RADIKALDIALOG

Medlemsblad for det Radikale Ventre i region hovedstaden og hovedstadens radikale vælgerforening

Ungdom

1/20

13

SOM VI SIGER – ELLER SOM VI GØR?

UDGIVERRadikale Venstre Region Hovedstaden

REDAKTØRERPeter Johannes Larsen (ansv.)

Diana Bang-Udesen

REDAKTIONAnne Damsgaard Manniche, Birgitte Lind Petersen,

Christian Donatzky, Ellen Marie Vestager, Johan Stubbe Østergaard, Katrine Thorup,

Louise Ea Holbek, Maj Lindberg Danø, Malene Voigt, Søren Bald, Thea Stauning,

Thomas Ebdrup,Tommy Petersen, Trine Tougaard

LAYOUTLouise Ea Holbek

FOTODiv. skribenter

INDLÆG SENDES TIL radikaldialog@gmail.com

Udkommer næste gang i maj 2013Debatindlæg max. 2.500 anslag inkl. mellemrum.Vi modtager gerne billeder og andet materiale af

interesse for medlemmerne. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indlæg.

1/2013Det er et klassisk princip i al opdragelse, at det vigtigste er, hvad man selv gør – og ikke hvad man siger. Med det som udgangspunkt skal her berettes om en tildragelse i nyere dansk politiks historie startende med det radikale landsmøde i september 2012. Særligt følsomme læsere bør straks gå videre til andre artikler i bladet.

Blandt årets mange resolutionsforslag ved landsmødet var en om offen-tlighedsloven, d.v.s. loven om offentlighedens adgang til indsigt med de sager, som der sysles med i ministerierne. Det førte til en næsten en-

stemmig vedtagelse af en resolution med teksten: “Nej til indskrænkninger i adgangen til aktind-sigt.” Indstillet af et enstemmigt resolutionsudvalg, altså også tre folketingsmedlemmer.

Den 3. oktober, mindre end en måned efter landsmødet, blev en politisk aftale mellem regerin-gen, Venstre og Konservative fremlagt. For god ordens skyld skal det præciseres, at denne aftale var og er i direkte modstrid med resolutionen fra landsmødet. Aftalen fra 3. oktober er med und-tagelserne vedrørende ministerbetjening og kommunikationen mellem ministre og folketingsm-edlemmer et drastisk skridt i mod mindre offentlighed. Og mindre offentlighed er ikke god radikal politik. Hemmeligholdelse er det modsatte at det, der ligger i den radikale demokratiforståelse. Den bør være undtagelsen, ikke normen.

Vi går ind for god regeringsførelse, også selvom det er besværligt! Adgangen til aktindsigt er en vigtig hjørnesten i vores demokrati. Enhver regering skal kunne ‘kigges i kortene’ både af parla-ment og offentlighed, så vælgerne har reel mulighed for at sætte krydset på et oplyst grundlag. Sådan skal det være i et repræsentativt demokrati.

Hovedbestyrelsen i Hovedstadens radikale vælgerforening vedtog senere enstemmigt en reso-lution om de påtænkte ændringer af lov om offentlighed. En resolution, som de folkevalgte fra hovedstaden forhåbentlig kender til - og som både de og andre kandidater givetvis vil blive spurgt ud om ved årsmødet den 13. april. I det repræsentative demokrati forvaltet af partier er det jo medlemmernes eneste chance for at kontrollere de opstillede og valgte. Det er en form for politisk årsregnskab.

Men det stoppede ikke i hovedstaden. En stor gruppe af foreninger og medlemmer gik videre med en resolution, som blev fremlagt ved landshovedbestyrelsens møde sidst i januar. Forslags-stillerne var bekymrede ved udsigten til ændringer i offentlighedsloven, der vil sætte spørgsmål-stegn ved offentlighedens adgang til aktindsigt. Og bekymrede ved de radikales aktive medvirk-en til et skridt, som partiet før overtagelsen af regeringsmagten var meget kritisk over for, i øvrigt sammen med både S og SF. Forslagsstillerne ønskede, at den politiske aftale blev grundlæggen-de ændret, men kunne dog acceptere, at man nu satsede på arbejdet med at præcisere lovtek-sten og bemærkningerne, så det klart kunne fremgå, at hensigten er at udbygge åbenhed og demokratisk kontrol med den offentlige forvaltning. Hemmeligholdelse skal være undtagelsen og ikke reglen.

Resolutionen blev ikke vedtaget, men faldt med stemmerne 40 mod 32. Det er bemærkelsesvær-digt, at folketingsgruppens 5 medlemmer givetvis var med blandt de 40. De stemte altså om at godkende deres egen linje, med mindre det var dem der stemte blankt. I den radikale demokrati-forståelse er åbenhed et bærende princip, og forløbet om offentlighedsloven rokker desværre ved tilliden til, at folketingsgruppen vægter dette princip højt.

Modstand i 2011 over accept ved landsmødet 2012 til en aftale den 3. oktober, som reelt un-derløber offentlighedsprincippet. Uskønt? Ja! Hverken på stil eller indhold er der fine karakterer. Fortsættelse følger ved årsmøder og generalforsamlinger!

TEKST Søren Bald, Radikal Dialog

radikal dialog 3

INDHOLDINTERVIEW MED LOTTE ROD

Frederik Burhøj Jeris og Franciska Dis Brodersen, Radikal Ungdom NordsjællandSIDE 4-5

LÆS OGSÅ:

Samfung – Politisk debat på de unges præmisser SIDE 10-11

Normstormerne skal løse sexmobning blandt unge! SIDE 12-13

Følelser & spareknive + Stoler vi på lærerne? SIDE 14

Profilskoler eller en profileret folkeskole? SIDE 15

Indkaldelser til årsmøder SIDE 15-16

Nyt fra regionerne + opstillede til regionrådsvalget 2013 SIDE 17

Offentligt/privat: Skrot ideologien! SIDE 18

Opstillingsmøder til kommunalvalget 2013 SIDE 20-21

Danes 4 Obama SIDE 22-23

The state of K20 SIDE 24

Børn har også krav på mænd SIDE 25

EU i 2013 SIDE 26

Kan EU redde Danmark og Europa fra massiv ungdomsarbejdsløshed? SIDE 27

Money Makes the World Go Green SIDE 28-29

Grænser for forbud? + Ungdomsuddannelse med ældre SIDE 30

De bekvemme tabuer SIDE 31

ERHVERVSUDDANNELSER – DET OVERSETE ALTERNATIV Erik Valentin Fischer, Formand for Radikale Venstre Sundby/Islands Brygge

SIDE 6

MERE MAGT TIL NØRDER, NULLER & NITTER Bettina Kyø, social mentor i Jobcenter København, Ungecentret

SIDE 7

VÆR DIG SELV! Radikal Dialog har givet ordet til tre unge fra forestillingen På tværs, for at høre om

deres børne– og ungeliv, fremtidsdrømme og tanker om det gode samfundSIDE 8-9

radikal dialog4

DEN RØDE TRÅD I UNDERVISNINGEN

TEKST Frederik Burhøj Jeris & Franciska Dis Brodersen, Radikal Ungdom Nordsjælland

Kan man ikke frygte at man med regeringens Folkeskolereform og dermed indførs-len af heldagsskolen vil forhindre børn og unge i at dyrke elitesport i deres fritid eller som os at være politisk aktive – og dermed risikere, at deres eneste sociale netværk består af folkeskoleklassen? Hvordan mener du, at man bedst fortsat fremmer disse børn/unges interesserer?Jeg synes det er vigtigt når vi indfører helhedsskolen, at man stadig har mulighed for at dyrke idræt og musik på højt niveau. Tanken med helhedsskolen er netop at koble foreninger og skole tættere sammen. Måske kan noget af træningen eller musikskoleundervisningen ligge i løbet af dagen, ellers må vi sørge for at skabe fleksibilitet for den enkelte elev. Desuden er det vigtig at huske, at man ikke skal gå i skole hele dagen. I indskolingen kommer man til at gå i skole til kl. 14, i mellemtrinnet til kl. 15 og i udskolingen til ca. kl. 15:30. Det er vigtigt, at vi på Christiansborg finder en model, som giver mulighed for at indrette sig lokalt, sådan så det giver mening.

Hvordan mener du, at vi bedst sikrer vi en flydende overgang fra folkeskolen til gymnasiet, hvis man med indførslen af heldagsskolen vil skabe en lektiefri hver-dag og der i gymnasiet er tale om en langt større lektiebyrde?Vi afskaffer sådan set ikke lektier, men vi pålægger alle skoler at tilbyde lektiehjælp. Eleverne får stadig lektier for, og de kan få hjælp til at få dem lavet på skolen. Man har stadig mulighe-den for at tage lektierne med hjem og lave dem med sine forældre, hvis man hellere vil det. På denne måde håber jeg, at der er flere, der får lavet deres lektier og dermed bliver bedre rustet til gymnasiet.

Hvordan mener du, vi bedst undgår uddannelsessnobberi, dvs. at unge efter folkeskolen i højere grad bliver bedre til at vælge en ungdomsuddannelse efter deres kompetencer og faglige niveau og derved ikke vælger uddannelse efter der er normen eller betragtes som ”finere”?Meget handler selvfølgelig om vejledning, men undersøgelser viser, at vejledning ikke er det vigtigste for hvad man vælger; det er hvad ens mor og venner synes. Det vigtigste vi kan gøre er derfor at åbne de unges øjne for, at der er andet at vælge imellem end bare det almene gymnasium. Jeg er meget optaget af, at vi får udbredt ”Danmarksmesterskaberne i skills”, hvor elever og lærlinge fra erhvervsskoler dyster i at være den dygtigste tømrer, konditor eller SOSU-assistent. Hvis man kunne få endnu flere folkeskoleelever i 7.-8. klasse ud og se disse Danmarksmesterskaber, tror jeg, at flere ville have lyst til at søge ind. For her oplever man det bedste af det bedste fra erhvervsskolerne. Vi vil vi rigtigt gerne have, at der er flere, der tager på en erhvervsskole, som de efterfølgende skal have mulighed for at bygge ovenpå.

Tema: Ungdom

Mere end benovede skridter vi to ungradikale op ad den store trappe i Christiansborgs berømte vandrehal. Iført skilte påskrevet ”Gæst, Lotte Rod” bliver vi ført ned af den lyse-røde, radikale gang af vores værtinde. Vi er vist en smule spændte, da vi starter optageren og finder tasterne på computeren og påbegynder vores interview med den radikale børne- og undervisningsordfører Lotte Rod. Vi er to nysgerrige unge, med mange spørgsmål på hjertet, om alt fra folkeskole til universitetet, så det er bare om at komme i gang.

Lotte Rod er siden 2011 folketingsmedlem for Radikale Venstre, valgt i Sydjyllands Storkreds. Lige nu er hun børne- og undervisningsordfø-rer, folkeskoleordfører og tillige ordfører vedr. fødevarer, landbrug og fiskeri.

radikal dialog 5

Hvordan mener du, at man bedst muligt får foreningslivet mere ind i folkeskolerne, fx bl.a. DSE (Danske Skoleelever) eller ungdomspartier? Og mener du overhovedet at ungdomspartier skal have lov til at gøre ”reklame” i folkeskoleklasser eller deltage i samfundsfagsundervisning?Hele tanken med helhedsskolen er, at give en mere varieret dag med mere spændende undervisning. Der skal være mulighed for at hente flere gæstelærere ind. I forbindelse med det er jeg rigtigt optaget af, at man inddrager både virksomheder, ungdomsuddannelser, foreninger, organisationer, så lærerne i højere grad planlæg-ger undervisningsforløb sammen med andre. Det vil også være naturligt at invitere ungdomspartier ind, hvis man for eksempel har et forløb om demokrati eller om de danske partier. Forskningen viser, at det er langt mere spændende for eleverne at se rigtige personer. Vi lærer bedst, når vi ikke kun bruger hovedet, men også har kroppen med i det. Så husker vi det langt bedre.

Hvad vil regeringen gøre for at styrke elev-demokratiet på folkeskolerne?Det handler om to ting. Først og fremmest det formelle: fungerer elevrådene? Er de inkluderet i skolebestyrelserne? Det fungerer rigtigt godt mange steder, men der er også en del skoler, hvor det kan blive langt bedre. Den anden meget vigti-ge ting i forhold til elevdemokrati på folkeskolerne er at styrke elevindflydelsen i undervisningen og i hverdagen. Eleverne skal være mere medska-bende. De skal have fokus på og blive bevidst om egne læringsformer. Eleverne skal i langt højere grad inddrages i planlægningen og evalueringen af undervisningen. Desuden arbejder vi på at rekrut-tere de dygtigste lærere fra forskellige skoler som læringskonsulenter, der skal hjælpe med at øge den daglige inddragelse af eleverne.

Hvordan sikrer vi, at studenter bliver bedre til at vælge det rigtige studie, når de læser videre?Det er igen et spørgsmål om vejledning. Vi har påbegyndt forskellige initiativer i forhold til netop dette, deriblandt servicetjek af gymnasier, samt et udviklingsprogram til at forbedre gymnasierne. Der er sket en eksplosion i suppleringskurser. Vi kigger på, om man kan forbedre optaget. Vi kig-ger også på muligheden for at tage supplerings-kurser allerede undervejs i gymnasiet, i stedet for at skulle vente til man er færdig.

Hvad er din holdning til differentieringen af SU’en i forhold til studier?Hele tanken med SU’en er at man skal understøt-tes, mens man studerer, så alle unge i Danmark har samme muligheder for at læse videre, uanset hvilken bagrund de kommer fra. For os Radikale er SU’en et middel til at give alle chancen for at læse videre. Derfor synes jeg også, det er vigtigt at holde fast i, at SU’en skal være på et niveau, så man kan leve af det. Så nej, vi ønsker ingen differentiering af SU’en i forhold til studier.

Vi vil gerne høre din prioriteringsliste: hvad er de tre vigtigste ting, du som børne- og undervisningsordfører for De Radikale kunne tænke dig at indføre eller lave om på? Hvad er dine visioner?Det allervigtigste for mig er at investere massivt i vores daginstitutioner og få mere fokus på vug-gestuer og børnehaver. Al forskning peger på, at jo før du gør noget for børn, jo bedre virker det. Det andet jeg ønsker er, at folkeskolereformen resul-terer i mere spændende og varieret undervisning, at elever bliver udfordret og opslugt hver dag. Som det tredje ønsker jeg, at vi får udbredt ”Danmarks-mesterskaberne i skills”, så flere unge ser det fedeste vi har på vores erhvervsskoler, og får lyst til at gå på disse skoler. Og at vi i det hele taget får gjort vores erhvervsuddannelser endnu bedre.

Frederik Burhøj Jeris er 14 år, bor i Trørød i Nordsjæl-land og er folkeskole elev på Trørødskolen. Har været medlem af RU i et år, er bestyrelsesmedlem i RU-Nordsjælland og sidder med til møderne i Rudersdal-Radikales bestyrelse som repræsentant for RU.

Franciska Dis Brodersen er 16 år, bor i Birke-rød og går i 1.g på Rysensteen Gymnasium i København. Hun sidder som næstformand for Radikal Ungdom Nordsjælland og har været medlem af foreningen siden oktober 2011.

Hvordan tror du uddannelsessystemet ser ud om 10 år?Det hele? (griner)Måske nærmere nogle enkelte dele…Hvis jeg får lov til at drømme vil jeg sige, at det vigtigste er at få en tydeligere rød tråd igennem det pædagogiske. Fra vuggestuerne og hele vejen op til universitetet. Jeg ønsker at lærere og pædagoger bliver endnu dygtigere til at udfordre alle børn og unge. Fordi så lærer de meget mere, de bliver nysgerrige efter at lære endnumere og husker det bedre bagefter. Nogle gange ser vi på de enkelte dele af undervisningsinstitutionerne meget isoleret. Jeg mener , at fokus bør være på den røde tråd: nemlig den dygtige pædagog, lærer, underviser, som ved noget om det de underviser i, men som også er rigtig dygtige til at gøre det spændende og til at inddrage børnene i processen.

