STUDIE-ABC · Anvendt filosofi har studiet været i løbende kontakt med aftagerpanelet, der har...

16
/ ANVENDT FILOSOFI STUDIE-ABC

Transcript of STUDIE-ABC · Anvendt filosofi har studiet været i løbende kontakt med aftagerpanelet, der har...

/

ANVENDT FILOSOFI

STUDIE-ABC

2018

Kære nye studerende!

Velkommen til studiet Anvendt filosofi på Aalborg Universitet! Denne Studie-ABC er lavet som en hjælp til dig, der lige er startet på uddannelsen i Anvendt filosofi. Den fungerer som en studiehåndbog, der indeholder de vigtigste oplysninger, som du har brug for som studerende på uddannelsen. Vi foreslår, at du læser hele Studie-ABC’en igennem, så du kan danne dig et overblik over de informationer den indeholder. Den kan herefter fungere som et elektronisk opslagsværk, hvor du kan finde svar på mange af de spørgsmål, der kan dukke op i din studietid. Vi hører gerne fra dig, hvis der er informationer du synes mangler, bør tilføjes eller ændres i Studie-ABC’en. Vi håber, du får gavn af studiehåndbogen, og at du får en god studietid. De bedste hilsner fra Studieteamet bag uddannelsen i Anvendt filosofi

A AAU: På Aalborg Universitets hjemmeside kan du finde nyttig og uddybende

information om både studieliv, it-systemer, projektskrivning og meget andet

AAU-brugernavn: Du får som studerende på AAU et individuelt brugernavn, der vælges for dig

AAU-card: Se ”Studiekort”

AAU-login: Din adgang til studentermail samt meget mere. Login består af dit AAU-brugernavn samt en kode, som du selv skal vælge efter aktivering.

Adresseændring: Husk at give besked til din studiesekretær (se ”Studiesekretær”), hvis du flytter eller får nyt telefonnummer. Husk altid at melde flytning på Borger.dk og hos Post Danmark

Aftagerpanel: Alle uddannelser har et panel af ”aftagere”, dvs. folk der ansætter de færdiguddannede kandidater eller på anden vis har en indsigt og interesse i udviklingen af – og behovet for – uddannelsen. Under oprettelsen af Anvendt filosofi har studiet været i løbende kontakt med aftagerpanelet, der har givet gode ideer til forbedringer af uddannelsen. Læs mere om aftagerpaneler her

Alarmer: Dørene er åbne fra kl. 8-15.30 på hverdage. Derudover skal du bruge dit studiekort for at komme ind. Dørene skal holdes lukkede, ellers vil alarmen gå. Vinduer i underetagegen må ikke åbnes udenfor Universitetets almindelig åbningstid.

AUB: Aalborg Universitets Bibliotek. AUB har flere afdelinger – overblik findes her Man skal bruge sit studiekort for at låne materialer og som adgangskort til biblioteket efter kl. 17.30 (se ”Studiekort”). På biblioteket finder du kopimaskiner og printere. Du vil inden projektskrivningen på 1. semester få to timers introduktion til AUB. Herunder søgning efter litteratur i faglige databaser samt praktiske informationer om AUB. Kontakt Per Røntved Nielsen, betjent på AUB ([email protected]) og oplys dit studiekort-nummer (ikke dit studienummer)

B Betjentene:

Fungerer som en slags pedeller. Betjentene kan blandt andet aktivere dit studiekort og hjælpe dig med lån af universitetets lokaler (fx til en filosofifest eller andre arrangementer). Studerende på Anvendt filosofi skal kontakte betjentene hos det Serviceteam der fungerer på Kroghstræde 3, de er centralt placeret på Fibigerstræde 4, lokale 35 og kan kontaktes på [email protected] Læs om aktivering af studiekort under ”Studiekort”. Læse mere om Campus-service her

Biblioteker: Ud over Aalborg Universitetsbibliotek (se ”AUB”), findes der andre biblioteker i Aalborg, som fx Hovedbiblioteket i midtbyen. Se mere her

Bøger: Hos http://factumbooks.dk/ på Fibigerstræde 15, 9220 Aalborg Øst, får man som studerende 10 % rabat. Hvis de ikke lige har den bog, du skal bruge, så skaffer de den hurtigt. Derudover findes der flere gode sider på nettet for både nye og brugte bøger. Se for eksempel: www.pensum.dk, www.bogpriser.dk, og www.adlibris.dk

C Central studievejledning: Se ”Studievejledning”.

