Så`en snakke vi i Ballum - Synnejysksynnejysk.dk/cms/clubsynnejysk/ClubIma… · Web view ·...

06-05-23 Så `en snakke vi i Ballum

Yrsa Lønne , Havblik, Rejsby 3, Ballum 6261 BredebroTlf. og fax 74716282 E-Mail : [email protected]

1


Så´en snakke vi i Ballum!

Udtryk fra den sydvestlige del af Sønderjylland.

A´mjast = fæe mæe æt = rigtig meget trætaggewas= besværajasket = træt, udkørtaje= stryge forsigtigt, røre vedalle = aldrigaller = alvoralligot= alligevelamdam= stivelsesmiddel til at stive broderier i f.eks. af kartoffelmel eller sukkervand.Amjast= udkørtAnde = andreandet = forager i mark, ( do ska hows å få æ andet mæ)anderee = oprevetanstillinger = forberedelseAntastet= anholdtardengaff= loftgaff= loftslemArre = ondskabsfuldAs og mas = bøvlerAvele = overstadigAvisse = aviserawten = aftenAwtenskoel= aftenskole

Ba`e sæ = holde sig for grinbae = trillebør baejwærels= badeværelsebaf = overrasketbaje = lille barnbajs = lille barnbakskul = isingballe æ hoej i moe= slår hovedet imodBallepunch= festdrikbassel = barsle. Hun lå i basselsengbasselpot = basselgjav = barselgavebastalinsblom= pelargoniabathoej = skaldetBatte = forslårBavstol = lænestolBaws = bukser


2


Beest= løber Kjanke: Der kuh der beest fenn op, fenn need, mæ æ hael in de wæe”Begrajed= begravetbejer = bedene = køkkenhavebekkenøer = småkagerBeks= bøvlbekse med = bøvle medbeløwen = levemandBeskeen = beskedenBeslæng= skillevæg af træ i stald, f.eks. ”swienbeslæng”bi æ lidt = vent ligebild= billedebilder= billederBiløs = utålmodigBjest = råmælkBjæert= bjerget De er bjæert ållsaml = de er reddet alle sammenbloes af= brænde afBlomme = blomsterblomme tæ = en ko blommer tæ = yveret spændes lige før kælvningBlompot= urtepotteblyw = blivBlæes= blærebløwn = blevetBoddel = flaskeBoej= boedeBoest = børsteBof= uvenligbol = bullen f.eks en bol fingerbol = sløv f.eks en bol knivboll = tyrbomme= bolsjerboss = landevejsstryger = vagabondbosbum = buksbumBreede = Bredebrobrikker = øjnebrokke= små stykker, f.eks muebrokke( murbrokker)brokduels = skrædderduelse = varm ret i pande med flæsk og pandesovs.Bruen = brunbruhus= bryggers. ( bruhusloft)Brændæll = brændenældebrød= rugbrødBrødflov = sultenBrøesel = en stoe karl = et ordentlig brødBrøtooert= brødtærteBuddes = maveBuddeliv = maveBuend= bondebuld = boldBunte= brogetBuunti= Buntje, en del af Søndermarken, syd for BallumBy`e fal å= falbyde= anbefale ved handelbyttel= budding f.eks. hvidkålsbyttel (tysk)Bæerwost = ost lavet af fåremælkbælle = skind, hudbælle tæsk= bank, lag tærskbæsling= skillevæg mellem 2 køerbøen = bønner, feks. Snitbøen = snitbønnerbøen = børn Bøes =vred, ond


3


Bøj= indbydelse Tak for æ bøj = tak for indbydelsen.bøjn = budtBøss = geværbøvle= besværligBøøker = bødkerbåring= budding f.eks. bjest båringBås= staldBåsdør= stalddørBåsgol= staldgulv

Dawer = morgenmaddawt op= opdagededemat = næsten en tønde land, ca. ½ hektarDin hoes de render = der er tabt en maske i nylonstrømperne.Dingenot = tingDo glade = du mildeDokte å= behandle påDokte= doktor, lægeDonnertael = opsangDonnerwedde= uha, uhadose= svimmeldosme =udskældsord ( din dosme)drande = går og spilderDrawne = drukneDrau`nd = druknededrevle = dryppedrug = forspistdrunde = lille og tykdrye = rækker langt - drøjdug = tørklædeDut æt= duede ikkeDwalle = kvalmende. Den kaeg mæ olt dæ fløeskum æ dwalle.Dyn = dyb dyn begrajed = dybt begravetdynne = dynerdækkel = lågdækken = tæppe, feks. Hæestdækken = hestetæppeDæ wo jo gal= der er et problemDæ wæ grøe = det er sikkert/ sandtdøe= dørDørns = dagligstueDå = duDå see lidt væssen ue = du ser lidt træt ud

Effens = bare lidtejsen = ellerElle= 11En Steffen jævntyk = fed eller tyk personEnne= ingenEnne zweck = ingen virkningetter = efterEwwer Å = øver påEwwer== forbi. Dæ æ ewwer mel wos =Det er forbi imellem os.