I forlængelse af dette, hvilke initiativer har I i forhold til et muligt løft af uddannelsen for folkeskolelærere? Hvordan skal de blive endnu dygtige?At få afsat penge til efteruddannelse af lærerne har været noget af det vigtigste for os Radikale i forhandlingerne om folkeskolereformen. Vi afsæt-ter en hel milliard til at efteruddanne lærere, så fol-keskolelærere, der ikke er uddannet i det fag, som de underviser i, kan uddanne sig i det. Vi kommer også til at satse meget på efteruddannelsen ude på skolerne ved hjælp af læringskonsulenter. Vi rekrutterer de dygtigste lærere til at komme ud på skolerne og inspirere andre lærere til bedre undervisning. Lærere skal kunne få hjælp til pæda-gogisk udfordrede klasser eller elever. Vi ønsker at rykke fokus fra den forrige regerings tilsynslister, hvor man hænger dårlige skoler ud, til at hjælpe lærere med en udfordring med at trække på res-sourcerne fra disse læringskonsulenter og prøve andre læringsmetoder af. Vi skal væk fra kontrol og skældud og hen mod hjælp og efteruddannelse. Derved styrker vi netop den pædagogiske røde tråd gennem hele undervisningssystemet.

radikal dialog6

De hemmelige uddannelser Vi har måske en tendens til at blive lidt for akademiske og højpandede, når vi taler om uddannelse, for når vi taler om ungdomsuddannelser taler vi først og fremmest om det almene gymnasium (stx). Nogle kender måske også til handelsgymnasiet (hhx), og hvis man har berøring med ingeniører, maskinmestre og andre teknikere kender man måske også til det tekniske gymnasium (htx). Når talen så falder på erhvervsuddannelserne er der en tendens til straks at sætte lighedstegn med teknisk skole og håndværksfag. De fylder ganske rigtigt en del i erhvervsuddannelsessystemet, men de er ikke de eneste og udgør faktisk kun en del af et større område, som hedder teknik, håndværk og transport. De andre hovedområder indenfor erhvervsuddannelserne er sundhed og pædagogik (f.eks. social og sundhedsassistenter), krop, natur og service (f.eks. kokke, tjenere, gartnere) og endeligt de merkantile erhvervsuddannelser (salgsassistenter, kontorassistenter), som jeg selv har fornøjelsen af at undervise på. Men vores uvidenhed er lovligt undskyldt. Vi deler den med store dele af befolkningen, ikke mindst med vore politikere og dem som har ansvaret for at hjælpe vores børn og unge videre i uddannelsessystemet.

Skæv fordelingHvad politikerne angår, er der en kedelig tendens til at tilgodese gymnasierne og overse erhvervsud-dannelserne. Vi så det senest, da der blev indført et elevloft på 28 i klasserne på gymnasiet, mens man åbenbart mente, at elever på erhvervsuddannelserne ikke havde brug for det samme kvalitetsløft, som det alt andet lige sker, når underviseren får mere tid pr. elev. Gymnasielærerne var glade, mens Rektor-foreningen var mere skeptisk og mente at ordningen var underfinansieret. Da elevloftet endnu er for ungt til at have forplantet sig til alle årgange, er det måske for tidligt at sige om ordningen mangler midler, men hvis det er tilfældet, kan det risikere at komme til at gå ud over erhvervsuddannelserne. Det kan det, fordi de tekniske skoler og handelsskolerne foruden at drive de tekniske og merkantile erhvervsuddan-nelser også driver det tekniske gymnasium og handelsgymnasiet, og der er i vid udstrækning forbundne kar mellem disse afdelinger rundt om på skolerne.

Ensidig vejledningHvad angår dem, som skal hjælpe vores børn og unge videre i uddannelsessystemet: skolelærerne, stu-dievejledere og UU vejledere så har de også en tendens til hovedsageligt at vejlede de unge mennesker til at tage gymnasievejen. Det skyldes nok, at de fleste i den gruppe selv har en gymnasial uddannelse, men det skyldes også, at mulighederne indenfor erhvervsuddannelserne er alt for uoverskuelige. Faktisk er der 110 forskellige uddannelser at vælge imellem! Erhvervsskolerne er opmærksomme på denne problematik og har for nyligt fremsat et forslag om at skære antallet af indgange til erhvervsuddannelser ned til tre eller fire, så eleverne først vælger et område, f.eks. teknik, men først efter grundforløbet skal beslutte sig for om de vil være murere, elektrikere eller noget helt tredje.

Proletariat med hvide huerDet ville sådan set ikke være et problem, at så mange elever fra folkeskolen blev sendt videre i gym-nasiet, hvis bare de så brugte deres eksamen til det den er beregnet til, nemlig at læse videre. Det gør

mange desværre ikke. 8-9% af en studenter-årgang ender faktisk med aldrig at gennemføre en uddannelse udover gymnasiet – nogle kalder dem et proletariat med hvide huer – mens andre 9% af årgangen ender med at tage en erhvervs-uddannelse i stedet for. Det er ikke det store

problem i forhold til hhx, da eleverne her har direkte adgang til hovedforløbene på de merkantile uddan-nelser, men studenter fra det almene gymnasium, som faktisk også er de dyreste af de tre gymnasiefor-mer, bliver nødt til at tage supplerende fag for at få en praktikplads på de fleste erhvervsuddannelser.

Uddannelse er et velfærdsgode, som alle skal have adgang til, men det er også samfundets investering i fremtiden. Måske vil vi investere lidt klogere, hvis vi i Folkeskolen og i UU vejledningen bliver bedre til at hjælpe de unge med at finde den rette hylde til at starte med.

Uddannelse er en radikal mærkesag, men når det kom-mer til erhvervsuddannelserne er der ikke ret mange af os, der ved hvad de egentlig går ud på og hvad de kan.

ERHVERVSUDDANNELSERTEKST Erik Valentin Fischer, Formand for Radikale Venstre Sundby/Islands Brygge

Erik Valentin Fischer er kandidat til Københavns Borgerrepræsen-tation ved kommunevalget 2013. Formand for Radikale Venstre Sundby/Islands Brygge. Arbejder på Niels Brock (Danmarks største handelsskole), som under-viser og tillidsrepræsentant på erhvervsud-dannelserne.

- det oversete alternativ

radikal dialog 7

En af mine mentees har diagnosen Aspergers Syndrom. Det betyder bl.a., at hun er udstyret med en god matematisk/logisk sans og er rigtig god til at finde fejl i større mængder data. Men hun bliver ved med at lede efter fejl, indtil man stopper hende. Det er en af grundene til, at mange har troet, at hun var dårligt begavet. Men sådan er det at leve med Aspergers. Man indlærer langsomt, fordi alle dele skal kendes før, man kan gå videre. Det kan derfor være problematisk at tage en uddannelse på almindelige vilkår. Det kan det også være, hvis man har andre typer af psykiske diagnoser.

Differentieret undervisning og helhedssynI Danmark har vi heldigvis ungdomsuddan-nelser for unge med særlige behov. En af dem hedder AspIT, der er en it-uddannelse for unge med Aspergers Syndrom. Jeg fandt en af deres afdelinger sammen med min mentee, og det viste sig at være den perfekte biotop for et ungt

MERE MAGT TILTEKST Bettina Kyø, social mentor i Jobcenter København, Ungecentret

Min hverdag er fyldt med unge på kontant-hjælp, der slås med depressioner, psykisk sygdom, hjemløshed, og økonomiske pro-blemer. Min opgave er, at bringe dem tæt-tere på uddannelse og job. Det er ikke nogen nem opgave, og mange ville sikkert betakke sig denne udfordring. Jeg oplever imidlertid, at guldet findes, og jeg vil her give jer et lille indblik i noget af det, som virker på uddan-nelses- og beskæftigelsesområdet.

menneske med denne diagnose. På skolen tager de udgangspunkt i den måde som personer med Aspergers tilegner sig ny viden på. Det betyder, at eleverne modtager individualiseret læring på små hold med max otte elever. Her spotter lærerne hurtigt om eleven f.eks. vil have størst glæde af at lære om PHP programmering ved at se en tutorial på Youtube, eller om han skal have lov til at sidde bag to skærme med en bog. De tester også elevernes talenter indenfor hele spektret af it-kundskaber og lader dem teste deres færdighe-der i virksomhedspraktik og på virkelige opgaver med realistiske deadlines.

Fra overlevelse til mestring af livetSom en del af uddannelsen bliver de unge forbe-redt på, hvordan de mestrer en hverdag med en autismelidelse i forhold til job, fritid og familieliv. Det er lige så afgørende for deres fremtidige succes som at blive gode til at omsætte teoretisk, faglig eller håndværksmæssig viden. Disse unge er nemlig konstant på mentalt overarbejde og risikerer at blive udbrændte i en tidlig alder, hvis ikke de bliver trænet i at tackle livet.

Individuel placering og støtteLivsmestring kan også læres direkte på en arbejdsplads med støtte fra en mentor. Dette benævnes også IPS (Individual Placement and Support), hvilket betyder, at den unge arbejdsløse optræner faglige, sociale og personlige kompe-tencer, mens personen er i praktik eller løntilskud på en arbejdsplads, frem for at skulle lære det på

et kursus først. Og der er faktisk evidens for, at det virker for ledige med psykiske diagnoser som skizofreni og svær depression.

Denne fremgangsmåde har en anden af mine mentees haft stor glæde af. Efter længerevarende indlæggelser på grund af netop depression og skizofreni, var han langt fra det arbejdsmarked, som han tidligere havde været en del af. Gennem et individuelt træningsforløb i en virksomhed efter eget valg fandt han hurtigt tilbage til sine tidligere kompetencer indenfor butiksfaget.

Min mentee havde desværre også tillært sig nogle overlevelsesstrategier for at kunne klare sig med en psykisk sygdom, som ikke var gangbare på en arbejdsplads. Han var i særdeleshed god til at trække sig tilbage, når han følte sig sårbar og ryge hash, når han blev angst. En del af arbejdet bestod derfor i at flytte den unge fra at være meget sårbar til at føle sig robust nok til: at sætte grænser uden at trække sig, at passe på sig selv uden at medicinere sig selv med hash, og at tackle stress og nederlag uden at fyldes med skyld og skam.

I overskrifter kan man sige, at vi skal lukke de holdbaserede aktiveringskurser og i stedet arbejde mere med skræddersyede og individuelt baserede indsatser, hvis vi reelt ønsker at støtte de udsatte unge til at blive en aktiv del af arbejds-styrken. Vi skal imidlertid huske, at transition tager tid – for os alle!

Nørder, Nuller & Nitter

radikal dialog8

“At begynde forfra er livets bevægelse, at stoppe op og se sig selv i sin sammenhæng, blot være i nu’et, det er alt sammen sandt.” Sådan skriver billedkunstneren og poeten Kaspar Bonnén i værket Skabelser. Og sådan begynder forestillingen også forfra, hver gang 13 unge går på scenen på Betty Nansen Teatret og opfører forestillingen På tværs. Men det skal forstås i en anden betydning. Livet begynder forfra for de unge, som er standset op, som har set sig selv i en ny sammenhæng, og som har fortalt deres egne historier.

Vi har altid fortalt historier. Så langt tilbage vi har overleveret tekster, kan vi se menneskers forsøg på at skrive en mening frem i deres liv og samfund. Historierne har været måder for individet at forstå sig selv – det at blive sig selv. At blive sig selv er ikke noget, som man bare bliver, for så derefter at holder op med at blive. Livet igennem ser vi os selv i nye sammenhænge og fremstiller nye historier om os selv. Men hvem bestemmer egentlig, hvad historien om os selv er? Er det dig, eller er det mig der bestemmer det?

De unge indtager scenenI anledning af DR´s populære radioprogram Tværs´s 40–års jubilæum har C:NTACT på Betty Nansen givet ordet til 13 unge, som fortæller om deres egne erfaringer med at være ung og om at blive sig selv. Betty Nansens direktør Henrik Hartmann har i forbindelse med forestillingen udtalt: “Med forestillingen rykker vi programmet Tværs ind på teatret, og giver unge mulighed for at indgå i dialog og spejle sig i andre unges erfaringer og historier og derved forsøge at normalisere det at føle sig anderledes og på tværs.”

Fokus på det gode samfundNår vi diskuterer nødvendigheden ved at udvikle vores børne– og ungepolitik, var en af pointerne, efter visionsmøderne til kommunalvalget i 2013, at give ordet til børnene og de unge, for netop at høre deres visioner for fremtiden. Hermed giver vi ordet til Emilie Hjortholm, Maiken P. Rais og Daniel Stockmarr, fra forestillingen På tværs, for at høre om deres børne– og ungeliv, fremtidsdrømme og tanker om det gode samfund.

Det gode samfund bliver af Maiken P. Rais på 21 år karakteriseret ved, at mennesker ikke alene har selvtillid, men også selvværd, som hun vælger at eksemplificere ved: “Selvtillid er, at man tør gå på scenen, mens selvværd er, at man gør det uden at være bange for responsen.” Hun fortæller, at man som skuespiller tager en rolle på sig, hvilket gør det lettere at fortælle historien, fordi man står på scenen som en karakter, og dermed ikke blotter sig selv.

Når snakken går på det gode samfund, bliver begrebet accept også nævnt. En indsigt, som de unge giver udtryk for, er, at en accept af sig selv er nødvendig, for at andre også vil acceptere én. Netop den pointe er vigtig i forhold til den sentens, som Emilie Hjortholm på 17 år råber i forestillin-gen: “Fuck idealerne!” For éns historie er ofte på tværs af de givne idealer i samfundet, og de forventninger som andre har til én. Begreber som tolerance, mangfoldighed og inklusion er dermed også centrale, når de tre skal beskrive idealsam-

fundet. De er enige om, at der skal være frihed til at være sig selv. Men alle har de oplevet, at de er blevet puttet ned i en boks og set på med fordomsfulde briller, og dermed påtvunget en identitet som unge, der er på tværs. Friheden vil derfor være at blive accepteret uanset hvad, og dermed blive sig selv.

Emilie Hjortholm fortæller, at hendes anoreksi i mange år betød, at mennesker omkring hende kun identificerede hende med sygdommen, men “anoreksi er noget som man har, ikke noget som man er!” Hun fortæller, at det at stå på scenen er

en måde at komme over sygdommen på: “At træde ud af rollen som anorektiker og ind i rollen som menneske.”

At træde ind i rollen som menneske, ud fra de erfaringer de unge allerede har gjort sig, har betyd-ning for deres fremtidsdrømme. Her drømmer Daniel Stockmarr på 19 år om at grundlægge en skole, som er forskellig fra den han selv gik i. En skole som forhindrer mobning ved at fokusere på teamwork, og hvor ordblindhed ikke er et problem, fordi man lærer på en ny måde ved at inddrage fag som idræt og hjemkundskab i læringsprocesserne. Tanker som også minder om regeringens vision om Ny Nordisk Skole – en inkluderende skole.

At blive sig selvEmilie Hjortholm og Maiken P. Rais drømmer begge om at blive skuespillere. Her sætter Emilie Hjortholm ord på det, som teatret kan: “Teatret kan spejle forskellige samfundsproblemer. Det kan være mobning, eller det kan være krigen i

Tema: Ungdom

TEKST Louise Ea Holbek & Peter Johannes Larsen FOTO Maria Fonfara

Hvilket samfund drømmer de unge om? Det spørgsmål er relevant at stille, ikke kun i et valgår eller når vi udvikler politikker, men hver dag! Især hvis vi mener det alvorligt, når vi siger, at vi vil opdrage vore børn og unge til at blive aktive og demokratiske samfundsborgere.

