Sportsfiskeren 11 1937

Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening.

Nr. 11 li 1. November 1 937 f 12. Aarg.

Teg ning af Paw.

Ønsker De, at Aaen skal se ud som Tegningen til højre, saa meld Dem ind i

Dansk Sportsfiskerforening.

118 SPORTS-FISKEREN 1937

Vendsysselske Aaer.

Hr. Dr. med. Chr. Lottrup Andersen!

Deres Brev har jeg modtaget og kan giv:e Dem følgende Oplysrninger.

Liver Aa er her vort Smertensbarn. Den er nu reguLeret i omtrent hele sin Længde med Undtagelse af de nedleirste 15 km, og d~tte Stykke er ødelagt af Forurening.

'Til den sydligste Gren af Aaen løber Spildevan,det fra Vraa Stationsby og Slagteri. Slagteriet er oprettet for faa Aar siden, og dette ha;r bevirket en uhyggeli.g 'Tiltagen af Forureningen, i den øvre Aa.

Ca. 12 km fra Udløbet i Havet kommer Spildevandet fra Hjørring og Resultatet er, at denne Del af Aa.en er som et stinkende KloaklØb helt fisketorn med Undtagel.Siei af de nederste 2 km, hvor en større og ren Bæk støder til.

En Undersøgelse, som Biologisk Station i 1931 foretog viste følgende Tal for Iltindholdet i Vandet:

Umiddelbart ovenfor Hjørring Kloakudløb 5,5 Kbcm. pr. Liter, 1800 m nedenfor 0,9 Kbcm. pr. Liter og 10 km nedenfor endnu kun 2,5 Kbcm. pr. Liter. Omtrent midt paa denne Strælming bliv:er Va:rndet udnyttet i et Elektricitetsværk og bliver vel derved noget iltet.

Forholdene er i de forløbne Aar ikke blevet bedre, og værre bliver det nu, da Strækningen mellem yraa Spildevands Udløb og til et Punkt 2 km ovenfor Hj. Spild~wandsudlØb i 1936 og 37 er blevet reguleret, saa Spildevandet fra Vraa ikke kan blive omsat, i!niden det naar Hjørring.

Der har været klaget over Forholden1e af baade Lodsejerne og Fiskeinteresserede, men stadig uden RetSultat.

En lille Part af Hjørring Spildevand løber Øst paa til et langsomt flydende 'Tilløb til Uggerby Aa. .Da LodSlejerne ved dette Vandl,øb for faa Aar siden klagede over F'orurening og Stank, lod Byraadet foretage en Unidersøgelse, som for mig saa ud som en Parodi. To Vandsynsmænd gik, paa et Tidspunkt, hvor der gennem Nedbør' var r igeligt med Vand, en Tur langs Vandløbet og saa paa

· SagerI11e., og de skønnede ikke, der var Tale om nogen :I]ævnevæ,rdig Forurening, og dermed sluttede Sagen.

I øvrigt optager U ggerby Aa Spildevand fra 2 mindre Byer beliggende lige ved Aaen, der er ialt 4 Mejerier i de 2 Byer og desuden Spilde:vand fra 6-8 andre Mejerier, dels direkte og dels gennem længere Tilløb.

Hyor meget alt dette skader Aaen _kan jeg ikke sige, der er kun faa Bækørred i den; men det kan jo ogsaa skyldes et stærkt Fiskeri i Tilløbene, der næsten alle har en ret god Bækø1rredbestand. Vi venter netop i denne Maaned Hr. Mag. Otterstrøm hetop for at faa foretaget en Gennemgang af Uggerby Aa med Tilløb med Henblik paa Udsætning af Ørredyngel.

Casting Tournaments af "Cuniculus".

Oversat fra "Angling" af Chr. Lottrup Anderse~.

»Castings 'Tournamens«, ja, det er det va:n,skie1igste Ord i denne Artikel at oversætte t il Dansk, hvis man ikke vil bruge et andet F'remmedord, som 'Tournering eller Ko1nkurrence. Da Interessen for denne nye Gren af vor Sport sikkert ogsaa hos os i de kommende Aar vil vokse, som den i. den senere Tid har været i ri..,n.ende Vækst i vore Nabolande, er jeg enig med vior Redaktø,r i, at det maaske ikke var saa ilde, straks at søge indført et virkeligt da:n:sk Navn. Ma:l11 kunde maaske tænke paa et Par Ord som »Kastekamp« og »Kapkastning« .. Mod Ordet »Kamp« kan indvendes, at man med dette Ord, if<Ølge dets hidtidige Brug, vist vil forbinde en Forestilling om to Modstandere (enten to enkelte Personer eller to Partier, Fodboldkamp, Brydekamp, Kricketkamp, Boksekamp, Tenniskamp o. s. v.). Ligel:edes kunde man mod Ordet »Kap« , maaske indvende, at det leder Tanken hen paa Sportspræstationer, hvor det afgørende er Tiden, indenfor hvilk,en de udføres. (Kapløb, Kapsejlads, Kapsvømning, Kaproning o. s. v.) . Dog kan ma/l'lJ ogsaa kappes om at yde de bedste Præstationer, hvor Tidsmomentet ingen Betydning har. En god Oversættels:e af Konkurrence er ogsaa »Kappestrid«. Jeg synes derfor meget vel, man kunde anvende Ordet »Kapkastninig« omfattende Længdeka:st og Præcisionskast. Vil man ogsaa udrydde dette sidste Fremmedord, kunde man jo sige »»Maalkast« . Endelig kan man tale om »Kastestævner«, der dog ikke ovierflødiggør de ovennævnte Ord. Maaske har dog Læse11ne bedre Forslag. Indtil saadanne friemkommer, vil jeg i denne Ov:ersættelse foreløbig bruge det hos os mest anvendte Ord »Konkurrence«. Jeg gaar derefter ov:er til en lidt fragmentarisk Oversættelse af »Cuniculus«, »Kastekonkurrencer«, der er et Forsvar for EkSlistensiberettigelsen af denne nye Udvækst paa vor Sport.

Nævn »Kastekonkurrenee« for GennemsnitsFluefiskeren, og han vil løfte sine Øjenbryn og


betragte Dig med en Mine, som havde, Du foreslaaet ham at fiske i eru Ørred- eller Lakseelv med »Opstrømsorm«. Han vil savne Ord og gyse ved Ta1I1ik.en om noget saadant. Ikke desto mindre er det et Faktum, at de, der kaste ren »smuk Flue« ved Konkurrencerne, ikke alene er fø.rste Klasses Sportsmænd, men tillige næsten altid gode Sportsf~eæ og det i enhver Betydrning af Ordet.

Kan man tViivle om, at ens Evne til med Flue og Spinner at gøre mægtige Længdekast ogsaa betyder et fremragende Herredømme over sit Vaaben, og at dette maa være til Nytte for enhver Fisker.

Endvidere maa det indrømmes, at vi skylder Amerikas og Eu:mpas Kastekonkurrencer vore nu·værende let.te Stænger. Ledeit af Erfaringer, som indvandtes ved disse Konkurrencer, er det lykkedes Fabrikanterne, gennem mange Forsøg at fremst.ille Letvægtsstænger, der stadig er i Stand til at løfte og kaste en Line, end()g saa tun:ge, at de vilde have tagiet Livet af de stænger, som for kun faa Aar siden var god Latin. Vore moderne Stæn1ger, skønt lette, vil taale de Belastninger, Fiskeriet byder dem og holde sig ranke og lige. Med dem i Haanden arbejder Fiskeren let og behag;ellgt og kender i!rntet til Ømhed og Smerter i Haandled, som med de ældre tunge 1Stænger.

