Miljø og KlimaLundbergsvej 2 Postadresse8400 Ebeltoft

Lundbergsvej 2Tlf.: 87 53 50 00 8400 Ebeltoftsyddjurs@syddjurs.dkwww.syddjurs.dk

REFERAT

Koordinationsforum - møde 3, den 7. maj 2019

Sagsid 18/20449Dato: 10-05-2019Emne: Referat fra møde i Koordinationsforum jf. udsendt dagsordenReferent: Anne-Mette Randrup RasmussenAfbud: Carsten Kløcher, Rikke Skyum, Ole Quorning, Ole Sørensen

Kim Lykke Jensen bød velkommen på mødet, og opsummerede kort fra det fælles vand-værksmøde den 26. marts 2019, hvor bl.a. Oksbøl Sogn Vandforsyning fortalte om vand-samarbejde.

Ad.1. Christian Thirup, Niras orienterede om den metode, som anvendes til nitratprogno-se i vandværkernes boringer. Metoden er et beslutningsstøtteværktøj for kommunen og for vandværkerne. Resultaterne af metoden kan ikke stå alene og, skal ses i sammen-hæng til flere parametre, herunder usikkerheder/afvigelser i de statslige kortlægningsmo-deller, indvindingsstrategi, tilstand og forureningsrisiko på anlægget mv.

Beslutningsstøtteværktøjet kan bl.a. hjælpe kommunen og vandværkerne i beslutningen om: Grundvandsbeskyttelse, økonomibetragtninger, vurdering af en forurenings tidshori-sont og omfang mv.

Modellen beregner på et gennemsnitligt nitratoverskud på 60 procent ud af rodzonen. Beregningsresultaterne matches med konkrete data fra ConTerra beregninger på land-brugsarealer. Modellen forudsætter, at 89 procent af landbrugsarealerne drives intensivt og 11 procent drives ekstensivt. Metoden foretager konkret en vandpartikelberegning.

Der blev spurgt til, hvordan kommunen vil anvende resultaterne af metoden. Resultaterne vil i et vist omfang blive medtaget som et bilag til indsatsplanen i form af et datablad for det enkelte vandværk. Resultaterne repræsenterer en screening og kan derfor ikke stå alene, men vil danne baggrund for en dialog med vandværkerne.

Side 2 af 3

Vandværkerne opfordrer til, at metoden og resultaterne bliver præsenteret på en pæda-gogisk måde, hvis de skal indgå i indsatsplanen. Niras oplyste, at de evt. kan lave målret-tede workshops for vandværkerne til præsentation af resultaterne.

Kommunen præsenterede endvidere de foreløbige resultater af metoden for to vandvær-ker.

Ad. 2. Kommunen har fået rådgiveren Sweco til at udarbejde et notat om indsatsområder for sprøjtemidler (SFI). Notatet beskriver baggrunden for den statslige SFI-udpegning og uddrager konklusioner omkring konkrete fund af pesticider i boringer og sammenholder disse med SFI-områder. Derudover uddrages en parallel mellem nitrat og pesticiders ”opførsel” i jord. Endelig vurderes pesticider i sammenhæng til vandets alder.

Ad. 3. Kommunen orienterede om de tiltag, som Syddjurs Kommune sætter i værk i BN-BO på baggrund af tillæg til pesticidstrategien 2017-21. Syddjurs Kommune indkalder de enkelte vandværker og lodsejere til et fælles møde, hvor parterne drøfter muligheden for at opnå frivillige tiltag i BNBO inden 2022. De første vandværker indkaldes til møde inden sommerferien.

Fra vandværkerne blev der opfordret til, at der i stedet varsles en frist på ca. 3 måneder, inden der afholdes et møde mellem lodsejer og vandværk. I denne periode skal vandvær-kerne opfordres til selv at tage kontakt til lodsejerne mhp. at opnå en frivillig aftale/tiltag - uden kommunens deltagelse. Vandværkerne ønskede ligeledes en prioriteret rækkefølge af møderne, da en række vandværker pt. arbejder på etablering af nye kildepladser.

Kommunen justerer mødeindkaldelsen for de vandværker, som indkaldes efter sommer-ferien. Ved prioriteringen tages der, så vidt det er muligt hensyn til pågående aktiviteter omkring nye kildepladser mv.

