Sportsfiskeren 01 1938

Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening.

Nr. I 1. Januar 1938 ~ 13. Aarg.

llllllc IIIIIID Il 11~11R 11111111, 1111111111111f 1111r 111111c 1111r

H ar det mon noget fornuftigt Formaal at opelske en Fiskesport for vore Ødelagte hjem-· lige ferske Vande? Var det mon ikke klo

gere at træne til Kastekonk,urrencer (hvad jeg i hvert Fald vil lægge de yngre alvorligt paa Sinde), eller søge ud paa Havet og pilke Torsk? Gør vore to Foreninger, der skulde værne Ferskvandsfiskeriet, nogen som helst Nytte? Kunde vi ikke ligesaavel likvidere dem og lade 7 være lige? Uantastet reguleres AalØb til snorlige, poesiforladte og fisketomme Kanaler. Uantastet er skønne AalØb om-dannet til stinkende KloakaflØb for Byer, eller forurenet af AflØb fra Fabriker, Slagterier og Mejerter. Uantastet oprettes nye vandforpestende Virksomheder og skønt de e.nidog indleder med f lagrante Lovbrud, vinder de Ret for Domstolene. Gamle, for Bestanden aldeles ø~æggende Spærringer bestaar og nye oprettes. Forældede, ja, Aarhundreder gamle og ligesaa Ødelæggende Privilegier respekteres som Evangelier, medens samtidig en Skov af Ruser om UdlØbene hindrer Opgangen og Ødelægger Fiskeriet, ogsaa for Saltvandsfiskerne.

Bestræbelser for at raade Bod paa Miseren gennem en minimal Af gift ( der endog lod ubemidlede gaa fri) strander paa Erhvervsfiskeres Modstand osv. Er det hele ikke ganske haabløst, og er der nogen som helst Grund til at spilde sine skønne Kræfter i et haablØst Arbejde.

Til hvad Nytte .de hØje Idealer i begge Fore; ningers Formaalsparagraffer? Kan Foreninger med ,saa faa Medlemmer og endnu færre Midler overhovedet udrette noget? Det er saadanne modløse Tanker, der ved Slutningen af et Aar som

1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

1937 kunde beherske enhver, der elsker vor smukke, friske Sport. Dog, vi maa trods alt ikke gi'l.ie <Yp. Foreløbig maa vi finde en Trøst i de Lyspunkter som ogsaa 1937 rummer-. (Den endelige Stadfæstelse af det glimrende Skjernregulativ, Forbed" ringen af Fremningsfarholdene ved Karup Aa, Naturfredningslovens Gennemførelse, Pressens vaagnende Interesse, dens Kampagne mod vore Vandes Forurening og endelig den heraf flydende Nedsættelse af et Fællesudvalg for Naturfredningsfaren.ing, Turisforening og Ferskvandsfiskerifore.ning). Men dernæst maa vi i det kommende Aar dels I) forøge vore Midler, dels II) udbygge vor Forening til den Størrelse og Betydning, den kan og bør have. Jl,vad det tørste Punkt Q;ngaar, husk da vor dispcmflJle Fond og kØb et frivilligt Fisketegn. Giv os desuden LØfte om et direkte Bidrag· til Udgifterne ved en Appel af Dybvadsagen. Med Hensyn tW <k..t a:11,rJet 'f!JJ,nkt haaber vi for det tørste, at 1938 skal virkeliggøre vor Plan orn en Sammenslutning af alle danske Sportsfiskerforeninger i et Forbund. For det andet, at vi skal kunne bringe vort Medlemstal saa betydeligt i Vejret, at det vil være muligt ved en Kontingentnedsættelse at bringe Resten af udenforstaaende Sportsfiskere ind under vor FQ;ne. Det er i hvert Fald vort Haab, og Haabet beskæmmer ingen. Bedre dog, hvis det kunde virkeliggøres. Derfor beder vi Dem, kære Læsere, støtte os i vore Bestræbelser. Fortsæt ligeledes, 8011",

i 1937, at støtte vort velredigerede Blad med ArW.,ler. Bladet er vort Bindeled og dets standard vel det mest af gørende for Foreningens Trivsel og Vækst.

2 SPORTS-FISKEREN 19:18

Idet jeg altsaa haaber, at vor Forening . ikke alene maa leve, men ogsaa vokse og blomstre, øn- . sker jeg Læserne

GLÆDELIGT NYT AAR!

December 1937. Chr. Lottrup Andersen;

···~··· ·~···· Lidt om Spindelinen.

V ed Spinding afhænger Kastets Længde af mange Faktorer. Man kan nævne Modvind

eller Medvind, Kasterens Fysik, Øvelse og Teknik, Kastevægtens Tyngde og Form, Stangens Længde, Stivhed, Elasticitet og Balance, Hjulets Friktion. og Enerti (hvilket atter afhænger af Rullens Vægt og Diameter), Gnidningsmodstanden mellem Line og Ringe og mellem Vindingerne paa Hjulet og endelig Liniens Art. Det er kun den sidste, jeg her vil beskæftige mig lidt med.

Jo tungere Linen er, jo hurtigere vil den ved sin V ægt fortære den Del af Kastevægtens Bevægelsesenergi, som ikke Tyngden, Luftmodstanden eller Gnidningsmodstanden i Hjul og Ringe faar Bugt med, og det i stadig voksende Grad, jo mere Line, Kastevægten fa.ar at slæbe paa. Jo tungere Linen er, jo lettere vil den ogsaa giVie Overløb, idet den forøger Rullens Tyn:gde og Omfang og der-med ogsaa Bevægelsesenerti. Der er naturligvis Grænser for, hvor tynde man kan gøre sine Liner, selv om man kan anvende langt tyndere Liner end de, der sædvanligt anvendes til Laks og Gedde, navnlig da naar man bruger mindre kraftige Stænger og let løbende Hjul (for ikke at tale om Hjul, med faste Tromler, Traadspindehjul) . Men selv med almindelige Redskaber kan man, i hvert Fald i vore Fiskevande, anvende langt lettere Liner end de, der nu som Regel er i Brug. Engelske Sportsfiskere regner en 12 lbs. Line (knap 11 Pd.) far passende til Laksespind (hvis det da ikke drejer sig om en meget haard Elv). Fisker man Laks med Flue, er Gutten (hvis man da ikke anvender ,Je sværeste og meget dyre Numre) vel i Reglen hel ler ikke stærkere - navnlig ikke i vaad Tilstan::l . Det Træk, man udøver med sin Laksefluestang (eller en lang .Spindestang) naar .Spidsen, under Udtrætningen af en, Fisk, staar stærkt bøjet, regnes for højst at naa 21/ 2 Pd. Naturligvis kan man komme ud for pludselige Ryk, der giver en større Belastning, men saa er der dog endnu en bred Margin tilbage. Fæster Krogen sig mellem Sten i Bunden, i Trærødder, gamle Ruser eller lignende, hol-

der heller ikke en kraftig Line. Den første Del af Linen slide~ jo særligt stærkt og her ødelægges vel ~n tynd Line noget hurtigere. For at komme ·1d over . dette, kan. man for de første faa Meter bruge Linen dobbelt. Eller man kan, som en saakaldt »Lederline«, splejse nogle faa Meter af en kraftigere Line til. Som en saadan Lederline er en kraftig Japangut udmærket.

I de nye Ashawayliner er der taget et saadant Hensyn, idet de første og sidste 6 Meter af Linen er · gjort ca. 1/s tykkere og stærkere. Bliver de dog for slidte, kan de vendes,

Javel , vil Læseren maaske sige, men i Knuden mister Limen sin halve Styrke, hvorfor det dog er nødvendigt at bruge 20 Pd.s Liner, hvis man vil regne med en Brudstyrke af 10 Pd. Denne Svækkelse af Linen i Knuden kan dog undgaas. Enten kan man, som jeg tidligere i Bladet har angivet, gøre sin Line fast til Forfanget ved Hjælp af en Hardy's Leadcarrier (Blybærer) . Se Fig.