4


Faeklue = karkludFadde= fattigFakkeløjter = ustabil personFalle = så nogenlundefalme = taber sigfarle = farligFarre= farveFarrekrie = farvekridtFatset= fangetFedde= nærigFenne= markFiddehombel = lidt haltendeFide`l = sleskFie= 4Fiffeldøjfig= går i kludderFillefut =naue skie = hal kraaem = ikke fuldkommentFimmel = mærkelig. Han haj en lille fimmel = wo en mærk´le kaarlfissemand = " høstkarl " ( fugleskræmsel ) der udsættes i marken, som hjælp for folk, der ikke kan blive færdig med høsten i tide.fissemand = mand, der ikke rigtig du`r til nogetfister = flirterfjale= genertFjooten=14Fjæring i = kvart iFjæring æwe = kvart overFlaeg = flag, f.eks. æ dannebroegsflaegFlannere= grinerFlegg = irisflov = sløj, uoplagt flyverik = livligt barnfoedrejen= forkæletfoemæesmelme = formiddagskaffeFoestemoe= jordemoderFoestemoevej = ”jordemodervej” Vej fra Skast over Rejsby Hede til Hjerpstedfoestue= forstue, entrefombe = svampet, blød. Æn goej kaeg ska wæ got fombe.forkeert weend = tage fejl af verdenshjørnerForliss = enesformæe = formiddagfrahend = den "fra hånden " værende trækhest i et hestespand. Modsat næhend, der er "ved hånden"fram = ud i stald eller lade freede = fredagFremme = gæsterFuel = fuglFuel= følteFumbe = blød. Æ kaég den wo godt fumbe = lækker blød kagefunktionerer = fungererFæe mæ æt = trætFæe snut = får skæld udFæe= færdigFæerhus= færgekrofærre æ unnen = lave middagsmad


5


føjel = vaske ( føjel æ gulw = vaske gulvet.føjelstång = gulvskrubberFøjlstyk = gulvkludFølsdaw= fødselsdagFågaft i= bidt affåtaft = fortabt

Gaf= hulGaffelty= kniv og gaffelGaft= gabetGalen tejt = "du milde"Galme = bare ( han er galme så tombe)Gallehye= GalgehøjGallejats = køre galejats = køre galtGasser= hygger sig, hviler sigGek= gikGemytle=hyggeligGesvindt = hurtiggi`e we newwe = kan lidegi`e æt we newwe = kan ikke lide/ gider ikkegist æt= gad ikkeginning = hvepsgirakke = tusindfrydGist do lien= Kan du lide denGjaffe = gøerGjaw= gaveGjawe= gaverGlai = gladGlant = muntertglas = vejrglas = barometerglej =generende sol ---- solen er glej = lavtgående sol, der genererglukker = øjnegnawpanne eller knawpanne = tordenfluergodt skawtet = godt håndelagGol= gulvGolstyk = gulvkludGradde=, beskidtgraen = lille smule. Lille graen= ganske lidtgraestok= termometerGraffel= tage påGramse = langer ud eftergrande = forening bestående af byens jordbesiddere.granne = klog. Man siger: en lille o granne æ bedr end en stoe og slanne!Gridtes = grisgrimse = ”skirn” = lidt beskidtGromse = uklarGrau eller groow har mange betydninger:Grau = gravGrau = grøftgroow = dæ wo da groow = det var fantastiskgrow fin = meget fintgrow grov = meget groftgrow ledt = meget lidthan blev grau = han blev ondskabsfuld, tarvelighan er moj grau = sværlemmet, groft byggetdet er grow = det er groft


6


det er en grau jen = en værre engrau snell = meget morsomtgrau døgte= meget dygtiggraukant = grøftekantGrromm = god, storartetgrue =gruekedel = stort jernkar til at opvarme vand igrunker = pengegrysle = grueliggryssen = ganske lidt ( et gryssen salt)græwwefedt = fedt med små runde kødrestergrøen = grønGrøen = grønGrådunde = halvsnavsetGuel = gulGysser= pengeGywt = giftGæe tæ præst = går til konfirmationsforberedelsegæe, gån = går, gåetGællewæ = kastreret ged, bruges også som skældsord for en uduelig mandgøe = gjordegøej = gjortGøe gjern det= plejer at gøregøe= gjortgøsset =muggen, saft kan være gøsset/Gårne = gartnerGaawe= gaber

