THOMAS ERNST

– Jeg glæder mig til den dag, jeg bliver bedt om at barbere mig skaldet til en rolle

LÆS OGSÅ OM: TENDENS: TATOVERINGER | AKUPUNKTUR MOD AFHÆNGIGHED | EVIGHEDSSTUDENTEN FRA AARHUS | TUTORPRISEN | MAD PÅ SU | AFHÆNGIG AF EN EKSTREMSPORT WWW.RUSTONLINE.DK

NO

VE

MB

ER

201

4

REAKTION 4 Leder:

Velkommen til RUST med afhængighedstema – læs, hvad de forskellige redaktører er afhængige af

6 Klumme af SDU studerendes formand: Der er valg i november – formanden opfordrer alle til at stemme, så de studerende kan få indflydelse!

8 November-valg: Mød formanden for Syddanske Studerende og den ansvarlige for det politiske net-værk i Syddanske Studerende – de er begge selv studerende – læs om deres erfarin-ger og oplevelser her

12 Tutorprisen 2014: Den 31. oktober finder tutor-prisuddelingen sted på Syddansk Universitet. Læs her om, hvorfor nogle studerende har valgt at nominere deres tutorer til den fornemme pris

SAMFUND 14 Portræt af den unge, talentfulde skuespiller, Thomas Ernst:

”Et vestjysk stjernefrø” – Læs om hans vej til scenen og de forskellige roller, han har skulle leve sig ind i – samt at blive nomineret til en Robert-pris!

22 Tendens: Tatoveringer – RUST har set på den tendens, at unge får flere og flere tatoveringer – mød en ung mand, der selv mener, at han er blevet afhængig af det kick, han får af at få udsmykket sin krop med en tatovering

25 Vind over vinteren: Efteråret har for alvor meldt sin ankomst. Det betyder som altid masser kulde og regn. Vi giver dig en række fif til at komme sikkert igennem.

26 Odenses undergrund – Reportage fra en del af Odense, som ikke alle kender. Mødet med en tidligere nar-koman, der viser vej gennem Odenses undergrund.

28 Artikel: Evighedsstudenten fra Aarhus – Læs om den studerende, der har studeret lidt flere år end de fleste – fordi han elsker at være studerende

KULTUR 30 Mad på SU

– Lær at lave Cremet Hokkaido Græskarsuppe med Chili og Honningristede Grønsa-ger med Couscous og Grillet kylling til de kolde efterårs-aftener

32 Artikel: Afvænning med Akupunktur – Læs her om den alternative behandling mod rygning – og en person, der har prøvet behandlingen på egen krop

34 Afhængig af Skønhed, Sprøjter og Sol: Artikel om to personer, der er afhængig af skønhedsmæssige tendenser.

TUMULT 36 Afhængig af MMA

– Mød Maria Hourgaard, der er professionel MMA-udøver – og som ikke ville kun-ne leve uden den ekstreme sport i sit liv

38 Kalender – Læs, hvad der sker i henholdsvis Odense, Sønderborg, Slagelse, Esbjerg og Kol-ding i november

INDHOLD 12

32

22

36

TUTOR- PRISEN

2014

RUSTREAKTION

2

NR. 7 – 2014

www.centrumtandlaegerne.dkCentrumTandlægerne

...vi gir’ bedøvelsen gratis til studerende...

Odense C • Grønnegade 16 • tlf.: 66 126 226Middelfart • Teglgårdsparken 100 • tlf.: 64 402 403Aarhus C • Sønder Allé 5 • tlf.: 86 132 636

...mod forevisning af gyldigt studiekort.

Har du “lommesmerter”?

Jernbanemiljøer og tog bliver ofte skildret i musik, litteratur og film. Danmarks Jernbanemuseum sætter fokus på jernbanen i kulturen med JernbaneKULTUR

Jernbanen og litteratur Peder Frederik Jensen fortæller om BaneDanmaRKtorsdag den 6. november kl. 19.30

Jernbanen og film Lars von Triers eURoPatorsdag den 11. december kl. 19.30

70 kr. pr. arrangement. Køb billet på www.billet.dk eller i museets billetsalg.Der er kolde øl og vand i museets jernbanebar.

danmarks jernbanemuseumdannebrogsgade 24 · 5000 Odense C · jernbanemuseet.dk

JernbanekulturKULTURoPLeveLseR i UsæDvanLige omgiveLseR

DJM.ann.RUST.210x147mm.indd 1 15/09/14 13.30

NR. 7 – 2014

Sofie Caroline Rye WøhlkAnsv. chefredaktør

Cigaretter, alkohol, kaffe, stoffer, sukker og sex. Det er nok de umiddelbare ting, der popper op i vores hoved, når vi hører or-det afhængighed. Hvis man slår ordet op i dets allerhelligste be-tydning, definerer Ordnet.dk det som “det at have meget brug for eller ikke kunne undvære noget eller nogen.” Afhængighed kan dog være meget mere end blot det umiddelbare. På redakti-onen er vi alle afhængige af forskellige ting. Da vi spurgte, hvad folk ikke kunne undvære, var svarene meget forskellige: Sofie er afhængig af Nutella og julemusik (også når det ikke er jul), Fan-nie er afhængig af nyvasket sengetøj og musik i ørene, Nanna kan ikke undvære Gin&Tonic’s og Instagram, Jakob har en svaghed for chips og er dybt afhængighed af nyheder (tro os, det passer), hvor Sarah ikke kan leve uden ro og alenetid.

Her påpeger vi alle ting, der gør os glade, og ting, som vi nyder at have omkring os. Følelsen af afhængighed strækker sig altså over et stort følelsesregister, hvor den for nogen er en luksus – for andre en last. Samtidigt er der også det perspektiv, at ordet net-op dækker over den “sunde” afhængighed, som den sportsud-øveren Maria Hougaard føler for sin MMA, men også den hvor afhængigheden kan være skadelig, som når det kommer til ryg-ning, som Per Jørgensen oplevede det. Men hvad gør man så?

Han valgte at gøre noget ved sin last, og tyede til den alternative behandlingsmetode; akupunktur.

En anden side-effect er det kick, det kan give, når man får indfri-et sin afhængighed. Det kender 26-årige Christian Vej og 24-åri-ge Nellie Darling alt til. De er begge afhængige af en forskønnel-se, der både koster mange penge og kræver adskillige stik med nåle. Christian og sine tatoveringer, Nellie og sine kosmetiske ind-greb. Resultatet opvejer altså til tider vejen dertil i jagten på at få stillet afhængigheden.

I denne måned har vi interviewet Thomas Ernst, der netop nu er aktuel i Heartless-serien, der hver uge sendes på de danske tv-fla-der. Han er både afhængig af cigaretter og americanos, men op-vejer lidt de usunde vaner ved at sætte sin passion for skuespil-let som den største afhængighed af dem alle.

Vi håber, at I vil læse med og måske blive lidt klogere på alver-dens afhængigheder.

På med hat og briller,Sofie og Fannie

Forsidefoto: Jesper Hede

Layout Rosendahls Print – Design – Media

Annonceansvarlig Kasper Kristensen Tlf.: 7610 1144 // kk@rosendahls.dk Rosendahls Print – Design – Media

Fotograf: Nalle Vikström

Udgiver Teknisk service

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Tryk Rosendahls Print – Design – Media

Distribution Alle afdelinger af SDU

Kontakt rust@sdu.dk

Web www.rustonline.dk

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

ISSN 1604-5238

Fannie Isabel Couderc PrammingAnsv. chefredaktør

Nanna Steen SjørslevRedaktør

Jacob SchjoldagerRedaktør

Sarah Bech Lundegaard Redaktør

ALVERDENS AFHÆNGIGHEDER

På vegne af redaktionen

Sofie Caroline Rye Wøhlk Fannie Isabel Couderc Pramming

RUSTREAKTION

4

NR. 7 – 2014

Op til

30% af Indiens fødevarer går hver dag til spilde.

sikrer flere, friske fødevarer til millioner af indere hver dagI Indien arbejdes der hårdt på at mindske fødevarespild. Danfoss hjælper med at skabe løsninger, der gør kølingen af mad mere effektiv og løfter kvaliteten. Som i Srini Food Park i Sydindien, hvor 140 Danfoss produkter gør det muligt at pakke, køle og distribuere mere frisk frugt og grønt uden unødvendigt spild og energiforbrug – en løsning, der hver dag giver tonsvis af flere, friske fødevarer til befolkningen i Chittoor distriktet.

Oplev hvordan du kan rykke dine grænser og hjælpe os med at realisere verdens store potentiale for at få mere ud af mindre på danfoss.com/career

154599_T3_Srini_Student_ad_210x297_DK.indd 1 15/10/14 11.18

UNI-VALG – OG HVAD SÅ?

Klumme af Andreas Munk Jensen, formand for Syddanske Studerende formand@syddanskestuderende.dk

I år er der universitetsvalg. Og hvad så? Det er der jo hvert år. Det kan vel ikke betyde så meget … Det er jo bare uni-versitetet?

Ovenstående er et citat, jeg stødte på for ikke alt for længe siden. Og det ærgrer mig, at vi som studenterforening ikke har formået at formidle, hvorfor universitetsvalget har så af-gørende betydning. Det vil jeg forsøge at råde bod på her:

1. Ingen indvalgte, ingen forbedringerUden studienævnene ville vores uddannelser fungere som en uddateret produktpakke fra Microsoft. Ingen relevans og dårligt sammenhængende funktioner. Studienævnene er vo-res uddannelsers ekspert- og brugerpaneler. Det er her, de-batten står, når en åndeligt, vildfaren underviser kommer til at foreslå eksamensformer, der er mere tidsbesparende end kvalitetsstyrkende. Det er her, retningen bliver lagt for fag-beskrivelser, dispensations-ansøgninger og regler omkring udlandsophold. Og så er kun få ansvarsområder nævnt.

På samme måde, som der er studienævn, der forandrer vo-res hverdag på universitetet, er der også andre råd og nævn på SDU. Kort sagt kan det siges, at hvis der ikke havde væ-ret nogen studerende disse steder, så var der aldrig blevet satset strategisk på at sætte de studerende i centrum og der-med afsat 40 mio. udelukkende til at forbedre universitetet for studerende.

2. Ingen indvalgte, intet studielivDette udsagn er selvfølgelig at presse citronen. Men tænk over det: Nedenunder, SDU Fitness, Semesterstartsfesten og en række andre aktiviteter enten faciliteres, eller er ble-vet facilliteret af indvalgte studenterpolitikere. Nuværende bestyrelsesmedlem Simon Damkjær Olesen var en afgøren-de spiller i oprettelsen af Nedenunder, Syddanske Studeren-des næstformand er siddende bestyrelsesformand for SDU Fitness, og semesterstartsfestens udvidelse blev muliggjort af en underskudsgaranti, udstedt af universitetet til den stu-

denterforening, de til daglig arbejder så tæt sammen med om at forbedre universitetet. Samtidig spiller indvalgte en vigtig rolle i diverse udvalg, såsom kantineudvalget, hvor Starbucks, aftensåbent og lignende tiltag blev sikret i foråret. 3. Ingen indvalgte, ingen repræsentationUdover at repræsentere de studerende på SDU repræsente-rer vores indvalgte også de syddanske studerende nationalt gennem landsorganisationen Danske Studerendes Fællesråd. Som den seneste tids overskrifter også har vist, er det ikke kun beslutninger på SDU, der påvirker vores studietid. Det er i høj grad også beslutninger truffet på Christiansborg, der styrer vores hverdag. Af samme årsag er det afgørende, at vores stemme høres her. Dette sker gennem vores indvalg-tes engagement og arbejde i Danske Studerendes Fællesråd.Ingen stemmer, ingen legitimet

Med andre ord er studenterrepræsentanterne ved SDU af af-gørende betydning for at sikre det gode studieliv for alle os studerende. Deres arbejde skaber resultater. Nogle synlige, nogle minde synlige.

Men én gang om året behøver vores repræsentanter alle de studerendes hjælp. Det er til universitetsvalget. Den 25.-26. november er det op til jer at give jeres stemme til dem, som I ønsker skal repræsentere jer. Det er den dag, I kan vise, at I bakker op om studenterinddragelse og studieliv. Det er den dag, I kan vise jeres repræsentanter, at deres arbej-de er påskønt.

Det kræver blot, at du klikker dig ind på selvbetjeningen og finder dine kandidater.

Så husk at stemme til universitetsvalget!

RUSTREAKTION

6

NR. 7 – 2014

UNG-/Stud.110-148kr.

Præsenteres i samarbejde med Christopher Entertainment, Disney Music Publishing og Disney non-theatrical.