Computere: Det er muligt at opkoble din bærbare til universitetets trådløse netværk (se ”Trådløst netværk”) og udskrive herfra.

D Decentral studievejledning:

Se ”Studievejledning”.

Digital Eksamen (DE) Alle eksaminer foregår digitalt. Du skal logge ind på DE med dit AAU-login. Læs mere om DE her

DM: Dansk Magisterforening. En fagforening både for studerende og for færdiguddannede. Som medlem kan man blandt andet få en god og billig forsikring (via Lærerstandens Brandforsikring). Læs mere her

E Eksamensordning: Vigtig information fra eksamensordningen:

1. og 2. semester skal være bestået inden udgangen af dit 2. studieår for at kunne fortsætte på uddannelsen. Dog vil manglende deltagelse på dine 1. årsprøver (dvs. udeblivelse uden grund), betyde at du vil blive udmeldt uddannelsen efter dit 1. studieår. (mere på næste side)

1.- 4. semester skal være bestået for at kunne starte på tilvalgs- eller sidefag på 5. semester. Eksamensordningen finder du her

Eksamensproblemer: Hvis der opstår problemer i forbindelse med eksamen, skal du henvende dig til studiesekretæren i god tid. Hvis du udebliver fra eksamen uden grund, bliver du noteret som ikke mødt, bruger et eksamensforsøg. Hvis du dumper en eksamen eller har en sygeerklæring fra lægen, har du ret til at gå til re - / sygeeksamen, som finder sted i samme eksamenstermin. Se mere om eksamensregler i eksamensordningen på her

Eksamenstilmelding: På 1. og 2. semester af bacheloruddannelsen bliver du som studerende automatisk tilmeldt eksamen og skal derfor ikke selv undervisnings- og eksamenstilmelde dig. Fra 3. semester skal du selv tilmelde dig undervisning og eksaminer på STADS (se ”STADS”). Du kan ikke ubegrundet framelde dig dine eksaminer.

Eliteidræt: Hvis du dyrker eliteidræt, kan du få hjælp til at koordinere dit studie på Aalborg Universitet og din sport via en individuel studieplanlægning. Se mere her

E-mail: Som studerende får du en mail-adresse, når du starter på universitetet. Det er denne mail-adresse du skal bruge i alle relationer der vedrører dit studie. Adressen udgøres af dit individuelle AAU-brugernavn, der vælges for dig, efterfulgt af @student.aau.dk

Evaluering: Som led i studiets udvikling og kvalitetssikring foretages der evalueringer hvert semester. Du vil efter hvert semester få tilsendt en mail med et link til et elektronisk spørgeskema i SurveyXact, og det er meget vigtigt, at man besvarer evalueringerne, da dette er med til at udvikle og forbedre studiet. Disse svar bliver efterfølgende behandlet på et evalueringsmøde og kan danne grundlag for ændringer og forbedringer

F Fakultet: På det Humanistiske Fakultets hjemmeside finder du som studerende blandt

andet relevant information om: Valgfagskatalog, oversigt over tilvalgs/sidefag, optagelse og adgangskrav for kandidatuddannelser, ansøgningsskemaer (tilvalg/sidefag + kandidat), forlænget studietid, eksamensklager, eksamensbevis, studieordninger, eksamensordning, jobbank og praktikpladser, studenterrådgivningen mv.