Britisk-Kaste-FOTening (British Casti1ng Association, eller B. C. A.) blev stiftet 1930 og Foreningens første Konkurrence blev afholdt 1931. Siden har der aarligt været afholdt en Konkurrence. Foruden denne afholdes der Konkurrencer i Usk Valley Club, Ll8JI11drindod Wells og Bedford Klubberne. Endelig er der Casting Club de France i Paris og Bryssels Kasteklub. Hver Konkurrence opnaar stadig støure og større Sukces og Interesse end den foregaaende; og Tigrene kryber hvert Aar frem fra deres Leje og præsterer de uhyre Længdekast, de11 faa.r ,e•:r;ii almindelig lille Kanin til at overveje, om h8JI11 nu ikke gjorde beds.t i at gaa over til i Stedet at spille Halma. (Forlatterens Pseudonym »Cuniculus« betyder Kanin). Men til tmds for 'Tigre, specielle 1Stæ11:ger, Hjul og Liner, er der rigelig Plads og Spillerum ogsaa for Begynderen, der kommer med sine almindelige Fiskeredskaber. I de »aabne« Afdelinger kan der naturligvis ikke · kræves Restriktioner med HeniSyn · til de Redskaber, der maa anvendes, det ligger i Navnet; men i »Amatø,r«-Afdelingerne tillades til Gengæld kun almindelige Fiskeredskaber. For Begynderne endelig, er der ved disse Konikurrencer oprettet specielle Afdelinger, der Aar for Aar vinder større og større Popularitet. Foruden Længdekast for Flue, Spinner og Flod, er der Præcisionskast for

hver af disse 3 Grene, og Præcisionskastet kan næppe frakendes en Betydning i alm. Sportsfiskeri.

Maml kan tilbringe en højst frn-nøjelig' og lærerig Dag ved en! Kastekonkurrence og fa.a undgaa.r at fanges ind, som 'Tilhænger af denne nye Sportsgren. »Kæmperne« er kun alt for villige til "at hjælpe Begynderen, enten ved at give ham enhver mulig Oplysning om Kas;tnd.ng i Almindelighed, eller ved at give ham nyttige Vink med Hensyn til forskellige Redskaber.

Britisk Kasteforening (B. C. A.) ledes af Sportsrfiskere, og dens Regler tager Ugeligt Hensyrn til enhver 'Type Sportsfiskeri og dækker alle Redskabsformer. Efter dens nationale Karakter maa den ligesaavel tage Hensyn til Manden, der ,ønsker a.t isætte v :er'densrekorder, som t[.l den beskedne Amatør, der kun ønsker at forbedre sine Kast eller have en fornøjelig Dag.

Det vigtigs.te ved Kastning, baade Længde og Præcision, er god Beregning og vel afstemt og afbalanceret Udrustning. Dette gælde:r alle Arter af Kastning, og enten marn er Flod- eller Fluefisker, opnaar man sikkert den stø,rste Nydelse, naar Redskaberne arbejder harmonisk. Hjul, Line og Stang ma.a afbalanceres, saa de i F'oreirning danner en fuldendt Udrustning.

Selv om ikke andet vindes,, er dette Anstrengelserne værd. Ved Kastekonkurrence mødes saa mange Menn~sker, som kun er glade ved at give Raad i saa Heniseende og Resultatet betyder bedre og mere fornøjeligt Fiskeri.

Til Slut nævner han de forskellige Rekorder og deres Indehaveve (som jeg allerede i mit, tidligere Referat har omtal.t) og ender med at anbefale alle, som glædier sig ved Fiskeri i dets mang'e forskellige Former, at slutte sig til Kasteforeninger.

(Til Slut skal jeg (efter Fishing Gazette) nævne, at Mr. Hedge's Ve·rdenls:rekord i. Ørredfluekast allerede atter er slaaet. Det skete ved Kastekonkurrencen i Buffalo den! 17. Aug. d. A., idet Mr. Rich. G. Miller fra Californien med en let Ørredstang (paa 163 gr) kastede en Fluei 65,78 m. Samtidig satte Mi.\ Edward Liotta en ny Vel'denst'ekord i Længdesrpinneka.st (med 17,7 .g1·.s Vægt) paa 98,45 m).

Lange Kast med Flue. AugustnurnmeTet af Fiskesport, No~ges Srports

fisikerforbunds Organ, bringer en: tnlstruktiv Artikkel om denne ædle Kuns,t, de[' i Amerika drives saa langt ud i diet extreme, at der fi:ndles Kas:teTe, som aldrig har Tid at tage paa F'isketur, fordi Træning, Øvelse og Konkurrencer tager al den Tid, de har tilovers fra deres borgeirlige Erhverv. Det


er ltgesom en Banerytter, der har saa travlt med ait træne paa Væddeløbsbain1ein, at han aldrig tager en 'Tur og derfot virker i Færdselen som en Hund i e:t Spil Kegler. For nylig bragte et Dagblad et · Interview med en verden:slkiendt, Cyklerytter, som fortalte, at han en Dag paa Københavns Gader var kollideret med et Cyklebud, der tilraabte ham: »Du skulde ta' og lære at kørie paa Cykle, Bessefar«.

Da den .Slags Konkurrencekastning forielØbig spiller liden Rolle i danske Sportsfiskerkredse, skal vi nøjes med at henvis:e muligt int1eresserede til det norske Blad og iØvrigt notere, at der fordres særli.ge Grrejer, som ikke egentlig egner sig til virkeligt FiSlk:eri. Som det norske Blad skriver, bliver stangen iikke en Fiskestang, men; iE!Il Kastemaskine - men muligvis indvindes der herved Erfaringer, som Redskabsfabrikanterne kan drage Nytte af ved Konstruktionen af de Grejer, som vi skal bruge til Sportsifiskeri.

A. H.

Ved Karup Aa. Efterhaanden har man faaet det Indtryk, at

Karup Aa er. det sidste Sted, en Lystfisker skal søge til, og den samlede Bestyrelses Forsøg paa at faa Fisk: der efter Gein1eralforsamlingen i Skive i Forsommeren, var da heller ikke præget af Succes.

Det .var følgelig uden større Fbrventninger, jeg modtQg W-s Invitatio!n, til at køre med til Karup Hede, hvor han skulde paa Hønsejagt. Vi tog ind hos Fru Karen Martens, som g1e;rne modtager Jægere og Sportsfiskere som betalende Gæster i det smukke Kunstnerhjem, som dem: for tidligt bortgangne Hedens Maler har efterladt hende. Baade W. og jeg var i nogle Aar Jagtkammerater med Alfred MarteX1ls, da Randbøl Hede var hans Virkefeldt, men mærk,el~gt nok kom han ~g jerg aldrig paa Fisketur sammen, uagtet han stedse sang Karup Aa's Pris i høje Toner, og en Tur hertil altid stod paa Tapetet.

S. H. modtog os; han var kommet et Par Dage i Forvejen for at sondeæ 'Terrænet og havde forslaaet Ventetiden med at lægge sig efter Fiskeriet - han havde aldrig iør haft en1 .Stang i Haandien, og fabl,ede om de utallige Tilbud, han .havde haft uden at kunn1e faa givet Tilslag i rette Tid, men et Par StykJker havde han da bjerget med Bistand af en frivillig Gillie.

Fru Karen beklagede, at hun ikke havde et Fad, der V\ar stort nok til at servere Fiskene paa,. W og jeg skævede til hinanden - den: hoppede vi

s1e1lvfØlgielig ikke paa; men Fiskens Hale hang faktisk udenfor det ingenlunde lille Fad, da vi kom ind til Aftensbordet. S. H. havde virkelig faaet to paa ca. 4 Pund, men en af de lokale Folk, som bruger Togger eller andenr ikke sportsmæl'!sig Methode, havde bjerget en paa 13 Pd.; der var endnu Fisik i Karup Aaa.