Hae = hareHae æ drist tæ = har modet tilHae æ nænd tæ = Et ”horn i siden på”hae, haje, hae haj = har, havde, har haftHaeeknag= Harknag, østligste bydel af Ballumhal slaw = hjerneblødning ( overlever ofte )halsklue = halstørklædeHam-ben = knæhase ( do ska hae æ hamben gøe reen)hamborgmelme = brød og kage sammenlagt med sukker imellem.Hansper= ribshasp= kroghaspet= låsthaweflocke= havregrynhawwe = ka`lidehawwe æ æt = kan ikke lidehawwers = sjovtheddevigge = fastelavsbolleHeee = hedeHeede = hedderHeel= hele . Heel mit liv = hele mit livHeel= heler, lægerHeelawten = fyraftenhel slaw = blodprop ( dør ofte)henwecke = henkogeHimstegims= dibbedutHjallere = sjusketHjansler = håndtererHjoermoe= jordemorHjuler = karetmager


7


Hoej= hovedHoes = strømperHoggen ren = landbrugsejendom uden besætning og inventarHoes= strømperholde= beholdeHowe ( æ howeer it ) = jeg kan ikke lidehows= huskeHugges= hushugt æ grejs = slået græssethuje = lege = gøre noget tumbet ( huje i æ senge )humple a`stej = går på bedste vishumple= ujævnHungere= sulten, æ æ så livhungere = jeg er meget sultenhungerwun= hungervognen ( landmænd kører med ”æ hungerwun” når foderet er sluppet op.Hwekaeg = franksbrødhwerjen = allehwie =hvidhwinne = hvornårhædt = hedHæwe = HøjerHæænde= hænder – legemsdelHøk æ ledt = ryk dig lidtHønswie = hønsetrådHønswræwwel= hønseredehøs= hører sig tilhåewe = håberhaandbåend= hanebjælkehaaene = har håndelag

I æ straeg = i hastværkIgjemmel = igennemilaw = da, dengangIldskovl = fejebakkeilywwel = alligevelImeld = imellemImell= en gang imellemImmervæk = igen og igenIndhalen = nævenyttigingen zweck = ingen betydningisterbånd= medisterpølsei suue = i citron/eddikegele, f.eks ål i suue

Jamsk = træt, uoplagtjaske= trætjawn = netopJawwer= jagerJegt= gigtjen = en, etjen o`æ dekkel = bank, have noget tærskJenogtyew = 21jewwer = ivrig, hurtigJueldawe= juledageneJuelgjawe= julegaverJueltræe= juletræJuks = bøvl ---nauwe juks = noget skidt


8


Jæge= eger ( cykeleger)Jæmgo = uldstofJøest = høsteJøestgrøej= eftergrødeJøstrand= Østerende, nordøstlig bydel af BallumJøøesten for= øst forJåb = frakke

Kaet = kan ikkekaeg= franskbrødKalgo= haveKalgodieg= havedigeKalgoloeg= havelågeKandidel = rask, kvik ( modsat utilpas og dårlig)Katun = bomuldsstof med påtrykt mønster Karl= landbrugsmedhjælper , mandKastenwun = vogn med træhjul uden fjedre.kawringer = tvebakker kawwerank = raskKeeg= kiggedeKejte = genertKejte = uvantKejthaende = venstrehåndetkinkknyst = kighosteKjas= rod la`vær o`kjas i`æ mae = Lad være at rode i madenKjase= klæbrigKjew a et = bedrøvetKjewt = sørgeligKjuel = kjoleKjæp = kæpkjærgåer = kirkegårdKjærnmjalk= kærnemælkKjøe= kødKjømand= købmandKlafisken = lille ejendom eller husKlapning halm= knippe halm = halmballeklawwe = klagerkleese = klæbrig ( æ ka`eg den æ lidt kleese)klekspapir =trækpapirkleppert = en ordle kleppert = en stor person, eller dyrklojfas = guttermand, lun og ærlig fyrKlok=urKlokmager= urmagerKloster= LøgumklosterKlommer = klodset. Din klomme = din klodsmajor. Hans klommer i`et = Det fifle for ham = Han begår fejl. Klue= tørklædeklump= kød- og melboller. ( suppe med klump i)klysteæ= foretage lavementklytmager= tvivlsom håndværkerklytter = småreparererklæe = tøjklæeg = speciel engjord ved Vadehavetklæeggaaf = huller, hvor der er gravet klægklæwwe= klæber ( Hæwe klæwwe= Højer klæber)knapawte = lige derefterknapgaf = knaphulknawle = knap nokknawpanne= tordenflue


