Sportsfiskeren 01 1936

f..e.rhus Thea t~r At,rrms

Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening.

Nr. 1 li · 1. Januar 1936 ~ 11. Aarg.

VED

Atter svandt et Aar, og med friskt Mod og nye Forventninger stunder vi det kommende i

Møde. Berettiger da vore sportslige Oplevelser og de Resultater, Foreningen naaede i det svundne Aar, til optimistiske Forhaabninger? Visselig ikke men Menneskets Aand og maaske navnlig Sportsfiskerens, ejer en vis Ukuelighed, og med det tilbagevindende Lys spirer nyt Haab.

Selv om Foraarets Opgang af Laks, maalt med vore efterhaanden meget beskedne Fordringer, vistnok ikke kan kaldes daarlig, og Eftersommerens Ørredopgang vel endog maa kaldes god, saa gaar vor Fiskebestand dog vist stadig tilbage. Mine egne Oplevelser i denne Sæson, der staar i drøvselig Samklang med et Par andre Sportsfællers ligesaa sørgmuntre Beretninger, tyder i hvert Fald ikke paa nogen paaviselig Bedring. De ildevarslende Skyer fra Kartoffelmelsfabriker og andet Fordærv kaster stadig sine truende Skygger over vore Fiskevande, selv om vi dog haaber, at det nye Aar her vil bringe nogen Lysning. Den ene af Foreningens Hovedopgaver, at bevare og ophjælpe Fiskebestanden i vore ferske Vande, har trods den Spore, der har ligget i ovennævnte Miserer, heller ikke haft noget godt Aar.

Jeg tænker her navnlig paa den Skuffelse, som Fisketegnsspørgsmaalet beredte os. Dog synes allerede Tegn i Sol og Maane at kunne varsle nogen Fremgang for denne Sag i det nye Aar. De samlede Ferskvandsfiskeriinteresser ligger jo allerede under for de langt mægtigere Industri- og Landbrugsinteresser, og hvad der gælder det samlede Ferskvandsfiskeri, gælder jo i endnu langt højere Grad Sportsfiskeriet, for hvilket mange kun har et

Skuldertræk om ikke ren Foragt tilovers. Skal vi kunne udrette noget, maa vi staa mange samlede, og Foreningen maa om muligt omfatte alle Landets Lystfiskere og ikke som nu kun en Brøkdel. Er end Medlemstallet stadig stigende (vi har nu ca. 800 Medlemmer) , er der dog en lang Ende igen, hvorfor vi atter, omend Gentagelse er triviel, maa opfordre vore Kammerater til Agitation for frisk Tilgang. Men selv om vi er mange, vil vi dog næppe uden Støtte fra Erhvervsfiskere kunne fø,re en saadan Sag igennem, selv ikke i reduceret Form. Vi haaber dog, at en Sag af en saadan Idealitet og Uegennytte, der til syvende og sidst vil være til Glæde forsaavel Lodsejere som Erhvervs- og Lystfiskere, efterhaanden-maa vinde den fornødne Sympathi og Forstaaelse. Foreløbig ha.aber vi paa en fyldig Tilslutning til vor foreløbige Plan om en Fond, enten med et større Bidrag een Gang for alle eller med et aarligt Køb af et frivilligt Fisketegn.

Med Hensyn til Bladet, danner det, takket være vor dygtige og energiske Redaktør, en Modsætning til den ovennævnte Stilstand. Jeg har ogsaa Indtrykket af en noget større Medvirken fra Læsernes Side, selv om den endnu er alt for ringe. Jeg maa atter her til Trivialitet gentage den sædvanlige Nytaarsopfordring til Læserne om ikke at spare paa Blækket og atter minde om, at det er det Stof, der fra Medlemmernes Side tilflyder Bladet, der særlig gør det levende. Oversættelser er ikke nok, og man kan ikke forlange, at Redaktøren alene skal præstere Originalartikler, selv om der saa sandelig ikke har manglet saadanne fra Apotheker Axel Holms Haand.

Idet jeg til Slut haaber paa et lykkeligt Aar

2 SPORTS-FISKEREN 1936

for vor herlige Sport, der, selv om den bygger paa et sundt og dejligt Friluftsliv og fremelsker mange gode personlige Egenskaber hos sine Dyrkere, ikke mindst gennem det usnobbede Kammeratskab mellem forskellige Befolkningsklasser, dog ikke helt tilfredsstillende kan udøves uden en Fiskebestand i vore Vande, ønsker jeg Læserne et godt Nytaar.

København i December 1935. Chr. Lottrup Andersen.

+ 1935-1936.

M ed 1935 afsluttedes en 3-aarig Tørkeperiode -saadanne 3aarige Tørker har iøvrigt været

iagttaget før og sætter altid deres uheldige Præg paa Ferskvandsfiskeriet - særlig galt er det naturligvis i Periodens sidste Aar, og mangen Sportsfisker har gjort lignende Erfaringer som de, vor Formand omtaler i næste Artikel. Talrige Klager har desuden lydt over Fiskevandes Forurening fra Kloaker og industrielle Anlæg, og bedre bliver dette Forhold vel ikke, før Fiskeriforeningerne faar skabt et Fond, der bl. a. kan være økonomisk Basis for Hævdelse af de ferske Vandes Renhed. Ferskvandsfiskeriforeningen har allerede ca. 1000 Kr. i det af dens Æresmedlem og mangeaari.ge Formand, Sagfører Handberg, foreslaaede Fond. Nu maa Lystfiskerne se at anstrænge sig.

I politisk Henseende er der sket den Forandring, at Ministeriet for Fiskeri og Søfart, under Statsminister Stauning, er hævet og Fers~vandsfiskeriet er henlagt under Landbrugsministeriet under Minister Bording. Da de ferske Vande har mere Forbindelse med Landbrugsinteresser end med · Søfart, maa vi hilse denne Forandring med Glæde. Det er alUd lettere at faa en Sag gennem et Ministerium end gennem to.

Den rigelige Regn i Efteraaret har sat sit Præg paa Søer og Aaer, og for Opgangens Vedkommende karakteriserer Ferskvands,fiskeribladet Aaret saaledes: Senere og mindre Opgang end sædvanlig af Foraarshavørred; Udligere, længe varende og fyldigere Opgang af Laks, mindre Sommernpgang og unormal stor Efteraarsopgang. I Ribe og Vardeaa blev Opgangen dog minimal som Følge af Reguleringsarbej der.

Fremtiden tegner sig saaledes lidt lysere for vor ædle og samtidig saa ægte demokratiske Sport. Med den Optimisme, som er alle Sportsfiskeres inderste Drivfjeder, ønsker Redaktionen alle Læserne et Glædeligt Nytaar, idet vi takker de mange fri-

villige Medarbejdere og haaber, de heller ikke vil svigte os i 1936.

Og tænk saa paa det disponible Fond. Axel Holm.

Min Fiskesæson 1936. Sjældent har en Fiskesæson undt mig mindre

Fiskelykke og ydet mig flere Skuffelser end den, der nu snart rinder ud. Vor lille Ørredaa, som tidligere skaffede os saa megen Søndagsglæde og god Sport i herlig Natur, har i Aar efter 3 tørre Somre, trods aarlig Yngeludsætning, vist sig saa karrig, at det har været os en Overvindelse at ofre den en Søndag. Foruden den meget ringe Vandmængde, med langsomt flydende, lunkent og daarlig iltet Vand, har Tyvfiskeri (med Orm), et forurenende Mejeriafløb og et katastrofalt Brud paa en Ajlebeholder, ikke gjort Sagen bedre. Endelig spiller maaske endnu en yderst ringe Opgang af Havørred en væsentlig Rolle, maaske Hovedrollen. Jeg er nemlig af den maaske nu ikke mere kætterske Anskuelse, at en betydelig Del af den Yngel, som Havørreden efterlader i Aaen forbliver der som Standfisk. Selv da vi i Krebsesæsonen forsøgte dette, jeg ved ikke, om man kan kalde det Sportsfiskeri, slog ogsaa dette fejl, 1SkØnlt Aaen tidligere skal have været rig paa Krebs. Tre Gange drog vi fulde af Haab til den fjerne Skjernaa og v;endte tre Gange desi]lusionerede hjem,, sværgende paa ikke mere at gentage Forsøget. Man er nemlig som Øbo yderst handicappet i Sammenligning med lokale Sportsfiskere, der jo kun behøver at gaa ud, naar Vind og Vand passer, medens vi maa tage de tilfældige Forhold, der bydes os, naar man længere Tid forud skal planlægge en Fisketur. Een Gang i Foraaret kom vi dog derover til efter alt at dømme virkelig gode Betingelser, men da vi kom en Dag senere end Aftalen, havde de to store Laks, der i vore to bedste Pools taalmodigt afventede vor Ankomst, taget fejl og ladet sig fange af vor lokale Sportsfælle. Baade han og vi var næsten lige grædefærdige ov_er Uheldet, navnlig da der ikke viste sig flere Chancer.

