ISS

UE

#0

1 ·

KR

EA

TIV

KO

MM

UN

IKA

TIO

N -

SID

E 1

Gra

fisk

Des

ign

10 11

pastorpar Dave og Beth Limmer. De 25-30 fremmødte mennesker stemmer i med sangen, og nogle løfter deres hænder.

”Vi skal tage imod Jesus,” udbryder Daniel hen over musik ken.

Alle rokker frem og tilbage, indtil musikken dæmpes, så der igen kun lyder et klaver.

En svag hvislelyd fylder nu kirkerummet og bliver højere. Helligåndens kraft har overtaget menigheden. De er begyndt at tale i tunger. Flere har nu vendt deres håndflader opad for at tage imod Helligånden. Mellem de mange uforståelige lyde og ord er der kun ét genkendeligt: Jesus.

Dette bliver ved i flere minutter, indtil Dave Limmer tager mikrofonen og begynder sin prædiken. Daniel sidder helt forrest og nikker med. Pastorens ord og budskaber bliver besvaret med et amen fra salen som ren

refleks. Dave Limmer er en meget vellidt mand i Frederikshavn Kirkecenter.

Gudstjenesten slutter med, at menigheden kommer op foran scenen til en personlig forbøn for alle dem, der har brug for vejledning. Forbønnen kan være om stort eller småt, men de fleste bruger den til fysiske eller psykiske problemer. En efter en får de en stille samtale med Dave eller Beth Limmer. Disse samtaler fører over i en stille gråd hos flere af de forbønssøgende.

FØDT MED GUDSom 19-årig friede Daniel t i l sin kæreste, Carina, som også er en del af Frederikshavn Kirkecenter. De har nu en datter, Estelle, på fem måneder. Estelle blev introduceret til Jesus, lige fra hun kom til verdenen, ved at de bad for hende.

ISSUE #

01 · 2016D

AN

MA

RK

S MED

IE- OG

JOU

RN

ALISTH

ØJSKO

LE

GRAFISK DESIGN S2

INTERAKTIVT DESIGN S6

KREATIV KOMMUNIKATION S10

FOTOGRAFISK KOMMUNIKATION S14

MEDIEPRODUKTION OG LEDELSE S18

KOMMUNIKATION S22

TV- OG MEDIETILRETTELÆGGELSE S26

JOURNALISTIK S30

FOTOJOURNALISTIK S34

Vores ni uddannelser:

ISSU

E #

01

· KR

EA

TIV K

OM

MU

NIK

ATIO

N - S

IDE

2G

rafisk Design

Du bliver, hvad du viser

Talent er en underlig størrelse. Det er fedt at have. Men det er intet værd, hvis du ikke er klar til at bruge og udvikle det. Ordet evighedstalent er jo ikke et plusord, men en hovedrysten over en, der aldrig nåede så langt, som man troede, han eller hun kunne.

På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole optager vi talenter inden for jour-nalistik, design, reklame, foto, tv-produktion, medieledelse, kommunikation …

Vi giver dem et træningslokale. Vi udfordrer dem. Vi provokerer dem. Vi sam-arbejder med dem. Vi smider dem ud på dybt vand. Vi sender dem ud i virke-ligheden og inviterer virkeligheden ind. Vi hjælper dem med at finde netop deres form og stil. Det betyder ikke, at de leverer på højeste niveau fra dag et. Men det betyder, at de har evnerne og viljen til at komme ud og udfordre det bestående. Og at vi – undervisere og medarbejdere – hver eneste dag selv lærer noget nyt, fordi vi også udfordres.

I dette magasin har vi samlet eksempler og gode historier fra vores forskellige uddannelser. For som vi lærer vores studerende: ”Show it, don’t tell it.”

Eller med andre ord: Værsgo at se, hvad vores studerende kan. Og værsgo at blive inspireret til, hvad vi måske kan gøre for dit talent.

I DETTE MAGASIN HAR VI SAMLET EKSEMPLER OG GODE HISTORIER FRA VORES FORSKELLIGE UDDANNELSER.

VÆRSGO AT SE, HVAD VORES STUDERENDE KAN. OG VÆRSGO AT BLIVE INSPIRERET TIL, HVAD VI MÅSKE KAN GØRE FOR DIT TALENT.

REDAKTION_ MARTIN RASK PEDERSEN (ANSVARSHAVENDE)_ DAN HANSEN

DESIGN_ WAAITTVESTERBROGADE 69D1620 KØBENHAVNWAAITT.DK

FORSIDEFOTOS_ FORSIDEFOTOS ER FRA DMJX’ INSTAGRAM-PROFIL, DER PÅ SKIFT OVERTAGES AF FORSKELLIGE STUDERENDE. ALLE BILLEDER ER FRA EFTERÅRET 2015

INSTAGRAM.COM/DMJX FACEBOOK.COM/DMJX.DK

UDGIVER_ DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLEOLOF PALMES ALLÉ 11, 8200 AARHUS NEMDRUPVEJ 72, 2400 KØBENHAVN NV

TRYK_ KLS GRAFISK HUS

PAPIR_ CYCLUS OFFSET

ISS

UE

#0

1 ·

KR

EA

TIV

KO

MM

UN

IKA

TIO

N -

SID

E 1

Gra

fisk

Des

ign

___SAMARBEJDE OG UD-VIKLING S2 ___KURSER OG VIDEREUDDANNELSE S6

___GRAFISK DESIGN S2 ___ INTERAKTIVT DESIGN S6 ___KREATIV KOMMUNI-KATION S10 ___FOTOGRA-FISK KOMMUNIKATION S14 ___MEDIEPRODUK-TION OG LEDELSE S18 ___KOMMUNIKATION S22 ___TV- OG MEDIETILRETTE-LÆGGELSE S26 ___JOUR-NALISTIK S30 ___FOTO-JOURNALISTIK S34 ___INTERNATIONALE MULIGHEDER S38

ST

UD

IES

TE

D___ K

ØB

EN

HA

VN

ST

UD

IET

ID___ 3

ÅR

PR

AK

TIK

___ 4 M

ÅN

ED

ER

OP

TAG

NE

PR

. ÅR

___ 20

OP

TAG

ELS

ES

PR

ØV

E___ JA

PÅ G

RA

FISK D

ESIGN

LÆRER D

U AT

BRUG

E VISU

ELLE REDSK

ABER TIL

AT KOM

MU

NIK

ERE OG

FOR

STÆRK

E BU

DSK

ABER

.

DU

SKA

L TAGE U

DD

AN

NELSEN

, FORD

ID

U K

AN

LIDE AT A

RBEJDE K

REATIVT

MED

ET FOK

US PÅ

, HVA

D D

ER SKER

I VERD

EN, O

G H

VAD

DER BRIN

GER

BUD

SKA

BERNE FREM

GEN

NEM

G

RA

FISKE LØ

SNIN

GER

.

___ HØR HISTORIEN BAG PROJEKTET”Det, jeg har brugt længst tid på, er at teste og undersøge for at få det rigtige de-

sign i sidste ende,” fortæller Camilla Heegaard Severinsen om sin bacheloropgave,

der var en ny visuel identitet for Hundested Havn.

Se projektet og hør Camilla fortælle om det her: bit.ly/1nif788

___ dmjx.dk

ISSU

E #

01

· GR

AFIS

K D

ES

IGN

- SID

E 3

Burlesque er en seksuel niche i revygenren, hvor alle festdeltagere er en del af performancen. Burlesque foregår i en seksuel tone med let strip og forførende kostumer. Men det har ikke noget med swingerklubber at gøre.

Det er en lidt kompliceret historie at fortælle for ’Grotesque Burlesque’, som er Danmarks største udklædningsfest og holdes to gange årligt for omkring 700 deltagere i København.

Derfor har Malene Habroe i sit bachelorprojekt på Grafisk Design designet et starterkit til nybegynderen, som har købt sin første billet og ofte er meget ukendt med Grotesque Burlesques univers.

Æsken er en kommunikativ løsning på problematikken omkring de udfordringer, der er forbundet med formidlingen af festens anderledes karakter. Samtidig er den et bærende element i Grotesque Burlesques overordnede visuelle iden-titet, som Malene Habroe også har udviklet som en del af sit afgangsprojekt.

___ DET ER IKKE EN SWINGERKLUB …

Grafisk D

esign

ISSU

E #

01

· GR

AFIS

K D

ES

IGN

- SID

E 4

Grafisk D

esign

De færreste kommer nogensinde til at se deres eget design blæst op i et 220 m2 stort banner. Oven i købet udstillet ved et af Københavns knudepunkter, Storkespringvandet ved Højbro Plads på Strøget.

Det skete for Grafisk Design-studerende Lauritz Hansen, som i foråret 2015 deltog i en lands-dækkende konkurrence sammen med et hav af andre designtalenter.

Konkurrencen gik ud på at skabe en personi-ficeret udgave af den over 100 år gamle kiks Oreo’en.

Det gjorde Lauritz Hansen så godt, at Oreo tildelte ham vinderpræmien på 15.000 kroner – og ikke mindst æren af at få sit bidrag ud at arbejde i virkeligheden. Udover det iøjnefaldende banner, som prydede husfacaden i en uge, blev designet

trykt som postkort til de københavnskeGo-Card-holdere.

Idéen bag designetInspiration til udformningen af den hoppende kikse-mand fik Lauritz Hansen fra ordet ”Twist”, der er en af Oreo’s 10 ”Playful Attributes”.

”Jeg fik karakteren til at Twiste sit hoved, fordi det er det, man gør med en Oreo. Det ligger nærmest instinktivt. Derudover ville jeg gerne give karakteren et funky/flyvsk udtryk. Derfor gjorde jeg armene lange og runde med flow, så hænderne delvist kunne hive og scratche i hver deres retning. At tungen så kunne slikke cremen af var en lille gave, der kom hen ad vejen,” forklarer Lauritz Hansen.

”Det var megaunderligt at se sit design blasted op på et kæmpe banner. Sgu noget, jeg gerne vil skrive på CV’et,” griner han.

___ KIKSET DESIGNPÅ HØJBRO PL ADS

ISSU

E #

01

· GR

AFIS

K D

ES

IGN

- SID

E 5

Grafisk D

esign

Når forlaget Lindhardt og Ringhof i 2016 udgiver den prisbelønnede islandske forfatter Einar Már Guðmundssons samlede værker, bliver det med bogomslag og samlekasse designet af Simon Færch fra DMJX.

Sammen med 19 medstuderende fra 1. årgang på Grafisk Design har han deltaget i et under-visningsforløb med en konkurrenceopgave stillet af landets næststørste forlag.

Forløbet resulterede i 20 unikke løsningsfor-slag til, hvordan de i alt 20 bøger og bogkassen kan se ud. Simon Færchs løsning blev belønnet med 1. præmien på 5.000 kroner, ligesom han i samarbejde med forlaget skal arbejde videre med sit forslag.

Produktionsansvarlig Sandra StauersbøllNielsen fra Lindhardt og Ringhof fortæller, at Simon Færchs løsning ikke var den eneste, der vakte begejstring blandt forlagetsmedarbejdere.

”Vi havde en lille fernisering for alle forslage-ne, og alle på forlaget var meget imponerede. Det er helt utroligt, hvad de har lavet. Derfor har vi taget kontakt til flere af dem, som ikke vandt, og tilbudt dem arbejde med fremtidige bogprojekter,” siger hun.

___ BOGDESIGN FORLINDHARDT OG RINGHOF

ST

UD

IES

TE

D___ K

ØB

EN

HA

VN

ST

UD

IET

ID___ 3

ÅR

PR

AK

TIK

___ 4 M

ÅN

ED

ER

OP

TAG

NE

PR

. ÅR

___ 20

OP

TAG

ELS

ES

PR

ØV

E___ JA

PÅ IN

TERA

KTIV

T DESIG

N LÆ

RER DU

AT D

ESIGN

E OG

KON

CEPTUD

VIK

LE LEV

END

E GR

AFIK

OG

INTER

AK

TION

I D

IGITA

LE MED

IER.