The Curse of the Black Pearl

Carl Nielsen Salen - Odense koncerthus

Fre. 14. nov. 2014 kl. 19.30Lør. 15. nov. 2014 kl. 19.30

Oplev filmen imens 73 musikere

spiller Soundtracket

Presentation licensed by Disney Concert Library and WDSMP Non-Theatrical © Disney Disney’s Pirates of the Caribbean: The Curse of the Black Pearl

Music by Klaus BadeltMusic Themes and production by Hans Zimmer

© 2003 Walt Disney Music Company

Dirigent: David Firman

Billettelefon: 70202096 odensesymfoni.dk

RUST nov_dec_2014-v2.indd 1 13-10-2014 15:49:27

Indflydelse får man ikke foræret September måned og dens mange introdage er forbi. De nye studerende har efterhånden l ært at finde rundt på universitetet, og nu rettes der blikket mod universitetsvalget

Af Louisa RieckFoto: Marita À Rógvi

Mens mange bruger deres tid og energi på at gøre klar til årsfesten på Syddansk Universitet, er Andreas Munk Jensen, formand for Syddanske Studerende og Christian Møller Jakobsen, der er an-svarlig for det politiske netværk i Syddanske Studerende, i gang med at hænge et stort banner op på et vindue. Først prøver Chri-stian på at få et stykke tape op fra taperullen. Det lykkes ikke. Så må Andreas prøve. Sammen står de nu på stole og hænger ban-neret sådan op, at enhver gæst, der sidder ved bordene i gangen og kigger op, kan se reklamen for universitetsvalget. Det finder sted den 25. og 26. november.

– De teknisk-administrative medarbejdere bliver sikkert rigtig gla-de over det her banner, siger Andreas og prøver samtidig med et smil at fjerne de sidste folder, og går ned fra stolen.

Enhver studerende kunne til og med den 30. september stille op til valget – enten som rangeret liste elle sideordende, hvor det er de personlige stemmer, som gælder. Ved rangeret liste foregår det sådan, at kandidaterne kunne stille sig op for Syddanske Studeren-de til universitetsvalget, hvor man kan få indflydelse på studieli-vet og kan være med til at at gøre universitetet til en bedre plads for alle medstuderende. Forudsætningen er dog, at man har lyst til at blive aktiv i foreningen, og at man med positiv energi går ind og arbejder for at skabe et bedre studieliv for alle.

Der findes forskellige organer på universitet, som Syddanske Studerende stiller op til. Herunder Universitetsbestyrelsen, Uni-versitetsrådet og de Akademiske Råd. I hver af disse råd sidder der også altid mindst to medlemmer fra Syddanske Studerende.

– Den linje, som Syddanske Studerende kører under Andreas, er en meget pragmatisk holdning. Vi fokuserer meget på, at der kommer praktiske løsninger, og at disse også bliver realiseret hurtigt. Alt bliver optaget, og fra vores side gør vi også alt for at få presset tingene igennem. Valget finder sted hvert år, dog lå valgdeltagelsen sidste år kun på 10 procent, hvilket ikke er opti-malt, påpeger Christian, som blev valgt ind i bestyrelsen for Syddanske Studerende i februar.

Rigtig meget af deres arbejde i forhold til valget i år handler ikke om at promovere enkelte kandidater eller synspunkter. Det, som

Syddanske Studerende fokuserer på som forening, er at få flere til at stemme. Deres målsætning i år er at opnå en valgdeltagelse på 20 procent. De vil øge interessen og gøre endnu mere opmærk-som på foreningen, samt vise at den er med til at udvikle studie-livet på universitet og står bag initiativer – som den nye kantine med Starbucks og SDU Fitness.

– Der er et godt samarbejde, og vi står sammen med vores ledelse for hele tiden at kunne forbedre tingene. Selvfølgelig har det me-get med forhandlingsteknik at gøre, men vi er med i alle udvalg og prøver altid på at fremme udviklingen, fortæller Christian, mens Andreas rejser sig for at hente et glas vand og derefter uddyber:

– Et eksempel på det kan man se i et møde, vi havde med sekre-tariatschefen, Jørgen Schou. Mødet drejede sig om vedtægterne og valgteknikken, og det hele var afsat til at tage omkring 20 minut-ter, men i sidste ende varede det halvanden time, og det viser os, at der er stor interesse fra deres side.

I forbindelse med valget har der også været interesse fra ledel-sens side. Herunder også formanden for valgudvalget, Kristian Græsborg.

Andreas forklarer, at der er to veje, hvorved man kan sikre sig le-gitimitet. Den ene er ved at have mange, der stemmer – og det er svært ved universitetsvalget; så derfor er de i god dialog med de forskellige foreninger. Hvis der opstår problemer, skal de komme direkte til dem og sige til.

– Der er altid en person på et studie, som cirka 70 stemmer på, og hvis der opstår problemer, og der er nogle ting, som skal tages op, så er det denne person, som kan formidle mellem de to parter.Ifølge universitetsloven er der nogle bestemte vedtægter, som de-finerer, hvad et akademisk råd må lave, og der har SDU selv valgt at gå ind og tilføje en masse vedtægter.

I forbindelse med valget har man mange ideer for at gøre de stu-derende opmærksomme på valget. Det skal være noget andet end kage, fortæller Christian.

– Kæmpe store, farvede bannere, plakater og helst 500 balloner

RUSTREAKTION

8

NR. 7 – 2014

RUSTREAKTION

9

NR. 7 – 2014

skal der til på Campustorvet, for at folk bliver opmærksomme. Når der bare står kage og kaffe, så tager man kun det og ser ikke, hvad det egentlig er, der gøres reklame for, siger Christian.

At der er manglende interesse, afviser Andreas og siger, at folk har mange spørgsmål og gerne vil vide, hvorfor tingene er, som de er. Han er overbevist om, at det er vigtigt at gøre opmærksom på valget, og at det kan gøre forskel. Budgettet er ikke stort, og foreningen må nøje afveje, hvor mange penge de vil investere i valgkampens forskellige områder. Kerneområdet er stadigvæk studenterpolitik med indflydelse og legitimitet i kraft af valget, og for at det kan realiseres, er det vigtigt at vise, at foreningen ek-sisterer, fortæller Andreas.

Kæmpe udskiftning og masser af arbejdeLigesom i alle andre foreninger og råd på universitet sker der også udskiftning i Syddanske Studerende. I februar måned blev An-dreas valgt som formand. Der var ingen form for prøvetid, men han fik fra første dag indblik i, hvad det vil sige at være formand.

20 mails om dagen, som alle sammen skal besvares, og det tager tid, da man også skal foretage en del opkald. Som ny formand skal man lære det, fortæller Andreas. Det gjorde han i forårsse-mestret, og hen over sommeren blev det lidt mere roligt, og han kunne starte med at koordinere valget. Christian kom ind i for-retningsudvalget, som blev større. Det har øget deres kapacitet og gjort det muligt at skabe resultater og samtidig promovere deres resultater. Nu gælder det om at få folk til at stemme til november. - Alle, der er involveret i hele planlægningen af valget, fortje-ner stor respekt. De gør det frivilligt, og der er mange arbejdsti-mer. De er med til, at tingene går, som de skal, fortæller Andreas. Andreas og Christian er lønnet og får 3300 kroner om måneden. Andreas arbejder 40-60 timer om ugen, mens Christian arbejder 25-30 om ugen. Timetallet kan dog variere og dem, som er uløn-net, arbejder også rigtig meget for at realisere tingene. Det er de frivillige, som fortjener, at deres medstuderende har respekt for det, fortsætter Andreas.

– Det, der generer mig, er, hvis de frivillige arbejder så meget, og så får at vide fra deres medstuderende, at studenterpolitik er li-gegyldigt. Det kunne ikke være mere forkert. Det er uvidenhed, som fører til så urimelige holdninger. Der mangler respekt for, at de arbejder frivilligt for deres medstuderende, siger Andreas, der selv har en bachelor i negot, og nu er i gang med sin Cand. Mag. Han har dog udskudt sin kandidat for at have mere tid til arbej-det som formand. Han tog sin bachelor på to år, hvor han havde meget travlt, og så kom han ind i Syddanske Studerende og be-gyndte at arbejde med politik, som øgede interessen.

Reglen er, at der altid er to i foreningen, som er på deltid i deres uddannelse, for at kunne fokusere på arbejdet i foreningen. Chri-stian og Andreas prøver på at holde en dag fri om ugen, men det er svært netop nu på grund af det forestående valg.

Andreas kan lide arbejdet og interesserer sig for den udvikling, som sker. Han er blevet interviewet af P1, og han er stolt over, at han har oplevet så meget på baggrund af, at han kun har været

Valget finder sted hvert år, dog lå valgdeltagelsen sidste år kun på 10 procent, hvilket ikke er optimalt, Christian

RUSTREAKTION

10

NR. 7 – 2014

med i Syddanske Studerende i halvandet år. Han påpeger, at han har lært en hel masse. Som formand repræsenterer han alle og sørger for, at foreningen fungerer godt internt.

Alle aktive kan lære det, de ønsker, og på kandidatlisten er der rigtigt mange 1. semester-studerende, som stiller op til valget. Begge to skal være forberedte på møderne, som bliver holdt. Det kræver arbejde og en vis indsats for at kunne vide og forstå de ting, som bliver drøftet under møderne. Det gælder om at vise over for ledelsen, at man gør noget og viser, at det er vigtigt at understøtte Syddanske Studerende.

Semesterstartsfest i underskudMed hensyn til semesterstartsfesten er det også dem, som står bag hele planlægningen. Det var første gang, at der var store tel-te udenfor universitet. Det var en stor udvidelse og store kunst-nere, men festen gav alligevel underskud.

Semesterstartsfesten er for at vise de studerende, at der bliver gjort noget for studielivet. Det er aktivitetsudvalget, som er med til at planlægge dette og andre kulturelle arrangementer.

Efter valget vil arbejdet med at udvikle Campustorvet fortsætte. SDU Erhverv og Studenterservice flytter, og så bliver der plads til andre nye ting. Både Christian og Andreas vil meget gerne have mere liv nede på Campustorvet.

Selve valget, som finder sted den 25. og 26. November, foregår via selvbetjeningen på Black Board, hvor man logger på og kan se alle kandidater, og man kan vælge på universitetsbestyrelsen, universitetsrådet, det fakultet man tilhører, samt ens institut og studienævn.

De studerende i centrum er et slags motto for Syddanske Stude-rende, og det er derfor, man skal deltage i valget til november. Andreas påpeger, at der er en del studerende, som ikke opfatter det på denne måde:

Vi kan sige, at når der er kommet nye dekaner til, som er for at opfylde den nye dagsorden, så kan vi se at der er sket et skift og at nu er fokus på studenteraktiviteter, Andreas

– Men det motto eksisterer. Der er råd, hvor det fungerer meget godt, og så er der andre råd, hvor det fungerer mindre godt. For eksempel det akademiske råd, hvor det virkede meget kunstigt. Man gjorde det bare, fordi man skulle. Men vi kan sige, at når der er kommet nye dekaner til, som er her for at opfylde den nye dagsorden, så kan vi se, at der er sket et skift, og at der nu er fo-kus på studenteraktiviteter.

Ifølge ham er der et godt samarbejde med dekanerne fra det hu-manistiske fakultet og fra det naturvidenskabelige og samfunds-videnskabelige fakultet.

– Vi presser meget på, at udviklingen ikke går i stå. Vi presser også meget på rektoren og direktionen, idet vi har 6 møder med dem hvert år. Og vi gør alt, hvad vi kan for at få udviklingen af Campustorvet i gang. Der skal ske noget, og vi arbejder på det hele tiden. Både før og efter årets universitetsvalg, afslut-ter Andreas.

RUSTREAKTION

11

NR. 7 – 2014

TUTOR- PRISEN

2014Af Redaktionen

Den 31. oktober finder uddelingen af tutorprisen sted på Syd-dansk Universitet. Prisen er et tiltag fra Dansk Magisterforenings side og har siden 2007 været en årlig begivenhed. Prisen gives til det tutorhold, som har arrangeret det bedste introforløb for de nye studerende på de forskellige fakulteter. Den uddeles både på Københavns Universitet (KU), Aarhus Universitet (AU), Roskil-de Universitet (RUC), Syddansk Universitet (SDU), Aalborg Uni-versitet (AAU) og ITU. I første omgang kårer de lokale studen-terråd et vindertutorhold på hvert af de seks universiteter, som bliver tildelt 2.500 kroner i præmie. Derefter kårer Dansk Magi-sterforening Studerende en nationale vinder, hvis præmiesum ly-der på 8.000 kroner.

