får solidt kendskab til eldrevne maskiner samt betjeningen af disse og op-

når indsigt i risici og sikkerhed i forbindelse med undervisning i fagene sløjd og håndarbej-

de.

Indhold

Fagdidaktik med udgangspunkt i anvendelse af maskiner set i forhold til folkeskolens ele-

vers alder og klassetrin

Risiko og faremomenter

Brug af og vedligeholdelse af eldrevne maskiner.

Studie- og undervisningsformer Instruktion og selvstændigt arbejde.

ECTS-point: 4

Modul 3: Design som problemløsning og innovation

Mål

At den studerende opnår kendskab til og forståelse for samspillet mellem teknik, materiale

og formsprog gennem arbejde med genstands- og kulturanalyse i nationale såvel som inter-

nationale kontekster

At den studerende lærer forskellige designteorier at kende og anvender designovervejelser i

eget arbejde. Gennem eksperimenterende, analyserende, undersøgende og problemløsende

arbejdsprocesser skal til den studerende tillige opnå erfaring med materialebearbejdende de-

signprocesser inden for tekstile- og sløjdrelaterede sammenhænge. Der sigtes yderligere

mod, at den studerende får kendskab til og er faring med andre tværfaglige muligheder og

den sproglige formidling af disse

At den studerende opnår indsigt i de pædagogiske muligheder i forbindelse med design og

innovative processer. Desuden skal der erhverves kendskab til fagenes teknologiske mulig-

heder og begrænsninger.

Indhold

Fagdidaktik med udgangspunkt i design- og innovationsprocessers betydning for den alsidi-

ge dannelse rettet mod erhvervelse af komplekse kompetencer

Udbygning af egne håndværksfaglige færdigheder og opnåelse af viden og erfaring med

hensyn til materialer, redskaber og teknikker med henblik på at udvikle design- og innovati-

onskompetencer

Materiel designs muligheder for at optimere læreprocesser via samarbejde med andre fag-

områder.

LÆRERUDDANNELSEN



Læreroplæg, gruppeøvelser og selvstændigt arbejde. Ekskursioner med henblik på at studere designpro-

cesser kan indgå i modulet.

ECTS-point: 10


Mål

At den studerende udvikler faglige og didaktiske kompetencer, som sætter den studerende i

stand til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i sløjd, håndarbejde eller tvær-

faglige forløb.

Indhold Opstilling af en begrundet og kommenteret plan for et undervisningsforløb i folkeskolen i fagene sløjd

eller håndarbejde. Forløbet kan også være et tværfagligt forløb. I forløbet skal tages stilling til:

elevers arbejde med innovative designprocesser

evalueringsform og kriterier for evaluering

formål, CKF og slutmål for et af følgende fag: sløjd, håndarbejde eller materiel design som

valgfag i folkeskolen.

Studie- og undervisningsformer Læreroplæg, gruppeøvelser og selvstændigt arbejde.

ECTS-point:10

It og læremidler


grammer.



tal form.






Praktisk og mundtlig prøve

LÆRERUDDANNELSEN


Den studerende udarbejder ved linjefagsforløbets afslutning et selvvalgt praktisk projekt, som tager

udgangspunkt i et tema eller faglig problemstilling. Projektet, som skal godkendes af læreren inden

1. april, udstilles til den mundtlige prøve og skal visualisere og dokumentere en gennemarbejdet

designproces.

I relation til det praktiske projekt udarbejder den studerende en kort skriftlig opgave på 5 sider,

Den mundtlige prøve består af en samtale om prøveprojektets faglige og fagdidaktiske problemstil-

linger og varer 45 minutter inklusiv bedømmelse.

Der gives én karakter som en samlet bedømmelse af udstillingen og præsentationen ved den mundt-

lige prøve. Den skriftlige opgave indgår ikke i bedømmelsen.

LÆRERUDDANNELSEN


Musik Fagets identitet

Musikfaget i læreruddannelsen sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre

og evaluere en alsidig og bredt funderet undervisning i musik. Faget bidrager med særlige erkendel-

ses- og udtryksmuligheder med betydning for sansemæssig, motorisk, følelsesmæssig, æstetisk og

intellektuel udvikling og tager udgangspunkt i musik som et væsentligt kulturelt og identitetsska-

bende fænomen.

Mål

Målet er, at den studerende opnår en professionel fag- og formidlingskompetence som musikunder-

viser og kan arbejde metodisk, selvstændigt og reflekterende med musikundervisning samt med

udvikling af musikundervisning, hvilket indebærer,

a) at den studerende udvikler praktisk-musikalske, musikteoretiske, musikpædagogiske og mu-

sikdidaktiske kompetencer i forhold til at varetage musikundervisning af børn og unge,

b) at den studerende bliver i stand til at virke som engagerende musikleder med musikalsk og

pædagogisk overblik, indlevelse og myndighed,

c) at den studerende opnår evne til at medvirke til udvikling af elevers selvstændige, mangesi-

dige og levende forhold til musik som igangsætter og vejleder,

d) at den studerende bliver i stand til at formidle musik som et betydningsfuldt identitetsska-

bende og kulturbærende fag,

e) at den studerende tilegner sig refleksions- og analysekompetencer i relation til musikpæda-

gogiske teorier og metoder med inddragelse af udviklings- og forskningsarbejde, og

f) at den studerende opnår forudsætninger for at kunne tage del i fortsat faglig-pædagogisk ud-

vikling af musik som undervisningsfag.


Indholdet er:

a) Kundskaber om musikdidaktik, læringsmål, kriterier for valg af indhold.

b) Kundskaber om undervisningsmetoder, arbejdsformer, undervisningsmidler og progression.

c) Kundskaber om teorier om musikalsk læring, undervisningsdifferentiering, æstetiske lære-

processer og børns musikalske udvikling.

d) Færdigheder i planlægning såvel af enkeltaktiviteter som af længere forløb.

e) Færdigheder i at gennemføre musikundervisning, herunder ledelse af musikalske aktiviteter,

instruktion og vejledning.

f) Færdigheder i at observere, analysere og evaluere musikundervisning.

g) Kundskaber og færdigheder i at forholde sig reflekterende til forskellige musiksyn, musikfa-

gets begrundelser, formål og indhold, musikpædagogiske begreber og teorier samt udvik-

lings- og forskningsarbejde i musikundervisning.

Musikforståelse

Indholdet er:

a)Musiklytning, musikalsk analyse, musikteori og hørelære samt tolkning af forskellig musik ud fra

bevidste valg af teori og metode.

b) Refleksion og perspektivering af musik som kunstnerisk, kulturelt, samfundsmæssigt og historisk

fænomen inden for forskellige genrer, tider og kulturer, herunder musik i børne- og ungdomskultu-

rer samt musik og medier.

LÆRERUDDANNELSEN


Musikudøvelse

Indholdet er:

a)Erfaringer med og færdigheder i sammenspil, en- og flerstemmig sang samt aktiviteter inden for

musik og bevægelse.

b)Grundlæggende færdigheder i spil på sammenspilsinstrumentariet samt viden om og færdighed i

at betjene musikteknologi. Kendskab til skoleinstrumentariet og dets anvendelsesmuligheder.

c) Kendskab til almindeligt sang- og sammenspilsrepertoire. d)Kundskaber om og færdigheder i

musikledelse, herunder instruktion, sammenspils- og kormetodik samt ledelse af børnekor.

d)Kundskaber om og færdigheder i musikledelse, herunder instruktion, sammenspils- og kormeto-

dik samt ledelse af børnekor.

Musikalsk skaben

Indholdet er:

a)Arrangement, elementær komposition og improvisation med henblik på at kunne udarbejde musi-

kalsk materiale til undervisningsbrug.

b) Kreative processer og eksperimentelt arbejde i musik.

c) Tilrettelæggelse af skabende musikalske processer.

d) Brug af it som arbejdsredskab og som kreativt værktøj.