En anden Gang var der efter store Regnskyl høj Vandstand med Oversvømmelser. Tredie Gang var Vejret klart og sommervarmt, og Vandet uden en Krusning, og dog saa vi fire større og mindre Laks springe muntert over Vandfladen. Men »jumping salmons do not take«. Selv Stallingen forsmaaede vore »sikreste« Fluer. Kun et Par Smaagedder gik paa vore Spinnere, da vi opgav det ustandselig·e og nytteløse Skiften Fluer. Vore


Forhaabninger til et spændende Brakvandsfiskeri i Grønsund i Tilslutning til Generalforsamlingen i Stege blev ogsaa delvist skuffede, selv om Bogtrykker Sø,rensen i sin Meddelelse kunde finde Lyspunkter. En planlagt Tur til en Lakseelv i Nordnorge gik af forskellige Grunde i Vasken. I Stedet besluttede jeg mig til at trøste mig med en Fisketur til Bornholm. Jeg havde et Par Aar tidligere gjort en lille Udflugt til denne smukke Ø for at forsøge Ørredfangst fra Klipperne. Den Gang (midt i Juni) sagde man mig, at det var for tidligt, den bedste Sæson skulde være første Halvdel af Juli. Endelig var det klart og varmt Vejr og Paalandsvind med rigelig sø, Brus og Skvulp langs Klipperne. Jeg havde dog alligevel nogle Tilbud, ogsaa af en virkelig stor Havørred (eller Laks?) Men det er jo de største, man ikke fanger, og hjem kom jeg med en tom Fiskekurv, men med det faste Fortsæt at gentage Forsøget ved første Lejlighed og under bedre Betingelser. Det er forøvrigt en god Sport at fiske fra Klipperne. Det er anstrengende men morsomt at kravle rundt der, at springe fra Klippestykke til Klippestykke for at naa ud til de mere fristende, men samtidig næsten altid mest utilgængelige Steder. Man maa have Gummistøvler (eller Sko) paa, og helst med ujævne Raagummisaaler for at kunne staa fast. Kun maa man alligevel undgaa alle vaade Sten og Klippeflader, navnlig hvis de har et omend næppe synligt OvertEæk af Grønalger. Man falder uvægerligt.. Jeg kan tale af dyrekøbt Erfaring, idet jeg under dette mit første Forsøg gled som et Skib, der løber af Stablen paa grøn Sæbe, og forslog mit Knæ, saa jeg var et halvt Aar om at forvinde det. At falde i Vandet eller styrte i en Kløft er jo heller ikke ufarligt. I Sommer besluttede jeg mig altsaa til at gøre mit andet Forsøg paa Bornholm og det paa et gunstigere Tidspunkt, første Halvdel af Juli.

Det blev atter en Skuffelse. Jeg forsøgte fra Klipperne, og i en Baad langs Klipperne, Gang paa Gang uden et eneste Tilbud. Jeg var dog ikke den eneste, som Fiskelykken i Aar svigtede derovre. Heller ikke ErhveTVsfiskerne fangede noget. Tidligere havde de et godt Udbytte af Havørred og Laks ved at sejle med Blink langs Kysten. I Aar havde de ganske opgivet det. Nogle Fiskere, der i Landvigene brugte at pulse Ørred i Net, havde i Aar i Løbet af 2 Maaneder fanget - 3 Ørreder. Denne Fisk var i Aar som blæst bort fra Kysterne, og Fiskerne mindedes ikke tidligere at have oplevet noget lignende. Maaske er det ogsaa her de tre tørre Somre med udtørrede Vandløb, der bærer Skylden. Jeg opnaaede da Tilladelse til at fiske i den vandrigeste af Aaerne paa Nord- og Østkysten, Kobbe-

aaen. Der er af Lodsejerne dannet en Fiskeriforening om denne Aa. Den opgaaende Havørred fanges om Efteraaret i Ruser og der udsættes til Gengæld Yngel. Denne Aa blev ogsaa en Skuffelse. Den viste sig udtørret og bestod kun af nogle smaa Vandrender mellem store Sten 1 det ellers ganske tørlagte Aaleje. Havde ikke en elskværdig Sportsfisker derovre gæstfrit givet mig Adgang til at fiske et Par Dage i en af hans to smaa private , idyliske Ørredsøer, vilde ogsaa denne min anden Fisketur til Bornholm være gaaet tilende uden den ringeste Fangst.

En Ejendommelighed ved de to Ørredsøer maa jeg dog nævne. Medens de begge har en ret god Ørredbestand, har det kun i den ene været muligt at opnaa Fangst, medens Ørreden efter Sigende i den anden hidtil ikke har været til at lokke med Flue eller Kunstfisk af nogen Art.

De sidste 8 Dage af min .Sommerferie tilbragte jeg hos Familie paa Mors. Det er en smuk og frodig Ø, men for en Sportsfisker et af de trøstesløseste Steder i Landet. Der findes ganske vist den inddæmmede og nu som Aalefarm benyttede Glumstrupvig, hvor der tidligere har været en æventyrlig god Geddebestand, der dog har maattet vige for Aalene, saa man nu kun fanger enkelte Undermaalsfisk. Tilbage paa Øen bliver kun enkelte Mosehuller og Mergelgrave uden større Interesse. Der skal forhen have været et godt Geddefiskeri i LØdderup og Eerslev Moser, men de er nu saa godt som udtørrede. Moderne Landbrug og Sportsfiskeri har desværre alt for ofte modgaaende Interesser. Der er da intet andet at gøre end at s,øge udenfor Øens Omraade. Vi_ tænkte da paa at besøge Tilsted Moser ved Thisted, hvor der skal være godt med Gedder, men da Moserne paa denne Tid skulde være oversvømmede og vanskeligt tilgængelige, opgav vi det.

I Hvidbjerg Aa var der tidligerere et godt Ørredfiskeri, men skulde nu næppe byde paa mere end enkelte Fingerlinge. Om der senere paa Aaret er nogen Opgang, ved jeg ikke.