Med Tutorprisen ønsker Dansk Magisterforening at sætte et posi-tivt fokus på tutorernes store arbejde og skabe inspiration til end-nu bedre introforløb fremover. På Syddansk Universitet tyder no-get på, at mange nye studerende har været tilfredse med deres studiestart. Hele 70 nomineringer er det blevet til på tværs af fa-kulteterne. Til sammenligning var der i 2012 kun 110 nominerin-ger af tutorhold over hele landet.

“Hvis man havde et spørgsmål kunne man altid komme til tutorerne! Tutorerne havde endda lavet en hjemmeside – medierus.dk – hvor man allerede, fra man fik optagelsesbrevet, kunne følge med i gode råd, lære tutorerne at kende på forhånd, se fagforeninger, tilbud osv. På den hjem-meside linkede de også til medievidenskabs Facebook-side, så man kunne se sine nye medstuderende og stille diverse spørgsmål.”

Lyder det bl.a. i indstillingen fra tutorernes ruslinge på Medievi-denskab på Syddansk Universitet. Til spørgsmålet om, hvordan tutorerne introducerede de nye studerende til studiet, lyder svaret:

“Med en dans! Vi skulle alle lære russer-dansen!”

På studiet International Virksomhedskommunikation har tutorer-ne også benyttet sig af hjemmesider og Facebook for at komme i kontakt med de nye studerende inden studiestart.

“Allerede inden vi startede på studiet har tutorerne stået til rådighed. Vi blev tilføjet til en gruppe på Facebook, hvor alle vores spørgsmål kun-ne blive besvaret.”

Lyder det fra ruslingene, der har nomineret tutorholdet. Især i løbet af introdagene havde tutorholdet gjort en ekstra indsats.

“De tilbød overnatning under introdagene til de russere, der måtte kom-me langt væk fra, og da første introdag kom, stod de klar ved både busstop-pested, og med cykler for at hjælpe os nye russere ud på Universitetet.”

På studiet Kemi afslutter ruslingene nomineringen med en hil-sen til tutorholdet:

“Vi ved ALLE, hvor fredags-baren bliver afholdt, og vi er ikke i tvivl om, at vores ankomst er ventet, når vi hører råbet: "Hvem spiller beer-pong med miiiiiiiiig?!?!?!". Hvis vores tutorer ser det her en dag: Tusind tak for en fantastisk start på SDU!”

Hvilket tutorhold der, ud af de 70 nominerede, har formået at ska-be den bedste studiestart og som løber af sted med prisen, bliver altså afsløret den 31. oktober.

PROGRAM FOR TUTOR-PRISUDDELINGEN PÅ SYDDANSK UNIVERSITET DEN 31. OKTOBER

14.00: Ankomst til Vinterhaven overfor den store kantine

14.15: Velkomst

14.25: De nominerede introduceres

14.35: Vinderes kåres af Syddanske Studerendes formand Andreas Munk

14.45: Fotografering af vinderne

15.00: Receptionen fortsætter indtil klokken 15.30

REAKTION12

NR. 7 – 2014

RUST

VORES VIGTIGSTE KOMPETENCE ER, AT VI HAR STYR PÅ DINE KOMPETENCER

Fagligt fællesskab. Værdifulde kurser og arrangementer. Karrierevejled-

ning og juridisk rådgivning både til studiejob og som færdiguddannet.

Økonomisk sikring ved ledighed. Rabat på fitness, forsikring, bank,

aviser, bøger, mad, rejser.

SOM STUDIEMEDLEM I DM OG MA FÅR DU:

MELD DIG IND PÅ CANDPORTALEN.DK

Det er januar 2010, og Statens Skuespillerskole er i gang med sin årlige optagelsesprøve. En af prøvedeltagerne har en rigtig god mavefornemmelse. Han hedder Thomas Ernst, og kun få uger in-den optagelsesprøven har han været nomineret til en Robert for sin rolle i Kærestesorger. Alligevel når han kun til 2. runde af op-tagelsesprocessen, før han finder brevet med afslag i sin postkasse.

– Det var sådan en ”nå”-fornemmelse. ”Nå. Hvad skal der så ske?” Jeg følte mig på ingen måde overlegen i forhold til de andre delta-gere til prøven. Men jeg var virkelig tilfreds med min præstation, jeg syntes eddermaneme, det var gået godt! Selv den dag i dag, er der ikke noget, jeg ville have gjort om. Selvom jeg ikke kom ind.

Den lykkelige stressHættetrøjen er trukket godt op om ørerne og solbrillerne skyg-ger for den ikke-eksisterende sol, da jeg en formiddag i septem-ber mødes med Thomas Ernst. Han sidder og ryger en smøg på bænken ude foran Harboe Bar på Blågaardsgade. Stedet er hans forslag, der har han været mange gange i de 6 år, han har boet på Nørrebro. Selv om hans forklædning kunne ligne stjernenyk-ker, er man allerede ved det første ”hej” slet ikke i tvivl om, at her blot er tale om et udtryk for hans drengede og afslappede facon.

Det er regnvejr, men han insisterer alligevel på, at vi skal sidde ude. Og jeg skal sidde til højre for ham, så han ikke kommer til at ryge mig i hovedet. Netop smøgerne og solbrillerne er faste af-hængighedsmomenter for Thomas Ernst. Sammen med følelsen af at være stresset. Den elsker han.

– Jeg elsker at være stresset. Det er det, der driver mig. Man skal al-drig brokke sig over at være stresset i den her branche, for hvis du er stresset, er det fordi, du har noget at lave. Og det er fantastisk!

Og netop hans kalender, som på nuværende tidspunkt er fyldt med skuespil-jobs og teater, er en af grundene til, at Thomas for tiden føler sig lykkelig. Han er netop hjemvendt fra tre måneder i USA, hvor han snakkede fremtidsplaner med diverse Hollywood-agenter samt indspillede en kortfilm (”THE FUCKUP” red.) i sam-arbejde med Hollywood-skuespilleren Dylan Bruno, og mens han var der, fik han en masse jobtilbud herhjemme.

– Jeg vågner op hver morgen til at skulle arbejde med noget, jeg elsker. Jeg føler mig virkelig heldig.

Selvom Thomas har travlt, har han dog alligevel taget sig tid til at snakke med mig flere timer denne tirsdag – og selvom jeg tak-

ET VESTJYSK STJERNEFRØSelvom den jyske dialekt for længst er forsvundet, bærer hans oprigtige beskedenhed og uforbeholdne ærlighed dog præg af, at Thomas Ernst er født langt væk fra rampelysets skær. Hans hjemby er Vejen i Vestjylland

Af Sofie Caroline Rye WøhlkFoto: Jesper Hede

ker ham for det flere gange, forsikrer han mig om, at det betyder mindst lige så meget for ham, at jeg vil tage mig tid til at høre hans historie. Igen med en uforbeholden ærlighed, der ikke er til at tage fejl af;

Jeg har det lidt underligt med nogle journalister, fordi jeg ikke fø-ler, de virkelig er interesserede i, hvad jeg har at fortælle. Så for mig er det rart, at der for en gangs skyld er én, der vil lytte.

Den travle arbejdskalender er dog ikke det eneste, der kan frem-bringe smilet hos den unge skuespiller. Han er nemlig meget for-elsket i sin kæreste, som han lærte at kende kort tid før sin rej-se til USA.

– Jeg tror kun, at man oplever sand forelskelse 3-4 gange i sit liv. Det er den mest fantastiske følelse, og hvis alle gik og var så forelskede, som jeg er i øjeblikket, så ville der ikke være noget, der hed krig, der ville ikke være noget, der hed vold. Fordi det er virkelig virkelig en fantastisk følelse.

Om det er forelskelsen eller de jyske rødder, ved jeg ikke, men Thomas Ernst har en beundringsværdig umiddelbarhed overfor sig. Det kommer for alvor til udtryk, da interviewet nærmer sig sin slutning efter tre-fire hyggelige timer. Jeg vil stoppe min dik-tafon og gemme lydoptagelsen, men så sker det, som en hver spi-rende journalist frygter mere end storm og ulykke; min optagel-se er slettet. På mest forfærdelige, magiske vis. Med grødet stem-me fortæller jeg det til Thomas med det samme.

– Wow shit. Nå, men det går nok, skynd dig hjem og skriv, hvad du kan huske. Og så får du lige mit mobilnummer, og så rin-ger du altså bare, når som helst, du vil have svar på noget. Så snakker vi lige en times tid eller to. Det er jo heldigvis bare ord!

Helt mundlam af taknemmelighed og forvirret, får jeg skyndt mig hjem og skrevet ned.

Fra barndommens gade til Show AcademyJeg møder Thomas igen en torsdag formiddag på Skt. Hans Torv på Nørrebro. Han kommer gående imod mig med et stort smil sammen med vores fotograf Jesper og udbryder ”Hej Sofie!”, da han ser mig. Jeg tilbyder ham en americano-kaffe, men til det sva-rer han ”Jeg ved godt, det lyder lidt flabet, men jeg har faktisk rig-tig meget lyst til en øl. Det er jo lille-fredag!”.

En kold fadøl bliver serveret, mens Thomas fortæller om Vejen, hvor han kommer fra. Og hvordan det hele begyndte.

RUSTSAMFUND

NR. 7 – 2014

14

– du ved for eksempel kun selv, hvor mange du har været i seng med. Og sådan nogle ting bliver man nødt til at vide, hvis man skal spille en person. Derfor blev jeg også som bøsse nødt til at vide, om jeg gav eller modtog

RUSTSAMFUND

NR. 7 – 2014

15

– Jamen jeg troede egentlig, at jeg skulle være sanger. Men mine foræl-dre sagde til mig: ”Thomas, du synger altså ikke så godt”, og derfor be-gyndte jeg at fokusere på det med at spille skuespil. Jeg har altid elsket at underholde, så jeg vidste, at det var den vej, jeg ville. Mine bedstefor-ældre tog mig ofte med i teatret og insisterede på, at vi skulle have fint tøj på. Det elskede jeg.

Thomas begyndte således at spille små skuespil i stuen for sine forældre, hver aften inden Nyhederne.

– Dynen blev trukket til side, og så underholdte jeg ellers for alle penge-ne. Mine forældre har altid givet mig enormt meget støtte med hjemme-fra. De har aldrig stillet spørgsmålstegn ved, at jeg ville være skuespiller.

Som 6-årig begyndte Thomas sin karriere ved Studio 73 i Vejen, og som 10-årig resulterede skuespildrømmen i, at Thomas blev op-taget i Legoland Show Academy, som var en talentordning i Dan-mark i midten af 90’erne, som skulle være alternativ til det ame-rikanske ”Mickey Mouse Club”, hvor stjerner som Justin Timber-lake, Britney Spears og Ryan Gosling kickstartede deres karriere. Talentordningen uddannede unge, håbefulde skuespilspire i fire år, og det var også her, Thomas for alvor fik smag for skuespil-let. Det var ligeledes gennem Legoland Show Academy, at Tho-mas lærte om skuespilbranchen, hvad den krævede, og hvor me-get arbejde, han skulle ligge i det, hvis han ville have en karriere i den branche. Og at der altid er høje forventninger;

Når jeg ikke arbejder, så bliver jeg bare enormt selvdestruktiv

– Jeg har altid sat mine forventninger sindssygt højt op, fordi jeg gik på den showskole (Legoland Show Academy red.), hvor for-ventningerne var rigtig høje. Du skal bare være professionel, du skal bare være engageret, du skal have talent, du skal møde til ti-den… Det er bare noget, jeg har fået ind med ske. Men det er jo også sådan, det skal være, hvis du gerne vil frem.

Frihedskæmper vs. HomoseksuelVi sidder og snakker om skuespilbranchen. Det kan nemlig være svært for udenforstående at forstå, at man frivilligt vælger en kar-rierevej, der er så svær at få fodfæste i, som skuespilbranchen. Hvad er det, der gør det så fantastisk, at man er villig til at gå fra stjernestøv til arbejdsløshed på rekordtid, som det ofte kan være tilfældet i skuespilbranchen?

For Thomas er det især, at man får lov til at leve sig ind i så man-ge forskellige roller. Deres liv og deres miljø. Og så det, at man får lov til at gøre ting, man aldrig ville gøre i virkeligheden.

– I Hvidsten Gruppen fik jeg eksempelvis lov til at affyre et maskinge-vær. Det ville jeg aldrig gøre i virkeligheden! Og jeg ville hellere aldrig sige til min far, at ”Vi gør det her sammen” (laver en modstandsbevægel-se under 2. Verdenskrig red.) i den virkelige verden. Men det var spæn-dende at skulle sætte sig ind i at være den karakter.

