PDF-Artikel - Lars Brygmann

2
124 magasinetliv.dk MAGASINET MANDEN I DIT LIV Hvad er det med dig og efterforsker-roller. Først La Cour, nu Wagner i tv-serien Dicte – er du selv analyserende og nysgerrig? “Ja, helt fra lille var jeg analyserende og syntes, det var interessant at stå i skolegården og afkode de andre og iagttage, hvorfor nogle var populære, og andre blev holdt udenfor. Simpelthen kigge på, hvordan mennesker agerer og reagerer. Jeg synes selv, jeg er forholdsvis god til at læse mennesker. Jeg er meget nysgerrig, men jeg er også meget mage- lig – så de to ting kan støde sammen. Nysgerrighed fordrer, at du kommer ud af røret, ud ad døren, ud på dybt vand og tjekker tingene. Og det er jeg god til i det små i dagligdagen, men i og med at min hustru er meget initiativrig og baner vejen, så træder min magelighed nok i karakter. Og jeg er mindre under- søgende, end jeg kunne være på de større ting.” Hvordan matcher Dicte dit kvindeideal? “Jeg er vild med hendes fandenivoldskhed, og jeg elsker, når kvinder har det i sig. Jeg er vild med den passion for arbejdet, hun udviser, hvor hun glemmer både tid og sted. At hun i et nyt afsnit eksempelvis er så optaget af arbejdet, så hun nytårsaften glemmer at skifte til nytårstøj og dukker op i arbejdstøjet. Det fascinerer mig, når du brænder så meget for noget. Om det så er et job, en hobby eller noget tredje. Det er skønt at opleve mennesker, der er så entusiastiske. Til en vis grænse naturligvis.” “Jeg er vild med fandenivoldske kvinder” Lars Brygmann holder af hver- dagen – og af stadig at læse god- nat-højt for sine børn. Han elsker, når kvinder tager teten – som så også kan gøre ham for magelig. Men kun indtil hans kone foreslår, at de skal flytte fem måneder til Italien. Så er han med igen! AF CHRISTINA FABRIN SKUESPILLER LARS BRYGMANN: FOTO: SCANPIX, PR, LMBA Der skal mere end alder til at ryste Lars Brygmann: “Jeg husker godt, at jeg som 13-årig syntes, at 30-årige var monster- gamle. Men jeg tager det, som det kommer.”

Transcript of PDF-Artikel - Lars Brygmann

124 magasinetliv.dkMAGASINET

MANDEN I DIT LIV

Hvad er det med dig og efterforsker-roller. Først La Cour, nu Wagner i tv-serien Dicte – er du selv analyserende og nysgerrig? “Ja, helt fra lille var jeg analyserende og syntes, det var interessant at stå i skolegården og afkode de andre og iagttage, hvorfor nogle var populære, og andre blev holdt udenfor. Simpelthen kigge på, hvordan mennesker agerer og reagerer. Jeg synes selv, jeg er forholdsvis god til at læse mennesker. Jeg er meget nysgerrig, men jeg er også meget mage-lig – så de to ting kan støde sammen. Nysgerrighed fordrer, at du kommer ud af røret, ud ad døren, ud på dybt vand og tjekker tingene. Og det er jeg god til i det små i dagligdagen, men i og med at min hustru er meget initiativrig og baner vejen, så træder min magelighed nok i karakter. Og jeg er mindre under-søgende, end jeg kunne være på de større ting.” Hvordan matcher Dicte dit kvindeideal? “Jeg er vild med hendes fandenivoldskhed, og jeg elsker, når kvinder har det i sig. Jeg er vild med den passion for arbejdet, hun udviser, hvor hun glemmer både tid og sted. At hun i et nyt afsnit eksempelvis er så optaget af arbejdet, så hun nytårsaften glemmer at skifte til nytårstøj og dukker op i arbejdstøjet. Det fascinerer mig, når du brænder så meget for noget. Om det så er et job, en hobby eller noget tredje. Det er skønt at opleve mennesker, der er så entusiastiske. Til en vis grænse naturligvis.”