Vi spildte en Dag paa den langstrakte Ovesø. Den var ganske tilvokset af Grøde, og Vandet var uklart. Vi havde haft Lyst til at besøge de talrige smaa Klitsøer, om hvilke en Kollega i Thisted en Gang skrev en begejstret Cronik i Politiken, men Sandsynligheden for her, efter en lang Rejse, atter at træffe de samme, for Spinnefiske saa kontrære Forhold som i Ovesø, afholdt os fra Forsøget. Vi tog da Syd paa til Karup Aa, hvor Skive Lystfiskeriforening gæstfrit gav os Adgang til dens Aastrækning Syd for Resen. Det var en dejlig, blank Solskinsdag, hvor vi nød nogle herlige Ti-


mer langs den smukke Aa. Fiskeudbyttet derimod var kun en lille Hav;ørred paa 11/ 2 Pund og en knækket Fluestang. Efter de lokale Sportskollegers Sigende kunde man tidligere altid regne med at komme hjem med nogle Standørred, selv om man ingen Opgangsfisk fangede. Det var nu efter Kartoffelmelsfabrikens velsignelsesrige Virksomhed, en Saga blot. Paa dette Sted skal jeg i Forbigaaende allerede omtale, at jeg senere, i Slutningen af September, atter besøgte samme Strækning af Aaen. At der da var stærkt Højvande med Oversvømmelser, skal kun delvis anføres som en Undskyldning for at min Fangst igen var 0, mere som en understregende Baggrund for Kartoffel" melsfabrikens mægtige Forurening af Aaen. Trods den overordentlige rigelige Vandmængde var nemlig Vandet paa hele Strækningen overtrukket af en olieagtig Hinde, overalt flød uappetitlige Skumklatter og dog var Fabriken først Dagen før traadt i Funktion og virkede vist ikke denne Dag, der var en søndag? ·

Samme Dag saa jeg Syd for Karup langs Aaen en Fiskestang i Bevægelse for næsten hver 100 Meter. Mon ikke Salget af Fiskekort burde begrænses noget, saa der levnedes lidt til de stakkels Englændere, der maaske efter Hr. Leth Jensens optimistiske Artikel i større Tal vil hente sig Skuffelser i dette vort »Fiskeparadis«. Det er dog vel næppe Karup Aa, Hr. Leth Jensen har tænkt paa, selv om denne Aa virkelig kunde blive noget ganske enestaaende. Forøvrigt kunde jeg, og _maaske andre med mig, ønske at vide, hvor i Jylland (eller hvor i Alverden) dette Hotel eller denne Kro ligger, hvor man for 10 Kr. pr. Dag faar Kost, Logis samt Fiskeret til en saa eventyrlig Aa, at 15-pundige er almindelige, og man daglig fanger indtil 40 mindre Ørred af forskellig Art. Jeg vilde dog ikke fortænke Hr. Leth Jensen i ikke at røbe denne sin Hemmelighed for alle og enhver. Jeg vilde maaske ogsaa selv kvie mig derved. Navnlig hvis Aaen ikke kan bære noget støue Fiskeri, er det forstaaeligt, om man kun indvier enkelte, helst fjerntboende Sportsfæller i sin Viden, og vælger man da ogsaa en Udlænding, en eller anden Mr. Midwood, er dette saa meget mere naturligt, som vi Danske, i hvert Fald efter hvad Hr. Leth Jensen betror sine engelske Læsere, og hvori han sikkert har Ret, føler en lidt snobbet og overdreven Farkærlighed for den fremmede. Kunde vi imidlertid her i Landet byde paa noget virkeligt Fiskeri og ikke ønskede Adgangen dertil gjort altfor dyr for vore Landsmænd, tror jeg, vi skulde være meget varsomme med at hengive os alt for meget til denne vor medfødte nationJale Svaghed., særJ.dg overfor

engelske Sportsfæller. I Øjeblikket er Faren do()' vist minimal. "'

Efter denne Digression vender jeg tilbage til mine fra Mors udgaaende Ekskursioner. For at tilfredsstille mine Fiskefællers Hunger efter Geddefiskeri, gennemkrydsede vi Dagen efter Egnene sydvest for Skive. Smaasøer og Moser, der paa Kortet saa tiltalende ud, bragte kun Skuffelser. Ad store Omveje naaede vi paa den klare Solskinsdag omsider »æ Snæver« ved Flyndersø. En henrivende Hedesø, kranset af Skov og lyngklædte Bakker, men med Vand som Grønkaalssuppe.

Det bedste Redskab til Fiskefangst her paa denne Aarstid var sikkert ikke vor Spinnestang, snarere den af Fiskeforpagteren anvendte Kæmperuse, der lige ud for »æ Snæver« spærrede betænkeligt meget af det smalle Vand, hvad dog antagelig var hans Ret. Med hans elskværdige Gæstfrihed i frisk Minde er jeg i hvert Fald meget utilbøjelig til at betvivle dette. Ikke alene gav han os beredvilligt Lov til at fiske, hvor vi vilde (hvad han ganske vist uden nogen Risiko kunde gøre), men han stillede Qgsaa sine Baade til vor Disposition og indhentede yderligere uopfordret Tilladelse for os til at fiske i den lige overfor liggende Mørksø, ligesom hans. Kone venligt fulgte os derover for at udpege de bedste Fiskepladser. Denne lille Mørksø er en af de ejendommeligste, mest uberørte og idyliske smaa Skovsøer, jeg nogensinde har set. Der er ret ufremkommeligt langs Bredderne, mellem hældende og faldne Træer og indfiltrende Buske, navnlig da med Fiskestang i Haanden. Gennem Søens krystalklare Vand og blanke, spejlende Overflade, der hist og her kranses af Aakander og Nøkkeroser eller en ganske smal Sivbræmme, ser man overalt den faste Bund dækket af et ejendommeligt tæt Græstæppe. Langs Bredderne svømmer enkelte spredte, mærkelige, mørkegrønne Græstotter eller -Tuer, der har trævleformede, ikke rodfæstede Rødder, forholdsvis smalle, stive, let rendeformede, noget succulente Blade, mindende om smaa, flyderlde Mineatur-Agaver. (Mon en eller anden botanikkyndig Kollega kunde oplyse mig om denne Plantes Navu-x·). Desværre havde Planten ingen Blomsterstande, saa det bliv,er vel vanskeligt at bestemme den efter ovenstaaende Beskrivelse). søen synes at ligge betydeligt højere end dens nærliggende store Nabo, Flyndersøen, den siges at være meget dyb og anses for en af vore fiskerigeste søer, navnlig hvad Aborrer angaar. Dog var vort Udbytte ved Spindefiske = 0. (Slette Fiskere?)

Var saaledes end vore Fiskekurve stadig tomme, da vi forlod Mørksø og Flyndersø, saa var vi dog en Oplevelse rigere.

*) Formodentlig Stratiotes aloides, Krebseklo; hører til FrØbidfamilien. (Red.)


En saadan vejer jo imidlertid lidet i Rygsækken og redder ikke Fiskeræren, saa vi maatte friste Fiskerlykk~n endnu en Gang, hvis ikke vi skulde haanes altfor meget ved Hjemkomsten. Vi gennemtravlede da Moserne øst for den gamle Flyndersømølle, men forgæves, vi maat.te trætte vende hjem til Familiens medlidende og overbærende Smil. Nu opgav vi det tilsyneladende haabløse Ferskvandsfiskeri og fulgte Havets Kalden, der jo mere og mere vinder Ære blandt Sportsfiskere.

Jeg aftalte med en Erhvervsfisker med Motorbaad, at han for gode Ord og rigelig Betaling skulde føre os til den sydlige Del af Skive Fjord, hvor vi vilde gøre et Forsøg med Blink og Spind efter Havørred. Han narrede os dog og udeblev, fristet af et bedre Job. I Stedet kom vi med paa en Motorbaadsudflugt Øen rundt og med en Afstikker til Oddesund. Her tænkte jeg mig, maatte være Chancer for Havørred, idet den jo paa Træk fra Vesterhavet t il Skivefjord maa herigennem (hvis den da kommer fra Vesterhavet). Forsøg her med Blink gav dog intet Resultat. Heller ikke ved Vilsund, hvor der dog ofte fanges mange Havørred (eller, som de kaldes, Laks) . Mit sidste Forsøg blev da gjort i det snævre, dybe Feggesund ved N c_>rdspidsen af Mors. Da det var vanskeligt at faa Motorbaaden ned paa tilsrækkelig langsom Fart, maatte jeg have en lang Line ude, og lod da en ca. 150 Meter løbe af mit Surf-Casting-Hjul. Selv med denne Linelængde havde jeg dog kun ringe Tillid til Foretagendet og blev derfor ikke lidet overrasket, da jeg hurtig fik »Hug«, og ikke mindre blev min Overraskelse, da jeg halede min Fangst ind og saa, at det var - en Hornfisk. Den var. kroget udvendig og havde saaledes kun været oppe at kigge paa Blinken, da den ved en uheldig Manøvre blev spiddet. Mit Blink gik ud igen, og det samme gentog sig. I Løbet af 3/ 4 Time morede vi os derefter med at hale Hornfisk efter Hornfisk ombord. Vi gik de11efter i Land til et udmærket Aftensbord med stegte, fede Aal i Fegge Kro og fortsatte derefter vel restituerede i den dejlige Sommeraften langs Øens Østkyst til Nykøbing. Ferien var forbi, næste Dag vendte vi hjem til København. I Efteraarsmaanederne har jeg med vekslende Held forsøgt Geddefiskeri og er en enkelt Gang atter, men uden Held, tyet til Havet som Surfcaster efter Ørred og Torsk ved Sjællands Nordkyst. Til Slut for at gøre Bægeret fuldt, har der endnu, hvor Fredningstiden begynder, ikke været nogen Opgang i vor lille Ørredaa.