Q?72~~~~~..::.~~~~~~~~~==

Eller man kan anvende den dobbelte Fiskerknude, som ogsaa giver praktisk set fuld Styrke. To Lineender knyttes som bekendt saaledes sammen

=

og trækkes til. Som man ser, kommer der her paa hver Knude kun til at hvile en mindre Vægt, hvis 1Størrelse er afhæn.gi.g af, hvor fast den enkelte Knude kniber om de gennemløbende Strenge. Man skal derfor vist stramme hver enkelt Knude godt før man trækker til.

Bedre er det naturligvis omhyggeligt at splejse Lineenderne sammen, men i en snæver Vending ved Fiskevandet er Knuden udmærket. Den samme Knude kan anvendes, naar man vil danne en Slynge i Linens Ende til Forbindelse med Forfanget. Saaledes :

c:D (# ~ Skønt det er renit apropos, jeg er kommen ind

paa Knuder, skal jeg dog endnu nævne, at Forbindelsen med Forfanget ogsaa kan ske paa den Maade, at man efter at have ladet Linen gaa et Par Gange · gennem Metaløjet, binde den frie Ende om

' 1938 SPORTS-FISKEREN 3

Linen med en Fiskerknude. Eller man kan bruge dernne Knude

Som man ser, danner · heller ikke Knuderne nogen Hindring for Anvendelsen af lette Liner. Man kaster lettere og længere med dem og de gi -v~r mindre let Overløb. Der kan være mere paa Rullen og man kan bruge mindre Hjul. Endelig , tager de mindre Vand og er derved endnu lettere end sværere Liner.

Som Line kan man anve:nde Silkeliner (vævede, og helst uden Tamp, fast eller løst vævede), Gutliner (Japangut) __ eller Hørliner (flettede eller snoede). Til Spindebrug er Silke- og Gutliner de bedste. Hørliner har den Fordel, at de bliver meget stærkere i Vand, er meget billige og til Havfiskeri langt holdbarere end Silke og Gut, der taaler Salt_vand daarligere. De egner sig dog ikke sa.a godt som Spin deline, fordi de bulner stærkt ud i Vand, bliver uldne paa Overfladen og bringer store Vandmængder ind paa Hjulet. De bliver derfor tunge at kaste med (er allerede i tør Tilsta:pd tungere end Silke i samme Styrke), faar en større Gnidningsmodstand mod Ringene, klæber sammen paa Hjulet og giver Overløb. De er derimod som bekendt udmærkede som Bagliner, fordi de, selv i de tyndeste Numre, er tilstrækkeligt stærke ( og bliver stærkere i vaad Tilstand). Jeg har som Bagline en meget tynd Hørline (9 Traade), der dog holder 20 lb., 18 Pd. En saa tynd Line har jPg ganske vist ikke for Øjeblikket kunnet opdrive her i Byen. Selv den næsttyndeste Line paa 6 Traade holder endnu 12 lb. ( 11 Pd.), i vaad Tilstand v2l godt 14 Pd., fylder ingenting og er i Virkeligheden, under vore Forhold, ganske tilstrækkelig.

En flettet Line er stærkere end en snoet, som ogsaa mine Eksempler viser. Grunden er den, at Strengene i den snoede Line bt:ister hver for sig, paa forskellig Tid, medens de i den flettede brister næs:te:ni samtid~gt.

Valget kommer derfor, naar Talen er om Spindeliner, til at staa mellem Silkeliner og Japangut. De præparerede Silkeliner har den Fordel at være holdbare og ikke optage Vand, men de er dyrere, noget tungere og kastes ikke saa langt. Baade de vævede, upræparerede Silkeliner og Gutliner har det tilfælles, at de taber i Styrke i vaad Tilstand, navnlig da Gutlinen. De vævede Silkeliner maa ikke indeholde en Tamp ( det giver en upaalidelig Styrke, idet Tampen og Omvævningen har højst

forskellig Elasticitet og brister hver for sig). Man foretrækker i Regelen de fast væ;yep.e _Liner (vel fordi de tager mi:ndre Vand?),' s~ønt de er noget svagere end de løsere vævede. Man ska_l vogte sfg for at fedte sine Silkeliner, hvilket meget l,et. gør dem klæbende og tilbØjelige til Overløb. Hellere omhyggeligt tørre dem efter Brug. Til Ferskvandsfiskeri er vel nok Silkelinen at foretrække, selv om man sikkert kan gøre længere Kast med en Gutline, der ikke er for svær (d. v. s. i vaad Tilstand har ca. samme Brudstyrke som den Silkeline, man vil sammenligne den med) . Japangut har nemlig i opblødt og ganske vaad Tilstand _en mindre Gnidningsmodstand mod Ringene ( og mellem Vindingerne paa Hjulet indbyrdes} . Er Japanguten derimod ikke vel opblØdt og kun halvvaad, yder den omvendt en langt større Gnidningsmodstand mod Ringene (ligesom i Vindingerne). Guten hm· derfor den Vanskelighed, at man før Brugen maa have den vel opblødt og under Brugen stadig maa holde den tilstrækkelig vaad. Navnlig gælder det den sidste Del af Linen, der under Kastet kun kommer et Øjeblik i Vandet, for straks efter atter at rulles ind og tørres under en lang Pas.sa,ge gennem Luften. Er denne Del af Linen derfor kun halvvaad, vil den yde en stor Gnidningsmodstand mod Ringene og under den sidste Del af Kastet retardere Bevægelsen. Derfor vil Vindingerne paa Hjulet let løsne sig, særlig da de i halvva.ad Tilstand er lidt stive, og passer man ikke paa at bremse med Fingeren mod Hjulet , faar man Overløb. Linen skal derfor før Brugen helst ligge nogle Timer i Vand (forskelligt etfer Tykkelsen) . Hardy har et Opblødningsmiddel for Gut.substitut, som han kalder »Subdugut«. Jeg har ikke prøvet det, men maaske man ved Hjælp af dette kan komme ud over de ovennævnte, dog forholdsvis smaa Vanskeligheder, og i sa.a Fald er Japangut en ganske udmærket og meget behagelig Line at kaste med. Navnlig til Saltvandsfiskeri er den paa Grund af sin Prisbillighed langt at foretrække for Silkeliner.

Man skal dog købe den glatte , noget dyrere Gut, der er paalideligere end den ujævne, billigere Japangut faas desværre kun i Længder paa 40 Meter, (kun i Styrker indtil 8 lb. har Hardy Gutsubstitut i 100 Yards Længder og forholdsvis dyrere).

Man er derfor nødt til at splejse et Par Stykker sammen, hvilket naturligvis maa ske i tør Tilstand. Man anvender før og efter Splejsningen 110-

get Schellak. N?,ar denne er tør, kan man til Slut give Splejsningen en Smule Celluloselak. Man kan ogsaa splejse til Baglinen, skønt en dobbelt Fiskerknude holder godt og løber forholdsvis let gennem Ringene. Her maa Gutten naturligvis først blødes

4 SPORTS-FISKEREN 1933 ~~~~~~~~~--~---~~~~~~~~~~~~~~~~~~~--~~~~~

godt op. Naar Knuden atter er tør, giver man den lidt Celluloselak, saa bliver den ikke vaad og glider ikke. Ellers er det jo Gutsubstituts svageste Punkt, dets TilbØjelighed til at glide i Knuderne. For at undgaa dette ved Befæstningen til Forfanget, er det efter min Erfaring nok at anvende en af de tidligere omtalte Metoder. Ellers kan man anvende følgende Methode fra Hardy's »Anglers Guide«:

Man fører den opblødte Gutende gennem Metaløjet, som vist i Fig. Fører derefter et ca. 10 cm. langt Stykke tynd Messingtraad igennem Øjet (se

- 1~1Ul

Linens Art

Fig.), saa den ene Ende bliver kortere ·end den anden. De,nJ korte E_nde lægges langs den korte Gutende, den lange langs Hoved~Gutlinen. Derpaa snor man Metaltraad og Gut sammen og slutter af med at sno Resten af den lange Messingtraadende . nogle Gange rundt om beg·ge Gutstrengene. (Se Fig.) ~ Det forenede Stykke maa ikke være kortere end 2 cm.

