RUST April 2009

RUSTapri

l 20

09

RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT

Barbara Rothenborg Nana har indtaget Hollywood

Skandale: SDU afskaffer rusture

Storbyferie på SUDet er billigere, end du tror

Her plejer vi at præsentere nogle af de histori-

er, du kan læse i månedens udgave. Men den-

ne leder kommer først og fremmest til at hand-

le om én historie: En helt afgørende beslut-

ning, der vil have alvorlige konsekvenser for

studiemiljøet på alle afdelinger af universite-

tet.

Har du lagt mærke til den panik, der hersker

blandt de studerende og specielt de kommende

tutorer på universitetet? I dette nummer af

RUST kan du læse hvorfor. Syddansk Univer-

sitet har taget en beslutning om at afskaffe rus-

turene, fordi alkolholindtaget tilsyneladende

skulle få folk til at droppe ud. Ja, du læste rig-

tigt. Nu er det slut med at boltre sig i form af

dødsdruk i en spejderhytte med henblik på at

blive rystet sammen.

Vi på RUST tager vores ansvar som de stude-

rendes talerør seriøst, og vi finder ledelsens

beslutning fuldkommen uacceptabel. Siden

hvornår har det været en dårlig idé at ligge i

sprit i fire dage?

Vi ser rusturene som en meget vigitg del af

indlæringsprocessen, og vi giver ikke op uden

kamp. Derfor støtter vi facebookgruppen for

at bevare rusturene. Gruppen hedder ”Ingen

undervisning før vi får rusturen tilbage”.

Meld dig ind, og vis Jens Oddershede, hvor

vigtigt det er at bevare denne tradition.

Først prøvede de at tage vores SU – lad dem

ikke også tage livsglæden fra os. Læs mere

om skandalen og Jens Oddershedes begrun-

delse på side 14-15.

Udover denne tragiske nyhed præsenterer vi i

dette nummer den nye bestyrelse her på SDU.

Vi har spurgt de nye ansigter, hvad de vil gøre

for de studerende. Desuden fortsætter vi vores

rejseguide, som denne gang giver dig tips til

en god og billig storbyferie. Og så har vi

undersøgt, hvor nogle af de forskellige studier

holder til, når de har brug for at skylle dagens

strabadser ned med en fadbamse. Slutteligt

skal månedens store portræt nævnes: Vi har

fået os en lang snak med Barbara Rothenborg,

der nok bedre huskes som den lille, charme-

rende Nana fra 80’er-serien af samme navn.

Rigtig god læselyst!

Chefredaktørerne

leDer

Chefredaktører Kristine Sofie BugbeeNikolaj Schultz, ansvarshavendeBenedikte B. Rasmussen

AnnonceansvarligChannette Coco LiberskiTlf.: 41 65 45 83E-mail: [email protected]

Layoutwww.monicabrix.com

UdgiverStudenterButikken

Oplag2.500

Trykone2one

DistributionAlle afdelinger af Syddansk Universitet og udvalgte caféer i Odense

RUSTCampusvej 555230 Odense Mwww.rustonline.dkE-mail:[email protected] www. rustonline.dk

ISSN 1604-5238

4

RUStinDholD

6-7UnidebatDe studerende har ordet. Du kan også give din mening til kende.

8-12Portræt af Barbara RothenborgStort interview med Nana fra børnetimen, der nu er succesfuld

instruktør i Hollywood. Barbara Rothenborg fortæller om tiden som

barnestjerne og karrierekampen i Los Angeles.

14-15SDU sløjfer rustureSlut med at feste op til studiestart. Rusturen ødelægger dine studier.

1610 billigsteLuskede tricks til den første april og fremover.

18-19Klar til bestyrelsenEndelig blev valget afgjort. Mød de nyvalgte repræsentanter til

SDU’s bestyrelse.

20-21 De studerendes stamstederFind ud af hvem, der fester hvor.

22SDU er bombesikkerUniversitetets kældre er klar til krig. Undergrunden er fuld af til-

flugtssteder.

23 Mød en ansatRUST sætter fokus på en ansat hver måned. Lær kantinedamen,

pæremanden og rengøringsdamen lidt bedre at kende.

24-26Universitets ukendte egneRUST er gået på opdagelse og har fundet nogle af de steder, hvor de

færreste studerende sætter deres fødder.

28 RUST i Roskilde rus Vi varmer op til et af årets højdepunkter. Du kan vinde billetter til

Roskilde Festival 2009.

29 KulturkalenderDin guide til nattelivet i Odense i april.

30-31 RastaskøgerneMød stemmerne bag reggaeprogrammet i studenterradioen.

32-32 Planlæg din sommerRUST finder de billigste storbyferier til dig.

34-36 Mød en medstuderendeRUST sætter hver måned fokus på en studerende med en særlig

historie.

Peter Svensson spiller håndbold på fuld tid i GOG ved siden af studi-

erne.

37HavhestenDen faste stribe i RUST.

38-39 Satire med løg påLea og Søren er i forårshumør. Gunhild von der Recke har fundet

sine bedste opskrifter frem. Anker og Poul Eriks vittigheder er skar-

pere end nogensinde.


STUDIERABAT ALLE DAGE 10 kr gælder alle dage -dog ikke sammen med andre rabatter

Vi har måske ikke den største !- til gengæld gør vi lidt extra ud af for- og efterspillet...

66 13 16 16www.cafebio.dk

premiere 6. marts premiere 13. marts

premiere 24. april

The Reader

KATE WINSLET RALPH FIENNES

premiere 3. april

prem

iere

17.

apr

il

premiere 8. april

Få en fantastisk Fritid

Find det, der passer dig på www.squash-fitness.dk Vi har de dygtigste instruktører og byens bedste miljø - også efter træning.

Vi glæder os til at se dig – vi er på Ejbygade 4 og på tlf. 66 12 77 78

spinning Vi har også dKs stærkeste afdeling med spinning på alle niveauer fra begynder til elite.

Boxing & aEroBic m.m.Vi har hold til alle. Styrke, kondition, balance og koreografi.

fitnEss & styrkEtræning - og vi har et bredt udvalg i kredsløbs- og styrketrænings-maskiner.

squash Få en helt gratis startinstruktion til dKs sjoveste spil - i dKs største-squashcenter

prisEr fra 145,-pr/md.

LOKAL BILLEJE TIL LOKALE PRISER...

Personbiler•Vare/lastbiler •Busser •

Rugårdsvej 42Odense

www.ps-biludlejning.dk

Lokal billeje til lokale priser

Tlf. 66 14 00 00

RUST Odense.indd 1 06/02/09 14:16:24

RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT 5

RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT6

VoXPoP

UN

IdeBat Sophie Bremer, [email protected]

Foto Sophie Bremer

rUSTdebat er din mulighed for at ytre dig om SDU. Du kan skrive om alt – omgivelserne, forholdene,

kantinen, de studerende, ja – alt hvad du har lyst til. Der kan både skrives debatindlæg, men også

spørgsmål og kommentarer, så vil rUSTdebat på bedst mulig måde, få dem besvaret af de rette

personer. Du kan skrive til os på [email protected]

Hvad synes du om kantinen?Jeg synes, at de umiddelbart har et stort udvalg, men jeg synes, det er for dyrt. Hvis du skal have noget andet end sandwich, så bliver det hurtigt over 40 kr.Hvad er det bedste?Det bedste er deres salat, fordi det smager af noget. Der er et godt udvalg. Hvad er det værste? Deres sandwich. De er så vandede. De ser lækre ud og de kunne være så gode, men de smager ikke af noget. Jeg købte én, hvor der stod, der var grillede grønsager i, men det var der ikke. Der er ikke altid det i, der står – der er måske én af ingredienserne i. Det er halvt udført arbejde. Har du nogle ønsker til kantinen?Det kunne være rart med en dagens ret, som allerede er pakket. Det kunne også være godt med en skål salat som var lavet, så man ikke skal stå og blande det hele. Det er ret besværligt og klokken 12 er der rigtig mange mennesker. Nogle færdige retter, som man kunne købe til 25 kr., og som var pakkede, så man ikke skal slæbe rundt på tallerkenen.

Hvad synes du om kantinen?Der er meget godt og meget dårligt at sige. De har forbedret maden en hel del. Det er ble-vet mere alsidigt. Hvad er det bedste? Man kan sammensætte sin middagsmad af tre forskellige ting. Man kan samtidigt lave sine egne salater af mange varierede ingredienser. Hvad er det værste? Før de lavede det om, kunne man købe middagsmad for 28 kr. og efter, at det er blevet på vægt, er det blevet meget dyrere. Jeg synes, priserne er lidt høje. Har du nogle ønsker til kantinen?Faciliteterne kunne blive bedre, man skal mere tænke restaurant end skolekantine-spise-sted.

Hvad synes du om kantinen?Jeg synes, det er svært at finde noget at spise der. Egentligt kan jeg godt lide idéen om en salatbar, men jeg synes tit, at risene ikke er kogt. Det er ikke særlig lækkert. Jeg savner nok noget, der er mere friskt også i forhold til deres sandwich, som er gode, men dyre. Udvalget er forkert.Hvad er det bedste? Jeg kan godt lide deres vegetarbolle. Salatbaren er dog på mange måder god. Jeg kan godt lide deres bulgursalat, men nogle gange er der bare meget olie i det hele. Hvad er det værste?Når risen ikke er kogt for eksempel. Sandwichene er for dyre og kaffen er for dyr og dår-lig. Den er tynd og bitter. I Kolding er der ekstremt meget kød. Jeg har en teori om, at det er fordi, der er så mange drenge, der læser der. Har du nogle ønsker til kantinen?Jeg kunne godt savne noget økologisk brød, det ville jeg sætte ekstremt meget pris på. Derfor tager jeg selv madpakke med. Jeg kunne godt tænke mig nogle kombinationsmu-ligheder. Hvis man for eksempel kunne købe en færdigblandet salat med brød. Det kan godt blive rigtig dyrt med den vægt. Sådan en færdig pakke.

Jarl Mogensen, filosofi,

mangler at skrive magister

Katarina Müller, Design, Kultur og

Økonomi, Kolding, tilvalg Kultur og

Betydning, 6. semester

Maria Haargaard, Journalistik, 2. semester

deBat DRØMMER DU OM AT LÆSE I UDLANDET?- så er et udlandsstipendium noget for dig

Med et udlandsstipendium har du mulighed for at få tilskud til hel eller delvis dækning af undervisningsafgifterne under:- Studieophold (som led i din danske uddannelse)- Hel kandidatuddannelse

Kig forbi SU-kontoret og hør om mulighederne, eller kontakt Signe Jensen på [email protected] eller på 6550 2809.

Læs mere på www.sdu.dk/udlandsstipendium

Syddansk Universitet tilbyder hjælp, hvis du har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse

Hvis du har en permanent fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, eller du måske har læse- og skrivevanskeligheder, er der hjælp at

hente på Syddansk Universitet.

Mulighederne er mange. Ved fysisk funktionsnedsættelse kan du låne hjælpemidler, f.eks. ergonomiske stole og borde. Hvis du har

en psykiske funktionsnedsættelse, er der mulighed for at få tilknyttet en rådgiver. Er du ordblind kan du evt. låne en bærbar computer

med hjælpeprogrammer og evt. få læse- og skriveteknisk undervisning.

Kom forbi SU-kontoret og spørg efter Signe Jensen. Signe kan fortælle meget mere om SPS-ordningen og dine muligheder. Signe kan også kontaktes på telefon 6550 2809 eller mail [email protected].

Læs mere på www.sdu.dk/ligemulighederforalle

Nana har indtaget Hollywood et frækt tandsmil, insisterende blågrønne øjne og et begyndende svenskergarn. Sådan husker de fleste af os lille nana fra tv-serien af samme navn. i dag er hun en voksen kvinde, og hendes rigtige navn er Barbara rothenborg. hun har netop færdiggjort den amerikan-ske version af Kærlighed ved første hik. rUST fik en snak med hende om livet der, her, dengang og nu.

8

Tina Tjørner, [email protected] · Foto: Kristian rasmussen, [email protected]


”Hvad laver I?” Nana står undrende men fattet

i døren ind til forældrenes soveværelse. ”Vi

boller,” lyder det prompte fra Nanas far, som

ligger under de hvide dyner sammen med

Nanas mor. Nana vender om igen, tilfreds med

svaret, som hun alligevel ikke helt forstår.

Scenen er en klassiker og nærmer sig det iko-

niske for alle os, der er vokset op i firserne.

