Politisk dokument uden resume - Movia · 4/20/2017 · Politisk dokument uden resume...

Politisk dokument uden resume

Trafikselskabet Movia

Direktionssekretariatet,

Stab- og Kommunikation

1/2

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494457

Bestyrelsen

20. april 2017

Michael Skov

01 Dagsorden til bestyrelsesmøde 20. april 2017 klokken 9.30-12.00

Dagsorden og meddelelser:

1. Godkendelse af dagsorden

2. Meddelelser fra formandskabet

3. Meddelelser fra direktionen

Sager til beslutning:

4. Godkendelse af estimat 2017.1

5. Godkendelse af budgetforudsætninger for 2018

6. Resultat af budgetanalyse

7. LUKKET PUNKT

8. Forslag vedrørende landsdækkende handicapkørsel

9. LUKKET PUNKT

10. Forslag om mulighed for gratis befordring i forbindelse med kommunalvalget i no-

vember 2017

11. Digital trafikinformation på skærme i Movias busser

2/2

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494457

Sager til orientering/drøftelse:

12. Orientering om status for Movias IT-projektportefølje

13. Orientering om strategi for DOT

14. Orientering om digital informationsindsats over for operatører og chauffører

15. Orientering om status for udbud

16. Orientering om status for miljøarbejde og miljøsyn

17. Orientering om status for overfald på chaufføerr og billetkontrollører18. Orientering om rapport om de økonomiske rammevilkår for trafikselskaberne

19. Eventuelt





1/5

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494450

Bestyrelsen

20. april 2017

Frank Sjøgreen Kyhnauv

04 Estimat 1 2017 inklusiv trafiktal

Indstilling:

Administrationen indstiller, at Estimat 1 i 2017 godkendes som gældende forventning til

2017.

Sagsfremstilling:

Estimat 1, herefter E1/2017, beskriver kommunernes og regionernes budgetterede og for-

ventede betalinger til Movia i 2017. E1/2017 viser også tendenser i Movias indtægter og ud-

gifter, der kan få betydning for efterreguleringen med kommuner og regioner i 2019. E1/2017

bygger på passager- og indtægtsdata til og med december 2016.

I tabeller og tekst kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen.

Kommuner og regioners betaling til Movia i 2017

Der er i 2017 budgetteret med en samlet betaling fra kommuner og regioner til Movia på

3.012 mio. kr. Den forventede betaling for året udgør 2.945 mio. kr., svarende til en reduktion

på 67 mio. kr. (-2,2 pct.). Den samlede reduktion i betalingerne er båret af fald i betalingen til

Flextrafik på 51 mio. kr., som følge af lavere passagervækst i Flexrute end budgetteret, samt

en reduktion i à conto betalingerne på 16 mio. kr. Sidstnævnte følger hovedsageligt af, at Re-

gion Hovedstaden efter vedtagelse af Movias budget i september 2016 har besluttet at redu-

cere i antallet af bestilte køreplantimer svarende til 18,7 mio. kr.

2/5

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494450

Tabel 1. Kommuner/regioners betaling til Movia i 2017. Mio. kr.

R2016 B2017 E1/2017 Forskel

B2017-E1/2017

Pct.

A conto fakturering a) -2.324 -2.303 -2.287 16 -0,7

Forbrugsafhængig fakturering: Flextrafik b) -564 -641 -590 51 -8,0

Forbrugsafhængig fakturering: Anlæg Bane 0 0 0 0

Fakturering efterregulering, tidligere år c) 20 -67 -67 0 0,0

Årets kommune/regions fakturering/betaling -2.868 -3.012 -2.945 67 -2,2 Anm.: Et negativt fortegn viser betaling for kommune/region mens et positivt fortegn viser en indtægt for kommune/region. a. Ændringer i a conto fakturering og ekstraordinære poster sker kun efter aftale med berørt kommune/region. b. Forskellen imellem tabel 1’s forbrugsafhængige betaling til Flextrafik og tabel 2’s tilskudsbehov skyldes, at der sker en

efterregulering vedrørende administrationsudgifterne pr. passager. c. Tidligere års efterregulering sker altid med to regnskabsårs forskydning.

Forventet udvikling i Movias økonomi i 2017 med betydning for kommuners og regioners be-

taling i 2019

Forskellen mellem Movias budget og regnskab i 2017 afregnes (efterreguleres) med kommu-

ner og regioner i januar 2019.

Udviklingen i Movias indtægter og udgifter i 2017 forventes at udløse en ekstra betaling for

kommuner og regioner på 6 mio. kr. i 2019, hvilket er sammensat af et fald i tilskudsbehovet

på 61 mio. kr. og et fald i de forventede betalinger fra kommuner og regioner på 67 mio. kr.

Udviklingen i tilskudsbehovet er sammensat som følger:

Indtægter – Bus, Bane, Fællesudgifter

Administrationen forventer, at de samlede passagerindtægter for 2017 vil være 2,1 mio. kr.

(0,1 pct.) højere end budget. Udviklingen er sammensat af en forventet merindtægt pr. pas-

sager opnået ved øget kontantbilletsalg, men også at passagertallet for bus og bane forven-

tes at blive 2 pct. lavere end budgetteret.

Busindtægter forventes at være 6 mio. kr. lavere end budgetteret (-0,4 pct.) og buspas-

sagertallet forventes at være 4,3 mio. passagerer (-2,1 pct.) under budget. Indtægt pr.

passager forventes at være højere end budgetteret. Hovedårsagen til reduktionen i bus-

passagertallet er, at Region Hovedstaden har reduceret busdriften i forhold til det forven-

tede niveau, hvilket reducerer passagertallet med 1,4 pct. Stigningen i indtægt pr. passa-

ger bygger på udviklingen i 2016, hvor andelen af kunder med kontantbilletter var højere

end budgetteret.

Baneindtægter stiger 8 mio. kr., hvilket primært skyldes stigende indtægt pr. passager.

Passagertallet forventes at falde marginalt med 0,1 mio. passagerer.

3/5

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494450

Udgifter – Bus, Bane, Fællesudgifter

Movias udgifter forventes samlet at falde med 8 mio. kr. (0,2 pct.) i forhold til budget 2017.

Hovedårsagerne er:

30.000 (-0,7 pct.) færre timer, svarende til 19 mio. kr. Hovedårsagen er mindre trafikbe-

stilling i Region Hovedstaden end budgetteret.

Udgifter til passagerincitamentsbonus er 2,5 mio. kr. lavere en budgetteret.

Opdaterede prognoser for indeks giver et udgiftsfald på 2 mio. kr. Udviklingen er sam-

mensat af højere forventninger til dieselpriser, mens forventningen til renteniveauet er

lavere. Effekten af indeks reducerer udgifter til bus, men øger udgifter til bane.

Årsagerne til at udgifterne forventes at være højere end budget er:

Udgifter til realtid i busserne er 11 mio. kr. højere end budgetteret. Der er primært tale

om en periodeforskydning, da udgifterne er udskudt til 2017, fordi arbejdet med at indgå

tillægsaftaler med operatørerne ikke blev nået i 2016.

Udgifter til bonus til banetrafik samt driftstilskud til infrastruktur mv. medfører øgede ud-

gifter på 3,5 mio. kr.

Flextrafik

Flextrafik afregnes hen over året i henhold til det løbende forbrug. Af tabel 2 fremgår, at til-

skudsbehovet forventes at blive 50 mio. kr. lavere end budgetteret. Det skyldes hovedsage-

ligt, at der i budget 2017 var forudsat store stigninger i Flexrute, som ikke forventes realiseret

længere, herunder har passagertallet i nye kommunale ordninger i Albertslund og Egedal

kommuner resulteret i et lavere passagertal end budgetteret.

Øget passagerbetaling i Flextur og indskrænkninger i kørselsmulighederne har reduceret ud-

gifterne til Flextur i forhold til det budgetterede.

Stigningen i kørsler under Flexhandicap forventes at fortsætte i 2017.

4/5

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494450

Tabel 2. Flextrafik, kommuners og regioners forventede tilskudsbehov i 2017. Mio. kr.

R2016 B2017 E1/2017 Forskel

B2017-E1/2017

Pct.

Flexhandicap 95 95 103 7 7,6

Flextur 42 49 40 -9 -18,1

Flexkommunal 44 65 49 -16 -24,1

Flexpatient 159 168 153 -15 -9,2

Flexvariabel i alt 339 377 345 -33 -8,7

Flexrute 221 264 246 -17 -6,6

Flextrafik i alt 560 641 591 -50 -7,8 Anm.: Forskellen imellem tabel 1’s forbrugsafhængige betaling til Flextrafik og tabel 2’s tilskudsbehov skyldes at

der sker en efterregulering vedrørende administrationsudgifterne pr. passager.

Likviditet

Ifølge Movias økonomiske politik bør 365-dagesgennemsnitslikviditeten udgøre 150 mio. kr.

Opgjort pr. 28. februar 2017 udgjorde 365-dages gennemsnitslikviditeten 221 mio. kr. I 2017

opkræver Movia à conto betalinger en måned forud. Det forventes, at likviditeten vil falde i

løbet af 2017. Den månedlige gennemsnitlige likviditet for februar var 146 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser:

Der er ingen økonomiske konsekvenser af indstillingen.

Kundemæssige konsekvenser:

Ingen.

Miljømæssige konsekvenser:

Ingen.

Åbent/lukket punkt:

Åbent.

Kommunikation:

Ingen særskilt kommunikation.

5/5

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494450

Bilag:

1. Nøgletal for bus, bane og Flextrafik

2. Trafiktalsrapport april 2017.

Bestyrelsesmøde 20. april 2017 / Punkt 04 / Bilag 1





1/2

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494454

Bestyrelsen

20. april 2017

Frank Sjøgreen Kyhnauv

04.1 Nøgletal for Bus, Bane og Flextrafik (Bilag 1)

Tabel 1. Nøgletal for bus

R2016 B2017 E1/2017 Forskel

B2017-E1/2017

Tilskud pr. passager (kr.) Pct.

Linjer i det strategiske net 4,7 4,9 5,0 0,1 2,8

Linjer uden for det strategiske net 14,1 15,0 14,9 -0,1 -0,9

I alt 7,5 7,8 7,9 0,1 1,0

Tilskud pr. time (kr.)

Linjer i det strategiske net 268,7 289,8 292,5 2,7 0,9


I alt 353,2 378,2 376,7 -1,5 -0,4

Passagerer pr. time

Linjer i det strategiske net 57,4 59,3 58,2 -1,1 -1,8


I alt 47,3 48,4 47,7 -0,7 -1,4

Selvfinansieringsgrad (pct.)

Linjer i det strategiske net 64,1 62,9 62,4 -0,5 -0,8

Linjer uden for det strategiske net 37,0 35,2 36,3 1,1 3,3

I alt 52,8 51,3 51,5 0,2 0,4

2/2

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494454

Tabel 2. Nøgletal for bane

R2016 B2017 E1/2017 Forskel

B2017-E1/2017

Pct.

Tilskud pr. passager (kr.) 23,1 23,2 24,2 1,0 4,5

Tilskud pr. time (kr.) 1.593,7 1.591,9 1.645,8 53,9 3,4

Passagerer pr. time 69,0 68,7 68,0 -0,7 -1,0

Selvfinansieringsgrad (pct.) 37,5 36,2 42,3 6,0 16,7Anm.: Udgifter til Lokalbaner er eksklusiv udgifter til infrastruktur og anlæg. Dette er for at øge sammenligneligheden med

bus, da der ikke i busudgifterne indgår udgifter til infrastruktur.

Tabel 3. Nøgletal for Flextrafik, Tilskud pr. passager. Kr.

R2016 B2017 E1/2017 Forskel

B2017-E1/2017

Pct.

Flexhandicap 183,6 203,6 184,6 -19,0 -9,3

Flextur 106,5 112,8 105,7 -7,0 -6,2

Flexkommunal 171,1 182,4 165,5 -17,0 -9,3

Flexpatient 235,8 245,6 226,0 -19,5 -8,0

Flexrute 137,0 137,3 138,0 0,6 0,5

Flextrafik i alt 162,4 165,9 160,0 -5,9 -3,6



Analyse og indtægter, En-

hed for Ressourcer og Drift

1/3

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3498008

Sagsbehandler TAH

Direkte +45 36 13 15 60

Fax -

[email protected]

04.2 Trafiktalsrapport april 2017 (Bilag 2)

Resume:

Trafiktallene er opdateret til og med februar 2017 for alle busser, lokaltog og flextrafik.

Da Trafikplan 2016 nu er godkendt, tilpasses bestyrelsesrapporteringen til de nye produkti-

onsmål for det strategiske net (antal påstigere per bustime) og tilskudsmål for det øvrige net

(tilskud per påstiger).

Hovedkonklusionerne er:

Bus - Der har i perioden januar til februar været et fald i den samlede produktivitet for busser på

3,2 pct. i 2017 i forhold til 2016. Faldet skyldes et lavere passagertal end budgetteret

for januar måned.

Tog - Lokalbanerne har i januar og februar haft et fald i produktiviteten på 1,5 pct. i 2017 i forhold

til 2016. Faldet koncentrerer sig i Region Hovedstaden, mens Region Sjælland holder samme ni-

veau som sidste år. Regularitetsmålsætningen på 93 pct. indfries.

Flex – Flex rute har et lille fald i produktiviteten, som skyldes nye kontrakter med små enheder, få

borgere og mange timer.

Centrale Nøgletal

De centrale nøgletal viser årets udvikling i produktiviteten (antallet af passagerer pr. bus-,

tog- eller vognmandstime) for Movia.

2/3

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3498008

Tabel 1. Udviklingen i produktiviteten for hele Movia (jan-feb; 2017-2016)

Samlet produktivitet (jan.-feb.), passagerer pr. driftstime, antal Real. 2017 Real. 2016 Udv., % Bemærkning

BUS

Movia bus samlet 48 50 -3,2

Lavere passagertal i januar end forventet påvirker perioderesulta-tet negativt.

Bus, Central 74 77 -3,0

Bus, Omegn 43 44 -1,1

Bus, Nord 33 36 -7,0

Bus, KKN 43 45 -5,0

Bus, Øst 33 35 -3,9

Bus, Syd 19 20 -1,9

Bus, Vest 25 26 -2,1

TOG

Lokaltog samlet 66 67 -1,5 Genåbning af Tølløsebanen påvir-ker passagertallet i Region Sjæl-land positivt.

Lokaltog, Region Sjælland 56 56 0,0

Lokaltog, Region Hovedstaden 75 77 -2,7

FLEX Flex variabel 1,8 1,8 0,0 Fald i Flex rute skyldes nye kon-

trakter med små enheder, få bor-gere og mange timer.

Flex rute 4,9 5,3 -7,8

Note: Passagertallet for bus og tog er uden 0-2 årige, bus er desuden uden manuelt talte linjer samt ekstrakørsel,

svarende til ca. 3 pct. af det samlede passagertal.

Fremkommelighedsbarometer

Fremkommelighed er den gennemsnitlige hastighed busserne opnår i trafikken.

3/3

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3498008

Den gennemsnitlige S, E og R-buspassager oplever hastigheder tæt på målsætningen, mens A-bus-

passagerer på Sjælland er mindre tæt på at nå målsætningshastigheden. A-linjerne i København har

svært ved at komme igennem trafikken, og det medfører, at deres passagervægtede gennemsnitsha-

stighed er nede på 15,4 km/t i første kvartal i 2017. Målsætningen er 20,4 km/t.

Fælles realiserede rejsetal i Hovedstaden

Det fælles rejsetal viser udvikling i rejsetal (ikke passagertal) i Hovedstaden år til dato sam-

menholdt med samme periode året før. Det fælles rejsetal består af det samlede antal rejser,

hvor en passager har brugt enten et enkelt eller flere af trafikselskaberne i Hovedstaden til at

gennemføre sin rejse.

Det fælles rejsetal falder 2,7 pct. i årets første to mdr. i forhold til året før, svarende til et fald

på 0,9 mio. rejser. DSB Øresund, Kyst- og Kastrupbanen, samt S-tog realiserer i perioden en

negativ vækst, mens DSB P-tog og Metroen oplever passagervækst.

Tabel 2. Fremkommelighed – Passagervægtet gennemsnitshastighed for buslinjer; 1.kvartal 2017, uden

data fra sidste måned i kvartalet

15,4 km/t

21,3 km/t

25 km/t

29,5 km/t

32 km/t

Mål 20,4 km/t

Mål 23,8 km/t

Mål 26,4 km/t

Mål 30,3 km/t

Mål 33,1 km/t

0% 20% 40% 60% 80% 100%

A-linjer,København

A-linjer,Sjælland

S-linjer

E-linjer

R-linjer



Økonomi, Enhed for Res-

sourcer og Drift

1/8

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494518

Bestyrelsen

20. april 2017

Christian Kierkegaard

05 Budgetforudsætninger for forslag til budget 2018

Indstilling:

Administrationen indstiller, at bestyrelsen godkender følgende som budgetforudsætninger for

forslag til budget 2018:

Takststigningsloftet på 1,4 pct. i 2018 anvendes fuldt ud,

Fremskrivning af passagertal baseres generelt på den demografiske udvikling. I Køben-

havns og Frederiksberg kommuner reduceres denne dog med 75 pct. Hertil kommer

passagereffekten af kommuners og regioners trafikbestilling,

Der indarbejdes estimerede effekter på passagerer og bustimer af Metrocityringen i bud-

getoverslagsår 2019-2021,

Såfremt kommuner og Region Hovedstaden senest 1. juli har truffet politisk beslutning

om tiltag til sikring af trafikafviklingen i forbindelse med anlægsarbejdet vedr. Letbanen

langs Ring 3 indarbejdes disse tiltag i 2. behandlingen. Øvrige tiltag indarbejdes i à

conto reguleringen,

Den økonomiske politik for Flextrafik fortsætter med en årlig effektivisering af admini-

strationen på 2 pct. pr. passager i gennemsnit med udgangspunkt i budget 2016,

Rammen for øvrige busdriftsudgifter udvides vedrørende billetkontrol med 2 mio. kr. i

forhold til budget 2017,

Den økonomiske politik for øvrige busdriftsudgifter og administration og løn fastlægges

til en samlet årlig besparelse på 8,2 mio. kr. i 2018, på 8,1 mio. kr. i 2019 og på 21,9

mio. kr. i 2020 (i 2017- prisniveau),

Administrations- og lønudgifter fremskrives med KL’s satser for pris og lønudvikling,

I præsentationen af budgettet slås kørselsindtægter og kørselsudgifter for bus, Flextrafik

og bane sammen, og øvrige busdriftsudgifter slås sammen med administration og løn

og opdeles i kørselssupport, passagerservice og administration.

2/8

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494518

Beslutning:

Sagsfremstilling:

Budget 2018 forelægges til 1. behandling i bestyrelsen på bestyrelsesmødet 22. juni 2017. I

denne sagsfremstilling beskrives de grundlæggende forudsætninger, der foreslås lagt til

grund for budgetfremstillingen i juni. Forudsætningerne er beskrevet i følgende afsnit:

Takster og indtægter

Passagertal

Flextrafik

Fællesudgifter

Budgetopstilling.

Takster og indtægter

Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen har 5. april 2017 udmeldt takststigningsloftet for 2018, som

er fastsat til 1,4 pct. Det indstilles, at takststigningsloftet anvendes fuldt ud.

Passagertal

På grund af indførelsen af Takst Sjælland i januar 2017, er der øget usikkerhed om indtægter

og passagerer, da passagerernes reaktion på Takst Sjælland endnu ikke er kendt. Usikker-

heden gælder både antal passagerer og indtægt pr. passager.

I lighed med budget 2017 foreslås, at passagervæksten i budget 2018 alene budgetteres ud

fra effekten af demografiske ændringer.

I 2015 og 2016 kan det dog konstateres, at passagervæksten i Københavns og Frederiks-

berg kommuner har været mindre end væksten i demografien tilsiger. Det skyldes substitu-

tion mod andre transportformer primært øget cykling samt at nybyggeri i Københavns og Fre-

deriksberg kommuner sker stationsnært.

Det foreslås på den baggrund, at passagervæksten, som følge af den demografiske udvikling

reduceres med 75 pct. i Københavns og Frederiksberg kommuner. I Trafikplan 2016 er de-

mografieffekten i Københavns og Frederiksberg kommuner ligeledes reduceret med 75 pct.

3/8

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494518

Passagereffekt fra kommuner og regioners trafikbestilling tillægges demografieffekten.

Metrocityring i budgetoverslagsår 2019-2021

Åbning af Metrocityringen medio 2019 kan flytte i størrelsesorden 35 mio. passagerer og 200

mio. kr. i indtægter fra bus til Metro i hovedstadsområdet. Der er stor usikkerhed om Metroci-

tyringens effekt på passager- og indtægtsstrømme: Dels er der ikke truffet beslutninger om

tilpasninger i køreplantimerne, og dels er det vanskeligt at forudsige passagerernes reaktion

på de linjeændringer, der kommer som følge af Metrocityringen. I forslaget til budget 2018

indarbejdes den forventede effekt af åbningen af Metrocityringen med halvårseffekt i over-

slagsår 2019 og fra 2020 med helårseffekt. Den forventede effekt tager udgangspunkt i bus-

nettet fra Trafikplan 2016, som er udarbejdet på administrativt niveau i kommuner og regio-

ner.

Frem mod trafikbestillingsgrundlag 2019 i december 2017 vil der blive arbejdet på at kvalifi-

cere effekten af Metrocityringen så kommuner og regioner kan få et bedre billede af effekten.