Til Slut skal jeg give nogle Exempler paa ikke særlig tynde Liners Brudstyrke i tør og vaad Til stand og- paa den Mængde Vand, de optager efter en tre Timers Opblødning. Hvad det sidste Punkt angaar, er Tallene dog noget for gunstige, navnlig for Hørlinemes Vedkommende, idet den blanke Overfladevædske er aftørret.

Brudstyrke Vægt Længde tør vaad tør vaad

Tynd, nogenlunde fastvævet, sort, Mete,r Pund Pund Gr:am Gram upr.æpareret Silkeline.

Diamet,er t 0/ 1r, mm . . . . . . 40 18 14 10 18 Tynd, noget løsere, fladt vævet,

grø1n, upræpare.ret Silkeline. 1 mm i Br,eidden, ca. 1/ 2 i Tykkel-sen. Svamer vel til ovennævnte 40 19,5 14,5 13 25

En Del tykkere, fast vævet, sort, upræpareret Silkeline.

Diameter '°/JJ mm . . . . . . 40 21 15,5 16 26 Glat Japangrut.

Diameter1o;ll mm . . . . . . 40 27 19 20 29 Glat Japa111giut.

Diameter 10; 14 mm . . . . . . 40 20 14,5 15 19 Tynd, løst flettet HØrline, 8 Traa

de . Præpareret paa en særlig Ma,ade til Forhindring af Ud-billning. Diameter 10/ 14 mm . . 40 20 29 18 30

Tynd, snoet HØrline, 9 Traaide.. Diameter 101rc, mm . . . . . . 40 is 23 1s 26

Noge t tykkere, snoet HØrline, 15 Traade. Diameter 10; 11 mm . . 40 28 37 24 42

Ovennævnte Tal kan naturligvis ikke gøre Krav paa at være absolut mathematisk nøjagtige. Saa fine Maaleinstrumenter har jeg ikke anvendt. Brudstyrken er bestemt med en Fjervægt · og de:c er sørget for, at Linerne ikke bristede i etrlj Knude eller over en Kant. Vægten er maalt med en fin Brevvægt. Linernes Diameter endelig er bestemt ved at vinde dem om en Meterstok og tæller hvor mange Vindinger, der gik paa et vist Anital Centimetre. Det.te giver ganske vis.t ikke helt rigtige Tal, idet Linerne jo flades af under Omvindingen. Dette gælder særlig de bløde Silkeliner og mindst de haarde Gutliner, (der faar forholdsvis mindre, omend rigtigere Tal) . Til at give et samme:nlignende Indtryk af Linernes Tykkelse er Nøjagtigheden dog vist tilstrækkelig·. Ogsaa de øvrige Tal maa kaldes tilstrækkeligt nøjagtige til denne praktis~e Anvendelse.

Vil man nu resumere Resultaterne af disse Maalinger, ser man for det første , at Silkelinerne er de lettes.te, baade i tør og vaad Tilstand, medens Hørlinerne e:r de tungeste. I vaad Tilstand er Hørlinerne endog endnu forholdsvis tungere end Tallene angiver, idet de bærer en langt s.tørre Mængde blankt Overfladevand, der her er fjernet .

Naar det drejer sig om den samme Tykkelse, er Forskellen mellem V.ægten af Silke og Gutsubstitut i vaad Tilstand ikke nævneværdig. Og&i,a .Styrken er væsentligst den samme (Gutsubs.tituts dog vel lidt svagere).

Man ser dernæst, hvor betydeligt Silke og Gut taber i Styrke, naar de opblødes, medens Hørliner paa den amden Side vinder enormt. Man kan rundt s~ge, at Silke og Gut i vaad Tilstand gennemsnitligt taber ca. 1/, af deres Styr:ke, medens Hørliner vinder ca. 113. Nu er mine Tal, som sagt, ikke nøj -

1938 SPORTS-FISKEREN 5

agtige nok til at bære alt for vidtrækkende Slutninger, men de sy:nies dog at vise, hvad man ogsaa paa Forhaand maatte vente, at man ikke fra Brudstyr~en i tør Tilstand kan slutte noget sikkert om Bæreevnen i vaad. Dertil er de forskellige Fabrikater for uensartede, ligesom Styrkeændring«m næppe heller er proportional med Styrken i tØr Tilstand. Fabrikanterne burde derfor ikke alene angive Linens Styrke i tør Tilstand, men ogsaa, og vel navnlig, i vaad, og helst ogsaa Vægten. Som man ser af Tallene, kan mami nemlig heller ikke af Linens Styrke slutte sig til denne.

Chr. Lottrup Andersen.

···~··· ...... Naar man

det fra skal tage

sig selv. Denne Artikel fra norsk Haand i forrige Nr. har

fremkruldt nedenstaaende Bekendelse, som den meget agtede Sportsfælle dog ikke ønsker at lægge Navn til.

Min første Forel! Ja, ærlig talt, nu rødrnn jeg over den. Det var i mine unge Dage. Jeg havde Arbejde et .Sted i Vestjylland, hvor en forbilØbe:nde Aa forekom mig fristende. Mine Fingre har altid kløet e1'ter at tage Fisk, men jeg .havde hidtil kUL1 haft Lejlighed til at pilke Torsk. Jeg snusede lidt om, og hos en Arbejdskammerat fik jeg fat paa en Stump af en Aaleline med et Par Kroge; dem satte jeg Orme paa og fik det hele spændt -over Aaen nede ved Broen. Aarle Morgen røgtede jeg den og f'ik en rødp1ette~ Bækforel, som smagte storartet. Min Tro, at jeg var kommet til. et rent Eldorado, fik sit Grundskud, da der kom Bud op paa Værkstedet fra en Lodsejer, som frabad sig min Færden· ved Aaen - og da Frosten samtidig satte ind, saa jeg ikke kunde grave Orm, blev jeg ikke Forelfisk.er den Gang.

En Del Aar senere var jeg etableret i en Egn, hvor der var et Par søer og en Bæk. Min stadige Fiskekløe fik mig til at sende Bud efter en Fætter, som i Familien havde Ry for at være en stor Geddefisker. Jeg lovede ham en god Ferie, naar han vilde tage sine Fiskegrejer med. Han kom anstigende med et Par lange Bambusstænger med fastbundet Snøre, Flod og Kroge, samt et Geddeflod med Krog til levende Agn. Med de Grejer tog vi nogle Smaaskaller og en eneste Aborre, som min Viv fandt passende til stegepanden. Fætter svarede ikke til sit Ry, og jeg slog mig paa Landsbyens Skrædder, som ogsaa havde Ry for at være Fisker.

Han brugte- en 12 Fods .Stang og Skalledyp, og hans Sving var saa voldsomme, at Fætter og

jeg maatte dukke os godt i Baaden, naar han var i Aktivitet. Han forklarede os, at man skulde smide Stangen, naar der røg en Gedde paa, men det skete blot ikke, og saa halede Skrædderen tre Bajeæ op af Rygsæklkien og opfordrede os til at tømme dem. Bagefter monterede han Flaskerne med Murersnor og Krog med levende Skaller, som han fangede paa rigtige Græshopper, og saa blev disse »Bakker« sat ud i Vindsiden og drev over søen for at tage ,Gedder. I et Par Aar stod dette for mig som den fineste Maade at tage 1Gedder paa. men Udbyttet blev ikke stort, og ofte fandt man først Flaskerne et Par Dage senere, naar Fisken allerede var raadden.