“Jeg er vild med fandenivoldske

kvinder”Lars Brygmann holder af hver-dagen – og af stadig at læse god-nat-højt for sine børn. Han elsker, når kvinder tager teten – som så også kan gøre ham for magelig. Men kun indtil hans kone foreslår, at de skal flytte fem måneder til Italien. Så er han med igen! AF CHRISTINA FABRIN

SKUESPILLER LARS BRYGMANN:

FOTO

: SC

AN

PIX,

PR,

LM

BA

Der skal mere end alder til at ryste Lars Brygmann:

“Jeg husker godt, at jeg som 13-årig syntes, at 30-årige var monster-

gamle. Men jeg tager det, som det kommer.”

magasinetliv.dk 125MAGASINET

TOP 3-KVINDER, JEG GERNE VILLE SPILLE OVER FORKathy Bates“I filmen Misery spiller hun stjernepsykopat så overbevisende og komplet uforfængeligt, at jeg ville være glad for bare at spille hendes kat!”

Pernilla August“Lige siden jeg så hende i filmen Den gode vilje af Bille August, har jeg tænkt, at hun må være en drøm at spille over for.”

Penelope Cruz“På sit modersmål. Hun er okay pæn … Og så kunne jeg måske få pudset mit spanske af.”

Lars Brygmann Salomon (57)PRIVAT: Gift med redaktør i tv-sel-skabet SBS Discovery Katrine Brygmann Salomon, far til Carlo på 11 og Fernanda til 13 år.JOB: Skuespiller. Aktuel i tv-serien Dicte på TV2.

Du har været sammen med din hustru i 15 år – hvorfor er hun den eneste ene? “Jamen, hun indeholder så mange fine ting, som jeg egentlig er alt for privat til at ville snakke om. Men jeg kan da generelt sige, at hun har lidt af den samme fandenivoldskhed som Dicte, og jeg er vild med det – også selv om fandenivoldskhed og passion jo som nævnt kan betyde, at du indimellem er så opslugt og be-gejstret, at du kan glemme at lægge det fra dig. Det gælder nok os begge. Men det er nu et fåtal af gange, vi må minde hinanden om at lægge arbejdet væk. Hun er en rigtig god samtalepart-ner, hvilket er meget vigtigt for mig. Og så er vi gode til at være forældre sammen for vores to unger. Derudover rusker hun mig ud af hver-dagen ved at tage mange initiativer til nye ting i hverdagen såvel som de lidt større eventyr. De næste 15 år? Forhåbentlig bliver de lige så gode og afvekslende som hidtil.”

For nogle år siden flyttede I familien fem måneder til Rom ... “Det var lige præcis min kones initiativ. Som det altid er med den slags eventyr. Jeg er meget mande-agtig på den måde med at sige: ‘Jamen, har vi det ikke meget godt her?’, og så rusker hun op i det. Vi drømte om at bo i udlandet og ventede på en mulighed. Så sagde min kone: ‘Måske kommer der ikke en mulighed. Måske skal vi bare gøre det!?’ Og så lejede vi huset ud, tog derned og puttede børnene i italiensk skole. De fattede ikke et klap, men fik gode venner, som de stadig ser den dag i dag. Jeg er hende meget taknemmelig. Også selv om jeg skulle flyve hjem tolv gange for at filme i Danmark ...”

Er der flere eventyr på vej? “Vi gjorde det gerne igen, men børnenes skolegang sætter en naturlig bremseklods ind. Så næh, det næste, vi har planlagt, er såmænd en Berlin-tur. Der har jeg aldrig været. Men jeg lever nu ikke for weekender og de store eventyr. Jeg holder af hverdagen, som Dan Turell sagde. Det var så fint sagt. For det er præcis, hvad jeg gør. Jeg tror virkelig, du kan være medbestem-mende i, hvorvidt du kan finde lykken i hverda-gen med din indstilling og din lyst til jobbet og livet. Jeg ville synes, det var trist at se hen mod weekenden mandag morgen. Og måske fejre lille-fredag hver torsdag. Det ville jo betyde, at jeg ikke var glad knap 80 procent af mit liv. For mig er jobbet og familien mit hverdagseventyr.”

