Skrot gud - Læseprøve

SK

RO

TG

UD

Brugte og kasserede materialer appellerer til fordybelse, til innovation og til børns fantasi. For det, der ingenting er værd, kan blive til alting. Julie Dufour Wiese (arkitekt) og Serine Sinding Yde (billedkunstner) har igennem flere år afholdt kreative værksteder for børn og voksne med skrot og genbrug som grundmateriale.

Bogen indeholder erfaringer og billeder fra et projekt med fire tredje-klasser på Frederiksberg, og den giver konkrete idéer, inspiration og vejledning til, hvordan man som underviser kan bruge skrot og genbrug til fortolkningen af komplekse eksistentielle begreber.

Skrot gud henvender sig til undervisere i skoler, kirker og på museer eller andre kulturinstitutioner.

Julie Dufour W

iese og Serine S

inding Yde

SK

RO

T G

UD

Julie Dufour W

iese og Serine S

inding Yde

RPF

Julie Dufour Wiese og Serine Sinding Yde

Kolofon:

Julie Dufour Wiese og Serine Sinding Yde

Skrot gud

© Forfatterne og Religionspædagogisk Forlag 2011

Bogen er udgivet med støtte fra Godthaabskirken og FrederiksbergFonden

Fotos:

Søren Hytting · www.hytting.dk

Portrætfoto: Ulrik Buur Mikkelsen

Omslag, layout og grafisk tilrettelægning:

Double U · www.double-u.dk

Tryk:

Talinna Taamatutrükikoda · www.trt.ee

ISBN:

978-87-7495-213-8

Kopiering og anden gengivelse af dette værk er kun tilladt for institutioner, der har indgået aftale

med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

RPF – Religionspædagogisk Forlag

Frederiksberg Allé 10

1820 Frederiksberg C

Tlf. 33 24 92 50

www.rpf.dk

Skrot-Gud-julie_Layout 1 07/11/11 13.52 Side 2

SKROT GUDJulie Dufour Wiese og Serine Sinding Yde


Indholdsfortegnelse

Forord 9

Store spørgsmål 10

Undervisning 18

Skrot 28

Materialeindsamling 38

Værktøj 50

Tips og idéer 60

Fra begreb til kunstværk 70

Fernisering og evaluering 82

Bud på gud – på Frederiksberg 98

Links 102

SKROT GUD


6

TakEn stor tak til alle 100 elever og deres lærere fra fire tredjeklasser på Skolen på La Cours Vejpå Frederiksberg, som i den grad gav den gas og tog imod vores forslag og skæve idéer. Jeres ’bud på gud’ via tre ord og jeres værker udført i skrot og genbrug har en helt afgørendeplads i denne bog, som vi håber vil inspirere mange andre ’skrotmagere’. En stor tak også tilGodthaabskirken og FrederiksbergFonden, der har gjort det muligt at udgive denne bog samttil redaktør Ingrid Ank for inspirerende vejledning og gode råd.

Serine Sinding Yde, billedkunstner og Julie Dufour Wiese, arkitekt


7

altseendegodhedtræt[Dicte 3.a]


9

ForordOrdet gud findes. Om også Gud findes, har bogen her ingen ambitioner om at svare på. Men ordet findes, g-u-d. Ligesom ordet f-r-i-h-e-d eller ordene g-l-æ-d-e, o-n-d-s-k-a-b og k-æ-r-l-i-g-h-e-d. Ordene findes. Og børn støder på dem. Og de danner deres egne forestillinger, tanker og spørgsmål i forhold til dem.

Denne bog handler om at få børn til at sætte både ord og billeder på forskellige begreber; begreber, der relaterer sig til børnenes forestillinger om livet, verden og virkeligheden, og begreber der rummer en række eksistentielle spørgsmål – og at bruge skrot og genbrug somudtryksform. Skrot og genbrug giver nemlig en kreativ frihed, fordi materialet allerede er kasseret og dermed ’værdiløst’. Man kan derfor bare skille ad, opbygge, udforske og fordybesig. Arbejdet med skrot og genbrug styrker børns kreativitet og innovation i højere grad, endhvis de får udleveret traditionelle hobbymaterialer. Børn bliver i stand til at udtrykke sig på nye måder og derigennem skabe nyt, når de bruger skrot og genbrug som materialer.

