RUST - STUDENTERMAGASINET FOR SYDDANSK UNIVERSITET

Halalcrawl:Halalcrawl:Glem alt om Glem alt om rustur og fredagsbar.rustur og fredagsbar.

Stud.Robot.:Stud.Robot.:Nichestudier vinder frem på SDU.Nichestudier vinder frem på SDU.

Treefi ghtTreefi ght

fforor

SunlightSunlight

Dedikerede jyder med store ambitionerDedikerede jyder med store ambitioner

UNIVERSITET

SAMFUND

TANKE

05 Medicindrømmen slutter for kiropraktorer Videnskabsministeriet forhindrer fremover kiropraktorstuderende at skifte til medicinstudiet.

08 Vil du med på halalcrawl? RUST har taget formanden for Muslimsk Studenter Union med på en rundtur på Campus Odense.

10 Vejen til drømmeuddannelsen snørkler sig Vejen til drømmeuddannelsen er kompliceret og kringlet. Regeringens SU-system gør det vanskeligt at

skifte uddannelse.

12 RUSToGRAMMER

15 SDU sætter studerende i centrum Projektet ’De Studerende i Centrum’ betyder, at du som studerende nu for alvor kan få indfl ydelse på

din uddannelse og din hverdag på SDU.

16 RUST har fået postkort fra en SDU-studerende Xenia Kessler windsurfer i det Caribiske øhav. Hun har sendt en sol-hilsen hjem til RUST.

18 Nichestudier hitter hos studerende Flere og fl ere studerende vælger at sætte kryds ved et nichestudie på ansøgningsskemaet.

21 Spotlight på Treefi ght Mød det danske ambitiøse band Treefi ght for Sunlight i et portræt af de dedikerede jyske drenge.

25 RUST har stillet Folketingets partier et uddannelsesspørgsmål: Støtter I forslaget om at belønne studerende, som gennemfører studiet hurtigere end normeret tid?

28 En poetisk rock’n’roller Bob Dylan var direkte årsag til, at Niels Skousen skiftede de skrå brædder ud med en karriere som

sangskriver og musiker tilbage i 1964.

30 Amin Safari har store planer for Odenses kulturliv Kulturlivet i Fyns hovedstad bliver sjældent hyldet. Det vil Amin Safari lave om på.

33 Vind billetter til årets Roskilde Festival

34 Du er, hvad du drømmer Alt, hvad du drømmer, handler om dig selv. RUST har taget et kig ind i den spirituelle drømmeverden.

36 Find din drømmeuddannelse RUSTs gakkede guide til virvaret af uddannelser.

38 Danskerne drømmer om døden Har du taget stilling til aktiv dødshjælp?

39 WHAT - boliggarantien er væk! Magnus Pedersen, formand for Danske Studerendes fællesråd skriver hver måned en klumme til RUST.

INDHOLD08

21

35

GI’ ET GAVEKORT TIL EN TUR I BIFFEN...

Du får det sendt lige til døren, når du bestiller på BIO-GAVEKORT.DK

RE

DA

KT

ION 4 LEDER

»Ja, ja, vildt godt. Hurtigere, for fanden, hurtigere.« Som en personlig træner i et fugtigt fitnesscenter, presser politikerne os til at afslutte kandidaten, før rusturen nær-mest er begyndt. RUSTs rundringning til partierne i Fol-ketinget viser, at alle på nær Enhedslisten ønsker, at SU-systemet skal belønne tur-bostuderende. Samme spidsfindige idé fik nordmændene i 2002. Hidtil havde deres system været iøjnefaldende lig med det nu-værende danske, men med ændringen fik de studerende en økonomisk belønning, hvis de susede gennem studiet. Men resul-taterne udeblev: 20% var stadig forsinkede – præcis det samme tal som før reformen. Det er endnu en gang et bevis på, at man ikke er langsom for sjov. Og hvis politiker-ne får pisket de studerende gennem syste-met, er det ikke uden konsekvenser. Danmark drømmer om et samfund,

hvor de studerende er innovative, udstyret med et kilometerlangt CV og en håndfuld praktikophold i Zimbabwe. Men hvis det skal gå så pokkers stærkt, må de studeren-de vælge noget fra. Studierelevante jobs og den tilhørende erhvervsforståelse eller det frivillige engagement i studienævnet må kvittes til fordel for studiebøger. Eksotiske praktikophold, som sjældent giver fuld me-rit, må droppes til fordel for den lige vej til eksamensbeviset hjemme fra kollegievæ-

relset. Hastværket giver nok ikke ligefrem regeringens drømme-dimittend.

Det er ikke kun regeringen, der drømmer. RUST drømmer også. På side 5 kan du læse, at Videnskabsministeriet fra næste sommer forhindrer kiropraktorstuderende i at skifte til drømmestudiet på medicin. Andre har været så heldige at finde deres drømmeuddannelse, og på side 14 kan du læse om en ph.d.-studerende, der er i gang med sit drømmeprojekt om grøn energi. Den underfundige mand Niels Skousen filosoferer på side 28 over begrebet tid og karriere, og på side 39 kan du læse første klumme fra RUSTs nye klummeskribent Magnus Pedersen, der er formand for Danske Studerendes Fællesråd.

Rigtig god fornøjelse!

Vi’ ikke langsomme

for sjov

Forsidefoto Marco Bjørslev Jensen

Layout Monica Brix / www.monicabrix.com

Annonceansvarlig Amin Baram, rustannonce@sdu.dk

Udgiver Serviceområdet

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Tryk one2one

Distribution Alle afdelinger af SDU

Kontakt rust@sdu.dk

Web www.sdu.dk/rust

Adresse RUST, Campusvej 55, 5230 Odense M

ISSN 1604-5238

Mette SerupAnsv. chefredaktør

Maja MazorChefredaktør

Jasmina BlichertRedaktør

Anders DallRedaktør

Niels Christian BuhlRedaktør

Emma BechRedaktør

Mette Serup Maja Mazor

Faste skribenter: Anne Lundbye, Grith Larsen, Kenneth Skipper. Fast fotograf: Marco Bjørslev Jensen

Medicindrømmen slutter for kiropraktorer

Hidtil har de kiropraktorstuderende på SDU haft mulighed for at bytte behandlingsbrik-sen ud med lægekittel og stetoskop. Det har Videnskabsministeriet nu sat en stopper for.

TEKST Camilla Tolberg og Camilla HolmgaardFOTO Camilla Tolberg og Camilla Holmgaard

I undervisningslokalerne på SDU, hvor ord som ’clavikula’, ’ventrikel’ og ’cerebrum’ er mere end blot latinsk volapyk og let kan over-sættes til ’kraveben’, ’mavesæk’ og ’hjerne’, sid-der studerende i medicin og kiropraktik side om side. På bachelordelen har de kiropraktor- og medicinstuderende nemlig stort set de samme fag, og hidtil har det også være muligt at skifte frit mellem de to uddannelser. Men for de håbefulde kiropraktorspirer,

som til sommer sender deres ansøgning om optagelse af sted til SDU, er virkeligheden en anden. En ny bekendtgørelse fra Videnskabs-ministeriet betyder, at det ikke længere er mu-ligt at skifte mellem kiropraktik og medicin.

DEN LILLE FORSKELForskellen på en bachelor i kiropraktik og en bachelor i medicin er meget lille. Kun 30 ECTS-point adskiller de to, så SDU har ikke set et problem i at lade en kiropraktorstude-

rende fl ytte over til medicinstudiet efter bache-loren. »Et kort forløb med supplerende under-visning kunne hurtigt udligne den lille forskel og sikre, at den kiropraktorstuderende havde præcis, hvad der svarer til en bachelor i medi-cin,« siger Merete Munk, der er uddannelses-chef ved det sundhedsvidenskabelige fakultet på SDU. Videnskabsministeriets indgriben betyder dog, at et skifte ikke længere er muligt. Tidli-

5U

NIV

ER

SITE

T

gere lød reglen, at der var adgang til kandidat-uddannelsen i medicin, hvis den studerende besad de rette færdigheder. Det er nu lavet om, så kun studerende med en decideret bachelor i medicin kan optages. Ifølge Solvej Boesen, som er specialkonsu-lent i Videnskabsministeriet, har SDU tolket reglerne forkert, når de har ladet de studeren-de skifte mellem de to uddannelser. »Det har aldrig været vores hensigt, at de studerende skulle kunne fl ytte. De to uddan-nelser er simpelthen for forskellige til, at det giver mening,« forklarer Solvej Boesen. »Der er netop blevet lavet en præcisering af reglen, fordi ministeriet er blevet bekendt med, at SDU har givet deres bachelorer i ki-ropraktik en forventning om, at de kunne blive optaget på kandidatuddannelsen i medicin. Den holder bare ikke. Nu er det skåret ud i pap, så det ikke kan misforstås.«

FEJL OG FORDELE VED FRAFALD Merete Munk anerkender, at der var proble-mer med den gamle ordning. Den lette ad-gang til medicinstudiet betød, at kiropraktor-uddannelsen led skade. Nogle studerende så kiropraktik som en kattelem til drømmestudiet medicin, hvis ikke det lykkedes dem at komme direkte ind på medicinstudiet. »Det er ikke godt at gå på et hold som kiro-praktorstuderende, hvor der måske er ti ud af

65, som i virkeligheden hellere vil noget andet og kun går og venter, på at de kan fl ytte over,« mener hun. Frafl ytningen havde også andre konsekvenser. »Vi optager 65 kiropraktorstuderende, fordi man fra samfundets side vurderer, at det er det, der er behov for. Hvis en stor andel af dem bliver læger, opfylder vi ikke det behov, der er for kiropraktorer,« siger hun og fortsæt-ter: »Og samtidig optager de jo en plads for dem, som virkelig gerne ville være kiroprak-tor.« Hun påpeger dog samtidig, at den nye ord-ning kan være ødelæggende for den enkelte studerende: »Jeg synes, det er synd for de studerende, der undervejs i forløbet fi nder ud af, at de hellere vil være læge. Nu, hvor fl eksibiliteten er væk, har de ikke mange muligheder for at følge den nyfundne drøm.«

HÅBET ER MØRKEGRØNTHåbet har dog stadig en grønlig nuance. Bli-ver et liv med titlen Dr. Med og en ulæselig håndskrift for tiltrækkende for en kiropraktor-studerende, er det ikke umuligt at skifte, fortæl-ler Merete Munk. Men processen er hårdere og mere tidskrævende end tidligere. »De kiropraktorstuderende kan gå den lange vej og søge ind på bacheloruddannelsen i medicin på lige fod med alle andre. De har

den fordel, at de allerede har langt de fl este af de nødvendige fag, som de så kan søge me-rit for. Problemet er, at det, de mangler, kom-mer drypvis hen over uddannelsen, så det kan komme til at tage lang tid,« forklarer hun. På dette punkt er Solvej Boesen langt fra enig. Hun holder fast i, at forskellen mellem de to uddannelser er større end det billede, der tegnes af SDU. »Hvis de kiropraktorstuderende vil skifte over, er der så mange fag, de mangler, at de ikke er meget bedre stillet end de nye medi-cinere. Det er selvfølgelig universitetet, der vurderer, hvor meget de kan få merit for, men som udgangspunkt skal man simpelthen starte forfra,« siger hun.

PROBLEMETS STØRRELSEDer fi ndes ingen samlede målinger over, hvor mange der har benyttet sig af muligheden for at fl ytte fra kiropraktik til medicinstudiet. Men de seneste tal viser, at der i sommeren 2010 var ni bachelorer i kiropraktik, som søgte om optagelse på kandidatuddannelsen i medicin. Blandt de kiropraktorstuderende er der blandede følelser omkring ændringen. De fl e-ste kan godt se, at det vil styrke deres studie. På den anden side virker det for mange ret ufor-ståeligt, at man ikke kan skifte, når nu de to uddannelser virker så ens.

6U

NIV

ER

SIT

ET

UN

IVE

RSIT

ET

7

Vi kender alle spørgsmålet: »Hvad læser du så?« Et spørgsmål, som kan besvares på uendeligt mange måder. Men om svaret er »jeg læser me-dicin« eller »jeg læser til kiropraktor«, har ikke den store betydning. I hvert fald ikke, hvis man spørger de kiropraktorstuderende på SDU. Her fl yder de to studieretninger sammen. På uddannelsens bachelordel kan de stude-rende følges til stort set samtlige forelæsninger. Derfor er der heller ikke fuld forståelse for, at Videnskabsministeriet nu har gjort det umuligt for kommende studerende at skifte mellem de to studieretninger.

ENS UDDANNELSE – UENS MULIGHEDER»Vi har alle vores forelæsninger sammen med de medicinstuderende. Tit er forelæserne ikke engang klar over, at vi er til stede. De taler til os, som om vi alle sammen læser medicin. Under-visningen er meget rettet mod de medicinstude-rende, og vi har en del fag, der efter min mening er ret irrelevante for os,« fortæller Rasmus Sø-gaard, der læser kiropraktik på andet semester. »Jeg synes, det er underligt, at de nye stu-derende ikke har mulighed for at springe fra kiropraktik til medicin, når nu de to bachelorer minder så meget om hinanden, « siger Rasmus

Søgaard, der tidligere selv har overvejet at læse medicin. Men daglige forelæsninger med 200 medicin-studerende og kun 65 kiropraktorer kan få selv den mest stålsatte kiropraktorstuderende til at vakle: »Jeg tror, at alle på et eller andet tidspunkt i løbet af uddannelsen får den tanke, at man skal fl ytte over. Man kan ikke undgå at blive fokuse-ret på det, man bliver undervist i, og eftersom de medicinske fag fylder 75 % af uddannelsen, får man øjnene op for, at det også er interessant,« forklarer Karoline Hemmsen, kiropraktorstude-rende på fjerde semester. Mathilde Christensen er netop færdiguddan-net og er nu i turnus som kiropraktor. Også hun stiller sig kritisk over for Videnskabsministeriets tiltag: »Det er lidt noget pjat, at man ikke kan skifte over, for det er præcis den samme uddannelse, man har. Underviserne bruger tre år på at for-tælle os, hvor fedt det er at være læge, og så un-drer de sig over, at man gerne vil skifte studie,« siger hun kontant.