Hvordan er du som far? “Jeg prøver at være en far, som tager sig tid, som leger meget med sine børn, og som siger ja, når bekvemmelighedsgenet egentlig siger nej. Nej’et ligger ofte lige på tungen hos mig, men jeg lader det så vidt muligt blive der. Tænk sig, min 11-årige søn havde lyst til at få læst godnatbog den anden dag. Så sagde jeg ja, selv om jeg var i gang med noget andet. For det er da stort, at han i den alder gider have læst op af mig. Min store datter vil også indimellem put-tes, og jeg nyder det og kunne ikke drømme om at sige nej, selv om jeg måske hellere vil læse noget manuskript og slappe af. For om få år gider hun ikke. Så er hun videre. Det er så kort tid, du har med ungerne, når du tænker over det. Jeg har for nylig fået bonus for min evne til at lege. Min hustru og jeg spurgte nemlig vores søn, hvad vi hver især var gode til. Det kom prompte: ‘Mor er god til kærlighed, far er god til at lege’. Det blev jeg ret stolt over. Børn skal have masser af leg og masser af kærlighed. Så det er den bedste kombination med kvinders store evne til at rumme og favne og mænds lyst til at lege. På samme måde er det også tydeligt at se forskellen på mødre og fædre, når børn er ved at bryde grædende sammen med bævende underlæbe. En mor vil oftest komme over med den kærlighedsfyldte trøstestemme og sige: ‘Nårh, blev du ked af det? Det kan jeg godt forstå’, og så bryder ungen helt sammen og får grædt igennem. Hvor fædre måske oftere afleder og siger: ‘Kom med herover, og se den her kasse’, så de får barnet til at glemme at være kede af det. Der er brug for begge dele. Det er sundt at blive afledt, men ikke altid. For børn skal også mærke deres følelser, og at de er kede af det. Så forskelligheden er på sin plads.”

Hvad har alderen lært dig? “Alder er uvæsentligt og alligevel ikke. For alle går op i det, og du defineres ud fra din alder. Jeg husker godt, at jeg som 13-årig syntes, at

30-årige var monstergamle, og jeg er sandelig slet ikke upåvirket af, at jeg nærmer mig de 60 år. For det er et højt tal for mig, og jeg troede som yngre aldrig, at jeg kom dertil. Jeg synes også stadig, der er en god del år dertil. Men jeg tager det, som det kommer. Jeg er bare superglad for, at jeg stadig har arbejde, der er inspirerende og sjovt.”

Hvad har du lært af kvinder? “Jeg synes ikke, jeg lærer af kvinder, men af mennesker generelt. Jeg synes eksempelvis, jeg selv bliver et bedre menneske, når jeg møder folk, der kan se ud over deres egen næsetip. Dem, som glemmer sig selv og at fortælle om sig selv og i stedet er helt opslugte af at lære det menneske, de har foran sig, at kende. Den evne er jeg helt vild med, og jeg forsøger at være sådan selv. Det er nok kun en ud af 10, jeg møder, der indeholder den egenskab. Men den ene lærer jeg hver gang en masse af. Jeg elsker at udveksle erfaringer og finde ud af, hvorfor vedkommende har de synspunkter, han eller hun har. Og jeg møder de mennesker i alle samfundslag. Også i mit eget fag, selv om vi skuespillere nok har en overvejende tendens til netop at være fokuserede på os selv.”

Hvad overrasker dig mest ved dig selv? “Det er måske, at jeg ikke lærer mere af mine fejl, end jeg gør. Jeg kommer ofte for sent ud ad døren i en alder af 57 år. Jeg er ikke blevet bedre til at lave mad, end da jeg var 30. Jeg har en illusion om, at det lykkes en dag, men hvis det ikke har ændret sig i 27 år, så gør det nok heller ikke nu. Jeg rider sjældent samme dag, som jeg sadler. Som ung skrev jeg engang et slogan på væggen, som var noget med, at jeg skulle sætte i gang! For ellers ville intet ske. Jeg var simpelthen nødt til at huske mig selv på det. Det ville jeg stadig skulle, hvis jeg boede alene.”

Apropos familie – du og din bror Martin Brygmann synes meget forskellige. Er I det? “Nej, vi ligner hinanden meget og har det heldigvis rigtig godt sammen. Jeg er naturligvis den sjoveste privat, og vi elsker begge grov humor og ironi. Det kommer fra vores far. Vi elsker at svine hinanden til på det groveste uden at trække i land. Det er meget sjovere, når du ikke trækker i land. Og vi ved begge, at det er udtryk for stor kærlighed, når vi gør os så stor umage med at svine hinanden til.”