Selvtillid er, at man tør gå på scenen mens selvværd er, at man gør det uden at være bange for responsen!

Tema: Ungdom

radikal dialog 9

RADIKALES VISIONSMØDERI foråret 2012 samledes vi og venner af partiet på Rådhuset for at diskutere visioner for København som: 1. en omsorgsfuld børneby2. en levende uddannelsesby3. en inkluderende og mangfoldig storby4. sikre en grøn og kreativ vækstby

Diskussionerne var et led i udarbejdelsen af konk-rete forslag til politikker og handlingsplaner for de forskellige bydele i København inden for disse fire områder. Resultatet af arbejdet er indgået i Kommu-nalpolitisk Udvalgs arbejde, og lægger dermed op til valget til Borgerrepræsentationen senere i år.

NY NORDISK SKOLE SKAL:• udtrykke respekt for den enkelte og for fællesskabet• fremme udviklingen af livsduelige børn og unge med vilje og evne til at skabe værdi for de

fællesskaber de indgår i• sikre at hver enkelt tages alvorligt, udfordres og støttes• at [eleverne] skal inddrages som medskabere af de fællesskaber, de indgår i. Deres nysger-

righed og lyst til at lære mere skal stimuleres• tage udgangspunkt i, at faglighed omfatter mestring af de enkelte faglige discipliner, evnen

til at kombinere fagene, samt sociale, personlige og motoriske kompetencer• [styrke] anvendelsesorienteringen og de praktiske dimensioner i undervisningen • udvikle rum og læringsmiljø, der bygger på og udstråler omtanke og faglig ambition, giver

plads til leg og inspirerer til læring ved at overskride den organisatoriske, fysiske og faglige ramme

Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning

Afghanistan – ved at sætte dette spejl op, så lærer og indser vi. Fordomme nedbrydes.” Maiken P. Rais tilføjer, at “forestillingen ’På tværs’ giver os voksne et indblik i de unges liv, de jævnaldrende giver den håb, for der er andre som mig.”Som voksen eller som forældre (ind)ser vi ikke alt. Børn fortæller ikke om alt, hvad de foretager sig, og dermed kan det svært ved at gribe ind. Men ifølge Daniel Stockmarr spiller de voksne en vigtig rolle, fordi “det er os, der skal gribe ind, det er os der skal skabe en tryg barn– og ungdom, det er os, der skal acceptere betingelsesløst.”

Betty Nansen Teatret har givet de unge mulighed for at bruge scenen som talerør. Det, som de unge har haft svært ved at se i øjnene og tale om, kan nu blive sagt højt. Teaterforestillingen På tværs har dermed ikke kun bidraget til, at de tre unge ser sig selv i en ny sammenhæng, men også at de accepterer sig selv og den historie, der går forud.

Historierne er blevet fortalt til jævnaldrende, og dermed har forestillingen nået et vigtigt mål: At unge, ved at fortælle deres historie, gør det nemmere for andre unge at blive sig selv. Som Daniel Stockmarr afslutter: “Mind over matter – det, du gør, er dit valg, og den måde, som du ser verden på, får konsekvenser for, hvor mange muligheder du ser verden tilbyde dig.”

Vi siger tak til de tre unge for at dele deres tanker om det gode samfund, og for samtidig at minde os om at se os selv i en ny sammen-hæng, og ud fra denne diskutere, hvordan vi vil og kan indrette det gode samfund for vores børn og unge.

VÆR DIG SELV!

OM FORESTILLINGEN PÅ TVÆRS

• På tværs er instrueret af Emil Aleksander Rostrup• Tekster og sange er lavet af de medvirkende i samspil med instruk-

tører og workshopleder• Forestillingen blev opført i perioden 23. okt. til 4. nov. 2012• C:NTACT er en selvstændig fond, der har til huse på Betty Nansen

Teatret, og er støttet af Bikubenfonden

Tak til forestillingsleder Tine Als for at have arrangeret mødet. Tak til Maria Fonfara for tilladelse til at vi må anvende billederne fra forestillingen.

radikal dialog10

Voksnes kritik af unge er formentlig så gammel som menneskeheden selv. Generation efter generation af unge har måttet tage til genmæle mod for-domme og stereotyper, og vores dages unge er ingen undtagelse.

Dovne stereotyperMedier, kulturpersoner og mere eller mindre fremtrædende meningsdannere af enhver politisk observans (ingen nævnt, ingen glemt) fremstiller gerne vo-res unge medborgere som egotrippere, hypnotiseret af realityshows og uden skyggen af dannelse eller engagement i deres omverden. En beskrivelse, som nok skal passe på et lille fragment af denne generation (og enhver anden af de generationer, der gik forud), men som næppe kan bruges som fælles-nævner for virkelighedens komplekse unge. Snarere er det et dovent retorisk kneb, som giver afsenderen mulighed for at score billige point – de være sig politiske eller kulturelle.

I yderste konsekvens fratager den stereotype fremstilling de unge ikke alene lysten, men nærmest også retten til at blande sig i debatten. Man lukker ganske effektivt de unges stemmer ude, når man på forhånd dømmer dem uegnede til samtalens fællesskab og bagatelliserer deres synspunkter.

Show, don’t tellDen politiske debatblog Samfung gik i luften i 2011 som erklæret modtræk til mediernes sejlivede stereotyper. Initiativet kom fra tre samfundsinteresserede og aktive unge debattører: Sofie Rye, Johan Moe Fejerskov og Andreas Bogh Rasmussen. Sammen besluttede at skabe et forum, hvor unge med hang til at diskutere politik og samfundsindretning kunne komme til orde på egne præmisser. Show, don’t tell: en mere effektiv måde at afmontere klichéen på kunne man næppe udtænke. Hvert indlæg på samfung.dk er en tydelig demonstration af den unge generations medborgerskab og engagement i den verden og samfund, de lever i. Debatbloggen bliver i øvrigt støttet af Ugebre-vet Mandag Morgen, som bidrager med bl.a. fremtidsanalyser.

De unge bestemmerEmnerne spænder fra ligestiling over folkeskolereform og solidaritet til reli-gion, og skribenternes pen er ofte skarp. Hverken Christiansborg eller landets redaktionslokaler bestemmer, hvad der skal debatteres – skribenterne skriver om det, de finder relevant for deres liv og fremtid. Som Sofie Rye sagde til Politiken i forbindelse med portalens lancering: ’Hvorfor skal vi bruge ti år på at diskutere efterlønnen? Det er da mere relevant at tale om ungdomsar-bejdsløshed, vækst og flytning af arbejdspladser til udlandet’. Og sporer man uforsonlige toner hist og der, bør man minde sig selv om, at ungdommen (også) er de kompromisløse holdningers tid.

Radikal Dialog har talt med founding father Johan Moe Fejerskov, som sammen med Andreas Bogh Rasmussen og Sofie Klokkerholm Rye udgør Samfungs redaktion:

Jeres ambition er at være talerør for engagerede unge borgere og give en generationsspecifik vinkel på aktuelle emner. Men begræn-ser I ikke jeres relevans som samfundsdebattører, hvis I udeluk-kende er ’et forum af unge, for unge’?Det er særligt de unge, der mangler et forum, hvor de kan debattere, da mange medier har en tendens til at portrættere unge ensidigt, eller helt over-ser os. Man skærer generationer over en kam og reducerer dem til enkelte karakteristika.Samtidig er det min klare opfattelse, at man træder ind i den offentlige debat med den baggrund, man nu engang har. Så det er ikke mu-ligt at se bort fra den baggrund, vi har som unge. Vores pointe er netop, at vi kan bidrage med noget særligt, fordi vi tænker anderledes og ikke konformt. Og netop bidrage vil vi meget gerne. Vi prøver at skabe et rum for alle, der har taget eller er ved at tage afstand fra det etablerede Christiansborg.

Når man læser sig gennem de tilgængelige indlæg på Samfung bemærker man, at de fleste indlæg lander til venstre for midten i det politiske spektrum – et af indlæggene toner endda rent socialde-mokratisk flag. Gør I jer nogle overvejelser om en facetteret politisk repræsentation, når I byder nye debattører velkommen på jeres platform?Alle er velkomne, og vi har ikke på nogen måde forsøgt at tiltrække bestemte dele af det politiske spektrum. Tværtimod synes jeg, at vi i Samfungs levetid har set alt fra anarkokapitalistiske til marxistiske debatindlæg. Vi vil netop ikke diktere hvem og hvad, der debatteres, men overlader helt frit initiativet til vores generation.

SAMFUNG

TEKST Diana Bang-Udesen, Radikal Dialog

Tema: Ungdom

POLITISK DEBAT PÅ DE UNGES PRÆMISSER

radikal dialog 11

Samfung blev til som en respons på stereotypen ’forkælede, navle-pillende, iPhone-spillende og Big Mac-ædende’ unge. Men som alle stereotyper rummer det nok også et gran af sandhed. Har I gjort jer nogle overvejelser om, hvorvidt jeres debatblog kan trække nogle af jeres mindre engagerede generationsfæller inde i samfunds-debatten?Stereotypen er jo netop defineret ved at være en generalisering. Jeg kender ingen personer, som begrænser sig til at være forkælede eller iPhone-spil-lende. Det er et konservativt og reducerende perspektiv. Hvis vi for eksempel kigger på den nuværende SU-debat, hvor politikere og medier omtaler det sjette SU-år som et fjumreår, illustrerer den godt problemet. Nemlig at man deaktiverer den rationelle debat på argumenter, som ellers er fundamentet for et velfungerende politisk liv.

Du har selv udtalt i et radioprogram, at Samfung også er udtryk for et ønske om at bryde med den debatkultur, der er på Christiansborg, og skabe et nyt politisk sprog. Kan du komme nærmere ind på præ-cist hvilke aspekter, I ønsker at gøre oprør med?Vi vil gøre op med den rådne politiske kultur, hvor politikere ikke tør svare på de spørgsmål, journalister stiller. Hvor alt bliver et spørgsmål om taktik og meningsmålinger. Danmark står over for en lang række udfordringer: klima-krise, jobkrise, finanskrise etc. Og derfor har vi brug for politikere, der tager modige beslutninger, der nytænker. Og sådanne politikere ser jeg ikke mange af i Folketinget. Det har netop været vores intention at skabe en debat, der adskiller sig herfra.

Samfung er for dig; hvis du også føler dig karikeret, ignore-ret, overset, trådt på, unfair be-handlet og ikke taget alvorligt. Hvis du har en masse at sige,

men ikke noget sted at sige det.

Hvordan har reaktionerne været – mener du, at Samfung har formået at skubbe til det præfabrikerede billede om nutidens ligeglade og egocentriske ungdom?På makroplan tror jeg ikke, vi har haft nogen bemærkelsesværdig betydning. Der er et utal af medier i Danmark, og det har været en stor udfordring at skabe opmærksomhed omkring siden. Men på mikroplan er jeg overbevist om, at vi har givet en del unge et sted at ytre sig. De seneste to år har der været en del begivenheder, hvor debatten har taget fart og flere styrede mod Samfung. Sådanne episoder har overbevist mig om, at Samfung har sin berettigelse.

radikal dialog12

7 ud af 10 teenagere har prøvet at blive drillet med deres kønsidenti-tet og er blevet seksuelt nedgjort. Nu sætter Københavns Kommune ind med projektet ’Normstormerne’, der skal bekæmpe mobning og fordomme gennem øget forståelse for hinandens forskelligheder.

– skal løse sexmobning blandt unge!

Kandidat til kommunalvalget, kommunikations-konsulent for FN, og medlem af LGBT Danmarks kommunikations-gruppe

radikal dialog 13

Negativ selvopfattelse’Luder’, ’svans’, ’billige kælling’. Tonen kan være hård blandt børn og unge, og når den tager seksuel form, kan den føles særligt krænkende. Hele syv ud af ti unge har oplevet at blive kaldt noget seksuelt krænkende, at blive taget på bryster eller røv, at blive kommenteret negativt på krop, udseende eller tøj, og at blive udsat for seksuelle rygter.

Sexmobning, som det kaldes, kan have store konsekvenser for den enkelte unge. Det kan være afvisende, ekskluderende og stigmatiserende, og den ramte kan udvikle et negativt og nedbrydende selvbillede. Således udtaler 8 ud af 10 unge piger, at den slags kommentarer og bagtalerier gør, at de får negative tanker om deres udseende og krop. For drengenes vedkom-mende har 8 ud af ti oplevet at blive kaldt ‘bøsserøv’, ‘homo’, og ‘svans’, hvor homoseksualitet er blevet brugt til at udstøde og som seksuelt nedsættende betegnelse.

Seksuelle minoriteterHertil kommer, at der kan være yderligere udfordringer ved at skille sig ud via sin seksualitet. Helt op til 30% af unge mellem 13-16 år synes ikke det er o.k. at være homoseksuel. Og den manglende accept af seksuel mangfoldig-hed kan være en af forklaringerne på, at unge homoseksuelle først fortæller deres omgivelser om deres seksualitet, når de er 17, til trods for at de erken-der den over for sig selv, når de er 13. De holder sig tilbage fra at fortælle, hvem de forelsker sig i. Samtidig er der fire gange så mange selvmordsforsøg blandt homoseksuelle, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (lgbt) som i resten af befolkningen, og op imod hver tiende, der har forsøgt at begå selvmord, gjorde første gang forsøget inden sin 13-års fødselsdag.

Normstorm i klassenDerfor er LGBT Ungdom, Sex & Samfund, Aidsfondet og Københavns Kom-mune gået sammen om projektet ’Normstormerne’, der har til formål at skabe mindre mobning, færre hadforbrydelser og øget forståelse for hinandens forskelligheder blandt de unge. Ideen er, at et korps af unge lgbt’er kommer ud i 7.- til 10.-klasser for at give eleverne et mere nuanceret syn på køn og seksuel orientering gennem case-arbejde og diskussioner i klassen.

Én af dem, der tager ud til de unge, er forper-son for LGBT Ungdom, Ask Petersen. Ifølge Ask Petersen kan projektet ”få unge til at tænke over, at der er mange forskellige måder at udtrykke sit køn på, hvilket forhåbentligt vil åbne op for en dybere refleksion over køns-identitet og seksuel orientering.”

Positive reaktioner fra de ungeInden besøget får læreren tilsendt materiale til at starte samtalen samt materiale til at lave øvelser efter besøget. Og de første par gange har været positive. ”De unge har været meget interesseret i emnet og levet sig godt ind i ek-semplerne. Vi forsøger f.eks. at få de unge til at sætte sig ind i en situation, hvor en person er ulykkeligt forelsket, og spørger dem så, hvad de vil råde personen til at gøre. Herefter afslører vi så, at der er tale om to piger. Det får dem til at reflektere over, hvilke antagelser de gør sig om andres seksuelle orientering, og hvordan de reagerer på forskelligheder”.

Pointen er, at normer er forskellige fra person til person, og at jo mere bevist man er om sine og andres normer, desto bedre kan man undgå at tillægge folk bestemte handlinger eller betydninger. Således er en bevidstliggørelse af de unges normer det første skridt på vejen til at ændre mobbekulturen og grobunden for hadforbrydelser. ”Det handler om at skabe en øget forståelse for, at der er mange måder at være menneske på, og at ingen har ret til at sige, hvad der er den rigtige for dig”, udtaler Ask.

TEKST Tommy Petersen, kandidat til kommunalvalget 2013

Nyt gratis tilbud for alle 7. til 10.-klasser i Københavns Kommune, der har til formål at mindske mobning og mistrivsel relateret til køn og seksuel orientering.

