1

Simon S. Simonsen

Forlæsninger

Working paper

”Etik og bioetik”

Etymologi

Etik kommer af det oldgræske éthos, der tidligere har betydet “hjem”, “bolig” og

minder om vores danske begreber: sædvane og sæder.

Det beslægtede begreb: moral

Etik er beslægtet med begrebet moral. Moral kommer fra det det latinske: mos,

der tidligere har betydet “ønske”, “vilje”.

Nogle hævder(fx Kemp) at der er en forskel mellem disse to begreber og

anvender derefter kun(oftest) etik-begrebet. “Ved etik kan vi forstå den egentlige

grundlæggende opfattelse af, hvad der er den rigtige måde at leve på, medens vi

ved moral kan forstå de normer eller moralregler, hvormed vi forsøger at

omsætte etikken til at opretholde en bestemt orden i vores tilværelse” p.38 DU.

Moral er i denne forståelse om det normale, det vedtagne, mens etikken er om

det ekstraordinære filosofiske overvejelser over det gode liv.

Andre(herunder jeg selv) anvender begreberne etik og moral synonymt,

men bruger oftest etikbegrebet.

2

Definitioner

D1a: “ ...en vision om hvad der er det gode liv...” p.36 Kemp (DU) Det

Uerstattelige (Aristoteles).

D1b: “Ved etik kan vi forstå den egentlige grundlæggende opfattelse af, hvad

der er den rigtige måde at leve på...” p.38 Kemp DU

D2: Etik:“...den gren af filosofien, som beskæftiger sig med moralske

fænomener.” p.120. Politikkens Filosofi Leksikon, 1983, Politikens

Forlag, København.

D3: Problems of Moral Philosophy (Ethics): “... the topic of right and wrong

action is perhaps the most important single issue in the discipline.”

P.591 The Oxford Companion to Philosophy, 1995 Oxford University

Press, Oxford.

D4: “Ethik oder Moralphilosophie ist die philosophisches Ergründung und

Erklärung der sogenannt sittlichen Tatsachen.” p.96 Philosophisches

Wörterbuch, 1967, Herder, Freiburg.

Analyserne og diskussionerne af det moderne sundhedssystem har gennem de

senere år været præget af etiske problemstillinger. Denne forlæsningsrække vil

være en introduktion til dels klassisk etik og dels til teknologietik, hvor etiske

problemstillinger i forbindelse med genetik er i hovedsædet. Etikkens oprindelse

3

og de klassiske etiske traditioner er udgangspunktet for den første del af

forlæsningerne. Teknologietikken med dens særlige problemfelter og dens

udgangspunkter i efterkrigstidens industrielt-teknologiske udvikling, vil danne

grundlaget for en analyse af de etiske problemstillinger som den genetiske

teknologi frembyder.

Hans Jonas etik Das Prinzip Verantwortung: Versuch einer Ethik für die technologische Zivilisation, 1979. Hans Jonas forslåer et nyt etisk grundlag, før vi kan løse de forstående og trængende “uløselige etiske problemer”. Offensiv <> Defensiv Klassisk etik <> teknologietik Klassisk etik: N: Nulevende, nutiden, umiddelbar, ateoretisk

Np: Aristoteles, Kant Teknologi etik: N: Magtens dialektik, virkningens ambivalens

Antropocentrisme, novum, ER <> BØR

Np: Hans Jonas

Peter Kemps kritik: etikkens basis må være baseret på ansigt til antigt modellen

4

T: Dass eine Menschheit sei

Hvornår er et problem etisk, teknisk-medicinsk eller juridisk?

E: 25% af patienterne frembød et etisk problem

Kollega der har fejlbehandlet?

Ikke kun biologiske problemer

Prioritering af sygehusvæsenets begrænsede ressourcer

Vurderingen af ny teknologi E: ny MR scanner eller flere fysioterapeuter

Fostervandsundersøgelser(diagnistik af kromosomdefekter og metaboliske

sygdomme i føtalstadiet) - hvor udtalt skal defekten være før man kan tillade

abort

Forskningsetikken.

Skakspil:

Kant: kategorisk imperativ

hypotetisk imperativ

Livskvalitet

5

De dobbelte betydninger af god og bør:

Absolut og relativ betydning.

De kan betyde det absolutte gode og vore absolutte pligter(absolut) eller

de kan referere til vores handlingers konsekvenser.

E1: livskvalitet er god i den absolutte betydning

E2: Det er godt at fortage behandling A - hermed menes ikke god i sig

selv

Endnu en tredie betydning, den tekniske betydning:

E3: Benzodiazepinerne(fx Stesolid) er gode til at dæmpe angst - hermed

menes effektive, men det er ikke sikkert at denne behandling tjener et

moralsk acceptabelt formål.

Om en behandling er god i den effektive forstand af ordet, kan kun vurderes af

faglægerne.

Hvem der skal have lov til hvad kan også være et juridisk problem.

Distinktionen mellem a) deskriptiv etik, b) normativ etik og c) meta-etik.

Deskriptive etik er at beskrive problemerne uden at vurderer dem.

Normativ etik er at forskrive moralsk handlen.

To eksempler på normative etiske teorier er: utilitaristerne der hævder at vores

handlingers konsekvenser skal danne basis for vores moral, derimod

mener(deontologerne) at vores handlinger skal forståes moralsk udfra regler og

at konsekvenserne ikke betyder noget.

6

Forskellige meta-etiske opfattelser.

Morallov til at regulere samfundet - der er blevet internaliseret så vi tror de er

almengyldige. De findes for at samfuyndet overhovedet kan bestå.

Normativ etik Handlings etik

(Den enkelte handling

er altid vurderingens

grundlag)

Regel etik

(nogle eller alle handlinger skal vurderes i forhold til værdien af de regler, de er udtryk

for)

Teleologisk etik

Handlinger skal udelukkende

vuderes efter, hvor gode eller

attråværdige deres

konsekvenser er.

Bentham

Nietzche(handlings

egoisme)

Handlingsutilitarister

Mill

Moore (ideal utillitarist)

Deontologisk etik

Handlinger skal IKKE

udelukkende vurderes på

deres konsekvenser

Løgstrup

Adam Smith

Lillie

Ross

Kant(streng deontolog)

7

Det kristne sysnpunkt

Det kantianske synspunkt.

Meta-etik Kognitivisme

(Moralske vurderinger kan være

sande eller falske. Moralske

vurderinger udtrykker erkendelse)

Non-kognitivisme

(Moralske vurderinger kan hverken være sande eller falske. Ingen moralske

vurderinger udtrykker erkendelse)

Naturalisme

(Nogen moralske

vurderinger kan udledes

af udsagn, der ikke

indeholder moralske

vurderinger)

Searle

Mill

Bentham

(ortodoks subjektivisme)

-intet-

Non-naturalisme

(Ingen moralske

vurderinger kan udledes

af udsagn, der ikke

indeholder moralske

vurderinger)

Ross

Reid

Moore(intuitionist)

Kant

Ayer(emotivismen)

Hare(præskriptivismen)

8

Emotivismen:

De traditionel filosofisk

akser med Ayers position

Apriori Aposteriori

Analytisk Tautologisk viden

Metafysisk og uvidenskablig

viden.

