Rapport vers. 5 - Campus€¦ · Dan Rohde og Søren Stensig Gammelgård 5 Adsorptionskøling...

Adsorptionskøling

Produkttest og markedsanalyse

Dan Rohde Søren Stensig Gammelgård

2012 Aarhus Maskinmesterskole

2 Dan Rohde og Søren Stensig Gammelgård

Adsorptionskøling Produkttest og markedsanalyse

Dan Rohde og Søren Stensig Gammelgård 3


Forfatternes navne og studienumre: Søren Stensig Gammelgård A09555

Dan Rohde A09567

Projektets titel: Adsorptionskøling

Projektets undertitel: Produkttest og markedsanalyse

Projektets type: Bachelorprojekt

Fagområde: Termiske maskiner og Management

Uddannelse: Professionsbachelor i Maritim- og

Maskinteknisk Ledelse og Drift

Uddannelsessted: Aarhus Maskinmesterskole

Klasse: C6, 6. semester

Vejledere: Lektor og Civilingeniør, Niels Bruun Clausen

Afleveringsdato: 19. december 2012

Virksomhedssamarbejdspartner: EC Power A/S, Hinnerup, Danmark

Kilder anvendt på forside: EC Power, 2011 og Invensor 1, 2012

Rapportens omfang:

- Normalsider af 2400 tegn 54

- Sideantal 133

- Antal bilag 12

Forfatternes underskrifter:

Søren Stensig Gammelgård

Dan Rohde



Abstract The title of this report is “Adsorption Cooling” with the subtitle, “Test of Product and Market Analysis” and

it is written as a part of the final bachelor project at the education as Bachelor of Technology Management

and Marine Engineering. The education is conducted at Aarhus School of Marine and Technical Engineering

and the report is made in cooperation with the company EC Power A/S in which the authors have com-

pleted an internship during the present semester.

EC Power A/S is a manufacturer of mini co-generative plants. Their product consists of a gas engine and an

electrical generator. The essential for these plants to operate is that the heat from the storage tank is dis-

tracted. If not the plant will shut down until the temperature of the storage tank has decreased. In some

countries it is an economic advantage to operate a plant in order to produce electricity. The demand for

heat is however not as high in the summer season as in the winter season. This means that the plant will

have a likelihood of a shut down period during the summertime which will be undesirable. A solution to this

issue can be installing an adsorption chiller which can convert heat from the storage tank to chilled water.

EC Power A/S has identified the company, Invensor, as a possible future business partner for the supply of

adsorption chillers. In this matter, EC Power A/S has acquired an adsorption chiller unit to be tested in the

company test facilities. The tendency of the test results is that during the circumstance of the test facilities

it is difficult to reach the values of the datasheet from Invensor. The result from the test at nominal values

is used for the market analysis.

The market analysis covers all countries which are members of the European Union and maps which coun-

tries that are interesting as market regarding needs for cooling, availability of natural gas and the ratio be-

tween the price of natural gas and the price of electricity. The conclusion of the analysis of countries in the

European Union is that Italy and Germany are the only two counties which will give customers of EC Powers

XRGI 20 and Invensor LTC 10 plus-FC an economical profit. However, it is only German customers that have

an acceptable payback time under the given circumstances in this report. In addition to this, the marked

analysis points out which industries are the most likely to be potential customers of adsorption chillers. The

main potential industries are the retail trade.



Indholdsfortegnelse

1 Figurliste ............................................................................................................................. 9

2 Forord ............................................................................................................................... 11

2.1 Læsevejledning ..................................................................................................................... 12

3 Indledning ......................................................................................................................... 14

3.1 Problemanalyse..................................................................................................................... 14

3.2 Problemformulering .............................................................................................................. 15

3.3 Problemafgrænsning ............................................................................................................. 15

3.4 Metode ................................................................................................................................. 16

3.4.1 Den kvalitative metode ............................................................................................................................... 16 3.4.2 Den kvantitative metode ............................................................................................................................ 16 3.4.3 Anvendelse.................................................................................................................................................. 16

4 Projektstyring .................................................................................................................... 17

4.1 Grundlæggende om projekter ................................................................................................ 17

4.2 Invensor projektet ................................................................................................................. 18

5 Ideen bag decentral kraftvarmeforsyning .......................................................................... 19

5.1 Decentral mini- og mikro CHP-anlæg ...................................................................................... 19

6 EC Power ........................................................................................................................... 21

6.1 Historie ................................................................................................................................. 21

7 Adsorptionskøling ............................................................................................................. 22

7.1 Kombination af Invensor adsorptionskøleanlæg og XRGI-anlæg .............................................. 22

7.2 Generelt om adsorptionskøling .............................................................................................. 23

7.3 Teoretisk forklaring af et Invensor adsorptionskøleanlæg ....................................................... 23

7.4 COP-værdi og primærenergi .................................................................................................. 26

7.5 Simpel energiprisfaktor ......................................................................................................... 27

7.6 Producenter .......................................................................................................................... 28

7.7 Invensor ................................................................................................................................ 29

8 Test af Invensor LTC 10 plus–FC .......................................................................................... 30

8.1 Formål .................................................................................................................................. 30

8.2 Anvendte metoder ................................................................................................................ 30

8.3 Udførelse af tests .................................................................................................................. 31

8.4 Analyse af testresultater ........................................................................................................ 31

8.4.1 Elforbrug ..................................................................................................................................................... 32



8.4.2 Nominelle værdier ...................................................................................................................................... 32 8.4.3 Variabel temperatur på varmetilførsel ....................................................................................................... 32 8.4.4 Variabel indgangstemperatur på afkastskreds ........................................................................................... 34 8.4.5 Variabel temperatur på kølekredsen .......................................................................................................... 36

8.5 Mulige årsager til afvigelser fra producentens data ................................................................ 38

9 Primærenergibesparelser .................................................................................................. 41

9.1 Konventionelt el- og varmeproduktion versus XRGI-anlæg ..................................................... 42

9.2 Kompressorkøleanlæg versus adsorptionskøleanlæg .............................................................. 45

10 Energiprisfaktor inklusiv et XRGI-anlæg .......................................................................... 47

11 Markedsanalyse af XRGI-anlæg og Invensors produkt .................................................... 49

11.1 Markedsanalyse af Danmark ................................................................................................. 49

11.1.1 Kuldebehov ............................................................................................................................................. 49 11.1.2 Det økonomiske regnskab ...................................................................................................................... 54

11.1.2.1 Adsorptionskøleanlæg fra Invensor versus et kompressorkøleanlæg ............................................... 57

11.2 Markedsanalyse af EU-medlemslandene ................................................................................ 60

11.2.1 Kuldebehov ............................................................................................................................................. 60 11.2.2 Energiprisindeks og -faktor ..................................................................................................................... 66 11.2.3 Naturgasnettets udbredelse i EU............................................................................................................ 68 11.2.4 Undersøgelse af potentielle salgsmarkeder ........................................................................................... 69 11.2.5 Det økonomiske regnskab for de fire udvalgte markeder ...................................................................... 70

12 Konklusion ..................................................................................................................... 74

13 Perspektivering .............................................................................................................. 75

14 Bibliografi ...................................................................................................................... 76

Bilag 1 Gantt-skema ........................................................................................................... 83

Bilag 2 PI-diagram med reguleringskredse fremhævet ........................................................ 85

Bilag 3 Elektrisk kredsskema ............................................................................................... 87

Bilag 4 Testskema over egen forsøgsopstilling .................................................................... 91

Bilag 5 Legionella ............................................................................................................... 93

Bilag 6 Konfigurering af Kamstrup Multical ......................................................................... 95

Bilag 7 Formler og beregninger ........................................................................................... 97

Bilag 8 Prisfaktor ved varierende COP-værdi ..................................................................... 113

Bilag 9 Kort over det europæiske naturgasnet ................................................................... 115

Bilag 10 Liste over diverse data ........................................................................................... 117

Bilag 11 Godkendelse af anvendte citater ........................................................................... 119

Bilag 12 Indhold på medfølgende cd ................................................................................... 133



1 Figurliste

Figur 3-1 Diagram over et projekts livscyklus ........................................................................................ 17

Figur 6-1 viser graf over behov for rum- og brugsvandsopvarmning i DK ................................................ 22

Figur 6-2 Illustration af adsorptionskøleanlæg ...................................................................................... 24

Figur 6-3 Illustration at adsorptionprocessens fire trin ........................................................................... 25

Figur 6-4 SorTech 15 kW anlæg ............................................................................................................. 28

Figur 6-5 Invensor 10 kW anlæg ............................................................................................................ 28

Figur 7-1 Foto af testopstilling .............................................................................................................. 31

Figur 7-2 Diagram over kølekapacitet ved variabel indgangstemperatur på varmekreds ........................ 33

Figur 7-3 Diagram over COP ved variabel indgangstemperatur på varmekreds ...................................... 33

Figur 7-4 Diagram over kølekapacitet ved variabel indgangstemperatur fra afkastskreds ...................... 34

Figur 7-5 Diagram over COP ved variabel indgangstemperatur fra afkastskreds .................................... 35

Figur 7-6 Diagram over kølekapacitet ved variabel køletemperatur ....................................................... 36

Figur 7-7 Diagram over COP ved variabel køletemperatur ..................................................................... 37

Figur 8-1 viser CO2-emissinerne der udledes pr. produceret kWhel ved forskellige produktionsmetoder ... 41

Figur 8-2 illustration af energiforsygningen til en virksomhed med forskellige teknologier ..................... 43

Figur 8-3 viser primæreenergibesparelsen i %. ...................................................................................... 45

Figur 10-1 viser elforbruget til køl og frys i % af virksomhedernes samlede energiforbrug. ..................... 51

Figur 10-2 viser det samlede kølingsbehov i Danmark ........................................................................... 53

Figur 10-3 illustrerer overskudsgraden ved adsorptionskøleanlæg kontra kompressorkøleanlæg i DK .... 59

Figur 10-4 viser salget af airconditionanlæg .......................................................................................... 61

Figur 10-5 viser markedsandelene for køleanlægstyperne ..................................................................... 62

Figur 10-6 viser effektfordelingen i tagmonteret køling ......................................................................... 62

Figur 10-7 viser andelene af solgte chilleranlæg fordelt efter kuldeydelse i kW ...................................... 63

Figur 10-8 viser et simplificeret diagram af solgte chilleranlæg i EU ....................................................... 64

Figur 10-9 viser de nationale gennemsnits energipriser. ........................................................................ 66

Figur 10-10 billedet viser naturganettet i EU.. ....................................................................................... 68

Figur 10-11 illustrerer overskudsgraden ved adsorptionskøleanlæg kontra kompressorkøleanlæg ….…….71



2 Forord

Dette afsluttende tværfaglige projekt er udført på sjette semester på Aarhus Maskinmesterskole. Bachelor-

rapporten er udarbejdet i samarbejde med virksomheden EC Power A/S, hvor bachelorpraktikken ligeledes

er gennemført.

Rapporten er udarbejdet med et fælles synspunkt hos forfatterne. Intet valg eller beslutning er udført indi-

viduelt, hvorved indholdet betragtes som et fælles produkt.

Projektet omhandler en analyse af muligheden for at implementere et adsorptionskøleanlæg i EC Powers

produktsortiment. Adsorptionskøleanlægget er ikke EC Powers eget produkt, men fremstilles af Invensor i

Berlin. Det ønskes undersøgt, hvilken indflydelse adsorptionskøleanlægget har på EC Powers nuværende

produkter, hvis Invensors og EC Powers XRGI-anlæg kombineres i drift. Invensor har under forløbet været

sparringspartner og bidraget med viden omkring deres produkt.

Tak til følgende personer for deres medvirken og vejledning til projektet:

Karsten Holse, Servicechef hos EC Power A/S, for muligheden for at gennemføre projektet hos EC Power.

Søren Stig Abildgaard, Ingeniør hos EC Power A/S, for vejledning gennem projektet.

Jens Otto Ravn Andersen, Ingeniør hos EC Power A/S, for vejledning gennem projektet.

Alle medarbejderne hos EC Power for deres hjælpsomhed og ekspertise.

Oliver Tamm, Servicetekniker hos Invensor GmbH, for vejledning om Invensors produkt.



2.1 Læsevejledning

Dette er en vejledning, som vil lette læsning og forståelse af denne rapport. Først forklares begreber og

værdier, og dernæst opremses en liste med forklaring på forkortelser, som er anvendt gennem rapporten.

For at give et overblik over, hvorledes dette projekt er styret, er der givet en forklaring på dette i første del

af rapportens hoveddel.

Når der gennem rapporten anvendes en COP-værdi på et kompressorbaseret køleanlæg er denne værdi

2,5. Dette er en anslået værdi, som er vurderet af rapportens forfattere til at være gennemsnittet for typen

af køleanlæg, der kan sidestilles med et adsorptionskøleanlæg med en køleeffekt på 10 kW. Ofte oplyses

højere COP-værdier på konventionelle kompressorbaserede køleanlæg, men denne værdi er givet under

forudsætning af, at forholdene er ideelle. Da fordamper- og kondensatortemperaturer svinger, vil forhol-

dene ikke være ideelle i perioder af driftstiden, så derfor vurderes COP-værdien til gennemsnitligt at være

lavere end oplyst. Derudover består allerede installerede køleanlæg af forskellige aldersgrupper, hvorfor

COP-værdien også varierer som følge heraf. Dette har også indflydelse på vurderingen af den gennemsnitli-

ge værdi.

I forbindelse med udregninger beskrevet efter kapitlet ”Test af Invensor LTC 10 plus–FC” anvendes dårligste

COP-værdi af henholdsvis data fra Invensor eller egne testresultater. Dette gøres for at fremstille en under-

søgelse af ”worst-case scenario”.

Det er valgt at undlade funktionen ”Free Cooling” under både tests og efterfølgende udregninger, herunder

også rentabilitetsundersøgelse. Dette er gjort for at kunne efterprøve Invensors data og for at simplificere

rentabilitetsundersøgelsen. Hvis det ønskes at anvende funktionen ”Free Cooling” i specifikke installationer

skal dette medtages i den økonomiske udregning.

I rapporten refereres der til én kWel som effektforbrug af Invensors adsorptionskøleanlæg. Dette indehol-

der effektforbrug til køleunitten og afkastunitten. Det opgives ifølge Invensor, at køleunitten forbruger 395

Wel, og at afkastunitten forbruger 515 Wel, se kapitlet ”Elforbrug”. Det vurderes, at et gennemsnitligt effekt-

forbrug på én kWel afspejler et maksimum gennemsnitsforbrug i en virkelig installation.

Referencemetoden, som er anvendt i rapporten, er af typen ”Harvard Style - Anglia 2008”. Hvor samme

kilde er citeret flere gange gennem rapporten fra forskellige steder i kilden, vil de enkelte kildehenvisninger

være nummereret sådan, at det er muligt at kende forskel på disse. Alle kilder er vedlagt i elektronisk form

på CD, og disse er opdelt i mapper efter titel på kapitler.

Bilag består af uddybende materiale samt elektroniske kopier af kilder og rapport. På Bilag 11 angives cite-

rede kilders godkendelse af deres anvendelse i rapporten.

Slutningen af hvert hovedkapitel består af en opsummering af essensen i kapitlet.

Hvis rapporten skal printes efterfølgende, skal dette ske med farver, da dette vil lette læsningen af illustra-

tioner og diagrammer.



Forklaring på forkortelser, som er anvendt i rapporten:

• CHP Combined Heat and Power Plant (kraftvarmeværk).

• XRGI EC Power XRGI 20 mini-kraftvarmeværk (mini CHP).

• LTDH Low Temperature District Heating (Lavtemperatur fjernvarme).

• PSO Public Service Obligation (Dansk afgift pålagt elkøb).

• LNG Liquified Natural Gas (Flydende naturgas).

• KWK-G Kraft-Wärme-Kopplungsgesetz (Tysk tilskud til kraftvarme produktion).

• OEM Original Equipment Manufacturer

(Salg af varer under eget navn, produceret af den originale producent).



3 Indledning

3.1 Problemanalyse

EC Powers produkter, XRGI 15 og XRGI 20, er mini-kraftvarmeværker (CHP), der producerer elektricitet og

varme ved forbrænding af primærenergiformen gas, oftest naturgas.

Teknikken bag vil blive beskrevet senere i rapporten, men grundlæggende består den i, at en forbræn-

dingsmotor driver en generator, som producerer elektricitet. Derudover bliver varmen, der udvikles i for-

brændingsmotoren og generatoren, udnyttet via varmeveksling med centralvarmeanlægget i bygningen,

som CHP-anlægget er installeret i.

CHP-anlægget kan producere elektricitet kontinuerligt, men kun så længe at denne kan afgive den produce-

rede varme, da systemet indeholder en forbrændingsmotor, som skal afkøles.

Netop dette forhold kan være et problem i nogle installationer, specielt i sommerhalvåret, da her er et væ-

sentligt mindre varmeforbrug til opvarmning.

For at løse dette problem er der to oplagte muligheder; enten at lagre den overskydende varmeproduktion

til senere brug eller at øge forbruget af varme.

For at noget af dette er rentabelt, kræves det, at der er et bestemt forhold imellem el- og gasprisen. Dette

skyldes, at der skal indfyres gas for at producere elektricitet. I nogle områder af verden er elprisen så meget

højere end naturgasprisen, at det kan betale sig at forøge sin varmeproduktion med det ene formål at pro-

ducere mere elektricitet. Dette gælder fx i Tyskland.

Men at forøge sin varmeproduktion fornuftigt kan være vanskeligt. Derfor er det i EC Powers interesse, at

kunne tilbyde sine kunder en løsning, som på en fornuftig og rentabel måde kan øge deres varmeprodukti-

on og dermed optimere driften og udnyttelsen af det samlede kraftvarmesystem. Ved at gøre dette kan der

også være mulighed for at øge salget af EC Powers produkter.

Energipriserne rundt omkring i verden er meget forskellige. I hvert enkelt land er det forholdet mellem el-

og gaspriserne, der har indflydelse på, om forøgelse af varmeforbrug er rentabelt eller ej. Derfor vil det

være nødvendigt med en undersøgelse af, hvilke lande der er interessante at fokusere på med hensyn til en

eventuel løsning.



3.2 Problemformulering

For at øge markedspotentialet for EC Powers produkter ønskes det at tilbyde et adsorptionskøleanlæg i

produktsortimentet, der kan fremstille kulde ved at optage den producerede varme fra EC Powers XRGI-

anlæg. Derved kan kunder i perioder med behov for køling, fx til aircondition, og et mindre behov for op-

varmning udvide antallet af driftstimer på et XRGI-anlæg fra EC Power.

På baggrund af problemanalysen er følgende spørgsmål fremkommet:

• Hvilket forretningsmæssigt grundlag er der for at implementere et adsorptionskøleanlæg i EC Po-

wers produktsortiment?

Heraf følgende underspørgsmål:

• Hvordan er Invensors produktdata i sammenligning med testdata opnået i egen opstilling med et adsorptionskøleanlæg fra Invensor i samspil med et XRGI-anlæg?

• Hvilke lande kan være interessante salgsmarkeder for adsorptionskøleanlæg fra Invensor i samspil med XRGI-anlæg?

3.3 Problemafgrænsning

Der er i rapporten valgt at fokusere på, om der er mulighed for at forbedre udnyttelsen af EC Powers pro-

dukter ved at øge varmeforbruget. Det er fra EC Powers side ønsket, at dette skal forsøges udført ved hjælp

af et adsorptionsanlæg produceret af Invensor. Derfor vil rapporten ikke behandle analyse af adsorptions-

anlæg fra andre producenter end Invensor, ligeledes vil emner vedrørende varmeoplagring eller andre me-

toder til at forøge varmeforbruget heller ikke blive behandlet.

For at begrænse datamængden, der skal analyses i forbindelse med markedsanalysen, afgrænses det geo-

grafiske område til medlemslande af EU.

I EU-medlemslandene forefindes der forskellige systemer vedrørende afgifter og tilskud på energiprodukti-

on fra decentrale CHP-anlæg. Det vil være for komplekst at undersøge alle disse forhold, derfor anvendes

disse kun, hvor der er kendskab hertil. Kendskabet er begrænset til Tyskland, som er EC Powers hovedmar-

ked.



3.4 Metode

Inspiration til dette kapitel stammer fra bogen ”Videnskabsteori for begyndere” og Gyldendals åbne ency-

klopædi, ”Den store danske” (Thurén, 2007; Gyldendal 1, 2012; Gyldendal 2, 2012).

Der vil blive anvendt en videnskabelig tilgang til de informationer, der bliver modtaget og indsamlet, samt i

bearbejdningsfasen, hvorved der anvendes en kombination af den kvalitative og kvantitative metode.

Ideologisk set, er holdningerne til de to metoder blevet diskuteret gennem tiderne, og det har medført, at

nogle ikke anser den kvalitative metode for værende videnskabelig, men mere som empatisk humanistisk

forskning. Andre betragter derimod den kvantitative metode som værende positivistisk fremmedgørende

og samfundsundertrykkende. Trods forskellige synspunkter i ideologierne omkring metoderne vil begge

blive anvendt.

3.4.1 Den kvalitative metode

Afvejede antagelser, der anvendes i den kvalitative metode, medfører fleksibilitet. Diskussioner opstår og

er nødvendige for at kunne anvende metoden, eftersom de individuelle formodninger og meninger skal

sammenfattes i et sprogligt formuleret resultat, på de opgivne problemstillinger.

Den kvalitative metode anvendes i forbindelse med de observationer, der opnås i kommunikationsproces-

sen af personlige interviews og videns indsamling. Fremgangsmåden til at indhente viden vil blive baseret

på tidligere forskningsrapporter, samt interne rapporter.

3.4.2 Den kvantitative metode

Den systematiske indsamling af det målbare data tilsætter antagelse ved at anvende den kvantitative me-

tode. Anvendelse af metoden vil kortlægge og gøre dataindsamlingen gennemskuelig. De kortlagte data vil

danne grundlag for de samlede numeriske resultater. Idet målbart data er en envejskommunikation mellem

udstyr og observatør, er der nødvendigvis tale om kvantitative metode, da undersøgelsen foregår på obser-

vatørens betingelser.

Den kvantitative metode anvendes i forbindelse med objektet, her installationen, som undersøges med

forskellige variabler. Forudsætninger og anvendt udstyr vil fremgå i de respektive kapitler.

3.4.3 Anvendelse

Det samlede billede, der opnås ved at anvende begge metoder, vil danne fundament for beslutninger, idet

de vil supplere hinanden på deres individuelle anskuelser af opnåede informationer. Det subjektive og ob-

jektive syn giver en alsidig indgangsvinkel og værktøjer til at vurdere de forskellige problemstillinger i den

opnåede empiriske viden.

Til beregninger vil anerkendt teori og gældende lovgivning blive anvendt.



4 Projektstyring

4.1 Grundlæggende om projekter

Dette afsnit er inspireret af kapitlet, ”Projektledelse”, fra bogen, ”Organisation” (Hansen, et al., 2007).

Når en arbejdsopgave har visse bestemte karakteristika, kan denne defineres som et projekt. Karakteristi-

kaene er ifølge bogen, ”Organisation”, disse:

• En vis kompleksitet i at definere opgavens mål samt at opnå dette.

• Et engangsforetagende, ikke rutinearbejde.

• Et fastsat mål og slutdato.

• Begrænset tid og økonomi.

Det er dermed vurderet at denne opgave kan betegnes som et projekt. Det eneste aspekt, der ikke har væ-

ret med i opgaven, er den økonomiske betragtning.

Et projekt kan inddeles i fire faser som illustreret i Figur 4-1 herunder. Projektet i bachelorpraktikken hos EC

Power og den efterfølgende rapportskrivning har også været gennem hver af disse faser. Det er ikke alle

underpunkter fra illustrationen, der har været berørt. De tre første faser er foregået under praktikken og

den sidste fase er foregået under rapportskrivningsperioden. Den teoretisk krævede arbejdsindsats i hver

af faserne, som er illustreret ved den sorte kurve på Figur 4-1, vurderes at passe på den aktuelle arbejds-

indsats bortset fra, at afslutningsfasen har krævet en større arbejdsindsats som illustreret ved den blå kur-

ve på Figur 4-1.

Figur 4-1 Diagram over et projekts livscyklus (Hansen, et al., 2007)



4.2 Invensor projektet

Efter at projektemnet omhandlende Invensor adsorptionskøleanlægget er blevet udvalgt som det projekt,

der skal arbejdes med i praktikperioden, er det besluttet at anvende et Gantt-skema til at lette projektsty-

ringen. Dette kræver, at projektet opdeles i et antal faser, som synliggør de enkelte opgaver i projektet.

Dette gør planlægningen af projektet til en mere overskuelig opgave. Det er en stor udfordring at forudsige

alle opgaver i projektet, hvilket kan være et problem, men fordelen ved et Gantt-skema er netop, at yderli-

gere opgaver kan tilføjes undervejs uden, at overblikket over projektet mistes.

Gantt-skemaet er udført i Microsoft Excel. Programmet er ikke velegnet til større projekter, da det ved æn-

dringer først i projektet bliver et omfattende arbejde at rette diagrammet og overskue konsekvenserne af

ændringerne. Ligeledes er det heller ikke egnet, hvis flere projekter kører sideløbende, og disse deles om

ressourcer, såsom medarbejdere og interne afdelinger i et firma. Hvor Microsoft Excel bliver for simpelt, er

et projektstyringsprogram som Microsoft Projekt mere velegnet (Microsoft, 2012). Men da dette projekt

ikke omfatter flere ressourcer og udefrakommende faktorer, er det vurderet at Microsoft Excel er tilstræk-

keligt til fremstilling af et Gantt-skema. Dette kan ses på 0.

Efterhånden som projektet er skredet frem, er der blevet tilføjet opgaver, og dette har ændret på tidspla-

nen. For eksempel har det vist sig, at inden der kan fortages målinger på adsorptionsanlægget, skal dette

have været i drift i to uger og et service skal udføres. For at indhente en del af denne uforudsete opgaves

tidsforbrug, er det nødvendigt at udføre en efterfølgende fase samtidig med den ekstra opgave. Uden

Gantt-skemaet vil det være vanskeligt at overskue den ekstra opgaves konsekvens for projektets forløb.

Opsummering:

• Denne rapports opgave kan betegnes som et projekt.

• Der er anvendt Gantt-skema udført i Microsoft Excel til styring af projektet, hvilket har været en stor hjælp til styring af tidsrammen.



5 Ideen bag decentral kraftvarmeforsyning

Begrebet ”kraftvarme” har eksisteret i Danmark i mange år. Det har været en tradition i Danmark, og er det

stadig, at udnytte de store centrale kraftværkers spildvarme til fjernvarme for dermed at få det optimale ud

af den energi, som tilføres i processen. Herudover er der blevet etableret decentrale værker, som har sup-

pleret fjernvarmenettets udbredelse i Danmark. Dette har resulteret i, at Danmark er blevet et af de euro-

pæiske lande med højest kraftvarmeandel af elproduktionen på ca. 55 %. Ca. 80 % af den danske fjernvar-

me stammer fra kraftvarmeproduktion (Witt 1, Jan de, 2006).

Hvorvidt et kraftvarmeanlæg betegnes som centralt eller decentralt afgøres af, med hvilket hovedformål

kraftvarmeværket er etableret. De kraftvarmeværker, der er etableret med det hovedformål at producere

elektricitet, kaldes for centrale. Disse er placeret i nærheden af de store byer. De værker, som er etableret

med det hovedformål at producere varme og udbygge fjernvarmenettet, kaldes for decentrale værker. 16

centrale og ca. 415 decentrale værker forsyner Danmark med fjernvarme. Ca. en tredjedel af de decentrale

værker er rene fjernvarmeværker, mens to tredjedele er kraftvarmeværker. Stort set alle decentrale fjern-

varmeværker og hvert fjerde decentrale kraftvarmeværk bruger miljøvenlige brændsler, dvs. halm, flis,

træpiller, biogas eller affald. De resterende anvender naturgas som brændsel (Energistyrelsen 2, 2012).

Fordelen ved fjernvarme er, at restvarmen på kraftvarmeværkerne udnyttes. Derved hæves totalvirknings-

graden på kraftvarmeværkerne og energien i det indfyrede brændsel udnyttes væsentlig bedre.