Til Accompagnament af en Regnbyges Trommen paa Ruderne sov vi inid med stor1e1 Forhaabninger - jeg da, som haabede paa Bygevejr lige som det, vi var bilet herop i., Jægerne vilde v,el nok helst have .Solskin; S. H. havde ko1I11stateret Urhøns og glædede sig til sin f,ørnte Urkok. Det blev .Solskin, faa Skyer, liden Blæst, ingen Fluer over Aa1en. Da jeg saa ud af Vinduet ved første Gry, var der allerede en halv .Snes Mand nede ved Aaen i Færd med at sætte Grejerne sammen - der er TIIU noget om, at man om søndagen ikke kan spytte for Lystfiskere langs Karup Aa.

Der var Bilselskaber, baade fra Silkeborg og Viborg, Cyklister fra Skive og Herning og lokale, unge Mennesker . .Spinner var det eneste saliggørend1e i det Vejr, men der fiskedes iøvrigt baade med Orm og Skalle - nogle holdt sig til Flue -Resultatet var saa:r.e pauvert, vi saa kun en fanget Fisk paa ca. 2 Pund og hørte om et Par Smaafairngster, men det var Regnbuer, ligesom de S. H. - med Begyndernes sædvanlige Held - havde taget i Gaar.

Er Karup Aa's berømte Bestand af Hav- og Bækørred allerede ,en .Saga blott, og findes der nu ikke andre Fisk end de R~gnbuer, som undslipper fra et eller andet Dambrug?

Vi fik en Passiar med en af de Lodsejere, som havde været med til .Sagsanlægget mod Kartoffelmelsfabrike.rn. Han va.11 lidt ked af Situationen, da hanJ ogsaa var Leverandør af Kartofler til Fa,,briken, og paa Ge'Il!eraUforsamli:ng·er maatte døje Vittigheder om, at han havde anlagt Sag mod sig &elv. Atter et Bevis paa, at vi mangler en Institution, som vi kan klage tu over vore Vandes Ødelæggelse og som kan varetage baade de sundhedsmæssige Hen1syn og Hensynet til Fiskeriet, enten det nu drives som Erhverv eller som Sport. Som Redaktør af vort Blad har det sin Betydning at se de Vande, hvorom Kampen staar, men ellers kan jeg ikke rose mig af noget Udbytte, udover selve Velværet ved at færdes paa en smuk; Sept.emberdag i en storslaaet Natur; men det vilde jo blive flovt at præsentere sig for Jægerne med en tom Taske.

Jæger1n1e ha.vide haft de samme Følelser, de præsenterede sig ogsaa med tomme Tasker - men de havde set Umøns, udenfor Skudvidde. Naa, fælles Skibbrud fotsøder, og saa tøffede vi tHbage


til Fru Karens Middag. Ud paa Aftenen, da de mange Fisk,ere var ved at drage af, viste diverse Ringninger, at Aaen ikke var uden Liv; vi prøvede nogle Fluer, men saadan som Aaen var blevet gennempisket Dagen igennem, var Fiskene advarede mod Faren. Desværre truer nu en langt alvorligere Fare - paa Onsdag begynder Kartorffelkampagnen.

Forurening Søer og

Axel Holm.

af Vandløb, Kyster.

Efter Mødet i 'Turist.foreningen den 3. September mellem Danmarks Naturfrednings.forening, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark og Turistforeningen for Dammark om Forureningen af Vand-1Øb, Sø-er og Kyster, har de tre Foreninger i Fællesskab nedsat et Udvalg til videre Behandling af .Spørgsmaalet. Udvalgets Medlemmer er:

Dr. phil. Kaj Berg, Dr. phil. H. Blegvad, Ingeniør H. Brems:, Hobro, Ingeniør, cand. polyt. J. A. van Deurs, Professor, Dr. phil. Knud Jessen, Direktør Skov Larsen, Skanderborg (med Magister Otterstrøm, »Biologisk Station«, som Suppleant), Direktør Chr. H. Olesen, ViceinspektørCarl Ramsing, Esbjerg, Kunstmaler Erick Struckmann 0 6 Malermester Sørensen, Viborg.

Et sjældent Tilfælde. Vi har lige faaet et nyt Medlem Herr Konsul

Erik Andersen, København. Ikke fordi det har noget at gøre med nedenstaaende Tilfælde, men jeg synes, at det maa meddeles her.

Den 8. September fisklede Konsul Andersen sammen med en engelsik, Ven Mr. A. C. Kendall i »Store Dam«, nord for København, hvor KonsulelnJ har FiskeTetten.

Efter Konsulens Anvisning kastede Mr. Ken-dall ud og fik hurtig Bid paa sit Blinik.

- Er den stor, spørger Konsulen. - Nej, svarer Mr. Kendall. - . Det. er kun en lille en. Men straks efter forvandlede den lille Gedde

sig til en, stor, der lød et Plask og Hjulet hvinede ud.

Da det- stormede meget, satte Konsulen Baaden paa Land, og Udtrætningen begyndte.

Stor var begges Forbavs12'1se, da det viste sig, at en stor Gedde havde taget den lille Gedde, der sad paa Blinken og rystede den som en Terrier ry-

ster en Rotte. Det lykkedes KonsuLen at gaffe den store Gedde, der vejede 10 Pund, hvorpaa hans Ven la1rnd1ede den lille Gedde, der vtejede 2 Pund.

Jeg har flere Gange hørt, at en stor Gedde har ta.get en mindre, men det er første Gang, jeg har hørt, at det er lykkedes at fange dem begge. Forøvrigt gaar jeg og spekulerer paa, om det ka1rn betale sig at fiske paa 2 Punds Gedder.

Paw.

Gedde paa Flue. Mim Vens Hustru holdt Fødselsdag Dagen

forud, saa det var blev12t ud paa de smaa Timer og begyndte a.ller'ede at dages, da vi gik til Sengs. Følgelig kom vi ikke tidligt op Dagen derpaa. Først efter halvni lempede jeg Benene over Sengeka:rnten, fik Pyen omskiftet med Badebukser og lØb ned til Badestrand.en og i Vandet - herligt. Morgenkaffein eft12T Badet var noget saa storartet.

Da Frokosten først skulde ind.tages1 en Time &enere, fandt v:i det passende i Mellemtiden at prøve paa at faa Agnfisk til Dagen1s Aborrefangst. Min Fosterbroder Arne, fulgt af sin s,exaarig121 Søn, tager følgelig Ha.aven, i Egen og lægger fra Land. SeLv takler jeg min Fluestang for at prøve at tage en Løje eller to til det aftalte Eftermiddagsfiskeri.

søen ligger næsten spejlblank og Sole1n bager. Paa Klippeskrænterne ved Bredden staar min DT12ng og Broder og bløder forgæves deres Spinnesil11Ører. Aborrerne døser vist i det smukke Vejr. i,øjerne er derimod meget livligere. De springer og slaar, saa Va!lldet gnistrer i Solstraa.lerne.

Paa F'luekastet havde jeg bundet en »Tippeit & Silver« som Endeflue, »Black Gnat« Nr. 2 som nederste iog »Midgets GoJdien Dun« Nr. 00 som øverste Hængeflue. Samtlige F'luer havde jeg præpareret med »Mucilin« for at de skulde virke som Tørfluer. E.gern ror jeg op mod den svage Vind og lader den sagte driv:e mod Land. Løjerne sprin1g.er og slaar, men for langt fra mig til at. jeg kan naa dem. Men :se der; en 15- 20 Meter fra Egen ringer en pæn Fisk. Fluerne kaste ud og hav;n1er, hvor de skal. Hug - eiili Bøjning af Stangspid.sen og »Løjen« er kroget paa Endefluen. Det maa ellern være en ord!2ntlig stor Løje - nej, i Stedet for LØje er det en ret stor .Skalle, som har været .nysg~rr'ig og ier blevet hængende. Den arbejder energisk for at faa den ubehagelige Flue ud af Munden. Den kommer imidl1e1rtid stadig· nærmere Egen, og da der kun mangler et Par Meter til Haaven, opdager jeg en stor Gedde, der med Lynets Fart styrer løs paa .Skallen, aabner sit store Gab og hug.ger Skallen tvers over Br1edsid.en1. Jeg giver


Line, .saa hurtigt jeg kan følge med, i det vilde Haab, at Gedden skal være saa overordenltlig elskværdig at .sluge 1Skallen og saa meget af Kastet, at en af Hængefluerne skal gaa med ind i Gabet og krqg,e Fyren.