9


knebkaege = Ballummer knebkaege = stor småkage med sirup, der kun bages til julKnejt= knægtknewre = snakkeknewse = nøjeregnende knibber = tøjklemmerkniewe = mådeholden. Det samme som fedte, næereKniks = nejeknippel = knippelgod = rigtig godtknoest= kageendeKnotten = utilfredsknyste = hosterknæben=underbenknæpkaeg = sirupskage til jul ( stor småkage)Knåeg = knogleKoeld= koldKorre= forskel ( Det korre æt moej)Korre æt møej = forskellen er ikke storkokkemand = mand med for meget selvtillidkokkemand = hanekyllingkolk = damKorr = kurvKort for æ`hovej = afvisendeKosk = kudskKraem = håbløst bøvlkrath = rodeKrawty = kravetøjKre = kreaturKredd = køre, kredd mæ æ kreddbae = køre med trillebørenKredle= tvæe i moe = utilfreds, modsat, vrøvle eller besværligkredtbae = trillebørkrie = kridtkrikke = hest æ krikke = hestekrikke= krikandKrymbe = kryber ( æ tøj dæ hænge i æ skaf o krymbe = tøjet er blevet for lille)Kryngle = krøllet Krywwe = kryberKræ= kreaturerKrææmtoort = cremetærte, sønderjysk bagværkkræmer = handelsmandKræwwel= kravleKræwweld= kravledeKrøet = krabat, livlig fyrKuen= koneKvolme = ryger, oserKwost = børsteKvorn = kornKworns = meget lidtKyt = smi`e = kastkyt buld eller tyt buld = spille med boldkælle = ustyrligkøe nee = overkørtkøef= købekøeken= køkkenkøen stue = storstuekøjt= købtkøks= kogekone Do må alle last en warm køks = Du skal aldrig genere en kogekone/husmoder, der serverer rygende varm madkøre galejads = køre galt


10


køssen = forskrækketkøwer, køjt = køber, købtekåem = kamkaaeboest = karbørste kaaert a´= rengjorde

Ladde = brædderLallere= løssluppenLas= læs et las tørr = et læs tørvLaw klæe = sæt tøjLawt = loftLawtgaff = loftslugelawte = lugterlawwe ham godt = godt håndelag, velegnet tilleergaef = huller, hvor der er gravet lerlei = led = lågeleigaf = lågeåbningLeipæl = ledstolpeLeit pon de Rico= noget brasLejt= legetleks= lektieLenne = smidiglerkener = tallerkenerLerre = tomliem = kostliemskawt= kosteskaftLitterpot = litermållo= ladeloeg= lågelommdug = lommetørklædelommklue= lommetørklædeLongs= af stedlonnike= lunlot = lukketlowegge = lufferlowt = loftlu = huelugges = lusLuegt= luget. Hans stjenbro wo godt luegt = Hans brosten var fint luget.Luek et raj= luge en rækkeLuskefas= snedig, tænksom personlybbølser = lerkugler ( vi legede med lybbølser )Lyesrøe = lyserødLygge= lunken ( æ kedel æ lygge)Lysne= lynerlyw = livlæændest = længtesLæe = stigeLæe= læderLæe= pungLæk= utætlærling= ledninglæst = have råd tilLøes= læseLøggel = nøgleLøhvend fra æt = levende fra det


11


Løjde= lygteLøjen= lodden, muggenLøjen= lun (fyr)Lømmel= skarnsknægtløsk = sortereLøvvel = nøgleløwde = lørdagløwde-synde = weekendLøwn= løgnløww = leveløwwend = levendeløwwned = et livløøs = læseLåe = Lo ( i Vadehavet)låej = lagdelåesk = løbskLaaw klæe = sæt tøj