Der er dog et par ulemper ved fjernvarme. De nedgravede fjernvarmeledninger fra værket ud til kunderne

er ikke isoleret perfekt, og dermed opstår der et tab i form af varmetransmission fra de varme rørledninger

via isoleringen og videre ud i jorden. Dette tab anslås i gennemsnit til at være 15 – 20 %, men kan være helt

op til 50 % i tilfælde med dårlige installationer. Altså vil der være tilfælde, hvor der skal tilføres dobbelt så

meget energi fra fjernvarmeværkets side, som der aftages ved forbrugeren.

Derudover tilgår der relativt store mængder energi til at pumpe fjernvarmevandet rundt i systemet

(Energistyrelsen 1; Energinet.dk, 2012).

Det skal nævnes, at der foretages forsøg med såkaldt lavtemperaturfjernvarme (LTDH), som er et forsøg på

at mindske varmetransmissionstabene fra fjernvarmerørene til omgivelserne.

5.1 Decentral mini- og mikro CHP-anlæg

Hvis man forestiller sig, at en forbrugers varmebehov og elbehov fremstilles på den lokalitet, hvor dette

forbruges, vil nettabet blive elimineret. Tabet i fjernvarmenettet er, som før nævnt, op til 50 % og tabet i

elnettet er op til 7,5 % ved spænding under 400 volt (EU-kommissionen 1, 2011).

Netop dette faktum er en af hovedtankerne bag decentrale mini- og mikro CHP-anlæg.

Der er også andre faktorer, som taler for brugen af decentrale mini- og mikro CHP-anlæg. Disse hovedfakto-

rer kan være følgende:

• Høj primærenergibesparelse, omtales i kapitlet ”Konventionelt el- og varmeproduktion versus

XRGI”.

• Hurtig regulering i forhold til forbrug.

• Reduktion af emissioner i forhold til traditionel energiproduktion, omtales i kapitlet

”Primærenergibesparelser”.



• Ingen anlægs- og vedligeholdelsesomkostninger til varmeforsyningsnettet.

• Kendt teknologi.

Ulemper ved brug af mini- og mikro CHP-anlæg kan være følgende (Witt 2, Jan de, 2006):

• Relativt store vedligeholdelses- og serviceomkostninger.

• Gener vedrørende støj.

Opsummering:

• Kraftvarme har eksisteret i Danmark i mange år, og dette har bevirket at princippet er udbredt. • Et centralt kraftvarmeanlæg har til hovedformål at producere elektricitet. • Et decentralt kraftvarmeanlæg har til hovedformål at producere varme og udbygge fjernvarmenet-

tet. • Fjernvarmens fordel er, at restvarmen på kraftvarmeværkerne udnyttes. • Fjernvarmens ulempe er, at dette er forbundet med relativt store transmissionstab i nettet og

energiforbrug til cirkulering af fjernvarmevandet.

• Hovedargumentet for at anvende mini- og mikro CHP-anlæg er, at disse eliminerer fjernvarmens ulemper og reducerer tab i elnettet.



6 EC Power

EC Power er et dansk firma, som producerer decentrale mini CHP-anlæg. Disse består af en asynkrongene-

rator monteret på en gasdrevet forbrændingsmotor. Varmen, der produceres, stammer fra køling af for-

brændingsmotoren, køling af generatoren og køling af røggassen. Anlæggene sælges hovedsageligt i Tysk-

land, hvor der er gunstige forhold for installation af decentrale mini CHP-anlæg, bl.a. på grund af tilskuds-

ordninger.

6.1 Historie

Dette kapitel er skrevet efter interview med medstifter, Jens Otto Ravn Andersen (Andersen 1, 2012).

EC Power er grundlagt i 1995 under handelsfirmaet, East Consult. I 1996 skiftede afdelingen for produktion

af CHP-anlæg navn til EC Power. I begyndelsen bliver der produceret gasdrevne kraftvarmeanlæg med ef-

fekter på op til 500 kWel. Disse bliver hovedsageligt solgt til gartnerier, som har et stort behov for opvarm-

ning. Ved afskaffelsen af ”CO2-tiøren” falder markedet for disse anlæg fra hinanden, og salget stopper.

”CO2-tiøren” var et tilskud fra den danske stat på 10 øre for hver kWhel, der blev produceret decentralt på

naturgas.

I 1996 begynder EC Power at producere og sælge et 5,5 kWel dieseldrevet CHP-anlæg. Dette anlæg fokuse-

rer på markedet for private luksussommerhuse og kun for at dække eget elforbrug, da man derved undgår

en såkaldt rådighedsbetaling for anvendelse af elnettet.

Fra 1997 bliver der produceret et CHP-anlæg på 9 kWel.

Fra 1998 bliver der produceret et CHP-anlæg på 17 kWel, kaldet XRGI 17. Motorerne, som anvendes, er først

af fabrikatet, Lister-Petter, og senere af fabrikatet, Same-Deutz.

I 1999 bliver der sat en milepæl i den mekaniske udvikling af EC Powers CHP-anlæg. Et koncept med at

montere rotoren i generatoren direkte på krumtapakslen bliver udviklet. Dermed kan lejer i generatoren

elimineres, og intervallet mellem service kan øges væsentligt, hvilket betyder en bedre rentabilitet af an-

lægget. Indtil 1999 er der kun 4-6 ansatte i firmaet.

I 2002 kommer Statoil ind i firmaet som medejere. Herefter udvides medarbejderstablen, hovedsageligt på

administrationssiden.

Fra 2005 bliver der skiftet motorleverandør til Toyota. Dette er den anden mekaniske milepæl. Med disse

motorer kan der garanteres en levetid på min. 30000 driftstimer. Flere motorer har i år 2012 rundet 50000

driftstimer uden reparationer. Samtidig bliver der introduceret et 13 kWel CHP-anlæg, kaldet XRGI 13. Indtil

nu har det kun været salg til Danmark. Herfra begynder salg af CHP-anlæg til Tyskland.

I 2007 introduceres et 15 kWel CHP-anlæg, kaldet XRGI 15.

I 2010 ophæves samarbejdet med Statoil.

I 2011 introduceres et 20 kWel CHP-anlæg, kaldet XRGI 20.

I dag har EC Power CHP-anlæg rundt omkring i verden over 15000000 driftstimer pr. år. Disse er fordelt ud

på ca. 2000 CHP-anlæg i Tyskland, 340 CHP-anlæg i England, ca. 100 CHP-anlæg i Danmark og et mindre

antal CHP-anlæg i diverse andre lande. Firmaet har 45 ansatte i Hinnerup og 18 ansatte i Tyskland. I dag

produceres ca. 750 CHP-anlæg om året, dette antal forventes dog at stige i fremtiden.

Opsummering:

• EC Power er grundlagt i 1995 af fire personer med det formål at producere CHP-anlæg. • I dag har EC Power 45 personer ansat i Hinnerup og 18 personer ansat i Tyskland.

• Der produceres på nuværende tidspunkt 750 CHP-anlæg årligt.



7 Adsorptionskøling

7.1 Kombination af Invensor adsorptionskøleanlæg og XRGI-anlæg

Da der er store forskelle på behovet for rumopvarmning i løbet af et år, vil der være perioder, hvor kapaci-

teten i en installations varmeproducerende enhed ikke bliver udnyttet fuldt ud. Det er specielt om somme-

ren, at denne uudnyttede kapacitet er størst. Dette fremgår af grafen på Figur 7-1, som er udarbejdet på

grundlag af graddage offentliggjort af Dansk Fjernvarme. Disse graddage er et gennemsnit af værdierne for

årene 2003-2007. Grafen antager, at der er et behov for opvarmning af brugsvand på 20 %, som er konstant

året igennem. Ligeledes antages det, at hvis den varmeproducerende enhed er et CHP-anlæg, er denne

dimensioneret til at producere 100 % af varmebehovet i installationen. Er CHP-anlægget dimensioneret til

at producere mindre end 100 % af varmebehovet, vil perioden med uudnyttet potential mindskes.

Figur 7-1 viser graf over behov for rum- og brugsvandsopvarmning i DK (Rohde & Gammelgård 01, 2012; Affald Varme Århus, 2012)

Hvis situationen er således, at det er attraktivt at holde CHP-anlægget i drift for at lade dette producere

elektricitet kræves det, at varmen, som produceres af CHP-anlægget, ledes væk fra installationen. I forbin-

delse med et EC Power XRGI-anlæg skal den producerede varme ledes væk, da gasmotoren skal holdes

nedkølet.

I sommerperioden er det største behov for køling i forbindelse med regulering af det termiske indeklima i

bygninger. Der er mulighed for at dække dette behov og behovet for at bortlede varme fra XRGI-anlæg på

én gang ved at anvende et adsorptionskøleanlæg til at dække kølebehovet i bygningen. Adsorptionsanlæg-

get vil derudover også kunne anvendes til at dække andre kølebehov i bygningen, såsom køling til proces og

køling af serverrum. Dermed vil det lave varmebehov i sommerperioden blive hævet til et højere niveau, og

XRGI-anlægget vil få flere driftstimer og producerer dermed mere elektricitet.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Jan

uar

Feb

ruar

Mar

ts

Ap

ril

Maj

Jun

i

Juli

Au

gust

Sep

tem

ber

Okt

ob

er

No

vem

ber

Dec

emb

er

Behov for rum- og brugsvandsopvarmning i DK

Uudnyttet CHP potentiale Behov for rum- og brugsvandsopvarmning



7.2 Generelt om adsorptionskøling

Adsorptionskøling går under kategorien termisk køling. Det grundlæggende for termisk køling er, at køle-

processen drives af termisk energi i stedet for elektrisk energi, som på konventionelle kompressorkølean-

læg. Dermed reduceres elforbruget væsentlig ved brug af adsorptionskøling i forhold til kompressorkøling,

da der ved adsorptionskøling kun anvendes en begrænset mængde elektricitet, hovedsageligt til cirkulation

af vand i de kredse, som bliver nævnt under afsnittet ”Teoretisk forklaring”. Derimod er der et væsentligt

forbrug af energi i form af varmt vand. Dette kan stamme fra forskellige varmekilder. Eksempler kan være

CHP-anlæg, kedler, fjernvarmeforsyning eller procesvarme. Denne varmeforsyning skal naturligvis være til

stede for, at drift af et adsorptions kan lade sig gøre, og dette faktum kan være en forhindring for at instal-

lere et anlæg.

Sammenlignet med absorptionskøleanlæg, hvor kravet til temperaturen på drivvarmen er forholdsvis høj,

ca. 90 °C eller højere, har adsorptionsanlægget ikke så høje krav. Et adsorptionskøleanlæg fra Invensor fun-

gerer med en temperatur helt ned til 65 °C på drivvarmen (Invensor 1, 2012). Dette lavere temperaturkrav

på drivvarmen er mere velegnet end absorptionsanlæggets højere temperaturkrav til drift fra en bygnings

centralvarmeinstallation, da temperaturen på denne sjældent kommer op på 90 °C.

I forhold til et kompressoranlæg er et adsorptionskøleanlæg støjsvagt, da der, udover de centrifugalpum-

per, som cirkulerer vandet i de forskellige kredse, ikke er nogle roterende dele. Dette gør adsorptionskøling

attraktiv, hvor installationen er i et i forvejen støjsvagt miljø.

Adsorptionskøling bliver ofte forvekslet med absorptionskøling. Men disse to køleprincipper ligger langt fra

hinanden, hvad angår teknik. Som det fremgår af ordene, absorberes kølemidlet i et absorptionskøleanlæg,

hvorimod i et adsorptionskøleanlæg adsorberes kølemidlet. Absorption betyder, at et medie optages i ab-

sorptionsmaterialet. Adsorption betyder, at et medie placerer sig på overfladen af adsorptionsmaterialet

(Gyldendal 3, 2012). Det kan sammenlignes med forskellen på, hvordan et stykke printerpapir og et stykke

køkkenrulle reagerer, hvis de begge bliver udsat for vand. Køkkenrullen absorberer vandet, og printerpapi-

ret adsorberer vandet på sin blanke overflade.

Et absorptionskøleanlæg ligner et traditionelt køleanlæg med kompressor, fordamper, kondensator og eks-

pansionsventil. Her er kompressoren dog udskiftet med en termisk kompressor, og kølemidlet er typisk

vand med litiumbromid, et salt, som absorberende materiale.

Adsorption er derimod en helt anden proces, som herefter beskrives.

7.3 Teoretisk forklaring af et Invensor adsorptionskøleanlæg

Inspiration til dette kapitel er opnået igennem interview med service engineer fra Invensor, Oliver Tamm

(Tamm, 2012).

Adsorptionskøling fungerer helt uden brug af kølemidler. Det eneste medie, der optræder i processen, er

vand. Dette gør adsorptionskøling til et alternativ til konventionel kompressorkøling, som ikke påvirker

miljøet negativt, hverken drivhuseffekten eller ozonlaget.

Et Invensor adsorptionskøleanlæg er delt op i fire kamre, som alle er under vakuum. Trykket er fra 6 mbar

til 100 mbar afhængigt af, hvilket kammer der er tale om, og hvilken tilstand dette er i. De fire kamre er

henholdsvis ét kondensatorkammer, Figur 7-2, pkt. 4, ét fordamperkammer, Figur 7-2, pkt. 1 og to ens ad-

sorptionskamre, Figur 7-2, pkt. 2 og 3. Hvert adsorptionskammer har skiftevis forbindelse til henholdsvis

kondensatorkammeret eller fordamperkammeret.



De fire kamre er illustreret på Figur 7-2 herunder:

Figur 7-2 Illustration af adsorptionskøleanlæg (GBU 1, 1999)

Adsorptionsprocessen foregår i fire trin, som der skiftes mellem kontinuerligt. Køleydelsen fremkommer

kun i det ene af trinene, så for at få en mere ensformig køleydelse konstrueres køleanlæg med to stk. ad-

sorptionskamre, der under drift opererer modsat hinanden.

4: Kondensator

3: Adsorptionskammer 2: Adsorptionskammer

1: Fordamper

Zeolite materiale

Varmevekslere Afkastskreds

Varmekreds

Kølekreds



De fire trin i adsorptionsprocessen er illustreret herunder og forløber som følgende:

Figur 7-3 Illustration at adsorptionprocessens fire trin (GBU 2, 1999)

Trin 1 (Figur 7-3):

Vand på flydende form befinder sig i fordamperen, Figur 7-2, pkt.1. Ved hjælp af varmeveksleren, som er

placeret i fordamperen, tilføres varme fra vandet i kølekredsen. Dette bliver afkølet og udgør hermed køle-

effekten fra maskinen. Den tilførte varme forårsager, at vandet i fordamperen koger og fordamper. Vand-

dampene finder vej op i det tilgængelige adsorptionskammer, Figur 7-2, pkt. 2, og adsorberes af adsorpti-

onsmaterialet, hvilket typisk består af materialerne silicagel eller zeolite. I et Invensor adsorptionskølean-

læg er der anvendt zeolite.

Adsorptionskammerets køles med vand fra afkastkredsen for at fremme adsorptionen af vanddampene.

Dette trin tager ca. fra 3 til 5 minutter.

Trin 1

Trin 2

Trin 3

Trin 4



Trin 2 (Figur 7-3):

Når adsorptionsmaterialet er mættet, skal adsorptionskammerets funktion skifte over til desorption (be-

skrives i trin 3). Dette sker ved at der etableres en forbindelse mellem varmevekslerne i de to adsorptions-

kamre, hvorved der sker en varmeudveksling mellem de to adsorptionskamre, Figur 7-2, pkt. 2 og 3. Denne

funktion forbedrer driftsøkonomien. Dette trin tager 10-20 sekunder.

Trin 3(Figur 7-3):

Desorption er illustreret i adsorptionskammeret pkt. 3 på Figur 7-2. Vand fra varmekredsen ledes ind i var-

meveksleren i kammeret og hermed udtørres adsorptionsmaterialet. Vandet, som før var adsorberet, de-

sorberes nu og ledes på dampform op til kondensatoren, hvorpå dampene kondenseres. Dette skyldes at

kondensatoren køles med vand fra afkastskredsen. Den kondenserede væske ledes direkte tilbage til for-

damperen. Dette trin tager samme tid som trin ét.

Trin 4 (Figur 7-3):

Når adsorptionsmaterialet er udtørret, skal adsorptionskammeret igen skifte over adsorptionsfunktion.

Dette sker ved at der igen etableres en forbindelse mellem varmevekslerne i de to adsorptionskamre, hvor-

ved der sker en varmeudveksling mellem de to adsorptionskamre, Figur 7-2, pkt. 2 og 3. Dette trin tager

samme tid som trin to. Nu er processen klar til at starte forfra.

7.4 COP-værdi og primærenergi

Sammenlignes COP-værdier på henholdsvis adsorptions- og kompressorkøleanlæg, er der stor forskel. Den

termiske COP-værdi på et adsorptionsanlæg varierer fra produkt til produkt, men et Invensor LTC 10 plus -

FC har opgivet en termisk COP-værdi på 0,6 ved nominel ydelse. På et kompressoranlæg ligger den elektri-

ske COP-værdi gennemsnitligt på 2,5, se ”Læsevejledning”.

Det er vigtigt ikke at sammenligne COP-værdier på kompressoranlæg og adsorptionsanlæg, da disse ikke

drives af den samme type energi. COP-værdier kan kun anvendes til at sammenligne anlæg, som anvender

samme type teknologi og har samme driftsbetingelser.

Det er godt nok ikke den samme energitype anlæggene forsynes med, men hvis det fra et miljømæssigt

synspunkt skal sammenlignes, hvor meget primærenergi der tilgår til at lave den samme mængde køling,

må det være den drivende energi til anlæggene, der skal sammenlignes. Det antages at både elektriciteten

og varmen produceres på værker, som har virkningsgrader, der svarer til EU’s gennemsnitsreferencer (EU-

kommissionen, 2002).



Hermed kommer primærenergiregnskabet til at se ud som følger:

For at producere én enhed køling skal der indfyres følgende mængde energi for henholdsvis adsorptionskø-

ling og kompressorkøling:

Formel 1

��ℎ�� . = �ø�� ∙ ��æ! . =

12,5 ∙ 0,36 = 1,11

��ℎ��)�*�!�. = �ø��)�*�!�. ∙ ��)!��æ! . =

10,6 ∙ 0,75 = 2,22

,-.�/� = ��ℎ��)�*�!�.��ℎ�� . =

2,221,11 = 2

(Invensor 1, 2012; EU-kommissionen, 2002)

Dette viser altså, at der skal indfyres den dobbelte mængde energi på energiproduktionsstedet for at drive

et adsorptionsanlæg i forhold til et kompressoranlæg, hvilket næppe taler for brugen af adsorptionsanlæg.

Denne betragtning er dog meget simplificeret, da der er flere forhold, som ikke er taget med. Med i be-

tragtningen er ikke det faktum, at der ved elproduktion ofte produceres varme samtidig (kraftvarmepro-

duktion). Denne varmeproduktion vil kunne tilskrives en værdi, som kan trækkes fra i ”regnskabet”. Derud-

over er det her værdier for separat elproduktion som anvendes, men ofte er varmen et biprodukt fra

elproduktion. Denne elproduktion vil ligeledes kunne tilskrives en værdi.

Det skal samtidig nævnes, at et adsorptionsanlæg kan drives ved hjælp af varme fra solfangere, og i dette

tilfælde ser primærenergiregnskabet se helt anderledes ud. Her vil den eneste primærenergi, der skal an-

vendes, være til fremstilling af den elektricitet, som skal dække adsorptionsanlæggets elforbrug, hvilket er

væsentligt lavere end et kompressoranlægs elforbrug.

Et forhold som er positivt i forhold til miljøet er, at der som tidligere nævnt kun anvendes vand som køle-

middel i et adsorptionskøleanlæg. Dette bevirker, at der ikke er risiko for lækage af miljøskadelige kølemid-

ler, som kan påvirke ozonlaget og drivhuseffekten.

7.5 Simpel energiprisfaktor

Ses der på omkostningerne ved adsorptionskøling er der væsentlige forskelle i forhold til kompressorkøling.

Vedrørende drift er den hovedsagelige forskel, at et kompressoranlæg drives af elektrisk energi, mens et

adsorptionsanlæg drives af termisk energi. Skal energien til at drive anlæggene købes fra det offentlige net,

skal forskellen mellem el- og varmeprisen være på faktor 4,17 for at driften af adsorptionskøling er billigere

i drift end kompressorkøling. Dette er vist herefter:



Formel 2

,-.�/��/�)!��!1* = �� .��)�*�!�. =

2,50,6 = 4,17

(Invensor 1, 2012)

Drives anlæggene med energi fra egen produktion, fx ved hjælp af eget CHP-anlæg, solfangere eller spild-

varme fra proces, er regnskabet et helt andet. I kapitlet ”Energiprisfaktor inklusiv et XRGI-anlæg” er en

sammenligning af rentabiliteten mellem adsorptions- og kompressoranlæg drevet med et XRGI-anlæg in-

stalleret.

Investeringsomkostningerne for adsorptionsanlæg sammenlignet med kompressoranlæg er også forskelli-

ge. Generelt ligger prisen for anskaffelsen af kompressorkøleanlæg på omkring 500 – 1500 € pr. kW alt ef-

ter kvalitet, producent og lignende. Til sammenligning koster et 10 kW adsorptionsanlæg fra Invensor ca.

25000 € inklusiv installationskomponenter, altså 2500 € pr. kW. Med andre ord er et adsorptionskøleanlæg,

i dette tilfælde ca. 1,7 til 5 gange så dyrt i anskaffelsespris som et kompressorkøleanlæg (Tamm, 2012).

Denne ekstra investering skal finansieres af de besparelsen, der er på driftsudgifterne i forhold til driften af

et kompressoranlæg.

7.6 Producenter

Inden for adsorptionskøleanlæg er der et begrænset antal producenter, og en stor del af disse laver anlæg i

størrelsesordenen fra 100 kW og opad. Af anlæg, som er interessante at installere i forbindelse med et

XRGI-anlæg, har det kun været muligt at lokalisere to producenter. Interessen begrundes i, at XRGI-

anlægget skal kunne levere den varme, som er nødvendig for at drive adsorptionsanlægget. Den ene pro-

ducent er firmaet SorTech, som producerer anlæg med køleeffekt fra 5 til 60 kW. Den anden producent er

firmaet Invensor, som producerer anlæg med køleeffekt fra 10 til 18 kW. Da det er Invensor, som EC Power

har valgt at indlede et samarbejde med, vil det derfor være denne producents anlæg, der bliver fokuseret

på i denne rapport.

Figur 7-5 Invensor 10 kW anlæg (Invensor 1, 2012)

Figur 7-4 SorTech 15 kW anlæg (SorTech, 2012)



7.7 Invensor

Firmaet Invensor GmbH har hovedkvarter i Berlin. Herfra stammer deres produkter, som består af adsorp-

tionsanlæg i størrelser på 10 og 18 kW køleeffekt. Begge af disse størrelser fremstilles i flere forskellige

varianter. Invensors estimerede salg af disse anlæg i 2012 er ca. 100 anlæg (Tamm, 2012).

Invensors promoverer sig på, at de anvender materialet zeolite, hvor nogle andre producenter anvender

silicagel. Zeolite er, efter Invensors påstand, bedre til at adsorbere væske end silicagel og giver derfor en

mere effektiv proces (Invensor 2, 2012).

Anlægget EC Power har anskaffet sig, er et Invensor LTC 10 plus–FC. Da dette anlæg er af typen ”Low Tem-

perature Chiller” (LTC), loves der en ydelse, der er tæt på den nominelle helt ned til 65 °C på varmekredsen,

hvilket er en god feature, hvis der i installationer kan forekomme temperaturfald fra varmeforsyningen

frem til adsorptionsanlægget. Anlægget er udstyret med funktionen ”Free Cooling”, hvilket vil sige, at der

ved lave udetemperaturer kan spares energi ved at køle direkte med vandet fra afkastskredsen. Derudover

er det muligt at aktivere en indbygget varmepumpefunktion (Invensor 1, 2012).

Effektforbruget på et Invensor LTC 10 plus – FC er opgivet til 395 Watt (Invensor 1, 2012). En mindre del af

denne effekt forbruges af anlæggets styring og display, mens hovedparten af effektforbruget forbruges af

tre centrifugalpumper, som er installeret til cirkulering af vand i henholdsvis køle-, varme- og afkasts-kreds.

Opsummering:

• Termisk køleanlæg, såsom adsorptionskøleanlæg, kan anvendes i forbindelse med et XRGI-anlæg med det formål at udvide antallet af driftstimer på dette således at elproduktionen øges.

• Adsorptionskøleanlæg er mere velegnet end absorptionskøleanlæg i installationer, hvor drivvar-men leveres fra en bygnings centralvarmeanlæg.

• COP-værdier på adsorptions- og kompressorkøleanlæg kan ikke sammenlignes. • Drives adsorptions- og kompressorkøleanlægget begge med energi fra det offentlige net, vil der

skulle indfyres den dobbelt mængde primærenergi ved adsorptionskøling ved samme kuldeydelse. • Drives adsorptions- og kompressorkøleanlægget begge med energi fra det offentlige net, skal el-

prisen være over 4,17 gange højere end gasprisen for at et adsorptionskøleanlæg fra Invensor har de laveste driftsomkostninger.

• Investeringsomkostningerne til et Invensor adsorptionskøleanlæg er cirka 1,7 - 5 gange dyrere end et kompressorkøleanlæg.



8 Test af Invensor LTC 10 plus–FC

8.1 Formål

I forbindelse med det mulige fremtidige samarbejde mellem Invensor og EC Power har EC Power anskaffet

sig et Invensor LTC 10 plus – FC. EC Powers ønsker at få efterprøvet, om de data og værdier som producen-

ten opgiver på produktet, vil kunne gengives i samspil med et EC Power produkt. Hvis EC Power skal sælge

adsorptionsanlæg produceret af Invensor, er det vigtigt, at der er vished omkring anlæggets funktion, for-

måen og hvorledes dette agerer i samspil med et af EC Powers egne produkter.

8.2 Anvendte metoder

Adsorptionsanlægget er i forbindelse med afprøvning blevet opstillet med diverse måleudstyr tilsluttet.

Således har det været muligt at registrere empiriske data for henholdsvis tilført varme fra varmekredsen,

optaget varme fra kølekredsen og optaget elektrisk energi af adsorptionsanlægget og den tilhørende køler.

Denne opstilling er illustreret i et PI-diagram på 0, og et elektrisk kredsskema er illustreret på Bilag 3.

Til dataregistrering er der blevet anvendt Microsoft Excel. Der er fremstillet et testskema, hvor måleresulta-

ter er registreret og nøgletal er udregnet. Dette testskema kan ses i Bilag 4.

Registrering af tilført varme til varmekredsen er registreret vha. en Kamstrup Multical 601 energimåler.

Denne enhed består af en regneenhed med display, en flowmåler og to temperaturfølere. Flowmåleren og

temperaturfølerne er monteret på primærsiden af en pladeveksler, som adskiller bygningens centralvarme-

kreds og adsorptionsanlæggets varmekreds. Dette er gjort for at muliggøre drift af adsorptionsanlægget

med kølervæske påfyldt uden, at dette overføres til centralvarmekredsen. Til registrering af den optagne

varme fra kølekredsen er der brugt en Kamstrup Multical 3. Denne består af samme type komponenter som

Kamstrup Multical 601. Disse to måleenheder er konfigureret til testopstillingen, se Bilag 6.

Til at registrere det elektriske energiforbrug er der anvendt to stk. Carlo Gavazzi EM24-AV9 energimålere

(Carlo Gavazzi, 2012).

For at kunne opnå målinger ved temperaturer, som er identiske med de temperaturer Invensor har brugt til

deres tests, har det været nødvendigt at indbygge reguleringssystemer i varme-, køle og afkastskreden. Til

dette formål er anvendt tre stk. Danfoss ECL Comfort 200 regulatorer kombineret med trevejs ESBE ventiler

påmonteret ESBE serie 60 kontrolmotorer og Danfoss ESMU-100 Pt 1000 temperaturfølere.

For at undgå legionella smitte ønsker EC power adsorptionskøleanlægget testet uden tilslutning af vand-

forstøvningsdyser, som er til for at afhjælpe peakbelastninger på den udendørs køler. Yderligere beskrivelse

af legionella forefindes på Bilag 5.



Figur 8-1 Foto af testopstilling (Rohde & Gammelgård 03, 2012)

8.3 Udførelse af tests

Ifølge Invensors testdata er der blevet udført omkring 50 tests ved forskellige temperaturer (Invensor 1,

2012). Dette høje antal af tests har ikke været muligt at udføre på grund af tidsrammen for projektforløbet.