Ad. 4 Kommunen orienterede om, at der er blevet udarbejdet et nyt GIS-kort, som viser arealer, hvor der er blevet tilført slam på landbrugsjord.

Ad. 5. Den 4. juni 2019 behandles forslag til strategi for grundvandsbeskyttelse og ind-satsplanlægning i NTM-udvalget. Efter sommerferien opstarter skriveprocessen.

Vandværkerne oplyste, at de pt. er tilbageholdende i forhold til at kunne støtte en grund-vandsfond.

Region Midt orienterede om, at der er en række forureningslokaliteter omkring Hornslet og Rønde, som er kortlagt. Der opfordres til, at ”gamle” forureninger, som ikke er kortlagt,

Side 3 af 3

indberettes til regionen f.eks. fyldhuller. Herefter vil regionen vurdere, om disse skal kort-lægges og tages med i prioritet til oprensning.

Steffen Lauridsen, Region Midt oplyste, at han har fået nyt job, hvorfor han stopper i ko-ordinationsforum. Region Midt meddeler senere, hvem der bliver ny repræsentant i koor-dinationsforum.

Næste møde i koordinationsforum afholdes den 28. november 2019.

Indsatsplanlægning og

grundvandsbeskyttelse

Koordinationsforum, møde # 3

7. Maj 2019

Program:

Velkomst v/ udvalgsformand Kim Lykke Jensen.

(opsamling på vandværksmødet den 26. marts 2019)

1. Oplæg om nitratfremskrivning v/ Christian Thirup, Niras.

2. Information om SFI-projekt i indsatsområder.

3. Orientering om tillæg til Pesticidstrategien 2017-21 i forhold til BNBO.

4. Præsentation af nyt GIS-kort – slamudbringning på landbrugsjord.

5. Det videre arbejde.

6. Eventuelt.

Afbud:

Carsten Kløcher

Rikke Skyum

1. Oplæg om nitratfremskrivning

v/ Christian Thirup, Niras.

1.5 De første delresultater - Nitratfremskrivning

Boeslum Bakker Vandværk

Arealanvendelse

Grundvandsdannelse – Fordeling (alder) Alder/fordeling - Histogram

Umættet zone (m)

Nitratprognose

Skjellerup Vandværk

Arealanvendelse

Grundvandsdannelse – Fordeling (alder)

Alder/fordeling - Histogram

Umættet zone (m)

Nitratprognose

2. Information om SFI-projekt i indsatsområder.

361 ha - Sprøjtemidler

Jordprofiler

(Syddjurs)

Forudsætningen for håndtering af pesticider Pesticiderne kan ikke sammenlignes med nitrat af flere årsager.

• Nitrat nedbrydes af pyrit, Fe(II) og organiske stoffer i jorden

o Det gør pesticider ikke

• Aftagende redoxforhold med dybden er positivt for nitrat

o Der er det ikke for pesticider

• Lerlag giver beskyttelse overfor nitrat

o ikke i samme grad for pesticider

• Sulfat er varslingsindikator for nitrat

o der er ingen varslingsindikator for pesticider

• Tilførte mængder er rimeligt velkendte for nitrat

o det er ikke tilfældet for pesticider

• Grænseværdien for nitrat er 50 mg/l

o for pesticider er den 0,1 μg/l

• Regulering og kontrol er mulig for nitrat på erhvervsmæssigt drevne arealer

o regulering for pesticider kan lade sig gøre på erhvervsmæssigt drevne arealer,

men kilderne er mange flere. Kontrol er vanskelig

• Nitrat er udelukkende fladekilder (stort set)

o pesticider er både punkt, linje og fladekilder

Resultater

SFI- områder udpeget i Syddjurs kommune vist sammen med pesticidanalyserne

Pesticidanalyserne

Detailområdet ved Stubbe Sø

Detailområdet - Ryomgård-området

Foreløbige konklusioner

- Oversigtskortene viser at der ikke kan konstateres en overvægt af

rester fra sprøjtemidler i områderne udpeget som SFI (Følsomhed, kilder)

- Forekomst af pesticider afhænger af andre faktorer end at jorden

- Der er ikke konstateret en systematik i forekomst af pesticider og

ungt vand tolket ved forekomst af nitrat eller sulfat over baggrundsniveau.

- Pesticider i grundvandet er ikke kun knyttet til ungt vand.

3. Orientering om tillæg til Pesticidstrategien 2017-21

i forhold til BNBO.