I Hvidsten Gruppen havde Thomas rollen som den unge Niels Fiil, der var søn af Marius Fiil, som ledte Hvidsten Gruppen. Hele gruppen blev sat i fængsel af tyskerne, og få måneder efter

RUSTSAMFUND

NR. 7 – 2014

16

JULIAS MOON & FREJA KIRKI KULTURMASKINENLørdag d. 15. november, kl. 21.

Billetter og yderligere info:

RUST November 2014 - Julias Moon.indd 1 09-10-2014 15:30:26

blev den 22-årige Niels Fiil henrettet sam-men med sin far og seks andre personer fra Hvidsten Gruppen.

– Det var virkelig vigtigt for mig at kunne leve mig helt ind i den rolle, da jeg skulle spille den. Også bare fordi, at der stadig sidder pårørende til Niels (Fiil, red.), og de skulle også have en god oplevelse med filmen.

For at kunne leve sig ind i den unge mod-standsmands situation, som havde den samme alder som Thomas på daværen-de tidspunkt, men som ellers på alle an-dre måder var meget fjern fra hans eget liv, hængte Thomas autentiske afskedsbreve op i sin stue, i den periode, hvor han ind-spillede filmen. Det hjalp ham til at kunne identificere sig med Niels Fiil.

– I et af brevene stod der, ”Nogen må dø for at andre kan leve”.. Det er en ret impone-rende sætning at skrive som 22-årig, ikke? Sådan en person er det bare fantastisk at få lov til at prøve at spille.

Men det er ikke kun rollen som friheds-kæmper, der har udfordret Thomas Ernst i

sin skuespilkarriere. I sin seneste film ”Det andet liv” har han fået en rolle som homo-seksuel, hvilket selvsagt krævede en væ-sentlig omgang research, da han jo selv er heteroseksuel.

– Man ved nogle personlige ting om sig selv – du ved for eksempel kun selv, hvor mange du har været i seng med. Og sådan nogle ting bli-ver man nødt til at vide, hvis man skal spille en person. Derfor blev jeg også som bøsse nødt til at vide, om jeg gav eller modtog. Det brug-te jeg mange timer i det homoseksuelle miljø på at finde ud.

Og der er ikke nogen grænser for, hvad Thomas vil udsætte sig selv for, når det er i skuespillets navn:

- Jeg glæder mig til den dag, jeg bliver bedt om at barbere mig skaldet til en rolle.

Et sort hulDet er efterår 2012, og få måneder forinden er det blevet officielt, at Hvidsten Gruppen, som Thomas har en fremtræden rolle i, er den mest sete danske film det år. Alligevel er Thomas ikke på toppen. Der er ikke no-

gen jobs til ham, og han har nogle person-lige problemer, som gør, at han ikke har det godt. Og så begynder den nedtur, som Tho-mas i dag karakteriserer som den hidtil vær-ste tid i sin karriere. En identitetskrise, hvor han havde svært ved at finde ud af, hvem han selv var. Det endte med druk og ned-ture, som Thomas selv beskriver det i dag.

– Jeg var nået dertil, hvor jeg ikke syntes, det var sjovt at være fuld alene mere. Jeg syntes bare det hele var noget fucking pis. Jeg kunne ikke rigtig finde ud af, hvordan jeg skulle blive glad. Det var en tørke og en mørk periode, og det gjorde, at mine castings heller ikke blev sær-lig gode. Jeg blev enormt selvdestruktiv.

Og netop selvdestruktiviteten er et tilbage-vendende faktum i Thomas skuespilkarri-ere, som han selv beskriver den. At det al-tid er skuespillet der fucker ham op – men også skuespillet, som redder ham.

– Når jeg ikke arbejder, så bliver jeg bare enormt selvdestruktiv.

Thomas bliver i samme mørke periode in-viteret til at deltage i diverse TV-ting, talk-

RUSTSAMFUND

NR. 7 – 2014

17

shows og interviews, men han ønsker ikke at deltage, alene fordi, at han er for langt nede.

– Jeg hader at sidde og snakke med nogen til in-terview, når jeg ikke føler, jeg er aktuel. Så skal jeg sidde og finde på alle mulige ting, lyde som om, at jeg er mega stresset, og det bliver bare så falsk… Jeg vil bare gerne være ærlig, det er den stil, jeg kører. Når det ikke går godt, så har jeg ikke lyst til at fortælle om det. Og så bliver det et dårligt interview.

Der går lang tid uden jobs, og Thomas be-gynder at forberede sig på, at der måske bare ikke kommer noget. Han lukker sig mere om mere inde i sig selv og har ikke lyst til at snakke med nogen om sine pro-blemer. Samtidig kæmper han med den stressende kendsgerning, at han slet ikke tjener nogen penge. Så han bliver nødt til at søge andet arbejde for at kunne betale husleje og få mad på bordet.

– Så sad jeg der og var sekunder for at sende en jobansøgning til Nordhavn om et job, hvor jeg skulle pakke papkasser ind til 103 kroner i timen, tror jeg, det var. Jeg tænkte da lidt over det faktum, at jeg så gik fra at medvirke i den mest sete danske film det år (Hvidsten Gruppen red.) til at pakke papkasser i Nordhavn. Men at hvis det var sådan det skulle være, så var det så-dan, det skulle være. Jeg skulle også have mad på bordet og overleve. Men jeg husker bare de to år som… Det var bare en sort periode.

Vild med dansThomas’ telefon ringer en varm sommer-dag i 2013. Han selv sidder i Aarhus hos en af sine venner og drikker mørk rom, mens han skriver ansøgningen til jobbet i Nord-havn. I den anden ende af røret er det Ma-stiff, der tilbyder ham at være med i den kommende sæson af Vild med Dans.

– Det sagde jeg ja til med det samme. Jeg har altid sagt nej til alt andet TV, jeg er blevet in-viteret til at medvirke i – men Vild med Dans, det har jeg bare altid syntes så mega sjovt ud! Og jeg havde bare lyst til at underholde, for jeg er også en entertainer, og jeg elsker at un-derholde. Og samtidig var det en anerkendelse af, at nogen syntes, det, jeg har lavet, har væ-ret så godt, at de vil have mig med til det her.

Den mørke periode varer godt og vel to år. Thomas bliver inviteret til at deltage i Vild med Dans, hvor han sammen med sin dansepartner, Malene Østergaard, får en 7. plads, og efter det tager han til USA tre måneder, hvor han for alvor begynder at få det bedre og få mere gang i skuespil-let. Det er den tur, han netop er hjemvendt fra, hvor han blandt andet har medvirket i kortfilmen ”THE FUCKUP” og har fået an-dre jobtilbud, som han skal tilbage og fuld-føre i begyndelsen af 2015.

Jeg ved godt, det lyder lidt flabet, men jeg har faktisk rigtig meget lyst til en øl. Det er jo lille-fredag!

RUSTSAMFUND

NR. 7 – 2014

18

SAMFUND

NR. 7 – 2014

19RUST

SkuespilskolenThomas Ernst kommer ikke ind på Skuespilskolen i 2010. Først og fremmest bliver han skuffet over at have spild sin tid, men heldig-vis varer det ikke længe, før han får andre muligheder.

– Altså jeg havde jo regnet med, at jeg skulle gå videre i det her. Men all of the sudden kom der bare sindssyg mange jobs efterfølgende.

Skuespilbranchen rummer mange talentfulde skuespiller, der al-drig har fået skuespiluddannelsen – af den ene eller anden grund. Men selvom Thomas er velvidende om dette, ser han dog flere for-dele ved at have en skuespiluddannelse i baglommen.

– Blåstemplet om, at man er rigtig skuespiller, den kunne man måske godt savne nogle gange. Altså fordi det kan godt være svært at få jobs, hvis du ikke er uddannet til det. Det er det samme, hvis du søger job som håndværker og ikke er uddannet håndværker – så får du det også svært.

Men selvom han synes, det ville være rart med den ekstra aner-kendelse, blåstemplet fra skuespiluddannelsen ville give ham, har han ikke umiddelbart planer om at søge ind igen. Han har sim-pelthen for travlt med sit liv som fuldtidsskuespiller.

– Hvis jeg skulle gøre det, skulle det også være fordi, at jeg var klar til at bruge de 4 år, uddannelsen er beregnet til at vare. Og den tid kan jeg bare ikke tage ud lige nu, fordi jeg har så meget arbejde med skuespil – som egentlig er det, man uddanner sig til. Men jeg vil heller aldrig sige aldrig.

Lykken er…Samtalen er ved at lakke mod enden, ligesom den kolde fadøl, Thomas fik serveret for et par timer siden. Mit sidste spørgsmål er derfor lige en kliché – men ikke desto mindre væsentlig, efter denne samtale; Hvad er lykke?

– Lykke kan være mange ting. Jeg kan hurtigt blive lykkelig, hvis jeg vin-der et skrabelod. Men generel lykke.. Det ved jeg ikke, om man finder no-gensinde. Jeg tror, man føler sig lykkelig i nogle øjeblikke, perioder i sit liv. Men du kan ikke føle lykke i dit liv, hvis du ikke har følt smerte, hvis du ikke har været nede og grave i kælderen. Har du følt en enorm stor smerte, har du følt, at du ikke har noget at gøre her på jorden og at alt er lige meget, og det så pludselig vender, så kan du blive enormt glad. Og det var det, der skete for mig.

Det lykkedes, optageren slettede ingenting denne gang. Vi rejser os og sludrer lidt, og jeg fortæller, at jeg har fortalt flere af mine venner om den uheldige episode med optageren. Mange har kon-stateret, at det var virkelig pinligt for mig, og jeg har haft ondt i maven af pinlighed. – Nå… Jamen jeg syntes jo ikke, det var pinligt. Det var jo bare ord. Bare mine ord. Det havde været langt værre, hvis det nu var en figur af ler, du var kommet til at tabe og den gik i tusind stykker… Men ord, de kan jo altid komme igen. Jeg kan jo bare sige dem igen.

RUSTSAMFUND

NR. 7 – 2014

20

Thomas ErnstFødt: 15. september 1989 i Kolding

Uddannet fra:William Esper Studio, New York City (2012)Aaron Spieser Acting Studio, Los Angeles (2014)

Har medvirket i følgende film:KærestesorgerHvidsten GruppenTarokSorg og glædeDet andet livLudvig og julemanden (Julekalender fra 2011)

Lige nu aktuel i:THE FUCKUP, kortfilm som udkommer i løbet af efteråretHeartless på Kanal 5Teaterforestillingen ”KENDT” på Teamteatret i Herning – som kan ses fra den 15. januar 2015

NR. 7 – 2014

Tatoveringer er kommet for at blive. Bog-staveligt talt. Man skal ikke gå forbi man-ge mennesker på gaden, før man støder på en tatovering. 15 procent af dansker-ne har nemlig haft en nål med blæk i hu-den, og tatoveringer bliver stadig mere og mere populære.

Nogle vælger at få små tatoveringer, eller tatoveringer der kan gemmes væk under tøjet, mens andre vælger de mere synli-ge eller ligefrem dem, der får hele skær-men malet. Halvdelen af de tatoverede danskere vælger at nøjes med en enkelt tatovering, mens en tredjedel har mere end tre tatoveringer, og resten har store dele af kroppen dækket til med diver-se motiver. I den sidstnævnte gruppe vil flere endda påstå, at de ikke kan få nok tatoveringer.

Ligesom tatoveringerne har eksisteret i tu-sindvis af år, er heller ikke overtatoverede mennesker et nyt fænomen. Ifølge sociolo-gen Dominique Bouchet fra Syddansk Uni-versitet, var det førhen typisk for sømænd, og før dem stammefolk, der lod sig tato-vere. Dengang var tatoveringen et symbol eller et mærke, der viste, hvilken gruppe man hørte til.

– Det store flertal af tatoverede i dag er i stedet enkeltindivider, der prøver grænser af, forklarer han.

Bidt af blækDet er snart ti år siden, Christian Vej fik la-vet sin første tatovering. Han fik den lavet i udlandet, velvidende at den nok ikke ville falde i forældrenes smag. Men det var også vennerne, der skulle imponeres.

I dag er der kommet yderligere 13 tatove-ringer til på den 26-årige nordjydes krop. Og Christian Vej har planer om flere.

– Jeg blev simpelthen bidt af det. Det er ikke fordi, jeg er interesseret i at skulle være malet over det hele, men jeg kan ikke stoppe igen. Jeg kan simpelthen ikke stop-pe igen. Det er nok en form for afhængig-hed, fortæller Christian Vej, der allerede har ideer om, hvordan resten af hans ven-stre arm og hele ryggen skal se ud.

Der er stadig masser af plads til kunst-neriske udfoldelser på Christian Vejs krop, og han kan ikke sige, hvornår nok er nok.