Tidsrammen har været begrænset, da indkørselsperioden for adsorptionskøleanlægget har varet to uger og

sluttidspunktet for projektet er blevet fastlagt af tidspunktet, hvor det har været nødvendigt at påfylde

kølervæske. At der ikke er mulighed for at teste adsorptionskøleanlægget efter påfyldning af kølervæske

skyldes, at effektiviteten af anlægget herefter påvirkes negativt. Således har der været tre uger til rådighed

til udførelse af testene. Derfor er der udvalgt en række tests, som vil kunne sammenlignes med testresulta-

terne fra Invensor og derudfra vise, hvordan tendensen er for et Invensor LTC 10-FC adsorptionskøleanlæg i

samarbejde med et XRGI-anlæg.

Der er to gange om dagen blevet skiftet indstillinger på adsorptionskøleanlæggets- og regulatorens set-

punkter således, at der er blevet lavet to måleresultater pr. arbejdsdag.

8.4 Analyse af testresultater

Når testresultaterne sammenlignes med Invensors data er den generelle konklusion, at adsorptionsanlæg-

gets præstationer ikke lever op til det lovede fra Invensors data. Sammenligningerne er illustreret på Figur

8-2 - Figur 8-7. Dataene til disse sammenligninger stammer fra Excel-regnearket ”Testskema” (Rohde &

Gammelgård 04, 2012). Under sammenligning af Invensors data og testresultaterne vil der fremkomme

forskelle eller afvigelser mellem disse. Der kan der være flere grunde til afvigelserne, disse diskuteres i af-

snittet ”Mulige årsager til afvigelser fra producentens data”.



8.4.1 Elforbrug

Invensor opgiver et elforbrug på 395 W med de indbyggede centrifugalpumper indstillet til nominelle vær-

dier (Invensor 1, 2012). Pumperne skal indstilles fra installation til installation sådan, at de leverer de nomi-

nelle volumenflow. Denne indstilling er nødvendig, da alle installationer har forskellige anlægskarakteristik-

ker. Disse forskellige anlægskarakteristikker betyder, at trykfaldet i installationer er forskellige, og derfor

ændrer den tilførte effekt til pumperne sig. Dette bevises af formlen for en pumpes tilførte effekt:

Formel 3

�3(51�6ø!5�66� 5) = Δ�9:9;< ∙ Qη?@A?B

(Grundfos 1, 2006)

Testresultaterne viser et gennemsnitligt elforbrug på 490 W (Rohde & Gammelgård 04, 2012). Dette er 24

% over de opgivne data fra Invensor. Det vurderes, at dette skyldes en anderledes anlægskarakteristik end i

Invensors installation.

Til dette effektforbrug skal tillægges effektforbruget fra blæserne på køleren til afkastkredsen. Disse blæse-

res nominelle effekter er tilsammen på 1220 W, men er fra adsorptionsanlægget reguleret således, at deres

omdrejningstal maksimalt er 75 % af maksimum omdrejningstallet (Tamm, 2012). Dette reducerer det mak-

simale elforbrug til:

Formel 4

�C�æ*�!� = ��)D ∙ E�FG%��)DIJ

= 1220 ∙ E 75100IJ

= 515[L]

(Grundfos 2, 2006)

Elforbruget er ifølge testresultaterne 610 W. Dette ligger 18 % over det oplyste (Rohde & Gammelgård 04,

2012).

8.4.2 Nominelle værdier

Ved test ved de nominelle værdier, dvs. varmekreds ind/ud er henholdsvis 72 °C og 66 °C, kølekreds ind og

ud er henholdsvis 18 °C og 15 °C og afkastkreds ind er 27 °C, viser det sig, at køleeffekten er tæt på de op-

givne 10 kW. Testen viser en køleeffekt på 9,4 kW, hvilket er 8,6 % under de 10 kW, der oplyses af Inven-

sor. Samtidig med at køleeffekten er under det opgivne, er der forbrugt en større mængde varme end no-

minelle data således, at COP-værdien er 0,54, se Bilag 4, hvilket er 9,3 % under 0,6 som Invensors data be-

skriver (Invensor 1, 2012).

8.4.3 Variabel temperatur på varmetilførsel

Følgende er illustreret på Figur 8-2 og Figur 8-3.

Invensor lover, at anlægget kan levere ”næsten” 100 % ydelse helt ned til 65 °C på varmetilførslen (Invensor

1, 2012). Testene viser imidlertid et fald i køleeffekt fra 9,2 kW ved 75 °C på varmetilførslen til 5,5 kW ved

65 °C på varmetilførslen. En køleeffekt på 5,5 kW svarer til, at anlægget ved 65 °C yder 53,4 % af den nomi-

nelle ydelse på 10,3 kW, som bør opnås ved 75 °C.

Dan

Ud fra Invensors data falder køleydelsen fra 10,3 kW ved 75

på 13,6 %. Ud fra testresultaterne falder køleydelsen som før nævnt fra 9,2 kW ved 75

65 °C. Dette svarer til et fald på 40,

betyder også, at den procentvise afvigelse mellem Invensors data og testresultaterne øges.

Reduceres temperaturen yderligere til 60

Figur 8-2 Diagram over kølekapacitet ved variabel indgangstemperatur på varmekreds

COP-værdien er ved 75 °C, ifølge data fra Invensor, på 0,6. Testresultaterne viser 0,52. Dette giver en afv

gelse på 12,8 %. Ved 65 °C er COP-værdien ifølge Invensor stadig 0,6, mens testresultaterne viser 0,45. De

te er lig med en afvigelse på 24,6 %. Denne afvigelse stiger til 29,1

Figur 8-3 Diagram over COP ved variabel indgangs

3,4

3,7

6,4

-47,4%

0

2

4

6

8

10

12

50 60

Kø

leef

fekt

[kW

]

Indgangstemperatur varmekreds [

Kølekapacitet ved variabel indgangstemperatur på varmekreds


0,44

-29,1%

0,20

0,30

0,40

0,50

0,60

0,70

50 60

CO

P

Indgangstemperatur varmekreds [

COP ved variabel indgangstemperatur på varmekreds

Dan Rohde og Søren Stensig Gammelgård


Ud fra Invensors data falder køleydelsen fra 10,3 kW ved 75 °C til 8,9 kW ved 65 °C. Dette svarer til et fald

på 13,6 %. Ud fra testresultaterne falder køleydelsen som før nævnt fra 9,2 kW ved 75

40,2 %, hvilket er et større fald i køleydelse end Invensor opgiver

at den procentvise afvigelse mellem Invensors data og testresultaterne øges.

Reduceres temperaturen yderligere til 60 °C, stiger den procentvise afvigelse yderligere.

Diagram over kølekapacitet ved variabel indgangstemperatur på varmekreds (Rohde & Gammelgård 04, 2012)

lge data fra Invensor, på 0,6. Testresultaterne viser 0,52. Dette giver en afv

værdien ifølge Invensor stadig 0,6, mens testresultaterne viser 0,45. De

te er lig med en afvigelse på 24,6 %. Denne afvigelse stiger til 29,1 % ved 60 °C.

Diagram over COP ved variabel indgangstemperatur på varmekreds (Rohde & Gammelgård 04, 2012)

9,69,49,27,8

5,5

3,4

6,4

8,99,9

10,3

-10,3%

-21,1%

-38,7%

-100%

-90%

-80%

-70%

-60%

-50%

-40%

-30%

-20%

-10%

0%

70 80 90

Afv

igel

se [

%]

Indgangstemperatur varmekreds [°C]

Kølevandstemp.Kølevandstemp. ud: 15Afkasttemp ind:




0,480,480,520,51

0,45

0,39

0,550,60 0,60 0,60

-12,8%-14,3%

-24,6%

29,1%

-100%

-90%

-80%

-70%

-60%

-50%

-40%

-30%

-20%

-10%

0%

60 70 80 90

Afv

igel

se [

%]

Indgangstemperatur varmekreds [°C]


COP ved variabel indgangs-temperatur på varmekreds

33

°C. Dette svarer til et fald

på 13,6 %. Ud fra testresultaterne falder køleydelsen som før nævnt fra 9,2 kW ved 75 °C til 5,5 kW ved

i køleydelse end Invensor opgiver. Dette

at den procentvise afvigelse mellem Invensors data og testresultaterne øges.

afvigelse yderligere.

Diagram over kølekapacitet ved variabel indgangstemperatur på varmekreds

lge data fra Invensor, på 0,6. Testresultaterne viser 0,52. Dette giver en afvi-

værdien ifølge Invensor stadig 0,6, mens testresultaterne viser 0,45. Det-

temperatur på varmekreds

Afv

igel

se [

%]

Testresultater

Invensor data

Afvigelse

Kølevandstemp. ind: 18°CKølevandstemp. ud: 15°CAfkasttemp ind: 27°C


Afv

igel

se [

%]

Testreultater

Invensor data

Afvigelse


34 Dan

8.4.4 Variabel indgangstemperatur

Følgende er illustreret på Figur 8-4 og

Ifølge Invensor skal indgangstemperaturen på afkastskredsen være 27

Ved en temperatur på 27 °C er køleyde

Afvigelsen mellem disse to værdier er 10,3 %. Hvis temperaturen falder til 22

Invensor til 11,5 kW eller til 11,1 kW ifølge testresultaterne. Dette betyder, at

Stiger temperaturen derimod til over 27

Invensors data være 5,5 kW, hvor testresultaterne viser

Figur 8-4 Diagram over kølekapacitet ved variabel indgangstemperatur fra afkastskreds

11,1

11,5

-3,3%0

2

4

6

8

10

12

17 22

Kø

leef

fekt

[kW

]

Indgangstemperatur fra afkastskreds [

Kølekapacitet ved variabel indgangstemp. fra afkastskreds



indgangstemperatur på afkastskreds

og Figur 8-5.

Ifølge Invensor skal indgangstemperaturen på afkastskredsen være 27 °C eller lavere

°C er køleydelsen ifølge Invensor 10,3 kW, mens testresultaterne viser 9,2 kW.

Afvigelsen mellem disse to værdier er 10,3 %. Hvis temperaturen falder til 22 °C, stiger køleydelsen ifølge

Invensor til 11,5 kW eller til 11,1 kW ifølge testresultaterne. Dette betyder, at afvigelsen falder til 3,3 %.

Stiger temperaturen derimod til over 27 °C, vil køleeffekten falde jævnt. Ved 37 °C vil køleeffekten ifølge

Invensors data være 5,5 kW, hvor testresultaterne viser 1,4 kW. Afvigelsen mellem d

Diagram over kølekapacitet ved variabel indgangstemperatur fra afkastskreds (Rohde & Gammelgård 04, 2012)

1,4

5,0

9,2

11,5

10,3

8,1

5,5

-75,4%

-38,5%

-10,3%

-100%

-90%

-80%

-70%

-60%

-50%

-40%

-30%

-20%

-10%

0%

27 32 37 42A

fvig

else

[%

]Indgangstemperatur fra afkastskreds [°C]

Kølevandstemp.Kølevandstemp. ud: 15VarmekredsVarmekreds ud: 69

Kølekapacitet ved variabel indgangstemp. fra afkastskreds

°C eller lavere (Invensor 3, 2012).

lsen ifølge Invensor 10,3 kW, mens testresultaterne viser 9,2 kW.

°C, stiger køleydelsen ifølge

afvigelsen falder til 3,3 %.

°C vil køleeffekten ifølge

1,4 kW. Afvigelsen mellem de to værdier er 75,4 %.

Diagram over kølekapacitet ved variabel indgangstemperatur fra afkastskreds

Afv

igel

se [

%]

Testresultater

Invensor data

Afvigelse

Kølevandstemp. ind: 18°CKølevandstemp. ud: 15°CVarmekreds ind: 75°CVarmekreds ud: 69°C

Dan

COP-værdien ved 27 °C er af Invensor opgivet til 0,6 og ifølge testresultaterne 0,52. Afvigelsen er dermed

12,8 %. Disse værdier forbliver konstante, hvis temperaturen sænkes til 22

°C vil COP-værdien ifølge Invensor kun falde til 0,59, men testresultaterne

betyder en afvigelse på 25 %. Fortsætter temperaturen med at stige op til 37

Invensor falde til 0,51, mens testresultaterne viser et fald til 0,23.

Figur 8-5 Diagram over COP ved variabel indgangstemperatur fra afkastskreds

0,52

0,60

-12,8%0,20

0,30

0,40

0,50

0,60

0,70

17 22

CO

P

Indgangstemperatur fra afkastskreds [

indgangstemp. fra afkastskreds



nsor opgivet til 0,6 og ifølge testresultaterne 0,52. Afvigelsen er dermed

12,8 %. Disse værdier forbliver konstante, hvis temperaturen sænkes til 22 °C. Hæves temperaturen til

værdien ifølge Invensor kun falde til 0,59, men testresultaterne viser et fald ned til 0,44, hvilket

betyder en afvigelse på 25 %. Fortsætter temperaturen med at stige op til 37 °C, vil COP

Invensor falde til 0,51, mens testresultaterne viser et fald til 0,23. Dette betyder en afvigelse på

Diagram over COP ved variabel indgangstemperatur fra afkastskreds (Rohde & Gammelgård 04, 2012)

0,23

0,44

0,52

0,60 0,59

0,51

-54,3%

-25,0%

-12,8%

-100%

-90%

-80%

-70%

-60%

-50%

-40%

-30%

-20%

-10%

0%

27 32 37 42

Afv

igel

se [

%]

Indgangstemperatur fra afkastskreds [°C]

COP ved variabel indgangstemp. fra afkastskreds

Kølevandstemp.Kølevandstemp. ud: 15VarmekredsVarmekreds ud: 69

35

nsor opgivet til 0,6 og ifølge testresultaterne 0,52. Afvigelsen er dermed

°C. Hæves temperaturen til 32

viser et fald ned til 0,44, hvilket

°C, vil COP-værdien ifølge

Dette betyder en afvigelse på 54,3 %.

Diagram over COP ved variabel indgangstemperatur fra afkastskreds

Afv

igel

se [

%]

Testresultater

Invensor data

Afvigelse

Kølevandstemp. ind: 18°CKølevandstemp. ud: 15°CVarmekreds ind: 75°CVarmekreds ud: 69°C

36 Dan

8.4.5 Variabel temperatur på kølekre

Følgende er illustreret på Figur 8-6 og

Som den eneste variabel får en faldende tempe

et højere niveau end Invensors data. Ved de nominelle værdier er køleydelsen højere ifølge Invensors data

end ifølge testresultaterne. Når temperaturen på kølekredsen sænkes, falder køleeffekten ifølge begge sæt

data. Men testresultaternes værdier falder relat

effekt på testresultaterne ved en køletemperatur på henholdsvis 13

gelse er ved 10 °C, hvor køleeffekten ifølge Invensor er 6,1 kW

en positiv afvigelse på 33,5 %. En mulig forklaring på denne tendens, som er anderledes fra tendensen i de

resterende testresultater, gives i kapitlet,

Figur 8-6 Diagram over kølekapacitet ved variabel køletemperatur

10,3

9,2

10,6%

0

2

4

6

8

10

12

15 - 18

Kø

leef

fekt

[kW

]

Køletemperatur (ud

Kølekapacitet ved variabel køletemperatur



på kølekredsen

og Figur 8-7.

Som den eneste variabel får en faldende temperatur på kølekredsen testresultaternes køleeffekt til at nå til

øjere niveau end Invensors data. Ved de nominelle værdier er køleydelsen højere ifølge Invensors data


data. Men testresultaternes værdier falder relativt mindre end Invensors data og dermed opnås en højere

effekt på testresultaterne ved en køletemperatur på henholdsvis 13 °C og 10 °C. Den største positive afv

°C, hvor køleeffekten ifølge Invensor er 6,1 kW, og testresultaterne viser 8,1


, gives i kapitlet, ”Mulige årsager til afvigelser fra producentens

Diagram over kølekapacitet ved variabel køletemperatur (Rohde & Gammelgård 04, 2012)

8,1

6,1

9,0

8,1

33,5%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

13 - 18 10 - 15

Afv

igel

se [

%]

Køletemperatur (ud - ind) [°C]

Varmekredsstemp.Varmekredstemp. ud: 69Afkasttemp ind:

Kølekapacitet ved variabel køletemperatur

testresultaternes køleeffekt til at nå til

øjere niveau end Invensors data. Ved de nominelle værdier er køleydelsen højere ifølge Invensors data


Invensors data og dermed opnås en højere

°C. Den største positive afvi-

og testresultaterne viser 8,1 kW. Dette giver


producentens data”.

Diagram over kølekapacitet ved variabel køletemperatur

Afv

igel

se [

%]

Invensor data

Testresultater

Afvigelse

Varmekredsstemp. ind: 75°CVarmekredstemp. ud: 69°CAfkasttemp ind: 27°C

Dan

COP-værdien ligger ved alle tre testtemperaturer under Invensors data. Afvig

Testresultaternes værdier viser sig at være mere konstante ved faldende temperatur end Invensors data.

Figur 8

0,60

0,49

-16,0%

0,20

0,30

0,40

0,50

0,60

0,70

15 - 18

CO

P

variabel køletemperatur



værdien ligger ved alle tre testtemperaturer under Invensors data. Afvigelsen er mellem 9 % og 16 %.

at være mere konstante ved faldende temperatur end Invensors data.

8-7 Diagram over COP ved variabel køletemperatur (Rohde & Gammelgård 04, 2012)

0,58 0,54

0,49

-9,0%

-100%

-90%

-80%

-70%

-60%

-50%

-40%

-30%

-20%

-10%

0%

13 - 18 10 - 15

Afv

igel

se [

%]

Køletemperatur (ud - ind) [°C]

COP ved variabel køletemperatur

Varmekredsstemp.Varmekredstemp. ud: 69Afkasttemp ind:

37

elsen er mellem 9 % og 16 %.

at være mere konstante ved faldende temperatur end Invensors data.

Diagram over COP ved variabel køletemperatur

Afv

igel

se [

%]

Invensor data

Testresultater

Afvigelse

Varmekredsstemp. ind: 75°CVarmekredstemp. ud: 69°CAfkasttemp ind: 27°C



8.5 Mulige årsager til afvigelser fra producentens data

Som det beskrives i afsnittet, ”Analyse af testresultater”, afviger testresultaterne fra Invensors data. Det

kan der være flere årsager til.

En årsag kan være, at adsorptionsanlægget ikke leverer den køleydelse og den COP-værdi, som er opgivet

fra Invensor. Det bør ikke være tilfældet, i så fald er der tale om fejlagtig markedsføring. Det er imidlertid

ikke utænkeligt. Hvis der tænkes på markedsføring af moderne biler, så er det sjældent, at den opgivne

brændstoføkonomi rent faktisk kan opnås af brugeren.

Andre årsager til afvigelserne kan relatere til forskellen i, hvorledes Invensors data er fremkommet og hvor-

ledes testresultaterne er fremkommet. Det har ikke været muligt at fastslå, hvorledes Invensor er frem-

kommet til deres data udover nogle få oplysninger fra et interview med Invensor servicetekniker, Oliver

Tamm. Derfor er det vurderet, at følgende muligheder kan være årsager til afvigelser:

• Varmeforsyning fra CHP-anlæg hos EC Power er ikke er konstant pga. varmeveksler og regulering.

• Invensor anvender buffertanke, hvilke har konstante temperaturer.

• Indgangstemperatur på kølekredsen holdes 5 °C højere end ønsket udgangstemperatur.

• Omgivelser for egen testopstilling afviger fra omgivelser for Invensors testopstilling.

• Lange integrationsintervaller på Kamstrup.

• Usikkerheder på måleinstrumenter.

De seks punkter er herefter uddybet:

Oliver Tamm har i et interview fortalt, at Invensor anvender buffertanke på alle tre kredse ved deres tests.

Dette har den effekt, at de kan levere vand med en konstant temperatur til varmekredsen (Tamm, 2012). I

testopstillingen hos EC Power anvendes en varmeveksler og en Danfoss ECL Comfort 200 regulering (se

nærmere beskrivelse under kapitlet ”Anvendte metode”), hvilket betyder, at der opstår en varierende tem-

peratur på det vand, som forsyner varmekredsen. Det er muligt, at dette har en indvirkning på adsorptions-

anlæggets ydelse. Ligeledes kan det faktum, at Invensor har buffertanke med konstante temperaturer på

afkast- og kølekredsen have en indvirkning på adsorptionsanlæggets ydelse.

Under kapitlet, ”Variabel temperatur på kølekredsen”, ses det, at testresultaterne ved visse temperaturer

viser en højere effekt end Invensors data. Denne tendens, som er anderledes fra tendensen i de resterende

testresultater, kan muligvis forklares ud fra betingelserne for udførelsen af henholdsvis Invensors test og

egne tests. Adsorptionskøleanlægget er grundet dels køleeffekten, dels volumenflowet i kølekredsen, kun i

stand til at sænke vandet i kølekredsen med ca. 3 °C. Dette er bevist herunder:

Formel 5

�(�66� 5) = OP ∙ Q� ∙ ∆� ⇔

∆� = �OP ∙ Q� = �TP ∙ U ∙ Q�

∆� = �TP ∙ U ∙ Q� =

10V,WJXYY ∙ 998,2 ∙ 4,18 = 3[°C]

(Invensor 1, 2012)



I testopstillingen hos EC Power er der anvendt en temperaturregulering, som tilføjer varmt vand for at op-

retholde en korrekt indgangstemperatur på kølekredsen. Denne metode har en så stor kapacitet, at tempe-

raturen vil blive holdt konstant på den indstillede indgangstemperatur, og derfor vil adsorptionsanlægget

ikke have mulighed for at sænke temperaturen 5 °C til henholdsvis 13 °C og 10 °C. Dette betyder, at adsorp-

tionsanlægget vil kunne yde en højere køleydelse, da køletemperaturen er hævet. Hvordan Invensor har

udført deres tests med en temperaturforskel på 5 °C, har ikke været muligt at finde ud af på trods af forsøg

derpå.

Testopstillingen hos EC Power er placeret i et lokale, der simulerer et realistisk teknikrum med hensyn til

temperaturforhold. Det har som før nævnt ikke været muligt at opnå viden om Invensors egne testfacilite-

ter, så en eventuel afvigelse imellem de to testopstillingers omgivelsesforhold kan være en mulig årsag til

afvigelser i testresultaterne.

Oliver Tamm har i et interview udtalt, at Invensor ved deres tests anvender måleinstrumenter, som logger

data hvert sekund (Tamm, 2012). I testopstillingen hos EC Power anvendes en Kamstrup Multical 3 og en

Kamstrup Multical 601 til registrering af henholdsvis tilført energi fra varmekredsen og optaget energi fra

kølekredsen (se nærmere under afsnittet ”Anvendte metode”). Disse integrerer data, hver gang en bestemt

mængde væske er passeret igennem flowmåleren. På disse modeller integreres der for hver 0,01 m3, som

passerer flowmåleren. Dette betyder, at integrationen sker ca. hver 12. sekund for kølekredsen og ca. hver

16. sekund for varmekredsen, se Bilag 6. Da temperaturkurven på kølekredsen svinger igennem en cyklus,

vil det muligvis påvirke testresultaterne negativt, at integrationen muligvis ikke sker så ofte som ved Inven-

sors tests (Rohde & Gammelgård 04, 2012).

De anvendte måleinstrumenter har alle måleusikkerheder, som kan være bidragende til testresultaternes

afvigelse fra Invensors data.

Kamstrup Multical 3 og 601 beregner energiforbrug ud fra differenstemperaturen mellem to temperatur-

sensorer multipliceret med volumenflowet og en faktor. Det har ikke været muligt at finde frem til måle-

usikkerheden på de anvendte flowmålere. På Kamstrup Multical 3´s temperatursensorer er måleusikkerhe-

den opgivet til ± 0,3 °C ved 0 °C og 0,8 °C ved 100 °C på hver sensor (Kamstrup 1, 1997). Dette vil kunne give

en måleusikkerhed på differenstemperaturen op til 1,6 °C (2*0,8 °C). Dermed vil en måleusikkerhed på kø-

lekredsen, som har et volumenflow på 2,9 m3/h, kunne blive 5,4 kW og den relative usikkerhed vil kunne

blive 54 %. Udregningen vises på Bilag 7, formel 17 og 18, side 101.

Dette er for stor en måleusikkerhed og derfor er temperaturfølerne fra fabrikken parret sammen, sådan to

temperaturfølere i et par har samme karakteristikker. Dette betyder, at måleusikkerheden på temperatur-

følernes differenstemperaturmåling kommer ned på ± 0,01 °C (Kamstrup 1, 1997). Dermed reduceres må-

leusikkerheden til følgende:

Formel 6

�(�66� 5) = OP ∙ Q� ∙ ∆� = TP ∙ U ∙ Q� ∙ ∆� �(�66� 5) = TP ∙ U ∙ Q� ∙ ∆� =

2,92600 ∙ 998,2 ∙ 4,18 ∙ 0,01 = 0,03[.L]

(Invensor 1, 2012; Kamstrup 1, 1997)



Dette giver en relativ måleusikkerhed i forhold til nominel køleydelse på:

Formel 7

^��-��_`a�..��ℎ�� = ∆�� ∙ 100 =

0,0310 ∙ 100 = 0,3[%]


Dette er vurderet som en acceptabel måleusikkerhed. Dog skal der tillægges en ukendt måleusikkerhed fra

flowmåleren.

Det har ikke været muligt at finde frem til måleusikkerheden på Kamstrup Multical 601´s temperaturfølere,

men det vurderes at disses karakteristikker er den samme som Kamstrup Multical 3’s temperaturfølere.

På energimålerne fra producenten Carlo Gavazzi, som er benyttet til at registrere det elektriske energifor-

brug, har det ikke været muligt at finde frem til måleusikkerheden. Men disse er certificeret efter det euro-

pæiske direktiv ”Measuring Instruments Directive” (MID), hvilket betyder at energimålere af disse typer er

godkendte til forbrugsafregning. Dette fortæller ikke noget om den præcise måleusikkerhed, men det giver

dog en garanti for en vis præcision på måleresultaterne (Carlo Gavazzi, 2012).

Opsummering:

• Et Invensor LTC 10 plus-FC er testet hos EC Power for at efterprøve, om producentens data kan gengives i samspil med et XRGI-anlæg.

• Adsorptionskøleanlægget interne elforbrug er målt under egne tests til 24 % over de opgivne data fra Invensor.

• Adsorptionskøleanlæggets afkastenheds elforbrug er målt under egne tests til 18 % over de opgiv-ne data fra Invensor.

• Egne tests ved de nominelle temperaturer viser, at køleydelsen er 8,6 % og COP-værdien er 9,3 % lavere de opgivne data fra Invensor.

• Afvigelserne fra Invensors data kan have flere årsager. Fx er der ikke kendskab til, hvordan Inven-sors data er opnået.

Dan

9 Primærenergibesparelser

På jorden udnyttes nogle af naturens ressourcer til at dække vores behov for blandt

gi og byggematerialer. Naturressourcer som dyr, afgrøder og træer kan nyttiggøres bæredygtigt, således

disse ressourcer altid vil være til rådighed på planten. Gas, olie og andre mineralske råstoffer er naturre

sourcer som en dag vil være opbrugt, disse ressourcer reetablerer ikke sig selv og kan derved ikke anvendes

bæredygtigt. Den danske produktion af gas og olie er faldende, og den resterende mængde kræver nyu

vikling af metoder til indvinding. Den seneste prognose over indvindinge

importeres gas og olie fra 2020. Der er dog en forventning til, at der udvikles bedre metoder til indvinding,

hvorved perioden vil kunne forlænges til 2035

te forbruget af naturressourcerne, således de kan udnyttes i en længere periode, imens der udvikles nye

teknologier til udnyttelse af energien, fx

Ifølge det tyske Öko-Institut kan naturressourcer udnytt

anlæg frem for andre kendte teknologier, hvis der måles på CO

(Rausch, et al., 2007).

Figur 9-1 viser CO2-emissinerne der udledes pr. produceret kWh(Rausch, et al., 2007; Rohde & Gammelgård 05, 2012)

A; -409

-600 -400 -200

An

ven

dt

pro

du

ktio

nsm

eto

de



Primærenergibesparelser

udnyttes nogle af naturens ressourcer til at dække vores behov for blandt


disse ressourcer altid vil være til rådighed på planten. Gas, olie og andre mineralske råstoffer er naturre

være opbrugt, disse ressourcer reetablerer ikke sig selv og kan derved ikke anvendes

anske produktion af gas og olie er faldende, og den resterende mængde kræver nyu

ling af metoder til indvinding. Den seneste prognose over indvindingen i Danmark påpeger at der skal


hvorved perioden vil kunne forlænges til 2035 (Larsen, 2012). Det vil af den grund være naturligt at nedsæ


l udnyttelse af energien, fx vedvarende energiteknologier.