Dette er i kort Begreb Beretningen om mine fattige Ople:Velser i den forløbne Sæson. Det gaar t ilbage Haakon. Men maaske vil en eller anden

kunne meddele nogle munttere Oplevelser. Hvis ikke, vil dog og·saa enhver sørgelig Historie blive modtaget med Glæde; thi fælles Skade gør alle glade.

Jul, Ørreder - og en lille Lovovertrædelse.

»Daanende varmt« er et fortærsket Udtryk, men jeg kan i Øjeblikket ikke finde noget bedre og mere beskrivende. Det er Juleaftensdag, og den yngste Kontordame havde lige været inde med den første af de tre Kopper The, der serveres daglig paa ethvert sydafrikansk Kontor. Jeg sad i 1Sikjol1'teærmer med en 1fug'tig F'ornemmelse m~er hele Kroppen, og Perler af Sved faldt nu og da ned paa Diskens Trækpapir. Den samme Disk flød med Papirer, der gerne skulde ordnes inden Julehelligdagene, men det kneb svært med Energien. Jul i Sydafrika kan let sætte en Nordbo i daarligt Humør. . Varmen - det ugudelige Drikkeri,. der altid kendetegner Juletid.en i en engelsk Besiddelse, og Landsmænds venlige Paamindelser om »Dansk Jul« - »Hvid Jul« - eller »Hvem, der nu var hjemme« - er nok til at faa en til at ønske, at Julen var vel overstaaet.

'Telefonen ringede. Velsagtens en Leverandør med sit »Compliments of the season«? - Aah, hold Mund . . 1 »Heidelberg kalder«, meldte Centraldamen. »Er du fri i Juledagene?« spurgte Piets Stemme et Øjeblik efter. Jeg bekræftede, og han fortsatte. » Vil du med paa Ørredtur til Lydenburg?« ·om jeg vilde! Julen reddet trods alt. »Saa kommer jeg og henter Dig KL 1«.

KL 1 kom, og jeg sad og ventede i Hotellets Have med pakket Rygsæk. Soveposen pænt rullet op - og Fiskegrejerne fik et sidste hurtigt Gennemsyn. KL blev 3 - den blev fire, og stadig ingen Piet. Kafferboyen bragte mig The ud og saa spørgende paa mig. Hvad var Meningen, men som den Diplomat, han er, røbede han ikke sine Tanker med et Ord. Kl. 6 rullede Piet op. »Har du ventet længe?« Jeg undertrykte et Par Eder, der gjaldt Sydafrikanernes ubeskrivelige Mangel paa Præcision - og afsted rullede vi til Lydenburg via Prætoria, hvorfra vi skulde have Harry med. Han er ikke Fisker, men en god Kok; en underholdende Fyr med en Overflod af Sange og en god Stemme til at synge dem med.

Turen til Lydenburg er paa næsten 500 Kilometer, og den blev gjort paa 8 Timer over de løse, sandede sydafr ikanske Veje, der dog har den For-


del, at de er saa brede, at en Bil kan glide rundt et Par Gange i det løse Sand for tilsidst at fortsætte i den rigtige Retning uden at have været i Grøften. Piet er nemlig af den Slags Chauffører, der holder paa, at en Bil kører lige saa godt paa to Hjul som fire. Lidt anstrængende for Nervesystemet til Tider, men morderlig praktisk, naar det gælder om at naa en Fiskeplads i en Fart ..

Kl. 2 om Natten naaede vi den lille Bjergsti, der førte til Turens Maal, og da den Vej er lidt for farlig, selv for Piet, besluttede vi at slaa Lejr paa Stedet, hev Soveposerne ud og sov som en Sten, til Lyn og Torden vækkede os Kl. 4.

Halvt i søvne lykkedes det mig at faa Soveposens Klap lukket til, og i Posens kvalme Mørke soV\ j,eg fra ~yn og· To:rden. Føirst da jeg ved 6-'Tiden igen vaagnede, gik det op for mig, hvilket Uvejr, jeg havde sovet fra. Regnen øsede stadig væk ned, og jeg fandt mig selv i en stor Vandpøl, gennemb1ødt til Skindet. De to andre var i Natt,ens Løb krøbet ind i Bilen, hvor de hang og sov paa Sæderne. Der vankede ingen varm Kaffe den Julemorgen. Lidt Chokolade, en Slurk Portvin og en tændt Cigar, og saa videre ad de opblødte Bjergstier, hvor vi gled og kurede de sidste 7 miles til Fiskepladsen.

Vor første Tanke gjaldt Floden, og en Løbetur derned bekræftede vore bange Anelser. Den var en gul Mudderpøl. Den løse, rødgule afrikanske Jord har ofte virket irriterende paa mig, naar den paa en blæsende Dag fylder Luften med fine Sandpartikler og farver Himlen gul - men· aldrig i højere Grad end paa denne Julemorgen, hvor jeg saa vort Fiskevand spoleret. Hvis man stak Haanden ned en halv Tomme under Vandets Overflade, blev den usynlig.

Det var tre tavse, drivvaade Fiskemænd, som gik tilbage til Bilen og tog fat paa det væmmelige Arbejde at slaa Telt i øsende Regn. Langerane, det majestætiske Bjerg, der hæver sig tæt bag ved Floden, var gemt i Regn og Taage, og de maleriske Kafferkraaler rundt om os i Dalene ligeledes. Den gamle Farmer, du Toit, der kendte os fra tidligere Besøg, kom op ved 11-Tiden for at faa en Sludder og ønske Glædelig· Jul. Jeg kan desværre ikke tale Afri.kaansk, og han ikke Engelsk, saa mit Forsøg paa at give ham en Julecigar resulterede i, at han tog hele Kassen og med Piet som Tolk takkede mange Gange for Ga v:en. Han holdt meget af Cigarer, sagde han, og det gør jeg ogsaa. Alting synes imidlertid at være gaaet galt indtil nu, saa en Jul uden Cigarer eller Tobak maatte kaldes en Biting.

»Jeg tror«, sagde du Toit paa Afrikaansk til Piet, »at den Bæk, der udmunder i Flodens ven-

stre Bred, to miles højere oppe, vil være nogenlunde klar; var det ikke værd at forsøge der?« Vi var villige til at prøve alt. Man kører ikke 500 km for at sidde og stirre paa en beskidt Flod, og afsted stavrede vi, d. v. s. Piet og jeg, i den lune Regn med nøgen Overkrop, bare Ben og i Shorts, mens Harry blev til9age for at dampe en Plumbudding, som hans Svigerinde i Prætoria velvilligst havde givet os. Vor Paaklædning var maaske lidt mærkelig for Sportsfiskere, men efter Omstændighederne absolut den me(,t praktiske.

Lad mig paa dette Tidspunkt forklare, at Sydafrika ikke har nogen naturlig Ørredbestand, men takket være de energiske engelske Sportsmænd, er en hel Del kølige, klare Bjergstrømme i Kap, Natal og det østlige Transvaal blevet forsynet med en god Bestand af Regnbue- og Bækørreder, der giver fortrinlig Sport. En Sport, som Englænderne vaager over med deres sædvanlige Nidkærhed.