– På et tidspunkt løber jeg jo nok tør for plads. Og hvad gør jeg så? Det ved jeg ikke endnu, og mine grænser har allerede ryk-ket sig så meget, fortæller han.

Christian Vej har dog en ide om, at hæn-der, hals og hoved skal være frit, så han al-tid har mulighed for at skjule pinup-piger, drager og dødningehoveder.

– Når jeg tager skjorte og jakkesæt på, så har jeg ikke en eneste tatovering. Du ville ikke ane det, når jeg er pakket ind og jeg er først tatoveret, når du pakker mig ud.

Han understreger samtidig, at tatoverin-gerne er noget, han har for sig selv. Det er ikke noget, han går og blafrer og blæ-rer sig med.

Spontanitet eller realisme?Lars Pedersen er tatovør og ejer af Elektronisk Tatovering i Oden-se. Han kan ikke nikke genken-dende til afhængighedstermen inden for branchen, men han kan sagtens forstå fascinatio-nen af tatoveringer. I hans sa-lon bliver kunder afvist, hvis deres ønsker er uovervejede og spontane. – Vi har jo på en måde et an-svar. Det er noget, personen skal bære rundt på resten af livet. Og det er måske ikke så sikkert, at man om 3 el-ler 20 år stadig synes, det er fedt at have et Medina-citat printet ind i krave-benet.

Kun én af sine tatove-ringer kan Christian

Flere og flere vælger at dekorere kroppen med uudsletteligt blæk. Og langt de fleste, der har fået lavet en tatovering, får lavet flere. Når først nogle mennesker har mødt nålen, kan de have svært ved at stoppe igen, og det stiller spørgsmålstegn omkring en egentlig afhængighed inden for tatovering

Af Mia Sanberg Svenningsen og Sarah Bech LundegaardFoto: Sarah Bech Lundegaard

Tussede tendenser

RUSTSAMFUND

NR. 7 – 2014

22

Tussede tendenser

RUSTSAMFUND

NR. 7 – 2014

23

TATOVERINGSKLINIKKENTatoveringskomplikationer er i takt med tatoveringers popularitet blevet et meget omtalt område i dels medi-erne – men også inden for dermato-logien har det fået sin egen hylde-plads. Der kan nemlig opstå forskel-lige typer af komplikationer i form af infektioner og allergier, når man får lavet en tatovering. Derfor starte-de man Tatoveringsklinikken i 2008 på Bispebjerg Hospital, som et sær-ligt tilbud til dem, der har oplevet komplikationer med tatoveringer, og som har behov for specialiseret ud-redning og behandling. Klinikken er den eneste specialklinik inden for ta-toveringer i Norden og hører under Hudafdelingen.

Vej i dag ærgre sig lidt over, fordi han me-ner, den er dårligt lavet. Pinup-pigen på venstre overarm er samtidig en forhin-dring i kortlægningen af en arm fyldt med super-heltinder. Og mange af hans tatove-ringer blev født af spontane ideer. Blandt andet svalen på siden af maven, magen til den Robbie Williams også bærer rundt på.

– Jeg er totalt spontan omkring det og det giver ingen mening. Mange har en histo-rie tilknyttet til deres tatoveringer. Det har jeg ikke, og der er ingen rød tråd i det, for-tæller han, men pointerer alligevel, at han nu gør sig nogle tanker om, hvordan den brede ryg skal pyntes. Han ved dog sta-dig ikke, hvordan det vil ende, og sådan har det været næsten hele vejen igennem. Motiverne har først været helt klar det øje-blik, nålen begyndte at gløde under huden.

Dette kan Lars Pedersen ikke genkende fra sin egen salon. De seneste år har han set, hvordan realismen har vundet over andre stilarter, som for eksempel old school-ta-toveringerne. Realismen, der, ifølge ham, især er kendetegnet ved de nøje overvejel-ser, kunderne har gjort sig omkring deres tatovering, længe før de bærer den.

Fra medlemskab til individualisme Hvor tatoveringer førhen blev forbundet med stammefolk, sømænd eller kriminel-le bander, er det i dag hver femte dansker i alderen 15-34 år, som har en tatovering. Og over halvdelen af dem vil stadig have flere. Nu handler det om at lade sig tato-vere for at distancere sig fra fællesskabet, i stedet for at være en del af det. Gennem samtaler med tatoverede personer har Do-minique Bouchet kunne konstatere, at folk ofte får en tatovering, der knytter sig til en hændelse eller person, som har en speciel betydning for den enkelte.

– Det er utrolig navlebeskuende på den måde, siger Dominique Bouchet.

Han mener, at der er vendt rundt på årsa-gerne til, at folk lader sig tatovere. Tidli-gere var det medlemskabet i gruppen, der fik den enkelte til at blive tatoveret. I dag er det, hvad han kalder et omvendt ritu-al, hvor individet forsøger at adskille sig fra gruppen.

– Det er individet, som ikke kan mærke til-hørsforhold til samfundets grupper, for-di de bliver mere ligegyldige. Det er den flygtighed, som nu bliver bekæmpet med permanenthed.

Brændende smerteI perioder er Christian Vejs tatoveringer kommet til med korte mellemrum. Tre ti-mer af gangen og så ca. en måneds pause. I dag går der godt og vel fem til seks uger imellem hans møder med det smertehelve-de, han forbinder med nål og blæk:

– Det er sådan en brændende fornemmel-se. Som om man sidder med gløder i huden og det brænder. Når jeg er færdig med at blive tatoveret, er jeg helt splittet ad, fordi jeg spænder i hele kroppen. Som en hård klump.

Alligevel bliver han ved med at vende til-bage, og hver gang ser han utålmodigt frem til sin næste aftale med tatovøren.

– Lige så snart, jeg har fået lavet en færdig, så har jeg lyst til at få lavet en mere. Nu har jeg nogle konkrete ideer, og det er endnu værre, for så vil jeg bare gerne have det la-vet med det samme. Det er svært at vente, fortæller Christian, der nu venter spændt på at få sit lår færdiggjort.

Netop spændingen og forventningen frem mod en ny tattoo-tid kan føre til direkte vrede, hvis den bliver aflyst. Christian Vej har tidligere vendt stjernerne på ryggen til en tatovør, der aflyste aftalerne på sel-ve dagen.

– Der er ikke noget værre, end at få aflyst en tattoo-tid. Det er sikkert svært for andre, der ikke er tatoveret, at forstå, for det er jo ikke verdens undergang. Man kan bare få en ny tid. Men det er virkelig forfærdeligt, for nu har man sat sig op efter det mentalt, lyder det fra tattoo-entusiasten.

Netop de frustrationer, kan Lars Pedersen godt genkende.

– Man sætter sig jo op til noget. Det er en stor ting at få en tatovering, for den skal sidde der resten af livet. Det er ikke no-get, man dagen efter går ud og vasker af. Man gør sig mentalt klar til den, og man går og glæder sig til den. Hvis tatovøren så aflyser, så bliver man sur, fortæller Lars Pedersen.

Et fixLars Pedersen vil ikke bruge betegnel-sen Afhængighed i forbindelse med tato-veringer. Men han kan sagtens genken-de den rus, der opstår, når man får lavet en tatovering. Det adrenalin-kick, smer-ten kan give.

Modsat har Christian Vej ikke noget pro-blem med at kalde det et fix, nå han besø-ger sin tatovør.

– Det er et fix, helt sikkert. På en god måde. Det er lidt ligesom, hvis man jagter de her adrenalin-kick. I stedet for at springe ud fra fly, får jeg tatoveringer. Og rusen varer længe. Jeg går og nyder det, når jeg har fået lavet tatoveringer. Ser på dem hele tiden.

Christian Vej har indtil videre brugt om-kring 35-40.000 kr. på sine fix. Han har al-drig på forhånd spurgt, hvad det kostede. Han har bare fået sine streger og efterføl-gende lagt pengene på bordet. Laves, det skulle de.

Trods den halve jordomrejse, han har brugt på at udsmykke lår, læg og mave, har han ikke på noget tidspunkt haft behov for at vise sine kunstværker frem, som andre ud-stiller ferieminder på Facebook. Han har dem kun for sin egen skyld.

LOVGIVNINGENI Danmark er tatovering reguleret ved lov, idet man skal være fyldt 18 år for at blive tatoveret. Der må heller ikke tatoveres på hænder, hals eller ansigt. Til gengæld er der ingen love eller regler for, hvem der kan kalde sig for tatovør, hvilket betyder, at der i dag er mange amatørtatovører.

RUSTSAMFUND

NR. 7 – 2014

24

Vidste du, at 70% af vores immun- forsvar sidder i maven? Du kan styrke det ved hjælp af mæl-kesyrebakterier – også kaldet probio-tika. Det findes blandt andet i syrnede mælkeprodukter som A38 og hjælper også mod akne. Så top med frugt el-ler müsli og spis dig rask.

Spis dig rask

Vind over vinterenDet er lidt som om, at efterårets- og den nærliggende vinters kommen skete i et sådant tempo, at vi stadig ikke helt havde nået at acceptere sommerens afslutning. Fra et øjeblik til et andet blev solens kærlige stråler erstattet af den forbarmende regn og kulde. Om vi vil det eller ej, må vi finde os i det og komme bedst igennem. Her er lidt fif og gode råd, der måske kan hjælpe dig på vej

Af Fannie Isabel Couderc Pramming

Kilder: http://www.fitness-guide.dk, http://wellness-fitness.dk, http://www.hjerteforeningen.dk/, http://videnskab.dk

Regelmæssig sex øger produktionen

af antistoffet Immunoglobulin A, der

styrker kroppens immunforsvar og

holder forkølelsen væk. Man anbe-

faler mindst 1-2 gange om ugen. Sæt

i gang!

Sund sexNår vi sover, får kroppen en pause. Den re-

ducerer kropstemperaturen, hvilket er energi-

besparende, så kroppen kan lade op til den

kommende dag. For lidt søvn forkorter der i

mod levetiden, da kroppens evne til at sænke

temperaturen bliver ødelagt, og man derfor ikke

får så meget ud af søvnen. Søvn hjælper samtidigt

med at opbygge kroppens væv, styrke immunfor-

svaret og øge humøret. Ærligt talt, der er ingen

grund til ikke at putte sig ind under dynen på de

mørke aftener og sove sødt og længe. Drøm dejligt.

ZzZzzov godt

Ikke nok med det smager godt, chokolade er

også sundt for dit helbred. For blot at nævne

få at de egenskaber, den tager med sig, er det

værd at fortælle, at chokolade besidder en anti-

depressivt virkning, indeholder opkvikkende

substanser som koffein og kroppens egen mor-

fin: endorfin, der giver en følelse af velvære.

Der ud over sænker det blodtrykket, beskyt-

ter hjertet – og smager virkelig godt. Gå efter

den helt mørke og indtag selvfølgelig i mode-

rate mængder.

Chokolade, chokolade, chokolade!

Det har været meget diskuteret, hvorvidt myten med rødvin som væ-rende sund var sand. Nu fastslår en undersøgelse fra Motions- og Ernæ-ringsrådet, at et dagligt glas er godt for hjertet.

SKÅL! Forskning viser, at kolde fødder for-

dobler risikoen for snotnæser, så hop

i uldsokker, hjemmesko og tag dig et

fodbad på de kolde dage.

Varme fusser

SAMFUND

NR. 7 – 2014

25RUST

Under huden på Odenses underverdenOnsdag aften fulgte en ung journaliststuderende med eks-misbruger Peter Bang ned i Odenses underverden

Af Jannik Juel Krarup

typisk fra folk, der sætter sig og får en lil-le snak med Bjarne. Han synes, det er hyg-geligt, når folk vil snakke, men det er ikke noget, han selv tager initiativ til.

Det ene gram heroin, Bjarne normalvis får råd til, er nok til fire fix. Suppleret med me-tadonen er det lige nok til, at Bjarne kan holde sig kørende og have en rolig nat.

Peter spørger Bjarne, om han kunne tæn-ke sig at stoppe med stofferne:

– Det kommer, svarer Bjarne.

Der bliver stille. Så konkluderer Bjarne:– Men jeg er ikke klar endnu.

Østergade Der er helt mørkt udenfor Kirkens Kors-hærs natvarmestue i Østergade. I mørket på en træbænk sidder en af gadens prosti-tuerede og tager et hvil mellem aftenens kunder. Lyset fra hendes mobil oplyser hendes ansigt, og det kølige blå lys mat-cher farven på hendes kraftige øjenskygge.

Indenfor står en solid kvinde med halvpjusket hår. De mør-ke hårrødder afslører, at den sidste afblegning er sket for et par måneder siden. Hun bli-ver glad, da hun ser, at det er Peter, der kommer ind, og gi-ver ham en kram.