Replikkerne stammer selvfølgelig fra DR’s

supersucces i børnehøjde ”Nana”, der blev

sendt for første gang tilbage i 1988. Serien om

søde, lille Nana og hendes småkejtede,

arbejdsløse far med hjertet på rette sted blev

hurtigt firserbørnenes favoritserie.

Barbara Rothenborg, der som 6-årig tog de

første skridt i Nanas sko, husker den pludseli-

ge popularitet som lidt af et hold kæftbolsje.

”Jeg kan huske engang, hvor vi var på Natio-

nalmuseet med klassen. Pludselig kom en

masse andre klasser, som også var på udflugt

hen imod os. De omringede mig alle sammen

og ville have min autograf,” fortæller en enga-

geret Barbara Rothenborg med sans for stem-

mens dramaturgi.

”Det er lige overvældende nok, når man er så

lille.”

Den tidligere barnestjerne sidder ved et rundt

spisebord i hendes midlertidige lejlighed i

Hellerup, som hun har lånt af den danske film-

mogul Regnar Grasten. Udenfor ligger sneen

stadig på de langtidsparkerede biler og nøgne

trætoppe. Frostgraderne kan ses i luften hver

gang lungerne tømmes. I lejligheden begyn-

der radiatorerne endelig at blive varme. Bar-

bara Rothenborg sidder alligevel med sin bor-

deauxrøde bøllehat på, da interviewet går i

gang. Det danske februarvejr er langt fra, hvad

hun er vant til. I dag er Barbara Rothenborg 29

år og har sin hverdag i Los Angeles. Her bor

hun på snart ottende år med en karriere, som

længe har formået at betale regningerne samt

anskaffe hende sin elskede sølvfarvede con-

vertible. På hendes CV står der blandt andet

skuespiller og indspilningsleder, men det er

med en pen i hånden og med ansvar på skul-

derne, at Barbara ser sig selv.

”Jeg gik fra at være skuespiller til instruktør.

Det gjorde jeg, fordi at jeg ikke følte, at jeg

havde nok indflydelse. Som skuespiller er man

bare de andres redskab uden en egentlig stem-

me. Jeg ville ud og fortælle mine egne histo-

rier.”

Barbara valgte, at fortælle sine historier ved at

gå filmens vej.

”Film er det mest powerfull medie. Med film

kan du virkelig ramme folk, og give dem nog-

le gode oplevelser. En af de ting, som jeg

synes, er rigtig vigtigt, det er at få folk til at

forstå, at de ikke er alene. Det med at fortælle

historier, som man kan relatere til. Det er

temaet for mange af mine kortfilm.”

Barbaras evner som manuskriptforfatter og

instruktør har hun senest brugt på at bringe

nyt amerikansk liv til Bjarne Reuters og sene-

re Regnar Grastens publikumssucces ”Kær-

lighed ved første hik”. Barbara Rothenborg

har netop færdigklippet sit bud på en ameri-

kansk genindspilning, der har fået den ordret-

te titel ”Love at First Hickup”.

”Jeg kunne lige klare det”

Efter ankomsten til Englenes By fik Barbara

og hendes gå-på-mod åbnet for Holly woods

ellers lukkede døre ganske hurtigt. Tilbage i

Danmark i slutfirserne var det Barbaras char-

merende lille væsen, som skaffede hende rol-

len som TV’s nye darling.

”Der var en pige på min skole, som var 4 år

ældre end mig. Af en eller anden grund, syn-

tes hun, at jeg var helt vild nuttet,” Barbara

griner, mens hun løfter skulderne i et kort


3 hurtige til BarbaraHvad er det fede ved at bo i L.A. i forhold til Danmark?

At man kommer til Oscarfester. Og at ’bare mig’ kan have råd til at have en convertible.

Det gør det sjovt, at køre rundt i solen – så føler man sig rig, selvom man ikke er det.

Hvornår oplevede du sidst at blive ”starstruck”?

Prince. Jeg var på en bar der hedder ”The Green Door”, hvor der altid er berømte musikere, der jam-

mer, men da Prince kom op på scenen fuldstændig uanmeldt, sad halvanden meter fra mig og spil-

lede i 45 minutter – der var jeg ret meget oppe at køre.

Hvornår flytter du tilbage til Danmark?

Jaa… Det’ jo det.

10 RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT

sekund og agerer uforstående.

”Hun sagde til sin mor, en instruktør på DR

ved navn Anette Pilmark, at hun skulle tage

mig til casting. Jeg kom til audition på noget

der hed ”Bullers vækkeur”, men nogle dage

efter ringede hun til min mor og sagde, at jeg

altså ikke havde fået rollen. Hun havde nemlig

ledt efter én til at spille rollen som denne her

lille pige Nana, og hun mente virkelig, at jeg

ville passe perfekt til den rolle.”

Barbara er født og opvokset i det indre Køben-

havn, hvor hun har boet alene sammen med

sin mor Judith det meste af sit liv. Moren

Judith har altid været en vigtig støtte for Bar-

bara Rothenborg i hendes noget ukonventio-

nelle liv og karrierevalg. Hun beskriver sin

mor som en rigtig ”hippiemor”, der gav hende

en meget fri opvækst, hvor kommunikation og

tillid var nøgleordene. Hun lod altid datteren

gå sine egne selvvalgte veje, og hun mener, at

det er en af grundene til, at karakteren Nana

dengang faldt hende lige for.

”Min mor er meget naturlig, og har altid været

det. Hun er meget respektfuld mod børn. Selv-

om jeg ”bare” var et barn, så var jeg stadig et

menneske, som gjaldt lige så meget som enhver

voksen.”

Barbara Rothenborg tilskriver også sin natur-

lighed foran kameraet andre faktorer – selvom

hun faktisk ikke er helt sikker på den egentlige

grund. Alt i alt var det nok en kombination af

instruktionen, måden serien var skrevet på og

de andre skuespillere, som fik hende til at føle

sig godt tilpas i rollen som Nana.

Men hvordan havde du det som 6-årig med det

noget bramfrie sprog såsom Jespers replik ”vi

boller”?

”Jeg tror, at jeg var 7 år på det tidspunkt, så jeg

kunne lige klare det”. Hun svarer kækt. Lille

Nanas spilopmager-øjne synes pludselig at

komme til syne over spisebordet i Hellerup.

Hun tager en tår af sin cola mens munden sta-

dig smiler på fræk gadedrengsmanér. Colaen

sænkes og en fattet Barbara Rothenborg fort-

sætter: ”Men nej, jeg husker det i hvert fald

ikke som noget, der var mærkeligt. Det var så

naturligt, og jeg tror også, det er på grund af

de mennesker, jeg spillede sammen med.”

Seriens anden hovedperson var nok grunden

til, at de fleste mødre konsekvent sad side om

side med ungerne foran fjernsynet klokken

18. Nanas sympatiske far, der altid gør sit bed-

ste, men alligevel får Nana til at rulle med

øjnene, blev spillet af den nu veletablerede

skuespiller Jesper Christensen. Barbara

husker, at hun havde et rigtig godt forhold til

sin tv-far, der var med til at tage sig af hende

på settet. Nu om dage bliver der mest sendt

e-mails i ny og næ de to tidligere kollegaer

imellem.

”Jeg lavede for et stykke tid siden en kortfilm,

hvor der var nogle børn med som skuespillere.

Så jeg e-mailede ham og spurgte, om jeg var

lige så svær og besværlig dengang ,” griner

hun for sig selv. Det er tilsyneladende et min-

de, hun ikke har skænket en tanke i et stykke

tid. ”Derefter e-mailede vi lidt frem og tilbage,

men det er noget tid siden nu. Jeg har ikke set

ham længe.”

Drillerier kurerede nykker

At spille Nana havde sin pris for den dengang

6-7-årige Barbara Rothenborg. At jonglere

med skole, venner og optagelser til serien

gjorde, at sidstnævnte i en periode var det ene-

ste, der ikke blev tabt på gulvet. Optagelserne

strakte sig over ni måneder, og ofte var der

dage, som strakte sig helt til klokken 12 om

natten. Der var ikke meget tid til vennerne.

”Hvis man i den alder har en god ven, og for-

svinder væk i ni måneder, så har veninden jo

fundet en ny ven, den dag man vender tilbage.

Det var lidt svært.”

Barbara Rothenborg blev taget ud af skolen i

det år, optagelserne stod på. Hun måtte senere

skifte fra den kreative anlagte skole, hvor hun

havde gået siden børnehaveklassen, til en

mere akademisk skole, da hun var kommet for

langt bagud i forhold til de andre børn.

De andre elever kunne ikke altid håndtere

deres klassekammerats pludselige berømmel-

se. Hun husker at blive drillet og holdt uden-

for. Hændelser, der har holdt hendes næse

langt væk fra skyerne.

”Jeg tror, at selvom det var rigtig hårdt, så

hjalp det mig i det lange løb. Min mor fortalte

mig også, at jeg en dag kom grædende hjem

fra Østerbro Skøjtehal og sagde ”jamen jeg

ved ikke, om de er venner med mig, fordi jeg

er på TV, eller fordi de godt kan lide mig”. At

jeg i så ung en alder mærkede de forskellige

bagsider af medaljen, tror jeg på en måde var

godt for mig. Så blev den positive opmærk-

somhed ikke en afhængighed for mig, så at

sige.”

Barbara Rothenborgs jævnaldrende kam-

meraters til tider uigennemskuelige opførsel

over for hende forsvandt ikke med tiden.

”Det var rigtig hårdt. Der er bare en masse,

som synes det er sjovt at være venner med én,

fordi man kan tilbyde dem alt muligt. Det er

noget med lige at være påpasselig. Jeg lever

med vilje efter at være rimelig naiv og tro på

det bedste i folk. Det kan være lidt trist at blive

negativt overrasket over folk.”

Støtte fandt hun hos sin mor og i filmbran-

chen. Efter tv-succesen blev Barbara Rothen-

borg ved med at lave film. I starten af sine

teenageår spillede hun med i to Krummefilm.

Rollen som Yrsa er med til at stadfæste Bar-

bara Rothenborg som firsergenerationens first

lady. Yrsa var med til at holde hende væk fra

Man hustler sig

frem og prøver at

få alle til at se de

ting, man har

lavet

RUST - STUdenTeRbladeT foR SyddanSk UniveRSiTeT 11

”Nanabåsen”, men var også med til at bibe-

holde hendes ansigt i den offentlige hukom-

melse.

”Først var jeg Nana, men så senere lavede jeg

også Krumme. Så blev jeg Yrsa, og lidt efter

blev jeg både Nana OG Yrsa. Jeg tror, at kom-

binationen på nogle måder var en god ting. Så

var jeg ikke for evigt kun mærket som Nana.

Men rollen Yrsa forlængede også hele forløbet.

Folk, der måske ville have glemt mig, kunne

lige pludselig kende mig igen.”

Berømmelsen gjorde dog ikke, at Barbara var

tvunget til at afvise en kø af fyre.

”Jeg startede lidt sent på det område. Jeg hav-

de ikke min første rigtige kæreste, før jeg var

19 år,” hun stopper op, mens hun smiler hem-

melighedsfuldt og lægger hovedet på skrå.

”Jeg var romantiker, så jeg ville vente på den

rigtige mand.”

Bag kameraet i L.A.

Efter den småturbulente tid i folkeskolen fandt

Barbara Rothenborg gode venner i gymnasiet.

Efter 9. klasse begyndte hun på Frederiksberg

Gymnasium, hvor eleverne tog godt imod

hende.

”Folk i gymnasiet vidste godt hvem, jeg var,

de kunne sagtens genkende mig. Men det var

stadig en rimelig let overgang at begynde der,

hvilket var rigtig skønt og tiltrængt.”

Det var også i 2. g. at Barbara blev vært på

TV2’s ungdomsprogram Puls. Programmet

var med til at gøre Barbara fuldstændig sikker

på, at hun ville blive i filmbranchen. En bran-

che, hun egentlig aldrig rigtig havde forladt.

”Jeg blev ved, jeg holdt jo aldrig op. Selv som

teenager lavede jeg en masse kortfilm, og efter

jeg blev vært på Puls vidste jeg, hvad jeg ville.

På Puls havde jeg sindssygt meget ansvar, og

fik selv lov til at lave indslag og instruere små

sketches. Det var også på Puls, at jeg fik smag

for at skrive og instruere. Dér vidste jeg, at der

ikke var noget andet, som jeg hellere ville lave

i hele verden.”