Institut kan naturressourcer udnyttes mere optimalt ved at benytte

for andre kendte teknologier, hvis der måles på CO2-emmissionerne pr. produceret kWh

emissinerne der udledes pr. produceret kWhel ved forskellige produktionsmetoder(Rausch, et al., 2007; Rohde & Gammelgård 05, 2012)

K; 949

J; 729

I; 622

H; 428

G; 148

F; 101

E; 65

D; 49

C; 40

B; 24

0 200 400 600 800 1000

An

ven

dt

pro

du

ktio

nsm

eto

de

[gram pr. produceret kWhel]

CO2 Emissioner

[A] Biogasfyret kraftvarmeanlæg [B] Vindkraft[C] Vandkraft[D] Naturgasfyret kraftvarmeanlæg[E] Atomkraftværk[F] Solcellepark[G] Naturgasfyret kraftværk med fjernvarme[H] Naturgasfyret kraftværk[I] Stenkulsfyret kraftværk med fjernvarme[J]Brunkulsfyret kraftværk med fjernvarme[K] Stenkulsfyret kraftværk[L] Brunkulsfyret kraftværk

41

udnyttes nogle af naturens ressourcer til at dække vores behov for blandt andet fødevarer, ener-


disse ressourcer altid vil være til rådighed på planten. Gas, olie og andre mineralske råstoffer er naturres-

være opbrugt, disse ressourcer reetablerer ikke sig selv og kan derved ikke anvendes

anske produktion af gas og olie er faldende, og den resterende mængde kræver nyud-

n i Danmark påpeger at der skal


ære naturligt at nedsæt-


es mere optimalt ved at benytte EC Powers XRGI-

emmissionerne pr. produceret kWhel

ved forskellige produktionsmetoder

L; 1153

1200 1400

kraftvarmeanlæg

[G] Naturgasfyret kraftværk med fjernvarme

[I] Stenkulsfyret kraftværk med fjernvarme[J]Brunkulsfyret kraftværk med fjernvarme



Figur 9-1 viser, at et naturgasfyret XRGI-anlæg i gennemsnit udleder 49 g CO2 pr. kWhel, og dette er cirka en

tredjedel af et traditionelt naturgasfyret kraftvarmeværk, som udleder 148 CO2 pr. kWhel. CO2-emissioner

for et XRGI-anlæg, der anvender biogas som brændsel, har et negativt emissionstal. Dette skyldes at den

naturressource, der kunne være anvendt til fremstilling af biogas og til produktion af elektricitet på et

kraftværk, skaber mere drivhuseffekt ved ikke at blive anvendt til biogas end, hvis den bliver anvendt til

biogas. Den ene ressource forrådner i naturen og afgiver CO2 herved samtidig med, at naturgas indvindes

for derefter at blive forbrændt på et kraftvarmeværk. Fremstilles der i stedet biogas, kan biogassen anven-

des i et XRGI-anlæg, hvorefter XRGI-anlægget er eneste forureningskilde, og CO2-emissioner er derved re-

duceret.

Den ressourcemæssige betragtning ved at sammenkoble drift af XRGI-anlæg og et adsorptionskøleanlæg

fra Invensor er en omfattende beregning, hvor både national og EU-lovgivning er parametre der skal opfyl-

des. For at kunne vurdere, om det er ressourcemæssigt rentabelt at investere i et adsorption køleanlæg,

må det nødvendigvis være ressourcemæssigt rentabelt at producere energien med XRGI-anlæg.

9.1 Konventionelt el- og varmeproduktion versus XRGI-anlæg

Undersøgelsen fra Öko-Institut viser CO2-emissioner pr. kWhel sammenholdt med andre produktionsmeto-

der, men i denne betragtning er varmeproduktionen ikke medtaget.

På dette grundlag vil de efterfølende beregninger vurdere, om der er en ressourcemæssig fordel ved drift af

XRGI-anlæg kontra konventionel produktion af elektricitet og varme. Fordelen ved et XRGI-anlæg udgøres

almindeligvis ved den naturressource besparelse som eventuelt frembringes, hvis der sammenlignes med

konventionel produktion. Sammenligningsgrundlaget findes her mest optimal, idet begge metoder anven-

der fossilt brændsel som energikilde, og det vil derfor være uholdbart at sammenligne med en vedvarende

energikilde. Ifølge EU-direktiv skal der netop fortages en sammenligning mellem energiproduktion fra et

XRGI-anlæg og hvis samme energi var produceret ved separat produktion (EU-kommissionen, 2004; EU-

kommissionen, 2008). Forskellen betegnes som opnåede primærenergibesparelser. Dvs. en eventuel be-

sparelse i de naturlige energiressourcer.

Dette uddybes her med et eksempel:

• XRGI-anlæg:

• Anlæggets totale virkningsgrad er på 96 %. Fordelt ved en elektrisk virkningsgrad på 32 %

og en termisk virkningsgrad på 64 % (EC Power, 2011).

• Separat Produktion:

• Et fossilt fyret kraftværk producerer elektricitet med en lav virkningsgrad. Den gennemsnit-

lige virkningsgrad i EU er vurderet til 36 % (EU-kommissionen, 2002).

• Et fossilt fyret varmeværk har en høj virkningsgrad. Den gennemsnitlige virkningsgrad i

Danmark ligger mellem 70-75 % (Energiwiki, 2012). Denne virkningsgrad er anlæggets og

virkningsgraden nærmer sig 40 %, hvis nettabet ved distribution medtages. Den gennem-

snitlige virkningsgrad i EU er vurderet til 75 % (EU-kommissionen, 2002).



Figur 9-2 viser, at der skal forbruges 74 % mere energi ved separat produktion kontra XRGI-anlægget. Til

beregningerne er der anvendt virkningsgraderne for separat produktion, som er fastsat af EU-

kommissionen (EU-kommissionen, 2002). Disse referenceværdier anvendes i alle EU-medlemslande, hvor-

ved der ses bort fra værdierne for Danmark. Beregningerne udført i henhold til Figur 9-2 og kan ses på Bilag

7, formel 19, side 101.

I praksis skal der dog anvendes en anden indgangsvinkel til beregning af den primærenergibesparelse. Den

gældende lovgivning foreskriver, at en kraftvarmeenhed skal have en primærenergibesparelse over 10 %,

dog er kravet lempet til 0 % for små kraftvarmeenheder. Små CHP-anlæg omfatter bl.a. mini CHP-anlæg,

herunder et XRGI-anlæg, som forsyner et begrænset isoleret område ved kommerciel, industriel og privat

drift. For at beregne og konstatere om den primærenergibesparelse er positiv, skal følgende formel benyt-

tes (EU-kommissionen, 2004; EU-kommissionen, 2008):

Formel 8

(a)

�bc = d1 − 1fghijk�6ij + fghmjk�6mjn ∙ 100

(EU-kommissionen, 2004)

• PES = Primærenergibesparelse.

• CHPHη = XRGI-anlæggets termiske virkningsgrad ved produktion.

• RefHη = Reference virkningsgraden for varmeproduktion ved separat produktion.

• CHPEη = XRGI-anlæggets elektriske virkningsgrad ved produktion.

• RefEη = Reference virkningsgraden for elektricitetsproduktion ved separat produktion.

For at sammenligningen bliver reel mellem teknologierne, skal der anvendes de bedst tilgængelige og øko-

nomiske begrundede teknologier, ved konstruktionstidspunktet, som sammenligningsgrundlag. Reference-

værdierne afgøres og fastsættes af EU-kommissionen, men referenceværdien for elektricitetsproduktion

32 % elektricitet

64 % varme

CHP anlæg 100 % energi ind

4 % Tab

32 % elektricitet

64 % varme

Varmeværk η = 75 %

64 % Tab

Virksomhed

Elværk η = 36 %

25 % Tab

89 % energi ind

85 % energi ind

Virksomhed

Figur 9-2 illustration af energiforsyningen til en virksomhed med forskellige teknologier (Rohde & Gammelgård 06, 2012)



skal derudover korrigeres for temperatur og nettab. Separat produktion af varme skal hverken korrigeres

for temperatur eller et eventuelt nettab (EU-kommissionen 2, 2011).

• RefHη = 89 eller 90 afhængige af gastypen.

• RefEη = 44,2 eller 52,5 ved 15 °C afhængige af gastypen.

For hver grad temperaturen falder under 15 °C, skal der tillægges en effektivitetsgevinst på 0,1 og ligeledes

skal der fratrækkes 0,1 for hver grad over 15 °C for effektivitetsforringelse. Dette skyldes, at den effekt der

afsættes i elnettet er afhængige af modstanden i kablerne, og modstandens værdi ændres ved skiftende

temperatur.

Herunder vises et beregningseksempel for et område med en årlig gennemsnitstemperatur på 9 °C og der

anvendes naturgas med RefEη = 52,5 (EU-kommissionen 2, 2011).

(b) ^��op.5��. �!!. = ^��op.5)C�� + qr�Os.5)C��− r�Os.å!*u. v ∙ ��.��_��

= 52,5 ∙ (15 − 9) ∙ 0,1 = 53,1[%]

Ydermere skal den temperaturregulerede referenceværdi korrigeres for nettabet. Her anvendes to forskel-

lige faktorer alt efter, om den producerede elektricitet forbruges internt i en virksomhed eller leveres ud på

elnettet til andre forbruger.

• Faktor 0,925, hvis spændingen er under 400 volt og elektriciteten leveres til nettet.

• Faktor 0,860, hvis spændingen er under 400 volt og elektriciteten forbruges på stedet.

Videreføres eksemplet fra før og virksomheden har et internt forbrug på 80 % og en leverance til elnettet

på 20 %, kan den endelige referenceværdi nu beregnes (EU-kommissionen 2, 2011).

(c) ^��op.��55)C* �!!. = ^��op.5��. �!!. ∙ ,-.�/�1�5.6�!C!wu ∙ ,/�x�`1�5.% + ,-.�/��D. ∙ ,/�x�`�D.%100

= 53,1 ∙ 0,860 ∙ 80 + 0,925 ∙ 20100 = 46,4[%]

XRGI-anlæggets primærenergibesparelse kan nu fastsættes ved en virkningsgrad på 32 % til en cirka bespa-

relse på 29 % afhængig af temperatur, gasart og hvor meget af elektriciteten der forbruges internt. Bereg-

ninger er fortaget i Bilag 7, formel 8d, side 97. Derudover er beregningerne også udført i et Excel-regneark

for at give en grafisk illustration, se Figur 9-3 (Rohde & Gammelgård 07, 2012).



Figur 9-3 viser primærenergibesparelsen i % sammenholdt med den elektriske virkningsgrad for CHP anlæg. Stiger elvirkningsgraden vil primærenergibesparelsen forøges (Rohde & Gammelgård 07, 2012).

Dvs. beregningerne påviser, at et XRGI-anlæg har en positiv effekt på naturressourcerne, som EU-

kommissionen foreskriver, skal være opfyldt. Det kan også påvises, hvis det er muligt at hæve elvirknings-

graden, medfører dette en bedre primærenergibesparelse, se Figur 9-3.

Inspiration til, hvorledes beregningerne i dette kapitel er udført, er opnået via interview med Jens Otto

Ravn Andersen (Andersen 2, 2012).

9.2 Kompressorkøleanlæg versus adsorptionskøleanlæg Sammenkobles et XRGI-anlæg med henholdsvis et kompressorkøleanlæg eller et adsorptionskøleanlæg vil

forbruget af primærenergi til produktion af samme køleydelse være forskelligt. Det ressourcemæssige vur-

deringsgrundlag, hvis kølemetoderne benytter energien fra et XRGI-anlæg, vil herefter blive vist.

Data for adsorptionskøleanlægget stammer fra egne testresultater (Rohde & Gammelgård 04, 2012):

• 10 kW kuldeydelse ”koster” 18,5 kW varmeproduktion ved en COP på 0,54 fra XRGI-anlægget. Der-

udover er køleanlæggets elforbrug målt til cirka 1 kW samlet. Der anvendes både elektricitet in-

ternt og i afkastenheden.

Beregninger, som viser hvor meget energi, der skal indfyres ved henholdsvis adsorptions- og kompressorkø-

ling for at opnå en kuldeydelse på 10 kW, er vist på Bilag 7, formel 20 og 21, side 103.

Beregningerne viser, at der cirka anvendes den dobbelte mængde indfyrede effekt ved et adsorptionskøle-

anlæg kontra et kompressorkøleanlæg med en COP på 2,5. Dertil skal værdien af overskudsproduktion fra-

trækkes, idet denne energi ikke skal købes. Det fremgår af beregningerne, at XRGI-anlægget frembringer 8

kW varme ved sammenkobling med et kompressorkøleanlæg og at adsorptionskøleanlægget medfører et

produktionsoverskud på 8,26 kWel. Hvis disse produktioner skal fremstilles på et konventionelt elektricitets-

eller varmeværk, vil der tilgå en mængde energi til dette. Denne energi kan fratrækkes den indfyrede på

0

5

10

15

20

25

30

35

20 25 30 35 40

PES [%]

CHP virkningsgrad [%]

Primærenergibesparelse (PES) ved varierende CHP virkningsgrad



XRGI-anlægget. Udregningen kan ses på Bilag 7, formel 20 og 21, side 103. Når disse værdier er fratrukket,

fås følgende resultat:

Formel 9

,-.�/� = ��æ!�1.)�*�!��æ!�1. ��. =

4,131,83 = 2,26

Herved kan det konstateres, at adsorptionsanlægget under ovenstående forudsætninger belaster naturres-

sourcerne med en faktor på cirka 2. Forudsætningerne for denne faktor indebærer i begge tilfælde, at over-

skudsproduktionen af elektricitet og varme kan forbruges lokalt.

Inspiration til, hvorledes beregningerne i dette kapitel er udført, er opnået via interview med Jens Otto

Ravn Andersen (Andersen 2, 2012).

Opsummering:

• Det er ressourcemæssigt positivt at anvende et XRGI-anlæg frem for separat produktion med

bedst kendte teknologi.

• Det er ressourcemæssigt negativt at anvende adsorptionskøleanlæg fra Invensor frem for et kom-

pressorkøleanlæg, hvis energien kommer fra et XRGI-anlæg.



10 Energiprisfaktor inklusiv et XRGI-anlæg

En udregning på, hvornår det er interessant at installere og drive et Invensor køleanlæg i samspil med et

XRGI-anlæg, bliver hurtigt kompliceret, da der er forskellige variabler, som skal tages i betragtning. For at

lette den indledende beslutningsproces om, hvorvidt der skal foretages den grundige beregning omkring

rentabiliteten af investeringen i et anlæg, er der blevet lavet en overslagsberegning. Denne ender ud i en

faktor imellem gas- og elprisen, hvilken kan anvendes til at vurdere, om det er rentabelt at installere et

Invensor adsorptionskøleanlæg eller ej.

Først findes den mængde køleenergi, der opnås pr. gasenhed ved brug af Invensor adsorptionskøleanlæg:

Formel 10

(a) � ø�.5�5)� = ��)�*�!�.�å�5 ∙ �ykz{.5�!�1* = 0,54 ∙ 0,64 = 0,35

(Rohde & Gammelgård 04, 2012; EC Power, 2011)

For at opnå den samme mængde køling ved brug af et kompressordrevet køleanlæg, skal der bruges føl-

gende mængde elektricitet i forhold til én forbrugt gasenhed ved adsorptionskøling:

(b) ,/�ℎ/�� |}~�� = b��.*�)!�5. ��. = � ø�.5�5)�� . =

0,352,5 = 0,14

Et EC Power XRGI-anlæg producerer elektricitet med en virkningsgrad på 32 %. Ved at erstatte et kompres-

sorkøleanlæg med et adsorptionskøleanlæg opnås følgende eludbytte pr. indfyret gasenhed:

(c)

b��.w�C�55� = b��.�!��.ykz{ + b��.*�)!�5. ��.bu)*.1��6�!�5 =

0,32 + 0,141 = 0,46 � .Lℎ��.w�C..Lℎu)*.1��6.�

(EC Power, 2011)

Dette betyder at for hver ekstra kWh gas, der indfyres for at dække kølebehovet, vil der være et udbytte på

0,46 kWhel.

(d)

,-.�/� = bu)*.1��6�!�5b��.w�C�55� =

10,46 = 2,18

Med andre ord skal elprisen være over 2,18 gange så høj som gasprisen for, at der bliver ydet et dæknings-

bidrag ved at erstatte et kompressordrevet køleanlæg med et Invensor køleanlæg. I denne betragtning er

ikke medtaget adsorptionskøleanlæggets elforbrug.

Regnestykket er inspireret af Søren Abildgaards rapport; ”Absorptionsanlæg” (Abildgaard, 2005).



En anden måde at anskue situationen på er vist på Bilag 7, formel 23, side 103. Kuldeydelsen sammenlignes

stadig, men her medtages det også, at produktionen af elektricitet til kompressordriften er produceret af et

XRGI-anlæg.

Begge føromtalte metoder anvender en COP-værdi på 2,5 på kompressordrevet køleanlæg. På Bilag 8 illu-

streres, hvad prisfaktoren vil være ved en anden COP-værdi.

Opsummering:

• Elprisen skal være over 2,18 gange så høj som gasprisen for der er et positivt dækningsbidrag ved at erstatte et kompressorkøleanlæg med et adsorptionskøleanlæg fra Invensor. I denne betragt-ning er ikke medtaget adsorptionskøleanlæggets elforbrug.



11 Markedsanalyse af XRGI-anlæg og Invensors produkt

EC Power er på nuværende tidspunkt en central spiller på det europæiske marked for mini CHP-anlæg, an-

læg under 50 kW elproduktion. EC Power har leveret CHP-anlæg til 20 forskellige lande, hvor Tyskland ud-

gør 80 % af det estimerede salg. Derudover er der leveret CHP-anlæg til eksempelvis England, Spanien og

Italien. Markeder som Canada, Brasilien og Japan er vurderet som kommende vækstmarkeder. Det vurde-

res, at EC Power er den tredje største producent, og at de nærmeste konkurrenter er producenter af gasfyr,

som har valgt at producere CHP-anlæg. Eksempler på konkurrenter er (Bogner, 2012):

• Vaillant: Tysk producent af varme-, kulde- og elproducerende enheder.

• Veissmann: Tysk producent af varme-, kulde- og elproducerende enheder.

• Senertec: Tysk producent af CHP-anlæg, der blev opkøbt af den engelske Baxigroup i 2002.

Forventningen er, at markedet for mini CHP-anlæg vil vokse i fremtiden og for at bevare positionen som en

ledende producent af CHP-anlæg kan et af tiltagende være en kombination af mini CHP-anlæg og adsorpti-

onskøleanlæg, således CHP-anlæggets årlige driftscyklus udnyttes optimalt. Men for at udnytte denne

kombination kræver det, at kuldeproduktionen fra adsorptionsanlægget kan afsættes. Det er derfor inte-

ressant at kortlægge kuldebehovene i forskellige brancher, samt i de lande EC Power er repræsenteret i på

nuværende tidspunkt. Det skyldes, at her er salgsdistributionsnettet veludviklet og de dataerfaringer der

opnås, hvis adsorptionskøleanlægget gøres kommercielt, vil kunne bidrage til at vurdere kommende salgs-

markeder.

11.1 Markedsanalyse af Danmark

11.1.1 Kuldebehov

Statens forhenværende årsforbrug til energi kan aflæses på en offentlig database. Databasen viser el-, var-

me- og vandforbruget for statens ministerier, samt en eventuel besparelse i forhold til 2006. Det fremgår

ikke, hvorledes energien forbruges indenfor de tre hovedgrupper. Af databasen fremgår det, at Ministeriet

for Børn og Undervisning, samt Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser er nog-

le af de væsentlige bidragsydere i statens energiforbrug. Det fremgå desværre ikke af databasen, hvor stor

en andel af enkelte ministeriernes elforbrug, der anvendes til køling (Energistyrelsen 3, 2011).

Kommunerne anvender cirka 75 % af det offentlige elforbrug, og da tendensen i kommunernes elforbrug

har været en forøgelse, indgik transport- og energiministeren i 2007 en aftale sammen med Kommunernes

Landsforening om en nedbringelse af elforbruget. Af regionernes samlede energiudgift udgør hospitalernes

energiforbrug 90 % af regionernes samlede energiforbrug, hvoraf 45 % anvendes til elektricitet. Elforbruget

hos kommuner og regioner udgør derved et potentiale for en væsentlig energioptimering, men igen frem-

går det ikke, hvor stor en andel af elforbruget der anvendes til køling (Goenergi, 2012).

I en tidligere undersøgelse, udført for energistyrelsen, fremgår det, at elforbruget til køling i det offentlige

udgør 3 % af det samlede offentlige elforbrug. Der er dog i undersøgelsen en forventning om, at elforbruget

til køling vil stige i fremtiden, idet udbredelsen og anvendelsen af glas i facaderne vil blive forøget i de of-

fentlige bygninger i fremtiden (Energistyrelsen 4, 2004).

Energistyrelsen fik i 2008 udarbejdet en analyse, der havde til formål at kortlægge energiforbruget i de dan-

ske erhvervsvirksomheder, således det var muligt at kortlægge potentialerne indenfor energioptimering.

Analysen giver et detaljeret vurderingsgrundlag af energiforbrugets fordeling i de inddelte private er-

hvervsbrancher, lige fra landbrug til handelsvirksomheder. Analysen omfatter alle private virksomheder



uden begrænsninger, dvs. ingen minimumsgrænse af ansatte eller omsætning. Energiarter som ligger til

grund for analysen omfatter 32 forskellige, hvoraf 19 kun betegnes som relevante. Energiarterne der an-

vendes i den danske erhvervssektor omfatter blandt andet koks, halm og fuelolie. Analysen konstaterer, at

landbrugssektoren herunder fiskeri, forbruger 20,1 %, mens handel og service forbruger 21,8 % af det sam-

lede energiforbrug. Den helt store forbruger af energi er industrien, her anvendes 58,1 % af det samlede

energiforbrug. Ydermere fremgår det, at kuldebehovet i virksomhederne udgør 12 % af virksomhederne

samlede elforbrug. Analysen omhandler ikke energiforbruget i statsejede virksomheder (Johansson & Rizzo

1, 2008).

Kuldebehovet i Danmark anslås herved at udgøre 3 % i det offentlige og 12 % i erhvervsvirksomhederne af

deres samlede elforbrug. Potentialet for optimering er herved 4 gange så stort i den private sektor i forhold

til den offentlige. Det udelukker dermed ikke det offentlige for besparelser på køling, men energioptimering

vil hurtigere kunne opnås, hvor det største elforbrug til køling forligger.

Inddeles virksomhederne i fagbrancher, er der brancher, hvor elforbruget til køling er højere end andre

brancher. Der er også brancher, som slet ikke anvender køling, og de brancher vil ikke blive behandlet yde-

religere.

Dan

Figur 11-1 viser elforbruget til køl og frys i (Rohde & Gammelgård 08, 2012; Johansson & Rizzo 2, 2008)

AE; 13AD; 12

AC; 10AB; 8AA; 8Z; 8

Y; 7X; 6W; 6V; 6U; 6T; 6

S; 5R; 5Q; 5P; 5

O; 4N; 4

M; 3L; 3K; 3J; 3

I; 2H; 2G; 2

F; 1E; 1D; 1C; 1B; 1A; 1

0 10

Bra

nch

e

[Elforbrug til køl og frys i % af virksomhedens samlede elforbrug]



viser elforbruget til køl og frys i % af virksomhedernes samlede energiforbrug(Rohde & Gammelgård 08, 2012; Johansson & Rizzo 2, 2008).

AO; 49AN; 40

AM; 33AL; 30

AK; 26AJ; 25AI; 25

AH; 20AG; 17

AF; 16AE; 13

AD; 12AC; 10

20 30 40 50


Brancheliste

[A] Fremstilling af biler[B] Fremstilling af andre elektriske maskiner m.v. [C] Fremstilling af skibsmotorer m.v.[D] Fremstilling af håndværktøj m.v.[E] Fremstilling af byggematerialer af metal[F] Maskinstationer m.v.[G] Genbrug af affaldsprodukter[H] Fremstilling af medicinsk udstyr, instrumenter m.v. [I] Fremstilling af landbrugsmaskiner[J] Servicevirksomhed i øvrigt[K] Fremstilling af maskiner til generelle formål[L] Udgiver- og forlagsvirksomhed[M] Udgivelse af dagblade[N] Rådgivningsvirksomheder m.v. og rengøringsvirksomhed[O] Fremstilling af brød m.v.[P] Udlejning og ejendomsformidling undtaget boliger[Q] Fremstilling af basisplast m.v.[R] Trykkerier[S] Beklædningsindustri[T] Forlystelser, kultur og sport[U] Finansierings- og forsikringsvirksomhed[V] Fremstilling af legetøj, guld og sølvvarer m.v.[W] Fremstilling af bygningsartikler af plast[X] Gartnerier[Y] Landbrug[Z] Fremstilling af gummiprodukter m.v.

[AA] Fremstilling af farvestoffer m.v.[AB] Fremstilling af stivelsesprodukter m.v.[AC] Databehandlingsvirksomhed m.v.[AD] Handel med biler, servicestationer, autoreperationer og -maler[AE] Fremstilling af andre plastprodukter[AF] Engros og agenturhandel undtaget biler[AG] Drikkevareindustri[AH] Fremstilling af pesticider m.v.[AI] Bagerforretninger[AJ] Mejerier og isfabrikker[AK] Forarbejdning og konservering af fisk m.v.[AL] Medicinalindustri[AM] Detailhandel og reparationsvirksomheder undtaget biler[AN] Slagterier[AO] Forarbejdning og konservering af frugt m.v.

51

af virksomhedernes samlede energiforbrug

AO; 49

60


[AA] Fremstilling af farvestoffer

[AB] Fremstilling af stivelsesprodukter m.v.[AC] Databehandlings-

[AD] Handel med biler,

autoreperationer og

[AE] Fremstilling af andre

[AF] Engros og agenturhandel

[AG] Drikkevareindustri[AH] Fremstilling af pesticider

[AI] Bagerforretninger[AJ] Mejerier og isfabrikker[AK] Forarbejdning og konservering af fisk m.v.[AL] Medicinalindustri[AM] Detailhandel og reparationsvirksomheder

[AO] Forarbejdning og konservering af frugt m.v.



På Figur 11-1 er brancher som anvender køling inddelt efter, hvor stor en andel af virksomhedernes elfor-

brug i procent, der anvendes til køling i forhold til virksomhedernes samlede energiforbrug. Værdierne er

aflæst i analysen, som er udført for energistyrelsen i 2008 og derefter behandlet i et Excel-regneark (Rohde

& Gammelgård 08, 2012; Johansson & Rizzo 2, 2008).

Det kan blandt andet konstateres af Figur 11-1, at branchen for forarbejdning og konservering af frugt m.v.

har det største behov for køling, 49 % af deres samlede energibehov, men også branchen detailhandel og

reparations virksomheder, undtaget biler, har et stort kuldebehov. Her udgør elforbruget til køling 33 % af

deres samlede energibehov.

Sidst nævnte branche består hovedsagligt af mindre butikker for eksempel supermarkeder, apoteker og

beklædningsbutikker. Elforbruget, der anvendes til køling, stammer primært fra de detailhandler, der har

fødevarer i deres varesortiment. Det vil sige, kuldebehovet er køle- og frostrum. Forarbejdning af kød og

grøntsager foregår i separate rum, hvor der anvendes ventilation med køleflader til køling. Kølingen af

frostrummet drives med kompressorbaserede køleanlæg. Kuldebehovene i detailhandelen er herunder

inddelt efter driftsanvendelse (Johansson & Rizzo 3, 2008).

• Opbevaring af levnedsmidler i køle- og fryserum udgør 50 %.

• Forarbejdning af madvarer udgør 15 %.

• Køle- og frysemontre udgør 20 %.

• Is, øl og sodavandsmaskiner m.v. udgør 10 %.

• Køleflader i ventilationsanlæg og airconditionanlæg udgør 5 %.