Personlige musikalske færdigheder

Indholdet er:

a)Håndværksmæssige og udtryksmæssige færdigheder i sang, brugsklaver og hovedinstrument gen-

nem individuel undervisning.

b) Praktisk kendskab til og erfaring med egen stemmes muligheder.

c) Færdighed i at anvende stemmen som arbejdsredskab i musikundervisning.

d) Færdighed i brugsklaverakkompagnement til musikaktiviteter.

e) Færdighed i at anvende klaverspil som hjælpemiddel i musikundervisning.

f) Musikalsk udtryksfærdighed og fordybelse gennem spil på hovedinstrument.

g) Erfaring med motoriske/tekniske øvelsesprocesser som grundlag for at arbejde med børns musi-

kalske udvikling.

Studieordning

Modul 1: Fagintroduktion

Mål At den studerende

får en grundlæggende indføring i faget i læreruddannelsen og som undervisningsfag i folke-

skolen

erhverver elementær musikteoretisk viden.

Indhold

Typiske aktiviteter fra fagets tre indholdsområder: musikforståelse, musikudøvelse og musi-

kalsk skaben

Elementær musikteori

Kvalificeret præsentation og drøftelse af fagdidaktikkens grundbegreber for musik.


Læreroplæg

LÆRERUDDANNELSEN


Holdundervisning

Arbejde i studiegrupper.

ECTS-point: 4

Modul 2: Musikforståelse

Mål

At den studerende erhverver

erfaring med forskellige lyttemetodikker samt øvelse i at foretage enkle analyser af den hør-

te musik og i at redegøre for musikoplevelsen i ord såvel som i andre medier

viden om eksemplariske musikgenrer og øvelse i at redegøre for en genres karakteristika

kendskab til litteratur med tilknytning til musikforståelse

indblik i musik som en udtryksform, der har eksisteret til alle tider og i alle kulturer, dens

sammenhæng med det samfund, den er en del af, og dens forskellige funktioner i menne-

skers liv

kendskab til metoder til at arbejde med musik som et kulturfænomen med børn, herunder

belysning af musikfagets muligheder for at indgå i tværfagligt arbejde i skolen såvel som

tværinstitutionelt

indblik i ny forskning i musik og musikpædagogik.

Indhold

Musiklytning: analyse og fortolkning af hørt musik

Præsentation af eksempler på materiale til undervisning i musikforståelse i folkeskolen

Eksempler på musikkens forskellige fremtrædelsesformer op igennem historien og rundt

omkring på kloden og på sammenhænge med den tid og kultur, den er en del af

Musik og kompleksitet i det senmoderne og globaliserede samfund

Musik i børne- og ungdomskultur

Musik og medier

Introduktion til eksemplariske undervisningsmaterialer og eksemplarisk forskning inden for

området.

Fagdidaktik

Hvordan stimuleres interessen for at lytte aktivt til musik?

Hvordan udvælger man indhold?

Børn og unges brug af musik set i forhold til skolens rolle i et historisk, kulturelt og sam-

fundsmæssigt perspektiv

Dannelse og identitet i relation til faget musik.

LÆRERUDDANNELSEN



Holdundervisning

Projektarbejde i grupper

Individuelt arbejde.

ECTS-point: 6

Modul 3: Musikudøvelse

Mål

At den studerende udvikler færdigheder i sang og instrumentalspil samt ledelse af og deltagelse i

musikalske aktiviteter, herunder

erhvervelse af fortrolighed med flerstemmig sang

udvikling af færdigheder i at spille på instrumenterne i et typisk skoleinstrumentarium

udvikling af færdigheder i at instruere og lede musikalske forløb

indføring i eksemplariske materialer til brug for musikudøvelse i folkeskolen

tilegnelse af en forståelse af forskellige instrumenters og instrumentgruppers egnethed på

forskellige klassetrin

Indhold

ERT (Elementær rytmetræning) og bevægelse

Flerstemmig sang

Instrumentalspil

Sammenspil

Musikledelse

Musik og sproglig opmærksomhed herunder intonation, rytme og dynamik

Indføring i et eksemplarisk udbud af spille-, danse- og syngesatser med vægt på en vurde-

ring af deres egnethed på forskellige klassetrin.

Fagdidaktik

Barnestemmens funktion og udvikling

Børnekorsmetodik

Hvordan indlæres musikalske færdigheder?

Læseindlæringens pendant til nodelæsning og andre grafiske notationsformer

Tilrettelæggelse af undervisningsforløb i musikudøvelse

Progression, metoder, organisering og undervisningsdifferentiering i folkeskolens musikun-

dervisning

Undervisningens tilrettelæggelse i forhold til intentionerne i Fælles Mål Musik

Kritisk stillingtagen til eksisterende undervisningsmaterialer.


Holdundervisning

Studiegrupper


ECTS-point: 12

LÆRERUDDANNELSEN


Modul 4: Musikalsk skaben

Mål At den studerende

erhverver grundlæggende færdigheder i improvisation, arrangement og komposition

kan anvende it som arbejdsredskab i forbindelse med skabende musikalske processer

bliver i stand til at udarbejde og tilrettelægge pædagogisk materiale til musikalsk skabende

aktiviteter i skolen

får kompetencer til at vurdere undervisningsmaterialer inden for området.

får indblik i nye forskningsresultater inden for musikalsk skaben.

Indhold

Krop, stemme og diverse klangkilder i skabende arbejde

Udarbejdelse af enkle arrangementer i forskellige genrer

Indføring i brugen af it som redskab i musikalsk skaben

Udarbejdelse af egne kompositioner

Improvisation i forskellige former

Fagdidaktik

Med udgangspunkt i Fælles Mål Musik arbejdes der med forskellige problemstillinger i for-

hold til børn og musikalsk skaben.

Eksempler på og forslag til pædagogisk praksis.


Lærerstyrede oplæg

Oplæg fra studerende

Projektarbejde


ECTS-point: 8

Modul 5: Individuel undervisning. Gennemgående modul.

Mål

At den studerende erhverver håndværksmæssige og udtryksmæssige færdigheder i sang,

brugsklaver og hovedinstrument.

Indhold:

Sang:

o Praktisk kendskab til og erfaring med egen stemmes muligheder

o Færdighed i at anvende stemmen som arbejdsredskab i musikundervisning

Brugsklaver:

o Færdighed i brugsklaverakkompagnement til musikaktiviteter

o Færdighed i at anvende klaverspil som hjælpemiddel i musikundervisning

Hovedinstrument:

LÆRERUDDANNELSEN


o Musikalsk udtryksfærdighed og fordybelse gennem spil på hovedinstrument.

Fagdidaktik

Motoriske/tekniske øveprocesser som grundlag for arbejde med den studerendes egen og

børns musikalske udvikling.


Individuel undervisning. Der er mødepligt til den individuelle undervisning

Der er mødepligt til den individuelle undervisning.

ECTS-point: 6 (2+2+2)

It og læremidler


grammer.



tal form.

Et af studieprodukterne udformes / suppleres således, at det fremstår som læremiddel i form af:

Begrundede aktivitetsforslag

Overvejelser vedr. aldersgruppe

Baggrundsmateriale til underviseren (fagligt og didaktisk)

Vedhæftede lydfiler

Links

Et indbydende layout

Evt. supplerende webmateriale




LÆRERUDDANNELSEN





gruppe


siv votering

Kombineret

mundtlig og

praktisk på

grundlag af en

skriftlig opgave.

Individuel

og

mulighed for

gruppeprøve med

op til 3 studeren-

de.

Den enkelte stu-

derende skal ha-

ve mulighed for

at vælge indivi-

duel prøve.

5 sider

Ved gruppeprøve

kan opgavens

længde forøges

til max 5 sider pr.

studerende

Bedømmelsen er

en helhedsvurde-

ring af den

mundtlige og den

praktiske prøve.

Den skriftlige

opgave indgår

ikke i bedøm-

melsen

45 min.

Ved gruppeprøve

beregnes tiden

som 45 min.

gange antal stu-

derende.

Bemærkninger:



49).



melse.


Den praktiske del omfatter 1) udførelse af et program med hjælpere, 2) individuel prøve i sang,

brugsklaver og hovedinstrument. Prøven i brugsklaver foregår ved lodtrækning. Der gives 30 min.

forberedelsestid.