Et almindeligt Fiskekort til 10 om Aaret er ikke nok; der skal et særligt Ørred-Kort til. Orme- og Græshoppe-Fiskeri er paa det strængeste forbudt og vilde, hvis det blev opdaget, foruden Bøde medføre øjeblikkelig Udsmidning af en hvilkensomhelst sydafrikansk Ørredklub. Mærkeligt vil det maa.ske lyde i en dansk Sportsfiskers Øren, at Spinnefiskeri heller ikke er lovligt. Det regnes ikke for »fair play«, men da der kun er Tale om Bækørreder, kan Fristelsen jo heller ikke siges 'at være særlig stor. Mindstemaalene er de samme som hjemme, og de stedlige Fiskeforeninger har Bestemmelser om, hvormange Ørreder en Sportsfisker maa fange pr. Dag. Antallet varierer fra 12 til 20 og forandres fra Tid til "'anden, eftersom Fiskebestanden er f Til- eller Aftagen. Den sidste Bestemmelse er efter min Mening ganske glimrende, da den paa en god Fiskedag opmuntrer Sportsfiskere til at sætte Smaaørreder ud igen, selv om de overstiger Mindstemaalet.

Naa - vi vadede gennem Sump og Mose til den lille Bæk, og et rungende Hurra fra Piet, der gik forrest, fortalte mig, at Vandet var klart. Vi trak Lod om vore Pladser. Piet skulde blive, hvor han var og fiske opad, og jeg skulde gaa til et Vandfald 1 mile højere oppe og fiske nedad. Højere oppe snævrede Bækkens Løb sig ind mellem to høje Bjergsider, hist og her afbrudt af brede »pools«, og jeg gik paa Bjergbestigning i bare Ben og med Fiskestang og Fangstnet i den ene Haand. Maalet naaet - et 200 Fod højt Vandfald brusede ned i en mægtig Pool af ubestemmelig Dybde og dystert Udseende, mens Skyerne hang tungt over de klamme Bjergsider og gav det hele Udseende af en mægtig lukket Hal, hvor Regnen silede ned fra


et eller andet ubestemmeligt Sted og yderligere forøgede Tusmørket. Hvilken Forskel fra Storaaens flade Bredder.

Fluerne kom frem, men endnu en Skuffelse. Vandfaldet i den snævre Kløft fremkaldte en stærk, udadgaaende Luftstrømning, der umuliggjorde et ordentligt Kast fra den lille Afsats, som frembød det eneste mulige Opholdssted for en Fisker. Efter flere forgæves Forsøg maatte jeg opgive den hemmelighedsfulde Pool, som den Julemorgen for mig syntes at være Indbegrebet af alt mystisk og dystert. Om jeg ventede at se Hovedet af et Uhyre eller Halen af en Havfrue ved jeg ikke, men det varede noget, før jeg kunde løsrive mig fra det Skuespil, som Poolen frembød . Højden af Vandfaldet lærte jeg senere fra vor Ver.. Farmeren; den Morgen var Toppen skjult i Taage, og det brusende Vand syntes at falde fra Himlen.

Længere nede var der imidlertid andre fortrinlige Høl, og det varede ikke længe, før den første Halvpunder sprællede i Nettet, og andre fulgte snart efter. Forestil Dem en Mand, klatrende 5-6 Fod over et Vandløb, paa en Klippeside, glat af Regn, hængende fast med den ene Arm og kastende med den anden - og De har et Billede af den Tur. Saalænge Ørrederne lader Fluen i Fred, kan det endda gaa, men naar de bider, gælder det om hurtigst muligt at komme i en god Stilling, hvor man kan bruge begge Arme og Fangstnettet. Flere Ørreder reddede Livet, mens jeg gjorde Forsøg paa at komme tæt ned til Vandet for at faa dem op. Ikke særlig sportsmæssigt - vil De maaske sige. All right - kom selv herned og prøv det.

Udover disse fremmedartede Forhold er der imidlertid ikke meget at berette om en Ørredtur i Afrika. Fisken bider paa samme Maade som i . Skjernaa og for det meste paa de samme Fluer. Min gode, beskedent udseende Ven: »Hares ear:< viste sig den Dag, som ofte forhen, at være bedst, og den selv samme Flue, som fristede Ørrederne i Bromølledammen hjemme, gjorde det af med et Par .Stykker i Afrika, før den + en Alen Gut blev hængende i en Kaktusplante højt oppe paa Klippesiden.

Ved 5.:Tiden om Eftermiddagen, da jeg havde 10 i Kurven, mødte jeg Piet, der havde faaet det lovbestemte Maksimum 12, og nu begav vi os paa Vej til Lejren. Før vi forlod Floden, gjorde vi 6 Ørreder i .stand til Julenadveren. Harry havde ikke spildt Tiden : Plumbuddingen var færdig, vort Tøj tørt, og han havde paa gebrokkent Afrika.ansk forklaret du Toit, at et Knippe HØ vilde være velkomment. Medens Piet og jeg gned Varme i vore stive

Lemmer og fik tørt Tøj paa, stegte han Ørrederne - og forestil Dem en Juleaften (altsaa Englændernes Højtid, Juledags Aften). Der var lunt og godt i Teltet, de lyserøde Ørreder var sat til Livs med kogte Kartofler og Smørsovs, og Plumbuddingen var gaaet samme Vej. Vi laa udstrakte i det duftende Hø med en Flaske Portvin spadserende imellem os. Ved 9-Tiden kom du Toit igen paa Julebesøg, denne Gang med Familien, Kone og to Døtre. Da han ædelmodigt bød os en af vore gode Cigarer, var Idyllen paa Højdepunktet. Hollandske og . engelske Julesalmer blandede sig med den rhytmiske Musik fra de nærliggende Kafferkraaler, hvor Dansen gik hos de sorte. Regnen var endelig hørt op, og Maanen skinnede ind i Teltet. - Jeg fik ikke Lejlighed til at gøre Undskyldning for mine daarlige Manerer; jeg var dybt i .Søvnens Favn, da Gæsterne trak sig tilbage langt over Midnat.

Om det var Plumbuddingen, som forstyrrede min Søvn, ved jeg ikke, men i Drømme saa jeg de særeste Syner. En mægtig Pool med uanede Dybder, hvor Hundreder af Kæmpeøned slog Smut over Vandet og gjorde forgæves Forsøg paa at naa Himlen ·ved at springe op ad et Vandfald, der syntes at komme derfra. Et Loch Nees-Uhyre stak pludselig Hovedet op af Poolens Dyb og forstyrrede Fiskenes Leg og min søvn. Kl. 5 om Morgenen, før det blev lyst, listede jeg med skumle Hensigter ud af Teltet med mit sædvanlige Fiskeudstyr plus en Skeblink og et tungt Blylod. Jeg

. naaede Poolen ved Morgengry, og hvor helt anderledes saa den ikke ud nu, da den blegblaa Morgenhimmel hvælvede sig over Vandfald og Bjergtoppe. Min Teori holdt Stik, den Pool var et Opholdssted for Flodens Uhyrer. To pragtfulde Ørreder paa 3 og 21/ ~ Pund maatte efter en kort Kamp lade Livet i den aarle Morgen.

Paa Vej tilbage overvejede jeg Omfanget af min »Forbrydelse«. $pinning er ikke tilladt; men hvis jeg ikke havde befriet Floden for disse to Uhyrer, vilde de rimeligvis efterhaanden have ædt det meste af Ørredbestanden. Ergo var samtlige Lydenburg Fiskere mig egentlig Tak skyldige. Trods dette sunde Argument pønsede jeg dog paa, hvorledes jeg skulde omgaa Sandheden overfor Piet, der foruden at være min V ært ogsaa var Formand for den stedlige Ørredforening - og en meget nidkær Formand. Da jeg kom ind i Teltet, gned han Søvnen af Øjnene og gloede paa de to Fisk, som jeg lod spille for Næsen af ham. »Big Fish, very big Fish«, var alt, hvad han kunde sige i sin Ma.alløshed. Jeg har aldrig kendt nogen, der kan


lægge en saa kærlig Betoning i Ordet »Fish« som Piet.

»What did you catch them on?« spurgte han omsider, som ventet.