Ferie: Studiet er et fuldtidsstudium, som kan sidestilles med et fuldtidsarbejde, dvs. ca. 6 ugers ferie pr. år. Så selvom der ikke nødvendigvis er undervisning i januar og august, så forventes det, at du forbereder dig til det kommende semester

Fitness: Der tilbydes fitness muligheder på AAU via Studentersamfundets Unifitness. Kig på hjemmesiden for at se næste gang, der optages medlemmer

Forberedelse:

Du er selv ansvarlig for at forberede dig til kurserne, forelæsninger, seminarer, eksaminer, gruppemøder, projektarbejde og lignende. Der vil forekomme undervisningsfrie hverdage. Disse dage bør dog ikke tænkes som fridage, men som dage, hvor man studerer og forbereder sig til kurser eller projektarbejde. Det er en god idé at strukturere ens læsning og arbejde i projektforløbet, så man også får forberedt sig på de undervisningsfrie dage. Se ”Studiegruppe”.

G Grupperum: Institut for Læring og Filosofi har desværre ikke grupperum, men der er et

tekøkken på Kroghstræde 3, som man som studerende kan benytte, når man skal arbejde i grupper eller individuelt. Andre rum bruges til undervisning, som har førsteprioritet og rummene må derfor ikke benyttes, hvis de er booket til undervisning. Du kan logge på som ”gæst” på Web-book og se, om lokaler er ledige (OBS: kan ikke bruges til lokale-booking). Der er også flere fællesområder i bygningen (bl.a. kantineområdet), som kan benyttes til gruppearbejde. Ud over Kroghstræde kan man også vælge at arbejde på fx AUB, på Hovedbiblioteket eller på campus. På Kroghstræde 1 er der 30 ”kuber” – små afskærmede arbejdspladser, som er beregnet til individuelt arbejde

H Hjemmesider: Studiets hjemmeside er: www.filosofi.aau.dk

Instituttets hjemmeside: www.learning.aau.dk Skolens hjemmeside: www.leap.aau.dk Universitetets hjemmeside er: www.aau.dk CAF – Center for Anvendt filosofi: www.anvendtfilosofi.aau.dk

Hjælp: Har du brug for hjælp, rådgivning eller vejledning i forbindelse med personlige eller studierelaterede problemer, så se fx kategorierne: ”Eliteidræt”, ”IT-hjælp”, ”Karrierecenteret”, ”Projektvejleder”, ”Speciale-sumpen”, ”Studenterpræsterne”, ”Studenterrådgivningen”, ”Studie-sekretær” og ”Studievejledning”

I Idræt: Se ”Eliteidræt”.

ITS: IT Service. ITS er en IT- og kommunikationsenhed, der servicerer studerende og undervisere og hjælper med problemer i forhold til trådløst netværk, prints, mail, osv. Se mere på ITS’ hjemmeside, hvor du også kan få information om fx netværksopkobling, AV-laboratoriet og udlån af udstyr mv. Se også ”IT-hjælp”.

Institut: Som studerende på Anvendt Filosofi hører du til på Institut for Læring og Filosofi. Institut for Læring og Filosofi driver forskning og undervisning til højeste videnskabelige niveau inden for felterne uddannelse, læring og filosofi. Instituttet er forankret på to fakulteter på Aalborg Universitet og har aktiviteter og medarbejdere på Aalborg Universitets Campus Aalborg og Campus København. Læs mere om instituttet, dets medarbejdere, uddannelser, forskningsmiljø og meget andet her

Internationalt Kontor: Internationalt Kontor kan vejlede og give dig information om studieophold, praktikophold, kombineret ophold (et semesters studieophold og et semesters praktikophold), stipendier og legater, regler, ansøgningsfrister og -skema, evalueringsskema, sommer- og sprogkurser mv. Se mere her Internationalt Kontors hovedkontor findes på Fredrik Bajers Vej 5. Kontortiden er mandag - fredag kl. 12.00 - 15.00.

Internet: Se ”Trådløst netværk”.