Det er interessant at kortlægge, hvilke temperaturer kuldebehovene i Danmark kræver, idet adsorptionskø-

leanlægget fra Invensor har en fremløbstemperatur på kølekredsen på 15 °C ved nominel ydelse. Adsorpti-

onskøleanlægget er i stand til at levere en fremløbstemperatur, der er 10 °C, men med en reduceret COP

værdi. Herved vil kuldebehov, som kræver køling med temperatur under 10 °C, være uinteressant for ad-

sorptionskøleanlægget. Her vil det være nødvendigt med et kompressorbaseret køleanlæg.

Af brancher, som anvender køling til regulering af indeklima er blandt andet databehandlings- og rådgiv-

ningsvirksomheder, se Figur 11-1. To forskellige brancher, hvor henholdsvis 4 og 10 % af deres samlede

energibehov anvendes til køling.

Databehandlingsvirksomheder omhandler primært rådgivning inden for valg af hard- og software, samt

bearbejdning af data og softwareudvikling. Kuldebehovet opstår ved den overskudsvarme som pc, printer,

kopimaskiner og serverrum frembringer, men også medarbejdere og belysning på kontorerne bidrager.

Overskudsvarmen bortskaffes primært ved anvendelse af ventilation med køleflader og i få tilfælde anven-

der større virksomheder kompressorbaserede køleanlæg (Johansson & Rizzo 4, 2008).

Rådgivningsvirksomheder dækker hovedsagligt over advokat-, revisions-, ingeniør-, marketing-, rengørings-,

og teknisk afprøvningsvirksomheder. I disse virksomheder er kuldebehovet på 4 %, som er forholdsvis lavt i

forhold til de førnævnte brancher. Det fremgår ikke, hvordan kølingen anvendes, men det antages at kølin-

gen foregår via køleflader i ventilationssystemet. Det skyldes, ligesom ved databehandlingsvirksomheder,

den overskudsvarme som sol, mennesker og elektronik frembringer i kontorlokalerne (Johansson & Rizzo 5,

2008).

Overnævnte eksempler viser, at det er vidt forskelligt, hvilke temperaturer kuldebehovene kræver. For

eksempel kræver detailhandlen 80 % kuldeydelse til køle- og frysemontre, køle- og fryserum og små maski-



ner som kræver temperaturer der er under 10 °C. Det er lavere temperaturer end adsorptionskøleanlægget

kan leverer, hvorved det ikke er interessant. Herimod databehandlings- og rådgivningsvirksomheder an-

vender kuldebehovet til bortskaffelse af overskudsvarme for at opnå et behageligt indeklima.

Bortskaffelse af overskudsvarme foregår primært ved at udsuge den opvarmede luft og indblæse nedkølet

luft til indeklimaet. For at indeklimaet er behageligt for 90 % af kontorpersonalet, skal middeltemperaturen

være cirka 25 °C, hvis beklædningen er bukser med T-shirt (clo 0,5) og aktivitetsniveauet er stillesiddende

skrivebordsarbejde (met. 1,2) (Madsen, 1998). Adsorptionskøleanlægget egner sig herved fortrinligt som

sikring af et godt og behageligt indeklima i de brancher, der kræver bortskaffelse af overskudsvarme. Ud fra

Figur 11-1 er brancherne herunder listet (Johansson & Rizzo 6, 2008). De brancher, som er understreget,

anvender på nuværende tidspunkt allerede køleflader i ventilationsanlægget, men på nuværende tidspunkt

er kølefladerne drevet af kompressorbaseret køleanlæg (Johansson & Rizzo 6, 2008). Det vurderes, at et

adsorptionskøleanlæg fra Invensor er velegnet til denne kølingstype, da det kølebærende medie er vand.

• Servicevirksomhed i øvrigt.

• Rådgivningsvirksomhed m.v. og rengøringsvirksomhed.

• Udlejning og ejendomsformidling, undtaget boliger.

• Forlystelser, kultur og sport.

• Finansierings- og forsikringsvirksomhed.

• Databehandlingsvirksomhed.

• Handel med biler, autoreparation, servicestationer.

• Engros- og agenturhandel, undtagen med biler.

• Detailhandel og reparationsvirksomhed, undtagen biler.

Der er brancher, ud fra Figur 11-1, hvor det ikke fremgår hvorledes de anvender deres kuldebehov. Det er

hovedsagligt de brancher med lavt elforbrug til køling ud fra deres samlede energibehov. Hvorved disse

brancher ikke behandles yderligere. De resterende brancher, der har et kuldebehov, som ikke fremgår af

listen herover, anvender kompressorbaserede køleanlæg til kølingsprocesser, der kræver lavere temperatur

end 10 °C. På Figur 11-2 er listen over brancher som anvender køling sammen med ventilationssystemet og

de brancher med kølingsprocesser, hvor temperaturen er under 10 °C, opgjort i procentvis andele. Herved

udgør potentialet for adsorptionskøling 22 % af de samlede danske private virksomheders kuldebehov.

Figur 11-2 viser det samlede kølingsbehov i Danmark, hvor køling via ventilationssystemet udgør 22 % (Rohde & Gammelgård 08, 2012; Johansson & Rizzo 2, 2008; Johansson & Rizzo 6, 2008)

Branchelisten som udgør 22 % af markedet. Listen kan eventuelt anvendes som inspirationskilde til en mar-

ketingsplan, hvis det besluttes at gøre adsorptionskøleanlægget fra Invensor kommercielt.

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Ku

ldeb

eho

v

Køling via ventilationssystemet Kompressorbaseret køling under 10 °C



11.1.2 Det økonomiske regnskab

Den økonomiske betragtning ved at sammenkoble drift af XRGI-anlæg og et adsorption køleanlæg fra In-

vensor er ligeledes en omfattende beregning, hvor både national og EU-lovgivning er parametre, der skal

opfyldes. For at kunne vurdere om det er økonomisk rentabelt at investere i et adsorptionskøleanlæg, må

det nødvendigvis være et økonomisk rentabelt at producere energien med XRGI-anlæg.

Om det er en økonomisk forretning, at producere energi ved at benytte et XRGI-anlæg, afhænger af forskel-

lige faktorer som f.eks. el- og gaspriserne, se kapitlet ”Energiprisfaktor inklusiv et XRGI-anlæg”. En anden

faktor, som har indflydelse, er, om den producerede elektricitet fra XRGI-anlægget kan forbruges af virk-

somheden eller, om det skal leveres til elnettet. Derfor vil en økonomisk beregning være individuel fra virk-

somhed til virksomhed. Men hvis det antages, at en virksomheds varmeforbrug ligger fast og der sammen-

lignes med varmeproduktion fra en konventionel gaskedel, kan der konstrueres et eksempel for en installa-

tion i Danmark.

En virksomhed med et varmebehov på 250 MWh er en gennemsnitlig kunde hos EC Power (Andersen 2,

2012). Følgende energipriser er indhentet for Danmark (Portal, 2012).

• Gennemsnitlig gaspris maj 2012 er 9,1 € cent pr. kWh for virksomheder.

• Gennemsnitlig elpris maj 2012 er 9,8 € cent pr. kWh for virksomheder inkl. afgifter.

• Gennemsnitlig elpris maj 2012 er 29,8 € cent pr. kWh for private inkl. moms og afgifter.

De fleste virksomheder i Danmark afregner deres elforbrug efter prisen for virksomheder, men der findes

også virksomheder betegnet som liberalt erhverv og disse afregner efter prisen for private minus moms.

Liberalt erhverv er virksomheder der ikke har nogen produktion eller salg, men yder forskellige former for

serviceydelser f.eks. advokater, revisorer og rådgivende ingeniører (Retsinformation 1, 2011). Nogle af

kommunernes faciliteter afregnes ligeledes efter elprisen for private minus moms, hvorved et beregnings-

eksempel skal gennemregnes med begge elpriser, da der muligvis vil være kundegrundlag i begge segmen-

ter (Retsinformation 2, 2012).

Der er et parameter, som skal korrigeres, hvilket er gasprisen. Den oplyste gaspris er for øvre brændværdi,

hvorved gasprisen skal korrigeres til nedre brændværdi. Nedre brændværdi er øvre brændværdi uden vand.

Da vand ikke tilfører energi i en forbrændingsmotor, fortages denne korrektion. De anvendte brændværdi-

er er gennemsnitsværdier i Danmark (Dansk Gasteknisk Center, 2011).

Formel 11

�/��. �-.�/�C!æ��æ!�1 = �1�� =

43,68139,507 = 1,1

�-as��a �!!. = �-as��a5)C�� ∙ �/��. �-.�/�C!æ��æ!�1 = 9,1 ∙ 1,1 = 10 �€Q��.Lℎ �

(Dansk Gasteknisk Center, 2011; Portal, 2012)

Herefter kan den årlige omkostning til gas beregnes henholdsvis for en gaskedel og et XRGI-anlæg pr. MWh

varme der produceres. Der anvendes EU-kommissionen referenceværdi for virkningsgrad til kedler (EU-

kommissionen 3, 2011). Resultatet bliver at omkostningen til en gaskedel bliver på 111,1 € pr. MWhvarme og



omkostningen til et XRGI-anlæg bliver på 156,3 € pr. MWhvarme. Beregningerne kan ses på Bilag 7, formel

12a, side 97.

XRGI-anlægget producerer derudover en mængde elektricitet, som kan benyttes af virksomheden eller

sælges til et netselskab. XRGI-anlægget har en elektrisk og termisk virkningsgrad på henholdsvis 32 % og 64

%, hvorved forholdet er 0,5. Det vil sige at for hver MWh varme der produceres, leverer anlægget 500

kWhel (EC Power, 2011).

Købes der elektricitet i Danmark, skal der betales PSO-afgift, nettarif og systemtarif. Energinet.dk er en

selvstændig offentlig virksomhed, som blandt andet ejer og står for driften af de danske energiveje. Det er

derved de danske forbrugere, der anvender de aktiviteter, som udbydes af Energinet.dk. Men da Energi-

net.dk løser opgaver for samfundet, vil det naturligvis også være forbrugerne, der betaler for driften af

Energinet.dk. Betalingen sker via forbrugernes gas- og elregningen. Energinet.dk er ejet af Klima-, Energi-,

og Bygningsministeriet og er blevet pålagt via lovgivning at fremme grøn elproduktion samt udvikling og

forskning inden for elfaget. De omkostninger, Energinet.dk har i den forbindelse, opgøres på forbrugernes

regning som en PSO-afgift. Tarifferne udgør samlet 3,25 € cent pr. kWh, hvis elforbruget er under 100 GWh

pr. år. Produceres der elektricitet på et XRGI-anlæg, skal der betales en reduceret PSO-afgift, mens virk-

somheden slipper for net- og systemtarif, da den producerede elektricitet forbruges internt (Energinet 1,

2012). Derved vil den producerede elektricitet have mindre værdi end den elektricitet, der eventuelt skal

købes, hvis der ikke er installeret et XRGI-anlæg, da den reducerede PSO-afgift skal betales.

• Reduceret PSO-afgift er 0,148 € cent pr. kWh (Energinet 2, 2012).

Dernæst skal elprisen fratrækkes moms, hvis virksomheden afregner efter pris for private for at beregne

værdien af elektriciteten. Der blev i kapitlet ”Energiprisfaktor inklusiv et XRGI-anlæg” konstateret, at elpri-

sen cirka skulle være dobbelt så dyr som gasprisen, men i det efterfølende er elprisen på 9,8 € cent pr. kWh

medtaget for se, om konklusionen kan eftervises. Med de facts kan værdien af elproduktionen beregnes, alt

efter om virksomheden afregnes med eller uden afgift. Resultatet bliver at værdien af elektriciteten for

erhverv bliver 48,3 €, og for private bliver den 118,5 €. Udregningen kan ses på Bilag 7, formel 12b, side 99.

Skal elektriciteten leveres til elnettet er det en individuel forhandling mellem energiproducenten og net-

selskabet, men afregningen er på nuværende ikke rentabel i Danmark (Frydenlund, 2012). Beregning af en

eventuel besparelse, ved at anvende et XRGI-anlæg frem for en gaskedel, kan nu foretages under den for-

udsætning af, at elektriciteten forbruges lokalt.

Formel 12

(c) ��as-��a�ykz{.�!��!� = �O./a�� − (�O./a��ykz{ − b�_æ��!��!�)

= 111,1 − (156,3 − 48,3) = 3,1 � €�Lℎ� ��as-��a�ykz{.�!1�)5 = �O./a�� − q�O./a��ykz{ − b�_æ��!1�)5v

= 111,1 − (156,3 − 118,5) = 73,3 � €�Lℎ�



Det kan af beregningerne ses, at der kan opnås en besparelse uanset om XRGI-anlægget er installeret hos

en virksomhed, der afregner deres elpris efter erhvervs- eller privatpriser. Omvendt er det en mere renta-

bel forretning at producere elektricitet med et XRGI-anlæg, hvis virksomheden afregner elforbruget efter

pris for private. Det skal her præciseres, at beregningerne udelukkende forholder sig til besparelse pr.

MWhvarme og at en eventuel investering i en gaskedel eller et XRGI-anlæg ikke er medtaget i beregningerne.

Virksomheden har et årligt forbrug af varme på 250 MWh og under forudsætningen af, at elproduktion kan

forbruges internt i virksomheden bliver den samlede besparelse 775 euro ved erhvervspriser og 18325 €

ved privatpriser. Udregninger kan ses i Bilag 7, formel 12d, side 99.

De årlige besparelser indeholder ikke serviceomkostning. Et XRGI-anlæg har en listepris på 20900 €. Dertil

skal tillægges prisen på varmelager, varmefordeler og installationsudgiften. En gaskedel, som er i stand til

at yde det samme som XRGI-anlægget på årsbasis, koster 13000-17000 € ligeledes uden varmelager, var-

mefordeler og installationsudgiften (Frydenlund, 2012). Ses der bort fra tilbehørskomponenterne og instal-

lationsudgiften, vil merudgiften ved at investere i et XRGI-anlæg have en simpel tilbagebetalingstid, der er

favorabel for størstedelen af kundesegmentet.

(e)

c�Os��såO��`�� = ��_�a��ykz{ − ��_�a�� 51�� Å��x�as-��a��!��!�

= 20900 − 13000775 = 10,2[å�]

c�Os��såO��`�� = ��_�a��ykz{ − ��_�a�� 51�� Å��x�as-��a��!1�)5

= 20900 − 1300018325 = 0,4[å�]

(Frydenlund, 2012)

Til beregningen af tilbagebetalingstiden af merudgiften er prisen på gaskedlen fastsat til 13000 €. Et XRGI-

anlæg har en estimeret levetid på 40000 driftstimer, cirka 4,5 år, og idet merudgiften kan afskrives på 0,4 år

vil XRGI-anlægget levere en besparelse i cirka 4 år (Holse, 2012). Der ses i det efterfølende bort fra virk-

somheder, som afregner elforbruget efter erhvervspriser, idet tilbagebetalingstiden er længere end den

estimeret levetid. Herved vil virksomheden, som afregner efter privatpriser, få en samlet besparelse på

cirka 75133 €, hvoraf der skal betales service- og eventuelle renteomkostninger.

Investeres der i en komplet XRGI-anlægs løsning vil den samlede anlægspris variere og tilbagebetalingstid

vil derfor også være varierende. En komplet gennemsnitlig installation koster i Danmark cirka 40000 €

(Frydenlund, 2012). Herefter kan en simpel tilbagebetalingstid for en komplet installation beregnes.

(f)

c�Os��så��a�-��-��/� = ��_�a�� .1�*5)��)51��Å��x�as-��a��!1�)5 =

4000018325 = 2,2[å�]

(Frydenlund, 2012)



Denne beregning er foretaget på baggrund af, at en del af kunderne hos EC Power vælger at bibeholde

deres nuværende kedel som supplement i spidsbelastningsperioderne (Andersen 2, 2012). Her foregår in-

stallationsvalget ikke mellem en kedel og et XRGI-anlæg, men er udelukkende et spørgsmål om at reducere

energiudgifterne. Levetiden for XRGI-anlægget er estimeret til cirka 4,5 år, hvorved der opnås en besparel-

se i cirka 2,3 år på i alt 42463 €. Her skal det nævnes, at hvis XRGI-anlægget kun holder den estimerede

levetid, vil udgiften til et nyt XRGI-anlæg kun være 20900 € på grund af at udgiften til styretavle, varmefor-

deler og installation er betalt ved første installation. Herved kan besparelsen, der er opnået med det første

XRGI-anlæg, finansiere det nye anlæg, hvorefter besparelsen fra det nye XRGI-anlæg er ren besparelse. Igen

ses der bort fra service og renteudgifter.

Inspiration til, hvorledes beregningerne i dette kapitel er udført er fremkommet via interview med Jens

Otto Ravn Andersen (Andersen 2, 2012).

11.1.2.1 Adsorptionskøleanlæg fra Invensor versus et kompressorkøleanlæg

I kapitlet, ”Simpel energiprisfaktor”, bliver det konstateret, at hvis et adsorptionskøleanlæg skal erstatte et

kompressorkøleanlæg, er dette ikke økonomisk rentabelt, hvis virksomheden producerer deres termiske

energi via en gaskedel, idet elprisen skal være 4,17 gange så dyr i anskaffelse som gasprisen. Sammenlig-

ningsgrundlaget vil herved være mellem et adsorptionskøleanlæg og et kompressorkøleanlæg efter et

XRGI-anlæg er installeret i virksomheden. Andre faktorer som har indflydelse på beregningerne er virksom-

hedens varmebehov, elektricitetsbehov og kuldebehov. Det vil derfor være nødvendigt, at foretage øko-

nomiske beregninger for hver eneste virksomhed for at konkludere om den økonomiske balance er positiv i

forhold til adsorptionsanlægget.

Kundesegmentet hos EC Power har vidt forskellige behov, men tidligere blev der anvendt et eksempel med

et varmebehov på 250 MWh, og det vil også være forudsætningen i det efterfølgende. Elektricitetsbehovet

kan derimod både være over og under varmebehovet. For at beregne et økonomisk overslag fastsættes

elektricitetsbehovet 200 MWh.

Et andet parameter er kuldebehovet i virksomheden. Et adsorptionskøleanlæg fra Invensor har en nominel

ydelse på 10 kW. Det vil sige anlægget kan yde 87,6 MWh pr. år under den forudsætning, at virksomheden

kan aftage kuldeydelsen (Invensor 1, 2012). Ønsker virksomheden at adsorptionsanlægget kun skal anven-

des hen over sommeren, fx fire måneders anvendelse som aircondition, vil den samlede kuldeydelse ned-

sættes til en tredje del. I de efterfølgende beregninger antages det at den pågældende virksomhed kan

anvende den samlede kuldeydelse på 87,6 MWh. Det kunne fx være til virksomhedens serverrum. Et ser-

verrum vil kræve den samme kuldeydelse, hvis der ses bort fra varmetransmissionspåvirkninger og at ser-

verrummets effektbehov er konstant hele året.

El- og gaspriser, der anvendes, er de samme, som tidligere er anvendt for Danmark. Men der konstrueres

kun et økonomiske eksempel for virksomheder, der afregner deres elpris som private minus moms (Portal,

2012). Derudover skal der betales reduceret PSO-afgift af den producerede elektricitet fra XRGI-anlægget

(Energinet 2, 2012).

• Gennemsnitlig gaspris maj 2012 er 9,1 € cent pr. kWh for virksomheder.

• Gennemsnitlig elpris maj 2012 er 29,8 € cent pr. kWh for private inkl. moms og afgifter.

• Reduceret PSO-tarif er 0,148 € cent pr. kWh.



Ligeledes, som tidligere beregninger, skal gasprisen korrigeres, da den oplyste gaspris er for øvre brænd-

værdi og herved skal gasprisen korrigeres til nedre brændværdi. Dette gøres da vand ikke tilfører energi i en

forbrændingsmotor. Gasprisen ender med at koste cirka 10 € cent pr. kWh., se formel 11 i kapitlet, ”Det

økonomiske regnskab”. Ydermere skal elprisen ligeledes fratrækkes moms. Virkningsgraderne, der anven-

des, er igen for et XRGI-anlæg (EC Power, 2011).

Beregningseksempel for et kompressorkøleanlæg med en COP på 2,5. Først beregnes eludgiften samt afgif-

ter. Herefter kan den samlede udgift til energi og afgifter for virksomheden beregnes. Udregningen kan ses

på Bilag 7, formel 25, side 109.

Den samlede udgift ved at anvende et kompressorkøleanlæg udgør herved 65520 €. Hvis køleanlægget

derimod er et adsorptionskøleanlæg skal udgiften beregnes fra en anden vinkel, idet adsorptionskølean-

lægget anvender termisk energi og elektricitet som energikilder. Elforbruget inklusiv pumper og blæser på

afkastkredsen vil maksimalt udgøre én kW. Adsorptionskøleanlægget har ifølge egne testresultater COP-

værdi på 0,54 og den samlede udgift kan herefter beregnes under samme forudsætninger.

Beregningseksempel for et adsorptionskøleanlæg, udføres ved først at beregne gasudgiften og elproduk-

tionen. Eludgiften og den samlede energiudgift kan herefter beregnes, idet elproduktion fra XRGI-anlægget

ligeledes er forøget, når varmeproduktionen er steget. Udregningen kan ses på Bilag 7, formel 26, side 111.

Udgiften ved at anvende et adsorptionskøleanlæg udgør herved 65410 € og ved anvendelse af et kompres-

sorkøleanlæg udgjorde udgiften 65520 €. Besparelsen ved adsorption bliver under overstående forudsæt-

ninger på 110 €. Hertil kommer yderlige udgifter til service og finansiering.

En anden indikation af en eventuel besparelse ved adsorptionskøling kan også påvises ved at kigge på for-

holdet mellem gasprisen og elprisen.

Formel 13

,-.�/� = b�s��a�-as��a =

(29,8 ∙ 0,8)10 = 2,38

(Portal, 2012)

Der bliver i kapitlet, ”Energiprisfaktor inklusiv et XRGI-anlæg”, konstateret, at faktoren skal være over 2,17

for at det økonomiske regnskab giver et positivt udfald til adsorptionskøleanlægget, men i faktoren er der

ikke medtaget adsorptionsanlæggets interne elforbrug. Idet faktorerne ligger forholdsvis tæt på hinanden,

giver det en indikation af, at besparelsen vil blive forholdsvis lille. For at konstatere om den ovenstående

besparelse på 110 € kan forhøjes, hvis virksomhedens elforbrug ændres indenfor den kommende fremtid,

er de anvendte metoder overført til et Excel-regneark, se Figur 11-3 (Rohde & Gammelgård 07, 2012).



Figur 11-3 viser sammenhænget mellem elforbruget og den mulige besparelse ved et adsorptionskøleanlæg frem for et kompressorkøleanlæg med en COP på 2,5 (Rohde & Gammelgård 07, 2012).

På Figur 11-3 kan det ud fra grafen konstateres, hvis varmeforbruget er 250 MWh, vil der kun opnås en

besparelse på 110 €, uanset om virksomhedens elforbrug er faldende eller stigende. Fra 190 MWh og ned-

efter vil besparelsen være negativ. Det skyldes, at XRGI-anlægget producerer mere elektricitet end virk-

somheden kan forbruge internt, og at overskudsproduktionen ikke har fået tildelt nogen værdi i beregnin-

gerne.

Et adsorptionskøleanlæg, model LTC 10 plus-FC fra Invensor, har en vejledende listepris på 25000 € inklusiv

installationskomponenter og et konventionel køleanlæg koster 5000-15000 €, begge eksklusiv installations-

udgiften (Tamm, 2012). Udstyr, som er inklusiv i Invensors listepris, er alle nødvendige komponenter til

afkast- og varmekredsen, men ingen komponenter til kølekredsen. Installationsudgifter og komponenter til

kølekredsen er varierende og er derfor ikke medtaget. Installationsudgiften vil også variere alt efter, hvilket

land adsorptionskøleanlægget skal installeres i. Dette skyldes blandt andet landenes forskellige lønniveau-

er. Ses der bort fra de varierende udgifter, vil merudgiften ved at investere i et adsorptionskøleanlæg have

en simpel tilbagebetalingstid, der ikke er acceptabel for kundesegmentet.

Formel 14

c�Os��-�O��`�� = ��_�a��)�*�!�. − ��_�a�� 51�� .Å��x�as-��a�

= 25000 − 10000110 = 136[å�]

(Tamm, 2012)

Til beregningen af tilbagebetaling af merudgiften er prisen på et kompressorkøleanlæg fastsat til 10000 €.

-30000

-25000

-20000

-15000

-10000

-5000

0

5000

0 50 100 150 200 250 300

[€p

r. å

r]

Elforbrug [MWh]

Besparelse



11.2 Markedsanalyse af EU-medlemslandene

11.2.1 Kuldebehov

Et konsortium bestående af eksperter indenfor teknologi, miljøteknik, økonomi og markedsanalyser har

udarbejdet en forberedende undersøgelse angående aircondition og ventilationsanlæg i forbindelse med

EU-kommissionens direktiv om miljøvenligt design. Konsortiet består af analyseinstitutter fra England, Hol-

land og Frankrig med veludbyggede globale netværk til producenter. Formålet med undersøgelsen er at

opnå viden, således at EU-kommissionen kan fastsætte krav til direktivet for miljøvenligt design, herunder

energieffektivitet for alle energiforbrugere inden for bolig- og erhvervssektoren (Ecohvac, 2012).

Direktivet vigtigste formål er at:

• Sikre den frie bevægelighed i EU-medlemslande.

• Beskytte miljøet ved at stille krav til miljøspecifikationerne.

• Forbedre konkurrenceevnen og bidrage til energiforsyningssikkerheden.

• Bevare forbrugernes og erhvervslivet interesser.

Den forberedende undersøgelse giver de nødvendige oplysninger til de næste faser i den politiske proces,

som EU-kommissionen vil udføre. Undersøgelsen omhandler følgende typer af airconditionanlæg (Riviere 1,

2012; Riviere 2, 2012).

• Airconditionanlæg > 12 kW. Eksempler på forskellige anlægstyper.

• Komplette units der kan afkøle indblæsningsluften.

• Reversibel singlesplit inverter. En anlægstype med en enhed udvendig og en enhed ind-

vendigt.

• Reversibel multisplit inverter. En anlægstype med en enhed udvendig og flere enheder ind-

vendigt.

• Chilleranlæg til aircondition.

• Et eksempel kan være en køleunit, der er placeret i et kølerum, hvor køleanlægget afkøler

vand. Vandet kan herefter transporters ud til indblæsningsventilerne i bygningens ventila-

tionssystem. Her kan vandet absorbere den varme ventilationssystemet medtager fra ude-

luften.

• Terminalanlæg.

• En ventilationsunit der indsuger rum- og udeluft. Blandingsluften kan herefter afkøles eller

opvarmes for til sidst at blive indblæst i rummet.

• Varmeafkastsystemer.

• Alle typer af køletårne.

Den samlede undersøgelse er opdelt i syv forskellige delopgaver, hvor opgave to udgør økonomi- og mar-

kedsanalyse. Nogle af de interessante detaljer fra opgave to gennemgås i det efterfølgende.

Et interessant emne er, hvor mange airconditionanlæg der er installeret i EU-medlemslandene, og hvordan

vil udviklingen indenfor salg af airconditionanlæg være i fremtiden. Det har konsortiet bag undersøgelsen

forsøgt at give deres bud på ved at benytte tidligere markedsundersøgelser for derefter at lave en module-

ring af fremtiden. Deres undersøgelse indeholder både installationer i nye og eksisterende bygninger, samt

udskiftninger af ældre køleanlæg.



Figur 11-4 viser salget af airconditionanlæg (Riviere 2, 2012; Rohde & Gammelgård 09, 2012)

Det kan på Figur 11-4 ses, at salget af airconditionanlæg i EU-medlemslandene vil være stigende. Der kan

være flere årsager til at antallet er stigende og ikke faldende. Et eksempel fra Danmark er, at det er blevet

populært at installere varmepumper i sommerhuse. En varmepumpe betegnes i undersøgelsen som rever-

sibelt split- eller multisplit- inverter. En anden mulighed for det stigende salg kan være, at det økonomiske

fundament over perioden 1990 – 2025 vil stige, og derved vil aircondition måske blive mere udbredt. Mu-

ligvis forventes investeringspriser for airconditionanlæg at falde i perioden, hvorved teknologien bliver

nemmere at tilgå.

