Substantia nigra

Dopamin er neurotransmitter, der dannes i hjernes basale områder som fx substantia nigra og

frontallappen. Dopamin dannes også andre steder i kroppen, som fx i mave-tarmsystemet.

Illustrationen viser hvordan dopaminkoncentrationen (rød farve) er høj i en skizofren hjerne.

Det er muligt at undersøge dopaminkoncentrationen i hjernen vha. en PET-scanning, hvor et

radioaktivt mærket stof tilføres blodbanen og føres videre til hjernen. Sporstoffet vil binde sig

en bestemt type receptorer, og derved afsløre deres positioner. I dette tilfælde har sporstoffet

sat sig på dopaminreceptorer, og den stærke farve antyder en høj koncentration. Illustrationen

viser også at den øgede dopaminkoncentration er udbredt i den skizofrene hjernes frontallap,

da netop dette område af hjernen beskæftiger sig med bevidsthed, motivation og sociale

evner, der er tre vigtige faktorer i hjernelidelsen skizofreni. Det er vigtigt at der behandles

vedligeholdende med antipsykotisk medicin hos patienter der har fået diagnosticeret

skizofreni. Uden behandling har patienten 75% risiko for et tilbagefald inden for det første år

efter sygdommen start. Et tilbagefald betyder at der opstår psykotiske symptomer hos den

skizofrene person. Det kan have alvorlige konsekvenser, da det kan ramme når og hvor som

helst. Fx på arbejdet, hvilket i værste fald kan betyde en fyring.

Substantia nigra

Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom der gør én ude af stand til skelne mellem virkelighed og egne forestillinger. Ca. en halv procent af den danske befolkning er ramt af denne hjernelidelse. Generelle symptomer er hallucinationer, vrangforestillinger og social isolation. Årsagerne til

lidelsen er uklare, men det vides at lidelsen ofte udspringer i en ung alder, som en blanding af ubalance i arv og miljø. Det betyder at forklaringen for skizofreni skal findes i menneskets gener og sociale omgivelser. Et af de signalstoffer der spiller en betydningsfuld rolle for skizofreni hedder

dopamin. Dopamin er et af hjernens mange signalstoffer der i en høj koncentration kan forårsage en psykotisk tilstand der kan sammenlignes med skizofreni. Skizofreni behandles derfor med antipsykotisk medicin, der bla. hæmmer dopamin-koncentrationen, for at få dopaminaktiviteten i

hjernen ned på et normalt niveau. De antipsykotiske lægemidler kan dog føre bivirkninger med sig, som fx sløvhed og ubalance i sukker - og fedtstofskiftet. Derfor forskes der stadig i at finde et bedre lægemiddel der har større effektivitet og færre bivirkninger.

Skizofren person Abilify Behandlet person

1)http://www.edrugs.eu/wp-content/uploads/Aripiprazol.jpg2)http://www.edinformatics.com/news/Aripiprazole_structure.jpg3)http://www.laboratorioneurocognitivo.it/wp-content/uploads/2012/07/dreamstime_l_15166180.jpg4)http://www.pharmacology2000.com/Autonomics/Adrenergics1/Adrenergic-24.htm5)https://www.abilify.com/hcp/src/img/master/moa.png

1

2

Behandling mod skizofreni dæmper symptomerne, men helbreder ikke patienten. Abilify er et

langtidsvirkende antipsykotisk lægemiddel der mindsker patientens risiko for tilbagefald. Abilify er

derfor et populært anvendt lægemiddel mod skizofreni, da de tilhørende bivirkninger også forekommer

i mindre omfang end hos de tidligere lægemidler. Eksempler på bivirkninger der forekommer i

forbindelse med den ændrede dopaminoverførsel er selvmordstanker, vægtøgning, nedsat

leverfunktion og sløvhed. Abilify indeholder det aktive stof aripiprazol. Aripiprazols virkning på

skizofreni fungerer, som en kombination af partiel agonisme på D2-receptorerne og serotonin 5-HT1a

- receptorer samt antagonisme på serotonin 5-HT2a - receptorer. Ved testning på dyr, viser aripiprazol

antagonistiske egenskaber ved dopamin hyperaktivitet, og agonistiske egenskaber ved dopamin

hypoaktivitet. In vitro har det vist at stoffet, aripiprazol, har en meget høj affinitet for dopamin D2 og D3

receptorer, serotonin 5-HT1a og 5-HT2a receptorer. Stoffet har derved let ved at binde sig til

receptorerne, hvilket giver en positiv responsrate, da dopaminaktiviteten mindskes jo flere mg. af

stoffet der bruges. Et dagligt indtag på 15-30 mg. anbefales til skizofrene patienter, da en mindre dosis

ikke vil påvirke dopaminaktiviteten betydeligt, mens en større dosis end 30 mg. vil sænke

dopaminaktiviteten så meget, at patienten i stedet vil få parkinsons lignende symptomer.

4

3

Som sagt kan Abilify kun dæmpe symptomerne og ikke helbrede den skizofrene

patient. Dette ses også på illustrationen idet det røde område er blevet formindsket.

Altså er dopaminkoncentrationen blevet mindre. Gåden om skizofreni og sygdommens

forekomst er derfor stadig et aktivt emne inden for forskningsverdenen. Den videre

forskning der foregår den dag i dag, koncentrerer sig primært om skizofreni i

forbindelse med vores gener. Der forskes i at analyse arvemassen hos skizofrene

personer, for at undersøge om der er genvarianter der går igen hos størstedelen af

skizofrene personer. Derfor sammenligner man med arvemassen hos raske personer.

Metoden til undersøgelse af genvariationer, foregår med en

SNP(SingleNukleotidPolymorfi) – chip der kortlægger genetiske varianter specifikke

steder i DNA. Forskeren Ditte Demontis (pers. kom.), der har stor viden inden for DNA

og genregulering, er enig i, at der skal fokuseres på de biologiske mekanismer, så det

er muligt at fastslå, hvad der biologisk går galt ved udvikling af skizofreni. Hvis det

bliver muligt at finde den biologiske forklaring, vil det måske være muligt at tage

sygdommen i opløbet, så livsvilkårene for en skizofren person kan forbedres betydeligt.

FrontallapFrontallap

5

Seyed Javad Hossaini, Peter Iversen Hansen, Mette Kryhlmand Iversen & Malene Marie Gjelstrup, d15 BI http://www.laboratorioneurocognitivo.it/wp-content/uploads/2012/07/dreamstime_l_15166180.jpg

Modificeret efter: http://www.drsharma.ca/schizophrenia-and-obesity-understudied-and-underserved.htmlModificeret efter: http://www.drsharma.ca/schizophrenia-and-obesity-understudied-and-underserved.html

Hypoaktivitet