NOT ALL BADKritikken til trods er alle tre kiropraktorstude-rende dog enige om, at det nye reglement har

sine fordele. Et problem på kiropraktoruddan-nelsen har været, at mange så det som en genvej til medicinstudiet. »Det gode ved den nye ordning er, at det forhindrer de studerende, som egentlig vil være læge, i at søge ind på kiropraktik. Der var for eksempel fem-seks stykker på min årgang, som søgte kiropraktik med en klar intention om at skifte til medicin senere. De have medicin som før-steprioritet og kiropraktik som nummer to. Så der var to forsøg,« forklarer Mathilde Christensen og fortsætter: »Det er pisseirriterende, men jeg havde nok også gjort det selv, hvis jeg ville være læge.« Karoline Hemmsen støtter hende: »Jeg tror egentlig, det er fi nt nok, at ordningen ændres nu. Så er der mere sammenhæng i, hvor mange der bliver optaget, og hvor mange der egentlig kommer ud som kiropraktorer. Hvis der er for mange, som fl ytter, ender det jo med, at der næsten ikke er nogen tilbage,« siger hun og tilføjer: »Man skal også lige huske, at de, der skifter over, har taget en plads fra folk, der rent faktisk gerne vil være kiropraktorer.« Hvordan ordningen bliver modtaget af de stu-derende, den kommer til at berøre, fi nder vi først ud af, når årets grønne kiropraktorspirer for før-ste gang sætter deres ben på Gydehuttens bone-de gulve til sommer.

»Det er lidt noget pjat«Det er ikke længere muligt at skifte fra kiropraktik til medicin. En situation, som både har

sine fordele og ulemper, mener kiropraktorstuderende fra SDU. TEKST Camilla Tolberg og Camilla Holmgaard

Nye reglerIndtil d. 29. juni 2010 lød bekendtgørelsen fra videnskabsministeriet:

»Forudsætningen for optagelse på kandidat-uddannelsen [i medicin] er, at den studerende besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem ud-dannelsen til bachelor i medicin« Siden d. 29. juni 2010 har bekendtgørelsen lydt:

»Forudsætningen for optagelse på kandidat-uddannelsen er, at den studerende har gen-nemført en bacheloruddannelse i medicin…«

Dansk fænomenDet er et enestående dansk fænomen, at de studerende i kiropraktik (klinisk biomekanik) og medicin læser sammen. Ifølge universite-tet og de studerende medvirker det til faglig respekt og forståelse mellem læger og kiro-praktorer. Det har desuden gjort, at kiropraktikken i dag er en profession sidestillet med medicin.

Sammenlæsningen er mulig, fordi de to ud-dannelser har behov for samme indgående viden og forståelse af menneskekroppens op-bygning og funktion.

FaktaDe kiropraktorstuderende har hidtil haft fl ere måder at skifte til medicinstudiet på:• Med en bachelorgrad i kiropraktik (klinisk

biomekanik) kunne man søge direkte ind på medicinstudiets kandidatdel.

• Det har også været muligt for kiropraktor-studerende i løbet af bacheloruddannelsen at søge om overfl ytning til medicinstudiet, hvis de har haft lægelige årsag til ikke at kun-ne blive kiropraktor (f.eks. hvis de ikke fysisk har kunnet klare fagets mange håndgreb).

Hvis man vil skifte fra kiropraktik til medicin fremover, må man søge ind på medicinstudiets bachelor og, såfremt man bliver optaget, søge merit for alle sine fag.

Lige neden under den lille kantine på Syd-dansk Universitet i Odense, under fredags-baren og under Gydehutten, er der stille. Helt stille. Vi befi nder os i lokale Ø3-507b-0 – ’Rum til fordybelse’. Et lille fi rkantet rum med beige gulvtæppe og lange, gule gardiner for vinduerne. Man skal tale dæmpet, og kon-diskoene skal stilles i den lille gang. Her er plads til, at muslimer kan bede deres daglige bønner, men her er også plads til, at man kan sidde helt stille og koncentreret med sin ’lov-samling i erhvervsret’. Det er Aiman Abaza, som er formand for Muslimsk Studenter Uni-on (MSU) på Syddansk Universitet, der viser RUST rummet. »Fordybelsesrummet betyder meget for mig. Det, at jeg har mulighed for at bede på universitet, får mig til at slappe af,« forklarer han og fortsætter: »Jeg synes, at det er rigtig, rigtig stort af universitetet, at vi har mulig-hed for det her rum. Det betyder rigtig me-get. Samtidig er det godt, at rummet er åbent for alle. Det betyder, at alle kan komme og se, hvad her foregår og spørge ind til det, de ser. Det er med til at skabe åbenhed om vores

organisation og det at være muslim i Dan-mark.«

MSU ÅBNER FOR RAMADANFESTENÅbenhed på universitetet og i samfundet er lige netop noget af det, som Aiman Abaza kæmper for med MSU. Siden 2006 har MSU arrangeret foredrag, debatter og hygge – alt sammen med baggrund i den muslimske ver-den. En af MSU’s helt store succeser har været at forklare SDU’s studerende om fejring af den muslimske fastemåned, Ramadan. Ved denne højtid må muslimer først spise, når mørket har invaderet himlen. Til Ramadan-eventen bød MSU først på foredrag om højti-den, og når solen var kysset godnat, blev der budt på åben festmiddag for alle. »Arrangementet har helt bestemt været med til at skabe en større forståelse. Lige så snart vi åbner dørene for alle, og det gør vi faktisk ved alle vores arrangementer, så ska-ber vi en større åbenhed. Det er et af vores formål – at skabe forståelse og åbenhed,« fastslår Aiman Abaza og understeger: »Mus-

limsk Studenter Union er ikke kun for musli-mer, alle kan være med – også i bestyrelsen.« Han håber på, at fremtiden byder på fl ere ikke-muslimer til deres arrangementer, selv-om han godt ved, at det bliver en udfordring at få endnu fl ere ikke-muslimer til at dukke op til MSU’s arrangementer, hvis temaerne signalerer islam. Derimod bliver auditorierne fyldt godt op, når krigen slår knuder i Afgha-nistan, eller debatten går på temaer, der som sådan ikke er muslimske.

HALAL-CRAWL I ODENSEAiman Abaza og RUST forlader ’Rum til for-dybelse’ og træder ind i den nu tirsdagstomme fredagsbar. Aiman Abaza har besøgt fredags-baren før, men det var ikke noget for ham. »Fredagsbaren er ikke et sted, jeg kommer, men det er ganske fi nt for dem, der har lyst til at tage til fredagsbar. Det er nok her, MSU kan tilbyde andre alternativer,« siger Aiman Abaza. ikke alle drikker alkohol og synes, at det er nødvendigt for et godt og hyggeligt arran-gement. Alle MSU’s tiltag er alkoholfrie, og mange søger netop mod organisationen for at fi nde et socialt fællesskab, som ikke nødven-digvis betyder håndlunkne Gulddamer om fredagen. Rusture og fuldskabseskapader er ofte fæl-les-nævnere. Derfor forklarer Aiman Abaza, at MSU prøvede sig med et alternativ til rus-tur uden alkoholprocenter: halalcrawl. Der mødte dog ikke så mange op som forventet, men det skræmmer ikke MSU, så Aiman Abaza tror, at de forsøger en gang til med ha-lalcrawl. Ved halalcrawl-eventen lejede MSU en bus og cruisede rundt i Odenses gader. De viste byens moskeer, rådhuset og et par ha-lalslagtere til de nytilkomne muslimske oden-seanere. MSU inviterer tit til fællesspisning, hvor venskaber og netværk bliver essensen. Det skal være hyggeligt og sjovt, fortæller Aiman Abaza og fortsætter: »Man kan helt bestemt have det sjovt uden alkohol, så skal der bare nogle andre forhold til. Ingen af vores arrangementer inkluderer alkohol, og de fungerer jo helt fi nt.«

FAGLIGE FOREDRAG TILTRÆKKER FOLKNår MSU arrangerer fællesspisning, dukker cirka 50-60 studerende op. Det er hovedsag-ligt studerende med en muslimsk baggrund,

Vil du med på halalcrawl?

DER FINDES ALTERNATIVER TIL RUSTUR OG FRE-

DAGSBAR. MUSLIMSK STUDENTER UNION PÅ SYD-

DANSK UNIVERSITET I ODENSE ER ET AF DEM. DE

TILBYDER HALALCRAWL I STEDET FOR RUSTUR, ET

INDBLIK I MUSLIMERNES FASTEMÅNED RAMADAN

OG FÆLLESSPISNING I STEDET FOR FREDAGSFADØL.

TEKST Maja MazorFOTO Niels Christian Buhl

8U

NIV

ER

SIT

ET

men når menuen står på debat og foredrag, så møder over dobbelt så mange op med alle former for etnisk oprindelse. Vi har lagt fredagsbaren bag os og i stedet åbnet døren ind til et af SDU’s mange audi-torier. Aiman Abaza forklarer, at auditorierne også betyder meget for MSU’s liv. De dan-ner rammen om mange af de mere faglige arrangementer, og det betyder meget, at de kan låne dem af SDU. I det hele taget oplever Aiman Abaza stor opbakning og forståelse fra ledelsens side, der støtter MSU’s events økonomisk, og som også har stillet et kontor til rådighed for dem, som de kan afholde bestyrelsesmøder i. »Det er dejligt, at ledelsen godt kan se, at der er et gavnligt formål med de ting, vi laver. Det er stort, at Muslimsk Studenter Union eksisterer«, siger han. Aiman Abaza møder personligt ikke man-ge fordomme og slet ikke på SDU, som han synes er open-minded og en mulig vej til at styrke integrationen i Danmark. Organisatio-nen oplever i dag heller ikke meget modgang. Da den startede i 2006 havde fl ere svært ved at forstå, hvorfor man skulle lave en muslimsk gruppe. Kunne gruppen ikke være etnisk i stedet? Men Aiman Abaza forklarer, at der er et behov for MSU. Han har tit oplevet, at stu-derende har søgt efter en gruppe som MSU og efterfølgende er blevet aktive deltagere. »Samtidig er der også et behov for at kun-ne debattere nogle emner fra den muslimske verden, som kan afmystifi cere nogle af de ting, resten af SDU’s studerende måske går med om danske muslimer. Men det går helt klart begge veje, og det kan være med til at ruste alle til samfundets forskellige kulturer,« forklarer han og slutter: »Jeg håber, at islam og muslimer bliver

en naturlig del af det danske samfund, og at Muslimsk Studenter Union kan være med til at gøre noget for det.«

Klokken nærmer sig 15.23. Aiman Abaza går mod ’Rum til fordybelse’, som skal besø-ges til endnu en af dagens bønner.

9U

NIV

ER

SITE

T

VEJEN TIL DRØMME-

UDDANNELSEN SNØRKLER SIG

10U

NIV

ER

SIT

ET

Lyder ord som brugerbetaling, 3.-gangsreglen og SU-klip som politisk volapyk i dine ører, så er du nok en af de heldige, som er landet på den helt rigtige uddannelse i første forsøg. Men studerende, som skifter uddan-nelse, møder ofte en mur af politiske regler. Det kan gøre det svært at manøvrere sig igennem til den endelige drømmeuddannelse. Formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Magnus Pedersen, stiller sig kritisk over for regeringens regler om studieskift. »Det er jo absurd, at vi har en regering, der ønsker at gøre det mere fl eksibelt for unge at vælge studie, og som mener, at fl ere skal tage en lang uddannelse, men som samtidig har et system, som gør, at man blandt andet skal betale for at tage en kandidat,« siger han. Han oplever ofte, at de studerende er så bekymrede over, om de kan nå at vælge om eller få SU igennem hele uddannelsen, at motivationen for deres studie og fremtid bliver begravet i regler og bekymringer. Han synes, at udviklingen er både ærgerlig og proble-matisk. Rune Heidemann Jensen hører til gruppen af studerende med fl ere studier bag sig. Tredje gang blev lykkens gang, og nu læser han dansk med journalistik som tilvalg på SDU. »Uden de mange studieskift var jeg nok ikke endt, hvor jeg er i dag. Hvis jeg ikke havde fået lov til at vælge om, havde jeg nok bare taget den lette løsning med at droppe uddannelse helt, ellers så havde jeg fortsat på en uddannelse, som ikke sagde mig noget,« siger Rune Heidemann Jensen.

DRØMMEN DELER SIG Uden motivation og kærlighed til uddannelsen er det umuligt at gennemføre fl ere års forelæsning. Det mener studievejleder ved Syddansk Universitet Rune Lauridsen. Men han mener samtidig, at kærligheden til et studie ikke kun fi ndes i én drømmeuddannel-

se. Han tror på, at den brogede s t i mod drømmeuddannelsen deler sig i fl ere veje og giver den stude-rende fl ere valg, hvis de skulle løbe ind i en politisk mur af SU og KOT-ansøgninger. »Jeg føler ikke, at systemet modar-bejder studieskift. Men der vil altid være nogle studerende i særlige situationer, som løber panden mod en mur. Her ser jeg det som studievej-lederens fremmeste opgave at hjælpe den studerende frem til det langsigtede mål uden at spilde tiden på regler, som ikke står til at æn-dre,« siger Rune Lauridsen. SU ELLER EJNye SU-regler, studieskift og hurtig gennemført ud-dannelse er hovedemnerne på forhandlingsbordet, når den siddende regering diskuterer deres nye SU-pakke. Et af SU-forslagene blandt mange går ud på, at studerende i fremtiden kun skal modtage SU i den tid, deres studie er normeret til. Med an-dre ord ender du uden SU, hvis du ikke rammer drømmeuddannelsen i første hug. Til det forslag siger forman-den for

HØRER DU TIL EN AF DEM, DER HAR BRUG FOR BETÆNKNINGSTID OG OMVALG

I JAGTEN PÅ DRØMMEUDDANNELSEN, KAN VEJEN TIL DIN UDDANNELSE BLIVE

BÅDE LANG, BESVÆRLIG OG DYR. NOGLE RISIKERER AT DRØMMEN DRUKNER I

REGLER OG BESTEMMELSER.