LÆRERUDDANNELSEN


Samfundsfag

Fagets identitet

Samfundsfag arbejder med at beskrive, analysere, vurdere og handlingsperspektivere konkrete nuti-

dige samfundsproblemstillinger under inddragelse af begreber, teorier og metoder fra de samfunds-

faglige discipliner politologi, økonomi, sociologi, international politik og videnskabsteori. De stu-

derende udvikler undervisningskompetencer i samfundsfag i folkeskolen og i andre skoleformer, så

de i deres karriereforløb som lærere på et samfundsfagligt og fagdidaktisk grundlag er i stand til at

begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret og udbytterig undervisning.

Mål

Den studerende opnår kompetence til

a) at udvikle undervisnings-, planlægnings og kritisk refleksionskompetence til undervisning i

og udvikling af samfundsfag i folkeskolen,

b) at udvikle kritisk sans og handlekompetence på det personlige plan, i klasserummet og i det

offentlige rum,

c) at kunne foretage metarefleksion i linjefagsundervisning, arbejdsprodukter og praktik,

d) at udvikle sociologisk fantasi og politisk dannelse,

e) at beherske samfundsfaglig og fagdidaktisk terminologi,

f) gennem arbejde med aktuelle samfundsfaglige problemstillinger at kunne anvende

samfundsfaglige teorier og begreber, demonstrere metodisk indsigt og analytisk

kompetence,

g) begrundet at kunne udvælge relevante undervisningsmaterialer med blik for kontinuitet og

dynamik i samfundet, tilrettelægge undervisningsforløb ud fra den enkelte elevs

forudsætninger, evaluere undervisning og afvikle eksamen og

h) at tilegne sig overblik over samfundsfagets udvikling og fagets medvirken i tværfaglige

relationer i folkeskolen.

Centrale kundskaber og færdigheder

Fagdidaktik

Indholdet er:

a) Kundskaber om principielle og metodiske problemer ved formidling, oplysning og

undervisning i skolefaget samfundsfag, herunder problemorientering og projektarbejde, det

eksemplariske princip og forskellige dannelsesbegreber.

b) Kundskaber og færdigheder i undervisningsplanlægning, herunder evaluering af

undervisningsmidler, undervisningsmetoder, inddragelse af it, observation, evaluering og

prøver.

c) Kundskaber og praktiske færdigheder i udarbejdelse, gennemførelse og evaluering af

praktikforløb i samfundsfag i folkeskolen.

d) d)Kundskaber og færdigheder i skolefaget samfundsfags begrundelse, formål, indhold og

historie, samspil med skolens projektopgave samt fagets samarbejdsmuligheder i og uden

for skolen.

e) Kundskab om nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde med relevans for

undervisning i samfundsfag.

f) Kundskaber og færdigheder angående planlægning og gennemførelse af udadrettede

aktiviteter, herunder studierejser og institutions- og virksomhedsbesøg.

LÆRERUDDANNELSEN


Samfundsfaglige begreber, teori og metode

Indholdet er:

a) Filosofiske og videnskabsteoretiske indfaldsvinkler til studiet af menneske og samfund,

menneske og stat, menneske og kultur samt menneske og natur.

b) Teorier og perspektiver fra politologi, økonomi, sociologi og international politik.

c) Principper for udvælgelse af metoder, begreber og modeller i behandlingen af et fagligt

stofområde, og skriftlig og mundtlig begrundelse for valg af disse.

d) Kvantitative og kvalitative undersøgelses- og dokumentationsmetoder knyttet til empiriske

undersøgelser.

Faglige genstandsområder

Områderne behandles under inddragelse af konflikt- og samarbejdsperspektivet samt aspekter af

fortiden, der har relation hertil, fra individniveau til globalt niveau.

a) Sociale grupperinger og deres samspil. Normer, værdier, kultur og kommunikation.

Levevilkår, livsformer, integration og social arv.

b) Politiske systemer, demokrati og demokratiske processer. Ideologier, politisk socialisering

og menneskerettigheder. Velfærdsstater og velfærdssamfund.

c) EU’s opbygning, beslutningsprocesser, demokrati og politik. EU som aktør i relation til

Danmark og det internationale system.

d) Økonomiske systemer, udviklingstendenser og interesser. Produktion, forbrug, teknologisk

udvikling, økonomisk politik, arbejdsmarkedsforhold og uddannelse.

e) Internationale forhold i globalt perspektiv, internationale aktører, de modsatrettede

tendenser mellem globalisering og lokal fokusering. Aktuelle sikkerhedsproblemer.

Danmarks og Europas placering i verden. Global udvikling og uligheder.

f) Miljøforhold i forskellige samfund, bæredygtig udvikling, ressourcer samt produktions- og

forbrugsmønstres miljøeffekter.

g) It som arbejdsredskab og som integreret del af linjefaget og skolefaget samfundsfag.

Studieordning

Samspil med uddannelsens øvrige fag

Faget har teoretiske, filosofiske og metodiske berøringsflader til KLM, pædagogik, psykologi, al-

mendidaktik, praktik samt en række linjefag. Det kan tillige spille en særlig perspektiverende rolle i

tværfaglige sammenhænge, herunder i forbindelse med projektforløb, ved at bidrage med kontekst

for andre fags problemstillinger.

Modul 1: Det sociologiske område

Mål Gennem arbejde med temaet at tilgodese de sociologiske genstandsområder med henblik på fagets

overordnede centralt stillede mål.

Indhold

Sociale grupperinger og deres samspil

Normer, værdier, kultur og kommunikation

Levevilkår, livsformer, integration og social arv.

ECTS-point: 7

LÆRERUDDANNELSEN


Modul 2: Det politologiske område

Mål

Gennem arbejde med temaet at tilgodese de politologiske genstandsområder med henblik på fagets


Indhold

Politiske systemer, demokrati og demokratiske processer

Ideologier, politisk socialisering og menneskerettigheder.

ECTS-point: 7

Modul 3: Det økonomiske og miljømæssige område

Mål

Gennem arbejde med temaet at tilgodese de økonomiske og miljømæssige genstandsområder med

henblik på fagets overordnede centralt stillede mål.

Indhold

Velfærdsstater og velfærdssamfund

Økonomiske systemer, udviklingstendenser og interesser

Produktion, forbrug, teknologisk udvikling, økonomisk politik, arbejdsmarkedsforhold og

uddannelse

Miljøforhold i forskellige samfund, bæredygtig udvikling, ressourcer samt produktions- og

forbrugsmønstres miljøeffekter.

ECTS-point: 7

Modul 4: Det internationalt politiske område

Mål

Gennem arbejde med temaet at tilgodese de internationalt politiske genstandsområder med henblik

på fagets overordnede centralt stillede mål.

Indhold

Internationale forhold i globalt perspektiv, internationale aktører, de modsatrettede

tendenser mellem globalisering og lokal fokusering

Aktuelle sikkerhedsproblemer

Danmarks og Europas placering i verden

Global udvikling og uligheder

EU’s opbygning, beslutningsprocesser, demokrati og politik

EU som aktør i relation til Danmark og det internationale system.

ECTS-point: 7

LÆRERUDDANNELSEN


Modul 5: Samfundsfag som undervisningsfag i folkeskolen

Mål

Gennem arbejde med temaet at tilgodese de fagdidaktiske genstandsområder med henblik på fagets


Indhold

Samfundsfags didaktik, produktion,vurdering og anvendelse af læremidler, afgangsprøven i

samfundsfag i folkeskolen, samt samfundsfagspraktik.

Der henvises i øvrigt til BEK, afsnit 10.3.1. Indholdet tilrettelægges i sammenhæng med

faget praktik, og der inddrages overvejelser over, hvordan samfundsfag i folkeskolen kan

bidrage til at styrke elevernes mundtlige og skriftlige udtryksfærdigheder i forhold til

samfundsmæssige problemstillinger

ECTS-point: 8

Studie- og undervisningsformer i faget

Modulernes temaer studeres under anvendelse af forskellige arbejdsformer, herunder fx problem-

orientering, lærergennemgang, gruppearbejde, ekskursioner i ind- og/eller udland. Der inddrages

aktuelle problemstillinger og nyere forskningsresultater i arbejdet med modulerne.

Det nærmere indhold og rækkefølge i ovennævnte moduler og undervisningsformer aftales mellem

lærer og studerende som led i udvikling af de studerendes demokratiske dannelse og professionsret-

tede overvejelser.