Magaj på = forstand, begreb påmaggel = skrivemakkotrøje = undertrøjemalleblom = storkenæbmandølyng = Jordsandlyng = Rømølyng =hindebægerMalling = malingmandel = frakkemanne = mangeMawnde = aftenen, Å mawnde= om aftenenMellme = madpakkemelme= mellemmad= mellemmåltid bestående af brød og kage og kaffe.melmedaws= mellemmadstid. Tid for mellemmåltid.Mengelee= ændret, omrokeretMin mus æ køe øwer o æ ska`se = min kat er kørt ned på vejen.Mint = mitMjalk å kawringer= mælk og tvebakkerMjalk= mælkmjol= melmjolbåring/ makaronibåring = budding af kagerester eller makaroni.Moedder= mudderMoeddergaf= mudderhulMoeddergolt= ”rodemikkel”Moegbae = trillebør til møgMoegwun = mugevogn, møgvognMoelskoer = = muldvarpeskudMojn = farvelmol = regnbygemolster = smuldrerMoneter= pengeMonge = rodetMongeri = trængselmoppe = støvkost på skaft til bræddegulv(moppet æ gulv)mud, mudde, muddes= kys – et lille kys, eller: æt ordnle muddes= et stort kysmule = tværmule = muggen, i gæringmuske = småregnerMussenøe = pebernødderMusser= pebbernødder


12


muunde = mandagmæ dæ wons = med det samme, omgåendeMæe= middag , å mæe= om middagenmærkend = markedmærser = tics, ukontrollerede bevægelserMæsk= marsk need i æ mæsk = ude i marskenMææle= sur, tvær, utilfredsmøds= hatMøenggaff = møddingstedmøj = megetmøss = mus i flertalmåeld= malet, hakketmåsse = mås, bagdel

Naaggere = nagerNagen = nøgennaptung= knibtangnarre= aftensmand som frokostnarworn = indbildsknaue skie = noget skidt=ikke godtnawe ralle = noget skidtnawe= nogetnemle= nemligneppe = finniskes = vaskes letnooeren for= nord fornudde = lille og sødnæejs = næsenæerre = nærig. Det samme som fedte og kniewenæhned= hesten, der er nær hånden i et hestespand. Modsat frahend, der er "fra hånden".næl = sur, tværnøer= nord. Tæ nøer= mod nordnøjel= nøglenøjelgaf = nøglehulnøks = stram, utilnærmelig.nåe æ hav æ i æ skjoert ærme =når havet er i skjorteærmer = i oprør, f.eks. ved stormflodnåls garn = stykke garn

Ojt= råbteOppommert = opsvulmetOpskåd = høstgildeOptollert= opbrugtordnle= ordentlig, storOrnemand= handelsmand, der handler med orner eller har en ornestation.overkjul = frakke

Pakbærer = bagagebærerpank = parat, rolig, passe jawn = passer nøjagtigpeck = bøvlPedestaler = pedaler peeche = nærigPegg å æ døer= banke på dørenpejs = sans = rolig og stille beskæftigelse, uden at få noget lavet.


13


Permendikkel=dims, pendulpevse = skidt = lidt dårligpi = underkjolepialt == piok = ængstelig personpiek = pigePiek i æ hus = husassistentPigwie = pigtrådPikkel a` = forsvindpimpe lidt = får en lille enpippe = kiggepismyrer= myrerpissel= lille stuePjaerk = tøjpjarke = sygpjas = vrøvlplaide= fallit --- gå plaide= gå fallitPlatset = punkteretPlusbaus = knickers Plåmme = blommerPoes= posepolt = et lille stykke stofpoppe= dukkepot= pottepot= æ pot til 1o = lille pot – leg med bold med 1o forskellige variationerpreeg å = pege påprejt = pegedeprimmel = primulaPræestkuen = præstefruePrægle i æ fingere= stikker i fingrene pga. kulde prægle = strikkepræglstikke= strikkepindePudser= hjemmeskoPuds-Mari` = Pudse-Marie. Hun lavede " pudser" af gamle klude.Pylletøj = ængstelig person pæg = brugt olie fra maskinerpægge= banke på dørenpæg tæ= Nænd tæ = nænd til = ” dårlige ønsker ”pæll = udmagret og meget tyndPænæffen= sirlig, akkurat, grundig, nøjeregnendepøt = dampåt= pløk ( til at spænde en landbrugsvogn sammen med traktoren)

Raegmaskin= fjederriveRaffi= flot, rafineretRaggerbil = destruktionsvognragt = revetRaj= rækkeRak-sak = i en snæver vendingRamse= kradser en rams`= en ridse, hudafskrabningrangefus = rydde grundigt oprap en and = plukke en andraw = rugrawe= roer( foder til køerne)rawe å flæsk= kålrabiroe i tern med stegt flæsk ( En herreret)Rawekuel = roekuleRawerasper = roeskærer