TEKST Emma Bech FOTO Stock-xchng

11U

NIV

ER

SITE

T

Danske Studerendes Fællesråd, Magnus Pe-dersen, at forslaget kan skade mere end det gavner. Ved at ændre på SU’en piller rege-ringen ved de studerendes mulighed for at gennemføre deres uddannelse, mener Mag-nus Pedersen. »Forslaget vil betyde, at der er nogle stu-derende, der ikke vil kunne få den økonomi-ske støtte, de har brug for. De bliver i stedet nødt til at arbejde ved siden af. Vi ved alle-rede, at noget af det, der skaber forsinkelse, er studiejobs. Det kan ende med, at man bliver endnu mere forsinket, hvis man ikke har SU for et ekstra år. Jeg synes, at man rammer helt ved siden af, for SU’en sikrer, at alle kan tage en uddannelse i Danmark,« siger Magnus Pedersen.

Gratis uddannelse og SU er en gave og et privilegium for de danske studerende

og koster statskassen milliarder. Det mener Venstres uddannelsesordfø-rer, Anne Mette W. Christiansen.

Hun synes derfor kun, at regerin-gens nye SU-pakke er rimelig. Det er

kun forventeligt, at man fastsætter nogle regler for, hvor mange gange man må skifte uddannelse, og hvor lang tid det må tage, siger Anne Mette W. Christiansen. I øjeblik-ket vender staten hver en øre for at fi nde de 80 milliarder kroner, som mangler. Uddan-

nelsesordføreren mener derfor kun, at det er fair, at det er de unge og raske, der må und-være lidt til bankkontoen. »Det er fair nok at tage fejl én gang. Men tredje gang, så synes jeg faktisk, at vi er ude i, at de videregående uddannelser bliver til en udsalgsbar. Vi har ingen uddannelser i Danmark, som er så elendige, at man ikke kan komme igennem og leve med høj livs-kvalitet, selvom man ikke lige endte der, hvor man drømte om,« siger Anne Mette W. Christiansen.

MOTIVATIONEN ER STØRST HOS KVOTE 2-STUDERENDE 12-taller på stribe, direkte start på univer-sitetet og mange timers forelæsning har vist sig at være en potentiel farlig kombination. Et nyt ph.d.-projekt foretaget på Syddansk Universitet viser nemlig, at kvote 1-stude-rende har dobbelt så stor risiko for at droppe ud i forhold til studerende optaget gennem kvote 2. Det er dokumenteret, at de fl este kvote 2-studerende har haft et eller fl ere år ude i den store verden, inden de påbegynder deres videregående uddannelse. Studievejleder Rune Lauridsen synes, at resultatet af undersøgelsen tydeligt viser, hvordan regeringens regler og forslag om studieskift og hurtigt gennemførte studier

kan udformes bedre. Ifølge ham kunne sy-stemet virke bedre, hvis man i endnu højere grad inkluderede personlig samtale i opta-gelsesprocessen. Ved hjælp af personlig samtale bliver de studerende mere end et nummer på en KOT-ansøgning, og det vil blive nemmere at skille SU-ryttere fra unge med et brændende ønske.

FAKTA: • Vil man overfl ytte sin uddannelse til et andet

universitet, skal man have bestået 60 ECTS-points fra den uddannelse, man kommer fra.

• 3.-gangsreglen: Hvis du vil starte på en ny uddannelse for tredje gang, kommer du ba-gerst i køen og skal søge om dispensation for at få lov til at søge.

• 80% af de bachelorstuderende, der dropper deres uddannelse, fortsætter på en anden.

• 37 % af dem, der starter på landets universi-teter, skifter studie.

• SU-klippekort: Når du starter på en videre-gående uddannelse, får du tildelt et SU-klip-pekort, som indeholder klip svarende til din uddannelses normerede tid. Du får tildelt 12 ekstra klip, som svarer til et års ekstra uddan-nelse.

12U

NIV

ER

SIT

ET

SDU GOES MOBILEDu skal aldrig mere febrilsk sidde i toget eller i teateret og længes efter Blackboard. For nu kan du tjekke skemaændringer, modtage beske-der og læse kursusmateriale via din smartphone. I Skandinavien er Syddansk Universitet det første universitet, der har gjort det muligt at bruge e-læringsplatformen fra en mobiltelefon. E-læringsenheden på SDU håber, at det nye tiltag vil give de studerende mere frihed og fl ek-sibilitet. Det er studerende på SDU’s campus i Sønderborg, der har været med til at teste den første udgave af Blackboard Mobile Learn. Applikationen kan hentes i Apples app store eller på Android market.

7 NYE UDDANNELSER PÅ SDUTil september 2011 byder Syddansk Universitet studerende velkomne på syv helt nye uddannelser. Vækker kombinationen af pædagogik og kultur din interesse, kan du blive bachelor i interkulturel pædagogik kombineret med enten arabisk eller dansk som andetsprog. Har du mod på at forske i nye alternative energikilder, kan du blive civilinge-niør i energiteknologi. Har du allerede en bachelor, byder SDU også på de helt nye kandidatfag negot i kinesisk, fysioterapi. cand.soc. i in-ternational sikkerhed og folkeret samt cand.ling.merc. i kommunika-tionsdesign.

KOLDING FÅR GRØNT UNIVERSITET Danmarks første miljørigtige universitet åbner i Kolding. Den nye byg-ning vil bruge 40 % mindre energi end traditionelle byggerier og for-ventes klar i 2013. »Det nye universitetsbyggeri skal være med til at til-trække fl ere dygtige studerende og forskere, der kan skabe vækst i byen og i Syddanmark. Byggeriet bliver med sin trekantede facon og solcel-ler på taget et af de mest energibesparende uddannelsesbyggerier. Der er derfor rigtig god grund til at være glad i dag, hvor alt det offi cielle nu er på plads,« sagde videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen. Universitetet er tegnet af Henning Larsen Architects, og det bliver det første større undervisningsbyggeri i Danmark i lavenergiklasse 2015.

KVOTE-2 STUDERENDE STYRER Læser din allerbedste og livsnødvendige kammerat medicin, bør du krydse fi ngre for, at han har søgt optagelse gennem kvote 2. For på Syddansk Universitet har medicinstuderende på kvote 1 næsten dob-belt så stor risiko for at droppe ud i forhold til dem optaget på kvote 2. Det viser et nyt ph.d.-projekt fra SDU, som har undersøgt 1.544 medicinstuderende, der er optaget på studiet i 2002-2007 og fordeler sig ligeligt mellem kvote 1 og 2. Ifølge Lotte Dyhrberg O’Neill, der står bag ph.d.-projektet, er konklusionen, at motivationen er langt vig-tigere end en stribe 12-taller, når studerende skal gennemføre studiet.

RUSTOGRAMMERTEKST Mette Serup

13U

NIV

ER

SITE

T

Supercharger1. april kl. 20.00

Burhan G15. april kl. 21.00

Mikael Wiehe(SE)

1. april kl. 21.00

Dana LaCroix(CAN)

13. april kl. 20.00

Alain Apaloo28. april kl. 20.00

Se hele programmet og køb dine billetter på postenlive.dkSe ses til nye rytmer på Posten, Østre Stationsvej 35, 5000 Odense C

April

Queen Machine2. april kl. 21.00

Cancer Bats(CA)19. april kl. 20.00

The Haunted(SE)6. april kl. 20.00

Los Lobos(US)27. april kl. 20.00

Pink Floyd Project7. april kl. 20.00

Outlandish29. april kl. 21.00

Nasty Rave8. april kl. 21.00

Illdisposed + The Burning30. april kl. 21.00

Turboweekend14. april kl. 21.00

Baby Woodrose13. maj. kl. 21.00

Petter Wettre Trio(NO)

2. april kl. 21.00

Tournesol15. april kl. 21.00

Mikkel Ploug Group

29. april kl. 21.00

Songwriters Circle

6. april kl. 20.00

The Raiders16. april kl. 21.00

Indian Summer

30. april kl. 21.00

Darren Siegesmund(CAN)

7. april kl. 20.00

Magic Slim(US)

19. april kl. 20.00

Curtis Stigers(US)

2. maj. kl. 20.00

Offpiste Gurus

8. april kl. 21.00

Jesper Gruschy

20. april kl. 20.00

Bernhoft(NO)

7. maj kl. 21.00

Rasmus Nøhr

9. april kl. 21.00

Marc Ducret(FR)

27. april kl. 20.00

JamHver mandag

For to år siden kørte Lars Lindegaard Mikkelsen i Harald Nyborg. Her mødte han en tidligere medstuderende på parkeringspladsen. Vennen havde fået arbejde i olieindustrien. Fælles fortid, brainstorming over en kop kaffe og ønsket om maritim forskning gjorde udslaget. Lars Linde-gaard Mikkelsen kom hjem med den første vig-tige brik til det projekt, han havde gået og drømt om. Et erhvervs-ph.d.-projekt, der skal reducere olieindustriens forbrug af energi. Projektet har lige siden kastet den sønderjyske maskinmester og civilingeniør ud på dybt vand. I bogstaveligste forstand. »Mavefornemmelsen er god,« fortæller Lars Lindegaard Mikkelsen og tilføjer, at olieindustri-en har brug for hans software, som skal sidde i en computer i olieplatformenes serverrum. »Andre ser på, hvad de kan bidrage med af hardware. Og hvordan man eksempelvis kan de-signe pumper. Jeg ser derimod på, hvad vi kan gøre rent softwaremæssigt for at lave energiopti-mering,« forklarer han. Lars Lindegaard Mikkelsen arbejder på at opfi nde et stykke software, der kan hjælpe olie-selskaberne med at reducere forbruget af energi

ved olieproduktion. Og potentialet er kæmpe-stort, vurderer han. Det er nemlig svært for fol-kene ude på olieplatformene og folkene inde på land at have fokus alle steder, når det store suge-rør henter en suppe af olie, gas og vand op fra sandstenslaget et par kilometer under havover-fl aden. »Derfor vil jeg lave et system, der har fokus alle steder på én gang,« fortæller han. Udfordringer under vand i sidste ende er det udfordringerne to kilometer under havoverfl a-den, det hele handler om. Og for at illustrere den del fi nder Lars Lindegaard Mikkelsen en cylinderformet sten frem fra skrivebordsskuffen. Ved både første og andet øjekast ligner stenen en hvilken som helst anden cylinderformet sten. Men den er mere end det. Den er nemlig boret op af undergrunden et sted i den danske del af Nordsøen, hvor DONG Energy E&P opererer. Åbenlyst fascineret af naturens egne konstruktio-ner lægger Lars Lindegaard Mikkelsen sig hen over sit fi rkantede mødebord og peger på de uendeligt fi ne porer i sandstenens struktur. »Mange er af den opfattelse, at der ligger en stor lomme eller grotte af olie og gas dernede.

Men nej. Olien er inde i de små porer dér,« for-tæller han og forklarer, at olien ikke bare vælter op af Nordsøens undergrund ved egen kraft. »Det er nødvendigt at pumpe vand og gas ind i den ene ende af oliefeltets reservoir for at få olie ud i den anden ende.« Den øvelse koster så meget energi og så mange penge, at Lars Lindegaard Mikkelsen har sat sig for at fi nde løsningen på, hvordan den del bliver mere miljøvenlig og rentabel. Om det lykkes for den sønderjyske maskinmester og civilingeniør at sejre under havoverfl aden, må tiden vise. Fore-løbig står han over for sit andet år som erhvervs-ph.d.-studerende. Et år, hvor han regner med at få de første prototyper af sin abstrakte software i spil. Tredje og sidste år skal bruges på feltforsøg og på at sammenlægge empirien bag det hele. Sidste øvelse for Lars Lindegaard Mikkelsen er at for-svare sit projekt over for et internationalt bedøm-melsesudvalg. Efter det håber den sønderjyske maskinmester og civilingeniør på, at han kan være med til at farve olieindustrien lidt grøn -nere.

MARITIM DRØM SØSAT PÅ PARKERINGSPLADS

GLAS, BETON OG GRÅT I GRÅT. MÆRSK MC-KINNEY MØLLER INSTITUTTET VED SDU I ODENSE

ER ULIDELIGT ANONYMT. MEN VOVER MAN SIG IND PÅ SVALEGANGENE MED UNDERLAG AF

SKIBSPLANKER, FORNEMMES EN DUFT AF SALTVAND OG MARITIME TANKER. HER MØDTE

RUST LARS LINDEGAARD MIKKELSEN TIL EN SNAK OM AT FARVE OLIEINDUSTRIEN GRØNNERE.

TEKST Kenneth SkipperFOTO DONG Energy E&P

14U

NIV

ER

SIT

ET

FAK

TA

Lars Lindegaard Mikkelsens erhvervs-ph.d.-projekt er fi nansieret af DONG Energy E&P. Han har været i gang i et år nu og tilbringer sin arbejdstid fi f-ty-fi fty på universitetet og på DONGs adresse.

Den helt store drøm for Lars Linde-gaard Mikkelsen er at se sin software i brug på DONGs næste platform i Hej-re-feltet, som ligger i den danske del af Nordsøen.

Platformen skal stå klar i 2015.