Med baggrund i henholdsvis billedkunst og arkitektur og med en fælles begejstring og erfaring med skrot og genbrug er det naturligt for os at samarbejde om at afholde åbne værksteder for børn og forældre med udgangspunkt i kasserede materialer. Flere års erfaringmed kreativt og innovativt arbejde med skrot og genbrug er derfor afsættet for de idéer og overvejelser, der er præsenteret her i bogen.

Bogen henvender sig bl.a. til undervisere i skoler, kirker og på museer eller andre kultur-institutioner. Den indeholder erfaringer, konkrete idéer, inspiration og vejledning til, hvordanman som underviser eller kreativ formidler for børn selv kan bruge skrot og genbrug til at lade børnenes forestillinger og tanker komme til udtryk.


Store spørgsmålBidrag af cand. theol. Ingrid Ank

Når man bruger udtrykket ‘store spørgsmål’, dækker det ofte over fundamentale eksistentielle, etiske eller religiøse spørgsmål, der ikke kan svares enkelt og kortfattet på,ja som måske slet ikke har et entydigt svar. Mange voksne oplever, at det er børn – egne eller andres – der bliver anledningen til, at de store spørgsmål stilles: Hvorfor lever jeg lige nu – og lige her? Hvor var jeg, før jeg blev til? Hvorfor skal jeg dø? Hvorfor handler menneskerondt mod hinanden? Men, som den tyske religionspædagog Friedrich Schweitzer har sagt, så er spørgsmålene ikke kun store, fordi børnene er små, spørgsmålene er store – også for den voksne. Og børnenes åbenhed og spørgelyst bliver derfor også ofte en udfordring for den voksne, der måske er holdt helt eller delvist op med at stille de store spørgsmål.

For lad det være sagt én gang for alle: Det fantastiske ved børn er ikke, at de er søde eller nuttede. Det fantastiske er, at de ikke er holdt op med at stille spørgsmål. Børn er dybt optagede af at ordne verden og at finde svar på de spørgsmål, der melder sig undervejs i processen. Et af de mange spørgsmål drejer sig om betydningen af ordet ‘gud’. Og i denne bog er ordet ‘gud’ eksemplet på et komplekst begreb, der gennem børnenes arbejde folder sig ud som kunstværker.

Børn støder på begrebet ‘gud’ på et meget tidligt stadie i deres liv, og de danner sig hurtigtnogle forestillinger om, hvilke betydninger det rummer – og også en masse spørgsmål. De danner deres egne forestillinger, som selvfølgelig samtidig er præget af den tradition, de står i, de mennesker, de vokser op sammen med, og de erfaringer, de gør sig. Børn har altså et gudsbillede, uanset om de eller deres familie betegner sig selv som troende, og deres gudsbillede hænger sammen med deres forståelse af verden og dens indretning.

EksistentielDet eksistentielle er det, der har afgørende betydning for det liv, man lever. Eksistentialisme er en filosofisk bevægelse, der både findes i en religiøs/kristen udgave (som hos filosoffen Søren Kierkegaard) og en ateistisk (som hos filosoffen Jean Paul Sartre). For begge retninger gælder, at man opfatter mennesket som kastet ud i en tilværelse, hvis mening ikke er givet på forhånd, men som mennesket med sine valg og

handlinger selv er med til at finde.

10


Børnepsykiateren Robert Coles (f. 1929) har i en årrække indsamletgudsbilleder (oftest i form af tegninger) fra børn i hele verden;kristne, jøder, muslimer, ateister, børn i krise, rige børn, fattige børn.

Det er der kommet en interessantbog ud af (The Spiritual Life of Children, 1990), som viser, at børnene bruger de religiøse tankerog forestillinger som et middel til at placere sig selv i rum og tid. Forestillingerne hjælper dem til at orientere sig i verden – både i moralsk, fysisk og historisk forstand.

I projektet med ’Bud på gud’ fra firetredjeklasser på Frederiksberg var

det store spørgsmål, hvem eller hvad ’gud’ er. Og som illustrationerne i bogen viser, fik eleverne gennem billederne skabt udtryk for ofte meget komplekse gudsforestillinger.Udtryk for gud som beskytter blev fx symboliseret ved et skjold, en hyrde eller en dyrefold, og fællesskab blev fx udformet med en gruppe perler monteret tæt sammen mellem to transparente flader. Nogle af værkerne rummer endda modsætninger; både sol og død eller både glæde og vrede.