Ingen viden

Syntetisk Ingen viden. Det er denne

position som Ayer vil vise

umuligheden af.

Viden

For Ayer findes der kun to former for viden nemlig en teutologisk viden, som

han kalder analytisk og apriori og så en viden om verden der kan empirisk

testes, som han kalder aposteriori . Han arbejder udfra det traditionelle

filosofiske skema: apriori/aposteriori og analytisk/syntetisk. De er de

traditionelle filosofiske akser som Ayer stiller spørgsmålet inden for, men det er

udfyldt med Ayers positiner

Ayer konstaterer at han i den etiske litteratur kan finde 4 slags etiske udsagn.

For der første udsagn der udtrykker definitioner af etiske udtryk eller drejer sig

om rimeligheden aller urimeligheden af bestemte definitioner. Det er etisk

filosofi efter Ayers opfattelse - det er det han selv laver. Den næste gruppe

udsagn han finder er udsgan der beskriver fænomener vedrørende moralske

oplevelser fx: aversioner mod vold. Men disse hører under de empiriske

videnskaber. Den tredie gruppe udsagn indeholder moralske formaninger og

denne gruppe er overhovedet ikke udsagn. Det nytter fx ikke at spørge om

9

udsagnet "Spis grønt" er sandt. Den traditionelle normative etiskdiskussion er

derfor nonsens.At Kant hævder argumenterer mod Benthams position er en

umulighed. Kant udtrykker blot sine egne personlige aversioner.

Den fjerde gruppe af etiske udsagn som Ayer finder i den etisk litteratur, er

udsagn der indeholder etiske vurderinger, det er disse udsagn Ayer vil tale om.

Ayer vil altså fortage det der traditionelt kaldes en metaetisk diskussion.

Ayers fremgangsmåder er at vise uholdbarheden af andre positioner end

nonnaturalistisk nonkognitivisme.

Utilitaristerne hævder at en ting eller handling er god hvis den udfra alle

mulige handlinger vælger den som giver mest lykke til flest mennesker. Den

ortodokse subjektivisme hævder at en ting eller handling er god hvis der er

generelt positive følelser over for disse. Både utilitarismen og subjektivismen

bygger på psykologiske(lykke) og sociologiske(flest mennesker) vurderinger.

Han anvender to argumenter mod denne position. For et første et det

kontradiktorisk at hævde at det der generelt vurderes godt også er godt. I

tyskland var det f.eks. generelt vurderet godt at man kunne behandle jøder som

skidt, men det gør det vel ikke godt at behandle jøder som skidt. Både

subjektivismen og utillitarismen falder ifølge Ayer på at de som teorier er

selvmodsigende. Det andet argument er af samme type som Moore anvendte

mod det han kaldte den naturalistiske fejlslutning. I følge standpunktet er det

umuligt at definere god eller godhed. I etikken kan vi definere de forsellige

etiske begreber udfra hinanden, men vi kan ikke definere etiske begreber udfra

ikke etiske begreber. Således afviser han de naturalistiske teorier: utillitarisme

og subjektivisme. Dernæst går han over til at afvise absolutismen og

intuitionismen, idet de begge arbejder med udsagn der ikke kan verificeres.

10

Udsagnene er apriori og kan derfor ikke verificeres, man kan således ikke afgøre

hvem der fx har den rette intuition.

Ayer mener simpelthen at det ikke nytter at diskutere om nogle etiske

begreber er mere sande end andre. Det er fordi de fundmentale etiske begreber

er pseudo-begreber. Han mener at tilsrtedeværelsen af fundmentale etiske

begreber i en sætning ikke giver noget til sætningens faktiske indhold, fx:

a. Du handlede forkert ved at stjæle de penge

b. Du stjal penge

De faktiske indhold i disse to sætninger er ens. I den første betyder begrebet:

forkert, at den person der sigwer sætningen misbilliger handlingen. Denne

misbilligelse kunne også opnåes ved at sige den anden sætning i et bestemt

tonefald. Ligesom tonefaldet ikke føjer noget til af det faktiske indhold af

sætningen gør begrebet: forkert, det heller ikke. Etiske vurderinger udtrykker

følelser og ikke faktuelle vurderinger. Etik er for Ayer blot påbud man

iværksætter for at styre andre. Når man fx siger: man bør fortælle sandheden,

kunne man ligeså godt med fat stemmeføring råbe: fortæl sandheden. Frygt,

bevidt eller ubevidst, for guder og samfund, er gundende til den moral der

hersker og samfundets straffende hånd gør at moralen opleves katagorisk.

Samfundet er primusmotor for moralen og har sørget for at fx uegennytten er en

fat bestanddel for alle etikker i alle lande.

Naturalismen

Bentham nyttemoral

statistisk orienterde medicin

11

cost-benefit analyser

QALY modellen

 I  mit  arbejde  med  etiske  problemstillinger  har  jeg  udviklet  en  model  jeg  i  

det  følgende  benævner  PEN-­‐modellen(fig.  1).  Modellen  har  rødder  i  den  traditionelle  systematiske  etikanalyse.  Modellen  består  i  at  opdele  den  etiske  analyse  i  seks  overordenede  niveauer.  En  typisk  analyse  involverer  alle  niveauer,  men  hovedfokus  er  fortrinsvis  på  en  række  niveauer.  Modellen  går  udfra  at  niveauerne  i  praksis  er  uadskillelige,  men  i  den  etiske  undersøgelses  proces  kan  det  være  overordentlig  frugtbart  at  adskille  de  forskellige  niveauer.    

Problemets  narrative  niveau,  er  der  hvor  problemet  gengives.  Man  forsøger  at  redegøre  for  problemet.  Det  kan  forgå  som  fortælling,  case  eller  historisk.  Især  fortællingen  har  de  sidste  mange  år  været  genstand  for  megen  opmærksomhed.  Fx  bruges  den  ofte  i  journalistikken  hvor  patienter  fortæller  om  deres  problem.  Problemet  kan  også  gengives  historisk,  som  fx  når  idéhistorikeren  Peter  Rossel  analyserer  Nazilægernes  gerninger  under  2.  verdenskrig.  Casen  indtager  en  mellemposition,  idet  den  både  er  fortællende,  men  også  skal  kunne  dokumenteres.  

På  problemets  næste  niveau,  det  deskriptive  niveau,  søger  man  at  besvare  følgende  spørgsmål:  Hvem  har  problemet?  I  hvilken  sammenhæng?  Er  der  en  interesse  konflikt?  Hvem  artikulerer  problemet?  Drejer  det  sig  om  et  behandler-­‐patient  problem,  kan  man  finde  ud  af  om  det  fx  behandleren  eller  patienten  der  artikulerer  problemet?  På  dette  niveau  søger  man  at  systematisere  og  klarlægge  det  narrative  niveau.  

