u n i ve r s i t y o f co pe n h ag e n

Iqaluits borgmester

Nunavut kan lære meget af Grønland

Jacobsen, Marc

Published in:Sermitsiaq

Publication date:2017

Document versionOgså kaldet Forlagets PDF

Document license:Ikke-specificeret

Citation for published version (APA):Jacobsen, M. (2017). Iqaluits borgmester: Nunavut kan lære meget af Grønland. Sermitsiaq, 2017(47), 30-31.

Download date: 19. maj. 2020

30 47 | 2017

ARKTIS

I qaluits rådhus ligger ovenpå en brandsta-tion i en bygning, der mest af alt ligner

én stor kummefryser. Fra sit hjørnekontor i de beskedne rammer, skuer borgmester Madeleine Redfern ofte mod Grønland, når hun skal hente inspiration til, hvordan livet for de 7.800 indbyggere i Nunavuts hoved-stad kan forbedres. For mens kulturen og dagligdagen er relativt ens, så er Grønland på mange punkter langt mere udviklet.

Bunden af isbjerget– Nunavut er årtier bag efter Grønland. Vi

fik vort eget territorium i 1999. Til sam-menligning har Grønland haft 30 år med hjemmestyre og snart ti år med selvstyre. Det er en væsentlig forskel. Her føler Inuit stadig ikke, at de ejer deres eget land, siger Redfern.

85 procent af alle 38.000 Nunavummiut er Inuit, men på trods af det, er det i mange tilfælde ikke-Inuit, som sidder ved magten. Hun beskriver det som at være bunden af et isbjerg, hvor langt størstedelen er under vand, mens de få oven vande sidder på magten. Grunden til det skal især findes i efterdønningerne fra Canadas kolonisering, der har efterladt store mentale mén hos den nuværende befolkning, hvoraf mange kæmper med at dække helt basale behov, så hverdagen kan hænge sammen.

– 7 ud af 10 af skolebørnene får ikke nok at spise, og de fleste hjem er overbefolkede, hvilket betyder, at hverken børn eller for-ældre får en god nats søvn. Det har negativ indflydelse på evnen til at lære og arbejde, fortæller hun.

Derfor er der få, der formår at gennem-føre en uddannelse, mens arbejdsløsheden er høj; 13,7 procent. Det afspejler sig i bybil-ledet, hvor der er mange, der fordriver tiden ved at tigge og hænge ud foran indkøbscen-teret.

Status quo er uacceptabelt En anden grund til det store frafald i uddan-nelsessystemet skyldes også begrænsede sprogkundskaber hos de studerende. I

Iqaluit er Inuktitut kun obligatorisk indtil fjerde klasse, mens man i nogle bygder længere nordpå – for eksempel Pond Inlet – har det på skoleskemaet til og med sjette klasse. Videre i uddannelsessystemet – og i hverdagen i øvrigt – er Inukitut tredjesprog, efter engelsk og fransk.

Det bør ifølge Madeleine Redfern ændres, men hun pointerer samtidig også vigtighe-den af, at lokalbefolkningen tager større selvansvar, og at hensynet til den oprindeli-ge kultur og sprog ikke overskygger en per-sons faglige kunnen, når der for eksempel skal ansættes en ny medarbejder: »I alle jobs – måske lige bortset fra jobbet som pilot – er der en tendens til, at kulturelle hensyn vejer tungere end personens færdigheder. Sådan bør det ikke være«.

Borgmesteren mener desuden, at de mange forskellige Inuit-organisationer i Canada er en hæmsko for udviklingen af Nunavut, da de beskæftiger mange gode, lokale hoveder, der i stedet for til tider at modarbejde hinanden, kunne danne fælles front i Nunavuts embedsapparat. De mange organisationer er også noget, som Redferns grønlandske kontakter ofte har været over-raskede over, og stillet spørgsmålstegn ved nødvendigheden af.