Anlægsarbejdet vedr. Letbanen langs Ring 3

Region Hovedstaden, Ring 3-kommunerne, Hovedstadens Letbane og Movia gennemfører

trafikmodelberegninger af anlægsperioden. Resultaterne skal dels belyse hvordan busdriften

påvirkes og dels hjælpe Ring 3-kommunerne og Region Hovedstaden med at afklare hvilke

tiltag, der skal aftales for at opnå en rimelig trafikafvikling i anlægsperioden.

1. maj 2017 forventer Movia, at have et samlet overblik over de forsinkelser anlægsarbejdet

vil medføre.

Movia forventer, at forslag til håndtering af busdrift i Ring 3-korridoren er politisk behandlet i

de relevante kommuner og Region Hovedstaden i august 2017. Tiltag der er besluttet inden

1. juni vil blive indarbejdet i budgettets 2. behandling. Øvrige tiltag reguleres i à conto betalin-

gen.

Flextrafik

Budgetposten Administration og løn under Flextrafik indeholder budgetposter som fx trafik-

styring og kundecenter, der normalt ikke betegnes som administrationsudgifter. Fremadrettet

opdeles udgifterne i kørselssupport, kundeservice og administration. Der forestår en videre-

førelse af den økonomiske politik for administration og løn i Flextrafik, der indebærer en årlig

reduktion i udgifter til administration og løn på 2 pct. pr. passager målt i faste priser og med

4/8

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494518

udgangspunkt i budget 2016. I budget 2018 vil udgiften til administration og løn pr. passager

således udgøre 18,7 kr.

Det fremgår af tabel 1, at førnævnte 18,7 kr. er 0,7 kr. mere end i budget 2017. Det skyldes,

at budget 2017 forudsatte, at en større andel af passagererne blev kørt i Flexrute hvor udgif-

ten til administration er lavest pr. passager.

Med en gennemsnitlig udgift på 18,7 kr. pr. passager vil budget 2018 være tilstrækkeligt til, at

der kan foretages den nødvendige forberedelse af nyudbud af det forretningskritiske Flextra-

fiksystem, jf. punkt 6 på bestyrelsesmødet 8. december 2016.

Tabel 1. Flextrafik – Kørselssupport, passagerservice og administrationsudgift

R2016 B2016 B2017 Foreløbig 2018

Kørselssupport, passagerservice og

administrationsudgift (mio. kr.) 59,4 64,5 69,7 72,2

Passagerer (1.000) 3.446 3.313 3.865 3.865

Udgift/passager (kr.) 17,2 19,5 18,0 18,7

Udgift/passager ændring ift. B2016 -7 pct. -4 pct.

Note: budget 2016 er omregnet til 2017-prisniveau

Fællesudgifter

I Movias budget anvendes KL’s satser for pris- og lønfremskrivning, blandt andet ved frem-

skrivning af de administrative fællesudgifter. KL’s budgetvejledning angiver pt. en pris- og

lønfremskrivning (P/L) på 2,4 pct. mellem 2017 og 2018.

DOT-budget

Budgetforudsætningen er en fastholdelse af, at Movia maksimalt betaler 42 pct.af DOT’s

samlede budget. Det forventes indarbejdet i budgettet, at Movias betaling til DOT øges med

3 mio. kr. i forhold til 2017 i overensstemmelse med strategien for DOT og bestyrelsens am-

bition for samarbejdet, herunder at samarbejdet skal udvikles i bredden og dybden.

Billetkontrol

Bestyrelsen har 8. december 2016 besluttet at udvide billetkontrollen til 15 interne og 26 eks-

terne billetkontrollører pr. 1. juli 2017. Helårseffekten i 2018 af denne udvidelse er 2 mio. kr.

Udvidelsen er finansieret af indtægter, og er derfor samlet set budgetneutral. Det anbefales

derfor, at rammen for øvrige busdriftsudgifter udvides med 2 mio. kr. inden besparelsen som

følge af den foreslåede økonomiske politik beregnes.

5/8

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494518

Økonomisk politik for administration og løn samt øvrige busdriftsudgifter

Bestyrelsen vedtog på mødet 25. februar 2016 en økonomisk politik for administration og løn

(under fællesudgifter) som betød, at budgettet frem til og med budget 2020 reduceres med 2

pct. årligt, samt at der herudover etableres en intern omstillingspulje i budgettet for admini-

stration og løn svarende til 1,5 pct. årligt i 2017-2019. De 3x1,5 pct. tages ud af budgettet i

2020.

Bestyrelsen vedtog 30. juni 2016 en økonomisk politik for øvrige busdriftsudgifter, der var op-

delt i tre områder:

1. 2 pct. effektiviseringsramme

2. Billetstrategiramme - Målsætningen for billetstrategirammen var en besparelse, der var

højere end 2 pct. årligt.

3. Rejsekortramme - Målet for rejsekortrammen var, at der bliver udarbejdet en økonomisk

politik for Rejsekort A/S.

Bilag 1 viser en samlet oversigt over effekterne af de økonomiske politikker. Det foreslås, at

effekten af den økonomiske politik ikke ændres, men at den økonomiske politik for admini-

stration og løn (fællesudgifter) og øvrige busdriftsudgifter omformuleres til et fælles mål for

besparelser på 8,2 mio. kr. i 2018, på 8,1 mio. kr. i 2019 og på 21,9 mio. kr. i 2020.

Budgetanalysen der behandles på dagsordenens punkt 6 indeholder forslag til en række ef-

fektiviseringstiltag. Budgetanalysens forslag bidrager væsentligt til at opfylde målene i den

økonomiske politik.

Budgetopstilling

Udgiftsposten ’Administration og løn’ indeholder udgifter, der normalt ikke forbindes med ad-

ministration – som fx billetkontrol, billetsalg, marketing og kundecenter. Det kan give indtryk

af, at Movias administrationsudgifter er høje. Samtidig er budgetposten ’Øvrige busdriftsud-

gifter’ ikke oplysende for, hvad udgiften anvendes til.

Rent formidlingsmæssigt foreslås derfor en sammenlægning af ’Øvrige busdriftsudgifter’

samt ’Administration og løn’ i kategorier, som er sigende for aktiviteterne:

Kørselssupport – bl.a. chaufførlokaler, stoppesteder, IT til kørselssupport, køreplanlæg-

ning, rådgivning, kontrakter

Passagerservice – bl.a. rejsekort, salgsprovision, billetkontrol, kundecenter, markedsfø-

ring, trafikinformation

Administration – bl.a. husleje, HR, IT, økonomi.

6/8

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494518

Ovenstående kategorier svarer indholdsmæssigt stort set til den opdeling PA har arbejdet

med i budgetanalysen. Det foreslås endvidere, at renter og gebyrer lægges sammen med

ydelser på rejsekortlån til en ny post ”finansielle poster”.

For at gøre budgetoversigten bedre til at afspejle Movias aktiviteter og økonomi foreslås end-

videre at ændre fokus i budgetoversigten fra finansieringskilden til arten af indtægterog udgif-

ter. Det foreslås, at slå alle indtægter for bus, flex, og bane sammen til kørselsindtægter, og

at slå alle operatørudgifter for bus, flex, og bane sammen til kørselsudgifter.

Den nuværende budget/regnskabs opstilling fremgår af tabel 2:

Tabel 2. Nuværende budgetopstilling

Nuværende budgetopstilling

Bus

Indtægter -1.710

Operatørudgifter 3.120

Øvrige busdriftsudgifter 213

Bus i alt 1.622

Flextrafik

Indtægter -45

Operatørudgifter 616

Adm. og pers. 70

Flextrafik i alt 641

Lokalbaner

Indtægter -174

Udgifter til togdrift 481

Anlæg 0

Lokalbaner i alt 306

Fællesudgifter

Adm. og løn 311

Pensioner 21

Renter -1

Ydelse rejsekortlån 44

Fællesudgifter i alt 374

Tilskudsbehov i alt 2.944

Budget og regnskab vil, hvis indstilling følges, blive opstillet som vist i tabel 3 (tal er fra bud-

get 2017).

7/8

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494518

Tabel 3. Foreslået budgetopstilling

Forslag

Kørselsindtægter -1.929

Kørselsudgifter 4.212

Kørselssupport 102

Passagerservice 281

Administration 215

Pensioner 21

Finansielle poster 43

Anlæg 0

Tilskudsbehov i alt 2.944

Den foreslåede budgetopstilling bliver mere simpel og overskuelig. Det bliver mere tydeligt,

hvor stor posten administration er i forhold til de samlede udgifter i budgettet.

Den foreslåede opstilling får ingen konsekvenser for finansieringen i finansieringsmodellen.

Der vil fortsat blive udarbejdet den nødvendige opstilling af finansieringsbehovet for hhv. bus,

flex og bane og for øvrige busdriftsudgifter og administration og løn, som sikrer, at finansie-

ringen kan beregnes og forklares uændret.


Jf. sagsfremstillingen.


Ingen.


Ingen.


Åbent.

8/8

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494518

Kommunikation:


Sammenhæng til andre punkter på dagsordenen:

06 Resultat af budgetanalyse.






1/2

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3495049

Bestyrelsen

20. april 2017

Henrik Visborg Thune

05.1 Økonomisk politik for administration og løn (fællesudgifter) og øvrige busdrifts-

udgifter (Bilag 1)

Bestyrelsen vedtog på mødet 25. februar 2016 en økonomisk politik for Movia. Af denne

fremgår, at budgettet til administration og løn (fællesudgifter) frem til og med budget 2020 re-

duceres med 2 pct. årligt i overensstemmelse med Movias økonomiske politik, samt at der

herudover etableres en intern omstillingspulje i budgettet for administration og løn svarende

til 1,5 pct. årligt i 2017-2019.

Tabel 1. Økonomisk politik for administration og løn

2017 2018 2019 2020 Sparet

2018 Sparet

2019 Sparet

2020

Administration og løn 310,8 304,6 298,5 278,5 6,2 6,1 20,0

Besparelse 2,0 pct. 2,0 pct. 6,7 pct.

Herudover afsættes en effektiviseringspulje på 1,5 pct. årligt, som spares i 2020. Effektivise-

ringspuljen kan anvendes til investeringer i effektiviseringstiltag i budgetåret. De 1,5 pct. til

effektiviseringspuljen påvirker derfor ikke budgetrammen i 2017-2019. Det samlede bespa-

relseskrav i budgetåret vil være 3,5 pct. hvilket også er det besparelseskrav der fremgår af

præsentationen af budgetanalysens resultater jf. dagsordenens punkt 6.

Bestyrelsen vedtog 30. juni 2016 en økonomisk politik for øvrige busdriftudgifter, der var op-

delt i tre områder:

1. 2 pct. effektiviseringsramme

2. Billetstrategiramme - Målsætningen for billetstrategirammen var en besparelse der var

højere end 2 pct. årligt. Målsætningen var ikke konkretiseret i budget 2017.

2/2

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3495049

3. Rejsekortramme - Målet for rejsekortrammen var, at der bliver udarbejdet en økonomisk

politik for Rejsekort A/S. Der blev ikke indarbejdet et konkret mål i Movias budget 2017.

Med udgangspunkt i den eksisterende økonomiske politik er nedenfor beregnet udviklingen i

budgetrammen for øvrige busdriftsudgifter. I beregningen er forudsat, at effektiviseringskra-

vet for billetstrategirammen er 2 pct., og der ikke er noget effektiviseringskrav til rejsekort-

rammen.

Tabel 2. Gældende økonomisk politik for øvrig busdrift

Mio kr. 2017 2018 2019 2020 Sparet

2018 Sparet

2019 Sparet

2020

2 pct. ramme 49,5 48,5 47,5 46,6 1,0 1,0 1,0

Billetstrategiramme (beregnet 2 pct.) 51,2 50,2 49,2 48,2 1,0 1,0 1,0

Rejsekortramme (ingen besparelse) 112,2 112,2 112,2 112,2 0,0 0,0 0,0

Øvrig busdrift i alt 212,9 210,9 208,9 207,0 2,0 2,0 1,9

Den samlede effekt af den økonomiske politik er uændret:

Tabel 3. Effekt af økonomisk politik

2017 2018 2019 2020 Sparet

2018 Sparet

2019 Sparet

2020

Øvrige busdriftsudgifter 212,9 210,9 208,9 207,0 2,0 2,0 1,9

Administration og løn 310,8 304,6 298,5 278,5 6,2 6,1 20,0

Øvrig busdrift i alt 523,7 515,5 507,4 485,5 8,2 8,1 21,9

Alle beløb er i 2017-prisniveau, og vil blive PL-reguleret.





1/6

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494453

Bestyrelsen

20. april 2017

Mads Lund Larsen

06 Resultat af budgetanalyse

Indstilling:

Administrationen indstiller,

at bestyrelsen tager budgetanalysens konklusioner vedrørende operatørudgifter til efter-

retning, idet effektiviseringsforslag vil blive søgt indarbejdet i forbindelse med de løbende

udbud af bustrafik,

at bestyrelsen tiltræder, at budgetanalysens forslag til effektivisering af fællesudgifter og

øvrige busdriftsudgifter indarbejdes i Movias budgetter i takt med, at de dokumenteres at

kunne realiseres, dog således at forslag, som forudsætter bestyrelsens forudgående til-

slutning, afventer dette,

at bestyrelsen i 2018 får forelagt forslag til en opdatering af den økonomiske politik for

2020 og frem,

at bestyrelsen orienteres om realiseringen af de igangsatte effektiviseringstiltag i forbin-

delse med estimater i 2018 og frem,

at bestyrelsen tager afrapporteringen af 1. fase af Region Hovedstadens budgetanalyse

til efterretning,

at sagen med bilag gøres offentlig efter bestyrelsens behandling, og at budgetanalysens

resultater kommunikeres til alle kommuner og regioner.

Beslutning:

Sagsfremstilling:

Bestyrelsen fik på mødet 23. februar 2017 en midtvejsrapportering med gennemgang af de

2/6

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494453

foreløbige benchmark af busoperatørudgifter og fællesudgifter og øvrige busdriftsudgifter.

Bestyrelsen tiltrådte på samme møde igangsætning af fem dybdeanalyser.

Den administrative styregruppe vedrørende Movias budgetanalyse holdt sit afsluttende møde

20. marts 2017. På baggrund af styregruppens bemærkninger er slutrapporterne gennem-

skrevet og foreligger i deres endelige form.

Dybdeanalyse af operatørudgifterne

Dybdeanalysen af Movias operatørudgifter bekræfter, at Movia generelt udbyder og indgår

kontrakter, som også i et internationalt perspektiv sikrer en høj effektivitet med lavere kon-

traktpriser til følge. Dybdeanalysen viser, at ved at sikre bedre fremkommelighed, stille færre

krav til materiel, fokus på problematiske forhold ved genudbud af dyre kontraktenheder, samt

hensyntagen til infrastruktur er der potentiale for effekter på ca. 60 mio. kr. om året. Vurderin-

gen af effekterne er behæftet med usikkerhed og vil kunne materialisere sig i forbindelse

med fremtidig kontraktindgåelse over en tidshorisont på op til 12 år.

Hovedparten af besparelserne kan realiseres ved yderligere fremkommelighedstiltag på vej-

nettet, som imidlertid fordrer investeringer og samspil med vejmyndighederne.

Dybdeanalyse af simplificering af trafikbestillingsmodel

Dybdeanalysen viser, at en ny bestillingsmodel med ét primært bestillingstidspunkt for alle

kommuner og regioner i oktober måned med to halvårlige implementeringer ultimo juni (pri-

mær) og december (sekundær) har et besparelsespotentiale på 4,1 mio. kr. ved fuld indfas-

ning. Bestyrelsen vil få forelagt et oplæg til en ny bestillingsproces på bestyrelsesmødet i

juni. En ændret bestillingsmodel forenkler Movias interne processer betragteligt, og foreslås

suppleret med opkrævning af omkostningsdækning i tilfælde af kommuners og regioners tra-

fikbestilling uden for det faste bestillingstidspunkt. Den økonomiske effekt afhænger af, at

kommuner og regioner er indstillet på at tilrettelægge deres trafikbestilling efter den foreslå-

ede ny trafikbestillingsmodel.

Hertil kommer, at det er vigtigt, at kommuner og regioner er enige i en sådan model, samt at

den kan gennemføres under den standardvedtægt, den nuværende trafikselskabslov fore-

skriver.

Dybdeanalyse af omlægning af salgskanaler

Dybdeanalysen af Movias salgskanaler viser, at der kan frigøres 20 mio. kr. fra Movias provi-

sionsomkostninger ved at udfase salg af sms-billetter og efterfølgende salg af fysiske pap-

3/6

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494453

periodekort. Ved at reducere antallet af fysiske salgssteder kan yderligere frigøres 2,5 mio.

kr., og tilsvarende 2,5 mio. kr. ved at flytte Rejsekort optankninger til automatiske aftaler. Re-

aliseringen af rationaliseringer i salgsomkostningerne forudsætter imidlertid, at der kan op-

nås enighed med DSB og Metroselskabet. Hensyn til at opretholde et decentralt betjent

salgsnet og til, at særligt pensionister fortsat skal have adgang til at købe periodekort i be-

tjent salg vil reducere besparelsen.

Dybdeanalyse af IT omkostninger

Analysen viser, at der allerede er indlagt en reduktion af Movias IT-omkostninger på 14,5

mio. kr. i budgettet fra 2016 til 2017. Denne reduktion kan i overvejende grad henføres til ud-

fasningen af tale-data radiosystemet og erstatningen med realtidssystemet. I tillæg hertil for-

ventes, at omkostningerne kan reduceres ved at udfase og konsolidere en række af Movias

IT-systemer. Det forudses desuden, at der kan effektiviseres på projektomkostningerne ved

at implementere et mere smidigt projektsetup. Endelig synes der i en ren benchmark med de

øvrige trafikselskaber at være et vist potentiale for, at lønomkostningerne kan reduceres. Det

vil blive vurderet løbende i takt med, at IT-systemer og projektorganisation bliver trimmet.

Der forventes samlet at kunne realiseres i niveau 21 – 26 mio. kr. inklusive den reduktion på

14,5 mio. kr., som er indarbejdet fra budget 2017.

Dybdeanalyse af omkostninger til ledelse

Dybdeanalysen viser, at Movia har et besparelsespotentiale på ledelse. Det vurderes, at der

over en periode kan høstes besparelser på fem lederstillinger. En lederstilling er allerede

nedlagt primo 2017. Movias ledelse vil i den løbende udvikling af organisationen sikre, at po-

tentialet på ledelseslønninger realiseres.

Realisering af besparelser fordrer investeringer

Det samlede besparelsespotentiale er opgjort i tabel 1 nedenfor. Fra det samlede potentiale

skal trækkes de nødvendige engangsinvesteringer i 2020 og 2021, idet investeringer i 2018

og 2019 forudsættes finansieret ved den omstillingspulje, som ifølge den økonomiske politik

etableres i årene 2017–2019 med årlige besparelser på 1,5 pct. Investeringerne er nødven-

dige for at opnå de forventede effektiviseringer på samlet 11,5 mio. kr. i perioden. Til opnå-

else af besparelse på IT-området vil der typisk være tale om engangsudgifter til systemkon-

solidering og uddannelse i forbindelse med projektorganisering. Vedrørende udfasning af

pap-periodekort vil der være engangsudgifter til køb af rejsekort. Beløbene angives som ak-

kumulerede beløb i forhold til 2017.

4/6

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494453

Tabel 1. Besparelsespotentiale i perioden 2018-2021

Besparelsespotentialer, mio. kr. 2018 2019 2020 2021

Ny trafikbestillingsmodel 0,0 0,0 -3,1 -4,1

Omlægning af salgskanaler -3,0 -10,0 -12,5 -24,5

IT -0,5- -1,0 -4,45- -5,7 -2,25- -5,5 -3,4- -6,4

Ledelse -1,0 -2,0 -3,0 -4,0

Samlet -3,0- -3,5 -13,5- -14,7 -20,9- -24,1 -36,0- -39,0

Udover de nævnte dybdeanalyser indeholder budgetanalysen et idékatalog med en række

andre, mulige effektiviseringsmuligheder. Disse vil indgå i administrationens videre arbejde

med effektiviseringer.

Resultaterne af Region Hovedstadens budgetanalyse

Første del af Region Hovedstadens budgetanalyse er afrapporteret, jf. orientering udsendt til

bestyrelsen på mail 13. marts 2017.

Analysen har været behandlet på Regionsrådets trafikseminar 21. marts 2017. Regionen har

overfor Movia oplyst, at det på seminaret blev konkluderet, at der har været et stabilt niveau

for regionens udgifter til Movia fra 2008 til 2015, og at der har været en stigning fra 2015 til

2016, der hovedsageligt skyldes øget tilskudsbehov for både de buslinjer, som regionen

havde ansvaret for i forvejen og øget tilskudsbehov for de buslinjer, som regionen overtog fra

kommunerne i forbindelse med den nye linjefordeling fra 2016.

Region Hovedstadens analyse vil i fase 2 blive suppleret af seks dybdeanalyser, som er be-

sluttet:

1. Analyse af udviklingen af budget for kollektiv trafik frem mod 2020

2. Besparelsespotentiale for regionale buslinjer med lav selvfinansieringsgrad og/eller højt

tilskudsbehov

3. Evaluering af de nye regionale E-buslinjer

4. Regionale investeringsmuligheder på bus- og baneområdet

5. Styrket governance og løbende dialog mellem Movias og regionens administrationer

vedrørende budgetplanlægning og trafikbestilling

6. Afsøgning af mulige modeller for flerårig trafikbestilling.

Regionens forvaltning forventer, at resultatet af dybdeanalyserne kan indgå i regionens bud-

getforhandlinger for 2018, hvorfor analysearbejdet skal være færdigt inden sommerferien.

Movias administration forventer at skulle bistå regionen i det videre arbejde i et nærmere

fastlagt omfang.