NORMSTORMERNE sætter scenen for:• et trygt rum baseret på dialog og elevinddragelse• øvelser om normer, kønsidentitet og seksuel orientering, LGBT*– levevilkår, ret-

tigheder, identitet, diskrimination og mobning• refleksion over samfundets, skolens, klassens og egne normer og privilegier• udviklingen af konkrete handlemuligheder i mødet med mobning og diskrimination

Eleverne får mulighed for arbejde med en mere nuanceret forståelse af køn og seksuel orientering, og selv være med til at udvikle konkrete redskaber til at modarbejde mobning og diskrimination, så klassen bliver et tryggere sted for alle, uanset kønsidentitet, køns-udtryk og seksuel orientering.Et besøg varer to klokketimer og bliver udført af to uddannede normstormere, som er unge, der selv har erfaringer med ikke at passe ind i normerne for kønsidentitet og seksuel orientering.

Projektet Normstormerne er et samarbejde mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune, LGBT Ungdom, LGBT-Liv/Aidsfondet og Sex & Samfund.

Bestil NORMSTORMERNE hos Sex & Samfund på tlf.: 33 93 10 10

*LGBT er den engelske forkortelse for Lesbiske, Bøsser, Biseksuelle og Transpersoner

NORM

STOR

MER

NE -

ET

NORM

KRIT

ISK

LGBT

*-PR

OJEK

T

Tema: UngdomTema: Ungdom

radikal dialog14

&Sådan er det jo! Ni gange brugte Margrete Vestager humoristisk og selviro-nisk den udskældte frase på landsmødet i Nyborg. Første gang hun brugte sætningen var, da hun skulle forsvare nedskæringer på dagpengeområdet og tusindvis af danskeres udsigt til at miste retten til dagpenge. Formuleringen var blot en nøgtern konstatering af, der kommer et tidspunkt, hvor man ikke kan være på dagpenge mere. En meningsmåling for Ritzau viste kort tid efter, at antallet af de radikale stemmer faldt fra 10,3 procent til 8,8 procent. Mange vælgere opfattede det som en kynisk kommentar, og formuleringen giver stadig svagt ekko i det politiske landskab. Reformen er økonomisk nødvendig. Mange har dog den opfattelse, at partiet går mere på det liberale ben end på det sociale. Vi står som garant for en human udlændingepolitik og er frontfigur for vielser af homoseksuelle – vi er mangfoldighedens parti. Men vi skal tydeliggøre vores sociale profil, så vi også favner andre grupper. Mange nyuddannede unge mister retten til dagpenge, da de endnu ikke har den erfaring, som gør, at de kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. Anlægs-loftet er konstruktivt blevet hævet, således flere arbejdspladser skabes, men der er stadig mange, der ikke vil have noget job at søge. Hvordan kan vi som parti signalere, at vi bekymrer os for de ledige? Som rådgiver på Livslinien oplever jeg, at især unge nyuddannede unge er i personlig krise og oplever mindreværd, fordi de ikke kan få et job. De har brug for at blive mødt af

TEKST Philip Nordstrøm,lokalformand for RU Frb., lærer og kandidat til regionsråd Region Hovedstaden og byråd FRb. (B)

FØLELSER SPAREKNIVE

psykisk rådgivning og ikke med en pisk fra jobcentret.

Nu foreslår vi, at det sjette års SU skal fjernes, så man kun kan få det, hvis man er værdigt trængende. Det er muligt, det er en nødvendig reform, men jeg mener, der er behov for at formidle, hvordan de penge, der kommer i statskassen, kan bruges til socialpolitiske formål, for ellers bliver vi kendt som partiet med spare-kniven.

Der er mange, som har det svært på universiteterne, en del er ensomme på gymnasierne, og flest unge forsøger selvmord. Årsager til selvmordsforsøg kan fx være ensomhed, kærestesorg, manglende job og psykiske lidelser. Som kandidat til regionsrådet, er jeg optaget af at række hånden ud mod folk, der har ondt i sjælen. Det er mit hjerteblod. De socialpolitiske mål skal ud til befolkningen, og vi skal gå på både det liberale og sociale ben - Det er nemlig partiets styrke.

STOLER VI PÅ LÆRERNE?Regeringens nylige udspil for folkeskolen lover godt for fremtiden – eller det kan det i hvert fald komme til. Men det kan ikke gennemføres uden en afgørende tillid til de mennesker der skal udføre den – lærerne.

Den Københavnske folkeskole har gennemgået en række reformer over de seneste år, og kvaliteten er løftet betydeligt, men vi skal selvfølgelig hele tiden stræbe efter at gøre den endnu bedre. Og vi kommer heller ikke udenom, at vi står med nogle konkrete udfordringer. Det er fx i forhold til elever-nes læse- og regnefærdigheder set over en bred kam, og det gælder i forhold til at sikre en endnu bedre søgning i udsatte boligområder og markant højere resultater disse steder.

Reformen indeholder meget godt. Mere valgfag, mere vægt på inklusion og større fokus på trivsel og bevægelse. Og ikke mindst er det med radikale rådhusbriller rigtig positivt, at man vil sætte ind og øge lærernes faglighed, for læreren er – sammen med eleven selvfølgelig – en grundpille i den gode folkeskole. Med styrket faglighed imødegår man lige præcis de nævnte udfordringer: med faglighed

TEKST Kasper Johansen, medl. af BR og politisk ordfører (B)

Kasper er politisk ordfører for den radikale gruppe på rådhu-set og medlem af i børne- og ungdomsudvalget.

løfter man det generelle niveau for elevernes kunnen, og med faglighed vil man kunne dif-ferentiere undervisningen bedre og dermed også blive bedre, når det kommer til at mindske den sociale baggrunds betydning i forhold til de faglige resulter.

Når det er sagt, så er det dog også helt afgørende for reformens succes, at man så også sætter folkeskolen fri. Fri forstået såæedes, at man fra Christiansborg giver kommunerne en udstrakt frihed til at føre de gode intentioner ud i livet. I udspillet tales der om regelforenkling med større frihed til skoler og kommuner, og det er en hoved-hjørnesten i reformen i min optik. I København har vi en medvind og et overskud lige nu, der ikke må sættes over styr. Vi har vist reformvejen gennem centrale reformer og (meget vigtigt) gennem mas-sive investeringer – næste skridt er øget frihed for de enkelte skoler. Jeg ved, at ikke to skoler er ens, og derfor skal vi lade være med at behandle dem som ens. Tiden er kommet til at vise lærerne og skolen at vi stoler på at de kan levere bedre resultater med udgangspunkt i deres faglighed. Det vil vi kæmpe for i den radikale gruppe.

radikal dialog 15

PROFILSKOLER ELLER EN PROFILERET FOLKESKOLE?

Mangler man en hvid kanin, man kan trække op at hatten til et middagsselskab? Træk skolen, eller endnu bedre, træk folkeskolen. Der er intet, der kan sætte sindene i kog som en diskussion af hvad folkeskolen kan, ikke kan, skal kunne, burde kunne osv. Det skulle da lige være trafik…

Bedre end sin rygteKigger man nærmere på den københavnske folkeskole, vil jeg mene at den faktisk bedre end sit rygte, men der er stadig rigtig god plads til forbedringer. Pt. står vi overfor at skulle vedtage en folkeskolereform der gælder for hele landet og at dømme efter diskussionerne indtil videre, kan vi komme i mål med en mere tidsvarende skole.

Profilskoler - ny måde at tænke folkeskole påFor københavnerne kommer det nok ikke som den helt store hemmelighed at man i den københavn-ske folkeskole godt kunne tænke sig flere elever. Pt. fravælger ca. hver fjerde forælder folkeskolen fra. Heldigvis har kommunen ikke siddet på hænderne og har sat gang i en del politiske tiltag og kampagner der skal tiltrække flere elever. Siden 2008 har Københavns Kommune arbejdet med udviklingen af profilskoler. De københavnske profilskoler er helt almindelige distriktsskoler, der skal fungere som flagskibe indenfor en bestemt faglig retning: sundhed, idræt, musisk-kreativ, naturfaglig, matematik naturfaglig og international sprogprofil. Det har været tanken at profilskolerne skulle være med til at sikre et generelt højere fagligt niveau i København. Af ’Styrelsesvedtæg-ten for folkeskolen i Københavns Kommune’ fra 2010 fremgår det, at man har tiltænkt profilskoler ganske mange perspektiver, udover det såkaldte privatskoleperspektiv – ideen om at profilskolerne skal være et stærkt alternativ til privatskolerne. Det store spørgsmål er: virker konceptet? Skal vi have flere profilskoler, eller risikerer vi, at profil-skolerne skaber et A og et B hold af københavn-ske folkeskoler? Det kommer vi til at diskutere i valgkampen i november, sammen med heldags-skoler, skoledistrikter og ressourcefordeling.

Krævende omstillingsprocesNår det kommer til at bedømme profilskolerne er der ikke et entydigt svar. Noget tyder på at det kan være en rigtig god ide, men at denne form for skoleudvikling tager tid. Og tid til at vente på

resultater er en politisk mangelvare. Det er nok en af de helt store udfordringer. Et andet kritikpunkt er at der ikke har været tiltrækkelig sammentænk-ning på tværs af kommunes afdelinger i forhold til udviklingspotentialet. Et af styrelsesvedtægtens tidligere nævnte perspektiver handler om ”Åbning mod omverden.” Her er profilskolerne tiltænkt at være foregangskoler med hensyn til at åbne skolesystemet mod omverdenen – for eksempel virksomheder, uddannelses- og kulturinstitutioner. En ændring der nok er brug for, men som stiller nye krav til tilrettelæggelsen af arbejdsgange og skemalægningen af undervisningen. I det hele taget kræver det en god portion omstillingspa-rathed at omstille en hel almindelig folkeskole til profilskole. For profilen skal være tydelig og gennemgående i al undervisning. Det stiller store krav til ledelse.

Begejstrede eleverI forhold til kunderne i butikken; hos eleverne er der begejstring at spore, og især må det tælle på plussiden, at profilskolerne med deres ekstra ressourcer og fokus på udvikling af nye lærings-metoder, synes at understøtte den rummelige og inkluderende folkeskole. Vokser træerne så ind i profilskolehimlen?

Udvikling med omtankeOg skal vi satse benhårdt på at omdanne flere folkeskoler til profilskoler? Indtil videre vil mit svar være, at vi skal tænke os godt om, for når profil-skolernes profil er mere modnet og når profilen på de forskellige skoler bliver cementeret i de forskel-lige skoledistrikter, opstår problemet: Hvad nu hvis forældre ikke ønsker at sende deres barn hen på den lokale profilfolkeskole? Er der så et andet folkeskoletilbud? I visse områder at byen vil svaret været nej. Og så er vi lige vidt i bestræbelsen på at tiltrække flere børn til folkeskolen.

Derfor må en fremtidig prioritering af profilskole-konceptet tage udgangspunkt i et mere generelt skoleudviklingsperspektiv, hvor profilskolerne i højere grad end i dag, samarbejder med de almindelige folkeskoler, således at vi profilerer fol-keskolen i samarbejde med profilskolerne og ikke profilerer profilskolerne på bekostning af distrikt-folkeskolerne. Den må være en af ambitionerne for en fremtidig Københavnsk skolepolitik.

TEKST Mette Annelie Rasmussen, BR-kandidat (B)

Mette Annelie Rasmussen er kandidat til kommunalvalget i København. Hun arbejder med klima og energiprojekter og med forskningsformidling med fo-kus på udviklingslande på UNEP Risø centret. Mette Annelie er formand for Radikale Venstres internationale udvalg og medlem af hovedbestyrelsen i den radikale vælgerforening i København, hvor hun tidligere var næstformand.

Tema: Ungdom

Inkaldelser

radikal dialog16

DAGSORDEN

10.30 Intro for førstegangsdeltagere10.30 – 11.00 Indskrivning og uddeling af stemmesedler11.00 – 13.00 Generalforsamling i Hovedstadens Radikale Vælgerforening

• Valg af dirigent, referent og stemmetællere • Formandens beretning • Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab • Fremlæggelse af budget • Vedtagelse af foreningskontingent1

• Behandling af vedtægtsændringsforslag1

• Behandling af evt. øvrige indkomne forslag

13.00 – 13.45 Frokost2

13.45 – 15.30 Generalforsamling fortsat

• Valg af formand, næstformand og hovedkasserer• Valg af intern og ekstern revisor og en revisorsuppleant• Valg af redaktør til Radikal Dialog• Valg af 10 medlemmer til vælgerforeningens hovedbestyrelse• Politiske beretninger

15.30 – 16.45 Pause; inkl. sportsaktiviteter16.45 – 18.45 Politisk debat (nærmere info følger)

• Opstilling af folketingskandidater• Valg af kandidat til Europa-Parlamentet• Resolutionsbehandling/Kommunalvalgsdebat• Evt. 18.45 – 19.15 Pause 19.15 – Festmiddag2 og efterfølgende fest

Tilmelding sendes til radikaltilmelding@gmail.com Svarmailen indeholder yderligere informationer om frokost, festmiddag etc. Desuden henvises til foreningens hjemmeside, hvor yderligere detaljer omkring Årsmøde 2013 vil være tilgængelige senest d. 13 marts 2013.

1. Vedtægtsændringsforslag samt forslag til foreningskontingent kan læses på www.radikalehovedstaden.dk senest 4 uger før årsmødet.2. Frokostsandwich kan bestilles, prisen er 30 kr. Deltagelse i middag koster 150 kr., begge dele er eksklusiv drikkevarer. Der er adgang for alle medlemmer, der har betalt kontingent for 2013. Der kan betales ved indgangen. Har du betalt senere end 14 dage før årsmødets afholdelse, bedes du medbringe en kvittering for indbetalingen.

HOVEDSTADENS RADIKALE VÆLGERFORENING Indkaldelse til årsmøde 2013Lørdag d. 13. april 2013 kl. 10.30Københavns Idræts Efterskole,Julius Andersens Vej 25, København SV

DAGSORDEN

• Valg af dirigent, referent og stemmetællere• Godkendelse af dagsorden og procedure• Formandens beretning• Forelæggelse og godkendelse af revideret regnskab for 2012 og budget

for 2013 og 2014• Fastsættelse af bidrag for 2014 fra de i storkredsen beliggende

kommuneforeninger• Behandling af indkomne forslag1

• Ændringsforslag til forretningsorden for Storkredsforsamlingen2

• Beslutning vedrørende valg og nominering af folketingskandidater, jf. § 6 i forretningsordenen

• Valg af formand for Storkredsforsamlingen• Valg af næstformand for Storkredsforsamlingen• Valg af sekretær for Storkredsforsamlingen• Valg af kasserer for Storkredsforsamlingen• Valg af revisor og revisorsuppleant• Valg af kandidat og suppleant til Europa-Parlamentsvalg• Valg af medlemmer og suppleanter til Hovedbestyrelsen• Fastlæggelse af procedure for valg af medlemmer til Hovedbestyrelsens

udvalg i henhold til Hovedbestyrelsens retningslinjer (dette punkt bortfalder, hvis bestyrelsens forslag til ændringer af forretningsordenen vedtages)

• Stillingtagen til hvorvidt fremtidige årsmøder i Storkredsforsamlingen skal afholdes som medlemsmøder med stemmeret for alle medlemmer3

• Politisk debat, oplæg v. Margrethe Vestager• Evt.

Med venlig hilsen

Peer Tidemand-PeterssonFormand for Radikale Venstre i Nordsjællands Storkreds

Bemærk, at alle medlemmer af DRV i Nordsjælland har møde-og taleret på mødet, men kun de af kommuneforeningerne udpegede delegerede har stemmeret.