Som Neil Arm-strong, der satte kursen mod månen, sender ledelsen på Syddansk Universitet nu projekt ’De Stu-derende i Centrum’ ud i verdensrummet med Dina Ander-sen som kaptajn og projektleder. Et pro-jekt, der skal gøre det endnu bedre at være studerende på SDU. Ambitionerne er store. Ledelsen ønsker, at det skal være inspirerende og motiverende at læse på SDU. Men hvor-for er SDU nødt til at afsætte penge og mandskab til projek-tet? RUST spurgte projektleder på ’De Studerende i Cen-trum’ Dina Andersen: »Syddansk Universitet har i højere grad brug for, at den studerende får en endnu bedre oplevelse af SDU, hvis universitetet vil fastholde dem, der allerede går her, og trække nye studerende til. Hvis de stu-derende ikke trives på SDU, vil der ikke blive ved med at være noget universitet.« ’De Studerende i Centrum’ betyder, at du som studerende nu for alvor kan få indfl ydelse på din uddannelse og din hverdag på SDU. Blackboard skal ikke gøre dig til et nervevrag, der skal være ordentlig hjælp at hente på kontorerne, og dine undervisere skal være inden for pædagogisk rækkevidde. Men det betyder ikke, at du bare kan spænde sikkerhedsselen, lyne rumdragten, læne dig godt tilbage og stå ud, når projektet rammer månen. »Det er klart, at de studerende også selv skal gøre noget. Det, uni-versitetet kan tilbyde, er undervisning og muligheden for at lære. Men der er ingen læring, hvis de studerende ikke vælger at lære. Det er dem, der skal være de aktive brikker, for det er de studerende, der skal lære,« forklarer Dina Andersen.

SDU TROR PÅ HANDLINGHun tror på, at de studerende i første omgang kan forvente, at de bliver hørt, hvis de deltager aktivt i projektet ved at byde ind med gode histo-rier fra deres studier eller gør opmærksom på, hvad de kunne tænke sig at ændre. Det næste, de kan forvente, er et bedre lærings- og studiemiljø, uddyber Dina Andersen og fortsætter: »De har lov til at forvente, at det sker, for det er målet.« Syddanske Studerende og deres formand Nikolaj Ellekjær tror også på projektet, men påpeger samtidig, hvor vigtigt det er, at der bliver lyt-tet til de studerende. »Vi er som udgangspunkt positive over for, at ledelsen nu har er-kendt, at uddannelse og derigennem den enkelte studerendes forhold

er essentielt for et godt universitet. Vi tror, at projekt ’De Studerende i Centrum’ vil forbedre SDU som uddannelses-institution. Det kræver dog, at der bliver lyttet til de studerende, og at der afsættes nok penge til at få lavet nogle mærkbare forbedringer i vores hverdag som stu-derende,« siger Nikolaj Ellekjær. Dina Andersen frygter på ingen måde, at målene for projektet drukner i fl otte tiltag, fokusgrupper og akade-miske fraser. Hun for-klarer, at hvis Syddansk Universitet fortsat skal være troværdigt og ny-skabende, så bliver de nødt til at opfylde pro-jektets mål om at skabe et godt studiemiljø. El-

lers risikerer universitetet og ikke mindst ledelsen at skade deres og uni-versitetets image. Men ledelsen kan ikke fl yve projektet til mål alene. »Selvfølgelig skal der ledelsesbeslutninger til, hvis der skal ske nogle konkrete tiltag med en synlig forskel – koste hvad det vil. Men der er det lige så vigtigt, at der er nogle mennesker med i projektet, som har deres daglige gang ude i studiemiljøerne på alle SDU’s campusser. De skal tage ejerskab for projektet og sætte den studerende i centrum. Det gælder både administrationens personale og underviserne,« siger Dina Andersen.

DE FEM ARBEJDSGRUPPERFor at skyde projektet til vejrs er fem arbejdsgrupper nedsat, som hver har et bestemt fokuspunkt: it, et godt studie- og læringsmiljø, studievej-ledning, en værdibaseret indsats og et godt fysisk samt socialt miljø. Alle sammen nedsat i jagten på verdens bedste universitet. I hver arbejds-gruppe sidder en gruppe specielt udvalgte og engagerede SDU-ansatte sammen med to studerende. Sammen skal de komme med input til, hvordan de studerende rent faktisk kommer i centrum, så projektet ikke ender i en fjern galakse. De studerende i arbejdsgrupperne skal skabe debat mellem SDU’s studerende og huske på, at de studerende rent faktisk bliver hørt. Klar, parat, start – nu er du i centrum! Så husk det, næste gang inter-nettet ikke fungerer, administrationen bøvler, eller din underviser taler bornholmsk med fi nsk-akademisk dialekt.

DET SKAL VÆRE SLUT MED AT FØLE, AT FORELÆSNIN-

GEN FOREGÅR PÅ LATIN, OG AT DIN UNDERVISER BLEV

UNDFANGET AF RUMVÆSNER. SYDDANSK UNIVERSI-

TET SÆT TER MED ET NYT PROJEKT DE STUDERENDE I

CENTRUM. DET SKAL GØRE SDU TIL ET UNIVERSITET,

SOM ER ATTRAKTIVT AT STUDERE PÅ.

TEKST Maja Mazor

15U

NIV

ER

SITE

T

Hvis du har lyst til at påvirke projektet så deltag i debatter på ’De Studerende i Centrums’ webside, eller hiv fat i Syddanske Studerende: www.destuderendeicentrum.dk

SDU SÆTTER STUDERENDE I

CENTRUM

FAK

TA

16U

NIV

ER

SIT

ET

Aloha RUST

I slutningen af febru

ar var det igen

tid til at komme af ste

d og træne. Det gør j

eg næsten hvert år,

for med Danmarks kolde vintr

e er det svært at op

retholde et nivea

u, hvor man kan f

ølge med verdens

elite. Jeg er fre

estyle windsurfer og

har været det på elitep

lan de sidste pa

r år. Men i år er alting

lidt

anderledes. Jeg

studerer nu på Syddansk

Universitet, samtidig med at jeg

også forfølger

mine sportslige

drømme og mål og deltager i

World Cups rundt om i verden.

Så jeg kastede bik

inierne i min board

bag, fyldte håndb

agagen med de ind

købte campus-bøger

, stoppede

diktafonen i lom

men og tog af ste

d mod vinden. Og her er

jeg så, en lille p

rik med et surfboard

på den

kun 290 km2 store

ø Bonaire i det

caribiske øhav.

Jeg har været her

mange gange, for

stedet er et af

verdens bedste t

il windsurfi ng, og det føl

es efterhånden

som mit andet hjem. Normalt træner jeg h

er

tre måneder om året, m

en i år skal jeg

blot træne her i

halvanden måned og

så tilbage til øe

n igen til

sommer, når der er W

orld Cup.

Der har været fant

astisk god vind

det første stykk

e tid. God vind

betyder, at piger

ne ikke kan sætte

deres hår, når d

e går ud, og at klipklap

perne blæser væk, hvis d

u efterlader dem

på stranden. Je

g har

derfor kunnet træ

ne to-tre gange

om dagen – hver da

g. Så bliver det ikke

meget bedre.

Når der ikke er vin

d, er der masser af

tid til de medbragte

studiebøger. De vejer g

odt til, og jeg m

åtte

sende to af mine windsurfersejl

separat med fl yet

på grund overvægten. Je

g skal holde mig selv i

ørerne

med selvstudiet, spe

cielt fordi jeg t

it er ret udkørt ef

ter fem timers træ

ning, men det går godt,

og jeg

er rigtig glad fo

r at kunne kombinere m

in sport med studiet. Gennem Syddansk

Elite på SDU har jeg

en

buddy, der opdatere

r mig om, hvad der sker h

jemme på campus, og så

følger jeg med og læ

ser pensum

på normal vis. D

et er en rigtig g

od ordning, og d

en var grunden til,

at jeg kunne begy

nde at studere nu.

Det er jeg virkelig

glad for.

En almindelig dag herov

re starter norm

alt tidligt om morgenen

med windsurfi ng. Jeg kan go

dt lide mor-

gentræningen. På den tid

er der ikke så m

ange folk på van

det, så man kan r

igtig fokusere på

at få trickene

til at sidde og s

å give den gas m

ed de andre surfere og

fyre de nye tric

ks af, når alle e

r vågne. Det kan

tage enormt lang ti

d at lære et nyt trick –

faktisk fl ere m

åneder eller nogl

e gange år, hvis

det er særligt

svært. Der er en stor de

l af windsurfi ngens elite, d

er træner her nu, og jeg

surfer ofte med nogle

af

mine konkurrenter.

Det er hårdt og f

edt på samme tid, fo

rdi man hele tiden ka

n måle sig med dem og på

den måde presse sig s

elv ekstra hårdt

.

Øen er meget lille

, og her sker ik

ke så meget, når

der ikke er vind.

Hovedbyen består

af en enkelt gad

e.

Her fi nder man hoved

sageligt restauranter o

g et par enkelte

souvenirbutikker, og i supermarkedet

står

hylderne tomme, hvis b

åden med varer ikke lige

har været her – så må vi tage

en ekstra runde past

a med

ketchup på ægte studentermanér. Det minder mig lidt o

m studielivet hjemme – og s

å tænker jeg på jer

derhjemme en eks

tra gang ;)

Lige nu kalder vinden ige

n, og jeg må ud og træ

ne, inden solen g

år ned! Jeg håb

er, I har det rigtig go

dt.

Varme hilsner fra su

rfers paradise,

Xenia Kessler

17U

NIV

ER

SITE

T

18U

NIV

ER

SIT

ET

NICHESTUDIER HITTER HOS STUDERENDE

Et stigende antal studerende sætter kryds ved et nichefag på ansøgningsskemaet, når de skal vælge uddannelse. Det fortæller Per Andersen, der er studiechef på Syddansk Universitet. Selvom antallet af studerende på nichestu-dier som latin, robotteknologi og arabisk er stigende, understreger karriereekspert Susanne Hoeck, at de studerende skal tænke sig godt om, inden de endeligt vælger en nicheuddannelse. »Det er rigtig godt at være specialiseret på et område, men det kræver stadig, at der er et behov for det ude på arbejdsmarkedet,« siger hun og understreger, at de, der vælger en ni-cheuddannelse, skal være sikre på, at det er det eneste, de vil læse: »Man skal tro på sig selv og på, at man har evner inden for det område, så skal det nok kun-ne lade sig gøre, men man vælger ikke en sikker tilværelse.« Der er endnu ikke lavet en undersøgelse, der har kortlagt grundene til, hvorfor nogle vælger nichestudier. Men Katrin Hjort, der er professor i pædagogik og uddannelsesforskning ved Syddansk Universitet, har nogle bud på, hvorfor nogle studerende vælger små-studierne frem for eksempelvis jura, dansk og medicin, der hvert år er blandt topscorerne over de mest søgte studier. »Man vælger et nichestudie ud fra en særlig interesse,« siger uddannelsesforskeren og tilfø-jer: »Man kan have nogle særlige kulturelle og sproglige forudsætninger for at vælge det.«

ENGAGEMENT ER ALTAFGØRENDEI øjeblikket er fl ere danske studerende begyndt

at lære om kinesiske bogstaver, tibetansk hi-storie og fi skeriforetagender, men bunken med nichestudier varierer fra år til år, afhængigt af hvad der er populært og hypet i medierne. »Da Muren (Berlinmuren, red.) faldt, blev en række nye fag meget populære, og samme ten-dens sker nu, hvor der er meget opmærksom-hed på Kina,« forklarer Katrin Hjort. Nicheuddannelserne har ikke en særlig stor pengetank bag sig, men til gengæld kan niche-studierne tilbyde andet, end hvad de begræn-sede økonomiske ressourcer tilbyder: »Man kan håbe på, at de nichestuderende kommer ind i et studiemiljø, hvor deres med-studerende også har en seriøs og dybtgående interesse i faget. Det er altid en kæmpe fordel at læse sammen med nogle, der er ligeså engage-rede som en selv. Det bliver man bedre af.« Og netop engagementet er vigtigt for at gen-nemføre sådan et studie. Katrin Hjort tror, at de nichestuderende er mere dedikerede til deres

fag, og at interessen for faget vejer tungere end mulighederne for at få job efterfølgende: »Der skal være en dedikation og motivation for, at man gennemfører et nichestudie.« Men ifølge Susanne Hoeck er interessen ikke nok. En god formidlingsevne kan nemlig være altafgørende for at sikre sig karrieremuligheder, når nichestuderende får deres eksamensbevis i hånden. Derfor anbefaler karriereeksperten, at man har en overordnet målsætning med sit uddannelsesvalg, inden man udfylder sit ansøg-ningsskema: »Man skal gøre sig langsigtede overvejelser, inden man tager beslutningen.«

FLERE NICHESTUDIER PÅ VEJ TIL SDUFaktisk er endnu fl ere nicheuddannelser på di-rektionen på Syddansk Universitets tegnebræt. Det fortæller studiechef Per Andersen: »Der er hele tiden løbende overvejelser på fakulteterne om nye studier.« Han pointerer dog, at nogle nicheuddannel-ser bliver skrottet eller ommodeleret, hvis de er for snævre. »Hvis direktionen synes, studierne er alt for nicheprægede, så kan faget bliver integreret i en af de større uddannelser som et valgfag eller et kursus. Man skal ikke bare lave nye uddan-nelser for at lave uddannelser,« siger han. Direktionen på Syddansk Universitet er ved at behandle nogle forslag til nichestudier, men studiechef Per Andersen kan endnu ikke afsløre studierne for offentligheden..

SMÅ-STUDIER TILTRÆKKER FLERE OG FLERE STUDERENDE

PÅ SYDDANSK UNIVERSITET. KARRIEREEKSPERT OPFORDRER STUDERENDE

TIL GRUNDIGT AT GENNEMTÆNKE VALGET.