Maaske var det derfor, jeg næste Aar gik med paa Skrædderens Forslag om at købe en Ruse i Fællesskab, men da han var mere Morgenmand end jeg, var Rusen som oftest røgtet, naar jeg kom til - og Skrædderen maa afgøre det med sin egen Samvittighed, om han virkelig delte ærligt med mig. Mit største Udbytte var en Stime paa 73 smaa Brasen - til Dato det største Antal Fisk, jeg har taget paa en Gang. De blev naturligvis sat ud igen.

Men for at blive færdig med Fætter, saa sluttede han og jeg nede ved Bækken med hver sin ormekrogede Stang. Vi sad paa Brinken i et Par Timer og gloede paa de røde Flod i Forventning om, at der skulde komme en Forel og bide paa. Jeg tænker, at Forellerne har staaet under Brinken og grinet af os.

Da Fætter var rejst, forbarmede Skrædderen sig omsider over mig og tog mig med ned til Aaen, hvor han lærte mig at tage Foreller paa Orm og uden Flod, idet man kastede Ormen paa de St~der, hvor Fisken kunde yentes at staa. Paa den Vis blev jeg efterhaanden ret dreven, da jeg lærte Aaen at kende paa en lang Strækning, og jeg var vel nok forblevet paa det Stadium, hvis jeg ikke en Dag i Købstaden havde faaet fat paa Wegeners »Sportsfiskeren«, en Bog, der ganske revolutionerede mine Begreber, saa at jeg gik over dl andre Methoder, men jeg maatte jo betale mine Lærepenge.

Den lange, enkelte Stang var rædsom upraktisk at have paa Cyklen over daarlige Markveje, og saa forbarmede Set. Petrus sig en Dag l)Ver mig og lod mig køre mod et Led, just da jeg var kommet ned til Fiskepladsen - saa var den Dag ødelagt, og jeg !købte mig en dyr Sputcane Stang. Den svarede for saa vidt til sit Navn, som den splittedes, første Gang, jeg var ude med den. og fik Fluen i et Buskads. Nu udvælger jeg i Reglen selv en Bambusstang og lader Urmageren skære den i tre Stykker og forsyne den med Bøsninger


og Ringe. Desuden har jeg en kort Kastestang til Geddefiskeri. Snøren voldte mi.g Kvaler. Nede ved Aaen traf jeg en flink Tandl~e, der oplyste, at han kun havde givet 70 Kroner for sin Snøre - og den Sum kan Konen og jeg leve af en hel Uge. Jeg gjorde mig til Grin ved at prøv:e Kinesertraad *) og Bjørnegarn, da jeg mente, Snøren skulde være stærk. Dem kunde jeg imidlertid ikke kaste med, og nu har jeg nogenlunde ordentlige Snører, selv om det ikke er saa farligt længe siden, nog},e 1Sportsvenner ved en vestjydsk Aa lærte mig Fordelene ved en tapered Line.

Blink, Spinner og Fluer har ikke voldt mig særlige Kvaler, jeg har lært at sværge til den forsølvede Devon, selv om den er slem til at sno Linen, men dels kan man til Afvexling bruge en venstredrejende Spinner, dels anbringe et Par Svirvler paa, det har jeg lært af Wegener. Værre har det været med Hjulet. Uagtet min Kone rystede paa Hovedet, købte jeg et Patent Anti-Backlash Hjul med Linefører og automatisk Bremse, som Ekspedienten i Magasinet stærkt anbefalede. Det kostede over 20 Kr., men skulde visit have kostet det dobbelte for at du noget. Halvgodt er nu altid værre end helt skidt. Hjulet lavede Fuglereder, saa det var en Lyst, og var saa fuldt af Me-kaniik, at jeg maatte have Øjne og Fingre ved

Hjulet og følgelig ikke kunde se efter Kastet, alts,aa fik jeg ingen Fisk. Jeg faldt saa tilbage til et almindeligt Nottingham Hjul, men faldt snart for Fristelsen til at købe et af Bakelite eller en lignende skør Substans. Det knækkede en Dag, jeg tabte det paa et Trægulv.

Takket v.ære Wegenes Haandbog og Bladet »Sportsfiskeren«, har jeg· efterhaanden faaet baade Teknik og Greje:r s:aa vidt i Orden, at jeg tør kalde mig en jævn god Sportsfisker, men - som den norske Herre skriver - sikken Masse Tid og Ærgrelser, der kunde være undgaaet, om jeg i Tide havde faaet lidt Raad af en ældre, erfaren Sportsfisker, i Stedet for at skulle prøve mig frem selv.

* ) I Amerika findes en eksklusiv Klub, hvis . Med

lemmer kun fisker med Sytraad. - Red. Anm.

···~··· ••••••

Hvad er en Lystfisker? (Fortsat fra forrige Nummer).

Hele . denne indviklede Manøvre udføres udelukkende med Underarm, Haand og Stage. De:r bliver ikke noget af Lystfiskernes store Armbevægelser!, Senere forlænges Snøren op til . 10-12 Meter

og derefter til 20 Meter. Tænk Dem blot at kunne manøvrere en 20 Meter lang, tynd Snøre ved Hjælp af en tynd, tre Meter Stage. Og · beherske denne Snøre med fuldendt Sikkerhed, saa fuldkomment som en Cirkusartist. Alene det lille KunstgTeb at faa Enden af Snøren, subsidiært Fluen til at dale rigtigt ned paa Vandet, kræver fænomenal Øvelse. Kunstfluen maa ikke falde, da Fisken derved vilde blive forstyrret; den skal dale fremefter og nedefter. Dette kan gøres ved fine Haandbevæge:lser. Det er en fuldent Nydelse at se paa en dygtig Fluefisker, der »arbejder«.

Og det er endda kun Begyndelsen. Naar man er oplært i at kaste, skal man først til at lære at • fiske. Bruger man tør Flue, lader man den bevæge sig i Vandoverfladen. Der er allerede her en Mængde Muligheder og Variationer. Alt dette maa planlægges forud. Det gaar ikke at fare lige løs paa Stedet. Nej, forsigtigt nærme sig Bredden, efter at Redskaberne er gjort klare. Skræmt Fisk tager ingen Flue, hedder det mellem Ørredfiskere. Alene Skyggen af Fiskeren eller Fiskestagen er nok til at skræmme det eventuelle Bytte. En unaturli,g Bevægelse af Kunstfluen i Vandet----' og aUe Mulighede:r er ødelagt paa dette Sted.

Lyst.fisker:en maa være Systematiker. Naar han giver sig til at fisl.{;e et Sted, afsøg·er han først den nærmeste Bred med sin Flue, kaster derefter længere og længere ud, drager stadig større Omraade ind under Fa:n1gstdomænet. Tilsidst vader han ud i Vandet, i Reglen lykkeligt forglemmende, hvor langt Gummistøvlerne naar op ad Benene. Naar Stedet er gennemfisket, gaar Turen videre opad Strømmen - ikke nedad, da man roligt kan regne med, at Fiskene nedenfor Stedet er blevet forstyrre.t.

Jeg lovede lidt om Kunstfluer. Det er dog ikke Meningen at raade Nybegyndere til med det samme at søge at trænge ind i den Labyrint af Fluer

· og Fluemetoder, som f. Eks. de større engelske Fiskehaandbøger frembyder. Paa den anden Side er een Flue for lidt. Men har man 4-5 Fluer, er der saamænd tilstrækkeligt, indtil man kommer ind i Metoderne. Der udvælges en Flue, rettende sig efter, hvilke Fi.<:ik, man vil fange, Aarstiden, Strømmen, Vandstanden - og Vejret. Opdager man, at der falder mange Insekter paa Vandet, kain, man roligt vælge den Flue, som mest ligner disse. Fisk, der lever af Larver, skal helst lokkes med larvelignende Kunstfluer. Og at man i mørkt Vand maa bruge lyse Kunstfluer er forstaaelig_t. Boklin angiver forøvrigt nogle Fluetyper, som altid kan anvendes, i alle Vande, paa alle Aarstider og paa alle Titj.er af Døgnet.