5/6

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494453


Effekterne af tiltag på operatørudgifterne vil først realiseres i forbindelse med konkrete frem-

kommelighedsprojekter eller udbud. Effekterne kan derfor ikke indregnes i budgettet nu.

De øvrige tiltag på områderne trafikbestilling, salgskanaler, IT-udgifter og ledelse understøt-

ter Movias økonomiske politik for fællesudgifter og øvrige busdriftsudgifter. Bestyrelsen har i

den økonomiske politik fastlagt samlede effektiviseringskrav, foreløbigt frem til 2020, jf. tabel

2 nedenfor.

Tabel 2. Effektiviseringskrav i overensstemmelse med den økonomiske politik (2017-priser)

Økonomisk politik, mio. kr. 2018 2019 2020 2021

Fællesudgifter – 2 pct. bespa-relse -6,0 -5,9 -5,8

Fællesudgifter – 1½ pct. inv.pulje -4,5 -4,4 0

Øvrige busdriftudgifter 2 pct. -2,0 -2,0 -1,9

I alt -12,5 -12,3 -7,7

Bidrag fra Budgetanalyse (lav-høj) -3,0 - -3,5 -12,5 - -13,2 -14,0 - -16,1 -10,2 - -11,4

Difference -9,5 - -9,0 0,2 – 0,9 6,3 – 8,4 10,2 – 11,4

De forslag, som indeholdes i budgetanalysen kan dermed bidrage til at opfylde målene i den

økonomiske politik frem til 2019. For 2020 overopfylder forslagene målet, ligesom de giver

bidrag til effektivisering for 2021, hvor der endnu ikke er fastlagt en økonomisk politik for Mo-

via.

Administrationen vurderer, at en række andre effektiviseringsmuligheder, også vil have effekt

i de kommende år. Det kunne tale for at skærpe den økonomiske politik fra 2020 samt fast-

lægge mål for 2021, der ligger på samme høje niveau. Opfyldelsen af målene forudsætter

dog, jf. ovenfor, at der kan opnås enighed med DSB og Metro om ændringer i forhold til pas-

sagererne og, at kommuner og regioner accepterer en anden tilrettelæggelse af trafikbestil-

lingsprocessen med færre skæve bestillinger.

Administrationen vil på den baggrund arbejde for at afklare usikkerheder og fremlægge for-

slag til justeret økonomisk politik for 2020 ff. i løbet af 2018. Herudover foreslås, at bestyrel-

sen orienteres om fremdriften i effektiviseringsforslagene på bestyrelsesmødet i april 2018.

6/6

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494453


En ændret produktportefølje og ændret decentralt salgsnet vil have konsekvenser for passa-

gererne i relation til tilgængelighed i salgsnettet.


Ingen.


Åbent.

Kommunikation:

Materiale til Movias og Region Hovedstadens budgetanalyse lægges på Movias hjemmeside

efter bestyrelsens behandling.

Bilag:

1. Bilagsnotat til afrapportering af budgetanalyse.


Notat




1/11

Til:

Bestyrelsen

Kopi til:

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494451

Sagsbehandler MSK

Direkte +45 36 13 15 20

Fax 36 13 20 93

[email protected]

CVR nr: 29 89 65 69

EAN nr: 5798000016798

20. april 2017

06.1 Bilagsnotat til afrapportering af budgetanalysen

Baggrund

Movias bestyrelse besluttede 15. september 2016 at gennemføre en budgetanalyse af Mo-

vias udgifter til busoperatører, Movias fællesudgifter og øvrige busdriftsudgifter. Baggrunden

er behov for tilpasning til lavere aktivitetsniveau, når metroens Cityring åbner i 2019.

Bestyrelsen har i 2016 vedtaget en økonomisk politik for fællesudgifterne og øvrige driftsud-

gifter, som med årlige reduktioner på 2 pct. frem til 2020 og yderligere 1,5 pct. indtil 2019 til

opbygning af en investeringspulje sikrer løbende tilpasning af Movias fællesudgifter til det

forventede lavere aktivitetsniveau i 2019. Det er et hovedformål med budgetanalysen at un-

derstøtte realiseringen af den økonomiske politik.

Budgetanalysen har været ledet af en styregruppe på administrativt niveau med repræsenta-

tion fra KKR Hovedstaden, KKR Sjælland, Region Hovedstaden, Region Sjælland og Køben-

havns Kommune. Styregruppen har i forbindelse med midtvejsrapportering til Movias besty-

relse i februar 2017 indstillet fem udvalgte dybdeanalyser, som danner grundlag for konkrete

forslag til effektiviseringstiltag.

Budgetanalysen omfatter ikke Movias udgifter til Flextrafik.

Budgetanalysens indhold

Budgetanalysen omfatter fire spor afsluttende med et katalog over forslag til effektiviseringer:

Spor 1: Analyse af operatørudgifter, der omfatter internationalt benchmark af operatørud-

gifter, nationalt benchmark af operatørudgifter, operatørinterviews samt analyse af lokal-

2/11

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494451

banerne. Formålet er at vurdere Movias udbudsmodel og performance i forhold til sam-

menlignelige trafikselskaber og at undersøge og dokumentere potentialet for at frigøre

økonomiske ressourcer i bus- og lokalbanedriften.

Spor 2: Fællesudgiftsanalyse, der omfatter kortlægning af ressourceforbrug i Movia, nati-

onalt benchmark af fællesudgifterne og en revision af formålskontering i Movia. Formålet

er at undersøge og dokumentere potentialet for at frigøre økonomiske ressourcer i Mo-

vias fællesudgifter og øvrige busdriftsudgifter, som sikrer, at den økonomiske politik for

fællesudgifter og øvrige busdriftsudgifter, som bestyrelsen har fastlagt, kan realiseres.

Spor 3: Markedsanalyse, der omfatter operatøranalyse og udbuds- og kontraktanalyse.

Formålet er at identificere de væsentligste omkostningsgenererende faktorer hos opera-

tørerne, herunder i hvilket omfang Movias udbuds- og kontraktsystem medvirker hertil.

Spor 4: Udvalgte dybdeanalyser på fem udgiftsområder til nærmere analyse (operatørud-

gifter, kort- og billetsalgsudgifter, køreplans- og trafikbestillingsudgifter, it-udgifter og ud-

gifter til ledelse i bred forstand).

Benchmark analyser

I midtvejsrapporteringen 23. februar 2017 indgik de foreløbige konklusioner af de tre bench-

mark analyser, internationalt benchmark af operatørudgifter, nationalt benchmark af opera-

tørudgifter og nationalt benchmark af administrative udgifter. Der er ikke ændret i konklusio-

nerne siden midtvejsrapporteringen.

Dybdeanalyse af operatørudgifter

Både nationale og internationale benchmark analyser viste, at Movia generelt ligger på et for-

nuftigt niveau for kontraktbetalinger til busoperatører. Særligt det internationale benchmark

viser, at Movia har en høj effektivitet i køreplanlægningen, som giver operatørerne gode vil-

kår for at optimere driften med lavere priser for Movia til følge. Chaufførlønningerne udgør

mere end halvdelen af operatørernes omkostninger, og det er derfor afgørende at sikre gode

vilkår for planlægning af chaufførernes effektive arbejdstid.

Benchmark analysen af de fleste kontrakter i Danmark har vist, at lav kapacitetsudnyttelse af

busser er en omkostningsfaktor. Videre analyser viste, at Movia har kontraktenheder med en

busudnyttelsesgrad på under 2.000 køreplantimer pr. bus pr. år og typisk relativt høje time-

priser til følge. Derudover har en række øvrige kontrakter priser, som ligger over gennem-

snitsprisen på trods af højere busudnyttelsesgrader. Såfremt disse kontrakter ved genudbud

reduceres til den nuværende gennemsnitstimepris i Movias område kan en årlig besparelse

på ca. 81 mio. kr. opnås.

3/11

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494451

Med henblik på at identificere mulige tiltag til at nedbringe operatørbetalingerne er der foreta-

get interviews med to operatørselskaber og analyseret udvalgte kontrakter for at finde sup-

plerende forklarende parametre. Der er generelt tilfredshed med arbejdsdelingen mellem Mo-

via og operatørerne, og operatørerne giver særligt udtryk for, at Movias køreplanlægning gi-

ver operatørerne gode muligheder for at udarbejde effektive vagtplaner.

Resultat af dybdeanalysen

Selvom benchmark analyserne viser, at Movia generelt har fornuftige operatørpriser, vil selv

mindre omfattende tiltag være relevante, fordi udgiftsområdet med mere end 3 mia. kr. om

året har betydelig volumen.

Kontrakternes længde på op til 12 år i kombination med flere afhængigheder af eksterne for-

hold bevirker, at det ikke er realistisk at stipulere udgiftsreduktioner på kort sigt.

Analysen peger på fire tiltag, som vil have størst effekt ved realisering og angiver den forven-

tede effekt ved fuld implementering.

Effektiviseringsforslag Forventet effekt ved fuld implemen-

tering i kommende udbud (mio. kr.)

Styrkelse af fremkommeligheden for busser som kan nedbringe

antallet af køreplantimer og indsat materiel med samme ser-

viceniveau

30-40

Forsøg med krav til busmateriel som er tættere på fabrikkernes

standard

3,5

Fokus på forberedelse af genudbud af dyre kontraktenheder 13

Hensyn til operatørernes infrastrukturmæssige udfordringer Ikke estimeret

Nedenfor beskrives de konkrete effektiviseringsforslag nærmere.

Bedre fremkommelighed

4/11

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494451

Bedre fremkommelighed for busserne er erfaringsmæssigt et effektivt omkostningsreduce-

rende tiltag, fordi god fremkommelighed muliggør, at den samme eller bedre service kan le-

veres med færre køreplantimer og færre busser. Antages det, at der er mulighed for at ned-

bringe antallet af køreplantimer i Region Hovedstadens område med 1 pct., er der et brutto-

potentiale på 27,8 mio. kr.

Fremkommelighedsinvesteringer skal besluttes sammen med vejmyndighederne, som også

(med)finansierer investeringerne. Det er en betydelig ekstern forudsætning.

Mindre specialiserede krav til busmateriel

Mere standardiserede krav til nye busser vurderes på sigt at kunne nedbringe udgifterne

med 3,5 – 5 mio. kr. pr. år. Det er navnlig tekniske krav, som forøger bussernes vægt og der-

med øger brændstofforbrug og vedligeholdelsesbehov, der betyder noget i denne sammen-

hæng.

Genudbud af dyre kontrakter

Cirka en tredjedel af Movias kontraktenheder har priser over gennemsnittet, og det er erfarin-

gen, at priserne falder efter udbud, hvor linjerne skifter operatør.

I forbindelse med kommende udbud rettes opmærksomhed mod de relativt dyre kontrakter.

Årsager afdækkes, herunder om der er særlige barrierer, som gør konkurrencen mindre ef-

fektiv.

Hensyntagen til operatørernes infrastrukturmæssige udfordringer

Tomkørsel til og fra garageanlæg er en betydelig omkostningsdrivende faktor, som er af-

hængig af garageanlæggenes geografiske placering i forhold til buslinjernes start og ende-

stationer. Afstanden influerer på, hvor meget uproduktiv tid chauffør og bus skal bruge for at

komme til og fra linjen. Hvis en enkelt operatør har eneadgang til et velbeliggende garagean-

læg, har vedkommende operatør en betydelig komparativ fordel til skade for den konkurren-

cemæssige situation. Movia bør i dialog med relevante kommuner arbejde for, at mulighe-

derne for at etablere garageanlæg til busdrift forbedres.

Dybdeanalyse af trafikbestilling

Movias håndtering af trafikbestillinger fra kommuner og regioner indebærer udgifter i Movia til

5/11

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494451

kontakt med, og rådgivning til, kommuner og regioner, udarbejdelse af køreplaner og efterføl-

gende udskiftning af køreplaner på stoppesteder. Der er i 2016 registreret 588 køreplanskift,

hvoraf 360 vurderes at være en direkte følge af trafikbestillinger. Det vurderes, at Movia har

anvendt knap 30.000 timer til håndtering af køreplanskift, svarende til 18 mio. kr. inklusive

overhead. 57 pct. af alle køreplanskift blev foretaget i december, mens de resterende 43 pct.

var spredt over hele året. Det er dybdeanalysens hypotese, at omkostningerne kan reduce-

res, hvis trafikbestillingerne og køreplanskiftene koncentreres.


Det anbefales, at der etableres en ny model for trafikbestilling, hvilket vil tilgodese budgetpro-

cessen i kommunerne og regionerne, og at køreplanændringerne koncentreres på to tids-

punkter, juni hvor ændringer som følge af trafikbestillinger effektueres og december, hvor

ændringer som følge af DSB’s køreplanændringer effektueres.

Konkrete effektiviseringsforslag

En ny trafikbestillingsmodel med ét bestillingstidspunkt i oktober kan øge kvaliteten

af kommunernes og regionernes budgetgrundlag og har derved en reducerende ef-

fekt på omfanget af Movias rådgivningsindsats

Muligheden for at gøre trafikbestillingsprocessen mere ensartet og enkel kan tilsva-

rende udnyttes til at optimere de interne processer i Movia

Det anbefales, at Movia overvejer at opkræve en økonomisk kompensation for mer-

udgifter til trafikbestillinger, som ligger uden for det faste tidspunkt i oktober. Med

merudgifter menes her det tab af stordriftsfordele der er en konsekvens af bestillin-

ger uden for det faste tidspunkt.

Estimeret potentiale og realisering

Det samlede økonomiske potentiale inklusive forventede investeringer og følgeomkostninger

er 4,1 mio. kr. ved fuld implementering.

På grund af det ekstraordinært store planlægningsarbejde frem mod åbningen af Metro City-

ringen, forventes det ikke at være muligt at gennemføre ændringer, så de kan få virkning før

2020.

6/11

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494451

Mio. kr. 2017-priser 2018 2019 2020 2021

Effektiviseringsforslag

Ny trafikbestillingsmodel 0,0 0,0 1,8 1,8

Intern proces og driftsoptimering 0,0 0,0 1,8 1,8

Betaling for skæve bestillinger 0,0 0,0 0,9 0,9

Samlet bruttopotentiale 0,0 0,0 4,5 4,5

Investeringer 0,0 0,0 1,0 0,0

Ressourcer til budgetkorrektion 0,0 0,0 0,4 0,4

Samlet økonomisk påvirkning 0,0 0,0 3,1 4,1

Forudsætninger

For at realisere potentialet skal kommuner og regioner være enige om og samtidig overholde

trafikbestillingstidspunktet. Det forudsættes ligeledes, at en ny trafikbestillingsmodel som be-

skrevet kan gennemføres inden for rammerne af trafikselskabsloven og Movias vedtægt. Det

er vurderingen at denne forudsætning er opfyldt.

Konsekvenser for kommuner og regioner

Ved modellens realisering forventes kvaliteten af kommunernes og regionernes budget-

grundlag forbedret, hvilket styrker budgetlægningen hos kommunerne og regionerne. Det vil

have væsentlig betydning for kommuner og regioner, at der lægges op til at opkræve kom-

pensation fra trafikbestillerne ved bestillinger udenfor det aftalte tidspunkt. Ikke mindst, da

kompensationen skal have et ikke uvæsentlig omfang, såfremt det reelt skal føre til en væ-

sentlig reduktion i antallet af ’skæve’ bestillinger.

Konsekvenser for kunderne

Kunderne sætter pris på færrest mulige køreplanskift.

Relation til budgetforudsætning og økonomisk politik

Det forventes, at der kan indarbejdes en nettoeffekt på 2,2 mio. kr. i budgetoverslagsåret

2020 og 3,6 mio. kr. i 2021. Det forudsætter dog, at der kan etableres en model, som nyder

opbakning fra trafikbestillerne.

Dybdeanalyse af omlægning af salgskanaler

Movia havde i 2015 omkostninger for knap 47 mio. kr. til provision, svarende til omkring 3,3

7/11

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494451

pct. af den samlede omsætning fra passagerindtægterne. Dertil kommer en række følgeom-

kostninger forbundet med salg af rejsehjemmel.

Andre trafikselskaber har lavere omkostninger til provision pr. passager, hvilket dels skyldes

at de øvrige selskaber driver salgssteder selv, og dels at Movia har andre rammevilkår for

salg af rejsehjemmel, eksempelvis samarbejde med Metroselskabet og DSB.

Omsætningen i salgskanalerne, provisionsbetalinger og direkte følgeomkostninger er opgjort

på baggrund af 2015 data. Siden er rejsekortandelen øget, ligesom Takst Sjælland vil have

konsekvenser for fordelingen, eksempelvis fordi der er indført pendlerkort på rejsekort og

pappendlerkort er blevet begrænset for de lange (og dyre) rejser. Det kan have betydning for

opgørelsen af potentialet i budgetanalysen.

Resultatet af dybdeanalysen

Analysen giver et billede af den samlede provisionssats samt den variable og faste provisi-

onssats for hver kanal. I det omfang det har været muligt, er omsætningen på enkelte pro-

dukter fordelt på kanalerne.

De mest omfattende gevinster vil kunne hentes ved en omlægning af DOTs salgskanaler, så

salget flyttes til de kanaler, hvor den variable udgift til salg er lavest. Konklusionen i analysen

er, at dette ikke kan gennemføres af Movia alene, men skal ske i tæt samspil med DSB og

Metroselskabet.

Der er et samlet potentiale på godt 20 mio. kr. på provisionsområdet på anbefalede initiati-

ver.

Mio. kr. 2017-priser 2018 2019 2020 2021


Lukning af sms-kanal 3,0 6,0 6,0 6,0

Stop for salg af papperiodekort 0,0 3,0 11,0 14,0

Lukning af fysiske salgssteder 0,0 0,0 1,0 2,5

Samlet bruttopotentiale 3,0 9,0 18,0 22,5


Ressourcer til budgetkorrektion 0,0 0,0 0,4 0,4


Øvrige mulige initiativer

Optimering af omkostninger til rejsekort 0,0 1,0 2,0 2,0

Der er ved fuld effekt et potentiale på omtrent 6 mio. kr. for Movia ved at lukke SMS-kanalen.

SMS-billetterne er i dag den dyreste salgskanal for Movia med en samlet omkostningspro-

cent på omkring 10 pct. i dybdeanalysen anbefales det at lukke kanalen med en forventning

8/11

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494451

om, at de fleste brugere vil substituere med mobilapp, der i år er udvidet til at dække hele

Movias område. En mindre andel forventes at skifte til rejsekortet med rabat, hvilket vil be-

tyde en reduktion i indtjeningen pr. passager. Administrationen har i forlængelse af bestyrel-

sens beslutning om en billet- og salgskanalstrategi indledt drøftelser i DOT med DSB og Me-

troselskabet om reduktion med henblik på at få iværksat initiativer i 2018.

Et fuldstændigt stop for salg af pap-periodekort modsvarer årlige besparelser omkring 14

mio. kr. Dette skyldes primært, at mersalgsprovisionen til DSB vil blive nedsat væsentligt.

Der er risici forbundet med realiseringen af potentialet, herunder at der vil være en relativ høj

provisionsudgift ved salg via DSB’ app og eventuelle særlige hensyn at tage til pensioni-

sterne, som vurderes at stå for 20 pct. af pap-periodekortene. En forudsætning for gevinstre-

alisering er også her, at der opnås enighed med DSB og Metroselskabet om at samarbejde

om at indfri potentialet.

Erfaringerne fra Takst Sjælland med udfasning af papperiodekort i betjent salg for relationer

på 9 zoner har vist, at det er muligt at flytte kunderne til rejsekort og mobilløsninger. Med

ibrugtagningen af Pendler Kombi på rejsekortet 1. juni i år vil der blive yderligere fordele for

nogle pendlergrupper ved at skifte til rejsekort som pendlerprodukt. Men en fjerdedel af sal-

get udgøres af pensionistkort, hvor det må forventes, at der vil være et ønske om at bevare

mulighederne for at købe papkort i betjent salg.

En mindre indgribende model kunne derfor være at ændre prissætningen, så det bliver dy-

rere at købe et pendlerkort på pap, end det er at købe det på rejsekort eller som app. Herud-

over kunne der være mulighed for at genforhandle aftalerne mellem trafikselskaberne om de

betjente salgssteder med henblik på at reducere provisionsbetalingerne.

En række øvrige muligheder har også været vurderet. Et af initiativerne omhandler lukning af

de fysiske salgssteder. Dette initiativ vil imidlertid først have en positiv økonomisk effekt, så-

fremt der er gennemført en væsentlig udfasning af udgifterne til pap-periodekort, og når det

sker koordineret med, at DSB sanerer i eget salgsnet. Det skyldes, at såfremt Movia alene

reducerer sit salgsnet, vil salget i et vist omfang flytte til DSBs salgssteder, og Movia vil ikke

med det nuværende aftalegrundlag kunne modregne eget salg i afregningen af provision til

DSB

Endelig kan provisionsudgifterne for Rejsekortet reduceres ved, at en højere andel af kun-

derne bruger tank-op aftaler eller tanker op på nettet i stedet for at tanke op i betjente salgs-

steder og i automater.

Samlet set giver dybdeanalysen grundlag for generelt at vurdere de foreliggende provisions-

aftaler. Provisionssatserne og -aftalerne er historisk betingede, og giver ikke den fornødne

tilskyndelse til, at trafikselskaberne agerer efter det økonomisk mest fordelagtige for parterne

eller sektoren som helhed. Det vil derfor være nødvendigt at arbejde videre med opgaven for

9/11

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494451

at kunne realisere det potentiale på 20 mio. kr. samlet set i 2021, som der anvises i dybde-

analysen.