Problemets  normative  niveau  består  i  at  analysere  hvilke  implicitte  og  eksplicitte  etiske  principper  der  tages  ibrug.  Her  kan  man  skelne  mellem  systematiske  etikker  og  specifikke  etikker.  På  det  systematiske  normative  niveau  skelner  man  især  mellem,  de  klassiske  positioner  deontologisk  etik  og  teleologisk  etik,  hvor  man  på  det  specifikke  normative  niveau  inddrager  de  særlige  etiske  problematikker  der  gør  sig  gældende  for  problemets  specifikke  område.  Er  det  inden  for  behandlingsområdet,  vil  de  centrale  begreber  være  autonomi  og  

12

paternalisme.    På  problemets  metaetiske  niveau,  analyserers  problemets  natur  iforhold  

til  at  afgøre  om  der  overhovedet  er  tale  om  et  etisk  problem.  Det  kan  fx  være  at  problemet  ikke  er  etisk,  men  måske  overvejende  er  juridisk  eller  økonomiske.  Analysen  på  dette  niveau  handler  om  etiske  problemers  natur  overhovedet  (systematiske  del),  og  om  det  særlige  problems  etiske  natur(specifikke  del).    

Problemets  ontologiske  niveau  er  kendetegnet  ved,  at  man  forsøger  at  besvare  spørgesmålet  om  hvilket  virkelighedssyn  der  ligger  til  grund  for  problemet.  Udgangspunktet  er  dels  hos  de  indblandede(eksterne  agenter)  men  også  i  ens  egen(intern)  analyse  af  problemet.  Hvilket  menneske-­‐  og  virkelighedssyn?  Fx  kan  mennesket  reduceres  til  biokemiske  processor?  Hvad  betyder  det  for  menneskets  muligheder  for  at  fortage  valg?  

13

På  det  sidste  niveau,  problemets  axiologiske  niveau,  sættes  de  forgående  analyser  sammen  og  i  spil  med  hinanden.  Sammen  med  ens  egen  personlige  erfaring  angives  en  løsningsmodel.  Det  kan  direkte  være  handlingsanvisninger,  eller  det  kan  være  eksperimenter  der  kan  lede  frem  til  nye  og  bedre  handlinger.        

 Skema over PEN-modellens niveauer    

Modellen  findes  i  pp.6-­‐7  Teknologietik,  S.  S.  Simonsen,  1999,  upubl.,  manus,  ftc.    1.  Narrative    niveau  

 Fortælling  Case  Historik  

 2.  Deskriptive    niveau  

 Argumentationsanalyse.  E.:  SENAT-­‐Metoden  Spørgeskema  metoder.  E.:  tilfredshedsundersøgelser  Interview.  E.:  afdækning  af  kontaktbehov  Lingvistiske  metoder.  E.:  undersøgelser  af  fødselsesprog  Diskursanalytiske  metoder.  E:  samtaleanalyser  af  konsultation  Observation.  E:  patient-­‐behandler  observation  ...  

 3.  Normative    niveau  

 I.  Normativ  almen  del  -­‐  Etiske  retninger:  Nytte  etik.  Np:  Jeremy  Bentham.  N:  hedonisme,  maksimering,  fordeling  Pligt  etik.  Np:  Immanuel  Kant.  N:  selvlovgivning,  absolut  Kontraktteoretisk  etik.  Np.  Hobbes,  Rawls.  N:  individualistisk,  pagt,  fordel  Diskurs  etik.  Np.  Habermass,  Apel.  N:  diskussions  løsning,  åbenhed  Kommunikativ  etik.  Np:  Løgstrup,  Levinas.  N:  dialog,  sandhed,  den  anden,  møde  Eksistentialistisk  etik.  Np:  Kierkegaard,  Sartre.  N:  radikal  frihed,  valg,    selvskabelse  Feministisk  etik.  Np:  Gilligen.  N:  kønsstemme,  omsorg  <>  ret  Omsorgs  etik.    Np:  Nodding.  N:  naturlig  omsorg,  etisk  omsorg,  gensidighed,  antiuniversel  Ansvars  etik.  Np:  Hans  Jonas.  N:  teknologi,  økologi,  fremtidige  generationer  ....(Kulturelle/religiøse  etikker:  fx  kristen  etik,  muslimsk  etik,  buddistisk  etik,  jødisk  etik....)  II.  Normativ  systematisk  del  (måder  at  opdele  etiske  overvejelser  på)  :    Teleologiske  etikker  /  deontologiske  etikker  

Teleologisk:  Handlinger  skal  udelukkende  vurderes  efter,  hvor  gode  deres  konsekvenser  er.  E:  Bentham.  Deontologisk:  Handlinger  skal  ikke  udelukkende  vurderes  på  deres  konsekvenser.  E.:  Aristoteles/  Kant  

Universelle  etikker  /  situationelle  etikker  Universel:  Etiske  overvejelser  skal  tage  udgangspunkt  i  diskussion  af  etiske  principper.  Situationel:  Etiske  overvejelser  er  kun  sekundært  principielle.  

14

....  III.  Normativ  specifik  del:    Specifikke  problemer:  Informeret  samtykke,  Autonomi,  Paternalisme,  Forbyggelse,  Eutanasi....  Specifikke  problemområder:  teknologietik,  bioetik,  klinisk  etik,  forsknings  etik,  gen-­‐etik....  

 4.  Metaetiske    niveau  

 I.  Metaetisk  systematisk  del  (måder  at  opdele  etiske  overvejelser  på):    Naturalistiske  etikker  /  nonnaturalistiske  etikker  

Naturalisme:  Nogle  moralske  vurderinger  udledes  af  udsagn,  der  ikke  indeholder  moralske  udsagn.  E.:  Bentham  Nonnaturalisme:  Ingen  moralske  kan  udledes  af  udsagn,  der  ikke  indeholder  moralske  vurderinger.  E.:  Kant  

Kognitivistiske  etikker  /  nonkognitivistiske  “etikker”  Kognitivisme:  Noralske  vurderinger  kan  være  sande  eller  falske.  Moralske  vurderinger  kan  udtrykke  erkendelse.    Nonkognitivisme:  Moralske  vurderinger  kan  hverken  være  sande  eller  falske.  Ingen  moralske  vurderinger  udtrykker  erkendelse.    E.:  Ayer  (emotivisme)  

II.  Metaetisk  specifik  del  (vurdering  af  problemets  sammenhæng  med  andre  forhold):  Problemets  natur.  E:  også  økonomisk  eller  juridisk  eller...  

 5.  Ontologiske    niveau  

 Filosofisk  antropologi  /  Menneskesyn.  E:  passiv/aktiv,  biokemisk  determination,  fri  vilje  Metafysik    

 6.  Axiologiske  niveau  

 Syntese  Eksplicit  inddragelse  af  personlig  erfaring  Handlingsanvisning:  1.  direkte  handlingsanvisning  2.  EKSPERIMENT.  Fx  buttom-­‐up    

   

Analyse  modellens  faldgruber    Mange  problemer  er  blevet  analyseret  udfra  modellen:  

 -­‐  problemet  om  diagnoser  som  uhensigtsmæssige  stempler  -­‐  præimplantations-­‐diagnostik  -­‐  prænataldiagnostik  -­‐  in  vitro  fertilitet  -­‐  fosterdiagnostik  -­‐  tingsliggørelses  problemet  -­‐  påtvungen  viden  -­‐  normalitet  -­‐  autonomi/paternalisme  

15

-­‐  ægsortering  -­‐  abort  -­‐  død  

Grundliggende  er  det  vigtigt  at  have  et  pragmatisk  forhold  til  modeller  -­‐  herunder  selvfølgelig  også  til  PEN-­‐modellen.  PEN-­‐modellen  er  ikke  tænkt  som  en  “regnestykke”-­‐model,  hvor  man  kan  tage  et  hvilket  som  helst  problem  og  så  køre  det  igennem  de  seks  niveauer.  Analyser  bliver  ikke  automatisk  til  etiske  analyswer  eller  til  gode  analyser  fordi  man  anvender  PEN-­‐modellen.  Modellen  er  en  måde  til  at  1)  starte  eller  2)  systematisere  den  etiske  analyse,  således  at  man  tager  stilling  til  de  spørgsmål  man  traditionelt  regner  for  etiske.  Man  kan  fx  godt  inddele  teksten  efter  niveauerne,  men  det  er  en  styrke  at  disse  niveauinddelinger  træder  tilbage  og  fylder  mindst  muligt  i  den  endelige  analyse.    