1. Forslag, der ønskes behandlet, skal være formanden i hænde senest den 13. maj 2013. 2. Bestyrelsens forslag til revideret forretningsorden kan findes på hjemmesiden: Ændrings-forslag til forretningsorden 2013 . Medlemmer uden adgang til hjemmesiden kan rekvirere papirversion hos formanden (Skovvænget 35, 2970 Hørsholm).3. En sådan beslutning kræver ifølge forretningsordenen, at mindst 3/4 af de fremmødte delegerede stemmer for beslutningen.

RADIKALE STORKREDSFORSAMLING Indkaldelse til ordinært årsmøde i Nordsjælland Mandag d. 27. maj 2013 kl. 19.30Mødelokale H2, Regionsgården Kongens Vænge 2, Hillerød

Inkaldelser

radikal dialog 17

KØBENHAVNS OMEGNS STORKREDSIndkaldelse til generalforsamlingOnsdag d. 22. maj 2013 kl. 19.00Gladsaxe Hovedbibliotek, salenSøborg Hovedgade 220, Søborg(ligger umiddelbart ved siden af rådhuset – fælles P-plads)

DAGSORDEN

• Valg af dirigent, referent og stemmetællere• Formandens beretning (udsendes elektronisk inden generalforsamlin-

gen)• Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab• Orientering om budgettet• Behandling og evt. vedtagelse af indkomne forslag (skal være forman-

den i hænde senest 1. april)• Forslag til ændring af forretningsordenen (bilag udsendes elektronisk

senest 2 uger inden generalforsamlingen)• Evt. beslutning om nominering og fælles opstilling – punktet behandles

samtidig med pkt. 6• Fastsættelse af kommuneforeningernes bidrag til storkredsen for det

følgende foreningsår • Forberedelserne til kommunalvalg og regionsrådsvalg • Valg af formand• Valg af næstformand• Valg af revisor og revisorsuppleant• Valg af medlemmer og suppleanter til Hovedbestyrelsen• Hvordan går det i EU?• Valg af kandidat til Europaparlamentet• Politisk debat• Evt.

På gensyn

Jens RikardtFormand for Radikale Venstr

DAGSORDEN

• Valg af dirigent, referent og stemmetællere• Formandens beretning• Forelæggelse af det reviderede regnskab• Budget for 2013• Behandling af indkomne forslag• Fastsættelse af evt. kommunebidrag og vilkår vedr. betaling for

næste kalenderår• Valg af formand for 1 år• Valg af næstformand for 1 år• Valg af 5 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter• Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant for 1 år• Vedtagelse af forretningsordenen. Du kan fra 2. maj 2013

hente bestyrelsens forslag til ny forretningsorden på: radikale.dk/regionhovedstaden

• Regionskandidaterne og valgkampen frem mod regionrådsvalget den 19. november 2013

• Beretning fra regionsrådet• Politisk debat• Evt.

Indkomne forslag,der ønskes behandlet på årsmødet, skal være forman-den i hænde senest den 19. maj 2013. Med venlig hilsen

Lars Heide Formand for Radikale Venstre i region Hovedstaden

FORMANDJens Rikardt AndersenJernbanevej 10, II, 2600 Glostrup39625316/mobil 23346654, jra@post3.tele.dk

NÆSTFORMANDNoah Sidibeh NevadoLyngmosen 31 B, 2640 Hedehusene35124884/mobil 42424884, noahnevado@gmail.com

KASSERERJens Karlo JensenAldershvilevej 26, 2880 Bagsværd60188916, jkarloj@gmail.com

RADIKALE VENSTRE I REGION HOVEDSTADENIndkaldelse til ordinært årsmødeSøndag den 2. juni 2013, kl. 13.00 – 16.30Heerup-salen, Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, Vanløse(lige ved siden af Vanløse S- og metrostation)

radikal dialog18

Tak for et forrygende opstillingsmøde i november sidste år. Charlotte Fisher blev valgt som spidskandidat. Og vi fik opstillet en fantastisk liste med 18 stærke og spændende kandidater, som du kan se længere nede på denne side. Der er flot spredning over regionens fire storkredse, bl.a. Vivian Heinola fra Københavns storkreds, Charlotte Fisher fra Københavns omegns storkreds, Karin Friis Bach fra Nordsjællands storkreds og Kristian Kirk Mailand fra Bornholms storkreds. Listen har også en flot spredning på etnicitet, uddannelse, køn og alder. Det er et stærkt udgangspunkt for en valgkamp, som gerne skulle give os flere mandater i det ny regionsråd end de nuværende tre.

Flere af kandidaterne har allerede været i pressen. Det lover godt! Valgkampen er ved at komme i gang. Kandidaternes mødtes i januar, og de er nu ved at planlægge deres valgkampe i samarbejde med regionsbestyrelsen. Den skal nå ud til regionens mange vælgere. Men vi har brug for din hjælp for at dette kan lykkes. Vi håber meget på, at du vil give en hånd med i valgkampen frem til valget tirsdag den 19. november. Der skal hænges plakater op, deles flyers ud, laves kaffe og afholdes events. For fire år siden afholdt vi en række sådanne events, som mange vælgere – også mange, som ikke er medlem af Radikale Venstre – stadig kan huske. Kandidaterne vil gerne høre dine ideer og have din hjælp.

Du er velkommen til at ringe eller maile til kandidaterne. Du kan finde deres mail og telefonnummer på radikale.dk/regionhovedstaden. Du er også velkommen til at maile til mig på heide@cbs.dk eller ringe på tlf.: 23 83 48 40

Inden vi når til valget, skal vi have årsmøde, som vi i år afholder søndag den 2. juni i Vanløse (se annoncen på side 17). Her skal vi vælge en ny regionsbestyrelse, og Charlotte Fischer og Abbas Rezvi vil diskutere det politiske arbejde og resultaterne i regionsrådet med os. Endelig vil du få leglighed til at diskutere de spørgsmål, du synes er vigtige, med de radikale kandidater til regionsrådsvalget. Her vil Charlotte Fischer og Abbas Rezvi fortælle om arbejdet i regi-onsrådet i det sidste år. Og du kan træffe regionskandidaterne.

Desuden skal vi diskutere det regionspolitiske program. Det er fælles for hele landet, og vi skal diskutere, hvordan vi giver det et indhold af spændende politiske mål for region Hovedstaden, som kan tiltrække vælgere i den kommende valgkamp?

Jeg glæder mig til at se dig til opstillingsmødet søndag den 2. juni! Mange venlige hilsner Lars Heide, Formand for Radikale venstre i region Hovedstaden

KÆRE RADIKALE I REGION HOVEDSTADEN

Spidskandidat: 1. Charlotte Fischer Dernæst er følgende opstillet listet i henhold til stemmetal: 2. Jens Rikardt Andersen3. Karin Friis Bach4. Vivian Heinola5. Katrina Feilberg6. Philip Nordstrøm7. Lene Knüppel Andersen

FØLGENDE KANDIDATER ER OPSTILLET TIL REGIONRÅDSVALGET 2013

8. Abbas Razvi9. Lasse Holm Grønning Andersen10. Kristian Kirk Mailand11. Jalal Alimoradi12. Søren Burcharth13. Lartey Godwin Lawson14. Lars Richard Rasmussen15. Peder Klement Jensen16. Asger Simon Rønn Jensen17. Doug Johnson18. Winn Nielsen

radikal dialog 19

Valgkampen til efterårets regionsvalg er i gang. I hovedsta-den trækker det allerede nu op til skarpe ideologiske fronter. Socialdemokraternes spidskandidat Sophie Hæstorp Ander-sen har som noget af det første bebudet, at den ”ideologiske privatisering af vores sygehuse” skal stoppes. Venstres før-stemand Martin Geertsen i hovedstaden gik kontra. Han vil invitere de private mere inden for i det danske sundhedsvæ-sen. Men begge kandidater gør klogt i at skrotte ideologien. Den kan muligvis varme op under regionsvalgkamp; men den tjener ikke det danske sundhedsvæsen.

Faktum er, at partierne i vidt omfang er enige om, hvilket sundhedsvæsen vi ønsker. Vi er enige om et sundhedsvæsen hovedsagligt finansieret over skatterne – og med en anselig del kradset ind som brugerbetaling (som kun Enhedslisten har fantasi til at forestille sig forsvinde). Vi hylder i fælles-skab, at der skal være fri og lige adgang til behandling, dvs. pengepungens størrelse må ikke afgøre om en syg modtager lægebehandling. Og så skal der være frit valg – og hvor også privathospitalerne bydes indenfor. Disse ting har såvel den tidligere borgerlige regering som den nuværende centrum-venstre-regering skrevet under på. Det skal vi fortsat.

Ideologi bør ikke afgøre, i hvor høj grad vi søger konkurrence og betjener os af private leverandører. Målestokken skal være, om det skaffer mere og bedre sundhed for pengene – til gavn for patienterne og inden for rammerne af et overve-jende skattefinansieret sundhedsvæsen.

OFFENTLIGT/PRIVAT: SKROT IDEOLOGIEN!

TEKST Charlotte Fischer, regionsrådsmedlem (R)

Såvel røde som blå regeringer og regioner har bidraget til at understøtte en vis konkurrence i sundhedsvæsen. Alle regioner har gennem årene sparet store penge ved at sende udvalgte operationer i udbud. Kunsten er at identificere områder, hvor det giver mening - og hvor det giver mening at købe sig fleksibelt til ekstra kapacitet. Samtidig er det vigtigt at holde en kritisk masse på offentlige hænder – i forsy-ningssikkerhedens navn.

De fleste regner med privathospitalerne som en del af frit valgs-ordningerne. De stimulerer en vis konkurrence – og udgør efter alt at dømme et fint supplement til det offentlige tilbud. Hverken mere eller mindre.

Vi radikale skal gå udogmatisk til værks – og invitere det private indenfor, når det tjener patienterne. Lad os fx give hospitalerne lov til at tage imod og behandle patienter fra udlandet – på udvalgte områder, hvor vi har særlig ekspertise. Det vil tjene de danske patienter og væksten i vores samfund. Og lad os for alt i verden ikke gøre det til et selvstændigt mål at få mere eller mindre privat samarbejde.

Charlotte Fischer er kommunikationsdirektør og politiker. Medlem af Folketinget for Radikale Venstre i 2005-07. Fra 1. januar 2010 medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden. Cand.mag. i fransk, samfundsfag og retorik fra Københavns Universitet.

radikal dialog20

Kommunalvalget 2013

”Okay, det bliver en lang lørdag”. Det vidste jeg al-lerede da jeg satte mig op på cyklen og kørte mod Frederiksberg, hvor dagens to opstillingsmøder, det regionale og det kommunale, stod på program-met på Skolen ved Søerne. Efter det regionale opstillingsmøde og en to timers frokostpause, så jeg frem til det næste møde, hvor stjernegæstedel-tager Margrethe Vestager indledte mødet i smuk harmoni med vores egen formand Vivian Heinola. Iført toptjekket blå (hvilket i USA svarer nogen-lunde til dansk ”rød blok”) Obama T-shirt lagde Margrethe ud med at ville opremse alle kommu-nale valgregler op. ”Gisp, så lang behøver dagen heller ikke at blive”, tænkte undertegnede nervøst. Når vi vinder Heldigvis viste Margrethe Vestager at være en rigtig hyggespreder, for den indledende intention viste sig at være en lille middagsvits. Sveden bli-ver tørret af panden mens jeg lytter til Margrethes ord om at gøre en fælles indsats. ”Og hvad skal der så til for at vinde valget?, spørger hun retorisk ud i salen og svarer selv: ”Der skal fundraising til i form af ressourcer og klingende mønt. Derudover skal vi bruge frivillige til vores mange kampagner”.

Opstillingsmødet var en parade af vinderpotentiale

Skal det kommende kommunalvalg vindes, må de allerbedste kandidater findes. Kandidater som kan repræsente-re partiet på bedste vis. Så for at komme igennem nåleøjet skulle der berettes om visioner, intentioner og vises fuld figur

TEKST Marlene Voigt, Radikal Dialog

Vestager talte dernæst om sin personlige over-bevisning om, at man ikke kan skabe en by uden byens borgere, som hun opfordrede til at tage ansvar og selv at gøre noget. Slutreplikken blev ”Det her vinder vi sammen. Vi siger ikke hvis, men når vi vinder valget. Hav et rigtig godt møde!”.Det var noget salen kunne lide at høre og et bulder af klapsalver fulgte hendes peptalk.

De tre B’er Formaliteter som valg af dirigent, stemmetællere og referent blev hurtigt overstået. Derefter blev der taget stilling til hvorvidt vi, på Søren Balds opfordring, skal have åbne partilister. Sidstnævnte blev med et glimt i øjet akkompagneret med et ”vanen tro” fra formandens side.

Vores radikale borgmester indtog scenen og indviede os i hvorfor hun elsker København. Hun mindede os om det tidligere ruinerede København, som ”nu har vokset sig stor udenfor voldene, fået orden på økonomien og et havnebad der kan ba-des i. Fordi vi har haft politikere der tør drømme, prioritere og ikke mindst handle [...] Hvert år af-drager vi med 220 mio. kr. på gælden, vi har den 7. laveste kommuneskat og vi kompenserer fuldt ud for vores nye demografi og børneudvikling”.

Der skal, ifølge vores borgmester, satses på tre områder, de tre B’er: byudvikling, børn og be-skæftigelse. Vi er allerede godt i gang med byud-viklingen, men til dem, som mener det larmer lige lovligt meget og ønsker arbejdet hurtigt overstået, kan vi kun sige, at vi langtfra er færdige endnu. Med folkeskolen er det vores problem og ansvar,

Flot bifald, enkelte pift og borgmesteren finder sin plads i salen. Anna bliver derefter udnævnt som partiets spidskandidat i København

radikal dialog 21

Tirsdag den 23. oktober holdt Radikale Venstre på Frederiksberg opstillingsmøde til det forestående kommunalvalg. Hele 11 kandidater havde meldt deres kandidatur, og der var også kampvalg om at blive partiets spidskandidat. På det velbesøgte opstillingsmøde præsenterede de 11 kandidater sig under Vivian Heinolas, dirigent og formand for Hovedstadens Radikale Venstre, bestemte og kærlige styring af taletid. Det var der brug for, da iveren for at præsentere ideer til at forbedre forholdene på Frederiksberg var synlig hos alle kandidater. Et måske lidt uventet tema blev slået an ved, at mange af kandidaterne fremhævede, at Frederiksberg KAN gøre det bedre for erhvervslivet. Det viser lidt om kampgejsten, at de radikale kandidater er klar til at udfordre de konservative på Frederiksberg på dén bane. Herudover var der gode ideer og lyst til at præge rådhuset med en tillidsreform, at hospitalsgrunden bliver et nyt arkitektonisk og socialt flagskib på Frederiksberg, at Frederiksberg Kommune lærer af andre kommuner, at væksten på Frede-riksberg bliver grøn, bl.a. gennem bedre infrastrukturel planlægning og meget andet.

De mange tilhørere fyldte en til lejligheden improviseret hat med spørgsmål, som kandidaterne fik et minut til at besvare efter først til mølle-princippet. Det blev skarpt og underholdende, og da vi jo alle er radikale, var både spørge- og talelyst større end tidsplanen tillod. Hatten var derfor ene om at nyde godt af de sidste kvalificerede spørgsmål, da forsamlingen skred til afstemning.

Først valgte Radikale på Frederiksberg Morten Jung til spidskandidat frem for Karsten Laurit-sen. Han fastholdt sit kandidatur til byrådet, og han blev efterfølgende valgt som nr. to på den radikale liste efterfulgt af Anne Louise Willard Eskildsen, David Munis Zepernick og Ruben Kidde samt seks andre engagerede radikale. Ingen tvivl om, at hele det radikale hold glæder sig til at skabe det bedste radikale resultat i nyere tid ved kommunalvalget i 2013!