.938 SPORTS-FISKEREN 7

Har Fisken bidt paa - hvilket mærkes - en ~luefisker bruger ikke ·Prop! er Spillet langt fra ndt. Ørreder og Laks er smidige, stærke og beegnende. De er i stand til, med Sekunders Varsel, .t spytte Flue og Krog ud, hvis de aner Uraad. >erfor maa man besvare enhver lille ,Strækning af ,inen, der tyder paa »Hug«, med et Modtræk, et Tilslag«, hvorved opnaas, at Krogen gaar fast i Fikens Mund. Er det en stor Fisk, kam. den ikke rækkes op med det samme. Prøvede man paa det, ilde Fisken med et enkelt vældigt Slag slaa sig af ~:rogen eller sprænge Snøre og Gut. Den dygtige r..ystfiskler ved rnetop, hvor haardt han maa trække il, - og hvorledes han skal trække, for at Stagens ~lasticitet kan komme til sin Ret.

Hvor skal man fiske, - og hvornaar? Det er :pørgsmaal, som behandles indgaaende. Stedet naa man selv finde. Det har man mest Fornøjelse .f. Den bedste Fisketid er Foraaret, . da Fiskene er ultne lige efter Legen. Desværre smager de fleste ~erskvandsfisk ikke saa godt paa denne Tid. Val:et af Dagen er der mange, som har spekuleret ,ver, - ligeledes Tiden paa Dagen. Den svenske 1'orfat.ter foreslaar Dage med noget blæsende Vejr amt Tiden mellem Kl. 14 og 16 og lige før .Solned;ang. Men man skal aldrig føle sig sikker. Det 1edste Fiskevejr kan falde uheldigt ud, - og paa laarlige Dage kan man til Tider fiske overraskenle meget.

Og saa bør man huske, at Ørreder og Laks er >ersonligheder. En Fisker fiskede i en Mølledam 'ed .Skeen Elv. Paa en Gang fik han Øje paa en nægtig Ørred, vel op mod 3 Kilogram. Ørreden .teg hvert Øjeblik op i Vandet .for at snappe ein be:temt Art Flue, der den Dag sværmede over Vanlet. Fiskeren fangede nogle af de store Fluer, fast;jorde to nærmest usynlige .Kroge ved en af dem, ~astede ~lodden levende Flue drive hen over Stc·let, hvor Ørreden stod. Det var ham umuligt at :kelne denne Flue fra de Øvrige, som drev af Sted .. ~en Ørreden kunde skelne dem. Ikke en Beværelse i Vandet. E.fter flere forgæves Forsø,g tog han ~n anden Flue, kastede den ud uden Krog og lod len drive i samme Bane. Straks en kraftig Bevæ~else i Vandet, et iSlag, et Smask - og F'luen var >0rte. Næste Gang samme Resultat. Derefter igen !Il Flue med Krog, - der skete tnitet. Den Ørred ·orstod Fo,rsk,ellen mellem en Flue med og en Flue 1den Krog. Hertil er at bemærke, at omtalte Mø.1-edam er et kendt Fiskested, hvortil hvert Aar val'arter Fiskere baade fra Omegnen og fjernere Egne. )er har været rig Lejlighed for Ørreden til at »gøre :;tudier i Marken« .

Den .Slags Oplevelser gives der mange . af for C..ystfiskerne - og det er dem, der bevirker, at en

Mancl;, der en Gan&' e.r begyndt at trænge ind i Ferskvandsfiskeriets· Mysterier, fortsætter dermed, Aar efter Aar, saa læn,ge han kan holde en Fiskestage _,_ - og med Glæde ser, at hans sønner følger i de samme Fodspor, vel undenide dem de samme store og rige Glæder ude i Naturen.

···~··· ••••••

Herluf Petersen.

· Dybvadsagen. I Dag, den 18. December, udløb Appelfristen,

og i Gaar blev Sagen appelleret af Kaptajn Hjort. Mit Opraab i Dagspressen bragte mig 2000 Kr. fra en am.onym Kreds i København. Selv har jeg bla..11.dt fiskeriinteresserede i København indsamlet 1300 Kr. Gerunem »Sportsfiskeren« har jeg intet Tilbud modtaget. Da jeg i Gaar i sidste Termin kunde meddele Kaptajn Hjort dette foreløbige Resultat paa 3300 Kr., vovede han at paaanke Kendelsen. Den Risiko, Kaptajn Hjort hermed løber for at faa Omkostningsafgørelsen omstødt og sig selv Udgifterne paalagt, beløber sig til 5000-6000 Kr., saa skal vi kunne sikre Kaptajn Hjort mod et saadant Tab, er der endnu Plads for Offervilje, hvad Sagen saa sandelig ogsaa fortjener. Bliver den nuværende Afgørelse staaende, danner den et skæbnesvangert Præsedens, der ikke alene vil kaste en dyst.er Skygge over Karupsagen, men ogsaa over alle vore Vandløbs fremtidige .Skæbne. Vi er 600 Medlemmer, der vel skulde kunne magte en saadan .Sag, saafremt vi alle kaster os i Selen, ubemidlede med mindre Bidrag, mere bemidlede med større. .Se!v har jeg forhøjet mit Bidrag til 100 Kr. Blot en 15 -20 til af samme Størrelse. Faren for, at man virkelig kommer til at yde dette Beløb er sikkert i:neget ringe, og man risikerer kun sin tilbudte ~ate af C3:aran1tibeløbet. Denne saa uhyre betydrningsfulde Sag er et straalende Bevis for, hvad en Fon~ skabt gennem et almindeligt Fisketegn vilde betyde, men her stod vi og staar vi desværre endnu alene. Lad os trods alt vise, at vi kan magte denne Opgave. Den er a.f fundamental Betydming. Lad mig altsaa faa rigeligt med Tilbud. Til Støtte for Sagen har jeg yderligere paa Foreningens Vegne anmodet Naturfredningsnævnet for Hjørring Amt orri at rejse en Naturfredninigssag mod Fabriken. Sagen kræver dog Naturfredniingsraadets Anbefaling.

København, den 18. December 19::S7.

Chr. Lottrup Ande1·sen. ,

···~··· ......

•


Kastekonkurrence. Ærede Redaktør! I November Nummeret af

»Sports-Fiskeren« skrives der i Artiklen »Casting Tournaments« af »Cuniculus« bl. a. følgende:

Det vi,gti.gste ved Kastndnig, baade Længde og Pr:æcision, er god Bere,gninig og vel afstemte og afbalanceret Udrustning osv., og det er siikkert helt r~gtigt. - Men hvor mange af os er vel klar orver, hvad »vel afstemt og afbalanceret Udrustning« egentlig er? Jeg tænker, at mange - jeg selv har i alt Fald - betalt gode Lærepenge i den Retindng. Kunde v:i ikke her i Bladet faa en saglig og detailleret Redegørelse for, hvad der maa anses for vel afstemt qg afbalanceret Udrustning til f. Eks. en og to Haands Fluestang, to Haands Spindestang, og en Haands Kastestainig, til Brug ved det Fiskeri, som man kommer ud til herhjemme.