Konklusionen i Robert Coles’ arbejde med børnenes billeder er, at det er vigtigt, at voksne ikkelukker af for samtaler med børnene, fordi samtalen bevæger sig ind på områder, hvor den voksnemåske selv føler sig på gyngende grund. Og det er vigtigt, at den voksne er i stand til at lytte ogærligt besvare deres spørgsmål, også når man er i tvivl om svaret – og det er helt i orden at sigetil barnet, at man også selv er i tvivl og ikke kender svaret.

For i religiøse og eksistentielle spørgsmål gælder i virkeligheden det samme, som gælder for al forståelse, at tvivl ikke er nogen hindring – så længe man tør stille spørgsmålene.

EtikDer findes utallige bud p

å, hvad etik er for

noget. Handler etik fx om reglerne for, hvad

der er rigtigt og forkert, eller handler etik

netop om, at der ikke er nogen forudgivne

regler? Fælles for alle klassiske definitioner

er, at etik drejer sig om, hvordan mennesket

lever sit liv i forhold til andre mennesker.

Fra 1960’erne og frem er etik også kommet

til at handle om andet end mennesker. I dag

taler man fx også om dyreetik, miljøetik

og klimaetik.


DødenStore spørgsmål kan være meget andet end spørgsmålet om, hvorvidt gud findes – og hvem eller hvad gud er. Navnlig er det vores oplevelse, at børn i alle aldre gerne vil i samtale om døden. For døden og ‘det at vi skal dø’ optager de fleste børn og unge, men de taler ikke med ret mange voksne om det, fordi døden for mange voksne er stærkt tabuiseret. Dødens uomgængelighed ‘taler man ikke om’, den er der bare.

Men alle spørgsmål og begreber kan tages op via billedsproget, og børnene får gennem billedsproget selv et sprog, de kan udtrykke sig i. Billederne bliver grundlag for både spørgsmål, svar og nye spørgsmål.

I et undervisningsprojekt udarbejdet af Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg – Helsingør skulle elever fra en række 7. klasser udtrykke sig om døden og om forskellige religiøse/ateistiske forestillinger om døden.

Med kasserede papkasser som basis-materiale og med genbrugsmaterialersåsom genbrugspapir, nodeark, kasse-rede salmebøger og aviser, formidledeeleverne i en række collager, hvor-ledes forskellige trosretninger og livsopfattelser forholder sig til døden. Hver collage skulle indeholde et billede af et gammelt køleskab medåben dør, der blev placeret på collagen via et carbonpapir. Køleskabet skulle associere en bestemt trosretning/livsopfattelse,og spørgsmålet til eleverne lød: Nårdu åbner skabet, hvad indeholder det så?

Hvad sker der ifølge religionen/ livsopfattelsen før og efter døden? Er døden afslutning eller begyndelse, eller begge dele? Og hvad betyder døden?

AteismeAteisme kommer af det græske a, der

betyder ikke eller ingen, og theos, der

betyder gud. En ateist er altså en person,

der ikke har en gud. Oprindeligt blev ordet

brugt som et skældsord rettet mod dem,

der ikke støttede den etablerede religion.

I dag bruger ateister det som en positiv selv-

betegnelse, og betegnelsen udtrykker

ofte en overbevisning om, at det ikke giver

mening at tale om eller tro på det, der

ikke kan bevises ad naturvidenskabelig vej.

12


Det var tydeligt, at børnene sjældent talte sammen om emnet og slet ikke på tværs af de forskellige religioner og livsopfattelser, der var repræsenteret i klasserne. Menda der først var taget hul på emnet, gik børnene til hinanden med stor åbenhed og nysgerrighed.De muslimske børn fortalte fx, at når de bliver født, er der to engle, der holder regnskab med,hvor meget godt og hvor meget skidt de laver, og at når tiden er omme gøres regnskabet op. Det, syntes de andre børn, var virkelig interessant. Samtidig diskuterede de kristne børn indbyrdes, om risikoen for at komme i helvede eksisterer, når man som kristen kan blive tilgivetaf Gud uanset hvad.

Selve billedarbejdet gav også anledning til, at en række etiske spørgsmål blev diskuteret;kunne man fx tillade sig at bruge dødsannoncer i billedet? Og skulle de placeres i himlen eller helvede? Var det i orden at klippe i og lave collager af gamle salmebøger, og måtte de kun bruges i det billede, der udtrykte forestillinger fra kristendommen?