• Januar 2019: Tillægsaftale i Aftale om pesticidstrategi 2017-2021

• Reduceret risiko for nedsivning af pesticider indenfor BNBO

• Kommunerne skal inden 2022: Gennemgå og vurdere behovet for en

indsats på alle arealer indenfor BNBO.

• Indsatser kan være: Flytning af kildeplads, frivillige aftaler om

pesticidfri drift, stop for dyrkning, opkøb af jord, flytning af

eksisterende vaskepladser o.l.

• Lodsejeren får erstatning el. kompensation som betales af

vandværkerne, dvs. forbrugerne.

BNBO og øvrige afgrænsninger

Eksempel fra

Kolind Vandværk –

BNBO og indsatsområder (IO)

Boringsnære beskyttelsesområder [BNBO] - arealopgørelse

BNBO-Areal: 176 ha

BNBO med en arealanvendelse, som skov el. natur. ca. 52 ha

BNBO med en arealanvendelse, som mark, by el. lign. ca. 124 ha

--------------------------------------------------------------------------------------------

Indsatsområde, IO 57 ha

• I Syddjurs Kommune er det politisk besluttet, at der opstartes

en proces omkring frivillige tiltag.

• I den forbindelse indkalder kommunen til en start 8 vandværker

og lodsejere til en drøftelse om mulighederne for at finde en

frivillig løsning.

• Hvis kommunerne, landbruget og vandværkerne ikke lykkedes

med at få stoppet brugen af pesticider i BNBO, så vil

regeringen indføre et totalt sprøjteforbud i BNBO i 2022.

Der udsendes information om processen til alle vandværker!

Information på hjemmesiden!

4. Præsentation af nyt GIS-kort –

slamudbringning på landbrugsjord.

5. Det videre arbejde

4. juni 2019 - Politisk behandling i NTM-udvalget

Forslag til strategi til grundvandsbeskyttelse og indsatsplanlægning:

- Målsætninger

- Overordnede principper for indsatser.

- Finansiering: Grundvandsfond.

- Tidsplan

Sommer-efterår 2019

- Møder med vandværker og lodsejere om frivillige tiltag i BNBO

- Skriveproces - indsatsplan (generel del)

- De fire vandsamarbejder drøfter frivilligt samarbejde, selskabs-

konstruktion, økonomi mv.

6. Eventuelt

Nitratprognose

Metode og anvendelse

NIRAS

Koordinationsforum, Syddjurs Kommune

Christian Thirup, ekspertisechef, NIRAS

EBELTOFT, 7. MAJ 2019

NitratprognoseFormål og anvendelse

Formål:

• Prognose for nitratudvikling i indvindingsboringer.

12-05-2019 www.niras.dk

Anvendelse:

• Beslutningsstøtte

• Grundvandsbeskyttelse?

• Flytning af kildeplads?

• Plan ”B”

• Tidshorisont for effekt af tiltag.

• Omfang af nødvendig beskyttelse mod nitrat.

• Økonomivurderinger.

• Inspiration til vandværker.

NitratprognoseKvælstofoverskud i dansk landbrug (1900 – 2021)

12-05-2019 www.niras.dk3

1900-1950

• 1. Verdenskrig

• 2. Verdenskrig

1950-1980

• Industrialisering af landbruget

1980-2016

• Vandmiljøplan I 1987

• Handlingsplan for bæredygtigt landbrug 1991

• Vandmiljøplan II 1998

2016-

• Landbrugspakken

NitratprognoseNitratudvaskning opdelt på arealtyper – gennemsnit for Danmark

12-05-2019 www.niras.dk4

• Ca. 60 % af N-overskud udvaskes

• Referencer:

• Basisrapporten til Landbrugspakken.

• Landovervågningsprogram 1990 – 2015

• N-udvaskning kan sammenlignes med aktuel nitratudvaskning – f.eks. i perioden 2011 - 2017.

-

20

40

60

80

100

120

190

0

190

6

191

2

191

8

192

4

193

0

193

6

194

2

194

8

195

4

196

0

196

6

197

2

197

8

198

4

199

0

199

6

200

2

2008

2014

2020

2026

2032

2038

2044

2050

Nit

ratu

dva

skn

ing

(kgN

/ha/

år)

Landbrug (intensivt)

Landbrug (ekstensivt)

Landbrug(frugt/juletræer)Landbrug (skov)

Landbrug potentielt

Skov

Skov fredskovspligt

Natur

Natur § 3

Bebyggelse/industri

Vej/transport

Sø og vandløb

Øvrigt

Landbrugspakken

NitratprognoseDatakilder og nitratkoncentration

12-05-2019 www.niras.dk5

• Landsdækkende arealanvendelseskort.