DU

SKA

L TAGE U

DD

AN

NELSEN

, FOR-

DI D

U G

ERNE V

IL SKA

BE GO

DE, D

IGI-

TALE BRU

GERO

PLEVELSER

, DER ER

SMU

KK

E, SKA

BER GLÆ

DE O

G G

IVER

VÆRD

I I HV

ERDAG

EN. D

U H

AR LYST

TIL AT SAM

PLE TEKN

OLO

GIER O

G

FOR

STÅELSE A

F FOLK

S AD

FÆRD

TIL K

REATIVE, IN

TERA

KTIV

E KOM

MU

NI-

KATIO

NSLØ

SNIN

GER

, DER SERV

ICE-RER O

G IN

VO

LVERER BRU

GERN

E.

___ dmjx.dk

___ HØR HISTORIEN BAG PROJEKTET”Vi har løst opgaven ved at tage det som en udefrakommende, enten en storbyboer

eller en turist, og så får man en tur rundt på øen,” forklarer Erik Methmann (th) om

sin og Erik Frank Andersens 3. semesteropgaver, der skal trække folk til Samsø.

Se projekterne og hør Erik og Erik fortælle om dem her: bit.ly/1U9hLaA

ISSU

E #

01

· INTE

RA

KTIV

T DE

SIG

N - S

IDE

7

Interaktivt DesignBruger du også alt for meget tid på at

planlægge, når du er på ferie?

Caspar Rohleders bud på en app til Vice – DSCVRD – vil tvinge dig ud i byen og inspirere undervejs med bud på de fede, ukendte steder samt mulighed for eksempelvis at rate steder eller komme med egne bud.

App’en var Caspars bachelorprojekt på Inter-aktivt Design, og opgaveløsningen involverede logo, web, print, motion og 3D.

___ OPDAG DE UOPDAGEDE STEDER

ISSU

E #

01

· INTE

RA

KTIV

T DE

SIG

N - S

IDE

8Interaktivt D

esign

Da uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen i efteråret besøgte DMJX, mødte han blandt andet en række stu-derende fra de forskellige uddannelser – herunder Interaktivt Design, hvor Philip Stampe og udvekslingsstuderende Meaghan Strong fra Queensland University of Technology medbragte en video med klip fra noget af det, der var lavet på 3. semester.

Alle billederne stammer fra denne video, der kan ses på:https://vimeo.com/145390155

___ FARVER, STRIBER, LYD, HANDLING, ACTION, MENING …

ISSU

E #

01

· INTE

RA

KTIV

T DE

SIG

N - S

IDE

9Interaktivt D

esign

___ DEN FØRSTE DANSKE GOOGLE-DOODLE

5. juni 1915 fik danske kvinder valgret. 5. juni 2015 ville Google markere det med en specialudgave af logoet, den såkaldte ’Doodle’.

Og hvad var så mere naturligt end at få en dansk kvinde til at designe logoet?

Valget faldt på 36-årige Mette Ehlers, der i 2012 blev uddannet interaktiv designer fra DMJX, og hun blev dermed den første dansker til at designe en Google-doodle.

Og på DMJX er vi stolte af, at den første dansker, der har designet en Google-doodle, er uddannet på højskolen.

Det digitale og interaktive er omdrejningspunktet på Interaktivt Design, men det begrænser sig ikke til skærme på computere, tablets, smartphones, smartwatches …

På tredjeåret skal studerende eksempelvis lave fysiske installa-tioner, der kan aktivere brugerne og samtidig aktiveres digitalt. Løsningerne har de seneste år varieret fra tissekunst over vand-maleri til bordtennis og ”krammebamse”.

___ PROJEKTER, DER ER TIL AT TAGE OG FØLE PÅ

___ EN VIRTUEL RUMRE JSE

Nick Nørbo Andersen tog udgangspunkt i Oculus Rift-virtualrealitybrillen, da han lavede bachelorprojektet ”Space Kids – En rejse gennem rummet”, der skal give Experimentariums besøgende mulighed for at opleve, rejse i og løse opgaver i det uendelige univers.

Brillen giver en 3D-oplevelse, og i Nicks ”opgave” skal man løse opgaver som eksempelvis at lande en sonde på en planet.

ST

UD

IES

TE

D___ K

ØB

EN

HA

VN

ST

UD

IET

ID___ 3

ÅR

PR

AK

TIK

___ 4 M

ÅN

ED

ER

OP

TAG

NE

PR

. ÅR

___ 20

OP

TAG

ELS

ES

PR

ØV

E___ JA

PÅ K

REATIV KO

MM

UN

IKATIO

N LÆ

RER D

U AT U

DV

IKLE K

REATIVE ID

ÉER OG

KO

MM

UN

IKERE BU

DSK

ABER U

D TIL

BESTEMTE M

ÅLG

RUPPER V

IA EN

BRED

VIFTE A

F MED

IER.

DU

SKA

L TAGE U

DD

AN

NELSEN

, FO

RDI D

U V

IL ÆN

DRE FO

LKS

MÅ

DE AT TÆ

NK

E OG

AGERE

PÅ V

ED H

JÆLP A

F KREATIV

E KO

MM

UN

IKATIO

NSLØ

SNIN

GER

. DU

VIL

GERN

E ARBEJD

E MED

IDÉG

ENERERIN

G,

KON

CEPTUD

VIK

LING

, TEK

STFORFATN

ING

OG

BRA

ND

ING

– O

G U

DV

IKLE V

ISUELLE ID

ENTITETER

OG

REKLA

MEK

AM

PAGN

ER.

___ dmjx.dk

___ HØR HISTORIEN BAG PROJEKTET ”Det var en ret vild fornemmelse at skulle pitche en idé til en rigtig kunde. Det var ret

frygtindgydende. Lige indtil vi kom derind,” siger Simone Wärme (th), der sammen med

Klara Vilshammer udviklede konceptet ”Donate Your Update” – der skal give flygtninge

en stemme i debatten – til Dansk Flygtningehjælp som 3. semesteropgave.

Se projektet og hør Simone og Klara fortælle om det her: bit.ly/1PD4MtT

ISSU

E #

01

· KR

EA

TIV K

OM

MU

NIK

ATIO

N - S

IDE

11

___ HÆNDERNES SPROGVed YCCA (Young Creative Circle Awards) i 2015 var opgaven at lave en kampagne for Danske Døves Landsforbund. Det blev løst på mange forskellige måder, både grafisk, film-mæssigt og digitalt, og mange af de studerende fra Kreativ Kommunikation kom med bud, der førte til nomineringer og en enkelt pris.

Herover er det Jeppe Vidstrups og Edmond Dukajs bud.

Se mere på bit.ly/1PHFQ8Y

Kreativ Komm

unikation

ISSU

E #

01

· KR

EA

TIV K

OM

MU

NIK

ATIO

N - S

IDE

12

Kreativ Komm

unikation

Skab et brand fra grunden. Altså fra produktet over navnet og indpakningen til det uendelige univers. Det var i foråret 2015 opgaven for de studerende på andetåret på Kreativ Kommuni-kation, og der blev skabt branduniverser for alt fra chokolade (If you can’t beat them, eat ’em) til gummihandsker (in one size only, Man-size).

Chokolade-brandet til venstre er skabt af Andrew Rhodes Nørgaard, Sebastian Hartboel og Peter Conlan.

Klimaet er under pres. Ikke kun af de storeforureningssyndere, men også af små, dagligdags ”fejl” – som fx at bruge for mange servietter. One World Hero er en bad-ass, bandende superhelt, der går til angreb på alle dagligdagens små klimaskurke – via Youtube, Instagram, App … Simone Wärmes og Klara Vilshammer Christiansens ”One World Hero” sikrede de to studerende fra første år på Kreativ Kommunikation to Pencils ved D&AD New Blood Awards

___ FRA GRUNDEN…

___ ONE WORLD HERO

Der bliver stadig flere muligheder for at købe en god kop kaffe, når man er på farten. Men hjemme nøjes mange med en gang instant coffee. Jesper Wendelbos og Andreas Green Lorentzens (Andet år på Kreativ Kommunikation) bud på, hvordan man opretter sit eget coffeehouse hjemme i stu-en og får kvalitetskaffe – og vennerne – inden for døren, blev præmieret med en Pencil ved D&AD New Blood Awards.

___ KVALITE TSK AFFE HJEMME I STUEN

ISSU

E #

01

· KR

EA

TIV K

OM

MU

NIK

ATIO

N - S

IDE

13

Kreativ Komm

uniktaion

For mange på Kreativ Kommunikation er må-let et job på et af de store reklamebureauer i Danmark eller udlandet.

Sådan var det også for 25-årige Philip Bock. Og sammen med sin faste samarbejdspartner, Morten Schmidt, nåede han målet allerede i løbet af det sidste år på Kreativ Kommunika-tion, hvor de landede jobs hos M&C Saatchi i London, verdens største uafhængige netværk af kreative bureauer.

Efter 10 måneder hos bureauet – og få dage før han fik sit eksamensbevis fra DMJX – afleverede Philip imidlertid sin opsigelse. Og så satte han sig på et fly til Frankrig. Nærmere bestemt til Cannes og Cannes Lions, verdens største pris, show og festival for reklamefolk.

”Der holdt jeg et oplæg og en lanceringsfest, og så var jeg iværksætter på fuld tid,” griner Philip.

Den bedste beslutningOpsigelsen handlede ikke om, at Philip var træt af jobbet, virksomheden eller branchen. Slet ikke.

Men i længere tid havde han gået med idéen om en service, der bragte brands og insta-grammere sammen. Og i efteråret 2014 var han sammen med to andre gået i gang med at opbygge servicen, med navnet Sponsta, i den sparsomme fritid.

”Projektet blev mere og mere seriøst. Mange instagrammere signede up. Den første kunde, McDonalds, kom til. Mulige investorer var interesserede … Til sidst blev jeg nødt til at beslutte, om det skulle være eller ej og tage skridtet,” konstaterer Philip og fortsætter:

”Det var da lidt sådan ”Nu har jeg villet arbej-de i reklamebranchen de seneste fem-seks år og læst Kreativ Kommunikation for at komme til det, og når jeg så får jobbet, så dropper jeg det”-underligt, men jeg synes stadig, at det at sige op var den bedste beslutning nogen-sinde. Jeg kan altid gå ud og få et job, men det her er en unik mulighed, hvor tingene er faldet i hak med eksempelvis gode partnere.”

Content og reachIdéen bag Sponsta er at samle et netværk af (ultimo 2015 mere end 12.000) instagram-mere med mindst 10.000 followers, og at virksomheder så kan søge ud fra en række forskellige kriterier, finde instagrammere med en profil (og follower-skare), der matcher virksomheden eller et produkt, og betale instagrammeren for at promovere produktet.

Som virksomhed får man altså både adgang til en tydelig målgruppe og til tusindvis af kre-ative, der kan producere indhold for en. Man sparer med andre ord penge til at producere fx annoncer, fordi instagrammeren i praksis gør det for den.

”Vi er i dialog med reklame- og mediebu-reauer, og målet er, at det skal være noget, reklame- og mediebureauer bare har en profil på og tænker ind, så Sponsta automatisk er en del af budgettet, når der fx planlægges en kampagne. Alle brands i verden skal arbejde med influencers som en del af markedsførin-gen,” forklarer Philip, der er blevet i London, mens de to partnere sidder i København.

I London arbejder han blandt andet på at markedsføre og sælge Sponsta til bureauer og virksomheder samt servicere eksisterende kunder.