Det vilde jeg - og jeg tror mange med mig -v:ære taknemlige for lidt Oplysning om. Med Hensyn til Kaste-Konkurrencerne, som der skrives en Del om for Tiden, da synes jeg, at det k:unde være udmærket, om vi kunde faa arrangeret nogle Kursus i Kasteøvelser og Teknik under Ledelse af en dy:gtig Instruktør, thi naar alt kommer til alt, er et lahgt og præcist Kast, det væ:æ sig med Flue eller rSpindeTi eller med Dyp, jo ikke uden Betydning i det praktiske Fiskeri, det kan vi vel alle være enige om?

Men hvorledes faa saadanne Kursus arrangf.-11et, det er jo sikkert forbunden med betydelige V:anskeligheder. I Hovedstaden kunde det jo nok lade sig gøre; men her ude i Provinsen vilde det jo nok blive betydeligt vansk:!eligem. Men er der ikke nogle af Kammeraterne, der har gode Ideer i den Retning, saa lad os høre om dem? HV!ad selve Navnet eller Beteginelsen angaar, da synes jeg egentlig, at Ordet Kaste-Konkurrence er det, der dækker bedst og samtidig lig~som falde'!" lettest i Munden. hn.

I Forbindelse med ovenstaaende, er det interessant at se, at Interessen for Kaste-Konlkurrencer er til Stede og vaagner i alle Lejre . Og da jeg har været med i de Konkurrencer, der har været afholdt herhjemme - og med ,ganske almindelige Grejer klaret mig pænt, vil jeg næsten tro, at hvis man ikke netop træner til at blive en ful.d.kommen professionel Kaster, vil man have mest Fornøjelse af at dyrke Sporten med de Gr,ejer, der passer bedst til eget Fiskevand.

Hvad vil diet nytte, om man med en ganske kort (sæ1ilig bygget) Fluestang er i Stand til -ved utallig·e Sving at udhale fra Hjulet og kaste eni Li-

ne ca. 30 Meter, naar man ikke efter Kasitet kan tøre sin Flue paa en for Fisken indbydende Maade? Der skal nemlig ved praktisk Fiskeri være et ganske bestemt Forhold mellem S.tangexis Længde, Snørenis Vægt og Gut1inens Længde, og findes dette ikke, vil man aldrig opnaa at blive en dygtig Fisker. Man skal med andre Ord kunde beherske sit Vand med korrekte, lydløse og diskrete Kast. (Og selv færdes lydløst ved Aaein1).

Naar man een Gang har set en >>Kaste-Konkurrence Spiller« kaste - om ma;rn tør sige saadan -·saa forstaar man, at hvis samme Mand »a.rbejdede« paa samme Maade ved sit Fisikevand, ihvert Fald ved de rolige, danske Aaer, hvorfor han intet vilde fange.

Og jeg vil garantere, at Kast og Kaste-Konkurrence Kast er to Ting, men Sportsfiskeri derimod kun een Ting.

S. Sørensen.

................................................................................ Fredede Fisk, Undermaalsfisk eller Under

maalskrebs skal atter udsættes, hvadenten de er

levedygtige eller ej.

················································································

Endnu et sjældent Tilfælde. Jeg har med Interesse læst det sjældne Til

fælde i sidste Blad af »Sports Fiskeren« og kan suplere det med en Oplevelse, jeg havde en Dag midt i December 1924.

Jeg var sammen med en Fiskekammerat paa Geddefiskeri i Lyngby iSØ. Vi fiskede fra Baad med Karusser som Agnfisk, og havde blandt andet hver sin Drivsnøre ude. -

Vi fik samtidig Hug og røgtede vi fØrsy min Line. Da jeg fik Gedden ind til Baaden, tog min Kammerat Fisken med Ketchen. Gedden veje<\e 17 Pd. Saa. fik min Kammerat sin Fisk indenbords. Hans Gedde var paa ca. 2 Pd., og satte han den levende ned i Dammen.

Da vi ca Kl. 4 havde opbrugt vore Agnfisk og tænkte paa at tage hjem, foreslog jeg min Kammerat at sætte 2-Pu:nids Gedden som Agn paa. sin Drivsnøre.

Efter at han havde sat den ud, trak den lille Gedde Flodet flere Gange ned, men pludselig tog Linen stærk Fart, og vi var klare over, at en større Gedde var paa Spil. - D~ der var gaaet et Stykke Tid, tog min Kammerat fat for at lande Fisken, og stod jeg parat med Ketcheren.

Da Gedden naaede illlid til Baaden, saa vi, at den ikke var kroget; men kun havde fat i 2-Pd.s


Gedden og vilde i!k\ke slippe sit Bytte. Imidlertid, da den saa Baaden, aabnede den Gabet og slap den lille Gedde, men i samme Øjeblik var jeg heldig at faa Ketcheren under Gedden og fik den indenbords. - Gedden vejede 9 Pd .. Saa tog vi hjem - en Oplevelse rigere.

Alfred S. Madsen.

Recordgedde fra Saltvand. ------ - ------------.

Vægt 12 Kilo, Længde 115 ctm.

Taget paa Spinner i Grønsund af P . Hemmingsen,

Dame Have.

Fremmedord.

Der sidder en Bussemand under en Busk og blader og blader og skummer,

hver Gang han ser et Fremmedord i »Sports-Fiskeren«s nye Nummer, saa raaber han op - Vagt ved Gevær -for fremmede Ord i Sproget, - saa sfaar' han ned baade her og der, selv vor Formand faar »en i Laaget«, og Formanden1 bøjer sig mygt mod Jord og siger: »De maa meget undsikylde, kære Herr Bussemand .- jeg nødig udansk vil være.

Før har jeg tænkt at tage en Tørn med Bussemanden og Busken, og nu skal han altsaa ud af sin Tjørn, nu gælder der ingen Lusken. - Med Sorg er sagt, vi har ej Tradition som Jægerne her i Landet, meri Jægernes højt priste Tradition er - Fremmedord - og slet ikke andet. Hvad siger De t.il »hinter« og »apport«, tder er mange flere af samme Sort.

Se paa Golf og paa Tennis, se, hvor De vil indenfor Sportens mange Grene. Fremmedord, det er det, der skal t il, det er å),le paa det r:ene med - for at faa et Frimureri, som ikke alle er inde i. Sig Rævehale til en Jæger og han ler af Dem. Lad os gøre det samme, lad os smile ad dem, der ikke kender en Gaff og et run, lad os faa Lov t!il at sige fight - hvis vi fanger en

Tun. ÆrbØdigst

JACK.

Haltende VeTsefødder - sagde Bussemamden og trak s,ig ind i Busken.

Rettelse!

···~··· ••••••

Red.

Vi beklager , art Sætternissen i forrige Nr. har lavet

Dr. Carl MIUiLæ Navn om til Miele. Nissen undskylder

sig med Juletravlhed.

Red.

=··············································································: Fra andre Blade . . . . .............................................................................. .

I »Der Angelsport« skr':iJvler Portrætmaleren Friedrich Moritz om sine Lystfiskererindringer bl. andet:

Efter Kngen førte mit Erhverv som Portrætmaler bl. a . flere Gange til Danmark, hvor der fandtes ret god Sport med Karper samt tillige Reg:nibueforeller. Desværre nævner Kunstneren ikke de tSteder hvor han har taget Karper; men maaske kan en af vore Læsere oplyse, hvor der er en Chance for at tage denne sky Fisk. I F. Otterstrøms: »Blødfinnefisk« , findes Karper sporadisk over hele Landet, men kun som tilfæld~ge Flygtninge fra Fortide:ns og Nutidens Karpeavl. I Redaktørens Barndom gik der store Karper i Sortedamssø i København.

»Der Angelsport« bringer i Novembernumret en Artikel af Fritz Dobat om kloge og dumme Fisk. Selv om man kan betegne Aborren som den dummeste af alle Ferskvandsfisk, fordi den: er saa villig til at gaa paa Krog, mener Forf. dog, at den er klogere end sit Rygte. . I visse klare Søer i Mechlenborg findes der Steder, hvor Aborrest imerne gerne holder til. Fiskerne kender disse Steder og fisker hyppigt der, men de rigt1g stor e Aborrer er blevet for kloge. Man kan se dem staa paa Bunden, og lade Maddtngen danse for Næsen af dem. Fiskene lader som om de slet ikke ser dem.