1Saasnart Gedden standser for a,t sluge, ma·nøvrerer jeg m~nt Ege hen mod min Fiskebroder, idet j~g stad~g giver Line for ikke at skræmme Gedden! og hindre den i at sluge. Da jeg lægger til ved Kammeratens Baad, har han faaet Fangstkrogen frem og klatær ombord. Nu er det Alvor. Er Gedden kroget ie,Uer ej?

Arne faar Tag i Aarerne og begynder at ro, mens jeg tager Line i'nld. Pludselig· bøjes stangen i en smuk: Bue, Hjulet hviner - Gedden er kroget! Nu vender den og søger ind mod Siv:marken og den anden Ege, hvor den lille Dreng Allan spæn\dt følg1ea: Begivienhederne.

- Allan, plask med Aaren! raaber min Kammerat.

D:t1engen tager den ene Aare og slaar den i Vainidet af al hans seksaari.ge Kraft.. Det giver et vældigt Plask. Løjerne springer forskræmte op af Vandet i alle Retninger, men ogsaa Gedden bliver bange og vender paa Farten ind mod Sivene. Nu farer diein ud paa dybt og frit Vand. Hjulet synger og Stangen bøjes. Det er klart, at Gedden er ordentlig kroget, og nu be1gynder en lang og spændende Kamp.

Da der er gaaet en halv Time, ser vi den for f,ørste Gang, men1 blot et Øjeblik, saa bærer det atter lige ned mod Dybet. 10 - 15 - 20 - 25 Meter Line gaar ud, og alligev:el er: der kun en 3--4 Meter fra Baadka/nlten til der, hvor den forsvinder i Dybet. Jeg har en eTfaren og dygtig Rorskarl . Frem og , tilbage, 100-200 Meter gaar den i hvert Tag, men hele 'Tiden paa. dybt Vand. Efter yderligem et Kvarter gaar den for anden Gang op til Overfladen, for atter at forsvinde i Dybet.. Nu gaar den vel ikke fuldt saa dybt, men Line tager den i hv;ert Rusch . Gedde1ni foran og vi ·efter for ikke at vææ for langt borte, naar den kommer op.

Trækket i Lilrnen mindsker, der er Gutforfanget ov.en Vande, og saa kommer Geddien op. Den ser lidt træt ud, som den kommer der ondt skelende til os. En Meter til, saa skal den være paa Fangstkrogen, som min Fiskebroder har parat. ~Langsomt, men sikkert komme1r den nærmere, men lige som han. vil hugge, vender den og farer af 1Sted igen. Nu kunde jeg se, at den sad kroget paa nederste Hængeflue, og jeg spekulerede paa, hvor læn,ge Forfanget, en 4x Gut kUiilide holde til dette her. Maa.ske havde vi set Gedden for sidste Gang. Eft1eir ca. 50 Meters Flugt er den imidlertid atter saa medgørlig at lade sig lede mod Baaden.

Der kommer den, liggende delvis paa Siden og vinker betydeligt spageæ. Et Par Meter til, og FangstJ.kæogen gaar ind under Underkæben og ud geirnnem Overkæben, og efter ca. 1 Times spændende Kamp ligger Gedden i Bunden af Egien. Hurra!

Saa snart vi var i Land, gik Optoget -op mod Huset, hvor Frokosten og Fiskedrammen ventede. Inden vi satte os til Bords vejede og fotograferedes Gedden. Vægten var 4,3 Kilo.

Fiskedrammen og Frokost1m smagte vidunderligt.

»S« i Sportsfiskaren.

Tun og andre Kæmpefisk. Sidst i September fandtes følgende Meddelelse

i »Politiken«:

Tun paa Krog i Sundet. Kæmpetun fan:get paa Sportsmandsvis

ud for Landskrona.

To gæve Tunfiskere ventdte i Lørdags ind t il Taarbæk llavn med en1 Tun paa ca. 200 kg, fænget paa rigtig Sportsmands;vis. Det var Ingeniør K. søe-Jensen og Direktør Jean Iversen, der efter en spændende Jagt havde f,ørt Beviset for, at Tun kan frun:ges paa Krog ogsaa i Sundet, hvad man hidtil har menlt ikke lod sig gøre. Det var ud for Landskrona et Stykke Syd for Hven, at den stoæ Tun - efter at man havde ofret en halv Kasse Makrel - gik paa Krogen. Mens Ingeniør sø1ec.Jensen styl'ede Baaden, førte Direktør Jean Iversen Haam:dlinent, og efter en god Times hidsig og spændende Sejlads lykkedes det at »lairnde« Tunen,.

Det var efterhaanden blevet en Slags. Ov1eirtro, a.t Tunfisken vied Hven ikke var til at fange sportsmæssigt. I engelske F'ai;:vande gjaldt noget lignende om de Tt1nfisk, som hvert Aar viser sig ud for Kysten af Cornwall. Efter flere Sæsoners mislykkede Forsøg meldes nu om de første cornis:ke Tun, som Sportsfiskeres Bytte.

TUNFIS.KERIET i N orsøen er i fuld Gang. Aarets Rekord er fore:1Øbig opnaaet af Major Henn med en Fisk paa 707 eng. Pund, der gav 1 '/• Times Kamp. Majoren krogede senieTe en Tun paa 591 Pund, menl den knækkede hans 1Stang, og selv om det alligevel lykkedes at gaffe den, »gælder« den ikke efter Klubbens Regler.

Pisse Nordsø-Tun er alligeviel Smaating i Samenlig,nling med, hvad der i andre Have tages paa Sportsgrejer. En berømt amerikansk Sportsfisker har nyligt skrevet en Bog om sine


Op1evelser i australske Farvande, hvor hant har taget Sværdfisk og Hajer i Tonsvis. Rekorden var en Tigerhaj paa 1036 Pund.

(Fishing Gazette).

Fra alle Kanter af Verden meldes om Rekordfangster af Tun. Mest bemærkelsesværdig er to Damerekorder fra Farva;ndene ved Nowa Scottia. Fru Earl Potter af Ny York fangede en blaafinnet TUJn paa 757 eng. Pund. Kampen varede 2 Timer og 10 Minutter, og slog dermed forrige Aars Damerekord, som var paa 747 Pund. F'ru Pot.ter fik dog 1ikke Lov at hvile paa sine Laurbær ret længe. Allene1de Dagen efter tog Fru William Chisholrn fra Cleveland, i samme Strøg en Tun paa 760,5 Pd. i den korte Tid af 50 Minutter.

Er der ikke en dansk Dame, som vil forsøge sig i Farvandet ved Hven?

Lystfisikeritidende for 1. Oktober giver nærmere Oplysrninger om de ved Hven fangede Tun. E'fter Bladets Besikrivelse ser, det ikke ud til, at d:e anvendte Methoder vilde blive aneTirnnldte som sportsmæssige i engelske Tunfiskeklubber.

Naar man skal tage det fra sig selv.

Nu til Dags kan en Begynder faa gode Raad af erfarne Sportsfiskere og kan gaa til Sportsmagasinerne og faa netop de Grejer, som paisser for en vordende Sportsfisker. Han er ikke nødt til at · købe Katten i Sækken. Er Begynder€!n: i.kike alt for eg·enraadig og hører efter' gode Raad, bliver han saaLedes fri fo~ de Skuffie1ser, som vi ældre Fiskere har maattet taale ved at tage det hele fra os selv. Hvor mairnge Fiskestænger har jeg ikke købt, brugt og kasseret, fØI1 jeg endelig forstod mit ,eget bedste og købte iSitang og Tilbehør til Ørredfiskeri af rette Slags, saa det siden har kunnet bruges i 20 Aar. Jeg vil ikk.ei snakke om Redskaber som Odder og Line; nej, lad mig glemme de Tider, da jeg brugte sligt, selv om jeg maa indrømme, at Odder og Fiskegarn har været i Brug, nraar det gjaldt om at skaffe Mad i en Fart.