”Erfaringerne fra Kreativ Kommunikation bru-ger jeg både i salgsprocessen og til at hjælpe kunderne med at lave kampagner. Min bag-grund fra reklamebranchen giver mig også en form for anciennitet i den forbindelse,” siger Philip, der bemærker, at han altid har kunnet lide at lave sit eget – også for andre:

”Det med at skabe noget er fedt. Det var også derfor, jeg valgte Kreativ Kommunikation.”

Du kan læse mere om Sponsta – der i sep-tember 2015 fik en investering fra danske ”business angels” med i ryggen – på ”sponsta.com”. Og måske signe dig op, hvis du har mere end 10.000 followers på Instagram.

___ DROPPEDEDRØMMEJOBBETEFTER 10 MÅNEDER

Sammen med to partnere har Philip Bock startet virksomheden Sponsta. Målet er, at alle brands i verden skal samarbejde med influencers på sociale medier – i dette tilfælde Instagram – som en del af markedsføringen

ST

UD

IES

TE

D___ K

ØB

EN

HA

VN

ST

UD

IET

ID___ 3

ÅR

PR

AK

TIK

___ 4 M

ÅN

ED

ER

OP

TAG

NE

PR

. ÅR

___ 20

OP

TAG

ELS

ES

PR

ØV

E___ JA

PÅ FO

TOG

RA

FISK KO

MM

UN

IKATIO

N

LÆRER D

U AT TAG

E FOTO

GR

AFIER

OG

ARBEJD

E MED

LEVEN

DE

BILLEDER TIL REK

LAM

E OG

AN

DRE

KOM

MERCIELLE SA

MM

ENH

ÆN

GE.

DU

SKA

L TAGE U

DD

AN

NELSEN

, FO

RDI D

U G

ERNE V

IL UD

VIK

LE OG

ISCEN

ESÆTTE H

ISTORIER – O

G

ARBEJD

E INTEN

SIVT M

ED SÅV

EL DET

FOTO

GR

AFISK

E HÅ

ND

VÆRK

SOM

G

ENREFO

RSTÅ

ELSE, INN

OVATIO

N

OG

KON

CEPTUD

VIK

LING

.

___ dmjx.dk

Se Mounirs og Bardurs projekter og hør dem fortælle om dem her: bit.ly/1PnXPfL

___ HØR HISTORIEN BAG PROJEKTET ”Det er jo det, vi vil med vores billeder. At folk kan se billederne og komme frem til

noget, uden at de skal læse en tekst,” konstaterer Mounir Jonas Andersen Hammoumi

(bagerst), der sammen med Bardur Mikladal og de øvrige studerende på 1. semester har

arbejdet med personlige fortolkninger af en kendt fotografs særlige stilart og udtryk.

ISSU

E #

01

· FOTO

GR

AFIS

K K

OM

MU

NIK

ATIO

N - S

IDE

15

Fotografisk Komm

unikation___ DENMODERNE PIN-UPEr hun tildækket, afpillet, frodig, sexet eller skægstubbet?

22 førsteårsstuderende fra Fotografisk Kommunikation fik stillet udfordringen at lave en nyfortolkning af den særlige kvindeidealisering, vi kender fra 1940’ernes pin-up-piger.

Det kom der 22 meget forskellige tolkninger ud af. Nogle af dem kan du se her. Og resten på:http://bit.ly/FKpinup

Alle 22 pin-up-piger blev desuden udstillet på Copenhagen Photo Festival 2015.

Fotografisk Komm

unikation

Hvordan brander man dansk mode i Japan?Det har Catrine Zorn Christiansen givet sit bud på i en strategi med visuelle guidelines.

Gennem ekspertinterviews og visuel research har hun fundet ind til et sæt fælles værdier på tværs af japansk og skandinavisk kultur: craftsmanship, storytelling, autencitet og nationalidentitet.

Omdrejningspunktet er en modeuge iKøbenhavn, hvor japanske opkøbere og presse bliver inviteret til København. Her vil de møde kampagnens elementer i bybilledet og til

opvisninger. Deltagerne tilmelder sig, via apps eller websites, til events, hvor de kan møde danske modebrands, der er med i kampagnen, og få særlige relationer til designerne og deres kollektioner.

Kampagnen, som var Catrine Zorn Christian-sens afsluttende BA-projekt, består af blandt andet film, plakater, annoncer, web og en invitation.

___ NORTHERN LIGHTS – DANSK MODE I JAPAN

ISSU

E #

01

· FOTO

GR

AFIS

K K

OM

MU

NIK

ATIO

N - S

IDE

17

Fotografisk Komm

unikation

Efter hvert modul på uddannelsen skal stude-rende på Fotografisk Kommunikation lave en forløbsopgave, som de skal bestå for at kunne gå til årsprøve.

I denne forløbsopgave skulle et musikstykke sætte den kreative proces i gang og i kombi-nation med fortolkningsevnen resultere i en original fotoserie.

Det valgte lydspor skulle visualiseres i et fotoforløb af syv billeder, som skulle indram-me stemningen og fortællingen i musikken og skabe overgange, rytme og dynamik.

Øverst er Annette Ravenhills visualisering af Møs ”Pilgrim”.

Nederst har Mark Stig Bertelsen fortolket ”Ray Ban Vision” af A-Trak.

___ ET MUSIKSTYKKE I SYV BILLEDER

ST

UD

IES

TE

D___ K

ØB

EN

HA

VN

ST

UD

IET

ID___ 3

ÅR

PR

AK

TIK

___ 4 M

ÅN

ED

ER

OP

TAG

NE

PR

. ÅR

___ 50

OP

TAG

ELS

ES

PR

ØV

E___ JA

PÅ M

EDIEPRO

DU

KTIO

N O

G

LEDELSE LÆ

RER DU

AT LEDE

PROJEK

TER I MED

IE- OG

KO

MM

UN

IKATIO

NSV

ERDEN

EN –

FOR EK

SEMPEL PÅ

BUREA

UER

, I PRO

DU

KTIO

NSSELSK

ABER O

G

I MED

IEHU

SE.

DU

SKA

L TAGE U

DD

AN

NELSEN

, FO

RDI D

U G

ERNE V

IL VÆRE M

IDT-

OG

OM

DREJN

ING

SPUN

KT FO

R PRO

JEKTER O

G PRO

DU

KTIO

NER

. OG

FO

RDI D

U G

ERNE V

IL KOM

BINERE

PROJEK

TLEDELSE, Ø

KON

OM

I, FO

RRETNIN

GSFO

RSTÅ

ELSE O

G KO

MM

UN

IKATIO

N M

ED EN

FO

RSTÅ

ELSE FOR M

EDIEV

ERDEN

EN

OG

HA

ND

S-ON

-ERFARIN

G.

___ dmjx.dk

___ HØR HISTORIEN BAG PROJEKTET ”Efter en brainstorm kommer vi frem til, at det problem, vi vil løse, er at hjælpe

helt almindelige mennesker med at huske deres recepter,” fortæller Alberte

Lorentzen-Rask om 3. semesterprojektet, der blev lavet i en gruppe med bl.a.

Oliver Bak Burton og endte med en recept-husker app.

Se og prøv en prototype af app’en - og hør Alberte og Oliver fortælle om projektet - her: bit.ly/1JWdWoM

ISSU

E #

01

· ME

DIE

PR

OD

UK

TION

OG

LED

ELS

E - S

IDE

19

Set udefra er reklamebranchen et sted, hvor der er fuld knald på. Hvor der hele tiden sker noget nyt. Og hvor der hele tiden er travlt.

Sådan ser den også ud indefra.

”Når man først er blevet glad for miljøet på et reklamebureau, tror jeg det er svært at forlade det igen. Jeg kan godt lide en omskiftelig hverdag, og det får man her,” lyder det fra 23-årige Mette Riis Kruse, der med en dugfrisk MPL-uddannelse i rygsækken begyndte som Junior Project Manager ved Hjaltelin Stahl 1. juni 2015.

Hjaltelin Stahl er et af Danmarks største og mest prisvindende reklamebureauer, og som Junior Project Manager i kontaktafdelingen er Mette hver dag i dialog med mange af bureauets kunder.

”Kunderne spænder fra eksempelvis Kræftens Bekæmpelse over Post Danmark til Kvickly, Nogle kunder er jeg projektleder på, og ved an-dre kunder assisterer jeg andre projektledere.”

”Opgaverne omfavner alle dele af projektle-delse. Man er kontaktperson og koordinerer for eksempel de mange forskellige personer, der er involveret i at udarbejde og eksekvere en kampagne. Der sker meget i løbet af en dag, og det er superspændende,” konstaterer Mette.

Du skal selv tage boldenPå studiet var det de markedsføringsorien-terede fag, der især havde Mettes interesse, og efter at have hørt om Hjaltelin Stahl fra to tidligere studerende var hun ikke i tvivl om, at

det var ønskestedet for praktiktiden.Ønsket blev opfyldt. Og praktiktiden førte til et studiejob samme sted. Og så altså en fast stilling, da eksamensbeviset var i hus.

”Praktiktiden er super til både at få testet, om det faktisk er det, man vil, og til at få foden indenfor og lære folk at kende. Praktiktiden er virkelig noget af det fede ved studiet,” under-streger Mette og nævner to andre ting, hun ser som store styrker ved MPL:

”Studiet har givet en rigtig god base og for-ståelse for tingene, som man så bygger på, når man kommer i job. Det har givet fundamentet til at blive en god projektleder, og nu er man så ved at blive formet.”

”Og så har studiet også medvirket til at give en den indstilling, at man skal kaste sig over opga-ver og tage ansvar. Du skal selv tage bolden og opsøge tingene.”

___ DER ER FULD KNALD PÅ

Medieproduktion og Ledelse

For Mette Riis Kruse blev praktik og efterfølgen-de studiejob ved reklamebureauet Hjaltelin Stahl også billetten til en fastansættelse som Junior Project Manager og samarbejde med kunder som Kræftens Bekæmpelse og Kvickly

___ Mette Riis Kruse___Foto: Privatfoto.

Medieproduktion og Ledelse

ISSU

E #

01

· ME

DIE

PR

OD

UK

TION

OG

LED

ELS

E - S

IDE

20

___ MATTHIS BRAGTE BLACHMAN, REMEE, LINDBERG OG DE ANDRE FRA X TIL Ø”Festen kulminerede for mig, da jeg rejste mig og holdt en takke-tale for alle de lokale – alle fejbattingerne, som de hedder – der havde bidraget. Det var vildt.”

Og det var ikke kun en vild kulmination på en fest.

Det var også en vild kulmination på en – for nu at genbruge ordet – vild praktiktid for 29-årige Matthis Jensen, der blev en del af produktionsselskabet BLU’s produktionsledelsesteam bag X Factor. Og fik en stor del af ansvaret, da holdet bag et af Danmarks mest populære tv-shows fik idéen: Vi skal lave en X Factor-ø til bootcampen.

”Jeg kontaktede foreningen Danske Småøer for at drøfte mulige locations, når der for eksempel skulle være plads til tre, adskilte bootcamps. Fejø viste sig at være en mulighed,” fortæller Mat-this og fortsætter:

”Så tog jeg til Fejø sammen med produktionsleder Ulrik Appel, kiggede på mulige locations på øen og holdt møder med lokale overnatningssteder og leverandører med mere. De var virkelig positive alle sammen, og derfor valgte vi at gå videre med Fejø.”

Indkvartering, mad, køreplaner – og en helikopterDa først Fejø var valgt, begyndte det virkelig store arbejde.

Der skulle arrangeres indkvartering. Der skulle bestilles mad. Der skulle lægges køreplaner. Og alt sammen for seks dage, hvor deltagere og dommere i de tre bootcamps ikke måtte møde hinanden på den 16 kvadratkilometer store ø.