Dybdeanalyse af IT-udgifter

Benchmark analysen viste, at Movia har flere IT-udgifter end de øvrige regionale trafikselska-

ber. Samtidig udgør IT en betydelig del af Movias omkostninger. De samlede IT-relaterede

omkostninger udgjorde i 2016 knap 112 mio. kr. Heraf udgør ca. 30 pct. bundne bidrag til

Rejsekort og Rejseplanen, hvilket efterlader ca. 80 mio. kr., som de IT-udgifter der kan være

genstand for effektivisering, der besluttes af Movia selv.

Tidligere analyser har vist, at der ikke er nævneværdige potentialer ved at outsource IT-

funktioner, hvorfor outsourcing ikke har indgået i dybdeanalysen.

Analysen har fokuseret på allerede planlagte eller gennemførte besparelser siden 2016, mu-

ligheder i sanering og konsolidering af IT-systemer, benchmarks og vurdering af projektorga-

niseringen.


Dybdeanalysens hovedkonklusion er, at der i forhold til 2016 er et samlet potentiale for om-

kostningsreduktion på ca. 25 mio. kr. efter fuld indfasning. Heraf er 18,6 mio. kr. allerede

planlagt, således at 14,5 mio. kr. er indbygget i budget 2017 og yderligere 4,1 mio. kr. kan

indarbejdes i budgetoverslag frem mod 2021. Disse besparelser kommer overvejende fra ud-

fasningen af tale-dataradiosystemet samt forventet reduktion af de bundne bidrag til Rejse-

kort med 5 mio. kr. Herudover forventes Movia at kunne reducere egne omkostninger med

9,5 mio. kr.

Konkrete effektiviseringsforslag

Optimering af projektprocesser

Nye projektmetoder, som forøger den såkaldte projektintensitet, så projekter drives hurtigere

igennem, har et økonomisk potentiale på 1,5 mio. kr., når det er fuldt implementeret. Potenti-

alet realiseres trinvist over tre år og er fuldt indfaset i 2020.

Sanering og konsolidering af IT-systemer

En gennemgang af systemporteføljen viser, at der er systemer, som med ingen eller kun

ubetydelige konsekvenser kan udfases, heraf enkelte kunderettede systemer såsom ”sms

10/11

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494451

næste bus”. Nogle kunder vil opleve udfasningen som en serviceforringelse, men syste-

merne er ikke forretningskritiske. Andre systemer kan konsolideres, hvis de grundlæggende

har samme funktionalitet eller opfylder samme behov.

Sanering og konsolidering af systemer vurderes at have et potentiale på 1 – 3 mio. kr. Der

angives et spænd, fordi den nødvendige detailanalyse af realiserbarheden ikke har været

mulig inden for budgetanalysens tidsramme.

Tilpasning af lønomkostninger

Lønomkostningerne på IT-området (22,6 mio. kr. i 2016) er relativt høje i forhold til de sam-

lede administrationsomkostninger. Det gælder både, når man sammenholder mod de øvrige

trafikselskaber og med erfaringer fra andre brancher. Det antages, at der efter en sanering

og konsolidering af systemer og optimering af projektprocesser er et langsigtet potentiale i

reduktion af lønomkostningerne på mellem 0,5 og 3 mio. kr. Potentialet kræver yderligere

analyser, før der kan ske implementering.

Det samlede effektiviseringspotentiale på IT-området indtil 2021 fremgår af nedenstående

oversigt.

Mio. kr. 2017-priser 2018 2019 2020 2021


Allerede planlagt 14,5 17,2 18,2 18,6

Optimering af projekter 0,5 1,0 1,5 1,5

Sanering af IT-systemer 0,0 0,5-1,0 0,5-2,0 1,0-3,0

Benchmark 0-0,5 0,25-1,0 0,25-2,0 0,5-3,0

Samlet bruttopotentiale 15,0-15,5 18,95-20,2 20,45-23,7 21,6-26,1


Samlet økonomisk påvirkning 13,5-14,0 17,95-19,2 19,45-22,7 21,6-26,1

Konsekvenser for kommunerne og regionerne og kunderne

Effektivisering på IT-området har ingen eller få konsekvenser for kommunerne og regio-

nerne. Dog er der enkelte systemer, hvis udfasning skal aftales med kommuner og regioner.

For kunderne kan der være konsekvenser ved udfasning af kunderettede systemer. Det må i

den sammenhæng vurderes, om en udfasning vil være i strid med Movias digitaliseringsstra-

tegi.

I alle tilfælde, hvor effektivisering vurderes at have konsekvenser for kommuner og regioner

eller kunder, forelægges indstilling til beslutning i bestyrelsen

11/11

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494451

Dybdeanalyse af udgifter til ledelse

Benchmark analysen viste, at Movia generelt har højere omkostninger til ledelse end gen-

nemsnittet af de øvrige trafikselskaber.


Det understreges i analysen, at benchmark alene giver en indikation af Movias ledelsesom-

kostninger i forhold til de øvrige trafikselskaber, idet der ikke tages højde for eventuel for-

skelle i organisering eller om særlige opgaver løftes af de enkelte selskaber.

Beskrivelse af effektiviseringsforslag

Movia forventes at kunne nedbringe ledelsesomkostningerne med 4 mio. kr. fra og med

2017. Det anbefales i dybdeanalysen, at potentialet indfris gradvist over fire år for at sikre

stabil drift og for i højere grad at kunne realisere besparelsen ved naturlig afgang.

Mio. kr. 2017-priser 2018 2019 2020 2021


Ændret organisering og lavere ledel-sesratio 1,0 2,0 3,0 4,0

Samlet varig ændring 1,0 2,0 3,0 4,0



Det bemærkes, at i forhold til både 2016 og budgettet for 2017 er der ved nedlæggelsen af

en centerchefstilling primo 2017 allerede realiseret en fjerdedel af det samlede potentiale.

Realisering af besparelser på ledelsesomkostninger har ikke konsekvenser for kommuner og

regioner eller passagerer.





1/3

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494460

Bestyrelsen

20. april 2017

Jesper Nygaard Kristensen

08 Forslag vedrørende landsdækkende handicapkørsel

Indstilling:

Administrationen indstiller, at bestyrelsen giver mandat til at tiltræde en permanentgørelse af

forsøgsordningen med landsdækkende handicapkørsel med uændret serviceniveau.

Beslutning:

Sagsfremstilling:

Movias bestyrelse besluttede på mødet 30. april 2015 at tilslutte sig et 2-årigt forsøg med

landsdækkende handicapkørsel. Forsøget trådte i kraft 4. januar 2016.

Baggrunden for forsøget var udnyttelse af lovhjemmel for trafikselskaberne til at kunne ”sam-

arbejde om individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede, som krydser græn-

serne mellem mere end to trafikselskabers områder”, jf. trafikselskabslovens § 5, stk. 5.

Forsøget med landsdækkende handicapkørsel har gjort det enklere for kunderne at rejse i

andre trafikselskaber. Movia har også tidligere planlagt landsdækkende ture, men det har

alene inkluderet bestilling af togbillet samt eventuel tilslutningsrejse til/fra toget i andet trafik-

selskab. Kunden har selv betalt til taxi eller busvognmand for den del af turen som foregik

uden for Movias område. Med forsøget kan kunderne tage kendte regler og priser fra eget

trafikselskab med overalt i landet og bestille den landsdækkende rejse ét sted. Turene trafik-

overvåges af trafikselskabet, og kunderne kan foretage interne ture i andre trafikselskaber,

uden, at der indgår tog.

I forsøgsperioden er kunderne blevet tilbudt op til 10 landsdækkende enkeltrejser pr. år. De

2/3

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494460

landsdækkende rejser modregnes i lovkravet på 104 enkeltture pr. år.

Siden forsøgsordningen blev indført 4. januar 2016 har efterspørgslen på landsdækkende

rejser været stødt stigende. I 2016 gjorde 233 af Movias 21.700 handicapkunder brug af den

landsdækkende handicapkørselsordning.

I 2015 arrangerede Movia i alt 197 landsdækkende enkeltture. I 2016 er der arrangeret 647

landsdækkende enkeltture. Ud af disse ture er 215 udført som interne ture i andre trafiksel-

skaber uden, at tog har været en del af rejsen. Udgiften for kommunerne i Movias område

har samlet været 200.000 kr. i 2016.

Administrationen af ordningen

Administrationen af ordningen har vist, at der bruges relativt mange ressourcer i Movia til de

landsdækkende ture i forhold til interne ture. Det skyldes, at der til de landsdækkende ture

anvendes op til 20 minutter pr. bestilling. Turene bestilles ikke i Movias eget bestillingssy-

stem, og kræver derfor flere manuelle processer. Movia har i 2016 anvendt 215 timer til at

administrere bestillingen af landsdækkende handicapture.

Muligheden for at udvikle IT-værktøjer til automatisering af bestillingen, så Movias Kunde-

center kan overtage bestillingen af de ture, der ikke inkluderer tog, undersøges.


De samlede merudgifter for kommunerne til drift af den landsdækkende handicapkørsel vur-

deres fremadrettet at være ca. 250.000 kr. pr. år. Hertil kan komme en eventuel øget efter-

spørgsel som følge af den forbedrede service. Beløbet på 250.000 kr. svarer til det forven-

tede årlige niveau, da bestyrelsen besluttede at tiltræde ordningen, og er indregnet i budget

2017.


Tilbuddet om landsdækkende handicapkørsel medfører en forbedret service og økonomi for

medlemmerne af Movias handicapkørselsordningen ved rejser udenfor Movias område.


Indstillingen har ingen miljømæssige konsekvenser.

3/3

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494460


Åbent.

Kommunikation:

Bestyrelsens beslutning kommunikeres til TID. Såfremt der opnås enighed imellem trafiksel-

skaberne om at fortsætte ordningen kommunikeres videreførelsen på Movias hjemmeside, til

medlemmer af Flexhandicap og til Movias tilgængelighedsforum. Kommunerne orienteres i

de nyhedsbreve, der sendes til kommunerne.





1/2

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494459

Bestyrelsen

20. april 2017

Mads Lund Larsen

10 Forslag om mulighed for betalt befordring i forbindelse med kommunalvalget i no-

vember 2017

Indstilling:

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager stilling til, hvorvidt administrationen skal kon-

kretisere en mulighed med betalt befordring til kommunal- og regionsvalget i dialog med DSB

og Metroselskabet.

Beslutning:

Sagsfremstilling:

Lolland Kommune rettede forud for kommunalvalget 19. november 2013 henvendelse til Mo-

via med ønske om betalt befordring med busser og lokalbane på valgdagen. Henvendelsen

kom så sent, at sagen ikke kunne behandles i bestyrelsen inden valget. Det blev derfor aftalt,

at kommunen på anfordring kunne udlevere en særbillet, som gav ret til gratis befordring i

forbindelse med valget. Lolland Kommune påtog sig finansieringen af ordningen, herunder

også skadesløsholdelse af Region Sjælland for Lollandsbanen og berørte R-linjer. Bestyrel-

sen blev orienteret herom på mødet 5. december 2013.

Til november afholdes kommunal- og regionalvalg. Administrationen foreslår, at bestyrelsen

forud herfor drøfter, hvorvidt Movia skal imødekomme forespørgsler om betalt befordring på

valgdagen og i givet fald på hvilken måde.

I forhold til Lolland Kommune, hvor løsningen relativt enkelt kunne afgrænses til lokaltrafik-

ken i kommunen for kommunens borgere, rejser et generelt initiativ en række spørgsmål,

herunder konsekvenser for andre kommuner og regioner, samt for DSB og Metroselskabet.

2/2

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494459

En model kunne være en særbillet, der kan købes af de kommuner, der måtte ønske at give

dette tilbud til deres borgere. Kommunerne vil selv skulle stå for administration af ordningen.

Forslag til en model vil kunne fremlægges til godkendelse på bestyrelsesmødet i september.


Ingen, idet alle omkostninger bæres af de kommuner, som ønsker at betale transport til valg-

stederne for deres borgere.


Vælgere vil få betalt transport til valgsted og retur.


Ingen.


Åbent.

Kommunikation:






1/7

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494452

Bestyrelsen

20. april 2017

Pernille Jørgensen

11 Digital trafikinformation på skærme i Movias busser

Indstilling:

Administrationen indstiller, at Movia i forbindelse med udbud af rutekørslen af buslinjer, der

indgår i det strategiske net, rådgiver kommuner og regioner til at tilkøbe informationsskærme

for at styrke den digitale trafikinformation til passagerne.

Beslutning:

Sagsfremstilling:

Bestyrelsen godkendte 10. december 2015 rammerne for digitalisering af Movias trafikinfor-

mation for årene 2016-18. Rammerne for indsatsen fokuserer på at øge passagernes brug af

digital information, der kan opdateres her-og-nu (realtid), og mindske brug af analog, trykt in-

formation. Den primære målsætning er formuleret som: ”Flere kunder gennem digitale trafik-

informationsløsninger, der gør det nemt, enkelt og trygt at benytte kollektiv trafik”

Passagernes foretrukne kanal for digital trafikinformation i busserne er informationsskærme.

Her får passagerne information om næste stop, skiftemuligheder til andre buslinjer, tog og

metro, buslinjens destination, samt klokkeslæt og zone. I løbet af 1. halvår 2017 bliver det

også muligt at give DOT-trafikinformation om driftsforstyrrelser og planlagte ændringer i form

af korte tekstbeskeder på informationsskærmene i busserne.

2/7

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494452

Kravene i udbudsbetingelserne sætter standarden for Movias ”grundpakke” i forhold til for-

midling af trafikinformation til buspassagererne. Udbudsbetingelserne fastlægger følgende

krav om trafikinformationskanaler i bussen:

Hængeskilte, plakatplads og folderplads

Automatisk oplæsning af navnet på det næste stoppested

Display i midtergangen bag chaufføren som viser STOP, når passagererne har trykket

på en stopknap.

Kommuner og regioner har hen over årene tilkøbt et opgraderet display for at vise mere in-

formation (bussens destination, næste stop, linjens nummer, aktuelt zonenummer og klok-

ken). Denne variant af displayet er netop indskrevet som et udbudskrav.

Kommunerne og regionerne kan i stedet for de kravbestemte displays også tilkøbe digitale

skærme til visning af trafikinformation i busserne. Den ekstra information, som passagererne

derved får, er de tre kommende stoppesteder, forventede ankomsttider og skiftemuligheder

til andre buslinjer, tog og metro. I løbet af 1. halvår 2017 kommer desuden tekstbeskeder om

akutte og planlagte ændringer til.

Der er i dag sådanne digitale skærme på 45 buslinjer (heraf 20 linjer i det strategiske net).

Det svarer til ca. 440 busser og ca. 100 mio. påstigere, der har glæde af informationen på

deres rejse.

Kundeværdien af digital trafikinformation er stigende

Fra 2019 vil store dele af Movias strategiske net skulle udfylde rollen som tilbringertrafik til

den skinnebårne del af den offentlige transport. Det sætter yderligere fokus på at sikre sam-

menhæng på tværs af transportformer – ikke blot i form af koordinerede køreplaner og gode

skifteforhold, men også ved at give trafikinformation om kundens samlede rejse. Den digitale

trafikinformation på informationsskærme i busserne kan, som en af de væsentlige og direkte

informationskanaler til kunderne, bidrage til at løfte denne opgave. Samtidig er informations-

skærmene en kanal, som kunderne allerede kender fra mange busstoppesteder, terminaler,

perroner og tog.

Udbredelse af digital trafikinformation via informationsskærme er ønskeligt ud fra en trafikfag-

lig vurdering, herunder af hensyn til at sikre gode skiftemuligheder og et mere sømløst flow

for passagererne. Med de kommende års betydelige anlægsarbejder i Ring 3, Metrocityrin-

gen m.v. og de påvirkninger, som anlægsarbejderne får for trafikafviklingen, bliver digital tra-

fikinformation baseret på realtid og bussens geografiske position af særlig betydning for pas-

sagererne i den kollektive transport.

Administrationen har på den baggrund overvejet forskellige modeller for udbredelse af digital

3/7

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494452

trafikinformation via informationsskærme med særligt fokus på det strategiske net. Indføres

digital trafikinformation på alle buslinjer i det strategiske net som en obligatorisk løsning, vil

det omfatte 81 buslinjer dækkende ca. 149 mio. påstigere. Den årlige merpris vil udgøre i

niveau 17 mio. kr., svarende til 4 kr. pr. køreplantime eller en stigning pr. køreplantime på 0,6

pct. i forhold til den gennemsnitlige køreplantimepris på ca. 700 kr. i 2016. Indfases digital

trafikinformation via skærme som led i de løbende udbud, vil informationsskærme være fuldt

indfaset efter 9 år.

Administrationen har i lyset af implenteringstiden og den forventede pris overvejet en frivillig

tilkøbsmodel. Efter denne model kan digital trafikinformation via informationsskærme tilkøbes

af kommunerne og regionerne som led i udbud på linje med andre beslutninger om serviceni-

veauer og kvalitetsstandarder, som CO2-neutralitet, reklamefrihed mv. Administrationen vil

fra udbud til udbud anbefale kommunerne og regionerne at gøre dette, men modellen overla-

der den endelige beslutning om serviceniveau – og økonomi – til de enkelte kommuner og

regioner.

Med en tilkøbsmodel opnås ikke sikkerhed for et ensartet niveau for digital trafikinformation i

det strategiske net, men det bliver muligt for de kommuner og regioner, som ønsker et attrak-

tivt serviceniveau i den kollektive transport, at kunne levere det. Samtidig muliggøres udfas-

ning af flere analoge trafikinformationskanaler, f.eks. hængeskilte, hvilket vil medføre drifts-

besparelser på de administrative udgifter.

Movias kundeanalyse fra 2015 viser, at passagererne udtrykker en stærk præference for

”meget information” – særligt på den uvante rejse. Passagererne efterspørger særligt infor-

mation om ”næste stop” og ”information undervejs” som en service. Digital trafikinformation

på skærme i busserne er særligt egnet til at opfylde disse behov, fordi informationen kan gi-

ves i realtid. Tilsvarende gennemførte Movia i sommeren 2016 en undersøgelse af passage-

rernes brug af informationsskærme i busserne. Undersøgelsen viser blandt andet, at digital

trafikinformation via skærme i bussen generelt opfattes positivt af passagererne – op mod

halvdelen knytter kommentarer som smart og praktisk til denne informationsform.

Tilkøbsmodel understøtter Movias strategi for digitalisering af trafikinformation

Movias strategi for digitalisering af trafikinformation blev godkendt af bestyrelsen 10. decem-

ber 2015. Digital trafikinformation på skærme busserne understøtter fire af de seks vedtagne

pejlemærker i strategien:

Kunden bekræftes undervejs

(Det sker ved, at skærmene viser kommende stoppesteder, forventede ankomsttider og

mulige korrespondancer til andre buslinjer, tog og metro)

Trafikinformation leveres i realtid

4/7

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494452

(Informationen på skærmene i busserne er baseret på den løbende opdatering af bus-

sens position og ankomstprognoser)

Sammenhæng på tværs af transportformer

(Denne sammenhæng skabes ved, at skærmene i busserne viser information om af-

gangstider for busser, tog og metro før ankomsten til stationer og andre skiftemuligheder

på ruten. Administrationen arbejder desuden med at kunne formidle information om

større driftsforstyrrelser i tog og metro på bussernes skærme)

Situationsbestemt trafikinformation

(Den situationsbestemte trafikinformation handler om at imødekomme passagerens for-

skellige behov afhængigt af, om vedkommende foretager en vant eller uvant rejse. For

passageren på den uvante rejse giver skærmene tryghed via den løbende opdatering af

informationen om kommende stoppesteder og mulige korrespondancer. For den vante

passager giver skærmen information om forsinkelser i form af forventede ankomsttider

samt information om planlagte omlægninger. På skærmene kan formidles store mæng-

der af trafikinformation, fordi skærmbillederne ændres – i modsætning til et hængeskift,

der typisk kun kan indeholde et enkelt budskab).

Den foreslåede tilkøbsmodel understøtter de fire pejlemærker ovenfor, samt at digitale infor-

mationsskærme bliver en prioriteret informationskanal. Udbredelsen af skærme i busserne er

endvidere en af måderne, hvormed Movia udnytter den igangværende udbredelse af realtid i

alle busser. I september 2017 forventes alle busser i Movias område at have realtid.

Udbredelsen af digital trafikinformation via skærme vil herudover give busservicen et mo-

derne udtryk, og stille busproduktet stærkere i kvalitetsoplevelsen på tværs af bus, tog og

metro. Dette er et væsentligt bidrag at til løfte opfattelsen af busproduktet, når kvalitetsløftet i

banenettet står klar i 2018 (Ringstedbanen), 2019 (Metrocityringen) og 2023 (Letbanen) slår

igennem over for passagerne.

Dertil kommer, at busserne deler infrastruktur med andre trafikanter og derfor også er den

kollektive transportform, der dagligt er mest påvirket af hændelser – i alt fra planlagt vejar-

bejde til myldretidsforsinkelser. Hurtig og opdateret information til buspassagererne i det stra-

tegiske net er derfor særligt vigtigt – også for kundetilfredsheden. Løbende information på

skærme om bussens rute og de næste tre stoppesteder afhjælper endvidere i nogen grad, at

passagererne har sværere ved at overskue busruterne end tog- og metrolinjer.

Mulighed for lokal information på skærme i busser

Med større udbredelse af digitale informationsskærme i busser bliver der også mulighed for

at bruge kanalen til lokal/regional borgerinformation og markedsføring, herunder informati-

5/7

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494452

onskampagner og oplysning om arrangementer og begivenheder i nærområdet, samt rekla-

mer for det lokale erhvervsliv langs ruten.