14


Rawgal = rivende gal ( Det gæe rawgal ved den hæe stormflod )ree = fugleredereef = rebreefsle = rebslåer. Boysen-reefsle = Boysen rebslåer, en der flettede reb af bindegarn.Reen æt= regner ikkeReend= løbRend mæ æ liiemstag = løbe med en halv vind/ halv sandhed.Regel æt= arrangereRejshøtt = rejsegilde. Sønderjysk skik med vimpler og kroner ophængt på spærene på et nyt hus.Rekte=rigtig et rekte køen bild= et meget smukt billede.Rend mæ æ liemskawt = løbe med en halv vind/ halv sandhed.rendend = rendendeRief= RibeRiel = riRik æ fenne = indhegne markenrimle= rimeligRiste æ`seng= reder sengenRobs = pludseligRomple = uroden. ( En værre rompelree = et slemt roderi)Ronnewæ = vædderRopp op = råbe opRoppe å = jager påRoppskaut = højtråbende eller person der blander sig i alt.Rotmand= person, der udleverer rottegiftrædele = afskyeligræjjn = regne. Æ ha`ræjjn å æt= jeg har regnet på det.Rændeerp= RanderupRæppe = bøvserRæwstæwl= lårstøvlerRø = rødrøggel = lægge rygning på stråtagrøjt= røgte= staldarbejdeRøjtetøj = staldtøjRømpling=større kalvRøøe = rødderRøøeg= røgRåef, råft = råbe, råbte

Saae = græstørvSaft= marmeladeSakke = synkersanset= repareretSatt= mætSawe= sover, Sawet= sovetSawt= sagtensSebbe neb = langsom personSee lidt wessen ue = ser dårlig udSeef= sæbeSeefspåen= sæbespåneSeen = setSeen= ko i goldperiodenSejler = sadelmagerSejs=6Sejsten= 16Sengety = sengevask


15


senne = kvikgræsserre, såed, ha såt = sidder, sad, har siddetSewern teit= bandeordSewern= bandeordsie, såej = siger, sagdeSinne = rosinersinne = stille, roligSinne nå = rolig , roligsjal = aleneSjangfillegaj = fintSkaefkruk = krukket personSkaff= skab, æ skaff= skabetSkaffer= overordnet tjener ved større fester, toastmasterskamle=trist, synd, beklageligtskanker = benskarnworn = skadefroskarnwornheede= drengestregerskase` = landevejskat= kortspilskawe sæ = skaber sigSkawl = skovlSkeee= skerSkejsere= pengeskejt= skøjteskejter= skøjterSkidt= dårlig , sygSkie = ikke godtskiern= beskidtSkikket= sendtskilderier= billederskinde pris = lav prisSkoel = skoleskoelmeste = lærerSkoety= fodtøjskok = 6,8, 1o eller 12 neg stående mod hinanden i skok. En skok / at skokke.Skorre- morre = kludderskorre = lidt itu ( en skorret kop = en revnet og hakket kop)skorrehat = svampskovl = fejebladskovl = udskældsordSkrammel= skidt, ”2. Klasses”skrammelgaf = lossepladsSkranneæ = grineskrawer = en lille skrawer = en lurskrauer= høje side til høstvognskrek = skubbe. Skrek dæ lidt= flyt dig lidtSkrrår= skråede , f.eks over vejenSkrråår = skråede ( nikotinholdig lakrids)Skrøwle = skrøbelig, ofte sygSkryl, skutter sig, utilpasskrywwe, skrøw, ha skrøwn = skriver, skrev, har skrevetskustert=hjemmegjort arbejde/ nødtørftigt reparationSkæerbæk = Skærbækskældebasse= skarnbasseSkærwinsel= slags kortspilskøgh = skyggeskådt æ døe = låst dørenskådt= låst


16


skåer= låseSkaast= Skastslanne = slandret eller rangletslannere = rangletslaw i æ boe = ekstra bordpladeSlaw = snu, snedig en slaw karl = en snedig fyrSlawde= slagterSlawden= slagtet kød, oftest grisekødslawwere= savlesledt nee= nedslidtslejt= ren. Dæ wo som slejt wæ dem = Der var meget ren.Slipæwer = striktrøje uden ærmer og kraveslown æ grejs = slået græssetslæef = dæ æ et slæef = det er et stort stykke arbejdeslæef = slæbeslææe = slædeSmakt= smagteSmal Hans = være fattigSmej= smedSmieær = smedieSmøblom = ranunkelSnakke fin = samtale på rigsdansk ( så godt som en sønderjyde nu kan dette)Snallere= nusset, beskidtSneklok = vintergæksnel = sjovsnelgen = lille stykkeSnert å= tæt påSnell = morsom, dejlig ( I ha`e æt ejsen snell = I har det ellers sjovt) (Dæ wo da snell = det var da godt)Snewelsaus = messingsaks til at klippe vægen af stearinlys medSnille = fuldSnillerere = berusetSnodde = forkøletSnutte = frækSnøfel = En snøfel = ondskabsfuld personSnøk = snuseSnøwelbrand = sinkedus, dryssende personSnøvler = går langsomSnøvle = taler uklartSoel= solgteSoern= sådansom slejt= pinlig rent. Det wåe som slejt= Det var som slikket.Soppwisk = suppeurter bundet sammenSorre = strandvejbredSpandboest = spandbørste. Børste til at vaske mejerispande( mælkejunger) med.Spiel buul = spillede boldSpiel= spilledeSpirrevip = splejs Spolt = en spolt = En der er fuld af løgnSprarr og wraar= roder megetSproch= sprogsprraddr = roder ( mundheld: det går den vej æ høns de sprraddr)Spaaj = spadeSpånd= spandt ( med spinderok)spåse = sjovtstabejs = usympatisk fyrStakater= pengestammeser= glansbillederStap –i-bog = bog til leg med glansbilleder ( at stoppe i .bog)