”Kontakten mellem BLU og de lokale var også mit ansvar, og vi havde et tæt samarbejde. Da vi skulle bruge en helikopter, var der eksempelvis en fejbatting, der kendte en, der kunne hjælpe. Og da vi skulle ændre nogle ankomsttider var det kaptajnen på færgen, jeg snakkede med.”

”Selvom der naturligvis var forretningsmæssige aftaler, var det vigtigt for mig, at der var en god dialog. Det synes jeg lykkedes,” konstaterer Matthis, der – som nævnt – også kunne glæde sig over muligheden for at sige tak, da der i slutningen af bootcam-

pen blev holdt fest for redaktionen, produktionsholdet og de lokale samarbejdspartnere.

Et godt indblik i tv-produktionerFor produktionsselskabet kan processen frem mod X Factors liveshows deles op i fire faser: Precasting, Audition, 5 Chair Challenge og bootcamp.

Matthis’ praktiktid var fastlagt, så han kunne være med gennem alle fire stadier – fra inddeling af 3.000 tilmeldte i forskellige kategorier i Excel til festen på Fejø.

”Jeg fik mere og mere ansvar undervejs. Jeg havde på forhånd indstillet mig på, at jeg ville arbejde hårdt, og jo flere opgaver jeg tog, jo mere ansvar fik jeg,” forklarer Matthis.

Med ansvaret og opgaverne fulgte også indblik i tv- og medie-verdenen.

”Tv- og filmverdenen har altid fascineret mig, og jeg vidste fra begyndelsen af studiet, at jeg gerne ville arbejde inden for denne verden. Praktikken gav mig et godt indblik i, hvordan tv-produktioner fungerer, og hvor meget arbejde der ligger bag det, man ser i tv. Og jeg har fået mod på meget mere af det. Man ved jo langt fra alt efter fire måneder i praktik,” lyder det fra Matthis, som allerede er sikker på at få flere erfaringer.

Da praktiktiden sluttede, tilbød BLU ham at fortsætte som stu-dentermedhjælper og være med til at gøre årets X Factor-sæson helt færdig.

Foto: Privatfoto

ISSU

E #

01

· ME

DIE

PR

OD

UK

TION

OG

LED

ELS

E - S

IDE

21

Medieproduktion og Ledelse

Find en virksomhed med en problemstilling. Lav et løsningsfor-slag. Pitch det for virksomheden.

Sådan lyder den korte formulering af opgaven i faget ”Kommuni-kation og pitch”, hvortil det kan tilføjes, at de studerende har 14 dage og skal løse opgaven i grupper med fem til seks medlemmer.

I Laura Fredsbys gruppe – der ud over hende bestod af Na-dia Vika Simonsen, Kasper Buch Jensen, Mette Winter og Elin Vatnhamar Olsen – samarbejdede man med virksomheden Made By Us, som er et nystartet koncept- og produktionsselskab med fokus på kultur- og børneformidling.

”Vi tog udgangspunkt i, at vi ikke syntes, deres hjemmeside sagde så meget om, hvem de var. Derfor havde vi en dialog med dem om, hvad de ville med deres kommunikation, og noget af det, vi blandt andet fandt, var, at vi ikke syntes, at deres energi kom tydeligt nok frem”, forklarer Laura.

En kæmpe gaveFra en idé om at kigge på en hjemmeside udviklede gruppens projekt sig til et 17 siders idékatalog til Made By Us, der efterføl-gende blev præsenteret ved en pitch for virksomheden.

”Det er jo en kæmpe gave at få nogle udefra til at se på vores virksomhed med friske øjne. Det gav både nogle indsigter og nogle gode, konkrete idéer til, hvad vi kunne gøre, og selvom

vi måske havde tænkt over nogle af tingene på forhånd, så var der også ting, der overraskede os. Det var virkelig berigende,” fortæller Ulla Hasselbalch, en af tre partnere i Made By Us.

Tilfredsheden med samarbejdet var faktisk så stort, at et af grup-pens medlemmer efterfølgende fik praktikplads ved Made By Us.

Giver glød i øjnenePraktikpladsen var imidlertid kun et af mange plusser, de stude-rende fik ud af samarbejdet.

”Det er fedt, at det, man laver, ikke bare forsvinder ned i en stø-vet skuffe, men kan bruges i praksis. Og at man kan arbejde med problemstillinger fra den virkelige verden men stadig tillade sig at være kreativ og tænke ud af boksen.”

”Og så lærte samarbejdet i gruppen os noget om gruppedyna-mikker, processer og projektledelse. Det var en del af opgaven at have fokus på, hvordan forskellige roller indgår i arbejdet,” siger Laura og fortsætter med at sætte ord på den følelse, man ikke er i tvivl om, når man snakker med hende:

”Sådanne projekter er med til at give glød i øjnene og holde en til ilden.”

___ SÅDANNE PROJEKTER ER MED TIL AT GIVE GLØDI ØJNENE

Foto: Made By Us/Steen Brogaard

ST

UD

IES

TE

D___ A

AR

HU

S E

LLER

KØ

BE

NH

AV

NS

TU

DIE

TID

___ 3 Å

R O

G 6

MÅ

NE

DE

RP

RA

KT

IK___ 2

X 6

MÅ

NE

DE

RO

PTA

GN

E P

R. Å

R___ 1

05

OP

TAG

ELS

ES

PR

ØV

E___ N

EJ

PÅ KO

MM

UN

IKATIO

N LÆ

RER D

U AT A

RBEJDE STR

ATEGISK

OG

M

ÅLG

RUPPEO

RIENTERET M

ED

KOM

MU

NIK

ATION

, LIGESO

M D

U

LÆRER SELV

AT PROD

UCERE O

G

UD

VIK

LE IND

HO

LD.

DU

SKA

L TAGE U

DD

AN

NELSEN

, FO

RDI D

EN G

IVER D

IG RED

SKA

BER TIL AT A

RBEJDE PR

AK

TISK M

ED

STRATEG

ISK KO

MM

UN

IKATIO

N.

___ dmjx.dk

Se projektet og hør om gruppens arbejde her: bit.ly/1nileJP

___ HØR HISTORIEN BAG PROJEKTET ”Vi besluttede at lave en onlinekampagne, der skulle køre primært på YouTube. Hvor vi brugte såkaldte youtubere, unge drenge, som har målgruppens egen alder, til at agere rollemodeller for de budskaber, vi gerne ville have ud,” forklarer Nynne Crüger (th), der på 4. semester – sammen med Julie Wright (tv) og Amalie Bendixen – lavede en strategi for, hvordan man kan påvirke den opfattelse, drenge mellem 15 og 21 år har af psykiske lidelser.

ISSU

E #

01

· KO

MM

UN

IKA

TION

- SID

E 2

3

Komm

unikation

Cases fra virkelighedens verden spiller en stor rolle i undervisningen på DMJX, og et eksempel på dette kom, da studerende på kommunika-tionsuddannelsens 7. semester fik følgende opgave fra Region Midtjylland, Hospitalsenhe-den Vest:

”Skab empowerment og styrk beslutnings-grundlaget hos kommende og nybagte forældre ved Hospitalsenheden Vest under graviditet, fødsel og barsel”

De studerende fik – opdelt på 10 hold – få dage til at arbejde med problemstillingen, analysere

den, komme med bud på løsninger og pitche løsningerne for jordemødre fra hospitalsen-heden. Det førte blandt andet til bud på bøger og apps, der giver de kommende og nybagte forældre værktøjer til de nogle gange svære spørgsmål om scanning, fødested og navn mv.

Ventevalgsappen, der her ses i en mock-up-ud-gave, der skal illustrere grundtanker, er buddet fra Signe Buchholtz Andersen, Mette Truelsen,Fie Bygholm Risager og Signe Frøkiær.

___ EMPOWERMENT AFKOMMENDE OGNYBAGTE FORÆLDRE

ISSU

E #

01

· KO

MM

UN

IKA

TION

- SID

E 2

4Kom

munikation

Når en passager stiger ud af bussen på eller ved en cykelsti, kan det let udvikle sig til en farlig situation. For hvem skal egentlig holde tilbage for hvem?

For en Arriva-buschauffør i København var antallet af (næsten)ulykker efterhånden blevet så stort, at han nærmest var bange for at åbne dørene. Derfor gik han til sin leder med sin bekym-ring, og han gik videre igen, indtil bolden til sidst endte hos Casper Lind Jensen fra DMJX’s kommunikationsuddannelse, der var i praktik hos Arriva.

”Vi blev enige om, at der måske kunne laves en bred oplysnings-kampagne, der ville komme både passagererne, chaufførerne, cyklisterne og Arriva til gode,” siger Casper.

Mediemøllen malede medNoget af det første, Casper gjorde, var at tage kontakt til Dansk Cyklistforbund.

”De kunne jo blive en modstander, hvis vi alene tog passagerer-nes synspunkt, men nu blev de i stedet en samarbejdspartner, og det samme gjorde flere trafikselskaber, eksempelvis Movia og FynBus.”

Dernæst blev der lavet en informationsfolder, der blev delt ud i busser i forskellige byer, en informationsvideo, der kørte på skærme i busserne, og ikke mindst en pressemæssig offensiv for at få medierne til at interessere sig for emnet.

”Vi lavede en undersøgelse for at få tal på, hvor mange chauf-fører der havde oplevet ulykker eller næsten-ulykker. Så fandt vi en case-historie med en cyklist, der kunne fortælle om sine oplevelser, og hertil kom så vores initiativ. Det endte med, at Politiken brugte det hele til et stort tema om emnet,” husker Casper, som – efter at Politiken havde sat fokus på emnet – kun-ne se stadigt flere medier interessere sig for historien: TV-avi-sen, Radioavisen, Aftenshowet, lokalaviser …

”Det var fedt at opleve, hvordan det bare rullede, og en god er-faring at tage med sig. Og så kostede det hele faktisk kun 75.000 kroner,” konstaterer han.

Vandt kommunikationskravlingProjektet blev nomineret til kommunikationsprisen Kommunika-tionskravlingen i 2015 – og vandt prisen, der er de studerendes svar på Cavling-prisen.

I indstillingen lød det: ”Casper stod for alt fra analyse-arbej-det der skulle afdække problemets størrelse, over udvikling af indhold og grafisk koncept for kampagne i busser og medier til presse-strategi, medie-træning og evaluering og indsamling af læringer til brug i strategiimplementering internt i Arriva.

På trods af et begrænset budget (75.000 kr.) var kampagnens effekt overvældende både internt og eksternt – ikke mindst i form af massiv presseomtale i tv, radio og på web.”

___ EN BUSCHAUFFØRS BEKYMRING BLEV TILKAMPAGNE OG MEDIEOMTALE

ISSU

E #

01

· KO

MM

UN

IKA

TION

- SID

E 2

5Kom

munikation

To afdelinger af BUPL (Børne- og Ungdomspædagogernes Lands-forbund) skulle flytte sammen i nye lokaler i Aarhus.

Det faldt sammen med, at Nanna Victoria Kvist fra DMJX’skommunikationsuddannelse var i praktik i en af afdelingerne, BUPL Østjylland.

”Fordi jeg kom udefra, kunne jeg mærke et mismatch mellem det, jeg hørte ledelsen sige, og den holdning, der var hos med-arbejderne. Mens ledelsen glædede sig og så frem til flytningen, havde mange medarbejdere en ”lad os nu se, om det sker”-hold-ning, fordi planerne om en flytning havde stået på i så mange år,” fortæller Nanna.

Derfor gik Nanna til ledelsen i BUPL Østjylland og foreslog, at hun lavede en række interviews med afdelingens medarbejdere for at afstemme forventningerne.