TEKST Grith Larsen

EK

SEM

PLE

R P

Å N

ICH

EST

UD

IER Eskimologi, Københavns Universitet

Hebraisk, Københavns Universitet

Indianske sprog og kulturer, Københavns Universitet

Brasilianske studier, Aarhus Universitet

Middelalder- og renæssancearkæologi, Aarhus Universitet

Fiskeriteknologi, Aalborg Universitet

UN

IVE

RSIT

ET

Mathias Flindt er en af de studerende, der har valgt at læse et nichefag. Han er nemlig ind-skrevet på bacheloruddannelsen i robottekno-logi på Syddansk Universitet i Odense, hvor han i øjeblikket er i gang med sit andet semester. Selvom robotteknologi henleder tanken på Mars-landinger, kæmpestore maskiner til pro-duktion og fi lm med Will Smith, indeholder studiet nogle helt andre facetter. De robottek-nologistuderende sidder nemlig og nørkler med ting som robotteknik, datateknologi og elektro-nik i Teknikums lokaler på Niels Bohrs Allé. Det understreger Mathias Flindt. »Det handler ikke kun om at lave robotter, men for eksempel også om at opstille netværk. Robotteknologi er på fremgang og vil blive en del af fremtiden.« De studerende på robotteknologi får både almindelig undervisning, men også masser af øvelsestimer. Det var blandt andet kombinatio-

nen af teori og praksis, der fi k 20-årige Mathias Flindt til at sætte robotteknologi som førsteprio-ritet på ansøgningsskemaet. »Uddannelsen passer til mig: Den er kreativ, samtidig med at man får lov til at fordybe sig. Det kan man virkelig her på robotteknologi,« forklarer Mathias Flindt og tilføjer: »Man sid-der hver eneste dag og arbejder praktisk med det, som man har lært i teorien.«

»HVIS DU IKKE ER EN NØRD, BLIVER DU DET«Mathias Flindt har ikke mødt nogen fordomme fra sin omgangskreds omkring sit studievalg, men han har dog fl ere gange oplevet, at folk har trukket på smilebåndet, når han fortæller, at han læser robotteknologi. Selvom uddannelsen er mangfoldig, og der er plads til at være sig selv, kommer de robotteknologistuderende hurtigt til at have én ting til fælles:

»Hvis man ikke er en nørd, inden man star-ter på studiet, så bliver man det hurtigt,« siger den kommende ekspert i robotteknologi. Nør-deri eller ej, så er studiet Mathias Flindts drøm-mestudie. »På robotteknologi kan jeg lave noget, jeg kan lide, og som, jeg synes, er interessant. Man kan få lov til at fordybe sig og være sig selv. Stu-diet er noget, jeg kunne fi nde på at bruge min fritid på,« siger han. Uddannelsen i robotteknologi kan åbne døre inden for blandt andet teknologiudvikling og it-support, men for Mathias Flindt er det vigtigste at følge sine interesser og have det sjovt med det, man laver. Det afspejler også hans fremtids-drømme. »Mit mål og drømmejob er at kunne leve af noget, som jeg synes er sjovt og spændende. Hver dag.«

STUD.ROBOT. VIKLET IND I LEDNINGER, ELEKTRONIK OG DIPPEDUTTER

LÆSER 20-ÅRIGE MATHIAS FLINDT TIL CIVILINGENIØR

I ROBOTTEKNOLOGI PÅ SDU

TEKST Grith Larsen FOTO Stock-xchng

19

20SA

MFU

ND

GARANTI FOR GÅSEHUDSe alle koncerter på odensesymfoni.dk

Børn (til og med 12 år): 50% rabat Studerende og unge under 26 år: 65% rabat Grupperabat (min. 10 personer): 25% rabat

Billetsalg: odensesymfoni.dkBillettelefon 63121314

Billetpris

80-215kr.

SAM

FUN

D

Spotlight på Treefi ght

DEDIKATION OG PASSION ER NØGLEBEGREBER, HVIS MAN VIL SPILLE SIG IND

PÅ DEN DANSKE MUSIKSCENE. DET ER DET UNGE DANSKE BAND TREEFIGHT

FOR SUNLIGHT ET STRÅLENDE EKSEMPEL PÅ. FORUD FOR DERES ROSTE ALBUM-

DEBUT FRA SIDSTE EFTERÅR LIGGER ET MÅLRETTET STYKKE ARBEJDE, HVOR

DRØMMEN OM EN PLADEUDGIVELSE HAR VÆRET BRÆNDSTOF.

TEKST Jasmina Blichert og Niels Christian BuhlFOTO Marco Bjørnslev Jensen

21

22SA

MFU

ND

Med tætte trækroner og tunge grene står de stamme

mod stamme. Dag efter dag, år efter år. I en uen-

delig kamp dyster de mod hinanden. Hver strækker

grenene længere og højere. Rødderne bliver tyk-

kere, og kronerne vokser sig tættere. Alle sammen

kæmper de om de samme livgivende solstråler. Det

er en trækamp om sollys.

I et baglokale i Vega møder vi de fi re drenge,

der tilsammen bærer navnet Treefi ght for Sunlight.

Det er fredag eftermiddag, og om seks timer skal

de på scenen i Lille Vega. Koncerten er den sid-

ste på deres danmarksturné, og den markerer et af

mange højdepunkter gennem et hektisk år, hvor de

fi re jyder med base i København er gået fra at være

ukendte til nu at være selvskrevet på enhver indie-

elskers tjekliste. Året har budt på pladeudgivelse,

udlandsturné og indspilninger i de legendariske

Abbey Road-studier. Men det vender vi tilbage til.

Først er det vist på sin plads med en ordentlig præ-

sentation.

PLADEUDGIVELSE VAR MÅLET

Kvartetten udgav i oktober sidste år sit debutalbum,

A Collection of Vibrations For Your Skull. Forud for ud-

givelsen var løbet en hurtigvoksende hype, blandt

andet takket være singlen Facing the Sun, et vaske-

ægte sommerhit. Musikmagasinet Soundvenue kå-

rede ved årsskiftet jydernes debut som årets bedste

danske plade og beskrev den som ”perfektionistisk

poppsykedelika” og et ”helstøbt værk”.

Udgivelsen af debutpladen var kulminationen

på tre års dedikeret og målrettet arbejde. Tre af

bandets medlemmer – Christian Rohde Lindinger,

Morten Winther Nielsen og Mathias Sørensen –

havde, siden de var små, spillet sammen i den nord-

jyske hjemby Støvring. De havde altid drømt om at

udgive en plade, men før de kunne nå dertil, var det

nødvendigt at udvide besætningen.

»For fi re år siden besluttede vi os for, at vi skulle

have en pianist med i bandet, fordi det var begræn-

sende, at vi kun var guitar, bas og trommer. Så kom

vi i kontakt med Niels gennem en af vores andre

kammerater, som havde gået på efterskole med

Niels,« fortæller Mathias, der spiller trommer.

Niels Kirks entre i øvelokalet førte ikke blot nye

klaverklange med sig. På samme tidspunkt opstod

der en stemning i gruppen for at gøre rent bord og

starte from scratch.

»Vi havde spillet sammen før og havde lavet

musik sammen før, men det var, som om vi havde

lyst til at starte på en frisk, slette alt omkring os og

bare sætte os ned og lave noget musik,« fortæller

Mathias. Morten nikker og følger op:

»Når man har spillet sammen så længe, så ud-

vikler man sig jo vildt meget i forhold til den musik,

man startede med at spille. Vi var kommet til et

punkt, hvor vi gerne ville kappe båndet til det. Der

var behov for at blive voksen.«

De fi re drenge unpluggede guitaren, tog den

på ryggen og forlod den nordjyske provins’ glæder

til fordel for den københavnske storbys ditto. Her

blev det at udgive en plade til det primære mål for

gruppen, der dog på daværende tidspunkt stadig-

væk manglede de mest basale ingredienser: færdige

sange og et bandnavn. En lang proces kunne tage

sin begyndelse.

»Drømmen var, at nu skulle vi sætte os ned og

lave en plade,« fortæller Mathias og fortsætter: »Dét

var ligesom projektet. Vi havde ikke engang noget

navn. Vi var bare fi re drenge, der havde et ønske

om at lave et album. Så gik vi i gang, brugte tre år

på det, og så udgav vi det.«

FRA DYMOLABEL TIL PLADECOVER

Som de fl este, der har spillet i band, sikkert ved, kan

det være en kamp i sig selv at nå til enighed om et

bandnavn. Men da drengene nåede tættere på må-

let, skrev kontrakt med pladeselskabet Tambourhi-

noceros og stod over for en snarlig udgivelse, var de

nødt til at tage en hurtig beslutning.

»Vi havde brainet lidt på nogle navne, men lige

pludselig gik det så op for os, at det var altså nu,

vi skulle have et navn. Vi havde en deadline, og så

måtte vi jo bestemme os,« fortæller Mathias, og

Christian afbryder: »Jeg havde tidligere købt en lat-

terlig dymolabel-writer i Netto og skrevet ’Treefi ght

for Sunlight’ ned på en etikette, da vi sad og lavede

demoer til pladen. Da vi så skulle til at beslutte nav-

net til bandet, fandt vi den lille dymo blandt mange

andre.«

Drengene bestemte sig for at blive enige om de

ti bedste bud, gå hver til sit og så mødes dagen efter

og vælge et navn.

»Morten fi k den idé, at vi skulle tælle ned fra tre

og så råbe det navn, vi hver især syntes bedst om,

mens vi fi lmede det,« beretter Mathias. »Det kunne

23 SAM

FUN

D

jo være for vildt, hvis vi sagde det samme navn. Det

ville jo være ret usandsynligt. Men vi talte ned – tre,

to én – og bom.« Mathias holder vejret lidt og hæn-

derne stille.

»Og så sagde vi ’Treefi ght for Sunlight’ alle sam-

men. Det var rimelig magisk, og så var der jo no

discussion. Så kørte vi på det.«

Selvom man måske kan få den tanke, har nav-

nets betydning hverken noget at gøre med økologi

eller Greenpeace. Forklaringen fi nder vi et helt an-

det sted.

»Jeg kan huske, at min far forklarede mig, den-

gang jeg var lille, at træerne var høje, fordi de skulle

have sollys. De konkurrerede om sollyset. Så det var

en trækamp om at få sollys, og derfor blev de høje,«

siger Christian og vågner lidt op af lænestolen.

Der bliver stille et øjeblik, hvorefter Mathias

igen tager ordet.

»Den langsomme kamp er lidt skæg, eller nær-

mere smuk. Jeg er ret fascineret af at tænke på, at

træer også kæmper mod hinanden. Men vi kan ikke

se det med det blotte øje. Hvis du kommer tilbage

til det samme sted efter ti år, kan du måske godt se,

at træerne er vokset en meter, men de kæmper jo

hele tiden. Det træ, der ikke vokser sig højest, dør,

fordi det ikke får nok lys. Det er da meget voldsomt

på den fede måde«.

EN MINIFAMILIE

Det er ikke kun, når de spiller musik, at drengene i

Treefi ght for Sunlight hænger ud sammen. Mathias

og Christian bor sammen, og når instrumenterne

holder hvilepause, går de fi re drenge ikke hver til sit.

»Da vi for eksempel kom hjem fra London-

touren i januar, kom jeg ind ad døren og tænkte, at

jeg skulle slappe af. Men en halv time efter ringede

Mathias og spurgte, om jeg ikke lige kom over og

døllede en fi lm,« fortæller Niels.

»Det er nemlig meget nemt at slappe af i hinan-

dens selskab, fordi vi bruger så meget tid sammen i

forvejen.«

Drengene kigger lidt på hinanden og nikker alle

sammen. De er enige om, at de har det bedst, når

de er samlet. Det kræver nemlig ikke noget af dem,

fordi de kender hinanden så godt – som i en minifa-

milie.

»Jeg slapper mere af, når jeg er sammen med

dem, end når jeg er alene. Det er dem i hele verden,

der bedst ved, hvem jeg er. Og når vi er sammen,

så har man ikke gæster,« smiler Mathias og Niels

tilføjer instinktivt:

»Jeg må godt tage en lur.« De griner i kor.

ET ALL-IN SATS PÅ MUSIKKEN

Treefi ght for Sunlight har kæmpet sig vej ind på

musikscenen. De fi re drenge i starten af tyverne

har dedikeret deres tid til musikken, og de kan godt

mærke, hvor hård en branche de er gået ind i.

»Når man laver en plade, og man er et ukendt

navn, så er det desværre bare penge, der fosser ud

af kassen konstant. Man skal jo betale både husleje

og mad, men man har ingen indtægter overhove-

det, så det er virkelig dyrt,« forklarer Mathias.

Trods de barske vilkår er bandet dog ikke i tvivl

om, at det er den helt rigtige satsning, de har gjort.

For musikken er det, der betyder allermest for dem.

»Vi har været så all-in, og det har været så all-in

et sats, som det overhovedet kan blive,« siger Ma-

thias bestemt.

Drengene påpeger, at de også er nødt til at tjene

penge andre steder end på scenen. For der kom-

mer et tidspunkt, hvor det ikke kan løbe økonomisk

rundt kun at lave musik. Men det kan være svært

at kombinere et vagtskema i børnehaven med et

stramt turnéprogram.

»Det er en meget normal ting for alle i den dan-

ske musikbranche, at man har arbejde ved siden af.

Alle dem, vi kender i andre bands, er enten pæda-

gogmedhjælpere, rengøringskoner, studerende eller

what ever, når de er hjemme. Vi arbejder også ved

siden af, når det kan lade sig gøre, men det er svært

at fastholde et job. Det er tit, det ikke går,« fortæller

Niels.

Morten tilføjer: »Man skal have et meget fl eksi-

belt arbejde, men folk i musikbranchen ved godt, at

det er vilkårene. Der er ikke særlig mange penge, og

man skal virkelig vende og dreje hver en mønt.«

Men for det unge band handler det også om,

hvordan de vælger at bruge de penge, de trods alt

tjener. De mener, det er nødvendigt at prioritere

det, de har satset på, højest.

»Vi kunne jo godt vælge at lade være med at in-

vestere så mange penge og i stedet trække nogle ud

til os selv. Det ville bare være en kort fornøjelse. Lidt

ligesom at tisse i bukserne for at holde sig varm. Det

er fi nt nok at spille en turné for derefter at kunne

24SA

MFU

ND

betale huslejen i fi re måneder på dén konto. Men

hvad så bagefter…?« spørger Mathias og trækker

på skuldrene.