Nu og da gaa:r disse storre, erfarne Fisk ud paa Dybet for at jage, men paa deres standplads skal de vel vogte sig for at snappe efter Orm eller Smaafisk, og .Skallerne kan boltre sig lige for Næsen af dem. Forf. havde i lange Tider efterstræbt en Kæmpe, som holdt til mellem nogle Stene. En Dag laa han med Baaden lige over Fisken og smed Regnorm ud i Haandfulde som Grundmadding. I en af Ormene var en Krog, men den store ~Fisk rørte sig ikke. Da kom en Sværm mindre Aborrer farende og fo'r løs paa alle de lækre Orm. :mn,ten det nu var Brødnid eller den i og for sig i.'.igtige Tanke, at kunde de andre uden Skade tage d)isse Orm, kunde den ogsaa - nok er det, den gamle Kæmpe fo'r pludselig til og fik uheldigvis fat i den krogede. Saa var den leveret.

Forf. slutter med nogle Aquarieforsøg, der viser, at Aborrer kan lære at skelne Farver, og kommer til det Resultat, at Betegnelsen dum eller enfoldig ikke passer paa nogen Rovfisk.

»Fiskes.port« meddeler, at der i August Maaned er fanget en Flyvefisk i Oslofjord, det er 80 Aar siden, sligt er hændt. I danske Farvande er der aldrig set Flyvefisk. ...............................................................................

Foreningsmeddelelser. . . . . ··································111··················,·····························

Foreningen af Sportsfiskere for Aarhus og Omegn afholdt ordinær Generalforsamling i Cafe Grands Selskabslokaler den 22. Novbr. 1937.

Formanden,, Landsretssagfører Nørager, bød de mødte ca. 50 Medlemmer velkommen og aflagde Beretning, om Foreningens Virksomhed i dEt forløbne Aar.

I November 1936 havde Foreningen 173 Med, lemmer, hvoraf 95 var lokale, og pr. November i Aar 184 Medlemmer, hvoraf 99 lokale. Det er altsaa en Fremgang paa 7 i Landsforeningen og 4 i Lokalforeningen.

Der har af Foreningen været arrangeret fælles Fisketure til vestjydske Aaer, der har været vellykkede.

Efter at Formandens Beretning var taget til Efterretniing, oplæstes Regnskabet, der ligeledes go_?kendtes.

Derefter foretoges der Valg af Formand og 3 Bestyrelsesmedlemmer. Efter Tur afgik foruden Formanden d'Herrer Gartner Yde, Dekoratør Asplund og Fuldmægtig H. Leth. Alle blev genvaigt med Akklamation.

Generalforsamlingen Viedtog enstemmigt følgende af Bestyrelsen foreslaaede Lovændring:

Kontingentet forhøjes med 4 Kr. fra 1. Januar 1938 til at udgøre Kr. 10 i Lokalforeningen og

Kr. 13 for de Medlemmer, der tillige vil staa som Medlem af Landsforeningen. Endvidere blev der vedtaget at Indskud forhøjes til Kr. 2,00.

Formainiden gav Meddelelse om, at Kontingentet for Aaret 1938 vil blive opkrævet i Tid:m 1.-15. Decbr., og at intet Medlem maa fiske paa vore Pladser fra Nytaar uden at være forsynt)t med Kort for 1938.

I Henhold til forskellige Medlemmers Ønske paa Generalforsamlingen vil der tilgaa alle Medlemmer et Aftryk af et Kort, som en Landinspektø,r har udarbejdet til os over vore Fiskepladser. Herefter skulde der ikke være nogen Mulighed for at komme paa ulovligt Fiskeri.

Efter KontingentforhØjf'lsen, som vel ikke kan tænkes at give nogen videre Afgang af Medlemmer, haaber Bestyrelsen bedre . at kunne faa Raad til Udsætning af megen Yngel og speci8lt Sættefisk i vore Fiskevande.

Efter Generalforsamlingen var der selskabelig Sammenkomst.

Stockholms Sportfiskeklubb. Vt har modtaget fø1lg1end:e fra »Stockholms

Sportfiskeiklubb«: Harnied ber styrelsen for Stockholms1 Sport

fiskeklubb få meddela, att klubben numera disponerar en storre klubbloikal å Hotel Atlantic, Teatergatan 3, Stockholm, vilken lokal daglig~n sta,r till medlemmarnas och deras gasters, forfogande kl. 12 m. - kL. 12 midnatt, och av.ser styrelsen med dJe:tta att inbjuda samtLiga medlemmar av Eder sammenslutning till ett besok å lokalen vid ev. vistelse i 1Stockholm.

Ett 20-tal periodiska fisketi,dskrifter finnas standigt tillgangliga for studier darstådes1, under det att klubbeins bibliotek endast ar oppet mår .. -dagar kl. 7-9 em.

Stockholmsiklubben avser att ordna en mindre klubbafton varje månda.gkivall och aro Edra medlemmer sjalvfallet valkomna aven vid dessa tillfallen.

Spritr'attigheter finnas och kan fortåring i ovrig·t ordnas inom klubbens lokaler, om så skulla dn,skas.

Betr. hoteillrum vid beJ.S~ i ~toc)khollm har ,~tyire1sen ttraiat en specialuppgoreLse med Hotel :Atlantics direktion, varfor medlemmar horande

till Eder sammanslutning, som onska overnatta harstades, kunna begagna sig hara v och skall i så fall vid bestållnin.g uppgivas, att vederboranda ar medlem av Eder sammainslutning.

Med utmarkt hogaktning C. A. Salmonson,

Ordforande.


:··············································································~ . . . . . Tilgængeligt Flskevand : : .............................................................................. :

Borris Fiskeriforening: Ca. 30 km Fiskevand, Dagkort a 2,50, Ugekort a 10,00, Aarskort a 25,00 faaes i Østergades Kiosk, S8:jem, KHivers Hotel, Borris, Ahler Østergaard og Hotel TroldhØj, Troldhede.

Kort til Vorgod Aa faaes hos Gdr. Th. Rosbjerg, Borris, samt Hotel TroldhØj, Troldhede.

Gudenaa: Strækningen fra Resenbro til Kongebro paa Træksidestien undtagen en Strækning ved Alling-

. gaard. Dagkort a 2 Kr. og Aarskort a 10 Kr. kan løses i Silkeborg Fiskeriforening, i Resenbro Kro, i Svostrup Kro, i Kongensbro Afholdsrestauration, samt li.os Formanden for Lodsejerforeningen, Hr. Gdr. Georg Pedersen, Kildegaarden, Sminge St.

Pa,a Strækningen Tange-Bje,rringbro: Fiskekort a 1

Kr. for Dagkort og 6 Kr. for Aarskort, kan faas paa Tange Afholdshotel og hos Radioforha;ndler S. Sørensen, Bj.erringbro, som er Foreningskasserer.

Harteværkets Reservoirer: (Nørresø, Søndersø og Stallerup SØ). Geddefiskeri. Kort kan kun faas paa Værkets Kontor: Rendebanen 4, Kolding, og hos Gaardejer Clemmensen ved Dyb vad bro St. Priserne er ror: Aart,kort Kr. 30,00, Maanedskort Kr. 10,00, Ugekort Kr. 6,00, Dag-kort Kr. 2,00. Medlemmer af »Dansk. Sportsfiskerforening« faar udstedt Kort til halv Ptu; mod Forevisning af Medlemskort.

Hadsten Lystfiskeriforening sælger Dagkort fra 1. Januar for 2 Kr.