Tale- og lytterør”Udover at bringe medarbejdernes forventning frem, så blev interviewene faktisk en del af processen, fordi jeg jo fortalte om projektet, ledelsens forventninger osv. Det var med til at gøre det mere klart, hvad der skulle ske,” forklarer Nanna og fortsætter:

”Samtidig fandt jeg ud af, at medarbejderne havde nogle for-ventninger til samarbejdet med den anden afdeling, og derfor interviewede jeg også nogle medarbejdere herfra. Det kunne jeg så tage med tilbage til ledelsen.”

I det hele taget endte kommunikationen med at gå to veje.

”Det startede som en informationskanal fra ledelsen til medar-bejderne og endte med også at være et talerør for medarbej-derne til ledelsen. Processen blev en del af målet,” konstaterer Nanna, der som afslutning samlede interviewene og fakta om flytningen i en brochure til medarbejdere, ledelse og andre interesserede.

Både brochuren og processen faldt i rigtig god jord hos BUPL Østjylland. Ydermere blev Nanna nomineret til en kommunikati-onspris for studerende, Kommunikationskravlingen, i 2015, hvor det i indstillingen lød:

”Nanna Victoria Kvist har i lille skala skabt et stykke solidt intern kommunikation, som viser, hvor stor en værdiskabelse, kommu-nikation kan give, når det bruges rigtigt.”

En bred uddannelsePraktikforløbene på kommunikationsuddannelsen var noget af det, der fik Nanna til at vælge DMJX som studiested. Noget andetvar bredden.

”Jeg tror, at de færreste ved med sikkerhed, hvad de vil, så derfor er det fedt med en bred uddannelse, hvor man kan prøve noget forskelligt. På uddannelsen får man både teori og kommer gen-nem alle redskaber, og så kommer underviserne med erfaring fra den virkelige verden. Undervisningsformen med mange cases er også en enorm kvalitet,” lyder det fra Nanna, der blandt andet med baggrund i praktiktiden ved BUPL har fundet ud af, at det især er den interne kommunikation og HR, hun vil arbejde med.

___ PROCESSEN BLEVEN DEL AF MÅLET”Udover at bringe medarbejdernes forventning frem, så blev interviewene faktisk en del af processen, fordi jeg jo fortalte om projektet, ledelsens forventninger osv. Det var med til at gøre det mere klart, hvad der skulle ske ... ”

ST

UD

IES

TE

D___ K

ØB

EN

HA

VN

ST

UD

IET

ID___ 4

ÅR

PR

AK

TIK

___ 18

MÅ

NE

DE

RO

PTA

GN

E P

R. Å

R___ 4

0O

PTA

GE

LSE

SP

RØ

VE

___ JA

PÅ TV- O

G M

EDIETILRETTELÆ

GG

ELSE LÆ

RER DU

AT UD

VIK

LE IND

HO

LD O

G

FORTÆ

LLE HISTO

RIER I LEVEN

DE BIL-

LEDER TIL M

AN

GE FO

RSKELLIG

E MÅ

L-G

RUPPER O

G PLATFO

RME.

DU

LÆRER AT V

IDEREU

DV

IKLE ID

ÉER TIL KO

NCEPTER I SA

MA

RBEJDE M

ED

AN

DRE O

G AT STY

RE TV- OG

MED

IE-PRO

DU

KTIO

NER H

ELT I MÅ

L.

___ dmjx.dk

Se projektet og hør Maries og Pernilles historie her: bit.ly/1StTEWo

___ HØR HISTORIEN BAG PROJEKTET”Kan du huske, da vi sad på ladet af den der bil med en mand med en kæmpe gun og macheter? Jeg tænkte bare, hvordan havnede vi her? Det var så sindssygt,” husker Marie Ramhøj (th) om sin bacheloropgave. Sammen med Pernille Gliese Andersen udviklede hun undervisningsmateriale om FN’s verdensmål med Virtual Reality som omdrejningspunkt – en opgave, der blandt andet bragte dem til Uganda.

ISSU

E #

01

· TV- O

G M

ED

IETILR

ETTE

LÆG

GE

LSE

- SID

E 2

7

”I må egentlig godt lade være med at klappe mig på hovedet. Jeg har en frisure, jeg skal passe på.”

Sådan siger den klejne, handicappede Ditte grinende i oplysningsfilmen ”Handicaphånd-bogen.”

Filmen er lavet for Dansk Handicap Forbund med det formål at gøre op med fordomme og kikset adfærd over for handicappede – med de handicappedes egne ord.

Oplysningsfilmen er en videobaseret håndbog, som er bygget op omkring fire gode råd til, hvordan vi bør gebærde os over for folk, som mangler en arm eller ser anderledes ud. Gen-nem de fire interviewpersoner får vi en ærlig, sjov og usentimental fremstilling af, hvordan handicappede oplever at blive talt nedsætten-de til og om.

”De fleste af os er lidt bange for handicappede og kommer måske derfor tit til at sige eller

gøre noget forkert. Det ville vi gerne gøre op med, og det var udgangspunktet for filmen,” fortæller Ida Maria Roxy Reinhold. Hun står sammen med Majbritt Hein-Findinge bag den 2.30 minutter lange film, som blev lavet som 1. års eksamen på Tv- og Medietilrettelæggelse.

Filmen er blevet brugt og delt af Dansk Handi-cap Forbund og nomineret til en Kravling – som er svaret på en Cavlingpris for studerende, som arbejder inden for journalistik, kommunikation, foto og visuelle medier.

Se filmen på: bit.ly/1SuWQ35

___ HANDICAPPEDE GØR OP MED FORDOMME OG KIKSET ADFÆRD

Tv- og Medietilrettelæ

ggelse

ISSU

E #

01

· TV- O

G M

ED

IETILR

ETTE

LÆG

GE

LSE

- SID

E 2

8Tv- og M

edietilrettelæggelse

”Jeg synes ikke, det er så fedt, at samfundet har så meget magt over, ligesom, hvem jeg må være, og hvem jeg skal være.” Aske Ravn er F.T.M – Female To Male - og kæmper en kamp. Ikke bare med at være transkønnet og født i den forkerte krop, men også mod systemet, om lov til at komme i hormonbehandling og for at blive accepteret som en han.

Webdokumentaren ”Transition” er lavet under forløbet Feature Journalism på 3. semester på Tv- og Medietilrettelæggelse af Rasmus Preston, Rikke Rhein-Knudsen og Pernille Ebbesen Schødt. Udover at portrættere Aske Ravn, som har valgt at tage sagen i egen hånd, fortæller filmen om det tunge danske system og om konsekvenserne for de transkønnede.

”Udgangspunktet for opgaven var FN’s nye mål for bæredygtig udvikling i verden. Et af de mål er at opnå en bedre ligestilling mellem kønnene (gender equality). Derfor tog vi fat på et aktuelt problem, hvor vi i Danmark er bagud i forhold til lande, vi nor-malt sammenligner os med,” fortæller Rasmus Preston.

Se videoen på: bit.ly/1R704ul

___ NÅR MAN IKKE KAN LEVE I SIN KROP

”Jeg synes ikke, det er så fedt, at samfundet har så meget magt over, ligesom, hvem jeg må være, og hvem jeg skal være.”

ISSU

E #

01

· TV- O

G M

ED

IETILR

ETTE

LÆG

GE

LSE

- SID

E 2

9Tv- og M

edietilrettelæggelse

Hvad er forskellen på at lave Paradise Hotel og fjernsyn med børnehavebørn?

”Mine venner plejer at sige, at der ingen forskel er. Og der er vel lidt sandhed i det. For eksem-pel skal man i begge tilfælde sørge for at tale et sprog, som de medvirkende forstår,” griner Line Felicia Haunstrup.

Hun har netop afsluttet sin praktik hos Mastiff, hvor hun den ene dag var med til at lave det nyskabende DR1-program ”Børnenes hem-melige verden” fra A-Z – og den næste stod i Mexicos sol som reporter og interviewer på TV3-programmet Paradise Hotel.

”Jeg ville prøve så meget som muligt i praktikken, og det fik jeg lov til hos Mastiff. På ”Børnenes hemmelige verden” fik jeg en meget stor rolle. Jeg var både med til at caste børnene, tilrettelægge, filme, interviewe og nedklippe. Det var ret vildt. På Paradise Hotel var det mig og to andre, som lavede alle inter-views med deltagerne. Der blev jeg ret skarp til at interviewe,” siger Line Felicia Haunstrup,

som i løbet af de 12 måneder på Mastiff også var med til at lave 3. sæson af TV2-program-met ”Sæt pris på dit hjem”.

Seriøst og kulørt kræver samme indsatsPraktikperioden på Tv- og Medietilrettelæggelse er 18 måneder, så inden Line Felicia Haunstrup kom til Mastiff, var hun i praktik i seks måneder som VJ (videojournalist) i Dansk Industri, hvor hun blandt andet lavede intern kommunikation, film til konferencer og koncernfilm.

”Jeg har både arbejdet med den seriøse genre og den mere kulørte – og den midt imellem. Det, der er sjovt, er, at det er det samme arbejde, uanset hvad man laver. Det handler altid om at finde det bedste cast, at skrive et ordentligt manus, at lave gode interviews, at få nogle gode optagelser i kassen og til slut klippe det sammen, så historien bliver fortalt bedst muligt,” fortæller hun.

”Jeg har fået en tyngde og mere ansvar og erfaring, end jeg havde drømt om,” siger den snart færdiguddannede tv-tilrettelægger, som håber at komme til at lave meget mere tv med børn eller andre spændende medvirkende, når hun dimitterer.

___ PRAKTIK I PARADIS

ST

UD

IES

TE

D___ A

AR

HU

SS

TU

DIE

TID

___4 Å

RP

RA

KT

IK___ 1

8 M

ÅN

ED

ER

OP

TAG

NE

PR

. ÅR

___ 24

1O

PTA

GE

LSE

SP

RØ

VE

___ JA

PÅ JO

URN

ALISTU

DD

AN

NELSEN

LÆRER

DU

AT HÅ

ND

TERE HELE D

EN JO

URN

A-LISTISK

E ARBEJD

SPROCES, BLA

ND

T A

ND

ET IDÉU

DV

IKLIN

G, RESEA

RCH,

AN

ALYSE, CO

ACHIN

G, IN

TERVIEW

OG

FO

RMID

LING

GEN

NEM

MA

NG

E FOR-

SKELLIG

E MED

IER.

DU

SKA

L TAGE U

DD

AN

NELSEN

, FORD

I D

U G

ERNE V

IL IND

GÅ

SOM

EN VÆ

SENT-

LIG FU

NK

TION

I DEM

OK

RATIET. JOU

R-N

ALISTER FO

RMID

LER VÆSEN

TLIG,

RELEVAN

T OG

TROVÆ

RDIG

INFO

RMATI-

ON

TIL BORG

ERNE, SÅ

DE K

AN

TRÆFFE

GO

DE VA

LG.

___ dmjx.dk

Se projektet og hør Bjarke og Jesper fortælle om det her: bit.ly/1U9lDbx

___ HØR HISTORIEN BAG PROJEKTET”Det vigtigste for os, det var at gøre den her komplicerede sorg mere konkret. At læserne forstår, hvad det er, det her ”komplicerede sorg”. Det synes jeg faktisk, at vi lykkedes rigtig godt med,” lyder det fra Bjarke Kirkegaard Nielsen (th), der sammen med Anne-Marie Lykke-gaard og Jesper Rehmeier Sørensen kombinerede den lange journalistiske fortælling med Facebook i 7. semester-projektet.

ISSU

E #

01

· JOU

RN

ALIS

TIK - S

IDE

31

Journaliststuderende Christian Friis finder ved et tilfælde en gammel dagbog i et bofælles-skab i Odense. Størstedelen af siderne handler om Trine Halds normale liv som teenager. De sidste beskriver et liv med stoffer, vold og store problemer. Det gør Christian nysgerrig. Hvad skete der sidenhen?