Man  skal  kun  bruge  de  relevante  dele  af  modellen.  I  nogle  etiske  analyser  vil  det  fx  være  intetsigende  at  bruge  tid  på  fx  det  ontologiske  niveau.  Det  er  ikke  meningen  at  man  skal  “presse”  et  par  sætninger  frem  om  et  (for  analysen)  ligegyldigt  ontologisk  forhold.  Fx  kan  man  beskrive  et  niveau  på  tre  linier,  men  det  er  uvæsentligt.  Elementer  skal  kun  med  hvis  det  er  væsentligt.  Undlad  niveauer  der  ikke  er  væsentlige  for    problemstillingen.  

Elementerne  i  modellen  bør  indgå,  i  det  omfang  de  er  væsentlige  for  analyse  og  argumentation.  Modellen  er  ligesom  andre  modeller  et  udgangspunkt(eller  en  nøgle)  til  at  starte  eller  systematisere  en  analyse.  Jeg  anvender  selv  de  forskningsmetoder(fx  PEN-­‐modellen)  eller  dele  af  forskningsmetoder,  som  gør  mig  klogere  på  det  emne  jeg  arbejder  med.  Ved  nogle  problemkomplekser  anvender  jeg  fx  oftest  niveau  1,2,3  og  6,  hvorimod  jeg  ved  andre  især  anvender  niveau  1,2,4,5  og  6.  PEN-­‐modellen  eller  enhver  anden  forskningsmetode  må,  efter  min  mening,  aldrig  blive  til  facitlister  eller  fetishsymboler.  Modeller  er  kun  akademisk  værktøj.  

FIRE SAMFUNDSETISKE TESER:

16

Tese 1: Ved overgang til det moderne samfund sker der en ændring og i

flere tilfælde en indsnævring af vores opfattelse af normalitet.

Tese 2: Den nye normalitets opfattelse, medfører mindre rum til såkaldte

unormale.

Tese 3: Det moderne samfund har været præget af periodevis overgreb

overfor unormale.

Tese 4: Sundhedsområdet er længere fremme i denne (såkaldte)

modernisering end andre områder.

Bemærkninger til mit etiske topos

Teoretiske inspirationskilder til mine etiske reflektioner: Aristoteles, Karl Marx,

Hans Jonas, og Peter Kemp.

De følgende referencer er til Simonsen: Sundhedens Filosofi(SF), 2000.

To kulturer: “Er”-kulturen og “bør”-kulturen

T7: “Verden bliver spaltet i en menneskelig verden, hvor man kan tale om, hvad

man bør gøre, og så en naturlig verden, der blot er.” p.158

17

N2: bør, er - p.158

A1: ”Opgiver vi først naturen, er vi selv de næste ofre for denne opfattelse.

Langsomt sker der det, at ikke blot naturen, men også mennesket bliver til et er-

område.” p.158

N3: værdineutraliseringsproces - p.158

T8: ”...vi får et problem, hvis vi ikke opdager, at videnskaben og teknologien er

noget vi har skabt.” p.158

Etikkens udvikling

T9: “...den vestlige etik [bliver] for alvor udhulet i renæssancen, og etik bliver

langsomt til et privat anliggende.” p.152

N4: Privat - Politik - Samfundsetik

T10: “Det etiske område er blevet udvidet på en måde, som man for bare 30 år

siden ikke kunne forstille sig”. p.157

N5: Anti-antropocentrisme og bioetik p.155

18

Kliniker-kliniker-etik og patient-kliniker-etik

N6: Magtens dialektik. P.152

T11: “Vi står i et magtparadoks: På den ene side får vi magt over naturen ved

intensivt at udnytte den, men samtidig bliver vi selv underkastet denne magt.”

P.152

T12: I den moderne teknologiserede kliniske praksis er der en stærk tendens til

at vi fremmedgør hinanden.

T13: “Lægen er gået fra at se det hele fra patientens synsvinkel til at se det hele

fra et teknologisk sysnspunkt.” p.82

T14: “Teknologien og lægevidenskaben står over for lægen som en

naturnødvendighed, der er ugennembrydelig.” P.82

T15: “Den teknologi, der før var død, bliver levende. Den træder frem som en

organisme med egne blodårer og et eget livssystem”. P.81

Forskningsetik

19

T16: “Med arbejdsdelingen overgiver den intellektuelle sin bevidsthed til den

rene teori og ser ikke længere sig selv som skaber, men som betragter af

verden.” p.150

T17: “...værdi må ... være et væsentligt element i vores videnskabelige arbejde”

p.159

T18: “Vil man vide, om en teori er sand, må spørgsmålet besvares i en praktisk

sammenhæng. Hvilken praktisk sammenhæng, der er tale om, afhænger af, hvad

teorien handler om. Der er ikke nogen fælles prøve for sandhed, som alle teorier

skal kunne bestå. Vi må prøve os for. Forsigtigt.” p.159

Vores potentiale

T1: Vi kan i stor grad skabe det liv vi vil. For og med hinanden.

N1: Naturgivent

T2: Formålet er at bidrage til vores fælles analyse p.14

T3: Formålet er helhedsanalyser hvor forskellige traditioner og grupper søges

sammentænkt. P. 17

20

De etiske problemers sociologik

T4: kaldsarbejde til lønarbejde p.15

T5: køber/sælger(pris) <-> lidende/hjælper(værdighed)

T6: Sundhed som politik

E1: USA

---- ---- ----

Bioetik: 1. alle kliniske værdispørgsmål,

2. alle værdimæssige spørgsmål vedr. forskning på og med

mennesker,

3. alle værdispørgsmål vedr. sociale årsager til sygdom og

sundhed, og

4. værdispørgsmål vedr. ikke-menneskelige væseners liv

herunder dyr og planter.

21

Udfra Warren T. Reich, Encyclopedia of Bioethics, New York,

Free Press, 1978 (!ikke citat!) (p.145-146 i DU)

Udvidelsen af den traditionelle etik:

Traditionel personetik —> etik for potentielle personer

Traditionel personetik ----> eitk for ikke menneskeligt liv

22

A. Formerings/Reproduktionsteknologier

Fra det klassiske par til frem aktører:

Den, der producerer et æg

Den, der producerer sæden

Den gravide

Den sociale moder

Den sociale far

IVF(in vitro fertilisation) Første gang 1978. Danmark 1983.