En Sommer for 26 Aar siden, boede jeg ved Stubsj,øen i Kvikneskorven. Stubsjøen havde da en r~gelig Bestand af de herligste Ørred. En Englænder, Mr. F., havde ogsaa opdaget det for mange Aar sideru og havde i de sidste 18 Aar tilbragt Sommeren der med Fiskeri. Men de:r var en: himmelraabende Forskel mellem mm Maade at fiske paa og Englænderens. Han fiskede om Dagen og fik

manige Fisik, mens jeg mest fiskede om Aftenen og Natten for overhoVJedet at opnaa et Resultat.

I flere Aar havde jeg styret min Lyst med Garn, Slugdyp og Odderfiskeri. Nu følte jeg Lyst tH en Fmandring. I Dagevis stjal jeg mig til at iagttage Englæntderen, naar han ikiastede Flue fra Baad. Bevare mig vel, hvor hans Fluer fløj let og legende over Vandet. Den (ene Ørred efter den anden kom i Haaven, og det ved høj lys Dag, den Tid, da vi andre ansaa det for forgæves at fiske. Hans Fiskeri var i Sandhed Lysets: Arbejde, mens jeg maatte indrømme, at mit Oddedisikeri hørte til Mørkets Gem~niger. M:iint Bes,lutning var fattet: Jeig vilde være Sportsfisker, Fluefisik:er - lige som Englænderen. I Smug studerede jeg hans Redskaber. Splitcane Stang og langt tyndt Forfang - alt for spinkelt - og Fluer - alt for smaa, ja, saa smaa, at Englænderen naturligvis bare havde sat dem paa for at narre os ap,dre. Ja, dtet var de Tajniker, jeg gjorrde mig, da jeg saa hans fine Grejer. Man skulde selvfølgeHg bruge Fluer og Forfang af saa store Dimensioner, at Fisken hang ordenltlig paa. Min »Altmuligstang« ble'V saa r~gget til m,e!d Fluer og den ædle Sport forsøgt, men nej, jeg plaskede med Snørein.1, saa det sprøjtede efter., og forfriskende Smeld fra Forfanget lød bag mig. mn1 Cirkusdirektør' kunde ikke have gjort det bedre. Men det fik jo en Ende, da jeg havde snertet alle mine Fluer vælk. Jeg maat.te fortsætte med Slugdyp, Odder og . Orm den Sommer, men næste Aar skulde jeg nok have anskaffet mig gode Grejer.

ViJn:teren blev saa benyttet til at se sig om eft1er en Fluestang i Forretningertne i Trondheim. Der var en Forretning, som havde nogle Stænger, som kaldtes Splitcane, men Ekspedienten fraraadede mig nærmest at købe dem; der var ingen1, som købte den Slags, de var alt for smaa, kun 101

/ 2 Fod lange og alt for bøjelige. Det endte med at jeg købte en 14 Fods tohaands Greenha;rtstang for at jeg kunde gøre lige saa lange Kast, som Englænderen, n:aar jeg næste Somm\eT meldte mig som konkurr,ere:nde 1Sportsfisker ved Stubs1øen. Jeg købte særlig tynd Snøre, for i min Enfold troede jeg, at jeg med det kunde gøre længere og flottere Kast. Fluebeholdningen komplette~edesi med Odderfluer, ganske vist af et mindre Nummer, men de smaa enkelt[{irogede Narrefluer, som Englænderen brugte, kunde det ikke falde mtg ind at købe.

Hvordan gik det saa den Sommer? Nu er det ikke saa svært, at forstaa. Selv om

mine Haand1ed jrust ikke erl af de svageste, b1ev de alligevel trætt1e:, og der blev intet Sving i min tynde Snøre. For sent opdagede jeg, at stangen var for tung, Snøren for let og Fluerne for klodsede;


de mere skræmte end lokkede Ørreden. Skulde jeg have Fisk, maatte jeg atter ty til »Mørkets Gerninger«. Jeg lignede just ik:kie mit Forbillede, Englænderen, naar j1eig drev mit lidet givende Fiskeri. Atter en Sommer spoleret!

Aaret efter kopierede jeg da endelig saa nogenlunde Englænderens Udstyr næppe i Kvalitet, men dog i Udseende og Dimens1iorneir. Bagstræberen sad dog stadig i mig med Hensyn til Snøre og Fluer. Resultatet blev trods alt, at Ørreden begyndte at slaa efter mine Fluer ogsaa, og en eller anden Torsk af en Ørred blev hængende paa Krogen, naar Vinden var strid, men i mere stille Vejr hørte Krogning til Sjældenhederne. Det med Tilslaget var nok ikke saa nemt at lære for en, som blot havde drevet Ormefiskeri med Stang. Omsider gik det op for mig, at jo Længere Tid, Ørreden fik til at smage paa Fluen, des vanskeligere var det at faa kroget den. Det begyndte at dæmre for mig, at det lynrappe Tilslag var den ideellie Krogning. Lidt efter lidt forbedredes 'Teknikken med Stangføringen, saa at jeg en Dag turde nærme mig Englænderen med min Baad for at aflure hammere Kunst. Jeg blev fræk, eller lad mig sige, jeg overvandt min Tilbageholdenhed, og efter tre Aars »Kopiering« vovede jeg mig til at tiltale Vidunderet og spørge om et og andet godt Raad. De gode Raad fik jeg - Englændel'len var Elskværdigheden selv. lkke Spor af Fixfaxerier var der med stangen og Fluerne, det var saa lige til alt sammen. Han forærede mig endog flere af sin Beholdning. Han viste sig at være en fuldblods engelsk Sportsmand, som jeg burde have snakket med for længe siden om de Sager, saa havde jeg sparet mig man-ge Ærgrelser. ·

(Gunnar Hofstad i »Fiskesport«).

Omkring Kastet.

Man kan ikke gaa paa Harejagt qg stang;e Aal samtidig siger Ordsproget, men at man med Udbytte karr11 gaa paa Andejagt og blinke Gedder, leverede vi forleden Bevis for. Doktoren skulde ned at se til Ja.gtrevieret og havde fristet U'ndertegirnedr og junior med til nogle Grave, som der vist aldrig var fi...~et i, saa vi silog Følge. Junior og jeg havde et Par mor:somme Timer med Gedderne i en af Gravene, og efter Skuddene at dømme, kedede Doktcwen og hans Hund sig heller tkike. Da vi ved 1-Tid~n mødtes til Frokosten under de gulnede Bøge oppe i Skove!rn, havde ha.net Par F'asaner paa Task.en., men bekla,gede, at Hunden - den var nu og.saa kun 9 Maaneder - ikke havde villet apportere et Par skudte Ænder, som laa ude mel1em Pile-

urterne i en af Gravene; om vi ikke kunide faa Fingre i dem ?

Vi lovede det, men var 1rnær V:ed. at fortryde det, da vi saa Ænderne ligge derude, ikkie1 fordi de var uden.for Kastevidde, men fordi vore Spinnere ' stadig gik i Grøde. Jeg tror nok, vi kastede over 50 Gange, men omsider lykik1edes det mig at kroge d~Ili And, der fa.a paa Ryggen, i den ene Svømm2-lap, med en Skeblink, og ko:rt efter tog Junior den anden ved Halsen med en Petrix Wobler. Saa kom de paa Tasken, og Moralen er, at And.ej ægere bør øve sig i Præcisionskast, ·og have Stangen med, naar de gaar ud efter Ænderne - og Hunden er uøvet.