Han får kontakt til Trines mor – på det, der viser sig at være 15-årsdagen for Trines død. Sam-men med sine medstuderende Signe Høirup Bertelsen og Anton Gundersen Lihn sætter han sig for at genskabe fortællingen. Om Trines liv. Og død.

7. semesteropgaven blev solgt til Jydske Vest-kysten og er desuden blevet delt, liket og læst af tusindvis af danskere på Facebook.Den fine, rørende og barske multimedie-fortæl-ling fortjener at blive læst og husket.

Se den på trinesdagbog.dk

Journalistik___ FUNDET AF EN GAMMEL DAGBOG I ET BOFÆLLESSKAB ENDTE MED EN MULTIMEDIE-FORTÆLLING OM LIVOG DØD. . .

ISSU

E #

01

· JOU

RN

ALIS

TIK - S

IDE

32

Journalistik

Svaret på ovenstående spørgsmål er: Tjah. Tilsyneladende kan man i hvert fald blive sigtet for det.

Journaliststuderende Andreas Rasmussen brugte sit BA-projekt til at undersøge og be-skrive, hvordan oplysninger fra telefonmasters sporinger af mobiltelefoner i stor stil brugestil at fælde sigtede for forbrydelser.

Alene i 2014 brugte politiet mobilmasteop-lysninger i mere end 4.000 straffesager. Men masterne kan levere usikkerheder på mange kilometers afstand, ligesom bevistypen bliver ramt af menneskelige fejl.

Andreas Rasmussen modtog for sit fornemme journalistiske arbejde E. N. RitzausMindelegat.

Samtidig kan han glæde sig over, at Informati-on i sensommeren 2015 bragte hans artikler. Blandt andet artiklen ”Jeg vidste jo, at jeg var uskyldig”, der handler om Mette Hansen, som fejlagtigt sigtes for mordet på sin mand, fordi masteoplysningerne modsiger hendes alibi på mordtidspunktet.

___ KAN MAN STJÆLE RUNESTENENE, MENS MAN ER I LEGOLAND MED FAMILIEN?

ISSU

E #

01

· JOU

RN

ALIS

TIK - S

IDE

33

Jour

nalis

tik

Hvis du har lyst til en spændende multimediefortælling, så gå i krig med Operation Dinesen – historien om en operation i Afgha-nistan i 2008, hvor danske soldater dræbte 24 talibanere.

Ifølge Udenrigsministeriet var operationen en succes. Og ingen danske liv var i fare.

Men daværende næstkommanderende i Operation Dinesen – og nuværende journaliststuderende på DMJX – Jimmy Solgaard har brugt syv måneder på at stykke et billede sammen, der viser en anden virkelighed. Historien er blevet til på baggrund af aktindsigt i fortrolige militærrapporter og interview med 30 kampsoldater, som har bidraget med foto, filmklip, lydoptagelser og bidder fra deres hukommelse. Ingen af dem kalder Operation Dinesen en succes.

Fortællingen er formidlet til Radio24syv af Jimmy Solgaard sammen med fem andre DMJX-studerende på det tværfaglige valgfag ”Multimediefortællinger”.

Oplev den på dinesen.radio24syv.dk

___ HAR DU 58 MINUTTER OG HANG TIL GODE HISTORIER?

ST

UD

IES

TE

D___ A

AR

HU

SS

TU

DIE

TID

___4 Å

RP

RA

KT

IK___ 1

8 M

ÅN

ED

ER

OP

TAG

NE

PR

. ÅR

___ 16

OP

TAG

ELS

ES

PR

ØV

E___ JA

PÅ FO

TOJO

URN

ALISTU

DD

AN

NELSEN

LÆ

RER DU

AT TAGE JO

URN

ALISTISK

E FO

TOG

RAFIER, D

ER FORTÆ

LLER H

ISTORIER FRA

VIRK

ELIGH

EDEN

.

DU

SKA

L TAGE U

DD

AN

NELSEN

, FORD

I D

U V

IL FORTÆ

LLE VED

KOM

MEN

DE,

NØ

DV

END

IGE O

G M

ENN

ESKELIG

E H

ISTORIER I BILLED

ER – OG

D

OK

UM

ENTERE V

ERDEN

S OG

LIVETS

GA

NG

MED

DIT K

AM

ERA.

___ dmjx.dk

Se og læs om Idas oplevelse her:bit.ly/1Ouct8b

___ HØR HISTORIEN BAG PROJEKTET ”Det bedste var bare at få lov til at være en del af den her families liv, og jeg synes virkelig, det var helt overvældende, hvordan de lukkede mig ind og tog imod mig,” forklarer Ida Gulbæk Arentzen, der på 3. semester fløj til Kirgisistan og fulgte en mor med fem børn i en bosættelse uden for hovedstaden Bisjkek.

ISSU

E #

01

· FOTO

JOU

RN

ALIS

TIK - S

IDE

35

Hvis Maria Louise Woidemann fik et barn, ville det blive tvangsfjernet. Så hendes store drøm om at blive mor er ikke en mulighed.Og så alligevel …

Hun er en af de danskere, der har købt en af de livagtige reborn-dukker, som dukkemager Karin Selvig laver til barnløse, ældre og samlere. Maria nyder moderrollen og dokumenterer med videodagbøger sit liv som mor til dukke-barnet Michelle.

Fotojournaliststuderende Petra Theibel Jacobsen og Mathias Svold besøgte i løbet af 3. semester Maria og Karin og har lavet filmen ”Tillykke, det blev en …”

Filmen blev hædret ved landets fornemmeste prisuddeling, Årets Pressefoto, hvor den vandt i kategorien ”årets korte multimedieproduktion”.

Se den på vimeo.com/115055137

___ TILLYKKE,DET BLEV EN …

Fotojournalistik

ISSU

E #

01

· FOTO

JOU

RN

ALIS

TIK - S

IDE

36

Hvordan er det at være traditionel cowboy i en moderne tidsalder?

Det kan man blive klogere på ved at se og læse sig igennem Kasper Løftgaards projekt ”Otte sekunder for resten af livet”.

Fortællingen tager os med til de åbne vidder i Texas, hvor Shawn Hogg, Hawkins Boyce og andre cowboys holder fast i arven fra det vilde vesten.

Billederne er et kig ind i en verden, hvor prærien er kirken, og rodeoen er religionen. En verden, hvor kulturen og traditionerne er under pres, og hvor venskab og hverdagslivet betyder alt.

Kasper Løftgaard har formet fortællingen i sit afsluttende for-løb på fotojournalistuddannelsen. Den er blevet belønnet med den eftertragtede Scanpix-pris og trykt i blandt andet Ud&Se, ligesom den er blevet vist på New Delhi Photo Festival.

Du kan selv se den på bit.ly/1mzH62m

___ VENSKAB IDET VILDE VESTEN

ISSU

E #

01

· FOTO

JOU

RN

ALIS

TIK - S

IDE

37

Fotojournalistik

Magasinproduktion er en væsentlig del af fotojournalistuddannelsen, hvor både danske og internationale studerende sendes i marken for at skabe indhold til et fælles magasin. Ma-gasinerne fejres med receptioner og udsmyk-ning af væggene på campus i Aarhus.

Otte studerende på 2. semester tog i 2015 til Frederikshavn, hvor folk er tæt på hinanden og langt væk fra alting. Hvor vinden blæser

ind fra øst og puster til drømmene hos de mennesker, som bor nordpå.

De studerendes indtryk, historier og fotos blev til magasinet Nordegn.

Se magasinet på dmjx.dk/nordegn

___ BILLEDER FRA DER, HVOR VINDEN PUSTER TIL DRØMMENE

ISSU

E #

01

· INTE

RN

ATIO

NA

LE M

ULIG

HE

DE

R - S

IDE

38

Noget af det, der kendetegner DMJX, er de man-ge muligheder for at strikke et internationalt forløb sammen. Faktisk er det svært ikke at få et internationalt skær over sin uddannelse hos os.

Mere end hver tredje studerende er i løbet af uddannelsen på udveksling i et semester eller to. Dertil kommer, at en lang række af vores studerende vælger at tage deres praktik – eller dele af den – i udlandet.

Vi samarbejder om udveksling med over 80 partnerinstitutioner i 35 lande i hele verden.

Og så har flertallet af vores uddannelser et internationalt semester, hvor undervisningen foregår på engelsk – og hvor nogle af ens klassekammerater kommer fra et andet land. Hvert år modtager vi over 150 internationale studerende, som er med til at give atmosfæren og fagligheden et internationalt boost.

___ HVIS DU VIL TILUDLANDET, SÅ KOMMER DU DET …

Internationale muligheder

Her er de lande, som vores studerende har læst og boet i inden for de seneste år. DMJX topper listen over uddannelsesinstitutioner, der sender flest studerende ud i verden.

___ KOM VERDEN RUNDTI VORES BLOG-UNIVERSMange af vores studerende siger ja til at inspirere og oplyse andre, når de kommer hjem fra udlandseventyret. Flere end 200 tidligere udvekslingsstuderende har sat sig ved tasterne for at dele deres erfaringer med andre eventyrlystne.

Her nedenfor ser du indledninger til tre af dis-se blogs. Resten af hvert blogindlæg – og flere hundrede andre – kan du læse på: bit.ly/DMJXinternational

Af Emily Maj Allen (Tv- og Medietilrettelæggelse) Tecnológico de Monterrey, MexicoNærmest inden jeg startede på studiet, vidste jeg at jeg ville på udveksling. Så da muligheden bød sig på 3. semester slog jeg til. Jeg kiggede på listen af partneruniversiteter og valgte det der lå allerlængst væk, i den by jeg vidste allermindst om. Og sådan endte jeg op i Mexico City.

Martin Andersen (Journalistisk)Vilnius University”Litauen? Ja, Litauen.” Denne drejning tog de fleste af mine samtaler med folk, inden jeg tog på udveksling i Litauens hovedstad Vilnius, for fem måneder siden. Ingen kunne forstå, hvad jeg dog ville der. Jeg var også selv lidt i tvivl. Men i dag fortryder jeg ikke et sekund.

Sara Haugegaard (Kommunikation)University of AmsterdamMit udvekslingsophold i Amsterdam har været fyldt af cykelture, tidlige morgener, sene nætter, lange dage med bøger, besøg på coffee-shops, besøg på museum, besøg fra Danmark, dans, løbe-ture, grin og en smule tårer. Men mest af alt har de fem måneder været proppet med mindeværdige stunder. Jeg vil anbefale alle at gribe chancen og tage af sted.

• AUSTRALIEN• BELGIEN• BRASILIEN• CANADA• CHILE• EGYPTEN• ENGLAND

• ESTLAND• FINLAND• FRANKRIG• GRÆKENLAND• GRØNLAND• HOLLAND• IRLAND

• ISLAND• KINA• KOREA• LETLAND• LIBANON• LITAUEN• MEXICO

• NEW ZEALAND• NORGE• POLEN• PORTUGAL• RUSLAND• SKOTLAND• SLOVAKIET

• SPANIEN• SVERIGE• TJEKKIET • TYRKIET• TYSKLAND• USA• WALES

VI HAR MERE END 80 PARTNERINSTITUTIONER I 35 LANDE

ISS

UE

#0

1 ·

KU

RS

ER

OG

VID

ER

EU

DD

AN

NE

LSE

R -

SID

E 1

0

Mød nogle af medieverdenens frontløbe-re i New York. Oplev nye trends inden for erhvervsjournalistik i London. Kom bag om OL-medaljen i Rio de Janeiro. Få indsigt i dækningen af bandekriminalitet i Malmø. Lær om udviklingen i Sydøsteuropa fra Østrig. Se, hvordan norske mediehuse rokker ved indgro-ede vaner. Deltag i storytelling-konference i Boston. Besøg verdens største fotofestival i Perpignan …

Det er nogle af de udlandskurser, der er på programmet i løbet af 2016, fordi det ikke kun er tendenser og begivenheder inden for Dan-marks grænser, der er med til at forme vores fremtid. Måske snarere tværtimod.