Perspektiver og progression

Modulernes temaer behandles under inddragelse af konflikt- og samarbejdsperspektivet samt aspek-

ter af fortiden, der har relation hertil, fra individniveau til globalt niveau.

I forbindelse med arbejdet med modulernes temaer inddrages samfundsfaglige begreber, teori og

metode, jf. BEK 10.3.2. samt it som arbejdsredskab. .

De studerende forventes i stigende grad at blive i stand til at perspektivere deres faglige og fagdi-

daktiske overvejelser under inddragelse af det faglige indhold fra tidligere behandlede temaer.


grammer.



tal form.

Digitale læremidler indgår i studiet både som kilder til faget og som læremidler i skolen. I under-

visningen præsenteres, bruges og vurderes bl.a. faglige webbaserede ressourcer såsom mediers

hjemmesider, hjemmesider fra offentlige myndigheder og internationale organisationer, blogs, data-

baser (infomedia, dst.dk m.v.) samt digitale læremidler i form af fx deciderede undervisningsporta-

ler og simuleringsspil. I studiet anvendes ikt aktivt til behandling og præsentation af faglige pro-

blemstillinger. I alle moduler indgår vurderinger af læremidler.



LÆRERUDDANNELSEN





gruppe


siv votering

Mundtlig på

grundlag af en

skriftlig opgave

Individuel

og

mulighed for

gruppeprøve med

op til 3 studeren-

de.

Den enkelte stu-

derende skal have

mulighed for at

vælge individuel

prøve.

5 sider

Ved gruppeprøve

kan opgavens


max 5 sider pr.

studerende

Alene den mundt-

lige præstation

indgår i vurderin-

gen

45 min.

Ved gruppeprøve

beregnes tiden

som 45 min. gan-

ge antal stude-

rende.

Bemærkning:



49).



melse.




dre moduler.

LÆRERUDDANNELSEN


Specialpædagogik Fagets identitet: Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge,

gennemføre og evaluere undervisning af børn, unge og voksne med særlige behov under hensyntagen til den

enkeltes forudsætninger.

Mål:

Målet er at den studerende tilegner sig kompetencer til

a) at gennemføre udviklings – og forskningsbaserede analyser og vurderinger af centrale, spe-

cialpædagogiske grundspørgsmål

b) at begrunde personlig og professionel stillingtagen til specialpædagogiske problemstillinger

c) at indgå i tværfaglige drøftelser

d) at identificere specialpædagogiske problemstillinger i forhold til organisatoriske, institutio-

nelle og samfundsmæssige betingelser og muligheder

e) at forberede, gennemføre og evaluere en undervisning tilpasset den enkelte elevs behov

f) at udarbejde, formidle og evaluere elevplaner

g) at beskrive, analysere og vurdere forhold der har betydning for personer, organisationers og

institutioners opgaveløsning i forhold til mennesker med særlige behov

h) at beskrive, analysere og vurdere normalitet og afvigelse i historisk belysning og

i) at beskrive, analysere og vurdere udviklingsmuligheder for børn, unge og voksne med særli-

ge behov.


a) Specialpædagogisk teoridannelse som grundlag for forståelsen af særlige behov hos

mennesker

b) Didaktiske teorier, begreber og problemstillinger af betydning for udvikling af det special-

pædagogiske område

c) Folkeskolens organisering af specialundervisningen

d) Rummelighed og inklusion

e) Samfundsmæssige og kulturelle udviklingstendensers betydning for - specialpædagogisk

praksis

f) Lovgrundlaget, herunder nationale love og bekendtgørelser samt internationale deklarationer

og konventioner

g) Specialpædagogik som fag, udviklings og forskningsfelt

h) Specialundervisningen i undervisningen

i) Læse, - skrive, og matematikvanskeligheder og problemstillinger i relation til adfærd, kon-

takt og trivsel

j) Metoder til løbende evaluering og dokumentation af elevernes faglige, personlige og sociale

udvikling

k) Forebyggende, foregribende og indgribende foranstaltninger, herunder klasseledelse

l) Specialpædagogik og folkeskolens fag, herunder muligheder for undervisningsdifferentie-

ring i alle fag

m) IT og andre hjælpemidler i den daglige undervisning. Kollegial rådgivning og rådgivning fra

videnscentre i brug af særlige hjælpemidler. Herunder IT baserede hjælpemidler og pro-

grammer

n) Kendskab til andre særligt tilrettelagte materialer, f.eks. punkt, digital tekst og piktogram-

mer

o) Kendskab til mulighederne for samarbejde med rådgivning fra pædagogisk/psykologisk råd-

givning og fra andre lokale, regionale og nationale specialrådgivningsorganisationer

p) Skolens opgaveløsning, funktion og kultur i forhold til elever med særlige behov

LÆRERUDDANNELSEN


q) Skole – hjemsamarbejdet

r) Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde

Studieordning

Modul 1: Særlige behov - særlige foranstaltninger

Mål

Målet er, at den studerende tilegner sig en forståelse for fagets mange funktioner i læreruddannelsen

og i folkeskolen. Herunder at den studerende udvikler kompetence til at beskrive og analysere læ-

ringsforudsætninger og udvikling hos elever med særlige behov.

Indhold

Forholdet mellem almen pædagogik, almen didaktik og specialpædagogik

Læse, - skrive, og matematikvanskeligheder

Problemstillinger i relation til adfærd, kontakt og trivsel.


Modulet organiseres i samarbejde mellem studerende og undervisere

Modulet omfatter

Læreroplæg/forelæsninger

Fælles faglige drøftelser på holdet

Selvstændige studieforløb i tæt tilknytning til de studerendes portefolier

IT inddrages til informationssøgning, kommunikation og fremlæggelse.

ECTS-point: 9

Modul 2: Specialpædagogik, samfund og videnskab

Mål

Målet er at den studerende tilegner sig kompetencer til at identificere, analysere og diskutere speci-

alpædagogiske problemstillinger i en samfundsmæssig sammenhæng.

Indhold

Specialpædagogik som fag, udviklings- og forskningsfelt

Lovgrundlaget, herunder nationale love og bekendtgørelser samt internationale deklarationer

og konventioner

Specialpædagogisk teoridannelse som grundlag for forståelsen af særlige behov hos

mennesker

Samfundsmæssige og kulturelle udviklingstendensers betydning for specialpædagogisk

praksis.

Rummelighed og inklusion


Modulet organiseres i samarbejde mellem studerende, undervisere og praktikken

Modulet omfatter

LÆRERUDDANNELSEN




Selvstændige studieforløb

IT inddrages til informationssøgning, kommunikation og fremlæggelse

Studieprodukter

Holdet udfærdiger i fællesskab 5-7 problemstillinger med udgangspunkt i modulets temaer.

ECTS-point: 9

Modul 3: Specialpædagogisk didaktik

Mål

Målet er, at den studerende tilegner sig kompetencer til at planlægge, gennemføre, evaluere og ud-

vikle undervisning for elever med særlige behov

Indhold

Skolens opgaveløsning, funktion og kultur i forhold til elever med særlige behov, herunder

elevplaner

Forebyggende, foregribende og indgribende foranstaltninger, herunder klasseledelse

Didaktiske teorier, begreber og problemstillinger af betydning for udvikling af det

specialpædagogiske område

IT og andre hjælpemidler i den daglige undervisning. Kollegial rådgivning og rådgivning fra

videnscentre i brug af særlige hjælpemidler. Herunder IT baserede hjælpemidler og

programmer

Produktion, anvendelse og vurdering af læremidler

Formidling af viden ved hjælp af digitaliseret præsentation

Kendskab til andre særligt tilrettelagte materialer, f.eks. punkt, digital tekst og

piktogrammer

Specialpædagogik og folkeskolens fag, herunder muligheder for

undervisningsdifferentiering i alle fag

Metoder til løbende evaluering og dokumentation af elevernes faglige, personlige og sociale

udvikling

Specialundervisningen i undervisningen


Modulet organiseres i samarbejde mellem studerende, undervisere og praktikken

Modulet omfatter





ECTS-point: 12

LÆRERUDDANNELSEN


Modul 4: Specialpædagogisk udvikling i et organisatorisk perspektiv

Mål

Målet er, at den studerende udvikler specialpædagogiske kompetencer i et tværinstitutionelt per-

spektiv med henblik på at kunne indgå i skolens organisering og udvikling.