Fordelt i lokalet ved hver de-res bord sidder tre mænd og kigger med et blindt udtryk frem for sig. Den Store Ba-gedyst kører på en stor flad-skærm uden lyd.

Peter har sat sig ved et bord med kvinden. Hendes pande og kinder er dækket af små svedperler. Det eneste, man kan høre i lo-kalet, er hende. Når hun taler, lyder det som om, ordene har svært ved at forlade hendes mund. Hun fortæller, at hun for nylig fik stjålet sin pung af et søskende-par, der i misbrugsmiljøet går under nav-net Narko-Tvillingerne. Den ene tvilling stak hende med en kniv i ryggen, armen og ansigtet. Det opsvulmede øje er ikke til at tage fejl af. Hun trækker op i højre ærme, der udover et friskt ar, afslører ty-delige stiksår fra kanyler.

Luderstrasse Enggade er helt stille. Der er ikke noget, der rør sig. Selv de fire mænd, der sidder i hver deres slukkede bil, bevæger sig ikke. De venter.

– Det er her narkoluderne trækker, for at få råd til deres stoffer, fortæller Peter Bang.

Den lyssky forretning i gaden har ført til, at gaden er blevet døbt Luderstrasse. Pri-sen på seksuelle ydelser er meget billigere i Enggade, end de er i Østergade. De pro-stituerede i Østergade kommer hovedsa-geligt fra Ungarn og er ikke narkomaner, fortæller Peter Bang. I Enggade er de fleste af de prostituerede danskere med et stof-misbrug.

I en indkørsel et stykke væk fra de venten-de biler sidder en kvinde på hug med sine bukser trukket ned om anklerne. Hun har stukket en kanyle i lysken og leder efter en velegnet blodåre til sit fix.

Peter Bang er 43 år. Han har været clean i 19 måneder. I dag fungerer han som støtte-person for stofmisbrugere og deres familie-medlemmer på Behandlingscenter Odense.

Denne aften tager Peter mig med rundt i den betændte verden, han var en del af før sit brud med heroin og hash.

Vestergade På en bænk foran Jack og Jones i Vesterga-de sidder Bjarne. Bjarne er vist nok 53 år, men han er ikke helt sikker. Det er lang tid siden, at han har tænkt i år.

Her lidt over syv onsdag aften er Vester-gade næsten tom for mennesker. Støvreg-nen har gjort fliserne i gågaden våde, og de glinser i det gullige lys fra gadelamperne.

Selvom sæsonerne skifter, skifter Bjarnes daglige rutiner ikke meget. Det meste af året vågner han op i en trappeopgang, 10 meter fra den bænk han sidder på. Ofte vågner han ved otte-ni tiden. Herefter går turen ned til Behandlingscenter Odense eller Heroinklinikken, som Bjarne kalder den. Her får han og andre misbrugere den første af to daglige skud metadon. Når me-tadonens dulmende effekt har indfundet sig, vender han tilbage til sin bænk, hvor han venter på, at klokken bliver otte, så han kan få næste skud.

På jorden foran Bjarne ligger en lille rund stofkurv. I den ligger en lille bunke mønter.

– Der kan godt komme 800 og nogle gange 1.000 kroner, svarer Bjarne, da Peter spør-ger, hvor meget der ender i kurven på en normal dag.

Bjarnes daglige fortjeneste svarer nogen-lunde til ét gram heroin. Pengene kommer

RUSTSAMFUND

26

NR. 7 – 2014

Hos Ung Direkte er vi et team af specialister, der rådgiver unge og studerende. Du kan møde os i en række videoer, hvor vi fortæller om alt fra SU til køb af din første bolig.

Derudover har vi samlet en pakke til dig, som blandt andet indeholder kort, konti og de bedste online- løsninger. Den koster 0 kr.

Ring til os på 45 130 100 - eller se mere på danskebank.dk/ungdirekte

Giv din økonomi en god studietid. Til 0,-

Bank når du behøver os.

Råd og sparring til unge og studerende

210x297_Ann_Studere.indd 1 08/10/14 13.25

Evigheds- studentenDe fleste unge kan muligvis nikke genkendende til, at studietiden til tider kan føles som at befinde et venteværelse. Et uundgåeligt venteværelse, hvor der skal pilles navle og trilles tommelfingre i et par år, før den reelle jagt på drømmejobbet kan skydes i gang. Men så findes der også dem, der føler sig ganske godt tilpas i venteværelset, og faktisk foretrækker at blive hængende

Af Sarah Sandhøj

Jon Rostgaard Boiesen er, hvad man kan kalde en atypisk stude-rende. For han er knapt så ung. 37 år for at være præcis. Dermed ikke sagt, at 37 er en høj alder, men måske en alder, hvor de fle-ste er godt i gang på arbejdsmarkedet. Og oftest har været det i et stykke tid. Jon begyndte på sin første videregående uddannel-se i 1997, og han er endnu ikke færdig. I en alder af 20 år begynd-te han at læse historie i Aarhus, men det blev en kortvarig affære. Han var for ung, studiet var for kedeligt, og med kun lidt arbejd-serfaring og kontanthjælp i bagagen fra sit ene sabbatår, droppe-de han ud efter kun seks måneder. En tur med den transsibiriske jernbane virkede langt mere tiltalende for Jon, end tørre timer i en forelæsningssal om det danske landbrugssamfund i 1700-tallet.

Jon tog den med ro Da han bliver spurgt, om han ikke havde travlt med at komme i gang igen, tøver han ikke længe.

– Nej, det havde jeg ikke, griner han. Eller med at blive færdig for den sags skyld.I 1999 valgte Jon dog at starte på filosofi. Det blev en uddannel-se, der kom til at tage ham 11, næsten 12 år.

– Der var mange ting, der gjorde, at det tog så lang tid. Men spe-cialet gjorde det først og fremmest. Det var virkelig en speciale-sump, fortæller han.

– Og det er ikke fordi, at jeg synes, at alle skal gøre som mig. Men jeg synes, at det er blevet for meget med fremdriftsreform, og at man bare skal køre igennem.

Jon brugte næsten fire år på at skrive et speciale, der rent faktisk kun var beregnet til et år. Delvist fordi han havde svært ved at disciplinere sig selv. Delvist fordi han i bund og grund bare ikke havde travlt.

– Man kan have gode grunde til at blive forsinket. Og det er også fint at bruge lidt tid på at snuse til faget og ikke tage alle eksame-nerne med det samme, fastslår han.

Farvel til SU Men Jon endte på den front med at gøre sig selv en bjørnetjene-ste. Den såkaldt manglende drivkraft for at gøre specialet færdigt gjorde, at han omtrent midt i sin studietid fik frataget sin SU. To bittesmå bogstaver. Altafgørende for en studerende. At finansie-re studiet med arbejde ved siden af blev en kæmpe hindring i for-hold til at få specialet afleveret.

– Den proces jeg havde med mit speciale, er ikke noget, jeg vil an-befale nogen, forsikrer Jon.

– Det var hårdt og ubehageligt. Jeg gik ned på det, og der var man-ge perioder, hvor jeg slet ikke arbejdede på det.

Men hvorfor blev Jon så hængende i første omgang? Reglerne om SU-klip er klare, ligesom Jon var klar over, at det en dag ville bli-ve en udfordring. Forklaringen ligger i den uoverskuelighed, der følger med at blive færdiguddannet.

– Jeg havde svært ved at blive færdig og se mig selv komme ud på den anden side, fortæller han. Ubevidst trak han tiden ud, for-di han ikke vidste, hvad der ventede.

– Filosofi er ikke et fag, hvor der ligger et job parat til dig, når du er færdig. Det er ikke ligesom at blive journalist, lærer eller læge. Det er meget sjældent, at nogen rent faktisk søger en filosof.

Blev hængendePå trods af at være færdig med sit speciale og have modtaget ek-samensbevis og hvad der ellers hører med, har Jon stadig til-

SAMFUND

NR. 7 – 2014

RUST28

knytning til instituttet. Ikke i en formel forstand, men han kommer der stadig, når der dukker arrangementer op, han finder interessan-te. Det kunne være et spændende foredrag eller en konference. Og så er han medlem af en læsekreds for tysk idealis-me, der mødes en gang om måneden og diskuterer tekster. Fordi han simpelthen ikke kan lade være.

– Det er ikke noget, jeg kan bruge til noget i den forstand, for det øger ikke mine jobmuligheder. Det er noget, jeg gør for mig selv. Jeg kan bruge det til noget som menneske, og det giver mig noget. Sådan har jeg altid haft det med uddannelse. Det er ikke noget, jeg skal have for at kunne bruge det. Det handler mere om, om det er spændende.

Jon får ikke de store aha-oplevelser længere, som han gjorde, da han studerede. Han ved mere nu, og de ting, han synes, var svæ-re engang, er ikke så svære længere. Men han forsøger stadig at opnå dem, og derfor bliver han hængende.

– Det med at studere har for mig noget at gøre med at blive klo-gere. Min ambition om at forstå, hvordan hele verden hænger sammen, har jeg lidt måtte opgive på. Engang skulle jeg for-stå alting. Det var også derfor, jeg skulle læse filosofi, for det var alting. Men som man bliver ældre, lærer man, at man ikke kan kende hele verden.

Bare tre år mere Jon ville savne studielivet, hvis han ikke holdt fast i det. Om ikke andet ville han i hvert fald savne filosofien. For studielivet giver ham noget, arbejde ikke kan. – Det at man kan fortsætte med at tænke. Stadig overveje de sto-re spørgsmål, som man nødvendigvis ikke går og gør i hverda-

gen. Det er noget, man hurtigt kan falde fra på, hvis man ikke

gør det, fortæller han.

– Men den der følelse af virkelig at tænke igennem. At komme derud, hvor det virkelig er svært og frustrerende. At pres-se sig selv til yderste tankeevne. Det er der, det bliver spænden-de. Nu har jeg aldrig prøvet at tage den kolde tyrker, så jeg ved ikke, hvordan det ville være at sige stop.

Og Jon har umiddelbart ikke i sinde at sige stop. I hvert fald søger han i den nærmeste fremtid om en ph.d.. Han har før søgt ph.d. i Aarhus, på RUC, SDU og KU, og har efterhånden ikke tal på, hvor mange gange det løber op i. Omkring de ti er hans eget bud. Det ideelle job for Jon ville ifølge ham selv være som underviser på universitetet, hvor en ph.d. ville være det første skridt på ve-jen. Alligevel føler han selv, at det er for højt et mål at sætte sig.

Jon vil ikke beskrive sig selv om ambitiøs i en karrieremæssig for-stand, men nærmere som intellektuelt ambitiøs.

Hvorfor så få en ph.d.? – Altså, jeg har lyst til at lave det projekt, og jeg har lyst til at få tre års fast arbejde, siger han. Om det vil forbedre hans jobmuligheder i fremtiden, er han dog ikke sikker på. Ej heller, hvad han vil bruge den til. Alligevel me-ner han ikke, at det vil være spild af tid, for han vil få mulighed for at arbejde med det, han allerhelst vil. Om ikke andet i tre år.

SAMFUND

NR. 7 – 2014

29RUST

UDEBOENDE – MAD PÅ SU

CREMET HOKKAIDO GRÆSKARSUPPE MED CHILI

Ingredienser: 1 Hokkaidogræskar 1/2 chili (uden kerner)2 løg2 fed hvidløg1 bullion terning (hønse eller grøntsag)1/4 – 1/2 l. madlavningsflødeSalt PeberSmør

Fremgangsmåde:Skær top og bund af græskarret og skær skallen af. Udhul det for kerner. Skær de resterende ingredienser og rist det hele i smør, til-sæt bouillonterningen og 1/2 liter vand. Lad urterne koge møre og tilsæt eventuelt halvdelen af fløden og lad den koge med kort. Blend det hele og passér det eventuelt igennem en sigte. Afrund med det sidste fløde og smag til med salt og peber.

Server med brød og eventuelt tørret chilitråde.

– nemme og billige opskrifter til studerendeFoto af Denni Politowska

Køkkentip:Champignon

Du kan rengøre champignon ved at vende

dem i mel, det suger jord og snavs til sig.

RUSTKULTUR

NR. 7 – 2014

30

– nemme og billige opskrifter til studerende

HONNINGRISTEDE GRØNTSAGER, COUSCOUS OG GRILLET KYLLING PÅ BUND AF OLIVENTAPENADE

Ingredienser: 1 pastinak2 gulerødder 1 løg1 peberfrugt 1 kop couscous2 kyllingefileter1/2 bouillonterning1 spsk. honningSaltPeber

Oliventapanade1 håndfuld stenfri oliven2 spsk. olieSaft fra 1/4 citron1/4 bd. persilleSalt Peber

Fremgangsmåde:Sæt vand over og kog med bouillonterningen. Når vandet koger tilsæt couscous og kog i 4-5 minutter. Skræl og skær grøntsager-ne ud i passende stykker og rist af i lidt olie, tilsæt honningen og lad det stege lidt, krydre med salt og peber.