• Marker og afgrøder er indberettet af landmanden.

• Marker er opdelt i intensivt (89%) og ekstensivt dyrket (11%).

• Nettonedbør fra grundvandsmodel (i eksemplet til højre er vist nitratkoncentrationer ved en nettonedbør på 350 mm/år).

2018

2018

2018

2018

NitratprognoseArealanvendelse indenfor det grundvandsdannende opland

12-05-2019 www.niras.dk6

Arealanvendelsen vægtet med grundvandsdannelsen

NitratprognoseAldersfordeling og transporttid

12-05-2019 www.niras.dk7

NitratprognoseModelberegning

12-05-2019 www.niras.dk8

Partikelbaneberegning (forward).

Hver partikel repræsenterer 10 m3/år.

Hver partikel ”præges” med følgende information:

• Arealanvendelse (nitratkoncentration)

• Nettonedbør

• Forsinkelse:• Tid i umættet zone

• Tid i mættet zone

Konvertering fra Kg N/ha/år til mg/l

Partikelbaneberegning

2,5 m/år (½-1 m i kalk)

NitratprognoseResultater – konservativ betragtning (reduktionskapacitet opbruges)

12-05-2019 www.niras.dk9

Blå punkter: Målt nitrat rentvand/råvand

Røde punkter: Målt nitrat+sulfatRentvand/råvand

Blå kurve: Prognose for nitrat uden nitratreduktion

Rød kurve: (Blå kurve + 20 mg/l sulfat baggrundkonc.)Ved fuld nitratreduktion med pyrit skal sulfat konc. ligge i dette niveau

Konklusion: • Nitratkoncentration forventes at overstige 50 mg/l indenfor de næste årtier.• Kan afværges ved boringsnær beskyttelse.

NitratprognoseEksempler

12-05-201910

NitratprognoseKonklusion på metoden

Metoden kan underbygge/forkaste modelresultater.

Der skal være sammenhæng mellem:

• Grundvandsdannende områder

• Vandkemi (nitrat og sulfat)

• Transporttid

• Arealanvendelse

• Nitratudvaskning over tid

• Nuværende nitratudvaskning

Kommune/vandforsyning opnår et grundlag til vurdering af beskyttelsesbehov

11

Dataark på kildepladsniveau:- God at tolke ud fra - Udarbejdet for ca. 300

kildepladser.

Case: Effekt af skovrejsningsprojektSkovrejsningsområde relevant?

• Indvindingstilladelse: 400.000 m3/år.

• 8 indvindingsboringer.

• Højt og stigende indhold af nitrat og sulfat.

Vandværket vil gerne have svar på:

• Beskyttelseseffekt af skovrejsningsprojekt?

• Effekt af flytning af boringer ind i skovrejsningsprojekt?

12

Case: Effekt af skovrejsningsprojektNitratkonc. for høj i fremtiden hvis der ikke gøres noget!

13

Landbrug(Intensivt)41%

Landbrug(Ekstensivt)6%

Skov8%

Fredskov6%

Bebyggelse20%

Andet8%

Arealanvendelse(GVD - vægtet)

1900 1950 2000 2050 2100År

0

40

80

120

160

Koncentr

ation -

[m

g/l]

Nitratscenarier

Nitratscenarier

Nitrat uden reduktionskapacitet

Sulfat ved fuld reduktionskapacitet

Obs Nitrat(Rent vand - Råvand)

Obs Nitrat + Sulfat(Rent vand - Råvand)

Aktuel nitratudvaskning i perioden 2011-2015 (Conterra-beregnet) ligger

på niveau med værdier anvendt i nitratfremskrivningen.

Case: Effekt af skovrejsningsprojektSkovrejsningsprojekt bringer N-konc. under grænseværdi i fremtiden.

14

Med skovrejsning

Uden skovrejsning

Case: Effekt af skovrejsningsprojektFlytning af boringer bringer N-konc. yderligere ned.

15

Med skovrejsning

Uden skovrejsning

Med skovrejsning

Uden skovrejsning

Med skovrejsningog flytning af to boringer