Indhold

Folkeskolens organisering af specialundervisningen

Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde

Kendskab til mulighederne for samarbejde med rådgivning fra pædagogisk/psykologisk

rådgivning og fra andre lokale, regionale og nationale specialrådgivningsorganisationer

Skole – hjemsamarbejdet.


Modulet organiseres i samarbejde med de studerende, kollegaer og praktikken

Modulet omfatter





ECTS 6

Samspil med praktik og andre fag

Den studerende skal i nært samspil med linjefag, de pædagogiske fag og praktikken opnå en fagdi-

daktisk indsigt i faget, der kvalificerer til at begrunde og forestå undervisningen og løsningen af

læreropgaver i forhold til folkeskolens formål, til fagets eget formål og til væsentlige træk i sam-

fundsudviklingen.

Den studerende skal have mulighed for at indgå i specialpædagogisk praksis i forbindelse med prak-

tikken.

Særlige fokusområder

Faget samarbejder tværfagligt med fagene almen didaktik, psykologi og pædagogik. Praktikken har

en central placering i dette samarbejde

Samspillet mellem faget, fagets indhold og praktikken sker ved, at udvalgte elementer fra de 4 mo-

duler indgår i samspil med praktikfagets 7 kompetenceområder og praktikkens mål.

Samarbejdet omfatter bl.a.:

- skole – hjemsamarbejdet

- elever med to – kulturel baggrund

- klasserumsledelse

- inklusion


grammer.

LÆRERUDDANNELSEN




tal form.






gruppe


siv votering

Mundtlig på

grundlag af en

skriftlig opgave

Individuel

og

mulighed for

gruppeprøve med

op til 3 studeren-

de.

Den enkelte stu-

derende skal have

mulighed for at

vælge individuel

prøve.

5 sider

Ved gruppeprøve

kan opgavens


max 5 sider pr.

studerende

Alene den mundt-

lige præstation

indgår i vurderin-

gen

45 min.

Ved gruppeprøve

beregnes tiden

som 45 min. gan-

ge antal stude-

rende.

Bemærkning:



49).



melse.




dre moduler.

LÆRERUDDANNELSEN


Tysk Fagets identitet

Kernen i faget tysk som fremmedsprog er sprog og kultur med fokus på tilegnelses- og formidlings-

processer inden for begge områder. I et flersproget perspektiv bidrager tyskfaget til udvikling af

kommende læreres sproglige og kulturelle bevidsthed, dannelse og identitet. Beskæftigelsen med

faget skærper den studerendes sproglige opmærksomhed, udvikler kommunikationsevnen og inter-

kulturel forståelse og er med til at sikre en sproglig mangfoldighed i Danmark.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at

a) begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere tyskundervisning på forskellige trin med ele-

ver, der har forskellige forudsætninger,

b) kunne forstå hovedindholdet i varierede tekster af forskellig sværhedsgrad,

c) kunne udtrykke sig spontant, klart og flydende om forskelligartede temaer,

d) klart og struktureret mundtligt og skriftligt at kunne give udtryk for egne holdninger i for-

hold til faglige og fagdidaktiske problemstillinger, også ved deltagelse i den internationale

debat,

e) kunne anvende formel og funktionel viden om sprog og sprogbrug i forhold til egen og ele-

vernes sproglige udvikling,

f) anvende sprogtilegnelsesteorier i forhold til egen og elevernes sproglige og kulturelle udvik-

ling,

g) anvende viden om sammenhæng mellem sprog og kultur til udvikling af kritisk kulturel be-

vidsthed og interkulturel kompetence,

h) kunne udnytte informationsteknologiens muligheder i forhold til egen og elevernes sproglige

og kulturelle udvikling,

i) inddrage viden om nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder inden for

fagets områder og

j) indgå i tværfaglige, læringsmæssige og tværprofessionelle sammenhænge med tyskfaglige

eller fremmedsprogsdidaktiske bidrag.


Fagdidaktik

Indholdet er:

a) Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling.

b) Undervisningens planlægning med udgangspunkt i fagdidaktiske overvejelser over fastlæg-

gelse af mål, valg af indhold, progression, gennemførelse og evaluering af afgrænsede un-

dervisningsforløb i forhold til elevgrupper med forskellige forudsætninger.

c) Analyse af eksisterende undervisningsmaterialer og færdigheder i at udarbejde nye under-

visningsmaterialer i forhold til varierede læringsmæssige forudsætninger og betingelser.

d) Analyse og vurdering af egen og elevernes intersprog.

e) Analyse af lærerens opgaver som sproglig vejleder.

f) Metoder, undervisningsaktiviteter og samarbejdsformer, som fremmer sproglig udvikling.

g) Det virtuelle læringsrums muligheder i forhold til egen og elevernes sproglige og kulturelle

udvikling.

h) Kendskab til forskellige evalueringsmetoder og evalueringsværktøjer.

Sprog, kommunikation og kultur

Indholdet er:

a) Den internationale dimensions betydning for den studerendes og elevernes sproglige udvik-

ling og kulturelle dannelse.

LÆRERUDDANNELSEN


b) Arbejde med kombinerede kommunikative færdigheder.

c) Forståelse af tekster af forskellig sværhedsgrad og færdighed i at udtrykke sig hensigtsmæs-

sigt skriftligt og mundtligt.

d) Analyse af sammenhængen mellem flersprogethed og almen sprogfærdighed.

e) Sprogets form og funktion samt sprogbrugsregler.

f) Analyse af sammenhæng mellem sprogsyn og grammatik.

g) Samfunds- og kulturforhold i et historisk perspektiv og dets betydning for fremmed- og

selvforståelse.

h) Hverdagskulturelle fænomener og hverdagserfaringers betydning for udvikling af kulturel

identitet.

i) i)Litteraturens, filmens, musikkens, arkitekturens, mediernes eller andre kulturelle udtryks-

formers betydning for kulturformidling.

j) Interkulturelle erfaringer fra studieophold i tysktalende lande, praktik i udland, personlige

eller virtuelle kontakter.

Sprogtilegnelse

Indholdet er:

a) Sprogtilegnelsesteorier.

b) Analyse af sammenhængen mellem sprog, kognition og den affektive dimension af lærepro-

cesser.

c) Æstetiske læreprocessers betydning for sprogtilegnelsen.

d) d)Kommunikations- og læringsstrategiers betydning for sprogtilegnelsen.

e) Arbejde med tilegnelse af ordforråd.

f) Ligheder og forskelle mellem modersmåls- og fremmedsprogstilegnelse eksempelvis i for-

hold til læseforståelse og skriveprocesser.

Studieordning

Modul 1: Sprog, kommunikation og kultur I

Mål

At de studerende får en grundlæggende indføring i faget tysk som fremmedsprog i lærerud-

dannelsen og som undervisningsfag i folkeskolen

At udvikle de studerendes mundtlige og skriftlige færdigheder, så de kan udtrykke sig hen-

sigtsmæssigt mundtligt og skriftligt

At integrere mundtlige og skriftlige kommunikative færdigheder i planlægning af undervis-

ningsforløb i folkeskolen

At inddrage hverdagserfaringers betydning for udvikling af kulturel identitet

At få indblik i den interkulturelle kompetences betydning for fremmedsprogsundervisningen

i tysk under inddragelse af den nyeste forskning og udvikling.

Indhold

Mål og CFK områder i læreruddannelsen og folkeskolen

Introduktion til fagets didaktik

Sprog og kultur - den kommunikativ-interkulturelle kompetence i teori og praksis

IT som læringsredskab i tysk som fremmedsprog: informationssøgning, brug af relevante

databaser

Udarbejdelse af skitser til projekter, hvor tysk som fremmedsprog kan indgå

Planlægning af studierejser i samarbejde med andre faggrupper

LÆRERUDDANNELSEN


Den europæiske sprogportofolio. Udvikling, dokumentation og evaluering af sproglige fær-

digheder

Aktiviteter til bevidstgørelse og udvikling af de studerendes mundtlige og skriftlige færdig-

heder og udvikling af den studerendes kombinerede færdigheder

Kommunikation og strategisk kompetence

Sprog og sprogbrug. Sprogets form og funktion samt sprogbrugsregler. Sammenhæng mel-

lem sprogsyn og grammatik

Kulturprodukter og kulturformidling: eksemplariske forløb inden for politik, historie, littera-

tur, film, kunst og medier til udvikling af den studerendes kulturelle bevidsthed og til brug i

folkeskolen.