A potekerein.

Har Kastesporten Interesse?

Af de Piller, som »Apob::keren« i den sidste Tid har: trillet som Middel mod Interei~ise for KasteØ\'1e1lser og Konkurr:ein:cer, maa jeg sige, a;t den sidste »Omkring Kastet« er for bedsk tH, at jeg i hvert Tilfælde for mit Vedkommen1de kan sluge den.

Apotekeren fortæller, at han har været paa G~ddeifiskeri, at han ikke hører til .Sværvægtsklassen i Kasteteknik, at han heller ikke gik ud for Ka:stesportens Skyld, men for at fiske. Hvordan vil De, Hen Apoteker, som .Spindefi1Ske:r kunrne adskille de sidst121 to Ting? At De ikke hører til sviærvægtsklassen i Kasteteknik skal man medgive Dem, m~nJ De synes at være ganske glad ved - ja, endog stolt over - at De har kunnet ramme en 2 Mtr. bred Rende paa 20 Mtrs. Afstand - har De kunnet opnaa dette Result,at uden Øvelse? - eller er det medfødt?

I sidste Fald hØ1rer De til de gudbena.adede, for hvem ingiein Regler gælder, er det gennem Øvelse, har De jo ved Deres Artikkel indrømmet Øvelsens Værdi, og i saa F'ald ka;rn De daarliigt borteliminere Kasitesiportens Betydning i Relation til det praktif.$:;e F'L'*-eril. Enhv,er 1S,pinde- eller Fluefisker udvælger ,som Regel et Ma,al for sin Spinder eller Flue, før han afgiver sit Kast, og enhver Sportsfisker vil sikkert fø,le en personlig Til.fredsstillelse i at rammie netop dette Maal, med andre Ord: Kastet bliver - saavel som selve Fiskeriet - en Sport for ham. Der er jo ogsaa dem, hvem et noge1n!unde præcist Kast paa 20 Mt:r. ikke tilfr:edss.tiller, men som k:unde ø:nske at gøre endnu længere Kast, og for dem vil Øvelse og atter Øvelse være det eneste Middel til Ma:alet,. At dis\Se Øvelsi21r foregaar samlet v:ed Instrukstionsikunsus, og at Resultaterne af disse Kursus pr.æsenteræ ved Konkurrencer kan kun gavin1e og virke ansporende paa, den enkelte.


Da jeg gennem Der.es Refeirering til Resultater opn1aaet i udenlandske Kastekonkurrencer kan se, at De ikke er helt fortrolig med, hvorledes d!isse foregaar og bedømmes, skal jeg gerne oplyse Dem herom, men kommer jeg samtidig til at be"" røve Dem noget af dien .Selvglæde, De opnaaede ved at bedømme Deres egne Resultater paa BaggrU1nid af de Konkurrencer, De henviser til.

De skriver, at Vinderen i en Ka1st·e:konkurrence i Præcisio1I11 med Spinder, havde en 5,7 Mtr. Afvigning. Dette er sikkert rigtigt, men De glemmer at fortælle, at Kastene bedømmes paa den Maade, at der i Præcisionskasrt afgives 10 Kast, 2 mod h-mrt Maal, og a.t der kastes til 5 forskellige Maal udla1gt i forskellige Riertninger, samt at deii reginies med en samlet Afvigning for alle 10 Kast, hvilket v'il sige, at den af dem opgivne Afvigrung iklkie har været 5,7 Mtr., men 0,57 Mtr. gennem.s1nlitlig pr. Kast, en væsentlig Forskel. Naar dlertil bemærkes, at der sædvanligvis kastes indtil 40 Mtr. i Præcisionskast, og at man jo som Regel ik~e ydeT si.it biedste i en Konik:urrence, hvor Nerverne kan svigte, maa det vel som Helhed siges at være et ganske pænt Resultat.

Ved de for ca. 3 Uger siden i .Stockholm afholdte Skandinavdske Kasteko1I1kurrencer, hvor alle skandinaviske Lande paanær Danmark var aktivt repræsenteret, blev Førstepladsien i Præcisiion med .Spinder vundet af Herr W. Falk" Stockholm, med en samlet Afvigelse paa 10 Kast af 4,2 Mtr. = 0,42 Mtr. gennemsnitl~g, hvilket main vel ogsaa kan regne .som værende en pæn Præstation.

Det er unægteligt et mærkeligt Resultat, De er kommet til, naar DiEJ skriver, at det eneste Sted, man ikke skal ramme, er Maalet, selv om De i denn1e Forbindelse lader forstaa, at man ikke skal ramme e1n1 Gedde i »Skallen«. Hvordan vil De fm-resten, hvis Uheldet skal være, kunne undga:a dette? I 9 af 10 Tilfælde kan man som Regel ikke se Fisken, og kan man se dien, forsøger man vel ikke at ramme den i Hovedet, men tilpasser sit Kast efter dens Plads. ALtsaa i de Tilfældle, og det er i de fleste, hvor man ikke :klan se Fisken, maa det dog netop v1ære Maalet, man skal ramme; det Maal, hvor man har sat sig for at placere sin Spinder -hvor man har en Formodning om eller ens Instinkt --,-- Erfari,n1g siger ee:n, at man har Chance for at faa Hug. E.t godt Bevis for Kasteøv.elser og •Konkurrencers Betydning :maa ogs:aa være den store Interesse, de omfattes med overalt i Verden, hvor Sport dyrkes. Læser man et s~ensk, norsk elle,r finsk .Sportsfiskeblad, for blot at blive ved de skandinaviske L~nide, vil man, se, at der ofres mange Spalter paa denne Sag. Nmdmændene f. Eks. afho1der Instruktionskursus hele Sommeren igen-

nem, Kurnus, der bliver besøgt af et betydeligt Antal Sportsfiskere.

Jeg hens.tiller derfor til Bestyrelsen indenfor Danrsk .Sportsrfi:skerfore:nling, at denne Sag bliver taget op til alvorli:g Driøftelse. Jeg forlanger ikke, at ældre 1Sportsfæller, der er glade for, og foretrækker Dyppes.tangen, skal lægge den paa Hybden og hengive sig til Kasteøvelser eller Konkurriencer, men jeg forlanger til Gengæld, at der ikke bliv& langt den yngre SportsgeneTation Hinldring i Vejen for at lære qg dygtiggøre sig i Brugen af de moderne Fiskeredskaber, som de fleste nu betjener sig af.

København, i Oktober 1937. Vald. Haugaard.

................................................................................ . . : :

Fra andre Blade . . ················································································

Ferskvandsfiskeribladet for Oktober er - som Redaktio1n1en udtrykker det - et Forureningsnummer fra Ende til anden, idet det helt er optaget. af Kampen mod den tutagende Ødelæggelse af vore ferske Vande. Det viægtigste Indlæg er leveret af selve Fiskeridirektoratets Propagandakqrntor, der belyser, hvor rent fortvivlende Forholdene er de fleste .Steder her i Landet .

De tyske Sportsfiskere er ude for slem Modvind, men tør ikke beklage sig offentligt. De har mange Sorger. Først blev alle Sportsfiskerforeninger qg .Klubber strøget og in-1kmporerede i en officiel Sammenslutning, hvor de bestaaende Foreninger gik ind i som Afdelinger, der hver fik sit Nummer. Regeringen erklærede, at det kun var Simplifikation af bestaaende Forhold, og højst ell1J Navneforandring. .Saaledes blev f. Ex. Fiskeklubben »Godt Kammeratskab« til Afdeling 327. Dens Møder skulde officielt rapporteres i det o)f fidelJJe Maanedsskrift, og man skulde adlyde Ordrer fra den officielle Distriktsorganisatio1rn, som atter sorterede under Provinsens Hovedkvarter, der fik sme Ordrer fra Hovedkvarteret i Berlin. Dernæst Uniformer, særlig Licens., ekstra Skat (Fiskeri er Lmsussport), Restriktioner i Retning af, hvor mange Fisk, der maatte tages paa een Dag 0. S. V.