Kort faas paa Afholdshotellet, Centralhotellet og hos H. A. Hansen, Hadsten, samt i Jagt- og Fiskeæimagasinet, Aarhus.

I Selling hos Købmand Thomsen, i Aarhus hos Lobdrup, »Apuila<<. Fiskeriet er fredet fra 15. Maj til 1. Aug.

Kolding Aa: Ørredfiskeri. Kort faas hos fØlgende : Isenkræmmer E. Lumbye, Adelgade, Kolding. - SØnderbro's Kiosk, Sø,nderbro, Kolding.. - Hvilested Kro pr. Ejstrup. - Afholdshotellet i Ejstrup. - Gaardejer M. Nissen JØker, »Hvilestedgaard« ved »Trudsbro«. - Paa Kortene er angivet de Strækninger, hvortil Kortene gælder. Prisen paa Kort er: Aarskort Kr. 22,00. 3 Maaneders Kort Kr. 13,00 1 Maaneds Kort Kr. 8,00. Dagkort Kr. 2,00.

Kongeaaen fra Jedsted Mølle til Havet. Ca. 14 km. Fiskestrækning. Fredningstider 1. Novbr. - 31. Decembr. inclusive og 1. Juni - 15. Juli incl. Kortpris for IkkeMedlemmer af »Sydvestjydsk Sportsfiskeriforening«: Dagkort a 3,00. Fiskekort faas i Sportsmagasinet »Lillevang1:, Kongensgade, Esbjerg, Gredstedbro Kro og »Ve~tkysten«s Kiosk, Esbjerg.

Sdr. Felding Fiskeriforening: Dagkort a 2,50, Aars, kort a 15,00 faaes paa Hotellet i Sdr. Felding og hos Gdr. Henning Christensen, Skovbjerg.

Skjern Aa: Landsforeningens Medlemmer har gratis Ret til Fiskeri paa Foreningens Terrain fra Lundenæs Laksegaard til Borris Sogneskel paa begge Sider af Aaen. Af Hensyn til Græsset, maa der ikke fiskes i Tiden 1. Juni til Engene er bjerget.

Sneum Aa fra Endrup Mølle til Havet (Enkelte Parceller undtaget). !alt samlet Aabred 60 km. Fredningstider 1. Novbr. - 31. Decbr. incl. og 20. Maj - 18. Juli incl. Kortpris for Ikke-Medlemmer af »Sydvestjydsk Sportsfiskerforening: Dagkort Kr. 3,00.

Fiskekort faas i Sportsmagasinet, Esbjerg. Aalbæk Telefoncentral. Endrup Kro og » Vestkysten«s Kiosk, Esbjerg.

Aarskoft til Kongeaaen og Sneum Aa fu.!as kun hos Kassereren, Arkitekt Øhlenslæger, Esbjerg. Dagkort a 3 Kr. kan faas i Udsalgsstederne.

Storaaen, Holstebro: Ca. 35 km Fiskevand. Laks, Havørred, Stalling, Gedde. Priserne paa Fiskekort er fØlgende: Terrain.et ved Holstebro: Aarskort 20 Kr., Maanedskort 10 Kr., Dagkort 2 Kr. - Terrainet ved Vemb: Aarskort 10 Kr., Dagkort 2 Kr. - Hele Terrainet: Aarskort 25 Kr. - Kort faas hos Martin Schmidt, NØrreporb; Kiosk, FrØjk Fiskepark, Bager Andersen, Bur, og Vemb Gæstgivergaard. Aars- og Maanedskort faas dog kun hos Martin Schmidt.

Skive og Omegns Lystfiskerforening: Ca. 15 km Fi

skevand i Karup Aa ved Hagebro. Dagkort a 2 Kr., Ugekort 5 Kr. faas i Hagebro Kro og ved Albech, Perfekt, Torvet, Skive. Foreningen staar til Tjeneste med alle Oplysninger og er villig til at yde Bistand ved Tilrettelæggelse af Fisketure.

Lovens Mindstemaal. Fra Snudespids til Halespids.

Laks Hav-, 'Regnbue- og Søørred ........... . . . Bækørred ........ . . .. ................. . Helt, Snæbel og andre Heltarter .... .. . . Stalling .... .. .... .... . .. ... .. ... . . . . . Gedde og Sandart ... .... .............. . Krebs ............................... .

37 cm 37 25 30 30 40 9

················································································ 1111111111 III 1111111111 I li I I 111III111111111111111111111111111111111 IIIIIIIISIIII

INDHOLDSFORTEGNELSE.

Ved Aarsskiftet - Lidt om Spindelinen - Naar man skal tage det fra sig selv - Hvad er en Lystfisker? - Dybvadsageni - Kastekonkurrence -Endnu et sjældent Tilfælde - Rekordgedde fra Saltvand - Fremmedord - Fra andre Blade -Fo!ren~gsmeddelelser - Tilgængeligt Fi.Sikevand. . .............................................................................. .


11111'118 UNDGAA ÆRGELSER I DET NYE AAR

ANVEND KUN

/l lllllll lllllll ( f) ( lllllli 1111 I

Allcocks Navn borger for Kvaliteten

LVSTFISKERIARTIKLER

Allcock er Verdens største og

ældste Fabrik for Lystfiskeriartikler

i111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

~~~~

Hotel Schaumburg, Holstebro. Telf. 42 - 172. - - - Statstelefon 1-6.

Byens ældste og førende Hotel. Værelser fra 3 Kr. - I. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Westy HalJ .

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling sarnt Gedder. - Dagskort a 2,00, I 4 Dages Kod 10,00, Aarskort a 20,00. Vemb Strækningen indbefattet. Dagskort løses i Kiosken. Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. - -Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt

Grønlunds Hotel

Tlf. 19 ,

modtager Lystfiskere i Pei;sion fra 6-8 Kr. efter Behag pr. Døgn. Ferskrøget Laks faas hele Sæsonen.

P. M. Pedersen, Skjern.

I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

Lystfiskeri-, Jagt- og Sportsartikler. Køb, hvor der er Udvalg. Forlang Katalog og Priser tilsendt.

Fabriken "Harritz", Telf. 7196 Banegc1ardsgade 34, Aarhus. Teli. 7196

111111111111111111111111111111111111111111111111111111liII1111111111111111111 I li

................................................................................ Vort Emblem

Vort smukke Emailleemblem faas tilsendt fra Guldsmed Fritz Heimburger, Købmagergade 63-65, København K. mod Indsendelse af 1 Kr. 25 plus Porto (10-15 Øre) i Frimærker.

····Jl•"•ø•······································································

Formand: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffs-vej 91 a, København, Hellerup.

Næstformand: BØdkerm. Carl Christensen, Skjern. Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby. Kasserer: Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern, Post-

konto 11140. Kontingent og Indmeldelse samt eventuelle Klager

over Bladets Forsendelse sendes til Postassistent Chr. Lauridsen, Skern. ·

Kontingentet er 8 Kr. aarlig. Ægtefæller dog kun 11

Kr. For Medlemmer af Lokalforeninger med indtil 40

Medlemmer og med mindst 5/8 af Medlemstallet :L."ldmeldt i Landsforeningen, er Kontingentet kun 5 Kr. Det samme gælder for Lokalforeninger med over 40 Medlemmer og mindst 25 indmeldt i Landsforeningen. Hvis Forholdene taler for det, kan Bestyrelsen dispensere fra disse Bestemmelser. (Lokalforeningerne skal selv incassere Kontingenterne.)

Artikler til Bladet bedes indsendt inden d. 10. i hvet Maaned til Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Overgade 6, Odense. Telf. 3176.

Foreningens Medlemsorgan »Sportsfiskeren« udkommer d. 1. i hver Maaned.

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.

Sportsfiskeren 01 1938

Documents

Transcript of Sportsfiskeren 01 1938