Et interessant emne at belyse er, hvorledes markedsandelene er fordelt imellem de forskellige køleteknolo-

gier. Figur 11-5 viser et simplificeret diagram af undersøgelsens opgørelse over markedsandele. I undersø-

gelsen er opdelingen mere nuanceret med hensyn til anlægstyper, men det vurderes at simplifikationen

ikke har nogen indflydelse for den efterfølgende bearbejdning. Det fremgår af diagrammet, at 6 % af den

samlede solgte køleeffekt 2008 i EU-medlemslandene er af typen tagmonteret køling. Denne type køling

foregår ved at køleanlægget er monteret på taget af bygningen, hvor køleanlægget afkøler indblæsningsluf-

ten til ventilationssystemet. Systemet kan dog også være udstyret med separat blæseenhed. Det fremgår

ligeledes af diagrammet, at 35 % er af anlægstyperne split og multisplit, som er en almindelig type af air-

condition i parcelhuse. Multisplittypen giver mulighed for, at der vil være flere reversible enheder indven-

digt, fx i huse med to etager. Ydermere viser Figur 11-5, at 59 % af den solgte køleeffekt i 2008 indenfor EU-

medlemslandene, er af typen, chilleranlæg. Der skal gøres opmærksom på, at Figur 11-5 ikke er procent af

antal solgte anlæg, men procent af den samlede solgte køleeffekt i 2008 (Riviere 3, 2012).

0

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

0,7

0,8

1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025

[An

tal s

olg

te a

nlæ

g x

106 ]

Historisk salg og modulering af fremtidens salg



Figur 11-5 viser markedsandelene for køleanlægstyperne (Riviere 3, 2012; Rohde & Gammelgård 10, 2012)

Split og multisplit inverter har en kuldeydelse mellem 0,6 – 4 kW (Panasonic, 2012). Kuldeydelsen ved split

og multisplit er cirka halvdelen af, hvad adsorptionsanlægget kan yde og er af en konstruktion, der gør at

adsorptionsanlægget ikke kan erstatte disse anlægstyper uden større ændringer i bygningen.

Tagmonteret køling og chilleranlæg vil derimod være systemer som adsorptionsanlægget vil kunne erstatte,

idet disse anlægstyper kan anvende køleflader i ventilationssystemet. Kuldebehovet skal selvfølgelig mat-

che adsorptionsanlæggets ydelse ellers kræver det en installation med flere enheder fra Invensor.

Figur 11-6 viser effektfordelingen i tagmonteret køling (Riviere 4, 2012; Rohde & Gammelgård 11, 2012)

Andelen af tagmonteret køling, hvor et adsorptionsanlæg er interessant er 17 %. Det skyldes at kuldeydel-

sen er under 29 kW, se Figur 11-6. Ved 29 kW vil en installation kræve tre adsorptionskøleanlæg fra Inven-

sor. Idet andelen af tagmonteret køling udgør 6 % af den samlede markedsandel og at det kun er 17 % af de

6 % som er interessant, se Figur 11-5, ses der bort fra denne anlægstype i det efterfølgende. Det vurderes,

at den forholdsvis lave anlægsmængde har et lavt markedspotentiale i forhold til chilleranlæggene.

6%

35%

59%

Markedsandele udfra køleydelse 2008

Tagmonteretkøling

Split og multisplit

Chiller

5%

12%

42%

26%

15%

Effektfordeling af tagmonteret køling 2008

< 17 kW

17 - 29 kW

30 - 72 kW

73 - 120 kW

> 120 kW



Ud af det samlede salg i 2008 udgør chilleranlæggene 59 %, se Figur 11-5. Der skal gøres opmærksom på, at

undersøgelsen kun omhandler chilleranlæg, hvor kuldeydelsen anvendes til aircondition. Det vil sige chille-

ranlæg, hvor kuldeydelsen anvendes til proceskøling ikke fremgår af undersøgelsen. I undersøgelsen findes

der en vurdering af, hvorledes køleeffekterne er fordelt i procent af det samlede chilleranlæg marked. Det

kan ud fra Figur 11-7 konstateres, at 68 % af alle solgte chilleranlæg i EU-medlemslandene har en køleeffekt

under 50 kW. Det fremgår også at 47 % har en køleeffekt under 17,5 kW. På Figur 11-7 kan der ydermere

ses at 32 % af chilleranlæggene har en kuldeydelse der er over 51 kW. Kuldeydelsen for adsorptionsanlæg-

get fra Invensor er 10 kW. Det vil derfor kræve over fem units at frembringe en kuldeydelse på 51 kW

(Invensor 1, 2012; Riviere 5, 2012). Det antages herved at markedet over 51 kW ikke er interessant på nu-

værende tidspunkt. Det antages ikke, at markedet ikke har et potentiale. Adsorptionskøleanlægget kan

selvfølgelig kombineres med et chilleranlæg, således at adsorptionsanlægget udfører 10 kW af en virksom-

heds kuldebehov og chilleranlægget klarer resten af virksomhedens kuldebehov. Men derimod vurderes

det, at potentialet under 51 kW kan tilgås ved anvendelse af adsorptionskøleanlægget fra Invensor.

Figur 11-7 viser andelene af solgte chilleranlæg fordelt efter kuldeydelse i kW (Riviere 5, 2012; Rohde & Gammelgård 12, 2012)

Nærstuderes salgstallene fra Figur 11-4 for 2015, 2020 og 2025, udgør salget af chilleranlæggene henholds-

vis 98000, 116000 og 137000 stk. (Riviere 6, 2012). Idet potentialet udgør 68 %, vil andelen, hvor adsorpti-

onsanlægget er interessant, være 66640, 78880 og 93160 stk. i EU. Dette svarer til en forøgelse på cirka 40

% i perioden 2015 - 2025.

Potentialet for adsorptionsanlægget fra Invensor er nu vurderet i EU. Det er nu interessant at belyse, hvilke

lande der har det største kuldebehov. Med andre ord hvilke lande eller markeder, der skal satses på i en

marketingplan. Konsortiet, der har foretaget undersøgelsen, har indsamlet data for solgte chilleranlæg i

2008 i EU. Det totale salg var 95591 stk. Ydermere fremgår det af undersøgelsen, hvordan chilleranlæggene

er fordelt på det europæiske marked i 2008, se Figur 11-8 (Riviere 7, 2012).

47%

21%

10%

8%

6%

8%

Chilleranlæg inddelt efter anlæggenes køleydelse 2008

< 17,5 kW

17,6 -50 kW

51 -100 kW

101 -200 kW

201 -350 kW

> 350 kW



Figur 11-8 viser et simplificeret diagram af solgte chilleranlæg i EU. Simplifikation gør, at det kun er de seks største markeder der fremgår på diagrammet (Rohde & Gammelgård 13, 2012; Riviere 7, 2012)

Udover de seks største markeder for chilleranlæg kan Østrig, Grækenland, Belgien og Sverige nævnes som

de største markeder i kategorien andre. Men ud fra Figur 11-8 kan det konstateres, at Frankrig, Italien og

Tyskland udgør over to tredjedele af det samlede salg af chilleranlæg i 2008. I undersøgelsen medgår 27

medlemslande (Riviere 8, 2012).

Konsortiet fastsætter i undersøgelsen, at 65 % af alle chilleranlæg er installeret i kontorer, detailhandelen

og hoteller (Riviere 9, 2012). Herved antages det, at brancherne fra Danmark som anvender køling via ven-

tilationssystemet er ens med EU-medlemslandene. Branchelisten fra Danmark giver derved et indblik i,

hvorledes marketingsressourcerne kan anvendes optimalt, hvis adsorptionskøleanlægget fra Invensor skal

gøres kommercielt af EC Power. Branchelisten fra det danske marked ses herunder.

• Servicevirksomhed i øvrigt.

• Rådgivningsvirksomhed m.v. og rengøringsvirksomhed.

• Udlejnings- og ejendomsformidling undtaget boliger.

• Forlystelser, kultur og sport.

• Finansierings- og forsikringsvirksomhed.

• Databehandlingsvirksomhed.

• Handel med biler, autoreparation, servicestationer.

• Engros- og agenturhandel, undtagen med biler.

• Detailhandel og reparationsvirksomhed, undtagen biler.

35%

29%

9%

6%

3%

3%

15%

Solgte chilleranlæg inddelt efter Lande i Europa 2008

Frankrig

Italien

Tyskland

Spanien

England

Holland

Andre



Hvis det antages, at salgsmarkedernes andel for chilleranlæg i EU forbliver uændret, vil de seks største

salgsmarkeder være:

• Frankrig.

• Italien.

• Tyskland.

• Spanien.

• England.

• Holland.

Som tidligere nævnt vurderes potentialet for salg af adsorptionsanlæg i EU-medlemslande at være 66640

stk. i 2015 og antallet vil vokse med cirka 40 % til 93160 stk. i 2025. De seks største markeder udgør 85 % af

det samlede marked for chilleranlæg. Antallet af chilleranlæg, der afsættes på de seks største markeder,

vurderes herved til at være 56650 stk. i 2015 og 79190 stk. i 2025.



11.2.2 Energiprisindeks og -faktor

Energipriserne i EU varierer fra land til land. Variationen kan for eksempel skyldes, at der kan være forskel i

de nationale lovgivninger omkring fastsættelse af energiafgifterne. Et andet parameter er, hvorledes euro-

landene frembringer deres energi. Danmark anvender for eksempel ikke atomkraft, som er en udbredt tek-

nologi i Frankrig. Om et EU-medlemsland benytter vandkraft eller anvender kraftvarme er forskellige para-

metre, som blandt andet er med til at fastsætte energipriserne. Men et er oplyste energipriser, noget andet

er den faktuelle afregning, herunder rabataftaler med energidistributørerne, som fastsættes efter om virk-

somheden er en lille aftager eller er en storkunde. Energiprisen kan også indeholde et valg om køb af strøm

fra vedvarende energikilder for at korrigere virksomhedens grønne regnskab, som oftest er et dyrere pro-

dukt.

En fastlæggelse af hvilke erhvervsbrancher, der har opnået de største rabatter på energipriserne og hvorle-

des disse varierer i EU-medlemslandene, vil være for omfattende at gennemgå i denne rapport, derfor an-

vendes de nationale gennemsnitspriser. Opgørelsen over gennemsnitspriserne fremgår af en europæisk

portal for energipriser. Det fremgår ikke på portalen, hvor tit denne opdateres, men den seneste opgørelse

er fra maj 2012 (Portal, 2012).

Prisoversigt maj 2012

Industri Privat

Land

Naturgas

[€/kWh]

ekskl. moms

Elpris

[€/kWh]

ekskl. moms

Faktor Land

Naturgas

[€/kWh]

inkl. moms

Elpris

[€/kWh]

inkl. moms

Faktor

Romania 0,0219 0,0711 3,25 Germany 0,0574 0,2541 4,43

Austria 0,0397 0,1196 3,01 Romania 0,0285 0,1095 3,84

Lithuania 0,0348 0,1024 2,94 Ireland 0,0506 0,1920 3,79

Italy 0,0469 0,1308 2,79 Spain 0,0525 0,1959 3,73

Latvia 0,0338 0,0908 2,69 Belgium 0,0574 0,2134 3,72

Slovakia 0,0447 0,1159 2,59 Slovakia 0,0465 0,1677 3,61

Germany 0,0441 0,1127 2,56 Finland 0,0453 0,1566 3,46

United 0,0378 0,0914 2,42 United 0,0419 0,1419 3,39

Spain 0,0391 0,0929 2,38 Luxembourg 0,0516 0,1707 3,31

Ireland 0,0373 0,0885 2,37 Poland 0,0466 0,1488 3,19

Poland 0,0369 0,0869 2,36 Netherlands 0,0727 0,2208 3,04

CzechRe- 0,0437 0,0995 2,28 Latvia 0,0394 0,1187 3,01

Estonia 0,0316 0,0713 2,26 Hungary 0,0568 0,1708 3,01

Belgium 0,0468 0,0967 2,07 Italy 0,0700 0,2031 2,90 Hungary 0,0448 0,0870 1,94 Austria 0,0702 0,1988 2,83

Bulgaria 0,0316 0,0587 1,86 Portugal 0,0609 0,1689 2,77

Portugal 0,0521 0,0920 1,77 Lithuania 0,0433 0,1200 2,77

Slovenia 0,0509 0,0864 1,70 CzechRe- 0,0541 0,1480 2,74

France 0,0452 0,0753 1,67 Denmark 0,1146 0,2982 2,60

Finland 0,0453 0,0748 1,65 France 0,0583 0,1412 2,42

Netherlands 0,0543 0,0896 1,65 Estonia 0,0414 0,0989 2,39

Luxembourg 0,0464 0,0745 1,61 Slovenia 0,0670 0,1447 2,16 Sweden 0,0647 0,0791 1,22 Bulgaria 0,0428 0,0829 1,94

Denmark 0,0910 0,0982 1,08 Sweden 0,1226 0,2098 1,71 Figur 11-9 viser de nationale gennemsnits energipriser (Portal, 2012)

Figur 11-9 er opdelt således, at erhvervspriser er i venstreside og energipriser for privatkunder er i højre-

side. Derudover er der indtegnet en rød streg i hver sektion. Den røde streg repræsenter den tidligere be-



regnede minimums faktor, der skal være mellem gasprisen og elprisen for, at adsorptionskøleanlægget kan

komme i betragtning. Denne faktor er 2,18, se kapitlet ”Energiprisfaktor inklusiv et XRGI-anlæg”. Faktoren

for hvert land kan aflæses i den sidste kolonne af sektionerne på Figur 11-9. Ydermere er de lande som har

det største kuldebehov indenfor chilleranlæg, som illustreret i Figur 11-8, markeret med en grøn fremhæv-

ningsfarve. Der kan på Figur 11-9 ses, at Frankrig og Holland ligger under minimumsfaktoren i sektionen

med erhvervspriserne, hvorved disse markeder på nuværende tidspunkt er uinteressante, hvis en kombina-

tion af EC Power og Invensors anlæg skal være rentabelt. De øvrige fire lande, som er fremhævet med grønt

under erhvervspriser, er lande som muligvis kan give rentabilitet. I disse fire lande bør rentabiliteten for en

enkeltstående virksomhed udregnes, idet der fortsat er forskellige parametre, som kan have indflydelse.

Under priserne for privatkunder er alle seks lande med markeder for chilleranlæg over minimumsfaktoren.



11.2.3 Naturgasnettets udbredelse i EU

I forbindelse med markedsundersøgelse for salg af XRGI-anlæg og adsorptionskøleanlæg fra Invensor i EU-

medlemslandende er det interessant, at kortlægge naturgasnettets udbredelse. Dette er interessant, da

XRGI-anlæg drives af naturgas.

Naturgasnettet i EU-medlemslandende er veludbredt. I 2002 var der i alt over 1,4 millioner kilometer gas-

forsyningsledninger i EU-medlemslandende og der strømmede 83 millioner kubikmeter naturgas ud til cirka

210 millioner europæiske gaskunder. Vedligeholdelses- og udvidelsesprojekter af forsyningsnettet er lø-

bende i gang, hvorved kundepotentialet må antages at være vokset anno 2012 (Eurogas, 2012).

På Figur 11-10, som er nogle uddrag af det europæiske transmissionsnet til naturgas, kan der ses at natur-

gassen strømmer ind i transmissionsnettet fra felterne i Nordsøen, billedet øverst til venstre. Derudover

leverer Rusland og de nordafrikanske lande naturgas til det europæiske transmissionsnet. Ydermere indski-

bes der flydende naturgas (LNG) via terminaler langs medlemslandenes kyster, hvor især Spanien besidder

de europæiske terminaler. Transmissionsnettets linjeføring er markeret med lilla på billederne herunder

(Entsog, 2012).

Figur 11-10 billedet øverst til venstre viser naturgasfelterne i Nordsøen og billedet øverst til højre viser Spaniens LNG terminaler, markeret med blå cirkler. Nederst til venstre ses transmissionsnettet i Italien med flere. Nederste til højre viser transmissions-

nettet i Tyskland og Benelux landene (Entsog, 2012). Det komplette billede kan ses på Bilag 9.



På billedet øverst til højre i Figur 11-10 kan det ses, at transmissionsnettet i Spanien er veludviklet. Ligele-

des er Tyskland og Benelux-landenes transmissionsnet veludbygget, se nederste billede til højre på Figur

11-10. Italien har også et veludviklet net, mens Østrig, Kroatien og Grækenland ikke har et veludbygget

transmissionsnet, se nederste billede til venstre på Figur 11-10 (Entsog, 2012).

Fra transmissionsnettene reguleres gastrykket ned af flere omgange i regulatorstationer for til sidst at ende

i distributionsnettet. Distributionsnettet fører gassen fra ovennævnte regulatorstationer ud til stiklednin-

gerne. Stikledningerne er sidste led inden forbrugernes gasmåler. I Danmark er transmissionsnettet ejet af

Energinet og distributionsnettet ejes af forskellige erhvervsvirksomheder, som for eksempel HMN og Dong.

Overnævnte er en kort beskrivelse af, hvorledes infrastrukturen af det danske gasforsyningsnet er. Selvom

forsyningsnettet er veludbygget i Danmark er der stadig områder, hvor der ikke forefindes noget distributi-

onsnet. Det skyldes primært, at disse områder har tilslutningspligt til fjernvarmen og tyndt befolkede om-

råder, som for eksempel landbrugsområder. Landbrugsområderne har ikke tilgang til naturgassen på grund

af at etableringsomkostningerne til et distributionsnet vil være for bekostelige.

Ses der bort fra den danske fjernvarmemodel, kan det antages, at strukturen i det europæiske forsy-

ningsnet er opbygget efter samme principper som Danmark, hvorved det europæiske marked kan tilgås af

EC Power i store dele af medlemslande.

I fremtiden vurderes det, at klodens ressourcer af naturgas vil opslippe. Men i dag er det allerede muligt at

tilsætte biogas til naturgassen, hvorved tidsperioden kan blive forlænget. Biogas kan blandt andet udvindes

af husdyrgødning, men for tiden forskes der i at udnytte tang til biogasproduktion. Fordelen ved tang er

blandt andet tangens høje vækstrate (Region Sjælland, 2012; IDA, 2009).

Brancheforeningen for biogas i Danmark vurderer, at potentialet for andelen af biogas i naturgas kan være

20 til 25 % i fremtiden ved det nuværende gasforbrug. Her er der kun medtaget kendte udvindingsteknolo-

gier, hvorved andelspotentialet vil være større, hvis en kommende teknologi bliver en succes. Det giver

mening at udvikle biogas med hensyn til det europæiske forsyningsnet, idet det tidligere blev konstateret,

at forsyningsnettet er veludbygget (Dansk Naturfredningsforening, 2012).

11.2.4 Undersøgelse af potentielle salgsmarkeder

På baggrund af markedsanalysen er det vurderet, at en undersøgelse af rentabiliteten på det europæiske

marked, vedrørende kombinationen af et XRGI-anlæg og adsorptionskøleanlæg, er interessant i Italien,

Tyskland, England og Spanien. Disse markeder passer ind i EC Power nuværende strategi om at have vækst

og gerne uden for Tyskland. Tyskland kan stadigvæk godt være det primære salgsmarked, men den tyske

markedsandel må gerne falde procentvis, af det samlede salg fra EC Power, bare fremtidens vækstrater

efterleves.

En justering af salgsmarkederne vil medføre, at EC Power ikke er så sårbar over for nationale ændringer i

lovgivningen. På nuværende tidspunkt forefindes der en lukrativ tilskudsordning i Tyskland, hvis en potenti-

el kunde investerer i et XRGI -anlæg. Tilskudsordningen i Tyskland er på nuværende tidspunkt sat til at løbe

frem til 2020, hvorefter det er ukendt, hvordan afregningsmodellen bliver konstrueret. En negativ ændring i

den tyske lovgivning kan medføre, at salget af XRGI-anlæg til Tyskland kan falde, og da det tyske marked er

det primære marked med en markedsandel på 80 % af det samlede salg hos EC Power, kan det få alvorlige

konsekvenser for det årlige salg (Bogner, 2012). En udvidelse af salgsmarkederne i de kortlagte lande, som

har potentiale ved en installation kombineret mellem et XRGI-anlæg og et adsorptionskøleanlæg, passer

derfor intuitivt ind i en vækststrategi.



Herved vil der kun blive fortaget beregninger af rentabiliteten i Italien, Tyskland, England og Spanien.

11.2.5 Det økonomiske regnskab for de fire udvalgte markeder

I kapitlet, ”Det økonomiske regnskab”, hvor der er lavet en økonomisk beregning for en dansk virksomhed,

er varmebehovet 250 MWh og elektricitetsbehovet er 200 MWh. Disse værdier er også en forudsætning i

det efterfølgende for at have et sammenligningsgrundlag. Men igen bør det nævnes, at energibehovene i

kundesegmentet er individuelle, hvorved det derfor er nødvendigt at foretage en økonomisk beregning for

hver kunde, der ønsker en installation, bestående af et XRGI-anlæg og et adsorptionskøleanlæg. En anden

forudsætning, der bliver antaget i det førnævnte kapitel er, at virksomheden kan aftage den kuldeydelse,

som adsorptionskøleanlægget fra Invensor kan producere, hvilken er 87,6 MWh årligt. Dette er også tilfæl-

det i de efterfølgende økonomiske beregninger.

De økonomiske beregninger for de fire udvalgte markeder vil blive udført efter samme fremgangsmåde,

som er anvendt i kapitlet, ”Det økonomiske regnskab”, hvor det økonomiske regnskab er foretaget for en

fiktiv virksomhed i Danmark. Ved udførelsen af beregningerne for Danmark er der medtaget PSO-afgift,

men i de efterfølgende beregningerne for de fire udvalgte markeder er der ikke medtaget eventuelle afgif-

ter eller tilskudsordninger. Ved udregninger omhandlende Tyskland er disse dog medtaget, idet der er

kendskab til, hvorledes tilskudsberegninger skal indregnes. Fremgangsmåden til udførelsen af de økonomi-

ske beregninger er identiske, hvorved disse beregninger vil blive udført i et Excel-regneark med de værdier

som fremgår i Figur 11-11 (Rohde & Gammelgård 14, 2012).



Figur 11-11 illustrerer overskudsgraden ved et adsorptionskøleanlæg kontra et kompressorkøleanlæg ved et årligt varmeforbrug på 250 MWh og et kuldebehov på 87,6 MWh (Rohde & Gammelgård 14, 2012)

Figur 11-11 viser, at der ikke er rentabilitet ved at benytte adsorptionskøleanlægget frem for et kompres-

sorkøleanlæg i Spanien, England og Tyskland, hvis der ses bort fra eventuelle tilskudsordninger. Ifølge be-

regninger giver Italien et overskud på 970 € pr. år ved at anvende adsorptionskøleanlægget. I kapitlet, ”Det

økonomiske regnskab”, bliver der beregnet en simpel tilbagebetalingstid over merudgiften ved at investere

i adsorptionsanlægget. For det italienske marked vil samme metode blive anvendt ved beregning af tilba-

gebetalingstiden af merudgiften.

Formel 15

c�Os��-�O��`�� = ��_�a��)�*�!�. − ��_�a�� 51�� .Å��x�as-��a�

= 25000 − 10000970 = 15,5[å�]

(Tamm, 2012)

-10000

-8000

-6000

-4000

-2000

0

2000

4000

6000

8000

130 150 170 190 210 230 250

[€p

r. å

r]

Elforbrug [MWh]

Rentabilitetsberegning

Spanien

England

Tyskland

Italien

Tyskland med tilskud



De anvendte investeringspriser er kun for køleanlægget inklusiv tilhørende komponenter og dermed eks-

klusiv udgifter til installation, vedligehold og eventuelle renteudgifter. En tilbagebetalingstid på 15,5 år vil i

de fleste tilfælde ikke være acceptabel, hvorved Italien også er afhængig af tilskudsordninger ligesom Spa-

nien, England og Italien under de forudsætninger, som er angivet på Bilag 10. Det udelukker ikke et speci-

fikt tilfælde, hvor en potentiel kunde vil have et adsorptionskøleanlæg og er indstillet på tilbagebetalingsti-

den, men det vurderes at dette marked er begrænset.

Det er konstateret, at Tyskland ikke er rentabel, men dette er uden tilskud og afgiftsrefusion. I Tyskland

gives der på nuværende tidspunkt et tilskud ved kraftvarmeproduktion, den såkaldte KWK-G ordning. Til-

skuddet udgør 5,41 € cent pr. kWhel produceret, hvis anlægget yder 50 kWel eller derunder. Derudover re-

funderes afgiften på naturgassen (Andersen 2, 2012). Det gør, at rentabiliteten bliver positiv i Tyskland med

et overskud på 5729 € pr. år ved anvendelse af adsorptionskøleanlægget frem for et kompressorbaseret

køleanlæg. Herved kan en simpel tilbagebetalingstid på merudgiften beregnes.

Formel 16

c�Os��-�O��`�� = ��_�a��)�*�!�. − ��_�a�� 51�� .Å��x�as-��a�

= 25000 − 100005729 = 2,6[å�]

(Tamm, 2012)

Igen er der ikke medtaget udgifter til installations-, vedligeholdelses- og renteudgifter, men en simpel tilba-

gebetalingstid på 2,6 år vurderes som acceptabel, hvorved det kan konstateres, at en acceptabel rentabili-

tet ved et adsorptionskøleanlæg afhænger af tilskudsordninger.

Opsummering af Danmark:

• Kuldebehovet i Danmark anslås at udgøre 3 % i det offentlige og 12 % i erhvervsvirksomhederne af deres samlede elforbrug.

• Der kortlægges ni erhvervsbrancher som har behov for komfortkøling, hvilket et adsorptionskøle-anlæg kan anvendes til. Kuldebehovet i disse brancher udgør 22 % af de samlede danske private virksomheders kuldebehov.

• Det økonomiske regnskab i at erstatte et kompressorkøleanlæg med et adsorptionskøleanlæg fra Invensor, begge i samspil med et XRGI-anlæg, er ikke rentabelt for en den gennemsnitlige kunde hos EC Power.



Opsummering af EU-medlemslande:

• Det forventes at salget af airconditionanlæg vil være stigende frem mod 2025 i EU. • Chilleranlæg anvender køleflader i ventilationssystemer. Derfor er disse typer anlæg oplagte at er-

statte med adsorptionskøleanlæg. Chilleranlæg udgør 59 % af den solgte køleydelse i EU. Med hensyn til køleeffekt kan adsorptionsanlæg fra Invensor erstatte 68 % af chilleranlæggenes samle-de køleydelse.

• Når der tages højde for energiprisfaktorerne og naturgasnettets udbredelse i EU er resultatet, at fire lande er interessante at foretage en økonomisk beregning på - ved samspil mellem et adsorp-tionskøleanlæg og et XRGI-anlæg. Disse lande er Italien, Tyskland, England og Spanien.

• Ved beregning for en gennemsnitlig kunde hos EC Power, hvor adsorptionskøleanlæggets elfor-brug er medregnet, giver kun Italien et positivt resultat. Investeres der her i et adsorptionskølean-læg fra Invensor frem for et kompressorkøleanlæg er den simple tilbagebetalingstid på merudgif-ten 15,5 år.

• En beregning med samme forudsætninger som Italien foretaget for Tyskland, men med KWK-G til-skud giver et positivt resultat og den simple tilbagebetalingstid på merudgiften bliver 2,6 år.



12 Konklusion Formålet med denne rapport har været at analysere, hvorvidt der er et kommercielt grundlag for at imple-

mentere adsorptionskøleanlæg fra Invensor i EC Powers produktsortiment.

For at kunne vurdere dette er det valgt at analysere problemstillingen fra to indgangsvinkler. Først er der

udført en produkttest for at undersøge, om Invensors produktdata kan opnås, når dette anlæg installeres

sammen med et XRGI-anlæg. Derefter er der foretaget en markedsanalyse. Denne afdækker potentialet for

salg af adsorptionskøleanlæg fra Invensor i samspil med XRGI-anlæg i EU-medlemslandene.

Testopstillingen af et Invensor LTC 10 plus-FC er placeret i et testlokale hos EC Power. Testresultaterne vi-

ser, at elforbruget til Invensor adsorptionskøleanlægget og dennes tilhørende komponenter har et højere

elforbrug end opgivet af Invensor. Ved den overvejende del af egne målinger har køleydelsen og COP-

værdien været lavere end de opgivne værdier fra Invensor, dog har en enkelt måling givet højere værdier.