IT-hjælp: Hvis du har IT-problemer, kan du få hjælp til at løse dem. Send en mail, der beskriver problemet til [email protected]. Se også ”ITS” ovenfor. Du kan også finde oplysninger og information om fx mailsystemet, kalender, print, support mv. her

J

Job (studiejob): Det er tilrådeligt som ny studerende ikke at have for meget arbejde ved siden af studiet. Vi anbefaler max 8 timer ugentligt i et job med god fleksibilitet. Hvis du ønsker at søge et studiejob, findes der forskellige organisationer, der kan hjælpe dig. Se blandt andet AAU Jobbank

K Kantiner: Der er mulighed for at benytte kantinen på Kroghstræde, hvor der sælges

kaffe, slik, kolde drikke samt morgenmad og frokost. Udover dette ligger der i området også et pizzeria på Myrdalstræde 268 og AAU’s hovedkantine på Fibigerstræde 15.

Karrierecenteret:

Karrierecentret på Aalborg Universitet hjælper de studerende med at bygge bro mellem studieliv og erhvervsliv. Karrierecenteret kan vejlede om job, studiejob, praktik, karriere, jobansøgninger og cv, A-kasser og fagforeninger og meget andet. Karrierecenteret afholder også årligt en karrieremesse. Se meget mere her

Kopimaskine og printere: Der findes en webshop, hvor man med kreditkort kan tilkøbe kopier/print. Læs mere her

L Learning lab: AAU Learning Lab er et ressource- og udviklingscenter for ansatte og

studerende ved Aalborg Universitet. På Learning Labs hjemmeside kan du blandt andet få information om skrivehjælp til specialestuderende, PBL, portfolio, SUS, evaluering og meget mere. Se også ”Specialesumpen”, ”PBL”, ”Portfolio” ”SUS” og ”Evaluering”.

Lokale og grupperum-booking:

Se ”Grupperum”

Læsegruppe: Se ”Studiegruppe”.

M MA:

Magistrenes A-kasse. MA er en a-kasse for højtuddannede, som via medlemskab bl.a. sørger for at give dig fagligt relevante kurser, cv-rådgivning og workshops. Se mere på her

Mahara:

Mahara er et online-redskab, der kombinerer udarbejdelse af portfolio og gruppearbejde. Du kan her oprette dit eget læringsportfolio (se ”Portfolio”) samt en profilside og du kan bruge Mahara som redskab til dit gruppearbejde, da du her fx har mulighed for at udveksle filer med fx din projektgruppe og vejleder. Du logger ind på Mahara via http://www.mahara.aau.dk/ og gennem din Moodle-konto.

Mail: Se ”E-mail”.

Merit: Det er til tider muligt at få merit for et fag, hvis du har bestået en tidligere eksamen, hvis indhold stemmer overens med en prøve på Anvendt filosofi. Læs mere her eller kontakt studienævnet for Anvendt Filosofi.

Modul: Betyder egentlig bare et fagmodul eller fag, som f.eks. ”Etik” eller ”Filosofihistorie”. Vær opmærksom på, at et modul godt kan bestå af flere kurser.

Moodle:

Moodle er det kommunikationssystem, der bruges på uddannelsen i Anvendt filosofi. Det er et system, der gør det nemt for studerende, studieadministration og undervisere at kommunikere med hinanden. Du logger ind i Moodle med dit brugernavn, som er din fulde e-mailadresse på universitetet (student.aau.dk). Din adgangskode er den kode, du bruger for at logge ind på universitetets netværk. Når du som studerende er oprettet i STADS, kan du få adgang til Moodle. Her vil du kunne se de kurser, du er tilmeldt, som du skal følge på dit aktuelle semester. Du finder også en personlig kalender, hvor dine kurser vil være lagt ind, efterhånden som studieaktiviteterne bliver lagt fast for dit semester. Du kan logge dig på Moodle på nettet, ligegyldigt hvor du befinder dig. Link til login: https://www.moodle.aau.dk NB! At du er tilmeldt kurser i Moodle betyder IKKE, at du er tilmeldt i STADS. Du skal derfor tilmelde dig undervisning/eksamen i STADS selvbetjening (se ”STADS”). (Tilmelding er kun for 3. – 6. semester)

Mødepligt: Der er ikke mødepligt til undervisningen på Anvendt filosofi. Men det er tilrådeligt, at man deltager i alle studieaktiviteter og al undervisning.