»Men vi er vildt ambitiøse, og vores drøm er at

komme til at leve af musikken og bare kunne kon-

centrere os om det. For det er det, vi brænder for.«

DRØMMEN ER MUSIKKEN

Selvom de fi re drenge bijobber ved siden af musik-

ken, når skemaet tillader

det, er de ikke et sekund i

tvivl om, hvor passionen

og engagementet lig-

ger. Musikken har været

drømmen hele livet.

»Jeg har aldrig over-

vejet, om jeg skulle være

andet. Min mor har altid

sagt, at jeg ikke skulle

blive musiker. Jeg skulle ikke gå den vej. Så jeg over-

vejede music management på et tidspunkt, men jeg

har ingen anden drøm end musikken,« siger Niels

og kigger på de andre tre, mens han fortsætter: »Og

I tre har siden femte klasse gejlet hinanden op til det

her. I har den her fælles drøm.«

Mathias nikker ivrigt og slår armene ud:

»Drømmen er dét her.«

PERFEKTIONISMENS FALDGRUBER

At Treefi ght for Sunlight brugte tre år på at ind-

spille, eksperimentere og dreje på knapper, før de-

butpladen var at fi nde i butikkerne, kommer til ud-

tryk i et omfattende og detaljerigt lydbillede med et

væld af korharmonier og velovervejede rytmeskift.

Her er tænkt over tingene, ingen tvivl om det. Men

er de ikke selv bange for, at noget af ærligheden er

gået tabt undervejs i en så omfattende produktion?

Umiddelbart er svaret nej.

»Folk snakker meget om, at musik kan blive for

poleret – den bliver overproduceret. Jeg synes deri-

mod, man kan snakke om, at noget bliver arrange-

ret eller gjort forkert. Men jeg synes ikke, man kan

arbejde for længe med et nummer,« siger Mathias.

Efter en kort tænkepause tilføjer han: »Jo, man kan

godt blive bange for, at man har mistet grebet om

et nummer, eller at man misforstår nummeret og alt

det der. Men jeg synes ikke, vi har overproduceret.

Det har været målet, at vi gerne ville lave en plade,

hvor vi gjorde de ting vi syntes var nødvendige.«

I IDOLERNES FODSPOR

Mod slutningen af interviewet spørger vi de fi re sol-

skinsdrenge, hvilken kunstner eller gruppe de hver

især anser som den største.

»Må vi vælge den samme?« lyder svaret promp-

te fra et af bandmedlemmerne, der tydeligvis godt

ved, hvem de andre tre enstemmigt vil pege på.

Alle i bandet synes at være enige om, at Beatles

er og bliver de største. Derfor var det da også en helt

særlig oplevelse, da Treefi ght for Sunlight i februar

var i London for at indspille tre numre i idolernes

gamle studie, Abbey Road.

Niels forklarer om baggrunden for besøget i det

historiske studie:

»Vi skulle indspille tre numre, hvoraf to skal

sendes på Channel 4

(britisk tv-kanal, red.) i

forbindelse med en pro-

gramserie, der hedder

”Abbey Road Debuts”,

og som kommer til

april. De havde hørt os

til en koncert, vi spillede

i London i januar.«

Spillestedet i

London havde haft plads til 2000 mennesker, men

kun 50 var mødt op, da Treefi ght for Sunlight gik

på scenen som opvarmning for amerikanske The

Walkmen. På trods af de utaknemmelige odds le-

verede bandet en optræden, som faldt i smag hos

folkene fra Channel 4, og de blev efterfølgende kon-

taktet med et tilbud om at medvirke i den britiske

programserie.

»Det var skidefedt,« konstaterer Niels. »Det hele

var jo ligesom en kæmpestor bonus. Det var ikke

noget, vi sådan selv havde planlagt eller fi nansie-

ret.«

»Nej, det er fandeme et godt eksempel på, at

man aldrig må slacke på sin optræden,« slutter Ma-

thias med et grin.

Om fem timer tænder scenelyset i Lille Vega, og

bandet skal denne gang ikke være bange for at stå

over for en halvtom sal. Fanskaren vokser nemlig,

alt imens drengene udlever drømmen om et liv in-

den for musikken.

»Drømmen var, at nu skulle vi

sætte os ned og lave en plade«

25 SAM

FUN

D

SF:

Nanna Westerby,

uddannelsesordfører:

»Det er vi med på i SF. Det er en del af den pakke,

som vi har indgået med Socialdemokratiet om, at

alle skal arbejde en time mere om ugen, og at de

unge skal hurtigere igennem uddannelsen. Vores

mål er, at danske unge skal blive et halvt år tidligere

færdig, end de bliver nu. Det er dog vigtigt, at kva-

liteten ikke forringes, og at man ikke lærer mindre.«

Socialdemokratiet:

Rasmus Prehn,

videnskabs- og forskningsordfører:

»Vi har ikke noget imod, at man kan lave en bonusordning

på et tidspunkt. Vi synes bare ikke, at det er nu og her, at

der er brug for det. Lige nu er det høj arbejdsløshed blandt

unge, der fylder mest. Vi synes, det er vigtigt, at man stadig

uddanner sig, selvom der er stor arbejdsløshed. Men vi ved,

at vi kommer til at mangle arbejdskraft om 5 år, så derfor vil

vi samtidig også gerne have de unge hurtigt igennem deres

uddannelse.«

UN

DU

NDKonservative:

Charlotte Dyremose, uddannelsesordfører: »Vi bakker forslaget op som en del af den siddende

regering. Vi vil prøve at gøre det til en norm og kul-

tur, at unge skal hurtigt igennem uddannelsen. Det er

ikke bare det her forslag, men hele regeringens SU-

pakke, som samlet skal påvirke og få de studerende

hurtigere igennem uddannelsen. Så er der så dem,

der kan gøre det hurtigere, og det, synes vi, er værd at

give en gevinst.«

Radikale Venstre: Marianne Jelved, uddannelsesordfører: »Vi synes, at det er lidt skørt, at man skal be-lønne studerende for at gøre det, alle forventer, nemlig at man afslutter sit studie. Det vil være en god idé at give mulighed for et større lån i be-gyndelsen af studiet. Hvis man så gennemfører hurtigere, kan man få en bonus som hjælp til at betale lånet af.«

Dansk Folkeparti: Jesper Langballe, uddannelsesordfører: »Vi synes, det er et udmærket forslag. Der er brug for, at der kan komme fl ere kandidater ud i samfundet. Så ja, vi støtter forslaget«

Jeud»Vatja,

Venstre: Anne Mette W. Christiansen, uddannelsesordfører: »Vi har fremsat forslaget sammen med Konservative, og

derfor støtter vi det selvfølgelig. Vi skal have de unge hurti-gere ud på arbejdsmarkedet, så vi kan få nogle fl ere penge i statskassen. Det er en del af vores omstrukturering af SU-pakken. Pengene skal blandt andet komme fra vores afskaf-felse af de såkaldte cafépenge.«

sk Folkeparti:

Enhedslisten: Johanne Schmidt Nielsen,

uddannelsesordfører:»Det, synes jeg, er et tåbeligt forslag. Der

er en grund til, at uddannelser har fået

den længde, de har. Vi skal ikke tvinge

folk hurtigere igennem. Jeg tror, det kan

være meget fornuftigt at bruge et par år

efter gymnasiet på at lave nogle andre

ting. Dem, som bliver optaget via kvote 2,

er typisk også dem, som har været ude og

lave nogle andre ting.«

ede

folvær

Støtter I forslaget om at belønne studerende, som gennemfører studiet hur-tigere end normeret tid?

Forslaget kommer fra Venstre og Konservative, som vil have de studerende hurtigere ud på

arbejdsmarkedet ved at belønne dem med de SU-klip, som de stu-derende ikke nåede at buge under

uddannelsen.

TEKST Emma Bech

26SA

MFU

ND

WWW.ROSKILDE-FESTIVAL.DK

SHARE THE FEELING

AFROCUBISM(INT) AUTOPSY(US) BEATSTEAKS(DE) ANNA CALVI(UK) CONGOTRONICS vs ROCKERS feat. KONONO N°1, DEERHOOF, KASAI ALL-STARS, JUANA MOLINA, WILDBIRDS & PEACEDRUMS and SKELETONS (INT) DE ENESTE TO (DK) MATTHEW DEAR - Live Band(US) DESTROYER(CAN)DÅÅTH(US) EYEHATEGOD (US) HOW TO DRESS WELL(US) I WAS A KING (N) ICEAGE (DK) JAGWA MUSIC(TAN) KLOSTER(DK) LITTLE DRAGON(S) LUKESTAR(N) JANELLE MONÁE (US) PARKWAY DRIVE(AUS) SHANGAAN ELECTRO(ZA)THE TALLEST MAN ON EARTH(S) TAME IMPALA(AUS) TERROR(US) VETO(DK) KURT VILE & THE VIOLATORS(US) WEEKEND(US)

- OG MANGE FLERE...

BIG BOI(US) IRON MAIDEN (UK) KINGS OF LEON (US) L.O.C.(DK) MASTODON (US) M.I.A.(UK) PJ HARVEY(UK)

ODENSEOdense LatterklubTirsdag den 5. april kl. 19.00Kulturmaskinen Gratis entre!

PubquizzenOnsdag den 6. april Sir Club, Viggos og Café Biografen.

TurboweekendTorsdag den 14. april kl. 20.00Posten

De Eneste ToLørdag den 23. april kl. 21.00Magasinet

ESBJERGRune Klan – Det Blå ShowFredag den 8. aprilMusikhuset Esbjerg

OutlandishTorsdag den 21. april kl. 21.00Tobakken

The DublinersLørdag den 30. april kl. 21.00Musikhuset Esbjerg

KOLDINGWhoMadeWhoTorsdag den 21. april kl. 22.00Pitstop

Dansens DageTorsdag/fredag den 28./29. aprilSct. Nicolai Scene og Gården

RaunchyOnsdag den 30. april kl. 21.00Godset.

SØNDERBORGQuiz: Kloge HovederTorsdag den 7. aprilSønderborg Bibliotek

Stoffer & MaskinenFredag den 8. april kl. 21.00Sønderborghus

De Eneste ToTorsdag den 28. april kl. 20.00Sønderborghus.

SLAGELSEFigurinesFredag den 8. april kl. 21.00Slagelse Musikhus

FallulahLørdag den 16. april kl. 21.00Slagelse Musikhus

Red WarszawaLørdag den 30. april kl. 21.00Slagelse Musikhus

27 SAM

FUN

D

28SA

MFU

ND

Musik kan både være i tiden, oppe i tiden eller foran tiden. Bare kig på Bob Dylan. Han var i den grad til stede i tidens ånd, da han i starten af tresserne stod midt i det sydende ungdomsop-rør. Han var også oppe i tiden, fordi hans tekster blev gjort til et talerør for hans generation. Og så var Dylan foran tiden, fordi han satte rock’n’roll-plugget til sin guitar og skabte rammen om en ny musikalsk tid, hvor poesi og rockmusik smel-tede sammen. Den sammensmeltning af lyrik og rock’n’roll gjorde et særligt indtryk på en ung, dansk skuespiller ved navn Niels Skousen. Bob Dylan var direkte årsag til, at Niels Skousen skif-tede de skrå brædder ud med en karriere som sangskriver og musiker tilbage i 1964. »Jeg har hentet rigtig meget inspiration fra Dylan. Absolut. Det var poesi og så rock’n’roll, ik’. De to ting smeltede sammen, og det var sig-nalet til mig. Så jeg øvede mig i fem år på guitar, indtil jeg var i stand til at skrive en sang, og så kørte det derfra,« husker Niels Skousen. Ligesom Dylan har Niels Skousen været til stede i tidsånden, da ungdomsoprøret og hippi-etiden skyllede ind i de danske hjem.

68’ER TIDSÅNDEN»Man kan føle sig i tiden, når man rider på en bølge, ligesom vi gjorde i 60’erne,« siger den danske troubadour.

Han debuterede i 1971 med albummet Herfra hvor vi står, der også er titelsangen på en af hans mest kendte sange, der sætter ord på en tid med store forandringer.

Herfra, hvor vi stårKan vi se os omkring til alle siderDet bevæger sig, når vi gårDet forandrer sig til alle tider

»Det var jo min mening at skrive poesi til rockmusik, og så skrev jeg den sang om, hvor-dan vi eksisterer i tid og rum, og hvordan alting er under forandring. Det er mest det, den sang handler om. Det var jo også, fordi vi stod i en tid, som var under forandring,« pointerer Niels Skousen. Han slår fast, at han hverken skriver sange om tiden eller for at passe til tiden. Han skriver om den virkelighed, han ser omkring sig. »Jeg skriver om de ting, der interesserer mig, men der er man selvfølgelig påvirket af de tan-ker, der er i tiden, for man er jo selv en del af den. Hvis du for eksempel stod midt i den franske re-volution, så ville du jo gøre dig nogle tanker om det,« fi losoferer Niels Skousen, holder pause og opsummerer: »Sådan som vi udtrykker os, er vi bundet af tiden.«

Op igennem 70’erne fortsatte han med at skrive sange spundet ind i lyrisk eftertænksom-hed og inderlighed tilsat rock’n’roll-akkorder. Men både Niels Skousen og hippietiden blev for-drevet fra scenen, da 80’ernes glamrock overtog tidens tegn.