Befrugtning i reagensglasskål

ET(embryo transfer)

IVF/ET

Indsættelse i kvinden efter befrugtning og celledeling.

AIH (Artificial Insemination by Husbond)

AID (Artificial Insemination by Donor)

23

A: Ideen om det uerstattelige som vi oplever i mødet med den anden,

deraf kommer fordringen om en persons ukrænkelighed og som

resulterer i en håndhævelse af grænser for behandlingen af en person

som middel.

E1: psykisk pres ved den “barnløse” - det teknologiske pres

E2: donors anonymitet - (bio<>soc.) (At opdrage <> sætte børn i

verden)

E3: gennemsigtighed - æg som legetøj - dræbende

normalitetsidealer

24

B. Terapeutisk brug af embryoner og fostre

E: dele af lever, bugspytkirtel, hjernevæv i livsttuede eller

stærkthandicappede patienter

N: Værdighed

T: menneskets suverænitet i relation til naturen

T: msk. kan selv sætte grænser

Np: Kant: mål i sig selv

Np: Hegel: selvbevidsthed

A: embryo eller foster føler ikke smerte pga. manglende nervesystem

A: embryo antages at mangle vilje og selvbevidsthed

Etik for naturen

N: family (of life)

E1: grise uden øjne - spiser mere

25

E2: mijløetik <> bioetik (for vores egen skyld <>ikke krænke naturen)

T: etikken overfor naturen må begrundes i det andet menneske (En

anden)

Niels Thomassen karakteriserer i hans livsfilosofi(p.10, Ulykke og Lykke,

2001), lykke ved 5 begrebspar: virkelig/uvirkelig, samvirkende/splittet,

bevæget/stille stående, tryg/angstfyldt og meningsfuld/fortvivlet. Han opfatter

begreberne lykke og ulykke som grundliggende bestemmerlser af den

menneskelige væren.

Vores stræben efter lykke udmønter sig i en vilje til at gøre tilværelsen

som sådan virkelig, samvirkende, bevæget, tryg og meningsfuld. Men vi er ikke,

ifølge Niels Thomassen, til alle tider opmærksom på dem. Vi er normaltt optaget

af mere konkrete ting som vores parforhold, børn, arbejde, osv. Det er typisk i

dybere kriser, men kan også være forundring over lykke og fremgang. I de

eksistentielle kriser melder meningsløshed, angst, stagnation, splittelse og

uvirkelighed sig som problem. Kriserne er fx familie problemer,

arbejdsproblemer, død og sygdom.

De eksistentielle tematiseringer er grundlæggende værdimodsætninger i

tilværelsen, som for det mest lever skjult i vores identitet, men ikke desto

mindre sætter deres afgørende præg på den, mener Niels Thomassen(p.464,

Ulykke og lykke, 2001).

26

Er etisk diskussion overhovedet mulig?

Man kan stille det spørgsmål: Hvorfor overhovedet diskutere prioritering?

Hvorfor overhovedet diskutere etik?

Der er en række standard argumenter imod denne beskæftigelse. Lad os først se

på dem.

1. Man bliver aldrig enig, derfor er det unødvendigt at diskutere. Derfor er etik

for dem kun arbejder abstrakt teoretisk, og har derfor ingen praktisk

anvendelighed.

Hvis man mener at verden eller dele af verden herunder, sygehusvæsenet er

forkert, er det mere frugtbart at bruge energien på at få ændret de økonomiske

og politiske realiteter

2. Etik er moraliserende. Det er noget med at presse sine egne holdninger ned

over andre. At tale om en etisk diskussion er ligesom at tale om man synes at

blåt er pænere end sort eller om banankage smager bedre end chokolade kage.

Denne forståelse er forenlig med liberalismens den stærkes ret og stalinismens

determinismen.

Forklar liberalismen sammenhæng med denne forståelse

Forklar stalinismen sammenhæng med denne forståelse

ad 1) Det er rigtigt at man aldrig bliver færdig med at diskutere, men deraf

følger ikke at det tidsspilde.

ad 2) Etik er noget umoderne præster eller moraliserende forstadsfruer arbejder

med.

27

Det passer ikke, det er for at sige det pænt en sandhed med modifikationer.

For det første er etik ikke FOR nogen. Vi er alle etiske. Den måde vi lever på er

udtryk for en bestemt etik. Vi diskutere etik til dagligt, når vi fx taler om

hvordan vi skal behandle en arbejdskolega. Etik er altså ikke for en elite eller for

moralister.

Moralen har to ansigter, den er blevet brugt af magthaverne til at tilpasse,

befolkningen til deres ønsker, men den kan osgå være et værn for de svage.

Etik er ofte blevet forbundet med sorte præster og afstraffende skolelærer.

Ansvaret for den svage

Hvor kommer dette princip om ansvaret for den svage fra?

Man finder det også i samfund der økonomisk og politsk er anderleds end vores.

Princippet har sin rod i at vi har et samkvem med andre mennesker og at vi er

afhængige af hinanden. Princippet er derfor ikke åbenbaret for os fra højere

magter, eller noget der er udtænkt af dybsindige tænkere og man så kan tænke

sig frem til efter lang tids tænkning. Denne etik er altså ikke noget individuelt,

men en overleveret traditon der er en del af vores dagligdags praksis. Det er en

slags forbilledlige handlemåder for samfundet.

Men hvorfor har vi disse forbilleder?

Det er fordi mennesket grundlæggende er et kollektivt væsen. Vi lever i et

stadigt og uundgåligt afhængighedsforhold af andre væsener. Vi er det vi i kraft

af at leve i fælleskab med andre. Vore behov, vore ønsker og forventninger er

modelleret igennem den kollektive praksis.

28

Men kan man ikke sige at dette princip eller denne etik, om hensynet til

den svage også er en slags moralisering? som jeg talte om i indledningen? Er det

vigtige ikke at bevise havd der er rigtigt at gøre i de konkrete situationer?

x. Magt og moral

Princippet om ansvaret for den svage, er i sin enkelthed udtrykt i forholdet

mellem forældre og børn. Princippet har sin gro bund i vores gensidige

afhængighed. Men princippet er langt mere vidtrækkende det lægger op til at

økonomisk svage grupper som arbejdsløse og enlige mødre er omfattet af

princippet. Det lægger også op til at gamle og syge er omfattet af princippet.

Men hvordan er vi gensidgt afhængige af hinanden mellem disse grupper.

Hvordan hav vi et ansvar for en syg person i Alborg når vi bor i Næstved.

Ansvar har vi vel kun når vi har mulighed for at få indflydelse på personens liv.

Man er kun forpligtet overfor dem man har magt over, i den forstand at man kan

magte deres situation.

Oftets når vi taler om magt, taler vi om den personlige magt, hvor man

fx bliver tvunget til at gøre ting man ellers ikke ville have gjort. Men det er ikke

altid at denne form for magt er åben. Forældre kan fx udøve magt over deres

børn, ved at give dem bestemte vaner og opdrage dem til bestemte

handlemønstre.

Magt kan også være ikke at gøre noget. Det er også en magtudøvelse

ikke fx at sikre at børn bliver undervist og derved frarive dem muligheden for at

kunne læse og skrive. Flere syamerikanske diktatorer indskrænkede bla.

skolepligten. Hvis læger fx undlader at igangsætte en bestemt psykiatrisk

behandling af en patient, udøver han også magt over denne person.