»On Skeblink«, svarede jeg. »Beg you pardon?« »On Skeblink« gentog jeg uden at blinke, vel

vidende, at Piet aldrig vilde indrømme Uvidenhed, naar det gjaldt Navne paa Fluer.

»Oh, yes, it is a damned good fly« sukkede Piet med Misundelsen lysende ud af Øjnene.

Mogens Fenger.

* * * - Det kunde se ud som om, dette Sportsbrev

skulde blive det sidste, vi faar Fornøjelsen at offentliggøre fra vor Landsmand. I et Brev til Redaktionen fortæller Hr. Fenger, at han under en Bjergbestigning er styrtet ned fra 80 Fods Højde, hvilket var nær ved at koste ham Livet. Han slap dog med to Maaneders Hospitalsophold og en lammet venstre Arm. Det er jo ikke saa godt for en Sportsfisker - og dog. Fishing Gazette for 16. November har en Meddelelse fra et enarmet Postbud i Wales. Med berettiget Stolthed fortæller Postmanden, at han i denne Sæson har ·landet 43 Laks og har den lokale Rekord med en Laks paa 233/4 Pund. CA:lle, paa to næ,r, fangede paa Flue og med en særlig bygget Stang med et automatisk, amerikansk Hjul. Han kan endog gaffe Fisken selv ved at udmatte den helt og tage stangen mellem Knæene, mens han haler Byttet i Land. Saa det er jo ikke helt s.ikkert, at Hr. Mogens Fenger maa lægge Sporten paa Hylden. Vi tør endnu ønske ham en stram Line. Red.

En gammel engelsk Lov fra Henrik VII I Tid.

(Oversat. fra Fishing Gazette) Chr. Lottrup Andersen.

Som det af Oversættelsen vil ses, var der Dødsstraf for Tyvfiskeri fra private Fiskedamme. naar det skete ved Nattetid, og streng Fængselsstraf, naar det skete om Dagen. Ferskvandsfiskeri har det derimod sikkert ikke paa denne Tid, 31 Aar før Izaak Waltons Fødsel, været nødvendigt at beskytte med saa drastiske Lovbestemmelser. Oversættelsen er gjort næsten ordret for at efterligne det gammeldags Sprog, selvom det vel derved næppe er blevet rigtig Gammeldansk.

Anno XXXI. Henrici Octavi. Cap. II. En Lov om, at Fiskeri i enhver sær

skilt Dam, Fiskepark eller Voldgrav med en Hen-

sigt at stjæle Fisk ud af samme, er grov Forbrydelse.

Saasom adskillige og mange af Lorderne Ridderne, Godsejerne, de velhavende Borgere 0 ~

andre af Kongens Undersaatter indenfor dette hans Rige med store Bekostninger og Udgifter for dem, paa deres særlige Jorder haver ladet gøre mange Damme, Fiskeparker og Voldgrave, og besat dem med adskillige Slags Fisk, som Gedder, Brasen

. ' Karper, Suder og- andre Fisk, hvoraf de have tænkt at have Fordel, saavel til Glæde for deres Venner, som til egen Vinding og Profit med Henblik paa deres Hjems Fornødenheder, saa haver adskillige og mange letsindige og uforstandige Personer i dette Rige, værende uden god Opførsel eller Ærlighed, lidet eller ikke agtende Gud, ej heller frygtende deres højeste Herre eller hans Love, ikke alene fisket de nævnte Damme, Fiskeparker og Voldgrave, saavel ved Dag som ved Nat, med Net, Kroge og Madding af forskellig Art, men have ogsaa med et stort Antal tøjlesløse Personer trængt ind paa saadanne Grunde og med stor Voldsomhed opbrudt Stigbordene til de nævnte Damme, Fiskeparker og Voldgrave og ødelagt og taget Fiskene fra samme, Damme, Fiskeparker og Voldgrave til stor Misfornøjelse og stor:t Tab for Ejerne af de ovennævnte Damme, Fiskeparker og Voldgrave og mod al god Fornuft og Samvittighed. Hvorfor være det forordnet af Kongen, vor nævnte højeste Herre med Bifald af de gejstlige og verdslige Lorder og Underhuset i det nu samlede Parlament og med sammes Autoritet, at saavel al Slags Fiskeri med noget Net, Kroge eller Madding, af hvad Art nævnes kan, i nogen særskilt Dam, Fiskepark eller Voldgrav med den Hensigt at stjæle Fisk ud af samme, gjort eller begaaet paa nogen Tid efter Festen for den hellige Johannes den Døbers Fødsel næstkommende, det er at sige i det XXXI Aar af vor nævnte højeste Herres Regering, fra Kl. 5 om Aftenen til KL 5 om Morgenen, imod Vilje og Tilladelse af Indehavere og Ejere af saadanne Damme, Fiskeparker og Voldgrave, og ogsaa Opbrydningen af Stigbordene til nogen særskilt Dam, Fiskepark og Voldgrav ved Dag eller ved Nat efter den nævnte Fest, uden Skygge af Ret til at gøre saaledes, hvorved nogen som helst Fisk af samme Dam, Fiskepark eller Voldgrav bliver taget eller ødelagt imod Vilje og Tilladelse af Indehaveren eller Ejeren af samme, bliver overalt, hvor der foreligger Forsæt, anset, taget og dømt som grov Forbrydelse: og at disse Personer, der saaledes forser sig, skal have og lide al saadan Dødsens Smerter og Straf som andre Storforbrydere bør at have og lide for Storforbrydelse i Følge dette Riges Love.


Og ligeledes være det videre ved den forudnævnte Autoritet forordnet, at hvis nogle saadanne ondt anlagte Personer, efter den som Grænse før nævnte Fest, fisker om Dagen paa nogen anden Tid, end hvad før er gentaget, i hvilke som helst saadanne særskilte Damme, Fiskeparker eller Voldgrave, med nogen Slags Net, Kroge eller Madding, som før er sagt, af hvad Slags, ·ae end maa være, imod de samme Dammes, Fiskeparkers eller Voldgraves Indehaveres eller Ejeres Vilje, Behag og Minde, ikke havende nogen Grad af Skygge af Ret til at gøre saaledes, og derom bliver lovformeligt overbevist ved Begæring af vor højeste Herre Kongen, eller den forulempede Part: at den nævnte Part saaledes overbevist, skal lide Fængselsstraf for en Tid af 3 Maaneder og efter de nævnte 3 Maaneders Udløb skal finde tilstrækkelig Sikkerhed for sin eller deres gode Opførsel, eller ellers at forblive endnu i Fængsel, i Mangel af Borgen eller Kaution, indtil en saadan Tid, hvor han eller de kan finde saadan Sikkerhed.

Tho. Berthelet regius impressor excudebat. Cum Privilegio.

Excudebat Landini. 1562

~'·

' Oberstløjtnant C. Wegener, København ,

er 73 Aar gammel afgaaet ved Døden. Wegener, der var blandt de mest interesserede Sportsfiskere, var med ved Starten af »Dansk Sportsfiskerforening« og var i flere Aar Foreningens Formand.

Vi skal i næste Nr. af Bladet bringe en Omtale af vor nu afdøde .Sportsven, der var en kendt og skattet Gæst ved de store jydske Fiskevande.

................................................................................ . . Et og andet.

. . ················································································ Hvor ligger Eldorado?

Tillad mig, Hr. Redaktør, at falde i Forundring over Artiklen i vort Blad af 1. November, om fremmede Gæster ved vore Fiskevande. Jeg synes, det er u:tilgiV!eligt 1egoistisk af Hr. Leth Jensen ikke at lade os andre stakkels Fiskere faa Adressen pal;l det Fiskevand, som han skriver om. Det maa jo være et helt P,a,radis - saafremt der var Fisk i Paradiset - og her i Kolding er vi aldeles gale efter saadant et Fiskevand. Vi taler indbyrdes om, hvor saadant et Fiskevand mon

*) Ny Lokalitet for Sandart. (Red.)

ligger i Jylland - hvor Havørred paa 15-18 Pund, ja helt op til 25 Punds Fisk er ret almindelige, og som man to Gange om Dagen kan faa Glæden af at se ryste pa:a Hovedet. For det er vel ikke Hr. Leth Jensen, de ryster paa Hovedet af; det gør nemlig flere af os her i Kolding. Hvis Hr. Leth Jensen derfor vil beholde sit gode Navn og Rygte, saa frem med Adressen paa det Edorado.