FREDERIKSBERG– en reportage fra

De radikale kandidater viste stort engagement og kampgejst ved op-stillingsmødet til kommunalvalg 2013. Den nuværende radikale råd-mand Morten Jung blev spidskandidat for et felt af særdeles velkvali-ficerede kandidater, der opstilles sideordnet. Det mærkes, at radikale på Frederiksberg ser frem til at erobre mange flere mandater!

TEKST Per Schultz Eeg, bestyrelsesmedlem på Frederiksberg (B) FOTO Katrine Thorup

når forældrene vælger det offentlige tilbud fra. Vi må have bedre ledelse, lærere og fysiske forhold. For at øge beskæftigelsen skal vi kunne tilbyde de ledige individuel støtte. ”Vi skal hjælpe dem så individuelt som muligt, ud fra en anerkendendeog meningsgivende tilgang. Det er også er vores pligt at motivere til øget mobilitet og brancheskift.”

Kandidaterne på banen Hele 26 kandidater skulle kæmpe om de reste-rende 17 plads på opstillingslisten. Kandidatudval-get (KU) fik inden mødet rangordnet de håbefulde aspiranter i 3 kategorier: kandidater indstillet til placering som nr. 2-9 på den endelige opstillings-liste, til placering som nr. 10-18 og de resterende, som ikke kunne indstilles. Kriteriet for at ende på den ”gode liste” er en opbakning fra 2/3 af KUs medlemmer, og ikke politisk erfaring, som nogle måske kan forvildes til at tro.

Fire debatrunder med seks-syv kandidater i hver blev igangsat med præsentation, visioner og løsninger på klima-, social- og beskæftigelsespo-litik. Det var en fornøjelse at høre alle disse bud. Personligt var jeg fortrøstningsfuld, for ligegyldig hvem vi endte med at få på stemmesedlen, vil de være et godt bud. Det var lutter vinderkandidater. Efterfølgende blev der stillet opklarende spørgs-mål fra salen. Hvordan forholder du dig sig til klimaproblematikken? Til skole- og fritidshjem? Til socialområdet og hvad du ville gøre for at forbedre synergien mellem vælgerforeningen og BR-gruppen?

Hvorvidt svarene var fyldestgørende skal stå i det uvisse, men de af os, som har deltaget i de indledende møder i K20, har måske haft de bedste forudsætninger for at sætte deres kryds. Fjerde og sidste kandidatrunde bar i hvert fald præg af træthed fra både kandidater og publi-kum. Spørgsmål og svar svævede nok mere i den humoristiske boldgade end den seriøse. Det var også en lang dag.

Efter afstemning i fandt vi vores 1+17 kandidater, som skal repræsentere RV København i det kom-mende kommunalvalg. Listen med de endelige kandidater findes på radikalehovedstaden.dk.

En lang dag er slut Efter det obligatoriske eventuelt, blev bordene ryddet og dækket på ny. Nu skulle maverne fyldes med mør smelte-på-tungen kalvespidsbryst og andet godt. Baren blev åbnet og nej, dansegulvet blev ikke fyldt op med feststemt boogie-woogie. Vi er jo radikale, så vi blev ved bordene og fortsatte med at tale politik. ”Sådan er vi jo” tænkte jeg, mens jeg bearbej-dede dagens mange indtryk, og cyklede stille og roligt gennem byen tilbage til Sundby... ”Det er en dejlig by,” konstaterede jeg... ”Jeg elsker også København!”

radikal dialog22

Charlottesville i Virginia blev under det ameri-kanske præsidentvalg invaderet af ”the Danes”, eller rettere sagt tyve medlemmer fra Radikale Venstre, der hjalp det lokale valgkontor med at få genvalgt præsident Barack Obama. Charlot-tesville er præget af University of Virginias store campus, og gaderne i byen på omkring 200.000 indbyggere (inklusiv de nære forstæder) er fyldte med studerende på vej til og fra studierne, sports-træning og caféerne. Os, danske frivillige gjorde vores bedste for at leve op til dette ved både at forvilde os rundt på campus mere eller mindre med vilje, energiske løbeture, og ikke mindst ved at give den lokale ca-féøkonomi et boost. Men det var i den sydlige bydel, Belmont, vi blev kendt som ”the Danes”, mens vi travede kvar-terets gader tynde og stemte dørklokker for Obama. Faktisk blev det altafgørende argument over for de sidste tvivlere til sidst, at når vi nu kom hele vejen fra Danmark for at arbejde frivilligt for Obama, så var de nødt til at stemme på ham.

TEKST Mia Nygaard, Anne Martens, Gudny Eysturoy og Lars Richard Rasmussen

Byen Charlottesville er traditionel meget demo-kratisk, men oplandet er republikansk. Et mønster som gentager sig i mange swingstater, hvorfor det handler om at få alle potentielle demokratiske vælgere til at stemme. Swingstater er udtryk for de stater, hvor befolkningen deler sig næsten lige over i deres støtte til demokraterne eller republi-kanerne, og som fra valg til valg kan falde til den ene eller anden side. Netop det med at få folk til at stemme har Obamakampagnerne haft succes

med, og det var en af hovedingredienser i, at Obama blev valgt i 2008 og genvalgt i 2012. Obamakampagnen formåede at få fat på

demokratiske vælgere, der aldrig havde stemt før, eller som bare syntes, at det ikke gjorde nogen forskel. I Virginia

kommer mange af disse nye vælgere fra den sorte amerikanske befolkningsgrup-

pe. Med mobiliseringen får man skabt en personlig relation til vælgerne. Man viser som parti, at man kærer sig om folk, og italesætter hele tiden, hvor vigtigt det er, at

lige præcis DU stemmer. Det er DIN stemme, der skaber demokrati og DIG som får Obama

genvalgt. Denne følelse af at betyde noget oplevede Lars på valgdagen, hvor han kørte 60-årige Mary til hendes stemmested. Hun skulle for første gang i sit liv stemme, fordi ”President Obama wants to do good, and because I for the first time in my life has been asked to vote.” Hun var oldemor til 2, havde

13 børnebørn og 4 børn. Hun havde aldrig før stemt på trods af et langt arbejdsliv på uni-versitetshospitalet som SOSU-assistent. Det at stemme havde aldrig rigtig været noget for de sorte, og det havde alligevel ikke

betydet noget for hende og hendes hverdag. Nu var det anderledes.

Obamakampagnen kører konstant og ikke bare op til præsidentvalgene. Imellem valgene arbejder de frivillige kampagnefolk med at identificere vælger-ne og få dem registreret som vælgere, hvis de ikke allerede er det. De frivillige går fra hus til hus, og spørger om folk er registreret, har stemt, hvem de har stemt på, og hvilken retning de mest hælder til i deres politiske holdning. Alle disse data bliver opsamlet og bearbejdet i hovedkvarteret i Chi-cago. Til valget får de lokale valgkontorer så lister med alle de registrerede vælgere, der hælder til

4at stemme demokratisk. Ud fra disse lister ringer man rundt til folk og stemmer dørklokker helt op til valgstederne lukker.

Da vi ankom til Charlottesville, havde man dagen forinden afsluttet den fase i kampagnen, hvor man er ude for at overbevise vælgerne om at stemme på Obama. Nu skulle man i gang med den fase, hvor man skulle sikre sig, at de vælgere, man havde registreret som sikre Obama vælgere, rent faktisk gik hen for at stemme! Vores allerførste opgave var derfor at ringe til folk på de udleverede lister og spørge, om de havde tænkt sig at stem-me; på hvem; om de kendte deres valgsted; og hvad tid på dagen, de havde tænkt sig at stemme. Sidstnævnte for at få vælgerne i en mental modus, hvor stemmeafgivningen blev lagt ind i deres planlægning for valgdagen. Som en yderligere service og for at sikre sig, at de potentielle de-mokratiske vælgere rent faktisk stemmer, tilbydes gratis transport til og fra valgstedet. Vi danskere havde lejet tre biler og disse biler blev flittigt brugt til formålet på valgdagen. Det var i den forbin-delse, at Lars traf Dorethy. Og medens tre var ude af køre biler, var resten af gruppen optaget af at banke på døre eller at ringe til folk, for at sikre os at vælgerne havde stemt.

Nu skulle man tro, at folk bliver sure over at blive ringet op af nogen, der på mere eller mindre gebrokken engelsk spørger, om man har stemt. Men nej! De takkede for opkaldet! Mange takkede også for den indsats man gjorde. ”Keep up the good work”, var en hyppig kommentar. De vidste nemlig, at de talte med en person, der havde afsat tid (og ofte arbejdstid) for at gøre et stykke frivilligt kampagnearbejde. De havde dog nok ikke fantasi til at forestille sig, at de talte med én, der var kom-met fra et andet kontinent for at fortælle dem, at de skulle stemme på Obama! Undersøgelser viser, at dette system ’Get out the vote’ får op til 7 % flere vælgere til stemmeboksene.

At være frivillig i en præsidentkampagne er hårdt arbejde. Men vi nød det. Vi lærte en masse og fik samtidig en oplevelse for livet med hjem.

I 2016 venter der et nyt præsidentvalg, måske for Hillary Clinton. Danes 4 Hillary er klar!

Danes Obama

radikal dialog 23

"Change will not come if we wait for some other person or some other time. We are the ones we´ve been waiting for. We are the change that we seek" Barack Obama

radikal dialog24

D. 6. november 2012 var K20 pyntet og klar til ameri-kansk valgfest. Det er uden sammenligning den største og længste fest, vi har afholdt i lokalerne. Kl. 22.00 var K20 allerede fyldt til bristepunktet. RU’erne ankom i stort tal med slagsange og højt humør, og mange amerika-nere i København havde fundet deres vej til K20. Gulvet blev hurtigt fyldt med luftmadrasser; skåle og fade bugnede med amerikanske lækkerier, lokalet var pyntet med valgmateriale direkte importeret fra USA samme morgen.

En fantastisk aften og nat, hvor der flere gange blev lin-ket direkte til gode radikale, der var i USA for at deltage aktivt i valgkampen og for at lære mere om, hvordan de gør det derovre. Næste morgen omkring kl. 9.00, efter Obamas takketale, forlod de sidste 10 menne-sker K20, stadigvæk vågne og i højt humør efter den sejr, vi alle håbede på.

TEKST Thea Stauning, Radikal Dialog FOTO Morten Kollerup

At der afholdes så mange aktiviteter, og at så mange mennesker bruger K20, er en succes. Men det betyder også, at der slides meget på loka-lerne. Derfor er K20 pt. lukket for renovering. Blandt andet skal køk-kenet have lavet nyt afløb, gulvet i vores baglokale skal renoveres. Det betyder, at der er meget begrænset brug af K20 til og med d. 24. februar 2013. Skriv gerne til hovedstaden@radikale.dk, hvis du vil høre om mu-lighederne for at afholde et lille møde i perioden.

The State of K20

radikal dialog 25

Kasper Johansen, radikalt BR-medlem og nr. 2 på listen til kommunalval-get 2013 søger samarbejde med interesserede, der vil tage udfordringen op i en mere utraditionel valgkampagne, der især vil udmærke sig ved et udstrakt samarbejde med andre kandidater (!), da det er en af mine roller i valgkampen. Men der er naturligvis også brug for politik- og eventudvik-ling inden for et bredt spekter af politikområder, da jeg er politisk ordfører, medlem af Sundheds- og Omsorgsudvalget og fortsat er engageret på på børne- og skoleområdet.

Vi er stærke sammen, og du er velkommen til at skrive el-ler ringe: kasper_johansen@br.kk.dk – Tlf.: 60101035

Valgkampen er i gang!

De bedste hilsner

Kasper Johansen

Støt en 2’er

En af de helt store forandringer i vores samfund de seneste 30-40 år er fædres forhold til deres børn. Måske tænker vi ikke så meget over det,

men faktisk er der tale om en slags stille faderrevolution. Der blev hver-ken talt om manderoller, mænd som primære omsorgspersoner el-ler mangel på mænd på pædagog-

seminarierne over middags-bordet, da min forældre sad med to små børn. Uden at have videnskabeligt bevis for det, tror jeg, at man kan sige: At aldrig før

har mænd forholdt sig til deres faderrolle og taget sig så meget og så godt af deres børn som i dag. Hurra for det! Der er grund til, at vi alle glæder os over det – voksne som børn. Men… Der er al-ligevel meget store udforinger i forhold til mænds muligheder for at være gode fædre og gode omsorgspersoner over for børn. Som ligestillings-minister forsøger jeg at tage fat på de udforinger, og jeg vil her nævne et par stykker:

Kun cirka 10 procent af fædrene tager mere end 14 dages orlov, når de får børn. Det er der mange årsager til, og en af dem er, at det simpelthen ikke er ”kulturelt accepteret” på arbejdspladsen, at mænd tager orlov. Regeringen ønsker, at fædre skal have bedre muligheder for at være mere sammen med deres helt små børn. Før vi lægger os fast på en konkret model for det, har vi brug for mere viden. Derfor har regeringen nedsat et udvalg, der til sommer kommer med sine anbefa-linger på dette område.

En anden meget stor udfordring er, at det kniber med at få mænd til at arbejde i daginstitutio-

ner, især vuggestuer – og det, synes jeg faktisk, er en udfordring, som vi sagtens kan forholde os til og løse. Jeg har netop indledt et samarbejde med BUPL om at se på, hvordan vi får flere mænd ind i daginstitutionerne. Samtidig med samarbej-det med BUPL, så skal vi også holde fast på de få mænd, der allerede arbejder med de mindste børn.

Det er en af grundene til, at jeg som ligestillings-minister har blandet mig i debatten om, at mange daginstitutioner har særregler for mandlige pædagogers omgang med børn – for at forhin-dre sexovergreb. Nogle steder må de mandlige pædagoger ikke være alene med børnene, skifte ble eller have børn på skødet. Vi skal naturligvis til enhver tid gøre alt for at beskytte vore børn mod overgreb; men hvis vi fortsætter i det spor, med særregler og stigmatisering af mænd i daginsti-tutionerne, så risikerer vi at lære vore børn, at mænd ikke kan eller må give omsorg. Hvad er det for et mandesyn, børnene får? Og i sidste ende risikerer vi at få småbørnsinstitutioner uden mandlige pædagoger. Det vil uden tvivl være et tab for os alle.

BØRN HAR OGSÅ KRAV PÅ MÆND!TEKST Manu Sareen, ligestillings- og kirkeminister

KÆRE RADIKALE I HOVEDSTADEN

radikal dialog26

EU i 2013

Lasse Holm Grønning er kandidat til Europa-Parlamentet. Han har i en årrække arbejdet med EU i bl.a. Videnskabsministeriet og Danmarks Repræsen-tation til EU i Bruxelles. I dag leder han Handels- og Innovationsafdelingen på Den Danske Ambassade i Tel Aviv.

Lasse Holm Grønning præsenterer her fem forudsi-gelser om, hvad der kommer til at ske i det nye år inden for det europæiske samarbejde.

Vækst Europas ledere vil forsigtigt gå i retning af at gennemføre en mere ekspansiv økonomipolitik via flere offent-lige investeringer. Det bliver en svær øvelse, fordi EU’s medlemslande samtidig ikke må øge underskuddet på statsbudgetterne. Men arbejdsløshedskurverne skal knækkes. For at få gang i vækstraterne vil vi derfor se øgede offentlige investeringer – også fra EU’s side.

Innovation og forskning En enorm fremtidsinvestering i forskning og udvikling er på vej fra Bruxelles. EU’s nye forsknings – og innova-tionsprogram er ved at være klar til implementering, og i løbet af 2013 vil de sidste brikker falde på plads. Vi taler her om milliarder af euro, der vil booste videnskaben i Europa, finde nye løsninger samt lægge et solidt fundament for en videnbaseret industri i hele Europa.