Den enkelte bus og skærmene i busserne kan således bruges aktivt til at skabe opmærk-

somhed om de initiativer kommunen tager inden for forskellige områder – eller for salg og

markedsføring af de virksomheder, som ligger langs ruten. I bussen nås et bredt udsnit at

befolkningen, og potentielt også andre målgrupper end læsere af f.eks. lokalavisen, kommu-

nens hjemmeside mv.

Geografisk eksponering af budskaber på skærmene i busserne kunne også gøre mediet inte-

ressant for virksomheder og detailhandel med et lokalt fokus, og dermed øge den samlede

markedsværdi af reklamepladsen.

Det er relativt billigt at producere små indslag til informationsskærmene, og med udbredelse

af digitale informationsskærme og systematisk anvendelse af disse i informations- og mar-

kedsføringsindsatsen forventes værdien af denne reklamemarkedsplads derfor at kunne

øges i takt med udbredelse af informationsskærme i en større andel af det strategiske net.


Merprisen for kontrakter med digital trafikinformation via skærme er ca. 4 kr. pr. køreplantime

i forhold til den gennemsnitlige køreplantimepris på ca. 700 kr. i 2016. Det svarer til en pris-

stigning på knap 0,6 pct. i forhold til nuværende niveau.

De årlige meromkostninger til digitale skærme i busserne vil indgå i kontraktbetalingerne, og

fordeles ud på linjerne efter antal timer i kontrakten. Besparelser til analog information vedrø-

rer Movias fællesudgifter.

Udbredelsen af digital information via skærme giver mulighed for at fjerne analog information

i busserne, f.eks. hængeskilte.


Hvis flere kommuner og regioner tilvælger den digitale trafikinformation via skærme, vil en

større andel af buspassagererne sikres et højt informationsniveau under rejsen baseret på

realtid.

Kundeundersøgelsen i 2016 viste, at digital information via skærme i busser kan øge kunder-

nes tilfredshed. F.eks. angiver 59 pct. af de adspurgte at information på skærme om bus- og

togforbindelser ved næste stop vil øge deres tilfredshed.

6/7

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494452


Udbredelsen af digital information via skærme giver mulighed for at fjerne analog information

og markedsføring i busserne, f.eks. hængeskilte.


Åbent punkt.

Kommunikation:


7/7

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494452

Bilag 1

Eksempel på display:

Eksempel på digital skærm – hhv. enkeltskærm og dobbeltskærm:





1/8

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494476

Bestyrelsen

20. april 2017

Christian A. Mortensen

12 Orientering om Movias it-projektportefølje

Indstilling:

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen til efterretning.

Beslutning:

Sagsfremstilling:

Administrationen orienterer hvert halve år om status på it-projektporteføljen, herunder om de

fælles systemer hos Rejsekortet samt FlexDanmark.

Det bemærkes særligt i forhold til denne statusrapportering, at implementering af Takst Sjæl-

land, herunder lancering af den nye webshop, skete som planlagt pr. 15. januar 2017.

Nedenfor gengives i oversigtsform status for igangværende projekter. Enkelte statusrappor-

teringer uddybes i forlængelse af oversigten med baggrund i en vurdering af projektets stra-

tegiske vigtighed og samlede risikobillede.

Tabel 1. Movias it-projektportefølje pr. 6. marts 2017

Navn Formål Start Slut Status

Nyt realtids-system

Etablering af realtidsløsning i Syd og Vest

01.03.2014 01.08.2017 Pr. 29. marts 2017 er der 204 busser i produktion i Syd og Vest.

2/8

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494476

i Syd og Vest

Nyt realtids-system i Ho-vedstaden

Udskiftning af realtidsløsning i Hovedstaden med samme løs-ning, som etableres i Syd og Vest

01.01.2017 31.03.2018 Kontraktforhandling af til-lægsaftaler i område H sættes i gang i 2. kvartal.

Tidsplan er tilpasset.

Sammen-lægning af moviatra-fik.dk og ekstranet

Nyt ekstranet – Udskiftning af sa-marbejdsportal med operatører med mere fleksibel løsning

01.03.2014 01.10.2017

Projektet blev skudt til 2. kvartal 2017 pga. Takst Sjælland

Projektet er genstartet fe-bruar 2017.

Telestrategi-ens - fase 0

Udfasning af fastnettelefoni og gennemførelse af mindre optime-ringstiltag på telefoniområdet for at opnå omkostningsbesparelse og udfasning af forældet teknologi

01.03.2014 16.06.2017 Tidsplanen er tilpasset.

Pilot – mit-skolekort.dk

Pilot på mitskolekort.dk og ny be-stillingsportal til skolekort gennem-føres i Frederikssunds Kommune

Herved modnes løsningen inden fuld ibrugtagning i alle kommuner

31.12.2015 01.05.2017 Skolekort bestillingsportal er tilpasset og skolekort på rejsekort forberedes.

Bedre trafik-information ved driftsfor-styrrelser

Forenkling af arbejdsgange i Tra-fikcenter Movia, hvorved det gøres muligt at udsende bedre og hurti-gere trafikinformation til kunderne, når der er driftsforstyrrelser.

01.09.2015 30.04.2017 Projektet har leveret en løsning, der gør det enkelt at trafikinformere om akutte driftsforstyrrelser.

Løsningen skal integreres til Rejseplanen, hvilket le-veres ultimo april 2017.

Program EU Persondata forordning

Sikre efterlevelse af EU forordnin-gen omkring håndtering af person-data.

Sikre at persondata slettes/kan slettes og/eller anonymiseres i Mo-vias portefølje er IT systemer.

01.10.2016 01.09.2018 EU persondataforordnin-gen træder i kraft den 25. maj 2018.

Tilpasninger af Movias sy-stemer sat i gang og forlø-ber planmæssigt.

Nyt realtidssystem i Movia

I efteråret 2016 var projektets fokus på forberedelse af ibrugtagningen af ny realtid hos ope-

ratørerne i Syd og Vest. Operatørerne i Syd og Vest har alle indgået tillægsaftaler om etable-

3/8

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494476

ring og drift af realtidsløsningen, operatørerne har valgt IT leverandør og planlagt test og im-

plementeringsforløb. I april 2017 forventes det, at nyt realtidssystem (på nær én operatør) er

fuldt udrullet i Syd og Vest. For den sidste operatør blev tillægsaftale indgået sent, og derfor

forventes denne løsning først fuldt udrullet lige efter sommeren 2017. Hermed vil områderne

Syd og Vest være dækket af realtid.

Forhandling af tillægsaftaler for område Hovedstaden er i gang. Hovedstads-tillægsaftalerne

baserer sig på aftalerne fra Syd og Vest med tilpasninger. F.eks. skal den eksisterende tale-

dataradio i Hovedstaden udfases, og der er en række praktiske konsekvenser med hensyn til

installation i busserne, som der skal tages højde for, når taledataradioen fjernes. Indgåede

tillægsaftaler er fundamentet for en implementering i Hovedstaden, og forventningen er, at

75 pct. af busserne i Hovedstaden vil være i drift med ny løsning inden udgangen af 2017 –

resten i løbet af 1. kvartal 2018.

Mitskolekort.dk afprøves og introduceres trinvist

Projektet skal levere systemtilpasninger, så Mitskolekort.dk kan fungere sammen med rejse-

kortsystemet. Målet er at gennemføre tilpasningerne, så Movia, Sydtrafik og Fynbus sammen

kan gå i drift med ”rejsekort skole” pr. 1. maj 2017 på mitskolekort.dk.

Administrationen planlægger ikke en fuld ibrugtagning i 45 kommuner til skoleåret 2017/18,

da den tekniske løsning fortsat ikke er fuldt afklaret. Skolernes bestilling af skolekort starter i

maj 2017, og alle tekniske leverancer kan ikke færdiggøres i tide. I stedet planlægges at fort-

sætte brugen af bestillingsportalen i alle folkeskoler i Frederikssund Kommune, samt én pri-

vatskole i Kalundborg i det kommende skoleår (skolekort fortsat på pap). Endvidere tilbydes

afprøvning af bestillingsportalen med skolekort som rejsekort, når systemtilpasningerne er

implementeret efter 1. maj 2017. Fuld ibrugtagning for alle kommuner og privatskoler gen-

nemføres dermed for skoleåret 2018/19.

Trafikinformation ved driftsforstyrrelser er i drift og arbejder på den sidste leverance

Projektet har leveret enklere muligheder for at informere ved driftsforstyrrelser. Det betyder,

at driftsforstyrrelser hurtigt slår igennem på count-down-moduler ved stoppesteder, på infor-

mationsskærme i de busser, hvor disse er etableret, og i DOT’s samarbejdsportal ”Klar be-

sked”, som er et internt arbejdsredskab for DSB, Metroselskabet og Movia. De arbejds-

gange, som kræves for at informere ved driftsforstyrrelser, er dermed blevet effektiviseret.

Der er samtidig leveret væsentlige løft i kvaliteten af den akutte trafikinformation ved driftsfor-

styrrelser til kunderne på gaden og i busserne, idet tekstbeskeder er blevet forenklet og for-

bedret, og idet informationen hurtigere formidles til kunderne.

4/8

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494476

Forbindelsen mellem Movias eget trafikinformationsværktøj og Rejseplanens systemer er un-

der udarbejdelse, og forventes klar til brug ultimo april 2017.

IT programmet omkring persondata er i gang (EU persondataforordning)

Movia har igangsat et program, som skal sikre, at Movias IT systemer og processer for hånd-

tering af persondata efterlever EU forordningen om persondata, når denne træder i kraft 25.

maj 2018. Persondata i Movias systemer omfatter f.eks. de kundevendte oplysninger, som

håndteres i Rejsekort og Flextrafik, men omfatter også persondata, som Movia behandler i

forhold til salg af rejsehjemmel, klagesager, kontrolafgifter, rejsemønstre, ansættelsesforhold

o.a.

EU persondataforordningen kræver, at Movia skal sikre, at der er lovmæssig hjemmel for de

systemmæssige behandlinger af persondata, samt at persondata slettes, når der ikke læn-

gere er hjemmel for behandlingen. For nye it-løsninger kræver EU persondataforordningen

endvidere, at disse udvikles under hensyntagen til Privacy by Design, hvilket indebærer, at

løsningerne skal designes under hensyntagen til behandling af persondata. Endelig kræver

EU forordningen, at Movia dokumenterer og fører tilsyn med egne leverandører, som be-

handler persondata.

Implementering af forordningen er en vigtig opgave, som vil kræve en betydelig arbejdsind-

sats.

Rejsekortsystemet har stabil drift – videreudvikling skal sikre attraktivitet

Rejsekortsystemet fortsætter med at køre stabilt, og løbende småjusteringer/rettelser af fejl

sikrer et driftssikkert Rejsekortsystem. Rejsekort Version 7.0 bliver implementeret primo april

2017 og indeholder primært fejlrettelser og tiltag til øget driftsstabilitet.

Med lanceringen af Rejsekort Pendlerkort i september 2016, er der implementeret et funge-

rende periodekort på rejsekort. Det nye Pendler Kombi på Rejsekort forventes igangsat om-

kring 1. maj 2017 – og med udrulning i Movias område fra juni 2017.

Af igangværende systemtilpasninger/ mindre udviklingsprojekter med speciel interesse for

Movia er forbedring af chaufførernes turvalg, som forventes leveret i september 2017. Ved

korrekt turvalg sikres korrekt prisberegning.

Brugen af rejsekortet stiger fortsat, jf. figur 1.

5/8

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494476

Figur 1. Rejsekortets omsætning på optankninger, samt udviklingen i antallet af aktive Rejse-

kort (hele Danmark)

Anm.: Udsving i omsætning følger normalt rejsemønster

Drift og udvikling af FlexDanmarks IT-systemer

Drift og udvikling af Movias systemer til flextrafik varetages af FlexDanmark i Aalborg. Det

samlede udviklingsbudget i 2017 for FlexDanmark udgør knap 12,7 mio. kr., inklusiv tilskud

fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på 2,7 mio. kr. til projektet ”Den samlede rejse”. Movias

andel af udviklingsbudgettet er 2,9 mio. kr.

I 2017 startes projektforberedelser til anskaffelse af nyt Flextrafiksystem inklusiv en ny opti-

meringsplatform. De samlede forberedelsesomkostninger til projektet udgør 14,7 mio. kr.,

heraf 6,1 mio. kr. i 2017. Movias andel udgør 2,1 mio. kr. i 2017

FlexDanmark arbejder herudover med udvikling af systemer efter fire overordnede program-

punkter, der afsluttes i 2017:

1. Den Samlede Rejse skal forbedre den kollektive trafik i de danske yderområder.

2. FlexDanmarks digitaliseringsstrategi skal gøre selvbetjening til en naturlig del af flextra-

fikken.

100

120

140

160

180

200

220

240

0

500.000

1.000.000

1.500.000

2.000.000

2.500.000

Om

sæ

tnin

g (

mio

)

Aktive R

ejs

ekort

Aktive rejsekort Rejsekort omsætning (mio)

6/8

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494476

3. FlexDanmarks modulariseringsstrategi skal skabe leverandøruafhængighed og standar-

diserede snitflader til offentlige systemer.

4. FlexDanmarks optimeringsstrategi skal sikre, at de samlede transportomkostninger altid

er på et minimum.

Til hver strategi gennemføres en række konkrete it-projekter til strategiernes realisering.

Udviklingen af it-systemerne til flextrafik styres af en styregruppe for hver strategi, som be-

står af medlemmer på tværs af trafikselskaberne.

Tabel 2. FlexDanmarks IT-programportefølje

Program Formål B2017 Start Slut Status

Digitalisering Skal gøre selvbetjening til en naturlig del af flextrafik-ken ved at borgere med cpr-identifikation kan be-stille, betale og få overblik over egen flexkørsel via digitale løsninger, samt at der kan sendes adviserin-ger om bestilte ture og evt. forsinkelser.

0,5 mio. kr.

11.03.2013 31.12.2017 Advisering til pati-enter er leveret august 2016. FlexBorger til kommuner starter pilotdrift septem-ber 2017. FlexBorger pilot-drift til regioner starter Q4 2017.

Den Samlede Rejse

Den Samlede Rejse skal gøre flextrafikken til en in-tegreret del af det kollek-tive trafikbillede ved at bringe borgere til og fra den øvrige kollektive trafik og reducere ventetiden ved skift, samt sørge for at rejsen opleves som et samlet forløb.

4,5 mio. kr.

11.03.2013 31.12.2017 Den Samlede Rejses pilotdrift udvides til borgere i 2 kommuner i Nordjylland i april 2017. I efteråret 2017 igangsættes pilot-drift i Kalundborg og Roskilde.

Modularise-ring

FlexDanmarks modulari-seringsstrategi skal skabe leverandøruafhængighed og standardiserede snitfla-der til offentlige systemer.

0,1 mio. kr.

11.03.2013 31.12.2017 Der er afsat 100.000 kr. til forberedelses- aktiviteter.

7/8

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494476

Gevinstrealisering i Movia

IT-projekter igangsættes på baggrund af en business case, der redegør for projektets formål,

omkostninger og gevinster. Nogle gevinster realiseres i forbindelse med selve projektets

gennemførelse, mens andre gevinster først realiseres, når it-løsningen er taget i brug. Gevin-

ster, som realiseres i selve projektet, indgår i evalueringen ved projektets afslutning. Gevin-

ster, som realiseres efterfølgende, indgår i administrationens opfølgning, herunder med til-

pasning af budgetter og årsværk.

Tabel 3. Afsluttede projekter siden sidste bestyrelsesrapportering, november 2016

Projektnavn Resultat Bemærkninger

Takst Sjælland

Alle salgs- og informationskana-ler tilpasset Takst Sjælland. Køreplaner og øvrige data tilpas-set og leveret.

Takst Sjælland gik planmæssigt i luften 15. januar 2017.

Webshop Ny DOT webshop er bedre inte-greret til DOT hjemmesiden og Movias økonomisystem. Produkterne i DOT webshoppen er tilpasset til Takst Sjælland.

DOT webshop gik i luften d. 15. januar 2017, som en del af Takst Sjælland. DOT webshoppen er forberedt til at imø-degå snyd.

Rejsekort v6.0 Fejlrettelser til allerede leveret funktionalitet ift. kombi-kort, dertil bedre overvågning.

Version 7 ibrugtages ultimo marts 2017.

Nyt telefonsystem Implementering af nyt kontakt-center- og omstillingssystem.

Telefonsystemet er planmæssigt sat i drift den 17. oktober 2016. Evalueringen af gevinsterne vil ske i januar 2018.


Ingen økonomiske konsekvenser.


Ingen.


Ingen.

8/8

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494476


Åbent.

Kommunikation:




Stab- og Kommunikation,

Movia

1/5

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3499669

Bestyrelsen

20. april 2017

Camilla Struckmann

13 Orientering om strategi for DOT

Indstilling:

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orientering om strategi for DOT til efterret-

ning.

Beslutning:

Sagsfremstilling:

På interessentskabsmødet i DOT 22. marts 2017 blev DOTs første flerårige strategi beslut-

tet. Dermed tog DSB, Metroselskabet og Movia endnu et vigtigt skridt i retning af at sikre, at

DOT bliver et værdiskabende, resultatorienteret og relevant forum for den kollektive transport

på Sjælland og øerne. Med strategien er der sikret kurs og retning i det arbejde, som DSB,

Metroselskabet og Movia udfører sammen i DOT frem til 2020, og en række ambitiøse mål

for samarbejdets resultater er fastlagt.

Strategien vil blive offentliggjort i forlængelse af bestyrelsesmødet og vil også blive kommuni-

keret direkte til kommuner, regioner, KKR’er og Transport-, Bygge og Boligministeriet i tillæg

med en ”pixi-”version.

2/5

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3499669

Mision og Vision for DOT

DOTs mission

Missionen udtrykker DOTs overordnede formål, og udgør fundamentet for aktiviteterne i sel-

skabet og lyder:

”DOT er et samarbejde mellem DSB, Metro og Movia, som har til formål at gøre det nemt at

være kunde i den offentlige transport på Sjælland. DOT sikrer integration og sammenhæng

på tværs af transportformer, produkter og services. Herved overstiger værdien af den fælles

indsats, hvad selskaberne kan levere hver især.”

DOTs vision

Visionen udtrykker DOTs overordnede strategiske målsætning og fremhæver, hvordan DOT

planlægger at efterleve sin mission. Visionen lyder:

”DOT sikrer et enkelt og gennemsigtigt produktudbud samt kundevenlige salgskanaler, og

understøtter dermed den forenklede takststruktur på Sjælland med særligt rejsekortet som

bærende produkt og salgskanal.

Gennem tværorganisatorisk samarbejde om trafikale knudepunkter, skifteforbindelser, køre-

planlægning, trafikinformation og kundeservice understøtter DOT investeringerne i den of-

fentlige transport, og sikrer en nem og sammenhængende indgang til den offentlige transport

for kunderne.”

DOT strategien frem mod 2020: Pejlemærker

Der er i DOTs strategi fastlagt en række pejlemærker frem til 2020, som kunderne i den kol-

lektive trafik tillægger særlig betydning. For disse gælder, at en fælles indsats over for kun-

derne overstiger, hvad det enkelte selskab kan levere på egen hånd. Der er opstillet fem

strategiske pejlemærker, som DOT vil tilrettelægge sine aktiviteter i henhold til, frem til og

med 2020:

Enklere produktudbud og færre salgskanaler

Gode skiftemuligheder og korrespondancer

Effektiv og relevant trafikinformation

Ensartet og effektiv kommunikation og markedsføring i en væsentlig forandringsperiode

Effektiv drift som giver tryghed for kunderne og konsoliderer DOT.

3/5

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3499669

Mål og KPIer

Der vil til hvert strategisk pejlemærke blive knyttet en KPIer væsentligst med afsæt i den målte

kundetilfredshed. Målene er meget ambitiøse og udtrykker snarere en fælles ambition for, hvad

DOT som selskab bør kunne levere, end den aktuelle forventning til, hvad DOT vil kunne rea-

lisere frem mod 2020. Det væsentlige er, at der er enighed om ambitionsniveauet med DOTat

DOT skal nå så langt som overhovedet muligt.

Ad. Pejlemærke 1: Enklere produktudbud og færre salgskanaler

Takst Sjælland skal udnyttes til en revision af eksisterende billetprodukter og salgskanaler

med henblik på at afdække behov, minimere produktudbud, reducere salgskanaler og skabe

større gennemsigtighed for kunderne. DOT vil arbejde for, at passagererne flytter sig fra al-

ternative rejsehjemler over på rejsekortet. Det vil samtidig indebære reducerede salgsom-

kostninger for selskaberne. Der er til pejlemærket knyttet KPIer der giver fokus på en væ-

sentlig stigning i rejsekortets markedsandel og betydeligt øget kundetilfredshed med produkt-

udbud og salgskanaler fra 33-40 pct.

Ad. Pejlemærke 2: Gode skiftemuligheder og korrespondancer

DSB, Metroselskabet og Movias transportarbejder har store interne afhængigheder. Ca. 40

pct. af DSBs transportarbejde, ca. 41 pct. af Metroens transportarbejde og ca. 20 pct. af Mo-

vias transportarbejde inden for DOTs område leveres i samarbejde med de øvrige DOT-

parter. Det strategiske arbejde i DOT fokuserer derfor på at styrke den tværgående koordine-

ring af køreplanlægning ved planlagte, såvel som uplanlagte hændelser, samt på god vejvis-

ning og tværgående trafikinformation.

I 2020 skal kundetilfredsheden med køreplaner, samstemmende trafikinformation, brugbar

information i skiftesituationer, brugbar trafikinformation ved normal drift, og skifte mellem

transportformer øges mellem 20 – 43 pct.