Inspiration fra naboenPå spørgsmålet om, hvad Nunavut kan lære fra Grønland, slår hun en stor latter op. »I forbindelse med Arctic Winter Games sidste år, havde vi samarbejdspartnere fra Nuuk på besøg. Da jeg spurgte dem om netop det spørgsmål, sagde de, at det nok kun var vores hockeyarena, som de manglede«. Ved nærmere eftertanke tilføjer hun »Nuuk ville nok gerne have vores lange landingsbane; men det er de jo også ved at ændre på«.

Udover blandt andet fødevaresikkerhed og uddannelse er infrastruktur også en topprioritet i Iqaluit. Redfern fortæller stolt om den nye lufthavnsterminal, der åbnede i august og den nye svømmehal og fitnes-scenter, der slog dørene op tidligere på året. I samme åndedrag fortæller hun med be-undring om Nuuks nye havn og lufthavns-planerne, som ifølge Redfern vidner om klog, strategisk tænkning – noget, som hun håber, at Nunavuts kommende regering vil tage ved lære af.

Inspiration får borgmesteren også, når hun ofte deltager i internationale konfe-

rencer, såsom nyligt afholdte Arctic Circle i Reykjavik. Her var der især en grønlandsk præsentation om udnyttelse af vandkraft, der er blevet en kilde til stor inspiration, som hun har delt med de ansvarlige i hjem-byen. Det kan med tiden vise sig at være et kærkomment, grønt supplement til byens mange dieseldrevne generatorer.

En multikulturel byPå et andet punkt, ser bybilledet i Iqaluit også anderledes ud end Nuuks: de få pro-cent, der ikke er Inuit, har i højere grad en anden etnisk baggrund end kaukasisk. Libanesere, filippinere og afrikanere sætter kulør på tilværelsen. Byen har en moské til sine cirka hundrede muslimer, og hvert år afholdes der ’Black History Month’, hvor der sættes fokus på de sorte indbyggeres kultu-relle baggrunde og personlige fortællinger.

På trods af, at mange Inuitter i Nunavut stadig føler sig undertrykt i deres egen hjemstavn, er de således alligevel meget åbne overfor nye medborgere med en anden baggrund. Ifølge Redfern, kan det skyldes, at man er geografisk og strukturelt tæt knyttet til resten af Canada, hvis befolkning består af indvandrere fra hele verden.

Så selvom, at Nunavummiut ofte føler sig afskåret fra resten af verden ved blandt andet ikke at have veje mellem byerne,

begrænset skibstrafik pga. lavvande og til-frosne sejlruter, og ved at have endog meget ringe internetforbindelse, så er globaliserin-gen alligevel tydelig. Det er en udvikling, som borgmesteren byder velkommen med åbne arme.

Marc Jacobsen er ph.d.-studerende ved Statskundskab, Københavns Universitet.

Iqaluits borgmester: Nunavut kan lære meget af Grønland

Marc Jacobsen, Iqaluit, Nunavut

UDVIKLING

marc.jacobsen@ifs.ku.dk

Madeleine Redfern Iqalunni, Nunavummiittumi borgmesteriuvoq. Kommunip allaffiani allaffimminit teqeqqumiittumit nutaanik isumassarsiornissani pisariaqartileraangamiuk Kalaallit Nunaata tungaanut isigisarpoq.

Madeleine Redfern er borgmester i Iqaluit, Nunavut. Fra sit hjørnekontor på rådhuset kigger hun ofte mod Grønland, når hun har brug for ny inspiration.

Mar

c Jac

obse

n

Iqalunni kommunip allaffia qatserutaasiviup qulaaniippoq. Naluttarfittaaq taassuma sanianiippoq, illuatungaanilu sanianiilluni illoqarfiup hockeytarfia.

Iqaluits beskedne rådhus ligger ovenpå brandstationen. Ved siden af ligger den nye svømmehal, mens naboen til den anden side er byens hockearena.M

arc J

acob

sen

Madeleine Redfern pisiniarfissuarmi ’Northmart’-imiittoq, ilagisaa arnaavoq Iqalunneersoq, taassuma ernini qulingiluanik qaammatilik amaatiminiitippaa. Amaat Canadap avannaata kangiani Inuit atugaraat, aammali Nunatsinni ilisimaneqarluni.