Afstemning om EU-forbeholdene Forbeholdene betyder stærkt svækket dansk indflydelse i EU. En afskaffelse er derfor i vores interesse, men timingen for en afstemning er ikke optimal. Folkestemningen er ikke på EU’s side, og risikoen for et nej ganske betydelig. Et nej vil skadede langsigtede interesser. Debatten om forbeholdene vil tage til i 2013, men en afstemning vil formentlig lade vente på sig. StorbritannienDer vil komme en del snak og teaterrumlen om Storbritanniens relation til EU. Vil den engelske premiermini-ster sætte sit lands medlemskab til afstemning, eller vil han dulme debatten om det følsomme spørgsmål? Jeg er tilbøjelig til at tro de sidste, for Storbritanniens virksomheder tjener fedt i Det Indre Marked og vil modarbejde skridt i retning mod en britisk exit.

EU-skepsis i blå blok EU-skepsissen i blå blok breder sig, og det vil den blive ved med i 2013. De Konservative har vedtaget en kritisk linje, EU-glade Rohde har fået ørene i maskinen i Venstre, Liberal Alliance vil rulle EU tilbage til slutnin-gen af 80’erne, mens Dansk Folkeparti vedholdende står fast på mindre EU. Det giver regeringen plads til at understrege og bevise, at mere EU-samarbejde er en del af løsningen på nutidens udfordringer.

radikal dialog 27

BLIV AKTIV I MIN KAMPAGNE TIL VALGET SOM PARTIETS SPIDSKANDIDAT TIL EUROPA-PARLAMENTETPå landsmødet til september skal medlemmerne vælge den radikale spidskandidat til valget til Europa-Parlamentet i juni 2014. Jeg stiller op og vil det kommende ¾ år investere al min fritid og mine kræfter på at blive valgt. Min strategi er klar, og jeg har valgt de 3 mærkesager, jeg går til valg på. Det er:

1. Grøn vækst2. Et økonomisk samarbejde, der gavner vækst og be-

skæftigelse3. Et tæt retspolitisk samarbejde

Men mit mål kan ikke nås uden hjælp fra frivillige kræfter, der vil hjælpe mig med de mange opgaver, der skal løses som led i min kampagne. Så hvis du har nogle ledige timer, interesserer dig for europæisk politik eller bare gerne vil være med til at lave kampagne for en ambitiøs politiker med et klart mål, så er det dig, jeg leder efter.

Jeg er 37 år og arbejder i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Har tidligere siddet som formand for Østerbro-kredsen, og sidder nu i Hovedstadens hovedbestyrelse og Landshovedbestyrelse. derudover sid-der jeg i partiets Internationale udvalg og leder EU-arbejdsgruppen. I inter-national sammenhæng er jeg aktiv i Alliancen af Liberal Demokratiske partier i Europa (ALDE) og er næst-formand i ALDE’s nystartede ligestil-lingsnetværk.

KAN EU REDDE DANMARK OG EUROPA FRA MASSIV UNGDOMSARBEJDSLØSHED?

Lad det være sagt med det samme, svaret er nej. Det kan kun landenes regeringer ved at gennem-føre reformer, der styrker tilliden til euroen og landenes økonomier, så der igen kommer gang i investeringerne og jobskabelsen. Men det betyder ikke, at EU ikke kan gøre sit til, at der med hjælp fra EU’s budget kan sættes fokus på initiativer, der særligt gavner de unge arbejdsløse.

Og danske politikere har endda direkte indflydelse på hvordan EU’s budget kan gavne vækst og be-skæftigelse i Danmark. I perioden 2007-2013 er der via Region Hovedstadens Vækstforum bevilget i alt ½ mia. kr. fra EU’s regional- og socialfond til vækstfremmende initiativer i Hovedstaden. Forummet består af 20 repræsentanter for Regi-onsrådet, kommunerne, erhvervsorganisationer og vidensinstitutioner. Ud af de ni politikere, der er repræsenteret i forummet, er der kun en radikal, Henrik Brade Johansen, der sidder i kommunalbe-styrelsen i Lyngby-Tårbæk Kommune.

Men hvad er forummets strategi for fordelingen af midlerne, og hvem får glæde af midlerne?

TEKST Charlotte Burgess, Hovedstadens kandidat til Europa Parlamentet

I 2012 havde forummet fokus på tre overordnede emner:1. Hovedstadsregionen som driver for vækst 2. Forskning som dynamo for udvikling 3. Uddannelse og kompetence (vægt på

erhvervsuddannelser og ufaglærte)

Alle tre gode overskrifter, men strategien har efter min mening for lidt fokus på de mange unge akademikere, der står uden job, og på at styrke iværksætteriet blandt de unge som en måde at udvide jobmulighederne og skabe nye innovative virksomheder i Hovedstaden.

Jeg synes vi, som Radikale i Hovedstaden, skal søge mest mulig indflydelse i forummet og påvirke, hvordan de betydelige midler bedst kan komme de mange unge arbejdsløse akademikere i Hovedstaden til gavn. Derfor vil jeg opfordre jer til at spørge kandidaterne til kommunalbestyrel-serne, Borgerrepræsentationen og Regionsrådet, hvordan de synes EU’s regional- og socialfonds-midler bedst kan gavne beskæftigelsen blandt Hovedstadens unge.

Læs mere om Hovedstadens Vækstforum på: regionh.dk/vaekstforum/Menu

Her er nogle af de opgaver jeg har brug for hjælp til:• Politikudvikling• Udvikling af kampagne• Idéer til happenings/gadeaktiviteter• Samarbejde med RUK• Udvikle platform på sociale medier (hjemmeside, Twit-

ter, facebook, mv.)• Kontakt til medier• Artikelskrivning• Ambassadører med kontakter til andre dele af landet

(for at sikre 51 pct. af stemmerne på landsmødet til september)

Interesseret i at hjælpe mig? Så ring på tlf.: 2255 5422 eller send mig en mail: charlotte.burgess1911@gmail.com

De bedste hilsner

Charlotte Burgess

radikal dialog28

Årets nytårsstævne på Nyborg Strand havde grøn vækst som tema. Mantraet weekenden igennem var: Det skal kunne betale sig.

Mange kloge hoveder lagde vejen forbi Nyborg. Første mand på scenen var vores egen grønne minister, Martin Lidegaard. Han indledte med at sige, at udfordringerne er enorme, og det ses ikke mindst af højere forbrugerpriser. Men han valgte alligevel den positive linje og sagde, at grøn omstilling kan gøre livet og samfundet bedre og mere lige. Derfor er investering i grøn omstilling en af de bedste investeringer, Danmark kan gøre. I øvrigt påpegede han, at Danmarks elpriser ikke er høje, hvis man fratrækker afgifter. Han mente ikke, at regeringen skulle ”pick a winner”, men i stedet ”pick the challenge”.

Grøn vækst er blå vækstEfter Lidegaard kom Niels Duedahl, der er direktør for SE (Sydenergi). Han betonede kraftigt, at det skal kunne betale sig: Grøn vækst er blå vækst. Det mente han også, det er. SE hjælper større virksomheder med at energieffektivisere deres bygninger. Og knowhow kan eksporteres; Duedahl var ikke så meget for PowerPoint-foredrag, han mente, at vi i stedet skulle vise, hvad vi kan, og som eksempel pegede han på, at SE bl.a. har hjulpet Ecco i Kina med at spare 20 % på energi-forbruget. Ellers var han meget begejstret for det hurtige fibernet, som SE lægger ned i jorden i det sydlige Jylland. Han mente, at politikerne skulle prioritere hurtigere fibernet, samtidig med at han

opfordrede pensionsselskaberne til at investere i energiomstilling. Han mente også, at erhvervs-livet selv skulle tage ansvar og f.eks. lade en del af omsætningen gå til forskning. Og så havde Duedahl et konkret bud på, hvordan Danmark for alvor kan blive energiomstillet: Han foreslog at lade ejendomsværdiskatten afhænge af energi-mærkningen.

Systemkrise eller finanskrise?På lørdagens program var der to ’battles’. Det første, som måske ikke ligefrem slog gnister, stod mellem journalisterne Jørgen Steen Nielsen (Infor-mation) og Frede Vestergaard (Weekendavisen). Jørgen Steen Nielsen fik længst taletid og mente, at vi lige nu står i fire kriser, der gør hinanden værre; finans-, olie-, klima-, fødevarekriser. Han mente, at vi står i en systemkrise, og at det er slut med høje vækstrater. Jørgen Steen Nielsen sagde, at væksten er gået i stå i den vestlige verden, fordi behovene er ved at være mættede, det er svært at øge produktiviteten, der er stigende råstofpriser, en fossilprisboble, og fordi miljøskader undergra-ver væksten f.eks. med tørke. Han mente, at der er behov for afkobling af vækst og CO2-forbrug, men at det ikke er sket. Der er behov for 10 gange større effektiviseringer per 1 dollar vækst. Men selv effektiviseringer ikke nok. Steen Nielsen mente, at nok skal Danmark eksportere energi-omstilling, men at det ikke er nok. Måske skal man i højere grad fokusere på at skabe en mere robust og modstandsdygtig økonomi over for global påvirkning. Det lød næsten, som om Jørgen

Steen Nielsen ville glemme verdenen omkring os og skabe små selvforsynende samfund, og han mente, at en økonomi kan godt være dynamisk uden at vokse materielt. Deres udsendte tænkte, at det måske ville blive lidt svært at stoppe luft- og havforurening ved grænsen.

Jørgen Steen Nielsen understregede i øvrigt be-hovet for ændrede, højere transportpriser, så det ikke længere kan betale sig at sende varer rundt om den halve jordklode for at få dem bearbejdet, hvorefter de sendes tilbage igen. Det var op-ponent Frede Vestergaard i øvrigt enig i. Ellers var de ikke så voldsomt enige, og det var selvfølgelig heller ikke meningen. Han afviste, at vi var i en systemkrise – det er en finanskrise isoleret til USA og Europa. Stigende oliepriser er en myte, sagde han, til gengæld pegede han på, at der er en fødevareprisboble bl.a. på grund af brugen af majs til ethanol. Han betonede, at vi skal være konkurrencedygtige og passe på med at lave fejlinvesteringer på grund af antagelser om frem-tiden. Voldsom vækst er bestemt af bevægelse fra land til by, mens servicevækst kun giver et par procent. Også Frede Vestergaard betonede ’Det skal betale sig’-mantraet og sagde, at den eneste måde at lave en grøn omstilling på er ved at gøre fossile brændsler dyrere og grøn energi billigere. Men han havde ikke meget tro på, at det ville ske.

Regulering eller frit marked?Næste battle var mellem Lars Aagaard, direktør i Dansk Energi, og Martin Ågerup, direktør i Cepos.

MONEY MAKES THE WORLD

GO GREEN- reportage fra det radikale nytårsstævne

TEKST Christian Holm Donatzky, spidskandidat til Helsingør Byråd

radikal dialog 29

De skulle tage stilling til i hvor høj grad, energisek-toren skal reguleres. Aagard mente, at man skal finde en balance mellem marked, teknologi og regulering. Energiinvesteringer har lang tidshori-sont, og derfor er der behov for politisk regulering. Men det skal være fleksibelt, og man skal satse på flere energiformer. Han mente i øvrigt ikke, at alle initiativer i energiaftalen er samfundsmæssigt økonomisk hensigtsmæssige, og så troede han ikke meget på kommunale vindmøller og den type kommunale investeringer. Han ønskede ikke, at grøn energi bliver helt afhængig af offentlig støtte på lang sigt – at energisektoren bliver ligesom landbruget – og pegede på, at landbaserede vindmøller enten er nået eller snart når til et stadium, hvor støtte ikke længere er nødvendig. Substituering af teknologi skal være midlertidig. Aagard mente, at man skal bruge afgiftsinstru-mentet og kvoter, men det nytter ikke noget, hvis man gør livet mindre behageligt at leve. Vi skal forske i, hvordan vi får gjort renere kilder effektive. Han pegede på nødvendigheden af et europæisk udsyn og troede på indførslen af en CO2-afgift. Det er godt med brændselsafgifter, sagde Aagard, men det fungerer ikke nationalt. Så pegede han på, at vi bør bruge flere kræfter på energieffektiviseringer, snarere end vedvarende energi. Her er der meget at hente.

Aagaard mente ikke, at det var op til politikerne at ”pick the winner”. Det var Martin Ågerup ikke overraskende enig i. Ligesom Frede Vesterga-ard mente han, at den lave vækst er ikke er et resultat af en global systemisk krise, men at den er europæisk og især dansk. Han pegede på, at Canada eksempelvis har formået at undgå krisen. Ågerup sagde, at grøn omstilling ikke i sig selv skaber vækst og velstand. Investeringerne flyttes bare. Det er samfundets opgave at tilpasse sig, og denne tilpasning skaber bæredygtighed. Det er til gengæld farligt med forceret transition, og man risikerer at overvurdere problemet størrelse. Ågerup havde ikke meget tro på en global aftale, bl.a. på grund af vanskelighederne i at håndhæve en sådan.

Er Kina Utopia?Næste levende billede var Friis Arne Pedersen, Danmarks ambassadør i Kina. Han startede i det dystre hjørne og pegede på, at det store økono-miske boom har skabt en voldsom forurening – 700.000 kinesere dør årligt som en konsekvens. Det skyldes ikke mindst, at der har været et vold-somt fokus på vækst. Det er vækst, der er blevet belønnet i det kinesiske samfund og partiapparat. Men så skiftede han ellers over til det nærmest overstrømmende positive. Han mente, at den udvikling, der har fundet sted i Kina de sidste 35 år med åbenhed og reformer, vil skabe verdens mest kompetente samfund. Et samfund, der (i modsætning til USA) tror på videnskab, måske fordi det bliver styret af 9 civilingeniører, som Friis

Arne Pedersen formulerede det. Han mente, at det nu var et meget mere transparent samfund og nævnte kinesernes internetbrug som eksempel. (Deres udsendte rapporter havde på det tidspunkt meget svært ved at få tankerne væk fra det faktum, at de kinesiske myndigheder i selvsamme uge havde skærpet kontrollet med nettet i Kina, så man risikerer at ryge i fængsel, hvis man kritiserer myndighederne.) Han mente dog også, at Kina står overfor nogle store udfordringer, ikke mindst fordi de har 20 % af verdens befolkning, men kun 7% af klodens landbrugsjord og vandressourcer. Her kan Danmark spille en rolle, og som eksempel pegede han på, at der er oprettet et dansk miljø-agentur i den kinesiske administration.

Fra vugge til vuggeEfter en lørdag aften, der bød på bedre mad end sædvanligt fra det Nyborg Strandske køkken, festtale fra Katherine Richardson om vandlop-per, en klimaquiz, de obligatoriske halvmugne bartendere og den halvmugne musik i Stjernebar, var vi klar til søndagen, der blandt andet bød på et oplæg fra d’herrer Petersen og Nedergaard fra møbeltekstilfirmaet Gabriel. De reklamerede for deres cradle to cradle-tekstiler, som bød på megen genanvendelse, så lidt spild som muligt og alternativt genbrug. Eksempelvis består et af

deres dyreste og stærkeste tekstiler bl.a. af brugte plastflasker. Det lød alt sammen næsten for godt til at være sandt, men det er det ikke, og så tjener de oven i købet penge. Salen var overbevist af de to sindrige jyske tekstilfolk i en grad, så Marianne Jelved udbrød, at de måtte være opkaldt efter selveste ærkeenglen.