Ad. Pejlemærke 3: Effektiv og relevant trafikinformation

God trafikinformation i alle relevante kanaler er væsentligt for kunderne – både når den of-

fentlige transport kører som planlagt, og når den ikke gør det. Korrekt trafikinformation øger

tilliden til den offentlige transport og er et væsentligt konkurrenceparameter, særligt på de di-

gitale platforme. Frem mod 2020, hvor anlægsarbejder vil påvirke driftsafviklingen i særlig

grad, vil DOT fokusere på at styrke trafikinformationen på tværs af selskaber og kanaler.

Særlig opmærksomhed rettes mod den digitale trafikinformation, eftersom de digitale plat-

forme bedst kan imødekomme det individuelle behov.

4/5

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3499669

Den målte kundetilfredshed med brugbar information ved forsinkelser og troværdig trafikin-

formation skal øges 25 - 46 pct.

Ad. Pejlemærke 4: Ensartet kommunikation og markedsføring i en væsentlig forandringsperi-

ode

Ensartet kommunikations- og markedsføringsindsats skal bidrage til at sikre kvalitetsopfattel-

sen af den samlede offentlige transport, og understøtte dens konkurrencekraft i en periode

med mange forandringer. DOTs kommunikations- og markedsføringsindsats over for kunder

og interessenter gennemføres i to primære spor: Fremme af rejsekort som primær rejsehjem-

mel og fortællingen om værdien af den samlede offentlige transport.

I 2020 skal uhjulpet og hjulpet kendskab til DOT øges med hhv. 36 og 31 pct. Tilliden til bus,

tog og metro og tilfredsheden med at finde svar på spørgsmål om bus, tog og metro skal

øges med henholdsvis 16 og 48 pct.

DOTs facebook, som åbnede 3. april, skal i 2020 have 50.000 følgere og 25 pct. af opsla-

gene skal have en CTR (Click Through Rate) på mere end 5 pct. Begrebet CTR dækker

over, hvor mange procent, der klikker på ens opslag (liker, deler osv.) i forhold til, hvor

mange, der har set det – og siger altså noget om graden af involvering. 5 klik og 100 visnin-

ger giver en CTR på 5 pct.

Ad. Pejlemærke 5: Effektiv drift, der giver tryghed for kunderne og konsoliderer DOT

DOT driver en række digitale systemer, hvoraf en del er kundevendte. DOT skal sikre, at så-

vel interne som kundevendte systemer er operationelle og driftssikre. DOT skal anvende di-

gitale systemer og platforme, hvor det er muligt, og understøtte selvbetjening og individuali-

sering af information, produkter og services.

DOT er etableret som selskab i november 2016. Den nye struktur med interessentskab, be-

styrelse, sekretariat og arbejdsgrupper skal sikre, at organisationen er rustet til at skabe re-

sultater, bedre end tilfældet har været.

I 2020 skal en række driftsmål være opfyldt. Disse er under udarbejdelse, hvad angår oppe-

tid, fejlmeldinger og brugerrating for trafikinformationsskærme, mobilbillet app, periodekort

app, og ”klar besked”- portalen. Kundetilfredsheden med køb af billet via digital selvbetjening

skal øges med 18 pct.

5/5

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3499669


Aktivitetsplan og budget for DOT i 2017 er fastlagt og vedtaget. Strategien vil således ikke

påvirke økonomien for indeværende år. Udmøntningen af strategien fra 2018 og frem vil for-

venteligt øge aktivitetsniveauet i DOT i overensstemmelse Movias ambition om at udvide

samarbejdet i bredden og i dybden. Dette vil kunne føre til behov for at øge Movias budget til

DOT. Aktivitetsplan og budget for DOT for 2018 forventes behandlet i bestyrelsen i efteråret

2017.


Udmøntningen af DOTs strategi og arbejdet med de strategiske pejlemærker vil medføre et

kvalitetsløft på nogle af de områder, som er af størst betydning for kunderne.


Ingen.


Åbent.

Kommunikation:

Strategien vil blive udsendt til kommuner og regioner, samt bredt i offentligheden. Der arbej-

des tilsvarende på udfærdigelse af debatindlæg/kronik på vegne DOT om den overordnede

vision for den kollektive transport, og hvorledes DOT kan bidrage til udmøntningen heraf.


1/9

DOT interessentskab

29. marts 2017

Strategi for DOT – Din Offentlige Transport - 2017 - 2020

Udviklingen frem til 2020 er præget af forandringer

Et samfunds ydeevne afhænger blandt andet af dets evne til at transportere folk hurtigt,

effektivt og gnidningsfrit fra A til B. Attraktiv og velfungerende offentlig transport er derfor

afgørende for, at samfundet fungerer. Hver dag foretages knap 1. mio. rejser med bus,

tog og metro inden for DOTs geografiske område, og behovet for mobilitet forventes at

blive større i fremtiden.

Med henblik på at understøtte at offentlig transport kan løse fremtidens mobilitetsbehov,

investeres der derfor i disse år betydeligt i infrastrukturprojekter som har til hensigt at

styrke den offentlige transport på Sjælland.

Investeringerne i infrastruktur vil medføre et kvalitetsløft af den offentlige transport, når

projekterne er gennemført, men vil i anlægs- og omstillingsperioden medføre en række

udfordringer for passagererne.

Takstreformen ”Takst Sjælland” som blev implementeret i januar 2017, udgør en anden

væsentlig forbedring i transportsektoren på Sjælland. Takstreformen indebærer en

forenkling af taksterne inden for DOTs geografiske område, samler Sjælland i ét stort

pendlingsområde, og muliggør dermed en forenkling af produktudbud og salgskanaler.

DSB, Metroselskabet og Movia varetager til sammen den offentlige transport i DOTs

geografiske område. Behovet for at få maksimal samfundsmæssig værdi af

2/9

investeringerne i banenet, signalsystem m.v., vil sammen med det stigende behov for

mobilitet, tydeliggøre at der skal arbejdes stadigt mere målrettet for at skabe gode

løsninger på tværs af transportformer.

Det er afgørende, at DSB, Metroselskabet og Movia står parat til at sikre, at de nye

muligheder udnyttes til at skabe forbedringer for passagererne, såvel som til at skabe en

mere effektiv drift. Samtidig har selskaberne et ansvar for at sikre, at passagererne

kommer godt igennem de kommende år med omfattende ændringer – både i relation til

driften og i forhold til god information. Samt at kunderne hurtigt tager de store

forbedringer af den offentlige transport til sig og oplever dem som en forbedring af

servicen.

Med henblik på at styrke det tværgående samarbejde i transportsektoren, og gøre det

mere attraktivt for kunderne at anvende offentlig transport på Sjælland, har DSB, Metro

og Movia oprettet DOT I/S.

DOTs primære formål er at sikre en nem og sammenhængende rejse på tværs af

transportformer, inden for DOTs geografiske område. Ved at styrke det tværgående

samarbejde mellem selskaberne om de forhold, som er af størst betydning for kunderne,

kan DOT medvirke til at gøre offentlig transport på Sjælland til et attraktivt og nemt tilvalg

for de mange daglige rejsende, og være et værdiskabende supplement til den service,

som selskaberne hver især organiserer og finansierer.

Foruden de kundevendte fordele, vil det tværgående samarbejde mellem selskaberne

fremme synergier og grundlag for rationaliseringer i de respektive selskaber, såvel som

forbedre interne processer.

På baggrund af kundetilfredshedsundersøgelser har DOT udvalgt en række pejlemærker

for de kommende år, hvor anlægsarbejderne står på, som kunderne tillægger særlig

betydning i vurderingen af den offentlige transport. For disse pejlemærker gælder, at en

fælles indsats over for kunderne overstiger, hvad det enkelte selskab kan levere på egen

hånd. Blandt de vigtigste pejlemærker er at:

- Skabe enkelthed og gennemsigtighed i billetudbud og salgskanaler

- Sikre god korrespondance og skiftemuligheder ved planlagte og uplanlagte

driftsforstyrrelser

- Sikre sammenhængende og ensartet trafikinformation på tværs af

transportformer i alle relevante kundevendte kanaler, med særligt fokus på

digitale platforme

- Sikre digital tilstedeværelse så DOTs platforme, som er til rådighed for kunderne

når og hvor de har brug for dem, og samtidig understøtte selvbetjening

- Sikre kvalitetsopfattelsen af den samlede offentlige transport, og understøtte

dens konkurrencekraft gennem ensartet kommunikation og markedsføring

Pejlemærkerne uddybes senere i strategien.

3/9

Mission

DOTs mission er udtryk for DOTs overordnede formål, og udgør fundamentet for

aktiviteterne i selskabet:

Vision

Visionen er udtryk for DOTs overordnede strategiske målsætning og fremhæver,

hvordan DOT planlægger at efterleve sin mission.

DOT har identificeret to overordnede områder, hvor målrettede indsatser kan bidrage til

at forbedre sammenhængen på tværs af transportformer, skabe enkelthed for kunderne

og understøtte de omfattende investeringer i infrastrukturen. DOTs overordnede vision

for strategi-perioden frem til 2020 er:

Strategiske pejlemærker

DOTs vision understøttes af fem strategiske pejlemærker, der hver repræsenterer et

fokusområde som DOT vil tilrettelægge sine aktiviteter i henhold til, frem til og med 2020.

Enklere produktudbud og færre salgskanaler Gode skiftemuligheder og korrespondancer Effektiv og relevant trafikinformation Ensartet og effektiv kommunikation og markedsføring i en væsentlig

forandringsperiode Effektiv drift som giver tryghed for kunderne og konsoliderer DOT

DOT er et samarbejde mellem DSB, Metro og Movia, som har til formål at

gøre det nemt at være kunde i den offentlige transport på Sjælland.

DOT sikrer integration og sammenhæng på tværs af transportformer,

produkter og services. Herved overstiger værdien af den fælles indsats,

hvad selskaberne kan levere hver især.

DOT sikrer et enkelt og gennemsigtigt produktudbud samt kundevenlige

salgskanaler, og understøtter dermed den forenklede takststruktur på

Sjælland med særligt rejsekortet som bærende produkt og salgskanal.

Gennem tværorganisatorisk samarbejde om trafikale knudepunkter,

skifteforbindelser, køreplanlægning, trafikinformation og kundeservice

understøtter DOT investeringerne i den offentlige transport, og sikrer en

nem og sammenhængende indgang til den offentlige transport for

kunderne.

4/9

Pejlemærke 1: Enklere produktudbud og færre salgskanaler

Trafikselskaberne på Sjælland gennemførte i januar 2017 en omfattende reform af

priserne i den offentlige transport. Reformen ”Takst Sjælland” samler Sjælland i ét stort

pendlingsområde og sikrer, at rejsekort altid er billigere end den almindelige enkeltbillet

og også billigere end periodekortet, med mindre man rejser cirka 26 gange på samme

strækning på en måned. Takst Sjælland indebærer således en væsentlig forenkling af

takststrukturen, som gør det nemmere for kunderne at vælge billigste billet.

Takst Sjælland skal udnyttes til en revision af eksisterende billetprodukter og

salgskanaler med henblik på at afdække behov, minimere produktudbud, reducere

salgskanaler og skabe større gennemsigtighed for kunderne.

Som følge af reformen, vil kundernes behov som hovedregel blive mødt bedst med

Rejsekortet, og DOT vil derfor arbejde for, at passagererne flytter sig fra alternative

rejsehjemler over på rejsekortet. Overgangen til rejsekortet vil skabe enkelthed for

kunden og indebære reducerede salgsomkostninger for selskaberne.

I 2020 skal følgende mål for pejlemærket enklere produktudbud og færre salgskanaler

være nået (Kundetilfredshedsmål fra DOTs kundetilfredshedsanalyse):

Rejsekortets markedsandel på Sjælland, målt på omsætning, er øget med 10 %

i forhold til første opgørelse i 2017.

Kundetilfredsheden med produktudbud og salgskanaler er øget, idet

o Spørgsmålet ”At vælge mellem billettyper” opnår en score på 7 i 2020

målt på en skala fra 1-10, svarende til en stigning på 40 pct. siden

november 2016

o Spørgsmålet ”At aflæse og bruge zonesystemet” opnår en score på 6 i

2020 målt på en skala fra 1-10, svarende til en stigning på 33 pct. siden

november 2016

Pejlemærke 2: Gode skiftemuligheder og korrespondancer

God korrespondance og skiftemuligheder på tværs af transportformer øger den samlede

mobilitet i samfundet. De kommende år karakteriseres ved omfattende

infrastrukturarbejder på banenettet, og en tilpasning af bussernes strategiske net hertil.

Det vil påvirke driften i den samlede offentlige transport på Sjælland, og dermed stille

kunderne over for mange forandringer. DOT arbejder for at sikre god koordination på

Enklere produktudbud og færre salgskanaler Skala jan-15 maj-15 sep-15 jan-16 jun-16 nov-16Målforslag

2020

Rejsekort mål - salg (kr.) inden for DOTs geografiske

område

At vælge mellem forskellige billettypetyper 10 4,5 4,3 4,0 4,4 5,2 5,0 7,0

At aflæse og bruge zonesystemet 10 4,1 4,1 3,8 4,2 4,9 4,5 6,0

5/9

tværs af selskaberne, således at passagererne oplever en sammenhængende rejse -

også når driften påvirkes af forandringer mens forandringerne implementeres.

DSB, Metroselskabet og Movias transportarbejder har store interne afhængigheder. Ca.

40 pct. af DSB’s transportarbejde, ca. 41 pct. af Metroens transportarbejde og ca. 20 pct.

af Movias transportarbejde inden for DOTs område leveres i samarbejde med de øvrige

DOT-parter.

Idet en stor del af rejserne i DOTs område omfatter skift mellem transportformer, er god

korrespondance og skiftemuligheder på tværs af transportformer af væsentlig betydning

for kunderne. Med gode korrespondancer og skiftemuligheder reduceres unødig ventetid

på de trafikale knudepunkter, og DOT fokuserer derfor på at styrke den tværgående

koordinering af køreplanlægning ved planlagte, såvel som uplanlagte hændelser.

Ved hjælp af god vejvisning og tværgående trafikinformation, hjælper DOT passagererne

til en effektiv, hurtig og gnidningsfri overgang mellem transportformer – både mens

forandringerne finder sted, og når de er afsluttet.

I 2020 skal følgende mål for gode skiftemuligheder og korrespondancer være nået (alle

fra DOTs kundetilfredshedsanalyse):

Spørgsmålet ”Jeg oplever, at køreplanerne er afstemt mellem bus, tog og metro,

så jeg undgår ventetid” opnår 6,0 på en skala fra 1-10 i 2020, svarende til en

stigning på 28 pct. siden november 2016

Spørgsmålet ”Overensstemmelse mellem den information, jeg får igennem

forskellige informationskanaler på rejse” opnår 8,0 på en skala fra 1-10 i 2020,

svarende til en stigning på 43 pct. siden november 2016

Spørgsmålet ”brugbar information når jeg skal skifte fra et offentligt

transportmiddel til et andet” opnår 7,5 på en skala fra 1-10 i 2020, svarende til en

stigning på 39 pct. siden november 2016.

Spørgsmålet ”Brugbar trafikinformation når der ikke er forsinkelser” opnår 6,5 på

en skala fra 1-10 i 2020, svarende til en stigning på 20 pct. siden november 2016

At skifte mellem/sammenhæng mellem transportformer (Ny) – opnår 25 pct.

stigning i 2020 ift. 0-punktsmåling i 2017.

Gode skiftemuligheder og korrespondancer Skala jan-15 maj-15 sep-15 jan-16 jun-16 nov-16Målforslag

2020

Jeg oplever, at køreplanerne er afstemt mellem bus,

tog og metro, så jeg undgår ventetid10 4,5 4,5 4,3 4,5 5,0 4,7 6,0

Overensstemmelse mellem den information, jeg får

igennem forskellige informationskanaler på rejse10 5,9 5,8 5,7 5,9 5,9 5,6 8,0

Brugbar information når jeg skal skifte fra et offentligt

transportmiddel til et andet10 5,1 5,3 5,1 5,3 5,7 5,4 7,5

Brugbar trafikinformation når der ikke er forsinkelser 10 5,7 5,7 5,6 5,8 5,6 5,4 6,5

At skifte mellem/sammenhæng mellem

transportformer10 - - - - - - + 25 pct.

6/9

Pejlemærke 3: Effektiv og relevant trafikinformation

God trafikinformation i alle relevante kanaler er væsentligt for kunderne – både når den

offentlige transport kører som planlagt, og når den ikke gør det. Korrekt trafikinformation

øger tilliden til den offentlige transport og er et væsentligt konkurrenceparameter –

særligt på de digitale platforme.

Frem mod 2020, hvor anlægsarbejder vil påvirke driftsafviklingen i særlig grad, vil DOT

fokusere på at styrke trafikinformationen på tværs af selskaber og kanaler, således at

kunderne hjælpes godt videre under driftsforstyrrelser. Særlig opmærksomhed rettes

mod den digitale trafikinformation, eftersom de digitale platforme bedst kan

imødekomme det individuelle behov med realtidsinformation uafhængigt af tid og sted.

I 2020 skal følgende mål for effektiv og relevant trafikinformation være nået:

Andelen af beskeder på Klar Besked portalen som er vurderet inden for 5

minutter er 90 %.

Spørgsmålet ”Brugbar information ved forsinkelser/ændringer” i DOTs

kundetilfredshedsanalyse, opnår 6,0 på en skala fra 1-10, svarende til en stigning

på 25 pct. siden november 2016.

Spørgsmålet ”Trafikinformation som jeg kan stole på under rejsen, når der er

forsinkelser” i DOTs kundetilfredshedsanalyse opnår 7 på en skala fra 1-10,

svarende til en stigning på 46 pct. siden november 2016.

Pejlemærke 4: Ensartet kommunikation og markedsføring i en væsentlig

forandringsperiode

De kommende år byder på mange forandringer for kunderne. DOT skal derfor gøre sig

særligt umage for at sikre kvalitetsopfattelsen af den samlede offentlige transport, og

understøtte den offentlige transports konkurrencekraft. Ensartet kommunikations- og

markedsføringsindsats skal bidrage til at sikre dette mål.

DOTs kommunikations- og markedsføringsindsats over for kunder og interessenter

gennemføres i to primære spor.

1) Understøttelse af implementeringen af Takst Sjælland ved at fremme Rejsekort

som den primære rejsehjemmel.

2) Fortællingen om værdien af den samlede offentlige transport.

Hovedbudskabet i spor 1 er at sikre, at kundernes bevidsthed om rejsekortet øges,

herunder viden om de services, som rejsekortet udbygges med, og som gør denne

rejsehjemmel fortsat mere attraktiv (altid billigere end enkeltbilletten, periodekort,

kombikort, off peak rabat etc.).

Effektiv og relevant trafikinformation Skala jan-15 maj-15 sep-15 jan-16 jun-16 nov-16Målforslag

2020

Andelen af beskeder på Klar Besked portalen som er

vurderet inden for 5 minutterpct - - - - - - 90%

Brugbar information under min rejse ved forsinkelser 10 5,0 5,0 4,6 4,8 5,2 4,8 6,0

Trafikinformation jeg kan stole på under rejsen når der er

forsinkelser10 4,9 4,7 4,5 4,8 5,2 4,8 7,0

7/9

Hovedbudskabet i spor 2 er, at den offentlig transport i de kommende år kommer til at

være påvirket af en række store infrastrukturprojekter, som vil besværliggøre rejsen, men

at resultatet på den anden side indebærer væsentlige fordele for kunderne. I den

mellemliggende periode vil DOT arbejde for at reducere generne for kunderne mest

muligt.

Der fokuseres på, hvordan DOT arbejder for at skabe sammenhæng i den offentlige

transport.

Der kommunikeres på alle tilgængelige kanaler, primært digitalt, under hensyntagen til

den enkelte kanals målgruppe og format.

I 2020 skal følgende mål for kommunikation og markedsføring være nået:

Kundetilfredshedsmål - (alle fra DOT kundetilfredshedsundersøgelse)

Uhjulpet kendskab til DOT måles til 30 pct. i 2020, Hjulpet kendskab måles til 85

pct. i 2020, svarende til en stigning på hhv. 36 og 31 pct. point siden november

2016.

Spørgsmålet ”Jeg har tillid til bus, tog og metro” øges til 5 på en skala fra 1-7,

svarende til en stigning på 16 pct. siden november 2016.

Spørgsmålet ”At finde svar på mine spørgsmål om bus, tog og metro” opnår 8 på

en skala fra 1-10, svarende til en stigning på 48 pct. siden november 2016.

Facebook mål

Antal følgere i 2020 er 50.000

Andel posts på væggen som har en CTR (Click Through Rate) på mere end 5

pct.

Pejlemærke 5: Effektiv drift der giver tryghed for kunderne og konsoliderer DOT

DOT driver en række digitale systemer, hvoraf en del er kundevendte. Det er kundens

forventning, at systemerne virker og er til rådighed, når der er brug for dem, samt at der

er sikkerhed for personfølsomme data. DOT skal sikre, at såvel interne som kundevendte

systemer er operationelle og driftssikre. En høj grad af digitalisering åbner mulighed for

selvbetjening og individualisering af information, produkter og services. DOT er derfor

opmærksom på at anvende digitale systemer og platforme, hvor det er muligt, og hvor

det giver mening.