Årsagen til disse afvigelser kan være flere. En af disse kan være, at Invensors og egen testmetode muligvis

ikke har været identiske. En anden årsag kan være, at egne målinger ikke er valide. I kapitlet, ”Analyse af

testresultater”, ses det ved nominelle værdier, at COP-værdien ud fra egne måleresultater er 0,54, hvilket

afviger fra 0,6 som Invensor oplyser. Efter dette kapitel anvendes 0,54 som COP-værdi for adsorptionskø-

leanlæg i diverse udregninger. Dette gøres for at fremstille en undersøgelse af ”worst-case scenario”.

Inden markedsanalyse indledes, udarbejdes en energiprisfaktor, som er baseret på COP-værdier fra hen-

holdsvis et adsorptions- og kompressorkøleanlæg, begge forsynet med energi fra et XRGI-anlæg. Denne

energiprisfaktor anvendes som baggrund for udvælgelsen af interessante markeder, hvor samspillet mel-

lem et adsorptionskøleanlæg fra Invensor og et XRGI-anlæg muligvis har et kommercielt grundlag.

Markedsanalyse indledes med at kortlægge, hvilke erhvervsbrancher i Danmark, der har kuldebehov som et

adsorptionskøleanlæg kan erstatte. Herefter udføres et økonomisk beregningseksempel for en gennemsnit-

lig dansk kunde hos EC Power, hvor en installation med et XRGI-anlæg og henholdsvis et Invensor adsorpti-

onskøleanlæg og et kompressorkøleanlæg. Det konkluderes her at kombinationen af et XRGI-anlæg og et

Invensor adsorptionskøleanlæg ikke er rentabelt på det danske marked.

Potentialet for EU vurderes ud fra betragtninger som kølebehov i specifikke erhvervsbrancher og hvilke

køleanlægstyper et adsorptionsanlæg kan erstatte. De danske erhvervsbrancher, der anvender køling bliver

oplistet og denne liste vurderes at være identisk i EU. Ud fra denne liste kortlægges ni brancher, som an-

vender køling i bygninger til bortledning af overskudsvarme frembragt af fx mennesker og elektronik. Ud af

disse ni brancher er der kendskab til fire brancher, som anvender køleflader i deres ventilationssystem. Det

vurderes, at et adsorptionskøleanlæg fra Invensor er velegnet til denne kølingstype, da køletemperaturen

er egnet hertil og det kølebærende medie er vand. Derudover vurderes energiprisfaktorer og naturgasnet-

tets udbredelse i EU.

Dette resulterer i fire lande, hvor der foretages et økonomisk beregningseksempel udført efter det danske

eksempel. Dette resulterer i, at kun to lande, Italien og Tyskland, giver et positivt resultat og kun Tyskland

giver en acceptabel tilbagebetalingstid. Årsagen til, at kun to af de fire lande giver overskud er, at der i

energiprisfaktoren, som anvendes som et kriterium i udvælgelsen af potentielle lande, ikke er medregnet

adsorptionskøleanlæggets elforbrug.

Under forudsætningerne for denne rapports økonomiske beregningseksempler kan følgende hermed kon-

kluderes: Det er kun tyske kunder, der har en acceptabel tilbagebetalingstid ved at kombinere et XRGI-

anlæg og et Invensor adsorptionskøleanlæg frem for et XRGI-anlæg og et kompressorkøleanlæg.



13 Perspektivering

Termisk køling er en teknologi, som har været ønsket i EC Powers produktsortiment i flere år. Der er tidlige-

re foretaget undersøgelser af absorptionskøleanlæg, men dette har vist sig ikke at være brugbart af forskel-

lige årsager. Teknologien har været dyr i anskaffelse, haft et højt elforbrug, haft store vedligeholdelseskrav

og har haft krav til drivtemperaturen som EC Powers XRGI-anlæg har haft svært ved at opfylde. Derfor er

denne teknologi foreløbigt blevet fravalgt hos EC Power.

Med adsorptionsteknologien er flere af de førnævnte problemstillinger fra absorptionsteknologien blevet

reduceret. Et adsorptionskøleanlæg er på nuværende tidspunkt stadig dyrt i anskaffelse i forhold til et

kompressorkøleanlæg, men i takt med at teknologien udbredes og produktionstallet stiger, må det formo-

des, at anskaffelsesprisen falder. Elforbruget på et adsorptionskøleanlæg er reduceret væsentligt i forhold

til EC Powers erfaring med elforbrug på absorptionskøleanlæg, hvilket reducerer driftsomkostningerne.

Grundet adsorptionskøleanlæggets simplere konstruktion og virkemåde er kravet til vedligehold reduceret

og hermed også omkostningen hertil. Kravet til drivvarmen på et adsorptionskøleanlæg gør denne teknolo-

gi velegnet til anvendelse sammen med et XRGI-anlæg.

Alle de førnævnte faktorer gør, at der nu eksisterer et produkt i kategorien termisk køling, som både kan

fungere sammen med et XRGI-anlæg og dermed udvide anlæggets driftstimer til fordel for EC Powers kun-

der. I fremtiden må det formodes at adsorptionsteknologien forbedres således, at økonomien i at investere

i et anlæg vil blive mere rentabelt. Dermed vil der være mulighed for, at et XRGI-anlæg i kombination med

et adsorptionskøleanlæg vil blive en rentabel løsning på flere af EC Powers salgsmarkeder. Det skal her un-

derstreges, at rapporten kun har undersøgt EU-medlemslandenes salgsmarkeder. Hvis der foretages en

analyse af alle verdens salgsmarkeder vil, konklusionen muligvis se anderledes ud.

Hvis EC Power vælger at indlede et samarbejde med Invensor, kan det vælges at markedsføre Invensors

produkt som et OEM produkt. Dette medfører, at Invensors produkt kan sælges med EC Powers designlay-

out, der giver mulighed for at markedsføre adsorptionskøleanlægget som et EC Power produkt. Dette kan

sælges sammen med et XRGI-anlæg som en samlet produktpakke, eller det kan sælges separat til kunder,

der udelukkende efterspørger termisk køling. Dermed kan navnet ”EC Power” markedsføres til en større

kundekreds. Samtidig giver det mulighed for, at kunder som har købt EC Powers adsorptionskøleanlæg,

senere vil købe XRGI-anlæg, hvis deres behov ændres. Dette skyldes, at EC Powers produkter allerede er

kendt for kunden.



14 Bibliografi

Abildgaard, S., 2005. Absorptionsanlæg, s. 6, Hinnerup: Søren Stig Abildgaard.

Affald Varme Århus, 2012. Mine Varmepenge. [Online]

Available at: http://www.minevarmepenge.dk/graddagetabel.asp?Id=189&LcId=da

[Senest hentet eller vist den 24 10 2012].

Andersen 1, J. O. R., 2012. Chief Business Development Officer [Interview] (12 11 2012).

Andersen 2, J. O. R., 2012. Chief Business Development Officer [Interview] (09 2012).

Bogner, B., 2012. Managing Director [Interview] (30 10 2012).

Carlo Gavazzi, 2012. Energy Management type EM24 s. 2, Lainate: Carlo Gavazzi.

Dansk Gasteknisk Center, 2011. naturgasfakta.dk. [Online]

Available at: http://www.naturgasfakta.dk/copy4_of_miljoekrav-til-energianlaeg


Dansk Naturfredningsforening, 2012. www.dn.dk. [Online]

Available at: http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=23451&Purge=True


EC Power, 2011. www.ecpower.eu. [Online]

Available at: http://www.ecpower.eu/dansk/xrgir/tekniske-data/xrgi-20r.html


Ecohvac, 2012. www.ecohvac.eu. [Online]

Available at: http://www.ecohvac.eu/index.html


Energinet 1, 2012. Energinet.dk. [Online]

Available at: http://energinet.dk/DA/El/Engrosmarked/Tariffer-og-priser/Sider/Aktuelle-tariffer-og-

gebyrer.aspx


Energinet 2, 2012. Energinet.dk. [Online]

Available at: http://energinet.dk/DA/El/Engrosmarked/Tariffer-og-priser/Sider/Aktuelle-tariffer-og-

gebyrer.aspx


Energistyrelsen 1; Energinet.dk, 2012. Technology Data For Energy Plants, s. 139-140: Energinet.dk og

Energistyrelsen.

Energistyrelsen 2, 2012. Små og stor værker. [Online]

Available at: http://www.ens.dk/da-

DK/UndergrundOgForsyning/ElOgVarmeForsyning/Varmeforsyning/Fjernvarme/Store_og_smaa_varker/Sid

er/Forside.aspx


Energistyrelsen 3, 2011. www.ens.dk. [Online]

Available at: http://data.energibesparelseistaten.dk/StateEnergyConsumption.html




Energistyrelsen 4, 2004. Potentialevurdering: Energibesparelser i husholdninger, erhverv og offentlig sektor,

s. 13-14: Birch & Krogboe A/S.

Energiwiki, 2012. Energiwiki. [Online]

Available at: http://energiwiki.dk/index.php/Fjernvarmeforsyning


Entsog, 2012. The European Natural Gas Network,

http://www.entsog.eu/download/maps/ENTSOG_SYSDEV_MAP2011.pdf: http://www.entsog.eu.

EU-kommissionen 1, 2011. Bilag 4. [Online]

Available at: http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2011:343:0091:01:DA:HTML


EU-kommissionen 2, 2011. pkt. 1-12, Bilag 1 - 4. [Online]



EU-kommissionen 3, 2011. Bilag 3. [Online]



EU-kommissionen, 2002. pkt. 7.1. [Online]

Available at: http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:52002PC0415:DA:HTML


EU-kommissionen, 2004. s. 10, Bilag III. [Online]

Available at: http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2004:052:0050:0050:DA:PDF


EU-kommissionen, 2008. s. 1-7. [Online]

Available at: http://eur-

lex.europa.eu/Notice.do?mode=dbl&lng1=da,da&lang=&lng2=bg,cs,da,de,el,en,es,et,fi,fr,hu,it,lt,lv,mt,nl,pl,

pt,ro,sk,sl,sv,&val=485202:cs&page=&hwords=null

[Senest hentet eller vist den 09 2012].

Eurogas, 2012. www.eurogas.org. [Online]

Available at: http://www.eurogas.org/naturalGas_network.aspx


Frydenlund, M., 2012. Key Account Manager hos EC Power [Interview] (30 09 2012).

Garrett, L., 2008. www.archive.org. [Online]

Available at:

http://web.archive.org/web/20080225064657/http://justice.loyola.edu/~klc/BL472/Legionnaire/history.ht

ml


GBU 1, 1999. NAK Technical description, s. 3: GBU.

GBU 2, 1999. NAK Technical description, s. 5: GBU.



Goenergi, 2012. www.goenergi.dk. [Online]

Available at: http://www.goenergi.dk/offentlig/til-dig-som-er/energiansvarlig-energikoordinator


Grundfos 1, 2006. Centrifugalpumpen s. 38. 1 red. Bjerringbro: Grundfos.

Grundfos 2, 2006. Centrifugalpumpen, s. 131. 1 red. Bjerringbro: Grundfos.

Gyldendal 1, 2012. www.denstoredanske.dk. [Online]

Available at:

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Sociologisk_metodologi/kvalitative_m

etoder


Gyldendal 2, 2012. www.denstoredanske.dk. [Online]

Available at:

http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Sociologi/Sociologisk_metodologi/kvantitati

ve_metoder


Gyldendal 3, 2012. Den Store Danske. [Online]

Available at:

http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Fysik/Klassisk_mekanik_og_kvantefysik/abs

orption?highlight=absorption ;

http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Kemi/Kemisk_laboratorie-

_og_fabriksterminologi/adsorption?highlight=adsorption


Hansen, K., Heide, A., Knærkegaard, P. & Sørensen, H., 2007. Organistion, s. 397 - 403. 2. udgave red.

Århus: Academica.

Holse, K., 2012. Market support manager ved EC Power [Interview] (08 10 2012).

IDA, 2009. IDA's klimarapport 2050, DK: IDA.

Invensor 1, 2012. LTC10 plus Datasheet, Berlin: Invensor.

Invensor 2, 2012. Invensor Zeolite. [Online]

Available at: http://www.invensor.com/en/technology/zeolite.htm


Invensor 3, 2012. Invensor Adsorption Chiller, Installation- and user manual, s. 13. 1 red. Berlin: Invensor.

Invensor, 2012. LTC10 plus Datasheet, Berlin: s.n.

Johansson & Rizzo 1, 2008. Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug, s. 9, 12 og 16:

http://www.ens.dk/da-

DK/ForbrugOgBesparelser/IndsatsIVirksomheder/Sider/Kortl%C3%A6gningaferhvervslivetsenergiforbrug.as

px.

Johansson & Rizzo 2, 2008. Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug, Sidetal listet efter placering i

diagram: 309, 299, 275, 271, 264, 39, 328, 306, 282, 394, 279, 154, 149, 382, 99, 369, 179, 158, 128, 387,

363, 325, 314, 35, 30, 209, 177, 95, 375, 335, 219, 341, 115, 189, 103, 88, 70, 199, 349, 63 og 75:

http://www.ens.dk/da-




px.

Johansson & Rizzo 3, 2008. Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug, s. 346-347: http://www.ens.dk/da-


px.



px.



px.

Johansson & Rizzo 6, 2008. Kortlægning af erhvervslivets ernergiforbrug, s. 388-394, 376-382, 364-369, 383-

387, 358-363, 370-375, 329-335, 336-341 og 342-349: http://www.ens.dk/da-


px.

Juris GMBH, 2002. juris.de, s. 8 og 12. [Online]

Available at: www.juris.de


Kamstrup 1, 1997. Multical 3 Teknisk beskrivelse s. 40, rev. D1, Skanderborg: Kamstrup A/S.

Kamstrup 2, 1997. Multical 3 og ultraflow 2, Teknisk Beskrivelse, s. 17, Skanderborg: Kamstrup A/S.

Kamstrup 3, 2007. Multical 601, Technical Description, s. 17, Skanderborg: Kamstrup A/S.

Larsen, I., 2012. DANMARKS OLIE- OG GASPRODUKTION 2011, s. 46-48: Energistyrelsen.

Madsen, T. L., 1998. Det termiske indeklima, s. 4: Institut for Byggri og Energi, DTU.

Microsoft, 2012. Microsoft Office. [Online]

Available at: http://office.microsoft.com/da-dk/project-help/kom-ud-over-excel-under-projektstyring-

HA010351700.aspx?CTT=5&origin=HA010355887


Miljøstyrelsen 1, 2011. [Online]

Available at: http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Bekaempelsesmidler/biocider/


Miljøstyrelsen 2, 2004. Forekomst af Legionella - Risikovurdering, s. 33: Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen 3, 2004. Miljonyt. [Online]

Available at: http://www.miljonyt.dk/17/40.htm


Panasonic, 2012. www.varmepumpesalg.dk. [Online]

Available at: http://www.varmepumpesalg.dk/panasonic_ce9_ce12lke.html




Portal, E. E., 2012. Europa's Energy Portal. [Online]

Available at: http://www.energy.eu/


Rausch, L., Schmidt, K. & Fritsche, U. R., 2007. Treibhausgasemissionen und Vermeidungskosten der nuk-

learen, fossilen und erneuer-baren Strombereitstellung, s. 7-8: Öko-Institut.

Region Sjælland, 2012. Tang i biogas- én løsning, mange fordele. [Online]

Available at: http://www.regionsjaelland.dk/Miljo/klima-og-

miljoe/Klimastrategi/Regionale%20energisystem/Artikler/Sider/Testartikel---slet-mig.aspx


Retsinformation 1, 2011. Bilag I, s. 13. [Online]

Available at: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=133843


Retsinformation 2, 2012. Bilag I, s. 4-7. [Online]

Available at: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=135001


Riviere 1, 2012. Sustainable Industrial policy - Building on the Ecodesign Direktive - Using Product Group

Analysis 2, summary s. 2: ARMINES - BRE - VHK.


Analysis 2, Task 2 s. 10-11: ARMINES - BRE - VHK.


Analysis 2, Task 2 s. 7: ARMINES - BRE - VHK.


Analysis 2, Task 2, s. 21: ARMINES - BRE - VHK.











Rohde & Gammelgård 01, 2012. Graddagetabel.xls, Hinnerup: Dan Rohde & Søren Stensig Gammelgård.

Rohde & Gammelgård 02, 2012. PCSchematic projekt over testopstilling, Hinnerup: Dan Rohde & Søren

Stensig Gammelgård.

Rohde & Gammelgård 03, 2012. Privat foto, Hinnerup: Dan Rohde & Søren Stensig Gammelgård.

Rohde & Gammelgård 04, 2012. Testskema, Hinnerup: Dan Rohde & Søren Stensig Gammelgård.



Rohde & Gammelgård 05, 2012. Diagram fremstillet af rapportens forfattere, Hinnerup: Dan rohde & Søren


Rohde & Gammelgård 06, 2012. Illustration fremstillet af rapportens forfattere, Hinnerup: Dan Rohde &

Søren Stensig Gammelgård.

Rohde & Gammelgård 07, 2012. Øko_ECPOWER.xlsx, Aarhus: Dan Rohde & Søren Stensig Gammelgård.

Rohde & Gammelgård 08, 2012. Kuldebehov i danske erhvervsbrancher, Aarhus: Dan Rohde & Søren Stensig

Gammelgård.

Rohde & Gammelgård 09, 2012. Diagram fremstillet af rapportens forfattere, Hinnerup: Dan Rohde & Søren










Rohde & Gammelgård 14, 2012. Udvalgte markeder, Aarhus: Dan Rohde & Søren Stensig Gammelgård.

Rohde & Gammelgård 15, 2012. Gantt-skema fremstillet af rapportens forfattere, Århus: Dan Rohde &

Søren Stensig Gammelgård.

SorTech, 2012. SorTech datablad. [Online]

Available at: http://www.adszorpcio.hu/doksik/adszorpcios-kicsi.pdf


SSI, 2012. Statens Serum Institut. [Online]

Available at: http://www.ssi.dk/Service/Sygdomsleksikon/L/Legionaersygdom.aspx


Tamm, O., 2012. Technical Service engineer [Interview] (2 10 2012).

Thurén, T., 2007. Videnskabsteori for begyndere. 2 red. s.25, 45, 127: Rosinante & co.

Witt 1, Jan de, 2006. Mini- og mikrokraftvarme, teknologi, potentiale og barrierer, s. 8: Dansk Gasteknisk

Center a/s.

Witt 2, Jan de, 2006. Mini- og mikrokraftvarme, teknologi, potentiale og barrierer, s. 85: Dansk Gasteknisk

Center a/s.

83

Adsorptionskøling


Dan Rohde & Søren Stensig Gammelgård

Bilag 1

Gantt-skema over projektforløb

(Rohde & Gammelgård 15, 2012)

85

Adsorptionskøling



Bilag 2

PI-diagram med reguleringskredse fremhævet


87

Adsorptionskøling



Bilag 3 a

Elektrisk kredsskema


89

Adsorptionskøling



Bilag 3 b

Elektrisk kredsskema




Bilag 4 Testskema over egen forsøgsopstilling

Driving Recool Chilled COP

Temperatur Effekt Temperatur Effekt Temperatur Effekt

Frem Retur

Ind

Ind Ud værdi % afvigelse værdi % afvigelse

85 70 20,0 27 29,6 18 15 9,6

0,48

80 70 19,3 27 28,7 18 15 9,4

0,48

75 69 17,7 27 26,9 18 15 9,2 -10,3 % 0,52 -12,8 %

70 64 15,2 27 23,0 18 15 7,8 -21,1 % 0,51 -14,3 %

65 59 12,1 27 17,5 18 15 5,5 -38,7 % 0,45 -24,6 %

60 59 8,6 27 12,0 18 15 3,4 -47,4 % 0,39 -29,1 %



Frem Retur Ind Ind Ud værdi % afvigelse værdi % afvigelse

75 69 5,8 37 7,2 18 15 1,4 -75,4 % 0,23 -54,3 %

75 69 11,3 32 16,2 18 15 5,0 -38,5 % 0,44 -25,0 %

75 69 17,7 27 26,9 18 15 9,2 -10,3 % 0,52 -12,8 %

75 69 21,3 22 32,4 18 15 11,1 -3,3 % 0,52 -12,8 %



Frem Retur Ind Ind Ud værdi % afvigelse værdi % afvigelse

75 69 18,4 27 27,4 18 13 9,0 10,6 % 0,49 -16,0 %

75 69 16,6 27 24,7 15 10 8,1 33,5 % 0,49 -9,0 %

72 66 17,3 27 26,7 18 15 9,4 -8,6 % 0,54 -9,3 %




Bilag 5 Legionella

For at undgå legionella smitte ønsker EC power adsorptionskøleanlægget testet uden tilslutning af forstøv-

ningsdyserne, som er til for at afhjælpe spidsbelastninger på den udendørs køler.

Legionella bakterien blev første gang opdaget i 1976. I forbindelse med at en gruppe amerikanske krigsve-

teraner afholdte deres årlige kongres på et hotel i Philadelphia, fik 182 veteraner efterfølgende konstateret

lungebetændelse. Betændelsen udviklede sig til det der i dag hedder legionærsyge og 29 personer omkom

af følgerne. Kilden til denne tragiske hændelse blev aldrig fundet, men man regner med at nabobygningens

køletårn var kilder til bakterieudbruddet. Dette skyldes at der blev målt unormale koncentrationer af aero-

soler i luften. Aerosol er luftbårne partikler under 1 mikrometer og kan både være på dråbeform eller som

støvpartikler (Garrett, 2008).

Legionella bakterien har de bedste vækstbetingelser ved en temperatur mellem 20 og 45 °C og dør ved

temperatur over 50 °C (SSI, 2012). I dag har man konstateret, at smitten foregår hyppigst via aerosoler gen-

nem indånding og i en mindre grad ved indtagelse af forurenet vand. Aerosolerne bliver spredt ved for-

støvning, såsom brusebad, køletårne og forstøvningsapparater. I Danmark forekommer der ca. 120 legio-

nella sygdomstilfælde om året, hvor 30 % af de smittede har fået bakterien via rejse. 5-10 % af tilfældene

har fået bakterien i forbindelse med hospitalsvæsnet. Smittes en person med legionella, kan det i værste

tilfælde have dødelig udgang. For at undgå smitten er det vigtigt at overholde ovenstående temperaturkrav

og hvor der forekommer aerosoler, kan der tilsættes biocider som kan dræbe bakterien. Biocider er biologi-

ske og kemiske stoffer der kan slå levende organismer, såsom legionella, ihjel (Miljøstyrelsen 1, 2011).

Staten Serum Institut og Miljøstyrelsen har udfærdiget en nyere undersøgelse som omhandler problema-

tikken med legionella. I rapporten har man blandt andet undersøgt, hvilke områder der bærer den største

risiko for legionella smitte og især 7 områder er kendetegnende som problematiske (Miljøstyrelsen 3,

2004).

• Dårligt vedligeholdte spabade.

• Brusere med lav brusevandstemperatur.

• Dårligt vedligeholdte isterningemaskiner f.eks. ”amerikanerkøleskab”.

• Vandtanke hvor varmt og koldt vand sammenblandes inden afgang til aftapningshanerne.

• Befugtningsanlæg.

• Højtryksspuling med legionellasmittet vand.

• Køletårne.

I rapporten konkluderes det, at ved anvendelse af køletårne og især under varme vejrforhold vil legionella

bakterierne udgøre en potentiel risiko, hvis tårnene ikke er udført konstruktionsmæssigt korrekt eller ved

dårlig vedligeholdelse. Der anbefales brug af desinficering enten kontinuert eller før ibrugtagning, hvis der

forekommer driftsstop (Miljøstyrelsen 2, 2004).

På baggrund af ovenstående og for at eliminere risikoen for udspredning af legionella bakterier vil testene

blive udført efter EC powers ønske.



Bilag 6 Konfigurering af Kamstrup Multical

Data vedrørende Multical 3 og Multical 601 stammer fra ”Kamstrup Teknisk Beskrivelse” til de respektive

enheder (Kamstrup 2, 1997; Kamstrup 3, 2007). Energimålerne er blevet omprogrammeret vha. optisk øje

og softwaret ”Metertool”. Multical 3 er monteret for at opsummere energien i kølekredsen. Denne har nu

programkoden 1-3-138. Koden 138 betyder en fortæller på 500 og registrerer 50 imp./ltr. Dermed laver den

en integration pr. 10 liter væske:

��-��/� = ,/��æ��hw�*�!�15�!

= 25025 = 10 � ��-��/��

Ved et volumenflow på 2900 ltr./h vil der være følgende tid imellem hver integration (Invensor, 2012):

r�� =

�15�!{�5�u!)51��JXYY = 10VWYYJXYY

≈ 12[a]

Det er vigtigt for validiteten af resultaterne, at integrationerne sker ofte, da køletemperaturerne svinger

igennem en cyklus og det dermed vil give for stor usikkerhed, hvis integrationen sker for sjældent. En cyklus

varer ca. 4 min. ved nominel drift og dette betyder, at der vil være ca. 20 integrationer pr. cyklus, hvilket

vurderes at være tilstrækkeligt for at få valide data.

Kamstrup Multical 601 er monteret for at opsummere energien varmekredsen. Denne er dog monteret på

primærsiden af den installerede varmeveksler, sådan at flowmåleren ikke vil blive påvirket af påfyldning af

kølemiddel.

Kamstrup Multical 601 har programkoden 4-3-438-438. Koden fortæller, at programmet har en fortæller på

250 og registrerer 250 imp./ltr. Dermed laver den en integration pr. 10 ltr. væske:

��-��/� = ,/��æ��hw�*�!�15�!

= 25025 = 10 � ��-��/��

På Kamstrup Multical 601 er der registreret et volumenflow på 2200 ltr./h (Rohde & Gammelgård 04,

2012). Dermed vil der være følgende tid mellem integrationerne:

r�� =

�15�!{�5�u!)51��JXYY = 10VVYYJXYY

≈ 16[a]

Ved en cyklustid på 4 min. ved nominel drift vil der være ca. 15 integrationer pr. cyklus. Dette vurderes

også, at være tilstrækkeligt for at få valide data.



Bilag 7 Formler og beregninger Formel 8

(a)

�bc = d1 − 1fghijk�6ij + fghmjk�6mjn ∙ 100

(b) ^��op.5��. �!!. = ^��op.5)C�� + qr�Os.5)C��− r�Os.å!*u. v ∙ ��.��_��

= 52,5 ∙ (15 − 9) ∙ 0,1 = 53,1[%] (c) ^��op.��55)C* �!!. = ^��op.5��. �!!. ∙ ,-.�/�1�5.6�!C!wu ∙ ,/�x�`1�5.% + ,-.�/��D. ∙ ,/�x�`�D.%100

= 53,1 ∙ 0,860 ∙ �� + 0,925 ∙ 0100 = 45,7[%]

= 53,1 ∙ 0,860 ∙ �� + 0,925 ∙ 20100 = 46,4[%]

= 53,1 ∙ 0,860 ∙ �� + 0,925 ∙ 40100 = 47,1[%] (d)

�bc3YY% = d1 − 1fghijk�6ij + fghmjk�6mjn ∙ 100 = d1 − 1X�WY + JV�G,F

n ∙ 100 = 29,2[%]

�bc�Y% = d1 − 1fghijk�6ij + fghmjk�6mjn ∙ 100 = d1 − 1X�WY + JV�X,�

n ∙ 100 = 28,6[%]

�bcXY% = d1 − 1fghijk�6ij + fghmjk�6mjn ∙ 100 = d1 − 1X�WY + JV�F,3

n ∙ 100 = 28,1[%]

(EU-kommissionen, 2004; EU-kommissionen 2, 2011; EC Power, 2011)

Formel 12

(a)

�O./a�� s�.�Lℎ = �-as��a �!!.^��op =

10 ∙ 1000 ∙ 10090 ∙ 100 = 111,1 � €�Lℎ�



�O./a��ykz{s�.�Lℎ = �-as��a �!!.�ykz{.5�!�1* =

10 ∙ 1000 ∙ 10064 ∙ 100 = 156,3 � €�Lℎ�

�€��5 �� ∙ �� ∙ b. ��%�% ∙ €��5€= €Q�� ∙ €�Lℎ ∙ €Q�� = €�Lℎ�

(b) b�_æ��!��!� =

b�s��a − �c�)6u165100 ∙ ��s�/�`.��/�s�.�Lℎ5�!�1* �!��.

= (9,8 − 0,148) ∙ 500100 = 48,3[€]

b�_æ��!1�)5 =

b�s��a� * �.��* − �c�)6u165100 ∙ ��s�/�`.��/�s�.�Lℎ5�!�1* �!��.