Vi udøver ikke blot magt ved at få mennesker til at gøre noget.. Vi udøver lige

så vel magt ved at afstå fra at gøre noget.

29

Udover de to nævnte former for magtudøvelse, findes der også en tredie

form for magtudøvelse der udøves gennem livsformer, sædvaner, tillærte

fremgangsmåder. Vi lever altid i et fælleskab med andre, hvor vi overtager visse

rutioner og handlemåder, som er formet gennem fælleskabets udvikling. Fx har

der været udøvet magt over familien således at kvinden skulle være hjemme.

x. Etik som første skridt i en frigørelsesproces

Mange vil måske indvende at etiske diskussioner og etisk kritik ikke ændrer

noget som helst. Og selvfølgelig er moralsk og etisk kritik af ikke nok til at

ændre på verden eller dele dele af den. Det er sjældent at det forholder sig

sådant, men det behøver ikke at betyde at man skal afskrive etikken.

Etikken kan bruges til at rette opmærksomheden mod og skabe diskussion af

forhold, der ellers ikke ville blive diskuteret eller rørt ved. Den etiske eller

moralske kritik kan faktisk være et AFGØRENDE skridt ud af svage gruppers

magtesløshed. Den etiske og moralske diskussion kan give mennesker en

bevidsthed om, at den situation de står i ikke er udtryk for naturnødvendighed

eller skæbnen, men at det er forhold man kan ændre på. Det kan give disse

grupper et bevidsthed om baggrunden for deres situation og give dem et

sammenhold. Det er betingelserne for at kunne ændre verden eller dele af den.

På hvilket etisk grundlag skal man prioritere i fremtidens lægevæsen?

30

I de huse, hvor jeg kommer, vil jeg komme til gavn for de syge, idet jeg

holder mig fjern fra al bevidst uret og forførelse(...) enhver kur vil jeg

benytte til de syges gavn og efter al min bedste evne og skøn, men

afholde mig fra alt, der kan volde skade og fortræd. (Hippokrates født

460 fvt.)

Dette uddrag af den hippokratiske lægeed er ligesom, den bibelske fortælling om

den barmhjertige samritaner og den nyere danske lægeed, etiske pejlingsmærker.

Men de er ikke tilstrækkelige til at kunne fortage komplicerede valg i

sundhedsmæssige spørgsmål.

De ændringer og omstillinger, der er igang i samfundet for øjeblikket,

nødvendiggør en stillingtagen til og genvitalisering af begreberne lighed og

solidaritet. Der findes en række etiske teorier der i dag danner eller kunne danne,

grundlag for prioritering. Disse teorier vil blive undersøgt.

Men drejer det sig kun om at finde ud af hvordan der skal prioriteres? Er

prioriteringen lagt ud til henholdsvis lægerne, patienterne og politikerne? Er det

tilstrækkeligt at vi diskuterer forskellige etiske teorier, hvis der er en anden logik

der i sidste ende gennemtrænger alle vores valg?

Hösle:

Instrumentialitet vinder frem i forhold til værdimentalitet

Hösle(H.) mener at enhver sådan værdimentalitet bygger på en metafysik

Værdimentaliteten bygger en diskussion op om hvad vi vil.

Vi spørger "Er det muligt?" vi burde spørge "Er det værd at gøre det?"

31

Almengørelsen af vestens produktions- og forbrugsniveau.

Fri kapitalbevægelighed, accelereret frihandel skaber en global dominans som

trænger de lokale mulige løsninger i baggrunden.

antropocentrisme - kapitalisme

Den moderne teknik er et novum. Den kan ikke entydigt bestemmes som god

eller ond. Han giver følgende begrundelser:

1. Virkningens ambivalens. Man kan ikke altid overskue (vi mangler næsten

altid tid) eventuelle virkninger ude i fremtiden. Ex. man kan behandle med en

medicin. der får en langt større bivirkning end det medicinen skulle behandle.

2. Den moderne teknik gør enhver nyskabelse til en nødvendighed. Vi kan ikke

spørge om vi vil tage det i brug? Er det opfundet bliver det anvendt.

3. Teknologiens globale omfang i tid og rum. Ex.: vi kan nu lokalt udføre

handlinger som har konsekvenser for mange millioner mennesker.

4. Det antropocentriske sammendbrud. Vi er blevet tvunget til at respektere

andet levende som forudsætning for vores eget liv.

Men Ellul og Marcuse kan med deres totalfunktions begreb ikke forstå

teknikken som noget "adskilt" fra resten af samfundet, - noget der eksternt, på

afstand, kan vurderes. Teknikken er ikke blot en relation mellem menneske og

natur, men også mellem menneske og menneske. Dette er Taylors scientific

mannagement et eksempel på. "Scientific management" af Frederik Winslow

Taylor.

Løsninger på krisen

32

Hösles løsning:

1. Ny etik og ny politik (Hösle)

2. Hösle siger i indledningen at vi skal søge en ny metafysisk hjemstavn for

mennesket i den tekninske civilisation.

Hösle læner sig op af Kant. Mennesket har en særstilling som skabning fordi at

det kender godt og ondt. Kant's humanisme kan være et udgangspunkt for en

økologisk filosofi. Den kantianske humanisme giver, mennesket, som er det

eneste frie væsen, forpligtelser overfor livet, "naturen". Dyrene har ingen

rettigheder, men mennesket har forpligtelser overfor dem. Mennesket er

enestående på grund af sin frihed, men i den måde vi behandler livet, kan vi

genfinde den måde vi behandler os selv.

H. er objektiv idealistisk og kritiserer Kant for at være subjektiv idealistiske.

Man skal være objektiv idealist for at overkomme de økologiske problemer.

s.77 kun når mennesket er det højeste kan det beskytte naturen

taler for blanings økonomi

s.101 bytteværdi

social pacificering

vi misbruger naturen og ulandene

han taler for grønne afgifter

s.104 det almennyttige er historisk betinget

s.105 H. kritiserer national økonomien

s.109 skatte systemer må reformeres

33

Han vil have et ikke-valgt førstekammer med eksperter, ex: økologiske

eksperter.

Dyret har fået sin egen juridiske ret mellem døde ting og mennesker. Man har

indført en differentiering af rettigheder mellem de forskellige væsener.

Ejendomsrets begrebet skal indsnævres. Man skal ikke kunne ødelægge den

naturlige kapital (naturen), selvom man ejer den.

Danmark: ca. 1800 fredskovspligten, indførte det bla. pga. af den danske flådes

behov. Et andet eks. forbud mod glasproduktion i DK.

Flaskepant - man skal aflevere og få pantet

Bøder for ikke sortering.

Almindelig nødret p.127 som eks. Greenpeace udfører kan være rigtigt - H.

DDT blander sig i atmosfæren og USA tvang for 10 år siden Indien til at stoppe

- Alle lande ikke kun få skal ændre deres adfærd.

Krig mog miljø svinene?