Ensartet kommunikation og markedsføring i en

væsentlig forandringsperiodeSkala jan-15 maj-15 sep-15 jan-16 jun-16 nov-16

Målforslag

2020

Uhjulpet kendskab til DOT pct 1% 8% 6% 28% 25% 22% 30%

Hjulpet kendskab til DOT pct 9% 30% 29% 61% 61% 65% 85%

Tillid til bus, tog og metro 7 4,1 4,1 4,1 4,2 4,2 4,3 5,0

At finde svar på mine spm om bus tog og metro 10 5,2 5,3 5,1 5,4 5,6 5,4 8,0

Antal følgere på Facebook - - - - - - - 50.000

Andel af posts på væggen (inkl. dark posts) som har en

CTR på 5 Pct.pct - - - - - - 25%

8/9

DOT er etableret som selskab i november 2016. Den nye struktur med interessentskab,

bestyrelse, sekretariat og styregrupper skal sikre, at organisationen er rustet til at skabe

resultater, bedre end tilfældet har været hidtil.

Strategien er et væsentligt bidrag hertil, fordi den sætter retning og kurs for DOTs

arbejde. De opstillede mål skal effektueres gennem en tydeligere opgavefordeling

mellem de respektive organisatoriske lag i DOT. Interessentskabet godkender strategien

og de årlige budgetter og aktivitetsplaner. Bestyrelsen godkender indstillinger og sikrer

koordination og overordnet økonomi- og budgetstyring i henhold hertil. Der følges

løbende med i udmøntningen af strategien og realiseringen af de opstillede KPIer, og

nødvendige tilpasninger inden for den strategiske ramme, det aftalte budget og

aktivitetsplanen godkendes.

Sekretariatet bliver det administrative omdrejningspunkt for styringen af arbejdet i

styregrupperne og for betjening af bestyrelsen. De skitserede pejlemærker i strategien

rummer alle en række KPIer. De respektive styregrupper udarbejder handlingsplaner for,

hvordan målene bedst nås i 2020. DOTs bestyrelse godkender handlingsplanerne.

I 2020 skal følgende mål for effektiv drift være nået:

Driftsmål

Trafikinformationsskærme - Oppetid og fejlmeldinger

Mobilbillet app - Oppetid, fejlmeldinger og brugerrating

Periodekort app - Oppetid, fejlmeldinger og brugerrating

Klar Besked portalen - Fejlmeldinger

KPIer og mål i nedenstående tabel udtrykker ambitionen for KPIer. DL gruppen bedes

som led i udarbejdelse af handleplan angive, hvorledes ambitionen kan omsættes i mål,

der kan følges op på.

Kundetilfredshedsmål (Fra DOT kundetilfredshedsanalyse)

Spørgsmålet ”at købe billet vha. digital selvbetjening” måles til 8,0 i 2020,

svarende til en stigning på 18 pct. siden november 2016

9/9

Effektiv drift der giver tryghed for kunderne og

konsoliderer DOTSkala jan-15 maj-15 sep-15 jan-16 jun-16 nov-16

Målforslag

2020

Trafikinformationsskærme - Oppetid pct - - 100% 97,9% 100% - 99,8%

Trafikinformationsskærme - Fejlmeldinger antal

Mobilbillet app - Oppetid pct

Mobilbillet app - Fejlmeldinger antal

Mobilbillet app - Rating i appstore 5 3,5

Periodekort app - Oppetid pct

Periodekort app - Fejlmeldinger antal

Periodekort app - Rating i appstore 5 3,5

Klar Besked portal - Fejlmeldinger antal

At købe billet via digital selvbetjening 10 6,6 6,5 6,4 6,6 6,9 6,8 8,0





1/3

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3497154

Bestyrelsen

20. april 2017

Finn Østergaard

14 Orientering om digital informationsindsats til operatører og chauffører

Indstilling:

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om digital informationsindsats

til operatører og chauffører til efterretning.

Beslutning:

Sagsfremstilling:

Movia arbejder på to initiativer vedrørende digital information til operatører og chauffører.

Ekstranet for operatørerne anvendes blandt andet til indrapportering af udgåede ture, efter-

ladte passagerer, fejl på vej/stoppested, trafikuheld med personskade, overfald/røveri samt

anmodning om dispensation for fejl ved bus. Det eksisterende ekstranet er plaget af proble-

mer med oprettelse af nye brugere, en uhensigtsmæssig brugergrænseflade og forældet tek-

nologi.

Ekstranettet skal derfor opdateres med afsæt i de behov, som operatørerne og Movia har til

indberetning og information, såvel som teknisk – i forhold til brugergrænseflade – og drifts-

mæssigt. En ny løsning tager udgangspunkt i den funktionalitet, der ligger på ekstranettet i

dag med mulighed for at sende informationer om driftsstatus vedrørende realtid til operatø-

rerne.

Projektet er i afklaringsfasen. Forventet deadline for projektet er efteråret 2017.

2/3

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3497154

”Vores Movia” er en intranetportal rettet mod chaufførerne og er et af forretningsplanprojek-

terne under Markedsstrategien. Portalen eksisterer i to versioner målrettet henholdsvis rute-

trafik chauffører (fra januar 2016) og flextrafik chauffører (fra marts 2017). VoresMovia un-

derstøtter et højt kompetenceniveau hos chaufførerne. På VoresMovia inddrages og motive-

res både den lokale driftsledelse og chaufførerne ligesom der gennemføres kontinuerlig vide-

reuddannelse og certificering af samtlige chauffører. Alt med henblik på at højne kundeser-

vicen. Chaufførerne skal certificeres hvert 5 år. Viden formidles gennem træningsopgaver

bygget op med valgmuligheder, et ”dagens spørgsmål” ved login, nyheder fra Movia og an-

dre trafikselskaber samt gennem et forum, hvor chaufførerne kan søge rådgivning hos Movia

eller kolleger, og dele gode eksempler fra hverdagen.

Siden opstarten i januar 2016 er alle rutetrafik chauffører oprettet svarende til ca. 4.500 bru-

gere. Af disse har 45 pct. været aktive inden for de seneste 3 måneder og 78 pct. har været

aktive inden for de seneste 6 måneder.

Der har været 140.000 logins, 292.000 læste nyheder, 64.000 gennemførte træningsopgaver

og certificeringer, 1.004.000 opgavespørgsmål er besvaret, og der er skrevet 21.000 kom-

mentarer.

Ud fra tilbagemeldinger fra operatørerne samt chauffører i forum er der stor tilfredshed med

portalen.


Ingen.


En forbedret kundeoplevelse afledt af et højere vidensniveau hos chaufførerne.


Ingen.


Åbent.

3/3

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3497154

Kommunikation:






1/6

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494458

Bestyrelsen

20. april 2017

Johanne Boelskov

15 Orientering om status for udbud

Indstilling:

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning:

Sagsfremstilling:

To gange om året orienteres bestyrelsen om status for udbud af buskørsel og flextrafik med

fokus på tendenser i afsluttede, igangværende og kommende udbud. Nedenfor gives en

overordnet status for tendenserne i markedsudviklingen på rute- og flextrafikmarkedet, efter-

fulgt af en mere konkret status for hvert af de gennemførte udbud siden seneste status.

Udbudstendenser på Movias rute- og flextrafikmarkeder

Rutekørsel

De årlige udbud af rutekørsel – de såkaldte A-udbud – varierer i omfang afhængig af hvilke

buskontrakter, der udløber. Det seneste udbud af rutekørsel blev afsluttet i marts, og besty-

relsen blev orienteret om udbuddet 13. marts 2017.

Årets udbud af ekstrakørsel, som supplerer de eksisterende aftaler primært med skolebusser

er annonceret 18. marts 2017. Ekstrakørsel tildeles efter laveste pris, og der stilles generelt

ikke så høje krav som i A-udbud med henvisning til, at det er ekstra kørsel af begrænset om-

fang. Dog stilles der fra dette udbud krav om, at bussen har minimum Euro 3-miljøstandard.

2/6

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494458

Dette forventes ikke at give udfordringer eller stigende priser, da de ældre busser, der ude-

lukkes, er på vej ud af markedet. Da interessen og konkurrencen er begrænset, opleves det

dog altid, at der er få enheder, hvor der ikke afgives tilbud. Der vil så efterfølgende være en

tilbudsindhentning for de få linjer.

Der ses fortsat over de senere års ruteudbud et marginalt fald i priserne. Også på kvalitet og

service lader det til, at der er sket en stabilisering. Det afspejler, at konkurrencen er tæt og

tildelingen sker med små marginaler.

Administrationen retter særligt opmærksomheden mod de kommende udbud og implemente-

ringen af målsætningen fra trafikplan 2016 om fossilfri busdrift i 2030. Arbejdet med forbere-

delse af udbud A16 og A17 sker i tæt dialog med de berørte kommuner, herunder hvilke bus-

linjer, er kan udbydes med elbusdrift, samt hvilke kommuner, som vil blive berørt heraf, og

hvornår de enkelte buslinjer vil blive udbudt. Særligt ser Roskilde og Københavns kommuner

på, hvilke linjer, der kunne betjenes af elbusser. For alle berørte kommuner og regioner vil

der imidlertid være en dialog om muligheden for indsættelse af alternative drivmidler, og de

krav der skal være i forhold til CO2-udledning, støj og lokal luftforurening. Der henvises til sta-

tus for miljø, som er punkt 16 på dagsordenen.

Flextrafik

Flextrafikkørsel udbydes i tre typer: Flexgaranti, flexvariabel og flexrute. Flexgaranti og flex-

variabel omfatter siddende patientbefordring for regionerne, kommunalt visiterede kørsler for

kommunerne samt Flextur og handicapkørsel. Flexrute omfatter kørsel til specialinstitutioner

og skoler mv.

Flexgaranti-udbud er, som navnet angiver, udbud af garanteret kørsel, og indebærer, at ope-

ratøren er garanteret betaling for et vist antal timers kørsel, mens Movia er garanteret, at de

angivne vogne er tilstede i det angivne område. Variabel kørsel indebærer, at kørslen tildeles

via FlexDanmarks planlægningssystem, Planet, ud fra hvilke vogne, der er til rådighed, til

den rette tid, og som kan transportere borgeren billigst muligt samlet set. Herved forstås, at

turen tildeles ud fra den mest optimale kombination af tid, kilometerforbrug, returkørsel, pris

mv.

På markedet for udbud af flexgaranti og flexvariabel oplever Movia forsat tilvækst af nye ak-

tører samt priskonkurrence. Tilvæksten af nye aktører er særligt stor på det variable kørsels-

marked, hvor det er relativt simpelt at etablere sig som vognmand. Prisudviklingen og vilkår i

øvrigt på flexområdet blev drøftet på bestyrelsesmødet 8. december 2016.

I udbuddene for 2017 (FG7 og FV7) åbner Movia for en ny vogntype. Type 3 er en lille vogn

med plads til 4 kunder + én kunde i almindelig kørestol. Eksempler på type 3-biler er VW

Caddy Maxi og Ford Connect. Da type 3-vognen er et nyt produkt, hvor udbud og efterspørg-

sel ikke har fundet et endeligt niveau, må der forventes en udvikling over de kommende år.

3/6

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494458

Den væsentligste grund til indførelsen af type 3 er et markant lavere brændstofforbrug sam-

menlignet med de vogne, der pt. transporterer kørestolskunder (Type 4 og 5 vogne, der pri-

mært er Mercedes Sprinter).

Status for konkrete udbud af rutekørsel inklusiv ekstrakørsel siden april 2016

A15

Udbuddet er annonceret ultimo september i år og omfatter 21 linjer i Holbæk, Ringsted, Sla-

gelse, Kalundborg, Sorø, København, Frederiksberg, Hvidovre, Frederikssund, Hillerød og

Ballerup som blev udbudt i otte enheder bestående af 1-22 busser

Samlet er der tale om 175.000 bustimer og minimum 54 busser. To enheder blev udbudt

med kort løbetid på 1½ år, hvor den ene giver øget fleksibilitet i forbindelse med tilpasninger

til Metro Cityringen, mens den anden enhed sikrer at bykørslen i Slagelse udbydes samlet.

For begge enheder var der en forventning om, at de berørte kommuner ville ønske at reali-

sere målsætningen i Trafikplan 2016 om fossilfri drift. Der har været et fokus på at sikre, at

kommunernes ønske om fleksibilitet i mængden af timer og busser i kontraktens løbetid også

er afspejlet i den nye udbudslovs krav til udformning af ændringsbestemmelser.

Om resultatet af udbuddet i øvrigt henvises til orientering til bestyrelsen af 13. marts 2017.

Udbud af ekstrakørsel

Der er tale om et årligt udbud, som primært omfatter skolekørsel. Udbuddet blev annonceret

18. marts og omfatter 86 enheder mod 126 ved sidste års udbud. Visse enheder indeholder

nu flere ture, og turmængden er derfor nogenlunde den samme. De busser, der anvendes i

ekstrakørslen, kommer primært fra andre (A-) kontrakter, typisk reservemateriel, men kan

også være helt andre busser. Til sidstnævnte håndterer operatøren rejsekort i form af det så-

kaldte bus light udstyr. Movia stiller krav om, at materiellet som minimum skal leve op til ni-

veauet i euronorm 3. Hvis de alene lever op til denne norm, skal bussen desuden være ud-

styret med partikelfiltre.

Status for udbud af havnebusser

Movias nuværende kontrakt på havnebusserne i Københavns Kommune udløber ved udgan-

gen af december 2019. Markedsanalyse og dialog med markedet er påbegyndt, ligesom ad-

ministrationen i tæt samarbejde med Københavns Kommune har påbegyndt afklaringen af,

hvilke krav og ønsker, der vil være til det kommende udbud. Udbudsprocessen forventes på-

begyndt i august 2017, og vil være afsluttet senest august 2018.

Status for udbud af Flextrafikkørsel

Der er siden november 2016 startet 3 nye flexudbud. Et udbud af garantivogne, det vil sige

4/6

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494458

flextrafikkørsel, hvor vognmanden indestår for forsyningssikkerheden (FG7), er i gang og ud-

bud af variabel flextrafikkørsel (FV7), er offentliggjort i uge 12. Der er ligeledes startet udbud

af Flexrute (FR9), dvs. flextrafikkørsel med kørsel til specialinstitutioner og skoler.

FG7 Flextrafik Garanti (Driftsstart 1. oktober 2017)

Der udbydes ca. 57.500 garantitimer pr. år og til denne kørsel skal anvendes i alt 26 type 5

vogne og 8 type 3 vogne.

Udbuddet er opdelt i 12 udbudsenheder, der hver omfatter 2-4 vogne. Udbuddet afvikles som

offentligt udbud, dvs. uden forhandlinger. Garantiudbuddet omfatter samme type af kørsel

som i den variable kørsel, men af hensyn til forsyningssikkerheden over for kunderne har

Movia valgt at udbyde en vis del af kørslen som garantikørsel, hvor operatøren skal stille sin

vogn til rådighed og aflønnes i forhold til dette. Ved tildeling af de konkrete ture, sker tildelin-

gen således først til garantivognene og herefter til variable vogne efter behov.

Vognene, der har fået tildelt kørsel, har hjemsted fordelt over store dele af Movias geografi-

ske dækningsområde. Der tilbydes to-årige kontrakter med mulighed for forlængelse i yderli-

gere to år (4 x 6 mdr.).

Der er til alle enheder tilknyttet en option, der giver mulighed for at udvide med cirka samme

kørselsomfang, som de eksisterende vogne, Movia kan, inden for kontraktperiodens første

12 måneder, udvide kørslen med 1 ekstra vogn pr. udbudsenhed på de aftalte vilkår, hvilket

sikrer fleksibilitet til at optimere planlægningen af kørslen for Movia.

Der var tilbudsfrist 29. marts 2017.

FV7 Flextrafik Variabel (Driftstart 1. oktober 2017)

Udbuddet omfatter et forventet forbrug på ca. 1,6 million ture om året, hvilket svarer til sidste

års udbud af variabel kørsel. Der efterspørges maksimalt 700 vogne med hjemsted i hen-

holdsvis Region Sjælland og Region Hovedstaden. Det forventes, at alle ansøgere tildeles

kontrakt.

Udbuddet vil blive afviklet som offentligt udbud, dvs. uden forhandling. Der tilbydes et-årige

kontrakter uden mulighed for forlængelse. Da der er tale om variabel kørsel er operatørerne

ikke sikret kørsel, selvom de indgår kontrakt med Movia.

I tilbuddet skal angives en opstartspris samt en timepris. Det betyder, at kører man en time

får man opstartsprisen samt betaling for en time, køres fem timer om dagen bliver der betalt

et opstartspris samt fem gange timeprisen. Der skal afgives tre typer af priser afhængigt af,

om det er hverdage, nat eller øvrig tid.

Udbuddet er offentliggjort i uge 12, 2017.

5/6

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494458

FR9 Flextrafik Rute (Driftsstart august og oktober 2017)

Udbuddet omfatter kørsel af ca. 500 brugere til og fra 47 institutioner i flere kommuner i både

Region Hovedstaden og Region Sjælland. Kørslen er fordelt på 14 udbudsenheder, og udgør

ca. 20.000 timers kørsel årligt. Kørslen til institutioner i Ballerup, Hvidovre, Albertslund og

Egedal Kommune er genudbud af kørslen fra udbud FR7. Kørslen for Holbæk Kommune

samt kørsel til forskellige adresser på Sjælland er ny kørsel.

Kørslen er udbudt på kontrakter på henholdsvis 1 år, 2 år og 4 år. De 1-årige kontrakter inde-

holder forlængelsesmuligheder med op til yderligere et år. Hvorimod de 2- og 4-årige kon-

trakter kan forlænges med op til yderligere to år.

Udbudsmaterialet blev offentliggjort 20. februar 2017, og prækvalifikationsfristen var 20.

marts 2017. De 25 mest kvalificerede tilbudsgivere opfordres til at afgive tilbud på kørslen.

Der forventes at blive tildelt kontrakt ultimo maj 2017.

FR10 Flextrafik Rute (Driftsstart januar 2018)

Sorø Kommune har i februar henvendt sig, og bedt Movia om at gennemføre udbud af kørs-

len. Administrationen er sammen med Sorø ved at forberede udbuddet, som forventes of-

fentliggjort i april eller maj måned med driftsstart 1. januar 2018.

Status for udbud af kommunebuskørsel siden april 2016

På bestyrelsesmødet den 23. februar 2017 blev besluttet at igangsætte to nye Transport-

plansprojekter fra sommeren 2017. Næste kommunebus udbud ventes dermed igangsat

sommeren 2018 med henblik på driftsstart sommeren 2019.


Ingen.


Ingen.


Ingen.

6/6

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494458


Åbent punkt.

Kommunikation:


Sammenhæng til andre punkter på dagsordenen:

16 Orientering om status for miljøarbejde og miljøsyn





1/6

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494456

Bestyrelsen

20. april 2017

Johanne Boelskov

16 Orientering om status for Movias miljøarbejde og miljøsyn

Indstilling:

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning:

Sagsfremstilling:

Hermed gives status på miljø i Movias udbud samt et overblik over de projekter, Movia er in-

volveret i på miljøområdet.

Status på Luftpakken

I februar 2017 blev rensesystemer installeret i de sidste fem busser, således at i alt 301 bus-

ser er blevet opgraderet. To luftpakke-opgraderede busser blev i efteråret 2016 taget ud af

drift som følge af totalskade og motornedbrud. Antallet af luftpakke-opgraderede busser er i

dag 299.

Siden installation af rensesystemerne i busserne er samlet knap 312 tons NOx blevet fjernet,

svarende til en NOx-reduktion på 90 pct. Partikelfilteret reducerer ifølge leverandøren udled-

ningen af fine- og ultrafine partikler med 98 pct.

Der er et forventet mindreforbrug på op til 16,4 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget pri-

mært båret af, at to af de tre operatører, der indgår i projektet (Arriva og Anchersen Rute) har

ønsket at omrokere luftpakkebusser. Dermed ophører Movias støtteforpligtelser til service og

2/6

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494456

operatørkompensation for op mod 49 luftpakkebusser. En rokade skal altid godkendes af

Movia, så det sikres, at materiellet lever op til de i udbuddene angivne krav, og Movia ikke

stilles ringere.

Arriva vil i 2017 gennemføre en større rokade af egne busser i Storkøbenhavn, hvor ældre

busser erstattes af nyere brugt materiel, som frigives fra udløbne kontrakter. En større andel

af de busser, der udgår, er Luftpakkebusser. Movia har derfor stillet som betingelse overfor

Arriva, at antallet af Luftpakkebusser fastholdes. For de busser, f.eks. de nuværende 5A-

busser, der ikke er luftpakke-opgraderet, stiller Movia som betingelse, at disse opgraderes i

det omfang, de direkte erstatter andre luftpakkebusser. Alle udgifter afholdes af Arriva. Roka-

den er ikke helt endeligt afklaret, hvorfor der er usikkerheder forbundet med det reviderede

projektbudget.

Det endelige omfang af mindreforbruget forventes afklaret i løbet af første halvår 2017. Sty-

regruppen, som består af Miljøstyrelsen, Københavns og Frederiksberg kommuner samt Mo-

via vil herefter træffe beslutning om disponering af det forventede mindreforbrug. Det be-

mærkes, at et mindreforbrug alene benyttes til opgradering af busser med eftermonteret ef-

terbehandlingssystemer i København.

Nye teknologier i drift

Administration har igangsat udmøntningen af målsætningen i Trafikplan 2016 om fossilfri drift

i 2030, således at der fra udbud A16 og frem – fra udbud til udbud – er dialog og indgås af-

tale med de berørte kommuner og regioner om finansiering af den aktuelle nettoudgift.

I seneste miljøstatus (jf. bestyrelsesmødet i 3. november 2016) redegjorde administrationen

for elbusteknologiens modenhed. På bestyrelsesmødet den 23. februar 2017 godkendte be-

styrelsen indstilling til gennemførelse af en rammeaftale for udbud af ladeinfrastruktur i by-

rum til opladning af elbusser. Vedlagt var udkast til en samarbejdsaftale mellem kommu-

nerne og Movia, som fastlægger de økonomiske og forvaltningsmæssige vilkår for grundla-

get for etablering af den nødvendige ladeinfrastruktur i byrummet til elbusladning.