Og det var verden, som nu skulle udforskes for

21-årige Barbara. Hjemme i Danmark valgte

hun at pakke filmambitionerne sammen og

flyve dem til USA. Nærmere betegnet film-

mekkaet Hollywood i Los Angeles.

”Det var på mange måder fordi, jeg ville væk.

Både på et personligt plan, men også fordi folk

så mig som denne her skuespiller, der har lavet

de og de ting, siden hun var lille. Jeg havde

brug for at komme væk, komme på eventyr,

jeg var trods alt 21 år.”

Det var dog ikke kun for at slippe væk og for

eventyrets skyld, at Barbara tog mod USA.

Hun ville samtidig suge til sig.

”Jeg tog også dertil for at uddanne mig. Jeg

tænkte: Hvor i verden kan man blive bedre

uddannet, udover den

danske Filmskole, end i

L.A.”

Barbara er selvlært

manuskriptforfatter og

instruktør. Hun har

ingen form for filmud-

dannelse i bagagen med

sig til L.A., men satser

på learning-by-doing. I

Hollywood lærer hun

dog mest, hvad man

ikke skal gøre.

”Det er utroligt så man-

ge instruktører, som er

dårlige til det, de gør.

Man tror, at de alle

sammen må have styr på

sit kram, siden de sidder i en instruktørstol i

Hollywood, men ofte gider de slet ikke pro-

jektet, eller de kan ikke snakke ordentligt til

folk på settet.”

Vejen til overhovedet at få en plads, hvorfra

hun kunne betragte en instruktør, var for Bar-

bara Rothenborg overraskende kort.

”Jeg var til én af de utallige fester i L.A., hvor

det handler om at møde og komme i snak med

de rigtige mennesker. Her kom jeg i snak med

en producer, som sagde ja til at se en af mine

kortfilm. Til de her fester er det jo vigtigt rent

faktisk at have noget, som man kan vise til

folk. Det havde jeg heldigvis. Han så en af

mine kortfilm og syntes, at jeg var talentfuld.

Så gav han mig et job som produktionsassi-

stent, hvorefter der gik 10-14 dage, hvor jeg

blev forfremmet omkring fire gange, fordi

folk var så uduelige på den film. Hvilket jo var

heldigt for mig, da jeg til sidst endte som ind-

spilningsleder.”

En jobtitel, som Barbara siden da har haft i

over 30 Hollywood-produktioner som hoved-

sageligt inkluderer spillefilm men også tv

udsendelser, reklamer og musikvideoer. Men

der skal ydes en indsats for at holde succesra-

ten positiv.

”Man hustler sig frem og prøver på at få alle til

at se de ting, man har lavet. Til fester og til fro-

koster, som man har utallige af. Man prøver på

at møde folk, og man møder virkelig også bare

folk rundt omkring i byen. Det er det gode ved

amerikanerne og især nok ved Los Angeles og

New York: Man møder folk så let. Hvis man

bare har lidt gå-på-mod og is i maven, så kan

det ikke gå helt galt.”

Så du har gå-på-mod og is i maven?

”Ja, det havde jeg fra starten. Også fordi jeg

havde sådan en tilgang til det, at nu bliver jeg

der, indtil det ikke er sjovt længere. Og det var

det så – og er det stadig”. Latteren er smitten-

de ved den sidste bemærkning.

Amerikansk liv i gamle klude

Dagen før interviewet var Barbara Rothen-

borg med til at klippe filmen ”Love at First

Hickup” færdig. Nogle dage forinden kom

hun hjem fra den tyske filmfestival Berlina-

len, hvor hun i selskab med blandt andre pro-

ducenten Regnar Grasten fremviste klip fra

filmen for et åbenlyst tilfreds publikum.

”Modtagelsen var rigtig, rigtig, rigtig god.

Promoen (klip fra filmen, red.) blev vist sam-

men med Anti Christ, Lars Von Triers nye

film, og det hjalp selvfølgelig. Dermed havde

vi de bedste købere i hele verden samlet i

salen, da vi bagefter viste vores promo. Folk

grinede og var helt oppe og køre, så det var

rigtig godt,” fortæller en velfornøjet Barbara

Rothenborg, der pludselig sidder mere rank på

den lyse træstol.

Det var Regnar Grasten, som kontaktede Bar-

bara Rothenborg med tilbuddet om at omskri-

ve og instruere en amerikansk version af

”Kærlighed ved første hik”. Han havde set

Barbara Rothenborgs seneste kortfilm ”Dua-

lity of Love” fra 2008, hvori danske stjerner

som Thure Lindhardt, Laura Christensen og

Charlotte Munch spiller med. Da hun lidt efter

var på besøg i Danmark, arrangerede Regnar

Grasten et møde, gav hende ”Kærlighed ved

første hik”-filmene og spurgte, om hun havde

lyst til at skrive og instruere en amerikansk

version.

Det var ikke let at tilpasse den danske film og

dens scener til et mere konservativt og knap så

alkoholfikseret amerikansk publikum. Både

fordi scenerne til tider rækker under bælteste-

det, og fordi replikkerne er mere end bramfri.

”Det var lidt svært. Blandt andet fordi, at det

er en film, som var super succesfuld herhjem-

me. Den skulle kunne nå et amerikansk publi-

kum og dermed laves lidt om. Det ville Reg-

nar også gerne, men samtidig var der en masse

ting, som fungerede rigtig godt i den danske

Barbara Rothenborg sammen med de amerikanske Anja og Viktor


FaKta

Fulde navn: Barbara Topsøe-Rothenborg

Fødselsdato: 29. august 1979

Bopæl: Los Angeles, USA

Uddannelse: Frederiksberg Gymnasium

Jobtitler: Skuespiller, vært, produktionsassi-

stent, producer og indspilningsleder/manu-

skriptforfatter og instruktør

Hjemmeside: www.barbararothenborg.com

version, som han helst ikke ville lave om til at

starte med. Han forstod dog efterhånden, da

der også var amerikanere, som fortalte ham

det, at visse ting skulle laves om, hvis filmen

skulle kunne amerikaniseres. Det var en god

udfordring og super spændende. Og så var det

sjovt at tage de bedste ting fra den danske ver-

sion, lave lidt om på nogle andre ting og også

anvende nogle af mine egne ideer i filmen. Jeg

ville jo gerne give den mit eget præg.”

Ude godt, hjemme godt

Lille Nana som vi kender hende er tydeligvis

vokset op, og det er en uafhængig ung kvinde,

som sidder i Hellerup med sit lange lyse hår,

guldglimmer på øjenlågene og en karriere for-

met efter egne præmisser. I Los Angeles skal

hun dog stadig passe på de mennesker, som kun

omgås med hende, fordi hun kan lette deres til-

værelse.

”Jeg træner mig selv i at være en lidt bedre men-

neskekender. Ikke bare at hjælpe den første og

den bedste. Det er noget, som jeg har været så

heldig at kunne gøre tit og ofte, fordi at jeg har

været indspilningsleder, producer og så videre,

så har jeg altid kunne give folk jobs. Det er jo

skøøønt at kunne, men jeg skal bare lige være

sikker på, at folk er venner med mig af de rigti-

ge grunde.”

På trods af dette har Barbara Rothenborg det

godt den dag i dag, og livet i Los Angeles væk-

ker både positive og negative følelser.

”Jamen altså, jeg er glad. L.A. har været rigtig

skøn. Jeg har haft lidt af et had/kærligheds for-

hold til byen, fordi jeg jo savner Danmark. Der

er bare også en masse skønne ting ved at bo der,

også udover vejret,” hun smiler stort og samler

sit hår på den ene side af hovedet.

”Naturen er en kæmpe ting for mig. Jeg bor lige

ved Hollywoodskiltet i bjergene. Det vil sige, at

jeg stadigvæk befinder mig i byen samtidig

med, at jeg kun er tre minutter væk fra en masse

forskellige biografer og restauranter. Det er helt

vildt skønt, jeg er kommet til at elske bjerge.”

Andre mere jordnære ting kimser Barbara

Rothenborg dog heller ikke af.

”Det var da rigtig sjovt at være i starten af

tyverne, bo i L.A., komme til en masse vilde

fester og nyde en masse skønne mennesker fra

hele verden. Det er jo noget af det, L.A. kan -

der er mennesker fra alverdens lande og afkro-

ge, og det, synes jeg, er rigtig fedt.”

Samtidig er der mange ting ved byen, som kan

blive for meget i længden. Alle de mange men-

nesker, man møder og kan møde, er til tider et

stressende element. Du skal være konstant klar

til tilfældige rendez-vous’er, for du ved aldrig,

hvem du løber ind i. Man må altid være parat til

at pitche sig selv og sit næste manuskript. En

anden ting, der er anstrengende, er den rege-

rende overfladiskhed, som synes at styre mil-

lionbyen.

”Det er ikke en skrøne, at det er en meget

overfladisk by,” hun hæver øjnebrynene og

understreger ordene. ”Folk er jo hovedsagligt

kommet for at blive rige og berømte, så det er

ikke så mærkeligt, at folk har skarpe albuer og

er griske. Det er der meget af, og det skal man

lige vænne sig til. Man skal bare ikke være så

naiv, som jeg må tilstå at være, men som jeg

siger, jeg foretrækker at tro på det bedste i

mennesker. Ellers ville jeg blive helt vildt

ulykkelig, hvis jeg altid skulle være mistroisk

over for folk.”

Selvom Barbara Rothenborg i Hollywood er

omgivet af folk, der synes, de kan gå på vand,

smitter den indstilling ikke af på hende. ”The

L.A. lifestyle” mener hun ikke, stiger hende til

hovedet.

”Jeg har været meget hjemme, så det er med til

at vedligeholde min jordforbindelse. Jeg sav-

ner jo virkelig Danmark, og elsker landet.

Desuden kommer det jo også an på, hvem man

er. Det eneste jeg kan blive lidt knotten over

er, når man er vant til at køre i sin convertible

i solen, og så kommer herover til sneen,” hun

opretholder det seriøse ansigt indtil det smel-

tes i et grin.

Kontrasten mellem Los Angeles og Danmark

er skærende for hende, men begge dele tiltaler

hende.

”Danmark er jo meget mere nede på jorden.

Folk hænger meget ud i deres hjem og har folk

ovre til middag. I L.A. går man næsten ud til

middag hver eneste aften, fordi det er billigere

og bare fordi, det gør man. Der er bare meget

socialt.”

Solide støttere

Selvom Barbara bor langt væk fra hjemlandet,

sørger hun for at holde forholdet til familie og

venner i Danmark ved lige. Hun taler i telefon

med sin mor Judith mindst én gang om ugen.

”Min mor er meget ked af det. Jeg er enebarn,

så hun er trist over, at jeg ikke bor i Danmark.

Men hun er efterhånden blevet glad på mine

vegne, og hun har været derovre mange gange.

De fleste af mine bedste venner har ofte været

ovre og besøge mig.”

Dette Danmarksbesøg virker usædvanligt

travlt for Barbara Rothenborg med al den tid,

hun har lagt i ”Love at First Hickup” både her

og i Berlin.

Normalt må du da have mere tid til at pleje

sine danske forhold?

”Næh,” svarer hun med det samme og griner

ad sig selv.

”Sådan plejer det at være. Det kan godt være,

at man ikke sover så meget om natten, men så

ser man en masse til sine venner.”

Den tidligere barnestjerne, som engang tog

alle med storm, og som stadig får den mest

snusfornuftige matematikstuderendes øjne til

at lyse op i et ”nårh ja, Nana! Hvad laver hun

mon nu?” har netop lettet de flestes nysgerrig-

hed. Hun reagerer i dag på navnet Barbara,

men er stadig lige så sprælsk og glad, som lille

Nana var. Og som førhen er Danmark stadig

”hjemme”.

14RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT

Jens Thorborg, [email protected]

rusture og beduggede introforløb hører fortiden til på Syd-dansk Universitet. rektor Jens oddershede har enstemmigt for-budt rusture, da en finsk undersøgelse viser, at rusturene svæk-ker de studerendes koncentrationsevne i flere måneder.

SDU sløjfer rusture

Druk og hor i en spejderhytte. Sådan en cock-

tail udsættes de fleste studerende for, når de

ved studiets begyndelse tager på rustur. Men

nu har eleverne på Syddansk Universitet druk-

ket deres sidste øl og knaldet deres sidste rus-

ser i en spejderhytte, for ved studiestart 2009

vil det ikke være muligt at tage på rustur.