Oplæg af undervisere, individuel vejledning, arbejde i studiegrupper, oplæg af de studerende

ECTS-point: 10

Modul 2: Sprogtilegnelse

Mål

At udvikle de studerendes viden og bevidsthed om de processer, der støtter deres egen og

elevernes sprogtilegnelse i folkeskolen

Indhold


Sprogtilegnelsesteorier nyeste forskning og udvikling

Arbejde med strategier, der støtter de studerendes egen og elevernes sprogtilegnelse i folke-

skolen


At udvikle de studerendes viden og bevidsthed om grammatikkens funktion i undervisnin-

gen

Æstetiske læreprocesser, der støtter og fremmer sprogtilegnelsen

Aktiviteter, der støtter tilegnelse af mundtlige og skriftlige sproglige færdigheder

Analyse og vurdering af undervisningsmaterialer

Dokumentation og evalueringsformer i folkeskolen

Flersprogethed i teori og praksis som støtte for sprogtilegnelsen


Oplæg af studerende, arbejde i studiegruppper, pararbejde, oplæg af undervisere

ECTS: 10

Modul 3 Fremmedsprogsdidaktiske udfordringer i samspil med prak-

tik

Mål

At den studerende opnår erfaringer med at begrunde, tilrettelægge og evaluere undervisnin-

gen i tysk og tværfagligt samarbejde i forhold til Fælles Mål og faget praktiks fokuspunkter

At den studerende er i stand til at omsætte refleksioner fra læreruddannelsen i konkret pæ-

dagogisk praksis i faget tysk

LÆRERUDDANNELSEN


Indhold

Metoder i fremmedsprogsundervisningen

Planlægningsovervejelser: fastlæggelse og analyse af mål, kriterier for valg af indhold, gen-

nemførelse og evaluering.

Opsamling af praktikerfaringer ud fra praktikrapport og de studerendes erfaringer under

praktikken

Arbejdsformer i forhold til kommunikative færdigheder, sprogtilegnelse og sprog og sprog-

brug

Analyse og vurdering af diverse undervisningsmaterialer til brug i folkeskolen

Udvikling af egne undervisningsmateriale

Studie-undervisningsformer

Arbejde i studiegrupper, oplæg af undervisere og individuelt arbejde.

ECTS: 6

Modul 4: Sprog, kommunikation og kultur II

Mål

At udvikle interkulturel kompetence og forståelse hos den studerende

At udvikle forståelse for litteraturens rolle og betydning for faget tysk

At inddrage mediebårne kulturprodukter og diskutere deres muligheder i undervisningen

At inddrage virtuelle mødesteder og studieture til et tysksproget område til at belyse og ud-

vikle den studerendes viden om kultur- og samfundsforhold

At afdække fagets muligheder for at indgå i tværfaglige forløb i læreruddannelse og folke-

skole

At undersøge fagets muligheder for at indgå i tværprofessionelle sammenhænge

Indhold

Kulturbegreber, kulturanalyse og kulturmøder

Udvikling af interkulturelle kompetencer i et lærer- og elevperspektiv

Kulturprodukter og kulturformidling: eksemplariske forløb inden for politik, historie, littera-

tur, film, kunst og medier til udvikling af den studerendes kulturelle bevidsthed og til brug i

folkeskolen

Udvikling af den studerendes mundtlige og skriftlige kommunikative færdigheder, herunder

genrebevidsthed, adressatbevidsthed og processkrivning

Litteraturdidaktik i tyskundervisningen

Analyse og vurdering af udvekslingsprojekter i fremmedsprog i folkeskolen

Analyse og vurdering af undervisningsmaterialer med udgangspunkt i Fælles Mål

Vurdering af dokumentation og evalueringsformer indenfor kulturforhold og interkulturel

kompetence i folkeskolen

Virtuelle læringsrum og studierejser

Projektarbejdets muligheder i faget tysk

”Ud af huset- projekter” i samarbejde med andre uddannelser og virksomheder i regionen


Fra lærerstyret til projektarbejdsform og arbejde i mindre studiegrupper.

LÆRERUDDANNELSEN


ECTS: 10

It og læremidler


grammer.



tal form.


Undervisningen indgår internationale og interkulturelle emner fx i form af komparative studier af




Skriftlig prøve


Mundtlig prøve


gruppe


inklusiv vo-

tering

Andet

Kombineret

mundtlig og

praktisk på

grundlag af en

skriftlig opga-

ve.

Individuel

5 sider

Alene den

mundtlige

præstation

indgår i vurde-

ringen

45 min.

Forberedelsestid

til praktisk prø-

ve: 45 min.

Hjælpemidler:

alle undtaget

telefon og op-

kobling til in-

ternettet.

Bemærkninger:



49).

Den skriftlige opgave udarbejdes på tysk. Prøven gennemføres på tysk – undtaget eksaminationen i

den lodtrukne tekst.


LÆRERUDDANNELSEN


Læreruddannelsens professionsbachelorprojekt – bekendtgø-relsens bilag 6

Professionsbachelorprojektet er en større skriftlig opgave, der indeholder en fagligt funderet under-

søgelse med analyse og vurdering af en lærerfaglig problemstilling af betydning for professionens

udøvelse. Den lærerfaglige problemstilling skal inddrage praksis og skal belyses med anvendelse af

den faglige indsigt, som den studerende har erhvervet sig i praktikken og i læreruddannelsens pæ-

dagogiske fag og linjefag. Lærerbachelorprojektet skal kvalificere den studerende til at udøve lærer-

faglige funktioner og fungere selvstændigt inden for lærerprofessionen og kvalificere til videreud-

dannelse på et relevant master- eller kandidatstudium.

1. Gennem lærerbachelorprojektet demonstrerer den studerende, at følgende kompetencer er opnået:

1.1. Lærerfaglig undersøgelseskompetence til

a) at undersøge, afgrænse, beskrive, analysere, reflektere over og vurdere problemstillinger og ud-

viklingsmuligheder, der vedrører lærerens opgaver og skolens virksomhed med anvendelse af rele-

vant teoretisk og praktisk indsigt,

b) at inddrage forskellige positioner, (f.eks. elever, forældre, ledelse) og anlægge relevante perspek-

tiver i analysen af lærerfaglige temaer og problemstillinger,

c) at fastholde og beskrive dilemmaer, modsætningsforhold, konfliktuerende mål og undertrykkende

aspekter i relationer og strukturer og den adfærd og de handlinger det afstedkommer,

d) at indsamle, behandle og anvende relevant empiri fra skolevirkeligheden i form af oplevelser,

erfaringer og viden fra praktikken og anden praksis,

e) at sammentænke og anvende faglige og pædagogiske teorier, begreber og metoder og

f) at begrunde og argumentere for lærerfaglige handlinger med professionel indsigt og kritisk di-

stance i et udviklingsperspektiv.

1.2. Lærerfaglig formidlingskompetence til

a) at formidle lærerarbejdets relationelle, kommunikative, paradoksale og mangesidige karakter

mundtligt og skriftligt og

b) at redegøre for resultater af analyser gennem systematisk argumentation som tegn på anvendelse

af grundlæggende akademiske arbejdsmetoder, der er forudsætning for adgang til kompetencegi-

vende videreuddannelse på master- og kandidatniveau.

2. Gennem studiet arbejder den studerende med

a) forskellige positioner (elever, forældre, lærere, ledelse m.fl.) og med at anlægge relevante per-

spektiver i analysen af lærerfaglige temaer og problemstillinger samt identificere mulige dilemmaer

og modsætningsforhold i professionsudøvelsen eller i rammerne herfor,

b) at opsøge, afgrænse, tilegne sig og vurdere viden med relevans for lærerarbejdet, herunder opsø-

ge og reflektere over ny viden, såvel forsknings- som udviklings- og erfaringsbaseret,

c) at beskrive, planlægge, gennemføre og evaluere undersøgelser i og af lærer- og skolepraksis,

d) beherskelse af forskellige tilgange til at beskrive, analysere og vurdere undervisnings- og anden

praksis i skolen,

e) demonstration af evne til at sammentænke og anvende faglig og pædagogisk viden under brug af

systematisk argumentation og videnskabelig metode,

f) det videnskabeligt undersøgende sprog, det klare, modtagerrettede sprog og det korrekte sprog og

LÆRERUDDANNELSEN


g) mundtlig formidling, det vil sige evnen til at etablere en fokuseret dialog om bacheloropgavens

problemstilling.