Klinker en.

* * * I Fishing Gazette har Hr. Leth Jensen opgivet

sin Adresse og faaet: gengivet et Par BiUeder fra sin Aa - saa Eldoradoet kunde vel findes. Maaske Hr. Leth Jensen vil foretrække en Redegørelse i Sportsfiskeren fremfor at blive bombarderet med skriftlige Forespørgsler fra baade Kolding og Københa vn. Vi er for Resten ogsaa en Snes. St ykker her fra -Fyn, som kunde tænke os at holde Sommerferie paa den af Hr. Leth Jensen nævn te Kro,

Red.

Hartesøerne. Fra Fiskeriets Opsynsmand har vi modtaget

følgende:

Det gør mig oprigtig ondt for Deres Københavner, som med saa daarlig Resultat har besøgt vort; til Tider gode Geddevand. Vil De, Hr. Redak.,tør, meddele i vort Blad, at jeg staar til Tjeneste med Hensyn til Geddefiskeri i Harteværkets Vande; jeg er lokal kendt overalt der, og Agnfisk er -jeg næsten altid til Tjeneste med. Der er kun 8 Kilometer fra Kolding, til Fiskevandets Midte, og dets Uds:trækning er 10 Kilometer i Luftlinie, saa der er Plads nok.

Jeg raader imidlertid Lystfiskere, saafremt de kan, at tage mindst to Dage, da her ikke er lige godt, hver Dag,. Den bedste Tid paa. Aaret er de tre sidste Maaneder, samt Maj. Her er i Aar taget mange store Fisk paa fra 8 til 16 Pund. Fisk paa 3-4-5 Pund er ret almindelige i godt: Bide~ vejr. Her er ogsaa taget en enkelt Sandart *) paa 5 Pund paa levende Agn, og i August og Septem-· ber er der taget, en Del store Aborrer helt op til 2112 Pund paa Smaaskaller eller en lille Skeblink, som man bø,r lade gaa dybt da Aborrerne her staar paa dybt Vand.

Deres Københavner maa have været ret uheldi, da han var herovre, og jeg formoder, at han ikke har været lokalkendt;, da vi her i Kolding altid er rede til at hjælpe Gæster paa alle Maader. Her findes altid en Mand, som er villig til at ledsage Gæsiten paa Turen, enten det er Ørred eller


Gedde, det drejer sig om. Det er bedst at skrive til mig først, da jeg saa skal sørge for Ledsager paa Turen - alt for Gæsten.

Med Fiskerhilsen Kunstklinker G. S øre n s en Gem s in g,

Jernbanegade 23, Kolding. ................................................................................ . . . . . . ~ Fra Redaktørens Lænestol . . . ................................................................................

Vor 1-aarige Storebror - Sportsfiskaren med a - fra Stockholm - foreslog engang i Fjor, at vi skulde skifte Skytspatron. Han er ked af Englænderen Is:aac Walton og Israeliten Set. Petrus -og hvad skal vi ogsaa med de fremmede Herrer-. I Stedet, foreslaar Storebror - Venus, og disker op med en Myte om, at den intrigante græske Gudinde engang er sejlet over en Vig med et Par Flynder som Vandski~r! Meget morsomt: - men hvad i alle hellige og profane Sportsheroers Navn skal vi Nordboer-Arier, som Hitler siger, - med en græsk Koblerske som Bannermærke for vor ædle Sport? Er det, fordi hun er trædsk og ubestandig som Fiskerlykken? At spinne Ørreder og kysse Pigerne er vel herligt Tidkort, men -hver til sin Tid.

Hvorfor er Storebror gaaet over Aaen efter Vand? Havde vore stolte Forfædre ikke en herlig Sportsfiskergud i Asa;thor, der baade har haft Loch Nees Uhyrets Fætter Midgaardsormen, paa Drag og prøvet at tage Loke i Lakseskikkelse med Hænderne. Og saa er Thor et Mandfolk. Ikke for at fornærme vore fortræffelige kvindelige Sports-

. fiskere. Men vi tror ikke, at Fruerne vil sværge til den letbenede antikke Smedemadam, som holdt Stævnemøde med Løjtnan1t: Mars, naar Manden var paa Fisketur. Og Fruerne vil ganske sikkert have sig frabedt, at vi dyrker Venus, naar de tror os velforvarede nede ved Aaen med Stang og Flue.

Ved Asathor!

:.··············································································i:. . m . Fra andre Blade . . . . .. . ················································································

Essex Cronicle for 25. Oktbr. fortæller om en Mand der fiskede efter Gedde med levende Agn, Qg pludselig fik e.t fint »run«. Han legede med Fangsten et Stykke Tid, fik den omsider til Bredden, og op kom en Odderunge paa ca. 3-4 Kilo. Maalløs Forbavselse. Dyret sad et Øjeblik paa Brinken med Maddingen i Munden, rys~ede s~g1 fri af Krogen, stak paa Hovedet i Vandet - Farvel!

Fishing Gazette fortæller i fuldt Alvor: En velkendt kvindelig Sportsfisker fangede en Aal paa 2 Pund. For at faa Krogen fri maiatte hun skære Hovedet af Aalen og hev det ud ig:en, mens hun lod Aalens Krop gaa i Tas:ken. Kort efter var der en Fin-·Spinnings Fisker, som fik Bid, halede ind og fik fanget Aalehovedet, med Tænderne fast i Maddingen.

Maaske burde vi have gemt ovenstaaende til Aprilnumret. Re d .

Game and Gun har Æren iaf fØLgende : Skal man lære sin Hustru at fiske?

Den Mand, som prøver at undervise sin Viv i Sportsfiskeri, skaffer sig blot Ærgrelser paa Halsen. Jeg taler af Erfaring. Man kan lære andre Mænds Koner den noble Sport, det er noget helt andet. Det har jeg ogsaa prøvet, saa jeg' ved det. Det er en meget behagelig Beskæftigelse.

Men prøv ikke med din egen bedre Halvdel En Kvinde lytter g:erne til den Mand, hun ikke er gift med - maaske fordi hun ikke kender ham saa godt. Hun hører opmærksomt paa ham, og forsøger at gøre, som han siger. Men hvis det er hendes. Mand, som instruerer vil hun, helst springe, før hun kan gaa.

I et svagt Øjeblik prøvede jeg paa at indvie min Livsledsagerske i Fluefiskeriets Glæder. Jeg tog Stang og' Snøre og forsøgte ,efter alle Kunstens Regler at forklare, hvorledes man holder Stangen og i:J..lldre elementære Ting. Men jeg blev straks afbrudt.

»Alt det Vrøvl bryder jeg mig ikke om«, sagde hun. »Vis mig, hvordan man kaster.« .

Med blid Stemme prøvede jeg at gøre hende forstaaeligt, at det var nødvendigt, man. først lærte at faa Snøren ud, før man kastede - men det var som at sl:aa Vand paa en Gaas. Jeg gjorde et Kast og. rakte hende Stan.gen. Hun prøvede at gøre det efter, men glemte at gøre Tilbagesvinget ordentligt, saa Snøren faldt i en Bunke for hen.des Fødder.

»Du troede vel ikke, at jeg kunde kaste lige saa langt som du«, gnavede hun. »Du ved jo, jeg er ikke sitærk som du« .

Jeg gjorde et let Kast og rakte hende atter Stangen, lagde min Haand paa hendes og sagde: »Se saa, lille Ven, nu skal jeg dirigere«.

»La vær at holde paa min Haand«, hvæsede hun.

Jeg har aldrig oplevet, at andres, Koner har haft noget imod, at jeg holdt paa deres Hænder_ Har De forresten lagt Mær~e til de smukke Hænder, andres Koner har?


Ved næste Kast .gJk det hverken værre eller bedre, end at Snøren blæste lige i Ansigtet paa min Kone.