På baggrund af en finsk undersøgelse, som

tager udgangspunkt i 5.769 førsteårsstuderen-

de på University of Helsinki, har Syddansk

Universitets rektor, Jens Oddershede, valgt at

forbyde rusture.

”Undersøgelsen viser, at de studerende er

langsomme i optrækket og uimodtagelige

over for undervisning i op til tre måneder

ovenpå sådan en tur,” siger Jens Oddershede

til RUST.

Syddansk Universitet er derved det første uni-

versitet i Danmark, som vælger at forbyde

deres studerende at få et beruset introforløb.

Men ifølge Syddansk Universitets rektor vil

man i fremtiden se tendensen brede sig til

andre undervisningsinstitutter i Danmark.

”Jeg er sikker på, at Københavns Universitet

og universitetet i Århus vil følge trop, da det

er den eneste fornuftige udvej, hvis man vil

have et studiemiljø, der er godt både for under-

viser og for de studerende,”

siger Jens Oddershede, der håber på, at de stu-

derende også vil bakke beslutningen op, da

den i bund og grund er taget for deres egen

skyld.

Smitter af på karaktererne

Syddanske Studerende bakker den ædruelige

rektor op.

”Selvfølgelig er det ærgerligt, at de fremtidige

studerende ikke kan komme på rustur, men

det er jo for det bedste for alle. Vi går jo på

vores uddannelser for at blive klogere og ikke

for at få promillen i vejret,” mener Jens Theil

fra Syddanske Studerende. Han har selv set

flere medstuderende have problemer med at

koncentrere sig i de første par uger efter rustu-

ren, og det tror han smitter af på deres karak-

terer.

”Hvis man starter på sin uddannelse med en

svækket koncentrationsevne, er jeg sikker på,

at det kan ses på personens karakterer,” siger

han.

Koncentrationssvigt

På Odense Universitetshospital kender man

godt til den finske undersøgelse. Overlæge

Troels Jørgensen henviser til tallene og påpe-

ger, at afskaffelsen af rusture vil sikre, at de

studerende er friske og modtagelige for under-

visning i de første par måneder af studiet.

”Det er en god og modig beslutning, som Jens

Oddershede har taget. Jeg håber personligt, at

andre universiteter og uddannelsessteder vil

følge trop og tilslutte sig beslutningen,” siger

Troels Jørgensen. Han har i sin tid som over-

læge haft mange patienter med akutte tilfælde

af koncentrationssvigt. Størstedelen af disse

tilfælde forekommer i september måned, og

det er som regel unge studerende, som har

svært ved at samle tankerne efter en intensiv

rustur.

”Vi vil i fremtiden se færre følgeskader, og vi

vil også bruge færre ressourcer på ambulant

koncentrationsgenopbygning,” konkluderer

overlægen.

Boykotter undervisningen

Allerede nu kan man se de første reaktioner

på internetsitet Facebook. Under gruppenav-

net ”Ingen undervisning før vi får rusturen til-

bage” hævder en stor gruppe studerende, at de

vil nedlægge undervisningen, indtil Jens

Oddershede trækker sin beslutning tilbage.

Martin Enevold, som er stifter af gruppen,

synes, at Syddansk Universitet er ude på et

skråplan, og han vil derfor overveje kraftigt,

om han skal søge om overflytning til Køben-

havns Universitet.

”Med denne her nye beslutning har Syddansk

Universitet skudt sig selv i foden, fordi jeg vil

for eftertiden råde alle, jeg kender, om at fra-

vælge SDU frem for enten København eller

Århus. Rusturen er en vigtig del af vores intro-

forløb, som vi ikke kan undvære,” siger Mar-

tin Enevold.

Han har tænkt sig at være forgangsmand for

boykotningen af undervisningen, så fra 1.

april 2009 vil man altså ikke finde initiativta-

geren på sin vante plads bagerst i auditoriet.

På Syddansk Universitets sekretariat tager

man truslerne med et gran salt. De mener

ikke, at der er nogen grund til at lytte til en

14


SDU sløjfer rusture

gruppe sure studerende, når beslutningen er

taget til fordel for den selv samme gruppe.

”Det er barnligt, at vores studerende ikke kan

se fornuften i denne beslutning. Jeg har vendt

og drejet det hele i mit hoved, og nu føler jeg,

at jeg er kommet frem til en afgørelse, som er

til gavn for alle. Både ansatte og studerende,”

siger Jens Oddershede.

Han er godt klar over, at den nye regel vil

skræmme en masse kommende studerende

væk fra Syddansk Universitet og hen i armene

på andre universiteter, der endnu ikke har set

fornuften i den finske undersøgelse.

”Jeg tror, at vi til sommer vil se et markant fald

i ansøgere, men årene efter vil der være frem-

gang i sigte. I sidste ende vil folk indse, at reg-

len ikke skader deres studietid, men gavner

den,” siger universitetets rektor.

Ingen spejderlejr til Ulveungerne

Men det er ikke kun eleverne, som er gale.

Foreningen for Danske Spejderkorps synes

heller ikke, at det er nogen god idé, at rustu-

rene bliver forbudt. Hvis det breder sig til

andre universiteter, så står der pludselig man-

ge spejderhytter ledige i starten af september,

og det betyder, at spejderne mister penge.

”Vi vil se en faldende indtægt til sommer. De

fleste penge, vi tjener på at leje hytterne ud,

går til at sende vores ulveunger på spejderlejre

rundt omkring i landet. I værste fald vil de,

som er dårligt stillet økonomisk, have proble-

mer med at finansiere turene,” siger tropsleder

i Foreningen for Danske Spejderkrops, Per

Woldike.

Han har allerede nu fået op til flere afbestillin-

ger af hytten i Esbjerg, hvor han til dagligt

lærer bævere og ulveunger at snitte, lave sno-

brød og gå lange ture.

”Det er selvfølgelig en skam, at det skal gå ud

over spejderne. Jeg har selv været spejder, og

det var en meget lykkelig tid i mit liv. Men det

nytter ikke noget, at vores studerende render

berusede rundt i en spejderhytte og ødelægger

de første måneder af deres studie. Derfor må

jeg stå fast ved min beslutning og fortælle

samtlige fakulteter, at de skal standse deres

studerendes rusturs-planer,” konkluderer Jens

Oddershede.

LÆS MERE PÅ SIDE 39!

10 billigstetil den 1. april

1. Du kan forvandle den sure madpakke til en

behagelig overraskelse for dine medstuderen-

de og ikke mindst rengøringspersonalet:

Fjern rullepølsen fra rugbrødet og fugt det

brune brød under vandhanen. Massen kan nu

formes til en aflang klump. Placér den ved

siden af toilettet med et lille stykke toiletpapir

over. For det utrænede øje vil ligheden være

skræmmende.

2. Hvis økonomien rækker til det, kan du

købe en portion af dagens ret i kantinen. Når

du har taget et par mundfulde af den dampen-

de kødret, henvender du dig til personalet med

en meget alvorlig mine. Fortæl, at du har fun-

det dele af en kat i din mad, og at du har kon-

taktet Fødevarestyrelsen.

Rester af kæledyr i lasagne

og supper har tidligere

udløst sure smileys

til kantinen, så nu

kan du nyde synet af

køkkenpersonalet, der

forsøger at fjerne

al bevismate-

rialet.

3. En forelæsning i nationaløkonomi

kan være dræbende kedsommelig. Men en

lille practical joke kan imidlertid sætte

lidt liv i undervisningen. Fingér derfor et

voldsomt epileptisk anfald, mens profes-

soren fumler med sine transparenter. Du

skal ikke være bleg for at ryste igennem

og sende spyt til alle sider - det vil kun øge

den velfortjente medlidenhed.

4. Den første april er også en god lejlighed

til at få betalt af på SU-lånet. Ring til mor og

fortæl med bævende stemme, at du bliver ind-

sat som fortrop i bandekrigen, hvis ikke du

betaler to knæskaller eller 20.000 kroner.

Husk, at du ikke skal råbe ”aprilsnar”, før pen-

gene er kommet ind på din konto

5. Snig dig ind i anatomilokalet og giv dine

venner på medicinstudiet en oplevelse for livet.

Byt plads med en af de logerende på bordet og

lig dig godt til rette. Det bliver en lang nat.

Men når dine kammerater sætter skalpellen i

dig, vil deres ansigtsudtryk være uvurderligt.

6. Tag fusen på dine kaffe-

hungrende medstuderende. Tøm

kaffesiloen i kantinen og fyld den

i stedet med sæbevand og sovse-

kulør. Men pas på: Hvis du sparer

på sæben, risikerer du, at dine

studiekammerater aldrig bemær-

ker, at kaffen i koppen er anderledes, end den

plejer.

7. Tricket her er klassisk men ikke forældet:

Tag i Bilka og fyld indkøbsvognen med toilet-

papir. Pak hele campus ind i de nyindkøbte

varer. Mere enkelt kan det ikke gøres.

8. Du kan lave en liste over de ti billigste

tricks til den første april og så kun lave ni.

9. Bliv redaktør for et

studiemagasin og bild

dine læsere ind, at ledelsen på universitetet

har forbudt rusture fremover.

nikolaj Schultz, [email protected]


Selvom man går på universitet, bliver man aldrig for gammel til at lave en god gammeldags spøg den

1. april. Derfor hjælper rUST dig med at ruske lidt op i støvede undervisere og sløve medstuderende samti-

dig med, at du får dig et billigt grin.

dimittendseminarforår 2009

Vi gør din karriereVej nemmere

få gode råd om:hVordan du skriVer en god ansøgninghVad du kan forVente at få i lønhVornår og hVordan du får penge fra a-kassenhVilke fælder der kan Være i ansættelseskontrakten

tilmeld dig nu på ief.dk eller ring 33 18 48 18

seminaretNærmer din sidste eksamen sig, er det en god idé at melde dig til IDAs gratis dimittendseminar.

På dimittendseminaret får du gode råd om dine muligheder og om, hvordan du skal forholde dig umiddelbart efter din sidste eksamen.

Seminaret er din genvej til at komme bedst muligt i gang med fremtiden. Velkommen.

Vi byder på sandwich med mere undervejs.

tid og stedMandag den 27. april 2009 kl. 9.00 – 12.30Syddansk Universitet, lokale 95 og 96 v/Campustorvet, Campusvej 55, 5230 Odense M

Torsdag den 30. april 2009 kl. 9.00 – 12.30Syddansk Universitet, Festsalen + 3 & 4, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M


Daniel rasmussen, [email protected] -


Foto: leonora Beck, [email protected]

Alle stolene er nu fyldt i SDU’s bestyrelseslokale efter mere end to måneders forsinkelse på grund af et omvalg. Jens Theil og Kim Jensen fra Syddanske Studerende er de to nye med-lemmer, der skal tale de stude-rendes sag.

Jens Theil er 23 år. Han læser journalistik

på fjerde semester i Odense. Som en af de

studerendes repræsentanter i bestyrelsen

vil han især arbejde for at forbedre studie-

miljøet for dem med deres daglige gang på

campus i Odense.

Hvilken indflydelse kan du få i bestyrelsen

som en almindelig studerende?

Jeg tror, at vi kan få stor indflydelse. Vi har

alle i bestyrelsen det samme mål, og det er at

skabe bedre forhold for de studerende. Så jeg

tror, at vi vil blive modtaget med kyshånd. Det

er mit indtryk, at de andre bestyrelsesmed-

lemmer lytter meget til os studerende.

Kan det være et problem for bestyrelsesarbej-

det, at I er to medlemmer fra den samme

liste?

Nej, tværtimod. Det er en styrkelse, at der

ikke sidder to, der modarbejder hinanden hele

tiden.

Hvad vil du arbejde for i bestyrelsen?

Vi vil først forsøge at samle de studerende:

Alle studerende skal have et sted gå til. Alle

skal have en rustur. Der skal investeres i kan-

tinen. Og så skal der laves en undersøgelse af

studiemiljøet, så der ikke sker så stort et fra-

fald fra uddannelsen.

Hvordan havde du det, da du fik valgresulta-

tet?

Først og fremmest blev jeg meget glad, og

dernæst blev jeg meget lettet over, at det ende-

lig var afgjort, og at de studerende nu havde en

bestyrelse.

Havde du regnet med at vinde valget?

Jeg synes ikke, at jeg vandt valget. Faktisk

kom jeg ind med flere listestemmer end per-

sonlige stemmer. Men jeg havde regnet med,

at Syddanske Studerende ville vinde, fordi vi

havde den bedste sag.

Hvad synes du om forløbet efter det første

valg, der blev omstødt?