’DARK AGE’»Alt, der kom frem i 80’erne med blandt andet glamrock, stod jo i modsætning til hippietiden, og derfor blev jeg sparket lidt ud af tiden. Sådan følte jeg det i hvert fald. Der kom også ironi ind i billedet, og det var ikke karakteristisk for hip-pietiden. Det, der var min ting, som for eksempel inderlighed, det blev jo helt til grin,« konstaterer Niels Skousen om, hvad han kalder en ’dark age’ i sit musikalske liv. Men tiden gik, og pludselig følte han igen kal-det fra musikken. I 2002 gjorde han comeback med den anmelderroste plade Dobbeltsyn og gen-indtog rollen som sangskriver. »Jeg tænkte: ’Det er sgu nok alligevel det, du er bedst til, og nu må du tage dig sammen og gøre det’. Når man taler om roller, så synes jeg, det var min. Så jeg sagde til mig selv: ’Nu har det varet længe nok, og jeg savner musikken’, og det var så derfor, at jeg gik i gang igen.« Siden Dobbeltsyn har Niels Skousen udgivet tre plader og er senest aktuel med Lyt Til Din Coach

TEKST Jasmina BlichertFOTO Jasmina Blichert

HAN PRÆGEDE TIDSÅNDEN I 70’ERNE MED SANGEN HERFRA HVOR VI STÅR, BLEV SPARKET UD

AF TIDEN, DA GLAMROCKEN OVERTOG MUSIKSCENEN I 80’ERNE, MEN GJORDE COMEBACK I

00’ERNE MED POESI OG ROCK’N’ROLL-MUSIK. MØD NIELS SKOUSEN. EN DANSK TROUBADOUR.

Niels Skousen

En poetisk rocknrollerEn poetisk rocknroller

TEKST Anders DallFOTO Christian Lindgren

29 SAM

FUN

D

fra 2010, hvor han blandt andet forholder sig til den tidsånd, der præger samfundet i dag.

EN NY TIDSÅND»Tid er dyr i dag. Hæng på eller fald af.« Så-dan synger Niels Skousen På Lyt Til Din Coach og det er en punchline, der henviser til konkur-rencesamfundet, som han giver et par ord med på vejen. »Det er din tid og min tid, der er dyr, ik’. Vi er på markedet. Vi sælger vores tid, når vi arbejder. Og så er det sådan i konkurrencesamfundet og i

den ideologiske liberalisme, at det hedder ’hæng på eller fald af ’, og eftersom tiden bekender sig til liberalismen, så er det jo den tidsånd, vi står over for, så det er ment sådan lidt ironisk, ik’,« påpeger Niels Skousen. Når det handler om sangskrivning, så behøver man ifølge den erfarne sangskriver ikke servere sangens pointer på et sølvfad for lytteren. Lyt-teren må gerne sidde tilbage og tænke lidt over tekstens indhold. »Jeg synes, det er ret sjovt at skrive på en underforstået måde, så man ikke siger tingene

direkte ligesom i protestsangene, hvor tingene måske blev sagt lidt for direkte. Jeg vil hellere lave en sang, hvor der er lidt fl ere lag i. Det synes jeg er interessant. Det arbejder jeg på, og det tilfreds-stiller mig,« forklarer den danske troubadour. Om Niels Skousens sange i dag befi nder sig i, uden for, oppe i eller foran tiden, lader han andre om at bedømme. »Jeg kan ikke svare på, om jeg er i tiden, eller om jeg udtrykker tiden. Det er, hvordan folk op-fatter det, og om de synes, det er interessant.«

• Født i 1944 i Leverkusen i Tyskland.• Planen var, at han skulle være læge, men

først trak skuespillet og siden musikken ham væk fra lægestudiet.

• Bob Dylan-albummet Another Side of Bob Dylan satte gang i Niels Skousens musiker-drømme.

• Han blev nomineret til otte musikpriser for albummet Dobbeltsyn.N

iels

Sk

ou

sen

SAM

FUN

D

30

På de fl este studier vrimler det med pendlere fra hovedstaden, som aldrig kunne drømme om en adresse i den fynske hovedstad. De har en forestilling om, at København er byen, hvor alt det sjove sker, når det gælder natteliv og kulturoplevelser. Men Odense kan også på den front. Amin Safari arrangerer fester på sin hjem-mebane, Odense. Alt, hvad han ved, bygger

på inspiration, hans 20-årige livserfaring og ikke mindst drømmen om at skabe et klub-miljø i studiebyen Odense. En egentlig ud-dannelse inden for eventmaking har han in-gen af. Det var et højskoleophold i det nordsjæl-landske, som bød på en masse besøg til ho-vedstaden, der inspirerede og gav Amin blod på tanden. Hvis klubmiljøet kunne leve i Kø-

benhavn, var der ingen grund til, at det ikke også kunne spire i Odense. »Jeg snakkede ikke om andet, og til sidst opfordrede mine venner mig til selv at gøre noget ved det. Og det gjorde jeg så i august 2009,« siger Amin Safari.

FESTEN BLEV VIRKELIGHEDPlanerne til Amins første projekt blev skudt i

Amin Safari har store planer for Odenses kulturliv

DRØMMEN OM ET BEDRE KULTURLIV I ODENSE OG OM NYE UDFORDRINGER FIK I 2009 AMIN

SAFARI TIL AT SPRINGE UD SOM SELVSTÆNDIG FESTARRANGØR. LIGE SIDEN HAR HAN STOP-

FODRET DEN ODENSEANSKE UNGDOM MED HIPPE FESTER OG KONCERTER, OG HAN HAR

ENDNU INGEN PLANER OM AT LUKKE FESTEN OG TÆNDE LYSET.

TEKST Ida Bøgh FOTO Rune Heidtmann

31 SAM

FUN

D

gang, og på 14 dage fi k han stablet et arran-gement på Odense Havn på benene. Alle, lige fra DJ’s til garderobepiger og barpersonale, arbejdede frivilligt. Over 400 festglade unge dukkede op, og festen endte som en succes. Amin Safari forklarer: »Et event bliver jo ikke kun stort på grund af manden bag. Det kræver, at Odense bak-ker op om de tilbud, som vi kommer med.« Første event blev til en toer og toeren til en treer. Amin overvejede da at stoppe pro-jektet og lade det være en trilogi, der stod for sig selv. Men til sidste arrangement dukkede der 800 folk op, og med den opbakning vid-ste han, at det, han havde gang i, virkede. Odense ville have mere fest. Dengang var Amin Safari bare 17 år, men han havde en klar idé om, hvordan han kunne skabe hype om sine arrangementer. En hype, der var nødvendig for at få Odenses ungdom

ud af de trygge rammer på byens kendte di-skoteker og ud i nye, ukendte locations som Kulturmaskinen og Odense Skatehal.

FREMTIDEN FOR ODENSE SOM KUL-TURMEKKASelvom Amin har ambitioner på Odenses vegne, har han dog også personlige drømme og mål. Han ved, at Odense ikke skal være hans hjem for altid, men hans drømme for Odenses kulturliv er ikke mindre af den grund. »Jeg har snart brugt mange år på at skabe mig et navn, og det har været hårdt arbejde. Nu kører det, og det er vigtigt at holde fast i. Så selvom jeg ikke skal bo i Odense for altid, er jeg stadig meget interesseret i at arbejde for et stærkt kultur- og klubmiljø i byen,« for-tæller festarrangøren. Et led i den plan er en række workshops,

som Amin har arrangeret med Studenterhu-set i Odense. De workshops er for spirende eventmakers, og Amin er en form for men-tor på projektet. Han mener, at det er altaf-gørende for kulturlivets fremtid, at der bliver udklækket nye og ambitiøse af slagsen. »Jeg spår en god fremtid for festscenen og kulturlivet i Odense. En masse unge folk har vist interesse for eventmaking, og der er mange dygtige folk på vej frem.« Han opfordrer til, at man gør, hvad man har lyst til og ikke lader sig afskrække af af-slag og skeptiske kommunefolk, og uddyber med en afsluttende kommentar: »I starten så de jo også bare på mig som en grønskolling, der gerne ville holde en fest. Nu er det dem, der spørger mig, om jeg ikke vil lave arrangementer.«

MELD DIG IND I IDAs FAGTEKNISKE NETVÆRK

Gratisindmeldelse på ida.dk/netvaerk

Styrk dine jobmuligheder og faglige indsigt

Din vej til viden og virksomheder?

De fagtekniske netværk i IDA er en mulighed for dig til både at udforske dine faglige interesser uden

Meld dig ind allerede i dag på ida.dk/netværk, det er gratis som IDA-medlem.

SAM

FUN

D

32

Studerende hyler ofte over en mikroskopisk SU og et omklamrende kollegieværelse med komfur i stuen og et badeforhæng klæbende til ballerne. Men det er småting i forhold til de 200.000 danskere, der lever under EU’s fattigdomsgrænse. Den stigende fattigdom i Danmark har fået Roskilde Festival til at rea-gere med et nyt holdningsmæssigt fokus under navnet Standpunkt: Fattigdom. Kampagnen falder kort efter EU’s fattigdomsår 2010, hvor festivalen kritiserer regeringens indsats for at være slap og uacceptabel. Derfor vil Roskilde Festival endnu en gang have fokus rettet mod social ulighed i Danmark. »Vi har i fl ere år haft humanitære kampag-ner med et internationalt fokus. Men vi kan ikke ignorere, at der også er problemer her-hjemme,« siger projektleder for kampagnen, Saskia Lawson-Gern og uddyber: »Kampag-nen vil specielt fokusere på hjemløse, fordi det er den mest tydelige form for fattigdom i vores hverdag. Det er noget, vi alle kan relatere til.«

FADØL OG VELGØRENHED Roskilde Festival vil ikke kun være en uge med lunkne dåseøl, musik og mudder. Med en klar holdning til mennesker og miljø vil de ses som en velgørenhedsorganisation, der hvert år uddeler overskuddet fra festivalen til organisationer og initiativer. »Vi skal brede festivaltankegangen ud, så

vi ikke kun har the orange feeling en uge om året,« fastslår Saskia Lawson-Gern. Derfor markerede Roskilde Festival kam-pagnen ved at uddele 1,6 millioner til or-ganisationer, der hjælper fattige familier og hjemløse. Men fordi donationerne kun hjæl-per nu og her, vil festivalen i uge 12 og 13 råbe danskerne op. På festivalens hjemme-side vil de invitere publikum til at beskrive, hvordan de opfatter fattigdom. Samtidig vil festivalen turnere Danmark rundt med events og aktiviteter, som skal ruske op i danskernes holdning til fattigdom.

HJEMLØS FESTIVALGÆST På årets Roskilde Festival vil de besøgende også støde på kampagnen. Festivalen har inviteret hjemløse fra Hus Forbi og andre nordiske hjemløseaviser til at sælge både hjemløseaviser og Roskilde Festivals egen avis, Orange Press, til festivalgæsterne. »På den måde får de hjemløse lov til at opleve en anden verden, og publikum får lov til at opleve de hjemløse i en anden kon-tekst,« siger Saskia Lawson-Gern og under-streger: »Alle de mennesker, som man tradi-tionelt ser som en belastning for samfundet, vil vi hellere se som en ressource.« Festivalgæsterne skal også på egen krop mærke følelsen af at være udsat. Blandt telte, tomme dåser og ildelugtende toiletter, vil festivalen placere et område med fokus på ulighed og diskrimination. Her vil festi-valen udsætte publikum for det, som hjem-løse bliver udsat for. Skulle oplevelserne give festivalgæsterne mod på at høre mere om livet som hjemløs, arrangerer Roskilde Fe-stival såkaldte poverty walks i samarbejde med Projekt Udenfor. Her vil hjemløse tage pub-likum med på en anderledes og guidet tur rundt på festivalpladsen og i Roskilde by. Festivalen er ikke i tvivl om målet med kampagnen: »Sammen med dig som publi-kum står vi stærkt. Vi kan påpege, råbe op og blive hørt. Vi kan provokere og præge de-batten, og vi kan skabe reaktion hos lovgi-verne.«

FESTIVAL MED FOKUS

PÅ FATTIGDOM TEKST Mette Serup

• En undersøgelse fra Arbejder-bevægelsens Erhvervsråds viser, at over 200.000 danskere lever under EU’s fattigdomsgrænse.

• I EU bliver man defi neret som fattig, hvis man tjener mindre end 60 % den gennemsnitlige landsindkomst.

• Roskilde Festival 2011 har lan-ceret kampagnen Standpunkt: Fattigdom

FA

KT

A

33 SAM

FUN

D

TA

NK

E

34

35T

AN

KE

»Er det en chihuahua eller en granddanois? En ting

er, at man kan drømme om en hund, men det vigtige

er, hvad det er for en hund, og hvad den foretager sig.

Det kan være en kamphund eller en ulv. Man er nødt

til at spørge, hvad dyret kan symbolisere for en selv.«

Drømmetyder Susan Jørgensen mener, drømme

fortæller i et symbolsprog. Et sprog, der er langt ri-

gere end det talte sprog. Drømme er fortællinger fra

det ubevidste om, hvordan man håndterer sit liv og

hvilke problemstillinger, man går og tumler med. Alt i

drømme kan have en symbolsk betydning – både dyr,

mennesker og ting. Men der er forskel på, hvad de be-

tyden fra person til person. Susan Jørgensen kommer

her med sin tydning af forskellige symboler. I symbo-

lerne gemmer der sig nemlig ubevidste sider af én selv,

som forsøger at trænge igennem til bevidstheden. Hun

påstår, det er vigtigt at lægge mærke til de følelser, der

er knyttet til drømmen for at kunne tyde symbolerne i

drømmene.

»Det, der tæller allermest, er ens personlige for-

hold til symbolet, og hvad det betyder for en. Man

kan skrive et symbol ned og så notere alle de indtryk

og følelser, der kommer frem i en. Uanset hvor skøre,

åndssvage og irrelevante tingene er. Alene processen

med at skrive ned kan give en indsigt i, hvad drømmen

handler om.«

ÉN NAT, FLERE DRØMME

Selvom det kan føles, som om en drøm varer en hel

nat, så er det ikke tilfældet. Drømme opstår hele nat-

ten igennem med ca. 90 minutters intervaller. Jo læn-

gere ud på søvnperioden, man kommer, desto længere

varer drømmene, forklarer drømmetyderen. De sidste

drømme, lige inden man vågner, kan vare 20 til 30

minutter.