17


Starut = en mærkelig fætterStej= hudskrabning. Et sælle stej= sår eller hudafskrabningstel = akselstellenan = aggewas, besværstabejs = en stabejs = en underlig personstjaf, stjawe = selvoptagen, vigtig pige eller indbilsk personstjawend = dryssendestjamp = en stjamp = en ængstelig person eller pjokstjambe = småtossetstjenbro = brostenstjern = bymidte stjern = pandestjert= vognstangstjunker= lugterstoesnuer = storsnudetStold= staldStorkblom = storkenæbStormbaws = overtræksbukserStrage = ofte af sted ( U`e å strage i Tønder = ude at ose i Tønderstregel = strigleStrew æ ledt= skynd digÆ ska stræw hjem = jeg skal skynde mig hjemStriks = egenrådigstrippese= strømpebånd Striwwe = striberStump = lille barnStumpes = lille barnStumbe = kort Æ kjuel den stumbe = kjolen er for lilleStuun = time , en stuun = 1 timeStuunsti = times tidStymle = går dårligStrøggen tørv= proces ved tørvefremstilling ( ref. Cath. Sørensens båndoptagelse)Stæwl= støvlerStøbsel = stik, f.eks. telefonstikstøp = bakke, gå tilbagestøn = stønnersuue = sur, i suue, f.eks ål i suuesuerib = surrib, sønderjysk specialitet til jul. Ribbensteg kogt i eddike og laurbærblade.sumporne = muddergolt = wradderrøv = sjusket personsvesktoort = svesketærte – sønderjysk bagværksvindend = svinSwedde= strikket trøjeswille = dose = dosle = svimmelswinner = griser tilswom= svømmedeswort = sortSwort supp = blodsuppeSyllere= sygelig, pyldretsyltwost= grisesyltesynde = søndagSyndemark= Søndermarken . Ballums sydlige del, dvs. Lademark, Buntje, Nørhus, Rejsby og KoldbySynden for= syd forSyramfesup= syresuppeSyslet= gjort renSyste = syerske Didde Syste= Didde, der er syerske.Syæg= sygSyægplejersk= sygeplejerskeSælle= sølle, dårlig. Æ æ så sælle i daw= jeg er så dårlig i dag.


18


Særk = kort undertrøjeSæwer = soverSøde = lille søde = kæleord til børn og kvinderSøgenjuel= dagene mellem jul og nytårSå`en femse jen = sådan en lille enSååere= sorgSååere = saltplante, der gror ved Vadehavet, som bruges til stuvning (sååerekål)

Taek= tagTach = tagrørTael = kaldteTall = kaldertalle= fedttaask = tasketawe = tabertein= taget...Æ hae jawn tein = jeg har netop tagettek = leg, hvor man løber efter hinanden og rører med ordet ”tek”temle= temmeligtev æ lidt = bi lidt = vent lidtTidt= 10tiesde = tirsdagtille= tidlig. Øgenavn til ung mand omkring 19oo: Hans-Peter tillefae!tisgaf= gylptokke= dum, evnesvagtokkefas = mindre begavet persontokkenok = dum fyrtolle = skikkelig, tålmodigtombe= tosset. Han er hel tombe i daw = Han er hel tosset i dag.Tonyste = rygtaskeTooert= tærte (sveske eller cremetærte)Torne= tordnertorsde = torsdagtot= tækket ( got tot = fint tækket med strå )totter = tæertowle = skør, tossetTreede= 30Treppe = trippende gang - eller han er et gammel trep = langsom, besværlig gang.Trien = træder Han trien ordle i æ pedestaler = Han trådte godt i pedalerneTrillerd= trilledeTrillbae = trillebørTrisse= lunterTroldblomm = mælkebøtteTrææsk= træskoTråeg = træg. Wo ka`e æt lewned da wæe tråeg ( citat af Nis Hansen fra Harknag)Tuch = tørklæde ( mest oversættelsen fra tysk : dug = tørklæde)Tue = græstotTuue = rør under vejen i et vandløbtunde = skør, orginal, sjov, spøgefuldtusle = purle = uordentlig f.eks hårettut bom = kræmmerhus med bolsjertwæer = tvær, kværulantty tæ = bede om tyer = købte, tyer æ unnen = købte middagsmadenTyew=20tylle = drikke