Både i forhold til medier og kommunikation og i forhold til de store bevægelser i verden sker der ting, som rokker ved det bestående og ændrer vores verden – fra crowdfunding til flygtningestrømme.

Se vores aktuelle udlandskurser på:bit.ly/1TgyEBA

___ NY INSPIRATIONFRA OG IUDLANDET

ISS

UE

#0

1 ·

KU

RS

ER

OG

VID

ER

EU

DD

AN

NE

LSE

- S

IDE

9Ku

rser

og

vide

reud

dann

else

”Det at lære værktøjerne at kende, at lære at skrive læseven-ligt og levende, at lære foto, video, web og de grundlæggende ting var super godt. Det var også fantastisk at møde mange forskellige typer af mennesker. Jeg fi k et helt nyt netværk, og vi er en gruppe, der stadig mødes og giver hinanden opgaver og sparring.”

Sådan siger Marianne Bækbøl, der med en uddannelse som socialrådgiver og mange års arbejde med misbrugsbehandling

tog en fagjournalistuddannelse fra DMJX og i dag har etable-ret sit eget kommunikationsbureau, Misbrugskommunikation.

Uddannelsen, der tager to år på deltid, er for både dem, der gerne vil være journalist og har en anden uddannelse og et ar-bejde, og for dem, der er klar til at lægge en indsats i at booste formidlingsevnerne godt og grundigt.

Læs mere på bit.ly/109fdUK

___ JOURNALIST MED EN HELT ANDEN BAGGRUND

Et samarbejde med Aarhus Universitet betyder, at vi kan tilbyde en kandidatuddannelse til bachelorer fra uddannelser på univer-sitetet, cand. public.

Men som kandidatstuderende på universitetet, kan du også tage et enkelt semester – den journalistiske tillægsuddannelse – og dermed blive skarpere til at formidle til andre end dine fagfæller.

”Det var intensivt. Du går jo i skole hver dag, får lektier for hver

dag og har mange øvelser. Du skriver, skriver og skriver. Og det er lige netop det, der skal til for at afl ære gamle vaner og det akademiske idégrundlag,” fortæller en af de tidligere studerende på tillægsuddannelsen, Anna Meera Gaonkar, der er kandidat i Moderne kultur og kulturformidling fra Københavns Universitet.

Læs mere om cand.public. på bit.ly/1RBLhY5 og om tillægsud-dannelsen på bit.ly/K5fY7J

Gennem mange år har vi samarbejdet med virksomheder både inden og uden for medieverdenen om at skræddersy forløb for fl ere medarbejdere. Nogle gange i form af nogle få timers powerlæring, andre gange i form af længerevarende forløb – om alt fra mundtlige præsentationer over det skrev-ne sprog til video.

Blandt de virksomheder og organisationer, vi har samarbejdet med de senere år, er bl.a. DR, Forsvarets Efterretningstjeneste, Jobindex og Københavns Kommune.

En anden virksomhed har været konsulentvirksomheden IRIS-group, hvis ene partner, Jens Bjerg, konstaterer:

”Som konsulentvirksomhed lever vi af at formidle komplekse problemstillinger i vores rapporter. Det stiller store krav til vores medarbejdere, som både skal skrive kort og præcist – men også nuanceret og i et levende sprog, som appellerer til læseren. Samarbejdet med Danmarks Medie- og Journalisthøj-skole har givet os alle et løft og en række gode værktøjer, som vi bruger i det daglige arbejde.”

Læs mere på bit.ly/109foiV

___ EN EKSTRA DIMENSION TILEN UNIVERSITETSUDDANNELSE

___ UNDERVISNING UDE PÅ VIRKSOMHEDERNE

ISS

UE

#0

1 ·

KU

RS

ER

OG

VID

ER

EU

DD

AN

NE

LSE

- S

IDE

8Ku

rser

og

vide

reud

dann

else

Gennem mere end 150 år har Danmarks folkehøjskoler været med til at uddanne og udvikle befolkningen.

Men selvom Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har ”høj-skole” som en del af navnet, er vi ikke den slags højskole, men derimod en professionshøjskole. Det betyder imidlertid ikke, at vi ikke uddanner og udvikler. Og en uge om året fl ytter vi – sammen med kursister – såmænd ind på Rødding Højskole for at udvikle hinanden. Og journalistikken.

Kursuslederne er to af dansk journalistiks ”grand old men”,

Ulrik Haagerup, nyhedsdirektør på DR, og Orla Borg, journalist på Jyllands-Posten.

Ugen er en blanding af oplæg, arbejde, dialog og fordybelse. Eller som det lød fra en af deltagerne i 2014, Charlotte Holst fra Avisen.dk/Ugebrevet A4:

”Hvis man trænger til at blive rystet igennem og se på sit fag med nye øjne, så er det her det helt rigtige.”

Læs mere på bit.ly/1rlVt5H

___ PÅ HØJSKOLE MED JOURNALISTIKKENS ”GRAND OLD MEN”

DMJX’s afdeling for kurser og videreud-dannelse har en profi l på Facebook, hvor vi deler indsigter og oplevelser samt svarer på spørgsmål. - facebook.com/dmjxupdate

MØD OS PÅ FACEBOOK

Savner du stadig at være helt fortrolig med Twitter? Så smut ind på dmjx.dk/twitterskole , og (gen)se tre webinarer, der introducerer dig til det pippende medie.

Webinarer er en af de uddannelsesformer, der gør det lettere at få ny inspiration ind i en travl hverdag. En anden form er konferencer, hvor vi i løbet af 2015 bl.a. har samarbejdet med Bolius og Syddansk Universitet om at sætte fokus på henholds-vis content marketing og paywalls.

___ RIV NOGLEFÅ TIMER UD AFKALENDEREN…

ISS

UE

#0

1 ·

KU

RS

ER

OG

VID

ER

EU

DD

AN

NE

LSE

- S

IDE

7

Verden er blevet et kommunikationssamfund, hvor mængden af information er eksploderet og kun vil stige i de kommende år.

Det stiller krav om fortsat læring og udvikling. Og efter vores opfattelse gælder det, uanset om man har medier og kommuni-kation som sit primære arbejdsområde eller ej. Du kan jo ikke ikke kommunikere …

Derfor tilbyder vi uddannelse til alle. Ikke kun studerende på vores grunduddannelser.

Vi har således tilbud til studerende på universitetet, til professi-onelle i mediebranchen og til dem, der gerne vil lære redskaber-ne fra bunden – og vores tilbud rækker fra den hurtige indsigt til de lange, formelle uddannelsesforløb, der fx kan blive til en hel diplomuddannelse.

Når vi skal fortælle om vores kurser, pointerer vi gerne seks ting:

1. Du får løsninger med hjem – på mange kurser arbejder du med egne cases.

2. Netværk til fremtiden – du møder medkursister, der sidder i lignende jobs og måske med lignende udfordringer.

3. Du kan vælge mellem korte kurser eller lange uddannelser.

4. Et levende og kreativt miljø – de fl este af vores kurser fore-går på vores campusser i Aarhus eller København.

5. Du kommer til at arbejde med tingene – vi blander teori, praksis og masser af feedback.

6. Professionelle undervisere og brancheeksperter – vi kombi-nerer professionelle undervisere med brancheeksperter fra medie- og reklamebranchen i ind- og udland.

Læs mere om nogle af vores tilbud på de efterfølgende sider.

___ DU LÆRER FOR LIVET.GENNEM LIVET. OG I LIVET

Kurs

er o

g vi

dere

udda

nnel

se

ISS

UE

#0

1 ·

KU

RS

ER

OG

VID

ER

EU

DD

AN

NE

LSE

- S

IDE

6Ku

rser

og

vide

reud

dann

else

Én gang om ugen udsender vi vores nyhedsbrev med nyheder, artikler, gode råd og kurser. Tilmeld dig på bit.ly/1M1EklD

FÅ VORES NYHEDSBREV

ISS

UE

#0

1 ·

SA

MA

RB

EJD

E O

G U

DV

IKLI

NG

- S

IDE

5Sa

mar

bejd

e og

udv

iklin

g

Hvordan sikrer de danske mediehuse, at deres historier får liv og værdi på det stadigt voksende antal kanaler og platforme, som medierne skal møde deres brugere på?

Ifølge en udviklingsrapport fra DMJX ved at sætte mediestrøm-mene i centrum i stedet for at have fokus på produkter og kana-ler, sådan som medieproduktionen ellers har været organiseret i årtier i både Danmark og udlandet.

At tænke i fl ow og nye former for produktion og distribution kræver helt nye arbejdsprocesser, roller og workfl ow i nyheds-mediehuse, organisationer og kommunikationsafdelinger. Og det

er netop de processer og arbejdsgange, udviklingsprojektet Me-dia Flow beskriver og analyserer i rapporten, som er lavet med eksempler fra danske og udenlandske frontløbere. Rapporten udkom i slutningen af 2014 – og der arbejdes stadig videre med begrebet Media Flow, som også danner grundlag for kurser og diplomforløb, som man lige nu kan følge på DMJX.

Læs mere på bit.ly/MediaFlow , hvor du både kan downloade rapporten helt gratis og få en infografi sk plakat, som har oversat rapportens 10 metoder til korte, handlingsanvisende råd til, hvordan man får sine historier til at (over)leve i mediestrømmen.

___ SÅDAN (OVER)LEVER DINEHISTORIER I DE NYE MEDIESTRØMME

Sam

arbe

jde

og u

dvik

ling

Mange steder i landet mister den lokale avis en abonnent stort set, hver gang en ældre borger dør. Skal avisen overleve, gælder det derfor om at vide, hvad potentielle og fremtidige mediebru-gere forlanger af et mediehus, hvis de skal bruge det og oven i købet betale for det. Det har udviklingsprojektet “Mediehusenes fremtidige rolle” undersøgt.

Projektet tager ikke udgangspunkt i mediehusene, men undersø-ger derimod lokale børnefamilier – blandt andet ved at kortlæg-ge deres hverdag, medieforbrug og ønsker til det lokalsamfund, de aktivt har valgt at bosætte sig i. Herunder forventninger til de lokale mediers rolle i lokalsamfundet. Der er tale om et såkaldt designantropologisk projekt, hvor to antropologer og en inter-aktiv designer fra højskolen med ikke-journalistiske teknikker undersøgte og observerede familierne.

Undersøgelserne skal resulterede i en række indsigter, anvisnin-ger og koncepter, som de syv mediehuse i undersøgelsesområ-det får overdraget i 2016.

”Vi giver forhåbentlig mediehusene nogle indsigter, som kom-mer bag på dem. Måske er hverken problemerne eller løsnin-gerne, som de forventer. Vi håber at udfordre dem på deres forestillinger og at åbne op for nogle løsninger og muligheder, de ikke havde drømt om,” siger antropolog Maria Eitzinger, som var med i projektet som en del af sit ph.d.-studium på DMJX.

Det er endnu for tidligt at off entliggøre, hvilke koncepter og løsninger, mediehusene vil få præsenteret. Men Maria Eitzinger afslører, at noget af det, børnefamilierne efterspørger, er akti-vistiske mediehuse, som engagerer sig i lokalsamfundet, laver handlingsanvisende journalistik og faciliterer oplevelser.

___ PROJEKT GIVER MEDIEHUSE INDSIGT I BØRNEFAMILIER

Det er en myte, at danskerne ikke forstår nyhedsoplæsere, der taler almindeligt hurtigt og med dialekt.

Det er et af de svar, som forskningsprojektet ”Hvad eller va’” er kommet frem til på baggrund af en undersøgelse af vores forstå-else af ”det, der bliver sagt i medierne”.