»Det er ikke sikkert, man kan huske drømmene,

men de er der. Ofte er det de lykkelige drømme, man

ikke kan huske,« siger Susan Jørgensen og fastslår, at

alle drømmer hver nat.

Hun tror også på, at alle drømme kan tydes. Men

samtidig bliver en drøm kun tydet, hvis personen selv

er klar til det.

»En drømmetyder har ikke svarene. Men det er

min opgave at stille de rigtige spørgsmål. Min for-

nemmeste opgave er at vide så meget som muligt om

drømmetydning og derefter glemme det hele og så

bare være til stede og stille spørgsmål, så det er perso-

nen selv, der tyder sin egen drøm,« siger hun.

DU DRØMMER OM DIG SELV

Når det kommer til personer i drømme, er én ting sik-

kert. Lige meget om du drømmer om din bedste ven,

en gammel skolelærer eller kassedamen fra Kvickly, så

er de alle sider af dig selv i drømmen, forklarer drøm-

metyderen:

»Alt hvad du drømmer om, det handler om dig

selv. Alle de mennesker, der optræder i en drøm, re-

præsenterer sider af dig selv – endda ofte mere, end

de repræsenterer sig selv i drømmen.«

Det kan også vigtigt at lægge mærke til, om det er

mænd eller kvinder, der optræder i drømmen.

»Som kvinde har man mest den feminine side,

mens mænd har den maskuline, men vi har alle sam-

men kvaliteter fra begge køn i os. De repræsenterer

forskellige kvaliteter, som kan være både uønskede

og ønskede, men de fi ndes alle sammen i drømmene.

Uhyrer, skræmmende væsner og væmmelige menne-

sker i drømme symboliserer alle nogle uønskede sider

af en selv.«

SAMME DRØM IGEN OG IGEN

Enkelte billeder, situationer og personer kan optræde

i drømme nat efter nat. Det har Susan Jørgensen også

en forklaring på:

»Mareridt og gentagne drømme er et vink med

en vognstang fra underbevidstheden om, at der er

nogle handlemønstre, man skal kigge på og prøve at

gøre anderledes for at undgå at havne i samme situa-

tion igen. Det er underbevidstheden, der forsøger at

komme igennem til den vågne bevidsthed. En måde

at håndtere et mareridt er at lukke øjnene, gå tilbage

i drømmen og se på det, man er bange for. Så vil det

ofte forvandle sig til noget ufarligt eller helt forsvinde.«

Susan Jørgensen påpeger, at underbevidstheden

også er en kreativ fantasi, der skaber en anden virkelig-

hed. En virkelighed, der kan føles lige så livagtig, som

den rigtige virkelighed. Derfor kræver det også meget

energi at drømme:

»Man bruger lige så meget energi på at drømme,

som man gør, når man er vågen. Derfor bliver man

ikke nødvendigvis udhvilet af at sove længe.«

TABTE TÆNDER OG TÆNDTE NATTE-

DRØMME

Sexede drømme – eller bare våde drømme. De fl este

kender dem, men hvad er det egentlig lige, der sker.

Susan Jørgensen kommer her med sin forklaring:

»De personer, der optræder i våde drømme, repræ-

senterer oftest sider af én selv. Enhver kontakt med

personen i drømmen, er en kontakt med den side af

en selv. Den første kontakt er at se hinanden. Den

anden kan være at røre hinanden, og jo tættere man

kommer på hinanden, desto tættere kommer man

på den side af sig selv, som personen repræsenterer,«

oplyser Susan Jørgensen og fastslår, at det ultimative

er samleje, hvor man integrerer sider, som man ikke

troede, man havde.

Ifølge Susan Jørgensen er det meget almindeligt

at drømme, at tænderne falder ud. Specielt for unge

mennesker, fordi de udvikler sig meget. Hun mener,

det hænger sammen med, at unge lige skal tygge en

ekstra gang på tingene.

»Man skal mærke efter som ung. Generelt så bru-

ger de unge munden meget. De smager på tingene.

De tygger på problemerne og løser dem på den måde.

De kan gabe over for meget, tage munden for fuld

eller havde tandløse meninger. Hvis man så mister

grebet om en situation, så kan man drømme, at man

taber tænderne,« siger hun og fortsætter:

»Nogle drømme kan være utroligt indlysende og

lette – set udefra. Og andre drømme kan umiddelbart

se lette ud, men være langt vanskeligere, end man tror.

Man kan få noget ud af alle drømme. Man behøver

ikke drømme en hel roman. Hvis man bare kan huske

en scene eller et billede, så kan det også tydes. Man

kan vågne med et ord, en følelse eller en stemning,

som man så kan arbejde ud fra. Der fi ndes ikke noget,

der bliver mere personligt end drømme – og så er det

helt fantastisk at tyde dem.«

DU ER, HVAD DU DRØMMERDINE TÆNDER FALDER UD, DU BLIVER FORFULGT AT DEN SAMME MØRKE SKIKKELSE HVER NAT, ELLER OGSÅ SER DU BÅDE TIGERE, EDDERKOPPER OG RYGEOSTE BAG ØJENLÅ-GENE. UANSET HVAD DU DRØMMER, SÅ HANDLER DET OM DIG SELV. RUST HAR TAGET EN SPIRITUEL SNAK MED DRØMMETYDEREN SUSAN JØRGENSEN.

TEKST Jasmina Blichert ILLUTRATION Niels Christian Buhl

36T

AN

KE

KREDSER DINE TANKER SIG OMKRING, HVILKEN UDDANNELSE DER ER PERFEKT FOR DIG? FØLER DU, AT UDDANNELSESGUIDER OG VEJLEDERE FORVIRRER MERE, END DE GAVNER? PRØV I STEDET AT

MANØVRE DIG IGENNEM RUSTS GAKKEDE GUIDE TIL, HVAD DU ER FØDT TIL AT LÆSE.

TEKST Emma Bech ILLUSTRATION Niels Christian Buhl

Vil du fi nde din drømmeuddannelse?

TA

NK

E

37

38T

AN

KE

Maries bedste ven hed engang Luna. En labra-dor, der i sine sidste år var hårdt plaget af gigt. Til sidst vurderede man, at dens livskvalitet var så lav, at det mest humane ville være at afl ive den. Marie måtte sige farvel til Luna, inden hen-des far gik en sidste tur med hunden til dyrlægen. Han havde forklaret Marie, at det var for Lunas eget bedste, og at den ingenting ville mærke. Marie er en typisk pige, hvis oplevelse mange kan relatere til. Skæbnesvangert nok var Maries bedstemor, Birgit, også syg. Hun havde gigt. Men det var nu ikke det, der fi k hendes livslyst til at dale. Birgit levede også i mange år med en kræftdiagnose og blev til sidst erklæret uhelbredeligt syg. Birgit mistede lysten til at leve, men hun måt-te vente længe, før hendes smerter fi k en ende. I Danmark er aktiv dødshjælp af mennesker nemlig ikke lovligt. Godt nok er dette et tænkt eksempel, men et helt realistisk scenarie.

HVORNÅR ER DØDEN VÆRDIG?Humanitet over for mennesker er ikke det sam-me som humanitet over for dyr. I hvert fald ikke ifølge Etisk Råd. Rådet mener ikke, man kan måle patienter-nes lidelser objektivt. Derfor mener de ikke, at man kan eller skal pålægge en læge at vurdere, hvorvidt det er i orden at tage livet af en patient, der beder om det. Og ikke kun lægen er ifølge Etisk Råd ude af stand til at tage den beslutning. Patienten selv kan være overvældet af mange følelser og sinds-tilstande som angst, fortvivlelse og følelsen af at

være sine pårørende til last – og det gør det svært at vurdere, om patientens ønske om at ende sit liv er fuldkommen selvbestemt. Men det er de fl este danskere ikke enige i. En meningsmåling foretaget af Megafon i 2009 viser, at 79% af os danskere går ind for, at man skal have retten til at afslutte sit liv efter eget øn-ske. Det gør Landsforeningen En Værdig Død også. Foreningen er ikke enig i Etisk Råds skep-sis over for lægernes evne til at vurdere. De mener godt, at man kan se objektivt på problematikken og patienternes situation. For-manden, Flemming Schollaart, forklarer, at foreningen går ind for en model magen til den, man har i Holland, hvor læger under særlige omstændigheder lovligt kan udføre aktiv døds-hjælp. »Der skal selvfølgelig ikke være tale om tvang. Enhver læge skal have mulighed for at sige fra, hvis de ikke ønsker at yde aktiv dødshjælp.« siger Flemming Schollaart Ligeledes skal en læge altid have en anden uvildig læges godkendelse, hvis han eller hun sammen med patienten har truffet en beslutning om, at der skal ydes aktiv dødshjælp. »Jeg forestiller mig et system hvor en patient, mens han eller hun er sund og rask, kan give sin læge en erklæring om, hvordan man forholder sig til aktiv dødshjælp i forskellige situationer, og denne erklæring skal så jævnligt bekræftes,» siger Flemming Schollaart. Så skulle objektiviteten og vurderingsgrund-laget vel være på plads, og patienten kan tage sin afgang med værdighed, som er målet med foreningens forslag. Eller hvad?

DEM PÅ SIDELINJENHvad med de pårørende? Man kan jo diskutere, om ikke de også skal have lov til at være inde over beslutningen, for i mange tilfælde er de jo lige så påvirkede af situationen som patienten selv. Især hvis man, som Etisk Råd, er bange for, at patienten føler, at de er en belastning for fa-milie og venner – ville det så ikke være naturligt nok at spørge dem til råds? På den anden side ville det måske gøre en endelig beslutning svæ-rere, at fl ere har noget at skulle have sagt. Og er det i sidste ende ikke patienten selv, der skal træffe det svære valg? Så er der de tilfælde, hvor patienten ikke kan tale for sig selv, fordi vedkommende er så syg, at patienten egentlig ikke lever livet, men bare bliver holdt i live. Er der nogen, der i de tilfælde skal have lov til at have indfl ydelse på det liv? Hvis nogen har valgt, at vedkommende skal hol-des i live, skal de så ikke også have lov til at vælge det modsatte?

EN ’NATURLIG’ DØDEt af de væsentligste argumenter imod aktiv dødshjælp er netop tanken om den naturlige død. Selve etikken i, at vi ikke skal gøre os til herre over liv og død. Men med den kunnen lægerne i dag har oparbejdet, er de ofte med til at forlænge liv og holde folk ’kunstigt’ i live – og kan man så overhovedet tale om en ’naturlig’ død? Er det ikke paradoksalt og lige så unaturligt, at lægerne gerne må holde folk kunstigt i live, selvom de øn-sker at dø?

Har du taget stilling?

Danskerne drømmer om dødshjælp

MAN MÅ IKKE SLÅ IHJEL. DET HAR VI ALTID LÆRT. MEN HVAD HVIS ”OFRET”

SELV ØNSKER AT DØ? SKAL MAN SÅ IKKE HAVE LOV TIL AT HJÆLPE VEDKOM-

MENDE PÅ VEJ? IKKE IFØLGE DANSK LOVGIVNING – HER ER DET STRAFBART AT

TAGE EN ANDENS LIV, UANSET HVAD HENSIGTEN HAR VÆRET.

TEKST Emma Lichscheidt og Camilla HolmgaardFOTO Stock-xchng

TA

NK

E

39

Du læser min første klumme i RUST, derfor et par introducerende ord: Jeg er 23 år og læser sociologi på Københavns Universitet. Jeg er formand for Danske Studerendes Fællesråd, som samarbejder med Syddan-ske Studerende, og bruger derfor min tid på at knokle for, at vi studerende ikke skal spises af med overfyldte lokaler, iskolde lej-ligheder og andre problemer i studielivet. I Odense mener politikerne ikke, at vi studerende behøver at knokle egenhændigt for bedre vilkår, for de fl este politiske parti-er i kommunen ønsker, at Odense skal være Danmarks bedste studieby. Går man ind på kommunens hjemmeside får man også det indtryk, at Odense er nået rigtig langt, hvad studieby angår. Her reklameres nemlig med en boliggaranti for unge, som Københav-neren i mig sukker længe efter. ’Tag over hovedet’-garantien betyder, at tilfl yttende studerende kan få tilbudt en midlertidig bo-lig hos kommunen, hvis man ikke selv kan fi nde en bolig i Odense. Sweet! Men hjemmesiden er ikke opdateret, for boliggarantien er netop afskaffet. Kommu-nen har nemlig for nylig – i en administra-tiv manøvre - fjernet boliggarantien. Bare sådan, og endda uden at spille med åbne kort. Kommunen foretager et længdespring i den forkerte retning. Du har måske selv op-

levet, hvor kaotisk det er at starte på en ny uddannelse i en fremmed by uden tag over hovedet. Det er umuligt at invitere ens nye studiekammerater forbi eller feste igennem til fredagsbaren, når man skal bo på tante Olgas sofa 50 kilometer væk, hvor busserne kører hver halvanden time. Og hvis man ikke kender nogen, der kender nogen, eller har forældre som smider et par hundrede tusinder efter en lejlighed, ja så stjæler bo-ligjagten hurtigt alt den energi, man gerne ville bruge på bøger og nye studiekamme-rater. Syddansk Universitet har optaget re-kordmange studerende i 2010, og de vil formentlig optage endnu fl ere til sommer. Det betyder, at boliggarantien bliver mere og mere nødvendig. Måske vores lokale po-litikere i stedet skulle genindføre ordningen og sikre, at nytilfl yttende studerende får til-bud om en ordentlig studiebolig, som ikke ligger i Timbuktu. Jeg er enig med kommunalpolitikerne i, at Odense skal være Danmarks bedste stu-dieby. Gode studiebyer sørger for, at forud-sætningerne for at studere er i orden. Ek-sempelvis at man har tag over hovedet. Gode studiebyer fjerner derimod ikke bo-liggarantier – og slet ikke uden at tage en politisk debat om det.

– boliggarantien er væk!

WHAT

AF Magnus Pedersen Formand for Danske Studerendes Fællesråd