Administrationen er i dialog med de relevante kommuner og regioner samarbejdsaftalen og

en tiltrædelse af aftalen, og udbud forventes gennemført i løbet af 2017. Der forventes min-

dre ændringer i rammeaftalen omkring designkrav af ladestandere, vejmyndighedshåndte-

ring af regionale busser mv.

Elbusser på 65E

Region Hovedstaden besluttede 31. januar 2017, at udbuddet af rutekørsel på linje 65E

skulle annulleres. Dermed måtte Movia også aflyse udbuddet af elbusser til drift på linjen.

3/6

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494456

Det er lykkedes administrationen af få flyttet Energistyrelsens støtte på 2,5 mio. kr. til elbus-

drift til Roskilde Kommunes elbusprojekt.

Udbud af elbusdrift i Roskilde

Roskilde Kommune rettede på administrativt niveau henvendelse til Movia i efteråret 2015

med ønske om at undersøge mulighederne for at elektrificere linje 201A og 202A. Den eksi-

sterende kontrakt løber til december 2018 (kontrakten kan ved enighed med operatøren for-

længes med op til yderligere 2 år).

Administration har i løbet af foråret og sommeren 2016 undersøgt muligheder for og omkost-

ninger ved omstilling af linje 201A og 202A til elbusser, plugin hybridbusser og hybridbusser.

Analysen er gennemført af en ekstern konsulent med støtte fra Energistyrelsens forsøgsord-

ning for elbiler. På baggrund af denne analyse har Roskilde Kommune bedt Movias admini-

stration om at gennemføre et udbud af elbusdrift i Roskilde.

Movia forestår udbud af busdriften, og kommunen udbyder etablering og drift af ladeinfra-

struktur samt leverance af el til en systemleverandør eller et konsortium bestående af en sy-

stemleverandør og et energiselskab. Sidstnævnte skyldes, at det ikke tidsmæssigt vil være

muligt for Roskilde Kommune at trække på den rammeaftale om udbud af ladeinfrastruktur,

som Movia udbyder i løbet af 2017. Driftsstart for elbusdrift i Roskilde er planlagt til 14. april

2019 i forbindelse med påske-køreplanskiftet. Busdriften forventes at omfatte i alt 13 elbus-

ser.

Meromkostninger for Roskilde Kommune ved elbusdrift forventes at andrage 9,2 mio. kr. til

etablering af den nødvendige ladeinfrastruktur i byrummet og 2,6 mio. kr. årligt til øgede

driftsomkostninger gennem en 12-årig driftsperiode. Meromkostningerne er beregnet i for-

hold til omkostningerne ved anvendelse af fossilfri syntetisk biodiesel (HVO). Plan- og Tek-

nikudvalget i Roskilde Kommune har 9. marts enstemmigt besluttet at anbefale forvaltnin-

gens indstilling. 29. marts traf Roskilde Kommunes byråd beslutning om at kommunen øn-

sker elbusudbuddet gennemført, og byrådet allokerede den nødvendige finansiering af mer-

omkostninger herfor.

Projektet støttes med 2,5 mio. kr. fra Energistyrelsen til dækning af Roskilde Kommunes om-

kostninger til anskaffelse af den nødvendige ladeinfrastruktur i byrummet.

Udbud af elbusdrift i København

Movias administration er i tæt dialog med Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune

om, hvordan Movia kan bistå kommunen i, at alle nye busser fra 2019, som betjener kommu-

4/6

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494456

nes buslinjer, er elbusser eller busser, der i forhold til CO2-udledning, støj og lokal luftforure-

ning svarende til elbusser. Arbejdet omfatter at fastlægge, hvilke buslinjer, der kan udbydes

med elbusdrift, samt tilrettelæggelse af samarbejde med andre kommuner og Region H.

Erfaringer med brug af syntetiske drivmidler – f.eks. HVO (Hydrotreated Vegetable Oil)

Fra december 2016 er linje 600S og 390R blevet betjent med dieselbusser, som anvender

syntetisk biodiesel (HVO). Der er ingen tekniske problemer forbundet med anvendelse af

drivmidlet.

I forbindelse med driftstart gennemførtes en kampagne, hvor passagerne blev informeret om

at busserne anvender fossilfrit brændstof, og at bussernes bidrag til den lokale luftforurening

er reduceret betragteligt. Busserne er blevet udstyret med et klistermærke, der er placeret

ved indgangsdøren, som gør opmærksom på, at busserne kører på biodiesel.

Erfaringer med gasbusser

23. april 2017 sættes 41 ledbusser (heraf 37 driftsbusser), som anvender biogas, i drift på

linje 5C. Bussernes tankanlæg er tilsluttet naturgasnettet. Operatøren, Arriva, tilkøber bio-

gas-oprindelsescertifikater. Certifikatordningen administreres af Energinet.dk, der sikrer, at

certifikaterne annulleres efter biogassen er anvendt.

Status for forsøg og drift med elbusser

Forsøg med lejlighedsopladte elbusser i Københavns Kommune (E-bus KBH)

De to elbusser blev leveret i august til linje 3A. Drivlinjen virker grundlæggende godt, men

begge busser har dog fået udskiftet kørebatteri. Leverandøren, Linkker, har endnu ikke rede-

gjort for årsagen hertil.

Busserne har desværre været meget ude af drift siden seneste status til bestyrelsen. De pri-

mære årsager hertil har været utilstrækkelig kabineopvarmning og problemer med bussens

døre. Leverandørens danske serviceorganisation har været mangelfuld, og det har givet lang

ventetid på reservedele og utilfredsstillende håndtering af nedbrud. Efter aftale med leveran-

døren er projektet blevet ”genstartet” 1. februar i år og forlænget fra medio september 2018

januar 2019. Linkker har samtidig reorganiseret den danske serviceorganisation med henblik

på at forbedre serviceniveauet.

Drift-elbus i Roskilde

Som omtalt i seneste miljøstatus har Arriva indsat en elbus i almindelig drift på linje 201A og

5/6

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494456

202A i Roskilde frem til medio december 2018. Bussen blev først sat i drift i uge 41 mod for-

ventet 1. marts 2016 som følge af forsinkelser. Bussen blev leveret med et defekt kørebatteri

og vil derfor være ude af drift i perioden medio marts til medio april, hvor kørebatteriet udskif-

tes.

Status for arbejdet med miljøkrav i Flextrafikken

Efter drøftelse på bestyrelsesmødet 15. september 2015 er der arbejdet med at igangsætte

de besluttede miljøtiltag på flexområdet. I de flexudbud, der annonceres i 2017 er det blevet

muligt at anvende mindre liftbiler (type 3) med et væsentligt mindre brændstofforbrug. Det

forventes, at vogntypen vil indgå i mange udbud. Ligeledes er de skærpede krav til normer

og alder indarbejdet. Der arbejdes videre med et projekt med temabiler, mens der fortsat af-

søges samarbejde med elbilproducenter.

Miljøsyn

Movias ekstraordinære miljøsyn har været målrettet busser med Euronorm 3, idet busser

med euronorm 4-6 skal være udstyret med såkaldt OBD-system (On Board Diagnostic), der

alarmerer ved fejl og ultimativt forhindrer kørsel, hvis bussens systemer ikke sikrer den rette

udledning.

Der er i efteråret 2016 gennemført 55 ekstraordinære miljøsyn. Heraf 16 på Euronorm 3-bus-

ser efter det normale princip for uanmeldte miljøsyn. Derudover har administrationen iværk-

sat 39 ekstraordinære miljøsyn af luftpakkebusser.

Af de 16 Euronorm 3-busser, bestod to busser ikke, hvilket er sanktioneret overfor den på-

gældende operatør i henhold til kontrakten. Ekstraordinært miljøsyn af luftpakkebusserne

omfattede kontrol af det system Movia har indkøbt – enkelte luftpakkebusser levede akkurat

ikke op til Euronorm 6-grænseværdierne. I den efterfølgende dialog kunne systemleverandø-

ren dokumentere, at busserne i drift levede op til grænseværdierne og, at afvigelsen skyldtes

usikkerhed ved måling med den eksisterende metode, som ikke er udviklet til Euronorm 6-

busser.

I 2016 blev arbejdet med at opdatere Movias miljøsynsmanual igangsat. Dette vil sikre, at

Movia fremover kan få foretaget miljøsyn på samtlige busser, der udfører kørsel for Movia.

Arbejdet omfatter fastlæggelse af de emissionsparametre, der skal måles på, udvikling af ny

målemetode, som sikrer måling af passagerers og naboers faktisk oplevede støj fra Movias

busser, samt udvikling af selve miljøsynsmanualen. Fastlæggelse af emissionsparametre er

udført af Teknologisk Institut. Definition af ny målemetode udføres af DELTA, mens FORCE

6/6

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494456

Technology bistår med udvikling af selve miljøsynsmanualen. Heri indgår måling af et repræ-

sentativt udsnit af busser, på tværs af miljønormer, på en måde, så det så effektivt som mu-

ligt kan kontrolleres, at alle busser er velvedligeholdte og lever op til de påkrævede emissi-

onsgrænser. Den nye miljøsynsmanual ventes færdig i juni, hvorefter den vil blive forelagt

bestyrelsen.


Ingen.


Ingen.


Ingen.


Åbent.

Kommunikation:



1/4

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494448

Bestyrelsen

20. april 2017

Mads Lund Larsen

17 Orientering om overfald på chauffører og billetkontrollører 2016.

Indstilling

Administrationen indstiller, at orienteringen om overfaldsstatistik tages til efterretning.

Beslutning:

Sagsfremstilling:

Billetkontrollørerne er den gruppe af Movias medarbejdere, der er mest udsat for konfliktsitu-

ationer i forhold til buspassagerer, og som derfor har relativt høj risiko for negativ påvirkning

af arbejdsvilkår og sikkerhed. Bestyrelsen orienteres derfor en gang årligt om overfald på

buschauffører og billetkontrollører og udviklingen i forhold til tidligere år.

Betydeligt fald i overfald på billetkontrollører

Movias billetkontrol arbejder med nul-tolerance i relation til registrering af episoder og nær-

ved-hændelser. Gennem en betydelig indsats på en række områder, herunder ved indførelse

af bodycams, søges antallet af episoder nedbragt og arbejdsmiljøet derved styrket. Og i

2016 er antallet af episoder reduceret betragteligt i forhold til tidligere år.

Movias indsatser for at styrke sikkerhed og arbejdsmiljø foregår i samarbejde med arbejds-

miljørepræsentanter og ledelsen. De vigtigste tiltag i 2016 omhandler metodeudvikling og ud-

dannelse. Et tiltag fra 2015 med kontrolindsats med mindre hold er implementeret medio

2016. Den nye kontrolprocedure har som mål at undgå, at konfliktsituationer opstår eller

eskalerer. Derfor er hvert kontrollørhold nu på to personer i stedet for tre, som begge går ind




2/4

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494448

ad bussens fordør. Derved har eventuelle passagerer, som ikke ønsker at blive kontrolleret,

mulighed for at forlade bussen ad de øvrige døre. Modvillige passagerer foreslås at gå med

udenfor bussen, hvor passageren får tilbageleveret sin identifikation og derved har lejlighed

til at forlade stedet.

Antallet af registrerede episoder og arbejdsulykker i Movias egen billetkontrol fremgår af ta-

bel 1 nedenfor. For at kunne målrette indsatsen med at styrke arbejdsmiljøet, samt at give

det mest retvisende og nuancerede billede, opgøres de indmeldte hændelser i psykiske- og

fysiske undergrupper:

Psykiske episoder (f.eks. grov verbal tilsvining)

Fysiske episoder (f.eks. sammenstød/skub i forbindelse med kundens undvigelse fra bus-

sen)

Tallene afspejler ikke antal hændelser, da én hændelse på en bus ofte vil generere flere ind-

meldinger af forskellig karakter.

Tabel 1. Episoder og arbejdsulykker 2012-2016, Movias egne billetkontrollører

Kategori / År 2012 2013 2014 2015 2016

Alle episoder incl. ar-

bejdsulykker 104 149 85 83 28

Psykiske episoder 67 74 32 29 8

Fysiske epi-soder 37 75 53 54 20

Heraf arbejdsulykker 11 27 16 16 2

Som det fremgår er der i 2016 sket et betydeligt fald i antallet af episoder. Det gælder både

psykiske som fysiske episoder og i forhold til arbejdsulykker. Udviklingen tilskrives systema-

tisk arbejde med konfliktnedtrappende tiltag siden 2015, herunder indførelse af bodycams og

ny kontrolmetode med mindre teams m.v. jf. ovenstående beskrivelse.

Det bemærkes, at tallene i opgørelsen alene er baseret på kontrollørernes indmeldinger. Sa-

gernes karakter og voldsomhed med henblik på kategorisering, vurderes ligeledes af kontrol-

lørerne. I sager af mere voldsom karakter indmeldes sagen som arbejdsulykke gennem Mo-

vias HR-afdeling. Rammen for behandling af disse sager er senest justeret i efteråret 2014,

3/4

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494448

og det er nu udelukkende kontrollørernes vurdering, der afgør om, der er tale om en arbejds-

skade. Tallene for både 2012 og 2013 er opgjort efter nyeste model for at gøre dem sam-

menlignelige med tallene for 2014, 2015 og 2016.

Chauffører

Movia har i en årrække taget initiativer til at nedbringe risikoen for overfald på chauffører i

samarbejde med operatørselskaberne, som har det direkte arbejdsgiveransvar for chauffø-

rerne. Dette fokus vil fortsætte fremover.

Der er i 2016 registreret 23 overfald på chauffører. Derudover er registreret 11 tilfælde af

kast mod bus, typisk stenkast. Kast mod bus ligger på samme niveau som i 2015, mens der

på overfald på chauffører er sket et betydeligt fald i antallet af hændelser. Psykiske overfald

er således mere end halveret, mens fysiske overfald holder niveauet for 2015.

Ændringen kan være et udtryk for den faktiske udvikling i antallet af overfald, men kan også

henføres til ændringen i metoden for indsamling af data, som nu udelukkende sker på bag-

grund af operatørernes indmeldinger i ekstranettet. Der suppleres ikke med manuelle obser-

vationer i Movias vagtrapport. Det vurderes, at metoden på sigt vil give et mere retvisende

datagrundlag samt effektivisere processen med afrapportering i Movia.

Det er i 2016 registreret 2 røverier/røveriforsøg, hvilket er ét tilfælde mere end i 2015.

Tabel 2. Røveri og overfald på chauffører 2012 - 2016

2012 2013 2014 2015 2016

Røveri/Røveriforsøg på chauffør 10 1 5 1 2

Overfald på chauffør uden røverisk hensigt (psy-

kiske og fysiske) 81 47 56 40 23

Heraf:

Overfald på chauffør uden røverisk hensigt – fysi-

ske overfald 31 15 33 13 14

Overfald på chauffør uden røverisk hensigt – psy-

kiske overfald 50 32 23 27 9

Kast mod bus 72 31 32 11 11

4/4

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3494448


Den markante nedgang i antallet af episoder og arbejdsskader blandt billetkontrollørerne er

en medvirkende årsag til, at der i 2016 har været en betydelig højere effektivitet i billetkon-

trollen, både hvad angår antallet af kontrollerede passagerer og busser, og når det gælder

antallet af udskrevne kontrolafgifter. En stor del af den tid, der tidligere er medgået til skade-

stuebesøg og sygemeldinger, polititilkald, politiafhøringer og retsmøder, bruges nu til billet-

kontrolarbejde. Samtidig gør ny teknologi, at det i stedet for at tage 2-3 minutter at udskrive

en afgift, nu klares på 10-15 sekunder, vel at mærke for samarbejdsvillige passagerer. Ende-

lig betyder den nye kontrolproces, at der nås væsentlig flere busser med en lidt lavere sny-

deprocent, da nogle gratister nu når at stikke af.

Størrelsesmæssigt er der i 2016 udskrevet afgifter for 15,7 mio. kr. mod 11,1 mio. kr. i 2015. I

gennemsnit har hver billetkontrollør i 2016 kontrolleret 52.000 passagerer mod 35.000 i 2015

og udskrevet 1.356 afgifter mod 940 i 2015.


Konflikter i forbindelse med afviklingen af bustrafikken, herunder overfald på chauffører og

billetkontrollører, er en negativ faktor i relation til passagerernes oplevede og faktiske tryghed

under rejsen. Tryghedsfølelsen forventes at være større, når antallet af overfald og konflikter

er lavt.


Ingen miljømæssige konsekvenser.


Lukket af hensyn til kommunikationsindsats.

Kommunikation:

Det er positivt historie for, at antallet af overfald på kontrollører og chauffører er lavere i 2016

i forhold til tidligere år samtidig med, at der kontrolleres flere passagerer og udskrives flere

afgifter. Det bidrager til at styrke rekrutteringsgrundlaget til kontrollør- og chaufførfaget, lige-

som det øger trygheden for passagererne. Der vil derfor blive udsendt pressemeddelelse om

undersøgelsens resultater i forlængelse af bestyrelsesmødet. Samtidig åbnes sagen på Mo-

vias hjemmeside.





1/3

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3504643

Bestyrelsen

20. april 2017

Christian Kierkegaard

18 Orientering om rapport om de økonomiske rammevilkår for trafikselskaberne

Indstilling:

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen til efterretning.

Beslutning:

Sagsfremstilling:

Bestyrelsen tiltrådte på mødet 21. april 2016, at der til Forretningsplan 2014-2017 blev tilføjet

en ekstra delstrategi ”Attraktiv velfærdsservice”, som har fokus på at sikre maksimal nytte-

værdi af den økonomi, kommuner og regioner anvender på kollektiv transport. Det skal ske

ved en tydeliggørelse af den kollektive transports rolle som en del af den samlede borgerret-

tede service fra kommune/region til borgerne, samt ved synliggørelse af kommuners og regi-

oners rolle som serviceleverandør.

I det efterfølgende arbejde med velfærdsstrategien er der udmøntet et delprojekt om de øko-

nomiske rammevilkår for den kollektive trafik med det formål at afsøge mulige kilder til at

skaffe øget finansiering/reducere omkostninger i den kollektive transport.

Der er identificeret en række lovgivningsmæssige barrierer for investeringer i kollektiv trans-

port:

Kommuner og regioners service- og anlægsrammer

Private virksomheders muligheder for at medfinansiere kollektiv transport

Kommuner og regioners låneregler i forhold til OPP-deponeringskrav

2/3

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3504643

Kommuners disponering af parkeringsprovenu

Trafikselskabers manglende momsrefusion

El-busser betaler højere el-afgifter end letbaner, tog og metro.

Det er især den ikke-skinnebårne kollektiv transport, som er ramt af ovenstående barrierer.

På et møde 9. september 2016 på politisk niveau med repræsentanter fra KL, Danske Regio-

ner og Trafikselskaberne i Danmark (TID) var der enighed om at arbejde videre med spørgs-

målet om momsafløftning, elafgifter, anlægsramme og privat medfinansiering.

Movia har indgået aftale med KORA om at analysere og udarbejde en rapport. Rapporten vi-

ser, at der er en række økonomiske rammevilkår til ugunst for kommuner og regioner i deres

ønske om at udvikle den kollektiv transport.

KORA-rapporten er værdifuld i forhold til at få trafikselskabernes økonomiske rammebetin-

gelser ændret. For det første anerkender KORA-rapporten, at de lovgivningsmæssige barrie-

rer for investeringer i kollektiv transport, som TID har peget på, er reelle problemer for sekto-

ren. En styrke i rapporten er her, at den bygger på og beskriver det forvaltningsmæssige set-

up som Økonomi- og Indenrigsministeriet og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har

lavet igennem årene og samtidig gør opmærksom på, at der kan være behov for justeringer,

fordi trafikselskaberne styringsmæssigt er faldet mellem to stole, fx ved at skinnebåren kol-

lektiv transport ikke indgår i anlægsrammen, mens busfremkommelighedstiltag og el-ladesta-

tioner indgår og fx ved at trafikselskaber har momsudgifter, mens kommuner/regioner ikke

har det.

For det andet bygger KORA-rapporten på økonomibetragtninger, som kan være nyttige i for-

hold til at få beslutningstagere, der har økonomi som førsteprioritet til at interessere sig for

transportsektorens økonomiske rammebetingelser.

På det korte sigt prioriteres det, at få sat fokus på momsproblematikken for trafikselskaberne

og mulighederne for at anvende lånepuljer til den kollektive trafik.

Det vil være hensigtsmæssigt at få disse problemstillinger bragt op i en bredere kreds end

alene kollektiv transport-sektoren. Det kunne omfatte fora for drøftelser af generelle kommu-

naløkonomiske og regionaløkonomiske forhold, eksempelvis KL’s Kommunaløkonomiske Fo-

rum og relevante fagmedier. Administrationen vil gå i dialog med KORA herom, idet KORA

også forventes at bidrage til offentligheden om rapporten.

Movia er oplyst om, at elafgiften på bustrafik indgår i energiforhandlinger i Folketinget for nu-

værende.

3/3

Sagsnummer

Sag-452993

Movit-3504643


Ingen.


Ingen.


Ingen.


Åbent.

Kommunikation:


Bilag:

1. KORA: ”Analyse af økonomiske rammevilkår for trafikselskaberne”

Politisk dokument uden resume - Movia · 4/20/2017 · Politisk dokument uden resume...

Documents

Transcript of Politisk dokument uden resume - Movia · 4/20/2017 · Politisk dokument uden resume...