N Nøglekort: Se ”Studiekort”.

O Oprydning: Husk, at vi alle er med til at holde orden i lokalerne og fællesarealerne. Har

man flyttet borde og stole, spist, brugt projektoren, åbnet vinduer eller andet, så husk at rydde op efterfølgende.

P PBL: Problembaseret læring (PBL) er Aalborg Universitets varemærke, som nye

studerende får en fælles indføring i. Det bliver herefter anvendt på uddannelsen i form af projekt- og eksamensarbejde. På 2. semester får man et introducerende undervisningsmodul i PBL og efterfølgende vil den enkelte studerende arbejde med det ift. gruppearbejde og eksaminer.

Plagiat Alle semesteropgaver/projekter, bachelorprojekter og kandidatspecialer bliver scannet for plagiat. Plagiat ses som en grov overtrædelse, som tages meget alvorligt af AAU og kan ved værste fald medføre bortvisning! Læs mere om plagiatregler her

Portfolio / portefølje: Anvendt filosofi strækker sig over 5 år, og der er mange læringsspor i gang på én gang. Derfor er det en god ide løbende at lave en oversigt (portefølje) over, hvilken litteratur man har læst, hvilke emner man har beskæftiget sig med i undervisning/projekter og hvad man har beskæftiget sig med i eksempelvis sit praksisforløb. Med et portfolio kan du altså dokumentere dine kompetencer, og arbejdet hermed giver både overblik over, hvad man har lært og evt. på hvilke områder man kan forbedre sig. Se også Learning Labs hjemmeside

Prints/printere: Se ”Kopimaskine og printere” Information om opkobling til printere kommer til studiestart. Novagraf er AAU’s trykkeri og udfører tryk af lærebøger, kompendier samt studerendes rapporter og specialer. Ved tidsbestilling leverer Novagraf fra dag til dag. Se mere her

Projekter: På de fleste semestre skrives et projekt med udgangspunkt i et problem, som den/de studerende selv har formuleret inden for semestrets temaramme.

Projektvejleder: Til projektarbejdet får man tilknyttet en projektvejleder, som via fx møder og mails kan vejlede gruppen i forhold til emnevalg, litteratur, teori og projektskrivning som sådan. Projektvejlederen kan endvidere give respons på det skriftlige materiale, men har kun et bestemt timeantal til hver gruppe afhængig af størrelse. Brug derfor vejlederen med omtanke.

R Reflexen: Reflexen er et online-tidsskrift med bidrag fra studerende på uddannelser

ved Institut for Læring og Filosofi. Reflexen præsenterer nogle af de problemstillinger, som de studerende er optaget af og arbejder med i deres studie. Artiklerne er således udtryk for, hvad de studerende har fundet relevant og interessant at formidle til en bredere målgruppe. Arbejdet med publicering af artikler i Reflexen skal give studerende øvelse i at formidle faglige problemstillinger til andre målgrupper end de vanlige aktører i en uddannelsessammenhæng, samt at kunne gøre det via internettet.

Rektor: Rektor for Aalborg Universitet hedder Per Michael Johansen.

S Semester: Et semester løber som regel fra september-januar (efterårssemesteret) og

fra februar-juni (forårssemesteret).

Semesterplan: Der foreligger en semesterplan/kursusplan, som giver dig et overblik over studieaktiviteterne. Vær opmærksom på, at der kan forekomme ændringer. Husk derfor altid at holde dig opdateret på Moodle. Se ”Moodle”.

Skole: Se ”Uddannelsens placering i Universitets-organisationen”.