12.500 testpersoner har lyttet sig igennem en lang række op-læsninger og afslører, at vi ikke har svært ved at forstå mangfol-digt dansk, som det bliver talt rundt om i landet, men tværtimod bliver irriterede over for langsom og tydelig tale.

Forskningsprojektet fortsætter med at undersøge, om mobilstøj og bilstøj har betydning for, om vi forstår, hvad nyhedsoplæser-ne siger i medierne. Alle svarene skal danne grundlag for sprog-undervisningen af journalister og mediefolk. Og give medierne anvisninger til fremtidens mediesprog.

Undersøgelserne er lavet af Michael Ejstrup, der er forsknings-chef i sprog på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, i samar-bejde med lektor Jonas Nygaard Blom fra Syddansk Universitet.

___ HVAD ELLER VA’ – FREMTIDENS MEDIESPROG

Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles forlag, Ajour, udgiver bøger inden for felterne journalistik, foto, kommunikation, visu-elt design og medieforhold i det hele taget.

Nogle af bøgerne skrives af højskolens egne forskere og under-visere, mens eksterne samarbejdspartnere og eksperter leverer viden og ord til de øvrige.

På repertoiret er både grundbøger, værktøjsbøger og bøger, der inspirerer, gør klogere og lægger op til debat.

Den sidste udgivelse i 2015 var Freja Wedenborgs ”Cryptoguide for journalister”, en håndbog i digitalt selvforsvar, som gen-

nemgår 20 enkle, gratis værktøjer trin for trin og samtidig giver grundlæggende viden om overvågning, sikkerhedsbevidsthed og jura.

Bøger på vej i 2016 er en grundbog med arbejdstitlen ”Det perfekte fotografi ” af Fotojournalistuddannelsens leder, Søren Pagter, samt en grundbog i visuel journalistik af grafi sk designer Ole Munk.

Bøgerne sælges fra Ajours netboghandel, som indeholder op mod 300 bøger fra ind- og udland.

Besøg forlaget på forlagetajour.dk

___ BØGER AF, OM OG TIL MEDIEVERDENEN

ISS

UE

#0

1 ·

SA

MA

RB

EJD

E O

G U

DV

IKLI

NG

- S

IDE

4

ISS

UE

#0

1 ·

SA

MA

RB

EJD

E O

G U

DV

IKLI

NG

- S

IDE

3

Sam

arbe

jde

og u

dvik

ling

Responsivt design gør det lettere at læse websider på mobilen. Men konsekvensen af den responsive løsning er typisk lange sider, hvilket betyder, at brugerne ofte skal scrolle rigtig meget for at fi nde det, de leder efter.

Vil de det – og kan de fi nde det, de leder efter?

Det testede Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2015 sam-men med 3F i en undersøgelse af en række brugeres anvendelse af fagforbundets hjemmeside på mobilen.

Og svaret er: Ja, det ser faktisk ud til, at det går rigtig godt! Undersøgelsen blev lavet under ledelse af fagmedarbejder Peter From Jacobsen med brug af eyetracking - og giver en lang række indikationer og anbefalinger til, hvordan man kan få arbejdet med at gøre hjemmesiden responsiv på mobilen til at fungere.

Læs mere bit.ly/1RVp73Q

___ RESPONSIVT FUNGERER:MOBILBRUGERNE SCROLLEROG SKIMMER HELT I BUND

Dækker landets journalister stofområdet ”socialt udsatte børn og unge” godt nok? Og hvordan sikres det, at de enorme mæng-der af forskning om emnet, som kommer fra landets vidensinsti-tutioner, får bedre adgang til medierne? De svar har Danmarks Medie- og Journalisthøjskole søgt i et stort forskningsprojekt, som Trygfonden har støttet med 500.000 kroner.

Konklusionerne er blandt andet, at området dækkes konstruktivt, og oftere end forventet refererer dækningen til konkret forsk-ning. Samtidig viser undersøgelsen, at de udsatte børn og unge næsten aldrig selv kommer til orde i dækningen.

Projektet, der blev ledt af lektor Lars Kabel, havde deltagelse af syv forskere og 10 studentermedhjælpere, som har kortlagt og analyseret tusindvis af medieenheder om emnet fra aviser, fagblade, onlinemedier, radio, tv og sociale medier. Desuden bygger undersøgelsen på en lang række interviews med forske-re, redaktionelle nøglepersoner og kommunikationsansvarlige på forskningsinstitutionerne.

Projektet har udviklet en vigtig crossmedia-metode, som DMJX kan bruge i fremtidige medieanalyser. Desuden er forskningen mundet ud i konkrete anbefalinger til, hvordan journalister kan fremstille og formidle forskningen, så den bliver relevant.

Læs mere på bit.ly/1S0iAZC

___ SÅDAN DÆKKER MEDIERNE UDSATTE BØRN – ANALYSE OG GODE RÅD

ISS

UE

#0

1 ·

SA

MA

RB

EJD

E O

G U

DV

IKLI

NG

- S

IDE

2

___ VIDEN, DER UNDERSTØTTER OG FORANDRER BRANCHEN

Hvad kan borgerne bruge lokale og regionale medier til? Og ændrer disse forhold sig, når medier fusionerer?

Det er de to centrale spørgsmål, som et forskningsprojekt på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole skal besvare frem mod starten af 2017. Forskningen er støttet med knap en million kroner fra Kulturstyrelsen og skal indgå i styrelsens ”rapportering om mediernes udvikling i Danmark”. I alt er forskningsbudgettet på knap 1,6 millioner kroner.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i fynske og syddanske medier, som i disse år er præget af omfattende fusioner. Både almindelige borgere i dækningsområdet og centrale personer på medierne bliver interviewet. Desuden udføres en stor Gallup-undersøgelse. Ligeledes laves der indholdsanalyse af stoff et på 25 medier på alle medieplatforme (fra dagblade og ugeaviser til lokalradioer og web) før og efter fusionen.

Omdrejningspunktet er kvaliteten af journalistikken. Den under-søges ud fra tre forskellige parametre: 1) Journalisternes arbejde, rolle og relation til demokratiet, 2) I hvor høj grad journalistikken handler om dem, der bor i dækningsområdet, 3) Hvad medierne skriver om borgerne – Bliver de favoriseret, er der lokalpatriotis-me osv.?

”Målet med undersøgelsen er at skabe et nuanceret billede af lokalpressen. Vi handler på vegne af både journalistikken og of-fentligheden, som forhåbentlig begge vil få gavn af resultaterne,” siger Flemming Tait Svith, som er forskningsleder på projektet.

Læs mere på bit.ly/1PUvKkR

Sam

arbe

jde

og u

dvik

ling

___ ÆNDRER MEDIEFUSIONER VED MEDIERNES ROLLE OG BETYDNINGI LOKALSAMFUNDET?

Det er højskolens erklærede mål at skabe og formidle viden, som er relevant og anvendelig for vores aftagere og interessenter.

En del af den viden udvikles gennem forskning og projekter, som involverer samarbejdspartnere i hele medie- og kommunikati-onsbranchen – og ofte også studerende på vores bachelorud-dannelser.

Vi udruster brancherne med viden om morgendagens formater, teknologier og mediebrugere. Samtidig indgår nyeste viden i vores forskningsbaserede undervisning til gavn for både bache-lorstuderende og kursister på kurser og videreuddannelse.

Højskolens forsknings- og og innovationsstrategi er beskrevet i tre overordnede temaer:

• Det medieforbrugende menneske, der fokuserer på aftagere og handler om at danne relationer.

• Fremtidens indhold og formater, der fokuserer på medieproducenter og handler om at skabe samspil.

• Off entlighed, ledelse og kreativitet, der fokuserer på roller og handler om værdier.

Højskolen har knap 20 forskere ansat – heraf fem ph.d.-stude-rende. Desuden indgår vores mange fagmedarbejdere og un-dervisere i en lang række projekter, som har til formål at udvikle viden til brancherne.

Læs vores plan for innovation og forskning på bit.ly/1TzxYFT

ISSU

E #

01

· KR

EA

TIV K

OM

MU

NIK

ATIO

N - S

IDE

1G

rafi sk Design

___GRAFISK DESIGN S2 ___ INTERAKTIVT DESIGN S6 ___KREATIV KOMMUNI-KATION S10 ___FOTOGRA-FISK KOMMUNIKATION S14 ___MEDIEPRODUK-TION OG LEDELSE S18 ___KOMMUNIKATION S22 ___TV- OG MEDIETILRETTE-LÆGGELSE S26 ___JOUR-NALISTIK S30 ___FOTO-JOURNALISTIK S34 ___INTERNATIONALE MULIGHEDER S38

___SAMARBEJDE OG UD-VIKLING S2 ___KURSER OG VIDEREUDDANNELSE S6

ISS

UE

#0

1 ·

KR

EA

TIV

KO

MM

UN

IKA

TIO

N -

SID

E 2

Gra

fi sk

Des

ign

Det handler om resultater

”Som medie- og kommunikationsverdenens professionshøjskole er Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2019 den foretrukne indgang til medieverdenen for talenterne, den foretrukne udviklingspartner for de erfarne og den foretrukne samarbejdspartner for virksomheder og organisationer, der har idéer, tanker og behov inden for kommunikation.”

Sådan lyder det i vores strategi for 2016-19.

Men det er med den som med alle andre strategier. Og i øvrigt med stort set alt andet, måske bortset fra gode bøger.

Det er ikke ord, der tæller. Det er handling og resultater. Både når man selv henvender sig – eksempelvis med en problemstilling eller en udfordring for sin virksomhed – og når vi deler vores viden med omverdenen.

Det skal gøre en forskel. Så enkelt er det faktisk. Og det gælder, uanset om vi taler om uddannelse af unge, efteruddannelse af rutinerede, samarbejder med virksomheder, forskning eller noget helt femte.

I dette magasin har vi samlet nogle eksempler på, hvordan vi allerede sikrer dette i dag. På de næste sider kan du først læse om vores forsknings- og udviklingsprojekter og efterfølgende om vores kursus- og uddannelsestilbud. Og hvis du vender magasinet om, kan du se eksempler på vores studerendes arbejde i 2015. Tro mig, der er meget at glædes over.

Hvis du selv har idéer og tanker om fremtiden inden for medieverdenen så kontakt os. God kommunikation kræver jo mindst to parter, og som det også lyder i vores nye strategi, så er ”bedre kommunikation med til at skabe et bedre og mere velfungerende samfund”.

Jens Otto Kjær Hansen, rektor

DET SKAL GØRE EN FORSKEL. SÅ ENKELT ER DET FAKTISK. OG DET GÆLDER, UANSET OM VI TALER OM UDDANNELSE AF UNGE, EFTERUDDANNELSE AF RUTINEREDE, SAMARBEJDER MED VIRKSOMHEDER, FORSKNING ELLER NOGET HELT FEMTE.

… HVIS DU HAR IDÉER OG TANKER OM FREMTIDEN, SÅ TAG FAT I OS.

ISSU

E #

01

· KR

EA

TIV K

OM

MU

NIK

ATIO

N - S

IDE

1G

rafi sk Design

DA

NM

AR

KS

MED

IE- O

G J

OU

RN

ALI

STH

ØJS

KOLE

ISSU

E #

01 ·

2016

VIDEN, DER UNDERSTØTTER OG FORANDRER BRANCHEN___ SAMARBEJDE OG UDVIKLING S2

NY INSPIRATIONFRA OG I UDLANDET ___ INTERNATIONALE MULIGHEDER S10

DU LÆRER FOR LIVET. GENNEM LIVET. OG I LIVET. ___ KURSER OG VIDEREUDDANNELSE S6

LÆS OM VORES SAMARBEJDE

MED OG TILBUD TIL MEDIEVERDENEN