H. samler Hegels Historie filosofi og Kants universialisme.

H. om demokrati

H. advarer mod en utillitarisme, med Kantianske argumenter.

Attfields løsning:

Krisetransformering s.88 i Hans Siggaard Jensen og Ole Skovmoses bog

"Teknologikritik", 1986, er når man søger at løse en forstående krise med en

endu værre potentiel krise. Endevidere indeholder disse sider en god

bestemmelse af krise begrebet. De opfatter kriser som forandringspunkter for en

udvikling.

34

Den teknologiske fremmedgørelse mellem lægen og patienten

Den teknologisk fremmedgørelse mellem lægen og patienten er et problemerne i

vores sundheds og sygdomspraksis. Den teknologiske udvikling vi har siden

starten af 1800, har betydet at vi dels har opbygget en mistro til patienten, men

også senere til lægen. Forholdet mellem lægen og patienten er blevet ændret

radikalt igennem en række nye diagnoseteknologier. Marx klassiske

fremmedgørelses analyse introduceres. Der argumenteres ikke for en reduktiv

opfattelse, men at fremmedgørelsen er en faktor vi må regne med.

Fra ca. 1700 var medicinen karakteriseret ved en livlig konkurrence mellem

forskellige skoler hvor den hippokratiske humoralpatologi mistede terræn og

fodfæste. Flere af disse nye medicinske praksisser blomstrer frem sammen med

de begyndende teknologiske landvindinger. Allerede i århundredet før begyndte

der en dannelse af det, vi forstår ved moderne lægevidenskab. I århundrederne

før arbejdede det store flertal af læger udfra den hippokratiske humoralpatologi.

Den bestod i en teori om fire legemsvæsker med forskellige kvaliteter. Disse

legemsvæsker indgik, ifølge teorien, i en særlig ligevægt hos raske personer,

mens en forstyrrelse af ligevægten medførte sygdom. De fire elementer var:

blodet (som var varmt og fugtigt), flegma (som var koldt og fugtigt), den gule

galde (som dannedes i milten og var varm og tør) og den sorte galde (som

dannedes i milten og var kold og tør). Diagnoseteknikken var baseret på dels

patientens udsagn, dels lægens visuelle observation og dels i mindre grad

manuelle observationer. Patienterne blev diagnosticeret som henholdsvis

sangvinske, flegmatiske, bilære og melankolske (ordene har en anden betydning

idag), og fx patienter med akutte infektioner blev ofte diagnosticeret som

sangvinske, og i sådanne tilfælde var åreladning den logiske behandling.

35

Behandlingen foregik oftest i hjemmet, hos lægen eller patienten eller for de

lavere klasser vedkommende på hospitalerne

Stanley Joel Reiser har beskrevet1, hvorledes lægerne siden 1800-tallet

har udviklet deres praksis igennem en række nye teknologier. I århundreder har

det været den direkte kommunikation med patienternes erfaringer og følelser,

baseret på samtale med patienten, har været den altdominerende medicinske

diagnosepraksis. Men i starten af 1800-tallet begynder en egentlig fysisk

undersøgelse af patienten der, i dag er blevet til en indirekte undersøgelse af

patienterne igennem maskiner og tekniske eksperter. En egentlig

lægevidenskablig revolution indtrådte først i begyndelsen af det 17. århundrede

da den spekulative realisme afløstes af metodisk empirisme. En række franske

patologer udviklede en anatomisk sygdomsteori, der var baseret på en

identifikation mellem sygdomsenheder og anatomiske læsioner. De

sammenholdt deres anatomiske fund fra sektionsbordet med de kliniske

observationer de havde foretaget før patienterne døde. De anatomiske

dissektioner begyndte at ændre 1700-tallets læge fra:

word oriented, theory-bound scholastics to touch-oriented, observation-

bound scientists.2

Årtier senere slår en fysiologisk baseret sygdomsteori igennem, hvor

sygdommene blev betragtet som funktionelle forstyrrelser. Forståelse af disse

forstyrrelser var baseret på laboratorieøvelser.

Disse forskellige praksisser har givet forskellig slags viden og giver hver

sit særlige perspektiverende billede af sygdom. Dette billede er forskellig fra den

viden andre praksisser giver. Anvendelsen af den enkelte teknik giver ikke blot

viden, men influerer også på individdet og forholdet mellem individderne. Med

andre ord ændrer de forskellige teknologier på patientens og lægens

36

selvopfattelse og på deres opfattelse af hinanden, og den påvirker forholdet

mellem lægerne.

Man får det bedste billede af sygdom, hvis man anvender flere metoder

og ikke blot begrænser sig til fx en fysisk-kemiskvinkel. Men problemet er, at

lægen i dag umuligt kan evne det store antal specialer, der kendetegner

sundhedsvidenskaben (man taler i dag om ca. 50 nogenlunde afgrænsede

specialer).

1800-talslægen vendte sig gradvist væk fra dagligdagssprogets

beskrivelser og forståelser af sygdomme og mistede troen på patienten evne til at

kunne huske, videregive og beskrive sin sygdom. Derfor kom den fysiske

undersøgelse ind i billedet. I starten anvendtes manuelle teknikker og simple

instrumenter. I 1761 udgav medicineren Joseph Leopold Auenbrugger(1722-

1809)3 fx en afhandling som beskrev en metode han benævnte percussion. Den

bestod i at man bankede med fingerne på brystområdet for at konstatere syge

eller raske organer. Metoden betød at lægen i større grad selv kunne konstatere

og gøre sine observationer og derved blev mindre afhængig af patientens

oplevelser og observationer.

Pludselig var lægerne blevet til eksperter, der måtte tillægge deres viden

og deres opfattelser den altafgørende vægt. De enkelte læger kunne nu fortælle

patienten og andre læger om sygdomme og behandlerpraksisser.

Denne mistro til patienten bliver siden til en mistro til lægen. Ligesom

med patienten kan man ikke regne, med at han kan referere 100% korrekt eller

at han kan huske eller lægger mærke til alle forhold. Lægens ord bliver ligesom

patientens ord, værdiløse. Det er maskinen, der har ret. Lægerne, der har

udviklet teknologierne fremmedgøres, overfor disse. Marx skriver:

37

Dies Faktum drückt weiter nicht aus als: Der Gegenstand, den die Arbeit

produziert, ihr Produkt, tritt ihr als ein fremdes Wesen, als eine von dem

Produzenten unabhängige Macht gegenüber. 4

Lægernes arbejde bliver objektiveret i teknologierne. Men disse bliver

fremmede for lægen i den betydning, at han eller hun ikke kan bruge dem eller

anvende dem. Kun specialisterne forstår og er autoriseret til dette. Magtmæssigt

er teknologierne ikke lægens, der heller ikke identifikationsmæssigt opfatter

teknologien som sin. Apparaterne er ejet af hospitalet.

Teknologien, der er død, bliver levende. Den træder frem som en

organisme med egne blodårer og et eget livssystem. Den skal fødes og passes

på, og der skal ansættes helt nye personalegrupper, som kun skal tage sig af

teknologien.