= q(29,8 ∙ 0,8) − 0,148v ∙ 500100 = 118,5[€]

�€��5 �� ∙ .Lℎ€��5€= €Q�� ∙ .Lℎ ∙ €.Lℎ ∙ €Q�� = €�

(c) ��as-��a�ykz{.�!��!� = �O./a�� − (�O./a��ykz{ − b�_æ��!��!�)

= 111,1 − (156,3 − 48,3) = 3,1 � €�Lℎ� ��as-��a�ykz{.�!1�)5 = �O./a�� − q�O./a��ykz{ − b�_æ��!1�)5v

= 111,1 − (156,3 − 118,5) = 73,3 � €�Lℎ� (d) Å��x�as-��a��!��!� = ,/�x�` ∙ ��as-��a�ykz{.�!��!� = 250 ∙ 3,1 = 775[€] Å��x�as-��a��!1�)5 = ,/�x�` ∙ ��as-��a�ykz{.�!1�)5 = 250 ∙ 73,3 = 18325[€] (e)

c�Os��såO��`�� = ��_�a��ykz{ − ��_�a�� 51�� Å��x�as-��a��!��!�



= 20900 − 13000775 = 10,2[å�]

c�Os��såO��`�� = ��_�a��ykz{ − ��_�a�� 51�� Å��x�as-��a��!1�)5

= 20900 − 1300018325 = 0,4[å�]

(f)

c�Os��så��a�-��-��/� = ��_�a�� .1�*5)��)51��Å��x�as-��a��!1�)5 =

4000018325 = 2,2[å�]

(Portal, 2012; EC Power, 2011; EU-kommissionen 2, 2011; Energinet 2, 2012; Frydenlund, 2012)

Formel 17

�(�66� 5) = OP ∙ Q� ∙ ∆� = TP ∙ U ∙ Q� ∙ ∆� �(�66� 5) = TP ∙ U ∙ Q� ∙ ∆� =

2,92600 ∙ 998,2 ∙ 4,18 ∙ 1,6 = 5,4[.L]


Formel 18

^��-��_`a�..��ℎ�� = ∆�� ∙ 100 =

5,410 ∙ 100 = 54[%]

(Invensor 1, 2012)

Formel 19

b��æ! = �ykz{.��æ! ∙ 100 =

3236 ∙ 100 = 88,9[%] b��)!��æ! =

�ykz{.5�!�1* ��)!��æ! ∙ 100 = 6475 ∙ 100 = 85,3[%]

b��5�5)� = b��æ! + b�)!��æ! = 88,9 + 85,3 = 174,2[%]

(EC Power, 2011; EU-kommissionen, 2002)



Formel 20

�1��6�!�5 = ��)!��ykz{.5�!�1* =

18,50,64 = 28,9[.L] ��!��w 51�� = �1��6�!�5 ∙ �ykz{.�� = 28,9 ∙ 0,32 = 9,26[.L] ��.��!* w� = ��!��w 51�� − �6�!C!wu = 9,26 − 1 = 8,26[.L] ��æ!�1.)�*�!� = �1��6�!�5 − ��.��!* w��æ! ∙ ^��55)C = 28,9 − 8,260,36 ∙ 0,925 = 4,13[.L]

(Invensor 1, 2012; EC Power, 2011; EU-kommissionen, 2002; EU-kommissionen 2, 2011)

Formel 21

��!��w 51�� = � w��*�� =

102,5 = 4[.L] �1��6�!�5 =

��!��w 51��ykz{.�� = 40,32 = 12,5[.L]

��)!��.��!* w� = �1��6�!�5 ∙ �ykz{.5�!�1* = 12,5 ∙ 0,64 = 8[.L] ��æ!�1. ��. = �1��6�!�5 − ��)!��.��!* w��)!��æ! = 12,5 − 80,75 = 1,83[.L]

(EC Power, 2011; EU-kommissionen 2, 2011)

Formel 22

,-.�/� = ��æ!�1.)�*�!��æ!�1. ��. =

4,131,83 = 2,26

Formel 23

(a) 1-a��ℎ��1��6�!�5.ykz{ = 0,32��ℎ�� + 0,64��O�a.��ℎ�� ⟺ 0,64��O�a.��ℎ�� = 1-a��ℎ��1��6�!�5.ykz{ − 0,32��ℎ��



(b) 1-a��ℎ��1��6. ��. = q�ykz{.�� ∙ �� .v + �ykz{.5�!�1*

= (0,32 ∙ 2,5) + 0,64 = 0,8.ø��ℎ�� + 0,64��O�a.��ℎ��

(c) ��.��-��(-)/��aæ��a��(x) 1-a��ℎ��1��6. ��. = q�ykz{.�� ∙ �� .v + �ykz{.5�!�1*

= (0,32 ∙ 2,5) + 0,64

= 0,8.ø��ℎ�� + 1-a��ℎ��1��6�!�5.ykz{ − 0,32��ℎ�� ⇕ 0,8.ø��ℎ�� = 0,32��ℎ�� + 1-a1��6. ��. − 1-a1��6�!�5.ykz{

(d) 1-a��ℎ��1��6.)�*�!� = q�ykz{.5�!�1* ∙ ��)�*�!�.�å�5v + �ykz{.��

= (0,64 ∙ 0,54) + 0,32 = 0,35.ø��ℎ�� + 0,32��ℎ��

(e) For at producere den samme mængde køl med et XRGI-anlæg og et adsorptionsanlæg fra Invensor som ved et XRGI-anlæg og et kompressorkøleanlæg skal der indfyres dette antal enheder gas:

�-a��ℎ��)�*�!�./ ��. = .ø��ℎ�� ..ø��ℎ��)�*�!�. =

0,80,35 = 2,29

(f) Ved at indfyre 2,29 gasenheder ved drift af et XRGI-anlæg og et adsorptionskøleanlæg fra Invensor vil der bliver opnået samme mængde køleenergi, som ved indfyring af én gasenhed ved drift af et XRGI-anlæg og et kompressorkøleanlæg. Dette er bevist af følgende: b��ℎ��_��0,8.ø��ℎ��: 2,29-a��ℎ��1��6.)�*�!� = 2,29 ∙ q�ykz{.5�!�1* ∙ ��)�*�!�.�å�5v + �ykz{.��

= 2,29 ∙ q(0,64 ∙ 0,54) + (0,32)v = 0,8.ø��ℎ�� + 0,73��ℎ�� ⇕ 0,8.ø��ℎ�� = 2,29-a��ℎ��1��6.)�*�!� − 0,73��ℎ��



(g) For at kunne sammenligne disse to resultater erstattes den producerede varme ved drift af et XRGI-anlæg og et kompressorkøleanlæg med varmens værdi i gas og elektricitet. Værdien for 0,64 varmeenheder er 1 gasenhed minus 0,32 elenheder. Dette er, rent matematisk, hvad 0,64 gasenheder er værd i forbindelse med et XRGI-anlæg. Herefter kommer regnestykket til at se ud som følger: ��(Q)/��(�)aæ��a��ℎ��-��O��0,8.ø��ℎ��a/O��a./��Q�� (Q) = 0,8.ø��ℎ�� = 0,32��ℎ�� + 1-a��ℎ��1��6. ��. − 1-a��ℎ��1��6�!�5.ykz{ ��(�) = 0,8.ø��ℎ�� = 2,29-a��ℎ��1��6.)�*�!� − 0,73��ℎ��

��(Q) = ��(�) ⇕ 0,32��ℎ�� + 1-a��ℎ��1��6. ��. − 1-a��ℎ��1��6.ykz{ = 2,29-a��ℎ��1��6.)�*�!� − 0,73��ℎ�� ⇕ 0,32��ℎ�� = 2,29-a��ℎ��1��6.)�*�!� − 0,73��ℎ�� ⇕ 0,32��ℎ�� + 0,73��ℎ�� = 2,29-a��ℎ��1��6.)�*�!� ⇕ 1,05��ℎ�� = 2,29-a��ℎ��1��6.)�*�!� ⇕ 1-a��ℎ��1��6. ��. = 2,29-a��ℎ��1��6.)�*�!�1,05��ℎ�� = 2,18-a��ℎ��1��6.)�*�!�

Det er hermed igen bevist, at elprisen skal være mere end 2,18 gange højere end gasprisen for, at der bli-ver ydet et dækningsbidrag ved at erstatte et kompressordrevet køleanlæg med et Invensor køleanlæg.

(EC Power, 2011; Rohde & Gammelgård 04, 2012)

Formel 24

�/��. �-.�/�C!æ��æ!�1 = �1�� =

43,68139,507 = 1,1

�-as��a �!!. = �-as��a5)C�� ∙ �/��. �-.�/�C!æ��æ!�1 = 9,1 ∙ 1,1 = 10 �€Q��.Lℎ �

(Dansk Gasteknisk Center, 2011; Portal, 2012)



Formel 25

(a)

b�x�ℎ/_ ��. = �`��a�� =

876002,5 = 35040[.Lℎ] b�s�/�`.��/�ykz{ = T-�O�x�ℎ/_ ∙ �ykz{.��ykz{.5�!�1* = 250000 ∙ 3264 = 125000[.Lℎ] b�.øx = qb��/�x�` + b�x�ℎ/_ ��.v − b�s�/�`.��/�ykz{ = (200000 + 35040) − 125000 = 110040[.Lℎ] b�`�� = b�.øx ∙ b�s��a� * �.��* = 110040 ∙ (29,8 ∙ 0,8)100 = 26233,5[€] (b) �c�)6u165�-�� = b�s�/�`.��/�ykz{ ∙ �c�)6u165

= 125000 ∙ E0,148100 I = 185[€] (c) b��x�ℎ/_u)* =

T-�O�x�ℎ/_�ykz{.5�!�1* = 2500000,64 = 390625[.Lℎ]

�-a`�� = b��x�ℎ/_u)* ∙ �-as��a = 390625 ∙ 10100 = 39101,6[€] (d) c-O��`�� = b�`�� + �c�)6u165 �-�� + �-a`��

= 26233,5 + 185 + 39101,6 = 65520[€]

(Portal, 2012; EC Power, 2011; Energinet 2, 2012)



Formel 26

(a)

r��O�a.x�ℎ/_)�*�!�. = �`��a��)�*�!�.�å�5 =

876000,54 = 162222[.Lℎ] b��x�ℎ/_u)* =

T-�O�x�ℎ/_ + r��O�a.x�ℎ/_)�*�!�.�ykz{.5�!�1*

= 250000 + 1622220,64 = 644097[.Lℎ]

�-a`�� = b��x�ℎ/_u)* ∙ �-as��a = 644097 ∙ 10100 = 64474,1[€] (b) b�s�/�`.��/�ykz{ = b��x�ℎ/_u)* ∙ �ykz{.�� = 64474,1 ∙ 0,32 = 206111[.Lℎ] �c�)6u165�-�� = b�s�/�`.��/�ykz{ ∙ �c�)6u165

= 206111 ∙ E0,148100 I 305[€] (c) b�x/_)�*�!�. = ¢��a��O�� ∙ b��/�x�` = 8760 ∙ 1 = 8760[.Lℎ] b�.øx = qb��/�x�` + b�x�ℎ/_)�*�!�.v − b�s�/�`.��/�ykz{ = (200000 + 8760) − 206111 2649[.Lℎ] b�`�� = b�.øx ∙ b�s��a� * �.��* = 2649 ∙ (29,8 ∙ 0,8)100 = 631,5[€] (d) c-O��`�� = b�`�� + �c�)6u165 �-�� + �-a`��

= 631,5 + 305 + 64474,1 = 65410[€]

(Portal, 2012; EC Power, 2011; Energinet 2, 2012; Rohde & Gammelgård 04, 2012)



Bilag 8 Prisfaktor ved varierende COP-værdi


0,00

0,50

1,00

1,50

2,00

2,50

3,00

0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0

Faktor

Kompressor COP

115

Adsorptionskøling



Bilag 9

Kort over det europæiske naturgasnet

(Entsog, 2012)



Bilag 10 Liste over diverse data

Til de økonomiske beregninger af potentielle salgsmarkeder i EU-medlemslande er der anvendt følgende

data:

Dataliste Virksomhedens energiforbrug pr. år:

• Varme 250 MWh

• Elektricitet 200 MWh

• Kuldebehov 87,6 MWh

XRGI-anlæg: • Elektrisk virkningsgrad • Termisk virkningsgrad

0,32 0,64

Invensor adsorptionskøleanlæg: • Investeringspris 25.000 €

• COP-værdi 0,54

• Internt elforbrug 1 kW

Kompressorbaseret køleanlæg: • Investeringspris 10.000 €

• COP-værdi 2,5

Korrigeringsfaktor mellem Hi og Hn 1,1 Energipriser: Spanien:

• Naturgas pr. kWh ekskl. moms 0,0391 €

• Elektricitet pr. kWh ekskl. moms 0,0929 € England:


• Elektricitet pr. kWh ekskl. moms 0,0914 € Tyskland:


• Elektricitet pr. kWh ekskl. moms 0,1127 €

• Tilskud pr. kWhel produceret 5,41 € cent

• Naturgasafgift refusion ved tilskud 0,55 € cent Italien:


• Elektricitet pr. kWh ekskl. moms 0,1308 €

(Andersen 2, 2012; EC Power, 2011; Portal, 2012; Tamm, 2012; Juris GMBH, 2002; Invensor 1, 2012)



Bilag 11 Godkendelse af anvendte citater

Interview med Oliver Tamm:

Søren Gammelgård <[email protected]> Til: Oliver Tamm

Re: Regarding citations i report

7. dec. 2012 08.13

Hi Oliver Thank you for your comments. It is now specified in the report that the 25.000 € is inclusive the components as you men-tioned. We will make sure that you will receive a copy of the report when it is completed. Best regards Dan and Søren Den 06/12/2012 kl. 16.59 skrev Oliver Tamm <[email protected]>: Hello Søren,

I am busy, but doing very well. Congratulation for finishing your

report. I hope you are satisfied about the results and also that

the results are interesting for EC Power as well.

I have one comment for the citation:

The price of the chiller is 18'900 € (LTC10plus---FC). The 25'000 €

include further system components (re---cooling unit 5'200 €;

system separation for frost protection 640 € [secondary pump]

and 1'390 € [heat exchanger]) which are usually sold with the

chiller.

Let me know if you need anything else, and even so you are

writing in Danish, I would like to receive a copy.

Best regards and good look, Oliver

------------------------------------------------------------------------------------------ --------------------------------- Mit freundlichen Grüßen i.A. Oliver Tamm InvenSor GmbH Systemtechnik Technical Service ------------------------------------------------------------------------------------------ --------------------------------- Vielen Dank für Ihr Interesse an unserer Technologie. Detaillierte und umfassende Informationen erhalten Sie auch auf unseren Planer- & Serviceschulungen.

Thank you for your interest in our technology. For more information please visit our planers- and service seminars. http://www.invensor.com/de/invensor/veranstaltungen.htm ------------------------------------------------------------------------------------------



--------------------------------- InvenSor GmbH Nieder-lassung Berlin Gebäude 12/ BIG Gustav-Meyer-Allee 25, D-13355 Berlin Tel: +49 (0)30 - 46 307 - 381 Fax: +49 (0)30 - 46 307 - 392 Mail: [email protected] Web: www.invensor.com ------------------------------------------------------------------------------------------ --------------------------------- Sitz der Gesellschaft: Nussbaumweg 7-9, 06886 Lutherstadt Wittenberg AG Stendal, HRB 9665, Steuernr: 115/105/11060, USt-IdNr: DE251753207 Geschäftsführer: Niels Braunschweig, Sören Paulußen Vorsitzender des Aufsichtsrates: Michael Hötger ------------------------------------------------------------------------------

--------------------- Von: Søren Kristensen [mailto:[email protected]] Gesendet: Donnerstag, 6. Dezember 2012 09:41 An: Oliver Tamm Betreff: Regarding citations i report Hello Oliver How are you doing? We are now at the end of your project at EC Power and at the end of the process of writing the report. In that matter we have to get an approval from the persons that we have quoted during the report and you are one of them. Therefore we will ask you to read the citation below and either approve that we have quoted you correct or comment on the quote if you believe that it is wrong so that we can correct this. This conversation will be used for our report. Thank you in advance. Best regards

Dan and Søren Citations: An Invensor LTC 10 plus - FC adsorption chiller has a recommended retail price of 25000 € and a conven-tional compressor chiller unit with the same cooling capacity has a price of 5000 - 15000 € (500 -

1500 €/kW), both exclusive installation costs (Tamm,

2012).



Interview med Jens Otto Ravn Andersen:

Søren Kristensen <[email protected]>

Til: Jens Otto Ravn Andersen

Re: Ang. citering i bachelorrapport

6. dec. 2012 13.02

Hej Jens Otto Tak for dit svar. Dine rettelser er nu rettet i rapporten. VH Dan og Søren Den 06/12/2012 kl. 12.54 skrev Jens Otto Ravn Andersen <[email protected]>:

Hej Dan & Søren. Jeg har indført et par rettelser med rødt (og randbemærkninger i parentes)

Vh

Jens---Otto Fra: Søren Kristensen [mailto:[email protected]] Sendt: 6. december 2012 08:43 Til: Jens Otto Ravn Andersen Emne: Ang. citering i bachelorrapport Hej Jens Otto

Vi er nu i slutfasen af vores projekt og skal i den forbindelse have godkendelse fra de personer, som vi

har citeret i vores rapport.

Du er en af disse personer og derfor vil vi gerne bede dig om at hjælpe os ved at gennemlæse nedenstå-

ende, som er vores citeringer af dig ud fra de interviews, vi har haft med dig.

Derefter vil vi gerne bede dig om enten at godkende, at det vi har tolket ud fra vores interviews med dig

er korrekt eller at kommentere på citering(er), som du ikke mener er korrekt, sådan at vi kan få dette

rettet i vores rapport.

Denne emailkorrespondance vil blive vedlagt i rapporten som bilag, som dokumentation på din god-

kendelse af vores citeringer af dig.

På forhånd tak for din hjælp. Venlig hilsen

Dan og Søren Citeringer:

En virksomhed med et varmebehov på 250 MWh er en gennemsnitlig kunde hos EC Power (Ander-

sen 2, 2012).

En del af kunderne hos EC Power vælger, at bibeholde deres nuværende kedel som supplement i spids-

belastningsperioderne (Andersen 2, 2012).



I Tyskland gives der på nuværende tidspunkt et tilskud ved kraftvarmeproduktion, den såkaldte KWK-G

ordning. Tilskuddet udgør 5,41 € cent pr. kWhel produceret, hvis anlægget yder 50 kWel eller derun-

der.

Derudover refunderes afgiften på naturgassen (Andersen 2, 2012). Historie Dette kapitel er skrevet efter interview med medstifter og - ejer, Jens Otto Ravn Andersen (Andersen

1 2012). (Jeg har godt nok en lille aktiepost, meen..)

EC Power er grundlagt i 1995 under handelsfirmaet East Consult. I 1996 skiftede afdelingen for produkti-

on af CHP- anlæg navn til EC Power. I begyndelsen bliver der produceret gasdrevne kraftvarme-

anlæg med effekter på op til

500 kWel. Disse bliver hovedsageligt solgt til gartnerier, som har et stort behov for opvarmning. Ved indfø-

relsen afskaffelsen af ”CO2-tiøren” falder markedet for disse anlæg fra hinanden og salget stopper.

”CO2-tiøren” var et tilskud fra den danske stat på 10 øre for hver kWhel , der blev produceret decentralt

på naturgas.

I 1996 begynder EC Power at producere og sælge et 5,5 kWel dieseldrevet CHP-anlæg. Dette anlæg

fokuserer på markedet for private luksus sommerhuse og kun på at dække eget elforbrug, da man derved

undgår en såkaldt rådighedsbetaling for anvendelse af elnettet.

Fra 1997 bliver der produceret et CHP-anlæg på 9 kWel. Fra 1998 bliver der produceret et CHP-anlæg på 17 kWel, kaldet XRGI 17. Motorerne, som anvendes, er

først af fabrikatet Lester Lister-Petter og senere af fabrikatet Same- Deutz.

I 1999 bliver der sat en milepæl i den mekaniske udvikling af EC Powers CHP-anlæg. Et koncept med

at montere rotoren i generatoren direkte på krumtapakslen bliver udviklet. Dermed kan lejer i generato-

ren elimineres og intervallet mellem service kan øges væsentligt, hvilket betyder en bedre rentabilitet af

anlægget. Indtil 1999 er der kun 4-6 ansatte i firmaet.

I 2002 kommer Statoil ind i firmaet, først som investor, senere som medejere. Herefter udvides medar-

bejderstablen, hovedsageligt på administrationssiden.

Fra 2005 bliver der skiftet motorleverandør til Toyota. Dette er den anden mekaniske milepæl. Med disse

motorer kan der garanteres en levetid på min. 20.000 30.000 timer. Samtidig bliver der introduceret et

13 kWe l CHP-anlæg, kaldet XRGI 13. Indtil nu har der kun været salg til Danmark. Herfra begynder salg

af CHP-anlæg til Tyskland. (Flere motorer har nu rundet 50.000 timer- uden reparationer)

I 2007 introduceres et 15 kWel CHP-anlæg, kaldet XRGI 15. I 2010 ophæves samarbejdet med Statoil.

I 2011 introduceres et 20 kWel CHP-anlæg, kaldet XRGI 20. I dag har EC Power CHP-anlæg rundt omkring i verden ca. 1.000.000 over 15.000.000 driftstimer pr. år.

Disse er fordelt ud på ca. 2000 CHP-anlæg i Tyskland, 340 CHP-anlæg i England, ca. 100 CHP-anlæg i

Danmark og et mindre antal CHP-anlæg i diverse andre lande. Firmaet har 45 ansatte i Hinnerup og 18

ansatte i Tyskland. I dag produceres ca. 750 CHP-anlæg om året, dette antal forventes dog at stige i

fremtiden.



Interview med Martin Frydenlund:

Martin Frydenlund <[email protected]>

Til: Søren Gammelgård <[email protected]>

SV: Ang. citeringer i bachelorrapport 6. dec. 2012 08.58 Hej Søren

Det ser meget rigtigt ud – citer i bare mig for det Med venlig hilsen / Best regards / Mit freundlichen Grüßen Martin Frydenlund

Key account manager E-mail: [email protected]

Telephone: +45 87434105

Mobile: +45 20158572 Fra: Søren Kristensen [mailto:[email protected]]

Sendt: 6. december 2012 08:50

Til: Martin Frydenlund Emne: Ang. citeringer i bachelorrapport

Hej Martin

Vi er nu i slutfasen af vores projekt og skal i den forbindelse have godkendelse fra de personer,

som vi har citeret i vores rapport. Du er en af disse personer og derfor vil vi gerne bede dig om at hjælpe os ved at gennemlæse nedenstående, som er vores citeringer af dig ud fra de interviews, vi har haft med dig.

Derefter vil vi gerne bede dig om enten at godkende, at det vi har tolket ud fra vores interviews med dig er

korrekt eller at kommentere på citering(er), som du ikke mener er korrekt, sådan at vi kan få dette rettet i

vores rapport.

Denne emailkorrespondance vil blive vedlagt i rapporten som bilag, som dokumentation på din godkendel-

se af vores citeringer af dig.

På forhånd tak for din hjælp.

Venlig hilsen Dan og Søren

Citeringer:

Skal elektriciteten leveres til elnettet er det en individuel forhandling mellem energiprodu-

centen og net-selskabet, men afregningen

er på nuværende ikke rentabel i Danmark (Frydenlund, 2012). Et XRGI-anlæg har en listepris på 20900 €. Dertil skal tillægges prisen på varmelager, varmefordeler og

installationsudgiften.

En gaskedel, som er i stand til at yde det samme som XRGI-anlægget på årsbasis,

koster 13000-17000 € ligeledes uden varmelager, varmefordeler og installationsudgiften

(Frydenlund, 2012). En komplet gennemsnitlig installation koster i Danmark cirka 40000 € (Frydenlund, 2012).



Interview med Karsten Holse:

Søren Kristensen <[email protected]>

Til: Karsten Holse

Ang. citering i bachelorrapport

7. dec. 2012 12.56

Hej Karsten

Tak for dit svar.

Det er i rapporten beskrevet, at det er et XRGI 20 der omhandles, så det

er i orden. VH

Dan og Søren

Den 07/12/2012 kl. 11.28 skrev Karsten Holse <[email protected]>:

Dette er korrekt for XRGI13, XRGI15 og XRGI20.

Med venlig hilsen / Best regards / Mit freundlichen Grüßen

Karsten Holse

Market support manager

E-mail: [email protected]

Telephone: +45 87434115

Mobile: +45 61628566

Fra: Søren Kristensen [mailto:[email protected]]

Sendt: 6. december 2012 08:46

Til: Karsten Holse

Emne: Ang. citering i bachelorrapport

Hej Karsten

Vi er nu i slutfasen af vores projekt og skal i den forbindelse have godkendelse fra de personer, som vi har

citeret i vores rapport.


ende, som er vores citering af dig ud fra de interviews, vi har haft med dig.

Derefter vil vi gerne bede dig om enten at godkende, at det vi har tolket ud fra vores interview med dig

er korrekt eller at kommentere på citeringen, som du ikke mener er korrekt, sådan at vi kan få dette

rettet i vores rapport.

Denne emailkorrespondance vil blive vedlagt i rapporten som bilag, som dokumentation på din godken-

delse af vores citering af dig.

På forhånd tak for din hjælp.

Venlig hilsen

Dan og Søren

Citeringer:

Et XRGI-anlæg har en estimeret levetid på 40000 driftstimer. (Holse, 2012)



Interview med Bjarne Bogner:

Søren Gammelgård <[email protected]> Til: Bjarne Bogner

Re: Ang. citeringer i bachelorrapport

10. dec. 2012 15.11

Hej Bjarne

Nej, det havde du ikke:-) Tak for svaret.

Venlig hilsen

Dan og Søren

Den 10/12/2012 kl. 14.48 skrev Bjarne Boger <[email protected]>:

Har jeg svaret ok? Nå ifald så er det OK igen.

Best regards, Bjarne Bogner

CEO EC Power A/S

Fra: Søren Gammelgård <[email protected]>

Dato: torsdag den 6. december 2012 09.46

Til: Bjarne Bogner <[email protected]>

Emne: Ang. citeringer i bachelorrapport

Hej Bjarne

Vi er nu i slutfasen af vores projekt og skal i den forbindelse have godkendelse fra de personer, som vi har

citeret i vores rapport.


ende, som er vores citeringer af dig ud fra de interviews, vi har haft med dig.

Derefter vil vi gerne bede dig om enten at godkende, at det vi har tolket ud fra vores interviews med dig

er korrekt eller at kommentere på citering(er), som du ikke mener er korrekt, sådan at vi kan få

dette rettet i vores rapport.

Denne emailkorrespondance vil blive vedlagt i rapporten som bilag, som dokumentation på din godken-

delse af vores citeringer af dig. På forhånd tak for din hjælp.

Venlig hilsen

Dan og Søren

Citeringer:

EC Power er på nuværende tidspunkt en central spiller på det europæiske marked for mini CHP-anlæg,

anlæg under 50 kW elproduktion. EC Power har leveret CHP-anlæg til 20 forskellige lande, hvor Tyskland

udgør 80 % af det estimerede salg.

Derudover er der leveret CHP-anlæg til eksempelvis England, Spanien og Italien. Markeder som Canada,

Brasilien og Japan er vurderet som kommende vækstmarkeder.

Det vurderes, at EC Power er den tredje største producent og at de nærmeste konkurrenter er producen-

ter af gasfyr, som har valgt at producere CHP-anlæg.

Eksempler på konkurrenter er (Bogner, 2012):

Vaillant: Tysk producent af varme-, kulde- og elproducerende enheder. Veissmann: Tysk producent af

varme-, kulde- og elproducerende enheder.

SenerTec: Tysk producent af CHP-anlæg, der blev opkøbt af den engelske Baxigroup i 2002.



Bilag 12 Indhold på medfølgende cd

• Elektronisk udgave af denne rapport.

• Elektronisk kopi af kilder fra bibliografi.

• Titelblad • Kapitel 3 • Kapitel 4 • Kapitel 5 • Kapitel 7 • Kapitel 8 • Kapitel 9 • Kapitel 10 • Kapitel 11 • Bilag 1-11

Rapport vers. 5 - Campus€¦ · Dan Rohde og Søren Stensig Gammelgård 5 Adsorptionskøling...

Documents

Transcript of Rapport vers. 5 - Campus€¦ · Dan Rohde og Søren Stensig Gammelgård 5 Adsorptionskøling...