»Det var da Fandens«, raabte hun. »Men kære Marie«, sagde jeg, »Hvor i Alver

den har du lært det Sprog?« »Af dig!« riposterede hun. Før vi blev færdige

med Undervisning,en, var vi kommet rigtig godt op at skændes, og min Kone lod mig vide, at jeg var en rigtig dum, grusom og usympathetisk Tyran.

Summa summarum: Man maa @erne lære andres Koners Sportsfiskeri, men gør klogest i at lade sin egen Halvdel i Fred.

Oprensningen af Odense Aa. Komiteen for Odense Aas Oprensning er nu

kommet saa vidt, at den har opnaaet Byraadets og de tilgrærnsiede Kommuners og Amters Tilsagn om a;t dele Udgifterne til (Ja, raab nu ikke Hurra for tidligt) til at lønne en Ingeniør for at lave et Projekt til Aaens Rengørelse og1 Vedligeholdelse. Det har Komiteen været 18 Maaneder om, saa der er gode Udsigter - for vore Børnebørn!

··············································································~ Boganmeldelse

• •• ••• •• •••t •• I I• li•••••••• I••••••••••••••••••••••• 1, ••.•••••••• •••••••••••••••= Stangfiskeren 1935. Oslo Sportsfiskeres Aar

bok. I Kommission hors I. G. Tanum. Hverken i Udstyr eller Indhold kan Aarboik 35 staa ved Siden af den flotte Aarbok 34. Der er jo den Lighed mellem Tids1Slkrif1tredaktioner og Sportsfiskere, at det ikke er hver Gang, man faar Bid af de store Fisk. De litterære Btdrag er i Aar ret beskedne, mens de i Fjor udgjorde en hel Novellesamling. Maaske er det heller ikke Meningen, at en Spor:tsforenings Indtægter skal bruge/S til rut konkurrere med Julehefte:r. Aarbok 34 havde et udmærket Hotelregiste,r, med Angivelse af Fiske:rettighedieT, tra:fika" le Forbindelser etc. Dette findes desværre ikke i Aar, havde maaske ogsaa mere Interesse for Udlændinge, der vilde til Norge at fiske, end fu,r Oslo Sportsfiskerforening.

Udover Forenin,gsanliggender indeholder Stangfiskeren 35 tre 1saare læseværdige Bidrag. Indber:et· ning om Fiskeriundersøgelser ved Foreningens Vande ved Vikstul, foretagne af Sven sømme og behandlende Bundforhold, Nærin.gsfauna, Maveindhold hos fangede Ørreder, Vandenes Surhedsgrad, Ørredernes Vækst, Gydeforhold etc. Det e:r Meningen, at Undersøgelserne s:kal fortsætt:e1s, i kommende Aar. Forhaabentlig bliver Result~terne offentliggjorde i næste »Stangfisker«.

Udtalelser fra Oslo Sportsfiskere. (Med Tilslutning fra 4 andre Foreninger) i Anledning af et tidligere fremkommet Forslag om Fiskeriregler paa Hardangerviddeme. Fiskevandene heroppe var forhen udmærkede, men trues nu med total Uddøen. Som forhen omtalt i »Sportsfiskeren« havde Oslo Sports.fiskere formaaet et Par Biologer til at undersøge Forholdene, og blev ikke glade, da de lærde Mænds Anstrengelser resulterede i et Forsla;g om at forbyde aLt Stangfiskeri deroppe i Ferietiden. Sports.fiskerne foresilaar nu en Frednin,gstid fra 15. 9.-31. 10.; Forbud mod Odder, Lyster, Blusni.nig, og Net af mindre en 45 mm Maskevidde i vaad Tilstand; samt et Mindstemaal paa 28 ctm. Mind:s:temaal har tidligere ikke været kendt i norsk Ferskvandslovgivning. Ogsaa Spørgsmaalet om Fiskekort berøres, men menes at støde paa Van,.. skelighede:r, da disse ubeboede Højfjeldstrakter fra gammel Tid har været Statsejendom, og Jagt og Fiskeri de;r er enhver Borgers Ret. Forholdene kan da vanskeligt sammenlignes med danske, det skulde da være med Strandjagten, som forhen ogsaa var fri · Jagt i Danmark, men nu kun er tilladt mod 20 Kroners J ~gitkort.

Flyvning til fjernt liggende Fiskevande er nu sat i System et enkelit Sted. Rejsen did, som forhen tog 21/2 Dø,gn fra Oslo, gøres nu paa 11/4 Time og Udgiften bliver den samme .

Ligesom i Aarbok 34 er Papir, Tryk og Illustrationer lste Klasses, og Stangfiskeren bør ikke ævnæ i nogen Sportsfiskers Haandbibliotek.

A. H.

Lovens Mindstemaal. Fra Snudespids til Ha1espids.

Laks Hav-, Regnbue- og søørred ............. . Bækørred ............................. . Helt, Snæbel og andre Heltarter . . ..... . Stalling ............................. . Gedde og Sandart . . ................... . Aal ....................... ·. · · · · · · · · ·

37 cm 37 -25 -30 -30 -40 -

Krebs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 -Fredede Fisk, Undermaalsfisk eller Under

maalskrebs skal atter udsættes, hvadenten de er levedygtige eller ej.

Indholdsfortegnelse. Ved Aarsskiftet. - 1935-1936. - Min Fiskesæson 1936.

Juæ,, Ørrnder - og en lille Lovovertrædelse. - En gammel engelsk Lov fra Henrik VIII.s Tid. - Dødsfald. -Et og a,ndet. - Fra Redaktørens Lænesrtot - Fra andre Blade. - Bc.ganmeldelse.


, 1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111,

- -- -- -- -= =

~ Allcock I - -- -- -- -- -- -= = ~ = - -- --------ønskg1: allg GystfiskQt:Q Qt

------

godt Dytaa1: -

i.11111111111111111111 i 1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111.i

................................................................................ Gæstgivergaarde_n

, , T r O I d h Øj ' 'Fiskekort m Vorgod og Skjern Aa, Afstand til Aaen 3/4 km, ingen Steder over 3 km til førstnævnte. - Ved 3 Dages Ophold 5 Kr. pr Dag for fuld Pension. Chr. Christensen.

Tlf. 1 - Troldhede. .................................................................................. ~~~:ll::;llt:~llx:~IXJ~~~~~~~~t:Jl!il~1~ ~

Hotel Schaumburg, Holstebro. Telf. 42 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel. Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Westy Hald.

LYSTFISKERE SE HER!

~ Et meget stort Udvalg i fine engelske Fluer,

Spinner, Liner, Fiskestænger, Hjul m. m. fore

findes hos undertegnede til billigste Priser. ~ A. DAMGAARD, HOLSTEBRO.

TELEFON 211.

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages Kort 5,00, Aarskort a 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

Formand: Dr. med "Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffs-vej 91 a, København, Hellerup.

Næstformand: BØdkerm. Carl Christensen, Skjern. Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby. Kasserer: Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern, Post-

konto 11140.

Kontingent og Indmeldelse samt eventuelle Klager over Bladets Forsendelse sendes til Postassistent Chr. Lauridsen, Skern.

Kontingentet er 8 Kr. aarlig. Ægtefæller dog kun 11 Kr. For Medlemmer af Lokalforeninger med indtil 4G Medlemmer og med mindst 5/8 af Medlemstallet indmeldt i Landsforeningen, er Kontingentet kun 5 Kr. Det samme gælder for Lokalforeninger med over 40 Medlemmer og mindst 25 indmeldt i Landsforeningen. Hvis Forholdene taler for det, kan Bestyrelsen dispensere fra disse Bestemmelser. (Lokalforeningerne skal selv incassere Kontingenterne.)

Artikler til Bladet bedes indsendt inden d. 10. i hver Maaned til Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Overgade 6, Odense. Telf. 3176.

Foreningens Medlemsorgan »Sportsfiskeren« udkommer d. 1. i hver Maaned.

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.

Sportsfiskeren 01 1936

Documents

Transcript of Sportsfiskeren 01 1936