Kom kyllingefileterne på en hed pande, eller grillstegepande med lidt olie og grill dem af. Kom oliven, olie, persille, citronsaft, salt og peber til en pasta anret sammen med kyllingefileterne, cous-cous og grøntsagerne.

Server eventuelt med lidt friskpresset lime.

Lidt om kokken: Martin er 21 år og i lære som kok, med et halvt år tilbage af ud-dannelsen. Har Facebookgruppen ‘Udeboende –Mad på SU’, hvor han laver nemme og billige madretter.

Martin: Min store passion ligger i simre- og braiserretter. Jeg elsker mad, alt fra farmors frikadeller til avanceret gastronomi. Martin

Køkkentip:

Broccolistilkene koger lige så hurtigt

som “blomsten”, hvis man snitter

et kryds i bunden.

Broccoli

RUSTKULTUR

NR. 7 – 2014

31

En behandling mod sin afhængighed af den ene eller den anden art hos Elisabeth, består af to dele. Først en indledende samta-le, hvor Elisabeth Konyher får et overblik over, hvornår trangen til afhængigheden er størst, i hvilke sammenhænge man kunne i mødekomme det.

– Hvis man eksempelvis altid starter sin dag med en kop kaffe og en cigaret, så skulle man måske overveje at bryde den rutine, så man ikke altid forbinder morgener med, at ”nu skal jeg have en cigaret”, fortæller Elisabeth Konyher.

Efter samtalen går Elisabeth Konyher i gang med at placere nåle-ne. Der bliver både placeret nogle i ørerne og på resten af krop-pen. Placeringen afhænger af, hvad man bliver behandlet for.

– De får tre behandlinger med cirka en uges mellemrum. Nog-le har kun brug for to behandlinger, og så gemmer de den sid-ste, hvis de senere får et tilbagefald, forklarer Elisabeth Konyher.

Nålenes placering er den samme, uanset hvilken afhængighed man bliver behandlet for. Ifølge Elisabeth Konyher handler det hele om at frigive dopamin ved hjælp af akupunktur, for at slip-pe for din afhængighed. Derfra er det underordnet, om du er af-hængig af rygning, sukker eller sågar hårdere stoffer.

Akupunktur kan ifølge Elisabeth Konyher vænne folk af med næ-sten alle afhængigheder. Elisabeth Konyher selv arbejder dog kun med rygestop. Hun har først haft patienter med sukkertrang, og ved derfor også at behandlingen af afhængighed er den samme, næsten lige meget hvilken afhængighed det er.

– Behandlingen af sukkertrang minder meget om andre afhængig-heder. Først med en samtale hvor vi snakker om lasten, og hvad man selv kan gøre. Så får vi sat nålene de samme steder som ved rygetrangen, for det er jo sådan set det samme, man mangler, man vil gerne have frigivet noget dopamin, forklarer Elisabeth Konyher

Afvænning med akupunkturMange lever i mange år med deres afhængighed og affinder sig med den, mens andre desperat forsøger at slippe af med den. En af dem, der hjælper folk med at slippe for deres afhængighed, er akupunktør Elisabeth Konyher. Hun har ved hjælp af nåle i ørene og andre udvalgte steder på kroppen, hjulpet folk af med deres laster de sidste 6 år

Af Jakob SchjoldagerFoto: Colourbox

SkeptikerneDet er ikke alle, der tror, at akupunktur er en løsning for dem. På Elisabeth Konyhers egen klinik har hun også patienter, der er skeptiske, før de har prøvet at ligge under nålene.

– Der kommer flere for hvem, det har virket, men som i starten sagde; ”jeg tror overhovedet ikke på det her, men nu prøver jeg det”. De behøver ikke tro på, det virker, men motivationen skal være der, de skal selv have lyst til at stoppe, fortæller hun.

Elisabeth Konyher arbejder med en succesrate på 2/3. Hun tror selv, at det ikke virker for den sidste tredjedel, fordi deres egen motivation for at holde op mangler.

Hun betegner ikke selv akupunktur som en alternativ behand-ling, som man eksempelvis kalder hypnose. Hun kalder selv be-handlingsformen for komplementær medicin, fordi akupunktur kan bruges som supplement til andre behandlinger. Hun får end-da henvisninger fra læger, der anbefaler deres patienter at prø-ve akupunktur.

– Der er flere neurologer, som henviser til mig, når de har patien-ter med nervesmerter i fødder og ben, fordi flere med særlige ner-vesmerter oplever, at akupunktur hjælper.

Baggrund som sygeplejerskeInden Elisabeth Konyher åbnede sin klinik i Odense, arbejdede hun i 20 år som Sygeplejerske. Hun havde en del problemer med allergi, som hun gennem sit job forsøgte at finde en behandling for – uden held – inden hun til sidst blev anbefalet af en kollega at prøve akupunktur.

– Jeg prøvede en masse forskellige behandlingsformer, men op-dagede, at akupunktur fungerede for mig. Jeg blev så interesseret i det og måtte bare lære mere om det, og for seks år siden åbnede jeg så min egen klinik, fortæller Elisabeth Konyher.

RUSTKULTUR

NR. 7 – 2014

32

Det er ikke kun patienterne på klinikken, der får behandling på Elisabeth Konyhers klinik, hun bruger også selv akupunktur. Alt lige fra engangsbehandlinger af muskel og ledsmerter, til tilba-gevendende problemer som søvnløshed, bliver behandlet med akupunktur.

– Jeg kan godt finde på at bruge det, hvis jeg i perioder har svært ved at sove. Så har jeg en kollega, der giver mig akupunktur. En gang jeg forstuvede min ankel, brugte jeg noget, der hedder elek-troakupunktur, hvor der er strøm på nålene, forklarer Elisabeth Konyher.

Det lyder utroligt, men det virkerEn af dem, der har brugt akupunktur mod sin egen afhængighed, er Per Jørgensen. Han bestilte en tid for 4 år siden hos Elisabeth Konyher for at holde op med at ryge. Han har ikke røget én ene-ste cigaret siden, og bruger nu akupunkturen til andre skavanker.

Det var et tilfældigt møde med akupunkturen for Per Jørgensen. Han så et opslag for Elisabeth Konyhers klinik og tænkte, at det ville han prøve. Han havde før prøvet på nikotintyggegummi og andre erstatninger, men intet af det virkede efter hensigten. Aku-punktur virkede derimod lige med det samme.

– Hun stak nogle nåle i ørerne på mig, og så havde jeg faktisk ikke lyst til at ryge mere. Jeg ved godt, det lyder underligt, det gjor-de det også for mig, inden jeg prøvede det, men det virker fak-tisk, fortæller Per Jørgensen om sit første møde med akupunktur.

Det var ikke første gang, Per Jørgensen gjorde et forsøg på at slip-pe trangen til cigaretter. Da han først besluttede sig for at gøre no-get ved sin rygetrang, kontaktede han sin egen læge.

– Jeg var oppe ved min læge først, og han anbefalede det der ni-kotintyggegummi, men det havde jeg prøvet, og det virkede ikke rigtig.

Allerede efter første behandling kunne Per Jørgensen mærke en forskel på rygetrangen. Han tog dog de to sidste behandlinger de efterfølgende uge efter Elisabeth Konyhers anvisninger.

– Efter de tre behandlinger havde jeg faktisk ikke lyst til at ryge mere. Selvfølgelig synes jeg stadig, lugten af cigaretter er god, når andre ryger, men trangen til at tage en smøg -den er helt væk.

Rygestoppet blev bare begyndelsenI næsten 20 år har Per Jørgensen røget op imod 40 cigaretter om dagen. Det sætter sine spor, både på kroppen – men også på om-givelserne. At komme af med trangen til at ryge var én ting, han fik pludselig motivationen til at slippe helt af med sin fortid som ryger.

– Jeg fandt pludselig ud af, hvor irriterende det var at være ryger. Jeg rengjorde og malede hele min lejlighed efter første behand-ling, for det var så tydeligt, at jeg havde røget der i mange år, og lugten var pludselig blevet generende.

Der skulle ikke mere end et par behandlinger under nålene til, før Per Jørgensen kunne kvitte cigaretterne. Og det er ikke sid-ste gang, han er inde at få nåle i ørerne hos Elisabeth Konyher.

– Jeg er faktisk blevet så glad for at bruge akupunktur, at jeg bru-ger det til mine andre svagheder. Jeg tager for eksempel en be-handling om måneden for nogle smerter, jeg har af galdesten.

Selvom rygetrangen er helt forsvundet, mærker Per Jørgensen på egen krop stadig, hvad 20 år som ryger gør ved kroppen. De man-ge år som ryger har også sat sine spor, ikke mindst på lungerne kan han mærke problemerne.

– Jeg er nu i gang med nogle behandlinger, fordi jeg har røget så længe, har jeg nemlig problemer med at trække vejret helt igen-nem. De behandlinger foregår ved, at hun sætter nålene i skuder-ne og skulderbladene.

Det skal oplevesEn månedlig behandling med akupunktur betyder for Per Jør-gensen, at han er sluppet af med sin afhængighed, og at han sam-tidig slipper for nogle af følgevirkningerne. Han er faktisk ble-vet så glad for det, at han gerne anbefaler behandlingen til an-dre, han kender. Det er nemlig en behandling helt uden bivirk-ninger, mener han selv.

– Det gør slet ikke ondt. Det er så små nåle, at man ikke mærker noget. Jeg kan mærke, at hvis hun rammer det rigtige sted, så gi-ver det sådan en summende fornemmelse, der hvor nålen bliver sat ind, fortæller Per Jørgensen.

Når man spørger ham mere ind til, hvordan det virker, og hvor-dan han føler det efter behandlingen, er svaret meget kort.– Det er svært at forklare, det skal opleves. Men det virker.

RUSTKULTUR

NR. 7 – 2014

33

“Man ligger der i stolen og glæder sig enormt meget, fordi det er noget, man har gået og tænkt på, man gerne vil have lavet længe!”

Sådan beskriver Nellie Darling følelsen af at få sprøjtet fylde i sine læber. For et halvt år siden fik hun for første gang lavet sine læber større og mere fyldige. Det var en succes, faktisk så stor en succes at Nellie nu får fylde i sine læber regelmæssigt. Hun er en 24årig kvinde med en solid selvtillid og er klar over sin naturlige skønhed, men alligevel ender hun nede på klinikken, i stolen og under nålen cirka hver sjette måned.”Jeg elsker kicket ved at få det lavet og også det, at man kan se en forandring så hurtigt.” siger Nellie med en entusiastisk klang i stemmen.

Rusen ved at kunne gøre detFor Nellie var det selve oplevelsen kombineret med resultatet, der skabte et behov for flere behandlinger. Hun overtrådte en græn-se og vadede ud i noget nyt og uprøvet, samtidig med at hun fik ønsket om større læber opfyldt.

”Det er en fed følelse at kunne gøre det, at man faktisk kan æn-dre på det,” siger hun.

Selvom Nellies første behandling med veninderne var en lidt spontan beslutning på dagen, så var det noget hun havde grub-let over længe.

”Det er jo ikke noget, man bare lige gør, for du kan jo risikere, at det ikke bliver pænt, derfor fik jeg noget i, som jeg vidste, ville forsvinde lige så stille efter et halvt år,” fortæller hun.

Det er en livsstilI dag er det nærmest blevet en vanesag for hende, så når sparegri-sen bugner, så står der med fed skrift store-læbe-tid i kalenderen.

”Jeg tror bare, at det bliver lidt en livsstil, når man først får gjort det en gang, så tænker man: Ej hvor flot med fyldigere læber, og så får man det bare gjort hele tiden,” siger hun.

Nellie er ved at planlægge sin næste kosmetiske behandling og har tænkt sig at fortsætte med dem, for livet er for kort til at lade være.

”Jeg lever kun en gang, og jeg har ikke lyst til at rende rundt og ligne en hængt kat i det ene liv, jeg har,” siger hun fast besluttet på at forsætte med at få fylde i læberne.