Papirets historie Papiret blev opfundet for næsten 5000 år siden, da ægypterne fandt ud af at udnytte marven fra papyrusplanten og dermed fremstille papyrus til at skrive på. Først i 1300-tallet begyndte man at fremstille papir i Danmark af hør- og bomuldsklude. I 1500-talletopstod idéen med at fremstille papir af træ efter inspiration fra hvepsene, som tygger små stykker træ, blander det med spyt og

bruger blandingen som byggemateriale til hvepseboer.

13


engelhåbglæde[Mathilde 3.a]


15

styrer engleejer jordenaltseende

[Clara 3.c]


godsuper sejufoagtig[Valdemar 3.d]


lysengelhimmel[Christine 3.d]


UndervisningDet pædagogiske og kreative arbejde med bevægelsen fra komplekst begreb til kunstværk i skrot og genbrug kan indgå i mange forskellige undervisningssammenhænge, både som et langt forløb over flere dage eller en kort workshop – eventuelt som del af et tværfagligt projekt.

Billedkunst:Helt oplagt er det jo at benytte idéerne i bogen til i højere grad at lade skrot og genbrugsmaterialer indgå i undervisningen i billedkunst. Og vel at mærke ikke kun ud fra et økonomisk eller bæredygtigt hensyn – men i lige så høj grad for at fremme kreativiteten og innovationen hos børnene.Vær her opmærksom på, at arbejdet med skrot ikke nødvendigvis behøver at betyde, at materialevalget bliver helt tilfældigt. Man kan sagtens udvælge og sætte rammer op for, hvilke typer skrot, der er i spil, og hvordan de skal bruges. Materialevalg og tema kan afspejle hinanden på utallige måder.

Natur og teknik: I det kreative arbejde med skrot og genbrug er det oplagt at lave et tværfagligt samarbejde med natur og teknik, hvor man fx arbejder med affaldssortering og genanvendelse, lærer om nedbrydningsprocesser, nedbringning af CO2-udslip osv.

Dansk:Omdrejningspunktet i denne bog er bevægelsen fra et abstrakt begreb til etkunstnerisk og kreativt udtryk. Men bevægelsen går på en måde også den anden vej. For det abstrakte kan være svært for børn umiddelbart at gribe, og den kreative proces kan derfor bruges som et middel til at give slip på den konkrete tænkning og bevæge sig ud i det mere abstrakte og flertydige. Temaet kan være et begreb (liv, død, frihed, kærlighed, ondskab osv.), eller det kan være et digt eller en fortælling, hvis tematik gennem skrot-arbejdet udtrykkes kreativt. På den måde får eleverne et sprog at tale i og ud fra.

Kristendom:På samme mådesom i danskfaget kan det kreativeudtryk og den kreative proces give eleverne et sprog at tale i om både religiøse, eksistentielleog etiske emner, der i sig selv kan virke svære at gå til.

Affald

Hver dansker producerer i gen

nemsnit

ca. 8 kg affald om dagen. Det sva

rer til,

at vi samlet producerer ca. 15,5 millioner

tons affald om året, og vores

affalds-

mængder er stigende.

Hvad kan vi gøre? Vi kan fx so

rtere

vores affald og aflevere det p

å genbrugs-

stationen samt give oplevelser

i gave i stedet for nye ting.

kilde: www.ecoinnovation.dk


19

Kirker: I konfirmand- og minikonfirmandundervisning er det helt oplagt at gennemføre kreative skrot-projekter, der eventuelt munder ud i en udstilling i kirken eller sognegården. Idéen med at lade børn udtrykke deres gudsbilleder gennem skrot og genbrug kan jo direkteovertages i kirken. Men derudover kan skrot og genbrug også i sig selv få en teologisk betydning: • At genbruge er at tage vare på den skabte verden • Og at ophøje det, som ingen vil eje og kendes ved, til noget værdifuldt, kan knyttes til fortællingerne om Kristi liv, død og opstandelse. Mulighederne er mange.

Museer og kulturinstitutioner:Der afholdes flere og flere ‘hands-on’ billedkunst- og designworkshops i forbindelse med udstillinger rundt omkring på museer og andre kulturinstitutioner. Her kan skrot og genbrug også fint udnyttes i kreativ udfoldelse. Materialet kan stå alene eller suppleres med andet alt efter tema.


Skrot gud - Læseprøve

Documents

Transcript of Skrot gud - Læseprøve