Jeg synes, at det er skandaløst, at man valgte

at annullere det første valg. Så det er ikke en

sag, der er slut endnu. Derfor har vi også kla-

get til videnskabsministeren.

Har sagen med omvalget påvirket dine studi-

er?

Jeg skal tage et semester om, og så er min pra-

tikperiode blevet udskudt med et halvt år. Så

det har haft store konsekvenser for mit studie.

Har valgkampen været det hele værd?

Det kan jeg først sige om et halvt år. Det

afhænger helt af, hvad vi opnår, og om vi

kommer i mål med vores planer.

Klar til bestyrelsen


Vestjyden Kim Jensen er 25 år og læser

på negotuddannelse. Han var i sin tid en

af bagmændene bag De Studerendes Råd

på SDU i Esbjerg. Og tiden uden for

campus i Odense har præget hans politi-

ske ambitioner. Kim Jensen vil fokusere

på de studerende, der læser på SDU’s

afdelinger i Jylland og på Sjælland.

Hvilken indflydelse kan du få i bestyrelsen

som en almindelig studerende?

Vi fik så stor en del af stemmerne, og vi

sidder to i bestyrelsen, så jeg tror at vi vir-

kelig begynder at få nogle større mulighe-

der end man har haft før i tiden. Tidligere

har der været to forskellige lister, der

måske har modarbejdet hinanden lidt på

nogen punkter. Nu kan vi stå sammen og

virkelig tale med en fælles stemme for de

studerende.

Hvad kommer det til at betyde, at i er kommet

så sent i gang på grund af omvalget?

Det kommer til at betyde, at vi får rigtigt

meget arbejde, der bliver komprimeret. Det er

rigtigt ærgerligt, at vi har misset de her tre

måneder. Der kunne man have lavet rigtigt

meget.

Hvordan havde du det, da du fik valgresultatet?

Jeg havde det skønt. Jeg var ovenud ykkelig,

da det var overstået. Jeg har brugt tre-fire

måneder på det, og når man så får det resultat,

man ønsker, så er det jo skønt, at alt det arbej-

de ikke har været spildt. Det er den absolut

bedste fornemmelse, man kan få.

Havde du regnet med at resultatet ville blive

sådan?

Det var meget svært. Nu har jeg jo været ude i

udkantsområderne, så jeg har ikke set valg-

kampen i Odense. Og det har været meget

svært at se, hvor meget SAMS og de borgerli-

ge kunne trække. Jeg havde en god fornem-

melse af, at jeg havde en god chance, men jeg

var slet ikke sikker på at komme ind.

Hvad synes du om forløbet efter det første

valg, der blev omstødt?

Jeg synes selvfølgelig, det var komplet latter-

ligt. Jeg har stadig ikke på nogen måde kunne

acceptere, at der er blevet udskrevet et valg på

grund af en fejl, som studiet har lavet. I det

hele taget synes jeg også, at alle de valgregler,

der er blevet sat op, er uigennemskuelige.

Hvad er det første du vil gå i gang med?

Det absolut første, det er, at vi skal have byg-

get en form for netværk op imellem fagråde-

ne, organisationerne og de forskelle campi, så

vi hurtigt så muligt kan begynde at få input fra

andre steder. Så kan vi lettere kan tage stilling

til det, der kommer op i bestyrelsen.

Klar til bestyrelsen


Sally Hilden, [email protected] Catia Smith, [email protected]

er du også træt af dine studiekammerater? Trænger du også til nyt input i din hverdag? eller har du også efterhånden snavet dig igennem rækken af medstuderende af modsatte (eller samme) køn? rUST giver dig en hånd på vejen, hvis du har brug for nye venner. her er en guide til, hvem der kommer hvor, hvad enten du er til billige dåser eller dyre cocktails.

De studerendes stamsteder

Medicinerne

Er du også træt af dine forældres misbilligende fnys, når du gang på

gang slæber piercede filosofistuderende eller fritidsmusikere med

hjem? Så skulle du prøve at blive kæreste med en medicinstuderen-

de. Det er enhver mors drøm. Desuden kan de udskrive recepter, når

de er færdiguddannede.

De kommende læger kan dog være svære at opspore, idet de er spredt

over det meste af byen. Hvis du er modig, kan du stalke deres helt

egen fredagsbar, Epstein Bar, der ligger på universitetshospitalet. Du

skal dog være opmærksom på, at det ifølge deres egen hjemmeside

kun er studerende fra det sundhedsvidenskabelige fakultet, der er

velkomne.

Efter store eksaminer på medicin er der dog tradition for, at efterfe-

sten holdes på Alibi, der ligger ved siden af Brandts Klædefabrik.

Her kan man købe cocktails til små 100 kroner, og for en stor fadøl

kan du nøjes med at slippe 45 kroner.

SU- supplementDet kan være en trist omgang at gå i byen på en slunken SU. Men påli-delige kilder beretter, at en nedringet bluse – hvis man er pige – skul-le kunne gøre underværker på Frank A på Jernbanegade. Her drikker Odenses dyre drenge og damer champagne og cocktails i smarte loka-ler. Som studerende er champagnekortet uden for rækkevidde for de fleste, men lidt charme burde kunne lokke bobler på glas fra en velha-ver (det gælder også mandlige studerende). Hvis du dog mener, at budgettet kan klare det, kan du indtil klokken 22 få glimrende cafémad i den halvdyre ende. Ud over cocktails og champagne serveres der selvfølgelig også fadøl.

epstein Bar

alibi

Franck a


21

Fredagsbaren

Hvis du ikke ved præcis, hvad du leder efter, er der frit valg på alle hylder på

SDU’s fredagsbar, der ligger i den lille kantine på campus. Det er de forskellige institutter, der skiftes til at afholde baren med

større eller mindre held.

Men lad dig ikke skræmme af den lidt vel rolige stemning. Øllerne koster nemlig kun en ti’er, så du burde hurtigt kunne drikke

nok til at overvinde den værste generthed, og så er det bare med at komme i gang med at mingle.

I øvrigt kan man trække en øl i automaterne for 12 kroner, hvis man skulle få lyst til en Albani-pilsner på en ganske almindelig

hverdag.

den Smagløse Cafe

Sir Club

Kunsterne Hvis du er træt af dine dødssyge venner, skulle du prøve lyk-

ken på Den Smagløse på Vindegade. Under genbrugslamper

hænger Odenses kunststuderende ud i slidte sofaer. Her er rig

mulighed for at træde ind i den inderste cirkel af den kreative

klasses nye talenter, så længe du er frisk på at diskutere nuti-

dens tendenser i moderne kunst. Der er dog også mulighed for at støve noget ungt kød op her,

for mange gymnasieelever er glade for stedet.

Viser du studiekort, kan du få en kop øko-kaffe for 12 kroner.

En Albani på flaske koster 22 kroner, og så er der rygerum og

poolbord.

Journalisterne

Drømmer du også om at nå avisforsiderne en dag?

Så skulle du smutte forbi Sir Club på Nørregade. Det er stam-

stedet for hovedparten af SDU’s journaliststuderende.

Føl dig ikke intimideret af, at de ofte er mange. De fleste er

på konstant jagt efter en historie. Efter klokken 23 er de som

regel så berusede, at de er villige til at tro på det meste, hvis

du bare er overbevisende nok.

Rygtet vil vide, at mange lærerstuderende også bruger stedet

– eksempelvis til at spille pool, billard eller bordfoldbold.

Der er et rimeligt udvalg af udenlandske øl, og for blot 30

kroner kan du få en stor, kold fadbamse.



Den Kolde Krig har sat sit præg på SDU i odense. Kældrene er fyldt med beskyttelsesrum, der skulle kunne modstå en atomkrig.

SDU er bombesikker

Synes du også, at SDU ligner en bunker mere

end en læreanstalt? Så tager du ikke helt fejl.

For Syddansk Universitet er faktisk ikke det

værste sted at opholde sig, hvis bomben skulle

falde. Frygten for Sovjetunionen under Den

Kolde Krig fik nemlig ikke bare den danske

regering til at ryste i bukserne. Fjenden mod

øst har også haft stor indflydelse på indretnin-

gen af universitet. I tilfælde af krig mellem

datidens to supermagter, blev universitet i

Odense udstyret med masser af beskyttelses-

rum. Det fortæller bygningschef, Søren Hes-

seldahl.

”De er armeret helt vildt med stål og beton.

Loftene skulle kunne bære hele den sammen-

styrtede bygning oven på sig”, forklarer Søren

Hesseldahl om de såkaldte sikringsrum.

Rummene kan findes næsten over alt på SDU i

de nederste etager, og de er udrustede med

egen vandforsyning og selvstændigt ventilati-

onssystem, så dem der har søgt tilflugt, ikke

behøver at bevæge sig ud i krigszonen lige

med det samme. På trods af anordningerne har

Søren Hesseldahl ikke særlig stor tiltro til sik-

ringsrummenes anvendelighed, hvis der vir-

kelig skulle falde en atombombe.

”Jeg tror godt, at rummene ville kunne modstå

en sprængning, men strålingen ville nok vare

så længe, at det ikke ville betyde noget, at der

er vand og luft nok”, siger han.

Selvom Den Kolde Krig sluttede med Sovjet-

unionens sammenbrud i 1991, så forsvandt

frygten for krig ikke med det samme i Dan-

mark. Kravet om beskyttelsesrum i offentlige

bygninger stod ved magt helt op i dette årti, og

selv de bygninger på SDU, der er opført i 2002,

gemmer på tilflugtssteder i kældrene.

Pjecen ”Hvis krigen kom-

mer” fra 1962 forklarede

danskerne, hvad de skulle

gøre i tilfælde af et angreb på

Danmark.


SDU er bombesikker

Filip lauritzen, [email protected]

Foto: leonora Beck, [email protected]

Chefansat i Studenterservice: Maj Wedderkopp, 22 år, titel: stud.mag i historie med tilvalg i dansk.

Mød en ansat på SDU:

Syntes du selv, at det er let at finde rundt på SDU?Det er ikke nemt, når man starter her. Men

studerer man kortet, er det ikke så avanceret.

Men jeg kan godt forstå, at folk har svært ved

at finde rundt.

Hvad er det dummeste spørgsmål du har fået? Et generelt problemspørgsmål er, når folk

kommer og siger: ”Hej, jeg skal til eksamen,

hvor er det henne” Det er desværre ret misfor-

stået, at vi ved alt om de specifikke studier,

såsom eksamenslokaler.

Folk tror vi ved alt, men når folk har eksa-

menslokalespørgsmål og vil aflevere opgaver

er det ikke os!

Hvad ved I så? Vores slogan lyder: Vi ved mange ting.

Hvor hurtigt kan du finde Holger? Ret hurtigt vil jeg påstå. Jeg har god træning,

og jeg så ham faktisk fredag aften, hvor han

rendte rundt her.

Hvis man lider af klaustrofobi, hvor skal man så ikke gå hen på SDU? Toiletterne nede i kælderen er lettere klaus-

trofobiske. Mange af dem er trænge små

båse.

Har du scoret på dit job? Nej… Jeg er chef hernede, så det er ikke en

politik vi fører.

Men udfører I så specialservice i bag-lokalet, hvis man spørger om det? Det gør vi ikke nej, for vi har ikke noget bag-

lokale tilknyttet.

Får I nogle seksuelle henvendelser ved skranken? Det kan jeg ikke berette om. Den type hen-

vendelser har vi ikke har haft noget af.

Men tjekker I så fyre ud, når I står bag skranken og lurer? Ja det gør vi. Det kan man godt. Når vi er to

piger på arbejde, så sidder vi og spotter

”talent”, hvis vi ikke har noget at lave.

Hvor er det bedst at knalde på SDU? Jeg ville jo selv foretrække at være der hjem-

me, så jeg har ikke selv praktiseret det. Jeg

tror, at folk der vælger SDU, lister ned af den

mørkeste gang og finder en sofa. Måske har de

et fagrumslokale et eller andet sted. Jeg har

desværre ikke nogen gode råd.

Her skal du ikke gå hen, hvis du lider af klaustrofobi.


På opdagelse i SDU’s afkrogenikolaj Schultz, [email protected]

Foto: leonora Beck,[email protected]

Restauranten

Det meste mad og drikke på SDU spises med fingrene og slupres fra

vandflasken. Men der findes faktisk en restaurant, hvor der spises

med fint bestik og drikkes af langstilkede glas. Tjener Stefan Thrane

nyder at restauranten på SDU ikke er så travl.