Christian og barbiesprøjtenEn anden, der også kender til følelsen af at ville se godt ud hele tiden, er Christian. Han elsker at se brun ud og var træt af altid at blive rød og solbrændt, så han begyndte at sprøjte sig selv med pigmenteringsstoffet melanotan, også kaldet barbiesprøjten. Det er kun Christians fornavn som vil blive nævnt i artiklen. Barbie-sprøjten, han køber, er nemlig ulovlig, og han vil derfor ikke gen-

Nellie Darling og Christian H. bruger begge drastiske midler til at opnå, hvad de mener, er et smukt udseende. Fylde i læberne og en ulovlig sprøjte, som bruner huden, er midler, som de tyr til for at få et perfekt ydre

Af Sofie Helene Grue og Julie Sofie Svensson. Foto: Colourbox

skønhedprøjterol

Afhængig af RUSTKULTUR

NR. 7 – 2014

34

kendes. Christian har taget barbiesprøjtekuren 2 gange, og vil snart tage den igen. Selvom stoffet er ulovligt i både Europa og USA, er det ikke noget, der stopper Christian.

”Det er bestemt ikke nemt at få fat i, man skal lede de rigtige ste-der, men det er dét værd,” siger Christian.

Bivirkninger og brugChristian bruger kuren cirka en gang om året. Han vælger at tage kuren i små dosis, og forklarer, at kuren så kan holde i et halvt års tid. Så et halvt år af gangen vælger han ikke at benytte kuren for at undgå for mange bivirkninger, selvom han helst vil være brun hele året rundt.

”Hvis jeg kun tager kuren et halvt ud af et helt år, kan mine pig-mentforandringer, som jeg har fået i løbet af det halve år, nå at gå væk, inden jeg begynder igen,” siger Christian.

Så når Christian igen bestiller kuren og skal til at sprøjte den ind i hans mave, mener han, at hans hud er som, hvis han aldrig hav-de taget kuren før, og at han derfor ikke vil få nogle varige bi-virkninger.

”Jeg har haft en smule kvalme lige efter jeg har stukket mig, og imens jeg er på kuren, får jeg nogle knopper, men de går væk igen, når jeg stopper kuren,” siger Christian.

Lægemiddelstyrelsen advarer mod det ulovlige produkt Mela-notan, da virkningen ikke er dokumenteret, og fordi der mang-ler undersøgelser af eventuelle bivirkninger. Men det er ikke no-get, der bekymrer Christian.

”Man skal bare bruge sin hjerne og ikke overdrive, så sker der ikke noget,” siger Christian.

Christian mener, at det rent faktisk er sundere for ham at bruge barbiesprøjten, der fungerer som en slags solcreme.

”Jeg bliver ofte rød, og det forhindrer sprøjten, og det er den sol-brændte hud, som giver hudkræft,” siger Christian.

Det er det hele værdChristian mener, at det at se brun ud overvinder alle de konse-kvenser, der måtte være ved at bruge barbiesprøjten.

”Man kan godt sige, at jeg er lidt afhængig af at se brun ud, men jeg er det på en fornuftig måde,” siger Christian.

Det at se brun ud er noget, der giver Christian mere selvtillid.”Det er bare flottere at være brun end bleg og rød,” siger Christian.

Alle vil gerne være smukkeAt se godt ud er vigtigt for alle. Nellie og Christian har taget skrid-tet videre og valgt at bruge anderledes og mere ekstreme midler end solpudder og læbestift. De gør det begge to for at opnå, hvad der i deres øjne er perfektion. De vil begge meget gerne fortsætte deres kosmetiske behandlinger, og de har ikke tænkt sig at stop-pe på grund af bivirkninger eller gode råd fra andre.

KULTUR

NR. 7 – 2014

35RUST

Det er onsdag aften og efterår. Parkerings-pladsen ved Fighter Center Odense er halvtom, men indenfor kæmpes der på li-vet løs. Maria Hougaard er blandt de kæm-pende. Hun er i sit rette element, i færd med at strangulere en veltrænet mand i små shorts.

Danmark VS. USAMaria tager prustende i mod mig med bare fødder og tandbeskytter i munden.

Maria er Danmarks bedste kvindelige MMA-fighter og nummer 7 på verdens-ranglisten. Marias næste kamp er i Iowa, USA, og stoltheden stråler ud af hende.

– Det her er mit liv, så det bliver fedt at være den første kvinde, der sætter Danmark på land-kortet i den her sport.

Efter en mundfuld vand fortsætter Maria træningen igen. Men der skal også kæmpes hårdt, når ens næste modstander går un-der navnet Amanda ”The Ladykiller” Bell. 500.000 mennesker forventes at se med, når Maria Den 1. november går i buret. Mod-sat hendes modstander har Maria ikke et øgenavn.

Afhaengig af MMAMaria Hougaard er 36 år, kommende socialrådgiver og afhængig af ekstremsporten MMA – men også den bedste til det!

Af Ditte Sofie Dreyer

– Jeg hedder bare Maria Hougaard … Jeg har heller ikke noget ritual inden kampen, andet end jeg løber i pendulfart på toilettet, fordi jeg er så nervøs, siger hun og griner.

Spark og hård metalmusik flyver om ørene på Maria, dette er en helt almindelig ons-dag aften for hende.

– Fitness er bare for kedeligt for mig, si-ger hun.

Onsdagstræningen i Odense Fighter Cen-ter kan være svær for en udefrakommende at se en sammenhæng i. Gulvkampene på det bløde underlag er rodede, og kæberne rasler derudaf. Men for Maria er logikken i den ekstreme sport tydelig.

– Det er lidt ligesom med skak, du skal altid tænke fremad og være foran din modstander, det er det, der gør det så spændende.

Maria ved, hvad hun snakker om, hun de-ler solide slag ud til mændene på holdet.

Adrenalinjunkie og alenemorMens de fleste kvinder på Marias alder har tendens til at gå amok i skyr og squat; væl-

ter Maria helst omkuld med store mænd, imens hun prøver at få armene om halsen på dem – i en såkaldt ”choke”.

– Jeg bliver ved, til jeg ikke kan mere, og så kan jeg jo bare undervise i det, alt andet er for ke-deligt… Jeg er nok afhængig af den adrenalin, det giver mig

På trods af sportens voldsomhed er der en høj gennemsnitsalder, og Maria poin-terer også, at hun jo er toppet som 36-årig

– Jeg har endelig fået chancen med 6 kampe i USA og stopper heller ikke foreløbigt, det er mit frirum, og jeg kan ikke leve uden.

Udover at være professionel MMA-fighter er Maria vikar på Reden, et opholdssted for prostituerede, og enlig mor til Malte på 2 år. Umiddelbart er det svært at sætte Ma-ria i rollen som mor denne onsdag aften, men når snakken falder på Malte, bliver tonelejet kærligt.

– Jeg bruger rigtig meget tid på min sport, men når jeg har Malte, koncentrerer jeg mig 100 procent om ham.

36 RUST

NR. 7 – 2014

36TUMULT

STEDET HVOR BALLERNE MØDES

Hver dag fra åben til luk

28 kr/time

Kun mod forevisning af gyldigt studiekort

Klingenberg 14 - 5000 Odense C - 66 14 00 50

Mixed Martial Arts, også kaldet MMA, er en blanding af kampsportsgrene. MMA- konkurrencer forgår i et bur. En ”fighter” vinder, hvis dommeren me-ner, modstanderen ikke kan fortsætte, eller mister bevidstheden ved eksempelvis strangulering eller knock-out. Hvis en ”fighter” klapper på gulvet, også kaldet ”Tap-out”, er kampen slut og sejren går til modstanderen.

Der er ingen tvivl om, at de vigtigste ting for Maria er at være mor og MMA-fighter. Hun føler ikke, hun har ofret noget.

– Jeg har ikke haft så meget tid til det sociale, men min tid til cafébesøg med veninderne skal nok komme.

Blod, sved og sammenholdMaria vælter sin modstander omkuld. En muskuløs, mørk mand med en overarm på minimum 45 centimeter i omkreds.

– MMA er den hurtigst voksende sportsgren, og den er endnu større end boksning i USA, fortæller Maria.

Selvom sporten er blevet populær, ved Maria godt, at mange folk ikke kan forstå, at hun frivilligt vil slås med muskuløse overarme.

– Det kan virke voldsomt for folk, og det kan se voldsomt ud, når man får et cut, og blodet bliver blandet sammen med sved.

Sved bliver der delt en del af på gulvet i Odense Fighter Center. Maria og en af de andre MMA-fightere ligger tæt omslynget, og intimgrænsen ville for de fleste for længst være overskredet, men Maria fortrækker ikke en mine.

– Man kommer virkelig tæt på hinanden, man er jo sjældent så tæt med andre udover, hvis man har sex med dem.

Træneren råber BREAK, og grebene slippes.

Pausen udløser ikke kun vanddrikkeri, men også afslappet snak, og der bliver uddelt kærlige klap.

– Vi har et utrolig sammenhold, der er ret meget intern sjov, også de for-skellige klubber imellem.

”Open The Cage”Der bliver prustet og stønnet til den helt store guldmedalje i træ-ningslokalet.

– Det er nærmest mit andet hjem det her, siger Maria.

Maria har under en måned til næste kamp og træner intensivt. Hun er efterhånden en garvet konkurrence-kæmper. Indtaster man navnet ”Maria Hougaard” i søgefeltet på Youtube, dukker der utallige videoer op fra hendes tidligere konkurrencekampe.

– Jeg har svært ved at holde ferie, for så savner jeg helt at være her… Det betyder meget for mig både fysisk og psykisk at træne.

Onsdagstræningen nærmer sig sin afslutning og varmen ligger tungt i lokalet. Træneren åbner en dør bagerst i lokalet, og de sid-ste lydbølger af The Prodigys ”Smack my bitch up” flyver ud og mixes med efterårsblæsten.

”Open the cage” bliver der råbt, og Maria slipper ud af buret.

– Uha, jeg ville godt nok synes, mit liv var tomt, hvis jeg ikke trænede MMA, siger Maria og smiler.

3737TUMULTRUST

NR. 7 – 2014

ODENSE Koncert: Suspekt supp. Dj er du dum eller hvadMusikhuset Posten

6. november kl. 20

Entré 180 kr.

Stand Up: Comedy Zoo on tour Kulturmaskinen

6. november kl. 20

Entré 125 kr.

Teater: Pool (no water) Odense Teater

15. – 29. november kl. 19.30

(lør. kl. 16)

Entré fra 50 – 180 kr.

Billedkunst: Naivistudstilling Kunstgalleriet-Odense

25. oktober – 29. november

Fri Entré

Social arrangement: PubquizStudenterhuset Odense

5. november kl. 19.45

Entré 30 kr.

Social arrangement: AkroyogaStudenterhuset Odense

2. november kl. 15

Fri entré

ESBJERGTeater: La BohèmeMusikhuset Esbjerg

3. november kl. 20

Entré fra 335 kr.

Stand Up: Christian Fuhlendorff Musikhuset Odense

7. november kl. 19 og 21.30

Entré 200 kr.

Stand Up: Comedy Zoo on tour 18. november kl. 20

Entré 130 kr.

Musical: I love Musicals Musikhuset Odense

7. november kl. 20

Entré fra 345 kr.

SLAGELSE Koncert: Mathilde Falch m. BandBadeanstalten

20. november kl. 20

Entré 95 kr.

Koncert: The Blue VanBadeanstalten

6. november kl. 20

Entré 150 kr.

Foredrag: Chris Macdonald Slagelse Musikhus

3. november kl. 19

Entré 200 kr.

KOLDING Stand Up Andreas Bo ’Orginal’Kolding Teater

5. november kl. 20

Entré 330 kr.

Koncert: Suspekt Godset

20. november kl. 20

Entré 175 kr.

Koncert: Magtens Korridorer Godset

13. november kl. 20

Entré 240 kr.

SØNDERBORG Koncert: WhoMadeWhoSønderborghus

14. november kl. 21

Entré 130 kr.

Koncert: Johnson Sønderborghus

22. november kl. 21

Entré 120 kr.

Teater/ dans: Tobi Sønderborg Teater

18. november kl. 13

Entré 60 kr.

KALENDER NOVEMBER

Z(max 1 billet pr. person pr. aften)

BYT DENNE KLIP-UD-BILLET TIL5 STK.

GRATIS HUSETS SHOTS

(max 1 billet pr. person pr. aften)

Byt denneKlip-Ud-Billet til

5 stk.GRATIS

Husets Shots

Caribbean bar

BYT DENNE KLIP-UD-BILLET TIL5 stk. GRATISHUSETS SHOTS

BYT DENNE KLIP-UD-BILLET TIL5 stk. GRATISHUSETS SHOTS(max 1 billet pr. person pr. aften)(max 1 billet pr. person pr. aften)

21.11.2014ODENSE IDRÆTSHAL

BILLETNET.DK — 70 15 65 65

www.loc.nu × instagram.com/sgmd × facebook.com/locdk × twitter.com/liamoconnor

JVB Concerts

210x297 RUST 01-09-2014.indd 1 05-08-2014 10:26:34