Sociale arrangementer: Af fester og arrangementer kan der forekomme mange forskellige: Introfest, julefrokost, påskefrokost, sommerfest, fastelavn, halloween, fredagsbarer rundt omkring på campus, Unirun (september). Initiativerne varierer og tilpasses semestrenes individuelle temperament og præferencer. Hvis du har lyst til at arrangere noget eller har gode idéer til noget, der kan sættes i værk, så kontakt Anvendt Filosofis eget Festudvalg. Se mere på Facebook

Specialesumpen: Hvis du går i stå under specialeskrivningen på det afsluttende semester, kan du få hjælp gennem AAU Learning Lab til at komme videre med at formulere og strukturere dit speciale (også for engelsksprogede studerende). Læs meget mere her

STADS: Den Centrale Studieadministrationsenhed på Aalborg Universitet kaldes STADS. Via deres selvbetjening kan du på nettet se dine karakterer, og det er også herigennem, du tilmelder dig undervisning og eksamen (dog først fra 3. semester). Du skal bruge din e-mail (se ”E-mail”) samt dertilhørende password for at logge på via: www.studerende.stads.aau.dk www.students.stads.aau.dk (for internationale studerende)

Studenterpræsterne: Man kan få personlige samtaler hos Studenterpræsterne (under tavshedspligt) vedrørende personlige, sociale, studiemæssige eller religiøse/eksistentielle problemer. De arrangerer desuden spændende foredrag. Se mere på her

Studenterrådgivningen: Et gratis, offentligt tilbud til studerende i hele landet, med psykiske eller sociale problemer. De tilbyder hjælp, når familie, venner og studievejledning ikke er nok. Psykologer, socialrådgivere mm. står til rådighed. Kontakt i Aalborg: 9811 4688 eller [email protected] Læs mere her

Studentersamfundet: Studentersamfundet er de studerendes organisation på Aalborg Universitet og er drevet af frivillige. Studentersamfundet varetager de studerendes interesser og arrangerer forskellige arrangementer, fredagsbarer og lignende. Du betaler et engangsbeløb på 250 kr. for at være medlem hele din studietid og kan til gengæld opnå rabat ved universitetsfester, kulturklippekort, fitness og meget andet. Se mere her

Studieaktiviteter: Der vil forekomme forskellige studieaktiviteter, som ikke er decideret undervisning. Det forventes, at man som studerende deltager i studieaktiviteterne – ikke mindst for din egen skyld.

Studiegruppe: Det kan være en god idé at indgå i studiegrupper eller læsegrupper og få talt om tekster, forelæsninger, noter og andet studierelevant. Se ”Forberedelse”.

Studieguiden: Studieguiden indeholder et hav af vigtige informationer. Blandt andet kan du læse om Aalborg Universitets uddannelser, som fx kan være nyttigt ift. at vælge side/tilvalgsfag, kandidatoverbygning og lignende. Du kan også læse om gruppearbejde, projektskrivning og om studielivet som studerende på Aalborg Universitet. Du kan ligeledes finde nyttige oplysninger om bolig, økonomi, caféer, kunst, koncerter, sport, kultur- og fritidstilbud.

Studiekontoret: Studiekontoret varetager bl.a. opgaver i forbindelse med optagelse og indskrivning af nye studerende – samt udstedelse af studiekort, hvis det bliver slidt, eller man mister det. Kontakt: Studiekontoret, Fredrik Bajers Vej 5, 9220 Aalborg Øst Tlf.: 9940 9425 E-mail: [email protected] Åbent: mandag-fredag kl. 12.00-15.00

Studiekort: Går også under navnet AAU-card. Dette er din ”nøgle” til dørene på AAU, dit ID-kort samt dit lånerkort til Aalborg Universitetsbibliotek (Se ”AUB”). Dit studiekort skal aktiveres af betjentene (se ”Betjentene) før du kan bruge det som nøglekort til bygninger og lokaler (se ”Alarmer”). Kortet vil kunne bruges hele din studietid. Der vil på en af de første studiedage blive sendt en seddel rundt, hvorpå du skal notere dit navn og kortnummer. Vi vil herefter sørge for at dit AAU kort bliver aktiveret. Kortet skal genaktiveres af betjentene efter sommerferien, da alle kort her lukkes af sikkerhedsmæssige årsager. Du opretter eller ændrer din kode til kortet via pin-aaucard. Glemmer du koden, kan du få den oplyst hos betjentene. Hvis du har mistet dit kort, skal du henvende dig til Studiekontoret (se ”Studiekontoret”). Husk altid at have dit studiekort på dig, når du er på Universitetet.