19


tynd i æ liv = diarre`tyt buld eller kyt buld = spille med en boldtæegg, tæegge, tæeggt = tigge, tigger, tiggedetæ gawns = nyttig, til gavnsTællert= snittedetændt = tænkte, Mundheld:Do meen og do tændt og do skee så det strent !!!!tæring = formodenlig kræftTæw æ lidt= vent lidtTøekorr = tørvekurvTøerkass = tørvekassetøs - tøt = synes - syntestøsde = tørstigTåål= 12

Udrye = forslår ikke ( pengene er udrye )Ue å rik = ud og sætte hegn op. Ueewiddes= udvistUgemytle = uhyggeligUgge = udeUlle = olieUngkre= unge kreaturerUnle=underlig, mærkeligunnen= middagsmad= varm mad bestående af kartofler, sovs og kød.Unnekjull= underkjoleurimle= urimelig

Vaggel= i tvivl han vaklet= han var i tvivlVaggelsinne= vægelsindetVande = manglerVandløsning= større vandfyldt grøftVandtid= højvandstidspunktet Winne æ æt vandtid= hvornår er det højvandevaskrum= bryggersvat = værd, æt møj vat= ikke meget værdweck hen = henkogeweckglas = henkogningsglasweckkedel = Meget stor gryde til at koge henkogningsglas i weentue = græsart på en fugtig græsmark. Vokser i små buske. Veerl= Et lille træstykke med et søm midt i, så træstykket kan dreje rundt, som lukkemekanisme.Weks = skocremeVestrand= Vesterende, Sydvestlig bydel af Ballum, hvor kirken er bygget.vildmandsværk = skør handlingVildsom= forvirretVillere = sjoverevinne = vindueViolet = lillavist en krag` = slå en koldbøttevringle = vægelsindet

Weesten for= vest forWeckkedel = henkogningskedelWeckglas = henkogningsglasweks = skocremewekset æ sko= smurt skosværte på skoene.Werle = hvirvler. Dæ werle om æ hjørn.


20


Wie = hvidWie = trådWielt = ville ikkeWinde= vinterwinne= hvornårWo= varWoet = var ikkeWojsle= stor, f.eks. for stor størrelsewommel = ulækkerwonskæen = skæmmer, er grimWon tæ= vant tilwonsde = onsdagworm = ormworn = horn, f.eks koworn = kohornwost = ostWraeri = roderiWraerr = roderWraks = ukurantwrejn = sur, tværwrejn unger = klejner ( p.g.a. wrejn = vreden)wriestelle = indvendingerwronglaw = ribkantwryllere = vrimlerwræel = hylede, grædWræwwelvild= rådvild ( kan ikke finde reden, se hønswræwwel)wuen = vognwuenskue = maskinhusWuggen= vognWunle = underligWæeg = væggewæel = vælge. Do ska`wæel naue.wæel = valgt. Han er wæel tæ æ post.væer = bliver ( æ væer wæ dæ = jeg bliver hos dig)

Ye = øje

Æ han-poste = 2 damer, der boede sammen og var postbude. æ hææst = hestene æ høns-piege = 2 søstre, der drev hønseriæ kjul den sjakke = kjolen er ulige sømt op.Æ= jegærk = eddikeært og røe = ærter og gulerødderæsle å = pukler på, arbejder på.Æt møj å gøe mæ= få midler til rådighedÆtteråe= efterårÆweele = æbleræwerbukken å = kom bag påæwl = jeg vilÆwn= øjneÆæeg= æg

Øest = mås Løjt lieg ø øest = løft lige endenØjt = ødelagt


21


øve - øeft = råber/ råbteøwwer = over

Ået= 8Åljen = aleneållam = hunlam


22

Så`en snakke vi i Ballum - Synnejysksynnejysk.dk/cms/clubsynnejysk/ClubIma… · Web view ·...

Documents

Transcript of Så`en snakke vi i Ballum - Synnejysksynnejysk.dk/cms/clubsynnejysk/ClubIma… · Web view ·...