Studieordning De kompetencer, der kræves til udarbejdelse af professionsbachelorprojektet, tilegnes i linjefagene,

de pædagogiske fag og i praktikken, og de opøves igennem arbejdet med de skriftlige årgangsopga-

ver på 1., 2. og 3. årgang (jf. studieordningens generelle del afsnit 3.11) og afsluttes med en udar-

bejdelse af større skriftlig opgave, der ligger til grund for en mundtlig prøve. Arbejdet med bache-

lorprojektet er placeret på 4. årgang.

Krav til projektet:

Professionsbachelorprojektet skal indeholde:

en fagligt funderet undersøgelse med analyse og vurdering af en lærerfaglig problemstilling

af betydning for professionens udøvelse.

Den lærerfaglige problemstilling skal:

inddrage praksis

belyses med anvendelse af den faglige indsigt, som den studerende har erhvervet sig i prak-

tikken og i læreruddannelsens pædagogiske fag og linjefag.

Projektet skal dokumentere den studerendes opnåelse af:

lærerfaglig undersøgelseskompetence til at kunne undersøge, analysere og give anvisninger

på mulige handlinger eller strategier i forhold til en kompleks praksis

lærerfaglig formidlingskompetence såvel skriftligt som mundtligt.

Opgavens omfang er 25 - 35 sider à 2600 tegn med mellemrum eller i alt 65.000 – 91.000 tegn med

mellemrum inklusiv indholdsfortegnelse, noter og litteraturliste. Eventuelle bilag herudover må

højst udgøre 10 normalsider, der ikke kan forventes læst af eksaminator og censor. Den studerende

skal på opgavens forside anføre opgavens samlede antal tegn med mellemrum eksklusiv bilag.

Professionsbachelorprojektet udgør 10 ECTS-point, svarende til ca. 250 arbejdstimer.

Undervisnings- og studieformer:

Den studerende tilknyttes to vejledere: en fra det valgte linjefag og en fra det pædagogiske fagom-

råde.

I tilknytning til arbejdet med projektet gives der individuel vejledning af et omfang på 4 lektioner a’

45 minutter pr. vejleder pr. studerende.

Vejledningen kan efter aftale mellem vejledere og studerende gennemføres delvist som fælles vej-

ledninger, fx som seminarer vedrørende problemformuleringer, undersøgelsesmetoder, faglige og

teoretiske perspektiver, kritik og respons.

Deltagelsespligt: Den studerende har pligt til at deltage i vejledning i forbindelse med godkendelse

af emne og udarbejdelse af problemformulering. I alt skal den studerende deltage i mindst 25 % af

den tilbudte vejledning.

LÆRERUDDANNELSEN


Godkendelsesprocedure af emnet

Ved begyndelsen af 7. semester (den præcise dato angives på den enkelte institution) afleverer den

studerende et selvvalgt emne vedrørende en lærerfaglig problemstilling af relevans for uddannel-

sens formål.

Emnet skal godkendes af vejlederne

Afleveringsfrist

Afleveringsfristen for den større skriftlige opgave, bacheloropgave, angives på den enkelte instituti-

on.

Prøve

Bedømmelsen foretages ved en individuel mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige bache-

lorprojekt.

Den mundtlige prøve former sig som en uddybende mundtlig formidling efterfulgt af samtale om

projektets problemstilling, undersøgelser og perspektiver. For at den studerendes mundtlige formid-

lingskompetence kan prøves, indleder den studerende normalt prøven med et mundtligt oplæg på

ca. 5 minutter, hvor projektets undersøgelse af en lærerfaglig problemstilling præsenteres, og hvor

der lægges op til den videre uddybende samtale. Den studerendes indledende oplæg må normalt

ikke afbrydes.

Der gives en samlet karakter for opgaven og den mundtlige præstation ved prøven. Bedømmelsen

tager udgangspunkt i uddannelsesbekendtgørelsens § 10 og bilag 6.

Eksaminationstid: 45 min. inklusiv bedømmelse.

Eksaminator er en af de to vejledere.

Tildeling af eksaminator foretages af institutionens ledelse på grundlag af råd fra vejlederne.

Der er ekstern censur.

Formulerings- og staveevne

Hvis væsentlige dele af den skriftlige opgave er behæftet med et betydeligt antal stavefejl og en

formulering, der gør opgaven vanskelig forståelig, vil det få indflydelse på den samlede karakter,

der nedsættes med et karaktertrin.

LÆRERUDDANNELSEN


Kurser

Kurser i folkeskolens timeløse fag

1. Færdselslære, inklusive førstehjælp

1.1. Kursets identitet

Færdselslære er undervisning om samspillet mellem den enkelte og trafikken i en samfundsmæssig

betydning set i forhold til ansvar, medansvar, forpligtelser og sikkerhed. Førstehjælp handler om

standsning af ulykker, livreddende førstehjælp og håndtering af mindre skader og uheld, herunder

hjælp og omsorg.

1.2. Mål

Den studerende skal opnå kompetence i at tilrettelægge, gennemføre og evaluere en undervisning,

a) der kan give sikkerhed i at færdes i trafikken uden risiko for sig selv og andre,

b) der kan give viden om de faremomenter og muligheder, man kan stilles over for i trafikken,

og

c) som omfatter standsning af ulykker, livreddende førstehjælp, håndtering af mindre skader og

uheld samt hjælp og omsorg.


Indholdet er:

a) Organisering af undervisning med henblik på, at eleverne kan færdes sikkert og ansvarligt i

trafikken.

b) Inddragelse af aspekter om adfærd, holdninger og ansvar i trafikken.

c) Inddragelse af færdselslære i tværgående emner og problemstillinger i skolens fag.

d) Sikker trafikal adfærd.

e) Samspil, regler og risici.

f) Ansvarlighed i trafikken.

g) Førstehjælp i forhold til tilskadekomst og ulykker i trafikken tilrettelagt progressivt i forhold

til, hvad eleverne kan overskue og magte.

h) Livreddende førstehjælp, herunder alarmering, kunstigt åndedræt og hjertemassage.

i) Håndtering af mindre uheld som f.eks. sår og standsning af blødning samt muskel- og ledska-

der m.v.

j) Sikkerhed i at anvende aflåst sideleje.

2. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

2.1. Kursets identitet

Kurset sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab har et almendannende sigte vedrø-

rende undervisning i livsstil, levevilkår, identitet, eksistentielle spørgsmål og værdier i grundsko-

lens undervisning

LÆRERUDDANNELSEN


2.2. Mål

Målet er, at den studerende tilegner sig kundskaber og færdigheder på de fagdidaktiske og fagmeto-

diske områder, som det timeløse fag omfatter, samt kompetence til at

a) tilrettelægge undervisning og diskussioner vedr. sundhed og seksualitet med respekt for ele-

vernes forforståelse, mangfoldighed og forskellige værdier,

b) arbejde med fagets emner og problemstillinger i tværfaglige sammenhænge,

c) tilrettelægge læringsforløb for elever med forskellige forudsætninger og i forskellige faglige

sammenhænge og

d) være i dialog med elever og forældre omkring mål for undervisningen i sundhed, seksualitet

og familiekundskab.