Madeleine Redfern i supermarkedet ’Northmart’ sammen med en lokal kvinde, der bærer sin 9-måneder gamle søn i en såkaldt amauti. Beklædningsgenstanden er typisk for Inuit i det nordøstlige Canada men kendes også i Grønland som amaat.

Mar

c Jac

obse

n

3147 | 2017

ISSITTOQ

I qalunni kommunip allaffia qatserutaasi-viup illutaani qullermiittoq, qerititsiveru-

jussuartut qaamigut matulittut isikkulim-miippoq. Allaffeqarfiup akimarpasinngitsup teqeqquani borgmester Madeleine Redfern allaffimminit Kalaallit Nunaanni pisunut isiginiallattaasarpoq, tassa Nunavummi illoqarfiit pingaarnersaanni innuttaasunut 7.800-nik amerlassusilinnut inuunerup qanoq pitsaanerulersinneqarsinnaaneranut isumassarsioraangami. Tassami kulturi ulluinnarnilu inuuneq assigiinngissute-qarpallaanngikkaluartut, Kalaallit Nunaat assigiinngitsorpassuartigut siuarsimaneru-sarmat.

Ilulissap naqqani – Nunavut Kalaallit Nunaannit ukiunik

qulikkuutaartunik arlalinnik kingulliuvoq. Nammineq nunagisaqartutut 1999-imi akuerineqarpugut. Tamatumunnga naleq-qiullugu Kalaallit Nunaat ukiuni 30-ni nam -minersornerulluni oqartussaqarfioriarluni maanna ukiuni qulinngulersuni namminer-sorluni oqartussaavoq. Tamanna angisuu-mik assigiinngissutaavoq. Maanimi Inuit nunaminnik piginnittutut suli misigisiman-ngillat, Redfern oqarpoq.

Nunavummiut 38.000-iusut 85 procentii tassaapput Inuit, taamaakkaluartoq amer -lasuutigut naggueqatigiinnit Inunninngaan-neersuunngitsut pissaanermik tigumiaqar-tuupput. Taassuma assersuuppaa ilulissap naqqani inissisimanertut, tassa amerlaner-paat immap qaavata ataaniillutik amerlan-ngitsuinnaallu immap qaavata qulaaniittut pissaanermik tigumiartuullutik. Tamatumu-nnga patsisaasoq ingammik Canadap nuna-siaateqarnerata kinguneratut isigisariaqar-poq, tamatumami kinguneranik maanna tamaani najugaqartut eqqarsartaatsimikkut kingunipiloqartitsimmata, taakkumi ilar-

passui ulluinnarni inuunertik ingerlassin-naajumallugu pisariaqartitaminnik tunnga-viusunik ilungersuuteqartuummata.

– Meeqqat atuartut quliugaangata, arfineq marluk naammattunik nerisassaqarneq ajor put, aamma angerlarsimaffiit amerla-nersaat inuttuallaartarput tamatumalu ki -nguneranik meeqqat angajoqqaalluunniit unnuami eqqissillutik sinissinnaasaratik. Tamanna ilikkagaqarsinnaanermut sulisin-naanermullu pitsaanngitsumik sunniuteqar-tarpoq, taanna oqarpoq.

Taamaattumik ikittuinnaat ilinniakka-minnik naammassinnissinnaasarput sulif-fissaaleqisullu amerlaqalutik; 13,7 procen-tiugamik. Tamanna illoqarfimmi inuunermi erseqqittaqaaq, inuimmi ilarpassuisa pisi-niarfissuup saavani qinnuuloorlutik asulilu nikorfaannarlutik piffissaq atortarpaat.