Men det s~dste Slag er det værste. Alle de gO'de Floder, store Søer og Fiskevande er blevet und- . draget Sportsfiskerne og i Følge den ny »Ernæringsplan« overgivet til ene Brug for Erhvervsfiskere. de som bruger Net, Ruser·, Natteliner etc.

Sportsfiskerne er henviste til de mindre Vande, Smaastrømme" Bække, Damme, Smaasøer, min-

126 SPORTS-FlSKEREN 1937

dre Kanaler etc. At det er absolut uretfærdigt at industrlialisere de bedste Fiskepladser, er indlyse!Ilrde, naar man betænker de mange Aars Arbejde, som store og selv smaa Fiskeklubber har udført for at forbedm deres Flodstrækninger og søer, Udgifter og Ulejlighed med Klækning og Udsætning hvert Aar, samt Kampen mod Forurening og Tyvfiske. Nu høster Erhverwfiskerne Udbyttet uden nogen Indsats. Man kart tænke sig, at de snart vil tage Rub og Stub i de gode Fiskevande - og hvad saa?

Sportsfiskerne er i et slemt Dilemma. Hvis de nu lægger Arbejde og P1enge i at lave første Klasses Fiskevande af de smaa Strømme og søer, kommer saa Regeringen om et Par Aar og overlader disse til Erhvervsfiskerne, naar de store Vande er gennemtrawlede til de er bleViet sterile?

(Fishing Gazette).

Lovbeskyttelse mod Tarpon. I U. S. A., hvor man har indført en haardt til

t rængt Beskyttelse far de ferske Vandes Sportsfisk, er man nu ved at tage sig af de Arter, som har hjemme i Saltvand. David Nevell, Præsident for Floridas Fredningsraad, har forkyndt Indfø,relse af en ny Tarpon Lov. E'n 1Siportsfisker i Florida maa nu ikke mere være i Besiddelse af mere end to Tarponer paa en Dag, og maa ikke sælge dem. En Bøde paa fra 100 til 500 Dollars eller 6 Maaneder i Floridas »Trædemølle« er Taksten for Overtrædelser.

Hens~gten med Loven er at faa Sportsfiskere til at udsætte Tarpon1en igen, hvis diei fanger mere end to paa samme Dag. Der skal særlig Tilladelse for at bortsende udstoppede Eksemplarer. Fornylig meldtes fra Boca Gramlde paa Floridas Vestkyst, at 351 Tarponer var blevet fanget af Sportsfiskere paa en Dag; flere Sportsmænd havde 10-15 Stk. hver. MeddJel,elsen gik gennem alle Lan.dets

· Blade og hjalp g·odt til, at F:vedningsloven blev vedtaget. Nevell har .gjort sig store Anstrengelser for at skabe Sportsfiskerlove i Florida og skaffe dem respekterede, og hans Sukces baadlei med Tarponen og Fredningstid for Sort Bass maa glæde alle sande Sporrtsmænd. Da Tarponen udelukkende er ,fn Sportsfisk, med liden eller ingen Værdi som Spisefisk, var der Fare for, at Arten helt skulde udryddes, l~gesom Bisonen og Vandreduem

Tarponen var den tørste nordamerrikanske Sportsfisk, som med Held blev taget paa Kastestang, og som følge heraf blev den beriømt. Rekordfisken er paa 242,5 eng. Pund.

( Fishing Gazette).

Tarpcmen, som ,err Kæmpen indenfor ,Silde,familien, har flor os danske den IntereSiSe, art der forrhen blev

drevet nog,et Lystfiskeri eftm· den fra Klippe,rne paa Nordkysten a.f vor tidligere Koloni, Set. Thomas. Den levereir en prargtfuld Kamp.

Uhyret i Loch Nees skræmmer badende Børn.

0 . A.

Vera crux ber,etter i -»Fishing Gazette« om nogle

Børn, som forleden: baidede fra en sandet Bred nær en Elvmunding i søen. PludseUg saas nogielt af Form s.om en uhyre Silkeorm med 5-6 Pul~ler, som nærmede sig Bredden med voldsom Fart. Børnene rendte skrigende hjem med hverra.ndre i Hiaia.nden, og en af dem fik et hysterisk Anfald efter Hjemkomsten.

:·············································································· = Tilgængeligt Fiskevand . ............................................................................. .

Borris Fiskeriforening: Ca. 30 km Fiskeva.nd, Dagkort a 2,50, Ugekort a 10,00, Aarskort a 25,00 faaes i Østergades Kiosk, Skjern, Kluvers Hotel, Borris, Ahler Østergaard og Hotel TroldhØj, Troldhede.

Kort til Vorgod Aa faaes hos Gdr. Th. Rosbjerg, Borris, samt Hotel TroldhØj, Troldhede.

Gudenaa: Strækningen fra Resenbro til Kongebro paa Træksidestien undtagen en Strækning ved Allinggaard. Dag·kort a 2 Kr. og Aarskort a 10 Kr. kan løses i Silkeborg Fis:keriforening, i Resenbro Kro, i Svostrup Kro, i Kongensbro Afholdsrestauration, samt hos Formanden for Lods;ejerforeningen, Hr. Gdr. Georg· Pedersen, Kildegaal'den, Sminge St.

Pa.a Strækningen Tange-Bjerringbro: Fiskekort a 1 Kr. for Dagkort og 6 Kr. for Aarskort, kan faas paa Tange Afholdshotel og hos Radioforhand[er S. Sørensen, Bjeæringbro, som er Foreningskasserer.

Harteværkets Reservoirer: (NØrresø, Søndersø og Stallerup SØ) . Geddefiskeri. Kort kan kun faas paa Værkets Kontor: Rendebanen 4, Kolding, og hos Gaardejer Clemmensen ved Dybvadbro St. Priserne er for: Aarskort Kr. 30,00, Maanedskort Kr. 10,00, Ugekort Kr. 6,00, Dag-kort Kr. 2,00. Medlemmer af »Dansk Sportsfiskerforening« faar udstedt Kort til halv P1·u; mod Forevisning af Medlemskort.

Hadsten Lystfiskeriforening sælger Dagkort fra 1. Januar for 2 Kr.

Kort faas paa Afholdshotellet, Centralhotellet og hos H. A. Hansen, Hadsten, samt i Jagt- og Fiskerimagasinet, Aaæhus.

I Selling hos Købmand Thomsen, i Aarhus hos Lobdrup, »Apuila«. Fiskeriet er fredet fra 15. Maj til 1. Aug.

Kolding Aa: Ørredfis.keri. Kort faas hos følgende: Isenkræmmer E. Lumbye, Adelgade, Kolding. - sønderbro's Kiosk, Sønderbro, Kolding.. - Hvilested Kro pr. Ejstrup. - Afholdshotellet i Ejstrup. - Gaardejer M.

1937 SPORTS-FlSKEREN 127

Nissen JØker, »Hvilestedgaard« ved »Trudsbro«. - Pa1 Kort.ene er angivet de Strækninger, hvortil Kortene gælder. Prisen paa Koxt er: Aarskort Kr. 22,00. 3 Maaneders Kort Kr. 13,00 1 Maaneds Kort Kr. 8,00. Dagkort Kr. 2,00.

Kongeaaen fra Jedsted Mølle til Havet. Ca. 14 km.

Fiskestrækning. Fredningstider 1. Novbr. -:- 31. Decembr. inclusive og 1. Juni - 15. Juli incl. Kortpris for IkkeMedlemmer af »Sydvestjydsk Sportsfiskeriforening«: Dagkort a 3,00. Fiskekort faas i Sportsmagasinet »Lillevang«, Kongensgade, Esbjerg, Gredstedbro Kro og »Vestkysten«s Kiosk, Esbjerg.