”Det er godt, at man selv kan styre sin arbejdssag og selv planlægge

sine arbejdstider.”

Postrummet

Alle pakker og breve til og fra universitetet går gennem SDU’s egen

postcentral i kælderen inden de når deres endelige mål. Carsten

Pedersen trives på sin arbejdsplads.

”Stemningen er god. Her er masser af mandehørm, fordi der ikke er

nogen kvinder her.”

Barakkerne

Institut for Statskundskab lever en tilbagetrukket tilværelse i de hvi-

de barakker, der udgør instituttets midlertidge hovedkvarter, indtil

det nye domicil står klar om tre år. Overassistent Dorthe Cohrt Nebel

savner udsigten fra sit gamle kontor og ikke mindst afstanden til

kantinen.

”De dage hvor det står ned i lårtykke stråler, overvejer man det lige

tre gange inden man gåri kantinen.”


Knoglekælderen

I den såkaldte knoglekælder opmagasinerer man tusindvis af skele-

ter fra gamle kirkegårde. De opbevares ikke i kister men i æblekas-

ser. Med hjælp fra kranier og knoglerester kan dr. med. Jesper

Boldsen forske i fortidens sydomme. Men den daglige omgang med

skeletterne påviker ham ikke.

”Man kan jo ikke sætte sig ned og føle for hver eneste af de 13.000

døde. Så kunne man jo aldrig foretage sig andet.”

Rektors kontor

På universitetet er der ansvar for egen læring. Så i modsætning til en fol-

keskole er trafikken af uartige elever noget mindre på rektors kontor. Men

Jens Oddershede får stadig mange gæster, og derfor er det vigtigt at

arbejdsværelset repræsenterer hele SDU og ikke bare hans personlige

smag.

”Jeg er opmærksom på, at det ikke bare er Jens Oddershedes kontor, men

at det rektors kontor. Det skal ikke være en rodeplads for mig. Det skal

være ordetnligt of rytteligt.”

Rum til Fordybelse

På gydehutten farer el-køretøjer, stressede lektorer og trætte elever

frem og tilbage. Men nede i Rum til Fordybelse er der plads til kom-

me i kontakt med de åndelige sider af studielivet. Thomas Reuss

Schmidt er netop færdiguddannet cand. sceint. i biologi og matema-

tik, men plejede at skrue ned for hverdagens stress med andre krist-

ne studerende en gang om ugen.

”Det er en mental pause på informationsmotorvejen. En raste-

plads.”

13.000 skeletter i æblekasser, Christian ii s bibel, og en indendørs oase for rygere. Det er de særeste ting man kan finde på universitet. rUST spændte tropehjelmen og udforskede nogle af de steder, hvor de færreste studerende kommer på SDU.


Rara-rummet

Temperatur og luftfugtighed skal være helt perfekt i det såkaldte Rara-

rum, hvor biblioteket opbevarer sine helt uvurderlige bøger, hvoraf man-

ge er mere end 500 år gamle. Her findes blandt andet Christians II’s bibel

og en første udgave af Flora Danica. Betjent Annagrethe Bendtsen er en

af de få med adgang til Rara-rummet. Bøgernes særlige historie gør rum-

met til noget specielt for hende.”Jeg kan ikke lade være med at tænke på,

at de gamle konger har siddet med lige netop de her bøger i hænderne”.

Køkkenet

De fleste kender maden i kantinen, men kun få kommer i køkkenet,

hvor den bliver til. Her tilbereder Morten Hvenegaard hver dag fro-

kosten til de hundredevis af gæster i kantinen. Når han træder ud på

køkkengulvets fliser er han helt fokuseret.

”Det er mit arbejde, og jeg skal bare lave en masse mad, til de folk

der er herude.”

Rygerummet

På regnvejrsdage falder antallet af rygere betydeligt på SDU, men

der er et enkelt sted, hvor nikotinhungrende studerende kan få stillet

rygetrangen i tørvejr. Martina Eriksen, der læser medicin, tilbringer

mange timer i rygerummet.

”Her er fred og ro. Så nogle gange når jeg skal læse til eksamen, sid-

der jeg her hele natten. Så kan man bare tænde en smøg, når man

vil”.


Odense Banegård Center · www.kino.dk · Tlf. 70 13 12 11

STUDIERABAT Mandag - torsdag. Vis studiekort og få kr. 10 i rabat.

DANMARKSPREMIERE 17. APRIl DANMARKSPREMIERE 24. APRIl

CONSTANTIN FILM OG BERND EICHINGER PRÆSENTERER

EN ULI EDEL FILM EN BERND EICHINGER PRODUKTION BASERET PÅ EN BOG AF STEFAN AUST

AF PRODUCEREN BAG

”DER UNTERGANG”

EN SAND HISTORIE OM VOR TIDS MEST BERYGTEDE TERRORISTER

BaaderMeinhof_BioPosterDK.indd 1 1/16/09 9:58:00 AM

DANMARKSPREMIERE 24. APRIl

kandidatuddannelse

Et samarbejde mellem it-vest og Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

itko.dk

Kommunikation & Organisationmed The It Factor

Concept: Tessa & Judy - Grafi

k: Sannelin

k s

du

marketin

g

&

managem

ent

ITKO plakaten.indd 1 19-12-2007 16:47:04


itko.dk


k: Sannelin

k s

du

marketin

g

&

managem

ent


itko.dk



k: Sannelin

k s

du

marketin

g

&

managem

ent


itko.dk



k: Sannelin

k s

du

marketin

g

&

managem

ent


itko.dk



k: Sannelin

k s

du

marketin

g

&

managem

ent


itko.dk



k: Sannelin

k s

du

marketin

g

&

managem

ent


IT KommunIKaTIon organIsaTIon

Ansøgningsfrist 1. juliwww.itko.dk


itko.dk


k: Sannelin

k s

du

marketin

g

&

managem

ent


itko.dk



k: Sannelin

k s

du

marketin

g

&

managem

ent

itko.dk



k: Sannelin

k s

du

marketin

g

&

managem

ent


karriere

HVAD ER DIT KARRIERE-DNA LAVET AF?

Vi investerer i din fremtid

Erfaren statsminister? Hårdkogt karrierefræser? Eller uafklaret studer-ende? Alle har stået over for det samme svære spørgsmål: Hvad er jeg egentlig lavet af? Og hvad er mine kompetencer?

Det kan du få afklaret nu!

Kig forbi vores kontorer i Odense, Esbjerg, Kolding og Sønderborg og få en snak med os om, hvad du kan og vil med din uddannelse. Du kan også klikke dig ind på www.karriereprofil.dk og smug-teste dine kompetencer.

Vi glæder os til at gøre dig klogere på dit karriere-DNA. Læs meget mere på www.sdu.dk/karriere.

28 RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT

RUST i Roskilderus

Foto: rasmus Weng Karlsen

i de næste tre numre af rUST tager vi temperatu-ren på festivalfeberen. rUST varmer op til ros-kilde Festival 2009 og tager dig i hånden før, under og efter årets brag.

Er du klar til årets Roskilde Festival? Det er vi.

Og hvis du endnu ikke er forberedt, lover vi, at

RUST nok skal få dig i stemning med en stribe

artikler, der guider dig, så du får den størst

mulige festivaloplevelse. Og den bedste måde

at gøre det på, er selvfølgelig en konkurrence,

hvor du kan vinde billetter kvit og frit. Så

skulle der også være råd til en ekstra dåsepo-

stej – eller helt præcis 223.

Store navne som Coldplay, Oasis og Slipknot

er allerede offentliggjort, så man kan vist

roligt sige, at der er lagt op til det helt store

Roskildeeventyr.

Inden det går løs på den udtrådte dyrskue-

plads, løfter RUST sløret for, hvordan du får

mest ud af din dyrt købte eller heldigt vundne

festivalbillet. Glæd dig til at få en pause fra

studiet og komme i gang med at pakke telt-

pløkker, engangsgrill, gummistøvler og ølhat

ned i Fjällræven.

Mens du venter på de næste numres Roskilde-

guide, kan du deltage i vores fantastiske kon-

kurrence. God fornøjelse.

VIND BILLET TIL ROSKILDE FESTIVAL 2009De næste tre måneder udlodder RUST

billetter til årets Roskilde Festival. I den-

ne måned står 2 billetter på højkant. Det

eneste du skal gøre er at svare på følgende

spørgsmål:

Hvor mange nedbørstimer var der under

Roskilde Festival 2007?

a) 25

b) 35

c) 45

Send en mail med dit svar samt navn og

telefonnummer til [email protected] med

”Roskilde” i emnefeltet. Vi trækker lod

blandt de rigtige svar. Vinderne får direk-

te besked. Held og lykke!

KulturkalenderAprili påsken er der rig mulighed for at tage hjem på ferie, da det er lidt sløvt med koncerter. Til gengæld er der fyldt godt op med lækkerier i godteposen efter påske. Selvom det er hårdt for SU-budgettet - billetpris 295 kr. - ville jeg være et skarn, hvis jeg ikke anbefalede Steffen Brandt og Tina Dickow. i den mere specielle genre kan Prins nitram anbe-fales. Slut måneden af med et brag, og tag til ”lortekoncert” med roben og Knud. Som en lille ekstra info er der lørdag d. 4. april international Plademesse på Posten klokken 11.00-16.00.

Catia Schmidt, [email protected]

Onsdag 1. april: Songwriters Circle, Dexter kl.

20.00

torsdag 2. april: niarn, Posten kl. 20.00

Fredag 3. april: Danser med Drenge, odense

idrætspark kl. 20.30

Fredag 3. april: lisa nilsson, Posten kl. 21.00

Lørdag 4. april: Skipper Just Frost, Posten

kl. 21.00

Fredag 10. april: heidi, Magasinet kl. 20.00

Fredag 10. april: The Dreams, Posten kl. 21.00

Lørdag 11. april: Turboweekend og When Saints

Go Machine, Kulturmaskinen

kl. 20.00

Lørdag 11. april: Jokeren og Ufo Yepha, Posten

kl. 21.00

torsdag 16. april: hatesphere, Posten kl. 20.00

Fredag 17. april: Beth hart, Magasinet kl. 20.00

Lørdag 18. april: Tim Christensen og Mads lan-

ger, Posten kl. 20.00/ekstra

koncert

Søndag 19. april: Veto, Magasinet kl. 20.00

Søndag 19. april: Steffen Brandt og Tina Dickow,

Posten kl. 20.00

torsdag 25. april: Karrierekanonens Showcase,

Posten kl. 20.00

Fredag 24. april: lily electric og The river Pho-

enix, Kansas City kl. 20.00

Fredag 24. april: Prins nitram & Viva Vertigo,

Kulturmaskinen kl. 20.00

Fredag 24. april: Jens Unmack, Posten kl. 21.00

Fredag 24. april: Bruce Guthro med band, Maga-

sinet kl. 20.00

Lørdag 25. april: Birk Storm og Maria Timm, Dex-

ter kl. 21.00

Søndag 26. april: Steffen Brandt og Tina Dickow,

Posten kl. 20.00/ekstra koncert

torsdag 30. april: roben og Knud, Posten kl.

20.00


RUST - STUdenTeRbladeT foR SyddanSk UniveRSiTeT30

”Godaften og velkommen til Rastaskøgerne,”

lyder det gennem højtalerne i Odense Studen-

terradios baglokale. Klokken er 20.15 og to af

værterne fra reggaeprogrammet Rastaskøger-

ne sidder klar ved mikrofonerne. Sandra Hau-

gaards og Sally Hildens stemmer lyder klare

og rolige, men for blot en halv time siden var

de knap så afslappede.

Klokken kvart i otte var studerende Michael

Lauritsen, der skulle hjælpe dem med teknik,

nemlig ikke ankommet.

”Hvad gør vi?” spørger Sandra Haugaard og

kigger over på Sally Hilden. De har aldrig prø-

vet at styre teknikken i radiostudiet før, da

Michael Lauritsen stod for det hele første

gang, de sendte. Denne gang skal han lære

dem det tekniske, men ellers bare være i nær-

heden, hvis det går helt galt.

Den første øl bliver åbnet, mens de gennem-

går deres noter. Ind imellem kigger de hen

mod døren. Det digitale ur, der er i lokalet,

nærmer sig hurtigt klokken 20.00. Pludselig

dukker Michael Lauritsen forpustet op. Det er

i sidste øjeblik, for radioprogrammet Our

House slutter af med en opfordring til at blive

på kanalen.