Killiffik akuerineqarsinnaanngitsoqIlinniartitaanermi ilinniartut amerlasuut ilinniarnerminnik taamaatitsiinnartarne-rannut patsisaasoq alla tassaavoq ilinniartut oqaatsitigut killilimmik piginnaasaqarnerat. Iqalunni Inuktitut taamaallaat 4. klasse angullugu pinngitsoorani atuartitsissuti gi -neqartussaavoq, nunaqarfiilli ilaanni avan-narpasinnerusuniittuni – soorlu Mitsima-talimmi – 6. klasse angullugu atuartitsis-sutigineqartarlutik. Ilinniagaqarfiusuni – aammami ulluinnarni inuunermi – Inukti-tut Tuluit aamma Franskit oqaasiinut tulliul-lutik, oqaatsit pingajuattut inissisimapput.

Tamanna Madeleine Redfernip allanngor-tinneqartariaqarsoraa, tamatumali peqatigi -saanik erseqqissarlugu tamaani najugaqar-tut imminut akisussaaffimmik annerusu-mik tigusisariaqartut aamma kulturitoq-qa mut oqaatsinullu tunngasut inuup pi gin naasaannit malunnarnerutinneqarta-riaqanngitsut, tassa assersuutigalugu suli-sussamik atorfinitsitsisoqartillugu: - Sulif -finni tamani – timmisartortartoq eqqaasan ngikkaanni – inuup piginnaasaanit kulturi-mut tunngasut pingaartinneqarneroqqajaa-sarput. Taamaattariaqanngikkaluarpoq.

Tamatuma saniatigut borgmesteri isuma-qarpoq, Akilinermi Inuit peqatigiiffippassui Nunavuup ineriartortinneqarnissaanut akornutaasut, taakkunanimi tamaani naju-gallit piukkunnaateqarluartut sulisorimma-tigik, taakkulu ilaatigooriarlutik imminnut akerlilersornissaminnut taarsiullugu ataatsi-moorlutik Nunavummi atorfiit inuttalersor-nissaat ilungersuutigisinnaagaluaramikkik. Peqatigiiffippassuit Redfernip attaveqarfi-gisaasa kalaallit tupaallaatigigajuttarpaat, pisariaqartinneqarnerallu apeqqusertarlugu.

Sanilerisamit isumassarsitinneqarneqTaanna aperineqarami Nunavuup Kalaallit Nunaat sutigut ilinniarfigisinnaaneraa, illalaarujussuarpoq. Siorna Arctic Winter Gamesertoqarneranut atatillugu suleqa-tigisatsinnik Nuummeersunik tikeraarto-qaratta apeqqummik tamatuminngarpiaq apeqquteqarfigaakka, hockeytarfipput kisiat amigaatigigitsik. Eqqarsarlualaariarluni oqaatsimi ima ilavai: - Nuummit mittarfip-put takisooq kissaatigineqarunaraluarpoq; tamannali aamma allanngulerunarluni.

Ilaatigut inuussutissat isumannaatsuunis-saasa ilinniartitaanerullu saniatigut attave-qaqatigiinnermut atortulersuutit Iqalunni pingaartinneqarnerupput. Redfernip timmi-sartoqarfittaaq aggustimi atoqqaarfissiorne-qartoq aamma naluttarfittaaq timigissartar-fittaarlu ukioq manna siusinnerusukkut am marneqartut tulluusimaarluni oqalut-tuarai. Taama oqariarluni Nuummi umiar-sualivittaaq aamma mittarfiliornissamut pilersaarutit alutorsaatigalugit oqaatigai, oqaatigalugillu tamakku isumatusaartumik pilersaarusiorluni eqqarsaataasut – neriuuti-ginerarlugulu Nunavuup naalakkersuisorili-gassaasa ilinniarfigisinnaassagaat.

Borgmesterip nunat tamalaat ataatsi-miinneri peqataaffigisani aamma isumas-sarsiorfigilluartarpai, soorlu Arctic Circle Reykjavikimi qanittukkut ingerlanneqartoq. Tassani ingammik kalaallit erngup nukinga-nik atorluaanerminnik saqqummiussinerat isumassarsiorfigilluarpaa, illoqarfimmini

akisussaasunut oqaloqatiginnissutigisani. Tamannami piffissap ingerlanerani qujarul-lugu illoqarfimmi sarfaliuuterpassuarnut dieselitortunut mingutsitsinngitsumik nukissiornissamut iluaqusiisinnaassammat.