Studieleder: Studielederen udpeges af dekanen og fungerer som leder af en skole. Studielederen har ansvar for den overordnede tilrettelæggelse af uddannelserne og disponerer over de tildelte ressourcer.

Studienævn (SN): Hvert universitetsstudie har et studienævn, som er et beslutningsorgan, hvor studerende har medindflydelse. Anvendt filosofi hører til Studienævnet for Anvendt Filosofi, som består af fire medlemmer, to suppleanter samt en sekretær. Underviserne vælges for fire år ad gangen og de studerende for ét år ad gangen. Undervisere og studerende har hver halvdelen af pladserne i et studienævn. Formandsposten ligger hos en af underviserne og næstformandsposten hos en af de studerende. De studerende i studienævnet fungerer som kontakt til og talerør for de medstuderende. Er du interesseret i studienævnets arbejde, så kontakt et af medlemmerne. Læs mere om studienævnet, dets medlemmer og hent studienævnsmødereferater her

Studieordning: Der findes tre studieordninger til Anvendt filosofi: 1) For bacheloruddannelsen, 2) for kandidatuddannelsen, 3) for sidefaget. Studieordningerne er de formelle rammer for uddannelsen og beskriver læringsmål for alle udbudte moduler samt for de tilhørende eksaminer. Det kan på det kraftigste anbefales, at man bruger studieordningen og gør sig klart, hvad målet med modulerne er, samt hvilken viden, hvilke færdigheder og kompetencer det forventes, du tilegner dig gennem hvert modul. Du kan desuden få klarhed over, hvad der forventes af dig til eksaminerne. Find studieordningerne her: Bacheloruddannelsens studieordning Kandidatuddannelsens studieordning Sidefagsstudieordningen

Studiesekretær: Studiesekretærene for Anvendt filosofi er: Mette Hvillum (9940 3093 - [email protected]) og Inger-marie Brun (9940 2325 - [email protected]) De er at finde på Kroghstræde 3, lokale 3.221. Studiesekretærene har en vigtig funktion igennem din studietid. De kan svare på mange praktiske spørgsmål i forhold til studiet, grupperum, eksamenstilmelding, eksamensaflevering, lokalebookning, undervisning og meget andet.

Studieteknik/ studiestrukturering:

Det er en rigtig god investering at sætte sig ind i, hvordan man studerer mest effektivt for at undgå ineffektive arbejdsdage. Det handler fx om at lære akademisk læsning (fx skimmeteknik og selektiv læsning), at skrive relevante noter, hvordan skriveblokering undgås, og hvordan man strukturerer såvel sit projekt som sin dag bedst muligt. DM (se ”DM”) tilbyder indimellem gratis kurser (også for ikke-medlemmer). Der er også hjælp at hente indenfor studieteknik på Studievejledningens hjemmeside

Studievejledning: Den centrale studievejledning har alle de informationer, du har brug for, hvis du overvejer at læse på Aalborg Universitet, og hvis du allerede er studerende. Her kan bl.a. findes information om studieteknik, praktik, studiejob og karrierevejledning, hjælp til personlige problemer, hjælp til handicappede studerende, dispensationer, klager, barsel, merit, studieskift, orlov, hjælp udøvere af eliteidræt, bolig og studiebyen Aalborg osv. Den decentrale studievejledning er den vejledning, du kan få fra en medstuderende, der kender uddannelsen indefra. Har du konkrete spørgsmål om uddannelsen i Anvendt filosofi, så kontakt de decentrale studievejledere på [email protected] og aftal et møde.

SU: Læs om satser, regler og lignende på SU’s hjemmeside Du kan også få hjælp på AAU’s SU-kontor

SurveyXact: Se ”Evaluering”.