Michael, Sally og Sandra går ind og gør sig

klar. De skal sende fra klokken 20, men

Michael Lauritsen sætter en sang på og begyn-

der at forklare Sally Hilden de tekniske ting.

Efter adskillige sange, kan de endelig sætte

deres jingle på og gå i gang med programmet.

Reggaeskolen

Starten går glat. Michael Lauritsen går ud i

baglokalet igen og lader Sally Hilden styre det

tekniske, men der går ikke lang tid, før deres

snak pludselig bliver afløst af stilhed i radio-

en. Den introducerede sang vil ikke spille, og

Sally Hilden roder febrilsk med sin computer.

Sandra Haugaard prøver at snakke videre,

indtil sangen endelig begynder at spille.

Sangene giver en pause for de to værter, og

Sally Hilden holder øje med, hvor lang tid der

er, til de skal på igen.

”Vi har tre minutter,” siger Sally Hilden, og de

læner sig tilbage i stolen og tager en tår af

deres øl.

Normalt er de tre værter på programmet, men

den tredje vært Tina Tjørner er ikke til stede

denne fredag. Hun er i København. Sandra

Haugaard forklarer, at det giver en frihed for

dem, at være tre værter, da de er alle sammen

er tilflyttere til Odense. Næste gang er det Sal-

ly Hilden, der tager en smuttur hjem til fami-

lie og venner.

Sangen fader ud i radioen, og Sally Hilden

begynder at fortælle om et af dagens emner:

Reggae i 70’erne. Ingen af de tre værter er

eksperter på reggaeområdet, men kalder sig

selv entusiaster. Derfor laver de programmet

som en skole. En af dem sætter sig ind i et

emne og underviser de andre. De kalder deres

program for et musikprogram, men med infor-

mationer.

Inden næste sang går på opfordrer de lytterne

til at skrive en sms ind og fortælle om deres

bedste reggaeoplevelse.

”Vi vil egentlig gerne høre fra vores lyttere,

men de er af en eller anden grund lidt gener-

te,” forklarer Sally Hilden grinende mens

Bob Marleys stemme fylder radioen. Indtil

Rastaskøgerne i aktionFreja Czajkowski, [email protected]


videre har de nemlig ikke fået særlig mange

beskeder.

Konkurrerer med X Factor

Sendetidspunktet ligger lige oven i X Factor,

men det anser de ikke som et problem.

”X Factor er sådan et amerikansk program i

modsætning til os. Jeg synes, vi kommer med

et godt alternativ, så man kan blive klogere i

stedet for dummere,” forklarer Sandra Hau-

gaard og tilføjer: ”og så bliver X Factor jo gen-

udsendt.”

Sally Hilden begynder at rode med sin compu-

ter. De skal på igen, men alle de planlagte san-

ge er pludselig forsvundet.

”De kan da ikke bare forsvinde,” siger hun, og

Sandra Haugaard kommer over til hende. De

finder et USB-stik frem, hvor alle sangene lig-

ger på og overfører dem atter til computeren.

Da den næste sang skal på, er sangene igen

klar på computeren.

Sangene forsvinder flere gange i løbet af den

to timer lange udsendelse og der opstår stilhed

i radioen gang på gang. Men Sally Hilden og

Sandra Haugaard tager det med et grin, der er

jo ikke noget at gøre ved det. Sally forklarer,

at det gik meget bedre første gang, de sendte,

men der var det jo også Michael Lauritsen, der

styrede teknikken. I dag har han kun trådt til

de få gange, det var nødvendigt. Det ærgrer

dem lidt, at de havde så mange fejl. Der er

nemlig en reggaeekspert, der lytter med den-

ne gang. Men da programmet slutter, tikker

der en sms ind fra eksperten med ros til de to

værter.

Støvsuger cyberspace

Klokken 22 slår de sig ned i sofaerne i baglo-

kalet og drikker en øl, mens en genudsendelse

af et andet program spiller i radioen.

”Jeg synes faktisk, at det gik godt, det hele

taget i betragtning. Der var i hvert fald et

radioprogram,” siger Sally Hilden. De er beg-

ge lidt trætte efter at have været på i to timer,

og kinderne har da også fået lidt farve ovenpå

kaosset. De har slet ikke nået alt det, de havde

planlagt, men det kan nok bruges en anden

gang.

”Vi har brugt 25 timer på at forberede os. Det

er næsten pinligt at sige efter vores præstati-

on, men det er jo et emne, vi ikke ved så meget

om,” siger Sally Hilden. Sandra Haugaard for-

klarer, at de er nødt til at støvsuge cyberspace

og lytte utallige numre igennem for at finde

dem, der er fedest.

”Vi hygger os jo,” siger Sandra Haugaard og

Sally Hilden giver hende ret.

”Men jeg glæder mig rigtig meget til, at vi har

så godt styr på det, at man har et overblik,”

siger hun, inden de går hjem på weekend.

Det var en blanding af kaos, grin og øl, da reggaeprogrammet rastaskøgerne for anden gang gik i luften på odense Studenterradio.

32

Storbyferie på SU

Sommerferien venter lige om hjørnet, og hvis du endnu ikke har besluttet, hvad du vil bru-ge den uoverskueligt store mængde fritid på, så kommer rUST her med nogle seriøse bud: Brug en uge eller to i én af europas fantastiske storby-er. Det er billigere end du tror.Kristine Sofie Bugbee, [email protected]


LONDON

Fly Cimber Sterling 615 kr. fra Kastrup Lufthavn.

Ryanair 395,80 kr. fra Billund.

Hotel Fra 127 kr. pr. nat.

Fundet på Hotels.dk.

RUST anbefaler Camden Market. Når du har brugt nok tid på fede

caféer, dyre restauranter og moderigtige butikker i centrum, så tag en

tur på Camden. Det er en helt anden verden, og du kommer næppe til at

kede dig. Stedet bugner af gode tilbud, underlige mennesker og hygge-

lige spisesteder. Hvis du vil have lidt mere for dine penge, så skal du

shoppe her – du finder alt fra billige kopivarer, anderledes tøj, hjemme-

lavede møbler, magiske svampe (…), spåkoner og musik til solbriller,

mad, lattergas i balloner, spændende smykker og smukke, håndlavede

spejle og tæpper. God fornøjelse.

PARIS

Fly Norwegian 649 kr. fra Kastrup Lufthavn. Air Berlin 805 kr. fra

Kastrup Lufthavn.



RUST anbefaler Montmartre. Her kan du virkelig opleve den parisiske

storbystemning og nyde livet. Dette er nok det sted, hvor du lettest kob-

ler af og glemmer den grå betonhverdag på SDU. Her kan du drikke

latté på en af de hyggelige caféer i området eller betale en kunstner for

at male et portræt af dig. Og apropos at være model: Glem ikke, at Paris

har alt, hvad dit hjerte kan begære, når det kommer til sko, tøj og acces-

sories. Det er lidt fedt at få de fede ting før alle andre, ikke?

33

MILANO

Fly Ryanair 591,15 kr. fra Billund. Easyjet 500,90 kr.

fra Kastrup Lufthavn.



RUST anbefaler Milano fordi der både findes kunst, slotte, markeder

og gamle bygninger, men også moderne caféer, trendy butikker og hyg-

gelige områder i centrum. Der kan være langt mellem de forskellige

seværdigheder, men det gør ikke noget – så får man mere af byen at se.

BERLIN

Fly EasyJet 406 kr. fra Kastrup Lufthavn. Air Berlin 656 kr. fra Kastrup

Lufthavn.



Rust anbefaler Kurfürstendamm, der er byens store handelsgade. Den

strækker sig over 3,5 kilometer og har alt, hvad en shoppelysten, storby-

udforskende, rejseglad RUST-læser har behov for: Fede butikker, gode

restauranter, hyggelige caféer og ægte storbystemning.

BARCELONA

Fly Cimber Sterling 1239 kr. fra Kastrup Lufthavn.

SAS 1392 kr. fra Kastrup Lufthavn.

Hotel Fra 181 kr. pr. nat. Fundet på Hotels.dk.

Rust anbefaler Tibidabo. Fra Tibidabo-bjerget er der en fantastisk

udsigt over Barcelona. Forståeligt nok: Det ligger 542 meter over hav-

overfladen. Det er dog ikke kun udsigten, du kan nyde fra Tibidabo – der

ligger nemlig et 100 år gammelt tivoli, smukke villaer og elegante café-

er. Der er oplevelser nok. Hvor ofte har man mulighed for sådan en

udflugt?

De følgende priser er baseret på rejser i begyndelsen af juli 2009 tur/

retur. Jo hurtigere, du køber din billet, jo billigere er den. Samtlige pri-

ser er inklusive skatter, afgifter og andre latterlige ekstraomkostninger.

RUST garanterer ikke, at du finder samme gode priser, da de er aktu-

elle i skrivende stund og ikke nødvendigvis i april.



FaKta

Peter Svensson

• Født 28. december 1983

• Har spillet håndbold siden han var 12 år

• Stregspiller i GOG siden 2003

• Har kontrakt med GOG til 2011

• Drømmer om spillet i den tyske liga

• Startede på SDU i sommeren 2004

• Har en bachelor i historie og samfundsfag

fra SDU

• Læser sin kandidat på Center for Mellem-

øststudier

• Træner fire-fem timer dagligt

• Er på skolebænken tre timer om ugen


Peter Svensson pakker studie-livet i sportstasken. han priori-terer håndbolden højest, men interessen for Mellemøsten skal også dyrkes. Selvom håndbold fylder mest i hans liv, så mener stregspilleren, at det er vigtigt at have noget at fal-de tilbage på.

Sofie Amalie rasmussen,

[email protected]

Foto: D3-reklame A/S

Peter Svensson er en travl mand. Han spiller

håndbold på eliteplan i GOG Svendborg TGI,

men studerer samtidig på Syddansk Universi-

tet i Odense, hvor han i øjeblikket tager sin

kandidat på Center for Mellemøststudier. Peter

Svensson er dog ikke ét sekund i tvivl om sin

prioritering.

”Håndbolden betyder mest for mig. Absolut.

Jeg har altid haft håndbold i første række, men

det er rart at have en uddannelse at falde tilba-

ge på,” siger han.

Et ukendt ansigt på SDU

På de sydfynske håndboldbaner kaster Peter

Svensson bolden fra sin stregposition, men

han kaster ikke nær så mange blikke i det

undervisningsmateriale, som hører til på Mel-

lemøststudiet.

”Jeg er til undervisning en gang om ugen, så

det er cirka tre timer ud af de seks timer, som

jeg har på dette semester,” fortæller Peter

Svensson.

Af hensyn til sin træning kan han ikke være så

meget på universitetet, og det kan stregspille-

ren godt se ulemperne ved.

”Jeg går selvfølgelig glip af det sociale liv på

studiet, men på den anden side har jeg aldrig

været en del af det. Jeg ved ikke, hvad jeg går

glip af, og derfor savner jeg det nok ikke så

meget, som jeg måske ville.”

På grund af sin professionelle sportskarriere er

byturene få, og tømmermændene er sjældent

eksisterende i weekenden. Men det er ikke

ensbetydende med, at Peter Svensson ikke har

noget socialt liv.

”Jeg er sammen med kammeraterne i klubben,

og det er nok lige så naturligt, for det er dem,

jeg tilbringer mest tid sammen med til hver-

dag,” forklarer han.

Peter Svensson fortæller selv, at han er for-

holdsvis anonym på sit studie. Der er ganske

få, som er klar over, at han spiller håndbold på

eliteplan.

”Jeg går ikke rundt med et stort skilt, hvor der

står ”håndboldspiller” på. Jeg kommer for at

modtage undervisning, og derfor er jeg rimelig

anonym,” fortæller han.

Sjællandske ben på fynske baner

Peter Svensson har spillet håndbold, siden han

var 12 år. Før det prøvede han kræfter med

andre sportsgrene, men oplevelsen på hånd-

boldbanen kom til at betyde noget særligt.

”Jeg havde ikke succes med fodbold, som de

fleste af drengene, men jeg syntes håndbold

var rigtig sjovt. Jeg fik nogle gode kammera-

ter, og jeg glædede mig til hver træning,”

husker Peter Svensson.

Med tiden kom seriøsiteten på banen, og det

var en stor udfordring for teenageren.

”Det blev mere alvorligt. Engagementet blev

større, holdet blev bedre, og vi begyndte at

rykke op i rækkerne,” fortæller Peter Svens-

son.