Den videnskabelige mistro først til patienten og dernæst til lægen, fører

til, at lægerne nu søger den videnskabelige sandhed i reproducerbarhed og

standardisering. Den viden, man fik ud af undersøgelserne skulle være

reproducerbar, dvs. præcis og permanent beskrivelse af fx symptomer, og disse

skulle standardiseres sådan, at de "samme" symptomer fremstod identiske for

alle. Hermed startede en udvikling af praksisser, hvor subjektive iagttagelser

kunne transformeres til tal, grafer og billeder. Disse repræsenationsformer giver

ikke bare et mere præcist og mere begrænset billede, men giver også forskerne

mulighed for at gemme informationen.

Udviklingen af disse teknologier forrykkede lægen fra at være herre til at

være tjener. Teknologien og lægevidenskaben står overfor lægen som en

naturnødvendighed, der er ugennembrydelig. Denne teknologi søger for at skabe

det helt præcise videnskabelige grundlag for lægens diagnose- og

behandlingspraksis. Tallet på termometeret, grafen på elektrocardiografen,

38

røntgenbilledet, mikroskopbilledet og computerbilledet foregiver altsammen at

være neutralt og derfor det bedste til den videnskabelige lægegerning.

Men som jeg har argumenteret for tidligere, er det en illusion at

teknologien (eller videnskaben) er værdifri. Maskinerne konstrueres, styres,

fødes og aflæses af mennesker, og maskinerne kan ingen af de væsentligste ting:

samtale, observere og vurdere.

Teknologierne orienterer lægen og patienten om de fysisk-kemiske

målelige aspekter ved sygdom og skjuler derved de menneskelige og sociale

faktorer. Lægen er gået fra at se det hele fra patientens synsvinkel til at se det

hele fra et teknologisk synspunkt. Lægen får mindre og mindre mulighed for at

undersøge patienten. Det udføres efterhånden af specialister og på laboratorier,

og lægen møder så patienten med en specialists undersøgelsesresultat, som

lægen i bund og grund ikke selv ville kunne været nået frem til.

Selvom lægen, pga. de forøgede produktivkræfter, burde have mere tid

end nogensinde før i verdens historien, benytter lægen ikke hovedparten af sin

tid på at samtale med patienten. Lægen er fremmedgjort fra de historisk skabte

menneskelige muligheder.

Det sundhedsvidenskabelige arbejde er som al andet arbejde i den

kapitalistiske produktion lønarbejde. Dvs. at lægens arbejdet bliver ydre5 i

forhold til ham selv, og i sin manglende reflektion og opgør med dette system

producerer han sig selv som vare. Hver gang lægen møder op på sin

arbejdsplads, er han eller hun med til at skabe sig selv som vare. Lægens arbejde

udføres ikke for at tilfredstille hans eller hendes behov, men er blot et middel til

at tilfredsstille behov. Lægestillingen er ikke et kald mere. Arbejdets

deformering i den kapitalistiske produktion, gør, at også lægen ender med kun at

føle sig fri, når han eller hun ikke arbejder.

39

Lægen og den syge bliver ikke blot fremmegjort i forhold til sig selv

eller hinanden, men også i forhold til hvad sygdom egentlig er. Den

fremmegjorte sygdomsteori er kendt som essentialisme og apparatfejlsmodellen.

1Medicine and the reign of technology, Stanley Joel Reiser,

Cambridege University Press, Cambridge, 1978.

2Reiser, 1978, p. 19.

3 Medicinens historie, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk, Edv.

Gotfredsen, 1973, København, pp. 271-272.

4 Marx, 1844, pp. 151-152.

5Marx, 1844, p. 154.

Litteratur: Klassisk  etik    Aristoteles:  The  good  Life  Is  Rational  Activity,  22  sider    Kant:  Right  Acts  Must  Be  Universalizable,  fra  Grundlegung  zur  Metaphysik  der  Sitten,  

1784,  11  sider      Teknologi  etik    Hans  Jonas:  The  Altered  Nature  of  Human  Action  fra  The  imperative  of  Responsibility  -­  In  

Search  of  an  ethics  for  the  Technological  Age,  1984,  24  sider.    Hans  Jonas:  Warum  die  moderne  Technik  ein  Gegenstand  für  die  Ethik  ist  fra  Technik,  

Medizin  und  Ethik,  1985,  11  sider.      

40

Genetik  etik    John  Harris:  The  art  of  the  Possible  fra  Wonderwoman  and  Superman  -­  The  Etichs  of  

Human  Biotechnology,  1992,  21  sider      

41

Hans  Jonas:  Lasst  uns  ein  Menschen  klonieren:  Von  der  Eugenik  zur  Gentechnologie  fra  Technik,  Medizin  und  Ethik,  42  sider.  

 John  Harris:  The  Wrong  of  Wrongful  Life  fra  Wonderwoman  and  Superman  -­  The  Etichs  of  

Human  Biotechnology,  1992,  19  sider      John  Harris:  Screening  and  Discriminating  fra  Wonderwoman  and  Superman  -­  The  Etichs  

of  Human  Biotechnology,  1992,  16  sider      Søren  Holm:  Ethical  Issues  in  Pre-­implanation  Diagnosis  fra  The  Future  of  Human  Repro-­

duction,  ed.  John  Harris  and  Søren  Holm,  1998,  25  sider.    

Kemp, Peter: Det uerstattelige. En teknologi-etik. 1991, 1994, Forlaget

Spektrum. (Forkortet: DU)

Simonsen, Simon Sjørup: Sundhedens filosofi - Klinisk videnskabsteori med

særligt fokus på sundhedsvidenskabens metodeproblematik,, 2000,

Forlaget Klim. (Forkortet: SF)

Rendtorf, Jacob Dahl: Bioetik og ret. Kroppen mellem person og ting,, 1999,

Gyldendal. (Forkortet: BR)

1. Simonsen, Simon Sjørup: Teknologietik. Upubliceret manuskript, Odense,

1999, pp. 6-7.

2. Døør, Jørgen & Bang, Jørgen: Kernemodsætningsmodellen, side 27 i Martin

Bruun Møller: The Bodyly Signified - Ph.D.-thesis, 2001, Syddansk Universitet.

3. Thomassen, Niels: Pligtetik, pp. 86 i Niels Thomassen: Etik - En introduktion,

1993, Gyldendal, ISBN: 87-00-16574-3.

42

4. Scocozza, Lone: Forskning for livet, pp.11-56, Akademisk Forlag, 1994,

ISBN: 87-500-3243-7.

5. Jonas, Hans: Warum die moderne Technik ein Gegenstand für die Philosophie

ist, i Technik, Medizin und Ethik, 1985, Suhrkamp Taschenbuch, ISBN: 3-518-

38014-1.

6. Jensen, Uffe Juul & Mooney, Gavin: Changing Values: Autonomy and

Paternalism in Medicine and Health Care pp. 1-15 i Jensen, Uffe Juul &

Mooney, Gavin: Changing Values in Medical and Health Care Decision

Making, 1990, John Wiley & Sons Ltd., New York. ISBN: 047192634.

7. Jensen, Uffe Juul: Humanistisk sundhedsforskning, pp.41-75 i Humanistisk

forskning inden for sundhedsvidenskaben, I. M. Lunde & R. Ramhøj, 1995.

8. Simonsen, Sjørup Simon: Arbejdsnoter til SENAT-Metoden

9. Døør, Jørgen: Dialektisk hermeneutik - SENAT-Metoden, Filosofisk Institut,

Odense Universitet, 1989.