SUS (Studenter-Udviklings Samtaler):

Begrebet er udledt af og har i sin metode mange ligheder med det mere kendte begreb MUS (MedarbejderUdviklingsSamtalen), som anvendes på mange moderne arbejdspladser. SUS (StudenterUdviklingsSamtalen), som den praktiseres på Anvendt filosofi, foregår som en tilbagevendende planlagt og velforberedt dialog mellem den studerende og en dialogpartner, som typisk er en underviser med tilknytning til uddannelsen. Formålet med studenterudviklingssamtalerne er, at den studerende får mulighed for, dels at gøre status på – og bliver mere bevidst om egne kompetencer i relation til uddannelsens overordnede mål dels at sammentænke sin BA-uddannelse og eventuelle arbejdserfaringer med kandidatuddannelsens mål, indhold og metoder. Herudover får den studerende mulighed for at få sparring i forhold til at opstille egne, mere personlige mål og ønsker for udbytte af uddannelsen og dens læringsmål.

T

Trådløst netværk: En opsætningsguide til trådløst netværk finder du her Se også ”ITS” og ”IT-hjælp”.

Tutorer: Dine tutorer kan som erfarne studerende hjælpe dig i gang med dit nye studie. De vil ved studiestart tage imod dig, vise dig rundt, give dig gode råd og så er de hovedaktører i forhold til forskellige festlige arrangementer, der finder sted ved studiestart, heriblandt også RUS-turen.

U

Uddannelsens placering i universitets-organisationen:

Anvendt filosofi hører til under det Humanistiske Fakultet

Anvendt filosofi hører under Skolen for Læring og Anvendt Filosofi (som dækker fagområderne: læring og filosofi)

Anvendt filosofi hører forskningsmæssigt til på Institut for Læring og Filosofi herunder CAF – center for Anvendt filosofi

Anvendt filosofis studienævn hedder Studienævn for Anvendt Filosofi.

Udlandsophold: Uddannelsen i Anvendt filosofi lægger stor vægt på at imødekomme den enkelte studerendes ønsker for at opsøge andre læringsmiljøer, og der er derfor også rigtig gode muligheder for udlandsophold. Aalborg Universitet har samarbejdsaftaler med mange forskellige universiteter rundt om i verden – og du spiller den altafgørende rolle for, hvor du vil hen og hvornår. Mulighederne er mange, så længe filosofien indgår. Se ”Internationalt Kontor” og ”Praksisophold”.

Undervisningsfrie dage:

Der vil forekomme undervisningsfrie dage. Disse skal dog som regel tænkes som studiearbejdsdage, hvor man forbereder sig til kurser og projekt.

Undervisningstilmelding: Foregår via STADS. Det sker dog automatisk på 1. og 2. semester, så du skal først være opmærksom på dette ved start af 3. semester, hvor du også vil modtage en ’reminder’ fra eksamenskontoret.

W Web-book: Du kan logge på som ”gæst” på Web-book og se, om lokaler er ledige til

grupperumsarbejde (OBS: kan ikke bruges til lokale-booking af studerende)

Æ Ændringer i semesterplanen

Husk at hold dig ajour med kurser og studieaktiviteter på Moodle. Der kan forekomme ændringer.

”The Philosopher is in love with truth, that is, not with the changing world of sensation, which is

the object of opinion, but with the unchanging reality, which is the object of knowledge” (Platon)

”Det eneste jeg ved, er at jeg intet ved”

(Sokrates)

“Science is organized knowledge. Wisdom is organized life.”

(Immanuel Kant)

“By failing to prepare, you are preparing to fail”

(Benjamin Franklin)

“Success is not final, failure is not fatal: it is the courage to continue that counts.”

(Winston Churchill)

“The energy of the mind is the essence of life”

(Aristoteles)

“Philosophy, rightly defined, is simply the love of wisdom”

(Marcus Tullius Cicero)

”Fantasi er vigtigere end viden. Viden er begrænset. Fantasi omslutter hele verden"

(Albert Einstein)

”Alle er sindssyge, men den, der kan analysere sine vildfarelser, kaldes en filosof”

(Ambrose Bierce)

”Alle tanker er bare en fodnote til Platon”

(George Santayana)

”Jeg citerer andre for bedre at kunne udtrykke mig selv”

(Michel Montaigne)