Han startede i Sierslev på Sjælland. Så kom

turen til Dalby, og siden år 2003 har han løbet

på banerne i den sydfynske klub. Peter Svens-

son er rigtig glad for at være i GOG, og han har

kontrakt med klubben indtil år 2011. Siden

Peter Svensson kom til GOG, er klubben dog

gledet længere ned ad ranglisten, men streg-

spilleren er ved godt mod.

”GOG var for få år siden et af de bedste danske

hold, men vi er røget langt ned på listen det

seneste år. GOG har været en topklub i 20 år

og har vundet flere mesterskaber, så det er en

historisk dårlig plads, vi har nu. Det er både

nyt og uhørt,” fortæller Peter Svensson.

På trods af klubbens dårlige placering har han

ingen intentioner om at løbe fra sin kontrakt

med klubben. Drømmen om udlandet befinder

sig også hos spilleren, og det er især Tyskland,

som tiltrækker sig størst opmærksomhed fra

Peter Svensson.

”Det er tæt på Danmark, så man kan være i

nærheden af familien, og så er Tyskland hånd-

boldmæssigt meget attraktiv. Spanien kunne

også være en mulighed, men forskellene på

kulturerne spiller også ind,” mener Peter

Svensson.

GOG vs. SDU

Drømmen om udlandet venter dog på Peter

Svensson. GOG’s usædvanlige dårlige, sports-

lige position (i skrivende stund ligger GOG

nummer 11 i landets bedste håndboldrække,

red.) skræmmer ikke Peter Svensson væk. Han

mener tværtimod, at der nu skal kæmpes end-

nu hårdere end før.

”Det er en uvant position og situation for spil-

lerne at ligge i bunden, så det har været en

Mød en medstuderenderUST bringer i hvert nummer et portræt af en studerende på SDU. Personen har gjort sig be-mærket blandt sine medstuderende på grund af sine i øjenfaldende fritidsbeskæftigelser eller sin særlige baggrund. Det eneste reelle krav til portrættet er, at den studerende skal læse på SDU. Så hvis DU kender nogen, som gør/har gjort noget specielt, usædvanligt eller inspirerende, så anmeld personen til skribent Sofie Amalie rasmussen på mail: [email protected]

Håndbolden kastes før bogen åbnes


svær omstilling. Der er nogle psykologiske

processer, man skal igennem, og med den spil-

lemæssige krise, vi er i, må vi bare tage

arbejdshandskerne på,” konkluderer Peter

Svensson.

Stregspilleren vil selv betegne sin spillestil

som fysisk betonet, men det er ikke just, hvad

man kan sige om hans optræden på SDU.

”Jeg begyndte at læse på SDU, inden jeg for

alvor begyndte at spille i GOG,” fortæller

Peter Svensson.

Han tog til Fyn for at læse på Center for Mel-

lemøststudier. Et emne, som havde interesse-

ret ham siden gymnasietiden. Han tog sin

bachelor i historie med samfundsfag som side-

fag på normeret tid, og han er nu i

gang med sin kandidat på Center for Mellem-

øststudier. Peter Svensson mangler tre seme-

stre, som inkluderer praktik og speciale.

”På grund af min sport bliver jeg nødt til at

blive inden for landets grænser i min praktik-

periode. De fleste tager nok til udlandet, og

måske især til Mellemøsten. Og det ville jeg

nok også gøre, hvis jeg ikke skulle spille,” for-

tæller Peter Svensson.

Jens Franck fra SDU’s Elitecenter og Peter

Seeberg, studieleder på Center for Mellemøst-

studier, har begge hjulpet Peter Svensson med

at kombinere sporten og studiet på en fornuf-

tig og overkommelig måde. De to herrer hjæl-

per Peter Svensson med de mange prakti-

ske opgaver, som ligger i forlængelse

af hans studietid fra en henholdsvis

sportslig og studierelateret vinkel.

Blandt kollegaerne i håndboldmil-

jøet findes der også studerende, og

de holder gejsten oppe hos hinan-

den. Peter Svensson oplever, at

der spillerne imellem bliver vist

omtanke og opbakning til deres

respektive studier. De støtter hin-

anden, og det giver spillerne yderli-

gere opbakning til at fortsætte arbej-

det på banen og på skolebænken.

Svensson hviler i sporten

Peter Svensson lægger ikke skjul på, at spor-

ten betyder mest for ham. Han er alligevel glad

for, at han sideløbende kan få en uddannelse,

som han oven i købet har ønsket sig længe.

”Jeg er ret privilegeret. Jeg dyrker mine inte-

resser, og jeg kan gøre det under gunstige for-

udsætninger,” fortæller Peter Svensson.

Han fortryder ikke sine valg, men er derimod

glad for, hvad sporten kan give studiet og

omvendt.

”Sporten fokuserer på holdånd, mens studiet

er ret individuelt. Det er en god kombination,”

siger Peter Svensson.

Han fremhæver desuden sportens selvdisci-

plin som specielt gavnlig under eksamensræ-

set. Pensum bliver indhentet til sidst, præstati-

onsangsten til eksamen bliver vendt til noget

positivt, og konkurrenceånden når også frem

til det grønne bord.

”Jeg bruger min nervøsitet positivt og går ind

til eksamen og giver den gas,” forklarer sports-

manden.

Peter Svensson tager tingene, som de kommer.

Han gør sig ingen forhåbninger om at komme

på landsholdet, men hvis tilbuddet kommer,

vil han tage imod det. Ifølge Peter Svensson

selv er han

bidt af håndbold, og han elsker sin træning.

”Jeg gør det til, hvad det er for mig. Og det

fungerer. Jeg kører min egen plan for studiet

og sporten, og dermed undgår jeg unødvendig

stress,” fortæller han.

Hvad angår fremtiden, tror Peter Svensson, at

han om fem år har færdiggjort sin uddannelse

og koncentrerer sig om håndbolden. Han er

dog straks mere usikker på fremtiden om ti år.

Han forudser, at hans krop nok er stået af til

den tid, og dermed vil uddannelsen komme

ham til gode.

”Man skal gøre tingene til det, man føler, man

kan. Man skal være realistisk om sin formåen,

både inden for studiet og sporten, men så kan

det også godt fungere,” siger Peter Svensson.

Han prioriterede tidligt i forløbet sport og stu-

dium efter egen overbevisning og har selv

nogle retningslinjer for sin nuværende tospo-

rede karrierevej.

”Det tager den tid, det tager, og det skal man

være opmærksom på. At sætte nogle regler for

sig selv kan være en god ting, men man skal

passe på, at man ikke kører træt i det. Hvis jeg

kan komme til en ekstra undervisningstime,

så er det fint, men hvis det glipper, er det også

okay. Det bliver jeg ikke videre deprimeret

af,” slutter Peter Svensson.

FaKta

Peter Seeberg, Studieleder, Center for Mellemøststudier:

• Peter er en rolig og kompetent studerende, som jeg på det personlige og faglige plan har et særdeles godt indtryk af.

• Vi har indgået et samarbejde, hvor jeg som studieleder og ansat ved Center for Mellemøststudier har hjulpet til med at sammensætte et

fagligt studieprogram, der muliggør, at Peter kan passe sit træningsprogram som elitehåndboldspiller på allerhøjeste niveau, men sam-

tidig med en begrænset - og altså kalkuleret - forsinkelse kan læse Mellemøststudier på kandidatniveau. Det giver derfor sig selv, at

dette kræver et overbevisende engagement.

• Vi har et fint og - synes jeg - professionelt samarbejde, hvor tingene siges lige ud. Peter har kastet sig ud i et ambitiøst projekt, som fra

begges side fordrer, at der kommunikeres direkte og klart. Det gør vi så - og det fungerer, som Peters resultater viser!

Lea og Søren

APRIL

Kærlighed: I april vil Venus gå ind i din levebane.

Du vil mærke en stigende interesse for din person-

lighed. Det samme sker på studiet. Dine kammera-

ter og dine undervisere lægger mere mærke til dig.

Økonomi: Du vil i starten af måneden få plus på

kontoen, men dette vil vise sig at være dårligt for

økonomien. Du begynder at bruge mere, end du bør,

og sidst på måneden vil du have samme problemer,

som før du fik penge på lommen. Derfor skal du

være påpasselig, så dankortet ikke bliver for varmt.

Studie: Din kalender er alt andet end tom. Du får

svært ved at vælge blandt de mange tilbud, som du

får. En god ide vil være, at du sætter studiet højere

end kærligheden – medmindre du vælger at kombi-

nere tingene.

Månedens råd: Tænk dig ekstra om og aftal spil-

lereglerne, hvis du skulle finde på at blive ekstra

intim med din underviser.

Denne måneds stjerner – af Jon Gyldenkærne

Nu er foråret på vej, og det betyder flirts, forelskelser og fortry-delsespiller. Men i starten af april er det jo påske. I påsken skal man lege med æg, men da æg er dyre og ikke holder så længe, har jeg købt en masse perleløg. Af dem kan man lave alt muligt flot. Jeg lavede en kæde af mine løg og gav den til Lea. Hun blev rigtig glad for den, og den smagte også bedre end rav. De fylder ikke så meget, og derfor slipper Lea også for at få store løg i munden.

Bagsiden med løg på

Karen Straarup Møller, [email protected] og

Jens Thorborg, [email protected]


Lea og Søren

Mellem venner- Min kone sagde, at hun

ikke ville have nogen fødselsdags-gave i år, men foreslog, at vi i stedet

gjorde ét eller andet sammen.- Gjorde I så det?

- Ja, vi skændtes over, at jeg ikke havde købt nogen fødselsdagsgave

til hende.

I toget:

En punker og en pensionist

sidder i et tog og kigger skævt på

hinanden. Pludselig udbryder punkeren:

- Hva’ så Gamle? Har du nogen sinde prøvet

noget vildt i dine yngre dage?

Så svarede pensionisten

- Ja, jeg har engang bollet en høne, og nu

sidder jeg og spekulerer på, om du er

min søn!

Denne måneds vinder: Hørt i slyngelstuen

Manden ligger nøgen med en cigaret i hånden efter at

have haft hed sex med en smuk, ung kvinde.

- Hvad ville din kone sige, hvis hun kunne se dig nu?

spurgte kvinden.

- Hun ville blive afsindig vred, og det kan jeg da godt

forstå. Hun tror jo, at jeg er holdt op med at ryge.

I kantinen

En kvinde ligger på hotellets

tag og tager sol, da en tjener kommer

styrtende og beder hende tage tøj på.

- Hvorfor? For det første ligger jeg på maven,

så hvis nogen kommer herop, så kan de intet se,

og for det andet har jeg håndklædet klar, sagde

kvinden.

- Ja, og for det tredje ligger du på glastaget til

spisesalen, svarede tjeneren.

Igen i denne måned har vi lavet et potpourri af vittigheder. Du kan sende din vittighed til os, så vælger vi den bedste ud og honorerer den med et gavekort på 50 kroner til Imerco.

Månedens opskrift er: GLASEREDE PERLELØG

Til denne dejlige aprilret skal der bruges:

1 kg. perleløg

50 g. sukker

75 g. smør

Sådan gør du: Perleløgene skoldes og pilles. Smelt sukkeret i

en gryde. Når sukkeret er let gyldent, tilsættes smør. Når

smørret så skummer, kommer du løgene i og steger dine løg,

indtil de er gyldne. Skru derefter ned og lad løgene simre

5-10 minutter, til de er dejlig møre.

Gunhilds gode mad – med løg på!Gundhild von der Recke giver dig denne måneds løgopskrift

Hørt ved middagsbordet:Den unge mand skulle flytte hjemmefra, og faderen sagde:

- Husk min dreng, hvis du kan elske med en kvinde lige så længe, som

det tager at ovnstege en kylling, så er du en rigtig mand.Sønnen svarede:- Hmm, er der så en speciel

grund til, at I har fået mikro-ovn?

Det muntre hjørne – med Anker og Poul Erik

Hos lægen:Tarzan mistede et øje, en arm og sin penis. En medi-cinmand gav ham et falkeøje, en abearm og en elefantsnabel. Senere spurgte han, hvordan det gik. Tarzan svarede: - Med øjet kan jeg se flere kilometer, og med armen kan jeg bedre svinge fra træ til træ - men jeg er træt af, at min pik konstant

stopper græs op i røven på mig!


Fortsat fra side 17, artiklen ”SDU sløjfer rusture”: APRILSNAR!

God påske på fynsk

DeltaG i albanis påskekampaGne på www.albanipaaske.Dk

man skal min. være 18 år for at deltage

RUST April 2009

Documents

Transcript of RUST April 2009