Værdikampen igen og igen ogOg Jelved var selv næste kvinde på scenen. Ved siden af sig havde hun sin yndlingsmodstander Pia Kjærsgaard. Vi var nogle, der savnede den partilederdebat, som ellers er traditionen ved nyt-årsstævnerne. Marianne og Pia K. leverede deres sædvanlige værdikampshow. Pia K. demonstre-rede igen, at hun lever i 1613 snarere end 2013 og sang sin sang om Gud, Konge og Fædreland. Den store forskel fra tidligere debatter mellem de to damer var naturligvis, at Pia Kjærsgaard

ikke længere har noget at skulle have sagt. Hun remsede en liste op over alle de dårligdomme, som den nuværende regering har indført – og hvis der er nogen, der er i tvivl om, der er en forskel på VKO-regeringen og SRSF-regeringen, skal de bare få fat i den liste. Det kunne man godt sidde og blive helt glad over. Lad os arbejde for, at Dansk Folkeparti og Pia Kjærsgaard heller ikke fremadrettet får noget at skulle have sagt.

Tak for et godt nytårsstævne med et spændende emne og gode indslag.

Der vil blive holdt et it-kursus, m.h.p. optimering af it-brug i valgkampen. Emnerne vil bl.a. være:

1. Hvad hjælper det at have en god og opdateret hjem-meside, hvis ingen læser den?

2. Hvordan får jeg styr på, hvad der bliver læst?3. Ideudvikling evt. ved brug af sociale netværk.

Jeg vil komme ind på viral markedsføring, Google Analytics, Crowdsourcing, QR-koder og Search Engine Optimization (SEO) undervejs i kurset.

For yderligere information, så se oplægget, som jeg holdt for kandidaterne til regi-onsvalget, her: peder.dk/radikal

Hvis det er noget for dig, så send en mail til mig på: regionen@peder.dk eller scan koden med din SmartPhone, så sender jeg en kvittering når den er modtaget. Den endelige dato har jeg ikke endnu. Men jeg satser på en lørdag eller søndag i maj. Jeg sender en Doodle ud når jeg har tilmeldingerne.

De bedste hilsner

Peder Klement JensenKandidat til RegionsvalgetKU

RSUS

TILB

UDvæksten er gået i stå i den vestlige verden, fordi behovene er ved at være mættede og fordi miljø-skader undergraver væksten f. eks. med tørke

radikal dialog30

Forbud mod rygning og andet er ikke kun et spørgsmål om sundhed i traditionel forstand. Det drejer sig også om, at der må være grænser for, hvor meget politikere skal blande sig i andre menneskers privat-

liv, tillid til borgernes egne fri valg og vores evne til at indrette os med hinanden i dagligdagen på fornuftig vis - uden politiske diktater. Oplysning

er fint. Men vi oplever også decideret hetz, stigmatisering, forbudskam-pagner med urigtige påstande og grænseoverskridende metoder samt visse

politikeres voldsomt ensidige retorik.

Hvis man tror, at man kan måle alt, tager man grueligt fejl. Der er stadig noget, der hedder nydelse, psykisk sundhed og livskvalitet. Et socialliberalt frisindet parti bør se advarselslamperne blinke, hver gang der foreslås endnu flere forbud. Nu må grænsen snart være nået.

At unge ikke får en uddannelse kan være et problem for den enkelte og helt sikkert et problem for samfundet som helhed.

På Frederiksberg er det desværre under 80 pct. af kommunens ungdomsårgang der gennemfører en ungdomsuddannelse. Undervisningsministeriets målsætning på området er 95 pct. Unge uden en uddan-nelse har langt større risiko for ledighed i deres arbejdsliv, og det er derfor væsentligt at have fokus på denne gruppes særlige udfordringer og få dem motiveret til og fastholdt i ungdomsuddannelsen.

Derfor har vi stillet forslag om, at der etableres et ”projekt morfar m/k” på Frederiksberg. Ideen er, at en række frivillige og ressourcestærke ældre hjælper unge mellem 16 og 26 år, unge der ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse uden særlig opmærksomhed. Det kan være boglige vanskeligheder, eller sociale og personlige forhindringer, der står i vejen.Hjælpen kan blandt andet handle om at søge fritidsjob, finde praktikplads, lave lektier eller komme op om morgenen.

Gruppen af yngre ældre er relativ stor på Frederiksberg, og mange er ressourcestærke, hvorfor rekrut-teringsgrundlaget burde være til stede. Vi ved, at behovet for en ”støtte morfar m/k” er relevant for en del unge, og vi håber derfor, at vi med dette forslag kan være med til at flere unge gennemfører en uddannelse.

GRÆNSER FOR FORBUD?TEKST Boye Haure, Frederiksberg

UNGDOMSUDDANNELSE MED ÆLDRETEKST Morten Jung, Rådmand på Frederiksberg

radikal dialog 31

Danmark har fået en ny institution, som vi byder velkommen. Det er en institution, der inviterer til samtale og refleksion om vores samfund, vores demokrati og folkestyre. Det drejer sig naturligvis om Folkemødet på Bornholm, som er en årlig tilbagevendende begivenhed, der er kommet for at blive. Vi har nemlig hårdt brug for den.

På det seneste Folkemøde, valgte vi i Kvinderådet at markere os under banneret ”Shhh… Det taler vi ikke om!” Vores budskab var at markere hvor megen tabu der hersker om en lang række ligestillingspolitiske anliggender. Det er ganske enkelt yt, umoderne, ubehageligt og træls at italesætte diskrimination, forskelsbehandling og kvindesag. Når noget er tabu holdes det ud i strakt arm, latterliggøres og underkendes som problem. At vi havde ramt rigtigt blev bekræftet af alle de smil og sigende blikke vi blev mødt med; Jo, det var nok rigtigt, at man ikke ønskede at tale om ubehageligheder som; at kvinder i gennemsnit får 18 pct. mindre i løn end mænd for arbejde, der i øvrigt har samme værdi, at 26.000 kvinder årligt udsættes for partnervold, at sexchikane og diskrimination på arbejdspladsen florerer, at kvindesynet i reklamer er dybt krænkende og at kvinder konsekvent holdes væk fra magten – bestyrelsesformænd er i bogstaveligste forstand mænd. Kun på den Christiansborg-politiske arena er der sket et positivt skred.

I efteråret fik vi syn for sagen i forhold til et af de allerstørste tabuer; mænds seksualitet og den manglende vilje til at tale om det kvindesyn vi reproducerer, ved ikke at italesætte, at hele prostitutionsspørgsmålet dybest set handler om mænds seksualitet. Altså den seksualitet, som nogle mener, er af en sådan karakter, at uden prostituerede så går verden – og mænd – af lave. Og dermed forstås, at det må kvinder tage på sig.

En hurtig billedanalyse af mediernes brug af illustrationer til de mange indlæg i debatten om, hvordan vi får minimeret prostitutionen mest muligt, viser i 9 af 10 tilfælde et billede af en kvinde i prostitution – gerne fremstillet på en måde så der også er lidt lir til læseren. Og det uanset om budskabet er et desperat forsøg på at rette fokus på den anden part i prostitutionen, den mandlige køber. Selv hvor kunden måtte være tilstede i billedet, vil bilens registreringsnummer være blændet. Han er ikke eksisterende og må ikke eksponeres. Det er som om at prostitution alene handler om kvinden i prostitution, nu udlagt som et liberalt frigørelsesprojekt båret af forestillingen om at hun da bare kan vælge til og

DE BEKVEMME TABUER

TEKST Marianne Bruun, Styrelsesmedlem i Kvinderådet ILLUSTRATION Philip Ytournel

fra, som hun lyster. At det er lyst fremfor nød det handler om, er vel det største blændværk af alle. Et tabu om man vil. Så meget desto mere blev det en befrielse, da tegneren Philip Ytournels tog bladet fra munden, eller blyanten i den anden hånd, i Politiken den 18. november 12. For sådan er det jo også.

Suppleret med antropolog Dennis Nørmark i DR P1, Netværket den 22.12.12: ”Noget af det her handler også om forskel på mænd og kvinders seksualitet. Mænds seksualitet er meget mere kvantitativ og afkobler i højere grad sex og følelser, end kvinder gør. Hvis man ønsker at kriminalisere mænds måde at være mænd på, så risikerer man noget der er langt værre, end at mænd køber sig til sex. I dag er sex underholdning, og jeg synes det er fint at banalisere sex. Det er ikke så alvorligt. Vi skal tage bestik af vores natur, ikke bure den inde.”

Endeligt kommer to mænd på banen, der fjerner røgsløret for, at prostitution helt overvejende handler om mænds seksualitet, om hvordan nogle mænd ønsker at deres seksualitet skal udspille sig og om hvordan mænd ønsker at blive set på og forstået som seksuelle individer. Og om hans syn på hendes rolle heri. Kvinden må naturligvis stå til rådighed for hans seksualitet – for gør hun ikke det, pakket ind i, at hun samtidig kan tjene til misbrug, alfonsen og livets opretholdelse – så kan meget værre ting ske forstås. Derfor skal vi ikke gøre det forbudt, at han køber sig adgang til hende. Derfor er det så vigtigt at skrive hende ind i en forestilling om selvbestemmelsesret og underkende de enorme skadesvirkninger.

Nu er det sådan, at frekvensen af mænd der køber sex er meget betinget af hvordan samfundet forholder sig til dette spørgsmål. I samfund der ser købesex som vold mod kvinder falder både antallet af kunder og kvinder i prostitution drastisk. I samfund hvor købesex anskues som et privilegie på linje med at gå på restauration bliver det norm, at man da køber en kvinde når og hvor det kan indgå i underholdningen. Og kunden har altid ret. Kunden bestemmer, efterspørger og forlanger friske forsyninger hele tiden. Sådan er det i Danmark og sådan er det i store dele af verden. Ifølge International Labour Organization (ILO) handles 21 millioner mennesker hvert år til sexindustrien eller til tvangsarbejde m.m. Og FN har fastslået, at 79 procent af det samlede antal menneskehandlede personer handles til udnyttelse i sexindustrien. 66 procent af ofrene er kvinder, 13 procent piger. Tallene slår dermed fast, at prostitution er et kønspolitisk problem, det er kvinder og piger, der ender i prostitution og risikerer at blive ofre for kvindehandel, og disse kvinder og piger købes af mænd. Altså er der ingen vej udenom.

Vi må blive bedre til at tale om mænds seksualitet. Tale om at sex er noget der kan udspille sig mellem to – eller flere – mennesker, i ligeværdig gensidighed. Sex med et andet menneske må aldrig skabe ofre. Den enes behov ikke må skadesvolde den anden. Et velfærdssamfund sætter naturligvis standarder for, hvordan vi bør opfører os overfor hinanden. Selvfølgeligt kan det lade sig gøre. Det viser de 86 pct. af mænd, der ikke køber sig til sex. Vi skal bare begynde at tale om det, det i virkeligheden handler om.

Illus

tratio

nen

brin

ges

med

tilla

dels

e af

Phi

lip Y

tour

nel/

Polit

iken

BALDS bagside BROKKER

AFSENDERRadikale Venstre Region HovedstadenKronprinsessegade 201306 København K

EN OMVENDT BENNY ANDERSEN!”Begynd hver dag med et smil. Så er det overstået”W. C. Fields, 1880–1946, amerikansk komiker

KENDER LÆSEREN SÅDAN ET MENNESKE?”Man elsker og beundrer det menneske, der kan smile i sorgen, samle styrke efter fortvivlelsen og blive modig gen-nem eftertanke”Tom Paine, 1737–1809, engelsk-amerikansk skribent

BLIV FORMAND FOR STEMMETÆLLERNE!”Hvis du vil have noget at sige i politik, så vær en mand. Hvis du vil have noget gjort, så vær en kvinde”Margaret Thatcher , engelsk konservativ politiker, 1925–

LIVSERFARING ELLER REN FORDOM?”Jeg har det med kvinder som elefanter. Jeg kan gode lide at se på dem, men jeg ville nu nødig eje en”W. C. Fields, 1879–1946, amerikansk komiker

ER 3. GANG SÅ LYKKENS GANG?”Det første kys er magi. Det andet er intimt. Det tredje er rutine”Raymond Chandler, 1888–1959, forfatter

FRA HÅNDBOG FOR POLITIKERE”Man skal ikke undervurdere dem, der overvurderer sig selv”Bettina Heltberg, forfatter, redaktør, 1942–

VERDENS BLIDESTE AFVISNING ”Du må undskylde, at jeg skriver til dig, men jeg synes, at du skal vide, at der er nogen, der sender mig meget ubehage-lige mails i dit navn”Ukendt canadisk journalists reaktion på grove læserangreb på hans person.

ER DEN GYLDNE MIDDELVEJ EN LILLE STENET STI?”Det handler om et opgør med to strømninger. Den strøm-ning, der tænker, at hvis bare de her mennesker får flere penge, bliver deres liv bedre. Den anden strømning, der er mest markant lige nu, som er, at hvis bare de får færre penge, så kommer de i arbejde. Begge betragtninger er alt for banale”Mette Frederiksen, socialdemokratisk beskæftigelsesmini-ster, 1977–

PERSONLIG VIDEN SLÅR ALT ANDET – OGSÅ KENDS-GERNINGER”Jeg tror kun på den statistik, jeg selv har forfalsket”Winston Churchill, engelsk politiker, 1874–1965

ER VIRKELIGHEDEN OGSÅ VIRKELIG?”Generelt virker din tekst faktuelt i orden. Men alle drøm-mene, alle de sublime øjeblikke af ekstatisk indsigt, kærligheden, ømheden er kemisk renset væk. Tilbage er et depraveret, tragisk skelet af mulige kendsgerninger, og intet kan lyve som selektive kendsgerninger”Bjørn Nørgaard, 1947– , dansk kunstner, som indledte sin kritik af Peter Øvig Knudsens bog om hippierne med ordene ’Dumme svin’.

RELEVANT OG SEJ VIDEN – NU MED KOMMA”Vi kommer aldrig til at bruge det faktum, at universet er 13, 7 milliarder år gammelt, til noget. Men det er sejt at vide”Troels Petersen, lektor i partikelfysik ved Niels Bohr-institut-tet, 1975–

TEKST EGNET SOM INDLEDNING I HÅNDBOG OM PÆDA-GOGIK FOR ØKONOMER?“At man, når det i sandhed skal lykkes en at føre et men-neske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i en indbildning, når han mener at kunne hjælpe en anden. For i sandhed at kunne hjælpe en anden må jeg forstå mere, end han - men dog vel først og fremmest forstå det, han forstår.Hvis jeg ikke gør det, så hjælper min mere-forståen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gøre min mere-forståen gældende, så er det, fordi jeg er forfængelig eller stolt, så jeg i grunden i stedet for at gavne ham egentligen vil beundres af ham. Men al sand hjælp begynder med en ydmygelse: Hjælperen må først ydmyge sig under den, han vil hjælpe og herved forstå, at det at hjælpe ikke er det at herske, men det at tjene, at det at hjælpe ikke er at være den herskesygeste, men den tål-modigste, at det at hjælpe er villighed til indtil videre at finde sig i at have uret, og i ikke at forstå, hvad den anden forstår.”Søren Kierkegaard, forfatter, filosof & teolog, 1813–1855, trykt posthumt i ‘En ligefrem meddelelse’ (1859)

GÆLDER DET OGSÅ FOR STATER, DER IKKE VIL SLUTTE FRED…”Pigen, som ikke kan danse, påstår, at orkesteret ikke kan spille”Jødisk ordsprog

OGSÅ BLANDT DE 10 RÅD I POLITIKER-HÅNDBOGEN”Kvinder tænker aldrig logisk. Det er derfor de forholdsvis sjældent tager fejl”Wlliam Hazlitt, 1778–1830, engelsk essayist