Illoqarfik kulturit assigiinngitsut katersuuffiatPisumut ataatsimut tunngatillugu Iqalun-ni illoqarfimmi inuit Nuummit aamma allaanerussuteqarput: Procentit ikittunnguit naggueqatigiinnit Inunnit allaanerusumik tunuliaquteqartut, qaqortunik amiliinnaan-ngillat. Libanonimiut, Filippinerit aamma Afrikamiut alutornaqutaasunut ilaapput. Illoqarfik musliminut hunnorujut missaan-niittunut naalaffeqarpoq aamma ukiut ta-maasa »Black History Month« nalliussineqar-tarpoq, tamatumani innuttaasut taartumik amillit kulturikkut tunuliaqutaat inuttullu oqaluttuassartaat immikkut sammineqar-tarlutik.

Naak Nunavummi naggueqatigiinnit Inun neersut nunagisaminni naqisimaneqar-tutut suli misigisimagaluarlutik, innuttaa-qatiminnut allanik tunuliaquteqartunut ammasorujussuupput. Redfernip oqaatigaa tamatumunnga pissutaasinnaasoq tassaa-soq, nunap inissisimanera aamma aaqqis-sugaanera Canadap sinneranut qanittumik inissisimammat, Canadamiummi nunar-suarmi tamarmeersunit nunasisuusarmata.

Taamaalilluni naak Nunavimmiut nunar -suup sinneranut avissaarsimasutut misigi-simagaluarlutik, ilaatigut illoqarfiit akor-nanni aqqusineqanngimmat, immap ik -kappallaarnera aamma imaatigut angalla-vissat sikusarnerisa kingunerinik umiarsuit angallannerat killeqaraluartut aamma allaat internetikkut attaviit pitsaanngikkaluaqi-sut, nunarsuarmioqataaneq ersarilluinnar-poq. Ineriartorneq tamanna borgmesterip tikilluaqqulluarpaa.

Marc Jacobsen Københavnip Universitetiani naalagaaffiit pissusiinik ilisimatusarnermi ph.d.-

nngorniartuuvoq.

Iqalunni borgmesteri: Nunavut Kalaallit Nunaannit ilikkagaqarsinnaaqaaq

Marc Jacobsen, Iqaluit, Nunavut

INERIARTORNEQ

marc.jacobsen@ifs.ku.dk

Borgmesteri illoqarfimmiorpassuit ilaat pisiniarfissuup saavaniittartoq peqatigalugu. Suliffissaaleqisoqaqaaq isumaginninnikkullu ajornartorsiutit amerlaqalutik pisiassallu akioqalutik – aamma Nunatsinni akinut naleqqiullugit. Tamakku ataqatigiissinnerisigut inuuniarneq ilungersunarsinnaasarpoq.

Borgmesteren og en af de mange indbyggere, som fordriver tiden ved at hænge ud foran det lokale supermarked. Arbejdsløsheden er stor, de sociale problemer mange og priserne er høje – også i sammenligning med Grønland. Det er en kombination, der kan gøre det svært at få hverdagen til at hænge sammen.

Borgmester Redfern pisiniarfissuarmi sulisut ilaat peqatigalugu. Iqaluit Nuummut naleqqiullutik inuiannit assigiinngitsorpassuarnik innuttaqarpoq. Illoqarfiup ’Black History Month’ ukiut tamaasa nalliussisarpaa ilaatigullu musliminut illoqarfimmi najugalinnut 100-t missaanniittunut naalaffeqarluni.

Borgmester Redfern og en medarbejder i det lokale supermarked. I sammenligning med Nuuk, er Iqaluit langt mere multikulturel. Byen fejrer hvert år ’Black History Month,’ og har bl.a. en moské til de ca. 100 lokale muslimer.

Mar

c Jac

obse

n

Mar

c Jac

obse

n