Indholdet er:

a) Sundhedspædagogik, tværfaglige, projekt- og problemorienterede arbejdsgange.

b) Undervisning med hensyntagen til en konkret målgruppes forudsætninger, behov og alder.

c) Undervisning med udgangspunkt i seksualundervisningens særlige faglighed og udfordringer.

d) Sundhedsfremmende undervisning baseret på et positivt, bredt og åbent sundhedsbegreb med

inddragelse af elevmedbestemmelse og handlekompetence.

e) Samarbejde internt i skolen samt inddragelse af parter uden for skolen.

f) Årsager og betydning i forhold til livsstilens og levevilkårenes sammenhæng med sundhed,

seksualitet og familieliv.

g) Sundhedsmæssige forhold på individniveau, herunder krop, kost, motion, rygning, alkohol og

stoffer, samspillet mellem sundhed og miljø og livsstils- og miljørelaterede sygdomme.

h) Værdier og levevilkår i Danmark set i lyset af historiske, flerkulturelle og internationale per-

spektiver.

i) Familiekundskab, herunder samlivsformer.

j) Identitetsdannelse, herunder udvikling fra barn til voksen, drenge-/pigeroller, fysiske/psykiske

forandringer i pubertet, seksualitet set i forhold til følelser, værdier og kønsroller.

k) Seksualitet, grænser, seksuelt relaterede sygdomme, familieplanlægning og prævention.

l) Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, dets betydning for menneskets sundhed, også med ud-

gangspunkt i skolen som arbejdsplads.

m) Børns og unges rettigheder i familien, skolen og samfundet, herunder det virtuelle rum.

3. Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering

3.1. Mål

Den studerende udvikler kompetence til:

a) At give kvalificeret undervisning fra 1. til 9. klasse i det obligatoriske emne: Uddannelses-,

erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, som skal medvirke til at danne basis for den enkelte

elevs uddannelsesplanlægning.

b) At medvirke til, at den enkelte elev modtager en helhedsorienteret uddannelses- og erhvervs-

vejledning i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Vejledningen danner

grundlag for udarbejdelse af den personlige uddannelsesplan fra 8. klasse.

3.2. Centrale kundskaber og færdigheder

LÆRERUDDANNELSEN


Indholdet er:

a) Kundskaber og færdigheder angående den enkelte elevs selvkendskabsproces og refleksion.

b) Kundskaber og færdigheder angående uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold.

c) Arbejdsbegrebet, herunder selvstændige erhvervsdrivende, entreprenørskab, innovation, løn-

modtagere og ulønnet arbejde.

d) Forskellige typer jobfunktioner og ansættelsesformer på offentlige og private arbejdspladser

både lokalt, nationalt og globalt.

e) Forskellige uddannelsesmuligheder efter folkeskolen og betydningen af uddannelse i den glo-

baliserede verden.

f) Muligheder for studieophold og uddannelser i udlandet.

g) Sammenhænge mellem uddannelsesveje og erhvervsmuligheder.

h) Kundskaber og færdigheder i at organisere projektarbejdsforløb med forskellige jobfunktio-

ner, hvor eleverne producerer et produkt og efterfølgende foretager evaluering.

i) Kundskaber og færdigheder i regelsæt om undervisningsmiljø og børn og unges arbejdsvilkår.

j) Lighed og ulighed på arbejdsmarkedet i forhold til uddannelse, køn og kulturforskelle.

k) Forskellige teknikker i uddannelses- og jobsøgning, herunder brug af Internettet.

l) Kundskaber om levevilkår og livsformer.

LÆRERUDDANNELSEN


Kursus inden for det praktisk-musiske fagområde

Det praktisk-musiske fagområde

1. Kursets identitet

De praktisk-musiske fag har det fællestræk, at de som noget centralt beskæftiger sig med en krops-

lig/sansemæssig tilgang til læring og erkendelse og arbejder med nonverbale fremstillingsformer.

Kurset sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere faglige og

tværfaglige læreprocesser, der inddrager en kropslig/sansemæssig tilgang til læring og erkendelse

og integrerer arbejdet med fremstillingsformer, som anvendes indenfor det praktisk-musiske fagom-

råde.

2. Mål

Den studerende skal tilegne sig kundskaber om og gøre erfaringer med, hvordan viden, forståelse og

færdigheder kan udvikles på baggrund af undervisnings- og formidlingsmetoder, der benytter en

kropslig/sansemæssig tilgang til læring og integrerer arbejdet med nonverbale fremstillingsformer.

Den studerende skal opnå kompetence i at begrunde og anvende sådanne metoder i faglige og tvær-

faglige undervisningssammenhænge med henblik på at fremme læreprocesser i skolens fag.

3. Centrale kundskaber og færdighedsområder

Indholdet er:

a) Kropslige/sansemæssige erfaringer som grundlag for læring og erkendelse.

b) Forskellige former for arbejde med nonverbal fremstilling integreret i undervisning som middel

til læring og erkendelse.

c) Forskelle mellem sproglige og nonverbale refleksioners bidrag til læring.

LÆRERUDDANNELSEN


Kursus i skrivning og retorik

Skrivning og retorik for studerende, der ikke har valgt linjefag i

dansk

1. Kursets identitet

Kurset i skrivning og retorik har et dobbelt sigte:

a) Det skal styrke den studerendes forudsætninger for at kunne inddrage udviklingen af børns skrift

og talesprog i undervisningen i alle fag og på alle klassetrin.

b) Det skal styrke den studerendes personlige færdighed i brug af skrift og talesprog i forhold til

almen lærervirksomhed.

2. Skrivning

2.1. Mål

Målet er, at den studerende styrker sin kompetence inden for skrivning med henblik på egen skrive-

færdighed og med henblik på vejledning i skrivning på alle klassetrin.


Indholdet er:

a) Håndskrivning, håndskrivningsprocessen, herunder skrivevanskeligheder.

b) Kundskab om barnets motoriske udvikling samt ergonomi ved håndskrivning og computerskriv-

ning.

c) Kundskab om skriftens kulturhistorie.

d) Kundskab om planlægning, gennemførelse og evaluering af de forløb, hvor skrivning indgår i

skolen.

e) Færdighed i at analysere og vurdere børneskrift med henblik på at vejlede i håndskrivning, her-

under børn med forskellige læringsforudsætninger.

f) Færdighed i at skrive de basale håndskriftformer samt tal og tegn på tavle og papir.

g) Færdighed i at udarbejde hensigtsmæssig layout i håndskrevne og computerskrevne tekster i for-

hold til forskellige genrer.

3. Retorik

3.1. Mål

Målet er, at den studerende styrker sin kompetence inden for retorik med henblik på egen mundtlig-

hed og på vurdering og udvikling af børns talesprog.


Indholdet er:

a) Stemmen, dens funktion i fremførelsen og stemmevanskeligheder.

b) Samspillet mellem tale og kropssprog.

c) Retorikkens mundtlige genrer.

d) Børns talesproglige udvikling, herunder betydningen for læseudviklingen.

e) Børns talesproglige dysfunktioner.

f) Færdighed i hensigtsmæssig, velartikuleret sprogbrug.

g) Færdighed i oplæsning og fortælling i en tolkende og stilrigtig fremførelse med henblik på at

fange og fastholde elevernes opmærksomhed.

h) Færdighed i observation af børns sprog og tale med henblik på at identificere specifikke behov.

LÆRERUDDANNELSEN


Indhold i skrivning og retorik

Skrivning

Træning i modelskrift inden for trykbogstaver og grundskrift samt lærerbrugsskrift så disse

skrifttyper kan anvendes i forskellige undervisningsmæssige sammenhænge.

Udarbejdelse af layout i forskellige typer af skolens tekster.

Vejledning og vurdering i forbindelse med elevernes håndskrivning og skrivning på tastatur.

Forhold vedrørende arbejdsstillinger, skrivegreb og –bevægelser såvel ved håndskrivning

som ved skrivning på tastatur.

Retorik

Undervisningens mundtlige genrer

Hensigtsmæssig mundtlig fremstilling gennem individuelle, praktiske øvelser i f. eks. oplæs-

ning, fortælling og fri mundtlig fremstilling

Lærerens arbejde med at skabe rammer for, lede og deltage i klassesamtalen

Børns talesproglige udvikling

Deltagelsespligt

Der er mødepligt til kurset.

For at få udstedt et kursusbevis skal den studerende deltage aktivt i undervisningen.

Desuden skal et antal studieprodukter godkendes af læreren efter nærmere aftale mellem hold og

underviser.

Endelig skal den studerende demonstrere relevante færdigheder i skrivning og retorik.

Studieordning 2012 for fag kurser m.m. · Modul 4: Statistik og sandsynlighedsbegrebet..... 70...

Documents

Transcript of Studieordning 2012 for fag kurser m.m. · Modul 4: Statistik og sandsynlighedsbegrebet..... 70...