Sdr. Felding Fiskeriforening: Dagkort a 2,50, Aarskort a 15,00 faaes paa Hotellet i Sdr. Felding og hos Gdr. Henning Christensen, Skovbjerg.

Skjern Aa: Landsforeningens Medlemmer har gratLc:: Ret til Fiskeri paa Foreningens Terrain fra Lundenæs Laksegaard til Borris Sogneskel paa begge Sider af Aaen. Af Hensyn til Græsset, maa der ikke fiskes i Tiden 1.

Juni til Engene er bjerget.

Sneum Aa fra Endrup Mølle til Havet (Enkelte Parceller undtaget). Ialt samlet Aabred 60 km. Fredningstider 1. Novbr. - 31. Decbr. incl. og 20. Maj - 18. Juli incl. Kortpris for Ikke-Medlemmer af »Sydvestjydsk Sportsfiskerforening: Dagkort Kr. 3,00.

Fiskekort faas i Sportsmagasinet, Esbjerg. Aalbæk Telefoncentral. Endrup Kro og » Vestkysten«s Kiosk, Esbjerg.

· Aarsko,rt til Kongeaaen og Sneum Aa :IJaas kun

hos Kassereren, Arkitekt Øhlenslæger, Esbjerg. Dagkort a 3 Kr. kan faas i Udsalgsstederne.

Storaaen, Holstebro: Ca. 35 km Fiskevand. Lak::, Havørred, Stalling, Gedde. Priserne paa Fiskekort er følgen.de: Terrainet ved Holstebro: Aarskort 20 Kr., Maanedskort 10 Kr., Dagkort 2 Kr. - Terrainet ved Vemb: Aarskort 10 Kr., Dagkort 2 Kr. - Hele Terrainet: Aarskmt 25 Kr. - Kort faas hos Martin Schmidt, Nørreports Kiosk, FrØjk Fiskepark, Bager Andersen, Bur, og Vemb Gæstgiv.er,gaard. Aars- og Maanedskort faas dog kun hos Martin Schmidt.

Skive og Omegns Lystfiskerforening: Ca. 15 km Fi

skevand i Karup Aa ved Hagebro. Dagkort a 2 Kr., Ugekort 5 Kr. faas i Hagebro Kro og ved Albech, Perfekt, Torvet, _Skive. Foreningen staar til Tjeneste med alle Oplysnin.ger og er villig til at yde Bistand ved Tilrettelæggelse af Fisketure.

................................................................................. Fredede Fisk, Undermaalsfisk eller Under

maalskrebs skal atter udsættes, hvadenten de er levedygtige eller ej.

................................................................................ Lovens M indstemaal.

Fra Snudespids til Halespids. Laks .................................. Hav-, "Regnbue- og søørred ............. . BækØrred ............................. . Helt, Snæbel og andre Heltarter ....... . Stalling ............................. . Gedde og Sandart ..................... . Krebs ............................... .

37 cm 37 -25 30 30 -40 -9 -

................................................................................

Fra Naturens Verden. En af Sommerens mærkeligste Oplevelser var

en Gedde, der tilsyneladende var stærk Invalid, men alligervel var beskyttet af Naturens stærke Haand.

Det var en af de rigt~ge Geddedage, hvor det var farligt at holde Blinken for længe i Vandet. Jeg havde egentlig fanget nok, da jeg paa Hjemvejen langs Aaen gjorde endinlll et Kast.

Og Hvup! Et stærkt Slag, et kraftigt Ryk, og Fyren hang der;.

Efter nogle Minutters Kamp maatte Gedde'Ill paa Land, en smuk Fisk paa ca. 7 Pd.

Da den laa i Græs.set og sprællede opdagede jeg, at paa Fiskens ene Side gabede et :Saar, og et Ar viste, at Gedden havde været næsten !kløvet, og en af Tarmene var beskadiget. Saaret havde viæret saa stort, at Tarmen havde hængt udenfor Fisken og med Tiden var Saaret groet sammen saaledes, at Skindet var vokset sammen inden om Tarmen, saa denne vedblivende gik ud og ind igen paa Siden - og tils,yneladende uden at gernere Fisken, der var i god Foderstand.

En saadan Fangst giver Ret til at spekulere, og man kain næsten sige, at hvis man har Tid tilovers, da skal man bare studere Naturen, og man har nok at beskæftige sig med. Gennem de mange Aar langs Aaen er dette det eneste Tilfælde af sin Art, og dog sikert ganske enestaaende.

s. s. ·.

INDHOLDSrORTEGN~LSE.

Vendsysselske Aaer. - Casting' TournamentsL - Lange Kast med Flue. - Ved Karup Aa. -Forurening af Vandløb, søer og Kyster. - Et sjældent Tilfælde. - Gedde paa Flue. - Tun og andre Kæmpefisk. - N aar man skal tage det fra sig selv. - Omkring Kastet. - Har Kastieisporten Initeresse? - Fra andre Blade. - Tilgænigeligt Fiskevand. - Lovens Mindstemaal. - Fra Naturens Verden.


!!111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111!1

Geddefiskeriet er godt I

I November. Anvend Allcocks Geddestænger

i Splitcane - Greenheart og Rør

Allcocks Fiskehjul

,, Aerial " og "Aerialite '·

Allcocks Fiskeliner

,, Nigger" , ,, Mole", ., Oak " og "Horsehoe"

Allcocks Forfang

,, Hercules " og "Leviathan "

Allcocks Geddekroge

med "Hercules" Forfang

Allcocks-Soinnere og Blink Allcocks Aerial

111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111u1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111ii

;t(/.:.liil'.li~~~~l?ll~~~~~~ICial!!Ol~~

Hotel Schaumburg, Holstebro. Telf. 4.2 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel. Værelser ira 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Westy Hald. ~·~~~~~~~ii:X~~~

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages :,ort l ,00, Aarskort a 20,00. Vemb Strækningen indbefattet. Dagskort løses i Kiosken. Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. - -Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt

Grønlunds Hotel

Tlf. 19

modtager Lystfiskere i Pei,sion fra 6-8 Kr. efter Behag pr. Døgn. Ferskrøget Laks faas hele Sæsonen.

P. M. Pedersen, Skjern.

111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

Lystfiskeri-, Jagt- og Sportsartikler. Køb, hvor der er Udvalg. Forlang Katalog og Priser tilsendt

Fabriken "Harritz", Tell. 7196 Banegaardsgade 34, Aarhus. Tell. 7196

1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 11

Vort Emblem Vort smukke Emailleemblem faas tilsendt fra

Guldsmed Fritz Heimburger, Købmagergade 63-65, København K. mod Indsendelse af 1 Kr. 25 plus Porto (10-15 Øre) i Frimærker.

Formand: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffs-vej 91 a, København, Hellerup.

Næstformand: BØdkerm. Carl Christensen, Skjern. Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby. Kasserer: Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern, Post-

konto 11140. Kontingent og Indmeldelse samt eventuelle Klager

over Bladets Forsendelse sendes til Postassistent Chr. Lauridsen, Skern.

Kontingentet er 8 Kr. aarlig. Ægtefæller dog kun 11 Kr. For Medlemmer af Lokalforeninger med indtil 40 Medlemmer og med mindst 5/8 af Medlemstallet indmeldt i Landsforeningen, er Kontingentet kun 5 Kr. Det samme gælder for Lokalforeninger med over 40 Medlemmer og mindst 25 indmeldt i Landsforeningen. Hvis Forholdene taler for det, kan Bestyrelsen dispensere fra disse Bestemmelser. (Lokalforeningerne skal selv incassere Kontingenterne.)

Artikler til Bladet bedes indsendt inden d. 10. i hve, Maaned til Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Overgade 6, Odense. Telt. 3176.

Foreningens Medlemsorgan »Sportsfiskeren« udkommer d. 1. i hver Maaned.

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.

Sportsfiskeren 11 1937

Documents

Transcript of Sportsfiskeren 11 1937